Fra boken "LIVETS INDRE Dimensjoner" - bok av Nils Brøndsted som virkelig er verd å studere. | lydfiler fra kurs med ham i Rogaland for mange år siden- flere temaer

Om nær-døden-opplevelsen, spøkelser etc

(denne overskrift ikke fra boken - ei heller bildene brukt her)

 

Niels Brønsted's undervisning- | resten av youtube-videoene med noe av hans' undervisning-

 nettsøk på nils' undervisning- klikk ellers på bildet over og avspilleren åpnes i eget/nyt vindu

 

tilbakeblikket...

".......dette tilbageblik er det, mennesker med nær-døds-oplevelser ofte kalder et panoramabillede af inkarnationen. Her skal man imidlertid være opmærksom på, at disse mennesker jo netop ikke dør, og at tilbageblikket i deres tilfælde tjener det formål at få dem til at overveje situationen og måske beslutte sig til at vende tilbage til livet for at overholde deres forpligtelser, selvom det kan være fristende at blive i den anden dimension, hvor de er opfyldt af en fred og et velvære, de slet ikke kender fra den fysiske tilværelse.

Efter tilbageblikket følger en periode med fuldkommen bevidstløshed. Den varer normalt fra 36 til 48 timer og er den periode, hvor det astrale menneske befrier sig for æterlegemet. Det gælder især, når kroppen begraves. Hvis den brændes, er perioden kortere. Når alt dette er overstået, "vågner" mennesket op i den astrale verden i sit følelseslegeme og er nu klar til efterlivet.

 

Specielle situationer

Hvis et menneske dør en voldsom død, f.eks. ved et ulykkestilfælde, drives æterlegemet som regel ud, og mennesket har nu mulighed for en ud-af-kroppen-oplevelse. Det skyldes, at æterlegemet er fysisk og derfor stadig forbundet med centralnervesystemet og sanserne. I tilfælde af almindelig bevidstløshed, som f.eks. søvn eller narkose, træder mennesker ud i deres følelseslegeme og kan derfor ikke overføre oplevelserne til hjernen.

men bildet her kan også symbolisere situasjonen der den forulykkede sjåføren i forgrunnen plutselig ser seg selv "utenfor situasjonen" og ikke er synlig for de andre fysiske tilstedværende.

I den omtalte situation vender bevidsthedsstrømmen dog tilbage igen efter den fysiske død for at trække livserfaringen ud og oplagre den i det fysiske permanente atom.("spesial-uttrykk" tilknyttet teosofien. I martinus-sammeheng er det vel hukommelses-legemet som opplagrer "alt" men den DAGSBEVISSTE/våkne kontakt til dette er nå på sitt minimale nivå,-nå når følelseslegemet er det som mer og mer bærer dagsbevisstheten.Rø-anm) Det betyder ikke, at det fysiske menneske bliver bevidst, for døden er indtruffet, og livstråden trukket ud.

Hvis et menneske af en eller anden grund er specielt knyttet til den fysiske tilværelse, kan det i enkelte tilfælde fastholde æterlegemet efter kroppens død. Dvs. det modsætter sig adskillelsen mellem det æteriske og astrale legeme, og det betyder, at det kommer til at leve i en gråzone mellem de to verdener: den fysiske og astrale. For da "kroppen" er væk, har det pågældende menneske ingen sanseorganer at opleve den faste fysiske dimension med, og samtidig blokerer æterlegemet for en oplevelse af astralplanet. Mennesket bliver som regel i nærheden af de steder, hvor der har udspillet sig begivenheder, som binder det til den fysiske verden.

over en tenkt situasjon der den avdøde og  forvirrede far-far og gardsbonde - delvis gjennomsiktig til venstre-  vil "passe på" tingene sine, som sønnen her vil selge til en antikvitetshandler, og som usynlig "spøkelse" er han hele tiden til stede, men får ingen kontakt til de "levende" og forstår heller  ikke hva som er skjedd med ham selv, ettersom han mener han  plutselig er blitt usynlig. (bildemix av rune)

Her er altså tale om et regulært "spøgelse", dvs. et diskarneret menneske, som hjemsøger bestemte steder i sit æterlegeme pga. stærke bånd til stedene eller personer, der opholder sig eller har opholdt sig disse steder. Denne proces kan fortsætte i lang tid, for den afdøde er nødt til at erkende sin situation for at komme videre i dødsprocessen, og det kan godt være vanskeligt, hvis først lidenskaberne for alvor er forankrede i den emotionelle og æteriske del af konstitutionen, og vedkommende har haft viljestyrke nok til at modsætte sig astrallegemets udskillelse fra æterlegemet.

de som lever i illusjonen om at de skal "stå opp på den ytterste dag" - kan i forvirringen, oppholde seg en tid ved graven. Men på et tidspunkt får hjelperne innflytelse til å lede denne forvirrede og nå "usynlige" person vekk fra denne grovfysiske dimensjonen, og over til "hvile/eller ferie-dimensjonen på midtre eller høyere astralplan,eller evt enda "høyere" opp i dimensjonene- avh. av hvor utviklet bevissthet denne nå avdøde personen har


 

Selvmordere

bildekunst av den eng.kunstner (og leder for bandet sniff'n the tears)- paul roberts på dette tema om selvmordere, der skytsengelen bak er malt ganske så "fysisk" - selv om den er på "next level" med sin kropp, men samtidig kan følge og overvåke sine "oppgaver" på det fysiske nivå/frekvensplan.

Selvmordere har det særligt svært efter den fysiske død, for årsagen til selvmordet er som regel en voldsom lidenskab eller svær depression, og han/hun lever nu på astralplanet i en evig gentagelse af omstændighederne omkring situationen, lige indtil kroppens karmiske dødstidspunkt er nået.

Det kan f.eks. være en ung mand på 20 år, der har begået selvmord, fordi han var forelsket i en kvinde, der valgte en anden mand. Dybest set er hans motiv ikke blot at flygte fra en pinefuld situation, men også at hævne sig på kvinden og hendes mand ved at forpeste deres tilværelse med samvittighedskvaler over hans død.

Hvis hans fysiske krop under normale omstændigheder ville være død som 80-årig, ma han altså tilbringe 60 år med at opsøge de involverede parter om natten, hvor de sover og derfor er på astralplanet, og prøve at forklare dem situationen, undskylde sig eller måske endog stadig angribe dem for at hævne sig.

DET er vistnok mest damer som "hopper" og "piller" seg død

 

Dermed forsinker han ikke alene sit eget naturlige efterliv, men har også mulighed for at forværre sin karmiske situation med de desperate aktioner, han sætter i værk.

Men derudover rummer selvmord en anden form for karmisk problem. Det er forbundet med det faktum, at alt liv i systemet udgør en syntesé, så der i realiteten kun er ét liv. Det betyder, at vi i virkeligheden ikke har den personlige "ejendomsret" til vores eget liv, hvis man kan udtrykke det sådan. Derfor kan man heller ikke berøve sig selv livet uden at forsynde sig mod denne evolutionslov, og det udløser karmiske virkninger.

Det kan måske undre nogen, at der er et fastlagt dødstidspunkt for kroppen, når det nu står enhver frit for at tage sit eget liv. Derfor vil vi anføre et citat til støtte for påstanden:

"Planen i tid og rum for Planetlogos ville blive forstyrret, for han har sådan en plan for sin nuværende inkarnationscyklus. Der er en fastlagt løbetid for tilsynekomsten af hans manifestationslegeme, ligesom der er for det menneskelige legeme" Alice A. Bailey: The Rays and the Initiations, s. Ul. 2

Her skal man imidlertid være opmærksom på, at selvom der fra begyndelsen af en inkarnation er et bestemt dødstidspunkt for et menneske, ligger det ikke nødvendigvis fast. Hvis man skal dø på det planlagte tidspunkt, kræver det, at den plan, sjælen har lagt for inkarnationen, følges i store træk - det, der kaldes "dharma".2

Dharma: Sanskrit, retfærdighed eller lov.

Hvis man afviger betydeligt fra planen på en "negativ" måde, kan man meget vel forkorte den fysiske inkarnation, men det er uhyre sjældent, at en "positiv" afvigelse forlænger livet. I praksis er det kun omkring 40% af menneskeheden, der følger sjælens plan og derfor dør på det valgte tidspunkt. I 60 % af tilfældene forlader folk den afstukne bane og dør derfor tidligere. Det giver i virkeligheden god mening, for hele inkarnationen er jo en læreproces, og hvis sjælen konstaterer, at den ikke kan lære mere, er det helt naturligt at afkorte det fysiske liv - hvad enten den nu har nået, hvad den ville, eller ej.

At et menneske dør før det planlagte dødstidspunkt, kan også skyldes en avanceret udvikling, der lægger op til en hurtig karmisk afvikling af en tilstand, det ellers ville tage flere inkarnationer at afvikle. Det kan f.eks. være en kræftsygdom, der aftvinger patienten en dyb erkendelse af de egentlige, karmiske årsager. Resultatet kan være, at patienten dør hurtigt, netop fordi de erkendelser, et langvarigt sygdomsforløbs lidelser ellers skulle fremkalde, allerede er gjort, og der derfor ikke er nogen grund til at blive i inkarnationen. Til gengæld er patienten nu helt fri af problemstillingen i senere inkarnationer. Man kan næsten bruge den gamle joke her: "Operationen lykkedes, patienten døde".

Dødstidspunktet er indskrevet i det fysiske permanente atom og i den lavere mentale permanente enhed. (tror dette kan jevnføres med "overbevisstheten" eller x2 i martinus’ terminologi. Rø-anm.) Det har før i tiden givet mennesket i mentallegemet mulighed for en slags dispensation, men det er ikke længere tilfældet, fordi grænsen mellem det lavere og højere mentalplan i løbet af de næste par hundrede år gradvist vil forsvinde, så der ikke længere er et skel mellem mentallegemet og kausallegemet - ligesom der ikke er et skel mellem den lavere og højere del af astrallegemet.

 

Fremtidens dødsvidenskab

Engang i fremtiden vil døden blive betragtet som det, den egentlig er, nemlig en lykkelig befrielse. Tidspunktet vælges af den døende og de pårørende i fællesskab, og der er hverken sorg eller tårer. Sorg er under alle omstændigheder selvmedlidenhed, for den døde er jo væk, så der kun er én tilbage at have ondt af - én selv. Det betyder naturligvis ikke, at vi ikke skal have den dybeste respekt for og medfølelse med de sørgende, for det er en naturlig reaktion for langt de fleste mennesker. Men hvis sorgen holder ved i meget lang tid og truer med at glide over i en dyb depression, er det måske klogt at gøre sig klart, hvilke psykologiske aspekter den har.

Man kan ligefrem sige, at der bliver udviklet en hel "dødsteknik", hvor alle midler tages i brug for at lette processen og gøre den så rationel som muligt. Den esoteriske lære foreslår følgende foranstaltninger:

 

· Stilhed i dødsværelset. Den døende er vågen og opmærksom, selvom han/hun måske fysisk set virker bevidstløs. Ro og forståelse letter sjælens arbejde.

· Orange lys i dødsværelset. Denne frekvens hjælper bevidsthedens fokusering i hovedet.

· Visse former for musik. Den døendes "egen tone" hjælper med til at samle energien og bryde livstråden. Indtil man ved mere om dette, kan bestemte orgeltoner bruges.

· Pres på bestemte nerver og blodårer. Det er især halspulsårerne og nerver i hovedet og den forlængede marv.

· Forskellige mantraer der siges for den døende og senere af den døende selv - herunder det hellige ord OM2 i en bestemt toneart. Salvelse med olie - det katolske ritual har stor betydning. Afbrænding af sandeltræ, som er nedbrydningens røgelse. Anbringelse af kroppen med hovedet mod øst, samt krydsede arme og ben.

2 OM: Lyd indgår, som vi har set, i alle skabelsesprocesser. Det udnyttes i forbindelse med meditation, hvor der især er to "ord" eller lyde, som har en særlig virkning - AUM og OM. AUM-lyden forankrer det sjælelige og åndelige aspekt på det fysiske plan. Den beliver formen og styrker stoffets greb om sjælen. OM-lyden frigør mennesket fra stofaspektet og dermed de illusioner, der er forbundet med det. Det letter adgangen til sjælen. I den forbindelse skal det måske bemærkes, at disse ord er overført til den kristne tradition i form af ordet "amen", der er hebraisk og betyder "lad det ske".

 

Mantra: Sanskrit. Den oprindelig betydning er hellige vers fra vedalitteraturen. Bruges i den moderne esoteriske lære om faste ordformer, der udtrykker påkaldelser som afløsning for den kristne æras bønner.

 

Elimination

Afkastningen af det astrale og mentale legeme efter den fysiske død forløber forskelligt fra menneske til menneske, for den afhænger af hvilket udviklingstrin, bevidstheden befinder sig på.

Det, der er hele formålet med efterlivet på det astrale og mentale plan før den næste inkarnation, er uddragningen af essensen af den samlede fysiske, emotionelle og mentale livserfaring. Man gennemgår omhyggeligt de områder, der blev udvalgt i forbindelse med dødsprocessen, og prøver at komme til så dyb en erkendelse af deres betydning som muligt, og det er klart, at det gøres på forskellige måder af forskellige mennesker.

Her skal man regne med, at de to indre planer rummer muligheder for en langt dybere indsigt i nogle aspekter af menneskelivet end den fysiske verden. Det skyldes blandt andet, at de har en anden karakter end det fysiske plan: Tid- og rumforholdene er radikalt anderledes. Samtidig er de rene bevidsthedsverdener, hvor bevidstheden opererer helt uafhængigt af de mange begrænsninger, den bastante, fysiske dimension hele tiden præsenterer os for - ikke blot med hensyn til projekter og aktiviteter, men også i relation til vores oplevelse af os selv og de forhold, vi lever under. Derudover er vi langt friere i vores udsyn, fordi tanken fungerer uafhængig af hjernen, fordi de begær, der normalt knytter os til sansernes verden, gradvist dør ud, og fordi vi ikke er bundet af de ansvar og forpligtelser, som fylder så meget i den fysiske tilværelse.

Men lad os nu se på, hvordan eliminationen foregår for 3 forskellige typer menneskers vedkommende - idet jeg gør opmærksom på, at der i denne sondring ikke ligger nogen som helst kvalitativ vurdering, men blot en iagttagelse af forskellige holdninger til livet:

 

Følelsesmennesker

Hermed menes mennesker, der i deres jordiske tilværelse primært er opslugt af materielle interesser. De lever deres liv for de emotionelle højdepunkter, der udspringer af begær efter velstand, sansemæssig "lykke" og tryghed.

Tankelivet er endnu relativt uudviklet, og derfor er sådanne menneske som regel forvirrede efter døden og kan ikke forstå omgivelserne. Her ser vi den store betydning af, at alle mennesker efter den fysiske død modtages på astralplanet af venlige væsener. Det er som regel familiemedlemmer, der er gået over på et tidligere tidspunkt, men ellers kan det være andre døde mennesker eller levende, sovende mennesker, der af C.W. Leadbeater kaldes "usynlige hjælpere".' Det er mennesker, som bevidst har påtaget sig dette tjenestearbejde og hver nat møder op på bestemte steder, hvorfra de bliver dirigeret ud til situationer, hvor der er brug for deres hjælp.

Hjælperne viser de døde til rette og forklarer dem situationen, hvis den er svær at forstå. Her skal man huske, at mange mennesker kommer fra en kultur, hvor livet betragtes som en fysisk proces og døden som den kategoriske afslutning på livet. Og hvis det er mennesker, som er specielt fokuserede på de fysiske sider af tilværelsen, er det ikke svært at forstå, at det faktum, at de stadig er bevidste efter dødsprocessen, kan komme som lidt af et chok for nogle af dem.

Når de er kommet over på astralplanet, begynder begæret langsomt at dø ud som følge af udsultning, fordi mennesket ikke længere modtager de impulser fra det fysiske sanseliv, der normalt fremkalder begær. Her skal vi huske, at alle vores begær i virkeligheden udspringer af den fysiske verden, hvad enten det drejer sig om materielle ting, der kun findes i denne verden, eller følelsestilstande, som er resultatet af fysiske situationer. F.eks. er vores begær efter og nydelse af at have succes eller være afholdte, lykkelige og trygge udprægede følelsestilsande, og alligevel udspringer de af den fysiske verden, for det er kun her, man kan have succes eller være afholdt, lykkelig og tryg.

Man kan ikke dø på astralplanet, og man behøver ikke forsørge sig selv og sin familie. Der er ingen seksuelle relationer, og forestillinger om social position, karriere eller succes er absurde.

 (rune kommentar: vel- ikke seksuelle relationer i den form som vi er vant med her- altså ren parrings-seksualitet, men seksualiteten har helt andre former der- jf.flere kilder bl a Martinus og Rampa,  altså "nærhets og kjærtegnsseksualitet, ettersom HELE ASTRALKROPPEN der, på sett å vis blir et kjærtegns- eller følelses-organ, som jf disse kilder (her M) kan utløse følelser jf orgasmen - ved ren aurisk nærhet med likevibrerende MAN ELSKER (og der elsker man "nesten alle") - Så der er seksualiteten nærmest "hele-kroppen-og aura-sex" og ikke bare kjønnsorgan-fokusert. Og det er jo en gradvis overgang dit vi ser også der den vanlige jordiske sekusalitet forvandles vekk fra "ren parring" til mer kjærtegnsutveksling. Siste vel mer utviklet og etterlengtet hos kvinner, hehe, rø-kommentar og anmerkning) 

Derfor er der heller ingenting at begære på astralplanet i sig selv, selvom det er begærets plan. Men fordi vi har været fysisk inkarnerede mange gange, og i de perioder har transmitteret sanseindtryk til følelseslegemet og her udviklet begær efter fysiske ting eller tilstande, kan vi i mange tilfælde ikke lade være med at begære, når vores krop dør, og vi kommer over på astralplanet. Det er det Tibetaneren hentyder til, når han siger, at menneskeheden selv har skabt astralplanet. (vel-jf martinus er det klodevesenets egen følelseskropp, og derved makrovesentet/klodejeg-ets talentkjerner, som har skapt den verden. Rø-anm) Planet er der selvfølgelig som et frekvensområde, men vi har møbleret det med begær efter ting fra den fysiske verden.

For nogle mennesker kan den frustration, der ligger i at have stærke begær og ikke kunne tilfredsstille dem, være direkte pinefuld. Det kan f.eks. være en dranker, narkoman eller måske blot en gourmet eller et ekstremt sexfikseret menneske, for hvem tilværelsen har været ensbetydende med dyrkelsen af deres "last" i en umådeholden udstrækning. I den situation kan den første tid på astralplanet ligefrem være ubehagelig, og det giver os et indtryk af, hvad det bibelske begreb "skærsild" egentlig betyder. For allerede i den fysiske verden kalder vi begær eller lidenskab for "brændende", og i den astrale verden opleves disse tilstande langt mere intenst - her er lidenskaberne endnu mere "brændende".

Den store forskel på den esoteriske og bibelske opfattelse af dette begreb ligger i to ting: For det første er vi selv helt og holdent ansvarlige for situationen. Der er ikke nogen, der straffer os. Vi undgælder blot for en mekanisme i naturen, vi selv har sat i gang, på samme måde som vi må svømme for livet, hvis vi under badning kommer for langt ud på havet, og strømmen griber os. For det andet varer tilstanden kun så længe, som det tager os at erkende situationens sande karakter - nemlig, at vi selv har accelereret vores begær ved at hengive os hovedløst til dem.

Sjælen kan ikke afkaste astrallegemet, før begæret har mistet sin drivkraft, på samme måde som vi mennesker ikke dør fra den fysiske dimension, før vores vitalitet er udtømt. Derfor kan vi opsummere situationen for disse mennesker ved at sige, at følelseslegemet elimineres efter en relativt lang udsultningsperiode, mens mentallegemet afkastes temmelig brat ved, at sjælen trækker bevidstheden ind i kausallegemet i erkendelse af, at den pågældende personlighed ikke har meget at lære på mentallegemets underplaner. Næsten alle dens mentale processer har været knyttet til astrale tilstande og handlet om at tilfredsstille begær på kortere eller længere sigt, og det betyder, at når astrallegemet afkastes, er der intet selvstændigt indhold tilbage i mentallegemet, som det betaler sig (norsk- "lønner seg". Rø-am) at forsøge at uddrage essensen af. Tankeprocesser, der er uløseligt knyttet til begær, er meningsløse, når begæret uddrages af dem.

 

Mentale mennesker

Det er mennesker, der i deres fysiske tilværelse kun har været delvis opslugt af materielle interesser. De lever i virkeligheden primært i deres indre forestillinger og er konstant optaget af deres velbefindende, humørsvingninger og kreative aktiviteter- ofte på et højt fagligt plan. De er derfor allerede i den fysiske tilværelse primært fokuserede i en kombination af følelses- og mentallegemet.

Efter den fysiske død er de lige så bevidste på astralplanet, som de var før, og måske endda endnu mere bevidste, fordi følelserne er befriet for materielle impulser, og tankerne er befriet for hjernens begrænsninger.

De eliminerer deres følelseslegeme efter en relativt kort udsultningsperiode, dels fordi de aldrig har været særlig stærkt bundet til begær efter fysiske ting og tilstande, dels fordi de allerede i den fysiske tilværelse bearbejdede disse begær ved at vende opmærksomheden mod højere, skabende og kulturelle værdier.

Mentallegemet derimod afkastes efter en lang og uhyre frugtbar periode, for i den dimension høster de virkelig belønningen for deres kreative aktiviteter. Her møder de den sande baggrund for sådanne interesser og opnår en indsigt, der langt overgår det, der er muligt gennem den fysiske verdens tredimensionale foreteelser.

 

Aspiranter1

1) Aspirant: Hermed menes et menneske, der aspirerer efter åndelig udvikling og derfor er åbent over for eksistensen af andre dimensioner end den fysiske. Begrebet bliver grundigt behandlet ved en senere lejlighed.

Disse mennesker har kun få materielle interesser i deres fysiske tilværelse, idet de som regel er opslugte af tjenestearbejdet for menneskeheden. Derfor er de allerede godt i gang med udsultningen af begær, når de dør, fordi de i mange tilfælde er opmærksomme på, hvad det er, de skal lære af de forskellige situationer de vikles ind i.

De har altså ikke brug for at være særligt længe på astral- og mentalplanet for at uddrage essensen af deres emotionelle og mentale livserfaring. De afkaster deres astrale og mentale legeme efter relativt kort tid i hver af dimensionerne, så de hurtigt kan vende tilbage til tjenestearbejdet i næste inkarnation.

 

"Disciple"

Discipel: Hermed menes et menneske, der er så opslugt af tjenestearbejdet for menneskeheden og den åndelige udvikling, at det har en nær ubevidst eller bevidst forbindelse med Hierarkiet af Mestre. Begrebet bliver grundigt behandlet senere hen.

Her er tale om mennesker, der har udført næsten alt efterlivets arbejde, allerede mens de var inkarnerede, for de er time for time på dagen opmærksomme på den åndelige betydning af alt, hvad der sker for dem selv og omkring dem.

I denne situation er det muligt at komme direkte ind i Ashram)2 -men efter døden, hvis disciplen er mentalt koordineret med sjælen, dvs. mediterer under hele dødsprocessen.

2Ashram: Sanskrit, hellig bygning. Bruges i den esoteriske litteratur om det bevidsthedsfelt, en Mester danner omkring sit arbejde. Han synkroniserer medarbejdernes eller disciplenes bevidstheder og sin egen til en helhed, der fungerer som et planetarisk energicenter eller -chakra på kausalplanet. Begrebet bliver grundigt behandlet senere hen.

Det betyder, at både astral- og mentallegeme afkastes kort efter den fysiske død, så disciplen er fri til at deltage i Ashrammens aktiviteter på det højere mentalplan.

Processen er dog ikke uden faremomenter, for hvis meditationen forstyrres, kan bevidstheden blive fristet til at gå ud på det astrale eller mentale plan i sit astrale eller mentale legeme og fortabe sig i de mange muligheder, som præsenterer sig for den her. For vi skal huske, at disciplen kommer fra en snæver og uhyre begrænset fysisk verden, og at blot astralplanets tillokkende muligheder kan virke fristende for et menneske, der har en dybtgående interesse for at opleve alle aspekter af tilværelsen.

Fristelserne på astralplanet udspringer primært af en angst for døden, der, som vi før har set, i virkeligheden er elementalens angst for at miste livet og opleves af bevidstheden som sin egen.

Angsten trækker bevidstheden ned i solarplexuscentret, så den forlader kroppen gennem denne åbning og ender på astralplanets lavere underplaner. Her bliver den fristet til at "more sig", for der er liv og glade dage - det astrale modstykke til værtshuse med venskabeligt lag, sang og godt humør.

Fristelserne på det højere astralplan skyldes, at bevidstheden, pa sin vej ind i Ashrammen, bliver opmærksom på disse dimensioner og forlader kroppen gennem hjertecentret for at nyde "sommerlandets" skønhed og eufori.2

1) Sommerlandet: Spiritisternes betegnelse for de højere astrale regioner. 2)Enfori: Græsk, enfori-velbefindende.

Fristelserne på det lavere mentalplan består i, at den afdøde bliver opmærksom på de skoler, som findes dér. Mange disciple har i deres inkarnation koncentreret sig om at erhverve viden og forståelse, og derfor bliver de nu fristet til at opholde sig i denne region i længere tid, fordi de umiddelbart indser, at de her kan udvide deres indsigt betydeligt. De glemmer med andre ord, at den viden, de har brug for, venter dem i Ashrammen i en form, ingen anden dimension kan konkurrere med.

Det sker, at en discipel, som er ved at dø fra sin gruppe, bevidst trækker processen ud for at give gruppemedlemmerne tid til at vænne sig til tanken. Det kan f.eks. være et medlem, som pga. et højt udviklingstrin har stor indflydelse på gruppelivet, og som derfor vil blive savnet i udpræget grad og udløse en dyb sorg ved sin bortgang. Sorgen kan udnyttes af modstandskræfterne3 til at bryde gruppen op, for sorg er en ekstremt lav vibration og kan meget let udløse stor negativitet på andre områder - og især på de menneskelige relationers område. Det må gruppemedlemmerne være opmærksomme på og ikke tillade deres potentielle sorg at holde den døende tilbage længere end højst nødvendigt.

3Modstandskræfterne: En fællesbetegnelse for nogle "mørke" væsener og kræfter, der virker i systemet og gør, hvad de kan for at sabotere den planetariske Logos' evolutionsplan. Det gør de, fordi det tjener deres egne interesser bedst at holde systemet så langt tilbage i udvikling som muligt, for da er deres egen magt størst. Det fører for vidt at komme nærmere ind på disse kræfter og væsener her, men vi vender tilbage til emnet i detaljer i bogens 3. bind - Esoterisk sociologi.

 

youtube-video med noe av nils' undervisning- | resten av youtube-videoene med noe av nils' undervisning-

Neste utdrag fra boken

Link til selve boken

-mer her

om ånds-kommunikasjonen til LUDVIG DAHL

Hovedsiden

 


Kari Rose Nordheims detaljerte nær-døds-oppl. i lyd/mp3 | her forteller hun mer | videointervju | mer





Fra boken "LIVETS INDRE Dimensjoner" - bok av Nils Brøndsted som virkelig er verd å studere. Takk for lånet til Gernot Lilledahl .i Sandnes!!

 lydfiler fra kurs med NILS BRØNSTED i Rogaland for mange år siden- flere temaer - og takk til Sven Kåre Helland, Algård,  for å ha tatt opp fra disse og slik kunne dele Nils' kunnskap med andre her.