Lydbog af uddrag af bogen fra Alice A. Bailey. 

En afhandling om Kosmisk Ild. 


INDLEDNING 


Beretningen om Tibetanerens mangeårige telepatiske samarbejde 
med Alice A. Bailey er givet i hendes Unfinished Autobiography 
fra 1951 (Dansk oversættelse: En Ufuldendt Selvbiografi, 
Sankt Ansgars forlag, 1989, o.a.). Den beskriver 
omstændighederne omkring hendes første kontakt med ham 
på det fysiske plan i Californien, november 1919. Tredive års 
arbejde blev planlagt. Da det var udført, og inden der var gået 
tredive dage efter denne periode, blev A.A.B. befriet for det 
fysiske redskabs begrænsninger. 

Selvbiografien indeholder også nogle meddelelser fra Tibetaneren 
om hans arbejde, og oplysninger om grundene til at 
det blev udført. På de tidlige stadier var man meget opmærksom 
på, hvilke fysiske betingelser der kunne forbedre den telepatiske 
proces, men i de senere år blev teknikken forbedret 
så meget, og A.A.B.s æteriske mekanisme så fint afstemt og 
tilpasset, at hele processen forløb fuldkommen ubesværet, og 
dermed var eksistensen og den praktiske anvendelighed af et 
telepatisk samspil demonstreret i enestående grad. 

De åndelige sandheder, der blev behandlet, krævede i 
mange tilfælde, at det lavere konkrete tankesind (på trods af 
det engelske sprogs næsten uoverkommelige begrænsninger) 
måtte formulere abstrakte idéer og hidtil ukendte åndelige begreber. 
Læserne af de bøger, der blev til på denne måde, er 
ofte blevet gjort opmærksomme på denne uundgåelige begrænsning 
af sandheden, men det glemmes alt for ofte. En 
konstant påmindelse herom vil i de kommende år være en af 
de væsentligste faktorer, som kan forhindre en krystallisering 
af læren i at frembringe endnu en dogmatisk og sekterisk 
kult. 

Det foreliggende værk, En afhandling om kosmisk ild, var 
den tredje bog, de producerede i fællesskab, og det fremgår 

Kun til privat brug. © Copyright 1962 by Lucis Trust Ltd., Genève, London, New 
York. Første udgave 1925.
Dansk udgave © Esoterisk Center Forlag 1996, revideret som e-book 2015 © 
Verdenstjenernes Fond. 





umiddelbart af indholdet, at den vil stå som den vigtigste og 
mest vidtrækkende del af de tredive års arbejde – også sammenlignet 
[side 8] med de nyttige og dybsindige værker, der 
blev udgivet under fællestitlen: En afhandling om de syv 
stråler eller en hvilken som helst anden af bøgerne. 

Efterhånden som arbejdet skred frem, blev Tibetanerens og 

A.A.B.s bevidsthed så nært forbundet, at de i virkeligheden, 
hvad fremstillingen af selve læren angår, udgjorde en samlet 
projektionsmekanisme. Lige til det sidste talte A.A.B. ofte 
om sin forbløffelse over de glimt, hun gennem kontakten med 
Tibetaneren fik af endeløse vidder af åndelige sandheder, hun 
ikke på nogen anden måde kunne have opnået, og ofte af en 
art hun umuligt kunne give udtryk for. Denne oplevelse er 
grundlaget for den påstand, hun ofte fremsatte, men som kun 
få forstår, nemlig at hele den lære, hun hjalp med til at fremstille, 
i virkeligheden kun er den esoteriske videns ABC, og 
at hun i fremtiden hellere end gerne ville frafalde en hvilken 
som helst udtalelse i denne lære, når hun fandt, at en bedre og 
dybere esoterisk lære var til rådighed. Hvor klar og dybtgående 
læren i de bøger, der blev udgivet i hendes navn, end er, er 
oplysningerne alligevel så ufuldstændige, at de senere må uddybes 
og udvides, og hvis vi hele tiden er opmærksomme på 
dette faktum, vil det give os et andet og meget påkrævet værn 
mod den tendens, det konkrete tankesind har til altid at fremkalde 
sekterisme. 
Ved begyndelsen af samarbejdet blev der efter moden 
overvejelse indgået den aftale mellem Tibetaneren (D.K.) og 
A.A.B., at hun som den arbejdende discipel på det ydre plan 
skulle afvikle så stor en del af sit karmiske ansvar på dette 
plan som muligt, og at læren skulle gå ud til offentligheden i 
hendes navn. Det medførte lederskabets byrde på det esoteriske 
område og fremkaldte angreb og fordømmelse fra mennesker 
og organisationer, hvis standpunkter og aktiviteter var 
mere autoritære og præget af Fiskenes tidsalder. 

 
Dansk udgave © Esoterisk Center Forlag 1996, revideret som e-book 2015, 
Verdenstjenernes Fond. 





Takket være den holdning Tibetaneren og A.A.B. indtog, 
er hele det grundlag, den esoteriske lære i offentlighedens 
øjne hviler på i dag, blevet befriet for sit mystiske, glamourøse, 
prætentiøse og virkelighedsfjerne prægs begrænsninger og 
tåbeligheder. Deres modstand mod dogmatiske påstande har 
været [side 9] med til at fremkalde en ny æra af mental frihed 
blandt dem, der studerer den gradvise åbenbaring af den tidløse 
visdom. 

Den gamle måde at nå til erkendelse på ved at antage nye 
autoriteter og sammenligne dem med tidligere tiders vedtagne 
læresætninger er, skønt utvivlsomt af værdi som træning 
for tanken, efterhånden ved at dø ud. I dens sted spirer en ny 
evne til at indtage en mere videnskabelig holdning frem i 
såvel religionens som filosofiens verden. Den åndelige lære 
vil i stadig stigende grad blive opfattet som en hypotese, der 
skal bevises, ikke så meget gennem pedantiske diskussioner, 
historiske udlægninger eller autoritære påstande, som gennem 
sin virkning på det levende liv og sin praktiske anvendelighed 
i forbindelse med løsningen af menneskehedens problemer. 


Hidtil har den avancerede esoteriske lære næsten altid kun 
været tilgængelig, hvis den studerende var villig til at acceptere 
lærerens autoritet, udvise vekslende grader af personlig 
lydighed over for denne lærer og aflægge tavshedsløfte. Efterhånden 
som den nye indflydelse fra Vandbærerens tegn vokser, 
vil disse begrænsninger forsvinde. Det personlige forhold 
mellem discipel og mester forbliver uændret, men selve uddannelsen 
af disciplen har man allerede forsøgt at gennemføre 
i gruppeformation. En beskrivelse af et sådant eksperiment 
og forsøg på at bruge den nye tidsalders metode er offentliggjort 
i bogen: Discipelskab i den nye tidsalder, som indeholder 
Tibetanerens direkte, personlige anvisninger til en udvalgt 
gruppe. 

I En afhandling om kosmisk ild har Tibetaneren givet os, 

 
hvad H.P. Blavatsky forudsagde, han ville gøre, nemlig den 
psykologiske nøgle til den kosmiske skabelse. H.P.B. udtalte, 
at der i det 20. århundrede ville komme en discipel, som skulle 
give den psykologiske nøgle til hendes eget monumentale 
værk, Den hemmelige lære, som Tibetaneren var hende behjælpelig 
med. Alice A. Bailey var helt klar over, hvad hen-
des egen opgave var i den forbindelse. 

Foster Bailey, Tunbridge Wells, 1950. 

Uddrag af en meddelelse fra 
Tibetaneren. 


UDGIVET I AUGUST 1934. 

Det er nok at sige, at jeg er en tibetansk discipel af en vis 
grad, men det fortæller kun lidt, for alle er disciple fra den 
mest beskedne aspirant op til og over Kristus selv. Jeg har, 
ligesom andre mennesker, en fysisk krop og bor ved Tibets 
grænser, hvor jeg fra tid til anden (set fra et eksoterisk synspunkt) 
leder en stor gruppe tibetanske lamaer, når mine øvrige 
pligter tillader det. Det er dette faktum, der er årsag til det 
forlydende, at jeg er dette lamaklosters forstander. De, der 
gennem Hierarkiets arbejde er forbundet med mig (og i dette 
arbejde er alle sande disciple forbundet med hinanden), ken-
der mig under et andet navn og i en anden stilling. A.A.B. 
ved hvem jeg er og kender mig under to af mine navne. 

Jeg er en broder, der er kommet lidt længere på vejen end 
den almindelige studerende og derfor har påtaget sig et større 
ansvar. Jeg er én, som har stredet og kæmpet sig vej til et 
større mål af lys end den aspirant, der læser dette, og derfor 
må jeg for enhver pris fungere som formidler af lys. Jeg er 
ikke en gammel mand, sådan som alder måles blandt lærerne, 
men jeg er dog heller ikke ung og uerfaren. Mit arbejde består 
i at udbrede kendskabet til den tidløse visdom, hvor jeg kan 
finde tilslutning, og det har jeg gjort i mange år. Jeg søger 
også at hjælpe mester M. og mester K.H., når der er lejlighed 
til det, for jeg har længe været knyttet til dem og deres arbejde. 


I alt det ovenstående har jeg fortalt jer meget, men alligevel 
ikke noget der kunne få jer til at vise mig den blinde lydighed og tåbelige 
hengivenhed, som den følelsesbetonede 
aspirant viser den guru og mester, han endnu ikke er i stand 
til at kontakte. For han kan ikke etablere den ønskede kontakt, 
før han har forvandlet sin følelsesmæssige hengivenhed 
til et uselvisk arbejde i menneskehedens tjeneste – ikke mesterens. 


De bøger, jeg har skrevet, udgives uden forventning om at 
blive accepteret. De er måske, eller måske ikke, korrekte, sande 
[side 12] og nyttige – det må I selv afgøre ved at handle i 
overensstemmelse med dem og bruge intuitionen. Hverken 
jeg eller A.A.B. er spor interesserede i at få dem udråbt til inspirerede 
skrifter eller få nogen til (med tilbageholdt åndedræt) 
at omtale dem som en af mestrenes arbejde. Hvis de 
fremstiller sandheden på en sådan måde, at den følger naturligt 
efter det, der allerede er givet i verdenslitteraturen, og 
hvis oplysningerne hæver ønsket om og viljen til at tjene fra 
følelsernes til tankens plan (det plan hvorpå mesteren virkelig 
kan findes), da har de opfyldt deres formål. Hvis læren fremkalder 
en respons fra den studerendes oplyste tankesind og 
resulterer i en glimtvis udvikling af hans intuition, da kan han 
acceptere den – men ellers ikke. Hvis meddelelserne i sidste 
instans bekræftes eller viser sig at være sande i henhold til 
analogiloven, da er alting godt og rigtigt, men hvis det ikke er 
tilfældet, bør den studerende ikke godtage, hvad der siges. 

 
 
 





[side 13-14] 


TILEGNET I TAKNEMMELIGHED 
HELENA PETROVNA BLAVATSKY 
DEN STORE DISCIPEL DER TÆNDTE SIN FAKKEL I ØSTEN 


OG BRAGTE LYSET TIL EUROPA OG AMERIKA I 1875. 


 
 
 






FORORD 


Denne Afhandling om kosmisk ild har fem hovedformål: 

For det første at give en kort og koncentreret oversigt over 
et kosmologisk, filosofisk og psykologisk system, der måske i 
en generation kan bruges som opslags- og lærebog og fungere 
som et skelet, hvori en mere detaljeret viden senere kan indbygges, 
efterhånden som udviklingslærens store bølge ruller 
videre. 

For det andet at udtrykke det, der er subjektivt, i letfattelige 
vendinger og angive det næste skridt fremad i forståelsen 
af den egentlige psykologi. Denne belyser forbindelsen mellem 
ånd og stof – en forbindelse der viser sig som bevidsthed. 
Læseren vil opdage, at afhandlingen først og fremmest beskæftiger 
sig med tankesindets, bevidsthedens og den højere 
psykologis aspekter, og ikke så meget med stoffet som vi ken-
der det på det fysiske plan. Den fare, der er forbundet med at 
give oplysninger om det atomare stofs forskellige energier, er 
for stor og mennesket endnu for egoistisk til, at racen kan blive 
betroet sådanne oplysninger. Mennesket er allerede, gennem 
videnskabsmændenes kvalificerede arbejde, i færd med 
at skaffe sig den fornødne viden tilstrækkelig hurtigt. Som 
det vil fremgå, er hovedvægten i denne bog lagt på de kræfter, 
der er ansvarlige for den objektive manifestation af en 
sollogos og et menneske, og kun i første del antydes karakteren 
af de energier, som er rent fysiske. 

For det tredje at vise, at alt, hvad der er i et solsystem, gennemgår 
en sammenhængende udvikling, at alt, hvad der 
findes, udvikler sig (fra de laveste og mest kompakte livsformer 
op til den højeste og mest forfinede manifestation), og at 
alle former blot er det ydre udtryk for et mægtigt og guddommeligt 
væsen. Dette udtryk er resultatet af, at to guddommelige 
aspekter blandes under medvirken af et tredje aspekt, 

hvilket frembringer den manifestation, vi kalder en form, og 
sætter den i gang med sin udviklingscyklus i tid og rum. På 
den måde bringes formen frem til det punkt, hvor den er et 
passende udtryksmiddel for det, vi kalder Gud.[side 16] 

For det fjerde at give konkrete oplysninger om de energibrændpunkter, 
der findes i Sollogos' og menneskets æteriske 
legeme, dvs. i makrokosmos og mikrokosmos. Efterhånden 
som den æteriske substans, den egentlige struktur der ligger 
til grund for enhver håndgribelig form, bliver forstået, vil der 
ske store omvæltninger på forskningens, medicinens og 
kemiens område. F.eks. vil man med tiden gribe studiet af 
lægevidenskab an på en helt anden måde og basere dens 
praktiske udøvelse på kendskabet til lovene for stråling og 
magnetiske strømninger samt kraftcentrene i menneskets 
legeme og deres forhold til solsystemets kraftcentre og strømninger. 


For det femte at give nogle oplysninger, som ikke før har 
været eksoterisk kendte, om visse væseners arbejde og place-
ring, dvs. de myriader af sansevæsener, der udgør essensen af 
den objektive verden. Vi vil antyde karakteren af de hierarkier, 
som ud af deres egen substans former alt, hvad der kan ses 
og kendes, og som selv er ild og årsag til al varme, alt liv og 
al bevægelse i universet. På den måde vil ildens virkning på 
vand og varmens virkning på stof, både makrokosmisk og 
mikrokosmisk, blive berørt, og der vil blive kastet lys på 
loven om årsag og virkning (karmaloven) og dens betydning i 
solsystemet. 

Kort sagt, læren i denne bog sigter mod at udvide bevidstheden 
og fremkalde en erkendelse af, hvilken værdi den 
fortolkning af naturens processer, der er formuleret af de 
største ånder ned igennem tiden, kan have som arbejdsgrundlag 
for både videnskab og religion. Den sigter mod at skabe 
en positiv holdning til et filosofisk system, der forbinder ånd 
og stof og viser den grundlæggende overensstemmelse mel-
lem den videnskabelige og religiøse idé. Disse to er for 
øjeblikket temmelig fjernt fra hinanden, og vi er først lige 
begyndt på intellektuelt at famle os vej ud af en materialistisk 
opfattelses dyb. Det må imidlertid ikke glemmes, at i henhold 
til loven om aktion og reaktion var den lange periode med en 
materialistisk tankegang nødvendig for menneskeheden, idet 
middelalderens mysticisme havde ført os for langt i den 
modsatte retning. Vi er nu på vej mod et mere afbalanceret 
syn på sagen, og vi håber, at denne afhandling vil være medvirkende 
til, at der skabes ligevægt.[side 17] 

Under studiet af denne afhandling er der forskellige ting, 
den studerende bedes huske: 

a. At vi, når vi behandler disse emner, beskæftiger os med 
essensen af det, der er objektivt, med den subjektive side 
af manifestationen, med kraft og energi. Det er næsten 
umuligt at reducere sådanne begreber til konkrete udtryk 
og formulere dem på en sådan måde, at de er lette at forstå 
for almindelige mennesker. 
b. At hele emnet, når vi udtrykker os på et moderne sprog og 
bruger dets ord og vendinger, nødvendigvis bliver begrænset 
og fordrejet, og at en stor del af sandheden derved går 
tabt. 
c. At alt, hvad der står i denne afhandling, ikke er fremsat i 
en dogmatisk ånd, men simpelthen som bidrag til de mange 
forestillinger om verdens oprindelse og de data, der 
allerede er samlet om den menneskelige natur. Det bedste, 
mennesket kan tilbyde som en løsning af verdensproblemet, 
bør altid have en dobbelt form og give sig udtryk, 
dels i et liv i aktiv tjeneste, en aktivitet der søger at forbedre 
omgivelserne, og dels i udformningen af en kosmologisk 
plan eller lære som så vidt muligt prøver at forklare de 
faktiske forhold. Når man, som man gør for øjeblikket, 
diskuterer på baggrund af det kendte og vedtagne og und-
  lader at beskæftige sig med og redegøre for de dyberelig
gende årsager, der må formodes at frembringe det sete og 
kendte, vil alle løsninger forfejle og blive ved med at 
forfejle deres mål. 

d. At alle forsøg på med ord at formulere det, der må føles og 
leves for rigtigt at kunne forstås, ifølge sagens natur vil 
vise sig at være fortvivlende utilstrækkelige. Alt, hvad der 
kan siges, vil i sidste instans blot være en fragmentarisk 
fremstilling af den store skjulte sandhed og bør ikke tilbydes 
læseren som andet og mere end en arbejdshypotese og 
inspirationskilde. For den fordomsfri studerende og det 
menneske, der hele tiden holder sig for øje, at sandheden 
åbenbares successivt, vil det være klart, at det til enhver 
tid bredest mulige udtryk for sandheden senere vil vise sig 
kun at være en del af et hele og endnu senere blot blive 
betragtet som brudstykker og altså en forvrængning af det 
virkelige. [side 18] 
Denne afhandling udgives med håbet om, at den vil blive til 
nytte for alle fordomsfrie og sandhedssøgende mennesker og 
få værdi for dem, som udforsker den subjektive kilde til alt, 
hvad der er objektivt og håndgribeligt. Den søger at give en 
forholdsvis logisk plan over systemets udvikling og vise den 
rolle, mennesket må spille som en atomar enhed i et stort og 
sammensat hele. Som udtryk for drejningen af evolutionens 
hjul sendes dette brudstykke af den hemmelige lære ud i 
verden uden at påberåbe sig sin kilde, og uden at hævde at 
det er ufejlbarligt, eller at dets udtalelser i detaljer er korrekte. 


Ingen bog vinder ved dogmatisk at påberåbe sig sin inspirationskildes 
autoritet. Den bør udelukkende stå eller falde 
med sin egen indre værdi, betydningen af de forslag, den 
kommer med, og sin evne til at fremme læserens åndelige liv 
og intellektuelle forståelse. Hvis denne afhandling rummer 
noget, der er sandt og ægte, vil den med usvigelig sikkerhed 
have sin virkning, sprede sit budskab og på den måde nå frem 
til søgende menneskers hjerte og sind overalt. Hvis den er 
værdiløs og ikke har rod i virkeligheden, vil den forsvinde og 
dø – og det med rette. Alt, hvad der kræves af den, der studerer 
denne afhandling, er, at han har en positiv holdning, er 
villig til at overveje de synspunkter, der fremsættes, udviser 
den ærlighed og oprigtighed, som udvikler intuitionen, og har 
en åndelig dømmekraft og skelneevne, der fører til afvisning 
af det usande og erkendelse af det sande. 

Her vil Buddhas ord være på sin plads og udgøre en passende 
afslutning på disse indledende bemærkninger. 

HERREN BUDDHA SAGDE, 

at vi ikke skal tro på noget, der er sagt, blot fordi det er sagt, 
eller på traditioner fordi de er overleveret fra gammel tid, 
eller på rygter som sådanne, eller på de vises skrifter, fordi 
de vise skrev dem, eller på forestillinger, vi tror er indgivet 
os af en deva (dvs. åndeligt inspirerede), eller på slutninger 
draget af vilkårlige antagelser, eller på noget, der synes at 
være en tvingende analogi, eller på vores læreres eller mestres 
blotte autoritet. Derimod skal vi tro på skriftet, dogmet 
eller udsagnet, [side 19] når det er bekræftet af vores egen 
sunde fornuft, »for,« som han siger til sidst, »jeg lærte jer 
ikke at tro på de ting, I hører, blot fordi I har hørt, men, når 
I tror, at handle i fuld overensstemmelse med jeres overbevisning.

Måtte dette være indstillingen hos enhver, der læser denne 
Afhandling om kosmisk ild. 

Alice A. Bailey 

 
 
 







ILD 

»Hvad siger den esoteriske lære med hensyn til ild?« 

»I himlen som på Jorden er ilden den mest fuldkomne og 
uforfalskede afspejling af den ene flamme. Den er liv og død, 
alle materielle tings begyndelse og ende. Den er guddommelig 
'substans'.« H.L. 1, 166. 

»Vor jord og mennesket (er) produkter af de tre ildsluer.« 

H.L. 3, 250. 
»Ild og flamme tilintetgør arhat'ens legeme; deres essens gør 
ham udødelig.« H.L. 1, 61. 

DE TRE FORMER FOR ILD 

1. Den indre ild eller ild ved friktion. 
»Der er en indre varme og ydre varme i ethvert atom, Faderens 
(åndens) ånde og Moderens (stoffets) ånde (eller varme).
« 

H.L. 1, 133. 
2. Sindets ild eller solild. 
»Kundskabens ild opbrænder al handling på illusionens plan. 
De, der har erhvervet den og er frigjort, kaldes derfor 'ildsluer'.
« H.L. 1, 138. 

 
 



3. Åndens ild eller elektrisk ild. 
»Løft dit hoved, o lanoo; ser du ét eller utallige lys, der brænder 
over dig på den mørke midnatshimmel?« »Jeg ser én 
flamme, o gurudeva; jeg ser utallige, ikke adskilte gnister, 
som skinner i den.« H.L. 1, 165. [side 22] 

 
 
 




 


 
 
 




 




INDLEDENDE POSTULATER 

Den lære, der gives i denne Afhandling om kosmisk ild, kan 
formuleres med de efterfølgende udtryk. Disse postulater ersimpelthen udvidelser 
af de tre grundsætninger, som findes ifortalen til første bind af Den hemmelige 
lære af H.P. Blavatsky.
1 Studerende anbefales at læse dem grundigt. Det vil væretil stor hjælp for dem 
i deres forståelse af denne afhandling. 

I. Der er ét grænseløst, uforanderligt princip, én absolutvirkelighed, som går 
forud for al manifesteret og betingeteksistens. Den ligger uden for enhver 
menneskelig tankeseller beskrivelses omfang og rækkevidde. 
Det manifesterede univers er indeholdt i denne absolutte virkelighed 
og et betinget symbol på den. 

I dette samlede, manifesterede univers undfanges 3 aspekter: 

1. Den første kosmiske logos, upersonlig og umanifesteret,
forløberen for det manifesterede. 
2. Den anden kosmiske logos, ånd-stof, liv, universets ånd.
3. Den tredje kosmiske logos, kosmisk tankevirksomhed, denuniverselle 
verdenssjæl. 
Fra disse grundlæggende, skabende principper udgår i fortløbende 
gradueringer og ordnet rækkefølge talløse universer,
som omfatter myriader af manifesterede stjerner og solsystemer. 


Hvert solsystem er manifestationen af et stort kosmiskvæsens energi og liv, og i 
mangel af en bedre betegnelsekalder vi dette væsen en sollogos. [side 38] 

H.L. 1, 66-69. 
 
 
 Denne sollogos inkarnerer i eller manifesterer sig gennem etsolsystem.

Dette solsystem er det kosmiske livs legeme eller form ogselv tredobbelt. 

Dette tredobbelte solsystem kan beskrives ud fra sine 3aspekter eller (som den 
kristne teologi udtrykker det) sine3 personer: 

ELEKTRISK ILD, ELLER ÅND 

1. 
person –Fader....... Liv. .......... Vilje......... Positiv 
formål energi 
SOLILD, ELLER SJÆL 

2. person – Søn. . . . . . . . Bevidsthed. . . . . 
Kærlighed.. . . . Energi 
visdom 
i ligevægt 


ILD VED FRIKTION, LEGEME, ELLER STOF 

3. 
person –Helligånd.... Form.......... Aktiv. ....... Negativ 
intelligens energi 
Hver af disse 3 er også tredobbelt i sin manifestation, hvilketgiver: 

a. De 9 kræfter eller udstrømninger.
b. De 9 sephiroth.2 
c. De 9 årsager til indvielse. 
De udgør, sammen med manifestationen som helhed, denfuldkomne manifestations 10, 
eller det fuldendte MENNESKE. 

De 3 aspekter af helheden er til stede i enhver form: 

Betegnelse i kabbalaen for guddommens udstrømninger, o.a. 

 
 
 





[side 39] 

a. Solsystemet er tredobbelt og manifesterer sig gennem de 3 
ovennævnte. 
b. Et menneske er også tredobbelt og manifesterer sig somånd, sjæl og legeme, 
eller monade, ego og personlighed.
c. Videnskabsmandens atom er ligeledes tredobbelt, idet detbestår af en positiv 
kerne, de negative elektroner og densamlede ydre manifestation, resultatet af 
forbindelsenmellem de to andre. 
De 3 aspekter af enhver form er forbundet med og påvirkerhinanden, fordi – 

a. Energi bevæger sig i et kredsløb.
b. Alle former i solsystemet er en del af helheden og ikkeisolerede enheder. 
c. Dette er grundlaget for broderskab, de helliges samfund ogastrologi. 
De 3 aspekter af Gud, Sollogos eller den centrale energi ellerkraft (for disse 
betegnelser er okkult synonyme) kommer tiludtryk i 7 kraftcentre – 3 større og 4 
mindre. Disse 7 centrefor logoisk kraft er levende væsener og kendes som: 

a. De 7 planetariske logoi.
b. De 7 ånder foran tronen. 
c. De 7 stråler. 
d. De 7 himmelske mennesker. 
De 7 logoi legemliggør 7 former for kraft og kaldes i denneafhandling 
stråleherrer. Strålernes navne er: 

1. stråle – vilje eller kraft. . . . . . . . . 1. aspekt. 
2. stråle – kærlighed-visdom. . . . . . 2. aspekt. 
3. stråle – aktiv intelligens. . . . . . . . 3. aspekt. 
 
 
 





Det er de større stråler. 

[side 40] 

4. stråle – harmoni, skønhed og kunst.
5. stråle – konkret viden eller videnskab. 
6. stråle – hengivenhed eller abstrakt idealisme.
7. stråle – ceremoniel magi eller orden. 
II. Der findes en grundlæggende lov, som kaldes periodicitetens 
lov. 
1. Denne lov styrer hele manifestationen, hvad enten det ermanifestationen af en 
sollogos i et solsystem eller et menneske 
i en form. Loven gælder også i de andre naturriger.
2. I tilknytning til denne lov er der i systemet visse andrelove. Nogle af dem 
er: 
a. Økonomiloven – der styrer stoffet eller 3. aspekt. 
b. Tiltrækningsloven – der styrer sjælen eller 2. aspekt. 
c. Synteseloven – der styrer ånden eller 1. aspekt. 
3. Disse 3 er kosmiske love. Derudover er der 7 systemiskelove, som styrer 
manifestationen af vores sollogos: 
a. Vibrationsloven. 
b. Sammenhængsloven. 
c. Opløsningsloven. 
d. Den magnetiske kontrols lov. 
e. Fikseringsloven. 
f. Kærlighedsloven.
g. Offerets og dødens lov. 
4. Hver af disse love manifesterer sig primært på et af de 7planer i 
solsystemet.
5. Hver lov kommer periodisk til magten, og hvert plan harsin manifestations- og 
formørkelsesperiode. 
 
 
 





6. Hvert manifesteret liv har sine 3 store cykler: 
[side 41] 

Fødsel. ............ Liv. ............. Død 
Tilsynekomst........ Vækst............ Forsvinden 
Involution.. . . . . . . . . . Evolution.. . . . . . . . . Formørkelse 
Træg bevægelse. . . . . . Aktivitet. . . . . . . . . . Rytmisk bevægelse 
Tamasisk liv.. . . . . . . . Rajasisk liv. . . . . . . . Sattvisk liv 

7. Kendskab til cyklerne indebærer kendskab til tal, lyd ogfarve. 
8. Fuldt kendskab til cyklernes mysterium har kun den fuldtudviklede 
adept. 
III. Alle sjæle er identiske med oversjælen. 
1. Solsystemets logos er makrokosmos. Mennesket er mikrokosmos. 
2. Sjæl er et aspekt af enhver livsform fra en logos til et atom.
3. Forbindelsen mellem alle sjæle og oversjælen er grundlaget 
for den videnskabelige tro på broderskab. Broderskaber et faktum i naturen – 
ikke et ideal. 
4. Analogiloven vil forklare detaljerne i forbindelsen. Denneanalogi- eller 
korrespondancelov er systemets fortolkendelov og forklarer Gud for mennesket.
5. Ligesom Gud er makrokosmos for alle naturrigerne, ermennesket makrokosmos for 
alle de undermenneskeligeriger.
6. Målet for atomets udvikling er selvbevidsthed som illustreret 
i menneskeriget. Målet for menneskets udvikling ergruppebevidsthed som 
illustreret af en planetlogos. Måletfor den planetariske logos er gudsbevidsthed 
som illustreret 
af Sollogos.
7. Sollogos er summen af alle bevidsthedstilstande i solsystemet. 
[side 42] 
 
 
 





[side 43-44] 


STROFER AF DZYANS BOG 


 
 
 





[side 45] 

Strofe I 3 

Ildens hemmelighed ligger gemt i det hellige ords andet bogstav. 
Livets mysterium skjuler sig i hjertet. Når det laverepunkt vibrerer, når den 
hellige trekant gløder, når punktet, detmidterste center og toppen forbindes, og 
ilden sættes i omløb,
og når det trefoldige toppunkt også brænder, da vil de to trekanter, 
den større og den mindre, blive til én flamme, derbrænder det hele op. 

På engelsk stanza, o.a. 

 
 
 




[side 46] 

Strofe II 

»AUM,« sagde den mægtige og udtalte ordet. Stoffets syvbølger delte sig, og 
forskellige former fremstod. Hver isærindtog sin plads, hver i den anviste 
sfære. De ventede på, atden hellige strøm skulle opfylde dem.

Bygmestrene besvarede den hellige lyd. I melodisk samklang 
skred de til værket. De byggede i mange sfærer, dentredje var den første. På 
dette plan begyndte deres arbejde.
De byggede atmas hylster og forbandt det med dets ophav. 

»AUM,« sagde den mægtige, »lad nu arbejdet skride frem,
lad luftens bygmestre fortsætte planen.«

Devaherren og bygmestrene på luftens plan arbejdede medformerne i den sfære, der 
hovedsagelig regnes for deres. Dearbejdede for enhed, hver i sin tildelte 
gruppe. Formerne voksede 
hurtigt under deres hænder.

Det hellige midterplan, det fjerde store plan, blev densfære, der udgør 
menneskets mål i den større cyklus. 

»AUM,« sagde den mægtige, han pustede liv i det femte,
planet som er brandstedet, mødestedet for ilden. Denne ganghøres en kosmisk tone 
under systemets klang. Den indre ildog den ydre ild møder den opstigende ild. 
Den kosmiske ildsvogtere, fohatvarmens devaer, vågede over formerne, derformløse 
stod, og ventede til tiden var inde.

Bygmestre af en lavere grad, devaer som arbejder medstof, rendyrkede formerne. 
Disse stod i firfoldig orden. På detre planer i tomhedens stilhed stod formerne. 
De vibrerede,
de besvarede tonen og stod dog unyttige og ubeboede hen. 

»AUM,« sagde den mægtige, »lad også vandene frembringeformer.« Bygmestrene i den 
våde sfære, vædens beboere,
skabte de former, der færdes i Varunas rige. De voksede ogformerede sig og 
undergik stadige forandringer. Hver ebbe iden kosmiske bevægelse forøgede den 
endeløse strøm. Formernes 
krusning sås. 

»AUM,« sagde den mægtige, »lad bygmestrene give sig ilag med stoffet.« Det 
smeltede størknede. De faste former 

 
 
 





blev bygget. Skorpen kølnede, klipperne stivnede, og bygmestrene 
[side 47] arbejdede i tumult for at frembringe mayasformer. Da klippelagene var 
dannet, fremstod værket i sinhelhed. Bygmestrene af den laveste grad meldte, at 
arbejdetvar fuldført. 

Frem af klippegrunden kom det næste dække. Det andetlags bygmestre samtykkede i, 
at arbejdet var færdigt. Detførste og andet på den opadgående vej fremstod i 
firfoldigform. De indre fem var synlige kun for dem, hvis syn varskarpt. 

»AUM,« sagde den mægtige og trak sit åndedrag tilbage.
Gnisten i det befolkende tredje var drivkraften bag den viderevækst. De laveste 
formers bygmestre, de der manipulerer dentætteste maya, slog deres værk sammen 
med former bygget afvandets bygmestre. Stof og vand smeltede sammen og skabtedet 
tredje i tid. Sådan fortsatte opstigningen. Bygmestrenearbejdede sammen. De 
tilkaldte ildzonens vogtere. Stof ogvand blandede sig med ild, den indre gnist 
og formen blevsamlet til en enhed. 

Den mægtige skuede ned. Formerne vakte hans bifald. Derrejste sig et krav om 
mere lys. Atter drog han lyden ind. Hanhævede den svage gnist op til højere 
planer. En anden tonehørtes nu, lyden af kosmisk ild, skjult i manas' sønner. De 
kaldte på deres ophav. De fire lavere, de tre højere og detkosmiske femte mødtes 
ved den store indånding. Endnu ethylster var formet. 

 
 
 





[side 48] 

Strofe III 

Det store hjul drejede ind i sig selv, og de syv mindre hjulkom til verden. De 
drejer, som deres moder, rundt, ind i ogfremad. Alt, hvad der findes, var. 

Hjulene var forskellige og dog tilsammen ét. Efterhåndensom det store hjul 
udviklede sig, brød den indre ild frem. Denvakte det første hjul til live. Det 
begyndte at dreje. En millionflammer skød op. Stoffet fortættede sig, men endnu 
havde detingen form. Guds sønner dukkede frem, mønstrede flammensdyb, tog fra 
dens hjerte den hellige ildsten og fortsatte til det 
næste. 

Ved den næste drejning satte det store hjul det andet i gang.
På ny brød flammen frem, tog stenen til sit hjerte og fortsattemed at dreje. 
Atter dukkede Guds sønner frem og søgte iflammen. »Formen er ikke god nok,« 
sagde de, »fjern udefrailden.« 

Hurtigere drejede det større hjul, og en blåhvid flammekom til syne. Guds sønner 
steg ned igen, og et mindre hjulbegyndte at dreje. Syv gange drejede det, og syv 
gange så storblev varmen. Fastere blev den formløse masse, og dybere nedsank 
stenen. Helt ned til kernen af den inderste ild sank den 
hellige sten. Denne gang blev arbejdet bedre udført og værketmere perfekt. Ved 
den syvende drejning gav det tredje hjulstenen tilbage. Tredobbelt var formen, 
rosa lyset og syvfoldigt 
det evige princip.

Ud af det større hjul, ned fra himmelhvælvet og ind i lysetkom det mindre hjul, 
der talte som det fjerde. De evige lhaerskuede ned, og Guds sønner nåede frem. 
Ned til dødensdybeste punkt slyngede de den hellige sten. Det vakte chohanernes 
bifald. Arbejdet havde nået et vendepunkt. Fra detydre mørkes hule tog de stenen 
frem, gennemsigtig nu og ren,
af farve rosa og blå.

Drejningen af det femte hjul og dets virkning på stenengjorde den endnu mere 
egnet. Gul var blandingsfarven, orange 
den indre ild, indtil gul, rosa og blå blandede deres fine 

 
 
 





toner. Sådan arbejdede de fire hjul og det større på stenen, tilalle Guds sønner 
hilste med bifald og sagde: »Arbejdet erudført.« 

 
 
 





[side 49] 

Strofe IV 

Ved den femte drejning af det store hjul var den fastsatte tidnået. Det mindre 
hjul, som reagerede på denne femte storedrejning, gennemgik sin cyklus og faldt 
så til ro.

De mindre hjul kommer til syne og udfører også deresarbejde. Det store hjul 
samler de udstrømmende gnister ind.
De fem varetog arbejdet, de to mindre udformede kun detaljer. 
Stenen var brudt i brand og skinnede i de spillende flammers 
skær. Det ydre hylster opfyldte ikke formålet, før detsjette og syvende hjul 
havde ført det gennem deres ild.

Guds sønner dukkede frem fra deres opholdssted, tog detsyvfoldige værk i syne og 
fastslog, at det var godt. Stenenblev overladt til sig selv. Det større hjul 
bevægede sig i dobbelt 
rotation. De tolv størres fjerde herre varetog den syvfoldige 
ilds arbejde. »Den er ikke klar,« sagde han, »send Idenne sten ind i hjulet, der 
begynder at dreje.«

De syv størres herrer slyngede stenen ind i det drejendehjul. Det femte og 
sjette størres herrer kastede også deres 
sten. 

Inde i ilden, dybt nede i den inderste sfære, blev de tosmeltet sammen, mens det 
større hjul hvirvlede gennemrummet, bærende på de syv mindre. Det fjerde, femte 
ogsjette blandede sig og smeltede sammen.

Æonen var til ende og arbejdet udført. Stjernerne stodstille. De evige anråbte 
den inderste himmel: »Vis os værket,
drag stenene frem.« Og se, stenene var én. 

 
 
 





[side 50] 

Strofe V 

Den manvantariske stund, som alle triaderne havde ventet på,
timen, der markerede det højtidelige samlingspunkt, var inde,
og se, arbejdet var udført.

Timen de syv purushagrupper havde ventet på i årtusinder,
mens de vibrerede i takt med ordet og søgte at få del i kraften, 
var pludselig inde, og se, arbejdet var udført.

Den første grad anså timen for gunstig og udsendte medbifald den tredobbelte 
tone i trefoldig efterklang. Ekkoetnåede målet. Tre gange sendte de den ud. 
Urolig mærkededen blå klode vibrationen, besvarede den og hastede lyden imøde. 

Den anden, der hørte den førstes tone og vidste at tidenogså var inde, kastede 
ihærdigt lyden tilbage som en firdobbelt 
tone. Dette firfoldige ekko gik hele rækken af kloderrundt. På ny blev tonen 
sendt ud. Tre gange lød den som etmægtigt brus over himlen. Tredje gang kom 
svaret. I harmonisk 
samklang med lyden svarede det evige ophav. Den blåsvarede den faste og opfyldte 
behovet.

Skælvende hørte kloden den tredje tage tonen op og sendeden ud som en brusende 
akkord, der nåede ildvogternes ører.

Flammeherrerne rejste sig og gjorde sig rede. Det varbeslutningens time. De syv 
kloders syv herrer iagttog åndeløst 
resultatet. Den fjerde klodes store herre afventede detforestående. 

Det lavere var forberedt. Det højere var tilbagetrukket. Defem store ventede på, 
at de to skulle mødes på halvvejen.
Grundtonen hævede sig. Dyb svarede dyb. Den femfoldigeakkord afventede svaret 
fra dem, hvis time var kommet. 

Mørkt blev rummet mellem kloderne. Strålende blev to 
kugler. De tre gange femogtredive, der fandt at afstanden varrigtig, lynede som 
et pulserende flammehav, og se, arbejdetvar udført. De fem store mødte de tre og 
fire. Det mellemliggende 
punkt var nået. Tiden for offeret, flammens offer, varinde og har været det lige 
siden. De tidløse trådte ind i tiden. 

 
 
 





Vogterne begyndte på deres gerning, og se, arbejdet skriderfrem. 

 
 
 





[side 51] 

Strofe VI 

Inde i den mørke hule famlede den firfoldige efter størreplads og mere lys. 
Intet lys foroven, overalt rugede mørket.
Begsort var dybet, der omgav ham. Ind til den inderste kerneaf hjertet, der 
bankede uden det varmende lys, krøb det yderste 
mørkes isnende kulde. 

Oven over den mørke hule skinnede dagens klare lys.
Alligevel så den firfoldige det ikke, for lyset trængte ikke ind. 

Hulens sprængning går forud for dagens lys. Store mårystelserne være. I hulen er 
der ingen hjælp at få, og hellerintet skjult lys. Omkring den firfoldige ligger 
stenhvælvingen.
Under ham truer det dybeste mørke, den yderste stoftæthed.
Ved siden af ham og ovenover kan intet andet ses.

De trefoldige vogtere ved og ser. Den firfoldige er rede nu.
Stoffets arbejde er tilendebragt, redskabet klart til brug.

Trompeter gjalder, Jorden skælver, blændende er flammen,
der bryder frem. De gådefulde jordskælv rokker hulen. Debrændende flammer 
opløser maya, og se, arbejdet er udført.

Borte er det sorte mørke, revnet er hulens tag. Livets lysskinner ind, varmen 
inspirerer. Herrerne, der iagttager processen, 
ser arbejdet begynde. Den firfoldige bliver de syv. Deflammende hylder skabelsen 
i sang. Det store øjeblik er nået.

Arbejdet skrider frem på ny. Skabelsen fortsætter, menslyset i hulen tager til. 

 
 
 





[side 52] 

Strofe VII 

Hulen fremstår i sjælden skønhed, stråler i alle regnbuensfarver. Væggene 
skinner i et himmelblåt skær, badet i rosalys. Blandede toner af blåt oplyser 
det hele, og alt smeltersammen i et strålehav. 

Inde i den farvestrålende hule, under dens hvælvede bue, 
står den femfoldige og kræver mere lys. Han kæmper forstørre livsrum, strider 
sig frem imod dagen. De fem gør kravpå det større sjette og syvende. Den 
omgivende skønhed erikke nok. Den indre varme øger blot trangen til ILD. 

Flammeherrerne ser til. De synger: »Tiden er inde, den tidvi har ventet på. Lad 
flammen blive til ILD, og lad lyset bryde 
frem.« 

Flammens virksomhed i krystalhulen øges hele tiden. Derlyder et råb om mere 
hjælp fra andre flammende sjæle. Svaretkommer. 

Flammeherren, Den gamle af dage, ildens mægtige herre,
det blå punkt i den skjulte diamant, tidløse tiders evigt ungetager del i 
arbejdet. Det indre brændende lys og den ydreventende ild mødes – sammen med 
STAVEN – på krystalkuglen, 
og se, arbejdet er udført. Krystallen skælver og splintres.

Syv gange udføres arbejdet, syvfoldig er indsatsen. Syvgange bruges staven, 
holdt af en Flammeherre. Tre er demindre berøringer, fire den guddommelige 
hjælp. Ved denfjerde og sidste er arbejdet udført, og hele hulen bryder sammen. 
Det flammende lys trænger ud gennem de revnede mureog stiger op til sin kilde. 
Endnu en flamme har nået sit mål,
endnu en blå diamant finder sin plads i den logoiske krone. 

 
 
 





[side 53] 

Strofe VIII 

De tre større, hver med deres syv mindre hjul, drejer i spiral-
evolution i det tidløse nu, og bevæger sig som ét. Fra dereshøje stade ser de 
kosmiske herrer fortiden, styrer nuet oggrunder over »Dagen vær med os«.

Den evige lyds lhaer, produktet af tiden der var, hæver sigover det syvfoldige 
skue. Inden for afgrænsningen lyderkærlighedens ord.

De syvfoldige herrer begynder nu med rigtig vibration atudføre arbejdet. Hver 
især udsender de en tone af den dybelogoiske klang. Hver især aflægger de 
beretning for deresstørre herre. I det hellige åndedrag bygges formerne og 
fården rette farve, og flammen i det indre åbenbarer sig medstadig større glans.

Den blå farves herre, som samler alt under buddhis hvælv, 
udsender sin tone. De seks andre vender hjem til kilden ogblander de forskellige 
farver i deres ophav.

Blå føjes til den grønne, og snart ses resultatet. Den tredjesvibration føjes 
til den ene. Orange tilsættes blå, og i dennekloge blanding ses det stabile 
system. Til den gule og denrøde, den violette og den endelige, føjes den 
syvendes vibration 
som grundfarve.

Hver af de syv herrer, i deres syv systemer, samler deresspredte kloder og 
blander deres myriader af atomer i overensstemmelse 
med den anden karmiske kreds. 

De former, de virker igennem, de talløse mindre kugler,
årsagen til splittelse og asuraernes forbandelse, splintres, nårdet hellige ord 
på et givet tidspunkt lyder.

Det logoiske liv bruser ud. Farvestrømmene smelter sammen. 
Formerne forlades, og Parabrahm er færdigudviklet.
Den tredje kosmiske herre udtaler et ukendt ord. De syvmindre ord udgør en del 
af den større akkord.

Nuet bliver den tid der var. Æonen forsvinder i rummet. 
Bevægelsens ord er blevet hørt. Kærlighedens ord følgerefter. Fortiden styrede 
formen. Nuet udvikler livet. Den 

 
 
 





kommende dag udtaler kraftens ord. [side 54]

Den fuldendte form og det udviklede liv rummer det størrehjuls tredje gåde. Det 
er den levende bevægelses skjultemysterium, tabt i nuet, men kendt af den 
kosmiske viljesherre. 

 
 
 





[side 55] 

Strofe IX 

De tredive tusind millioner vogtere afslog at følge kaldet. »Vitager ikke bolig 
i formerne,« sagde de, »før den syvendeæon.« De to gange tredive tusind 
millioner lyttede til kaldetog tog de skabte former i besiddelse.

De oprørske lo for sig selv og søgte pralayas fred indtil densyvende æon. Men de 
syv store herrer henvendte sig til destørre chohaner og debatterede sagen med 
den tredje kosmiske 
himmels evige lhaer.

Da gik dekretet ud. De modvillige i den højeste sfære hørtedet tone gennem 
systemet: »Ikke i den syvende, men først iden fjortende syvende æon vil chancen 
atter vise sig. Deførste skal blive de sidste og tiden være spildt i evigheder.«

Tankesindets lydige sønner forbandt sig med hjertetssønner, og evolutionen 
fortsatte i sin spiral. Kraftens sønnerforblev det anviste sted, skønt kosmisk 
karma tvang en håndfuld 
at slutte sig til hjertets sønner.

I den fjortende syvende æon vil sindets og hjertets sønner,
opfyldt af en evig ild, slutte sig til viljens sønner i manvantarisk 
manifestation. Tre gange vil hjulet dreje.

I centret står aktivitetsbuddhaerne, hjulpet af kærlighedensherrer, og når deres 
dobbelte arbejde er udført, vil kraftensstrålende herrer komme. 

Skabelsens buddhaer kom fra fortiden. Kærlighedensbuddhaer samles nu. Viljens 
buddhaer vil komme til syne vedden sidste drejning af det tredje større hjul. Da 
vil enden værenået. 

 
 
 





[side 56] 

Strofe X 

Den femte udviklede og formerede sig ud fra resterne af denfjerde. Vandene steg. 
Alting sank og blev oversvømmet. Dehellige overlevende ankom senere til det 
udvalgte sted frasikkerhedszonen. 

Vandene skiltes. Den faste grund kom til syne på visseforudbestemte steder. Den 
femte bredte sig over det helligeland og udviklede i sine fem grupper det lavere 
femte.

De gik fra stadium til stadium. Herrerne, der iagttog deformer, som blev dannet, 
gav tegn til den cirkulerende fjerde,
og den satte farten op. Da den mindre femte havde passerethalvvejen, og alle 
fire mindre befolkede landet, rejste mørketsherrer sig. De sagde: »Sådan må 
kraften ikke gå. Den tredjesog fjerdes former og rupaer kommer for nær på 
arketypen iden tilsvarende femte. Arbejdet er alt for godt.«

De byggede andre former. De nedkaldte kosmisk ild. Desyv dybe helvedeshuler 
udspyede de besjælende skygger. Denindkommende syvende bragte orden i formerne – 
de hvide,
de mørke, de røde og lysebrune.

Ødelæggelserne strakte sig langt på begge sider. Værketblev sørgeligt skæmmet. 
Det højeste plans chohaner iagttogværket i stilhed. Asuraerne og chaitanerne, 
sønner af kosmiskondskab, og de mørkeste konstellationers rishier samledederes 
mindre skarer, helvedes sorteste yngel. De formørkedehele rummet. 

Fra den himmelsendtes komme sænkede freden sig overJorden. Planeten skælvede og 
udspyede ild. Dele hævede sig.
Dele sænkede sig. Formen blev ændret. Millioner tog andreformer eller steg op 
til den fastsatte venteplads. Her dvæledede, til fremskridtets time atter var 
inde for dem. 

Den tidlige tredje frembragte monstrene, mægtige udyr ogonde former. De 
strejfede om på klodens overflade. [side 57]

Den våde fjerde frembragte i vandsfæren krybdyr og be-

 
 
 





rygtet yngel, resultatet af deres karma. Vandene kom ogskyllede den flydende 
yngels forfædre bort.

Den adskillende femte byggede i rupasfæren tankenskonkrete former og sendte dem 
af sted. De befolkede de firelavere, og ligesom en mørk og ond sky lukkede de 
dagens lysude. De tre højere var skjult. 

Krigen på planeten var blevet udkæmpet. Begge sider stegned i helvede. Så kom 
formens erobrer. Han rensede rupaplanerne 
med den hellige ild. Ilden ødelagde landene i denmindre sjettes dage.

Da den sjette kom til syne var landet forandret. Klodensoverflade gennemgik en 
anden cyklus. Det højere femtesmennesker beherskede de tre lavere. Arbejdet blev 
flyttet tildet plan, hvor pilgrimmen stod. Den mindre trekant i detlavere 
auriske æg blev centret for kosmisk disharmoni. 

 
 
 





[side 58] 

Strofe XI 

Livets hjul drejer inden i den ydre forms hjul.

Fohats stof cirkulerer, og dets ild hærder alle formerne.
Hjulet, der ikke kan ses, roterer hurtigt inden i det træge, ydrehylster, indtil 
det slider formen op.

De niogfyrre flammer brænder i det indre center. De femogtredive 
glødende hvirvler fordeler sig på omkredsen. Mellem 
de to ligger i ordnet rækkefølge de forskellige farvedeflammer. 

De store trekanter rummer i deres indbyrdes forhold hemmeligheden 
om livets hjul. Den kosmiske ild stråler ud fraden anden klode, styret af den 
samlende stråles hersker. Flokkene 
på den tredje klode i kredsen deler de mindre treere iforskellige rangklasser.

Livets hjul drejer stadig inden i formen. Den fjerdes devaer 
forbinder og blander de femogtredive med de centrale niogfyrre. 
De arbejder oppefra og prøver at samle det hele. De,
som i deres talløse former roterer i de mindre hjul, stræberopad. Det hele er 
ét, og alligevel ses på de lavere kloder kunformerne. De synes i deres 
inddelinger at være flere, end mankan overskue. 

De mange cirkulerer. Formerne bygges, bliver for faste,
nedbrydes af livet og cirkulerer på ny. De få roterer og holderde mange i 
bevægelsens varme. Den ene omfatter alt og føreralle fra stor aktivitet til 
hjertet af kosmisk fred. 

 
 
 





[side 59] 

Strofe XII 

De velsignede skjuler deres trefoldige natur, men åbenbarerderes tredobbelte 
essens ved hjælp af de tre store grupperatomer. Tre er atomerne og trefoldig 
udstrålingen.

Den indre ildkerne skjuler sig og kendes kun gennem stråling 
og det, der stråler ud. Først når flammen dør ud, og varmen 
ikke længere mærkes, kan ilden kendes. 

 
 
 





[side 60] 

Strofe XIII 

Gennem det violette bånd, der omslutter himlene, glider denmørke purpurfarvede 
klode. Den forsvinder og vender ikketilbage. Den bliver omsluttet af den blå. 
Tre gange indhyllerden blå, og når cyklen er forbi, fortoner den purpur sig 
ogsmelter sammen med rosa, og vejen gennemrejses på ny.

Tre er de store farver i cyklen, der tæller som den fjerde,
violet, blå og rosa med den grundlæggende purpur i rotation.

Fire er de sekundære farver i skelneevnens cyklus, hvorrotationen finder sted. 
Den har nået halvvejen og passeret ensmule forbi. Gult er det bånd, der kommer, 
orange skyen derskjuler, og grønt er det, der beliver. Men tiden er endnu 
ikkeinde. 

Mange er de kredsende flammer, mange de roterende run-
der, men først når de komplementære farver erkender dereskilde, og det hele 
tilpasser sig de syv, vil målet være nået. Davil hver farve være tilpasset 
rigtigt og rotationen høre op. 

 
 
 





[side 61-62] 

FØRSTE DEL 


ILD VED FRIKTION 
Stoffets ild 


Side 
INDLEDENDE BEMÆRKNINGER.............. 63 

STYKKE A – 
STYKKE B – 


STYKKE C – 
STYKKE D – 
STYKKE E – 

STYKKE F – 

Hylstrenes indre ild............... 81 
Personlighedens stråle og ildved friktion. ..................... 93 
Æterlegemet og prana. ........... 101 
Kundalini og rygraden............. 153 
Bevægelse på det fysiske ogastrale plan...................... 159 
Økonomiloven................... 225 

 
 
 





[side 63] 

FØRSTE DEL 


INDLEDENDE BEMÆRKNINGER 


I. ILD I MAKROKOSMOS. 
II. ILD I MIKROKOSMOS. 
III. ILD I MANIFESTATION. 
Det er vores hensigt med disse få indledende bemærkningerat give grundlaget for 
En afhandling om kosmisk ild og atbehandle emnet, ild, både makrokosmisk og 
mikrokosmisk,
dvs. set fra solsystemets og et menneskes synspunkt. Detkræver indførelsen af 
nogle tekniske begreber, som ved førsteøjekast kan virke dunkle og indviklede, 
men som, når manhar studeret dem og mediteret over dem, måske i sidste instans 
vil vise sig at virke oplysende og forklarende, og somogså, når sindet har gjort 
sig bekendt med nogle af detaljerne,
kan ende med at blive betragtet som en logisk hypotese omkarakteren af og 
oprindelsen til energi. Vi har andetsteds, i entidligere bog, delvis berørt 
dette emne, men vi vil gernegentage og samtidig uddybe det, der er sagt, idet vi 
på denmåde lægger et bredt fundament, som stoffet kan opbyggespå, og giver en 
generel oversigt, der viser rammerne for voresdiskussion. 

Lad os derfor betragte emnet makrokosmisk og bagefterspore overensstemmelsen i 
mikrokosmos eller mennesket. 

I. ILD I MAKROKOSMOS 
I sin inderste natur er ild trefoldig, men når den er manifesteret, 
kan den opfattes som et femfoldigt fænomen og defineres 
på følgende måde: 

 
 
 





1. Ild ved friktion eller den indre, livgivende ild. Denne ildbesjæler og 
beliver det objektive solsystem. Den er, nården er i fuld aktivitet i systemet, 
den samlede logoiskekundalini. [side 64] 
2. Solild eller kosmisk tankeild. Dette er den del af det kosmiske 
mentalplan, der medgår til besjælingen af Logos' 
mentallegeme. Den kan betragtes som summen af alletankegnisterne, 
mentallegemernes ild og det besjælendeprincip i de menneskeenheder, der udvikler 
sig i de 3verdener. 
3. Elektrisk ild eller den guddommelige, logoiske flamme.
Den er vores logos' karakteristiske kendetegn, og det erden, som adskiller ham 
fra alle andre logoi. Den er hansmest fremtrædende træk og viser hans plads i 
den kosmiskeevolution. 
Denne trefoldige ild kan i relation til strålerne beskrives påfølgende måde:

Først har vi solsystemets besjælende ild, der er det aktive,
intelligente stofs urstråle. Det er Brahmas energi, det 3.
aspekt af Logos. Derefter følger den guddommelige kærlighed-
visdomsstråles ild, den intelligente kærligheds stråle,
som er vishnuaspektets energi, det 2. aspekt af Logos.4 Ende


»Det, som alting indgår i, vishanti, er Vishnu. Han, som dækker, indhyller, 
omgiver og varetager alt, er Brahma. Han, som sover, shete, i alting, 
er Shiva. Shiva sover, skjuler sig i alt og alle som bindeledet ellerbåndet, og 
det er begærnaturen. Vrinite betyder hylstret, at omgive medet hylster, den ydre 
afgrænsning eller omkreds og dermed dannelseneller skabelsen (af alle former), 
og det er handlingsaspektet, der varetages 
af Brahma. Vishanti sarvani angiver, at alting indgår i dét og dét ialt, og 
sådan er selvet, forbundet med erkendelse og Vishnu. Disse udgør 
tilsammen Maha-Vishnu.

Maha-Vishnu, hele dette verdenssystems overherre, beskrives somIshvara, 
hvidfarvet, firearmet, smykket med konkylien, diskosen, sceptret, 
lotusen, blomsterkransen og kanstubhajuvelen, skinnende, klædt iblåt og gult, 
endeløs og uforgængelig i form, uden egenskaber og alligevel 
den, der besjæler og ligger til grund for alle egenskaber. Her angivertilnavnet 
Ishvara herredømmet, de 4 arme de 4 erkendelsesmåder osv. 

 
 
 





lig har vi det [side 65] kosmiske mentalplans ild, der er denkosmiske 
viljesstråles ild. Den kan beskrives som den intelligente 
viljes stråle og er manifestationen af det 1. logoiskeaspekt, mahadevaaspektet.5 
Der er altså 3 kosmiske stråler, 
som manifesterer sig:

Den intelligente aktivitets stråle. Det er en meget fremtrædende 
stråle med et højere udviklingstrin end de to andre, for-
di den er produktet af en tidligere mahakalpa eller et foregående 
solsystem.6 Den udtrykker solsystemets grundlæggende 

Den hvide stråleglans er illuminationen af alting. Shankaen, konkylieneller 
muslingeskallen angiver al lyd, og chakraet, hjulet eller diskosen,
al tid, idet der er en forbindelse mellem de to. Gada, det hvirvlende 
scepter, er verdensudviklingens spiralform, og lotusblomsten er heledenne 
udvikling. Vana-malaen, kransen af skovblomster, angiver altingssammenkædning 
til enhed og nødvendighed. Nila-pit-ambara, blå oggule klæder, er mørke og lys. 
Kanstubhajuvelen angiver den uadskillelige 
forbindelse med alt. Nirguna, uden egenskaber, viser tilstedeværelsenaf 
negationsaspektet, mens saguna, fuld af egenskaber, indebærerbesiddelsen af et 
navn og en form. Verdensprocessen (som den kommertil udtryk i vores 
verdenssystem) er resultatet af Maha-Vishnus tankevirksomhed.
« – Bhagavan Das: Pranava-Vada, s. 72-74, 94-95. 

5 Mahadeva betyder ordret »stor deva«. Betegnelsen bruges ofte omden 
manifesterede treenigheds 1. person, Shiva, ødelæggelsesaspektet,
skaberen. 

6 

ȃn dag ud af Brahmas lange liv kaldes en kalpa, og en kalpa er det 
tidsrum, der er mellem en konjunktion af alle planeterne på lankas horisont, 
i Vædderens første punkt, og den næste tilsvarende konjunktion.
En kalpa omfatter 14 manuers regeringsperioder og deres sandhier (intervaller), 
idet hver manu ligger mellem to sandhier. Hver manus regeringstid 
omfatter 71 mahayugaer. Hver mahayuga består af 4 yugaer,
nemlig krita, treta, dwapara og kali, og forholdet mellem længden af dis-
se 4 yugaer er som tallene 4, 3, 2 og 1. Antallet af sideriske år i de 
føromtalte 
perioder er følgende: 

Jordiske år 
360jordiskedageudgør1år................................. 1
Kritayugaomfatter. ................................ 1.728.000 
Tretayugaomfatter. ................................ 1.296.000 
Dwaparayugaomfatter. ...............................864.000 


 
 
 





vibration [side 66] og er dets mægtige, indre ild, der besjælerog beliver det 
hele, idet den breder sig fra centret ud modomkredsen. Den er årsag til 
rotationsbevægelsen og dermed 
til altings kugleform.

Den intelligente kærligheds stråle. Det er den stråle, som 
udtrykker den højeste vibration, vores Sollogos eller guddomkan nå i det 
nuværende solsystem. Den vibrerer endnu ikketilfredsstillende og har heller ikke 
nået sin maksimale aktivitet. 
Den er grundlaget for det logoiske legemes cykliske spiralbevægelse, 
og ligesom økonomiloven er den lov, der styrersystemets indre ild, er den 
kosmiske tiltræknings- og frastødningslov 
denne guddommelige stråles grundlæggende lov.

Den intelligente viljes stråle. Endnu kan der kun siges lidt 

Kaliyuga omfatter. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 
. . . .432.000Summen af disse 4 yugaer udgør en mahayuga. . . . . . . . . . . . 
4.320.000 
71 mahayugaer udgør en manuperiode. . . . . . . . . . . . . . . 306.720.000 
14 manuperioder omfatter 994 mahayugaer.. . . . . . . . . . 4.294.080.000 
Add sandhier, dvs. intervaller mellem manuperioder,

udgør6mahayugaer............................. 25.920.000 
Summen af disse 14 manuperioder og intervaller er 1000 ma


hayugaer, hvilket udgør en kalpa, dvs. en Brahmas dag. . 4.320.000.000 
Da en Brahmas nat er lige så lang, vil et Brahmas døgn

værepå.................................... 8.640.000.000 
360 sådanne døgn udgør 1 Brahmas år. . . . . . . . . . 3.110.400.000.000 
100 sådanne år udgør en hel Brahmas tidsalder,

dvs. en mahakalpa. ..................... 311.040.000.000.000 


At disse tal ikke er opdigtede, men baserede på astronomiske kendsgerninger, 
er blevet påvist af hr. Davis i en artikel i Asiatic Researches, ogde støttes 
yderligere af de geologiske undersøgelser og beregninger, derer foretaget af dr. 
Hunt, tidligere præsident for The AnthropologicalSociety, og i nogle henseender 
også af professor Huxleys undersøgelser.

Hvor umådelig en mahakalpa end kan synes at være, får vi at vide, at 
tusinder og atter tusinder af sådanne mahakalpaer er gået, og at der vil 
komme lige så mange til. (Se Brahma-Vaivarta og Bhavishyre Purana ogLinga 
Purana, kap. 171, vers 107 og videre). I daglig tale betyder det, atden tid, der 
er gået, er uendelig, og at den tid, der vil komme, er lige såuendelig. 
Universet dannes, opløses og gendannes i det uendelige(Bhagavad-Gita VIII, 19).« 
– The Theosophist, bind VII, s. 115. 

 
 
 





om denne stråle. Den er det kosmiske tankesinds stråle og isin evolution på 
højde med den kosmiske kærligheds stråle,
men endnu er dens vibration langsommere og dens udviklinglængere tilbage. Dette 
er med fuldt overlæg og en følge afSollogos' beslutning og grundlæggende 
hensigt, idet han påsit eget høje plan (ligesom sine spejlbilleder, menneskene)
søger at opnå en mere afrundet udvikling og derfor koncentrerer 
sig om udviklingen af kosmisk kærlighed i denne størrecyklus. [side 67]

Denne stråle styres af synteseloven og er grundlaget forden systemiske 
bevægelse, der bedst kan beskrives som enfremdrift gennem rummet eller en 
fremadskridende bevægelse. 
Der kan kun siges lidt om denne stråle og dens udtryk.
Den styrer hele afgrænsningens bevægelser i forbindelse meddens kosmiske 
center.7 

Skema I kan måske gøre de ovenstående idéer noget klarere. 


Disse tre former for guddommeligt liv kan betragtes somudtryk for den 
tredobbelte manifestationsmåde. For det førsteer der det objektive eller 
håndgribelige univers, for det andetde subjektive verdener eller formen, og for 
det tredje det ån


8

delige aspekt, som findes i hjertet af alting. Den indre ild,
der besjæler og beliver, viser sig på to måder:

For det første som latent varme. Denne er grundlaget forrotationsbevægelsen og 
årsag til den kugleformede, sammenhængende 
manifestation af alt eksisterende fra det logoiskeatom, systemet i sin helhed, 
ned til kemikerens eller fysikerens 
mindste atom. 

For det andet som aktiv varme. Denne resulterer i den 

Udtrykket »afgrænsning« (ring-pass-not) bruges i den okkulte litteratur 
til at betegne omkredsen af enhver central livskrafts indflydelsessfære, 
og det bruges i lige høj grad om alle atomer, fra stofatomet som fysikeren 
eller kemikeren beskæftiger sig med, via det menneskelige og planetariske 
atom, op til et solsystems store atom. Det almindelige menneskes 
afgrænsning er dets mentallegemes ovale form, der strækker sig etgodt stykke 
uden for den fysiske form og sætter det i stand til at fungerepå mentalplanets 
lavere trin. 

 
 
 





materielle evolutions aktivitet og fremdrift. På det højesteplan kendes disse 3 
faktorer (aktiv varme, latent varme ogden ursubstans, de animerer) som 
»ildhavet«, og akasha erden første differentiering af dette prægenetiske stof. I 
manifesteret 
tilstand viser akasha sig som fohat eller guddommeligenergi, og fohat kendes på 
de forskellige planer som rumæter,

9 10 11 

luft, ild, vand, elektricitet, æter, prana og lignende. Den 
er summen af det, der er aktivt, besjælet, eller belivet, og afalt, hvad der 
vedrører tilpasningen af formen til den indre livsflammes 
behov. [side 68]

Her skulle man måske gøre opmærksom på, at magnetismeer virkningen af den 
guddommelige stråle i manifestation,
mens elektricitet er den manifesterede virkning af den aktiveintelligens' 
urstråle. Det ville være klogt at overveje dette, fordet rummer et mysterium.

Mentalplanets ild viser sig også på to måder:

For det første som tankesindets ild, grundlaget for alle udtryk 
og i en særlig okkult forstand hele eksistensen. Den skaber 
forbindelse mellem livet og formen, mellem ånd og stof,
og er grundlaget for selve bevidstheden.

For det andet som ildelementalerne eller summen af de aktive 
tankeudtryk, der viser sig som de væsener, der i deres inderste 
essens er selve ilden. 

8 
1. De »oprindelige« er strålen og den direkte udstrømning fra de »hellige 
fire«. – H.L. 1, 139. De hellige fire er: 
ENHED 

a. 
Fader. . . . . . . . Mahadeva.. . 1. logos. . . Vilje, ånd 
DUALITET 

b. 
Søn.. . . . . . . . . Vishnu. . . . . 2. logos. . . Kærlighed-visdom 
TREENIGHED 

c. 
Moder. . . . . . . Brahma.. . . . 3. logos. . . Intelligent aktivitet 
HELLIGE FIRE 

d. 
Den samlede manifestation af de 3. . . . . . . Makrokosmos 
2. 
Den manifesterede firfoldighed og de 7 bygmestre udgår fra Moderen. 
– H.L. 2, 75. 
 
 
 





[side 69] 

Skema I 

ILD OG ASPEKTERNE 

Ild Stråle Aspekt Udtryk Lov Kvalitet 
1. Indre Oprindelig Intelligentaktivitet 
Rotationsbevægelse 
Økonomi Ild ved friktion 
2. Tankesindets Kærlighed Intelligent 
kærlighed 
Spiralcyklisk 
bevægelse 
Tiltrækning Solild 
3. Guddommeligflamme 
Vilje Intelligentvilje 
Fremadskridende 
bevægelse 
Syntese Elektrisk ild 

a. 
De 7 bygmestre er manasaputraerne, Brahmas tankefødte sønner, 
det 3.aspekt. – S.D. III, 540. 
b. 
De bliver manifesteret for at udvikle det 2. aspekt. – H.L. 1, 130. 
c. 
Deres metode er objektivitet. 
3. 
De genopvakte energier brød ud i rummet. 
a. 
De er den tilslørede syntese. . . . . . . . . H.L. 2, 38. 
b. 
De er den samlede manifestation. . . . . H.L. 2, 138. 
c. 
Deerfør-kosmiske. .............. H.L.1,171&2,138. 
 
 
 





[side 70]

Disse to dobbeltudtryk udgør de 4 fornødne faktorer i denlogoiske firfoldighed12 
eller Logos' lavere natur, når hans 
manifestation ses under en esoterisk synsvinkel. Eksoterisk erde den samlede 
logoiske firfoldighed plus det 5. logoiskeprincip, kosmisk tankesind.

Den guddommelige gnist manifesterer sig endnu ikke somen dualitet (sådan som de 
to andre ildformer gør), men hvad,
der gemmer sig i en senere cyklus, kan kun evolutionenafsløre. Denne 3. ild, 
plus de to andre, udgør den logoiskeudviklings fornødne 5, og dens fuldstændige 
sammensmeltning 
med de to andre i løbet af evolutionen er det logoiskemål i dette solsystems 
større cyklus eller periode. Når denintelligente aktivitets urstråle, den 
intelligente kærlighedsguddommelige stråle og den intelligente viljes 
kosmiskestråle mødes, blander sig og smelter sammen til ét strålende 

9 Akasha,definition....................... H.L.4,67. 
Deneræterenssyntese...................... H.L.2,31-32. 
Deneræterensessens....................... H.L.2,43. 
Deneruræteren............................ H.L.2,246. 
Denerden3.logosimanifestation............. H.L.2,53-54. 


10 H.P.B. definerer akashaen på følgende måde – H.L. 4, 67: »Akasha,
astrallyset, kan defineres med få ord; den er den universelle sjæl, universets 
moderskød, det store mysterium, hvoraf alt eksisterende opstårgennem adskillelse 
eller differentiering.« I de forskellige okkulte bøgerhar den forskellige 
betegnelser, og det vil måske være værdifuldt, hvisvi opregner nogle af dem her. 
Der er ét universelt element med dets differentieringer: 


HOMOGENT DIFFERENTIERET 

1. Amorf kosmisk substans 1. Astrallys 
2. Uræter 2. Ildhav 
3. Elektrisk urvæsen 3. Elektricitet 
4. Akasha 4. Prakriti 
5. Over-astralt lys 5. Atomart stof 
6. Brændende slange 6. Ondskabens slange 
7. Mulaprakriti 7. Æter med dens 4 delinger: 
8. Prægenetisk stof luft, ild, vand, jord 
 
 
 





lys, tager Logos sin 5. indvielse [side 71] og fuldfører på denmåde en af sine 
cykler. Når den roterende, fremadskridendeog spiralcykliske bevægelse virker 
sammen i en fuldendtsyntese, vil den ønskede vibration være nået. Når de 3 love,
økonomiloven, tiltrækningsloven og synteseloven, er heltafpasset efter hinanden, 
vil naturen fungere som planlagt ogvise tegn på den korrekte tilpasning af den 
materielle form tilden iboende ånd, af stof til liv og af bevidsthed til dens 
redskab. 


II. ILD I MIKROKOSMOS 
Lad os nu ganske kort betragte overensstemmelsen mellemdet større hele og den 
menneskelige enhed og derefter give endetaljeret oversigt over vores emne og se 
hvilke afsnit, det vilvære klogt at dele det i.

Ilden i mikrokosmos er ligeledes trefoldig i sin essens ogfemfoldig i 
manifestation.

1. Der er den indre livgivende ild, som svarer til ild ved 
friktion. Det er den samlede individuelle kundalini. Den 
besjæler den legemlige form og viser sig også på de to måder:
For det første som latent varme, der er grundlaget for detkugleformede atoms 
eller den kugleformede celles liv og dens 

11 Fohat er guddommelig tanke eller energi (shakti), som den er manifesteret 
på hvert plan i kosmos. Den er samspillet mellem ånd og stof.
Fohats 7 differentieringer er (H.L. 1, 127, 157-159): 

1. Detguddommeligelivsplan..... Adi................ Ildhav 
2. Det monadiske livs plan. . . . . . . . Anupadaka.. . . . . . . . . Akasha 
3. Åndensplan................. Atma.............. Rumæter 
4. Intuitionsplanet............... Buddhi............. Luft 
5. Tankeplanet. ................ Mental............. Ild 
6. Begærplanet................. Astral.............. Astrallys 
7. Detfasteplan................ Fysisk. ............ Æter 
12 Firfoldigheden (quaternary) består af de 4 lavere principper og dehylstre, 
hvori de manifesterer sig som en sammenhængende enhed, derunder manifestationen 
holdes sammen af det iboende væsens livskraft. 

 
 
 





rotationsmæssige tilpasning til alle andre celler. [side 72] 

For det andet som aktiv varme eller prana. Denne besjæleralt og er drivkraften 
bag formens udvikling. Den viser sig i de4 ætere og den luftformige tilstand, og 
her er en parallel pådet fysiske plan til forholdet mellem mennesket og akashaen 
idens femfoldige manifestation på solsystemets plan.

Denne ild er den grundlæggende vibration i det lille system, 
hvor monaden eller den menneskelige ånd er logos, ogden holder personligheden 
eller det lavere stoflige menneske iobjektiv manifestation og lader på den måde 
den åndeligeenhed få forbindelse med det faste stofs plan. Den har sitmodstykke 
i den intelligente aktivitets stråle og styres aføkonomiloven i en af dens 
underafdelinger, loven om tilpasning 
i tid.

2. Dernæst er der tankesindets ild eller gnist, som i mennesket 
svarer til solilden. Den udgør den tænkende, selvbevidste 
enhed eller sjælen. Denne tankeild styres af tiltrækningsloven 
ligesom dens højere genpart. Det kan vi kommenærmere ind på senere hen. Det er 
denne tankegnist, dergennem sin spiralcykliske aktivitet fører til 
bevidsthedsudvidelse 
og i sidste instans får mennesket til at vende tilbage tilsystemets centrum, 
monaden, oprindelsen til og målet forjivaen eller det reinkarnerende menneske. 
Ligesom i makrokosmos 
manifesterer denne ild sig på to måder:
Den viser sig som den intelligente vilje, der forbindermonaden eller ånden med 
dens laveste kontaktpunkt, personligheden, 
som virker gennem et fysisk redskab.

Den viser sig også, om end ufuldkomment, som den livgivende 
faktor i de tankeformer, der frembringes af tænkeren.
Endnu er det kun forholdsvis få tankeformer, som kan sigesat blive bygget af 
bevidsthedscentret, tænkeren, egoet. Det erkun få mennesker, som i deres fysiske 
hjerne er i så nær kontakt 
med deres højere selv eller ego, at de kan samle stoffetpå mentalplanet til en 
form, der virkelig udtrykker egoetstanker, hensigter eller ønsker. De fleste af 
de tankeformer,
som for øjeblikket er i omløb, må siges at være stofansamlinger, 
der er opbygget til en form ved hjælp af kama-manas (el-

 
 
 





ler begær svagt farvet af tanken og altså en blanding af astraltog mentalt stof, 
mest astralt) og derfor i det store og hele resultatet 
af elementalessensens reflekshandling. [side 73] 

Disse dobbeltudtryk er altså: 

1. Aktiv ild eller prana. 
Latent ild eller kropsvarme. 
2. Mental energi i mentallegemet.
Rent mentale tankeformer besjælet af en selvskabt ild ellerdet 5. princip og 
derfor en del af monadens virkefelt ellerkontrolsystem. 
Disse danner en esoterisk firfoldighed, der sammen med den

5. faktor, den intelligente viljes guddommelige gnist, udgørden monadiske 
manifestations 5 – hvor manifestation i dette 
tilfælde betyder en rent subjektiv manifestation, der hverken 
er helt åndelig eller helt stoflig.
3. Endelig er der den guddommelige monadiske flamme. 
Den udtrykker den højeste vibration, monaden kan nå, styresaf synteseloven og er 
årsag til jivaens fremadskridende udvikling.
Vi er nu nået frem til sammensmeltningen eller manifestationens 
ophør og afslutningen af den store cyklus eller manvantara 
(monadisk set). Hvad finder vi så her? Ligesom blandingen 
af de 3 grundlæggende, kosmiske ildformer i makrokosmos 
markerede målet for Logos, fører blandingen af degrundlæggende ildformer i 
mikrokosmos til den menneskelige 
udviklings apoteose i denne cyklus.

Når personlighedens eller det lavere selvs latente ild blander 
sig og smelter sammen med tankesindets ild, det højereselvs ild og til sidst den 
guddommelige flamme, tager mennesket 
den 5. indvielse i dette solsystem og har dermed fuldførten af sine større 
cykler.13 Når de 3 brænder som én flamme, er 
mennesket befriet for stoffet eller den materielle form. Stoffet 
er tilpasset ånden på den rigtige måde, og endelig slipper detiboende liv ud af 
sit hylster, som nu blot er en kanal for befrielsen. 


 
 
 





III. ILD I MANIFESTATION 
I forbindelse med vores betragtning af de ildformer, somopretholder det synlige 
solsystems og det synlige, objektivemenneskes økonomi, som frembringer den 
evolutionæreudvikling, og [side 74] som er grundlaget for al objektivudfoldelse, 
må vi være opmærksomme på, at de viser sig somdet samlede vitale liv i et 
solsystem, i en planet, i hele detaktive fysiske menneskes konstitution og i 
stofatomet.

I store træk kan man sige, at den 1. ild udelukkende vedrører: 


a. Stoffets aktivitet. 
b. Stoffets rotationsbevægelse.
c. Udviklingen af stof gennem friktion i henhold til økonomiloven. 
H.P.B. berører dette i Den hemmelige lære.14 
13 Disse betegnelser, lavere selv, højere selv og guddommeligt selv, kan 
godt virke forvirrende, indtil den studerende forstår de forskellige synonymer 
for dem. Følgende oversigt kan måske være til hjælp: 

Fader.................. Søn. ............... Moder 
Ånd................... Sjæl................ Legeme 
Liv. .................. Bevidsthed........... Form 
Monade................ Ego. ............... Personlighed 
Guddommeligt selv. . . . . . . Højere selv. . . . . . . . . . Lavere selv 
Ånd................... Individualitet......... Personligtselv 
Punktet. ............... Triaden. ............ Firfoldigheden 
Monade................ Solengel............. Måneherrer 


14 H.L. 1, 188 & 2, 223, 228-229 & 3, 250, 388 & 4, 76, 80. 

 
 
 





Den 2. ild, ilden fra det kosmiske mentalplan, vedrører: 

a. Tankesindets eller manas' udvikling. 
b. Sjælens vitalitet.
c. Det evolutionære udtryk for sjælen, som den viser sig iform af dette flygtige 
noget, der fremkalder stoffets syntese. 
Når de to smelter sammen som følge af denne aktive,
energigivende faktor, fremkommer det, der kaldes bevidsthed.
15 Efterhånden som sammensmeltningen skrider frem,
og de to ildformer i stigende grad bliver en syntese, bliverhele den [side 75] 
manifestation, vi betragter som bevidsteksistens, stadig mere fuldkommen.
d. Denne ilds virksomhed i henhold til tiltrækningsloven.
e. Resultatet heraf i form af den spiralcykliske bevægelse, 
15 »Bevidsthed er den eneste virkelighed i den fuldeste betydning af 
dette meget brugte udtryk. Heraf følger, at hvilken som helst virkelighed, 
hvor den end maatte findes, er udledet fra bevidstheden. Heraf 
kommer det videre, at alt, som tænkes, eksisterer. Den bevidsthed, hvori 
alting er, bogstavelig talt alle ting, det 'mulige' saavel som det 'aktuelle' 

– hvor det aktuelle er det, som en i tid og rum adskilt bevidsthed tænkerpaa som 
eksisterende, og det mulige er alt det, som ikke saaledes tænkes 
paa i nogen tidsperiode og paa noget punkt i rummet – kalder vi absolut 
bevidsthed. Den er Altet, det Evige, det Ubegrænsede, det Uforanderlige. 
Den bevidsthed, som tænker tid og rum og tænker paa alle formersom eksisterende 
deri i rækkefølge og stedbundne, det er den universelle 
bevidsthed, den Ene, af hinduen kaldet Saguna Brahman – den Evigemed attributter 
– Pratyagâtmâ – det Indre Selv, af den kristne kaldetGud, af parseren kaldet 
Hormuzd og af muselmanden kaldet Allah. Denbevidsthed, som befatter sig med en 
bestemt tid – den være lang ellerkort – og med et bestemt rum – det være uhyre 
eller snævert – den er 
individuel. Den tilhører et konkret væsen, der enten er herre over flere 
eller færre universer eller ét universum eller en eller anden saakaldt del 
af et univers, hans del og for ham derfor et univers. Disse udtryk varierer 
alt efter udstrækningen eller omfanget af vedkommende bevidstheds 
evne. Saa meget af den universelle tanke, som en enkelt særskiltbevidsthed kan 
tænke tilbunds, dvs. hvorpaa den kan præge sin egenvirkelighed, og som den kan 
tænke sig eksisterende lig den selv, det er 
den bevidstheds universum.« – A. Besant: Bevidstheden og dens udvikling, 
s. 23-24. 
 
 
 





som vi, inden for systemet, kalder solevolution, men som(set fra et kosmos' 
synspunkt) er vores systems bevægelseind mod sit centrum – i tid.16 

Den 3. ild vedrører: [side 76] 

a. Åndens udvikling. På dette stadium kan der praktisk taltintet siges om denne 
evolution. Endnu kan åndens udvikling 
kun udtrykkes i relation til stoffets udvikling. Kungennem redskabets brugbarhed 
og hylstrets, legemets ellerformens tilpasning kan den åndelige udvikling i det 
heletaget vurderes. Her må vi nok indskyde et advarende ord:
Ligesom det ikke er muligt for det fysiske redskab pådet fysiske plan at 
udtrykke egoets eller det højere selvsfulde udvikling, er det heller ikke muligt 
selv for egoet heltat fornemme og udtrykke åndens natur. Derfor er det 
ogsåfuldkommen umuligt for den menneskelige bevidsthed atvurdere åndens eller 
monadens liv. 

b. Den guddommelige flammes virksomhed i henhold tilsynteseloven – en 
fællesbetegnelse der i sidste instans vilvise sig at omfatte de to andre love 
som underafdelinger.
c. Resultatet heraf i form af en fremadskridende bevægelse –
en bevægelse der er roterende, cyklisk og fremadskridende. 
Hele det stof, der er behandlet i denne afhandling, vedrørerprimært solsystemets 
subjektive essens og ikke hverken detobjektive eller det åndelige aspekt. Det 
vedrører de væsener,
som bor i formen, som er de besjælende faktorer i stof (ogisær æterisk stof), 
som udvikler en anden egenskab, sindetsild, og som i deres inderste væsen selv 
er gnister, udskilt 

16 Universel bevidsthed, der manifesterer sig som bevidsthed i tid ogrum, som 
fru Besant så rammende udtrykker det, omfatter, set fra denkosmiske evolutions 
synspunkt, alle former for aktivitet og spiralcykliskudvikling og kan, i 
relation til absolut bevidsthed, desuden være roterende. 


 
 
 





gennem den kosmiske friktion der frembringes af det kosmiske 
hjuls drejning, kastet ud i midlertidig, begrænset manifestation 
og bestemt til i sidste instans at vende tilbage tilderes centrale kosmiske 
center. De vil vende tilbage medresultaterne af deres evolutionære vækst, og 
gennem assimilation 
vil de have intensiveret deres grundlæggende natur ogvære åndelig ild plus den 
manasiske ild.

Stoffets indre ild kaldes i Den hemmelige lære for »ild ved 
friktion«. Den er en virkning og ikke en årsag. Den frembringes 
af åndens og sindets ild (elektrisk ild og solild), der kommer 
i forbindelse med hinanden via stoffet. Denne energiviser sig i selve stoffet 
som Solens og planeternes indre ild ogafspejles i menneskets indre ild. 
Mennesket er den guddommelige 
flamme og sindets ild bragt i forbindelse med hinanden 
ved [side 77] hjælp af stof eller form. Når evolutionenender, forsvinder 
stoffets ild. Den består kun så længe, de toandre ildformer er forbundet med 
hinanden, og den findesikke uafhængig af stoffet.

Lad os nu ganske kort opridse nogle faktorer i relation tilstoffets ild, og lad 
os tage dem i rækkefølge og give os tid tilat forklare deres betydning. For det 
første kan vi sige, at denindre ild, idet den er både latent og aktiv, viser sig 
som syntesen 
af de etablerede ildformer i systemet og f.eks. kommer tiludtryk i Solens 
stråling og den indre planetariske forbrænding. 
Dette emne er i nogen grad blevet belyst af videnskabenog fortaber sig i 
mysteriet om fysisk elektricitet, der er etudtryk for systemets og planetens 
aktive, indre ild, ligesomden indre forbrænding er et udtryk for den latente, 
indre ild. 
Denne sidste ild findes i det indre af hver klode og er grundlaget 
for alt objektivt, fysisk liv.

For det andet kan vi notere os, at den indre ild er grundlaget 
for livet i de 3 lavere naturriger og i det 4. eller menneskelige 
rige i forbindelse med de to lavere redskaber. Tankesindets 
ild er, når den bliver blandet med den indre ild, 
grundlaget for livet i det 4. rige, og tilsammen styrer de (delvist 
nu og senere helt) det lavere trefoldige menneske ellerpersonligheden. Denne 
styring varer frem til tiden for 1. 

 
 
 





indvielse. 

Og endelig kan vi sige, at åndens ild, når den blandes medde to andre ildformer 
(hvilket begynder i mennesket ved 1.
indvielse), danner grundlaget for åndeligt liv eller åndeligtilværelse. 
Efterhånden som evolutionen skrider frem i det 5. 
eller åndelige rige, smelter disse 3 ildformer sammen ogfrembringer den 
fuldkomne bevidsthed. Dette samlede lysfører til den endelige renselse af 
stoffet og en deraf følgendeforøgelse af dets anvendelighed. Ved afslutningen af 
manifestationen 
fremkalder det i sidste instans formens nedbrydning 
og opløsning, samt afslutningen på tilværelsen som denopfattes i de lavere 
verdener. Udtrykt i den buddhistisketeologis terminologi resulterer dette i 
tilintetgørelse. Detbetyder ikke, at identiteten mistes, men at 
objektivitetenhører op og ånden, sammen med sindet, trækker sig tilbage tilsit 
kosmiske center. Det har sin analogi i den indvielse, hvoradepten bliver befriet 
for stoffets begrænsninger i de 3 verdener. 
[side 78]

Systemets, planetens og menneskets indre ild er trefoldig: 

1. Den indre ild i klodens centrum – disse indre ildsteder der 
frembringer varme. Det er latent ild.
2. Stråleild. Denne form for ild kan beskrives som fysiskelektricitet, 
lysstråler og æterisk energi. Det er aktiv ild.
3. Rigtig ild, eller de ildelementaler der udgør selve ildens 
essens. 
De findes primært i to grupper: 

a. Ilddevaer eller evolutionsvæsener. 
b. Ildelementaler eller involutionsvæsener. 
Det vil vi komme nærmere ind på senere, når vi beskæfti


ger os med sindets ild og tankeelementalernes natur. Alle

disse elementaler og devaer styres af ildherren Agni. Når

vi kommer til ham og hans rige, vil emnet blive mere

udførligt behandlet. 

 
 
 





Dog kan vi fortælle, at vores to første udtalelser om den indreild udtrykker den 
virkning, ildvæsenerne har på deres omgivelser. 
Varme og udstråling er andre betegnelser, der kanbruges i den betydning. Hver af 
disse virkninger frembringersin egen klasse af fænomener. Latent ild er årsag 
til denaktive vækst af det, den er indesluttet i, og den udadrettededrivkraft, 
som får alt, hvad der findes i naturrigerne, til atmanifestere sig. Stråleild er 
årsag til den fortsatte vækst afdet, som under indflydelse af den latente ild 
har nået et punkt,
hvor det er modtageligt for strålingen. Lad os opstille det påfølgende måde: 

Systemisk eller makrokosmisk, Sollogos eller Himlenes Mægtige 
Menneske: 

Latent ild udvikler den indre varme, der gør det muligt forsolsystemet at 
frembringe alle livsformer. Det er denne iboende 
varme, som er årsag til al befrugtning, hvad enten der ertale om mennesker, dyr 
eller planter. [side 79]

Aktiv ild eller stråleild opretholder livet i og er årsag tilevolutionen af alt 
det, som har udviklet en objektiv tilværelseved hjælp af latent ild. 

Planetarisk, eller de himmelske mennesker: 

Hvad, der er sagt om systemet som helhed, kan også sigesom planeterne, der i 
deres natur afspejler Solen, deres ældrebroder. 

Menneskeligt, eller det mikrokosmiske menneske: 

Menneskelig latent ild, den menneskelige forms indre varme, 
er årsag til frembringelsen af andre livsformer så som: 

1. De fysiske legemsceller.
2. Organismer, der næres af den latente varme.
3. Reproduktionen af sig selv i andre menneskeformer,
grundlaget for seksualiteten. 
 
 
 





Menneskelig stråleild eller aktiv ild er en faktor, som endnukun forstås i ringe 
grad. Den har relation til sundhedsauraenog er den æteriske udstråling, der 
sætter et menneske i standtil at helbrede og overføre aktiv varme.

Det er nødvendigt at skelne mellem denne æteriske udstråling, 
som består af prana, og magnetisme, der er en udstrålingfra et finere legeme 
(normalt det astrale) og har noget medmanifestationen af den guddommelige flamme 
i de stofligehylstre at gøre. Den guddommelige flamme dannes på det 2.
plan, det monadiske, og magnetisme (som er en måde atudtrykke stråleild på) 
mærkes derfor først og fremmest på det

4. og 6. plan eller i det buddhiske og astrale redskab. Disseer, som vi ved, 
nært forbundet med det 2. plan. Denne forskeler vigtig og bør omhyggeligt 
noteres.
Efter at vi nu har fremsat ovenstående udtalelser, kan vi gåvidere og lidt mere 
detaljeret behandle systemets indre ild,
mikrokosmisk og makrokosmisk. [side 80] 

 
 
 





[side 81] 

FØRSTE DEL 


STYKKE A 
Hylstrenes indre ild 


I. ILDENS 3 KANALER. 
II. ILDELEMENTALER OG -DEVAER. 
I. ILDENS 3 KANALER 
Af selve brugen af betegnelsen »hylster« fremgår det, at vibeskæftiger os med 
den ild, der manifesterer sig gennem deydre former, disse stofslør der skjuler 
og gemmer den indrevirkelighed. Vi vil ikke her behandle hylstrene på de 
højereplaner, men simpelthen beskæftige os med den ild, der besjæler 
de 3 lavere redskaber – det fysiske legeme i dets to dele(æterisk og fast), 
følelses-eller astrallegemet og det mentalehylster. Den overfladiske studerende 
overser ofte, at både detastrale og mentale legeme er stofligt, på sin vis lige 
så stofligtsom det faste fysiske legeme, og at det stof, de består af, 
erbesjælet af den tredobbelte ild på samme måde som det fysiske(Diagram I).

I det fysiske legeme har vi den lavere naturs (dyreplanets)
ild samlet ved roden af rygsøjlen. Den befinder sig et sted,
der har samme forhold til det fysiske legeme, som den fysiskesol har til 
solsystemet. Dette centrale varmepunkt stråler i alleretninger, idet det bruger 
rygraden som sin hovedfærdselsåre,
men det virker nært sammen med visse centrale nervecentre 
rundt om i kroppen og har en speciel forbindelse med milten.

I æterlegemet, som er en nøjagtig kopi af sin faste genpart,
har vi den aktive ilds eller stråleildens organ og, som bekendt, 
pranaens redskab. Dets funktion er at oplagre lys- ogvarmestråler fra Solen og 
via milten sende dem ud til alle deleaf det fysiske legeme. Derfor vil det i 
fremtiden blive erkendt,
at rygraden og milten er af den allerstørste betydning for 

 
 
 





menneskets fysiske velfærd, og at der, når rygsøjlen er ibalance og milten sund 
og velfungerende, kun vil være fåproblemer med [side 82] det faste fysiske 
legeme. Når denfysiske ovn brænder klart, og kroppen optager tilstrækkeligtmed 
brændstof (praniske stråler), vil den menneskelige formfungere som ønsket.

Den fuldstændige blanding af disse to ildformer, hvilketsker i et sundt og 
normalt menneske, er et emne, der børoptage den moderne læge. Da vil han 
koncentrere sig om atfjerne nerveblokeringer eller stofansamlinger for på den 
mådeat skabe fri passage for den indre varme. Denne blanding,
som nu er en naturlig og normal udvikling i ethvert menneske, 
var et af tegnene på fremgang eller indvielse i et tidligeresolsystem. Ligesom 
indvielse og befrielse i dette systemmarkeres af blandingen af kroppens, 
tankesindets og åndensild, blev i en tidligere cyklus fremgangen markeret af 
blandingen 
af stoffets latente ild og stråleilden eller den aktive ild, ogderefter deres 
forening med sindets ild. I denne tidligereperiode var den guddommelige flammes 
manifesterede virkninger 
så fjerne og dybt skjulte, at de dårligt nok kunne skelnes, 
om end de var ganske svagt til stede. Der er en paralleltil det i dyreriget, 
hvor instinktet rummer spiren til intuitionen, 
og ånden kun overskygger ganske svagt. Alligevel er detalt sammen en del af et 
guddommeligt hele.

Det makrokosmiske og mikrokosmiske systems strålevarme 
vil blive udførligt behandlet i et senere afsnit. Her vil viblot beskæftige os 
med den latente indre ild i: 

a. Solen. 
b. Planeten. 
c. Mennesket. 
d. Atomet. 
Vi må huske, at der både i det astrale og mentale hylster ergenparter af 
centrene i det fysiske legeme. Disse centre vedrører 
stof og dets udvikling. Der kan gives en grundlæggendeoplysning om den indre ild 
i alle disse fire (Solen, planeten, 

 
 
 





mennesket og atomet):

Der findes i Solen, planeten, mennesket og atomet et centralt 
varmepunkt eller en central ildgrube eller varmekerne(hvis jeg må bruge et så 
begrænsende og malplaceret udtryk), 

 
 
 





[side 83] 
Diagram I 
Stoffets evolution 
ET SOLSYSTEMS LOGOS 
1. LOGOS - to poler, ånd og stof, uadskilte, udifferentierede. 
2. LOGOS - adskillelse i ånd og stof. 
tamas - stabilitet. 
3. LOGOS - giver rodstoffet 3 gunaer (egenskaber): rajas - aktivitet. 
sattva - harmoni. 
Som følge af en bevidsthedsændring udsender Isvara eller Logos: 
1. tanmatra, kraft eller vibration. Denne logoiske energi hvirvler rundt med 
ufattelig hastighed og “graver huller i rummet” 
eller rodstoffet. En sådan livshvirvel, indesluttet i en film af rodstof, er det 
første plans primære atom, kaldet: 
Aditattva. Ved kombinationer af dette atomare stof dannes de 6 lavere 
underplaner: 2., 3., 4., 5., 6. og 7. underplan. 7. plan 
2. tanmatra resulterer i: (mahaparanirvanisk) 
Anupadakatattva (6. plans atomare stof) 
2., 3., 4., 5., 6. og 7. underplan. 6. plan 
3. tanmatra resulterer i: (paranirvanisk) 
Akashatattva (5. plans atomare stof) 
2., 3., 4., 5., 6. og 7. underplan. 5. plan 
4. tanmatra resulterer i: (nirvanisk) 
Vayutattva (4. plans atomare stof) 
2., 3., 4., 5., 6. og 7. underplan. 4. plan 
5. tanmatra resulterer i: (buddhisk) 
Agnitattva (3. plans atomare stof) 
2., 3., 4., 5., 6. og 7. underplan. 3. plan 
6. tanmatra resulterer i: (manasisk) 
Apastattva (2. plans atomare stof) 
2., 3., 4., 5., 6. og 7. underplan. 2. plan 
7. tanmatra resulterer i: (astralt) 
Prithivitattva (fysiske atomer) 
2., 3., 4., 5., 6. og 7. underplan. 1. plan 
(fysisk) 
N.B. - Et plans tattva eller atom er 
resultatet af at der skabes en hvirvel 
af det ovenliggende plans tattva i 
dette plans tungeste stofansamlinger, 
idet denne hvirvel fremkaldes af en ny 
tanmatra fra Isvara. 
The Theosophist, december 1899. 
  
 
Verdenstjenernes Fond.



[side 84] 

og denne centrale varme strømmer ud til sin indflydelsessfæres 
eller afgrænsnings omkreds ad 3 kanaler.17 

a. Solen. Inde i Solen, helt inde i kernen, er der et ild- eller 
varmehav, men ikke et flammehav. Her ligger en sondring,
der måske er meningsløs for nogle mennesker. Det er kuglenscentrum og det sted, 
hvor den indre ild er kraftigst, men dethar kun ringe forbindelse med de flammer 
eller brændendeluftarter (hvad man nu vil kalde dem), der normalt antages 
atfindes på Solen. Det er en hvidglødende kerne, og den objektive 
ildkugle er blot manifestationen af denne indre forbrænding. 
Den centrale varme strømmer ud til alle dele af systemet 
ad 3 kanaler eller i 3 »indfaldsstråler«, som tilsammen 
giver os forestillingen om »Solens varme«. 
1. Akasha, belivet stof eller stof der er besjælet af den latente 
varme. 
2. Elektricitet, stof med én polaritet og opladet af et af de 3logoiske 
aspekter, eller, for nu at udtrykke det mere okkult,
stof med samme egenskaber som den kosmiske herre hvisenergi det er. 
3. Praniske lysstråler, hvoraf nogle nu anerkendes af den moderne 
videnskab. De er blot aspekter af Solens latente varme, 
som den nærmer sig Jorden ad vejen med mindst mod-
stand. 
17 »Den guddommelige essens som, idet den gennemtrænger hele universet 
med dets millioner af solsystemer, opfanges af vores sol og i manifesteret 
form sendes ud til solsystemets yderste grænse, så den kanblive grobunden for 
væksten, vedligeholdelsen og ødelæggelsen af voresverdener, denne guddommelige 
essens er vores yogafilosofis enkle nadam, 
og dette nadam eller OM manifesterer sig derefter som 7 strømme.
Det umanifesterede manifesteres eller fødes af de efterfølgende forgreninger. 
Disse strømme er de 7 vokaler eller toner. Disse 7 vokaler ogtoner må have en 
speciel forbindelse med de 7 versemål i vedaerne, idetParasara i Vishnu Purana 
beskriver vedaernes versemål som solessensens 
gangere.« – A brahmin: Some Thoughts on the Gita, s. 74. 

 
 
 





Hvor betegnelserne »kanal« eller »indfaldsstråle« bruges, betyder 
de en stråling fra Solens centrum ud mod omkredsen og[side 85] ind på det, de 
møder undervejs, som f.eks. planeterne. 
Disse bliver nu på en eller anden måde påvirket af denakashiske, elektriske 
eller praniske strøm, men set fra et andet 
punkt i rummet end netop solsystemet er alle disse strømme 
blot systemets indre ild. Det er derfor klart, at læren omild er lige så 
kompleks som læren om strålerne. Solsystemetsindre ild bliver til ydre stråling 
set fra en planets synspunkt,
og planetens indre ild påvirker et menneske som stråling pånøjagtig samme måde, 
som pranaen fra menneskets æterlegeme 
påvirker et andet fysisk legeme som stråling. Det, der ervigtigt at forstå i 
forbindelse med disse aspekter, er, at de allehar noget med stof eller substans 
og ikke tankesindet eller ånden 
at gøre.

b. Planeten. Dybt inde i hjertet af planeten – en planet somf.eks. Jorden – 
findes den indre ild i form af en central kugleeller grube, som med sin 
hvidglødende varme gør, at liv påkloden i det hele taget er muligt. Månens indre 
ild er praktisktalt udslukt, og derfor skinner den kun som følge af 
tilbagekastningen, 
idet den ikke har nogen indre ild, der kan blandesig med det ydre lys. Jordens 
indre ild flyder, ligesom Solens,
gennem 3 hovedkanaler: 
1. Frugtbart stof, eller planetens stof belivet af varme. Varmen 
og stoffet tilsammen virker som en moder for det, derspirer, og beskytter alt, 
hvad der bor i og på kloden. Detsvarer til akasha, solsystemets aktive, belivede 
stof, dernærer alt ligesom en moder. 
2. Elektrisk væske, en væske der er latent i planeten, skøntendnu ikke særlig 
kendt. Den beskrives måske bedre medbetegnelsen »dyremagnetisme«. Den er den 
karakteristiskeegenskab ved en planets atmosfære eller elektriske afgrænsning. 
Den er modpolen til Solens elektriske væske,
og deres kontakt og den korrekte manipulation af dem er(måske ubevidst) målet 
for alle videnskabelige bestræbelser 
i denne tid. 
 
 
 





3. Den udstråling fra planeten, vi kan kalde planetarisk prana. 
Det er den, der hentydes til, når man taler om modernaturs helsebringende 
egenskaber, og som ligger bag denmoderne læges fornuftige råd: »Tilbage til 
naturen.« Det erdenne [side 86] flydende pranastrøm, der virker på denfysiske 
krop, skønt i dette tilfælde ikke via æterlegemet.
Den optages udelukkende gennem huden, og porerne ervejen med mindst modstand for 
den. 
c. Mennesket. Ved roden af rygsøjlen ligger det menneskelige 
systems eller mikrokosmos' indre ild gemt. Dér er centret, 
og derfra strømmer ilden op gennem de 3 kanaler i rygraden. 
1. Kropsvarme, kanalen for den varmestråling hvis opgavedet er at opvarme den 
legemlige form. Denne belivelse afkroppens faste stof har sit modstykke i 
systemets akashaog i planetens frugtbare stof. 
2. Nervereaktion. Dette er den fine, livgivende væske, somstimulerer 
nervecentrene, og som skaber elektrisk kontaktmellem nerverne og hjernen. Den 
burde man studere nærmere. 
Den svarer til systemisk og planetarisk elektricitet. 
3. Pranisk stråling, den udstråling, via æterlegemet, der hosmennesket svarer 
til solprana og planetarisk prana. Denviser sig først og fremmest som 
sundhedsauraen og harintet med magnetiske egenskaber at gøre, sådan som 
detnormalt antages, når man taler om en personlighed ellermennesket som helhed. 
Jeg kommer med denne gentagelse, 
fordi det er uhyre vigtigt, at den magnetisme, der er enåndelig udstråling, ikke 
blandes sammen med den rentdyriske magnetisme. 
Her ville det måske være klogt at gøre opmærksom på, atdenne tredobbelte 
manifestation af ild også viser sig i detastrale og mentale legeme, idet den har 
noget med stoffet i 
disse legemer at gøre. Vi kan kalde denne ild i dens tredobbelte 
manifestation for 3. logos' samlede, grundlæggende 

 
 
 





ild eller livsaktivitet. Vi må altid huske, at manifestationen af 
de 3 logois virksomhed er udtryk for et kosmisk væsens tankesind. 
På samme måde er de 7 planetvæsener, de 7 himmelske 
mennesker, 7 logoi (ligeledes kosmiske væsener), som tilsammen 
udgør den trefoldige logos' legeme. Vi har altså: 

[side 87] 

1. Den udifferentierede logos – et kosmisk væsen.
2. Logos, trefoldig i manifestation: 
a. Viljens kosmiske herre.
b. Kærlighedens og visdommens kosmiske herre.
c. Den aktive intelligens' kosmiske herre. 
3. Den tredobbelte logos, syvfoldig i manifestation, dvs. de 7planetariske 
logoi.18 19 20 [side 88] 
18 »Som regel må man, når der et eller andet sted i Indiens gamle, okkulte 
videnskab omtales 7 størrelser, formode at disse 7 størrelser udsprang 
af 3 primære størrelser, og at disse 3 størrelser igen er udviklet 
af en enkelt størrelse eller monade. For nu at tage et velkendt eksempel 
så udspringer de 7 farver i sollyset af 3 primære farver, og de 3 primærefarver 
findes side om side med de 4 sekundære farver i sollyset. På samme 
måde findes i mennesket de 3 primære størrelser, som bragte det tilverden, side 
om side med de 4 sekundære størrelser, som udsprang afforskellige kombinationer 
af de 3 primære størrelser.« – T. Subba Row: 
Esoteric Writings, s. 20, (s. 288 i den reviderede udgave fra 1931, o.a.).

I den kristne terminologi er disse de 3 personer i treenigheden og de7 ånder 
foran tronen. Jævnfør: »Vor Gud er en fortærende ild.« – Bibelen: 
Brevet til hebræerne, 12:29. 

19 »Jeg har allerede sagt om denne logos, at det kan have været ham, 
der viste sig i skikkelse af den første dhyan chohan eller planetariskeånd, da 
menneskets evolution blev genoptaget efter den sidste inaktivitetsperiode 
på planeten (som det siges i hr. Sinnett's bog Esoteric Buddhism), 
og efter at have sat evolutionsstrømmen i gang trak sig tilbagetil sit eget 
åndelige plan og siden har værnet om menneskehedens interesser 
og nu og da vist sig i forbindelse med en menneskelig individualitet 
til gavn for menneskeheden. Eller vi kan betragte den logos, Krishna 
repræsenterede, som én, der tilhører samme klasse som den logos, der 

 
 
 





Hvert af disse kosmiske væsener er i deres inderste væsen ild. 
Hvert af dem manifesterer sig som ild på en trefoldig måde. Itidsmæssig 
henseende, og set fra den kosmiske evolutions 
synspunkt, er den aktive intelligens' kosmiske herre mere 
udviklet end sine to brødre. Han er stoffets liv, dets latente 
indre ild. Han er den ildessens, der findes i hjertet af Solen,
planeten og menneskets stofformer. Han er hele fortiden.

Den kosmiske kærligheds herre søger nu at forene sig medsin broder og 
legemliggør, i tidsmæssig henseende, helenutiden. Han er summen af alt, hvad der 
er legemliggjort.
Han er bevidst tilværelse. Han er den guddommelige søn, oghans liv og væsen 
udvikler sig gennem hver eneste eksisterende 
form. 

Den kosmiske viljes herre skjuler fremtiden i sine planerog sin bevidsthed. De 
er alle tre sønner af den ene Fader, alletre aspekter af den ene Gud, alle tre 
ånd, alle tre sjæl, og alletre stråler som udgår fra et kosmisk center. Alle tre 
er stof,
men før i tiden var den ene herre den ældste søn, nu er en 
anden herre i forgrunden, og senere en tredje. Men sådan er 

viste sig på den måde. Om sig selv siger Krishna (kap. X, vers 6):

'De 7 store rishier og 4 forudgående manuer, som er en del af mitvæsen, fødtes 
af mit sind: af dem udsprang (fødtes) menneskeheden ogverden.' 

Han omtaler saptarishierne og manuerne som sine manasaputraereller tankefødte 
sønner, hvilket de ville være, hvis han var den såkaldte 
prajapati, der viste sig på denne planet og indledte evolutionsarbejdet.« 

– The Theosophist, bind VIII, s. 443 (T. Subba Row: Philosophy of theBhagavad-
Gita, s. 60, o.a). 
20 Følgende opstilling må huskes: 

7delracerudgør. ............ 1underrace 


7 underracer udgør. . . . . . . . . . . 1 rodrace 

7 rodracer udgør. . . . . . . . . . . . . 1 verdensperiode 

7 verdensperioder udgør. . . . . . . 1 runde 

7runderudgør. ............. 1kædeperiode 


7 kædeperioder udgør. . . . . . . . . 1 planetsystem 
10 planetsystemer udgør. . . . . . . . 1 solsystem 

 
 
 





det kun i tid. Set fra det evige nu's synspunkt er ingen af demstørre eller 
mindre end de andre, for den sidste skal blive den 
første og den første den sidste. Ude af manifestation findestiden ikke, og 
befriet for objektivitet er der ingen bevidsthedstilstande. 


Åndens ild er viljens, den 1. kosmiske herres grundlæggende 
ild plus kærlighedens, den 2. logos' ild. Disse to kosmiske 
væsener blander sig, smelter sammen og viser sig somsjæl, der til sin 
manifestation får hjælp af 3. logos. De 3ildformer blander sig og går op i en 
højere enhed. I denne 4.
runde [side 89] og på denne 4. klode i vores planetsystem er 
den 3. logos', det intelligente stofs, ild ved i nogen grad atsmelte sammen med 
det kosmiske tankesinds ild, der viser 
sig som vilje eller kraft og besjæler tænkeren på alle planer.
Hensigten med deres samarbejde er den fuldkomne manifestation 
af kærlighedens kosmiske herre. Dette bør overvejesnøje, for det afslører et 
mysterium.

Blandingen af de 3 ildformer, sammensmeltningen af de 3stråler og samarbejdet 
mellem de 3 logoi har til formål (pådette tidspunkt og i dette solsystem) at 
udvikle essensen afkærlighedens kosmiske herre, den 2. person i den 
logoisketreenighed. Tidligere var det ikke sådan, senere vil det hellerikke være 
sådan, men nu er det. Set fra det kosmiske mentalplan 
udgør disse tre LOGOS' PERSONLIGHED og fungerer 
som en enhed. Her ligger forklaringen (der nok er kendt menikke forstået) på, at 
den tredobbelte personligheds astraleeller centrale legeme har så stor en varme 
(okkult set). Detbeliver og styrer det fysiske legeme, og dets begær har i 
defleste tilfælde magten. Dette svarer i tid og rum til den midlertidige 
forening af ånd og stof, blandingen af den kosmiskekærligheds ild og stoffets 
ild. Der ligger en tilsvarende analogi 
i dette 2. solsystems fremtrædende varme.

d. Atomet. Atomets indre ild fungerer på samme måde, ogdens virkning er allerede 
i nogen grad kendt af videnskaben. 
 
 
 





Derfor er der ikke behov for en nærmere uddybning.21 [side 
90] 

II. ILDELEMENTALER OG -DEVAER 
Vi vil nu ganske kort behandle emnet ildelementaler og -devaer, 
og derefter beskæftige os med forholdet mellem personlighedens 
stråle og systemets indre ild i dens tredobbelte manifestation. 


Visse faktorer i forbindelse med ildvæsenerne (hvis mankan kalde dem det) er 
allerede kendt. Det grundlæggende for-
hold, som skal fremhæves her, er, at AGNI, ildens herre, hersker 
over alle ildelementalerne og -devaerne på den menneskelige 
evolutions 3 planer, det fysiske, astrale og mentaleplan, ikke blot på denne 
planet, kaldet Jorden, men også alleandre steder i systemet. Han er en af de 7 
brødre (for nu atbruge et udtryk studerende af Den hemmelige lære kender),
som personificerer de 7 principper, eller som udgør de 7 centre 
i den kosmiske ildherres legeme, det væsen H.P.B. kalder
»fohat«. Han er den aktive, brændende intelligens, der ergrundlaget for 
solsystemets indre ild. En af disse brødre harmagten på hvert plan, og de 3 
ældre brødre hersker over det1., 3. og 5. plan eller adi-, atma-22 og 
manasplanet, (for der vil 

21 »Man må huske, at selve målestokken ingen rolle spiller, for spørgsmålet 
om størrelse er helt relativt. Det er hvert atoms bestemmelse at 
skabe en brahmanda. I hvert eneste atom findes der en brahmanda, som 
er mindre, ligesom eller større end vores, og som holdes sammen af ensol. Der 
findes vishvaer, store verdenssystemer, i et atom, ligesom derfindes atomer i 
vishvaerne. Det er betydningen af 'de mange ud af denene'. Overalt hvor vi ser 
den ene, burde vi også erkende de mange, ogomvendt. Efter at have fået evnen til 
at skabe og derefter virkelig harskabt en brahmanda, er det næste skridt 
skabelsen af en jagat, dernæsten vishva, så en mahavishva osv., indtil 
mahavishnustadiet er nået.« – 
Bhagavan Das: Pranava Vada, s. 94. 

22 »Atma betyder, som I alle sammen ved, selvet, egoet eller et individuelt 
bevidsthedscenter, som alle verdslige erfaringer i deres to aspekter, 
subjektive og objektive, samler og grupperer sig omkring. Det svarer 

 
 
 





altid være 3 og senere 7, som i sidste instans smelter sammenmed de oprindelige 
3). Her er det vigtigt, vi husker, at de erild i dens 3. aspekt, stoffets [side 
91] ild. Tilsammen udgørdisse 7 herrer essensen af den kosmiske herre, som i 
okkulte 
bøger kaldes fohat.23 

Det svarer til, at de 7 chohaner24 med deres elevgrupperudgør essensen af eller 
centrene i et af de himmelske menneskers 
eller en af de planetariske logois legeme. Disse 7 udgørså igen essensen af 
Logos.

Hver af de 7 ildherrer25 er opdelt i talrige grupper af ild


til et af de brændpunkter, hvorfra der udgår lysstråler, som oplyser dekosmiske 
vande, og hvori de stråler, der sendes tilbage af disse vande,
samles igen. I teosofiske skrifter kaldes det det selvbevidste individ 
ellerhøjere manas. Set fra dette synspunkt vil I se, at det højere manas er 
detvigtigste princip eller centrale punkt i den menneskelige konstitution,
eller den sande sjæl. Det er den tråd, man må gribe fat i, hvis man vilkende 
sandheden og hæve sig over den betingede tilværelse. Her kanman indvende, at 
atma repræsenterer det 7. princip i den teosofiske syvfoldighed, 
og at manas er meget længere nede ad skalaen, men svaret er,
at det 7. princip er den højeste tilstand, selvet kan nå efter at have krydset 
den betingede tilværelses eller samsaras hav.« – A brahmin: Some 
Thoughts on the Gita, s. 26-27. 

23 

Fohat eller elektricitet er et væsen – 

a. 
Han er det elektriske urvæsen. . . . . . . . . . . H.L. 1, 127. 
b. 
Hanervilje......................... H.L.1,158. 
c. 
Han er kærlighed-visdom. . . . . . . . . . . . . . H.L. 1, 124, 164, 173174. 
d. 
Haneraktivintelligens................ H.L.1,158. 
e. 
DerforerhanGud.................... H.L.1,186. 
f. 
Han er summen af energien fra de 7 ånder,
der tilsammen udgør Logos.. . . . . . . . . . . . H.L. 1, 188. 
24 Chohan (tibetansk). En herre eller mester. En højtstående adept. Enindviet 
som har taget flere indvielser end de 5 større indvielser, der gørham til en 
»visdommens Mester«. 

25 De 7 brødre – H.L. 1, 127. Disse 7 er de 7 differentieringer af 
denoprindelige elektriske energi. 

 
 
 





væsener fra et plans devaherre ned til de indre smelteovnessmå salamandre. På 
dette stadium beskæftiger vi os ikke medde højere planers ildvæsener. Vi vil 
blot ganske kort opregnenogle af de bedre kendte grupper, man møder i de 3 
verdener. 

1. Det fysiske plan. 
Salamandre, disse små ildelementaler man kan se danse i 
enhver flamme og passe ilden i kaminen, hjemme og på arbejdspladsen. 
De tilhører samme gruppe som de ildvæsener,
man møder dybt nede i planetens glødende indre. [side 92] 

Ildvæsener som er latente i alle varmens brændpunkter,
som er selve varmens essens og kommer til udtryk i kropsvarmen, 
hvad enten det er et menneskes, et dyrs eller hele plane-
tens legeme.

Agnichaitaner, en højere grad af ildvæsener der dannerstørre ildhvirvler som i 
vulkaner og storbrande. De er nærtbeslægtet med en endnu mere betydningsfuld 
devagruppe,
der udgør Solens brændende kappe.

Pranaelementaler, disse mikroskopiske ildvæsener somhar evnen til at trænge 
gennem vævene i en menneskekrop, ettræ eller alt, hvad der findes i menneske-, 
dyre- og planteriget, 
og som blander sig med de mikrokosmiske systemersindre ild. 

Nogle devavæsener som kan siges at besjæle visse storelysstråler, og som er 
disse strålers essens. Der kunne opregnes 
mange andre former for elementale liv og devagrupper,
men ovenstående opstilling må være tilstrækkelig på nuværende 
tidspunkt. 

Plan. I okkultismen betyder denne betegnelse rækkevidden eller udstrækningen 
af en bevidsthedstilstand, af et bestemt sæt sansers opfattelsesevne, 
af en bestemt krafts virkning, eller den stoftilstand der svarer tilde 
ovennævnte. 

 
 
 





2. Astralplanet. 
Ildvæsenerne på dette plan er sværere for os at forstå, fordi viendnu ikke har 
øjne at se med på dette plan. De udgør varmen 
i følelseslegemet. De tilhører en lav orden, når de er påbegærets vej, og en høj 
orden når de er på aspirationens vej,
for da bliver elementalen forvandlet til en deva. 

De findes i mange grader og rangklasser, men deres navnhar ingen betydning 
undtagen i ét tilfælde. Det kan have interesse 
at kende betegnelsen for de ilddevaer, hvis opgave deter at passe den ild, som 
senere vil ødelægge kausallegemet.
Vi må huske at det er rejsningen af stoffets latente ild og denssammensmeltning 
med de to andre ildformer, der forårsagerødelæggelsen. Disse elementaler og 
devaer kaldes agnisuryaner. 
De udgør tilsammen buddhis ildvæsener, og derfor er de-
res laveste manifestation på det 6. plan, det astrale.

Yderligere oplysninger om disse devaliv findes længerefremme i afhandlingen, 
hvor de bliver mere omfattende behandlet. 


 
 
 





[side 93] 

FØRSTE DEL 


STYKKE B 
Personlighedens stråle og ild ved friktion 

I. DE 3 STRÅLERS VIRKSOMHED. 
1. Personlighedsstrålen.
2. Den egoiske stråle.
3. Den monadiske stråle. 
II. 
PERSONLIGHEDSSTRÅLEN OG DE 
PERMANENTE ATOMER. 
III. PERSONLIGHEDSSTRÅLEN OG KARMALOVEN. 
I. DE 3 STRÅLERS VIRKSOMHED 
Her berører vi et emne, som har stor almen interesse, men 
som sjældent bliver forstået. Jeg tænker på de permanente 
atomer.26 Hvert legeme eller hver form, ånden virker gennem,
har som sit brændpunkt på hvert plan et atom bestående afstof fra planets 
atomare underplan. Det fungerer som et cen


26 Permanent atom. Et punkt af atomart stof monaden har tilegnet sig.
Et lille kraftcenter der udgør den centrale faktor og det tiltrækkendeorgan, som 
den inkarnerende monades hylstre opbygges omkring. Depermanente atomer er 
trukket som perler på sutratmaen eller snoren. 

Stråle. En kraftudstrømning. Sollogos eller makrokosmos manifesterer 
sig gennem 3 større og 4 mindre stråler. Monaden eller mikrokosmos 
manifesterer sig også gennem 3 stråler som nævnt i teksten oven-
for. Hver stråle udtrykker en bestemt og specialiseret krafttype. 

Triade. Det er atma-buddhi-manas, det ydre udtryk for monaden,
ligesom personligheden er det ydre udtryk for egoet. Monaden udtrykker 
sig gennem triaden og danner i sit laveste eller 3. aspekt det egoiskeeller 
kausale legeme, det spæde eller spirende ego. På samme måde udtrykker 
egoet sig gennem det trefoldige lavere menneske, det mentale,
emotionelle og æteriske legeme (afspejlingen af den højere triade), ogdisse 
fremkalder så igen den faste fysiske manifestation. 

 
 
 





ter, der fordeler kraft, oplagrer egenskaber, assimilerer erfaringer 
og bevarer [side 94] hukommelsen. Disse atomer er i 
direkte forbindelse med de 3 store stråler i mikrokosmos: 

a. Den monadiske stråle, syntesestrålen i mikrokosmos. 
b. Den egoiske stråle. 
c. Personlighedsstrålen. 
Hver af disse stråler har en forbindelse med et af de permanente 
atomer i det lavere trefoldige menneske og en direktevirkning på de spirillaer27 
som findes i atomet. I Breve om 
Okkult Meditation gjorde vi opmærksom på, at det laveretrefoldige menneskes 
atomer gennemgår en dobbelt proces:

Først bliver deres rotation fremskyndet, så de lyser op eftertur, indtil hele 
den lavere trekant er oplyst.

Derefter sker forvandlingen, eller (for nu at udtrykke detpå en anden måde) 
polariseringen skifter fra den lavere trekants 
3 permanente atomer til triadens 3 permanente atomer.
Det fysiske permanente atom forlades, og polariseringenbliver manasisk eller 
mental, det astrale permanente atom 

27 Spirilla: »For at kunne undersøge atomets konstruktion skabes kunstigt 
et afgrænset rum. Hvis der derefter laves en åbning i rummets vægstrømmer den 
omgivende kraft ind, og der viser sig straks 3 hvirvler somomgiver 'hullet' med 
deres tredobbelte spiral på 2½ vinding og vendertilbage til deres udgangspunkt 
ad en spiral inden i atomet. Disse efterfølges 
umiddelbart af 7 finere hvirvler, der følger de 3 førstes spiral påoverfladen og 
vender tilbage til deres udgangspunkt ad en indre spiral,
som drejer den modsatte vej og danner en merkurstav med de 3 første.
Hver af de 3 kraftige hvirvler danner i udbredt tilstand en lukket cirkel.
Hver af de 7 tyndere hvirvler danner i udbredt tilstand også en lukketcirkel. De 
kræfter, der strømmer i dem, kommer ligeledes 'udefra', fra etfirdimensionalt 
rum. Hver af de finere hvirvler dannes af 7 endnu finere 
hvirvler, der hver især er finere end sin forgænger og står vinkelret pådenne. 
Dem kalder vi spirillaer. Hver spirilla besjæles af et plans livskraft, 
og på nuværende tidspunkt er normalt 4 af dem aktive, én for hverrunde. Gennem 
yogaøvelser kan et individ aktivere dem før tiden.« – A. 
Besant & C. W. Leadbeater: Occult Chemistry, (side 22 i 1919-udgavenog side 14 i 
den 3. og udvidede udgave fra 1951, o.a.). 

 
 
 





forlades, og polariseringen bliver buddhisk, mens den menta-
le enhed bliver [side 95] afløst af det 5. plans, det atmiskepermanente atom. 
Dette er alt sammen en følge af de 3 strålers 
virkning på atomerne og livet i hvert atom. Forbindelsenmellem disse 3 stråler 
og de permanente atomer kan sammenfattes 
sådan: 

Personlighedsstrålen har en direkte virkning på det fysiske 
permanente atom.
Den egoiske stråle har en tilsvarende virkning på det astrale 
permanente atom.
Den monadiske stråle har en nær forbindelse med den menta-
le enhed. 

Deres virkning er tredobbelt, men ikke samtidig. Som alt andet 
i naturen arbejder de i ordnede cykler. Den stimulering,
der er resultatet af f.eks. den monadiske stråles indvirkningpå den mentale 
enhed, mærkes først, når aspiranten betrædervejen, dvs. når han har taget 1. 
indvielse. Den egoiske strålesindvirkning på det astrale permanente atom mærkes, 
så snartegoet har fået en klar forbindelse med den fysiske hjerne. Nårdet er 
tilfældet, begynder den egoiske stråle at påvirke atometkraftigt og vedvarende. 
Det sker, når et menneske er højtudviklet 
og nærmer sig vejen. Denne tredobbelte kraft mærkes påfølgende måde: 

For det første rammer den atomets væg som en ydre kraft ogpåvirker dets rotation 
og vibration.
For det andet stimulerer den atomets indre ild og får lyset tilat skinne med 
stigende glans.
For det tredje indvirker den på spirillaerne og aktiverer dem 
én for én. 

 
 
 





II. PERSONLIGHEDSSTRÅLEN OG DE PERMANENTE ATOMER 
Personlighedsstrålen vedrører de 4 første spirillaer og erkilden til deres 
stimulering. Bemærk her overensstemmelsenmed den lavere firfoldighed der 
stimuleres af egoet. Denegoiske stråle er forbundet med den 5. og 6. spirilla og 
årsagen 
til, at deres potentielle kraft aktiveres. Den monadiske 
stråle er kilden til stimuleringen af den 7. spirilla. [side 96]

Der knytter sig stor interesse til dette emne, som åbner nyeperspektiver og 
forskningsområder for den seriøse studerende. 
Tidsfaserne for denne tredobbelte virksomhed varierer alt 
efter hvilken stråle, monaden er på, men emnet er for omfattende 
til at blive behandlet her. 

Hvis man ser sagen fra ildens synspunkt, kan man måskedanne sig et indtryk af 
processen ved at forestille sig, atatomets latente ild lyser op og bliver aktiv 
som følge af påvirkningen 
fra personlighedsstrålen, der smelter sammen meddenne ild og har samme forhold 
til det permanente atom imikrokosmos, som fohat har til det kosmiske atom. Ilden 
skjuler sig i kuglen (hvad enten det er systemets eller atometskugle), og 
personlighedsstrålen i det ene tilfælde, og fohat idet andet, virker som den 
faktor, der aktiverer den latente 
kraft. 

Denne analogi bør overvejes nøje. Ligesom fohat vedrøreraktiv manifestation 
eller objektivitet, vedrører personlighedsstrålen 
det 3. aspekt eller aktivitetsaspektet i mikrokosmos.
Det 3. logoiske aspekts arbejde bestod i at ordne stoffet isystemet sådan, at 
det senere kunne bygges til former vedhjælp af det 2. aspekts kraft. I den 
fysiske tilværelse (dentilværelse hvor det fysiske permanente atom er helt 
aktivt)
udskilles og ordnes det stof, der i sidste instans skal indbygges 
i Salomons tempel, det egoiske legeme, gennem detegoiske livs, det 2. aspekts, 
virksomhed. Heri består analogien. 
I det personlige livs stenbrud hugges blokkene til detstore tempel. I 
tilværelsen på det fysiske plan og det objektivepersonlige liv vindes de 
erfaringer, der viser sig som evner 

 
 
 





hos egoet. Det, der meddeles her, fortjener den største opmærksomhed, 
for det giver os adgang til nye idéer og perspektiver, 
som kan føre til en bedre forståelse, en sunderedømmekraft og en større 
tilskyndelse til handling. 

III. PERSONLIGHEDSSTRÅLEN OG KARMALOVEN 
Her vil det måske være klogt at sammenfatte det foregående,
så en opfriskning af hukommelsen kan danne grundlag foryderligere oplysning. 
Først beskæftigede vi os med de 3former for ild i systemet, makrokosmisk og 
mikrokosmisk, ogefter at [side 97] have opstillet nogle hypoteser gik vi over 
tilbehandlingen af den første ild, den der bor i stoffet. Efter athave studeret 
den i dens trefoldige manifestation i de forskellige 
dele af systemet, inklusive mennesket, begyndte vi påspørgsmålet om 
personlighedsstrålen og dens forbindelsemed denne 3. ild. Her må vi huske, at 
alt, hvad vi har beskæftiget 
os med, er i relation til stoffet, og det kommer til atgælde for hele den første 
dels vedkommende.

I anden del vil vi se alting fra tankesindets synspunkt, og isidste del fra den 
guddommelige stråles synspunkt. Men herbeskæftiger vi os med det, H.P.B. kalder 
urstrålen og densmanifestation i stoffet.28 Disse 3 stråler, det kosmiske 
tankesinds, 
den oprindelige aktivitets og den guddommeligekærlighed-visdoms stråle, er blot 
grundlæggende egenskaber,
som kommer til udtryk i en eller anden faktor.

Urstrålen er egenskaben bevægelse, der kommer til udtryk 
i stoffet. 

Sindets stråle er egenskaben intelligent organisation, somkommer til udtryk i 
former, der er produktet af bevægelse ogstof. 

Kærlighed-visdommens stråle er egenskaben grundlæggende 
motiv, som bruger den intelligente organisation afstoffet i bevægelse til at 
udtrykke Logos' store kærligheds


28 H.L. 1, 130 & 4, 122. 

 
 
 





aspekt i et samlet hele.29 

Dette gælder også i mikrokosmos og viser, hvordan detindividuelle menneske er 
optaget af den samme type arbejdesom Sollogos, blot i mindre målestok.

På dette sted i afhandlingen koncentrerer vi os om detaktive stofs stråle eller 
den latente varme, der ligger til grundfor stoffets aktivitet og er årsag til 
dets bevægelse. Hvis vitænker klart og oprigtigt, vil vi se, hvor nært forbundet 
lipikaerne 
eller karmas herrer må være med denne virksomhed. 3 af 
dem er nært knyttet til de 3 store strålers eller ildformerskarma, mens den 4. 
lipikaherre sammenfatter sine 3 brødresarbejde og sørger [side 98] for den 
ensartede blanding ogsammensmeltning af de 3 ildformer. På vores planet, Jorden,
har de deres kontaktpunkter i de 3 »aktivitetsbuddhaer«30 (bemærk 
overensstemmelsen her) og den 4. kumara, Verdensherre. Derfor kommer vi til den 
konklusion, at personlighedsstrålen, 
i sit forhold til stoffets ild, bliver direkte påvirket ogstyret i sin 
virksomhed af en af aktivitetsbuddhaerne.

31 32 33

Selve stoffets karma er et dunkelt område, som 

29 H.L. 1, 123, 130 & 4, 122. 

30 »Aktivitetsbuddhaer, pratyekabuddhaerne. Dette er en grad, somudelukkende 
tilhører yogacharyaskolen, og alligevel repræsenterer denkun en høj intellektuel 
udvikling uden sand åndelighed … Det er en afde 3 veje til nirvana, og den 
laveste hvor en yogi, 'uden lærer og uden atfrelse andre', ved ren viljestyrke 
og tekniske foranstaltninger opnår enslags nominel buddhagrad for sig selv.« – 
H.P. Blavatsky: The Theosophical 
Glossary, s. 261. 

31 »Set fra karmas synspunkt, sådan som jeg har gjort, vil I se, at intetplan af 
den højeste åndelighed, om det så er nirvanaplanet, er uden fordet karmiske 
hjul, så når det i sanskritlitteraturen, og selv i Bhagavad-
Gita, siges, at mennesker krydser det karmiske hav, må det tages medvisse 
forbehold. De væsener, som det nu er lykkedes at komme uden forkarmas hjul, har 
kun gjort det, hvis dette hjul opfattes som det, der drejer 
nu. Kosmos kører ikke i samme spor alle brahmas dage, men hæversig op til et 
højere og højere niveau, efterhånden som det opfylder sinmission. De, der hviler 
sig i en åndelig tilstand, som ikke umiddelbartkan nås nu, vil altså engang i 
fremtiden komme ind i hjulet igen, måske 

 
 
 





dårligt [side 99] nok er blevet berørt endnu. Men den er uløseligt 
forbundet med individets karma. Den omfatter en kontrol 
med evolutionen af den monadiske essens, elementalessensen 
og planets atomare stof. Den vedrører udviklingen afde 4 spirillaer, deres 
aktivitet og tilknytning til former, nårdisse er atomare, og udviklingen af den 
indre, latente varmeog dens gradvise forøgelse, indtil vi i atomet får en 
gentagelseaf det, der sker i kausallegemet: nedbrydningen af atometsydervæg på 
grund af varmen. Den vedrører opbygningen afstof til former gennem samspillet 
mellem de to stråler, denguddommelige og den oprindelige, hvorved der opstår 
denfriktionsild, som fører til liv og fusion.

Formens karma er også et stort emne, som er for kompliceret 
for den almindelige forståelse, men som er en virkeligbetydningsfuld faktor, der 
ikke bør overses i forbindelse meden verdens evolution, en syntese af verdener 
eller et systemset fra de højere planer. Alting er, som helhed, resultatet 
afhandlinger, der er udført af kosmiske skabninger eller væsener 
i tidligere solsystemer, og som kommer til udtryk i de 

med en straf for de store forpligtelser, de har forsømt i lange tider.« – A 
brahmin: Some Thoughts on the Gita, s. 40-41. 

32 Lipikaerne er universets ånder. De er forbundet med loven om årsagog virkning 
(karma) og er dens protokolførere. Lipika kommer af »lipi«,
skrive. Oplysninger om lipikaherrerne findes i H.L. 1, 171-172. 

Aktivitetsbuddhaerne er den triade, der står nærmest Sanat Kumara, 
verdens herre. De er det planetariske modstykke til de 3 aspekter af det

3. logoiske aspekt og beskæftiget med kraften bag planetarisk manifestation. 
Monadisk essens, stoffet på hvert plans atomare (eller højeste) underplan. 
Elementalessens, stoffet på de 6 underplaner som ikke er atomare. 
Det er molekylært stof. 

33 »Karma kan defineres som den kraft, et menneske frembringer ogpåvirker 
yderverdenen med, og den reaktion, der frembringes i den ydreverden og virker 
tilbage på mennesket, kan kaldes karmisk indflydelse,
mens det synlige resultat, denne indflydelse har under de rigtige betingelser, 
kan kaldes karmisk frugt.« – A brahmin: Some Thoughts on the 
Gita, s. 53. 

 
 
 





enkelte atomer og de samlinger af atomer, vi kalder former.
Personlighedsstrålens virkning på den indre ild er derfor ivirkeligheden 
resultatet af påvirkningen fra den pågældendestråles planetariske logos, 
efterhånden som han afvikler sindel af karma i en cyklus, større eller mindre. 
Sådan fremkalder 
og i sidste instans forvandler han virkningerne af årsager,
som han tidligere indstiftede i relation til sine 6 brødre, deandre planetariske 
logoi. Vi har en illustrativ parallel i denformende og styrende, stimulerende 
eller afkræftende virkning 
et menneske kan have på et andet menneske i dagliglivet. 
Vi må huske, at alle grundlæggende impulser og påvirkninger 
mærkes på astralplanet og arbejder sig herfra nedgennem det æteriske til det 
faste fysiske [side 100] plan.
Derved bringer de stoffet under deres indflydelse, selvom deikke har hjemme på 
det fysiske plan. 

 
 
 





[side 101] 

FØRSTE DEL 


STYKKE C 
Æterlegemet og prana 34 

I. ÆTERLEGEMETS NATUR. 
1. Formål og beskaffenhed. 
2. Otte udsagn. 
II. PRANAENS NATUR. 
1. Solprana. 
2. Planetarisk prana. 
3. Formernes prana. 
III. ÆTERLEGEMETS FUNKTION. 
1. Pranamodtagelse. 
2. Pranaassimilering. 
3. Pranaudsendelse. 
4. Forstyrrelser i æterlegemet. 
IV. MAKROKOSMISKE OG MIKROKOSMISKE ÆTERE. 
1. Planetlogos og æterne. 
2. Kosmiske og systemiske ætere. 
3. Æterlegemets beskyttende funktion. 
V. DØDEN OG ÆTERLEGEMET. 
1. Mikrokosmisk død. 
2. Makrokosmisk pralaya. 
34 »Prana, eller det vitale princip, er atmas specielle forbindelse meden 
bestemt slags stof, der gennem forbindelsen med atma organiseres ogopbygges som 
et middel til at gøre erfaringer med. Denne specielle forbindelse 
udgør den individuelle prana i det individuelle legeme. Denkosmiske, 
altgennemtrængende prana er ikke prana i almindelig for-
stand, men et navn for Brahman som ophavet til den individuelle prana… Alle 
skabninger, hvad enten de er devaer, mennesker eller dyr, findeskun så længe 
pranaen er i legemet. Den opretholder livet i alt … Pranaeller vitalitet er 
sindets og alle sansernes normale funktion.« – A. Avalon: 
The Serpent Power, s. 94-95 (s. 73-74 i Dover udgaven fra 1974, o.a.). 

 
 
 





[side 102] 

I. ÆTERLEGEMETS NATUR 
I vores betragtninger over systemets indre ild vil vi findemeget af virkelig 
interesse for den kommende generation aftænkere, og det af tre hovedgrunde der 
kan opregnes påfølgende måde: 

1. Formål og beskaffenhed. 
For det første. Gennem studiet af æterlegemet vil man(videnskabsmænd og læger) 
få en dybere forståelse af stoffetsog sundhedens love. Ordet sundhed er 
efterhånden blevet for 
specialiseret og dets betydning begrænset til den faste kropshelbred, den 
samlede aktivitet af atomerne i menneskets fysiske 
legeme og den fulde udfoldelse af den fysiske elementalskræfter. I den kommende 
tid vil man opdage, at mennesketssundhed afhænger af alle allierede evolutioners 
sundhed ogden samlede aktivitet og fulde udfoldelse af planetens stof ogden 
planetariske elemental, der selv er et sammensat væsenbestående af alle den 
manifesterede naturs fysiske elementaler. 


For det andet. Gennem studiet af æterlegemet og prana vilman opdage virkningerne 
af de af Solens stråler, vi (i mangelaf et bedre udtryk) vil kalde 
»solpranastråler«. Disse stråler erdet manifesterede resultat af, at Solens 
centrale varme strømmer 
ud til andre legemer i solsystemet gennem en af de 3 hovedkanaler, 
og i disse legemer fremkalder visse virkningerder adskiller sig noget fra dem, 
andre stråler har. Disse virkninger 
kan betragtes som direkte stimulerende og konstruktive, 
og de skaber (på grund af deres specielle karakter) debetingelser, der fremmer 
væksten af cellevæv og dets tilpasning 
til de omgivende forhold. De har også betydning foratomets indre sundhed (der 
viser sig som dets varme og deraffølgende aktivitet) og den ensartede udvikling 
af den form,
det pågældende stofatom er en bestanddel af. Prana har ikkemeget med formbygning 
at gøre, det er ikke dens område, 

 
 
 





men den bevarer formen ved at sikre dens bestanddeles sundhed. 
Andre solstråler virker anderledes på formerne og deresstof. Nogle nedbryder 
former, mens andre sørger for sammenhæng 
og tiltrækning. Det nedbrydende [side 103] og bevarende 
arbejde udføres i henhold til tiltræknings- og frastødningsloven. 
Nogle stråler virker direkte accelererende på bevægelsen, 
mens andre nedsætter den. De stråler, vi beskæftiger osmed her, pranastrålerne, 
opererer inden for de 4 ætere, detstof der (skønt det er fysisk) endnu ikke er 
objektivt synligtfor det menneskelige øje. De er grundlaget for alt fysisk liv,
når dette udelukkende opfattes som de fysiske stofatomersliv, deres indre varme 
og rotationsbevægelse. Disse stråler ergrundlaget for den »ild ved friktion«, 
der kommer til udtryk istoffets aktivitet. 

Og endelig vil man gennem studiet af æterlegemet ogprana få en forståelse af den 
logoiske manifestationsmåde,
hvilket har stor interesse for metafysikeren og alle abstraktetænkere. I 
menneskets æterlegeme ligger forklaringen på detsobjektive eksistens. Dette har 
sin parallel på det arketypiskeplan – planet vi kalder den guddommelige 
manifestationsplan, det 1. plan i vores solsystem, adiplanet. Stoffet på 
dettehøjeste plan kaldes ofte »ildhavet«, og det er roden til akashaen, 
betegnelsen for stoffet på det 2. manifestationsplan. Lados følge analogien lidt 
mere detaljeret, for hvis vi forstår denrigtigt, kan vi lære meget, der vil 
kaste lys på både makrokosmiske 
og mikrokosmiske problemer. Vi vil begynde medmennesket og dets æterlegeme.

Æterlegemet er blevet beskrevet som et netværk, der ergennemtrængt af ild, eller 
et væv besjælet af et gyldent lys. IBibelen omtales det som »guldskålen«. Det 
består af detfysiske stof, vi kalder æterisk, og dets form fremkommer ved,
at de mindre bygmestre samler de fine sammenflettede trådetil et skelet eller en 
skabelon, hvori det faste fysiske legemesenere hen kan formes. Ved hjælp af 
tiltrækningsloven får dedet faste stof til at hænge sammen med denne belivede 
formog opbygger det gradvist omkring den, og inden i den, 
indtilsammensmeltningen er så total, at de to former udgør en 

 
 
 





enhed. Æterlegemets egen praniske udstråling påvirker denfaste fysiske krop, 
ligesom Solens pranastråler påvirker æterlegemet. 
Det er ét stort overføringssystem, hvor alting hængersammen inden for systemet. 
Alting modtager for at kunnevideregive til det, der er lavere eller ikke så 
udviklet, og detsker på alle planer. [side 104]

Derfor udgør æterlegemet det arketypiske plan i forhold tildet faste fysiske 
legeme. Tænkeren på sit eget plan har samme 
forhold til det fysiske legeme, som Logos har til sit system. 
Sammenfattende kan vi sige, at tænkeren på astralplanet, 
begærets og nødvendighedens plan, forholder sig til detfysiske legeme, som Logos 
på det kosmiske astralplan forholder 
sig til sit system.

Efterhånden som vi går frem, vil vi udarbejde analogienmellem kosmos, systemet 
og de 3 verdener, for vi må huske, atder må være fuld overensstemmelse mellem: 

1. Mennesket, mikrokosmos, den manifesterende monade 
eller den ene. 
2. Det himmelske menneske, den planetariske logos ellermanifesterende gruppe.
3. Himlenes Mægtige Menneske, makrokosmos, Sollogos,
manifestationen af alle grupper og evolutioner i legemet,
solsystemet. 
Alle disse legemer – et menneskes, en planetlogos' og en 
sollogos' legeme – er produktet af begær, der stammer fra detabstrakte sinds 
planer, hvad enten de er kosmiske eller systemiske, 
hvad enten det er kosmisk begær-sind eller menneskeligt 
begær-sind, og alle legemerne er »sønner af nødvendigheden
«, som H.P.B. så rammende udtrykker det.35 36 [side 105] 

35 H.L. 1, 99. 

36 »Hele dette solsystem, betragtet som én kæmpemæssig mekanisme 
med en fin tilpasning af sine dele i alle større detaljer, er blot det 
fysiskeudtryk for Vishnu, eller den æteriske grundsubstans, sådan som vi opfat-

 
 
 





2. Otte udsagn. 
Det, vi beskæftiger os med her, er alle formers æterlegeme,
dets belivelse med prana (hvad enten den er kosmisk, solar,
planetarisk eller menneskelig), optagelsesorganerne og helegrundlaget for 
strålingen. Derfor vil vi fremsætte nogle udsagn 
om æterlegemet og af hensyn til overskuelighedenopstille dem i punkter: 

For det første. Æterlegemet er det fysiske legemes skabelon. 


For det andet. Æterlegemet er den arketype, den faste fysiske 
form er bygget efter, hvad enten det er et solsystems form 

ter ordet for øjeblikket. Alle de harmonier, der kan iagttages i det 
manifesterede 
kosmos, er blot resultatet af de harmonisk virkende energier,
som giver æteren det ydre udtryk, vi opfatter. Alle planeter, verdener,
mennesker osv. er blot dele af legemet og fungerer hver især i henholdtil den 
lov, der styrer helheden. Udviklingen, opretholdelsen og ødelæggelsen 
af verden er altså én stor proces, kaldet yagna, som foregår i yagna 
purushas legeme eller naturens fysiske legeme. Menneskeheden somhelhed er denne 
purushas hjerte og hjerne, og derfor bestemmer al denfysiske, mentale og 
åndelige karma, menneskeheden udvikler, i storetræk karakteren af denne yagniske 
proces …

Sri Krishna kalder den yagniske livsproces, han har givet Arjuna, foryoga (4. 
kap., 1. vers). I virkeligheden er yoga og yagna meget nært forbundet 
med hinanden, ja ligefrem uadskillelige, selvom folk for tidensynes at skelne 
mellem dem. Yoga, afledt af roden yuj: at forbinde, betyder 
en forenende handling. Ligesom hjertet er det store center i mennesket, 
indtager hjertets yogi en central position i universet, og herfrakommer hans 
individualitet. Da individualiteten eller det højere manas,
som jeg allerede har sagt, er kernen i menneskets konstitution, eller centret 
den højere og lavere tilværelses to halvkugler drejer sig omkring,
har hjertets yogi en himmelsk kuppel foroven og en jordisk afgrund forneden, 
og derfor bliver hans yoga tosidet. Han forener sig med det for-
oven i dhyana og det forneden i handling. Ordet yagna, afledt af rodenyaj: at 
tjene, betyder også at tjene dobbelt, at tjene det foroven ved attjene dets 
billede, det forneden.« – A brahmin: Some Thoughts on the 
Gita, s. 18, 134-135. 

 
 
 





eller en menneskekrops form i en eller anden inkarnation.

For det tredje. Æterlegemet er et væv eller netværk af finesammenflettede 
kanaler bestående af de 4 æteres stof og opbygget 
til en speciel form. Det er brændpunkt for visse stråler, 
som beliver og stimulerer stoffet og frembringer dets rotationsbevægelse.


For det fjerde. Når disse pranastråler samles og optages,
påvirker de det faste stof, der er opbygget omkring det æteriske 
stillads eller skelet. [side 106] 

For det femte. Under inkarnation danner det æteriske væv 
en barriere mellem det fysiske og astrale plan, en barrieresom først kan 
overskrides, når bevidstheden er tilstrækkeligudviklet. Dette gælder både i 
mikrokosmos og makrokosmos.
Når et menneske gennem meditation og koncentration harudvidet sin bevidsthed til 
et bestemt punkt, bliver det i standtil at passere det adskillende væv og 
fungere på de finereplaner.

Når Logos har udvidet sin bevidsthed på kosmiske planer,
kan han trænge igennem det logoiske væv og slippe ud af sinobjektive 
manifestations afgrænsning. Når vi opstiller denneanalogi, må vi være meget 
opmærksomme på det faktum, atde 7 større planer i vores solsystem er de 7 
underplaner af detkosmisk fysiske eller laveste kosmiske plan: 

FYSISKE UNDERPLANER SOLSYSTEMETS PLANER 

1. æter, atomart. . . . . . . . . . . . . . Adi, guddommeligt plan, ildhav 
1. kosmiske æter 
2. æter, underatomart. . . . . . . . . . Anupadaka, monadisk plan, akasha 
2. kosmiske æter 
3. æter, overæterisk. . . . . . . . . . . Atmisk eller åndeligt plan, rumæter 
3. kosmiske æter 
4. æter, æterisk.. . . . . . . . . . . . . . Buddhisk eller intuitionsplan, luft 
4. kosmiske æter. 
 
 
 





FASTE FYSISKE MENNESKEHEDENS PLANER 

Luftformigt.................. Mentalplan,ild, 
kosmisk luftformigt. 
Flydende.................... Astraltelleremotioneltplan,vand, 
kosmisk flydende. 
Fast........................ Fysiskplan,jord, 
kosmisk fast. 

Her ser vi, hvordan overensstemmelsen for stoffets vedkommende 
er helt nøjagtig, og den strålemæssige overensstemmelse 
er lige så nøjagtig.

For det sjette. I alle 3 legemer – det menneskelige, planetariske 
og systemiske eller logoiske – findes der et stortorgan, der fungerer som 
pranamodtager. Dette organ har sinæteriske manifestation og faste fysiske 
genpart: [side 107] 

1. I systemet er organet for kosmisk prana (den kraft derbeliver stoffet) den 
centrale sol, som er den direkte modtager 
og fordeler af kosmisk stråling. Denne stråling er en afde 3 inddelinger af den 
aktive intelligens' urstråle. De 
kosmiske stråler er i deres inderste væsen tredobbelte – et 
faktum der ofte overses, selvom det er logisk indlysende.
Hver stråle er et kosmisk væsens redskab, og alle væsenerer ifølge sagens natur 
tredobbelte i deres manifestation.
Den centrale sol har inden for sin omkreds et modtagelsescenter 
med en overfladestråling. 
2. På planeten findes der, i dens æterlegeme, et lignendeorgan eller 
modtagelsescenter, hvis beliggenhed ikke måmeddeles offentligt og derfor ikke 
kan afsløres. Det hartilknytning til de to poler, nord- og sydpolen, og er 
detcenter, kloden roterer omkring og dermed kilden til legenden 
om et helligt, frugtbart land inden for polernes indflydelsessfære. 
Det mytiske land med overdådig frodighed ogenestående vækstbetingelser for 
planter, dyr og menneskermå naturligvis ligge, hvor pranaen modtages. Det er 
denesoteriske paradisets have, den fysiske fuldkommenhedsland. 
Overfladestrålingen viser sig, efter spredningen, somplanetarisk prana. 
 
 
 





3. Hos mennesket er modtagelsesorganet den æteriske genpart 
af milten. Efter at pranaen er spredt over hele legemetvia det æteriske netværk, 
viser den sig som overfladestråling 
i form af sundhedsauraen. 
For det syvende. Der er altså en tydelig overensstemmelsemellem alle 3 legemer, 
og det er let at demonstrere: 

SOLSYSTEMETS PRANA 

SOLSYSTEMET 

Manifesterende væsen. . . . . . . Sollogos 
Manifestationslegeme.. . . . . . . Solsystemet 
Modtagelsescenter. . . . . . . . . . Den centrale sol 
Overfladestråling. . . . . . . . . . . Solprana 
Bevægelse der frembringes. . . Systemisk rotation 
Spredningseffekt.. . . . . . . . . . . Æterisk solstråling –

(mærkes i kosmos) 

[side 108] 

PLANETEN 

Manifesterende væsen. . . . . . . En planetlogos 
Manifestationslegeme.. . . . . . . En planet 
Modtagelsescenter. . . . . . . . . . Planetens pol 
Overfladestråling. . . . . . . . . . . Planetarisk prana 
Bevægelse der frembringes. . . Planetarisk rotation 
Spredningseffekt.. . . . . . . . . . . Planetarisk æterisk stråling –

(mærkes i systemet) 

MENNESKET 

Manifesterende væsen. . . . . . . Tænkeren, en dhyan chohan 
Manifestationslegeme.. . . . . . . Et fysisk legeme 
Modtagelsescenter. . . . . . . . . . Milten 
Overfladestråling. . . . . . . . . . . Sundhedsauraen 
Bevægelse der frembringes. . . Atomar rotation 
Spredningseffekt.. . . . . . . . . . . Menneskelig æterisk stråling –

(mærkes i omgivelserne) 

 
 
 





STOFATOMET 

Manifesterende væsen. . . . . . . Et elementarliv 
Manifestationslegeme.. . . . . . . En atomar kugle 
Modtagelsescenter. . . . . . . . . . Atomets pol 
Overfladestråling. . . . . . . . . . . Atomets bidrag til hele lege


mets sundhedsaura 
Bevægelse der frembringes. . . Atomar rotation 
Spredningseffekt.. . . . . . . . . . . Atomar æterisk stråling –

(mærkes i den fysiske form) 

For det ottende. Når »viljen til at leve« forsvinder, ophører
»nødvendighedens sønner« med at manifestere sig objektivt.
Dette er logisk uundgåeligt og sker i alle tilfælde, hvor etvæsen har objektiv 
eksistens. Når tænkeren på sit eget planvender opmærksomheden fra sit lille 
system i de 3 verdenerog trækker alle sine kræfter ind, ophører tilværelsen på 
detfysiske plan, og alting vender tilbage til den kausale bevidsthed. 
Denne er i lige så høj grad en abstraktion i tænkerens 3verdener, som det 
absolutte er det i Logos' trefoldige solsystem. 
Det viser sig på det fysiske plan som det lysende æterlegemes 
tilbagetrækning gennem toppen af hovedet og denefterfølgende opløsning af 
kroppen. Skabelonen forsvinder,
og den faste fysiske [side 109] form falder fra hinanden. Hele 
det praniske liv trækkes ud af det faste hylster, og stoffets ildbliver ikke 
længere stimuleret. Atomets latente ild blivertilbage, den bor i stoffet, men 
formen frembringes gennemaktiviteten af stoffets to ildformer – den aktive og 
den latente,
stråleilden og den iboende ild – støttet af den 2. logos' ild. 
Når de adskilles, falder formen fra hinanden. Det er et miniaturebillede 
af den grundlæggende dualitet i alt, hvad fohatindvirker på.

Der er en nær forbindelse mellem milten og toppen afhovedet i relation til 
æterlegemet. Der er også en interessantoverensstemmelse mellem organet milten og 
navlestrengen,
som forbinder barnet og moderen med henblik på ernæring,
og som afskæres ved fødslen. Når et menneske begynder påsin bevidste tilværelse 
i begærenes verden, når det fødes ind i 

 
 
 





en ny verden med en finere form for liv, brydes den sammenflettede 
æteriske streng (som forbandt det med dets fysiskelegeme). »Sølvsnoren brister,« 
og mennesket afbryder sinforbindelse med det faste fysiske legeme og glider 
gennemlegemets højeste (og ikke laveste) center ud til livet i enhøjere verden 
og en anden dimension. Det sker i alle legemerog hylstre i mikrokosmos, for 
analogien gælder på alle planerunder manifestationen. Når man har fået en større 
videnskabelig 
viden, vil man opdage, at denne fremgangsmåde ogsåfølges i forbindelse med den 
planetariske manifestation –
men i større målestok. En planet er blot en planetlogos' lege-
me, et æterlegeme Logos udtrykker sig gennem, og et æteriskskelet han bygger et 
manifestationsredskab omkring. Månenvar engang udtryksmiddel for en af de 
planetariske logoi. Nuer Jorden det, og cyklerne skifter hele tiden. Det center, 
æterlegemet 
strømmer ud gennem, findes også på en fysisk planet,
og når tiden er inde brister den planetariske sølvsnor. Mentider og cykler, 
deres begyndelse og ende, er skjult i indvielsesmysterierne 
og vedrører ikke os.

I solsystemet sker der noget tilsvarende ved afslutningen afen mahamanvantara. 
Logos trækker sig ind i sig selv ogtilbagekalder [side 110] sine 3 større 
principper.37 Hans 
manifestationslegeme – Solen og de 7 hellige planeter der allefindes i æterisk 
stof – trækker sig tilbage fra objektiv eksistens 
og formørkes. Set fra det almindelige fysiske synspunktbetyder det, at systemets 
lys går ud. Dette efterfølges af engradvis indånding, der varer, indtil han har 
samlet alting i sigselv. Æterlegemet ophører med at eksistere, og vævet 
findesikke mere. Han opnår fuld bevidsthed, og i det øjeblik ophører 
tilværelsen eller manifestationen som et væsen. Alt 

37 Principper, de grundlæggende differentieringer, fundamentale egenskaber 
eller energiformer alting bygger på. De giver alle former deresbestemte 
karakter. 

 
 
 





bliver på ny optaget i det absolutte. Derefter følger pralaya38 
eller den kosmiske hvilehimmel, og stilhedens røst høres ikkelængere. Ekkoet af 
ordet dør ud, og »stilheden i det højeste« 
hersker overalt. 

II. PRANAENS NATUR 
Når vi har beskæftiget os med æterlegemet og dets funktionsom modtager og 
fordeler af prana, har det været ud fra detsplads i hele verdensordenen. Vi har 
betragtet den æteriskesubstans under analogiernes synsvinkel og fundet 
overensstemmelsen 
mellem systemet, planeten og mennesket. Vi harset, at den dannede grundlag for 
den faste fysiske form ogudgjorde et meget betydningsfuldt forbindelsesled 
mellem: 

a. Det fysiske menneske og det emotionelle eller astrale plan.
b. Det planetariske menneske og den grundlæggende emotionelle 
kvalitet. 
c. Logos, Himlenes Mægtige Menneske, og det kosmiskeastralplan. 
Vi vil nu indsnævre emnet til kun at omfatte menneskets 
æterlegeme og slet ikke berøre overensstemmelsen medsystemiske [side 111] eller 
kosmiske fænomener, selvom det 
kan blive nødvendigt at minde os selv om, at for den klogestuderende kommer 
visdom gennem fortolkning. Den, derkender sig selv (sin objektive manifestation, 
grundlæggendekarakter og samlede udvikling), kender også sin stråleherreog sit 
systems logos. Da er det blot et spørgsmål om bevidsthedsudvidelse, 
intelligent fortolkning og praktisk anvendelseparret med erkendelsen af, at det 
er klogt at afholde sig fra atfremsætte dogmatiske påstande, og af, at 
overensstemmelsenligger i kvalitet og metode snarere end i en detaljeret 
overholdelse 
af et bestemt adfærdsmønster på et givet tidspunkt i 

38 Pralaya. En formørkelses-eller hvileperiode – planetarisk, systemiskeller 
kosmisk. Et ophold mellem to manifestationsperioder. 

 
 
 





evolutionen. 


Alt, hvad det er muligt at give her, er et materiale, som,
hvis det omhyggeligt overvejes, kan resultere i en mere intelligent, 
praktisk livsførelse i den okkulte betydning af udtrykket 
»livsførelse«, og som, hvis det studeres videnskabeligt,
religiøst og filosofisk, kan føre til, at evolutionsprocessensmål i den 
umiddelbart forestående, mindre cyklus fremmes.
Derfor er det vores hensigt at gøre menneskets sekundærelegeme mere virkeligt og 
at vise nogle af dets funktioner, oghvordan det i sidste instans kan bringes 
inden for den bevidste 
mentale forståelses rækkevidde. 

Som vi ved, nærmer videnskaben sig hastigt det punkt,
hvor den vil blive tvunget til at anerkende æterlegemetseksistens, fordi 
vanskelighederne ved en afvisning af det vilvære langt større end ved en 
indrømmelse af, at det findes.
Videnskabsmænd anerkender allerede eksistensen af æterisk 
stof. De vellykkede fotografiske forsøg har vist realiteten afdet, der hidtil er 
blevet betragtet som uvirkeligt, fordi det (setfra et fysisk synspunkt) var 
uhåndgribeligt. Der viser sig heletiden fænomener, som forbliver i det 
overnaturliges domæne,
medmindre de forklares ud fra æterisk stof, og i deres iverefter at bevise at 
spiritisterne tager fejl, har videnskabsmændunderbygget den sande og højere 
spiritismes sag ved at støttesig til realiteten og eksistensen af æterlegemet, 
selvom debetragter det som en udstråling – fordi de beskæftiger sigmed 
virkningen og endnu ikke har opdaget årsagen. Lægerbegynder (om end i blinde) at 
studere spørgsmålet om vitalitet, 
solstrålernes virkning på den fysiske organisme og deniboende varmes og [side 
112] strålevarmens grundlæggendelove. De begynder at tilskrive milten 
funktioner, der hidtilikke har været anerkendt, og studere virkningen af 
kirtlernesaktivitet og deres forbindelse med kroppens optagelse afvitale 
stoffer. De er på rette vej, og inden længe (måskeallerede i dette århundrede) 
vil æterlegemets og dets grundlæggende 
funktioners EKSISTENS være hævet over enhver 
tvivl og hele den forebyggende og helbredende medicins sigterykket op på et 
højere niveau. Alt, hvad vi kan gøre her, er 

 
 
 





simpelthen at give nogle få oplysninger i koncentreret form,
oplysninger der måske kan fremskynde tidspunktet for opdagelsen 
og fremme den sande forskers interesse. Lad mig
derfor ganske kort fortælle, hvad vi vil beskæftige os med i de
resterende tre punkter: 


Æterlegemets funktioner.
Dets forbindelse med kroppen igennem livet.
Æterlegemets sygdomme eller ubehag (idet vi sørger for at


bevare den oprindelige betydning af ordet »u-behag«).
Dets tilstand efter døden. 

Det er foreløbig alt, hvad der har praktisk betydning. Senerekommer der måske 
mere, som kan være os til hjælp, hvis detder nu er givet offentligheden 
omhyggeligt følges op, og hvisforskere studerer dette vigtige område på en sund 
og fornuftigmåde. 

Når det menneskelige æterlegemes natur og funktionerindtager deres retmæssige 
plads i verdens øjne, og det erkendes, 
at det æteriske er det vigtigste af de to fysiske legemer,
vil mennesket komme i nærmere bevidst kontakt med de 
andre evolutioner, som udvikler sig i æterisk stof, ligesom detselv udvikler sig 
i en fast fysisk krop. Der er visse storedevagrupper, kaldet »skyggernes devaer« 
eller de violettedevaer, som er nært forbundet med den evolutionære udvikling 
af menneskets æterlegeme, og som formidler Solens ogplanetens stråling til det. 
Menneskets æterlegeme modtagerprana på forskellige måder og af forskellig art, 
og disse måderbringer det i berøring med forskellige væsener. [side 113] 

1. Solprana. 
Dette er den vitale og magnetiske væske, der stråler ud fraSolen og overføres 
til menneskets æterlegeme af visse højtstående, 
gyldne devavæsener. De leder den gennem dereslegeme og sender den ud som en 
kraftig stråling, der optagesgennem visse centre i den øverste del af 
æterlegemet, hovedet 

 
 
 





og skuldrene, føres ned til den æteriske genpart af den fysiskemilt, og derfra 
tvinges ind i selve milten. Disse gyldne pranavæsener 
findes i luften over os og er særlig aktive i sådannedele af verden som 
Californien og de tropiske lande, hvorluften er ren og tør, og solstrålerne er 
kendt for at være særligvelgørende. Forbindelsen mellem mennesket og denne 
devagruppe 
er meget nær, men yderst farefuld for mennesket.
Disse devaer er uhyre kraftfulde og på deres eget felt mereudviklede end 
mennesket. Ubeskyttet er mennesket overladttil deres nåde og barmhjertighed, og 
af denne mangel påbeskyttelse og menneskets svigtende forståelse af lovene 
formagnetisk frastødning, eller afvisning af solstråling, kommeret onde som 
f.eks. solstik. Når æterlegemet og dets assimilationsprocesser 
forstås videnskabeligt, vil mennesket bliveimmunt over for de farer, der er 
forbundet med solstråling.
Det vil beskytte sig ved at anvende de love der styrer magnetisk 
frastødning og tiltrækning, og ikke så meget ved hjælp afpåklædning og 
afskærmning. Det er stort set et spørgsmål ompolarisering. Men vi kan give et 
enkelt vink: Når menneskerforstår devaerne bedre, anerkender deres specielle 
arbejde iforbindelse med Solen, og indser at de repræsenterer denfeminine pol, 
mens de selv repræsenterer den maskuline (idetdet 4. skabende hierarki er 
mandligt),39 vil de forstå den 
indbyrdes forbindelse og styre denne forbindelse med lov.

Disse soldevaer optager de solstråler, der strømmer fracentret ud til omkredsen 
ad en af de 3 fordelingskanaler, leder[side 114] dem gennem deres organisme og 
fokuserer demdér. De fungerer næsten ligesom et brændeglas. Derefterbliver 
strålerne sendt videre til menneskets æterlegeme,
opfanget af det og på ny assimileret. Når æterlegemet er i godstand og fungerer 
rigtigt, absorberes der nok af denne pranatil, at formen holdes organiseret. Det 
er hele hensigten med 

39 Hele kosmos styres, kontrolleres og besjæles af en næsten endeløs 
række hierarkier af sansevæsener, der hver har en bestemt mission at 
opfylde. Blandt disse har de menneskelige monaders hierarki en plads. –

H.L. 1, 249-257, 304. 
 
 
 





æterlegemets funktion og et punkt, som ikke kan betonestilstrækkeligt. Resten 
afkastes i form af dyrisk udstråling ellerfysisk magnetisme – betegnelserne 
betyder det samme. Der-
for gentager mennesket i mindre målestok de store soldevaersarbejde og yder på 
den måde sit bidrag af om-polariseredeeller om-magnetiserede stråler til den 
samlede planetariske 
aura. 

2. Planetarisk prana. 
Dette er den vitale væske, som udsendes af enhver planet,
som udgør dens grundlæggende farvning eller kvalitet, ogsom frembringes gennem 
en planetarisk proces, der svarer tilden, der gennemgås i forbindelse med 
mennesket og solpranaen. 
Planeten (Jorden eller enhver anden planet) absorberersolprana, optager hvad den 
behøver og afgiver det, den ikkehar brug for, i form af planetarisk stråling. 
Derfor er planetarisk 
prana solprana, som er ledt ind i planeten, har cirkuleret 
i det planetariske æterlegeme, og er blevet overført tilden faste fysiske planet 
og derfra afkastet i form af en strålingaf samme grundlæggende karakter som 
solpranaen plus denpågældende planets karakteristiske og individuelle kvalitet. 
Dette er en gentagelse af processen i det menneskelige lege-
me. Menneskers fysiske udstråling varierer alt efter kvaliteten 
af deres fysiske legeme. Sådan er det også med en planet. 

Planetariske pranastrømme opfanges og udsendes (ligesomsolpranaen) af en bestemt 
devagruppe, kaldet »skyggernesdevaer«, som er æteriske devaer med en svag violet 
farve.
Deres legeme består af stof fra et af de 4 æterplaner, og defokuserer og 
koncentrerer strålerne fra planeten og alle formerpå den. De har en særlig 
forbindelse med mennesker pågrund af den fundamentale lighed mellem deres 
legemssubstans 
og menneskers ætersubstans, og fordi de formidler magnetismen 
fra [side 115] »moder jord«, som det hedder. Vi seraltså, at der er to 
devagrupper, hvis arbejde har tilknytning tilmennesket: 

 
 
 





a. Soldevaer som overfører den vitale væske, der cirkulerer i 
æterlegemet.
b. Planetariske, violette devaer som er beslægtet med menneskets 
æterlegeme, og som overfører Jordens prana ellerpranaen fra den planet, 
mennesket nu lever på i en fysiskinkarnation. 
Her kunne vi stille et meget relevant spørgsmål, og selvom vimåske ikke 
forklarer mysteriet helt, kan vi dog give nogle fåantydninger. Vi kunne spørge: 
»Hvorfor er Månen tilsyneladende 
livløs? Lever der devaer på den? Har solpranaen ingenvirkning dér? Hvad er 
forskellen på den tilsyneladende dødemåne og en levende planet som Jorden?«

Her berører vi et mysterium, hvor løsningen for dem, dersøger, ligger i det 
faktum, at mennesker og visse devagrupperikke længere findes på Månen. Mennesket 
er ikke ophørt medat leve på Månen, fordi den er død og derfor ikke kan forsørge 
det, men Månen er død, fordi mennesket og disse devagrupper 
er fjernet fra dens overflade og indflydelsessfære.40 
Mennesket og devaerne virker på alle planeter som mellemledeller formidlere. 
Hvis de ikke er til stede, bliver visse betydningsfulde 
aktiviteter umulige, og opløsningen sætter ind.
Grunden til denne flytning ligger i den kosmiske årsag-virkningslov 
eller kosmisk karma og i den kombinerede, mensamtidig individuelle, historiske 
baggrund for det af de himmelske 
mennesker, hvis legeme Månen eller enhver andendød planet nu engang var. 

3. Formernes prana. 
Først må vi gøre opmærksom på, at der ifølge sagens natur erto slags former, som 
hver har sin plads i systemet: [side 116] 

40 H.L. 1, 190-198. 

 
 
 





Former der er resultatet af den 3. og 2. logos' virksomhed og

forenede liv. Sådanne former er enhederne i mineral-, 

plante- og dyreriget.
Former der er resultatet af de 3 logois forenede virksomhed

og omfatter rene deva- og menneskeformer. 

Der er også den endnu enklere form, som legemliggøres afden substans, alle de 
andre former består af. Denne substans 
er, for nu at være helt nøjagtig, det atomare og molekylærestof, der besjæles af 
den 3. logos' liv eller energi.

I forbindelse med den første gruppe former skal vi læggemærke til, at den 
praniske stråling, der afgives af enheder idyre- og planteriget (efter at de har 
optaget både solprana ogplanetarisk prana), naturligvis er en kombination af de 
to og 
gennem overfladestråling, ligesom solprana og planetariskprana, overføres til 
visse devagrupper, som tilhører en temmelig 
lavtstående orden, og som har et besynderligt ogkompliceret forhold til dyrets 
eller plantens gruppesjæl. Detemne kan vi ikke beskæftige os med her. Disse 
devaer harogså en violet farvetone, men så bleg at den næsten er grå. Debefinder 
sig i en overgangstilstand og smelter på en forvirrende 
måde sammen med grupper af væsener, der næsten er på

42 43

involutionsbuen (Diagram II).41 

41 Involutionsbuen er den betegnelse, der bruges om den første del 
afevolutionsprocessen. Den dækker »nedstigningen« eller åndens bevægelse 
ned i stadig tættere stof, indtil det laveste punkt er nået, det punkthvor 
stoffet er en fast masse. Den anden halvdel af processen kaldes 
evolutionsbuen og markerer åndens opstigning eller tilbagevenden til situdspring 
plus det, den har vundet ved evolutionsprocessen. 

42 De tre Udstrømninger. »I Diagrammet er Symbolerne for de treAspekter (af 
Logos) anbragte udenfor Tid og Rum, og kun Indflydelsesstrømmene 
stiger ned i vort Plansystem … De symboliserer, i rigtigRækkefølge, det, der i 
Almindelighed kaldes Treenighedens tre Personer. 
Man vil se, at der fra hver af dem projiceres en Udstrømning af Liveller Kraft 
ned i Planene nedenunder. Den første af dem i Rækkefølge erden rette Linje, der 
gaar ned fra det tredie Aspekt; den anden er den Delaf den store Oval, der 
ligger til Venstre – den Strøm, der stiger ned fra 

 
 
 





Laveste kosmiske plan eller kosmisk prakriti 
2. livsbølge - formevolution 
1. livsbølge - stofevolution 
3. livsbølge - åndelig udstrømning 
Det tredobbelte selv 
[side 117] 
Diagram II 
Et solsystems logos 
Fader Sat Shiva 1. logos Umanifesteret Eksistens 
Søn Ananda Vishnu 2. logos Ånd-stof Salighed, kærlighed 
Helligånd Chit Brahma 3. logos Kreativ visdom Intelligens 
Atomart stof - Adi- 
2. æter tattva 
3. æter Maha- 
4. æter paraluftformigt 
nirvanisk plan 
flydende 
fast 
Atomart stof - Anupadaka- 
2. æter tattva 
3. æter 
4. æter Paranirvanisk plan 
luftformigt 
flydende 
fast 
Atomart stof - Akasha- Eksistens, 
2. æter tattva ren væren - 
3. æter Atma - afspejlet som 
4. æter svarende til Nirvanisk plan Atmisk legeme afspejling af objektiv 
luftformigt Æter, 1. logos virkelighed på 
flydende Hørelse (lyd) fysisk plan 
fast 
Atomart stof - Vayu- 
2. æter tattva Kærlighed - 
3. æter Buddhi - afspejlet som 
4. æter svarende til Buddhisk plan Salighedslegeme afspejling af begær og 
luftformigt Luft, 2. logos lidenskab på 
flydende Følelse astralplan 
fast 
Atomart stof - Agni- Arupatrin af Kausallegeme - Højere manas - 
2. æter tattva 1. elementalrige manasisk plan dannet af 2. og 3. afspejling af 
Intelligens - 
3. æter livsbølge i forening 3. logos centret 
4. æter svarende til Mentallegeme - for vores 
luftformigt Ild, 2. elementalrige Rupatrin af i menneskeriget Lavere manas 
evolution, 
flydende Syn (lys) manasisk plan og spirende uafspejlet 
fast i dyreriget 
Atomart stof - Apas- 
2. æter tattva Astrallegeme - Begær og 
3. æter i menneskeriget lidenskab - 
4. æter svarende til 3. elementalrige Astral plan i dyreriget Karma afspejling 
af 
luftformigt Vand, og spirende kærlighed på 
flydende Smag i planteriget buddhisk plan 
fast 
Atomart stof - Prithivi- Objektiv 
2. æter tattva Fysisk legeme - virkelighed - 
3. æter i menneskeriget Prana afspejling af 
4. æter svarende til Mineralrige, vendepunkt Fysisk plan i dyreriget og 
Æterlegeme eksistens eller 
luftformigt Jord, i planteriget Fast fysisk krop ren væren på 
flydende Lugt nirvanisk plan 
fast 
The Theosophist, januar 1900 
  
 
Verdenstjenernes Fond.



[side 118] 

I den anden gruppe overfører den menneskelige form sinstråling til en langt 
højere devaorden. Disse devaer har enklarere farve, og efter at have optaget den 
menneskelige stråling, 
overfører de den hovedsagelig til dyreriget og viser påden måde det nære forhold 
mellem de to riger.

Selvom ovenstående redegørelse for det komplicerede for-
hold mellem Solen og planeterne, planeterne og de former,
som udvikler sig på dem, og formerne indbyrdes i deres grad-
vis aftagende betydning, kun skulle vise alle skabningers store 
afhængighed af hinanden, vil der alligevel være opnået me-
get.

En anden faktor, som også må frem, er den nære forbindelse 
der er mellem alle disse naturevolutioner, fra Solen påhimlen ned til den 
mindste viol via devaevolutionen, der virker 
som den formidlende og forvandlende kraft i hele systemet. 


Og endelig må vi forstå, at alt fungerer ved hjælp af ild,
den indre, iboende og latente ild, stråleilden og den udstrømmende 
ild, ild der udvikles, optages og udstråles, ild der beliver, 
stimulerer og ødelægger, ild der overføres, reflekteres ogabsorberes, ild, 
grundlaget for alt liv, ild, essensen af hele 

det Andet Aspekt, indtil den har berørt det laveste Punkt i Materien og derpaa 
atter gaar opad paa højre Side, indtil den naar det lavere Mentalplan.
Man vil lægge Mærke til, at det guddommelige Liv i begge disse Udstrømninger 
bliver mørkere og mere tilsløret, efterhaanden som det stiger ned iMaterien, 
indtil vi paa det laveste Punkt overhovedet næsten ikke kan genkende 
det som guddommeligt Liv; men at det, efterhaanden som det atterstiger opad 
efter at have passeret sit Nadir, viser sig noget mere klart. Dentredie 
Udstrømning, der stiger ned fra det højeste Aspekt af Logos, adskillersig fra de 
andre deri, at den ikke paa nogen Maade bliver formørket af denMaterie, 
hvorigennem den passerer, men bibeholder sin jomfruelige Renhed 
og Straaleglans med uformindsket Pragt. Man vil lægge Mærke til, atdenne 
Udstrømning ikke gaar længere ned end til det buddhiske Plan, og 
atForbindelsesleddet imellem dem dannes af en Trekant i en Cirkel, der 
symboliserer 
Menneskets individuelle Sjæl – det reinkarnerende Ego. Her erTrekanten den 
tredie Udstrømnings Bidrag, og Cirklen den andens.« – C.W. 
Leadbeater: Den Kristne Trosbekendelse, s. 40-41. 

 
 
 





tilværelsen, ild, udviklingens redskab og drivkraften bag 
alleevolutionsprocesser, ild, den opbyggende, bevarende ogkonstruktive, [side 
119] ild, igangsætteren, processen ogmålet, ild der renser og fortærer, ildens 
gud og Guds ild derpåvirker hinanden, til [side 120] al ild er blandet og lyser 
som 

43 »Livsroden var i hver dråbe af udødelighedens hav.« – H.L. 1, 122. 
Hvert atom i stoffet var gennemtrængt af Logos' liv. 

»Havet var strålende lys, som var ild og varme og bevægelse.« – 

H.L. 1, 122. Disse 3 er det subjektive liv, der manifesterer sig objektivt. 
Ild: Essensen af 1. logos, elektrisk ild, ånd. Varme: Dualitet, essensen af 
2. logos, Sønnens aspekt, bevidsthed. Bevægelse: Essensen af 3. logos, 
ild ved friktion, stof. 
MAKROKOSMOS 

1. logos. ........ 
Ild............ Viljentilatleve eller være,
elektrisk ild 
2. logos. . . . . . . . . 
Varme. . . . . . . . . Dualitet eller kærlighed mellem to,
solild 
3. logos. . . . . . . . . Bevægelse. . . . . . 
Tankesindets ild, forholdet mellem, 
ild ved friktion 
Dette er det subjektive udtryk. 

Solen......................... Viljeellerkraft 
Venus-Merkur.................. Kærlighedogvisdom 
Saturn........................ Aktivitetellerintelligens 


Dette er det objektive udtryk. 

MIKROKOSMOS 

Monade............. Elektriskild....... Viljeellerkraft 
Ego................ Solild............ Kærlighedogvisdom 
Personlighed. . . . . . . . . Ild ved friktion.. . . . Aktivitet eller 
intelligens 

Dette er det subjektive udtryk. 

Mentallegeme........ Ild.............. Viljeellerkraft 
Astrallegeme. . . . . . . . . Varme. . . . . . . . . . . Kærlighed-visdom 
Fysisk legeme. . . . . . . . Bevægelse. . . . . . . . Aktiv intelligens 

Dette er det objektive udtryk. 

 
 
 





én flamme, og alt, hvad der findes, fra et solsystem til enmyre, har været 
gennem ilden og fremstår i tredobbelt fuldkommenhed. 
Da forlader ilden afgrænsningen som en færdigudviklet 
essens, hvad enten den kommer fra menneskets, 
planetens eller Solens afgrænsning. Ildens hjul drejer, og alt idette hjul 
underkastes den trefoldige flamme og bliver i sidsteinstans fuldendt. 

III. ÆTERLEGEMETS FUNKTION 
Vi vil nu fortsætte behandlingen af æterlegemet og tagespørgsmålet om dets 
funktion og forhold til den fysiske krop 
op.

De to bør betragtes under ét, idet forbindelsen mellem demer så nær, at det ikke 
er muligt at behandle dem hver for sig.
Æterlegemet har primært tre funktioner: 

1. Det modtager prana.
2. Det assimilerer prana.
3. Det udsender prana. 
1. Pranamodtagelse. 
Derfor kan æterlegemet betegnes som negativt eller modtagende 
over for solstrålerne og positivt eller afgivende over forden faste fysiske 
krop. Den anden funktion, assimileringen, erfuldkommen neutral eller intern. Som 
førnævnt modtageræterlegemet pranastrålerne fra Solen gennem visse centre, 
derhovedsagelig findes i den øverste del af legemet. Herfra ledesde ned til det 
center, som kaldes den æteriske milt, fordi det 

DET FYSISKE LEGEME 

Hjerne.............. Monade.......... Viljeellerkraft,


elektrisk ild 
Hjerte.............. Ego............. Kærlighed-visdom,

solild 
Lavere organer. . . . . . . Personlighed. . . . . . Aktiv intelligens,

ild ved friktion 

 
 
 





er dette organs genpart i æterisk stof. Hovedcentret for pranamodtagelsen 
er på nuværende tidspunkt et center mellemskulderbladene. Der er også et andet 
center lige over solarplexus, men på grund af den usunde levevis i vores 
såkaldtecivilisation har det fået lov til at blive delvis passivt i mennesket. 
I den kommende rodrace, og i stigende grad i denne, vilman forstå, hvor 
nødvendigt det er, at disse to centre udsættesfor Solens stråler, [side 121] og 
det vil føre til større fysiskvitalitet og tilpasningsevne. Disse tre centre: 

1. Mellem skulderbladene, 
2. Over mellemgulvet, 
3. Og milten 
danner, hvis man blot kunne se det, en lysende æterisk trekant, 
som er udgangspunktet for hele den praniske cirkulationi systemet. Æterlegemet 
er et netværk af fine kanaler, der ivirkeligheden er forgreninger af en enkelt 
sammenflettet, tyndstreng – hvor den ene del af denne streng er det 
magnetiskeled, som forbinder det fysiske og det astrale legeme, og somkappes af 
eller brydes, efter at æterlegemet har trukket sigtilbage fra den faste fysiske 
krop. »Sølvsnoren brister«, somBibelen udtrykker det,44 og det er baggrunden for 
legendenom den skæbnesvangre søster, der klipper livstråden overmed den frygtede 
saks.

Det æteriske væv består af denne vitale strengs komplicerede 
netværk, og foruden de 7 centre (som svarer til dehellige centre, og hvor milten 
ofte medregnes) har det de toovennævnte centre, der sammen med milten udgør en 
aktivitetstrekant. 
Solsystemets æteriske væv har samme karakter ogogså sine tre centre for 
modtagelse af kosmisk prana. Detgådefulde bælte på himlen, vi kalder Mælkevejen 
(H.L. 3,258, note 19), er nært forbundet med kosmisk prana ellerdenne kosmiske 
vitalitet eller næring, som beliver Solensæteriske system. 

44 Bibelen: Prædikerens Bog, 12:6. 

 
 
 





2. Pranaassimilering. 
Assimileringsprocessen foregår i denne trekant, og pranaen,
der kommer ind i et af de to centre, cirkulerer tre gange rundti trekanten, før 
den sendes ud til alle dele af det æteriske 
redskab og derfra til den faste fysiske krop. Hovedorganet forassimileringen er 
milten – det æteriske center og det fastefysiske [side 122] organ. Den vitale 
essens fra Solen ledes indi den æteriske milt og udsættes her for en op- eller 
nedtrapningsproces, 
alt efter om dette organ er sundt eller ej. Hvismennesket er sundt vil den 
stråling, det modtager, bliveforstærket og frekvensen øget af dets egen 
individuelle vibration, 
før den ledes videre ind i den fysiske milt. Hvis mennesket 
har et dårligt helbred vil frekvensen blive mindsket.

Disse tre centre har samme form som alle andre centre – 
tallerkenagtige fordybninger der i nogen grad ligner småstrømhvirvler, og som 
trækker de strømme, der kommerforbi, ind i deres indflydelsessfære.

Man må forestille sig centrene som hvirvler med en tredobbelt, 
sammenflettet kanal, der går fra center til center ogdanner et næsten 
selvstændigt kredsløb. Dette har sit udløb tilhele systemet på den anden side af 
milten end den, hvorpranaen kommer ind. Tre gange strømmer den vitale 
væskeigennem og rundt mellem de tre centre, før den i sidste instans 
ledes ud til omkredsen af sit lille system. Denne sidstestrømning fører, via de 
fine sammenflettede kanaler, pranaenud til alle dele af legemet, der bliver 
gennemimprægneret afden, hvis man kan udtrykke det på den måde. Til sidst 
finderden vej ud af det æteriske system som overfladestråling. Denpraniske 
essens forlader sin midlertidige afgrænsning i formaf menneskelige pranastråler, 
der er den samme prana, somoprindelig blev optaget, plus den specielle kvalitet, 
hvertindivid giver den under gennemgangen – det er essensen plusden individuelle 
kvalitet, som stråler ud. 

Her ses igen overensstemmelsen med alle andre essensersudstråling fra deres 
afgrænsning, når cyklen er forbi. 

 
 
 





Kendskabet til æterlegemet har altså stor praktisk værdi,
og når mennesker forstår dets betydning bedre, vil de blivemere opmærksomme på 
pranafordelingen og sørge for, atbelivelsen af legemet via de tre centre sker 
uhindret.

Vi kan naturligvis kun behandle emnet overfladisk og blotgive nogle hovedtræk og 
spredte antydninger. Men ikke destomindre vil man opdage, at hvis læren studeres 
omhyggeligt,
giver den indblik i sandheder af høj karat og med et indhold,
som vil vise sig at være uvurderligt, og som ikke før har 
været [side 123] udgivet. Det æteriske hylsters position somen adskillende 
barriere eller afgrænsning, og dets funktionsom modtager og fordeler af prana, 
er her behandlet mereomfattende end hidtil, og emnet vil måske senere blive 
uddybet. 


Der er to grundlæggende sandheder, som skiller sig ud frade øvrige oplysninger: 

For det første. Det 4. æteriske underplan af det fysiske planhar umiddelbar 
interesse for: 

a. Mennesket, mikrokosmos. 
b. Det himmelske menneske, Planetlogos.
c. Himlenes Mægtige Menneske, Sollogos. 
For det andet. I denne 4. kæde og 4. runde vil man begynde

at studere den 4. æter, og det vil give dem, der har den

rigtige vibration, mulighed for engang imellem at trænge

igennem dens adskillende væv. 

3. Pranaudsendelse. 
Vi har flygtigt berørt emnet, ild, og set, at det er æterlegemetsopgave at 
overføre og fordele den til alle dele af sit system.
Vi har fæstet os ved de oplysninger, som kan stimulere interessen 
for og fremhæve betydningen af dette praniske redskab.
Men der er visse forhold, vi må overveje, når vi studererdenne statiske ring og 
dens cirkulerende ild. Lad mig af 

 
 
 





hensyn til klarheden ganske kort gentage:

Systemet modtager prana fra kosmiske kilder via tre centreog sender den videre 
ud til alle dele af sit æteriske netværkeller sin indflydelsessfære. Denne 
kosmiske prana bliverfarvet af Solens karakteristiske egenskaber og når ud til 
defjerneste egne af systemet. Dens opgave kan beskrives sombelivelsen af det 
redskab, der er det fysisk stoflige udtryk forSollogos.

Planeten modtager prana fra solcentret og sender den, viade tre 
modtagelsescentre, videre ud til alle dele af sin indflydelsessfære. 
Denne solprana bliver farvet af planetens karakteristiske 
egenskaber og optages af alle evolutioner inden forden [side 124] planetariske 
afgrænsning. Dens opgave kanbeskrives som belivelsen af det redskab, der er det 
fysiskstoflige udtryk for et af de 7 himmelske mennesker.

Mikrokosmos modtager prana fra Solen, efter at den harværet igennem planetens 
æterlegeme og nu er solprana plusden planetariske kvalitet. Hver planet 
legemliggør et bestemtstråleaspekt, som sætter sit præg på hele dens evolution.

Derfor varierer pranaens eller den aktive strålevarmesvibration og karakter alt 
efter det modtagende væsen. Mennesket 
leder pranaen gennem sit æteriske redskab, farver denmed sin specielle karakter, 
og sender den derefter ud til demindre liv, der udgør dets lille system. Det er 
én stor udvekslingsproces, 
og alle dele blander sig, smelter sammen med oger afhængige af hinanden. Alle 
dele modtager, farver, prægerog udsender. Det er et endeløst kredsløb, som set 
fra detjordiske menneskes synspunkt hverken har begyndelse ellerende, fordi dets 
udspring og afslutning fortaber sig i ukendtekosmiske kilder. Hvis forholdene 
overalt var fuldkomne, ville 
denne cirkulation foregå uhindret og måske resultere i ennæsten uendelig 
tilstand, men der kommer begrænsning ogafslutning i takt med, at det ufuldkomne 
giver plads for engradvis udvikling. Hver cyklus stammer fra en anden cyklusmed 
en eller anden grad af fuldkommenhed og fører selv tilen højere vinding af 
spiralen. Derfor er der hele tiden perioder 
med en relativ fuldkommenhed, og de fører til andre 

 
 
 





perioder med endnu større fuldkommenhed.

Målet for den nuværende større cyklus er, som vi ved,
blandingen af stoffets to ildformer, den latente og aktive ild,
og deres sammensmeltning med sindets og åndens ild, indtilde fortaber sig i en 
fælles flamme. Sindets og åndens ildbrænder stoffet op og fremkalder derved 
befrielse fra debegrænsende redskaber. Jordens alter er åndens fødested, 
detbefrier den for Moderen (stoffet) og giver den adgang tilhøjere riger.

Heraf følger, at når det praniske redskab fungerer perfekt ialle tre grupper 
(mennesket, planeten og Solen), vil foreningen 
med den latente ild blive gennemført. Det er grunden til,
at der lægges så stor vægt på opbygningen af rene og forædlede 
fysiske redskaber. Jo mere forædlet og forfinet formen er,
desto [side 125] bedre kan den optage prana, og desto mindrevil modstanden mod 
rejsningen af kundaliniilden være, nården tid kommer. Groft stof og en rå, 
umoden krop er en trussel 
for okkultisten, og ingen sand seer har et legeme af endrøj kvalitet. Dertil er 
faren for sammenbrud for stor og udsigten 
til at blive fortæret af ild for forfærdelig. Det er sket éngang i 
menneskehedens historie (i den lemuriske tid), at racen 
og kontinenterne er blevet ødelagt af ild.45 De daværende 
ledere brugte netop den metode til at gøre ende på en mangelfuld 
form. Stoffets latente ild (der f.eks. ses i vulkanudbrud)
og systemets stråleild blev forbundet med hinanden. Planetarisk 
kundalini og solstråling mødtes, og det førte til storeødelæggelser. Det samme 
kan ske igen, blot i den 2. ætersstof, og virkningerne vil derfor være mindre 
alvorlige pågrund af denne æters finhed og redskabernes relativt 
størreforædlingsgrad.

Her ser vi et interessant faktum, selvom det endnu er et 
uløseligt mysterium for de fleste af os, og det er, at disse 

45 I H.L. 2, 147, note 16, hentydes der til Lemuriens ødelæggelse med 
ild, og i H.L. 3, 161, note 13, står ordene: »Lemurien blev ikke overskyllet 
af en vandflod, men ødelagt ved vulkansk virksomhed, hvorefterdet sank.« 

 
 
 





ødelæggelser med ild udgør en del af ildprøverne i en indvielse, 
som det himmelske menneske, hvis karma er bundet til 
vores jord, er ved at tage.

Hver ødelæggelse af en del af vævet betyder, at det erlettere at slippe ud og er 
i virkeligheden (set fra de højereplaner) et skridt fremad og en udvidelse. I 
systemet sker derpå bestemte tidspunkter en gentagelse af dette. 

4. Forstyrrelser i æterlegemet. 
Nu vil vi studere æterlegemets sygdomme, og også detstilstand efter døden. Dette 
emne kan kun blive behandlet 
ganske kort. Alt, hvad der kan gives nu, er en generel fremstilling 
af de grundlæggende sygdomme, æterlegemet kan bliveudsat for, og den 
udviklingslinje, lægevidenskaben vil følge,
når de okkulte love bliver forstået bedre. Der er imidlertid et 
betydningsfuldt [side 126] faktum, som må bringes frem her –
et faktum der sjældent bliver forstået eller blot opfattet. Det er,
at det æteriske redskabs sygdomme i mikrokosmos også findesi makrokosmos. Det er 
en oplysning, som ofte kan forklare deåbenbare lidelser i naturen. Nogle af de 
store onder i verdenudspringer af æteriske sygdomme, hvis vi udvider 
begrebetæterisk til også at omfatte planetariske og endog solare for-
hold, og derfor vil vi, når vi berører årsagerne til æteriske forstyrrelser 
i mennesket, måske også forstå de tilsvarende planetariske 
og solare reaktioner.

Når vi studerer dette emne, må vi være opmærksomme på,
at alle æterlegemets sygdomme har relation til dets tredobbelte 
formål og enten er: 

a. Funktionelle, og derved påvirker dets pranaoptagelse. 
b. Organiske, og derved påvirker dets pranafordeling. 
c. Statiske, og derved påvirker netværket, hvis vi udelukkendebetragter det som 
noget, der danner en fysisk afgrænsningog virker som en adskillelse mellem det 
fysiske og astraleplan. 
 
 
 





Disse tre grupper forstyrrelser er hver for sig af største interesse. 
De fører til helt forskellige resultater, og optræder påforskellige måder både 
udadtil og indadtil.

På planeten gør de samme forhold sig gældende, og detplanetariske æterlegeme 
(der er det egentlige legeme i relation 
til de hellige planeter, som Jorden ikke er en af) har sinefunktionelle 
forstyrrelser, der påvirker pranaoptagelsen, sineorganiske forstyrrelser som kan 
påvirke fordelingen, og deforstyrrelser der giver problemer med det æteriske 
væv, somdanner den pågældende planetariske ånds afgrænsning. Hermå jeg 
imidlertid gøre opmærksom på, at hvad angår planetånderne, 
som er på den guddommelige evolutionsbue, dehimmelske mennesker hvis legemer er 
planeter, danner detæteriske væv ikke en barriere, idet de inden for 
solafgrænsningen 
frit kan passere det planetariske vævs grænser (ligesom 
de karmiske herrer på et højere plan).46 

I systemet ser vi de samme virkninger, hvor de funktionelleforstyrrelser her har 
forbindelse med det kosmiske center, de[side 127] organiske med summen af 
planetsystemerne og destatiske med solsystemets eller Logos' afgrænsning.

Vi vil nu for klarhedens skyld tage disse tre grupper ophver for sig og ganske 
kort berøre dem og antyde (for merevil ikke være muligt) helbredelses- og 
tilpasningsmetoder.

a. Mikrokosmiske funktionelle forstyrrelser. Disse vedrører 
menneskets optagelse af de praniske væsker via defornødne centre. Vi må altid 
huske, og på den måde holdebegreberne ude fra hinanden, at disse pranastrømme 
harnoget med stoffets latente varme at gøre. Når de optages ogfungerer rigtigt i 
legemet, samarbejder de med den naturlige,
latente kropsvarme og holder (sammen med denne) legemet 
46 Planetånden er en anden betegnelse for vores planets logos, én af de
»7 ånder foran tronen« og derfor ét af de 7 himmelske mennesker. Haner på 
universets evolutionsbue og har passeret mange stadier efter detmenneskelige. 

Planetvæsenet er på involutionsbuen og et meget lavtstående væsen.
Det er summen af alle planetens elementale liv. 

 
 
 





vitalt, idet de giver dets stof en bestemt vibrationstakt, somfører til den 
nødvendige aktivitet i det fysiske redskab og denrette funktion af dets organer. 
Det er derfor klart, at denlegemlige sundheds ABC er uløseligt forbundet med 
denrigtige pranaoptagelse, og at en af de grundlæggende ændringer, 
der må foretages i det menneskelige dyrs tilværelse (somer det aspekt vi 
beskæftiger os med nu), vedrører de almindelige 
livsbetingelser.

De tre primære pranaoptagelsescentre må have lov til atfungere med større frihed 
og mindre begrænsning. På grundaf forkert livsførelse i århundreder og 
fundamentale fejltagelser 
(begået i den lemuriske tid) er menneskets tre pranacentreikke i brugbar stand. 
Centret mellem skulderbladene fungererbedst, selvom dets placering i ryggen ofte 
er forkert på grundaf skævheder i rygsøjlen. Miltcentret i nærheden af 
mellemgulvet 
har ikke normal størrelse, og dets vibration er ikkekorrekt. Hos de indfødte i 
områder som Sydhavsøerne er deæteriske forhold bedre. Det liv, de lever, er (set 
fra dyretssynspunkt) mere normalt end i nogen anden del af verden.
[side 128]

Racen har visse skavanker, der kan beskrives på følgendemåde: 

For det første. Manglende evne til at tappe pranastrømmene 
på grund af det usunde liv så mange lever. Det resulterer i,
at forsyningskilden afskæres, og at optagelsescentrene derforskrumper ind. Det 
er særlig fremtrædende hos børn i overfyldte 
storbyer og slumkvarterernes nedbrudte og anæmiskebeboere. Behandlingen er 
åbenbar – etablering af bedrelivsbetingelser, anvendelse af en mere velegnet 
påklædning,
og indførelse af en friere og sundere livsform. Når pranastrålerne 
har fri adgang til skuldrene og mellemgulvet, vil denalmindelige milts 
undernormale tilstand automatisk bedre sig.

For det andet. Overudviklet evne til at tappe pranastrømmene. 
Den første type funktionelle forstyrrelser er almindeligudbredt. Dens modsætning 
findes, hvor livsbetingelserne ersådan, at centrene (på grund af en alt for 
direkte og langvarigbestråling fra Solen) bliver overudviklede, vibrerer for 
hurtigt 

 
 
 





og modtager for meget prana. Dette er sjældnere, men forekommer 
i tropiske lande, og er ansvarligt for en stor del afden plagsomme træthed og 
svaghed, som griber beboerne idisse lande. Æterlegemet optager pranaen eller 
solstrålingenfor hurtigt, leder den igennem og ud af systemet med for 
storvoldsomhed, og det gør offeret trægt og udmattet. Med andreord, æterlegemet 
bliver slapt som et løst net, eller minder omen tennisketsjer der er blevet for 
blød og har mistet sin elasticitet 
(for nu at bruge et velkendt billede). Den indre trekantsender pranastrømmene så 
hurtigt af sted, at der ikke blivertid til at absorbere dem, og det går ud over 
hele systemet.
Senere vil man opdage, at mange af de sygdomme, europæere, 
som bor i Indien, får, opstår på denne måde. Derfor kannogle af problemerne 
undgås, hvis man drager omsorg formilten og kontrollerer livsbetingelserne på en 
fornuftig måde.

Disse to typer problemer findes også i relation til heleplaneten. Mere kan der 
ikke siges, men ved at studere solstrålingen 
på planetens overflade i forbindelse med dens rotationsbevægelse, 
vil man måske lære at forstå og følge nogleaf sundhedens grupperegler. 
Planetvæsenet har også sinecykler, og i optagelsen og den rigtige fordeling af 
planetariskprana ligger [side 129] hemmeligheden om frugtbarhed ogensartet 
vegetation. Meget af dette skjuler sig i legenden omkrigen mellem ild og vand. 
Den handler om mødet mellemden latente ild i stoffet og stråleilden, der 
påvirker stoffetudefra. I den tid, det tager for de to at blande sig med 
hinanden, 
kommer de perioder, hvor optagelsen er ustabil og fordelingen 
uensartet på grund af den karmiske arv. Efterhåndensom racen når 
ligevægtspunktet vil planeten også opnå ligevægt, 
og med planetens ligevægt kommer den indbyrdesligevægt mellem planeterne i 
solsystemet. Når de har opnåeten sund balance og vekselvirkning, er systemet 
stabiliseret ogfærdigudviklet. Den jævne pranafordeling vil komme paralleltmed 
denne afbalancering i mennesket, racen, planeten ogsystemet. Det er blot et 
andet udtryk for, at systemet har fåeten ensartet vibration. 

b. Mikrokosmiske organiske forstyrrelser. Her er der 
 
 
 





primært to typer: 

1. Problemer der skyldes overfyldning.
2. Ødelæggelse af væv på grund af over-absorption af pranaeller dens alt for 
hurtige blanding med latent fysisk ild. 
Vi har en interessant illustration af disse to typer problemer ihedeslag og 
solstik. Selvom lægerne tror, de forstår dem, erde ikke desto mindre helt og 
holdent æteriske forstyrrelser.
Når man forstår æterlegemets natur bedre og drager omsorgfor det, kan begge 
disse sygdomme forhindres. De skyldesSolens praniske udstråling. I det ene 
tilfælde fremkalderstrålerne død eller alvorlig sygdom gennem overfyldningen 
afen æterisk kanal, og i det andet fremkaldes det samme resultat 
gennem ødelæggelsen af æterisk stof.

Ovenstående illustration er brugt i en bestemt hensigt, mendet må bemærkes, at 
æterisk overfyldning kan føre til mangeformer for sygdom og evnesvaghed. Æterisk 
overfyldninggiver en abnorm fortykkelse af vævet, og denne fortykkelsekan f.eks. 
blokere for kontakten med det højere selv eller dehøjere principper og resultere 
i idioti og mental uligevægt.
Den kan også føre til en abnorm celleudvikling, en fortykkelse 
af et indre organ og deraf følgende pres på omgivelserne.
Hvis blot en [side 130] del af æterlegemet er overfyldt, kanhele den fysiske 
tilstand blive forstyrret med forskelligelidelser til følge.

Ødelæggelse af væv kan føre til mange forskellige slagssindssyge, og især dem 
der anses for at være uhelbredelige.
Forbrændingen af vævet åbner for fremmede astrale strømninger, 
som mennesket er hjælpeløst overfor. Hjernevævetkan ligefrem blive ødelagt af 
dette tryk, og der kan opståalvorlige problemer, når den æteriske afgrænsning 
bliverødelagt et eller andet sted.

Noget lignende kan ske i forbindelse med planeten. Senerekommer der oplysninger 
frem, som på nuværende tidspunktholdes tilbage. De vil vise, at hele racer og 
naturriger erblevet påvirket af planetarisk æterisk overfyldning eller øde-

 
 
 





læggelse af planetens æteriske væv.

Vi har beskæftiget os med æterlegemets funktionelle ogorganiske sygdomme og 
givet visse antydninger af, hvordanbegrebet kan udstrækkes til andre riger end 
det rent menneskelige. 
Nøglen findes i menneskeriget, men når denne nøgledrejes rundt, åbnes en dør til 
en bredere opfattelse, idet dengiver én adgang til naturens mysterier. Selvom 
denne nøgleskal drejes syv gange rundt, vil blot en enkelt omdrejningalligevel 
åbenbare utallige veje til en endelig forståelse.47 

Vi har behandlet optagelsen og fordelingen af pranastrømmene 
i mennesket, planeten og systemet, og set, hvad derskaber midlertidige 
forstyrrelser i og under- eller overstimulering 
af den organiske form. Nu vil vi betragte emnet underen tredje synsvinkel og 
altså studere:

c. Mikrokosmiske statiske forstyrrelser, eller æterlegemet idets egenskab af en 
afgrænsning af det rent fysiske i forholdtil det astrale. Som førnævnt, både her 
og i H.P.B.'s bøger, erafgrænsningen den indesluttende skillevæg, der virker som 
enseparator eller barriere mellem et system og det, der er udenfor systemet. Her 
vil der, som man kan forvente, vise signogle interessante overensstemmelser, når 
emnet ses fra etmenneskes, en planets og et systems synspunkt (sådan som 
vikonsekvent må prøve at gøre), idet vi hele tiden husker, at nårvi beskæftiger 
os med æterlegemet, beskæftiger vi os medfysisk stof. Det må vi aldrig glemme. 
Derfor vil man i alle 
grupper [side 131] og formationer finde en fremtrædendefaktor, og det er, at 
afgrænsningen kun virker som en hin47 
Nøglerne til Den Hemmelige lære af H. P. Blavatsky – H.L. 2, 22 & 
4, 79. 

1. 
Alle symboler og allegorier har 7 nøgler – H.L. 3, 40-41, note 1 & 4,94-95 & 
S.D. III, 3. 
2. 
Kun 3 nøgler er tilgængelige i det 19. århundrede – H.L. 4, 71, 141,
377. 
3. 
Der er 7 nøgler til mysteriernes dør – H.L. 2, 24 & 4, 194, 260-261& S.D. III, 
178. 
4. 
Nøglerne, H.P.B. hentyder til, er: 
 
 
 





dring for det, der er relativt uudviklet, og ikke udgør nogenbarriere for det 
mere fremskredne. Hele spørgsmålet afhænger 
af to ting, og det er menneskets, Planetlogos' og Sollogos' 
karma samt det iboende, åndelige væsens herredømme oversit redskab. [side 132] 

a. Psykologisk............H.L.2,63-64&3,40-41,note1. 
b. Astronomisk............H.L.2,63-64&3,40-41,note1& 
S.D. III, 198. 
c. Fysisk eller fysiologisk.. . . H.L. 3, 40-41, note 1 & S.D. III, 198. 
d. Metafysisk.............H.L.3,40-41,note1,392. 
e. Antropologisk. . . . . . . . . . H.L. 2, 22, 63-64 & S.D. III, 198. 
f. Astrologisk.............H.L.3,21. 
g. Geometrisk.............H.L.4,23&S.D.III,176. 
h. Mystisk. ..............H.L.2,74. 
i. Symbolsk..............H.L.4,89. 
j. Numerisk..............S.D.III,198. 
5. Hver nøgle skal drejes 7 gange rundt – H.L. 1, 49. 
6. Jøderne benyttede sig af to nøgler ud af de 7 – H.L. 2, 17 & S.D. III,
198. 
7. Den metafysiske nøgle er tilgængelig – H.L. 3, 392. 
»De syv nøgler åbner døren til de syv store rodracers og de syv 
kalpa'ersfortidige og fremtidige mysterier« – H.L. 2, 24. Alle okkulte bøger,
symboler og allegorier kan fortolkes på 7 måder. Der er 3 låse, som skalåbnes. 7 
nøgler. Enhver bog kan læses eksoterisk, subjektivt og åndeligt.
Alle nøglerne er endnu ikke tilgængelige (se H.L. 2,9). Der er den fysiologiske, 
psykologiske, astrologiske og metafysiske nøgle. Den 5. nøgleer den geometriske. 

 
 
 





IV. MAKROKOSMISKE OG MIKROKOSMISKE ÆTERE 
1. Planetlogos og æterne. 
Mennesket, den iboende tænker, bevæger sig om natten ud afsin æteriske 
afgrænsning og er virksomt andre steder. Derforkan Planetlogos, ifølge loven, 
også forlade sin afgrænsning tilbestemte tider, som for planetens vedkommende 
svarer tilmenneskets midlertidige hvileperiode eller pralaya.48 

Sollogos gør det samme i bestemte cykler, der ikke er dem,
som følger efter det, vi kalder solpralaya, men mindre cykler,
eller perioder med mindre aktivitet, der følger efter »Brahmasdage«. Alle disse 
styres af karma, og ligesom det sande menneske 
selv bruger karmas lov på sine redskaber, og i sit lillesystem svarer til den 4. 
gruppe karmiske væsener vi kalderlipikaherrerne, bruger også han loven på sin 
trefoldige laverenatur. Denne 4. gruppe ekstrakosmiske væsener, som harderes 
plads under de 3 kosmiske logoi, der udgør den samlede 
logoiske natur, kan passere Solens afgrænsning i deresfastlagte cykler. Dette er 
et stort mysterium, og det bliverendnu mere indviklet, når man husker, at det 4. 
skabende 
hierarki (de menneskelige monader) og lipikaherrerne i deres3 grupper (den 1. 
gruppe, den 2. gruppe og de 4 maharajaer,
som tilsammen udgør de karmiske herskere, der står mellemSollogos og de 7 
planetariske logoi) er nærmere knyttet tilhinanden end de andre hierarkier, og 
at deres skæbne erintimt forbundet. 

Endnu et led i denne kæde, som lægges frem til overvejelse, 
er det faktum, at de 4 mentale stråler (der vedrører 4 af de 

48 Afgrænsning (ring-pass-not). Omkredsen af ethvert positivt livscenters 
indflydelsessfære. Den omfatter solklodens magnetiske ildsfærebetragtet som en 
sollogos' manifestationslegeme inklusive hele solsystemet. 
Betegnelsen bruges også om en planetlogos' virkefelt eller et planetsystem, 
og kunne lige så vel bruges om det menneskelige egos virkefelt. 


 
 
 





planetariske logois karma) tilsammen varetager den nuværende 
evolutionsproces for mennesket, betragtet som tænkeren.
Disse 4 og de karmiske 4 arbejder meget nært sammen. Der-
for har vi følgende grupper, der påvirker hinanden: [side 133] 

For det første de 4 maharajaer, de mindre lipikaherrer,49 som 
administrerer fortidig karma og afvikler den i nutiden.

For det andet den 2. gruppes 4 lipikaer der, som H.P.B. siger,
administrerer fremtidig karma og styrer racernes fremtidige 
skæbne. Den 1. gruppes 4 kosmiske lipikaherrers arbejde 
er okkult og afsløres først ved 4. indvielse (og selv dakun delvist), så det vil 
ikke blive berørt her.

For det tredje det 4. skabende hierarki, de menneskelige monader, 
der styres af en firfoldig karmisk lov under ledelseaf lipikaerne.

For det fjerde harmoniens, kundskabens, den abstrakte tankes 
og den ceremonielle magis 4 planetariske logoi,50 som 

49 De4 lipikaherrer befinder sig mellem det 1. og 2. plan. . . . H.L. 1, 174. 

a. Dekanpassereafgrænsningen. ................... H.L.1,175. 
b. Deerforbundetmedkarma....................... H.L.1,172. 
c. Deerbeskæftigetmeddethinsides................. H.L.1,170. 
d. Defindesi3grupper. .......................... H.L.1,172. 
e. Deeruniversetsånder. ......................... H.L.1,172. 
50 Tankesindets 4 stråler er de 4 mindre stråler, som udgør den logoiske 
firfoldighed, og som til sidst samles i en femte stråle, den 3. større stråle, 
aktiv intelligens eller tilpasning. Strålernes navne er – 

De 3 større stråler: 

1. Viljens eller kraftens stråle. 
2. Kærlighedens eller visdommens stråle. 
3. Den aktive intelligens' stråle. 
De 4 mindre stråler: 

4. Skønhedens, harmoniens, kunstens eller rytmens stråle. 
5. Den konkrete videns eller videnskabens stråle. 
6. Den abstrakte idealismes stråle. 
7. Den ceremonielle ordens eller organisations stråle. 
 
 
 





tilsammen udgør den manasiske firfoldighed, så længe den

er under udvikling, og som cyklisk øver indflydelse på alle

menneskesønner. 
For det femte devaherrerne for de 4 planer: buddhi, eller den

åndelige intuitions plan, manas, eller mentalplanet, begær


planet [side 134] og det fysiske plan. De er også nærmere

knyttet til den menneskelige evolution, end de 3 højere er. 

Vi finder endnu en interessant overensstemmelse i følgendeforhold, der netop nu 
er under udvikling:

Det 4. eller buddhiske plan er det sted, hvor de planetariske 
logoi begynder at passere deres planetariske afgrænsningeller det æteriske væv, 
der har sin genpart på alle planerne.

Når mennesket så småt begynder at koordinere det buddhiske 
redskab, eller når det, for nu at udtrykke det på en andenmåde, har udviklet 
evnen til at få blot en flygtig kontakt meddette plan, begynder det samtidig at 
blive i stand til bevidst atpassere det æteriske væv på det fysiske plan. Senere 
passererdet dets genpart på astralplanet, og til sidst genparten påmentalplanets 
4. underplan – denne gang via den mentaleenhed. Det fører i sidste instans til, 
at det kan fungere påkausalplanet eller bo i og bruge sit egoiske redskab, som 
erlegemliggørelsen af monadens kærligheds- og visdomsaspekt.
Bemærk her overensstemmelsen med det veldokumenterede 
faktum, at mange allerede nu kan forlade æterlegemet ogfungere i deres astrale 
hylster, der netop er afspejlingen afdette 2. aspekt i personligheden.

Når et menneske tager 4. indvielse, bruger det sit redskabpå det 4. eller 
buddhiske plan og er permanent sluppet fri afpersonlighedens afgrænsning på 
mentalplanets 4. underplan.
Der er intet, som holder det tilbage i de 3 verdener. Ved 1.
indvielse passerer det afgrænsningen i en mere midlertidigforstand, for det 
mangler endnu at slippe fri af de 3 højerementale underplaner, der er det 
mentale modstykke til dehøjere ætere, og at udvikle fuld bevidsthed på disse 
underplaner. 
Her har vi en analogi til det arbejde, som venter denindviede, efter at han har 
nået det 4. solplan, det buddhiske. 

 
 
 





Endnu mangler han at udvikle fuld bevidsthed på åndens 3højere planer, før han 
kan slippe ud af Solens afgrænsning,
hvilket sker ved 7. indvielse, taget et eller andet sted i systemeteller dets 
kosmiske modstykke, der nås gennem den kosmiskesutratma eller livstråd.51 

Denne 4. kæde, jordkæden, er i den forbindelse en af devigtigste, for den er det 
sted, hvor den menneskelige monade[side 135] er bestemt til at få herredømme 
over æterlegemetmed henblik på både menneskets og planetens befrielse forderes 
begrænsning. Selvom jordkæden ikke er en af de 7hellige planetkæder, er den på 
nuværende tidspunkt alligevelaf vital betydning for den planetlogos, der for 
øjeblikketbruger den som inkarnations- eller udtryksmiddel. Denne 4.
rundes vanskelige og kaotiske liv vil finde sin afklaring i detmeget enkle 
faktum, at det æteriske væv sprænges, så livetbliver befriet og senere kan tage 
en ny og mere velegnet formi anvendelse. 

Der er endnu en række idéassociationer, vi kan følge op,
hvis vi husker, at den 4. æter netop nu studeres og udnyttes afvidenskaben og 
allerede i nogen grad bruges i mennesketstjeneste, – at astralplanets 4. 
underplan er det almindeligemenneskes normale aktivitetsområde, og det derfor i 
denne 4.
runde kan undslippe sit æteriske redskab, – at mentalplanets

4. underplan er det nuværende mål for en fjerdedel af menneskeheden, 
– at det i den 4. manvantara vil blive muligt fordem, der har nået det fornødne 
udviklingstrin, at undslippeSolens afgrænsning, – og at de 4 planetariske logoi 
vil slippeendeligt ud af deres planetariske omgivelser og fungere medstørre 
lethed på det kosmiske astralplan og dermed på dekosmiske planer udvikle sig 
parallelt med de menneskelige 
51 Sutratma. Den »sølvsnor« der inkarnerer fra begyndelsen af en 
manifestationsperiode 
til enden og trækker den menneskelige tilværelsesperler på sig. Det er den 
energilinje, som forbinder det lavere personligemenneske med dets Fader i himlen 
via egoet, det formidlende midterprincip. 
På den findes de energibrændpunkter, vi kalder de permanente 
atomer. 

 
 
 





enheder, som er cellerne i deres legeme.

Da vores Sollogos er en logos af 4. orden, vil han begyndeat koordinere sit 
kosmisk buddhiske legeme, og efterhåndensom han udvikler sit kosmiske tankesind, 
vil han, ved hjælpaf dette sind, gradvis blive i stand til at kontakte det 
kosmiskbuddhiske plan.

Vi har opholdt os en del ved disse muligheder og overensstemmelser, 
fordi det er nødvendigt, vi forstår det arbejde,
der skal udføres i forbindelse med det æteriske væv, før vi går[side 136] over 
til de forskellige faktorer, som kan bremse detønskede fremskridt og forhindre 
den planlagte befrielse. Senere 
vil vi beskæftige os med det æteriske væv og dets statiske 
tilstand. Det kræver, at vi husker to ting:

For det første, at tilstanden kun er statisk set fra menneskets 
synspunkt på nuværende tidspunkt og kun benævnessådan, for at de ændringer, der 
må indføres, og de farer sommå afværges, kan træde tydeligere frem. I menneskets 
øjnebevæger evolutionen sig så langsomt, at den næsten synes atstå stille – især 
hvad den æteriske evolution angår.

For det andet, at vi kun beskæftiger os med det fysiskeæterlegeme og ikke dets 
modstykke på de andre planer. Detskyldes, at vores system befinder sig på de 
kosmiske æterplaner, 
og æterlegemet derfor har primær betydning for os. 

2. Kosmiske og systemiske ætere. 
Af hensyn til dem, der læser denne afhandling, og fordi enløbende gentagelse af 
oplysningerne bidrager til overskueligheden, 
vil vi nu ganske kort opregne visse grundlæggende hypoteser, 
som har direkte betydning for det aktuelle emne, ogsom måske kan hjælpe med til 
at opklare den herskende forvirring 
med hensyn til stoffet i solsystemet. Nogle af hypoteserne 
kender vi i forvejen, andre er følgeslutninger, mens andre 
igen udtrykker gamle og etablerede overensstemmelser,
affattet i en mere moderne form. 

a. Det laveste kosmiske plan er det kosmisk fysiske, og deter det eneste, 
menneskets begrænsede tankesind overhovedet 
 
 
 





kan fatte. 

b. Dette kosmisk fysiske plan findes i stof, der er opdelt i 7kvaliteter, 
grupper, grader eller vibrationer. 
c. Disse 7 differentieringer er de 7 større planer i voressolsystem. 
Her kan vi for klarhedens skyld opregne dem under treoverskrifter: fysiske, 
systemiske og kosmiske planer, så deindbyrdes relationer og overensstemmelser 
bliver åbenbare,
og forbindelsen til det, der er over og under, eller indbefattet,
tydeligt fremgår. [side 137] 

PLANERNE 

Fysiske planer 
Systemiske planer Kosmiske planer 

1. 
Atomart. . . . . . . . Guddommeligt plan, adi.. . . . 1. æter 
Urstof 
2. 
Underatomart. . . . Monadisk plan, anupadaka.. . 2. æter 
Akasha 
3. Overæterisk. . . . . Åndeligt plan, atmisk. . . . . . . 3. æter 
Æter 
SAMLINGS-ELLER ENHEDSPLANET 

4. 
Æterisk. . . . . . . . . Intuitionsplan, buddhisk.. . . . 4. æter 
Luft 
DE 3 LAVERE VERDENER 

5. 
Luftformigt. . . . . . Mentalplan.. . . . . . . . . . . . . . Luftformigt 
Ild 
6. 
Flydende.. . . . . . . Astralplan, emotionelt. . . . . . Flydende 
Vand 
7. 
Fastfysisk....... Fysiskplan. ............. Fastfysisk 
Jord 
d. Når nu de 7 større planer i vores solsystem kun er detkosmisk fysiske plans 7 
underplaner, forstår vi grunden til, at
H.P.B. lagde så stor vægt på det faktum, at stof og æter er 
 
 
 





synonyme betegnelser,52 og at denne æter findes på alle planerne 
i en eller anden form og blot er en graduering af kosmisk 
atomart stof, som i udifferentieret tilstand kaldes mulaprakriti 
eller prægenetisk ursubstans, og differentieret affohat (det besjælende liv, 3. 
logos eller Brahma) betegnessom prakriti eller stof (Diagram III).53 54 [side 
138] 

e. Vores solsystem er det, der kaldes et system af 4. orden,
dvs. det befinder sig på det 4. kosmisk æteriske plan, idet visom altid tæller 
ovenfra og ned.
f. Derfor er dette 4. kosmiske æterplan mødestedet forfortiden og fremtiden, og 
udgør nutiden. 
g. Derfor er det buddhiske plan eller intuitionsplanet (der isystemet svarer til 
denne 4. kosmiske æter) også mødestedeteller samlingsplanet for det, som er 
menneske, og det, som vilblive overmenneske, og forbinder dermed fortiden med 
det,
der skal ske. 
h. Det er værd at meditere over følgende overensstemmelser 
i tid. De er baseret på en erkendelse af forbindelsen mellem 
denne 4. kosmiske æter, det buddhiske plan og det 4.
fysisk æteriske underplan.
Tankesindets 4. underplan, som på mentalplanet svarer tildet fysisk æteriske, er 
også et sted, hvor der sker en overførsel 
fra et lavere til et højere legeme.

Det monadiske plans 4. underplan er i en meget virkeligforstand stedet, hvor 
overgangen fra den egoiske stråle (uanset 
hvilken) til den monadiske stråle finder sted. De 3 størrestråler er fordelt på 
det monadiske plans 3 højere underplaner, 
ligesom mentalplanets 3 abstrakte underplaner er den 

52 Da den sætning, der her henvises til i The Secret Doctrine, ikke fin-
des i den danske oversættelse, anføres den oprindelige henvisning til 3.
reviderede udgave (o.a): S.D. I, 136. 

53 H.L. 1, 112, 158 & 2, 32, 387-389. 

54 Mulaprakriti. Den parabrahmiske rod, guddommens abstrakte feminine 
princip – udifferentieret substans. Akasa, ordret »naturens rod«,
(prakriti) eller stof. 

 
 
 





gruppe, der er involveret ved overgangen fra personlighedsstrålen 
til den egoiske stråle.

De 4 mindre stråler blander sig med den 3. større elleraktive intelligens' 
stråle på det mentale og det atmiske plan.
De 4 logoi eller planetariske ånder virker som én på detatmiske plan.

i. Der sker endnu en syntese på den samlende 2. stråle pådet 2. underplan af det 
buddhiske plan og det monadiskeplan, mens syntesen af de relativt få viljes- 
eller kraftsmonader 
sker på det atmiske plans atomare underplan. Monadernearbejder i 3 grupper på 
mentalplanet under mahachohanen,
manuen og bodhisattvaen eller Kristus. På det 2. eller monadiske 
plan arbejder de som en enhed og demonstrerer først 
 
 
 





Solsystemets 7 planer - det kosmisk fysiske plan 
Personlighed Åndelig triade Monade 
I. Guddommeligt eller logoisk plan 
Adi 
1. kosmiske æter 
II. Monadisk plan 
Anupadaka 
2. kosmiske æter 
III. Åndeligt plan 
Atmisk 
3. kosmiske æter 
IV. Intuitionsplan 
Buddhisk 
4. kosmiske æter 
V. Mentalplan 
Manasisk 
Kosmisk luftformigt 
VI. Følelsesplan 
Astralt 
Kosmisk flydende 
VII. Fysisk plan 
Kosmisk fast 
Vilje 
Aktivitet Visdom 
Atmisk permanent atom 
Åndelig vilje 
Buddhisk permanent atom 
Intuition 
Mentalt permanent atom 
Intelligens 
Ego - kausallegeme 
Mental enhed 
Astralt permanent atom 
Fysisk permanent atom 1. æter 
2. æter 
3. æter 
4. æter 
Luftformigt 
Flydende 
Fast 
[side 139] 
Diagram III 
Menneskets opbygning 
  
 
Verdenstjenernes Fond.



[side 140] 

deres dobbelte virksomhed på det atmiske plan og deresegentlige trefoldighed på 
det buddhiske plan.55 

Det 4. æterplan rummer nøglen til beherskelsen af stoffet,
og vi skal i den forbindelse lægge mærke til at:

På det 4. fysiske æterplan begynder mennesket at koordinere 
sit astrale eller emotionelle legeme og stadig oftere atslippe over i dette 
redskab. Et menneske opnår bevidsthedskontinuitet, 
når det behersker de 4 ætere. 

På mentalplanets 4. underplan begynder mennesket atstyre sit kausale eller 
egoiske legeme og samle sin bevidsthedi det, indtil det til sidst kan fungere 
bevidst i dette legeme.
Det sker, når det behersker det, der på mentalplanet svarer til 
æterne. 

På det buddhiske plan (den 4. kosmiske æter) begynder dehimmelske mennesker 
(eller menneske- og devamonadernessamlede bevidsthed) at fungere og i sidste 
instans undslippe 

55 Det 4. skabende hierarkis monader, de menneskelige monader, findes 
i 3 hovedgrupper: 

a. Viljesmonader. 
b. Kærlighedsmonader. 
c. Aktivitetsmonader. 
Mahachohan. Funktionæren som i vores planetariske hierarki lederaktiviteterne på 
de 4 mindre stråler og deres syntese, 3. stråle. Han beskæftiger 
sig med civilisation, racernes intellektuelle kultur og intelligent 
energi. Han er alle adepternes overhoved. 

Bodhisattva. Eksponenten for 2.-strålekraft, adepters, menneskers ogengles 
lærer. Dette embede var oprindelig besat af Buddha, men efterhans illumination 
blev pladsen overtaget af Kristus. Bodhisattvaen arbejder 
med religionerne i verden og den åndelige essens i mennesket. 

Manu. Den der leder racernes evolution. Han er idealmennesket. Han 
arbejder med de former, ånden skal manifestere sig gennem. Han ødelægger 
og bygger op igen.

Disse 3 individer leder de 3 departementer, Hierarkiet er delt op i, 
ogrepræsenterer derfor, inden for deres egen sfære, de 3 aspekter af 
denguddommelige manifestation. 

 
 
 





de kosmiske ætere. Når de 3 kosmiske æterplaner beherskes,
er funktionen færdigudviklet og polariseringen overført til det[side 141] 
monadiske redskab, og dermed har de 7 himmelske 
mennesker nået deres mål. 

j. På disse æteriske planer gentager vores systems logosaltså, som en gigantisk 
helhed, sine små fysiske afspejlingerserfaringer. Han koordinerer sit kosmiske 
astrallegeme ogopnår bevidsthedskontinuitet, når han behersker de 3 kosmiske 
ætere. 
k. Det må bemærkes at ligesom den faste fysiske krop idens 3 grader – fast, 
flydende og luftformig – ikke regnes foret princip hos mennesket, betragtes i 
kosmisk henseende detfysiske (faste), astrale (flydende) og mentale 
(luftformige)
plan også som ikke-eksisterende, og derfor har solsystemetsin plads i den 4. 
æter. De 7 hellige planeter består af stof fradenne 4. æter, og de 7 himmelske 
mennesker, hvis legeme deer, fungerer normalt på systemets 4. plan, det 
buddhiske eller
4. kosmiske æterplan. Når mennesket har opnået buddhiskbevidsthed, har det hævet 
sin bevidsthed op til det himmelskemenneske i hvis legeme, det er en celle. Det 
sker ved 4. indvielse, 
befrielsen. Ved 5. indvielse stiger det med det himmelske 
menneske videre op til det 5. plan (set fra mennesketssynspunkt), det atmiske, 
og ved 6. indvielse behersker detden 2. kosmiske æter og har monadisk bevidsthed 
og funktionskontinuitet. 
Ved 7. indvielse behersker det hele den 
stofsfære, der omfattes af det laveste kosmiske plan, undslipper 
al æterisk kontakt og fungerer på det kosmiske astralplan.
I det forrige solsystem blev de 3 laveste, kosmisk fysiskeplaner behersket i 
stoflig henseende, og alle livsformers trefoldige 
fysiske legeme bestående af fast, flydende og luftformigt 
stof blev koordineret. Der er en parallel hertil i det resultat, 
som blev opnået i de 3 første rodracer.56 57 [side 142] 

56 Rodrace. Den hemmelige lære fortæller os, at i denne evolution ellerrunde på 
denne planet gennemgår jivatmaen, den menneskelige sjæl, 7hovedtyper eller 
»rodracer«. I de to første, der kendes som den »adamiske
« og »hyperboræiske«, var de former, der blev besjælet, henholdsvis 

 
 
 





3. Æterlegemets beskyttende funktion. 
Lad os nu efter dette temmelig lange sidespring forlade deuforståelige kosmiske 
begreber og komme ned til den praktiske 
udvikling, til studiet af det menneskelige æterlegemesstof og den skade, der kan 
ske, hvis dette legeme (som følge 

astrale og æteriske. De var »store og uformelige«, med en lavtståendeeller 
udadrettet bevidsthed som virkede gennem den ene sans (høresansen), 
den 1. race besad, eller de to sanser (høre-og følesansen), den 2.
race besad. Men med den 3. race, den lemuriske, blev der udviklet en 
fastere og mere menneskelig type, som så blev færdigudviklet i den 4.
eller atlantiske race. Den 5. race, den ariske, følger nu sin kurs på denneklode 
sammen med en stor del af den 4. og nogle få rester af den 3. race, 
for det må bemærkes, at selvom hver race afføder den næste race, 
overlapper de hinanden i tid og lever side om side i mange tidsaldre. Afde 
eksisterende folkeslag hører tatarerne, kineserne og mongolerne tilden 4. og de 
indfødte australiere og hottentotterne til den 3. race. 

57 I koordinationen af det himmelske menneskes monadiske, atmiske og 
buddhiske redskab, det åndelige livs redskab, det højere esoteriske modstykke 
til pranaen, der strømmer gennem den lavere afspejling, det fysiske 
æterlegeme, sker syntesen altid på det atomare underplan, hvor de 6smelter 
sammen og bliver til det 7. I dette solsystem er synteseplanetikke inkluderet i 
evolutionssystemet. Det er tilbagetrækningens og pralayaens 
plan. I det forrige system havde det 4. æteriske plan dennefunktion. Det var for 
de enheder, der udviklede sig i den periode, hvaddet atomare plan er nu, det 
højeste punkt der kunne nås. Målet for allevar det buddhiske plan eller den 4. 
kosmiske æter. Nu er målet 3 andreplaner, det buddhiske, atmiske og monadiske – 
altid 3 planer og i sidsteinstans deres syntese. I det fremtidige solsystem vil 
den kosmisk fysiskeatomare æter (adiplanet i det nuværende system) blive 
udgangspunktet,
og de 3 planer, der skal beherskes, vil være de 3 laveste kosmisk 
astraleunderplaner. Mennesket begynder, hvor det ender – med det kosmiskfysiske 
stof færdigudviklet. Dets laveste legeme vil derfor være det monadiske 
eller det legeme, der består af den 2. kosmiske æter. Da vil dettelegeme ikke 
blive regnet for et princip, lige så lidt som det nuværendemenneskes trefoldige, 
lavere fysiske krop betragtes som et princip. I det 
nuværende solsystem vil de 3 næste kosmisk fysiske planer, den 4., 3.
og 2. æter, blive behersket og det kosmiske æterlegeme koordineret. 

 
 
 





af brud på loven) ikke længere opfylder sin beskyttende funktion. 
Lad os først og fremmest se, hvad disse beskyttendefunktioner er: 

For det første. Det æteriske væv virker som en separatoreller et adskillende væv 
mellem det astrale og faste fysiskelegeme. [side 143]

For det andet. Det fordeler vitalitetsstrømmen eller den 
praniske væske og udfører sit arbejde i 3 faser.

Den første fase er den, hvori den praniske væske eller solstrålingen 
modtages og sendes tre gange rundt i trekanten ogherfra videre ud i hele 
legemet, hvor den oplader og beliveralle de fysiske organer og bidrager til 
kroppens automatiske,
underbevidste virksomhed. Når den opfylder sit formål tilfuldkommenhed, 
beskytter den mod sygdom, og organiskelidelser er ukendte for det menneske, der 
optager og fordelerpranaen korrekt. Det er et vink til lægerne, og når de 
forstårdet rigtigt, vil det føre til en fundamental ændring inden 
forlægevidenskaben, fra et kurativt til et præventivt udgangspunkt.


Den anden fase er den, hvori de praniske væsker begynderat blande sig med ilden 
ved roden af rygsøjlen og langsomtdrive denne opad, så dens varme overføres fra 
centrene undersolar plexus til de 3 højere centre: hjerte-, hals- og 
hovedcentret. 
Det er en langvarig proces, når den overlades helt tilnaturens kræfter, men det 
er samtidig her, at der (i enkelte tilfælde) 
gives tilladelse til en fremskyndelse af processen medhenblik på at udruste dem, 
der arbejder i menneskehedenstjeneste – hvilket er formålet med al okkult 
træning. Denneside af sagen vil blive behandlet endnu mere detaljeret, når 
vikommer til det næste punkt: »Kundalini og rygraden.«

Den tredje fase er den, hvori den aktive stråleild eller pranaen 
blandes endnu tættere med stoffets latente ild. Det har 
(som vi senere skal se) visse virkninger.

Det skaber en forøgelse af det fysiske legemes normalevibration, så det har 
lettere ved at reagere på egoets højeretone, og det får den blandede ild til at 
stige støt gennem dentredobbelte kanal i rygsøjlen. I den anden fase når denne 

 
 
 





livgivende, blandede ild et center mellem det nederste afskulderbladene, hvor 
ilden fra roden af rygsøjlen og ilden, dercirkulerer i den praniske trekant, 
smelter helt sammen. Somvi husker, har denne trekant sit ene punkt her. Når den 
tredobbelte 
basale ild og den tredobbelte praniske ild mødes ogsmelter sammen, skrider 
evolutionen langt hurtigere frem.
Det begynder for alvor ved 1. indvielse, hvor der sker en permanent 
polarisering i et af de [side 144] 3 højere centre –
hvilket center, det er, afhænger af menneskets stråle.

Resultatet af denne sammensmeltning er en ændring afcentrenes aktivitet. De 
bliver til »hjul der drejer ind i sigselv«, og fra en ren rotationsbevægelse 
overgår de til enfirdimensional aktivitet og manifesterer sig som strålende,
hvirvlende centre af levende ild. 

De 3 større hovedcentre bliver aktive (rækkefølgen afhænger 
af strålen), og der opstår en cirkulation mellem dem afsamme art som den, der er 
i den praniske trekant. Fra atreagere svagt på hinandens vibrationsbevægelse 
(idet demærker de andres varme og rytme og alligevel er adskilte)
springer ilden nu fra center til center, og de hvirvlende hjulbliver forbundet 
med en ildkæde, så der opstår en ildtrekantsom kundalini- og pranailden strømmer 
frem og tilbagegennem. Samtidig fortsætter cirkulationen. 
Kundaliniildenfrembringer centrenes varme og intense stråleglans, mens 
denpraniske stråleild frembringer en stadig stigende aktivitet ogrotation. 

Efterhånden som tiden går mellem 1. og 4. indvielse,
bliver den tredobbelte kanal i rygraden og hele æterlegemetgradvis renset og 
forædlet af ilden, indtil alle »slaggerne«
(som de kristne udtrykker det) er brændt væk, og der ikke ernoget tilbage, som 
kan hindre flammens fremmarch.

Efterhånden som kundalini- og pranaildens arbejde skriderfrem, og kanalen bliver 
mere og mere åben, centrene mereaktive og kroppen renere, strømmer åndens eller 
egoets ildmere aktivt nedad, indtil der udgår en strålende flamme fratoppen af 
hovedet. Denne flamme skyder opad gennem legemerne 
til sin kilde, kausallegemet. 

 
 
 





Samtidig med at stoffets og åndens ild bliver aktive, brænder 
også tankesindets eller manas' ild med større intensitet. 
Det er den ild, der gives ved individualisering. Den næres tilstadighed af 
stoffets ild, og dens varme forøges af Solensstråleild, som stammer fra det 
kosmiske mentalplan. Det erdette manasiske ildaspekt, der udvikler sig til den 
form forinstinkt, dyrehukommelse og refleksvirksomhed, der er såfremtrædende hos 
det lidet udviklede menneske. Men efterhånden 
som tiden går, brænder sindets ild klarere og klarereog når til sidst et [side 
145] punkt, hvor den begynder atbrænde igennem det æteriske væv (den del af 
vævet derbeskytter hovedcentret) og åbne for nedstrømningen af ånden. 
Med den opnås der visse ting:

Kundaliniilden styres og kontrolleres bevidst fra mentalplanet 
af tankesindet eller viljesaspektet. Mennesket blander 
ved hjælp af sin tankekraft stoffets to ildformer, først medhinanden og derefter 
med tankesindets ild.

Denne blanding resulterer i en (lovmæssig) nedbrydning afdet æteriske væv, med 
efterfølgende bevidsthedskontinuitet,
og i indstrømningen af et »mere overstrømmende liv« ellerden 3. ild, åndens ild, 
i menneskets personlige liv.

Nedstrømningen af ånden og rejsningen af stoffets indreild (kontrolleret og 
styret af tankeildens bevidste aktivitet) hartilsvarende virkninger på samme 
astrale og mentale underplaner, 
så der etableres en parallel kontakt, og det store frigørelsesarbejde 
forløber på en ordnet måde.

Disse virkninger opnås i løbet af de 3 første indvielser, ogdet fører til den 
4., hvor den samlede ilds kraft resulterer i, at 
alle barrierer brændes helt væk, og ånden bliver befriet for sittrefoldige 
lavere hylster gennem en bevidst styret indsats.
Mennesket må fremkalde sin egen befrielse, og virkningernekommer, efterhånden 
som det gør sig fri af de 3 verdener ogselv bryder genfødslens hjul i stedet for 
at blive nedbrudt pådet. 

Af denne beskrivelse fremgår det, hvilken kolossal betydning 
æterlegemet har, som det der adskiller de forskellige 
former for ild, og dermed er vi også blevet gjort opmærksom-

 
 
 





me på de farer, som er forbundet med en letsindig, uvidendeeller egenrådig 
omgang med ilden.

Hvis et menneske med sin viljestyrke eller gennem enoverudvikling af den mentale 
side af sin karakter skulle blivei stand til at blande stoffets to former for 
ild og drive demfremad, kan det blive udsat for besættelse, vanvid, fysisk 
dødeller alvorlig sygdom et eller andet sted i legemet, og detrisikerer også at 
overudvikle seksualiteten ved at drive kraften 
frem på en ujævn måde eller tvinge dens stråling ud til deforkerte centre. 
Grunden til det er, at legemets stof ikke errent nok til at tåle flammernes 
forening, at kanalen op langsrygraden stadig [side 146] er tilstoppet og 
blokeret og derforvirker som en barriere, der sender ilden tilbage og nedad, 
ogat gennembrændingen af det æteriske væv lader uønskede oguvedkommende kræfter, 
strømninger eller endog væsenertrænge ind (når ilden er samlet af tankekraften 
og ikke ledsaget 
af en nedstrømning fra det åndelige plan). Disse kræftersønderriver og 
ødelægger, hvad der er tilbage af det æteriskeredskab, hjernevævet og endog 
selve den fysiske krop.

Det uforsigtige menneske, som ikke kender sin stråle ogdermed den korrekte 
geometriske trekantsudbredelse af ildenfra center til center, vil drive den frem 
på en illegitim mådeog dermed brænde vævet op. Det vil (om ikke andet) føre til,
at dets evolutionsur stilles adskillige liv tilbage, for det vilblive nødt til 
at bruge lang tid på at genopbygge det, det harødelagt, og gøre hele arbejdet om 
efter de rigtige retningslinjer.


Hvis et menneske liv efter liv fremturer i denne handlemåde, 
hvis det negligerer sin åndelige udvikling og koncentrerersig om med tankens 
hjælp at manipulere stoffet til egenfordel, og hvis det bliver ved med det i 
lang tid på trods afpåmindelser fra det indre selv og advarsler fra dem, der 
iagttager 
processen, kan det ødelægge sig selv endeligt for restenaf denne manvantara 
eller cyklus. Ved at forene stoffets toildformer med den mentale ilds dobbelte 
udtryk kan detfuldstændig ødelægge det fysiske permanente atom og dermed 
afbryde sin forbindelse med det højere selv i evigheder. 

 
 
 





Det er det H.P.B. hentyder til, når hun taler om »fortabte

58 59

sjæle«, og her må vi fremhæve realiteten af denne sørgelige 
ulykke og advare dem, der nærmer sig stoffets ild medalle dens latente farer. 
Blandingen af disse ildformer må væreresultatet af åndeliggjort viden og bør 
udelukkende styres aflyset fra ånden, som virker gennem kærlighed og er 
kærlighed, 
og som søger denne forening og fuldstændige sammensmeltning, 
ikke med henblik på sanselig eller materiel tilfredsstillelse, 
men fordi renselse og befrielse er nødvendig,
før den højere forening med Logos kan [side 147] finde sted. 
Denne forening må ikke tilstræbes af egoistiske grunde, menfordi målet er 
gruppefuldkommenhed og evnen til at udføre etstørre arbejde i menneskehedens 
tjeneste. 

V. DØDEN OG ÆTERLEGEMET 
Det er ikke vores hensigt at give oplysninger, som videnskaben 
kan verificere, eller vise vejen til det næste skridt fremadfor forskerne – at 
vi måske alligevel gør det er rent tilfældigtog helt sekundært. Det, vi primært 
vil, er at angive udviklingen 
af og den indre sammenhæng i det trefoldige hele, dergør solsystemet til det, 
det er – redskabet hvormed et stortkosmisk VÆSEN, Sollogos, manifesterer aktiv 
intelligens medhenblik på at udvikle kærlighedssiden af sin natur til 
fuldkommenhed. 
Bag denne plan, og skjult i det højeste væsensviljesbevidsthed, ligger en endnu 
mere esoterisk og vidtgående 
hensigt, som ifølge sagens natur vil komme til udtryksenere, når det nuværende 
mål er nået. Vekslingen mellemobjektiv manifestation og subjektiv formørkelse, 
den periodiske 
udånding efterfulgt af indåndingen af alt det, der er førtfrem gennem 
evolutionen, legemliggør i systemet en af degrundlæggende kosmiske vibrationer 
og er grundtonen hosdet kosmiske VÆSEN, hvis legeme vi er. Logos' hjerteslag 

58 Fortabte sjæle.– H.P. Blavatsky: Isis Unveiled II, 368. 

59 S.D. III, 493, 5l3-516, 521, 523-529. 

 
 
 





(hvis man kan bruge så mangelfuldt et udtryk) er kilden til alcyklisk evolution, 
og heraf kommer den betydning, somtillægges den side af udviklingen, der kaldes 
»hjerte-« eller
»kærlighedsaspektet« og den interesse, studiet af rytme vækker. 
Det gælder ikke alene kosmisk og makrokosmisk, menogså studiet af den 
menneskelige enhed. Bag alle fysiskeudtryk for rytme, vibration, cykler og 
hjerteslag ligger deressubjektive analogier – kærlighed, følelse, begær, 
harmoni,
syntese og ordnet rækkefølge – og bag disse analogier liggerkilden til alt, 
dette højeste væsen som udtrykker sig på denmåde. 

Derfor vil studiet af pralaya eller tilbagetrækningen af livetfra det æteriske 
redskab være det samme, hvad enten man 
studerer tilbagetrækningen af menneskets, planetens ellersolsystemets æteriske 
dublet. Virkningen er den samme ogkonsekvenserne ens. [side 148]

Hvad er resultatet af denne tilbagetrækning, eller retterehvad forårsager dette 
noget, vi kalder død eller pralaya? Da vii denne afhandling nøje følger 
lærebogsstilen, vil vi fortsættevores opregning i punkter. Tilbagetrækningen af 
et menneskes, 
en planets eller et systems æteriske dublet har følgendeårsager:

a. Ophøret af begær. Dette burde være resultatet af alle 
udviklingsprocesser. Den sande død fremkaldes, i henhold til 
loven, ved at målet nås, og bestræbelserne derfor ophører.
Det sker for det individuelle menneske, det himmelske menneske 
og selv for Logos, når evolutionscyklen nærmer sigenden. 
b. Udviklingen af den rigtige vibration og afslutningen afarbejdet gennem den 
gradvise nedsættelse og standsning afden cykliske rytme. Når den vibration eller 
tone, der udsendes, 
er perfekt, fremkalder den (ved sammensmeltning medandre vibrationer) formernes 
endelige nedbrydning.
Bevægelse er, som vi ved, karakteristisk ved 3 egenskaber: 

 
 
 





1. Inerti. 
2. Bevægelighed.
3. Rytme. 
Disse 3 opleves netop i ovennævnte rækkefølge, idet der eren periode med langsom 
aktivitet efterfulgt af én med ekstrem 
bevægelse. I denne midterperiode er der ofte (mens denrigtige tone og 
svingningstakt søges) kaotiske cykler medeksperimenter, erfaring og erkendelse. 
Efter disse to bevægelsestilstande 
(som er karakteristiske for atomet, mennesket,
det himmelske menneske eller gruppen og Logos eller helheden) 
følger en rytmisk og stabiliserende periode, hvor balancepunktet 
nås. Når modsætningsparrene afbalanceres, og derskabes ligevægt, er pralaya 
uundgåelig.

c. Adskillelsen af det fysiske og det finere legeme på deindre planer gennem 
nedbrydningen af vævet. Dette har entredobbelt virkning:
For det første. Livet, som besjælede den fysiske form(både fast og æterisk), og 
som udgik fra det permanente atomog derfra »strømmede gennem det bevægelige og 
det ubevægelige
« [side 149] (i Gud, det himmelske menneske og mennesket 
såvel som stofatomet), trækkes atter ind i atomet påtilbagetrækningsplanet. 
Dette »tilbagetrækningsplan« erforskelligt for de forskellige væsener: 

a. For det fysiske permanente atom er det det atomare under-
plan.
b. For mennesket er det kausallegemet.
c. For det himmelske menneske er det det 2. eller monadiske 
livs plan – dets hjemsted.
d. For Logos er det adiplanet. 
Det er de steder, hvor enheden forsvinder ind i pralaya, men iden forbindelse må 
vi huske, at det altid kun er pralaya setnedefra. Set med det højere syn, der 
ser, hvordan det finerehele tiden overskygger det faste, når det ikke er 
objektivtmanifesteret, er pralaya simpelthen subjektivitet – ikke det 

 
 
 





»som ikke er«, men det der er esoterisk. 

For det andet. Når et menneskes, en planetlogos' og en 
sollogos' æteriske dublet nedbrydes, bliver den neutral iforhold til sin beboer 
og lader derfor denne slippe ud. Denudøver ikke længere nogen tiltrækning og er 
ikke nogenmagnetisk pol (for nu at udtrykke det på en anden måde).
Den bliver umagnetisk og styres ikke mere af tiltrækningensstore lov. Derfor går 
formen i opløsning. Egoet tiltrækkesikke længere af sin form på det fysiske plan 
og trækker (medindåndingen) sit liv ud af hylstret. Cyklen nærmer sig 
afslutningen, 
forsøget er udført, målet (som varierer fra liv til liv ogfra inkarnation til 
inkarnation) er nået, og der er ikke mere atbegære. Derfor mister egoet eller 
det tænkende væsen interessen 
for formen og vender sin opmærksomhed indad. Polariteten 
skifter, og det fysiske legeme afkastes.

Planetlogos følger i sin større cyklus (syntesen eller sum-
men af sine legemscellers små cykler) samme kurs. Hanbliver ikke længere draget 
nedad eller udad og vender derforblikket indad. Han samler alle de mindre liv i 
sit legeme,
planeten, ind og afbryder forbindelsen. Den ydre tiltrækningophører, og alt 
[side 150] drages ind mod centret i stedet forat være spredt over hele legemet.

I systemet gennemgår Sollogos den samme proces. På sithøje tilbagetrækningsplan 
bliver han ikke længere tiltrukketaf sit manifestationslegeme. Han vender 
opmærksomhedenindad, og redskabets to modpoler, ånd og stof, adskilles. Meddenne 
adskillelse ophører solsystemet, denne »søn af nødvendighed
« eller begær, med at være til og forsvinder ud afobjektiv eksistens.

For det tredje. Dette fører i sidste instans til, at æterlegemets 
atomer spredes og vender tilbage til deres oprindeligetilstand. Det subjektive 
liv, syntesen af vilje og kærlighed iaktiv form, trækkes tilbage. Fællesskabet 
opløses, og daforsvinder formen. Den magnetisme, der holdt den sammen,
er ikke længere til stede, og derfor spredes partiklerne. Stoffetbestår, men 
formen består ikke længere. 

Den 2. logos' arbejde ender, og Sønnens guddommelige 

 
 
 





inkarnation afsluttes. Men stoffets indre egenskab eller kvalitet 
består også, og selvom det nedbrydes til sin oprindeligeform, er det efter hver 
manifestationsperiode aktivt intelligentstof plus den forøgede strålingsmæssige 
og latente aktivitet,
det har vundet ved at være objektivt manifesteret. Lad osillustrere: I 
udifferentieret tilstand var solsystemets stof aktivtintelligent stof, og det er 
alt, hvad der kan siges om det. Detteaktivt intelligente stof var præget af en 
tidligere erfaring ogfarvet af en tidligere inkarnation. Nu er dette stof i en 
form, 
idet solsystemet ikke er i pralaya men objektivt manifesteret

– hvor denne objektivitet har til formål at føje en andenegenskab til det 
logoiske indhold, nemlig kærlighed og visdom. 
Derfor vil solsystemets stof ved den næste solpralaya,
når de 100 Brahmas år er gået, være farvet af aktiv intelligensog aktiv 
kærlighed. Det betyder helt reelt, at Solens samledemængde atomart stof i sidste 
instans vil vibrere i en andentoneart, end det gjorde, da manifestationen 
begyndte.
Det kan vi overføre til Planetlogos og den menneskeligeenhed, for analogien 
holder stik. I lille målestok har vi enoverensstemmelse i det faktum, at 
mennesket i hver livsperiode 
får et mere forædlet og sensitivt fysisk legeme, som er 
stemt [side 151] i en højere toneart og svinger i en andentakt. I disse tre 
tanker ligger der megen oplysning, hvis destuderes omhyggeligt og gennemtænkes 
logisk.

d. Forvandlingen af det violette til det blå. Det kan vi ikke 
uddybe nærmere. Vi kommer blot med oplysningen og overlader 
fortolkningen til de studerende, hvis karma tillader det,
og hvis intuition er tilstrækkelig udviklet.
e. Tilbagetrækningen af livet og formens gradvise opløsning. 
Her er det interessant at lægge mærke til refleksvirkningen, 
for de større bygmestre og devaer, som er de aktivemedhjælpere under 
manifestationen, og som holder formensammen og optager, omdanner og udsender 
pranastrømmene,
mister også deres tiltrækning til formens stof og vender opmærksomheden 
andre steder hen. Under udåndingen (hvadenten den er menneskelig, planetarisk 
eller logoisk) tiltrækkesdisse devaer af den manifesterende enheds vilje og 
begær og 
 
 
 





udfører deres bygningsarbejde – (devaer der er på sammestråle som enheden, eller 
en komplementær stråle). Underindåndingen (hvad enten den er menneskelig, 
planetariskeller logoisk) tiltrækkes de ikke længere, og formen begynderat gå i 
opløsning. De mister interessen, og de kræfter (ogvæsener), der repræsenterer 
ødelæggelsen, udfører det fornødne 
nedbrydningsarbejde. De spreder den for »himlens 4vinde« (som det hedder okkult) 
eller overgiver den til de 4åndedrag – en firfoldig nedbrydning og spredning. 
Her er etvink til grundig overvejelse.

Selvom vi, som det måske var ventet, ikke har tegnet etbillede af dødslejescenen 
eller det skælvende æterlegemesdramatiske flugt gennem hovedcentret, har vi dog 
opregnetnogle af de love og hensigter, der styrer denne tilbagetrækning. 
Vi har set, hvordan målet i hvert liv (hvad enten det ermenneskeligt, 
planetarisk eller logoisk) burde være realiseringen 
af en bestemt hensigt, nemlig udviklingen af en stadigmere velegnet form til 
ånden. Og når denne hensigt er opfyldt, 
vender beboeren sin opmærksomhed bort, og formen gåri opløsning efter at have 
tjent sit formål. Det er imidlertid ikkealtid tilfældet i et menneskeliv, og 
heller ikke i en planetcyklus. 
Det er Månens mysterium et eksempel på. Når detbliver forstået, fører det til et 
værdigt liv og en målsætning,
det er værd at yde sit bedste [side 152] for at opfylde. Nårdette syn på 
sandheden er almindelig anerkendt, sådan somdet bliver, når racen er 
tilstrækkelig intelligent, vil evolutionen 
skride trygt og sikkert frem og fejltagelserne være mindretalrige. 

 
 
 





[side 153] 

FØRSTE DEL 


STYKKE D 


61 

Kundalini 60 og rygraden 

I. KUNDALINI OG DE 3 TREKANTER. 
1. I hovedet. 
2. I legemet. 
3. Ved roden af rygsøjlen. 
II. OPVÆKKELSEN AF KUNDALINI. 
Da kundalini og rygraden ifølge sagens natur er et farligtemne, er det umuligt 
at fortælle ret meget om det, og vi vilderfor behandle det meget kortfattet. 

Her må vi huske, at vi beskæftiger os med den æteriskegenpart af rygraden og 
ikke den knoglestruktur, vi kalder 

60 »Kundalini, slangekraften eller den gådefulde ild. Den kaldes denslangeagtige 
eller ringformede kraft på grund af dens spiralformedevirksomhed eller 
udbredelse i legemet hos den asket, der udviklerkraften i sig. Det er en 
brændende elektrisk, okkult eller fohatisk kraft,
den store urkraft som ligger til grund for alt organisk og uorganisk stof.« 

– H. P. Blavatsky. 
61 »Kundalini er den statiske form for skabende energi i legemerne, ogden er 
kilden til alle andre energier, inklusive prana …

Ordet stammer fra tillægsordet 'kundalin' eller 'sammenrullet'. Den 
kaldes sammenrullet, fordi den sover eller ligger sammenrullet, og fordiden har 
en spiralagtig karakter …

Med andre ord, denne kundalini shakti er den kraft, der, når den 
begynder at manifestere sig, viser sig som universet. At sige, at den 
er'sammenrullet', er det samme som at sige, at den er i hvile, dvs. har form 
af en statisk potentiel energi …

Kundalini shakti i individuelle legemer er kraft i hvile eller detstatiske 
center, hvorom enhver form for eksistens, betragtet som kraft ibevægelse, drejer 
sig.« – A. Avalon: The Serpent Power (s. 35-36 i 
Dover udgaven fra 1974, o.a.). 

 
 
 





rygraden eller rygsøjlen. Det er et faktum, som de, der be-
handler [side 154] emnet, ikke tager nok i betragtning. Derbliver lagt for stor 
vægt på de 3 kanaler, som udgør den tredobbelte 
rygrad.

Disse kanaler er vigtige i forbindelse med menneskets nervesystem, 
men i relation til det forhåndenværende emne er dei første omgang ikke så 
vigtige som den æteriske kanal, der erden enhed, som omgiver disse 3. Derfor må 
vi hele tiden huske, 
at vi beskæftiger os med: 

a. Den æteriske kanal, 
b. Ilden, der strømmer op gennem kanalen,
c. Denne ilds møde med det fysiske legemes vitale stråleild ipunktet mellem 
skulderbladene,
d. Deres samlede opstigning til hovedet,
e. Deres endelige blanding med den manasiske ild, sombeliver de 3 hovedcentre. 
I. KUNDALINI OG DE 3 TREKANTER 
Ilden, der beliver trekanten i hovedet, er det højere modstykke 
til pranatrekanten midt i legemet og dens lavere afspejlingved roden af 
rygsøjlen. Derfor har vi i menneskeenheden 3vigtige trekanter: 

1. I hovedet – trekanten bestående af de 3 større centre: 
a. Pinealkirtlen, 
b. Hypofysen,
c. Altamajorcentret. 
2. I legemet – pranatrekanten: 
a. Centret mellem skuldrene, 
b. Centret over mellemgulvet,
c. Milten. 
 
 
 





3. Ved roden af rygsøjlen – de 3 lavere centre: 
[side 155] 

a. Et punkt for enden af rygsøjlen,
b. og c. De to større kønsorganer hos manden og kvinden.
62 
Sammensmeltningen af stoffets og tankesindets ild resultereri opladningen af 
alle stofatomerne i legemet. Det er hemmeligheden 
ved den umådelige udholdenhed, racens store tænkere 
og arbejdere lægger for dagen. Den resulterer også i enkolossal stimulering af 
de 3 højere centre i legemet, hovedet,
hjertet og halsen, og elektrificeringen af hele dette område.
Disse højere centre danner nu et magnetisk felt, der tiltrækkerden 3. ild, 
åndens ild, og fremkalder en nedstrømning. Detmangebladede center på toppen af 
hovedet bliver overordentlig 
aktivt. Det er det samlende hovedcenter og summen af allede andre centre. 
Stimuleringen af centrene i legemet ledsageseller gentages af denne sideløbende 
belivelse af den mangebladede 
lotus. Den er mødestedet for de 3 ildformer, legemets, 
sindets og åndens ild. Når den er helt stimuleret, er derskabt forbindelse til 
egoet, og derefter følger forbrændingen.
Dette gentages i de finere redskaber og fører til den endeligeafslutning og 
åndens befrielse.

Sammensmeltningen af stoffets to ildformer er resultatet afden evolutionære 
vækst, når den overlades til den almindelige, 
langsomme udvikling, tiden alene kan give. Denne forening 
sker tidligt i menneskets historie og er årsag til det 

62 Det er ikke min hensigt at lægge nogen som helst vægt på den 
seksuelle side af dette emne, for det er organer, okkultisten ikke harnoget med 
at gøre. Derfor vil jeg ikke opregne dem i detaljer. Jeg vilblot gøre opmærksom 
på, at med rejsningen af ilden ved roden afrygsøjlen og overførslen af dens 
opmærksomhed til de to højere trekanter 
kommer menneskets forløsning. 

 
 
 





robuste helbred, det rent-levende og ret-tænkende menneskenormalt burde have. 
Når stoffets (samlede) ild er kommetendnu længere frem ad den æteriske 
rygradskanal, møder denmanas' ild, som stråler ud fra halscentret. Her er det 
vigtigtat tænke klart, og derfor er det nødvendigt at belyse dettetemmelig 
dunkle område nærmere. [side 156] 

1. De 3 større hovedcentre er (fysisk set): 
a. Altacentret, 
b. Pinealkirtlen, 
c. Hypofysen. 
2. De danner en manasisk trekant efter deres møde med de to 
lavere trekanters ild, dvs. når disse er forenet. 
3. Men den rent manasiske trekant før denne sammensmeltning 
er: 
a. Halscentret, 
b. Pinealkirtlen, 
c. Hypofysen. 
Det er i den periode, hvor menneskeenheden bevidst aspirerer, 
sætter sin vilje ind på evolutionens side og på den mådegør sit liv 
konstruktivt.

Den anden ild, stoffets (dobbelte) ild, trækkes opad ogsmelter sammen med 
tankesindets ild gennem en forbindelse,
der skabes i altamajorcentret. Dette center sidder ved kranietsbasis, og der er 
en lille kløft mellem dette center og det sted,
hvor stoffets ild kommer ud af rygradskanalen. En del af detarbejde, et 
menneske, som udvikler sin tænkeevne, må udføre,
er at bygge en midlertidig kanal i æterisk stof for at udfyldekløften. Denne 
kanal er den fysiske afspejling af antahkaranaen,
63 [side 157] som egoet må bygge for at udfylde kløften 

63 »Mestersjælen er Alaya, den Universelle Sjæl eller Atma, og hvert 
Menneske har en Straale af den i sig og antages at kunne identificere sig 

 
 
 





mellem det lavere og højere mentale, mellem det kausaleredskab på mentalplanets 
3. underplan og det manasiskepermanente atom på 1. underplan. Det er det 
arbejde, allefremskredne tænkere ubevidst udfører nu. Når kløften er helt 
udfyldt, bliver menneskets fysiske og mentale legeme koordineret 
og stoffets og tankesindets ild blandet. Det afrunderpersonlighedslivet og 
fører, som førnævnt, et menneske fremtil indvielsesporten – hvor indvielse 
betyder beseglingen afdet arbejde, der er udført. Det markerer afslutningen af 
enmindre udviklingscyklus og begyndelsen til overførslen afhele arbejdet til en 
endnu højere spiral.

Vi må hele tiden huske, at ilden fra roden af rygsøjlen ogmilttrekanten er 
stoffets ild. Det må vi ikke glemme eller ladeos forvirre af. Den har ingen 
åndelig virkning og vedrører 
udelukkende det stof, kraftcentrene befinder sig i. Disse 
kraftcentre styres altid af manas, tankesindet eller det iboendevæsens bevidste 
virksomhed, men dette væsen holdes tilbagemed hensyn til de virkninger, det 
prøver at opnå, indtil detsudtryksmidler og deres styrende og belivende centre 
reagerertilfredsstillende. Derfor er det først længere fremme i evolutionen, 
og når disse redskabers stof er tilstrækkelig stimuleretaf dets egen latente 
ild, at det kan opfylde sin langsigtedehensigt. Det er også derfor, at stoffets 
ild først må stige op tilsit eget sted og genopstå fra sin langvarige begravelse 
ogtilsyneladende prostitution, før den kan blive forenet med sin 

selv med den og lade sig selv gaa op i den.« – Stilhedens Røst, 117, note 

98. 
»Antahkarana er lavere Manas, Forbindelses-eller Foreningsvejenmellem 
Personligheden og Højere Manas eller den menneskelige Sjæl.
Ved Døden ødelægges den som Vej eller Forbindelsesmiddel, og densRester 
overlever i Skikkelse af Kama Rupa – Skallen.« – Stilhedens 
Røst, 117-118, note 99. 

Antahkaranaen er den imaginære vej mellem det personlige og detupersonlige selv, 
og sansningens hovedfærdselsåre. Den er slagmarken,
hvor herredømmet over det personlige selv vindes. Den er aspirationensvej, og 
hvor der er længsel efter godhed, findes også antahkaranaen – se 
Stilhedens Røst, 48, 51, 52. 

 
 
 





Fader i himlen, den 3. logos, som er selve stoffets intelligens.
Her er der igen en overensstemmelse. Selv det fysiske atomhar sit mål, sine 
indvielser og sin endelige triumf.

I de to næste hovedafsnit vil vi behandle andre aspekter afdette emne så som 
centrene og deres forbindelse med manas,
åndens ild og manas, og den endelige blanding af de 3 ildformer. 
I dette afsnit begrænser vi os til studiet af stof og ild ogvil ikke afvige fra 
det, fordi der ellers kan opstå forvirring. 

II. OPVÆKKELSEN AF KUNDALINI 
Hvordan denne ild ved roden af rygsøjlen kan opvækkes, denmåde den (afhængig af 
strålen) bør udbredes på, dens blanding 
[side 158] med pranailden og deres videre fremmarchhører for manges vedkommende 
fortiden til, og til alt held forracen blev målet nået uden en bevidst indsats. 
Nu kommer så 
den næste blanding med tankesindets ild. Kun sjældent er detlykkedes mennesker 
at føre ilden op gennem mere end énkanal i den tredobbelte søjle. Derfor er to 
tredjedele af densvirkning hos de fleste begrænset til en stimulering af 
forplantningsorganerne. 
Først når ilden uhindret strømmer op gennem 
endnu en kanal, sker den fuldstændige sammensmeltning 
med manas' ild, og først når den med en ensartet vibration 
strømmer geometrisk op gennem alle 3 kanaler på éngang, er der tale om en 
egentlig kundalinirejsning, hvor ildenkan udføre sit rensningsarbejde ved at 
brænde det adskillendevæv og de begrænsende partikler op. Når det sker, bliver 
dentredobbelte kanal til én kanal. Heraf kommer faren. 

Der kan ikke siges mere om dette emne. Den, der prøver atstyre stoffets ild, 
leger med en ild, som efter al sandsynlighedvil ødelægge ham. Han skulle ikke 
kaste blikket bagud, menløfte det mod det plan, hvor hans udødelige ånd bor, 
ogderefter, gennem selvdisciplin, tankekontrol og en bevidstforædling af sine 
stoflige legemer (både det fysiske og definere) kvalificere sig til at blive 
redskab for den guddommelige 
fødsel og deltage i den 1. indvielse. Når Kristusbarnet(som de kristne så smukt 
udtrykker det) er født i hjertets 

 
 
 





krybbe, kan denne guddommelige gæst bevidst styre delavere stoflegemer ved hjælp 
af det indviede tankesind. Førstnår buddhi vinder stadig stigende kontrol over 
personligheden 
via mentalplanet (og heraf kommer nødvendigheden af atbygge antahkaranaen), vil 
personligheden reagere på det, derer over den, og de lavere ildformer stige op 
og blande sig medde to højere. Først når ånden styrer stofredskaberne medtankens 
kraft, indtager det subjektive liv sin retmæssigeplads. Da blusser Guds flamme i 
det indre op, så formentabes af syne, og de »retfærdiges sti er som lysskæret, 
derbliver lysere, til dagen er på sit højeste« (Ordsp. 4:18, o.a). 

 
 
 





[side 159] 

FØRSTE DEL 


STYKKE E 
Bevægelse på det fysiske og astrale plan 


I. INDLEDENDE BEMÆRKNINGER. 
1. Det trefoldige mål.
2. Den trefoldige funktion.
3. Den trefoldige virkemåde. 
II. ROTATIONENS VIRKNINGER. 
1. Adskillelse. 
2. Bevægelsesimpuls.
3. Friktion. 
4. Absorption. 
III. ROTATIONENS EGENSKABER. 
1. Inerti. 
2. Bevægelighed.
3. Rytme.
IV. ROTATION OG SYMBOLIK. 
V. BEVÆGELSE OG CENTRENE. 
1. Centrenes natur. 
2. Centrene og strålerne.
3. Centrene og kundalini.
4. Centrene og sanserne.
5. Centrene og indvielse. 
I. INDLEDENDE BEMÆRKNINGER 
Først vil jeg gerne understrege det faktum, at den bevægelse,
vi beskæftiger os med her, er den, der skyldes den latente ild iselve stoffet, 
en bevægelse som er urstrålens, den aktiveintelligens' primære kendetegn og 
grundlæggende karakter.
Eller, for nu at udtrykke det anderledes: Den er den mestfremtrædende egenskab 
ved 3. logos, Brahma, betragtet som 

 
 
 





skaberen, og denne egenskab er produktet eller resultatet afen tidligere 
manifestation. Hver af de 3 logoi udviser, når deer manifesteret [side 160] og 
derfor personificeret, en bestemtegenskab, der er mere fremtrædende end de 
andre. Hver isærrummer de stort set dem alle, men samtidig udtrykker de et afde 
3 aspekter så dybtgående, at de opfattes som selve detteaspekt. Det svarer til, 
at f.eks. de inkarnerende jivaer har envibration, der er deres hovedfrekvens, 
selvom de måske ogsåhar mindre vibrationer, som er underordnede i forhold til 
den. 
Lad os gøre dette helt klart, for det er en grundlæggendesandhed, der ligger 
her. 

1. Det trefoldige mål,
2. Den trefoldige funktion,
3. Den trefoldige virkemåde. 
Den 3. logos, eller Brahma, er karakteristisk ved aktiv intelligens. 
Hans virkemåde er det, vi kalder roterende, eller den 
regelmæssige omdrejning af stoffet i systemet, en omdrejningsom i første omgang 
sætter hele afgrænsningens stof i bevægelse 
og siden differentierer det i 7 planer med hver sin vibrationstakt 
eller frekvens. På hvert af disse planer gentagesprocessen, så dets stof først 
viser sig som en helhed og derefter 
i 7 grupper. Denne differentiering af stoffet fremkaldes afrotationsbevægelsen 
og styres af økonomiloven (en af dekosmiske love), som vi senere skal beskæftige 
os med, idet viher blot vil indskyde, at denne lov kan opfattes som denstyrende 
faktor i 3. logos' liv. Altså: 

a. Hans mål er den fuldkomne blanding af ånd og stof. 
b. Hans funktion er at manipulere prakriti eller stof, så detkan opfylde åndens 
behov og leve op til dens krav.
c. Hans virkemåde er roterende, eller gennem stoffets omdrejning 
at øge dets aktivitet og dermed gøre det meresmidigt. 
 
 
 





Alle disse tre begreber styres af økonomiloven, der er lovenom tilpasning i tid 
og rum eller vejen med mindst modstand.
Det er denne vej, som søges og følges på stofsiden af tilværelsen. 
Derudover manifesterer Brahma vilje, fordi han ermålbevidst, og kærlighed, fordi 
kærlighed er vejen medmindst modstand i dette solsystem. Selvom dette er en 
okkultudtalelse, [side 161] der er værd at lægge mærke til, må vihele tiden 
huske, at han primært er aktivitet og intelligensmed henblik på tilpasning, og 
at det er hans hovedegenskab.

Den 2. logos, Vishnu, den guddommelige visdomsstråle,
det store buddhiske princip, der søger at blande sig med intelligensprincippet, 
er karakteristisk ved kærlighed. Hans bevægelse 
er det, vi kunne kalde spiralcyklisk. Idet han benyttersig af atomernes 
rotation, tilføjer han sin egen form for bevægelse, 
en spiralformet periodisk bevægelse, og gennem dennekredsformede eller 
elliptiske omdrejning (omkring et centraltpunkt i en stadig stigende spiral) 
opnås der to resultater: 

a. Han samler atomerne til former. 
b. Gennem disse former får han den fornødne kontakt og udvikler 
fuld bevidsthed på den menneskelige evolutions 5planer, idet han gradvis 
forfiner og forædler formerne,
mens kærlighedens ånd eller den guddommelige flammekredser videre mod sit mål, 
det mål som også er den kilde,
den kom fra. 
Disse former er alle kuglerne eller atomerne i solsystemet, eller 
inden for solafgrænsningen, og den største kategori er de 7ånders eller de 7 
planetariske logois kloder.

Efter disse større kugler følger så alle de mindre kugler,
der udgør manifestationens forskellige grader ned til elementalessensen 
på involutionsbuen.64 Vi må huske, at på involuti


64 Elementalessens består af stofansamlinger på et af mental-eller begærplanets 
6 ikke-atomare underplaner – ansamlinger der ikke selv udgør 
former, som væsener kan bebo, men det materiale, sådanne formerkan bygges af. 

 
 
 





onsvejen er det først og fremmest Brahmas virksomhed, ihans søgen efter vejen 
med mindst modstand, der mærkes. Påevolutionsvejen mærkes den 2. logos' arbejde, 
som begynderet sted i tid og rum, der skjuler sig i den 2. kædes mysterium,
men som fører til den fornødne vibration eller foreningen afde to 
manifestationsformer – den roterende og den spiralcykliske 
– midt i det, vi kalder 3. kæde. Det er det, vi forstår ved 
blandingen [side 162] af Brahmas virksomhed og Vishnusfremadskridende udvikling, 
og vi har en analogi i summen afde resultater, der blev opnået i 2. og 3. 
rodrace.

Den 2. logos' virksomhed styres af den kosmiske tiltrækningslov. 
Økonomiloven har som en af sine forgreninger enfremtrædende hjælpelov, der 
kaldes frastødningsloven. Der-
for er den kosmiske tiltræknings- og økonomilov (set fra étsynspunkt) årsag til 
den evige frastødning, som finder sted,
når ånden søger at befri sig for formen. Stofaspektet følgeraltid vejen med 
mindst modstand og støder alle tendenser tilgruppedannelse fra sig, mens ånden, 
styret af tiltrækningsloven, 
hele tiden prøver at adskille sig fra stoffet ved at tiltrække 
sig en stadig mere velegnet stoftype i sine forsøg på atskille det virkelige fra 
det uvirkelige og bevæge sig fra illusion 
til illusion, indtil stoffets muligheder er fuldt udnyttet.

Til sidst mærker formens beboer impulsen eller tiltrækningen 
fra sit eget selv. F.eks. begynder (på grund af tiltrækningsloven) 
den reinkarnerende jiva, der er faret vild i illusionens 
labyrint, med tiden at opfatte vibrationen fra sit ego,
som er logos i dens eget system, dens guddom i erfaringernes3 verdener. Senere, 
når selve det egoiske legeme også oplevessom en illusion, mærker jivaen monadens 
vibration og arbejder 
sig i henhold til samme lov tilbage gennem stoffet på denovermenneskelige 
evolutions to planer, indtil den smeltersammen med sin egen essens. Altså: 

 
 
 





a. Den 2. logos' mål er bevidsthed, som opnås i samarbejde 
med 3. logos.
b. Hans funktion er bygningen af former, der kan fungeresom hans 
erfaringsinstrumenter. 
c. Hans virkemåde er cyklisk og spiralformet, omdrejningenaf tilværelsens hjul i 
ordnede cykler med et bestemt formål, 
og stofkuglernes drejning omkring et fast center indenfor solperiferien. 
Disse tre begreber styres af tiltrækningsloven, loven omsamspillet eller 
aktionen og reaktionen: [side 163] 

a. Mellem Solen og dens 6 brødre.
b. Mellem solsystemets 7 kredsende og roterende planer.
c. Mellem alt i alle formers stof, selve stofkloderne og alle dekugler, der er 
indeholdt i andre kuglers form. 
Den 1. logos er den kosmiske viljes stråle. Hans virkemådebestår i at drive 
solafgrænsningen frem gennem rummet, meni hele denne mahamanvantara eller 
Brahmas dag (den logoiske 
cyklus) vil vi ikke være i stand til at opfatte det 1. aspekt,
viljens eller kraftens aspekt, som det virkelig er. På nuværende 
tidspunkt kender vi det som livsviljen, der manifesterer sig 
gennem formernes stof (urstrålen og den guddommeligestråle), og som det, der i 
okkult henseende forbinder systemetmed dets kosmiske center. På en måde, der er 
ufattelig for os,
kanaliserer 1. logos andre konstellationers indflydelse ind isystemet. Når man 
(i den næste mahamanvantara) forstårdette 1. aspekt bedre, vil man også forstå 
Store Bjørns 7rishiers virksomhed65 og Sirius' overordnede indflydelse. I 
den nuværende manifestation af Sønnen eller vishnuaspekteter vi mere optaget af 
Plejaderne og deres indflydelse via 

65 »Hinduerne placerer deres syv oprindelige Rishi'er i den Store 
Bjørn.« – H.L. 4, 194. De 7 væsener, der virker gennem Bjørnens 7stjerner, 
betragtes som prototyper for eller den livgivende kilde til de 7himmelske 
mennesker, de planetariske logoi. 

 
 
 





Solen og, i relation til vores planet, via Venus.

Dette, at 1. logos kun manifesterer sig i forbindelse med deto andre i systemet, 
er et dybt mysterium, som ikke engangde, der har taget den 6. indvielse, forstår 
helt.

Den 1. logos legemliggør »viljen til at leve«, og det varmed hans hjælp, at 
manasaputraerne kunne manifestere sigobjektivt i menneske- og devahierarkiet. I 
dette system udgørblandingen af den guddommelige visdomsstråle og det 
intelligente 
stofs urstråle den store dobbeltevolution. Bag dissekosmiske væsener står et 
andet væsen, som legemliggørviljen, og som bruger formerne – dog kun de store 
byggendedevaers og det menneskelige hierarkis former i tid og rum.
Han er det livgivende princip, viljen-til-at-leve-aspektet af de 
7 hierarkier. [side 164] Ikke desto mindre er disse 7 hierarkier 
(som H.P.B. siger) visdommens syvfoldige stråle, dragen i

66 67 68

dens 7 former. Dette er et stort mysterium, og kun 
mennesket, der fordyber sig i sin egen natur i manifestationens 
3 verdener, kan på nuværende tidspunkt finde en nøgletil det hele. Ligesom vores 
logos søger objektiv eksistensgennem sit solsystem i dets tredobbelte form (hvor 
den nuværende 
er den anden), søger også mennesket objektiv eksistens 
gennem sine 3 legemer, det fysiske, astrale og mentale.
På nuværende tidspunkt er det polariseret i sit astrallegeme 

66 H.L. 1, 123-130. 

67 »Som regel må man, når der et eller andet sted i Indiens gamle, 
okkulte videnskab omtales 7 størrelser, formode at disse 7 størrelser 
udsprang af 3 primære størrelser, og at disse 3 størrelser igen er udvikletaf en 
enkelt størrelse eller monade. For nu at tage et velkendt eksempelså udspringer 
de 7 farver i sollyset af 3 primære farver, og de 3 primærefarver findes side om 
side med de 4 sekundære farver i sollyset. Påsamme måde findes i mennesket de 3 
primære størrelser, som bragte dettil verden, side om side med de 4 sekundære 
størrelser, som udsprang afforskellige kombinationer af de 3 primære 
størrelser.« – T. Subba Row: 
Five Years of Theosophy, s. 102 (T. Subba Row: Esoteric Writings, s.
288 i den reviderede udgave fra 1931, o.a.). 

68 H.L. 1, 124, 129-130. 

 
 
 





eller 2. aspekt, ligesom den udifferentierede logos er polariseret 
i sit 2. aspekt. I tid og rum, som vi opfatter dem nu,
styres alle jivaer af følelse og begær, og ikke af vilje, mensamtidig styrer 
viljesaspektet manifestationen, for egoet, derer kilden til personligheden, har 
viljen til at udtrykke kærlighed. 


Vanskeligheden ligger i det begrænsede tankesinds manglende 
evne til at fatte betydningen af denne trefoldige manifestation, 
men dybe overvejelser over personligheden og densforhold til egoet, som er 
kærlighedsaspektet, men som irelation til manifestationen i de 3 verdener 
alligevel også erviljesaspektet, vil måske kaste et svagt lys på de 
sammeproblemer hævet til guddommens plan, eller udvidet framikrokosmiske til 
makrokosmiske sfærer. [side 165]

Mahadevaaspektet eller den 1. logos (der legemliggørkosmisk vilje) kontrolleres 
af synteseloven, den kosmiske lovsom styrer tendensen til sammensmeltning. Blot 
er det i dettetilfælde ikke sammensmeltningen af stof og ånd, 
mensammensmeltningen af de 7 til de 3 og de 3 til den ene. Dissetre tal står 
primært for ånd, kvalitet eller princip og ikke såmeget for stof, selvom stof 
tilpasser sig, når det stimuleres afånden. Synteseloven har en direkte 
forbindelse med et væsen,
der er større end vores logos, og er den lov, hvormed dettevæsen styrer vores 
systems logos. Det er en åndelig forbindelse, 
som resulterer i tilbagetrækning eller den syntese af deåndelige elementer, der 
vil føre til deres bevidste (hele pointen 
ligger i ordet »bevidste«) tilbagevenden til deres kosmiske 
syntesepunkt eller sammensmeltning med deres kilde.
Kilden er DEN OM HVEM INTET KAN SIGES, sådan som vi 
tidligere har set.

Nu kan vi så opsummere informationerne om 1. logos,
sådan som vi gjorde det med de andre logoi: 

a. Hans mål er syntesen af de ånder, som udvikler bevidsthedgennem 
manifestation, og som, ved hjælp af erfaringer istof, forøger deres egenskaber.
b. Hans funktion er med viljens hjælp at holde dem manife-
 
 
 





steret i den ønskede periode, og senere trække dem tilbageigen og blande dem med 
deres åndelige kilde. Vi må altsåhuske, at principielt styrer 1. logos de 
kosmiske ellerekstra-systemiske væsener, 2. logos solvæsenerne og 3.
logos månevæsenerne og deres modstykke andre steder i 
systemet.

Men så længe menneskets tankesind er på sit nuværen


de stade, må denne regel ikke tages alt for bogstaveligt.

Mysteriet ligger i erkendelsen af, at alting sker i et gud


dommeligt samarbejde, der har sin rod uden for systemet.

Det er grunden til, at 1. logos kaldes ødelæggeren, for han

er tilbagetrækning set nedefra og op. Hans arbejde er

syntesen af ånd med ånd, og i sidste instans deres tilba


getrækning fra stoffet og sammensmeltning med deres

kosmiske kilde. Derfor er det også ham, som fremkalder

pralaya eller opløsningen af formen – den form ånden er

trukket tilbage fra. [side 166]

Hvis vi fører analogien ned til mikrokosmos, vil vi

måske få et glimt af den samme idé og bedre kunne forstå

den. Egoet (som for mennesket på det fysiske plan er, hvad

Logos er for sit system) er også den livgivende vilje, den

der nedbryder formerne, fremkalder pralaya og trækker det

indre åndelige menneske ud af dets tredobbelte legeme og

ind i sig selv, centret for det lille system. Egoet er ekstra


kosmisk, hvad angår mennesket på det fysiske plan, og

gennem erkendelsen af dette faktum vil der måske blive

kastet lys på det oprindelige kosmiske problem, som ved


rører Logos og »de ånder, der er i forvaring«, som de

kristne udtrykker det.

c. Hans virkemåde er fremdrift. Det er hans vilje, der liggerbag evolutionen, og 
det er ham, der driver ånden fremadgennem stoffet, til den i sidste instans 
kommer ud af stoffet 
igen og har gjort to ting:
For det første, føjet egenskab til egenskab, så den kommer 
ud med de kvaliteter, erfaringen har bibragt den.
For det andet, forøget selve stoffets vibration ved hjælpaf dets egen energi, så 
stoffet på pralaya- eller formørkel-

 
 
 





sestidspunktet har to hovedegenskaber: aktivitet som

resultat af økonomiloven, og en dobbelt magnetisme som

resultat af tiltrækningsloven. 

Disse tre begreber styres af synteseloven, der er loven om ensammenhængende 
vilje-til-at-være, som består, ikke alene itid og rum, men også i en endnu 
større cyklus.

Disse indledende udtalelser er fremsat i et forsøg på at visesyntesen af det 
hele, men med brugen af ord kommer enbegrænsning og fordunkling af idéen. Ord 
ligefrem tilslørereller skjuler tanker, nedsætter deres klarhed og 
forvirrerbegreberne ved at udtrykke dem. Den 2. og 3. logos' arbejdeer (fordi 
det består i manifestationen af den indre ånd) lettereat forstå i store træk end 
den 1. logos', den belivende viljes 
mere esoteriske arbejde.

Måske vil det kaste lys på problemet at se det under enanden synsvinkel, ildens. 
[side 167] 

Den 3. logos er ild i stof. Han brænder ved friktion ogvinder fart og øget 
vibration med kuglernes rotation, idet deri samspillet mellem dem opstår 
friktion.

Den 2. logos er solild. Han er blandingen af stoffets ogåndens elektriske ild, 
hvilket i tid og rum giver det, vi kaldersolild. Han er ildens kvalitet eller 
selve den flamme, som 
frembringes af denne sammensmeltning. Der er en parallel tildette i stoffets 
stråleild eller f.eks. den centrale sols, en planets 
eller et menneskes udstråling – hvor vi kalder sidstnævnte 
for magnetisme. Et menneskes udstråling eller karakteristiske 
vibration er resultatet af åndens og stoffets blanding ogstoffets eller formens 
tilpasning til det indre liv. Det objektivesolsystem, eller den manifesterede 
sol, er resultatet af åndens(den elektriske ilds) blanding med stof (ild ved 
friktion), ogSønnens udstråling i tid og rum afhænger af stoffets og for-
mens tilpasning til det indre liv.

Den 1. logos er elektrisk ild, den rene ånds ild. Alligevel erhan i manifesteret 
tilstand Sønnen, for i foreningen medstoffet (Moderen) frembringes Sønnen, ved 
hvem han kendes. 

 
 
 





»Jeg og Faderen er ét«69 er den mest okkulte udtalelse i den 
kristne bibel, for den henviser ikke alene til menneskets 
forening med sin kilde, monaden, via egoet, men også til altlivs forening med 
sin kilde, viljesaspektet, den 1. logos.

Nu vil vi prøve at begrænse os til stoffets ild og densaktive virkning på de 
hylstre, den beliver, og de centre, derprimært er under dens kontrol.

Som vi har fået at vide, og som det er almindelig kendt, ervarmens virkning på 
stof at fremkalde den aktivitet, vi kalderrotation eller kuglernes omdrejning. 
Nogle af de gamle bøger,
og blandt dem nogle få der endnu ikke er tilgængelige i Vesten, 
fortæller, at hele himmelhvælvingen er en kæmpemæssig 
kugle, der langsomt drejer sig ligesom et gigantisk hjul,
og i sin omdrejning fører alle de konstellationer og universerden indeholder med 
sig. Det er en udtalelse, som mennesketmed sit begrænsede tankesind og sin 
nuværende videnskabelige 
[side 168] udrustning ikke kan verificere, men som alleokkulte udsagn rummer den 
spiren til erkendelse, kimen tilsandhed og nøglen til universets mysterium. Her 
er det nok atsige, at klodernes rotation inden for solperiferien er et anerkendt 
okkult faktum, og meget tyder på, at videnskaben selvfremsætter den hypotese, at 
solsystemet også roterer på sintildelte plads mellem konstellationerne. Her vil 
vi imidlertidikke beskæftige os med denne synsvinkel, men kun studereklodernes 
og alle de mindre kuglers rotation i systemet, idetvi hele tiden holder os for 
øje, at vi nu udelukkende beskæftiger 
os med selve stoffets iboende egenskaber og ikke medstof i samarbejde med sin 
modsætning, ånd – det samarbejdeder fremkalder den spiralcykliske bevægelse. 

II. ROTATIONENS VIRKNINGER 
Hver kugle i det makrokosmiske legeme roterer. Denne 
rotation har visse virkninger, som kan opregnes på følgendemåde: 

69 Bibelen: Johannes-evangeliet, 10:30. 

 
 
 





1. Adskillelse. Gennem rotationen blev alle kuglerne udskilt, 
og de danner, som vi ved, følgende atomare enheder: 
a. Solsystemet opfattet som et kosmisk atom, hvor alle desåkaldte atomer inden 
for dets omkreds betragtes sommolekylære.
b. De 7 planer betragtet som 7 store kugler, der roterer på 
tværs inden for solperiferien.
c. De 7 stråler betragtet som de former, der indhyller de 7ånder. De er selv 
kugleformede farvebælter, som roterer på 
langs og sammen med de 7 planer danner et mægtigtsammenflettet netværk. Disse to 
sæt kugler (planerne ogstrålerne) udgør hele solsystemet og frembringer 
detskugleform. 
Lad os nu vende opmærksomheden fra de bevidstheder, derbesjæler disse tre typer 
kugler, og koncentrere os om den idé,
at hvert plan er en kæmpemæssig stofkugle, som drives aflatent varme og roterer 
i en bestemt retning, og at hverlysstråle, uanset hvilken farve den har, også er 
en stofkugle afden yderste finhed, som roterer i en retning, der er vinkelretpå 
[side 169] planernes. På grund af dette samspil har dissekugler en 
strålingseffekt på hinanden, og derfor frembringesden helhed, vi kalder »ild ved 
friktion«, ved at stofkugler medderes latente varme nærmer sig og påvirker andre 
kugler.

Som en illustration, og for klarhedens skyld, kan vi i forbindelse 
med disse to typer kugler sige, at: 

a. Planerne roterer øst-vest. 
b. Strålerne roterer nord-syd. 
Men her må de studerende være opmærksomme på, at vi ikkerefererer til bestemte 
steder i rummet. Vi bruger simpelthendette billede for at gøre en dunkel idé 
lettere at forstå. Hvis vibetragter strålerne og planerne som helhed, er der 
ingen nord,
syd, øst eller vest. Men her kommer et punkt, som er virkeliginteressant, om end 
det også gør tingene mere kompliceret. 

 
 
 





Det er netop denne vekselvirkning, som muliggør de 4 maharajaers 
eller karmaherrers arbejde. Det firfoldige personlighedsaspekt 
og alle andre firleddede størrelser kan opfattessom en af de grundlæggende 
stofkombinationer, der frembringes 
af planernes og strålernes dobbelte rotation. 

De 7 planer roterer omkring deres akse og opfylder dermedbetingelserne for at 
være atomer.

De 7 kugler, vi kalder underplaner, opfylder også betingelserne. 
Hvert plan har sine 7 hjul eller underplaner, som roterer 
i kraft af deres egen iboende varme – den latentevarme i det stof de består af. 

Kuglerne eller atomerne i enhver form, fra den logoiske form,
vi har beskæftiget os med, ned til det fysiske grundatom ogdet molekylære stof, 
der medgår til bygningen af det fysiske 
legeme, udviser tilsvarende egenskaber. 

Alle disse kugler følger bestemte regler, opfylder bestemtebetingelser og er 
karakteristiske ved de samme grundlæggende 
egenskaber. Vi vil senere behandle disse betingelser, mennu må vi fortsætte med 
rotationens virkninger. [side 170] 

2. Bevægelsesimpuls. Gennem rotationen får alle kuglerneen vis bevægelsesimpuls 
og frastøder dermed hinanden. Vihar omtalt frastødningsloven som en af de 
underordnedegrene af den store økonomilov, der styrer stoffet. 
Frastødningfrembringes af rotation og er grundlaget for den adskillelse,
som forhindrer atomerne i at røre hinanden, som holder 
planeterne i faste og sikre baner i rummet og i en bestemtafstand fra deres 
systemiske center, og som også forhindrerplanerne og underplanerne i at miste 
deres individuelle stofkarakter. 
Her ser vi begyndelsen til den ældgamle duel mellem 
ånd og stof, den duel der er så karakteristisk for manifestationen, 
hvor det ene aspekt er underlagt tiltrækningsloven, 
mens det andet styres af frastødningsloven. Tidsalderefter tidsalder fortsætter 
konflikten, mens stoffet gradvismister sin magt. Langsomt (så langsomt at det 
næsten ikkekan mærkes på det fysiske plan) svækker åndens tiltræknings-
 
 
 





kraft stoffets modstand, indtil det ved afslutningen af destørre solcykler 
ødelægges (som det hedder), og frastødningsloven 
overvindes af tiltrækningsloven. Det er en ødelæggelseaf formen og ikke selve 
stoffet, for stof er uforgængeligt. Detsker allerede nu i forbindelse med det 
mikrokosmiske liv oger årsag til opløsningen af formen, der netop opretholder 
sigselv som en adskilt enhed ved at støde alle andre former fra 
sig. Det sker også gradvist og umærkeligt i forbindelse medMånen, der ikke 
længere frastøder Jorden, men afgiver selvesin substans til denne planet. H.P.B. 
hentyder til det i Den 
hemmelige lære, og jeg har her angivet den lov, som styrer 
processen.70 

3. Friktion. Rotationen skaber friktion mellem alle atomare 
legemer, og det er baggrunden for: [side 171] 
a. Atomets vitalitet. 
b. Atomets indre sammenhæng.
c. Dets evne til at fungere.
d. Den varme, der afgives til den samlede form, atomet nuengang er en del af, 
hvad enten varmen skyldes en planetsrotation i den makrokosmiske form eller en 
fysisk legemscelles 
rotation i den mikrokosmiske form. 
e. Den endelige forbrænding eller opløsning, som sker, nården latente ild og 
stråleilden har nået et bestemt stadium.
Det er hemmeligheden ved den endelige formørkelse ogpralaya, men kan ikke holdes 
ude fra de to andre faktorer,
solild og elektrisk ild. 
70 »Månen (vor drabant) lader hele sit liv, al sin energi og alle sinekræfter 
strømme ind i den laveste af vor planetkædes kloder – klode D,
vor jord – hvorpå den efter denne overføring af sine principper til et nytcenter 
faktisk bliver en død planet, i hvilken rotationen næsten er ophørtsiden vor 
klodes fødsel.« – H.L. 1, 197-198. 

 
 
 





4. Absorption. Rotationen fører til absorption gennem denfordybning, der findes 
i alle roterende kugler af atomart stofdet sted på kuglens overflade, som svarer 
til det, der på enplanet kaldes nordpolen. Man kan få en forestilling om det,
jeg prøver at fortælle, ved at studere atomet, som det blevafbildet i Babbitts 
Principles of Light and Colour og senere i 
fru Besants Occult Chemistry.71 Denne fordybning frembringes 
af stråler, der løber vinkelret på kuglens rotation ogstrømmer fra nord mod syd 
ned til midtpunktet. Her øger deden latente varme, skaber en større 
bevægelsesimpuls oggiver atomet en bestemt karakter, afhængig af hvilken 
kildestrålingen kommer fra. Denne absorption af strømningerudefra er 
hemmeligheden ved den ene kugles afhængighed afden anden og har sit modstykke i 
en stråles cykliske bevægelse 
gennem et plans kugle. Selvom atomet siges at være kugleformet, 
er det mere nøjagtigt en kugle med en svag fordybning 
det sted, hvor kraften, som beliver kuglens stof, strømmer 
ind. Det gælder alle kugler fra solkuglen ned til detstofatom, vi kalder cellen 
i den fysiske krop. Gennem fordybningen 
i det fysiske atom strømmer den livgivende kraft indudefra. Hvert atom er både 
positivt og negativt. Det er modtagende 
eller negativt med hensyn til den indstrømmende kraft,
og positivt eller afgivende med hensyn [side 172] til sin egenudstråling og i 
forbindelse med virkningen på omgivelserne.
Det gælder også hele solsystemet i relation til dets kosmiske 
omgivelser. Der strømmer kraft ind i solsystemet fra trekilder og via tre 
kanaler: 

a. Solen Sirius, 
b. Plejaderne,
c. Store Bjørn. 
Her vil jeg gerne gøre opmærksom på forbindelsen elleroverensstemmelsen mellem 
denne udtalelse og en, der tidligere 
blev fremsat, da vi talte om Solens stråling og de kana


71 Afbildet i diagram XI, o.a. 

 
 
 





ler, den mærkes igennem. Disse strømme eller stråler kalder

vi: 
a. Akashiske, 
b. Elektriske, 
c. Praniske. 
Med hensyn til den okkulte betydning af det, der her antydes,
kan vi kun belyse det ene punkt og må lade den studerendeselv udarbejde de to 
andre forbindelser. Plejaderne er kildentil elektrisk energi i solsystemet, og 
ligesom vores sol erlegemliggørelsen af hjerte- eller kærlighedsaspektet af 
Logos(der selv er hjertet i DEN OM HVEM INTET KAN SIGES), erPlejaderne den 
feminine modpol til Brahma. Tænk over det,
for der ligger meget i denne udtalelse.

Her er der givet nogle generelle oplysninger om stoffetsrotation og dens 
virkninger i forskellige kugler. Hvad, der ersagt om den ene kugle eller det ene 
atom, kan siges om demalle sammen (hvis det da er et okkult faktum), og nu 
skulle viså kunne opstille rotationens fire virkninger: 

1. Adskillelse eller frastødningsvirkningen,
2. Bevægelsesimpuls eller den indre virkning,
3. Friktion eller den ydre virkning,
4. Absorption eller tiltrækningsvirkningen [side 173] 
på atomer af enhver størrelse og art – et solsystem, en sol, enplanet, et plan, 
en stråle, egoets legeme eller en celle i denfysiske krop. 

III. ROTATIONENS EGENSKABER 
Enhver roterende stofkugle er karakteristisk ved 3 egenskaber: 
inerti, bevægelighed og rytme.

1. Inerti. Denne karakteriserer ethvert atom ved manifestationens 
frembrud i begyndelsen af en solcyklus eller mahamanvantara 
(100 Brahmas år) eller ved skabelsen af en kæde, 
 
 
 





en klode eller enhver anden kugleform, uden undtagelse.
Denne udtalelse dækker altså samtlige former, der manifesterer 
sig i solsystemet.

Lad os gøre det helt klart, at vi her beskæftiger os medselve stoffets 3 
egenskaber og ikke med bevidsthed. Inerti erresultatet af manglende aktivitet og 
stofildens relative passivitet. 
Under formørkelse eller pralaya er denne ild latent ogbliver ikke stimuleret af 
atomernes samling til former ogdisses påvirkning af hinanden. Men når der findes 
former,
og loven om frastødning og tiltrækning træder i kraft og gørudstråling mulig, da 
bliver den stimuleret og øger gradvissin strålevirkning og hastighed, hvilket i 
sidste instans, indefra selve atomet og gennem dets egen rotation, 
frembringerden næste egenskab.

2. Bevægelighed. Stoffets iboende ild frembringer rotation. 
I sidste instans resulterer denne rotation i stråling. Stoffets 
udstråling (resultatet af dets dobbelte varme) har ifølgesagens natur en 
virkning på andre atomer i omgivelserne(uanset om disse omgivelser er det 
kosmiske rum, systemetsrum eller menneskets fysiske legeme), og dette samspil 
førertil frastødning eller tiltrækning alt efter det kosmiske, systemiske 
eller fysiske atoms polaritet. Det er det, der får former-
ne til at hænge sammen. Legemer eller samlinger af atomerbliver manifesteret og 
består i større eller mindre cykler,
indtil den tredje egenskab for alvor kommer frem.
3. Rytme, eller den fuldkomne balance og ligevægt. Denneperfekte balance har 
igen bestemte virkninger, som vi kan 
opregne [side 174] og tænke over, selvom de måske virkerparadoksale og 
selvmodsigende for vores begrænsede tankesind. 
Begrænsningen ligger i os selv, i brugen af ord og ikke inogen egentlig 
unøjagtighed. Disses virkninger er: 

 
 
 





a. Formens opløsning.
b. Frigørelsen af den essens, formen rummer.
c. Åndens og stoffets adskillelse.
d. Cyklens afslutning, hvad enten det er en menneske-, planet- 
eller solcyklus.
e. Formørkelse og objektivitetens eller manifestationensophør. 
f. 
Essensens tilbagetrækning og det differentierede stofssammensmeltning med 
urstoffet.
g. Enden på tid og rum, som vi opfatter dem.
h. De 3 ildformers forening og den efterfølgende »selvantændelse
«, hvis man kan udtrykke det på den måde. 
i. 
Syntesen af stoffets 3 former for bevægelse: roterende,
spiralcyklisk og fremadskridende. Denne samlede bevægelse 
vil blive fremkaldt af vekselvirkningen mellem stoffets, 
sindets og åndens ild. 
Når der opnås balance eller rytme i et solsystem, et plan, enstråle, et 
kausallegeme eller et fysisk legeme, slipper formensbeboer ud af sit fængsel. 
Han kan trække sig tilbage til sinkilde og er befriet for det hylster, der 
hidtil har virket som etfængsel, og han kan slippe væk fra nogle omgivelser, han 
harbrugt til at gøre erfaringer i og som slagmark for modsætningsparrene. 
Derefter går hylstret eller formen automatisk iopløsning. 

IV. ROTATION OG SYMBOLIK 
Enhver roterende stofkugle kan afbildes med de generellekosmiske symboler, som 
bruges til skildring af evolutionen. 

1. Cirklen. Denne står for det udifferentierede stofs afgrænsning. 
Den står for et solsystem eller det logoiske lege-
me, æterisk set. Den står for en planet eller et himmelskmenneskes legeme, [side 
175] æterisk set. Den står for et 
menneskelegeme, ligeledes æterisk set, og i alle tilfælde stården for dem i den 
første eller tidligste fase af manifestatio-
 
 
 





nen. Endelig står den for en enkelt celle i det menneskeligeredskab, og for 
kemikerens eller fysikerens atom.

2. Cirklen med punktet i centrum. Denne angiver varmeudviklingen 
i stoffets kerne, ildpunktet, rotationens begyndelse,
atomets første indtrængen i et andet atoms indflydelsessfære,
drevet af latent varme. Det fremkalder den første stråling, denførste 
tiltrækning, og dermed også en frastødning, hvilketfører til: 
3. Cirklen delt i to. Denne markerer stofatomets aktive 
rotation og begyndende bevægelighed, der fremkalder enforøgelse af påvirkningen 
fra det positive punkt i atomet,
indtil dets indflydelsessfære strækker sig fra centret helt ud tilomkredsen. Her 
møder den påvirkningen fra de omgivendeatomer. Det fører til stråling, og der 
viser sig en fordybning,
som markerer ind- og udstrømningen af kraft eller varme.
Her viser vi blot, hvordan de kosmiske symboler kanbruges på stoffet og 
beskæftiger os ikke med noget andetaspekt af manifestationen end det rent 
materielle. F.eks.
bruger vi symbolet med punktet i cirklen på stofkuglen og detlatente varmepunkt 
og betragter i den forbindelse ikke stoffetsom besjælet af et væsen, der for 
stoffet udgør et bevidst liv.

Vi beskæftiger os kun med stof og latent varme, medresultatet af rotation og 
strålevarme og det deraf følgendesamspil mellem atomare legemer. Det var det, vi 
satte os for,
da vi begyndte på denne femte del, bevægelse i hylstrene.

4. Cirklen delt i fire. Det er den egentlige stofcirkel, detligearmede kors som 
står for Helligånden, der er personificeringen 
af aktivt intelligent stof. Den viser stoffets firdimensionale 
karakter og ildens udstråling i fire retninger, hvor treaf retningerne 
symboliseres af de trekanter, der dannes afkorsets fire arme. Den afbilder 
ethvert atoms firdobbelte 
omdrejning. Hermed menes ikke atomets evne til at foretagefire forskellige 
omdrejninger, men omdrejningens firdimensionale 
karakter som er det mål, der sigtes på, og som netopnu, i denne 4. runde og 4. 
kæde, begynder at vise sig i stoffet.
Efterhånden som [side 176] den 5. spirilla eller kraftstrøm i etatom bliver 
udviklet, og mennesket lærer at opfatte en firdi-
 
 
 





mensional rotation, vil man forstå, hvor præcist dette symboler. Da vil man se, 
at alle hylstre i deres udvikling fra inertivia bevægelighed til rytme gennemgår 
alle stadier, hvadenten det er logoiske hylstre, strålerne som de 
himmelskemennesker indhyller sig i, planerne der udgør visse solvæseners 
legeme, kausallegemet (eller egoets hylster på mentalplanet), 
den æteriske del af det fysiske menneskelegeme eller encelle i dette æterlegeme. 
Alle disse former (som består afæterisk stof, der er alle formers sande stof) er 
til at begyndemed udifferentierede ægformer. Senere begynder de at rotereaktivt 
eller manifestere latent varme. Derefter manifesterer de 
to aspekter, latent varme og strålevarme, og det fører i sidsteinstans til en 
firdimensional bevægelse, hvor hjulet eller denroterende form drejer ind i sig 
selv.

5. Svastikaet eller ilden, som ikke alene strækker sig fracentret ud til 
omkredsen i fire retninger, men også begynderat strømme rundt på hele overfladen 
og stråle ud til alle sider.
Det betyder maksimal aktivitet på alle stofområder, indtil vitil sidst har et 
flammende ildhjul, der drejer i alle retninger,
med strålende ildkanaler fra centret til omkredsen – ild inden 
i, uden på og omkring hjulet til det er helt fortæret, og derikke er andet end 
fuldendt ild tilbage. 
V. BEVÆGELSE OG CENTRENE 
Vi kan betragte dette emne på flere måder. Der er skrevet ogsagt meget om 
centrene, og de er omgærdet med stor mystik,
som har vakt den uvidendes nysgerrighed og fristet mange tilat blande sig i det, 
der ikke angår dem. Jeg vil prøve at kastelidt lys på dette dunkle emne og 
betragte det under en nysynsvinkel, men jeg har absolut ikke til hensigt at give 
reglerog anvisninger, som vil sætte et menneske i stand til at belivedisse 
centre og gøre dem virksomme. Lad mig derfor give enalvorlig advarsel. Et 
menneske bør koncentrere sig om at leveet uselvisk liv, disciplinere sine lavere 
redskaber og gennemen ihærdig indsats rense og forædle sine hylstre. Når det 
hargjort det, og både hævet og stabiliseret sin vibration, vil det 

 
 
 





opdage, [side 177] at centrenes udvikling og funktion harfulgt en parallel kurs, 
og at arbejdet (uden at det har deltagetaktivt i det) er skredet frem efter de 
ønskede retningslinjer.
Der er store farer forbundet med at vække disse centre med 
uretmæssige metoder, og det menneske, som eksperimenterermed sit legemes ild 
uden den fornødne tekniske viden, vilblive ramt af alvorlige ulykker. Det vil 
måske lykkes det atvække ilden og intensivere centrenes virksomhed, men 
detkommer til at betale uvidenhedens pris ved at ødelæggestoffet, brænde 
kroppens eller hjernens cellevæv, udviklesindssyge og åbne døren for strømninger 
og kræfter, der eruønskede og destruktive. Det er ikke udtryk for fejhed 
atbevæge sig med forsigtighed og omhu på disse områder, somvedrører det 
subjektive liv – det er uhyre fornuftigt. Der eraltså tre ting aspiranten må 
gøre: 

1. Rense, disciplinere og forædle sin trefoldige lavere natur.
2. Lære sig selv at kende, udruste sit mentallegeme og opbygge 
kausallegemet med gode gerninger og tanker.
3. Tjene racen i total selvforglemmelse. 
Ved at gøre det følger han loven, skaber de rette betingelserfor at blive 
undervist, gør sig i sidste instans fortjent til indvielsesstavens 
anvendelse, og minimerer på den måde de farersom er forbundet med opvækkelsen af 
ilden.

Alt, hvad der er hensigten i denne afhandling, er at kastelidt mere lys på disse 
centre, vise deres indbyrdes forbindelseog spore virkningerne af deres 
retmæssige udvikling. Med detformål vil vi, som sagt, dele emnet i følgende 
dele: 

1. Centrenes natur. 
2. Centrene og strålerne.
3. Centrene og kundalini.
4. Centrene og sanserne.
5. Centrene og indvielse. 
 
 
 





Som det ses af ovenstående opstilling, er emnet ikke alenestort, men også 
dunkelt. Det skyldes først og fremmest detfaktum, at før racen er almindelig 
clairvoyant, er den ikke istand [side 178] til at verificere det, der siges, og 
må derforacceptere udtalelserne fra dem, som giver sig ud for at vide.
Senere, når mennesket selv kan se og bevise, vil det blivemuligt at kontrollere 
disse udtalelser. Men tiden er endnu ikkeinde, undtagen for de få. 

1. Centrenes natur. 
Lad os tage det første punkt: Jeg vil opregne de centre, vi skalbeskæftige os 
med i denne afhandling, idet jeg holder migmeget tæt til det, som tidligere er 
givet, og ikke beskæftigermig med alle centrene, men kun dem der direkte 
vedrørermenneskets femfoldige evolution.

Som førnævnt vil mennesket, ved afslutningen af sin langepilgrimsrejse, have 
været igennem de 5 naturriger på sin vejtilbage til kilden: 

1. Mineralriget,
2. Planteriget,
3. Dyreriget,
4. Menneskeriget,
5. Det overmenneskelige eller åndelige rige, 
og have udviklet fuld bevidsthed på de 5 planer: 

1. Det fysiske plan,
2. Det emotionelle eller astrale plan,
3. Mentalplanet,
4. Intuitionsplanet eller det buddhiske plan,
5. Det åndelige, atmiske eller nirvaniske plan, 
ved hjælp af de 5 sanser og deres modstykke på alle 5 planer: 

 
 
 





1. Hørelse, 
2. Følelse, 
3. Syn,
4. Smag,
5. Lugt. 
[side 179] 

Når vi kommer til den 5. runde, vil 3/5 af menneskehedenhave nået dette punkt og 
færdigudviklet sine 5 sanser på de 3planer i de 3 verdener, mens underlæggelsen 
af de to sidsteplaner er overladt til de to resterende runder. Her vil jeg 
gøreopmærksom på et faktum, som sjældent bliver forstået, nemlig 
at i denne femfoldige menneskeevolution, og i dette solsystem, 
er de to sidste runder i hver planetcyklus, og den 6. og

7. rodrace i disse cykler, altid syntesedannende. Deres funktion 
består i at opsamle og sammenfatte alt, hvad der eropnået i de 5 foregående 
cykler. F.eks. vil, i denne rodrace,
den 6. og 7. underrace samle og blande det, de 5 tidligere harudviklet. 
Analogien ligger i det faktum, at i dette solsystem erde to højere planer (det 
logoiske og monadiske) synteseplaner. 
Det ene er det plan, hvor Logos uddrager essensen afmanifestationen, og det 
andet det, hvor monaden uddrageressensen og høster frugterne af objektiviteten.
Derfor vil vi kun beskæftige os med de centre, som vedrører 
udviklingen af de finere legemer, dvs. psykens evolution, 
og ikke dem der er forbundet med den faste fysiskekrops evolution og formering. 
I førstnævnte kategori er der 5 
centre: 

1. Centret ved roden af rygsøjlen, det eneste af dem, vi beskæftiger 
os med, som har en fysisk virkning.
2. Centret i nærheden af solar plexus, det vigtigste i relationtil astralplanet.
3. Centret på halsen, det vigtigste i relation til mentalplanet.
4. Centret der befinder sig i hjerteregionen og har en okkultforbindelse med det 
buddhiske plan. 
 
 
 





5. Centret over toppen af hovedet, kroncentret, som er knyttettil det atmiske 
plan. 
Vi beskæftiger os ikke med de lavere forplantningscentreeller milten, der har en 
direkte forbindelse med æterlegemetog fordeler pranaen. De er blevet behandlet 
tidligere.

Menneskets centre vedrører først og fremmest dets ildaspekt 
eller guddommelige ånd. De er direkte forbundet medmonaden, viljesaspektet, 
udødelighed, eksistens, viljen til atleve og de indre åndelige evner. De er ikke 
forbundet medobjektivitet [side 180] og manifestation men med kraft eller 
det guddommelige livs egenskaber. Det makrokosmiske modstykke 
findes i kraften, som manipulerer de kosmiske stjernetåger 
og med sin hvirvlende rotation opbygger dem til planeter 
eller andre kugleformede legemer. Hver af disse planeterer udtryk for et kosmisk 
væsens »vilje til at leve«, og denkraft, der hvirvler rundt, roterer, bygger, 
fortætter og til stadighed 
holder formen sammen, er et kosmisk væsens kraft.

Denne kraft udgår fra visse store brændpunkter på detkosmiske mentalplan, stiger 
ned til det kosmiske astralplan,
hvor den danner tilsvarende kosmiske brændpunkter, ogmunder ud i nogle store 
centre på det 4. kosmiske æterplan(vores solsystems buddhiske plan). Disse 
centre afspejleseller reproduceres så igen i den menneskelige tilværelses 
3verdener. Derfor har de himmelske mennesker centre på 3solplaner, et faktum vi 
må huske. 

a. Det monadiske plan, de 7 strålers plan.
b. Det buddhiske plan hvor mestrene og deres disciple danner 
de 49 centre i de 7 himmelske menneskers legeme.
c. Det fysiske plans 4. æterplan hvor de hellige planeter, dehimmelske 
menneskers faste legeme, findes i æterisk stof. 
Her kan vi igen spore den mikrokosmiske overensstemmelse:
Hos mennesket findes centrene på mentalplanet, hvorfraimpulsen til fysisk 
eksistens eller viljen til at inkarnere udgår.
Derfra kan de følges ned til astralplanet og i sidste instans til 

 
 
 





de æteriske planer, den 4. æter, hvor de gennemgår praktisktalt samme udvikling 
som de planetariske centre og medvirker 
til at fremkalde objektivitet – idet de jo er kraftcentre.

Centrene dannes udelukkende af kraft, der strømmer ned 
fra egoet, som modtager den fra monaden. Her har vi årsagentil den gradvise 
forøgelse af centrenes vibration, efterhåndensom først egoet bliver aktivt og 
overtager kontrollen, ogsenere (efter indvielse) monaden, og dermed 
fremkalderforandringer og øger vitaliteten i disse kugler af ild eller 
renlivskraft. 

Derfor danner centrene, når de fungerer rigtigt, det »ildlegeme
«, som i sidste instans er alt, hvad der er tilbage, først af[side 181] 
mennesket i de 3 verdener og senere af monaden.
Dette ildlegeme er det »uforgængelige«72 legeme, Paulus talerom. Det er 
produktet af evolution, af den fuldkomne blandingaf de 3 ildformer, som til 
sidst ødelægger formen. Når formener ødelagt, er der dette uhåndgribelige 
åndelige ildlegemetilbage, en ren flamme kendetegnet ved 7 strålende centre,
som brænder endnu kraftigere. Denne elektriske ild er resultatet 
af mødet mellem de to poler og illustrerer, når de er smeltethelt sammen, den 
okkulte sandhed i ordene: »Vor Gud er en 
fortærende ild«.73 

3 af disse centre kaldes større centre, fordi de repræsenterer 
den trefoldige monades 3 aspekter – vilje, kærlighed ogintelligens: 

1. Hovedcentret, monaden, vilje eller kraft.
2. Hjertecentret, egoet, kærlighed og visdom.
3. Halscentret, personligheden, aktivitet eller intelligens. 
De to andre centre har først og fremmest noget med æterlegemet 
og astralplanet at gøre. Halscentret sammenfatter helepersonlighedens liv og er 
nært forbundet med mentalplanet – 

72 Bibelen: Paulus' første brev til korinterne, 15:53. 

73 Bibelen: Femte Mosebog, 4:24 & Brevet til hebræerne, 12:29. 

 
 
 





de 3 planer og de 2 højere planer svarende til de 3 centre ogde 2 andre centre, 
hjertet og hovedet. Dog må vi ikke glemme, 
at centret ved roden af rygsøjlen også er et samlingsorgan, 
sådan som man kan forvente i betragtning af, at helemanifestationen afspejles på 
det laveste plan. I sidste instansvil dette laveste center samle kundaliniilden 
og den praniskeild og blande dem med sindets og senere åndens ild og på denmåde 
fremkalde afslutningen.

Vi må rive vores tankesind ud af den vildfarelse, at disse 
centre er fysiske ting. De er krafthvirvler, der sætter æterisk, 
astralt og mentalt stof i bevægelse, og da bevægelsen erroterende, bliver 
virkningen i stof cirkulære fænomener, deraf den clairvoyante kan ses som 
ildhjul, der sidder: [side 182] 

1. I rygradsregionen, den laveste del.
2. Mellem ribbenene, lige under mellemgulvet.
3. I den venstre brystregion.
4. Midt på halsen.
5. Lige over toppen af hovedet. 
Jeg kunne tænke mig at beskrive disse centre, som de ser ud iæterisk stof, lidt 
nærmere, idet jeg baserer det jeg siger på entilsvarende beskrivelse i C. W. 
Leadbeaters bog: The Inner 
Life, bind 1, side 447-460. Vi vil anføre farverne og kronbladene: 


1. Rodcentret, 4 kronblade. Disse blade danner et kors ogudstråler orange ild.
2. Solarplexuscentret, 10 kronblade med en rosa farve iblandet 
grønt.
3. Hjertecentret, 12 glødende gyldne kronblade.
4. Halscentret, 16 sølvblå kronblade, med blå som den dominerende 
farve. 
5. Hovedcentret i dets to dele: 
 
 
 





a. Mellem øjenbrynene, bestående af 96 kronblade. Denene halvdel af lotusen er 
rosa og gul, og den anden blå 
og purpur.
b. På toppen af hovedet. Et center bestående af 12 størrekronblade i hvidt og 
guld, og 960 mindre blade omkringde 12 midterste. Det giver 1068 kronblade i de 
tohovedcentre tilsammen, eller 3 gange 356. Alle disse talhar en okkult 
betydning. 
Ligesom monaden er summen af menneskets 3 aspekter og 7principper, har 
hovedcentret inden for sin indflydelsessfære 7centre med sig selv som syntese. 
Disse 7 centre er ligeledesdelt i de 3 større og 4 mindre centre med det store 
center somderes samlende midtpunkt, der hæver sig over og omslutterdem alle. Der 
er også 3 fysiske centre, kaldet: [side 183] 

a. Altamajorcentret,
b. Pinealkirtlen,
c. Hypofysen, 
med 4 mindre centre. Disse 4 mindre centre er samlet i det, vikalder 
altamajorcentret, og dem behøver vi ikke beskæftigeos med. Her vil jeg også gøre 
opmærksom på, at der er ennær forbindelse mellem: 

a. Altamajorcentret og halscentret,
b. Hjertecentret og hypofysen,
c. Hovedcentret og pinealkirtlen. 
Det er værd at studere den interessante række trekanter, somfindes, og se, 
hvordan de må forbindes af ilden, før denne ildkan belive dem og strømme videre 
til andre forvandlinger. Vivil opregne nogle af disse trekanter, men vi må hele 
tiden huske, 
at den geometriske rejsning af ilden, og den rækkefølgepunkterne berøres i, 
afhænger af strålen. Her ligger en af indvielseshemmelighederne 
og nogle af de farer, der er forbundet 
med en for hurtig udgivelse af oplysninger om strålerne. 

 
 
 





1. Den praniske trekant. 
a. Skuldercentret. 
b. Centret ved mellemgulvet.
c. Milten. 
2. Mennesket styret fra astralplanet. 
a. Roden af rygsøjlen.
b. Solar plexus.
c. Hjertet. 
3. Mennesket styret fra mentalplanet. 
a. Roden af rygsøjlen.
b. Hjertet.
c. Halsen. [side 184] 
4. Det fremskredne menneske, delvis styret af egoet. 
a. Hjertet.
b. Halsen. 
c. Hovedet, dvs. de 4 mindre centre og deres syntese, altacentret. 
5. Det åndelige menneske indtil 3. indvielse. 
a. Hjertet.
b. Halsen. 
c. De 7 hovedcentre. 
6. Det åndelige menneske indtil 5. indvielse. 
a. Hjertet.
b. De 7 hovedcentre. 
c. De 2 mangebladede lotuser. 
 
 
 





Disse forskellige trekanter lyser op i forskellige perioder.
Heraf må vi ikke udlede, at når ilden er samlet i én trekant, 
viser den sig ikke i andre. Så snart ilden har fri passage i entrekant, brænder 
den hele tiden, men der er altid en af trekanterne, 
som er mere strålende og lysende end de andre, og deter ud fra disse glødende 
lystrekanter, der forbinder de forskellige 
ildhjul eller -hvirvler, at den clairvoyante og racenslærere kan vurdere et 
menneskes position i verdensordenenog bedømme dets resultater. Når 
livserfaringerne kulminerer,
og mennesket har nået sit mål, er hver trekant en strålendeildkanal og hvert 
center et flammende ildhjul, der roterer medkolossal hastighed. På dette stadium 
roterer centret ikke alenei en bestemt retning, men drejer ligefrem ind i sig 
selv ogdanner en levende, glødende, farvestrålende kugle af ren ild,
som antager en bestemt geometrisk form, men samtidig vibrerer 
så hurtigt, at øjet dårligt kan følge med. Oven over dethele, på toppen af 
hovedet, ses et brændende lys, der får alle deandre centre til at virke 
ubetydelige. Fra centret af dennemangebladede lotus udgår en flamme med den 
farve, et menneskes 
stråle har. Denne flamme stiger [side 185] opad ogsynes at tiltrække sig 
kaskader af elektrisk lys, som er nedstrømningen 
af ånden fra det højeste plan. Dette markererildens blanding og menneskets 
befrielse for stoffets lænker.

Her kan vi indskyde, at udviklingen af disse kraftcentreikke alene kan beskrives 
med ord, men også med de femsymboler der så ofte opfattes som kosmiske.

1. Cirklen. På dette stadium fremtræder centret simpelthensom en tallerkenagtig 
fordybning (som C. W. Leadbeaterudtrykker det) med en svagt glødende ild, en ild 
der er jævntfordelt, men ikke har nogen virkelig intensitet. Hjulet 
rotererlangsomt, så langsomt at det næsten ikke kan opfattes. Detsvarer til det 
uudviklede stadium, den tidlige del af den lemuriske 
rodrace, og den periode hvor mennesket primært varet dyr. Alt, hvad der blev 
bygget, var et grundlag for tilsynekomsten 
af tankesindets gnist.
2. Cirklen med punktet i centrum. Her har centret et glødende 
ildpunkt midt i den tallerkenagtige fordybning, og 
 
 
 





rotationen bliver hurtigere. Det svarer til det stadium, hvortankesindet 
begynder at kunne mærkes og derfor til de senerelemuriske dage.

3. Den delte cirkel. På dette stadium bliver lyspunktet iildhvirvlens centrum 
mere aktivt. Rotationen får det til at lyseklarere og udsende flammer i to 
retninger, hvilket synes atdele hvirvlen i to. Bevægelsen er forøget betydeligt, 
og denopdelende flamme skyder frem og tilbage og stimulerer selvecentrets glød, 
så den får en langt større glans. Det svarer til deatlantiske dage.
4. Cirklen delt i fire. Nu kommer vi til den fase, hvor centret 
er uhyre aktivt, og hvor både korset i cirklen og selve hjuletroterer og 
fremkalder en virkning af stor skønhed og aktivitet.
Mennesket har nået et meget højt mentalt udviklingsstadesvarende til den 5. 
rodrace, eller til den 5. runde i den større 
cyklus. Det er bevidst om to aktiviteter i sig selv symboliseretved det 
roterende hjul og det indre roterende kors. Det fornemmer 
det åndelige, selvom det fungerer aktivt i det personligeliv, og udviklingen har 
nået et punkt, hvor det nærmer sigprøvetiden.
5. Svastikaet. På dette stadium bliver centret firdimensionalt. 
Det roterende kors begynder at dreje ind mod sin egenakse og [side 186] drive 
den flammende omkreds ud til alle 
sider, så centret bedre kan beskrives som en ildkugle end ethjul. Det markerer 
udviklingsvejens stadium i dets to dele,
for den proces, der fremkalder den beskrevne virkning, dækker 
hele udviklingsperioden. Til sidst fremtræder centrenesom strålende ildkugler, 
hvor hjulets eger (eller korsets arme)
blander sig og smelter sammen til en »ild, der brænder dethele op«.
Der er en kort sætning, som på grund af sin forbindelsemed emnet hører hjemme 
her. Der er også en anden sætning,
som vil vise sig at have stor værdi, hvis man mediterer overden. Den har en 
bestemt virkning på et af centrene – hvilket,
må den studerende selv finde ud af. De to sætninger lydersådan: 

 
 
 





»Ildens hemmelighed ligger gemt i det hellige ordsandet bogstav. Livets 
mysterium skjuler sig i hjertet.
Når det lavere punkt vibrerer, når den hellige trekantgløder, når punktet, det 
midterste center og toppen ogsåbrænder, da vil de to trekanter, den større og 
den mindre, 
blive til én flamme, der brænder det hele op.«

»Ilden i den mindre ild vokser langt hurtigere, når detbevægeliges og det 
ubevægeliges cirkel, når det mindrehjul i det større hjul, som ikke bevæger sig 
i tid, finderet dobbelt udløb. Da stråler den med den tofoldiges oghans 
seksfoldige broders glans. Fohat jager gennemrummet. Han søger sin modpol. Det 
ubevægeliges åndeog ilden fra den, der ser det hele fra begyndelsen, strømmer 
frem for at møde hinanden, og det ubevægeligebliver aktivitetssfæren.« 

Nu vil vi begynde på det andet punkt i relation til centrene. 

2. Centrene og strålerne. 
Dette er et uhyre vidtrækkende emne, som vil give anledningtil mange tanker, 
formodninger og overvejelser. Alt, hvad dermeddeles her, gives simpelthen som et 
fundament af kendsgerninger, 
hvorpå vi med fantasiens hjælp kan rejse en bygning 
af logiske antagelser og dermed opnå to ting: [side 187]

Evnen til at udvide vores mentale opfattelse og til at byggeantahkaranaen eller 
den bro, som alle, der prøver at fungere idet buddhiske redskab, må bygge mellem 
det højere og laveretankesind. Heraf kommer nødvendigheden af at bruge fantasien 
(der er det astrale modstykke til mental skelneevne) og isidste instans 
forvandle den til intuition. 

Alle lærere, som har påtaget sig at uddanne elever, og somprøver at bruge dem 
til verdenstjeneste, anvender den metodeat meddele et faktum (ofte tilsløret med 
ord og skjult bagsymboler) og derefter lade eleven drage sine egne slutninger.
Derved udvikles skelneevnen, og den er det primære middel,
hvormed ånden befrier sig for stoffets lænker og skelner 

 
 
 





mellem illusion og det, der tilsløres af den.

Der kan ikke siges meget om emnet her, fordi det, hvis detblev behandlet blot 
nogenlunde udførligt, ville give for mange 
oplysninger til dem, der er tilbøjelige til at misbruge dem.
Som vi ved, er udviklingen af centrene en langsom og gradvisting, der skrider 
frem i ordnede cykler, som varierer, alt efterhvilken stråle et menneskes monade 
er på.

Af hensyn til overskueligheden kan vi dele pilgrimmensliv i tre hovedperioder: 

1. Perioden hvor han er under indflydelse af personlighedsstrålen. 
2. Perioden hvor han bliver underlagt egoets stråle.
3. Perioden hvor den monadiske stråle dominerer. 
Den første periode er langt den længste og dækker demange århundreder, hvor det 
trefoldige selvs aktivitetsaspektudvikles. Liv efter liv går med langsomt at 
udfolde manas eller 
tankesindet, og mennesket bliver i stadig stigende gradstyret af sit intellekt, 
der virker gennem den fysiske hjerne.
Dette kan betragtes som en parallel til det første solsystem,
hvor det 3. logoiske aspekt, Brahma, tankesindet eller intelligensen, 
blev [side 188] bragt til udfoldelse.74 I det nuværende 

74 »Når den sidste menneskebærende cyklus er afsluttet med den sidste 
frugtbare jord, og menneskeheden som helhed har nået buddhastadiet oger overgået 
fra den objektive tilværelse til nirvanas mysterium, da er'tiden inde' – det 
sete bliver det usete, og det konkrete vender tilbage tilsin præcykliske 
tilstands atomare form.

Men de døde verdener, som er forladt af den medrivende impuls,
bliver ikke ved med at være døde. Bevægelse er tingenes evige orden ogaffinitet 
eller tiltrækning dens tjener i alle sager. Livsgnisten vil genforene 
atomerne og på ny vække den træge planet, når den tid kommer.
Skønt alle dens kræfter er forblevet status quo og nu sover, vil den dog,
når tiden er inde, lidt efter lidt samle sig til en ny 
menneskebærendemodercyklus og frembringe noget, der med hensyn til moral og 
fysisketyper er højere end det, der var i den foregående manvantara. Og 
dens'kosmiske atomer, der på forhånd er i en differentieret tilstand' (mensom 
adskiller sig med hensyn til skabende kraft i den mekaniske betyd-

 
 
 





solsystem begyndte så det 2. aspekt at blive blandet med ogudviklet gennem det 
3. aspekt. Århundrederne går, og mennesket 
bliver stadig mere aktivt intelligent og dets redskaberbedre egnet til at 
modtage dette 2. aspekt. Overensstemmelsen 
ligger i de store linjer og [side 189] ikke i detaljerne, somde viser sig i tid 
og rum. Det er perioden, hvor de tre første afde førnævnte trekanter er under 
udvikling. Her må vi imidlertid 
ikke glemme, at vi for klarhedens skyld skelner mellem deforskellige aspekter og 
betragter deres udvikling hver for sig

– noget der kun er tilladt i tid og rum eller under evolutionsprocessen 
men ikke i relation til det evige nu's eller al-selvets 
enhed. Vishnu- eller kærlighed-visdomsaspektet ligger latenti selvet og er en 
del af det monadiske indhold, men brahmaaspektet, 
den aktive intelligens, manifesterer sig før det i tid.
Tabernaklet i ørknen gik forud for bygningen af Salomonstempel. Hvedekornet må 
ligge i moder jords mørke, før detfærdige, gyldne aks kommer til syne, og 
lotusen må sendesine rødder ned i mudderet, før blomsten kan folde sig ud i al 
ning af bevægelse og virkning) forbliver også status quo såvel somkloder og alt 
andet i skabelsesprocessen. Derfor er 'hypotesen i fuldoverensstemmelse med 
(dit) (mit) notat', for da den planetariske udvikling 
er lige så progressiv som menneske-eller raceevolutionen, fangerpralayaens time 
rækken af verdener på fortløbende udviklingstrin, dvs.
hver verden har nået et eller andet evolutionsstadium og stopper dér,
indtil den næste manvantaras udadgående impuls sætter den i gang igenfra samme 
punkt – ligesom et ur der er gået i stå og bliver trukket opigen. Derfor har jeg 
brugt ordet 'differentieret'.

Når pralayaen kommer, vil intet menneske-, dyre-eller endogplantevæsen være i 
live til at se det, men der vil være jordene ellerkloderne med deres 
mineralriger, og alle disse planeter vil fysisk setblive opløst under pralayaen, 
men ikke ødelagt, for de har deres plads ievolutionen, og når deres 'elementære 
behov' på ny kommer ud af densubjektive tilstand, vil de finde det nøjagtige 
punkt, hvorfra de skalbevæge sig videre rundt i rækken af 'manifesterede 
former'. Dettegentages, som vi ved, i det uendelige gennem hele evigheden. Hver 
af oshar taget denne endeløse runde og vil gentage den om og om igen. 
Denenkeltes afvigelse fra sin kurs og udviklingstakt fra nirvana til 
nirvanastyres af årsager, han selv skaber gennem de kritiske situationer, 
haninvolverer sig i.« – The Mahatma Letters to A. P. Sinnett, s. 67-68. 

 
 
 





sin skønhed. 

Den anden periode, hvor den egoiske stråle dominerer, erikke så lang som den 
første. Den dækker det tidsrum, hvorden fjerde og femte trekant belives, og 
omfatter de liv hvormennesket sætter sine kræfter ind på evolutionens side,
disciplinerer sin tilværelse, betræder prøvevejen og fortsætterfrem til 3. 
indvielse. Under personlighedsstrålens regi arbejder 
mennesket bevidst med tankesindet (den 6. sans) på de 5stråler, idet det først 
er på de 4 mindre stråler og til sidst påden 3. eller aktive intelligens' 
stråle. Herfra fortsætter det til 
en understråle af en af de to andre større stråler, hvis den 3. 
ikke er dets egoiske stråle.

Her kan man naturligvis spørge, om den egoiske strålenødvendigvis er en af de 3 
større stråler, og om ikke indviedeog mestre kan findes på en af tankesindets 4 
mindre stråler.

Svaret er: Den egoiske stråle kan altid være en af de 7,
men vi må huske, at i dette astral-buddhiske solsystem, hvorkærlighed og visdom 
manifesteres objektivt, er størstedelenaf monaderne på kærlighed-visdomsstrålen. 
Det faktum, atden er syntesestrålen, har derfor stor betydning. Dette er 
SØNNENS system, Sønnen hvis navn er kærlighed. Dette erVishnus guddommelige 
inkarnation. Visdommens drage ermanifesteret, og han bringer de kosmiske 
væsener, som ideres essens er identiske med ham selv, i inkarnation. Efter 3. 
indvielse er alle mennesker på deres monadiske stråle, en afde 3 større stråler, 
og [side 190] det faktum, at mestre ogindviede findes på alle strålerne, skyldes 
følgende to faktorer:

For det første. Hver større stråle har sine understråler, som 
svarer til de 7. 

For det andet. Mange af racens ledere flytter fra en stråletil en anden, når der 
er brug for dem, og når arbejdet kræverdet. Når en af mestrene eller de indviede 
flyttes, medfører deten fuldstændig omlægning.

På samme måde er det som regel også nødvendigt med entotal reorganisering og en 
ny tilgang af medlemmer til Denstore hvide loge, når en mester forlader vores 
planetariskehierarki for at arbejde et andet sted. Disse forhold bliver kun 

 
 
 





sjældent forstået. Her kan vi samtidig benytte lejligheden tilat gøre opmærksom 
på, at vi i behandlingen af strålerne ikkekun beskæftiger os med jordiske 
forhold eller udviklingen afmonaderne på denne planet, men i lige så høj grad 
med heledet solsystem, hvori vores jord indtager en nødvendig, menikke 
overordnet plads. Jorden er en organisme i en størreorganisme, og det faktum er 
der mange, som glemmer. Mennesker 
på denne planet er så tilbøjelige til at betragte helesystemet, som om Jorden 
har Solens plads som centrum forhele solorganismen.

Under egoets regime dominerer den stråle egoet er på.
Denne stråle er simpelthen en direkte afspejling af monadenog afhænger af, 
hvilket aspekt af den åndelige triade, der tilenhver tid er vejen med mindst 
modstand for mennesket.
Hermed menes, at strålen somme tider har det atmiske, somme 
tider det buddhiske og somme tider det manasiske aspektsom sit kraftcenter. 
Selvom triaden er tredobbelt, vil dens 
egoiske forpost (hvis man kan udtrykke det sådan) alligevelvære overvejende 
atmisk, buddhisk eller manasisk. Her viljeg samtidig gøre opmærksom på, at denne 
tredobbelte størrelse 
kan antage 3 former, hvilket giver egoet 9 muligheder ialt for valg af stråle: 

Atmisk aspekt. 

1. Atmisk-atmisk. 
2. Atmisk-buddhisk. 
3. Atmisk-manasisk. 
[side 191]

Buddhisk aspekt. 

1. Buddhisk-atmisk. 
2. Buddhisk-buddhisk. 
3. Buddhisk-manasisk. 
 
 
 





Manasisk aspekt. 

1. Manasisk-atmisk. 
2. Manasisk-buddhisk. 
3. Manasisk-manasisk. 
Det betyder, at hver af de 3 større stråler (i forbindelse medegoet) bogstavelig 
talt kan deles i 3 dele. Dette faktum bliverheller ikke forstået. 

Den tredje periode, hvor den monadiske stråle begynder atkunne mærkes på det 
fysiske plan, er langt den korteste ogdækker det tidsrum, hvor den sjette 
trekant dominerer. Det erfuldkommenhedens og befrielsens periode, og selvom den 
setnedefra og op er den korteste, er det alligevel en periode meden vis 
stabilitet set fra monadens plan. Den dækker hele dentid, der er tilbage af de 
100 Brahmas år eller resten af manifestationsprocessen.


Studiet af de førnævnte trekanter og de forskellige stråleperioder 
vil altså give os rig anledning til eftertanke. Lad migimidlertid gøre opmærksom 
på, at der i alt kun er fem trekanter, 
hvis vi ser bort fra den praniske trekant, som har nogetmed selve stoffet at 
gøre og ikke regnes med, lige så lidt somden faste fysiske krop regnes for et 
princip. Derfor har vi: 

a. To trekanter, der belives af personlighedsstrålen.
b. To trekanter, der belives af den egoiske stråle.
c. Monadens synteseskabende trekant. 
Ikke desto mindre må vi huske, at hele sagen kompliceres afdet faktum, at den 
måde, personlighedens trekanter bringestil udfoldelse på, afhænger af monadens 
eller åndens stråle. 
Derfor kan der ikke gives faste regler for udviklingen. Deegoiske trekanter er 
stort set afhængige af den åndelige livskrafts 
afspejling i personligheden. De er mellemstationer,
ligesom det [side 192] kausale eller egoiske legeme (når deter tilstrækkelig 
udviklet) er forbindelsesleddet mellem dethøjere og det lavere.

De permanente atomer er indeholdt i kausallegemet, men 

 
 
 





alligevel opbygges, udvides og formes dette relativt permanente 
legeme til en central modtage- og sendestation (hvis vimed utilstrækkelige ord 
skal forklare en okkult idé) af centrenes 
direkte indvirkning, og frem for alt af centrene. Ligesomdet var åndelig kraft 
eller viljesaspektet, der byggede solsystemet, 
er det også denne kraft i mennesket, som byggerkausallegemet. Det objektive 
solsystem eller Sønnen – dennebegærets søn hvis kendetegn er kærlighed, og hvis 
natur erbuddhi eller åndelig visdom – blev skabt ved, at ånd og stof(Fader og 
Moder) i makrokosmos blev bragt sammen og medviljens hjælp forenet. På samme 
måde skabes dette objektivesystem, kausallegemet, ved at ånd og stof i 
mikrokosmosbringes sammen og forenes ved hjælp af kraft (eller denåndelige 
vilje). Det er produktet af forvandlet begær, hviskendetegn (når det er fuldt 
udviklet) vil være kærlighed, somi sidste instans er udtrykket for buddhi på det 
fysiske plan.
Kausallegemet er blot egoets hylster. Solsystemet er blotSønnens hylster. I både 
det større og det mindre systemfindes der kraftcentre, som frembringer 
objektivitet. Centrenei mennesket er afspejlinger af disse højere kraftcentre i 
de 3verdener. 

Før vi begynder på emnet, kundalini og centrene, vil detmåske være klogt at 
udvide ovenstående oplysninger franoget, der primært vedrører mennesket, til 
også at omfattesolsystemet, makrokosmos og kosmos. Hvad, der kan sigesom 
mikrokosmos, gælder naturligvis også makrokosmos ogkosmos. Det vil dog ikke være 
muligt at angive systemetstrekanter, for oplysningerne skulle i så fald 
tilsløres så meget,
at de ville være praktisk talt ubrugelige intellektuelt, undtagen 
for dem som har udviklet intuition og er i besiddelse afokkult viden. Men der 
kan dog siges visse ting af interesse.

Solsystemet. Det vil vi ganske kort betragte i relation til dehimmelske 
menneskers og det mægtige himmelske menneskes, 
Logos' centre. 

a. De himmelske mennesker. Disse har ligesom mennesketderes centre på deres eget 
plan. Men igen må vi huske, at[side 193] kraftcentrene på de kosmiske planer, 
når de er 
 
 
 





manifesteret i det objektive system, viser sig som de storekraftcentre, de 
forskellige grupper adepter og deres elever ereksponenter for. Hver gruppe 
mestre, og alle de inkarneredeog diskarnerede mennesker der omfattes af deres 
bevidsthed,
udgør et kraftcenter af en bestemt karakter. Dette er et almindelig 
anerkendt faktum, men de studerende opfordres til atsammenholde dette faktum med 
de oplysninger, som er givetom menneskets centre og se, om der ikke kan læres 
meget afdet. Disse kraftcentre viser sig på de æteriske og de finereplaner på 
samme måde som de menneskelige centre, ogligesom disse vil de blive belivet af 
den planetariske kundalini, 
der strømmer rundt i de relevante trekanter. 

Her kan vi give to vink til grundig overvejelse. I forbindelse 
med et af de himmelske mennesker (hvilket, kan ikkeoplyses på nuværende 
tidspunkt) har vi en krafttrekant bestående 
af følgende 3 centre: 

a. Det kraftcenter manuen og hans gruppe er udtryk for.
b. Det center bodhisattvaen eller Kristus og hans tilhængereer brændpunkt for.
c. Det center mahachohanen og hans elever er eksponenterfor. 
Disse 3 grupper udgør de 3 centre i en stor trekant – en trekant 
som på nuværende udviklingstrin endnu ikke er heltbelivet. 

En anden trekant i forbindelse med vores egen planetariskelogos er den, der 
dannes af de 7 kumaraer – de 4 eksoteriskekumaraer svarende til de 4 mindre 
hovedcentre, og de 3esoteriske kumaraer svarende til de 3 større hovedcentre.75 

75 Derer7 kumaraer forbundet med vores planetariske evolution, ogheraf er 4 
eksoteriske. De 4 eksoteriske har redskaber af æterisk stof. 3 
kumaraer er esoteriske og har redskaber af endnu finere stof.

Sanat Kumara, verdens herre, er repræsentant for den planetariskelogos' 
specielle kraft her på Jorden. De 6 andre kumaraer formidlerenergi fra de 6 
andre planetsystemer. 

 
 
 





Det andet vink, jeg vil give, ligger i trekanten, som dannesaf Jorden, Mars og 
Merkur. Her består analogien i det faktum, 
[side 194] at Merkur og menneskets rodcenter er nærtforbundet med hinanden. 
Merkur udtrykker kundalini i intelligent 
aktivitet, mens Mars udtrykker latent kundalini. Sandheden 
skjuler sig i deres astrologiske symboler, og gåden kanløses gennem forvandling 
og planetarisk geometri.76 

b. Himlenes Mægtige Menneske. De 7 himmelske mennesker 
er de 7 centre i Logos' legeme og har samme forhold tilham, som mestrene og 
deres grupper har til en planetarisklogos. Systemets kundalini strømmer rundt og 
beliver dissecentre, og på dette udviklingstrin er visse centre nærmereforbundet 
med hinanden end andre. Ligesom vores kædes 3æteriske planeter, Jorden, Merkur 
og Mars,77 danner en uhyrevigtig trekant i relation til vores planetlogos, kan 
vi også sige,
at på de logoiske centres nuværende evolutionstrin udgørVenus, Jorden og Saturn 
en trekant af stor interesse. Det er entrekant, der for tiden bliver belivet af 
kundalini. Derfor øgescentrenes vibrationskapacitet, og de bliver langsomt 
firdimensionale. 
Endnu er det ikke tilladt at angive andre af destore trekanter, men med hensyn 
til centrene kan vi give tovink: 
For det første. Venus svarer til hjertecentret i det logoiske

legeme og har derfor en forbindelse med alle andre centre i

solsystemet, hvor hjerteaspektet er det mest fremtrædende.
For det andet. Saturn svarer til halscentret eller det 3. aspekts

skabende virksomhed. 

76 H.L. 1, 203-206. 

77 Et planetsystems kæder kaldes ofte ved de 7 hellige planeters navne,
hvilket gør studiet af analogiloven lettere. På samme måde kaldes kloderne 
i en kæde også ved planetariske navne, sådan som det er tilfældether. Der er 
planetsystemer, som hedder Mars og Merkur. 

 
 
 





Efterhånden som evolutionen skrider frem, opnår de andrecentre en mere markant 
vibration og bliver bragt mere i forgrunden 
af ilden (der strømmer rundt i trekanterne). De toovennævnte er imidlertid af 
primær betydning på nuværendetidspunkt. [side 195] De udgør, sammen med vores 
kædesmindre trekant, energibrændpunktet set fra vores planetariske 
synspunkt. 

I tilknytning til disse få vink om de mikrokosmiske og makrokosmiske 
centre kan vi her give de kosmiske paralleller,
som det er muligt at antyde.

Kosmos. Vores solsystem danner, sammen med Plejaderneog en af stjernerne i Store 
Bjørn, en kosmisk trekant eller ensamling af 3 centre i DEN OM HVEM INTET KAN 
SIGES' legeme.
De 7 stjerner i konstellationen Store Bjørn svarer til de 7 hovedcentre 
i dette væsens legeme – det væsen der altså er større 
end vores Logos. Derudover udgør to andre systemer, sammen 
med solsystemet og Plejaderne, en lavere firfoldighed,
som i sidste instans samles i de 7 hovedcentre, på sammemåde som i mennesket 
efter 4. indvielse. 

1. Roden af rygsøjlen.
2. Solar plexus.
3. Hjertet.
4. Halsen. 
De 7 hovedcentre kommer i sidste instans til udtryk i detstrålende dobbeltcenter 
over og omkring toppen af hovedet.
På samme måde er der hinsides de ovennævnte konstellationer 
endnu et kosmisk center. Navnet på dette center er en afden sidste eller 7. 
indvielses hemmeligheder. Det er de enesteparalleller, som indtil videre kan 
gives. Hvad, der ligger udenfor Solens afgrænsning, kan måske have intellektuel 
interesse,
78 men i relation til den mikrokosmiske evolution er det 
ikke noget betydningsfuldt emne. 

78 H.L. 2, 207, 381 & 4, 107-108, 180. 

 
 
 





3. Centrene og kundalini. 
Det er, som sagt, ikke muligt at sige ret meget om kundalinieller slangeilden, 
men måske kan det være værdifuldt ganskekort at opregne, hvad der er blevet 
sagt: [side 196] 

a. Kundalini ligger ved roden af rygsøjlen, og hos det almindelige 
menneske er dens hovedfunktion at belive legemet.
b. Kundalini smelter sammen med 3 energier i løbet af evolutionen: 
1. Legemets stråleild eller prana i et punkt mellem
skulderbladene. 
2. Tankesindets ild i et punkt for enden af rygraden, icentret i nakken. 
3. Åndens ild i det punkt, hvor stoffets og sindets forenedeild stråler ud fra 
toppen af hovedet. 
c. De 3 kanaler i rygsøjlen har det særlige formål at blandedisse 3 ildformer. 
Vi må huske, at ilden cirkulerer, og at,
når målet er nået, vil hver trekant i legemet være belivet,
hvert center være i fuld aktivitet og en tredobbelt ildkanalstrække sig i hele 
rygradens længde.
d. Når kundalini har blandet sig med pranailden, bliver centrene 
tredimensionale. Når den blander sig med tankesindet 
eller solilden, og de to ildformer er helt forenet, blivercentrene 
firdimensionale. Når den blander sig med denrene ånds elektriske ild efter 3. 
indvielse, antager de yderligere 
to dimensioner.
e. Efterhånden som kundalini vækkes, øger den vibrationsfrekvensen, 
ikke alene i centrene, men også i hvert stofatom 
i alle legemerne – det æteriske, astrale og mentale.
Denne forøgede aktivitet har en dobbelt virkning af storinteresse: 
 
 
 





1. Den eliminerer alt stof, der er groft og uegnet, og afkaster 
det på nøjagtig samme måde, som et hurtigt roterende 
hjul kaster eller slynger alting væk fra sin overflade. 
2. Den trækker stof, der harmonerer med dens egen vibration, 
ind i sin indflydelsessfære og bygger det ind i sitvibrerende indhold. Dette er 
blot en afspejling af, hvadder sker, når udstrømningen fra Logos 
differentiererstoffet i solsystemet. Kundalini er også stoffets ild ellerkraft 
og derfor den 3. logos' liv. [side 197] 
f. 
Kundalini har to virkninger på det æteriske væv, som detkaldes: 
1. Ved sin gradvis forøgede aktivitet forædler den æterlegemet 
og renser det for »slagger«, som den kristneudtrykker det.
2. Når så stoffets to ildformer og sindets ild er begyndt atblande sig (en 
langsom og gradvis proces), ødelæggerden selve vævet, og ved 3. indvielse skulle 
menneskethave bevidsthedskontinuitet. Sådan er det også, medmindre 
det, for at kunne udføre et bestemt arbejde og ien bestemt hensigt, frivilligt 
afstår fra at brænde vævet
– noget der kan gøres med en bevidst viljesindsats. 
4. Centrene og sanserne. 
Før vi kan beskæftige os med centrene og deres forhold tilsanserne, er det 
nødvendigt at opregne visse faktorer af interesse 
i forbindelse med disse sanser79 og dermed berede vejen 
for yderligere oplysning.

Hvad er sanserne? Hvor mange er der? Og hvad er deresforbindelse med det indre 
menneske, tænkeren, den guddommelige 
manasaputra? Det er spørgsmål af vital betydning, ogmed den rette forståelse af 
dem kommer evnen til at følgekundskabens vej på en fornuftig måde.

Sanserne kan defineres som de organer, hvormed menne-

 
 
 





sket oplever sine omgivelser. Vi burde måske slet ikke kaldedem organer (for når 
alt kommer til alt er et organ en stofformmed en bestemt funktion), men snarere 
medier hvormed tænkeren 
kommer i kontakt med sine omgivelser. De er de midler, 
hvormed han undersøger tingene på f.eks. det faste fysiske 
plan, hvormed han gør sine erfaringer, hvormed han skaffer 
sig den viden, han har brug for, hvormed han opfatter, oghvormed han udvider sin 
bevidsthed. Her beskæftiger vi osmed de 5 sanser, som de bruges af mennesket. 
Hos dyrenefindes disse 5 sanser også, men da den mentale kombinationsevne 
mangler, og »forholdet mellem« selvet og ikke-selvetkun er lidet udviklet, vil 
vi ikke beskæftige os med dem pånuværende tidspunkt. [side 198] Sanserne i 
dyreriget er gruppeegenskaber 
og viser sig som raceinstinkt. Sanserne hosmennesket er dets individuelle 
udrustning og viser sig som: 

79 De7 sanser eller erkendelsesvejene – S.D. III, 567-568. »Den tredjeeller 
indriya skabelsen.« – H.L. 2, 157. 

»Indriya – sansekontrol inden for yoga. Det er de 10 ydre redskaber. 
De 5 sanser, der bruges til opfattelse af yderverdenen, kaldes 'jnana-indriya', 
og de 5, der bruges til handling, 'karma-indriya'.« – H. P. Blavatsky: 
The Theosophical Glossary, s. 155. 

»Jnanendriyaer, der bogstavelig betyder 'kundskabssanser' … hvorigennem 
kundskab erholdes … De er aabninger … hvorigennem vibrationer 
faar lov til at komme ind. Karmendriyaer, der bogstavelig betyder 
'handlingssanser' … som foraarsager handling … De er de udadførende 
gange.« – A. Besant: Bevidstheden og dens udvikling, s. 103-104. 

1. 
Sansning er latent i ethvert stofatom. – H.L. 4, 237. 
2. 
Solen er systemets hjerte, og derfra udgår sansning. Den skyldessolstråling. – 
H.L. 2, 251. 
3. 
Sansningens mål er viden. – H.L. 1, 308. 
4. 
Der er to sæt sanser, åndelige og materielle. – H.L. 2, 243 & 3, 305.
Dette afspejles i de to sæt fysiske sanser beskrevet under definitionen 
af indriyaerne. 
5. 
Sanserne kan opregnes på følgende måde: – H.L. 2, 244, 249 note 1& 4, 125, 200-
202. 
6. 
Elementerne er sansernes forfædre. – H.L. 3, 104-105. 
 
 
 





a. Individets evne til at opfatte sin egen bevidsthed.
b. Evnen til at hævde denne individualitet. 
c. Et værdifuldt middel til selvbevidst udvikling. [side 199] 
d. En kilde til viden. 
e. Evnen til at forvandle sig hen imod slutningen af livet i de3 verdener. 
Som vi ved, er der 5 sanser, som i den rækkefølge, de erudviklet, er: 

a. Hørelse. 
b. Følelse. 
c. Syn.
d. Smag.
e. Lugt. 
Hver af disse 5 sanser har en bestemt forbindelse med et af 
planerne, og desuden en genpart på hvert plan.

Lad os først tage sanserne hver for sig, give nogle interessante 
oplysninger om dem, og anføre hvilket underplan de harforbindelse med. 

Æter... Hørelse. . Lyd. .................. Atmiskplan 
Luft. . . Følelse. . . Lyd-følelse.. . . . . . . . . . . . . Buddhisk plan 
Ild. . . . Syn. . . . . Lyd-følelse-syn. . . . . . . . . . Mentalplan 
Vand. . Smag. . . . Lyd-følelse-syn-smag.. . . . . Astralplan 
Jord. . . Lugt. . . . . Lyd-følelse-syn-smag-lugt. . Fysisk plan 

7. 
Hver sans gennemtrænger de andre sanser. – S.D. III, 569. Der eringen universel 
orden. Alle er på alle planer. – S.D. III, 550. 
8. 
Sanserne svarer til enhver anden syvfoldighed i naturen. – H.L. 1,295-296 & S.D. 
III, 448, 497. 
 
 
 





Plan Sans 

1. Fysisk.. . . . . . Hørelse. 
2. Astralt. . . . . . Berøring eller følelse. 
3. Mentalt.. . . . . Syn. 
4. Buddhisk. . . . Smag. 
5. Atmisk...... Lugt. 
På de to lavere planer i de 3 verdener, det astrale og det fysiske, 
foregår den menneskelige udvikling på de 5 højeste underplaner. 
De to laveste, det 6. og 7. underplan, er, hvad vikunne kalde »under tærskelen« 
og vedrører livsformer, der alti alt er lavere end den menneskelige. Vi har en 
analogi i detfaktum, at de to første rodracer i denne runde ikke er helt 
menneskelige, og at det er den 3. rodrace, som for første ganger rigtig 
menneskelig. Hvis vi tæller nedefra og op, begynderde menneskelige bestræbelser 
altså først på det 3. underplanaf det fysiske og astrale plan, sådan at der i 
alt er 5 underplaner, 
som skal beherskes. På mentalplanet er det de 5 lavereunderplaner, der skal 
beherskes i løbet af den rent menneskelige 
evolution. [side 200] Når bevidstheden er fokuseret pådet 5. underplan (regnet 
nedefra og op), står den over for tilbagetrækningsplanerne 
(set fra menneskets synspunkt i de 3verdener), de to underplaner hvor de 5 
sanser smelter sammen 
til en syntese. I forbindelse med det himmelske menneskes 
udvikling har vi nøjagtig det samme: de 5 evolutionsplaner, 
solsystemets 5 lavere planer, og de to højere tilbagetrækningsplaner, 
det åndelige eller monadiske og det guddommelige 
eller logoiske plan. 

MIKROKOSMISK SANSEEVOLUTION 

Plan Sans Underplan 

Fysisk....... 1. Hørelse.................... 5. Luftformigt 


2. Berøring,følelse............. 4. Æterisk 
3. Syn....................... 3. Overæterisk 
4. Smag...................... 2. Underatomart 
5. Lugt. ..................... 1. Atomart 
 
 
 





Astralt....... 1. Clairaudience............... 5. 


2. Psykometri................. 4. 
3. Clairvoyance................ 3. 
4. Fantasi. ................... 2. 
5. Emotionel idealisme. . . . . . . . . . 1. 
Mentalt. . . . . . 1. Højere clairaudience. . . . . . . . . . 7. (form) 

2. 
Planetarisk psykometri. . . . . . . . 6. (form) 
3. 
Højere clairvoyance. . . . . . . . . . 5. (form) 
4. 
Skelneevne................. 4. (form) 
5. 
Åndelig dømmekraft. . . . . . . . . . 3. (formløst) 
Respons på gruppevibration. . . . 2. (formløst) 
Åndelig telepati.. . . . . . . . . . . . . 1. (formløst) 
Buddhisk..... 1. Forståelse.................. 7. 


2. Helbredelse................. 6. 
3. Guddommelig vision.. . . . . . . . . 5. 
4. Intuition. .................. 4. 
5. Idealisme. ................. 3. 
[side 201] 

Atmisk. ..... 1. Salighed. .................. 7. 


2. Aktivtjeneste. .............. 6. 
3. Indsigt..................... 5. 
4. Fuldkommengørelse. . . . . . . . . . 4. 
5. Alvidenhed................. 3. 
Man vil se, at vi ikke har medtaget de to tilbagetrækningsplaner 
på det atmiske og buddhiske plan, men det skyldes, at derepræsenterer en grad af 
indsigt, som kun besiddes af indviedeaf en højere grad end adeptens, og som er 
ufattelig for denevolutionære menneskeenhed, for hvem denne afhandling 
erskrevet. 

Her kan vi, for klarhedens skyld og med udgangspunkt iovenstående opstilling, 
opregne de 5 forskellige aspekter afde 5 sanser på de 5 planer så forbindelsen 
mellem dem trædertydeligt frem. 

 
 
 





a. Den 1. sans – hørelse. 
1. Fysisk hørelse.
2. Clairaudience. 
3. Højere clairaudience.
4. Forståelse (af 4 lyde).
5. Salighed. 
b. Den 2. sans – berøring eller følelse. 
1. Fysisk berøring.
2. Psykometri.
3. Planetarisk psykometri.
4. Helbredelse. 
5. Aktiv tjeneste. 
c. Den 3. sans – syn. 
1. Fysisk syn.
2. Clairvoyance.
3. Højere clairvoyance.
4. Guddommelig vision.
5. Indsigt. [side 202] 
d. Den 4. sans – smag. 
1. Fysisk smag.
2. Fantasi. 
3. Skelneevne. 
4. Intuition. 
5. Fuldkommengørelse. 
 
 
 





e. Den 5. sans – lugt. 
1. Fysisk lugt.
2. Emotionel idealisme. 
3. Åndelig dømmekraft.
4. Idealisme. 
5. Alvidenhed. 
Lad os nu gå videre og behandle hver sans i detaljer:

a. Hørelse. Denne sans er, meget passende, den første, dermanifesteres. 
Manifestationens første aspekt er lyd, og derforkan vi også forvente, at lyd er 
det første, mennesket opfatterpå det fysiske plan, planet med den mest kompakte 
manifestation 
og de mest markante virkninger af lyd, betragtetsom en skabende faktor. Det 
fysiske plan er først og fremmesthørelsens plan, og derfor henføres denne sans 
til evolutionensog hvert af de 5 planers laveste plan. På dette 7. eller 
lavesteplan må mennesket komme til fuld erkendelse af det helligeords virkning, 
som den viser sig dér. Idet ordet forplanter siggennem hele systemet, driver det 
stoffet på plads og når pådet fysiske plan længst ned i materien og får sit mest 
konkreteudtryk. Den nøgle, mennesket må finde og dreje rundt her,
vedrører åbenbaringen af mysteriet om: 
a. Dets egen lyd.
b. Dets broders lyd.
c. Dets gruppelyd.
d. Lyden fra det himmelske menneske det er forbundet med.
e. Logos', naturens, solsystemets eller det mægtige himmelske 
menneskes lyd. [side 203] 
Det betyder altså, at på det fysiske plan må et menneske findesin egen tone på 
trods af formens fasthed. 

 
 
 





a. På det fysiske plan finder det sin egen tone.
b. På astralplanet finder det sin broders tone. Gennem overensstemmelse 
i følelse lærer det at opfatte sin brodersidentitet. 
c. På mentalplanet begynder det at finde sin gruppes tone.
d. På det buddhiske plan, eller visdomsplanet, begynder detat finde sin 
planetlogos' tone. 
e. På det atmiske eller åndelige plan begynder den logoisketone at klinge inden 
i dets bevidsthed. 
Jeg bruger denne opdeling for klarhedens skyld, men pågrund af naturens 
parallelisme er grænserne i selve evolutionen 
ikke så skarpe. Et menneskes stråle, udviklingstrin, resultater, 
midlertidige begrænsninger og andre årsager skaber entilsyneladende forvirring, 
men i det store system, set oven fraog ned, forløber processen som beskrevet.

Hørelse på astralplanet kaldes normalt clairaudience og erevnen til at høre 
astralplanets lyde. Det er en evne, astrallegemet 
som helhed har, og et menneske hører med hele sit redskab 
og ikke kun de specialiserede organer, ørerne, der er resultatet 
af aktion og reaktion på det fysiske plan. Sådan mådet nødvendigvis være på 
grund af astrallegemets flydendekarakter. På det fysiske plan hører mennesket et 
bestemt frekvensområde, 
og kun en lille og afgrænset vibrationsmængderammer dets ører. Der er mange af 
naturens mindre lyde, dethelt går glip af, mens de større gruppelyde slet ikke 
er differentierede. 
Efterhånden som evolutionen skrider frem, og denindre hørelse bliver skærpet, 
kommer disse andre fysiske lydeinden for dets rækkevidde, og da bliver det klart 
bevidst omalle lyde på det astrale og fysiske plan – noget der, hvis detskete 
nu, ville resultere i kroppens ødelæggelse. Hvis f.eks.
naturens tone blot en enkelt gang ramte et menneskes øre (entone bestående af 
samtlige vibrationer som frembringes af faste 
fysiske former), ville dets fysiske legeme gå fuldstændig iopløsning. Det er 
endnu ikke parat til en sådan hændelse –
det indre øre er ikke tilstrækkelig forberedt. Først når den tredobbelte 
[side 204] hørelse er udviklet, vil fuld fysisk hørelse 

 
 
 





også blive tilladt.

Hørelse på mentalplanet er simpelthen en udvidelse afevnen til at skelne lyde. 
Den hørelse, vi beskæftiger os medpå disse planer, er en hørelse, som har noget 
med formen atgøre, som vedrører stoffets vibration og har relation til 
ikkeselvet. 
Den er ikke forbundet med psyken eller den telepatiske 
kommunikation fra bevidsthed til bevidsthed, men med 
formens lyd eller den evne hvormed en individuel bevidsthedsenhed 
bliver opmærksom på en anden enhed, der ikke erden selv. Husk endelig det. Når 
hørelsen er udvidet til også atomfatte psyken, kalder vi den telepati eller den 
ordløse kommunikation, 
som er syntesen af hørelse på alle 3 lavere planer, 
og som kendes af egoet i kausallegemet på mentalplanetsformløse underplaner.

På det buddhiske plan viser hørelsen (som nu har den syntesekarakter, 
der kaldes telepati) sig som fuldstændig forståelse, 
for den indebærer to ting: 

1. En opfattelse af og et kendskab til individuel lyd,
2. Et tilsvarende kendskab til gruppelyd, 
og deres fuldstændige forening. Det resulterer i den mest perfekte 
forståelse og er hemmeligheden ved mesterens magt.

På det atmiske plan giver denne fuldendte hørelse sigudtryk i salighed. Lyd er 
grundlaget for tilværelsen, lyd ermanifestationsmidlet, lyd er den endelige 
forener, og derforkan lyd opfattes som selve årsagen til eksistensen, 
evolutionens 
metode og derfor salighed.80 [side 205] 

80 »Hovedmidlet, hvormed naturens hjul drejes i fænomenernes retning, 
er lyd. Lyd er det første aspekt af den manifesterede femkant, idet den eren 
egenskab ved æteren kaldet akas, og som jeg allerede har sagt, erfremsigelsen af 
vedaerne den højeste yagnam, der rummer alle mindreyagnammer i sig og derved 
holder den manifesterede femkant i god or-
den. Efter vore gamle filosoffers mening er lyd eller tale, næst efter tan-
ken, det højeste karmiske middel mennesket bruger …

Blandt de forskellige karmiske midler, mennesket bruger til at formesig selv og 
sine omgivelser med, er lyd eller tale det vigtigste, for at tale 

 
 
 





b. Følelse. Når vi nu begynder på den anden sans, berøring, 
må vi være opmærksomme på, at denne sans har megetstor betydning i dette 2. 
solsystem – den astral-buddhiske bevidstheds 
system.81 Når en sans har nået et vist punkt, begynder 
den at smelte sammen med de andre på en sådan måde, atdet næsten er umuligt at 
vide, hvor den ene begynder, og denanden ender. Berøring er denne naturlige 
opfattelse af kontakt 
gennem anvendelsen af manas eller tankesindet på tremåder: 
Til at opfatte.
Til at huske. 
Til at foregribe. 

Sammen med manas udvikler hver af de 5 sanser i individet 
en opfattelse, der omfatter fortid, nutid og fremtid. Når etmenneske er meget 
højtudviklet, har hævet sig over tid (somvi kender den i de 3 verdener) og 
derfor kan se de 3 lavereplaner fra det evige nu's synspunkt, har det erstattet 
sansernemed en fuldt aktiv bevidsthed. Det ved og behøver ikke længere 
sanserne til at skaffe sig viden med. Men i tid og i de 3verdener bruges hver 
sans på hvert plan til at informere tænkeren 
om et aspekt af ikke-selvet, og tænkeren kan da medtankesindets hjælp tilpasse 
sig forholdene. [side 206] 

er at arbejde i æter, der naturligvis styrer den lavere firfoldighed bestående 
af elementerne luft, ild, vand og jord. Derfor rummer mennesketslyd eller sprog 
alle de elementer, der kræves til at styre de forskelligedevaklasser, og disse 
elementer er selvfølgelig vokalerne og konsonanterne. 
Detaljerne om forbindelsen mellem lydens filosofi og de devaer,
der hersker over den skjulte verden, hører under den sande mantra sastras 
domæne og er naturligvis i hænderne på dem, der ved.« – A brahmin: 
Some Thoughts on the Gita, s. 72, 73. 

81 Astral-buddhisk bevidsthed er den betegnelse, der bruges om dengrundlæggende 
bevidsthed i vores solsystem. Den er karakteristisk vedfølelse, fornemmelse og 
sansning, som i sidste instans må forvandles tilintuition, åndelig erkendelse og 
enhed. 

 
 
 





Hørelse giver mennesket en forestilling om retning og sætterdet i stand til at 
fastlægge sin plads i systemet og lokaliseresig selv.

Følelse giver det en forestilling om kvantitet og sætter det istand til at 
fastlægge sit eget omfang i forhold til andrelegemer uden for sig selv.

Syn giver det en forestilling om proportioner og sætter det istand til at 
afpasse sine bevægelser efter andres bevægelser. 


Smag giver det en forestilling om værdier og sætter det istand til at fastlægge, 
hvad det selv synes er bedst.

Lugt giver det en forestilling om den indre kvalitet og sætterdet i stand til at 
finde det, der synes at have samme kvaliteteller karakter som det selv. 

Med hensyn til alle disse definitioner er det nødvendigt at huske, 
at hele formålet med sanserne er at åbenbare ikke-selvet 
og på den måde sætte selvet i stand til at skelne mellem detvirkelige og det 
uvirkelige.82 [side 207] 

82 Sansning fremkaldt af sanseobjekter opleves af legemets herre gennem 
de ydre instrumenter eller sanser (indriya), som er de kanaler,
hvorigennem jivaen modtager fysiske indtryk. Der er 10 af dem, og deer delt i to 
klasser: 

a. De 5 sanseorganer – jnanendriya. 
1. Øre................. Hørelse. 
2. Hud................. Følelsevedberøring. 
3. Øje. ................ Syn. 
4. Tunge............... Smag. 
5. Næse................ Lugt. 
b. De 5 handlingsorganer – karmendriya. 
1. Mund. .............. Tale. 
2. Hænder.............. Griben. 
3. Ben................. Gang. 
4. Anus................ Udtømning. 
5. Kønsorganer. . . . . . . . . . Forplantning. 
 
 
 





I sansernes evolution er hørelse det første vage noget, somvender det tydeligvis 
blinde selvs opmærksomhed mod: 

a. En anden vibration. 
b. Noget, der har sin oprindelse uden for det selv.
c. Hele begrebet yderverdenen. Når bevidstheden opfatterlyd, bliver den for 
første gang opmærksom på det, som erudenfor. 
Men alt, hvad den slumrende bevidsthed opfatter (med denneene sans, hørelsen), 
er det faktum, at der er noget uden forden selv, og at dette noget befinder sig 
i en bestemt retning.
Denne opfattelse fremkalder med tiden en anden sans, berøring. 
Tiltrækningsloven virker, bevidstheden bevæger siglangsomt ud mod det, der 
høres, og når den får kontakt medikke-selvet, kaldes det berøring. Denne 
berøring formidlerandre forestillinger til den famlende bevidsthed, 
forestillingerom størrelse, ydre struktur og forskellige former for overflade. 
På den måde udvides tænkerens begrebsverden gradvist.
Han kan høre og føle, men ved endnu ikke nok til at forbindeeller benævne. Når 
det lykkes ham at benævne, har han tagetet stort skridt fremad. Her lægger vi 
mærke til, at de oprindelige 
kosmiske symboler også kan bruges i forbindelse medsanserne såvel som andre 
steder. [side 208] 

Sanseorganerne er selvets reaktion eller svar på sansning. Handlingsorganerne 
er dem, hvormed jivaen tilfredsstiller sine begær.

»Indriyaen eller sansen er ikke det fysiske organ men egenskabenved sindet, der 
bruger organet som sit instrument. De ydre sanseorganerer de almindelige 
redskaber, hvormed sansefunktionerne (hørelse m.v.)
udføres på det fysiske plan, men da de kun er instrumenter og får dereskraft fra 
tankesindet, kan en yogi med sindet alene gøre alt, hvad derkan gøres med de 
fysiske organer uden at bruge disse …

De 3 funktioner: opmærksomhed, udvælgelse og sammenfatning af 
de mangfoldige sanseindtryk hører til det aspekt af mentallegemet, detindre 
redskab, der kaldes manas. Ligesom manas er nødvendig for sanserne, 
er sidstnævnte nødvendige for manas … Derfor er manashovedindriyaen, som 
sanserne er egenskaber ved.« – A. Avalon: The 
Serpent Power (s. 59, 61 i Dover udgaven fra 1974, o.a.). 

 
 
 





Punktet i centrum – bevidstheden og ikke-selvet på et sta


dium hvor lyd er den eneste kontakt.
Den delte cirkel – bevidstheden hvor den er opmærksom på

ikke-selvet gennem to kanaler. 

Derefter følger synet, den tredje sans, og den der for alvor gørdet muligt at 
samordne forestillinger eller relatere dem til hinanden. 
Det sker samtidig med fremkomsten af tankesindet, både itid og med hensyn til 
funktion. Vi har altså hørelse, berøringeller følelse og derefter syn. I den 
forbindelse kan vi tilføje, atsynet bliver udviklet i 3. rodrace i denne runde, 
og at den 3. raceogså var vidne til tankesindets fremkomst. Umiddelbart 
efterblev selvet og ikke-selvet forbundet med hinanden og koordineret. 
Deres nære fællesskab blev et etableret faktum, og evolutionen 
hastede videre med fornyet kraft.

Disse 3 større sanser (hvis jeg kan kalde dem det) har enklar forbindelse med de 
3 logoi:

Hørelse – opfattelse af det firfoldige ord, stoffets aktivitet, 

3. logos.
Berøring – opfattelse af den syvfoldige formbygger, samlingen 
af former og deres indbyrdes forbindelse, 2. logos.
Tiltrækningsloven begynder at virke i forholdet mellem selvetog ikke-selvet.

Syn – opfattelse af helheden, altings syntese, erkendelse afden ene i de mange, 
1. logos. Synteseloven sammenfatter allede former, selvet bebor, og hele 
manifestationens grundlæggende 
enhed opfattes ved hjælp af synet.

Hvad angår smag og lugt, kan vi kalde dem mindre sanser, 
for de er nært forbundet med den vigtige følesans og er ipraksis underafdelinger 
af den. Denne 2. sans og dens forbindelse 
med dette 2. solsystem bør studeres omhyggeligt.
Det er den, der er nærmest knyttet til den 2. logos, og herligger et værdifuldt 
vink, hvis man er opmærksom på det.
Det lønner sig at studere udvidelsen af den fysiske berøringtil andre planer og 
se, hvor det fører os hen. Det er den evne,
som sætter os i stand til at nå ind til essensen gennem opfattelsen 
af det ydre hylster. Den sætter den tænker, der bruger 

 
 
 





den i fuld udstrækning, i stand til at komme i nær kontaktmed alle selvs essens 
[side 209] på alle stadier og dermedvære aktivt medvirkende til den rette 
udvikling af hylstret.
En medfølelsens herre er én, som (ved hjælp af berøring) harføling med og helt 
forstår, hvordan han skal behandle ogudbedre ikke-selvets fejl og mangler og på 
den måde aktivttjene evolutionsplanen. Vi bør i den forbindelse også 
studerefølesansens funktion, når den bruges af racens terapeuter (deder følger 
bodhisattvalinjen),83 og tiltræknings-og frastødningslovens 
virkning, når den manipuleres af dem. De, derstuderer etymologi, vil have 
bemærket, at oprindelsen tilordet »touch« (berøring) er noget dunkel, men at det 
formentlig 
betyder at »trække med en hurtig bevægelse«. Herligger hele hemmeligheden ved 
dette objektive solsystem ogbaggrunden for, at vibrationer kan forøges med 
berøring.
Inerti, bevægelighed og rytme er egenskaber, som manifesteres 
af ikke-selvet, og rytme, balance og stabil vibrationopnås netop ved hjælp af 
denne evne til at føle eller mærke.
Lad mig ganske kort illustrere for dog at gøre sagen ensmule klarere. Hvad sker 
der under meditation? Ved at ydeen stor indsats og omhyggeligt følge de regler, 
som er givet,
lykkes det aspiranten at komme i berøring med stof, der erfinere end normalt. 
Han kontakter sit kausallegeme og sidenhen også det buddhiske plans stof. På 
grund af denne berøring 
forøges hans egen vibration midlertidigt og kortvarigt.
Her føres vi tilbage til det emne, vi beskæftiger os med idenne afhandling. 
Stoffets latente ild tiltrækker sig andreformers latente ild. De rører hinanden, 
og det resulterer iopfattelse og erkendelse. Sindets ild brænder hele tiden 
ognæres af det, som tiltrækkes og frastødes. Når de to blandersig øges 
stimuleringen betydeligt, og evnen til at føle intensiveres. 
Tiltrækningsloven fortsætter sin virksomhed, indtilendnu en ild er tiltrukket og 
berørt, og de alle tre er smeltet 

83 Bodhisattvaens linje er kærlighed-visdom og den detaljerede sjælsvidenskab. 
Det er undervisningslinjen og den vej, alle i sidste instans mågå. 

 
 
 





sammen. Glem i denne forbindelse ikke [side 210] indvielsesstavens 
mysterium.84 Senere, når vi kommer til emnet 
»centrene og indvielse«, må vi være opmærksomme på, at vifaktisk studerer et 
aspekt af denne gådefulde føleevne, denevne der er karakteristisk for 2. logos, 
som styrer tiltrækningsloven.


Lad os nu blive færdige med det, der kan siges om de treresterende sanser – syn, 
smag og lugt – og derefter ganskekort opsummere deres forbindelse med centrene 
og vekselvirkningen 
mellem dem. Da vil der kun være to punktertilbage at behandle i denne første del 
af En afhandling om 
kosmisk ild, og en opsummering. Bagefter kan vi så begyndepå den del af 
afhandlingen, som vedrører manas' ild og manasaputraernes 
udvikling,85 både som helhed og individuelt. Deter et emne, der har den 
allerstørste betydning, fordi det udelukkende 
handler om mennesket, egoet eller tænkeren, ogviser den kosmiske blanding af 
stoffets og sindets ild og denbrug, den iboende flamme gør af dem.

c. Syn. Denne sans er, som førnævnt, solsystemets mestkoordinerende sans. 
Mennesket hører på baggrund af økonomiloven. Lydgennemtrænger stof og fremkalder 
dets differentiering.
Mennesket føler på baggrund af tiltrækningsloven og fårdermed kontakt med det, 
det bliver opmærksom på gennemlydbølgerne. Det fører til frastødning og 
tiltrækning mellemden, der opfatter, og det der opfattes.

Efter at have opfattet og dernæst fået kontakt åbnes detsøjne, og på baggrund af 
synteseloven ser det nu sin plads ihelheden. [side 211] 

84 De indvielser, der omtales i denne afhandling, er større indvielser,
som fremkalder de bevidsthedsudvidelser, der fører til befrielse. Disse 
tages i kausallegemet og projiceres herfra ud i det fysiske legeme. Denindviede 
påberåber sig aldrig sin indvielse. 

85 Manasaputraer: Disse er tankesindets sønner, det individuelle 
princip i mennesket, egoet, solenglen i sit eget legeme på 
mentalplanetsabstrakte trin. 

 
 
 





Hørelse. . . . . . Enhed. 
Berøring. . . . . Dualitet.
Syn......... Triplicitet. 

I disse 3 sanser er nutiden opsummeret for os. Udviklingsarbejdet 
består i at opfatte, udnytte, koordinere og beherske dethele, indtil selvet ved 
hjælp af disse tre sanser bliver aktivtopmærksom på enhver form, vibration og 
pulserende rytme iikke-selvet. Derefter er det selvets mål, ved hjælp af 
tankesindets 
koordinerende evne, at finde sandheden eller det center i 
manifestationscirklen, som for selvet er ligevægtspunktet ogdet punkt, hvor 
koordinationen fuldføres. Da kan selvet skillesig ud fra ethvert stofslør, 
enhver kontakt og enhver sans. Detfører i alle manifestationer til tre former 
for adskillelse: 

Involution, stoffets opdeling, eller den ene der bliver til demange. Sanserne 
udvikles, og selvet gør redskabet færdigtmed henblik på at udnytte stoffet. Det 
sker i henhold tiløkonomiloven. 

Evolution frem til prøvevejen. Sammensmeltningen af ånd ogstof og selvets brug 
af sanserne i en stigende identifikationmed alle former, fra de laveste til de 
relativt forædlede. Det 
sker i henhold til tiltrækningsloven.

Evolution på udviklingsvejen. På ny åndens adskillelse frastoffet, dens 
identifikation med den ene og den endeligeafvisning af form. Sanserne 
sammenfattes til en iboendeevne, og selvet har ikke længere brug for ikke-
selvet, menblander sig med al-selvet. Det sker i henhold til synteseloven. 


Hvis vi er opmærksomme på det, forstår vi også, at åndensadskillelse fra det 
stoflige redskab involverer to aspekter afdet ene store hele. Her ligger 
skaberens, opretholderens ognedbryderens arbejde.

Når denne 3. sans eller synet er færdigudviklet, kaldes den(helt 
utilstrækkeligt) for indsigt. Det ville i den forbindelse 
være klogt af den studerende at sammenholde de laveste og 

 
 
 





højeste udtryk for sanserne, som de er angivet i ovenståendeopstilling, [side 
212] og lægge mærke til den okkulte betydning 
af de udtryk, der er brugt. 

Hørelse. . . Salighed. . . . . . . . . . . . Realiseres gennem ikke-selvet. 
Følelse. . . Tjeneste. . . . . . . . . . . . Selvets samlede arbejde for ikke


selvet. 
Syn. . . . . . Indsigt. . . . . . . . . . . . . Opfattelse af den nødvendige 
tripli


citet i manifestation, eller selvets 

og ikke-selvets refleksvirksomhed. 
Smag. . . . . Fuldkommengørelse. . . Evolution gennem anvendelse og

tilpasning af ikke-selvet. 
Lugt. . . . . Alvidenhed. . . . . . . . . . Færdigudvikling af forholdet mel


lem selvet og ikke-selvet ved hjælp 

af manasprincippets skelneevne. 

Det vedrører alt sammen den færdigudviklede, realiseredepersonlighed.

I alle disse udviklingsforløb indgår selvets opfattelse af oggradvise 
identifikation med ikke-selvet og dets anvendelse,
manipulation og endelige afvisning af det, efterhånden somdet bliver mere 
bevidst om sig selv. Det hører naturens og sinmonades tone. Det erkender deres 
identitet, udnytter deresvibration og gennemgår hurtigt skaberens, 
opretholderens ognedbryderens 3 stadier.

Det føler eller mærker formens eller ikke-selvets vibration 
i alle dets forskellige grader, erkender sin egen identitet i tidog rum, og, for 
at kunne eksistere eller være, bruger det,
blander det sig med, og i sidste instans skiller det sig ud fraikke-selvet ved 
hjælp af de 3 love: økonomi-, tiltræknings- ogsynteseloven. Det ser den 
trefoldige evolutionsproces, og vedat udvikle det indre syn ser det i hjertet af 
det makrokosmiskeog mikrokosmiske system det ENE SELV i de mange former 
ogidentificerer sig til sidst med dette selv ved bevidst at afviseikke-selvet 
efter at have tæmmet og udnyttet det helt.

d. Smag. Mennesket smager og lærer på den måde atskelne, for det er den store 
sans, der begynder at komme fremunder den diskriminationsproces, som finder 
sted, når stoffetsillusoriske [side 213] karakter gennemskues. Skelneevnen er 
 
 
 





det uddannelsesredskab, selvet bruger, når det udvikler intuitionen 
– den evne hvormed selvet opfatter sin egen essens iog bag alle former. 
Skelneevnen vedrører naturens dualitet,
selvet og ikke-selvet, og er det middel hvormed de adskillesunder 
tilbagetrækningsprocessen. Intuitionen vedrører enhedog er selvets evne til at 
kontakte andre selv. Det er ikke enevne, hvormed ikke-selvet kontaktes. I vore 
dage er densjælden på grund af egoets intense individualisme og identifikation 
med formen – en nødvendig identifikation i dennefase. Efterhånden som 
smagssansen udvikles på de højereplaner, leder den én frem mod stadig finere 
sondringer, indtilman til sidst føres igennem formen og helt ind til kernen 
afsin egen natur.

e. Lugt er den skarpe opfattelsesevne, der i sidste instansbringer et menneske 
tilbage til den kilde, det kom fra, detarketypiske plan, planet hvor dets sande 
hjem findes. Det harudviklet evnen til at kende forskel, og det fremkalder 
enguddommelig utilfredshed i pilgrimmens hjerte, mens hanrejser i fjerne lande. 
Den fortabte søn sammenligner. Han harudviklet de 4 andre sanser og bruger dem. 
Nu kommer evnentil at opfatte hjemmets vibration, hvis man kan sige det sådan. 
Den er det åndelige modstykke til den sans, der medusvigelig sikkerhed fører 
dyr, duer og andre fugle tilbage tildet velkendte sted, de oprindelig kom fra. 
Det er opfattelsenaf selvets vibration og en hurtig tilbagevenden til kilden 
vedhjælp af dette instinkt.
Når vi beskæftiger os med dette emne, går det op for os,
hvilken umådelig tankeregion der egentlig er tale om – helemenneskets 
evolutionære udvikling. Alligevel er det her,
såvel som andre steder, kun muligt at præsentere en tankegang, 
som det lønner sig at studere, og fremhæve nogle idéer,
der kan tjene som grundlag for den kommende generationsovervejelser. Men i den 
forbindelse må vi også være opmærksomme 
på følgende faktorer: 

a. At vi har behandlet sanserne i denne del af vores Afhandling 
om kosmisk ild, fordi de vedrører stofformen. 
Strengt taget er de 5 sanser, som vi kender dem, kontaktmid-
 
 
 





ler som tænkeren (polariseret i sit æterlegeme) har opbygget, 
og som [side 214] i den fysiske form kommer til udtryk i denervecentre, 
hjerneceller, ganglier og plexus, som den eksoteriske 
videnskab kender. 

b. At disse sanser i den nuværende manifestation har deres 
brændpunkt på astralplanet og derfor hovedsagelig stimuleresaf solar plexus – 
det store center som ligger midt i legemet,
og som er den stimulerende faktor for størstedelen af menneskeheden 
i denne fase. 
c. At efterhånden som den højere trekant gør sig gældende,
og polariseringen rykker op i de højere centre, begyndersanserne at komme frem 
på mentalplanet, så mennesket lærer 
at opfatte på dette plan. Vi har en interessant afspejling afoverførslen af 
polariseringen fra personligheden til egoet ikausallegemet, eller skellet mellem 
de højere og lavere men-
tale underplaner, i mellemgulvet, der deler kroppen i enhøjere og lavere del. 
Under mellemgulvet har vi de 4 lavere 
centre: 
1. Solar plexus,
2. Milten, 
3. Forplantningsorganerne,
4. Roden af rygsøjlen. 
Over har vi de 3 højere: 

1. Hjertet,
2. Halsen, 
3. Hovedet. 
I mikrokosmos er den lavere firfoldighed adskilt fra triadenpå en lignende måde, 
og denne analogi er værd at studere.
Efter disse overvejelser kan vi nu opstille centrenes og sansernes 
refleksvirksomhed i relation til de forskellige planer,
idet vi husker, at efterhånden som centrene opvækkes, bliverprocessen 
tredobbelt: [side 215] 

 
 
 





For det første opvækkelsen på det fysiske plan og centrenesgradvis tiltagende 
aktivitet indtil prøvevejen nås. Detledsages af en øget brug af sanserne til 
identifikation afselvet og dets hylstre.

For det andet opvækkelsen på astralplanet og centrenesgradvis tiltagende 
aktivitet indtil 1. indvielse nås. Detledsages af en uhyre intens anvendelse af 
sanserne medhenblik på at skelne mellem selvet og ikke-selvet.

For det tredje opvækkelsen på mentalplanet og centrenes ogsansernes gradvis 
tiltagende aktivitet. Virkningen er ibegge tilfælde, at selvet begynder at 
identificere sig medsin egen essens i alle grupper og afvise hylstrene og 
formerne. 


Denne udvikling i det lavere ledsages af en tilsvarende udvikling 
på de to højere planer, og efterhånden som de astralesanser bliver fuldt aktive, 
begynder de tilsvarende kraftcentrepå det buddhiske plan at fungere, indtil der 
er etableret etvibrationssamspil mellem de to, og triadens kraft strømmerdirekte 
ind i personligheden via astrallegemet.

På samme måde begynder de tilsvarende krafthvirvler pådet atmiske plan at 
vibrere aktivt, når de mentale centrebliver firdimensionale, indtil vi har en 
strålende ildvirksomhed 
på alle tre planer.

Hvis vi foreløbig ser bort fra auraen og dens farver, er denevolutionære 
udvikling med hensyn til ild 86 en lige så veldefineret 
proces. 

a. Belivelsen af hylstrenes indre varme eller den lille ildkernesom er latent i 
hvert enkelt atom. Denne proces foregår ialle 3 legemer, først langsomt, så 
hurtigere og til sidstsamtidig. 
b. Aktiveringen af de 7 centre på alle planer, nedefra og op,
indtil alle centrene er forbundet med hinanden og koordineret 
(i henhold til stråle og type). I den fuldtudvikledeadept er der 35 ildhvirvler, 
som alle er uhyre aktive ogpåvirker hinanden. 
 
 
 





c. De flammende hvirvler eller hjul kædes sammen i trekanter, 
hvor ilden cirkulerer og strømmer fra den ene til denanden, [side 216] indtil vi 
har et lysende netværk af energilinjer, 
der forbinder levende ildcentre og bekræfter detudsagn, at tankesindets sønner 
er FLAMMER. 
d. Efterhånden som åndens eller viljens aspekt overtagerkontrollen, udvikles 
disse centre til fuldkommenhed. For86 
Det manifesterede kosmos' ild er syvfoldig. 

Den trefoldige Gud manifesterer sig gennem de 7 former for ild: 

1. Han er elektrisk ild.. . . . . 
De 7 himmelske mennesker. 
2. 
Han er solild. . . . . . . . . . De 7 væseners evolution gennem deresredskaber – 
udviklingen af de 7 principper. 
3. Han er ild ved friktion. . . 
De 7 kæder som er Logos' 7 centre. 
Et himmelsk menneske har 7 principper og manifesterer sig gennem enkæde: 

1. Det er elektrisk ild. . . . . . 
De 7 solvæsener som besjæler kloderne. 
2. 
Det er solild. . . . . . . . . . . Livets evolution gennem formerne –
udviklingen af de 7 principper. 
3. Det er ild ved friktion.. . . 
De 7 kloder. 
Et menneske, mikrokosmos, manifesterer sig gennem sine redskaber: 

1. Det er elektrisk ild. . . . . . 
Monaden, et solvæsen. 
2. 
Det er solild. . . . . . . . . . . Livets evolution gennem redskabernemed 
henblik på udviklingen af de 7 principper. 
3. 
Det er ild ved friktion.. . . De 7 hylstre: Det atmiske, buddhiske,
kausale, mentale, astrale, æteriske og faste 
fysiske legeme. 
Det fysiske menneske manifesterer sig i de 3 verdener som: 

1. Elektriskild........... 
Dethøjereselv. 
2. Solild................ 
De7centre. 
3. Ild ved friktion. . . . . . . . . 
Hylstrene. 
 
 
 





bindelsestrekanterne frembringes af tankesindets ild, mensstoffets ild holder 
formen sammen og bevarer strukturen.
Det viser stoffets, sindets og åndens gensidige afhængighed 
og opleves [side 217] af den clairvoyante som koordinationen 
af de 3 ildformer. 

e. I det himmelske menneskes legeme findes også en rækkekloder,87 og her må vi 
huske, at de 7 kæder i et planetsystem 
er udtryk for en planetlogos. De himmelske mennesker 
manifesterer sig gennem et planetsystem med 7 kæder, 
og der er måske blevet lagt for meget vægt på denfaste fysiske planet i hver 
kæde. Det har medført, at kædens 
betydning i nogen grad er blevet overset. De 7 kæderkan opfattes som udtryk for 
et af de himmelske menneskers 
7 centre. Det betyder ikke, at oplysningen om ategogrupper udgør centre i de 
himmelske mennesker er 
87 Planetkæderne: De 7 himmelske mennesker, de 7 hellige planeter. –

H.L. 1, 123-124, 173. Nogle af deres navne og egenskaber er: 
a. De 7 planetariske logoi eller 7 ånder foran tronen. 
b. De7Kumaraer............... S.D.III,59,327. 
c. De7solguddomme. .......... H.L.1,138. 
d. De7oprindelige.............. H.L.1,139. 
e. De7bygmestre. ............. H.L.1,171-172. 
f. De 7 intellektuelle åndedrag. . . . . H.L. 3, 354, note 4. 
g. De7manuer................. H.L.2,156. 
h. Flammerne.................. H.L.3,250-251. 
De 7 hellige planeter er: 1. Saturn, 2. Jupiter, 3. Mars, 4. Solen 
(stedfortræder 
for en anden), 5. Venus, 6. Merkur, 7. Månen (stedfortræder foren anden). Neptun 
og Uranus er ikke nævnt her, og heller ikke Vulcan.
Neptuns bane omfatter tilsyneladende hele afgrænsningen. Vulcan ligger 
inden for Merkurs bane.

Hvert af de himmelske mennesker manifesterer sig gennem en kædeaf 7 kloder. Alle 
7 logoi påvirker en kæde, men en af dem er det inkarnerende 
væsen. De andre påvirker: 

a. Enklodeikæden..... b.Etplan........ c. Enrunde 
d. En verdensperiode. . . . e. En rodrace.. . . . . f. En underrace 
g. Endelrace.......... h.Engruppe...... i. Enmenneskeenhed 
 
 
 





forkert, vi skal blot opfatte [side 218] dem som kraftcen


trene på det buddhiske og monadiske plan.88 

Her er der et grundlæggende punkt, som aldrig må glemmes:
De 7 himmelske mennesker kan betragtes som fysisk inkarnerede 
gennem en fysisk planet, og her ligger den planetariske 
evolutions mysterium. Her ligger mysteriet om voresplanet, den mest gådefulde af 
alle planeterne. Ligesom karmavarierer fra individ til individ, varierer de 
forskellige logoiskarma også, og vores planetlogos' karma har været tung 
ogskjuler sig på nuværende tidspunkt i personlighedens mysterium. 


På samme måde varierer manifestationen også, alt efter omcentrene er aktive 
eller inaktive, og det studium, der åbner sigher, er uigennemskueligt men af 
stor interesse i forbindelsemed solsystemet. 

5. Centrene og indvielse. 
Vi har ganske kort beskæftiget os med centrenes udvikling,
funktion, organisation og gradvis forøgede aktivitet fra enrelativt træg 
tilstand til fuldendt bevægelse. Derefter bliver detil levende ildhjul 
kendetegnet ved en dobbelt bevægelse afomkredsen og de indre roterende hjul, og 
ved en firdimensional 
effekt som primært skyldes afstemningen af de indre,
finere hvirvler med de mere eksoteriske æteriske centre. 
Denne afstemning fremkaldes i sidste instans ved indvielse.

På det tidspunkt, indvielsen tages, er alle centrene aktive,
og de 4 lavere (der svarer til personligheden) er begyndt atoverføre ilden til 
de 3 højere. Den dobbelte rotation i delavere centre ses tydeligt, og de 3 
højere er ved at blive lige 

88 I Den hemmelige lære omtales tankesindets sønner som flammer. 
Stanze 7, 4 (H.L. 1, 269): Disse er »de fire vægers tretungede flamme.
Vægerne er gnisterne, som drager næring fra den tretungede flamme,
der er udsendt af de syv, deres flamme«. Stanze 7, 5 (H.L. 1, 270):
»Gnisten hænger fra flammen ved fohats fineste tråd.« 

 
 
 





så aktive. Ved anvendelsen af indvielsesstaven under indvielsesceremonien 
[side 219] opnås der i forbindelse med centre-
ne visse resultater, som kan opregnes på følgende måde: 

a. Ilden ved roden af rygsøjlen ledes hen til det center, derer genstand for 
særlig opmærksomhed. Dette varierer i hen-
hold til strålen eller det specielle arbejde, den indviede udfører. 
b. Centrets virksomhed intensiveres, udviklingstaktenøges, og nogle af hjulets 
centrale eger bliver mere lysende.
Disse eger, som af nogle studerende også kaldes lotuskronblade, 
har en nær forbindelse med de forskellige spirillaer ide permanente atomer. Når 
de bliver stimuleret aktiveres eneller flere af de tilsvarende spirillaer i de 
permanente atomerpå de 3 lavere planer. Efter 3. indvielse sker der en 
tilsvarende 
stimulering af triadens permanente atomer, og det fører tilkoordineringen af det 
buddhiske redskab og overførslen afpolariseringen fra det lavere til det højere. 
c. Ved anvendelsen af indvielsesstaven tredobles nedstrømningen 
af kraft fra egoet til personligheden, og retningen 
af denne kraft afhænger af, om de centre, der stimuleres,
er de æteriske eller astrale ved henholdsvis 1. og 2. indvielse,
eller om den indviede står over for VERDENS HERRE. I sidstnævnte 
tilfælde er det hans mentale centre eller tilsvarende 
krafthvirvler på højere planer, som stimuleres. Nårverdenslæreren indvier ved 1. 
og 2. indvielse, ledes triadenskraft hen til hjerte- og halscentret, og derved 
øges evnen til atsublimere de lavere centres kraft betydeligt. Når Den 
eneindvier bruger sin kraftstav, kommer nedstrømningen framonaden, og selvom 
hals- og hjertecentrets vibration dermedautomatisk forøges, rettes kraften først 
og fremmest mod de 7hovedcentre, og til sidst (ved befrielsen) mod det 
strålendehovedcenter som sammenfatter de 7 mindre hovedcentre. 
d. Ved indvielse får centrene en øget vibrationskapacitetog kraft, og det viser 
sig i det ydre liv: 
 
 
 





For det første som en forædling af redskaberne og en forøgelse 
af deres sensitivitet. Det kan i begyndelsen give denindviede store lidelser, 
men det fremkalder en evne til at 
reagere på højere impulser, der langt opvejer bivirkningerne. 
[side 220]

For det andet som udviklingen af psykiske evner, der ogsåkan give forbigående 
lidelser, men som i sidste instansresulterer i en erkendelse af det ene selv i 
alle selv, hvilket 
er målet for anstrengelserne.

For det tredje som bortbrændingen af det æteriske væv gennem 
en gradvis opvækkelse af kundalini og dens korrektegeometriske udbredelse. Det 
fremkalder en bevidsthedskontinuitet, 
der sætter den indviede i stand til bevidst at 
bruge tid som en faktor i evolutionsplanerne.

For det fjerde som en gradvis opfattelse af vibrationslovensom et aspekt af den 
grundlæggende byggelov. Den indviede 
lærer at samle og manipulere tankestof bevidst i realiseringen 
af Logos' planer, at arbejde i mental elementalessens 
og at bruge loven på de mentale planer og derigennempåvirke det fysiske plan. 
Kosmisk set har bevægelse situdspring på kosmiske mentalplaner, og i 
mikrokosmosgælder det samme princip. Her ligger et okkult vink, dervil afsløre 
meget, hvis det studeres omhyggeligt. I detøjeblik staven bruges under 
indvielsesprocessen, forstården indviede bevidst tiltrækningslovens funktion i 
forbindelse 
med formbygning og syntesen af de 3 ildformer, oghans fremtidige udvikling 
afhænger af hans evne til atbevare denne indsigt og selv bruge loven. 

e. Ved anvendelsen af staven vækkes kundaliniilden ogledes opad. Når staven 
bevæges på en bestemt måde, ledesilden ved roden af rygsøjlen og tankesindets 
ild frem i bestemte 
baner eller trekanter. Der er, i overensstemmelse med 
elektricitetens love, en bestemt okkult baggrund for det velkendte 
faktum, at enhver indviet, som fremstilles for indvieren, 
ledsages af to mestre, der står på hver sin side af ham.
De tre danner tilsammen en trekant, som muliggør processen. 
 
 
 





Stavens kraft er tosidig og virkningen enorm. Alene kunneden indviede ikke 
modtage strømmen fra staven uden at lidealvorlig skade, men i trekantsformation 
bliver overførslensikker. De to mestre, der støtter den indviede, 
repræsentererde to poler i det elektriske system, og derfor består en del 
af[side 221] mestrenes arbejde i at bistå alle ansøgere til indvielse, 
når de træder frem for den store herre.

Når indvieren på det fastlagte tidspunkt holder indvielsesstaven 
i sine hænder, formidler den elektrisk kraft fra megethøje planer – så høje at 
den »flammende diamant« ved nogleaf de sidste indvielser (den 6. og 7.) udsender 
en kraft (viaLogos), som stammer fra kilder helt uden for systemet. Vi måhuske, 
at denne større stav er den, der bruges her på planeten,
men at der i systemet er adskillige kraftstave, og at de findes i3 grader, hvis 
man kan udtrykke det sådan.

For det første, indvielsesstaven som bruges til de to førsteindvielser af den 
store herre, Kristus, verdenslæreren. Denoplades ved anvendelse af den 
»flammende diamant«, ogopladningen gentages, hver gang en ny verdenslærer 
overtager 
embedet. Der er en vidunderlig ceremoni, som udføres,
når en ny verdenslærer begynder på sin virksomhed. Underceremonien modtager han 
sin kraftstav – den samme stav derer blevet brugt siden grundlæggelsen af vores 
planetariskeHierarki – og holder den frem mod verdens herre, som berører 
den med sin egen mægtige stav og på den måde genoplader 
den med elektrisk kraft. Denne ceremoni finder sted iShamballa.89 90 

89 Shamballa – den hellige ø i Gobiørkenen, centret i Centralasien hvorverdens 
herre, Den gamle af dage, har sit hovedkvarter. H.P.B. siger det eret »meget 
gådefuldt sted på grund af dets fremtidige forbindelser« – H.L. 3,

417. 
90 Verdenslæreren beklæder sit embede cyklisk. Hans cyklus falderikke sammen med 
manuens, idet manuen beklæder sit embede i helerodraceperioden. Verdenslæreren 
anslår grundtonen i de forskellige religioner 
og er kilden til periodiske religiøse impulser. Længden af hanscyklus er ikke 
givet. Buddha beklædte embedet før den nuværende verdenslærer, 
og efter hans illumination blev pladsen overtaget af herrenMaitreya, som 
vesterlændingene kalder Kristus. 

 
 
 





For det andet, indvielsesstaven der kendes som den »flammende 
diamant« og bruges af Sanat Kumara, Den ene indvier, 
i Bibelen kaldet Den gamle af dage. Denne stav liggergemt i »Østen« og rummer 
den latente ild, der udbreder visdomsreligionen. 
Den blev bragt hertil af verdens herre, dahan tog form og kom til vores planet 
for 18 millioner år siden.
[side 222]

Én gang i hver verdensperiode gennemgår den samme proces 
som den mindre stav, blot er det i dette tilfælde Logosselv, der genoplader den 
– solsystemets logos. Stavens opholdssted 
kendes kun af verdens herre og strålernes chohaner,
og da den er denne evolutions talisman, er det den 2. stråleschohan, som (under 
verdens herre) er dens primære vogter,
assisteret af det 2. plans devaherre. Aktivitetsbuddhaerne eransvarlige for 
opbevaringen og under dem strålens chohan.
Den tages kun frem på bestemte tidspunkter, når der skal udføres 
et bestemt arbejde. Den bruges ikke blot ved indvielseaf mennesker, men også til 
visse planetariske funktioner somder endnu ikke er givet noget om. Den har sin 
plads og funktion 
i visse ceremonier, som er forbundet med den indre runde91 
og den trekant, der dannes af Jorden, Mars og Merkur,
men på nuværende tidspunkt må der ikke siges mere om dette 
emne. 

For det tredje, indvielsesstaven som bruges af solsystemets 
logos og blandt andet kaldes den »syvfoldige flammende 
ild«. Den blev betroet vores logos af Sirius' herre og sendttil vores system fra 
denne strålende sol. Et af dens formål erat blive brugt i nødsituationer, men 
denne store talisman erendnu aldrig blevet brugt på denne specielle måde, skønt 
detvar nær ved at ske to gange – én gang i de atlantiske dage ogén gang i det 3. 
år af den seneste krig. Denne kraftstav brugesved indvielsen af de 7 himmelske 
mennesker på kosmiske 

91 Den indre runde er en gådefuld cyklus, som der kun kan siges lidtom. Den 
vedrører ikke manifestation gennem de 7 planetsystemer ellerkloder, men har 
noget med visse aspekter af det subjektive liv ellersjælen at gøre. 

 
 
 





planer. Den bruges også til indvielse af grupper, noget der ernæsten ufatteligt 
for os. Den bruges på de 7 himmelske menneskers 
centre på samme generelle måde, som de mindrestave bruges på de menneskelige 
centre, og virkningerne erde samme, blot i langt større målestok. Det er 
naturligvis etstort og dunkelt emne og angår ikke menneskenes sønner.
Det bliver blot berørt her, fordi en opregning af indvielsesstavene 
ikke ville være komplet uden en henvisning til den, ogsamtidig ser vi den 
vidunderlige syntese af det hele og voressystems plads i et [side 223] endnu 
større system. I alle kosmiske 
anliggender hersker der fuldendt lov og orden, ogforgreningerne af planen kan 
ses på alle planer og underplaner. 
Denne største stav er i den første store gruppe karmiskeherrers varetægt. Den 
kan beskrives som staven, der rummeren strøm af ren fohatisk kraft fra kosmiske 
planer. De tomindre stave rummer differentieret fohatisk kraft. Den logoiske 
kraftstav opbevares i Solen og genoplades kun ved begyndelsen 
af hver 100 Brahmas år. 

Grunden til, at kraftstavene omtales her, er, at de vedrører 
centrene, der er krafthvirvler i stof og (skønt de er kanaler foråndelig kraft 
og udtrykker »viljen til at være«) viser sig somaktivitet i stof. De er 
tilværelsens centre, og ligesom man imanifestationen ikke kan adskille de to 
poler, ånd og stof, kanman ved indvielse heller ikke bruge staven uden at 
fremkaldebestemte virkninger mellem de to. Stavene er opladet medfohat, der er 
stoffets ild plus elektrisk ild – heraf kommerderes virkning. Mysteriet kan ikke 
forklares nærmere, fordiindvielseshemmelighederne ikke må afsløres. Men her er 
derimidlertid givet mere end nogen sinde før, selvom der findesdem, som har hørt 
om disse ting. [side 224] 

 
 
 





[side 225] 

FØRSTE DEL 


STYKKE F 


Økonomiloven 

I. VIRKNINGEN PÅ STOF. 
1. Atomernes adskillelse. 
2. Atomernes fordeling. 
3. Vibrationsrytme. 
4. Uensartethed. 
5. Naturlig rotation. 
II. DE UNDERORDNEDE LOVE. 
1. Vibrationsloven. 
2. Tilpasningsloven. 
3. Frastødningsloven. 
4. Friktionsloven. 
I. VIRKNINGEN PÅ STOF 
Det er denne lov, som styrer stofaspektet af manifestationen,
og som kendetegner det arbejde, der udføres af den 3. logosog de væsener, som 
legemliggør hans vilje og realiserer hanshensigter. De store kosmiske væsener, 
der tager form som de3 logoi, er karakteristiske ved bestemte aktivitetsformer, 
derkan beskrives på følgende måde:

Det 3. aspekt, brahmaaspektet, eller de aktiviteter somudføres af de væsener, 
der er udtryk for ham, er kendetegnetved den form for administration af stoffet, 
vi kalder økonomiloven. 
Det er den lov, som styrer differentieringen af stofatomerne 
og deres adskillelse fra hinanden, generelle fordeling,
vibrationsrytme, uensartede karakter og naturlige rotationsbevægelse. 
Den får stoffet til altid at følge vejen med mindstmodstand og er grundlaget for 
det atomare stofs separative 

 
 
 





virksomhed. Den styrer stoffet, åndens modpol.

Det 2. aspekt, bygge- eller vishnuaspektet, styres af tiltrækningsloven. 
De aktiviteter, der udføres af de væsener,
som legemliggør [side 226] dette aspekt, består i tiltrækningen 
af stof til ånd og de to polers gradvise tilnærmelse tilhinanden. Den fører til 
sammenhæng eller samlingen afatomer til forskellige former, og denne tiltrækning 
fremkaldesaf åndens egen tiltrækningskraft, der viser sig som: 

1. Sammenkædning,
2. Formbygning,
3. Tilpasning af form til vibration,
4. Gruppers relative homogenitet,
5. Cyklisk spiralbevægelse. 
Vejen med mindst modstand er ikke loven for dette aspekt.
Åndens tiltrækningskraft i forbindelse med formbygning ogtilpasningen af formen 
til behovet er hemmeligheden vedsmerten og modstanden i verden. Smerte 
forårsages kun afmodstand og er en nødvendig fase i evolutionsprocessen.
Denne tiltrækningslov styrer ånden, stoffets modpol.

Det 1. aspekt, eller viljen til at leve, styres af synteseloven,
og de aktiviteter, der udføres af de kosmiske væsener, somlegemliggør den, 
styres af loven om påtvungen enhed oggrundlæggende ensartethed. Det er den lov, 
der træder i krafttil sidst, når ånd og stof er smeltet sammen og har 
tilpassetsig hinanden. Den styrer den endelige syntese af selv medselv, og i 
sidste instans med al-selvet, og også syntesen afessens med essens i modsætning 
til syntesen af ånd og stof.
Den viser sig som: 

1. Tilbagetrækning,
2. Åndelig befrielse,
3. Nedbrydning af form gennem tilbagetrækning af ånd (nedbrydningsaspektet),
4. Absolut ensartethed og grundlæggende enhed,
5. Fremadskridende bevægelse. 
 
 
 





Her ses den vidunderlige syntese, som fremkaldes af disse 3kosmiske loves 
evolutionære virksomhed – hvor hver af dem 
legemliggør visse kosmiske væseners eller skabningers arbejdsform. 
[side 227] De to sidste love vil blive behandlet 
senere. Her vil vi ganske kort berøre stoffets lov, økonomiloven. 


Det er den lov, der ligger bag det, religiøse forfatterefejlagtigt kalder 
»syndefaldet«, som i virkeligheden repræsenterer 
involutionsprocessen, kosmisk set. Den førte til ensyvdeling af stoffet i 
systemet. Ligesom tiltrækningslovenførte til den psykiske syvdeling af 
tankesindets sønner, ogsynteseloven resulterer i de samme manasaputraers 
syvfoldige 
fuldkommengørelse, har vi en interessant forbindelsemellem: 

De 7 planer, eller de 7 stofgrader.
De 7 himmelske mennesker, de 7 guddommelige manasa


putraer, eller de 7 typer visdom-kærlighed.
De 7 visdomskvaliteter, der frembringes af de kosmiske

væsener, kumaraerne, ud fra den viden, de vinder gennem

stofmediet. 

Økonomiloven har flere underordnede love, der styrer densvirkning på de 
forskellige stofgrader. Som førnævnt aktiveresdenne lov af de lyde, Logos 
udsender. Det hellige ord, ellerskaberens lyd, findes i forskellige former og 
har flere stavelser, 
selvom det i realiteten kun er et enkelt ord. Tilsammen 
danner stavelserne et soludtryk. Hver for sig er de kraftordmed forskellige 
virkninger.92 [side 228] 

92 »Vedaen, verdenssangen i menneskelig lyd, blev givet mennesket, 
for at det kunne bruge den metafysisk ud fra dens mening og magisk vedat 
fremsige den på den rigtige måde. Idet verdenssangen følger vissetalforhold 
eller den pythagoræiske aritmetik og overfører sin rytmiskebevægelse til den 
kosmiske substans' domæne, har den ført sidstnævnte 
ind i en krystalliseringsproces, som filosoffen Platon kaldte kosmos' 
geometri. De mange forskellige former, fra et saltmolekyle til menneskekroppens 
vidunderligt komplekse organisme, er alle strukturer, som 

 
 
 





Det store ORD, der klinger i 100 Brahmas år eller igennemet helt solsystem, er 
den hellige lyd AUM. Hver for sig, ogsom de høres i tid og rum, er disse 3 
gådefulde bogstaverforbogstavet i et underordnet udtryk, der består af 
forskelligelyde. Ét bogstav, efterfulgt af 4 lyde, udgør Brahmas vibration 
eller tone, intelligensaspektet som er fremherskende istoffet. Heraf kommer 
mysteriet omkring femkanten, det 5.
princip, tankesindet og den menneskelige evolutions 5 planer.
Når disse 5 bogstaver udsendes på den rigtige tone, giver de 

er frembragt af den store kosmiske geometriker, der kendes som Viswakarma, 
devabygmesteren i vores puraniske skrifter. Den åbenbaredeveda, hvis funktion er 
at skitsere kosmos ud fra én, grundlæggende lydsubstans 
symboliseret ved OM, deler sig ifølge sagens natur i 3 primæreog 7 efterfølgende 
vokaler, og derefter i 7 toner, i 7 kombinationer af de7 toner på basis af 3, og 
endelig i hymner. Da alle disse forbandt sigmed konsonanternes stofsfære, 
frembragte de gradvist de manifesteredekrystalliserede former, der tilsammen 
opfattes som universet. For ettænkende væsen er verden den magiske bevægelse, 
den orfiske sangereller hinduen Saraswati frembringer …

I vil se, at i Vishnupuranaens anden del er den kraft, der bor i solen,
fremstillet som den tresidede vediske kraft, og at kraften i form af rikskaber, 
yajus opretholder og sama nedbryder. Rik er altså soldevaernesskabende sang, 
yajus deres opretholdende og sama deres nedbrydendesang, og samtidig 
månedevaernes opbyggende sang. Derfor er rik devaernes 
sang, sama pitriernes sang og yajus den mellemliggende sang. Vedaernes 
funktion varierer naturligvis, alt efter hvilken synsvinkel den sesunder. Set 
fra pitriernes synspunkt er sama deres opbyggende sang ogrik deres ødelæggende 
tone. De 3 vedaer svarer til enhver anden treenighed 
i naturen, og jeg opfordrer jer til at søge yderligere oplysninger i demeget 
misbrugte puranaer …

Blandt de forskellige karmiske midler, mennesket bruger til at formesig selv og 
sine omgivelser med, er lyd eller tale det vigtigste, for at taleer at arbejde i 
æter, der naturligvis styrer den lavere firfoldighed bestående 
af elementerne luft, ild, vand og jord. Derfor rummer mennesketslyd eller sprog 
alle de elementer, der kræves til at styre de forskelligedevaklasser, og disse 
elementer er selvfølgelig vokalerne og konsonanterne. 
Detaljerne om forbindelsen mellem lydens filosofi og de devaer,
der hersker over den skjulte verden, hører under den sande mantra sastras 
domæne og er naturligvis i hænderne på dem, der ved.« – A brahmin: 
Some Thoughts on the Gita, s. 94, 50, 73. 

 
 
 





nøglen til stoffets dybere mening, og også til kontrollen meddet – hvor denne 
kontrol er baseret på den rigtige fortolkningaf økonomiloven. 

Et andet udtryk, denne gang bestående af 7 bogstaver elleret bogstav for hvert 
af de 7 himmelske mennesker, er vishnuaspektets 
[side 229] lyd eller tone, det 2. logoiske aspekt,
formbygningsaspektet. På grundlag af dets korrekte ellermangelfulde udtalelse, 
dets fuldstændige eller ufuldstændigeklang, bygges og tilpasses formerne. 
Tiltrækningsloven giversig udtryk i manipulationen af stof og dets sammenbygning 
iformer til brug for ånden.

Derefter føjes et tredje ord eller udtryk til de to andre, ogdet afrunder hele 
det logoiske ord og fremkalder afslutningen.
Det er et ord på 9 bogstaver, der sammen med de andre giverdette solsystems 21 
lyde (5+7+9). De sidste 9 lyde fremkalder 
åndelig syntese og adskillelsen af ånd og form. Vi har enparallel i de 9 
indvielser, hvor hver indvielse markerer enmere fuldkommen forening af selvet 
med al-selvet og enstørre grad af befrielse for stoffets lænker.

Når høresansen er fuldt udviklet på alle planer (hvilketsker gennem den rigtige 
brug af økonomiloven) vil disse 3store ord eller udtryk være kendt. Den, der 
kender dem, vil 
udsende dem på sin egen sande tone, idet han på den mådeblander sin lyd med den 
samlede vibration og dermed opnåren direkte erkendelse af sin grundlæggende 
enhed med dem,
der udtaler ordene. Når stoffets eller Brahmas lyd klinger ihans ører på alle 
planer, vil han se alle former som en illusionog være befriet for dem, idet han 
oplever sig selv som allestedsnærværende. 
Når Vishnus lyd klinger i ham, er hanfuldendt visdom, udskiller sit væsens tone 
(eller tonen fra dethimmelske menneske i hvis legeme, han har sin plads) 
fragruppetonerne, og oplever sig selv som alvidende. Når det 1.
aspekts eller mahadevaaspektets tone følger efter de to andre,
oplever han sig selv som ren ånd og smelter, i takt med atakkorden dør ud, 
sammen med selvet eller den kilde, han 
kom fra. Der er ingen tanke, intet stof, kun selvet opslugt afselvets hav. På 
hvert udviklingstrin træder en af lovene i kraft 

 
 
 





– først stoffets lov, så gruppernes lov, og til sidst åndens ogbefrielsens lov. 
II. DE UNDERORDNEDE LOVE 
Økonomiloven har 4 underordnede love, der vedrører den 
lavere firfoldighed: [side 230] 

1. Vibrationsloven som styrer stofplanernes grundtone ellerfrekvens. Med 
kendskab til denne lov kan hvert plans stof idets 7 differentieringer beherskes.
2. Tilpasningsloven der styrer atomernes rotation på alleplaner og underplaner.
3. Frastødningsloven som styrer forholdet mellem atomerne,
og sørger for at de er helt uafhængige og frie af hinanden.
Den holder dem også i en bestemt afstand fra kloden ellerkuglen med modsat 
polaritet.
4. Friktionsloven der styrer hvert atoms varmeaspekt, udstråling 
og virkningen af denne stråling på andre atomer. 
Hvert stofatom styres af en af de ovennævnte 4 love, ellerdem alle sammen, og 
kan studeres i relation til sine 4 aspekter: 


a. Det vibrerer i en bestemt takt. 
b. Det roterer med en bestemt hastighed.
c. Det påvirker og reagerer på de omgivende atomer.
d. Det yder sit bidrag til det atomare systems almindeligevarme, hvad det så er 
for et system. 
Disse generelle regler for atomare legemer gælder ikke kunfysiske atomer, men 
alle kugleformede legemer i systemet,
inklusive selve systemet betragtet som et kosmisk atom.

Det lille fysiske atom, et plan, en planet og et solsystemudvikler sig alle i 
henhold til disse regler og styres af økonomiloven 
i et af dens 4 aspekter.

Til sidst kan vi tilføje, at denne lov er én, de indviede må 

 
 
 





beherske, før de kan opnå befrielse. De må lære at manipulerestof og arbejde med 
energi eller kraft i stof i overensstemmelse 
med denne lov. De må bruge stof og energi for at opnå åndens 
befrielse og realisere Logos' hensigter i evolutionsprocessen. 


 
 
 





[side 231-232] 

ANDEN DEL 


SOLILD 
Sindets ild 


Side 
INDLEDENDE SPØRGSMÅL. ................ 233 
STYKKE A – Manas' eller tankesindets natur. . . . 311 
STYKKE B – Manas som en kosmisk, systemiskogmenneskeligfaktor. .......... 341 
STYKKE C – Den egoiske stråle og solild. . . . . . . 483 
STYKKE D – Tankeelementaler og ildelementaler. 
........................ 525 
STYKKE E – Bevægelse på mentalplanet.. . . . . . 939 
STYKKE F – Tiltrækningsloven............... 1065 

 
 
 





[side 233] 

ANDEN DEL 


INDLEDENDE SPØRGSMÅL 


1. Hvilken forbindelse er der mellem Sønnen og Solen? 
2. Hvad er evolution, og hvordan foregår den? 
3. Hvorfor udvikler solsystemet sig i dualistisk retning? 
4. Hvad er bevidsthed, og hvilken plads har den i systemet? 
5. Er der en direkte analogi mellem et system, en planet, et 
menneske og et atom? 
6. Hvad er tankesindet? Hvem er tankesindets sønner? 
7. Hvorfor er evolutionen cyklisk? 
8. Hvorfor er viden både eksoterisk og esoterisk? 
9. Hvad er forholdet mellem – 
a. De 10 systemer? 
b. De 7 hellige planeter? 
c. De 7 kæder i et planetsystem? 
d. De 7 kloder i en kæde? 
e. En kædes 7 runder? 
f. De 7 rodracer og underracer? 
Før vi begynder på emnet, tankesindets ild, sådan som vi har 
angivet i indholdsfortegnelsen, kan det være en fordel at gøre 
opmærksom på visse faktorer og afklare et eller to punkter. 
Det emne, vi vil forsøge at belyse, er et dybt mysterium, og 
det danner grundlaget for alt, hvad der på nuværende tidspunkt 
ses og vides, både objektivt og subjektivt. Vi har til en 

 
 
 





vis grad studeret den af manifestationens poler, som kaldes 
stof. Det emne, vi nu begynder på, vedrører forskellige ting, 
der generelt kan kaldes bevidsthed, men mere specifikt omfatter 
følgende områder – og heraf kommer dets fundamentale 
betydning: 

a. Objektivitetsvidenskaben. 
b. Sønnens manifestation i form af Solen med dens kloder, 
eller solsystemet som helhed. [side 234] 
c. Den evolutionære udvikling af bevidsthed i tid og rum, og 
dermed udviklingen af ånd og stof. 
Hvis disse tre grundtræk studeres, vil man opdage, at de er 
meget omfattende, og at det derfor, på grund af emnets om-
fang, ikke vil være muligt at gøre mere end at prøve at afklare 
begreberne med hensyn til de store træk i processen og den 
gradvise udvikling af bevidsthed. For at få en fornuftig opbygning 
af stoffet kan det være klogt at begynde med en 
række punkter, der (selvom de er almindelig kendte) vil give 
den studerende et skelet, han kan udfylde med den påtænkte 
viden. Hvis han først forstår emnets generelle karakter, kan 
han lettere og med større nøjagtighed anbringe de detaljerede 
informationer på deres rette plads. Måske det bedste ville 
være at formulere nogle spørgsmål og derefter besvare dem – 
sådan at svarene indeholder de omtalte punkter. Det er 
spørgsmål, som naturligt rejser sig for den, der studerer Den 
hemmelige lære, når han kommer til det punkt, hvor han kan 
skimte den store plan, men hvor bunken af detaljeret materia-
le, som skal indbygges, stadig er uoverskuelig. De spørgsmål, 
vi kunne stille og studere, er følgende: 

 
 
 





1. Hvilken forbindelse er der mellem Sønnen og Solen? 
2. Hvad er evolution, og hvordan foregår den? 
3. Hvorfor udvikler solsystemet sig i dualistisk retning? 
4. Hvad er bevidsthed, og hvilken plads har den i den nuværende 
verdensorden? 
5. Er der en direkte analogi mellem udviklingen af følgende 
faktorer: Et solsystem, en planet, et menneske og et atom? 
6. Hvad er tankesindet, og hvorfor er det manasiske eller 
mentale princip så betydningsfuldt? Hvem er manasaputraerne 
eller tankesindets sønner? 
7. Hvorfor er evolutionen cyklisk? 
8. Hvorfor betragter vi, indtil videre, nogle aspekter af viden 
som esoteriske og andre aspekter som eksoteriske? 
9. Hvad er forholdet mellem – [side 235] 
a. De 10 planetsystemer? 
b. De 7 hellige planeter? 
c. De 7 kæder i et planetsystem? 
d. De 7 kloder i en kæde? 
e. En kædes 7 runder? 
f. De 7 rodracer og underracer? 
Når vi har forsøgt at besvare disse ni spørgsmål på en kort og 
præcis måde og gennem svarene forstået lidt af hensigten 
med Sønnens bevidsthedsudvikling (med alt hvad dette 
udtryk indebærer), vil vi være i stand til at betragte planen 
mere intelligent og forstå det umiddelbart forestående stadium 
mere præcist, idet vi bruger vores nuværende standpunkt 
som udgangspunkt. 

Vi må altid huske, at en nysgerrig interesse for og vidtrækkende 
forståelse af Logos' plan ingen betydning har for et 
menneske, medmindre det koordinerer nutiden med det, som 
det tror ligger i fremtiden, medmindre det konstaterer, hvilket 
trin der er nået, og forstår hvilket arbejde som umiddelbart 

 
 
 





forestår i denne gradvise udvikling af fuld bevidsthed (Diagram 
IV). 

I. HVILKEN FORBINDELSE ER DER MELLEM 
SØNNEN OG SOLEN? 
Dette spørgsmål leder os umiddelbart over i en betragtning 
af, hvem Sønnen er, og hvilken funktion han har. To faktorer 
er almindelig anerkendt i alle systemer, der fortjener betegnelsen 
filosofi – det er ånd og stof, purusha og prakriti. Der er 
til tider en tendens til at forveksle begreber som »liv og 
form«, »bevidsthed og bevidsthedens redskab« med »ånd og 
stof«. De er forbundet, men det er lettere at danne sig et klart 
billede, hvis man forstår, at før manifestationen eller fødslen 
af solsystemet er det mest korrekt at bruge ordene ånd og 
stof. Når disse to er forbundet med hinanden under manifestationen, 
og efter pralayaen eller intervallet mellem to 
systemer, er betegnelserne liv og form og bevidstheden og 
dens redskaber mere korrekte, for under tilbagetrækningsperioden 
findes der ingen bevidsthed eller form, og heller 
intet liv betragtet som et aktivt [side 236] princip. Der findes 
ånd-stof, men i en fuldkommen uvirksom, neutral, negativ 
eller passiv tilstand. I manifesteret tilstand nærmer de to sig 
og påvirker hinanden. Aktivitet erstatter uvirksomhed, positivitet 
afløser negativitet, bevægelse træder i stedet for passivitet, 
og de to oprindelige faktorer er ikke længere neutrale over 
for hinanden, men tiltrækker og frastøder, påvirker og udnytter 
hinanden. Da og først da kan vi tale om form besjælet af 
liv og bevidsthed, som udtrykker sig gennem et passende 
redskab. 

Hvordan kan nu dette udtrykkes? I relation til ild får vi, når 
de to elektriske poler bringes i direkte forbindelse med hinanden, 
både lys og varme, der kan opfattes med okkult syn og 

 
 
 





følelse. Denne forbindelse skabes og udvikles til fuldkommenhed 
i løbet af evolutionsprocessen. Lyset og varmen 
frembringes ved foreningen af de to poler eller det okkulte 
ægteskab mellem han og hun, ånd (Fader) og stof (Moder). I 
fysisk henseende frembringer denne forening det objektive 
solsystem, Faderens og Moderens Søn. I subjektiv henseende 
frembringer den Solen som summen af egenskaberne lys og 
varme. I relation til ild frembringer foreningen eller sammensmeltningen 
af elektrisk ild (ånd) og ild ved friktion (opladet 
stof) solild. Denne solild vil frem for alt være karakteristisk 
ved sin evolutionære udvikling og en gradvis intensivering af 
den varme, der føles, og det lys der ses. 

For at få en klarere forståelse af dette abstrakte emne kan 
vi betragte mikrokosmos eller mennesket, som udvikler sig i 
de 3 verdener. Mennesket er produktet af den (på nuværende 
tidspunkt) ufuldkomne tilnærmelse mellem de to poler, ånd 
(Faderen i himlen) og stof (Moderen). Resultatet af denne 
forening er en individualiseret søn af Gud, eller en enhed i det 
guddommelige selv, en nøjagtig miniaturegenpart på det 
laveste plan af den store søn af Gud, al-selvet, der på sin side 
er summen af alle miniaturesønnerne, alle de individualiserede 
selv eller enheder. Udtrykt på en anden måde, eller set fra 
et subjektivt synspunkt, er mikrokosmos en miniaturesol, som 
er karakteristisk ved egenskaberne varme og lys. På nuværende 
tidspunkt er dette lys »under en skæppe« eller godt skjult 
bag et stofslør, men i løbet af evolutionen vil det blive så klart, 
at sløret for-[side 237] 

 
 
 





Diagram IV
Plerom ifølge Valentinus 



Først • (punktet), monaden, bythus (dybet), den ukendte og uerkendelige fader. 
Derefter . 
(trekanten),
bythus og det første par der strømmer ud, duaden, nus (tænkeevnen) og dens 
modstykke aletheia 
(sandheden). Så G (firkanten), den dobbelte duade, tetrakt eller firfoldighed, 
to hanner 1 
, logos (ord) og 
antropos (menneske), og to hunner med deres modstykke, . 
zoe (liv) og ekklesia (kirken eller forsamlingen) 
-tilsammen syv. Trekanten er den potentielle ånd og firkanten det potentielle 
stof, mens den lige 
lodrette linje er åndens kraft og den vandrette linje stoffets kraft. Derefter 
følger . 
pentagrammet, 
pentaden, det gådefulde symbol for manasaputraerne eller visdommens sønner, de 5 
der sammen med 
deres modstykke giver 10, eller dekaden. Og til sidst b 
heksagrammet eller to krydsende trekanter, 
heksaden, de 6 som med deres modstykke giver 12, eller dodekaden. Det er 
indholdet af pleromet eller 
realiseringen af idéerne i det guddommelige sind, tilsammen 28, for bythus eller 
faderen regnes ikke med, 
da han er roden til alt. De to små cirkler inden i pleromet er parret christos-
pneuma (Kristus og Helligånden). 
De strømmer ud senere, og derfor symboliserer de, set fra ét synspunkt, åndens 
nedstigning med 
henblik på at besjæle og udvikle stoffet der i sidste instans udgår fra samme 
kilde, og, set fra et andet 
synspunkt, kumaraernes eller de højere menneskelige egoers nedstigning eller 
inkarnation. Fra tidsskriftet 
Lucifer, maj 1890 (H. P. Blavatsky: Collected Writings, bind XIII, side 15-16, 
o.a.). 

 
 
 





[side 238] 

svinder i et blændende lysskær. På nuværende tidspunkt er 
den mikrokosmiske varme blot ganske svag, eller den magnetiske 
stråling mellem de mikrokosmiske enheder føles (i den 
esoteriske betydning af ordet) kun i ringe grad, men efterhånden 
som tiden går, vil denne varmestråling – på grund af 
intensiveringen af den indre flamme parret med optagelsen af 
stråling fra andre enheder – forøges og få et sådant omfang, at 
vekselvirkningen mellem de individualiserede selv resulterer 
i at enhedernes flamme smelter sammen, og varmen blandes. 
Det vil fortsætte, indtil der er »én flamme med talløse gnister
« i sig, indtil varmen er jævnt fordelt. Når det sker, og 
hver søn af Gud er en fuldendt sol, som udstråler fuldendt lys 
og varme, vil hele solsystemet, den større søn af Gud, være 
fuldtudviklet. 

Da vil systemet være kendetegnet ved en »lysende flammepragt
« og en udstråling, der forbinder det med dets kosmiske 
center og på den måde fremkalder Sønnens befrielse og hans 
tilbagevenden til den fjerne kilde, den oprindelige impuls 
kom fra. Husk derfor: 

For det første, at Sønnen er det strålende resultat af åndens 
og stoffets forening og kan betragtes som hele solsystemet, 
Solen og de 7 hellige planeter. 

For det andet, at Sønnen manifesterer sig gennem sine 
egenskaber lys og varme ligesom Solen. 

For det tredje, at Sønnen er produktet af den elektriske 
forening af »ild ved friktion« og »elektrisk ild« og selv er 
»solild« eller manifestationen af de to andre, og derfor det der 
ses og føles. 

Og endelig, at Sønnen altså er midtermanifestationen og 
frembringes af det, som er over og under, i den okkulte betydning 
af ordene. Derfor er Sønnen på sit eget plan (det kosmiske 
mentalplan) Logos' egoiske legeme, på samme måde som 

 
 
 





mikrokosmos' egoiske legeme er resultatet af monadens eller 
åndens forening med stof. Ligesom menneskets egoiske 
legeme (det der kaldes kausallegemet) er ved at blive formet 
og endnu ikke er færdigudviklet, er også solsystemet, som 
udtryk for Guds liv, i færd med at udvikle sig. Sønnen, der 
manifesterer sig gennem Solen og dens indflydelsessfære, 
udvikler sig stadig gradvist, og ikke før alle cellerne i hans 
legeme [side 239] er helt levende og vibrerer i takt med 
hinanden, vil han være »helt udvokset« og fuldtudviklet. Ikke 
før hans lys-og varmestråling for alvor kan ses og føles, vil 
han have vundet sin plads blandt de himmelske konstellationer 
(Guds søn i kosmisk forstand). 

Ikke før hver celle i hans legeme er en strålende lyskugle, 
en flammende ild, og en kilde til magnetisk stråling eller 
varme (okkult set), vil Sønnen i himlene »lyse op«. Set fra et 
kosmisk synspunkt er vores sol, som vi ved, blot af 4. orden 
og befinder sig på det laveste kosmiske plan. Når Sønnen, 
gennem Solen, har nået sit fulde udtryk (dvs. færdigudviklet 
sin lys- og varmestråling), vil han lyse på endnu et plan, det 
kosmiske mentalplan. Vi har en analogi i mikrokosmos eller 
mennesket. Når et menneskes lys skinner maksimalt, og når 
dets magnetiske stråling har nået den levende vekselvirknings 
eller gruppeaktivitetens stadium, har det realiseret sig selv og 
inddraget mentalplanet i sin indflydelsessfære. Da betragtes 
det som en mester. Det er også af 4. orden, det er firfoldigheden. 
Fysisk set er dets liv fokuseret på det æteriske plan, 
ligesom vi får fortalt, at Solen og planeterne esoterisk set 
findes i æterisk stof. »Som foroven sådan også forneden« er 
den okkulte lov. Derfor har Faderens og Moderens Søn samme 
forhold til Solen, som mennesket har til de redskaber, det 
virker igennem. Den er hans redskab, hans udtryksmiddel, 
den form hans liv besjæler med henblik på at: 

 
 
 





a. Vinde erfaring. 
b. Skabe kontakt. 
c. Udvikle fuld selverkendelse. 
d. Opnå fuldt herredømme eller fuld kontrol. 
e. Nå sin kosmiske »manddom«. Den kosmiske Kristus må 
blive »et fuldvoksent menneske« som det udtrykkes i den 
kristne bibel.93 
f. Udvide sin bevidsthed. [side 240] 
Alle disse stadier skal gennemgås på kosmiske planer, nøjagtig 
ligesom mikrokosmos må realisere tilsvarende idealer på 
systemets planer. 

II. HVAD ER EVOLUTION, OG HVORDAN FOREGÅR DEN? 
1. Livscykler. 
Her har jeg ikke tænkt mig at behandle evolutionsprocessen på 
anden måde end ganske kort at anføre, at hele evolutionens 
metode simpelthen består i at tilpasse stofaspektet til åndsaspektet, 
så førstnævnte bliver et egnet udtryksmiddel for 
sidstnævnte. Sønnens livscyklus er 100 Brahmas år, ligesom 
mennesket har en livscyklus på et vist antal år, afhængig af 
dets karma. Under sin livscyklus udtrykker et menneske, hvad 
det rummer på sit specielle stade, og udvikler sig gradvist fra 
den prænatale periode, hvor selvet overskygger stofaspektet, 
frem til perioden, hvor det højere selv tager den forberedte 
form i fuld besiddelse. Hvornår, det sker, varierer fra individ 
til individ. Fra da af søger mennesket større selvbevidsthed og 
udtrykker sig (hvis udviklingen forløber normalt) stadig bedre 
gennem formen. Hver mindre livscyklus i egoets eller selvets 
større cyklus fører til et mere komplet udtryk, bringer formen 

93 Bibelen: Paulus' brev til efeserne, 4:13. 

 
 
 





mere under kontrol og resulterer i en mere bevidst erkendelse 
af selvet, indtil processen kulminerer i nogle liv, hvor det indre 
selv hurtigt dominerer og tager fuld kontrol. Formen tilpasses, 
de to poler, ånd og stof, smelter sammen, og lyset (ilden) og 
varmen (strålingen) kan ses og føles i systemet. Enten bruges 
nu formen bevidst til bestemte formål eller også forlades den, 
og mennesket er befriet. Elektrisk ild og ild ved friktion smelter 
sammen, og resultatet af mødet, solilden, flammer op i en 
lysende stråleglans. 

Lad os nu udvide denne forestilling fra mennesket, en 
individuel bevidsthedsenhed, til det store himmelske menneske, 
i hvis legeme mennesket er en celle. Hvert himmelsk 
menneske udtrykker sig gennem en af de hellige planeter og 
stræber efter at nå det samme mål som mennesket – at realisere 
sig selv på sit eget plan og udvikle sit bevidsthedsredskab 
frem til et punkt, hvor ånden stråler som guddommeligt 
lys og guddommelig [side 241] varme. Denne varme udstråles 
bevidst og viser sig som en intens magnetisk tiltrækning 
mellem de 7 systemiske grupper eller planetsystemer. Deres 
magnetfelt når ud til alle systemernes omkreds. Før nu denne 
tanke endnu videre, så den også omfatter Sønnen og hele det 
solsystem, han besjæler. Hans bestræbelser går ud på at 
realisere sig selv gennem systemet, så hans lys og varme, 
eller magnetiske stråling, i sidste instans kan mærkes uden 
for hans umiddelbare indflydelsessfære, den logoiske afgrænsning. 
Både Sønnens lys og varme må mærkes af den 
kosmiske modpol, den konstellation der er vores systems 
magnetiske modpol. 

2. Bevidsthedsenhedernes mål. 
Til grund for hele evolutionsplanen ligger altså enheds- eller 
fusionstanken. Mennesket, de himmelske mennesker og det 
kosmiske menneske (Faderens og Moderens Søn) må: 

 
 
 





a. Udstråle okkult varme uden for deres egen individuelle 
afgrænsning. 
b. Udsende og udtrykke lys eller flammende objektivitet i 
okkult forstand. 
c. Udvide deres indflydelsessfære, så den omfatter det, der 
ligger udenfor. 
d. Sammensmelte og blande de to ildformer, så den centrale 
ild, solilden, frembringes. 
e. Blande ånd og stof, så der skabes et legeme, som er et 
passende udtryksmiddel for ånden. 
f. 
Sammensmelte essensen i formen, som okkult kvalificeres 
gennem evolutionen, med essensen i alle former – på det 
menneskelige, planetariske og kosmiske plan. 
g. Opnå menneskelig, systemisk og kosmisk manddom. 
h. Opnå kontrol over 3 af solsystemets planer, for menneskets 
vedkommende. 
i. 
Opnå kontrol over 5 af solsystemets planer, for det himmelske 
menneskes vedkommende. [side 242] 
j. 
Opnå kontrol over 3 kosmiske planer, for den kosmiske 
Kristus' vedkommende, Sønnen eller Logos der manifesterer 
sig objektivt. 
 
 
 





3. De manifesterende bevidsthedsenheder.94 
Hvis disse mål omhyggeligt overvejes, vil man se, hvordanhvert af dem har sin 
plads i planen, og hvordan »evolution«
blot er en betegnelse, der bruges til at udtrykke den gradviseudvikling af et 
menneskes, et himmelsk menneskes og detmægtige himmelske menneskes iboende 
egenskaber i tid og[side 243] rum. Men hele tiden må vi huske de enkeltes 

94 »Man må huske, at for okkultisten er stoffet den sum af eksisterende 
objekter i kosmos, som falder indenfor ethvert af de plan, det er muligtat 
opfatte.« – H.L. 2, 221.

Disse væsener kan opregnes på følgende måde: 

1. 
De 7 himmelske mennesker. Tilsammen udgør de det mægtige himmelske 
menneskes eller Logos' legeme. Andre navne for disse væsener 
er: 
a. 
De 7 planetariske logoi. 
b. 
Prajapatierne. 
c. 
De 7 stråleherrer. 
d. 
Dhyan chohanerne. 
e. 
De 7 ånder foran tronen. 
f. 
De 7 ærkeengle. 
g. 
De 7 logoi. 
h. 
De 7 bygmestre. – H.L. 1, 139, 150, 171 & 2, 197. 
Det er de væsener, der besjæler den guddommelige stråle, 2. logos' 
stråle, på samme måde som fohat og hans 7 brødre tilsammen udgørurstrålen. – 
H.L. 1, 124, 130, 173. 

a. 
Stof befrugtes af intelligensens urstråle. Dette er anima mundi,
verdenssjælen. 
b. 
Urstrålen er redskab for kærlighed-visdommens guddommeligestråle. 
Sammensmeltningen af disse to er evolutionens mål. 
c. 
Den guddommelige stråle er syvfoldig. Den medbringer 7 væsener. 
d. 
Disse væsener er: 
1. 
Viljens eller kraftens logos. 
2. 
Kærlighedens og visdommens logos. 
 
 
 





placering i forhold til hinanden, for ingen kan udvikle siguden de andre. Hvad 
har vi så? 

a. Sønnen, Himlenes Mægtige Menneske. Han manifesterer 
sig gennem Solen og de 7 hellige planeter, der hver for siglegemliggør et af 
hans 7 principper, ligesom han selv somhelhed legemliggør et af et større 
kosmisk væsens principper.
[side 244]

b. Et himmelsk menneske. Det manifesterer sig gennem enplanet og legemliggør et 
af Sønnens, Logos' principper. Detudvikler sig også gennem 7 principper, der er 
kilden til detsessentielle enhed med alle andre himmelske mennesker. 
Kosmisk set udvikler Sønnen et større kosmisk væsens princip, 
det princip vi kalder kærlighed-visdom. Det er det grund3. 
Aktivitetens logos. 
4. 
Harmoniens logos. 
5. 
Den konkrete videns logos. 
6. 
Hengivenhedens eller den abstrakte idealismes logos. 
7. 
Den ceremonielle lovs og ordens logos. 
2. 
Mennesker, monaderne, bevidsthedsenhederne. Tilsammen udgør dede 7 himmelske 
menneskers legeme. Hver monade er på en af de 7stråler. – H.L. 1, 213, 293 & 2, 
284 & 3, 80, 170, 189-190. 
3. 
Devaer. – H.L. 1, 316 & 3, 99-100. Sådanne devaer er f.eks: 
a. 
Et plans devaherre. Hans kugleformede legeme udgør hele planet. 
b. 
Grupper af byggende devaer. 
4. 
Væsener der er involveret i mineral-, plante-og dyreriget. – H.L. 1,225, 306-
307. 
a. 
3. logos' liv – stofatomet. 
b. 
2. logos' liv – grupper af atomer samlet til plante-og dyreformer. 
c. 
1. logos' liv – former beboet af den højeste ånd. 
5. 
Et planetvæsen. – H.L. 1, 196 & 3, 244 & 4, 31. Det er summen afde mange 
involutionære liv på en planet. 
6. 
Atomet. – H.L. 2, 220-221, 280-282. 
Opsummering: Med hensyn til formålet og målet se H.L. 1, 96-97, 155. 

 
 
 





læggende karaktertræk, han må udvikle i sin livscyklus.
Derfor legemliggør hvert himmelsk menneske primært et afgrundprincippets 
underprincipper. På samme måde har detselv 6 underprincipper ligesom Sønnen.

c. Et menneske. Det manifesterer sig på det fysiske plangennem en form og har 
ligeledes 7 principper, som det prøverat udvikle i hver livscyklus. Det har også 
sin primære farvning, 
afhængig af hvilket grundprincip der legemliggøres afdet himmelske menneske, som 
er dets kilde. Vi har altså: 
LOGOS 

Fader-ånd . . . . . . . Moder-stof 
der frembringer 


Sønnen eller Himlenes Mægtige Menneske,
det bevidste logoiske ego,
som udvikler sig gennem
Solen og de 7 hellige planeter,
der hver legemliggør 


Et kosmisk princip i 6 differentieringer 
gennem 


1. Udvidelse, vibrationsstimulering og magnetisk vekselvirkning, 
eller loven om tiltrækning og frastødning.
2. Cyklisk fremskridt, spiralformet rotation, og udviklingenaf 
a. Egenskaben kærlighed-visdom gennem den aktivt intelligente 
udnyttelse af form.
b. Fuld selvbevidsthed. 
c. Et fuldendt solsystem, eller en form som opfylder deniboende ånds behov. 
[side 245] 
 
 
 





Her kunne der udarbejdes en opstilling, som viser, at der eren tilsvarende 
proces i relation til et himmelsk menneske oget menneske. Hvis vi spørger, 
hvorfor der i virkeligheden er10 systemer og 10 planeter (7 hellige og 3 
skjulte), er svaret,
at de 7 hellige planeter i sidste instans smelter sammen medde 3, og at de 3 til 
sidst blandes til én planet. Det kan viillustrere ved at bruge de 7 stråler som 
eksempel. Vi får atvide, at de 7 stråler, der under manifestationen er adskilt, 
i 
sidste instans samles. De 4 mindre stråler blandes med den 3. 
større stråle, og de 3 større stråler smelter til sidst sammen iden ene 
syntesestråle, kærlighed-visdomsstrålen (visdommens 
drage, den okkulte slange der sluger sin hale). 95 Det har 

H.P.B. gjort os opmærksom på. Derfor har vi 3 hovedstråler,
men 7 under evolutionsprocessen. I forbindelse med de himmelske 
mennesker, som virker gennem planeterne, er deraltså 3 planeter, der kan 
betragtes som synteseplaneter, og 4der i sidste instans blandes, indtil de 3 har 
absorberet essensen 
af de 4. Til sidst absorberer den ene essensen af de 3, ogda er arbejdet 
fuldført. Denne proces ligger mange årtusinderfremme i tiden og kommer først, 
når vores system uundgåeligt 
formørkes. Først finder 4 af de himmelske menneskerderes magnetiske modpol og 
smelter sammen med den. Denegative og positive stråler samles parvis, så de 4 
bliver til de
2. Derefter smelter de 2 sammen til en helhed, som så igenblander sig med den 3. 
større stråle, intelligensaspektet,
strålen som i vores planetariske Hierarki repræsenteres afmahachohanen. Sådan 
fortsætter fusionen, indtil der til sidst 
er opnået enhed i systemet, og Sønnen har opfyldt sit formål.
Han er nu fuldendt kærlighed-visdom, hans lys skinner kosmisk, 
hans magnetiske radius rører den kosmiske modpolsomkreds, og Sønnens ægteskab er 
et faktum. De to kosmiskeenheder smelter sammen. 
Hvis vi her ganske naturligt spørger, hvilken kosmiskenhed som er vores solare 
modpol, får vi at vide, at dettespørgsmål på nuværende tidspunkt ikke må 
besvares, selvom 

95 Slange der sluger sin hale. – H.L. 2, 359 & 4, 58. 

 
 
 





der hentydes til det i Den hemmelige lære og andre hellige 
bøger. Der [side 246] skjuler sig et vink i Plejadernes forholdtil vores jord, 
men ikke før jævndøgnspunkterne har flyttetsig yderligere, kan man rigtig se den 
nøjagtige forbindelse.96 

III. HVORFOR UDVIKLER SOLSYSTEMET SIG I 
DUALISTISK RETNING? 
1. Eksistensens problem. 
Det tredje spørgsmål rummer et af de sværeste metafysiskeproblemer og dækker 
hele det forvirrende mysterium omgrunden til, at der i det hele taget er 
objektivitet.

Det er et spørgsmål, som er blevet stillet på mange forskellige 
måder af folk inden for alle tankeretninger – af religiøsemennesker der spørger: 
»Hvorfor skabte Gud overhovedet?
Hvorfor tvinges alle som én til at eksistere?« – af videnskabsmænd 
i deres søgen efter den endelige sandhed, og i deresbestræbelser på at finde 
årsager til alt hvad der findes, og atforklare sanselivet; – af filosoffer i 
deres lige så grundigesøgen efter den besjælende subjektivitet som kommer 
tiludtryk i enhver civilisations og ethvert folks moralske ogetiske videnskaber; 
– af biologen i hans vedholdende forsøgpå at finde livets kilde, og hans 
ihærdige anstrengelser for atforklare det livsprincip der hele tiden unddrager 
sig hansundersøgelser; – af matematikeren som, idet han gennemmatematikkens 
forskellige discipliner beskæftiger sig medformsiden af manifestationen, 
fastslår, at Gud geometriserer,
at lov og orden er universelle principper, og at den ene eksisterer 
igennem de mange, men som alligevel ikke er i standtil at løse problemet om 
hvem, denne geometriserende identitet 
kan være. Problemet er altså stadig uløst, og de mangeforsøg på at finde en 
løsning ender alle i hypotesernes blind


96 Studerende kan sammenligne de efterfølgende henvisninger og 
derefter drage deres egne konklusioner. – H.L. 2, 110, 207, 385, note 2& 3, 371, 
425, 454 & 4, 107-108, 180, 343, 363. 

 
 
 





gyde og i erkendelsen af et ultimativt noget, der er så vanskeligt 
at få fat på, at mennesker må nøjes med at sige, at dertilsyneladende findes en 
energi-, [side 247] livs- eller intelligenskilde, 
og så kalde den ved forskellige navne, alt efterhvilken tankeretning (religiøs, 
videnskabelig eller filosofisk)
de er tilhænger af. Gud, det universelle tankesind, energi,
kraft, det absolutte, det ukendte – disse betegnelser og mangeandre fravristes 
dem, som med udgangspunkt i formsidensøger formens beboer, men endnu ikke kan 
finde ham. Dennesvigtende evne til at finde ham skyldes den fysiske 
hjernesbegrænsninger og manglen på udvikling i den mekanisme,
hvormed det åndelige kan erkendes, og hvormed han i sidsteinstans kan findes og 
vil blive fundet.

Dualitetens problem er selve eksistensens problem og kanikke løses af det 
menneske, der nægter at erkende muligheden 
af to okkulte forhold: 

1. At hele solsystemet legemliggør et væsens bevidsthed, etvæsen som har hjemme 
på planer helt uden for solafgrænsningen.
2. At manifestation er periodisk, og at genfødselsloven er denmetode, 
evolutionen bruger i forbindelse med et menneske, 
en planetarisk logos og en sollogos. Heraf kommerden vægt, der i fortalen til 
Den hemmelige lære lægges på 
de 3 grundprincipper:97 
a. Det grænseløse, uforanderlige princip, 
b. Universets periodicitet, 
c. Alle sjæles identitet med oversjælen. 
Når videnskabsmænd erkender disse to forhold, vil deres 
forklaringer få en helt anden form, og sandheden, som den er, 
vil begynde at oplyse deres forstand. Endnu er kun få mennesker 
rede til oplysning, der simpelthen er intuitionens lys,
som gennembryder de barrierer, fornuften har rejst. Men i 

97 H.L. 1, 66-68. 

 
 
 





sidste instans vil man opdage, at solsystemets dualitet skyldesfølgende 
faktorer: [side 248] 

a. Selve eksistensen. 
b. Tid og rum.
c. Egenskaben begær eller nødvendighed.
d. Selve livets iboende samlerinstinkt. Ved hjælp af bevægelse 
samler denne evne det materiale, hvormed den tilfredsstiller 
sine begær, opbygger den form, den søger at udtrykke 
sig gennem, og indeslutter sig i hylstrets fængsel medhenblik på at gøre 
erfaringer. 
Det er rigtigt, at denne teori forudsætter eksistensen af enmægtig intelligens, 
som virker gennem en ordnet plan, ogsom bevidst tager form og inkarnerer sig for 
at opfylde sineindividuelle hensigter. Men denne hypotese er blot det 
heltelementære udgangspunkt for Østens lære, og den bliveraccepteret af tænkere 
fra stort set alle tankeretninger overhele kloden, om end de udtrykker den på 
forskellige måder.
Selv denne opfattelse er kun en delvis præsentation af denegentlige idé, men på 
grund af menneskets begrænsninger pådette udviklingstrin, er den tilstrækkelig 
som et arbejdsgrundlag, 
det kan rejse sit sandhedstempel på.

Dette væsen, som vi kalder Sollogos, er på ingen måde detsamme som de kristnes 
personlige Gud, der i virkelighedensvarer til et menneske, som blot er udvidet 
til en skabningmed frygtindgydende magt, men med de samme dyder oglaster som det 
selv. Sollogos er mere end mennesket, for haner summen af alle evolutionerne i 
hele solsystemet, iberegnetden menneskelige evolution der repræsenterer et 
midtpunkt iforhold til de andre evolutioner. På den ene side findes hærskarer 
af væsener, som er mere end mennesket, og som itidligere kalpaer nåede og 
passerede det stadium, det nubefinder sig på. På den anden side findes hele den 
undermenneskelige 
evolution, der i fremtidige kalpaer vil nå menneskestadiet. 
Mennesket står midt imellem de to, i balancepunktet, 
og heri består dets problem. Det deltager ikke fuldt 

 
 
 





og helt i den materielle side af evolutionen, og det er ikkefuldt og helt udtryk 
for 3. logos, guddommens brahmaaspekt,
der viser sig som ren energi eller intelligens, der beliver dettespinkle noget, 
vi kalder stof. Det er heller ikke ren ånd ellerudtryk for 1. logos, 
Mahadevaaspektet, [side 249] som repræsenterer 
den rene vilje eller det tvingende begær, der driver tilmanifestation, selve det 
grundlæggende motiv eller denstærke vilje til at være. Mennesket er et produkt 
af foreningenaf de to. Det er stedet, hvor stof eller aktiv intelligent substans 
og ånd eller grundlæggende vilje mødes. Det er barnet,
som er født af deres ægteskab eller forening. Det manifesterersig objektivt for 
at udtrykke det, der er i hver af de tomodsætninger, plus resultatet af deres 
sammensmeltning i sit 
eget væsen. 

2. Dens natur og dualitet. 
Hvad har vi så med hensyn til eksistensens kvalitet eller indre 
natur? Aktiv intelligens i forening med vilje eller kraft frembringer 
denne »nødvendighedens søn«98 (som H.P.B. udtrykker 
det), der legemliggør intelligens, vilje eller begær, ogderes forenede latente 
udtryk, kærlighed-visdom.

Hvordan kan vi udtrykke en tilsvarende tanke i relation til 
ild? Stoffets latente ild – som selv er et produkt af en tidligere 
manifestation af det samme kosmiske væsen, eller denrelativt fuldendte egenskab 
det udviklede i en tidligere kosmisk 
inkarnation – sættes i bevægelse igen af dette væsensbegær for endnu en gang at 
kredse rundt i genfødslens hjul.
Denne »ild ved friktion« udvikler varme og stråling og fremkalder 
en reaktion fra sin modpol, »elektrisk ild« eller ånd.
Her har vi billedet af strålen, der skyder igennem stof, for denelektriske ilds 
bevægelse er altid fremadskridende, somtidligere antydet. Den ene stråle, 
»elektrisk ild«, trænger ind istof. Det er Faderens og Moderens systemiske 
ægteskab.
Resultatet er blandingen af de to ildformer og deres forenede 

98 H.L. 1, 100. 

 
 
 





frembringelse af det udtryk for ild, vi kalder »solild«. Sådanfrembringes 
Sønnen. Aktiv intelligens og vilje forenes, ogkærlighed-visdom bliver resultatet 
i løbet af evolutionen.

Elektrisk ild eller ånd, forenet med ild ved friktion (varme), 
frembringer solild eller lys. [side 250]

Når det kosmiske væsen tager form, føjes der altså endnuen egenskab, som er 
iboende og potentiel, nemlig kærlighedvisdom, 
til den aktive intelligens, der er produktet af dets tidligere 
inkarnation. Det er evnen til at elske det, som er objektivt, 
eller ikke-selvet, og i sidste instans bruge formen med 
visdom. Ren vilje er endnu en abstraktion og vil først blivefuldt udviklet i en 
anden inkarnation af Logos. Tænkning eller 
intelligens er ikke en abstraktion – den er noget, der er. 
Kærlighed-visdom er heller ikke en abstraktion. Den er Sønnens 
aspekt, som er ved at udvikle eller manifestere sig.

Det, der siges ovenfor, er på ingen måde nyt, men dissetanker om den 
grundlæggende dualitet er samlet for at visenødvendigheden af at se tingene ud 
fra deres plads i denkosmiske verdensorden og ikke ud fra den planetariske 
evolutions 
og menneskets eget synspunkt. Menneskeheden er den 
evolution, sønneaspektet bedst kan udtrykke sig gennem idenne kosmiske 
inkarnation. Mennesket blander modsætningsparrene, 
og de 3 ildformer mødes i det. Det er det bedsteudtryk for det manasiske princip 
og kan, set fra et uhyreinteressant synspunkt, betragtes som Brahmas mesterværk.
Det er hylstret for Guds liv. Det er Logos' individualiserede 
bevidsthed, der manifesterer sig gennem de 7 guddommeligemanasaputraer eller 
himmelske mennesker, i hvis legemerhver enhed af menneskeslægten har sin plads. 
Det er vishnuaspektet, 
som er ved at udvikle sig gennem Brahmas intelligens, 
ansporet af Mahadevas vilje. Derfor er mennesket i envis forstand meget 
betydningsfuldt, fordi det er samlingsstedet 
for alle 3 aspekter. Men samtidig er det også temmeligubetydeligt, for det er 
ikke toppunktet i trekanten, men kunmidtpunktet, hvis vi opfatter trekanten på 
denne måde: 

 
 
 





Ånd-Fader 

Sønnen eller mennesket 

Stof-Moder 

Sønnens evolution, eller den kosmiske Kristus' inkarnation, 
har umådelig betydning i et andet væsens planer, det væsender er større end 
Sollogos, DEN OM HVEM INTET KAN SIGES. 
De besjælende [side 251] principper i konstellationer ogsystemer, som er knyttet 
til vores system, iagttager Sønnensudvikling med den største opmærksomhed.

Ligesom planeten kaldet Jorden betragtes som vendepunktet 
eller slagmarken for ånd og stof og derfor, set fra dettesynspunkt, har stor 
betydning, indtager vores solsystem entilsvarende plads i det kosmiske system. 
Det kosmiske menneske, 
den solare Arjuna, kæmper for at udvikle sin individuelle 
selvbevidsthed og befri sig for formen og ikke-selvet. Isin egen lille målestok 
kæmper mennesket for lignende idealer 
på denne planet, og Michael og hans engle, eller de guddommelige 
himmelske mennesker, kæmper med de sammeproblemer blot i større målestok.

Dualitet og samspillet mellem de to frembringer: 

a. Objektivitet, eller den manifesterede Søn eller sol.
b. Selve evolutionen. 
c. Udviklingen af kvalitet. 
d. Tid og rum. 
De spørgsmål, vi er i færd med at besvare, omfatter noglegrundlæggende aspekter 
af manifestationen, hovedsagelig setunder den subjektive eller psykiske 
synsvinkel. 

 
 
 





IV. HVAD ER BEVIDSTHED, OG 
HVILKEN PLADS HAR DEN I SYSTEMET? 
Bevidsthed kan defineres som evnen til at opfatte og vedrørerprimært forholdet 
mellem selvet og ikke-selvet, den der ved,
og det der vides, tænkeren og det der tænkes på. Alle disseudtryk forudsætter 
begrebet dualitet, forestillingen om objektivitet 
og det, som ligger bag objektiviteten.99 

Bevidsthed udtrykker det, der kan betragtes som manifestationens 
midtpunkt. Den er ikke kun den åndelige pol. Denfrembringes af foreningen af de 
to poler og den vekselvirkningog tilpasning, der nødvendigvis følger efter. Hvis 
man vilprøve at give et visuelt indtryk, kan det opstilles på følgendemåde: 
[side 252] 

Første pol Samlingspunkt Anden pol 

1.logos............. 2.logos............... 3.logos 
Mahadeva........... Vishnu................ Brahma 
Vilje. .............. Visdom-kærlighed....... Aktivintelligens 
Ånd................ Bevidsthed............. Stof 
Fader............... Søn. ................. Moder 
Monade............. Ego. ................. Personlighed 
Selvet. ............. Forholdetmellem........ Ikke-selvet 
Denderved.......... Viden................. Detdervides 
Liv. ............... Forståelse. ............ Form 
Man kunne blive ved med at opstille betegnelser, men ovenstående 
må være tilstrækkeligt til at vise forbindelsen mellemLogos' 3 aspekter under 
manifestation. Der må lægges vægt 
på [side 253] sidstnævnte faktum: solsystemet legemliggørovenstående logoiske 
forbindelser under den objektive evolution, 
og hele formålet med den fremadskridende udvikling erat give Sønnen af Faderen 
og Moderen fuld forståelse, fuldselvbevidsthed og fuld aktiv kundskab. Objektivt 
er Sønnen 
solsystemet, i sin essens vilje eller kraft, og subjektivtkærlighed-visdom. 
Sidstnævnte egenskab er han ved at ud-

 
 
 





vikle gennem brugen af aktiv intelligens.

Den logoiske triades 3 manifesterede personer søger fuldudvikling ved hjælp af 
hinanden. Mahadevaaspektets vilje tilat leve søger at udvikle kærlighed-visdom, 
sønne- eller vishnuaspektet, 
ved hjælp af Brahmas intelligens. I det mikrokosmiske 
system prøver den trefoldige logos' spejlbillede, mennesket, 
gennem sine 3 redskaber at opnå den samme udvikling 
på sit eget plan. På højere planer stræber de himmelskemennesker (gennem atma-
buddhi-manas) efter en tilsvarendeudvikling. Disse to, de himmelske mennesker og 
deres legemers 
enheder bestående af deva- og menneskemonader,
udgør tilsammen det mægtige himmelske menneske. Nårmennesket når målet, når de 
himmelske mennesker ogsåmålet. Når de opnår maksimal vækst og kundskab og 
erselvbevidste på alle planer, når Sønnen ligeledes målet, og da 

99 Bevidsthed er den kosmiske spire til superkosmisk alvidenhed. Denhar mulighed 
for at udfolde sig til guddommelig bevidsthed. – S.D. III,

555. 
Universet er en samling bevidsthedstilstande. – H.L. 4, 157-158. 
Bevidsthed kan i store træk deles i: 

1. 
Absolut eller gudsbevidsthed, umanifesteret logos, »jeg er den, jeg 
er«. 
2. 
Universel eller gruppebevidsthed, manifesteret logos, en planetlogos' 
bevidsthed, »jeg er den«. 
3. 
Individuel eller selvbevidsthed, menneskelig bevidsthed, »jeg er«. 
4. 
Bevidsthed eller atomar bevidsthed, undermenneskelig bevidsthed. 
Bevidsthedens mål: 

1. 
En planetlogos. . . . . . . . . Absolut bevidsthed. 
2. 
Et menneske.. . . . . . . . . . Gruppebevidsthed. 
3. 
Etatom. .............Selvbevidsthed. 
Logos er makrokosmos for mennesket. – H.L. 1, 295-296, 304. Mennesket 
er makrokosmos for atomet. 

Opsummering: Livet og livene. – H.L. 1, 289-291. 

 
 
 





har solsystemet (hans manifestations- og erfaringslegeme)
tjent sit formål. Sønnen er befriet. Hvis vi udvider forestillingen 
om denne trefoldige bevidsthedsudvikling til også atomfatte Logos i en endnu 
større cyklus (den der består af de 3systemer, hvoraf dette er det midterste), 
har vi gentaget menneskets 
udvikling i de 3 verdener i forbindelse med Logos påkosmiske planer. 

MAKROKOSMOS 

Det 1. solsystem legemliggjorde »jeg er« princippet.
Det 2. solsystem legemliggør »jeg er den« princippet.
Det 3. solsystem vil legemliggøre »jeg er den, jeg er« princip


pet (2 Mos, 3:14, o.a.). [side 254] 

MIKROKOSMOS 

Den 1. manifestation, personligheden, legemliggør »jeg er«
princippet.
Den 2. manifestation, egoet, legemliggør »jeg er den« princippet.
Den 3. manifestation, monaden, vil legemliggøre »jeg er den,
jeg er« princippet. 

På den måde spiller de forskellige faktorer deres rolle i denalmindelige 
verdensorden, og alle er forbundet med hinanden, 
alle er involveret og har del i hinanden. 

V. ER DER EN DIREKTE ANALOGI MELLEM ET SYSTEM, 
EN PLANET, ET MENNESKE OG ET ATOM? 
Hvis man med dette spørgsmål mener, om der er en nøjagtigoverensstemmelse, må 
svaret blive: nej, analogien er aldrignøjagtig i detaljer men kun i visse brede 
grundlæggende træk.
Der er uforanderlige lighedspunkter mellem alle fire faktorer,
men set fra menneskets synspunkt i de 3 verdener – handicappet 
som det er af sin begrænsede opfattelsesevne – vil 

 
 
 





vækststadierne under udviklingen måske ikke fremtræde ens idetaljer. Hvis vi 
tager udgangspunkt i atomet på det fysiskeplan og fører begreberne videre fra 
stadium til stadium, kanlighedspunkterne mellem de fire opregnes på følgende 
måde: 

Et atom.1 

a. Et atom er kugleformet og rummer en kerne af liv.
[side 255]

b. Et atom indeholder forskellige molekyler, som tilsammen 
udgør atomet. F.eks. får vi at vide, at det fysiske atomhar 14 milliarder 
arketypiske atomer inden for sin omkreds,
og alligevel viser disse myriader sig som ét. 
c. Et atom er karakteristisk ved aktivitet og udviser egenskaberne: 
1. Rotation. 
2. Skelneevne. 
3. Udviklingsevne. 
I forbindelse med atomet siger Den hemmelige lære: 

1. 
Absolut intelligens pulserer i ethvert atom. – H.L. 1, 306. 
2. 
Hvor der er et stofatom, er der liv. – H.L. 1, 259, 280, 288. 
3. 
Atomet er en konkret manifestation af den universelle energi. – H.L. 1,
217. 
4. 
Atomerne består af de samme usynlige liv. – H.L. 1, 290. 
5. 
Hvert eneste atom i universet har mulighed for selvbevidsthed. – H.L. 1,155 & 4, 
278, note 2. 
6. 
I de indviedes sprog er atomer og sjæle synonymer. – H.L. 2, 281, 282. 
7. 
Atomet tilhører helt og holdent metafysikkens domæne. – H.L. 2, 220. 
8. 
Guddommen findes i hvert atom. – H.L. 1, 113, 201. 
9. 
Hvert atom er underkastet uophørlig differentiering. – H.L. 1, 187. 
10. Målet for atomets udvikling er mennesket. – H.L. 1, 221. 
11. Midt i hvert atom findes der en livskim. – H.L. 1, 112 & 4, 145. 
12. Der er varme i ethvert atom. – H.L. 1, 133. 
13. Hvert atom har 7 eksistensplaner. – H.L. 1, 192. 
14. Atomer er vibrationer. – H.L. 2, 348. 
 
 
 





d. Et atom, får vi at vide, indeholder 3 større og 7 mindrespiraler,2 som er ved 
at blive belivet, men endnu ikke er helt 
aktive. Kun 4 fungerer på dette stadium, og den 5. er underudvikling. 
e. Et atom styres af økonomiloven, kommer gradvis underindflydelse af 
tiltrækningsloven og vil i sidste instans bliveunderlagt synteseloven.
f. Et atom har plads i alle former. Det er samlingen afatomer, der skaber form. 
[side 256] 
g. Dets reaktion på ydre stimuli: 
Elektrisk stimulering påvirker dets objektive form.
Magnetisk stimulering indvirker på dets subjektive liv.
Den samlede effekt af disse to påvirkninger fremkalder indre


vækst og udvikling. 

Et atom er altså karakteristisk ved: 

1. Sin kugleform. Dets afgrænsning er klar og tydelig.
2. Sin indre opbygning, som omfatter hele atomets indflydelsessfære. 
3. Sin livsaktivitet, eller den udstrækning hvori livet i centretbesjæler atomet 
– noget der er relativt på nuværende stadium. 
4. Sin syvfoldige indre økonomi, som er under udvikling.
5. Sin endelige indre syntese af de 7 til de 3.
6. Sin grupperelation.
7. Sin udvikling af bevidsthed eller sensitivitet. 
Efter at have givet ovenstående oplysninger om atomet kan vinu gå videre til 
mennesket og følge samme fremgangsmåde: 

C. W. Leadbeater: The Inner Life, bind 2, s. 262-263. 
A. Besant & C. W. Leadbeater: Occult Chemistry, s. 22 & appendiks, s. 
II-III (s. 14, 17 i 3. udgave fra 1951, o.a.) 
E. D. Babbitt: The Principles of Light and Colour, s. 97-101 (s. 5-11 
i redigeret og kommenteret udgave fra 1967, o.a.). 
 
 
 





Et menneske. 

a. Et menneske er kugleformet. Det kan opfattes som encirkulær afgrænsning, en 
stofkugle med en kerne af liv icentret. Hermed mener vi det sande menneske i 
dets grundlæggende 
position som egoet med sin manifestationskugle,
kausallegemet – det legeme der er midtpunktet mellem åndog stof.
b. Et menneske indeholder forskellige atomer, som tilsammen 
udgør dets objektive form på manifestationsplanerne.
Alle er besjælet af dets liv, af dets vedvarende vilje-til-atvære. 
Alle vibrerer i henhold til dets udviklingstrin. Set fra dehøjere planer viser 
mennesket sig som en kugle (eller kugler)
af differentieret stof, der vibrerer i en bestemt takt, har en 
bestemt farve og roterer med en bestemt hastighed, som ergrundrytmen i dets 
livscyklus. [side 257] 
c. Et menneske er karakteristisk ved aktivitet på et ellerflere planer i de 3 
verdener og udviser egenskaberne: 
1. Rotation eller sin cykliske drejning på livets hjul omkringsin egoiske pol.
2. Skelneevne eller evnen til at vælge og gøre erfaringer.
3. Evnen til at udvikle sig, øge sin vibration og skabe kontakt. 
d. Et menneske rummer 3 større principper: vilje, kærlighed-
visdom og aktiv intelligens eller tilpasningsevne og deresdifferentiering i 7 
principper. Disse principper, der tilsammenudgør den fuldendte manifestations 
10, er ved at blive belivet, 
men har endnu ikke nået deres fulde udtryk. Kun 4 principper 
er aktive i mennesket, og det er i færd med at udvikledet 5. eller manasiske 
princip. Læg mærke til hvor perfektanalogien er mellem mennesket, betragtet som 
den lavere firfoldighed 
der udvikler tankeprincippet, og atomet med sine 4aktive spirillaer og den 5., 
som er ved at blive stimuleret. 
e. Et menneske styres af tiltrækningsloven, udvikles gennem 
økonomiloven, og bliver i sidste instans underlagt synte-
 
 
 





seloven. Økonomi styrer stofprocessen, som det ikke er så bevidst 
optaget af, tiltrækning styrer dets forbindelse med andreenheder eller grupper, 
og syntese er loven for dets indre selv,
livet i formen. 

f. Mennesket har sin plads i gruppeformen. Egoiske grupper 
og de himmelske mennesker udgøres af menneske- og devaenheder 
tilsammen. 
g. Dets reaktion på ydre stimuli: 
Elektrisk stimulering påvirker den ydre form eller praniske 
respons.

Magnetisk stimulering indvirker på dets subjektive liv. Denudgår fra dets 
egoiske gruppe og senere fra det himmelskemenneske i hvis legeme, det er en 
celle.

Den samlede effekt af disse to påvirkninger fremkalder enstadig vækst og 
udvikling. 

Et menneske er altså karakteristisk ved: [side 258] 

1. Sin kugleform. Dets afgrænsning er klar og tydelig.
2. Sin indre opbygning. Hele dets indflydelsessfære er underudvikling. På 
nuværende tidspunkt er denne sfære begrænset 
og dets aktivitetsområde lille, men efterhånden som detegoiske legeme udvikles, 
øger livskernen i centret sitdomæne, indtil det hele er bragt under kontrol.
3. Sin livsaktivitet eller graden af selvbevidsthed eller kontrolover den 
trefoldige, lavere natur.
4. Sin syvfoldige indre økonomi eller udviklingen af de 7principper.
5. Sin endelige, indre syntese af de 7 til de 3 og senere til detene i henhold 
til de 3 love. 
6. Sin grupperelation.
7. Sin udvikling af bevidsthed og sensitivitet over for kontakt, 
hvilket indebærer en øget opfattelsesevne. 
 
 
 





Et himmelsk menneske.3 

a. Hvert himmelsk menneske er ligeledes kugleformet. Dethar sin afgrænsning 
ligesom atomet og mennesket. Denneafgrænsning omfatter hele planetsystemet, idet 
en kædes fastefysiske klode svarer til et menneskes fysiske legeme elleratomet 
på det fysiske plan. Hvert planetsystem med 7 kæderer udtryk for et væsens liv, 
det væsen som bebor det, ligesommennesket bebor sit legeme for at manifestere 
sig og gøreerfaringer.
b. Et himmelsk menneske indeholder det, der svarer til 
cellerne [side 259] i et menneskes udtryksmiddel. Atomerneeller cellerne i dets 
legeme udgøres af de deva- og menneske-
Disse himmelske mennesker er: 

1. 
Den samlede bevidsthed. – H.L. 2, 286. 
2. 
Skaberne. – H.L. 2, 143, 150-154 & 3, 239. 
a. 
De er de 7 primære skaberværker eller et himmelsk menneskesmanifestation i 
æterlegemet. 
b. 
De er de 7 sekundære skaberværker eller manifestationen i det 
faste fysiske legeme. 
3. 
Den samlede guddommelige intelligens. – H.L. 2, 156. 
4. 
Brahmas tankefødte sønner. – H.L. 2, 160. 
5. 
Den logoiske firfoldighed, de 5 og de 7. – H.L. 4, 135. 
6. 
De 7 stråler. – H.L. 2, 222 & 3, 203, note 1. 
a. 
De er de 7 veje tilbage til Gud – ånd. 
b. 
De er de 7 principper, metafysisk set. 
c. 
De er de 7 racer, fysisk set. 
7. 
Den uophørlige og utrættelige hengivenheds herrer. – H.L. 3, 88. 
8. 
Det forrige systems oversiddere. – H.L. 3, 256, note 7. 
9. 
Plejadernes polære modsætning. – H.L. 4, 106. Okkult set er voressystem 
maskulint og Plejadernes feminint. 
I sit planetsystem skaber et himmelsk menneske på en tilsvarende måde.

– H.L. 4, 150-151. 
 
 
 





enheder, som svinger med på dets grundtone og reagerer pådets livsrytme. Alle 
holdes sammen og besjæles af dets viljetil at være, og alle vibrerer i 
overensstemmelse med det udviklingstrin, 
det har nået. Set fra et kosmisk synspunkt kan ethimmelsk menneske opfattes som 
en forunderlig livskugle,
der rummer et helt planetsystems vibrationskapacitet indenfor sin 
indflydelsessfære. Det vibrerer i en bestemt takt, somkan bestemmes ud fra 
aktiviteten af det liv, der pulserer ikuglens centrum. Hele planetsystemet har 
en bestemt farveog roterer med en bestemt hastighed, der er grundrytmen idets 
livscyklus inden for den endnu større mahamanvantaraeller logoiske cyklus. 

c. Et himmelsk menneske er karakteristisk ved sin aktivitet 
på et af de planer, vi kalder de triadiske, eller atma-buddhimanas, 
på samme måde som et menneske er karakteristiskved sin aktivitet på et af 
planerne i de 3 verdener, mentalastral-
fysisk. I sidste instans bliver et menneske selvbevidstpå alle 3 planer. I 
sidste instans bliver et himmelsk menneskehelt selvbevidst på de 3 højere 
planer. Hver bevægelse fremad 
eller øget vitalitet hos summen af mennesker i de 3 verdener 
ledsages af en tilsvarende aktivitet på de 3 højere planer.
Vekselvirkningen [side 260] mellem det liv, der besjælergrupperne eller de 
himmelske mennesker, og livet, som besjæler 
de atomer eller mennesker, der udgør enhederne igrupperne, er både gådefuld og 
forunderlig. På sine egne planer 
udviser et himmelsk menneske ligeledes egenskaberne: 
1. Rotation eller den cykliske drejning på sit livshjul, et planetsystem, 
og dermed omkring sin egoiske pol.
2. Skelneevne eller evnen til at vælge og gøre erfaringer. Dehimmelske mennesker 
legemliggør manas (heraf betegnelsen 
guddommelige manasaputraer) eller tænkeevnen, somforstår, vælger og forkaster og 
på den måde opnår kundskab 
og selvbevidsthed. Denne manasiske evne udvikledede i tidligere kalpaer eller 
solsystemer. Nu er det dereshensigt at bruge det, der er udviklet, til at 
fremkalde bestemte 
virkninger og nå bestemte mål. 
 
 
 





3. Evnen til at udvikle sig, øge vibrationen, skaffe sig videnog skabe kontakt. 
Denne vibrationsforøgelse sker gradvisti løbet af evolutionen og går fra center 
til center ligesom imennesket og atomets spirillaer. Deres mål er at 
opnåensartet kontakt med hinanden og i sidste instans smeltederes individuelle 
identiteter sammen til den ene identitet, 
samtidig med at de bevarer fuld selvbevidsthed eller individualiseret 
selvopfattelse. 
d. Et himmelsk menneske rummer 3 større principper:
vilje, kærlighed-visdom og intelligens, og deres manifestationgennem de 7 
principper, der så ofte omtales i vores okkultelitteratur. Disse udgør dets 
endelige udviklings 10, for de 7opløses i de 3, og de 3 i det ene.
Hvert himmelsk menneske har naturligvis sin primærefarvning eller sit primære 
princip ligesom mennesket ogatomet. Mennesket har samme primære farvning eller 
principsom det himmelske menneske, i hvis legeme det er en enhed.
Det har også de to andre og større principper (ligesom dethimmelske menneske) og 
deres differentiering i de 7, somførnævnt. Atomet har samme primære farvning 
eller principsom den egoiske stråle hos det menneske, i hvis legeme dethar sin 
plads. Her [side 261] er der selvfølgelig tale om detfysiske atom i et menneskes 
legeme. Denne farvning manifesterer 
sig som de 3 større og 7 mindre spirillaers vibrationstakt. 


Endnu manifesterer de himmelske mennesker kun 4 principper 
i nævneværdig grad, selvom et af dem er temmeliglangt foran de andre og har 
aktiveret det 5. princip, mensnogle af de andre er ved at færdigudvikle det 4. 
Vores kædeshimmelske menneske er begyndt at vibrere i takt med det 5.
princip eller er ved at vække det til live. I denne 4. runde ellercyklus og på 
denne 4. klode har det aktiveret sin 4. vibrationeller sit 4. princip, selvom 
det ikke fungerer lige så godt somi 5. runde. Mange af de nuværende problemer på 
planetenskyldes den spirende aktivitet af denne højere eller 5. vibration, 
som vil blive færdigudviklet i den næste eller 5. cyklus. 

 
 
 





Der er stadig overensstemmelse med mennesket og atomet,
men ikke i detaljer. 

e. Et himmelsk menneske styres af tiltrækningsloven, harhævet sig over 
økonomiloven, og er hastigt ved at bliveunderlagt synteseloven. Så læg mærke til 
den gradvise optrapning 
af kontrollen og det faktum: 
For det første, at økonomiloven er atomets primære lov. Tiltrækningsloven 
er ved at få kontrol over atomet. Synteseloven 
føles kun ganske svagt af atomets liv. Den er livetslov. 

For det andet, at tiltrækningsloven er menneskets primærelov. Økonomiloven er en 
sekundær lov for mennesket. Den 
styrer stoffet i dets redskaber. Synteseloven føles i stadigstørre udstrækning.

For det tredje, at synteseloven er et himmelsk menneskes 
primære lov. Tiltrækningsloven har fuld kontrol, og økonomiloven 
er et overstået stadium. 

For et himmelsk menneske er det faste fysiske legeme ikkenoget princip, og 
derfor har det hævet sig over økonomiloven.
Tiltrækningsloven styrer formbygningens stofproces. Synteseloven 
er dets væsens lov. [side 262] 

f. Et himmelsk menneske har sin plads i de logoiske grupper 
og prøver at realisere sin position blandt de 7 og dermednærme sig enhed. 
g. Dets reaktion på ydre stimuli. Set fra menneskets begrænsede 
synspunkt berører denne reaktion riger, der endnuer uopnåelige for det 
menneskelige intellekt. Den omfatter: 
Elektrisk stimulering og vedrører reaktionen på solstråling ogstråling fra andre 
planetsystemer.

Magnetisk stimulering, som indvirker på dets subjektive liv.
Denne stråling kommer fra kilder helt uden for systemet.
Vi lægger altså mærke til følgende forhold: 

 
 
 





Magnetisk stimulering af det fysiske atom kommer fra 
mennesket på astralplanet, og senere fra det buddhiskeplan.

Magnetisk stimulering af mennesket kommer fra de himmelske 
mennesker på det buddhiske og senere det monadiske 
plan.

Magnetisk stimulering af et himmelsk menneske kommer 
fra ekstrasystemiske kilder på det kosmiske astralplan,
og den samlede effekt af disse påvirkninger fremkaldertil stadighed en indre 
udvikling. 

Et himmelsk menneske er altså karakteristisk ved: 

1. Sin kugleform. Dets afgrænsning under objektiviteten erklar og tydelig.
2. Sin indre opbygning og indflydelsessfære, eller den aktivitet 
der besjæler planetkæden.
3. Sin åndelige livskontrol i en given periode. Det er denkraft, hvormed det 
beliver sin syvfoldige natur. Bemærkden øgede indflydelse sammenlignet med 
mennesketstrefoldige radius.
4. Sin endelige syntese af de 7 til de 3 og derefter til det ene.
Denne dækker formørkelsen af kloderne og foreningen afde 7 principper, hver 
klode udvikler.
5. Sin lovmæssige evolution og deraf følgende udvikling.
6. Sin grupperelation.
7. Sin udvikling af bevidsthed og opfattelsesevne. [side 263] 
Til sidst må vi nu udvide disse idéer til også at omfatte ensollogos og se, hvor 
fuldkommen analogien er. Punkterne deromhandler elektrisk og magnetisk 
stimulering bringer osuundgåeligt tilbage til en betragtning af ild, grundlaget 
for ogkilden til alt liv. 

 
 
 





En sollogos. 

a. Sollogos, det mægtige himmelske menneske, har ogsåkugleform. Hans afgrænsning 
omfatter hele solsystemetsomkreds og alt, hvad der findes inden for Solens 
indflydelsessfære. 
Selve Solen indtager en position, som svarer tillivskernen i atomets centrum. 
Kuglen omfatter de 7 planetkæder 
og de 3 syntesesystemer, der tilsammen udgør den logoiske 
manifestations 10. Solen er Sollogos' fysiske legeme,
hans manifestationslegeme, og hans liv glider cyklisk gennemde 7 systemer, på 
samme måde som en planetlogos' liv glider7 gange rundt i hans system med 7 
kæder. Hver kæde indtager 
en position, der svarer til en klode i en planetkæde. Lægmærke til analogiens 
skønhed, men samtidig manglen pådetaljeret overensstemmelse.4 
b. En sollogos indeholder, ligesom atomerne i sit manifestationslegeme, 
grupper af enhver art, fra den involutionæregruppesjæl til de egoiske grupper på 
mentalplanet. Han har(som belivende centre i sit legeme) de 7 større grupper 
ellerhimmelske mennesker, som udstråler deres indflydelse til alledele af den 
logoiske kugle, og som rummer alle de mindre liv,
mindre grupper, menneske- og devaenheder, celler, atomer ogmolekyler.
Set fra de kosmiske planer fremtræder det logoiske systemsom en vibrerende 
ildkugle af overjordisk skønhed med alleplaneterne, der også er vibrerende 
ildkugler, inden for sinomkreds. Det mægtige himmelske menneske vibrerer i 
enstadig stigende takt, hele systemet har en bestemt farve, detlogoiske livs 
farve, den ene guddommelige stråle, og systemet 
roterer [side 264] med en bestemt hastighed, som er grundrytmen 
i den store kalpa eller solcyklus, samtidig med at detdrejer rundt om sin 
centrale solpol. 

c. Sollogos er karakteristisk ved sin aktivitet på alle solsystemets 
planer. Han er hele manifestationen fra det laveste ogtungeste fysiske atom op 
til den mest strålende og kosmisk 
H.L. 1, 158. 
 
 
 





æteriske dhyan chohan. Denne syvfoldige vibration er detlaveste kosmiske plans 
grundrytme, og den kan mærkes pådet kosmiske astralplan og ganske svagt på det 
kosmiskementalplan. På den måde forløber det logoiske liv på kosmiske 
planer parallelt med menneskets liv i de 3 verdener, delaveste af systemets 
planer.

På sine egne planer udviser Logos også egenskaberne: 

1. Rotation. Igennem en Brahmas dag bevæger hans liv sigspiralcyklisk rundt i 
sit større hjul, solsystemets 10 planetsystemer.
2. Skelneevne. Som vi ved var hans første handling at udvælge 
det stof, han havde brug for til sin manifestation. Dettevalg blev styret af: 
Kosmisk karma. 

Vibrationskapacitet.

Hans bestemte farvning eller kvalitet.

Numeriske faktorer forbundet med kosmisk matematik. 

Han legemliggør kosmisk manas, og ved hjælp af denneegenskab søger han at belive 
sit kosmiske kausallegeme ogindbygge endnu en egenskab, nemlig kærlighed-visdom.

3. Evnen til at udvikle sig, øge sin vibration og opnå fuldselvbevidsthed på 
kosmiske planer. 
d. Sollogos rummer de 3 større principper eller aspekter ogderes differentiering 
i 7 principper. Disse udgør hans endelige 
udviklings 10 og sammenfattes i sidste instans til det enefærdigudviklede 
princip, kærlighed-visdom. Dette grundlæggende 
princip er hans primære farvning. Hvert princip legemliggøres 
i et af planetsystemerne og realiseres af et af dehimmelske [side 265] 
mennesker. Endnu er kun 4 princippermanifesteret i nævneværdig grad, for Logos' 
evolution forløber 
parallelt med de himmelske menneskers. 
e. Sollogos styres af synteseloven. Han samler alt i enhomogen syntese eller 
enhed. Hans subjektive liv styres af 
 
 
 





tiltrækningsloven. Hans stofform styres af økonomiloven.
Han bliver senere underlagt en anden kosmisk lov, somendnu er uforståelig for 
mennesker, men som afsløres for dehøjest indviede.

f. Sollogos er ved at fastslå sin plads i det større system,
hvor han har en position, der svarer til et himmelsk menneskes 
i solsystemet. For det første prøver han at finde hemmeligheden 
ved sin egen tilværelse og opnå fuld selvbevidsthed,
for det andet at fastslå sin polære modsætnings position og 
plads, og for det tredje at blande sig og smelte sammen meddenne polære 
modsætning. Det er Logos' kosmiske ægteskab. 
g. En sollogos er karakteristisk ved sin reaktion på ydrestimuli. Den består i: 
Elektrisk stimulering eller hans reaktion på elektrisk, fohatiskkraft, der 
kommer fra andre stjernecentre og stort set styrervores systems aktivitet og 
dets bevægelse i rummet i relation 
til andre konstellationer. 

Magnetisk stimulering som indvirker på hans subjektive livog kommer fra visse 
kosmiske centre, der hentydes til iDen hemmelige lære. Disse kilder findes på 
det kosmisk 
buddhiske plan.

Det er deres forenede effekt, som fører til stadig udvikling. 

Sollogos er altså karakteristisk ved: 

1. Sin manifestations kugleform. Hans solare afgrænsning erklar og tydelig. Det 
kan man foreløbig kun vise ved atforsøge at fastslå omfanget af Solens 
subjektive kontrol,
dvs. dens indflydelsessfære eller magnetiske tiltrækning afandre legemer, som 
den holder i en kredsformet baneomkring sig.
2. Aktiviteten af det liv, der besjæler de 10 planetsystemer.
[side 266]

3. Udstrækningen af den kontrol, han udøver i en givenperiode.
4. Sin endelige syntese af de 7 systemer til de 3 og derefter til 
 
 
 





det ene. Denne dækker formørkelsen af systemerne og

foreningen af de 7 principper, de legemliggør.

5. Sin evne til at underkaste sig sit væsens lov.
6. Sin grupperelation.
7. Sin bevidsthedsudvikling, hvor tidsfaktoren styres af udviklingstakten 
hos alle de bevidste enheder i hans legeme. 
Her har vi ganske kort sporet nogle af analogierne mellem defire førnævnte 
faktorer og flygtigt besvaret spørgsmålet. Hvisdisse punkter studeres, vil de 
medvirke til at udvikle denstuderendes mentale forståelse og forøge hans 
oplevelse afhele solsystemets skønhed. 

VI. HVAD ER TANKESINDET? 
HVEM ER TANKESINDETS SØNNER? 
Nu skal vi beskæftige os med det dybeste mysterium i heledet manifesterede 
solsystem – det mysterium H.P.B. kalderelektricitetens mysterium.5 Det er intimt 
forbundet med Guds 
liv, som det kommer til udtryk i hans 7 centre, de 7 himmelske 
mennesker, de guddommelige manasaputraer. Problemetkan endnu ikke løses 
eksoterisk, og der kan kun afsløres lidtfor offentligheden. Det skyldes tre 
faktorer:

For det første at menneskets udviklingstrin gør det umuligt 
for det at forstå disse abstraktioner rigtigt.

For det andet at det meste af den mulige forklaring kungives til indviede af 3. 
grad, og selv da kun på en yderstforbeholden måde. 

For det tredje at afsløringen af den nære forbindelse mellem 
tankesindet og fohat eller energi, eller mellem tankekraftog elektriske 
fænomener – virkningen af fohatimpulser påstof – [side 267] er fuld af farer, og 
at det manglende led(hvis man kan udtrykke det sådan) i kæden af slutninger 
frafænomener til deres igangsættende impuls først trygt kan 

H.L. 2, 129. 
 
 
 





meddeles, når broen mellem det højere og lavere tankesind ertilstrækkelig 
udbygget. Når det lavere styres af det højere,
eller når firfoldigheden smelter sammen med triaden, kanmennesket blive betroet 
de sidste fire grundsætninger. Ifortalen til Den hemmelige lære6 er der givet os 
tre af dissegrundsætninger, og sammen med de nye psykologiske begreber 
udgør de de tre åbenbarede og den spirende fjerde. De tresidste er esoteriske og 
må blive ved med at være det, indtilhvert menneske er begyndt på sin åndelige 
udvikling, harbygget broen mellem det højere og lavere tankesind, forberedt 
helligdommen i Salomons tempel på Guds lys, ogomdannet sine aktiviteter til 
uselvisk tjeneste for Logos' 
evolutionsplaner.

Når disse egenskaber indtager en fremtrædende plads, ogmennesket har udvist en 
betydelig vilje til at tjene, vil nøglenblive lagt i dets hænder, og da vil det 
finde den metode,
hvormed elektriske impulser, der viser sig som varme, lys ogbevægelse, 
kontrolleres og udnyttes. Da vil det opdage kildentil den igangsættende impuls 
fra ekstrasystemiske centre ogfinde den grundlæggende rytme. Da og først da vil 
det bliveen virkelig intelligent medarbejder og (idet det undslipperlovens 
herredømme i de 3 verdener) selv kunne administrereloven i de lavere sfærer. 

1. Manifestationens natur. 
Her er tre vigtige spørgsmål, der må behandles under ét, fordide har relation 
til samme emne og vedrører selve den intelligente 
objektivitet. Men måske problemet vil virke mindreindviklet, hvis vi omskriver 
det tredobbelte spørgsmål ogbringer det ned til mikrokosmisk objektivitet. Vi 
kan udtrykke 
det sådan: [side 268]

Hvad er et menneskes tankeaspekt? Hvorfor har dets tankesind 
og mentale proces så stor betydning? Hvem er tænkeren? 


H.L. 1, 66-68. 
 
 
 





Mennesket er i sit inderste væsen den højere triade, somudtrykker sig gennem en 
form, det egoiske eller kausalelegeme, der gradvis udvikles og bruger den 
tredobbelte laverepersonlighed som et middel til at kontakte de 3 lavere planer.
Alt dette tager sigte på udviklingen af fuld selvbevidsthed.
Over triaden står monaden eller Faderen i himlen – en abstraktion 
for mennesket når det betragter emnet fra det fysiske 
plan. I forhold til mennesket er monaden det absolutte,
ligesom den udifferentierede logos repræsenterer det absolutte 
i forhold til treenigheden, de 3 personer i den logoiskemanifestation. 
Parallellen er helt nøjagtig. 

1. Monaden. 
2. Den trefoldige triade, atma-buddhi-manas, eller åndeligvilje, intuition og 
højere tankesind.
3. Det egoiske eller kausale legeme, det buddhiske principstempel. Dette legeme 
opbygges af tankekraften. Det ermanifestationen af de 3. 
4. Den tredobbelte lavere natur, den mest kompakte objektivitet. 
5. Denne tredobbelte, lavere natur har karakter af en firfoldighed: 
æterlegeme, besjælende liv eller prana, kamamanas 
og lavere tankesind. Manas eller det 5. princip erforbindelsesleddet mellem det 
lavere og det højere.7 
Vi har altså de 4 lavere, de 3 højere og forbindelsen mellemdem, 
tankeprincippet. Her er de 7 en forening af de 3 og de 4plus endnu en faktor, 
tilsammen 8. I sidste instans bliver det 
7 når buddhi og manas smelter sammen. I nogle af voresokkulte bøger er der 
antydet meget om den 8. sfære, og jegvil gerne gøre opmærksom på, at der i dette 
forbindelsesled,
det intelligente tankesind, ligger en nøgle til mysteriet. Nårtankesindet bliver 
overudviklet og ikke længere forbinder dethøjere [side 269] og det lavere, 
danner det en selvstændigsfære. Det er den største katastrofe, som kan overgå 
den 

H.L. 1, 129. 
 
 
 





menneskelige enhed. Derfor har vi: 

Monaden, det mikrokosmiske absolutte. 

Ren ånd, den eneste ene. 

Den monadiske treenighed. 

1. aspekt, atma eller åndelig vilje.
2. aspekt, buddhi eller kristusprincippet.
3. aspekt, manas eller det højere tankesind. 
Sønneaspektet, objektivt manifesteret. 

Det egoiske eller kausale legeme. 

Den lavere firfoldighed. 

1. Mentallegemet.
2. Det astrale eller emotionelle legeme.8 
3. Prana eller vital energi.
4. Æterlegemet. 
Mikrokosmos er altså en miniaturegengivelse af solsystemet.
Ovenstående vedrører de objektive former svarende til Solenog de 7 hellige 
planeter. Men sideløbende med den eksoteriske 
form har vi den psykiske udvikling, vi kalder de 7 principper. 
Mennesket udvikler 7 principper, der kan opregnes påfølgende måde: 

Kamamanas: Den blanding af tankens og begærets element der udgør 
menneskets personlighed eller almindelige hjerneintelligens.

»De energier, der udtrykker sig gennem de lavere former for mentaltstof, ændres 
så let til langsommere vibrationer, som fremkalder responsfra astralt stof, at 
de to legemer hele tiden vibrerer sammen og bliver 
meget nært sammenvævet.« – A. Besant: The Ancient Wisdom, s. 134. 

 
 
 





MIKROKOSMISKE PRINCIPPER 9 

To højere principper: [side 270] 

1. Aktiv intelligens.
2. Latent kærlighed-visdom. 
(Monadens psykiske natur er tosidet). 

1. Det atmiske princip, den åndelige natur, vilje.
2. Det buddhiske princip, kærlighedsnaturen, visdom.
3. Det manasiske princip, intelligensnaturen, aktivitet.
[side 271] 

1. 
Der er to kosmiske hovedprincipper i naturen: 
a. 
Aktivt og passivt, mandligt og kvindeligt. – H.L. 1, 69 & 4, 84. 
b. 
Buddhi og mahat. – H.L. 2, 35 & 4, 174. 
2. 
Foreningen af disse hovedprincipper frembringer de 3 og de 7. – H.L. 
1, 69. 
a. 
De kaldes de 3 essensstråler og de 4 aspekter. – H.L. 1, 167. 
b. 
De kan kaldes de 3 redskaber med deres 3 aspekter og atma. – H.L.
1, 200. 
c. 
De kaldes også de 4 vægers tretungede flamme. – H.L. 1, 269. 
Dette gælder både kosmisk og menneskeligt: 

a. 
Logos' principper, de 7 planetariske logoi. – H.L. 2, 35, 42-43. 
b. 
Planetlogos' principper, det redskab der kaldes en kæde. – H.L. 1,194, 211-212 & 
4, 150-151, 154-155. 
c. 
Menneskets principper, de forskellige redskaber. – H.L. 1, 194-195& 4, 150-151, 
154-155. 
3. 
Kosmisk tankevirksomhed fokuseret i et princip fører til individuelbevidsthed. – 
H.L. 2, 29. Individets tilegnelse af et redskab frembringeren energiudladning på 
det pågældende plan. Denne energi vil have enbestemt farve og egenskab, alt 
efter hvilket plan det er. 
4. 
De 7 principper er manifestationen af den ene flamme. – H.L. 1, 69 &
S.D. III, 374. 
Bemærk også gudernes funktion med hensyn til at udruste mennesket med 
detsprincipper. – H.L. 1, 316. 

 
 
 





Læg mærke til at triadens 3 principper plus de 2 sammenfattende 
principper på monadens plan giver 5 principper og dermed 
nøglen til H.P.B.s nummerering visse steder. Vi kanudtrykke det sådan: 

I. Det absolutte, monaden. 
II. 
1. Prakriti, aktiv intelligens, den guddommelige manasaputra. 
2. Purusha, kærlighed-visdom, vishnuaspektet. 
På objektivitetens plan: 

III. 3. Atma. 
4. Buddhi. Triaden. 
5. Manas. 
Set fra evolutionens synspunkt svarer de to højere og dethøjeste til det 
absolutte, når det manifesterer sig som en dualitet. 
Det ligger før objektiviteten, som kræver at de 3 er tilstede. I manifesteret 
tilstand kan vi opfatte principperne påfølgende måde: 

1. princip: Manifestationskuglen, det monadiske æg.
2. princip: Atma, vilje.
3. princip: Buddhi, ren indsigt, visdom.
4. princip: Manas, højere tankesind.
5. princip: Manas, lavere tankesind.
6. princip: Kama-manas.
7. princip: Ren følelse. 
Det er principperne, efter at mikrokosmos har hævet sig heltover de fysiske 
legemer, og derfor vedrører opstillingenudelukkende det subjektive liv eller 
udviklingen af psyken 
eller sjælen. 

Det må vi hele tiden huske, for ellers forvirrer vi begreberne. 
I vores opstilling beskæftiger vi os her med subjektivitet 

 
 
 





og ikke med form. Vi har altså behandlet: [side 272] 

a. Syvfoldig objektivitet. . . . . . . . . . . . . . . . De materielle former. 
b. Syvfoldig subjektivitet. . . . . . . . . . . . . . . Den psykiske evolution. 
c. Syvfoldig åndelighed. . . . . . . . . . . . . . . . Det iboende væsens liv. 
Vi skal også lægge mærke til, at vi i opstillingen af monadensåndelige liv 
betragtede det som femfoldigt. Sådan må detnødvendigvis være i denne femfoldige 
evolution, men de tosidste principper kan opfattes som: 

6. Det himmelske menneskes liv – det himmelske menneske i 
hvis legeme den menneskelige monade har sin plads.
7. Logos' liv – Logos i hvis legeme det himmelske menneskehar sin plads. 
Her kan det være nyttigt at betragte endnu en opregning afprincipperne 10 hos 
mennesket, som det manifesterer sig i de 

10 Opregning af principperne. – H.L. 4, 151-152, 155. 

1. princip: 
Fast fysisk legeme, sthula sharira. 
2. princip: 
Æterlegeme, linga sharira. 
3. princip: 
Prana, vital energi. 
4. princip: 
Kamarupa, begærenergi. 
(Disse er de 4 lavere principper.) 

5. 
princip: Manas, tankeenergi, midterprincippet. – H.L. 3, 78-79, 354, note4 & 4, 
205, note 8. 
6. princip: 
Buddhi, kærlighedsenergi. – H.L. 4, 174, 201 & S.D. III, 58. 
7. princip: 
Atma, synteseprincippet. – H.L. 1, 216-217 & 2, 34 & S.D. III,
142. 
Det kan siges at: 

a. Buddhi er redskab for atma. 
b. Manas er redskab for buddhi. 
c. Kamarupa er redskab for manas. – H.L. 3, 165-166. 
d. Æterlegemet er redskab for prana. 
Husk desuden: 

 
 
 





[side 273] 3 verdener, de planer hvor det subjektive og objektive 
er forenet. Hvad har vi dér? Lad os begynde hvor mennesket 
begynder, med det laveste: 

7. Æterlegemet. . . . . . . . . . . . 1. Det vitale legeme. 
6. Prana. ................ 2. Vitalkraft. 
5. Kama-manas.. . . . . . . . . . . 3. Begærsind. 
4. Lavere manas. . . . . . . . . . . 4. Konkret tankesind. 
3. Manas.. . . . . . . . . . . . . . . . 5. Højere eller abstrakt tankesind. 
2. Buddhi. . . . . . . . . . . . . . . . 6. Visdom, kristuskraft, intuition. 
1. Atma.................. 7. Åndeligvilje. 
Det er den laveste opregning og gælder det uudviklede menneske 
på nuværende tidspunkt.

Hvad har vi da set fra egoets synspunkt? 

I. Det absolutte, atma, ren vilje-til-at-være. 
II. Duaden. 
1. Buddhi, ren indsigt, visdom. 
2. Manas, ren tanke. 
III. Triaden. 
3. Kausallegemet. 
4. Lavere tankesind. 
5. Kama-manas. 
6. Prana. 
7. Æterlegemet. [side 274] 
a. At den fysiske krop ikke er noget princip. – H.L. 4, 176 & S.D. III, 445. 
b. At atma ikke er noget princip. – S.D. III, 446. 
Andre opregninger, der på bestemte punkter adskiller sig fra disse, findes i: –

H.L. 1, 194-195, 199 & 2, 340 & 4, 195 & S.D. III, 476, 560. 
 
 
 





I disse forskellige opregninger af principperne ser vi dem under 
forskellige synsvinkler, afhængig af hvilket stadium derer tale om (sådan som 
H.P.B. har gjort opmærksom på).11 12 
Når vi, som svar på det sjette spørgsmål, har gjort det på denmåde, er det 
fordi, vi har villet understrege og gøre det heltklart, at man må tage disse tre 
udviklingslinjer i betragtning,
når man beskæftiger sig med manasaputraernes evolution. 

2. Den objektive udvikling. 
Denne er syvfoldig i evolution og tid, nifoldig under formørkelse, 
og tifoldig ved opløsning. 

Makrokosmos. 

1. Solsystemets 7 hellige planeter.
2. De to skjulte, synteseplaneterne.
3. Den ene endelige synteseplanet – Solen. 7 plus 2 plus 1giver 10. 
Der er 10 centre i det mægtige himmelske menneske. [side 
275] 

11 H. P. Blavatsky siger i Den hemmelige lære i forbindelse med principperne: 


a. 
At der meget vel kan ske fejl i klassificeringen. – H.L. 4, 202-203. 
b. 
At vi må søge den okkulte betydning. At der i virkeligheden er 6 ogikke 7 
principper – H.L. 4, 175-176. 
c. 
At der er flere forskellige klassifikationer. – S. D. III, 374, 446. 
d. 
At man ikke kan få den esoteriske opregning til at passe med den eksoteriske. 
– S.D. III, 476. 
e. 
At nummereringen af principperne er et spørgsmål om åndeligt fremskridt. 
– S.D. III, 456. 
12 
S.D. III, 460. 

 
 
 





Et himmelsk menneske. 

1. Et planetsystems 7 kæder.
2. De to syntesekæder.
3. Én endelig syntesekæde. 
Der er 10 centre i en planetlogos. 

Mikrokosmos. 

1. De 7 redskaber: 
a. Det atmiske hylster.
b. Det buddhiske redskab. 
c. Det kausale eller egoiske legeme.
d. Mentallegemet.
e. Astrallegemet.
f. Æterlegemet.
g. Det faste fysiske legeme. 
2. To synteselegemer: 
a. Kausallegemet.
b. Det fysiske legeme. 
3. Ét synteselegeme: 
a. Det monadiske hylster. 
I det fysiske redskab er der 7 centre, som svarer til disse lege-
mer, hvor hjerte- og halscentret er syntesecentrene og hovedcentret 
det endelige syntesecenter. Denne opstilling vedrørerudelukkende formsiden og de 
legemer, der bruges af Logos,
manasaputraerne og mennesket. [side 276] 

 
 
 





3. Den subjektive udvikling. 
Denne er også syvfoldig: 

1. Astral................Rent begær, følelse.
2. Kama-manas. . . . . . . . . . Begærsind.
3. Manas.. . . . . . . . . . . . . . . Lavere, konkret tankesind. 
4. Højere manas. . . . . . . . . . Højere, abstrakt tankesind.
5. Buddhi...............Ren indsigt, intuition.
6. Atma. ...............Ren vilje, realisering.
7. Monade. . . . . . . . . . . . . . Vilje, kærlighed-visdom, intelligens. 
Dette vedrører den syvfoldige udvikling af iboende kærlighed-
visdom ved hjælp af tanken. Makrokosmisk sker udviklingen 
gennem de 7 himmelske mennesker, som er aktivt intelligente, 
potentielt kærlige og objektivt manifesteret i deresform, planetsystemerne. 
Tilsammen er de Logos, det mægtigehimmelske menneske. For et himmelsk menneskes 
vedkommende 
sker udviklingen gennem de 7 menneskegrupper, derudgør dets psykiske centre. 
Disse grupper udvikler på dereseget plan intelligens, er potentielt kærlige og 
kan kontaktesobjektivt på et planetsystems 7 kæder. For det 
individuellemenneskes vedkommende sker udviklingen gennem de 7 centre, 
som er nøglen til dets psykiske evolution. Et menneskeudvikler også intelligens, 
er potentielt kærligt og kan ses objektivt 
i et af sine legemer.

Det, jeg prøver at fremhæve, er det faktum, at der er enpsykisk udvikling, og at 
denne subjektive evolution er Logos',
en planetlogos' og et menneskes hovedprojekt. Resultatet af 
evolutionsprocessen vil være aktiv intelligent kærlighed(udviklingen af den 
latente kærlighedsevne ved den intelligente 
brug af tænkeevnen). Ligesom objektivitet er dobbelt,
liv-form, er subjektivitet også dobbelt, tanke-kærlighed, ogblandingen af de to 
frembringer bevidsthed. Ånden alene erhel og udelt. Den kan først udvikle sig, 
når formens ogpsykens udvikling er færdig. Da høster ånden frugterne af 

 
 
 





evolutionen og optager de kvaliteter, manifestationen harfostret, i sig – 
fuldendt [side 277] kærlighed og intelligensder viser sig som aktiv, intelligent 
kærlighed-visdom.

Derfor kan vi besvare spørgsmålet: »Hvad er tankesindet,
og hvorfor er det så betydningsfuldt?« ved at sige, at tankeaspektet 
i virkeligheden er det logoiske væsens evne til attænke, handle og bygge med 
henblik på at udvikle egenskaben 
aktiv kærlighed. Når Logos, der er aktiv intelligens, hargennemgået sin 
livscyklus, vil han desuden være kærlighedfuldt manifesteret overalt i naturen. 
Det gælder også et himmelsk 
menneske i dets sfære og mennesket i dets lille cyklus.
Her ses manas' betydning helt klart. Det er det middel, hvormed 
udvikling bliver mulig, forståelse opnås og aktivitet etableres 
og udnyttes.

Lad os nu se hvordan dette spørgsmål kan udtrykkes medhensyn til ild: 

Objektivt 
Subjektivt 

1. 
Ildhavet................ VorGuderenfortærendeild,belivende 
vilje. 
2. Akasha................. 
Gudslys,formaspektet. 
3. Rumæter. . . . . . . . . . . . . . . 
Stoffets varme, aktivitetsaspektet. 
4. Luft. .................. 
Intuitionensoplysning. 
5. Ild. ................... 
Tankesindetsild. 
6. Astrallys................ 
Følelsernesvarme. 
7. Fysisk elektricitet. . . . . . . . . 
Kundalini og prana. 
Åndeligt 

Dette skjuler sig i et tredobbelt mysterium: 

1. Elektricitetens mysterium.
2. De 7 konstellationers mysterium.
3. Mysteriet om DEN DER ER STØRRE END LOGOS. [side 278] 
 
 
 





4. De himmelske mennesker og mennesket. 

Den sidste del af sjette spørgsmål lyder: »Hvem er manasaputraerne?
«

Det vil blive behandlet mere detaljeret i forbindelse medvores planet, når vi 
kommer til emnet flammeherrernes ankomst. 
Det vil imidlertid være en fordel allerede nu at afklare 
nogle faktorer, som må danne grundlag for enhver tanke omdette emne. 

13 14 

De guddommelige manasaputraer, der i Den hemmelige 
lære kaldes ved forskellige navne, er Brahmas tankefødtesønner, det 3. logoiske 
aspekt. [side 279]

De er de 7 planetariske logoi, stråleherrer eller himmelske 

13 
I Den hemmelige lære omtales de himmelske mennesker som: 

1. 
Skabelsens formidlere. De er den samlede manifestation. – H.L. 2, 

138. 

2. 
De er før-kosmiske. – H.L. 2, 138. 

3. 
De er summen af sol-og månevæsener. – H.L. 1, 171-172 & 3,
373-374. 


4. 
De er de 7 bibelske ærkeengle, de 7 skabende kræfter eller magter,
de 7 ånder der står foran tronen, de 7 planetånder. – H.L. 1, 171172 
& 2, 139. 

5. 
Tilsammen er de det hemmelige, uudsigelige navn. – H.L. 2, 140. 

6. 
De er dhyan chohanerne. – H.L. 2, 143. 

7. 
De er de 7 kumaraer, de 7 rishier. – H.L. 2, 160 & S.D. III, 196, 

327. 

8. 
De er lysets sønner. – H.L. 2, 184-185. 

9. 
De er de skabende kræfters hierarki. – H.L. 1, 249. 

10. 
De er den tilslørede syntese. – H.L. 2, 38. 

11. 
De er vore egne planetguddomme. – H.L. 1, 172. 

12. 
De er alle mennesker, produktet af andre verdener. – H.L. 1, 155. 

13. 
De er nært forbundet med Store Bjørns 7 stjerner. – H.L. 2, 157 &
3, 354, note 4 & 4, 105, 194 & S.D. III, 195. 

14. 
De symboliseres med cirkler. – H.L. 4, 108. 

15. 
Tilsammen er de de faldne engle. – H.L. 4, 69. 

14 Tankesindets sønner kendes ved forskellige navne så som: Manasaputraerne, 
prajapatierne, kumaraerne, de oprindelige 7, rudraerne, dehimmelske mennesker, 
rishierne, ånderne foran tronen. 

 
 
 





mennesker. De udviklede tankeaspektet i det 1. solsystem,
det hvor Brahma var fremtrædende og selv repræsenteredeobjektiv eksistens. Det 
gjorde han i samme forstand, som 2.
aspekt (Vishnu eller visdommens drage) repræsenterer heleeksistensen i dette 2. 
system.

Cellerne i deres legeme udgøres af menneske- og devaevolutionens 
enheder, på samme måde (men blot på en højerevinding af spiralen) som menneskers 
legeme består af levende 
organismer, de forskellige celler eller mindre liv. Det er etgrundlæggende 
faktum i okkultismen, og det betaler sig atstudere forholdet mellem cellerne i 
det menneskelige redskabog cellerne i et himmelsk menneskes legeme omhyggeligt.

Ligesom mennesket har en oprindelig kilde, monaden, oget halvpermanent redskab, 
kausallegemet, men manifesterersig gennem sine lavere principper (som den faste 
krop ikkeer et af), har et himmelsk menneske også en oprindelig kilde,
sin monade, et halvpermanent redskab på solsystemets monadiske 
plan, men manifesterer sig gennem 3 lavere hylstre,
vores atmiske, buddhiske og manasiske plan. Det er fremmedfor det astrale og 
fysiske plan, ligesom et menneske er fremmed 
for sin fysiske krop. Mennesket beliver det fysiske redskab 
med sin kraft eller varme, men regner det okkult set ikkefor et af sine 
principper. På samme måde er det himmelskemenneske fremmed for manifestationens 
to laveste planer,
selvom det beliver dem med sin kraft. Mennesket erkender 
først sin tilknytning (som en legemscelle) til et himmelskmenneske, når det 
udvikler sin egoiske bevidsthed. Eller, hvisman kan udtrykke det på den måde, 
grupperne af kausallegemer 
er de laveste former, et himmelsk menneske manifesterer 
sig gennem, ligesom det fysiske legeme er det laveste, etmenneske manifesterer 
sig gennem, og det i dets æteriskeudgave.

Man må huske, at de manifesterende væsener legemliggørbestemte planer og har 
deres laveste manifestationspunkt påforskellige trin: 

a. Et menneske har sin oprindelse på det monadiske planog sit hovedfokuspunkt på 
det 5. trin, mentalplanet, men 
 
 
 





søger at [side 280] udvikle fuld bevidsthed på de 3 lavereplaner, det mentale, 
astrale og fysiske plan.

b. Et himmelsk menneske har sin kilde uden for solsystemet 
(ligesom mennesket har sin uden for de 3 verdener), sithovedfokuspunkt på 
systemets 2. plan, det monadiske, ogsøger at udvikle bevidsthed på triadens 
planer – dette i relation 
til alle cellerne i sit legeme. Det udviklede bevidsthed påde 3 lavere planer i 
første solsystem, igen i relation til sinelegemsceller. Mennesket gentager dets 
bestræbelser frem til
5. indvielse, der bringer det op på et bevidsthedstrin, et himmelsk 
menneske nåede i en langt tidligere mahamanvantara.
Det må vi være opmærksomme på i relation til indvielserne. 
c. En sollogos har sin oprindelse på et endnu højere kosmisk 
plan, sit hovedfokuspunkt på det kosmiske mentalplan,
men udtrykker sig gennem de 3 lavere kosmiske planer,
ligesom mennesket søger at udtrykke sig i de 3 verdener.
Derfor har solsystemets 7 større planer kosmisk set sammeforhold til ham, som 
det fysiske plan har til et menneske. Deudgør hans æteriske og faste legeme. Man 
kan sige at: 
1. Han oplader dem med sit liv og sin varme.
2. Han besjæler dem.
3. Han er fuldt bevidst gennem dem.
4. De æteriske planer er i tid hans laveste princip, mens defaste fysiske slet 
ikke regnes for et princip. Det faste,
kosmisk fysiske legeme består af stof fra solsystemets 3lavere planer, det 
mentale, astrale og fysiske plan. Derfor 
er det buddhiske plan den 4. kosmiske æter. 
d. De himmelske mennesker udgør de 7 centre i Logos' 
legeme. De er altså de ildkugler, der beliver hans legeme, oghvert af dem 
udtrykker en af hans kraftmanifestationer, altefter hvor det er placeret i 
legemet. 
e. Mennesker udgør, i deres grupper på kausalplanet, de 7centre i et himmelsk 
menneskes legeme.
f. Sollogos udgør et center i et endnu større KOSMISK VÆSENS 
legeme. Derfor har mennesker deres plads i et af de 7 
 
 
 





[side 281] himmelske menneskers 49 centre (ikke grupper,
for et center kan bestå af mange grupper svarende til deforskellige dele).

Et himmelsk menneske udgør altså, med sine 7 centre, etcenter i Sollogos' 
legeme. Her vil jeg gerne gøre opmærksompå den nære forbindelse, der er mellem 
Store Bjørns 7 rishierog de 7 himmelske mennesker. Store Bjørns 7 rishier er 
fordem, hvad monaden er for den evolutionære menneskeenhed. 

VII. HVORFOR ER EVOLUTIONEN CYKLISK? 
Det er et spørgsmål, som ifølge sagens natur ryster os og fåros til at undre os. 

Tanken om cyklisk udvikling rummer nogle forestillinger,
som det er klogt at overveje. Lad os derfor behandle emnet påfølgende måde: 

1. Forestillingen om gentagelse. 
Denne gentagelse omfatter følgende faktorer: 

a. Gentagelse i tid. Cyklisk aktivitet forudsætter tidsperioder 
af forskellig længde – altså større og mindre cykler – menaf samme længde inden 
for hver kategori. En manvantaraeller Brahmas dag har altid en bestemt længde, 
og det sammegælder en mahamanvantara. De cykler, et plans atomer roterer 
om deres akse i, er de samme inden for hvert plan.
b. Gentagelse i form. Her har vi forestillingen om, at engruppe atomer, der 
tilsammen udgør en form, har en bestemtgrundrytme eller lyd. Denne gruppe atomer 
vil fremkaldenogle bestemte vilkår og gentage vibrationen eller lyden, nården 
udsættes for en belivende impuls. Når den belivendekraft i bestemte perioder 
kommer i berøring med samlingenaf atomer, vil den fremkalde en bestemt lyd, der 
viser sigobjektivt som de omgivende vilkår. Med andre ord har samspillet 
mellem selvet og ikke-selvet altid en cyklisk karakter.
Når selvet bebor formen, vil det fremkalde den samme tone, 
men frekvensen stiger gradvist. Det svarer til, at man anslår 
 
 
 





den samme tone i forskellige oktaver og begynder i bassen.

[side 282] 

c. Gentagelse i rum. Dette begreb er dybt involveret i etstørre begreb, karma, 
der i virkeligheden er den lov, somstyrer solsystemets stof, og som begyndte sin 
virksomhed itidligere solsystemer. Vi har altså forskellige klasser af cyklerog 
lovmæssige gentagelser i en stadig stigende spiral.
Disse tanker kan også udtrykkes på følgende måde: 

a. 
Gentagelse i rum. . . . . . . . . Solsystemet der gentager sin aktivitet. 
b. 
Gentagelse i tid. . . . . . . . . . En planetkæde som gentager sin 
aktivitet. 
c. 
Plangentagelse. . . . . . . . . . . De konstante lydsvingninger fra et 
plan, et underplan og alt hvad der manifesteres 
objektivt gennem disse 
svingninger. 
d. 
Formgentagelse. . . . . . . . . . Atomers tendens til at reproducere 
deres aktivitet og på den mådefrembringe ensartede vilkår i omgivelser 
og redskab. 
Når vi overfører disse idéer til alle planer i solsystemet, ogderfra til de 
kosmiske planer, er der ingen ende på det. 

2. Cyklisk aktivitet styres af to love. 
Måske er det mere korrekt at sige, at den styres af en primærog en underordnet 
lov. Det fører til to typer cykler og harnoget med selve karakteren af selvet og 
ikke-selvet at gøre.
Deres samspil i tankesindet frembringer det, vi kalder omgivelser 
eller omgivende vilkår.

Den generelle lov, der fremkalder cyklisk aktivitet, ertiltræknings- og 
frastødningsloven, som periodicitetens oggenfødslens lov er en underafdeling af. 
Cyklisk evolution erhelt og holdent resultatet af stoffets og viljens eller 
åndensvirksomhed. Den frembringes af vekselvirkningen mellemaktivt stof og 
formskabende ånd. Hver form skjuler et liv.
Hvert liv søger hele tiden kontakt med det latente liv i andre 

 
 
 





former. Når ånd og stof udsender den samme tone, ophørerevolutionen. [side 283] 
Når formens tone er stærkere end 
åndens, har vi tiltrækning mellem former. Når åndens tone er 
stærkere end stoffets og formens tone, frastøder ånden for-
men. Her har vi livets slagmark med dets to hovedopponenterog utallige 
mellemliggende stadier. Det kan udtrykkes påfølgende måde: 

a. Den periode, hvor formens tone dominerer, er involutionen. 
b. Den periode, hvor ånd frastøder form, er slagmarken i de 3verdener. 
c. Den periode, hvor ånd tiltrækker ånd og dermed trækkersig tilbage fra form, 
er udviklingsvejen.
d. Den periode, hvor åndens tone dominerer, er de højereplaners evolution. 
Alt, hvad der sker i verdensudviklingen, skyldes synkronisering 
eller manglende synkronisering af tonerne. Sådanskabes der harmoni: først 
stoffets grundlæggende tone, sååndens tone som gradvist overvinder den lavere 
tone ogtiltrækker sig opmærksomheden, indtil den overstråler alleandre toner. 
Alligevel må vi huske, at det er livets tone, derholder formen sammen. F.eks. 
tiltrækker Solens tone de 
kredsende kugler, planeterne, og holder dem i den rigtigeafstand. Tonerne 
synkroniseres og harmoniseres, indtil denfornødne udvikling er nået, og 
tilbagetrækningen begynder.
Evolutionen er cyklisk. Et menneske holder også (med sintone) de 3 legemers 
atomer sammen og er for dem, hvad dencentrale sol er for planeterne. Alligevel 
kan man sige, attiltrækningsloven stort set er udtryk for åndens kraft, 
mensfrastødningsloven styrer formen. Ånd tiltrækker ånd i denstore cyklus. I 
mindre cykler tiltrækker ånd midlertidigt stof.
Ånd har tendens til at blande sig og smelte sammen med ånd.
Form frastøder form og fremkalder derved adskillelse. Mennår den tredje faktor, 
tankesindet, kommer ind i billedet – iden store evolutionscyklus – og når målet 
er balance, har vi 

 
 
 





åndens og formens cykliske samspil, som resulterer i planeternes, 
menneskets og atomets ordnede cykler. Sådan udvikles, 
ved gentagelse, bevidsthed og reaktionsevne. Når denneevne først er en indgroet 
del af et væsens arbejdskapital, måden udvikles på alle planer. Igen er cyklisk 
virksomhed [side 
284] loven, og derfor er stadig genfødsel fremgangsmåden.
Når alle bevidsthedsenheders iboende bevidsthedsevne er 
koordineret og blevet en integreret del af Logos' udrustningpå alle solsystemets 
planer, da og først da vil den cykliskeevolution ophøre og rotationen på alle 
det kosmisk fysiskeplans underplaner have så ensartet en vibration, at den for-
planter sig til det næste kosmiske plan, det astrale. 

3. Den tredje forestilling vedrører de to typer cykler. 
1. Rotation om aksen. Denne er altid til stede, hvad enten vi 
beskæftiger os med et mikroskopisk stofatom, en planet derroterer om sin akse, 
et kausallegemes eller et solsystems rotation. 
a. I relation til mennesket kan den betragtes som de forskellige 
hylstres rotation omkring den centrale bevidsthed i eninkarnation. 
b. I relation til et himmelsk menneske kan den betragtes somen klodes rotation i 
en kæde, eller én inkarnationsperiode.
c. I relation til Sollogos kan den betragtes som en hel omdrejning 
af Solen i rummet, med alt hvad der findes inden forafgrænsningen. 
2. Rotation i en bane. Dette er en livskugles drejning, ikkealene om sin akse, 
men også rundt i en kredsformet bane omkring 
et centralt punkt. 
a. I forbindelse med mennesket kan den betragtes som drejningen 
af livets hjul eller et væsens bevægelse gennem de3 lavere planer ned i 
inkarnation og tilbage igen.
b. I forbindelse med et himmelsk menneske kan den betrag-
 
 
 





tes som den cyklus, vi kalder en runde, hvor det himmel


ske menneskes liv kredser rundt på alle 7 kloder.

c. I forbindelse med Sollogos er den en hel drejning af solsystemet 
omkring sit kosmiske centrum. 
Her skal vi lægge mærke til, at de forestillinger, vi har beskæftiget 
os med i forbindelse med cyklisk evolution, kun errelevante [side 285] i 
relation til bevidsthedsbegrebet. Forestillingen 
om tid, rum og aktivitet er (set fra okkultistenssynspunkt) kun relevant i 
forhold til et bevidst væsen eller entænker. 

For okkultisten er tid den større eller mindre cyklus, hvor etliv følger en 
bestemt kurs, hvor en bestemt periode begynder,
fortsætter og ender i forbindelse med et væsens bevidsthed, ogden opfattes kun 
som tid, når det pågældende liv har nået etanseligt udviklingstrin. Tid er 
blevet defineret som en rækkebevidsthedstilstande15 og kan derfor studeres i 
relation til: 

15 
Den hemmelige lære siger: 

1. 
I virkeligheden er universet ikke andet end en mægtig samling 
bevidsthedstilstande. 
– H.L. 1, 96-97 & 2, 286 & 4, 158. 
2. 
Ånd og bevidsthed er synonyme betegnelser. – H.L. 1, 66-67, 147 & 2, 2728, 
252, 253-254. 
3. 
Hvert atom i universet er udrustet med bevidsthed. – H.L. 1, 127 & 4, 237,278, 
note 2. 
4. 
På den menneskelige evolutions 5 planer er der 6 typer bevidsthed, 
somlegemliggøres af naturrigerne. – H.L. 1, 145 & 4, 203-204: 
a. 
Mineralriget – 1. Intelligent aktivitet. Alle atomer udviser evnen til atvælge 
og skelne intelligent i overensstemmelse med loven om tiltrækning 
og frastødning. – H.L. 1, 304. 
b. 
Planteriget – 2. Intelligent aktivitet plus spirende sansning eller følelse. 
c. 
Dyreriget – 3. Intelligent aktivitet, sansning plus instinkt eller spirende 
intelligens. – S.D. III, 573-574. 
Disse 3 legemliggør den undermenneskelige bevidsthed. 

d. 
Menneskelig bevidsthed – 4. Intelligent aktivitet, kærlighed eller 
fuldendt følelse og vilje eller intelligent hensigt, de 3 aspekter. – H.L. 
1,305-306. 
 
 
 





a. Logoisk bevidsthed eller guddommens successive erkendelsestilstande 
inden for solsfæren. 
b. Planetarisk bevidsthed eller et himmelsk menneskes bevidsthed, 
mens det bevæger sig cyklisk gennem systemet.
c. Kausal bevidsthed eller et menneskes successive udvidelse 
af sin intelligente opfattelsesevne fra liv til liv.
d. Menneskelig bevidsthed eller et menneskes opfattelsesevne 
på det fysiske plan og senere på det emotionelle og men-
tale plan.
e. Dyre-, plante og mineralbevidsthed der adskiller sig framenneskelig 
bevidsthed på mange punkter, men først ogfremmest ved, at den ikke koordinerer, 
drager slutninger elleropfatter selvstændig identitet. Den ligner menneskelig 
bevidsthed, 
for så vidt som den dækker enhedernes respons påfortløbende kontakter i deres 
små cykler. [side 286] 
f. Atomar bevidsthed der viser sig som successive frastødnings- 
og tiltrækningstilstande. I denne sidste definition ligger 
nøglen til de andre bevidsthedstilstande.
Et atom roterer om sin akse. I sin rotation kommer det i 
berøring med andre atomers virkefelt. Enten tiltrækker detdem og drager dem ind 
i sit eget felt, eller også frastøder detdem og driver dem væk fra sit virkefelt 
og forårsager dervedadskillelse. En ting, vi må huske i forbindelse med 
begrebetgensidig tiltrækning, er, at parterne bevarer deres identitet,
mens de hænger sammen. 

Dette er selvbevidsthed, midtpunktet – H.L. 1, 229, 244 & S.D. III, 579. 

e. 
Åndelig bevidsthed – 5. Buddhisk indsigt. Enheden er bevidst omsin gruppe. Den 
individuelle enhed identificerer sig med sin stråle ellertype. – H.L. 1, 200 & 
2, 283 & S.D. III, 572. 
f. 
Atmisk bevidsthed – 6. Det syvfoldige solsystems enhedsbevidsthed. – 
S.D. 4, 198-199. 
Disse to udgør overbevidstheden. 

Den 7. type omfatter dem alle og er gudsbevidsthed. – H.L. 4, 278, note 1.
Se også – H.L. 1, 234, 308-309 & 3, 42, note 9 & 4, 85, note 4. & S.D.
III, 557-558, 584. 

 
 
 





Et menneske, der er objektivt manifesteret, roterer også omsin akse, sit 
centrale punkt eller sin livskilde. Det bringer detinden for andre menneskers 
eller menneskelige atomers rækkevidde, 
[side 287] og det fører ligeledes til samarbejde ogsammenhæng eller adskillelse 
og frastødning. På ny må vihuske, at identiteten bevares, mens parterne er 
forbundet medhinanden. 

Et himmelsk menneske, i form af en planetkæde, roterer pålignende måde om sin 
akse, og det resulterer i tilsvarendefænomener. En planet frastøder en planet 
med samme ladning, 
for det er en kendt lov, at ens partikler frastøder hinanden, 
men okkult set er det en lige så kendt lov, at de i sidsteinstans vil tiltrække 
hinanden, efterhånden som vibrationen 
bliver tilstrækkelig stærk. En negativ planet tiltrækkes af enpositiv, og sådan 
fortsætter det ned gennem alle formerne.
Det er manifestationen af seksualitet i stof af enhver art, fra 
det mikroskopiske atom i kroppen til de mægtige planetkæder, 
og det er grundlaget for aktivitet. Strålingsaktivitet ersimpelthen samspillet 
mellem maskulin og feminin, og detgælder videnskabsmandens fysiske atom, mænd og 
kvinder,
såvel som solsystemets store atom, når det vibrerer med sinkosmiske modpol.

Derfor kan vi betragte tid som den aktivitetsproces ellerdet udviklingsforløb, 
hvor den iboende bevidsthed søger sinmodsætning og bliver underlagt 
tiltrækningsloven, hvilketfører til det atomare, menneskelige, planetariske, 
åndelige,
solare og kosmiske ægteskab. Denne idé er forholdsvis enkeli relation til et 
menneske og kommer til udtryk i dets dagligekontakt med andre mennesker. 
Kontakten styres hovedsageligaf dets sympatier og antipatier. Alle disse 
tiltrækninger ogfrastødninger er lovmæssige og har deres årsag i selve for-
men. Følelsen af at kunne lide eller ikke lide er simpelthendet bevidste væsens 
opfattelse af, at der inden for dets magnetiske 
omkreds er kommet en atomar form, som det, ud fra 
sit eget væsens lov, enten tiltrækker eller frastøder. Først nårdet har hævet 
sig over formen, og ånd søger ånd, vil frastødningsfænomenerne 
ophøre. Det vil være den uundgåelige 

 
 
 





finale ved solevolutionens ophør, og det vil fremkalde pralaya. 
Varigheden af dette samspil, den periode hvor ånd søgerånd, og den 
vibrationsproces, som udnyttelsen af formenkræver, er det, vi kalder tid, hvad 
enten det er i forbindelse 
med et menneske, en planetlogos eller guddommen. [side 
288]

Rum er også omfattet af forestillingen om bevidsthed ogdens udnyttelse af stof. 
For Logos er rum bogstavelig talt denform, hvori hans bevidste aktiviteter 
udspiller sig og hanshensigter realiseres – solafgrænsningen. På samme måde 
erdet rum, hvori en planetlogos realiserer sine planer, så megetaf solrummet som 
hans bevidsthed er udviklet nok til at 
bruge. Mennesket gentager så igen processen, idet dets afgrænsning 
svarer til udstrækningen af dets bevidsthed og kanvære meget snæver, som i det 
uudviklede menneskes tilfælde,
eller omfatte en hel del af det planetariske rum og endog, fordet meget 
højtudviklede menneskes vedkommende, nå heltud til omkredsen af den planetariske 
logos' indflydelsessfære,
den planetlogos i hvis legeme det er en celle.

For atomet (f.eks. atomet i menneskets fysiske legeme) errum udstrækningen af 
den form, det større bevidsthedscenter,
som det er en del af, befinder sig i, og det bliver både tiltrukket 
og frastødt – tiltrukket og indbygget i det større livs form,
og samtidig frastødt og dermed forhindret i at bevæge sigvæk fra et bestemt 
punkt i formen.

Her har vi beskæftiget os lidt med tid og rum i relation tilet bestemt 
bevidsthedscenter. Vi har set, at de simpelthen erforestillinger, hvormed et 
væsens cykliske aktivitet udtrykkes. 
Emnet er uhyre dunkelt på grund af den menneskeligeintelligens' lave 
udviklingstrin. Endnu er mennesket så optaget 
af den objektive eller materielle side af manifestationen,
at tiltrækningen mellem ånd og ånd ikke er meget mere endet begreb. Først når 
flere medlemmer af menneskeslægtenhar deres bevidsthedscenter i egoet og derfor 
er optaget af atfrastøde stoffet og trække ånden tilbage fra formen, vil 
forvandlingsprocessen 
blive forstået, vil tiden (som den kendesi de 3 verdener) blive overskredet og 
rummet (som det mani-

 
 
 





festerer sig for mennesket gennem de 3 lavere planer eller de18 underplaner) 
blive opfattet som en barriere. Det sammekan siges om de 7 logoi og Sollogos, 
hvis vi udstrækkeridéen til andre solare og kosmiske planer. Men vi kan 
ogsåbegrænse den til de undermenneskelige og involutionære liv,
idet vi hele tiden er opmærksomme på, at jo snævrere bevidstheden 
er, desto [side 289] større er inertien og manglenpå respons, og desto mindre er 
udstrålingen.

Et nærmere studium af diagram V vil vise, hvori Logos' 
problem består, og hvor nøjagtig overensstemmelsen ermellem ham og hans 
afspejling, mennesket.

For det første, begge er objektivt manifesteret på det 
fysiske plan.

For det andet, begge er i deres dybeste involutionsfase.
For det tredje, begge er hæmmet af stoffet og i færd med
at udvikle bevidsthed (egoisk bevidsthed) på det fysiske plan


– mennesket på solsystemets og Logos på det kosmisk fysiskeplan.
For det fjerde, mennesket må bringe den indre Gud ned tilfuld bevidst kontrol. 
Gennem denne kontrol må det beherske 
sine vilkår, gøre sine omgivelser til et instrument og manipulere 
stoffet. Logos gør det samme på kosmiske planer. Beggeer langt fra at nå målet.

For det femte, begge arbejder i, med og gennem elektrisk 
kraft. 

For det sjette, begge er underlagt de love, der styrer former, 
og derfor styres de i tid og rum af karma, som er formernes 
lov. Den har noget med det kvalitative indhold at gøre,
ligesom kraft har noget med vibration at gøre.

For det syvende, begge arbejder gennem former, der om-
fatter: 

a. 3 hovedformtyper: en mental form, et aspekt af manifestationen, 
en astral form, et andet aspekt, og en fysisk form,
det tredje aspekt. Den mentale vibration bestemmer grundrytmen 
og søger at koordinere og udnytte det fysiske legeme tilsine egne formål. Den 
vedrører bevidstheden og forbinderden med de 3 former i én henseende, men 
frastøder og skaber 
 
 
 





splittelse i en anden. Den astrale vibration vedrører kvaliteten, 
graden af tiltrækning. Den er det psykiske element. Denfysiske vibration er 
mødestedet for bevidstheden og stofformen. 
Denne sidste frembringes af foreningen af grundrytmenog den kvalitative 
farvning.

b. 7 kraftcentre, der holder de 3 former sammen i en helhed 
og beliver og koordinerer dem. De sætter den tredobbelteenhed [side 290] i 
forbindelse med deres primære bevidsthedscenter 
på højere planer, hvad enten dette center er menneskets, 
en planetlogos' eller en sollogos' kausallegeme. 
c. Millioner af uendelig små celler, som legemliggørmindre liv, er i konstant 
aktivitet og frastøder hinanden for atbevare deres individualitet eller 
identitet, men samtidigholdes sammen af en central tiltrækningskraft. På den 
mådefrembringes et krystals, en plantes, et dyrs, et menneskes, enplanets eller 
et systems objektive form.
Og endelig, begge arbejder altså på to måder og udviserbåde tiltrækning og 
frastødning.

Åndens tiltrækning af stof og bygningen af en form tilåndens brug er resultatet 
af universets elektriske energi, som ibegge tilfælde bringer de mindre liv eller 
kugler inden fordens indflydelsessfære. Logos' liv eller magnetiske kraftsamler 
hans manifestationslegeme. Det himmelske menneskes 
eller planetlogos' magnetiske kraft samler, hvad hanbehøver til hver 
inkarnation, ud af solsystemets stof. Vedhver ny fødsel samler egoets magnetiske 
kraft stof sammeninden for den sfære eller det system, hvor det har sin plads.
Og sådan finder vi hele vejen ned ad skalaen, at det mindreliv altid følger sin 
kurs inden i det større liv.

Derfor har vi (i en tiltræknings- og frastødningsperiodeeller en livscyklus) 
det, vi kalder tid og rum, og det gældersåvel en logos' som en myres eller en 
krystals livscyklus. Enbelivende vilje fremkalder aktivitetscykler i stof, og så 
opstårder tid og rum. Der er også passive cykler, hvor der ikke ertid og rum, og 
hvor den belivende vilje har trukket sig tilbage. 
Men vi må ikke glemme, at dette er helt relativt og kunkan ses fra det 
pågældende livs eller væsens og dets specielle 

 
 
 





bevidsthedstrins synspunkt. Alt må fortolkes i relation tilbevidsthed. 

Den første type cyklus, eller den tid det tager en kugle atdreje én gang rundt 
om sit bevidsthedscenter, er for det pågældende 
væsen (Gud eller menneske) en mindre cyklus. Denanden type cyklus, eller den tid 
det tager en kugle at dreje éngang rundt i sin bane omkring det 
bevidsthedscenter, den eren integreret del af, kan vi betragte som en større 
cyklus. Dentredje type cyklus vedrører ikke formens bevægelse gennem 
et [side 291] bestemt sted i rummet i en cyklus, der omfatterbåde de større og 
mindre cykler. Den vedrører det VÆSEN, i 
hvis legeme vores sollogos blot er et center, og dets reaktionpå den kontakt, 
der skabes til dette center og dets kosmiskemodpol. F.eks. skaber 
vekselvirkningen mellem disse tocentre, vores solsystem og dets kosmiske modpol, 
en cyklussom har tilknytning til »DEN, DER ER OVER VORES LOGOS«. 
Dette overgår naturligvis den menneskelige fatteevne, menmå medtages i vores 
opregning af cykler, hvis den skal værekorrekt. 

VIII. HVORFOR ER VIDEN 16 BÅDE 
EKSOTERISK OG ESOTERISK? 
Vi kan nu begynde på det næste spørgsmål der lød: »Hvorfor 
betragter vi nogle aspekter af viden som esoteriske og andreaspekter som 
eksoteriske?« 

Svaret på dette spørgsmål indebærer en erkendelse af, atén slags viden vedrører 
den subjektive side af livet og enanden den objektive side, at én type viden 
angår energi ogkraft (og derfor er farlig at afsløre for tidligt) og en anden 
det,
der oplades. Derfor er det klart, at store informationsområdervil være uden for 
de flestes rækkevidde, indtil de har udviklet 

16 I Den hemmelige lære får vi fortalt, at der i puranaerne nævnes 7 
kundskabsgrene. – H.L. 1, 208. 

Her kan udarbejdes analogier i forbindelse med: 

 
 
 





evnen til at modtage subjektive informationer.

Som vi har fået at vide, er evolutionens mål udviklingen afbevidsthed på alle 
planer. På grund af racens beskedne udviklingstrin 
er endnu kun det fysiske plan blot nogenlunde underbevidst kontrol. Den viden, 
der vedrører dette plan, deninformation, som angår den mest kompakte 
objektivitet,
summen af kendsgerninger om det fysiske plans 5 lavereunderplaner, betragtes 
(okkult set) som eksoterisk. I løbet afde to næste racer vil de to sidste 
underplaner blive behersket,
og da vil den samlede viden om fysisk og æterisk stof, omenergi, form og 
oplevelse [side 292] på det fysiske plan værelet tilgængelig for mennesket og 
kun vedrøre dets 5 fysiske 
sanser. 

Information og viden om det liv, der udvikler sig gennemformerne, vil i et 
betydelig længere tidsrum blive betragtetsom esoterisk, og det gælder også 
opfattelsen og forståelsenaf stofaspektet og de love, der styrer energi på 
astral- ogmentalplanet. Denne udtalelse vedrører det almindelige 

a. 
De 7 stråler, offerets, kærlighedens og kundskabens herrer. 
b. 
De 7 bevidsthedstilstande. 
c. 
De 7 stoftilstande eller planer. 
d. 
De 7 krafttyper. 
e. 
De 7 indvielser og mange andre syvfoldigheder. 
Gnosis, den skjulte viden, er det 7. princip, mens de 6 indiske filosofiskoler 
er de 6 principper. – H.L. 1, 307. Disse 6 skoler er: 

a. 
Logikskolen, bevis på rigtig opfattelse. 
b. 
Atomskolen, enkelthedernes system, elementer, alkymi og kemi. 
c. 
Sankhyaskolen, tallenes system, den materialistiske skole, teorien omde 7 stof-
eller prakrititilstande. 
d. 
Yogaskolen, enhed, dagliglivets regler, mysticisme. 
e. 
Den ceremonielle religions skole, ritualer, tilbedelse af devaer ellerguder. 
f. 
Vedantaskolen, ikke-dualitet, forbindelsen mellem atma i mennesket 
og Logos. 
Gnosis eller den skjulte viden er det samme som atma vidya, ellerteosofi og 
omfatter de 6 andre. 

 
 
 





menneske, den jævne befolkning. Objektiv eller eksoteriskviden er stort set den, 
mennesker opnår eller erhverver sig ikundskabens hal ved hjælp af de 5 sanser og 
gennem eksperimenter. 
Med tiden og efter mange inkarnationscykler omdannes 
eksperimenter til erfaring, og den bliver i sidste instans tildet, vi kalder 
instinkt eller vanemæssige bevidsthedsreaktioner 
på bestemte vilkår eller omgivelser. Disse to faktorer,
sanserne og eksperimentel kontakt, udvikles i dyre- og menneskeriget. 
Forskellen på de to består i menneskets evne tilbevidst at opfatte, huske, 
forudse og udnytte frugterne aftidligere oplevelser og på den måde påvirke 
nutiden og forberede 
sig på fremtiden. Til det formål [side 293] bruger detden fysiske hjerne. Et dyr 
har også en instinktiv opfattelsesevne, 
hukommelse og spirende forudseenhed, men da detmangler det bevidste tankesind, 
kan det ikke indrette sig efteromstændighederne, i form af et 
forhåndsarrangement, ogheller ikke udnytte og dermed høste frugterne af 
tidligerebegivenheder og lære af erfaring, sådan som mennesket gør.
Dyret bruger solar plexus på samme måde, som mennesketbruger hjernen – det er 
instinktorganet.

Al den viden, der kan opnås med instinkt og brugen af detkonkrete tankesind, der 
virker gennem den fysiske hjerne,
kan betragtes som det, vi kalder eksoterisk. Det er derforklart, at 
kundskabsmængden afhænger af: 

a. Sjælens alder.
b. Den erfaring, der er vundet og bliver brugt.
c. Hjernens og det fysiske legemes tilstand.
d. Vilkår og omgivelser. 
Efterhånden som tiden går, og mennesket når et rimeligt højtevolutionstrin, 
udvikles tankesindet hurtigere, og gradvistræder en ny faktor i funktion. Lidt 
efter lidt begynder intuitionen 
eller det transcendentale tankesind at virke og i sidsteinstans afløse det 
lavere eller konkrete sind. Da bruger detden fysiske hjerne som modtager, men 
udvikler samtidigvisse centre i hovedet og overfører på den måde sin aktivi-

 
 
 





tetszone fra hjernen til de højere hovedcentre i æterisk stof.
For menneskeheden som helhed vil dette ske i takt med 
åbningen af de æteriske underplaner i de to næste racer. Detledsages i dyreriget 
af den gradvise overførsel af aktivitetszonen 
fra solar plexus til den rudimentære hjerne og dens trinvise 
udvikling ved hjælp af manas.

Når vi beskæftiger os med disse punkter, bliver det efterhånden 
klart, at de esoteriske aspekter af viden i virkeligheden 
er de bevidsthedszoner, der endnu ikke er erobret ogbragt inden for det iboende 
væsens rækkevidde.

Det væsentlige er, at når man indser det, vil man forstå densande betydning af 
det esoteriske og okkulte, og da vil alle 
de, der VED, bestræbe sig på at trække andre enheder, som 
er [side 294] rede til en lignende bevidsthedsudvidelse, ind ideres 
kundskabszone. I denne tanke ligger nøglen til Broderskabets 
arbejde. De trækker med deres kraft mennesker ind ivisse erkendelses- og 
aktivitetsområder, og gennem dennetiltrækning, og reaktionen fra de 
menneskeatomer der er rede,
koordineres sjælegruppen på den opadgående bue eller etbestemt center i et 
himmelsk menneske. 

På samme måde bringes dyret på et bestemt stadium ind iindflydelseszonen omkring 
tankesindets mindre sønner –
mennesker som er dyrenes ældre brødre, ligesom visdommens 
mestre er menneskehedens ældre brødre. Sådan bliver 
tingene forbundet og ansvaret fordelt. 

IX. HVAD ER FORHOLDET MELLEM: 
a. De 10 planetsystemer?
b. De 7 hellige planeter?
c. De 7 kæder i et planetsystem?
d. De 7 kloder i en kæde? 
e. En kædes 7 runder? 
f. De 7 rodracer og underracer? 
 
 
 





Dette spørgsmål rummer en umådelig stofmængde, og derforkan vi ikke gøre mere 
end at prøve at få en bred og generelopfattelse.

Emnet er så stort og forbindelserne mellem de enkeltepunkter så omfattende, at 
vi kun kan få klarhed, hvis vi samler 
opmærksomheden om visse brede og generelle begreberog overlader en mere 
detaljeret gennemgang af underpunkterne 
til en senere lejlighed. 

1. De indbyrdes forbundne dele. 
Først og fremmest vil jeg foreslå, at vi kun betragter emnet i 
relation til et himmelsk menneske, at vi holder dets legemescellulære opbygning 
(de bevidsthedsenheder vi kalder devaerog mennesker) ude fra vores umiddelbare 
overvejelser, og at[side 295] vi ser emnet fra det, der for mennesket er 
gruppesynspunktet 
og ikke individets synspunkt.

Hele midtersektionen af denne afhandling om ildens forskellige 
former vedrører et himmelsk menneskes bevidsthedsudvikling 
og dets anvendelse af den viden, det (ved hjælp aftankesindet eller manas) 
opnåede i et tidligere solsystem, tilerhvervelsen af visdom gennem objektivitet 
og omdannelsenaf den oprindelige egenskab til anvendt kærlighed. Det erdets 
arbejde, på samme måde som det er dets legemscellersarbejde at udvikle 
tankesindet. Når menneskeenhederne vedhjælp af deres erfaringer i de 3 verdener 
har gjort det, kan degennem de sidste indvielser nærme sig gruppesynspunktet 
ogfå en bevidst opfattelse af deres position og aktivitet inden forden 
planetariske logos' afgrænsning. Derfor vil vi behandle 
følgende punkter:

For det første, enhedernes arbejde. De enheder, der indgår 
i en planetlogos' opbygning, udfører et tredobbelt arbejde, 
som består i: 

a. At opnå bevidst kontrol over deres individuelle afgrænsning 
eller aktivitetsfelt. Det dækker evolutionsperioden frem 
 
 
 





til 1. indvielse eller deres betrædelse af vejen og dermedadgang til det 
åndelige rige. Det vedrører udvikling af bevidsthed 
på de 3 lavere planer. 

b. At nå det bevidsthedstrin, der er karakteristisk for et 
bestemt center i et af de himmelske menneskers legeme – detcenter som omfatter 
deres gruppeaktivitet. Det fører demfrem til 5. indvielse, og dækker den periode 
hvor de udviklerbevidsthed på evolutionens 5 planer. 
c. At nå det bevidsthedstrin, der kendetegner det center iLogos' legeme, en 
bestemt planetlogos legemliggør. Det førerdem videre til 7. indvielse, og dækker 
perioden hvor de udvikler 
bevidsthed på solsystemets 7 planer.
Disse bevidsthedsudvidelser opnås ved hjælp af tankesindet, 
som med tiden omdannes til kærlighed-visdom, hvilketfører til bevidst kontrol 
over alle solsystemets 7 planer ellerdet laveste kosmiske plan. [side 296]

For det andet, de himmelske menneskers arbejde. De 
himmelske mennesker, der tilsammen udgør de 7 centre iLogos' legeme, udfører 
ligeledes et tredobbelt arbejde, sombestår i: 

a. At udvikle fuld selvbevidsthed eller individuel bevidsthed 
på de 5 planer og vibrere med bevidst aktivitet inden forderes egen afgrænsning, 
et planetsystem. Det dækker involutionsperioden 
og den del af evolutionsperioden, der omfatterde 3 første runder frem til 
begyndelsen af 4. runde.
b. At nå det bevidsthedstrin, som er karakteristisk for den 
sollogos, i hvis legeme de danner centrene. Det betyder, at ethimmelsk menneske 
udvikler en syvfoldig gruppebevidsthedeller opnår en nøjagtig 
vibrationsharmonisering med dehimmelske mennesker, der udgør de andre centre. 
Det medfører 
evnen til at have fuld bevidst kontrol over solsystemets7 planer, og dækker den 
evolutionsperiode som gennemgås ien planetkæde i 4., 5. og 6. runde. Her må vi 
huske, at Sollogos 
har samme position i et kosmisk væsens legeme, som ethimmelsk menneske har i en 
sollogos' legeme. 
 
 
 





c. At nå det bevidsthedstrin, der kendetegner et størrecenter på kosmiske 
planer. Det dækker 7. runde og giver ethimmelsk menneske det kosmiske 
astralplans eller det næstlaveste 
kosmiske plans bevidsthed (når disse runder ses ilyset af det evige nu og ikke 
på baggrund af tid og rum). Enstor del af det problem, som i vor tid langsomt er 
ved at findesin løsning, skyldes, at det himmelske menneske, hvis legemevores 
planetsystem er, kun har delvis kontrol over sin astralenatur og stadig mangler 
kosmisk erfaring. Det påvirker naturligvis 
dets legemsceller, på samme måde som et menneskesmanglende astrale kontrol 
påvirker dets redskab. Her må vivære opmærksomme på, at de himmelske menneskers 
udvikling 
ikke er lige langt fremme, og at vores planetlogos ikkehar samme herredømme som 
f.eks. Venuskædens himmelske 
menneske. I hver runde bringes et af det kosmiske astralplansunderplaner under 
kontrol, så det himmelske menneske bliverbevidst på endnu et underplan. Venus' 
planetariske logosbehersker de 5 underplaner og arbejder med det 6. 
Voresplanetlogos er beskæftiget med et tilsvarende arbejde på det
4. og 5. underplan, men som [side 297] i alle cykler er deroverlapninger i 
arbejdet, og det kan udtrykkes sådan:
Han er ved at få kontrol over det 4. underplan på det kosmiske 
astralplan og er næsten færdig med det. Han begynderat arbejde med at 
kontrollere det 5. underplan, og det vil hanvære færdig med i den 5. runde. Han 
fornemmer og reagererpå det 6. underplans vibration, men er endnu ikke fuldt 
bevidst 
på dette underplan.

Vi har en afspejling af dette i planetens 4. og 5. rodrace,
hvor den atlantiske cyklus' astrale bevidsthed afrundes, det 5. 
princip bliver udviklet og det 6. gradvis fornemmes. Detfortjener nærmere 
overvejelser. 

For det tredje, en sollogos' arbejde. Det har samme karakter. 


a. Han må udvikle fuld bevidsthed i hele sin afgrænsningeller på alle 
solsystemets 7 planer. Det dækker en periode, 
 
 
 





hvor 5 af de himmelske mennesker eller 5 af hans centre ogdermed 5 
planetsystemer, når et stadium, hvor deres responspå kontakt og stimulering er 
helt nøjagtig. 

b. Han må nå det bevidsthedstrin, der er karakteristisk for 
den kosmiske logos, i hvis legeme han er et center. Han mågennem erfaring finde 
sin plads i den kosmiske gruppe, haner en del af, på samme måde som en 
planetlogos må finde sinplads i solsystemet. Det sker, når alle 7 centre er vakt 
til live,
eller de himmelske mennesker fungerer frit og bevidst, ogderes indbyrdes 
systemiske forbindelse er afstemt og styret afloven om aktion og reaktion. Det 
bringer ikke alene det kosmisk 
fysiske plans 7 underplaner (vores 7 større planer)
under hans kontrol men nødvendigvis også det kosmiskeastralplan. 
c. Han må nå det bevidsthedstrin, som kendetegner centret 
i DEN-OM-HVEM-INTET-KAN-SIGES' legeme. Dette center dannes 
af en kosmisk logos' indflydelsessfære, mens en sollogoser et center i en 
kosmisk logos' legeme (Skema II).
Vi må huske, at denne opregning vedrører nutiden og sesunder den (relativt 
begrænsede) synsvinkel, vores eget planet-
systems himmelske menneske har, og at den derfor er indskrænket 
til de specielle betingelser, der styrer dets legemscellers 
intelligens. Den er givet ud fra et differentierings- ogikke [side 298] et 
syntesesynspunkt. I sidste instans bliveralle disse væsener absorberet i en 
syntese, og hvert af demgennemgår på sit eget plan en proces, som svarer til 
den, dergennemgås i mikrokosmos. Her skaber kausallegemet elleregoets legeme en 
syntese af firfoldighedens eller det lavereselvs energi, mens det åndelige eller 
monadiske hylster samler 
de 7 principper til en syntese, hvilket giver de 3, de 7 ogde 10. 

Til sidst vil jeg gerne gøre opmærksom på, at det er vigtigt, 
at tankesindet ikke reducerer alle disse idéer til rentmaterialistiske begreber. 
Vi må hele tiden huske, at vi beskæftiger 
os med det subjektive liv og ikke den objektive 

 
 
 





form, og at det f.eks. er syntesen af principperne eller de kvalitative 
energier og ikke syntesen af former, vi har med at 
gøre.

Gennem hvert æterisk center giver mennesket et af principperne 
den fuldendte vibration, så det subjektive liv kanudtrykke sig gennem det.

Gennem hver kæde i et planetsystem prøver et himmelskmenneske at gøre noget 
tilsvarende.

Gennem hvert planetsystem i et solsystem arbejder ensollogos med det samme. 
Målet er egenskabens syntese ogikke primært en fuldendt form. Den besjælede 
forms responspå det kvalitative liv opfylder naturligvis behovet, i henholdtil 
loven, men det har sekundær betydning og er ikke det mål,
der sigtes på.

I alle de ovenstående tilfælde har vi set, at det arbejde, somskal udføres, 
ifølge sagens natur er tredobbelt:

For det første, udviklingen af individuel bevidsthed. 

For det andet, udviklingen af gruppebevidsthed.

For det tredje, udviklingen af gudsbevidsthed, den bevidsthed 
som i hvert tilfælde repræsenterer den højeste åndelige 
kilde, og som dybest set er identisk med guddommen iindividet, hvad enten det er 
menneske eller sollogos.

Det begreb må alle tænkende mennesker meditere over, ogde må lægge vægt på dets 
syntese. Forbindelsen mellemcellen og gruppen, gruppen og summen af grupper, og 
dennesum og det iboende væsen, der ved hjælp af tiltræknings- 
ogfrastødningsloven holder dem sammen i en syntese, har vitalbetydning. Her er 
der to hovedidéer, som vi altid må huske: 

 
 
 





[side 299] 

Skema II 

EVOLUTION I UNIVERSET 

Væsen Redskab Center Rum Tid 
Det ukendte 7 konstellationer Kosmisk logos 5 kosmiske planer -
En kosmisk logos 7 solsystemer Sollogos 4 kosmiske planer -
En sollogos 7 planetsystemer Himmelsk 
menneske 
3 kosmiske planer Periode med 3 
solsystemer 
Et himmelsk menneske 
7 planetkæder Chohaner og 
grupper 
2 kosmiske planer Periode med 1 
solsystem 
Et menneske 7 æteriske center Et princip 1 kosmisk plan Periode med 1 
planetsystem 

 
 
 





[side 300] 

At betegnelserne »en celle«, »en gruppe« eller »en samling af

grupper« helt og holdent vedrører redskabets form og

derfor stofaspektet. 

At forestillingen om et væsen, der sammenfatter grupperne oger cellernes 
besjælende liv, vedrører åndsaspektet. 

Disse to begreber fører nødvendigvis til et tredje, nemligbevidsthedsudvikling, 
der er det iboende væsens gradvisvoksende erkendelse eller selvets opfattelse af 
formens for-
hold til sig selv og dets langsomme udnyttelse og beherskelseaf den. Det 
fortsætter, indtil denne erkendelse omfatter cellen, 
gruppen og summen af grupper. Disse idéer kan overføres tilde tre førnævnte 
bevidsthedsgrader på følgende måde:

Mennesket, den laveste form for sammenhængende bevidsthed 
(hvor ordet »bevidsthed« bruges i sin egentligebetydning af »én, der ved«), er 
blot en celle, et forsvindendelille atom i en gruppe.

Et himmelsk menneske repræsenterer en sammenhængende 
bevidst gruppe.

En sollogos indtager på sit eget plan en position, som eranalog med den, et 
himmelsk menneske indtager i et solsystem 
og, set fra et endnu højere synspunkt, med den, et menneske 
indtager i solsystemet. Når solplanernes plads i detkosmiske system opfattes 
rigtigt, vil det være klart, at påhøjere kosmiske planer er Sollogos en 
intelligens, der stårlige så lavt i den kosmiske orden, som mennesket gør i 
relation 
til solbevidsthed. Han er blot en celle i DEN-OM-HVEMINTET-
KAN-SIGES' legeme. Hans arbejde på kosmiske planersvarer til menneskets arbejde 
på solplanerne. Han må på de 3lavere kosmiske planer udvikle en forståelse af 
sine omgivelser 
af samme art som menneskets i de 3 verdener. Det er et 
faktum, alle, der studerer denne centrale del af vores emne, 
må huske, og frem for alt må de overveje analogien mellemdet kosmisk fysiske 
plan og solsystemets fysiske plan. Denrummer det firfoldige mysterium: [side 
301] 

 
 
 





1. Akashaens mysterium.
2. Den 5. rundes hemmelighed.
3. Saturns, den 3. planets esoteriske betydning.
4. Den okkulte karakter af kosmisk kundalini eller systemetselektriske kraft. 
Der kan imidlertid gives et vink om det fjerde punkt. Nårman forstår planeternes 
elektriske samspil bedre (og hermedmener jeg deres negative eller positive 
samspil), vil manopdage, hvilke der er forbundet med hinanden, og hvilke 
dernærmer sig balancepunktet. Her vil jeg ganske kort opregneforskellige 
faktorer. Jeg vil ikke bruge tid på at uddybe ellerafklare dem, men simpelthen 
komme med nogle udtalelser,
der, efterhånden som menneskets viden vokser, vil indtagederes retmæssige plads 
i det ordnede system. Til den tid vilde vise sig at være oplysende og afsløre 
det nødvendigeudviklingsforløb. 

2. De atomare enheders arbejde. 
a. I relation til det væsen, Sollogos er en afspejling af, erde 7 himmelske 
mennesker som de 7 centre i et menneskes 
fysiske legeme. Det vil man opdage, når man studerer overensstemmelsen 
mellem det kosmisk fysiske plan og systemetsfysiske plan.
b. Derfor kan vi sige om 3 af disse centre: 
At de udgør det kosmiske væsens lavere centre.
At de har deres analogi på det faste, flydende og luftformigeplan.
At de for tiden er genstand for den kosmiske kundalinisopmærksomhed. 

c. Et af disse centre svarer til solar plexus og sammenfatterde 3 lavere centre, 
sådan at der dannes en firfoldighed.
d. Centret, som er analogt med rod- eller kundalinicentret,
har en permanens, som de to andre, lavere centre ikke har. 
 
 
 





Det himmelske menneske, der legemliggør dette princip og erkilden [side 302] til 
sine brødres udviklingsvarme, må søgesved hjælp af intuitionen. Her er det 
konkrete tankesind ingennytte til. 

e. De 3 højere centre, eller de himmelske mennesker somsvarer til Sollogos' 
hoved, hjerte og hals, har deres æteriskeanalogier på det kosmisk fysiske plans 
3 højere æteriskeunderplaner, ligesom det himmelske menneske, der legemliggør 
det logoiske solar plexus, manifesterer sig på det 4. æteriske 
plan.
f. I denne 4. runde er dette himmelske menneske, med sin 
æteriske hvirvel eller sit kraftcenter i den 4. kosmiske æter, 
en vital faktor i den planetariske evolution. 
g. Når det er lykkedes det himmelske menneske, som forøjeblikket udtrykker sig 
gennem jordsystemet, at belive sitmidtercenter, eller lede den planetariske 
kundalini væk fra delavere centre og hen til solar plexus, vil en ny cyklus 
begyndeog mange af de nuværende lidelser være overstået. Hansarbejde befinder 
sig endnu på et embryonalt stade, og der vilgå 2½ cyklus til, før han har udført 
det fornødne arbejde. Nårdet er sket, vil resultatet i forbindelse med de 
inkarnerede 
menneskeenheder være tredobbelt: 
Seksuel stimulering, som den opfattes på nuværende tidspunkt, 
vil have en tendens til at manifestere sig kreativt,
ikke så meget på det fysiske plan som på det astrale ogmentale plan, idet den 
kommer til udtryk i skabelsen afkunst og skønhed og i forskernes objektive 
arbejde.

Kriminalitet, der i vor tid hovedsagelig er baseret på seksualitet, 
vil høre fortiden til, og fysisk vellyst, udskejelse ogrædsel være reduceret med 
75%. 

Samspillet mellem de 3 faste fysiske planeter vil være færdigudviklet, 
så mennesket kan bevæge sig fra den ene til denanden efter behag. 

Her vil jeg gerne gøre opmærksom på det utilrådelige i atlade navnene på 
kloderne i en kæde, såvel som navnene på 

 
 
 





kæderne i et system, følge den planetariske terminologi. Dethar ført til 
forvirring. [side 303]

En nøgle til den rigtige forståelse skjuler sig i ordene:
»Venus er Jordens forbillede.«17 

Det er ikke tilladt at sige meget om det mysterium, at 
»Venus er Jordens andet jeg«, og det er heller ikke tilrådeligt, 
men der kan gives nogle idéer, som, hvis de overvejes,
kan føre til en bredere opfattelse af skønheden i naturenssyntese og den 
vidunderlige koordinering af alt, hvad derudvikler sig.

Måske kan vi få en forestilling om deres forbindelse, hvisvi husker, at okkult 
set er Venus for Jorden, hvad det højereselv er for mennesket. 

Flammeherrernes ankomst til Jorden var helt lovmæssig ogikke blot en tilfældig 
eller lykkelig begivenhed. Den var etplanetarisk anliggende, som har sin analogi 
i forbindelsenmellem den mentale enhed og det manasiske permanenteatom. Når det 
individuelle menneske bygger antahkaranaenmellem disse to punkter, bygger det 
kollektive menneskeogså, i planetarisk forstand, en kanal fra denne planet til 
densforbillede, Venus. 

I forbindelse med disse to planeter må vi huske, at Venuser en hellig planet, 
mens Jorden ikke er det. Det betyder, atnogle af planeterne er for Logos, hvad 
de permanente atomerer for mennesket. De legemliggør principper. Nogle 
planeterer kun midlertidige hjem for disse principper. Andre er det ihele 
mahamanvantaraen, og Venus er en af dem.

Vi må huske, at 3 af de hellige planeter er de 3 størrestrålers hjemsted eller 
de 3 logoiske aspekters eller princippers 
legemliggjorte form. Andre planeter legemliggør de 4mindre stråler. På nuværende 
tidspunkt kan Venus, Jupiterog Saturn betragtes som redskaber for de 3 
superprincipper.
Merkur, Jorden og Mars er nært knyttet til disse 3, men her eret mysterium. Den 
indre rundes evolution har en nær forbindelse 
med dette problem. Måske kan vi kaste lidt lys på dette 

17 H.L. 2, 3 & 3, 25-26. 

 
 
 





dunkle område, hvis vi gør os klart, at ligesom Logos (i deikke-hellige 
planeter) har noget, der svarer til de permanenteatomer i mennesket, er 
midterevolutionen mellem disse to 
(Gud og [side 304] menneske) det himmelske menneske, hvislegeme består af 
menneske- og devamonader, og som ogsåhar sine permanente atomer. Altid har de 3 
højere principperstørre betydning end de 4 lavere.

Nøglen skjuler sig i det faktum, at der er en kommunikationskanal 
mellem en klode med et bestemt nummer i en 
kæde og kæden med samme nummer. Det samme gælder enkæde af kloder og det 
planetsystem, som har et tilsvarendenummer. Forbindelsen mellem Venus og Jorden 
ligger inummeret, og den betydningsfulde begivenhed, der kaldesflammeherrernes 
ankomst, krævede en gådefuld afstemningaf en klode, en kæde og et planetsystem 
med samme nummer.
Det skete i 3. rodrace i 4. runde. Hvis vi overfører fortolkningen 
til et himmelsk menneske, har vi her en analogi til forholdet 
mellem firfoldigheden og triaden. Det var den 4. kæde ogden 4. klode. Den 4. 
kæde i venussystemet og den 4. klode iden kæde var dybt involveret i 
transaktionen.

h. De himmelske menneskers udvikling er på ingen mådeensartet. Her er et punkt, 
som hidtil ikke er blevet fremhævet,
nemlig at de ikke står over for samme problem, og det derforer umuligt for 
mennesket at vurdere deres arbejde og relativeudviklingstrin rigtigt. Det er 
blevet sagt, at da Venus er i sin
5. runde, er den venusiske herre mere udviklet end sine 
brødre. Det er ikke helt rigtigt. Ligesom der i menneskehedens 
udvikling er 3 hovedlinjer med 4 mindre linjer, somsmelter sammen med en af 
hovedlinjerne, er der i forbindelsemed de himmelske mennesker også 3 
hovedlinjer, som denvenusiske ikke er en af. Venus' herre har sin plads i 
firfoldigheden 
ligesom Jordens herre.
Det spørgsmål, vi har prøvet at besvare, vedrører forholdetmellem 
planetsystemerne, kæderne, runderne og racerne, ogher må vi huske, at disse 
manifestationer har samme forhold til 
et himmelsk menneske, som inkarnationer har til et menneske. 
Det giver os mulighed for måske lidt klarere at vise cyklernes 

 
 
 





plads i udviklingen af alle disse væsener fra et menneske op tilen kosmisk [side 
305] logos, via et himmelsk menneske og en 
sollogos. 18 Ligesom der i Den hemmelige lære bliver gjort 
opmærksom på, at der er større og mindre cykler i et solsystems 
evolution, kan det samme siges om et himmelsk menneske, 
et menneske og et atom. Det bringer os videre til dennæste udtalelse: 

i. Cyklerne i alle disse væseners evolutionsproces kanprimært deles i 3 grupper, 
selvom disse grupper ifølge sagensnatur kan deles i 7 og uendelige multipla af 
7.
I forbindelse med en sollogos kan cyklerne kaldes: 

1. 100 Brahmas år. 
2. Et Brahmas år. 
3. En Brahmas dag. 
Disse perioder er blevet beregnet af hindustuderende ogrepræsenterer al tid, som 
vi opfatter den, eller et solsystems 
varighed.

I forbindelse med et himmelsk menneske har vi cykler, der 
svarer til de logoiske: 

1. Varigheden af et planetsystem.
2. Varigheden af en planetkæde.
3. Varigheden af en planetarisk runde. 
Inden for disse 3 faser, som er de 3 store cykler i en planetlogos' 
inkarnation, er der mange mindre cykler eller inkarnationer, 
men de falder alle sammen inden for en af de 3 hovedfaser. 
Sådanne mindre cykler er lette at forstå, hvis man eropmærksom på, at de 
markerer manifestationen af: 

18 H.L. 1, 270. 

 
 
 





a. En klode. 
b. En rodrace. 
c. En underrace. 
d. En delrace. [side 306] 
Hvis man blot løseligt vil forstå karakteren af en planetlogos' 
manifestation i f.eks. en rodrace, må man huske, at summen 
af menneske- og devaenheder på en planet udgør en planetlogos' 
vitale legeme, mens summen af mindre liv på en planet(fra menneskers eller 
devaers stoflige legemer ned til deandre naturriger) udgør hans faste legeme og 
kan deles i to 
typer: 

a. De der er på evolutionsbuen, så som i dyreriget.
b. De der er på involutionsbuen, så som alle de elementalestofformer inden for 
hans indflydelsessfære. Som førnævnter alle involutionære liv redskaber for 
planetens ånd, ellerplanetvæsenet, der er summen af alle involutionens 
elementalessenser. 
Dette væsen har samme forhold til et 
himmelsk menneske, som de elementaler, der indgår i de 3legemer, det fysiske, 
astrale og mentale legeme, har tilmennesket, og ligesom alle andre 
manifesterende væsenerer det trefoldigt men involutionært. Derfor udgør 
mennesker 
og devaer (idet vi skelner mellem devaerne og demindre bygmestre) et himmelsk 
menneskes sjæl, mens de 
andre liv udgør dets legeme, og det er med legeme og sjæl,
vi beskæftiger os i disse to sektioner af vores afhandling 
om ILD. Den ene gruppe manifesterer stoffets ild og enanden gruppe tankesindets 
ild, for devaerne er personificeringen 
af det aktive universelle sind, selvom mennesketbetragtes som manasisk i en 
anden forstand. Mennesketslår bro i essens – devaerne slår bro i stof. 
I forbindelse med mennesket er der også 3 cykler: 

 
 
 





1. Den monadiske cyklus, som for mennesket svarer til de100 Brahmas år og et 
planetsystem.
2. Den egoiske cyklus.
3. Personlighedscyklen. 
Med disse tanker om cykler har vi åbnet for et mægtigt tankeperspektiv, 
især hvis vi forbinder egoets og personlighedenscyklus med de større 
planetariske perioder. Idéen kan udvides[side 307] kolossalt, og den styres af 
nogle grundlæggendeforestillinger, der omhyggeligt må studeres og overvejes.

Cyklerne i et menneskes personlighedsmanifestationfalder i grupper på 4 og 7 og 
følger det sædvanlige evolutionsforløb: 


a. Differentiering, involutionsprocessen, den ene der blivertil de mange, eller 
det homogene som bliver det heterogene. 
b. Balance eller karmisk udligning. 
c. Syntese eller åndeliggørelse, de mange der på ny bliver tilden ene. 
d. Formørkelse eller befrielse, enden på evolutionsprocesseneller åndens 
befrielse for stoffets begrænsninger. 
Her må vi forstå, at alle inkarnationer på det fysiske plan ikkeer lige vigtige, 
men at nogle har større betydning end andre.
Set fra egoets synspunkt er nogle inkarnationer helt uvæsentlige, 
mens andre tæller. For menneskeånden har nogle sammebetydning som en 
planetlogos' inkarnation i en klode eller 
rodrace, mens andre er lige så relativt ubetydelige for det,
som manifestationen af en delrace er for et himmelsk menneske. 


På grund af det almindelige menneskes forholdsvis beskedne 
udviklingstrin tæller de astrale inkarnationer ellercykler endnu kun lidt, men 
man kan på ingen måde se bort fradem, og de har ofte relativt større betydning 
end de fysiske.
Med tiden vil de astrale cykler og deres relation til de fysiskeblive bedre 
forstået. Når man indser, at den fysiske krop ikke 

 
 
 





er noget princip, mens det kama-manasiske princip (ellerbegærsindet) er et af de 
mest vitale for mennesket, vil perioden 
eller cyklen, hvor mennesket fungerer på det 5. astraleunderplan (det mest kama-
manasiske) indtage sin retmæssigeplads. Sådan er det også med de mentale og 
kausale cykler.
De kausale eller egoiske cykler, der omfatter alle de mindrecykler i de 3 
verdener, svarer til en hel runde for et himmelskmenneske. Der er 7 sådanne 
cykler, men antallet af mindrecykler (i de 7) er en af 
indvielseshemmelighederne.

De egoiske cykler kommer i grupper på 7 og 3 og ikke igrupper på 4 og 7 som 
personlighedscyklerne, og det samme[side 308] gælder for et himmelsk menneskes 
og en sollogos' 
centrale cykler.

De monadiske cykler kommer i grupper på 1 og 3, ligesomde grundlæggende cykler 
for de mægtige væsener mennesketer den mikrokosmiske afspejling af. Hvis man 
studerer dengenerelle struktur, der er givet her i relation til 
planetsystemerne, 
og sammenligner den med andre manifestationsformer, 
og hvis selve mennesket (mikrokosmos) studeres somnøglen til det hele, vil man 
begynde at få en forestilling omformålet med alle disse manifestationer. Man må 
imidlertid 
også huske, at ligesom det almindelige menneske i hverinkarnation opfylder 3 
funktioner: 

1. Det udvikler bevidsthed eller opfattelsesevne, 
2. Det opbygger en vis mængde permanente egenskaber ellerforøger kausallegemets 
indhold,
3. Det skaber karma eller indstifter (gennem handling) årsager, 
der uundgåeligt får bestemte virkninger, 
gør et himmelsk menneske noget tilsvarende på et af sineudviklingstrin. 
Efterhånden som mennesket udvikler sig ogbetræder prøvevejen og derefter 
indvielsesvejen, gør detyderligere nogle mærkbare fremskridt: 

 
 
 





1. Ligesom før udvider det sin bevidsthed, men arbejder nuintelligent oppefra og 
ikke blindt på de lavere planer.
2. Det færdiggør bygningen af kausallegemet og begynderderefter at splitte, hvad 
det før samlede, at ødelægge dettempel det så omhyggeligt opbyggede, fordi også 
det er enbegrænsning.
3. Det ophører med at skabe karma i de 3 verdener og begynder 
i stedet at udligne den, eller bogstavelig talt »afviklesine affærer«. 
Det gør de himmelske mennesker også, for de har ligeledesen kosmisk vej at 
betræde, svarende til den mennesket betræder, 
når det nærmer sig målet for sine bestræbelser. [side 
309]

Og vi kan med sikkerhed føre begreberne endnu videre ogforudsige en tilsvarende 
adfærd for Logos' vedkommende. 

Behandlingen af dette spørgsmål er næsten afsluttet, og detmå nu være klart, at 
forholdet mellem de førnævnte manifestationer 
har en psykisk karakter (idet vi bruger ordet psykisk 
i dets egentlige betydning som noget, der har med psyken, 
sjælen eller bevidstheden at gøre) og vedrører et himmelsk 
menneskes gradvise udvidelse af sjælskundskab. Menher må vi indskyde et 
advarende ord. Selvom disse kosmiskevæseners natur afspejles i mennesket, må 
analogien ikkeføres for vidt. Mennesket afspejler, men det afspejler ikkehelt. 
Mennesket udvikler sig, men det er ikke optaget af nøjagtig 
de samme problemer som de fuldendte manasaputraer.

Mennesket stræber efter at blive en guddommelig manasaputra 
eller en fuldendt tankesøn, der udviser alle sindetsiboende egenskaber og dermed 
bliver ligesom sin monadiskekilde, et himmelsk menneske. Et himmelsk menneske 
har 
udviklet manas og er ved at blive en visdomssøn, ikke potentielt 
men fuldt manifesteret. En sollogos er både en guddommelig 
manasaputra og en visdommens drage, og hans problem 
vedrører udviklingen af princippet kosmisk vilje, somvil gøre ham til det, der 
er blevet kaldt en »kosmisk viljesløve
«. 

 
 
 





I alle disse trinvise manifestationer gælder loven, og detmindre er altid 
indbefattet i det større. Derfor er det vigtigtfor den studerende at bevare en 
sund proportionssans, skelneevne 
med hensyn til tid i evolutionen, og en klar opfattelse afplaceringen af hver 
enhed i den større sfære. Efter at havefremsat denne advarsel kan vi nu gå 
videre med de afsluttende 
bemærkninger om dette sidste spørgsmål.

Det er blevet sagt, at der gemmer sig et mysterium i de777 inkarnationer. Dette 
tal giver anledning til mange spekulationer.
19 Det må imidlertid pointeres, at det ikke angiverantallet af inkarnationer i 
en bestemt cyklus, mennesket mågennemgå, men rummer nøglen til de 3 førnævnte 
størrecykler. Primært gælder dette tal for vores systems planetariske 
logos og ikke [side 310] så meget for andre systemer.
Hvert himmelsk menneske har sit tal, og vores himmelskemenneskes tal skjuler sig 
i ovenstående 3 cifre, ligesom 666og 888 rummer to andre himmelske menneskers 
mysterium.
Dette tal, 777, er også tallet for forvandling, som er alle de 
himmelske menneskers grundlæggende arbejde. Mennesketsprimære arbejde består i 
at indsamle eller skaffe sig det, dersenere skal forvandles. 
Forvandlingsarbejdet, eller den egentlige 
777-cyklus, begynder med prøvevejen og er helt klartudtryk for, at et himmelsk 
menneskes virksomhed erkendesog besvares af dets legemsceller. Først når dets 
legeme harnået en vis vibration, kan det for alvor begynde at påvirke deenkelte 
celler. Denne forvandling af celleaktiviteten blev for 
vores planets vedkommende påbegyndt i sidste rodrace, ogden guddommelige alkymi 
fortsætter. Endnu er der kun gjortsmå fremskridt, men hver forvandlet og bevidst 
celle øgerarbejdets hastighed og præcision. Det er kun et spørgsmål omtid, før 
det er færdigt. Det er denne forvandling, der hentydestil med legenden om de 
vises sten, og den beskriver i virkeligheden 
anvendelsen af indvielsesstaven. 

19 H.L. 1, 208. 

 
 
 





[side 311] 

ANDEN DEL 


STYKKE A 
Manas' eller tankesindets natur 


I. 
TRE MANIFESTATIONER AF MANAS. 
II. 
NOGLE DEFINITIONER AF MANAS ELLER TANKESIND. 
1. 
Manas er det 5. princip. 
2. 
Manas er elektricitet. 
3. 
Manas er det, der skaber sammenhæng. 
4. 
Manas er nøglen til det 5. rige i naturen. 
5. 
Manas er syntesen af 5 stråler. 
6. 
Manas er et væsens intelligente viljeeller ordnede hensigt. 
Nu begynder vi på en meget vigtig del af vores emne, idet vivil beskæftige os 
med tankesindets ild, kosmisk, systemisk ogmenneskeligt set. Vi har behandlet 
stoffets ild og for en tidstuderet dens formål, oprindelse og virksomhed. Vi kom 
ogsåind på begrebet bevidsthed og så, at det store arbejde, der udføres 
af en sollogos med alle de iboende og manifesterendeliv, bestod i udviklingen af 
en bevidst kontrol og psykisk opfattelse 
inden for bestemte grænser. Efter at have givet disseindledende grundidéer, må 
vi nu, af hensyn til overskueligheden, 
skitsere det materiale, der er til rådighed om den manasiske 
ild, som er selve bevidsthedens belivende princip. Lad osførst give et bredt 
omrids og derefter detaljerne. 

I. TRE MANIFESTATIONER AF MANAS 20 
1. Sindets ild, kosmisk set. 
2. Sindets ild, systemisk set.
3. Sindets ild i forbindelse med et menneske. 
 
 
 





Det, vi vil gøre, er med andre ord at studere tankesindet hosen sollogos, en 
planetlogos og i mikrokosmos. Hver af disse 
tre [side 312] hovedinddelinger kan behandles i fire underpunkter, 
der kan udtrykkes på følgende måde: 

a. Oprindelsen til kosmisk, systemisk og mikrokosmisktankesind. 
b. Sindets plads i evolutionen i alle tre tilfælde.
c. Sindets nuværende udviklingstrin i hver af de tre grupper.
d. Sindets eller manas' fremtidige udvikling. 
Når vi har behandlet disse punkter, skulle vi have en klarereopfattelse af 
formålet med intelligensens ild og dens plads ihelheden og være i stand til at 
forstå dens koordinerende ogsamlende virksomhed rigtigt.

Men før vi følger disse idéer op, skulle vi måske prøve atdefinere dette 
manasiske princip, og se hvad man i forvejenforstår ved det. 

20 »Manas er individualiteten eller det åndelige ego på den højere triades 
side og personligheden eller det kamiske ego på den lavere firfoldigheds 
side. Manas er midtpunktet i den menneskelige struktur, eller detcenter de 
åndelige og materielle dele af mennesket bringes til at drejeomkring…

Det lavere manas er kun en stråle af det højere manas, en stråle derledes ind i 
det kødelige tabernakel for at oplyse dets væsen og give dettanke, begær og 
hukommelse…

Det er fordi manas er vendepunktet i cyklen, at H.P.B. har behandletdet i dets 
to aspekter, højere og lavere, hvor det højere er det, der oplever 
og når frem til de åndelige højder, mens det lavere er de 3 laveressjæl, 
trekanten der afslutter legemliggørelsen. Manas er derfor slagmarken 
for de kræfter, der findes i mikrokosmos… Det udviklingstrin, vihar nået, er 
udgangspunktet for den store kamp.« – A brahmin: Some 
Thoughts on the Gita, s. 110, 139, 9. 

 
 
 





II. NOGLE DEFINITIONER AF MANAS ELLER TANKESIND 
1. Manas er det 5. princip. 
I den forbindelse er der nogle faktorer og analogier, som detvil være klogt af 
os at nævne. [side 313]

Det 5. princip legemliggør det 5. plans grundlæggendevibration, både kosmisk og 
systemisk set. Når en bestemt lydi det logoiske ord når mentalplanet, fremkalder 
den en vibration 
i dette plans stof, bremser dets tendens til at sprede sig,
får det til at indtage kugleform og former det bogstavelig talttil et legeme, 
der holdes sammen af et mægtigt devavæsen,
mentalplanets devaraja. Nøjagtig det samme skete på kosmiske 
planer, da en endnu mægtigere lyd blev udsendt af DEN 
OM HVEM INTET KAN SIGES og fremkaldte en vibration på det

5. kosmiske plan. Visse store væsener blev aktiveret og deriblandt 
sådanne relativt ubetydelige væsener som vores sollogos 
og hans gruppe.
Dette 5. princip er den karakteristiske farvning af en bestemt 
gruppe sollogoi på det kosmiske mentalplans kausaletrin. Det er den belivende 
faktor i deres tilværelse, årsagen tilderes manifestation gennem forskellige 
solsystemer, og denstore vilje-til-at-være der bringer dem frem i objektivitet.

Manas er blevet defineret som tankesindet eller den evne 
til at drage logiske slutninger og optræde rationelt, der adskiller 
mennesket fra dyrene. Og alligevel er det meget mere enddet, for det ligger til 
grund for hele manifestationen. Enamøbes form og det mindste atoms eller den 
mindste cellesskelneevne drives af en eller anden form for tankesind. Men 
det er først, når man opfatter og forstår den skelnende celleseller det 
skelnende atoms plads i den større sfære, at man kandanne sig en klar 
forestilling om hvad denne sammenfattende, 
rationelle mentalitet kan være. 

 
 
 





2. Manas er elektricitet. 21 
Sindets ild er dybest set elektricitet, især i sine højere funktioner, 
og i mindre grad når man opfatter den som kraft i stof.
[side 314] Elektriciteten i solsystemet viser sig i 7 hovedformer, 
der kan beskrives på følgende måde:

Elektricitet på det 1. plan, det logoiske eller guddommelige 
plan, viser sig som viljen-til-at-være, det primære aspektaf den kraft, der i 
sidste instans resulterer i objektivitet.
Kosmisk set er det den oprindelige impuls eller vibration,
som udgår fra det logoiske kausallegeme på det kosmiskementalplan og tager 
kontakt med det første, kosmisk æteriskeplan, eller solsystemets adiplan.

Elektricitet på det monadiske plan viser sig som den førstemanifestation af 
form, som det der får former til at hænge 
sammen. Stof (elektrificeret af »ild ved friktion«) og åndenselektriske ild 
mødes og blander sig med hinanden, og formkommer til syne. Form er resultatet af 
begær efter at leve, og 

21 Elektricitet: »Vi kender ikke noget fænomen i naturen, der er heltuden 
forbindelse med enten magnetisme eller elektricitet, for hvor der erbevægelse, 
varme, friktion og lys vil magnetisme og (efter vores beskedne 
mening) dens andet jeg, elektricitet, altid vise sig som enten årsageller 
virkning – eller rettere sagt begge dele hvis vi følger manifestationen 
tilbage til dens oprindelse. Alle fænomenerne: jordelektricitet,
jordmagnetisme og atmosfærisk elektricitet skyldes det faktum, atJorden er en 
elektrisk leder, hvis spænding hele tiden skifter på grund afdens rotation, 
årlige kredsløb, luftens skiftevise afkøling og opvarmning,
dannelsen af skyer, regn, storm, blæst osv. Det kan du måske finde i eneller 
anden lærebog, men så ville videnskaben være uvillig til at indrømme, 
at alle disse forandringer skyldes, at akasisk magnetisme uophørligtudvikler 
elektriske strømme, som genopretter den forstyrrede ligevægt …

Solen er hverken fast eller flydende, og heller ikke en glødendeluftart, men en 
gigantisk kugle af elektromagnetiske kræfter, lagerpladsen 
for universelt liv og universel bevægelse, hvorfra sidstnævntepulserer i alle 
retninger og nærer det mindste atom såvel som det størstegeni med det samme 
materiale til afslutningen af mahayugaen.« – The 
Mahatma Letters to A. P. Sinnett, s. 156-157, 161-162. 

 
 
 





derfor omdannes viljens dynamiske ild til begærets brændende 
ild. Jeg vil gøre opmærksom på valget af disse to udtryk,
der også kan formuleres som: 

Dynamisk, elektrisk manifestation.
Brændende, elektrisk manifestation. 


Her på det 2. plan bliver det elektriske ildhav, der kendetegnede 
det 1. plan, omdannet til akasha eller brændende æteriskstof. Det er den 
flammende sols plan, ligesom det 1. plan er[side 315] ild- eller stjernetågens 
plan. Denne idé vil værelettere at fatte, hvis vi husker, at vi beskæftiger os 
med detkosmisk fysiske plan. 

På det 2. plan sker der nogle ting, som vi må forstå, selvom 
vi måske allerede har opfattet dem teoretisk: 

Først er der varme eller flammende udstråling.
Den tager form, og hele eksistensens kugleform opstår.
Så kommer det første samspil mellem de polære modsæt


ninger.

Derefter følger den første differentiering, ikke alene i allede velkendte 
modsætningspar, men også i bevægelse.
Nu er der to vibrationer. 

Vibrationerne begynder at virke som tiltrækning og frastødning, 
indsamling og frasortering, og det fører tilmanifestationen af roterende former, 
kredsformede 
baner og begyndelsen af det specielle nedadgående trækind i stof, der resulterer 
i selve evolutionen. 

Den logoiske tilværelses 7 primære manifestationer kommer 
til syne, og de 3, med de 4, begynder på deres virksomhed. 


De 7 hjul eller æteriske centre i det store kosmiske væsensæterlegeme – det 
væsen vores sollogos er en afspejlingaf – begynder at vibrere og vise tegn på 
liv. 

Vi beskæftiger os her med manifestationen af elektricitet pådet kosmisk fysiske 
plans forskellige underplaner, eller solsy-

 
 
 





stemets planer. Derfor er alt, hvad der manifesteres, når detkommer til stykket 
fysisk elektricitet. Vi har set, at den primære 
manifestation er det, som belivede, farvede og gennemtrængte 
rummets stof og dermed – sammen med logoiskmanifestation – legemliggjorde det, 
der svarer til et menneskes 
vitale varme, aktivitet og udstråling på solsystemetsfysiske plan. Mennesket er 
karakteristisk ved nogle elektriskefænomener, men da de ikke er blevet opfattet 
eller forklaretsom elektriske, er analogien tabt af syne. Disse fænomenerkan 
beskrives som: 

For det første, den sammenhængende vitalitet der holder 
hele legemet i rotation omkring den centrale kraftenhed. Hermå [side 316] man 
huske, at hele et solsystems manifestationbestår af en logos' æteriske og faste 
legeme. 

For det andet, den karakteristiske magnetisme som stråler 
ud fra mennesket og gør det aktivt på to måder: 

I relation til det stof dets redskaber består af. 

I relation til de enheder der udgør dets gruppe. 

For det tredje, den fysiske aktivitet som resulterer i udførelsen 
af det iboende væsens vilje og begær, og som imennesket svarer til 
brahmaaspektet.

Disse 3 elektriske manifestationer – vitalitet, magnetismeog fohatisk impuls – 
er aktive i en sollogos, et himmelskmenneske og et menneske. De er de objektive 
manifestationeraf den psykiske natur, vi (f.eks. hos en sollogos) kalder 
egenskaber 
og betegner som vilje, visdom og aktivitet. Derfor måvi her være opmærksomme på, 
at det kosmisk fysiske plans 3første underplaner – det logoiske, monadiske og 
atmiske plan

– har særlig betydning og er de grundlæggende planer, hvorfra 
de 4 sekundære udgår. Med andre ord, de 3 første kosmiske 
ætere legemliggør bogstavelig talt de 3 væsener, vi ken-
der som Mahadeva, Vishnu og Brahma. Samtidig har disse 3deres mest stoflige 
objektivitet i de 3 fysiske ætere. De 4lavere manifesterer sig i løbet af 
evolutionen, men optages tilsidst i de 3 højere. I den forbindelse må man huske, 
at der på 
 
 
 





alle 7 underplaner af et solplan foregår en proces, der medhensyn til elektriske 
fænomener i æterisk stof svarer til processerne 
på de større planer. Dette er let at se i forbindelsemed mennesket på f.eks. 
mentalplanet. Det er en kendt sag, ihvert fald i teorien, at kausallegemet 
optager alle egenskaber isig, og at al tvungen objektivitet i de 3 verdener 
ophører vedafslutningen af synteseperioden. På de andre planer er detikke så 
tydeligt. På det buddhiske plan gennemgår bygmestrene 
på evolutionsbuen, eller en stor del af devaevolutionen,
en tilsvarende syntese. På det fysiske plan gennemgår »jordvæsenet
« en gådefuld syntese, idet det er forbundet med de 3første ætere på en måde, 
der sjældent bliver forstået rigtigt.

Det kan vi opsummere på følgende måde: [side 317] 

For det første. Menneskets afbalancering af elektriskefænomener eller udvikling 
af syntese sker på mentalplanets 3højere trin.

For det andet. Der foregår en tilsvarende proces i forbindelse 
med et himmelsk menneske på de 3 højere underplaneraf det monadiske plan. Set i 
en større sammenhæng udspillerden sig på de 3 større planer – det atmiske, 
buddhiske ogmanasiske plan – ligesom synteseprocessen i den menneskelige 
evolutions 3 verdener – den fysiske, astrale og mentaleverden – foregår på det 
højeste af de 3 pågældende planer.

For det tredje. I forbindelse med en sollogos sker denendelige absorption og 
tilbagetrækning (i systemet og ikke irelation til hans kosmiske syntese) på de 3 
højere underplaneraf det logoiske plan, og noget tilsvarende gælder de 3 logois 
3planer.

Her må vi hele tiden huske, at vi beskæftiger os medelektrisk stof og altså med 
kosmisk æterisk substans. Alt stofi systemet er ifølge sagens natur æterisk. 
Derfor er alle fænomener 
på alle systemets planer bogstavelig talt fysiske. I tidog rum beskæftiger vi os 
med forskelligt polariserede enheder, 
som i løbet af evolutionsprocessen søger forening, balance, 
ligevægt eller syntese og til sidst finder den. Dette elektriske 
samspil mellem to enheder fremkalder det, vi kalder lysog dermed objektivitet. 
Under evolutionen viser det sig som 

 
 
 





varme og magnetisk vekselvirkning og er kilden til al vitalvækst. Når de når det 
ønskede mål eller den ønskede forening, 
sker der to ting: 

For det første fører mødet mellem eller blandingen af de to

poler til udsendelsen af et strålende lys.
For det andet fører den intense varme til formørkelse eller 

den endelige opløsning af stof. 

Det gælder mennesket, et himmelsk menneske, en sollogosog deres objektive 
legeme. I mennesket opstår der dennepolarisering, de 3 typer elektriske 
fænomener manifesteres,
og lyset bryder frem og sætter kausallegemet og hele sutratmaen 
eller tråden (ordret vejen), der forbinder det kausaleredskab [side 318] med den 
fysiske hjerne, i brand. Derefterfølger opløsning eller ødelæggelse. 
Kausallegemet forsvinderi et bål af elektrisk ild, og det virkelige »menneske« 
eller selvtrækkes tilbage fra legemerne i de 3 verdener. Sådan går detogså i et 
himmelsk menneskes legeme, et planetsystem, og iSollogos' legeme, et solsystem.

Det er meget svært at forstå disse tanker, for vi er naturligvis 
handicappet af manglen på dækkende betegnelser, mendet er kun hovedidéerne, jeg 
prøver at beskrive, og den idé, viførst og fremmest beskæftiger os med i denne 
del, er den 
elektriske manifestation af magnetisme, ligesom vi før beskæftigede 
os flygtigt med de samme elektriske fænomenermanifesteret som stoffets 
aktivitet. 

Vi har altså: 

1. Aktivitet.................... Elektriskmanifestationafstof 
2. Magnetisme. . . . . . . . . . . . . . . . . Elektrisk manifestation af form 
3. Vitalitet.................... Elektriskmanifestationafliv 
Disse er helt konkret ild ved friktion, solild og elektrisk ild,
(sådan som H.P.B. gjorde opmærksom på). 22 

22 H.L. 2, 228 & 3, 250. 

 
 
 





Ild ved friktion er elektricitet, der beliver stofatomerne 
eller solsystemets substans og resulterer i: 

Al manifestations kugleform.

Alle kuglers iboende varme.

Alle atomers adskillelse fra hinanden. 

Solild er elektricitet, som beliver former eller ansamlingeraf atomer og 
resulterer i: 

Sammenhængende grupper.

Alle gruppers udstråling eller magnetiske vekselvirkning.

Formens syntese. [side 319] 

Elektrisk ild er elektricitet, der viser sig som et væsensvitalitet eller vilje-
til-at-være og manifesterer sig som: 

Abstrakt væren. 

Mørke. 

Enhed. 

Vi har set, at elektrisk manifestation på det 1. plan fremkaldteden oprindelige 
vibration, og at dens aktivitet på det 2. planresulterede i al manifestations 
arketypiske form, fra en Gudtil mennesket og et atom.

På det 3. plan, der primært er Brahmas plan, viste denelektriske kraft sig som 
intelligent hensigt. Viljen-til-at-væreog den ønskede form koordineres af en 
intelligent hensigt,
der ligger til grund for alt. Denne intelligente hensigt elleraktive vilje, som 
bruger et instrument, præsenterer os for etuhyre kompliceret metafysisk problem, 
nemlig forskellen påvilje og begær. Det er ikke muligt at behandle dette 
vanskelige 
emne her ud over ganske enkelt at sige, at i både vilje ogbegær er intelligens 
eller manas en fremtrædende faktor, dermå tages i betragtning. Det gennemgående 
manasiske princip, 
som farver både viljes- og begæraspektet, er årsag tilmegen forvirring hos 
studerende, og sagen vil først blive 

 
 
 





opklaret, når de indser:

For det første at al manifestation udgår, eller elektrificeres,
fra det kosmiske mentalplan.

For det andet at det universelle tankesind, eller den guddommelige 
tænker, er det intelligensprincip, der kommer tiludtryk i den vilje-til-at-være, 
det begær efter eller den kærlighed 
til livet og den aktivt intelligente hensigt, som animerersolsystemet.

For det tredje at Mahadeva eller den guddommelige vilje,
Vishnu, visdomsaspektet eller den manifesterede »søn afnødvendigheden«, og 
Brahma eller den aktive hensigt udgørsummen af intelligent bevidsthed og for det 
manifesterendekosmiske væsen er, hvad mentallegemet, begærlegemet ogdet fysiske 
legeme er for mennesket, tænkeren i de 3 verdener, 
kausallegemets beboer. Vi må ikke glemme, at kausallegemet 
rummer de 3 permanente atomer eller de 3 kugler, derlegemliggør [side 320] 
principperne intelligens, begær ogfysisk objektivitet. Det er nødvendigt hele 
tiden at væreopmærksom på analogien mellem den trefoldige logos og dettrefoldige 
menneske, og man får først afklaret sin opfattelse,
når man overvejer overensstemmelsen mellem dem. Mennesket 
er en enhed, når det virker i kausallegemet. Det er entreleddet størrelse, når 
det er underlagt viljesaspektet i mentallegemet, 
begær- eller visdomsaspektet i astrallegemet ogaktivitetsaspektet i det fysiske 
legeme. Det elektrificerer ellerbeliver alle 3 legemer eller aspekter, samler 
dem til en helhedog fremkalder – ved hjælp af den intelligens det er – 
sammenhæng 
i handling, overensstemmelse i hensigt og ensretning 
i sin stræben.

Det er derfor klart, at uanset hvilken synsvinkel vi studereremnet under, 
omsætter den trefoldige logos (eller hans afspejling, 
mikrokosmos) gennem det manasiske princip stof til 
form på en intelligent måde og bruger denne form til at opfylde 
det iboende væsens vilje, begær og hensigt. Dette principligger altså til grund 
for alle 3 aspekter. 

Her er der ingen grund til at komme ind på de forskelligetreleddede størrelser, 
som kan opbygges på grundlag af idéen 

 
 
 





om ånd og stof der er forbundet af intelligens, for det erblevet gjort så tit. 
Jeg prøver blot at understrege, at INTELLIGENS 
er Logos' primære egenskab, at den viser sig som vilje,
som begær eller visdom og som aktivitet, og at grunden til detligger i det 
arbejde, der tidligere er udført af det kosmiskevæsen og involverer cykler, som 
fortaber sig i fortidens fjernetåger selv for en sollogos.

Det færdigudviklede manasiske princip er den intelligentehensigt, der gør 
underplanerne til en enhed på hvert plan isolsystemet. Den vil i sidste instans 
skabe en syntese af alleplanerne og på den måde bringe det kosmisk fysiske plan 
somhelhed under det kosmiske væsens totale kontrol, det væsen 
der søger at udtrykke sig gennem den trefoldige manifestation, 
vi kalder et solsystem eller det logoiske legeme.

På dette 3. plan viser intelligensprincippet sig somsammenhængende systemisk, 
planetarisk eller monadiskaktivitet, og også som åndens, stoffets og 
intelligensenstredobbelte vibration [side 321] der klinger som det 
trefoldigehellige ord, eller elektricitet der manifesterer sig som lyd.

Her har vi en interessant rækkefølge eller spejlvending –
alt efter hvordan man ser på det – af planerne, som vi kenderdem: 

Elektricitet som vibrationsimpuls. Den er årsag til stoffets

samling og aktivitet inden for visse rammer eller dets

opvækkelse til aktivitet inden for solafgrænsningen. Det er

den første stavelse i det hellige ord.
Elektricitet som lys. Den resulterer i kugleformet objektivitet,

Sønnens fødsel, og dækker udtalelsen af det hellige ords

anden stavelse. 23 

23 »Gennem helt koncentreret meditation på lyset i hovedet kommer 
visionen af mestrene, der har nået målet. 

Ifølge traditionen er der et bestemt kraftcenter i hovedet, 
måske'pinealkirtlen', som nogle af Vestens filosoffer har antaget er 
sjælensbolig – et center der på en måde er døren mellem naturens og 
åndensmenneske. Det er sædet for den bedre og klogere bevidsthed bag den 

 
 
 





Elektricitet som lyd. Her har vi hele det trefoldige hellige ord. 

På det 4. plan viser den elektriske kraft sig som farve. I disse 
4 har vi al manifestations fundamentale begreber. Alle 4 haren elektrisk 
dynamisk oprindelse. Alle er inderst inde endifferentiering eller virkning af en 
impuls, der udgår fra detkosmiske mentalplan og (med intelligent hensigt) tager 
formpå det kosmisk [side 322] fysiske plan. Mennesket gentagerprocessen i sin 
egen lille målestok, idet det kun er aktivt på 3planer og kommer objektivt til 
syne på systemets fysiskeplan. Det vil blive demonstreret senere, når 
videnskaben istigende grad opdager: 

1. At alle fysiske fænomener, som vi opfatter dem, har enelektrisk oprindelse og 
en udgangsimpuls på det fysiskeplans 1. underplan.
2. At lys, fysisk lys, har en nær forbindelse med den 2. æterog bruger den som 
sit medium.
3. At lyd virker gennem den 3. æter.
4. At farve i én henseende er forbundet med den 4. æter. 
Her skal vi lægge mærke til, at i udviklingen af sansernekommer hørelse før syn, 
ligesom lyd kommer før farve.

Der er en interessant analogi mellem den 4. kosmiske æter 

udadseende bevidsthed i den forreste del af hovedet, denne bedre ogklogere 
bevidsthed i 'baghovedet' som ser de åndelige ting og søger atoverføre det 
åndelige synspunkt til den udadseende bevidsthed i denforreste del af hovedet. 
Det er det åndelige menneske, der prøver atvejlede naturens menneske og få det 
til at beskæftige sig med sin egenudødelighed. Det antydes i de ord fra 
Upanishaderne, vi allerede harciteret: 'Dér hvor hårets skilning drejer op mod 
toppen af hovedet',
hvilket alt sammen kan lyde meget fantastisk, indtil man forstår det.

Det siges, at når denne kraft er vakt til live giver den det åndeligemenneske en 
vision af sine store ledsagere, de der allerede har nåetmålet og krydset dødens 
og genfødslens hav. Måske er det dette guddommelige 
syn mesteren hentydede til, da han, ifølge overleveringen,
sagde: 'Jeg råder dig til at købe øjenbalsam af mig, så du kan se'.« – The 
Yoga Sutras of Patanjali, 3. bog, 32, s. 121-122 (C. Johnstons udgave). 

 
 
 





og den 4. æter på solsystemets fysiske plan. Begge er ved atblive eksoteriske, 
den ene set fra menneskets synspunkt i de 3verdener, og den anden set fra et 
himmelsk menneskes synspunkt. 
Den 4. æter bliver allerede nu udforsket af videnskabsmænd, 
og meget af det, de siger om æter, atomet, radium ogdet grundlæggende »protyl«, 
har noget med denne 4. æter atgøre. Den vil i sidste instans blive bragt på 
videnskabeligeformler, og man vil lære nogle af dens egenskaber, densudstrækning 
og anvendelse at kende. Samtidig bliver detbuddhiske plan, kristusprincippets 
plan, gradvis opdaget afde fremskredne mennesker, der selv er i stand til at 
erkende 
deres plads i en planetlogos' legeme. Det buddhiske plansindflydelse, og den 
elektriske kraft som er dets særlige kendetegn, 
mærkes så småt, og dets energi er begyndt at have enklar virkning på menneskers 
kausallegeme. Det fysiske plans

4. æter er ligeledes ved at indtage sin retmæssige plads imenneskers bevidsthed, 
og dette underplans elektriske kraftbliver allerede tilpasset og brugt til 
maskiner, transport,
belysning og helbredende arbejde. Disse fire tilpasninger afelektricitet til: 
[side 323] 
1. Maskiner, 
2. Transport,
3. Belysning,
4. Helbredelse, 
er blot den fysiske virkning af den sideløbende udnyttelse afbuddhisk elektrisk 
kraft. 

Her kunne man spørge, hvorfor farve primært omtales somden buddhiske 
manifestation af elektricitet. Når vi brugerordet »farve« er det i dets 
oprindelige og grundlæggendebetydning som »det, der skjuler«. Farve skjuler den 
syvfoldige 
differentiering af logoisk manifestation og kan, set framenneskets synspunkt i 
de 3 verdener, først ses i sin fuldebetydning på det buddhiske plan. Al ild og 
alle elektriskefænomener vil vise sig at legemliggøre de 7 farver.

Der er endnu en overensstemmelse mellem den 4. kosmi-

 
 
 





ske æter og den 4. fysiske æter i det faktum, at de beggeprimært vedrører de 
store bygmestres arbejde, idet vi husker,
at de bygger Logos' virkelige legeme af æterisk stof. Det faste 
fysiske redskab er ikke så meget resultatet af deres arbejdesom af mødet mellem 
de 7 kraft- eller elektricitetsstrømme, 
hvilket fremkalder den tilsyneladende fortætning af stof, vikalder de faste 
fysiske planer (de 3 lavere underplaner). Nåralt kommer til alt, består 
fortætningen blot i den store elektroniske 
aktivitet eller energi hos massen af negative atomer,
som afventer den stimulering, der vil være resultatet af et vistantal positive 
atomers tilstedeværelse. Det må vi være opmærksomme 
på. Evolutionens arbejde er baseret på to metoder 
og viser sig som:

Involution, hvor de negative stofelektroner er i overvægt.
Procentdelen af disse feminine elektroner er en af indvielseshemmelighederne, 
men i involutionsfasen er den så stor, at depositive atomer er virkelig sjældne, 
så sjældne at de kuntjener til at holde massen sammen.

Evolution, hvor disse negative atomer, på grund af manas' 
virksomhed, bliver stimuleret og enten spredes og vendertilbage til det centrale 
elektriske reservoir eller smelter sammen 
med deres modsatte elektriske pol og dermed også forsvinder. 
Det fører til: [side 324] 

Syntese.
Homogenitet.
Fortynding af stoffet. Den 4. kosmiske æter, den buddhi


ske, er luftplanet og også absorptionsplanet for de 3verdener. At det faste stof 
(som vi kender det) bliverfortyndet betyder simpelthen, at det ved 
evolutionsprocessens 
afslutning vil være forvandlet og, set fra voressynspunkt, praktisk talt ikke-
eksisterende. Alt, hvad derbliver tilbage, er de positive atomer eller nogle 
krafthvirvler 
som, efter at have absorberet de negative atomer, 
viser sig som elektriske fænomener af en art, der erufattelig for mennesket med 
dets nuværende viden.
Disse hvirvler vil være karakteristiske ved: 

 
 
 





1. Intens vibrationsaktivitet. 
2. Overvægten af en bestemt farve alt efter karakterenaf den æteriske virksomhed 
og dens kilde.
3. Frastødning af alle legemer med samme vibrationstakt 
og polaritet. Ved afslutningen af evolutionen viltiltrækningen ophøre, fordi der 
ikke længere er nogetat tiltrække. 
I evolutionsfasen vil antallet af hvirvler i hvert planetsystemvære 7. Senere, 
under formørkelsesperioden, vil 3 af hvirvlerne 
nærme sig deres maskuline pol, og til sidst er der kun éntilbage. Under 
indvielsesprocessen sker der noget tilsvarendei mennesket i forbindelse med dets 
7 centre. Først er der 7, 
men så optager 3 af dem de 4 lavere gennem elektrisk vekselvirkning, 
hvis vi udelukkende ser emnet fra vores nuværendesynspunkt. Til sidst er der kun 
hovedcentret tilbage, for det erden positive pol i forhold til alle de andre.

Spørgsmålet om centrenes elektriske polaritet er virkeligsvært, og der kan kun 
siges lidt om det. Vi kan imidlertidtrygt fortælle, at forplantningsorganerne er 
den negative pol iforhold til halscentret, ligesom solar plexus er det i forhold 
tilhjertet. Den rækkefølge centrene udvikles i, stråletypen og-farven parret med 
det faktum, at forskellige centre (så somrodcentret) i visse faser af 
evolutionsprocessen er positive iforhold [side 325] til alle andre, inklusive 
hovedcentret, gørhele emnet uhyre kompliceret. På samme måde er nogle 
afplanetsystemerne positive og andre negative. Tre af dem ertosidede, dvs. både 
negative og positive. Det samme kansiges om et solsystem og pudsigt nok også om 
planerne.
F.eks. har vi i forbindelse med jordsystemet en midlertidigpositiv polaritet, og 
det skyldes karakteren af den inkarnation,
vores himmelske menneske gennemgår på denne planet.
Hermed menes, at himmelske mennesker, ligesom mennesker, 
gennemgår maskuline og feminine inkarnationer, idet vibetragter hele emnet i 
relation til elektrisk polaritet og ikkeseksualitet som den opfattes i 
forbindelse med det fysiskelegeme. 

 
 
 





Venus er negativt polariseret, og det muliggjorde Jordensgådefulde absorption af 
venusisk kraft. Her kan spørgsmåletom køn igen være oplysende. Det karmiske bånd 
mellem tohimmelske mennesker – det ene i en positiv inkarnation ogdet andet i en 
negativ – resulterede i aktiveringen af en planetarisk 
forbindelse og afviklingen af en gammel gæld. Da disseto elektriske poler fik 
kontakt med hinanden i lemuriske dage,
brød lyset frem i nogle store menneskegrupper. Det krævedeto af de himmelske 
menneskers samarbejde på det buddhiskeplan (den 4. kosmiske æter) at få manas' 
lys til at skinne i dekausale grupper på det 5. kosmiske underplan, luftplanet,
solsystemets mentalplan. Her må man huske, at vi tidligerehar gjort opmærksom 
på, at de fleste mennesker fungererbevidst på det 5. underplan af de 3 planer i 
de 3 verdener.
Hos dem begynder det 5. princip at fungere, men endnu ikketilstrækkelig kraftigt 
til at gøre mere end at holde dem pålinje med den elektriske kraft, der strømmer 
fra den 4. kosmiske 
æter ned til det næste underplan af det kosmisk fysiskeplan.

Man må hele tiden huske, at planer og underplaner medsamme nummer legemliggør 
den samme type kraft og derforhar samme polaritet.

Desuden er astralplanet og det buddhiske plan, som viallerede ved, forbundet med 
hinanden. Astralplanet er negativt 
i forhold til det buddhiske plan. Når mennesket kender deforskellige planers og 
underplaners polaritet og kan opfattevekselvirkningen mellem dem og de 
tilsvarende kosmiskeplaner, [side 326] vil det være frit, men ikke før. Når det 
forstår æternes polaritet i forhold til hinanden og deres forbindelse 
med helheden, vil menneskeevolutionen være til 
ende. En mester har løst de elektriske fænomeners problem ide 3 verdener, og 
heraf kommer hans frihed. Når endvidereforholdet mellem den negative form og den 
positive åndbliver forstået, og deres fælles forbindelse med det kosmiskevæsen 
der bebor hele systemet til en vis grad kan opfattes, vilgrupperne også være 
befriet.

Måske det vil kaste lys over dette dunkle område, hvis vi 

 
 
 





minder om, at mennesket i sit inderste væsen er positivt, menat dets redskaber 
er negative. Det er altså den positivt ladedecentrale enhed, der tiltrækker sig 
og fastholder atomer med enmodsat polaritet. Når mennesket i en inkarnation har 
blandetog smeltet de to poler sammen og frembragt lys i et bestemtomfang (et 
omfang der fastlægges af egoet før inkarnationen),
kommer formørkelsen. Den elektriske manifestation brænder 
og ødelægger mediet, og lyset går ud. Derefter følger, hvad vikalder fysisk død, 
for den elektriske strøm brænder det, dervar årsag til objektiviteten, og det 
der lyste. Lad os føre denne 
idé videre og se, at disse enheder, som kaldes mennesker (ogsom er positive i 
forhold til deres egne redskaber), blot er denegative celler i et himmelsk 
menneskes legeme og holdesinden for dets indflydelsessfære af dets elektriske 
livs kraft.
Læg mærke til, at de himmelske mennesker altså er positivemed hensyn til de 
mindre liv, men negative med hensyn tildet større liv der omfatter dem. 

Her bliver sandheden af H.P.B.s lære på ny illustreret. 

Elektrisk ild. ....... Positiv....... Ånd 
Ild ved friktion. . . . . . Negativ. . . . . . Stof 
Solild. ............ Lys.......... Blandingen af de to,

og dermed objektivt

lysende 

Vi har nu behandlet spørgsmålet om den elektriske oprindelsetil al manifestation 
i forbindelse med solsystemets 4 højereunderplaner – de 4 planer som er de 4 
kosmiske ætere ogderfor udgør et himmelsk menneskes objektivitetslegeme, 
pånøjagtig [side 327] samme måde som de 4 fysiske ætere isolsystemet udgør et 
menneskes æterlegeme. Når jeg gentagerdette faktum, er det fordi, den 
almindelige studerende endnuikke har forstået dets betydning. Når det bliver 
forstået oganerkendt, vil det afklare hele spørgsmålet om planetariskevolution 
på en vidunderlig måde. Vi har nu nået de 3 planer,
som mennesket fungerer på, eller det kosmisk fysiske plansluftformige, flydende 
og faste underplan. 

 
 
 





Hele spørgsmålet om akashaen vil i stor udstrækning bliveafklaret, når den 
eksoteriske videnskab begynder at udforskeæterne. Efterhånden som man skaffer 
sig viden om de 4 ætertyper, 
registrerer deres vibration og lærer detaljerne om deressammensætning, 
udnyttelse, lysbærende egenskab og deforskellige vinkler, de kan studeres under, 
at kende, vil dersideløbende komme informationer om de tilsvarende 4 kosmiske 
ætere. Der kan udledes mange oplysninger om dem afdet, der allerede er givet om 
systemets 4 fysiske ætere.

F.eks. er den 4. æter (som allerede nu er ved at blive, hvadvi kan kalde 
»opdaget«) på dette stadium karakteristisk vedforskellige ting. Lad mig ganske 
kort opregne nogle få afdisse faktorer på følgende måde: 

a. Det er den æter, den violette stråle bruger som medium.
b. Det er den æter, de fleste menneskers æterlegeme beståraf. 
c. Det er den æter, der udgør den primære indflydelsessfærefor »skyggernes 
devaer« eller de violette devaer, som ernært knyttet til menneskets fysiske 
udvikling.
d. Det er den æteriske sfære, hvori menneske- og devaevolutionen, 
på et lidt senere tidspunkt, vil røre hinanden.
e. Det er den æteriske sfære, hvorfra de faste fysiske legemerskabes. 
f. 
Det er den fysiske individualiserings sfære. Først da detdyr, der skulle 
individualiseres, var helt bevidst på dettefysiske underplan, var det muligt at 
koordinere de tilsvarende 
sfærer på det astrale og mentale plan og ved hjælp afdenne tredobbelte 
koordinering tage de fornødne skridt,
som satte firfoldigheden i stand til at nærme sig triaden.
[side 328]

g. Det er den æter, som i denne 4. runde og på denne 4. kædemå kontrolleres og 
beherskes helt af menneskehierarkiet,
det 4. skabende hierarki. Hver menneskeenhed må opnådette herredømme før runden 
er forbi. 
h. Det er den sfære, hvor tærskelens indvielser gennemgås ogdet fysiske plans 5 
indvielser påbegyndes. 
 
 
 





Der kunne føjes meget mere til denne liste, men jeg har blotsøgt at gøre 
opmærksom på de punkter der umiddelbart kanses at have en parallel på det 
buddhiske plan, den 4. kosmiskeæter. Man må huske, at vores fysiske plan med 
sine underplaner 
udgør en analogi til hele det kosmisk fysiske plan: 

DET KOSMISK FYSISKE PLAN 

1. Adi............. 1. kosmiskeæter. ...... Atomart 
2. Monadisk. . . . . . . . 2. kosmiske æter. . . . . . . Underatomart 
3. Atmisk.......... 3. kosmiskeæter. ...... Overæterisk 
4. Buddhisk. ....... 4. kosmiske æter. ...... Æterisk 
5. Mentalt.. . . . . . . . . Kosmisk luftformigt.. . . . . Luftformigt 
6. Astralt. ......... Kosmiskflydende....... Flydende 
7. Fysisk........... Kosmiskfast........... Fastfysisk 
Solsystemets fysiske plan kan også udtrykkes nøjagtigt pådenne måde, og samtidig 
kan vi opstille analogien til destørre planer: 

SOLSYSTEMETS FYSISKE PLAN 

1. underplan...... Atomart........... 1. æter. ... Fysisk adi 
2. underplan. . . . . . Underatomart. . . . . . . 2. æter. . . . Fysisk 
anupadaka 
3. underplan. . . . . . Overæterisk. . . . . . . . 3. æter. . . . Fysisk atmisk 
4. underplan. .... Æterisk.. . . . . . . . . . . 4. æter. ... Fysisk buddhisk 
5. underplan...... Luftformigt..................... Fysisk mentalt 
6. underplan...... Flydende....................... Fysisk astralt 
7. underplan...... Fast. ......................... Fysisk fast 
[side 329] 

På både det kosmisk fysiske plan og solsystemets fysiske planer den buddhiske 
sfære enhedsplanet eller stedet, hvor forskellighederne 
mødes og blandes, ikke til en grundlæggendeenhed men til en gruppeenhed. Det 
skyldes det faktum, at detbuddhiske plan er det plan, der har mest med de 
himmelskemenneskers evolution at gøre. Hvad, jeg har sagt om den 4.
fysiske æter, gælder altså også den 4. kosmiske æter og harsin analogi på det 
buddhiske plan. F.eks. har placeringen af 

 
 
 





violet i spektret stor betydning i forbindelse med de størrecykler og markerer 
afslutningen af en cyklus og begyndelsentil en ny. Det buddhiske plan er især 
den violette farves plan,
selvom alle farverne har deres plads dér. Den ceremoniellemagis stråleherre, som 
legemliggør den violette stråle ellerdet violette hierarki, har en særlig 
forbindelse med det buddhiske 
plan. Man må huske, at hver planetlogos primært arbejder 
på et af de 7 planer. Heraf følger, at hans indflydelsefinder sin vej med mindst 
modstand på et bestemt plan, selvom 
den udøves på alle planerne.

Hvis vi udvider den anden udtalelse om det menneskeligelegemes æteriske 
sammensætning til også at omfatte dehimmelske menneskers legeme, vil det vise 
sig, at ligesomstørstedelen af menneskelige æterlegemer består af den 4.
æters stof, kan man også sige, at 4 af de himmelske mennesker 
har et æterlegeme, der består af den 4. kosmiske æter(buddhisk stof).

Derudover finder de to store evolutioner (menneske- ogdevaevolutionen) deres 
gruppeenhed på det buddhiske plan,
hvor dele af de to hierarkier blander sig og smelter sammen,
så de danner den guddommelige hermafrodits legeme.24 25 
Inden da kan de midlertidigt nærme sig hinanden på noglebestemte områder, men på 
det buddhiske plan opstår der enfast og varig forbindelse. På dette plan udfører 
de af »skyggernes 
devaer«, som er beskæftiget med bygningen af planetsystemet, 
også [side 330] deres arbejde, der derved udgør enparallel til det arbejde, som 
udføres i de 3 verdener af demindre bygmestre, der er beskæftiget med menneskets 
æterlegeme. 
Sådan kan man opstille paralleller, for analogilovengælder overalt. Dog må man 
hele tiden huske, at analogienhar en psykisk karakter og kommer til udtryk i 
arbejde, akti


24 Modsætningsparrene – Bhagavan Das: The Science of Social Organisation. 


25 Den guddommelige hermafrodit: Det er det store planet-eller solvæsen, 
der manifesterer modsætningsparret i sig selv. 

 
 
 





vitet og egenskaber og ikke i en direkte overensstemmelse pådet formmæssige 
område.

Efterhånden som tiden går, vil de himmelske menneskersarbejde i de kosmisk 
æteriske sfærer blive bedre forstået ogintelligent hjulpet af de mindre 
intelligenser, som gennemstudiet af de fysiske ætere i sidste instans vil få 
nøglen til denstørre manifestation. Videnskaben er visdommens tjenerinde,
og den åbner døren til de udstrakte områder og kosmiskevidder, hvor vi finder de 
mægtige intelligenser, som manipulerer 
de højere planers stof, bibringer det den ønskede formog gør de vibrationer, der 
fremkaldes på den måde, mærkbarei de fjerneste egne af solsystemet. Det fører 
automatisk allemindre liv og alle de faste stoffer ind i de rigtige kanaler 
ogformer. Vibration eller igangsættende aktivitet, lys eller 
aktivitet der tager form og beliver form, lyd, grundlaget fordifferentiering og 
kilden til evolutionsprocessen, og farve, 
den syvfoldige differentiering – sådan forløber arbejdet. Vihar beskæftiget os 
med disse 4 i forbindelse med en sollogossåvel som et himmelsk menneskes og 
menneskets, den menneskelige 
monades, arbejde.

Men de studerende må også huske et andet punkt, der ofteglemmes, nemlig at hvert 
plan kan studeres og opdeles på tomåder: 

For det første kan de 7 underplaner inddeles i de 3 højereeller abstrakte planer 
og de 4 lavere eller konkrete planer.
Denne inddeling er den bedste og mest metafysiske, for denrummer hele 
forestillingen om selvet, ikke-selvet, intelligensen 
og deres syntese, som frembringer det objektive univers,
hvad enten det er et solsystem, et planetsystem eller en menneskeinkarnation. 
For Logos' vedkommende er den gennemarbejdet 
og fuldt belyst i det første bind af Den hemmelige 
lære, hvor Faderens og Moderens skabelse af Sønnen gennembevidst intelligent 
samarbejde er mesterligt beskrevet af

H.P.B. [side 331]
For menneskets vedkommende kan opdelingen bedstforstås, hvis man betragter 
kausallegemet på mentalplanetsabstrakte trin i relation til de 4 lavere eller 
konkrete trin, 

 
 
 





hvorfra manifestationen udgår.

For det andet kan de 7 underplaner inddeles i de samme 3højere og 4 lavere 
planer, men med det 4. plan som mødeeller 
samlingsstedet og de 3 lavere som bestræbelsernes planer. 
Denne inddeling vedrører primært mennesket.

Begge disse inddelinger vil senere vise sig at findes på alleplaner i systemet 
og have deres oprindelse i elektrisk kraft,
der viser sig forskelligt på hvert plan, men på dem alle erunderlagt 3 love: 
Tiltrækning eller frastødning, økonomi ogsyntese. De 3 lavere planer eller 
underplaner er primærtunderlagt økonomiloven. Møde- eller samlingsplanet 
erunderlagt én fase af tiltrækningsloven, men lovene ledsagesnaturligvis i løbet 
af evolutionen af deres modsætninger, derviser sig som spredning, frastødning og 
differentiering.

Spørgsmålet om den elektriske manifestation af akashaenpå de 7 planer må altså 
studeres i sine 3 hovedgrupper, derefter 
plan for plan eller i de 7 grupper og til sidst som de 49ildformer. Men man må 
hele tiden være opmærksom på, atemnet yderligere kompliceres af tidsfaktoren, 
som på forskellige 
stadier bringer disse 49 ildformer ind i forskellige indflydelsessfærer 
og underlægger dem de 3 kosmiske love. Dervedkan den samme ild komme til udtryk 
på forskellige måder ogi én periode vise sig som konstruktivt lys, i en anden 
somforbrænding og i sidste instans fremkalde formørkelse somresultat af 
udbrændingen.

Vi vil ikke berøre manifestationen af elektricitet på detmentale, astrale og 
fysiske plan her, fordi emnet senere bliver 
diskuteret i den udstrækning, det er muligt. Det er nok atsige, at loven står 
ved magt, og at det, der er meddelt om ethimmelsk menneske på dets egne planer, 
også gælder mennesket 
på de 4 lavere planer. Altså: [side 332] 

 
 
 





EN SOLLOGOS 

1. Elektrisk vibration. . . . Det logoiske plan eller adi
2. Elektrisk lys. . . . . . . . . Det monadiske plan elleranupadaka
3. Elektrisk lyd.. . . . . . . . Det atmiske plan
4. Elektrisk farve. . . . . . . Det buddhiske plan 
ET HIMMELSK MENNESKE 

1. Elektrisk vibration. . . . Det monadiske plan
2. Elektrisk lys. . . . . . . . . Det atmiske plan
3. Elektrisk lyd.. . . . . . . . Det buddhiske plan
4. Elektrisk farve. . . . . . . Mentalplanet 
MENNESKET 

1. Elektrisk vibration. . . . Det buddhiske plan
2. Elektrisk lys. . . . . . . . . Mentalplanet
3. Elektrisk lyd.. . . . . . . . Astralplanet
4. Elektrisk farve. . . . . . . Det fysiske plan 
Her må vi huske, at vi tidligere beskæftigede os med Logosog med de himmelske 
mennesker som integrerede dele afhans manifestationslegeme. I ovenstående 
opstilling betragtervi dem hver for sig, og da skal man lægge mærke til, at 
dekausale gruppers manifestation på mentalplanet er et himmelsk 
menneskes farvemanifestation og dets laveste objektivitetspunkt. 
For menneskets vedkommende er det lavesteobjektivitetspunkt det fysiske plans 5. 
underplan, idet detflydende og faste underplan ikke regnes for principper, lige 
sålidt som det kosmisk flydende og faste underplan (systemetsastrale og fysiske 
plan) regnes for principper af et himmelskmenneske. 

Vi har set, at manas eller tankesindet er det 5. princip ellerdet kosmiske 
mentalplans, det 5. plans, grundlæggende vibration. 
Derfor var det en impuls fra det kosmiske mentalplans 

 
 
 





kausale trin, der drev vores sollogos til manifestation, påsamme måde som den 
kraft, der bringer mennesket i inkarnation 
udgår fra dets kausallegeme på solsystemets mentalplan.
[side 333] Vi har også set, at manas er den skelneevne, somanimerer al substans, 
og som samtidig er systemets elektriskeild, der viser sig som tiltrækning og 
frastødning, med alt hvaddisse to ord indebærer. I den bredeste betydning af 
idéen erøkonomi- og synteseloven blot underinddelinger af den samme 
kosmiske lov, som tiltrækning og frastødning er manifestationer 
af. Denne kosmiske lov, der altså viser sig på 3måder, kan (af mangel på en 
bedre betegnelse) kaldes eksistensens 
lov, og den har en karakter, som er så ubegribelig formenneskets begrænsede 
sind, at det kun delvis kan fornemmeden gennem de 3 førnævnte forgreninger. 

3. Manas er det, der skaber sammenhæng. 
Nu kommer vi til vores tredje definition: Det manasiskeprincip er frem for alt 
dette sammenhængende noget, dersætter et væsen (hvad enten det er en logos, et 
himmelskmenneske eller et menneske) i stand til at arbejde: 

a. Gennem form og dermed eksistere.
b. Gennem fremadskridende udvikling eller cyklisk evolution. 
c. På visse planer, der for det pågældende væsen er livetsslagmark og 
erfaringsområde.
d. Ved hjælp af manifestationsmetoden, hvilket er en gradvisvækst fra et fjernt 
og tåget daggry, gennem et stadig klarere 
lys til en overdådig stråleglans og derefter gennem etstadig tiltagende tusmørke 
til den endelige formørkelse.
Daggry, dag, middag, skumring, nat – det er rækkefølgenfor Logos, en planetlogos 
og mennesket. 
Hvis de ovenstående fire punkter studeres omhyggeligt, vilman opdage, at de er 
temmelig omfattende og samtidig deeneste, der indtil videre er tilgængelige for 
mennesket i denne 

 
 
 





4. runde. 
Mennesket opfatter sig selv som en syntese af fysisk lege-
me, følelsesnatur og intelligens, men samtidig også som mereend disse 3, nemlig 
den der bruger formen, følelsen og intelligensen 
og holder dem sammen, så de udgør en enhed. En[side 334] planetlogos gør det 
samme, med den forskel atmanas ikke er det medium, som gør ham til et 
sammenhængende 
hele. På grund af sit mere fremskredne udviklingstrin 
er visdom for ham den dominerende faktor. En sollogosopnår gennem viljen, hvad 
en planetlogos opnår gennemvisdom eller buddhi og mennesket (i sin lille 
målestok) gennem 
manas. Og alligevel, da både Planetlogos og mennesketblot er dele af deres 
større hele, gennemtrænger den elektriske 
ild også dem, smelter sammen med buddhis solild ogopflammer stoffets ild. Men 
med hensyn til alle disse distinktioner 
og differentieringer må man huske, at de ikke findesset fra det logoiske 
synspunkt, men kun i relation til de mindre 
legemer der er omfattet af solafgrænsningen.

Et menneske er en sammenhængende enhed i objektivmanifestation i meget korte 
perioder på det fysiske plan,
simpelthen fordi det endnu kun arbejder gennem manas ogikke visdom. Dets cykler 
er derfor hurtigt overstået og forsvinder 
som et lysglimt i natten. En planetlogos, der er fuldendt 
manas og arbejder gennem visdom, har længere cyklerog består, set fra menneskets 
synspunkt, i evigheder. Hans liver grundlaget for menneskets relativt lange 
egoiske cykler. Ensollogos' objektivitetscyklus varer hele mahamanvantaraeneller 
solcyklen, fordi den er baseret på vilje såvel som visdomog manas. Det er derfor 
klart at: 

a. Manas eller intelligens er grundlaget for mennesketsseparative manifestation. 
b. Visdom eller buddhi er grundlaget for et himmelsk menneskes 
gruppemanifestation. 
c. Vilje er grundlaget for det ene liv, der sammenfatter alle 
grupper. 
 
 
 





Derfor må vi, når vi studerer tankesindets ild, altid huske, at 
den er det, mennesket udvikler og lærer at arbejde med, menat den også er det, 
et himmelsk menneske har udviklet i ettidligere system. For en planetlogos er 
den lige så automatiski sin funktion, som de fysiske organers underbevidste 
aktivitet 
er for mennesket. [side 335] 

4. Manas er nøglen til det 5. rige i naturen. 
Vi kan også definere manas som nøglen til døren, der førerind til det 5. 
naturrige, det åndelige rige. Hvert af de 5 rigerhar sin egen nøgle, og i 
forbindelse med de to første riger –
mineral- og planteriget – er nøglen, eller måden, hvorpå livetslipper ind i det 
højere rige, så uforklarlig for mennesket meddets nuværende intelligensniveau, 
at vi ikke vil bruge tid påat beskæftige os med den. I relation til dyreriget 
kan mansige, at nøglen, der giver adgang til menneskeriget, er instinkt. 
Dette instinkt bliver, i de sidste faser af dyrets evolution 
og efterhånden som det frigør sig mere og mere fragruppesjælen,26 omdannet til 
intelligens eller det embryonaletankesind, som ligger latent i dyremennesket, og 
som blotbehøvede den stimulerende vibration, der udgik fra Jordensforbillede, 
for at blive opflammet til noget rigtig menneskeligt. 
Vi må hele tiden huske, at individualiseringsmetoden pådenne klode ikke var den, 
der blev brugt på andre, og atmange af de nuværende, fremskredne 
menneskeenhederindividualiserede normalt og ved hjælp af selve 
evolutionensdrivkraft. De fandt (for nu så vidt muligt at udtrykke det irelation 
til ild) gennem dyreinstinktets virksomhed deresmodsatte elektriske pol, og ved 
blandingen af de to fremstodmennesket – samlingen af de 3 ildformer i 
kausallegemet. 

26 »En gruppesjæl er i almindelighed en samling permanente triader i 
ettredobbelt hylster af monadisk essens. Denne definition er rigtig, forsaavidt 
angaar alle gruppesjæle, som optræder paa det fysiske plan; menden giver ingen 
forestilling om, hvor overordentlig indviklet gruppesjælsthemaet 
er.« – A. Besant: Bevidstheden og dens udvikling, s. 71. 

 
 
 





Mennesket kommer ind i det 5. rige ved at forvandletankesindets skelneevne, 
hvilket på et bestemt stadium –
ligesom ved dyrets individualisering – fremkalder en åndeligindividualisering, 
som på de højere planer svarer til det, derskete i de lemuriske dage. Vi har 
altså: [side 336] 

Instinkt. . . . . 
Nøglen fra dyre- til menneskeriget, eller fra det

3. til det 4. rige. 
Manas.. . . . . 
Nøglen fra det menneskelige til det åndelige rige, 
eller fra det 4. til det 5. rige. 

Højere behøver vi ikke gå, fordi forvandlingen af manasstadig står på, og der 
endnu er meget at gøre. 

5. Manas er syntesen af 5 stråler. 
Der kan gives endnu en definition, selvom den er så uforståelig, 
at den måske blot vil forvirre den studerende:

Manas er 4 af de himmelske menneskers forenede egenskab, 
sammenfattet af et 5. himmelsk menneske på systemets

3. plan. Disse 5 himmelske mennesker legemliggjorde Logosi et tidligere system, 
hvor de færdigudviklede det manasiskeprincip. Syntesen af deres liv er det, der 
primært forstås, nårvi taler om Brahma, det kosmiske væsen som er Logos' samlede 
aktive intelligens. Af mangel på bedre betegnelser kaldervi dem overhoveder for 
de 4 mindre stråler som har deres 
syntese i den 3. eller aktivitetens stråle. I et forsøg på atudtrykke de 
principper, de legemliggør, er de blevet kaldt: 
1. Den ceremonielle magis herre.
2. Den abstrakte idealismes eller hengivenhedens herre.
3. Den konkrete videnskabs herre. 
4. Harmoniens og kunstens herre. 
Disse 4 virker gennem den 4. kosmiske æter og har redskaberaf buddhisk stof. De 
smelter sammen med den 3. stråleherres 
større liv på atmiske planer, og disse 4 udgør (sammen med 

 
 
 





den ene syntesestråle) den samlede mængde manasisk energi.
De er de 5 lavere planers liv. De er de 5 kumaraer, der sammen 
med de to resterende, udgør universets 7 bygmestre. Deer blevet kaldt Brahmas 5 
tankefødte sønner.27 Derfor er 
manas [side 337] den psykiske virkning af deres forenedegruppearbejde og viser 
sig på forskellige måder, alt efterhvilke enheder der er involveret, hvilke 
former der belives, oghvilke planer der er tale om. De viser sig først og 
fremmest påde 5 lavere underplaner af hvert plan, og denne faktor børhuskes i 
forbindelse med manas' større indvielser. Ikke desto 
mindre er deres primære indflydelsessfære – da de nu tilsammen 
udgør det 3. aspekt eller brahmaaspektet – de 3 lavestedele af det manifesterede 
univers eller det mentale, astrale ogfysiske plan.

Her vil jeg foreslå en tredje inddeling af systemets størreplaner, en inddeling 
som vil være meget interessant for den,
der virkelig studerer okkultisme: 

1. logos. . . . Mahadeva. . . . Viljesaspektet. . . . . . 1. plan 
2. logos. . . . Vishnu.. . . . . . Visdomsaspektet. . . . 2., 3. og 4. plan 
3. logos.... Brahma...... Intelligens.........5.,6.og7.plan 
Med disse 5 definitioner af manas har vi givet tanken fritspillerum og er kommet 
med mange antydninger for dem, derhar ører at høre med. Der kunne siges meget 
mere, men viprøver at få de studerende til selv at tænke og definere disseidéer 
med deres egne ord. 

6. Manas er et væsens intelligente vilje eller ordnede hensigt. 
Endelig kan manas defineres som hvert selvbevidste væsensintelligente vilje og 
ordnede hensigt. Jeg vil anbefale denstuderende at huske nogle grundlæggende 
faktorer, der vilgive ham en klarere opfattelse og sætte ham i stand til 
delvisat forstå hvilken plads, tankesindets ild indtager i kosmos, i 

27 H.L. 2, 160 & 3, 103. 

 
 
 





solsystemet og også (det siger sig selv) i hans eget liv –
afspejlingen af de to andre.

Han må hele tiden huske, at manas er et logoisk princip ogderfor ifølge sagens 
natur mærkes i alle de evolutioner, somer en del af hans natur, men især er 
knyttet til hals- og hovedcentret. 
Det er den aktivt intelligente faktor, der sætter ensollogos, en planetlogos 
eller et himmelsk menneske og etmenneske i stand til at: [side 338] 

a. Bruge en form eller et redskab intelligent.
b. Bygge egenskaber ind i kausallegemet.
c. Gøre erfaringer.
d. Udvide bevidstheden. 
e. Nærme sig et bestemt mål.
f. 
Skelne mellem de to poler.
g. Vælge den retning, aktiviteterne skal tage.
h. Færdigudvikle formen, foruden at bruge den.
i. 
Opnå kontrol over den aktive substans og lede dens kræfter 
ind i de ønskede kanaler. 
j. 
Koordinere de forskellige stofgrader og skabe en syntese afde anvendte former, 
indtil de udviser en ensartet aktivitet 
og udtrykker beboerens vilje samtidig. 
Alle disse mål er resultatet af den manasiske udvikling, ogmåske den studerende 
bedre kan forstå den grundlæggendeidé, hvis han indser, at: 

a. Ånden bruger manas i relation til alt, hvad der vedrører 
stof, den elektriske substans eller aktive akasha.
b. Ånden bruger buddhi i relation til alt, hvad der vedrører 
psyken, verdenssjælen, et individs eller en forms sjæl.
c. Ånden bruger vilje eller atma i relation til alt, hvad der 
vedrører essensen eller sig selv, hvor essensen og selvetbetragtes som ren ånd 
til forskel fra ånd-stof. 
I det første tilfælde er manas' karakteristiske egenskab skelneevnen, 
der sætter ånden i stand til at skelne mellem: 

 
 
 





1. Selvet og ikke-selvet.
2. Ånd og stof.
3. Planerne og underplanerne.
4. De forskellige grader af atomart stof i systemet.
5. Vibrationer, der fremkaldes af viljen, virker gennemkærlighed-visdom og 
oplader substans.
6. Alt, hvad der vedrører former af enhver art og med enhverform for tilværelse. 
[side 339] 
I det andet tilfælde er det buddhiske princip kendetegnet vedkærlighed og viser 
sig som visdom, der virker gennem kærlighed 
og fremkalder: 

1. Enhed mellem alle selv. 
2. Gruppesammenhæng.
3. Egenskaber, der er typiske for det, vi kalder kærlighed.
4. Effektivt arbejde i forbindelse med evolution, eller dethierarkiske arbejdes 
grundprincipper. 
I det tredje tilfælde bruger ånden viljesaspektet eller atma (imennesket), der 
er karakteristisk ved den sammenhængendekraft, som altid holder sig væsenets 
hensigt for øje og gennem 
kærlighed realiserer den i stoflig form.

Når jeg har gjort opmærksom på disse forskelle, er detfordi, de gør det aktive 
mentale princips omfang, og ogsåbegrænsninger, noget klarere for den studerende. 
I uvidenhedens 
hal udvikles den akkumulerende side af manas og densevne til at erhverve og 
oplagre viden og information. Etmenneske skaffer sig f.eks. viden, bruger den og 
skaber påden måde vibrationer, som må bearbejdes intelligent. Denbjærgsomme side 
af dette princip er tydelig. I kundskabens 
hal udvikles skelneevnen. Mennesket lærer ikke blot at vælge, 
men også at forkaste, og det begynder at forene de topoler intelligent. I 
visdommens hal forkaster det også ogblander de to poler helt, så der opstår 
dette objektive noget, vikalder lys. Her viser den oplysende side af manas sig. 
Mennesket 
bliver en intelligent skaber, og når det har taget de 4 

 
 
 





større indvielser har det: 


1. Færdigudviklet brahmaaspektet, der, som førnævnt, primært 
virker i de 3 verdener. Det er det aktivt intelligenteaspekt.
2. Nået det udviklingstrin, hvormed et himmelsk menneske,
den guddommelige manasaputra, påbegyndte den manifestationscirkel, 
vi kalder et solsystem.
3. Forvandlet manas til visdom eller kærlighed.
4. Samlet aktivitetens eller intelligensens stråler og er begyndt 
at forene denne syntese med den højere syntese afkærlighed og visdom. [side 340] 
Lad os til sidst opsummere det hele i relation til ild: Stoffets 
ild er blusset op, og menneskets vibrationsaktivitet er blevetforøget og 
synkroniseret med det himmelske menneskesvibration, så det nu er i stand til at 
fungere bevidst ellervære vitalt aktivt på det buddhiske plan. 

Sindets ild har blandet sig med stoffets ild og stimuleretden i en sådan grad, 
at den har fremkaldt væsenets, menneskets, 
befrielse for de 3 verdener og okkult »formørket« detsmanifestation på de 3 
planer, på nøjagtig samme måde somen logos' manifestation (okkult) »går ud«, når 
ilden er tilstrækkelig 
voldsom. Til sidst smelter de to sammen medåndens eller den rene elektriske ild, 
og det gør det muligt forlivet at strømme over på et andet plan, kosmisk set. 

ET MENNESKE 

a. Blandingen af stoffets og sindets ild befrier det for de 3verdener. 
b. Blandingen af elektrisk ild med de to andre befrier det forde 5 lavere planer 
og sætter det i stand til at fungere bevidst 
på det kosmisk fysiske plan. 
 
 
 





ET HIMMELSK MENNESKE 


a. Blandingen af stoffets og sindets ild befrier det for detsmanifestations 3 
planer.
b. Blandingen med elektrisk ild fremkalder i dets tilfældebefrielse for den 
planetariske afgrænsning og sætter det istand til at fungere bevidst på det 
kosmiske astralplan. 
EN SOLLOGOS 

a. Blandingen af stoffets og sindets ild befrier ham for solafgrænsningen 
og giver ham frihed på det kosmisk fysiske,
astrale og lavere mentale plan.
b. Blandingen af elektrisk ild med to andre sætter ham i standtil at fungere 
bevidst i sit kausallegeme, og på den måde erhans arbejde en parallel til 
menneskets arbejde i de 3verdener. 
 
 
 





[side 341] 

ANDEN DEL 


STYKKE B 


Manas som en kosmisk, 
systemisk og menneskelig faktor 

I. OPRINDELSEN TIL MANAS ELLER TANKESIND. 
1. Kosmisk manas. 
a. Individualiseringsprocessen. 
b. Indvielsesmetoden. 
2. Planetarisk manas. 
a. Bevidsthed og eksistens. 
b. Vilje og ordnet hensigt. 
3. Menneskelig manas. 
a. Menneske og Planetlogos. 
b. Jordsystemets logos. 
c. Venus og jordkæden. 
4. Manas og jordkæden. 
a. Jordkæden og de inkarnerende monader. 
b. Det 4. rige og det planetariske hierarki. 
c. En forudsigelse. 
d. En opsummering. 
II. MANAS' POSITION. 
1. Manas og karma. 
2. Manas og karmisk hensigt. 
III. DET NUVÆRENDE MANASISKE UDVIKLINGSTRIN. 
1. På planeterne. 
2. I systemet. 
 
 
 





3. På Jorden. 
IV. MANAS' FREMTID. 
1. Manas' eller tankesindets kendetegn. 
a. Skelneevne. 
b. Ordnet aktivitet. 
c. Tilpasningsevne. 
2. Udvikling af det menneskelige tankesind. 
a. Strålevirkninger. 
b. Dyr, mennesker og strålerne. [side 342] 
c. Karmaformer. 
3. Manas i de sidste runder. 
a. Forvandlingsprocessen. 
b. Syntese. 
I. OPRINDELSEN TIL MANAS ELLER TANKESIND 
Det, vi vil beskæftige os med her, er sindets ild i forbindelse 
med en sollogos (idet vi tager de tre faktorer i rækkefølge). 
Det er før blevet fremhævet, at tankesindet allerede er udviklet 
hos et himmelsk menneske, og derfor kan vi også sige om 
en sollogos, at kosmisk tankesind, eller det 5. princip, er hans 
primære kendetegn og blev udviklet af ham i et tidligere 
system. Vi kan altså nu begynde på det første punkt: 

1. Kosmisk manas. 
Hvor kommer denne ild fra? Hvad er oprindelsen til denne 
vitale varme eller vibrationsaktivitet, der er så dominerende 
et træk ved alle tænkelige væsener? Hvor langt tilbage er det 
muligt for os at gå? Kan vi forestille os dens oprindelse? 
Hvad er denne nedstrømmende ild, som beliver stoffets 
mørke? (Diagram V). 

a. Individualiseringsprocessen. Måske vil det hjælpe, hvis 
 
 
 





vi tager hele spørgsmålet om INDIVIDUALISERING eller den 
intelligente selverkendelsesproces, der så tydeligt adskiller 
mennesker fra dyr, op her. Ved individualisering bringes de 
to poler sammen, og når de mødes, viser der sig et lys, som 
oplyser stoffets hule og skinner på den sti, pilgrimmen må 
betræde på vej tilbage til sin kilde. 

Dette lys fremkalder i forbindelse med mennesket: 

Selverkendelse. 

Hensigt. 

Adskillelse fra alle andre individualiserede selv eller 

sfærer. 

Bevidsthed, frem for alt. 

Evnen til at udvikle sig. 

Evnen til at blive »som lysskæret, der bliver lysere, til 

dagen er på sit højeste« (Ordsp. 4:18, o.a). 

 
 
 





[side 343] Diagram V 
En sollogos’ evolution 
12.. æætteerr 34.. æætteerr LFulyfdtfeonrmdeigt Fast 
Astrallyset 
Æterisk 
Fast 
3. Atmisk plan 
3. kosmiske æter 
4. Buddhisk plan 
4. kosmiske æter 
5. Mentalplan 
Kosmisk luftformigt 
6. Astralplan 
Kosmisk flydende 
7. Fysisk plan 
Kosmisk fast 
Akasha 
Æter 
Luft 
Ild 
Vand 
Jord 
I. Kosmisk adi 
En kosmisk parabrahman 
II. Kosmisk monadisk 7 kosmiske logoi der hver rummer 7 sollogoi 
III. Kosmisk atmisk 
IV. Kosmisk 
buddhisk 
Store Bjørns 7 rishier som er de 7 centre i en sollogos 
V. Kosmisk mentalt 
En sollogos’ kausallegeme 
VI. Kosmisk astralt 
VII. Kosmisk fysisk 
1. Logoisk plan 
1. kosmiske æter 
Ildhav 
De 3 logoi 
De 7 planetariske logoi Menneskelig 
monade 
2. Monadisk plan 
2. kosmiske æter 
Åndelig 
triade 
Menneskeligt kausallegeme 
  
 
Verdenstjenernes Fond.



[side 344] 

Det gælder i lige så høj grad en sollogos og et himmelsk menneske. 


Individualisering er bogstavelig talt sammenføringen (udaf tilbagetrækningens 
mørke) af de to faktorer ånd og stof vedhjælp af en tredje faktor, et væsens 
intelligente vilje, hensigtog handling. Ved mødet mellem disse to poler 
frembringesder lys, en flamme blusser op, og der ses en strålende ildkugle, 
som gradvis øger intensiteten af sit lys, sin varme og sinudstråling, indtil den 
fulde kapacitet, eller det vi kalder fuldkommenhed, 
er nået. Her må vi lægge mærke til og skelnemellem ordene lys, varme og 
udstråling, der er de karakteristiske 
træk ved alle individualiserede væsener fra guder tilmennesker. 

Mennesket er så småt ved at løse dette fænomens gådegennem sin evne til, ud fra 
sin videnskabelige viden, at frembringe 
det, som kaldes elektrisk lys og bruges til belysning,
varme og helbredelse. Efterhånden som de, der studerer denfysiske verden, gør 
flere opdagelser på dette felt, vil helespørgsmålet om eksistensen og den 
skabende virksomhedblive klarere. 

Hvad angår oprindelsen til tankesindets ild, kan der læresmere gennem studiet af 
de forskellige individualiseringsmetoder. 
I forbindelse med mennesket er der, så vidt vi kan se, 
tre metoder, selvom der godt kan være flere andre måder,
som er uforståelige for menneskets begrænsede opfattelsesevne. 
De er: 

For det første den metode, der blev brugt på månekæden(den planetariske 
manifestation før vores), hvor den iboendekraft og energi fremkaldte de 3 
ildformers møde, og stoffetsild fik forbindelse med åndens ild gennem den 
glødendetankegnists latente tilstedeværelse. Denne tankegnist, dervirkede gennem 
instinktet, drev stofformen eller substansenfrem til en sådan aktivitet, at den 
blev i stand til at nå de 
højder, hvor den kunne kontakte sin modsatte pol. Dyremennesket 
aspirerede, ånden svarede, og tankekimens vibration 

 
 
 





havde gennemsyret stoffet ligesom gær. Sådan blev bevidstheden 
vakt til live. I det forrige solsystem var det den metode,
de himmelske mennesker brugte, og disse fremskredne kosmiske 
væsener blev bevidste og lærte at beherske det kosmiskfysiske plans 3 lavere 
planer – de planer mennesket nu prøverat beherske. De individualiserede [side 
345] som resultat af 
det arbejde, de udførte i endeløse tidsaldre. 28 Det forrige 
solsystem varede meget længere end det nuværende vil vare,
og efterhånden som tidsaldrene skred frem, blev der udvikletkraft i stof. Det 
var den periode, hvor spirillaerne i Logos'fysiske permanente atom blev belivet. 

I denne individualiseringsmetode ligger vægten på detfaktum, at manasprincippet 
indgår i Logos' karakter og hardel i selve hans natur. Det har altså sin 
oprindelse i hansvæsen eller selv. Det er en del af det logoiske 
kausallegemesindhold og gennemtrænger derfor al manifestation, der udgårfra ham. 
Derfor er det rigtigt at sige, at kosmisk manas harsin oprindelse på det 
kosmiske mentalplan og er en del af denild, der beliver dette plan.

For det andet. I det 2. solsystem, og i forbindelse med denmetode som bruges i 
det, er der et andet punkt, som fortjeneropmærksomhed. Her har tankesindets ild 
sin oprindelse i enkonstellation, som den eksoteriske videnskab indtil for 
nyligikke vidste havde en intim forbindelse med vores solsystem,
fordi den ligger så langt væk. Solen »Sirius« er kilden til 
logoisk manas, på samme måde som Plejaderne er forbundetmed udviklingen af manas 
hos de 7 himmelske mennesker,
og Venus var ansvarlig for tankesindets ankomst til jordkæden. 
Hver af dem var ophav til den næste, eller det mediumsom fremkaldte den første 
opblussen af bevidsthed i denpågældende gruppe. I alle tilfælde var metoden en 
langsomevolutionær vækst, indtil bevidstheden pludselig flammedeop som følge af 
en kraftindstrømning fra ydre kilder. 

28 En sollogos' individualiseringsperiode ligger endnu længere tilbage,
og den behøver vi ikke beskæftige os med her, ud over at være opmærksomme 
på at analogiloven gælder. 

 
 
 





1. Logos.................. Solsystem........ Sirius 
2. 7 himmelske mennesker.. . . Planetsystem.. . . . . Plejader 
3. Himmelsk menneske. . . . . . Jordkæde.. . . . . . . . Venus 
Den anden metode indebærer altså en fremskyndelse af evolutionsprocessen 
gennem indflydelse udefra. Denne indflydelse 
har [side 346] en sådan karakter, at den opvækker bevidsthed 
og fremkalder en sammensmeltning af polerne. Denførstnævnte metode blev brugt i 
det forrige solsystem. Denmetode, vi nu beskæftiger os med, er karakteristisk 
for dettesolsystem og vil fortsætte til afslutningen af mahamanvantaraen. 


At den tidligere metode forekom i månekæden er blotbevis på repetitionslovens 
urokkelige funktion, den lov derfår hver større cyklus til at inkludere alle de 
mindre cykler oggentage sin tidligere fremgangsmåde i de første faser. Det eret 
velkendt faktum i forbindelse med f.eks. bygningen afmenneskets fysiske krop, 
for fostret reproducerer alle tidligere 
stadier og former, indtil menneskeformen er nået. Og,
som vi ved, reproducerer den 4. runde ganske kort de 3 førsterunder, men har 
alligevel sit eget karakteristiske særpræg.

b. Indvielsesmetoden. I forbindelse med denne anden 
metode bruges »indvielsesstavene« til at fremkalde bestemtevirkninger. Der er 4 
slags stave: 
1. Kosmiske stave der bruges af en kosmisk logos til indvielse 
af en sollogos og de 3 større planetariske logoi. 
2. Systemiske stave der bruges af en sollogos til indvielse af 
en planetlogos. 
3. Planetariske stave der bruges af en planetlogos til den 3.,
4., og 5. større indvielse, plus de to højere. 
4. Hierarkiske stave der bruges af et okkult hierarki til mindre 
indvielser, og af bodhisattvaen til de to første manasiske 
indvielser.29 
29 Ovenstående oplysninger om »stavene« stammer fra Indvielse, 
menneskelig og solar, side 139. 

 
 
 





Da mennesket individualiserede i lemuriske dage (for omkring 
18 millioner år siden), var det anvendelsen af indvielsesstaven 
på vores jordkædes logos, der fremkaldte begivenheden 
og aktiverede visse centre med tilhørende grupper ihans legeme. Denne 
anvendelse, der fremkaldte bevidsthedpå et plan, kan helt bogstaveligt opfattes 
som opvækkelsen afde pågældende [side 347] væsener, så de kunne udføre et 
intelligent arbejde på mentalplanet. Dyremennesket varbevidst på det fysiske og 
astrale plan. Ved stimuleringen medden elektriske stav vågnede det til 
bevidsthed på mentalplanet. 
På den måde blev de 3 legemer koordineret og tænkerensat i stand til at fungere 
i dem.

Alle indvielsesstave har bestemte virkninger: 

a. De stimulerer de latente ildformer, så de blusser op.
b. De samler ildformerne gennem en okkult aktivitet, derbringer dem inden for 
hinandens rækkevidde.
c. De forøger et centers vibrationsaktivitet, hvad enten det eri et menneske, et 
himmelsk menneske eller en sollogos.
d. De udvider alle legemerne, men især kausallegemet – ogdet gælder også alle 
tre typer væsener. 
Alle disse virkninger kunne ses, da vores systems himmelskemenneske tog 
indvielse for 18 millioner år siden. Indvielsenblev, som førnævnt, fremkaldt af 
en særlig sammenstilling afkæder, kloder og systemer og resulterede i en sådan 
stimulering 
af alle de latente manasiske enheder i hans legeme, atder kom en nedstrømning af 
ren manas fra planetens permanente 
manasiske atom gennem den planetariske antahkarana –
en kanal som i Planetlogos' tilfælde allerede findes, og ikkesom hos mennesket 
først skal bygges. Sideløbende med dennesammenstilling kom en tilsvarende 
afstemning med en afPlejaderne, og det gav mulighed for manasisk indflydelse 
fradenne kilde.30 31 

30 Hemmeligheden om Plejaderne og deres forbindelse med StoreBjørns 7 rishier, 
og derfor også med vores 7 himmelske mennesker, må 

 
 
 





For det tredje. Den tredje individualiseringsmetode er den,
der vil blive brugt i det næste solsystem, selvom den vil tagesin første spæde 
begyndelse i dette. Den er ikke baseret på latent 
aktivitet som i det første tilfælde, og heller ikke på [side 
348] elektrisk polaritet som i det andet, men på en særlig okkult 
abstraktionsproces (idet vi bruger ordet »abstraktion« idets oprindelige 
betydning som »udtrækning« af essens).
Denne okkulte abstraktion fremkaldes af en viljeshandling,
der på nuværende tidspunkt er ufattelig for os. Den første 
individualiseringsform 
er det 3. aspekts eller den latente aktivitets 
metode og følger det, der i henhold til økonomiloven ervejen med mindst 
modstand. Den anden metode er rent elektrisk 
og styres af tiltrækningsloven, mens den tredje metodeskjuler sig i dynamisk 
vilje og endnu er umulig for os at forstå. 


2. Planetarisk manas. 
I det foregående afsnit prøvede vi, gennem en betragtning afmenneskelige 
individualiseringsmetoder, at forstå oprindelsen 
til manas, hvad enten det var i kosmisk henseende eller 
andre henseender. Vi så, at individualisering er selvets bevidste 
opfattelse af sit forhold til alt, hvad der udgør ikke-selvet,
og at den fremkaldes på tre måder, hvoraf kun to er blotnogenlunde forståelige 
for os på nuværende tidspunkt. I alletilfælde er der, forud for denne opvækkelse 
af bevidsthed, enperiode med gradvis udvikling. Så kommer det første, pludselige 
glimt af selverkendelse, og derefter følger endnu enperiode med gradvis 
udvikling. Denne gradvise udviklingfører frem til en ny krise, vi kalder 
indvielse. I den første har 
vi begyndelsen til en bevidst tilværelse, og i den anden be


endnu ikke afsløres. Den kendes kun i detaljer af chohanerne med 7.
indvielse, selvom det faktum, at der er en sådan forbindelse, nu er 
eksoterisk kendt. H.P.B. omtaler det i Den hemmelige lære. 

31 Se H.L. 2, 366-367, 381. 

 
 
 





gyndelsen til en åndelig tilværelse eller gruppeidentifikation.

For Sollogos' vedkommende fandt individualiseringen stedlænge før de 3 
solsystemer, som for ham udgør det evige nu,
men som set fra menneskets synspunkt rummer fortid, nutidog fremtid. De 
planetariske logoi individualiserede i et tidligere 
system, mennesket individualiserer i dette, og de planetariske 
væsener, som nu er involutionære, vil individualisere 
i det næste. 

a. Bevidsthed og eksistens. Set fra et bredere synspunkt erbetegnelserne 
indvielse og individualisering synonyme. Deudtrykker begge idéen om en 
bevidsthedsudvidelse eller indtræden 
i et nyt naturrige. Som vi tidligere har gjort opmærksom 
[side 349] på, kommer evnen til at skaffe sig viden sideløbende 
med udviklingen af synssansen. I den umådelige lemuriske 
cyklus brød sindets ild frem og oplyste dyremennesket, 
samtidig med at synet åbnede det fysiske plan for det.
Derfor er der en meget nær forbindelse mellem syn og tankesind. 
I 1. runde og den nuværende rundes 1. rodrace blev høresansen 
udviklet. I 2. runde og 2. rodrace blev følesansen 
udviklet. I 3. runde og tilsvarende rodrace blev synet føjet tilde to andre, og 
på den måde blev selvet, der hører, og ikkeselvet, 
der føles eller opfattes som håndgribeligt, forbundetgennem synet – parallellen 
til intelligensen der forbinder.
Dermed er de 3 ildformer blevet blandet med hinanden, ogresultatet er oplysning. 
Men i hele denne udviklingsfase lever, 
opfatter og fortolker DEN, der hører, føler og ser, i hen-
hold til det udviklingstrin, det manasiske princip har nået iham. Denne 
grundlæggende fortolker er det væsen, som eruafhængig af en tilværelse, der 
altid kræver en form. Han erdet liv, som får stoffet til at vibrere, og derfor 
er han »ild vedfriktion«. Han er den rene ånds liv, som ønsker at eksistere, 
som bruger form og derfor er elektrisk impuls på det kosmiskfysiske plan eller 
»elektrisk ild«. Han er det liv, der ikke aleneanimerer atomerne og 
elektrificerer dem med sin egen natur,
men også føler sig som ét med alt og alligevel adskilt fra alt –
det tænkende, skelnende, selverkendende noget vi kalder tankesind 
eller »solild«. Det universelle sind eller manas gen-
 
 
 





nemtrænger alt og er samtidig dette selvbevidste, individualiserede 
væsen, hvis legeme rummer vores sollogos såvel somvisse andre sollogoi, dvs. 
hvis ild, varme og udstråling omfatter 
visse andre solsystemer og forener dem med vores system,
sådan at dette mægtige, kosmiske væsens manifestation udgøres 
af ét stort vitalt legeme. Krafthvirvler på det kosmiskæteriske plan udgør 7 
solsystemers æteriske struktur, på samme 
måde som de 7 himmelske menneskers legeme er de æteriske 
centre for en sollogos, og de 7 (æteriske) centre i mennesket 
er den belivende elektriske impuls i dets tilværelse.

At forklare oprindelsen til manas uafhængig af manifestationen 
i en række systemer, et solsystem eller et menneske erumuligt for os. Først når 
vi indser, at f.eks. hvert planetsystem 
fungerer som legeme for et himmelsk menneske, der erden [side 350] styrende 
intelligens i dette system og det belivende 
manasiske princip eller den aktive skelneevne, alle atomer 
i systemet har, – først når vi forstår, at en sollogos på lignende 
måde er det manasiske princip i de store atomer, visom helhed kalder 
planetsystemer, – først når vi indser, at enkosmisk logos også er den drivende 
intelligens i de endnustørre atomer, vi kalder solsystemer, – først når vi 
erkender,
at mennesket er den belivende skelneevne i den lille sfære, 
der udgør dets manifestationslegeme, – og først når vi mediterer 
over og accepterer sandheden i alt dette, vil spørgsmålet 
om manas' oprindelse være mindre dunkelt og vanskeligheden 
ved at forstå det mindre afskrækkende for os. 

Mennesket, tænkeren, den der ved, det manasiske princip icentret af de mange 
sfærer, som udgør dets legemer, manipulerer 
elektrisk kraft på 3 områder (det fysiske, astrale og men-
tale legeme) gennem 7 centre, der er brændpunkter for kraften 
og dens intelligente spredning i hele dets lille system tilde myriader af mindre 
atomer, som er cellerne i disse sfærer.

Et himmelsk menneske, ligeledes og i en bredere betydningtænkeren og den der 
ved, det manasiske princip eller tankesindet 
plus det buddhiske princip eller kristusbevidstheden,
manipulerer elektrisk kraft gennem 3 primære redskaber ellerkloder af atmisk, 
buddhisk og manasisk stof og spreder den 

 
 
 





herfra til de myriader af celler, som udgøres af deva- og menneskeenhederne. 


En sollogos er i en endnu bredere betydning det gennemtrængende 
universelle tankesind, det manasiske princip plusdet buddhiske princip og 
viljesprincippet, som virker gennem3 større planetsystemer ved hjælp af 7 
kraftcentre og gennemde myriader af grupper, der er cellerne i hans legeme, på 
samme 
måde som mennesker er celler i et himmelsk menneskes 
legeme.

Vores systems kosmiske logos virker også gennem 3 størresystemer (som vores ikke 
er et af), bruger 7 solsystemer (somvores er et af) til fordeling af sin kraft 
og har myriader af syvfoldige 
grupper som celler i sit legeme.

b. Vilje og ordnet hensigt. Derfor er alt, hvad vi i virkeligheden 
kan sige om oprindelsen til manas, at det er et stort[side 351] selvbevidst 
væsens samlede viljesaktivitet ellermålbevidste udtryk, et væsen der præger 
tilværelsen for allede mindre enheder inden for sin indflydelsessfære og får 
demtil at samarbejde intelligent. Som illustration kan vi sige, athver af os er 
det tænkende, målbevidste væsen, der fungerersom manasisk princip og er kilden 
til handling for alle enhederne 
i vores 3 legemer. Vi underkaster dem vores vilje. Vihandler, og ved at handle 
tvinger vi dem til samarbejde i denudstrækning, det passer os. Logos gør det 
samme i størremålestok. Denne tanke kaster lys på spørgsmålet om karma,
fri vilje og ansvar. Manas er i virkeligheden VILJE, der viser 
sig på det fysiske plan, og det vil vi forstå, når det går op foros, at alle 
vores planer udgør det kosmisk fysiske plan, hvorpå 
et væsen, uendelig meget større end vores logos, realisereret bestemt formål 
gennem Logos, gennem os, gennem altbesjælet stof inden for sin 
indflydelsessfære.
Her rejser der sig nogle virkelig interessante spørgsmål foros, men de tjener 
kun til at udvikle den abstrakte tanke og udvide 
bevidstheden, for de er endnu uløselige og vil blive vedmed at være det. Nogle 
af dem kan opregnes på følgendemåde: 

 
 
 





1. 
Hvem er det kosmiske væsen, i hvis system vores logosspiller sin lille rolle? 
2. 
Hvilken karakter har den store hensigt, det realiserer? 
3. 
Hvilket center i dets legeme repræsenterer vores solsystem? 
4. 
Hvilken karakter har den inkarnation, det gennemgår nu? 
5. 
Hvilke er de 10 systemer – de 3 og de 7 – som voressolsystem er et af? Skal vi 
se efter de 3 større inden for de7, eller udenfor? 
6. 
Hvilken farvning eller grundlæggende egenskab har dettekosmiske væsen? 
7. 
Er den 4. kosmiske æters (det buddhiske plans) farve blå,
eller er den violet, svarende til vores 4. fysiske æter?
Hvorfor betragtes buddhi eksoterisk som gul? 
8. 
Hvilke er de 3 større centre i vores sollogos' legeme, og 
hvilke er de 4 mindre? [side 352] 
9. 
Hvilken karma har de forskellige planetsystemer? 
10. 
Hvilken overordnet karma har Logos selv, og hvordanpåvirker den de 10 
planetsystemer i hans solsystem? 
Alle disse spørgsmål, og mange andre, vil rejse sig i deninteresserede 
studerendes bevidsthed, men endnu kan han 
ikke nå længere end til at formulere dem, selvom mennesker iden 5. runde vil 
erkende karakteren af den karma, vores 
kædes logos afvikler. Ord skjuler sandheden og gør os blinde,
som det så ofte er blevet sagt.

Hvis vi skal opsummere, kan vi sige, at den studerende tilen vis grad kan forstå 
den manasiske egenskab, hvis hanopfatter den som et væsens intelligente vilje, 
aktive hensigtog faste idé, et væsen der fremkalder eksistens, bruger formog 
afvikler virkninger af årsager ved at udvælge stof, indbygge 
det i form og drive alle enheder i sin indflydelsessfære tilat opfylde den faste 
hensigt. Mennesket er tankesindets kildeog den latente manasiske impuls for sine 
redskabers stof. Detsamme gælder et himmelsk menneske med sin større 
indflydelsessfære 
og Sollogos. De skelnede og formede på denmåde deres afgrænsning, de har en 
hensigt med hver inkarna-

 
 
 





tion, de følger aktivt deres kurs, arbejder intelligent på at nåvisse mål og er 
på den måde oprindelsen til manas i deressfære. De er intelligensens belivende 
ild i deres system, deindividualiserer gennem netop det manasiske princip 
ogudvider gradvis denne selvrealisering, indtil den omfatter detstørre væsens 
afgrænsning, det væsen gennem hvem det 5.
princip kommer til dem. De tager indvielse og gør sig i sidsteinstans fri af 
form. 

3. Menneskelig manas. 
Vi vil nu primært beskæftige os med mennesket og det manasiske 
princip, dets udvikling i det 4. skabende hierarki, demenneskelige monader, og 
især i relation til vores jordkæde.

Vi har set, at manas i virkeligheden er den aktive vilje hoset væsen, der 
realiserer sig selv gennem alle de mindre liv,
som indgår i dets afgrænsning eller indflydelsessfære. Derforudtrykker mennesket 
på denne kæde blot en planetlogos' 
hensigt [side 353] og aktive vilje, den planetlogos i hvislegeme det er en celle 
eller et mindre liv.

Derfor rejser der sig nogle gådefulde spørgsmål, som erforbundet med vores 
planetariske logos' livscykler, og isærden specielle inkarnation vi kalder 
manifestationscyklen påden faste fysiske klode Jorden. Han bærer det 
planetariskelegeme, på samme måde som mennesket bærer sin fysiskeklædning, 
kroppen, og ved hjælp af denne objektive formarbejder han på at realisere sine 
hensigter på det fysiske planog gennem tankesindet nå bestemte mål. Samtidig 
tilpassercellerne i hans legeme sig det tankesind, der påvirker dem,
ligesom mennesket, den fysiske inkarnations intelligenteprincip, bringer sit 
legemes atomer i overensstemmelse medsit formål og i stadig stigende grad 
stimulerer spirillaerne idisse atomer med sin tankekraft. 

Her er der lejlighed til at afklare noget, som ofte tabes afsyne i den 
almindelige tåge, der omgiver dette emne. Menneske- 
og devaenhederne på den opadgående bue, som er cellerne 
i hans legeme, danner centrene og ikke resten af den 

 
 
 





vitale cellesubstans i hans legemer. Mennesket har et lege-
me, der består af stof, som bruges på forskellige måder, menalligevel udgør en 
enhed. Set fra den belivende krafts synspunkt 
er der nogle områder, som har større betydning endandre. I den forbindelse (og 
med hensyn til kraftværdi) kan visammenligne et område som hjertet med f.eks. 
lægmusklen.
Væsenet, mennesket, bruger dem begge, men hjertecentrethar altoverskyggende 
betydning. Sådan er det også for ethimmelsk menneske. De to store hierarkier – 
deva- og menneskehierarkiet 
– er kraftcentre i en planetlogos' legeme. Deandre evolutioner af en 
involutionær karakter i systemet ogresten af klodernes aktive substans, med alt 
hvad den rum-
mer, udgør resten af hans legeme.

a. Menneske og Planetlogos. På nuværende tidspunktbeskæftiger vi os ikke med 
devaevolutionen. Jeg prøver atsamle opmærksomheden om mennesket, som det 
fungerer påJorden. For at afklare begrebet manas og dets forbindelsemed 
mennesket er det nødvendigt at gøre opmærksom pånogle faktorer i relation til et 
himmelsk menneske. [side 354] 
For det første at hvert himmelsk menneske udgør et center 
i en sollogos' legeme. Derfor vil et planetsystems logos legemliggøre 
et bestemt karaktertræk. De 10 systemer er de 7og de 3 syntesesystemer – ikke de 
7 og 3 lavere. De laverecentre var (set fra et esoterisk synspunkt) livsvigtige 
i det forrige 
solsystem, men medregnes ikke i dette. De blev samletog absorberet under det 
første systems formørkelsesproces.

For det andet at hvert himmelsk menneske altså legemliggør 
en bestemt slags elektrisk kraft, der strømmer gennemdets system, ligesom 
menneskets kraft strømmer gennem etaf de æteriske centre i dets legeme. Hvert 
planetsystem vil,
ligesom hvert menneskeligt center: 

a. Vibrere i en bestemt takt. 
b. Have sin egen farvning.
c. Ligne en mægtig lotusblomst set fra de højere planer.
d. Have et bestemt antal kronblade, alt efter dets vibrationskapacitet. 
 
 
 





e. Være geometrisk forbundet med bestemte centre i andrehimmelske mennesker og 
på den måde danne trekanter i 
systemet.32 
f. 
Være karakteristisk ved forskellige aktivitetsniveauer, altefter hvilken 
indvielse Logos arbejder hen imod. Derforkan et center eller himmelsk menneske i 
en periode væregenstand for logoisk opmærksomhed og blive specieltstimuleret, 
mens et helt andet planetsystem bliver belivet ien anden periode. I nogen tid 
har Logos vendt sin opmærksomhed 
mod jordsystemet og Saturn, mens Uranus bliver 
stimuleret. Konsekvensen af denne guddommelige opmærksomhed 
er en fremskyndelse af den evolutionæreudvikling og betoning af mange aspekter. 
Når man er opmærksom på disse faktorer, vil man se, atvekselvirkningen og 
kompleksiteten har kolossale proportioner, 
og [side 355] at mennesket ikke kan gøre andet end atacceptere kendsgerningen og 
vente med forklaringen, indtildets bevidsthed har en større spændvidde.

For det tredje. Et af de mysterier, der åbenbares ved indvielse, 
er hvilket af de logoiske centre vores planetsystemrepræsenterer, og hvilken 
type elektrisk ild der strømmergennem det. De »7 brødre« eller 7 typer fohatisk 
kraft udtrykker 
sig gennem de 7 centre, og hvem, der beliver vores system, 
vil blive afsløret ved 3. indvielse. Det er gennem kendskabet 
til karakteren af vores centers elektriske kraft, ogforståelsen af hvilken plads 
det har i det logoiske legeme, atHierarkiet når evolutionens mål. Det er klart, 
at det himmelske 
menneske, der f.eks. står for kundalinicentret, arbejderanderledes og har en 
anden hensigt og metode end den af detsbrødre, som står for hjertecentret i det 
logoiske legeme, ellerdet himmelske menneske der legemliggør det logoiske 
solarplexus. Heraf fremgår, at de himmelske menneskers: 

32 Der blev givet en hentydning til denne krafttrekant i Breve om 
Okkult Meditation, side 86-91, i forbindelse med mennesket og dets 
centre. 

 
 
 





a. Elektriske kraft, 
b. Vibration, 
c. Hensigt,
d. Evolutionære udvikling,
e. To- og tresidede vekselvirkning 
varierer, og det gør de evolutioner, der udgør cellerne i dereslegeme, også. 
Endnu er der kun blevet afsløret lidt om deevolutioner, som findes i de andre 
planetsystemer i voressolsystem. Det er nok at sige, at i alle systemerne findes 
der,
på en af kloderne i systemet, mennesker eller selvbevidsteenheder. 
Livsbetingelser, omgivelser og former kan variere,
men menneskehierarkiet arbejder i alle systemerne.

Man må også huske, at ligesom alle 7 himmelske mennesker 
findes i det logoiske legeme og hver især er under indflydelse 
af 7 sollogoi (idet vi bruger ordet »indflydelse« i detsastrologiske betydning), 
er hver klode i et planetsystem underastrologisk indflydelse af alle 7 himmelske 
mennesker. Etplanetsystem er blot en kopi af et solsystem. Hvert 
himmelskmenneske udstråler sin indflydelse og stimulerer på en elleranden [side 
356] måde et andet center eller en anden klode. 
Med andre ord kan dets magnetisme mærkes af dets brødre istørre eller mindre 
grad, afhængig af det arbejde der udførespå det pågældende tidspunkt. På 
nuværende tidspunkt repræsenterer 
de himmelske mennesker centre, som ikke stimuleres 
lige meget, ikke er lige udviklede og endnu ikke er psykiskforenede, og derfor 
er der ikke mange, som forstår dettemagnetiske samspil eller udnytter den 
psykiske strøm, der gårfra system til system. Men efterhånden som tiden går, 
vildette samspil blive tydeligere og kraften brugt bevidst. Nårmennesker f.eks. 
kender: 

 
 
 





Karakteren af den kraft, der strømmer gennem deres eget 

system,
hensigten med og navnet på det center, de befinder sig i,
det center eller himmelske menneske, deres systems logos

er forbundet med, 
de to systemer, der sammen med deres eget danner enlogoisk krafttrekant på et 
bestemt udviklingstrin,
cyklernes eller de forskellige stimulerings- og formørkelsesperioders 
hemmelighed, 

da vil det logoiske legeme være ved at opfylde sit formål. Davil vores systems 
logos begynde at blande, sammensmelte ogkoordinere alle sine redskaber. Da vil 
kraften strømme uhindret 
gennem alle centrene. Da vil systemet lyse op og hvercelle i hvert legeme – hvad 
enten det er et logoisk, planetarisk, 
deva- eller menneskelegeme – stråle med fuldendtglans, vibrere med afstemt 
nøjagtighed og en større kosmiskindvielse blive taget.

b. Jordsystemets logos. Jordsystemets himmelske menneske 
eller planetariske logos kan anskues på forskellige måder,
og vi vil, som vi plejer, simpelthen give nogle oplysninger,
som, når de studeres omhyggeligt, skulle gøre dette storevæsens personlige 
eksistens, det arbejde, det prøver at udføre,
og det menneskelige hierarkis forhold til det, mere virkelige.
Men når vi studerer dette emne, må vi være opmærksommepå, at det ikke er muligt 
at afsløre detaljer om vores planetariske 
logos' specielle identitet, hans nummer og omfanget afhans bevidsthedsudvikling 
for offentligheden. Mysterier afden art er, som [side 357] førnævnt, forbeholdt 
dem, der har 
forpligtet sig til at tie stille. Men der kan gives et genereltbillede, før vi 
koncentrerer os om denne kæde og runde.
Man kunne spørge, hvad disse oplysninger skal bruges til,
og hvilket formål de tjener, nu hvor verden er i nød. Ud overdet faktum, at den 
cykliske fremlægning af sandheden sker ihenhold til loven og ikke kan 
diskuteres, kan man måskeforestille sig, at det vil være en fordel, at et stort 
antal mennesker 
kender hensigten med bestemte manifestationer, og 

 
 
 





forstår at alle former blot er udtryksmidler for nogle væsenereller skabninger, 
der bebor dem i fastlagte cykler med en bestemt 
hensigt, og at hvert liv, stort eller lille, tjener sine egneformål samtidig 
med, at det underkaster sig det større væsen,
hvis legeme det er en bestanddel af. Detaljerne i planen kanikke afsløres, men 
der kan gives en generel oversigt – solar,
planetarisk og hierarkisk – som måske kan bringe orden ifolks tanker på et 
tidspunkt, hvor verden synes at være heltkaotisk. Lad os ikke glemme, at når der 
er skabt orden ogsamling i tankerne på mentalplanet, vil der i sidste 
instansogså komme orden på det fysiske plan.

Vores systems planetariske logos er en af de 4 mindre logoi 
eller stråleherrer og derfor især beskæftiget med udviklingen 
af én side af manas. De 4 mindre stråler bliver, som vived, i sidste instans 
samlet eller absorberet af den stråle, der 
på Jorden repræsenteres af mahachohanen. Han er det 3.
aspekts eller den 3. større stråles herre, og samler de 4. Disse 
4 stråler udgør, sammen med deres syntesestråle, manas' eller 
tankesindets 5 stråler. Vi kan betragte dem som: 

a. Det femfoldige brahmaaspekt.
b. De 5 stråler, der havde primær betydning i det første solsystem 
og var de 5 individualiserede himmelske mennesker,
som kaldes Brahmas tankefødte sønner. Gennem individualiseringen 
af de 4 i det system blev individualiseringenaf det store kosmiske væsen, vi 
kalder Brahma, bragt istand. Han individualiserede, og de 4 udgør indholdet 
afhans legeme.
c. De 5 planetariske logoi, som her på Jorden repræsenteresaf de 5 kumaraer, der 
fulgte loven og tog menneskeligform, [side 358] sådan som H.P.B. antyder flere 
steder i
Den hemmelige lære.33 

33 H.L. 2, 160. 

 
 
 





Dette planetsystem betragtes som det 4. og mest betydningsfulde 
i solsystemet i denne cyklus, og det af følgende grunde:

Da vores solsystem er af 4. orden, og vores planetsystem er 
det 4. i rækken, byder der sig, på grund af denne overensstemmelse, 
en særlig chance for vores planetariske logos. Detgiver sig udslag i, at den 
logoiske kundalinis opmærksomhedvendes mod dette center, vores planetsystem, og 
det er det, vier ved at se resultatet af. 

I planetsystemet er den kæde, som optager os mest, og somfor tiden har størst 
betydning for Planetlogos, jordkæden –
igen den 4. i rækken. Det fører til endnu en overensstemmelse 
af den allerstørste vigtighed og giver kræfter fra selve kosmos, 
eller ekstrasystemisk, elektrisk vitalitet, en eneståendemulighed for at trænge 
ind. Den voldsomme stimulering resulterer 
i, hvad der for os ser ud som katastrofer og en omfattende 
ødelæggelse af former, men det er simpelthen den nødvendige 
følge af, at livet i formen oplades og den snævreform, der ikke kan bære den 
kosmiske påvirkning, bliver nedbrudt. 


Og i kæden er den klode, som for øjeblikket er genstandfor planetarisk 
polarisering eller på en særlig måde legemliggør 
den planetariske logos' liv, Jorden, den 4. i rækken. Det 
fremkalder yderligere en overensstemmelse.

Hvis vi til ovenstående faktorer føjer det velkendte faktum,
at vi befinder os i 4. runde, får vi en femfoldig overensstemmelse, 
der har altoverskyggende betydning for os alle, selvomden havde endnu større 
betydning og kraft i 4. rodrace ogfremkaldte den gigantiske psykiske begivenhed: 
åbningen afindvielsesdøren for det menneskelige hierarki.

Disse meget betydningsfulde faktorer fortjener den størsteopmærksomhed fra alle, 
der studerer okkultismen. De rum-
mer nøglen til en forståelse af manas og planetarisk evolution. 
[side 359] Hvad har vi så i forbindelse med denne specielle 
cykliske overensstemmelse? 

 
 
 





1. Et solsystem af 4. orden.
2. Det 4. planetsystem i solsystemet.
3. Den 4. kæde i planetsystemet.
4. Den 4. klode i kæden. 
5. Den 4. runde.34 
Alle disse er aktive i samme cyklus og fremkalder derfor enkoordinering, som 
resulterer i åbningen af en kanal fra hjertetaf vores planetsystem, gennem alle 
afgrænsninger, direkte tilden kosmiske modpol uden for solsfæren.

Hvis vi til ovenstående føjer endnu et faktum, nemlig atdet er det 4. skabende 
hierarki, hvis udvikling vi beskæftigeros med, vil det være klart for selv den 
mest overfladiske 
studerende, at der i disse tanker skjuler sig en nøgle, ikkealene til mennesket, 
men til hele den cykliske evolution detdeltager i.

Det 4. skabende hierarki er i alt væsentligt manas' hierarki. 
Dette er ikke en leg med ord, men en udtalelse af dyb okkultbetydning. Det er 
helt korrekt blevet sagt, at 5 hierarkier ud afde 12 er gået videre, så der er 7 
tilbage. Af disse 7 er voresmenneskelige hierarki det 4., eller i virkeligheden 
det 9. hvisvi medregner alle 12. Her vil det være klogt at trække enforbindelse 
til den udtalelse, at de 5 kumaraer eller himmelske 
mennesker, som direkte legemliggør det manasiske princip 
[side 360] (eller de 5 stråler som den systemiske overens


34 Se også følgende overensstemmelser: 

Den hellige firfoldighed. . . . . . . . Den manifesterede logos 
Det 4. skabende hierarki. . . . . . . . Det menneskelige 
Det4.princip. ............... Laveretankesind 
Den4.race.................. Kama-manas 
Det4.element................ Vand,H.L.1,120 
De4sandheder............... H.L.1,97 
De4postulater............... H.L.1,129 
De4indvielser............... H.L.1,240 
Det4.plan. ................. Buddhi,4.kosmiskeæter 
Det 4. fysiske underplan. . . . . . . . Den 4. æter 
Den4.runde................. Dennuværende 

 
 
 





stemmelse til mahachohanen hersker over), udviklede manasi et tidligere system. 
De forlod den manasiske indflydelsesbølge hvad deres egen natur angår. 

Vi må også huske, at 9 er indvielsens tal eller antallet af destørre 
manasindvielser, hvormed mennesket bliver et fuldendt 
9-tal, eller bogstavelig talt er sit hierarkis nummer. Dette er i 
relation til alle 3 systemer, selvom dets nuværende systemiske 
nummer er 4. 

Nu hvor vi har beskæftiget os med disse forskellige udtalelser 
om vores planetsystem og dets hersker, har vi set, atdenne specielle cyklus, 
eller hans nuværende inkarnation, harstor betydning, ikke kun for ham selv men 
for hele systemet.
Dette planetsystems logos er primært beskæftiget med enbestemt gruppe enheder, 
dvs. de monader der vibrerer medhans frekvens, har samme farvning og nummer som 
ham selvog esoterisk kendes under samme navn. Her er imidlertid etpunkt, der må 
understreges: Alle monader kommer i forskellige 
perioder under indflydelse af de forskellige planetariskelogoi, og alle befinder 
sig på et eller andet tidspunkt i hvert afplanetsystemerne. Det betyder ikke, at 
hver menneskeenhedhar en inkarnationsperiode i hvert system. Det betyder, at 
derpå en eller anden klode i hvert system findes menneskeenheder 
enten før fysisk inkarnation, mellem forskellige egoiskecykler (noget helt andet 
end perioder mellem fysiske liv),
mellem forskellige runder eller manvantaraer eller mellem deforskellige rodracer 
og underracer. Som det siges i flereokkulte bøger, er mange repræsentanter for 
den nuværende,
fremskredne menneskehed individualiseret i månekæden ogtog først fysisk legeme i 
jordkæden i 4. rodrace og undgikdermed inkarnation i de 3 første runder og de 2 
første racer i4 runde. I mellemtiden blev de udsat for et andet planetsystems 
logoiske indflydelse og var i denne meget lange periode 
optaget af at nære den manasiske flamme og udviklemanasiske egenskaber, så de 
var tilstrækkelig udrustede til atklare livsbetingelserne i den atlantiske 
rodrace.

Denne deltagelse i de forskellige systemers liv sker på 4forskellige måder: 
[side 361] 

 
 
 





For det første ved at menneskeenhederne tilbringer intervallet 
mellem egoiske inkarnationscykler på den af deres planetsystems 
kloder, der numerisk svarer til det system, hvisindflydelse de ønsker, enten ud 
fra et bevidst valg eller enkarmisk nødvendighed. Hver klode i en kæde er okkult 
forbundet 
med den kæde og det planetsystem, der har sammenummer. F.eks. er 2. klode, 2. 
kæde og 2. system i 2. rundespecielt forbundet med hinanden og genstand for 
særlig opmærksomhed 
fra det pågældende systems logos. På sammemåde er (igen som en illustration) 2. 
klode og 2. kæde i 2.
runde i ethvert system, som f.eks. det 5., på linje eller esoterisk 
forbundet med det 2. system. Det giver enhederne i hverlogos' legeme mulighed 
for at komme under en anden logos' 
indflydelse og blive underlagt hans vibrerende udstråling.

For det andet ved at de inkarnerende enheder i et planetsystem 
i en mellemperiode direkte overføres til en klode i etandet system, hvor de 
udsættes for den stimulering og vibration, 
der er karakteristisk for det pågældende system. Disse tometoder er de mest 
almindelige, men overførslen vil forekomme 
helt umulig, medmindre den studerende gør sig klart, atder er tale om en 
overførsel af individualiserede liv og ikke de 
former, de bebor. Det hele er et psykisk spørgsmål og baseretpå verdenssjælens, 
anima mundis, enhed. Det er kun muligt ide perioder, hvor to himmelske mennesker 
i henhold til tiltrækningsloven 
finder hinanden og derved kommer inden forhinandens magnetiske radius.

For det tredje ved at en indviet, gennem indvielse, bevidstbevæger sig fra et 
planetsystem til et andet. Det sker ofte, ogforskellige forfattere og tænkere 
har hentydet til det, selvomflere af dem har blandet deres egen kædes kloder 
sammenmed det planetsystem, der har samme nummer, eller forvekslet 
en anden kæde i deres system med et andet system.

For det fjerde. Den fjerde metode til overførsel af bevidsthed 
og anbringelse af livsenheder under en stråleherres indflydelse 
kan iværksættes gennem kendskabet til visse mantraer 
og formler. Det kan vi ikke uddybe nærmere, da dissemantraer er esoteriske, og 
brugen af dem er forbundet med 

 
 
 





stor fare for den uindviede. [side 362]

Vores systems planetariske logos kaldes »den første kumara
«, den ene indvier, og det er blevet sagt, at han kom tildenne planet fra Venus, 
idet Venus er »Jordens forbillede«.
Det kræver en nærmere forklaring, selvom det ikke er tilladtat give mere end 
nogle få antydninger af sandheden. Begivenheden 
er en af de mest gådefulde i udviklingen af vores planetsystem, 
og den rummer hemmeligheden om denne verdenscyklus. 
Det er ikke let at fortælle sandheden, og ordsynes kun at indhylle og tilsløre.

Måske vi kan give et vink ved at gøre opmærksom på, atder er en analogi mellem 
egoets fulde herredømme og detsmidlertidige greb i visse perioder af et 
menneskes liv. Vi fårat vide, at egoet ved syvårsalderen »griber fat« i 
mennesket,
fornyr sit greb i ungdomsårene for så at tage et endnu fasteregreb i 21-
årsalderen. På samme måde griber det menneskelige 
ego, efterhånden som livene går, bedre og bedre fat i sineredskaber og 
underlægger dem i stadig stigende grad sinehensigter. Det sker også i relation 
til et himmelsk menneskeog dets manifestationslegeme, et planetsystem. Man 
måhuske, at hvert system har 7 kæder, at hver kæde har 7 kloder(altså 49 kloder 
i alt), og at hver klode er hjemsted for Logos' 
liv i det, vi kalder 7 runder, hvilket helt bogstaveligt giver343 inkarnationer 
eller nye manifestationsimpulser. Til dissestørre manifestationer må vi føje 
nogle mindre som dem, vikalder rodracer, underracer eller delracer, og sådan 
bliver vipræsenteret for en kompleksitet, der er nok til at ryste denalmindelige 
studerende. Det planetariske livshjul drejer imindre målestok pilgrimmens 
livshjul, den lille pilgrim vikalder menneske, og mens det drejer, fører det 
Planetlogos' 
evolutionære liv over i nye former og oplevelser, indtil åndens 
ild brænder alle de mindre flammer op.

Som førnævnt er hvert himmelsk menneske forbundet med 
en af sine brødre i henhold til den gensidige tiltræknings lov,
der endnu kun manifesteres på en nedværdigende måde i denfysiske verden af den 
menneskelige enhed, som er indespærret 
i fysisk form. Psykisk har forbindelsen imidlertid en anden 

 
 
 





karakter, og en sådan forbindelse findes mellem den planetariske 
logos for det system, vi kalder Venus, og vores planet-
systems [side 363] logos. Ligesom al anden livskraft hardenne psykiske 
vekselvirkning sin cykliske ebbe og flod. Iden lemuriske tid kom der en periode 
med et nært samspil, ogdet fremkaldte en inkarnation af vores planetsystems 
logos,
Hierarkiets overhoved og den ene indvier, på den fysiskeplanet. Dette kunne ikke 
være sket, hvis ikke venussystemetsplanetariske logos havde været i stand til at 
skabe en nærforbindelse med vores system.

c. Venus og jordkæden. Spørgsmålet om flammeherrernesankomst til planeten Jorden 
er (som førnævnt) dybt involvereti forholdet mellem jordkædens himmelske 
menneske ogvenussystemets herre. Indtil det er tilladt at give mere detaljerede 
oplysninger om disse to store væsener, kan vi ikkegøre andet end at antyde nogle 
muligheder og gøre opmærksom 
på visse faktorer, som studerende bør huske. Det erblevet sagt, at fordi 
venussystemet er i sin 5. runde, er detsmenneskehed mere fremskreden end vores 
og kan hjælpe os,
og at denne hjælp kom i lemuriske dage. Det er et eksempelpå en delvis sandhed 
og dens misfortolkning. Venussystemeter, som det siges i Den hemmelige lære,35 i 
sin 5. og sidste 
runde. Dets menneskehed er på visse punkter langt foranvores, men den 
betydningsfulde begivenhed i 3. rodraceskyldtes følgende faktorer og ikke en 
bestemt menneskegruppes 
større udvikling:
For det første. Betragtet som logoisk center er venussystemet 
mere aktivt end vores, og derfor er dets magnetiske udstråling 
langt mere vidtrækkende. Dets udstråling er så omfattende, 
at den på det buddhiske plan fik den kæde i vores planetsystem, 
der hovedsagelig består af buddhisk stof, inden forsin magnetiske radius. 
Derefter magnetiserede den, via dennekæde, den tilsvarende klode i vores kæde, 
og det førte til ensærlig opladning af selve den faste planet. 

35 H.L. 1, 204 & 3, 25-28 & 4, 150-151. 

 
 
 





For det andet. Ligesom visse krafttrekanter i mennesket erpå forskellige 
udviklingstrin, eller (for nu at formulere det påen anden måde) forskellige 
centre bliver geometrisk forbundet 
med hinanden, som f.eks: [side 364] 

a. Rodcentret, 
b. Solar plexus,
c. Hjertet, 
eller 

a. Solar plexus,
b. Hjertet,
c. Halsen, 
sker der noget tilsvarende for et himmelsk menneske eller ensollogos. Det skete 
i denne runde i relation til det center,
vores logos legemliggør. Det blev geometrisk forbundet medto andre centre, 
hvoraf Venus var ét, og logoisk kundalini,
som nu cirkulerede med enorm kraft i denne afstemte trekant, 
fremkaldte den vibrationsforøgelse, der resulterede i menneskehedens 
individualisering. Her kan vi opregne planetsystemerne 
som grundlag for de efterfølgende overvejelser: 

De 7 planeter, centre eller systemer: 

1. Vulcan (Solen eksoterisk betragtet).
2. Venus. 
3. Mars. 
4. Jorden. 
5. Merkur. 
6. Jupiter.
7. Saturn. 
 
 
 





De 3 synteseplaneter: 

1. Uranus. 
2. Neptun.
3. Saturn. 
Den ene opløser: 

Solen. [side 365] 

Her vil jeg gerne advare jer mod at tillægge rækkefølgen i opregningen 
af disse 7 planetsystemer nogen betydning, hverken 
i forbindelse med deres udviklingsgrad og betydning ellerderes position i 
forhold til den centrale planet, Solen, ellerhinanden. Kun to kan betragtes som 
numerisk korrekte på 
dette stadium og i denne runde, og det er vores jord, det 4.
system, og Venus, det 2. system. Venus er enten det 2. eller

6. system, afhængig af om systemerne tælles mystisk eller okkult. 
Omvendt vil Jupiter være enten det 6. eller 2. system, ogman må huske: 
a. At planeterne Venus og Jupiter er meget nært forbundetmed Jorden, og at de i 
sidste instans vil danne en esoterisktrekant. 
b. At Saturn er syntesesystemet for de 4 planeter, der legemliggør 
manas, klart og enkelt, eller det større system deropløser de 4 mindre og i 
sidste instans alle 7.
c. At Merkur, intuitionens eller det forvandlede manas' stjerne, 
på dette stadium betragtes som det 5. planetsystem. 
 
 
 





1. Vulcan 
2. Venus 6. Jupiter 
7. Saturn 
3. Mars 5. Merkur 
4. Jorden 
[side 366] 

1. Uranus 
2. Neptun 3. Saturn 
1. Solen 
Venus' og Jupiters himmelske menneske er altså magnetiskforbundet med vores 
systems himmelske menneske. Forbindelsen 
med Jupiters logos og hans indflydelse vil ikke bliveopfattet eller forstået, 
før 6. runde er i fuld gang, selvom hansvibration vil blive fornemmet og erkendt 
allerede i 6. rodrace.
I midten af 5. runde vil Merkurs logos sammen med venussystemets 
og jordsystemets logos danne en midlertidig krafttrekant. 
Her har vi givet en oplysning, som hidtil kun er blevetantydet, men som verden 
nu, i denne 4. runde og 5. underrace, 
er klar til. Den rummer løsningen på denne rundes mysterium. 


For det tredje. Den udtalelse, at den store kumara eller ene 

 
 
 





indvier kom til denne planet fra Venus, er sand, for så vidtsom den rummer det 
faktum, at han kom til denne faste 
planet (den 4.) i den 4. kæde fra den af vores systems kæder,
som kaldes »venuskæden«, og som er den 2. kæde. Han kom 
via den 2. klode i vores kæde. Hans vibration blev (okkult)
fornemmet i 2. runde, men først i 4. rundes 3. rodrace var 
forholdene sådan, at han kunne inkarnere fysisk som avatar. Ial ærbødighed kan 
man sige, at de 3 første runder og de 2første rodracer i denne kæde svarer til 
perioden før fødslen,
og at hans ankomst i 4. runde og den efterfølgende opvækkelse 
af manas i menneskeenhederne har deres analogi i opvækkelsen 
af livsprincippet i det ufødte barn i 4. måned.

Analogien er korrekt, for i slutningen af 7. runde når ethimmelsk menneske sin 
fulde modenhed, men har stadigbrug for den endelige afrunding og 
færdigudvikling, derforegår i de to sidste perioder, hvor det: 

a. Smelter sammen med de 3 større systemer.
b. Optages i det sidste. [side 367] 
Det giver 9 cykler i alt som, igen i al ærbødighed, dækker ethimmelsk menneskes 
svangerskab og går forud for dets fødsel 
ind i endnu højere verdener. Her ligger megen næring fortanken og meget af 
betydning for den seriøse studerende. Vikan supplere disse oplysninger ved at 
minde om, at vi kun taler 
om vores eget planetsystems logos og må regne med andrecykler for de andre logoi 
– noget der endnu er helt umuligt foros. Når man studerer dette og mediterer 
over det, træderplanens forunderlige skønhed tydeligt frem. (Diagram VI).

Her finder vi også en hentydning til forestillingen om densidste avatar. Der går 
mange midlertidige inkarnationer forudfor denne sidste, som vil blive den 
inkarnation, hvor Planetlogos 
i sine 7 afsluttede cyklers fulde skønhed, og før han gårop i en højere enhed 
med sit endelige mål, vil vise sig somden fuldendte legemliggørelse af den 
egenskab eller det 

 
 
 





logoiske aspekt, han primært står for. Som center i det logoiske 
legeme vil han være fuldt belivet, og den logoiske kundalini 
vil have stimuleret og vakt hans systemiske lotus helt tillive. I en kort 
periode vil han stråle som Solen, og derefterglider kundaliniilden over i stadig 
højere spiraler, så hangradvis bliver fokuseret i det tilsvarende logoiske 
hovedcenter, 
den højere trekant eller de 3 større planetsystemer. Herkan vi bruge mikrokosmos 
som illustration: Mennesket nåret avanceret udviklingstrin, hvor dets hjerte-og 
halscenter erfærdigudviklede og belivede. De fremtræder som strålendeildhvirvler 
med en firdimensional aktivitet. De forbindes 
med hinanden og nogle andre centre og bliver også genstandfor den menneskelige 
kundalinis opmærksomhed. Det er enperiode med stor aktivitet og magnetisk 
effekt. Den efterfølges 
af en anden periode, hvor de 3 hovedcentre samler deres7 mindre genparter og 
bliver gennemstrømmet af kundalini.
Som foroven sådan også forneden.

Jeg har nævnt specielt disse to centre i mikrokosmos, fordide er nært forbundet 
med den bestemte cyklus, vores planet-
logos gennemgår (i en større målestok), og fordi de repræsenterer 
det 3. og 2. aspekt.

Vi må huske, at der er 3 slags stimulering af centrene, ogforskellen på dem må 
være helt klar: [side 368] 

Først belivelsen af de logoiske centre eller den logoiske kun


dalinis strømning igennem de 7 planetsystemer i vældige

cykler.
Dernæst belivelsen af planetcentrene eller den planetariske

kundalinis strømning igennem de 7 kæder i et planetsy


stem. 
Og endelig belivelsen af en planetlogos' centre i en større 

inkarnation eller kundalinis strømning igennem de 7 klo


der i en kæde. 

 
 
 





Her må det tilføjes, at en større inkarnation vil sige én, hvoren planetarisk 
logos tager en indvielse. Han kan gennemgåmange inkarnationer uden at tage 
indvielse og gør det også.
Men når han tager indvielse, er det interessant at lægge mærke 
til, at han gør det i en inkarnation, hvor han bruger etredskab af æterisk stof, 
sådan som det er tilfældet denne 
gang. 

Vores planetsystems logos forbereder sig til indvielse, ogdet forklarer de store 
prøvelser, der følger med livet på voresplanet i denne cyklus.

Vores planetsystems logos, Sanat Kumara, vil tage en større 
indvielse midt i 5. runde, men forbereder sig på nuværendetidspunkt til en 
mindre indvielse.

Vores planetsystems logos har været fysisk inkarneret si-
den midten af den lemuriske rodrace (idet han har et legemeaf æterisk stof), og 
han vil blive hos os indtil det, der kaldes
»dommedag« i næste runde. På det punkt i sin løbebane vilhan have belivet det 
center, som optager hans opmærksomhed 
og »hans sjæl have haft møje« (Es. 53:11, overs. fra 
1948, o.a.) med de af det menneskelige hierarkis enheder, derudgør dette center, 
og da vil han opgive sin nuværende form,
vende sin opmærksomhed mod et andet og højere center oggive sin kraft til 
enheder af en anden kaliber, fra en andengren af menneskehierarkiet som reagerer 
på dette centers vibration. 


Her vil det være klogt at uddybe forbindelsen mellem Jorden 
og Venus en smule, en forbindelse der er blevet antydet iflere okkulte bøger og 
delvis berørt i denne. Jeg har sagt, atvekselvirkningen mellem de to systemer 
hovedsagelig skyldes 
deres positive og negative polaritet, og jeg gjorde opmærksom 
på, at et lignende forhold ligger til grund for forbindelsen 
mel-[side 369] 

 
 
 





Diagram VI 
Det syvfoldige solsystem 


fra midten af 3. rodrace i 4. runde til »dommedag« i midten af 5. runde 

SOLEN 

I 

I. URANUS 
II. NEPTUN 
III. SATURN 
1. Vulcansystemet 
2. Venussystemet 
3. Marssystemet 
4. Jordsystemet II 5. Merkursystemet 
6. Jupitersystemet 
7. Saturnsystemet 
1 

2 

6

III 
7 

3 

5 

4 

DE FASTE FYSISKE PLANETER 
Jord..............4. kæde, 4. klode 
Jupiter..........3. kæde, 4. klode 
Saturn..........3. kæde, 4. klode “Den guddommelige syvfoldighed, 
Mars.............4. kæde, 4. klode der hænger fra triaden og således 
Vulcan..........3. kæde, 4. klode danner dekaden og dens permutaVenus...........
5. kæde, 5. klode tioner 7, 5, 4 og 3" -H.L. 1, 271. 
Merkur..........4. kæde, 5. klode 


 
 
 





[side 370] 

lem Plejaderne og vores solsystems 7 planetsystemer og mellem 
Sirius og hele systemet. Der er altså en intim vekselvirkning 
mellem 3 store systemer: 

1. Siriussystemet,
2. Plejadernes system,
3. Det system vores sol er brændpunkt for, 
og de udgør, som vi kan se, en kosmisk trekant. Inden for vores 
system er der flere af den slags trekanter på forskelligeudviklingstrin. Alt 
efter de forskellige systemers forbindelsemed hinanden kan deres kraft strømme 
fra system til system,
og på den måde bliver livsenhederne på de forskellige strålereller kraftstrømme 
midlertidigt blandet med hinanden. I alledisse trekanter (kosmiske, systemiske, 
planetariske og menneskelige) 
repræsenterer to af punkterne hver sin pol, mensdet tredje punkt repræsenterer 
ligevægten, syntesen eller sammensmeltningen. 
Det må man huske, når man studerer bådede makrokosmiske og mikrokosmiske 
trekanter, for det forklarer 
forskellighederne i manifestation, former og egenskaber. 


Her kan vi gøre opmærksom på en overensstemmelse, sommåske vil kaste lidt lys på 
spørgsmålet for dem, der har øjneat se med: 

Da venussystemet er i sin 5. runde var det 5. eller manasiske 
princip koordineret og udviklet. De 4 mindre manasiskeaspekter var samlet til en 
enhed, og dermed havde det buddhiske 
aspekt fået et udtryksmiddel i form af det færdigudviklede 
5. aspekt. Vores himmelske menneske vil i 5. runde havenået et tilsvarende 
udviklingstrin, og da vil det 5. princip,
med hensyn til menneskeenhederne, ikke længere være genstand 
for dets opmærksomhed.

5 aktivitetsstadier markerer udviklingen og anvendelsen aftankeprincippet. Der 
er 3 stadier, hvor der udvikles, og 2 hvordet, der er udviklet, bruges. Det er 
for kompliceret en udreg-

 
 
 





ning at gå ind i her, og den kan kun udføres af en indviet, forden kræver evnen 
til at studere det forrige solsystems cykler.
Men man kan sige, at det (efter mikrokosmos på planetenJorden at dømme) er 
nøjagtig, hvad man kunne forvente.
Mennesket [side 371] udviklede manas i 3., 4. og 5. rodrace idenne runde og 
bruger det til udviklingen af intuitionen ogden højere bevidsthed i 6. og 7. 
runde. Når en planetlogosinkarnerer i en kæde, udtrykker han, i en runde gennem 
sine7 centre eller kloder, manas på 3 kloder og bruger det tilspecielle formål 
på de 2 sidste. Det er en cyklus, som ermindre end den, hvor vi betragter de 7 
kæder som hans 7centre. Disse ord er valgt med omhu. Jeg siger ikke »udviklede 
manas«, for han fremkaldte blot det, der var latent. Man 
må huske, at ligesom planerne i et solsystem har forskelligefunktioner, vibrerer 
med forskellige frekvenser og tjenerderes egne specielle formål, følger kloderne 
et tilsvarendeprincip: 

a. Klode 1 repræsenterer den endelige tilbagetrækning ogoprindelse. Den er 
manifestationens første klode.
b. Klode 2 er det første hylster, et himmelsk menneske iklæder 
sig.
c. Klode 3, 4 og 5 er dem, hvor det viser, at det besidder detmanasiske princip.
d. Klode 6 og 7 er dem, hvor det manifesterer buddhi gennemformer, der er bygget 
ved hjælp af det manasiske princip. 
Dette gælder i større målestok også for en kæde.

Den avancerede studerende kan udarbejde en interessantoverensstemmelse af en 
meget okkult natur i forbindelse medde 7 planetsystemer. Der er 2, der primært 
kan betragtes somarketypiske, kausale eller forbundet med tilbagetrækning, 3hvor 
manas er manifesteret, og 2 hvor buddhi allerede erudtrykt manasisk. Af disse to 
er Venus det ene, og derfor harvi de 3 og de 2, tilsammen 5 planetsystemer, der 
legemliggør 

 
 
 





de 5 kumaraer, som er Brahma.36 [side 372]

Ligesom Venus er negativt polariseret i forhold til jordsystemet, 
er Plejadernes 7 stjerner negativt polariseret i forholdtil vores 7 
planetsystemer.

Her kan stilles et yderst relevant spørgsmål. Vi kunne (iforbindelse med at 
Venus og Plejaderne er negativt polariseret) 
spørge, hvorfor de betegnes som negative, når de erdonorer og ikke modtagere, 
for at være negativ er jo at væremodtagende. Det er rigtigt, men når spørgsmålet 
opstår ivores bevidsthed, er det på grund af manglende informationog deraf 
følgende misforståelse. Venus kan have haft megetmed overførslen af den impuls, 
der via venuskæden i voressystem førte til store begivenheder på Jorden, at 
gøre, menvores planetsystem gav på en gådefuld måde mere end detmodtog, selvom 
gaven ikke havde samme karakter. Indstrømningen 
af venusisk indflydelse i vores kæde og på voresplanet, med den efterfølgende 
stimulering af visse grupper idet 4. skabende hierarki, det menneskelige, 
fremkaldte enparallel begivenhed af endnu større omfang i venussystemet.
Den påvirkede det 6. hierarki, et af venussystemets devahierarkier. 
Impulsen udgik fra vores 6. kæde (eller den 2., afhængig 
af synsvinklen) og påvirkede en tilsvarende kæde ivenussystemet. 
Størrelsesforskellen fremgår af det faktum, ati vores tilfælde blev kun én klode 
påvirket, mens vores systems 
indflydelse på venussystemet var sådan, at en hel kæde 
blev stimuleret. Det var resultatet af den positive polaritet hosjordsystemets 
himmelske menneske.

Derfor kan vi, hvis vi udvider begrebet, notere os detfaktum, at vores himmelske 
mennesker, via deres 7 systemer,
transmitterer til Plejadernes 7 stjerner. Men vores solsystemer negativt 
polariseret i forhold til solen Sirius, der påvirkerhele vores system psykisk 
via de 3 syntesesystemer, Uranus, 

36 Studerende må omhyggeligt skelne mellem Brahmas 5 tankefødte 
sønner, de 5 egentlige kumaraer, og deres repræsentanter på voresjordklode, de 
der omgiver Sanat Kumara, som (esoterisk set) kan sigesat repræsentere sig selv. 

 
 
 





Neptun og Saturn, hvor sidstnævnte, Saturn, er brændpunktfor transmissionen af 
kosmisk manas til alle 7 planetsystemer. 


4. Manas og jordkæden 
Vi har reduceret vores overvejelser af det første punkt, oprindelsen 
til kosmisk og systemisk manas, til nogle faktorer
vedrørende vores kæde og (ganske kort) skitseret det større
aspekt [side 373] af spørgsmålet. Først berørte vi emnet,
kosmisk manas, i forbindelse med vores logos og de himmelske 
mennesker. Derefter betragtede vi det mere specielt i
relation til de enkelte himmelske mennesker, og til sidst
bragte vi det ned til det, der især vedrører os – manas og
vores planetsystems himmelske menneske. Efter at være
kommet så langt beskæftigede vi os med stimuleringen af
manas i vores egen kæde, og så at den, i forbindelse med
vores jord, kom: 


Via venuskæden i vores eget planetsystem.
Som resultatet af en stimulering, der udgik fra venussystemet.
Fordi logoisk kundalini havde belivet en af de systemiske


krafttrekanter, hvori Venus og Jorden (midlertidigt) ud


gjorde to punkter. 

Det fremkaldte individualiseringen af de enheder, især imenneskehierarkiet, der 
udgør et bestemt center i Planetlogos' 
legeme.

a. Jordkæden og de inkarnerende monader. Efter flygtigtat have behandlet 
oprindelsen til kosmisk, systemisk og planetarisk 
manas, har vi nu nået et punkt, hvor det er muligt foralvor at beskæftige sig 
med jordkæden i jordsystemet og få etindtryk af oprindelsen til det manasiske 
princip i den nuværende 
gruppe inkarnerende egoer, enheder i det 4. skabende 
hierarki. Her er det nødvendigt for de studerende at huske, atkun én gruppe i 
det 4. hierarki blev påvirket af indstrømningen 
af manas i 3. rodrace, og at der derfor er enheder fra to 
 
 
 





grupper i inkarnation på planeten på nuværende tidspunkt: engruppe som modtog 
den manasiske impuls i denne verdensperiode, 
og en anden gruppe der modtog impulsen i forrigekæde. Sidstnævnte gruppe 
inkarnerer i alle dem, som betræder 
prøvevejen, regnes for racens fremskredne enheder og betragtes 
som notabiliteter blandt mennesker. En stor del af uroen 
i verden kan føres tilbage til forskellen på de to grupper.
Denne forskel ligger i følgende faktorer, som det af hensyn tilklarheden kan 
være klogt at opregne: [side 374] 

Det faktum at grupperne udgør forskellige centre i et him


melsk menneskes legeme.
Forskellen i individualiseringsmåde.
De to centres divergerende vibrationstakt.
Det faktum at i hver kæde tager den planetariske logos en be


stemt indvielse, påvirker bestemte centre og bringer på den

måde bestemte mindre væsener i inkarnation. 

Når de studerende beskæftiger sig med dette emne, må de sedet under forskellige 
synsvinkler – nogle let tilgængelige ogandre temmelig fjerne for os på nuværende 
tidspunkt. Mendet okkulte faktum, den engelske digter Pope formuleredesom: »Det 
bedste studieobjekt for menneskeheden er mennesket
«, er indarbejdet i udforskningen af alle disse umådeligecykler.

Den kosmiske synsvinkel. Den omfatter studiet af Sollogos' 
plads i sin større sfære, ekstrasystemisk psykologi og astronomi, 
forholdet mellem vores system og andre konstellationerog vores vej på den 
mægtige himmelbue. Den vedrører deforskellige soles forhold til deres kredsende 
drabanter ogplaneternes forhold til hinanden. Den har relation til studietaf 
deres individuelle polarisering og vekselvirkning medderes polære modsætning. 
Den vil føre de studerende ind iden logiske spekulations regioner og til studiet 
af den kosmiske 
elektricitet og universelle tiltrækningslov, men endnu erden langt uden for selv 
de mest fremskredne studerendesrækkevidde og vil først blive til en videnskab 
(med formsprog 

 
 
 





og lærebøger, hvis man kan sige det sådan) i sidste del afnæste runde. 

Den systemiske synsvinkel. Den beskæftiger sig med dehimmelske menneskers plads 
i det logoiske legeme, deressamspil med og klare afhængighed af hinanden, og de 
cykler,
hvori de hver for sig eller parvis modtager logoisk kraft. Denindebærer studiet 
af solsystemet som en enhed, Solens astronomiske 
forhold til planeterne og deres kredsløb omkringSolen. De systemiske trekanter 
vil efterhånden blive genstandfor almindelige spekulationer, derefter for 
videnskabeligeundersøgelser og verificering og til sidst blive betragtet 
sometablerede kendsgerninger – men tiden er endnu ikke inde.
Man vil studere de forskellige planetsystemers polaritet, ogoplysninger, som nu 
kun [side 375] gives til indviede af 3.
grad, vil i sidste instans blive eksoteriske. Med tiden vilinformationer som: 

a. Planetsystemernes belivelse,
b. Vekselvirkningen mellem to systemer,
c. En planetlogos' inkarnationsperioder på det fysiske plan,
d. Den planetariske logos' indvielse, 
blive sat i system. Men indtil videre er det ikke muligt at giveandet end vage 
antydninger, der kun appellerer til de åndeligeog intuitive. I begyndelsen af 
næste runde vil man få en størreviden om og interesse for dette emne.

Den planetariske synsvinkel. Den vedrører det enkelte 
planetsystems historie og et bestemt himmelsk menneskesbevidsthed og udvikling. 
I den forbindelse må den studerendeprøve at opfatte planetsystemet som en enhed, 
som et samletlegeme med sine 7 centre og 49 kloder, og med den trekantder dannes 
mellem dem. De enkelte kæder er enten 

 
 
 





genstand for planetarisk stimulering,

inkarnationssfære for en planetlogos,

på vej mod objektivitet,

manifesteret, eller 

på vej mod formørkelse. 

Endnu er det umuligt for den almindelige tænker at havedette synspunkt, for det 
indebærer en bevidsthedsudvidelse,
der er uopnåelig for mennesket. Men ikke desto mindre er detnyttigt at forsøge 
at forstå det, for det giver mennesket enmålsætning og sætter det i stand til at 
udvide sin nuværendeopfattelse.

Kædesynsvinklen. Den gør hele idéen mere plausibel og erallerede blevet 
præsenteret for den studerende i 3. og 4. bind 
af Den hemmelige lære. Den reducerer emnet til de 7 kloder i 
den kæde, han er en, om end mikroskopisk, del af. Hansinteresseområde er 
kloderne, som de fungerer i tid, deres 
samspil og den rolle, hver af dem spiller i et himmelsk menneskes 
store cyklus. F.eks. har, i den nuværende jordkædesom står os nærmest, den 4. 
klode altoverskyggende interesse, 
for så vidt [side 376] som den er det faste fysiske redskabfor en planetarisk 
logos i objektiv inkarnation. Alligevel måman ikke glemme, at selvom han 
manifesterer sig objektivtpå denne måde, legemliggør han også hele kæden og 
planetsystemet. 
Måske kan vi afklare idéen for den studerende, hvisvi siger, at: 

 
 
 





Et planetsystem som helhed svarer til monaden, eller dens 
auriske æg, i forbindelse med et menneske og dets 49 cykler.

En kæde37 som helhed svarer til et menneskes egoiskelegeme, dvs. kausallegemet 
med sine 7 store cykler der eromtalt andre steder i denne bog og hentydet til i 
flere okkulteværker. 

En klode med sine 7 racer svarer til en bestemt række inkarnationer 
i forbindelse med et menneske, inkarneret eller 
diskarneret, for det er ikke alle kloder, der er fysisk manifesteret. 


En fysisk klode i en kæde svarer til en bestemt fysisk inkarnation 
af et menneske. Planetlogos tager fysisk form i sinplanet, er dens liv og 
realiserer gennem den sin hensigt.

En rodrace svarer til en af de »7 roller«, dværgen, mennesket, 
spiller (som Shakespeare udtrykker det). I en rodracelever et himmelsk menneske 
simpelthen sit liv og gør sineerfaringer i relation til det store arbejde med at 
udvikle buddhi 
eller samlet aktivitet (for buddhi er gruppernes samlendeprincip), og mens det 
erfarer og udvikler sig, farver det allesine legemsceller med sin vibration. For 
et menneskes vedkommende 
er legemscellerne (de fysiske celler) involutionære 
liv, der er besjælet af 3. logos og samarbejder med 2.
logos. I en planetlogos' tilfælde er legemscellerne evolutionære 
liv (deva- og menneskeenheder), som er besjælet af 2.
logos' liv, samarbejder [side 377] med 1. logos og bruger 3. 
logos' aktiviteter med henblik på manifestation. 

37 Kæde – en række på 7 kloder eller verdener, der udgør evolutionsfeltet 
i en planetarisk cyklus eller manvantara. De 3 første kloder – dernormalt kaldes 
A, B og C – danner en nedadgående bue, og det tungestefysiske stof nås i den 4. 
klode, D, som Jorden er et eksempel på. Den 5.
klode, E, på den opadgående bue (svarende til C på den nedadgåendebue) hører 
normalt hjemme på astralplanet, mens den 6. og 7. klode, Fog G, (svarende til B 
og A på den nedadgående bue) befinder sig påhenholdsvis rupa og arupa trinene af 
mentalplanet. De er altså usynligefor det almindelige øje. 

 
 
 





Efter at vi nu har gjort rede for disse forhold, skulle den rolle,
jordkæden og jordkloden spiller i jordsystemets planetariskelogos' evolution, 
være klarere for den studerende. 

Hjulet drejer, og gennem sin drejning gør det en af sine 7kloder objektiv eller 
bringer det mægtige væsen, hvis livbesjæler hele planetsystemet, i manifestation 
på det fysiskeplan. Men man må huske, at ligesom mennesket er handicap-
pet af sit fysiske legeme og ude af stand til at udtrykke helesin egoiske 
bevidstheds indhold gennem det, er et himmelskmenneske, når det tager et fast 
fysisk redskab til sig i en elleranden kæde, også handicappet og ude af stand 
til at udtrykkesit livs fulde skønhed eller sin manifesterende bevidstheds 
pragt på den klode. (Diagram VII).

Her kan det i forbindelse med vores systems planetariskelogos siges: 

a. At han er i fysisk inkarnation.
b. At han er halvvejs gennem sin løbebane på den kosmiskeindvielsesvej og altså 
vil tage 4. indvielse i denne kæde.
Derfor kan denne klode med rette betragtes som sorgensog smertens klode, for 
gennem den underkaster voresplanetlogos sig det, mystikerne kalder 
»korsfæstelsen«.
c. At cellerne i hans legeme – de celler hvorigennem hanføler, sanser og oplever 
– i denne verdensperiode bliversønderrevet af smerte og lidelse, for 
bevidstheden i centretaf legemet tilhører ham, mens det er cellerne, der 
harevnen til at lide, så han gennem dem kan lære betydningenaf systemisk 
lidenskabsløshed, skabe distance til alleformer og al stoflig substans og i 
sidste instans finde åndens 
befrielse på stoffets kors. 
Det samme kan siges om en sollogos, og det giver følgendeinteressante punkter: 
[side 378] 

 
 
 





Sollogos har 9 indvielser som målsætning, idet den 3. kosmiske 
indvielse er hans mål. 
Vores planetlogos har 7 indvielser som målsætning, idet den

2. kosmiske indvielse er hans mål. 
Mennesket har 5 indvielser som målsætning, idet den 1.
kosmiske indvielse er dets mål. 

Hvis vi forbinder dette med det, der tidligere er sagt omindvielse og solen 
Sirius, har vi et fingerpeg om den tredobbelte 
kosmiske vej.

b. Det 4. rige og det planetariske hierarki. På nuværende 
tidspunkt har den, der omhyggeligt studerer læren, alleredeopfattet og forstået 
forskellige faktorer. Han er klar over, atmødet mellem ånd-stof og tankesind, 
eller manas, fandt sted i
3. rodrace, og at den rent menneskelige familie begyndte atinkarnere på Jorden 
fra det tidspunkt. Han ved, at dette blevfremkaldt af nogle store væseners 
ankomst og legemligetilstedeværelse, og han har lært, at disse væsener kom 
fraVenuskæden, at de udnyttede forskellige sammenfaldendeomstændigheder, påtog 
sig ledelsen af planeten og grundlagde 
det okkulte hierarki. Han ved også, at nogle af dem erblevet i kæden, mens 
resten er vendt hjem til deres udgangspunkt. 
Det opsummerer i alt væsentligt vores nuværendeviden. Lad os nu ganske kort 
uddybe den, rette visse fejlfortolkninger 
og give et par nye oplysninger. Dem kan vi opstillepå følgende måde:
For det første må den studerende være opmærksom på: 

a. At begivenheden var udtryk for den planetariske logos' 
tilegnelse af et fysisk redskab og derfor helt bogstaveligtvar avatarens 
ankomst. 
b. At begivenheden blev fremkaldt af en bestemt systemiskoverensstemmelse, der 
omfattede: 
Solsystemets venussystem.
Jordsystemets venuskæde.
Jordkædens venusklode. 


 
 
 





[side 379] 
Diagram VII 
Jordsystemet, nr. 4 - 
detalje af diagram VI, det syvfoldige solsystem 
Til Venussystemet Til Vulcansystemet 
6 
Til Jupitersystemet 
Til Marssystemet 
7 
Til Merkursystemet 
A 
3 
F 
B 5 
G A E 
B 
C 
D 
C 
2 D E
G 
1 
F 
A 
B 
C 
E 
F 4 
G D . 
1. Første kæde (Neptun) 
2. Anden kæde (Venus) - E: Merkur 
3. Tredje kæde (Saturn) 
4. Fjerde kæde (Jord) - B: Venus, D: Jord, E: Merkur 
5. Femte kæde (Merkur) - E: Merkur 
6. Sjette kæde (Mars) 
7. Syvende kæde (Jupiter) 
  
 
Verdenstjenernes Fond.



[side 380] 

c. At Planetlogos ikke kom fra venussystemet men fra venuskæden 
i sit eget system, jordsystemet. På grund af dennesystemiske overensstemmelse 
kunne logoisk kundalini nustrømme gennem en bestemt trekant med Venus og 
Jordensom to af punkterne. Det førte til en vibrationsforøgelse ogsatte vores 
planetsystems himmelske menneske i stand tilat tage en mindre indvielse og 
begynde på forberedelsernetil en større indvielse. 
Dernæst må vi også huske, at når vi beskæftiger os med dettespørgsmål, må vi 
ikke alene opfatte det som det påvirker vores 
klode og dens nuværende menneskehed, men også se detfra det systemiske og 
kosmiske synspunkt eller i relation tildets betydning for en planetlogos og en 
sollogos. Det er etfaktum, at denne begivenhed ikke blot var resultatet af, 
atJordlogos tog en mindre indvielse, men også af, at venussystemets 
planetariske logos tog en større indvielse i sin 5.
kæde. For Sollogos' vedkommende var den en følge af, at etaf hans centre blev 
stimuleret, og at ilden strømmede gennemden førnævnte trekant. 

Det er blevet sagt, at der kom 104 kumaraer fra Venus tilJorden, men egentlig er 
antallet 105 når den samlende enhed,
verdens herre, tælles med. De 3 aktivitetsbuddhaer er stadighos ham. Jeg vil 
gøre opmærksom på den dobbelte betydningaf betegnelsen »aktivitetsbuddha«, idet 
den bekræfter det faktum, 
at væsener på deres udviklingstrin er aktiv kærlighedvisdom 
og legemliggør to af aspekterne. De 3 aktivitetsbuddhaer 
svarer til treenighedens 3 personer.

Disse væsener er delt i 3 grupper med 35 i hver, og delegemliggør Planetlogos' 3 
større centre, de 3 grupper vikender som de »3 departementer«. For det må 
understreges,
at hvert departement udgør et center: [side 381] 

 
 
 





a. Hovedcentret. . . . . . . . . Regeringsdepartementet.
b. Hjertecentret. . . . . . . . . Undervisningsdepartementet.
c. Halscentret. . . . . . . . . . . Mahachohanens departementsom er de 4 mindre 
centres syntese, 
ligesom den 3. stråle er de 4mindre strålers syntese. 
Kumaraerne (eller deres nuværende stedfortrædere) kan ogsådeles i 7 grupper, der 
svarer til de 7 stråler, og de er livet i detcenter de står for. Derfor udgør 15 
af disse væsener (igen de10 og de 5) et center i den planetariske logos' legeme, 
og de 3omtalte kumaraer (som hver for sig er femfoldige og dermedtilsammen 15) 
er de væsener, der besjæler det bestemtecenter, som er involveret i det 
himmelske menneskes kommende 
indvielse, og som menneskeenhederne på nuværendetidspunkt og i denne større 
cyklus tilhører.

Et andet faktum, vi må være opmærksomme på i forbindelse 
med disse store væsener, er, at de i deres 7 grupper udgør: 

a. Brændpunkter for den kraft eller indflydelse, der udgår frade andre solcentre 
eller planetsystemer.
b. Det okkulte hierarkis 7 dele. 
Ligesom det himmelske menneske findes de i æterisk stof oger helt bogstaveligt 
store hjul eller centre af levende ild,
manasisk og elektrisk ild. De beliver det himmelske menneskes 
legeme og holder alting sammen i en objektiv helhed.
De udgør en planetarisk trekant i kæden og beliver hver isæren klode. 

På dette stadium er det ikke tilladt at meddele offentligt: 

Hvilken stråle eller logoisk udstrømning, vores planetlogos

legemliggør.
Hvilket center i solsystemet, jordsystemet er.
Hvilket planetsystem, der er vores polære modsætning, eller

hvilket himmelsk menneske, der er nærmest knyttet til 

vores. 

 
 
 





Hvilket center i sit legeme, Planetlogos på nuværende tidspunkt 
er ved at belive. [side 382] 

Som man vil forstå, er disse punkter for farlige at afsløre, ogde studerende, 
hvis intuition sætter dem i stand til selv at 
skaffe sig oplysningerne, vil se det nødvendige i at holde demfor sig selv.

c. En forudsigelse. Før vi går videre med vores emne, kanvi benævne de 
forskellige kæder i jordsystemet. Men i denforbindelse må vi være opmærksomme på 
det faktum, at derkun er tale om navne, som man for klarhedens skyld har 
givetkæderne og kloderne. Efterhånden som emnet bliver studereti større omfang, 
vil det ganske givet vise sig at være klogereat kalde kæderne ved deres nummer, 
og opgive de navne derbruges nu: 
1. Neptun.
2. Venus. 
3. Saturn. 
4. Jorden. 
5. Merkur. 
6. Mars. 
7. Jupiter. 
Her er det nødvendigt at benytte lejligheden til at give denstuderende en 
advarsel med hensyn til de diagrammer, der erindsat i afhandlingen (diagram VI, 
s. 369 og diagram VII, s. 
379, o.a.).

De viser blot én cyklus i den logoiske evolution og dækkerkun den nuværende 
større periode, som vi er involveret i. Dekan i store træk siges at omfatte den 
periode, der begyndte imidten af 3. rodrace i denne runde og fortsætter indtil 
denperiode, som kaldes »dommedag« i den kommende 5. runde.
Til den tid vil vores planetlogos have opnået den indvielse,
der er hans nuværende mål. Venussystemets 5. runde vilnærme sig afslutningen, og 
systemet vil begynde at bliveformørket, inden dets liv overføres til den 
synteseplanet, det 

 
 
 





er forbundet med. Merkur vil kulminere og sammen medMars og Jorden danne en 
systemisk trekant. Her taler vi omplanetsystemer og ikke kæder.

Der er en anden trekant i jordsystemet, vi må være opmærksomme 
på. Den består af »jordkæden«, venuskæden ogmerkurkæden, [side 383] men vedrører 
udelukkende vores 
planetariske logos' centre. I næste runde vil der komme en 
systemisk formation af stor betydning, og den vil bringe 3planetsystemer: 

Jordsystemet,

Mars, 

Merkur, 

i en sådan position i forhold til hinanden, at der sker følgende: 


1. Der bliver dannet en systemisk trekant.
2. Logoisk kundalini vil cirkulere frit mellem disse 3punkter.
3. Et stort logoisk center bliver belivet og den logoiskekundalinis opmærksomhed 
vendt fra den trekant, der er vedat blive dannet nu (Jorden, Venus og et system 
hvis navn, deter klogt at tilbageholde), til den anden.
4. En helt ny gruppe mennesker vil begynde at inkarnere ivores jordsystem. Til 
den tid er 3/5 af den nuværende menneskehed 
på prøve- eller indvielsesvejen og har helt klart deresbevidsthedscenter på 
mentalplanet, mens 2/5 stadig er fokuseret 
på astralplanet. Disse 2/5 vil midlertidigt gå i pralaya,
inden de overføres til et andet planetsystem, idet jordsystemetikke længere kan 
give dem egnede vækstbetingelser.
5. Der vil komme væsener fra Mars til Jorden og dér findede fornødne 
udviklingsmuligheder.
6. Merkurs liv vil begynde at blive samlet og overført tilsin synteseplanet. I 
Merkurs tilfælde er denne planet ikkeSaturn men et af de to andre, højere 
centre.
7. Der vil komme en periode med planetariske stridigheder 
 
 
 





på mentalplanet i forbindelse med »dommedag« eller detpunkt, hvor vores 
himmelske menneske når sit mål, og det erstridigheder, som vil få den nuværende 
uro i verden til atsynes ubetydelig. Som førnævnt har den nuværende kamphaft til 
formål at afprøve, i hvor høj grad væsenerne i denulevende menneskeformer kan 
bruge deres mentale aspektog ved hjælp af tankekraften hæve sig over følelse 
eller smerte. 
I 5. runde vil kampen stå mellem det højere og laveretankesind, og slagmarken 
[side 384] vil være kausallegemet.38 
Den kamp, der nu udkæmpes på planeten, står mellem noglefå egoer (eller de mange 
racers ledere, som på grund af deresegoiske polarisering naturligt indtager en 
førende position) og 

38 Kausallegemet. »Denne indflydelse eller kraft, dette resultat, ellerhvad man 
nu vil kalde det, af menneskets tidligere handlinger dannerligesom et frø, 
hvorfra planten vokser op og giver god eller dårlig frugt,
som skal spises af mennesket i dets næste tilværelse (Vishnu Purana I,
XIX, 5). Dette frø kaldes teknisk karana sarira, kausallegemet 
(PaingalaUpanishad II), fordi det er årsag til menneskets glæde eller lidelse.
Karana sarira består af menneskets 5. kosa (anandamaya) og hængersammen med 
sjælen, så længe den indhyller sig i det grove eller finelegeme (sthula eller 
sukshma sarira), men forsvinder helt, når denbefrier sig for de to pågældende 
legemers lænker, for da har sjælen nåetsin egentlige renhed og brænder på en 
måde ethvert spor af sin forbindelse 
med legemet op, inklusive dette kausallegeme (karana sarira). Detsker, når 
sjælen forberedes til den endelige befrielse, moksha. Indtil da,
er karana sarira, frøet, resultatet af tidligere handlinger, naturligvisvirksomt 
og har en stor og dominerende indflydelse på mennesketshandlinger.« – The 
Theosophist, bind VII, III, s. 59. 

»Et almindeligt menneske vil gennem vasana (aroma eller lugt)
gentage (i jagra, vågentilstanden) den gamle historie, drømt i en 
længstforsvunden drøm. Den, der ved at undersøge selvets sande natur harskaffet 
sig virkelig kundskab, vil også udtrykke sig og alligevel aldrigblive chidabhasa 
(afspejlingen af atma i karana sarira, som er uvidenhedens 
redskab). Den, der er blevet et himmelsk væsen, vil ikke desto 
mindre blive kaldt 'menneske', indtil det kausallegeme, som (gennem 
pragnas eller visdommens fødsel) allerede er afgået ved døden, er helt 
fortæret af den dominerende visdomsild« (Kaivalyanavanita, II, 31).
»Gennem den sande visdoms fineste ild vil avidyalegemet (dvs. kausallegemet) 
blive til aske« (Kaivalyanavanita, I, 98). – The Theosophist, 
bind VIII. 

 
 
 





mange personligheder, der drives ind i malstrømmen gennemgrupperelationer. Den 
er ifølge sagens natur forfærdende ogfører til omfattende ødelæggelser af 
formen. Men da kampeni 5. runde foregår på mentalplanet, vil den stå mellem 
egoerog egoiske grupper, der hver især arbejder bevidst og medintellektets hjælp 
prøver at opnå visse grupperesultater. Denvil føre til åndens sejr (endelige 
sejr) over stoffet og uddrivelsen 
af visse grupper, som endnu ikke kan gøre sig fri afstoffets lænker, og som 
foretrækker fangenskab for åndens

liv. Den vil markere begyndelsen til vores [side 385] planet-
systems formørkelse og den gradvise overgang til pralaya i deresterende 2½ runde 
i vores 7 kæder som helhed. Det er et 
interessant okkult faktum, at vores jord egentlig skulle være isin 5. runde, 
sideløbende med venussystemet, men månekæden 
i vores planetsystem var en midlertidig forsinkelse af dethimmelske menneskes 
evolutionsproces. Den førte til enmidlertidig nedsættelse af dets aktiviteter og 
»spild af tid«,
hvis man i al ærbødighed kan tillade sig at bruge et sådantudtryk. De mørke 
herrer eller stoffets iboende kræfter havdesucces for en tid, og først i den 
nuværende kædes 5. runde vilde blive endeligt besejret. Venussystemet havde også 
sinslagmark, men dette planetsystems planetariske logos overvandt 
modstandskræfterne, besejrede stofformerne og kom påden måde i en position, hvor 
han, da tiden var inde, kunnegive vores jordsystem en tiltrængt impuls eller 
vibrationsforøgelse. 
Det faktum, at der i den nuværende kædes 3. rodraceblev tilkaldt hjælp udefra, 
og at udviklingen af manas fremkaldte 
avatarens individualisering i fysisk form, må omhyggeligt 
overvejes. Drevet af sin egen iboende manasiske impulstog den guddommelige 
manasaputra, verdens herre, selv formog blev på en gådefuld måde hjulpet af et 
andet systemshimmelske menneske, hvis samarbejde var nødvendigt.
d. En opsummering. Vi har studeret oprindelsen til manas,
og først så vi, at det er et væsens aktive intelligente vilje, ogderefter at 
denne vilje påvirker alle mindre liv, som udviklersig cyklisk i dette aktivt 
villende væsens legeme. Det gælderalle væsener fra Logos og nedefter. Måske kan 
det opsum-
 
 
 





meres på følgende måde:

Oprindelsen til manasisk aktivitet i solsystemet er det store 
kosmiske væsen, der legemliggør vores sollogos og 6 andresollogoi, som tilsammen 
udgør de 7 centre i dets legeme.

Oprindelsen til manasisk aktivitet i planetsystemerne er 
det kosmiske væsen, vi kalder Sollogos. Han er den aktivestyrende intelligens, 
der arbejder målbevidst gennem sine 7 
centre. 

Oprindelsen til det manasiske princip i et planetsystem er 
det mindre kosmiske væsen, vi kalder en planetlogos. Hanvirker gennem sine 7 
kæder, på samme måde som Logosvirker gennem sine 7 planetariske centre. Her er 
det interessant 
at bemærke, [side 386] at når Sollogos bliver manasisktilskyndet til at 
realisere en af sin større kildes hensigter (DEN 
OM HVEM INTET KAN SIGES), vil han ofte stimulere et af sineegne centre alt efter 
den pågældende hensigt. Det skete veddannelsen af den trekant, hvori Jorden og 
Venus er to punkter, 
og det stimulerede disse to systemers himmelske menneske 
til at tage indvielse og fik vores planetariske logos til atdanne en mindre 
trekant inden for sin egen aktivitetssfære, entrekant som resulterede i, at han 
tog en mindre indvielse oggav dyremennesket den manasiske impuls. Sådan blev 
dengruppe monader, der udgør et bestemt center, drevet tilobjektiv aktivitet.

På samme måde er mennesket, mikrokosmos, den manasiske 
impuls og oprindelsen til aktiv intelligent vilje for allecellerne i sit 
trefoldige legeme – astralt, mentalt og fysisk.
Det er den styrende intelligens og kilden til alle aktiviteter ogbestræbelser 
inden for sin omkreds, og ligesom de tilsvarendestørre sfærer, en sollogos og en 
planetlogos, virker det gennem 
7 centre. 

Nu har vi sporet oprindelsen til manas så langt, som det ermuligt på nuværende 
tidspunkt. Manas' mysterium ligger iselve eksistensen. Det rummer livets 
hemmelighed og skjulerog tilslører de væsener, hvis fremtrædende egenskab 
ogkendetegn det er. For det lille væsen, vi kalder et atom i etmenneskes fysiske 
legeme, er tænkeren i kausallegemet, dets 

 
 
 





styrende intelligens, lige så dunkel og ukendt, som Logos erfor tænkeren, 
mennesket selv. Ikke desto mindre er analogienkorrekt.39 [side 387] F.eks. vil 
menneskets fysiske legeme,
hvis vi betragter det som en helhed bestående af mangemindre liv, lide eller 
trives, alt efter om dets styrende intelligens 
optræder med visdom-kærlighed eller ej. Det manasiskeprincip sætter alt, hvad 
der sker i menneskets aura, i gang, ogom det lider eller udvikler sig afhænger 
af, hvordan detteprincip bruges.

Det samme kan i al ærbødighed siges om Sollogos' legeme, 
et system, og Planetlogos og hans system. 

II. MANAS' POSITION 
1. Manas og karma. 
Efter at have set at manas er et væsens intelligente hensigt,
der kommer til udtryk i aktiv objektivitet, og efter at haveberørt nogle af 
disse væseners indbyrdes forbindelse, er detnu muligt at forestille sig det 
manasiske princips sande position 
i alle tre tilfælde, selvom det måske kun bliver en flygtigog tåget 
forestilling. Hele dette princips mysterium skjuler sigi to fundamentale 
faktorer: 

39 Former. »Alt i alt belærer Atharva Vedaen os om det princip, derligger til 
grund for såvel verdensprocessen som atomprocessen – enminiatureverden. Om det 
er 'verdensprocessen' eller 'atomprocessen' 
afhænger af taleren og hans synspunkt. Da alle mantraerne i denne vedaafspejler 
verdensprocessens funktioner, åbenbarer den erkendelse indeni erkendelse, 
erindring inden i erindring, kraft inden i kraft, verdeninden i verden, faktum 
inden i faktum, handling inden i handling, pligtinden i pligt, synd inden i 
synd, individualitet inden i individualitet, somalle hæver og sænker sig fra 
hvert eneste punkt i universet, endeløst,
uophørligt. Atomer danner molekyler, molekyler forbindelser, forbindelser 
celler, celler væv, væv organer, organer legemer, legemer samfund, 
samfund klasser og racer, klasser og racer riger, flere riger enplanet, planeter 
et solsystem, solsystemer et større system og så videre idet uendelige. Ingen 
steder er der udelelig enkelhed, ingen stederendelig kompleksitet. Alt er 
relativt.« – Bhagavan Das: Pranava Vada, 

s. 334-335. 
 
 
 





Den sekstakkede stjernes omdannelse til den femtakkede

stjerne.40 41 
Karmas herrer der er de eneste, som modtager de mentale

hensigter fra det KOSMISKE VÆSEN, der omslutter vores 

sollogos med sin bevidsthed. 

Derfor vil der blive kastet en strøm af lys på intelligensprincippets 
natur, når den esoteriske side af astrologi og mysticismens 
geometri er blevet studeret, og der er skabt en forbindelse 
mellem de to videnskaber. Når de indre mekanismer i 
loven om årsag og virkning (den lov hvormed lipikaherrernestyrer alle deres 
aktiviteter) bliver forstået bedre, da og førstda vil menneskenes sønner få 
noget ud af at studere manas' 
plads i evolutionsplanen. På nuværende tidspunkt må vi nøjesmed at gøre 
opmærksom på den vej, der må betrædes, førdette dunkle emne kan afklares, og 
antyde forskellige forskningslinjer, 
som (hvis de følges ihærdigt og videnskabeligt)
vil give den studerende en [side 388] omfattende viden som 
belønning. Så længe intuitionen ikke er mere udviklet hos detalmindelige 
menneske, vil manasprincippet selv udgøre enhindring for en klar forståelse af 
det. 

2. Manas og karmisk hensigt. 
Hvis den studerende gør sig klart, at manas og intelligenthensigt praktisk talt 
er synonyme betegnelser, vil det umiddelbart 
fremgå, at karma og lipikaherrernes aktiviteter erinvolveret i spørgsmålet. Det 
vil også være klart, at først når 

Det er interessant at bemærke overensstemmelsen mellem disse 6 
kræfter og hindufilosofiens »shaktier«. Den hemmelige lære siger, at de 
6 er naturens 6 kræfter – H.L. 1, 319. 

Hvad er disse 6 kræfter? 

a. 
De er energiformer. 
b. 
De er en planetlogos' dynamiske egenskab eller kendetegn. 
c. 
De er et himmelsk menneskes livskraft, som ledes i en bestemtretning. 
 
 
 





det lavere tankesind er forvandlet til abstrakt eller højeretankesind og derfra 
til intuition, bliver mennesket i stand tilat forstå manas' betydning. Vi vil 
måske spørge, hvorfor detmå være sådan. Det er fordi, det abstrakte tankesind er 
det 
middel, hvormed det pågældende væsen formulerer sineplaner og hensigter i 
kosmiske sfærer. Disse planer og hensigter 
(som er undfanget i det abstrakte sind) krystalliseres iløbet af evolutionen til 
[side 389] konkrete former ved hjælpaf det konkrete sind. Det, vi kalder det 
arketypiske plan iforbindelse med Logos (det plan, hvorpå han udformer 
sineidealer, aspirationer og abstrakte begreber), er den logoiskeparallel til 
mentalplanets atomare, abstrakte trin, hvorframenneskeåndens impulser og 
hensigter udgår, de hensigterder i sidste instans tvinger mennesket ned i 
objektiv formsom en parallel til den logoiske manifestation. Først kommer 

De 6 »shaktier« er: 

1. 
Parashakti – ordret den højeste kraft, energi og udstråling i og frastof. 
2. 
Jnanashakti – intellektets eller tankesindets kraft. 
3. 
Ichchhashakti – viljestyrke eller kraft, der fremkalder manifestation. 
4. 
Kriyashakti – kraften, som materialiserer idealet. 
5. 
Kundalinishakti – kraften, som tilpasser indre relationer til ydre. 
6. 
Mantrikashakti – den latente kraft i lyd, tale og musik. 
Disse 6 sammenfattes af deres ophav, den 7. 

41 Den hemmelige lære siger, at det er på grundlag af hierarkierne og 
det rigtige antal af disse væsener, at universets mysterium er opbygget. 

10 – Linjen og cirklen, symbolet på de himmelske mennesker. – H.L.

1, 140.

De 10 er arupauniverset. – H.L. 1, 146.

De 10 er manifesteret eksistens. – H.L. 2, 135.

De 10 er summen. – H.L. 2, 100. 

6 – Den sekstakkede stjerne, det subjektive liv og den objektive

form overskygget af ånd – kraft eller energi, stof eller sub


stans, og ånd.

De 6 er naturens 6 kræfter. – H.L. 1, 251.

De 6 himmelske mennesker. – H.L. 2, 75.

De 6 planer. – H.L. 1, 251.

De 6 er den dobbelte trekant. – H.L. 1, 164. 

 
 
 





det abstrakte begreb, så det medium, der skal bruges til manifestation 
i form, og til sidst selve formen. Sådan er processen[side 390] for guder og 
mennesker, og i den ligger mysterietom tankesindet og dets plads i evolutionen.

Lad os for klarhedens skyld tage mikrokosmos som illustration. 
Alle studerende må vide, at mennesket er ånd eller 
selvet, der virker gennem stof eller ikke-selvet ved hjælp afintelligens eller 
manas, og de må også være klare over, atkonstateringen af dette faktum (der 
gælder en sollogos, ethimmelsk menneske såvel som et menneske) indebærer 
vissefølgeslutninger vedrørende selve manifestationen. En af disseslutninger er, 
at ved hjælp af dette manasiske princip byggesform. Derfor må hele emnet, 
bygmestrene, studeres – devæsener som legemliggør det universelle tankesind, som 
erdet besjælende liv i formen, og som tilsammen udgør deguddommelige 
manasaputraer. I den okkulte forståelse afdette ligger hemmeligheden om den nære 
forbindelse mellemmenneske- og devaevolutionen, idet mennesket (via dethimmelske 
menneske, hvis legeme det er en del af) er kanalfor Logos' hensigt, mens 
devaerne i alle deres højere grader erden tiltrækkende og sammenbindende faktor, 
der manipulererstoffet og giver det form. Disse to er partnere, uundværligefor 
hinanden, og uden deres nære samarbejde ville dette 

De 6 er objektivitetens symbol. – H.L. 4, 150.
De er manifestationens devaaspekt. – H.L. 1, 256. 
5 – Femkanten, makaraen, den femtakkede stjerne. – H.L. 1, 254


255. 
5 er en planetlogos' symbol. – H.L. 4, 142. 
5 er mikrokosmos' symbol. – H.L. 4, 133-134.
5 er skabelsens symbol. – H.L. 4, 138.
Det er 2. og 3. logos forenet under evolution. 
I sammensmeltningen af de 5 og de 6 har vi hele manifestationen, hanog hun 
blandet i den guddommelige hermafrodit. Opsummering – H.L.
251-257 & 4, 135-136, 162-163. 

Den 1. orden – de grundlæggende liv, ånd, selvet.
Den 6. orden – den objektive form, stof, ikke-selvet.
Den 5. orden – intelligens, manas, forholdet mellem. 

 
 
 





objektive solsystem øjeblikkelig gå i opløsning, ligesommenneskets faste og 
æteriske legeme opløses, når åndentrækker sig tilbage, og bygmestrene standser 
deres arbejde.

Der er især 3 hierarkier, som er beskæftiget med objektivmanifestation i æterisk 
stof, nemlig det 4. eller rent menneskelige 
hierarki og det 5. og 6. hierarki eller devahierarkierne.
De andre hierarkier opfylder andre formål i relation til åndensliv i højere 
former i de kosmiske ætere, men i forbindelsemed vores nuværende emne er det 
disse 3 hierarkier, der 
arbejder på det kosmisk fysiske plans lavere trin, de under-
planer vi kalder det mentale, astrale og fysiske plan. Når 5 og4 er smeltet 
sammen, får vi 9, som står for en større indvielse, 
og når vi så lægger 6 til, får vi en af de føromtalte grupper,
der legemliggøres af en kumara. Det markerer den endeligeomdannelse af den 
sekstakkede stjerne til den femtakkedestjerne. Det er et stort mysterium og 
vedrører primært voresplanetsystems himmelske menneske og kun sekundært 
grupperne 
i dets æteriske manifestationslegeme. [side 391]

Det er altså klart, at hvis al manifestation er legemliggørelsen 
af et kosmisk begreb i konkret form, er manas eller intelligens 
en grundlæggende faktor i processen og det middel,
hvormed der skabes forbindelse mellem det abstrakte og detkonkrete. Vi ved 
allerede, at det gælder i relation til mennesket, 
og det gælder i lige så høj grad kosmiske væsener.
Efterhånden som mennesket nærmer sig mysteriets kerne,
begynder det at indse, at dets evolutionsmål består i bevidst 
at bygge kanalen mellem de planer, som for det repræsentererdet abstrakte og 
ideelle, og de konkrete planer det normaltfungerer på. Denne forbindelseskanal 
er blevet kaldt, og erhelt konkret, vejen. Mennesket bygger den: 

Ved at anvende det manasiske princip bevidst.
Ved at hæve sig over de karmiske begrænsninger på de 3


lavere planer.
Ved at betragte stofformen eller personligheden som ikke


selvet og lære at beherske den.
Ved at udvide sin bevidsthed trin for trin, indtil den omfatter 

 
 
 





de planer, det prøver at nå, og dermed bekræfte den okkul


te sandhed, at man for at kunne betræde vejen selv må

blive vejen, og at antahkaranaen blot er en illusion. Tænk

over det, for det fører til oplysning for dem, der har øjne at

se med. 

Efterhånden som mennesket udvikler sig og nærmer sigmålet, omdannes det til den 
femtakkede stjerne og til sidst tilden åndelige trekant. Mellem disse to stadier 
er der et gådefuldt 
esoterisk stadium, hvor det omdannes til de 4 – denne 
gang ikke den lavere firfoldighed, men 4 højere. Det bliver endel af en okkult 
gruppes bevidsthed, den gruppe der hentydestil forskellige steder, og som kommer 
lige efter de 3 logoi –
de 4 store maharajaer, karmas administratorer, den kosmiskehensigts formidlere, 
der afspejles (men kun afspejles) i denlogoiske firfoldighed eller de 4 
himmelske mennesker, som(med deres syntese, det 3. himmelske menneske) 
legemliggørlogoisk manas. Disse 4 og deres syntese er det samlede manasiske 
aspekt, brahmaaspektet eller intelligens i aktivitet.
Karma virker gennem [side 392] manas, og først når densekstakkede stjerne (eller 
det samlede konkrete tankesind idets forskellige dele) bliver til den femtakkede 
stjerne, ellerdet lavere optages i det abstrakte eller højere, bliver 
forvandlingen 
til de 3 eller den åndelige triade mulig via de 4 ellerformløse formidlere af 
karmisk hensigt. Sådan kommer befrielsen, 
sådan befris mennesket, og mikrokosmos kan være 
uden nødvendigvis at skulle tage form. Her kan et vink iforbindelse med 
mikrokosmos måske være til hjælp: Nårmikrokosmos har hævet sig over stoffets 3 
verdener og erblevet den femtakkede stjerne, indgår det i monadens ellerden rene 
ånds bevidsthed via det 4. plan eller buddhi. Formennesket er det buddhiske plan 
den karmiske overgang. Herbegynder det bevidst at hjælpe et himmelsk menneske 
med atafvikle sin karma, efter at det helt har afviklet sin egen karmai de 3 
lavere sfærer. Den studerende, hvis intuition er tilstrækkelig 
udviklet, kan selv finde frem til de planer, der foret himmelsk menneske og en 
sollogos svarer til det buddhiske 

 
 
 





plan. Det vil dog kun være muligt, hvis begreberne udvides,
og de kosmiske planer også medtages.

Ud fra de idéer som er givet her, kan den studerende selvfinde frem til nogle 
aspekter af manas' placering i kosmiskevolution. Det kræver et vist overblik og 
en betoning afhensigten med al aktivitet, hvad enten den er kosmisk, systemisk, 
planetarisk eller mikrokosmisk. Det er den guddommelige 
ild, der gennemtrænger alle former og driver dem til enbestemt adfærd og 
udvikling.

Stoffets ild, som vi tidligere har beskæftiget os med, erbevægelsens dynamiske 
ild, der holder alle stofatomer iaktivitet. Tankesindets ild er den 
sammenhængende impulsog hensigt, som driver formerne (bestående af aktivt stof) 
i enbestemt retning og ud ad visse forudbestemte veje. Derfor erden karmisk 
impuls, igangsættende årsag og aktiv vilje. Dener også resultatet eller 
virkningen af denne aktivitet i tid, ogførst når triaden begynder at fungere, 
via de 4 esoteriske, erbåde sindets og stoffets ild brændt ud og åndens ild 
befriet.
[side 393] 

III. DET NUVÆRENDE MANASISKE UDVIKLINGSTRIN 
Hvis vi skulle formulere denne sætning på en anden måde,
kunne vi gøre det i form af et spørgsmål om, hvor langt destore væsener, der er 
involveret i kosmisk og systemisk manifestation, 
er kommet i realiseringen af deres hensigt. Vikunne også spørge, om den kosmiske 
logos', Sollogos' og(inden for systemet) de forskellige planetariske logois 
intelligente 
vilje fungerer tilfredsstillende og har nået et stadium,
hvor den kan opfattes og til en vis grad også forstås. Det ertanker af den art, 
som indgår i behandlingen af dette punkt,
og de rummer meget af virkelig interesse for os. Her må vigøre opmærksom på, at 
det manasiske princip (hvad entendet er kosmisk, systemisk eller menneskeligt) 
manifesterersig på 5 måder, forvandles til visdom efter sin 
femfoldigemanifestation og til sidst omdannes til ren vilje eller kraft. 
Herligger nøglen. Hele det objektive skue, vi ser omkring os i 

 
 
 





forbindelse med de himmelske mennesker og deres legemsceller, 
har sin rod i det. Her ligger mysteriet om de 5 kumaraer,
der afventer den endelige opløsning, og her ligger den skjulteviden om 
guddommelig alkymi, som er baseret på de 5 elementer 
og vedrører deres omdannelse til ét grundelementgennem et mellemliggende 
stadium. 

1. På planeterne. 
Når de studerende beskæftiger sig med disse punkter, må devære meget opmærksomme 
på forskellen mellem forvandlingog den endelige opløsning, mellem omdannelsen af 
de 5elementer, esoterisk set, og den endelige opløsning af deforvandlede 
essenser i deres syntese. Det har vital betydningfor vores emne, for opløsning 
er under ingen omstændighedermulig endnu, og forvandlingsprocessen er i de 
fleste tilfældeførst lige begyndt. Når vi studerer disse punkter, er vi nødt 
tilat begrænse os til de himmelske mennesker, for menneskeenhederne 
er, som celler i deres legeme, naturligvis inkluderet ialt, hvad der siges om 
dem, og før man ved hvilken kosmisklogos, der betragter vores sollogos som et 
center i sit legeme,
og hvilke 6 andre systemer, der er forbundet med vores, erdet ikke [side 394] 
muligt at komme ind på systemets manasiske 
udviklingstrin. Men i forbindelse med de himmelskemennesker er der nogle 
faktorer, som man kan forstå teoretisk, 
selvom de endnu ikke kan bevises videnskabeligt. Vi vil,
som sædvanlig, opstille vores forudsætninger i punkter for påden måde at bevare 
overblikket over det, vi studerer: 

For det første. Man kan sige, at det 3. aspekt kombineretmed det 2., eller 
Brahma og Vishnu tilsammen, udgør deguddommelige manasaputraer. De er vilje, der 
bruger stofeller aktiv intelligent substans, med henblik på at 
udtrykkekærlighed-visdom. Alt dette er baseret på hensigt og harårsagsprincippet 
som grundlag. Brahmaaspektet er femfoldigtog udgør, sammen med vishnuaspektet, 
de 6 eller femkanten,
idet det har Mahadeva eller viljen i centret af al manifestation. 


 
 
 





For det andet. Dette femfoldige brahmaaspekt eller de 5kumaraer er fuldt 
manifesteret og udgør, sammen med afspejlingen 
af de to andre aspekter, vores manifesterede systems 7.

For det tredje. Merkur og Venus er inde i en forvandlingsproces, 
og det manasiske princip, som i begge disse systemerhar nået et højt 
udviklingstrin, er ved at blive omdannet tilkærlighed-visdom. Når 3/5 af de 
(deva- og menneske-) enheder, 
der indgår i en planetlogos' redskab, betræder udviklingsvejen, 
begynder forvandlingsprocessen. Da er TÆNKEEVNEN 
et skabende instrument og ikke »virkelighedens drabsmand«
og en hindring for åndens frie liv.

Men vi skal lægge mærke til, at Jorden, Mars, Jupiter,
Saturn og Vulcan stadig er ved at udvikle manas og befindersig på forskellige 
stadier, som ikke kan afsløres offentligt.
Det er endnu ikke lykkedes disse planetsystemers himmelskemenneske at bringe 
deres legeme frem til det stadium, hvorforvandling i stor målestok er mulig. De 
nærmer sig det, ognår de er nået op på de fornødne 3/5, vil de begynde at 
forvandle 
sig i større målestok. I jordsystemet er på nuværendetidspunkt omkring 1/5 ved 
at blive forvandlet på en af kloderne, 
og i vulcansystemet er det næsten 2/5.

Her vil vi gøre opmærksom på, at skønt vi primært beskæftiger 
os med manas i de menneskelige celler i en planetlogos' 
legeme, er der systemer, hvor devaenhederne har overvægten. 
[side 395] Selvom devaerne, set fra menneskets synspunkt,
på ingen måde kommer under indflydelse af manas, sådansom vi opfatter det, kan 
man sige, at de set fra et andet synspunkt 
er selve manas, den aktive skabende kraft, det 5. og 6.
hierarki i fuld aktivitet. Vi må overveje den (ifølge sagensnatur meget nære) 
forbindelse, der er mellem det 5. hierarki,
devahierarkiet, og det 5. logoiske princip, og vi må ogsåhuske at devaerne – 
hvis vi ser hele emnet under en planetarisk 
logos' synsvinkel – er en integreret del af hans natur, ogat han er en 
manasaputra, en skabende bygmester og detfemfoldige brahmaaspekt. Manas som 
helhed er ren devaessens, 
og det er først, når dette femfoldige 3. aspekt forenesmed de to andre aspekter, 
at det, vi forstår ved et MENNESKE, 

 
 
 





opstår, hvad enten det er et himmelsk eller et almindeligtmenneske. Devaerne 
forenes med de to andre faktorer, ogresultatet er: 

a. En sollogos.
b. Et himmelsk menneske. 
c. Et menneske. 
Dette er et stort mysterium, og det har forbindelse med elektricitetens 
(eller det fohatiske livs) mysterium, som H.P.B.
refererer til.42 Budbringerne, bygmestrene, devaerne er flammende 
ild, strålende elektrisk stof, og kun i tid og rum, kun irelation til 
manifestationen og objektivitetscyklerne, er etvæsen som mennesket muligt, eller 
kan et himmelsk menneske 
blive til. F.eks. har vi uden for solafgrænsningen, i relation 
til vores evolution, kun strålende elektrisk substans, aktiv 
intelligent æter, besjælet af devaer.43 Disse arbejder blindt og 

42 H.L. 1, 129. 

43 Pitrier. »Det, jeg kaldte åndelig idealstruktur, er det samme som 
swarga i vores sanskritværker, og de væsener, som virker dér, kaldespitrier, 
hvilket naturligvis betyder fædre. Disse pitrier omtales i puranaerne 
ofte som en slags modsætning til devaerne, og det har fået nogle afvores 
hinduer, inklusive mange teosoffer, til at tro, at pitrierne ogdevaerne lever i 
to forskellige sfærer. Men pitrier og devaer findes altidsammen, idet devaerne 
giver bevidstheden og pitrierne former legemet.
Det er to relative betegnelser. Hvis pitrierne er vand, er devaerne ilden 
ivandet. Hvis pitrierne er ild, er devaerne flammen i denne ild. Hvispitrierne 
er flammen, er devaerne bevidsthedsprincippet, der besjælerflammen og giver den 
evnen til at oplyse verden og få den til at eksisteresom et element i vores 
bevidsthed. Fra det højeste til det laveste plangiver pitrierne det objektive og 
devaerne det subjektive aspekt, mensselve livet er en strøm, der danner 
midterlinjen … Når kosmos, i stedetfor 3 lokaer, mere nøjagtigt deles i 7 
lokaer, kan man henregne de 3højere lokaer til devaerne, de 3 lavere til 
pitrierne og den midterste tillivsstrømmen, der kan opfattes som stedet, hvor 
devaessensen omdannestil pitriessens, hvor ikke-lokaen gøres klar til at 
fremtræde som lokaenunder, eller det umanifesterede bliver til det 
manifesterede.« – A brahmin: 
Some Thoughts on the Gita, s. 56. 

 
 
 





i henhold [side 396] til den kosmiske elektricitets love. (Vimå skelne skarpt 
mellem kosmisk elektricitet og systemetselektriske akasha, som er elektrisk 
substans, der afgrænses ogved hjælp af en anden faktor, ren ånd, underlægges et 
andetsæt love). Uden for afgrænsningen har vi den abstraktion, vikalder ren ånd. 
Denne »rene ånd« eller abstrakte bevidste 
skabning søger, gennem bevidst karma, periodisk at manifestere 
sig med henblik på at realisere en hensigt i overensstemmelse 
med sit eget væsens love og tvinges derved af sinmodsatte pols, den intelligente 
substans', tiltrækningskraft tilat blande sig med den. Disse to polers møde og 
sammensmeltning 
fremkalder det lynglimt i det kosmiske univers, vikalder en sol, og resulterer i 
lys eller objektivitet. Derfor kanden rene ånds elektriske ild inden for 
afgrænsningen kunmanifestere sig gennem sammensmeltning eller forening 
medelektrisk substans og er altså under evolutionen og størstedelen 
af processen begrænset af den. Det er ikke almindeligkendt, men i virkeligheden 
har devaerne herredømmet istørstedelen af manifestationen frem til begyndelsen 
af forvandlingsprocessen. 
De bygger uophørligt den begrænsendeform. 

Når de 5 himmelske mennesker har gennemført forvandlingsprocessen, 
når hele systemet et meget højt udviklingstrin, 
og da vil opløsningsprocessen begynde med, at de toplanetsystemer [side 397] 
glider over i formørkelsesfasen.
Planen vil i store træk være følgende:

De 4 planetsystemer, der udgør den logoiske firfoldighed,
smelter sammen med deres syntesesystem, saturnsystemet,
mens Venus og Merkur smelter sammen med Uranus ogNeptun. Man skal ikke tillægge 
rækkefølgen af disse navnenogen betydning, for de to kendsgerninger er alt, hvad 
der ernødvendigt at forstå.

Neptun, Uranus og Saturn vil altså have absorberet essensen 
af manifestationen, og (i forbindelse med Sollogos) svarerde til de 3 permanente 
atomer i menneskets kausallegeme. Visiger »svarer til«, for analogien gælder 
ikke i detaljer. Uranusog Neptun er afspejlinger af det logoiske astrale og 
mentale 

 
 
 





permanente atom. Saturn er en nøjagtig parallel til Logos' 
fysiske permanente atom. Det er et okkult mysterium og måikke ses uafhængig af 
det tilsvarende fænomen i det kosmiske 
system.

Hvis vi betragter manas som alle atomers vibrationsvirksomhed 
og begrænser emnet til vores eget planetsystem, erdet interessant at bemærke, at 
vi kan spore nogle overensstemmelser, 
når vi studerer det 5. princip i den nuværende 4.
runde. Det manasiske princip er grundlaget for aktiveringenog den mentale 
opfattelse af følgende faktorer i naturen:

Den 5. spirilla i stofatomet vil blive aktiv. Denne 5. spirillaer så småt 
begyndt at vibrere, mens den 4. spirilla i denne 4.
runde opnår en vibration, der vil føre til en kraftig stimulering 
af redskaberne og i sidste instans fremkalde formensødelæggelse og åndens 
overgang til en form, som består afstof, der reagerer på den 5. spirillas 
vibration.

Den 4. æter er ved at blive opdaget, og med kendskabet tilden kommer opdagelsen 
af de liv, den legemliggør. Det ergrunden til spiritisternes succes, for 
størstedelen af de almindelige 
diskarnerede væsener, som på dette stadium er villigetil at tage kontakt med det 
fysiske plan, klæder sig i denneæters stof. Denne æters devaer vil også blive 
kendt før afslutningen 
af den nuværende runde, og der vil blive skabt enforbindelse mellem det 4. 
skabende hierarki, menneskeheden, 
og den 4. æters devaer. [side 398]

Det 4. plan, det buddhiske, vil med manas' hjælp gradvisblive erkendt. Det vil 
ske, efterhånden som manas forvandles 
til visdom. I denne runde vil nogle få erstatte det 5. principmed det buddhiske 
princip. Fra nu af og frem til midten afnæste runde vil der komme en overlapning 
af 4 og 5 – manasog det buddhiske princip – som tilsammen giver 9 eller 
detfuldendte menneske, den indviede. 

Her kan jeg tilføje, at man i stadig stigende grad vil kunnemærke den 4. kumaras 
kontrol. Det kan jeg ikke uddybenærmere, for det er kun tilladt at give 
oplysningen.

De store menneskemassers bevidsthed vil gradvis overgåtil mentalplanets 4. 
underplan og mere og mere blive styret af 

 
 
 





det konkrete tankesind. Men hvis ikke der samtidig er enstadig strøm af egoer, 
som begynder at fungere bevidst på detbuddhiske plan og derved kommer ud af den 
rent manasiskekontrol, vil Hierarkiet stå over for et meget alvorligt problem.

Det arbejde, der udføres af de 4 maharajaer, som formidlerkarma inden for 
afgrænsningen, kulminerer i løbet af 4.
runde. I næste runde vil lipikaernes arbejde – de lipikaer dervaretager 
systemets karma uden for afgrænsningen – blivemere fremtrædende. Sådan må det 
nødvendigvis være, idetlipikaherrerne forvalter loven for dem, der har forenet 
sigmed deres guddommelige princip og ikke længere holdestilbage af de materielle 
former i de 3 verdener, mens karmasherrer eller maharajaerne arbejder med 
menneskenes sønner ide 3 verdener og gennem det manasiske princip. 

2. I systemet. 
Vi mangler endnu at behandle nogle punkter i forbindelsemed den manasiske 
udvikling i systemet, men derefter kan vigå videre og diskutere manas' fremtid, 
vores sidste underpunkt.


Efterhånden må det være gået op for os alle, at emnetsomfang og de enorme 
tidscykler, som er involveret, gør heleområdet dunkelt og uklart. Det er kun 
hovedpunkterne, dertræder frem, og i denne afhandling er det i det hele taget 
kunmuligt at give nogle generelle begreber og grundlæggendefaktorer (uden 
detaljer). Visse idéer træder tydeligt frem påbaggrund [side 399] af de 
komplicerede planer og den tilsyneladende 
forvirring, som skabes af både store og små overlappende 
cykler og mængden af kaotiske detaljer. Men dettetilsyneladende kaos, der endog 
kan indeholde selvmodsigelser, 
er resultatet af den kortsynethed, ufuldkomne udviklingog totale mangel på 
perspektiv, som følger af vores placeringi planetsystemet. Brede 
generaliseringer er alt, hvad vi kanfatte på nuværende stadium, og dem er der 
tre af:

Position. Den vedrører systemets plads i sin større helhedog den sammensatte 
karakter af al manifestation. Det invol-

 
 
 





verer begreberne: 

Et kosmisk system, som rummer mindre systemer og holderdem sammen med et 
forenende livs kraft.44 

Et solsystem, der er en del af dette større manifestationssystem. 
Det rummer også mindre objektivitetsformer ogholder dem sammen med sit livs 
kraft. 

Et planetsystem eller en underinddeling af solsystemet. Det erligeledes en 
selvstændig enhed, men findes ikke uafhængig 
af andre enheder.

Grupper eller sammenhængende legemer i planetsystemet.
De er også individuelle, men samtidig en del af det størrehele. 

Celleansamlinger, gruppernes underinddelinger. De kanopfattes på samme måde.

Cellerne eller de individuelle enheder i grupperne. Hver celleer et bevidst 
væsen, men findes alligevel ikke uafhængig afsin gruppe. [side 400] 

Disse differentieringer er karakteristiske ved:

Et besjælende liv som – for vores vedkommende – udgår 
fra DEN OM HVEM INTET KAN SIGES og besjæler alt fra de 7solsystemer, et 
solsystems herre, de kosmiske væsener vikalder himmelske mennesker, solvæsener 
der besjæler grupper, 
den meget centrale manifestation vi kalder et menneske,
den lille celle i dette menneskes legeme og ned til atomet, 

44 Differentiering af enhed. »I henhold til det gamle Aryavartas adepter 
udvikles der 7 principper af de 3 oprindelige størrelser. Algebraen lærer 
os, at antallet af kombinationer af n ting, taget 1 ad gangen, 2 ad gan


n

gen, 3 ad gangen osv., = 2 -1. Hvis vi bruger denne formel på detforeliggende 
tilfælde, bliver antallet af størrelser, vi får af forskelligekombinationer af 
disse 3 primære årsager, 23-1 = 8-1 = 7. Som regel måman, når der et eller andet 
sted i Indiens gamle, okkulte videnskabomtales 7 størrelser, formode, at disse 7 
størrelser udsprang af 3 primære 
størrelser, og at disse 3 størrelser igen er udviklet af en enkelt 
størrelse eller monade.« – The Theosophist, bind VIII, s. 449 (T. Subba 
Row: Esoteric Writings, s. 288 i den reviderede udgave fra 1931, o.a.). 

 
 
 





som er det grundlæggende stof, alle former i alle naturrigerbestår af. 

Intelligent aktivitet eller udfoldelsen af hensigt eller manas, 
det 5. princip i enhver form for manifestation. Den er,
som tidligere nævnt, det pågældende væsens intelligente plan,
der kommer til udtryk i tid og rum.

Evnen til at udvikle sig eller gøre fremskridt. Det er helt 
konkret den karakteristiske evne hos det besjælende liv iformen til målbevidst 
at bevæge sig fra lavere til højeremanifestationsformer. Det er den egenskab, 
der frem for altkendetegner det 5. princip.

Sammenhængskraft. Det er alle aktive intelligente væseners 
evne til under evolutionen at tilpasse sig loven om tiltrækning 
og frastødning og på den måde udgøre en sammenhængende 
og bevidst intelligent del af et større liv. Det er heltbogstaveligt 
forvandlingen af manas til visdom. Skønt alt,
hvad der ER, findes i form, er der endnu kun lidt, som er 
under det iboende væsens kontrol. Kun de himmelske mennesker 
og deres højerestående gruppevæsener arbejder bevidstog intelligent gennem 
formen og behersker den, for kun dehar indtil videre færdigudviklet manas. Under 
dem kommermange bevidsthedsgrader. Mennesket opnår efterhåndendenne bevidste 
kontrol over stoffet i de 3 verdener, som dets 
guddommelige prototyper, de himmelske mennesker, alleredehar. Disse er nu ved at 
udvikle en tilsvarende kontrol påhøjere planer. Under mennesket kommer mange 
liv, som erblinde og ubevidste med hensyn til den gruppe eller underinddeling 
de indgår i. Det er, i store træk, manas' position på 
nuværende stadium. 

Relation. Et andet fremtrædende træk, som er resultatet af 
vores studier, er relation. Forståelsen af dette område vil 
engang i fremtiden føre til studiet af hvilken polaritet, deforskellige [side 
401] kugler inden for solafgrænsningen har(fra et planetsystem til et atom), og 
relationen mellem: 

 
 
 





a. Et planetsystem og planetsystemerne som helhed.
b. Planetsystem og planetsystem.
c. Kæde og kæde.
d. Klode og klode.
e. Gruppe og gruppe.
f. Undergruppe og undergruppe.
g. Enhed og enhed.45 
h. Celle og celle. 
Den indbyrdes relation mellem disse faktorer og deres dybeafhængighed af 
hinanden er et af de vigtigste punkter for osat forstå. Selvom alle disse 
relationer styres af loven omtiltrækning og frastødning og derfor i stigende 
grad bliverunderlagt det, vi kalder 2. aspekt, er selvbevidstheden i sigselv 
resultatet af det manasiske princip. Vi må huske, at deraltid er et nært 
samarbejde mellem disse to faktorer, tankesind 
og kærlighed-visdom, eller de to love, tiltræknings- ogsynteseloven.

Begrænsning. Det er en primær faktor, vi må være opmærksomme 
på, når vi beskæftiger os med et kosmos, etsolsystem, et planetsystem, en kæde 
eller en hvilken somhelst anden begrænsende kugle ned gennem dem alle sammen 
til videnskabsmandens fysiske atom. Begrænsningforudsætter: 

a. Kapacitet ud over den, der er manifesteret.
b. Dualitet, eller det der er begrænset og den begrænsendesubstans. 
c. Hensigt, for i et ordnet manifestationssystem findes begrænsningen 
kun, så længe den skal bruges til at nå bestemte 
mål. Den efterfølges af »abstraktion«, okkult forstået, 
og i sin ordrette betydning. [side 402] 
45 Jeg bruger ordet enhed i forbindelse med alt, hvad der på nogen 
måde er selvbevidst eller individualiseret. Man må altså huske, at denne 
betegnelse ikke refererer til noget, der er lavere end menneskeriget. 

 
 
 





Når disse tre faktorer: 

position,

relation, 

begrænsning, 

studeres i systemet, vil den nære forbindelse mellem allegrupperne i helheden og 
deres indbyrdes afhængighed trædetydeligt frem.

Hvad kosmisk position, relation og begrænsning angår,
kan der kun siges lidt, da emnet selv for de himmelske mennesker 
er dunkelt. At det nødvendigvis må være sådan fremgår 
af deres plads i verdensordenen og relative ubetydelighed.
Derfor kan vi ikke gøre andet end at indse, hvor ufattelig stortdet VÆSEN, som 
manifesterer sig gennem de 7 solsystemer,
er, og derefter udvide begrebet til at omfatte hele himmelhvælvingen. 
I den forbindelse er det interessant at læggemærke til, at alt, hvad der ses, 
dvs. objektive former ellervæsener som manifesterer sig gennem bestemte 
lyskugler,
måske ikke er alt, hvad der ER, men at der bag alt det synligekan ligge et 
mægtigt rige eller mægtige riger med levendevæsener. Denne forestilling får det 
til at svimle for den menneskelige 
hjerne, men ligesom der på solsystemets højereplaner findes mange millioner 
mennesker, som er ude afinkarnation eller diskarnerede, kan der også være 
kosmiskevæsener på højde med DEN OM HVEM INTET KAN SIGES, som 
på lignende måde er diskarnerede og lever i riger, der erhøjere end det, lyset 
manifesterer sig i. 

3. På Jorden. 
a. De 5 kumaraer. Vi vil nu ganske kort beskæftige os medde 5 kumaraer, som er 
det samlede manas på Jorden. Jeg harsagt, at verdens herre, den 1. kumara, er 
vores planetsystemslogos i fysisk inkarnation, men ingen steder er der 
givetudtryk for, at de 3 kumaraer, som er forbundet med ham, er 3andre 
planetariske logoi. Det er på ingen måde tilfældet. 
 
 
 





Disse 3, som kaldes »aktivitetsbuddhaerne«, er blot de jordiske 
stedfortrædere for de 3 planetariske logoi, der sammenmed vores planetlogos 
[side 403] udgør den logoiske firfoldighed. 
I tilknytning til dem er der, som nævnt i Den hemmelige 
lære,46 3 esoteriske kumaraer, der repræsenterer de 3andre logoi, sådan at der 
er brændpunkter for alle de logoiskekræfter i vores kæde. I hver kæde er der 
repræsentanter af denart, 6 brændpunkter der omfattes af det 7. brændpunkt, 
planetsystemets 
logos, som holder dem alle i sin aura.

Deres arbejde er trefoldigt:

For det første. De er centrene i Planetlogos' legeme. Hverkæde svarer til ét 
center, og kloderne er blot mindre hjul i etbestemt center. I denne inkarnation 
på Jorden strømmerLogos' liv gennem 3 centre og begynder at stimulere et 4.
Derfor er 4 kloder involveret, og de 3 kumaraer (som dekaldes i mangel af en 
bedre betegnelse) er vitalt og intelligentaktive – 3 er passive, og én begynder 
at fungere. Klodernesvarer til kæderne. Den 4. kumara er endnu praktisk 
taltuvirksom, men som tidligere antydet er hans tid ved at væreinde. 

For det andet. De udsender en bestemt type kraft til deenheder, der udgør et 
center. De er i realiteten mellemledmellem stråleherrerne og de monader, som er 
inkarneret i enkæde og på en klode.

For det tredje. De er hjælpere for: 

a. Stråleherrerne, som nævnt ovenfor. 
b. De 4 maharajaer.
c. Deres eget planetsystems logos.
d. Jordklodens store deva. 
De arbejder med loven. De opfatter Planetlogos' intelligentehensigt og kender 
hans planer. De er planetens vitale aktivitet, 
og på en subtil måde er de ikke blot repræsentanter forstrålerne, men også 
forbindelsesleddet mellem kæden og 

46 H.L. 2, 160-161. 

 
 
 





planetsystemet.

Her kan vi indskyde, at den relative fiasko, som var månekædens 
skæbne i vores planetsystem, i høj grad handicappede[side 404] deres arbejde og 
gjorde det nødvendigt for dem atbruge drastiske metoder til at opveje denne 
fiasko. Her liggeren anden nøgle til uroen i verden.

b. Månekæden. Det vil måske have interesse, hvis vi, før vi 
går videre til andre områder, tager det meget vanskeligespørgsmål om månekæden 
op og besvarer de relevantespørgsmål, der kan have rejst sig i de studerendes 
bevidsthed.
Opregningen af planetsystemerne og kæderne i diagram VI 
og VII gælder kun på nuværende tidspunkt og dækker evolutionens 
historie i en relativt sen periode og frem til midten afnæste runde i vores 
kæde. Hvis vi havde fået diagrammernefor tiden før Lemurien og tilbage til en 
(for mennesket) heltuudgrundelig fortid, ville vi have set månekæden afbildet 
ogneptunkæden udeladt. I de diagrammer, som er givet, mangler 
der tilsyneladende to kæder, nemlig månekæden og uranuskæden. 
Årsagerne er dunkle, men vi kan give følgende antydninger:


Månekæden og jordkæden udgjorde to enheder eller poler,
negativ og positiv. Da tiden for sammensmeltningen var inde,
absorberede eller optog jordkæden månekæden i sig, påsamme måde som nogle 
planetsystemer vil smelte sammen,
indtil der tilsyneladende kun er 3 tilbage. Derfor er jordkæden 
inderst inde tosidet i sin natur, idet den er summen af en 
maskulin og en feminin kæde. Det er et mysterium, som deter umuligt at belyse 
nærmere, men det er blevet behandlet ivisse okkulte bøger, og H.P.B. hentyder 
til det.47 

Til sin tid vil der ske en anden sammensmeltning i planetsystemet, 
og da vil Uranus (kæden med det navn i voresplanetsystem) komme til syne. Glem 
ikke at planetsystemernemanifesterer sig som 7, 10 og 3 set ud fra det evige nu, 
ellerat manifestationen, set fra et himmelsk menneskes synspunkt,
kan skrives som 3 7 . I tid og rum kan rækkefølgen siges at 

47 H.L. 1, 194-216. 

 
 
 





være 7-3-10, og på visse stadier 10-7-3. Når modsætningernesmelter sammen, 
bliver de 10 til de 7 og de 3, og det er underdenne proces, at hele kæder og 
kloder, og i sidste instansogså planetsystemer, tilsyneladende forsvinder og 
tabes afsyne. De bliver [side 405] simpelthen absorberet. I relation 
tilevolutionens to faser kan det numerisk udtrykkes sådan: 

Under involution er rækkefølgen 3, så 7, og til sidst 10.

Under evolution er rækkefølgen 10, så 7, og til sidst 3. 

Involutionsprocessen er praktisk talt ovre, og evolutionennærmer sig halvvejen. 
Det vil vise sig ved, at nogle kæderforsvinder eller bliver absorberet, 
efterhånden som de finder 
deres polære modsætning, og at de højere kæder eller kloderkommer til syne, når 
det manasiske princip sætter mennesketi stand til at se dem. Månekæden er ved at 
forsvinde, og alt,
hvad der er tilbage, er et legeme i opløsning. Den 2. og 1.
logos' liv er trukket tilbage fra den, og kun selve stoffetslatente liv er 
tilbage. Samtidig hævede Neptun sig over horisonten 
og indtog sin plads som en af Planetlogos' 7 manifesterende 
kæder. Her er det jordsystemets neptunkæde, der ertale om. 

Månekæden har i sig selv en ejendommelig okkult historie,
som endnu ikke må afsløres. Det adskiller den fra de andre 
kæder i planetsystemet, og også fra kæderne i alle de andresystemer. Vi vil 
finde en tilsvarende situation eller en overensstemmelse 
i et andet planetsystem i solsystemet. Alt detteskjuler sig i et af 
solsystemernes historie, det system der erforbundet med vores inden for den 
kosmiske afgrænsning.
Derfor er det umuligt at uddybe sagen. Planetsystemerneshimmelske mennesker er 
brændpunkter for 7 gigantiske 
VÆSENERS kraft og vibrationsliv, på nøjagtig samme mådesom de 7 centre i et 
menneske er brændpunkter for de tilsvarende 
himmelske prototyper. Derfor er vores himmelskemenneske esoterisk forbundet med 
et af de 7 solsystemer, ogi denne gådefulde alliance ligger månekædens 
mysterium.

Der kan gives nogle kortfattede hentydninger, som de 

 
 
 





studerende kan overveje: 

Månekæden var en kæde, der havde systemisk fiasko.
Den er forbundet med de lavere principper, der nu er forladt,
sådan som H.P.B. sagde. [side 406]
Vores planets seksuelle elendighed har sin oprindelse i Månens 
fiasko. 

Månens udvikling blev standset brat ved Sollogos' berettigedeindgreb. 
Hemmeligheden bag lidelserne i jordkæden, somgør den fortjent til betegnelsen 
»lidelsens sfære«, og mysteriet 
omkring DEN TAVSE VOGTERS48 lange og pinefuldevagt, har sin oprindelse i de 
begivenheder, der bragtemånekæden til en frygtelig afslutning. Den sorg og 
smerte,
som findes på vores planet, findes ikke i samme udstrækning 
i noget andet planetsystem.

Misbruget af et bestemt centers vibration, og perverteringeneller fordrejningen 
af kraft til nogle forkerte formål derikke var i overensstemmelse med 
evolutionen, forklarer en 
stor del af månemysteriet.

Visse resultater, så som opdagelsen af den polære modsætning, 
blev fremskyndet for meget på månekæden, og kon


48 »… det er også ham, som overalt i verden er den åndelige hersker 
over de indviede adepter. Han er som sagt 'den navnløse', som har såmange navne, 
der dog er lige så ukendte som selve hans natur. Han er'Den ene indvier' og 
kaldes det store offer, thi han sidder på lysetstærskel og ser ind i det fra 
mørkets kreds, som han ikke vil overskride,
og han vil ikke forlade sin post, før vi har nået denne livsperiodes sidstedag. 
Hvorfor bliver den ensomme vogter på sin selvvalgte post? Hvorforsidder han der 
ved visdommens urkilde, hvoraf han ikke længere drikker, 
da der hverken på denne jord eller i dens himmel er mere tilbage forham at lære? 
Fordi de ensomme, forkomne pilgrimme, som er på vejtilbage til deres hjem, lige 
til det sidste øjeblik aldrig er sikre på ikke atfare vild i den illusionens og 
stoffets grænseløse ørken, der kaldesjordelivet, fordi han gerne vil vise enhver 
fange, hvem det er lykkedes atfrigøre sig for kødets og illusionens lænker, vej 
til det frihedens oglysets rige, som han selv frivilligt har givet afkald på, 
kort sagt fordi hanhar ofret sig for menneskehedens skyld, selvom kun nogle få 
udvalgtekan drage fordel af det store offer.« – H.L. 1, 241-242. 

 
 
 





sekvensen var en ujævn udvikling og forsinkelsen af et vist

antal deva- og menneskegruppers evolution.
Oprindelsen til den strid mellem mørkets herrer og lysets

broderskab, der i atlantiske dage og den nuværende rodra


ce havde frit spillerum, kan føres tilbage til månekæden.

[side 407] 

Her har vi alt, hvad der er muligt at meddele på nuværendetidspunkt og meget som 
det ikke før har været tilladt at offentliggøre. 
Det er nødvendigt igen at understrege, at manikke skal tillægge kædernes og 
klodernes navne nogen betydning, 
men i stedet bruge talbetegnelser. Men hvis den studerende 
beslutter sig til at nummerere kæderne og kloderne,
må han være opmærksom på, at talrækkefølgen ikke refererertil sted eller tid 
eller til den rækkefølge, de kommer til syne i,
eller orden, de manifesterer sig i. 

IV. MANAS' FREMTID 
Dette umådelige emne vil vi primært behandle i relation tilmennesket, idet vi 
overlader det til den studerende selv at 
udarbejde meget af det, der kunne være sagt, og udvidebegrebet fra enheden til 
gruppen og fra gruppen til det samlede 
antal grupper i solsystemet. Vi vil kun berøre udviklingenaf tankesindet i 
mennesket og antyde nogle sandsynligeforløb. Vi vil prøve at vise, at manas, 
efterhånden som detudvikler sig, fører til nogle klare kendetegn, som adskiller 
detfra andre principper. Derfor vil emnet blive behandlet underfølgende 
overskrifter: 

1. Manas' kendetegn.
2. Sandsynlig udvikling af det menneskelige tankesind.
3. Manas i de sidste runder. 
Når vi studerer disse punkter, vil der naturligvis blive lagtvægt på fremtiden, 
for jeg vil ikke uddybe det, der allerede erudviklet. 

 
 
 





1. Manas' eller tankesindets kendetegn. 
Manas' primære kendetegn kan opsummeres i tre punkter: 

a. Skelneevne. 
b. Ordnet aktivitet. 
c. Tilpasningsevne. [side 408] 
Lad os studere disse og se, hvordan de vil vise sig i kommende 
perioder og cykler.

a. Skelneevne. Det er ifølge sagens natur næsten banalt atnævne den. Alle 
studerende kender tankesindets skelneevne 
og dømmekraft. Alle kender den egenskab, som sætter mennesket 
i stand til at skelne intelligent mellem selvet og ikkeselvet. 
Men hvad, vi er tilbøjelige til at glemme, er, at denneegenskab findes på alle 
planer og derfor manifesterer sig på tremåder: 
For det første som sondringen mellem jeg-bevidsthedenog det, der opfattes i den 
ydre verden. Det er evnen til atskelne mellem sig selv og alle andre 
eksisterende former. Dener almindelig udviklet og har nået et temmelig højt 
evolutionstrin. 


For det andet som sondringen mellem egoet og personligheden. 
Det snævrer begrebet ind til menneskets egen bevidsthedssfære 
og sætter det i stand til at skelne mellem sit subjektive 
selv, eller sin sjæl, og de legemer, der rummer sjælen.
Den evne er på ingen måde lige så udbredt. De fleste mennesker 
skelner endnu ikke nøjagtigt mellem sig selv som TÆNKEREN, 
der findes i tid og rum, og det flygtige og forbigåenderedskab, de tænker med. 
Den virkelige erkendelse og videnskabelige 
forståelse af denne dualitet ses hos mystikerne,
racens fremskredne tænkere, bevidste aspiranter og de, dernærmer sig 
indvielsesporten.

For det tredje som sondringen mellem sjæl og ånd, ellermenneskets erkendelse af 
at det ikke alene kan sige: »Jeg er«, 
ikke alene kan erkende at »jeg er den«, men nå frem til en 

 
 
 





endnu dybere erkendelse og sige: »Jeg er den, jeg er!« 

I alle disse udvidelser og erkendelser bruges manas' skelneevne. 


Derfor kan vi selv vurdere den fremtidige udvikling og se,
hvor den vil føre menneskeheden hen. Mennesket kender nu 
sig selv som en individuel bevidsthedsenhed. Det skelnermellem sig selv og alle 
andre materialiserede selv. Det opfatter 
sig som forskelligt fra enhver anden aktiv stofkugle fraden materialiserede 
logos ned til cellen i sit fysiske legeme ogcellen i alle andre legemer på det 
fysiske plan. Dette separationsinstinkt, 
denne karakteristiske selvoptagethed, har væretbørnehaven, hvor barnet, 
mennesket, isolerede sig, indtil detnåede [side 409] sin fulde styrke og blev i 
stand til at udføresin del af gruppens arbejde. Kun den frivillige 
sammensmeltning 
af interesse og mål har værdi, og det sker først, nårmennesket nærmer sig den 
sidste del af udviklingsvejen. Detkommer efter et stadium med intens 
selvhævdelse og selvrealisering. 
Det er det stadium, vi har nu. Det præger hele manifestationen 
og er grundlaget for identitetens opretholdelse.
Det kendetegner: 

Logos og alle former i hans legeme.

De planetariske logoi og alle former i deres legeme.

Mennesket og alle former i dets legeme. 

Det, der må understreges, er det relativt ukendte faktum, atsætningen, »jeg er«, 
ikke alene kendetegner mennesket, mensamtidig er det mantriske ord, som holder 
alle grupper sammen. 
Når mennesket kan sige, »jeg er den«, begynder det atfornemme sin enhed med 
gruppen. Når grupper siger nogettilsvarende, begynder de at opfatte deres 
identitet med alleandre grupper. Når en planetlogos gentager ordene, »jeg 
erden«, nærmer han sig syntesens eller absorptionens time. Nåren sollogos 
udtaler ordene, er 100 Brahmas år ved at væreforbi, og da nærmer tiden sig for 
hans bevidste sammensmeltning 
med sin større gruppe. I store træk kan det (i relation tilmennesket) siges, at: 

 
 
 





»Jeg er« refererer til personlighedens bevidsthed på de 3lavere planer, eller 
alt hvad der betragtes som lavere endkausallegemet. Det vedrører et menneskes 
opfattelse af sinplads på kloden i en kæde. 

»Jeg er den« refererer til dets egoiske bevidsthed og triadensplaner. Det 
vedrører et menneskes opfattelse af sin plads ikæden og forholdet til den 
gruppe, det er en del af. 

»Jeg er den, jeg er« refererer til et menneskes monadiske 
bevidsthed og dets forhold til tilbagetrækningsplanerne.
Det vedrører dets opfattelse af sin position i planetsystemet. 


Når den indviede kan sige, »jeg er den, jeg er«, har han fore-
net sig med sin åndelige essens og er befriet for form. Denførste [side 410] 
okkulte udtalelse markerer hans befrielse fra 
de 3 lavere riger og hans bevidste funktion i de 3 verdener.
Det skete ved individualiseringen og med manas' hjælp. Denanden okkulte 
udtalelse markerer menneskets gradvise befrielse 
fra de 3 lavere riger og dets totale løsrivelse fra formensherredømme ved 5. 
indvielse. Ved den sidste udtalelse skelner 
den indviede ikke alene mellem selvet og alle andremanifestationsformer, ikke 
alene mellem sin egen identitet ogsjælen såvel som stoffet i formen, men også 
mellem de 3 –
ånd, sjæl og stof – og dermed er det helt befriet for manifestation 
i denne større cyklus. Manas' iboende skelneevne, der 
viser sig på stadig højere vindinger af spiralen, fører altså etmenneske 

ind i stof og form, 
gennem alle former for stof på alle planer, ogfremkalder til sidst dets 
tilbagetrækning fra alle stofformer 

med hele den forvandlede viden, det har vundet gennemevolutionsprocessen. 

b. Ordnet aktivitet. Her kommer begrebet intelligent hensigt 
ind i billedet, en hensigt som følger en fast plan og realiserer 
et forudbestemt ideal i tid og rum. Mikrokosmos kom-
 
 
 





mer i inkarnation gennem en impuls, der er baseret på enintelligent hensigt, som 
i dets tilfælde stammer fra mentalplanet 
– det manasiske princips plan. Her kan vi nævne et interessant 
punkt. I forhold til et himmelsk menneske indtager det

5. plan, mentalplanet, i stor målestok en position, der symbolsk 
svarer til den, kausallegemet har i relation til enhedernepå dets stråle. Nogle 
kausallegemer er på 3. og andre på 2.
underplan, og der er mange komplicerede variationer, somdanner geometriske 
former, der minder en del om dem, somer afbildet i diagrammerne. Det er alt 
sammen enhedernesordnede aktivitet (hvor hver enhed prøver at realisere sineegne 
private hensigter og følger impulserne fra det lavereselv, hvis slagord er, »jeg 
er«). Det vil efterhånden give pladsfor gruppernes ordnede aktivitet, hvor 
enhederne erkender, atderes private interesser er sammenfaldende og derfor 
arbejderintelligent, aktivt og målbevidst til gavn for helheden. Denvibration, 
der okkult ledsager [side 411] de fysiske enhedersudtale af ordene, »jeg er 
den«, begynder kun ganske svagt atkunne mærkes. Rundt omkring er der enheder, 
som udtalerdem gennem den måde, de lever på, og dermed udsender devibrationen og 
sætter den op mod den tungere og groverevibration fra »jeg er«.
Tiden for ordnede aktive gruppers udtale af den sidstemantriske sætning kommer 
først i 6. og 7. runde, og vibrationen 
vil slet ikke nå sit maksimum i dette solsystem. »Jeg erden« vil lyde med fuld 
kraft i det nuværende dualitetssystem,
for ved 3. indvielse forstår den indviede dets mantriske kraft. 
Men indviede af 6. og 7. grad vil ikke komme i overtal i dettesystem. Efter 5. 
runde, og 2/5 af den menneskelige familiesmidlertidige overgang til formørkelse, 
vil de tilbageværendeenheder have omtrent følgende status: 

 
 
 





20% vil mantrisk udtale ordene: »Jeg er den, jeg er«.

40% vil nå 5. indvielse og opleve sig selv som »jeg er den«.
Men derudover vil de begynde at reagere på den højere 
tone. 

30% vil nå 3. indvielse og fuldt bevidst opleve sig selv som
»jeg er den«.
De resterende enheder vil være dem, der betræder vejen ogbegynder at opleve sig 
selv som gruppen. 

I det kommende århundrede kan man forvente en megetinteressant udvikling i 
relation til det, der er sagt om manas' 
andet kendetegn. Det er intensiveringen af forretningsorganisation 
og etableringen af lov og orden for livet i: 

Familier og grupper af familier,
byer og grupper af byer,
nationer og grupper af nationer, 


indtil menneskeracen i alle afdelinger af sit eksoteriske livhar tilpasset sig 
loven – frivilligt og med manasisk erkendelseaf gruppebehov. I de næste 
underracer vil tendensen i denmentale stræben gå imod en fælles indsats og på 
den mådesikre de forskellige fællesskabers interesser. Der vil skemange 
interessante [side 412] ting, og der vil ifølge sagensnatur blive gjort mange 
eksperimenter (hvoraf nogle villykkes, mens andre vil slå fejl), før manas eller 
målbevidst,
ordnet, intelligent aktivitet styrer befolkningernes tilværelse idenne verden. 
Det er ikke muligt at gå i detaljer, da emnet erfor stort. 

Lad os nu tage manas' tredje kendetegn og dets fremtidige 
manifestation. 

c. Tilpasningsevne. Den er, som vi ved, 3. stråles eller 
brahmaaspektets primære kendetegn. Derfor kan den dybestset betragtes som den 
side af intelligensen, der tilpasserstofaspektet til åndsaspektet og er en 
egenskab ved selvestoffet. Den er underlagt de to love: økonomi- samt 
tiltræknings- 
og frastødningsloven, og det er her, mahachohanens 
 
 
 





arbejde primært ligger. Den vedrører altså de 4 mindre attributstråler, 
der sammenfattes af den 3. aspektstråle, tilpasningeller aktiv intelligens, og 
derfor afhænger manas' fremtid af 
den voksende indflydelse fra disse 4 stråler: 

1. Harmoni, skønhed, kunst eller enhed. 
2. Konkret viden eller videnskab. 
3. Abstrakt idealisme. 
4. Ceremoniel magi. 
2. Udvikling af det menneskelige tankesind. 
Når man fremover studerer de 4 ovennævnte krafttypersforbindelse med 
tilpasningen af stof til ånd (gennem formbygning) 
og til en vis grad forstår resultaterne af denne aktivitet, 
vil man få indblik i mange betydningsfulde forhold. Ogi forudsigelsen af den 
kommende mentale udvikling og densvirkninger på disse 4 områder, ligger der en 
antydning af,
hvilken vej den konkrete videnskab vil følge. Lad os derfortage disse 4 
krafttyper, eller disse 4 planetariske impulser, ogstudere dem hver for sig, 
idet vi hele tiden er opmærksommepå: [side 413] 

a. At de alle sammen har været virksomme i tidligere verdenscykler.
b. At en af dem altid er til stede hos os og er den primæreindflydelse eller 
vibration på planeten, fordi den stammerfra vores egen planetlogos.
c. At nogle af dem på nuværende tidspunkt glider ud afmanifestation, mens andre 
kommer ind. 
d. At disse 4 attributstråler i resten af denne runde og hele 5.
runde uophørligt vil cirkulere ind og ud af manifestation.
Hen imod slutningen af 5. runde vil den 3. aspektstrålevære dominerende, fordi 
den da er begyndt på sit syntesearbejde, 
og i 6. runde vil dens indflydelse blive ledsaget afden 2. aspektstråles gradvis 
voksende kraft, sådan at de toimpulser overlapper hinanden. I 7. runde vil den 
2. stråles 
 
 
 





kraft være dominerende og 3. stråles indflydelse aftage,

mens 1. stråle begynder at kunne mærkes. Da vil 1. stråle,

Mahadevas49 eller ødelæggerens stråle, give sin anden

store impuls til vores planetariske evolution gennem for


mørkelsen af 2/5 af den menneskelige familie. Der er tre

lejligheder hvor 1. stråle sætter sit præg på menneskeslæg


ten på denne klode: [side 414] 

For det første ved individualiseringen i midten af 3. rodrace. 
Den blev fremkaldt gennem en omfattende ødelæggelse afde former, vi kalder 
dyremennesket. Det er et punkt, dersjældent er blevet bragt frem i læren. 
Flammeherrernes ankomst, 
den elektriske storm som indvarslede menneskeperioden, 
var præget af naturkatastrofer, kaos og tilintetgørelsen afmange i det 3. 
naturrige. Tankesindets gnist blev indpodet, ogden umiddelbare virkning af dens 
kraftige vibration fremkaldte 
dyreformens død og gjorde det muligt for de nyligt belivede 
kausallegemer at vibrere på en sådan måde, at de kunnetage nye fysiske redskaber 
i brug. Det var viljesaspektetsmanifestation i forbindelse med menneskeslægten i 
4. runde.

For det andet ved den såkaldte dommedag i 5. runde. Det 

49 Treenigheden. »Mahavishnu hersker over summen af alt dette. I hver 
Brahmanda er aktiviteten firfoldig, og hovedfunktionærerne er Brahma,
Vishnu og Shiva. Underinddelinger af deres funktioner giver anledningtil 
narayanas navne og embeder, m.v.

Blandt disse funktioner går skabelse sammen med handling og hørertil Brahma. Og 
'det, der er blevet skabt, opretholdes med viden'. Denneopretholdelse eller 
bevarelse er Vishnus arbejde. Men da det er nødvendigt, 
at det, der er kommet til syne, forsvinder igen, er der en ødelægger,
og det er Shiva, der er forbundet med begær, som først bekræfter ogderefter 
benægter, agerer og reagerer, tiltrækker og frastøder, begyndermed at kræve og 
så, efter tilfredsstillelsen, vender sig mod genstandenfor begæret og støder den 
væk. Det går forud for handling, eller Brahma, 
i form af længsel efter manifestation, og det følger efter viden ellerVishnu, 
efter opretholdelse og glæde over manifestationen, i form af enfølelse af 
træthed, en voksende træghed, et behov for hvile efter manifestationens 
afslutning.« – Bhagavan Das: Pranava Vada, s. 82-84, 

311. 
 
 
 





vil fremkalde den ydre tilintetgørelse af 2/5 af menneskeslægten 
og overførslen af de iboende bevidsthedsenheder til andresfærer, der egner sig 
bedre til deres udviklingstrin. På dettidspunkt vil begivenheden blive betragtet 
som en katastrofe,
men de erfarne vil se og vide, og 3/5 af menneskeslægten vilforstå grunden.

For det tredje ved den endelige genoptagelse af de færdigudviklede 
monader i deres oprindelige kilde i 7. runde. Detvil vise sig som formørkelse og 
ødelæggelse af form. Men dervil praktisk talt ingen lidelse være, fordi de 
pågældendemenneskeenheder vil have nået et stadium, hvor de kan 
medvirke bevidst i tilbagetrækningsprocessen. Det er derforklart, at med hensyn 
til menneskeslægten (de inkarnerendemanasaputraer) rummer den 4., 5. og 7. runde 
nøglen til 1.
aspekt. For devaerne er det 1., 2. og 6. runde, og for deninvolutionære 
skabning, vi kalder »planetvæsenet«, er detsimpelthen den 3. runde.

Den 3. stråle er ved magten hele tiden, for 2. stråle blevførst virksom i 2. 
runde. 3. stråle er ved magten samtidig med

2. stråle indtil tidsalderens afslutning, hvor den gradvis begynder 
at blive formørket, efterhånden som 1. stråle blivervirksom igen. Men husk at 
alle 3 alligevel er til stede heletiden. Det er simpelthen et spørgsmål om grad 
og cykliskevolution. 
Vi vil nu tage de 4 mindre stråler, der sammen med den 3.
udgør det samlede manas, og se, hvori deres indflydelse kanforventes at bestå. 
Emnet er så omfattende, at vi kun kan 
berøre [side 415] enkelte punkter og helt må afholde os fra atuddybe den 
mekanistiske udvikling af former til udnyttelse afkraften. Det gemmer sig alt 
sammen i elektricitetens videnskab, 
og efterhånden som den eksoteriske videnskab opdager,
hvordan man: 

udnytter kraften i luften eller bruger elektriske fænomener i

menneskets tjeneste,
bygger former og skaber maskiner, der kan beherske og di


stribuere atmosfærens elektriske kræfter, 

 
 
 





tæmmer stoffets aktivitet og tvinger den ind i bestemte baner,
bruger den elektriske kraft i luften til at belive, genopbygge

og helbrede det fysiske legeme, 

vil strålefænomenernes cykliske virksomhed blive forstået ogmennesket udnytte de 
enestående muligheder for at frembringe 
bestemte virkninger i bestemte cykler.

a. Strålevirkninger. Harmoniens, skønhedens og kunstens 
stråle, eller det 2. manasiske aspekt (idet tilpasningsevnen erdet 3.), vil vise 
sig på følgende måder:
Intuitionen vil blive udviklet ud fra kendskabet til lydvibration 
og den højere matematik. Det er så småt ved at skeeksoterisk. 

Musikkens opbyggende og nedbrydende virkning vil bliveopdaget, og loven om 
levitation og rytmisk bevægelse i alleformer, fra et atom til et solsystem, vil 
blive studeret. Alleformer for stof vil blive manipuleret ved hjælp af lyd på de 
tolaveste planer, og når de 4 stråler er ved at blive samlet i den3., vil en 
tilsvarende viden komme til udtryk på mentalplanet.

Ildens love vil efterhånden få lov til at blive offentligkendt. Der er 27 
okkulte love, som på dette udviklingstrinførst afsløres efter indvielse. De 
opsummerer farvens, musikkens 
og rytmens grundlæggende love. Når musik fremkaldervarme eller virker 
stimulerende, når f.eks. malerier lyser elleråbenbarer det subjektive i det 
objektive, da vil denne 4.
stråle, harmoniens stråle, være ved at bære frugt.

Vi må hele tiden huske strålernes nummerering. Tallenefør navnene refererer til 
den syvfoldige manifestation, ogtallene efter navnene vedrører Brahmas 
femfoldige manifestation. 
[side 416] 

Aspektstråler:

1. Vilje eller kraft.
2. Kærlighed eller visdom.
3. Tilpasningsevne eller aktiv intelligens.. . . . . . . . . . . . . . . 1 
 
 
 





Attributstråler: 

4. Harmoni, skønhed eller kunst. .....................2 
5. Konkret viden eller videnskab......................3 
6. Abstrakt idealisme...............................4 
7. Ceremoniel magi................................5 
Nu må vi fortsætte vores betragtning af de 4 krafttyper, derudgår fra bestemte 
store væsener, og de virkninger vi kanforvente, de i fremtiden vil have på 
mennesket, idet vi heletiden husker, at disse 4 impulser (med deres syntese, den 
3.
aspektstråle) tilsammen udgør det 5. logoiske princip, manas.
De er helt bogstaveligt de guddommelige manasaputraersudstråling, og vi 
beskæftiger os hovedsagelig med resultaterne 
af den i deres legemers enheder.

Hver gang den 4. stråle bliver aktiv (og det, kan vi forvente, 
vil ske ved afslutningen af den mindre cyklus, som endte i1924) fremkalder den 
en tilsvarende aktivitet i forbindelsemed 4. underplan af hvert plan, begyndende 
med den 4.
fysiske æter. Det vil have følgende virkninger:

Videnskabsmænd bliver i stand til at tale med autoritet om 
den 4. æter, selvom de måske ikke opfatter den som denlaveste af 4 æteriske 
stofgrader. De vil studere dens indflydelsessfære 
og opdage, hvordan den kan udnyttes, og de vilforstå »kraft« som en faktor i 
stof, eller den elektriske manifestation 
af energi inden for bestemte grænser, lige så godt,
som de forstår brint på nuværende tidspunkt. Det er derallerede tegn på i form 
af opdagelsen af radium og studiet afradioaktive stoffer og elektroniske 
fænomener. Denne videnvil revolutionere menneskets tilværelse. Den vil lægge 
det,
okkultister kalder »kraft af 4. orden« (på det fysiske plan), imenneskets hænder 
og sætte det i stand til at bruge elektriskenergi i dagligdagen på en måde, vi 
slet ikke kan forestille osi dag. Den vil frembringe nye belysnings- og 
opvarmningsmetoder, 
som er billige [side 417] og praktisk talt ingeninvesteringer kræver. 
Æterlegemets eksistens vil blive påvist,
og behandling af den faste fysiske krop via æterlegemet, ogved brug af kraft og 
solstråling, vil erstatte de nuværende 

 
 
 





metoder. Da vil der primært være to behandlingsmetoder: 

1. Vitalisering ved hjælp af: 
a. Elektricitet. 
b. Solstråling og planetarisk stråling. 
2. Egentlige helbredelsesprocesser gennem det okkulte kendskab 
til: 
a. Kraftcentrene. 
b. Det arbejde, der udføres af den 4. æters devaer. 
Transport til lands og vands vil stort set blive erstattet aflufttrafik, og 
befordringen af store kvantiteter gennem luftenved direkte brug af den kraft 
eller energi, som bor i selveæteren, vil tage de nuværende metoders plads.

De, der interesserer sig for religion, vil studere det aspektaf manifestationen, 
vi kalder »livssiden«, mens videnskabsmændene 
studerer »stofsiden«, og begge parter vil komme tilerkendelse af den nære 
forbindelse mellem de to. På den 
måde vil den gamle kamp mellem videnskab og religionmidlertidigt blive stillet i 
bero. Man vil finde metoder til atbevise, at livet fortsætter efter den fysiske 
krops død, og detæteriske væv vil blive opfattet som en betydningsfuld faktor 
isagen. Man vil udforske forbindelsen mellem de forskelligeplaner og studere 
analogien mellem det 4. æteriske underplanog det 4. eller buddhiske plan (den 4. 
kosmiske æter), forman vil opdage, at de planetariske logois liv strømmer gennem 
vores planetsystem fra det 4. kosmiske plan, det kosmiskbuddhiske plan, og 
dermed i en ganske bestemt henseendegennem alle planer og underplaner med samme 
nummer.
Forbindelsen er mellem: [side 418] 

 
 
 





a. Det 4. kosmiske plan, det kosmisk buddhiske plan.
b. Den 4. kosmiske æter, systemets 4. plan, det buddhiskeplan.
c. Vores fysiske plans 4. æteriske underplan. 
Der er altså en direkte indstrømning fra de kosmiske planer,
og den fremkalder en særlig aktivitet i forbindelse med dehimmelske mennesker på 
deres eget plan og derefter i forbindelse 
med enhederne i deres legeme på lavere planer. Eksistensen 
af kraftlinjer, der strækker sig fra vores planetsystemud i rummet, vil være et 
anerkendt faktum og af forskerneblive fortolket som elektriske fænomener, mens 
religiøsemennesker vil opfatte dem som liv – bestemte væsenerslivskraft. 

Samtidig vil filosofistuderende prøve at forbinde disse totankeskoler og vise, 
at der sker en intelligent tilpasning af deelektriske fænomener, vi kalder stof 
– eller det opladedeaktive materiale, vi kalder substans – til et kosmisk væsens 
livsmål. I disse tre tankeretninger – den videnskabelige,
religiøse og filosofiske – har vi altså begyndelsen til denbevidste bygning af 
antahkaranaen for den gruppe, vi kalder

5. rodrace. 
En lignende aktivitet er ved at komme i gang på astralplanets 
4. underplan. Den indstrømmende kraft vil fremkalde enastral stimulering af 
mange mennesker, som stadig er på detteunderplan, og vække begæret efter harmoni 
på en ny måde.
Det vil give relativt gode resultater i 6. underrace. Vi måhuske, at mange gamle 
atlantider (4. rodraces mennesker) vilreagere på impulsen og inkarnere på det 
tidspunkt, for 4 og 6er altid nært forbundet. Vi har en anden illustrativ 
analogi idet faktum, at den 4. æters devaer snart vil blive anerkendt 
ogudnyttet, og at devaevolutionen vil blive meget fremtrædendei 6. underrace. 
Det 4. plan er mødestedet for visse deva- ogmenneskeenheder, og nogle grupper 
(det 4. skabende hierarkiog det 6. hierarki, devahierarkiet) har en anselig 
karma, deskal afvikle sammen. Man kan nu se, hvilken afgørendebetydning 
menneskehierarkiet, det 4. hierarki, har i denne 

 
 
 





række planer og idéer. [side 419] 

2. kosmiske plan. . . . . . 7 kosmiske logoi.
4. kosmiske plan. . . . . . Store Bjørns 7 rishier.
2. solplan. . . . . . . . . . . . 7 himmelske mennesker.
4. solplan. . . . . . . . . . . . 7 himmelske menneskers 7 centre iden 4. 
kosmiske æter. 
4. fysiske underplan. . . . Menneskeenhedens 7 centre i den 4.
fysiske æter. 
Skønheden af dette integrerede system er åbenbar, selvom detmåske ikke er så let 
at forstå, hvori relationen mellem de 
forskellige væsener består. Men vi må hele tiden huske, at vibeskæftiger os med 
disse væseners energi eller livskraft, somden strømmer ind i og virker gennem 
bestemte stofformer.

På mentalplanets 4. underplan vil der i den umiddelbarefremtid komme en periode 
med intensiveret udvikling for 5.
rodraces enheder, før de overgår til en anden race, klode,
kæde eller et andet planetsystem. Det 5. plans 4. underplan erden nuværende 
races interessesfære, og her ligger dens udviklingsmuligheder. 
Her vækkes den højere bevidsthed ogførste spæde erkendelse af og 
vibrationsrespons på kausallegemet. 
I den forbindelse må vi altid huske, at de permanenteatomer ligger inden for 
kausallegemets omkreds. Det erprøvelsernes og de store tærskelindvielsers plan. 
Det er slagmarken 
i mennesket. Fra dette plan må det sikre sig ret til atbetræde vejen, og skaffe 
sig den kontrol over sine laverelegemer som vil gøre det til herre, og ikke 
slave.

Sådan kan man videreudvikle idéen og fylde mange bøgermed hentydninger til, hvad 
der kan forventes i de næste fåårhundreder, men det tjener ikke noget fornuftigt 
formål atuddybe sagen. Men hvis jeg skal opsummere disse idéer, kanjeg fortælle, 
at målsætningen for den umiddelbare fremtid eranvendelsen af kraft og elektrisk 
energi til en mere harmoniskindretning af menneskelivet.

Der kan dog gives endnu et par indikationer af denne 4.
stråles virkninger. I den forbindelse skal vi lægge mærke til, 

 
 
 





at der er brugt mere tid på den, end det vil være muligt atbruge på de fleste af 
de andre stråler, og det skyldes den storebetydning, denne stråle har i 
jordsystemets 4. kæde, og på 4.
klode, [side 420] Jorden. Hver planetlogos udsender sinimpuls til de forskellige 
kæder, runder, planer, kloder, racerog underracer, alt efter hvilken numerisk 
forbindelse de harmed det planetsystem, han er det besjælende liv i. Efterhånden 
som cyklen skrider frem, bliver disse former midlertidigtmodtagelige og negative 
og reagerer derfor på Planetlogos' 
positive indflydelse.

Der er endnu et punkt, jeg gerne vil behandle, men da dethar en esoterisk og 
okkult karakter, kan jeg kun hentyde tildet. Ved 4. indvielse spiller kraften 
fra 4. stråles logos enbetydningsfuld rolle. Det er ved brugen af 
indvielsesstaven, athans livsenergi bringes i anvendelse på den indviede eller 
denelektriske kraft, der udgår fra ham, sendes rundt gennembestemte centre i 
geometriske mønstre, så den fremkalder denfornødne stimulering. Ved 5. indvielse 
er det 3. logos' kraft, 
der mærkes, ved 6. indvielse 2. logos' kraft, mens det ved 7. 
indvielse er 1. logos' dynamiske ild, der strømmer gennem 
chohanens legeme.

Det kan opstilles på følgende måde: 

1. Ved 1. indvielse mærkes den 7. logos' magiske kraft. 
2. Ved 2. indvielse mærkes den 6. logos' aggressive ild. 
3. Ved 3. indvielse mærkes den 5. logos' strålende lys. 
4. Ved 4. indvielse mærkes den 4. logos' harmoniserende liv. 
5. Ved 5. indvielse mærkes den 3. logos' blandende kraft. 
6. Ved 6. indvielse mærkes den 2. logos' forenende varme. 
7. Ved 7. indvielse mærkes den 1. logos' dynamiske elektricitet. 
 
 
 





Lad os nu gå videre og ganske kort beskæftige os med denindflydelse, den 3. 
manasiske, den konkrete videns eller 
videnskabs stråle, vil have i fremtiden. Som jeg har gjortopmærksom på andre 
steder, vedrører denne stråle bygningenaf form, anvendelsen af stof, 
legemliggørelsen af idéer ellervæsener, hvad enten de er kosmiske, systemiske 
eller undermenneskelige 
– de såkaldte månevæsener. Denne 5. systemiske 
stråles planetariske logos har en speciel position i verdensordenen. 
Han legemliggør det 5. logoiske princip, manas.
Han er syntesesystemet for de 5 planetsystemer, der besjælesaf de 5 kumaraer, 
som er Brahma, betragtet som det samlede

3. logoiske aspekt, [side 421] selvom han ikke er syntesefaktoren 
for de 7 planetsystemer, der er den samlede logoiskemanifestation, betragtet som 
foreningen af 2. og 3. aspekt.
Det er et punkt, der er vigtigt at huske. Det er hans impuls,
som fører til den videnskabelige tilpasning af stof til form, ogdet er altid 
hans liv, der forener de 3 og de 5. Lad os se, om vikan forenkle denne idé med 
en illustration. Han er, som vi 
ved, legemliggørelsen af det 5. princip. Derfor kan hansindflydelse altid mærkes 
på områder med samme nummer,
for han hersker over den 5. stråle i systemet, eller den 3.
manasiske stråle når vi kun betragter det 3. aspekt. Vedindividualiseringen 
eller inkarnationen af de selvbevidsteenheder forbandt det 5. princip de 3 
højere og 4 lavere. Detskete i den 3. rodrace og skabte en form på det 5. plans 
3.
underplan, som ånden kunne bo i. Det lønner sig at tænkeover disse forskellige 
analogier, for de talmæssige overensstemmelser 
er ikke tilfældige. Det var hans kraft, der virkedegennem bestemte 
planetsystemer, kæder og kloder og fremkaldte 
resultater i cellerne og cellegrupperne i vores planetlogos' 
legeme. Dette gives som en oplysning, og for at visehvilken indflydelse en 
planetlogos kan have på en andenplanetlogos i en bestemt udviklingsfase.
Siden den tid er denne indflydelse steget og faldet. Denfaldt i 4. rodrace og 
steg stødt igen i denne 5. eller ariskerodrace. Den planetariske logos, impulsen 
kommer fra, harendnu ikke nået sin maksimale indflydelse i denne race. I den 

 
 
 





nærmest forestående periode vil hans opladende elektriskekraft strømme ind på 
vores planet og fremkalde nye opdagelser 
om stof og form og nye åbenbaringer vedrørende energi istof. 

I den kommende underrace vil hans cyklus nærme sigafslutningen, mens 
indflydelsen fra hans broder, den 4. ellerharmoniens logos, vil nå sit maksimum 
for denne runde. I 5.
runde vil den 5. logos' kraft eller elektriske stråling igen blivemarkant, for 
det er hans runde, og ligesom han stort set varansvarlig for den manasiske 
stimulering af dyremennesket i

3. rodrace, vil han i 5. runde være behjælpelig med at fremkalde 
den store adskillelse, vi kalder »dommedag«. Husk idenne forbindelse, at når 
disse logoi påvirker et planetsystemeller en anden syvleddet størrelse, arbejder 
de gennem dekæder og [side 422] kloder, der har samme nummer. F.eks. 
vil den 5. kæde (et center i et himmelsk menneskes legeme) i
5. runde være modtager af denne 5. krafttype og sende denvidere til de andre 
kæder via deres 5. klode. Men mysterietgemmes godt, indtil racen er mere 
udviklet, og mennesketsmanglende evne til at gennemskue nummereringen af 
planetsystemer, 
kæder og runder og finde ud af, om de tælles indefra 
og ud eller omvendt, skjuler det, der skal være skjult.
Den 5. logos' indflydelse kan mærkes ganske tydeligt nu pådet 5. underplan af 
alle planerne, især i de menneskeligeaktiviteters 3 verdener, og da vi her 
beskæftiger os medmennesket, kan vi tælle »nedefra og op«, som det 
fejlagtigthedder. Derfor vil menneskers mentale enhed i denne 5. 
underrace blive stimuleret i stadig stigende grad, og det gørdet muligt for 
mennesket at vibrere på det 5. underplan, deraltså i virkeligheden er det 3. 
underplan af mentalplanetsabstrakte del, hvor kausallegemet befinder sig. 
Følgelig vilden 5. spirilla blive aktiv og elektrisk eller fohatisk kraftstrømme 
gennem den og sætte de mennesker, som befindersig på det rigtige stadium, i 
stand til at udnytte denne kraftmed henblik på at tage den 1. indvielse.

Efterhånden som denne 5. impuls bliver mere og meremærkbar, vil den også have 
sine virkninger på astralplanet i 

 
 
 





form af en intelligent bevidst kontrol, der ikke så meget erbaseret på begæret 
efter harmoni som på et begær efter videnskabelig 
intelligent manipulation af astralt stof. Når det sker,
vil den højere psykisme begynde at vinde indpas. På detfysiske plan vil der 
komme en hel del interessante elektriskefænomener, og manuen vil få rig 
lejlighed til at adskille racer,
udskille typer og løsrive og sænke kontinenter. Det er adskillelsens 
stråle, og dens plads som en faktor i opbygningen ognedbrydningen af former er 
uhyre interessant.

Man kan spørge, hvordan alt dette kan fortolkes medhensyn til ild, så 
sammenhængen i hele denne bogs tankeform 
bliver bevaret. Når som helst der bruges ord som indflydelse, 
impuls eller en stråles kraft, beskæftiger vi os samtidigmed elektriske 
fænomener eller energi af en eller anden art.
Denne energi eller elektriske manifestation, dette »elektricitetens 
mysterium« [side 423] som H.P.B. refererer til,50 er 
grundlaget for alle manifestationer og ligger bag hele evolutionen. 
Den frembringer lys med stadig stigende klarhed, denbygger formen og afpasser 
den efter det iboende væsensbehov, den skaber sammenhæng og gruppeaktivitet, den 
ervarmen, som forårsager al vækst og ikke alene fostrer planteog 
dyrerigets former, men også fremkalder vekselvirkningmellem menneskeenheder og 
står bag alle menneskeligerelationer. Den er magnetisme, stråling, tiltrækning 
og frastødning, 
liv, død og alt, hvad der findes. Den er bevidsthensigt og grundlæggende vilje i 
objektiv manifestation, ogden, der har opklaret de elektriske fænomeners 
mysterium,
har ikke alene løst sit eget væsens gåde, men kender også sinplads i den større 
sfære, en planetlogos. Han ved, hvem detkosmiske væsen, vi kalder Sollogos, er, 
og forstår til en visgrad vores systems position og dets elektriske 
forbindelsemed de 7 konstellationer. 

Nu må vi beskæftige os med virkningen af en kraft, som eraftagende og gradvis 
mister sin dominans, nemlig den 6. ellerhengivenhedens og idealismens stråle. 
Det vil ikke være 

50 H.L. 1, 129. 

 
 
 





muligt at sige meget om den, ud over at gøre opmærksom pånogle generelle idéer 
der kan have værdi i relation til strålecykler 
i al almindelighed.

Disse stråleimpulser virker i alle tilfælde (makrokosmiskeog mikrokosmiske) 
gennem deres brændpunkter, som er deæteriske centre. Alle væsener har altid 7 
centre, og de beståraf deva- og menneskeenheder i gruppeaktivitet eller af 
krafthvirvler, 
som rummer celler med latent mulighed for menneskelig 
manifestation, og som holder dem i ordnet aktivitet.
Glem ikke den okkulte sandhed, at alle former for væsener pået eller andet 
stadium af deres løbebane gennemgår menneskeriget.


Kosmiske eller ekstrasystemiske stråler kommer ind ellerfordeles via centre, som 
findes i den 2. kosmiske æter, men 
som på nuværende manifestationstrin bliver systemisk synlige 
i den 4. kosmiske æter, den buddhiske. [side 424]

Én kosmisk stråle er permanent, nemlig Logos' egen stråle,
og denne stråles understråler gennemtrænger hele hans system. 
6 andre kosmiske stråler, der beliver andre solsystemer,
påvirker vores system og afspejles i den logoiske strålesunderstråler. Disse 6 
kosmiske impulser reagerer vores himmelske 
mennesker på. Som centre i det logoiske legemeoptager de impulsen i sig, sender 
den gennem deres egnecentre (kæder) og videre ud til andre planetsystemer, idet 
depræger den med deres egen specielle farve og tone. Heledenne udveksling af 
stråleimpulser eller strålevarme er, bådefysisk og psykisk, et kompliceret 
kredsløb. Strålingen ellervibrationen går fra sin kilde, den ene stråle eller 
systemiskelogos, ud til de forskellige centre i hans legeme i ordnedecykler. Set 
fra et fysisk synspunkt er denne strålekraft denbelivende faktor i stof. Set fra 
et psykisk synspunkt er den enkvalitativ egenskab. Den strømmer fra planetsystem 
til planetsystem, 
fra kæde til kæde, fra klode til klode, og hele tidenlægger den både til og 
trækker samtidig fra. Derefter venderden tilbage til sit brændpunkt med to 
mærkbare forskelle: 

 
 
 





a. Strålevarmen er intensiveret. 
b. Den kvalitative karakter eller farve er forøget. 
Virkningen på formsiden er lige så mærkbar, og en strålesvarme eller kvalitet 
påvirker ikke alene et menneskes, enplanetlogos' og en sollogos' psyke, men har 
også en direktevirkning på selve den stoflige substans.

Stråleimpulser påvirker i lige høj grad deva- og menneskehierarkiet 
med hensyn til deres funktion i et planetarisk ellerlogoisk legeme. Vi vil måske 
få et klarere billede, hvis vihusker, at alle former er dobbelte, både i deres 
udvikling oggrundlæggende natur. De er produktet af bygmestrenes 
(devakræfternes) 
og den aktive intelligens' (menneskeenhedernes)
arbejde, og de to er uløseligt forbundet med hinanden i denguddommelige 
hermafrodit eller det himmelske menneske.
De stimuleres i begge aspekter af deres væsen af strålepåvirkningen.


Lad os nu prøve at opstille disse idéer: [side 425] 

Væsen Kraftcentre 
Psykisk Fysisk 
manifestation manifestation 

1. 
Sollogos Himmelske Devabygmestre. Et solsystem 
mennesker. De arbejder i 
De beliver og stof og er dets 
er aktivt liv liv 
2. 
Planet-Menneskelige Devabygmestre Et planet-
logos gruppeenheder system 
3. 
Menneske 7 æteriske Elementale Legemer 
centre bygmestre 
Disse punkter kan studeres hver for sig, og når tiden er moden 
(når man trygt kan give flere oplysninger om devaerne),
vil man opdage, at f.eks. et plans devaherre arbejder gennemkraftcentre, 
manifesterer sig objektivt gennem den farve, derer hans psykiske kendetegn, og 
besjæler et plans stof, ligesom 

 
 
 





et himmelsk menneske besjæler sit planetsystem. Det gælderogså kæder, kloder, 
racer og runder. De er alle sammen dobbelte 
og består af deva- og menneskemanifestation. Altid vilenergi og kvalitet udvikle 
sig parallelt.

Når en stråleimpuls forlader en race eller klode, et planeteller 
solsystem, må man ikke tro, at den forsvinder helt. Denforlader simpelthen den 
afgrænsning, den stimulerede, ogbliver fokuseret et andet sted. Den oprindelige 
modtagerbliver en kanal eller formidler og optager eller absorbererikke længere 
kraften i samme omfang. Her bliver vi igenhandicappet af ord, der slet ikke kan 
udtrykke idéen. Det, denstuderende må forstå, er, at i en strålecyklus modtager 
ogabsorberer genstanden for den umiddelbare opmærksomhedimpulsen og omdanner den 
efter behov og er derfor ikke tilrådighed som formidler i lige så høj grad. Når 
cyklen nærmersig sin afslutning, vil mere og mere af strålens kraft 
ellermagnetisme mærkes andre steder, indtil praktisk talt heleimpulsen sendes 
videre uberørt.

Det er det, der er ved at ske i relation til den 6. eller hengivenhedens 
stråle. Egoer, som er på denne stråle, vil tage form[side 426] andre steder, på 
andre kloder og i andre kæder, ogikke så meget på vores planet. Strålens 
vibration vil stilne affor vores vedkommende og øge sin aktivitet et andet sted.
Med andre ord, vores planet og alle, der lever på den, vilblive positive og 
ikke-modtagelige og midlertidigt frastødedenne bestemte krafttype. Dæmpningen af 
det, man kalderkristen entusiasme, er en psykisk manifestation af dette. 
Denstråle, chohanen Jesus er på, vil ikke længere i samme udstrækning 
sende kraft ind i den form, han har bygget, ogderfor vil den langsomt men 
sikkert gå i opløsning efter athave tjent sit formål i hen ved 2.000 år. Senere 
vil den samme 
kraft vende tilbage og en ny form langsomt blive til – menen form der er bedre 
egnet.

Derfor er det klart, at et kendskab til disse cykler og strålernes 
kraftmanifestation eller formørkelse i sidste instans vil 
føre til en fornuftig brug af loven og et intelligent samarbejdemed 
evolutionsplanen. Her kan det siges, at de 7 kumaraer 

 
 
 





(de 4 eksoteriske og 3 esoteriske) samarbejder med denne lovog fungerer 
eksoterisk eller esoterisk, alt efter hvilken strålesom er ved magten, med 
undtagelse af den første kumara,
vores planetsystems logos, der i sin egenskab af syntesepunktfor alt altid 
fungerer objektivt.

Det er denne stråleaktivitet, som styrer formørkelsen ellermanifestationen af et 
solsystem og et planetsystem, med althvad disse manifestationer omfatter. Heraf 
kommer den vægt,
der i alle okkulte bøger lægges på studiet af cykler og differentieringen 
af de 100 Brahmas år i sine bestanddele. Idenne viden ligger mysteriet om selve 
tilværelsen, elektriskkraft og fohatisk syntese.

Jeg vil ikke fremsætte flere kommentarer til de fremtidigevirkninger af den 
stråle, som for vores vedkommende er vedat glide over i midlertidig formørkelse. 
Senere vil vi, i størreudstrækning end det har været muligt med de andre 
stråler,
behandle den 7. krafttype, som nu er ved at komme til mag-
ten, og som derfor er en vital faktor i menneskets umiddelbare 
udvikling.

Det 5. princip, manas, begynder på nuværende tidspunkthovedsagelig at komme til 
udtryk gennem den 7. krafttype(eller 5. hvis vi kun betragter brahmaaspektet af 
manifestationen). 
[side 427] Det er derfor klart, at denne indkommende 
stråle for tiden har en særstilling, og at dens indflydelse vilblive 
manifesteret under meget favorable vilkår. Den sendersin kraft ud på det 7. 
plan, det fysiske, i den 5. rodrace og 5.
underrace, og derfor er der store muligheder. Det fremgår afalt, hvad der er 
blevet sagt om strålerne, at det set fra detnuværende synspunkt hovedsagelig er 
to af dem, som vedrører 
menneskets udvikling: den 4. eller harmoniens stråle, 
som er dominerende i den større cyklus, der omfatter den 4.
runde og klode, og den 7. eller ceremonielle magis stråle, 
som er en af de mest fremtrædende impulser i forbindelsemed al objektiv 
manifestation. Det er først og fremmest disseto stråler eller planetlogois 
kraft, der skaber sammenhæng ivores kæde, den 4. kæde i det 4. planetsystem og 
på voresfysiske klode, Jorden. Den 4. og den 7. stråle veksler, så den 

 
 
 





ene midlertidigt optræder som en negativ kraft og den andensom en positiv.

Den 5. kumara, 7. stråles herre (for det er nødvendigt atvære opmærksom på hans 
dobbeltstilling som et af punkternei Brahmas femtakkede stjerne og en af 
trekanterne i det syvfoldige 
logoiske legeme) har en enestående position somhersker over det fysiske plans 
byggende devaer, æternesdevaer, i samarbejde med deres devaherre. Han styrer 
ogleder formbygningen ved hjælp af visse okkulte ord. Hanarbejder derfor gennem 
alle formers æterlegeme, og det er frahans indstrømmende kraft, vi kan forvente 
den forøgedestimulering af den æteriske hjernes stof, der vil gøre denfysiske 
hjerne modtagelig for en højere sandhed og lægge den

4. og 3. æters hemmelighed i hænderne på videnskabsmændene. 
Udviklingen af hjernens stof sker sideløbende medudviklingen af dens atomare 
genpart, og med belivelsen afden 5. spirilla og deraf følgende refleksvirkning 
fra den 7.
kan vi se frem til, at menneskets tankesind antager proportioner 
og når en udviklingsgrad, som ingen endnu har forestilletsig eller drømt om.
Vi kan betragte virkningen af denne indkommende kraft påtre måder: [side 428] 

For det første. Selve krafttypen eller den logoiske kvalitet

med dens funktion og mål.
For det andet. Dens virksomhed i relation til: 

a. Dyreriget.
b. Menneskeriget.
c. Devariget. 
For det tredje. De resultater der kan forventes i de kommende 
århundreder. 

Den 7. stråles planetlogos er karakteristisk ved en krafttypeeller natur, som i 
bund og grund er konstruktiv. Her bliver detnødvendigt at komme ind på hans 
karakter og plads i det 

 
 
 





logoiske system, uden at vi af den grund bliver personligeeller hæfter os ved 
det ydre. Det himmelske menneske, derforestår det planetsystem, som legemliggør 
den ceremoniellemagis stråle, er en af hovedformidlerne af solstrålingen 
tilsystemet og har en nær forbindelse med logoisk kundalini.
Her ligger et vink. Det arbejder nært sammen med rajaherrenfor det fysiske plans 
æteriske trin, hvilket ikke kan undre os,
hvis vi husker, at et plans devaherre legemliggør dets aktivitet. 
Han er den belivende kraft, der udtrykker sin identitetgennem planets stof, og 
vi kan derfor få en forestilling omderes samarbejde, hvis vi husker: 

At et plans rajaherre er summen af det pågældende plans stof.
At den planetariske logos, som er nærmest forbundet med et

plan, er dets specielle kvalitet og farvning. 

Alt opnås gennem disse to væseners forenede arbejde ogvirksomhed, idet 
bygmestrenes herre bygger de former, livetsherre bruger til at udvikle 
bevidsthed i.

En stråles kraft eller vibration kan opsummeres som: 

a. Et væsens, en planetlogos' intelligente hensigt.
b. Hans livsenergi, der virker i, gennem og på hans manifestationslegeme. 
[side 429]
c. Hans magnetiske stråling, som den påvirker hans brødre imanifestation (om end 
i mindre grad).
d. Hans specielle farvning eller kvalitet, det primære psykologiske 
aspekt der kommer til udtryk i hans aktivitet i siteget planetsystem.
e. Dette aspekts virkning på hans brødre i Sollogos' samlede 
legeme. 
f. 
Hans livskraft, som den stråler ud fra hans omkreds i form 
af aktiv energi og stimulerende aktivitet – idet den ligefrem 
er et af fohats aspekter. Et himmelsk menneskesaktivitetsaspekt er lige så meget 
et aspekt af fohat, somBrahma er den samlede fohat. De himmelske mennesker 
er, i kraft af deres fysiske manifestation, fohat og dens 
 
 
 





brødre. 


Når vi husker det, ser vi, at de planetariske logoi i sammegrad som en sollogos 
og deres egne afspejlinger, mennesker,
udtrykker sig gennem aspekterne.

Tilsammen er disse aspekter udtryk for den inkarnerendelogos. For det første 
bygger hans fohatiske energi naturrigerne 
og giver dem form. For det andet giver han dem derespsykiske karakter, og for 
det tredje viser han sig gennem demalle som eksistens eller væren. 

Tilsvarende opstillinger kan udarbejdes for et himmelskmenneske og et menneske, 
idet vægten altid lægges på udviklingen 
af det midterste eller psykiske aspekt. (Skema III).

Med disse tanker i erindring skulle vi bedre kunne se, hvadder sker, når en 
stråle som f.eks. den nuværende kommer ind 
eller dør ud. I det tilfælde, vi diskuterer her, er der tale om 
fremkomsten af en stråle, som er intimt forbundet med manifestationsplanet, 
det fysiske plan, og som (i den større cyklus)
er ansvarlig for hele menneskets eksistens og kilden til detshåb for fremtiden. 

Den 7. stråle (eller 5.) manifesterer sig altid i en periode,
hvor der er en overgang fra et rige til et andet, og her liggermysteriet om dens 
planetariske logos' særlige form for tjeneste. 
Han styrer: [side 430] 

Forvandlingsprocessen.

Inkarnationsprocessen.

Overføringsprocessen. 

 
 
 





I disse tre ord er hans livsværk opsummeret. De beskriverkarakteren af dette 
mægtige væsen, som hersker over blandingen, 
sammensmeltningen og tilpasningen, og som gennem sitkendskab til kosmisk lyd 
leder visse sol- og månevæsenerslivskraft fra form til form og er 
forbindelsesledet mellemsjælen, der afventer inkarnation, og dens 
manifestationslegeme. 
Det gælder i lige høj grad, hvad enten der er tale ominkarnationen af et 
menneske, en gruppe, en idé, eller allevæsener af mindre grad op til og med det 
solvæsen, sommanifesterer sig gennem en klode eller er dens hersker underden 
planetariske logos. Alle væsener med højere rang enddette store evolutionsvæsen 
inkarnerer ved et ekstrasystemiskvæsens mellemkomst. I alle perioder hvor livet 
overføres fra 

solsystem til solsystem,

planetsystem til planetsystem,

kæde til kæde, 

udsender denne kosmiske guddom sin kraft og impuls. I alleperioder med mindre 
overførsler af livet fra 

klode til klode, 

plan til plan,

naturrige til naturrige, 

spiller den 7. stråles herre en tilsvarende rolle.

Her ligger grunden til, at hans kraft strømmer ind på nuværende 
tidspunkt, for der er ved at ske en dybtgående bevægelse 
og en overføring, som kræver hans specielle form forenergi. Visse grupper af 
menneske- og devamonader bliverført ud af menneskeriget og ind i det 5. eller 
åndelige rige. Iløbet af hans cyklus på hen ved 2.500 år vil et bestemt 
antalmennesker begynde på indvielsesvejen og tage i det mindste

1. indvielse 
 
 
 





[side 431] 

Skema III 

ASPEKTERNE OG EVOLUTION 

Aspekt Manifestation Objektiv Subjektiv Evolutionsaspekt 
Aktivitet De 7 brødre 7 æteriske 
centre 
7 krafttyper Naturrigernes involution 
og evolution 
Samlet -Ild ved friktion, brahma-eller stofaspektet,
Moderen 
Kærlighed-visdom 
Visdomsdragen 
7 himmelske 
mennesker 
7 planetsystemer 
7 stråler 7 typer deva-og menneskemonader 
Samlet -Solild, vishnuaspektet, subjektivitet eller psyke, 
Sønnen i manifestation 
Vilje 7 kosmiske 
væsener 
7 himmelske 
mennesker 
7 kvaliteter 7 hierarkier 
Samlet -Elektrisk ild, mahadevaaspekt, det ene liv, ånd, 
Faderen 

 
 
 





[side 432]

og på den måde overføre deres bevidsthedscenter fra det rentmenneskelige til de 
første faser af det åndelige rige.

I samme cyklus vil der ske en overførsel af enheder fradyre- til menneskeriget i 
den 5. kæde og derfra videre til enanden kæde, så der kommer en periode med 
endnu størreaktivitet end på vores egen klode. Derudover kan jeg fortælle(selvom 
det ikke er muligt at give mere end en antydning), atden kosmiske formidlers 
kraft aktiveres gennem overførslenaf en særlig gruppe højtudviklede enheder af 
menneske- ogdevahierarkiet (medlemmer af det okkulte hierarki) til et heltandet 
planetsystem i denne cyklus. Nogle enheder blandtlipikaherrerne drager også 
fordel af denne kosmiske indflydelse 
og overfører deres virksomhed til et andet system oggiver dermed plads for 
andre, som vil afvikle den nye tidsalders 
karma. Disse væseners kraft gennemtrænger hele klodenog alle de kæder og 
planetsystemer, der ligger på dens vej.
Den vil have en dybtgående virkning på planteriget, formørkegamle typer og 
bringe nye frem. Den vil påvirke mineralriget,
stimulere de kemiske processer og i den forbindelse frigøreradioaktive enheder, 
hvilket videnskabsmændene kan studere. 
I elementalrigerne og deres gruppesjæle letter denoverførslen af atomer. 

Så vidtrækkende er virkningerne af denne stråle på bådedeva- og 
menneskeenhederne i deres forskellige riger, at dervil fremkomme helt nye 
omgivelser til de nye typer og spirehelt nye kendetegn frem i menneskeracen.

Vi har nu til en vis grad behandlet den krafttype, somudtrykker sig ved hjælp af 
7. stråle, og set, at den er Logos' 
store forvandlings- og overføringsmiddel. Vi har set, at denhar en kraftig 
virkning på både deva- og menneskeenheder.
Vi har også set, at den primære funktion af 7. stråles logosfrem for alt er 
opbygningen eller tilpasningen af formen, såden harmonerer med det iboende 
væsens behov. I al konstruktiv 
formbygning indgår der nogle faktorer, som måopregnes her, da de har en direkte 
relation til dette himmelskemenneske og det plan, det fysiske, vi gør vores 
erfaringer på. 

 
 
 





De er: 

For det første, et væsens vilje eller målbevidste hensigt. 
[side 433]

For det andet, det materiale livet har til hensigt at manifestere 
sig gennem. Som vi ved, findes dette materiale inden forafgrænsningen i 7 
grupper og 49 undergrupper.

For det tredje, de bygmestre som er redskab for den guddommelige 
hensigt, og som samler stoffet efter en bestemtplan. Disse bygmestre udvikler 
formerne ud af deres egennatur og substans.

For det fjerde, en plan som arbejdet udføres efter, og somovergives til 
bygmestrene og ligger latent i deres bevidsthed.
De udvikler det mægtige himmelske menneskes, de himmelske 
menneskers, menneskeenhedernes og alle andre livsenheders 
form indefra og ud. De frembringer de individuellevæsener, på samme måde som en 
moder, ud af sin egen kropsstof, frembringer en bevidst søn, der har visse 
racetræk, menalligevel er uafhængig, selvbevidst, egenrådig og tredobbelt isin 
manifestation. I den forbindelse må vi altid huske det 
faktum, at devaerne er identiske med den essens, de manipulerer. 


Og endelig, nogle ord eller mantriske lyde51 som, når de 

51 »De har i Indien en gammel psykisk lære, kaldet yoga, hvor der gives 
forskrifter for fremsigelsen af visse mantraer eller sanskritvers. Særligvigtig 
siges den måde, hvorpå den gådefulde stavelse OM eller AUM 
udtales, at være. Lærde brahmaner fortæller mig, at den ubegrænsedepsykiske 
kraft i mantraerne eller sanskritformularerne kun kan bringesfrem, hvis man 
følger en bestemt, meget nøjagtig udtaleregel (swara).
De siger, at ved at udtale ordet korrekt skaber man i akazen, eller dendel af 
rumæteren som indhyller vores klode, en vibration, der gørmennesket til herre 
over de forskellige naturrigers åndelige beboere.
Men først virker det tilbage på menneskets eget æteriske legeme, renserdet, 
vækker dets latente psykiske evner og forstærker dem gradvist fremtil det punkt, 
hvor naturens finere kræfter beherskes.« – The Theosophist, 
bind XIII, s. 229, 613.

»Den oprindelige enkeltlyd (AUM eller OM) er det højeste krafteller 
kundskabsord, der kan udtales. Det er i virkeligheden som selveBrahman. 
Reguleringen af åndedrættet er den vigtigste tapasdisciplin. 

 
 
 





udtales [side 434] af et større væsen, altid kan drive de mindre 
liv til at opfylde et konstruktivt formål. Disse ord udtalesaf: 

En sollogos. Det tredobbelte ord fremkalder en syvfoldig

vibration. 
Et himmelsk menneske som, ved at udtale ordet, giver sit

planetsystem og alt, hvad det indeholder, evolutionær

objektivitet.
Monaden hvis tredobbelte ord fremkalder en syvfoldig vibra


tion. 
Egoet som, gennem en klangfuld udtalelse af ordet, frembrin


ger et menneske i de 3 verdener. 

Højere end savitri er intet mantra. Højere end stilhed er sandhed.

Skaberen oplagrede selve essensen af de tre vedaer i de tre bogstaver, 
som udgør det hellige ord, i de tre lyde der benævner og former detre verdener, 
og i de tre dele af vedaverset, som påkalder Solen. Hverdel tappede han fra én 
veda. Den der, efter først at have lært vedaerne,
grunder over disse morgen og aften studerer i virkeligheden alle vedaerne 
hver dag. De er porten til Brahman.

Hvis den, der søger Brahman, hele tiden dvæler ved deres betydningog stemmer 
sine begær og former sine tanker efter denne betydning, vilhan med usvigelig 
sikkerhed opnå fuldkommenhed, hvad enten hanudfører nogen anden pligt eller ej, 
for selve Brahmanaens navn er 'venmed alle skabninger' (og gayatrien er bønnen, 
hvormed alle skabningervelsignes af vores strålende Fader i himlen, Solen).« – 
Kilde ukendt. 

»Der er nogle formularer, som alle indviede af en bestemt gradkender. Nogle af 
dem kendes endog af mange, som ikke har opnåetdenne grad, og de bruger dem af og 
til på måder, der ikke kommer denuoplyste bruger til gode. En af formularerne er 
opbygget sådan, at denkan fremkalde næsten enhver tænkelig virkning. 

Isis Unveiled fortæller os, at 'lyde og farver alle er åndelige tal' (bindI, 
side 514). Men det er ikke det hele, for dufte, metaller og planeter erogså 
åndelige tal. Hver planet (eller hvert åndelige plan) har relation tilet metal 
og en farve. Disse svarer igen til en bestemt duft og lyd.

Den auriske sfære, som omgiver ethvert menneske, har et megetvigtigt 'lag', der 
altid har samme farve som det metal eller den planet,
det pågældende individ har størst affinitet til, og det er dette lag, 
denmagnetiske del af dufte og alle lydvibrationer rammer.« – The Theosophist, 
bind VII, s. 218. 

 
 
 





Analogien mellem disse fire bør studeres omhyggeligt.

Bestemte ord hører til bestemte aspekter, og det førsteaspekts ord får det stof, 
der udvikler sig gennem de 7 solsystemcykler, 
til at vibrere. De har samme forhold til det nuværende 
[side 435] solsystems ord, som ursubstansen har tilvores nuværende skabelse. Det 
2. aspekts ord er nært forbundet 
med os, men Brahmas ord har på nuværende stadium ennærmere forbindelse med vores 
arbejde på det fysiske plan.
For de 3 verdeners vedkommende tilhører disse ord stort set 
alle sammen en gruppe mantraer, der er skjult i den 5. og 7.
stråleherres bevidsthed. Gennem den intelligente udtalelse afdem bringes 3. 
aspekt (brahma- eller manasaspektet) i kontakt 
med 1. aspekt, og derved skabes det, vi kalder den »bevidste 
søn« eller sol. På mentalplanet udtales de af 5. strålesherre og fremkalder ikke 
alene en vibration i det, vi kalder de
»lavere trin«, men også en respons på det 1. eller arketypiskeplan og det 
kosmiske mentalplan. På det fysiske plan har deord, der udtales af den 7. logos, 
følgende virkninger: 

For det første de permanente atomers forankring i deres

gruppesjæl, eller stoffets og bevidsthedens forening.
For det andet livsstrømmens tilslutning til et naturrige, eller

formens og bevidsthedens blanding.
For det tredje det bevidste sansende livs overførsel fra form 

til form, gruppe til gruppe og rige til rige inden for hierar


kierne. 

I forbindelse med menneskeriget måtte 5. stråle træde i funktion 
eller udsende sin impuls for at frembringe selvbevidsthedi den bevidste form. 

Det er derfor klart, at en højtudviklet adepts udtalelse afkraftord både kan få 
devaaktivitet til at fremkalde visse resultater 
i forbindelse med formsiden af manifestationen og drivedet iboende liv til 
bestemte aktiviteter. Heraf kommer den 
store fare, der – som det så ofte er blevet sagt – er forbundetmed kendskabet 
til disse mantraer, og nødvendigheden af atbeskytte dem og forhindre dem i at 
blive misbrugt. Magten 

 
 
 





over form og kraft ligger altid i hænderne på dem, der hargjort tre ting: [side 
436] 

For det første udviklet gruppebevidsthed i den gruppe, de 

tilhører. 
For det andet lært de hemmelige ord og lyde, gruppen rea


gerer på, at kende.
For det tredje tilegnet sig nogle faste ordformer og sætninger

og lært at fremsige eller intonere dem på den rigtige måde. 

De kan ikke opnå resultater uden for den gruppe, hvis bevidsthed 
er deres. F.eks. kan en adept arbejde med former ogkraft inden for sin egen 
planetlogos' afgrænsning i de 3 verdener, 
sin logos' polære modsætnings afgrænsning eller 3 af deplanetariske logois 
afgrænsning, de 3 der danner en systemisktrekant. Han kan ikke udøve sin magt på 
de højere planereller i de neutrale syntesesystemers sfærer. Efter 6. 
indvielseudstrækker hans magt sig til de to planer over de 3 verdener,
det buddhiske og atmiske plan, og til hele brahmaaspektetssfærer, hvis vi 
opfatter det som summen af 5 kumaraersplanetsystemer, de 5 kumaraer der er 
Brahma. Ved 7. indvielse 
har han magt på alle 7 planer og i alle planetsystemerne.
Alle de hellige ord er hans, og han kan arbejde i stof af allegrader, udsende 
alle toner og styre alle krafttyper. Da er hanklar til at overføre livet til 
regioner uden for Solens indflydelsessfære. 
Men på det fysiske plan arbejder han primært medden 7. logos' ord, som naturligt 
falder i fem grupper: 

1. Mantraer der vedrører æterisk stof og styrer æternes devaer. 
2. Mantraer der vedrører fast fysisk stof og styrer den undermenneskelige 
evolution via bestemte devagrupper.
3. Ord som især er forbundet med menneskehierarkiet, men 
som omhyggeligt holdes skjult for mennesket selv.
4. Ord der vedrører devaevolutionen og underlægger forskellige 
devagrupper udtalerens vilje. Disse er på mange måder 
de farligste, og alt kendskab til dem tilbageholdes for 
 
 
 





mennesker, som endnu ikke har 3. indvielse. 

5. Ord der påvirker livssiden af manifestationen og driverden ind i eller ud af 
form. [side 437] 
Der er en 6. gruppe, som er intimt forbundet med elektriskmanifestation, og som 
begynder at komme frem i de formler,
der udarbejdes af de videnskabsmænd, som studerer radioaktivitet 
og elektriske fænomener, men heldigvis for dem selvforbliver formlerne på papir 
og er endnu ikke udtrykt i lyd.

Nu hvor vi ganske kort beskæftiger os med spørgsmåletom mantraer, må vi gøre os 
klart, at »tiden endnu ikke erinde« til deres offentliggørelse. Umiddelbart 
ville det ikketjene noget formål at meddele mantriske former. Naturligvisvil der 
komme en tid, hvor de bliver kendt, men da er der 
ingen, som kan drage nytte af kendskabet til dem af følgendegrunde:

Viden om okkulte ting er ikke nok til, at man kan brugedem klogt.

Udvikling af intuitionen ved hjælp af aspiration, forsøg,
fejltagelser, og nye forsøg der lykkes, har langt større betydning 
for egoet end de hurtige resultater, der kan opnås vedhjælp af lyd.

»Ordene« bruges til manipulation af stof og bygning afform i overensstemmelse 
med evolutionsplanen. Men indtilden indre synsevne, clairvoyance, til en vis 
grad er udviklet,
vil kendskabet til mantraer i praksis være nytteløst og måskeligefrem en 
trussel. Når et menneske kan se behovet for enkorrigering og tilpasning i en 
broders redskab og vække hansønske om at rette det, der er galt, kan det også 
yde en fornuftig 
hjælp med lyd. Tænk over det, for det rummer nøglen tilen forståelse af, hvorfor 
ordene beskyttes.

Uselviskhed, syn og en oprigtig hensigt må alle tre være tilstede, før lydene 
kan meddeles. Somme tider kan man findeuselviskhed og oprigtighed, men den 
okkulte brug af denindre synsevne er stadig sjælden.

Når vi beskæftiger os med den indkommende stråle og devirkninger, vi kan 
forvente af dens indflydelse, må vi være 

 
 
 





opmærksomme på, at vi kun betragter tankeaspektet i de 3evolutioner. Jeg har 
ikke til hensigt at sige ret meget ommenneskets udvikling, da der allerede er 
givet mange hentydninger 
på de foregående sider, og et vink er tilstrækkeligt forden sande studerende, 
men det er dog muligt at give et bredtomrids af den [side 438] kommende 
udvikling og opstille deresultater, der kan forventes, selvom der kun er tale om 
antydninger:


Almindelig udvikling af æterisk syn. Det vil ske af to 
grunde:

For det første den videnskabelige anerkendelse af de æteriske 
underplaners eksistens. Det vil befri folk for den byrde,
en negativ offentlig mening er, og sætte dem i stand til atafsløre det, de hver 
især har vidst længe. Æterisk syn erforholdsvis almindeligt allerede nu, men det 
er sjældent, manhører noget om det på grund af frygten for kritik.

For det andet de æteriske devaers forøgede aktivitet. Densætter de æteriske 
underplaners stof i kraftigere svingninger,
og det har en direkte afsmitning på menneskets øje.

Forøget mental aktivitet og en generel udbredelse af undervisning 
(af den konkrete mentale art). Det vil resultere i: 

Øget konkurrence mellem enheder og mellem grupper.
Organiseringen af forretningslivet på en måde, man endnuikke har drømt om. 

Grundlæggelsen af grupper og samlinger af grupper, hviseneste hensigt vil være 
at skabe en syntese på alle menneskelige 
aktivitetsområder og på den måde fremkalde enforenet indsats og økonomiseren med 
kraft i videnskabens,
forretningslivets, filosofiens, uddannelsens og religionensverden. 

Grundlæggelsen af en ny type lægevidenskabelige skoler,
hvis formål vil være studiet af æterlegemet, dets forhold tilden faste fysiske 
krop, og dets funktion som den instansder modtager, oplagrer og udsender 
systemets vitale væsker. 


Grundlæggelsen af den nye kirke, som ikke længere vil være 

 
 
 





præget af hengivenhed og idealisme, men en videreudvikling 
af den gamle idealisme i mentale former. Som grundlag 
vil den have en videnskabelig erkendelse af den usynlige 
verden og en rimelig påskønnelse af den i form af præcise 
videnskabelige ceremonier. Da denne universelle
kirkes ceremonier er baseret på alle folks mentale enhed,
vil den ikke være ritualistisk i almindelig forstand, for
ceremonierne vil bestå i en neutral, styret og videnskabelig
anvendelse af lyd og farve i den hensigt at opnå bestemte
virkninger som [side 439] 


egoets integration,
påvirkning af grupper,
skabelse af kontakt med det okkulte hierarki, 
samarbejde med devaerne med henblik på at fremme evo


lutionens konstruktive aspekter, 

og mange andre mål, der vil udspringe af den videnskabelige 
forståelse af menneskets opbygning og karakteren afvibration eller 
radioaktivitet samt verificeringen af demetafysiske hypoteser og religiøse 
dogmer om tankens ogden åndelige tilværelses usete verden. 

Lettere adgang til udviklingsvejen. Det vil blive baseret pådet faktum, at så 
mange mennesker til den tid vil have personligt 
kendskab til de styrende magter og kræfter og måskevære på prøvevejen eller 
indviede af 1. grad, at den nuværende 
skepticisme vil ophøre med at eksistere. Da vil der kommeandre faremomenter, 
nemlig dem der skyldes selve strålensindflydelse: faren for en formmæssig 
krystallisering, så denvirkeligt åndelige discipel bliver sjælden, og den 
videnskabelige 
aspirant tager hans plads. Den sande okkultist er både en 
forsker og en hengiven discipel, og hvor disse to ikke smeltersammen, har vi 
mystikeren og mennesket, som risikerer atforfalde til sort magi, da det styres 
af intellektet og ikke afuselviskhed. Der er også de farer, som skyldes kontakt 
meddevaevolutionen og kendskabet til de magter og kræfter, der 

 
 
 





bliver tilgængelige ved deres mellemkomst.

Inkarnationen af mange gamle magikere og okkultister ogdermed en hurtig vækst af 
anerkendte psykiske evner blandtfolk. Da denne psykisme har et mentalt islæt og 
ikke er rentastral, vil den være endnu farligere end psykismen i denatlantiske 
tid, for bag den vil der ligge en vis grad af vilje,
bevidst hensigt og intellektuel forståelse, og hvis der ikkesamtidig er en vækst 
af åndelig erkendelse og en forøgelse afegoets greb om den lavere personlighed, 
kan der komme envirkelig farlig periode. Derfor er det nødvendigt at kendefaren 
og gøre opmærksom på den, så kendskabet til det indreliv og tjenestearbejdets 
betydning for fremskridt bliver udbredt 
overalt. [side 440]

Sideløbende med indstrømningen af denne store skare 7.strålemagikere 
(nogle forbundet med Broderskabet og andremed de rent manasiske grupper) har vi 
den bebudede ankomst 
af visse medlemmer af Hierarkiet (indviede under 4.
indvielse) og nogle disciple og aspiranter (alle på denne stråleog med højere 
psykiske evner), som håber på gennem deresindsats at neutralisere vibrationerne 
fra den anden gruppe ogafværge faren ved dens ankomst. Dette projekt optager 
pånuværende tidspunkt mester R.s og H.s opmærksomhed, ogde er ved at bane vejen 
for dem i de forskellige lande, især iEuropa og Nordamerika.52 

I løbet af de næste 75 år vil der inkarnere en gruppe videnskabsmænd, 
som vil være medium for åbenbaringen af de trenæste sandheder om elektriske 
fænomener. Som et led i 
Hierarkiets almindelige forsøg på, ved afslutningen af hver100-årscyklus, at 
fremme den evolutionære vækst, udarbejdede 
indviede på 5. stråle i slutningen af sidste århundrede en 

52 Mester R. eller Rakoczi er den ungarske mester, der på nuværende 
tidspunkt bor i Ungarn og styrer Europa og Amerika på det »storebroderskabs« 
vegne. Han arbejder gennem forskellige organisationer ogbevægelser, og herunder 
også frimurerne. Han er en af de mestre, somtager elever. 

Mester H. eller Hilarion er en kretisk mester. Han er interesseret i 
den spiritistiske bevægelse og ansvarlig for Lys på vejen. 

 
 
 





formel vedrørende dette aspekt af manifestationen. Nogledele af denne formel 
(2/5) er kommet til udtryk i det arbejde,
der er udført af mennesker som Edison og dem, der har beskæftiget 
sig med radium og radioaktivitet. De sidste 3/5kommer senere og vil rumme alt, 
hvad det er muligt ellersikkert for mennesket at vide om den fysiske 
manifestation afelektricitet i 5. underrace. 

Alt, hvad vi her har beskæftiget os med, dækker tiden fremtil begyndelsen af den 
nye underrace. Denne race vilsammenfatte og midlertidigt afrunde den 5. rodraces 
mentaleudvikling, og det vil få kolossal betydning. I 6. underrace vilvægten 
ikke så meget ligge på udviklingen af tankesindet som 
på anvendelsen af det konkrete sind og dets erhvervede egenskaber 
til udviklingen [side 441] af den abstrakte tanke. 
Måske har man tillagt visse okkulte forfatteres udtalelser om,
at den næste underrace vil blive intuitiv, for stor betydning.
Intuitionen vil vågne og blive mere dominerende end nu, mendet mest fremtrædende 
kendetegn ved 6. underraces enhedervil blive deres evne til at tænke i begreber 
og bruge det abstrakte 
tankesind. Deres funktion vil være (så vidt det ermuligt i denne runde) at 
færdigbygge gruppeantahkaranaen53 
eller forbindelsesledet mellem det mentale og det buddhiske.
Denne bro vil have en brugbar karakter i 6. rodrace, hvor dervil komme virkelige 
og generelle tegn på intuitionens eksistens. 
I den nuværende rodrace er det kun enheder her og der,
som viser tegn på virkelig intuition, idet de har bygget denfornødne bro i deres 
individuelle selv. I 6. rodrace vil små 
grupper være intuitive.

Der er ingen grund til at sige mere om den 7. stråles indflydelse 
på menneskenes børn. Måske kommer der meresenere, men foreløbig er der givet nok 
til at danne grundlagfor nyttige spekulationer.

b. Dyr, mennesker og strålerne. Nu vil vi begynde på to 
53 Antahkarana er det lavere manas, kommunikationsvejen mellem 
personligheden og det højere manas eller den menneskelige sjæl. – H. P. 
Blavatsky. 

 
 
 





punkter og studere virkningen af den indkommende kraft påmenneske- og dyreriget.

Disse punkter har dybtgående interesse for den studerende,
og det af to grunde. Vi vil beskæftige os med virkningen afden indkommende 7. 
stråle på dyreriget og devaevolutionen ide kommende århundreder, og det 
interessante ligger i detfaktum, at i det ene tilfælde drejer det sig om 
evolutionen,
som er umiddelbart før menneskets, og som mennesket endnuikke er helt befriet 
for, og i det andet om en sideløbendeevolution, der har stor betydning i 
tingenes orden. Lad osbegynde med den 7. stråles virkning på dyreriget. 

Mennesket ved næsten intet om dette naturrige ud over,
hvad videnskaben har forundt os om de fysiske organismer ognogle få okkulte 
meddelelser, som er givet ved forskelligelejligheder. [side 442] Udviklingen af 
dyrebevidstheden ogdens umiddelbare fremtid har man endnu kun en 
begrænsetforståelse af. 

De vigtigste af de okkulte faktorer med hensyn til dette 3.
rige, og deres relation til vores nuværende emne, kan opregnes 
på følgende måde:

1. Dyreriget har samme forhold til menneskeriget, som denfaste fysiske krop har 
til de 7 principper, og det er stadig forbundet 
med mennesket gennem den nære overensstemmelsemellem de objektive former.
2. Dyreriget er det 3. af rigerne, og (ud fra den esoteriskeopfattelse af dets 
relation til menneskeheden) er det moderaspektet, 
før det bliver overskygget af Helligånden, det manasiske 
aspekt. Tænk denne lighed igennem og prøv at sporeanalogien mellem den kosmiske 
Moder, den systemiske Moder 
og det samme moderaspekt i dyreriget, hvor det fungerersom grundlag for 
menneskets udvikling.
Hvert naturrige virker som en moder for det efterfølgenderige i 
evolutionsprocessen. Alle de grupper, vi beskæftiger osmed, bør i løbet af 
evolutionen føde efterkommere, som 
legemliggør et ideal, og som modtager deres objektive form 
på et eller andet plan fra den oprindelige gruppe. Fra det 3.
rige udgår det 4., og ud af dette 4. rige vil det 5. fremstå, idet 

 
 
 





hvert rige får 

a. Kimbeskyttelse,
b. Form, 
c. Gradvis udvikling,
d. Næring, 
indtil der i de to tilfælde fødes henholdsvis et menneskebarn 
og et kristusbarn. Det er en meget okkult sandhed, og selvomkendsgerningerne 
kendes og accepteres i forbindelse med det

4. og 5. rige, er dyrets funktion og placering ikke anerkendt.
3. I 3. rodrace fandt dyreindividualiseringen sted, og denselvbevidste enhed, 
kaldet menneske, blev til. Jeg har til envis grad behandlet spørgsmålet om 
individualisering andresteder og vil ikke uddybe det her. Blot vil jeg gøre 
opmærksom 
på en [side 443] overensstemmelse, der rummer nøglentil individualiseringens 
mysterium.
I denne kæde fandt individualiseringen sted i 3. rodrace og

4. runde, hvor vi i den forbindelse taler om en runde gennemen kæde af kloder og 
ikke cirkulationen af en planetlogos' 
livskraft gennem de 7 kæder i et planetsystem. Det har særliginteresse på 
nuværende tidspunkt, at vi både er i 4. runde i enkæde og i 4. runde med hensyn 
til de 7 kæder i systemet. Dethar ført til betydningsfulde udviklingsmuligheder. 
På månekæden 
fandt individualiseringen sted i 3. rundes 5. race, og ikæden efter vores på 
evolutionsbuen vil individualiseringenfinde sted i 2. rundes 6. race – hvor der 
i begge tilfælde ertale om en planetarisk runde gennem en kæde af kloder.
4. I 4. rodrace blev »døren« (som den kaldes) mellem de toriger lukket, og der 
kom ikke flere enheder fra dyreriget ind imenneskeriget. Deres cyklus endte 
midlertidigt, og dyrerigetog menneskeriget blev – for nu at udtrykke det med 
hensyntil ild eller elektriske fænomener – positive i forhold til hinanden, 
og der blev frastødning i stedet for tiltrækning. Alt detteskete som følge af, 
at 5. stråle kom til magten i en meget langcyklus. Det var nødvendigt på grund 
af menneskets behov forat udvikle sig manasisk og resulterede i en periode med 
 
 
 





frastødning af dyreenhederne, hvis bevidsthed så blev stimuleret 
astralt. 

I denne frastødning har vi en af grundene (og en af demindst betydningsfulde 
grunde) til den destruktive krig oglange cyklus med grusomhed mellem mennesket 
og dyrene.
Den kommer til udtryk i menneskets skræk for junglens ogørknens vilde dyr, og de 
frygtelige tab af liv disse dyr harpåført mennesket igennem århundrederne. Det 
må man ikkeglemme. I tusindvis af år har vilde dyr – især før skydevåbnenes 
opfindelse – dræbt de forsvarsløse, og hvis man havdeført statistik i disse år, 
ville den vise, at det var et gigantiskantal mennesker, som blev dræbt. Nu, i 
denne tidsalder, sker 
der en udligning, og gennem slagtningen af dyr kommer derligevægt. Jeg taler 
ikke om de tankeløse grusomheder, som erbegået i videnskabens navn, eller de 
skikke, der praktiseresunder religiøst dække i forskellige lande. Kilden til 
disseuhyrligheder må søges andre [side 444] steder. Den skjulersig i et bestemt 
væsens karma, det væsen der i en periode imånekæden beklædte embedet som det 
besjælende evolutionære 
liv i dyreriget. Det er et synspunkt, der må overvejesomhyggeligt. Hvert 
naturrige er udtryk for et liv eller etvæsen. Mennesket er f.eks. udtryk for et 
af de himmelskemennesker, mens menneskeheden som helhed (det 4. hierarki) 
sammen med devaevolutionen er Sollogos' centre. På 
samme måde er dyreriget udtryk for et væsens liv, et væsender er en del af 
Logos' eller Planetlogos' legeme, men ikke etbevidsthedscenter. (Vi finder en 
overensstemmelse i detmenneskelige legeme, der har sine 7 kraft- eller 
energicentre,
men også andre organer som den objektive manifestation ermindre afhængig af). Et 
sådant væsen udtrykker sig gennemdyreriget, som det besjæler, og det har en 
bestemt plads i detplanetariske eller logoiske legeme. Det er et vink, der ikke 
førhar været givet eksoterisk, men nu lægges frem for de studerende. 
Jeg kan tilføje, at nogle af de tragedier, som pånuværende tidspunkt præger 
tilværelsen, er karmisk forbundet 
med en midlertidig uoverensstemmelse mellem et væsen,
der dominerede i en periode i 3. kæde, månekæden, og det, 

 
 
 





der indtager samme position i denne 4. kæde eller jordkæden.
Sidstnævnte udgør hele det laveste menneskelige princip,
hvis vi regner menneskets faste fysiske legeme eller dyrekropfor et princip. I 
manglen på enighed mellem dem ligger forklaringen 
på menneskets grusomhed over for dyr.

Vi har givet 6 okkulte oplysninger om dyreriget, det 3.
naturrige. De vedrørte fortiden. Nu vil vi tilføje endnu enoplysning og derefter 
beskæftige os med nutiden og forudsigenogle begivenheder, vi kan vente os i 
fremtiden.

Som vi har set, var der gode muligheder for dyreriget i 3.
rodrace, og mange individualiserede. I 4. rodrace standsededenne cyklus 
midlertidigt, og der skete noget, som svarer tildet, der vil ske i den 5. 
rodrace i forbindelse med mennesket 
ved den såkaldte »dommedag«. I den atlantiske tid blev deliv, som udgjorde 3. 
naturrige, delt i to grupper: [side 445] 

Et antal af disse liv blev »godkendt«, og livets bølge strøm


mede gennem dem og tillod dem at inkarnere i dyreformer

på Jorden og gradvis udvikle sig.
Resten blev afvist, og som gruppe forholder de sig indtil

videre passivt og vil ikke manifestere sig i fysisk form før

næste runde. 

I 5. runde vil der ske en tilsvarende deling af det 4. rige, oglivene i dette 
rige vil blive underkastet en prøve af samme art.
Nogle vil blive godkendt og fortsætte deres evolution pådenne planet, mens andre 
vil blive afvist og gå i midlertidigpralaya.

Efter afvisningen af 3/4 af dyreenhederne i 4. rodracefortsatte de resterende 
triader (eller 1/4) på deres vej og vistepå den måde, at alle med tiden vil 
fortsætte, og at de selv vilnå målet i næste runde. Ligesom de menneskemonader, 
sombliver godkendt i 5. runde, vil træde ind i det 5. rige ellerreagere på dets 
vibration før kulminationen af den 7. runde,
vil de dyremonader (hvis jeg kan bruge den betegnelse), derblev godkendt i denne 
runde, opnå individualisering i 5.
runde og træde ind i det 4. rige. Det bliver fremkaldt af den 

 
 
 





stærke manasiske impuls, som vil karakterisere hele 5. rundescyklus, og sker 
derfor helt planmæssigt og som resultatet afalmindelig evolutionær vækst. Der 
vil ikke blive brug for enelektrisk stimulering af samme art som den, der blev 
givet ilemuriske dage.

Siden den store deling i 4. rodrace har dyreriget primærtværet optaget af 
stimuleringen og udviklingen af kama. Deter grundlaget for Broderskabets 
bestræbelser på, med menneskets 
hjælp, at opflamme følelsesinstinktet (eller det embryonale 
kærlighedsaspekt) gennem udskillelsen af husdyrene ogden deraf følgende 
indvirkning af menneskelig magnetismeeller udstråling på den 3. spirilla i 
dyreatomerne. Den samlede 
mængde husdyr – de dyreenheder der er nærmest forbundet 
med mennesket – er hjertecentret i et stort væsens lege-
me, det væsen som er dyrerigets liv. Fra hjertet udgår alle deimpulser, der i 
sidste instans vil gennemtrænge hele legemet.
Det er disse enheder, som vil blive endelig udskilt af gruppesjælen 
ved genåbningen af døren til menneskeriget i næsterunde. [side 446]

Lad os nu betragte den umiddelbare nutid og fremkomstenaf den 7. eller 
ceremonielle magis stråle. Virkningen af dennestråles kraft på dyreriget vil 
blive langt mindre end på menneskeriget, 
for det er endnu ikke parat til at reagere på denneplanetlogos' vibration og vil 
heller ikke blive det før 6. runde,
hvor hans indflydelse vil fremkalde store begivenheder. Mender er ikke desto 
mindre nogle virkninger, vi kan nævne her.

På grund af den forøgede aktivitet blandt devaerne, og isæræternes devaer, vil 
de mindre bygmestre blive stimuleret, såde med større lethed kan bygge mere 
sensitive legemer, ogbåde menneskers og dyrs æterlegeme vil blive mere 
modtageligt 
for kraft eller prana. I 6. underrace vil sygdom, som vikender den i begge disse 
riger, blive væsentligt reduceret pågrund af æterlegemernes praniske respons. 
Det vil også fremkalde 
ændringer i den faste fysiske krop, og både menneskersog dyrs krop bliver 
mindre, mere forfinet og modtagelig forvibration og derfor bedre egnet til at 
udtrykke det grundlæggende 
formål. 

 
 
 





På grund af sin erkendelse af mantraers betydning og sinvoksende forståelse af 
evolutionens ceremonielle karakter, 
parret med brugen af lyd og farve, vil mennesket blive i standtil at forstå, 
oplære og udnytte dyreriget bedre. Det er derallerede tegn på i dag. F.eks. 
bringes der i alle vores almindelige 
tidsskrifter regelmæssigt historier, som handler om dyrspsykologi og deres 
mentale holdning til mennesket, og vedhjælp af disse og den indkommende stråles 
kraft kan mennesket 
(hvis det vil) udvikle en langt større sympati for sineyngre brødre. Ved at 
mennesket vender sin tankekraft moddyrene, vil de få deres latente intellekt 
stimuleret og på denmåde forberede sig til krisen i næste runde. De 
studerendeburde være mere opmærksomme på virkningen af én gruppesbevidsthed på 
en anden gruppe, og studere hvordan denmindre udvikler sig som følge af 
stimuleringen fra den større.
I den forbindelse må følgende forhold tages i betragtning: 

a. Den kraftige vibration og udstråling fra de 3 strålersherrer stimulerer de 4 
himmelske mennesker, udvikler deres 
opfattelsesevne og sætter dem i stand til at udvide deresbevidsthed. 
b. De himmelske menneskers bevidsthed stimulerer alle 
enhederne i deres legeme, men fremkalder en særlig responsfra [side 447] dem, 
der aktivt og intelligent arbejder medudviklingen af gruppebevidsthed. F.eks. 
har en planetlogos' 
vibration en speciel virkning på alle dem, som er indviede,
adepter og chohaner og bibringer deres 3 større spirillaer denfornødne 
vibration. Denne virkning begynder, når den 6.
spirilla (i den mindre gruppe på 7) er aktiv. 
c. Menneskets bevidsthed bliver stimuleret og udviklet, nårdet – på et bestemt 
stadium – kan reagere på vibrationen fradet okkulte hierarkis medlemmer og altså 
nærmer sig portentil det 5. rige. Det falder sammen med aktiveringen af den 5.
spirilla.
d. På samme måde opnår racens mindre udviklede enheder, 
der ikke er stort mere end dyr, det nødvendige vibrationsniveau, 
ved at den samlede vibration fra mennesker med 
en tilstrækkelig aktiv 4. spirilla indvirker på deres mentalle-
 
 
 





geme. I de to sidste tilfælde drejer det sig om det mentalepermanente atoms 
spirillaer. I de to andre er der tale omokkulte mysterier, som hænger sammen med 
belivelsen afsolare, og ikke menneskelige, permanente atomer. 

e. Det 4. skabende hierarki, betragtet som en enhed pådenne planet (uafhængig af 
dets manifestation i andre planetsystemer), 
påvirker dyreriget på en magnetisk og stimulerende 
måde, ved at dets vibrationskraft strømmer over i dyrenesastrallegeme og 
fremkalder respons. Det forøger opfattelsesevnen 
hos alle dyrerigets enheder. Her ser man, hvor intimtsamspillet og hvor stor den 
gensidige afhængighed er, oghvor nært alle disse større og mindre liv er 
forbundet medhinanden. Vækst og udvikling i én del af det logoiske 
legemefremkalder en tilsvarende fremgang i hele legemet. F.eks. kanintet 
menneske gøre et bestemt og veldefineret fremskridt,
uden at dets broder nyder godt af det. Denne afsmitning visersig som: 
En forøgelse af hele gruppens bevidsthed.
En stimulering af enhederne i gruppen.
En forøgelse af gruppemagnetismens helbredende eller inte


grerende virkninger på beslægtede grupper. 

For den, der tjener mesteren, ligger der i denne tanke entilskyndelse til at 
forøge sin indsats. Intet menneske, somstræber [side 448] efter mesterskabet, 
kæmper for at nå måletog sigter på at udvide sin bevidsthed, kan undgå at have 
envirkning – i stadig bredere spiraler – på alle, det møder:
devaer, mennesker og dyr. Måske er det ikke klar over det,
måske er det helt ubevidst om den subtile, stimulerende 
udstrømning, der udgår fra det, men loven virker alligevel.

Den tredje virkning af denne stråles fremkomst kan vedførste øjekast virke 
frastødende – for den vil fremkalde storeødelæggelser i dyreriget. I løbet af de 
næste få hundrede år vilmange af de gamle dyreformer dø ud. Der vil ske store 
udryddelser 
til dækning af menneskets behov, gennem sygdom ogpå grund af årsager, som er 
latente i selve dyreriget. Vi må 

 
 
 





hele tiden huske, at en opbyggende kraft også er nedbrydende, 
og der er på nuværende tidspunkt brug for nye former tildyreevolutionen. Det 
umådelige slagteri i Amerika er et led irealiseringen af planen. Den indre 
livsgnist, som beliverdyregrupperne, og som er det vitale udtryk for et 
bestemtvæsen, vil under indflydelse af den 7. stråle blusse op ogfortære de 
gamle former, så livet kan strømme over i nye ogbedre former. 

Det næste emne, vi vil tage op, er devaevolutionen og den 
indkommende stråles virkning på det.

Det første punkt, vi skal lægge mærke til her, er, at denneindflydelse på 
nuværende tidspunkt primært rammer detfysiske plans devaer, æternes eller 
skyggernes devaer, som deaf og til kaldes, og ikke i samme udstrækning det 
astrale ellermentale plans devaer. Hver stråle påvirker i større eller mindre 
grad det plan eller underplan, der har samme nummersom den selv. Derfor må den 
studerende i forbindelse med 
sine undersøgelser være opmærksom på, at den 7. eller ceremonielle 
magis stråle på nuværende tidspunkt har en stærkindflydelse: 

På det 7. eller fysiske plan, betragtet som en enhed.
På det 7. eller laveste underplan af det fysiske, astrale ogmentale plan.
På det 7. eller laveste menneskelige princip: prana i æterlege


met. 
På alle inkarnerende 7.-strålemonader. [side 449]
På en særlig gruppe devaer, der er mellemled eller »formid


lere« mellem magikere (enten hvide eller sorte) og deelementale kræfter. Denne 
gruppe kaldes okkult »denformidlende 7.« og er delt i to dele: 

a. De der arbejder med evolutionære kræfter.
b. De der arbejder med involutionære kræfter. 
Den ene del tjener konstruktive og den anden destruktiveformål. Mere behøver der 
ikke siges om denne gruppe, da 

 
 
 





den, heldigvis for mennesket, ikke er let at kontakte ogindtil videre kun kan 
nås med et bestemt grupperitual, derskal udføres nøjagtigt – noget der endnu er 
praktisk taltukendt. Frimurerne vil i sidste instans blive et af de primære 
kontaktmidler, og da mennesker endnu ikke er redetil at disponere over den 
kraft, en sådan kontakt ville læggei hænderne på dem, vil det sande frimureri 
kun udvikle siglangsomt. Men ikke desto mindre vil frimureriet trods altudvikle 
sig under indflydelse af 7. stråles magnetiske kraft. 

Den ceremonielle magis stråle vil altså have en meget dybtgående 
virkning på det fysiske plan, for ikke alene bliver detteplan cyklisk underlagt 
dens kraft, men dens planetlogos haraltid en særlig virkning på det. Planets 
rajaherre er, hvad derokkult kaldes, den planetariske logos' »afspejling i de 
kaotiske 
vande«. Derfor indtræffer der i dette plans stof (som errajaherrens legeme) 
meget bestemte begivenheder, der –
selvom de er usynlige for det almindelige menneske – ertydelige for det åndelige 
menneskes eller adeptens øje.

Planets stof bliver modtageligt for positiv kraft, for da detfeminine devaaspekt 
er negativt, bliver det påvirkeligt overfor det himmelske menneskes positive 
energi. Idet den findervejen med mindst modstand, strømmer denne energi ind 
iplanets substans eller devaherrens stoflige legeme. På grundaf dette legemes 
modtagelighed følger den bestemte baner ogfrembringer klare og konstruktive 
resultater. 

De konstruktive resultater viser sig i planets negativeæteriske stof og på de 4 
højere underplaner. På de 3 laverekommer [side 450] der en modsat effekt, for 
her fører det 
himmelske menneskes energi til ødelæggelse af form forudfor det opbyggende 
arbejde. Formbygning udgår altid fra deæteriske trin. De næste 1.000 år vil der 
komme omfattende 
naturkatastrofer. Kontinenter vil ryste, lande vil blive hæveteller sænket, og 
det hele vil kulminere i den dybtgåendematerielle katastrofe, som rammer verden 
i slutningen af den

6. underraces 4. delrace. Det vil indvarsle den spirende 6.
rodrace. 
 
 
 





Æternes devaer, som vi hovedsagelig beskæftiger os med,
bliver påvirket på forskellige måder, og virkningerne på deandre evolutioner vil 
være vidtrækkende. Vi må hele tiden 
huske, at devaerne er stoffets kvaliteter og egenskaber, deaktive bygmestre der 
arbejder bevidst eller ubevidst på planet. 
Her vil jeg gøre opmærksom på, at alle devaerne påf.eks. mentalplanets højere 
trin og alle de systemiske planerderfra og ind til centret (det guddommelige 
eller logoiskeplan, der somme tider kaldes adi) samarbejder bevidst og haren høj 
rang i systemet og en position, som svarer til Hierarkiets 
medlemmer fra en indviet af 1. grad op til, men ikke med,
verdens herre. Under disse højere planer, hvor det konkretebegynder, har vi 
mindre grader af devaer, der arbejder ubevidst. 
Dog er der følgende undtagelser, som er bevidstekræfter og væsener med en høj 
position: 

a. Et plans devaherre.
b. 7 devaer som arbejder under ham og er de væsener, derbeliver de 7 
underplaners stof.
c. 14 strålerepræsentanter som cyklisk kommer til magten, altefter hvilken 
stråle der er tiltagende eller aftagende.
d. 4 devaer som er de 4 maharajaers (karmaherrers) repræsentanter 
på planet og brændpunkter for karmiske impulser 
i forbindelse med mennesket. De 4 maharajaer forvalter 
karma for de himmelske mennesker og derfor også forcellerne, centrene og 
organerne i deres legeme. Men helesystemet virker gennem repræsentanter af 
forskelligegrader. De love, der styrer disse forvaltere af plankarma, erde samme 
som dem, der styrer de systemiske og kosmiskeadministratorer, og mens et plan er 
manifesteret, er def.eks. de eneste enheder, [side 451] som må passere planets 
afgrænsning i deres form. Alle andre enheder, der er 
manifesteret på et plan, må afkaste det redskab, de bruger,
før de kan komme videre til finere planer. 
c. Karmaformer. Her vil vi opregne de forskellige former 
for KARMA, selvom vi ikke har tid til at uddybe emnet. Selv 
 
 
 





en tyk bog, som udelukkende handlede om det, ville ikkerumme alt, hvad der kunne 
siges. Vi må huske, at det besjælende 
væsen påføres karma ved hjælp af selve stoffet ellersubstansen (som er farvet af 
den), og at dette stof eller dennesubstans er intelligent materie bestående af 
devaessens: 

Kosmisk karma – der påføres Sollogos udefra.

Systemisk karma – Logos' afvikling af virkninger som ersat i gang i tidligere 
kalpaer, og som påvirker hans nuværende 
legemsform.

Planetarisk karma – et himmelsk menneskes individuelle 
karma der er lige så forskellig fra et andet himmelsk menneskes 
karma, som det enkelte menneskes karma er forskelligfra andres. 

En kædes karma – der hænger sammen med det besjælende 
væsens livserfaring. Dette væsen er et center i et himmelskmenneskes legeme, på 
samme måde som et himmelsk menneske 
i sit planetsystem er et center i Sollogos' legeme. 

En klodes karma – den individuelle skæbne der er forbundet 
med det væsen, som er et legemscenter i en kædes besjælende 
liv. 

Disse fem væsener, der bearbejdes af karma, er alle kosmiske 
og solare lysherrer, som opnåede intelligens og gennemgik 
menneskeriget for mange kalpaer siden.

Et plans karma – der er uløseligt forbundet med den planetariske 
logos' og rajaherrens karma og afhænger af samspillet 
mellem disse to poler, det maskuline og feminine aspekt afden guddommelige 
hermafrodit.

Et underplans karma – den skæbne som knytter sig tilnogle mindre væsener, der 
manifesterer sig gennem disseplaner.

I disse to former for karma har vi det, man kunne kalde 
»hierarkiernes karma«, sådan som den er blevet udviklet 
siden [side 452] manifestationen af solsystemet. Den erresultatet af det 
nuværende systems fortid og er ikke så megetvirkninger, der stammer fra 
tidligere solsystemer.

Naturrigernes karma – naturrigerne som vi kender dem på 
vores planet: 

 
 
 





a. Mineralriget.
b. Planteriget.
c. Dyreriget. 
Det er ifølge sagens natur den karma, der er udviklet af deforskellige 
måneherrer, som besjæler disse riger, og som nårderes mål gennem dem. Indtil 
videre har vi altså nævnt kosmisk 
karma, solkarma og månekarma. I sidstnævnte liggerdet store mysterium omkring 
Månen og dens plads i planetsystemet. 


Menneskehierarkiets karma54 55 56 – der består af de 7 

54 Karma og reinkarnation er visdomsreligionens 4. og 5. doktrin. Disse 
to er i virkeligheden visdomsreligionens ABC. Karma er summen afvores 
handlinger, både i det nuværende liv og i de foregående fødsler.
Der findes tre slags: 

1. 
Sanchitakarma. 
2. 
Prarabdhakarma. 
3. 
Agamikarma. 
»Sanchitakarma omfatter menneskelige fortrin og mangler samlet i denforegående 
og alle andre tidligere fødsler. Den del af sanchitakarmaen,
der er bestemt til at påvirke et menneske i en bestemt inkarnation,
kaldes Prarabdha. Den tredje slags karma er resultatet af de 
nuværendehandlingers fortrin og mangler. Agami dækker alle jeres ord, tanker 
oghandlinger. Hvad I tænker, siger og gør, såvel som de virkninger jerestanker, 
ord og handlinger har på jer selv og dem, der omgiver jer,
tilhører kategorien nuværende karma, som med sikkerhed vil påvirkebalancen 
mellem godt og ondt i jeres fremtidige udvikling.« – The 
Theosophist, bind X, s. 235. 

55 
»Der er tre slags karma (handling): 

1. 
Agami: De legemlige handlinger, gode og dårlige, som er udførtefter, at man har 
udviklet sin skelneevne. (Se Sri Sankaracharya: 
Tatwa Bodh, spørgsmål 34). 
2. 
Sanchita: Tidligere handlinger der tjener som spirer til vækst italløse fødsler. 
Det samlede lager af tidligere handlinger. (Sammesteds, 
spørgsmål 35). 
3. 
Prarabdha: De af de tidligere handlinger, som giver nydelse eller 
 
 
 





gruppers [side 453] og de individuelle monaders karma. Dener i sig selv et uhyre 
omfattende og kompliceret emne som, iden nuværende jordklodecyklus, kan deles i: 
[side 454] 

a. Verdenskarma – de 7 rodracer. 
b. Racekarma – hver rodraces skæbne og formål.
c. Underracekarma – hver underraces individuelle skæbne. 
d. National karma. 
e. Familiekarma. 
f. Individuel karma. 
smerte i dette liv alene. (Sammesteds, spørgsmål 36).« – The Theo


sophist, bind VIII, s. 170. 

56 Karma. »Man må huske, at i alle menneskets handlinger udgør 
indflydelsen fra dets tidligere karma et vigtigt element. Hver handling,
siger Sri Krishna, kræver fem elementer: 

1. Den der handler. 
2. Beslutningen om at handle. 
3. Redskaber til at udføre handlingen med, så som hænder, tunge osv. 
4. Anvendelsen af disse redskaber. 
5. Indflydelsen fra tidligere adfærd. 
Disse fem elementer eller faktorer indgår i den aktivitet, et menneskeudfolder 
med sin krop, tale eller tanke, hvad enten den er retfærdig elleruretfærdig. 
(Gita, XVIII, 13, 14, 15).

De fem karmiske elementer er i Mahabharataen delt i to grupper: 1.
Menneskets nuværende handlinger (som omfatter de fire første elementer), 
og 2. Resultatet af dets tidligere handlinger (som udgør det femteelement).

Samtidig må det tilføjes, at resultatet af menneskets tilværelse ikke eren dags 
eller endog en periodes arbejde. Det er summen af handlingerudført i utallige 
tidligere tilværelser. De enkelte handlinger er måske såubetydelige som de 
tyndeste bomuldstråde, der kan blæses væk i hundredvis 
med et enkelt pust, men ligesom disse tråde, når de er viklet tætsammen, danner 
et reb, der er så tykt og stærkt, at det kan bruges til attrække elefanter eller 
endog store skibe med, vil også elementerne imenneskets karma, uanset hvor 
trivielt hvert enkelt af dem er, efterhånden 
blive samlet til et mægtigt pasa (reb), som trækker i mennesket, dvs.
påvirker dets adfærd til det gode eller det onde.« – The Theosophist,
bind VII, s. 60. 

 
 
 





Alle disse forskellige karmaformer er blandet med hinandenog indbyrdes forbundet 
på en måde, der er ufattelig og uforklarlig 
for mennesket. Selv adepterne kan ikke løse mysterietud over den del, som 
vedrører deres egne grupper, menschohanerne af de højere grader kan overskue de 
større gruppers 
karma (grupper der er samlinger af mindre grupper).

Alle de mindre devaer på hvert plan, »røstens hærskare«,
de talløse mindre bygmestre og elementaler, arbejder ubevidst, 
idet de styres og ledes af ord og lyd. På den mådefremkalder de bevidste 
bygmestre vibrationer i planernes 
essens. 

Der er ikke meget at tilføje om devaevolutionen på dettestadium. En stor del af 
det, der kunne siges, må nødvendigvisholdes tilbage på grund af den fare, som 
udspringer af enoverfladisk viden, der ikke er ledsaget af visdom og indre 
vision. 
Men der er yderligere tre punkter, som kan føjes til defire, der allerede er 
givet, og de vedrører primært devaernesforhold til mennesket i fremtiden og 
deres tilnærmelse til detvia den indkommende krafttype. Selvom denne 
tilnærmelseer uundgåelig, vil den ikke have lutter gavnlige virkninger 
påmenneskehierarkiet, og der vil være megen lidelse og mangebitre erfaringer, 
før man har fundet den rigtige kontaktmetodeog lært at bruge forbindelsen på en 
fornuftig måde. Hvis vihusker, at devaerne tilsammen udgør moderaspektet, og at 
deter dem, som bygger formerne og beskytter det, der endnuikke kan beskytte sig 
selv, forstår vi også, at enhver tilbagevenden 
til en nærmere afhængighed af devaerne svarer til, atet voksent menneske vender 
tilbage til sin moders omsorg ogafgiver sin selvstændighed til fordel for 
materielle goder. Devaerne 
er formens moder, men den selvbevidste enhed, MENNESKET, 
må erkende sin uafhængighed af form og følge selvrealiseringens 
vej. Det er noget, vi må overveje, for når enheder 
her og der i den kommende [side 455] tid kontakter devaerne 
og må betale prisen, vil det være en hjælp, hvis mennesket 
forstår grunden og erkender nødvendigheden af at skillesig ud fra disse essenser 
i de 3 verdener. Tilnærmelse mellem 
de to evolutionslinjer bliver mulig på det buddhiske plan, 

 
 
 





men da er det to essenser, som nærmer sig hinanden, og ikkedet konkrete der 
nærmer sig essensen. Så længe mennesketbruger stofformer i de 3 verdener, må det 
ikke overskridegrænsen mellem de to evolutioner. Først på solildens planer,
eller de kosmisk æteriske trin, er kontakten tilladt. På det kosmisk 
faste fysiske plan (vores mentale, astrale og fysiskeplan) får kontakten blot 
katastrofale følger. Jeg har opholdtmig ved dette punkt, fordi faren er helt 
reel og nært forestående. 


Devaevolutionen vil, gennem 7.-strålekraften, have megetmed formidlingen af 
prana til enheder i de 3 højere naturrigerat gøre, og sideløbende med denne 
lettere pranaformidling(fra det fysiske plans æteriske trin) vil der også være 
en lettere 
formidling af åndelig eller psykisk kraft fra den 4. kosmiske 
æter, det buddhiske plan. Resultatet af pranaformidlingenvil blive sundere 
fysiske legemer blandt menneskenes sønner.
Men det er ikke noget, vi skal se efter på nuværende tidspunkt, 
for det vil først begynde at blive mærkbart om ca. 300år, når der inkarnerer så 
mange 7.-stråleegoer, at de vil bliveopfattet som den fremherskende type i den 
periode. Deres fysiske 
legeme vil reagere lettere end andres, fordi det er byggettil 7.-strålekraft, 
selvom 1.- og 5.-stråleegoer også vil havestor gavn af denne påvirkning. Det vil 
være en særlig gunstigperiode for de æteriske devaer, og de fysiske legemer, 
derbygges i den tid, vil være karakteristiske ved: 

a. Spændstighed.
b. Enorm fysisk magnetisme.
c. Evnen til at afvise uægte magnetisme.
d. Evnen til at optage solstråler.
e. Stor styrke og modstandskraft.
f. Et forfinet udseende som endnu er ukendt. [side 456] 
Planets æteriske trin vil blive fulde af forøget aktivitet, ogefterhånden som 
årtierne går, vil mennesket langsomt mensikkert blive bevidst på disse trin og 
opmærksom på deresbeboere. Den umiddelbare virkning af denne forøgede æteri-

 
 
 





ske energi vil være, at et større antal mennesker får æterisksyn og bliver i 
stand til, normalt og naturligt, at leve bevidstpå de æteriske planer. De fleste 
mennesker fungerer kunbevidst på de 3 lavere trin af det fysiske plan – det 
luftformige, 
flydende og faste – og de æteriske underplaner er lige sålukkede for dem som de 
astrale. I de kommende århundreder 
vil menneskets normale opholdssted være hele det fysiskeplan op til, men ikke 
med, det 2. underplan. Det 4. og 3. æterplan 
vil være lige så velkendt for det, som det almindelige fysiske 
landskab er på nuværende tidspunkt.

De, der studerer lægevidenskab, vil samle opmærksomheden 
om æterlegemet og opdage det fysiske legemes afhængighed 
af det. Det vil ændre lægestandens holdning, og magnetisk 
behandling og stimulering gennem vibration vil erstattede nuværende kirurgiske 
og medicinske metoder. På det tidspunkt 
vil mennesket generelt have æterisk syn, og det tvingerdet til at erkende, hvad 
der nu kaldes den »usynlige« elleroverfysiske verden. Man vil se og kommunikere 
med mennesker 
i deres æterlegeme, og æternes devaer og elementaler vilblive studeret og 
anerkendt. Når det sker, vil den sande brugaf ceremonielle ritualer som en 
beskyttelse af mennesket indtage 
sin retmæssige plads.

Man vil ligeledes opdage devaernes arbejde i forbindelsemed dyre- og 
planteriget, og meget, der nu er muligt på grundaf uvidenhed, vil blive umuligt 
og forældet. Den tid vil komme, 
hvor menneskets holdning til dyreriget bliver revolutioneret 
og slagteriet, mishandlingen og den form for grusomhed, 
som kaldes »jagt«, bliver afskaffet.

Udviklingen af æterisk syn og opdagelsen af devaerne vilogså føre til en 
gådefuld ændring af mænds og kvindersholdning til spørgsmålet om seksualitet, 
ægteskab og formering. 
Denne forandring vil være baseret på erkendelsen afstoffets eller moderaspektets 
sande natur og Solens virkningpå substans. Livets enhed vil blive et kendt og 
videnskabeligtbevist [side 457] faktum, og liv i stof vil ikke længere væreen 
teori, men en af videnskabens grundsætninger. Det kan viikke uddybe her. 

 
 
 





3. Manas i de sidste runder. 
a. Forvandlingsprocessen. Forvandling er et emne, der fratidernes morgen har 
optaget de studerendes, forskernes ogalkymisternes opmærksomhed. Evnen til at 
ændre ved hjælpaf varme er naturligvis almindelig kendt, men nøglen tilmysteriet 
eller den systemiske formels hemmelighed er bevidst 
skjult for alle søgende og bliver først gradvis afsløretefter 2. indvielse. 
Emnet er så omfattende, at det kun er 
muligt at give en bred og generel skitse af, hvordan man kannærme sig det. Folk 
i al almindelighed vil helt naturligt tænkepå at forvandle metaller til guld med 
henblik på at lindrefattigdommen. Videnskabsmanden vil søge det universalmiddel, 
som kan bringe stoffet tilbage til dets urtilstand, frigøreenergi og på den måde 
afsløre evolutionsprocesserne og sætteham i stand til (ud fra urtilstanden) selv 
at bygge de ønskedeformer. Alkymisten leder efter de vises sten, dette 
effektiveforvandlingsmiddel der vil fremkalde en åbenbaring og givekemikeren 
evnen til at påtvinge de elementale kræfter, somvirker i, ved hjælp af og gennem 
stoffet, sin vilje. Det religiøse 
menneske, og især den kristne, har opdaget den forvandlende 
krafts psykiske karakter og taler i de hellige bøger ofteom, hvordan sjælen 
prøves 7 gange i ilden. Set under deresegen begrænsede synsvinkel har alle disse 
studerende ogforskere hver især fundet én stor sandhed, men helheden 
ligger ikke i den ene eller den anden, men i summen af dem.
Hvis vi skal definere forvandling, som den forstås okkult,
kan vi sige: Forvandling er overgangen fra en tilstand til enanden ved hjælp af 
ild. Forståelsen af dette hviler på noglepostulater, hovedsagelig fire. Disse 
postulater må gives i denform, de har i den gamle kommentar, for den er 
formuleretsådan, at den afslører sandheden for dem, der har øjne at semed, men 
skjuler den for dem, som ikke er parate eller vilmisbruge deres viden til 
egoistiske formål. Sætningerne lydersådan: [side 458] 

 
 
 





1. Den, der overfører Faderens liv til de tre lavere, brugerilden, som ligger 
gemt i Moderens hjerte. Han arbejdermed agnichaitanerne, som skjuler, brænder og 
på denmåde skaber den fornødne væde. 
2. Den, der overfører livet fra de tre lavere til det færdigefjerde, bruger 
ilden, som ligger gemt i Brahmas hjerte.
Han arbejder med agnishvattaernes kræfter, som strømmerud, blander sig og på den 
måde skaber den fornødne varme. 
3. Den, der overfører livet til det samlende femte, bruger ilden, 
som ligger gemt i Vishnus hjerte. Han arbejder medagnisuryanernes kræfter, som 
flammer op, befrier essensenog på den måde skaber den fornødne udstråling.
4. Først væde, træg og indsvøbende, så varme med stadig stigende 
intensitet, og endelig kraft der presser, driver ogkoncentrerer. Sådan skabes 
udstråling, udstrømning, forvandling 
og ændring af form. Til sidst befrielse – den flygtige 
essens undslipper, og resterne genoptages i urstoffet. 
Den, der tænker over disse formuleringer og mediterer overden angivne metode, 
vil danne sig et generelt indtryk afevolutionens forvandlingsproces, og det vil 
have større værdifor ham end de formularer, hvormed devaerne forvandler de 
forskellige mineraler.

Forvandling vedrører atomets liv og er knyttet til de love,
som styrer radioaktivitet. Det er interessant at lægge mærketil, hvordan vi i 
det videnskabelige udtryk »radioaktivitet«
har Østens begreb, Vishnu-Brahma, eller lysstrålerne dervibrerer gennem stof. 
Derfor må den almindeligt accepteredeopfattelse af betegnelsen »atom« udvides 
fra kun at gældekemiens atom til også at omfatte: 

a. Alle atomer eller kugler på det fysiske plan.
b. Alle atomer eller kugler på det astrale og mentale plan.
c. Mennesket i fysisk inkarnation.
d. Menneskets kausallegeme på sit eget plan.
e. Alle planer i deres egenskab af besjælede kugler. 
 
 
 





f. Alle planeter, kæder og kloder i solsystemet. [side 459]
g. Alle monader på deres eget plan, hvad enten det er menneskelige 
monader eller himmelske mennesker.
h. Solafgrænsningen, summen af alle mindre atomer. 
I alle disse atomer, store eller små, mikrokosmiske eller 
makrokosmiske, svarer det centrale liv til det, videnskaben 
kalder en positiv elektrisk ladning, hvad enten det er et kosmisk 
væsen som Sollogos' liv eller det lille elementalliv i et 
fysisk atom. De mindre atomer, som roterer omkring derespositive centrum, og som 
videnskaben for øjeblikket kalderelektroner, er det negative aspekt, og det 
gælder ikke alenedet fysiske atom, men også de menneskelige atomer, derholdes 
sammen omkring deres centrale punkt, et himmelskmenneske eller de atomare 
former, som tilsammen udgør detalmindelig kendte solsystem. Alle former er 
opbygget påsamme måde, og den eneste forskel består i ordningen ogantallet af 
elektroner, sådan som lærebøgerne fortæller os.57 
Selve elektronen vil i sidste instans vise sig at være et mikroskopisk 
elementalliv.

Det andet punkt, jeg vil fremføre nu, er: Stråling er udtryk 
for, at der er ved at ske en forvandling. Da forvandling erbefrielse af 
essensen, så den kan opsøge et nyt center, kanprocessen opfattes som 
radioaktivitet, teknisk forstået og irelation til alle atomare legemer uden 
undtagelse.

At videnskaben først for nylig er blevet opmærksom påradium (der er et eksempel 
på forvandlingsprocessen) er densegen fejl. Efterhånden som man får en større 
forståelse, vilman opdage, at alle udstrålinger, som f.eks. magnetisme 
ellerpsykisk udstrømning, blot er forvandlingsprocessen i stormålestok. Det, der 
er vigtigt at forstå, er, at forvandlingsprocessen, 
når den er virksom, kun på overfladen er resultatet afydre faktorer. I 
virkeligheden er den resultatet af, at den indrepositive kraftkerne vibrerer så 
voldsomt, at den til sidst spreder 
elektronerne eller de negative punkter, som udgør dens 

57 Atom og elektron: Se The Consciousness of the Atom, s. 17-22. 

 
 
 





indflydelsessfære og sender dem så langt væk, at frastødningsloven 
dominerer. Da bliver de ikke længere tiltrukket afderes oprindelige [side 460] 
center, men søger et andet. Denatomare kugle, hvis jeg kan udtrykke det sådan, 
går i opløsning, 
elektronerne underlægges frastødningsloven, og dencentrale essens slipper ud og 
opsøger en ny kugle, okkultforstået. 

Vi må hele tiden huske, at alt i solsystemet er tosidet og isig selv både 
negativt og positivt: positivt med hensyn til sinegen form, men negativt med 
hensyn til sin større sfære.
Hvert atom er derfor både positivt og negativt – det er enelektron såvel som et 
atom. 

Derfor er forvandlingsprocessen tosidet og kræver enindledende fase, hvor der 
bruges ydre faktorer, en udklækningsperiode, 
hvor den positive kerne passes og plejes, stimuleres 
og udvikles, hvor den indre flamme systematisknæres og får forøget sin 
elektriske spænding. Derefter følgeren anden fase, hvor de ydre faktorer ikke 
tæller så meget, oghvor atomets indre energicenter får lov til selv at gøre 
arbejdet. 
Disse faktorer gælder i lige høj grad alle atomer: mineralatomerne 
som har optaget alkymisternes opmærksomhed såmeget, det såkaldte menneskeatom 
der følger den sammegenerelle fremgangsmåde og styres af de samme love, og 
allestørre atomer så som et himmelsk menneske eller en sollogos.

Processen kan opstilles på følgende måde: 

1. 
Livet tager primitiv form. 
2. 
Formen udsættes for ydre varme. 
3. 
Varmen, som påvirker formen, fremkalder udsivning, ogder kommer væde. 
4. 
Væde og varme udfører i fællesskab deres funktion. 
5. 
Elementalliv passer alle mindre liv. 
6. 
Devaerne samarbejder i henhold til lov, orden og lyd. 
7. 
Atomets indre varme stiger. 
8. 
Atomets varme vokser hurtigt og overstiger omgivelsernes 
ydre varme. 
9. 
Atomet udstråler. 
 
 
 





10. 
Til sidst nedbrydes atomets kugleformede væg. 
11. 
Elektronerne eller de negative enheder søger et nyt center. 
[side 461] 
12. 
Det centrale liv strømmer ud for at smelte sammen med 
sin polære modsætning, idet det selv bliver negativt ogsøger det positive. 
13. 
Okkult er dette formørkelse, den midlertidige slukning aflyset indtil det igen 
kommer til syne og blusser op. 
Det er hverken muligt eller tilrådeligt at uddybe emnet her.

Det er altså klart, at det i hvert naturrige skulle være muligt 
at fremskynde alle mindre atomers forvandlingsproces.
Det er det også, selvom der ikke er nogen erkendelse af det.
Det er først, når et væsen når menneskeriget, at det blivermuligt for det 
bevidst og intelligent at gøre to ting: 

For det første medvirke til forvandlingen af sit eget positive

atomare center fra det menneskelige til det åndelige.
For det andet medvirke til forvandlingen af: 

a. Lavere mineralformer til højere former.
b. Mineralformer til planteformer.
c. Planteformer til dyreformer.
d. Dyreformer til menneskeformer, eller bevidst og direkteat fremkalde 
individualisering. 
At det endnu ikke sker skyldes faren ved at meddele denfornødne viden. Adepterne 
forstår forvandlingsprocessen i de3 verdener og i de 4 naturriger, hvilket 
midlertidigt gør demtil et esoterisk 3 og eksoterisk 4.

Mennesket vil i sidste instans arbejde med de 3 riger, menførst når broderskab 
bliver praktiseret og ikke blot er et begreb.


I den forbindelse er der tre punkter, som må tages i betragtning: 


 
 
 





Bevidst manipulation af ilden.

Devaer og forvandling.

Lyd og farve i relation til forvandling. [side 462] 

Her er det nødvendigt at gøre opmærksom på, sådan som jeghar gjort i andre 
forbindelser, at der kun kan gives visseoplysninger, mens detaljerne vedrørende 
selve processenendnu ikke kan behandles på grund af racens manglende evnetil at 
handle uegennyttigt. Netop af den grund sneg der sigmange misforståelser ind, 
dengang Hierarkiet begyndte atmeddele nogle af visdommens grundbegreber i 
bogform, mendet tog H.P.B. sig modigt af.58 59 Faren er der imidlertid 

58 
Vanskeligheden ved at udgive visdomsreligionen er behandlet af 

H.P.B. i Den hemmelige lære på følgende måde: 
1. 
Vi må undlade at dømme fordi: 
a. En fuldstændig forklaring er forbeholdt indviede.
b. Kun en brøkdel af den esoteriske mening er givet. 
c. Kun adepter kan tale med autoritet. – H.L. 1, 205, 207 & 3, 50, 86.
d. Læren tilbydes som en hypotese. – H.L. 4, 2. 
2. 
Vi må helt se bort fra: 
a. Personligheder.
b. Dogmatiske trosforestillinger. 
c. Specielle religioner. 
3. 
Vi må være fri for fordomme. – S.D. III, 1. Vi må også være: 
a. Fri for indbildning.
b. Fri for egoisme. 
c. Rede til at acceptere sandheden, når den er påvist. 
4. 
Vi må finde den højest tænkelige mening. – S.D. III, 487. 
5. 
Vi må undlade at være sekteriske. – S.D. III, 110. 
6. 
Vi må huske det handicap, sproget giver os. – H.L. 1, 213, 300, 302. 
7. 
Vi må stræbe efter at blive en discipel. – H.L. 1, 205 & 3, 241. 
8. 
Vi må i sidste instans udvikle vores egne evner. – H.L. 2, 181-182,
& 3, 80. 
9. 
Vi må leve broderskabets liv. – H.L. 1, 207. 
10. 
Vi må huske, at H.P.B. ikke gør krav på at være ufejlbarlig. – H.L.
1, 302 & 3, 40, note 1, 270. 
 
 
 





stadig og udgør et stort [side 463] handicap for dem, derarbejder på den indre 
side og føler, at menneskers tankerburde hæves fra studiet af den fysiske 
tilværelses problemertil større begreber, bredere visioner og en mere 
holistiskopfattelse. Det er kun muligt at komme med antydninger, fordet er ikke 
tilladt at give forvandlingsformularerne eller demantraer, der manipulerer 
rummets stof. Jeg kan kun visevejen for dem, som er parate, eller som er ved at 
genopdagegammel viden (der er opnået gennem en tilnærmelse til udviklingsvejen 
eller ligger latent som følge af oplevelser iatlantiske dage), men de 
retningslinjer, der gives, rummertilstrækkelig vejledning til, at de kan trænge 
dybere ind ikundskabens mysterier. Faren består i det faktum, at heleemnet, 
forvandling, vedrører den materielle form og devasubstans. 
Da mennesket på nuværende tidspunkt ikke engangbehersker sine egne hylstres stof 
eller styrer sit 3. aspektsvibrationer, løber det en risiko ved at samle sin 
opmærksomhed 
om ikke-selvet. Det er først trygt at gøre, når magikerenkender fem ting: [side 
464] 

H.P.B. siger: »Jeg taler kun med 'absolut sikkerhed' hvad min egen personlige 
tro angår. De, der ikke har samme garanti for deres tro, som jeghar, ville være 
meget tåbelige og naive, hvis de accepterede denblindt … Det, jeg tror på, er: 
a. 
At der findes en ubrudt mundtlig overlevering, som i menneskehedens 
barndom blev åbenbaret for racens udvalgte af levende guddommelige 
mennesker. 
b. 
At den er nået uændret frem til os. 
c. 
At mestrene er uhyre velbevandrede i denne ubrudte videnskabeligelære.« – 
Lucifer, bind V, s. 157 (H.P. Blavatsky, Collected Writings,
bind XI s. 466-467, o.a.) 
»Den hemmelige lære er ingen 'autoritet' i sig selv, men da den er fuld 
afcitater og tekster fra næsten alle de store religioners og tankeskolershellige 
skrifter og filosofier, vil de, der tilhører en af disse, være sikrepå at finde 
støtte for deres argumenter på en eller anden side. Der erimidlertid også 
teosoffer, som har denne svaghed for autoritet, og detblandt de bedste og mest 
hengivne.« – Lucifer, bind III, s. 157. 

59 
Se forord og indledning til Den hemmelige lære, bind 1. 

 
 
 





1. Atomets natur. 
2. Planernes grundtone.
3. Måden hvorpå man arbejder fra det egoiske plan gennembevidst kontrol, 
kendskab til beskyttende lyde og formularer 
og rene uselviske bestræbelser.
4. Vekselvirkningen mellem de 3 ildformer, måneordene,
solordene og senere et kosmisk ord.
5. Den elektriske vibrations hemmelighed som et menneskeførst begynder at 
opdage, når det kender sin egen planetlogos' 
grundtone. 
Al denne viden om de 3 verdener er i hænderne på visdommens 
mestre og sætter dem i stand til at arbejde med energiog kraft, og ikke det der 
normalt forstås ved ordet »substans«.
De arbejder med elektrisk energi, idet de beskæftiger sig medpositiv 
elektricitet eller energien i atomets positive kraftkerne, 
hvad enten det er kemiens atom, for eksempel, eller detmenneskelige atom. De 
arbejder med tingenes sjæl. Den 
sorte magiker arbejder med det negative aspekt, elektronerne,
hvis jeg kan sige det sådan, hylstret og ikke sjælen. Denneforskel må man være 
meget opmærksom på. Den rummerforklaringen på, hvorfor Broderskabet ikke blander 
sig imaterielle spørgsmål, men koncentrerer sig om kraftaspektet, 
energicentrene. De når helheden gennem de få centre i en 
form. Efter denne indledning vil vi begynde på emnet: 

Bevidst manipulation af ilden. 

Det vil nu være klart, at hele forvandlingsprocessen, som vikan behandle den på 
nuværende tidspunkt, vedrører de to ildformer, 
der nåede et højt udviklingstrin i et tidligere solsystem: 


a. Atomets ild i dens to aspekter – den indre ild og stråleilden. 
b. Tankesindets ild. 
 
 
 





Set fra menneskets synspunkt er det disse to, forvandlingenvedrører, idet den 3. 
ild, åndens ild, ikke tages i betragtningpå dette stadium. [side 465] 

Den bevidste manipulation af ilden er menneskets privilegium, 
når det har nået et vist punkt i sin udvikling. Det varden ubevidste erkendelse 
af dette, som naturligt førte tilalkymistens forsøg på forvandlinger i 
mineralriget. Op igennem 
tiden har nogle få af de ældre studerende forstået omfanget 
af den indsats, som forvandlingen af de tungere metallertil guld, blot var 
begyndelsen til og symbolet på – et billedligt, 
allegorisk og konkret skridt. Hele emnet forvandlingdækkes af Hierarkiets 
arbejde i alle dets 3 departementer pådenne planet, og vi kan få en forestilling 
om, hvad det indebærer, 
hvis vi studerer dette umådelige hierarkiske hjælpearbejde 
i forbindelse med evolutionsprocessen. Det består ioverførslen af livet fra et 
atomart stadium til et andet, og detomfatter tre klare trin, som kan ses og 
følges ved hjælp af denhøjere clairvoyance og fra de højere planer. Disse trin 
ellerstadier er: 

Forbrændingsstadiet – den blandings- og fusionsperiode alle

atomer gennemgår, når formen nedbrydes.
Opløsningsstadiet, hvor formen spredes, stoffet opløses og

atomet reduceres til sine to grundelementer.
Udstrømningsstadiet, hvor det primært drejer sig om atomets

indre egenskab, og hvor essensen strømmer ud for senere

at tage en ny form. 

Måske radioaktivitet, pralayisk opløsning og essensens udstrømning 
kan udtrykke tanken. Disse trin indgår i enhverforvandlingsproces uden 
undtagelse. I den gamle kommentarudtrykkes de okkult på følgende måde: 

 
 
 





»Ildvæsenerne brænder i Moderens skød. 
Ildcentret når ud til cirklens omkreds, formen opløses ogpralayas fred sænker 
sig.
Sønnen vender tilbage til Faderens bryst, og Moderen faldertil ro.« 

Denne forvandlingsproces varetages af mestrene og de storedevaer, og hvert 
departement er knyttet til et af de 3 stadier:

[side 466] 

Mahachohanens departement i dets 5 dele beskæftiger sigmed forbrændingen af 
ildvæsenerne.
Manuens departement beskæftiger sig med den form ellerafgrænsning, der 
indeslutter ildvæsenerne.
Bodhisattvaens departement beskæftiger sig med Sønnenstilbagevenden til Faderens 
bryst. 

Inden for mahachohanens departement kan der opstilles entilsvarende sekundær 
opdeling: 

Den 7. og 5. stråle er beskæftiget med Sønnens tilbagevendentil Faderen. De har 
stort set til opgave at sende opladendekraft ud, når det bliver nødvendigt at 
overføre Sønnens livfra en gammel form til en ny, fra et naturrige til et andet 
påtilbagevejen.

Den 3. og 6. stråle varetager forbrændingen af ildvæsenerne.
Den 4. stråle blander de to ildformer i den atomare form. 

Et nærmere studium af denne opdeling vil vise, hvor nærtsamarbejdet er mellem de 
forskellige grupper, og hvor intimtderes aktiviteter er forbundet med hinanden. 
Hierarkiets 
virksomhed kan altid opfattes som en form for alkymi, ogdets aktiviteter 
vedrører den trefoldige forvandling. Medlemmerne 
udfører deres arbejde bevidst, og det er overordnet i 
forhold til deres egen befrielse.

En mester forvandler i de 3 verdener og er hovedsageligbeskæftiget med processen 
på de 18 underplaner, menneskets 

 
 
 





store evolutionsfelt, og livets strøm gennem Logos' faste 
fysiske legeme. Chohanerne med 6. indvielse arbejder i detlogoiske æterlegemes 
4. og 5. æter (det buddhiske og atmiskeplan) og tager sig af strømmen af 
åndeligt liv fra form til formi disse verdener med henblik på overførslen af 
enheder i detåndelige rige til det monadiske plan. Endnu højere væsener –
buddhaerne og deres medbrødre på 1. og 3. stråle – beskæftiger 
sig med livets indstrømning på det kosmisk fysiskeplans underatomare og atomare 
underplan. Hvad, der erblevet sagt, gælder alle hierarkiske bestræbelser i alle 
planetsystemer 
og på alle kloder, for deres indsats udgør en helhed.
I alle tilfælde går bevidst [side 467] selvpålagt kontrol ellerautoritet forud 
for evnen til at forvandle. Efter 3. indvielse 
lærer de indviede at forvandle dyrerigets liv og forestå detsoverførsel til 
menneskeriget, og på de tidlige stadier af indvielsesvejen 
får de kendskab til de formularer, som styrer demindre devaer og resulterer i 
sammensmeltningen af det 2. og

3. rige. De bliver omhyggeligt overvåget og er underkastetforskellige 
sikkerhedsforanstaltninger.
Fremskredne intellektuelle mennesker skulle være i stand 
til at indgå i samarbejdet og tage sig af metallernes forvandling, 
da forholdet mellem den intellektuelle udvikling hosdem og de mineraler og 
bygmestre, de ville kontrollere, er detsamme som i ovennævnte tilfælde og 
bevidsthedsgrader. Menpå grund af den katastrofale udvikling i atlantiske dage, 
ogtilbageholdelsen af åndelig udvikling indtil karma var justeret, 
er kunsten gået tabt eller rettere bliver kundskabenbeskyttet, indtil 
raceudviklingen har nået et punkt, hvor detfysiske legeme er rent nok til at 
modstå de kræfter, der kontaktes, 
og komme ud af den kemiske forvandlingsproces, ikkeblot beriget med hensyn til 
viden og erfaring, men også styrketi sin egen indre struktur.

Efterhånden som tiden går, vil mennesket gøre fire ting: 

 
 
 





1. Genvinde viden og evner der blev udviklet i atlantiskedage.
2. Frembringe legemer som kan modstå den lavere typeildelementaler, der arbejder 
i mineralriget.
3. Forstå radioaktivitetens indre betydning eller lære at frigøre 
den kraft, som bor i alle kemiens stoffer og atomer, ogi alle ægte mineraler.
4. Omdanne de kommende kemikeres og forskeres formler til 
LYD og ikke blot formulere dem på papir ud fra forsøg. Idenne sidste udtalelse 
ligger (for dem, der kan forstå den)
det mest oplysende vink, det endnu har været muligt atgive i denne sag. 
Det kan virke, som om jeg ikke har givet ret mange oplysninger 
om den bevidste manipulation af ild. Det skyldes denstuderendes manglende evne 
til at læse den esoteriske baggrund 
for ovenstående meddelelser. Bevidst forvandlingbliver først mulig, når 
mennesket har forvandlet stoffet i sineegne redskaber. [side 468] Først da kan 
det blive betroet den 
guddommelige alkymis hemmeligheder. Når det, via denlatente indre ild i sine 
egne hylstres stof, har forvandlet dissehylstres kemiske og mineralske atomer, 
kan det – gennemaffinitet til stoffet – trygt deltage i arbejdet med 
mineralforvandling 
af første orden. Først når det (via hylstrenes stråleild) 
har forvandlet det, der i dets egen organisme svarer tilplanteriget, kan det 
udføre alkymisk arbejde af anden orden.
Først når tankesindets ild er fremherskende, kan det arbejdemed 
forvandlingsprocesser af tredje orden eller overførslen afliv til dyreformer. 
Først når det indre selv eller egoet i kausallegemet 
styrer dets tredobbelte personlighed, kan det okkultfå tilladelse til at blive 
en alkymist af fjerde orden og arbejdemed overførslen af dyremonaden til 
menneskeriget, med heleden store viden dette indebærer. Der er meget at 
udrettefremover, men en forståelse af opgavens omfang behøverikke at virke 
nedslående, for en fornuftig skitsering af fremtiden 
og en forsigtig fremlægning af oplysninger om de nødvendige 
stadier vil danne grundlag for mange aspiranters 

 
 
 





ihærdige indsats og den evolutionære fremkomst af dem, derkan løse opgaverne.

På grund af emnets store omfang og det faktum, at magikeren 
eller alkymisten i forvandlingsprocessen arbejder meddevaessens ved at styre de 
mindre bygmestre i samarbejdemed de større devaer, er det vanskeligt at udtale 
sig klart omforvandling. Derfor vil jeg prøve at skabe klarhed i tanker 
ogformodninger ved i første omgang at fremsætte nogle postulater, 
som man må være opmærksom på, når man beskæftigersig med spørgsmålet om 
forvandling. Der er fem, og de vedrører 
især det område, hvor forvandlingsprocessen udføres.
Her må den studerende huske forskellen på den sorte og denhvide magikers 
arbejde. Måske vil det være en hjælp, hvis vi,
før vi går videre, ser på disse forskelle i den udstrækning, devedrører det 
nuværende emne: 

For det første. Den hvide broder bruger positiv elektriskenergi. Den mørke 
broder bruger den negative elektriskeenergi.

For det andet. Den hvide broder beskæftiger sig med tingenes 
sjæl. Den sorte magiker koncentrerer sig om formen.

[side 469]

For det tredje. Den hvide magiker fremelsker den pågældende 
sfæres (menneske-, dyre-, plante- eller mineralsfærens)
iboende energi og skaber resultater gennem det centralelivs egen indsats, hvad 
enten det er undermenneskeligt,
menneskeligt eller overmenneskeligt. Den sorte magikeropnår resultater ved at 
bruge en ydre kraft. Han skaber forvandling 
ved hjælp af opløsningsmidler (hvis jeg kan kaldedem det) eller gennem en 
svækkelse af formen snarere endgennem udstråling, sådan som den hvide magiker 
gør. 

Man må være opmærksom på disse forskellige metoder ogprøve at forestille sig, 
hvordan de virker i forbindelse medforskellige stoffer, atomer og former. Men nu 
vil vi vendetilbage til vores fem postulater om forvandlingen af stof 
ogoverførslen af livet eller energien til andre former. 

 
 
 





De fem postulater. 

Postulat 1. Alt stof er levende, dvs. devavæseners vitale 
substans. F.eks. er et plan, og former der er bygget af detssubstans, en stor 
devas stoflige form eller hylster, en devasom er essensen bag planets 
manifestation eller dets sjæl.

Postulat 2. Devaerne bygger alle vibrerende former ud afderes eget legemes stof. 
Derfor kaldes de det store moderaspekt, 
for de frembringer formen ud af deres egen substans.

Postulat 3. Devaerne er det liv, der skaber sammenhæng iformerne. De er en 
blanding af 3. og 2. aspekt og kan betragtes 
som alle undermenneskelige formers liv. En magiker, derarbejder med 
mineralriget, beskæftiger sig altså i praksis meddevaessens i dens første form 
på evolutionens opadgåendebue og må derfor huske tre ting: 

a. Det bagudrettede træk fra de involutionære liv, som liggerbag mineralet, 
eller i virkeligheden dets arv.
b. Den syvfoldige karakter af den devagruppe, der udgør dets 
væsen i okkult forstand. 
c. Dets kommende overførsel til planteriget, eller det 2. rigesokkulte virkning 
på det 1. [side 470] 
Postulat 4. Alle devavæsener og bygmestre på det fysiskeplan er særlig farlige 
for mennesket, for de arbejder på deæteriske planer og formidler – som jeg før 
har gjort opmærksom 
på – prana eller den vitale belivende substans og kanderfor slippe en brændende 
og ødelæggende ildessens løs påden uvidende og uforsigtige aspirant.

Postulat 5. Devaerne arbejder ikke som individuelle, bevidste 
enheder med selvstændige hensigter ligesom mennesket, 
et himmelsk menneske eller en sollogos (betragtet somegoer). De arbejder i 
grupper og er underkastet: 

a. Iboende impulser eller latent aktiv intelligens.
b. Ordrer, der udstedes af de store bygmestre.
c. Ritualer eller tvang fremkaldt med farve og lyd. 
 
 
 





Når man er opmærksom på disse forhold, kan man danne siget indtryk af den rolle, 
devaerne spiller i forbindelse med forvandling. 
Den position, ild indtager i processen, har særliginteresse her, for den viser 
klart, hvilken forskel der er på deto skolers metode. 

Når Broderskabet udfører forvandlingsprocessen, stimuleres, 
opflammes og styrkes den indre ild, som beliver atomet, 
formen eller mennesket, indtil den (gennem sin egenindre kraft) brænder sit 
hylster op og slipper ud af sin afgrænsning 
i form af stråling. Der er en interessant illustrationaf det i forbindelse med 
de sidste indvielser, hvor kausallegemet 
tilintetgøres af ild. Den indre ild fortærer alt andet endden elektriske ild, 
som strømmer ud. Derfor vil den sande 
alkymist i den kommende tid altid søge at stimulere radioaktiviteten 
i det stof eller atom, han arbejder med, og koncentrere 
sig om den positive kerne. Han vil fremkalde de ønskede 
virkninger ved at forøge dens vibration, aktivitet eller positive 
ladning. Det er det, mestrene gør i forbindelse med menneskeånden. 
De beskæftiger sig slet ikke med dens »devaaspekt
«. Det er den samme grundlæggende regel, der gælderfor et menneske som for et 
mineral. 

Når de mørke brødre udfører processen, sker der detmodsatte. De koncentrerer sig 
om formen og får det centraleelektriske liv til at strømme ud ved at sprænge 
eller nedbrydedenne [side 471] samling atomer. Det gør de med ydre midlerog ved 
at udnytte selve stoffets (devaessensens) destruktivenatur. De brænder og 
ødelægger stofhylstret og prøver atindfange den flygtige essens, når formen går 
i opløsning. Detblokerer det pågældende væsens evolutionsplan, 
forsinkerprocessen, griber ind i det almindelige udviklingsforløb ogstiller alle 
involverede faktorer i en dårlig position. Livet(eller væsenet) bliver sat 
tilbage, devaerne arbejder destruktivt 
og uden at medvirke til realiseringen af planen, og magikeren 
skader sig selv ved at lægge sig ud med karmaloven ogved at materialisere sin 
egen substans gennem omgang meddet 3. aspekt. Sort magi af den art sniger sig 
ind i alle religioner, 
netop ved at formen ødelægges med ydre midler og ikke 

 
 
 





som følge af livets befrielse gennem indre udvikling og beredskab. 
Den er ansvarlig for skadevirkningerne af hathayogaen 
i Indien og tilsvarende metoder, som de praktiseres ivisse religiøse og okkulte 
ordener i Vesten. Begge arbejdermed stof på et eller andet plan i de 3 verdener 
og gør ondt, forat der skal komme godt ud af det. Begge styrer devaerne ogprøver 
at frembringe bestemte virkninger ved at manipulereformens stof. Hierarkiet 
arbejder med sjælen i formen ogopnår resultater, der er intelligente, permanente 
og fremkaldtved eget initiativ. Når opmærksomheden samles om formenog ikke 
ånden, er der en tendens til devadyrkelse, devakontakt 
og sort magi, for formen består af devasubstans på alle 
planer.

Det må man huske i forbindelse med alle former, for det 
rummer nøglen til mange mysterier.

Vi har set, hvordan overførslen af liv fra form til form sker 
lovmæssigt, i første omgang via samarbejde med devaerne oganvendelsen af ydre 
midler på det atom eller den form, der ertale om, og i anden omgang via atomets 
egen indre reaktionder fremkalder en sådan intensivering af det positive 
ildcenter, 
at den flygtige essens strømmer ud i form af radioaktivitet(hvilket er den 
vigtigste og mest langvarige fase af proceduren).


På alle stadier spiller ildelementalerne deres rolle hjulpetaf ilddevaerne, som 
er de styrende faktorer. Sådan er det påde planer, der primært vedrører os i de 
3 verdener: forskelligedevagrupper [side 472] træder i aktivitet, alt efter 
hvilken 
karakter den pågældende form har, og hvilket plan forvandlingen 
skal ske på. Elektrisk ild strømmer fra atom til atom ihenhold til loven, og 
»ild ved friktion« reagerer, idet den eratomets latente ild eller negative 
aspekt. Processen udføresved hjælp af solild, og her ligger det mest gådefulde 
aspekt afforvandlingens mysterium. Ild ved friktion, den negativeelektriske 
substans, har i nogen tid været genstand for deneksoteriske videnskabs 
opmærksomhed, og gennem opdagelsen 
af radium er det blevet muligt at udforske den positiveelektricitets natur. 

 
 
 





Som H.P.B. antydede, var Keely nået langt ad denne vej og

60 61

vidste mere, end han fortalte, og andre har nærmet eller 
nærmer sig det samme område. Det næste skridt fremad forvidenskaben ligger i 
denne retning og bør dreje sig om atomets 
egen potentielle kraft og menneskets anvendelse af den.
Det vil frigøre en kolossal mængde energi på Jorden. Menikke desto mindre er det 
først, når videnskaben forstår den 
tredje faktor og begynder at bruge tankeild, som den legemliggøres 
af visse devagrupper, at energiens kraft, der er tredobbelt 
og alligevel én i de 3 verdener, bliver tilgængelig formennesket. Endnu ligger 
det langt ude i fremtiden og bliverførst muligt hen mod slutningen af denne 
runde, og dissestærke kræfter vil ikke blive fuldt udforsket og udnyttet før 
imidten af næste runde. På det tidspunkt vil man gøre megenenergi tilgængelig 
ved at fjerne alt, hvad der blokerer den.
For menneskets vedkommende sker det ved dommedagsadskillelsen, 
men det vil også have sine virkninger i de andrenaturriger. En del af dyreriget 
vil gå i midlertidig pralaya ogpå den måde frigøre energi til den resterende del 
og fremkalde 
virkninger som dem, Israels profet hentyder til, når hansiger, at »ulven skal bo 
sammen med lammet«.62 Hans udtalelse 
om, at »en lille dreng vogter dem«, er stort set en esoterisk 
tilkendegivelse af det faktum, at 3/5 af [side 473]
menneskeheden vil være begyndt på udviklingsvejen, for »enlille dreng« er 
betegnelsen for aspiranter og disciple. I planteog 
mineralriget sker der tilsvarende ændringer, men af ensådan art at det er 
umuligt for os at forstå dem.

Solildens centrale placering i forvandlingsprocessen vilblive forstået gennem 
studiet af de devaer og elementaler,
som er ild, og som (i deres inderste væsen og gennem aktiv,
magnetisk stråling) er den ydre varme eller vibration, derfrembringer: 

60 H.L. 1, 46, 246, note 7, 285. 

61 H.L. 2, 267-278. 

62 Bibelen: Esajas' bog, 11:6. 

 
 
 





Kraften, som spiller på atomets kugleformede væg.
Responsen i atomet, der resulterer i stråling eller udstrømningaf flygtig 
essens. 

Kosmisk set, og hvis vi betragter hele solsystemet som et kosmisk 
atom, kan vi sige: 

At de abstraktioner eller væsener, der bor i formen, er »elektrisk 
ild«. 
At den stoflige substans, afgrænsningen indeholder, betragtetsom et homogent 
hele, er »ild ved friktion«.

At det kosmiske mentalplans ilddevaer (der legemliggøres afAgni, Indra og én 
til, hvis navn ikke må oplyses) er deydre instanser, der forestår kosmisk 
forvandling. 

Disse tre oplysninger gælder også et planetsystem, en kædeeller en klode, idet 
vi hele tiden husker, at i forbindelse med 
mennesket udgår den ild, som er dets 3. aspekt, fra systemetsmentalplan.

Vi har behandlet hele spørgsmålet om elektricitet på enbred og generel måde og 
set, at ildessens eller substans opløses 
gennem indre aktivitet og ydre varme, sådan at denelektriske ild i centret af 
atomet slipper fri og søger en nyform. Det er formålet med 
forvandlingsprocessen, og detfaktum, at alkymister, der arbejder i mineralriget, 
hidtil ikkehar nået deres mål, skyldes tre ting: [side 474] 

For det første manglende evne til at kontakte den centraleelektriske gnist. Det 
skyldes manglende kendskab til nogleaf elektricitetens love, og frem for alt de 
faste formularersom dækker denne gnists elektriske indflydelsessfære.

For det andet manglende evne til at skabe den fornødne kanaleller »vej«, det 
frigjorte liv kan følge ind i sin nye form.
Det er lykkedes mange at nedbryde formen, så livet ersluppet fri, men de har 
ikke vidst, hvordan de skulle tæmme 
eller styre det, og derfor har alle deres anstrengelserværet forgæves. 

 
 
 





For det tredje manglende evne til at kontrollere ildelementalerne, 
der er den ydre ild, som påvirker den centrale gnistgennem dens omgivelser. 
Denne manglende evne er isærkarakteristisk for 5. rodraces alkymister, der i 
praksis harværet ude af stand til at opnå denne kontrol, fordi de harmistet 
ordene, formularerne og lydene. Det er konsekvensen 
af den urimelige succes i atlantiske dage, hvor den tidsalkymister ved hjælp af 
lyd og farve beherskede elementalerne 
i en sådan grad, at de kunne bruge dem til deres egneprivate formål og på helt 
illegitime måder. Dette kendskabtil formularer og lyde kan mennesket skaffe sig 
forholdsvislet, når det har udviklet det indre åndelige øre. Men når dethar 
gjort det, vil den grovere form for forvandlingsprocesser 
(så som fremstillingen af rent guld) overhovedet ikkeinteressere det, fordi det 
udelukkende beskæftiger sig medde finere former for aktivitet, der er forbundet 
med den 
gradvise overføring af liv fra form til form. 

Man skal også være opmærksom på:

For det første, at hvert naturrige har sin egen tone, og at demantriske lyde, 
der vedrører forvandlingsprocesserne i detterige, vil have denne tone som 
grundtone.

For det andet, at mineralrigets tone er selve stoffets grundtone, 
og at det hovedsagelig er udsendelsen af lydkombinationer 
baseret på denne grundtone, som frembringer de storevulkanske naturkatastrofer i 
verden. Hver vulkan udsender 
denne tone, og for dem, der kan se, er en vulkans (okkulte)
lyd og farve en virkelig storslået ting. Der findes alle tænkelige 
nuancer [side 475] af denne tone i mineralriget, som i sigselv er delt i tre 
hovedriger: 

a. De uædle metaller så som bly og jern med alle tilhørendemineraler. 
b. Ædelmetaller så som guld og sølv, der har så stor betydning 
i racens liv og er mineralmanifestationen af 2. aspekt.
c. Krystaller og ædelstene, 1. aspekt som det kommer tiludtryk i mineralriget – 
kulminationen af mineraldevaernes 
 
 
 





arbejde og produktet af deres utrættelige anstrengelser. 

Når videnskabsmændene for alvor forstår, hvad der er årsagtil forskellen på 
safiren og rubinen, vil de have fundet et afforvandlingsprocessens stadier, og 
det kan de ikke før, debehersker den 4. æter og kender dens hemmelighed. 
Efterhånden 
som tiden går, vil forvandlingen af f.eks. kul til diamanter, 
bly til sølv eller visse metaller til guld ikke længerehave nogen appel til 
mennesket, for man vil erkende, atresultatet af sådanne handlinger ville 
forringe værdien og føretil fattigdom i stedet for rigdom. Mennesket vil i 
sidste instans 
indse, at vejen til fremgang og rigdom ligger i udnyttelsen 
af atomenergi eller i fremkaldelsen af forøget radioaktivitet. 
Derfor vil det samle sin opmærksomhed om den højereform for overførsel af liv og 
gennem 

a. Kendskab til devaerne, 
b. Ydre tryk og vibration,
c. Indre stimulering,
d. Stimulering og vitalisering med farve,
e. Mantriske lyde 
løse gåden omkring atomenergien, der er latent i mineralriget,
og udnytte denne ufattelige kraft til løsningen af tilværelsensproblemer. Først 
når vi forstår atomenergien og den 4. ætersnatur bedre, vil vi få herredømme 
over luften, det herredømme 
som uundgåelig må komme.

For det tredje. Når man opdager planterigets tone, forenerden med andre af 
naturens toner og udsender den i forskellige[side 476] tonearter og 
kombinationer, vil man få mulighedfor at opnå utrolige resultater i dette rige 
og stimulere aktiviteten 
hos de devaer, der arbejder med blomster, frugter, træer 
og urter.

Hver rodrace har sin egen specielle vegetation eller grundlæggende 
former og mønstre, som kan spores i alle lande,
hvor racen befinder sig. Disse virkninger fremkaldes gennemvekselvirkningen 
mellem planterigets grundtone og den 

 
 
 





sideløbende menneskeraces tone. Det er foreningen af disseto toner, der 
frembringer den karakteristiske vegetation, menvi må være opmærksomme på, at når 
den menneskelige tonebliver for dominerende, er den tilbøjelig til at drive 
livet ud afformerne i det 2. rige. De devaer, som arbejder i dette rige, eren 
ganske særlig gruppe, og de har et nærmere og mere specielt 
forhold til det, end bygmestrene eller devaerne i alle andreriger har til deres. 
Af den grund gennemføres forvandlingsprocessen 
lettere i planteriget end i noget andet rige, men detskyldes også den 
stimulering, riget og dets evolutionsprocesfik ved flammeherrernes ankomst fra 
den 2. klode eller venuskloden 
– en klode som dette rige har en gådefuld forbindelse 
med. Med andre ord: det kosmiske væsen, der er den 2. 
klodes liv og besjælende princip, har en nær forbindelse meddet solvæsen, som 
besjæler hele planteriget. Denne analogikan også udarbejdes i relation til andre 
riger, kloder og former, 
og det forklarer til en vis grad det faktum, at denne 4.

63 64

klode frem for alt er den [side 477] menneskelige evolutions 
klode i dette planetsystem. Det giver også nøglen tilmysteriet om den store 
kumaras tilstedeværelse på Jorden.
Disse tanker fortjener den største opmærksomhed. Udsendelsen 
af menneskerigets tone med firdobbelt intensitet på denneklode har fremkaldt 
betydningsfulde begivenheder, og jeg vilanbefale alle okkulte forskere 
omhyggeligt at studere følgende 
manifestationer i tid og rum: 

63 Da vores nuværende 4. runde er den midterste (mellem runde 1-3 og 
5-7), er det den, hvor der opnås endelig ligevægt mellem ånd og stof.
Den er kort sagt det punkt, hvor det egentlige stof i sin groveste form(der er 
lige så ukendt for videnskaben som den modsatte pol, homogentstof) ophører med 
at have magten. Fra dette punkt begynder det fysiskemenneske at afkaste »lag 
efter lag« af sine stofmolekyler til gavn fordyreriget, som iklæder sig dem og 
giver dem videre til planteriget ogsidstnævnte til mineralriget. Da mennesket i 
1. runde udviklede sig fradyreriget via de to andre riger, er det klart, at det 
i den nuværende rundekommer til syne før denne manvantariske periodes dyrerige. 
Men se iDen hemmelige lære efter detaljer.« – Lucifer, bind III, s. 253 (H.P. 
Blavatsky, Collected Writings, bind X, s. 186, o.a.). 

64 H.L. 1, 129. 

 
 
 





1. Det 4. skabende hierarki. . . . 
Menneskehierarkiet. 
2. Det 4. planetsystem.. . . . . . . 
Vores jordsystem. 
3. Den4.kæde............. 
Jordkæden. 
4. Den4.klode............. 
Voresplanet. 
5. Det4.rige............... 
Menneskeriget. 
6. Den 4. runde. . . . . . . . . . . . . 
Den første med egentlige mennesker. 
7. De 4 kumaraer. . . . . . . . . . . 
Personificeringer af menneskeheden. 
8. Det 4. plan. . . . . . . . . . . . . . 
Det buddhiske, menneskehedens mål. 
9. 
Den 4. æter. . . . . . . . . . . . . . Den fysiske parallel til det 
buddhiskeplan. 
Én grundlæggende lyd reagerer alle disse forskellige faktorerpå: det er den 
tone, der er årsagen til deres eksistens oggrundlaget for deres tilværelse. Hvis 
man søger og finderdenne tone, vil den bringe alle disse faktorer i nær 
forbindelsemed hinanden, indtil de er samlet i én stor okkult enhed. Den 
vil også få de devaer, som er essensen af menneskets 4.
princip, til at samarbejde.

b. Syntese. Vi har set, at vi i de kommende racer og under-
racer kan forvente en helt klar udvikling i forbindelse medudfoldelsen af manas. 
Og det er især værd at lægge mærke til,
at den manasiske evolution i denne runde kan forventes at 
kulminere i løbet af de næste 500 år. De to sidste rodracer 
markerer syntesepunktet og den gradvise anvendelse af det,
der er opnået i manasisk henseende. Det vil ske gennemudviklingen af abstrakt 
tanke og intuitiv opfattelse. Medandre ord, manas er (i de sidste tre rodracer) 
i princippetblevet brugt til en forståelse af objektiv eksistens, dvs. 
tilpasningen 
af formens beboer til omgivelserne på det fysiskeplan. Fra nu af vil der være en 
tendens til at forsøge at forståden subjektive side af manifestationen, det 
individuelle livspsyke – guddommelig, planetarisk [side 478] eller menneskelig. 
I næste runde vil alle de tidligere stadier blive gentaget,
og manas vil vise sig på måder, som endnu er ufattelige fordet halvbevidste 
menneske. I den runde vil 3/5 af menneskefamilien 
være helt bevidst og have fuld hukommelseskontinuitet 
på det fysiske, astrale og lavere mentale plan. I denmanasiske evolution vil man 
lægge vægt på udviklingen afkausal bevidsthed og den videnskabelige bygning af 
broen, 
 
 
 





der forbinder det kausale redskab og det manasiske permanente 
atom på de abstrakte trin.

I 6. og 7. runde vil vi så få en synteseproces af samme artsom den, der venter 
os i den nuværende rundes 6. og 7. rodrace. 


Hvis vi skal udtrykke det hele i bredere vendinger, kan visige, at det himmelske 
menneske vil opnå kausal bevidsthedpå kosmiske planer, hvilket vil fremkalde en 
reaktion, ompolarisering 
og integration i dets manifestationslegeme. Det vil,
i henhold til loven, vise sig som realiseringen af indre egenskaber 
og ordnet intelligent hensigt i alle naturrigerne ogfremkalde foreninger af en 
art, der er uforklarlig for mennesket 
på dets nuværende manasiske udviklingstrin. Vi behøveraltså ikke bruge mere tid 
på det, for mennesket vil slet ikkevære i stand til at fatte emnets storhed. 

Hvis jeg skal opsummere, hvad jeg har skrevet om manas' 
skelneevne, tilpasningsevne, intelligente aktivitet, og forvandlingskraft, 
vil jeg sige, at udviklingen af disse egenskaber 
er så vidtgående, at alle dele af naturen, makrokosmiskeog mikrokosmiske, vil 
udtrykke dem på en nifoldig måde, førvi nærmer os afslutningen, og mennesket har 
fundet sin kurs.

Lad os derfor ganske kort se på den mikrokosmiske manifestation 
og overlade det til den studerende selv at udvikletilsvarende idéer i relation 
til det himmelske menneske ogSollogos, så vidt han nu kan. [side 479] 

Manasiske egenskaber og planerne. 

1. På det fysiske plan viser disse egenskaber sig som: 
a. Skelneevnen hos legemets atomer.
b. Den fysiske forms evne til at tilpasse sig sine omgivelser 
og betingelser.
c. Det besjælende livs ordnede hensigt i relation til denfysiske form og dens 
atomer.
d. Den forvandlingskraft, som bor i mennesket (skønt detendnu ikke er klar over 
det), og som har bragt det fra 
 
 
 





dyremenneskets stade til dets nuværende fysiske stade.
Den har også betydning for overførslen af livet til manasiske 
planer. 

2. På astralplanet: 
a. Menneskets evne til at vælge mellem polerne i modsætningsparrene.
b. Dets evne til at tilpasse sig emotionelle forhold og isidste instans opnå 
ligevægt.
c. Dets evne til målbevidst at rense sit astrallegeme forfremmede stoffer og 
gøre det gennemsigtigt.
d. Den iboende forvandlingskraft, som til sidst overførerlivet til buddhiske 
former. 
3. På mentalplanet: 
a. Menneskets evne til at vælge den form, det vil manifestere 
sig gennem.
b. Dets evne til at tilpasse sig mentale strømme og vibrationer 
og bruge dem til at styre de lavere former.
c. Realiseringen af hensigt ved hjælp af de to lavere redskaber. 
Impulsen udgår fra mentalplanet.
d. Den forvandlingskraft, som overfører hele det tredobbelte 
lavere menneske til en ny form, kausallegemet.
Denne forvandlingsproces sker igennem hele rækken afinkarnationer. [side 480] 
4. På de abstrakte trin af mentalplanet: 
a. Egoets evne til at skelne med hensyn til tid og rum i de3 verdener. 
b. Egoisk tilpasning af stof, tidsforhold og omgivelser tildet umiddelbare behov 
i henhold til karmaloven. 
c. Den »intelligente hensigt«, som ligger bag al fysiskobjektivitet, og som 
kommer til udtryk i hvert liv.
d. Forvandlingen eller overførslen af egoets liv fra kausal-
 
 
 





legemet til triaden, hvilket fører til, at manifestation i de3 verdener hører 
op. For at udføre denne forvandling måtænkeren i kausallegemet gøre tre ting 
(der ofte overses): 


1. 
Bygge og udruste kausallegemet. 
2. 
Skabe bevidst forbindelse med eller kontrol over 
den tredobbelte lavere natur via de permanente 
atomer. 
3. 
Udfylde mellemrummet mellem kausallegemet pådets eget plan og det manasiske 
permanente atom. 
5. På buddhiske planer: 
a. Her viser skelneevnen sig som evnen til at skelne mellem 
det abstrakte og det konkrete og drage konklusioneruafhængig af det almindelige 
apparat – mentallegemetog den fysiske hjerne.
b. Den indviedes eller mesterens evne til at tilpasse sigHierarkiets virksomhed 
og hans modtagelighed over forlivsimpulser og åndelige strømme fra sin stråles 
planetariske 
logos – noget der på nuværende stadium erumuligt at forstå bevidst.
c. Den ordnede hensigt, som styrer mesterens valg af en afde 7 udviklingsveje. 
Dette valg er baseret på VIDEN ogikke begær.
d. Den bevidste forvandling, han påtager sig i forbindelsemed 
evolutionsarbejdet, og den gradvise overførsel afhans eget liv, og hans gruppes 
liv, til det monadiskeaspekt, som afspejles i det buddhiske. [side 481] 
6. På atmiske planer: 
a. Adeptens selektive arbejde i relation til planetariskmanifestation, og den 
skelneevne der styrer al handling,
som vedrører hans egen planet og de to andre planeter,
der er forbundet med Jorden i en systemisk trekant. 
 
 
 





b. Tilpasningen af deva- og menneskegrupper til vissepåvirkninger og 
vibrationer, som kommer fra kilderuden for systemet, og som fra høje kosmiske 
planerspiller på grupperne og fostrer nogle egenskaber, viendnu ikke har navn 
for. 
c. Brahmaaspektets syntesearbejde, som det kommer tiludtryk i blandingen af de 4 
mindre stråler i den 3. størrestråle. 
d. Den forvandling, som fører til planetarisk formørkelsefor 5 af de himmelske 
menneskers vedkommende, ogsom – ligesom det førnævnte syntesearbejde – angården 
mikrokosmiske evolution, mennesket deltager i.
Her vil jeg gøre opmærksom på et interessant punkt:
Efterhånden som flere og flere af monaderne vendertilbage til deres kilde, 
kommer der en gradvis formørkelse 
af det himmelske menneske, hvis legeme de erceller i. Selvom det for mennesket 
synes at strække sigover en meget lang periode, sker det, set fra den 
universelle 
bevidstheds eller gruppebevidsthedens synspunkt, 
NU. F.eks. er en begivenhed som formørkelsen af voresplanetlogos' manifestation 
allerede i gang og begyndte ilemuriske dage. 
7. Den monadiske skelneevne, tilpasningsevne, hensigt ogforvandlingskraft er der 
ingen grund til at uddybe. 
Alle disse idéer og begreber har kun værdi, for så vidt de fårtænkeren til at 
forstå den guddommelige plans storhed på enmere intelligent måde, tilegne sig 
den energi og kraft, som pågrund af hans deltagelse i manifestationsprocesserne 
tilhørerham, og indgå et fornuftigt samarbejde med henblik på atfremme 
evolutionsplanen i relation til sig selv og sine grupper. 
[side 482] 

 
 
 





[side 483] 

ANDEN DEL 


STYKKE C 
Den egoiske stråle og solild 


I. DET EGOISKE ELLER KAUSALE LEGEMES NATUR. 
1. Resultat af to ildformers møde. 
2. Resultat af individualisering. 
II. DE PERMANENTE ATOMERS NATUR. 
1. Atomernes formål. 
a. De udsender kraft. 
b. De rummer egenskaber. 
c. De assimilerer og omdanner. 
d. De er hukommelsesredskaber. 
2. Atomernes plads i det egoiske legeme. 
a. Det astrale permanente atom. 
b. Den atomare trekant. 
3. Spirillaerne og den egoiske stråle. 
a. De permanente atomers opbygning. 
b. Planerne og ildenergi. 
c. De 3 former for ild. 
4. Resumé. 
III. DEN EGOISKE LOTUS. 
1. Hjul eller energicentre. 
a. Kraftcentre. 
b. Kausallegemet, monadens hjertecenter. 
2. Den 12-bladede lotus. 
a. De 3 kundskabsblade. 
b. De 3 kærlighedsblade. 
c. De 3 offerblade. 
3. Resumé. 
 
 
 





[side 484] 

I. DET EGOISKE ELLER KAUSALE LEGEMES NATUR 
Den egoiske stråle og dens forhold til den 2. ild har vitalbetydning for tre 
slags mennesker: De der er interesseret iden sande psykologi eller psykens 
evolution, de der er begyndt 
på eller nærmer sig udviklingsvejen og derfor i stadigstigende grad kommer i 
berøring med deres eget ego, og deder arbejder med menneskers sjæl, racens 
tjenere.

Grunden er, at med den rette forståelse af emnet, egoet ikausallegemet, kommer 
evnen til at arbejde videnskabeligtmed sin egen udvikling og bidrage 
konstruktivt til sin brodersudvikling. 

1. Resultat af to ildformers møde. 
Lad os derfor begynde på vores emne, den egoiske stråle ogkausallegemet. Vi vil 
se det fra det mikrokosmiske synspunktog lade den studerende selv udarbejde 
analogierne med hensyn 
til Logos, idet vi minder ham om, at han ved opstillingenaf analogien altid må 
tage hensyn til det faktum, at alt, hvadden menneskelige enhed kan forstå, er 
manifestationen afSollogos i et fysisk legeme.

I al manifestation har vi, som vi ved, to faktorer, der frembringer 
en treleddet størrelse. Ånd møder og kontakter stof.
Resultatet af denne kontakt er Sønnens, egoets eller bevidsthedsaspektets 
fødsel. Derfor er den egoiske manifestationmidteraspektet, samlingsstedet og 
(efter tilstrækkelig mangeudviklingscykler) balance- eller ligevægtspunktet. Her 
skal vilægge mærke til, at analogien mellem Logos og mennesketikke er helt 
nøjagtig, for mennesket må gennemgå hele processen 
inden i solsfæren, mens Logos (inden for denne omkreds) 
gennemgår et stadium, som svarer til det, mennesketoplever, når dets 
astrallegeme iklæder sig æterisk stof oginkarnerer fysisk, hvilket vi omtalte, 
da vi beskæftigede osmed »ild ved friktion«. Det er derfor klart, at når vi 
betragter 

 
 
 





egoets manifestation, beskæftiger vi os med det centralepunkt i menneskets 
tredobbelte manifestation. Vi beskæftigeros med den del af dets natur, der 
vedrører dets omdannelse til 
en fuldendt sekstakket [side 485] stjerne i de indledende faser(den tredobbelte 
personlighed og tredobbelte triade samlet ogforenet i mellemledet, 
kausallegemet) og senere, når detfysiske legeme er elimineret, til den 
femtakkede stjerne ellerfuldendte manasaputra.

Vi kan også udtrykke det hele i relation til ild: Kausallegemet 
frembringes ved at åndens positive liv eller ild (elektriskild) møder stoffets 
negative ild eller »ild ved friktion«. Det fårsolilden til at bryde frem. Denne 
centrale flamme vil medtiden uundgåeligt fortære den 3. ild, eller absorbere 
densessens, og bliver selv i sidste instans blandet med åndens ildog forlader 
objektiv manifestation.

Her prøver jeg at behandle kausallegemet på to forskelligemåder. Den ene er den 
traditionelle måde, og den anden erokkult og beskæftiger sig udelukkende med 
elektriske fænomener. 


2. Resultat af individualisering. 
Kausallegemet er det hylster af mental substans, der dannes 
iindividualiseringsøjeblikket ved mødet mellem de to formerfor ild. Den kraft 
eller energi, som strømmer ned fra de højereplaner (monadens åndedrag om man 
vil), skaber et tomrumeller noget, der svarer til en boble i koilon, og dermed 
er detkausale hylster, det centrale livs afgrænsning, dannet. Inden idette 
hylster er der 3 atomer, som er blevet kaldt den mentaleenhed, det astrale 
permanente atom og det fysiske permanente 
atom. De udgør hver især det 7. princip i den mikrokosmiske 
triades 3 personer, der er en afspejling af den logoisketreenigheds 3 personer 
(i mikrokosmos' 3 verdener). Det erdet, H.P.B. hentyder til i forbindelse med 
Logos, når hunsiger, at den synlige sol er Brahmaaspektets 7. princip, Logos' 

 
 
 





fysiske permanente atom.65 66 [side 486] 

II. DE PERMANENTE ATOMERS NATUR 
1. Atomernes formål. 
De 3 permanente atomer er kraftcentre eller de aspekter afpersonligheden, som 
rummer substansens eller objektivitetens 
ild. Det kan i den forbindelse ikke siges for ofte, at når vibetragter det 
trefoldige menneske i de 3 verdener, beskæftigervi os med substans, der (i 
relation til den logoiske manifestation) 
opfattes som fast fysisk. Omkring disse 3 atomer har videt kausale hylster, der 
opfylder følgende formål:

Det adskiller en egoisk bevidsthedsenhed fra andre enheder, 
men indgår alligevel i den luftformige del (det 5. kosmisk 
fysiske underplan) af den planetariske logos' fysiskelegeme, den planetlogos som 
er en gruppe monaders centrale

liv. Dette faktum er der ikke mange, som lægger vægt på,
men det fortjener omhyggelige overvejelser. Med sin iboendeevne til at reagere 
på højere vibrationer rummer kausallegemet 
latente åndelige egenskaber, og fra individualiseringsøjeblikket 
til det afkastes ved indvielse udvikler dets indre livtil stadighed disse 
egenskaber og opnår bestemte resultaterved hjælp af de 3 permanente atomer. Det 
beliver dem ogvækker dem gradvis til live, indtil det centrale liv på hvert afde 
3 planer har et veludviklet kontaktpunkt, som kan skabeden nødvendige vibration 
i planets stof.
Det permanente atom på hvert plan opfylder et firdobbeltformål i relation til 
det centrale eller egoiske liv: 

Det udsender en bestemt type kraft.
Det har evnen til at reagere på en bestemt vibration.
Det optager erfaringer i sig og omdanner dem til egenskaber. 


65 S.D. III, 143. 

66 H.L. 2, 237, note 10. 

 
 
 





Det er det direkte resultat af den egoiske stråles virkning

på atomet.
Det rummer bevidsthedsenhedens hukommelse. Når de 3 

atomer vibrerer maksimalt, giver de det menneske, der

virker i kausallegemet, bevidsthedskontinuitet. Det er et

vigtigt punkt. [side 487] 

Når vi studerer disse vanskelige spørgsmål, må vi altid huske,
at vi beskæftiger os med Logos' faste fysiske legeme, og at: 

den mentale enhed findes i logoisk luftformigt stof,
det astrale permanente atom i logoisk flydende stof,
det fysiske permanente atom i fast fysisk substans, 

og de derfor har deres plads på de 3 laveste underplaner afLogos' fysiske 
legeme. Heraf følger, at når mennesket i løbetaf evolutionen, og gennem 
indvielse, opnår den åndeligetriades bevidsthed og overfører sin polarisering 
til triadens 3permanente atomer, bliver det simpelthen i stand til at fungere 
bevidst i sin planetlogos' æterlegeme. Udarbejd analogien 
i den mikrokosmiske udvikling, læg mærke til hvordanmennesket må gennembrænde 
det, der er blevet kaldt detæteriske væv, for at komme til at fungere bevidst i 
sit individuelle 
æterlegeme, og studér hvordan indvielsesilden fremkalder 
noget tilsvarende i det planetariske æterlegeme og isidste instans også i det 
kosmiske æterlegeme. Hver gang enbevidsthedsenhed på eget initiativ når målet og 
krydser
»brandstedet«, fortærer ilden en mikroskopisk del af detplanetariske æterlegemes 
æteriske væv, og det er en klargevinst for det store væsen, Planetlogos, at en 
af hans relativtubetydelige legemsceller frigør sin kraft. Når alle 
enhederneeller cellerne i hans legeme har nået målet, er han også befrietfor 
stoflig manifestation og dør fysisk. Dette stadium efterfølges 
af en forholdsvis kort æterisk tilværelse (som dækker denplanetariske 
formørkelsesperiode), og derefter er han heltbefriet for inkarnation. 

Set fra Logos' synspunkt dør brahmaaspektet, eller livet træk-

 
 
 





ker sig ud af det fysiske permanente atom og overgår til andrekosmiske stadier, 
som vi ikke behøver beskæftige os med. Dedækker det logoiske livs 
tilbagetrækning fra de to andre aspekter. 
I et solsystem, der er en fysisk inkarnation af Logos, erbrahmaaspektet 
tilsyneladende det vigtigste, fordi det er udtryksmidlet, 
og alligevel er det det subjektive aspekt eller Logos'livsbegær, der har den 
dybeste betydning. Det vedrører hansaktiviteter på højtliggende trin og kosmiske 
planer, som ikkeengang den højeste chohan kender. [side 488]

Her vil det måske være en hjælp, hvis jeg gør opmærksompå, at menneskelige 
enheders egoiske stråle,67 som er det, vi 
beskæftiger os med, hver for sig manifesterer sig på en måde,
der svarer til den logoiske manifestation. Når man betragterde 7 stråler i 
forbindelse med menneskers kausallegeme, viserhver stråle sig som en enhed på 
det 1. underplan, 3 på det 2.
og 7 på det 3. underplan, hvor strålerne tilsammen danner de49 grupper, der 
primært vedrører det evolutionære menneske.
Alt efter hvilken synsvinkel man anlægger, kan antallet afgrupper udvides eller 
indskrænkes, men ovenstående opregning 
er tilstrækkelig, når det drejer sig om studiet af tankesindets 
forskellige aspekter. I løbet af sine mange syvfoldige liv,
og efterhånden som de cykliske grupperinger på 7 gliderforbi, påvirkes mennesket 
af sin egen stråles 7 understråler.
Derefter begynder det at samle de 7 til de 3 større understrålerog vender på den 
måde tilbage til enhed på sin egen egoiskestråle. Altså: 

For det første. 7-delingen hersker i tiden fra at mennesket

individualiserer, til det betræder udviklingsvejen.
For det andet. 3-delingen hersker i tiden frem til 3. indvielse. 
For det tredje. Det opnår sin stråles enhed ved 5. indvielse og 

er da en bevidst del af det himmelske menneskes legeme. 

67 Den menneskelige stråle. »Hvert menneskecenter er en krystalliseretstråle fra 
det absolutte, en stråle som igennem evolutionsprocesser erblevet til det, der 
betragtes som et menneske.« – A brahmin: Some 
Thoughts on the Gita, s. 129. 

 
 
 





Man kan udarbejde den samme idé i forbindelse med opvækkelsen 
af livskraften i de permanente atomer, hvis man betragter 
hvert atom som det 7. princip i et af personlighedens 3aspekter. 

2. Atomernes plads i det egoiske legeme. 
a. Det astrale permanente atom. Der er ét forhold omkringde permanente atomers 
udvikling og plads i kausallegemet, vimå fremhæve, og det er, at det astrale 
permanente atom i 
dette [side 489] solsystem udsættes for en stor kraft- ellerenergistrøm og 
derfor bliver mere stimuleret og opladet endde andre, og det af følgende grunde:
For det første. Det 4. eller menneskelige rige er polarisereti sin astrale 
bevidsthed, hvis man betragter dette rige som enenhed i sit udtryk. De fleste 
mennesker styrer og beherskeruvægerligt deres fysiske legeme fra astralplanet og 
gennembegærnaturen. Astrallegemet ligger i den direkte kraftlinje fradet 
monadiske plan gennem det buddhiske, 2-4-6.

For det andet. Menneskets mål er at blive en visdommens 
mester eller en bevidst enhed i visdoms- eller kærlighedsdragens 
legeme. Det sker, når det kan fungere bevidst i sit buddhiske 
legeme, eller når det astrale permanente atom er afløstaf det buddhiske 
permanente atom.

For det tredje. I dette solsystem er det Logos' 2. aspekt(kærlighedsaspektet 
eller manifestationen af Logos' kærlighedsnatur 
via Sønnen), der kommer til udtryk. Dette system: 

a. Er en søn af nødvendighed eller begær.
b. Vibrerer med den kosmiske kærlighedsstråles frekvens.
c. Er den form, denne kosmiske kærlighedsstråle udtrykkersig gennem (sådan som 
det ses i forholdet mellem selvetog ikke-selvet eller dualitetsprincippet).
d. Styres af den kosmiske tiltrækningslov. Kærlighedsmonaderne 
er den dominerende kvalitet. (Jeg vælger udtrykkeligt 
dette ord »kvalitet«). 
 
 
 





For det fjerde. Det center i DEN OM HVEM INTET KAN 
SIGES' kosmiske legeme, hvis kraft vores sollogos legemliggør, 
er hjertecentret. Her har vi en af nøglerne til elektricitetens 
mysterium. De hellige planeter er, sammen med visseandre æteriske kloder inden 
for afgrænsningen, dele af dettehjertecenter eller »kronblade« i dette store 
ukendte væsens
»lotusblomst«, det væsen der har samme forhold til Sollogos,
som denne har til de himmelske mennesker, der er hans centre, 
og især det himmelske menneske, som legemliggør detlogoiske hjertecenters kraft. 
Derfor vil det være klart for denseriøse studerende, at hele systemets kraft, 
energi og livskvalitet 
er det, vi [side 490] (med et begrænsende og vildledende 
ord) kalder KÆRLIGHED. Det forklarer det faktum, at den kraft, 
der strømmer gennem dette kosmiske hjertecenter, vil væreden dominerende kraft i 
manifestationen af en Sollogos og ethimmelsk menneske. Den vil også have sin 
analogi i mikrokosmos, 
hvor virkningerne afspejles. Heraf kommer denrelative betydning af det astrale 
permanente atom inden forden kausale omkreds. Det ligger på den direkte 
kraftlinje, somgår fra det kosmiske væsen til atomet via Sollogos i sit 
kærlighedssystem 
og den planetariske logos i et planetsystem, visdommens 
og kærlighedens drage.

Når denne kraft styres og kontrolleres på den rigtige måde,
er den det store forvandlingsmiddel, der i sidste instans vilgøre den 
menneskelige enhed til en visdommens mester, enkærlighedens herre eller en 
visdommens drage i mindreudgave.

Og endelig. Dette solsystem, den objektive fysiske manifestation 
af Logos, er gennemtrængt af hans astrallegeme,
ligesom det er tilfældet med den menneskelige manifestation.
Da Logos er polariseret i sit kosmisk astrale hylster og endnuikke har opnået 
kosmisk mental polarisering, er hans krafteller begærnatur hoveddrivkraften for 
det subjektive liv, somligger til grund for formen.

Hvis den studerende nøje overvejer disse fem faktorer, vilhan få en nøgle til 
tilværelsens problemer, som de viser sigomkring os, til baggrunden for 
solsystemets varme, til den 

 
 
 





kosmiske tiltræknings- og frastødningslov, der styrer alleatomare former, og til 
seksualiteten, som den kommer til 
udtryk i alle naturrigerne. De giver ham også nøglen til denguddommelige 
hermafrodits opbygning.

Derfor er det nødvendigt at være opmærksom på denrelative betydning af det 2. 
personlighedsaspekts permanenteatom inden for den kausale omkreds, og huske at 
den kraft,
som strømmer gennem dette atom, og som er astrallegemetsbelivende kraft, følger 
vejen med mindst modstand og ivirkeligheden har dobbelt så stor en virkning på 
mennesketsfysiske manifestation som de to andre. Logos udtrykker signu gennem 
den guddommelige stråle, hans 2. aspekt, ogdenne stråle er summen af de enkelte 
udstrålinger fra visdommens 
herrer, de himmelske mennesker, enhedens og kærlighedens 
drager. Kraften [side 491] strømmer gennem dem, ogde iklæder sig så en form, 
eller som H.P.B. udtrykker det:
»Urstrålen bliver redskab for den guddommelige stråle«.68 
Deres liv besjæler hvert stofatom, når det indbygges i enform. Deres liv er den 
samlede logoiske magnetisme ellerLogos' store begærnatur, der drager ud efter 
ikke-selvet ogfremkalder det kosmiske ægteskab. Det er det logoiske udtrykfor 
sexappeal, hans søgen efter sin polære modsætning ogderes hemmelighedsfulde 
forening.

Denne proces gentages af det mikrokosmiske menneske,
som følger sin egen bane, og den bringer også det i inkarnation 
eller hemmelighedsfuld forening med form. 

68 Den guddommelige stråle rummer 7 andre stråler: 

Den er svanen med de 7 unger.
Den er kærlighed-visdommens logos med de 7 planetariske logoi.
Den er Himlenes Mægtige Menneske med de 7 himmelske mennesker.
Den er det ene grænseløse princip med de 7 principper. Dette er subjek


tivt. 
Den er de 7 planeter med deres besjælende væsener.
Den er de 7 planer med deres besjælende principper.
Kærlighed-visdom er manifestationen af Sollogos' astrale natur (eller 

begær). – H.L. 1, 125-126. 

 
 
 





b. Den atomare trekant. For den clairvoyante er det kausale 
hylster altså en kugle af levende og vibrerende substans.
Inden i kuglen ses 3 ildpunkter. Midt i den er der en centralflamme, som 
udsender stråler. Der siges at være 7 stråler, ogde spiller på disse punkter 
eller cirkler (svarende til elektronerne 
i videnskabens atomer) og har i denne fase størst virkning 
på det astrale permanente atom. Det fysiske permanenteatom befinder sig relativt 
nær ved det positive center, ogkraften strømmer gennem det og videre til det 
astrale permanente 
atom i form af 5 stråler flerfarvet lys, som blander sigmed det astrale 
permanente atoms egen intense farve ogforøger dens styrke, indtil lyset er så 
kraftigt, at det for tilskueren 
ser ud som om, de to punkter blander sig med hinanden,
eller de to elektroner smelter sammen og på den måde frembringer 
en sådan lysintensitet, at de synes at gå i opløsning.
Den mentale enhed, der har en position i kausallegemetsvarende til den planet, 
som er længst [side 492] væk fra 
Solen, bliver også aktiv, og de to andre punkter (der nu opfattes 
som ét) begynder at udveksle impulser med den mentaleenhed. Derefter følger en 
tilsvarende proces hvor disse topunkter – mens de kredser om deres positive 
center – ogsånærmer sig hinanden, blander sig, smelter sammen og opløses. 
Det positive livscenter samler de 3 punkter til en syntese,
og på den måde gentager personlighedens 3 ildformer i deres 
egen lille målestok den mikrokosmiske proces, som denkommer til udtryk i 
syntesen af elektrisk ild, solild og ild vedfriktion. Til sidst er der kun en 
flammende enhed tilbage, ogden brænder med sin intense varme kausallegemet op 
ogstrømmer over på tilbagetrækningsplanerne. Derfor er mennesket 
selve vejen, men også pilgrimmen på vejen. Derforbrænder det, men er også selve 
»brandstedet«.
Analogien gælder altså mikrokosmos set fra det monadiskeplan og i dets 
manifestation som monade, ego og personlighed, 
og processen fortsætter for et himmelsk menneske og ensollogos og, hvis hjernen 
kan fatte det, også på kosmiskeplaner for så højtstående væsener som Store 
Bjørns 7 rishier 

 
 
 





og det endnu større væsen, DEN OM HVEM INTET KAN SIGES. 

3. Spirillaerne og den egoiske stråle. 
Nu vil vi beskæftige os med spirillaerne i det permanenteatom, og se hvordan de 
påvirkes af den egoiske stråle, idet vihele tiden husker, at vi betragter 
atomerne: 

For det første som livskimens indre økonomi på de 3 planer,

der vedrører mennesket i de 3 verdener. 
For det andet som det 7. princip i hvert af de 3 hylstre. 
For det tredje som den positive kraftkerne, der holder de 3

hylstres stof sammen. 

Lad os derfor studere to ting: 


Det permanente atoms opbygning.
Forskellen på den mentale enhed og det astrale og fysiske 


permanente atom. [side 493] 

For at gøre det på en klar måde, og dermed uddrage et mereveldefineret begreb af 
abstraktionens mørke regioner, vil viopstille følgende punkter:

a. Det permanente atoms opbygning. Det astrale og fysiskeplans permanente atom 
er en kugle af fysisk eller astral substans 
bestående af atomart stof og karakteristisk ved følgendeegenskaber:
Modtagelighed. Det er dets iboende evne til at reagere pået af de himmelske 
menneskers vibration, som den udsendes 
via deva- eller brahmaaspektet af dets trefoldige natur. Detpermanente atom 
befinder sig inden for en af de store plandevaers 
eller devarajaers indflydelsessfære.

Formbygningsevne. Disse devaer udtaler to stavelser af det 
tredobbelte mikrokosmiske ord og er (på hver sit plan) deninstans, der samler 
substans til form og tiltrækker stof medhenblik på objektivitet. Den astrale lyd 
frembringer denmikrokosmiske »søn af nødvendighed«, og når lyden svinger 

 
 
 





på det fysiske plan, fremkalder den fysisk inkarnation og denpludselige 
tilsynekomst af de 7 centre på æteriske planer.
Bygningen af den faste fysiske krop er resultatet af devaessensens 
automatiske reaktion, for vi må altid huske, at mennesket 
(hvad angår det fysiske plan) i alt væsentligt er etæterisk væsen, og at dets 
faste fysiske krop esoterisk ansesfor at være »under tærsklen« og ikke betragtes 
som et princip.

Relativ permanens. I alle manifesterende væseners 7. 
princip oplagres og udvikles vibrationskapacitet, erhvervedeegenskaber og den 
atomare erindring, eller med andre ordtænkerens arvelighed, når vi betragter ham 
fra det fysiskeeller emotionelle synspunkt. Hylstrene har slet ingen permanens. 
De opbygges som midlertidige former og opløses igen,
når tænkeren har udtømt deres muligheder, men hvert hylsters 
7. princip indsamler de erhvervede egenskaber og oplagrer 
dem, i henhold til karmaloven, så de kan virke som planimpulsen 
i hver ny manifestationscyklus. Denne permanenser også kun relativ, for 
efterhånden som atomets indre ildbrænder klarere og klarere, og egoets ydre 
varme eller solilden 
rammer det med stadig større intensitet, bliver den indreflamme på et tidspunkt 
så stor, at den nedbryder sin omgivende 
væg, og atomet fortæres. [side 494] 

Varme. Her ligger forskellen på planernes permanenteatomer og det atomare stof, 
de er en del af. Det er ikke let atafklare denne forskel, og det er heller ikke 
ønskeligt på nuværende 
tidspunkt. Den egentlige sandhed om sagen er en afde bevogtede 
indvielseshemmeligheder, men forskellen pådet permanente atom og atomart stof 
kan til en vis grad forstås 
hvis vi siger: 

At det permanente atom er et atom, der er blevet annekteret

af et af de væsener, som udgør centrene i en solherres 

legeme, mens almindeligt atomart stof medgår til dannel


sen af andre dele af hans store lyslegeme.
At et permanent atom er underlagt det 2. aspekts tiltræknings


kraft, mens atomart stof belives af det 3. aspekt.
At et permanent atom følger vejen med mindst kraftmod-

 
 
 





stand. Det forlader devaherrens kontrol og bliver behersketaf det positive liv, 
der vedrører udviklingen af bevidsthed isubstans. 

At et permanent atom styres direkte af den laveste af de 3grupper lipikaherrer, 
og er den instans de virker igennem,
når de pålægger det væsen, som bruger det, dets karma. Dearbejder direkte med 
menneskers permanente atomer ogfremkalder virkninger ved hjælp af form, indtil 
de harudtømt atomernes vibrationskapacitet. Når det sker, gåratomet over i 
formørkelsesfasen ligesom det 7. princip i ethvilket som helst andet hylster. 
Det kommer under indflydelse 
af 1. aspekt i dets egenskab af nedbryder. 

Husk at vi i disse udsagn beskæftiger os med det mikrokosmiske 
menneske og de permanente atomer, der er forbundetmed det. Med hensyn til den 
sollogos, som manifesterer sig isystemet, kan vi kun beskæftige os med ét af de 
permanenteatomer, nemlig hans fysiske permanente atom. I dette atomligger 
Sollogos' evne til at reagere bevidst på planernes vibrationer, 
mysteriet om hans inkarnations karmiske formål oghemmeligheden bag hans 
forskellige funktioner og aktiviteter. 
Men vi kan endnu ikke gennemskue alle hans 3 lavere 
permanente [side 495] atomers funktion som en enhed i 
kausallegemet, og før vi kan det, er det nytteløst at gisne omhans grundlæggende 
væsen.

Forskellen på dem: Den mentale enhed indtager en særstilling 
i relation til mennesket, tænkeren i kausallegemet.
Det spørgsmål vil snart blive diskuteret, så her er det nok atsige, at mysteriet 
ligger i selve de himmelske menneskersnatur. De følgende overensstemmelser 
rummer nøglen tildette mysterium, men det kan kun blive antydninger, 
deroverlader det til den studerende selv at finde sandheden. På 
den logoiske manifestations 3 højeste planer har vi de 3aspekter. På det 
buddhiske plan, den 4. kosmiske æter, findervi Logos' æteriske centre eller de 
krafthvirvler, som beliver 
den faste fysiske manifestation eller de 3 lavere planer. Dehimmelske mennesker 
repræsenterer en sekundær manifesta-

 
 
 





tion, og de har deres 3. aspekt på det buddhiske plan. Detbetyder, at det 
kosmiske luftplan eller systemets manasiskeplan udgør deres vigtigste 
kraftmanifestation. De er i alt væsentligt 
de guddommelige tænkere, manasaputraerne. I mennesket, 
betragtet som en del af et center i et himmelsk menneskes 
legeme, har vi så en mindre nedstigning inden for ensolherres luft-eller 
ildmanifestation. Den vedrører de 3 højereunderplaner af det, der kan opfattes 
som manifestationen afmenneskets 3 højere aspekter i mentalt stof, mens vi på 
det 4.
underplan har menneskets centre i mentallegemet, som denmentale enhed er 
samlingspunktet for. Det er, som sagt, etdybt mysterium, der ikke kan belyses 
nærmere.

b. Planerne og ildenergi. Her vil det være på sin plads atdiskutere analogierne 
mellem planerne og underplanerne,69 
1. De 7 systemiske planer er: 
1. Guddommeligtplan. ....... Logos......... 1. kosmiskeæter 
2.Monadiskplan............ Monade....... 2. kosmiskeæter 
3.Åndeligtplan........................... 3. kosmiskeæter 
4. Intuitionsplan........................... 4. kosmiskeæter 
5. Mentalplan............... Ego........... Luftformigtplan 
6.Astralplan.............................. Flydendeplan 
7. Fysiskplan............................. Fastplan 
2. De 7 differentieringer af brændende energi er: 
a. Guddommeligt livs plan. . . . . Fader. . . . . . . . . Ildhav 
b. Monadisklivsplan......... Søn........... Akasha 
c. Atmiskplan. ............. Helligånd. ..... Rumæter 
d. Buddhiskplan. ........... Midterplan. .... Luft 
e. Tankesindetsplan........................ Ild 
f. Begæretsplan........................... Astrallys 
g. Fysiskplan............................. Æter 
Tanker. ................... Tankeformer.... Materialisering 
Mikrokosmos. ............................ Makrokosmos 


3. Logos' evolutionsplaner. .................... De7planer 
 
 
 





idet [side 496] vi minder den studerende om, at vi betragterplanerne som en 
sollogos' evolutionsfelt og ikke blot sommenneskets udviklingsområde. I 
solsystemet har vi:

For det første de 3 højere planer, der med rette er blevetkaldt de 3 aspekters 
planer, og for det andet det 7. logoiskeprincip der findes på det 1. plan og kan 
opfattes som denfysiske impuls, der frembragte hans objektivitetslegeme.

På det 2. plan findes de 7 himmelske mennesker, som erhans primære kraftcentre. 
Der er andre, men dem beskæftigervi os ikke med her. Disse andre har nået et 
bestemt mål oglegemliggør centre, som nu er uvirksomme eller ude af 
manifestation, 
fordi den logoiske kundalini har vendt sin opmærksomhed 
andre steder hen. Tilsammen udgør de det esoteriskelivs 10, men kan også 
opregnes som 12, så de danner den12-bladede [side 497] lotus eller hjertecentret 
i DEN OM HVEM 
INTET KAN SIGES' legeme.

I den 4. kosmiske æter, dvs. på det buddhiske plan, findesLogos' æteriske 
centre. Det er hjemstedet for de esoteriskeplaneter og Solen, betragtet som 
kernen i det buddhiskeprincip, og derfra beliver Logos sin faste fysiske 
manifestation. 


Endelig har vi på de 3 lavere planer hans luftformige,
flydende og faste legeme eller hylster, der i en vis forstandudgør en enhed. De 
er i lige så høj grad et sammenhængendehele, som de 3 højere planer udgør et 
samlet tredobbelt udtryk 
for treenighedens 3 personer. 

Sønnensevolutionsplaner.................... De6planer 
Monadensevolutionsplaner. ................. De5planer 
Menneskets evolutionsplaner. . . . . . . . . . . . . . . . . De 3 verdener 

7 er den samlede manifestations tal 
3 er bevidsthedens tal 
1 er livets eller åndens tal 


4. 
Elektriskild................ Solild......... Ildvedfriktion 
Fader. .................... Søn........... Helligånd 
Ånd....................... Bevidsthed..... Stof 
 
 
 





Vi har en analogi i underplanerne af hvert plan i systemet,
og det vil blive mere og mere tydeligt, efterhånden sommennesket udvikler et 
klarere syn og selv kan konstatere detsubjektive livs eksistens. Lad os nu 
ganske kort tage disseplaner og studere livet eller kraftmanifestationen på 
hvert afdem, idet vi lægger vægt på de 4 lavere planer i stedet fordem, der ikke 
er så nært forbundet med mennesket. 

Det logoiske plan. Det 1., 2. og 3. underplan af den 1.
kosmiske æter reagerer især på vibrationen fra de 3 aspektereller kosmiske 
væsener, hvis impulser strømmer ind i planernes 
stof udefra. På det 4. underplan kommer en primær blanding 
af de 3 ildvæsener, og det fremkalder den arketypiskeelektriske 
kraftmanifestation, som i sidste instans får lysetssønner på det næste plan til 
at blusse op. I denne elektriskehenseende legemliggør de 3 højere planer altid 
det tredobbelte 
åndelige aspekt og de 3 lavere det tredobbelte stofaspekt,
mens midterplanet er samlingsstedet, hvor der sker en tilnærmelse, 
og som på tilbagevejen markerer, at målet er nået ogsejren vundet. Derefter 
kommer formørkelsen. Derfor har vipå hvert plan i solsystemet et 4. underplan, 
hvor kampen foroplysning og efterfølgende befrielse finder sted, slagmarken,
kurukshetra. Men selvom det 4. eller buddhiske plan er sejrspladsen 
og målet for menneskets bestræbelser, er det slagmarken 
for det himmelske menneske og »brandstedet« forSollogos.

Denne opdeling af de systemiske planers underplaner i 3 
højere, 3 lavere og et harmoniserende midterplan er kunkorrekt i relation til 
elektriske fænomener og ikke til entenren ånd eller [side 498] rent stof, 
betragtet hver for sig. Denvedrører elektricitetens mysterium og frembringelsen 
af lys. 
De 3 højere planer vedrører de centrale kræfter eller væsener,
mens de 3 lavere vedrører de mindre kræfter eller væsener. 
Det må vi være opmærksomme på, for set fra okkultistenssynspunkt er der ikke 
noget, som hedder stof, kun kraft iforskellige grader, kun energi med 
forskellige kvaliteter, kunvæsener der udgår fra forskellige kilder og har 
forskelligekendetegn, kun bevidsthed der fremkalder intelligente virk-

 
 
 





ninger ved hjælp af rum.

Jeg vil gerne understrege, at herren Agni demonstrerer sitildliv på det atomare 
underplan af hvert plan, mens han visersig som solild på det 2., 3. og 4. og som 
»ild ved friktion« pådet 5., 6. og 7. underplan. Set fra et mikrokosmisk 
synspunktviser mennesket, gnisten i flammen, sig som elektrisk ild pådet 2. plan 
eller i den 2. kosmiske æter, som solild på det 3.,

4. og de 3 højere underplaner af det 5. plan og som ild vedfriktion på de lavere 
underplaner af det 5. plan samt det 6. og
7. plan.
c. Planerne og de 3 former for ild. På hvert plan har vi 
altså, relativt set: 
a. Elektrisk ild som den primære tilstand på de 3 højereunderplaner.
b. Ild ved friktion som den mest betydningsfulde faktor på de3 lavere planer.
c. Solild som det flammende lys, der frembringes af foreningen 
på midterplanet. 
I solsystemet ses dette på det buddhiske plan i form af dehimmelske menneskers 
udstråling gennem deres æteriskecentre. På mentalplanet har vi en tilsvarende 
situation i forbindelse 
med mennesket: de 3 højere underplaner vedrøreråndsaspektet i kausallegemet, de 
3 lavere underplaner vedrører 
primært det mentale hylster eller ild ved friktion, mensdet 4. underplan er det 
sted, hvor mentallegemets kraftcentrefindes. Sådan er det også for mennesket på 
det fysiske plan,
idet dets æteriske centre befinder sig i den 4. æter. [side 499]

Ligesom mennesket manifesterer treenighedens 3 personersig som ånd, sjæl eller 
ego, og stof. For Brahmas vedkommende 
beliver det 1. ildaspekt eller åndsaspektet de 3 højereunderplaner af hvert 
plan. Hans sjælsaspekt findes på det 4.
underplan, hvor alle manifesterede væseners æteriske centreer, mens hans 
stofaspekt først og fremmest viser sig på de 3lavere underplaner. På den måde 
får vi stoffets 49 ildformereller de 7 ildformer på hvert plan, hvor foreningen 
af de 3 

 
 
 





højere og de 3 lavere fremkalder det flammende lys, vi kalderildhjulene eller 
centrene på det 4. underplan af hvert plan.

I forbindelse med det 2. aspekt er der en tilsvarende situation. 
Solilden lyser i sit elektriske aspekt på det 2. plan ogviser sig derefter også 
på det 3. og 4. plan, men kommerprimært til udtryk på de manasiske planer, hvor 
den skinnergennem de egoiske gruppers kausallegeme. Der er nu kun 2½
plan tilbage som ild-ved-friktion-aspektet kan manifestere sigpå, i alt 18 
underplaner der vedrører det 3. aspekt af denlogoiske treenigheds 2. person.

For det mikrokosmiske menneskes vedkommende kan man 
foretage en tilsvarende opdeling. Dets monade kan studeres isin tredobbelte 
essens på sit eget plan, det samme gælder detegoiske aspekt, mens egoets 
brahmaaspekt findes i de permanente 
atomer. Derfor må de studerende omhyggeligt udforske: 

1. Planerne, Brahmas manifestation, det 3. eller stoffets 
aspekt, der har samme tredobbelte opbygning som de toandre. Hans elektriske ilds 
planer, hans lavere naturs planer 
og det sted, hvor hans ild flammer op (de æteriskecentre), må studeres grundigt. 
Brahma er stoffets positive
liv. Han er substansens lys, den synlige flamme. 
2. Vibrationer, manifestationen af det 2. aspekt. Disse bevidsthedsvibrationer 
er de 3 større ord, som er det samlede 
egoiske liv, de 3 mindre der styrer egoets 3. aspekt, ogenhedens tone som er 
den, der klinger nu. 
I dette solsystem kan de 3 åndsaspekter kun beskrives vedhjælp af de to andre, 
og der kan på nuværende stadium ikkesiges noget fornuftigt om deres 
ekstrasystemiske natur. [side 
500]

Ovenstående tanker om planerne og den nifoldige karakteraf alt, hvad der findes, 
fører os ind i regioner, der endnu ernæsten ufattelige for mennesket. Først når 
forskerne studerer 
det trefoldige stofaspekt, vil de nærme sig sandheden ogbegynde at forstå de 
elektriske fænomeners egentlige natur.
Da og først da vil mennesket beherske og udnytte elektricite-

 
 
 





ten som helhed, og ikke kun et af dens aspekter som på nuværende 
tidspunkt. Planetens negative elektricitet er alt, hvadder endnu anvendes til 
kommercielle formål. Vi må huske, at 
betegnelsen »negativ« bruges i betydningen negativ i forholdtil solelektricitet. 
Når mennesket opdager, hvordan manudnytter og kombinerer positiv solelektricitet 
med negativplanetarisk elektricitet, vil vi få en meget farlig situation, ogdet 
er en af de faktorer, der i sidste instans vil føre til ødelæggelsen 
af 5. rodrace med ild. Ved dén store naturkatastrofe
»vil himlene forgå med et brag, og elementerne vil brændeop«, som Bibelen 
siger.70 Det vil ske i endnu større omfang inæste runde og resultere i 
ødelæggelsen af de menneskeformer, 
der ikke har nået målet, en ødelæggelse som frigørlivene i gigantisk målestok og 
på den måde midlertidigt »renser
« Jorden for elementer, der ellers ville forhale evolutionsprocessen. 
Efterhånden som cyklerne går, vil man gradvisafbalancere disse ildstrømme, og 
det fører til en planetariskharmoni og esoterisk ligevægt, som vil give ideelle 
betingelser 
for det harmoniske menneske. 

Først når psykologerne studerer sjælsaspektet i dets 
grundlæggende trefoldige natur, vil bevidsthedens mysteriumblive afsløret og 
karakteren af de 3 magnetiske grupper, medderes forskellige undergrupper og 
markante udstråling, bliveen faktor i det offentlige liv. Det vedrører den 
direkte lovmæssige 
udvikling af psyken, den videnskabelige udvidelseaf bevidstheden, og vil i 
sidste instans fremkalde tilstandehvor arbejdet forud for 1. indvielse er rent 
eksoterisk og ikkelængere en del af en esoterisk proces. Med tiden vil 
denindsats, mennesket bevidst og på eget initiativ yder for atforberede sine 
centre til indvielsesstavens anvendelse ved 1. 
indvielse, blive beskrevet [side 501] i bøger og foredrag ogudgøre en del af 
folkemassernes almindelige tankeindhold.
Det vil føre til en splittelse mellem de to grupper midt i 5.
runde, men vi må huske, at denne splittelse er en del af ennaturlig proces og 
ikke en drastisk afgørelse, der påtvinges et 

70 Bibelen: Peters andet brev, 3:10. 

 
 
 





modstræbende folk. De, der kender læren, vil som gruppe – 
bevidst og motiveret af gruppeånd – skille sig ud fra dem, derikke kender den, 
og dem som er ligeglade. Splittelsen vilvære selvfremkaldt og en naturlig følge 
af gruppelivet, menden vil kun være midlertidig, for i sidste instans er 
dengrundlæggende målsætning skabelsen af en nærmere forbindelse. 
Den vil primært markere skillelinjen mellem de 4 lave-
re bevidsthedsstråler og de 3 højere, men den repræsentererogså et mysterium, 
der omfatter forholdet mellem de 4 eksoteriske 
og 3 esoteriske kumaraer,71 og set fra mennesketssynspunkt adskiller den dem, 
som udvikler triadens bevidsthed 
fra dem, der stadig lever firfoldighedens liv. Den vedrører 
dem, som reagerer på impulser fra solherrerne, i modsætning 
til dem der endnu kun kan opfatte måneherrernes indflydelse. 
Med hensyn til ild kan man sige, at de, som varmer sigved friktionsilden og ikke 
reagerer på solildens varme, vil blive 
i hulen og derfor leve i mørke, mens de, der oplyses af visdommens 
sol og varmer sig i dens stråler, bor i lyset, lever etvitalt liv og nyder godt 
af en stadig stigende frihed.

Den sande betydning af åndens 3 aspekter er først nu vedat blive forståelig for 
indviede af høj rang og kan ikke udtrykkes 
i ord eller forstås af mennesket, før det har passeret menneskeriget 
og er kommet ind i det åndelige rige. Derfor er detunødvendigt at standse op her 
for at behandle den mere detaljeret.


Vi kan afrunde spørgsmålet med nogle ord fra den gamlekommentar – en kilde 
H.P.B. ofte citerede: 

»De velsignede skjuler deres trefoldige natur, men

afslører deres tredobbelte essens gennem de tre store

grupper atomer. Der er tre atomer og en trefoldig ud


stråling. Den [side 502] indre ildkerne skjuler sig og

kendes kun gennem udstrålingen og det, der stråler ud.

Først når flammen er udslukt, og varmen ikke længere

mærkes, kan ilden kendes.« 

71 H.L. 1, 140 & 2, 160-161 & 3, 103, 161, note 12. 

 
 
 





Nu kan vi vende tilbage til den mentale enheds mysterium ogangive, hvori den 
adskiller sig fra de andre permanente enheder. 
Derefter vil vi beskæftige os med de permanente atomerog ganske kort opregne en 
række esoteriske oplysninger, der imange år fremover kan tjene som 
forskningsgrundlag fordem, der studerer okkultismen. De permanente atomer 
ogderes indre økonomi vil vedblive at være et mysterium i langtid, og her kan 
der kun gives nogle få generelle antydninger.

Den fundamentale forskel på den mentale enhed og de toatomer består i det 
faktum, at den kun har 4 spirillaer i stedetfor 7. Det skyldes selve 
evolutionsprocessen, for den mentaleenhed er det første aspekt af 
personlighedens triade ellermennesket i menneskeriget på de 3 lavere planer. Ved 
detsoverførsel til det åndelige rige samles disse 3 aspekter –
mentallegemet, astrallegemet og det fysiske legeme – i denhøjere triade gennem 
en dobbelt proces: 

1. Dets polarisering skifter fra de 3 lavere atomer til triadens 
atomer. 
2. Den kraft, disse atomer udvikler og legemliggør, blandersig og smelter sammen 
med de højere kraftpunkter. 
Et permanent atom er den positive kerne eller stofkim i dethylster, det indgår 
i. Det er atomet, der er grundlaget forformbygning, og det kan helt bogstaveligt 
opfattes som etvibrerende kraftpunkt, der udgår fra monadens 2. aspekt, ogsom 
tiltrækker sig det negative eller 3. aspekt og bygger enform af det. Men her må 
vi huske, at dette 2. aspekt i sig selver tosidet, og at vi, når det drejer sig 
om de permanente atomer, 
beskæftiger os med det feminine aspekt af den 2. person. 
Derfor er spirillaerne blot 2. aspekts vitalitet eller kraftstrømme, 
der roterer geometrisk inden for den omgivendestofvæg bestående af 3. aspekts 
kraft eller substans. Hvad,
der er blevet sagt om [side 503] objektivitet eller det kosmiske 
atom, kan lige så vel siges om det menneskelige eller mikrokosmiske 
permanente atom: 

 
 
 





»Urstrålen er redskab for den guddommelige stråle«.72 
Negativ kraft danner en beholder for positiv kraft. Atomer erblot kraftcentre, 
og centrene, som vi kender dem, er blotsamlinger af kraftpunkter, der har nået 
et bestemt udviklingstrin 
og til en vis grad reagerer på det 1. store aspekteller elektrisk ild. 

Denne sætning må overvejes nøje, for den rummer megeninformation for den 
studerende og vil, når den forstås rigtigt,
resultere i, at der kastes lys på manifestationens problemer.
Den vedrører hemmeligheden om de forskellige naturrigersposition og funktion i 
det logoiske legeme, for alt afhænger afden krafttype, som besjæler, af 
samspillet mellem den og substansen, 
af det dobbelte, tredobbelte eller forenede kraftaspektog af dets syvfoldige 
tilsynekomst i forbindelse med formbygning.


Hvert atom er et koncentreret kraftpunkt, selve stoffetskraft, det 3. aspekts 
vitalitet, det kosmiske væsens liv, der for 
Logos er det negative aspekt af elektricitet.

Hver form73 eller samling af atomer er simpelthen et kraft


72 
H.L. 1, 130. 

73 
Former. 

1. 
Den guddommelige tankevirksomhed bevæger sig fra den abstraktetil den konkrete 
eller synlige form. 
a. 
Det objektive er en udstrømning af det subjektive. – H.L. 2, 81.
b. Impuls er åndelig energi, der fremkalder objektivitet. – H.L. 2, 27,
338. 
c. 
Logos gør en skjult tanke objektiv. – H.L. 3, 22. 
2. 
Der kræves tre ting for at en energiform kan blive objektiv. – H.L. 1, 
113-114 & S.D. III, 561. 
1. Arketype – Adskillelse, udgangsimpuls, energi, vilje.
2. Form – Kvalitet, egenskab, natur, kærlighed.
3. Stof – Objektiv sfære, intelligent aktivitet. 
3. 
Liv går forud for form. – H.L. 1, 257. 
 
 
 





center [side 504] som er dannet af positiv kraft og dens vekselvirkning 
med negativ energi. Den er vitaliteten fra 2.
aspekt, der arbejder sammen med 3. aspekt og i tid og rumfrembringer den 
illusion eller det maya, som midlertidigtlyser op, tiltrækker sig opmærksomhed 
og giver indtryk af, atstof er noget konkret. I virkeligheden findes der ingen 
konkret 
masse. Der er kun [side 505] forskellige kræfter og den 
virkning, deres samspil har på bevidsthed.

Bag alle former og al substans ligger (skønt endnu temmelig 
ukendt) en tredje krafttype, som i sidste instans udnytterog skaber harmoni ud 
af de to andre faktorer, og som på sit 

a. 
Tænkeren vil altid bestå. – H.L. 3, 22.
b. Livskraft er den logoiske tankes omdannelse til energi. – S.D. III,
179. 
4. 
Ånd udvikler sig gennem form og ud af form. – H.L. 2, 335-336. 
a. 
Ånd må udvikle fuld selvbevidsthed. – H.L. 1, 229.
b. Form spærrer ånd inde. – H.L. 4, 307. 
c. 
Begrænsningsprincippet er form. – S.D. III, 561.
d. Ånd beliver alle hylstre. – H.L. 2, 349, note 1. 
e. 
Ånd gennemgår tilværelsens cyklus. – H.L. 1, 177-178. 
5. 
Devaerne er oprindelsen til form. – H.L. 2, 156-157. De findes i to 
store grupper: 
a. 
Ahhi som er den guddommelige tankes redskab. – H.L. 1, 96.
b. Røstens hærskare. – H.L. 1, 145. 
De er de 4 højere og 3 lavere planers samlede stofmængde. 

6. 
Der er en form, som forener alle former. – H.L. 1, 102, 141. Denneform er summen 
af alt, hvad der er manifesteret eller hele solsystemets 
sfære. Den omfatter: 
a. 
De 10 planetsystemer med alt, hvad de rummer.
b. Alle de mindre interplanetariske legemer. 
c. 
Deva-og menneskeevolutionen.
d. Naturrigerne overalt. 
e. 
De involutionære og evolutionære guder. 
f. 
Alle stofatomer på alle planer. 
7. 
Alle former tilintetgøres periodisk. Læs omhyggeligt H.L. 2, 70-74. 
 
 
 





eget plan repræsenterer den samlede mængde af den 2. kraft-
type. Den kan kaldes: 

a. Det ene samlende liv. 
b. Elektrisk ild. 
c. Ligevægtspunktet.
d. Enhed eller harmoni. 
e. Ren ånd. 
f. Dynamisk vilje.
g. Eksistens. 
Den er en kraft, der virker gennem to andre kræfters manifestation, 
gennem stoffets energi og formers sammenhængskraft, 
kraftcentre og kraftpunkter. Den er FOHAT i sit tredobbelte 
udtryk, hvoraf det sidste eller tredje endnu er ukendt ogufatteligt.

Det bringer mig tilbage til det faktum, der blev omtalt før,
nemlig at den mentale enhed kun har 4 af kraftstrømmene.
Hver kraftstrøm i de permanente atomer svinger med etbestemt underplans tone og 
tjener som medium for belivelsenaf den del af underplanets stof, der indbygges i 
et legemeomkring et permanent atom. Den er det himmelske menneskes 
kraft, der beliver cellerne i dets form og holder demsammen i en helhed. Her må 
vi huske, at set fra mikrokosmos' 
synspunkt vil den rene ånds eller elektriske ilds aspekt idette solsystem altid 
være en abstraktion. Et menneske kanopnå gruppebevidsthed, det kan vibrere med 
samme frekvenssom det himmelske menneske, i hvis legeme det er en celle,
det kan udtrykke ild ved friktion og solild med relativ fuldkommenhed, 
men først i en senere mahamanvantara vil 
åndens sande natur blive afsløret. Sådan er det for mennesket 
i den menneskelige familie. Indtil det forlader de 3 verdenerog bliver en 
visdommens mester, er sandheden om disse 3aspekter skjult for det. [side 506] 
Den mentale enhed er ikke 
et syvfoldigt permanent atom, men reagerer kun på 4 krafttyper 
og ikke hele vibrationsskalaen. Her ligger en grund tiltolerance. Indtil et 
menneske styres bevidst af egoet og be-

 
 
 





gynder at fornemme det manasiske permanente atoms vibration, 
kan man ikke forvente, at det skal reagere på visseidealer eller forstå visse 
aspekter af sandheden. Den mentaleenhed er alt, hvad det behøver, og der er 
ingen bro mellemden og det manasiske permanente atom.

Menneskets evolution i det 4. rige foregår på 2½ plan, ogdet begynder først at 
hæve sig over dem, når det nærmer sigudviklingsvejen og begiver sig ud på den. 
Set fra det almindelige 
fysisk inkarnerede menneskes synspunkt er den egoiske 
bevidsthed i kausallegemet lige så abstrakt som Logos,
betragtet som systemets beboer. Disse 2½ plan har særliginteresse for Logos, 
fordi de legemliggør: 

Det, der for ham ligger under bevidsthedstærsklen. 

De centre, den logoiske kundalini vender sig væk fra.

Det, der ikke betragtes som et princip.

Det, der gradvis går i formørkelse. 

Det er umuligt at uddybe dette mysterium nærmere. 

4. Resumé. 
Før vi går videre, vil det måske være klogt at opsummerenogle oplysninger om 
spirillaerne og atomet, og så bagefterbegynde på emnet: kausallegemet og 
mennesket, individet.

1. De 4 lavere spirillaer er helt klart under indflydelse 
afpersonlighedsstrålen.
2. Den 5. og 6. spirilla er i højere grad underlagt denegoiske stråle, uanset 
hvilken det er.
3. Den 5. spirilla har en særlig betydning, fordi densammenfatter de 4 lavere. 
Den er den 3., når man tæller de 
spiralformede kraftstrømme fra atomets pol. Den vibrerermed 5 krafttyper.
4. Der er egentlig 10 spirillaer, 3 større og 7 mindre. Menset fra 
enhedssynspunktet er der 4 mindre og 3 større, idet de[side 507] sidste 3 mindre 
kan regnes som ét med de 3 større,
eftersom de er direkte afspejlinger af dem. 
 
 
 





5. De permanente atomer er ikke hjerteformede, sådan somde er afbildet i visse 
bøger. Nogle atomer tilhører den kategori, 
men de er ikke permanente atomer, der er mere kugleformede 
og en lille smule flade foroven, hvor det, som svarertil polfordybningen, er, og 
tilsvarende flade på undersiden.
6. Ordningen af spirillaerne i de permanente atomer varierer 
fra plan til plan, og de, der oftest bliver beskrevet, er defysiske. Ordningen 
af disse mikroskopiske krafthvirvler ogderes indre økonomi på hvert plan er en 
af indvielseshemmelighederne 
og må ikke afsløres. Men der kan gives et enkeltvink som vejledning for den 
studerende: I det astrale permanente 
atom er de indre kraftstrømme ordnet sådan, at spiralerne 
næsten danner en hjerteform, selvom der ikke er nogenspids ende. I det buddhiske 
permanente atom danner spirilla-
erne omtrent et 8-tal med en midterstrøm, som deler den 
dobbelte spiral i to.
7. Jo nærmere man kommer virkeligheden, desto enklereer spirillaerne ordnet. I 
menneskets 3 lavere permanenteatomer er der 7 kraftstrømme, mens de 3 højere kun 
har 3spirillaer – de 3 større.
8. Vi må være opmærksomme på, at der i forbindelse medmenneskeevolutionen er 6 
permanente atomer, mens et himmelsk 
menneske blot har 5, og endda kun ét i solsystemet.
(Mysteriet om en planet og dens centrale liv er endnu ikkeblevet afsløret. Det 
er forbundet med en anden manifestation, 
som der indtil videre ikke vides noget om).
9. Her må vi huske, at vi beskæftiger os med en fysiskinkarnation af disse store 
væsener, og at deres permanenteatomer, bortset fra det fysiske, er uden for 
systemet.
10. De himmelske menneskers kausallegeme er på detkosmiske mentalplans 3. 
underplan, mens Sollogos og denlogoiske treenigheds 3 personer har deres 
kausallegeme på 1.
underplan.
11. Menneskers permanente atomer er på planernes atomare 
underplan med undtagelse af den mentale enhed. Dyregruppers 
atomer er på 2. underplan, plantegruppers på 3. ogmineralgruppers på 4. 
underplan. Derfor er der en nær over-
 
 
 





ensstemmelse [side 508] mellem en gruppes kraftpunkter –
menneskers eller andres – og en kæde, en klode og en runde,
og gennem den rigtige anvendelse af dem kommer oplysningen. 
Summen af et naturriges permanente atomer dannerkraftstrømmene eller 
spirillaerne i sol- eller månevæsenersstørre atomer, mens summen af menneskers 
atomer i det 
åndelige rige (dvs. triadens 3 atomer, atma-buddhi-manas)
danner de spiralformede kraftstrømme i bestemte centre.

12. Efterhånden som de permanente atomer i løbet afevolutionen bliver 
radioaktive, fremkalder de en markant 
vibrationsforøgelse i centret.
13. Når de permanente atomer befinder sig på eller overdet højere mentalplan 
vedrører de solvæsener, mens de på detlavere mentale, det astrale og det fysiske 
plan vedrører månevæsener. 
14. Vi må være opmærksomme på, at i dette solsystemmanifesterer følgende væsener 
sig gennem: 
I. Ét permanent atom – det fysiske. 
1. En sollogos.
2. De 3 større aspekters eller strålers herrer.
3. De 7 himmelske mennesker. 
4. De 49 planetkæders regenter. 
II. To permanente atomer – et fysisk og astralt atom. 
1. De 7 kloders herrer i hver kæde. 
2. De 49 rodmanuer. 
3. De 77 formbyggere – en gruppe solherrer som erbeskæftiget med formbygning og 
primært arbejder på
1. stråle. 
4. Nogle af avatarerne der udvælges af Logos til atformidle en bestemt krafttype 
i bestemte perioder ogpå den måde fremme psykens udvikling. [side 509] 
 
 
 





III. 
Tre permanente atomer – et fysisk, astralt og mentalt 
atom. 
1. Det 3. riges eller dyrerigets herrer. Det er 7 væsener,
hvis legeme består af dyresjæle. Ligesom de himmelske 
mennesker legemliggør det buddhiske princip formennesket, legemliggør disse 
herrer for dyrene detmanasiske princip, som er evolutionsprocessens målfor dem. 
2. Nogle store væsener der legemliggør en lang rækkemindre væsener på fem af 
planeterne, som Jordenikke er én af. De vil med tiden vise sig at have enstærk 
virkning på det jordiske menneske via de 3aktivitetsbuddhaer. Der ligger et vink 
om denneesoteriske indflydelse i den nære forbindelse mellemMerkur og Jorden, 
men endnu er det ikke muligt atuddybe sagen nærmere.
3. De væsener som er summen af de gruppesjæle, derrummer permanente triader. Et 
sådant væsens legemebestår af 9 triader. 
IV. 
Fire permanente atomer – et fysisk, astralt, mentalt ogbuddhisk atom. 
1. 8 grupper solvæsener som udgør det subjektive liv iBrahmas 7 legemscentre, 
idet vi betragter ham somet individuelt kosmisk væsen uafhængig af sine 
tobrødre. De er fohats 7 sønner, plus den 8. søn, og deer den endelige 
differentiering af de 49 ildformer førderes forening med Eros' ild, som H.P.B. 
udtrykker 
det.74 
2. Det væsen der virker gennem en planets okkultehierarki, idet det bruger dets 
FORM som sit manifestationslegeme 
og betragter den som et center, dets kraftkan strømme igennem. Her må vi huske, 
at denne 
H.L. 1, 160, 164. 
 
 
 





[side 510] gruppe på alle planeterne er redskab for etstort individuelt væsens 
liv, et væsen der giver detpågældende hierarki dets karakteristiske farvning 
ogspecielle grundtone.

3. En række solguddomme som udstråler Solens magnetisme 
og formernes liv. 
4. En speciel gruppe væsener der er forbundet med enbestemt konstellation og den 
mindre drage. De harhjemme på Neptun og arbejder med det 6. princip 
isolsystemet. Besjælet af sublimeret begær og styret aftanken tager de fysisk 
form og formidler kærlighedvisdom 
gennem nogle af »visdommens haller« på deforskellige planeter. Esoterisk betyder 
ordene »visdommens 
haller« et bevidsthedstrin og ikke et sted. 
V. 
Fem permanente atomer – et fysisk, astralt, mentalt,
buddhisk og atmisk atom. 
1. Nogle underplaners herrer som arbejder under etplans rajaherre, og som selv 
er vibration og aktivitet.
2. De mindre himmelske mennesker på det buddhiskeplan. De afspejler deres højere 
prototype på systemets 
2. plan.
3. De væsener der tilsammen udgør gruppebevidstheden 
på de egoiske planer, idet vi husker, at dissegrupper er adskilte og består af 
enheder på 7, sådanat 49 enheder med 7 egoiske redskaber i hver udgørén stor 
gruppe, som er denne mindre solguddomslegeme. Der er store mængder af disse 
grupper på 49.
Det er til en vis grad blevet meddelt før, da det blevsagt, at en mester med sin 
skare af disciple og indviede 
udgør en gruppe eller et kraftcenter. Disse grupperhar deres permanente atomer 
ligesom alle andre liv,
der søger at udtrykke sig objektivt.
4. De væsener som tilsammen udgør planterigets manifestationer 
på forskellige kloder og i forskellige kæder 
og planetsystemer. [side 511] 
 
 
 





VI. 
Seks permanente atomer – et fysisk og astralt atom, to
mentale atomer, samt et buddhisk og atmisk atom. 
Mennesket. 

Alt, hvad der siges her, er en udvidelse af de oplysninger, derer givet om 
»røstens hærskare«75 og et forsøg på at vise, atder i de forskellige 
planetsystemer findes mange forskelligeliv (som alle legemliggør mindre liv 
eller selv er indeholdt istørre liv). Vi har kun beskæftiget os med dem, der er 
overmenneskelige 
eller menneskelige, dem der har været eller er 
MENNESKER. Vi har ikke beskæftiget os med de undermenneskelige 
væsener, måneherrerne eller de mindre pitrier, forderes tid er endnu ikke 
kommet. De følger med evolutionsstrømmen 
og udvikler sig ubevidst, ikke selvbevidst. Deovenstående væsener og deres 
permanente atomer er omtalt iforbindelse med deres manifestation i et solsystem 
– vi erikke gået uden for solafgrænsningen. Alle de permanenteatomer vedrører 
fysisk stof og manifestation. Menneskets 
højeste permanente atom, det atmiske, er, når alt kommer tilalt, et atom i den 
3. kosmiske æter, og det bør overvejes ogstuderes. Vi har betragtet de 
forskellige personligheder irelation til deres laveste kraftpunkt, (hvor ordet 
»personlighed
« er valgt bevidst, for hvad er de andet end personlighedereller skabninger i 
fysisk inkarnation?), og vi har omtalt detpermanente atom som et kontaktpunkt 
til et plans, en planets,
en kædes, et planetsystems eller et solsystems kraft. Det måvi hele tiden huske. 

Det må indrømmes, at meget af det, der er skrevet ovenfor,
kan virke ubegribeligt, men når videnskabsmænd bliver istand til at forstå og 
regulere kraft, vil det alt sammen blive 
klarere. Da vil man se, at vi har beskæftiget os med denpositive kraft i alle 
negative former fra menneskeriget ogopad. [side 512] 

75 H.L. 1, 142-143. 

 
 
 





III. DEN EGOISKE LOTUS 76 
Nu må vi beskæftige os med kausallegemet på dets eget plan,
og set fra ildens synspunkt. Vi har studeret det flygtigt ud fraet mere 
almindeligt synspunkt og brugt materialistiske betegnelser, 
idet vi har betragtet det som et redskab, der består afen subtil substans og 
indeholder de to lavere mikrokosmiskehylstres 7. princip samt den mentale enhed. 
Sidstnævnte erdet, der legemliggør det 1. aspekt i manifestation og svarer 
tildet 1. logoiske aspekt – et aspekt som i dette solsystem ikkekommer til fuld 
udfoldelse. 

Her vil jeg gerne gøre opmærksom på, at når vi beskæftiger 
os med solsystemet som den fysiske manifestation af ensollogos, studerer vi i 
virkeligheden: 

a. En sollogos' fysiske permanente atom, som det er indeholdt 
i det logoiske kausallegeme på dets eget plan.
b. De 7 krafttyper eller logoiske spirillaer i dette permanenteatom. Hvis man 
forstår det, giver det et helt nyt syn påplanernes vibration. 
76 Den egoiske lotus. »… karmas love tilpasses, idet nøglen ligger iegoets 
herredømme over de 16 stråler, som der er givet 16 mantraereller ord til, men 
som kun indviede kan udtale rigtigt.« – Kali Upanishad. 


»Mysteriet om egoets 16 stråler vil blive afsløret, når de helligetetrakters 
kraft smelter sammen med de tolv helliges.« – Den gamle 
kommentar. 

De oprindelige »er strålen og den direkte udstrømning fra de første'hellige 
fire'.« – H.L. 1, 139.

De 4 hellige er: 

Fader................. Ånd,eksistens,enhed. 
Søn. . . . . . . . . . . . . . . . . . Sjæl, kærlighed-visdom, dualitet.
Moder................ Stof. 
Treenigheden. . . . . . . . . . Deres samlede manifestation, det aktive evo


lutionære solsystem, den logoiske afgræns


ning. Det er makrokosmos. 

 
 
 





c. Den nære overensstemmelse mellem planerne og de 7spirillaer i en sollogos' 
permanente atom. [side 513] 
Vi har ganske kort berørt disse spirillaer og deres funktion ogkan nu nærme os 
spørgsmålet om den egoiske stråle og tankesindets 
ild fra den subjektive side, eller med hensyn til ild. 

1. Hjul eller energicentre. 
a. Kraftcentre. Vi vil igen forsøge at skabe den nødvendige 
klarhed ved at betragte emnet, monadisk udvikling, fra denmenneskelige enheds 
synspunkt. I mange okkulte lærebøgerstår der, at mennesket har 7 kraftcentre 
(eller 10, ifølge andreberegninger), og at 3 af dem er primære og i sidste 
instanssammenfatter de 4 andre eller absorberer deres kraft eller 
energi. Det resulterer i, at de formørkes eller forsvinder ud afmanifestation. 
Okkult set »dør« de. Noget tilsvarende skermed de logoiske centre, 
planetsystemerne, som også medtiden formørkes og overfører deres energi til de 3 
størresystemer. De 3 primære centre i mikrokosmos er hovedet,
hjertet og halsen. 
1. Hovedcenter..... Monade..........Vilje.........Ånd 
2. Hjertecenter..... Ego.............Kærlighed.....Bevidsthed 
3. Halscenter.. . . . . . Personlighed. . . . . . Aktivitet. . . . . . Stof 
Det er derfor klart, at ligesom disse centre hos mennesket erforbundet med det 
trefoldige, åndelige menneskes samledeudvikling, bliver de 3 typer centre – 
mikrokosmiske ellermakrokosmiske – i stadig stigende grad underlagt et af de 
3logoiske aspekters belivende kraft. Centrene opfattes ogsåsom brændpunkter for 
aktiv kraft og manifesterer sig for detclairvoyante syn som glødende hjul eller 
lotusblomster medflammende kronblade. 

b. Kausallegemet, monadens hjertecenter. Når vi studerer 
det egoiske legeme, må vi huske, at det svarer til hjertecentret 
i den monadiske manifestation. Det er et flammende 
ildhjul i monadens auriske æg, der omfatter den monadiske 
 
 
 





manifestations 5 planer. Det fremtræder også som en 12bladet 
lotus. Af disse 12 kronblade er de 3 inderste uåbnede 
eller embryonale, og derfor betragtes kausallegemet ofte somen 9-bladet lotus 
eller et ildhjul med kun 9 eger eller delinger.
Det gælder især [side 514] under den lange evolutionsproces,
men når det er lykkedes et menneske at folde de 9 kronbladeud eller vække de 9 
egers ild til live (hvilket stort set sker vedde 3 større indvielser), åbenbares 
de 3 indre blade. De reagerer 
på den monadiske vibration eller den rene ånds aspekt,
og det er den ene indviers stimulering eller åbning af disseindre kronblade ved 
3. og 4. indvielse, der får kausallegemettil at brænde op, så det centrale 
positive liv bliver befriet. 

2. Den 12-bladede egoiske lotus. 
Solild er dobbelt. Den er en blanding af stoffets eller substansens 
ild og tankesindets ild. Det gør mennesket til en lysendesekstakket stjerne, for 
hver af disse ildformer er tredobbelt.
Inderst inde er tankesindets ild også dobbelt, og det bringerendnu en treleddet 
størrelse ind i billedet, så der i alt er 9. 
Når et menneske har vakt de 9 ildformer til live og udfoldetde 9 kronblade, og 
når det gennem bevidst kontakt med sit 
eget himmelske menneskes elektriske gnist har modtaget denimpuls, der gives ved 
indvielse, blandes de og smelter sammen. 
De 3 inderste, som bringer antallet op på 12, og somvedrører de sidste rent 
åndelige udviklingsstadier, er i virkeligheden 
nært knyttet til det himmelske menneskes egenudvikling og forbundet med den 
impuls, det selv modtager,
når det kontakter Logos' elektriske gnist eller rene åndelige 
aspekt.

Her skal vi lægge mærke til, at det er denne nifoldigeudvikling, der hentydes 
til i Den hemmelige lære de steder, 
hvor H.P.B. beskæftiger sig med kumaraerne77 eller de himmelske 
mennesker, som mikrokosmos er en afspejling af.
Hun kalder dem kundskabens, kærlighedens og offerets 

77 H.L. 3, 249-250. 

 
 
 





herrer. Hver af dem er en 9-bladet lotus i det logoiske legeme.
De er de flammende hjul, og der ligger en nøgle til mysteriet ide forskellige 
navne, de har i Den hemmelige lære. Men lad 
os foreløbig holde os dette for øje med hensyn til mikrokosmos 
og så senere udvide idéen til også at omfatte de himmelske 
mennesker. Lad [side 515] os forestille os, hvordan den 
9-bladede egoiske lotus, den monadiske bevidstheds hjertecenter, 
folder sine kronblade ud i grupper på 3 på det højerementalplans 3 underplaner. 
Denne udfoldning sker som følgeaf evolutionsprocessen på de 3 planer i de 3 
verdener eller ide 3 haller: uvidenhedens, kundskabens og visdommens hal. 

a. De 3 kundskabsblade: 
1. Kundskabsbladet for det fysiske plan. Ved at bryde lovenog udstå de 
efterfølgende lidelser betaler mennesket uvidenhedens 
pris og opnår kundskab. Denne udfoldning skersom følge af fysiske erfaringer.
2. Kærlighedsbladet for det fysiske plan. Det folder sig udgennem fysiske 
forbindelser og kærlighedens gradvisevækst fra kærlighed til sig selv til 
kærlighed til andre.
3. Offerbladet for det fysiske plan. Denne udfoldning skersom følge af tvingende 
omstændigheder og ikke af fri vilje.
Den består i, at det fysiske legeme ofres på begærets alter
– i begyndelsen lave begær men senere aspiration, selvomder stadig er tale om 
begær. Da mennesket på de tidligeevolutionstrin er polariseret i den fysiske 
verden, skermeget af dette ubevidst og uden erkendelse af, hvad deropnås, men 
resultatet ses som en forøgelse af henholdsvisvarme og aktivitet i 
kausallegemet: 
Det fysiske permanente atom bliver radioaktivt eller etlysende ildpunkt.
De 3 lavere kronblade vibrerer og begynder at folde sig ud,
indtil de er fuldt udviklede. 

 
 
 





b. De 3 kærlighedsblade: 
1. Kundskabsbladet for astralplanet. Her sker udfoldningensom følge af den 
bevidste afbalancering af modsætningsparrene 
og den gradvise udnyttelse af loven om tiltrækningog frastødning. Mennesket 
forlader uvidenhedens hal, hvordet set fra egoets synspunkt arbejder i blinde, 
og begynder 
at [side 516] forstå virkningerne af sit fysiske liv. Gennemen erkendelse af sin 
grundlæggende dualitet begynder detat forstå årsager.
2. Kærlighedsbladet for astralplanet. Udfoldningen sker somfølge af en gradvis 
forvandling af den subjektive naturseller det indre selvs kærlighed. Det har en 
dobbelt effektog viser sig på det fysiske plan som mange liv med uro 
ogomvæltninger, forsøg og fejltagelser, mens mennesketforsøger at rette sin 
kærlighed mod det virkelige.
3. Offerbladet for astralplanet. Udfoldningen sker gennemmenneskets bevidste 
bestræbelser på at opgive sine egnebegær for gruppens skyld. Dets motiv er 
stadig delvisblindt og farvet af begæret efter at få sin indsats gengældtog 
kærlighed fra dem, det søger at tjene, men offeret er afen langt højere orden 
end det blinde offer, omstændighederne 
tvinger et menneske til at yde på de tidlige udviklingstrin. 
Efterhånden som denne trefoldige oplysning ellerudfoldning skrider frem, ses 
igen to virkninger: 
Det astrale permanente atom når sin fulde aktivitet ogudstråling med hensyn til 
5 af sine spirillaer, og detfysiske og astrale atom vibrerer nu lige meget.

Den egoiske lotus' midterste lag kronblade folder sig heltud, og monadens 
hjertecenter ses som et lysende oghurtigt roterende ildhjul med 6 eger. 

 
 
 





c. De 3 offerblade: 
1. Kundskabsbladet for mentalplanet. Dets udfoldning markerer 
den periode, hvor mennesket bevidst bruger alt, hvaddet har lært eller er ved at 
lære som følge af loven, til gavnfor menneskeheden. Hver gruppe kronblade er 
karakteristisk 
ved en bestemt farvning. På det fysiske plan er detkundskab, med de to andres 
farve som sekundære toner. På 
astralplanet er det kærlighed, med offerlyset i en svageretone end de to andre, 
som er næsten lige lysende. På mentalplanet 
kommer offerets lys helt frem, og alt andet er 
præget af dette lys. [side 517] 
2. Kærlighedsbladet for mentalplanet udfoldes gennem denstadige bevidste 
anvendelse af alle sjælens kræfter i menneskehedens 
tjeneste, uden tanke på gengæld eller ønskeom belønning for det umådelige offer 
der er involveret. 
3. Offerbladet for mentalplanet viser sig som sjælens hovedtendens, 
som den kommer til udtryk i de mange liv, denindviede lever før sin endelige 
befrielse. Han bliver, i sinegen sfære, det »store offer«. Dette stadium har, 
set medden clairvoyantes øjne, også to virkninger: 
Den mentale enhed bliver et strålende lyspunkt. Dens 4
spirillaer udsender kraft med voldsom hastighed.
De 3 højere kronblade folder sig ud, og den 9-bladede


lotus er nu færdigudviklet. 

Da er kausallegemet (udtrykt med hensyn til ild) et flammende 
center, der udstråler varme og vitalitet til sin gruppe. 
Inden for det egoiske hjuls omkreds roterer de 9 egermed voldsom hastighed og 
bliver, efter 3. indvielse, firdi-

 
 
 





78 79

mensionale eller hjul, der drejer »ind i sig selv«. Midt 
i ses tre ildpunkter, som danner en trekant med en bestemtgeometrisk form (der 
varierer i henhold til monadensstråle). Det er de permanente atomer og den 
mentale enhedi al deres glans. I centret ses et stærkt lys, der vokser 
iintensitet, efterhånden som de 3 indre kronblade reagererpå stimuleringen. Når 
stoffets ild eller »friktionsilden« 
bliver tilstrækkelig intens, når tankesindets ild eller solilden 
(som beliver de 9 kronblade) bliver lige så stærk, ognår den elektriske gnist i 
det inderste center bryder fremog er synlig, bliver hele kausallegemet 
radioaktivt. Da 
slipper substansens ild (de permanente atomers vitalitet)
fri af de atomare kugler [side 518] og yder sit bidrag tilden store kugle, den 
er indeholdt i. Sindets ild blander sigmed sin kilde, og det centrale liv 
undslipper. Det er denstore befrielse. Mennesket har nået sit mål i 
menneskeriget. 
Det har været igennem de 3 haller og i hver af demføjet det, det har lært, til 
sin bevidstheds indhold. Det harudviklet og åbnet lotusblomstens kronblade i 
ordnet rækkefølge 
– først de 3 lavere igennem en uhyre langvarigperiode, så den anden række i 
tidsrummet fra det begynderat deltage intelligent i begivenhederne i verden, til 
dettræder ind i det åndelige rige ved 1. indvielse, og endeligde 3 højere eller 
den indre ring af kronblade i en sidste ogkortere periode. 

Som afslutning på hvad der kan siges om dette emne, den

egoiske stråle og sindets ild, vil jeg bede den studerende

huske følgende punkter:
For det første at den rækkefølge, kronbladene udvikles og

ildformerne stimuleres i, afhænger af den monadiske stråle og 

78 Bibelen: Ezekiels bog, 1:15, 1:21. 

79 Udtrykket i den engelske udgave er: »The wheels 'turn upon' themsel


ves«. I den danske bibel står der: »Hjulene… så ud, som de var lavet så


dan, at der var et hjul inden i hjulet. De kunne bevæge sig i alle fire ret


ninger… « o.a. 

 
 
 





den understråle, kausallegemet er på. Hvis denne tanke udvides, 
vil den vise sig at være en frugtbar informationskilde forden, der studerer 
okkultismen. 

For det andet at denne udfoldning sker langsomt i detidlige stadier og først går 
hurtigere, når mennesket bidragermed en bevidst indsats. 

Egoet deltager ikke aktivt i processen, før det andet kronblad 
i den anden række begynder at åbne sig. Før den tid skerudviklingen i henhold 
til loven og gennem lotusbladenes egetiboende liv, som er den 2. logos' liv. Den 
1. logos' liv, der 
virker gennem SELVET (som bor i en form, 2. logos' liv eller 
energi har bygget af kraft-substans besjælet af 3. logos' liv), 
reagerer først, når det nævnte stadium er nået.

Og endelig at indvielsesceremonien først gennemgås, nårkausallegemet er i stand 
til at reagere på det himmelskemenneskes viljesaspekt (1. aspekt) og gør det med 
det fuldtbevidste selvs beredvillige samarbejde.

Mere er det ikke muligt at sige om dette på nuværendetidspunkt, men der er givet 
nok til, at emnet kan studeresunder [side 519] forskellige synsvinkler. Hvis den 
studerendegør det, vil han lære meget af virkelig praktisk værdi. 

3. Resumé. 
Vores næste emne vedrører mentalplanets elementaler og detankeformer, de 
besjæler. Det beskriver dem som kraftcentre,
der kan frembringe resultater – konstruktive hvis de styresrigtigt, og 
destruktive hvis de får lov til blindt at følge deresegen kurs. Men før vi 
begynder, vil jeg samle nogle tanketråde 
i forbindelse med det emne, som lige er blevet behandlet.
Hvis vi omhyggeligt har fulgt de oplysninger, der er givet omden egoiske 
manifestation på sit eget plan og kausallegemetsild, vil vi have bemærket den 
store lighed, der er mellemdette egoiske legeme, betragtet som et kraftcenter, 
og visseaspekter af logoisk manifestation.

Kausallegemet er blevet fremstillet som et ildhjul, derinden for sin omkreds 
rummer 3 energibrændpunkter, de 

 
 
 





permanente atomer. Som vi før har gjort opmærksom på,
svarer de til det 7. princip i hvert af de 3 aspekter: vilje ellerkraft, 
kærlighed-visdom og aktiv intelligens. Hvert brændpunkt 
har sin egen indre økonomi, der kommer til udtryk ispirillaerne, som i alt 
væsentligt er kraftstrømme, der reagererpå impulser og vibrationer, som opstår 
både inden for oguden for deres egen afgrænsning. Det permanente atomsindre liv, 
dvs. det der besjæler det og frembringer dets aktivitet, 
er det 3. aspekts liv. Den kraft, som spiller på det udefraog virker igennem 
det, er det 2. aspekts liv. Efterhånden somevolutionen skrider frem, bliver 
disse indre og ydre livskræfter 
gradvis stærkere, og de permanente atomers lys øges,
lotusblomstens kronblade folder sig ud, og stråleildens egerbliver aktive. Husk 
her at de permanente atomer vedrørertilværelsens eller evolutionens stofaspekt, 
mens lotusenskronblade, eller hjulets glødende eger, specielt vedrører 
detpsykiske aspekt eller udviklingen af bevidsthed. Den centralekerne, eller de 
3 indre kronblade, legemliggør den rene åndsaspekt.

Alle 3 evolutionslinjer udvikler sig samtidig og har enrefleksvirkning på 
hinanden. Det er den, der fremkalder denendelige [side 520] udfoldelse. Det er 
hverken muligt ellerønskeligt at betragte disse evolutionslinjer hver for sig 
elleropfatte dem som adskilt fra hinanden. Samspillet er for detaljeret 
og den gensidige stimulering for betydningsfuld til atblive negligeret af den, 
der studerer egoisk evolution.

Det er, som førnævnt, gennem de permanente atomer, ego-
et kommer i forbindelse med sin objektive verden. Om detsarbejde med og igennem 
omgivelserne lykkes eller forløberblindt afhænger af, om det kan belive sine 
permanente atomerog aktivere deres spirillaer. Det bliver først muligt, når 
detfolder lotusens kronblade ud. Vi må huske, at når de 3 lavere 
kronblade er helt udfoldet, påvirker de, gennem deres vitalitet, 
det fysiske permanente atoms 3 større spirillaer. Efterhånden 
som den anden ring af kronblade åbner sig, gennemgårdet astrale permanente atom 
en tilsvarende proces, og til sidster spirillaerne i den mentale enhed også 
belivet. 

 
 
 





Her vil jeg gøre opmærksom på, at der er en lille forskelfor den mentale enheds 
vedkommende, for den mentale enheds 
4 spirillaer bliver fuldt aktive, når kundskabsbladet i 
den tredje række åbnes. Åbningen af de to sidste kronbladeåbenbarer den glødende 
trefoldige blomst, som ligger i centret 
af den egoiske manifestation.

Det vil nok være klogt at komme med en advarsel her iforbindelse med spørgsmålet 
om egoisk udfoldning. Det, derer blevet sagt, er blot formuleringen af den 
egoiske udviklings 
generelle plan, som den er set fra bevidsthedens ellerildens synspunkt. Men hvis 
man studerer emnet med henblikpå personlig anvendelse, må man huske følgende 
faktorer:

For det første at kronbladene folder sig ud i overensstemmelse 
med monadens stråle. Hvis denne f.eks. er den 2. 
stråle, vil kundskabsbladet åbne sig først, men det andet blad,
kærlighedsbladet, vil næsten udvikle sig samtidig, fordi detfor denne specielle 
type ego er den letteste vej. For det vilkundskabsbladet være det sværeste at 
åbne. 

For det andet at åbningen af en række kronblade kanmærkes i den næste række på 
et tidligt stadium og vil fremkalde 
en vibrationsrespons. Det er grunden til, at udfoldningen 
sker hurtigere på de senere stadier end på de første. [side 
521]

For det tredje at der er mange eksempler på en uensarteteller ujævn udvikling. 
Det sker temmelig tit, at folk f.eks. harudfoldet to kronblade men ikke det 
tredje i den første kreds,
samtidig med at et blad i den anden eller midterste ring erfuldt udviklet. Det 
er ofte forklaringen på, at en veludvikletevne til at tjene på bestemte områder 
kan være parret med etforholdsvis beskedent udviklings- eller bevidsthedstrin 
(egoisk 
set). Det kan skyldes forskellige ting så som: – monadenskarma på sit eget plan 
og styrken af det monadiske greb omegoet, – mange liv med en bestemt aktivitet, 
der fører tilskabelsen af en stærk vibration, så stærk at den gør det vanskeligt 
at lære at reagere på andre vibrationer, – nogle specielle 
forhold, der skjuler sig i en stråleherres udvikling ogvirkningen af disse 
forhold på en bestemt gruppe celler, – 

 
 
 





eller et antal kausallegemers gruppekarma og nære samspil.
Hvert ego eller monadisk kraftcenter har en bestemt virkningpå den gruppe egoer, 
det er en del af, og dette samspil kan tiltider få uventede konsekvenser. 

Disse forhold omkring den egoiske evolution må man væreopmærksom på. Hele emnet 
er interessant, fordi det er detnæste skridt fremad for dem, der studerer okkult 
psykologi.
Med tiden vil man opdage meget, som kan kaste nyt lys påmenneskets muligheder 
for at arbejde på det fysiske plan.
Hele hemmeligheden ved at få succes med sine bestræbelsereller forehavender 
ligger primært i to ting:

For det første, egoets evne til at virke gennem personligheden 
og simpelthen bruge den som et udtryksmiddel.

For det andet, den egoiske gruppes karma som den visersig på det fysiske plan. 
Hidtil er der blevet sagt og skrevetmeget om individuel karma. I fremtiden vil 
gruppekarmalangsomt indtage sin retmæssige plads i de studerendestanker, og det 
vil føre til et mere intelligent samarbejde, enmere positiv forståelse af 
gruppeansvar og en bedre løsningaf gruppeproblemer.

Studiet af okkult psykologi kræver en sand opfattelse afegoets natur eller 
opvækkelsen af egoet til fuldt manifesteretaktivitet. Det kræver en fornuftig 
formulering af lovene foregoisk udfoldning, de metoder hvormed lotusen 
færdigudvikles 
blad for blad og dens evolutions tredobbelte karakter. Detvil [side 522] i 
sidste instans fremkalde en forståelse af den 
egentlige betydning af kraft og energi i dens to aspekter –
indre vibration og ydre udstråling – og få alle fremskrednestuderende til at 
samle deres opmærksomhed om centrene, idette tilfælde ikke de fysiske centre på 
æteriske planer men depsykiske centre så som egoet i kausallegemet og 
egoiskegrupper. Senere vil man få en større indsigt i bevidsthederspåvirkning af 
hinanden på det fysiske plan. Denne viden vilblive brugt videnskabeligt til at 
fremkalde bestemte resultateri forbindelse med gruppeevolution, og på den måde 
vil nogleaf verdens problemer finde deres løsning. Endelig vil manstudere ildens 
love, udforske den okkulte karakter af varme, 

 
 
 





udstråling og flammende ild, og få en forståelse af hvordan énild påvirker en 
anden ild, og hvordan stråling fra én bevidsthedssfære 
påvirker en anden. Gradvis vil det blive afsløret,
hvordan bevidstheden vækkes på de forskellige planer gennem 
en påvirkning og stimulering af kausallegemets ild.

Gennem studiet af erhvervsvejledning, effektivitet i forretningslivet 
og menneskets placering i de forskellige branchereller professioner er hele 
spørgsmålet langsomt, ganske langsomt, 
ved at komme frem i den menneskelige tænkning(selvom det kun er få, der er 
opmærksomme på det). Mennesker 
omtales og opfattes som potentielle kraftfaktorer, og deter et skridt i den 
rigtige retning.

Hvis vi ser det samme spørgsmål fra personlighedens ogikke egoets synspunkt, 
nærmer den tid sig, hvor man i undervisningen 
vil lægge vægt på, hvordan de unge bedst lærer atkontakte deres egen sjæl eller 
højere energi, hvordan de bedstkommer i besiddelse af deres højere selvs 
kundskaber ogevner og begynder at bruge dem på det fysiske plan, hvordande bedst 
kan fastslå deres gruppetilhørsforhold og på denmåde arbejde sammen med 
gruppemedlemmerne og i overensstemmelse 
med gruppens samlede energi, hvordan derestrefoldige lavere selv – fysisk, 
astralt og mentalt – bedstbringes i direkte forbindelse med de højere 
kraftcentre, så detkan trække en stadig strøm af energi ned i de 3 redskaber 
ogderved styrke og bearbejde dem på en fornuftig måde, oghvordan de bedst kan 
opvække de forskellige spirillaer oggøre energien i deres egne [side 523] celler 
tilgængelig. Altdette vil naturligvis ske ganske gradvist, men når jeg 
harskitseret tendensen i de fremtidige studier, er det fordi, der iformuleringen 
af de forskellige muligheder ligger en spire tilderes realisering. En sådan 
proces må nødvendigvis værelangsom, for selvom egoets kræfter er enorme, vil de, 
hvis deslippes løs nu gennem en uforberedt personlighed, få katastrofale 
følger. Men den tid vil komme, og i mellemtiden vilalle, som har intuition nok 
til at opfatte målet, have gavn af atstudere de iboende muligheder. [side 524] 

 
 
 





[side 525] 

ANDEN DEL 

STYKKE D 
Tankeelementaler og ildelementaler 


I. TANKEFORMER. 
1. Tankeformernes funktion. 
a. Respons på vibration. 
b. Redskaber for idéer. 
c. Realisering af et bestemt formål. 
2. Tankens love. 
a. 3 kosmiske love. 
b. 7 systemiske love. 
II. TANKEELEMENTALER OG -DEVAER. 
1. Ildens herre, Agni. 
a. Agni og Sollogos. 
b. Agni og mentalplanet. 
c. Agni og de 3 former for ild. 
2. Ilddevaerne, de større bygmestre. 
a. Indledende bemærkninger. 
b. Devaernes funktion. 
c. Devaerne og planerne. 
3. Solenglene, agnishvattaerne.
Introduktion. 

a. Om det 5. princip. 
b. Om individualisering. 
c. Om inkarnation. 
d. Om bygningen af kausallegemet. 
4. Ildelementalerne, de mindre bygmestre. 
a. Indledning. 
b. Fysiske elementaler. 
c. Æterelementaler. 
d. Elementaler og mikrokosmos. 
III. MENNESKET, EN SKABER I MENTALT STOF. 
1. Skabelsen af tankeformer. 
 
 
 




2. Bygning af tankeformer i de 3 verdener. 
[side 526]

IV. MENNESKET OG ILDVÆSENERNE. 
1. Viljesaspektet og skabelse. 
a. Magikerens tilstand. 
b. Bygning af tankeformer. 
c. Den okkulte betydning af tale. 
2. Magiens natur. 
a. Sorte og hvide magikere. 
b. Kilden til sort magi. 
c. Betingelser for hvid magi. 
3. 15 regler for magi. 
a. 6 regler for mentalplanet. 
b. 5 regler for astralplanet. 
c. 4 regler for det fysiske plan. 
I dette afsnit vil vi give en kort oversigt over det foreståendestudium af dette 
vældige og formidable emne, for da det hardirekte relation til menneskets 
udvikling og i sidste instansogså dets evne til at skabe, vil det være klogt at 
behandle detganske detaljeret.

Det er ikke hensigten med denne del at give interessanteoplysninger om devaerne. 
Jeg vil blot behandle det praktiskeaspekt af emnet og give så stor en del af den 
nødvendigeviden, at et menneske bliver i stand til at styre og bygge siteget 
system, forstå skabelsesmetoderne og danne sig et indtryk 
af de mindre liv og den sideløbende devaevolution, detbeskæftiger sig med. 

I. TANKEFORMER 
1. Tankeformernes funktion. 
Her skal man lægge mærke til, at vi i forbindelse med studietaf dette emne ikke 
begynder med det mest åbenbare, deneksoteriske form i mentalt stof, men med det 
indre liv eller 
idéen i formen, og de love der styrer det skabende aspekt. 

 
 
 





Alle tankeformer har tre funktioner: [side 527] 

At reagere på vibration.

At danne redskaber for idéer. 

At realisere et bestemt formål. 

Lad os først studere den logoiske tankeform og derefter vendevores opmærksomhed 
mod de tankeformer, tænkeren skaberfra det systemiske mentalplan og af mentalt 
stof. Vi må gøreos klart, at med hensyn til Logos er alt, hvad vi kan 
baserevores konklusioner på, hans fysiske manifestation og hanskvalitet, 
psykiske natur, aroma, udstråling eller magnetisme,
sådan som den kommer til udtryk gennem formen. Vi er altsåyderst handicappede.

a. Respons på vibration. I okkulte kredse har man altid 
været klar over, at hele formålet med menneskelig udviklinger at sætte tænkeren 
i stand til at reagere fuldt bevidst på alkontakt og gøre sit stofhylster, eller 
sine stofhylstre, egnedetil at formidle denne kontakt. Den tankeform, mennesket 
har 
lettest ved at studere, er den egoet skaber til sit eget brug. Detbygger sine 
hylstre med tankens kraft, og den faste fysiskekrop er det bedste hylster, det 
til enhver tid og på ethvertudviklingstrin kan fremstille. Det samme gælder 
Sollogos.
Han bygger med tankens kraft et legeme, der kan reagere påden gruppe 
vibrationer, som vedrører det kosmisk fysiskeplan (det eneste vi kan studere). 
Det er endnu ikke færdigudviklet 
og udtrykker ikke den logoiske tænker helt.
Der er mange vibrationer, den systemiske tankeform måkunne reagere på, men vi 
kan nøjes med at opregne syv: 

1. Det kosmisk fysiske plans vibrationer, idet vi betragter detsom hele den del 
af dette plans stof, der befinder sig udenfor den logoiske afgrænsning. Det 
drejer sig om de praniske 
og akashiske væsker og strømninger.
2. Det kosmiske astralplans vibrationer som de påvirker denguddommelige 
manifestations fysiske form. Det involvererden virkning, andre kosmiske væseners 
emotionelle kvali-
 
 
 





tet har på vores sollogos og deres psykiske udstrålingsmagnetiske indflydelse på 
ham. I betragtning af, at hansfaste fysiske legeme ikke er noget princip, virker 
dissevibrationer [side 528] stærkere end det første sæt, ligesomdet er tilfældet 
i menneskets evolution. 

3. Vibrationer fra det der i den logoiske bevidsthed opfattessom Logos' højere 
selv eller hans oprindelige kilde. Detbringer solsystemet inden for bestemte 
konstellationersvibrationsrækkevidde, konstellationer som har stor betydning 
for systemets generelle udvikling.
4. Vibrationer fra Sirius via det kosmiske mentalplan.
5. Vibrationer fra Store Bjørns 7 rishier, og især fra de to derer den 7. og 5. 
stråleherres prototype. Det er et megetvigtigt punkt og har en mikrokosmisk 
analogi i den rolle,
7. stråle spiller i bygningen af en tankeform og brugen af
5. stråle i manifestationsarbejdet. Alle magikere, somarbejder med stof og er 
beskæftiget med formbygning(bevidst eller ubevidst), gør brug af disse to typer 
krafteller energi.
6. Nogle meget fjerne vibrationer fra DEN OM HVEM INTET 
KAN SIGES, det kosmiske væsen der udtrykker sig gennemde 7 kraftcentre, som 
vores solsystem er et af. Endnu erdisse vibrationer lige så svage i det logoiske 
legeme, somden monadiske indflydelse er i det almindelige menneskeslegeme.
7. En række vibrationer der vil blive kraftigere, efterhåndensom vores logos 
nærmer sig den periode, der okkult kaldes
»guddommelig modenhed«. De kommer fra den konstellation, 
som legemliggør hans polære modsætning. Det er etdybt mysterium og vedrører 
Logos' kosmiske ægteskab. 
Det er altså klart, hvor lidt der endnu kan siges om solsystemets 
fremtid, før vibrationerne af 6. og 7. orden bliver stærkere 
og deres virkninger derfor er lettere at studere. Her kanvi ikke gøre andet end 
at angive de 7 typer vibrationer, voressollogos (i sit stoflegeme) med tiden vil 
reagere fuldt bevidstpå. På nuværende tidspunkt reagerer han næsten fuldt ud på 

 
 
 





vibrationer af 1., 2., 3. og 4. orden, men kan (trods dennerespons) endnu ikke 
bruge disses energityper helt bevidst.
Han registrerer vibrationen af 5. orden, især i 3 af sine centre,
men har endnu ikke fuld kontrol over den. De to sidste fornemmer 
han, [side 529] men så svagt at de næsten er udenfor hans bevidstheds 
rækkevidde. 

I forbindelse med overførslen af disse idéer til mennesket 
og de tankeformer, det frembringer (så som stofhylstrene),
kan vi udarbejde analogien med systemet og det planetsystem, 
mennesket befinder sig i. Senere vil vi så beskæftige osmed menneskets aktivitet 
i relation til bygningen af fremmede 
former i mentalt tankestof. 

De måder, der fremkaldes vibrationsrespons på, kan opregnes 
sådan: 

Gennem tidsfaktoren i evolutionen. 
Gennem ekstrasystemisk stimulering og intensiv træning,


hvad enten det drejer sig om en logos eller et menneske.
Gennem indvielsesprocessen og anvendelsen af indvielsessta


vene. 

Evolutionsfaktoren anerkendes og studeres inden for mange
tankeskoler – esoteriske såvel som eksoteriske. Den ekstrasystemiske 
stimulering involverer et stort antal faktorer, men de
to, der er vigtigst at huske, er, at denne stimulering sker: 


Gennem gruppen til enheden.
Gennem et mere udviklet »naturrige« til et mindre udviklet


rige. 

Med hensyn til den tredje faktor, indvielse, må man huske, atvi her kun 
beskæftiger os med de store indvielser og ikke demange bevidsthedsudvidelser, 
som kan spores i alle riger ogmanifestationer. 

I tilknytning til det, vi sagde ovenfor om en tankeformsprimære funktion (evnen 
til at reagere på vibration), vil jegunderstrege, at denne respons må komme fra 
den indre le-

 
 
 





gemliggjorte idé, og at den derefter, gennem en kompliceretreflekshandling, 
fremkalder en respons fra det materiellehylster, der skjuler den. Vibration er 
resultatet af subjektivimpuls og henvender sig til den subjektive bevidsthed ved 
atpåvirke det, der kan opfattes som substans. Denne påvirkningoverføres direkte 
[side 530] til det indre liv og sendes sidenhen tilbage til substansen, som 
udtryk for at den er opfatteteller forstået. En tilsvarende proces kan iagttages 
i den fysiske 
forms nervereaktioner og deres forbindelse med hjernebevidstheden. 


Som det vil vise sig i de menneskelige aktiviteters 3 verdener, 
kommer mennesket også til at arbejde som en skaber ogbruge en lignende 
fremgangsmåde. Det vil bygge sine tankeformer 
af mentalt stof, der udvælges specielt, fordi det vibrerer 
på samme måde som den idé, der skal udtrykkes, ogdisse former vil – ligesom den 
logoiske tankeform, solsystemet 
– bestå så længe, viljesfaktoren eller den dynamiskevitalitet holder dem sammen. 

Det fører os frem til det næste punkt:

b. Redskaber for idéer. I denne udtalelse ligger helegrundprincippet for 
inkarnation, aktivitet og endog selveeksistensen. Men den kræver, at vi med 
hensyn til Logosudvider vores begreber, så de omfatter det kosmiske mentalplan 
og i forbindelse med menneskets skabende evnemedtager solsystemets mentalplan. 
Her er der en grundlæggende 
tanke, vi må overveje: Den skabende impuls, tendensen 
til konkretisering af det abstrakte, den iboende evne til at
»tage form« kommer endnu klarest til udtryk i fysisk stof.
Årsagen er, at for mennesket er alle substanser, det skabermed, alle former det 
bygger, og alle konkretiseringsprocesser 
det udfører, indeholdt i Logos' fysiske legeme. Det er 
grunden til, at der i naturen lægges så stor vægt på det seksuelle 
aspekt og fysisk formering. Der er formering i alle naturriger 
med undtagelse af det 1. og 5. Det er et meget betydningsfuldt 
punkt, og undtagelserne bør studeres i bredestmulig henseende, for de rummer 
seksualitetens fundamentalemysterium på involutionsvejen og evolutionsvejen. De 
repræ-
 
 
 





senterer de to yderpunkter. Efterhånden som den idé, atsolsystemet er Sollogos' 
fysiske redskab og manifestationslegeme, 
bliver erkendt, vil mange problemer blive løst, og derer især to punkter, som 
den studerende gradvis vil forstå, hvishan studerer dem og mediterer over dem. 
De er:

For det første, at når Logos til sin tid bliver befriet for detfysiske stofs 
lænker, vil hele det objektive system blive betragtet 
som en idé eller et begreb iklædt et slør eller hylster afstof, [side 531] der 
er finere end det fysiske. Da vil det logoiske 
legeme være produktet af vilje og begær, og der vil ikkeindgå nogen form for 
fysisk stof i det – det vil simpelthenvære et begærlegeme. Det vil skabe en 
tilstand, som er heltufattelig for os, og som kun delvis kan forstås af det 
menneske, 
der kan fungere på systemets buddhiske plan eller i den

4. kosmiske æter. Husk her at vores astralplan blot er detkosmisk fysiske plans 
6. underplan og ikke giver os nogetvirkeligt grundlag for at drage konklusioner 
om det kosmiskeastralplan. Først når astralplanet er en rolig modtager 
afbuddhiske impulser eller en flydende afspejling af dette plan(hvilket ikke 
sker før i slutningen af mahamanvantaraen),
bliver vi i stand til at gøre os nogen forestillinger om detkosmiske astralplan.
For det andet, at hele manifestationens seksuelle aspekt,
som vi kender det i de forskellige naturriger, er udtryk for, atLogos' energi 
strømmer gennem og stimulerer det center, somsvarer til forplantningsorganerne. 
Betragtet som en helhed eralle plante-, dyre- og menneskerigets skabende 
funktionerendnu rent fysiske og baseret på lavere begær. Logos' begær 
efter fysisk inkarnation er stadig den dominerende tone.
Senere vil dette mindskes og blive forvandlet til begær efterudelukkende at 
skabe på de mentale planer. Det er det, derbringer ødelæggelsesaspektet i 
aktivitet og i sidste instansfører til formørkelse og solsystemets fysiske 
»død«. Indikationer 
af, at dette aspekt er ved at komme til magten, vil vise sig,
når to store begivenheder indtræffer: 

 
 
 





a. Menneskets udvikling af evnen til bevidst at skabe påmentale planer og den 
efterfølgende forvandling af detslavere seximpulser til højere.
b. Den mentale stimulering af endnu en stor del af dyreriget. 
Når disse to ting sker i en eller anden runde, vil de væreudtryk for en klar 
mental polarisering af Logos. Det kan vikun blive bekendt med ved at studere 
hans manifestationslegeme 
i dets bestanddele.

Det, der her er blevet sagt om den logoiske tankeform, kani lige så høj grad 
siges om et himmelsk menneskes tankeform, 
[side 532] et planetsystem. Efterhånden som dets kosmiske 
polarisering bliver mere mental, og det forædler sinkosmiske begærnatur, vil den 
kraft, der strømmer gennemdets centre, også skifte retning. Det vil trække sin 
kraft tilbage 
fra nogle af de lavere centre og kloder. Det vil ophøre medat være interesseret 
i fysisk inkarnation og i sidste instanstrække sig ind i sig selv. Dets 
tankeform vil gradvis miste sinvitalitet, den faste fysiske klode vil dø og 
forlade objektivitetsfasen, 
og andre kloder vil midlertidigt blive hjemsted fordets liv, skønt ikke længe. 
Med tiden vil hele systemet bliveformørket og det himmelske menneske kun fungere 
i sitkosmiske astrallegeme.

Sådan går det også med en kæde og dens besjælende liv,
hvis vi betragter den som et center i Planetlogos' legeme, menmed sin egen 
centrale faktor. Det skete for Månen på en højstinteressant måde. Dens beboer 
begærede ikke længere fysiskmanifestation. Derfor trak han sit liv væk fra den. 
Alt, hvad 
der er tilbage, er den afkræftede skal. De to andre aspekter ervæk, og kun det 
3. aspekt, stoffets eget iboende liv, er tilbagefor også at gå i opløsning, 
efterhånden som århundredernegår. Vi ser noget tilsvarende hos mennesket i den 
gradviseopløsning af det fysiske legeme efter døden. De to andreaspekter er 
fjernet, og formen forfalder.

Når mennesket begynder at forstå disse grundlæggendefaktorer og erkender sin 
position som skaber, vil hele detseksuelle spørgsmål også skifte karakter. Man 
vil lægge vægt 

 
 
 





på lovene for mental skabelse, på den videnskabelige formulering 
af tankeformer, og stille hele det faste fysiske aspekt afskabelsen i bero. Når 
det sker, vil mennesket komme til sin 
guddommelige ret og menneskeriget opfylde sin legitimefunktion. Seksualiteten, 
som den kommer til udtryk for tiden,
og hele formeringsprocessen har mennesket fælles meddyreriget. Den er baseret på 
dets dyriske instinkter og denfaste fysiske natur, som ikke er noget princip. 
Når det hargjort sig helt fri af dyreriget, og det 3. og 4. rige er adskilt 
frahinanden, vil det almindelige menneske betragte seksualiteten 
og forplantningsorganerne på en helt anden måde end nu.
Skabelse vil i sidste instans blive resultatet af tanke- og ikke 
begærimpulser. Da vil processen (når først den igangsættende 
impuls er givet på mentalplanet) [side 533] være lige sånormal, sikker og 
ubevidst, som åndedrættet er nu. Når detsker (og det ligger langt ude i 
fremtiden), vil fysisk formeringstadig fortsætte, men den fysiske form vil blive 
betragtet somen konkretisering af energi og vægten blive lagt på det, derskal 
legemliggøres. Det stadium vil vi begynde på, når æterlegemets 
funktioner bliver forstået videnskabeligt, og lovene forden skabende tanke er 
offentligt kendt og diskuteret. Det vilfalde sammen med en periode, hvor 
dyreriget igen blivermentalt stimuleret og individualisering tilladt.

Til den tid vil det være almindelig anerkendt, at ånd ogstof er to aspekter af 
den ene enhed, og da vil de nuværendebetegnelser, ånd og stof, blive erstattet 
af et bredere udtryk,
hvor negativ og positiv energi står for de to aspekter af denene energi. Alle 
fænomener vil få energibetegnelser, ogseksualiteten – eller foreningen af det 
mandlige og kvindelige,
den positive og negative pol på det fysiske plan – vil blive forløst 
og forædlet.

En legemliggjort idé er derfor helt bogstaveligt en positivimpuls, der udgår fra 
mentale planer og iklæder sig et slør afnegativ substans. Disse to faktorer vil 
så igen blive betragtetsom udstrømninger fra et endnu højere kraftcenter, der 
udtrykker 
hensigt gennem dem begge.

En tankeform, som mennesket bygger den, er foreningen af 

 
 
 





en positiv og negativ udstrømning, og disse to er udstrømninger 
fra en enhed, den sammenhængende tænker.

c. Realisering af et bestemt formål. Her berører vi det mest 
vitale element i bygningen af tankeformer. I det første punktberørte vi 
bevidsthedsaspektet, eller »respons på sansningeller følelse«, og indførte 
dermed det 2. logoiske aspekt,
egoets aspekt eller erkendelsen af den grundlæggende dualitet, 
i vores studium af byggeprocessen. I det andet punkt blevdet mere objektive 
aspekt eller den håndgribelige form delvisbehandlet, og på den måde indførte vi 
det 3. logoiske aspekt,
den intelligente substans' aspekt, eller det bevidstheden søgerat udtrykke sig 
gennem. Nu må vi beskæftige os med viljeseller 
formålsaspektet og dermed bringe det 1. logoiske aspekt,
eller »viljen-til-at-være«, i forgrunden. Hvis man overvejerdette tredje punkt 
omhyggeligt, vil man opdage, at det (somventet) sammenfatter de to andre. [side 
534]
I betragtningen af disse ord, »et bestemt formål«, er dernogle faktorer, vi må 
være opmærksomme på. Ved at opregnedem prøver vi at gøre dette uhyre 
komplicerede emne så klartsom muligt. Disse idéer er:

Identitetsfaktoren. Et bestemt formål er udtryk for et bevidst 
intelligent væsens praktiske anvendelse af sin vilje ellerhensigt, og det 
varierer med hensyn til: 

sin kilde, 

sin mission, 

sin fremgangsmåde,

sin målsætning, 

alt efter det skabende væsens identitet. Alle tankeformer – 
logoiske, planetariske og menneskelige (for ingen laverevæsener arbejder som 
mental skaber) – udgår fra et tankesind, 
bygges med henblik på en bestemt aktivitet, opererer ihenhold til faste love og 
regler og har et bestemt mål eller enforventet afslutning.

Tidsfaktoren. Et bestemt formål i solsystemet er den grad-
vise realisering af en klar plan, der udgår fra Logos' tankesind 

 
 
 





og langsomt og cyklisk arbejder sig frem mod sin afslutning.
Processen forløber i tre umådelige tidsperioder: 

Bygningsperioden hvor formen skabes.
Anvendelsesperioden hvor formen bebos, belives og bruges

af et centralt liv. 
Opløsningsperioden hvor formen afgiver sin livskraft, ned


brydes og spredes. 

På det første stadium bliver det, der vedrører det håndgribelige 
og objektive, fremhævet og har størst betydning. På detandet stadium træder 
livet i formen eller den subjektivebevidsthed gradvis i forgrunden, og 
tankeformens psyke ellerkvalitet bliver åbenbar. På det sidste stadium deler 
tankeformen 
sig i sin grundlæggende dualitet (efter at have fuldførtsin mission), og viljen 
eller energien (der ligger som en enhedbag dualiteten) hører op. Det objektive 
liv trækker sig tilbage,
og formen går [side 535] i opløsning – (åndeligt liv i forbindelse 
med kosmiske tankeformer, manasisk liv når det er 
solare tankeformer, der bygges, og elementalt liv for de menneskelige 
tankeformers vedkommende).

I alle disse tilfælde er det klart, at kun ved at studere udviklingen 
af tankeformens kvalitet, kan man bestemme dens 
iboende formål. Først når man forstår dens udstrømningsprocesser, 
bliver det muligt at opfatte missionens karakter. Detgælder alle former og 
fremgår tydeligt i forbindelse medrelativt uvæsentlige former som f.eks. dem, 
mennesket bygger 
på nuværende tidspunkt. For den trænede clairvoyanteafslører hver form gennem: 

sin farve, 

sin vibration, 

sin retning,

sin grundtone, 

sit indre livs karakter, sin vibrationskvalitet og sit måls natur.
Når man lægger disse punkter sammen, viser formålet sig. 

 
 
 





Den karmiske faktor. Alle tankeformer er underlagt karmaloven 
gennem de virkninger, de har. På dette stadium af systemets 
historie – denne mægtige overgangsfase mellem fastfysisk liv og tilværelsen i 
det logoiske æterlegeme – er det 
ikke let for os at skelne mellem former, der er virkninger, ogformer, som er 
årsager. Her må man huske, at kun kosmiske 
herrer og solherrer formulerer tanker. Måneherrerne og allemindre intelligenser 
gør det ikke. Derfor er de to ovennævnte 
grupper underlagt karmaloven. Kun de er selvbevidste og der-
for ansvarlige. Hvis der ikke er nogen selvbevidsthed, er der 
heller intet ansvar. Det er grunden til, at dyrene ikke gøresansvarlige, og 
selvom de lider på det fysiske plan og i deres 
fysiske redskab, er de fri for karma på de finere planer, for dekan hverken 
huske eller se frem i tiden. De mangler tankesindets 
gnist og evnen til at koordinere, og derfor holdes de fri afgengældelsens lov, 
undtagen med hensyn til det fysiske lege-
me. Årsagen til denne lidelse i dyreriget skjuler sig i mysteriet 
om [side 536] de »fornuftløses synd«80 og den frygtelige 
periode, som omtales i Den hemmelige lære, og som resulterede 
i alle mulige misfostre og fordrejninger. Hvis den periode 
ikke havde været der, og den type »forfejlede hensigter«
ikke var blevet realiseret, ville vi ikke have haft den frygtelige 
karmiske forbindelse, der nu er mellem det 3. og 4. rige.

Hvis virkningen af en tankeforms liv og aktivitet er skadelig 
og destruktiv, viser den sig som »dårlig karma«, og hvisden er gavnlig, viser 
den sig som »god karma« i den gruppe, 

80 De fornuftløses synd. Denne synd vedrører den periode, hvor kønnene 
adskilles, dvs. i begyndelsen af den 3. eller lemuriske rodrace. – H.L.
3, 188. Der hentydes til det samme historiske faktum i Bibelen: Første 
Mosebog, 6:2, 6:4. 

»De havde imidlertid allerede delt sig i to køn, før den guddommelige 
fornufts stråle havde kastet sit lys ind i deres hidtil slumrende sindsmørke 
region, og de havde syndet, dvs. de havde uden at vide af det 
begået en ond handling ved at frembringe en virkning, som var unaturlig.
« – H.L. 3, 195. Se også H.L. 4, 250, 256. 

 
 
 





udsenderen tilhører. Det er det, der menes med, at der ikke er 
nogen karma forbundet med at udføre en god og uselvisk 
handling. 

Devafaktoren. Her viser der sig en yderst interessant faktor, 
som vi vil uddybe nærmere, når vi kommer til elementalerne. 
En tankeforms bestemte formål er meget nært knyttet 
til den type devaessens, den er bygget af, og (i relation tilmennesket på 
mentalplanet) den type elemental mennesket 
kan styre og sende af sted som beboer af eller belivendefaktor i tankeformen. En 
sollogos arbejder stort set kun gennem 
de større bygmestre, manasaputraerne i deres forskelligegrader på solsystemets 
to højere planer. Han arbejder gennem 
dem og sender dem ud på den mission at bygge og belive densystemiske tankeform 
med henblik på at realisere et bestemt 
formål. De planetariske logoi arbejder primært gennem de trenæste planers (atma-
buddhi-manas') bygmestre, som bygger 
planetsystemerne og styrer deres funktioner. Mennesker arbejder 
gennem det lavere mentale og det astrale plans bygmestre, 
for de menneskelige tankeformer er kama-manasiske. Defysiske bygmestre drives 
[side 537] automatisk til handling af 
de kraft- og energistrømme, de store bygmestre sætter i gangi finere stof. 

Måske skema IV kan afklare dette. 

Hvis det studeres omhyggeligt, vil man se, at den tidligere 
femfoldige opregning vedrører de vigtigste riger i naturen,
mens de to sidste er særlig interessante, fordi mineralriget 
ikke på nogen måde kan betragtes som et princip, men simpelthen 
er den største fortætning af det abstrakte, og fordi 
planteriget som formidler af den vitale praniske væske har ensærstilling i 
systemets økonomi. Planteriget er helt klart en 
bro mellem det bevidste og det ubevidste. Her bruger jegdisse ord i deres 
bredeste og mest generelle betydning. Selvom 
det er en kendt sag, at mineralriget har sin egen bevidsthed, 
er sansningen i det andet rige alligevel langt lettere at 
erkende, og forskellen på mineralets og dyrets bevidsthed er 

 
 
 





så stor, at det er en principiel forskel. Mellem disse to stårplanteriget, som 
generelt er nærmere dyre- end mineralbevidstheden, 
og som har et yderst esoterisk forhold til devaevolutionen 
(Skema IV). 

Alle disse naturriger er »tankeformer«, alle har legeme, vitalitet, 
kvalitet og formål og er sendt ud på en særlig mission 
af et liv, der er større end deres eget. De er sendt ud af dem,
som er selvbevidste og er en blanding af tanke, ånd og objektiv 
form. Kun de selvbevidste kan skabe og er i stand til athave et formål, at 
koordinere, styre og lede. 

Selvom der tilsyneladende er meget, som ikke er blevetsagt, kan den studerende 
alligevel finde ud af en hel del selv, 
hvis han bearbejder ovenstående fire punkter om en tankeforms 
»formål«. 

Hvis vi overfører disse idéer til en sollogos, rejser der sigmange interessante 
spørgsmål, som kun er nyttige, for så vidt 
som de uddyber begreberne og udvider tænkerens horisont.
Det logoiske formål er endnu uforståeligt for mennesket. Det 
hjælper ikke at meditere over det – og dog, ved at formulereidéer og forsøge at 
forstå dem kommer tænkerne måske nærmere 
den dag, hvor de kan opfatte og også samarbejde meddette guddommelige formål. 
Lad os derfor formulere nogle af 
disse spørgsmål og overlade det til fremtiden at besvare dem:
[side 538] 

1. Hvad kan være formålet med Sollogos' nuværende inkarnation? 
2. Hvad er det for et formål, der måske kommer til udtryk i 
vores eget planetsystem, og hvad går vores planetlogos' 
grundlæggende plan ud på? 
3. Hvori adskiller det sig fra andre planetsystemer?
4. Hvilket formål ligger bag forholdet mellem vores jord og 
Venus? 
5. Kan man på nogen måde opdage, hvilket formål dyreriget 
som helhed har? 
 
 
 





6. Hvilket formål ligger til grund for den nuværende rodracesevolution? Kan vi 
realisere det? 
7. Hvad er formålet med de forskellige nationale former? 
Lad os dernæst bringe hele idéen ned på et mere praktisk planog stille spørgsmål 
af følgende art: 

1. I hvilken type stof formulerer jeg normalt tanker? 
2. Hvilken psykisk kvalitet har mine tankeformer?
3. Med hvilket bestemt formål bruger jeg mentalt stof? 
4. Arbejder jeg bevidst eller ubevidst i mentalt stof?
5. Beliver jeg mine tankeformer med et væsen af en høj eller 
lav orden? 
6. Studerer jeg tankeformernes love? 
7. Bruger jeg viljestyrke til at belive?
8. Nedbryder jeg med en bevidst viljeshandling tankeformer, 
når de har tjent deres formål?
9. Skaber jeg tankeformer, som har karmiske virkninger, eller 
bygger jeg former der er til bedste for gruppen? 
Der rejser sig mange tanker af den art, og gennem studiet aftanken lærer 
mennesket tilværelsens love at kende. 

2. Tankens love. 
Der er 3 store love, som vi kan kalde de grundlæggende love i 
kosmos, det større system (alle astronomer anerkender) vi eren del af, og 7 love 
der vedrører solsystemet. Disse 7 kan vi 

 
 
 





[side 539] 

Skema IV 

DE BYGGENDE VÆSENER 

Kvalitet Væsen Center Personlighed Rige 
1. Atma Logos Hoved (hjerne) Himlenes Mægtige 
Menneske 
7. Enhed 
2.-3. Buddhi-manas Planetlogos Hjerte & hals Himmelske mennesker 
6. & 5. Dualitet 
4. Mental Menneske Solar plexus 
Rodcenter 
Menneske 4. Trefoldighed 
5. Astral Dyr Kønsorganer -3. Dualitet 
6. Æterisk Plante Milt -2. Overgang 
7. Fast Mineral Intet -1. Enhed 

 
 
 





[side 540] 

betragte som sekundære love, selvom de set fra mennesketssynspunkt forekommer at 
være primære love.

a. 3 kosmiske love. Den første af de kosmiske love er synteseloven. 
Det er næsten umuligt for de af os, der slet ikke harudviklet den buddhiske 
evne, at forstå rækkevidden af denne 
lov. Den udtrykker det faktum, at alle ting, abstrakte og konkrete, 
findes som ét, og den styrer manifestationen af den afde kosmiske logoi, hvis 
bevidsthed både vores system ogvores større center er en del af. Den er en enhed 
i hans bevidsthed, 
en tankeform i sin helhed, et konkret hele og ikkeden opdelte proces, vi føler 
vores evolutionssystem er. Den ersummen, centret og omkredsen, 
manifestationscirklen betragtet 
som en enhed. 
Den anden lov er tiltræknings- og frastødningsloven. 
Denne lov beskriver primært den tiltrækningskraft, somholder vores system sammen 
med siriussystemet, som holdervores planeter i kredsløb omkring den centrale 
enhed, Solen,
som holder de mindre systemer af atomart og molekylært stofi cirkulation omkring 
et center i planeten, og som holder allefysiske og finere legemers stof samlet 
omkring deres mikrokosmiske 
center. 

Den tredje lov er økonomiloven. Den sørger for, at alt,
hvad der vedrører den stoflige og åndelige evolution, sker påden mest 
fordelagtige måde og med så lille energiforbrug sommuligt. Den udnytter hvert 
tidsatom og hver evighed til detyderste og fører alting fremad, opad og igennem 
med den 
mindst mulige indsats, den rigtige balance og den nødvendige 
rytme. Ujævn rytme er i virkeligheden en tidsillusion ogfindes ikke i det 
kosmiske center. Det må vi tænke over, for 
her ligger hemmeligheden ved fred, og vi må også forståmeningen med ordet 
igennem, for det beskriver den næste 
racemæssige bevidsthedsudvidelse og har en okkult betydning.


Meget går tabt ved benævnelsen af disse love, for det ernæsten umuligt at 
overføre abstraktioner til talesprog uden at 

 
 
 





miste den indre betydning under processen. I disse lovekommer forestillingen om 
de 3 på ny til udtryk, og som mankunne forvente, holder analogien stik. [side 
541] 

Synteseloven.............Viljesaspektet.............. 1.aspekt 
Tiltrækningsloven. . . . . . . . . Kærlighedsaspektet. . . . . . . . . . 2. 
aspekt 
Økonomiloven.. . . . . . . . . . . Aktivitetsaspektet. . . . . . . . . . . 3. 
aspekt 

b. 7 systemiske love. Under disse 3 større love har vi vores 
solsystems 7 love. Her ser vi igen betydningen af analogiloven, 
og hvordan de 3 bliver til de 7 ligesom andre steder i detlogoiske system. I 
hver af de 7 love finder vi en interessantforbindelse med de 7 planer. Lovene 
er: 
1. Vibrationsloven, grundlaget for manifestationen, der begynder 
på det 1. plan. Den er systemets atomare lov, påsamme måde som det 1. underplan 
på hvert af vores planerer det atomare plan. 
2. Sammenhængsloven. Sammenhængskraften viser sig førstegang på det 2. plan. Det 
er systemets første molekylæreplan og monadens hjem. Her kommer 
guddommeligsammenhængskraft til udtryk. 
3. Opløsningsloven. På det 3. plan kommer det femfoldigeovermenneskes endelige 
afkastning af hylstrene. En chohan 
med 6. indvielse aflægger alle sine hylstre under detmonadiske redskab, fra det 
atmiske til det fysiske. 
4. Den magnetiske kontrols lov virker først og fremmest pådet buddhiske plan, og 
i udviklingen af kontrollen meddenne lov ligger hemmeligheden ved monadens 
beherskelse 
af personligheden, via det egoiske legeme. 
5. Fikseringsloven kommer primært til udtryk på mentalplanet 
og har en nær forbindelse med manas eller det 5. princip. 
Tankesindet styrer og stabiliserer, og resultatet ersammenhæng. 
6. Kærlighedsloven er astralplanets lov. Den sigter på forvandlingen 
af begærnaturen og forbinder den med kærlighedsaspektets 
større magnetisme på det buddhiske plan. 
7. Offerets og dødens lov er den styrende faktor på det fysi-
 
 
 





ske plan. Nedbrydningen af formen, så det iboende liv kan

udvikle sig, er en af de grundlæggende metoder i evolutio


nen. [side 542] 

Den mellemliggende karmalov. Der er også en mellemliggende 
lov, som er siriussystemets synteselov. Den kaldes generelt 
for karmaloven og beskriver i virkeligheden den effekt,
siriussystemet har på vores solsystem. Hvad angår deres indreøkonomi er de to 
systemer uafhængige af hinanden i tid ogrum, eller (med andre ord) i 
manifestation. Vi har praktisktalt ingen indflydelse på det system, der er vores 
ophav, fortilbagevirkningen er så svag, at vi helt kan se bort fra den,
men i vores system mærker vi tydelige virkninger af årsager,
der opstår på Sirius. Når disse årsager opleves som virkninger, 
kalder vi dem karmaloven, og ved solsystemets begyndelse 
startede de den systemiske karma, som, når den først eri gang, udgør det, der 
kaldes karma i vores okkulte og orientalske 
litteratur. 

Vores systems lipikaherrer, de systemiske karmaherrer, erunderlagt en større, 
tilsvarende herre på Sirius.

Derfor har vi: 

1. De 3 kosmiske love – synteseloven, tiltrækningsloven ogøkonomiloven. 
2. Den siriske karmalov. 
3. Solsystemets 7 love. 
Som vi har fået at vide, er vores 7 primære vibrationer detlaveste kosmiske 
plans vibrationer. Det er vores hjemsted.
Vores logos, systemets hjerte, er selv polariseret på det kosmiske 
astralplan. Ligesom det 4. skabende eller menneskeligehierarkis enheder udvikler 
sig gennem brugen af et fysisklegeme, men på nuværende tidspunkt er polariseret 
i sitastrale redskab, udgør det objektive solsystem Logos' fysiskelegeme, selvom 
han er polariseret i sit astrallegeme. Det erbetegnende, at Logos i denne større 
manvantara skal tage den

4. kosmiske indvielse. I forbindelsen mellem denne udtalelse, 
 
 
 





den 4. rodraces udvikling og denne 4. eller astrale runde81 
ligger der et vink, som måske kan kaste lys på sagen. [side 
543]

Den siriske logos' system er på det kosmiske mentalplan,
og på en subtil måde, der er uforståelig for os, er vores logosmed sit system en 
del af en endnu større logos. Men detindebærer ikke tab af identitet – skønt 
emnet er for dunkelt 
til, at vi kan udtrykke det på en bedre måde. I denne analogiligger den 
grundlæggende idé med alt, hvad der er givet omHimlenes Mægtige Menneske. Hele 
forestillingen om disselove hænger sammen med denne idé. Vi har de højere 
kosmiske 
planers 3 love, som rummer en smuk syntese af det størreog mindre system. 
Derefter har vi på det kosmiske mentalplans 
3. underplan Sirius' store lov, karmaloven, der i 
virkeligheden styrer vores logos og hans handlinger, på samme 
måde som egoet i løbet af evolutionen styrer den menneskelige 
personlighed.

Vi må huske, at i henhold til analogiloven må der i kosmosvære et forhold, som 
svarer til det, der i mikrokosmos er 
mellem egoet og personligheden. Det er en idé, som det erværd at overveje, men 
vi må ikke drive analogien for vidt.
Når vi endnu ikke har udviklet planetarisk bevidsthed, endsige 
systemisk bevidsthed, skal vi heller ikke forvente at kunneforstå blot den 
kosmiske sandheds ABC. Derfor er det kun 
muligt at antyde nogle generelle begreber. Men én ting kan vivære sikre på, og 
det er, at identiteten hele tiden bevares. 

Lad mig give en illustration:

Under evolutionen udgør hver af os en del af et af dehimmelske mennesker, der 
selv er de 7 centre i det større 
himmelske menneske, Logos. Men selvom vi er en del afhelheden, mister vi 
alligevel ikke vores identitet. Vi er heletiden individuelle bevidsthedsenheder, 
skønt ét med alt hvad 
der lever eller er. På samme måde mister vores logos heller 

81 Den nuværende runde, som er den 4., er den, hvor begær eller responspå 
kontakt og sansning får sit mest fuldstændige udtryk. I næste runde,
den 5., vil det 5. princip, tankesindet eller manas, blive færdigudviklet. 

 
 
 





ikke sin identitet, selvom han er en del af den siriske logos' 
bevidsthed. Den siriske logos udgør så igen et af de 7 storehimmelske mennesker, 
som er centrene i ÉN OM HVEM INTET 
KAN SIGES' legeme.

Lovene og planerne. Som et led i studiet af solsystemets 7love vil vi tage dem 
plan for plan og vise nogle bestemte ting

– tre i alt: [side 544] 
1. Vi vil studere virkningen af deres virksomhed på involutionsvejen.
2. Vi vil beskæftige os med deres manifestation på evolutions- 
eller tilbagevejen.
3. Vi vil også omtale deres virkning på de menneske- ogdevaorganismer, der 
udvikler sig ved hjælp af dem. 
Mens vi gør det, vil vi efterhånden få en bred og generelforestilling om, 
hvordan vores system (Logos' tankeform)
gradvis blev opbygget, hvordan det styres og holdes sammen,
og hvor mangfoldige og indviklede de forskellige relationerer. I den forbindelse 
må vi antage nogle fundamentale hypoteser, 
som danner baggrunden for alt, hvad vi siger. Først må viantage, at en bygmester 
eller et kreativt tankesind arbejder påat frembringe en ordnet manifestation og 
søger at udtrykkesig gennem denne ydre objektivitet. Det objektive univers 
erblot produktet af en subjektiv bevidsthed. Dernæst må viantage, at stoffet til 
bygningen af dette univers ligger klart tilbygmesteren, og at dette stof er 
frugten af et tidligere system

– alt hvad der er tilbage af et afsluttet projekt. Når der altså eren bygmester 
og et byggemateriale, må vi også antage, atdenne bygmester udfører sit arbejde i 
henhold til bestemtelove, som styrer hans valg af materiale, kontrollerer den 
formhan bygger, og viser ham hvilken fremgangsmåde, han skalbruge til 
realiseringen af sin idé. Vi må ikke glemme, at iLogos' bevidsthed er hans tre 
systemer repræsenteret af trestore symboler, og at det hele er en konkret 
tankeform forham, for han er ved at lære at manipulere stoffet på de konkrete 
underplaner af det kosmiske mentalplan, på samme 
 
 
 





måde som mennesket arbejder med tankens love og bygningen 
af tankeformer.

Vi kan ikke gøre andet end at prøve at fornemme symbolerne 
for det foregående og det nuværende system. Hvis viforestiller os et roterende 
svastika med ti retvinklede arme, 
der udgår fra en central sol og med en strålende grøn farve,
kan vi måske danne os et indtryk af den tankeform, som vargrundlaget for det 
første system, aktivitetssystemet. Den 
grundlæggende tankeform for det andet system indeholder 
den første manifestations grønne svastika, men tilføjer koncentriske 
og sammenflettede [side 545] blå cirkler i grupperpå tre og forbundet af én stor 
cirkel. Begge symboler findesnaturligvis i de højere dimensioner. Symbolet på 
det næstesystem er ukendt, så når vi har forstået og accepteret disse 
tregrundidéer, kan vi gå videre og behandle systemets love påde 7 planer, idet 
vi hele tiden husker, at disse 7 love ogsågælder på de numerisk tilsvarende 
underplaner af hvert plan.
Lad mig ganske kort illustrere:

For eksempel behersker den 4. lov, magnetisk kontrol, det

4. underplan af hvert plan, og især i 4. runde og 4. rodrace.
Det giver følgende overensstemmelser: 
4. lov. . . . . . . . . Magnetisk kontrol. 
4. stråle. . . . . . . Harmoni eller skønhed. 
4. plan. . . . . . . . Det buddhiske. 
4. underplan.. . . Buddhisk magnetisk kontrol. 
4. runde. . . . . . . Fast fysisk magnetisme der styrer manifestationen 
af seksualitet på det fysiskeplan og er inspireret af astralt begær,
afspejlingen af buddhiske tilstande. 
4. rodrace.. . . . . Den atlantiske hvor ovennævnte egenskaber især kom til 
udtryk. 
1. Vibrationsloven. Den er det 1. plans lov, og den styrerhvert plans atomare 
underplan. Den markerer begyndelsen påLogos' arbejde, den første bevægelse af 
mulaprakriti. På hvertplan sætter det atomare underplans vibration planets stof 
i 
 
 
 





bevægelse – den er grundtakten. Vi kan opsummere betydningen 
af denne lov med ordene »lys« eller »ild«. Den erildens lov. Den styrer de 
individuelle farvers forvandling ogtilbagevenden til deres syntese. Den 
kontrollerer opbrydningen 
af den ene i de 7 og deres tilbagevenden til den ene. Dener i virkeligheden den 
grundlæggende evolutionslov, somforudsætter involution. Den svarer til den 
første bevægelse,
Logos gjorde for at udtrykke sig gennem dette solsystem. Hanudsendte lyden, en 
tredobbelt lyd, én for hvert af sine 3 systemer, 
og skabte dermed en bølgebevægelse i rummets hav.
Efterhånden som tiden går, tiltager lyden, og når den har nåetsin fulde styrke, 
når den kulminerer, udgør den en af tonernei den større kosmiske [side 546] 
akkord. Hver tone har 6 
undertoner, der sammen med den første giver de 7. Derforomfatter vibrationsloven 
18 mindre vibrationer og 3 større,
som tilsammen udgør vores 3 systemers 21 vibrationer. 2 x 9giver ifølge sagens 
natur 18, som er nøgletallet i vores kærlighedssystem. 
Det tredje systems mysterium ligger i tallet 27.

På involutionsvejen fremkaldte de 7 primære udåndingereller lyde hvert plans 
atomare underplan, og dér gentog dengrundlæggende vibration i sin egen lille 
verden den logoiskevibrations fremgangsmåde og fremkaldte selv 6 
sekundæreudåndinger. Her har vi en overensstemmelse med strålerne,
for vi vil opdage, at vibrationslinjerne er 1-2-4-6. Sådan mådet være logisk 
set, for involution er negativ, modtagende, ogsvarer til den feminine pol, og de 
abstrakte stråler er 2-4-6.
Denne oplysning kan kun forstås, hvis man mediterer overden og forsøger at tænke 
abstrakt. Den har relation til detfaktum, at hele det andet system er modtagende 
og feminintog vedrører udviklingen af bevidsthed eller psyke.

På evolutionsvejen styrer denne lov det positive aspekt afprocessen. Alt er 
rytme og bevægelse, og når det, der udviklersig på hvert plan, opnår det atomare 
underplans vibration, ermålet nået. Når vi har realiseret 5 af de primære 
vibrationerog udviklet 5 redskaber af atomart stof til alle evolutioner (ogikke 
blot den menneskelige), har vi nået det evolutionære måli dette system. I det 
kommende system vil vi så tilføje de 2 

 
 
 





sidste vibrationer i skalaen, og da har vores logos fuldført sinbygning.

Det 4. skabende hierarki, de menneskelige monader, målære at vibrere positivt, 
mens devaerne følger vejen medmindst modstand. De bliver ved med at være 
negative ogvælger den passive linje, som er i overensstemmelse medloven. Kun de 
menneskelige monader følger i de 3 verdenerden positive linje og lærer gennem 
modstand, kamp og stridden guddommelige tilpasnings lektie. Men netop på grund 
afden øgede friktion i forbindelse med striden udvikler de sighurtigere end 
devaerne. Det er de nødt til, for de må genvindetabt terræn. 

Vibrationsloven er fremskridtets, bevægelsens og rotationens 
lov. På det 7. eller laveste plan er vibrationen langsom, 
træg [side 547] og sløv i forhold til det 1. plans vibration, ogdet er ved at 
lære at vibrere eller rotere hurtigere, at vi bliver istand til at følge 
tilbagevejen. Det kræver altså, at der byggesfinere stof ind i både deva- og 
menneskeredskaber. I dette 2.
system er der, på den menneskelige evolutions 5 planer, 5redskaber, som må 
renses, forædles og intensiveres – etfysisk, astralt, mentalt, buddhisk og 
atmisk redskab. I de tolaveste redskaber, det fysiske og astrale, er der kun 
stof fra deto planers 5 højere underplaner, for de to laveste underplanerer for 
lave for både deva- eller menneskelegemer. Dem lærtevi at beherske i det 1. 
system. Mentallegemet er det første,
hvor der er stof fra alle underplanerne. Målet for vores udvikling 
er kærlighed præget af intelligens eller intelligens prægetaf kærlighed, for der 
vil være et fuldendt samspil. Menneskeracen 
kom ind i kæden på et tidspunkt, hvor den naturligttog legemer af det 5. astrale 
og fysiske underplan, og her servi en analogi til de mere fremskredne egoers 
ankomst oginkarnation i 4. rodrace. 

2. Sammenhængsloven. Den er en af den kosmiske tiltrækningslovs 
forgreninger. Det er interessant at se, hvordantiltrækningsloven kommer til 
udtryk på tre måder i dettekærlighedssystem:
På det monadiske plan som sammenhængsloven, fødsels-

 
 
 





loven (hvis vi kan bruge den betegnelse) der resulterer i tilsynekomsten 
af monaderne i deres 7 grupper. Kærlighed er kilden 
og kærlighedsmonaden resultatet.

På det buddhiske plan som den magnetiske kontrols lov.
Den viser sig som kærlighed-visdomsaspektet, der oplyseregoet og i sidste 
instans assimilerer essensen af alle de erfaringer, 
som er vundet gennem personlighedens liv og oplagret 
i egoet, men hele tiden styret fra det buddhiske plan. Magnetisme 
og evnen til at vise kærlighed er okkulte synonymer.

På astralplanet som kærlighed der udtrykker sig gennempersonligheden. Alle 
forgreningerne af tiltrækningsloven viser 
sig i dette system som en kraft, der samler ind, får tingenetil at hænge sammen 
og fører til assimilation. Disse betegnelser 
er nødvendige, hvis vi vil danne os et generelt indtryk afdenne lovs 
grundlæggende virkemåde. [side 548]

Sammenhængsloven er en af de vigtigste systemiske love,
hvis man i det hele taget kan tillade sig at skelne. Vi kan ogsåkalde den 
sammensmeltningens lov.

På involutionsvejen styrer den den primære samling afmolekylært stof under det 
atomare underplan. Den fremkalderden tiltrækning, som sætter molekylerne i 
bevægelse ogsamler dem i de fornødne strukturer. Den er 
underplanernessvingningstakt. Det atomare underplan angiver frekvensen,
mens sammenhængsloven bestemmer hvert plans farvning.
Det er det samme, men med andre ord. Når vi diskuterer 
disse abstrakte begreber, må vi hele tiden huske, at ord blottilslører 
betydningen og kun kan bruges som vejledning, ikkesom forklaring.

Mens systemet er manifesteret, styrer den kosmiske tiltrækningslov 
alle disse underordnede love, ligesom synteseloven 
styrer pralaya og formørkelse, og økonomiloven sørgerfor, at det logoiske system 
udvikler sig på den måde, dergiver mindst modstand. Under manifestationen har vi 
mestmed tiltrækningsloven at gøre, og det vil ved nærmere eftersyn 
vise sig, at alle underordnede love blot er differentieringer 
af denne lov.

Systemets 2. lov styrer især det 2. plan og det 2. underplan 

 
 
 





af hvert plan. Det kunne være interessant at udarbejde dettenærmere og prøve at 
følge de underliggende overensstemmelser, 
idet vi hele tiden husker, at vi kun kan gøre opmærksompå forskellige ting og 
angive nogle tankebaner, der kan føretil oplysning, hvis de følges.

2. stråle og 2. lov er nært forbundet, og det er interessant atse, at det er på 
det monadiske plans 2. underplan, at de flestemonader opholder sig. Der er nogle 
få kraft- eller viljesmonader 
på det atomare underplan, men det er ikke mange, og deudgør simpelthen en kerne 
i de evolutionære forberedelser tildet 3. system, kraftsystemet. Størstedelen af 
monadernebefinder sig på det 2. underplan og er kærlighedsmonader. Pådet 3. 
underplan findes en hel del aktivitetsmonader, men deer ikke så mange som 
kærlighedsmonaderne. Det er oversidderne 
fra 1. system.
Som vi ved, er der en direkte kanal mellem planernesatomare underplaner, og det 
gælder til en vis grad også andreunderplaner med samme nummer. Derfor er der en 
direkte og[side 549] temmelig bred kanal mellem de forskellige planers

2. underplan, og den sætter kærlighedsmonaderne i stand tilsærlig let at få 
forbindelse med deres redskaber, når de beståraf stof fra 2. underplan. Efter 
indvielse befinder kausallegemet 
sig på mentalplanets 2. underplan, og da begynder denmonadiske kontrol. 
Når kærlighedsmonaderne har levet i de 3 verdener og nåetderes mål, vender de 
tilbage til deres udgangspunkt på 2.
underplan, som også er målet for aktivitetsmonaderne, derskal udvikle 
kærlighedsaspektet. I den menneskelige evolutions 
5 verdener må begge grupper monader lære at beherskebåde atomart og molekylært 
stof, og det gør de ved at brugeviljes- eller kraftaspektet, så godt som det nu 
er muligt i dette

2. system.
»Indtil nu er himmeriget blevet stormet, og de fremstormende 
river det til sig« med magt eller viljestyrke (Matt. 
11:12, o.a.). Det er ikke viljen, som vi vil opleve den i detsidste system, men 
som den kendes i dette system, og den måudnyttes til det yderste af hver monade 
i dens kamp for at 

 
 
 





beherske de atomare underplaner. Men kraftmonaderne haren langt større kamp, og 
heraf kommer det fænomen, vi ser såtit: at folk på det, vi kalder kraftstrålen, 
har det svært og ofteer utiltalende. De må på alle 6 planer indbygge det 
kærlighedsaspekt, 
som ikke er særlig fremherskende i deres udrustning.


Vi har fået et vink med hensyn til det omtrentlige antalmonader: 

35 milliarder kærlighedsmonader, 
20 milliarder aktivitetsmonader, 
5 milliarder kraftmonader, 


hvilket giver 60 milliarder menneskelige monader i alt. Selvom 
kraftmonaderne er manifesteret, inkarnerer de uhyresjældent. Mange af dem kom 
ind i slutningen af månekæden,
og de kommer ind igen i fuldt antal i den nuværende kædes tosidste runder. 

Nu vil vi ganske kort følge parallellen i 2. runde og 2.
rodrace og vise, hvordan sammenhængsloven var særlig aktivi [side 550] disse 
perioder. I 1. runde og 1. race var formernetågede og meget omskiftelige. Deres 
karakteristiske kendetegn 
var bevægelse og den ledsagende varme, meget ligesomi 1. system. Men i 2. runde, 
og også i 2. race, er sammenhængskraften 
tydelig, og formerne har et meget klarere om-
rids, på samme måde som hele det nuværende eller 2. systemer karakteristisk ved 
sammenhængskraft. Det er alle tings målat slutte sig sammen. Tilnærmelse, 
forening, gensidig tiltrækning 
mellem to eller flere er hele tiden det styrende princip,
hvad enten det kommer til udtryk som seksualitet, organisation 
i forretningslivet, videnskabelig udvikling, industriproduktion 
eller politik. Vi kan ligefrem sige, at forening af de 
mange enkeltdele er grundtonen i vores system.

Der kan gives endnu en hentydning: På involutionsvejenstyrer denne lov samlingen 
og udskillelsen af stof. På evolutionsvejen 
styrer den bygningen af former. Det er blevet sagt,
at det laveste underplans stof er grundlaget for et nyt plan. 

 
 
 





Derfor er det atomare underplan et sted, hvor der sker ensammensmeltning, som 
gør det til et synteseplan, på sammemåde som det 1. eller logoiske plan er 
synteseplanet i dettesystem. Dér går evolutionen op i en højere enhed, som er 
heltufattelig.

3. Opløsningsloven. Det er den lov, der styrer nedbrydningaf form, så det 
iboende liv kan stråle frem i sin fulde glans.
Den er et andet aspekt af sammenhængsloven – det omvendte(hvis man kan sige det 
sådan) – og lige så meget en del af denguddommelige plan som tiltrækningsloven. 
Det er en af delove, der ender sammen med solsystemet, for tiltrækningens,
sammenhængens og kærlighedens store lov fortsætter i det,
der kommer efter. Opløsningsloven har sin parallel i en kosmisk 
lov, som er næsten helt uforståelig for os, men nøglenligger i økonomiloven. Når 
monaden har været igennem allede flygtige former og nået den 6. indvielse, 
vender den tilbage 
til sin oprindelige monadiske kilde, og de 5 mindre hylstretilintetgøres. Senere 
bliver monaderne samlet, ikke opløst.
Denne lov er først aktiv fra det 3. plan og har ingen virkning,
når det 3. plan passeres.
Opløsningsloven er en af de love, som er sværest for racenat forstå. Vi kan 
opfatte og til en vis grad forstå nogle af dens[side 551] funktioner (de der 
vedrører evolutionsvejen), menpå involutions- eller opbygningsvejen er denne 
lovs virksomhed 
ikke så tydelig for den overfladiske iagttager.

På involutionsvejen styrer den opbrydningen af gruppesjæle. 
Den styrer de perioder, hvor de permanente triader overføres 
fra form til form. Den virker gennem de store naturkatastrofer, 
og her må vi huske, at den ikke alene styrer de fysiskekatastrofer (som vi 
fejlagtigt kalder dem), men også de tilsvarende 
begivenheder på det astrale og lavere mentale plan.
Den styrer fysiske ødelæggelser, og især dem der rammermineralverdenen. Den 
styrer opløsningen af tankeformer påastralplanet. Den nedbryder det astrale og 
det mentale redskab, 
når de er forladt, og opløsningen af den æteriske dubleter ligeledes et resultat 
af dens virksomhed.

Denne lov kan vi også sætte i forbindelse med tiltræk-

 
 
 





ningsloven, for de to supplerer hinanden. Opløsningslovennedbryder formerne, og 
tiltrækningsloven fører deres stoftilbage til dets oprindelige kilde, før den 
bygger det op igen.

På evolutionsvejen er lovens virkninger velkendte, ikkeblot med hensyn til 
opløsningen af forladte former, somnævnt ovenfor, men også nedbrydningen af 
former, der legemliggør 
store idealer, politiske systemers former, naturensegne evolutionsformer, ud 
over dem den individuelle bevidsthed 
manifesterer sig i, de store religiøse tankeformer, filantropiske 
begreber og alle de former, som videnskab og kunstopbygger til forskellige 
tider. Alt nedbrydes til sidst i henholdtil denne lov. 

Set fra det almindelige menneskes synspunkt kommer densvirksomhed på nuværende 
tidspunkt klarest til udtryk i densmanifestationer på det fysiske plan. Vi kan 
se forbindelsenmellem det atmiske og det fysiske plan (idet den på det 
lavereplan viser sig som offerets og dødens lov), men dens virkningkan også ses 
på alle 5 planer. Det er den lov, der nedbryderdet sidste hylster, som adskiller 
den færdigudviklede jiva.
Endnu er det ikke for alvor kommet frem (for analogiloven erikke blevet studeret 
særlig grundigt, og det fremgår hellerikke direkte), at denne lov har en speciel 
funktion på det 3.
underplan af hvert plan, nemlig at fremkalde et afgørendebrud i noget, der er 
ved at gå i opløsning. Som alt andet i 
systemet er processen [side 552] langsom. Opløsningenbegynder på det 3. 
underplan og ophører på det 2., når opløsningsloven 
kommer under indflydelse af sammenhængsloven,
idet opløsningen har udført det arbejde, som gør sammenhæng 
mulig. Det ser vi en illustration af på mentalplanet. Detalmindelige menneskes 
kausallegeme befinder sig på det 3.
underplan, og når et menneske har kvalificeret sig til at smelte 
sammen med triaden, må dette kausallegeme afkastes ogryddes af vejen. I henhold 
til offerets og dødens lov indledesopløsningen på det 3. trin og afsluttes på 
det 2. når mennesket 
smelter sammen med triaden forud for den endeligesammensmeltning med monaden.

Vi finder en illustration af det samme på det fysiske plan. 

 
 
 





Når et menneske har nået det punkt, hvor det kan fornemmeog se den 4. æter, er 
det parat til at nedbryde det æteriskevæv, der befinder sig mellem stoffet fra 
2. og 3. underplan idets fysiske legeme. Når det er sket, smelter mennesket 
sammen 
med sit astrale redskab og får på den måde bevidsthedskontinuitet. 
En sådan opløsning finder sted på hvert plan, ogpå det atmiske plans 3. 
underplan kommer den endeligeopløsning, som fører til en sammensmeltning med den 
monadiske 
bevidsthed. 

Den 3. stråle, tilpasningens eller aktivitetens stråle, har ennær forbindelse 
med denne lov. Det er gennem aktivitet (ellertilpasning af stof til behov), at 
formen bliver til. Den brugesgennem aktivitet, og netop gennem tilpasning bliver 
den enfuldendt form og er fra det øjeblik ikke længere anvendelig.
Den krystalliserer, går i stykker, og det iboende liv strømmerud for at finde 
nye former, der har større kapacitet og er bedreegnet. Sådan er det i det 
reinkarnerende egos liv, sådan er deti menneskehedens runder og racer, sådan er 
det i solsystemet,
sådan er det i alle kosmiske processer.

I den 3. kæde, månekæden, har vi et beslægtet fænomen,
som er interessant. I månekæden var målet for det enkelte 
menneskes udvikling den 4. indvielse eller arhatindvielsen –
den indvielse der markerer det endelige brud med de 3 verdener 
og opløsningen af det egoiske legeme.

Ved afslutningen af 3. rodrace kom den første af de storenaturkatastrofer, som 
ødelagde raceformen og indvarslede enny, for det var den første egentlige 
menneskerace, som vikender [side 553] den nu. Analogien gælder ligegyldig 
hvilken 
synsvinkel, emnet studeres under. Vi kan også finde enparallel i den 3. 
underrace, selvom den endnu ikke er såtydelig for det begrænsede syn, de fleste 
af os har. Nær forbindelse 
med en virkning skjuler ofte årsagen. 

 
 
 





4. Den magnetiske kontrols lov.82 Det er den grundlæggende 
lov, der styrer den åndelige triade. Ved hjælp af denne lovdriver 
evolutionskraften egoet fremad gennem reinkarnationens 
cyklus og tilbage til forening med sin kilde. Gennemadskillelse finder det sig 
selv, og derefter hæver det sig – drevet 
af det iboende buddhiske princip eller kristusprincippet –
over sig selv og finder sig selv igen i alle selv. Denne lov holder 
det lavere evolutionære selv sammen i en form. Den styrer 
egoet i kausallegemet, på samme måde som Logos styrermonaden på det 2. plan. Den 
er det buddhiske plans lov. Mesteren 
er et menneske, der kan fungere på de buddhiske trinog har magnetisk kontrol i 
de 3 verdener. Det lavere styresaltid oppefra, og den virkning, det buddhiske 
plan har på de 3lavere planer, er altdominerende, selvom vores tænkere dårligt 
nok vil indrømme det endnu. I de 3 verdener er denkærlighedsloven, som holder 
alle ting sammen og trækkerdem opad, og i triaden er den udtryk for 
tiltrækningsloven.
På involutionsvejen arbejder denne lov med de permanente 
atomer i kausallegemet. Den er det buddhiske princip, ogdens forbindelse med 
triadens lavere permanente atom erhovedkilden til egoets liv. På den nedadgående 
vej har denmeget med anbringelsen af de permanente atomer at gøre,
men dette emne er temmelig dunkelt, og tiden er endnu ikkeinde til yderligere 
oplysning. Ved den 3. udstrømning (hvordet 4. rige eller menneskeriget blev 
dannet) var det den magnetiske 
kontrols lov, der fremkaldte mødet mellem det astrale 
dyremenneske og den nedstigende monade, idet den brugtetankesindets gnist som 
[side 554] samlingspunkt. Her ser viigen, hvordan den virker. Det monadiske 
plan, det buddhiskeplan og astralplanet er nært forbundet med hinanden, og 
deudgør vejen med mindst modstand. Heraf kommer den let


82 Bemærk overensstemmelsen her. På det 2. plan har vi sammenhængsloven 
– kærlighed. På den manifesterede triades 2. plan har vi denmagnetiske kontrols 
lov – kærlighed. Og endnu længere nede har vi påpersonlighedens 2. plan 
kærlighedens lov. Analogiens nøjagtighed erganske interessant og får os til at 
tænke. 

 
 
 





hed, hvormed mystikeren kontakter det buddhiske plan ellerendnu højere planer. I 
de 3 systemer er vejen med mindstmodstand: 

1. System – Fysisk, mentalt og atmisk plan. Det atmiskeplan var det højeste, man 
kunne nå i det system. 
2. System – Astralt, buddhisk og monadisk plan. 
3. System – Mentalt, atmisk og logoisk plan. 
Læg mærke til den overensstemmelse, der altså er mellem det

4. rige og denne 4. lovs virksomhed. Den har vital betydningi denne 4. kæde. 
Med hensyn til menneskets evolution er den 4. lov uhyrevigtig på nuværende 
tidspunkt. Målet for menneskets bestræbelser 
er både at blive styret af denne lov og at bruge den itjeneste. Det er med denne 
lov, vi forvandler og sublimererseksualiteten, som vi kender den. Seksualitet er 
blot det 
fysiske udtryk for tiltrækningsloven, virkningen af denne lov imenneskeriget og 
alle lavere riger. Kærlighed til alt, hvad derånder, og den tiltrækning, som 
kommer til udtryk i tjeneste,
er det samme fænomen, som det viser sig i triaden. Seksualitet, 
mødet mellem to, bliver forvandlet til mødet mellem 
mange med henblik på et tjenestearbejde, der vil afføde nyeidealer og en ny race 
– den åndelige.

Her vil jeg gøre opmærksom på en numerisk faktor, somkan have interesse i 
forbindelse med det 4. hierarki. Menneskehierarkiet 
er det 4., som vi ved, men hvis vi medregner de5 hierarkier, der er gået videre, 
er det i virkeligheden det 9. 9er indvielsestallet, adeptens tal og tallet for 
det menneske,
som fungerer i sit buddhiske redskab.

Den 4. stråle virker også i nær forbindelse med den 4. lov.
Det er harmoniens eller skønhedens stråle – harmoni gennemkontrol, den kontrol 
der følger med visdommens kundskab.
Det er overensstemmelsens harmoni, og det er afbalanceringen 
af alt ved hjælp af magnetismens love, som koordinererde mange [side 555] 
forskellige til et homogent hele. Magnetisme 
styrer syntesen af de mange aspekter til en enhedsform. 

 
 
 





Denne harmoni nås gennem det 5. plan, og den 5. eller konkrete 
videns stråle fungerer som et springbræt til den 4., formange, der arbejder på 
5. stråle, overgår i sidste instans tilden 4. I dette system har 5. stråle 
kolossal betydning forudviklingen af alle egoer. De må tilbringe nogen tid på 
den,
før de for alvor vender tilbage til deres monadiske stråle. Imange inkarnationer 
tilbringer de megen tid på planernes 5.
underplan, som principielt styres af 5. stråle. Derefter går devidere til 4. 
underplan, der styres af 4. stråle, og i denne delaf 4. runde i 4. kæde 
tilbringer egoerne længere tid på det 4.
underplan end på noget andet. Mange inkarnerer direkte pådette plan, og det er 
her, de begynder at tænke harmonisk.

Lovene i de 3 verdener. Nu vil vi ganske kort studere de 3vigtigste love, som 
påvirker det evolutionære menneske,
mens det lever sit liv i de 3 verdener. Det er: 

1. Fikseringsloven.
2. Kærlighedsloven.
3. Offerets og dødens lov. 
Disse love styres og kontrolleres i sidste instans af de 3 højere 
love i systemet – den magnetiske kontrols lov, opløsningsloven 
og sammenhængsloven. Der er en direkte forbindelse 
mellem de 7 love og de 7 stråler eller vibrationer, oghvis vi studerer denne 
overensstemmelse, vil vi opdage detfaktum, at den 1. lov, vibrationsloven, er 
den styrende lov afde 6 og kommer til udtryk gennem den 2. lov, 
sammenhængsloven, 
på samme måde som Sollogos på nuværende tidspunktmanifesterer sig gennem sit 2. 
aspekt i dette 2. solsystem. 

 
 
 





Den 1. stråle, viljens eller kraftens stråle, er det 1. aspekt afalselvet og kom 
med den 3. udstrømning83 ned til det 5. 
[side 556] plan sammen med de andre monader. Der er ensubtil overensstemmelse 
mellem viljesmonaderne på det 5.
plan, den 5. lov og den 5. stråle.

Den 2. stråle eller kærlighed-visdomsaspektet har kontrollenpå det 4. og 6. plan 
og styrer sammenhængsloven, denmagnetiske kontrols lov og den astrale 
kærlighedslov. Derer en direkte sammenhæng mellem de abstrakte stråler oglovene 
for de planer, de især kontrollerer.

Den 3. stråle, som er aktivitetsaspektet, styrer opløsningensog dødens lov på 
henholdsvis det 3. og 7. plan. 

83 De tre Udstrømninger. »I Diagrammet er Symbolerne for de treAspekter (af 
Logos) anbragte udenfor Tid og Rum, og kun Indflydelsesstrømmene 
stiger ned i vort Plansystem… De symboliserer, i rigtigRækkefølge, det, der i 
Almindelighed kaldes Treenighedens tre Personer. 
Man vil se, at der fra hver af dem projiceres en Udstrømning af Liveller Kraft 
ned i Planene nedenunder. Den første af dem i Rækkefølge erden rette Linje, der 
gaar ned fra det tredie Aspekt; den anden er den Delaf den store Oval, der 
ligger til Venstre – den Strøm, der stiger ned fradet Andet Aspekt, indtil den 
har berørt det laveste Punkt i Materien ogderpaa atter gaar opad paa højre Side, 
indtil den naar det lavere Mentalplan. 
Man vil lægge Mærke til, at det guddommelige Liv i begge disseUdstrømninger 
bliver mørkere og mere tilsløret, efterhaanden som detstiger ned i Materien, 
indtil vi paa det laveste Punkt overhovedet næstenikke kan genkende det som 
guddommeligt Liv; men at det, efterhaandensom det atter stiger opad efter at 
have passeret sit Nadir, viser sig nogetmere klart. Den tredie Udstrømning, der 
stiger ned fra det højesteAspekt af Logos, adskiller sig fra de andre deri, at 
den ikke paa nogenMaade bliver formørket af den Materie, hvorigennem den 
passerer, menbibeholder sin jomfruelige Renhed og Straaleglans med 
uformindsketPragt. Man vil lægge Mærke til, at denne Udstrømning ikke gaar 
længere 
ned end til det buddhiske Plan, og at Forbindelsesleddet imellemdem dannes af en 
Trekant i en Cirkel, der symboliserer Mennesketsindividuelle Sjæl – det 
reinkarnerende Ego. Her er Trekanten den tredieUdstrømnings Bidrag, og Cirklen 
den andens.« – C. W. Leadbeater: 
Den Kristne Trosbekendelse, s. 40-41. 

 
 
 





Det er altså klart for den, der studerer visdommen: 

1. At kraftaspektet, 1. stråle, 1. og 5. plan, samt vibrationsog 
fikseringsloven udgør et integreret hele. [side 557] 
2. At kærlighedsaspektet, 2. stråle, 2., 4. og 6. plan, samtsammenhængens, den 
magnetiske kontrols og kærlighedens 
lov udgør en anden enhed.
3. At aktivitetsaspektet, 3. stråle, 3. og 7. plan, samt opløsningsloven 
og offerets og dødens lov udgør endnu en 
gruppe. 
Det er logisk, at 1. stråle på nuværende tidspunkt kun styrerto planer, for 
kraftaspektet vil først komme til fuld udfoldelsei et andet system. 2. stråle, 
vores systems syntesestråle, styrertre planer. Den har overvægten, for vi er 
først og fremmestkærlighedsmonader, og kærlighed er vores syntese. 3. stråle,
den dominerende faktor i det forrige system og dets syntesestråle, 
styrer to planer samt et plan, som kun få forstår, forligesom den fysiske krop 
ikke betragtes som et princip, er deren aktivitetssfære, som ikke er medtaget i 
vores opregning –
den hører fortiden til. Der ligger lidt af en forklaring i denokkulte 
betegnelse: »den 8. sfære«.

Hvad angår de 4 mindre stråler – harmoniens, den konkrete 
videnskabs, hengivenhedens og den ceremonielle ordensstråle – så har de en vis 
kontrol på alle planerne, men pånuværende tidspunkt er de først og fremmest 
beskæftiget medudviklingen af det reinkarnerende ego i de 3 verdener. Disse4 
stråler styrer på en subtil og speciel måde de 4 naturriger:
mineral-, plante-, dyre- og menneskeriget, og deres sammensmeltning 
med de 3 aspektstråler (idet mahachohanens aktivitetsstråle 
samler de 4 lavere stråler i vores planetsystem) eren parallel til overførslen 
af mennesket (produktet af de 3riger og det 4.) til det overmenneskelige eller 
åndelige rige.
Den 4. stråle og det 4. rige udgør et samlingspunkt for de 3lavere, og alle 4 
overgår derefter til de 3 større eller højere.
Det er værd at tænke over, og der er også en klar analogi meddet 4. plan. I 
dette system er der en overensstemmelse mel-

 
 
 





lem det buddhiske plan, menneskeriget og den 4. stråle,
harmoniens, skønhedens eller syntesens stråle, ligesom det eri 4. rodrace, at 
syntesen ses for første gang – fordi døren tildet 5. eller åndelige rige åbnes 
her. Det var også den 4. rodrace, 
der udviklede den astrale evne, som muliggjorde kontaktmed det 4. eller 
buddhiske plan. [side 558]

Men derudover har de 3 mindre stråler, konkret videnskab, 
hengivenhed og ceremoniel lov, hver især en subtil forbindelse 
med de 3 naturriger under det menneskelige og med de 3love i de 3 verdener – (i 
mangel af bedre bruger jeg ordet
»subtil« til at beskrive noget virkeligt, der synes at være enillusion).

Den ceremonielle ordens stråle har en særlig betydning pånuværende tidspunkt. 
Den styrer livet i mineralverdenen ogde sidste involutionære stadier, hvor det 
glider over i evolutionens 
opadgående bue. Gennem ceremoniel orden kommerkontrollen med de mindre 
bygmestre, de elementale kræfter,
syntesepunktet på det laveste plan, overgangsfasen. I allesådanne perioder 
kommer den 7. stråle ind (som nu) – strålender står for lov og orden, nøjagtig 
gruppering og placering.
Den er den fysiske afspejling af samarbejdet mellem kraft- ogaktivitetsaspektet. 
Som vi ved, er der et samspil mellem den1., 3. og 7. stråle. 7. stråle er 
tilsynekomsten af de kombinerede 
evolutionskræfter. Den er manifestationen af kraft ogaktivitet på det laveste af 
alle planer. Den er forbundet meddet 3. og 7. plans love, opløsning og død, for 
i alle overgangsperioder 
er der nedbrydning og opbygning af former, opløsning 
af det gamle så der kan bygges nye og bedre kar til livet.

Hengivenhedens stråle har en klar, om end lidet kendt, 
forbindelse med planteriget. Vi må huske, at den er knyttet tilen af den 
kosmiske tiltrækningslovs underordnede love. Deter i planteriget, vi finder en 
af de første og flygtige tilnærmelser 
mellem menneske- og devamonaden. I dette rige rører deto parallelle evolutioner 
hinanden og følger derefter på nyderes egne veje, indtil de mødes igen på det 4. 
eller buddhiske 
plan og smelter endeligt sammen på det 2. plan.

De konkrete stråler, der primært repræsenterer den positive 

 
 
 





udviklingslinje, har en særlig virkning på den negative devaevolution, 
som udgør det feminine aspekt af det tvekønnedehimmelske menneske. De abstrakte 
stråler har en tilsvarende 
virkning på det positive menneskehierarki og er tilbøjelige tilat fremkalde en 
mere modtagelig holdning. Dette hierarkiudgør det maskuline aspekt af den 
guddommelige hermafrodit. 
Men tre steder på deres udviklingsvej kommer kærlighedsmonaderne, 
der arbejder med de abstrakte egenskaber, iberøring [side 559] med 
aktivitetsdevaerne, som arbejdermed konkrete evner. Færdiggørelsen af de to 
evolutionermarkerer målet for det guddommelige himmelske menneske –
det er færdiggørelsen af Logos' to større centre, skabendeaktivitet og 
kærlighed. I deres lavere aspekt kender vi dissecentre som forplantnings- og 
solarplexuscentret, men efterhånden 
som evolutionen skrider frem, forvandles de til halsog 
hjertecentret. Derefter overføres de som en syntese til det

3. system, hvor kraftaspektet udvikles, og her vil hovedcentrene 
blive udviklet. Når det sker, har vores logos nået måletog kvalificeret sig til 
den 6. kosmiske indvielse, ligesom han idette system skal kvalificere sig til 
den 4. indvielse.
Den konkrete videnskabs stråle har et særligt forhold tildyreriget, for det er 
den stråle, der styrer overgangen af detterige til menneskeriget. Planeten Venus 
gav i sin 5. runde denimpuls, som fremkaldte tankesindets gnist i dyremennesket 
–
et velkendt faktum. Den er også den 5. stråle og har en interessant 
forbindelse med den 5. lov, fikseringsloven. Desudenkunne vi med fordel studere 
analogien mellem disse faktorerog den 5. rodrace, racen med en særlig stærk 
udvikling af detkonkrete tankesind. Analogiloven gælder altid.

På den baggrund bliver personlighedens 3 love fulde af livog kan sammenfattes 
med den velkendte betegnelse: »Lovenom genfødsel og død i de 3 verdener«. Den 5. 
lov styrer etfast punkt i personligheden, det 5. princip.

Kærlighedsloven i astrallegemet har også nogle punkter, viskal lægge mærke til. 
Der er en direkte forbindelse mellemastrallegemet (kærlighed i personligheden), 
det buddhiskeredskab (kærlighed i triaden) og kærlighedsmonaderne. 

 
 
 





Senere vil man forstå dette bedre, men det er hovedkanalen 
for systemets grundlæggende lov, kærlighed. Disse tre punkter 
markerer perioder, hvor en udvikling gøres færdig og ersamtidig udgangspunkter 
for en ny udvikling i monadens liv

– fra personligheden til triaden, fra triaden til monaden, ogfra monaden tilbage 
til kilden.
5. Fikseringsloven. Den er mentalplanets styrende lov oghar sin større parallel 
i karmaloven på det kosmiske mentalplan. 
»Som et menneske tænker, sådan er det«, som detstanker er, [side 560] sådan er 
dets begær og handlinger, ogsådan bliver dets fremtid. Det fastlægger selv sin 
karma.
Ordet »fiksering« er valgt af to grunde: For det første fordidet fortæller, at 
tænkeren kan forme sin egen skæbne, og fordet andet fordi det antyder noget 
stabiliserende, for efterhånden 
som evolutionen skrider frem, udvikler egoet evnen til atforme klare konkrete 
tankeformer og gennem disse fasteformer gøre sig til herre over astrallegemets 
svingninger.
Denne lov for det 5. eller mentale plan er en af de vigtigstelove, vi nogen 
sinde får med at gøre, men den vil først findesit fulde udtryk i den næste eller 
5. runde. Med hensyn tildens virksomhed i den nuværende 4. runde kan vi give 
følgende 
oplysninger:

Det er den lov, hvormed personligheden i løbet af sinemange liv opbygger 
kausallegemet. Den fikserer det stof,
mennesket op igennem tiden har anbragt i det, og krystalliserer 
det. Denne krystallisering kulminerer op mod 4. indvielse, 
og da følger den splintring, som er det uundgåelige resultataf krystallisering i 
alle former, og som frigør det iboende liv tilyderligere fremskridt. Alle former 
er blot hindringer og begrænsninger 
og må i sidste instans forsvinde, men de harderes plads i racens udvikling. Til 
sidst går hele racens kausallegeme 
i opløsning.

Denne lov styrer altså alle formers krystallisering, før degår til grunde i 
evolutionsprocessen.

Den bestemmer tidspunktet for genfødsel, idet den er en afkarmalovens 
underordnede grene. Hver af de 7 underordnedelove er knyttet til en af de 
kosmiske love eller til den siriske 

 
 
 





karmalov. Vi må altid huske, at det logoiske mål er bevidsthed 
på det kosmiske mentalplan, og at den siriske logos er forvores logos, hvad det 
menneskelige ego er for personligheden. 
Karmaloven, eller den kosmiske fikseringslov, er detkosmiske mentalplans lov og 
styrer den tilsvarende lov i 
vores system.

I 5. runde vil denne lov midlertidigt opdele, krystallisereog fiksere de 
menneskelige monader i to store klasser, efterhånden 
som de udvikler sig. Derefter vil den ene gruppe(bestående af dem, der når 
målet) gradvis unddrage sig fikseringslovens 
herredømme og blive underlagt den magnetiskekontrols lov. Den anden vil fortsat 
være underlagt loven ogbefinde sig i en statisk [side 561] tilstand, indtil der 
kommer 
en ny mulighed i en senere periode. Gamle former blivernedbrudt, og i den næste 
mahamanvantaras 5. periode vil denchance, de har ventet på, komme. Da vender de 
indespærredeånder tilbage til evolutionsstrømmen og kan på ny stige opmod deres 
kilde. 

Okkult set er det den lov, vi er nærmest forbundet med. 
Den er et vigtigt redskab i flammeherrernes hænder og et afde primære midler, 
hvormed de styrer de 3 verdener. Her skalvi lægge mærke til det interessante 
faktum, at Venus er den 6.
planet (esoterisk den 2.) og i sin 5. runde. Derfor er den foranos på alle 
punkter.

Fikseringsloven udtrykker kærlighedens statiske side,
midlertidigt, men set fra tidens, den store bedragers, synspunkt 
alligevel statisk. På involutionsvejen arbejder dennelov også med de permanente 
atomer i de 3 verdener, medindbygningen af stof omkring disse atomer i relation 
til debyggende devaer og reinkarnerende egoer. Devaerne er moderaspektet, 
legemets bygmestre, og de reinkarnerende jivaerer sønneaspektet. Alligevel er de 
to blot én, og resultatet erdet guddommelige, tvekønnede menneske.84 

6. Kærlighedsloven. Det er ikke let i denne korte oversigtat nærme sig 
spørgsmålet om den altdominerende rolle, 
84 Se side 490. 

 
 
 





kærligheden spiller i den evolutionære verdensorden, sådansom det 
tredimensionale menneske opfatter den. Der kunneskrives en hel afhandling om 
emnet, og alligevel ville detikke være udtømt. Men vi kan få megen oplysning ud 
af atoverveje de tre udtryk for kærlighed: kærlighed i personligheden, 
kærlighed i egoet og kærlighed i monaden. Kærlighed ipersonligheden udvikler sig 
gradvis fra kærlighed til sig selv,
klar, enkel og helt egoistisk, gennem kærlighed til familie ogvenner og 
kærlighed mellem mænd og kvinder, til menneskekærlighed 
eller gruppebevidsthedens kærlighed som er egoetsprimære kendetegn. En 
barmhjertighedens mester elsker sinegruppebrødre, lider sammen med dem og bliver 
hos dem.
Kærlighed i egoet udvikler sig gradvis fra menneskekærlighed 
til universel kærlighed – en [side 562] tilstand der ikke 
alene udtrykker kærlighed til menneskeheden, men også tildevaevolutionerne i 
deres helhed og alle former for guddommelig 
manifestation. Kærlighed i personligheden er kærlighed 
i de 3 verdener, kærlighed i egoet er kærlighed i solsystemet 
med alt, hvad det indeholder, mens kærlighed i monadentil en vis grad er kosmisk 
og omfatter meget, som er uden forsolsystemet.

Betegnelsen »kærlighedsloven« er, når alt kommer til alt,
for generel til at blive brugt om en lov, der styrer et enkeltplan, men da den 
illustrerer den idé, vi har brug for, må viindtil videre lade os nøje med den. 
Kærlighedsloven er i virkeligheden 
hele systemets lov, som den kommer til udtryk påalle planerne. Kærlighed var 
motivet til og drivkraften bagmanifestationen, og det er kærlighed, der sørger 
for, at altsker i ordnet rækkefølge. Kærlighed fører alting tilbage til Faderens 
bryst, og kærlighed gør i sidste instans alt, hvad derfindes, fuldkomment. Det 
er kærlighed, som bygger de former, 
der midlertidigt huser det skjulte indre liv, og det erkærlighed, som er årsag 
til, at disse former nedbrydes og tilintetgøres, 
så livet kan komme videre. Kærlighed manifesterer 
sig på hvert plan som den drift, der driver den evolutionære 
monade frem mod sit mål, og kærlighed er nøglen til devariget 
og årsagen til, at de to riger i sidste instans smelter sam-

 
 
 





men i den guddommelige hermafrodit. Kærlighed arbejdergennem de konkrete stråler 
med bygningen af systemet ogrejsningen af den struktur, som værner om ånden, og 
kærlighed 
arbejder gennem de abstrakte stråler med stimuleringenog udviklingen af denne 
iboende guddommelighed. Kærlighed 
udtrykker gennem de konkrete stråler de guddommeligeaspekter, der udgør 
personaen (masken), som skjuler det eneselv. Kærlighed udtrykker gennem de 
abstrakte stråler deguddommelige egenskaber og udvikler det indre gudsrige 
tilfuldkommenhed. Kærlighed i de konkrete stråler fører til okkultismens 
vej. Kærlighed i de abstrakte stråler fører til mystikerens 
vej. Kærlighed former hylstret og indgyder livet.
Kærlighed driver den logoiske vibration frem i en mægtigbølge, der fører alle 
ting med sig og manifesterer dem i fuldendt 
form. [side 563]

I det første system var aktivitet, begær efter manifestation 
og bevægelsesimpuls grundtonen. Denne aktivitet havdenogle permanente virkninger 
og dannede på den måde kernentil det nuværende system. Ordnet aktivitet er 
grundlaget fordette system, den ordnede kærligheds system, og fører til 
dettredje system, hvor ordnet aktivitet, tilskyndet af ordnetkærlighed, 
resulterer i ordnet kærlig kraft.

Den 6. eller hengivenhedens stråle og den 6. lov, kærlighedsloven, 
er nært forbundet med hinanden, og på det 6. planhar denne lov sin magtfulde 
manifestation i den lavere triade,
personligheden. De følelser, vi kalder personlig kærlighed,
har deres oprindelse på astralplanet, begærenes hjemsted. Iden laveste 
mennesketype viser denne kærlighed sig somdyrisk lidenskab, men efterhånden som 
evolutionen skriderfrem, giver den sig udtryk i en gradvis udvidelse af 
kærlighedsevnen 
gennem faserne: kærlighed til ægtefælle, kærlighed 
til familie, kærlighed til venner og bekendte, og kærlighed 
til de samlede omgivelser. Patriotisme afløses efterhånden 
af kærlighed til menneskeheden, ofte personificeret i enaf de store. 
Astralplanet er på nuværende tidspunkt det vigtigste 
for os, for det er det ukontrollerede begær, der er forskel-

 
 
 





len på personlighedens og egoets bevidsthed.85 

I det 6. planetsystem, venussystemet, ses dette tydeligt –
det er kærlighedssystemet. Set fra ét synspunkt er venussystemet 
det 2. og fra et andet det 6. Det afhænger af, om vi tællerfra omkredsen til 
centret eller omvendt. [side 564]

Det er hjemsted for den 6. stråles planetariske logos. Detkan lyde som en 
selvmodsigelse, men er det i virkelighedenikke. Vi må huske de gensidige 
påvirkninger, de gradviseomskiftelser og forandringer, der hele tiden finder 
sted på allestrålerne. På samme måde er jordkæden den 3. set fra étsynspunkt, og 
den 5. set fra et andet.

I hvert planetsystems 6. kæde har den 6. lov og 6. strålemeget stor betydning, 
mens den 7. altid er en syntesekæde –
kærlighed og aktivitet i fuldendt balance. Det samme sker i 6.
runde. I den 6. runde af jordsystemets nuværende kæde vilden 6. lov komme til 
udtryk med stor klarhed og kraft i formaf broderskabets kærlighed, en kærlighed 
der er forædlet ogoverført fra det astrale til det buddhiske plan. I den 6. 
rodraceog 6. underrace vil der ske noget tilsvarende. Af den 5. rodraces 
og 5. underraces nedbrudte form – bygget under indflydelse 
af den 5. eller konkrete videns stråle og ved hjælp afden 5. lov, 
fikseringsloven – vil den 6. eller broderlige kærligheds 
underrace spire frem – en kærlighed der viser sig ierkendelsen af det ene liv, 
som ligger latent i alle Guds sønner. 


7. Offerets og dødens lov. Denne lov knytter sig til den 3. 
85 Hvorfor har vi midtersystemets devaer (dvs. de, der er forbundet med 
det nuværende system, buddhi og kama-manas) med i vores behandlingaf 
tankeformer? Af to grunde: For det første fordi alt, hvad der er isolsystemet, 
blot er substans belivet fra det kosmiske mental-og astral-
plan og opbygget til former i henhold til elektricitetens love. Alt, hvadder kan 
opfattes, er blot former besjælet af idéer. For det andet fordimennesket gennem 
kendskab til de skabende processer i systemet medtiden selv lærer at blive en 
skaber. Det kan vi illustrere ved at gøreopmærksom på, at en af 
hovedfunktionerne af den teosofiske bevægelsei alle dens mange forgreninger er 
at opbygge en form, som til sin tid kanblive besjælet af broderskabets idé. 

 
 
 





lov, opløsningsloven, idet den følger den forbindelse, deraltid er mellem det 
atmiske og fysiske plan. Opløsningslovenstyrer nedbrydningen af former i de 5 
lavere verdener, ogdødens lov har en lignende funktion i de 3 verdener. Den 
erunderlagt den 3. lov. Offerets lov er dødens lov i de finerelegemer, mens det, 
vi kalder død, er noget tilsvarende i detfysiske legeme. Denne lov styrer den 
gradvise opløsning afkonkrete former og deres ofring til fordel for det 
evolutionæreliv, og den er i sin manifestation nært forbundet med den 7.
stråle. Det er stort set den stråle, som kontrollerer, manipulerer, 
geometriserer og behersker formsiden, for den styrernaturens elementale kræfter. 
Det fysiske plan er det mestkonkrete eksempel på formsiden. Det holder det 
guddommelige 
liv fanget eller indespærret i sin mest kompakte form, ogdet arbejder på 
nuværende tidspunkt sammen med den 7. lov.
På en gådefuld måde er denne lov det modsatte af den førstelov, vibrationsloven. 
Det er Vulcan og Neptun i opposition tilhinanden, hvilket endnu er næsten 
ufatteligt for os. Når altkommer til alt, er det fysiske plans kompakte [side 
565]
udtryksmåde en form for syntese, mens det højeste plansmere subtile udtryksmåde 
blot er en enhed eller syntese af enfinere art. Den ene er stoffets syntese og 
den anden livets 
syntese.

Denne lov styrer den 7. kæde i hvert planetsystem. Når enkæde har nået det bedst 
mulige udtryk i systemet, bliver denunderlagt dødens lov, og formørkelse og 
opløsning sætter ind.
På samme måde er det den lov, der sørger for den kosmiskepralaya ved 
afslutningen af et system. Den nedbryder denkosmiske Kristus' kors og lægger 
Kristi legeme i graven for 
en periode.

Mutationsprincippet. Her ved afslutningen af disse oplysninger 
om lovene er det nødvendigt, at vi alle forstår farenved at blive dogmatiske i 
disse spørgsmål og risikoen ved atgive klare og faste regler. Meget vil stadig 
være uafklaret ogrejse spørgsmål i vores sind, men endnu er det umuligt atforstå 
det. Indtil vi har udviklet det firdimensionale syn, vil 

 
 
 





det næppe være muligt for os at gøre mere end at få en flygtigopfattelse af, 
hvor komplicerede de indbyrdes forbindelser isystemet er. Vi kan kun prøve 
intellektuelt at forstå det faktum, 
at strålerne, systemerne, planeterne, kæderne, runderne,
racerne og lovene udgør en enhed. Set fra menneskets synspunkt 
er forvirringen så total og nøglen til problemerne sågodt gemt, at den ikke er 
til nogen nytte, og alligevel, set fradet logoiske synspunkt bevæger det hele 
sig harmonisk ogmed geometrisk præcision. Hvis jeg skal give et billede af 
detkomplekse arrangement, vil jeg sige, at strålerne cirkulerer,
og at karmaloven styrer deres indbyrdes forbindelser. Foreksempel kan 1. stråle 
strømme gennem et planetsystem (hvisden er systemets primære stråle), sådan at 
dens 1. understrålemanifesterer sig i en kæde, 2. understråle i en runde, 3. i 
enverdensperiode, 4. i en rodrace, 5. i en underrace og 6. i endelrace. Jeg 
nævner det kun som en illustration og ikke entilstand, der er manifesteret for 
øjeblikket. Det giver os en idéom processens enorme omfang og vidunderlige 
skønhed. Deter umuligt for os, der farer af sted på en eller anden stråle, 
atvisualisere eller på anden måde opfatte denne skønhed, ogalligevel er det 
storslåede mønster [side 566] tydeligt fordem, der er på de højere planer og har 
et bredere udsyn.

Kompleksiteten forøges meget for os, fordi vi endnu ikkeforstår det princip, der 
styrer denne mutation. Selv det mestavancerede menneskelige sind i de 3 verdener 
kan ikke gøreandet end at prøve at få en fornemmelse af dette princip. 
Medmutation mener jeg det faktum, at der er en konstant forandring 
og rokering, en endeløs sammenvævning og sammenkædning 
og en uophørlig ebbe og flod i det dramatiske samspil 
mellem de kræfter, der står for åndens og stoffets syntese.
Set fra tidens synspunkt, som er det synspunkt, der er mestnaturligt for os, 
skifter strålerne og planerne hele tiden betydning. 
Men vi kan være sikre på, at der er et grundlæggendeprincip, som styrer alle 
Logos' aktiviteter i systemet, og ved atprøve at opdage det fundamentale 
princip, vores eget mikrokosmiske 
liv hviler på, kan vi måske opdage aspekter af dette 

 
 
 





iboende logoiske princip. Dette åbner et mægtigt perspektivfor vores blik, og 
selvom det understreger emnets kompleksitet, 
viser det også den guddommelige storhed af systemetmed dets mange komplicerede 
detaljer. Grunden til, at den 4.
er en primær runde, er, at der i denne runde skete to ting:
tankesindets gnist blev indpodet, og døren fra dyre- til menneskeriget 
blev åbnet. Senere blev der også åbnet en andendør: døren fra menneskeriget til 
det åndelige rige, og igen afto grunde. Den 5. runde er en primær runde, fordi 
den markerer 
et punkt i evolutionen, hvor de, der vil nå målet, og de,
der ikke vil, bliver delt i to skarpt adskilte grupper. Den 7. eren primær 
runde, fordi den vil markere sammensmeltningenaf de to evolutioner, menneske- og 
devaevolutionen.

Ud fra analogiloven kan vi bestemme, hvilke rodracer somer primære. I den 3. 
rodrace kom den 3. udstrømning, kontakten 
mellem og sammensmeltningen af den åndelige triade ogden lavere firfoldighed. 
Den 5. rodrace markerer et punkt,
hvor højere og lavere manas nærmer sig hinanden, og hvordet konkrete tankesind 
når sin maksimale udvikling i dennerunde og giver plads for intuitionen fra 
oven. Her er der igento grunde. Den 7. rodrace udtrykker også en dobbelt 
egenskab, 
kærlighed i aktivitet, grundlaget for det 3. eller kraftviljesystemet. 
[side 567]

De 3 stråler, som er primære, er ligeledes tosidede og giverdermed sig selv. De 
er på nuværende tidspunkt de 3 aspektersudtryksmåde og formidles af de 
respektive logoi, der manipulerer 
verdenssituationen gennem de 3 departementer, hvisledere på vores planet er 
herren Maitreya, manuen og mahachohanen. 
Det er også klart, hvilke 3 planer som er de primære. 
På det 2. plan har vi kærlighedsmonadernes hjem, pådet 5. plan finder vi deres 
afspejling, de reinkarnerende egoer, 
og på det fysiske plan har vi åndens liv i sin mest kompakte 
form. 

Dette mutationsprincip styrer alle aspekter af analogiloven,
og der kan siges nogle oplysende ting om systemet og detsbestanddele, hvis vi 
husker, at de kun gælder på nuværende 

 
 
 





tidspunkt. Lad mig igen illustrere: Vi har fået at vide, at de 3primære stråler 
på dette tidspunkt er den 1., 2. og 7. stråle.
Men senere vil de stråler, som nu er dominerende, blive 
underordnede og andre tage deres plads, selvom den 2. strålei sin egenskab af 
syntesestråle altid vil være en primær strålei dette solsystem. Måske kan vi her 
få et vink om dette storeprincip, selvom vi skal være forsigtige med at drage 
alt forspidsfindige konklusioner af det. I dette system vil de primære 
stråler altid være de tosidede stråler, de negative-positive 
eller maskuline-feminine stråler, fordi hele systemet ertosidet. De primære 
stråler i det 3. system vil være dem, dermanifesterer sig tredobbelt.

Følgende oversigt kan være interessant, hvis vi er opmærksomme 
på, at den er relativ og rummer oplysninger, somvedrører den nuværende periode, 
men at der senere kan skeændringer og rokeringer: 

7stråler............. primære1-2-7. ...... 
4sekundæredersamlesiden 
5. 

7principper.......... 3primære. ......... 
Monade,egoog personlighed 
som på forskellige 
stadier samler 
de 4 sekundære. [side 

568] 

7kæder............. primære1-4-7....... 
7planer............. primære2-5-7. ...... 
7 manvantaraer. . . . . . . primære 3-4-7. . . . . . . 
7runder............. primære4-5-7. ...... 
7rodracer........... primære3-5-7....... 
7underracer. ........ primære1-5-6. ...... 
7 indvielser. . . . . . . . . . primære 1-4-5. . . . . . . Set fra menneskets 


synspunkt, og 1-5-7 
set fra et højere synspunkt. 


 
 
 





II. TANKEELEMENTALER OG -DEVAER 
1. Ildens herre, Agni. 
a. Agni og Sollogos. 
I første del af denne afhandling beskæftigede vi os i storetræk med systemets 
indre ild, både makrokosmisk og mikrokosmisk. 
I denne anden del beskæftiger vi os med tankesindets 
ild. Sammen med de ni indledende spørgsmål udgørdenne del afhandlingens 
hovedindhold. Her har vi alleredebehandlet sindets natur og funktion samt den 
egoiske stråle.
Derudover har vi delvis behandlet formsiden af tanken, dens 
stoflige manifestation og substans.

Nu vil vi beskæftige os med ildens hersker, AGNI, og i denforbindelse studere 
den styrkende vitalitet, det besjælende livog den ild, der driver alle former 
fremad og skaber deresaktivitet og organisation. Nærmere overvejelser vil vise, 
at

86 87 

det, vi beskæftiger os med, er »livet og livene«, som det 

86 Livet og livene. H.P.B. siger i Den hemmelige lære: »At okkultismen 
ikke anerkender forestillingen om noget uorganisk i kosmos. Det afvidenskaben 
anvendte udtryk 'uorganisk stof' betyder simpelthen, at detlatente liv, der 
slumrer i det såkaldte 'træge stofs' molekyler, ikke kanerkendes. Alt er liv, og 
hvert eneste atom selv i mineralstøv er et liv,
selv om det ligger udenfor vor opfattelsesevne…« – H.L. 1, 280.

»Overalt, hvor der findes et atom, en stofpartikel eller et molekyle,
selv i den mest luftformige tilstand, er der liv, hvor latent og ubevidstdet så 
end måtte være.« – H.L. 1, 287. 

87 
Livet og livene. 

1. 
Alt lever og er bevidst, men alt liv og al bevidsthed er ikke ligesommenneskets 
– H.L. 1, 104. 
a. 
Liv er den ene form for eksistens, der manifesterer sig i stof. 
b. 
Stof er redskabet for manifestationen af sjæl. 
c. 
Sjæl er redskabet for manifestationen af ånd. 
 
 
 





hedder [side 569] i Den hemmelige lære, Agni, ildens herre,
skaberen, opretholderen og ødelæggeren og de 49 ildformer,
han manifesterer sig gennem. Vi beskæftiger os med selvesolilden, tankens 
essens, det sammenhængende liv i alleformer, bevidstheden i dens 
udviklingsaspekt, eller Agni,
summen af alle guderne. Han er Vishnu eller Solen i al sinpragt, blandingen og 
sammensmeltningen af stoffets ogsindets ild. Han er intelligensen, der pulserer 
i hvert atom, ogtanken som driver systemet. Han er substansens ild og 
ildenssubstans, flammen og det flammen ødelægger.

De, der læser Den hemmelige lære overfladisk, er tilbøjelige 
til kun at betragte ham som stoffets ild og lægger ikkemærke [side 570] til, at 
han er summen af to former for ild – 
og det fremgår umiddelbart, når de opdager, at Agni er mentalplanets 
herre.88 Han er solsystemets besjælende liv, og det 

Derfor arbejder 1., 2. og 3. logos sammen. Illustration: 

a. 
3. logos' liv animerer stofatomer. 
b. 
2. logos' liv animerer former eller samlinger af atomer. 
c. 
1. logos' liv animerer samlinger af former. 
2. 
Det ene liv skaber en syntese af de 3. Lad os udarbejde dette i makrokosmos 
og mikrokosmos: 
a. 
Fohat, prana, elektricitet eller magnetisk væske er alle betegnelser, 
der bruges om det ene animerende liv. 
b. 
Mikrokosmos animeres og belives af prana, og dets handlingerstyres af den 
iboende tænker. 
c. 
Makrokosmos animeres og belives af fohat. Dets handlingerstyres af den 
besjælende intelligens, vi kalder Logos. 
88 »Agni er kilden til alt, hvad der giver lys og varme. Derfor har Agni 
forskellige skikkelser, men 'uanset hvilke andre former for ild, der måttevære, 
er de blot forgreninger af Agni den udødelige' (Rig Veda, L, 59,
I). Agni deles primært i 3 dele. 'Agni', siger Vishnu Puranaen, 'har tresønner: 
Suchi, Pavamana og Pavaka' (I, X). Suchi betyder saura ellersolild, Pavamana 
betyder nirmathana, ild frembragt ved friktion somf.eks. friktionen mellem to 
stykker træ, og Pavaka betyder vaidyuta ellerhimlens ild, dvs. lynild eller 
elektrisk ild. 

 
 
 





liv er Guds liv, Logos' energi og manifestationen af denstråleglans, der skjuler 
den centrale sol. Først når man opfatter 
ham som fohat, stoffets energi, som visdom, egoets naturog motivering, og som 
deres grundlæggende enhed, kan manfå en forestilling om hans natur eller væsen. 
Han er ikkeSollogos på det kosmiske mentalplan, for Logos' egoiskebevidsthed er 
mere end hans fysiske manifestation, men Agnier den del af det logoiske ego, som 
er projiceret ned i detsfysiske redskab. Han er den logoiske personligheds liv, 
medalt hvad dette udtryk indebærer. Han er for Sollogos på siteget plan, hvad et 
menneskes samlede personlighed er fordets ego i kausallegemet. Det er et meget 
vigtigt punkt atforstå, og hvis den studerende mediterer over det, vil det 
giveham megen oplysning. Det er Agnis liv, der samler og blander 
Logos' trefoldige natur, når den er fysisk inkarneret. Deter hans 
sammenhængskraft, som gør den [side 571] tredobbelte 
logoiske personlighed til en enhed, men mennesket kankun danne sig et indtryk af 
hans grundlæggende natur ved atstudere Logos' fysiske redskab, og det er det, 
der gør det såsvært. Det kan kun forstå ham ved at betragte hans 
psykiskeudstråling, som den kan fornemmes, når man går tilbagegennem racernes 
historie. Menneskets personlighed afslørersin natur, efterhånden som tilværelsen 
skrider frem. Dets 
psykiske karakter folder sig ud med årene, og når det forlader 

I forbifarten kan jeg sige, at kilden til disse 3 former for ild er de 3primære 
væsener, der omtales i vedaen, nemlig Surya, solen, somrepræsenterer solild, 
Indra (og somme tider Vayu), den gud der fremkalder 
regn og repræsenterer himmelhvælvingens ild, og Agni som repræsenterer 
den jordiske ild eller ild ved friktion (Nirukta, VII, 4). Og vi måhuske, at 
disse 3 blot er forgreninger af den ene Agni, der igen er enudstrømning fra den 
allerhøjeste, sådan som det fremgår af den allegoriske 
beskrivelse, der i Vishnu Puranaen gives af Agni som Brahmasmundfødte søn. 

Hvert af disse aspekter af Agni har mange underaspekter. Solild erf.eks. 
karakteristisk ved forskellige differentieringer, som har relation tilde 
stråler, der udsendes af det store himmellegeme.« – The Theosophist, 
bind VII, s. 196. 

 
 
 





inkarnationen omtales det med kvalitative udtryk som godteller ondt, selvisk 
eller uselvisk. Det, der bliver tilbage i folksbevidsthed, er virkningen af dets 
»udstråling« i livet. Kunsådan kan den logoiske personlighed udtrykke sig, og 
voreskendskab til hans natur er derfor begrænset af, at vi er så tætpå, og 
handicappet af det faktum, at vi deltager i hans liv oger integrerede dele af 
hans manifestation.

Det er først, når vi begynder at fungere på det buddhiskeplan, at vi på nogen 
måde kan »leve i den subjektive« side afnaturen, og det er først, når vi får 
større viden om det åndelige 
liv og for alvor går gennem indvielsesporten ind i det 5.
rige, at vi kan opfatte forskellen på det faste fysiske og detvitale legeme. 
Først når vi bliver polariseret i det kosmiskeæterlegeme og ikke længere er 
fanget i et kompakt stofhylster(for de 3 lavere planer er blot Logos' faste 
legeme), får vi en 
dybere forståelse af Logos' psykiske natur, for da står vi i detlegeme, som slår 
bro over kløften mellem Logos' faste fysiskeog astrale legeme. Først når det er 
tilfældet, forstår vi herrenAgnis funktion som det kosmiske æterlegemes vitale 
liv, somde himmelske menneskers vitalitet og deres hylstres aktivitet. 

b. Agni og mentalplanet. 
Der er et meget vigtigt punkt, jeg gerne vil fremhæve her,
nemlig den nære forbindelse mellem Agni, den trefoldigelogoiske personligheds 
samlede livskraft som den kommer tiludtryk på mentalplanet (der er så 
betydningsfuldt for mennesket), 
og den manifesterende drivkraft eller intelligente vilje,
som udgår fra det kosmiske mentalplan. I den forbindelse kanvi udarbejde en 
række uhyre interessante overensstemmelser,
og den [side 572] efterfølgende opstilling er en kortfattetoversigt over de 
retningslinjer, vi vil følge: 

Det 5. kosmiske plan. . . . . . . . Det kosmiske mentalplan. 
Det 5. systemiske plan.. . . . . . Mentalplanet. 
Det 5. fysiske underplan. . . . . Det luftformige. 


 
 
 





Det5.princip. ............Manas. 
Den 5. lov. . . . . . . . . . . . . . . . Fiksering, konkretiseringsloven. 
Den5.stråle. .............Konkretviden. 
Den 5. runde. . . . . . . . . . . . . . Den manasiske kulminationsrunde. 
Den 5. rodrace.. . . . . . . . . . . . Den ariske, mental udvikling. 
Den 5. underrace. . . . . . . . . . . Den teutonske og angelsaksiske, 


konkret tankesind. 
Den 5. devagruppe. . . . . . . . . Mentalplanets ilddevaer. 
Den 5. manvantara. . . . . . . . . 3/5 af manasaputraerne når målet. 
Det 5. planetsystem. . . . . . . . . Den konkrete videnskabs herre. 
Den 5. mahamanvantara, 
(eller det 5. solsystem). . . . . . Sollogos tager sin 5. større ind


vielse. 
Den 5. kæde. . . . . . . . . . . . . . Primær evolution: ilddevaer. 
Det5.hierarki............. Destørre bygmestre. 
Vibrationer af 5. orden. . . . . . Manasiske. 

Det vil derfor være klart, at når systemet ses i omvendt orden,
og det fysiske plan regnes for det første (hvilket det oftebliver, når det 
betragtes som det rent menneskelige evolutionsfelt), 
kommer det 3. plan, mentalplanet, ind i sammegruppe overensstemmelser, og da må 
Agni, som energifaktoren 
i Logos' faste fysiske legeme eller den ild der beliver,
varmer og holder alting sammen i hans mest konkrete manifestation, 
tages i betragtning.

I denne mahamanvantara har 3 af de skabende hierarkier 
særlig betydning: det 4. eller menneskelige hierarki, og de todevahierarkier, 
det 5. og 6.

I det større system er det 4. hierarki egentlig det 9., for 5hierarkier er gået 
videre og betragtes som rene abstraktioner.
[side 573] I dette system beskæftiger vi os med konkretisering 
og blandingen af form og energi til et sammenhængende 
hele. I det 9., 10. og 11. hierarki ligger nøglen til Agnis,
ildherrens, den samlede systemiske vitalitets natur. Den, derforstår, at disse 
tal og deres indbyrdes forbindelse repræsenterer 
tredelingen af en enhed i tid og rum, har fundet en af de 
nøgler, som kan åbne en dør, der hidtil har været lukket oglåst. Det er tallene 
for realisering, aktivering af iboende evner 

 
 
 





og manifestation af potentielle muligheder. Alle udviklingsmulighederne 
ligger i Agnis belivende kraft og hans evne tilat stimulere. Han er selve livet 
og drivkraften bag evolution,
psykisk udvikling og bevidsthed. Det er dette faktum, somgemmer sig i tallene, 
og ikke stoffets evolution der blot er etresultat af psykiske årsager. Disse tre 
tal er grundlaget forberegningerne af de egoiske cykler og Vishnus cykler 
tilforskel for det 3. aspekts cykler. De, der studerer okkultismen, 
har ikke i tilstrækkelig grad forstået det faktum, atobjektivitet er et 
uundgåeligt resultat af et indre bevidst ogsubjektivt liv. Når det bliver 
forstået bedre, vil f.eks. fysiskelegemer blive renset, forædlet og forskønnet 
gennem envidenskabelig udforskning af psykens evolution, egoetsudfoldelse og 
stimuleringen af den egoiske vibration. Man vilstudere årsagen og ikke 
virkningen, og heraf kommer denmenneskelige families voksende anerkendelse af 
psykologi,
selvom man indtil videre blot studerer det kama-manasiske 
legeme og endnu ikke er nået ind til den egoiske bevidsthed.
Måneherrerne har haft deres tid. Nu vil Agni, i sin egenskabaf livets og 
energiens solherre, få stigende betydning i menneskelivet. 


c. Agni og de 3 former for ild. 
Når vi studerer Agnis manifestation i solsystemet, må vihuske, at vi her 
beskæftiger os med hans grundlæggende 
natur som aktiverende ild. Vi har set, at han er den tredobbelte 
logoiske personlighed, men i en subjektiv forstand er handen trefoldige logos, 
og formaspektet er kun sekundært.
Måske en opstilling vil afklare dette punkt (Skema V). 

 
 
 





[side 574] 

Skema V 

AGNI -ILDENS HERRE 

Aspekt Ild Resultat Subjektiv manifestation 
Energiens 
oprindelse 
Objektiv manifestation 
1. Vilje Elektrisk ild Åndens aktivitet Det ene liv 
Enhed 
ÅndeligDynamisk 
SammenhængSyntese 
Central åndelig 
sol 
Solsystemet(æterisk og fast) 
2. Kærlighedvisdom 
Solild Bevidsthedens 
aktivitet 
Egoisme 
Vitalitet 
Magnetisme 
De 7 himmelske 
mennesker 
De 7 stråler 
De 7 typer tankesind 
Solens hjerte De 7 stråler der 
manifesterer siggennem de 7 planetsystemer 
3. Aktivitet Ild ved friktion 
Aktivitet i stof 
Atomar vitalitet 
Energi 
De 7 former for ild 
Akashaen 
Den fysiske 
sol 
De 7 planer 

 
 
 





[side 575] 

Disse 3 aspekter af den ene ild, der viser sig som denskabende, opretholdende og 
ødelæggende ild, må studeressom elektriske fænomener og i relation til 
aspekterne: lysflamme-
varme, elektricitet-stråling-bevægelse og viljebegær-
handling. Kun sådan kan vi forstå Agnis sande natur.
I sin egenskab af logoisk personlighed udtrykker han siggennem 3 hylstre, der 
udgør en enhed, og det er derfor, manpå nuværende evolutionstrin beskæftiger sig 
mest med stofaspektet.


Hele systemet er Logos' fysiske hylster og derfor det letteste 
at opfatte, for endnu er Logos fokuseret i sine kosmiskehylstre og kan kun 
åbenbare sig gennem dem.

Mennesket vil først blive i stand til at forstå elektricitetens 
mysterium, når det studerer og opfatter sig selv som en tredobbelt 
ild, der manifesterer sig i mange aspekter. 

MENNESKET, EN ILD 

Monadisk ild Elektrisk ild Åndelig vilje 
Central åndeligsol 

Egoisk ild Solild Bevidsthed 
Solens hjerte 

Kærlighed


visdom 

Personlighedsild Ild ved friktion Fysisk menneske 
Fysisk sol 

MONADEN 

Viljesaspekt Elektrisk ild Flamme 
Åndelig vilje 

Kærlighed-Solild Lys Åndelig 
visdom kærlighed 

Aktiv intelligens Ild ved friktion Varme 
Åndelig 
intelligens 

[side 576] 

 
 
 





EGOET 


Vilje 
Atma Elektrisk ild Gnisten Bevidst vilje 

Juvelen i 

lotusen 

Kærlighed-Buddhi Solild Strålerne Bevidst 
visdom 12-bladet kærlighed 

lotus 

Aktiv intel-Manas Ild ved Substans Bevidst 
ligens friktion Permanente aktivitet 

atomer 

PERSONLIGHEDEN 

Vilje 
Mental-Elektrisk ild Lavere sind Tanke 
legeme 

Kærlighed 
Astral-Solild Kama Begær 
legeme 

Aktivitet 
Fysisk Ild ved Prana Aktivitet 
legeme friktion 

Her prøver jeg at fremhæve det faktum, at i denne trefoldigemanifestation er der 
en nifoldig udvikling. Vi må altid huske,
at 7 er tallet, som styrer udviklingen af stof og formbygning isolsystemet, mens 
9 er tallet, der styrer bevidsthedens udvikling 
i den form, psyken bruger. Det ses i den syvfoldigemanifestation af logoisk liv 
i planetsystemet og den egoiskeudviklings nifoldige natur.

Hvis den studerende her erstatter ordene monade, ego ogpersonlighed med Logos' 3 
aspekter, og samtidig husker, atalt, hvad han indtil videre kan opfatte eller 
erkende, er denlaveste af de logoiske manifestationer – personligheden – vildet 
være klart, hvorfor så meget må forblive gådefuldt for selvde højest indviede, 
og hvorfor selv de færdigudviklede dhyanchohaner ikke kan gennemskue Logos' 
hemmeligheder uden 

 
 
 





for systemet.89 [side 577] De kan opfatte meget vedrørendeAgni, ildherren, men 
før de kan kontakte det, han er en udstråling 
eller afspejling af, er der grænser for, hvad de kanerkende. 

Agni er fohat, den tredobbelte energi (fra det logoiske ego)
som frembringer solsystemet, Logos' fysiske redskab, og be-
liver stofatomerne. Han er grundlaget for evolutionsprocesseneller årsagen til 
Logos' psykiske udvikling, og han er den vitalitet, 
som til sidst fremkalder en guddommelig syntese, hvorformen opfylder de 
subjektive krav og afkastes endeligt efterat være blevet styret og manipuleret 
bevidst. Det er målet forLogos ligesom for mennesket. Det markerer den endelige 
befrielse 
af et menneske, et himmelsk menneske og en sollogos.

Vi kan dele processen i tre perioder: 

For det første perioden hvor stoffets ild (Moderens varme)
beskytter, nærer og bringer det spæde ego til verden. Det erdet helt personlige 
livs fase, hvor det 3. aspekt dominerer, ogmennesket er viklet ind i illusionens 
slør. 

For det andet perioden hvor egoet eller det subjektive liv iformen gennemgår 
visse udviklingsstadier og bliver mere ogmere bevidst. Det er den egoiske 
udviklings fase, og denfremkaldes af den gradvise blanding og sammensmeltning 
afde to former for ild. Det er tjenestens og udviklingsvejens liv.

For det tredje perioden hvor den egoiske bevidsthed selverstattes af åndelig 
indsigt, og åndens ild blander sig med deto andre ildformer. 

I begyndelsen spiller personligheden Moderens eller stofaspektets 
rolle over for den indre livskim. Så manifestereregoet sit liv i det personlige 
liv og frembringer en udstråling, 

89 I Den hemmelige lære siger H.P.B.: »… først da har egoet … nærmet 
sig den endnu større gåde, overfor hvilken selv den højeste Dhyan-
Chohan må bøje sig i tavshed og uvidenhed – det uudsigelige mysterium, 
som vedantisterne kalder Parabrahman.« – H.L. 2, 29-30. 

 
 
 





»der bliver lysere, til dagen er på sit højeste«.90 Da bliver den 
indre ånd [side 578] åbenbaret, og det viser sig, hvad mennesket 
egentlig er. Det kan altså studeres ud fra det kristne synspunkt, 
og Paulus formulerede blot en okkult sandhed, da hanfortalte om Kristus' fødsel 
i hjertet og det højere livs vækst påbekostning af det lavere. Men man kan også 
fremstille det iokkulte eller videnskabelige, og ikke mystiske, vendinger vedat 
tale om belivelsen af de permanente atomer (hylstrenes ellersubstansens 
kraftcentre), udfoldningen af den egoiske lotus,
åbningen af dens kronblade og den endelige tilsynekomst afjuvelen i lotusen.

Alt, hvad der kan siges om mennesket, gælder også Logos,
om end i uendelig større målestok. Når mennesket studerersine stofhylstres love 
– substansens love – beskæftiger det sigmed det ydre menneskes ild eller fohat, 
som den beliver detlogoiske redskab, for dets egne hylstres ild er aspekter 
afAgni i hans egenskab stoffets ild. Når det studerer bevidsthedens 
natur og den psykiske udviklings love, beskæftiger detsig med det subjektive 
menneskes vitalitet eller bevidsthedslivets 
love og dermed også Agni i hans egenskab af lys ellerkold ild, som stråler 
gennem redskabet. Senere (for tiden erendnu ikke inde), når det begynder at 
forstå sin monadesnatur, det åndelige eller grundlæggende liv der 
udviklerbevidsthed ved hjælp af hylstrene, vil det lære Agni at kendei hans 
skikkelse af ren elektricitet. Selvom dette endnu ikke 
er muligt, vil angivelsen af disse forskningslinjer og forståelsen 
af, hvad der i sidste instans kan opnås, måske alligevel fåmennesker til at 
studere det virkelige og det sande. 

2. Ilddevaerne, de større bygmestre. 
Jeg har delt deva- og elementalgrupperne i evolutionære oginvolutionære 
bygmestre – de der er positiv kraft, og de der ernegativ kraft, de bevidste og 
de blinde arbejdere. Her er detabsolut nødvendigt, at den studerende er 
opmærksom på, at 

90 Bibelen: Ordsprogenes bog, 4:18. 

 
 
 





vi studerer elektricitetens mysterium og derfor må huskefølgende faktorer: [side 
579] 

a. Indledende bemærkninger. 
Elektricitetens mysterium. De større bygmestre er det positiveaspekt af substans 
eller elektriske fænomener, mens de mindre 
bygmestre er det negative aspekt.

Disse to gruppers aktiviteter repræsenterer to typer kraft,
og det er deres vekselvirkning og samspil, som frembringerlys eller det 
manifesterede solsystem.

Tilsammen udgør de substansen som helhed, den intelligente 
aktive form, der er bygget med henblik på at være boligfor et centralt 
subjektivt liv.

De er også summen af pitrierne91 eller menneskehedens 
forfædre, hvis vi betragter menneskeheden som selve racen,
det 4. rige i naturen, de himmelske mennesker i fysisk manifestation. 
Det må understreges, for det er et meget vigtigtpunkt. Devaernes aktiviteter i 
relation til selvbevidsthed (derer menneskehedens særlige kendetegn) kan bedst 
studeres ide store sammenhænge og ved at betragte grupper, racer ellerlivet i 
hele planetsystemet, manifestationen af et af de himmelske 
mennesker. Når den studerende bringer sine studier afdevaernes arbejde ned til 
sin egen individuelle tilværelsesniveau, er han tilbøjelig til at blive 
forvirret, fordi han er foridentificeret med dem. 

De større bygmestre er solpitrierne, mens de mindre bygmestre 
er måneforfædrene. Her skulle jeg måske forklare denokkulte betydning af ordet 
»forfader«, som det bruges i den 

91 Månepitrierne. »De store Chohan'er tilkaldte måneherrerne med de 
luftige legemer. 'Frembring mennesker' var den ordre, de fik, 'mennesker 
af eders egen natur. Giv dem deres indre skikkelse. Hun (moder jord) vilopbygge 
de ydre hylstre (de ydre legemer). Mand-kvinde skal de være,
også flammeherrer'.« – H.L. 3, 75.

»De gik hver til det område, som var anvist dem; der var syv, hver påsin lod. 
Flammeherrerne blev tilbage. De ville ikke drage af sted; de ville 
ikke skabe.« – H.L. 3, 76. 

 
 
 





esoteriske lære. Det betyder egentlig den første livsimpuls.
Det er den subjektive aktivitet, som frembringer objektivitet,
dvs. de impulser der strømmer ud af et positivt kraftcenter ogbringer [side 580] 
det negative aspekt på linje med kraften ogpå den måde frembringer en form af en 
eller anden art. Ordet
»forfader« bruges i forbindelse med begge aspekter.

Sollogos er den igangsættende impuls eller Faderen tilSønnen i fysisk 
inkarnation, et solsystem. Han er summen afpitrierne, som frembringer form. 
Foreningen af Fader (positivkraft) og Moder (negativ kraft) frembringer den 
centraleflamme, vi kalder formen, Sønnens manifestationslegeme. Et 
himmelsk menneske har en tilsvarende position i forhold til etplanetsystem. Det 
er den centrale kilde til positivt liv ellerpositiv kraft, der, når tiden er 
inde, viser sig som et planetsystem 
eller en inkarnation af den planetariske logos. På sammemåde er et menneske det 
positive liv eller den positive energisom, ved at påvirke negativ kraft, skaber 
manifestationslegemer, 
det kan lyse eller skinne igennem.92 93 94 [side 581] 

92 Månepitrierne skabte det fysiske menneske. – H.L. 1, 138, 213. De 
findes i tre store klasser: 

1. 
De mest udviklede. I 1. runde udgør de summen af de 3 riger ogopnår en 
menneskelig form. I 2. og 3. runde er de summen af det, deri sidste instans 
bliver menneskeligt, og i begyndelsen af 4. rundedanner de vores 
jordmenneskeheds æterlegemer. – H.L. 1, 218-219. 
2. 
De hvis legeme tages af solenglene. – H.L. 1, 218-219. 
3. 
Summen af de 3 riger som de kendes på nuværende tidspunkt. 
93 »Jorden skænker mennesket dets legeme, og guderne giver det de 
fem indre principper … Ånden er én.« – H.L. 1, 262. 

1. 
Jorden giver det dets faste fysiske legeme. 
2. 
Måneguderne giver det tre lavere principper: 
a. 
Æterlegeme. 
b. 
Prana. 
c. 
Kama-manas. 
3. 
Solguderne giver det to principper: 
 
 
 





De mindre bygmestre95 er det negative aspekt og drives tilaktivitet i 
gruppeformation af den positive kraft eller gennemde bevidste enheders 
indvirkning på dem. På nuværendeudviklingstrin – i lysperioden – er det 
vanskeligt for mennesket 
(før det har udviklet egoisk bevidsthed) at skelne mellemde to typer kraft og 
arbejde bevidst med dem. Lysets adeptarbejder med kraft i substans, idet han 
betragter substans somnegativ og okkult set påvirkelig, og det kan han gøre, 
fordihan (i de 3 verdener) har opnået enhed eller ligevægt ogderfor kan 
afbalancere kræfterne og bruge positive ellernegative energier, alt efter hvad 
der tjener evolutionsplanenbedst. Mørkets broder, der ved at han i sin essens er 
positivkraft, arbejder med negativ substans eller de mindre bygmestre 
med henblik på at nå sine egne mål, og drevet af egoistiske 
motiver. Lysets brødre samarbejder med det positiveaspekt i, og af, alle former 
– de byggende devaer på evolutionsvejen 
– med henblik på at realisere det himmelske menneskes 
hensigter, det himmelske menneske som er planetsystemets 
samlede fysiske manifestation.

Det fremgår altså, hvor nødvendigt det er at forstå de 

d. Lavere tankesind. 
e. Højere tankesind. 
4. Monaden er de to højeste principper tilsammen: 
f. Buddhi. 
g. Atma. 
94 Den samlede form. »Ligesom Gud er 'én, trods de utallige former,
han rummer', således er mennesket makrokosmos' mikrokosmos på 
jorden.« – H.L. 3, 301.

»Alt er sammenfattet i mennesket. Det forener alle former i sig.« –

H.L. 3, 301. 
»Det jordiske menneskes mysterium er dannet efter det himmelskemenneskes 
mysterium.« – H.L. 3, 301.
»Ethvert organ, der kan være til nytte i dyrelivet, findes som enmulighed hos 
mennesket – der er mikrokosmos i makrokosmos…« –

H.L. 4, 252. 
 
 
 





forskellige devagruppers funktion. Men det er lige så vigtigt, 
at [side 582] mennesket afholder sig fra at manipulere dissenaturkræfter, indtil 
det »kender« sig selv og sine egne kræfterog helt har udfoldet sin egoiske 
bevidsthed. Da og først dakan det trygt og sikkert samarbejde med planen på en 
intelligent 
måde. Men endnu er det for det almindelige eller endogfremskredne menneske for 
farligt at prøve og umuligt at gøre.

Lad os nu tilføje nogle få oplysninger, den studerende kantænke over, før vi 
begynder på et mere specifikt studium afde 3 primære grupper byggende devaer på 
de 3 planer i de 3verdener, som mennesket er mest intimt forbundet med. 

De byggende devaer96 er det universelle tankesind eller 

95 Pitrier – menneskehedens forfædre eller skabere. De findes i 7 klasser, 
hvoraf 3 er ulegemlige og 4 legemlige. De kaldes normalt månepitrierne 
eller -forfædrene og må ikke forveksles med solpitrierne eller-englene, der 
giver mennesket tankesindet og skaber egoets eller det højere 
selvs relativt permanente legeme. 

96 Devaer. »Han ville (1) have delt devaerne i to klasser og kaldt 
dem'rupadevaer' og 'arupadevaer', de dhyan chohaner der har form eller 
erobjektive, og de der er formløse eller subjektive, og han ville (2) havegjort 
det samme med 'menneskeklassen', da der er skaller og 'mararupaer' 
– dvs. legemer som er dømt til undergang. Disse er: 

1. 
Rupadevaer – dhyan chohaner der har form (tidligere mennesker). 
2. 
Arupadevaer – dhyan chohaner der ingen form har (tidligere mennesker). 
3. 
Pisachaer – ånder (to principper). 
4. 
Mararupaer – dømt til døden (tre principper). 
5. 
Asuraer – elementaler der har menneskelig form (fremtidige mennesker). 
6. 
Dyr – elementaler af anden klasse, dyreelementaler (fremtidige mennesker). 
7. 
Rakshasaer – troldmænds (dæmoner) sjæle eller astrale former, mennesker 
der har nået den maksimale kundskab inden for den forbudte 
kunst. Døde eller levende har de så at sige snydt naturen, men det erkun 
midlertidigt – indtil vores planet går i formørkelse, hvorefter demå blive 
tilintetgjort, hvad enten de vil eller ej. 
 
 
 





Ah-hi. Den logoiske plan er indbygget i deres bevidsthed, og[side 583] i deres 
egenskab af bevidste evolutionskræfter harde en iboende evne til at realisere 
den i tid og rum.

Ikke alene legemliggør de den guddommelige tanke, mener også det, den 
manifesterer sig gennem og dens aktiverendekraft. De er i deres inderste væsen 
bevægelse. De mindrebygmestre er selve stofformen, der aktiveres, og udgør i 
deresforskellige grupper stoffets substans (idet vi betragter substans 
som det, der ligger bag stof).

Det er dem, der frembringer den faste masse og giver detabstrakte form. 
Betegnelserne »rupa«- og »arupa«-devaer errelative,97 for de formløse trin og de 
formløse liv er kunformløse set fra menneskets synspunkt i de 3 verdener. 
Deformløse liv virker i og gennem Logos' æterlegeme beståendeaf stof fra 
systemets 4 højere planer. Set fra dette synspunkter mentalplanet et interessant 
tilfælde. Dets 3 højere under-
planer er positive og centraliserer planets positive kraft.
Denne fokusering af det positive påvirker den negative substans 
på de 4 lavere planer og er årsag til: 

a. Dannelsen af kraftcentre på de kausale trin, dvs. de egoiske 
grupper i deres forskellige differentieringer.
b. Konkretiseringen af substans eller bygningen af Logos' 
faste fysiske legeme. 
På solsystemets fysiske plan udspiller der sig en lignendeproces med hensyn til 
menneskets fysiske legeme eller konkrete 
manifestation. I det tilfælde er det 4. underplan brænd-

Det er disse 7 grupper, der udgør de vigtigste kategorier af beboerne iden 
subjektive verden omkring os.« – The Mahatma Letters to A. P. 
Sinnett, s. 104-105. 

97 Rupa betyder med form eller legeme, og arupa uden form eller lege-
me. Generelt bruges betegnelsen rupa om alle former i de 3 verdener, 
mens betegnelsen arupa bruges om former, som væsener manifesterersig gennem på 
solsystemets 4 højere planer og de abstrakte trin af mentalplanet. 


 
 
 





punktet for positiv kraft. På dette plan findes menneskets 
æteriske centre, som i evolutionsprocessen og med hensyn tilstyring af kraft har 
samme forhold til dets fysiske legeme,
som egogrupperne på mentalplanet har til Logos' fastefysiske legeme. Dette er et 
dybtgående okkult vink. [side 584]

I ordene »prana og æterlegemet« (eller livskraft og form)
har vi nøglen til mysteriet om sol- og månepitrierne og enhentydning til det 
fysiske legemes plads i tingenes orden.

Solpitrierne og -devaerne udtrykker bedst deres kraftgennem mennesket, med alt 
hvad denne betegnelse indebærer. 
De er kilden til dets selvbevidsthed, og det er deresindvirkning på det negative 
aspekt, der frembringer det menneskelige 
ego (i stor målestok, og idet vi betragter dem ideres helhed som en kosmisk 
kraft). Det er deres indvirkningpå det negative aspekt eller moderaspektet, der 
på kosmiskeplaner frembringer den selvbevidste enhed, en sollogos, somvirker 
gennem sit fysiske redskab. Set fra det kristne synspunkt 
er de større bygmestre Helligånden eller den kraft, deroverskygger og befrugter 
stoffet, mens de negative ellermindre bygmestre svarer til Jomfru Maria.

Månepitrierne, eller de der set fra systemets synspunkt erde mindre bygmestre, 
udtrykker sig bedst i dyreriget. Da de ideres egenskab af igangsættende impuls 
havde frembragtdyremennesket, havde de opfyldt deres primære funktion, ogligesom 
Månen (i mindre målestok og kun i forbindelse medet af de himmelske mennesker) 
er en døende og forsvindendeverden, er månepitriernes arbejde, i systemets 
målestok ogaltså fordelt over et umådeligt tidsrum, langsomt ved at væretil 
ende, efterhånden som det 3. riges, dyrerigets, magt overmenneskeriget erstattes 
af åndelig kraft. Det, der i systemetsvarer til månepitriernes aktivitet, vil 
okkult dø ud.

98 99 

Månepitrierne, de væsener som bygger menneskets 

98 Måne-eller barhishadepitrierne har følgende funktioner: 

1. De er menneskets forfædre. – H.L. 3, 99. 
2. De skaber dets form. – H.L. 3, 93. 
 
 
 





månelegeme [side 585] og tilsvarende væsener i de andre 
naturriger, er Logos' samlede faste fysiske legeme eller detmentale, astrale og 
fysiske plans substans (det luftformige,
flydende og faste legeme der udgør en enhed, hans fysiskeredskab til forskel for 
det æteriske redskab). De er produktetaf et tidligere solsystem, og deres 
aktivitet stammer derfra.
Dette system forholder sig til det nuværende som månekædentil vores kæde. Det er 
derfor, den fysiske krop ikke betragtessom noget princip (hverken for mennesket 
eller for Sollogos).
Det er derfor, den lavere natur betragtes som ond og mennesket 
må »dræbe sit månelegeme«.1 Det onde er det, der kan 
styres og betvinges, men får lov til at herske. Det positive kanaltid manipulere 
det negative. Når den negative linje følges,
den linje som for det, der ikke er noget princip, er vejen medmindst modstand, 
har vi ondskab. 

I det første solsystem blev den negative substans, modereller 
stofaspektet, færdigudviklet. De lavere pitrier dominerede. 
I det nuværende system ligger kraftaktiviteten i hændernepå solpitrierne eller 
de større devaer. Ved afslutningen afmahamanvantaraen vil de gennem manipulation 
af negativsubstans have bygget et fuldendt hylster eller udtryksmiddel 

3. De var i besiddelse af den skabende fysiske ild. – H.L. 3, 93. 
4. De kunne kun iklæde de menneskelige monader. – H.L. 3, 93. 
5. De kunne ikke danne mennesket i deres billede. – H.L. 3, 93. 
6. De kunne ikke give det tankesind. – H.L. 3, 78. 
7. De bygger dets ydre form. – H.L. 3, 87. 
8. De giver det de lavere principper. – H.L. 3, 87. 
99 Midlertidigt overvinder de ånden. – H.L. 3, 59. 

a. Ånd bliver nedsænket i materielle former. 
b. Formerne er slagmarken. 
c. I sidste instans dræber ånden formerne. – H.L. 3, 60. 
d. Bemærk den esoteriske rækkefølge. – H.L. 3, 83, 87-88, 94, 110111. 
1I Stilhedens Røst (s. 18, o.a.) forekommer ordene: »Førend denne Sti 
betrædes, maa Du tilintetgøre dit Maanelegeme, rense dit Sinds Legeme,
og gøre dit Hjerte rent.« 

 
 
 





for den guddommelige tanke i henhold til planen. De brugerModerens varme til at 
nære den guddommelige tankes kim ogfå den til at sætte frugt. Når spiren er 
modnet har moderaspektet 
ikke længere nogen plads, og mennesket er okkultbefriet. Denne idé går igen i 
hele manifestationen, for naturrigerne 
eller formen (uanset hvilken form det er) nærer spirentil det, der er det næste 
skridt fremad i evolutionsprocessen ogbetragtes derfor som moderaspektet. Til 
sidst afkastes og erstattes 
dette aspekt. [side 586] F.eks. nærer og opretholder det

3. rige, dyreriget, i de tidlige stadier spiren til det, der en dagvil blive et 
menneske, og personligheden opretholder det,
som en dag vil udvikle sig til et åndeligt menneske.
Det vil derfor være klart for den studerende, hvordan det 
himmelske menneske, betragtet som en solguddom, et selvbevidst 
væsen, bearbejder sit negative aspekt med positiv kraft,
hvordan det fra logoisk æteriske planer bearbejder de 3aspekter af det faste 
fysiske redskab og på den måde modnersit legemes atomer og celler, fostrer 
selvbevidsthedens spireog puster til ilden, indtil hver enhed bliver helt 
gruppebevidstog kender sin plads i det samlede legeme. På samme mådebearbejder 
hvert menneske i de 3 verdener sine legemersbevidste celler, indtil alle 
atomerne i sidste instans når deres 
mål. Det himmelske menneske arbejder ifølge sagens naturgennem egoiske grupper 
og stimulerer dem med positiv kraft,
indtil de vågner af deres passive og negative tilstand og bliverlivfulde og 
aktive. Tilsvarende bearbejder mennesket gennemcentrene sine hylstre og har i 
relation til disse mindre liv etkarmisk ansvar, som det må leve op til. Det er 
grundlaget forevolutionsprocessen. 

b. Devaernes funktion. 
Efter at vi har givet disse grundlæggende oplysninger omdevaerne og betragtet 
dem som substansens samlede energiog selve substansen, kommer vi nu til nogle 
tekniske aspekterog en mere detaljeret gennemgang af disse kræfter, som debygger 
Logos' tankeform, solsystemet. Det vil resultere i en 

 
 
 





praktisk viden om: 


For det første, hvordan man bygger i mentalt stof ogbruger devaerne på det 
luftformige underplan af det kosmiskfysiske plan.

For det andet, hvordan man kombinerer de to poler imodsætningsparrene og på den 
måde giver begreber legemeeller form. [side 587]

For det tredje, hvordan den legemliggjorte idé materialiseres 
på det fysiske plan. 

1. Manifestation af de logoiske aspekter. Det kan vi få et 
indtryk af ved at betragte tilværelsens love og den måde,
hvorpå Logos giver sin forestilling form og realiserer sin hensigt 
eller vilje gennem denne form. På den menneskelige evolutions 
3 planer har vi en afspejling af, hvordan Logos' 3 
aspekter frembringer manifestation: 
Mentalplanet – afspejlingen af 1. aspekt, forestillingens plan,
planet hvor Fader-ånd-vilje og Moder-stof-energi forenes.
Det er Logos' arbejde, og foreningen frembringer Sønnen,
for den guddommelige tanke tager form. Her findes egoetslegeme.

Astralplanet – afspejlingen af 2. aspekt, Sønnen. Materialiseringen 
sker gennem begær, og formen vokser, udviklersig og bliver bedre egnet.

Det fysiske plan – manifestation. Tankeformen (menneskets 
eller Logos') kommer til syne. Sønnen fødes på det fysiskeplan, tænkerens tanke 
(guddommelig eller menneskelig)
bliver til et væsen, adskilt fra sin oprindelige kilde menalligevel belivet af 
dens vitalitet. 

Set fra menneskets synspunkt bliver alt dette muligt gennemdevaernes virksomhed. 
Det er dem, der legemliggør tankenog giver den dens egen energi, til forskel for 
den hensigt somvil blive realiseret, efterhånden som formen bliver et 
egnetudtryksmiddel. 

 
 
 





2. Devakraftsubstans. Når vi betragter devaerne på solsystemets 
7 planer, og især dem der arbejder i de 3 verdener,
må vi huske følgende udtalelser: 
Den første udtalelse: Det er de devaer, som er det laveste 
kosmiske plans, det kosmisk fysiske plans tosidede kraftsubstans. 
[side 588] I de 3 verdener er de den devakraft og -substans,
2 der udgør Logos' faste fysiske legeme, og derfor er 
mennesket, når det arbejder på disse planer, begrænset til dedevaer, som (set 
fra højere planer) ikke regnes for en del afLogos' 7 principper, devaer som 
udgør Logos' luftformige,
flydende og faste form, devaer der er konkret ild, vand ogjord i deres mest 
kompakte aspekt, devaer som er de automatiske 
og underbevidste bygmestre, der udfører arbejdet i Logos 
faste fysiske redskab, på samme måde som bygmestrene imenneskets krop arbejder 
automatisk og ubevidst med atfrembringe celler og belive kropsfunktioner. Det er 
grundentil, at det er farligt for mennesket at røre ved disse kræfter.
Det er for tæt på dem, det identificerer sig med dem, og indtildet har udviklet 
egoisk bevidsthed og helt klart fastslået sittilhørsforhold til åndsaspektet og 
ikke substansen, kan det risikere 
at blive offer for blind kraft og udvikle sig til en fortabtsjæl, hvis det af 
uvidenhed eller nysgerrighed trænger ind påderes domæne. 

Der er nemlig tale om devaer, som stadig er besjælet af detliv og den hensigt, 
der kendetegnede det 1. solsystems evolution. 
Dette liv er Guds liv, og denne hensigt er realiseringenaf hans vilje, men den 
er ond set fra vores nuværende synspunkt, 
fordi den for menneskets vedkommende er erstattet afen anden hensigt og et andet 
mål. Derfor er identifikation 

Solenglene har to sider. »Manas er dual – lunarisk i sin lavere del og 
solar i sin højere.« – H.L. 4, 50, 206, note 18. 

a. Solaspektet tiltrækkes af buddhi. 
b. Det andet aspekt stiger ned i eller tiltrækkes af det lavere dyr. 
c. Solenglene udgør »sjælen« eller det 2. aspekt. 
d. Den højeste »sjæl« er manas eller tankesindet. – H.L. 4, 50. 
 
 
 





med det, der er forbi, et tilbageskridt, og de gamle metoder erfor mennesket en 
tilbagevenden til selvbevidsthedens evolution 
og fører i sidste instans til tabet af det egoiske principeller jeg-
bevidstheden, som adskiller et menneske (menneskeligt 
eller himmelsk) fra resten af evolutionen.

Den anden udtalelse: Håbet for devaerne og formaspektetligger i det faktum, at 
hvert af det kosmisk fysiske plansunderplaner [side 589] kommer under direkte 
indflydelse afkosmiske kræf