Lydbog af uddrag af bogen fra Alice A. Bailey. 

En afhandling om Kosmisk Ild. 


INDLEDNING 


Beretningen om Tibetanerens mangeårige telepatiske samarbejde 
med Alice A. Bailey er givet i hendes Unfinished Autobiography 
fra 1951 (Dansk oversættelse: En Ufuldendt Selvbiografi, 
Sankt Ansgars forlag, 1989, o.a.). Den beskriver 
omstændighederne omkring hendes første kontakt med ham 
på det fysiske plan i Californien, november 1919. Tredive års 
arbejde blev planlagt. Da det var udført, og inden der var gået 
tredive dage efter denne periode, blev A.A.B. befriet for det 
fysiske redskabs begrænsninger. 

Selvbiografien indeholder også nogle meddelelser fra Tibetaneren 
om hans arbejde, og oplysninger om grundene til at 
det blev udført. På de tidlige stadier var man meget opmærksom 
på, hvilke fysiske betingelser der kunne forbedre den telepatiske 
proces, men i de senere år blev teknikken forbedret 
så meget, og A.A.B.s æteriske mekanisme så fint afstemt og 
tilpasset, at hele processen forløb fuldkommen ubesværet, og 
dermed var eksistensen og den praktiske anvendelighed af et 
telepatisk samspil demonstreret i enestående grad. 

De åndelige sandheder, der blev behandlet, krævede i 
mange tilfælde, at det lavere konkrete tankesind (på trods af 
det engelske sprogs næsten uoverkommelige begrænsninger) 
måtte formulere abstrakte idéer og hidtil ukendte åndelige begreber. 
Læserne af de bøger, der blev til på denne måde, er 
ofte blevet gjort opmærksomme på denne uundgåelige begrænsning 
af sandheden, men det glemmes alt for ofte. En 
konstant påmindelse herom vil i de kommende år være en af 
de væsentligste faktorer, som kan forhindre en krystallisering 
af læren i at frembringe endnu en dogmatisk og sekterisk 
kult. 

Det foreliggende værk, En afhandling om kosmisk ild, var 
den tredje bog, de producerede i fællesskab, og det fremgår 

Kun til privat brug. © Copyright 1962 by Lucis Trust Ltd., Genève, London, New 
York. Første udgave 1925.
Dansk udgave © Esoterisk Center Forlag 1996, revideret som e-book 2015 © 
Verdenstjenernes Fond. 





umiddelbart af indholdet, at den vil stå som den vigtigste og 
mest vidtrækkende del af de tredive års arbejde – også sammenlignet 
[side 8] med de nyttige og dybsindige værker, der 
blev udgivet under fællestitlen: En afhandling om de syv 
stråler eller en hvilken som helst anden af bøgerne. 

Efterhånden som arbejdet skred frem, blev Tibetanerens og 

A.A.B.s bevidsthed så nært forbundet, at de i virkeligheden, 
hvad fremstillingen af selve læren angår, udgjorde en samlet 
projektionsmekanisme. Lige til det sidste talte A.A.B. ofte 
om sin forbløffelse over de glimt, hun gennem kontakten med 
Tibetaneren fik af endeløse vidder af åndelige sandheder, hun 
ikke på nogen anden måde kunne have opnået, og ofte af en 
art hun umuligt kunne give udtryk for. Denne oplevelse er 
grundlaget for den påstand, hun ofte fremsatte, men som kun 
få forstår, nemlig at hele den lære, hun hjalp med til at fremstille, 
i virkeligheden kun er den esoteriske videns ABC, og 
at hun i fremtiden hellere end gerne ville frafalde en hvilken 
som helst udtalelse i denne lære, når hun fandt, at en bedre og 
dybere esoterisk lære var til rådighed. Hvor klar og dybtgående 
læren i de bøger, der blev udgivet i hendes navn, end er, er 
oplysningerne alligevel så ufuldstændige, at de senere må uddybes 
og udvides, og hvis vi hele tiden er opmærksomme på 
dette faktum, vil det give os et andet og meget påkrævet værn 
mod den tendens, det konkrete tankesind har til altid at fremkalde 
sekterisme. 
Ved begyndelsen af samarbejdet blev der efter moden 
overvejelse indgået den aftale mellem Tibetaneren (D.K.) og 
A.A.B., at hun som den arbejdende discipel på det ydre plan 
skulle afvikle så stor en del af sit karmiske ansvar på dette 
plan som muligt, og at læren skulle gå ud til offentligheden i 
hendes navn. Det medførte lederskabets byrde på det esoteriske 
område og fremkaldte angreb og fordømmelse fra mennesker 
og organisationer, hvis standpunkter og aktiviteter var 
mere autoritære og præget af Fiskenes tidsalder. 

 
Dansk udgave © Esoterisk Center Forlag 1996, revideret som e-book 2015, 
Verdenstjenernes Fond. 





Takket være den holdning Tibetaneren og A.A.B. indtog, 
er hele det grundlag, den esoteriske lære i offentlighedens 
øjne hviler på i dag, blevet befriet for sit mystiske, glamourøse, 
prætentiøse og virkelighedsfjerne prægs begrænsninger og 
tåbeligheder. Deres modstand mod dogmatiske påstande har 
været [side 9] med til at fremkalde en ny æra af mental frihed 
blandt dem, der studerer den gradvise åbenbaring af den tidløse 
visdom. 

Den gamle måde at nå til erkendelse på ved at antage nye 
autoriteter og sammenligne dem med tidligere tiders vedtagne 
læresætninger er, skønt utvivlsomt af værdi som træning 
for tanken, efterhånden ved at dø ud. I dens sted spirer en ny 
evne til at indtage en mere videnskabelig holdning frem i 
såvel religionens som filosofiens verden. Den åndelige lære 
vil i stadig stigende grad blive opfattet som en hypotese, der 
skal bevises, ikke så meget gennem pedantiske diskussioner, 
historiske udlægninger eller autoritære påstande, som gennem 
sin virkning på det levende liv og sin praktiske anvendelighed 
i forbindelse med løsningen af menneskehedens problemer. 


Hidtil har den avancerede esoteriske lære næsten altid kun 
været tilgængelig, hvis den studerende var villig til at acceptere 
lærerens autoritet, udvise vekslende grader af personlig 
lydighed over for denne lærer og aflægge tavshedsløfte. Efterhånden 
som den nye indflydelse fra Vandbærerens tegn vokser, 
vil disse begrænsninger forsvinde. Det personlige forhold 
mellem discipel og mester forbliver uændret, men selve uddannelsen 
af disciplen har man allerede forsøgt at gennemføre 
i gruppeformation. En beskrivelse af et sådant eksperiment 
og forsøg på at bruge den nye tidsalders metode er offentliggjort 
i bogen: Discipelskab i den nye tidsalder, som indeholder 
Tibetanerens direkte, personlige anvisninger til en udvalgt 
gruppe. 

I En afhandling om kosmisk ild har Tibetaneren givet os, 

 
hvad H.P. Blavatsky forudsagde, han ville gøre, nemlig den 
psykologiske nøgle til den kosmiske skabelse. H.P.B. udtalte, 
at der i det 20. århundrede ville komme en discipel, som skulle 
give den psykologiske nøgle til hendes eget monumentale 
værk, Den hemmelige lære, som Tibetaneren var hende behjælpelig 
med. Alice A. Bailey var helt klar over, hvad hen-
des egen opgave var i den forbindelse. 

Foster Bailey, Tunbridge Wells, 1950. 

Uddrag af en meddelelse fra 
Tibetaneren. 


UDGIVET I AUGUST 1934. 

Det er nok at sige, at jeg er en tibetansk discipel af en vis 
grad, men det fortæller kun lidt, for alle er disciple fra den 
mest beskedne aspirant op til og over Kristus selv. Jeg har, 
ligesom andre mennesker, en fysisk krop og bor ved Tibets 
grænser, hvor jeg fra tid til anden (set fra et eksoterisk synspunkt) 
leder en stor gruppe tibetanske lamaer, når mine øvrige 
pligter tillader det. Det er dette faktum, der er årsag til det 
forlydende, at jeg er dette lamaklosters forstander. De, der 
gennem Hierarkiets arbejde er forbundet med mig (og i dette 
arbejde er alle sande disciple forbundet med hinanden), ken-
der mig under et andet navn og i en anden stilling. A.A.B. 
ved hvem jeg er og kender mig under to af mine navne. 

Jeg er en broder, der er kommet lidt længere på vejen end 
den almindelige studerende og derfor har påtaget sig et større 
ansvar. Jeg er én, som har stredet og kæmpet sig vej til et 
større mål af lys end den aspirant, der læser dette, og derfor 
må jeg for enhver pris fungere som formidler af lys. Jeg er 
ikke en gammel mand, sådan som alder måles blandt lærerne, 
men jeg er dog heller ikke ung og uerfaren. Mit arbejde består 
i at udbrede kendskabet til den tidløse visdom, hvor jeg kan 
finde tilslutning, og det har jeg gjort i mange år. Jeg søger 
også at hjælpe mester M. og mester K.H., når der er lejlighed 
til det, for jeg har længe været knyttet til dem og deres arbejde. 


I alt det ovenstående har jeg fortalt jer meget, men alligevel 
ikke noget der kunne få jer til at vise mig den blinde lydighed og tåbelige 
hengivenhed, som den følelsesbetonede 
aspirant viser den guru og mester, han endnu ikke er i stand 
til at kontakte. For han kan ikke etablere den ønskede kontakt, 
før han har forvandlet sin følelsesmæssige hengivenhed 
til et uselvisk arbejde i menneskehedens tjeneste – ikke mesterens. 


De bøger, jeg har skrevet, udgives uden forventning om at 
blive accepteret. De er måske, eller måske ikke, korrekte, sande 
[side 12] og nyttige – det må I selv afgøre ved at handle i 
overensstemmelse med dem og bruge intuitionen. Hverken 
jeg eller A.A.B. er spor interesserede i at få dem udråbt til inspirerede 
skrifter eller få nogen til (med tilbageholdt åndedræt) 
at omtale dem som en af mestrenes arbejde. Hvis de 
fremstiller sandheden på en sådan måde, at den følger naturligt 
efter det, der allerede er givet i verdenslitteraturen, og 
hvis oplysningerne hæver ønsket om og viljen til at tjene fra 
følelsernes til tankens plan (det plan hvorpå mesteren virkelig 
kan findes), da har de opfyldt deres formål. Hvis læren fremkalder 
en respons fra den studerendes oplyste tankesind og 
resulterer i en glimtvis udvikling af hans intuition, da kan han 
acceptere den – men ellers ikke. Hvis meddelelserne i sidste 
instans bekræftes eller viser sig at være sande i henhold til 
analogiloven, da er alting godt og rigtigt, men hvis det ikke er 
tilfældet, bør den studerende ikke godtage, hvad der siges. 

 
 
 





[side 13-14] 


TILEGNET I TAKNEMMELIGHED 
HELENA PETROVNA BLAVATSKY 
DEN STORE DISCIPEL DER TÆNDTE SIN FAKKEL I ØSTEN 


OG BRAGTE LYSET TIL EUROPA OG AMERIKA I 1875. 


 
 
 






FORORD 


Denne Afhandling om kosmisk ild har fem hovedformål: 

For det første at give en kort og koncentreret oversigt over 
et kosmologisk, filosofisk og psykologisk system, der måske i 
en generation kan bruges som opslags- og lærebog og fungere 
som et skelet, hvori en mere detaljeret viden senere kan indbygges, 
efterhånden som udviklingslærens store bølge ruller 
videre. 

For det andet at udtrykke det, der er subjektivt, i letfattelige 
vendinger og angive det næste skridt fremad i forståelsen 
af den egentlige psykologi. Denne belyser forbindelsen mellem 
ånd og stof – en forbindelse der viser sig som bevidsthed. 
Læseren vil opdage, at afhandlingen først og fremmest beskæftiger 
sig med tankesindets, bevidsthedens og den højere 
psykologis aspekter, og ikke så meget med stoffet som vi ken-
der det på det fysiske plan. Den fare, der er forbundet med at 
give oplysninger om det atomare stofs forskellige energier, er 
for stor og mennesket endnu for egoistisk til, at racen kan blive 
betroet sådanne oplysninger. Mennesket er allerede, gennem 
videnskabsmændenes kvalificerede arbejde, i færd med 
at skaffe sig den fornødne viden tilstrækkelig hurtigt. Som 
det vil fremgå, er hovedvægten i denne bog lagt på de kræfter, 
der er ansvarlige for den objektive manifestation af en 
sollogos og et menneske, og kun i første del antydes karakteren 
af de energier, som er rent fysiske. 

For det tredje at vise, at alt, hvad der er i et solsystem, gennemgår 
en sammenhængende udvikling, at alt, hvad der 
findes, udvikler sig (fra de laveste og mest kompakte livsformer 
op til den højeste og mest forfinede manifestation), og at 
alle former blot er det ydre udtryk for et mægtigt og guddommeligt 
væsen. Dette udtryk er resultatet af, at to guddommelige 
aspekter blandes under medvirken af et tredje aspekt, 

hvilket frembringer den manifestation, vi kalder en form, og 
sætter den i gang med sin udviklingscyklus i tid og rum. På 
den måde bringes formen frem til det punkt, hvor den er et 
passende udtryksmiddel for det, vi kalder Gud.[side 16] 

For det fjerde at give konkrete oplysninger om de energibrændpunkter, 
der findes i Sollogos' og menneskets æteriske 
legeme, dvs. i makrokosmos og mikrokosmos. Efterhånden 
som den æteriske substans, den egentlige struktur der ligger 
til grund for enhver håndgribelig form, bliver forstået, vil der 
ske store omvæltninger på forskningens, medicinens og 
kemiens område. F.eks. vil man med tiden gribe studiet af 
lægevidenskab an på en helt anden måde og basere dens 
praktiske udøvelse på kendskabet til lovene for stråling og 
magnetiske strømninger samt kraftcentrene i menneskets 
legeme og deres forhold til solsystemets kraftcentre og strømninger. 


For det femte at give nogle oplysninger, som ikke før har 
været eksoterisk kendte, om visse væseners arbejde og place-
ring, dvs. de myriader af sansevæsener, der udgør essensen af 
den objektive verden. Vi vil antyde karakteren af de hierarkier, 
som ud af deres egen substans former alt, hvad der kan ses 
og kendes, og som selv er ild og årsag til al varme, alt liv og 
al bevægelse i universet. På den måde vil ildens virkning på 
vand og varmens virkning på stof, både makrokosmisk og 
mikrokosmisk, blive berørt, og der vil blive kastet lys på 
loven om årsag og virkning (karmaloven) og dens betydning i 
solsystemet. 

Kort sagt, læren i denne bog sigter mod at udvide bevidstheden 
og fremkalde en erkendelse af, hvilken værdi den 
fortolkning af naturens processer, der er formuleret af de 
største ånder ned igennem tiden, kan have som arbejdsgrundlag 
for både videnskab og religion. Den sigter mod at skabe 
en positiv holdning til et filosofisk system, der forbinder ånd 
og stof og viser den grundlæggende overensstemmelse mel-
lem den videnskabelige og religiøse idé. Disse to er for 
øjeblikket temmelig fjernt fra hinanden, og vi er først lige 
begyndt på intellektuelt at famle os vej ud af en materialistisk 
opfattelses dyb. Det må imidlertid ikke glemmes, at i henhold 
til loven om aktion og reaktion var den lange periode med en 
materialistisk tankegang nødvendig for menneskeheden, idet 
middelalderens mysticisme havde ført os for langt i den 
modsatte retning. Vi er nu på vej mod et mere afbalanceret 
syn på sagen, og vi håber, at denne afhandling vil være medvirkende 
til, at der skabes ligevægt.[side 17] 

Under studiet af denne afhandling er der forskellige ting, 
den studerende bedes huske: 

a. At vi, når vi behandler disse emner, beskæftiger os med 
essensen af det, der er objektivt, med den subjektive side 
af manifestationen, med kraft og energi. Det er næsten 
umuligt at reducere sådanne begreber til konkrete udtryk 
og formulere dem på en sådan måde, at de er lette at forstå 
for almindelige mennesker. 
b. At hele emnet, når vi udtrykker os på et moderne sprog og 
bruger dets ord og vendinger, nødvendigvis bliver begrænset 
og fordrejet, og at en stor del af sandheden derved går 
tabt. 
c. At alt, hvad der står i denne afhandling, ikke er fremsat i 
en dogmatisk ånd, men simpelthen som bidrag til de mange 
forestillinger om verdens oprindelse og de data, der 
allerede er samlet om den menneskelige natur. Det bedste, 
mennesket kan tilbyde som en løsning af verdensproblemet, 
bør altid have en dobbelt form og give sig udtryk, 
dels i et liv i aktiv tjeneste, en aktivitet der søger at forbedre 
omgivelserne, og dels i udformningen af en kosmologisk 
plan eller lære som så vidt muligt prøver at forklare de 
faktiske forhold. Når man, som man gør for øjeblikket, 
diskuterer på baggrund af det kendte og vedtagne og und-
  lader at beskæftige sig med og redegøre for de dyberelig
gende årsager, der må formodes at frembringe det sete og 
kendte, vil alle løsninger forfejle og blive ved med at 
forfejle deres mål. 

d. At alle forsøg på med ord at formulere det, der må føles og 
leves for rigtigt at kunne forstås, ifølge sagens natur vil 
vise sig at være fortvivlende utilstrækkelige. Alt, hvad der 
kan siges, vil i sidste instans blot være en fragmentarisk 
fremstilling af den store skjulte sandhed og bør ikke tilbydes 
læseren som andet og mere end en arbejdshypotese og 
inspirationskilde. For den fordomsfri studerende og det 
menneske, der hele tiden holder sig for øje, at sandheden 
åbenbares successivt, vil det være klart, at det til enhver 
tid bredest mulige udtryk for sandheden senere vil vise sig 
kun at være en del af et hele og endnu senere blot blive 
betragtet som brudstykker og altså en forvrængning af det 
virkelige. [side 18] 
Denne afhandling udgives med håbet om, at den vil blive til 
nytte for alle fordomsfrie og sandhedssøgende mennesker og 
få værdi for dem, som udforsker den subjektive kilde til alt, 
hvad der er objektivt og håndgribeligt. Den søger at give en 
forholdsvis logisk plan over systemets udvikling og vise den 
rolle, mennesket må spille som en atomar enhed i et stort og 
sammensat hele. Som udtryk for drejningen af evolutionens 
hjul sendes dette brudstykke af den hemmelige lære ud i 
verden uden at påberåbe sig sin kilde, og uden at hævde at 
det er ufejlbarligt, eller at dets udtalelser i detaljer er korrekte. 


Ingen bog vinder ved dogmatisk at påberåbe sig sin inspirationskildes 
autoritet. Den bør udelukkende stå eller falde 
med sin egen indre værdi, betydningen af de forslag, den 
kommer med, og sin evne til at fremme læserens åndelige liv 
og intellektuelle forståelse. Hvis denne afhandling rummer 
noget, der er sandt og ægte, vil den med usvigelig sikkerhed 
have sin virkning, sprede sit budskab og på den måde nå frem 
til søgende menneskers hjerte og sind overalt. Hvis den er 
værdiløs og ikke har rod i virkeligheden, vil den forsvinde og 
dø – og det med rette. Alt, hvad der kræves af den, der studerer 
denne afhandling, er, at han har en positiv holdning, er 
villig til at overveje de synspunkter, der fremsættes, udviser 
den ærlighed og oprigtighed, som udvikler intuitionen, og har 
en åndelig dømmekraft og skelneevne, der fører til afvisning 
af det usande og erkendelse af det sande. 

Her vil Buddhas ord være på sin plads og udgøre en passende 
afslutning på disse indledende bemærkninger. 

HERREN BUDDHA SAGDE, 

at vi ikke skal tro på noget, der er sagt, blot fordi det er sagt, 
eller på traditioner fordi de er overleveret fra gammel tid, 
eller på rygter som sådanne, eller på de vises skrifter, fordi 
de vise skrev dem, eller på forestillinger, vi tror er indgivet 
os af en deva (dvs. åndeligt inspirerede), eller på slutninger 
draget af vilkårlige antagelser, eller på noget, der synes at 
være en tvingende analogi, eller på vores læreres eller mestres 
blotte autoritet. Derimod skal vi tro på skriftet, dogmet 
eller udsagnet, [side 19] når det er bekræftet af vores egen 
sunde fornuft, »for,« som han siger til sidst, »jeg lærte jer 
ikke at tro på de ting, I hører, blot fordi I har hørt, men, når 
I tror, at handle i fuld overensstemmelse med jeres overbevisning.

Måtte dette være indstillingen hos enhver, der læser denne 
Afhandling om kosmisk ild. 

Alice A. Bailey 

 
 
 







ILD 

»Hvad siger den esoteriske lære med hensyn til ild?« 

»I himlen som på Jorden er ilden den mest fuldkomne og 
uforfalskede afspejling af den ene flamme. Den er liv og død, 
alle materielle tings begyndelse og ende. Den er guddommelig 
'substans'.« H.L. 1, 166. 

»Vor jord og mennesket (er) produkter af de tre ildsluer.« 

H.L. 3, 250. 
»Ild og flamme tilintetgør arhat'ens legeme; deres essens gør 
ham udødelig.« H.L. 1, 61. 

DE TRE FORMER FOR ILD 

1. Den indre ild eller ild ved friktion. 
»Der er en indre varme og ydre varme i ethvert atom, Faderens 
(åndens) ånde og Moderens (stoffets) ånde (eller varme).
« 

H.L. 1, 133. 
2. Sindets ild eller solild. 
»Kundskabens ild opbrænder al handling på illusionens plan. 
De, der har erhvervet den og er frigjort, kaldes derfor 'ildsluer'.
« H.L. 1, 138. 

 
 



3. Åndens ild eller elektrisk ild. 
»Løft dit hoved, o lanoo; ser du ét eller utallige lys, der brænder 
over dig på den mørke midnatshimmel?« »Jeg ser én 
flamme, o gurudeva; jeg ser utallige, ikke adskilte gnister, 
som skinner i den.« H.L. 1, 165. [side 22] 

 
 
 




 


 
 
 




 




INDLEDENDE POSTULATER 

Den lære, der gives i denne Afhandling om kosmisk ild, kan 
formuleres med de efterfølgende udtryk. Disse postulater ersimpelthen udvidelser 
af de tre grundsætninger, som findes ifortalen til første bind af Den hemmelige 
lære af H.P. Blavatsky.
1 Studerende anbefales at læse dem grundigt. Det vil væretil stor hjælp for dem 
i deres forståelse af denne afhandling. 

I. Der er ét grænseløst, uforanderligt princip, én absolutvirkelighed, som går 
forud for al manifesteret og betingeteksistens. Den ligger uden for enhver 
menneskelig tankeseller beskrivelses omfang og rækkevidde. 
Det manifesterede univers er indeholdt i denne absolutte virkelighed 
og et betinget symbol på den. 

I dette samlede, manifesterede univers undfanges 3 aspekter: 

1. Den første kosmiske logos, upersonlig og umanifesteret,
forløberen for det manifesterede. 
2. Den anden kosmiske logos, ånd-stof, liv, universets ånd.
3. Den tredje kosmiske logos, kosmisk tankevirksomhed, denuniverselle 
verdenssjæl. 
Fra disse grundlæggende, skabende principper udgår i fortløbende 
gradueringer og ordnet rækkefølge talløse universer,
som omfatter myriader af manifesterede stjerner og solsystemer. 


Hvert solsystem er manifestationen af et stort kosmiskvæsens energi og liv, og i 
mangel af en bedre betegnelsekalder vi dette væsen en sollogos. [side 38] 

H.L. 1, 66-69. 
 
 
 Denne sollogos inkarnerer i eller manifesterer sig gennem etsolsystem.

Dette solsystem er det kosmiske livs legeme eller form ogselv tredobbelt. 

Dette tredobbelte solsystem kan beskrives ud fra sine 3aspekter eller (som den 
kristne teologi udtrykker det) sine3 personer: 

ELEKTRISK ILD, ELLER ÅND 

1. 
person –Fader....... Liv. .......... Vilje......... Positiv 
formål energi 
SOLILD, ELLER SJÆL 

2. person – Søn. . . . . . . . Bevidsthed. . . . . 
Kærlighed.. . . . Energi 
visdom 
i ligevægt 


ILD VED FRIKTION, LEGEME, ELLER STOF 

3. 
person –Helligånd.... Form.......... Aktiv. ....... Negativ 
intelligens energi 
Hver af disse 3 er også tredobbelt i sin manifestation, hvilketgiver: 

a. De 9 kræfter eller udstrømninger.
b. De 9 sephiroth.2 
c. De 9 årsager til indvielse. 
De udgør, sammen med manifestationen som helhed, denfuldkomne manifestations 10, 
eller det fuldendte MENNESKE. 

De 3 aspekter af helheden er til stede i enhver form: 

Betegnelse i kabbalaen for guddommens udstrømninger, o.a. 

 
 
 





[side 39] 

a. Solsystemet er tredobbelt og manifesterer sig gennem de 3 
ovennævnte. 
b. Et menneske er også tredobbelt og manifesterer sig somånd, sjæl og legeme, 
eller monade, ego og personlighed.
c. Videnskabsmandens atom er ligeledes tredobbelt, idet detbestår af en positiv 
kerne, de negative elektroner og densamlede ydre manifestation, resultatet af 
forbindelsenmellem de to andre. 
De 3 aspekter af enhver form er forbundet med og påvirkerhinanden, fordi – 

a. Energi bevæger sig i et kredsløb.
b. Alle former i solsystemet er en del af helheden og ikkeisolerede enheder. 
c. Dette er grundlaget for broderskab, de helliges samfund ogastrologi. 
De 3 aspekter af Gud, Sollogos eller den centrale energi ellerkraft (for disse 
betegnelser er okkult synonyme) kommer tiludtryk i 7 kraftcentre – 3 større og 4 
mindre. Disse 7 centrefor logoisk kraft er levende væsener og kendes som: 

a. De 7 planetariske logoi.
b. De 7 ånder foran tronen. 
c. De 7 stråler. 
d. De 7 himmelske mennesker. 
De 7 logoi legemliggør 7 former for kraft og kaldes i denneafhandling 
stråleherrer. Strålernes navne er: 

1. stråle – vilje eller kraft. . . . . . . . . 1. aspekt. 
2. stråle – kærlighed-visdom. . . . . . 2. aspekt. 
3. stråle – aktiv intelligens. . . . . . . . 3. aspekt. 
 
 
 





Det er de større stråler. 

[side 40] 

4. stråle – harmoni, skønhed og kunst.
5. stråle – konkret viden eller videnskab. 
6. stråle – hengivenhed eller abstrakt idealisme.
7. stråle – ceremoniel magi eller orden. 
II. Der findes en grundlæggende lov, som kaldes periodicitetens 
lov. 
1. Denne lov styrer hele manifestationen, hvad enten det ermanifestationen af en 
sollogos i et solsystem eller et menneske 
i en form. Loven gælder også i de andre naturriger.
2. I tilknytning til denne lov er der i systemet visse andrelove. Nogle af dem 
er: 
a. Økonomiloven – der styrer stoffet eller 3. aspekt. 
b. Tiltrækningsloven – der styrer sjælen eller 2. aspekt. 
c. Synteseloven – der styrer ånden eller 1. aspekt. 
3. Disse 3 er kosmiske love. Derudover er der 7 systemiskelove, som styrer 
manifestationen af vores sollogos: 
a. Vibrationsloven. 
b. Sammenhængsloven. 
c. Opløsningsloven. 
d. Den magnetiske kontrols lov. 
e. Fikseringsloven. 
f. Kærlighedsloven.
g. Offerets og dødens lov. 
4. Hver af disse love manifesterer sig primært på et af de 7planer i 
solsystemet.
5. Hver lov kommer periodisk til magten, og hvert plan harsin manifestations- og 
formørkelsesperiode. 
 
 
 





6. Hvert manifesteret liv har sine 3 store cykler: 
[side 41] 

Fødsel. ............ Liv. ............. Død 
Tilsynekomst........ Vækst............ Forsvinden 
Involution.. . . . . . . . . . Evolution.. . . . . . . . . Formørkelse 
Træg bevægelse. . . . . . Aktivitet. . . . . . . . . . Rytmisk bevægelse 
Tamasisk liv.. . . . . . . . Rajasisk liv. . . . . . . . Sattvisk liv 

7. Kendskab til cyklerne indebærer kendskab til tal, lyd ogfarve. 
8. Fuldt kendskab til cyklernes mysterium har kun den fuldtudviklede 
adept. 
III. Alle sjæle er identiske med oversjælen. 
1. Solsystemets logos er makrokosmos. Mennesket er mikrokosmos. 
2. Sjæl er et aspekt af enhver livsform fra en logos til et atom.
3. Forbindelsen mellem alle sjæle og oversjælen er grundlaget 
for den videnskabelige tro på broderskab. Broderskaber et faktum i naturen – 
ikke et ideal. 
4. Analogiloven vil forklare detaljerne i forbindelsen. Denneanalogi- eller 
korrespondancelov er systemets fortolkendelov og forklarer Gud for mennesket.
5. Ligesom Gud er makrokosmos for alle naturrigerne, ermennesket makrokosmos for 
alle de undermenneskeligeriger.
6. Målet for atomets udvikling er selvbevidsthed som illustreret 
i menneskeriget. Målet for menneskets udvikling ergruppebevidsthed som 
illustreret af en planetlogos. Måletfor den planetariske logos er gudsbevidsthed 
som illustreret 
af Sollogos.
7. Sollogos er summen af alle bevidsthedstilstande i solsystemet. 
[side 42] 
 
 
 





[side 43-44] 


STROFER AF DZYANS BOG 


 
 
 





[side 45] 

Strofe I 3 

Ildens hemmelighed ligger gemt i det hellige ords andet bogstav. 
Livets mysterium skjuler sig i hjertet. Når det laverepunkt vibrerer, når den 
hellige trekant gløder, når punktet, detmidterste center og toppen forbindes, og 
ilden sættes i omløb,
og når det trefoldige toppunkt også brænder, da vil de to trekanter, 
den større og den mindre, blive til én flamme, derbrænder det hele op. 

På engelsk stanza, o.a. 

 
 
 




[side 46] 

Strofe II 

»AUM,« sagde den mægtige og udtalte ordet. Stoffets syvbølger delte sig, og 
forskellige former fremstod. Hver isærindtog sin plads, hver i den anviste 
sfære. De ventede på, atden hellige strøm skulle opfylde dem.

Bygmestrene besvarede den hellige lyd. I melodisk samklang 
skred de til værket. De byggede i mange sfærer, dentredje var den første. På 
dette plan begyndte deres arbejde.
De byggede atmas hylster og forbandt det med dets ophav. 

»AUM,« sagde den mægtige, »lad nu arbejdet skride frem,
lad luftens bygmestre fortsætte planen.«

Devaherren og bygmestrene på luftens plan arbejdede medformerne i den sfære, der 
hovedsagelig regnes for deres. Dearbejdede for enhed, hver i sin tildelte 
gruppe. Formerne voksede 
hurtigt under deres hænder.

Det hellige midterplan, det fjerde store plan, blev densfære, der udgør 
menneskets mål i den større cyklus. 

»AUM,« sagde den mægtige, han pustede liv i det femte,
planet som er brandstedet, mødestedet for ilden. Denne ganghøres en kosmisk tone 
under systemets klang. Den indre ildog den ydre ild møder den opstigende ild. 
Den kosmiske ildsvogtere, fohatvarmens devaer, vågede over formerne, derformløse 
stod, og ventede til tiden var inde.

Bygmestre af en lavere grad, devaer som arbejder medstof, rendyrkede formerne. 
Disse stod i firfoldig orden. På detre planer i tomhedens stilhed stod formerne. 
De vibrerede,
de besvarede tonen og stod dog unyttige og ubeboede hen. 

»AUM,« sagde den mægtige, »lad også vandene frembringeformer.« Bygmestrene i den 
våde sfære, vædens beboere,
skabte de former, der færdes i Varunas rige. De voksede ogformerede sig og 
undergik stadige forandringer. Hver ebbe iden kosmiske bevægelse forøgede den 
endeløse strøm. Formernes 
krusning sås. 

»AUM,« sagde den mægtige, »lad bygmestrene give sig ilag med stoffet.« Det 
smeltede størknede. De faste former 

 
 
 





blev bygget. Skorpen kølnede, klipperne stivnede, og bygmestrene 
[side 47] arbejdede i tumult for at frembringe mayasformer. Da klippelagene var 
dannet, fremstod værket i sinhelhed. Bygmestrene af den laveste grad meldte, at 
arbejdetvar fuldført. 

Frem af klippegrunden kom det næste dække. Det andetlags bygmestre samtykkede i, 
at arbejdet var færdigt. Detførste og andet på den opadgående vej fremstod i 
firfoldigform. De indre fem var synlige kun for dem, hvis syn varskarpt. 

»AUM,« sagde den mægtige og trak sit åndedrag tilbage.
Gnisten i det befolkende tredje var drivkraften bag den viderevækst. De laveste 
formers bygmestre, de der manipulerer dentætteste maya, slog deres værk sammen 
med former bygget afvandets bygmestre. Stof og vand smeltede sammen og skabtedet 
tredje i tid. Sådan fortsatte opstigningen. Bygmestrenearbejdede sammen. De 
tilkaldte ildzonens vogtere. Stof ogvand blandede sig med ild, den indre gnist 
og formen blevsamlet til en enhed. 

Den mægtige skuede ned. Formerne vakte hans bifald. Derrejste sig et krav om 
mere lys. Atter drog han lyden ind. Hanhævede den svage gnist op til højere 
planer. En anden tonehørtes nu, lyden af kosmisk ild, skjult i manas' sønner. De 
kaldte på deres ophav. De fire lavere, de tre højere og detkosmiske femte mødtes 
ved den store indånding. Endnu ethylster var formet. 

 
 
 





[side 48] 

Strofe III 

Det store hjul drejede ind i sig selv, og de syv mindre hjulkom til verden. De 
drejer, som deres moder, rundt, ind i ogfremad. Alt, hvad der findes, var. 

Hjulene var forskellige og dog tilsammen ét. Efterhåndensom det store hjul 
udviklede sig, brød den indre ild frem. Denvakte det første hjul til live. Det 
begyndte at dreje. En millionflammer skød op. Stoffet fortættede sig, men endnu 
havde detingen form. Guds sønner dukkede frem, mønstrede flammensdyb, tog fra 
dens hjerte den hellige ildsten og fortsatte til det 
næste. 

Ved den næste drejning satte det store hjul det andet i gang.
På ny brød flammen frem, tog stenen til sit hjerte og fortsattemed at dreje. 
Atter dukkede Guds sønner frem og søgte iflammen. »Formen er ikke god nok,« 
sagde de, »fjern udefrailden.« 

Hurtigere drejede det større hjul, og en blåhvid flammekom til syne. Guds sønner 
steg ned igen, og et mindre hjulbegyndte at dreje. Syv gange drejede det, og syv 
gange så storblev varmen. Fastere blev den formløse masse, og dybere nedsank 
stenen. Helt ned til kernen af den inderste ild sank den 
hellige sten. Denne gang blev arbejdet bedre udført og værketmere perfekt. Ved 
den syvende drejning gav det tredje hjulstenen tilbage. Tredobbelt var formen, 
rosa lyset og syvfoldigt 
det evige princip.

Ud af det større hjul, ned fra himmelhvælvet og ind i lysetkom det mindre hjul, 
der talte som det fjerde. De evige lhaerskuede ned, og Guds sønner nåede frem. 
Ned til dødensdybeste punkt slyngede de den hellige sten. Det vakte chohanernes 
bifald. Arbejdet havde nået et vendepunkt. Fra detydre mørkes hule tog de stenen 
frem, gennemsigtig nu og ren,
af farve rosa og blå.

Drejningen af det femte hjul og dets virkning på stenengjorde den endnu mere 
egnet. Gul var blandingsfarven, orange 
den indre ild, indtil gul, rosa og blå blandede deres fine 

 
 
 





toner. Sådan arbejdede de fire hjul og det større på stenen, tilalle Guds sønner 
hilste med bifald og sagde: »Arbejdet erudført.« 

 
 
 





[side 49] 

Strofe IV 

Ved den femte drejning af det store hjul var den fastsatte tidnået. Det mindre 
hjul, som reagerede på denne femte storedrejning, gennemgik sin cyklus og faldt 
så til ro.

De mindre hjul kommer til syne og udfører også deresarbejde. Det store hjul 
samler de udstrømmende gnister ind.
De fem varetog arbejdet, de to mindre udformede kun detaljer. 
Stenen var brudt i brand og skinnede i de spillende flammers 
skær. Det ydre hylster opfyldte ikke formålet, før detsjette og syvende hjul 
havde ført det gennem deres ild.

Guds sønner dukkede frem fra deres opholdssted, tog detsyvfoldige værk i syne og 
fastslog, at det var godt. Stenenblev overladt til sig selv. Det større hjul 
bevægede sig i dobbelt 
rotation. De tolv størres fjerde herre varetog den syvfoldige 
ilds arbejde. »Den er ikke klar,« sagde han, »send Idenne sten ind i hjulet, der 
begynder at dreje.«

De syv størres herrer slyngede stenen ind i det drejendehjul. Det femte og 
sjette størres herrer kastede også deres 
sten. 

Inde i ilden, dybt nede i den inderste sfære, blev de tosmeltet sammen, mens det 
større hjul hvirvlede gennemrummet, bærende på de syv mindre. Det fjerde, femte 
ogsjette blandede sig og smeltede sammen.

Æonen var til ende og arbejdet udført. Stjernerne stodstille. De evige anråbte 
den inderste himmel: »Vis os værket,
drag stenene frem.« Og se, stenene var én. 

 
 
 





[side 50] 

Strofe V 

Den manvantariske stund, som alle triaderne havde ventet på,
timen, der markerede det højtidelige samlingspunkt, var inde,
og se, arbejdet var udført.

Timen de syv purushagrupper havde ventet på i årtusinder,
mens de vibrerede i takt med ordet og søgte at få del i kraften, 
var pludselig inde, og se, arbejdet var udført.

Den første grad anså timen for gunstig og udsendte medbifald den tredobbelte 
tone i trefoldig efterklang. Ekkoetnåede målet. Tre gange sendte de den ud. 
Urolig mærkededen blå klode vibrationen, besvarede den og hastede lyden imøde. 

Den anden, der hørte den førstes tone og vidste at tidenogså var inde, kastede 
ihærdigt lyden tilbage som en firdobbelt 
tone. Dette firfoldige ekko gik hele rækken af kloderrundt. På ny blev tonen 
sendt ud. Tre gange lød den som etmægtigt brus over himlen. Tredje gang kom 
svaret. I harmonisk 
samklang med lyden svarede det evige ophav. Den blåsvarede den faste og opfyldte 
behovet.

Skælvende hørte kloden den tredje tage tonen op og sendeden ud som en brusende 
akkord, der nåede ildvogternes ører.

Flammeherrerne rejste sig og gjorde sig rede. Det varbeslutningens time. De syv 
kloders syv herrer iagttog åndeløst 
resultatet. Den fjerde klodes store herre afventede detforestående. 

Det lavere var forberedt. Det højere var tilbagetrukket. Defem store ventede på, 
at de to skulle mødes på halvvejen.
Grundtonen hævede sig. Dyb svarede dyb. Den femfoldigeakkord afventede svaret 
fra dem, hvis time var kommet. 

Mørkt blev rummet mellem kloderne. Strålende blev to 
kugler. De tre gange femogtredive, der fandt at afstanden varrigtig, lynede som 
et pulserende flammehav, og se, arbejdetvar udført. De fem store mødte de tre og 
fire. Det mellemliggende 
punkt var nået. Tiden for offeret, flammens offer, varinde og har været det lige 
siden. De tidløse trådte ind i tiden. 

 
 
 





Vogterne begyndte på deres gerning, og se, arbejdet skriderfrem. 

 
 
 





[side 51] 

Strofe VI 

Inde i den mørke hule famlede den firfoldige efter størreplads og mere lys. 
Intet lys foroven, overalt rugede mørket.
Begsort var dybet, der omgav ham. Ind til den inderste kerneaf hjertet, der 
bankede uden det varmende lys, krøb det yderste 
mørkes isnende kulde. 

Oven over den mørke hule skinnede dagens klare lys.
Alligevel så den firfoldige det ikke, for lyset trængte ikke ind. 

Hulens sprængning går forud for dagens lys. Store mårystelserne være. I hulen er 
der ingen hjælp at få, og hellerintet skjult lys. Omkring den firfoldige ligger 
stenhvælvingen.
Under ham truer det dybeste mørke, den yderste stoftæthed.
Ved siden af ham og ovenover kan intet andet ses.

De trefoldige vogtere ved og ser. Den firfoldige er rede nu.
Stoffets arbejde er tilendebragt, redskabet klart til brug.

Trompeter gjalder, Jorden skælver, blændende er flammen,
der bryder frem. De gådefulde jordskælv rokker hulen. Debrændende flammer 
opløser maya, og se, arbejdet er udført.

Borte er det sorte mørke, revnet er hulens tag. Livets lysskinner ind, varmen 
inspirerer. Herrerne, der iagttager processen, 
ser arbejdet begynde. Den firfoldige bliver de syv. Deflammende hylder skabelsen 
i sang. Det store øjeblik er nået.

Arbejdet skrider frem på ny. Skabelsen fortsætter, menslyset i hulen tager til. 

 
 
 





[side 52] 

Strofe VII 

Hulen fremstår i sjælden skønhed, stråler i alle regnbuensfarver. Væggene 
skinner i et himmelblåt skær, badet i rosalys. Blandede toner af blåt oplyser 
det hele, og alt smeltersammen i et strålehav. 

Inde i den farvestrålende hule, under dens hvælvede bue, 
står den femfoldige og kræver mere lys. Han kæmper forstørre livsrum, strider 
sig frem imod dagen. De fem gør kravpå det større sjette og syvende. Den 
omgivende skønhed erikke nok. Den indre varme øger blot trangen til ILD. 

Flammeherrerne ser til. De synger: »Tiden er inde, den tidvi har ventet på. Lad 
flammen blive til ILD, og lad lyset bryde 
frem.« 

Flammens virksomhed i krystalhulen øges hele tiden. Derlyder et råb om mere 
hjælp fra andre flammende sjæle. Svaretkommer. 

Flammeherren, Den gamle af dage, ildens mægtige herre,
det blå punkt i den skjulte diamant, tidløse tiders evigt ungetager del i 
arbejdet. Det indre brændende lys og den ydreventende ild mødes – sammen med 
STAVEN – på krystalkuglen, 
og se, arbejdet er udført. Krystallen skælver og splintres.

Syv gange udføres arbejdet, syvfoldig er indsatsen. Syvgange bruges staven, 
holdt af en Flammeherre. Tre er demindre berøringer, fire den guddommelige 
hjælp. Ved denfjerde og sidste er arbejdet udført, og hele hulen bryder sammen. 
Det flammende lys trænger ud gennem de revnede mureog stiger op til sin kilde. 
Endnu en flamme har nået sit mål,
endnu en blå diamant finder sin plads i den logoiske krone. 

 
 
 





[side 53] 

Strofe VIII 

De tre større, hver med deres syv mindre hjul, drejer i spiral-
evolution i det tidløse nu, og bevæger sig som ét. Fra dereshøje stade ser de 
kosmiske herrer fortiden, styrer nuet oggrunder over »Dagen vær med os«.

Den evige lyds lhaer, produktet af tiden der var, hæver sigover det syvfoldige 
skue. Inden for afgrænsningen lyderkærlighedens ord.

De syvfoldige herrer begynder nu med rigtig vibration atudføre arbejdet. Hver 
især udsender de en tone af den dybelogoiske klang. Hver især aflægger de 
beretning for deresstørre herre. I det hellige åndedrag bygges formerne og 
fården rette farve, og flammen i det indre åbenbarer sig medstadig større glans.

Den blå farves herre, som samler alt under buddhis hvælv, 
udsender sin tone. De seks andre vender hjem til kilden ogblander de forskellige 
farver i deres ophav.

Blå føjes til den grønne, og snart ses resultatet. Den tredjesvibration føjes 
til den ene. Orange tilsættes blå, og i dennekloge blanding ses det stabile 
system. Til den gule og denrøde, den violette og den endelige, føjes den 
syvendes vibration 
som grundfarve.

Hver af de syv herrer, i deres syv systemer, samler deresspredte kloder og 
blander deres myriader af atomer i overensstemmelse 
med den anden karmiske kreds. 

De former, de virker igennem, de talløse mindre kugler,
årsagen til splittelse og asuraernes forbandelse, splintres, nårdet hellige ord 
på et givet tidspunkt lyder.

Det logoiske liv bruser ud. Farvestrømmene smelter sammen. 
Formerne forlades, og Parabrahm er færdigudviklet.
Den tredje kosmiske herre udtaler et ukendt ord. De syvmindre ord udgør en del 
af den større akkord.

Nuet bliver den tid der var. Æonen forsvinder i rummet. 
Bevægelsens ord er blevet hørt. Kærlighedens ord følgerefter. Fortiden styrede 
formen. Nuet udvikler livet. Den 

 
 
 





kommende dag udtaler kraftens ord. [side 54]

Den fuldendte form og det udviklede liv rummer det størrehjuls tredje gåde. Det 
er den levende bevægelses skjultemysterium, tabt i nuet, men kendt af den 
kosmiske viljesherre. 

 
 
 





[side 55] 

Strofe IX 

De tredive tusind millioner vogtere afslog at følge kaldet. »Vitager ikke bolig 
i formerne,« sagde de, »før den syvendeæon.« De to gange tredive tusind 
millioner lyttede til kaldetog tog de skabte former i besiddelse.

De oprørske lo for sig selv og søgte pralayas fred indtil densyvende æon. Men de 
syv store herrer henvendte sig til destørre chohaner og debatterede sagen med 
den tredje kosmiske 
himmels evige lhaer.

Da gik dekretet ud. De modvillige i den højeste sfære hørtedet tone gennem 
systemet: »Ikke i den syvende, men først iden fjortende syvende æon vil chancen 
atter vise sig. Deførste skal blive de sidste og tiden være spildt i evigheder.«

Tankesindets lydige sønner forbandt sig med hjertetssønner, og evolutionen 
fortsatte i sin spiral. Kraftens sønnerforblev det anviste sted, skønt kosmisk 
karma tvang en håndfuld 
at slutte sig til hjertets sønner.

I den fjortende syvende æon vil sindets og hjertets sønner,
opfyldt af en evig ild, slutte sig til viljens sønner i manvantarisk 
manifestation. Tre gange vil hjulet dreje.

I centret står aktivitetsbuddhaerne, hjulpet af kærlighedensherrer, og når deres 
dobbelte arbejde er udført, vil kraftensstrålende herrer komme. 

Skabelsens buddhaer kom fra fortiden. Kærlighedensbuddhaer samles nu. Viljens 
buddhaer vil komme til syne vedden sidste drejning af det tredje større hjul. Da 
vil enden værenået. 

 
 
 





[side 56] 

Strofe X 

Den femte udviklede og formerede sig ud fra resterne af denfjerde. Vandene steg. 
Alting sank og blev oversvømmet. Dehellige overlevende ankom senere til det 
udvalgte sted frasikkerhedszonen. 

Vandene skiltes. Den faste grund kom til syne på visseforudbestemte steder. Den 
femte bredte sig over det helligeland og udviklede i sine fem grupper det lavere 
femte.

De gik fra stadium til stadium. Herrerne, der iagttog deformer, som blev dannet, 
gav tegn til den cirkulerende fjerde,
og den satte farten op. Da den mindre femte havde passerethalvvejen, og alle 
fire mindre befolkede landet, rejste mørketsherrer sig. De sagde: »Sådan må 
kraften ikke gå. Den tredjesog fjerdes former og rupaer kommer for nær på 
arketypen iden tilsvarende femte. Arbejdet er alt for godt.«

De byggede andre former. De nedkaldte kosmisk ild. Desyv dybe helvedeshuler 
udspyede de besjælende skygger. Denindkommende syvende bragte orden i formerne – 
de hvide,
de mørke, de røde og lysebrune.

Ødelæggelserne strakte sig langt på begge sider. Værketblev sørgeligt skæmmet. 
Det højeste plans chohaner iagttogværket i stilhed. Asuraerne og chaitanerne, 
sønner af kosmiskondskab, og de mørkeste konstellationers rishier samledederes 
mindre skarer, helvedes sorteste yngel. De formørkedehele rummet. 

Fra den himmelsendtes komme sænkede freden sig overJorden. Planeten skælvede og 
udspyede ild. Dele hævede sig.
Dele sænkede sig. Formen blev ændret. Millioner tog andreformer eller steg op 
til den fastsatte venteplads. Her dvæledede, til fremskridtets time atter var 
inde for dem. 

Den tidlige tredje frembragte monstrene, mægtige udyr ogonde former. De 
strejfede om på klodens overflade. [side 57]

Den våde fjerde frembragte i vandsfæren krybdyr og be-

 
 
 





rygtet yngel, resultatet af deres karma. Vandene kom ogskyllede den flydende 
yngels forfædre bort.

Den adskillende femte byggede i rupasfæren tankenskonkrete former og sendte dem 
af sted. De befolkede de firelavere, og ligesom en mørk og ond sky lukkede de 
dagens lysude. De tre højere var skjult. 

Krigen på planeten var blevet udkæmpet. Begge sider stegned i helvede. Så kom 
formens erobrer. Han rensede rupaplanerne 
med den hellige ild. Ilden ødelagde landene i denmindre sjettes dage.

Da den sjette kom til syne var landet forandret. Klodensoverflade gennemgik en 
anden cyklus. Det højere femtesmennesker beherskede de tre lavere. Arbejdet blev 
flyttet tildet plan, hvor pilgrimmen stod. Den mindre trekant i detlavere 
auriske æg blev centret for kosmisk disharmoni. 

 
 
 





[side 58] 

Strofe XI 

Livets hjul drejer inden i den ydre forms hjul.

Fohats stof cirkulerer, og dets ild hærder alle formerne.
Hjulet, der ikke kan ses, roterer hurtigt inden i det træge, ydrehylster, indtil 
det slider formen op.

De niogfyrre flammer brænder i det indre center. De femogtredive 
glødende hvirvler fordeler sig på omkredsen. Mellem 
de to ligger i ordnet rækkefølge de forskellige farvedeflammer. 

De store trekanter rummer i deres indbyrdes forhold hemmeligheden 
om livets hjul. Den kosmiske ild stråler ud fraden anden klode, styret af den 
samlende stråles hersker. Flokkene 
på den tredje klode i kredsen deler de mindre treere iforskellige rangklasser.

Livets hjul drejer stadig inden i formen. Den fjerdes devaer 
forbinder og blander de femogtredive med de centrale niogfyrre. 
De arbejder oppefra og prøver at samle det hele. De,
som i deres talløse former roterer i de mindre hjul, stræberopad. Det hele er 
ét, og alligevel ses på de lavere kloder kunformerne. De synes i deres 
inddelinger at være flere, end mankan overskue. 

De mange cirkulerer. Formerne bygges, bliver for faste,
nedbrydes af livet og cirkulerer på ny. De få roterer og holderde mange i 
bevægelsens varme. Den ene omfatter alt og føreralle fra stor aktivitet til 
hjertet af kosmisk fred. 

 
 
 





[side 59] 

Strofe XII 

De velsignede skjuler deres trefoldige natur, men åbenbarerderes tredobbelte 
essens ved hjælp af de tre store grupperatomer. Tre er atomerne og trefoldig 
udstrålingen.

Den indre ildkerne skjuler sig og kendes kun gennem stråling 
og det, der stråler ud. Først når flammen dør ud, og varmen 
ikke længere mærkes, kan ilden kendes. 

 
 
 





[side 60] 

Strofe XIII 

Gennem det violette bånd, der omslutter himlene, glider denmørke purpurfarvede 
klode. Den forsvinder og vender ikketilbage. Den bliver omsluttet af den blå. 
Tre gange indhyllerden blå, og når cyklen er forbi, fortoner den purpur sig 
ogsmelter sammen med rosa, og vejen gennemrejses på ny.

Tre er de store farver i cyklen, der tæller som den fjerde,
violet, blå og rosa med den grundlæggende purpur i rotation.

Fire er de sekundære farver i skelneevnens cyklus, hvorrotationen finder sted. 
Den har nået halvvejen og passeret ensmule forbi. Gult er det bånd, der kommer, 
orange skyen derskjuler, og grønt er det, der beliver. Men tiden er endnu 
ikkeinde. 

Mange er de kredsende flammer, mange de roterende run-
der, men først når de komplementære farver erkender dereskilde, og det hele 
tilpasser sig de syv, vil målet være nået. Davil hver farve være tilpasset 
rigtigt og rotationen høre op. 

 
 
 





[side 61-62] 

FØRSTE DEL 


ILD VED FRIKTION 
Stoffets ild 


Side 
INDLEDENDE BEMÆRKNINGER.............. 63 

STYKKE A – 
STYKKE B – 


STYKKE C – 
STYKKE D – 
STYKKE E – 

STYKKE F – 

Hylstrenes indre ild............... 81 
Personlighedens stråle og ildved friktion. ..................... 93 
Æterlegemet og prana. ........... 101 
Kundalini og rygraden............. 153 
Bevægelse på det fysiske ogastrale plan...................... 159 
Økonomiloven................... 225 

 
 
 





[side 63] 

FØRSTE DEL 


INDLEDENDE BEMÆRKNINGER 


I. ILD I MAKROKOSMOS. 
II. ILD I MIKROKOSMOS. 
III. ILD I MANIFESTATION. 
Det er vores hensigt med disse få indledende bemærkningerat give grundlaget for 
En afhandling om kosmisk ild og atbehandle emnet, ild, både makrokosmisk og 
mikrokosmisk,
dvs. set fra solsystemets og et menneskes synspunkt. Detkræver indførelsen af 
nogle tekniske begreber, som ved førsteøjekast kan virke dunkle og indviklede, 
men som, når manhar studeret dem og mediteret over dem, måske i sidste instans 
vil vise sig at virke oplysende og forklarende, og somogså, når sindet har gjort 
sig bekendt med nogle af detaljerne,
kan ende med at blive betragtet som en logisk hypotese omkarakteren af og 
oprindelsen til energi. Vi har andetsteds, i entidligere bog, delvis berørt 
dette emne, men vi vil gernegentage og samtidig uddybe det, der er sagt, idet vi 
på denmåde lægger et bredt fundament, som stoffet kan opbyggespå, og giver en 
generel oversigt, der viser rammerne for voresdiskussion. 

Lad os derfor betragte emnet makrokosmisk og bagefterspore overensstemmelsen i 
mikrokosmos eller mennesket. 

I. ILD I MAKROKOSMOS 
I sin inderste natur er ild trefoldig, men når den er manifesteret, 
kan den opfattes som et femfoldigt fænomen og defineres 
på følgende måde: 

 
 
 





1. Ild ved friktion eller den indre, livgivende ild. Denne ildbesjæler og 
beliver det objektive solsystem. Den er, nården er i fuld aktivitet i systemet, 
den samlede logoiskekundalini. [side 64] 
2. Solild eller kosmisk tankeild. Dette er den del af det kosmiske 
mentalplan, der medgår til besjælingen af Logos' 
mentallegeme. Den kan betragtes som summen af alletankegnisterne, 
mentallegemernes ild og det besjælendeprincip i de menneskeenheder, der udvikler 
sig i de 3verdener. 
3. Elektrisk ild eller den guddommelige, logoiske flamme.
Den er vores logos' karakteristiske kendetegn, og det erden, som adskiller ham 
fra alle andre logoi. Den er hansmest fremtrædende træk og viser hans plads i 
den kosmiskeevolution. 
Denne trefoldige ild kan i relation til strålerne beskrives påfølgende måde:

Først har vi solsystemets besjælende ild, der er det aktive,
intelligente stofs urstråle. Det er Brahmas energi, det 3.
aspekt af Logos. Derefter følger den guddommelige kærlighed-
visdomsstråles ild, den intelligente kærligheds stråle,
som er vishnuaspektets energi, det 2. aspekt af Logos.4 Ende


»Det, som alting indgår i, vishanti, er Vishnu. Han, som dækker, indhyller, 
omgiver og varetager alt, er Brahma. Han, som sover, shete, i alting, 
er Shiva. Shiva sover, skjuler sig i alt og alle som bindeledet ellerbåndet, og 
det er begærnaturen. Vrinite betyder hylstret, at omgive medet hylster, den ydre 
afgrænsning eller omkreds og dermed dannelseneller skabelsen (af alle former), 
og det er handlingsaspektet, der varetages 
af Brahma. Vishanti sarvani angiver, at alting indgår i dét og dét ialt, og 
sådan er selvet, forbundet med erkendelse og Vishnu. Disse udgør 
tilsammen Maha-Vishnu.

Maha-Vishnu, hele dette verdenssystems overherre, beskrives somIshvara, 
hvidfarvet, firearmet, smykket med konkylien, diskosen, sceptret, 
lotusen, blomsterkransen og kanstubhajuvelen, skinnende, klædt iblåt og gult, 
endeløs og uforgængelig i form, uden egenskaber og alligevel 
den, der besjæler og ligger til grund for alle egenskaber. Her angivertilnavnet 
Ishvara herredømmet, de 4 arme de 4 erkendelsesmåder osv. 

 
 
 





lig har vi det [side 65] kosmiske mentalplans ild, der er denkosmiske 
viljesstråles ild. Den kan beskrives som den intelligente 
viljes stråle og er manifestationen af det 1. logoiskeaspekt, mahadevaaspektet.5 
Der er altså 3 kosmiske stråler, 
som manifesterer sig:

Den intelligente aktivitets stråle. Det er en meget fremtrædende 
stråle med et højere udviklingstrin end de to andre, for-
di den er produktet af en tidligere mahakalpa eller et foregående 
solsystem.6 Den udtrykker solsystemets grundlæggende 

Den hvide stråleglans er illuminationen af alting. Shankaen, konkylieneller 
muslingeskallen angiver al lyd, og chakraet, hjulet eller diskosen,
al tid, idet der er en forbindelse mellem de to. Gada, det hvirvlende 
scepter, er verdensudviklingens spiralform, og lotusblomsten er heledenne 
udvikling. Vana-malaen, kransen af skovblomster, angiver altingssammenkædning 
til enhed og nødvendighed. Nila-pit-ambara, blå oggule klæder, er mørke og lys. 
Kanstubhajuvelen angiver den uadskillelige 
forbindelse med alt. Nirguna, uden egenskaber, viser tilstedeværelsenaf 
negationsaspektet, mens saguna, fuld af egenskaber, indebærerbesiddelsen af et 
navn og en form. Verdensprocessen (som den kommertil udtryk i vores 
verdenssystem) er resultatet af Maha-Vishnus tankevirksomhed.
« – Bhagavan Das: Pranava-Vada, s. 72-74, 94-95. 

5 Mahadeva betyder ordret »stor deva«. Betegnelsen bruges ofte omden 
manifesterede treenigheds 1. person, Shiva, ødelæggelsesaspektet,
skaberen. 

6 

ȃn dag ud af Brahmas lange liv kaldes en kalpa, og en kalpa er det 
tidsrum, der er mellem en konjunktion af alle planeterne på lankas horisont, 
i Vædderens første punkt, og den næste tilsvarende konjunktion.
En kalpa omfatter 14 manuers regeringsperioder og deres sandhier (intervaller), 
idet hver manu ligger mellem to sandhier. Hver manus regeringstid 
omfatter 71 mahayugaer. Hver mahayuga består af 4 yugaer,
nemlig krita, treta, dwapara og kali, og forholdet mellem længden af dis-
se 4 yugaer er som tallene 4, 3, 2 og 1. Antallet af sideriske år i de 
føromtalte 
perioder er følgende: 

Jordiske år 
360jordiskedageudgør1år................................. 1
Kritayugaomfatter. ................................ 1.728.000 
Tretayugaomfatter. ................................ 1.296.000 
Dwaparayugaomfatter. ...............................864.000 


 
 
 





vibration [side 66] og er dets mægtige, indre ild, der besjælerog beliver det 
hele, idet den breder sig fra centret ud modomkredsen. Den er årsag til 
rotationsbevægelsen og dermed 
til altings kugleform.

Den intelligente kærligheds stråle. Det er den stråle, som 
udtrykker den højeste vibration, vores Sollogos eller guddomkan nå i det 
nuværende solsystem. Den vibrerer endnu ikketilfredsstillende og har heller ikke 
nået sin maksimale aktivitet. 
Den er grundlaget for det logoiske legemes cykliske spiralbevægelse, 
og ligesom økonomiloven er den lov, der styrersystemets indre ild, er den 
kosmiske tiltræknings- og frastødningslov 
denne guddommelige stråles grundlæggende lov.

Den intelligente viljes stråle. Endnu kan der kun siges lidt 

Kaliyuga omfatter. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 
. . . .432.000Summen af disse 4 yugaer udgør en mahayuga. . . . . . . . . . . . 
4.320.000 
71 mahayugaer udgør en manuperiode. . . . . . . . . . . . . . . 306.720.000 
14 manuperioder omfatter 994 mahayugaer.. . . . . . . . . . 4.294.080.000 
Add sandhier, dvs. intervaller mellem manuperioder,

udgør6mahayugaer............................. 25.920.000 
Summen af disse 14 manuperioder og intervaller er 1000 ma


hayugaer, hvilket udgør en kalpa, dvs. en Brahmas dag. . 4.320.000.000 
Da en Brahmas nat er lige så lang, vil et Brahmas døgn

værepå.................................... 8.640.000.000 
360 sådanne døgn udgør 1 Brahmas år. . . . . . . . . . 3.110.400.000.000 
100 sådanne år udgør en hel Brahmas tidsalder,

dvs. en mahakalpa. ..................... 311.040.000.000.000 


At disse tal ikke er opdigtede, men baserede på astronomiske kendsgerninger, 
er blevet påvist af hr. Davis i en artikel i Asiatic Researches, ogde støttes 
yderligere af de geologiske undersøgelser og beregninger, derer foretaget af dr. 
Hunt, tidligere præsident for The AnthropologicalSociety, og i nogle henseender 
også af professor Huxleys undersøgelser.

Hvor umådelig en mahakalpa end kan synes at være, får vi at vide, at 
tusinder og atter tusinder af sådanne mahakalpaer er gået, og at der vil 
komme lige så mange til. (Se Brahma-Vaivarta og Bhavishyre Purana ogLinga 
Purana, kap. 171, vers 107 og videre). I daglig tale betyder det, atden tid, der 
er gået, er uendelig, og at den tid, der vil komme, er lige såuendelig. 
Universet dannes, opløses og gendannes i det uendelige(Bhagavad-Gita VIII, 19).« 
– The Theosophist, bind VII, s. 115. 

 
 
 





om denne stråle. Den er det kosmiske tankesinds stråle og isin evolution på 
højde med den kosmiske kærligheds stråle,
men endnu er dens vibration langsommere og dens udviklinglængere tilbage. Dette 
er med fuldt overlæg og en følge afSollogos' beslutning og grundlæggende 
hensigt, idet han påsit eget høje plan (ligesom sine spejlbilleder, menneskene)
søger at opnå en mere afrundet udvikling og derfor koncentrerer 
sig om udviklingen af kosmisk kærlighed i denne størrecyklus. [side 67]

Denne stråle styres af synteseloven og er grundlaget forden systemiske 
bevægelse, der bedst kan beskrives som enfremdrift gennem rummet eller en 
fremadskridende bevægelse. 
Der kan kun siges lidt om denne stråle og dens udtryk.
Den styrer hele afgrænsningens bevægelser i forbindelse meddens kosmiske 
center.7 

Skema I kan måske gøre de ovenstående idéer noget klarere. 


Disse tre former for guddommeligt liv kan betragtes somudtryk for den 
tredobbelte manifestationsmåde. For det førsteer der det objektive eller 
håndgribelige univers, for det andetde subjektive verdener eller formen, og for 
det tredje det ån


8

delige aspekt, som findes i hjertet af alting. Den indre ild,
der besjæler og beliver, viser sig på to måder:

For det første som latent varme. Denne er grundlaget forrotationsbevægelsen og 
årsag til den kugleformede, sammenhængende 
manifestation af alt eksisterende fra det logoiskeatom, systemet i sin helhed, 
ned til kemikerens eller fysikerens 
mindste atom. 

For det andet som aktiv varme. Denne resulterer i den 

Udtrykket »afgrænsning« (ring-pass-not) bruges i den okkulte litteratur 
til at betegne omkredsen af enhver central livskrafts indflydelsessfære, 
og det bruges i lige høj grad om alle atomer, fra stofatomet som fysikeren 
eller kemikeren beskæftiger sig med, via det menneskelige og planetariske 
atom, op til et solsystems store atom. Det almindelige menneskes 
afgrænsning er dets mentallegemes ovale form, der strækker sig etgodt stykke 
uden for den fysiske form og sætter det i stand til at fungerepå mentalplanets 
lavere trin. 

 
 
 





materielle evolutions aktivitet og fremdrift. På det højesteplan kendes disse 3 
faktorer (aktiv varme, latent varme ogden ursubstans, de animerer) som 
»ildhavet«, og akasha erden første differentiering af dette prægenetiske stof. I 
manifesteret 
tilstand viser akasha sig som fohat eller guddommeligenergi, og fohat kendes på 
de forskellige planer som rumæter,

9 10 11 

luft, ild, vand, elektricitet, æter, prana og lignende. Den 
er summen af det, der er aktivt, besjælet, eller belivet, og afalt, hvad der 
vedrører tilpasningen af formen til den indre livsflammes 
behov. [side 68]

Her skulle man måske gøre opmærksom på, at magnetismeer virkningen af den 
guddommelige stråle i manifestation,
mens elektricitet er den manifesterede virkning af den aktiveintelligens' 
urstråle. Det ville være klogt at overveje dette, fordet rummer et mysterium.

Mentalplanets ild viser sig også på to måder:

For det første som tankesindets ild, grundlaget for alle udtryk 
og i en særlig okkult forstand hele eksistensen. Den skaber 
forbindelse mellem livet og formen, mellem ånd og stof,
og er grundlaget for selve bevidstheden.

For det andet som ildelementalerne eller summen af de aktive 
tankeudtryk, der viser sig som de væsener, der i deres inderste 
essens er selve ilden. 

8 
1. De »oprindelige« er strålen og den direkte udstrømning fra de »hellige 
fire«. – H.L. 1, 139. De hellige fire er: 
ENHED 

a. 
Fader. . . . . . . . Mahadeva.. . 1. logos. . . Vilje, ånd 
DUALITET 

b. 
Søn.. . . . . . . . . Vishnu. . . . . 2. logos. . . Kærlighed-visdom 
TREENIGHED 

c. 
Moder. . . . . . . Brahma.. . . . 3. logos. . . Intelligent aktivitet 
HELLIGE FIRE 

d. 
Den samlede manifestation af de 3. . . . . . . Makrokosmos 
2. 
Den manifesterede firfoldighed og de 7 bygmestre udgår fra Moderen. 
– H.L. 2, 75. 
 
 
 





[side 69] 

Skema I 

ILD OG ASPEKTERNE 

Ild Stråle Aspekt Udtryk Lov Kvalitet 
1. Indre Oprindelig Intelligentaktivitet 
Rotationsbevægelse 
Økonomi Ild ved friktion 
2. Tankesindets Kærlighed Intelligent 
kærlighed 
Spiralcyklisk 
bevægelse 
Tiltrækning Solild 
3. Guddommeligflamme 
Vilje Intelligentvilje 
Fremadskridende 
bevægelse 
Syntese Elektrisk ild 

a. 
De 7 bygmestre er manasaputraerne, Brahmas tankefødte sønner, 
det 3.aspekt. – S.D. III, 540. 
b. 
De bliver manifesteret for at udvikle det 2. aspekt. – H.L. 1, 130. 
c. 
Deres metode er objektivitet. 
3. 
De genopvakte energier brød ud i rummet. 
a. 
De er den tilslørede syntese. . . . . . . . . H.L. 2, 38. 
b. 
De er den samlede manifestation. . . . . H.L. 2, 138. 
c. 
Deerfør-kosmiske. .............. H.L.1,171&2,138. 
 
 
 





[side 70]

Disse to dobbeltudtryk udgør de 4 fornødne faktorer i denlogoiske firfoldighed12 
eller Logos' lavere natur, når hans 
manifestation ses under en esoterisk synsvinkel. Eksoterisk erde den samlede 
logoiske firfoldighed plus det 5. logoiskeprincip, kosmisk tankesind.

Den guddommelige gnist manifesterer sig endnu ikke somen dualitet (sådan som de 
to andre ildformer gør), men hvad,
der gemmer sig i en senere cyklus, kan kun evolutionenafsløre. Denne 3. ild, 
plus de to andre, udgør den logoiskeudviklings fornødne 5, og dens fuldstændige 
sammensmeltning 
med de to andre i løbet af evolutionen er det logoiskemål i dette solsystems 
større cyklus eller periode. Når denintelligente aktivitets urstråle, den 
intelligente kærlighedsguddommelige stråle og den intelligente viljes 
kosmiskestråle mødes, blander sig og smelter sammen til ét strålende 

9 Akasha,definition....................... H.L.4,67. 
Deneræterenssyntese...................... H.L.2,31-32. 
Deneræterensessens....................... H.L.2,43. 
Deneruræteren............................ H.L.2,246. 
Denerden3.logosimanifestation............. H.L.2,53-54. 


10 H.P.B. definerer akashaen på følgende måde – H.L. 4, 67: »Akasha,
astrallyset, kan defineres med få ord; den er den universelle sjæl, universets 
moderskød, det store mysterium, hvoraf alt eksisterende opstårgennem adskillelse 
eller differentiering.« I de forskellige okkulte bøgerhar den forskellige 
betegnelser, og det vil måske være værdifuldt, hvisvi opregner nogle af dem her. 
Der er ét universelt element med dets differentieringer: 


HOMOGENT DIFFERENTIERET 

1. Amorf kosmisk substans 1. Astrallys 
2. Uræter 2. Ildhav 
3. Elektrisk urvæsen 3. Elektricitet 
4. Akasha 4. Prakriti 
5. Over-astralt lys 5. Atomart stof 
6. Brændende slange 6. Ondskabens slange 
7. Mulaprakriti 7. Æter med dens 4 delinger: 
8. Prægenetisk stof luft, ild, vand, jord 
 
 
 





lys, tager Logos sin 5. indvielse [side 71] og fuldfører på denmåde en af sine 
cykler. Når den roterende, fremadskridendeog spiralcykliske bevægelse virker 
sammen i en fuldendtsyntese, vil den ønskede vibration være nået. Når de 3 love,
økonomiloven, tiltrækningsloven og synteseloven, er heltafpasset efter hinanden, 
vil naturen fungere som planlagt ogvise tegn på den korrekte tilpasning af den 
materielle form tilden iboende ånd, af stof til liv og af bevidsthed til dens 
redskab. 


II. ILD I MIKROKOSMOS 
Lad os nu ganske kort betragte overensstemmelsen mellemdet større hele og den 
menneskelige enhed og derefter give endetaljeret oversigt over vores emne og se 
hvilke afsnit, det vilvære klogt at dele det i.

Ilden i mikrokosmos er ligeledes trefoldig i sin essens ogfemfoldig i 
manifestation.

1. Der er den indre livgivende ild, som svarer til ild ved 
friktion. Det er den samlede individuelle kundalini. Den 
besjæler den legemlige form og viser sig også på de to måder:
For det første som latent varme, der er grundlaget for detkugleformede atoms 
eller den kugleformede celles liv og dens 

11 Fohat er guddommelig tanke eller energi (shakti), som den er manifesteret 
på hvert plan i kosmos. Den er samspillet mellem ånd og stof.
Fohats 7 differentieringer er (H.L. 1, 127, 157-159): 

1. Detguddommeligelivsplan..... Adi................ Ildhav 
2. Det monadiske livs plan. . . . . . . . Anupadaka.. . . . . . . . . Akasha 
3. Åndensplan................. Atma.............. Rumæter 
4. Intuitionsplanet............... Buddhi............. Luft 
5. Tankeplanet. ................ Mental............. Ild 
6. Begærplanet................. Astral.............. Astrallys 
7. Detfasteplan................ Fysisk. ............ Æter 
12 Firfoldigheden (quaternary) består af de 4 lavere principper og dehylstre, 
hvori de manifesterer sig som en sammenhængende enhed, derunder manifestationen 
holdes sammen af det iboende væsens livskraft. 

 
 
 





rotationsmæssige tilpasning til alle andre celler. [side 72] 

For det andet som aktiv varme eller prana. Denne besjæleralt og er drivkraften 
bag formens udvikling. Den viser sig i de4 ætere og den luftformige tilstand, og 
her er en parallel pådet fysiske plan til forholdet mellem mennesket og akashaen 
idens femfoldige manifestation på solsystemets plan.

Denne ild er den grundlæggende vibration i det lille system, 
hvor monaden eller den menneskelige ånd er logos, ogden holder personligheden 
eller det lavere stoflige menneske iobjektiv manifestation og lader på den måde 
den åndeligeenhed få forbindelse med det faste stofs plan. Den har sitmodstykke 
i den intelligente aktivitets stråle og styres aføkonomiloven i en af dens 
underafdelinger, loven om tilpasning 
i tid.

2. Dernæst er der tankesindets ild eller gnist, som i mennesket 
svarer til solilden. Den udgør den tænkende, selvbevidste 
enhed eller sjælen. Denne tankeild styres af tiltrækningsloven 
ligesom dens højere genpart. Det kan vi kommenærmere ind på senere hen. Det er 
denne tankegnist, dergennem sin spiralcykliske aktivitet fører til 
bevidsthedsudvidelse 
og i sidste instans får mennesket til at vende tilbage tilsystemets centrum, 
monaden, oprindelsen til og målet forjivaen eller det reinkarnerende menneske. 
Ligesom i makrokosmos 
manifesterer denne ild sig på to måder:
Den viser sig som den intelligente vilje, der forbindermonaden eller ånden med 
dens laveste kontaktpunkt, personligheden, 
som virker gennem et fysisk redskab.

Den viser sig også, om end ufuldkomment, som den livgivende 
faktor i de tankeformer, der frembringes af tænkeren.
Endnu er det kun forholdsvis få tankeformer, som kan sigesat blive bygget af 
bevidsthedscentret, tænkeren, egoet. Det erkun få mennesker, som i deres fysiske 
hjerne er i så nær kontakt 
med deres højere selv eller ego, at de kan samle stoffetpå mentalplanet til en 
form, der virkelig udtrykker egoetstanker, hensigter eller ønsker. De fleste af 
de tankeformer,
som for øjeblikket er i omløb, må siges at være stofansamlinger, 
der er opbygget til en form ved hjælp af kama-manas (el-

 
 
 





ler begær svagt farvet af tanken og altså en blanding af astraltog mentalt stof, 
mest astralt) og derfor i det store og hele resultatet 
af elementalessensens reflekshandling. [side 73] 

Disse dobbeltudtryk er altså: 

1. Aktiv ild eller prana. 
Latent ild eller kropsvarme. 
2. Mental energi i mentallegemet.
Rent mentale tankeformer besjælet af en selvskabt ild ellerdet 5. princip og 
derfor en del af monadens virkefelt ellerkontrolsystem. 
Disse danner en esoterisk firfoldighed, der sammen med den

5. faktor, den intelligente viljes guddommelige gnist, udgørden monadiske 
manifestations 5 – hvor manifestation i dette 
tilfælde betyder en rent subjektiv manifestation, der hverken 
er helt åndelig eller helt stoflig.
3. Endelig er der den guddommelige monadiske flamme. 
Den udtrykker den højeste vibration, monaden kan nå, styresaf synteseloven og er 
årsag til jivaens fremadskridende udvikling.
Vi er nu nået frem til sammensmeltningen eller manifestationens 
ophør og afslutningen af den store cyklus eller manvantara 
(monadisk set). Hvad finder vi så her? Ligesom blandingen 
af de 3 grundlæggende, kosmiske ildformer i makrokosmos 
markerede målet for Logos, fører blandingen af degrundlæggende ildformer i 
mikrokosmos til den menneskelige 
udviklings apoteose i denne cyklus.

Når personlighedens eller det lavere selvs latente ild blander 
sig og smelter sammen med tankesindets ild, det højereselvs ild og til sidst den 
guddommelige flamme, tager mennesket 
den 5. indvielse i dette solsystem og har dermed fuldførten af sine større 
cykler.13 Når de 3 brænder som én flamme, er 
mennesket befriet for stoffet eller den materielle form. Stoffet 
er tilpasset ånden på den rigtige måde, og endelig slipper detiboende liv ud af 
sit hylster, som nu blot er en kanal for befrielsen. 


 
 
 





III. ILD I MANIFESTATION 
I forbindelse med vores betragtning af de ildformer, somopretholder det synlige 
solsystems og det synlige, objektivemenneskes økonomi, som frembringer den 
evolutionæreudvikling, og [side 74] som er grundlaget for al objektivudfoldelse, 
må vi være opmærksomme på, at de viser sig somdet samlede vitale liv i et 
solsystem, i en planet, i hele detaktive fysiske menneskes konstitution og i 
stofatomet.

I store træk kan man sige, at den 1. ild udelukkende vedrører: 


a. Stoffets aktivitet. 
b. Stoffets rotationsbevægelse.
c. Udviklingen af stof gennem friktion i henhold til økonomiloven. 
H.P.B. berører dette i Den hemmelige lære.14 
13 Disse betegnelser, lavere selv, højere selv og guddommeligt selv, kan 
godt virke forvirrende, indtil den studerende forstår de forskellige synonymer 
for dem. Følgende oversigt kan måske være til hjælp: 

Fader.................. Søn. ............... Moder 
Ånd................... Sjæl................ Legeme 
Liv. .................. Bevidsthed........... Form 
Monade................ Ego. ............... Personlighed 
Guddommeligt selv. . . . . . . Højere selv. . . . . . . . . . Lavere selv 
Ånd................... Individualitet......... Personligtselv 
Punktet. ............... Triaden. ............ Firfoldigheden 
Monade................ Solengel............. Måneherrer 


14 H.L. 1, 188 & 2, 223, 228-229 & 3, 250, 388 & 4, 76, 80. 

 
 
 





Den 2. ild, ilden fra det kosmiske mentalplan, vedrører: 

a. Tankesindets eller manas' udvikling. 
b. Sjælens vitalitet.
c. Det evolutionære udtryk for sjælen, som den viser sig iform af dette flygtige 
noget, der fremkalder stoffets syntese. 
Når de to smelter sammen som følge af denne aktive,
energigivende faktor, fremkommer det, der kaldes bevidsthed.
15 Efterhånden som sammensmeltningen skrider frem,
og de to ildformer i stigende grad bliver en syntese, bliverhele den [side 75] 
manifestation, vi betragter som bevidsteksistens, stadig mere fuldkommen.
d. Denne ilds virksomhed i henhold til tiltrækningsloven.
e. Resultatet heraf i form af den spiralcykliske bevægelse, 
15 »Bevidsthed er den eneste virkelighed i den fuldeste betydning af 
dette meget brugte udtryk. Heraf følger, at hvilken som helst virkelighed, 
hvor den end maatte findes, er udledet fra bevidstheden. Heraf 
kommer det videre, at alt, som tænkes, eksisterer. Den bevidsthed, hvori 
alting er, bogstavelig talt alle ting, det 'mulige' saavel som det 'aktuelle' 

– hvor det aktuelle er det, som en i tid og rum adskilt bevidsthed tænkerpaa som 
eksisterende, og det mulige er alt det, som ikke saaledes tænkes 
paa i nogen tidsperiode og paa noget punkt i rummet – kalder vi absolut 
bevidsthed. Den er Altet, det Evige, det Ubegrænsede, det Uforanderlige. 
Den bevidsthed, som tænker tid og rum og tænker paa alle formersom eksisterende 
deri i rækkefølge og stedbundne, det er den universelle 
bevidsthed, den Ene, af hinduen kaldet Saguna Brahman – den Evigemed attributter 
– Pratyagâtmâ – det Indre Selv, af den kristne kaldetGud, af parseren kaldet 
Hormuzd og af muselmanden kaldet Allah. Denbevidsthed, som befatter sig med en 
bestemt tid – den være lang ellerkort – og med et bestemt rum – det være uhyre 
eller snævert – den er 
individuel. Den tilhører et konkret væsen, der enten er herre over flere 
eller færre universer eller ét universum eller en eller anden saakaldt del 
af et univers, hans del og for ham derfor et univers. Disse udtryk varierer 
alt efter udstrækningen eller omfanget af vedkommende bevidstheds 
evne. Saa meget af den universelle tanke, som en enkelt særskiltbevidsthed kan 
tænke tilbunds, dvs. hvorpaa den kan præge sin egenvirkelighed, og som den kan 
tænke sig eksisterende lig den selv, det er 
den bevidstheds universum.« – A. Besant: Bevidstheden og dens udvikling, 
s. 23-24. 
 
 
 





som vi, inden for systemet, kalder solevolution, men som(set fra et kosmos' 
synspunkt) er vores systems bevægelseind mod sit centrum – i tid.16 

Den 3. ild vedrører: [side 76] 

a. Åndens udvikling. På dette stadium kan der praktisk taltintet siges om denne 
evolution. Endnu kan åndens udvikling 
kun udtrykkes i relation til stoffets udvikling. Kungennem redskabets brugbarhed 
og hylstrets, legemets ellerformens tilpasning kan den åndelige udvikling i det 
heletaget vurderes. Her må vi nok indskyde et advarende ord:
Ligesom det ikke er muligt for det fysiske redskab pådet fysiske plan at 
udtrykke egoets eller det højere selvsfulde udvikling, er det heller ikke muligt 
selv for egoet heltat fornemme og udtrykke åndens natur. Derfor er det 
ogsåfuldkommen umuligt for den menneskelige bevidsthed atvurdere åndens eller 
monadens liv. 

b. Den guddommelige flammes virksomhed i henhold tilsynteseloven – en 
fællesbetegnelse der i sidste instans vilvise sig at omfatte de to andre love 
som underafdelinger.
c. Resultatet heraf i form af en fremadskridende bevægelse –
en bevægelse der er roterende, cyklisk og fremadskridende. 
Hele det stof, der er behandlet i denne afhandling, vedrørerprimært solsystemets 
subjektive essens og ikke hverken detobjektive eller det åndelige aspekt. Det 
vedrører de væsener,
som bor i formen, som er de besjælende faktorer i stof (ogisær æterisk stof), 
som udvikler en anden egenskab, sindetsild, og som i deres inderste væsen selv 
er gnister, udskilt 

16 Universel bevidsthed, der manifesterer sig som bevidsthed i tid ogrum, som 
fru Besant så rammende udtrykker det, omfatter, set fra denkosmiske evolutions 
synspunkt, alle former for aktivitet og spiralcykliskudvikling og kan, i 
relation til absolut bevidsthed, desuden være roterende. 


 
 
 





gennem den kosmiske friktion der frembringes af det kosmiske 
hjuls drejning, kastet ud i midlertidig, begrænset manifestation 
og bestemt til i sidste instans at vende tilbage tilderes centrale kosmiske 
center. De vil vende tilbage medresultaterne af deres evolutionære vækst, og 
gennem assimilation 
vil de have intensiveret deres grundlæggende natur ogvære åndelig ild plus den 
manasiske ild.

Stoffets indre ild kaldes i Den hemmelige lære for »ild ved 
friktion«. Den er en virkning og ikke en årsag. Den frembringes 
af åndens og sindets ild (elektrisk ild og solild), der kommer 
i forbindelse med hinanden via stoffet. Denne energiviser sig i selve stoffet 
som Solens og planeternes indre ild ogafspejles i menneskets indre ild. 
Mennesket er den guddommelige 
flamme og sindets ild bragt i forbindelse med hinanden 
ved [side 77] hjælp af stof eller form. Når evolutionenender, forsvinder 
stoffets ild. Den består kun så længe, de toandre ildformer er forbundet med 
hinanden, og den findesikke uafhængig af stoffet.

Lad os nu ganske kort opridse nogle faktorer i relation tilstoffets ild, og lad 
os tage dem i rækkefølge og give os tid tilat forklare deres betydning. For det 
første kan vi sige, at denindre ild, idet den er både latent og aktiv, viser sig 
som syntesen 
af de etablerede ildformer i systemet og f.eks. kommer tiludtryk i Solens 
stråling og den indre planetariske forbrænding. 
Dette emne er i nogen grad blevet belyst af videnskabenog fortaber sig i 
mysteriet om fysisk elektricitet, der er etudtryk for systemets og planetens 
aktive, indre ild, ligesomden indre forbrænding er et udtryk for den latente, 
indre ild. 
Denne sidste ild findes i det indre af hver klode og er grundlaget 
for alt objektivt, fysisk liv.

For det andet kan vi notere os, at den indre ild er grundlaget 
for livet i de 3 lavere naturriger og i det 4. eller menneskelige 
rige i forbindelse med de to lavere redskaber. Tankesindets 
ild er, når den bliver blandet med den indre ild, 
grundlaget for livet i det 4. rige, og tilsammen styrer de (delvist 
nu og senere helt) det lavere trefoldige menneske ellerpersonligheden. Denne 
styring varer frem til tiden for 1. 

 
 
 





indvielse. 

Og endelig kan vi sige, at åndens ild, når den blandes medde to andre ildformer 
(hvilket begynder i mennesket ved 1.
indvielse), danner grundlaget for åndeligt liv eller åndeligtilværelse. 
Efterhånden som evolutionen skrider frem i det 5. 
eller åndelige rige, smelter disse 3 ildformer sammen ogfrembringer den 
fuldkomne bevidsthed. Dette samlede lysfører til den endelige renselse af 
stoffet og en deraf følgendeforøgelse af dets anvendelighed. Ved afslutningen af 
manifestationen 
fremkalder det i sidste instans formens nedbrydning 
og opløsning, samt afslutningen på tilværelsen som denopfattes i de lavere 
verdener. Udtrykt i den buddhistisketeologis terminologi resulterer dette i 
tilintetgørelse. Detbetyder ikke, at identiteten mistes, men at 
objektivitetenhører op og ånden, sammen med sindet, trækker sig tilbage tilsit 
kosmiske center. Det har sin analogi i den indvielse, hvoradepten bliver befriet 
for stoffets begrænsninger i de 3 verdener. 
[side 78]

Systemets, planetens og menneskets indre ild er trefoldig: 

1. Den indre ild i klodens centrum – disse indre ildsteder der 
frembringer varme. Det er latent ild.
2. Stråleild. Denne form for ild kan beskrives som fysiskelektricitet, 
lysstråler og æterisk energi. Det er aktiv ild.
3. Rigtig ild, eller de ildelementaler der udgør selve ildens 
essens. 
De findes primært i to grupper: 

a. Ilddevaer eller evolutionsvæsener. 
b. Ildelementaler eller involutionsvæsener. 
Det vil vi komme nærmere ind på senere, når vi beskæfti


ger os med sindets ild og tankeelementalernes natur. Alle

disse elementaler og devaer styres af ildherren Agni. Når

vi kommer til ham og hans rige, vil emnet blive mere

udførligt behandlet. 

 
 
 





Dog kan vi fortælle, at vores to første udtalelser om den indreild udtrykker den 
virkning, ildvæsenerne har på deres omgivelser. 
Varme og udstråling er andre betegnelser, der kanbruges i den betydning. Hver af 
disse virkninger frembringersin egen klasse af fænomener. Latent ild er årsag 
til denaktive vækst af det, den er indesluttet i, og den udadrettededrivkraft, 
som får alt, hvad der findes i naturrigerne, til atmanifestere sig. Stråleild er 
årsag til den fortsatte vækst afdet, som under indflydelse af den latente ild 
har nået et punkt,
hvor det er modtageligt for strålingen. Lad os opstille det påfølgende måde: 

Systemisk eller makrokosmisk, Sollogos eller Himlenes Mægtige 
Menneske: 

Latent ild udvikler den indre varme, der gør det muligt forsolsystemet at 
frembringe alle livsformer. Det er denne iboende 
varme, som er årsag til al befrugtning, hvad enten der ertale om mennesker, dyr 
eller planter. [side 79]

Aktiv ild eller stråleild opretholder livet i og er årsag tilevolutionen af alt 
det, som har udviklet en objektiv tilværelseved hjælp af latent ild. 

Planetarisk, eller de himmelske mennesker: 

Hvad, der er sagt om systemet som helhed, kan også sigesom planeterne, der i 
deres natur afspejler Solen, deres ældrebroder. 

Menneskeligt, eller det mikrokosmiske menneske: 

Menneskelig latent ild, den menneskelige forms indre varme, 
er årsag til frembringelsen af andre livsformer så som: 

1. De fysiske legemsceller.
2. Organismer, der næres af den latente varme.
3. Reproduktionen af sig selv i andre menneskeformer,
grundlaget for seksualiteten. 
 
 
 





Menneskelig stråleild eller aktiv ild er en faktor, som endnukun forstås i ringe 
grad. Den har relation til sundhedsauraenog er den æteriske udstråling, der 
sætter et menneske i standtil at helbrede og overføre aktiv varme.

Det er nødvendigt at skelne mellem denne æteriske udstråling, 
som består af prana, og magnetisme, der er en udstrålingfra et finere legeme 
(normalt det astrale) og har noget medmanifestationen af den guddommelige flamme 
i de stofligehylstre at gøre. Den guddommelige flamme dannes på det 2.
plan, det monadiske, og magnetisme (som er en måde atudtrykke stråleild på) 
mærkes derfor først og fremmest på det

4. og 6. plan eller i det buddhiske og astrale redskab. Disseer, som vi ved, 
nært forbundet med det 2. plan. Denne forskeler vigtig og bør omhyggeligt 
noteres.
Efter at vi nu har fremsat ovenstående udtalelser, kan vi gåvidere og lidt mere 
detaljeret behandle systemets indre ild,
mikrokosmisk og makrokosmisk. [side 80] 

 
 
 





[side 81] 

FØRSTE DEL 


STYKKE A 
Hylstrenes indre ild 


I. ILDENS 3 KANALER. 
II. ILDELEMENTALER OG -DEVAER. 
I. ILDENS 3 KANALER 
Af selve brugen af betegnelsen »hylster« fremgår det, at vibeskæftiger os med 
den ild, der manifesterer sig gennem deydre former, disse stofslør der skjuler 
og gemmer den indrevirkelighed. Vi vil ikke her behandle hylstrene på de 
højereplaner, men simpelthen beskæftige os med den ild, der besjæler 
de 3 lavere redskaber – det fysiske legeme i dets to dele(æterisk og fast), 
følelses-eller astrallegemet og det mentalehylster. Den overfladiske studerende 
overser ofte, at både detastrale og mentale legeme er stofligt, på sin vis lige 
så stofligtsom det faste fysiske legeme, og at det stof, de består af, 
erbesjælet af den tredobbelte ild på samme måde som det fysiske(Diagram I).

I det fysiske legeme har vi den lavere naturs (dyreplanets)
ild samlet ved roden af rygsøjlen. Den befinder sig et sted,
der har samme forhold til det fysiske legeme, som den fysiskesol har til 
solsystemet. Dette centrale varmepunkt stråler i alleretninger, idet det bruger 
rygraden som sin hovedfærdselsåre,
men det virker nært sammen med visse centrale nervecentre 
rundt om i kroppen og har en speciel forbindelse med milten.

I æterlegemet, som er en nøjagtig kopi af sin faste genpart,
har vi den aktive ilds eller stråleildens organ og, som bekendt, 
pranaens redskab. Dets funktion er at oplagre lys- ogvarmestråler fra Solen og 
via milten sende dem ud til alle deleaf det fysiske legeme. Derfor vil det i 
fremtiden blive erkendt,
at rygraden og milten er af den allerstørste betydning for 

 
 
 





menneskets fysiske velfærd, og at der, når rygsøjlen er ibalance og milten sund 
og velfungerende, kun vil være fåproblemer med [side 82] det faste fysiske 
legeme. Når denfysiske ovn brænder klart, og kroppen optager tilstrækkeligtmed 
brændstof (praniske stråler), vil den menneskelige formfungere som ønsket.

Den fuldstændige blanding af disse to ildformer, hvilketsker i et sundt og 
normalt menneske, er et emne, der børoptage den moderne læge. Da vil han 
koncentrere sig om atfjerne nerveblokeringer eller stofansamlinger for på den 
mådeat skabe fri passage for den indre varme. Denne blanding,
som nu er en naturlig og normal udvikling i ethvert menneske, 
var et af tegnene på fremgang eller indvielse i et tidligeresolsystem. Ligesom 
indvielse og befrielse i dette systemmarkeres af blandingen af kroppens, 
tankesindets og åndensild, blev i en tidligere cyklus fremgangen markeret af 
blandingen 
af stoffets latente ild og stråleilden eller den aktive ild, ogderefter deres 
forening med sindets ild. I denne tidligereperiode var den guddommelige flammes 
manifesterede virkninger 
så fjerne og dybt skjulte, at de dårligt nok kunne skelnes, 
om end de var ganske svagt til stede. Der er en paralleltil det i dyreriget, 
hvor instinktet rummer spiren til intuitionen, 
og ånden kun overskygger ganske svagt. Alligevel er detalt sammen en del af et 
guddommeligt hele.

Det makrokosmiske og mikrokosmiske systems strålevarme 
vil blive udførligt behandlet i et senere afsnit. Her vil viblot beskæftige os 
med den latente indre ild i: 

a. Solen. 
b. Planeten. 
c. Mennesket. 
d. Atomet. 
Vi må huske, at der både i det astrale og mentale hylster ergenparter af 
centrene i det fysiske legeme. Disse centre vedrører 
stof og dets udvikling. Der kan gives en grundlæggendeoplysning om den indre ild 
i alle disse fire (Solen, planeten, 

 
 
 





mennesket og atomet):

Der findes i Solen, planeten, mennesket og atomet et centralt 
varmepunkt eller en central ildgrube eller varmekerne(hvis jeg må bruge et så 
begrænsende og malplaceret udtryk), 

 
 
 





[side 83] 
Diagram I 
Stoffets evolution 
ET SOLSYSTEMS LOGOS 
1. LOGOS - to poler, ånd og stof, uadskilte, udifferentierede. 
2. LOGOS - adskillelse i ånd og stof. 
tamas - stabilitet. 
3. LOGOS - giver rodstoffet 3 gunaer (egenskaber): rajas - aktivitet. 
sattva - harmoni. 
Som følge af en bevidsthedsændring udsender Isvara eller Logos: 
1. tanmatra, kraft eller vibration. Denne logoiske energi hvirvler rundt med 
ufattelig hastighed og “graver huller i rummet” 
eller rodstoffet. En sådan livshvirvel, indesluttet i en film af rodstof, er det 
første plans primære atom, kaldet: 
Aditattva. Ved kombinationer af dette atomare stof dannes de 6 lavere 
underplaner: 2., 3., 4., 5., 6. og 7. underplan. 7. plan 
2. tanmatra resulterer i: (mahaparanirvanisk) 
Anupadakatattva (6. plans atomare stof) 
2., 3., 4., 5., 6. og 7. underplan. 6. plan 
3. tanmatra resulterer i: (paranirvanisk) 
Akashatattva (5. plans atomare stof) 
2., 3., 4., 5., 6. og 7. underplan. 5. plan 
4. tanmatra resulterer i: (nirvanisk) 
Vayutattva (4. plans atomare stof) 
2., 3., 4., 5., 6. og 7. underplan. 4. plan 
5. tanmatra resulterer i: (buddhisk) 
Agnitattva (3. plans atomare stof) 
2., 3., 4., 5., 6. og 7. underplan. 3. plan 
6. tanmatra resulterer i: (manasisk) 
Apastattva (2. plans atomare stof) 
2., 3., 4., 5., 6. og 7. underplan. 2. plan 
7. tanmatra resulterer i: (astralt) 
Prithivitattva (fysiske atomer) 
2., 3., 4., 5., 6. og 7. underplan. 1. plan 
(fysisk) 
N.B. - Et plans tattva eller atom er 
resultatet af at der skabes en hvirvel 
af det ovenliggende plans tattva i 
dette plans tungeste stofansamlinger, 
idet denne hvirvel fremkaldes af en ny 
tanmatra fra Isvara. 
The Theosophist, december 1899. 
  
 
Verdenstjenernes Fond.



[side 84] 

og denne centrale varme strømmer ud til sin indflydelsessfæres 
eller afgrænsnings omkreds ad 3 kanaler.17 

a. Solen. Inde i Solen, helt inde i kernen, er der et ild- eller 
varmehav, men ikke et flammehav. Her ligger en sondring,
der måske er meningsløs for nogle mennesker. Det er kuglenscentrum og det sted, 
hvor den indre ild er kraftigst, men dethar kun ringe forbindelse med de flammer 
eller brændendeluftarter (hvad man nu vil kalde dem), der normalt antages 
atfindes på Solen. Det er en hvidglødende kerne, og den objektive 
ildkugle er blot manifestationen af denne indre forbrænding. 
Den centrale varme strømmer ud til alle dele af systemet 
ad 3 kanaler eller i 3 »indfaldsstråler«, som tilsammen 
giver os forestillingen om »Solens varme«. 
1. Akasha, belivet stof eller stof der er besjælet af den latente 
varme. 
2. Elektricitet, stof med én polaritet og opladet af et af de 3logoiske 
aspekter, eller, for nu at udtrykke det mere okkult,
stof med samme egenskaber som den kosmiske herre hvisenergi det er. 
3. Praniske lysstråler, hvoraf nogle nu anerkendes af den moderne 
videnskab. De er blot aspekter af Solens latente varme, 
som den nærmer sig Jorden ad vejen med mindst mod-
stand. 
17 »Den guddommelige essens som, idet den gennemtrænger hele universet 
med dets millioner af solsystemer, opfanges af vores sol og i manifesteret 
form sendes ud til solsystemets yderste grænse, så den kanblive grobunden for 
væksten, vedligeholdelsen og ødelæggelsen af voresverdener, denne guddommelige 
essens er vores yogafilosofis enkle nadam, 
og dette nadam eller OM manifesterer sig derefter som 7 strømme.
Det umanifesterede manifesteres eller fødes af de efterfølgende forgreninger. 
Disse strømme er de 7 vokaler eller toner. Disse 7 vokaler ogtoner må have en 
speciel forbindelse med de 7 versemål i vedaerne, idetParasara i Vishnu Purana 
beskriver vedaernes versemål som solessensens 
gangere.« – A brahmin: Some Thoughts on the Gita, s. 74. 

 
 
 





Hvor betegnelserne »kanal« eller »indfaldsstråle« bruges, betyder 
de en stråling fra Solens centrum ud mod omkredsen og[side 85] ind på det, de 
møder undervejs, som f.eks. planeterne. 
Disse bliver nu på en eller anden måde påvirket af denakashiske, elektriske 
eller praniske strøm, men set fra et andet 
punkt i rummet end netop solsystemet er alle disse strømme 
blot systemets indre ild. Det er derfor klart, at læren omild er lige så 
kompleks som læren om strålerne. Solsystemetsindre ild bliver til ydre stråling 
set fra en planets synspunkt,
og planetens indre ild påvirker et menneske som stråling pånøjagtig samme måde, 
som pranaen fra menneskets æterlegeme 
påvirker et andet fysisk legeme som stråling. Det, der ervigtigt at forstå i 
forbindelse med disse aspekter, er, at de allehar noget med stof eller substans 
og ikke tankesindet eller ånden 
at gøre.

b. Planeten. Dybt inde i hjertet af planeten – en planet somf.eks. Jorden – 
findes den indre ild i form af en central kugleeller grube, som med sin 
hvidglødende varme gør, at liv påkloden i det hele taget er muligt. Månens indre 
ild er praktisktalt udslukt, og derfor skinner den kun som følge af 
tilbagekastningen, 
idet den ikke har nogen indre ild, der kan blandesig med det ydre lys. Jordens 
indre ild flyder, ligesom Solens,
gennem 3 hovedkanaler: 
1. Frugtbart stof, eller planetens stof belivet af varme. Varmen 
og stoffet tilsammen virker som en moder for det, derspirer, og beskytter alt, 
hvad der bor i og på kloden. Detsvarer til akasha, solsystemets aktive, belivede 
stof, dernærer alt ligesom en moder. 
2. Elektrisk væske, en væske der er latent i planeten, skøntendnu ikke særlig 
kendt. Den beskrives måske bedre medbetegnelsen »dyremagnetisme«. Den er den 
karakteristiskeegenskab ved en planets atmosfære eller elektriske afgrænsning. 
Den er modpolen til Solens elektriske væske,
og deres kontakt og den korrekte manipulation af dem er(måske ubevidst) målet 
for alle videnskabelige bestræbelser 
i denne tid. 
 
 
 





3. Den udstråling fra planeten, vi kan kalde planetarisk prana. 
Det er den, der hentydes til, når man taler om modernaturs helsebringende 
egenskaber, og som ligger bag denmoderne læges fornuftige råd: »Tilbage til 
naturen.« Det erdenne [side 86] flydende pranastrøm, der virker på denfysiske 
krop, skønt i dette tilfælde ikke via æterlegemet.
Den optages udelukkende gennem huden, og porerne ervejen med mindst modstand for 
den. 
c. Mennesket. Ved roden af rygsøjlen ligger det menneskelige 
systems eller mikrokosmos' indre ild gemt. Dér er centret, 
og derfra strømmer ilden op gennem de 3 kanaler i rygraden. 
1. Kropsvarme, kanalen for den varmestråling hvis opgavedet er at opvarme den 
legemlige form. Denne belivelse afkroppens faste stof har sit modstykke i 
systemets akashaog i planetens frugtbare stof. 
2. Nervereaktion. Dette er den fine, livgivende væske, somstimulerer 
nervecentrene, og som skaber elektrisk kontaktmellem nerverne og hjernen. Den 
burde man studere nærmere. 
Den svarer til systemisk og planetarisk elektricitet. 
3. Pranisk stråling, den udstråling, via æterlegemet, der hosmennesket svarer 
til solprana og planetarisk prana. Denviser sig først og fremmest som 
sundhedsauraen og harintet med magnetiske egenskaber at gøre, sådan som 
detnormalt antages, når man taler om en personlighed ellermennesket som helhed. 
Jeg kommer med denne gentagelse, 
fordi det er uhyre vigtigt, at den magnetisme, der er enåndelig udstråling, ikke 
blandes sammen med den rentdyriske magnetisme. 
Her ville det måske være klogt at gøre opmærksom på, atdenne tredobbelte 
manifestation af ild også viser sig i detastrale og mentale legeme, idet den har 
noget med stoffet i 
disse legemer at gøre. Vi kan kalde denne ild i dens tredobbelte 
manifestation for 3. logos' samlede, grundlæggende 

 
 
 





ild eller livsaktivitet. Vi må altid huske, at manifestationen af 
de 3 logois virksomhed er udtryk for et kosmisk væsens tankesind. 
På samme måde er de 7 planetvæsener, de 7 himmelske 
mennesker, 7 logoi (ligeledes kosmiske væsener), som tilsammen 
udgør den trefoldige logos' legeme. Vi har altså: 

[side 87] 

1. Den udifferentierede logos – et kosmisk væsen.
2. Logos, trefoldig i manifestation: 
a. Viljens kosmiske herre.
b. Kærlighedens og visdommens kosmiske herre.
c. Den aktive intelligens' kosmiske herre. 
3. Den tredobbelte logos, syvfoldig i manifestation, dvs. de 7planetariske 
logoi.18 19 20 [side 88] 
18 »Som regel må man, når der et eller andet sted i Indiens gamle, okkulte 
videnskab omtales 7 størrelser, formode at disse 7 størrelser udsprang 
af 3 primære størrelser, og at disse 3 størrelser igen er udviklet 
af en enkelt størrelse eller monade. For nu at tage et velkendt eksempel 
så udspringer de 7 farver i sollyset af 3 primære farver, og de 3 primærefarver 
findes side om side med de 4 sekundære farver i sollyset. På samme 
måde findes i mennesket de 3 primære størrelser, som bragte det tilverden, side 
om side med de 4 sekundære størrelser, som udsprang afforskellige kombinationer 
af de 3 primære størrelser.« – T. Subba Row: 
Esoteric Writings, s. 20, (s. 288 i den reviderede udgave fra 1931, o.a.).

I den kristne terminologi er disse de 3 personer i treenigheden og de7 ånder 
foran tronen. Jævnfør: »Vor Gud er en fortærende ild.« – Bibelen: 
Brevet til hebræerne, 12:29. 

19 »Jeg har allerede sagt om denne logos, at det kan have været ham, 
der viste sig i skikkelse af den første dhyan chohan eller planetariskeånd, da 
menneskets evolution blev genoptaget efter den sidste inaktivitetsperiode 
på planeten (som det siges i hr. Sinnett's bog Esoteric Buddhism), 
og efter at have sat evolutionsstrømmen i gang trak sig tilbagetil sit eget 
åndelige plan og siden har værnet om menneskehedens interesser 
og nu og da vist sig i forbindelse med en menneskelig individualitet 
til gavn for menneskeheden. Eller vi kan betragte den logos, Krishna 
repræsenterede, som én, der tilhører samme klasse som den logos, der 

 
 
 





Hvert af disse kosmiske væsener er i deres inderste væsen ild. 
Hvert af dem manifesterer sig som ild på en trefoldig måde. Itidsmæssig 
henseende, og set fra den kosmiske evolutions 
synspunkt, er den aktive intelligens' kosmiske herre mere 
udviklet end sine to brødre. Han er stoffets liv, dets latente 
indre ild. Han er den ildessens, der findes i hjertet af Solen,
planeten og menneskets stofformer. Han er hele fortiden.

Den kosmiske kærligheds herre søger nu at forene sig medsin broder og 
legemliggør, i tidsmæssig henseende, helenutiden. Han er summen af alt, hvad der 
er legemliggjort.
Han er bevidst tilværelse. Han er den guddommelige søn, oghans liv og væsen 
udvikler sig gennem hver eneste eksisterende 
form. 

Den kosmiske viljes herre skjuler fremtiden i sine planerog sin bevidsthed. De 
er alle tre sønner af den ene Fader, alletre aspekter af den ene Gud, alle tre 
ånd, alle tre sjæl, og alletre stråler som udgår fra et kosmisk center. Alle tre 
er stof,
men før i tiden var den ene herre den ældste søn, nu er en 
anden herre i forgrunden, og senere en tredje. Men sådan er 

viste sig på den måde. Om sig selv siger Krishna (kap. X, vers 6):

'De 7 store rishier og 4 forudgående manuer, som er en del af mitvæsen, fødtes 
af mit sind: af dem udsprang (fødtes) menneskeheden ogverden.' 

Han omtaler saptarishierne og manuerne som sine manasaputraereller tankefødte 
sønner, hvilket de ville være, hvis han var den såkaldte 
prajapati, der viste sig på denne planet og indledte evolutionsarbejdet.« 

– The Theosophist, bind VIII, s. 443 (T. Subba Row: Philosophy of theBhagavad-
Gita, s. 60, o.a). 
20 Følgende opstilling må huskes: 

7delracerudgør. ............ 1underrace 


7 underracer udgør. . . . . . . . . . . 1 rodrace 

7 rodracer udgør. . . . . . . . . . . . . 1 verdensperiode 

7 verdensperioder udgør. . . . . . . 1 runde 

7runderudgør. ............. 1kædeperiode 


7 kædeperioder udgør. . . . . . . . . 1 planetsystem 
10 planetsystemer udgør. . . . . . . . 1 solsystem 

 
 
 





det kun i tid. Set fra det evige nu's synspunkt er ingen af demstørre eller 
mindre end de andre, for den sidste skal blive den 
første og den første den sidste. Ude af manifestation findestiden ikke, og 
befriet for objektivitet er der ingen bevidsthedstilstande. 


Åndens ild er viljens, den 1. kosmiske herres grundlæggende 
ild plus kærlighedens, den 2. logos' ild. Disse to kosmiske 
væsener blander sig, smelter sammen og viser sig somsjæl, der til sin 
manifestation får hjælp af 3. logos. De 3ildformer blander sig og går op i en 
højere enhed. I denne 4.
runde [side 89] og på denne 4. klode i vores planetsystem er 
den 3. logos', det intelligente stofs, ild ved i nogen grad atsmelte sammen med 
det kosmiske tankesinds ild, der viser 
sig som vilje eller kraft og besjæler tænkeren på alle planer.
Hensigten med deres samarbejde er den fuldkomne manifestation 
af kærlighedens kosmiske herre. Dette bør overvejesnøje, for det afslører et 
mysterium.

Blandingen af de 3 ildformer, sammensmeltningen af de 3stråler og samarbejdet 
mellem de 3 logoi har til formål (pådette tidspunkt og i dette solsystem) at 
udvikle essensen afkærlighedens kosmiske herre, den 2. person i den 
logoisketreenighed. Tidligere var det ikke sådan, senere vil det hellerikke være 
sådan, men nu er det. Set fra det kosmiske mentalplan 
udgør disse tre LOGOS' PERSONLIGHED og fungerer 
som en enhed. Her ligger forklaringen (der nok er kendt menikke forstået) på, at 
den tredobbelte personligheds astraleeller centrale legeme har så stor en varme 
(okkult set). Detbeliver og styrer det fysiske legeme, og dets begær har i 
defleste tilfælde magten. Dette svarer i tid og rum til den midlertidige 
forening af ånd og stof, blandingen af den kosmiskekærligheds ild og stoffets 
ild. Der ligger en tilsvarende analogi 
i dette 2. solsystems fremtrædende varme.

d. Atomet. Atomets indre ild fungerer på samme måde, ogdens virkning er allerede 
i nogen grad kendt af videnskaben. 
 
 
 





Derfor er der ikke behov for en nærmere uddybning.21 [side 
90] 

II. ILDELEMENTALER OG -DEVAER 
Vi vil nu ganske kort behandle emnet ildelementaler og -devaer, 
og derefter beskæftige os med forholdet mellem personlighedens 
stråle og systemets indre ild i dens tredobbelte manifestation. 


Visse faktorer i forbindelse med ildvæsenerne (hvis mankan kalde dem det) er 
allerede kendt. Det grundlæggende for-
hold, som skal fremhæves her, er, at AGNI, ildens herre, hersker 
over alle ildelementalerne og -devaerne på den menneskelige 
evolutions 3 planer, det fysiske, astrale og mentaleplan, ikke blot på denne 
planet, kaldet Jorden, men også alleandre steder i systemet. Han er en af de 7 
brødre (for nu atbruge et udtryk studerende af Den hemmelige lære kender),
som personificerer de 7 principper, eller som udgør de 7 centre 
i den kosmiske ildherres legeme, det væsen H.P.B. kalder
»fohat«. Han er den aktive, brændende intelligens, der ergrundlaget for 
solsystemets indre ild. En af disse brødre harmagten på hvert plan, og de 3 
ældre brødre hersker over det1., 3. og 5. plan eller adi-, atma-22 og 
manasplanet, (for der vil 

21 »Man må huske, at selve målestokken ingen rolle spiller, for spørgsmålet 
om størrelse er helt relativt. Det er hvert atoms bestemmelse at 
skabe en brahmanda. I hvert eneste atom findes der en brahmanda, som 
er mindre, ligesom eller større end vores, og som holdes sammen af ensol. Der 
findes vishvaer, store verdenssystemer, i et atom, ligesom derfindes atomer i 
vishvaerne. Det er betydningen af 'de mange ud af denene'. Overalt hvor vi ser 
den ene, burde vi også erkende de mange, ogomvendt. Efter at have fået evnen til 
at skabe og derefter virkelig harskabt en brahmanda, er det næste skridt 
skabelsen af en jagat, dernæsten vishva, så en mahavishva osv., indtil 
mahavishnustadiet er nået.« – 
Bhagavan Das: Pranava Vada, s. 94. 

22 »Atma betyder, som I alle sammen ved, selvet, egoet eller et individuelt 
bevidsthedscenter, som alle verdslige erfaringer i deres to aspekter, 
subjektive og objektive, samler og grupperer sig omkring. Det svarer 

 
 
 





altid være 3 og senere 7, som i sidste instans smelter sammenmed de oprindelige 
3). Her er det vigtigt, vi husker, at de erild i dens 3. aspekt, stoffets [side 
91] ild. Tilsammen udgørdisse 7 herrer essensen af den kosmiske herre, som i 
okkulte 
bøger kaldes fohat.23 

Det svarer til, at de 7 chohaner24 med deres elevgrupperudgør essensen af eller 
centrene i et af de himmelske menneskers 
eller en af de planetariske logois legeme. Disse 7 udgørså igen essensen af 
Logos.

Hver af de 7 ildherrer25 er opdelt i talrige grupper af ild


til et af de brændpunkter, hvorfra der udgår lysstråler, som oplyser dekosmiske 
vande, og hvori de stråler, der sendes tilbage af disse vande,
samles igen. I teosofiske skrifter kaldes det det selvbevidste individ 
ellerhøjere manas. Set fra dette synspunkt vil I se, at det højere manas er 
detvigtigste princip eller centrale punkt i den menneskelige konstitution,
eller den sande sjæl. Det er den tråd, man må gribe fat i, hvis man vilkende 
sandheden og hæve sig over den betingede tilværelse. Her kanman indvende, at 
atma repræsenterer det 7. princip i den teosofiske syvfoldighed, 
og at manas er meget længere nede ad skalaen, men svaret er,
at det 7. princip er den højeste tilstand, selvet kan nå efter at have krydset 
den betingede tilværelses eller samsaras hav.« – A brahmin: Some 
Thoughts on the Gita, s. 26-27. 

23 

Fohat eller elektricitet er et væsen – 

a. 
Han er det elektriske urvæsen. . . . . . . . . . . H.L. 1, 127. 
b. 
Hanervilje......................... H.L.1,158. 
c. 
Han er kærlighed-visdom. . . . . . . . . . . . . . H.L. 1, 124, 164, 173174. 
d. 
Haneraktivintelligens................ H.L.1,158. 
e. 
DerforerhanGud.................... H.L.1,186. 
f. 
Han er summen af energien fra de 7 ånder,
der tilsammen udgør Logos.. . . . . . . . . . . . H.L. 1, 188. 
24 Chohan (tibetansk). En herre eller mester. En højtstående adept. Enindviet 
som har taget flere indvielser end de 5 større indvielser, der gørham til en 
»visdommens Mester«. 

25 De 7 brødre – H.L. 1, 127. Disse 7 er de 7 differentieringer af 
denoprindelige elektriske energi. 

 
 
 





væsener fra et plans devaherre ned til de indre smelteovnessmå salamandre. På 
dette stadium beskæftiger vi os ikke medde højere planers ildvæsener. Vi vil 
blot ganske kort opregnenogle af de bedre kendte grupper, man møder i de 3 
verdener. 

1. Det fysiske plan. 
Salamandre, disse små ildelementaler man kan se danse i 
enhver flamme og passe ilden i kaminen, hjemme og på arbejdspladsen. 
De tilhører samme gruppe som de ildvæsener,
man møder dybt nede i planetens glødende indre. [side 92] 

Ildvæsener som er latente i alle varmens brændpunkter,
som er selve varmens essens og kommer til udtryk i kropsvarmen, 
hvad enten det er et menneskes, et dyrs eller hele plane-
tens legeme.

Agnichaitaner, en højere grad af ildvæsener der dannerstørre ildhvirvler som i 
vulkaner og storbrande. De er nærtbeslægtet med en endnu mere betydningsfuld 
devagruppe,
der udgør Solens brændende kappe.

Pranaelementaler, disse mikroskopiske ildvæsener somhar evnen til at trænge 
gennem vævene i en menneskekrop, ettræ eller alt, hvad der findes i menneske-, 
dyre- og planteriget, 
og som blander sig med de mikrokosmiske systemersindre ild. 

Nogle devavæsener som kan siges at besjæle visse storelysstråler, og som er 
disse strålers essens. Der kunne opregnes 
mange andre former for elementale liv og devagrupper,
men ovenstående opstilling må være tilstrækkelig på nuværende 
tidspunkt. 

Plan. I okkultismen betyder denne betegnelse rækkevidden eller udstrækningen 
af en bevidsthedstilstand, af et bestemt sæt sansers opfattelsesevne, 
af en bestemt krafts virkning, eller den stoftilstand der svarer tilde 
ovennævnte. 

 
 
 





2. Astralplanet. 
Ildvæsenerne på dette plan er sværere for os at forstå, fordi viendnu ikke har 
øjne at se med på dette plan. De udgør varmen 
i følelseslegemet. De tilhører en lav orden, når de er påbegærets vej, og en høj 
orden når de er på aspirationens vej,
for da bliver elementalen forvandlet til en deva. 

De findes i mange grader og rangklasser, men deres navnhar ingen betydning 
undtagen i ét tilfælde. Det kan have interesse 
at kende betegnelsen for de ilddevaer, hvis opgave deter at passe den ild, som 
senere vil ødelægge kausallegemet.
Vi må huske at det er rejsningen af stoffets latente ild og denssammensmeltning 
med de to andre ildformer, der forårsagerødelæggelsen. Disse elementaler og 
devaer kaldes agnisuryaner. 
De udgør tilsammen buddhis ildvæsener, og derfor er de-
res laveste manifestation på det 6. plan, det astrale.

Yderligere oplysninger om disse devaliv findes længerefremme i afhandlingen, 
hvor de bliver mere omfattende behandlet. 


 
 
 





[side 93] 

FØRSTE DEL 


STYKKE B 
Personlighedens stråle og ild ved friktion 

I. DE 3 STRÅLERS VIRKSOMHED. 
1. Personlighedsstrålen.
2. Den egoiske stråle.
3. Den monadiske stråle. 
II. 
PERSONLIGHEDSSTRÅLEN OG DE 
PERMANENTE ATOMER. 
III. PERSONLIGHEDSSTRÅLEN OG KARMALOVEN. 
I. DE 3 STRÅLERS VIRKSOMHED 
Her berører vi et emne, som har stor almen interesse, men 
som sjældent bliver forstået. Jeg tænker på de permanente 
atomer.26 Hvert legeme eller hver form, ånden virker gennem,
har som sit brændpunkt på hvert plan et atom bestående afstof fra planets 
atomare underplan. Det fungerer som et cen


26 Permanent atom. Et punkt af atomart stof monaden har tilegnet sig.
Et lille kraftcenter der udgør den centrale faktor og det tiltrækkendeorgan, som 
den inkarnerende monades hylstre opbygges omkring. Depermanente atomer er 
trukket som perler på sutratmaen eller snoren. 

Stråle. En kraftudstrømning. Sollogos eller makrokosmos manifesterer 
sig gennem 3 større og 4 mindre stråler. Monaden eller mikrokosmos 
manifesterer sig også gennem 3 stråler som nævnt i teksten oven-
for. Hver stråle udtrykker en bestemt og specialiseret krafttype. 

Triade. Det er atma-buddhi-manas, det ydre udtryk for monaden,
ligesom personligheden er det ydre udtryk for egoet. Monaden udtrykker 
sig gennem triaden og danner i sit laveste eller 3. aspekt det egoiskeeller 
kausale legeme, det spæde eller spirende ego. På samme måde udtrykker 
egoet sig gennem det trefoldige lavere menneske, det mentale,
emotionelle og æteriske legeme (afspejlingen af den højere triade), ogdisse 
fremkalder så igen den faste fysiske manifestation. 

 
 
 





ter, der fordeler kraft, oplagrer egenskaber, assimilerer erfaringer 
og bevarer [side 94] hukommelsen. Disse atomer er i 
direkte forbindelse med de 3 store stråler i mikrokosmos: 

a. Den monadiske stråle, syntesestrålen i mikrokosmos. 
b. Den egoiske stråle. 
c. Personlighedsstrålen. 
Hver af disse stråler har en forbindelse med et af de permanente 
atomer i det lavere trefoldige menneske og en direktevirkning på de spirillaer27 
som findes i atomet. I Breve om 
Okkult Meditation gjorde vi opmærksom på, at det laveretrefoldige menneskes 
atomer gennemgår en dobbelt proces:

Først bliver deres rotation fremskyndet, så de lyser op eftertur, indtil hele 
den lavere trekant er oplyst.

Derefter sker forvandlingen, eller (for nu at udtrykke detpå en anden måde) 
polariseringen skifter fra den lavere trekants 
3 permanente atomer til triadens 3 permanente atomer.
Det fysiske permanente atom forlades, og polariseringenbliver manasisk eller 
mental, det astrale permanente atom 

27 Spirilla: »For at kunne undersøge atomets konstruktion skabes kunstigt 
et afgrænset rum. Hvis der derefter laves en åbning i rummets vægstrømmer den 
omgivende kraft ind, og der viser sig straks 3 hvirvler somomgiver 'hullet' med 
deres tredobbelte spiral på 2½ vinding og vendertilbage til deres udgangspunkt 
ad en spiral inden i atomet. Disse efterfølges 
umiddelbart af 7 finere hvirvler, der følger de 3 førstes spiral påoverfladen og 
vender tilbage til deres udgangspunkt ad en indre spiral,
som drejer den modsatte vej og danner en merkurstav med de 3 første.
Hver af de 3 kraftige hvirvler danner i udbredt tilstand en lukket cirkel.
Hver af de 7 tyndere hvirvler danner i udbredt tilstand også en lukketcirkel. De 
kræfter, der strømmer i dem, kommer ligeledes 'udefra', fra etfirdimensionalt 
rum. Hver af de finere hvirvler dannes af 7 endnu finere 
hvirvler, der hver især er finere end sin forgænger og står vinkelret pådenne. 
Dem kalder vi spirillaer. Hver spirilla besjæles af et plans livskraft, 
og på nuværende tidspunkt er normalt 4 af dem aktive, én for hverrunde. Gennem 
yogaøvelser kan et individ aktivere dem før tiden.« – A. 
Besant & C. W. Leadbeater: Occult Chemistry, (side 22 i 1919-udgavenog side 14 i 
den 3. og udvidede udgave fra 1951, o.a.). 

 
 
 





forlades, og polariseringen bliver buddhisk, mens den menta-
le enhed bliver [side 95] afløst af det 5. plans, det atmiskepermanente atom. 
Dette er alt sammen en følge af de 3 strålers 
virkning på atomerne og livet i hvert atom. Forbindelsenmellem disse 3 stråler 
og de permanente atomer kan sammenfattes 
sådan: 

Personlighedsstrålen har en direkte virkning på det fysiske 
permanente atom.
Den egoiske stråle har en tilsvarende virkning på det astrale 
permanente atom.
Den monadiske stråle har en nær forbindelse med den menta-
le enhed. 

Deres virkning er tredobbelt, men ikke samtidig. Som alt andet 
i naturen arbejder de i ordnede cykler. Den stimulering,
der er resultatet af f.eks. den monadiske stråles indvirkningpå den mentale 
enhed, mærkes først, når aspiranten betrædervejen, dvs. når han har taget 1. 
indvielse. Den egoiske strålesindvirkning på det astrale permanente atom mærkes, 
så snartegoet har fået en klar forbindelse med den fysiske hjerne. Nårdet er 
tilfældet, begynder den egoiske stråle at påvirke atometkraftigt og vedvarende. 
Det sker, når et menneske er højtudviklet 
og nærmer sig vejen. Denne tredobbelte kraft mærkes påfølgende måde: 

For det første rammer den atomets væg som en ydre kraft ogpåvirker dets rotation 
og vibration.
For det andet stimulerer den atomets indre ild og får lyset tilat skinne med 
stigende glans.
For det tredje indvirker den på spirillaerne og aktiverer dem 
én for én. 

 
 
 





II. PERSONLIGHEDSSTRÅLEN OG DE PERMANENTE ATOMER 
Personlighedsstrålen vedrører de 4 første spirillaer og erkilden til deres 
stimulering. Bemærk her overensstemmelsenmed den lavere firfoldighed der 
stimuleres af egoet. Denegoiske stråle er forbundet med den 5. og 6. spirilla og 
årsagen 
til, at deres potentielle kraft aktiveres. Den monadiske 
stråle er kilden til stimuleringen af den 7. spirilla. [side 96]

Der knytter sig stor interesse til dette emne, som åbner nyeperspektiver og 
forskningsområder for den seriøse studerende. 
Tidsfaserne for denne tredobbelte virksomhed varierer alt 
efter hvilken stråle, monaden er på, men emnet er for omfattende 
til at blive behandlet her. 

Hvis man ser sagen fra ildens synspunkt, kan man måskedanne sig et indtryk af 
processen ved at forestille sig, atatomets latente ild lyser op og bliver aktiv 
som følge af påvirkningen 
fra personlighedsstrålen, der smelter sammen meddenne ild og har samme forhold 
til det permanente atom imikrokosmos, som fohat har til det kosmiske atom. Ilden 
skjuler sig i kuglen (hvad enten det er systemets eller atometskugle), og 
personlighedsstrålen i det ene tilfælde, og fohat idet andet, virker som den 
faktor, der aktiverer den latente 
kraft. 

Denne analogi bør overvejes nøje. Ligesom fohat vedrøreraktiv manifestation 
eller objektivitet, vedrører personlighedsstrålen 
det 3. aspekt eller aktivitetsaspektet i mikrokosmos.
Det 3. logoiske aspekts arbejde bestod i at ordne stoffet isystemet sådan, at 
det senere kunne bygges til former vedhjælp af det 2. aspekts kraft. I den 
fysiske tilværelse (dentilværelse hvor det fysiske permanente atom er helt 
aktivt)
udskilles og ordnes det stof, der i sidste instans skal indbygges 
i Salomons tempel, det egoiske legeme, gennem detegoiske livs, det 2. aspekts, 
virksomhed. Heri består analogien. 
I det personlige livs stenbrud hugges blokkene til detstore tempel. I 
tilværelsen på det fysiske plan og det objektivepersonlige liv vindes de 
erfaringer, der viser sig som evner 

 
 
 





hos egoet. Det, der meddeles her, fortjener den største opmærksomhed, 
for det giver os adgang til nye idéer og perspektiver, 
som kan føre til en bedre forståelse, en sunderedømmekraft og en større 
tilskyndelse til handling. 

III. PERSONLIGHEDSSTRÅLEN OG KARMALOVEN 
Her vil det måske være klogt at sammenfatte det foregående,
så en opfriskning af hukommelsen kan danne grundlag foryderligere oplysning. 
Først beskæftigede vi os med de 3former for ild i systemet, makrokosmisk og 
mikrokosmisk, ogefter at [side 97] have opstillet nogle hypoteser gik vi over 
tilbehandlingen af den første ild, den der bor i stoffet. Efter athave studeret 
den i dens trefoldige manifestation i de forskellige 
dele af systemet, inklusive mennesket, begyndte vi påspørgsmålet om 
personlighedsstrålen og dens forbindelsemed denne 3. ild. Her må vi huske, at 
alt, hvad vi har beskæftiget 
os med, er i relation til stoffet, og det kommer til atgælde for hele den første 
dels vedkommende.

I anden del vil vi se alting fra tankesindets synspunkt, og isidste del fra den 
guddommelige stråles synspunkt. Men herbeskæftiger vi os med det, H.P.B. kalder 
urstrålen og densmanifestation i stoffet.28 Disse 3 stråler, det kosmiske 
tankesinds, 
den oprindelige aktivitets og den guddommeligekærlighed-visdoms stråle, er blot 
grundlæggende egenskaber,
som kommer til udtryk i en eller anden faktor.

Urstrålen er egenskaben bevægelse, der kommer til udtryk 
i stoffet. 

Sindets stråle er egenskaben intelligent organisation, somkommer til udtryk i 
former, der er produktet af bevægelse ogstof. 

Kærlighed-visdommens stråle er egenskaben grundlæggende 
motiv, som bruger den intelligente organisation afstoffet i bevægelse til at 
udtrykke Logos' store kærligheds


28 H.L. 1, 130 & 4, 122. 

 
 
 





aspekt i et samlet hele.29 

Dette gælder også i mikrokosmos og viser, hvordan detindividuelle menneske er 
optaget af den samme type arbejdesom Sollogos, blot i mindre målestok.

På dette sted i afhandlingen koncentrerer vi os om detaktive stofs stråle eller 
den latente varme, der ligger til grundfor stoffets aktivitet og er årsag til 
dets bevægelse. Hvis vitænker klart og oprigtigt, vil vi se, hvor nært forbundet 
lipikaerne 
eller karmas herrer må være med denne virksomhed. 3 af 
dem er nært knyttet til de 3 store strålers eller ildformerskarma, mens den 4. 
lipikaherre sammenfatter sine 3 brødresarbejde og sørger [side 98] for den 
ensartede blanding ogsammensmeltning af de 3 ildformer. På vores planet, Jorden,
har de deres kontaktpunkter i de 3 »aktivitetsbuddhaer«30 (bemærk 
overensstemmelsen her) og den 4. kumara, Verdensherre. Derfor kommer vi til den 
konklusion, at personlighedsstrålen, 
i sit forhold til stoffets ild, bliver direkte påvirket ogstyret i sin 
virksomhed af en af aktivitetsbuddhaerne.

31 32 33

Selve stoffets karma er et dunkelt område, som 

29 H.L. 1, 123, 130 & 4, 122. 

30 »Aktivitetsbuddhaer, pratyekabuddhaerne. Dette er en grad, somudelukkende 
tilhører yogacharyaskolen, og alligevel repræsenterer denkun en høj intellektuel 
udvikling uden sand åndelighed … Det er en afde 3 veje til nirvana, og den 
laveste hvor en yogi, 'uden lærer og uden atfrelse andre', ved ren viljestyrke 
og tekniske foranstaltninger opnår enslags nominel buddhagrad for sig selv.« – 
H.P. Blavatsky: The Theosophical 
Glossary, s. 261. 

31 »Set fra karmas synspunkt, sådan som jeg har gjort, vil I se, at intetplan af 
den højeste åndelighed, om det så er nirvanaplanet, er uden fordet karmiske 
hjul, så når det i sanskritlitteraturen, og selv i Bhagavad-
Gita, siges, at mennesker krydser det karmiske hav, må det tages medvisse 
forbehold. De væsener, som det nu er lykkedes at komme uden forkarmas hjul, har 
kun gjort det, hvis dette hjul opfattes som det, der drejer 
nu. Kosmos kører ikke i samme spor alle brahmas dage, men hæversig op til et 
højere og højere niveau, efterhånden som det opfylder sinmission. De, der hviler 
sig i en åndelig tilstand, som ikke umiddelbartkan nås nu, vil altså engang i 
fremtiden komme ind i hjulet igen, måske 

 
 
 





dårligt [side 99] nok er blevet berørt endnu. Men den er uløseligt 
forbundet med individets karma. Den omfatter en kontrol 
med evolutionen af den monadiske essens, elementalessensen 
og planets atomare stof. Den vedrører udviklingen afde 4 spirillaer, deres 
aktivitet og tilknytning til former, nårdisse er atomare, og udviklingen af den 
indre, latente varmeog dens gradvise forøgelse, indtil vi i atomet får en 
gentagelseaf det, der sker i kausallegemet: nedbrydningen af atometsydervæg på 
grund af varmen. Den vedrører opbygningen afstof til former gennem samspillet 
mellem de to stråler, denguddommelige og den oprindelige, hvorved der opstår 
denfriktionsild, som fører til liv og fusion.

Formens karma er også et stort emne, som er for kompliceret 
for den almindelige forståelse, men som er en virkeligbetydningsfuld faktor, der 
ikke bør overses i forbindelse meden verdens evolution, en syntese af verdener 
eller et systemset fra de højere planer. Alting er, som helhed, resultatet 
afhandlinger, der er udført af kosmiske skabninger eller væsener 
i tidligere solsystemer, og som kommer til udtryk i de 

med en straf for de store forpligtelser, de har forsømt i lange tider.« – A 
brahmin: Some Thoughts on the Gita, s. 40-41. 

32 Lipikaerne er universets ånder. De er forbundet med loven om årsagog virkning 
(karma) og er dens protokolførere. Lipika kommer af »lipi«,
skrive. Oplysninger om lipikaherrerne findes i H.L. 1, 171-172. 

Aktivitetsbuddhaerne er den triade, der står nærmest Sanat Kumara, 
verdens herre. De er det planetariske modstykke til de 3 aspekter af det

3. logoiske aspekt og beskæftiget med kraften bag planetarisk manifestation. 
Monadisk essens, stoffet på hvert plans atomare (eller højeste) underplan. 
Elementalessens, stoffet på de 6 underplaner som ikke er atomare. 
Det er molekylært stof. 

33 »Karma kan defineres som den kraft, et menneske frembringer ogpåvirker 
yderverdenen med, og den reaktion, der frembringes i den ydreverden og virker 
tilbage på mennesket, kan kaldes karmisk indflydelse,
mens det synlige resultat, denne indflydelse har under de rigtige betingelser, 
kan kaldes karmisk frugt.« – A brahmin: Some Thoughts on the 
Gita, s. 53. 

 
 
 





enkelte atomer og de samlinger af atomer, vi kalder former.
Personlighedsstrålens virkning på den indre ild er derfor ivirkeligheden 
resultatet af påvirkningen fra den pågældendestråles planetariske logos, 
efterhånden som han afvikler sindel af karma i en cyklus, større eller mindre. 
Sådan fremkalder 
og i sidste instans forvandler han virkningerne af årsager,
som han tidligere indstiftede i relation til sine 6 brødre, deandre planetariske 
logoi. Vi har en illustrativ parallel i denformende og styrende, stimulerende 
eller afkræftende virkning 
et menneske kan have på et andet menneske i dagliglivet. 
Vi må huske, at alle grundlæggende impulser og påvirkninger 
mærkes på astralplanet og arbejder sig herfra nedgennem det æteriske til det 
faste fysiske [side 100] plan.
Derved bringer de stoffet under deres indflydelse, selvom deikke har hjemme på 
det fysiske plan. 

 
 
 





[side 101] 

FØRSTE DEL 


STYKKE C 
Æterlegemet og prana 34 

I. ÆTERLEGEMETS NATUR. 
1. Formål og beskaffenhed. 
2. Otte udsagn. 
II. PRANAENS NATUR. 
1. Solprana. 
2. Planetarisk prana. 
3. Formernes prana. 
III. ÆTERLEGEMETS FUNKTION. 
1. Pranamodtagelse. 
2. Pranaassimilering. 
3. Pranaudsendelse. 
4. Forstyrrelser i æterlegemet. 
IV. MAKROKOSMISKE OG MIKROKOSMISKE ÆTERE. 
1. Planetlogos og æterne. 
2. Kosmiske og systemiske ætere. 
3. Æterlegemets beskyttende funktion. 
V. DØDEN OG ÆTERLEGEMET. 
1. Mikrokosmisk død. 
2. Makrokosmisk pralaya. 
34 »Prana, eller det vitale princip, er atmas specielle forbindelse meden 
bestemt slags stof, der gennem forbindelsen med atma organiseres ogopbygges som 
et middel til at gøre erfaringer med. Denne specielle forbindelse 
udgør den individuelle prana i det individuelle legeme. Denkosmiske, 
altgennemtrængende prana er ikke prana i almindelig for-
stand, men et navn for Brahman som ophavet til den individuelle prana… Alle 
skabninger, hvad enten de er devaer, mennesker eller dyr, findeskun så længe 
pranaen er i legemet. Den opretholder livet i alt … Pranaeller vitalitet er 
sindets og alle sansernes normale funktion.« – A. Avalon: 
The Serpent Power, s. 94-95 (s. 73-74 i Dover udgaven fra 1974, o.a.). 

 
 
 





[side 102] 

I. ÆTERLEGEMETS NATUR 
I vores betragtninger over systemets indre ild vil vi findemeget af virkelig 
interesse for den kommende generation aftænkere, og det af tre hovedgrunde der 
kan opregnes påfølgende måde: 

1. Formål og beskaffenhed. 
For det første. Gennem studiet af æterlegemet vil man(videnskabsmænd og læger) 
få en dybere forståelse af stoffetsog sundhedens love. Ordet sundhed er 
efterhånden blevet for 
specialiseret og dets betydning begrænset til den faste kropshelbred, den 
samlede aktivitet af atomerne i menneskets fysiske 
legeme og den fulde udfoldelse af den fysiske elementalskræfter. I den kommende 
tid vil man opdage, at mennesketssundhed afhænger af alle allierede evolutioners 
sundhed ogden samlede aktivitet og fulde udfoldelse af planetens stof ogden 
planetariske elemental, der selv er et sammensat væsenbestående af alle den 
manifesterede naturs fysiske elementaler. 


For det andet. Gennem studiet af æterlegemet og prana vilman opdage virkningerne 
af de af Solens stråler, vi (i mangelaf et bedre udtryk) vil kalde 
»solpranastråler«. Disse stråler erdet manifesterede resultat af, at Solens 
centrale varme strømmer 
ud til andre legemer i solsystemet gennem en af de 3 hovedkanaler, 
og i disse legemer fremkalder visse virkningerder adskiller sig noget fra dem, 
andre stråler har. Disse virkninger 
kan betragtes som direkte stimulerende og konstruktive, 
og de skaber (på grund af deres specielle karakter) debetingelser, der fremmer 
væksten af cellevæv og dets tilpasning 
til de omgivende forhold. De har også betydning foratomets indre sundhed (der 
viser sig som dets varme og deraffølgende aktivitet) og den ensartede udvikling 
af den form,
det pågældende stofatom er en bestanddel af. Prana har ikkemeget med formbygning 
at gøre, det er ikke dens område, 

 
 
 





men den bevarer formen ved at sikre dens bestanddeles sundhed. 
Andre solstråler virker anderledes på formerne og deresstof. Nogle nedbryder 
former, mens andre sørger for sammenhæng 
og tiltrækning. Det nedbrydende [side 103] og bevarende 
arbejde udføres i henhold til tiltræknings- og frastødningsloven. 
Nogle stråler virker direkte accelererende på bevægelsen, 
mens andre nedsætter den. De stråler, vi beskæftiger osmed her, pranastrålerne, 
opererer inden for de 4 ætere, detstof der (skønt det er fysisk) endnu ikke er 
objektivt synligtfor det menneskelige øje. De er grundlaget for alt fysisk liv,
når dette udelukkende opfattes som de fysiske stofatomersliv, deres indre varme 
og rotationsbevægelse. Disse stråler ergrundlaget for den »ild ved friktion«, 
der kommer til udtryk istoffets aktivitet. 

Og endelig vil man gennem studiet af æterlegemet ogprana få en forståelse af den 
logoiske manifestationsmåde,
hvilket har stor interesse for metafysikeren og alle abstraktetænkere. I 
menneskets æterlegeme ligger forklaringen på detsobjektive eksistens. Dette har 
sin parallel på det arketypiskeplan – planet vi kalder den guddommelige 
manifestationsplan, det 1. plan i vores solsystem, adiplanet. Stoffet på 
dettehøjeste plan kaldes ofte »ildhavet«, og det er roden til akashaen, 
betegnelsen for stoffet på det 2. manifestationsplan. Lados følge analogien lidt 
mere detaljeret, for hvis vi forstår denrigtigt, kan vi lære meget, der vil 
kaste lys på både makrokosmiske 
og mikrokosmiske problemer. Vi vil begynde medmennesket og dets æterlegeme.

Æterlegemet er blevet beskrevet som et netværk, der ergennemtrængt af ild, eller 
et væv besjælet af et gyldent lys. IBibelen omtales det som »guldskålen«. Det 
består af detfysiske stof, vi kalder æterisk, og dets form fremkommer ved,
at de mindre bygmestre samler de fine sammenflettede trådetil et skelet eller en 
skabelon, hvori det faste fysiske legemesenere hen kan formes. Ved hjælp af 
tiltrækningsloven får dedet faste stof til at hænge sammen med denne belivede 
formog opbygger det gradvist omkring den, og inden i den, 
indtilsammensmeltningen er så total, at de to former udgør en 

 
 
 





enhed. Æterlegemets egen praniske udstråling påvirker denfaste fysiske krop, 
ligesom Solens pranastråler påvirker æterlegemet. 
Det er ét stort overføringssystem, hvor alting hængersammen inden for systemet. 
Alting modtager for at kunnevideregive til det, der er lavere eller ikke så 
udviklet, og detsker på alle planer. [side 104]

Derfor udgør æterlegemet det arketypiske plan i forhold tildet faste fysiske 
legeme. Tænkeren på sit eget plan har samme 
forhold til det fysiske legeme, som Logos har til sit system. 
Sammenfattende kan vi sige, at tænkeren på astralplanet, 
begærets og nødvendighedens plan, forholder sig til detfysiske legeme, som Logos 
på det kosmiske astralplan forholder 
sig til sit system.

Efterhånden som vi går frem, vil vi udarbejde analogienmellem kosmos, systemet 
og de 3 verdener, for vi må huske, atder må være fuld overensstemmelse mellem: 

1. Mennesket, mikrokosmos, den manifesterende monade 
eller den ene. 
2. Det himmelske menneske, den planetariske logos ellermanifesterende gruppe.
3. Himlenes Mægtige Menneske, makrokosmos, Sollogos,
manifestationen af alle grupper og evolutioner i legemet,
solsystemet. 
Alle disse legemer – et menneskes, en planetlogos' og en 
sollogos' legeme – er produktet af begær, der stammer fra detabstrakte sinds 
planer, hvad enten de er kosmiske eller systemiske, 
hvad enten det er kosmisk begær-sind eller menneskeligt 
begær-sind, og alle legemerne er »sønner af nødvendigheden
«, som H.P.B. så rammende udtrykker det.35 36 [side 105] 

35 H.L. 1, 99. 

36 »Hele dette solsystem, betragtet som én kæmpemæssig mekanisme 
med en fin tilpasning af sine dele i alle større detaljer, er blot det 
fysiskeudtryk for Vishnu, eller den æteriske grundsubstans, sådan som vi opfat-

 
 
 





2. Otte udsagn. 
Det, vi beskæftiger os med her, er alle formers æterlegeme,
dets belivelse med prana (hvad enten den er kosmisk, solar,
planetarisk eller menneskelig), optagelsesorganerne og helegrundlaget for 
strålingen. Derfor vil vi fremsætte nogle udsagn 
om æterlegemet og af hensyn til overskuelighedenopstille dem i punkter: 

For det første. Æterlegemet er det fysiske legemes skabelon. 


For det andet. Æterlegemet er den arketype, den faste fysiske 
form er bygget efter, hvad enten det er et solsystems form 

ter ordet for øjeblikket. Alle de harmonier, der kan iagttages i det 
manifesterede 
kosmos, er blot resultatet af de harmonisk virkende energier,
som giver æteren det ydre udtryk, vi opfatter. Alle planeter, verdener,
mennesker osv. er blot dele af legemet og fungerer hver især i henholdtil den 
lov, der styrer helheden. Udviklingen, opretholdelsen og ødelæggelsen 
af verden er altså én stor proces, kaldet yagna, som foregår i yagna 
purushas legeme eller naturens fysiske legeme. Menneskeheden somhelhed er denne 
purushas hjerte og hjerne, og derfor bestemmer al denfysiske, mentale og 
åndelige karma, menneskeheden udvikler, i storetræk karakteren af denne yagniske 
proces …

Sri Krishna kalder den yagniske livsproces, han har givet Arjuna, foryoga (4. 
kap., 1. vers). I virkeligheden er yoga og yagna meget nært forbundet 
med hinanden, ja ligefrem uadskillelige, selvom folk for tidensynes at skelne 
mellem dem. Yoga, afledt af roden yuj: at forbinde, betyder 
en forenende handling. Ligesom hjertet er det store center i mennesket, 
indtager hjertets yogi en central position i universet, og herfrakommer hans 
individualitet. Da individualiteten eller det højere manas,
som jeg allerede har sagt, er kernen i menneskets konstitution, eller centret 
den højere og lavere tilværelses to halvkugler drejer sig omkring,
har hjertets yogi en himmelsk kuppel foroven og en jordisk afgrund forneden, 
og derfor bliver hans yoga tosidet. Han forener sig med det for-
oven i dhyana og det forneden i handling. Ordet yagna, afledt af rodenyaj: at 
tjene, betyder også at tjene dobbelt, at tjene det foroven ved attjene dets 
billede, det forneden.« – A brahmin: Some Thoughts on the 
Gita, s. 18, 134-135. 

 
 
 





eller en menneskekrops form i en eller anden inkarnation.

For det tredje. Æterlegemet er et væv eller netværk af finesammenflettede 
kanaler bestående af de 4 æteres stof og opbygget 
til en speciel form. Det er brændpunkt for visse stråler, 
som beliver og stimulerer stoffet og frembringer dets rotationsbevægelse.


For det fjerde. Når disse pranastråler samles og optages,
påvirker de det faste stof, der er opbygget omkring det æteriske 
stillads eller skelet. [side 106] 

For det femte. Under inkarnation danner det æteriske væv 
en barriere mellem det fysiske og astrale plan, en barrieresom først kan 
overskrides, når bevidstheden er tilstrækkeligudviklet. Dette gælder både i 
mikrokosmos og makrokosmos.
Når et menneske gennem meditation og koncentration harudvidet sin bevidsthed til 
et bestemt punkt, bliver det i standtil at passere det adskillende væv og 
fungere på de finereplaner.

Når Logos har udvidet sin bevidsthed på kosmiske planer,
kan han trænge igennem det logoiske væv og slippe ud af sinobjektive 
manifestations afgrænsning. Når vi opstiller denneanalogi, må vi være meget 
opmærksomme på det faktum, atde 7 større planer i vores solsystem er de 7 
underplaner af detkosmisk fysiske eller laveste kosmiske plan: 

FYSISKE UNDERPLANER SOLSYSTEMETS PLANER 

1. æter, atomart. . . . . . . . . . . . . . Adi, guddommeligt plan, ildhav 
1. kosmiske æter 
2. æter, underatomart. . . . . . . . . . Anupadaka, monadisk plan, akasha 
2. kosmiske æter 
3. æter, overæterisk. . . . . . . . . . . Atmisk eller åndeligt plan, rumæter 
3. kosmiske æter 
4. æter, æterisk.. . . . . . . . . . . . . . Buddhisk eller intuitionsplan, luft 
4. kosmiske æter. 
 
 
 





FASTE FYSISKE MENNESKEHEDENS PLANER 

Luftformigt.................. Mentalplan,ild, 
kosmisk luftformigt. 
Flydende.................... Astraltelleremotioneltplan,vand, 
kosmisk flydende. 
Fast........................ Fysiskplan,jord, 
kosmisk fast. 

Her ser vi, hvordan overensstemmelsen for stoffets vedkommende 
er helt nøjagtig, og den strålemæssige overensstemmelse 
er lige så nøjagtig.

For det sjette. I alle 3 legemer – det menneskelige, planetariske 
og systemiske eller logoiske – findes der et stortorgan, der fungerer som 
pranamodtager. Dette organ har sinæteriske manifestation og faste fysiske 
genpart: [side 107] 

1. I systemet er organet for kosmisk prana (den kraft derbeliver stoffet) den 
centrale sol, som er den direkte modtager 
og fordeler af kosmisk stråling. Denne stråling er en afde 3 inddelinger af den 
aktive intelligens' urstråle. De 
kosmiske stråler er i deres inderste væsen tredobbelte – et 
faktum der ofte overses, selvom det er logisk indlysende.
Hver stråle er et kosmisk væsens redskab, og alle væsenerer ifølge sagens natur 
tredobbelte i deres manifestation.
Den centrale sol har inden for sin omkreds et modtagelsescenter 
med en overfladestråling. 
2. På planeten findes der, i dens æterlegeme, et lignendeorgan eller 
modtagelsescenter, hvis beliggenhed ikke måmeddeles offentligt og derfor ikke 
kan afsløres. Det hartilknytning til de to poler, nord- og sydpolen, og er 
detcenter, kloden roterer omkring og dermed kilden til legenden 
om et helligt, frugtbart land inden for polernes indflydelsessfære. 
Det mytiske land med overdådig frodighed ogenestående vækstbetingelser for 
planter, dyr og menneskermå naturligvis ligge, hvor pranaen modtages. Det er 
denesoteriske paradisets have, den fysiske fuldkommenhedsland. 
Overfladestrålingen viser sig, efter spredningen, somplanetarisk prana. 
 
 
 





3. Hos mennesket er modtagelsesorganet den æteriske genpart 
af milten. Efter at pranaen er spredt over hele legemetvia det æteriske netværk, 
viser den sig som overfladestråling 
i form af sundhedsauraen. 
For det syvende. Der er altså en tydelig overensstemmelsemellem alle 3 legemer, 
og det er let at demonstrere: 

SOLSYSTEMETS PRANA 

SOLSYSTEMET 

Manifesterende væsen. . . . . . . Sollogos 
Manifestationslegeme.. . . . . . . Solsystemet 
Modtagelsescenter. . . . . . . . . . Den centrale sol 
Overfladestråling. . . . . . . . . . . Solprana 
Bevægelse der frembringes. . . Systemisk rotation 
Spredningseffekt.. . . . . . . . . . . Æterisk solstråling –

(mærkes i kosmos) 

[side 108] 

PLANETEN 

Manifesterende væsen. . . . . . . En planetlogos 
Manifestationslegeme.. . . . . . . En planet 
Modtagelsescenter. . . . . . . . . . Planetens pol 
Overfladestråling. . . . . . . . . . . Planetarisk prana 
Bevægelse der frembringes. . . Planetarisk rotation 
Spredningseffekt.. . . . . . . . . . . Planetarisk æterisk stråling –

(mærkes i systemet) 

MENNESKET 

Manifesterende væsen. . . . . . . Tænkeren, en dhyan chohan 
Manifestationslegeme.. . . . . . . Et fysisk legeme 
Modtagelsescenter. . . . . . . . . . Milten 
Overfladestråling. . . . . . . . . . . Sundhedsauraen 
Bevægelse der frembringes. . . Atomar rotation 
Spredningseffekt.. . . . . . . . . . . Menneskelig æterisk stråling –

(mærkes i omgivelserne) 

 
 
 





STOFATOMET 

Manifesterende væsen. . . . . . . Et elementarliv 
Manifestationslegeme.. . . . . . . En atomar kugle 
Modtagelsescenter. . . . . . . . . . Atomets pol 
Overfladestråling. . . . . . . . . . . Atomets bidrag til hele lege


mets sundhedsaura 
Bevægelse der frembringes. . . Atomar rotation 
Spredningseffekt.. . . . . . . . . . . Atomar æterisk stråling –

(mærkes i den fysiske form) 

For det ottende. Når »viljen til at leve« forsvinder, ophører
»nødvendighedens sønner« med at manifestere sig objektivt.
Dette er logisk uundgåeligt og sker i alle tilfælde, hvor etvæsen har objektiv 
eksistens. Når tænkeren på sit eget planvender opmærksomheden fra sit lille 
system i de 3 verdenerog trækker alle sine kræfter ind, ophører tilværelsen på 
detfysiske plan, og alting vender tilbage til den kausale bevidsthed. 
Denne er i lige så høj grad en abstraktion i tænkerens 3verdener, som det 
absolutte er det i Logos' trefoldige solsystem. 
Det viser sig på det fysiske plan som det lysende æterlegemes 
tilbagetrækning gennem toppen af hovedet og denefterfølgende opløsning af 
kroppen. Skabelonen forsvinder,
og den faste fysiske [side 109] form falder fra hinanden. Hele 
det praniske liv trækkes ud af det faste hylster, og stoffets ildbliver ikke 
længere stimuleret. Atomets latente ild blivertilbage, den bor i stoffet, men 
formen frembringes gennemaktiviteten af stoffets to ildformer – den aktive og 
den latente,
stråleilden og den iboende ild – støttet af den 2. logos' ild. 
Når de adskilles, falder formen fra hinanden. Det er et miniaturebillede 
af den grundlæggende dualitet i alt, hvad fohatindvirker på.

Der er en nær forbindelse mellem milten og toppen afhovedet i relation til 
æterlegemet. Der er også en interessantoverensstemmelse mellem organet milten og 
navlestrengen,
som forbinder barnet og moderen med henblik på ernæring,
og som afskæres ved fødslen. Når et menneske begynder påsin bevidste tilværelse 
i begærenes verden, når det fødes ind i 

 
 
 





en ny verden med en finere form for liv, brydes den sammenflettede 
æteriske streng (som forbandt det med dets fysiskelegeme). »Sølvsnoren brister,« 
og mennesket afbryder sinforbindelse med det faste fysiske legeme og glider 
gennemlegemets højeste (og ikke laveste) center ud til livet i enhøjere verden 
og en anden dimension. Det sker i alle legemerog hylstre i mikrokosmos, for 
analogien gælder på alle planerunder manifestationen. Når man har fået en større 
videnskabelig 
viden, vil man opdage, at denne fremgangsmåde ogsåfølges i forbindelse med den 
planetariske manifestation –
men i større målestok. En planet er blot en planetlogos' lege-
me, et æterlegeme Logos udtrykker sig gennem, og et æteriskskelet han bygger et 
manifestationsredskab omkring. Månenvar engang udtryksmiddel for en af de 
planetariske logoi. Nuer Jorden det, og cyklerne skifter hele tiden. Det center, 
æterlegemet 
strømmer ud gennem, findes også på en fysisk planet,
og når tiden er inde brister den planetariske sølvsnor. Mentider og cykler, 
deres begyndelse og ende, er skjult i indvielsesmysterierne 
og vedrører ikke os.

I solsystemet sker der noget tilsvarende ved afslutningen afen mahamanvantara. 
Logos trækker sig ind i sig selv ogtilbagekalder [side 110] sine 3 større 
principper.37 Hans 
manifestationslegeme – Solen og de 7 hellige planeter der allefindes i æterisk 
stof – trækker sig tilbage fra objektiv eksistens 
og formørkes. Set fra det almindelige fysiske synspunktbetyder det, at systemets 
lys går ud. Dette efterfølges af engradvis indånding, der varer, indtil han har 
samlet alting i sigselv. Æterlegemet ophører med at eksistere, og vævet 
findesikke mere. Han opnår fuld bevidsthed, og i det øjeblik ophører 
tilværelsen eller manifestationen som et væsen. Alt 

37 Principper, de grundlæggende differentieringer, fundamentale egenskaber 
eller energiformer alting bygger på. De giver alle former deresbestemte 
karakter. 

 
 
 





bliver på ny optaget i det absolutte. Derefter følger pralaya38 
eller den kosmiske hvilehimmel, og stilhedens røst høres ikkelængere. Ekkoet af 
ordet dør ud, og »stilheden i det højeste« 
hersker overalt. 

II. PRANAENS NATUR 
Når vi har beskæftiget os med æterlegemet og dets funktionsom modtager og 
fordeler af prana, har det været ud fra detsplads i hele verdensordenen. Vi har 
betragtet den æteriskesubstans under analogiernes synsvinkel og fundet 
overensstemmelsen 
mellem systemet, planeten og mennesket. Vi harset, at den dannede grundlag for 
den faste fysiske form ogudgjorde et meget betydningsfuldt forbindelsesled 
mellem: 

a. Det fysiske menneske og det emotionelle eller astrale plan.
b. Det planetariske menneske og den grundlæggende emotionelle 
kvalitet. 
c. Logos, Himlenes Mægtige Menneske, og det kosmiskeastralplan. 
Vi vil nu indsnævre emnet til kun at omfatte menneskets 
æterlegeme og slet ikke berøre overensstemmelsen medsystemiske [side 111] eller 
kosmiske fænomener, selvom det 
kan blive nødvendigt at minde os selv om, at for den klogestuderende kommer 
visdom gennem fortolkning. Den, derkender sig selv (sin objektive manifestation, 
grundlæggendekarakter og samlede udvikling), kender også sin stråleherreog sit 
systems logos. Da er det blot et spørgsmål om bevidsthedsudvidelse, 
intelligent fortolkning og praktisk anvendelseparret med erkendelsen af, at det 
er klogt at afholde sig fra atfremsætte dogmatiske påstande, og af, at 
overensstemmelsenligger i kvalitet og metode snarere end i en detaljeret 
overholdelse 
af et bestemt adfærdsmønster på et givet tidspunkt i 

38 Pralaya. En formørkelses-eller hvileperiode – planetarisk, systemiskeller 
kosmisk. Et ophold mellem to manifestationsperioder. 

 
 
 





evolutionen. 


Alt, hvad det er muligt at give her, er et materiale, som,
hvis det omhyggeligt overvejes, kan resultere i en mere intelligent, 
praktisk livsførelse i den okkulte betydning af udtrykket 
»livsførelse«, og som, hvis det studeres videnskabeligt,
religiøst og filosofisk, kan føre til, at evolutionsprocessensmål i den 
umiddelbart forestående, mindre cyklus fremmes.
Derfor er det vores hensigt at gøre menneskets sekundærelegeme mere virkeligt og 
at vise nogle af dets funktioner, oghvordan det i sidste instans kan bringes 
inden for den bevidste 
mentale forståelses rækkevidde. 

Som vi ved, nærmer videnskaben sig hastigt det punkt,
hvor den vil blive tvunget til at anerkende æterlegemetseksistens, fordi 
vanskelighederne ved en afvisning af det vilvære langt større end ved en 
indrømmelse af, at det findes.
Videnskabsmænd anerkender allerede eksistensen af æterisk 
stof. De vellykkede fotografiske forsøg har vist realiteten afdet, der hidtil er 
blevet betragtet som uvirkeligt, fordi det (setfra et fysisk synspunkt) var 
uhåndgribeligt. Der viser sig heletiden fænomener, som forbliver i det 
overnaturliges domæne,
medmindre de forklares ud fra æterisk stof, og i deres iverefter at bevise at 
spiritisterne tager fejl, har videnskabsmændunderbygget den sande og højere 
spiritismes sag ved at støttesig til realiteten og eksistensen af æterlegemet, 
selvom debetragter det som en udstråling – fordi de beskæftiger sigmed 
virkningen og endnu ikke har opdaget årsagen. Lægerbegynder (om end i blinde) at 
studere spørgsmålet om vitalitet, 
solstrålernes virkning på den fysiske organisme og deniboende varmes og [side 
112] strålevarmens grundlæggendelove. De begynder at tilskrive milten 
funktioner, der hidtilikke har været anerkendt, og studere virkningen af 
kirtlernesaktivitet og deres forbindelse med kroppens optagelse afvitale 
stoffer. De er på rette vej, og inden længe (måskeallerede i dette århundrede) 
vil æterlegemets og dets grundlæggende 
funktioners EKSISTENS være hævet over enhver 
tvivl og hele den forebyggende og helbredende medicins sigterykket op på et 
højere niveau. Alt, hvad vi kan gøre her, er 

 
 
 





simpelthen at give nogle få oplysninger i koncentreret form,
oplysninger der måske kan fremskynde tidspunktet for opdagelsen 
og fremme den sande forskers interesse. Lad mig
derfor ganske kort fortælle, hvad vi vil beskæftige os med i de
resterende tre punkter: 


Æterlegemets funktioner.
Dets forbindelse med kroppen igennem livet.
Æterlegemets sygdomme eller ubehag (idet vi sørger for at


bevare den oprindelige betydning af ordet »u-behag«).
Dets tilstand efter døden. 

Det er foreløbig alt, hvad der har praktisk betydning. Senerekommer der måske 
mere, som kan være os til hjælp, hvis detder nu er givet offentligheden 
omhyggeligt følges op, og hvisforskere studerer dette vigtige område på en sund 
og fornuftigmåde. 

Når det menneskelige æterlegemes natur og funktionerindtager deres retmæssige 
plads i verdens øjne, og det erkendes, 
at det æteriske er det vigtigste af de to fysiske legemer,
vil mennesket komme i nærmere bevidst kontakt med de 
andre evolutioner, som udvikler sig i æterisk stof, ligesom detselv udvikler sig 
i en fast fysisk krop. Der er visse storedevagrupper, kaldet »skyggernes devaer« 
eller de violettedevaer, som er nært forbundet med den evolutionære udvikling 
af menneskets æterlegeme, og som formidler Solens ogplanetens stråling til det. 
Menneskets æterlegeme modtagerprana på forskellige måder og af forskellig art, 
og disse måderbringer det i berøring med forskellige væsener. [side 113] 

1. Solprana. 
Dette er den vitale og magnetiske væske, der stråler ud fraSolen og overføres 
til menneskets æterlegeme af visse højtstående, 
gyldne devavæsener. De leder den gennem dereslegeme og sender den ud som en 
kraftig stråling, der optagesgennem visse centre i den øverste del af 
æterlegemet, hovedet 

 
 
 





og skuldrene, føres ned til den æteriske genpart af den fysiskemilt, og derfra 
tvinges ind i selve milten. Disse gyldne pranavæsener 
findes i luften over os og er særlig aktive i sådannedele af verden som 
Californien og de tropiske lande, hvorluften er ren og tør, og solstrålerne er 
kendt for at være særligvelgørende. Forbindelsen mellem mennesket og denne 
devagruppe 
er meget nær, men yderst farefuld for mennesket.
Disse devaer er uhyre kraftfulde og på deres eget felt mereudviklede end 
mennesket. Ubeskyttet er mennesket overladttil deres nåde og barmhjertighed, og 
af denne mangel påbeskyttelse og menneskets svigtende forståelse af lovene 
formagnetisk frastødning, eller afvisning af solstråling, kommeret onde som 
f.eks. solstik. Når æterlegemet og dets assimilationsprocesser 
forstås videnskabeligt, vil mennesket bliveimmunt over for de farer, der er 
forbundet med solstråling.
Det vil beskytte sig ved at anvende de love der styrer magnetisk 
frastødning og tiltrækning, og ikke så meget ved hjælp afpåklædning og 
afskærmning. Det er stort set et spørgsmål ompolarisering. Men vi kan give et 
enkelt vink: Når menneskerforstår devaerne bedre, anerkender deres specielle 
arbejde iforbindelse med Solen, og indser at de repræsenterer denfeminine pol, 
mens de selv repræsenterer den maskuline (idetdet 4. skabende hierarki er 
mandligt),39 vil de forstå den 
indbyrdes forbindelse og styre denne forbindelse med lov.

Disse soldevaer optager de solstråler, der strømmer fracentret ud til omkredsen 
ad en af de 3 fordelingskanaler, leder[side 114] dem gennem deres organisme og 
fokuserer demdér. De fungerer næsten ligesom et brændeglas. Derefterbliver 
strålerne sendt videre til menneskets æterlegeme,
opfanget af det og på ny assimileret. Når æterlegemet er i godstand og fungerer 
rigtigt, absorberes der nok af denne pranatil, at formen holdes organiseret. Det 
er hele hensigten med 

39 Hele kosmos styres, kontrolleres og besjæles af en næsten endeløs 
række hierarkier af sansevæsener, der hver har en bestemt mission at 
opfylde. Blandt disse har de menneskelige monaders hierarki en plads. –

H.L. 1, 249-257, 304. 
 
 
 





æterlegemets funktion og et punkt, som ikke kan betonestilstrækkeligt. Resten 
afkastes i form af dyrisk udstråling ellerfysisk magnetisme – betegnelserne 
betyder det samme. Der-
for gentager mennesket i mindre målestok de store soldevaersarbejde og yder på 
den måde sit bidrag af om-polariseredeeller om-magnetiserede stråler til den 
samlede planetariske 
aura. 

2. Planetarisk prana. 
Dette er den vitale væske, som udsendes af enhver planet,
som udgør dens grundlæggende farvning eller kvalitet, ogsom frembringes gennem 
en planetarisk proces, der svarer tilden, der gennemgås i forbindelse med 
mennesket og solpranaen. 
Planeten (Jorden eller enhver anden planet) absorberersolprana, optager hvad den 
behøver og afgiver det, den ikkehar brug for, i form af planetarisk stråling. 
Derfor er planetarisk 
prana solprana, som er ledt ind i planeten, har cirkuleret 
i det planetariske æterlegeme, og er blevet overført tilden faste fysiske planet 
og derfra afkastet i form af en strålingaf samme grundlæggende karakter som 
solpranaen plus denpågældende planets karakteristiske og individuelle kvalitet. 
Dette er en gentagelse af processen i det menneskelige lege-
me. Menneskers fysiske udstråling varierer alt efter kvaliteten 
af deres fysiske legeme. Sådan er det også med en planet. 

Planetariske pranastrømme opfanges og udsendes (ligesomsolpranaen) af en bestemt 
devagruppe, kaldet »skyggernesdevaer«, som er æteriske devaer med en svag violet 
farve.
Deres legeme består af stof fra et af de 4 æterplaner, og defokuserer og 
koncentrerer strålerne fra planeten og alle formerpå den. De har en særlig 
forbindelse med mennesker pågrund af den fundamentale lighed mellem deres 
legemssubstans 
og menneskers ætersubstans, og fordi de formidler magnetismen 
fra [side 115] »moder jord«, som det hedder. Vi seraltså, at der er to 
devagrupper, hvis arbejde har tilknytning tilmennesket: 

 
 
 





a. Soldevaer som overfører den vitale væske, der cirkulerer i 
æterlegemet.
b. Planetariske, violette devaer som er beslægtet med menneskets 
æterlegeme, og som overfører Jordens prana ellerpranaen fra den planet, 
mennesket nu lever på i en fysiskinkarnation. 
Her kunne vi stille et meget relevant spørgsmål, og selvom vimåske ikke 
forklarer mysteriet helt, kan vi dog give nogle fåantydninger. Vi kunne spørge: 
»Hvorfor er Månen tilsyneladende 
livløs? Lever der devaer på den? Har solpranaen ingenvirkning dér? Hvad er 
forskellen på den tilsyneladende dødemåne og en levende planet som Jorden?«

Her berører vi et mysterium, hvor løsningen for dem, dersøger, ligger i det 
faktum, at mennesker og visse devagrupperikke længere findes på Månen. Mennesket 
er ikke ophørt medat leve på Månen, fordi den er død og derfor ikke kan forsørge 
det, men Månen er død, fordi mennesket og disse devagrupper 
er fjernet fra dens overflade og indflydelsessfære.40 
Mennesket og devaerne virker på alle planeter som mellemledeller formidlere. 
Hvis de ikke er til stede, bliver visse betydningsfulde 
aktiviteter umulige, og opløsningen sætter ind.
Grunden til denne flytning ligger i den kosmiske årsag-virkningslov 
eller kosmisk karma og i den kombinerede, mensamtidig individuelle, historiske 
baggrund for det af de himmelske 
mennesker, hvis legeme Månen eller enhver andendød planet nu engang var. 

3. Formernes prana. 
Først må vi gøre opmærksom på, at der ifølge sagens natur erto slags former, som 
hver har sin plads i systemet: [side 116] 

40 H.L. 1, 190-198. 

 
 
 





Former der er resultatet af den 3. og 2. logos' virksomhed og

forenede liv. Sådanne former er enhederne i mineral-, 

plante- og dyreriget.
Former der er resultatet af de 3 logois forenede virksomhed

og omfatter rene deva- og menneskeformer. 

Der er også den endnu enklere form, som legemliggøres afden substans, alle de 
andre former består af. Denne substans 
er, for nu at være helt nøjagtig, det atomare og molekylærestof, der besjæles af 
den 3. logos' liv eller energi.

I forbindelse med den første gruppe former skal vi læggemærke til, at den 
praniske stråling, der afgives af enheder idyre- og planteriget (efter at de har 
optaget både solprana ogplanetarisk prana), naturligvis er en kombination af de 
to og 
gennem overfladestråling, ligesom solprana og planetariskprana, overføres til 
visse devagrupper, som tilhører en temmelig 
lavtstående orden, og som har et besynderligt ogkompliceret forhold til dyrets 
eller plantens gruppesjæl. Detemne kan vi ikke beskæftige os med her. Disse 
devaer harogså en violet farvetone, men så bleg at den næsten er grå. Debefinder 
sig i en overgangstilstand og smelter på en forvirrende 
måde sammen med grupper af væsener, der næsten er på

42 43

involutionsbuen (Diagram II).41 

41 Involutionsbuen er den betegnelse, der bruges om den første del 
afevolutionsprocessen. Den dækker »nedstigningen« eller åndens bevægelse 
ned i stadig tættere stof, indtil det laveste punkt er nået, det punkthvor 
stoffet er en fast masse. Den anden halvdel af processen kaldes 
evolutionsbuen og markerer åndens opstigning eller tilbagevenden til situdspring 
plus det, den har vundet ved evolutionsprocessen. 

42 De tre Udstrømninger. »I Diagrammet er Symbolerne for de treAspekter (af 
Logos) anbragte udenfor Tid og Rum, og kun Indflydelsesstrømmene 
stiger ned i vort Plansystem … De symboliserer, i rigtigRækkefølge, det, der i 
Almindelighed kaldes Treenighedens tre Personer. 
Man vil se, at der fra hver af dem projiceres en Udstrømning af Liveller Kraft 
ned i Planene nedenunder. Den første af dem i Rækkefølge erden rette Linje, der 
gaar ned fra det tredie Aspekt; den anden er den Delaf den store Oval, der 
ligger til Venstre – den Strøm, der stiger ned fra 

 
 
 





Laveste kosmiske plan eller kosmisk prakriti 
2. livsbølge - formevolution 
1. livsbølge - stofevolution 
3. livsbølge - åndelig udstrømning 
Det tredobbelte selv 
[side 117] 
Diagram II 
Et solsystems logos 
Fader Sat Shiva 1. logos Umanifesteret Eksistens 
Søn Ananda Vishnu 2. logos Ånd-stof Salighed, kærlighed 
Helligånd Chit Brahma 3. logos Kreativ visdom Intelligens 
Atomart stof - Adi- 
2. æter tattva 
3. æter Maha- 
4. æter paraluftformigt 
nirvanisk plan 
flydende 
fast 
Atomart stof - Anupadaka- 
2. æter tattva 
3. æter 
4. æter Paranirvanisk plan 
luftformigt 
flydende 
fast 
Atomart stof - Akasha- Eksistens, 
2. æter tattva ren væren - 
3. æter Atma - afspejlet som 
4. æter svarende til Nirvanisk plan Atmisk legeme afspejling af objektiv 
luftformigt Æter, 1. logos virkelighed på 
flydende Hørelse (lyd) fysisk plan 
fast 
Atomart stof - Vayu- 
2. æter tattva Kærlighed - 
3. æter Buddhi - afspejlet som 
4. æter svarende til Buddhisk plan Salighedslegeme afspejling af begær og 
luftformigt Luft, 2. logos lidenskab på 
flydende Følelse astralplan 
fast 
Atomart stof - Agni- Arupatrin af Kausallegeme - Højere manas - 
2. æter tattva 1. elementalrige manasisk plan dannet af 2. og 3. afspejling af 
Intelligens - 
3. æter livsbølge i forening 3. logos centret 
4. æter svarende til Mentallegeme - for vores 
luftformigt Ild, 2. elementalrige Rupatrin af i menneskeriget Lavere manas 
evolution, 
flydende Syn (lys) manasisk plan og spirende uafspejlet 
fast i dyreriget 
Atomart stof - Apas- 
2. æter tattva Astrallegeme - Begær og 
3. æter i menneskeriget lidenskab - 
4. æter svarende til 3. elementalrige Astral plan i dyreriget Karma afspejling 
af 
luftformigt Vand, og spirende kærlighed på 
flydende Smag i planteriget buddhisk plan 
fast 
Atomart stof - Prithivi- Objektiv 
2. æter tattva Fysisk legeme - virkelighed - 
3. æter i menneskeriget Prana afspejling af 
4. æter svarende til Mineralrige, vendepunkt Fysisk plan i dyreriget og 
Æterlegeme eksistens eller 
luftformigt Jord, i planteriget Fast fysisk krop ren væren på 
flydende Lugt nirvanisk plan 
fast 
The Theosophist, januar 1900 
  
 
Verdenstjenernes Fond.



[side 118] 

I den anden gruppe overfører den menneskelige form sinstråling til en langt 
højere devaorden. Disse devaer har enklarere farve, og efter at have optaget den 
menneskelige stråling, 
overfører de den hovedsagelig til dyreriget og viser påden måde det nære forhold 
mellem de to riger.

Selvom ovenstående redegørelse for det komplicerede for-
hold mellem Solen og planeterne, planeterne og de former,
som udvikler sig på dem, og formerne indbyrdes i deres grad-
vis aftagende betydning, kun skulle vise alle skabningers store 
afhængighed af hinanden, vil der alligevel være opnået me-
get.

En anden faktor, som også må frem, er den nære forbindelse 
der er mellem alle disse naturevolutioner, fra Solen påhimlen ned til den 
mindste viol via devaevolutionen, der virker 
som den formidlende og forvandlende kraft i hele systemet. 


Og endelig må vi forstå, at alt fungerer ved hjælp af ild,
den indre, iboende og latente ild, stråleilden og den udstrømmende 
ild, ild der udvikles, optages og udstråles, ild der beliver, 
stimulerer og ødelægger, ild der overføres, reflekteres ogabsorberes, ild, 
grundlaget for alt liv, ild, essensen af hele 

det Andet Aspekt, indtil den har berørt det laveste Punkt i Materien og derpaa 
atter gaar opad paa højre Side, indtil den naar det lavere Mentalplan.
Man vil lægge Mærke til, at det guddommelige Liv i begge disse Udstrømninger 
bliver mørkere og mere tilsløret, efterhaanden som det stiger ned iMaterien, 
indtil vi paa det laveste Punkt overhovedet næsten ikke kan genkende 
det som guddommeligt Liv; men at det, efterhaanden som det atterstiger opad 
efter at have passeret sit Nadir, viser sig noget mere klart. Dentredie 
Udstrømning, der stiger ned fra det højeste Aspekt af Logos, adskillersig fra de 
andre deri, at den ikke paa nogen Maade bliver formørket af denMaterie, 
hvorigennem den passerer, men bibeholder sin jomfruelige Renhed 
og Straaleglans med uformindsket Pragt. Man vil lægge Mærke til, atdenne 
Udstrømning ikke gaar længere ned end til det buddhiske Plan, og 
atForbindelsesleddet imellem dem dannes af en Trekant i en Cirkel, der 
symboliserer 
Menneskets individuelle Sjæl – det reinkarnerende Ego. Her erTrekanten den 
tredie Udstrømnings Bidrag, og Cirklen den andens.« – C.W. 
Leadbeater: Den Kristne Trosbekendelse, s. 40-41. 

 
 
 





tilværelsen, ild, udviklingens redskab og drivkraften bag 
alleevolutionsprocesser, ild, den opbyggende, bevarende ogkonstruktive, [side 
119] ild, igangsætteren, processen ogmålet, ild der renser og fortærer, ildens 
gud og Guds ild derpåvirker hinanden, til [side 120] al ild er blandet og lyser 
som 

43 »Livsroden var i hver dråbe af udødelighedens hav.« – H.L. 1, 122. 
Hvert atom i stoffet var gennemtrængt af Logos' liv. 

»Havet var strålende lys, som var ild og varme og bevægelse.« – 

H.L. 1, 122. Disse 3 er det subjektive liv, der manifesterer sig objektivt. 
Ild: Essensen af 1. logos, elektrisk ild, ånd. Varme: Dualitet, essensen af 
2. logos, Sønnens aspekt, bevidsthed. Bevægelse: Essensen af 3. logos, 
ild ved friktion, stof. 
MAKROKOSMOS 

1. logos. ........ 
Ild............ Viljentilatleve eller være,
elektrisk ild 
2. logos. . . . . . . . . 
Varme. . . . . . . . . Dualitet eller kærlighed mellem to,
solild 
3. logos. . . . . . . . . Bevægelse. . . . . . 
Tankesindets ild, forholdet mellem, 
ild ved friktion 
Dette er det subjektive udtryk. 

Solen......................... Viljeellerkraft 
Venus-Merkur.................. Kærlighedogvisdom 
Saturn........................ Aktivitetellerintelligens 


Dette er det objektive udtryk. 

MIKROKOSMOS 

Monade............. Elektriskild....... Viljeellerkraft 
Ego................ Solild............ Kærlighedogvisdom 
Personlighed. . . . . . . . . Ild ved friktion.. . . . Aktivitet eller 
intelligens 

Dette er det subjektive udtryk. 

Mentallegeme........ Ild.............. Viljeellerkraft 
Astrallegeme. . . . . . . . . Varme. . . . . . . . . . . Kærlighed-visdom 
Fysisk legeme. . . . . . . . Bevægelse. . . . . . . . Aktiv intelligens 

Dette er det objektive udtryk. 

 
 
 





én flamme, og alt, hvad der findes, fra et solsystem til enmyre, har været 
gennem ilden og fremstår i tredobbelt fuldkommenhed. 
Da forlader ilden afgrænsningen som en færdigudviklet 
essens, hvad enten den kommer fra menneskets, 
planetens eller Solens afgrænsning. Ildens hjul drejer, og alt idette hjul 
underkastes den trefoldige flamme og bliver i sidsteinstans fuldendt. 

III. ÆTERLEGEMETS FUNKTION 
Vi vil nu fortsætte behandlingen af æterlegemet og tagespørgsmålet om dets 
funktion og forhold til den fysiske krop 
op.

De to bør betragtes under ét, idet forbindelsen mellem demer så nær, at det ikke 
er muligt at behandle dem hver for sig.
Æterlegemet har primært tre funktioner: 

1. Det modtager prana.
2. Det assimilerer prana.
3. Det udsender prana. 
1. Pranamodtagelse. 
Derfor kan æterlegemet betegnes som negativt eller modtagende 
over for solstrålerne og positivt eller afgivende over forden faste fysiske 
krop. Den anden funktion, assimileringen, erfuldkommen neutral eller intern. Som 
førnævnt modtageræterlegemet pranastrålerne fra Solen gennem visse centre, 
derhovedsagelig findes i den øverste del af legemet. Herfra ledesde ned til det 
center, som kaldes den æteriske milt, fordi det 

DET FYSISKE LEGEME 

Hjerne.............. Monade.......... Viljeellerkraft,


elektrisk ild 
Hjerte.............. Ego............. Kærlighed-visdom,

solild 
Lavere organer. . . . . . . Personlighed. . . . . . Aktiv intelligens,

ild ved friktion 

 
 
 





er dette organs genpart i æterisk stof. Hovedcentret for pranamodtagelsen 
er på nuværende tidspunkt et center mellemskulderbladene. Der er også et andet 
center lige over solarplexus, men på grund af den usunde levevis i vores 
såkaldtecivilisation har det fået lov til at blive delvis passivt i mennesket. 
I den kommende rodrace, og i stigende grad i denne, vilman forstå, hvor 
nødvendigt det er, at disse to centre udsættesfor Solens stråler, [side 121] og 
det vil føre til større fysiskvitalitet og tilpasningsevne. Disse tre centre: 

1. Mellem skulderbladene, 
2. Over mellemgulvet, 
3. Og milten 
danner, hvis man blot kunne se det, en lysende æterisk trekant, 
som er udgangspunktet for hele den praniske cirkulationi systemet. Æterlegemet 
er et netværk af fine kanaler, der ivirkeligheden er forgreninger af en enkelt 
sammenflettet, tyndstreng – hvor den ene del af denne streng er det 
magnetiskeled, som forbinder det fysiske og det astrale legeme, og somkappes af 
eller brydes, efter at æterlegemet har trukket sigtilbage fra den faste fysiske 
krop. »Sølvsnoren brister«, somBibelen udtrykker det,44 og det er baggrunden for 
legendenom den skæbnesvangre søster, der klipper livstråden overmed den frygtede 
saks.

Det æteriske væv består af denne vitale strengs komplicerede 
netværk, og foruden de 7 centre (som svarer til dehellige centre, og hvor milten 
ofte medregnes) har det de toovennævnte centre, der sammen med milten udgør en 
aktivitetstrekant. 
Solsystemets æteriske væv har samme karakter ogogså sine tre centre for 
modtagelse af kosmisk prana. Detgådefulde bælte på himlen, vi kalder Mælkevejen 
(H.L. 3,258, note 19), er nært forbundet med kosmisk prana ellerdenne kosmiske 
vitalitet eller næring, som beliver Solensæteriske system. 

44 Bibelen: Prædikerens Bog, 12:6. 

 
 
 





2. Pranaassimilering. 
Assimileringsprocessen foregår i denne trekant, og pranaen,
der kommer ind i et af de to centre, cirkulerer tre gange rundti trekanten, før 
den sendes ud til alle dele af det æteriske 
redskab og derfra til den faste fysiske krop. Hovedorganet forassimileringen er 
milten – det æteriske center og det fastefysiske [side 122] organ. Den vitale 
essens fra Solen ledes indi den æteriske milt og udsættes her for en op- eller 
nedtrapningsproces, 
alt efter om dette organ er sundt eller ej. Hvismennesket er sundt vil den 
stråling, det modtager, bliveforstærket og frekvensen øget af dets egen 
individuelle vibration, 
før den ledes videre ind i den fysiske milt. Hvis mennesket 
har et dårligt helbred vil frekvensen blive mindsket.

Disse tre centre har samme form som alle andre centre – 
tallerkenagtige fordybninger der i nogen grad ligner småstrømhvirvler, og som 
trækker de strømme, der kommerforbi, ind i deres indflydelsessfære.

Man må forestille sig centrene som hvirvler med en tredobbelt, 
sammenflettet kanal, der går fra center til center ogdanner et næsten 
selvstændigt kredsløb. Dette har sit udløb tilhele systemet på den anden side af 
milten end den, hvorpranaen kommer ind. Tre gange strømmer den vitale 
væskeigennem og rundt mellem de tre centre, før den i sidste instans 
ledes ud til omkredsen af sit lille system. Denne sidstestrømning fører, via de 
fine sammenflettede kanaler, pranaenud til alle dele af legemet, der bliver 
gennemimprægneret afden, hvis man kan udtrykke det på den måde. Til sidst 
finderden vej ud af det æteriske system som overfladestråling. Denpraniske 
essens forlader sin midlertidige afgrænsning i formaf menneskelige pranastråler, 
der er den samme prana, somoprindelig blev optaget, plus den specielle kvalitet, 
hvertindivid giver den under gennemgangen – det er essensen plusden individuelle 
kvalitet, som stråler ud. 

Her ses igen overensstemmelsen med alle andre essensersudstråling fra deres 
afgrænsning, når cyklen er forbi. 

 
 
 





Kendskabet til æterlegemet har altså stor praktisk værdi,
og når mennesker forstår dets betydning bedre, vil de blivemere opmærksomme på 
pranafordelingen og sørge for, atbelivelsen af legemet via de tre centre sker 
uhindret.

Vi kan naturligvis kun behandle emnet overfladisk og blotgive nogle hovedtræk og 
spredte antydninger. Men ikke destomindre vil man opdage, at hvis læren studeres 
omhyggeligt,
giver den indblik i sandheder af høj karat og med et indhold,
som vil vise sig at være uvurderligt, og som ikke før har 
været [side 123] udgivet. Det æteriske hylsters position somen adskillende 
barriere eller afgrænsning, og dets funktionsom modtager og fordeler af prana, 
er her behandlet mereomfattende end hidtil, og emnet vil måske senere blive 
uddybet. 


Der er to grundlæggende sandheder, som skiller sig ud frade øvrige oplysninger: 

For det første. Det 4. æteriske underplan af det fysiske planhar umiddelbar 
interesse for: 

a. Mennesket, mikrokosmos. 
b. Det himmelske menneske, Planetlogos.
c. Himlenes Mægtige Menneske, Sollogos. 
For det andet. I denne 4. kæde og 4. runde vil man begynde

at studere den 4. æter, og det vil give dem, der har den

rigtige vibration, mulighed for engang imellem at trænge

igennem dens adskillende væv. 

3. Pranaudsendelse. 
Vi har flygtigt berørt emnet, ild, og set, at det er æterlegemetsopgave at 
overføre og fordele den til alle dele af sit system.
Vi har fæstet os ved de oplysninger, som kan stimulere interessen 
for og fremhæve betydningen af dette praniske redskab.
Men der er visse forhold, vi må overveje, når vi studererdenne statiske ring og 
dens cirkulerende ild. Lad mig af 

 
 
 





hensyn til klarheden ganske kort gentage:

Systemet modtager prana fra kosmiske kilder via tre centreog sender den videre 
ud til alle dele af sit æteriske netværkeller sin indflydelsessfære. Denne 
kosmiske prana bliverfarvet af Solens karakteristiske egenskaber og når ud til 
defjerneste egne af systemet. Dens opgave kan beskrives sombelivelsen af det 
redskab, der er det fysisk stoflige udtryk forSollogos.

Planeten modtager prana fra solcentret og sender den, viade tre 
modtagelsescentre, videre ud til alle dele af sin indflydelsessfære. 
Denne solprana bliver farvet af planetens karakteristiske 
egenskaber og optages af alle evolutioner inden forden [side 124] planetariske 
afgrænsning. Dens opgave kanbeskrives som belivelsen af det redskab, der er det 
fysiskstoflige udtryk for et af de 7 himmelske mennesker.

Mikrokosmos modtager prana fra Solen, efter at den harværet igennem planetens 
æterlegeme og nu er solprana plusden planetariske kvalitet. Hver planet 
legemliggør et bestemtstråleaspekt, som sætter sit præg på hele dens evolution.

Derfor varierer pranaens eller den aktive strålevarmesvibration og karakter alt 
efter det modtagende væsen. Mennesket 
leder pranaen gennem sit æteriske redskab, farver denmed sin specielle karakter, 
og sender den derefter ud til demindre liv, der udgør dets lille system. Det er 
én stor udvekslingsproces, 
og alle dele blander sig, smelter sammen med oger afhængige af hinanden. Alle 
dele modtager, farver, prægerog udsender. Det er et endeløst kredsløb, som set 
fra detjordiske menneskes synspunkt hverken har begyndelse ellerende, fordi dets 
udspring og afslutning fortaber sig i ukendtekosmiske kilder. Hvis forholdene 
overalt var fuldkomne, ville 
denne cirkulation foregå uhindret og måske resultere i ennæsten uendelig 
tilstand, men der kommer begrænsning ogafslutning i takt med, at det ufuldkomne 
giver plads for engradvis udvikling. Hver cyklus stammer fra en anden cyklusmed 
en eller anden grad af fuldkommenhed og fører selv tilen højere vinding af 
spiralen. Derfor er der hele tiden perioder 
med en relativ fuldkommenhed, og de fører til andre 

 
 
 





perioder med endnu større fuldkommenhed.

Målet for den nuværende større cyklus er, som vi ved,
blandingen af stoffets to ildformer, den latente og aktive ild,
og deres sammensmeltning med sindets og åndens ild, indtilde fortaber sig i en 
fælles flamme. Sindets og åndens ildbrænder stoffet op og fremkalder derved 
befrielse fra debegrænsende redskaber. Jordens alter er åndens fødested, 
detbefrier den for Moderen (stoffet) og giver den adgang tilhøjere riger.

Heraf følger, at når det praniske redskab fungerer perfekt ialle tre grupper 
(mennesket, planeten og Solen), vil foreningen 
med den latente ild blive gennemført. Det er grunden til,
at der lægges så stor vægt på opbygningen af rene og forædlede 
fysiske redskaber. Jo mere forædlet og forfinet formen er,
desto [side 125] bedre kan den optage prana, og desto mindrevil modstanden mod 
rejsningen af kundaliniilden være, nården tid kommer. Groft stof og en rå, 
umoden krop er en trussel 
for okkultisten, og ingen sand seer har et legeme af endrøj kvalitet. Dertil er 
faren for sammenbrud for stor og udsigten 
til at blive fortæret af ild for forfærdelig. Det er sket éngang i 
menneskehedens historie (i den lemuriske tid), at racen 
og kontinenterne er blevet ødelagt af ild.45 De daværende 
ledere brugte netop den metode til at gøre ende på en mangelfuld 
form. Stoffets latente ild (der f.eks. ses i vulkanudbrud)
og systemets stråleild blev forbundet med hinanden. Planetarisk 
kundalini og solstråling mødtes, og det førte til storeødelæggelser. Det samme 
kan ske igen, blot i den 2. ætersstof, og virkningerne vil derfor være mindre 
alvorlige pågrund af denne æters finhed og redskabernes relativt 
størreforædlingsgrad.

Her ser vi et interessant faktum, selvom det endnu er et 
uløseligt mysterium for de fleste af os, og det er, at disse 

45 I H.L. 2, 147, note 16, hentydes der til Lemuriens ødelæggelse med 
ild, og i H.L. 3, 161, note 13, står ordene: »Lemurien blev ikke overskyllet 
af en vandflod, men ødelagt ved vulkansk virksomhed, hvorefterdet sank.« 

 
 
 





ødelæggelser med ild udgør en del af ildprøverne i en indvielse, 
som det himmelske menneske, hvis karma er bundet til 
vores jord, er ved at tage.

Hver ødelæggelse af en del af vævet betyder, at det erlettere at slippe ud og er 
i virkeligheden (set fra de højereplaner) et skridt fremad og en udvidelse. I 
systemet sker derpå bestemte tidspunkter en gentagelse af dette. 

4. Forstyrrelser i æterlegemet. 
Nu vil vi studere æterlegemets sygdomme, og også detstilstand efter døden. Dette 
emne kan kun blive behandlet 
ganske kort. Alt, hvad der kan gives nu, er en generel fremstilling 
af de grundlæggende sygdomme, æterlegemet kan bliveudsat for, og den 
udviklingslinje, lægevidenskaben vil følge,
når de okkulte love bliver forstået bedre. Der er imidlertid et 
betydningsfuldt [side 126] faktum, som må bringes frem her –
et faktum der sjældent bliver forstået eller blot opfattet. Det er,
at det æteriske redskabs sygdomme i mikrokosmos også findesi makrokosmos. Det er 
en oplysning, som ofte kan forklare deåbenbare lidelser i naturen. Nogle af de 
store onder i verdenudspringer af æteriske sygdomme, hvis vi udvider 
begrebetæterisk til også at omfatte planetariske og endog solare for-
hold, og derfor vil vi, når vi berører årsagerne til æteriske forstyrrelser 
i mennesket, måske også forstå de tilsvarende planetariske 
og solare reaktioner.

Når vi studerer dette emne, må vi være opmærksomme på,
at alle æterlegemets sygdomme har relation til dets tredobbelte 
formål og enten er: 

a. Funktionelle, og derved påvirker dets pranaoptagelse. 
b. Organiske, og derved påvirker dets pranafordeling. 
c. Statiske, og derved påvirker netværket, hvis vi udelukkendebetragter det som 
noget, der danner en fysisk afgrænsningog virker som en adskillelse mellem det 
fysiske og astraleplan. 
 
 
 





Disse tre grupper forstyrrelser er hver for sig af største interesse. 
De fører til helt forskellige resultater, og optræder påforskellige måder både 
udadtil og indadtil.

På planeten gør de samme forhold sig gældende, og detplanetariske æterlegeme 
(der er det egentlige legeme i relation 
til de hellige planeter, som Jorden ikke er en af) har sinefunktionelle 
forstyrrelser, der påvirker pranaoptagelsen, sineorganiske forstyrrelser som kan 
påvirke fordelingen, og deforstyrrelser der giver problemer med det æteriske 
væv, somdanner den pågældende planetariske ånds afgrænsning. Hermå jeg 
imidlertid gøre opmærksom på, at hvad angår planetånderne, 
som er på den guddommelige evolutionsbue, dehimmelske mennesker hvis legemer er 
planeter, danner detæteriske væv ikke en barriere, idet de inden for 
solafgrænsningen 
frit kan passere det planetariske vævs grænser (ligesom 
de karmiske herrer på et højere plan).46 

I systemet ser vi de samme virkninger, hvor de funktionelleforstyrrelser her har 
forbindelse med det kosmiske center, de[side 127] organiske med summen af 
planetsystemerne og destatiske med solsystemets eller Logos' afgrænsning.

Vi vil nu for klarhedens skyld tage disse tre grupper ophver for sig og ganske 
kort berøre dem og antyde (for merevil ikke være muligt) helbredelses- og 
tilpasningsmetoder.

a. Mikrokosmiske funktionelle forstyrrelser. Disse vedrører 
menneskets optagelse af de praniske væsker via defornødne centre. Vi må altid 
huske, og på den måde holdebegreberne ude fra hinanden, at disse pranastrømme 
harnoget med stoffets latente varme at gøre. Når de optages ogfungerer rigtigt i 
legemet, samarbejder de med den naturlige,
latente kropsvarme og holder (sammen med denne) legemet 
46 Planetånden er en anden betegnelse for vores planets logos, én af de
»7 ånder foran tronen« og derfor ét af de 7 himmelske mennesker. Haner på 
universets evolutionsbue og har passeret mange stadier efter detmenneskelige. 

Planetvæsenet er på involutionsbuen og et meget lavtstående væsen.
Det er summen af alle planetens elementale liv. 

 
 
 





vitalt, idet de giver dets stof en bestemt vibrationstakt, somfører til den 
nødvendige aktivitet i det fysiske redskab og denrette funktion af dets organer. 
Det er derfor klart, at denlegemlige sundheds ABC er uløseligt forbundet med 
denrigtige pranaoptagelse, og at en af de grundlæggende ændringer, 
der må foretages i det menneskelige dyrs tilværelse (somer det aspekt vi 
beskæftiger os med nu), vedrører de almindelige 
livsbetingelser.

De tre primære pranaoptagelsescentre må have lov til atfungere med større frihed 
og mindre begrænsning. På grundaf forkert livsførelse i århundreder og 
fundamentale fejltagelser 
(begået i den lemuriske tid) er menneskets tre pranacentreikke i brugbar stand. 
Centret mellem skulderbladene fungererbedst, selvom dets placering i ryggen ofte 
er forkert på grundaf skævheder i rygsøjlen. Miltcentret i nærheden af 
mellemgulvet 
har ikke normal størrelse, og dets vibration er ikkekorrekt. Hos de indfødte i 
områder som Sydhavsøerne er deæteriske forhold bedre. Det liv, de lever, er (set 
fra dyretssynspunkt) mere normalt end i nogen anden del af verden.
[side 128]

Racen har visse skavanker, der kan beskrives på følgendemåde: 

For det første. Manglende evne til at tappe pranastrømmene 
på grund af det usunde liv så mange lever. Det resulterer i,
at forsyningskilden afskæres, og at optagelsescentrene derforskrumper ind. Det 
er særlig fremtrædende hos børn i overfyldte 
storbyer og slumkvarterernes nedbrudte og anæmiskebeboere. Behandlingen er 
åbenbar – etablering af bedrelivsbetingelser, anvendelse af en mere velegnet 
påklædning,
og indførelse af en friere og sundere livsform. Når pranastrålerne 
har fri adgang til skuldrene og mellemgulvet, vil denalmindelige milts 
undernormale tilstand automatisk bedre sig.

For det andet. Overudviklet evne til at tappe pranastrømmene. 
Den første type funktionelle forstyrrelser er almindeligudbredt. Dens modsætning 
findes, hvor livsbetingelserne ersådan, at centrene (på grund af en alt for 
direkte og langvarigbestråling fra Solen) bliver overudviklede, vibrerer for 
hurtigt 

 
 
 





og modtager for meget prana. Dette er sjældnere, men forekommer 
i tropiske lande, og er ansvarligt for en stor del afden plagsomme træthed og 
svaghed, som griber beboerne idisse lande. Æterlegemet optager pranaen eller 
solstrålingenfor hurtigt, leder den igennem og ud af systemet med for 
storvoldsomhed, og det gør offeret trægt og udmattet. Med andreord, æterlegemet 
bliver slapt som et løst net, eller minder omen tennisketsjer der er blevet for 
blød og har mistet sin elasticitet 
(for nu at bruge et velkendt billede). Den indre trekantsender pranastrømmene så 
hurtigt af sted, at der ikke blivertid til at absorbere dem, og det går ud over 
hele systemet.
Senere vil man opdage, at mange af de sygdomme, europæere, 
som bor i Indien, får, opstår på denne måde. Derfor kannogle af problemerne 
undgås, hvis man drager omsorg formilten og kontrollerer livsbetingelserne på en 
fornuftig måde.

Disse to typer problemer findes også i relation til heleplaneten. Mere kan der 
ikke siges, men ved at studere solstrålingen 
på planetens overflade i forbindelse med dens rotationsbevægelse, 
vil man måske lære at forstå og følge nogleaf sundhedens grupperegler. 
Planetvæsenet har også sinecykler, og i optagelsen og den rigtige fordeling af 
planetariskprana ligger [side 129] hemmeligheden om frugtbarhed ogensartet 
vegetation. Meget af dette skjuler sig i legenden omkrigen mellem ild og vand. 
Den handler om mødet mellemden latente ild i stoffet og stråleilden, der 
påvirker stoffetudefra. I den tid, det tager for de to at blande sig med 
hinanden, 
kommer de perioder, hvor optagelsen er ustabil og fordelingen 
uensartet på grund af den karmiske arv. Efterhåndensom racen når 
ligevægtspunktet vil planeten også opnå ligevægt, 
og med planetens ligevægt kommer den indbyrdesligevægt mellem planeterne i 
solsystemet. Når de har opnåeten sund balance og vekselvirkning, er systemet 
stabiliseret ogfærdigudviklet. Den jævne pranafordeling vil komme paralleltmed 
denne afbalancering i mennesket, racen, planeten ogsystemet. Det er blot et 
andet udtryk for, at systemet har fåeten ensartet vibration. 

b. Mikrokosmiske organiske forstyrrelser. Her er der 
 
 
 





primært to typer: 

1. Problemer der skyldes overfyldning.
2. Ødelæggelse af væv på grund af over-absorption af pranaeller dens alt for 
hurtige blanding med latent fysisk ild. 
Vi har en interessant illustration af disse to typer problemer ihedeslag og 
solstik. Selvom lægerne tror, de forstår dem, erde ikke desto mindre helt og 
holdent æteriske forstyrrelser.
Når man forstår æterlegemets natur bedre og drager omsorgfor det, kan begge 
disse sygdomme forhindres. De skyldesSolens praniske udstråling. I det ene 
tilfælde fremkalderstrålerne død eller alvorlig sygdom gennem overfyldningen 
afen æterisk kanal, og i det andet fremkaldes det samme resultat 
gennem ødelæggelsen af æterisk stof.

Ovenstående illustration er brugt i en bestemt hensigt, mendet må bemærkes, at 
æterisk overfyldning kan føre til mangeformer for sygdom og evnesvaghed. Æterisk 
overfyldninggiver en abnorm fortykkelse af vævet, og denne fortykkelsekan f.eks. 
blokere for kontakten med det højere selv eller dehøjere principper og resultere 
i idioti og mental uligevægt.
Den kan også føre til en abnorm celleudvikling, en fortykkelse 
af et indre organ og deraf følgende pres på omgivelserne.
Hvis blot en [side 130] del af æterlegemet er overfyldt, kanhele den fysiske 
tilstand blive forstyrret med forskelligelidelser til følge.

Ødelæggelse af væv kan føre til mange forskellige slagssindssyge, og især dem 
der anses for at være uhelbredelige.
Forbrændingen af vævet åbner for fremmede astrale strømninger, 
som mennesket er hjælpeløst overfor. Hjernevævetkan ligefrem blive ødelagt af 
dette tryk, og der kan opståalvorlige problemer, når den æteriske afgrænsning 
bliverødelagt et eller andet sted.

Noget lignende kan ske i forbindelse med planeten. Senerekommer der oplysninger 
frem, som på nuværende tidspunktholdes tilbage. De vil vise, at hele racer og 
naturriger erblevet påvirket af planetarisk æterisk overfyldning eller øde-

 
 
 





læggelse af planetens æteriske væv.

Vi har beskæftiget os med æterlegemets funktionelle ogorganiske sygdomme og 
givet visse antydninger af, hvordanbegrebet kan udstrækkes til andre riger end 
det rent menneskelige. 
Nøglen findes i menneskeriget, men når denne nøgledrejes rundt, åbnes en dør til 
en bredere opfattelse, idet dengiver én adgang til naturens mysterier. Selvom 
denne nøgleskal drejes syv gange rundt, vil blot en enkelt omdrejningalligevel 
åbenbare utallige veje til en endelig forståelse.47 

Vi har behandlet optagelsen og fordelingen af pranastrømmene 
i mennesket, planeten og systemet, og set, hvad derskaber midlertidige 
forstyrrelser i og under- eller overstimulering 
af den organiske form. Nu vil vi betragte emnet underen tredje synsvinkel og 
altså studere:

c. Mikrokosmiske statiske forstyrrelser, eller æterlegemet idets egenskab af en 
afgrænsning af det rent fysiske i forholdtil det astrale. Som førnævnt, både her 
og i H.P.B.'s bøger, erafgrænsningen den indesluttende skillevæg, der virker som 
enseparator eller barriere mellem et system og det, der er udenfor systemet. Her 
vil der, som man kan forvente, vise signogle interessante overensstemmelser, når 
emnet ses fra etmenneskes, en planets og et systems synspunkt (sådan som 
vikonsekvent må prøve at gøre), idet vi hele tiden husker, at nårvi beskæftiger 
os med æterlegemet, beskæftiger vi os medfysisk stof. Det må vi aldrig glemme. 
Derfor vil man i alle 
grupper [side 131] og formationer finde en fremtrædendefaktor, og det er, at 
afgrænsningen kun virker som en hin47 
Nøglerne til Den Hemmelige lære af H. P. Blavatsky – H.L. 2, 22 & 
4, 79. 

1. 
Alle symboler og allegorier har 7 nøgler – H.L. 3, 40-41, note 1 & 4,94-95 & 
S.D. III, 3. 
2. 
Kun 3 nøgler er tilgængelige i det 19. århundrede – H.L. 4, 71, 141,
377. 
3. 
Der er 7 nøgler til mysteriernes dør – H.L. 2, 24 & 4, 194, 260-261& S.D. III, 
178. 
4. 
Nøglerne, H.P.B. hentyder til, er: 
 
 
 





dring for det, der er relativt uudviklet, og ikke udgør nogenbarriere for det 
mere fremskredne. Hele spørgsmålet afhænger 
af to ting, og det er menneskets, Planetlogos' og Sollogos' 
karma samt det iboende, åndelige væsens herredømme oversit redskab. [side 132] 

a. Psykologisk............H.L.2,63-64&3,40-41,note1. 
b. Astronomisk............H.L.2,63-64&3,40-41,note1& 
S.D. III, 198. 
c. Fysisk eller fysiologisk.. . . H.L. 3, 40-41, note 1 & S.D. III, 198. 
d. Metafysisk.............H.L.3,40-41,note1,392. 
e. Antropologisk. . . . . . . . . . H.L. 2, 22, 63-64 & S.D. III, 198. 
f. Astrologisk.............H.L.3,21. 
g. Geometrisk.............H.L.4,23&S.D.III,176. 
h. Mystisk. ..............H.L.2,74. 
i. Symbolsk..............H.L.4,89. 
j. Numerisk..............S.D.III,198. 
5. Hver nøgle skal drejes 7 gange rundt – H.L. 1, 49. 
6. Jøderne benyttede sig af to nøgler ud af de 7 – H.L. 2, 17 & S.D. III,
198. 
7. Den metafysiske nøgle er tilgængelig – H.L. 3, 392. 
»De syv nøgler åbner døren til de syv store rodracers og de syv 
kalpa'ersfortidige og fremtidige mysterier« – H.L. 2, 24. Alle okkulte bøger,
symboler og allegorier kan fortolkes på 7 måder. Der er 3 låse, som skalåbnes. 7 
nøgler. Enhver bog kan læses eksoterisk, subjektivt og åndeligt.
Alle nøglerne er endnu ikke tilgængelige (se H.L. 2,9). Der er den fysiologiske, 
psykologiske, astrologiske og metafysiske nøgle. Den 5. nøgleer den geometriske. 

 
 
 





IV. MAKROKOSMISKE OG MIKROKOSMISKE ÆTERE 
1. Planetlogos og æterne. 
Mennesket, den iboende tænker, bevæger sig om natten ud afsin æteriske 
afgrænsning og er virksomt andre steder. Derforkan Planetlogos, ifølge loven, 
også forlade sin afgrænsning tilbestemte tider, som for planetens vedkommende 
svarer tilmenneskets midlertidige hvileperiode eller pralaya.48 

Sollogos gør det samme i bestemte cykler, der ikke er dem,
som følger efter det, vi kalder solpralaya, men mindre cykler,
eller perioder med mindre aktivitet, der følger efter »Brahmasdage«. Alle disse 
styres af karma, og ligesom det sande menneske 
selv bruger karmas lov på sine redskaber, og i sit lillesystem svarer til den 4. 
gruppe karmiske væsener vi kalderlipikaherrerne, bruger også han loven på sin 
trefoldige laverenatur. Denne 4. gruppe ekstrakosmiske væsener, som harderes 
plads under de 3 kosmiske logoi, der udgør den samlede 
logoiske natur, kan passere Solens afgrænsning i deresfastlagte cykler. Dette er 
et stort mysterium, og det bliverendnu mere indviklet, når man husker, at det 4. 
skabende 
hierarki (de menneskelige monader) og lipikaherrerne i deres3 grupper (den 1. 
gruppe, den 2. gruppe og de 4 maharajaer,
som tilsammen udgør de karmiske herskere, der står mellemSollogos og de 7 
planetariske logoi) er nærmere knyttet tilhinanden end de andre hierarkier, og 
at deres skæbne erintimt forbundet. 

Endnu et led i denne kæde, som lægges frem til overvejelse, 
er det faktum, at de 4 mentale stråler (der vedrører 4 af de 

48 Afgrænsning (ring-pass-not). Omkredsen af ethvert positivt livscenters 
indflydelsessfære. Den omfatter solklodens magnetiske ildsfærebetragtet som en 
sollogos' manifestationslegeme inklusive hele solsystemet. 
Betegnelsen bruges også om en planetlogos' virkefelt eller et planetsystem, 
og kunne lige så vel bruges om det menneskelige egos virkefelt. 


 
 
 





planetariske logois karma) tilsammen varetager den nuværende 
evolutionsproces for mennesket, betragtet som tænkeren.
Disse 4 og de karmiske 4 arbejder meget nært sammen. Der-
for har vi følgende grupper, der påvirker hinanden: [side 133] 

For det første de 4 maharajaer, de mindre lipikaherrer,49 som 
administrerer fortidig karma og afvikler den i nutiden.

For det andet den 2. gruppes 4 lipikaer der, som H.P.B. siger,
administrerer fremtidig karma og styrer racernes fremtidige 
skæbne. Den 1. gruppes 4 kosmiske lipikaherrers arbejde 
er okkult og afsløres først ved 4. indvielse (og selv dakun delvist), så det vil 
ikke blive berørt her.

For det tredje det 4. skabende hierarki, de menneskelige monader, 
der styres af en firfoldig karmisk lov under ledelseaf lipikaerne.

For det fjerde harmoniens, kundskabens, den abstrakte tankes 
og den ceremonielle magis 4 planetariske logoi,50 som 

49 De4 lipikaherrer befinder sig mellem det 1. og 2. plan. . . . H.L. 1, 174. 

a. Dekanpassereafgrænsningen. ................... H.L.1,175. 
b. Deerforbundetmedkarma....................... H.L.1,172. 
c. Deerbeskæftigetmeddethinsides................. H.L.1,170. 
d. Defindesi3grupper. .......................... H.L.1,172. 
e. Deeruniversetsånder. ......................... H.L.1,172. 
50 Tankesindets 4 stråler er de 4 mindre stråler, som udgør den logoiske 
firfoldighed, og som til sidst samles i en femte stråle, den 3. større stråle, 
aktiv intelligens eller tilpasning. Strålernes navne er – 

De 3 større stråler: 

1. Viljens eller kraftens stråle. 
2. Kærlighedens eller visdommens stråle. 
3. Den aktive intelligens' stråle. 
De 4 mindre stråler: 

4. Skønhedens, harmoniens, kunstens eller rytmens stråle. 
5. Den konkrete videns eller videnskabens stråle. 
6. Den abstrakte idealismes stråle. 
7. Den ceremonielle ordens eller organisations stråle. 
 
 
 





tilsammen udgør den manasiske firfoldighed, så længe den

er under udvikling, og som cyklisk øver indflydelse på alle

menneskesønner. 
For det femte devaherrerne for de 4 planer: buddhi, eller den

åndelige intuitions plan, manas, eller mentalplanet, begær


planet [side 134] og det fysiske plan. De er også nærmere

knyttet til den menneskelige evolution, end de 3 højere er. 

Vi finder endnu en interessant overensstemmelse i følgendeforhold, der netop nu 
er under udvikling:

Det 4. eller buddhiske plan er det sted, hvor de planetariske 
logoi begynder at passere deres planetariske afgrænsningeller det æteriske væv, 
der har sin genpart på alle planerne.

Når mennesket så småt begynder at koordinere det buddhiske 
redskab, eller når det, for nu at udtrykke det på en andenmåde, har udviklet 
evnen til at få blot en flygtig kontakt meddette plan, begynder det samtidig at 
blive i stand til bevidst atpassere det æteriske væv på det fysiske plan. Senere 
passererdet dets genpart på astralplanet, og til sidst genparten påmentalplanets 
4. underplan – denne gang via den mentaleenhed. Det fører i sidste instans til, 
at det kan fungere påkausalplanet eller bo i og bruge sit egoiske redskab, som 
erlegemliggørelsen af monadens kærligheds- og visdomsaspekt.
Bemærk her overensstemmelsen med det veldokumenterede 
faktum, at mange allerede nu kan forlade æterlegemet ogfungere i deres astrale 
hylster, der netop er afspejlingen afdette 2. aspekt i personligheden.

Når et menneske tager 4. indvielse, bruger det sit redskabpå det 4. eller 
buddhiske plan og er permanent sluppet fri afpersonlighedens afgrænsning på 
mentalplanets 4. underplan.
Der er intet, som holder det tilbage i de 3 verdener. Ved 1.
indvielse passerer det afgrænsningen i en mere midlertidigforstand, for det 
mangler endnu at slippe fri af de 3 højerementale underplaner, der er det 
mentale modstykke til dehøjere ætere, og at udvikle fuld bevidsthed på disse 
underplaner. 
Her har vi en analogi til det arbejde, som venter denindviede, efter at han har 
nået det 4. solplan, det buddhiske. 

 
 
 





Endnu mangler han at udvikle fuld bevidsthed på åndens 3højere planer, før han 
kan slippe ud af Solens afgrænsning,
hvilket sker ved 7. indvielse, taget et eller andet sted i systemeteller dets 
kosmiske modstykke, der nås gennem den kosmiskesutratma eller livstråd.51 

Denne 4. kæde, jordkæden, er i den forbindelse en af devigtigste, for den er det 
sted, hvor den menneskelige monade[side 135] er bestemt til at få herredømme 
over æterlegemetmed henblik på både menneskets og planetens befrielse forderes 
begrænsning. Selvom jordkæden ikke er en af de 7hellige planetkæder, er den på 
nuværende tidspunkt alligevelaf vital betydning for den planetlogos, der for 
øjeblikketbruger den som inkarnations- eller udtryksmiddel. Denne 4.
rundes vanskelige og kaotiske liv vil finde sin afklaring i detmeget enkle 
faktum, at det æteriske væv sprænges, så livetbliver befriet og senere kan tage 
en ny og mere velegnet formi anvendelse. 

Der er endnu en række idéassociationer, vi kan følge op,
hvis vi husker, at den 4. æter netop nu studeres og udnyttes afvidenskaben og 
allerede i nogen grad bruges i mennesketstjeneste, – at astralplanets 4. 
underplan er det almindeligemenneskes normale aktivitetsområde, og det derfor i 
denne 4.
runde kan undslippe sit æteriske redskab, – at mentalplanets

4. underplan er det nuværende mål for en fjerdedel af menneskeheden, 
– at det i den 4. manvantara vil blive muligt fordem, der har nået det fornødne 
udviklingstrin, at undslippeSolens afgrænsning, – og at de 4 planetariske logoi 
vil slippeendeligt ud af deres planetariske omgivelser og fungere medstørre 
lethed på det kosmiske astralplan og dermed på dekosmiske planer udvikle sig 
parallelt med de menneskelige 
51 Sutratma. Den »sølvsnor« der inkarnerer fra begyndelsen af en 
manifestationsperiode 
til enden og trækker den menneskelige tilværelsesperler på sig. Det er den 
energilinje, som forbinder det lavere personligemenneske med dets Fader i himlen 
via egoet, det formidlende midterprincip. 
På den findes de energibrændpunkter, vi kalder de permanente 
atomer. 

 
 
 





enheder, som er cellerne i deres legeme.

Da vores Sollogos er en logos af 4. orden, vil han begyndeat koordinere sit 
kosmisk buddhiske legeme, og efterhåndensom han udvikler sit kosmiske tankesind, 
vil han, ved hjælpaf dette sind, gradvis blive i stand til at kontakte det 
kosmiskbuddhiske plan.

Vi har opholdt os en del ved disse muligheder og overensstemmelser, 
fordi det er nødvendigt, vi forstår det arbejde,
der skal udføres i forbindelse med det æteriske væv, før vi går[side 136] over 
til de forskellige faktorer, som kan bremse detønskede fremskridt og forhindre 
den planlagte befrielse. Senere 
vil vi beskæftige os med det æteriske væv og dets statiske 
tilstand. Det kræver, at vi husker to ting:

For det første, at tilstanden kun er statisk set fra menneskets 
synspunkt på nuværende tidspunkt og kun benævnessådan, for at de ændringer, der 
må indføres, og de farer sommå afværges, kan træde tydeligere frem. I menneskets 
øjnebevæger evolutionen sig så langsomt, at den næsten synes atstå stille – især 
hvad den æteriske evolution angår.

For det andet, at vi kun beskæftiger os med det fysiskeæterlegeme og ikke dets 
modstykke på de andre planer. Detskyldes, at vores system befinder sig på de 
kosmiske æterplaner, 
og æterlegemet derfor har primær betydning for os. 

2. Kosmiske og systemiske ætere. 
Af hensyn til dem, der læser denne afhandling, og fordi enløbende gentagelse af 
oplysningerne bidrager til overskueligheden, 
vil vi nu ganske kort opregne visse grundlæggende hypoteser, 
som har direkte betydning for det aktuelle emne, ogsom måske kan hjælpe med til 
at opklare den herskende forvirring 
med hensyn til stoffet i solsystemet. Nogle af hypoteserne 
kender vi i forvejen, andre er følgeslutninger, mens andre 
igen udtrykker gamle og etablerede overensstemmelser,
affattet i en mere moderne form. 

a. Det laveste kosmiske plan er det kosmisk fysiske, og deter det eneste, 
menneskets begrænsede tankesind overhovedet 
 
 
 





kan fatte. 

b. Dette kosmisk fysiske plan findes i stof, der er opdelt i 7kvaliteter, 
grupper, grader eller vibrationer. 
c. Disse 7 differentieringer er de 7 større planer i voressolsystem. 
Her kan vi for klarhedens skyld opregne dem under treoverskrifter: fysiske, 
systemiske og kosmiske planer, så deindbyrdes relationer og overensstemmelser 
bliver åbenbare,
og forbindelsen til det, der er over og under, eller indbefattet,
tydeligt fremgår. [side 137] 

PLANERNE 

Fysiske planer 
Systemiske planer Kosmiske planer 

1. 
Atomart. . . . . . . . Guddommeligt plan, adi.. . . . 1. æter 
Urstof 
2. 
Underatomart. . . . Monadisk plan, anupadaka.. . 2. æter 
Akasha 
3. Overæterisk. . . . . Åndeligt plan, atmisk. . . . . . . 3. æter 
Æter 
SAMLINGS-ELLER ENHEDSPLANET 

4. 
Æterisk. . . . . . . . . Intuitionsplan, buddhisk.. . . . 4. æter 
Luft 
DE 3 LAVERE VERDENER 

5. 
Luftformigt. . . . . . Mentalplan.. . . . . . . . . . . . . . Luftformigt 
Ild 
6. 
Flydende.. . . . . . . Astralplan, emotionelt. . . . . . Flydende 
Vand 
7. 
Fastfysisk....... Fysiskplan. ............. Fastfysisk 
Jord 
d. Når nu de 7 større planer i vores solsystem kun er detkosmisk fysiske plans 7 
underplaner, forstår vi grunden til, at
H.P.B. lagde så stor vægt på det faktum, at stof og æter er 
 
 
 





synonyme betegnelser,52 og at denne æter findes på alle planerne 
i en eller anden form og blot er en graduering af kosmisk 
atomart stof, som i udifferentieret tilstand kaldes mulaprakriti 
eller prægenetisk ursubstans, og differentieret affohat (det besjælende liv, 3. 
logos eller Brahma) betegnessom prakriti eller stof (Diagram III).53 54 [side 
138] 

e. Vores solsystem er det, der kaldes et system af 4. orden,
dvs. det befinder sig på det 4. kosmisk æteriske plan, idet visom altid tæller 
ovenfra og ned.
f. Derfor er dette 4. kosmiske æterplan mødestedet forfortiden og fremtiden, og 
udgør nutiden. 
g. Derfor er det buddhiske plan eller intuitionsplanet (der isystemet svarer til 
denne 4. kosmiske æter) også mødestedeteller samlingsplanet for det, som er 
menneske, og det, som vilblive overmenneske, og forbinder dermed fortiden med 
det,
der skal ske. 
h. Det er værd at meditere over følgende overensstemmelser 
i tid. De er baseret på en erkendelse af forbindelsen mellem 
denne 4. kosmiske æter, det buddhiske plan og det 4.
fysisk æteriske underplan.
Tankesindets 4. underplan, som på mentalplanet svarer tildet fysisk æteriske, er 
også et sted, hvor der sker en overførsel 
fra et lavere til et højere legeme.

Det monadiske plans 4. underplan er i en meget virkeligforstand stedet, hvor 
overgangen fra den egoiske stråle (uanset 
hvilken) til den monadiske stråle finder sted. De 3 størrestråler er fordelt på 
det monadiske plans 3 højere underplaner, 
ligesom mentalplanets 3 abstrakte underplaner er den 

52 Da den sætning, der her henvises til i The Secret Doctrine, ikke fin-
des i den danske oversættelse, anføres den oprindelige henvisning til 3.
reviderede udgave (o.a): S.D. I, 136. 

53 H.L. 1, 112, 158 & 2, 32, 387-389. 

54 Mulaprakriti. Den parabrahmiske rod, guddommens abstrakte feminine 
princip – udifferentieret substans. Akasa, ordret »naturens rod«,
(prakriti) eller stof. 

 
 
 





gruppe, der er involveret ved overgangen fra personlighedsstrålen 
til den egoiske stråle.

De 4 mindre stråler blander sig med den 3. større elleraktive intelligens' 
stråle på det mentale og det atmiske plan.
De 4 logoi eller planetariske ånder virker som én på detatmiske plan.

i. Der sker endnu en syntese på den samlende 2. stråle pådet 2. underplan af det 
buddhiske plan og det monadiskeplan, mens syntesen af de relativt få viljes- 
eller kraftsmonader 
sker på det atmiske plans atomare underplan. Monadernearbejder i 3 grupper på 
mentalplanet under mahachohanen,
manuen og bodhisattvaen eller Kristus. På det 2. eller monadiske 
plan arbejder de som en enhed og demonstrerer først 
 
 
 





Solsystemets 7 planer - det kosmisk fysiske plan 
Personlighed Åndelig triade Monade 
I. Guddommeligt eller logoisk plan 
Adi 
1. kosmiske æter 
II. Monadisk plan 
Anupadaka 
2. kosmiske æter 
III. Åndeligt plan 
Atmisk 
3. kosmiske æter 
IV. Intuitionsplan 
Buddhisk 
4. kosmiske æter 
V. Mentalplan 
Manasisk 
Kosmisk luftformigt 
VI. Følelsesplan 
Astralt 
Kosmisk flydende 
VII. Fysisk plan 
Kosmisk fast 
Vilje 
Aktivitet Visdom 
Atmisk permanent atom 
Åndelig vilje 
Buddhisk permanent atom 
Intuition 
Mentalt permanent atom 
Intelligens 
Ego - kausallegeme 
Mental enhed 
Astralt permanent atom 
Fysisk permanent atom 1. æter 
2. æter 
3. æter 
4. æter 
Luftformigt 
Flydende 
Fast 
[side 139] 
Diagram III 
Menneskets opbygning 
  
 
Verdenstjenernes Fond.



[side 140] 

deres dobbelte virksomhed på det atmiske plan og deresegentlige trefoldighed på 
det buddhiske plan.55 

Det 4. æterplan rummer nøglen til beherskelsen af stoffet,
og vi skal i den forbindelse lægge mærke til at:

På det 4. fysiske æterplan begynder mennesket at koordinere 
sit astrale eller emotionelle legeme og stadig oftere atslippe over i dette 
redskab. Et menneske opnår bevidsthedskontinuitet, 
når det behersker de 4 ætere. 

På mentalplanets 4. underplan begynder mennesket atstyre sit kausale eller 
egoiske legeme og samle sin bevidsthedi det, indtil det til sidst kan fungere 
bevidst i dette legeme.
Det sker, når det behersker det, der på mentalplanet svarer til 
æterne. 

På det buddhiske plan (den 4. kosmiske æter) begynder dehimmelske mennesker 
(eller menneske- og devamonadernessamlede bevidsthed) at fungere og i sidste 
instans undslippe 

55 Det 4. skabende hierarkis monader, de menneskelige monader, findes 
i 3 hovedgrupper: 

a. Viljesmonader. 
b. Kærlighedsmonader. 
c. Aktivitetsmonader. 
Mahachohan. Funktionæren som i vores planetariske hierarki lederaktiviteterne på 
de 4 mindre stråler og deres syntese, 3. stråle. Han beskæftiger 
sig med civilisation, racernes intellektuelle kultur og intelligent 
energi. Han er alle adepternes overhoved. 

Bodhisattva. Eksponenten for 2.-strålekraft, adepters, menneskers ogengles 
lærer. Dette embede var oprindelig besat af Buddha, men efterhans illumination 
blev pladsen overtaget af Kristus. Bodhisattvaen arbejder 
med religionerne i verden og den åndelige essens i mennesket. 

Manu. Den der leder racernes evolution. Han er idealmennesket. Han 
arbejder med de former, ånden skal manifestere sig gennem. Han ødelægger 
og bygger op igen.

Disse 3 individer leder de 3 departementer, Hierarkiet er delt op i, 
ogrepræsenterer derfor, inden for deres egen sfære, de 3 aspekter af 
denguddommelige manifestation. 

 
 
 





de kosmiske ætere. Når de 3 kosmiske æterplaner beherskes,
er funktionen færdigudviklet og polariseringen overført til det[side 141] 
monadiske redskab, og dermed har de 7 himmelske 
mennesker nået deres mål. 

j. På disse æteriske planer gentager vores systems logosaltså, som en gigantisk 
helhed, sine små fysiske afspejlingerserfaringer. Han koordinerer sit kosmiske 
astrallegeme ogopnår bevidsthedskontinuitet, når han behersker de 3 kosmiske 
ætere. 
k. Det må bemærkes at ligesom den faste fysiske krop idens 3 grader – fast, 
flydende og luftformig – ikke regnes foret princip hos mennesket, betragtes i 
kosmisk henseende detfysiske (faste), astrale (flydende) og mentale 
(luftformige)
plan også som ikke-eksisterende, og derfor har solsystemetsin plads i den 4. 
æter. De 7 hellige planeter består af stof fradenne 4. æter, og de 7 himmelske 
mennesker, hvis legeme deer, fungerer normalt på systemets 4. plan, det 
buddhiske eller
4. kosmiske æterplan. Når mennesket har opnået buddhiskbevidsthed, har det hævet 
sin bevidsthed op til det himmelskemenneske i hvis legeme, det er en celle. Det 
sker ved 4. indvielse, 
befrielsen. Ved 5. indvielse stiger det med det himmelske 
menneske videre op til det 5. plan (set fra mennesketssynspunkt), det atmiske, 
og ved 6. indvielse behersker detden 2. kosmiske æter og har monadisk bevidsthed 
og funktionskontinuitet. 
Ved 7. indvielse behersker det hele den 
stofsfære, der omfattes af det laveste kosmiske plan, undslipper 
al æterisk kontakt og fungerer på det kosmiske astralplan.
I det forrige solsystem blev de 3 laveste, kosmisk fysiskeplaner behersket i 
stoflig henseende, og alle livsformers trefoldige 
fysiske legeme bestående af fast, flydende og luftformigt 
stof blev koordineret. Der er en parallel hertil i det resultat, 
som blev opnået i de 3 første rodracer.56 57 [side 142] 

56 Rodrace. Den hemmelige lære fortæller os, at i denne evolution ellerrunde på 
denne planet gennemgår jivatmaen, den menneskelige sjæl, 7hovedtyper eller 
»rodracer«. I de to første, der kendes som den »adamiske
« og »hyperboræiske«, var de former, der blev besjælet, henholdsvis 

 
 
 





3. Æterlegemets beskyttende funktion. 
Lad os nu efter dette temmelig lange sidespring forlade deuforståelige kosmiske 
begreber og komme ned til den praktiske 
udvikling, til studiet af det menneskelige æterlegemesstof og den skade, der kan 
ske, hvis dette legeme (som følge 

astrale og æteriske. De var »store og uformelige«, med en lavtståendeeller 
udadrettet bevidsthed som virkede gennem den ene sans (høresansen), 
den 1. race besad, eller de to sanser (høre-og følesansen), den 2.
race besad. Men med den 3. race, den lemuriske, blev der udviklet en 
fastere og mere menneskelig type, som så blev færdigudviklet i den 4.
eller atlantiske race. Den 5. race, den ariske, følger nu sin kurs på denneklode 
sammen med en stor del af den 4. og nogle få rester af den 3. race, 
for det må bemærkes, at selvom hver race afføder den næste race, 
overlapper de hinanden i tid og lever side om side i mange tidsaldre. Afde 
eksisterende folkeslag hører tatarerne, kineserne og mongolerne tilden 4. og de 
indfødte australiere og hottentotterne til den 3. race. 

57 I koordinationen af det himmelske menneskes monadiske, atmiske og 
buddhiske redskab, det åndelige livs redskab, det højere esoteriske modstykke 
til pranaen, der strømmer gennem den lavere afspejling, det fysiske 
æterlegeme, sker syntesen altid på det atomare underplan, hvor de 6smelter 
sammen og bliver til det 7. I dette solsystem er synteseplanetikke inkluderet i 
evolutionssystemet. Det er tilbagetrækningens og pralayaens 
plan. I det forrige system havde det 4. æteriske plan dennefunktion. Det var for 
de enheder, der udviklede sig i den periode, hvaddet atomare plan er nu, det 
højeste punkt der kunne nås. Målet for allevar det buddhiske plan eller den 4. 
kosmiske æter. Nu er målet 3 andreplaner, det buddhiske, atmiske og monadiske – 
altid 3 planer og i sidsteinstans deres syntese. I det fremtidige solsystem vil 
den kosmisk fysiskeatomare æter (adiplanet i det nuværende system) blive 
udgangspunktet,
og de 3 planer, der skal beherskes, vil være de 3 laveste kosmisk 
astraleunderplaner. Mennesket begynder, hvor det ender – med det kosmiskfysiske 
stof færdigudviklet. Dets laveste legeme vil derfor være det monadiske 
eller det legeme, der består af den 2. kosmiske æter. Da vil dettelegeme ikke 
blive regnet for et princip, lige så lidt som det nuværendemenneskes trefoldige, 
lavere fysiske krop betragtes som et princip. I det 
nuværende solsystem vil de 3 næste kosmisk fysiske planer, den 4., 3.
og 2. æter, blive behersket og det kosmiske æterlegeme koordineret. 

 
 
 





af brud på loven) ikke længere opfylder sin beskyttende funktion. 
Lad os først og fremmest se, hvad disse beskyttendefunktioner er: 

For det første. Det æteriske væv virker som en separatoreller et adskillende væv 
mellem det astrale og faste fysiskelegeme. [side 143]

For det andet. Det fordeler vitalitetsstrømmen eller den 
praniske væske og udfører sit arbejde i 3 faser.

Den første fase er den, hvori den praniske væske eller solstrålingen 
modtages og sendes tre gange rundt i trekanten ogherfra videre ud i hele 
legemet, hvor den oplader og beliveralle de fysiske organer og bidrager til 
kroppens automatiske,
underbevidste virksomhed. Når den opfylder sit formål tilfuldkommenhed, 
beskytter den mod sygdom, og organiskelidelser er ukendte for det menneske, der 
optager og fordelerpranaen korrekt. Det er et vink til lægerne, og når de 
forstårdet rigtigt, vil det føre til en fundamental ændring inden 
forlægevidenskaben, fra et kurativt til et præventivt udgangspunkt.


Den anden fase er den, hvori de praniske væsker begynderat blande sig med ilden 
ved roden af rygsøjlen og langsomtdrive denne opad, så dens varme overføres fra 
centrene undersolar plexus til de 3 højere centre: hjerte-, hals- og 
hovedcentret. 
Det er en langvarig proces, når den overlades helt tilnaturens kræfter, men det 
er samtidig her, at der (i enkelte tilfælde) 
gives tilladelse til en fremskyndelse af processen medhenblik på at udruste dem, 
der arbejder i menneskehedenstjeneste – hvilket er formålet med al okkult 
træning. Denneside af sagen vil blive behandlet endnu mere detaljeret, når 
vikommer til det næste punkt: »Kundalini og rygraden.«

Den tredje fase er den, hvori den aktive stråleild eller pranaen 
blandes endnu tættere med stoffets latente ild. Det har 
(som vi senere skal se) visse virkninger.

Det skaber en forøgelse af det fysiske legemes normalevibration, så det har 
lettere ved at reagere på egoets højeretone, og det får den blandede ild til at 
stige støt gennem dentredobbelte kanal i rygsøjlen. I den anden fase når denne 

 
 
 





livgivende, blandede ild et center mellem det nederste afskulderbladene, hvor 
ilden fra roden af rygsøjlen og ilden, dercirkulerer i den praniske trekant, 
smelter helt sammen. Somvi husker, har denne trekant sit ene punkt her. Når den 
tredobbelte 
basale ild og den tredobbelte praniske ild mødes ogsmelter sammen, skrider 
evolutionen langt hurtigere frem.
Det begynder for alvor ved 1. indvielse, hvor der sker en permanent 
polarisering i et af de [side 144] 3 højere centre –
hvilket center, det er, afhænger af menneskets stråle.

Resultatet af denne sammensmeltning er en ændring afcentrenes aktivitet. De 
bliver til »hjul der drejer ind i sigselv«, og fra en ren rotationsbevægelse 
overgår de til enfirdimensional aktivitet og manifesterer sig som strålende,
hvirvlende centre af levende ild. 

De 3 større hovedcentre bliver aktive (rækkefølgen afhænger 
af strålen), og der opstår en cirkulation mellem dem afsamme art som den, der er 
i den praniske trekant. Fra atreagere svagt på hinandens vibrationsbevægelse 
(idet demærker de andres varme og rytme og alligevel er adskilte)
springer ilden nu fra center til center, og de hvirvlende hjulbliver forbundet 
med en ildkæde, så der opstår en ildtrekantsom kundalini- og pranailden strømmer 
frem og tilbagegennem. Samtidig fortsætter cirkulationen. 
Kundaliniildenfrembringer centrenes varme og intense stråleglans, mens 
denpraniske stråleild frembringer en stadig stigende aktivitet ogrotation. 

Efterhånden som tiden går mellem 1. og 4. indvielse,
bliver den tredobbelte kanal i rygraden og hele æterlegemetgradvis renset og 
forædlet af ilden, indtil alle »slaggerne«
(som de kristne udtrykker det) er brændt væk, og der ikke ernoget tilbage, som 
kan hindre flammens fremmarch.

Efterhånden som kundalini- og pranaildens arbejde skriderfrem, og kanalen bliver 
mere og mere åben, centrene mereaktive og kroppen renere, strømmer åndens eller 
egoets ildmere aktivt nedad, indtil der udgår en strålende flamme fratoppen af 
hovedet. Denne flamme skyder opad gennem legemerne 
til sin kilde, kausallegemet. 

 
 
 





Samtidig med at stoffets og åndens ild bliver aktive, brænder 
også tankesindets eller manas' ild med større intensitet. 
Det er den ild, der gives ved individualisering. Den næres tilstadighed af 
stoffets ild, og dens varme forøges af Solensstråleild, som stammer fra det 
kosmiske mentalplan. Det erdette manasiske ildaspekt, der udvikler sig til den 
form forinstinkt, dyrehukommelse og refleksvirksomhed, der er såfremtrædende hos 
det lidet udviklede menneske. Men efterhånden 
som tiden går, brænder sindets ild klarere og klarereog når til sidst et [side 
145] punkt, hvor den begynder atbrænde igennem det æteriske væv (den del af 
vævet derbeskytter hovedcentret) og åbne for nedstrømningen af ånden. 
Med den opnås der visse ting:

Kundaliniilden styres og kontrolleres bevidst fra mentalplanet 
af tankesindet eller viljesaspektet. Mennesket blander 
ved hjælp af sin tankekraft stoffets to ildformer, først medhinanden og derefter 
med tankesindets ild.

Denne blanding resulterer i en (lovmæssig) nedbrydning afdet æteriske væv, med 
efterfølgende bevidsthedskontinuitet,
og i indstrømningen af et »mere overstrømmende liv« ellerden 3. ild, åndens ild, 
i menneskets personlige liv.

Nedstrømningen af ånden og rejsningen af stoffets indreild (kontrolleret og 
styret af tankeildens bevidste aktivitet) hartilsvarende virkninger på samme 
astrale og mentale underplaner, 
så der etableres en parallel kontakt, og det store frigørelsesarbejde 
forløber på en ordnet måde.

Disse virkninger opnås i løbet af de 3 første indvielser, ogdet fører til den 
4., hvor den samlede ilds kraft resulterer i, at 
alle barrierer brændes helt væk, og ånden bliver befriet for sittrefoldige 
lavere hylster gennem en bevidst styret indsats.
Mennesket må fremkalde sin egen befrielse, og virkningernekommer, efterhånden 
som det gør sig fri af de 3 verdener ogselv bryder genfødslens hjul i stedet for 
at blive nedbrudt pådet. 

Af denne beskrivelse fremgår det, hvilken kolossal betydning 
æterlegemet har, som det der adskiller de forskellige 
former for ild, og dermed er vi også blevet gjort opmærksom-

 
 
 





me på de farer, som er forbundet med en letsindig, uvidendeeller egenrådig 
omgang med ilden.

Hvis et menneske med sin viljestyrke eller gennem enoverudvikling af den mentale 
side af sin karakter skulle blivei stand til at blande stoffets to former for 
ild og drive demfremad, kan det blive udsat for besættelse, vanvid, fysisk 
dødeller alvorlig sygdom et eller andet sted i legemet, og detrisikerer også at 
overudvikle seksualiteten ved at drive kraften 
frem på en ujævn måde eller tvinge dens stråling ud til deforkerte centre. 
Grunden til det er, at legemets stof ikke errent nok til at tåle flammernes 
forening, at kanalen op langsrygraden stadig [side 146] er tilstoppet og 
blokeret og derforvirker som en barriere, der sender ilden tilbage og nedad, 
ogat gennembrændingen af det æteriske væv lader uønskede oguvedkommende kræfter, 
strømninger eller endog væsenertrænge ind (når ilden er samlet af tankekraften 
og ikke ledsaget 
af en nedstrømning fra det åndelige plan). Disse kræftersønderriver og 
ødelægger, hvad der er tilbage af det æteriskeredskab, hjernevævet og endog 
selve den fysiske krop.

Det uforsigtige menneske, som ikke kender sin stråle ogdermed den korrekte 
geometriske trekantsudbredelse af ildenfra center til center, vil drive den frem 
på en illegitim mådeog dermed brænde vævet op. Det vil (om ikke andet) føre til,
at dets evolutionsur stilles adskillige liv tilbage, for det vilblive nødt til 
at bruge lang tid på at genopbygge det, det harødelagt, og gøre hele arbejdet om 
efter de rigtige retningslinjer.


Hvis et menneske liv efter liv fremturer i denne handlemåde, 
hvis det negligerer sin åndelige udvikling og koncentrerersig om med tankens 
hjælp at manipulere stoffet til egenfordel, og hvis det bliver ved med det i 
lang tid på trods afpåmindelser fra det indre selv og advarsler fra dem, der 
iagttager 
processen, kan det ødelægge sig selv endeligt for restenaf denne manvantara 
eller cyklus. Ved at forene stoffets toildformer med den mentale ilds dobbelte 
udtryk kan detfuldstændig ødelægge det fysiske permanente atom og dermed 
afbryde sin forbindelse med det højere selv i evigheder. 

 
 
 





Det er det H.P.B. hentyder til, når hun taler om »fortabte

58 59

sjæle«, og her må vi fremhæve realiteten af denne sørgelige 
ulykke og advare dem, der nærmer sig stoffets ild medalle dens latente farer. 
Blandingen af disse ildformer må væreresultatet af åndeliggjort viden og bør 
udelukkende styres aflyset fra ånden, som virker gennem kærlighed og er 
kærlighed, 
og som søger denne forening og fuldstændige sammensmeltning, 
ikke med henblik på sanselig eller materiel tilfredsstillelse, 
men fordi renselse og befrielse er nødvendig,
før den højere forening med Logos kan [side 147] finde sted. 
Denne forening må ikke tilstræbes af egoistiske grunde, menfordi målet er 
gruppefuldkommenhed og evnen til at udføre etstørre arbejde i menneskehedens 
tjeneste. 

V. DØDEN OG ÆTERLEGEMET 
Det er ikke vores hensigt at give oplysninger, som videnskaben 
kan verificere, eller vise vejen til det næste skridt fremadfor forskerne – at 
vi måske alligevel gør det er rent tilfældigtog helt sekundært. Det, vi primært 
vil, er at angive udviklingen 
af og den indre sammenhæng i det trefoldige hele, dergør solsystemet til det, 
det er – redskabet hvormed et stortkosmisk VÆSEN, Sollogos, manifesterer aktiv 
intelligens medhenblik på at udvikle kærlighedssiden af sin natur til 
fuldkommenhed. 
Bag denne plan, og skjult i det højeste væsensviljesbevidsthed, ligger en endnu 
mere esoterisk og vidtgående 
hensigt, som ifølge sagens natur vil komme til udtryksenere, når det nuværende 
mål er nået. Vekslingen mellemobjektiv manifestation og subjektiv formørkelse, 
den periodiske 
udånding efterfulgt af indåndingen af alt det, der er førtfrem gennem 
evolutionen, legemliggør i systemet en af degrundlæggende kosmiske vibrationer 
og er grundtonen hosdet kosmiske VÆSEN, hvis legeme vi er. Logos' hjerteslag 

58 Fortabte sjæle.– H.P. Blavatsky: Isis Unveiled II, 368. 

59 S.D. III, 493, 5l3-516, 521, 523-529. 

 
 
 





(hvis man kan bruge så mangelfuldt et udtryk) er kilden til alcyklisk evolution, 
og heraf kommer den betydning, somtillægges den side af udviklingen, der kaldes 
»hjerte-« eller
»kærlighedsaspektet« og den interesse, studiet af rytme vækker. 
Det gælder ikke alene kosmisk og makrokosmisk, menogså studiet af den 
menneskelige enhed. Bag alle fysiskeudtryk for rytme, vibration, cykler og 
hjerteslag ligger deressubjektive analogier – kærlighed, følelse, begær, 
harmoni,
syntese og ordnet rækkefølge – og bag disse analogier liggerkilden til alt, 
dette højeste væsen som udtrykker sig på denmåde. 

Derfor vil studiet af pralaya eller tilbagetrækningen af livetfra det æteriske 
redskab være det samme, hvad enten man 
studerer tilbagetrækningen af menneskets, planetens ellersolsystemets æteriske 
dublet. Virkningen er den samme ogkonsekvenserne ens. [side 148]

Hvad er resultatet af denne tilbagetrækning, eller retterehvad forårsager dette 
noget, vi kalder død eller pralaya? Da vii denne afhandling nøje følger 
lærebogsstilen, vil vi fortsættevores opregning i punkter. Tilbagetrækningen af 
et menneskes, 
en planets eller et systems æteriske dublet har følgendeårsager:

a. Ophøret af begær. Dette burde være resultatet af alle 
udviklingsprocesser. Den sande død fremkaldes, i henhold til 
loven, ved at målet nås, og bestræbelserne derfor ophører.
Det sker for det individuelle menneske, det himmelske menneske 
og selv for Logos, når evolutionscyklen nærmer sigenden. 
b. Udviklingen af den rigtige vibration og afslutningen afarbejdet gennem den 
gradvise nedsættelse og standsning afden cykliske rytme. Når den vibration eller 
tone, der udsendes, 
er perfekt, fremkalder den (ved sammensmeltning medandre vibrationer) formernes 
endelige nedbrydning.
Bevægelse er, som vi ved, karakteristisk ved 3 egenskaber: 

 
 
 





1. Inerti. 
2. Bevægelighed.
3. Rytme. 
Disse 3 opleves netop i ovennævnte rækkefølge, idet der eren periode med langsom 
aktivitet efterfulgt af én med ekstrem 
bevægelse. I denne midterperiode er der ofte (mens denrigtige tone og 
svingningstakt søges) kaotiske cykler medeksperimenter, erfaring og erkendelse. 
Efter disse to bevægelsestilstande 
(som er karakteristiske for atomet, mennesket,
det himmelske menneske eller gruppen og Logos eller helheden) 
følger en rytmisk og stabiliserende periode, hvor balancepunktet 
nås. Når modsætningsparrene afbalanceres, og derskabes ligevægt, er pralaya 
uundgåelig.

c. Adskillelsen af det fysiske og det finere legeme på deindre planer gennem 
nedbrydningen af vævet. Dette har entredobbelt virkning:
For det første. Livet, som besjælede den fysiske form(både fast og æterisk), og 
som udgik fra det permanente atomog derfra »strømmede gennem det bevægelige og 
det ubevægelige
« [side 149] (i Gud, det himmelske menneske og mennesket 
såvel som stofatomet), trækkes atter ind i atomet påtilbagetrækningsplanet. 
Dette »tilbagetrækningsplan« erforskelligt for de forskellige væsener: 

a. For det fysiske permanente atom er det det atomare under-
plan.
b. For mennesket er det kausallegemet.
c. For det himmelske menneske er det det 2. eller monadiske 
livs plan – dets hjemsted.
d. For Logos er det adiplanet. 
Det er de steder, hvor enheden forsvinder ind i pralaya, men iden forbindelse må 
vi huske, at det altid kun er pralaya setnedefra. Set med det højere syn, der 
ser, hvordan det finerehele tiden overskygger det faste, når det ikke er 
objektivtmanifesteret, er pralaya simpelthen subjektivitet – ikke det 

 
 
 





»som ikke er«, men det der er esoterisk. 

For det andet. Når et menneskes, en planetlogos' og en 
sollogos' æteriske dublet nedbrydes, bliver den neutral iforhold til sin beboer 
og lader derfor denne slippe ud. Denudøver ikke længere nogen tiltrækning og er 
ikke nogenmagnetisk pol (for nu at udtrykke det på en anden måde).
Den bliver umagnetisk og styres ikke mere af tiltrækningensstore lov. Derfor går 
formen i opløsning. Egoet tiltrækkesikke længere af sin form på det fysiske plan 
og trækker (medindåndingen) sit liv ud af hylstret. Cyklen nærmer sig 
afslutningen, 
forsøget er udført, målet (som varierer fra liv til liv ogfra inkarnation til 
inkarnation) er nået, og der er ikke mere atbegære. Derfor mister egoet eller 
det tænkende væsen interessen 
for formen og vender sin opmærksomhed indad. Polariteten 
skifter, og det fysiske legeme afkastes.

Planetlogos følger i sin større cyklus (syntesen eller sum-
men af sine legemscellers små cykler) samme kurs. Hanbliver ikke længere draget 
nedad eller udad og vender derforblikket indad. Han samler alle de mindre liv i 
sit legeme,
planeten, ind og afbryder forbindelsen. Den ydre tiltrækningophører, og alt 
[side 150] drages ind mod centret i stedet forat være spredt over hele legemet.

I systemet gennemgår Sollogos den samme proces. På sithøje tilbagetrækningsplan 
bliver han ikke længere tiltrukketaf sit manifestationslegeme. Han vender 
opmærksomhedenindad, og redskabets to modpoler, ånd og stof, adskilles. Meddenne 
adskillelse ophører solsystemet, denne »søn af nødvendighed
« eller begær, med at være til og forsvinder ud afobjektiv eksistens.

For det tredje. Dette fører i sidste instans til, at æterlegemets 
atomer spredes og vender tilbage til deres oprindeligetilstand. Det subjektive 
liv, syntesen af vilje og kærlighed iaktiv form, trækkes tilbage. Fællesskabet 
opløses, og daforsvinder formen. Den magnetisme, der holdt den sammen,
er ikke længere til stede, og derfor spredes partiklerne. Stoffetbestår, men 
formen består ikke længere. 

Den 2. logos' arbejde ender, og Sønnens guddommelige 

 
 
 





inkarnation afsluttes. Men stoffets indre egenskab eller kvalitet 
består også, og selvom det nedbrydes til sin oprindeligeform, er det efter hver 
manifestationsperiode aktivt intelligentstof plus den forøgede strålingsmæssige 
og latente aktivitet,
det har vundet ved at være objektivt manifesteret. Lad osillustrere: I 
udifferentieret tilstand var solsystemets stof aktivtintelligent stof, og det er 
alt, hvad der kan siges om det. Detteaktivt intelligente stof var præget af en 
tidligere erfaring ogfarvet af en tidligere inkarnation. Nu er dette stof i en 
form, 
idet solsystemet ikke er i pralaya men objektivt manifesteret

– hvor denne objektivitet har til formål at føje en andenegenskab til det 
logoiske indhold, nemlig kærlighed og visdom. 
Derfor vil solsystemets stof ved den næste solpralaya,
når de 100 Brahmas år er gået, være farvet af aktiv intelligensog aktiv 
kærlighed. Det betyder helt reelt, at Solens samledemængde atomart stof i sidste 
instans vil vibrere i en andentoneart, end det gjorde, da manifestationen 
begyndte.
Det kan vi overføre til Planetlogos og den menneskeligeenhed, for analogien 
holder stik. I lille målestok har vi enoverensstemmelse i det faktum, at 
mennesket i hver livsperiode 
får et mere forædlet og sensitivt fysisk legeme, som er 
stemt [side 151] i en højere toneart og svinger i en andentakt. I disse tre 
tanker ligger der megen oplysning, hvis destuderes omhyggeligt og gennemtænkes 
logisk.

d. Forvandlingen af det violette til det blå. Det kan vi ikke 
uddybe nærmere. Vi kommer blot med oplysningen og overlader 
fortolkningen til de studerende, hvis karma tillader det,
og hvis intuition er tilstrækkelig udviklet.
e. Tilbagetrækningen af livet og formens gradvise opløsning. 
Her er det interessant at lægge mærke til refleksvirkningen, 
for de større bygmestre og devaer, som er de aktivemedhjælpere under 
manifestationen, og som holder formensammen og optager, omdanner og udsender 
pranastrømmene,
mister også deres tiltrækning til formens stof og vender opmærksomheden 
andre steder hen. Under udåndingen (hvadenten den er menneskelig, planetarisk 
eller logoisk) tiltrækkesdisse devaer af den manifesterende enheds vilje og 
begær og 
 
 
 





udfører deres bygningsarbejde – (devaer der er på sammestråle som enheden, eller 
en komplementær stråle). Underindåndingen (hvad enten den er menneskelig, 
planetariskeller logoisk) tiltrækkes de ikke længere, og formen begynderat gå i 
opløsning. De mister interessen, og de kræfter (ogvæsener), der repræsenterer 
ødelæggelsen, udfører det fornødne 
nedbrydningsarbejde. De spreder den for »himlens 4vinde« (som det hedder okkult) 
eller overgiver den til de 4åndedrag – en firfoldig nedbrydning og spredning. 
Her er etvink til grundig overvejelse.

Selvom vi, som det måske var ventet, ikke har tegnet etbillede af dødslejescenen 
eller det skælvende æterlegemesdramatiske flugt gennem hovedcentret, har vi dog 
opregnetnogle af de love og hensigter, der styrer denne tilbagetrækning. 
Vi har set, hvordan målet i hvert liv (hvad enten det ermenneskeligt, 
planetarisk eller logoisk) burde være realiseringen 
af en bestemt hensigt, nemlig udviklingen af en stadigmere velegnet form til 
ånden. Og når denne hensigt er opfyldt, 
vender beboeren sin opmærksomhed bort, og formen gåri opløsning efter at have 
tjent sit formål. Det er imidlertid ikkealtid tilfældet i et menneskeliv, og 
heller ikke i en planetcyklus. 
Det er Månens mysterium et eksempel på. Når detbliver forstået, fører det til et 
værdigt liv og en målsætning,
det er værd at yde sit bedste [side 152] for at opfylde. Nårdette syn på 
sandheden er almindelig anerkendt, sådan somdet bliver, når racen er 
tilstrækkelig intelligent, vil evolutionen 
skride trygt og sikkert frem og fejltagelserne være mindretalrige. 

 
 
 





[side 153] 

FØRSTE DEL 


STYKKE D 


61 

Kundalini 60 og rygraden 

I. KUNDALINI OG DE 3 TREKANTER. 
1. I hovedet. 
2. I legemet. 
3. Ved roden af rygsøjlen. 
II. OPVÆKKELSEN AF KUNDALINI. 
Da kundalini og rygraden ifølge sagens natur er et farligtemne, er det umuligt 
at fortælle ret meget om det, og vi vilderfor behandle det meget kortfattet. 

Her må vi huske, at vi beskæftiger os med den æteriskegenpart af rygraden og 
ikke den knoglestruktur, vi kalder 

60 »Kundalini, slangekraften eller den gådefulde ild. Den kaldes denslangeagtige 
eller ringformede kraft på grund af dens spiralformedevirksomhed eller 
udbredelse i legemet hos den asket, der udviklerkraften i sig. Det er en 
brændende elektrisk, okkult eller fohatisk kraft,
den store urkraft som ligger til grund for alt organisk og uorganisk stof.« 

– H. P. Blavatsky. 
61 »Kundalini er den statiske form for skabende energi i legemerne, ogden er 
kilden til alle andre energier, inklusive prana …

Ordet stammer fra tillægsordet 'kundalin' eller 'sammenrullet'. Den 
kaldes sammenrullet, fordi den sover eller ligger sammenrullet, og fordiden har 
en spiralagtig karakter …

Med andre ord, denne kundalini shakti er den kraft, der, når den 
begynder at manifestere sig, viser sig som universet. At sige, at den 
er'sammenrullet', er det samme som at sige, at den er i hvile, dvs. har form 
af en statisk potentiel energi …

Kundalini shakti i individuelle legemer er kraft i hvile eller detstatiske 
center, hvorom enhver form for eksistens, betragtet som kraft ibevægelse, drejer 
sig.« – A. Avalon: The Serpent Power (s. 35-36 i 
Dover udgaven fra 1974, o.a.). 

 
 
 





rygraden eller rygsøjlen. Det er et faktum, som de, der be-
handler [side 154] emnet, ikke tager nok i betragtning. Derbliver lagt for stor 
vægt på de 3 kanaler, som udgør den tredobbelte 
rygrad.

Disse kanaler er vigtige i forbindelse med menneskets nervesystem, 
men i relation til det forhåndenværende emne er dei første omgang ikke så 
vigtige som den æteriske kanal, der erden enhed, som omgiver disse 3. Derfor må 
vi hele tiden huske, 
at vi beskæftiger os med: 

a. Den æteriske kanal, 
b. Ilden, der strømmer op gennem kanalen,
c. Denne ilds møde med det fysiske legemes vitale stråleild ipunktet mellem 
skulderbladene,
d. Deres samlede opstigning til hovedet,
e. Deres endelige blanding med den manasiske ild, sombeliver de 3 hovedcentre. 
I. KUNDALINI OG DE 3 TREKANTER 
Ilden, der beliver trekanten i hovedet, er det højere modstykke 
til pranatrekanten midt i legemet og dens lavere afspejlingved roden af 
rygsøjlen. Derfor har vi i menneskeenheden 3vigtige trekanter: 

1. I hovedet – trekanten bestående af de 3 større centre: 
a. Pinealkirtlen, 
b. Hypofysen,
c. Altamajorcentret. 
2. I legemet – pranatrekanten: 
a. Centret mellem skuldrene, 
b. Centret over mellemgulvet,
c. Milten. 
 
 
 





3. Ved roden af rygsøjlen – de 3 lavere centre: 
[side 155] 

a. Et punkt for enden af rygsøjlen,
b. og c. De to større kønsorganer hos manden og kvinden.
62 
Sammensmeltningen af stoffets og tankesindets ild resultereri opladningen af 
alle stofatomerne i legemet. Det er hemmeligheden 
ved den umådelige udholdenhed, racens store tænkere 
og arbejdere lægger for dagen. Den resulterer også i enkolossal stimulering af 
de 3 højere centre i legemet, hovedet,
hjertet og halsen, og elektrificeringen af hele dette område.
Disse højere centre danner nu et magnetisk felt, der tiltrækkerden 3. ild, 
åndens ild, og fremkalder en nedstrømning. Detmangebladede center på toppen af 
hovedet bliver overordentlig 
aktivt. Det er det samlende hovedcenter og summen af allede andre centre. 
Stimuleringen af centrene i legemet ledsageseller gentages af denne sideløbende 
belivelse af den mangebladede 
lotus. Den er mødestedet for de 3 ildformer, legemets, 
sindets og åndens ild. Når den er helt stimuleret, er derskabt forbindelse til 
egoet, og derefter følger forbrændingen.
Dette gentages i de finere redskaber og fører til den endeligeafslutning og 
åndens befrielse.

Sammensmeltningen af stoffets to ildformer er resultatet afden evolutionære 
vækst, når den overlades til den almindelige, 
langsomme udvikling, tiden alene kan give. Denne forening 
sker tidligt i menneskets historie og er årsag til det 

62 Det er ikke min hensigt at lægge nogen som helst vægt på den 
seksuelle side af dette emne, for det er organer, okkultisten ikke harnoget med 
at gøre. Derfor vil jeg ikke opregne dem i detaljer. Jeg vilblot gøre opmærksom 
på, at med rejsningen af ilden ved roden afrygsøjlen og overførslen af dens 
opmærksomhed til de to højere trekanter 
kommer menneskets forløsning. 

 
 
 





robuste helbred, det rent-levende og ret-tænkende menneskenormalt burde have. 
Når stoffets (samlede) ild er kommetendnu længere frem ad den æteriske 
rygradskanal, møder denmanas' ild, som stråler ud fra halscentret. Her er det 
vigtigtat tænke klart, og derfor er det nødvendigt at belyse dettetemmelig 
dunkle område nærmere. [side 156] 

1. De 3 større hovedcentre er (fysisk set): 
a. Altacentret, 
b. Pinealkirtlen, 
c. Hypofysen. 
2. De danner en manasisk trekant efter deres møde med de to 
lavere trekanters ild, dvs. når disse er forenet. 
3. Men den rent manasiske trekant før denne sammensmeltning 
er: 
a. Halscentret, 
b. Pinealkirtlen, 
c. Hypofysen. 
Det er i den periode, hvor menneskeenheden bevidst aspirerer, 
sætter sin vilje ind på evolutionens side og på den mådegør sit liv 
konstruktivt.

Den anden ild, stoffets (dobbelte) ild, trækkes opad ogsmelter sammen med 
tankesindets ild gennem en forbindelse,
der skabes i altamajorcentret. Dette center sidder ved kranietsbasis, og der er 
en lille kløft mellem dette center og det sted,
hvor stoffets ild kommer ud af rygradskanalen. En del af detarbejde, et 
menneske, som udvikler sin tænkeevne, må udføre,
er at bygge en midlertidig kanal i æterisk stof for at udfyldekløften. Denne 
kanal er den fysiske afspejling af antahkaranaen,
63 [side 157] som egoet må bygge for at udfylde kløften 

63 »Mestersjælen er Alaya, den Universelle Sjæl eller Atma, og hvert 
Menneske har en Straale af den i sig og antages at kunne identificere sig 

 
 
 





mellem det lavere og højere mentale, mellem det kausaleredskab på mentalplanets 
3. underplan og det manasiskepermanente atom på 1. underplan. Det er det 
arbejde, allefremskredne tænkere ubevidst udfører nu. Når kløften er helt 
udfyldt, bliver menneskets fysiske og mentale legeme koordineret 
og stoffets og tankesindets ild blandet. Det afrunderpersonlighedslivet og 
fører, som førnævnt, et menneske fremtil indvielsesporten – hvor indvielse 
betyder beseglingen afdet arbejde, der er udført. Det markerer afslutningen af 
enmindre udviklingscyklus og begyndelsen til overførslen afhele arbejdet til en 
endnu højere spiral.

Vi må hele tiden huske, at ilden fra roden af rygsøjlen ogmilttrekanten er 
stoffets ild. Det må vi ikke glemme eller ladeos forvirre af. Den har ingen 
åndelig virkning og vedrører 
udelukkende det stof, kraftcentrene befinder sig i. Disse 
kraftcentre styres altid af manas, tankesindet eller det iboendevæsens bevidste 
virksomhed, men dette væsen holdes tilbagemed hensyn til de virkninger, det 
prøver at opnå, indtil detsudtryksmidler og deres styrende og belivende centre 
reagerertilfredsstillende. Derfor er det først længere fremme i evolutionen, 
og når disse redskabers stof er tilstrækkelig stimuleretaf dets egen latente 
ild, at det kan opfylde sin langsigtedehensigt. Det er også derfor, at stoffets 
ild først må stige op tilsit eget sted og genopstå fra sin langvarige begravelse 
ogtilsyneladende prostitution, før den kan blive forenet med sin 

selv med den og lade sig selv gaa op i den.« – Stilhedens Røst, 117, note 

98. 
»Antahkarana er lavere Manas, Forbindelses-eller Foreningsvejenmellem 
Personligheden og Højere Manas eller den menneskelige Sjæl.
Ved Døden ødelægges den som Vej eller Forbindelsesmiddel, og densRester 
overlever i Skikkelse af Kama Rupa – Skallen.« – Stilhedens 
Røst, 117-118, note 99. 

Antahkaranaen er den imaginære vej mellem det personlige og detupersonlige selv, 
og sansningens hovedfærdselsåre. Den er slagmarken,
hvor herredømmet over det personlige selv vindes. Den er aspirationensvej, og 
hvor der er længsel efter godhed, findes også antahkaranaen – se 
Stilhedens Røst, 48, 51, 52. 

 
 
 





Fader i himlen, den 3. logos, som er selve stoffets intelligens.
Her er der igen en overensstemmelse. Selv det fysiske atomhar sit mål, sine 
indvielser og sin endelige triumf.

I de to næste hovedafsnit vil vi behandle andre aspekter afdette emne så som 
centrene og deres forbindelse med manas,
åndens ild og manas, og den endelige blanding af de 3 ildformer. 
I dette afsnit begrænser vi os til studiet af stof og ild ogvil ikke afvige fra 
det, fordi der ellers kan opstå forvirring. 

II. OPVÆKKELSEN AF KUNDALINI 
Hvordan denne ild ved roden af rygsøjlen kan opvækkes, denmåde den (afhængig af 
strålen) bør udbredes på, dens blanding 
[side 158] med pranailden og deres videre fremmarchhører for manges vedkommende 
fortiden til, og til alt held forracen blev målet nået uden en bevidst indsats. 
Nu kommer så 
den næste blanding med tankesindets ild. Kun sjældent er detlykkedes mennesker 
at føre ilden op gennem mere end énkanal i den tredobbelte søjle. Derfor er to 
tredjedele af densvirkning hos de fleste begrænset til en stimulering af 
forplantningsorganerne. 
Først når ilden uhindret strømmer op gennem 
endnu en kanal, sker den fuldstændige sammensmeltning 
med manas' ild, og først når den med en ensartet vibration 
strømmer geometrisk op gennem alle 3 kanaler på éngang, er der tale om en 
egentlig kundalinirejsning, hvor ildenkan udføre sit rensningsarbejde ved at 
brænde det adskillendevæv og de begrænsende partikler op. Når det sker, bliver 
dentredobbelte kanal til én kanal. Heraf kommer faren. 

Der kan ikke siges mere om dette emne. Den, der prøver atstyre stoffets ild, 
leger med en ild, som efter al sandsynlighedvil ødelægge ham. Han skulle ikke 
kaste blikket bagud, menløfte det mod det plan, hvor hans udødelige ånd bor, 
ogderefter, gennem selvdisciplin, tankekontrol og en bevidstforædling af sine 
stoflige legemer (både det fysiske og definere) kvalificere sig til at blive 
redskab for den guddommelige 
fødsel og deltage i den 1. indvielse. Når Kristusbarnet(som de kristne så smukt 
udtrykker det) er født i hjertets 

 
 
 





krybbe, kan denne guddommelige gæst bevidst styre delavere stoflegemer ved hjælp 
af det indviede tankesind. Førstnår buddhi vinder stadig stigende kontrol over 
personligheden 
via mentalplanet (og heraf kommer nødvendigheden af atbygge antahkaranaen), vil 
personligheden reagere på det, derer over den, og de lavere ildformer stige op 
og blande sig medde to højere. Først når ånden styrer stofredskaberne medtankens 
kraft, indtager det subjektive liv sin retmæssigeplads. Da blusser Guds flamme i 
det indre op, så formentabes af syne, og de »retfærdiges sti er som lysskæret, 
derbliver lysere, til dagen er på sit højeste« (Ordsp. 4:18, o.a). 

 
 
 





[side 159] 

FØRSTE DEL 


STYKKE E 
Bevægelse på det fysiske og astrale plan 


I. INDLEDENDE BEMÆRKNINGER. 
1. Det trefoldige mål.
2. Den trefoldige funktion.
3. Den trefoldige virkemåde. 
II. ROTATIONENS VIRKNINGER. 
1. Adskillelse. 
2. Bevægelsesimpuls.
3. Friktion. 
4. Absorption. 
III. ROTATIONENS EGENSKABER. 
1. Inerti. 
2. Bevægelighed.
3. Rytme.
IV. ROTATION OG SYMBOLIK. 
V. BEVÆGELSE OG CENTRENE. 
1. Centrenes natur. 
2. Centrene og strålerne.
3. Centrene og kundalini.
4. Centrene og sanserne.
5. Centrene og indvielse. 
I. INDLEDENDE BEMÆRKNINGER 
Først vil jeg gerne understrege det faktum, at den bevægelse,
vi beskæftiger os med her, er den, der skyldes den latente ild iselve stoffet, 
en bevægelse som er urstrålens, den aktiveintelligens' primære kendetegn og 
grundlæggende karakter.
Eller, for nu at udtrykke det anderledes: Den er den mestfremtrædende egenskab 
ved 3. logos, Brahma, betragtet som 

 
 
 





skaberen, og denne egenskab er produktet eller resultatet afen tidligere 
manifestation. Hver af de 3 logoi udviser, når deer manifesteret [side 160] og 
derfor personificeret, en bestemtegenskab, der er mere fremtrædende end de 
andre. Hver isærrummer de stort set dem alle, men samtidig udtrykker de et afde 
3 aspekter så dybtgående, at de opfattes som selve detteaspekt. Det svarer til, 
at f.eks. de inkarnerende jivaer har envibration, der er deres hovedfrekvens, 
selvom de måske ogsåhar mindre vibrationer, som er underordnede i forhold til 
den. 
Lad os gøre dette helt klart, for det er en grundlæggendesandhed, der ligger 
her. 

1. Det trefoldige mål,
2. Den trefoldige funktion,
3. Den trefoldige virkemåde. 
Den 3. logos, eller Brahma, er karakteristisk ved aktiv intelligens. 
Hans virkemåde er det, vi kalder roterende, eller den 
regelmæssige omdrejning af stoffet i systemet, en omdrejningsom i første omgang 
sætter hele afgrænsningens stof i bevægelse 
og siden differentierer det i 7 planer med hver sin vibrationstakt 
eller frekvens. På hvert af disse planer gentagesprocessen, så dets stof først 
viser sig som en helhed og derefter 
i 7 grupper. Denne differentiering af stoffet fremkaldes afrotationsbevægelsen 
og styres af økonomiloven (en af dekosmiske love), som vi senere skal beskæftige 
os med, idet viher blot vil indskyde, at denne lov kan opfattes som denstyrende 
faktor i 3. logos' liv. Altså: 

a. Hans mål er den fuldkomne blanding af ånd og stof. 
b. Hans funktion er at manipulere prakriti eller stof, så detkan opfylde åndens 
behov og leve op til dens krav.
c. Hans virkemåde er roterende, eller gennem stoffets omdrejning 
at øge dets aktivitet og dermed gøre det meresmidigt. 
 
 
 





Alle disse tre begreber styres af økonomiloven, der er lovenom tilpasning i tid 
og rum eller vejen med mindst modstand.
Det er denne vej, som søges og følges på stofsiden af tilværelsen. 
Derudover manifesterer Brahma vilje, fordi han ermålbevidst, og kærlighed, fordi 
kærlighed er vejen medmindst modstand i dette solsystem. Selvom dette er en 
okkultudtalelse, [side 161] der er værd at lægge mærke til, må vihele tiden 
huske, at han primært er aktivitet og intelligensmed henblik på tilpasning, og 
at det er hans hovedegenskab.

Den 2. logos, Vishnu, den guddommelige visdomsstråle,
det store buddhiske princip, der søger at blande sig med intelligensprincippet, 
er karakteristisk ved kærlighed. Hans bevægelse 
er det, vi kunne kalde spiralcyklisk. Idet han benyttersig af atomernes 
rotation, tilføjer han sin egen form for bevægelse, 
en spiralformet periodisk bevægelse, og gennem dennekredsformede eller 
elliptiske omdrejning (omkring et centraltpunkt i en stadig stigende spiral) 
opnås der to resultater: 

a. Han samler atomerne til former. 
b. Gennem disse former får han den fornødne kontakt og udvikler 
fuld bevidsthed på den menneskelige evolutions 5planer, idet han gradvis 
forfiner og forædler formerne,
mens kærlighedens ånd eller den guddommelige flammekredser videre mod sit mål, 
det mål som også er den kilde,
den kom fra. 
Disse former er alle kuglerne eller atomerne i solsystemet, eller 
inden for solafgrænsningen, og den største kategori er de 7ånders eller de 7 
planetariske logois kloder.

Efter disse større kugler følger så alle de mindre kugler,
der udgør manifestationens forskellige grader ned til elementalessensen 
på involutionsbuen.64 Vi må huske, at på involuti


64 Elementalessens består af stofansamlinger på et af mental-eller begærplanets 
6 ikke-atomare underplaner – ansamlinger der ikke selv udgør 
former, som væsener kan bebo, men det materiale, sådanne formerkan bygges af. 

 
 
 





onsvejen er det først og fremmest Brahmas virksomhed, ihans søgen efter vejen 
med mindst modstand, der mærkes. Påevolutionsvejen mærkes den 2. logos' arbejde, 
som begynderet sted i tid og rum, der skjuler sig i den 2. kædes mysterium,
men som fører til den fornødne vibration eller foreningen afde to 
manifestationsformer – den roterende og den spiralcykliske 
– midt i det, vi kalder 3. kæde. Det er det, vi forstår ved 
blandingen [side 162] af Brahmas virksomhed og Vishnusfremadskridende udvikling, 
og vi har en analogi i summen afde resultater, der blev opnået i 2. og 3. 
rodrace.

Den 2. logos' virksomhed styres af den kosmiske tiltrækningslov. 
Økonomiloven har som en af sine forgreninger enfremtrædende hjælpelov, der 
kaldes frastødningsloven. Der-
for er den kosmiske tiltræknings- og økonomilov (set fra étsynspunkt) årsag til 
den evige frastødning, som finder sted,
når ånden søger at befri sig for formen. Stofaspektet følgeraltid vejen med 
mindst modstand og støder alle tendenser tilgruppedannelse fra sig, mens ånden, 
styret af tiltrækningsloven, 
hele tiden prøver at adskille sig fra stoffet ved at tiltrække 
sig en stadig mere velegnet stoftype i sine forsøg på atskille det virkelige fra 
det uvirkelige og bevæge sig fra illusion 
til illusion, indtil stoffets muligheder er fuldt udnyttet.

Til sidst mærker formens beboer impulsen eller tiltrækningen 
fra sit eget selv. F.eks. begynder (på grund af tiltrækningsloven) 
den reinkarnerende jiva, der er faret vild i illusionens 
labyrint, med tiden at opfatte vibrationen fra sit ego,
som er logos i dens eget system, dens guddom i erfaringernes3 verdener. Senere, 
når selve det egoiske legeme også oplevessom en illusion, mærker jivaen monadens 
vibration og arbejder 
sig i henhold til samme lov tilbage gennem stoffet på denovermenneskelige 
evolutions to planer, indtil den smeltersammen med sin egen essens. Altså: 

 
 
 





a. Den 2. logos' mål er bevidsthed, som opnås i samarbejde 
med 3. logos.
b. Hans funktion er bygningen af former, der kan fungeresom hans 
erfaringsinstrumenter. 
c. Hans virkemåde er cyklisk og spiralformet, omdrejningenaf tilværelsens hjul i 
ordnede cykler med et bestemt formål, 
og stofkuglernes drejning omkring et fast center indenfor solperiferien. 
Disse tre begreber styres af tiltrækningsloven, loven omsamspillet eller 
aktionen og reaktionen: [side 163] 

a. Mellem Solen og dens 6 brødre.
b. Mellem solsystemets 7 kredsende og roterende planer.
c. Mellem alt i alle formers stof, selve stofkloderne og alle dekugler, der er 
indeholdt i andre kuglers form. 
Den 1. logos er den kosmiske viljes stråle. Hans virkemådebestår i at drive 
solafgrænsningen frem gennem rummet, meni hele denne mahamanvantara eller 
Brahmas dag (den logoiske 
cyklus) vil vi ikke være i stand til at opfatte det 1. aspekt,
viljens eller kraftens aspekt, som det virkelig er. På nuværende 
tidspunkt kender vi det som livsviljen, der manifesterer sig 
gennem formernes stof (urstrålen og den guddommeligestråle), og som det, der i 
okkult henseende forbinder systemetmed dets kosmiske center. På en måde, der er 
ufattelig for os,
kanaliserer 1. logos andre konstellationers indflydelse ind isystemet. Når man 
(i den næste mahamanvantara) forstårdette 1. aspekt bedre, vil man også forstå 
Store Bjørns 7rishiers virksomhed65 og Sirius' overordnede indflydelse. I 
den nuværende manifestation af Sønnen eller vishnuaspekteter vi mere optaget af 
Plejaderne og deres indflydelse via 

65 »Hinduerne placerer deres syv oprindelige Rishi'er i den Store 
Bjørn.« – H.L. 4, 194. De 7 væsener, der virker gennem Bjørnens 7stjerner, 
betragtes som prototyper for eller den livgivende kilde til de 7himmelske 
mennesker, de planetariske logoi. 

 
 
 





Solen og, i relation til vores planet, via Venus.

Dette, at 1. logos kun manifesterer sig i forbindelse med deto andre i systemet, 
er et dybt mysterium, som ikke engangde, der har taget den 6. indvielse, forstår 
helt.

Den 1. logos legemliggør »viljen til at leve«, og det varmed hans hjælp, at 
manasaputraerne kunne manifestere sigobjektivt i menneske- og devahierarkiet. I 
dette system udgørblandingen af den guddommelige visdomsstråle og det 
intelligente 
stofs urstråle den store dobbeltevolution. Bag dissekosmiske væsener står et 
andet væsen, som legemliggørviljen, og som bruger formerne – dog kun de store 
byggendedevaers og det menneskelige hierarkis former i tid og rum.
Han er det livgivende princip, viljen-til-at-leve-aspektet af de 
7 hierarkier. [side 164] Ikke desto mindre er disse 7 hierarkier 
(som H.P.B. siger) visdommens syvfoldige stråle, dragen i

66 67 68

dens 7 former. Dette er et stort mysterium, og kun 
mennesket, der fordyber sig i sin egen natur i manifestationens 
3 verdener, kan på nuværende tidspunkt finde en nøgletil det hele. Ligesom vores 
logos søger objektiv eksistensgennem sit solsystem i dets tredobbelte form (hvor 
den nuværende 
er den anden), søger også mennesket objektiv eksistens 
gennem sine 3 legemer, det fysiske, astrale og mentale.
På nuværende tidspunkt er det polariseret i sit astrallegeme 

66 H.L. 1, 123-130. 

67 »Som regel må man, når der et eller andet sted i Indiens gamle, 
okkulte videnskab omtales 7 størrelser, formode at disse 7 størrelser 
udsprang af 3 primære størrelser, og at disse 3 størrelser igen er udvikletaf en 
enkelt størrelse eller monade. For nu at tage et velkendt eksempelså udspringer 
de 7 farver i sollyset af 3 primære farver, og de 3 primærefarver findes side om 
side med de 4 sekundære farver i sollyset. Påsamme måde findes i mennesket de 3 
primære størrelser, som bragte dettil verden, side om side med de 4 sekundære 
størrelser, som udsprang afforskellige kombinationer af de 3 primære 
størrelser.« – T. Subba Row: 
Five Years of Theosophy, s. 102 (T. Subba Row: Esoteric Writings, s.
288 i den reviderede udgave fra 1931, o.a.). 

68 H.L. 1, 124, 129-130. 

 
 
 





eller 2. aspekt, ligesom den udifferentierede logos er polariseret 
i sit 2. aspekt. I tid og rum, som vi opfatter dem nu,
styres alle jivaer af følelse og begær, og ikke af vilje, mensamtidig styrer 
viljesaspektet manifestationen, for egoet, derer kilden til personligheden, har 
viljen til at udtrykke kærlighed. 


Vanskeligheden ligger i det begrænsede tankesinds manglende 
evne til at fatte betydningen af denne trefoldige manifestation, 
men dybe overvejelser over personligheden og densforhold til egoet, som er 
kærlighedsaspektet, men som irelation til manifestationen i de 3 verdener 
alligevel også erviljesaspektet, vil måske kaste et svagt lys på de 
sammeproblemer hævet til guddommens plan, eller udvidet framikrokosmiske til 
makrokosmiske sfærer. [side 165]

Mahadevaaspektet eller den 1. logos (der legemliggørkosmisk vilje) kontrolleres 
af synteseloven, den kosmiske lovsom styrer tendensen til sammensmeltning. Blot 
er det i dettetilfælde ikke sammensmeltningen af stof og ånd, 
mensammensmeltningen af de 7 til de 3 og de 3 til den ene. Dissetre tal står 
primært for ånd, kvalitet eller princip og ikke såmeget for stof, selvom stof 
tilpasser sig, når det stimuleres afånden. Synteseloven har en direkte 
forbindelse med et væsen,
der er større end vores logos, og er den lov, hvormed dettevæsen styrer vores 
systems logos. Det er en åndelig forbindelse, 
som resulterer i tilbagetrækning eller den syntese af deåndelige elementer, der 
vil føre til deres bevidste (hele pointen 
ligger i ordet »bevidste«) tilbagevenden til deres kosmiske 
syntesepunkt eller sammensmeltning med deres kilde.
Kilden er DEN OM HVEM INTET KAN SIGES, sådan som vi 
tidligere har set.

Nu kan vi så opsummere informationerne om 1. logos,
sådan som vi gjorde det med de andre logoi: 

a. Hans mål er syntesen af de ånder, som udvikler bevidsthedgennem 
manifestation, og som, ved hjælp af erfaringer istof, forøger deres egenskaber.
b. Hans funktion er med viljens hjælp at holde dem manife-
 
 
 





steret i den ønskede periode, og senere trække dem tilbageigen og blande dem med 
deres åndelige kilde. Vi må altsåhuske, at principielt styrer 1. logos de 
kosmiske ellerekstra-systemiske væsener, 2. logos solvæsenerne og 3.
logos månevæsenerne og deres modstykke andre steder i 
systemet.

Men så længe menneskets tankesind er på sit nuværen


de stade, må denne regel ikke tages alt for bogstaveligt.

Mysteriet ligger i erkendelsen af, at alting sker i et gud


dommeligt samarbejde, der har sin rod uden for systemet.

Det er grunden til, at 1. logos kaldes ødelæggeren, for han

er tilbagetrækning set nedefra og op. Hans arbejde er

syntesen af ånd med ånd, og i sidste instans deres tilba


getrækning fra stoffet og sammensmeltning med deres

kosmiske kilde. Derfor er det også ham, som fremkalder

pralaya eller opløsningen af formen – den form ånden er

trukket tilbage fra. [side 166]

Hvis vi fører analogien ned til mikrokosmos, vil vi

måske få et glimt af den samme idé og bedre kunne forstå

den. Egoet (som for mennesket på det fysiske plan er, hvad

Logos er for sit system) er også den livgivende vilje, den

der nedbryder formerne, fremkalder pralaya og trækker det

indre åndelige menneske ud af dets tredobbelte legeme og

ind i sig selv, centret for det lille system. Egoet er ekstra


kosmisk, hvad angår mennesket på det fysiske plan, og

gennem erkendelsen af dette faktum vil der måske blive

kastet lys på det oprindelige kosmiske problem, som ved


rører Logos og »de ånder, der er i forvaring«, som de

kristne udtrykker det.

c. Hans virkemåde er fremdrift. Det er hans vilje, der liggerbag evolutionen, og 
det er ham, der driver ånden fremadgennem stoffet, til den i sidste instans 
kommer ud af stoffet 
igen og har gjort to ting:
For det første, føjet egenskab til egenskab, så den kommer 
ud med de kvaliteter, erfaringen har bibragt den.
For det andet, forøget selve stoffets vibration ved hjælpaf dets egen energi, så 
stoffet på pralaya- eller formørkel-

 
 
 





sestidspunktet har to hovedegenskaber: aktivitet som

resultat af økonomiloven, og en dobbelt magnetisme som

resultat af tiltrækningsloven. 

Disse tre begreber styres af synteseloven, der er loven om ensammenhængende 
vilje-til-at-være, som består, ikke alene itid og rum, men også i en endnu 
større cyklus.

Disse indledende udtalelser er fremsat i et forsøg på at visesyntesen af det 
hele, men med brugen af ord kommer enbegrænsning og fordunkling af idéen. Ord 
ligefrem tilslørereller skjuler tanker, nedsætter deres klarhed og 
forvirrerbegreberne ved at udtrykke dem. Den 2. og 3. logos' arbejdeer (fordi 
det består i manifestationen af den indre ånd) lettereat forstå i store træk end 
den 1. logos', den belivende viljes 
mere esoteriske arbejde.

Måske vil det kaste lys på problemet at se det under enanden synsvinkel, ildens. 
[side 167] 

Den 3. logos er ild i stof. Han brænder ved friktion ogvinder fart og øget 
vibration med kuglernes rotation, idet deri samspillet mellem dem opstår 
friktion.

Den 2. logos er solild. Han er blandingen af stoffets ogåndens elektriske ild, 
hvilket i tid og rum giver det, vi kaldersolild. Han er ildens kvalitet eller 
selve den flamme, som 
frembringes af denne sammensmeltning. Der er en parallel tildette i stoffets 
stråleild eller f.eks. den centrale sols, en planets 
eller et menneskes udstråling – hvor vi kalder sidstnævnte 
for magnetisme. Et menneskes udstråling eller karakteristiske 
vibration er resultatet af åndens og stoffets blanding ogstoffets eller formens 
tilpasning til det indre liv. Det objektivesolsystem, eller den manifesterede 
sol, er resultatet af åndens(den elektriske ilds) blanding med stof (ild ved 
friktion), ogSønnens udstråling i tid og rum afhænger af stoffets og for-
mens tilpasning til det indre liv.

Den 1. logos er elektrisk ild, den rene ånds ild. Alligevel erhan i manifesteret 
tilstand Sønnen, for i foreningen medstoffet (Moderen) frembringes Sønnen, ved 
hvem han kendes. 

 
 
 





»Jeg og Faderen er ét«69 er den mest okkulte udtalelse i den 
kristne bibel, for den henviser ikke alene til menneskets 
forening med sin kilde, monaden, via egoet, men også til altlivs forening med 
sin kilde, viljesaspektet, den 1. logos.

Nu vil vi prøve at begrænse os til stoffets ild og densaktive virkning på de 
hylstre, den beliver, og de centre, derprimært er under dens kontrol.

Som vi har fået at vide, og som det er almindelig kendt, ervarmens virkning på 
stof at fremkalde den aktivitet, vi kalderrotation eller kuglernes omdrejning. 
Nogle af de gamle bøger,
og blandt dem nogle få der endnu ikke er tilgængelige i Vesten, 
fortæller, at hele himmelhvælvingen er en kæmpemæssig 
kugle, der langsomt drejer sig ligesom et gigantisk hjul,
og i sin omdrejning fører alle de konstellationer og universerden indeholder med 
sig. Det er en udtalelse, som mennesketmed sit begrænsede tankesind og sin 
nuværende videnskabelige 
[side 168] udrustning ikke kan verificere, men som alleokkulte udsagn rummer den 
spiren til erkendelse, kimen tilsandhed og nøglen til universets mysterium. Her 
er det nok atsige, at klodernes rotation inden for solperiferien er et anerkendt 
okkult faktum, og meget tyder på, at videnskaben selvfremsætter den hypotese, at 
solsystemet også roterer på sintildelte plads mellem konstellationerne. Her vil 
vi imidlertidikke beskæftige os med denne synsvinkel, men kun studereklodernes 
og alle de mindre kuglers rotation i systemet, idetvi hele tiden holder os for 
øje, at vi nu udelukkende beskæftiger 
os med selve stoffets iboende egenskaber og ikke medstof i samarbejde med sin 
modsætning, ånd – det samarbejdeder fremkalder den spiralcykliske bevægelse. 

II. ROTATIONENS VIRKNINGER 
Hver kugle i det makrokosmiske legeme roterer. Denne 
rotation har visse virkninger, som kan opregnes på følgendemåde: 

69 Bibelen: Johannes-evangeliet, 10:30. 

 
 
 





1. Adskillelse. Gennem rotationen blev alle kuglerne udskilt, 
og de danner, som vi ved, følgende atomare enheder: 
a. Solsystemet opfattet som et kosmisk atom, hvor alle desåkaldte atomer inden 
for dets omkreds betragtes sommolekylære.
b. De 7 planer betragtet som 7 store kugler, der roterer på 
tværs inden for solperiferien.
c. De 7 stråler betragtet som de former, der indhyller de 7ånder. De er selv 
kugleformede farvebælter, som roterer på 
langs og sammen med de 7 planer danner et mægtigtsammenflettet netværk. Disse to 
sæt kugler (planerne ogstrålerne) udgør hele solsystemet og frembringer 
detskugleform. 
Lad os nu vende opmærksomheden fra de bevidstheder, derbesjæler disse tre typer 
kugler, og koncentrere os om den idé,
at hvert plan er en kæmpemæssig stofkugle, som drives aflatent varme og roterer 
i en bestemt retning, og at hverlysstråle, uanset hvilken farve den har, også er 
en stofkugle afden yderste finhed, som roterer i en retning, der er vinkelretpå 
[side 169] planernes. På grund af dette samspil har dissekugler en 
strålingseffekt på hinanden, og derfor frembringesden helhed, vi kalder »ild ved 
friktion«, ved at stofkugler medderes latente varme nærmer sig og påvirker andre 
kugler.

Som en illustration, og for klarhedens skyld, kan vi i forbindelse 
med disse to typer kugler sige, at: 

a. Planerne roterer øst-vest. 
b. Strålerne roterer nord-syd. 
Men her må de studerende være opmærksomme på, at vi ikkerefererer til bestemte 
steder i rummet. Vi bruger simpelthendette billede for at gøre en dunkel idé 
lettere at forstå. Hvis vibetragter strålerne og planerne som helhed, er der 
ingen nord,
syd, øst eller vest. Men her kommer et punkt, som er virkeliginteressant, om end 
det også gør tingene mere kompliceret. 

 
 
 





Det er netop denne vekselvirkning, som muliggør de 4 maharajaers 
eller karmaherrers arbejde. Det firfoldige personlighedsaspekt 
og alle andre firleddede størrelser kan opfattessom en af de grundlæggende 
stofkombinationer, der frembringes 
af planernes og strålernes dobbelte rotation. 

De 7 planer roterer omkring deres akse og opfylder dermedbetingelserne for at 
være atomer.

De 7 kugler, vi kalder underplaner, opfylder også betingelserne. 
Hvert plan har sine 7 hjul eller underplaner, som roterer 
i kraft af deres egen iboende varme – den latentevarme i det stof de består af. 

Kuglerne eller atomerne i enhver form, fra den logoiske form,
vi har beskæftiget os med, ned til det fysiske grundatom ogdet molekylære stof, 
der medgår til bygningen af det fysiske 
legeme, udviser tilsvarende egenskaber. 

Alle disse kugler følger bestemte regler, opfylder bestemtebetingelser og er 
karakteristiske ved de samme grundlæggende 
egenskaber. Vi vil senere behandle disse betingelser, mennu må vi fortsætte med 
rotationens virkninger. [side 170] 

2. Bevægelsesimpuls. Gennem rotationen får alle kuglerneen vis bevægelsesimpuls 
og frastøder dermed hinanden. Vihar omtalt frastødningsloven som en af de 
underordnedegrene af den store økonomilov, der styrer stoffet. 
Frastødningfrembringes af rotation og er grundlaget for den adskillelse,
som forhindrer atomerne i at røre hinanden, som holder 
planeterne i faste og sikre baner i rummet og i en bestemtafstand fra deres 
systemiske center, og som også forhindrerplanerne og underplanerne i at miste 
deres individuelle stofkarakter. 
Her ser vi begyndelsen til den ældgamle duel mellem 
ånd og stof, den duel der er så karakteristisk for manifestationen, 
hvor det ene aspekt er underlagt tiltrækningsloven, 
mens det andet styres af frastødningsloven. Tidsalderefter tidsalder fortsætter 
konflikten, mens stoffet gradvismister sin magt. Langsomt (så langsomt at det 
næsten ikkekan mærkes på det fysiske plan) svækker åndens tiltræknings-
 
 
 





kraft stoffets modstand, indtil det ved afslutningen af destørre solcykler 
ødelægges (som det hedder), og frastødningsloven 
overvindes af tiltrækningsloven. Det er en ødelæggelseaf formen og ikke selve 
stoffet, for stof er uforgængeligt. Detsker allerede nu i forbindelse med det 
mikrokosmiske liv oger årsag til opløsningen af formen, der netop opretholder 
sigselv som en adskilt enhed ved at støde alle andre former fra 
sig. Det sker også gradvist og umærkeligt i forbindelse medMånen, der ikke 
længere frastøder Jorden, men afgiver selvesin substans til denne planet. H.P.B. 
hentyder til det i Den 
hemmelige lære, og jeg har her angivet den lov, som styrer 
processen.70 

3. Friktion. Rotationen skaber friktion mellem alle atomare 
legemer, og det er baggrunden for: [side 171] 
a. Atomets vitalitet. 
b. Atomets indre sammenhæng.
c. Dets evne til at fungere.
d. Den varme, der afgives til den samlede form, atomet nuengang er en del af, 
hvad enten varmen skyldes en planetsrotation i den makrokosmiske form eller en 
fysisk legemscelles 
rotation i den mikrokosmiske form. 
e. Den endelige forbrænding eller opløsning, som sker, nården latente ild og 
stråleilden har nået et bestemt stadium.
Det er hemmeligheden ved den endelige formørkelse ogpralaya, men kan ikke holdes 
ude fra de to andre faktorer,
solild og elektrisk ild. 
70 »Månen (vor drabant) lader hele sit liv, al sin energi og alle sinekræfter 
strømme ind i den laveste af vor planetkædes kloder – klode D,
vor jord – hvorpå den efter denne overføring af sine principper til et nytcenter 
faktisk bliver en død planet, i hvilken rotationen næsten er ophørtsiden vor 
klodes fødsel.« – H.L. 1, 197-198. 

 
 
 





4. Absorption. Rotationen fører til absorption gennem denfordybning, der findes 
i alle roterende kugler af atomart stofdet sted på kuglens overflade, som svarer 
til det, der på enplanet kaldes nordpolen. Man kan få en forestilling om det,
jeg prøver at fortælle, ved at studere atomet, som det blevafbildet i Babbitts 
Principles of Light and Colour og senere i 
fru Besants Occult Chemistry.71 Denne fordybning frembringes 
af stråler, der løber vinkelret på kuglens rotation ogstrømmer fra nord mod syd 
ned til midtpunktet. Her øger deden latente varme, skaber en større 
bevægelsesimpuls oggiver atomet en bestemt karakter, afhængig af hvilken 
kildestrålingen kommer fra. Denne absorption af strømningerudefra er 
hemmeligheden ved den ene kugles afhængighed afden anden og har sit modstykke i 
en stråles cykliske bevægelse 
gennem et plans kugle. Selvom atomet siges at være kugleformet, 
er det mere nøjagtigt en kugle med en svag fordybning 
det sted, hvor kraften, som beliver kuglens stof, strømmer 
ind. Det gælder alle kugler fra solkuglen ned til detstofatom, vi kalder cellen 
i den fysiske krop. Gennem fordybningen 
i det fysiske atom strømmer den livgivende kraft indudefra. Hvert atom er både 
positivt og negativt. Det er modtagende 
eller negativt med hensyn til den indstrømmende kraft,
og positivt eller afgivende med hensyn [side 172] til sin egenudstråling og i 
forbindelse med virkningen på omgivelserne.
Det gælder også hele solsystemet i relation til dets kosmiske 
omgivelser. Der strømmer kraft ind i solsystemet fra trekilder og via tre 
kanaler: 

a. Solen Sirius, 
b. Plejaderne,
c. Store Bjørn. 
Her vil jeg gerne gøre opmærksom på forbindelsen elleroverensstemmelsen mellem 
denne udtalelse og en, der tidligere 
blev fremsat, da vi talte om Solens stråling og de kana


71 Afbildet i diagram XI, o.a. 

 
 
 





ler, den mærkes igennem. Disse strømme eller stråler kalder

vi: 
a. Akashiske, 
b. Elektriske, 
c. Praniske. 
Med hensyn til den okkulte betydning af det, der her antydes,
kan vi kun belyse det ene punkt og må lade den studerendeselv udarbejde de to 
andre forbindelser. Plejaderne er kildentil elektrisk energi i solsystemet, og 
ligesom vores sol erlegemliggørelsen af hjerte- eller kærlighedsaspektet af 
Logos(der selv er hjertet i DEN OM HVEM INTET KAN SIGES), erPlejaderne den 
feminine modpol til Brahma. Tænk over det,
for der ligger meget i denne udtalelse.

Her er der givet nogle generelle oplysninger om stoffetsrotation og dens 
virkninger i forskellige kugler. Hvad, der ersagt om den ene kugle eller det ene 
atom, kan siges om demalle sammen (hvis det da er et okkult faktum), og nu 
skulle viså kunne opstille rotationens fire virkninger: 

1. Adskillelse eller frastødningsvirkningen,
2. Bevægelsesimpuls eller den indre virkning,
3. Friktion eller den ydre virkning,
4. Absorption eller tiltrækningsvirkningen [side 173] 
på atomer af enhver størrelse og art – et solsystem, en sol, enplanet, et plan, 
en stråle, egoets legeme eller en celle i denfysiske krop. 

III. ROTATIONENS EGENSKABER 
Enhver roterende stofkugle er karakteristisk ved 3 egenskaber: 
inerti, bevægelighed og rytme.

1. Inerti. Denne karakteriserer ethvert atom ved manifestationens 
frembrud i begyndelsen af en solcyklus eller mahamanvantara 
(100 Brahmas år) eller ved skabelsen af en kæde, 
 
 
 





en klode eller enhver anden kugleform, uden undtagelse.
Denne udtalelse dækker altså samtlige former, der manifesterer 
sig i solsystemet.

Lad os gøre det helt klart, at vi her beskæftiger os medselve stoffets 3 
egenskaber og ikke med bevidsthed. Inerti erresultatet af manglende aktivitet og 
stofildens relative passivitet. 
Under formørkelse eller pralaya er denne ild latent ogbliver ikke stimuleret af 
atomernes samling til former ogdisses påvirkning af hinanden. Men når der findes 
former,
og loven om frastødning og tiltrækning træder i kraft og gørudstråling mulig, da 
bliver den stimuleret og øger gradvissin strålevirkning og hastighed, hvilket i 
sidste instans, indefra selve atomet og gennem dets egen rotation, 
frembringerden næste egenskab.

2. Bevægelighed. Stoffets iboende ild frembringer rotation. 
I sidste instans resulterer denne rotation i stråling. Stoffets 
udstråling (resultatet af dets dobbelte varme) har ifølgesagens natur en 
virkning på andre atomer i omgivelserne(uanset om disse omgivelser er det 
kosmiske rum, systemetsrum eller menneskets fysiske legeme), og dette samspil 
førertil frastødning eller tiltrækning alt efter det kosmiske, systemiske 
eller fysiske atoms polaritet. Det er det, der får former-
ne til at hænge sammen. Legemer eller samlinger af atomerbliver manifesteret og 
består i større eller mindre cykler,
indtil den tredje egenskab for alvor kommer frem.
3. Rytme, eller den fuldkomne balance og ligevægt. Denneperfekte balance har 
igen bestemte virkninger, som vi kan 
opregne [side 174] og tænke over, selvom de måske virkerparadoksale og 
selvmodsigende for vores begrænsede tankesind. 
Begrænsningen ligger i os selv, i brugen af ord og ikke inogen egentlig 
unøjagtighed. Disses virkninger er: 

 
 
 





a. Formens opløsning.
b. Frigørelsen af den essens, formen rummer.
c. Åndens og stoffets adskillelse.
d. Cyklens afslutning, hvad enten det er en menneske-, planet- 
eller solcyklus.
e. Formørkelse og objektivitetens eller manifestationensophør. 
f. 
Essensens tilbagetrækning og det differentierede stofssammensmeltning med 
urstoffet.
g. Enden på tid og rum, som vi opfatter dem.
h. De 3 ildformers forening og den efterfølgende »selvantændelse
«, hvis man kan udtrykke det på den måde. 
i. 
Syntesen af stoffets 3 former for bevægelse: roterende,
spiralcyklisk og fremadskridende. Denne samlede bevægelse 
vil blive fremkaldt af vekselvirkningen mellem stoffets, 
sindets og åndens ild. 
Når der opnås balance eller rytme i et solsystem, et plan, enstråle, et 
kausallegeme eller et fysisk legeme, slipper formensbeboer ud af sit fængsel. 
Han kan trække sig tilbage til sinkilde og er befriet for det hylster, der 
hidtil har virket som etfængsel, og han kan slippe væk fra nogle omgivelser, han 
harbrugt til at gøre erfaringer i og som slagmark for modsætningsparrene. 
Derefter går hylstret eller formen automatisk iopløsning. 

IV. ROTATION OG SYMBOLIK 
Enhver roterende stofkugle kan afbildes med de generellekosmiske symboler, som 
bruges til skildring af evolutionen. 

1. Cirklen. Denne står for det udifferentierede stofs afgrænsning. 
Den står for et solsystem eller det logoiske lege-
me, æterisk set. Den står for en planet eller et himmelskmenneskes legeme, [side 
175] æterisk set. Den står for et 
menneskelegeme, ligeledes æterisk set, og i alle tilfælde stården for dem i den 
første eller tidligste fase af manifestatio-
 
 
 





nen. Endelig står den for en enkelt celle i det menneskeligeredskab, og for 
kemikerens eller fysikerens atom.

2. Cirklen med punktet i centrum. Denne angiver varmeudviklingen 
i stoffets kerne, ildpunktet, rotationens begyndelse,
atomets første indtrængen i et andet atoms indflydelsessfære,
drevet af latent varme. Det fremkalder den første stråling, denførste 
tiltrækning, og dermed også en frastødning, hvilketfører til: 
3. Cirklen delt i to. Denne markerer stofatomets aktive 
rotation og begyndende bevægelighed, der fremkalder enforøgelse af påvirkningen 
fra det positive punkt i atomet,
indtil dets indflydelsessfære strækker sig fra centret helt ud tilomkredsen. Her 
møder den påvirkningen fra de omgivendeatomer. Det fører til stråling, og der 
viser sig en fordybning,
som markerer ind- og udstrømningen af kraft eller varme.
Her viser vi blot, hvordan de kosmiske symboler kanbruges på stoffet og 
beskæftiger os ikke med noget andetaspekt af manifestationen end det rent 
materielle. F.eks.
bruger vi symbolet med punktet i cirklen på stofkuglen og detlatente varmepunkt 
og betragter i den forbindelse ikke stoffetsom besjælet af et væsen, der for 
stoffet udgør et bevidst liv.

Vi beskæftiger os kun med stof og latent varme, medresultatet af rotation og 
strålevarme og det deraf følgendesamspil mellem atomare legemer. Det var det, vi 
satte os for,
da vi begyndte på denne femte del, bevægelse i hylstrene.

4. Cirklen delt i fire. Det er den egentlige stofcirkel, detligearmede kors som 
står for Helligånden, der er personificeringen 
af aktivt intelligent stof. Den viser stoffets firdimensionale 
karakter og ildens udstråling i fire retninger, hvor treaf retningerne 
symboliseres af de trekanter, der dannes afkorsets fire arme. Den afbilder 
ethvert atoms firdobbelte 
omdrejning. Hermed menes ikke atomets evne til at foretagefire forskellige 
omdrejninger, men omdrejningens firdimensionale 
karakter som er det mål, der sigtes på, og som netopnu, i denne 4. runde og 4. 
kæde, begynder at vise sig i stoffet.
Efterhånden som [side 176] den 5. spirilla eller kraftstrøm i etatom bliver 
udviklet, og mennesket lærer at opfatte en firdi-
 
 
 





mensional rotation, vil man forstå, hvor præcist dette symboler. Da vil man se, 
at alle hylstre i deres udvikling fra inertivia bevægelighed til rytme gennemgår 
alle stadier, hvadenten det er logoiske hylstre, strålerne som de 
himmelskemennesker indhyller sig i, planerne der udgør visse solvæseners 
legeme, kausallegemet (eller egoets hylster på mentalplanet), 
den æteriske del af det fysiske menneskelegeme eller encelle i dette æterlegeme. 
Alle disse former (som består afæterisk stof, der er alle formers sande stof) er 
til at begyndemed udifferentierede ægformer. Senere begynder de at rotereaktivt 
eller manifestere latent varme. Derefter manifesterer de 
to aspekter, latent varme og strålevarme, og det fører i sidsteinstans til en 
firdimensional bevægelse, hvor hjulet eller denroterende form drejer ind i sig 
selv.

5. Svastikaet eller ilden, som ikke alene strækker sig fracentret ud til 
omkredsen i fire retninger, men også begynderat strømme rundt på hele overfladen 
og stråle ud til alle sider.
Det betyder maksimal aktivitet på alle stofområder, indtil vitil sidst har et 
flammende ildhjul, der drejer i alle retninger,
med strålende ildkanaler fra centret til omkredsen – ild inden 
i, uden på og omkring hjulet til det er helt fortæret, og derikke er andet end 
fuldendt ild tilbage. 
V. BEVÆGELSE OG CENTRENE 
Vi kan betragte dette emne på flere måder. Der er skrevet ogsagt meget om 
centrene, og de er omgærdet med stor mystik,
som har vakt den uvidendes nysgerrighed og fristet mange tilat blande sig i det, 
der ikke angår dem. Jeg vil prøve at kastelidt lys på dette dunkle emne og 
betragte det under en nysynsvinkel, men jeg har absolut ikke til hensigt at give 
reglerog anvisninger, som vil sætte et menneske i stand til at belivedisse 
centre og gøre dem virksomme. Lad mig derfor give enalvorlig advarsel. Et 
menneske bør koncentrere sig om at leveet uselvisk liv, disciplinere sine lavere 
redskaber og gennemen ihærdig indsats rense og forædle sine hylstre. Når det 
hargjort det, og både hævet og stabiliseret sin vibration, vil det 

 
 
 





opdage, [side 177] at centrenes udvikling og funktion harfulgt en parallel kurs, 
og at arbejdet (uden at det har deltagetaktivt i det) er skredet frem efter de 
ønskede retningslinjer.
Der er store farer forbundet med at vække disse centre med 
uretmæssige metoder, og det menneske, som eksperimenterermed sit legemes ild 
uden den fornødne tekniske viden, vilblive ramt af alvorlige ulykker. Det vil 
måske lykkes det atvække ilden og intensivere centrenes virksomhed, men 
detkommer til at betale uvidenhedens pris ved at ødelæggestoffet, brænde 
kroppens eller hjernens cellevæv, udviklesindssyge og åbne døren for strømninger 
og kræfter, der eruønskede og destruktive. Det er ikke udtryk for fejhed 
atbevæge sig med forsigtighed og omhu på disse områder, somvedrører det 
subjektive liv – det er uhyre fornuftigt. Der eraltså tre ting aspiranten må 
gøre: 

1. Rense, disciplinere og forædle sin trefoldige lavere natur.
2. Lære sig selv at kende, udruste sit mentallegeme og opbygge 
kausallegemet med gode gerninger og tanker.
3. Tjene racen i total selvforglemmelse. 
Ved at gøre det følger han loven, skaber de rette betingelserfor at blive 
undervist, gør sig i sidste instans fortjent til indvielsesstavens 
anvendelse, og minimerer på den måde de farersom er forbundet med opvækkelsen af 
ilden.

Alt, hvad der er hensigten i denne afhandling, er at kastelidt mere lys på disse 
centre, vise deres indbyrdes forbindelseog spore virkningerne af deres 
retmæssige udvikling. Med detformål vil vi, som sagt, dele emnet i følgende 
dele: 

1. Centrenes natur. 
2. Centrene og strålerne.
3. Centrene og kundalini.
4. Centrene og sanserne.
5. Centrene og indvielse. 
 
 
 





Som det ses af ovenstående opstilling, er emnet ikke alenestort, men også 
dunkelt. Det skyldes først og fremmest detfaktum, at før racen er almindelig 
clairvoyant, er den ikke istand [side 178] til at verificere det, der siges, og 
må derforacceptere udtalelserne fra dem, som giver sig ud for at vide.
Senere, når mennesket selv kan se og bevise, vil det blivemuligt at kontrollere 
disse udtalelser. Men tiden er endnu ikkeinde, undtagen for de få. 

1. Centrenes natur. 
Lad os tage det første punkt: Jeg vil opregne de centre, vi skalbeskæftige os 
med i denne afhandling, idet jeg holder migmeget tæt til det, som tidligere er 
givet, og ikke beskæftigermig med alle centrene, men kun dem der direkte 
vedrørermenneskets femfoldige evolution.

Som førnævnt vil mennesket, ved afslutningen af sin langepilgrimsrejse, have 
været igennem de 5 naturriger på sin vejtilbage til kilden: 

1. Mineralriget,
2. Planteriget,
3. Dyreriget,
4. Menneskeriget,
5. Det overmenneskelige eller åndelige rige, 
og have udviklet fuld bevidsthed på de 5 planer: 

1. Det fysiske plan,
2. Det emotionelle eller astrale plan,
3. Mentalplanet,
4. Intuitionsplanet eller det buddhiske plan,
5. Det åndelige, atmiske eller nirvaniske plan, 
ved hjælp af de 5 sanser og deres modstykke på alle 5 planer: 

 
 
 





1. Hørelse, 
2. Følelse, 
3. Syn,
4. Smag,
5. Lugt. 
[side 179] 

Når vi kommer til den 5. runde, vil 3/5 af menneskehedenhave nået dette punkt og 
færdigudviklet sine 5 sanser på de 3planer i de 3 verdener, mens underlæggelsen 
af de to sidsteplaner er overladt til de to resterende runder. Her vil jeg 
gøreopmærksom på et faktum, som sjældent bliver forstået, nemlig 
at i denne femfoldige menneskeevolution, og i dette solsystem, 
er de to sidste runder i hver planetcyklus, og den 6. og

7. rodrace i disse cykler, altid syntesedannende. Deres funktion 
består i at opsamle og sammenfatte alt, hvad der eropnået i de 5 foregående 
cykler. F.eks. vil, i denne rodrace,
den 6. og 7. underrace samle og blande det, de 5 tidligere harudviklet. 
Analogien ligger i det faktum, at i dette solsystem erde to højere planer (det 
logoiske og monadiske) synteseplaner. 
Det ene er det plan, hvor Logos uddrager essensen afmanifestationen, og det 
andet det, hvor monaden uddrageressensen og høster frugterne af objektiviteten.
Derfor vil vi kun beskæftige os med de centre, som vedrører 
udviklingen af de finere legemer, dvs. psykens evolution, 
og ikke dem der er forbundet med den faste fysiskekrops evolution og formering. 
I førstnævnte kategori er der 5 
centre: 

1. Centret ved roden af rygsøjlen, det eneste af dem, vi beskæftiger 
os med, som har en fysisk virkning.
2. Centret i nærheden af solar plexus, det vigtigste i relationtil astralplanet.
3. Centret på halsen, det vigtigste i relation til mentalplanet.
4. Centret der befinder sig i hjerteregionen og har en okkultforbindelse med det 
buddhiske plan. 
 
 
 





5. Centret over toppen af hovedet, kroncentret, som er knyttettil det atmiske 
plan. 
Vi beskæftiger os ikke med de lavere forplantningscentreeller milten, der har en 
direkte forbindelse med æterlegemetog fordeler pranaen. De er blevet behandlet 
tidligere.

Menneskets centre vedrører først og fremmest dets ildaspekt 
eller guddommelige ånd. De er direkte forbundet medmonaden, viljesaspektet, 
udødelighed, eksistens, viljen til atleve og de indre åndelige evner. De er ikke 
forbundet medobjektivitet [side 180] og manifestation men med kraft eller 
det guddommelige livs egenskaber. Det makrokosmiske modstykke 
findes i kraften, som manipulerer de kosmiske stjernetåger 
og med sin hvirvlende rotation opbygger dem til planeter 
eller andre kugleformede legemer. Hver af disse planeterer udtryk for et kosmisk 
væsens »vilje til at leve«, og denkraft, der hvirvler rundt, roterer, bygger, 
fortætter og til stadighed 
holder formen sammen, er et kosmisk væsens kraft.

Denne kraft udgår fra visse store brændpunkter på detkosmiske mentalplan, stiger 
ned til det kosmiske astralplan,
hvor den danner tilsvarende kosmiske brændpunkter, ogmunder ud i nogle store 
centre på det 4. kosmiske æterplan(vores solsystems buddhiske plan). Disse 
centre afspejleseller reproduceres så igen i den menneskelige tilværelses 
3verdener. Derfor har de himmelske mennesker centre på 3solplaner, et faktum vi 
må huske. 

a. Det monadiske plan, de 7 strålers plan.
b. Det buddhiske plan hvor mestrene og deres disciple danner 
de 49 centre i de 7 himmelske menneskers legeme.
c. Det fysiske plans 4. æterplan hvor de hellige planeter, dehimmelske 
menneskers faste legeme, findes i æterisk stof. 
Her kan vi igen spore den mikrokosmiske overensstemmelse:
Hos mennesket findes centrene på mentalplanet, hvorfraimpulsen til fysisk 
eksistens eller viljen til at inkarnere udgår.
Derfra kan de følges ned til astralplanet og i sidste instans til 

 
 
 





de æteriske planer, den 4. æter, hvor de gennemgår praktisktalt samme udvikling 
som de planetariske centre og medvirker 
til at fremkalde objektivitet – idet de jo er kraftcentre.

Centrene dannes udelukkende af kraft, der strømmer ned 
fra egoet, som modtager den fra monaden. Her har vi årsagentil den gradvise 
forøgelse af centrenes vibration, efterhåndensom først egoet bliver aktivt og 
overtager kontrollen, ogsenere (efter indvielse) monaden, og dermed 
fremkalderforandringer og øger vitaliteten i disse kugler af ild eller 
renlivskraft. 

Derfor danner centrene, når de fungerer rigtigt, det »ildlegeme
«, som i sidste instans er alt, hvad der er tilbage, først af[side 181] 
mennesket i de 3 verdener og senere af monaden.
Dette ildlegeme er det »uforgængelige«72 legeme, Paulus talerom. Det er 
produktet af evolution, af den fuldkomne blandingaf de 3 ildformer, som til 
sidst ødelægger formen. Når formener ødelagt, er der dette uhåndgribelige 
åndelige ildlegemetilbage, en ren flamme kendetegnet ved 7 strålende centre,
som brænder endnu kraftigere. Denne elektriske ild er resultatet 
af mødet mellem de to poler og illustrerer, når de er smeltethelt sammen, den 
okkulte sandhed i ordene: »Vor Gud er en 
fortærende ild«.73 

3 af disse centre kaldes større centre, fordi de repræsenterer 
den trefoldige monades 3 aspekter – vilje, kærlighed ogintelligens: 

1. Hovedcentret, monaden, vilje eller kraft.
2. Hjertecentret, egoet, kærlighed og visdom.
3. Halscentret, personligheden, aktivitet eller intelligens. 
De to andre centre har først og fremmest noget med æterlegemet 
og astralplanet at gøre. Halscentret sammenfatter helepersonlighedens liv og er 
nært forbundet med mentalplanet – 

72 Bibelen: Paulus' første brev til korinterne, 15:53. 

73 Bibelen: Femte Mosebog, 4:24 & Brevet til hebræerne, 12:29. 

 
 
 





de 3 planer og de 2 højere planer svarende til de 3 centre ogde 2 andre centre, 
hjertet og hovedet. Dog må vi ikke glemme, 
at centret ved roden af rygsøjlen også er et samlingsorgan, 
sådan som man kan forvente i betragtning af, at helemanifestationen afspejles på 
det laveste plan. I sidste instansvil dette laveste center samle kundaliniilden 
og den praniskeild og blande dem med sindets og senere åndens ild og på denmåde 
fremkalde afslutningen.

Vi må rive vores tankesind ud af den vildfarelse, at disse 
centre er fysiske ting. De er krafthvirvler, der sætter æterisk, 
astralt og mentalt stof i bevægelse, og da bevægelsen erroterende, bliver 
virkningen i stof cirkulære fænomener, deraf den clairvoyante kan ses som 
ildhjul, der sidder: [side 182] 

1. I rygradsregionen, den laveste del.
2. Mellem ribbenene, lige under mellemgulvet.
3. I den venstre brystregion.
4. Midt på halsen.
5. Lige over toppen af hovedet. 
Jeg kunne tænke mig at beskrive disse centre, som de ser ud iæterisk stof, lidt 
nærmere, idet jeg baserer det jeg siger på entilsvarende beskrivelse i C. W. 
Leadbeaters bog: The Inner 
Life, bind 1, side 447-460. Vi vil anføre farverne og kronbladene: 


1. Rodcentret, 4 kronblade. Disse blade danner et kors ogudstråler orange ild.
2. Solarplexuscentret, 10 kronblade med en rosa farve iblandet 
grønt.
3. Hjertecentret, 12 glødende gyldne kronblade.
4. Halscentret, 16 sølvblå kronblade, med blå som den dominerende 
farve. 
5. Hovedcentret i dets to dele: 
 
 
 





a. Mellem øjenbrynene, bestående af 96 kronblade. Denene halvdel af lotusen er 
rosa og gul, og den anden blå 
og purpur.
b. På toppen af hovedet. Et center bestående af 12 størrekronblade i hvidt og 
guld, og 960 mindre blade omkringde 12 midterste. Det giver 1068 kronblade i de 
tohovedcentre tilsammen, eller 3 gange 356. Alle disse talhar en okkult 
betydning. 
Ligesom monaden er summen af menneskets 3 aspekter og 7principper, har 
hovedcentret inden for sin indflydelsessfære 7centre med sig selv som syntese. 
Disse 7 centre er ligeledesdelt i de 3 større og 4 mindre centre med det store 
center somderes samlende midtpunkt, der hæver sig over og omslutterdem alle. Der 
er også 3 fysiske centre, kaldet: [side 183] 

a. Altamajorcentret,
b. Pinealkirtlen,
c. Hypofysen, 
med 4 mindre centre. Disse 4 mindre centre er samlet i det, vikalder 
altamajorcentret, og dem behøver vi ikke beskæftigeos med. Her vil jeg også gøre 
opmærksom på, at der er ennær forbindelse mellem: 

a. Altamajorcentret og halscentret,
b. Hjertecentret og hypofysen,
c. Hovedcentret og pinealkirtlen. 
Det er værd at studere den interessante række trekanter, somfindes, og se, 
hvordan de må forbindes af ilden, før denne ildkan belive dem og strømme videre 
til andre forvandlinger. Vivil opregne nogle af disse trekanter, men vi må hele 
tiden huske, 
at den geometriske rejsning af ilden, og den rækkefølgepunkterne berøres i, 
afhænger af strålen. Her ligger en af indvielseshemmelighederne 
og nogle af de farer, der er forbundet 
med en for hurtig udgivelse af oplysninger om strålerne. 

 
 
 





1. Den praniske trekant. 
a. Skuldercentret. 
b. Centret ved mellemgulvet.
c. Milten. 
2. Mennesket styret fra astralplanet. 
a. Roden af rygsøjlen.
b. Solar plexus.
c. Hjertet. 
3. Mennesket styret fra mentalplanet. 
a. Roden af rygsøjlen.
b. Hjertet.
c. Halsen. [side 184] 
4. Det fremskredne menneske, delvis styret af egoet. 
a. Hjertet.
b. Halsen. 
c. Hovedet, dvs. de 4 mindre centre og deres syntese, altacentret. 
5. Det åndelige menneske indtil 3. indvielse. 
a. Hjertet.
b. Halsen. 
c. De 7 hovedcentre. 
6. Det åndelige menneske indtil 5. indvielse. 
a. Hjertet.
b. De 7 hovedcentre. 
c. De 2 mangebladede lotuser. 
 
 
 





Disse forskellige trekanter lyser op i forskellige perioder.
Heraf må vi ikke udlede, at når ilden er samlet i én trekant, 
viser den sig ikke i andre. Så snart ilden har fri passage i entrekant, brænder 
den hele tiden, men der er altid en af trekanterne, 
som er mere strålende og lysende end de andre, og deter ud fra disse glødende 
lystrekanter, der forbinder de forskellige 
ildhjul eller -hvirvler, at den clairvoyante og racenslærere kan vurdere et 
menneskes position i verdensordenenog bedømme dets resultater. Når 
livserfaringerne kulminerer,
og mennesket har nået sit mål, er hver trekant en strålendeildkanal og hvert 
center et flammende ildhjul, der roterer medkolossal hastighed. På dette stadium 
roterer centret ikke alenei en bestemt retning, men drejer ligefrem ind i sig 
selv ogdanner en levende, glødende, farvestrålende kugle af ren ild,
som antager en bestemt geometrisk form, men samtidig vibrerer 
så hurtigt, at øjet dårligt kan følge med. Oven over dethele, på toppen af 
hovedet, ses et brændende lys, der får alle deandre centre til at virke 
ubetydelige. Fra centret af dennemangebladede lotus udgår en flamme med den 
farve, et menneskes 
stråle har. Denne flamme stiger [side 185] opad ogsynes at tiltrække sig 
kaskader af elektrisk lys, som er nedstrømningen 
af ånden fra det højeste plan. Dette markererildens blanding og menneskets 
befrielse for stoffets lænker.

Her kan vi indskyde, at udviklingen af disse kraftcentreikke alene kan beskrives 
med ord, men også med de femsymboler der så ofte opfattes som kosmiske.

1. Cirklen. På dette stadium fremtræder centret simpelthensom en tallerkenagtig 
fordybning (som C. W. Leadbeaterudtrykker det) med en svagt glødende ild, en ild 
der er jævntfordelt, men ikke har nogen virkelig intensitet. Hjulet 
rotererlangsomt, så langsomt at det næsten ikke kan opfattes. Detsvarer til det 
uudviklede stadium, den tidlige del af den lemuriske 
rodrace, og den periode hvor mennesket primært varet dyr. Alt, hvad der blev 
bygget, var et grundlag for tilsynekomsten 
af tankesindets gnist.
2. Cirklen med punktet i centrum. Her har centret et glødende 
ildpunkt midt i den tallerkenagtige fordybning, og 
 
 
 





rotationen bliver hurtigere. Det svarer til det stadium, hvortankesindet 
begynder at kunne mærkes og derfor til de senerelemuriske dage.

3. Den delte cirkel. På dette stadium bliver lyspunktet iildhvirvlens centrum 
mere aktivt. Rotationen får det til at lyseklarere og udsende flammer i to 
retninger, hvilket synes atdele hvirvlen i to. Bevægelsen er forøget betydeligt, 
og denopdelende flamme skyder frem og tilbage og stimulerer selvecentrets glød, 
så den får en langt større glans. Det svarer til deatlantiske dage.
4. Cirklen delt i fire. Nu kommer vi til den fase, hvor centret 
er uhyre aktivt, og hvor både korset i cirklen og selve hjuletroterer og 
fremkalder en virkning af stor skønhed og aktivitet.
Mennesket har nået et meget højt mentalt udviklingsstadesvarende til den 5. 
rodrace, eller til den 5. runde i den større 
cyklus. Det er bevidst om to aktiviteter i sig selv symboliseretved det 
roterende hjul og det indre roterende kors. Det fornemmer 
det åndelige, selvom det fungerer aktivt i det personligeliv, og udviklingen har 
nået et punkt, hvor det nærmer sigprøvetiden.
5. Svastikaet. På dette stadium bliver centret firdimensionalt. 
Det roterende kors begynder at dreje ind mod sin egenakse og [side 186] drive 
den flammende omkreds ud til alle 
sider, så centret bedre kan beskrives som en ildkugle end ethjul. Det markerer 
udviklingsvejens stadium i dets to dele,
for den proces, der fremkalder den beskrevne virkning, dækker 
hele udviklingsperioden. Til sidst fremtræder centrenesom strålende ildkugler, 
hvor hjulets eger (eller korsets arme)
blander sig og smelter sammen til en »ild, der brænder dethele op«.
Der er en kort sætning, som på grund af sin forbindelsemed emnet hører hjemme 
her. Der er også en anden sætning,
som vil vise sig at have stor værdi, hvis man mediterer overden. Den har en 
bestemt virkning på et af centrene – hvilket,
må den studerende selv finde ud af. De to sætninger lydersådan: 

 
 
 





»Ildens hemmelighed ligger gemt i det hellige ordsandet bogstav. Livets 
mysterium skjuler sig i hjertet.
Når det lavere punkt vibrerer, når den hellige trekantgløder, når punktet, det 
midterste center og toppen ogsåbrænder, da vil de to trekanter, den større og 
den mindre, 
blive til én flamme, der brænder det hele op.«

»Ilden i den mindre ild vokser langt hurtigere, når detbevægeliges og det 
ubevægeliges cirkel, når det mindrehjul i det større hjul, som ikke bevæger sig 
i tid, finderet dobbelt udløb. Da stråler den med den tofoldiges oghans 
seksfoldige broders glans. Fohat jager gennemrummet. Han søger sin modpol. Det 
ubevægeliges åndeog ilden fra den, der ser det hele fra begyndelsen, strømmer 
frem for at møde hinanden, og det ubevægeligebliver aktivitetssfæren.« 

Nu vil vi begynde på det andet punkt i relation til centrene. 

2. Centrene og strålerne. 
Dette er et uhyre vidtrækkende emne, som vil give anledningtil mange tanker, 
formodninger og overvejelser. Alt, hvad dermeddeles her, gives simpelthen som et 
fundament af kendsgerninger, 
hvorpå vi med fantasiens hjælp kan rejse en bygning 
af logiske antagelser og dermed opnå to ting: [side 187]

Evnen til at udvide vores mentale opfattelse og til at byggeantahkaranaen eller 
den bro, som alle, der prøver at fungere idet buddhiske redskab, må bygge mellem 
det højere og laveretankesind. Heraf kommer nødvendigheden af at bruge fantasien 
(der er det astrale modstykke til mental skelneevne) og isidste instans 
forvandle den til intuition. 

Alle lærere, som har påtaget sig at uddanne elever, og somprøver at bruge dem 
til verdenstjeneste, anvender den metodeat meddele et faktum (ofte tilsløret med 
ord og skjult bagsymboler) og derefter lade eleven drage sine egne slutninger.
Derved udvikles skelneevnen, og den er det primære middel,
hvormed ånden befrier sig for stoffets lænker og skelner 

 
 
 





mellem illusion og det, der tilsløres af den.

Der kan ikke siges meget om emnet her, fordi det, hvis detblev behandlet blot 
nogenlunde udførligt, ville give for mange 
oplysninger til dem, der er tilbøjelige til at misbruge dem.
Som vi ved, er udviklingen af centrene en langsom og gradvisting, der skrider 
frem i ordnede cykler, som varierer, alt efterhvilken stråle et menneskes monade 
er på.

Af hensyn til overskueligheden kan vi dele pilgrimmensliv i tre hovedperioder: 

1. Perioden hvor han er under indflydelse af personlighedsstrålen. 
2. Perioden hvor han bliver underlagt egoets stråle.
3. Perioden hvor den monadiske stråle dominerer. 
Den første periode er langt den længste og dækker demange århundreder, hvor det 
trefoldige selvs aktivitetsaspektudvikles. Liv efter liv går med langsomt at 
udfolde manas eller 
tankesindet, og mennesket bliver i stadig stigende gradstyret af sit intellekt, 
der virker gennem den fysiske hjerne.
Dette kan betragtes som en parallel til det første solsystem,
hvor det 3. logoiske aspekt, Brahma, tankesindet eller intelligensen, 
blev [side 188] bragt til udfoldelse.74 I det nuværende 

74 »Når den sidste menneskebærende cyklus er afsluttet med den sidste 
frugtbare jord, og menneskeheden som helhed har nået buddhastadiet oger overgået 
fra den objektive tilværelse til nirvanas mysterium, da er'tiden inde' – det 
sete bliver det usete, og det konkrete vender tilbage tilsin præcykliske 
tilstands atomare form.

Men de døde verdener, som er forladt af den medrivende impuls,
bliver ikke ved med at være døde. Bevægelse er tingenes evige orden ogaffinitet 
eller tiltrækning dens tjener i alle sager. Livsgnisten vil genforene 
atomerne og på ny vække den træge planet, når den tid kommer.
Skønt alle dens kræfter er forblevet status quo og nu sover, vil den dog,
når tiden er inde, lidt efter lidt samle sig til en ny 
menneskebærendemodercyklus og frembringe noget, der med hensyn til moral og 
fysisketyper er højere end det, der var i den foregående manvantara. Og 
dens'kosmiske atomer, der på forhånd er i en differentieret tilstand' (mensom 
adskiller sig med hensyn til skabende kraft i den mekaniske betyd-

 
 
 





solsystem begyndte så det 2. aspekt at blive blandet med ogudviklet gennem det 
3. aspekt. Århundrederne går, og mennesket 
bliver stadig mere aktivt intelligent og dets redskaberbedre egnet til at 
modtage dette 2. aspekt. Overensstemmelsen 
ligger i de store linjer og [side 189] ikke i detaljerne, somde viser sig i tid 
og rum. Det er perioden, hvor de tre første afde førnævnte trekanter er under 
udvikling. Her må vi imidlertid 
ikke glemme, at vi for klarhedens skyld skelner mellem deforskellige aspekter og 
betragter deres udvikling hver for sig

– noget der kun er tilladt i tid og rum eller under evolutionsprocessen 
men ikke i relation til det evige nu's eller al-selvets 
enhed. Vishnu- eller kærlighed-visdomsaspektet ligger latenti selvet og er en 
del af det monadiske indhold, men brahmaaspektet, 
den aktive intelligens, manifesterer sig før det i tid.
Tabernaklet i ørknen gik forud for bygningen af Salomonstempel. Hvedekornet må 
ligge i moder jords mørke, før detfærdige, gyldne aks kommer til syne, og 
lotusen må sendesine rødder ned i mudderet, før blomsten kan folde sig ud i al 
ning af bevægelse og virkning) forbliver også status quo såvel somkloder og alt 
andet i skabelsesprocessen. Derfor er 'hypotesen i fuldoverensstemmelse med 
(dit) (mit) notat', for da den planetariske udvikling 
er lige så progressiv som menneske-eller raceevolutionen, fangerpralayaens time 
rækken af verdener på fortløbende udviklingstrin, dvs.
hver verden har nået et eller andet evolutionsstadium og stopper dér,
indtil den næste manvantaras udadgående impuls sætter den i gang igenfra samme 
punkt – ligesom et ur der er gået i stå og bliver trukket opigen. Derfor har jeg 
brugt ordet 'differentieret'.

Når pralayaen kommer, vil intet menneske-, dyre-eller endogplantevæsen være i 
live til at se det, men der vil være jordene ellerkloderne med deres 
mineralriger, og alle disse planeter vil fysisk setblive opløst under pralayaen, 
men ikke ødelagt, for de har deres plads ievolutionen, og når deres 'elementære 
behov' på ny kommer ud af densubjektive tilstand, vil de finde det nøjagtige 
punkt, hvorfra de skalbevæge sig videre rundt i rækken af 'manifesterede 
former'. Dettegentages, som vi ved, i det uendelige gennem hele evigheden. Hver 
af oshar taget denne endeløse runde og vil gentage den om og om igen. 
Denenkeltes afvigelse fra sin kurs og udviklingstakt fra nirvana til 
nirvanastyres af årsager, han selv skaber gennem de kritiske situationer, 
haninvolverer sig i.« – The Mahatma Letters to A. P. Sinnett, s. 67-68. 

 
 
 





sin skønhed. 

Den anden periode, hvor den egoiske stråle dominerer, erikke så lang som den 
første. Den dækker det tidsrum, hvorden fjerde og femte trekant belives, og 
omfatter de liv hvormennesket sætter sine kræfter ind på evolutionens side,
disciplinerer sin tilværelse, betræder prøvevejen og fortsætterfrem til 3. 
indvielse. Under personlighedsstrålens regi arbejder 
mennesket bevidst med tankesindet (den 6. sans) på de 5stråler, idet det først 
er på de 4 mindre stråler og til sidst påden 3. eller aktive intelligens' 
stråle. Herfra fortsætter det til 
en understråle af en af de to andre større stråler, hvis den 3. 
ikke er dets egoiske stråle.

Her kan man naturligvis spørge, om den egoiske strålenødvendigvis er en af de 3 
større stråler, og om ikke indviedeog mestre kan findes på en af tankesindets 4 
mindre stråler.

Svaret er: Den egoiske stråle kan altid være en af de 7,
men vi må huske, at i dette astral-buddhiske solsystem, hvorkærlighed og visdom 
manifesteres objektivt, er størstedelenaf monaderne på kærlighed-visdomsstrålen. 
Det faktum, atden er syntesestrålen, har derfor stor betydning. Dette er 
SØNNENS system, Sønnen hvis navn er kærlighed. Dette erVishnus guddommelige 
inkarnation. Visdommens drage ermanifesteret, og han bringer de kosmiske 
væsener, som ideres essens er identiske med ham selv, i inkarnation. Efter 3. 
indvielse er alle mennesker på deres monadiske stråle, en afde 3 større stråler, 
og [side 190] det faktum, at mestre ogindviede findes på alle strålerne, skyldes 
følgende to faktorer:

For det første. Hver større stråle har sine understråler, som 
svarer til de 7. 

For det andet. Mange af racens ledere flytter fra en stråletil en anden, når der 
er brug for dem, og når arbejdet kræverdet. Når en af mestrene eller de indviede 
flyttes, medfører deten fuldstændig omlægning.

På samme måde er det som regel også nødvendigt med entotal reorganisering og en 
ny tilgang af medlemmer til Denstore hvide loge, når en mester forlader vores 
planetariskehierarki for at arbejde et andet sted. Disse forhold bliver kun 

 
 
 





sjældent forstået. Her kan vi samtidig benytte lejligheden tilat gøre opmærksom 
på, at vi i behandlingen af strålerne ikkekun beskæftiger os med jordiske 
forhold eller udviklingen afmonaderne på denne planet, men i lige så høj grad 
med heledet solsystem, hvori vores jord indtager en nødvendig, menikke 
overordnet plads. Jorden er en organisme i en størreorganisme, og det faktum er 
der mange, som glemmer. Mennesker 
på denne planet er så tilbøjelige til at betragte helesystemet, som om Jorden 
har Solens plads som centrum forhele solorganismen.

Under egoets regime dominerer den stråle egoet er på.
Denne stråle er simpelthen en direkte afspejling af monadenog afhænger af, 
hvilket aspekt af den åndelige triade, der tilenhver tid er vejen med mindst 
modstand for mennesket.
Hermed menes, at strålen somme tider har det atmiske, somme 
tider det buddhiske og somme tider det manasiske aspektsom sit kraftcenter. 
Selvom triaden er tredobbelt, vil dens 
egoiske forpost (hvis man kan udtrykke det sådan) alligevelvære overvejende 
atmisk, buddhisk eller manasisk. Her viljeg samtidig gøre opmærksom på, at denne 
tredobbelte størrelse 
kan antage 3 former, hvilket giver egoet 9 muligheder ialt for valg af stråle: 

Atmisk aspekt. 

1. Atmisk-atmisk. 
2. Atmisk-buddhisk. 
3. Atmisk-manasisk. 
[side 191]

Buddhisk aspekt. 

1. Buddhisk-atmisk. 
2. Buddhisk-buddhisk. 
3. Buddhisk-manasisk. 
 
 
 





Manasisk aspekt. 

1. Manasisk-atmisk. 
2. Manasisk-buddhisk. 
3. Manasisk-manasisk. 
Det betyder, at hver af de 3 større stråler (i forbindelse medegoet) bogstavelig 
talt kan deles i 3 dele. Dette faktum bliverheller ikke forstået. 

Den tredje periode, hvor den monadiske stråle begynder atkunne mærkes på det 
fysiske plan, er langt den korteste ogdækker det tidsrum, hvor den sjette 
trekant dominerer. Det erfuldkommenhedens og befrielsens periode, og selvom den 
setnedefra og op er den korteste, er det alligevel en periode meden vis 
stabilitet set fra monadens plan. Den dækker hele dentid, der er tilbage af de 
100 Brahmas år eller resten af manifestationsprocessen.


Studiet af de førnævnte trekanter og de forskellige stråleperioder 
vil altså give os rig anledning til eftertanke. Lad migimidlertid gøre opmærksom 
på, at der i alt kun er fem trekanter, 
hvis vi ser bort fra den praniske trekant, som har nogetmed selve stoffet at 
gøre og ikke regnes med, lige så lidt somden faste fysiske krop regnes for et 
princip. Derfor har vi: 

a. To trekanter, der belives af personlighedsstrålen.
b. To trekanter, der belives af den egoiske stråle.
c. Monadens synteseskabende trekant. 
Ikke desto mindre må vi huske, at hele sagen kompliceres afdet faktum, at den 
måde, personlighedens trekanter bringestil udfoldelse på, afhænger af monadens 
eller åndens stråle. 
Derfor kan der ikke gives faste regler for udviklingen. Deegoiske trekanter er 
stort set afhængige af den åndelige livskrafts 
afspejling i personligheden. De er mellemstationer,
ligesom det [side 192] kausale eller egoiske legeme (når deter tilstrækkelig 
udviklet) er forbindelsesleddet mellem dethøjere og det lavere.

De permanente atomer er indeholdt i kausallegemet, men 

 
 
 





alligevel opbygges, udvides og formes dette relativt permanente 
legeme til en central modtage- og sendestation (hvis vimed utilstrækkelige ord 
skal forklare en okkult idé) af centrenes 
direkte indvirkning, og frem for alt af centrene. Ligesomdet var åndelig kraft 
eller viljesaspektet, der byggede solsystemet, 
er det også denne kraft i mennesket, som byggerkausallegemet. Det objektive 
solsystem eller Sønnen – dennebegærets søn hvis kendetegn er kærlighed, og hvis 
natur erbuddhi eller åndelig visdom – blev skabt ved, at ånd og stof(Fader og 
Moder) i makrokosmos blev bragt sammen og medviljens hjælp forenet. På samme 
måde skabes dette objektivesystem, kausallegemet, ved at ånd og stof i 
mikrokosmosbringes sammen og forenes ved hjælp af kraft (eller denåndelige 
vilje). Det er produktet af forvandlet begær, hviskendetegn (når det er fuldt 
udviklet) vil være kærlighed, somi sidste instans er udtrykket for buddhi på det 
fysiske plan.
Kausallegemet er blot egoets hylster. Solsystemet er blotSønnens hylster. I både 
det større og det mindre systemfindes der kraftcentre, som frembringer 
objektivitet. Centrenei mennesket er afspejlinger af disse højere kraftcentre i 
de 3verdener. 

Før vi begynder på emnet, kundalini og centrene, vil detmåske være klogt at 
udvide ovenstående oplysninger franoget, der primært vedrører mennesket, til 
også at omfattesolsystemet, makrokosmos og kosmos. Hvad, der kan sigesom 
mikrokosmos, gælder naturligvis også makrokosmos ogkosmos. Det vil dog ikke være 
muligt at angive systemetstrekanter, for oplysningerne skulle i så fald 
tilsløres så meget,
at de ville være praktisk talt ubrugelige intellektuelt, undtagen 
for dem som har udviklet intuition og er i besiddelse afokkult viden. Men der 
kan dog siges visse ting af interesse.

Solsystemet. Det vil vi ganske kort betragte i relation til dehimmelske 
menneskers og det mægtige himmelske menneskes, 
Logos' centre. 

a. De himmelske mennesker. Disse har ligesom mennesketderes centre på deres eget 
plan. Men igen må vi huske, at[side 193] kraftcentrene på de kosmiske planer, 
når de er 
 
 
 





manifesteret i det objektive system, viser sig som de storekraftcentre, de 
forskellige grupper adepter og deres elever ereksponenter for. Hver gruppe 
mestre, og alle de inkarneredeog diskarnerede mennesker der omfattes af deres 
bevidsthed,
udgør et kraftcenter af en bestemt karakter. Dette er et almindelig 
anerkendt faktum, men de studerende opfordres til atsammenholde dette faktum med 
de oplysninger, som er givetom menneskets centre og se, om der ikke kan læres 
meget afdet. Disse kraftcentre viser sig på de æteriske og de finereplaner på 
samme måde som de menneskelige centre, ogligesom disse vil de blive belivet af 
den planetariske kundalini, 
der strømmer rundt i de relevante trekanter. 

Her kan vi give to vink til grundig overvejelse. I forbindelse 
med et af de himmelske mennesker (hvilket, kan ikkeoplyses på nuværende 
tidspunkt) har vi en krafttrekant bestående 
af følgende 3 centre: 

a. Det kraftcenter manuen og hans gruppe er udtryk for.
b. Det center bodhisattvaen eller Kristus og hans tilhængereer brændpunkt for.
c. Det center mahachohanen og hans elever er eksponenterfor. 
Disse 3 grupper udgør de 3 centre i en stor trekant – en trekant 
som på nuværende udviklingstrin endnu ikke er heltbelivet. 

En anden trekant i forbindelse med vores egen planetariskelogos er den, der 
dannes af de 7 kumaraer – de 4 eksoteriskekumaraer svarende til de 4 mindre 
hovedcentre, og de 3esoteriske kumaraer svarende til de 3 større hovedcentre.75 

75 Derer7 kumaraer forbundet med vores planetariske evolution, ogheraf er 4 
eksoteriske. De 4 eksoteriske har redskaber af æterisk stof. 3 
kumaraer er esoteriske og har redskaber af endnu finere stof.

Sanat Kumara, verdens herre, er repræsentant for den planetariskelogos' 
specielle kraft her på Jorden. De 6 andre kumaraer formidlerenergi fra de 6 
andre planetsystemer. 

 
 
 





Det andet vink, jeg vil give, ligger i trekanten, som dannesaf Jorden, Mars og 
Merkur. Her består analogien i det faktum, 
[side 194] at Merkur og menneskets rodcenter er nærtforbundet med hinanden. 
Merkur udtrykker kundalini i intelligent 
aktivitet, mens Mars udtrykker latent kundalini. Sandheden 
skjuler sig i deres astrologiske symboler, og gåden kanløses gennem forvandling 
og planetarisk geometri.76 

b. Himlenes Mægtige Menneske. De 7 himmelske mennesker 
er de 7 centre i Logos' legeme og har samme forhold tilham, som mestrene og 
deres grupper har til en planetarisklogos. Systemets kundalini strømmer rundt og 
beliver dissecentre, og på dette udviklingstrin er visse centre nærmereforbundet 
med hinanden end andre. Ligesom vores kædes 3æteriske planeter, Jorden, Merkur 
og Mars,77 danner en uhyrevigtig trekant i relation til vores planetlogos, kan 
vi også sige,
at på de logoiske centres nuværende evolutionstrin udgørVenus, Jorden og Saturn 
en trekant af stor interesse. Det er entrekant, der for tiden bliver belivet af 
kundalini. Derfor øgescentrenes vibrationskapacitet, og de bliver langsomt 
firdimensionale. 
Endnu er det ikke tilladt at angive andre af destore trekanter, men med hensyn 
til centrene kan vi give tovink: 
For det første. Venus svarer til hjertecentret i det logoiske

legeme og har derfor en forbindelse med alle andre centre i

solsystemet, hvor hjerteaspektet er det mest fremtrædende.
For det andet. Saturn svarer til halscentret eller det 3. aspekts

skabende virksomhed. 

76 H.L. 1, 203-206. 

77 Et planetsystems kæder kaldes ofte ved de 7 hellige planeters navne,
hvilket gør studiet af analogiloven lettere. På samme måde kaldes kloderne 
i en kæde også ved planetariske navne, sådan som det er tilfældether. Der er 
planetsystemer, som hedder Mars og Merkur. 

 
 
 





Efterhånden som evolutionen skrider frem, opnår de andrecentre en mere markant 
vibration og bliver bragt mere i forgrunden 
af ilden (der strømmer rundt i trekanterne). De toovennævnte er imidlertid af 
primær betydning på nuværendetidspunkt. [side 195] De udgør, sammen med vores 
kædesmindre trekant, energibrændpunktet set fra vores planetariske 
synspunkt. 

I tilknytning til disse få vink om de mikrokosmiske og makrokosmiske 
centre kan vi her give de kosmiske paralleller,
som det er muligt at antyde.

Kosmos. Vores solsystem danner, sammen med Plejaderneog en af stjernerne i Store 
Bjørn, en kosmisk trekant eller ensamling af 3 centre i DEN OM HVEM INTET KAN 
SIGES' legeme.
De 7 stjerner i konstellationen Store Bjørn svarer til de 7 hovedcentre 
i dette væsens legeme – det væsen der altså er større 
end vores Logos. Derudover udgør to andre systemer, sammen 
med solsystemet og Plejaderne, en lavere firfoldighed,
som i sidste instans samles i de 7 hovedcentre, på sammemåde som i mennesket 
efter 4. indvielse. 

1. Roden af rygsøjlen.
2. Solar plexus.
3. Hjertet.
4. Halsen. 
De 7 hovedcentre kommer i sidste instans til udtryk i detstrålende dobbeltcenter 
over og omkring toppen af hovedet.
På samme måde er der hinsides de ovennævnte konstellationer 
endnu et kosmisk center. Navnet på dette center er en afden sidste eller 7. 
indvielses hemmeligheder. Det er de enesteparalleller, som indtil videre kan 
gives. Hvad, der ligger udenfor Solens afgrænsning, kan måske have intellektuel 
interesse,
78 men i relation til den mikrokosmiske evolution er det 
ikke noget betydningsfuldt emne. 

78 H.L. 2, 207, 381 & 4, 107-108, 180. 

 
 
 





3. Centrene og kundalini. 
Det er, som sagt, ikke muligt at sige ret meget om kundalinieller slangeilden, 
men måske kan det være værdifuldt ganskekort at opregne, hvad der er blevet 
sagt: [side 196] 

a. Kundalini ligger ved roden af rygsøjlen, og hos det almindelige 
menneske er dens hovedfunktion at belive legemet.
b. Kundalini smelter sammen med 3 energier i løbet af evolutionen: 
1. Legemets stråleild eller prana i et punkt mellem
skulderbladene. 
2. Tankesindets ild i et punkt for enden af rygraden, icentret i nakken. 
3. Åndens ild i det punkt, hvor stoffets og sindets forenedeild stråler ud fra 
toppen af hovedet. 
c. De 3 kanaler i rygsøjlen har det særlige formål at blandedisse 3 ildformer. 
Vi må huske, at ilden cirkulerer, og at,
når målet er nået, vil hver trekant i legemet være belivet,
hvert center være i fuld aktivitet og en tredobbelt ildkanalstrække sig i hele 
rygradens længde.
d. Når kundalini har blandet sig med pranailden, bliver centrene 
tredimensionale. Når den blander sig med tankesindet 
eller solilden, og de to ildformer er helt forenet, blivercentrene 
firdimensionale. Når den blander sig med denrene ånds elektriske ild efter 3. 
indvielse, antager de yderligere 
to dimensioner.
e. Efterhånden som kundalini vækkes, øger den vibrationsfrekvensen, 
ikke alene i centrene, men også i hvert stofatom 
i alle legemerne – det æteriske, astrale og mentale.
Denne forøgede aktivitet har en dobbelt virkning af storinteresse: 
 
 
 





1. Den eliminerer alt stof, der er groft og uegnet, og afkaster 
det på nøjagtig samme måde, som et hurtigt roterende 
hjul kaster eller slynger alting væk fra sin overflade. 
2. Den trækker stof, der harmonerer med dens egen vibration, 
ind i sin indflydelsessfære og bygger det ind i sitvibrerende indhold. Dette er 
blot en afspejling af, hvadder sker, når udstrømningen fra Logos 
differentiererstoffet i solsystemet. Kundalini er også stoffets ild ellerkraft 
og derfor den 3. logos' liv. [side 197] 
f. 
Kundalini har to virkninger på det æteriske væv, som detkaldes: 
1. Ved sin gradvis forøgede aktivitet forædler den æterlegemet 
og renser det for »slagger«, som den kristneudtrykker det.
2. Når så stoffets to ildformer og sindets ild er begyndt atblande sig (en 
langsom og gradvis proces), ødelæggerden selve vævet, og ved 3. indvielse skulle 
menneskethave bevidsthedskontinuitet. Sådan er det også, medmindre 
det, for at kunne udføre et bestemt arbejde og ien bestemt hensigt, frivilligt 
afstår fra at brænde vævet
– noget der kan gøres med en bevidst viljesindsats. 
4. Centrene og sanserne. 
Før vi kan beskæftige os med centrene og deres forhold tilsanserne, er det 
nødvendigt at opregne visse faktorer af interesse 
i forbindelse med disse sanser79 og dermed berede vejen 
for yderligere oplysning.

Hvad er sanserne? Hvor mange er der? Og hvad er deresforbindelse med det indre 
menneske, tænkeren, den guddommelige 
manasaputra? Det er spørgsmål af vital betydning, ogmed den rette forståelse af 
dem kommer evnen til at følgekundskabens vej på en fornuftig måde.

Sanserne kan defineres som de organer, hvormed menne-

 
 
 





sket oplever sine omgivelser. Vi burde måske slet ikke kaldedem organer (for når 
alt kommer til alt er et organ en stofformmed en bestemt funktion), men snarere 
medier hvormed tænkeren 
kommer i kontakt med sine omgivelser. De er de midler, 
hvormed han undersøger tingene på f.eks. det faste fysiske 
plan, hvormed han gør sine erfaringer, hvormed han skaffer 
sig den viden, han har brug for, hvormed han opfatter, oghvormed han udvider sin 
bevidsthed. Her beskæftiger vi osmed de 5 sanser, som de bruges af mennesket. 
Hos dyrenefindes disse 5 sanser også, men da den mentale kombinationsevne 
mangler, og »forholdet mellem« selvet og ikke-selvetkun er lidet udviklet, vil 
vi ikke beskæftige os med dem pånuværende tidspunkt. [side 198] Sanserne i 
dyreriget er gruppeegenskaber 
og viser sig som raceinstinkt. Sanserne hosmennesket er dets individuelle 
udrustning og viser sig som: 

79 De7 sanser eller erkendelsesvejene – S.D. III, 567-568. »Den tredjeeller 
indriya skabelsen.« – H.L. 2, 157. 

»Indriya – sansekontrol inden for yoga. Det er de 10 ydre redskaber. 
De 5 sanser, der bruges til opfattelse af yderverdenen, kaldes 'jnana-indriya', 
og de 5, der bruges til handling, 'karma-indriya'.« – H. P. Blavatsky: 
The Theosophical Glossary, s. 155. 

»Jnanendriyaer, der bogstavelig betyder 'kundskabssanser' … hvorigennem 
kundskab erholdes … De er aabninger … hvorigennem vibrationer 
faar lov til at komme ind. Karmendriyaer, der bogstavelig betyder 
'handlingssanser' … som foraarsager handling … De er de udadførende 
gange.« – A. Besant: Bevidstheden og dens udvikling, s. 103-104. 

1. 
Sansning er latent i ethvert stofatom. – H.L. 4, 237. 
2. 
Solen er systemets hjerte, og derfra udgår sansning. Den skyldessolstråling. – 
H.L. 2, 251. 
3. 
Sansningens mål er viden. – H.L. 1, 308. 
4. 
Der er to sæt sanser, åndelige og materielle. – H.L. 2, 243 & 3, 305.
Dette afspejles i de to sæt fysiske sanser beskrevet under definitionen 
af indriyaerne. 
5. 
Sanserne kan opregnes på følgende måde: – H.L. 2, 244, 249 note 1& 4, 125, 200-
202. 
6. 
Elementerne er sansernes forfædre. – H.L. 3, 104-105. 
 
 
 





a. Individets evne til at opfatte sin egen bevidsthed.
b. Evnen til at hævde denne individualitet. 
c. Et værdifuldt middel til selvbevidst udvikling. [side 199] 
d. En kilde til viden. 
e. Evnen til at forvandle sig hen imod slutningen af livet i de3 verdener. 
Som vi ved, er der 5 sanser, som i den rækkefølge, de erudviklet, er: 

a. Hørelse. 
b. Følelse. 
c. Syn.
d. Smag.
e. Lugt. 
Hver af disse 5 sanser har en bestemt forbindelse med et af 
planerne, og desuden en genpart på hvert plan.

Lad os først tage sanserne hver for sig, give nogle interessante 
oplysninger om dem, og anføre hvilket underplan de harforbindelse med. 

Æter... Hørelse. . Lyd. .................. Atmiskplan 
Luft. . . Følelse. . . Lyd-følelse.. . . . . . . . . . . . . Buddhisk plan 
Ild. . . . Syn. . . . . Lyd-følelse-syn. . . . . . . . . . Mentalplan 
Vand. . Smag. . . . Lyd-følelse-syn-smag.. . . . . Astralplan 
Jord. . . Lugt. . . . . Lyd-følelse-syn-smag-lugt. . Fysisk plan 

7. 
Hver sans gennemtrænger de andre sanser. – S.D. III, 569. Der eringen universel 
orden. Alle er på alle planer. – S.D. III, 550. 
8. 
Sanserne svarer til enhver anden syvfoldighed i naturen. – H.L. 1,295-296 & S.D. 
III, 448, 497. 
 
 
 





Plan Sans 

1. Fysisk.. . . . . . Hørelse. 
2. Astralt. . . . . . Berøring eller følelse. 
3. Mentalt.. . . . . Syn. 
4. Buddhisk. . . . Smag. 
5. Atmisk...... Lugt. 
På de to lavere planer i de 3 verdener, det astrale og det fysiske, 
foregår den menneskelige udvikling på de 5 højeste underplaner. 
De to laveste, det 6. og 7. underplan, er, hvad vikunne kalde »under tærskelen« 
og vedrører livsformer, der alti alt er lavere end den menneskelige. Vi har en 
analogi i detfaktum, at de to første rodracer i denne runde ikke er helt 
menneskelige, og at det er den 3. rodrace, som for første ganger rigtig 
menneskelig. Hvis vi tæller nedefra og op, begynderde menneskelige bestræbelser 
altså først på det 3. underplanaf det fysiske og astrale plan, sådan at der i 
alt er 5 underplaner, 
som skal beherskes. På mentalplanet er det de 5 lavereunderplaner, der skal 
beherskes i løbet af den rent menneskelige 
evolution. [side 200] Når bevidstheden er fokuseret pådet 5. underplan (regnet 
nedefra og op), står den over for tilbagetrækningsplanerne 
(set fra menneskets synspunkt i de 3verdener), de to underplaner hvor de 5 
sanser smelter sammen 
til en syntese. I forbindelse med det himmelske menneskes 
udvikling har vi nøjagtig det samme: de 5 evolutionsplaner, 
solsystemets 5 lavere planer, og de to højere tilbagetrækningsplaner, 
det åndelige eller monadiske og det guddommelige 
eller logoiske plan. 

MIKROKOSMISK SANSEEVOLUTION 

Plan Sans Underplan 

Fysisk....... 1. Hørelse.................... 5. Luftformigt 


2. Berøring,følelse............. 4. Æterisk 
3. Syn....................... 3. Overæterisk 
4. Smag...................... 2. Underatomart 
5. Lugt. ..................... 1. Atomart 
 
 
 





Astralt....... 1. Clairaudience............... 5. 


2. Psykometri................. 4. 
3. Clairvoyance................ 3. 
4. Fantasi. ................... 2. 
5. Emotionel idealisme. . . . . . . . . . 1. 
Mentalt. . . . . . 1. Højere clairaudience. . . . . . . . . . 7. (form) 

2. 
Planetarisk psykometri. . . . . . . . 6. (form) 
3. 
Højere clairvoyance. . . . . . . . . . 5. (form) 
4. 
Skelneevne................. 4. (form) 
5. 
Åndelig dømmekraft. . . . . . . . . . 3. (formløst) 
Respons på gruppevibration. . . . 2. (formløst) 
Åndelig telepati.. . . . . . . . . . . . . 1. (formløst) 
Buddhisk..... 1. Forståelse.................. 7. 


2. Helbredelse................. 6. 
3. Guddommelig vision.. . . . . . . . . 5. 
4. Intuition. .................. 4. 
5. Idealisme. ................. 3. 
[side 201] 

Atmisk. ..... 1. Salighed. .................. 7. 


2. Aktivtjeneste. .............. 6. 
3. Indsigt..................... 5. 
4. Fuldkommengørelse. . . . . . . . . . 4. 
5. Alvidenhed................. 3. 
Man vil se, at vi ikke har medtaget de to tilbagetrækningsplaner 
på det atmiske og buddhiske plan, men det skyldes, at derepræsenterer en grad af 
indsigt, som kun besiddes af indviedeaf en højere grad end adeptens, og som er 
ufattelig for denevolutionære menneskeenhed, for hvem denne afhandling 
erskrevet. 

Her kan vi, for klarhedens skyld og med udgangspunkt iovenstående opstilling, 
opregne de 5 forskellige aspekter afde 5 sanser på de 5 planer så forbindelsen 
mellem dem trædertydeligt frem. 

 
 
 





a. Den 1. sans – hørelse. 
1. Fysisk hørelse.
2. Clairaudience. 
3. Højere clairaudience.
4. Forståelse (af 4 lyde).
5. Salighed. 
b. Den 2. sans – berøring eller følelse. 
1. Fysisk berøring.
2. Psykometri.
3. Planetarisk psykometri.
4. Helbredelse. 
5. Aktiv tjeneste. 
c. Den 3. sans – syn. 
1. Fysisk syn.
2. Clairvoyance.
3. Højere clairvoyance.
4. Guddommelig vision.
5. Indsigt. [side 202] 
d. Den 4. sans – smag. 
1. Fysisk smag.
2. Fantasi. 
3. Skelneevne. 
4. Intuition. 
5. Fuldkommengørelse. 
 
 
 





e. Den 5. sans – lugt. 
1. Fysisk lugt.
2. Emotionel idealisme. 
3. Åndelig dømmekraft.
4. Idealisme. 
5. Alvidenhed. 
Lad os nu gå videre og behandle hver sans i detaljer:

a. Hørelse. Denne sans er, meget passende, den første, dermanifesteres. 
Manifestationens første aspekt er lyd, og derforkan vi også forvente, at lyd er 
det første, mennesket opfatterpå det fysiske plan, planet med den mest kompakte 
manifestation 
og de mest markante virkninger af lyd, betragtetsom en skabende faktor. Det 
fysiske plan er først og fremmesthørelsens plan, og derfor henføres denne sans 
til evolutionensog hvert af de 5 planers laveste plan. På dette 7. eller 
lavesteplan må mennesket komme til fuld erkendelse af det helligeords virkning, 
som den viser sig dér. Idet ordet forplanter siggennem hele systemet, driver det 
stoffet på plads og når pådet fysiske plan længst ned i materien og får sit mest 
konkreteudtryk. Den nøgle, mennesket må finde og dreje rundt her,
vedrører åbenbaringen af mysteriet om: 
a. Dets egen lyd.
b. Dets broders lyd.
c. Dets gruppelyd.
d. Lyden fra det himmelske menneske det er forbundet med.
e. Logos', naturens, solsystemets eller det mægtige himmelske 
menneskes lyd. [side 203] 
Det betyder altså, at på det fysiske plan må et menneske findesin egen tone på 
trods af formens fasthed. 

 
 
 





a. På det fysiske plan finder det sin egen tone.
b. På astralplanet finder det sin broders tone. Gennem overensstemmelse 
i følelse lærer det at opfatte sin brodersidentitet. 
c. På mentalplanet begynder det at finde sin gruppes tone.
d. På det buddhiske plan, eller visdomsplanet, begynder detat finde sin 
planetlogos' tone. 
e. På det atmiske eller åndelige plan begynder den logoisketone at klinge inden 
i dets bevidsthed. 
Jeg bruger denne opdeling for klarhedens skyld, men pågrund af naturens 
parallelisme er grænserne i selve evolutionen 
ikke så skarpe. Et menneskes stråle, udviklingstrin, resultater, 
midlertidige begrænsninger og andre årsager skaber entilsyneladende forvirring, 
men i det store system, set oven fraog ned, forløber processen som beskrevet.

Hørelse på astralplanet kaldes normalt clairaudience og erevnen til at høre 
astralplanets lyde. Det er en evne, astrallegemet 
som helhed har, og et menneske hører med hele sit redskab 
og ikke kun de specialiserede organer, ørerne, der er resultatet 
af aktion og reaktion på det fysiske plan. Sådan mådet nødvendigvis være på 
grund af astrallegemets flydendekarakter. På det fysiske plan hører mennesket et 
bestemt frekvensområde, 
og kun en lille og afgrænset vibrationsmængderammer dets ører. Der er mange af 
naturens mindre lyde, dethelt går glip af, mens de større gruppelyde slet ikke 
er differentierede. 
Efterhånden som evolutionen skrider frem, og denindre hørelse bliver skærpet, 
kommer disse andre fysiske lydeinden for dets rækkevidde, og da bliver det klart 
bevidst omalle lyde på det astrale og fysiske plan – noget der, hvis detskete 
nu, ville resultere i kroppens ødelæggelse. Hvis f.eks.
naturens tone blot en enkelt gang ramte et menneskes øre (entone bestående af 
samtlige vibrationer som frembringes af faste 
fysiske former), ville dets fysiske legeme gå fuldstændig iopløsning. Det er 
endnu ikke parat til en sådan hændelse –
det indre øre er ikke tilstrækkelig forberedt. Først når den tredobbelte 
[side 204] hørelse er udviklet, vil fuld fysisk hørelse 

 
 
 





også blive tilladt.

Hørelse på mentalplanet er simpelthen en udvidelse afevnen til at skelne lyde. 
Den hørelse, vi beskæftiger os medpå disse planer, er en hørelse, som har noget 
med formen atgøre, som vedrører stoffets vibration og har relation til 
ikkeselvet. 
Den er ikke forbundet med psyken eller den telepatiske 
kommunikation fra bevidsthed til bevidsthed, men med 
formens lyd eller den evne hvormed en individuel bevidsthedsenhed 
bliver opmærksom på en anden enhed, der ikke erden selv. Husk endelig det. Når 
hørelsen er udvidet til også atomfatte psyken, kalder vi den telepati eller den 
ordløse kommunikation, 
som er syntesen af hørelse på alle 3 lavere planer, 
og som kendes af egoet i kausallegemet på mentalplanetsformløse underplaner.

På det buddhiske plan viser hørelsen (som nu har den syntesekarakter, 
der kaldes telepati) sig som fuldstændig forståelse, 
for den indebærer to ting: 

1. En opfattelse af og et kendskab til individuel lyd,
2. Et tilsvarende kendskab til gruppelyd, 
og deres fuldstændige forening. Det resulterer i den mest perfekte 
forståelse og er hemmeligheden ved mesterens magt.

På det atmiske plan giver denne fuldendte hørelse sigudtryk i salighed. Lyd er 
grundlaget for tilværelsen, lyd ermanifestationsmidlet, lyd er den endelige 
forener, og derforkan lyd opfattes som selve årsagen til eksistensen, 
evolutionens 
metode og derfor salighed.80 [side 205] 

80 »Hovedmidlet, hvormed naturens hjul drejes i fænomenernes retning, 
er lyd. Lyd er det første aspekt af den manifesterede femkant, idet den eren 
egenskab ved æteren kaldet akas, og som jeg allerede har sagt, erfremsigelsen af 
vedaerne den højeste yagnam, der rummer alle mindreyagnammer i sig og derved 
holder den manifesterede femkant i god or-
den. Efter vore gamle filosoffers mening er lyd eller tale, næst efter tan-
ken, det højeste karmiske middel mennesket bruger …

Blandt de forskellige karmiske midler, mennesket bruger til at formesig selv og 
sine omgivelser med, er lyd eller tale det vigtigste, for at tale 

 
 
 





b. Følelse. Når vi nu begynder på den anden sans, berøring, 
må vi være opmærksomme på, at denne sans har megetstor betydning i dette 2. 
solsystem – den astral-buddhiske bevidstheds 
system.81 Når en sans har nået et vist punkt, begynder 
den at smelte sammen med de andre på en sådan måde, atdet næsten er umuligt at 
vide, hvor den ene begynder, og denanden ender. Berøring er denne naturlige 
opfattelse af kontakt 
gennem anvendelsen af manas eller tankesindet på tremåder: 
Til at opfatte.
Til at huske. 
Til at foregribe. 

Sammen med manas udvikler hver af de 5 sanser i individet 
en opfattelse, der omfatter fortid, nutid og fremtid. Når etmenneske er meget 
højtudviklet, har hævet sig over tid (somvi kender den i de 3 verdener) og 
derfor kan se de 3 lavereplaner fra det evige nu's synspunkt, har det erstattet 
sansernemed en fuldt aktiv bevidsthed. Det ved og behøver ikke længere 
sanserne til at skaffe sig viden med. Men i tid og i de 3verdener bruges hver 
sans på hvert plan til at informere tænkeren 
om et aspekt af ikke-selvet, og tænkeren kan da medtankesindets hjælp tilpasse 
sig forholdene. [side 206] 

er at arbejde i æter, der naturligvis styrer den lavere firfoldighed bestående 
af elementerne luft, ild, vand og jord. Derfor rummer mennesketslyd eller sprog 
alle de elementer, der kræves til at styre de forskelligedevaklasser, og disse 
elementer er selvfølgelig vokalerne og konsonanterne. 
Detaljerne om forbindelsen mellem lydens filosofi og de devaer,
der hersker over den skjulte verden, hører under den sande mantra sastras 
domæne og er naturligvis i hænderne på dem, der ved.« – A brahmin: 
Some Thoughts on the Gita, s. 72, 73. 

81 Astral-buddhisk bevidsthed er den betegnelse, der bruges om dengrundlæggende 
bevidsthed i vores solsystem. Den er karakteristisk vedfølelse, fornemmelse og 
sansning, som i sidste instans må forvandles tilintuition, åndelig erkendelse og 
enhed. 

 
 
 





Hørelse giver mennesket en forestilling om retning og sætterdet i stand til at 
fastlægge sin plads i systemet og lokaliseresig selv.

Følelse giver det en forestilling om kvantitet og sætter det istand til at 
fastlægge sit eget omfang i forhold til andrelegemer uden for sig selv.

Syn giver det en forestilling om proportioner og sætter det istand til at 
afpasse sine bevægelser efter andres bevægelser. 


Smag giver det en forestilling om værdier og sætter det istand til at fastlægge, 
hvad det selv synes er bedst.

Lugt giver det en forestilling om den indre kvalitet og sætterdet i stand til at 
finde det, der synes at have samme kvaliteteller karakter som det selv. 

Med hensyn til alle disse definitioner er det nødvendigt at huske, 
at hele formålet med sanserne er at åbenbare ikke-selvet 
og på den måde sætte selvet i stand til at skelne mellem detvirkelige og det 
uvirkelige.82 [side 207] 

82 Sansning fremkaldt af sanseobjekter opleves af legemets herre gennem 
de ydre instrumenter eller sanser (indriya), som er de kanaler,
hvorigennem jivaen modtager fysiske indtryk. Der er 10 af dem, og deer delt i to 
klasser: 

a. De 5 sanseorganer – jnanendriya. 
1. Øre................. Hørelse. 
2. Hud................. Følelsevedberøring. 
3. Øje. ................ Syn. 
4. Tunge............... Smag. 
5. Næse................ Lugt. 
b. De 5 handlingsorganer – karmendriya. 
1. Mund. .............. Tale. 
2. Hænder.............. Griben. 
3. Ben................. Gang. 
4. Anus................ Udtømning. 
5. Kønsorganer. . . . . . . . . . Forplantning. 
 
 
 





I sansernes evolution er hørelse det første vage noget, somvender det tydeligvis 
blinde selvs opmærksomhed mod: 

a. En anden vibration. 
b. Noget, der har sin oprindelse uden for det selv.
c. Hele begrebet yderverdenen. Når bevidstheden opfatterlyd, bliver den for 
første gang opmærksom på det, som erudenfor. 
Men alt, hvad den slumrende bevidsthed opfatter (med denneene sans, hørelsen), 
er det faktum, at der er noget uden forden selv, og at dette noget befinder sig 
i en bestemt retning.
Denne opfattelse fremkalder med tiden en anden sans, berøring. 
Tiltrækningsloven virker, bevidstheden bevæger siglangsomt ud mod det, der 
høres, og når den får kontakt medikke-selvet, kaldes det berøring. Denne 
berøring formidlerandre forestillinger til den famlende bevidsthed, 
forestillingerom størrelse, ydre struktur og forskellige former for overflade. 
På den måde udvides tænkerens begrebsverden gradvist.
Han kan høre og føle, men ved endnu ikke nok til at forbindeeller benævne. Når 
det lykkes ham at benævne, har han tagetet stort skridt fremad. Her lægger vi 
mærke til, at de oprindelige 
kosmiske symboler også kan bruges i forbindelse medsanserne såvel som andre 
steder. [side 208] 

Sanseorganerne er selvets reaktion eller svar på sansning. Handlingsorganerne 
er dem, hvormed jivaen tilfredsstiller sine begær.

»Indriyaen eller sansen er ikke det fysiske organ men egenskabenved sindet, der 
bruger organet som sit instrument. De ydre sanseorganerer de almindelige 
redskaber, hvormed sansefunktionerne (hørelse m.v.)
udføres på det fysiske plan, men da de kun er instrumenter og får dereskraft fra 
tankesindet, kan en yogi med sindet alene gøre alt, hvad derkan gøres med de 
fysiske organer uden at bruge disse …

De 3 funktioner: opmærksomhed, udvælgelse og sammenfatning af 
de mangfoldige sanseindtryk hører til det aspekt af mentallegemet, detindre 
redskab, der kaldes manas. Ligesom manas er nødvendig for sanserne, 
er sidstnævnte nødvendige for manas … Derfor er manashovedindriyaen, som 
sanserne er egenskaber ved.« – A. Avalon: The 
Serpent Power (s. 59, 61 i Dover udgaven fra 1974, o.a.). 

 
 
 





Punktet i centrum – bevidstheden og ikke-selvet på et sta


dium hvor lyd er den eneste kontakt.
Den delte cirkel – bevidstheden hvor den er opmærksom på

ikke-selvet gennem to kanaler. 

Derefter følger synet, den tredje sans, og den der for alvor gørdet muligt at 
samordne forestillinger eller relatere dem til hinanden. 
Det sker samtidig med fremkomsten af tankesindet, både itid og med hensyn til 
funktion. Vi har altså hørelse, berøringeller følelse og derefter syn. I den 
forbindelse kan vi tilføje, atsynet bliver udviklet i 3. rodrace i denne runde, 
og at den 3. raceogså var vidne til tankesindets fremkomst. Umiddelbart 
efterblev selvet og ikke-selvet forbundet med hinanden og koordineret. 
Deres nære fællesskab blev et etableret faktum, og evolutionen 
hastede videre med fornyet kraft.

Disse 3 større sanser (hvis jeg kan kalde dem det) har enklar forbindelse med de 
3 logoi:

Hørelse – opfattelse af det firfoldige ord, stoffets aktivitet, 

3. logos.
Berøring – opfattelse af den syvfoldige formbygger, samlingen 
af former og deres indbyrdes forbindelse, 2. logos.
Tiltrækningsloven begynder at virke i forholdet mellem selvetog ikke-selvet.

Syn – opfattelse af helheden, altings syntese, erkendelse afden ene i de mange, 
1. logos. Synteseloven sammenfatter allede former, selvet bebor, og hele 
manifestationens grundlæggende 
enhed opfattes ved hjælp af synet.

Hvad angår smag og lugt, kan vi kalde dem mindre sanser, 
for de er nært forbundet med den vigtige følesans og er ipraksis underafdelinger 
af den. Denne 2. sans og dens forbindelse 
med dette 2. solsystem bør studeres omhyggeligt.
Det er den, der er nærmest knyttet til den 2. logos, og herligger et værdifuldt 
vink, hvis man er opmærksom på det.
Det lønner sig at studere udvidelsen af den fysiske berøringtil andre planer og 
se, hvor det fører os hen. Det er den evne,
som sætter os i stand til at nå ind til essensen gennem opfattelsen 
af det ydre hylster. Den sætter den tænker, der bruger 

 
 
 





den i fuld udstrækning, i stand til at komme i nær kontaktmed alle selvs essens 
[side 209] på alle stadier og dermedvære aktivt medvirkende til den rette 
udvikling af hylstret.
En medfølelsens herre er én, som (ved hjælp af berøring) harføling med og helt 
forstår, hvordan han skal behandle ogudbedre ikke-selvets fejl og mangler og på 
den måde aktivttjene evolutionsplanen. Vi bør i den forbindelse også 
studerefølesansens funktion, når den bruges af racens terapeuter (deder følger 
bodhisattvalinjen),83 og tiltræknings-og frastødningslovens 
virkning, når den manipuleres af dem. De, derstuderer etymologi, vil have 
bemærket, at oprindelsen tilordet »touch« (berøring) er noget dunkel, men at det 
formentlig 
betyder at »trække med en hurtig bevægelse«. Herligger hele hemmeligheden ved 
dette objektive solsystem ogbaggrunden for, at vibrationer kan forøges med 
berøring.
Inerti, bevægelighed og rytme er egenskaber, som manifesteres 
af ikke-selvet, og rytme, balance og stabil vibrationopnås netop ved hjælp af 
denne evne til at føle eller mærke.
Lad mig ganske kort illustrere for dog at gøre sagen ensmule klarere. Hvad sker 
der under meditation? Ved at ydeen stor indsats og omhyggeligt følge de regler, 
som er givet,
lykkes det aspiranten at komme i berøring med stof, der erfinere end normalt. 
Han kontakter sit kausallegeme og sidenhen også det buddhiske plans stof. På 
grund af denne berøring 
forøges hans egen vibration midlertidigt og kortvarigt.
Her føres vi tilbage til det emne, vi beskæftiger os med idenne afhandling. 
Stoffets latente ild tiltrækker sig andreformers latente ild. De rører hinanden, 
og det resulterer iopfattelse og erkendelse. Sindets ild brænder hele tiden 
ognæres af det, som tiltrækkes og frastødes. Når de to blandersig øges 
stimuleringen betydeligt, og evnen til at føle intensiveres. 
Tiltrækningsloven fortsætter sin virksomhed, indtilendnu en ild er tiltrukket og 
berørt, og de alle tre er smeltet 

83 Bodhisattvaens linje er kærlighed-visdom og den detaljerede sjælsvidenskab. 
Det er undervisningslinjen og den vej, alle i sidste instans mågå. 

 
 
 





sammen. Glem i denne forbindelse ikke [side 210] indvielsesstavens 
mysterium.84 Senere, når vi kommer til emnet 
»centrene og indvielse«, må vi være opmærksomme på, at vifaktisk studerer et 
aspekt af denne gådefulde føleevne, denevne der er karakteristisk for 2. logos, 
som styrer tiltrækningsloven.


Lad os nu blive færdige med det, der kan siges om de treresterende sanser – syn, 
smag og lugt – og derefter ganskekort opsummere deres forbindelse med centrene 
og vekselvirkningen 
mellem dem. Da vil der kun være to punktertilbage at behandle i denne første del 
af En afhandling om 
kosmisk ild, og en opsummering. Bagefter kan vi så begyndepå den del af 
afhandlingen, som vedrører manas' ild og manasaputraernes 
udvikling,85 både som helhed og individuelt. Deter et emne, der har den 
allerstørste betydning, fordi det udelukkende 
handler om mennesket, egoet eller tænkeren, ogviser den kosmiske blanding af 
stoffets og sindets ild og denbrug, den iboende flamme gør af dem.

c. Syn. Denne sans er, som førnævnt, solsystemets mestkoordinerende sans. 
Mennesket hører på baggrund af økonomiloven. Lydgennemtrænger stof og fremkalder 
dets differentiering.
Mennesket føler på baggrund af tiltrækningsloven og fårdermed kontakt med det, 
det bliver opmærksom på gennemlydbølgerne. Det fører til frastødning og 
tiltrækning mellemden, der opfatter, og det der opfattes.

Efter at have opfattet og dernæst fået kontakt åbnes detsøjne, og på baggrund af 
synteseloven ser det nu sin plads ihelheden. [side 211] 

84 De indvielser, der omtales i denne afhandling, er større indvielser,
som fremkalder de bevidsthedsudvidelser, der fører til befrielse. Disse 
tages i kausallegemet og projiceres herfra ud i det fysiske legeme. Denindviede 
påberåber sig aldrig sin indvielse. 

85 Manasaputraer: Disse er tankesindets sønner, det individuelle 
princip i mennesket, egoet, solenglen i sit eget legeme på 
mentalplanetsabstrakte trin. 

 
 
 





Hørelse. . . . . . Enhed. 
Berøring. . . . . Dualitet.
Syn......... Triplicitet. 

I disse 3 sanser er nutiden opsummeret for os. Udviklingsarbejdet 
består i at opfatte, udnytte, koordinere og beherske dethele, indtil selvet ved 
hjælp af disse tre sanser bliver aktivtopmærksom på enhver form, vibration og 
pulserende rytme iikke-selvet. Derefter er det selvets mål, ved hjælp af 
tankesindets 
koordinerende evne, at finde sandheden eller det center i 
manifestationscirklen, som for selvet er ligevægtspunktet ogdet punkt, hvor 
koordinationen fuldføres. Da kan selvet skillesig ud fra ethvert stofslør, 
enhver kontakt og enhver sans. Detfører i alle manifestationer til tre former 
for adskillelse: 

Involution, stoffets opdeling, eller den ene der bliver til demange. Sanserne 
udvikles, og selvet gør redskabet færdigtmed henblik på at udnytte stoffet. Det 
sker i henhold tiløkonomiloven. 

Evolution frem til prøvevejen. Sammensmeltningen af ånd ogstof og selvets brug 
af sanserne i en stigende identifikationmed alle former, fra de laveste til de 
relativt forædlede. Det 
sker i henhold til tiltrækningsloven.

Evolution på udviklingsvejen. På ny åndens adskillelse frastoffet, dens 
identifikation med den ene og den endeligeafvisning af form. Sanserne 
sammenfattes til en iboendeevne, og selvet har ikke længere brug for ikke-
selvet, menblander sig med al-selvet. Det sker i henhold til synteseloven. 


Hvis vi er opmærksomme på det, forstår vi også, at åndensadskillelse fra det 
stoflige redskab involverer to aspekter afdet ene store hele. Her ligger 
skaberens, opretholderens ognedbryderens arbejde.

Når denne 3. sans eller synet er færdigudviklet, kaldes den(helt 
utilstrækkeligt) for indsigt. Det ville i den forbindelse 
være klogt af den studerende at sammenholde de laveste og 

 
 
 





højeste udtryk for sanserne, som de er angivet i ovenståendeopstilling, [side 
212] og lægge mærke til den okkulte betydning 
af de udtryk, der er brugt. 

Hørelse. . . Salighed. . . . . . . . . . . . Realiseres gennem ikke-selvet. 
Følelse. . . Tjeneste. . . . . . . . . . . . Selvets samlede arbejde for ikke


selvet. 
Syn. . . . . . Indsigt. . . . . . . . . . . . . Opfattelse af den nødvendige 
tripli


citet i manifestation, eller selvets 

og ikke-selvets refleksvirksomhed. 
Smag. . . . . Fuldkommengørelse. . . Evolution gennem anvendelse og

tilpasning af ikke-selvet. 
Lugt. . . . . Alvidenhed. . . . . . . . . . Færdigudvikling af forholdet mel


lem selvet og ikke-selvet ved hjælp 

af manasprincippets skelneevne. 

Det vedrører alt sammen den færdigudviklede, realiseredepersonlighed.

I alle disse udviklingsforløb indgår selvets opfattelse af oggradvise 
identifikation med ikke-selvet og dets anvendelse,
manipulation og endelige afvisning af det, efterhånden somdet bliver mere 
bevidst om sig selv. Det hører naturens og sinmonades tone. Det erkender deres 
identitet, udnytter deresvibration og gennemgår hurtigt skaberens, 
opretholderens ognedbryderens 3 stadier.

Det føler eller mærker formens eller ikke-selvets vibration 
i alle dets forskellige grader, erkender sin egen identitet i tidog rum, og, for 
at kunne eksistere eller være, bruger det,
blander det sig med, og i sidste instans skiller det sig ud fraikke-selvet ved 
hjælp af de 3 love: økonomi-, tiltræknings- ogsynteseloven. Det ser den 
trefoldige evolutionsproces, og vedat udvikle det indre syn ser det i hjertet af 
det makrokosmiskeog mikrokosmiske system det ENE SELV i de mange former 
ogidentificerer sig til sidst med dette selv ved bevidst at afviseikke-selvet 
efter at have tæmmet og udnyttet det helt.

d. Smag. Mennesket smager og lærer på den måde atskelne, for det er den store 
sans, der begynder at komme fremunder den diskriminationsproces, som finder 
sted, når stoffetsillusoriske [side 213] karakter gennemskues. Skelneevnen er 
 
 
 





det uddannelsesredskab, selvet bruger, når det udvikler intuitionen 
– den evne hvormed selvet opfatter sin egen essens iog bag alle former. 
Skelneevnen vedrører naturens dualitet,
selvet og ikke-selvet, og er det middel hvormed de adskillesunder 
tilbagetrækningsprocessen. Intuitionen vedrører enhedog er selvets evne til at 
kontakte andre selv. Det er ikke enevne, hvormed ikke-selvet kontaktes. I vore 
dage er densjælden på grund af egoets intense individualisme og identifikation 
med formen – en nødvendig identifikation i dennefase. Efterhånden som 
smagssansen udvikles på de højereplaner, leder den én frem mod stadig finere 
sondringer, indtilman til sidst føres igennem formen og helt ind til kernen 
afsin egen natur.

e. Lugt er den skarpe opfattelsesevne, der i sidste instansbringer et menneske 
tilbage til den kilde, det kom fra, detarketypiske plan, planet hvor dets sande 
hjem findes. Det harudviklet evnen til at kende forskel, og det fremkalder 
enguddommelig utilfredshed i pilgrimmens hjerte, mens hanrejser i fjerne lande. 
Den fortabte søn sammenligner. Han harudviklet de 4 andre sanser og bruger dem. 
Nu kommer evnentil at opfatte hjemmets vibration, hvis man kan sige det sådan. 
Den er det åndelige modstykke til den sans, der medusvigelig sikkerhed fører 
dyr, duer og andre fugle tilbage tildet velkendte sted, de oprindelig kom fra. 
Det er opfattelsenaf selvets vibration og en hurtig tilbagevenden til kilden 
vedhjælp af dette instinkt.
Når vi beskæftiger os med dette emne, går det op for os,
hvilken umådelig tankeregion der egentlig er tale om – helemenneskets 
evolutionære udvikling. Alligevel er det her,
såvel som andre steder, kun muligt at præsentere en tankegang, 
som det lønner sig at studere, og fremhæve nogle idéer,
der kan tjene som grundlag for den kommende generationsovervejelser. Men i den 
forbindelse må vi også være opmærksomme 
på følgende faktorer: 

a. At vi har behandlet sanserne i denne del af vores Afhandling 
om kosmisk ild, fordi de vedrører stofformen. 
Strengt taget er de 5 sanser, som vi kender dem, kontaktmid-
 
 
 





ler som tænkeren (polariseret i sit æterlegeme) har opbygget, 
og som [side 214] i den fysiske form kommer til udtryk i denervecentre, 
hjerneceller, ganglier og plexus, som den eksoteriske 
videnskab kender. 

b. At disse sanser i den nuværende manifestation har deres 
brændpunkt på astralplanet og derfor hovedsagelig stimuleresaf solar plexus – 
det store center som ligger midt i legemet,
og som er den stimulerende faktor for størstedelen af menneskeheden 
i denne fase. 
c. At efterhånden som den højere trekant gør sig gældende,
og polariseringen rykker op i de højere centre, begyndersanserne at komme frem 
på mentalplanet, så mennesket lærer 
at opfatte på dette plan. Vi har en interessant afspejling afoverførslen af 
polariseringen fra personligheden til egoet ikausallegemet, eller skellet mellem 
de højere og lavere men-
tale underplaner, i mellemgulvet, der deler kroppen i enhøjere og lavere del. 
Under mellemgulvet har vi de 4 lavere 
centre: 
1. Solar plexus,
2. Milten, 
3. Forplantningsorganerne,
4. Roden af rygsøjlen. 
Over har vi de 3 højere: 

1. Hjertet,
2. Halsen, 
3. Hovedet. 
I mikrokosmos er den lavere firfoldighed adskilt fra triadenpå en lignende måde, 
og denne analogi er værd at studere.
Efter disse overvejelser kan vi nu opstille centrenes og sansernes 
refleksvirksomhed i relation til de forskellige planer,
idet vi husker, at efterhånden som centrene opvækkes, bliverprocessen 
tredobbelt: [side 215] 

 
 
 





For det første opvækkelsen på det fysiske plan og centrenesgradvis tiltagende 
aktivitet indtil prøvevejen nås. Detledsages af en øget brug af sanserne til 
identifikation afselvet og dets hylstre.

For det andet opvækkelsen på astralplanet og centrenesgradvis tiltagende 
aktivitet indtil 1. indvielse nås. Detledsages af en uhyre intens anvendelse af 
sanserne medhenblik på at skelne mellem selvet og ikke-selvet.

For det tredje opvækkelsen på mentalplanet og centrenes ogsansernes gradvis 
tiltagende aktivitet. Virkningen er ibegge tilfælde, at selvet begynder at 
identificere sig medsin egen essens i alle grupper og afvise hylstrene og 
formerne. 


Denne udvikling i det lavere ledsages af en tilsvarende udvikling 
på de to højere planer, og efterhånden som de astralesanser bliver fuldt aktive, 
begynder de tilsvarende kraftcentrepå det buddhiske plan at fungere, indtil der 
er etableret etvibrationssamspil mellem de to, og triadens kraft strømmerdirekte 
ind i personligheden via astrallegemet.

På samme måde begynder de tilsvarende krafthvirvler pådet atmiske plan at 
vibrere aktivt, når de mentale centrebliver firdimensionale, indtil vi har en 
strålende ildvirksomhed 
på alle tre planer.

Hvis vi foreløbig ser bort fra auraen og dens farver, er denevolutionære 
udvikling med hensyn til ild 86 en lige så veldefineret 
proces. 

a. Belivelsen af hylstrenes indre varme eller den lille ildkernesom er latent i 
hvert enkelt atom. Denne proces foregår ialle 3 legemer, først langsomt, så 
hurtigere og til sidstsamtidig. 
b. Aktiveringen af de 7 centre på alle planer, nedefra og op,
indtil alle centrene er forbundet med hinanden og koordineret 
(i henhold til stråle og type). I den fuldtudvikledeadept er der 35 ildhvirvler, 
som alle er uhyre aktive ogpåvirker hinanden. 
 
 
 





c. De flammende hvirvler eller hjul kædes sammen i trekanter, 
hvor ilden cirkulerer og strømmer fra den ene til denanden, [side 216] indtil vi 
har et lysende netværk af energilinjer, 
der forbinder levende ildcentre og bekræfter detudsagn, at tankesindets sønner 
er FLAMMER. 
d. Efterhånden som åndens eller viljens aspekt overtagerkontrollen, udvikles 
disse centre til fuldkommenhed. For86 
Det manifesterede kosmos' ild er syvfoldig. 

Den trefoldige Gud manifesterer sig gennem de 7 former for ild: 

1. Han er elektrisk ild.. . . . . 
De 7 himmelske mennesker. 
2. 
Han er solild. . . . . . . . . . De 7 væseners evolution gennem deresredskaber – 
udviklingen af de 7 principper. 
3. Han er ild ved friktion. . . 
De 7 kæder som er Logos' 7 centre. 
Et himmelsk menneske har 7 principper og manifesterer sig gennem enkæde: 

1. Det er elektrisk ild. . . . . . 
De 7 solvæsener som besjæler kloderne. 
2. 
Det er solild. . . . . . . . . . . Livets evolution gennem formerne –
udviklingen af de 7 principper. 
3. Det er ild ved friktion.. . . 
De 7 kloder. 
Et menneske, mikrokosmos, manifesterer sig gennem sine redskaber: 

1. Det er elektrisk ild. . . . . . 
Monaden, et solvæsen. 
2. 
Det er solild. . . . . . . . . . . Livets evolution gennem redskabernemed 
henblik på udviklingen af de 7 principper. 
3. 
Det er ild ved friktion.. . . De 7 hylstre: Det atmiske, buddhiske,
kausale, mentale, astrale, æteriske og faste 
fysiske legeme. 
Det fysiske menneske manifesterer sig i de 3 verdener som: 

1. Elektriskild........... 
Dethøjereselv. 
2. Solild................ 
De7centre. 
3. Ild ved friktion. . . . . . . . . 
Hylstrene. 
 
 
 





bindelsestrekanterne frembringes af tankesindets ild, mensstoffets ild holder 
formen sammen og bevarer strukturen.
Det viser stoffets, sindets og åndens gensidige afhængighed 
og opleves [side 217] af den clairvoyante som koordinationen 
af de 3 ildformer. 

e. I det himmelske menneskes legeme findes også en rækkekloder,87 og her må vi 
huske, at de 7 kæder i et planetsystem 
er udtryk for en planetlogos. De himmelske mennesker 
manifesterer sig gennem et planetsystem med 7 kæder, 
og der er måske blevet lagt for meget vægt på denfaste fysiske planet i hver 
kæde. Det har medført, at kædens 
betydning i nogen grad er blevet overset. De 7 kæderkan opfattes som udtryk for 
et af de himmelske menneskers 
7 centre. Det betyder ikke, at oplysningen om ategogrupper udgør centre i de 
himmelske mennesker er 
87 Planetkæderne: De 7 himmelske mennesker, de 7 hellige planeter. –

H.L. 1, 123-124, 173. Nogle af deres navne og egenskaber er: 
a. De 7 planetariske logoi eller 7 ånder foran tronen. 
b. De7Kumaraer............... S.D.III,59,327. 
c. De7solguddomme. .......... H.L.1,138. 
d. De7oprindelige.............. H.L.1,139. 
e. De7bygmestre. ............. H.L.1,171-172. 
f. De 7 intellektuelle åndedrag. . . . . H.L. 3, 354, note 4. 
g. De7manuer................. H.L.2,156. 
h. Flammerne.................. H.L.3,250-251. 
De 7 hellige planeter er: 1. Saturn, 2. Jupiter, 3. Mars, 4. Solen 
(stedfortræder 
for en anden), 5. Venus, 6. Merkur, 7. Månen (stedfortræder foren anden). Neptun 
og Uranus er ikke nævnt her, og heller ikke Vulcan.
Neptuns bane omfatter tilsyneladende hele afgrænsningen. Vulcan ligger 
inden for Merkurs bane.

Hvert af de himmelske mennesker manifesterer sig gennem en kædeaf 7 kloder. Alle 
7 logoi påvirker en kæde, men en af dem er det inkarnerende 
væsen. De andre påvirker: 

a. Enklodeikæden..... b.Etplan........ c. Enrunde 
d. En verdensperiode. . . . e. En rodrace.. . . . . f. En underrace 
g. Endelrace.......... h.Engruppe...... i. Enmenneskeenhed 
 
 
 





forkert, vi skal blot opfatte [side 218] dem som kraftcen


trene på det buddhiske og monadiske plan.88 

Her er der et grundlæggende punkt, som aldrig må glemmes:
De 7 himmelske mennesker kan betragtes som fysisk inkarnerede 
gennem en fysisk planet, og her ligger den planetariske 
evolutions mysterium. Her ligger mysteriet om voresplanet, den mest gådefulde af 
alle planeterne. Ligesom karmavarierer fra individ til individ, varierer de 
forskellige logoiskarma også, og vores planetlogos' karma har været tung 
ogskjuler sig på nuværende tidspunkt i personlighedens mysterium. 


På samme måde varierer manifestationen også, alt efter omcentrene er aktive 
eller inaktive, og det studium, der åbner sigher, er uigennemskueligt men af 
stor interesse i forbindelsemed solsystemet. 

5. Centrene og indvielse. 
Vi har ganske kort beskæftiget os med centrenes udvikling,
funktion, organisation og gradvis forøgede aktivitet fra enrelativt træg 
tilstand til fuldendt bevægelse. Derefter bliver detil levende ildhjul 
kendetegnet ved en dobbelt bevægelse afomkredsen og de indre roterende hjul, og 
ved en firdimensional 
effekt som primært skyldes afstemningen af de indre,
finere hvirvler med de mere eksoteriske æteriske centre. 
Denne afstemning fremkaldes i sidste instans ved indvielse.

På det tidspunkt, indvielsen tages, er alle centrene aktive,
og de 4 lavere (der svarer til personligheden) er begyndt atoverføre ilden til 
de 3 højere. Den dobbelte rotation i delavere centre ses tydeligt, og de 3 
højere er ved at blive lige 

88 I Den hemmelige lære omtales tankesindets sønner som flammer. 
Stanze 7, 4 (H.L. 1, 269): Disse er »de fire vægers tretungede flamme.
Vægerne er gnisterne, som drager næring fra den tretungede flamme,
der er udsendt af de syv, deres flamme«. Stanze 7, 5 (H.L. 1, 270):
»Gnisten hænger fra flammen ved fohats fineste tråd.« 

 
 
 





så aktive. Ved anvendelsen af indvielsesstaven under indvielsesceremonien 
[side 219] opnås der i forbindelse med centre-
ne visse resultater, som kan opregnes på følgende måde: 

a. Ilden ved roden af rygsøjlen ledes hen til det center, derer genstand for 
særlig opmærksomhed. Dette varierer i hen-
hold til strålen eller det specielle arbejde, den indviede udfører. 
b. Centrets virksomhed intensiveres, udviklingstaktenøges, og nogle af hjulets 
centrale eger bliver mere lysende.
Disse eger, som af nogle studerende også kaldes lotuskronblade, 
har en nær forbindelse med de forskellige spirillaer ide permanente atomer. Når 
de bliver stimuleret aktiveres eneller flere af de tilsvarende spirillaer i de 
permanente atomerpå de 3 lavere planer. Efter 3. indvielse sker der en 
tilsvarende 
stimulering af triadens permanente atomer, og det fører tilkoordineringen af det 
buddhiske redskab og overførslen afpolariseringen fra det lavere til det højere. 
c. Ved anvendelsen af indvielsesstaven tredobles nedstrømningen 
af kraft fra egoet til personligheden, og retningen 
af denne kraft afhænger af, om de centre, der stimuleres,
er de æteriske eller astrale ved henholdsvis 1. og 2. indvielse,
eller om den indviede står over for VERDENS HERRE. I sidstnævnte 
tilfælde er det hans mentale centre eller tilsvarende 
krafthvirvler på højere planer, som stimuleres. Nårverdenslæreren indvier ved 1. 
og 2. indvielse, ledes triadenskraft hen til hjerte- og halscentret, og derved 
øges evnen til atsublimere de lavere centres kraft betydeligt. Når Den 
eneindvier bruger sin kraftstav, kommer nedstrømningen framonaden, og selvom 
hals- og hjertecentrets vibration dermedautomatisk forøges, rettes kraften først 
og fremmest mod de 7hovedcentre, og til sidst (ved befrielsen) mod det 
strålendehovedcenter som sammenfatter de 7 mindre hovedcentre. 
d. Ved indvielse får centrene en øget vibrationskapacitetog kraft, og det viser 
sig i det ydre liv: 
 
 
 





For det første som en forædling af redskaberne og en forøgelse 
af deres sensitivitet. Det kan i begyndelsen give denindviede store lidelser, 
men det fremkalder en evne til at 
reagere på højere impulser, der langt opvejer bivirkningerne. 
[side 220]

For det andet som udviklingen af psykiske evner, der ogsåkan give forbigående 
lidelser, men som i sidste instansresulterer i en erkendelse af det ene selv i 
alle selv, hvilket 
er målet for anstrengelserne.

For det tredje som bortbrændingen af det æteriske væv gennem 
en gradvis opvækkelse af kundalini og dens korrektegeometriske udbredelse. Det 
fremkalder en bevidsthedskontinuitet, 
der sætter den indviede i stand til bevidst at 
bruge tid som en faktor i evolutionsplanerne.

For det fjerde som en gradvis opfattelse af vibrationslovensom et aspekt af den 
grundlæggende byggelov. Den indviede 
lærer at samle og manipulere tankestof bevidst i realiseringen 
af Logos' planer, at arbejde i mental elementalessens 
og at bruge loven på de mentale planer og derigennempåvirke det fysiske plan. 
Kosmisk set har bevægelse situdspring på kosmiske mentalplaner, og i 
mikrokosmosgælder det samme princip. Her ligger et okkult vink, dervil afsløre 
meget, hvis det studeres omhyggeligt. I detøjeblik staven bruges under 
indvielsesprocessen, forstården indviede bevidst tiltrækningslovens funktion i 
forbindelse 
med formbygning og syntesen af de 3 ildformer, oghans fremtidige udvikling 
afhænger af hans evne til atbevare denne indsigt og selv bruge loven. 

e. Ved anvendelsen af staven vækkes kundaliniilden ogledes opad. Når staven 
bevæges på en bestemt måde, ledesilden ved roden af rygsøjlen og tankesindets 
ild frem i bestemte 
baner eller trekanter. Der er, i overensstemmelse med 
elektricitetens love, en bestemt okkult baggrund for det velkendte 
faktum, at enhver indviet, som fremstilles for indvieren, 
ledsages af to mestre, der står på hver sin side af ham.
De tre danner tilsammen en trekant, som muliggør processen. 
 
 
 





Stavens kraft er tosidig og virkningen enorm. Alene kunneden indviede ikke 
modtage strømmen fra staven uden at lidealvorlig skade, men i trekantsformation 
bliver overførslensikker. De to mestre, der støtter den indviede, 
repræsentererde to poler i det elektriske system, og derfor består en del 
af[side 221] mestrenes arbejde i at bistå alle ansøgere til indvielse, 
når de træder frem for den store herre.

Når indvieren på det fastlagte tidspunkt holder indvielsesstaven 
i sine hænder, formidler den elektrisk kraft fra megethøje planer – så høje at 
den »flammende diamant« ved nogleaf de sidste indvielser (den 6. og 7.) udsender 
en kraft (viaLogos), som stammer fra kilder helt uden for systemet. Vi måhuske, 
at denne større stav er den, der bruges her på planeten,
men at der i systemet er adskillige kraftstave, og at de findes i3 grader, hvis 
man kan udtrykke det sådan.

For det første, indvielsesstaven som bruges til de to førsteindvielser af den 
store herre, Kristus, verdenslæreren. Denoplades ved anvendelse af den 
»flammende diamant«, ogopladningen gentages, hver gang en ny verdenslærer 
overtager 
embedet. Der er en vidunderlig ceremoni, som udføres,
når en ny verdenslærer begynder på sin virksomhed. Underceremonien modtager han 
sin kraftstav – den samme stav derer blevet brugt siden grundlæggelsen af vores 
planetariskeHierarki – og holder den frem mod verdens herre, som berører 
den med sin egen mægtige stav og på den måde genoplader 
den med elektrisk kraft. Denne ceremoni finder sted iShamballa.89 90 

89 Shamballa – den hellige ø i Gobiørkenen, centret i Centralasien hvorverdens 
herre, Den gamle af dage, har sit hovedkvarter. H.P.B. siger det eret »meget 
gådefuldt sted på grund af dets fremtidige forbindelser« – H.L. 3,

417. 
90 Verdenslæreren beklæder sit embede cyklisk. Hans cyklus falderikke sammen med 
manuens, idet manuen beklæder sit embede i helerodraceperioden. Verdenslæreren 
anslår grundtonen i de forskellige religioner 
og er kilden til periodiske religiøse impulser. Længden af hanscyklus er ikke 
givet. Buddha beklædte embedet før den nuværende verdenslærer, 
og efter hans illumination blev pladsen overtaget af herrenMaitreya, som 
vesterlændingene kalder Kristus. 

 
 
 





For det andet, indvielsesstaven der kendes som den »flammende 
diamant« og bruges af Sanat Kumara, Den ene indvier, 
i Bibelen kaldet Den gamle af dage. Denne stav liggergemt i »Østen« og rummer 
den latente ild, der udbreder visdomsreligionen. 
Den blev bragt hertil af verdens herre, dahan tog form og kom til vores planet 
for 18 millioner år siden.
[side 222]

Én gang i hver verdensperiode gennemgår den samme proces 
som den mindre stav, blot er det i dette tilfælde Logosselv, der genoplader den 
– solsystemets logos. Stavens opholdssted 
kendes kun af verdens herre og strålernes chohaner,
og da den er denne evolutions talisman, er det den 2. stråleschohan, som (under 
verdens herre) er dens primære vogter,
assisteret af det 2. plans devaherre. Aktivitetsbuddhaerne eransvarlige for 
opbevaringen og under dem strålens chohan.
Den tages kun frem på bestemte tidspunkter, når der skal udføres 
et bestemt arbejde. Den bruges ikke blot ved indvielseaf mennesker, men også til 
visse planetariske funktioner somder endnu ikke er givet noget om. Den har sin 
plads og funktion 
i visse ceremonier, som er forbundet med den indre runde91 
og den trekant, der dannes af Jorden, Mars og Merkur,
men på nuværende tidspunkt må der ikke siges mere om dette 
emne. 

For det tredje, indvielsesstaven som bruges af solsystemets 
logos og blandt andet kaldes den »syvfoldige flammende 
ild«. Den blev betroet vores logos af Sirius' herre og sendttil vores system fra 
denne strålende sol. Et af dens formål erat blive brugt i nødsituationer, men 
denne store talisman erendnu aldrig blevet brugt på denne specielle måde, skønt 
detvar nær ved at ske to gange – én gang i de atlantiske dage ogén gang i det 3. 
år af den seneste krig. Denne kraftstav brugesved indvielsen af de 7 himmelske 
mennesker på kosmiske 

91 Den indre runde er en gådefuld cyklus, som der kun kan siges lidtom. Den 
vedrører ikke manifestation gennem de 7 planetsystemer ellerkloder, men har 
noget med visse aspekter af det subjektive liv ellersjælen at gøre. 

 
 
 





planer. Den bruges også til indvielse af grupper, noget der ernæsten ufatteligt 
for os. Den bruges på de 7 himmelske menneskers 
centre på samme generelle måde, som de mindrestave bruges på de menneskelige 
centre, og virkningerne erde samme, blot i langt større målestok. Det er 
naturligvis etstort og dunkelt emne og angår ikke menneskenes sønner.
Det bliver blot berørt her, fordi en opregning af indvielsesstavene 
ikke ville være komplet uden en henvisning til den, ogsamtidig ser vi den 
vidunderlige syntese af det hele og voressystems plads i et [side 223] endnu 
større system. I alle kosmiske 
anliggender hersker der fuldendt lov og orden, ogforgreningerne af planen kan 
ses på alle planer og underplaner. 
Denne største stav er i den første store gruppe karmiskeherrers varetægt. Den 
kan beskrives som staven, der rummeren strøm af ren fohatisk kraft fra kosmiske 
planer. De tomindre stave rummer differentieret fohatisk kraft. Den logoiske 
kraftstav opbevares i Solen og genoplades kun ved begyndelsen 
af hver 100 Brahmas år. 

Grunden til, at kraftstavene omtales her, er, at de vedrører 
centrene, der er krafthvirvler i stof og (skønt de er kanaler foråndelig kraft 
og udtrykker »viljen til at være«) viser sig somaktivitet i stof. De er 
tilværelsens centre, og ligesom man imanifestationen ikke kan adskille de to 
poler, ånd og stof, kanman ved indvielse heller ikke bruge staven uden at 
fremkaldebestemte virkninger mellem de to. Stavene er opladet medfohat, der er 
stoffets ild plus elektrisk ild – heraf kommerderes virkning. Mysteriet kan ikke 
forklares nærmere, fordiindvielseshemmelighederne ikke må afsløres. Men her er 
derimidlertid givet mere end nogen sinde før, selvom der findesdem, som har hørt 
om disse ting. [side 224] 

 
 
 





[side 225] 

FØRSTE DEL 


STYKKE F 


Økonomiloven 

I. VIRKNINGEN PÅ STOF. 
1. Atomernes adskillelse. 
2. Atomernes fordeling. 
3. Vibrationsrytme. 
4. Uensartethed. 
5. Naturlig rotation. 
II. DE UNDERORDNEDE LOVE. 
1. Vibrationsloven. 
2. Tilpasningsloven. 
3. Frastødningsloven. 
4. Friktionsloven. 
I. VIRKNINGEN PÅ STOF 
Det er denne lov, som styrer stofaspektet af manifestationen,
og som kendetegner det arbejde, der udføres af den 3. logosog de væsener, som 
legemliggør hans vilje og realiserer hanshensigter. De store kosmiske væsener, 
der tager form som de3 logoi, er karakteristiske ved bestemte aktivitetsformer, 
derkan beskrives på følgende måde:

Det 3. aspekt, brahmaaspektet, eller de aktiviteter somudføres af de væsener, 
der er udtryk for ham, er kendetegnetved den form for administration af stoffet, 
vi kalder økonomiloven. 
Det er den lov, som styrer differentieringen af stofatomerne 
og deres adskillelse fra hinanden, generelle fordeling,
vibrationsrytme, uensartede karakter og naturlige rotationsbevægelse. 
Den får stoffet til altid at følge vejen med mindstmodstand og er grundlaget for 
det atomare stofs separative 

 
 
 





virksomhed. Den styrer stoffet, åndens modpol.

Det 2. aspekt, bygge- eller vishnuaspektet, styres af tiltrækningsloven. 
De aktiviteter, der udføres af de væsener,
som legemliggør [side 226] dette aspekt, består i tiltrækningen 
af stof til ånd og de to polers gradvise tilnærmelse tilhinanden. Den fører til 
sammenhæng eller samlingen afatomer til forskellige former, og denne tiltrækning 
fremkaldesaf åndens egen tiltrækningskraft, der viser sig som: 

1. Sammenkædning,
2. Formbygning,
3. Tilpasning af form til vibration,
4. Gruppers relative homogenitet,
5. Cyklisk spiralbevægelse. 
Vejen med mindst modstand er ikke loven for dette aspekt.
Åndens tiltrækningskraft i forbindelse med formbygning ogtilpasningen af formen 
til behovet er hemmeligheden vedsmerten og modstanden i verden. Smerte 
forårsages kun afmodstand og er en nødvendig fase i evolutionsprocessen.
Denne tiltrækningslov styrer ånden, stoffets modpol.

Det 1. aspekt, eller viljen til at leve, styres af synteseloven,
og de aktiviteter, der udføres af de kosmiske væsener, somlegemliggør den, 
styres af loven om påtvungen enhed oggrundlæggende ensartethed. Det er den lov, 
der træder i krafttil sidst, når ånd og stof er smeltet sammen og har 
tilpassetsig hinanden. Den styrer den endelige syntese af selv medselv, og i 
sidste instans med al-selvet, og også syntesen afessens med essens i modsætning 
til syntesen af ånd og stof.
Den viser sig som: 

1. Tilbagetrækning,
2. Åndelig befrielse,
3. Nedbrydning af form gennem tilbagetrækning af ånd (nedbrydningsaspektet),
4. Absolut ensartethed og grundlæggende enhed,
5. Fremadskridende bevægelse. 
 
 
 





Her ses den vidunderlige syntese, som fremkaldes af disse 3kosmiske loves 
evolutionære virksomhed – hvor hver af dem 
legemliggør visse kosmiske væseners eller skabningers arbejdsform. 
[side 227] De to sidste love vil blive behandlet 
senere. Her vil vi ganske kort berøre stoffets lov, økonomiloven. 


Det er den lov, der ligger bag det, religiøse forfatterefejlagtigt kalder 
»syndefaldet«, som i virkeligheden repræsenterer 
involutionsprocessen, kosmisk set. Den førte til ensyvdeling af stoffet i 
systemet. Ligesom tiltrækningslovenførte til den psykiske syvdeling af 
tankesindets sønner, ogsynteseloven resulterer i de samme manasaputraers 
syvfoldige 
fuldkommengørelse, har vi en interessant forbindelsemellem: 

De 7 planer, eller de 7 stofgrader.
De 7 himmelske mennesker, de 7 guddommelige manasa


putraer, eller de 7 typer visdom-kærlighed.
De 7 visdomskvaliteter, der frembringes af de kosmiske

væsener, kumaraerne, ud fra den viden, de vinder gennem

stofmediet. 

Økonomiloven har flere underordnede love, der styrer densvirkning på de 
forskellige stofgrader. Som førnævnt aktiveresdenne lov af de lyde, Logos 
udsender. Det hellige ord, ellerskaberens lyd, findes i forskellige former og 
har flere stavelser, 
selvom det i realiteten kun er et enkelt ord. Tilsammen 
danner stavelserne et soludtryk. Hver for sig er de kraftordmed forskellige 
virkninger.92 [side 228] 

92 »Vedaen, verdenssangen i menneskelig lyd, blev givet mennesket, 
for at det kunne bruge den metafysisk ud fra dens mening og magisk vedat 
fremsige den på den rigtige måde. Idet verdenssangen følger vissetalforhold 
eller den pythagoræiske aritmetik og overfører sin rytmiskebevægelse til den 
kosmiske substans' domæne, har den ført sidstnævnte 
ind i en krystalliseringsproces, som filosoffen Platon kaldte kosmos' 
geometri. De mange forskellige former, fra et saltmolekyle til menneskekroppens 
vidunderligt komplekse organisme, er alle strukturer, som 

 
 
 





Det store ORD, der klinger i 100 Brahmas år eller igennemet helt solsystem, er 
den hellige lyd AUM. Hver for sig, ogsom de høres i tid og rum, er disse 3 
gådefulde bogstaverforbogstavet i et underordnet udtryk, der består af 
forskelligelyde. Ét bogstav, efterfulgt af 4 lyde, udgør Brahmas vibration 
eller tone, intelligensaspektet som er fremherskende istoffet. Heraf kommer 
mysteriet omkring femkanten, det 5.
princip, tankesindet og den menneskelige evolutions 5 planer.
Når disse 5 bogstaver udsendes på den rigtige tone, giver de 

er frembragt af den store kosmiske geometriker, der kendes som Viswakarma, 
devabygmesteren i vores puraniske skrifter. Den åbenbaredeveda, hvis funktion er 
at skitsere kosmos ud fra én, grundlæggende lydsubstans 
symboliseret ved OM, deler sig ifølge sagens natur i 3 primæreog 7 efterfølgende 
vokaler, og derefter i 7 toner, i 7 kombinationer af de7 toner på basis af 3, og 
endelig i hymner. Da alle disse forbandt sigmed konsonanternes stofsfære, 
frembragte de gradvist de manifesteredekrystalliserede former, der tilsammen 
opfattes som universet. For ettænkende væsen er verden den magiske bevægelse, 
den orfiske sangereller hinduen Saraswati frembringer …

I vil se, at i Vishnupuranaens anden del er den kraft, der bor i solen,
fremstillet som den tresidede vediske kraft, og at kraften i form af rikskaber, 
yajus opretholder og sama nedbryder. Rik er altså soldevaernesskabende sang, 
yajus deres opretholdende og sama deres nedbrydendesang, og samtidig 
månedevaernes opbyggende sang. Derfor er rik devaernes 
sang, sama pitriernes sang og yajus den mellemliggende sang. Vedaernes 
funktion varierer naturligvis, alt efter hvilken synsvinkel den sesunder. Set 
fra pitriernes synspunkt er sama deres opbyggende sang ogrik deres ødelæggende 
tone. De 3 vedaer svarer til enhver anden treenighed 
i naturen, og jeg opfordrer jer til at søge yderligere oplysninger i demeget 
misbrugte puranaer …

Blandt de forskellige karmiske midler, mennesket bruger til at formesig selv og 
sine omgivelser med, er lyd eller tale det vigtigste, for at taleer at arbejde i 
æter, der naturligvis styrer den lavere firfoldighed bestående 
af elementerne luft, ild, vand og jord. Derfor rummer mennesketslyd eller sprog 
alle de elementer, der kræves til at styre de forskelligedevaklasser, og disse 
elementer er selvfølgelig vokalerne og konsonanterne. 
Detaljerne om forbindelsen mellem lydens filosofi og de devaer,
der hersker over den skjulte verden, hører under den sande mantra sastras 
domæne og er naturligvis i hænderne på dem, der ved.« – A brahmin: 
Some Thoughts on the Gita, s. 94, 50, 73. 

 
 
 





nøglen til stoffets dybere mening, og også til kontrollen meddet – hvor denne 
kontrol er baseret på den rigtige fortolkningaf økonomiloven. 

Et andet udtryk, denne gang bestående af 7 bogstaver elleret bogstav for hvert 
af de 7 himmelske mennesker, er vishnuaspektets 
[side 229] lyd eller tone, det 2. logoiske aspekt,
formbygningsaspektet. På grundlag af dets korrekte ellermangelfulde udtalelse, 
dets fuldstændige eller ufuldstændigeklang, bygges og tilpasses formerne. 
Tiltrækningsloven giversig udtryk i manipulationen af stof og dets sammenbygning 
iformer til brug for ånden.

Derefter føjes et tredje ord eller udtryk til de to andre, ogdet afrunder hele 
det logoiske ord og fremkalder afslutningen.
Det er et ord på 9 bogstaver, der sammen med de andre giverdette solsystems 21 
lyde (5+7+9). De sidste 9 lyde fremkalder 
åndelig syntese og adskillelsen af ånd og form. Vi har enparallel i de 9 
indvielser, hvor hver indvielse markerer enmere fuldkommen forening af selvet 
med al-selvet og enstørre grad af befrielse for stoffets lænker.

Når høresansen er fuldt udviklet på alle planer (hvilketsker gennem den rigtige 
brug af økonomiloven) vil disse 3store ord eller udtryk være kendt. Den, der 
kender dem, vil 
udsende dem på sin egen sande tone, idet han på den mådeblander sin lyd med den 
samlede vibration og dermed opnåren direkte erkendelse af sin grundlæggende 
enhed med dem,
der udtaler ordene. Når stoffets eller Brahmas lyd klinger ihans ører på alle 
planer, vil han se alle former som en illusionog være befriet for dem, idet han 
oplever sig selv som allestedsnærværende. 
Når Vishnus lyd klinger i ham, er hanfuldendt visdom, udskiller sit væsens tone 
(eller tonen fra dethimmelske menneske i hvis legeme, han har sin plads) 
fragruppetonerne, og oplever sig selv som alvidende. Når det 1.
aspekts eller mahadevaaspektets tone følger efter de to andre,
oplever han sig selv som ren ånd og smelter, i takt med atakkorden dør ud, 
sammen med selvet eller den kilde, han 
kom fra. Der er ingen tanke, intet stof, kun selvet opslugt afselvets hav. På 
hvert udviklingstrin træder en af lovene i kraft 

 
 
 





– først stoffets lov, så gruppernes lov, og til sidst åndens ogbefrielsens lov. 
II. DE UNDERORDNEDE LOVE 
Økonomiloven har 4 underordnede love, der vedrører den 
lavere firfoldighed: [side 230] 

1. Vibrationsloven som styrer stofplanernes grundtone ellerfrekvens. Med 
kendskab til denne lov kan hvert plans stof idets 7 differentieringer beherskes.
2. Tilpasningsloven der styrer atomernes rotation på alleplaner og underplaner.
3. Frastødningsloven som styrer forholdet mellem atomerne,
og sørger for at de er helt uafhængige og frie af hinanden.
Den holder dem også i en bestemt afstand fra kloden ellerkuglen med modsat 
polaritet.
4. Friktionsloven der styrer hvert atoms varmeaspekt, udstråling 
og virkningen af denne stråling på andre atomer. 
Hvert stofatom styres af en af de ovennævnte 4 love, ellerdem alle sammen, og 
kan studeres i relation til sine 4 aspekter: 


a. Det vibrerer i en bestemt takt. 
b. Det roterer med en bestemt hastighed.
c. Det påvirker og reagerer på de omgivende atomer.
d. Det yder sit bidrag til det atomare systems almindeligevarme, hvad det så er 
for et system. 
Disse generelle regler for atomare legemer gælder ikke kunfysiske atomer, men 
alle kugleformede legemer i systemet,
inklusive selve systemet betragtet som et kosmisk atom.

Det lille fysiske atom, et plan, en planet og et solsystemudvikler sig alle i 
henhold til disse regler og styres af økonomiloven 
i et af dens 4 aspekter.

Til sidst kan vi tilføje, at denne lov er én, de indviede må 

 
 
 





beherske, før de kan opnå befrielse. De må lære at manipulerestof og arbejde med 
energi eller kraft i stof i overensstemmelse 
med denne lov. De må bruge stof og energi for at opnå åndens 
befrielse og realisere Logos' hensigter i evolutionsprocessen. 


 
 
 





[side 231-232] 

ANDEN DEL 


SOLILD 
Sindets ild 


Side 
INDLEDENDE SPØRGSMÅL. ................ 233 
STYKKE A – Manas' eller tankesindets natur. . . . 311 
STYKKE B – Manas som en kosmisk, systemiskogmenneskeligfaktor. .......... 341 
STYKKE C – Den egoiske stråle og solild. . . . . . . 483 
STYKKE D – Tankeelementaler og ildelementaler. 
........................ 525 
STYKKE E – Bevægelse på mentalplanet.. . . . . . 939 
STYKKE F – Tiltrækningsloven............... 1065 

 
 
 





[side 233] 

ANDEN DEL 


INDLEDENDE SPØRGSMÅL 


1. Hvilken forbindelse er der mellem Sønnen og Solen? 
2. Hvad er evolution, og hvordan foregår den? 
3. Hvorfor udvikler solsystemet sig i dualistisk retning? 
4. Hvad er bevidsthed, og hvilken plads har den i systemet? 
5. Er der en direkte analogi mellem et system, en planet, et 
menneske og et atom? 
6. Hvad er tankesindet? Hvem er tankesindets sønner? 
7. Hvorfor er evolutionen cyklisk? 
8. Hvorfor er viden både eksoterisk og esoterisk? 
9. Hvad er forholdet mellem – 
a. De 10 systemer? 
b. De 7 hellige planeter? 
c. De 7 kæder i et planetsystem? 
d. De 7 kloder i en kæde? 
e. En kædes 7 runder? 
f. De 7 rodracer og underracer? 
Før vi begynder på emnet, tankesindets ild, sådan som vi har 
angivet i indholdsfortegnelsen, kan det være en fordel at gøre 
opmærksom på visse faktorer og afklare et eller to punkter. 
Det emne, vi vil forsøge at belyse, er et dybt mysterium, og 
det danner grundlaget for alt, hvad der på nuværende tidspunkt 
ses og vides, både objektivt og subjektivt. Vi har til en 

 
 
 





vis grad studeret den af manifestationens poler, som kaldes 
stof. Det emne, vi nu begynder på, vedrører forskellige ting, 
der generelt kan kaldes bevidsthed, men mere specifikt omfatter 
følgende områder – og heraf kommer dets fundamentale 
betydning: 

a. Objektivitetsvidenskaben. 
b. Sønnens manifestation i form af Solen med dens kloder, 
eller solsystemet som helhed. [side 234] 
c. Den evolutionære udvikling af bevidsthed i tid og rum, og 
dermed udviklingen af ånd og stof. 
Hvis disse tre grundtræk studeres, vil man opdage, at de er 
meget omfattende, og at det derfor, på grund af emnets om-
fang, ikke vil være muligt at gøre mere end at prøve at afklare 
begreberne med hensyn til de store træk i processen og den 
gradvise udvikling af bevidsthed. For at få en fornuftig opbygning 
af stoffet kan det være klogt at begynde med en 
række punkter, der (selvom de er almindelig kendte) vil give 
den studerende et skelet, han kan udfylde med den påtænkte 
viden. Hvis han først forstår emnets generelle karakter, kan 
han lettere og med større nøjagtighed anbringe de detaljerede 
informationer på deres rette plads. Måske det bedste ville 
være at formulere nogle spørgsmål og derefter besvare dem – 
sådan at svarene indeholder de omtalte punkter. Det er 
spørgsmål, som naturligt rejser sig for den, der studerer Den 
hemmelige lære, når han kommer til det punkt, hvor han kan 
skimte den store plan, men hvor bunken af detaljeret materia-
le, som skal indbygges, stadig er uoverskuelig. De spørgsmål, 
vi kunne stille og studere, er følgende: 

 
 
 





1. Hvilken forbindelse er der mellem Sønnen og Solen? 
2. Hvad er evolution, og hvordan foregår den? 
3. Hvorfor udvikler solsystemet sig i dualistisk retning? 
4. Hvad er bevidsthed, og hvilken plads har den i den nuværende 
verdensorden? 
5. Er der en direkte analogi mellem udviklingen af følgende 
faktorer: Et solsystem, en planet, et menneske og et atom? 
6. Hvad er tankesindet, og hvorfor er det manasiske eller 
mentale princip så betydningsfuldt? Hvem er manasaputraerne 
eller tankesindets sønner? 
7. Hvorfor er evolutionen cyklisk? 
8. Hvorfor betragter vi, indtil videre, nogle aspekter af viden 
som esoteriske og andre aspekter som eksoteriske? 
9. Hvad er forholdet mellem – [side 235] 
a. De 10 planetsystemer? 
b. De 7 hellige planeter? 
c. De 7 kæder i et planetsystem? 
d. De 7 kloder i en kæde? 
e. En kædes 7 runder? 
f. De 7 rodracer og underracer? 
Når vi har forsøgt at besvare disse ni spørgsmål på en kort og 
præcis måde og gennem svarene forstået lidt af hensigten 
med Sønnens bevidsthedsudvikling (med alt hvad dette 
udtryk indebærer), vil vi være i stand til at betragte planen 
mere intelligent og forstå det umiddelbart forestående stadium 
mere præcist, idet vi bruger vores nuværende standpunkt 
som udgangspunkt. 

Vi må altid huske, at en nysgerrig interesse for og vidtrækkende 
forståelse af Logos' plan ingen betydning har for et 
menneske, medmindre det koordinerer nutiden med det, som 
det tror ligger i fremtiden, medmindre det konstaterer, hvilket 
trin der er nået, og forstår hvilket arbejde som umiddelbart 

 
 
 





forestår i denne gradvise udvikling af fuld bevidsthed (Diagram 
IV). 

I. HVILKEN FORBINDELSE ER DER MELLEM 
SØNNEN OG SOLEN? 
Dette spørgsmål leder os umiddelbart over i en betragtning 
af, hvem Sønnen er, og hvilken funktion han har. To faktorer 
er almindelig anerkendt i alle systemer, der fortjener betegnelsen 
filosofi – det er ånd og stof, purusha og prakriti. Der er 
til tider en tendens til at forveksle begreber som »liv og 
form«, »bevidsthed og bevidsthedens redskab« med »ånd og 
stof«. De er forbundet, men det er lettere at danne sig et klart 
billede, hvis man forstår, at før manifestationen eller fødslen 
af solsystemet er det mest korrekt at bruge ordene ånd og 
stof. Når disse to er forbundet med hinanden under manifestationen, 
og efter pralayaen eller intervallet mellem to 
systemer, er betegnelserne liv og form og bevidstheden og 
dens redskaber mere korrekte, for under tilbagetrækningsperioden 
findes der ingen bevidsthed eller form, og heller 
intet liv betragtet som et aktivt [side 236] princip. Der findes 
ånd-stof, men i en fuldkommen uvirksom, neutral, negativ 
eller passiv tilstand. I manifesteret tilstand nærmer de to sig 
og påvirker hinanden. Aktivitet erstatter uvirksomhed, positivitet 
afløser negativitet, bevægelse træder i stedet for passivitet, 
og de to oprindelige faktorer er ikke længere neutrale over 
for hinanden, men tiltrækker og frastøder, påvirker og udnytter 
hinanden. Da og først da kan vi tale om form besjælet af 
liv og bevidsthed, som udtrykker sig gennem et passende 
redskab. 

Hvordan kan nu dette udtrykkes? I relation til ild får vi, når 
de to elektriske poler bringes i direkte forbindelse med hinanden, 
både lys og varme, der kan opfattes med okkult syn og 

 
 
 





følelse. Denne forbindelse skabes og udvikles til fuldkommenhed 
i løbet af evolutionsprocessen. Lyset og varmen 
frembringes ved foreningen af de to poler eller det okkulte 
ægteskab mellem han og hun, ånd (Fader) og stof (Moder). I 
fysisk henseende frembringer denne forening det objektive 
solsystem, Faderens og Moderens Søn. I subjektiv henseende 
frembringer den Solen som summen af egenskaberne lys og 
varme. I relation til ild frembringer foreningen eller sammensmeltningen 
af elektrisk ild (ånd) og ild ved friktion (opladet 
stof) solild. Denne solild vil frem for alt være karakteristisk 
ved sin evolutionære udvikling og en gradvis intensivering af 
den varme, der føles, og det lys der ses. 

For at få en klarere forståelse af dette abstrakte emne kan 
vi betragte mikrokosmos eller mennesket, som udvikler sig i 
de 3 verdener. Mennesket er produktet af den (på nuværende 
tidspunkt) ufuldkomne tilnærmelse mellem de to poler, ånd 
(Faderen i himlen) og stof (Moderen). Resultatet af denne 
forening er en individualiseret søn af Gud, eller en enhed i det 
guddommelige selv, en nøjagtig miniaturegenpart på det 
laveste plan af den store søn af Gud, al-selvet, der på sin side 
er summen af alle miniaturesønnerne, alle de individualiserede 
selv eller enheder. Udtrykt på en anden måde, eller set fra 
et subjektivt synspunkt, er mikrokosmos en miniaturesol, som 
er karakteristisk ved egenskaberne varme og lys. På nuværende 
tidspunkt er dette lys »under en skæppe« eller godt skjult 
bag et stofslør, men i løbet af evolutionen vil det blive så klart, 
at sløret for-[side 237] 

 
 
 





Diagram IV
Plerom ifølge Valentinus 



Først • (punktet), monaden, bythus (dybet), den ukendte og uerkendelige fader. 
Derefter . 
(trekanten),
bythus og det første par der strømmer ud, duaden, nus (tænkeevnen) og dens 
modstykke aletheia 
(sandheden). Så G (firkanten), den dobbelte duade, tetrakt eller firfoldighed, 
to hanner 1 
, logos (ord) og 
antropos (menneske), og to hunner med deres modstykke, . 
zoe (liv) og ekklesia (kirken eller forsamlingen) 
-tilsammen syv. Trekanten er den potentielle ånd og firkanten det potentielle 
stof, mens den lige 
lodrette linje er åndens kraft og den vandrette linje stoffets kraft. Derefter 
følger . 
pentagrammet, 
pentaden, det gådefulde symbol for manasaputraerne eller visdommens sønner, de 5 
der sammen med 
deres modstykke giver 10, eller dekaden. Og til sidst b 
heksagrammet eller to krydsende trekanter, 
heksaden, de 6 som med deres modstykke giver 12, eller dodekaden. Det er 
indholdet af pleromet eller 
realiseringen af idéerne i det guddommelige sind, tilsammen 28, for bythus eller 
faderen regnes ikke med, 
da han er roden til alt. De to små cirkler inden i pleromet er parret christos-
pneuma (Kristus og Helligånden). 
De strømmer ud senere, og derfor symboliserer de, set fra ét synspunkt, åndens 
nedstigning med 
henblik på at besjæle og udvikle stoffet der i sidste instans udgår fra samme 
kilde, og, set fra et andet 
synspunkt, kumaraernes eller de højere menneskelige egoers nedstigning eller 
inkarnation. Fra tidsskriftet 
Lucifer, maj 1890 (H. P. Blavatsky: Collected Writings, bind XIII, side 15-16, 
o.a.). 

 
 
 





[side 238] 

svinder i et blændende lysskær. På nuværende tidspunkt er 
den mikrokosmiske varme blot ganske svag, eller den magnetiske 
stråling mellem de mikrokosmiske enheder føles (i den 
esoteriske betydning af ordet) kun i ringe grad, men efterhånden 
som tiden går, vil denne varmestråling – på grund af 
intensiveringen af den indre flamme parret med optagelsen af 
stråling fra andre enheder – forøges og få et sådant omfang, at 
vekselvirkningen mellem de individualiserede selv resulterer 
i at enhedernes flamme smelter sammen, og varmen blandes. 
Det vil fortsætte, indtil der er »én flamme med talløse gnister
« i sig, indtil varmen er jævnt fordelt. Når det sker, og 
hver søn af Gud er en fuldendt sol, som udstråler fuldendt lys 
og varme, vil hele solsystemet, den større søn af Gud, være 
fuldtudviklet. 

Da vil systemet være kendetegnet ved en »lysende flammepragt
« og en udstråling, der forbinder det med dets kosmiske 
center og på den måde fremkalder Sønnens befrielse og hans 
tilbagevenden til den fjerne kilde, den oprindelige impuls 
kom fra. Husk derfor: 

For det første, at Sønnen er det strålende resultat af åndens 
og stoffets forening og kan betragtes som hele solsystemet, 
Solen og de 7 hellige planeter. 

For det andet, at Sønnen manifesterer sig gennem sine 
egenskaber lys og varme ligesom Solen. 

For det tredje, at Sønnen er produktet af den elektriske 
forening af »ild ved friktion« og »elektrisk ild« og selv er 
»solild« eller manifestationen af de to andre, og derfor det der 
ses og føles. 

Og endelig, at Sønnen altså er midtermanifestationen og 
frembringes af det, som er over og under, i den okkulte betydning 
af ordene. Derfor er Sønnen på sit eget plan (det kosmiske 
mentalplan) Logos' egoiske legeme, på samme måde som 

 
 
 





mikrokosmos' egoiske legeme er resultatet af monadens eller 
åndens forening med stof. Ligesom menneskets egoiske 
legeme (det der kaldes kausallegemet) er ved at blive formet 
og endnu ikke er færdigudviklet, er også solsystemet, som 
udtryk for Guds liv, i færd med at udvikle sig. Sønnen, der 
manifesterer sig gennem Solen og dens indflydelsessfære, 
udvikler sig stadig gradvist, og ikke før alle cellerne i hans 
legeme [side 239] er helt levende og vibrerer i takt med 
hinanden, vil han være »helt udvokset« og fuldtudviklet. Ikke 
før hans lys-og varmestråling for alvor kan ses og føles, vil 
han have vundet sin plads blandt de himmelske konstellationer 
(Guds søn i kosmisk forstand). 

Ikke før hver celle i hans legeme er en strålende lyskugle, 
en flammende ild, og en kilde til magnetisk stråling eller 
varme (okkult set), vil Sønnen i himlene »lyse op«. Set fra et 
kosmisk synspunkt er vores sol, som vi ved, blot af 4. orden 
og befinder sig på det laveste kosmiske plan. Når Sønnen, 
gennem Solen, har nået sit fulde udtryk (dvs. færdigudviklet 
sin lys- og varmestråling), vil han lyse på endnu et plan, det 
kosmiske mentalplan. Vi har en analogi i mikrokosmos eller 
mennesket. Når et menneskes lys skinner maksimalt, og når 
dets magnetiske stråling har nået den levende vekselvirknings 
eller gruppeaktivitetens stadium, har det realiseret sig selv og 
inddraget mentalplanet i sin indflydelsessfære. Da betragtes 
det som en mester. Det er også af 4. orden, det er firfoldigheden. 
Fysisk set er dets liv fokuseret på det æteriske plan, 
ligesom vi får fortalt, at Solen og planeterne esoterisk set 
findes i æterisk stof. »Som foroven sådan også forneden« er 
den okkulte lov. Derfor har Faderens og Moderens Søn samme 
forhold til Solen, som mennesket har til de redskaber, det 
virker igennem. Den er hans redskab, hans udtryksmiddel, 
den form hans liv besjæler med henblik på at: 

 
 
 





a. Vinde erfaring. 
b. Skabe kontakt. 
c. Udvikle fuld selverkendelse. 
d. Opnå fuldt herredømme eller fuld kontrol. 
e. Nå sin kosmiske »manddom«. Den kosmiske Kristus må 
blive »et fuldvoksent menneske« som det udtrykkes i den 
kristne bibel.93 
f. Udvide sin bevidsthed. [side 240] 
Alle disse stadier skal gennemgås på kosmiske planer, nøjagtig 
ligesom mikrokosmos må realisere tilsvarende idealer på 
systemets planer. 

II. HVAD ER EVOLUTION, OG HVORDAN FOREGÅR DEN? 
1. Livscykler. 
Her har jeg ikke tænkt mig at behandle evolutionsprocessen på 
anden måde end ganske kort at anføre, at hele evolutionens 
metode simpelthen består i at tilpasse stofaspektet til åndsaspektet, 
så førstnævnte bliver et egnet udtryksmiddel for 
sidstnævnte. Sønnens livscyklus er 100 Brahmas år, ligesom 
mennesket har en livscyklus på et vist antal år, afhængig af 
dets karma. Under sin livscyklus udtrykker et menneske, hvad 
det rummer på sit specielle stade, og udvikler sig gradvist fra 
den prænatale periode, hvor selvet overskygger stofaspektet, 
frem til perioden, hvor det højere selv tager den forberedte 
form i fuld besiddelse. Hvornår, det sker, varierer fra individ 
til individ. Fra da af søger mennesket større selvbevidsthed og 
udtrykker sig (hvis udviklingen forløber normalt) stadig bedre 
gennem formen. Hver mindre livscyklus i egoets eller selvets 
større cyklus fører til et mere komplet udtryk, bringer formen 

93 Bibelen: Paulus' brev til efeserne, 4:13. 

 
 
 





mere under kontrol og resulterer i en mere bevidst erkendelse 
af selvet, indtil processen kulminerer i nogle liv, hvor det indre 
selv hurtigt dominerer og tager fuld kontrol. Formen tilpasses, 
de to poler, ånd og stof, smelter sammen, og lyset (ilden) og 
varmen (strålingen) kan ses og føles i systemet. Enten bruges 
nu formen bevidst til bestemte formål eller også forlades den, 
og mennesket er befriet. Elektrisk ild og ild ved friktion smelter 
sammen, og resultatet af mødet, solilden, flammer op i en 
lysende stråleglans. 

Lad os nu udvide denne forestilling fra mennesket, en 
individuel bevidsthedsenhed, til det store himmelske menneske, 
i hvis legeme mennesket er en celle. Hvert himmelsk 
menneske udtrykker sig gennem en af de hellige planeter og 
stræber efter at nå det samme mål som mennesket – at realisere 
sig selv på sit eget plan og udvikle sit bevidsthedsredskab 
frem til et punkt, hvor ånden stråler som guddommeligt 
lys og guddommelig [side 241] varme. Denne varme udstråles 
bevidst og viser sig som en intens magnetisk tiltrækning 
mellem de 7 systemiske grupper eller planetsystemer. Deres 
magnetfelt når ud til alle systemernes omkreds. Før nu denne 
tanke endnu videre, så den også omfatter Sønnen og hele det 
solsystem, han besjæler. Hans bestræbelser går ud på at 
realisere sig selv gennem systemet, så hans lys og varme, 
eller magnetiske stråling, i sidste instans kan mærkes uden 
for hans umiddelbare indflydelsessfære, den logoiske afgrænsning. 
Både Sønnens lys og varme må mærkes af den 
kosmiske modpol, den konstellation der er vores systems 
magnetiske modpol. 

2. Bevidsthedsenhedernes mål. 
Til grund for hele evolutionsplanen ligger altså enheds- eller 
fusionstanken. Mennesket, de himmelske mennesker og det 
kosmiske menneske (Faderens og Moderens Søn) må: 

 
 
 





a. Udstråle okkult varme uden for deres egen individuelle 
afgrænsning. 
b. Udsende og udtrykke lys eller flammende objektivitet i 
okkult forstand. 
c. Udvide deres indflydelsessfære, så den omfatter det, der 
ligger udenfor. 
d. Sammensmelte og blande de to ildformer, så den centrale 
ild, solilden, frembringes. 
e. Blande ånd og stof, så der skabes et legeme, som er et 
passende udtryksmiddel for ånden. 
f. 
Sammensmelte essensen i formen, som okkult kvalificeres 
gennem evolutionen, med essensen i alle former – på det 
menneskelige, planetariske og kosmiske plan. 
g. Opnå menneskelig, systemisk og kosmisk manddom. 
h. Opnå kontrol over 3 af solsystemets planer, for menneskets 
vedkommende. 
i. 
Opnå kontrol over 5 af solsystemets planer, for det himmelske 
menneskes vedkommende. [side 242] 
j. 
Opnå kontrol over 3 kosmiske planer, for den kosmiske 
Kristus' vedkommende, Sønnen eller Logos der manifesterer 
sig objektivt. 
 
 
 





3. De manifesterende bevidsthedsenheder.94 
Hvis disse mål omhyggeligt overvejes, vil man se, hvordanhvert af dem har sin 
plads i planen, og hvordan »evolution«
blot er en betegnelse, der bruges til at udtrykke den gradviseudvikling af et 
menneskes, et himmelsk menneskes og detmægtige himmelske menneskes iboende 
egenskaber i tid og[side 243] rum. Men hele tiden må vi huske de enkeltes 

94 »Man må huske, at for okkultisten er stoffet den sum af eksisterende 
objekter i kosmos, som falder indenfor ethvert af de plan, det er muligtat 
opfatte.« – H.L. 2, 221.

Disse væsener kan opregnes på følgende måde: 

1. 
De 7 himmelske mennesker. Tilsammen udgør de det mægtige himmelske 
menneskes eller Logos' legeme. Andre navne for disse væsener 
er: 
a. 
De 7 planetariske logoi. 
b. 
Prajapatierne. 
c. 
De 7 stråleherrer. 
d. 
Dhyan chohanerne. 
e. 
De 7 ånder foran tronen. 
f. 
De 7 ærkeengle. 
g. 
De 7 logoi. 
h. 
De 7 bygmestre. – H.L. 1, 139, 150, 171 & 2, 197. 
Det er de væsener, der besjæler den guddommelige stråle, 2. logos' 
stråle, på samme måde som fohat og hans 7 brødre tilsammen udgørurstrålen. – 
H.L. 1, 124, 130, 173. 

a. 
Stof befrugtes af intelligensens urstråle. Dette er anima mundi,
verdenssjælen. 
b. 
Urstrålen er redskab for kærlighed-visdommens guddommeligestråle. 
Sammensmeltningen af disse to er evolutionens mål. 
c. 
Den guddommelige stråle er syvfoldig. Den medbringer 7 væsener. 
d. 
Disse væsener er: 
1. 
Viljens eller kraftens logos. 
2. 
Kærlighedens og visdommens logos. 
 
 
 





placering i forhold til hinanden, for ingen kan udvikle siguden de andre. Hvad 
har vi så? 

a. Sønnen, Himlenes Mægtige Menneske. Han manifesterer 
sig gennem Solen og de 7 hellige planeter, der hver for siglegemliggør et af 
hans 7 principper, ligesom han selv somhelhed legemliggør et af et større 
kosmisk væsens principper.
[side 244]

b. Et himmelsk menneske. Det manifesterer sig gennem enplanet og legemliggør et 
af Sønnens, Logos' principper. Detudvikler sig også gennem 7 principper, der er 
kilden til detsessentielle enhed med alle andre himmelske mennesker. 
Kosmisk set udvikler Sønnen et større kosmisk væsens princip, 
det princip vi kalder kærlighed-visdom. Det er det grund3. 
Aktivitetens logos. 
4. 
Harmoniens logos. 
5. 
Den konkrete videns logos. 
6. 
Hengivenhedens eller den abstrakte idealismes logos. 
7. 
Den ceremonielle lovs og ordens logos. 
2. 
Mennesker, monaderne, bevidsthedsenhederne. Tilsammen udgør dede 7 himmelske 
menneskers legeme. Hver monade er på en af de 7stråler. – H.L. 1, 213, 293 & 2, 
284 & 3, 80, 170, 189-190. 
3. 
Devaer. – H.L. 1, 316 & 3, 99-100. Sådanne devaer er f.eks: 
a. 
Et plans devaherre. Hans kugleformede legeme udgør hele planet. 
b. 
Grupper af byggende devaer. 
4. 
Væsener der er involveret i mineral-, plante-og dyreriget. – H.L. 1,225, 306-
307. 
a. 
3. logos' liv – stofatomet. 
b. 
2. logos' liv – grupper af atomer samlet til plante-og dyreformer. 
c. 
1. logos' liv – former beboet af den højeste ånd. 
5. 
Et planetvæsen. – H.L. 1, 196 & 3, 244 & 4, 31. Det er summen afde mange 
involutionære liv på en planet. 
6. 
Atomet. – H.L. 2, 220-221, 280-282. 
Opsummering: Med hensyn til formålet og målet se H.L. 1, 96-97, 155. 

 
 
 





læggende karaktertræk, han må udvikle i sin livscyklus.
Derfor legemliggør hvert himmelsk menneske primært et afgrundprincippets 
underprincipper. På samme måde har detselv 6 underprincipper ligesom Sønnen.

c. Et menneske. Det manifesterer sig på det fysiske plangennem en form og har 
ligeledes 7 principper, som det prøverat udvikle i hver livscyklus. Det har også 
sin primære farvning, 
afhængig af hvilket grundprincip der legemliggøres afdet himmelske menneske, som 
er dets kilde. Vi har altså: 
LOGOS 

Fader-ånd . . . . . . . Moder-stof 
der frembringer 


Sønnen eller Himlenes Mægtige Menneske,
det bevidste logoiske ego,
som udvikler sig gennem
Solen og de 7 hellige planeter,
der hver legemliggør 


Et kosmisk princip i 6 differentieringer 
gennem 


1. Udvidelse, vibrationsstimulering og magnetisk vekselvirkning, 
eller loven om tiltrækning og frastødning.
2. Cyklisk fremskridt, spiralformet rotation, og udviklingenaf 
a. Egenskaben kærlighed-visdom gennem den aktivt intelligente 
udnyttelse af form.
b. Fuld selvbevidsthed. 
c. Et fuldendt solsystem, eller en form som opfylder deniboende ånds behov. 
[side 245] 
 
 
 





Her kunne der udarbejdes en opstilling, som viser, at der eren tilsvarende 
proces i relation til et himmelsk menneske oget menneske. Hvis vi spørger, 
hvorfor der i virkeligheden er10 systemer og 10 planeter (7 hellige og 3 
skjulte), er svaret,
at de 7 hellige planeter i sidste instans smelter sammen medde 3, og at de 3 til 
sidst blandes til én planet. Det kan viillustrere ved at bruge de 7 stråler som 
eksempel. Vi får atvide, at de 7 stråler, der under manifestationen er adskilt, 
i 
sidste instans samles. De 4 mindre stråler blandes med den 3. 
større stråle, og de 3 større stråler smelter til sidst sammen iden ene 
syntesestråle, kærlighed-visdomsstrålen (visdommens 
drage, den okkulte slange der sluger sin hale). 95 Det har 

H.P.B. gjort os opmærksom på. Derfor har vi 3 hovedstråler,
men 7 under evolutionsprocessen. I forbindelse med de himmelske 
mennesker, som virker gennem planeterne, er deraltså 3 planeter, der kan 
betragtes som synteseplaneter, og 4der i sidste instans blandes, indtil de 3 har 
absorberet essensen 
af de 4. Til sidst absorberer den ene essensen af de 3, ogda er arbejdet 
fuldført. Denne proces ligger mange årtusinderfremme i tiden og kommer først, 
når vores system uundgåeligt 
formørkes. Først finder 4 af de himmelske menneskerderes magnetiske modpol og 
smelter sammen med den. Denegative og positive stråler samles parvis, så de 4 
bliver til de
2. Derefter smelter de 2 sammen til en helhed, som så igenblander sig med den 3. 
større stråle, intelligensaspektet,
strålen som i vores planetariske Hierarki repræsenteres afmahachohanen. Sådan 
fortsætter fusionen, indtil der til sidst 
er opnået enhed i systemet, og Sønnen har opfyldt sit formål.
Han er nu fuldendt kærlighed-visdom, hans lys skinner kosmisk, 
hans magnetiske radius rører den kosmiske modpolsomkreds, og Sønnens ægteskab er 
et faktum. De to kosmiskeenheder smelter sammen. 
Hvis vi her ganske naturligt spørger, hvilken kosmiskenhed som er vores solare 
modpol, får vi at vide, at dettespørgsmål på nuværende tidspunkt ikke må 
besvares, selvom 

95 Slange der sluger sin hale. – H.L. 2, 359 & 4, 58. 

 
 
 





der hentydes til det i Den hemmelige lære og andre hellige 
bøger. Der [side 246] skjuler sig et vink i Plejadernes forholdtil vores jord, 
men ikke før jævndøgnspunkterne har flyttetsig yderligere, kan man rigtig se den 
nøjagtige forbindelse.96 

III. HVORFOR UDVIKLER SOLSYSTEMET SIG I 
DUALISTISK RETNING? 
1. Eksistensens problem. 
Det tredje spørgsmål rummer et af de sværeste metafysiskeproblemer og dækker 
hele det forvirrende mysterium omgrunden til, at der i det hele taget er 
objektivitet.

Det er et spørgsmål, som er blevet stillet på mange forskellige 
måder af folk inden for alle tankeretninger – af religiøsemennesker der spørger: 
»Hvorfor skabte Gud overhovedet?
Hvorfor tvinges alle som én til at eksistere?« – af videnskabsmænd 
i deres søgen efter den endelige sandhed, og i deresbestræbelser på at finde 
årsager til alt hvad der findes, og atforklare sanselivet; – af filosoffer i 
deres lige så grundigesøgen efter den besjælende subjektivitet som kommer 
tiludtryk i enhver civilisations og ethvert folks moralske ogetiske videnskaber; 
– af biologen i hans vedholdende forsøgpå at finde livets kilde, og hans 
ihærdige anstrengelser for atforklare det livsprincip der hele tiden unddrager 
sig hansundersøgelser; – af matematikeren som, idet han gennemmatematikkens 
forskellige discipliner beskæftiger sig medformsiden af manifestationen, 
fastslår, at Gud geometriserer,
at lov og orden er universelle principper, og at den ene eksisterer 
igennem de mange, men som alligevel ikke er i standtil at løse problemet om 
hvem, denne geometriserende identitet 
kan være. Problemet er altså stadig uløst, og de mangeforsøg på at finde en 
løsning ender alle i hypotesernes blind


96 Studerende kan sammenligne de efterfølgende henvisninger og 
derefter drage deres egne konklusioner. – H.L. 2, 110, 207, 385, note 2& 3, 371, 
425, 454 & 4, 107-108, 180, 343, 363. 

 
 
 





gyde og i erkendelsen af et ultimativt noget, der er så vanskeligt 
at få fat på, at mennesker må nøjes med at sige, at dertilsyneladende findes en 
energi-, [side 247] livs- eller intelligenskilde, 
og så kalde den ved forskellige navne, alt efterhvilken tankeretning (religiøs, 
videnskabelig eller filosofisk)
de er tilhænger af. Gud, det universelle tankesind, energi,
kraft, det absolutte, det ukendte – disse betegnelser og mangeandre fravristes 
dem, som med udgangspunkt i formsidensøger formens beboer, men endnu ikke kan 
finde ham. Dennesvigtende evne til at finde ham skyldes den fysiske 
hjernesbegrænsninger og manglen på udvikling i den mekanisme,
hvormed det åndelige kan erkendes, og hvormed han i sidsteinstans kan findes og 
vil blive fundet.

Dualitetens problem er selve eksistensens problem og kanikke løses af det 
menneske, der nægter at erkende muligheden 
af to okkulte forhold: 

1. At hele solsystemet legemliggør et væsens bevidsthed, etvæsen som har hjemme 
på planer helt uden for solafgrænsningen.
2. At manifestation er periodisk, og at genfødselsloven er denmetode, 
evolutionen bruger i forbindelse med et menneske, 
en planetarisk logos og en sollogos. Heraf kommerden vægt, der i fortalen til 
Den hemmelige lære lægges på 
de 3 grundprincipper:97 
a. Det grænseløse, uforanderlige princip, 
b. Universets periodicitet, 
c. Alle sjæles identitet med oversjælen. 
Når videnskabsmænd erkender disse to forhold, vil deres 
forklaringer få en helt anden form, og sandheden, som den er, 
vil begynde at oplyse deres forstand. Endnu er kun få mennesker 
rede til oplysning, der simpelthen er intuitionens lys,
som gennembryder de barrierer, fornuften har rejst. Men i 

97 H.L. 1, 66-68. 

 
 
 





sidste instans vil man opdage, at solsystemets dualitet skyldesfølgende 
faktorer: [side 248] 

a. Selve eksistensen. 
b. Tid og rum.
c. Egenskaben begær eller nødvendighed.
d. Selve livets iboende samlerinstinkt. Ved hjælp af bevægelse 
samler denne evne det materiale, hvormed den tilfredsstiller 
sine begær, opbygger den form, den søger at udtrykke 
sig gennem, og indeslutter sig i hylstrets fængsel medhenblik på at gøre 
erfaringer. 
Det er rigtigt, at denne teori forudsætter eksistensen af enmægtig intelligens, 
som virker gennem en ordnet plan, ogsom bevidst tager form og inkarnerer sig for 
at opfylde sineindividuelle hensigter. Men denne hypotese er blot det 
heltelementære udgangspunkt for Østens lære, og den bliveraccepteret af tænkere 
fra stort set alle tankeretninger overhele kloden, om end de udtrykker den på 
forskellige måder.
Selv denne opfattelse er kun en delvis præsentation af denegentlige idé, men på 
grund af menneskets begrænsninger pådette udviklingstrin, er den tilstrækkelig 
som et arbejdsgrundlag, 
det kan rejse sit sandhedstempel på.

Dette væsen, som vi kalder Sollogos, er på ingen måde detsamme som de kristnes 
personlige Gud, der i virkelighedensvarer til et menneske, som blot er udvidet 
til en skabningmed frygtindgydende magt, men med de samme dyder oglaster som det 
selv. Sollogos er mere end mennesket, for haner summen af alle evolutionerne i 
hele solsystemet, iberegnetden menneskelige evolution der repræsenterer et 
midtpunkt iforhold til de andre evolutioner. På den ene side findes hærskarer 
af væsener, som er mere end mennesket, og som itidligere kalpaer nåede og 
passerede det stadium, det nubefinder sig på. På den anden side findes hele den 
undermenneskelige 
evolution, der i fremtidige kalpaer vil nå menneskestadiet. 
Mennesket står midt imellem de to, i balancepunktet, 
og heri består dets problem. Det deltager ikke fuldt 

 
 
 





og helt i den materielle side af evolutionen, og det er ikkefuldt og helt udtryk 
for 3. logos, guddommens brahmaaspekt,
der viser sig som ren energi eller intelligens, der beliver dettespinkle noget, 
vi kalder stof. Det er heller ikke ren ånd ellerudtryk for 1. logos, 
Mahadevaaspektet, [side 249] som repræsenterer 
den rene vilje eller det tvingende begær, der driver tilmanifestation, selve det 
grundlæggende motiv eller denstærke vilje til at være. Mennesket er et produkt 
af foreningenaf de to. Det er stedet, hvor stof eller aktiv intelligent substans 
og ånd eller grundlæggende vilje mødes. Det er barnet,
som er født af deres ægteskab eller forening. Det manifesterersig objektivt for 
at udtrykke det, der er i hver af de tomodsætninger, plus resultatet af deres 
sammensmeltning i sit 
eget væsen. 

2. Dens natur og dualitet. 
Hvad har vi så med hensyn til eksistensens kvalitet eller indre 
natur? Aktiv intelligens i forening med vilje eller kraft frembringer 
denne »nødvendighedens søn«98 (som H.P.B. udtrykker 
det), der legemliggør intelligens, vilje eller begær, ogderes forenede latente 
udtryk, kærlighed-visdom.

Hvordan kan vi udtrykke en tilsvarende tanke i relation til 
ild? Stoffets latente ild – som selv er et produkt af en tidligere 
manifestation af det samme kosmiske væsen, eller denrelativt fuldendte egenskab 
det udviklede i en tidligere kosmisk 
inkarnation – sættes i bevægelse igen af dette væsensbegær for endnu en gang at 
kredse rundt i genfødslens hjul.
Denne »ild ved friktion« udvikler varme og stråling og fremkalder 
en reaktion fra sin modpol, »elektrisk ild« eller ånd.
Her har vi billedet af strålen, der skyder igennem stof, for denelektriske ilds 
bevægelse er altid fremadskridende, somtidligere antydet. Den ene stråle, 
»elektrisk ild«, trænger ind istof. Det er Faderens og Moderens systemiske 
ægteskab.
Resultatet er blandingen af de to ildformer og deres forenede 

98 H.L. 1, 100. 

 
 
 





frembringelse af det udtryk for ild, vi kalder »solild«. Sådanfrembringes 
Sønnen. Aktiv intelligens og vilje forenes, ogkærlighed-visdom bliver resultatet 
i løbet af evolutionen.

Elektrisk ild eller ånd, forenet med ild ved friktion (varme), 
frembringer solild eller lys. [side 250]

Når det kosmiske væsen tager form, føjes der altså endnuen egenskab, som er 
iboende og potentiel, nemlig kærlighedvisdom, 
til den aktive intelligens, der er produktet af dets tidligere 
inkarnation. Det er evnen til at elske det, som er objektivt, 
eller ikke-selvet, og i sidste instans bruge formen med 
visdom. Ren vilje er endnu en abstraktion og vil først blivefuldt udviklet i en 
anden inkarnation af Logos. Tænkning eller 
intelligens er ikke en abstraktion – den er noget, der er. 
Kærlighed-visdom er heller ikke en abstraktion. Den er Sønnens 
aspekt, som er ved at udvikle eller manifestere sig.

Det, der siges ovenfor, er på ingen måde nyt, men dissetanker om den 
grundlæggende dualitet er samlet for at visenødvendigheden af at se tingene ud 
fra deres plads i denkosmiske verdensorden og ikke ud fra den planetariske 
evolutions 
og menneskets eget synspunkt. Menneskeheden er den 
evolution, sønneaspektet bedst kan udtrykke sig gennem idenne kosmiske 
inkarnation. Mennesket blander modsætningsparrene, 
og de 3 ildformer mødes i det. Det er det bedsteudtryk for det manasiske princip 
og kan, set fra et uhyreinteressant synspunkt, betragtes som Brahmas mesterværk.
Det er hylstret for Guds liv. Det er Logos' individualiserede 
bevidsthed, der manifesterer sig gennem de 7 guddommeligemanasaputraer eller 
himmelske mennesker, i hvis legemerhver enhed af menneskeslægten har sin plads. 
Det er vishnuaspektet, 
som er ved at udvikle sig gennem Brahmas intelligens, 
ansporet af Mahadevas vilje. Derfor er mennesket i envis forstand meget 
betydningsfuldt, fordi det er samlingsstedet 
for alle 3 aspekter. Men samtidig er det også temmeligubetydeligt, for det er 
ikke toppunktet i trekanten, men kunmidtpunktet, hvis vi opfatter trekanten på 
denne måde: 

 
 
 





Ånd-Fader 

Sønnen eller mennesket 

Stof-Moder 

Sønnens evolution, eller den kosmiske Kristus' inkarnation, 
har umådelig betydning i et andet væsens planer, det væsender er større end 
Sollogos, DEN OM HVEM INTET KAN SIGES. 
De besjælende [side 251] principper i konstellationer ogsystemer, som er knyttet 
til vores system, iagttager Sønnensudvikling med den største opmærksomhed.

Ligesom planeten kaldet Jorden betragtes som vendepunktet 
eller slagmarken for ånd og stof og derfor, set fra dettesynspunkt, har stor 
betydning, indtager vores solsystem entilsvarende plads i det kosmiske system. 
Det kosmiske menneske, 
den solare Arjuna, kæmper for at udvikle sin individuelle 
selvbevidsthed og befri sig for formen og ikke-selvet. Isin egen lille målestok 
kæmper mennesket for lignende idealer 
på denne planet, og Michael og hans engle, eller de guddommelige 
himmelske mennesker, kæmper med de sammeproblemer blot i større målestok.

Dualitet og samspillet mellem de to frembringer: 

a. Objektivitet, eller den manifesterede Søn eller sol.
b. Selve evolutionen. 
c. Udviklingen af kvalitet. 
d. Tid og rum. 
De spørgsmål, vi er i færd med at besvare, omfatter noglegrundlæggende aspekter 
af manifestationen, hovedsagelig setunder den subjektive eller psykiske 
synsvinkel. 

 
 
 





IV. HVAD ER BEVIDSTHED, OG 
HVILKEN PLADS HAR DEN I SYSTEMET? 
Bevidsthed kan defineres som evnen til at opfatte og vedrørerprimært forholdet 
mellem selvet og ikke-selvet, den der ved,
og det der vides, tænkeren og det der tænkes på. Alle disseudtryk forudsætter 
begrebet dualitet, forestillingen om objektivitet 
og det, som ligger bag objektiviteten.99 

Bevidsthed udtrykker det, der kan betragtes som manifestationens 
midtpunkt. Den er ikke kun den åndelige pol. Denfrembringes af foreningen af de 
to poler og den vekselvirkningog tilpasning, der nødvendigvis følger efter. Hvis 
man vilprøve at give et visuelt indtryk, kan det opstilles på følgendemåde: 
[side 252] 

Første pol Samlingspunkt Anden pol 

1.logos............. 2.logos............... 3.logos 
Mahadeva........... Vishnu................ Brahma 
Vilje. .............. Visdom-kærlighed....... Aktivintelligens 
Ånd................ Bevidsthed............. Stof 
Fader............... Søn. ................. Moder 
Monade............. Ego. ................. Personlighed 
Selvet. ............. Forholdetmellem........ Ikke-selvet 
Denderved.......... Viden................. Detdervides 
Liv. ............... Forståelse. ............ Form 
Man kunne blive ved med at opstille betegnelser, men ovenstående 
må være tilstrækkeligt til at vise forbindelsen mellemLogos' 3 aspekter under 
manifestation. Der må lægges vægt 
på [side 253] sidstnævnte faktum: solsystemet legemliggørovenstående logoiske 
forbindelser under den objektive evolution, 
og hele formålet med den fremadskridende udvikling erat give Sønnen af Faderen 
og Moderen fuld forståelse, fuldselvbevidsthed og fuld aktiv kundskab. Objektivt 
er Sønnen 
solsystemet, i sin essens vilje eller kraft, og subjektivtkærlighed-visdom. 
Sidstnævnte egenskab er han ved at ud-

 
 
 





vikle gennem brugen af aktiv intelligens.

Den logoiske triades 3 manifesterede personer søger fuldudvikling ved hjælp af 
hinanden. Mahadevaaspektets vilje tilat leve søger at udvikle kærlighed-visdom, 
sønne- eller vishnuaspektet, 
ved hjælp af Brahmas intelligens. I det mikrokosmiske 
system prøver den trefoldige logos' spejlbillede, mennesket, 
gennem sine 3 redskaber at opnå den samme udvikling 
på sit eget plan. På højere planer stræber de himmelskemennesker (gennem atma-
buddhi-manas) efter en tilsvarendeudvikling. Disse to, de himmelske mennesker og 
deres legemers 
enheder bestående af deva- og menneskemonader,
udgør tilsammen det mægtige himmelske menneske. Nårmennesket når målet, når de 
himmelske mennesker ogsåmålet. Når de opnår maksimal vækst og kundskab og 
erselvbevidste på alle planer, når Sønnen ligeledes målet, og da 

99 Bevidsthed er den kosmiske spire til superkosmisk alvidenhed. Denhar mulighed 
for at udfolde sig til guddommelig bevidsthed. – S.D. III,

555. 
Universet er en samling bevidsthedstilstande. – H.L. 4, 157-158. 
Bevidsthed kan i store træk deles i: 

1. 
Absolut eller gudsbevidsthed, umanifesteret logos, »jeg er den, jeg 
er«. 
2. 
Universel eller gruppebevidsthed, manifesteret logos, en planetlogos' 
bevidsthed, »jeg er den«. 
3. 
Individuel eller selvbevidsthed, menneskelig bevidsthed, »jeg er«. 
4. 
Bevidsthed eller atomar bevidsthed, undermenneskelig bevidsthed. 
Bevidsthedens mål: 

1. 
En planetlogos. . . . . . . . . Absolut bevidsthed. 
2. 
Et menneske.. . . . . . . . . . Gruppebevidsthed. 
3. 
Etatom. .............Selvbevidsthed. 
Logos er makrokosmos for mennesket. – H.L. 1, 295-296, 304. Mennesket 
er makrokosmos for atomet. 

Opsummering: Livet og livene. – H.L. 1, 289-291. 

 
 
 





har solsystemet (hans manifestations- og erfaringslegeme)
tjent sit formål. Sønnen er befriet. Hvis vi udvider forestillingen 
om denne trefoldige bevidsthedsudvikling til også atomfatte Logos i en endnu 
større cyklus (den der består af de 3systemer, hvoraf dette er det midterste), 
har vi gentaget menneskets 
udvikling i de 3 verdener i forbindelse med Logos påkosmiske planer. 

MAKROKOSMOS 

Det 1. solsystem legemliggjorde »jeg er« princippet.
Det 2. solsystem legemliggør »jeg er den« princippet.
Det 3. solsystem vil legemliggøre »jeg er den, jeg er« princip


pet (2 Mos, 3:14, o.a.). [side 254] 

MIKROKOSMOS 

Den 1. manifestation, personligheden, legemliggør »jeg er«
princippet.
Den 2. manifestation, egoet, legemliggør »jeg er den« princippet.
Den 3. manifestation, monaden, vil legemliggøre »jeg er den,
jeg er« princippet. 

På den måde spiller de forskellige faktorer deres rolle i denalmindelige 
verdensorden, og alle er forbundet med hinanden, 
alle er involveret og har del i hinanden. 

V. ER DER EN DIREKTE ANALOGI MELLEM ET SYSTEM, 
EN PLANET, ET MENNESKE OG ET ATOM? 
Hvis man med dette spørgsmål mener, om der er en nøjagtigoverensstemmelse, må 
svaret blive: nej, analogien er aldrignøjagtig i detaljer men kun i visse brede 
grundlæggende træk.
Der er uforanderlige lighedspunkter mellem alle fire faktorer,
men set fra menneskets synspunkt i de 3 verdener – handicappet 
som det er af sin begrænsede opfattelsesevne – vil 

 
 
 





vækststadierne under udviklingen måske ikke fremtræde ens idetaljer. Hvis vi 
tager udgangspunkt i atomet på det fysiskeplan og fører begreberne videre fra 
stadium til stadium, kanlighedspunkterne mellem de fire opregnes på følgende 
måde: 

Et atom.1 

a. Et atom er kugleformet og rummer en kerne af liv.
[side 255]

b. Et atom indeholder forskellige molekyler, som tilsammen 
udgør atomet. F.eks. får vi at vide, at det fysiske atomhar 14 milliarder 
arketypiske atomer inden for sin omkreds,
og alligevel viser disse myriader sig som ét. 
c. Et atom er karakteristisk ved aktivitet og udviser egenskaberne: 
1. Rotation. 
2. Skelneevne. 
3. Udviklingsevne. 
I forbindelse med atomet siger Den hemmelige lære: 

1. 
Absolut intelligens pulserer i ethvert atom. – H.L. 1, 306. 
2. 
Hvor der er et stofatom, er der liv. – H.L. 1, 259, 280, 288. 
3. 
Atomet er en konkret manifestation af den universelle energi. – H.L. 1,
217. 
4. 
Atomerne består af de samme usynlige liv. – H.L. 1, 290. 
5. 
Hvert eneste atom i universet har mulighed for selvbevidsthed. – H.L. 1,155 & 4, 
278, note 2. 
6. 
I de indviedes sprog er atomer og sjæle synonymer. – H.L. 2, 281, 282. 
7. 
Atomet tilhører helt og holdent metafysikkens domæne. – H.L. 2, 220. 
8. 
Guddommen findes i hvert atom. – H.L. 1, 113, 201. 
9. 
Hvert atom er underkastet uophørlig differentiering. – H.L. 1, 187. 
10. Målet for atomets udvikling er mennesket. – H.L. 1, 221. 
11. Midt i hvert atom findes der en livskim. – H.L. 1, 112 & 4, 145. 
12. Der er varme i ethvert atom. – H.L. 1, 133. 
13. Hvert atom har 7 eksistensplaner. – H.L. 1, 192. 
14. Atomer er vibrationer. – H.L. 2, 348. 
 
 
 





d. Et atom, får vi at vide, indeholder 3 større og 7 mindrespiraler,2 som er ved 
at blive belivet, men endnu ikke er helt 
aktive. Kun 4 fungerer på dette stadium, og den 5. er underudvikling. 
e. Et atom styres af økonomiloven, kommer gradvis underindflydelse af 
tiltrækningsloven og vil i sidste instans bliveunderlagt synteseloven.
f. Et atom har plads i alle former. Det er samlingen afatomer, der skaber form. 
[side 256] 
g. Dets reaktion på ydre stimuli: 
Elektrisk stimulering påvirker dets objektive form.
Magnetisk stimulering indvirker på dets subjektive liv.
Den samlede effekt af disse to påvirkninger fremkalder indre


vækst og udvikling. 

Et atom er altså karakteristisk ved: 

1. Sin kugleform. Dets afgrænsning er klar og tydelig.
2. Sin indre opbygning, som omfatter hele atomets indflydelsessfære. 
3. Sin livsaktivitet, eller den udstrækning hvori livet i centretbesjæler atomet 
– noget der er relativt på nuværende stadium. 
4. Sin syvfoldige indre økonomi, som er under udvikling.
5. Sin endelige indre syntese af de 7 til de 3.
6. Sin grupperelation.
7. Sin udvikling af bevidsthed eller sensitivitet. 
Efter at have givet ovenstående oplysninger om atomet kan vinu gå videre til 
mennesket og følge samme fremgangsmåde: 

C. W. Leadbeater: The Inner Life, bind 2, s. 262-263. 
A. Besant & C. W. Leadbeater: Occult Chemistry, s. 22 & appendiks, s. 
II-III (s. 14, 17 i 3. udgave fra 1951, o.a.) 
E. D. Babbitt: The Principles of Light and Colour, s. 97-101 (s. 5-11 
i redigeret og kommenteret udgave fra 1967, o.a.). 
 
 
 





Et menneske. 

a. Et menneske er kugleformet. Det kan opfattes som encirkulær afgrænsning, en 
stofkugle med en kerne af liv icentret. Hermed mener vi det sande menneske i 
dets grundlæggende 
position som egoet med sin manifestationskugle,
kausallegemet – det legeme der er midtpunktet mellem åndog stof.
b. Et menneske indeholder forskellige atomer, som tilsammen 
udgør dets objektive form på manifestationsplanerne.
Alle er besjælet af dets liv, af dets vedvarende vilje-til-atvære. 
Alle vibrerer i henhold til dets udviklingstrin. Set fra dehøjere planer viser 
mennesket sig som en kugle (eller kugler)
af differentieret stof, der vibrerer i en bestemt takt, har en 
bestemt farve og roterer med en bestemt hastighed, som ergrundrytmen i dets 
livscyklus. [side 257] 
c. Et menneske er karakteristisk ved aktivitet på et ellerflere planer i de 3 
verdener og udviser egenskaberne: 
1. Rotation eller sin cykliske drejning på livets hjul omkringsin egoiske pol.
2. Skelneevne eller evnen til at vælge og gøre erfaringer.
3. Evnen til at udvikle sig, øge sin vibration og skabe kontakt. 
d. Et menneske rummer 3 større principper: vilje, kærlighed-
visdom og aktiv intelligens eller tilpasningsevne og deresdifferentiering i 7 
principper. Disse principper, der tilsammenudgør den fuldendte manifestations 
10, er ved at blive belivet, 
men har endnu ikke nået deres fulde udtryk. Kun 4 principper 
er aktive i mennesket, og det er i færd med at udvikledet 5. eller manasiske 
princip. Læg mærke til hvor perfektanalogien er mellem mennesket, betragtet som 
den lavere firfoldighed 
der udvikler tankeprincippet, og atomet med sine 4aktive spirillaer og den 5., 
som er ved at blive stimuleret. 
e. Et menneske styres af tiltrækningsloven, udvikles gennem 
økonomiloven, og bliver i sidste instans underlagt synte-
 
 
 





seloven. Økonomi styrer stofprocessen, som det ikke er så bevidst 
optaget af, tiltrækning styrer dets forbindelse med andreenheder eller grupper, 
og syntese er loven for dets indre selv,
livet i formen. 

f. Mennesket har sin plads i gruppeformen. Egoiske grupper 
og de himmelske mennesker udgøres af menneske- og devaenheder 
tilsammen. 
g. Dets reaktion på ydre stimuli: 
Elektrisk stimulering påvirker den ydre form eller praniske 
respons.

Magnetisk stimulering indvirker på dets subjektive liv. Denudgår fra dets 
egoiske gruppe og senere fra det himmelskemenneske i hvis legeme, det er en 
celle.

Den samlede effekt af disse to påvirkninger fremkalder enstadig vækst og 
udvikling. 

Et menneske er altså karakteristisk ved: [side 258] 

1. Sin kugleform. Dets afgrænsning er klar og tydelig.
2. Sin indre opbygning. Hele dets indflydelsessfære er underudvikling. På 
nuværende tidspunkt er denne sfære begrænset 
og dets aktivitetsområde lille, men efterhånden som detegoiske legeme udvikles, 
øger livskernen i centret sitdomæne, indtil det hele er bragt under kontrol.
3. Sin livsaktivitet eller graden af selvbevidsthed eller kontrolover den 
trefoldige, lavere natur.
4. Sin syvfoldige indre økonomi eller udviklingen af de 7principper.
5. Sin endelige, indre syntese af de 7 til de 3 og senere til detene i henhold 
til de 3 love. 
6. Sin grupperelation.
7. Sin udvikling af bevidsthed og sensitivitet over for kontakt, 
hvilket indebærer en øget opfattelsesevne. 
 
 
 





Et himmelsk menneske.3 

a. Hvert himmelsk menneske er ligeledes kugleformet. Dethar sin afgrænsning 
ligesom atomet og mennesket. Denneafgrænsning omfatter hele planetsystemet, idet 
en kædes fastefysiske klode svarer til et menneskes fysiske legeme elleratomet 
på det fysiske plan. Hvert planetsystem med 7 kæderer udtryk for et væsens liv, 
det væsen som bebor det, ligesommennesket bebor sit legeme for at manifestere 
sig og gøreerfaringer.
b. Et himmelsk menneske indeholder det, der svarer til 
cellerne [side 259] i et menneskes udtryksmiddel. Atomerneeller cellerne i dets 
legeme udgøres af de deva- og menneske-
Disse himmelske mennesker er: 

1. 
Den samlede bevidsthed. – H.L. 2, 286. 
2. 
Skaberne. – H.L. 2, 143, 150-154 & 3, 239. 
a. 
De er de 7 primære skaberværker eller et himmelsk menneskesmanifestation i 
æterlegemet. 
b. 
De er de 7 sekundære skaberværker eller manifestationen i det 
faste fysiske legeme. 
3. 
Den samlede guddommelige intelligens. – H.L. 2, 156. 
4. 
Brahmas tankefødte sønner. – H.L. 2, 160. 
5. 
Den logoiske firfoldighed, de 5 og de 7. – H.L. 4, 135. 
6. 
De 7 stråler. – H.L. 2, 222 & 3, 203, note 1. 
a. 
De er de 7 veje tilbage til Gud – ånd. 
b. 
De er de 7 principper, metafysisk set. 
c. 
De er de 7 racer, fysisk set. 
7. 
Den uophørlige og utrættelige hengivenheds herrer. – H.L. 3, 88. 
8. 
Det forrige systems oversiddere. – H.L. 3, 256, note 7. 
9. 
Plejadernes polære modsætning. – H.L. 4, 106. Okkult set er voressystem 
maskulint og Plejadernes feminint. 
I sit planetsystem skaber et himmelsk menneske på en tilsvarende måde.

– H.L. 4, 150-151. 
 
 
 





enheder, som svinger med på dets grundtone og reagerer pådets livsrytme. Alle 
holdes sammen og besjæles af dets viljetil at være, og alle vibrerer i 
overensstemmelse med det udviklingstrin, 
det har nået. Set fra et kosmisk synspunkt kan ethimmelsk menneske opfattes som 
en forunderlig livskugle,
der rummer et helt planetsystems vibrationskapacitet indenfor sin 
indflydelsessfære. Det vibrerer i en bestemt takt, somkan bestemmes ud fra 
aktiviteten af det liv, der pulserer ikuglens centrum. Hele planetsystemet har 
en bestemt farveog roterer med en bestemt hastighed, der er grundrytmen idets 
livscyklus inden for den endnu større mahamanvantaraeller logoiske cyklus. 

c. Et himmelsk menneske er karakteristisk ved sin aktivitet 
på et af de planer, vi kalder de triadiske, eller atma-buddhimanas, 
på samme måde som et menneske er karakteristiskved sin aktivitet på et af 
planerne i de 3 verdener, mentalastral-
fysisk. I sidste instans bliver et menneske selvbevidstpå alle 3 planer. I 
sidste instans bliver et himmelsk menneskehelt selvbevidst på de 3 højere 
planer. Hver bevægelse fremad 
eller øget vitalitet hos summen af mennesker i de 3 verdener 
ledsages af en tilsvarende aktivitet på de 3 højere planer.
Vekselvirkningen [side 260] mellem det liv, der besjælergrupperne eller de 
himmelske mennesker, og livet, som besjæler 
de atomer eller mennesker, der udgør enhederne igrupperne, er både gådefuld og 
forunderlig. På sine egne planer 
udviser et himmelsk menneske ligeledes egenskaberne: 
1. Rotation eller den cykliske drejning på sit livshjul, et planetsystem, 
og dermed omkring sin egoiske pol.
2. Skelneevne eller evnen til at vælge og gøre erfaringer. Dehimmelske mennesker 
legemliggør manas (heraf betegnelsen 
guddommelige manasaputraer) eller tænkeevnen, somforstår, vælger og forkaster og 
på den måde opnår kundskab 
og selvbevidsthed. Denne manasiske evne udvikledede i tidligere kalpaer eller 
solsystemer. Nu er det dereshensigt at bruge det, der er udviklet, til at 
fremkalde bestemte 
virkninger og nå bestemte mål. 
 
 
 





3. Evnen til at udvikle sig, øge vibrationen, skaffe sig videnog skabe kontakt. 
Denne vibrationsforøgelse sker gradvisti løbet af evolutionen og går fra center 
til center ligesom imennesket og atomets spirillaer. Deres mål er at 
opnåensartet kontakt med hinanden og i sidste instans smeltederes individuelle 
identiteter sammen til den ene identitet, 
samtidig med at de bevarer fuld selvbevidsthed eller individualiseret 
selvopfattelse. 
d. Et himmelsk menneske rummer 3 større principper:
vilje, kærlighed-visdom og intelligens, og deres manifestationgennem de 7 
principper, der så ofte omtales i vores okkultelitteratur. Disse udgør dets 
endelige udviklings 10, for de 7opløses i de 3, og de 3 i det ene.
Hvert himmelsk menneske har naturligvis sin primærefarvning eller sit primære 
princip ligesom mennesket ogatomet. Mennesket har samme primære farvning eller 
principsom det himmelske menneske, i hvis legeme det er en enhed.
Det har også de to andre og større principper (ligesom dethimmelske menneske) og 
deres differentiering i de 7, somførnævnt. Atomet har samme primære farvning 
eller principsom den egoiske stråle hos det menneske, i hvis legeme dethar sin 
plads. Her [side 261] er der selvfølgelig tale om detfysiske atom i et menneskes 
legeme. Denne farvning manifesterer 
sig som de 3 større og 7 mindre spirillaers vibrationstakt. 


Endnu manifesterer de himmelske mennesker kun 4 principper 
i nævneværdig grad, selvom et af dem er temmeliglangt foran de andre og har 
aktiveret det 5. princip, mensnogle af de andre er ved at færdigudvikle det 4. 
Vores kædeshimmelske menneske er begyndt at vibrere i takt med det 5.
princip eller er ved at vække det til live. I denne 4. runde ellercyklus og på 
denne 4. klode har det aktiveret sin 4. vibrationeller sit 4. princip, selvom 
det ikke fungerer lige så godt somi 5. runde. Mange af de nuværende problemer på 
planetenskyldes den spirende aktivitet af denne højere eller 5. vibration, 
som vil blive færdigudviklet i den næste eller 5. cyklus. 

 
 
 





Der er stadig overensstemmelse med mennesket og atomet,
men ikke i detaljer. 

e. Et himmelsk menneske styres af tiltrækningsloven, harhævet sig over 
økonomiloven, og er hastigt ved at bliveunderlagt synteseloven. Så læg mærke til 
den gradvise optrapning 
af kontrollen og det faktum: 
For det første, at økonomiloven er atomets primære lov. Tiltrækningsloven 
er ved at få kontrol over atomet. Synteseloven 
føles kun ganske svagt af atomets liv. Den er livetslov. 

For det andet, at tiltrækningsloven er menneskets primærelov. Økonomiloven er en 
sekundær lov for mennesket. Den 
styrer stoffet i dets redskaber. Synteseloven føles i stadigstørre udstrækning.

For det tredje, at synteseloven er et himmelsk menneskes 
primære lov. Tiltrækningsloven har fuld kontrol, og økonomiloven 
er et overstået stadium. 

For et himmelsk menneske er det faste fysiske legeme ikkenoget princip, og 
derfor har det hævet sig over økonomiloven.
Tiltrækningsloven styrer formbygningens stofproces. Synteseloven 
er dets væsens lov. [side 262] 

f. Et himmelsk menneske har sin plads i de logoiske grupper 
og prøver at realisere sin position blandt de 7 og dermednærme sig enhed. 
g. Dets reaktion på ydre stimuli. Set fra menneskets begrænsede 
synspunkt berører denne reaktion riger, der endnuer uopnåelige for det 
menneskelige intellekt. Den omfatter: 
Elektrisk stimulering og vedrører reaktionen på solstråling ogstråling fra andre 
planetsystemer.

Magnetisk stimulering, som indvirker på dets subjektive liv.
Denne stråling kommer fra kilder helt uden for systemet.
Vi lægger altså mærke til følgende forhold: 

 
 
 





Magnetisk stimulering af det fysiske atom kommer fra 
mennesket på astralplanet, og senere fra det buddhiskeplan.

Magnetisk stimulering af mennesket kommer fra de himmelske 
mennesker på det buddhiske og senere det monadiske 
plan.

Magnetisk stimulering af et himmelsk menneske kommer 
fra ekstrasystemiske kilder på det kosmiske astralplan,
og den samlede effekt af disse påvirkninger fremkaldertil stadighed en indre 
udvikling. 

Et himmelsk menneske er altså karakteristisk ved: 

1. Sin kugleform. Dets afgrænsning under objektiviteten erklar og tydelig.
2. Sin indre opbygning og indflydelsessfære, eller den aktivitet 
der besjæler planetkæden.
3. Sin åndelige livskontrol i en given periode. Det er denkraft, hvormed det 
beliver sin syvfoldige natur. Bemærkden øgede indflydelse sammenlignet med 
mennesketstrefoldige radius.
4. Sin endelige syntese af de 7 til de 3 og derefter til det ene.
Denne dækker formørkelsen af kloderne og foreningen afde 7 principper, hver 
klode udvikler.
5. Sin lovmæssige evolution og deraf følgende udvikling.
6. Sin grupperelation.
7. Sin udvikling af bevidsthed og opfattelsesevne. [side 263] 
Til sidst må vi nu udvide disse idéer til også at omfatte ensollogos og se, hvor 
fuldkommen analogien er. Punkterne deromhandler elektrisk og magnetisk 
stimulering bringer osuundgåeligt tilbage til en betragtning af ild, grundlaget 
for ogkilden til alt liv. 

 
 
 





En sollogos. 

a. Sollogos, det mægtige himmelske menneske, har ogsåkugleform. Hans afgrænsning 
omfatter hele solsystemetsomkreds og alt, hvad der findes inden for Solens 
indflydelsessfære. 
Selve Solen indtager en position, som svarer tillivskernen i atomets centrum. 
Kuglen omfatter de 7 planetkæder 
og de 3 syntesesystemer, der tilsammen udgør den logoiske 
manifestations 10. Solen er Sollogos' fysiske legeme,
hans manifestationslegeme, og hans liv glider cyklisk gennemde 7 systemer, på 
samme måde som en planetlogos' liv glider7 gange rundt i hans system med 7 
kæder. Hver kæde indtager 
en position, der svarer til en klode i en planetkæde. Lægmærke til analogiens 
skønhed, men samtidig manglen pådetaljeret overensstemmelse.4 
b. En sollogos indeholder, ligesom atomerne i sit manifestationslegeme, 
grupper af enhver art, fra den involutionæregruppesjæl til de egoiske grupper på 
mentalplanet. Han har(som belivende centre i sit legeme) de 7 større grupper 
ellerhimmelske mennesker, som udstråler deres indflydelse til alledele af den 
logoiske kugle, og som rummer alle de mindre liv,
mindre grupper, menneske- og devaenheder, celler, atomer ogmolekyler.
Set fra de kosmiske planer fremtræder det logoiske systemsom en vibrerende 
ildkugle af overjordisk skønhed med alleplaneterne, der også er vibrerende 
ildkugler, inden for sinomkreds. Det mægtige himmelske menneske vibrerer i 
enstadig stigende takt, hele systemet har en bestemt farve, detlogoiske livs 
farve, den ene guddommelige stråle, og systemet 
roterer [side 264] med en bestemt hastighed, som er grundrytmen 
i den store kalpa eller solcyklus, samtidig med at detdrejer rundt om sin 
centrale solpol. 

c. Sollogos er karakteristisk ved sin aktivitet på alle solsystemets 
planer. Han er hele manifestationen fra det laveste ogtungeste fysiske atom op 
til den mest strålende og kosmisk 
H.L. 1, 158. 
 
 
 





æteriske dhyan chohan. Denne syvfoldige vibration er detlaveste kosmiske plans 
grundrytme, og den kan mærkes pådet kosmiske astralplan og ganske svagt på det 
kosmiskementalplan. På den måde forløber det logoiske liv på kosmiske 
planer parallelt med menneskets liv i de 3 verdener, delaveste af systemets 
planer.

På sine egne planer udviser Logos også egenskaberne: 

1. Rotation. Igennem en Brahmas dag bevæger hans liv sigspiralcyklisk rundt i 
sit større hjul, solsystemets 10 planetsystemer.
2. Skelneevne. Som vi ved var hans første handling at udvælge 
det stof, han havde brug for til sin manifestation. Dettevalg blev styret af: 
Kosmisk karma. 

Vibrationskapacitet.

Hans bestemte farvning eller kvalitet.

Numeriske faktorer forbundet med kosmisk matematik. 

Han legemliggør kosmisk manas, og ved hjælp af denneegenskab søger han at belive 
sit kosmiske kausallegeme ogindbygge endnu en egenskab, nemlig kærlighed-visdom.

3. Evnen til at udvikle sig, øge sin vibration og opnå fuldselvbevidsthed på 
kosmiske planer. 
d. Sollogos rummer de 3 større principper eller aspekter ogderes differentiering 
i 7 principper. Disse udgør hans endelige 
udviklings 10 og sammenfattes i sidste instans til det enefærdigudviklede 
princip, kærlighed-visdom. Dette grundlæggende 
princip er hans primære farvning. Hvert princip legemliggøres 
i et af planetsystemerne og realiseres af et af dehimmelske [side 265] 
mennesker. Endnu er kun 4 princippermanifesteret i nævneværdig grad, for Logos' 
evolution forløber 
parallelt med de himmelske menneskers. 
e. Sollogos styres af synteseloven. Han samler alt i enhomogen syntese eller 
enhed. Hans subjektive liv styres af 
 
 
 





tiltrækningsloven. Hans stofform styres af økonomiloven.
Han bliver senere underlagt en anden kosmisk lov, somendnu er uforståelig for 
mennesker, men som afsløres for dehøjest indviede.

f. Sollogos er ved at fastslå sin plads i det større system,
hvor han har en position, der svarer til et himmelsk menneskes 
i solsystemet. For det første prøver han at finde hemmeligheden 
ved sin egen tilværelse og opnå fuld selvbevidsthed,
for det andet at fastslå sin polære modsætnings position og 
plads, og for det tredje at blande sig og smelte sammen meddenne polære 
modsætning. Det er Logos' kosmiske ægteskab. 
g. En sollogos er karakteristisk ved sin reaktion på ydrestimuli. Den består i: 
Elektrisk stimulering eller hans reaktion på elektrisk, fohatiskkraft, der 
kommer fra andre stjernecentre og stort set styrervores systems aktivitet og 
dets bevægelse i rummet i relation 
til andre konstellationer. 

Magnetisk stimulering som indvirker på hans subjektive livog kommer fra visse 
kosmiske centre, der hentydes til iDen hemmelige lære. Disse kilder findes på 
det kosmisk 
buddhiske plan.

Det er deres forenede effekt, som fører til stadig udvikling. 

Sollogos er altså karakteristisk ved: 

1. Sin manifestations kugleform. Hans solare afgrænsning erklar og tydelig. Det 
kan man foreløbig kun vise ved atforsøge at fastslå omfanget af Solens 
subjektive kontrol,
dvs. dens indflydelsessfære eller magnetiske tiltrækning afandre legemer, som 
den holder i en kredsformet baneomkring sig.
2. Aktiviteten af det liv, der besjæler de 10 planetsystemer.
[side 266]

3. Udstrækningen af den kontrol, han udøver i en givenperiode.
4. Sin endelige syntese af de 7 systemer til de 3 og derefter til 
 
 
 





det ene. Denne dækker formørkelsen af systemerne og

foreningen af de 7 principper, de legemliggør.

5. Sin evne til at underkaste sig sit væsens lov.
6. Sin grupperelation.
7. Sin bevidsthedsudvikling, hvor tidsfaktoren styres af udviklingstakten 
hos alle de bevidste enheder i hans legeme. 
Her har vi ganske kort sporet nogle af analogierne mellem defire førnævnte 
faktorer og flygtigt besvaret spørgsmålet. Hvisdisse punkter studeres, vil de 
medvirke til at udvikle denstuderendes mentale forståelse og forøge hans 
oplevelse afhele solsystemets skønhed. 

VI. HVAD ER TANKESINDET? 
HVEM ER TANKESINDETS SØNNER? 
Nu skal vi beskæftige os med det dybeste mysterium i heledet manifesterede 
solsystem – det mysterium H.P.B. kalderelektricitetens mysterium.5 Det er intimt 
forbundet med Guds 
liv, som det kommer til udtryk i hans 7 centre, de 7 himmelske 
mennesker, de guddommelige manasaputraer. Problemetkan endnu ikke løses 
eksoterisk, og der kan kun afsløres lidtfor offentligheden. Det skyldes tre 
faktorer:

For det første at menneskets udviklingstrin gør det umuligt 
for det at forstå disse abstraktioner rigtigt.

For det andet at det meste af den mulige forklaring kungives til indviede af 3. 
grad, og selv da kun på en yderstforbeholden måde. 

For det tredje at afsløringen af den nære forbindelse mellem 
tankesindet og fohat eller energi, eller mellem tankekraftog elektriske 
fænomener – virkningen af fohatimpulser påstof – [side 267] er fuld af farer, og 
at det manglende led(hvis man kan udtrykke det sådan) i kæden af slutninger 
frafænomener til deres igangsættende impuls først trygt kan 

H.L. 2, 129. 
 
 
 





meddeles, når broen mellem det højere og lavere tankesind ertilstrækkelig 
udbygget. Når det lavere styres af det højere,
eller når firfoldigheden smelter sammen med triaden, kanmennesket blive betroet 
de sidste fire grundsætninger. Ifortalen til Den hemmelige lære6 er der givet os 
tre af dissegrundsætninger, og sammen med de nye psykologiske begreber 
udgør de de tre åbenbarede og den spirende fjerde. De tresidste er esoteriske og 
må blive ved med at være det, indtilhvert menneske er begyndt på sin åndelige 
udvikling, harbygget broen mellem det højere og lavere tankesind, forberedt 
helligdommen i Salomons tempel på Guds lys, ogomdannet sine aktiviteter til 
uselvisk tjeneste for Logos' 
evolutionsplaner.

Når disse egenskaber indtager en fremtrædende plads, ogmennesket har udvist en 
betydelig vilje til at tjene, vil nøglenblive lagt i dets hænder, og da vil det 
finde den metode,
hvormed elektriske impulser, der viser sig som varme, lys ogbevægelse, 
kontrolleres og udnyttes. Da vil det opdage kildentil den igangsættende impuls 
fra ekstrasystemiske centre ogfinde den grundlæggende rytme. Da og først da vil 
det bliveen virkelig intelligent medarbejder og (idet det undslipperlovens 
herredømme i de 3 verdener) selv kunne administrereloven i de lavere sfærer. 

1. Manifestationens natur. 
Her er tre vigtige spørgsmål, der må behandles under ét, fordide har relation 
til samme emne og vedrører selve den intelligente 
objektivitet. Men måske problemet vil virke mindreindviklet, hvis vi omskriver 
det tredobbelte spørgsmål ogbringer det ned til mikrokosmisk objektivitet. Vi 
kan udtrykke 
det sådan: [side 268]

Hvad er et menneskes tankeaspekt? Hvorfor har dets tankesind 
og mentale proces så stor betydning? Hvem er tænkeren? 


H.L. 1, 66-68. 
 
 
 





Mennesket er i sit inderste væsen den højere triade, somudtrykker sig gennem en 
form, det egoiske eller kausalelegeme, der gradvis udvikles og bruger den 
tredobbelte laverepersonlighed som et middel til at kontakte de 3 lavere planer.
Alt dette tager sigte på udviklingen af fuld selvbevidsthed.
Over triaden står monaden eller Faderen i himlen – en abstraktion 
for mennesket når det betragter emnet fra det fysiske 
plan. I forhold til mennesket er monaden det absolutte,
ligesom den udifferentierede logos repræsenterer det absolutte 
i forhold til treenigheden, de 3 personer i den logoiskemanifestation. 
Parallellen er helt nøjagtig. 

1. Monaden. 
2. Den trefoldige triade, atma-buddhi-manas, eller åndeligvilje, intuition og 
højere tankesind.
3. Det egoiske eller kausale legeme, det buddhiske principstempel. Dette legeme 
opbygges af tankekraften. Det ermanifestationen af de 3. 
4. Den tredobbelte lavere natur, den mest kompakte objektivitet. 
5. Denne tredobbelte, lavere natur har karakter af en firfoldighed: 
æterlegeme, besjælende liv eller prana, kamamanas 
og lavere tankesind. Manas eller det 5. princip erforbindelsesleddet mellem det 
lavere og det højere.7 
Vi har altså de 4 lavere, de 3 højere og forbindelsen mellemdem, 
tankeprincippet. Her er de 7 en forening af de 3 og de 4plus endnu en faktor, 
tilsammen 8. I sidste instans bliver det 
7 når buddhi og manas smelter sammen. I nogle af voresokkulte bøger er der 
antydet meget om den 8. sfære, og jegvil gerne gøre opmærksom på, at der i dette 
forbindelsesled,
det intelligente tankesind, ligger en nøgle til mysteriet. Nårtankesindet bliver 
overudviklet og ikke længere forbinder dethøjere [side 269] og det lavere, 
danner det en selvstændigsfære. Det er den største katastrofe, som kan overgå 
den 

H.L. 1, 129. 
 
 
 





menneskelige enhed. Derfor har vi: 

Monaden, det mikrokosmiske absolutte. 

Ren ånd, den eneste ene. 

Den monadiske treenighed. 

1. aspekt, atma eller åndelig vilje.
2. aspekt, buddhi eller kristusprincippet.
3. aspekt, manas eller det højere tankesind. 
Sønneaspektet, objektivt manifesteret. 

Det egoiske eller kausale legeme. 

Den lavere firfoldighed. 

1. Mentallegemet.
2. Det astrale eller emotionelle legeme.8 
3. Prana eller vital energi.
4. Æterlegemet. 
Mikrokosmos er altså en miniaturegengivelse af solsystemet.
Ovenstående vedrører de objektive former svarende til Solenog de 7 hellige 
planeter. Men sideløbende med den eksoteriske 
form har vi den psykiske udvikling, vi kalder de 7 principper. 
Mennesket udvikler 7 principper, der kan opregnes påfølgende måde: 

Kamamanas: Den blanding af tankens og begærets element der udgør 
menneskets personlighed eller almindelige hjerneintelligens.

»De energier, der udtrykker sig gennem de lavere former for mentaltstof, ændres 
så let til langsommere vibrationer, som fremkalder responsfra astralt stof, at 
de to legemer hele tiden vibrerer sammen og bliver 
meget nært sammenvævet.« – A. Besant: The Ancient Wisdom, s. 134. 

 
 
 





MIKROKOSMISKE PRINCIPPER 9 

To højere principper: [side 270] 

1. Aktiv intelligens.
2. Latent kærlighed-visdom. 
(Monadens psykiske natur er tosidet). 

1. Det atmiske princip, den åndelige natur, vilje.
2. Det buddhiske princip, kærlighedsnaturen, visdom.
3. Det manasiske princip, intelligensnaturen, aktivitet.
[side 271] 

1. 
Der er to kosmiske hovedprincipper i naturen: 
a. 
Aktivt og passivt, mandligt og kvindeligt. – H.L. 1, 69 & 4, 84. 
b. 
Buddhi og mahat. – H.L. 2, 35 & 4, 174. 
2. 
Foreningen af disse hovedprincipper frembringer de 3 og de 7. – H.L. 
1, 69. 
a. 
De kaldes de 3 essensstråler og de 4 aspekter. – H.L. 1, 167. 
b. 
De kan kaldes de 3 redskaber med deres 3 aspekter og atma. – H.L.
1, 200. 
c. 
De kaldes også de 4 vægers tretungede flamme. – H.L. 1, 269. 
Dette gælder både kosmisk og menneskeligt: 

a. 
Logos' principper, de 7 planetariske logoi. – H.L. 2, 35, 42-43. 
b. 
Planetlogos' principper, det redskab der kaldes en kæde. – H.L. 1,194, 211-212 & 
4, 150-151, 154-155. 
c. 
Menneskets principper, de forskellige redskaber. – H.L. 1, 194-195& 4, 150-151, 
154-155. 
3. 
Kosmisk tankevirksomhed fokuseret i et princip fører til individuelbevidsthed. – 
H.L. 2, 29. Individets tilegnelse af et redskab frembringeren energiudladning på 
det pågældende plan. Denne energi vil have enbestemt farve og egenskab, alt 
efter hvilket plan det er. 
4. 
De 7 principper er manifestationen af den ene flamme. – H.L. 1, 69 &
S.D. III, 374. 
Bemærk også gudernes funktion med hensyn til at udruste mennesket med 
detsprincipper. – H.L. 1, 316. 

 
 
 





Læg mærke til at triadens 3 principper plus de 2 sammenfattende 
principper på monadens plan giver 5 principper og dermed 
nøglen til H.P.B.s nummerering visse steder. Vi kanudtrykke det sådan: 

I. Det absolutte, monaden. 
II. 
1. Prakriti, aktiv intelligens, den guddommelige manasaputra. 
2. Purusha, kærlighed-visdom, vishnuaspektet. 
På objektivitetens plan: 

III. 3. Atma. 
4. Buddhi. Triaden. 
5. Manas. 
Set fra evolutionens synspunkt svarer de to højere og dethøjeste til det 
absolutte, når det manifesterer sig som en dualitet. 
Det ligger før objektiviteten, som kræver at de 3 er tilstede. I manifesteret 
tilstand kan vi opfatte principperne påfølgende måde: 

1. princip: Manifestationskuglen, det monadiske æg.
2. princip: Atma, vilje.
3. princip: Buddhi, ren indsigt, visdom.
4. princip: Manas, højere tankesind.
5. princip: Manas, lavere tankesind.
6. princip: Kama-manas.
7. princip: Ren følelse. 
Det er principperne, efter at mikrokosmos har hævet sig heltover de fysiske 
legemer, og derfor vedrører opstillingenudelukkende det subjektive liv eller 
udviklingen af psyken 
eller sjælen. 

Det må vi hele tiden huske, for ellers forvirrer vi begreberne. 
I vores opstilling beskæftiger vi os her med subjektivitet 

 
 
 





og ikke med form. Vi har altså behandlet: [side 272] 

a. Syvfoldig objektivitet. . . . . . . . . . . . . . . . De materielle former. 
b. Syvfoldig subjektivitet. . . . . . . . . . . . . . . Den psykiske evolution. 
c. Syvfoldig åndelighed. . . . . . . . . . . . . . . . Det iboende væsens liv. 
Vi skal også lægge mærke til, at vi i opstillingen af monadensåndelige liv 
betragtede det som femfoldigt. Sådan må detnødvendigvis være i denne femfoldige 
evolution, men de tosidste principper kan opfattes som: 

6. Det himmelske menneskes liv – det himmelske menneske i 
hvis legeme den menneskelige monade har sin plads.
7. Logos' liv – Logos i hvis legeme det himmelske menneskehar sin plads. 
Her kan det være nyttigt at betragte endnu en opregning afprincipperne 10 hos 
mennesket, som det manifesterer sig i de 

10 Opregning af principperne. – H.L. 4, 151-152, 155. 

1. princip: 
Fast fysisk legeme, sthula sharira. 
2. princip: 
Æterlegeme, linga sharira. 
3. princip: 
Prana, vital energi. 
4. princip: 
Kamarupa, begærenergi. 
(Disse er de 4 lavere principper.) 

5. 
princip: Manas, tankeenergi, midterprincippet. – H.L. 3, 78-79, 354, note4 & 4, 
205, note 8. 
6. princip: 
Buddhi, kærlighedsenergi. – H.L. 4, 174, 201 & S.D. III, 58. 
7. princip: 
Atma, synteseprincippet. – H.L. 1, 216-217 & 2, 34 & S.D. III,
142. 
Det kan siges at: 

a. Buddhi er redskab for atma. 
b. Manas er redskab for buddhi. 
c. Kamarupa er redskab for manas. – H.L. 3, 165-166. 
d. Æterlegemet er redskab for prana. 
Husk desuden: 

 
 
 





[side 273] 3 verdener, de planer hvor det subjektive og objektive 
er forenet. Hvad har vi dér? Lad os begynde hvor mennesket 
begynder, med det laveste: 

7. Æterlegemet. . . . . . . . . . . . 1. Det vitale legeme. 
6. Prana. ................ 2. Vitalkraft. 
5. Kama-manas.. . . . . . . . . . . 3. Begærsind. 
4. Lavere manas. . . . . . . . . . . 4. Konkret tankesind. 
3. Manas.. . . . . . . . . . . . . . . . 5. Højere eller abstrakt tankesind. 
2. Buddhi. . . . . . . . . . . . . . . . 6. Visdom, kristuskraft, intuition. 
1. Atma.................. 7. Åndeligvilje. 
Det er den laveste opregning og gælder det uudviklede menneske 
på nuværende tidspunkt.

Hvad har vi da set fra egoets synspunkt? 

I. Det absolutte, atma, ren vilje-til-at-være. 
II. Duaden. 
1. Buddhi, ren indsigt, visdom. 
2. Manas, ren tanke. 
III. Triaden. 
3. Kausallegemet. 
4. Lavere tankesind. 
5. Kama-manas. 
6. Prana. 
7. Æterlegemet. [side 274] 
a. At den fysiske krop ikke er noget princip. – H.L. 4, 176 & S.D. III, 445. 
b. At atma ikke er noget princip. – S.D. III, 446. 
Andre opregninger, der på bestemte punkter adskiller sig fra disse, findes i: –

H.L. 1, 194-195, 199 & 2, 340 & 4, 195 & S.D. III, 476, 560. 
 
 
 





I disse forskellige opregninger af principperne ser vi dem under 
forskellige synsvinkler, afhængig af hvilket stadium derer tale om (sådan som 
H.P.B. har gjort opmærksom på).11 12 
Når vi, som svar på det sjette spørgsmål, har gjort det på denmåde, er det 
fordi, vi har villet understrege og gøre det heltklart, at man må tage disse tre 
udviklingslinjer i betragtning,
når man beskæftiger sig med manasaputraernes evolution. 

2. Den objektive udvikling. 
Denne er syvfoldig i evolution og tid, nifoldig under formørkelse, 
og tifoldig ved opløsning. 

Makrokosmos. 

1. Solsystemets 7 hellige planeter.
2. De to skjulte, synteseplaneterne.
3. Den ene endelige synteseplanet – Solen. 7 plus 2 plus 1giver 10. 
Der er 10 centre i det mægtige himmelske menneske. [side 
275] 

11 H. P. Blavatsky siger i Den hemmelige lære i forbindelse med principperne: 


a. 
At der meget vel kan ske fejl i klassificeringen. – H.L. 4, 202-203. 
b. 
At vi må søge den okkulte betydning. At der i virkeligheden er 6 ogikke 7 
principper – H.L. 4, 175-176. 
c. 
At der er flere forskellige klassifikationer. – S. D. III, 374, 446. 
d. 
At man ikke kan få den esoteriske opregning til at passe med den eksoteriske. 
– S.D. III, 476. 
e. 
At nummereringen af principperne er et spørgsmål om åndeligt fremskridt. 
– S.D. III, 456. 
12 
S.D. III, 460. 

 
 
 





Et himmelsk menneske. 

1. Et planetsystems 7 kæder.
2. De to syntesekæder.
3. Én endelig syntesekæde. 
Der er 10 centre i en planetlogos. 

Mikrokosmos. 

1. De 7 redskaber: 
a. Det atmiske hylster.
b. Det buddhiske redskab. 
c. Det kausale eller egoiske legeme.
d. Mentallegemet.
e. Astrallegemet.
f. Æterlegemet.
g. Det faste fysiske legeme. 
2. To synteselegemer: 
a. Kausallegemet.
b. Det fysiske legeme. 
3. Ét synteselegeme: 
a. Det monadiske hylster. 
I det fysiske redskab er der 7 centre, som svarer til disse lege-
mer, hvor hjerte- og halscentret er syntesecentrene og hovedcentret 
det endelige syntesecenter. Denne opstilling vedrørerudelukkende formsiden og de 
legemer, der bruges af Logos,
manasaputraerne og mennesket. [side 276] 

 
 
 





3. Den subjektive udvikling. 
Denne er også syvfoldig: 

1. Astral................Rent begær, følelse.
2. Kama-manas. . . . . . . . . . Begærsind.
3. Manas.. . . . . . . . . . . . . . . Lavere, konkret tankesind. 
4. Højere manas. . . . . . . . . . Højere, abstrakt tankesind.
5. Buddhi...............Ren indsigt, intuition.
6. Atma. ...............Ren vilje, realisering.
7. Monade. . . . . . . . . . . . . . Vilje, kærlighed-visdom, intelligens. 
Dette vedrører den syvfoldige udvikling af iboende kærlighed-
visdom ved hjælp af tanken. Makrokosmisk sker udviklingen 
gennem de 7 himmelske mennesker, som er aktivt intelligente, 
potentielt kærlige og objektivt manifesteret i deresform, planetsystemerne. 
Tilsammen er de Logos, det mægtigehimmelske menneske. For et himmelsk menneskes 
vedkommende 
sker udviklingen gennem de 7 menneskegrupper, derudgør dets psykiske centre. 
Disse grupper udvikler på dereseget plan intelligens, er potentielt kærlige og 
kan kontaktesobjektivt på et planetsystems 7 kæder. For det 
individuellemenneskes vedkommende sker udviklingen gennem de 7 centre, 
som er nøglen til dets psykiske evolution. Et menneskeudvikler også intelligens, 
er potentielt kærligt og kan ses objektivt 
i et af sine legemer.

Det, jeg prøver at fremhæve, er det faktum, at der er enpsykisk udvikling, og at 
denne subjektive evolution er Logos',
en planetlogos' og et menneskes hovedprojekt. Resultatet af 
evolutionsprocessen vil være aktiv intelligent kærlighed(udviklingen af den 
latente kærlighedsevne ved den intelligente 
brug af tænkeevnen). Ligesom objektivitet er dobbelt,
liv-form, er subjektivitet også dobbelt, tanke-kærlighed, ogblandingen af de to 
frembringer bevidsthed. Ånden alene erhel og udelt. Den kan først udvikle sig, 
når formens ogpsykens udvikling er færdig. Da høster ånden frugterne af 

 
 
 





evolutionen og optager de kvaliteter, manifestationen harfostret, i sig – 
fuldendt [side 277] kærlighed og intelligensder viser sig som aktiv, intelligent 
kærlighed-visdom.

Derfor kan vi besvare spørgsmålet: »Hvad er tankesindet,
og hvorfor er det så betydningsfuldt?« ved at sige, at tankeaspektet 
i virkeligheden er det logoiske væsens evne til attænke, handle og bygge med 
henblik på at udvikle egenskaben 
aktiv kærlighed. Når Logos, der er aktiv intelligens, hargennemgået sin 
livscyklus, vil han desuden være kærlighedfuldt manifesteret overalt i naturen. 
Det gælder også et himmelsk 
menneske i dets sfære og mennesket i dets lille cyklus.
Her ses manas' betydning helt klart. Det er det middel, hvormed 
udvikling bliver mulig, forståelse opnås og aktivitet etableres 
og udnyttes.

Lad os nu se hvordan dette spørgsmål kan udtrykkes medhensyn til ild: 

Objektivt 
Subjektivt 

1. 
Ildhavet................ VorGuderenfortærendeild,belivende 
vilje. 
2. Akasha................. 
Gudslys,formaspektet. 
3. Rumæter. . . . . . . . . . . . . . . 
Stoffets varme, aktivitetsaspektet. 
4. Luft. .................. 
Intuitionensoplysning. 
5. Ild. ................... 
Tankesindetsild. 
6. Astrallys................ 
Følelsernesvarme. 
7. Fysisk elektricitet. . . . . . . . . 
Kundalini og prana. 
Åndeligt 

Dette skjuler sig i et tredobbelt mysterium: 

1. Elektricitetens mysterium.
2. De 7 konstellationers mysterium.
3. Mysteriet om DEN DER ER STØRRE END LOGOS. [side 278] 
 
 
 





4. De himmelske mennesker og mennesket. 

Den sidste del af sjette spørgsmål lyder: »Hvem er manasaputraerne?
«

Det vil blive behandlet mere detaljeret i forbindelse medvores planet, når vi 
kommer til emnet flammeherrernes ankomst. 
Det vil imidlertid være en fordel allerede nu at afklare 
nogle faktorer, som må danne grundlag for enhver tanke omdette emne. 

13 14 

De guddommelige manasaputraer, der i Den hemmelige 
lære kaldes ved forskellige navne, er Brahmas tankefødtesønner, det 3. logoiske 
aspekt. [side 279]

De er de 7 planetariske logoi, stråleherrer eller himmelske 

13 
I Den hemmelige lære omtales de himmelske mennesker som: 

1. 
Skabelsens formidlere. De er den samlede manifestation. – H.L. 2, 

138. 

2. 
De er før-kosmiske. – H.L. 2, 138. 

3. 
De er summen af sol-og månevæsener. – H.L. 1, 171-172 & 3,
373-374. 


4. 
De er de 7 bibelske ærkeengle, de 7 skabende kræfter eller magter,
de 7 ånder der står foran tronen, de 7 planetånder. – H.L. 1, 171172 
& 2, 139. 

5. 
Tilsammen er de det hemmelige, uudsigelige navn. – H.L. 2, 140. 

6. 
De er dhyan chohanerne. – H.L. 2, 143. 

7. 
De er de 7 kumaraer, de 7 rishier. – H.L. 2, 160 & S.D. III, 196, 

327. 

8. 
De er lysets sønner. – H.L. 2, 184-185. 

9. 
De er de skabende kræfters hierarki. – H.L. 1, 249. 

10. 
De er den tilslørede syntese. – H.L. 2, 38. 

11. 
De er vore egne planetguddomme. – H.L. 1, 172. 

12. 
De er alle mennesker, produktet af andre verdener. – H.L. 1, 155. 

13. 
De er nært forbundet med Store Bjørns 7 stjerner. – H.L. 2, 157 &
3, 354, note 4 & 4, 105, 194 & S.D. III, 195. 

14. 
De symboliseres med cirkler. – H.L. 4, 108. 

15. 
Tilsammen er de de faldne engle. – H.L. 4, 69. 

14 Tankesindets sønner kendes ved forskellige navne så som: Manasaputraerne, 
prajapatierne, kumaraerne, de oprindelige 7, rudraerne, dehimmelske mennesker, 
rishierne, ånderne foran tronen. 

 
 
 





mennesker. De udviklede tankeaspektet i det 1. solsystem,
det hvor Brahma var fremtrædende og selv repræsenteredeobjektiv eksistens. Det 
gjorde han i samme forstand, som 2.
aspekt (Vishnu eller visdommens drage) repræsenterer heleeksistensen i dette 2. 
system.

Cellerne i deres legeme udgøres af menneske- og devaevolutionens 
enheder, på samme måde (men blot på en højerevinding af spiralen) som menneskers 
legeme består af levende 
organismer, de forskellige celler eller mindre liv. Det er etgrundlæggende 
faktum i okkultismen, og det betaler sig atstudere forholdet mellem cellerne i 
det menneskelige redskabog cellerne i et himmelsk menneskes legeme omhyggeligt.

Ligesom mennesket har en oprindelig kilde, monaden, oget halvpermanent redskab, 
kausallegemet, men manifesterersig gennem sine lavere principper (som den faste 
krop ikkeer et af), har et himmelsk menneske også en oprindelig kilde,
sin monade, et halvpermanent redskab på solsystemets monadiske 
plan, men manifesterer sig gennem 3 lavere hylstre,
vores atmiske, buddhiske og manasiske plan. Det er fremmedfor det astrale og 
fysiske plan, ligesom et menneske er fremmed 
for sin fysiske krop. Mennesket beliver det fysiske redskab 
med sin kraft eller varme, men regner det okkult set ikkefor et af sine 
principper. På samme måde er det himmelskemenneske fremmed for manifestationens 
to laveste planer,
selvom det beliver dem med sin kraft. Mennesket erkender 
først sin tilknytning (som en legemscelle) til et himmelskmenneske, når det 
udvikler sin egoiske bevidsthed. Eller, hvisman kan udtrykke det på den måde, 
grupperne af kausallegemer 
er de laveste former, et himmelsk menneske manifesterer 
sig gennem, ligesom det fysiske legeme er det laveste, etmenneske manifesterer 
sig gennem, og det i dets æteriskeudgave.

Man må huske, at de manifesterende væsener legemliggørbestemte planer og har 
deres laveste manifestationspunkt påforskellige trin: 

a. Et menneske har sin oprindelse på det monadiske planog sit hovedfokuspunkt på 
det 5. trin, mentalplanet, men 
 
 
 





søger at [side 280] udvikle fuld bevidsthed på de 3 lavereplaner, det mentale, 
astrale og fysiske plan.

b. Et himmelsk menneske har sin kilde uden for solsystemet 
(ligesom mennesket har sin uden for de 3 verdener), sithovedfokuspunkt på 
systemets 2. plan, det monadiske, ogsøger at udvikle bevidsthed på triadens 
planer – dette i relation 
til alle cellerne i sit legeme. Det udviklede bevidsthed påde 3 lavere planer i 
første solsystem, igen i relation til sinelegemsceller. Mennesket gentager dets 
bestræbelser frem til
5. indvielse, der bringer det op på et bevidsthedstrin, et himmelsk 
menneske nåede i en langt tidligere mahamanvantara.
Det må vi være opmærksomme på i relation til indvielserne. 
c. En sollogos har sin oprindelse på et endnu højere kosmisk 
plan, sit hovedfokuspunkt på det kosmiske mentalplan,
men udtrykker sig gennem de 3 lavere kosmiske planer,
ligesom mennesket søger at udtrykke sig i de 3 verdener.
Derfor har solsystemets 7 større planer kosmisk set sammeforhold til ham, som 
det fysiske plan har til et menneske. Deudgør hans æteriske og faste legeme. Man 
kan sige at: 
1. Han oplader dem med sit liv og sin varme.
2. Han besjæler dem.
3. Han er fuldt bevidst gennem dem.
4. De æteriske planer er i tid hans laveste princip, mens defaste fysiske slet 
ikke regnes for et princip. Det faste,
kosmisk fysiske legeme består af stof fra solsystemets 3lavere planer, det 
mentale, astrale og fysiske plan. Derfor 
er det buddhiske plan den 4. kosmiske æter. 
d. De himmelske mennesker udgør de 7 centre i Logos' 
legeme. De er altså de ildkugler, der beliver hans legeme, oghvert af dem 
udtrykker en af hans kraftmanifestationer, altefter hvor det er placeret i 
legemet. 
e. Mennesker udgør, i deres grupper på kausalplanet, de 7centre i et himmelsk 
menneskes legeme.
f. Sollogos udgør et center i et endnu større KOSMISK VÆSENS 
legeme. Derfor har mennesker deres plads i et af de 7 
 
 
 





[side 281] himmelske menneskers 49 centre (ikke grupper,
for et center kan bestå af mange grupper svarende til deforskellige dele).

Et himmelsk menneske udgør altså, med sine 7 centre, etcenter i Sollogos' 
legeme. Her vil jeg gerne gøre opmærksompå den nære forbindelse, der er mellem 
Store Bjørns 7 rishierog de 7 himmelske mennesker. Store Bjørns 7 rishier er 
fordem, hvad monaden er for den evolutionære menneskeenhed. 

VII. HVORFOR ER EVOLUTIONEN CYKLISK? 
Det er et spørgsmål, som ifølge sagens natur ryster os og fåros til at undre os. 

Tanken om cyklisk udvikling rummer nogle forestillinger,
som det er klogt at overveje. Lad os derfor behandle emnet påfølgende måde: 

1. Forestillingen om gentagelse. 
Denne gentagelse omfatter følgende faktorer: 

a. Gentagelse i tid. Cyklisk aktivitet forudsætter tidsperioder 
af forskellig længde – altså større og mindre cykler – menaf samme længde inden 
for hver kategori. En manvantaraeller Brahmas dag har altid en bestemt længde, 
og det sammegælder en mahamanvantara. De cykler, et plans atomer roterer 
om deres akse i, er de samme inden for hvert plan.
b. Gentagelse i form. Her har vi forestillingen om, at engruppe atomer, der 
tilsammen udgør en form, har en bestemtgrundrytme eller lyd. Denne gruppe atomer 
vil fremkaldenogle bestemte vilkår og gentage vibrationen eller lyden, nården 
udsættes for en belivende impuls. Når den belivendekraft i bestemte perioder 
kommer i berøring med samlingenaf atomer, vil den fremkalde en bestemt lyd, der 
viser sigobjektivt som de omgivende vilkår. Med andre ord har samspillet 
mellem selvet og ikke-selvet altid en cyklisk karakter.
Når selvet bebor formen, vil det fremkalde den samme tone, 
men frekvensen stiger gradvist. Det svarer til, at man anslår 
 
 
 





den samme tone i forskellige oktaver og begynder i bassen.

[side 282] 

c. Gentagelse i rum. Dette begreb er dybt involveret i etstørre begreb, karma, 
der i virkeligheden er den lov, somstyrer solsystemets stof, og som begyndte sin 
virksomhed itidligere solsystemer. Vi har altså forskellige klasser af cyklerog 
lovmæssige gentagelser i en stadig stigende spiral.
Disse tanker kan også udtrykkes på følgende måde: 

a. 
Gentagelse i rum. . . . . . . . . Solsystemet der gentager sin aktivitet. 
b. 
Gentagelse i tid. . . . . . . . . . En planetkæde som gentager sin 
aktivitet. 
c. 
Plangentagelse. . . . . . . . . . . De konstante lydsvingninger fra et 
plan, et underplan og alt hvad der manifesteres 
objektivt gennem disse 
svingninger. 
d. 
Formgentagelse. . . . . . . . . . Atomers tendens til at reproducere 
deres aktivitet og på den mådefrembringe ensartede vilkår i omgivelser 
og redskab. 
Når vi overfører disse idéer til alle planer i solsystemet, ogderfra til de 
kosmiske planer, er der ingen ende på det. 

2. Cyklisk aktivitet styres af to love. 
Måske er det mere korrekt at sige, at den styres af en primærog en underordnet 
lov. Det fører til to typer cykler og harnoget med selve karakteren af selvet og 
ikke-selvet at gøre.
Deres samspil i tankesindet frembringer det, vi kalder omgivelser 
eller omgivende vilkår.

Den generelle lov, der fremkalder cyklisk aktivitet, ertiltræknings- og 
frastødningsloven, som periodicitetens oggenfødslens lov er en underafdeling af. 
Cyklisk evolution erhelt og holdent resultatet af stoffets og viljens eller 
åndensvirksomhed. Den frembringes af vekselvirkningen mellemaktivt stof og 
formskabende ånd. Hver form skjuler et liv.
Hvert liv søger hele tiden kontakt med det latente liv i andre 

 
 
 





former. Når ånd og stof udsender den samme tone, ophørerevolutionen. [side 283] 
Når formens tone er stærkere end 
åndens, har vi tiltrækning mellem former. Når åndens tone er 
stærkere end stoffets og formens tone, frastøder ånden for-
men. Her har vi livets slagmark med dets to hovedopponenterog utallige 
mellemliggende stadier. Det kan udtrykkes påfølgende måde: 

a. Den periode, hvor formens tone dominerer, er involutionen. 
b. Den periode, hvor ånd frastøder form, er slagmarken i de 3verdener. 
c. Den periode, hvor ånd tiltrækker ånd og dermed trækkersig tilbage fra form, 
er udviklingsvejen.
d. Den periode, hvor åndens tone dominerer, er de højereplaners evolution. 
Alt, hvad der sker i verdensudviklingen, skyldes synkronisering 
eller manglende synkronisering af tonerne. Sådanskabes der harmoni: først 
stoffets grundlæggende tone, sååndens tone som gradvist overvinder den lavere 
tone ogtiltrækker sig opmærksomheden, indtil den overstråler alleandre toner. 
Alligevel må vi huske, at det er livets tone, derholder formen sammen. F.eks. 
tiltrækker Solens tone de 
kredsende kugler, planeterne, og holder dem i den rigtigeafstand. Tonerne 
synkroniseres og harmoniseres, indtil denfornødne udvikling er nået, og 
tilbagetrækningen begynder.
Evolutionen er cyklisk. Et menneske holder også (med sintone) de 3 legemers 
atomer sammen og er for dem, hvad dencentrale sol er for planeterne. Alligevel 
kan man sige, attiltrækningsloven stort set er udtryk for åndens kraft, 
mensfrastødningsloven styrer formen. Ånd tiltrækker ånd i denstore cyklus. I 
mindre cykler tiltrækker ånd midlertidigt stof.
Ånd har tendens til at blande sig og smelte sammen med ånd.
Form frastøder form og fremkalder derved adskillelse. Mennår den tredje faktor, 
tankesindet, kommer ind i billedet – iden store evolutionscyklus – og når målet 
er balance, har vi 

 
 
 





åndens og formens cykliske samspil, som resulterer i planeternes, 
menneskets og atomets ordnede cykler. Sådan udvikles, 
ved gentagelse, bevidsthed og reaktionsevne. Når denneevne først er en indgroet 
del af et væsens arbejdskapital, måden udvikles på alle planer. Igen er cyklisk 
virksomhed [side 
284] loven, og derfor er stadig genfødsel fremgangsmåden.
Når alle bevidsthedsenheders iboende bevidsthedsevne er 
koordineret og blevet en integreret del af Logos' udrustningpå alle solsystemets 
planer, da og først da vil den cykliskeevolution ophøre og rotationen på alle 
det kosmisk fysiskeplans underplaner have så ensartet en vibration, at den for-
planter sig til det næste kosmiske plan, det astrale. 

3. Den tredje forestilling vedrører de to typer cykler. 
1. Rotation om aksen. Denne er altid til stede, hvad enten vi 
beskæftiger os med et mikroskopisk stofatom, en planet derroterer om sin akse, 
et kausallegemes eller et solsystems rotation. 
a. I relation til mennesket kan den betragtes som de forskellige 
hylstres rotation omkring den centrale bevidsthed i eninkarnation. 
b. I relation til et himmelsk menneske kan den betragtes somen klodes rotation i 
en kæde, eller én inkarnationsperiode.
c. I relation til Sollogos kan den betragtes som en hel omdrejning 
af Solen i rummet, med alt hvad der findes inden forafgrænsningen. 
2. Rotation i en bane. Dette er en livskugles drejning, ikkealene om sin akse, 
men også rundt i en kredsformet bane omkring 
et centralt punkt. 
a. I forbindelse med mennesket kan den betragtes som drejningen 
af livets hjul eller et væsens bevægelse gennem de3 lavere planer ned i 
inkarnation og tilbage igen.
b. I forbindelse med et himmelsk menneske kan den betrag-
 
 
 





tes som den cyklus, vi kalder en runde, hvor det himmel


ske menneskes liv kredser rundt på alle 7 kloder.

c. I forbindelse med Sollogos er den en hel drejning af solsystemet 
omkring sit kosmiske centrum. 
Her skal vi lægge mærke til, at de forestillinger, vi har beskæftiget 
os med i forbindelse med cyklisk evolution, kun errelevante [side 285] i 
relation til bevidsthedsbegrebet. Forestillingen 
om tid, rum og aktivitet er (set fra okkultistenssynspunkt) kun relevant i 
forhold til et bevidst væsen eller entænker. 

For okkultisten er tid den større eller mindre cyklus, hvor etliv følger en 
bestemt kurs, hvor en bestemt periode begynder,
fortsætter og ender i forbindelse med et væsens bevidsthed, ogden opfattes kun 
som tid, når det pågældende liv har nået etanseligt udviklingstrin. Tid er 
blevet defineret som en rækkebevidsthedstilstande15 og kan derfor studeres i 
relation til: 

15 
Den hemmelige lære siger: 

1. 
I virkeligheden er universet ikke andet end en mægtig samling 
bevidsthedstilstande. 
– H.L. 1, 96-97 & 2, 286 & 4, 158. 
2. 
Ånd og bevidsthed er synonyme betegnelser. – H.L. 1, 66-67, 147 & 2, 2728, 
252, 253-254. 
3. 
Hvert atom i universet er udrustet med bevidsthed. – H.L. 1, 127 & 4, 237,278, 
note 2. 
4. 
På den menneskelige evolutions 5 planer er der 6 typer bevidsthed, 
somlegemliggøres af naturrigerne. – H.L. 1, 145 & 4, 203-204: 
a. 
Mineralriget – 1. Intelligent aktivitet. Alle atomer udviser evnen til atvælge 
og skelne intelligent i overensstemmelse med loven om tiltrækning 
og frastødning. – H.L. 1, 304. 
b. 
Planteriget – 2. Intelligent aktivitet plus spirende sansning eller følelse. 
c. 
Dyreriget – 3. Intelligent aktivitet, sansning plus instinkt eller spirende 
intelligens. – S.D. III, 573-574. 
Disse 3 legemliggør den undermenneskelige bevidsthed. 

d. 
Menneskelig bevidsthed – 4. Intelligent aktivitet, kærlighed eller 
fuldendt følelse og vilje eller intelligent hensigt, de 3 aspekter. – H.L. 
1,305-306. 
 
 
 





a. Logoisk bevidsthed eller guddommens successive erkendelsestilstande 
inden for solsfæren. 
b. Planetarisk bevidsthed eller et himmelsk menneskes bevidsthed, 
mens det bevæger sig cyklisk gennem systemet.
c. Kausal bevidsthed eller et menneskes successive udvidelse 
af sin intelligente opfattelsesevne fra liv til liv.
d. Menneskelig bevidsthed eller et menneskes opfattelsesevne 
på det fysiske plan og senere på det emotionelle og men-
tale plan.
e. Dyre-, plante og mineralbevidsthed der adskiller sig framenneskelig 
bevidsthed på mange punkter, men først ogfremmest ved, at den ikke koordinerer, 
drager slutninger elleropfatter selvstændig identitet. Den ligner menneskelig 
bevidsthed, 
for så vidt som den dækker enhedernes respons påfortløbende kontakter i deres 
små cykler. [side 286] 
f. Atomar bevidsthed der viser sig som successive frastødnings- 
og tiltrækningstilstande. I denne sidste definition ligger 
nøglen til de andre bevidsthedstilstande.
Et atom roterer om sin akse. I sin rotation kommer det i 
berøring med andre atomers virkefelt. Enten tiltrækker detdem og drager dem ind 
i sit eget felt, eller også frastøder detdem og driver dem væk fra sit virkefelt 
og forårsager dervedadskillelse. En ting, vi må huske i forbindelse med 
begrebetgensidig tiltrækning, er, at parterne bevarer deres identitet,
mens de hænger sammen. 

Dette er selvbevidsthed, midtpunktet – H.L. 1, 229, 244 & S.D. III, 579. 

e. 
Åndelig bevidsthed – 5. Buddhisk indsigt. Enheden er bevidst omsin gruppe. Den 
individuelle enhed identificerer sig med sin stråle ellertype. – H.L. 1, 200 & 
2, 283 & S.D. III, 572. 
f. 
Atmisk bevidsthed – 6. Det syvfoldige solsystems enhedsbevidsthed. – 
S.D. 4, 198-199. 
Disse to udgør overbevidstheden. 

Den 7. type omfatter dem alle og er gudsbevidsthed. – H.L. 4, 278, note 1.
Se også – H.L. 1, 234, 308-309 & 3, 42, note 9 & 4, 85, note 4. & S.D.
III, 557-558, 584. 

 
 
 





Et menneske, der er objektivt manifesteret, roterer også omsin akse, sit 
centrale punkt eller sin livskilde. Det bringer detinden for andre menneskers 
eller menneskelige atomers rækkevidde, 
[side 287] og det fører ligeledes til samarbejde ogsammenhæng eller adskillelse 
og frastødning. På ny må vihuske, at identiteten bevares, mens parterne er 
forbundet medhinanden. 

Et himmelsk menneske, i form af en planetkæde, roterer pålignende måde om sin 
akse, og det resulterer i tilsvarendefænomener. En planet frastøder en planet 
med samme ladning, 
for det er en kendt lov, at ens partikler frastøder hinanden, 
men okkult set er det en lige så kendt lov, at de i sidsteinstans vil tiltrække 
hinanden, efterhånden som vibrationen 
bliver tilstrækkelig stærk. En negativ planet tiltrækkes af enpositiv, og sådan 
fortsætter det ned gennem alle formerne.
Det er manifestationen af seksualitet i stof af enhver art, fra 
det mikroskopiske atom i kroppen til de mægtige planetkæder, 
og det er grundlaget for aktivitet. Strålingsaktivitet ersimpelthen samspillet 
mellem maskulin og feminin, og detgælder videnskabsmandens fysiske atom, mænd og 
kvinder,
såvel som solsystemets store atom, når det vibrerer med sinkosmiske modpol.

Derfor kan vi betragte tid som den aktivitetsproces ellerdet udviklingsforløb, 
hvor den iboende bevidsthed søger sinmodsætning og bliver underlagt 
tiltrækningsloven, hvilketfører til det atomare, menneskelige, planetariske, 
åndelige,
solare og kosmiske ægteskab. Denne idé er forholdsvis enkeli relation til et 
menneske og kommer til udtryk i dets dagligekontakt med andre mennesker. 
Kontakten styres hovedsageligaf dets sympatier og antipatier. Alle disse 
tiltrækninger ogfrastødninger er lovmæssige og har deres årsag i selve for-
men. Følelsen af at kunne lide eller ikke lide er simpelthendet bevidste væsens 
opfattelse af, at der inden for dets magnetiske 
omkreds er kommet en atomar form, som det, ud fra 
sit eget væsens lov, enten tiltrækker eller frastøder. Først nårdet har hævet 
sig over formen, og ånd søger ånd, vil frastødningsfænomenerne 
ophøre. Det vil være den uundgåelige 

 
 
 





finale ved solevolutionens ophør, og det vil fremkalde pralaya. 
Varigheden af dette samspil, den periode hvor ånd søgerånd, og den 
vibrationsproces, som udnyttelsen af formenkræver, er det, vi kalder tid, hvad 
enten det er i forbindelse 
med et menneske, en planetlogos eller guddommen. [side 
288]

Rum er også omfattet af forestillingen om bevidsthed ogdens udnyttelse af stof. 
For Logos er rum bogstavelig talt denform, hvori hans bevidste aktiviteter 
udspiller sig og hanshensigter realiseres – solafgrænsningen. På samme måde 
erdet rum, hvori en planetlogos realiserer sine planer, så megetaf solrummet som 
hans bevidsthed er udviklet nok til at 
bruge. Mennesket gentager så igen processen, idet dets afgrænsning 
svarer til udstrækningen af dets bevidsthed og kanvære meget snæver, som i det 
uudviklede menneskes tilfælde,
eller omfatte en hel del af det planetariske rum og endog, fordet meget 
højtudviklede menneskes vedkommende, nå heltud til omkredsen af den planetariske 
logos' indflydelsessfære,
den planetlogos i hvis legeme det er en celle.

For atomet (f.eks. atomet i menneskets fysiske legeme) errum udstrækningen af 
den form, det større bevidsthedscenter,
som det er en del af, befinder sig i, og det bliver både tiltrukket 
og frastødt – tiltrukket og indbygget i det større livs form,
og samtidig frastødt og dermed forhindret i at bevæge sigvæk fra et bestemt 
punkt i formen.

Her har vi beskæftiget os lidt med tid og rum i relation tilet bestemt 
bevidsthedscenter. Vi har set, at de simpelthen erforestillinger, hvormed et 
væsens cykliske aktivitet udtrykkes. 
Emnet er uhyre dunkelt på grund af den menneskeligeintelligens' lave 
udviklingstrin. Endnu er mennesket så optaget 
af den objektive eller materielle side af manifestationen,
at tiltrækningen mellem ånd og ånd ikke er meget mere endet begreb. Først når 
flere medlemmer af menneskeslægtenhar deres bevidsthedscenter i egoet og derfor 
er optaget af atfrastøde stoffet og trække ånden tilbage fra formen, vil 
forvandlingsprocessen 
blive forstået, vil tiden (som den kendesi de 3 verdener) blive overskredet og 
rummet (som det mani-

 
 
 





festerer sig for mennesket gennem de 3 lavere planer eller de18 underplaner) 
blive opfattet som en barriere. Det sammekan siges om de 7 logoi og Sollogos, 
hvis vi udstrækkeridéen til andre solare og kosmiske planer. Men vi kan 
ogsåbegrænse den til de undermenneskelige og involutionære liv,
idet vi hele tiden er opmærksomme på, at jo snævrere bevidstheden 
er, desto [side 289] større er inertien og manglenpå respons, og desto mindre er 
udstrålingen.

Et nærmere studium af diagram V vil vise, hvori Logos' 
problem består, og hvor nøjagtig overensstemmelsen ermellem ham og hans 
afspejling, mennesket.

For det første, begge er objektivt manifesteret på det 
fysiske plan.

For det andet, begge er i deres dybeste involutionsfase.
For det tredje, begge er hæmmet af stoffet og i færd med
at udvikle bevidsthed (egoisk bevidsthed) på det fysiske plan


– mennesket på solsystemets og Logos på det kosmisk fysiskeplan.
For det fjerde, mennesket må bringe den indre Gud ned tilfuld bevidst kontrol. 
Gennem denne kontrol må det beherske 
sine vilkår, gøre sine omgivelser til et instrument og manipulere 
stoffet. Logos gør det samme på kosmiske planer. Beggeer langt fra at nå målet.

For det femte, begge arbejder i, med og gennem elektrisk 
kraft. 

For det sjette, begge er underlagt de love, der styrer former, 
og derfor styres de i tid og rum af karma, som er formernes 
lov. Den har noget med det kvalitative indhold at gøre,
ligesom kraft har noget med vibration at gøre.

For det syvende, begge arbejder gennem former, der om-
fatter: 

a. 3 hovedformtyper: en mental form, et aspekt af manifestationen, 
en astral form, et andet aspekt, og en fysisk form,
det tredje aspekt. Den mentale vibration bestemmer grundrytmen 
og søger at koordinere og udnytte det fysiske legeme tilsine egne formål. Den 
vedrører bevidstheden og forbinderden med de 3 former i én henseende, men 
frastøder og skaber 
 
 
 





splittelse i en anden. Den astrale vibration vedrører kvaliteten, 
graden af tiltrækning. Den er det psykiske element. Denfysiske vibration er 
mødestedet for bevidstheden og stofformen. 
Denne sidste frembringes af foreningen af grundrytmenog den kvalitative 
farvning.

b. 7 kraftcentre, der holder de 3 former sammen i en helhed 
og beliver og koordinerer dem. De sætter den tredobbelteenhed [side 290] i 
forbindelse med deres primære bevidsthedscenter 
på højere planer, hvad enten dette center er menneskets, 
en planetlogos' eller en sollogos' kausallegeme. 
c. Millioner af uendelig små celler, som legemliggørmindre liv, er i konstant 
aktivitet og frastøder hinanden for atbevare deres individualitet eller 
identitet, men samtidigholdes sammen af en central tiltrækningskraft. På den 
mådefrembringes et krystals, en plantes, et dyrs, et menneskes, enplanets eller 
et systems objektive form.
Og endelig, begge arbejder altså på to måder og udviserbåde tiltrækning og 
frastødning.

Åndens tiltrækning af stof og bygningen af en form tilåndens brug er resultatet 
af universets elektriske energi, som ibegge tilfælde bringer de mindre liv eller 
kugler inden fordens indflydelsessfære. Logos' liv eller magnetiske kraftsamler 
hans manifestationslegeme. Det himmelske menneskes 
eller planetlogos' magnetiske kraft samler, hvad hanbehøver til hver 
inkarnation, ud af solsystemets stof. Vedhver ny fødsel samler egoets magnetiske 
kraft stof sammeninden for den sfære eller det system, hvor det har sin plads.
Og sådan finder vi hele vejen ned ad skalaen, at det mindreliv altid følger sin 
kurs inden i det større liv.

Derfor har vi (i en tiltræknings- og frastødningsperiodeeller en livscyklus) 
det, vi kalder tid og rum, og det gældersåvel en logos' som en myres eller en 
krystals livscyklus. Enbelivende vilje fremkalder aktivitetscykler i stof, og så 
opstårder tid og rum. Der er også passive cykler, hvor der ikke ertid og rum, og 
hvor den belivende vilje har trukket sig tilbage. 
Men vi må ikke glemme, at dette er helt relativt og kunkan ses fra det 
pågældende livs eller væsens og dets specielle 

 
 
 





bevidsthedstrins synspunkt. Alt må fortolkes i relation tilbevidsthed. 

Den første type cyklus, eller den tid det tager en kugle atdreje én gang rundt 
om sit bevidsthedscenter, er for det pågældende 
væsen (Gud eller menneske) en mindre cyklus. Denanden type cyklus, eller den tid 
det tager en kugle at dreje éngang rundt i sin bane omkring det 
bevidsthedscenter, den eren integreret del af, kan vi betragte som en større 
cyklus. Dentredje type cyklus vedrører ikke formens bevægelse gennem 
et [side 291] bestemt sted i rummet i en cyklus, der omfatterbåde de større og 
mindre cykler. Den vedrører det VÆSEN, i 
hvis legeme vores sollogos blot er et center, og dets reaktionpå den kontakt, 
der skabes til dette center og dets kosmiskemodpol. F.eks. skaber 
vekselvirkningen mellem disse tocentre, vores solsystem og dets kosmiske modpol, 
en cyklussom har tilknytning til »DEN, DER ER OVER VORES LOGOS«. 
Dette overgår naturligvis den menneskelige fatteevne, menmå medtages i vores 
opregning af cykler, hvis den skal værekorrekt. 

VIII. HVORFOR ER VIDEN 16 BÅDE 
EKSOTERISK OG ESOTERISK? 
Vi kan nu begynde på det næste spørgsmål der lød: »Hvorfor 
betragter vi nogle aspekter af viden som esoteriske og andreaspekter som 
eksoteriske?« 

Svaret på dette spørgsmål indebærer en erkendelse af, atén slags viden vedrører 
den subjektive side af livet og enanden den objektive side, at én type viden 
angår energi ogkraft (og derfor er farlig at afsløre for tidligt) og en anden 
det,
der oplades. Derfor er det klart, at store informationsområdervil være uden for 
de flestes rækkevidde, indtil de har udviklet 

16 I Den hemmelige lære får vi fortalt, at der i puranaerne nævnes 7 
kundskabsgrene. – H.L. 1, 208. 

Her kan udarbejdes analogier i forbindelse med: 

 
 
 





evnen til at modtage subjektive informationer.

Som vi har fået at vide, er evolutionens mål udviklingen afbevidsthed på alle 
planer. På grund af racens beskedne udviklingstrin 
er endnu kun det fysiske plan blot nogenlunde underbevidst kontrol. Den viden, 
der vedrører dette plan, deninformation, som angår den mest kompakte 
objektivitet,
summen af kendsgerninger om det fysiske plans 5 lavereunderplaner, betragtes 
(okkult set) som eksoterisk. I løbet afde to næste racer vil de to sidste 
underplaner blive behersket,
og da vil den samlede viden om fysisk og æterisk stof, omenergi, form og 
oplevelse [side 292] på det fysiske plan værelet tilgængelig for mennesket og 
kun vedrøre dets 5 fysiske 
sanser. 

Information og viden om det liv, der udvikler sig gennemformerne, vil i et 
betydelig længere tidsrum blive betragtetsom esoterisk, og det gælder også 
opfattelsen og forståelsenaf stofaspektet og de love, der styrer energi på 
astral- ogmentalplanet. Denne udtalelse vedrører det almindelige 

a. 
De 7 stråler, offerets, kærlighedens og kundskabens herrer. 
b. 
De 7 bevidsthedstilstande. 
c. 
De 7 stoftilstande eller planer. 
d. 
De 7 krafttyper. 
e. 
De 7 indvielser og mange andre syvfoldigheder. 
Gnosis, den skjulte viden, er det 7. princip, mens de 6 indiske filosofiskoler 
er de 6 principper. – H.L. 1, 307. Disse 6 skoler er: 

a. 
Logikskolen, bevis på rigtig opfattelse. 
b. 
Atomskolen, enkelthedernes system, elementer, alkymi og kemi. 
c. 
Sankhyaskolen, tallenes system, den materialistiske skole, teorien omde 7 stof-
eller prakrititilstande. 
d. 
Yogaskolen, enhed, dagliglivets regler, mysticisme. 
e. 
Den ceremonielle religions skole, ritualer, tilbedelse af devaer ellerguder. 
f. 
Vedantaskolen, ikke-dualitet, forbindelsen mellem atma i mennesket 
og Logos. 
Gnosis eller den skjulte viden er det samme som atma vidya, ellerteosofi og 
omfatter de 6 andre. 

 
 
 





menneske, den jævne befolkning. Objektiv eller eksoteriskviden er stort set den, 
mennesker opnår eller erhverver sig ikundskabens hal ved hjælp af de 5 sanser og 
gennem eksperimenter. 
Med tiden og efter mange inkarnationscykler omdannes 
eksperimenter til erfaring, og den bliver i sidste instans tildet, vi kalder 
instinkt eller vanemæssige bevidsthedsreaktioner 
på bestemte vilkår eller omgivelser. Disse to faktorer,
sanserne og eksperimentel kontakt, udvikles i dyre- og menneskeriget. 
Forskellen på de to består i menneskets evne tilbevidst at opfatte, huske, 
forudse og udnytte frugterne aftidligere oplevelser og på den måde påvirke 
nutiden og forberede 
sig på fremtiden. Til det formål [side 293] bruger detden fysiske hjerne. Et dyr 
har også en instinktiv opfattelsesevne, 
hukommelse og spirende forudseenhed, men da detmangler det bevidste tankesind, 
kan det ikke indrette sig efteromstændighederne, i form af et 
forhåndsarrangement, ogheller ikke udnytte og dermed høste frugterne af 
tidligerebegivenheder og lære af erfaring, sådan som mennesket gør.
Dyret bruger solar plexus på samme måde, som mennesketbruger hjernen – det er 
instinktorganet.

Al den viden, der kan opnås med instinkt og brugen af detkonkrete tankesind, der 
virker gennem den fysiske hjerne,
kan betragtes som det, vi kalder eksoterisk. Det er derforklart, at 
kundskabsmængden afhænger af: 

a. Sjælens alder.
b. Den erfaring, der er vundet og bliver brugt.
c. Hjernens og det fysiske legemes tilstand.
d. Vilkår og omgivelser. 
Efterhånden som tiden går, og mennesket når et rimeligt højtevolutionstrin, 
udvikles tankesindet hurtigere, og gradvistræder en ny faktor i funktion. Lidt 
efter lidt begynder intuitionen 
eller det transcendentale tankesind at virke og i sidsteinstans afløse det 
lavere eller konkrete sind. Da bruger detden fysiske hjerne som modtager, men 
udvikler samtidigvisse centre i hovedet og overfører på den måde sin aktivi-

 
 
 





tetszone fra hjernen til de højere hovedcentre i æterisk stof.
For menneskeheden som helhed vil dette ske i takt med 
åbningen af de æteriske underplaner i de to næste racer. Detledsages i dyreriget 
af den gradvise overførsel af aktivitetszonen 
fra solar plexus til den rudimentære hjerne og dens trinvise 
udvikling ved hjælp af manas.

Når vi beskæftiger os med disse punkter, bliver det efterhånden 
klart, at de esoteriske aspekter af viden i virkeligheden 
er de bevidsthedszoner, der endnu ikke er erobret ogbragt inden for det iboende 
væsens rækkevidde.

Det væsentlige er, at når man indser det, vil man forstå densande betydning af 
det esoteriske og okkulte, og da vil alle 
de, der VED, bestræbe sig på at trække andre enheder, som 
er [side 294] rede til en lignende bevidsthedsudvidelse, ind ideres 
kundskabszone. I denne tanke ligger nøglen til Broderskabets 
arbejde. De trækker med deres kraft mennesker ind ivisse erkendelses- og 
aktivitetsområder, og gennem dennetiltrækning, og reaktionen fra de 
menneskeatomer der er rede,
koordineres sjælegruppen på den opadgående bue eller etbestemt center i et 
himmelsk menneske. 

På samme måde bringes dyret på et bestemt stadium ind iindflydelseszonen omkring 
tankesindets mindre sønner –
mennesker som er dyrenes ældre brødre, ligesom visdommens 
mestre er menneskehedens ældre brødre. Sådan bliver 
tingene forbundet og ansvaret fordelt. 

IX. HVAD ER FORHOLDET MELLEM: 
a. De 10 planetsystemer?
b. De 7 hellige planeter?
c. De 7 kæder i et planetsystem?
d. De 7 kloder i en kæde? 
e. En kædes 7 runder? 
f. De 7 rodracer og underracer? 
 
 
 





Dette spørgsmål rummer en umådelig stofmængde, og derforkan vi ikke gøre mere 
end at prøve at få en bred og generelopfattelse.

Emnet er så stort og forbindelserne mellem de enkeltepunkter så omfattende, at 
vi kun kan få klarhed, hvis vi samler 
opmærksomheden om visse brede og generelle begreberog overlader en mere 
detaljeret gennemgang af underpunkterne 
til en senere lejlighed. 

1. De indbyrdes forbundne dele. 
Først og fremmest vil jeg foreslå, at vi kun betragter emnet i 
relation til et himmelsk menneske, at vi holder dets legemescellulære opbygning 
(de bevidsthedsenheder vi kalder devaerog mennesker) ude fra vores umiddelbare 
overvejelser, og at[side 295] vi ser emnet fra det, der for mennesket er 
gruppesynspunktet 
og ikke individets synspunkt.

Hele midtersektionen af denne afhandling om ildens forskellige 
former vedrører et himmelsk menneskes bevidsthedsudvikling 
og dets anvendelse af den viden, det (ved hjælp aftankesindet eller manas) 
opnåede i et tidligere solsystem, tilerhvervelsen af visdom gennem objektivitet 
og omdannelsenaf den oprindelige egenskab til anvendt kærlighed. Det erdets 
arbejde, på samme måde som det er dets legemscellersarbejde at udvikle 
tankesindet. Når menneskeenhederne vedhjælp af deres erfaringer i de 3 verdener 
har gjort det, kan degennem de sidste indvielser nærme sig gruppesynspunktet 
ogfå en bevidst opfattelse af deres position og aktivitet inden forden 
planetariske logos' afgrænsning. Derfor vil vi behandle 
følgende punkter:

For det første, enhedernes arbejde. De enheder, der indgår 
i en planetlogos' opbygning, udfører et tredobbelt arbejde, 
som består i: 

a. At opnå bevidst kontrol over deres individuelle afgrænsning 
eller aktivitetsfelt. Det dækker evolutionsperioden frem 
 
 
 





til 1. indvielse eller deres betrædelse af vejen og dermedadgang til det 
åndelige rige. Det vedrører udvikling af bevidsthed 
på de 3 lavere planer. 

b. At nå det bevidsthedstrin, der er karakteristisk for et 
bestemt center i et af de himmelske menneskers legeme – detcenter som omfatter 
deres gruppeaktivitet. Det fører demfrem til 5. indvielse, og dækker den periode 
hvor de udviklerbevidsthed på evolutionens 5 planer. 
c. At nå det bevidsthedstrin, der kendetegner det center iLogos' legeme, en 
bestemt planetlogos legemliggør. Det førerdem videre til 7. indvielse, og dækker 
perioden hvor de udvikler 
bevidsthed på solsystemets 7 planer.
Disse bevidsthedsudvidelser opnås ved hjælp af tankesindet, 
som med tiden omdannes til kærlighed-visdom, hvilketfører til bevidst kontrol 
over alle solsystemets 7 planer ellerdet laveste kosmiske plan. [side 296]

For det andet, de himmelske menneskers arbejde. De 
himmelske mennesker, der tilsammen udgør de 7 centre iLogos' legeme, udfører 
ligeledes et tredobbelt arbejde, sombestår i: 

a. At udvikle fuld selvbevidsthed eller individuel bevidsthed 
på de 5 planer og vibrere med bevidst aktivitet inden forderes egen afgrænsning, 
et planetsystem. Det dækker involutionsperioden 
og den del af evolutionsperioden, der omfatterde 3 første runder frem til 
begyndelsen af 4. runde.
b. At nå det bevidsthedstrin, som er karakteristisk for den 
sollogos, i hvis legeme de danner centrene. Det betyder, at ethimmelsk menneske 
udvikler en syvfoldig gruppebevidsthedeller opnår en nøjagtig 
vibrationsharmonisering med dehimmelske mennesker, der udgør de andre centre. 
Det medfører 
evnen til at have fuld bevidst kontrol over solsystemets7 planer, og dækker den 
evolutionsperiode som gennemgås ien planetkæde i 4., 5. og 6. runde. Her må vi 
huske, at Sollogos 
har samme position i et kosmisk væsens legeme, som ethimmelsk menneske har i en 
sollogos' legeme. 
 
 
 





c. At nå det bevidsthedstrin, der kendetegner et størrecenter på kosmiske 
planer. Det dækker 7. runde og giver ethimmelsk menneske det kosmiske 
astralplans eller det næstlaveste 
kosmiske plans bevidsthed (når disse runder ses ilyset af det evige nu og ikke 
på baggrund af tid og rum). Enstor del af det problem, som i vor tid langsomt er 
ved at findesin løsning, skyldes, at det himmelske menneske, hvis legemevores 
planetsystem er, kun har delvis kontrol over sin astralenatur og stadig mangler 
kosmisk erfaring. Det påvirker naturligvis 
dets legemsceller, på samme måde som et menneskesmanglende astrale kontrol 
påvirker dets redskab. Her må vivære opmærksomme på, at de himmelske menneskers 
udvikling 
ikke er lige langt fremme, og at vores planetlogos ikkehar samme herredømme som 
f.eks. Venuskædens himmelske 
menneske. I hver runde bringes et af det kosmiske astralplansunderplaner under 
kontrol, så det himmelske menneske bliverbevidst på endnu et underplan. Venus' 
planetariske logosbehersker de 5 underplaner og arbejder med det 6. 
Voresplanetlogos er beskæftiget med et tilsvarende arbejde på det
4. og 5. underplan, men som [side 297] i alle cykler er deroverlapninger i 
arbejdet, og det kan udtrykkes sådan:
Han er ved at få kontrol over det 4. underplan på det kosmiske 
astralplan og er næsten færdig med det. Han begynderat arbejde med at 
kontrollere det 5. underplan, og det vil hanvære færdig med i den 5. runde. Han 
fornemmer og reagererpå det 6. underplans vibration, men er endnu ikke fuldt 
bevidst 
på dette underplan.

Vi har en afspejling af dette i planetens 4. og 5. rodrace,
hvor den atlantiske cyklus' astrale bevidsthed afrundes, det 5. 
princip bliver udviklet og det 6. gradvis fornemmes. Detfortjener nærmere 
overvejelser. 

For det tredje, en sollogos' arbejde. Det har samme karakter. 


a. Han må udvikle fuld bevidsthed i hele sin afgrænsningeller på alle 
solsystemets 7 planer. Det dækker en periode, 
 
 
 





hvor 5 af de himmelske mennesker eller 5 af hans centre ogdermed 5 
planetsystemer, når et stadium, hvor deres responspå kontakt og stimulering er 
helt nøjagtig. 

b. Han må nå det bevidsthedstrin, der er karakteristisk for 
den kosmiske logos, i hvis legeme han er et center. Han mågennem erfaring finde 
sin plads i den kosmiske gruppe, haner en del af, på samme måde som en 
planetlogos må finde sinplads i solsystemet. Det sker, når alle 7 centre er vakt 
til live,
eller de himmelske mennesker fungerer frit og bevidst, ogderes indbyrdes 
systemiske forbindelse er afstemt og styret afloven om aktion og reaktion. Det 
bringer ikke alene det kosmisk 
fysiske plans 7 underplaner (vores 7 større planer)
under hans kontrol men nødvendigvis også det kosmiskeastralplan. 
c. Han må nå det bevidsthedstrin, som kendetegner centret 
i DEN-OM-HVEM-INTET-KAN-SIGES' legeme. Dette center dannes 
af en kosmisk logos' indflydelsessfære, mens en sollogoser et center i en 
kosmisk logos' legeme (Skema II).
Vi må huske, at denne opregning vedrører nutiden og sesunder den (relativt 
begrænsede) synsvinkel, vores eget planet-
systems himmelske menneske har, og at den derfor er indskrænket 
til de specielle betingelser, der styrer dets legemscellers 
intelligens. Den er givet ud fra et differentierings- ogikke [side 298] et 
syntesesynspunkt. I sidste instans bliveralle disse væsener absorberet i en 
syntese, og hvert af demgennemgår på sit eget plan en proces, som svarer til 
den, dergennemgås i mikrokosmos. Her skaber kausallegemet elleregoets legeme en 
syntese af firfoldighedens eller det lavereselvs energi, mens det åndelige eller 
monadiske hylster samler 
de 7 principper til en syntese, hvilket giver de 3, de 7 ogde 10. 

Til sidst vil jeg gerne gøre opmærksom på, at det er vigtigt, 
at tankesindet ikke reducerer alle disse idéer til rentmaterialistiske begreber. 
Vi må hele tiden huske, at vi beskæftiger 
os med det subjektive liv og ikke den objektive 

 
 
 





form, og at det f.eks. er syntesen af principperne eller de kvalitative 
energier og ikke syntesen af former, vi har med at 
gøre.

Gennem hvert æterisk center giver mennesket et af principperne 
den fuldendte vibration, så det subjektive liv kanudtrykke sig gennem det.

Gennem hver kæde i et planetsystem prøver et himmelskmenneske at gøre noget 
tilsvarende.

Gennem hvert planetsystem i et solsystem arbejder ensollogos med det samme. 
Målet er egenskabens syntese ogikke primært en fuldendt form. Den besjælede 
forms responspå det kvalitative liv opfylder naturligvis behovet, i henholdtil 
loven, men det har sekundær betydning og er ikke det mål,
der sigtes på.

I alle de ovenstående tilfælde har vi set, at det arbejde, somskal udføres, 
ifølge sagens natur er tredobbelt:

For det første, udviklingen af individuel bevidsthed. 

For det andet, udviklingen af gruppebevidsthed.

For det tredje, udviklingen af gudsbevidsthed, den bevidsthed 
som i hvert tilfælde repræsenterer den højeste åndelige 
kilde, og som dybest set er identisk med guddommen iindividet, hvad enten det er 
menneske eller sollogos.

Det begreb må alle tænkende mennesker meditere over, ogde må lægge vægt på dets 
syntese. Forbindelsen mellemcellen og gruppen, gruppen og summen af grupper, og 
dennesum og det iboende væsen, der ved hjælp af tiltræknings- 
ogfrastødningsloven holder dem sammen i en syntese, har vitalbetydning. Her er 
der to hovedidéer, som vi altid må huske: 

 
 
 





[side 299] 

Skema II 

EVOLUTION I UNIVERSET 

Væsen Redskab Center Rum Tid 
Det ukendte 7 konstellationer Kosmisk logos 5 kosmiske planer -
En kosmisk logos 7 solsystemer Sollogos 4 kosmiske planer -
En sollogos 7 planetsystemer Himmelsk 
menneske 
3 kosmiske planer Periode med 3 
solsystemer 
Et himmelsk menneske 
7 planetkæder Chohaner og 
grupper 
2 kosmiske planer Periode med 1 
solsystem 
Et menneske 7 æteriske center Et princip 1 kosmisk plan Periode med 1 
planetsystem 

 
 
 





[side 300] 

At betegnelserne »en celle«, »en gruppe« eller »en samling af

grupper« helt og holdent vedrører redskabets form og

derfor stofaspektet. 

At forestillingen om et væsen, der sammenfatter grupperne oger cellernes 
besjælende liv, vedrører åndsaspektet. 

Disse to begreber fører nødvendigvis til et tredje, nemligbevidsthedsudvikling, 
der er det iboende væsens gradvisvoksende erkendelse eller selvets opfattelse af 
formens for-
hold til sig selv og dets langsomme udnyttelse og beherskelseaf den. Det 
fortsætter, indtil denne erkendelse omfatter cellen, 
gruppen og summen af grupper. Disse idéer kan overføres tilde tre førnævnte 
bevidsthedsgrader på følgende måde:

Mennesket, den laveste form for sammenhængende bevidsthed 
(hvor ordet »bevidsthed« bruges i sin egentligebetydning af »én, der ved«), er 
blot en celle, et forsvindendelille atom i en gruppe.

Et himmelsk menneske repræsenterer en sammenhængende 
bevidst gruppe.

En sollogos indtager på sit eget plan en position, som eranalog med den, et 
himmelsk menneske indtager i et solsystem 
og, set fra et endnu højere synspunkt, med den, et menneske 
indtager i solsystemet. Når solplanernes plads i detkosmiske system opfattes 
rigtigt, vil det være klart, at påhøjere kosmiske planer er Sollogos en 
intelligens, der stårlige så lavt i den kosmiske orden, som mennesket gør i 
relation 
til solbevidsthed. Han er blot en celle i DEN-OM-HVEMINTET-
KAN-SIGES' legeme. Hans arbejde på kosmiske planersvarer til menneskets arbejde 
på solplanerne. Han må på de 3lavere kosmiske planer udvikle en forståelse af 
sine omgivelser 
af samme art som menneskets i de 3 verdener. Det er et 
faktum, alle, der studerer denne centrale del af vores emne, 
må huske, og frem for alt må de overveje analogien mellemdet kosmisk fysiske 
plan og solsystemets fysiske plan. Denrummer det firfoldige mysterium: [side 
301] 

 
 
 





1. Akashaens mysterium.
2. Den 5. rundes hemmelighed.
3. Saturns, den 3. planets esoteriske betydning.
4. Den okkulte karakter af kosmisk kundalini eller systemetselektriske kraft. 
Der kan imidlertid gives et vink om det fjerde punkt. Nårman forstår planeternes 
elektriske samspil bedre (og hermedmener jeg deres negative eller positive 
samspil), vil manopdage, hvilke der er forbundet med hinanden, og hvilke 
dernærmer sig balancepunktet. Her vil jeg ganske kort opregneforskellige 
faktorer. Jeg vil ikke bruge tid på at uddybe ellerafklare dem, men simpelthen 
komme med nogle udtalelser,
der, efterhånden som menneskets viden vokser, vil indtagederes retmæssige plads 
i det ordnede system. Til den tid vilde vise sig at være oplysende og afsløre 
det nødvendigeudviklingsforløb. 

2. De atomare enheders arbejde. 
a. I relation til det væsen, Sollogos er en afspejling af, erde 7 himmelske 
mennesker som de 7 centre i et menneskes 
fysiske legeme. Det vil man opdage, når man studerer overensstemmelsen 
mellem det kosmisk fysiske plan og systemetsfysiske plan.
b. Derfor kan vi sige om 3 af disse centre: 
At de udgør det kosmiske væsens lavere centre.
At de har deres analogi på det faste, flydende og luftformigeplan.
At de for tiden er genstand for den kosmiske kundalinisopmærksomhed. 

c. Et af disse centre svarer til solar plexus og sammenfatterde 3 lavere centre, 
sådan at der dannes en firfoldighed.
d. Centret, som er analogt med rod- eller kundalinicentret,
har en permanens, som de to andre, lavere centre ikke har. 
 
 
 





Det himmelske menneske, der legemliggør dette princip og erkilden [side 302] til 
sine brødres udviklingsvarme, må søgesved hjælp af intuitionen. Her er det 
konkrete tankesind ingennytte til. 

e. De 3 højere centre, eller de himmelske mennesker somsvarer til Sollogos' 
hoved, hjerte og hals, har deres æteriskeanalogier på det kosmisk fysiske plans 
3 højere æteriskeunderplaner, ligesom det himmelske menneske, der legemliggør 
det logoiske solar plexus, manifesterer sig på det 4. æteriske 
plan.
f. I denne 4. runde er dette himmelske menneske, med sin 
æteriske hvirvel eller sit kraftcenter i den 4. kosmiske æter, 
en vital faktor i den planetariske evolution. 
g. Når det er lykkedes det himmelske menneske, som forøjeblikket udtrykker sig 
gennem jordsystemet, at belive sitmidtercenter, eller lede den planetariske 
kundalini væk fra delavere centre og hen til solar plexus, vil en ny cyklus 
begyndeog mange af de nuværende lidelser være overstået. Hansarbejde befinder 
sig endnu på et embryonalt stade, og der vilgå 2½ cyklus til, før han har udført 
det fornødne arbejde. Nårdet er sket, vil resultatet i forbindelse med de 
inkarnerede 
menneskeenheder være tredobbelt: 
Seksuel stimulering, som den opfattes på nuværende tidspunkt, 
vil have en tendens til at manifestere sig kreativt,
ikke så meget på det fysiske plan som på det astrale ogmentale plan, idet den 
kommer til udtryk i skabelsen afkunst og skønhed og i forskernes objektive 
arbejde.

Kriminalitet, der i vor tid hovedsagelig er baseret på seksualitet, 
vil høre fortiden til, og fysisk vellyst, udskejelse ogrædsel være reduceret med 
75%. 

Samspillet mellem de 3 faste fysiske planeter vil være færdigudviklet, 
så mennesket kan bevæge sig fra den ene til denanden efter behag. 

Her vil jeg gerne gøre opmærksom på det utilrådelige i atlade navnene på 
kloderne i en kæde, såvel som navnene på 

 
 
 





kæderne i et system, følge den planetariske terminologi. Dethar ført til 
forvirring. [side 303]

En nøgle til den rigtige forståelse skjuler sig i ordene:
»Venus er Jordens forbillede.«17 

Det er ikke tilladt at sige meget om det mysterium, at 
»Venus er Jordens andet jeg«, og det er heller ikke tilrådeligt, 
men der kan gives nogle idéer, som, hvis de overvejes,
kan føre til en bredere opfattelse af skønheden i naturenssyntese og den 
vidunderlige koordinering af alt, hvad derudvikler sig.

Måske kan vi få en forestilling om deres forbindelse, hvisvi husker, at okkult 
set er Venus for Jorden, hvad det højereselv er for mennesket. 

Flammeherrernes ankomst til Jorden var helt lovmæssig ogikke blot en tilfældig 
eller lykkelig begivenhed. Den var etplanetarisk anliggende, som har sin analogi 
i forbindelsenmellem den mentale enhed og det manasiske permanenteatom. Når det 
individuelle menneske bygger antahkaranaenmellem disse to punkter, bygger det 
kollektive menneskeogså, i planetarisk forstand, en kanal fra denne planet til 
densforbillede, Venus. 

I forbindelse med disse to planeter må vi huske, at Venuser en hellig planet, 
mens Jorden ikke er det. Det betyder, atnogle af planeterne er for Logos, hvad 
de permanente atomerer for mennesket. De legemliggør principper. Nogle 
planeterer kun midlertidige hjem for disse principper. Andre er det ihele 
mahamanvantaraen, og Venus er en af dem.

Vi må huske, at 3 af de hellige planeter er de 3 størrestrålers hjemsted eller 
de 3 logoiske aspekters eller princippers 
legemliggjorte form. Andre planeter legemliggør de 4mindre stråler. På nuværende 
tidspunkt kan Venus, Jupiterog Saturn betragtes som redskaber for de 3 
superprincipper.
Merkur, Jorden og Mars er nært knyttet til disse 3, men her eret mysterium. Den 
indre rundes evolution har en nær forbindelse 
med dette problem. Måske kan vi kaste lidt lys på dette 

17 H.L. 2, 3 & 3, 25-26. 

 
 
 





dunkle område, hvis vi gør os klart, at ligesom Logos (i deikke-hellige 
planeter) har noget, der svarer til de permanenteatomer i mennesket, er 
midterevolutionen mellem disse to 
(Gud og [side 304] menneske) det himmelske menneske, hvislegeme består af 
menneske- og devamonader, og som ogsåhar sine permanente atomer. Altid har de 3 
højere principperstørre betydning end de 4 lavere.

Nøglen skjuler sig i det faktum, at der er en kommunikationskanal 
mellem en klode med et bestemt nummer i en 
kæde og kæden med samme nummer. Det samme gælder enkæde af kloder og det 
planetsystem, som har et tilsvarendenummer. Forbindelsen mellem Venus og Jorden 
ligger inummeret, og den betydningsfulde begivenhed, der kaldesflammeherrernes 
ankomst, krævede en gådefuld afstemningaf en klode, en kæde og et planetsystem 
med samme nummer.
Det skete i 3. rodrace i 4. runde. Hvis vi overfører fortolkningen 
til et himmelsk menneske, har vi her en analogi til forholdet 
mellem firfoldigheden og triaden. Det var den 4. kæde ogden 4. klode. Den 4. 
kæde i venussystemet og den 4. klode iden kæde var dybt involveret i 
transaktionen.

h. De himmelske menneskers udvikling er på ingen mådeensartet. Her er et punkt, 
som hidtil ikke er blevet fremhævet,
nemlig at de ikke står over for samme problem, og det derforer umuligt for 
mennesket at vurdere deres arbejde og relativeudviklingstrin rigtigt. Det er 
blevet sagt, at da Venus er i sin
5. runde, er den venusiske herre mere udviklet end sine 
brødre. Det er ikke helt rigtigt. Ligesom der i menneskehedens 
udvikling er 3 hovedlinjer med 4 mindre linjer, somsmelter sammen med en af 
hovedlinjerne, er der i forbindelsemed de himmelske mennesker også 3 
hovedlinjer, som denvenusiske ikke er en af. Venus' herre har sin plads i 
firfoldigheden 
ligesom Jordens herre.
Det spørgsmål, vi har prøvet at besvare, vedrører forholdetmellem 
planetsystemerne, kæderne, runderne og racerne, ogher må vi huske, at disse 
manifestationer har samme forhold til 
et himmelsk menneske, som inkarnationer har til et menneske. 
Det giver os mulighed for måske lidt klarere at vise cyklernes 

 
 
 





plads i udviklingen af alle disse væsener fra et menneske op tilen kosmisk [side 
305] logos, via et himmelsk menneske og en 
sollogos. 18 Ligesom der i Den hemmelige lære bliver gjort 
opmærksom på, at der er større og mindre cykler i et solsystems 
evolution, kan det samme siges om et himmelsk menneske, 
et menneske og et atom. Det bringer os videre til dennæste udtalelse: 

i. Cyklerne i alle disse væseners evolutionsproces kanprimært deles i 3 grupper, 
selvom disse grupper ifølge sagensnatur kan deles i 7 og uendelige multipla af 
7.
I forbindelse med en sollogos kan cyklerne kaldes: 

1. 100 Brahmas år. 
2. Et Brahmas år. 
3. En Brahmas dag. 
Disse perioder er blevet beregnet af hindustuderende ogrepræsenterer al tid, som 
vi opfatter den, eller et solsystems 
varighed.

I forbindelse med et himmelsk menneske har vi cykler, der 
svarer til de logoiske: 

1. Varigheden af et planetsystem.
2. Varigheden af en planetkæde.
3. Varigheden af en planetarisk runde. 
Inden for disse 3 faser, som er de 3 store cykler i en planetlogos' 
inkarnation, er der mange mindre cykler eller inkarnationer, 
men de falder alle sammen inden for en af de 3 hovedfaser. 
Sådanne mindre cykler er lette at forstå, hvis man eropmærksom på, at de 
markerer manifestationen af: 

18 H.L. 1, 270. 

 
 
 





a. En klode. 
b. En rodrace. 
c. En underrace. 
d. En delrace. [side 306] 
Hvis man blot løseligt vil forstå karakteren af en planetlogos' 
manifestation i f.eks. en rodrace, må man huske, at summen 
af menneske- og devaenheder på en planet udgør en planetlogos' 
vitale legeme, mens summen af mindre liv på en planet(fra menneskers eller 
devaers stoflige legemer ned til deandre naturriger) udgør hans faste legeme og 
kan deles i to 
typer: 

a. De der er på evolutionsbuen, så som i dyreriget.
b. De der er på involutionsbuen, så som alle de elementalestofformer inden for 
hans indflydelsessfære. Som førnævnter alle involutionære liv redskaber for 
planetens ånd, ellerplanetvæsenet, der er summen af alle involutionens 
elementalessenser. 
Dette væsen har samme forhold til et 
himmelsk menneske, som de elementaler, der indgår i de 3legemer, det fysiske, 
astrale og mentale legeme, har tilmennesket, og ligesom alle andre 
manifesterende væsenerer det trefoldigt men involutionært. Derfor udgør 
mennesker 
og devaer (idet vi skelner mellem devaerne og demindre bygmestre) et himmelsk 
menneskes sjæl, mens de 
andre liv udgør dets legeme, og det er med legeme og sjæl,
vi beskæftiger os i disse to sektioner af vores afhandling 
om ILD. Den ene gruppe manifesterer stoffets ild og enanden gruppe tankesindets 
ild, for devaerne er personificeringen 
af det aktive universelle sind, selvom mennesketbetragtes som manasisk i en 
anden forstand. Mennesketslår bro i essens – devaerne slår bro i stof. 
I forbindelse med mennesket er der også 3 cykler: 

 
 
 





1. Den monadiske cyklus, som for mennesket svarer til de100 Brahmas år og et 
planetsystem.
2. Den egoiske cyklus.
3. Personlighedscyklen. 
Med disse tanker om cykler har vi åbnet for et mægtigt tankeperspektiv, 
især hvis vi forbinder egoets og personlighedenscyklus med de større 
planetariske perioder. Idéen kan udvides[side 307] kolossalt, og den styres af 
nogle grundlæggendeforestillinger, der omhyggeligt må studeres og overvejes.

Cyklerne i et menneskes personlighedsmanifestationfalder i grupper på 4 og 7 og 
følger det sædvanlige evolutionsforløb: 


a. Differentiering, involutionsprocessen, den ene der blivertil de mange, eller 
det homogene som bliver det heterogene. 
b. Balance eller karmisk udligning. 
c. Syntese eller åndeliggørelse, de mange der på ny bliver tilden ene. 
d. Formørkelse eller befrielse, enden på evolutionsprocesseneller åndens 
befrielse for stoffets begrænsninger. 
Her må vi forstå, at alle inkarnationer på det fysiske plan ikkeer lige vigtige, 
men at nogle har større betydning end andre.
Set fra egoets synspunkt er nogle inkarnationer helt uvæsentlige, 
mens andre tæller. For menneskeånden har nogle sammebetydning som en 
planetlogos' inkarnation i en klode eller 
rodrace, mens andre er lige så relativt ubetydelige for det,
som manifestationen af en delrace er for et himmelsk menneske. 


På grund af det almindelige menneskes forholdsvis beskedne 
udviklingstrin tæller de astrale inkarnationer ellercykler endnu kun lidt, men 
man kan på ingen måde se bort fradem, og de har ofte relativt større betydning 
end de fysiske.
Med tiden vil de astrale cykler og deres relation til de fysiskeblive bedre 
forstået. Når man indser, at den fysiske krop ikke 

 
 
 





er noget princip, mens det kama-manasiske princip (ellerbegærsindet) er et af de 
mest vitale for mennesket, vil perioden 
eller cyklen, hvor mennesket fungerer på det 5. astraleunderplan (det mest kama-
manasiske) indtage sin retmæssigeplads. Sådan er det også med de mentale og 
kausale cykler.
De kausale eller egoiske cykler, der omfatter alle de mindrecykler i de 3 
verdener, svarer til en hel runde for et himmelskmenneske. Der er 7 sådanne 
cykler, men antallet af mindrecykler (i de 7) er en af 
indvielseshemmelighederne.

De egoiske cykler kommer i grupper på 7 og 3 og ikke igrupper på 4 og 7 som 
personlighedscyklerne, og det samme[side 308] gælder for et himmelsk menneskes 
og en sollogos' 
centrale cykler.

De monadiske cykler kommer i grupper på 1 og 3, ligesomde grundlæggende cykler 
for de mægtige væsener mennesketer den mikrokosmiske afspejling af. Hvis man 
studerer dengenerelle struktur, der er givet her i relation til 
planetsystemerne, 
og sammenligner den med andre manifestationsformer, 
og hvis selve mennesket (mikrokosmos) studeres somnøglen til det hele, vil man 
begynde at få en forestilling omformålet med alle disse manifestationer. Man må 
imidlertid 
også huske, at ligesom det almindelige menneske i hverinkarnation opfylder 3 
funktioner: 

1. Det udvikler bevidsthed eller opfattelsesevne, 
2. Det opbygger en vis mængde permanente egenskaber ellerforøger kausallegemets 
indhold,
3. Det skaber karma eller indstifter (gennem handling) årsager, 
der uundgåeligt får bestemte virkninger, 
gør et himmelsk menneske noget tilsvarende på et af sineudviklingstrin. 
Efterhånden som mennesket udvikler sig ogbetræder prøvevejen og derefter 
indvielsesvejen, gør detyderligere nogle mærkbare fremskridt: 

 
 
 





1. Ligesom før udvider det sin bevidsthed, men arbejder nuintelligent oppefra og 
ikke blindt på de lavere planer.
2. Det færdiggør bygningen af kausallegemet og begynderderefter at splitte, hvad 
det før samlede, at ødelægge dettempel det så omhyggeligt opbyggede, fordi også 
det er enbegrænsning.
3. Det ophører med at skabe karma i de 3 verdener og begynder 
i stedet at udligne den, eller bogstavelig talt »afviklesine affærer«. 
Det gør de himmelske mennesker også, for de har ligeledesen kosmisk vej at 
betræde, svarende til den mennesket betræder, 
når det nærmer sig målet for sine bestræbelser. [side 
309]

Og vi kan med sikkerhed føre begreberne endnu videre ogforudsige en tilsvarende 
adfærd for Logos' vedkommende. 

Behandlingen af dette spørgsmål er næsten afsluttet, og detmå nu være klart, at 
forholdet mellem de førnævnte manifestationer 
har en psykisk karakter (idet vi bruger ordet psykisk 
i dets egentlige betydning som noget, der har med psyken, 
sjælen eller bevidstheden at gøre) og vedrører et himmelsk 
menneskes gradvise udvidelse af sjælskundskab. Menher må vi indskyde et 
advarende ord. Selvom disse kosmiskevæseners natur afspejles i mennesket, må 
analogien ikkeføres for vidt. Mennesket afspejler, men det afspejler ikkehelt. 
Mennesket udvikler sig, men det er ikke optaget af nøjagtig 
de samme problemer som de fuldendte manasaputraer.

Mennesket stræber efter at blive en guddommelig manasaputra 
eller en fuldendt tankesøn, der udviser alle sindetsiboende egenskaber og dermed 
bliver ligesom sin monadiskekilde, et himmelsk menneske. Et himmelsk menneske 
har 
udviklet manas og er ved at blive en visdomssøn, ikke potentielt 
men fuldt manifesteret. En sollogos er både en guddommelig 
manasaputra og en visdommens drage, og hans problem 
vedrører udviklingen af princippet kosmisk vilje, somvil gøre ham til det, der 
er blevet kaldt en »kosmisk viljesløve
«. 

 
 
 





I alle disse trinvise manifestationer gælder loven, og detmindre er altid 
indbefattet i det større. Derfor er det vigtigtfor den studerende at bevare en 
sund proportionssans, skelneevne 
med hensyn til tid i evolutionen, og en klar opfattelse afplaceringen af hver 
enhed i den større sfære. Efter at havefremsat denne advarsel kan vi nu gå 
videre med de afsluttende 
bemærkninger om dette sidste spørgsmål.

Det er blevet sagt, at der gemmer sig et mysterium i de777 inkarnationer. Dette 
tal giver anledning til mange spekulationer.
19 Det må imidlertid pointeres, at det ikke angiverantallet af inkarnationer i 
en bestemt cyklus, mennesket mågennemgå, men rummer nøglen til de 3 førnævnte 
størrecykler. Primært gælder dette tal for vores systems planetariske 
logos og ikke [side 310] så meget for andre systemer.
Hvert himmelsk menneske har sit tal, og vores himmelskemenneskes tal skjuler sig 
i ovenstående 3 cifre, ligesom 666og 888 rummer to andre himmelske menneskers 
mysterium.
Dette tal, 777, er også tallet for forvandling, som er alle de 
himmelske menneskers grundlæggende arbejde. Mennesketsprimære arbejde består i 
at indsamle eller skaffe sig det, dersenere skal forvandles. 
Forvandlingsarbejdet, eller den egentlige 
777-cyklus, begynder med prøvevejen og er helt klartudtryk for, at et himmelsk 
menneskes virksomhed erkendesog besvares af dets legemsceller. Først når dets 
legeme harnået en vis vibration, kan det for alvor begynde at påvirke deenkelte 
celler. Denne forvandling af celleaktiviteten blev for 
vores planets vedkommende påbegyndt i sidste rodrace, ogden guddommelige alkymi 
fortsætter. Endnu er der kun gjortsmå fremskridt, men hver forvandlet og bevidst 
celle øgerarbejdets hastighed og præcision. Det er kun et spørgsmål omtid, før 
det er færdigt. Det er denne forvandling, der hentydestil med legenden om de 
vises sten, og den beskriver i virkeligheden 
anvendelsen af indvielsesstaven. 

19 H.L. 1, 208. 

 
 
 





[side 311] 

ANDEN DEL 


STYKKE A 
Manas' eller tankesindets natur 


I. 
TRE MANIFESTATIONER AF MANAS. 
II. 
NOGLE DEFINITIONER AF MANAS ELLER TANKESIND. 
1. 
Manas er det 5. princip. 
2. 
Manas er elektricitet. 
3. 
Manas er det, der skaber sammenhæng. 
4. 
Manas er nøglen til det 5. rige i naturen. 
5. 
Manas er syntesen af 5 stråler. 
6. 
Manas er et væsens intelligente viljeeller ordnede hensigt. 
Nu begynder vi på en meget vigtig del af vores emne, idet vivil beskæftige os 
med tankesindets ild, kosmisk, systemisk ogmenneskeligt set. Vi har behandlet 
stoffets ild og for en tidstuderet dens formål, oprindelse og virksomhed. Vi kom 
ogsåind på begrebet bevidsthed og så, at det store arbejde, der udføres 
af en sollogos med alle de iboende og manifesterendeliv, bestod i udviklingen af 
en bevidst kontrol og psykisk opfattelse 
inden for bestemte grænser. Efter at have givet disseindledende grundidéer, må 
vi nu, af hensyn til overskueligheden, 
skitsere det materiale, der er til rådighed om den manasiske 
ild, som er selve bevidsthedens belivende princip. Lad osførst give et bredt 
omrids og derefter detaljerne. 

I. TRE MANIFESTATIONER AF MANAS 20 
1. Sindets ild, kosmisk set. 
2. Sindets ild, systemisk set.
3. Sindets ild i forbindelse med et menneske. 
 
 
 





Det, vi vil gøre, er med andre ord at studere tankesindet hosen sollogos, en 
planetlogos og i mikrokosmos. Hver af disse 
tre [side 312] hovedinddelinger kan behandles i fire underpunkter, 
der kan udtrykkes på følgende måde: 

a. Oprindelsen til kosmisk, systemisk og mikrokosmisktankesind. 
b. Sindets plads i evolutionen i alle tre tilfælde.
c. Sindets nuværende udviklingstrin i hver af de tre grupper.
d. Sindets eller manas' fremtidige udvikling. 
Når vi har behandlet disse punkter, skulle vi have en klarereopfattelse af 
formålet med intelligensens ild og dens plads ihelheden og være i stand til at 
forstå dens koordinerende ogsamlende virksomhed rigtigt.

Men før vi følger disse idéer op, skulle vi måske prøve atdefinere dette 
manasiske princip, og se hvad man i forvejenforstår ved det. 

20 »Manas er individualiteten eller det åndelige ego på den højere triades 
side og personligheden eller det kamiske ego på den lavere firfoldigheds 
side. Manas er midtpunktet i den menneskelige struktur, eller detcenter de 
åndelige og materielle dele af mennesket bringes til at drejeomkring…

Det lavere manas er kun en stråle af det højere manas, en stråle derledes ind i 
det kødelige tabernakel for at oplyse dets væsen og give dettanke, begær og 
hukommelse…

Det er fordi manas er vendepunktet i cyklen, at H.P.B. har behandletdet i dets 
to aspekter, højere og lavere, hvor det højere er det, der oplever 
og når frem til de åndelige højder, mens det lavere er de 3 laveressjæl, 
trekanten der afslutter legemliggørelsen. Manas er derfor slagmarken 
for de kræfter, der findes i mikrokosmos… Det udviklingstrin, vihar nået, er 
udgangspunktet for den store kamp.« – A brahmin: Some 
Thoughts on the Gita, s. 110, 139, 9. 

 
 
 





II. NOGLE DEFINITIONER AF MANAS ELLER TANKESIND 
1. Manas er det 5. princip. 
I den forbindelse er der nogle faktorer og analogier, som detvil være klogt af 
os at nævne. [side 313]

Det 5. princip legemliggør det 5. plans grundlæggendevibration, både kosmisk og 
systemisk set. Når en bestemt lydi det logoiske ord når mentalplanet, fremkalder 
den en vibration 
i dette plans stof, bremser dets tendens til at sprede sig,
får det til at indtage kugleform og former det bogstavelig talttil et legeme, 
der holdes sammen af et mægtigt devavæsen,
mentalplanets devaraja. Nøjagtig det samme skete på kosmiske 
planer, da en endnu mægtigere lyd blev udsendt af DEN 
OM HVEM INTET KAN SIGES og fremkaldte en vibration på det

5. kosmiske plan. Visse store væsener blev aktiveret og deriblandt 
sådanne relativt ubetydelige væsener som vores sollogos 
og hans gruppe.
Dette 5. princip er den karakteristiske farvning af en bestemt 
gruppe sollogoi på det kosmiske mentalplans kausaletrin. Det er den belivende 
faktor i deres tilværelse, årsagen tilderes manifestation gennem forskellige 
solsystemer, og denstore vilje-til-at-være der bringer dem frem i objektivitet.

Manas er blevet defineret som tankesindet eller den evne 
til at drage logiske slutninger og optræde rationelt, der adskiller 
mennesket fra dyrene. Og alligevel er det meget mere enddet, for det ligger til 
grund for hele manifestationen. Enamøbes form og det mindste atoms eller den 
mindste cellesskelneevne drives af en eller anden form for tankesind. Men 
det er først, når man opfatter og forstår den skelnende celleseller det 
skelnende atoms plads i den større sfære, at man kandanne sig en klar 
forestilling om hvad denne sammenfattende, 
rationelle mentalitet kan være. 

 
 
 





2. Manas er elektricitet. 21 
Sindets ild er dybest set elektricitet, især i sine højere funktioner, 
og i mindre grad når man opfatter den som kraft i stof.
[side 314] Elektriciteten i solsystemet viser sig i 7 hovedformer, 
der kan beskrives på følgende måde:

Elektricitet på det 1. plan, det logoiske eller guddommelige 
plan, viser sig som viljen-til-at-være, det primære aspektaf den kraft, der i 
sidste instans resulterer i objektivitet.
Kosmisk set er det den oprindelige impuls eller vibration,
som udgår fra det logoiske kausallegeme på det kosmiskementalplan og tager 
kontakt med det første, kosmisk æteriskeplan, eller solsystemets adiplan.

Elektricitet på det monadiske plan viser sig som den førstemanifestation af 
form, som det der får former til at hænge 
sammen. Stof (elektrificeret af »ild ved friktion«) og åndenselektriske ild 
mødes og blander sig med hinanden, og formkommer til syne. Form er resultatet af 
begær efter at leve, og 

21 Elektricitet: »Vi kender ikke noget fænomen i naturen, der er heltuden 
forbindelse med enten magnetisme eller elektricitet, for hvor der erbevægelse, 
varme, friktion og lys vil magnetisme og (efter vores beskedne 
mening) dens andet jeg, elektricitet, altid vise sig som enten årsageller 
virkning – eller rettere sagt begge dele hvis vi følger manifestationen 
tilbage til dens oprindelse. Alle fænomenerne: jordelektricitet,
jordmagnetisme og atmosfærisk elektricitet skyldes det faktum, atJorden er en 
elektrisk leder, hvis spænding hele tiden skifter på grund afdens rotation, 
årlige kredsløb, luftens skiftevise afkøling og opvarmning,
dannelsen af skyer, regn, storm, blæst osv. Det kan du måske finde i eneller 
anden lærebog, men så ville videnskaben være uvillig til at indrømme, 
at alle disse forandringer skyldes, at akasisk magnetisme uophørligtudvikler 
elektriske strømme, som genopretter den forstyrrede ligevægt …

Solen er hverken fast eller flydende, og heller ikke en glødendeluftart, men en 
gigantisk kugle af elektromagnetiske kræfter, lagerpladsen 
for universelt liv og universel bevægelse, hvorfra sidstnævntepulserer i alle 
retninger og nærer det mindste atom såvel som det størstegeni med det samme 
materiale til afslutningen af mahayugaen.« – The 
Mahatma Letters to A. P. Sinnett, s. 156-157, 161-162. 

 
 
 





derfor omdannes viljens dynamiske ild til begærets brændende 
ild. Jeg vil gøre opmærksom på valget af disse to udtryk,
der også kan formuleres som: 

Dynamisk, elektrisk manifestation.
Brændende, elektrisk manifestation. 


Her på det 2. plan bliver det elektriske ildhav, der kendetegnede 
det 1. plan, omdannet til akasha eller brændende æteriskstof. Det er den 
flammende sols plan, ligesom det 1. plan er[side 315] ild- eller stjernetågens 
plan. Denne idé vil værelettere at fatte, hvis vi husker, at vi beskæftiger os 
med detkosmisk fysiske plan. 

På det 2. plan sker der nogle ting, som vi må forstå, selvom 
vi måske allerede har opfattet dem teoretisk: 

Først er der varme eller flammende udstråling.
Den tager form, og hele eksistensens kugleform opstår.
Så kommer det første samspil mellem de polære modsæt


ninger.

Derefter følger den første differentiering, ikke alene i allede velkendte 
modsætningspar, men også i bevægelse.
Nu er der to vibrationer. 

Vibrationerne begynder at virke som tiltrækning og frastødning, 
indsamling og frasortering, og det fører tilmanifestationen af roterende former, 
kredsformede 
baner og begyndelsen af det specielle nedadgående trækind i stof, der resulterer 
i selve evolutionen. 

Den logoiske tilværelses 7 primære manifestationer kommer 
til syne, og de 3, med de 4, begynder på deres virksomhed. 


De 7 hjul eller æteriske centre i det store kosmiske væsensæterlegeme – det 
væsen vores sollogos er en afspejlingaf – begynder at vibrere og vise tegn på 
liv. 

Vi beskæftiger os her med manifestationen af elektricitet pådet kosmisk fysiske 
plans forskellige underplaner, eller solsy-

 
 
 





stemets planer. Derfor er alt, hvad der manifesteres, når detkommer til stykket 
fysisk elektricitet. Vi har set, at den primære 
manifestation er det, som belivede, farvede og gennemtrængte 
rummets stof og dermed – sammen med logoiskmanifestation – legemliggjorde det, 
der svarer til et menneskes 
vitale varme, aktivitet og udstråling på solsystemetsfysiske plan. Mennesket er 
karakteristisk ved nogle elektriskefænomener, men da de ikke er blevet opfattet 
eller forklaretsom elektriske, er analogien tabt af syne. Disse fænomenerkan 
beskrives som: 

For det første, den sammenhængende vitalitet der holder 
hele legemet i rotation omkring den centrale kraftenhed. Hermå [side 316] man 
huske, at hele et solsystems manifestationbestår af en logos' æteriske og faste 
legeme. 

For det andet, den karakteristiske magnetisme som stråler 
ud fra mennesket og gør det aktivt på to måder: 

I relation til det stof dets redskaber består af. 

I relation til de enheder der udgør dets gruppe. 

For det tredje, den fysiske aktivitet som resulterer i udførelsen 
af det iboende væsens vilje og begær, og som imennesket svarer til 
brahmaaspektet.

Disse 3 elektriske manifestationer – vitalitet, magnetismeog fohatisk impuls – 
er aktive i en sollogos, et himmelskmenneske og et menneske. De er de objektive 
manifestationeraf den psykiske natur, vi (f.eks. hos en sollogos) kalder 
egenskaber 
og betegner som vilje, visdom og aktivitet. Derfor måvi her være opmærksomme på, 
at det kosmisk fysiske plans 3første underplaner – det logoiske, monadiske og 
atmiske plan

– har særlig betydning og er de grundlæggende planer, hvorfra 
de 4 sekundære udgår. Med andre ord, de 3 første kosmiske 
ætere legemliggør bogstavelig talt de 3 væsener, vi ken-
der som Mahadeva, Vishnu og Brahma. Samtidig har disse 3deres mest stoflige 
objektivitet i de 3 fysiske ætere. De 4lavere manifesterer sig i løbet af 
evolutionen, men optages tilsidst i de 3 højere. I den forbindelse må man huske, 
at der på 
 
 
 





alle 7 underplaner af et solplan foregår en proces, der medhensyn til elektriske 
fænomener i æterisk stof svarer til processerne 
på de større planer. Dette er let at se i forbindelsemed mennesket på f.eks. 
mentalplanet. Det er en kendt sag, ihvert fald i teorien, at kausallegemet 
optager alle egenskaber isig, og at al tvungen objektivitet i de 3 verdener 
ophører vedafslutningen af synteseperioden. På de andre planer er detikke så 
tydeligt. På det buddhiske plan gennemgår bygmestrene 
på evolutionsbuen, eller en stor del af devaevolutionen,
en tilsvarende syntese. På det fysiske plan gennemgår »jordvæsenet
« en gådefuld syntese, idet det er forbundet med de 3første ætere på en måde, 
der sjældent bliver forstået rigtigt.

Det kan vi opsummere på følgende måde: [side 317] 

For det første. Menneskets afbalancering af elektriskefænomener eller udvikling 
af syntese sker på mentalplanets 3højere trin.

For det andet. Der foregår en tilsvarende proces i forbindelse 
med et himmelsk menneske på de 3 højere underplaneraf det monadiske plan. Set i 
en større sammenhæng udspillerden sig på de 3 større planer – det atmiske, 
buddhiske ogmanasiske plan – ligesom synteseprocessen i den menneskelige 
evolutions 3 verdener – den fysiske, astrale og mentaleverden – foregår på det 
højeste af de 3 pågældende planer.

For det tredje. I forbindelse med en sollogos sker denendelige absorption og 
tilbagetrækning (i systemet og ikke irelation til hans kosmiske syntese) på de 3 
højere underplaneraf det logoiske plan, og noget tilsvarende gælder de 3 logois 
3planer.

Her må vi hele tiden huske, at vi beskæftiger os medelektrisk stof og altså med 
kosmisk æterisk substans. Alt stofi systemet er ifølge sagens natur æterisk. 
Derfor er alle fænomener 
på alle systemets planer bogstavelig talt fysiske. I tidog rum beskæftiger vi os 
med forskelligt polariserede enheder, 
som i løbet af evolutionsprocessen søger forening, balance, 
ligevægt eller syntese og til sidst finder den. Dette elektriske 
samspil mellem to enheder fremkalder det, vi kalder lysog dermed objektivitet. 
Under evolutionen viser det sig som 

 
 
 





varme og magnetisk vekselvirkning og er kilden til al vitalvækst. Når de når det 
ønskede mål eller den ønskede forening, 
sker der to ting: 

For det første fører mødet mellem eller blandingen af de to

poler til udsendelsen af et strålende lys.
For det andet fører den intense varme til formørkelse eller 

den endelige opløsning af stof. 

Det gælder mennesket, et himmelsk menneske, en sollogosog deres objektive 
legeme. I mennesket opstår der dennepolarisering, de 3 typer elektriske 
fænomener manifesteres,
og lyset bryder frem og sætter kausallegemet og hele sutratmaen 
eller tråden (ordret vejen), der forbinder det kausaleredskab [side 318] med den 
fysiske hjerne, i brand. Derefterfølger opløsning eller ødelæggelse. 
Kausallegemet forsvinderi et bål af elektrisk ild, og det virkelige »menneske« 
eller selvtrækkes tilbage fra legemerne i de 3 verdener. Sådan går detogså i et 
himmelsk menneskes legeme, et planetsystem, og iSollogos' legeme, et solsystem.

Det er meget svært at forstå disse tanker, for vi er naturligvis 
handicappet af manglen på dækkende betegnelser, mendet er kun hovedidéerne, jeg 
prøver at beskrive, og den idé, viførst og fremmest beskæftiger os med i denne 
del, er den 
elektriske manifestation af magnetisme, ligesom vi før beskæftigede 
os flygtigt med de samme elektriske fænomenermanifesteret som stoffets 
aktivitet. 

Vi har altså: 

1. Aktivitet.................... Elektriskmanifestationafstof 
2. Magnetisme. . . . . . . . . . . . . . . . . Elektrisk manifestation af form 
3. Vitalitet.................... Elektriskmanifestationafliv 
Disse er helt konkret ild ved friktion, solild og elektrisk ild,
(sådan som H.P.B. gjorde opmærksom på). 22 

22 H.L. 2, 228 & 3, 250. 

 
 
 





Ild ved friktion er elektricitet, der beliver stofatomerne 
eller solsystemets substans og resulterer i: 

Al manifestations kugleform.

Alle kuglers iboende varme.

Alle atomers adskillelse fra hinanden. 

Solild er elektricitet, som beliver former eller ansamlingeraf atomer og 
resulterer i: 

Sammenhængende grupper.

Alle gruppers udstråling eller magnetiske vekselvirkning.

Formens syntese. [side 319] 

Elektrisk ild er elektricitet, der viser sig som et væsensvitalitet eller vilje-
til-at-være og manifesterer sig som: 

Abstrakt væren. 

Mørke. 

Enhed. 

Vi har set, at elektrisk manifestation på det 1. plan fremkaldteden oprindelige 
vibration, og at dens aktivitet på det 2. planresulterede i al manifestations 
arketypiske form, fra en Gudtil mennesket og et atom.

På det 3. plan, der primært er Brahmas plan, viste denelektriske kraft sig som 
intelligent hensigt. Viljen-til-at-væreog den ønskede form koordineres af en 
intelligent hensigt,
der ligger til grund for alt. Denne intelligente hensigt elleraktive vilje, som 
bruger et instrument, præsenterer os for etuhyre kompliceret metafysisk problem, 
nemlig forskellen påvilje og begær. Det er ikke muligt at behandle dette 
vanskelige 
emne her ud over ganske enkelt at sige, at i både vilje ogbegær er intelligens 
eller manas en fremtrædende faktor, dermå tages i betragtning. Det gennemgående 
manasiske princip, 
som farver både viljes- og begæraspektet, er årsag tilmegen forvirring hos 
studerende, og sagen vil først blive 

 
 
 





opklaret, når de indser:

For det første at al manifestation udgår, eller elektrificeres,
fra det kosmiske mentalplan.

For det andet at det universelle tankesind, eller den guddommelige 
tænker, er det intelligensprincip, der kommer tiludtryk i den vilje-til-at-være, 
det begær efter eller den kærlighed 
til livet og den aktivt intelligente hensigt, som animerersolsystemet.

For det tredje at Mahadeva eller den guddommelige vilje,
Vishnu, visdomsaspektet eller den manifesterede »søn afnødvendigheden«, og 
Brahma eller den aktive hensigt udgørsummen af intelligent bevidsthed og for det 
manifesterendekosmiske væsen er, hvad mentallegemet, begærlegemet ogdet fysiske 
legeme er for mennesket, tænkeren i de 3 verdener, 
kausallegemets beboer. Vi må ikke glemme, at kausallegemet 
rummer de 3 permanente atomer eller de 3 kugler, derlegemliggør [side 320] 
principperne intelligens, begær ogfysisk objektivitet. Det er nødvendigt hele 
tiden at væreopmærksom på analogien mellem den trefoldige logos og dettrefoldige 
menneske, og man får først afklaret sin opfattelse,
når man overvejer overensstemmelsen mellem dem. Mennesket 
er en enhed, når det virker i kausallegemet. Det er entreleddet størrelse, når 
det er underlagt viljesaspektet i mentallegemet, 
begær- eller visdomsaspektet i astrallegemet ogaktivitetsaspektet i det fysiske 
legeme. Det elektrificerer ellerbeliver alle 3 legemer eller aspekter, samler 
dem til en helhedog fremkalder – ved hjælp af den intelligens det er – 
sammenhæng 
i handling, overensstemmelse i hensigt og ensretning 
i sin stræben.

Det er derfor klart, at uanset hvilken synsvinkel vi studereremnet under, 
omsætter den trefoldige logos (eller hans afspejling, 
mikrokosmos) gennem det manasiske princip stof til 
form på en intelligent måde og bruger denne form til at opfylde 
det iboende væsens vilje, begær og hensigt. Dette principligger altså til grund 
for alle 3 aspekter. 

Her er der ingen grund til at komme ind på de forskelligetreleddede størrelser, 
som kan opbygges på grundlag af idéen 

 
 
 





om ånd og stof der er forbundet af intelligens, for det erblevet gjort så tit. 
Jeg prøver blot at understrege, at INTELLIGENS 
er Logos' primære egenskab, at den viser sig som vilje,
som begær eller visdom og som aktivitet, og at grunden til detligger i det 
arbejde, der tidligere er udført af det kosmiskevæsen og involverer cykler, som 
fortaber sig i fortidens fjernetåger selv for en sollogos.

Det færdigudviklede manasiske princip er den intelligentehensigt, der gør 
underplanerne til en enhed på hvert plan isolsystemet. Den vil i sidste instans 
skabe en syntese af alleplanerne og på den måde bringe det kosmisk fysiske plan 
somhelhed under det kosmiske væsens totale kontrol, det væsen 
der søger at udtrykke sig gennem den trefoldige manifestation, 
vi kalder et solsystem eller det logoiske legeme.

På dette 3. plan viser intelligensprincippet sig somsammenhængende systemisk, 
planetarisk eller monadiskaktivitet, og også som åndens, stoffets og 
intelligensenstredobbelte vibration [side 321] der klinger som det 
trefoldigehellige ord, eller elektricitet der manifesterer sig som lyd.

Her har vi en interessant rækkefølge eller spejlvending –
alt efter hvordan man ser på det – af planerne, som vi kenderdem: 

Elektricitet som vibrationsimpuls. Den er årsag til stoffets

samling og aktivitet inden for visse rammer eller dets

opvækkelse til aktivitet inden for solafgrænsningen. Det er

den første stavelse i det hellige ord.
Elektricitet som lys. Den resulterer i kugleformet objektivitet,

Sønnens fødsel, og dækker udtalelsen af det hellige ords

anden stavelse. 23 

23 »Gennem helt koncentreret meditation på lyset i hovedet kommer 
visionen af mestrene, der har nået målet. 

Ifølge traditionen er der et bestemt kraftcenter i hovedet, 
måske'pinealkirtlen', som nogle af Vestens filosoffer har antaget er 
sjælensbolig – et center der på en måde er døren mellem naturens og 
åndensmenneske. Det er sædet for den bedre og klogere bevidsthed bag den 

 
 
 





Elektricitet som lyd. Her har vi hele det trefoldige hellige ord. 

På det 4. plan viser den elektriske kraft sig som farve. I disse 
4 har vi al manifestations fundamentale begreber. Alle 4 haren elektrisk 
dynamisk oprindelse. Alle er inderst inde endifferentiering eller virkning af en 
impuls, der udgår fra detkosmiske mentalplan og (med intelligent hensigt) tager 
formpå det kosmisk [side 322] fysiske plan. Mennesket gentagerprocessen i sin 
egen lille målestok, idet det kun er aktivt på 3planer og kommer objektivt til 
syne på systemets fysiskeplan. Det vil blive demonstreret senere, når 
videnskaben istigende grad opdager: 

1. At alle fysiske fænomener, som vi opfatter dem, har enelektrisk oprindelse og 
en udgangsimpuls på det fysiskeplans 1. underplan.
2. At lys, fysisk lys, har en nær forbindelse med den 2. æterog bruger den som 
sit medium.
3. At lyd virker gennem den 3. æter.
4. At farve i én henseende er forbundet med den 4. æter. 
Her skal vi lægge mærke til, at i udviklingen af sansernekommer hørelse før syn, 
ligesom lyd kommer før farve.

Der er en interessant analogi mellem den 4. kosmiske æter 

udadseende bevidsthed i den forreste del af hovedet, denne bedre ogklogere 
bevidsthed i 'baghovedet' som ser de åndelige ting og søger atoverføre det 
åndelige synspunkt til den udadseende bevidsthed i denforreste del af hovedet. 
Det er det åndelige menneske, der prøver atvejlede naturens menneske og få det 
til at beskæftige sig med sin egenudødelighed. Det antydes i de ord fra 
Upanishaderne, vi allerede harciteret: 'Dér hvor hårets skilning drejer op mod 
toppen af hovedet',
hvilket alt sammen kan lyde meget fantastisk, indtil man forstår det.

Det siges, at når denne kraft er vakt til live giver den det åndeligemenneske en 
vision af sine store ledsagere, de der allerede har nåetmålet og krydset dødens 
og genfødslens hav. Måske er det dette guddommelige 
syn mesteren hentydede til, da han, ifølge overleveringen,
sagde: 'Jeg råder dig til at købe øjenbalsam af mig, så du kan se'.« – The 
Yoga Sutras of Patanjali, 3. bog, 32, s. 121-122 (C. Johnstons udgave). 

 
 
 





og den 4. æter på solsystemets fysiske plan. Begge er ved atblive eksoteriske, 
den ene set fra menneskets synspunkt i de 3verdener, og den anden set fra et 
himmelsk menneskes synspunkt. 
Den 4. æter bliver allerede nu udforsket af videnskabsmænd, 
og meget af det, de siger om æter, atomet, radium ogdet grundlæggende »protyl«, 
har noget med denne 4. æter atgøre. Den vil i sidste instans blive bragt på 
videnskabeligeformler, og man vil lære nogle af dens egenskaber, densudstrækning 
og anvendelse at kende. Samtidig bliver detbuddhiske plan, kristusprincippets 
plan, gradvis opdaget afde fremskredne mennesker, der selv er i stand til at 
erkende 
deres plads i en planetlogos' legeme. Det buddhiske plansindflydelse, og den 
elektriske kraft som er dets særlige kendetegn, 
mærkes så småt, og dets energi er begyndt at have enklar virkning på menneskers 
kausallegeme. Det fysiske plans

4. æter er ligeledes ved at indtage sin retmæssige plads imenneskers bevidsthed, 
og dette underplans elektriske kraftbliver allerede tilpasset og brugt til 
maskiner, transport,
belysning og helbredende arbejde. Disse fire tilpasninger afelektricitet til: 
[side 323] 
1. Maskiner, 
2. Transport,
3. Belysning,
4. Helbredelse, 
er blot den fysiske virkning af den sideløbende udnyttelse afbuddhisk elektrisk 
kraft. 

Her kunne man spørge, hvorfor farve primært omtales somden buddhiske 
manifestation af elektricitet. Når vi brugerordet »farve« er det i dets 
oprindelige og grundlæggendebetydning som »det, der skjuler«. Farve skjuler den 
syvfoldige 
differentiering af logoisk manifestation og kan, set framenneskets synspunkt i 
de 3 verdener, først ses i sin fuldebetydning på det buddhiske plan. Al ild og 
alle elektriskefænomener vil vise sig at legemliggøre de 7 farver.

Der er endnu en overensstemmelse mellem den 4. kosmi-

 
 
 





ske æter og den 4. fysiske æter i det faktum, at de beggeprimært vedrører de 
store bygmestres arbejde, idet vi husker,
at de bygger Logos' virkelige legeme af æterisk stof. Det faste 
fysiske redskab er ikke så meget resultatet af deres arbejdesom af mødet mellem 
de 7 kraft- eller elektricitetsstrømme, 
hvilket fremkalder den tilsyneladende fortætning af stof, vikalder de faste 
fysiske planer (de 3 lavere underplaner). Nåralt kommer til alt, består 
fortætningen blot i den store elektroniske 
aktivitet eller energi hos massen af negative atomer,
som afventer den stimulering, der vil være resultatet af et vistantal positive 
atomers tilstedeværelse. Det må vi være opmærksomme 
på. Evolutionens arbejde er baseret på to metoder 
og viser sig som:

Involution, hvor de negative stofelektroner er i overvægt.
Procentdelen af disse feminine elektroner er en af indvielseshemmelighederne, 
men i involutionsfasen er den så stor, at depositive atomer er virkelig sjældne, 
så sjældne at de kuntjener til at holde massen sammen.

Evolution, hvor disse negative atomer, på grund af manas' 
virksomhed, bliver stimuleret og enten spredes og vendertilbage til det centrale 
elektriske reservoir eller smelter sammen 
med deres modsatte elektriske pol og dermed også forsvinder. 
Det fører til: [side 324] 

Syntese.
Homogenitet.
Fortynding af stoffet. Den 4. kosmiske æter, den buddhi


ske, er luftplanet og også absorptionsplanet for de 3verdener. At det faste stof 
(som vi kender det) bliverfortyndet betyder simpelthen, at det ved 
evolutionsprocessens 
afslutning vil være forvandlet og, set fra voressynspunkt, praktisk talt ikke-
eksisterende. Alt, hvad derbliver tilbage, er de positive atomer eller nogle 
krafthvirvler 
som, efter at have absorberet de negative atomer, 
viser sig som elektriske fænomener af en art, der erufattelig for mennesket med 
dets nuværende viden.
Disse hvirvler vil være karakteristiske ved: 

 
 
 





1. Intens vibrationsaktivitet. 
2. Overvægten af en bestemt farve alt efter karakterenaf den æteriske virksomhed 
og dens kilde.
3. Frastødning af alle legemer med samme vibrationstakt 
og polaritet. Ved afslutningen af evolutionen viltiltrækningen ophøre, fordi der 
ikke længere er nogetat tiltrække. 
I evolutionsfasen vil antallet af hvirvler i hvert planetsystemvære 7. Senere, 
under formørkelsesperioden, vil 3 af hvirvlerne 
nærme sig deres maskuline pol, og til sidst er der kun éntilbage. Under 
indvielsesprocessen sker der noget tilsvarendei mennesket i forbindelse med dets 
7 centre. Først er der 7, 
men så optager 3 af dem de 4 lavere gennem elektrisk vekselvirkning, 
hvis vi udelukkende ser emnet fra vores nuværendesynspunkt. Til sidst er der kun 
hovedcentret tilbage, for det erden positive pol i forhold til alle de andre.

Spørgsmålet om centrenes elektriske polaritet er virkeligsvært, og der kan kun 
siges lidt om det. Vi kan imidlertidtrygt fortælle, at forplantningsorganerne er 
den negative pol iforhold til halscentret, ligesom solar plexus er det i forhold 
tilhjertet. Den rækkefølge centrene udvikles i, stråletypen og-farven parret med 
det faktum, at forskellige centre (så somrodcentret) i visse faser af 
evolutionsprocessen er positive iforhold [side 325] til alle andre, inklusive 
hovedcentret, gørhele emnet uhyre kompliceret. På samme måde er nogle 
afplanetsystemerne positive og andre negative. Tre af dem ertosidede, dvs. både 
negative og positive. Det samme kansiges om et solsystem og pudsigt nok også om 
planerne.
F.eks. har vi i forbindelse med jordsystemet en midlertidigpositiv polaritet, og 
det skyldes karakteren af den inkarnation,
vores himmelske menneske gennemgår på denne planet.
Hermed menes, at himmelske mennesker, ligesom mennesker, 
gennemgår maskuline og feminine inkarnationer, idet vibetragter hele emnet i 
relation til elektrisk polaritet og ikkeseksualitet som den opfattes i 
forbindelse med det fysiskelegeme. 

 
 
 





Venus er negativt polariseret, og det muliggjorde Jordensgådefulde absorption af 
venusisk kraft. Her kan spørgsmåletom køn igen være oplysende. Det karmiske bånd 
mellem tohimmelske mennesker – det ene i en positiv inkarnation ogdet andet i en 
negativ – resulterede i aktiveringen af en planetarisk 
forbindelse og afviklingen af en gammel gæld. Da disseto elektriske poler fik 
kontakt med hinanden i lemuriske dage,
brød lyset frem i nogle store menneskegrupper. Det krævedeto af de himmelske 
menneskers samarbejde på det buddhiskeplan (den 4. kosmiske æter) at få manas' 
lys til at skinne i dekausale grupper på det 5. kosmiske underplan, luftplanet,
solsystemets mentalplan. Her må man huske, at vi tidligerehar gjort opmærksom 
på, at de fleste mennesker fungererbevidst på det 5. underplan af de 3 planer i 
de 3 verdener.
Hos dem begynder det 5. princip at fungere, men endnu ikketilstrækkelig kraftigt 
til at gøre mere end at holde dem pålinje med den elektriske kraft, der strømmer 
fra den 4. kosmiske 
æter ned til det næste underplan af det kosmisk fysiskeplan.

Man må hele tiden huske, at planer og underplaner medsamme nummer legemliggør 
den samme type kraft og derforhar samme polaritet.

Desuden er astralplanet og det buddhiske plan, som viallerede ved, forbundet med 
hinanden. Astralplanet er negativt 
i forhold til det buddhiske plan. Når mennesket kender deforskellige planers og 
underplaners polaritet og kan opfattevekselvirkningen mellem dem og de 
tilsvarende kosmiskeplaner, [side 326] vil det være frit, men ikke før. Når det 
forstår æternes polaritet i forhold til hinanden og deres forbindelse 
med helheden, vil menneskeevolutionen være til 
ende. En mester har løst de elektriske fænomeners problem ide 3 verdener, og 
heraf kommer hans frihed. Når endvidereforholdet mellem den negative form og den 
positive åndbliver forstået, og deres fælles forbindelse med det kosmiskevæsen 
der bebor hele systemet til en vis grad kan opfattes, vilgrupperne også være 
befriet.

Måske det vil kaste lys over dette dunkle område, hvis vi 

 
 
 





minder om, at mennesket i sit inderste væsen er positivt, menat dets redskaber 
er negative. Det er altså den positivt ladedecentrale enhed, der tiltrækker sig 
og fastholder atomer med enmodsat polaritet. Når mennesket i en inkarnation har 
blandetog smeltet de to poler sammen og frembragt lys i et bestemtomfang (et 
omfang der fastlægges af egoet før inkarnationen),
kommer formørkelsen. Den elektriske manifestation brænder 
og ødelægger mediet, og lyset går ud. Derefter følger, hvad vikalder fysisk død, 
for den elektriske strøm brænder det, dervar årsag til objektiviteten, og det 
der lyste. Lad os føre denne 
idé videre og se, at disse enheder, som kaldes mennesker (ogsom er positive i 
forhold til deres egne redskaber), blot er denegative celler i et himmelsk 
menneskes legeme og holdesinden for dets indflydelsessfære af dets elektriske 
livs kraft.
Læg mærke til, at de himmelske mennesker altså er positivemed hensyn til de 
mindre liv, men negative med hensyn tildet større liv der omfatter dem. 

Her bliver sandheden af H.P.B.s lære på ny illustreret. 

Elektrisk ild. ....... Positiv....... Ånd 
Ild ved friktion. . . . . . Negativ. . . . . . Stof 
Solild. ............ Lys.......... Blandingen af de to,

og dermed objektivt

lysende 

Vi har nu behandlet spørgsmålet om den elektriske oprindelsetil al manifestation 
i forbindelse med solsystemets 4 højereunderplaner – de 4 planer som er de 4 
kosmiske ætere ogderfor udgør et himmelsk menneskes objektivitetslegeme, 
pånøjagtig [side 327] samme måde som de 4 fysiske ætere isolsystemet udgør et 
menneskes æterlegeme. Når jeg gentagerdette faktum, er det fordi, den 
almindelige studerende endnuikke har forstået dets betydning. Når det bliver 
forstået oganerkendt, vil det afklare hele spørgsmålet om planetariskevolution 
på en vidunderlig måde. Vi har nu nået de 3 planer,
som mennesket fungerer på, eller det kosmisk fysiske plansluftformige, flydende 
og faste underplan. 

 
 
 





Hele spørgsmålet om akashaen vil i stor udstrækning bliveafklaret, når den 
eksoteriske videnskab begynder at udforskeæterne. Efterhånden som man skaffer 
sig viden om de 4 ætertyper, 
registrerer deres vibration og lærer detaljerne om deressammensætning, 
udnyttelse, lysbærende egenskab og deforskellige vinkler, de kan studeres under, 
at kende, vil dersideløbende komme informationer om de tilsvarende 4 kosmiske 
ætere. Der kan udledes mange oplysninger om dem afdet, der allerede er givet om 
systemets 4 fysiske ætere.

F.eks. er den 4. æter (som allerede nu er ved at blive, hvadvi kan kalde 
»opdaget«) på dette stadium karakteristisk vedforskellige ting. Lad mig ganske 
kort opregne nogle få afdisse faktorer på følgende måde: 

a. Det er den æter, den violette stråle bruger som medium.
b. Det er den æter, de fleste menneskers æterlegeme beståraf. 
c. Det er den æter, der udgør den primære indflydelsessfærefor »skyggernes 
devaer« eller de violette devaer, som ernært knyttet til menneskets fysiske 
udvikling.
d. Det er den æteriske sfære, hvori menneske- og devaevolutionen, 
på et lidt senere tidspunkt, vil røre hinanden.
e. Det er den æteriske sfære, hvorfra de faste fysiske legemerskabes. 
f. 
Det er den fysiske individualiserings sfære. Først da detdyr, der skulle 
individualiseres, var helt bevidst på dettefysiske underplan, var det muligt at 
koordinere de tilsvarende 
sfærer på det astrale og mentale plan og ved hjælp afdenne tredobbelte 
koordinering tage de fornødne skridt,
som satte firfoldigheden i stand til at nærme sig triaden.
[side 328]

g. Det er den æter, som i denne 4. runde og på denne 4. kædemå kontrolleres og 
beherskes helt af menneskehierarkiet,
det 4. skabende hierarki. Hver menneskeenhed må opnådette herredømme før runden 
er forbi. 
h. Det er den sfære, hvor tærskelens indvielser gennemgås ogdet fysiske plans 5 
indvielser påbegyndes. 
 
 
 





Der kunne føjes meget mere til denne liste, men jeg har blotsøgt at gøre 
opmærksom på de punkter der umiddelbart kanses at have en parallel på det 
buddhiske plan, den 4. kosmiskeæter. Man må huske, at vores fysiske plan med 
sine underplaner 
udgør en analogi til hele det kosmisk fysiske plan: 

DET KOSMISK FYSISKE PLAN 

1. Adi............. 1. kosmiskeæter. ...... Atomart 
2. Monadisk. . . . . . . . 2. kosmiske æter. . . . . . . Underatomart 
3. Atmisk.......... 3. kosmiskeæter. ...... Overæterisk 
4. Buddhisk. ....... 4. kosmiske æter. ...... Æterisk 
5. Mentalt.. . . . . . . . . Kosmisk luftformigt.. . . . . Luftformigt 
6. Astralt. ......... Kosmiskflydende....... Flydende 
7. Fysisk........... Kosmiskfast........... Fastfysisk 
Solsystemets fysiske plan kan også udtrykkes nøjagtigt pådenne måde, og samtidig 
kan vi opstille analogien til destørre planer: 

SOLSYSTEMETS FYSISKE PLAN 

1. underplan...... Atomart........... 1. æter. ... Fysisk adi 
2. underplan. . . . . . Underatomart. . . . . . . 2. æter. . . . Fysisk 
anupadaka 
3. underplan. . . . . . Overæterisk. . . . . . . . 3. æter. . . . Fysisk atmisk 
4. underplan. .... Æterisk.. . . . . . . . . . . 4. æter. ... Fysisk buddhisk 
5. underplan...... Luftformigt..................... Fysisk mentalt 
6. underplan...... Flydende....................... Fysisk astralt 
7. underplan...... Fast. ......................... Fysisk fast 
[side 329] 

På både det kosmisk fysiske plan og solsystemets fysiske planer den buddhiske 
sfære enhedsplanet eller stedet, hvor forskellighederne 
mødes og blandes, ikke til en grundlæggendeenhed men til en gruppeenhed. Det 
skyldes det faktum, at detbuddhiske plan er det plan, der har mest med de 
himmelskemenneskers evolution at gøre. Hvad, jeg har sagt om den 4.
fysiske æter, gælder altså også den 4. kosmiske æter og harsin analogi på det 
buddhiske plan. F.eks. har placeringen af 

 
 
 





violet i spektret stor betydning i forbindelse med de størrecykler og markerer 
afslutningen af en cyklus og begyndelsentil en ny. Det buddhiske plan er især 
den violette farves plan,
selvom alle farverne har deres plads dér. Den ceremoniellemagis stråleherre, som 
legemliggør den violette stråle ellerdet violette hierarki, har en særlig 
forbindelse med det buddhiske 
plan. Man må huske, at hver planetlogos primært arbejder 
på et af de 7 planer. Heraf følger, at hans indflydelsefinder sin vej med mindst 
modstand på et bestemt plan, selvom 
den udøves på alle planerne.

Hvis vi udvider den anden udtalelse om det menneskeligelegemes æteriske 
sammensætning til også at omfatte dehimmelske menneskers legeme, vil det vise 
sig, at ligesomstørstedelen af menneskelige æterlegemer består af den 4.
æters stof, kan man også sige, at 4 af de himmelske mennesker 
har et æterlegeme, der består af den 4. kosmiske æter(buddhisk stof).

Derudover finder de to store evolutioner (menneske- ogdevaevolutionen) deres 
gruppeenhed på det buddhiske plan,
hvor dele af de to hierarkier blander sig og smelter sammen,
så de danner den guddommelige hermafrodits legeme.24 25 
Inden da kan de midlertidigt nærme sig hinanden på noglebestemte områder, men på 
det buddhiske plan opstår der enfast og varig forbindelse. På dette plan udfører 
de af »skyggernes 
devaer«, som er beskæftiget med bygningen af planetsystemet, 
også [side 330] deres arbejde, der derved udgør enparallel til det arbejde, som 
udføres i de 3 verdener af demindre bygmestre, der er beskæftiget med menneskets 
æterlegeme. 
Sådan kan man opstille paralleller, for analogilovengælder overalt. Dog må man 
hele tiden huske, at analogienhar en psykisk karakter og kommer til udtryk i 
arbejde, akti


24 Modsætningsparrene – Bhagavan Das: The Science of Social Organisation. 


25 Den guddommelige hermafrodit: Det er det store planet-eller solvæsen, 
der manifesterer modsætningsparret i sig selv. 

 
 
 





vitet og egenskaber og ikke i en direkte overensstemmelse pådet formmæssige 
område.

Efterhånden som tiden går, vil de himmelske menneskersarbejde i de kosmisk 
æteriske sfærer blive bedre forstået ogintelligent hjulpet af de mindre 
intelligenser, som gennemstudiet af de fysiske ætere i sidste instans vil få 
nøglen til denstørre manifestation. Videnskaben er visdommens tjenerinde,
og den åbner døren til de udstrakte områder og kosmiskevidder, hvor vi finder de 
mægtige intelligenser, som manipulerer 
de højere planers stof, bibringer det den ønskede formog gør de vibrationer, der 
fremkaldes på den måde, mærkbarei de fjerneste egne af solsystemet. Det fører 
automatisk allemindre liv og alle de faste stoffer ind i de rigtige kanaler 
ogformer. Vibration eller igangsættende aktivitet, lys eller 
aktivitet der tager form og beliver form, lyd, grundlaget fordifferentiering og 
kilden til evolutionsprocessen, og farve, 
den syvfoldige differentiering – sådan forløber arbejdet. Vihar beskæftiget os 
med disse 4 i forbindelse med en sollogossåvel som et himmelsk menneskes og 
menneskets, den menneskelige 
monades, arbejde.

Men de studerende må også huske et andet punkt, der ofteglemmes, nemlig at hvert 
plan kan studeres og opdeles på tomåder: 

For det første kan de 7 underplaner inddeles i de 3 højereeller abstrakte planer 
og de 4 lavere eller konkrete planer.
Denne inddeling er den bedste og mest metafysiske, for denrummer hele 
forestillingen om selvet, ikke-selvet, intelligensen 
og deres syntese, som frembringer det objektive univers,
hvad enten det er et solsystem, et planetsystem eller en menneskeinkarnation. 
For Logos' vedkommende er den gennemarbejdet 
og fuldt belyst i det første bind af Den hemmelige 
lære, hvor Faderens og Moderens skabelse af Sønnen gennembevidst intelligent 
samarbejde er mesterligt beskrevet af

H.P.B. [side 331]
For menneskets vedkommende kan opdelingen bedstforstås, hvis man betragter 
kausallegemet på mentalplanetsabstrakte trin i relation til de 4 lavere eller 
konkrete trin, 

 
 
 





hvorfra manifestationen udgår.

For det andet kan de 7 underplaner inddeles i de samme 3højere og 4 lavere 
planer, men med det 4. plan som mødeeller 
samlingsstedet og de 3 lavere som bestræbelsernes planer. 
Denne inddeling vedrører primært mennesket.

Begge disse inddelinger vil senere vise sig at findes på alleplaner i systemet 
og have deres oprindelse i elektrisk kraft,
der viser sig forskelligt på hvert plan, men på dem alle erunderlagt 3 love: 
Tiltrækning eller frastødning, økonomi ogsyntese. De 3 lavere planer eller 
underplaner er primærtunderlagt økonomiloven. Møde- eller samlingsplanet 
erunderlagt én fase af tiltrækningsloven, men lovene ledsagesnaturligvis i løbet 
af evolutionen af deres modsætninger, derviser sig som spredning, frastødning og 
differentiering.

Spørgsmålet om den elektriske manifestation af akashaenpå de 7 planer må altså 
studeres i sine 3 hovedgrupper, derefter 
plan for plan eller i de 7 grupper og til sidst som de 49ildformer. Men man må 
hele tiden være opmærksom på, atemnet yderligere kompliceres af tidsfaktoren, 
som på forskellige 
stadier bringer disse 49 ildformer ind i forskellige indflydelsessfærer 
og underlægger dem de 3 kosmiske love. Dervedkan den samme ild komme til udtryk 
på forskellige måder ogi én periode vise sig som konstruktivt lys, i en anden 
somforbrænding og i sidste instans fremkalde formørkelse somresultat af 
udbrændingen.

Vi vil ikke berøre manifestationen af elektricitet på detmentale, astrale og 
fysiske plan her, fordi emnet senere bliver 
diskuteret i den udstrækning, det er muligt. Det er nok atsige, at loven står 
ved magt, og at det, der er meddelt om ethimmelsk menneske på dets egne planer, 
også gælder mennesket 
på de 4 lavere planer. Altså: [side 332] 

 
 
 





EN SOLLOGOS 

1. Elektrisk vibration. . . . Det logoiske plan eller adi
2. Elektrisk lys. . . . . . . . . Det monadiske plan elleranupadaka
3. Elektrisk lyd.. . . . . . . . Det atmiske plan
4. Elektrisk farve. . . . . . . Det buddhiske plan 
ET HIMMELSK MENNESKE 

1. Elektrisk vibration. . . . Det monadiske plan
2. Elektrisk lys. . . . . . . . . Det atmiske plan
3. Elektrisk lyd.. . . . . . . . Det buddhiske plan
4. Elektrisk farve. . . . . . . Mentalplanet 
MENNESKET 

1. Elektrisk vibration. . . . Det buddhiske plan
2. Elektrisk lys. . . . . . . . . Mentalplanet
3. Elektrisk lyd.. . . . . . . . Astralplanet
4. Elektrisk farve. . . . . . . Det fysiske plan 
Her må vi huske, at vi tidligere beskæftigede os med Logosog med de himmelske 
mennesker som integrerede dele afhans manifestationslegeme. I ovenstående 
opstilling betragtervi dem hver for sig, og da skal man lægge mærke til, at 
dekausale gruppers manifestation på mentalplanet er et himmelsk 
menneskes farvemanifestation og dets laveste objektivitetspunkt. 
For menneskets vedkommende er det lavesteobjektivitetspunkt det fysiske plans 5. 
underplan, idet detflydende og faste underplan ikke regnes for principper, lige 
sålidt som det kosmisk flydende og faste underplan (systemetsastrale og fysiske 
plan) regnes for principper af et himmelskmenneske. 

Vi har set, at manas eller tankesindet er det 5. princip ellerdet kosmiske 
mentalplans, det 5. plans, grundlæggende vibration. 
Derfor var det en impuls fra det kosmiske mentalplans 

 
 
 





kausale trin, der drev vores sollogos til manifestation, påsamme måde som den 
kraft, der bringer mennesket i inkarnation 
udgår fra dets kausallegeme på solsystemets mentalplan.
[side 333] Vi har også set, at manas er den skelneevne, somanimerer al substans, 
og som samtidig er systemets elektriskeild, der viser sig som tiltrækning og 
frastødning, med alt hvaddisse to ord indebærer. I den bredeste betydning af 
idéen erøkonomi- og synteseloven blot underinddelinger af den samme 
kosmiske lov, som tiltrækning og frastødning er manifestationer 
af. Denne kosmiske lov, der altså viser sig på 3måder, kan (af mangel på en 
bedre betegnelse) kaldes eksistensens 
lov, og den har en karakter, som er så ubegribelig formenneskets begrænsede 
sind, at det kun delvis kan fornemmeden gennem de 3 førnævnte forgreninger. 

3. Manas er det, der skaber sammenhæng. 
Nu kommer vi til vores tredje definition: Det manasiskeprincip er frem for alt 
dette sammenhængende noget, dersætter et væsen (hvad enten det er en logos, et 
himmelskmenneske eller et menneske) i stand til at arbejde: 

a. Gennem form og dermed eksistere.
b. Gennem fremadskridende udvikling eller cyklisk evolution. 
c. På visse planer, der for det pågældende væsen er livetsslagmark og 
erfaringsområde.
d. Ved hjælp af manifestationsmetoden, hvilket er en gradvisvækst fra et fjernt 
og tåget daggry, gennem et stadig klarere 
lys til en overdådig stråleglans og derefter gennem etstadig tiltagende tusmørke 
til den endelige formørkelse.
Daggry, dag, middag, skumring, nat – det er rækkefølgenfor Logos, en planetlogos 
og mennesket. 
Hvis de ovenstående fire punkter studeres omhyggeligt, vilman opdage, at de er 
temmelig omfattende og samtidig deeneste, der indtil videre er tilgængelige for 
mennesket i denne 

 
 
 





4. runde. 
Mennesket opfatter sig selv som en syntese af fysisk lege-
me, følelsesnatur og intelligens, men samtidig også som mereend disse 3, nemlig 
den der bruger formen, følelsen og intelligensen 
og holder dem sammen, så de udgør en enhed. En[side 334] planetlogos gør det 
samme, med den forskel atmanas ikke er det medium, som gør ham til et 
sammenhængende 
hele. På grund af sit mere fremskredne udviklingstrin 
er visdom for ham den dominerende faktor. En sollogosopnår gennem viljen, hvad 
en planetlogos opnår gennemvisdom eller buddhi og mennesket (i sin lille 
målestok) gennem 
manas. Og alligevel, da både Planetlogos og mennesketblot er dele af deres 
større hele, gennemtrænger den elektriske 
ild også dem, smelter sammen med buddhis solild ogopflammer stoffets ild. Men 
med hensyn til alle disse distinktioner 
og differentieringer må man huske, at de ikke findesset fra det logoiske 
synspunkt, men kun i relation til de mindre 
legemer der er omfattet af solafgrænsningen.

Et menneske er en sammenhængende enhed i objektivmanifestation i meget korte 
perioder på det fysiske plan,
simpelthen fordi det endnu kun arbejder gennem manas ogikke visdom. Dets cykler 
er derfor hurtigt overstået og forsvinder 
som et lysglimt i natten. En planetlogos, der er fuldendt 
manas og arbejder gennem visdom, har længere cyklerog består, set fra menneskets 
synspunkt, i evigheder. Hans liver grundlaget for menneskets relativt lange 
egoiske cykler. Ensollogos' objektivitetscyklus varer hele mahamanvantaraeneller 
solcyklen, fordi den er baseret på vilje såvel som visdomog manas. Det er derfor 
klart at: 

a. Manas eller intelligens er grundlaget for mennesketsseparative manifestation. 
b. Visdom eller buddhi er grundlaget for et himmelsk menneskes 
gruppemanifestation. 
c. Vilje er grundlaget for det ene liv, der sammenfatter alle 
grupper. 
 
 
 





Derfor må vi, når vi studerer tankesindets ild, altid huske, at 
den er det, mennesket udvikler og lærer at arbejde med, menat den også er det, 
et himmelsk menneske har udviklet i ettidligere system. For en planetlogos er 
den lige så automatiski sin funktion, som de fysiske organers underbevidste 
aktivitet 
er for mennesket. [side 335] 

4. Manas er nøglen til det 5. rige i naturen. 
Vi kan også definere manas som nøglen til døren, der førerind til det 5. 
naturrige, det åndelige rige. Hvert af de 5 rigerhar sin egen nøgle, og i 
forbindelse med de to første riger –
mineral- og planteriget – er nøglen, eller måden, hvorpå livetslipper ind i det 
højere rige, så uforklarlig for mennesket meddets nuværende intelligensniveau, 
at vi ikke vil bruge tid påat beskæftige os med den. I relation til dyreriget 
kan mansige, at nøglen, der giver adgang til menneskeriget, er instinkt. 
Dette instinkt bliver, i de sidste faser af dyrets evolution 
og efterhånden som det frigør sig mere og mere fragruppesjælen,26 omdannet til 
intelligens eller det embryonaletankesind, som ligger latent i dyremennesket, og 
som blotbehøvede den stimulerende vibration, der udgik fra Jordensforbillede, 
for at blive opflammet til noget rigtig menneskeligt. 
Vi må hele tiden huske, at individualiseringsmetoden pådenne klode ikke var den, 
der blev brugt på andre, og atmange af de nuværende, fremskredne 
menneskeenhederindividualiserede normalt og ved hjælp af selve 
evolutionensdrivkraft. De fandt (for nu så vidt muligt at udtrykke det irelation 
til ild) gennem dyreinstinktets virksomhed deresmodsatte elektriske pol, og ved 
blandingen af de to fremstodmennesket – samlingen af de 3 ildformer i 
kausallegemet. 

26 »En gruppesjæl er i almindelighed en samling permanente triader i 
ettredobbelt hylster af monadisk essens. Denne definition er rigtig, forsaavidt 
angaar alle gruppesjæle, som optræder paa det fysiske plan; menden giver ingen 
forestilling om, hvor overordentlig indviklet gruppesjælsthemaet 
er.« – A. Besant: Bevidstheden og dens udvikling, s. 71. 

 
 
 





Mennesket kommer ind i det 5. rige ved at forvandletankesindets skelneevne, 
hvilket på et bestemt stadium –
ligesom ved dyrets individualisering – fremkalder en åndeligindividualisering, 
som på de højere planer svarer til det, derskete i de lemuriske dage. Vi har 
altså: [side 336] 

Instinkt. . . . . 
Nøglen fra dyre- til menneskeriget, eller fra det

3. til det 4. rige. 
Manas.. . . . . 
Nøglen fra det menneskelige til det åndelige rige, 
eller fra det 4. til det 5. rige. 

Højere behøver vi ikke gå, fordi forvandlingen af manasstadig står på, og der 
endnu er meget at gøre. 

5. Manas er syntesen af 5 stråler. 
Der kan gives endnu en definition, selvom den er så uforståelig, 
at den måske blot vil forvirre den studerende:

Manas er 4 af de himmelske menneskers forenede egenskab, 
sammenfattet af et 5. himmelsk menneske på systemets

3. plan. Disse 5 himmelske mennesker legemliggjorde Logosi et tidligere system, 
hvor de færdigudviklede det manasiskeprincip. Syntesen af deres liv er det, der 
primært forstås, nårvi taler om Brahma, det kosmiske væsen som er Logos' samlede 
aktive intelligens. Af mangel på bedre betegnelser kaldervi dem overhoveder for 
de 4 mindre stråler som har deres 
syntese i den 3. eller aktivitetens stråle. I et forsøg på atudtrykke de 
principper, de legemliggør, er de blevet kaldt: 
1. Den ceremonielle magis herre.
2. Den abstrakte idealismes eller hengivenhedens herre.
3. Den konkrete videnskabs herre. 
4. Harmoniens og kunstens herre. 
Disse 4 virker gennem den 4. kosmiske æter og har redskaberaf buddhisk stof. De 
smelter sammen med den 3. stråleherres 
større liv på atmiske planer, og disse 4 udgør (sammen med 

 
 
 





den ene syntesestråle) den samlede mængde manasisk energi.
De er de 5 lavere planers liv. De er de 5 kumaraer, der sammen 
med de to resterende, udgør universets 7 bygmestre. Deer blevet kaldt Brahmas 5 
tankefødte sønner.27 Derfor er 
manas [side 337] den psykiske virkning af deres forenedegruppearbejde og viser 
sig på forskellige måder, alt efterhvilke enheder der er involveret, hvilke 
former der belives, oghvilke planer der er tale om. De viser sig først og 
fremmest påde 5 lavere underplaner af hvert plan, og denne faktor børhuskes i 
forbindelse med manas' større indvielser. Ikke desto 
mindre er deres primære indflydelsessfære – da de nu tilsammen 
udgør det 3. aspekt eller brahmaaspektet – de 3 lavestedele af det manifesterede 
univers eller det mentale, astrale ogfysiske plan.

Her vil jeg foreslå en tredje inddeling af systemets størreplaner, en inddeling 
som vil være meget interessant for den,
der virkelig studerer okkultisme: 

1. logos. . . . Mahadeva. . . . Viljesaspektet. . . . . . 1. plan 
2. logos. . . . Vishnu.. . . . . . Visdomsaspektet. . . . 2., 3. og 4. plan 
3. logos.... Brahma...... Intelligens.........5.,6.og7.plan 
Med disse 5 definitioner af manas har vi givet tanken fritspillerum og er kommet 
med mange antydninger for dem, derhar ører at høre med. Der kunne siges meget 
mere, men viprøver at få de studerende til selv at tænke og definere disseidéer 
med deres egne ord. 

6. Manas er et væsens intelligente vilje eller ordnede hensigt. 
Endelig kan manas defineres som hvert selvbevidste væsensintelligente vilje og 
ordnede hensigt. Jeg vil anbefale denstuderende at huske nogle grundlæggende 
faktorer, der vilgive ham en klarere opfattelse og sætte ham i stand til 
delvisat forstå hvilken plads, tankesindets ild indtager i kosmos, i 

27 H.L. 2, 160 & 3, 103. 

 
 
 





solsystemet og også (det siger sig selv) i hans eget liv –
afspejlingen af de to andre.

Han må hele tiden huske, at manas er et logoisk princip ogderfor ifølge sagens 
natur mærkes i alle de evolutioner, somer en del af hans natur, men især er 
knyttet til hals- og hovedcentret. 
Det er den aktivt intelligente faktor, der sætter ensollogos, en planetlogos 
eller et himmelsk menneske og etmenneske i stand til at: [side 338] 

a. Bruge en form eller et redskab intelligent.
b. Bygge egenskaber ind i kausallegemet.
c. Gøre erfaringer.
d. Udvide bevidstheden. 
e. Nærme sig et bestemt mål.
f. 
Skelne mellem de to poler.
g. Vælge den retning, aktiviteterne skal tage.
h. Færdigudvikle formen, foruden at bruge den.
i. 
Opnå kontrol over den aktive substans og lede dens kræfter 
ind i de ønskede kanaler. 
j. 
Koordinere de forskellige stofgrader og skabe en syntese afde anvendte former, 
indtil de udviser en ensartet aktivitet 
og udtrykker beboerens vilje samtidig. 
Alle disse mål er resultatet af den manasiske udvikling, ogmåske den studerende 
bedre kan forstå den grundlæggendeidé, hvis han indser, at: 

a. Ånden bruger manas i relation til alt, hvad der vedrører 
stof, den elektriske substans eller aktive akasha.
b. Ånden bruger buddhi i relation til alt, hvad der vedrører 
psyken, verdenssjælen, et individs eller en forms sjæl.
c. Ånden bruger vilje eller atma i relation til alt, hvad der 
vedrører essensen eller sig selv, hvor essensen og selvetbetragtes som ren ånd 
til forskel fra ånd-stof. 
I det første tilfælde er manas' karakteristiske egenskab skelneevnen, 
der sætter ånden i stand til at skelne mellem: 

 
 
 





1. Selvet og ikke-selvet.
2. Ånd og stof.
3. Planerne og underplanerne.
4. De forskellige grader af atomart stof i systemet.
5. Vibrationer, der fremkaldes af viljen, virker gennemkærlighed-visdom og 
oplader substans.
6. Alt, hvad der vedrører former af enhver art og med enhverform for tilværelse. 
[side 339] 
I det andet tilfælde er det buddhiske princip kendetegnet vedkærlighed og viser 
sig som visdom, der virker gennem kærlighed 
og fremkalder: 

1. Enhed mellem alle selv. 
2. Gruppesammenhæng.
3. Egenskaber, der er typiske for det, vi kalder kærlighed.
4. Effektivt arbejde i forbindelse med evolution, eller dethierarkiske arbejdes 
grundprincipper. 
I det tredje tilfælde bruger ånden viljesaspektet eller atma (imennesket), der 
er karakteristisk ved den sammenhængendekraft, som altid holder sig væsenets 
hensigt for øje og gennem 
kærlighed realiserer den i stoflig form.

Når jeg har gjort opmærksom på disse forskelle, er detfordi, de gør det aktive 
mentale princips omfang, og ogsåbegrænsninger, noget klarere for den studerende. 
I uvidenhedens 
hal udvikles den akkumulerende side af manas og densevne til at erhverve og 
oplagre viden og information. Etmenneske skaffer sig f.eks. viden, bruger den og 
skaber påden måde vibrationer, som må bearbejdes intelligent. Denbjærgsomme side 
af dette princip er tydelig. I kundskabens 
hal udvikles skelneevnen. Mennesket lærer ikke blot at vælge, 
men også at forkaste, og det begynder at forene de topoler intelligent. I 
visdommens hal forkaster det også ogblander de to poler helt, så der opstår 
dette objektive noget, vikalder lys. Her viser den oplysende side af manas sig. 
Mennesket 
bliver en intelligent skaber, og når det har taget de 4 

 
 
 





større indvielser har det: 


1. Færdigudviklet brahmaaspektet, der, som førnævnt, primært 
virker i de 3 verdener. Det er det aktivt intelligenteaspekt.
2. Nået det udviklingstrin, hvormed et himmelsk menneske,
den guddommelige manasaputra, påbegyndte den manifestationscirkel, 
vi kalder et solsystem.
3. Forvandlet manas til visdom eller kærlighed.
4. Samlet aktivitetens eller intelligensens stråler og er begyndt 
at forene denne syntese med den højere syntese afkærlighed og visdom. [side 340] 
Lad os til sidst opsummere det hele i relation til ild: Stoffets 
ild er blusset op, og menneskets vibrationsaktivitet er blevetforøget og 
synkroniseret med det himmelske menneskesvibration, så det nu er i stand til at 
fungere bevidst ellervære vitalt aktivt på det buddhiske plan. 

Sindets ild har blandet sig med stoffets ild og stimuleretden i en sådan grad, 
at den har fremkaldt væsenets, menneskets, 
befrielse for de 3 verdener og okkult »formørket« detsmanifestation på de 3 
planer, på nøjagtig samme måde somen logos' manifestation (okkult) »går ud«, når 
ilden er tilstrækkelig 
voldsom. Til sidst smelter de to sammen medåndens eller den rene elektriske ild, 
og det gør det muligt forlivet at strømme over på et andet plan, kosmisk set. 

ET MENNESKE 

a. Blandingen af stoffets og sindets ild befrier det for de 3verdener. 
b. Blandingen af elektrisk ild med de to andre befrier det forde 5 lavere planer 
og sætter det i stand til at fungere bevidst 
på det kosmisk fysiske plan. 
 
 
 





ET HIMMELSK MENNESKE 


a. Blandingen af stoffets og sindets ild befrier det for detsmanifestations 3 
planer.
b. Blandingen med elektrisk ild fremkalder i dets tilfældebefrielse for den 
planetariske afgrænsning og sætter det istand til at fungere bevidst på det 
kosmiske astralplan. 
EN SOLLOGOS 

a. Blandingen af stoffets og sindets ild befrier ham for solafgrænsningen 
og giver ham frihed på det kosmisk fysiske,
astrale og lavere mentale plan.
b. Blandingen af elektrisk ild med to andre sætter ham i standtil at fungere 
bevidst i sit kausallegeme, og på den måde erhans arbejde en parallel til 
menneskets arbejde i de 3verdener. 
 
 
 





[side 341] 

ANDEN DEL 


STYKKE B 


Manas som en kosmisk, 
systemisk og menneskelig faktor 

I. OPRINDELSEN TIL MANAS ELLER TANKESIND. 
1. Kosmisk manas. 
a. Individualiseringsprocessen. 
b. Indvielsesmetoden. 
2. Planetarisk manas. 
a. Bevidsthed og eksistens. 
b. Vilje og ordnet hensigt. 
3. Menneskelig manas. 
a. Menneske og Planetlogos. 
b. Jordsystemets logos. 
c. Venus og jordkæden. 
4. Manas og jordkæden. 
a. Jordkæden og de inkarnerende monader. 
b. Det 4. rige og det planetariske hierarki. 
c. En forudsigelse. 
d. En opsummering. 
II. MANAS' POSITION. 
1. Manas og karma. 
2. Manas og karmisk hensigt. 
III. DET NUVÆRENDE MANASISKE UDVIKLINGSTRIN. 
1. På planeterne. 
2. I systemet. 
 
 
 





3. På Jorden. 
IV. MANAS' FREMTID. 
1. Manas' eller tankesindets kendetegn. 
a. Skelneevne. 
b. Ordnet aktivitet. 
c. Tilpasningsevne. 
2. Udvikling af det menneskelige tankesind. 
a. Strålevirkninger. 
b. Dyr, mennesker og strålerne. [side 342] 
c. Karmaformer. 
3. Manas i de sidste runder. 
a. Forvandlingsprocessen. 
b. Syntese. 
I. OPRINDELSEN TIL MANAS ELLER TANKESIND 
Det, vi vil beskæftige os med her, er sindets ild i forbindelse 
med en sollogos (idet vi tager de tre faktorer i rækkefølge). 
Det er før blevet fremhævet, at tankesindet allerede er udviklet 
hos et himmelsk menneske, og derfor kan vi også sige om 
en sollogos, at kosmisk tankesind, eller det 5. princip, er hans 
primære kendetegn og blev udviklet af ham i et tidligere 
system. Vi kan altså nu begynde på det første punkt: 

1. Kosmisk manas. 
Hvor kommer denne ild fra? Hvad er oprindelsen til denne 
vitale varme eller vibrationsaktivitet, der er så dominerende 
et træk ved alle tænkelige væsener? Hvor langt tilbage er det 
muligt for os at gå? Kan vi forestille os dens oprindelse? 
Hvad er denne nedstrømmende ild, som beliver stoffets 
mørke? (Diagram V). 

a. Individualiseringsprocessen. Måske vil det hjælpe, hvis 
 
 
 





vi tager hele spørgsmålet om INDIVIDUALISERING eller den 
intelligente selverkendelsesproces, der så tydeligt adskiller 
mennesker fra dyr, op her. Ved individualisering bringes de 
to poler sammen, og når de mødes, viser der sig et lys, som 
oplyser stoffets hule og skinner på den sti, pilgrimmen må 
betræde på vej tilbage til sin kilde. 

Dette lys fremkalder i forbindelse med mennesket: 

Selverkendelse. 

Hensigt. 

Adskillelse fra alle andre individualiserede selv eller 

sfærer. 

Bevidsthed, frem for alt. 

Evnen til at udvikle sig. 

Evnen til at blive »som lysskæret, der bliver lysere, til 

dagen er på sit højeste« (Ordsp. 4:18, o.a). 

 
 
 





[side 343] Diagram V 
En sollogos’ evolution 
12.. æætteerr 34.. æætteerr LFulyfdtfeonrmdeigt Fast 
Astrallyset 
Æterisk 
Fast 
3. Atmisk plan 
3. kosmiske æter 
4. Buddhisk plan 
4. kosmiske æter 
5. Mentalplan 
Kosmisk luftformigt 
6. Astralplan 
Kosmisk flydende 
7. Fysisk plan 
Kosmisk fast 
Akasha 
Æter 
Luft 
Ild 
Vand 
Jord 
I. Kosmisk adi 
En kosmisk parabrahman 
II. Kosmisk monadisk 7 kosmiske logoi der hver rummer 7 sollogoi 
III. Kosmisk atmisk 
IV. Kosmisk 
buddhisk 
Store Bjørns 7 rishier som er de 7 centre i en sollogos 
V. Kosmisk mentalt 
En sollogos’ kausallegeme 
VI. Kosmisk astralt 
VII. Kosmisk fysisk 
1. Logoisk plan 
1. kosmiske æter 
Ildhav 
De 3 logoi 
De 7 planetariske logoi Menneskelig 
monade 
2. Monadisk plan 
2. kosmiske æter 
Åndelig 
triade 
Menneskeligt kausallegeme 
  
 
Verdenstjenernes Fond.



[side 344] 

Det gælder i lige så høj grad en sollogos og et himmelsk menneske. 


Individualisering er bogstavelig talt sammenføringen (udaf tilbagetrækningens 
mørke) af de to faktorer ånd og stof vedhjælp af en tredje faktor, et væsens 
intelligente vilje, hensigtog handling. Ved mødet mellem disse to poler 
frembringesder lys, en flamme blusser op, og der ses en strålende ildkugle, 
som gradvis øger intensiteten af sit lys, sin varme og sinudstråling, indtil den 
fulde kapacitet, eller det vi kalder fuldkommenhed, 
er nået. Her må vi lægge mærke til og skelnemellem ordene lys, varme og 
udstråling, der er de karakteristiske 
træk ved alle individualiserede væsener fra guder tilmennesker. 

Mennesket er så småt ved at løse dette fænomens gådegennem sin evne til, ud fra 
sin videnskabelige viden, at frembringe 
det, som kaldes elektrisk lys og bruges til belysning,
varme og helbredelse. Efterhånden som de, der studerer denfysiske verden, gør 
flere opdagelser på dette felt, vil helespørgsmålet om eksistensen og den 
skabende virksomhedblive klarere. 

Hvad angår oprindelsen til tankesindets ild, kan der læresmere gennem studiet af 
de forskellige individualiseringsmetoder. 
I forbindelse med mennesket er der, så vidt vi kan se, 
tre metoder, selvom der godt kan være flere andre måder,
som er uforståelige for menneskets begrænsede opfattelsesevne. 
De er: 

For det første den metode, der blev brugt på månekæden(den planetariske 
manifestation før vores), hvor den iboendekraft og energi fremkaldte de 3 
ildformers møde, og stoffetsild fik forbindelse med åndens ild gennem den 
glødendetankegnists latente tilstedeværelse. Denne tankegnist, dervirkede gennem 
instinktet, drev stofformen eller substansenfrem til en sådan aktivitet, at den 
blev i stand til at nå de 
højder, hvor den kunne kontakte sin modsatte pol. Dyremennesket 
aspirerede, ånden svarede, og tankekimens vibration 

 
 
 





havde gennemsyret stoffet ligesom gær. Sådan blev bevidstheden 
vakt til live. I det forrige solsystem var det den metode,
de himmelske mennesker brugte, og disse fremskredne kosmiske 
væsener blev bevidste og lærte at beherske det kosmiskfysiske plans 3 lavere 
planer – de planer mennesket nu prøverat beherske. De individualiserede [side 
345] som resultat af 
det arbejde, de udførte i endeløse tidsaldre. 28 Det forrige 
solsystem varede meget længere end det nuværende vil vare,
og efterhånden som tidsaldrene skred frem, blev der udvikletkraft i stof. Det 
var den periode, hvor spirillaerne i Logos'fysiske permanente atom blev belivet. 

I denne individualiseringsmetode ligger vægten på detfaktum, at manasprincippet 
indgår i Logos' karakter og hardel i selve hans natur. Det har altså sin 
oprindelse i hansvæsen eller selv. Det er en del af det logoiske 
kausallegemesindhold og gennemtrænger derfor al manifestation, der udgårfra ham. 
Derfor er det rigtigt at sige, at kosmisk manas harsin oprindelse på det 
kosmiske mentalplan og er en del af denild, der beliver dette plan.

For det andet. I det 2. solsystem, og i forbindelse med denmetode som bruges i 
det, er der et andet punkt, som fortjeneropmærksomhed. Her har tankesindets ild 
sin oprindelse i enkonstellation, som den eksoteriske videnskab indtil for 
nyligikke vidste havde en intim forbindelse med vores solsystem,
fordi den ligger så langt væk. Solen »Sirius« er kilden til 
logoisk manas, på samme måde som Plejaderne er forbundetmed udviklingen af manas 
hos de 7 himmelske mennesker,
og Venus var ansvarlig for tankesindets ankomst til jordkæden. 
Hver af dem var ophav til den næste, eller det mediumsom fremkaldte den første 
opblussen af bevidsthed i denpågældende gruppe. I alle tilfælde var metoden en 
langsomevolutionær vækst, indtil bevidstheden pludselig flammedeop som følge af 
en kraftindstrømning fra ydre kilder. 

28 En sollogos' individualiseringsperiode ligger endnu længere tilbage,
og den behøver vi ikke beskæftige os med her, ud over at være opmærksomme 
på at analogiloven gælder. 

 
 
 





1. Logos.................. Solsystem........ Sirius 
2. 7 himmelske mennesker.. . . Planetsystem.. . . . . Plejader 
3. Himmelsk menneske. . . . . . Jordkæde.. . . . . . . . Venus 
Den anden metode indebærer altså en fremskyndelse af evolutionsprocessen 
gennem indflydelse udefra. Denne indflydelse 
har [side 346] en sådan karakter, at den opvækker bevidsthed 
og fremkalder en sammensmeltning af polerne. Denførstnævnte metode blev brugt i 
det forrige solsystem. Denmetode, vi nu beskæftiger os med, er karakteristisk 
for dettesolsystem og vil fortsætte til afslutningen af mahamanvantaraen. 


At den tidligere metode forekom i månekæden er blotbevis på repetitionslovens 
urokkelige funktion, den lov derfår hver større cyklus til at inkludere alle de 
mindre cykler oggentage sin tidligere fremgangsmåde i de første faser. Det eret 
velkendt faktum i forbindelse med f.eks. bygningen afmenneskets fysiske krop, 
for fostret reproducerer alle tidligere 
stadier og former, indtil menneskeformen er nået. Og,
som vi ved, reproducerer den 4. runde ganske kort de 3 førsterunder, men har 
alligevel sit eget karakteristiske særpræg.

b. Indvielsesmetoden. I forbindelse med denne anden 
metode bruges »indvielsesstavene« til at fremkalde bestemtevirkninger. Der er 4 
slags stave: 
1. Kosmiske stave der bruges af en kosmisk logos til indvielse 
af en sollogos og de 3 større planetariske logoi. 
2. Systemiske stave der bruges af en sollogos til indvielse af 
en planetlogos. 
3. Planetariske stave der bruges af en planetlogos til den 3.,
4., og 5. større indvielse, plus de to højere. 
4. Hierarkiske stave der bruges af et okkult hierarki til mindre 
indvielser, og af bodhisattvaen til de to første manasiske 
indvielser.29 
29 Ovenstående oplysninger om »stavene« stammer fra Indvielse, 
menneskelig og solar, side 139. 

 
 
 





Da mennesket individualiserede i lemuriske dage (for omkring 
18 millioner år siden), var det anvendelsen af indvielsesstaven 
på vores jordkædes logos, der fremkaldte begivenheden 
og aktiverede visse centre med tilhørende grupper ihans legeme. Denne 
anvendelse, der fremkaldte bevidsthedpå et plan, kan helt bogstaveligt opfattes 
som opvækkelsen afde pågældende [side 347] væsener, så de kunne udføre et 
intelligent arbejde på mentalplanet. Dyremennesket varbevidst på det fysiske og 
astrale plan. Ved stimuleringen medden elektriske stav vågnede det til 
bevidsthed på mentalplanet. 
På den måde blev de 3 legemer koordineret og tænkerensat i stand til at fungere 
i dem.

Alle indvielsesstave har bestemte virkninger: 

a. De stimulerer de latente ildformer, så de blusser op.
b. De samler ildformerne gennem en okkult aktivitet, derbringer dem inden for 
hinandens rækkevidde.
c. De forøger et centers vibrationsaktivitet, hvad enten det eri et menneske, et 
himmelsk menneske eller en sollogos.
d. De udvider alle legemerne, men især kausallegemet – ogdet gælder også alle 
tre typer væsener. 
Alle disse virkninger kunne ses, da vores systems himmelskemenneske tog 
indvielse for 18 millioner år siden. Indvielsenblev, som førnævnt, fremkaldt af 
en særlig sammenstilling afkæder, kloder og systemer og resulterede i en sådan 
stimulering 
af alle de latente manasiske enheder i hans legeme, atder kom en nedstrømning af 
ren manas fra planetens permanente 
manasiske atom gennem den planetariske antahkarana –
en kanal som i Planetlogos' tilfælde allerede findes, og ikkesom hos mennesket 
først skal bygges. Sideløbende med dennesammenstilling kom en tilsvarende 
afstemning med en afPlejaderne, og det gav mulighed for manasisk indflydelse 
fradenne kilde.30 31 

30 Hemmeligheden om Plejaderne og deres forbindelse med StoreBjørns 7 rishier, 
og derfor også med vores 7 himmelske mennesker, må 

 
 
 





For det tredje. Den tredje individualiseringsmetode er den,
der vil blive brugt i det næste solsystem, selvom den vil tagesin første spæde 
begyndelse i dette. Den er ikke baseret på latent 
aktivitet som i det første tilfælde, og heller ikke på [side 
348] elektrisk polaritet som i det andet, men på en særlig okkult 
abstraktionsproces (idet vi bruger ordet »abstraktion« idets oprindelige 
betydning som »udtrækning« af essens).
Denne okkulte abstraktion fremkaldes af en viljeshandling,
der på nuværende tidspunkt er ufattelig for os. Den første 
individualiseringsform 
er det 3. aspekts eller den latente aktivitets 
metode og følger det, der i henhold til økonomiloven ervejen med mindst 
modstand. Den anden metode er rent elektrisk 
og styres af tiltrækningsloven, mens den tredje metodeskjuler sig i dynamisk 
vilje og endnu er umulig for os at forstå. 


2. Planetarisk manas. 
I det foregående afsnit prøvede vi, gennem en betragtning afmenneskelige 
individualiseringsmetoder, at forstå oprindelsen 
til manas, hvad enten det var i kosmisk henseende eller 
andre henseender. Vi så, at individualisering er selvets bevidste 
opfattelse af sit forhold til alt, hvad der udgør ikke-selvet,
og at den fremkaldes på tre måder, hvoraf kun to er blotnogenlunde forståelige 
for os på nuværende tidspunkt. I alletilfælde er der, forud for denne opvækkelse 
af bevidsthed, enperiode med gradvis udvikling. Så kommer det første, pludselige 
glimt af selverkendelse, og derefter følger endnu enperiode med gradvis 
udvikling. Denne gradvise udviklingfører frem til en ny krise, vi kalder 
indvielse. I den første har 
vi begyndelsen til en bevidst tilværelse, og i den anden be


endnu ikke afsløres. Den kendes kun i detaljer af chohanerne med 7.
indvielse, selvom det faktum, at der er en sådan forbindelse, nu er 
eksoterisk kendt. H.P.B. omtaler det i Den hemmelige lære. 

31 Se H.L. 2, 366-367, 381. 

 
 
 





gyndelsen til en åndelig tilværelse eller gruppeidentifikation.

For Sollogos' vedkommende fandt individualiseringen stedlænge før de 3 
solsystemer, som for ham udgør det evige nu,
men som set fra menneskets synspunkt rummer fortid, nutidog fremtid. De 
planetariske logoi individualiserede i et tidligere 
system, mennesket individualiserer i dette, og de planetariske 
væsener, som nu er involutionære, vil individualisere 
i det næste. 

a. Bevidsthed og eksistens. Set fra et bredere synspunkt erbetegnelserne 
indvielse og individualisering synonyme. Deudtrykker begge idéen om en 
bevidsthedsudvidelse eller indtræden 
i et nyt naturrige. Som vi tidligere har gjort opmærksom 
[side 349] på, kommer evnen til at skaffe sig viden sideløbende 
med udviklingen af synssansen. I den umådelige lemuriske 
cyklus brød sindets ild frem og oplyste dyremennesket, 
samtidig med at synet åbnede det fysiske plan for det.
Derfor er der en meget nær forbindelse mellem syn og tankesind. 
I 1. runde og den nuværende rundes 1. rodrace blev høresansen 
udviklet. I 2. runde og 2. rodrace blev følesansen 
udviklet. I 3. runde og tilsvarende rodrace blev synet føjet tilde to andre, og 
på den måde blev selvet, der hører, og ikkeselvet, 
der føles eller opfattes som håndgribeligt, forbundetgennem synet – parallellen 
til intelligensen der forbinder.
Dermed er de 3 ildformer blevet blandet med hinanden, ogresultatet er oplysning. 
Men i hele denne udviklingsfase lever, 
opfatter og fortolker DEN, der hører, føler og ser, i hen-
hold til det udviklingstrin, det manasiske princip har nået iham. Denne 
grundlæggende fortolker er det væsen, som eruafhængig af en tilværelse, der 
altid kræver en form. Han erdet liv, som får stoffet til at vibrere, og derfor 
er han »ild vedfriktion«. Han er den rene ånds liv, som ønsker at eksistere, 
som bruger form og derfor er elektrisk impuls på det kosmiskfysiske plan eller 
»elektrisk ild«. Han er det liv, der ikke aleneanimerer atomerne og 
elektrificerer dem med sin egen natur,
men også føler sig som ét med alt og alligevel adskilt fra alt –
det tænkende, skelnende, selverkendende noget vi kalder tankesind 
eller »solild«. Det universelle sind eller manas gen-
 
 
 





nemtrænger alt og er samtidig dette selvbevidste, individualiserede 
væsen, hvis legeme rummer vores sollogos såvel somvisse andre sollogoi, dvs. 
hvis ild, varme og udstråling omfatter 
visse andre solsystemer og forener dem med vores system,
sådan at dette mægtige, kosmiske væsens manifestation udgøres 
af ét stort vitalt legeme. Krafthvirvler på det kosmiskæteriske plan udgør 7 
solsystemers æteriske struktur, på samme 
måde som de 7 himmelske menneskers legeme er de æteriske 
centre for en sollogos, og de 7 (æteriske) centre i mennesket 
er den belivende elektriske impuls i dets tilværelse.

At forklare oprindelsen til manas uafhængig af manifestationen 
i en række systemer, et solsystem eller et menneske erumuligt for os. Først når 
vi indser, at f.eks. hvert planetsystem 
fungerer som legeme for et himmelsk menneske, der erden [side 350] styrende 
intelligens i dette system og det belivende 
manasiske princip eller den aktive skelneevne, alle atomer 
i systemet har, – først når vi forstår, at en sollogos på lignende 
måde er det manasiske princip i de store atomer, visom helhed kalder 
planetsystemer, – først når vi indser, at enkosmisk logos også er den drivende 
intelligens i de endnustørre atomer, vi kalder solsystemer, – først når vi 
erkender,
at mennesket er den belivende skelneevne i den lille sfære, 
der udgør dets manifestationslegeme, – og først når vi mediterer 
over og accepterer sandheden i alt dette, vil spørgsmålet 
om manas' oprindelse være mindre dunkelt og vanskeligheden 
ved at forstå det mindre afskrækkende for os. 

Mennesket, tænkeren, den der ved, det manasiske princip icentret af de mange 
sfærer, som udgør dets legemer, manipulerer 
elektrisk kraft på 3 områder (det fysiske, astrale og men-
tale legeme) gennem 7 centre, der er brændpunkter for kraften 
og dens intelligente spredning i hele dets lille system tilde myriader af mindre 
atomer, som er cellerne i disse sfærer.

Et himmelsk menneske, ligeledes og i en bredere betydningtænkeren og den der 
ved, det manasiske princip eller tankesindet 
plus det buddhiske princip eller kristusbevidstheden,
manipulerer elektrisk kraft gennem 3 primære redskaber ellerkloder af atmisk, 
buddhisk og manasisk stof og spreder den 

 
 
 





herfra til de myriader af celler, som udgøres af deva- og menneskeenhederne. 


En sollogos er i en endnu bredere betydning det gennemtrængende 
universelle tankesind, det manasiske princip plusdet buddhiske princip og 
viljesprincippet, som virker gennem3 større planetsystemer ved hjælp af 7 
kraftcentre og gennemde myriader af grupper, der er cellerne i hans legeme, på 
samme 
måde som mennesker er celler i et himmelsk menneskes 
legeme.

Vores systems kosmiske logos virker også gennem 3 størresystemer (som vores ikke 
er et af), bruger 7 solsystemer (somvores er et af) til fordeling af sin kraft 
og har myriader af syvfoldige 
grupper som celler i sit legeme.

b. Vilje og ordnet hensigt. Derfor er alt, hvad vi i virkeligheden 
kan sige om oprindelsen til manas, at det er et stort[side 351] selvbevidst 
væsens samlede viljesaktivitet ellermålbevidste udtryk, et væsen der præger 
tilværelsen for allede mindre enheder inden for sin indflydelsessfære og får 
demtil at samarbejde intelligent. Som illustration kan vi sige, athver af os er 
det tænkende, målbevidste væsen, der fungerersom manasisk princip og er kilden 
til handling for alle enhederne 
i vores 3 legemer. Vi underkaster dem vores vilje. Vihandler, og ved at handle 
tvinger vi dem til samarbejde i denudstrækning, det passer os. Logos gør det 
samme i størremålestok. Denne tanke kaster lys på spørgsmålet om karma,
fri vilje og ansvar. Manas er i virkeligheden VILJE, der viser 
sig på det fysiske plan, og det vil vi forstå, når det går op foros, at alle 
vores planer udgør det kosmisk fysiske plan, hvorpå 
et væsen, uendelig meget større end vores logos, realisereret bestemt formål 
gennem Logos, gennem os, gennem altbesjælet stof inden for sin 
indflydelsessfære.
Her rejser der sig nogle virkelig interessante spørgsmål foros, men de tjener 
kun til at udvikle den abstrakte tanke og udvide 
bevidstheden, for de er endnu uløselige og vil blive vedmed at være det. Nogle 
af dem kan opregnes på følgendemåde: 

 
 
 





1. 
Hvem er det kosmiske væsen, i hvis system vores logosspiller sin lille rolle? 
2. 
Hvilken karakter har den store hensigt, det realiserer? 
3. 
Hvilket center i dets legeme repræsenterer vores solsystem? 
4. 
Hvilken karakter har den inkarnation, det gennemgår nu? 
5. 
Hvilke er de 10 systemer – de 3 og de 7 – som voressolsystem er et af? Skal vi 
se efter de 3 større inden for de7, eller udenfor? 
6. 
Hvilken farvning eller grundlæggende egenskab har dettekosmiske væsen? 
7. 
Er den 4. kosmiske æters (det buddhiske plans) farve blå,
eller er den violet, svarende til vores 4. fysiske æter?
Hvorfor betragtes buddhi eksoterisk som gul? 
8. 
Hvilke er de 3 større centre i vores sollogos' legeme, og 
hvilke er de 4 mindre? [side 352] 
9. 
Hvilken karma har de forskellige planetsystemer? 
10. 
Hvilken overordnet karma har Logos selv, og hvordanpåvirker den de 10 
planetsystemer i hans solsystem? 
Alle disse spørgsmål, og mange andre, vil rejse sig i deninteresserede 
studerendes bevidsthed, men endnu kan han 
ikke nå længere end til at formulere dem, selvom mennesker iden 5. runde vil 
erkende karakteren af den karma, vores 
kædes logos afvikler. Ord skjuler sandheden og gør os blinde,
som det så ofte er blevet sagt.

Hvis vi skal opsummere, kan vi sige, at den studerende tilen vis grad kan forstå 
den manasiske egenskab, hvis hanopfatter den som et væsens intelligente vilje, 
aktive hensigtog faste idé, et væsen der fremkalder eksistens, bruger formog 
afvikler virkninger af årsager ved at udvælge stof, indbygge 
det i form og drive alle enheder i sin indflydelsessfære tilat opfylde den faste 
hensigt. Mennesket er tankesindets kildeog den latente manasiske impuls for sine 
redskabers stof. Detsamme gælder et himmelsk menneske med sin større 
indflydelsessfære 
og Sollogos. De skelnede og formede på denmåde deres afgrænsning, de har en 
hensigt med hver inkarna-

 
 
 





tion, de følger aktivt deres kurs, arbejder intelligent på at nåvisse mål og er 
på den måde oprindelsen til manas i deressfære. De er intelligensens belivende 
ild i deres system, deindividualiserer gennem netop det manasiske princip 
ogudvider gradvis denne selvrealisering, indtil den omfatter detstørre væsens 
afgrænsning, det væsen gennem hvem det 5.
princip kommer til dem. De tager indvielse og gør sig i sidsteinstans fri af 
form. 

3. Menneskelig manas. 
Vi vil nu primært beskæftige os med mennesket og det manasiske 
princip, dets udvikling i det 4. skabende hierarki, demenneskelige monader, og 
især i relation til vores jordkæde.

Vi har set, at manas i virkeligheden er den aktive vilje hoset væsen, der 
realiserer sig selv gennem alle de mindre liv,
som indgår i dets afgrænsning eller indflydelsessfære. Derforudtrykker mennesket 
på denne kæde blot en planetlogos' 
hensigt [side 353] og aktive vilje, den planetlogos i hvislegeme det er en celle 
eller et mindre liv.

Derfor rejser der sig nogle gådefulde spørgsmål, som erforbundet med vores 
planetariske logos' livscykler, og isærden specielle inkarnation vi kalder 
manifestationscyklen påden faste fysiske klode Jorden. Han bærer det 
planetariskelegeme, på samme måde som mennesket bærer sin fysiskeklædning, 
kroppen, og ved hjælp af denne objektive formarbejder han på at realisere sine 
hensigter på det fysiske planog gennem tankesindet nå bestemte mål. Samtidig 
tilpassercellerne i hans legeme sig det tankesind, der påvirker dem,
ligesom mennesket, den fysiske inkarnations intelligenteprincip, bringer sit 
legemes atomer i overensstemmelse medsit formål og i stadig stigende grad 
stimulerer spirillaerne idisse atomer med sin tankekraft. 

Her er der lejlighed til at afklare noget, som ofte tabes afsyne i den 
almindelige tåge, der omgiver dette emne. Menneske- 
og devaenhederne på den opadgående bue, som er cellerne 
i hans legeme, danner centrene og ikke resten af den 

 
 
 





vitale cellesubstans i hans legemer. Mennesket har et lege-
me, der består af stof, som bruges på forskellige måder, menalligevel udgør en 
enhed. Set fra den belivende krafts synspunkt 
er der nogle områder, som har større betydning endandre. I den forbindelse (og 
med hensyn til kraftværdi) kan visammenligne et område som hjertet med f.eks. 
lægmusklen.
Væsenet, mennesket, bruger dem begge, men hjertecentrethar altoverskyggende 
betydning. Sådan er det også for ethimmelsk menneske. De to store hierarkier – 
deva- og menneskehierarkiet 
– er kraftcentre i en planetlogos' legeme. Deandre evolutioner af en 
involutionær karakter i systemet ogresten af klodernes aktive substans, med alt 
hvad den rum-
mer, udgør resten af hans legeme.

a. Menneske og Planetlogos. På nuværende tidspunktbeskæftiger vi os ikke med 
devaevolutionen. Jeg prøver atsamle opmærksomheden om mennesket, som det 
fungerer påJorden. For at afklare begrebet manas og dets forbindelsemed 
mennesket er det nødvendigt at gøre opmærksom pånogle faktorer i relation til et 
himmelsk menneske. [side 354] 
For det første at hvert himmelsk menneske udgør et center 
i en sollogos' legeme. Derfor vil et planetsystems logos legemliggøre 
et bestemt karaktertræk. De 10 systemer er de 7og de 3 syntesesystemer – ikke de 
7 og 3 lavere. De laverecentre var (set fra et esoterisk synspunkt) livsvigtige 
i det forrige 
solsystem, men medregnes ikke i dette. De blev samletog absorberet under det 
første systems formørkelsesproces.

For det andet at hvert himmelsk menneske altså legemliggør 
en bestemt slags elektrisk kraft, der strømmer gennemdets system, ligesom 
menneskets kraft strømmer gennem etaf de æteriske centre i dets legeme. Hvert 
planetsystem vil,
ligesom hvert menneskeligt center: 

a. Vibrere i en bestemt takt. 
b. Have sin egen farvning.
c. Ligne en mægtig lotusblomst set fra de højere planer.
d. Have et bestemt antal kronblade, alt efter dets vibrationskapacitet. 
 
 
 





e. Være geometrisk forbundet med bestemte centre i andrehimmelske mennesker og 
på den måde danne trekanter i 
systemet.32 
f. 
Være karakteristisk ved forskellige aktivitetsniveauer, altefter hvilken 
indvielse Logos arbejder hen imod. Derforkan et center eller himmelsk menneske i 
en periode væregenstand for logoisk opmærksomhed og blive specieltstimuleret, 
mens et helt andet planetsystem bliver belivet ien anden periode. I nogen tid 
har Logos vendt sin opmærksomhed 
mod jordsystemet og Saturn, mens Uranus bliver 
stimuleret. Konsekvensen af denne guddommelige opmærksomhed 
er en fremskyndelse af den evolutionæreudvikling og betoning af mange aspekter. 
Når man er opmærksom på disse faktorer, vil man se, atvekselvirkningen og 
kompleksiteten har kolossale proportioner, 
og [side 355] at mennesket ikke kan gøre andet end atacceptere kendsgerningen og 
vente med forklaringen, indtildets bevidsthed har en større spændvidde.

For det tredje. Et af de mysterier, der åbenbares ved indvielse, 
er hvilket af de logoiske centre vores planetsystemrepræsenterer, og hvilken 
type elektrisk ild der strømmergennem det. De »7 brødre« eller 7 typer fohatisk 
kraft udtrykker 
sig gennem de 7 centre, og hvem, der beliver vores system, 
vil blive afsløret ved 3. indvielse. Det er gennem kendskabet 
til karakteren af vores centers elektriske kraft, ogforståelsen af hvilken plads 
det har i det logoiske legeme, atHierarkiet når evolutionens mål. Det er klart, 
at det himmelske 
menneske, der f.eks. står for kundalinicentret, arbejderanderledes og har en 
anden hensigt og metode end den af detsbrødre, som står for hjertecentret i det 
logoiske legeme, ellerdet himmelske menneske der legemliggør det logoiske 
solarplexus. Heraf fremgår, at de himmelske menneskers: 

32 Der blev givet en hentydning til denne krafttrekant i Breve om 
Okkult Meditation, side 86-91, i forbindelse med mennesket og dets 
centre. 

 
 
 





a. Elektriske kraft, 
b. Vibration, 
c. Hensigt,
d. Evolutionære udvikling,
e. To- og tresidede vekselvirkning 
varierer, og det gør de evolutioner, der udgør cellerne i dereslegeme, også. 
Endnu er der kun blevet afsløret lidt om deevolutioner, som findes i de andre 
planetsystemer i voressolsystem. Det er nok at sige, at i alle systemerne findes 
der,
på en af kloderne i systemet, mennesker eller selvbevidsteenheder. 
Livsbetingelser, omgivelser og former kan variere,
men menneskehierarkiet arbejder i alle systemerne.

Man må også huske, at ligesom alle 7 himmelske mennesker 
findes i det logoiske legeme og hver især er under indflydelse 
af 7 sollogoi (idet vi bruger ordet »indflydelse« i detsastrologiske betydning), 
er hver klode i et planetsystem underastrologisk indflydelse af alle 7 himmelske 
mennesker. Etplanetsystem er blot en kopi af et solsystem. Hvert 
himmelskmenneske udstråler sin indflydelse og stimulerer på en elleranden [side 
356] måde et andet center eller en anden klode. 
Med andre ord kan dets magnetisme mærkes af dets brødre istørre eller mindre 
grad, afhængig af det arbejde der udførespå det pågældende tidspunkt. På 
nuværende tidspunkt repræsenterer 
de himmelske mennesker centre, som ikke stimuleres 
lige meget, ikke er lige udviklede og endnu ikke er psykiskforenede, og derfor 
er der ikke mange, som forstår dettemagnetiske samspil eller udnytter den 
psykiske strøm, der gårfra system til system. Men efterhånden som tiden går, 
vildette samspil blive tydeligere og kraften brugt bevidst. Nårmennesker f.eks. 
kender: 

 
 
 





Karakteren af den kraft, der strømmer gennem deres eget 

system,
hensigten med og navnet på det center, de befinder sig i,
det center eller himmelske menneske, deres systems logos

er forbundet med, 
de to systemer, der sammen med deres eget danner enlogoisk krafttrekant på et 
bestemt udviklingstrin,
cyklernes eller de forskellige stimulerings- og formørkelsesperioders 
hemmelighed, 

da vil det logoiske legeme være ved at opfylde sit formål. Davil vores systems 
logos begynde at blande, sammensmelte ogkoordinere alle sine redskaber. Da vil 
kraften strømme uhindret 
gennem alle centrene. Da vil systemet lyse op og hvercelle i hvert legeme – hvad 
enten det er et logoisk, planetarisk, 
deva- eller menneskelegeme – stråle med fuldendtglans, vibrere med afstemt 
nøjagtighed og en større kosmiskindvielse blive taget.

b. Jordsystemets logos. Jordsystemets himmelske menneske 
eller planetariske logos kan anskues på forskellige måder,
og vi vil, som vi plejer, simpelthen give nogle oplysninger,
som, når de studeres omhyggeligt, skulle gøre dette storevæsens personlige 
eksistens, det arbejde, det prøver at udføre,
og det menneskelige hierarkis forhold til det, mere virkelige.
Men når vi studerer dette emne, må vi være opmærksommepå, at det ikke er muligt 
at afsløre detaljer om vores planetariske 
logos' specielle identitet, hans nummer og omfanget afhans bevidsthedsudvikling 
for offentligheden. Mysterier afden art er, som [side 357] førnævnt, forbeholdt 
dem, der har 
forpligtet sig til at tie stille. Men der kan gives et genereltbillede, før vi 
koncentrerer os om denne kæde og runde.
Man kunne spørge, hvad disse oplysninger skal bruges til,
og hvilket formål de tjener, nu hvor verden er i nød. Ud overdet faktum, at den 
cykliske fremlægning af sandheden sker ihenhold til loven og ikke kan 
diskuteres, kan man måskeforestille sig, at det vil være en fordel, at et stort 
antal mennesker 
kender hensigten med bestemte manifestationer, og 

 
 
 





forstår at alle former blot er udtryksmidler for nogle væsenereller skabninger, 
der bebor dem i fastlagte cykler med en bestemt 
hensigt, og at hvert liv, stort eller lille, tjener sine egneformål samtidig 
med, at det underkaster sig det større væsen,
hvis legeme det er en bestanddel af. Detaljerne i planen kanikke afsløres, men 
der kan gives en generel oversigt – solar,
planetarisk og hierarkisk – som måske kan bringe orden ifolks tanker på et 
tidspunkt, hvor verden synes at være heltkaotisk. Lad os ikke glemme, at når der 
er skabt orden ogsamling i tankerne på mentalplanet, vil der i sidste 
instansogså komme orden på det fysiske plan.

Vores systems planetariske logos er en af de 4 mindre logoi 
eller stråleherrer og derfor især beskæftiget med udviklingen 
af én side af manas. De 4 mindre stråler bliver, som vived, i sidste instans 
samlet eller absorberet af den stråle, der 
på Jorden repræsenteres af mahachohanen. Han er det 3.
aspekts eller den 3. større stråles herre, og samler de 4. Disse 
4 stråler udgør, sammen med deres syntesestråle, manas' eller 
tankesindets 5 stråler. Vi kan betragte dem som: 

a. Det femfoldige brahmaaspekt.
b. De 5 stråler, der havde primær betydning i det første solsystem 
og var de 5 individualiserede himmelske mennesker,
som kaldes Brahmas tankefødte sønner. Gennem individualiseringen 
af de 4 i det system blev individualiseringenaf det store kosmiske væsen, vi 
kalder Brahma, bragt istand. Han individualiserede, og de 4 udgør indholdet 
afhans legeme.
c. De 5 planetariske logoi, som her på Jorden repræsenteresaf de 5 kumaraer, der 
fulgte loven og tog menneskeligform, [side 358] sådan som H.P.B. antyder flere 
steder i
Den hemmelige lære.33 

33 H.L. 2, 160. 

 
 
 





Dette planetsystem betragtes som det 4. og mest betydningsfulde 
i solsystemet i denne cyklus, og det af følgende grunde:

Da vores solsystem er af 4. orden, og vores planetsystem er 
det 4. i rækken, byder der sig, på grund af denne overensstemmelse, 
en særlig chance for vores planetariske logos. Detgiver sig udslag i, at den 
logoiske kundalinis opmærksomhedvendes mod dette center, vores planetsystem, og 
det er det, vier ved at se resultatet af. 

I planetsystemet er den kæde, som optager os mest, og somfor tiden har størst 
betydning for Planetlogos, jordkæden –
igen den 4. i rækken. Det fører til endnu en overensstemmelse 
af den allerstørste vigtighed og giver kræfter fra selve kosmos, 
eller ekstrasystemisk, elektrisk vitalitet, en eneståendemulighed for at trænge 
ind. Den voldsomme stimulering resulterer 
i, hvad der for os ser ud som katastrofer og en omfattende 
ødelæggelse af former, men det er simpelthen den nødvendige 
følge af, at livet i formen oplades og den snævreform, der ikke kan bære den 
kosmiske påvirkning, bliver nedbrudt. 


Og i kæden er den klode, som for øjeblikket er genstandfor planetarisk 
polarisering eller på en særlig måde legemliggør 
den planetariske logos' liv, Jorden, den 4. i rækken. Det 
fremkalder yderligere en overensstemmelse.

Hvis vi til ovenstående faktorer føjer det velkendte faktum,
at vi befinder os i 4. runde, får vi en femfoldig overensstemmelse, 
der har altoverskyggende betydning for os alle, selvomden havde endnu større 
betydning og kraft i 4. rodrace ogfremkaldte den gigantiske psykiske begivenhed: 
åbningen afindvielsesdøren for det menneskelige hierarki.

Disse meget betydningsfulde faktorer fortjener den størsteopmærksomhed fra alle, 
der studerer okkultismen. De rum-
mer nøglen til en forståelse af manas og planetarisk evolution. 
[side 359] Hvad har vi så i forbindelse med denne specielle 
cykliske overensstemmelse? 

 
 
 





1. Et solsystem af 4. orden.
2. Det 4. planetsystem i solsystemet.
3. Den 4. kæde i planetsystemet.
4. Den 4. klode i kæden. 
5. Den 4. runde.34 
Alle disse er aktive i samme cyklus og fremkalder derfor enkoordinering, som 
resulterer i åbningen af en kanal fra hjertetaf vores planetsystem, gennem alle 
afgrænsninger, direkte tilden kosmiske modpol uden for solsfæren.

Hvis vi til ovenstående føjer endnu et faktum, nemlig atdet er det 4. skabende 
hierarki, hvis udvikling vi beskæftigeros med, vil det være klart for selv den 
mest overfladiske 
studerende, at der i disse tanker skjuler sig en nøgle, ikkealene til mennesket, 
men til hele den cykliske evolution detdeltager i.

Det 4. skabende hierarki er i alt væsentligt manas' hierarki. 
Dette er ikke en leg med ord, men en udtalelse af dyb okkultbetydning. Det er 
helt korrekt blevet sagt, at 5 hierarkier ud afde 12 er gået videre, så der er 7 
tilbage. Af disse 7 er voresmenneskelige hierarki det 4., eller i virkeligheden 
det 9. hvisvi medregner alle 12. Her vil det være klogt at trække enforbindelse 
til den udtalelse, at de 5 kumaraer eller himmelske 
mennesker, som direkte legemliggør det manasiske princip 
[side 360] (eller de 5 stråler som den systemiske overens


34 Se også følgende overensstemmelser: 

Den hellige firfoldighed. . . . . . . . Den manifesterede logos 
Det 4. skabende hierarki. . . . . . . . Det menneskelige 
Det4.princip. ............... Laveretankesind 
Den4.race.................. Kama-manas 
Det4.element................ Vand,H.L.1,120 
De4sandheder............... H.L.1,97 
De4postulater............... H.L.1,129 
De4indvielser............... H.L.1,240 
Det4.plan. ................. Buddhi,4.kosmiskeæter 
Det 4. fysiske underplan. . . . . . . . Den 4. æter 
Den4.runde................. Dennuværende 

 
 
 





stemmelse til mahachohanen hersker over), udviklede manasi et tidligere system. 
De forlod den manasiske indflydelsesbølge hvad deres egen natur angår. 

Vi må også huske, at 9 er indvielsens tal eller antallet af destørre 
manasindvielser, hvormed mennesket bliver et fuldendt 
9-tal, eller bogstavelig talt er sit hierarkis nummer. Dette er i 
relation til alle 3 systemer, selvom dets nuværende systemiske 
nummer er 4. 

Nu hvor vi har beskæftiget os med disse forskellige udtalelser 
om vores planetsystem og dets hersker, har vi set, atdenne specielle cyklus, 
eller hans nuværende inkarnation, harstor betydning, ikke kun for ham selv men 
for hele systemet.
Dette planetsystems logos er primært beskæftiget med enbestemt gruppe enheder, 
dvs. de monader der vibrerer medhans frekvens, har samme farvning og nummer som 
ham selvog esoterisk kendes under samme navn. Her er imidlertid etpunkt, der må 
understreges: Alle monader kommer i forskellige 
perioder under indflydelse af de forskellige planetariskelogoi, og alle befinder 
sig på et eller andet tidspunkt i hvert afplanetsystemerne. Det betyder ikke, at 
hver menneskeenhedhar en inkarnationsperiode i hvert system. Det betyder, at 
derpå en eller anden klode i hvert system findes menneskeenheder 
enten før fysisk inkarnation, mellem forskellige egoiskecykler (noget helt andet 
end perioder mellem fysiske liv),
mellem forskellige runder eller manvantaraer eller mellem deforskellige rodracer 
og underracer. Som det siges i flereokkulte bøger, er mange repræsentanter for 
den nuværende,
fremskredne menneskehed individualiseret i månekæden ogtog først fysisk legeme i 
jordkæden i 4. rodrace og undgikdermed inkarnation i de 3 første runder og de 2 
første racer i4 runde. I mellemtiden blev de udsat for et andet planetsystems 
logoiske indflydelse og var i denne meget lange periode 
optaget af at nære den manasiske flamme og udviklemanasiske egenskaber, så de 
var tilstrækkelig udrustede til atklare livsbetingelserne i den atlantiske 
rodrace.

Denne deltagelse i de forskellige systemers liv sker på 4forskellige måder: 
[side 361] 

 
 
 





For det første ved at menneskeenhederne tilbringer intervallet 
mellem egoiske inkarnationscykler på den af deres planetsystems 
kloder, der numerisk svarer til det system, hvisindflydelse de ønsker, enten ud 
fra et bevidst valg eller enkarmisk nødvendighed. Hver klode i en kæde er okkult 
forbundet 
med den kæde og det planetsystem, der har sammenummer. F.eks. er 2. klode, 2. 
kæde og 2. system i 2. rundespecielt forbundet med hinanden og genstand for 
særlig opmærksomhed 
fra det pågældende systems logos. På sammemåde er (igen som en illustration) 2. 
klode og 2. kæde i 2.
runde i ethvert system, som f.eks. det 5., på linje eller esoterisk 
forbundet med det 2. system. Det giver enhederne i hverlogos' legeme mulighed 
for at komme under en anden logos' 
indflydelse og blive underlagt hans vibrerende udstråling.

For det andet ved at de inkarnerende enheder i et planetsystem 
i en mellemperiode direkte overføres til en klode i etandet system, hvor de 
udsættes for den stimulering og vibration, 
der er karakteristisk for det pågældende system. Disse tometoder er de mest 
almindelige, men overførslen vil forekomme 
helt umulig, medmindre den studerende gør sig klart, atder er tale om en 
overførsel af individualiserede liv og ikke de 
former, de bebor. Det hele er et psykisk spørgsmål og baseretpå verdenssjælens, 
anima mundis, enhed. Det er kun muligt ide perioder, hvor to himmelske mennesker 
i henhold til tiltrækningsloven 
finder hinanden og derved kommer inden forhinandens magnetiske radius.

For det tredje ved at en indviet, gennem indvielse, bevidstbevæger sig fra et 
planetsystem til et andet. Det sker ofte, ogforskellige forfattere og tænkere 
har hentydet til det, selvomflere af dem har blandet deres egen kædes kloder 
sammenmed det planetsystem, der har samme nummer, eller forvekslet 
en anden kæde i deres system med et andet system.

For det fjerde. Den fjerde metode til overførsel af bevidsthed 
og anbringelse af livsenheder under en stråleherres indflydelse 
kan iværksættes gennem kendskabet til visse mantraer 
og formler. Det kan vi ikke uddybe nærmere, da dissemantraer er esoteriske, og 
brugen af dem er forbundet med 

 
 
 





stor fare for den uindviede. [side 362]

Vores systems planetariske logos kaldes »den første kumara
«, den ene indvier, og det er blevet sagt, at han kom tildenne planet fra Venus, 
idet Venus er »Jordens forbillede«.
Det kræver en nærmere forklaring, selvom det ikke er tilladtat give mere end 
nogle få antydninger af sandheden. Begivenheden 
er en af de mest gådefulde i udviklingen af vores planetsystem, 
og den rummer hemmeligheden om denne verdenscyklus. 
Det er ikke let at fortælle sandheden, og ordsynes kun at indhylle og tilsløre.

Måske vi kan give et vink ved at gøre opmærksom på, atder er en analogi mellem 
egoets fulde herredømme og detsmidlertidige greb i visse perioder af et 
menneskes liv. Vi fårat vide, at egoet ved syvårsalderen »griber fat« i 
mennesket,
fornyr sit greb i ungdomsårene for så at tage et endnu fasteregreb i 21-
årsalderen. På samme måde griber det menneskelige 
ego, efterhånden som livene går, bedre og bedre fat i sineredskaber og 
underlægger dem i stadig stigende grad sinehensigter. Det sker også i relation 
til et himmelsk menneskeog dets manifestationslegeme, et planetsystem. Man 
måhuske, at hvert system har 7 kæder, at hver kæde har 7 kloder(altså 49 kloder 
i alt), og at hver klode er hjemsted for Logos' 
liv i det, vi kalder 7 runder, hvilket helt bogstaveligt giver343 inkarnationer 
eller nye manifestationsimpulser. Til dissestørre manifestationer må vi føje 
nogle mindre som dem, vikalder rodracer, underracer eller delracer, og sådan 
bliver vipræsenteret for en kompleksitet, der er nok til at ryste denalmindelige 
studerende. Det planetariske livshjul drejer imindre målestok pilgrimmens 
livshjul, den lille pilgrim vikalder menneske, og mens det drejer, fører det 
Planetlogos' 
evolutionære liv over i nye former og oplevelser, indtil åndens 
ild brænder alle de mindre flammer op.

Som førnævnt er hvert himmelsk menneske forbundet med 
en af sine brødre i henhold til den gensidige tiltræknings lov,
der endnu kun manifesteres på en nedværdigende måde i denfysiske verden af den 
menneskelige enhed, som er indespærret 
i fysisk form. Psykisk har forbindelsen imidlertid en anden 

 
 
 





karakter, og en sådan forbindelse findes mellem den planetariske 
logos for det system, vi kalder Venus, og vores planet-
systems [side 363] logos. Ligesom al anden livskraft hardenne psykiske 
vekselvirkning sin cykliske ebbe og flod. Iden lemuriske tid kom der en periode 
med et nært samspil, ogdet fremkaldte en inkarnation af vores planetsystems 
logos,
Hierarkiets overhoved og den ene indvier, på den fysiskeplanet. Dette kunne ikke 
være sket, hvis ikke venussystemetsplanetariske logos havde været i stand til at 
skabe en nærforbindelse med vores system.

c. Venus og jordkæden. Spørgsmålet om flammeherrernesankomst til planeten Jorden 
er (som førnævnt) dybt involvereti forholdet mellem jordkædens himmelske 
menneske ogvenussystemets herre. Indtil det er tilladt at give mere detaljerede 
oplysninger om disse to store væsener, kan vi ikkegøre andet end at antyde nogle 
muligheder og gøre opmærksom 
på visse faktorer, som studerende bør huske. Det erblevet sagt, at fordi 
venussystemet er i sin 5. runde, er detsmenneskehed mere fremskreden end vores 
og kan hjælpe os,
og at denne hjælp kom i lemuriske dage. Det er et eksempelpå en delvis sandhed 
og dens misfortolkning. Venussystemeter, som det siges i Den hemmelige lære,35 i 
sin 5. og sidste 
runde. Dets menneskehed er på visse punkter langt foranvores, men den 
betydningsfulde begivenhed i 3. rodraceskyldtes følgende faktorer og ikke en 
bestemt menneskegruppes 
større udvikling:
For det første. Betragtet som logoisk center er venussystemet 
mere aktivt end vores, og derfor er dets magnetiske udstråling 
langt mere vidtrækkende. Dets udstråling er så omfattende, 
at den på det buddhiske plan fik den kæde i vores planetsystem, 
der hovedsagelig består af buddhisk stof, inden forsin magnetiske radius. 
Derefter magnetiserede den, via dennekæde, den tilsvarende klode i vores kæde, 
og det førte til ensærlig opladning af selve den faste planet. 

35 H.L. 1, 204 & 3, 25-28 & 4, 150-151. 

 
 
 





For det andet. Ligesom visse krafttrekanter i mennesket erpå forskellige 
udviklingstrin, eller (for nu at formulere det påen anden måde) forskellige 
centre bliver geometrisk forbundet 
med hinanden, som f.eks: [side 364] 

a. Rodcentret, 
b. Solar plexus,
c. Hjertet, 
eller 

a. Solar plexus,
b. Hjertet,
c. Halsen, 
sker der noget tilsvarende for et himmelsk menneske eller ensollogos. Det skete 
i denne runde i relation til det center,
vores logos legemliggør. Det blev geometrisk forbundet medto andre centre, 
hvoraf Venus var ét, og logoisk kundalini,
som nu cirkulerede med enorm kraft i denne afstemte trekant, 
fremkaldte den vibrationsforøgelse, der resulterede i menneskehedens 
individualisering. Her kan vi opregne planetsystemerne 
som grundlag for de efterfølgende overvejelser: 

De 7 planeter, centre eller systemer: 

1. Vulcan (Solen eksoterisk betragtet).
2. Venus. 
3. Mars. 
4. Jorden. 
5. Merkur. 
6. Jupiter.
7. Saturn. 
 
 
 





De 3 synteseplaneter: 

1. Uranus. 
2. Neptun.
3. Saturn. 
Den ene opløser: 

Solen. [side 365] 

Her vil jeg gerne advare jer mod at tillægge rækkefølgen i opregningen 
af disse 7 planetsystemer nogen betydning, hverken 
i forbindelse med deres udviklingsgrad og betydning ellerderes position i 
forhold til den centrale planet, Solen, ellerhinanden. Kun to kan betragtes som 
numerisk korrekte på 
dette stadium og i denne runde, og det er vores jord, det 4.
system, og Venus, det 2. system. Venus er enten det 2. eller

6. system, afhængig af om systemerne tælles mystisk eller okkult. 
Omvendt vil Jupiter være enten det 6. eller 2. system, ogman må huske: 
a. At planeterne Venus og Jupiter er meget nært forbundetmed Jorden, og at de i 
sidste instans vil danne en esoterisktrekant. 
b. At Saturn er syntesesystemet for de 4 planeter, der legemliggør 
manas, klart og enkelt, eller det større system deropløser de 4 mindre og i 
sidste instans alle 7.
c. At Merkur, intuitionens eller det forvandlede manas' stjerne, 
på dette stadium betragtes som det 5. planetsystem. 
 
 
 





1. Vulcan 
2. Venus 6. Jupiter 
7. Saturn 
3. Mars 5. Merkur 
4. Jorden 
[side 366] 

1. Uranus 
2. Neptun 3. Saturn 
1. Solen 
Venus' og Jupiters himmelske menneske er altså magnetiskforbundet med vores 
systems himmelske menneske. Forbindelsen 
med Jupiters logos og hans indflydelse vil ikke bliveopfattet eller forstået, 
før 6. runde er i fuld gang, selvom hansvibration vil blive fornemmet og erkendt 
allerede i 6. rodrace.
I midten af 5. runde vil Merkurs logos sammen med venussystemets 
og jordsystemets logos danne en midlertidig krafttrekant. 
Her har vi givet en oplysning, som hidtil kun er blevetantydet, men som verden 
nu, i denne 4. runde og 5. underrace, 
er klar til. Den rummer løsningen på denne rundes mysterium. 


For det tredje. Den udtalelse, at den store kumara eller ene 

 
 
 





indvier kom til denne planet fra Venus, er sand, for så vidtsom den rummer det 
faktum, at han kom til denne faste 
planet (den 4.) i den 4. kæde fra den af vores systems kæder,
som kaldes »venuskæden«, og som er den 2. kæde. Han kom 
via den 2. klode i vores kæde. Hans vibration blev (okkult)
fornemmet i 2. runde, men først i 4. rundes 3. rodrace var 
forholdene sådan, at han kunne inkarnere fysisk som avatar. Ial ærbødighed kan 
man sige, at de 3 første runder og de 2første rodracer i denne kæde svarer til 
perioden før fødslen,
og at hans ankomst i 4. runde og den efterfølgende opvækkelse 
af manas i menneskeenhederne har deres analogi i opvækkelsen 
af livsprincippet i det ufødte barn i 4. måned.

Analogien er korrekt, for i slutningen af 7. runde når ethimmelsk menneske sin 
fulde modenhed, men har stadigbrug for den endelige afrunding og 
færdigudvikling, derforegår i de to sidste perioder, hvor det: 

a. Smelter sammen med de 3 større systemer.
b. Optages i det sidste. [side 367] 
Det giver 9 cykler i alt som, igen i al ærbødighed, dækker ethimmelsk menneskes 
svangerskab og går forud for dets fødsel 
ind i endnu højere verdener. Her ligger megen næring fortanken og meget af 
betydning for den seriøse studerende. Vikan supplere disse oplysninger ved at 
minde om, at vi kun taler 
om vores eget planetsystems logos og må regne med andrecykler for de andre logoi 
– noget der endnu er helt umuligt foros. Når man studerer dette og mediterer 
over det, træderplanens forunderlige skønhed tydeligt frem. (Diagram VI).

Her finder vi også en hentydning til forestillingen om densidste avatar. Der går 
mange midlertidige inkarnationer forudfor denne sidste, som vil blive den 
inkarnation, hvor Planetlogos 
i sine 7 afsluttede cyklers fulde skønhed, og før han gårop i en højere enhed 
med sit endelige mål, vil vise sig somden fuldendte legemliggørelse af den 
egenskab eller det 

 
 
 





logoiske aspekt, han primært står for. Som center i det logoiske 
legeme vil han være fuldt belivet, og den logoiske kundalini 
vil have stimuleret og vakt hans systemiske lotus helt tillive. I en kort 
periode vil han stråle som Solen, og derefterglider kundaliniilden over i stadig 
højere spiraler, så hangradvis bliver fokuseret i det tilsvarende logoiske 
hovedcenter, 
den højere trekant eller de 3 større planetsystemer. Herkan vi bruge mikrokosmos 
som illustration: Mennesket nåret avanceret udviklingstrin, hvor dets hjerte-og 
halscenter erfærdigudviklede og belivede. De fremtræder som strålendeildhvirvler 
med en firdimensional aktivitet. De forbindes 
med hinanden og nogle andre centre og bliver også genstandfor den menneskelige 
kundalinis opmærksomhed. Det er enperiode med stor aktivitet og magnetisk 
effekt. Den efterfølges 
af en anden periode, hvor de 3 hovedcentre samler deres7 mindre genparter og 
bliver gennemstrømmet af kundalini.
Som foroven sådan også forneden.

Jeg har nævnt specielt disse to centre i mikrokosmos, fordide er nært forbundet 
med den bestemte cyklus, vores planet-
logos gennemgår (i en større målestok), og fordi de repræsenterer 
det 3. og 2. aspekt.

Vi må huske, at der er 3 slags stimulering af centrene, ogforskellen på dem må 
være helt klar: [side 368] 

Først belivelsen af de logoiske centre eller den logoiske kun


dalinis strømning igennem de 7 planetsystemer i vældige

cykler.
Dernæst belivelsen af planetcentrene eller den planetariske

kundalinis strømning igennem de 7 kæder i et planetsy


stem. 
Og endelig belivelsen af en planetlogos' centre i en større 

inkarnation eller kundalinis strømning igennem de 7 klo


der i en kæde. 

 
 
 





Her må det tilføjes, at en større inkarnation vil sige én, hvoren planetarisk 
logos tager en indvielse. Han kan gennemgåmange inkarnationer uden at tage 
indvielse og gør det også.
Men når han tager indvielse, er det interessant at lægge mærke 
til, at han gør det i en inkarnation, hvor han bruger etredskab af æterisk stof, 
sådan som det er tilfældet denne 
gang. 

Vores planetsystems logos forbereder sig til indvielse, ogdet forklarer de store 
prøvelser, der følger med livet på voresplanet i denne cyklus.

Vores planetsystems logos, Sanat Kumara, vil tage en større 
indvielse midt i 5. runde, men forbereder sig på nuværendetidspunkt til en 
mindre indvielse.

Vores planetsystems logos har været fysisk inkarneret si-
den midten af den lemuriske rodrace (idet han har et legemeaf æterisk stof), og 
han vil blive hos os indtil det, der kaldes
»dommedag« i næste runde. På det punkt i sin løbebane vilhan have belivet det 
center, som optager hans opmærksomhed 
og »hans sjæl have haft møje« (Es. 53:11, overs. fra 
1948, o.a.) med de af det menneskelige hierarkis enheder, derudgør dette center, 
og da vil han opgive sin nuværende form,
vende sin opmærksomhed mod et andet og højere center oggive sin kraft til 
enheder af en anden kaliber, fra en andengren af menneskehierarkiet som reagerer 
på dette centers vibration. 


Her vil det være klogt at uddybe forbindelsen mellem Jorden 
og Venus en smule, en forbindelse der er blevet antydet iflere okkulte bøger og 
delvis berørt i denne. Jeg har sagt, atvekselvirkningen mellem de to systemer 
hovedsagelig skyldes 
deres positive og negative polaritet, og jeg gjorde opmærksom 
på, at et lignende forhold ligger til grund for forbindelsen 
mel-[side 369] 

 
 
 





Diagram VI 
Det syvfoldige solsystem 


fra midten af 3. rodrace i 4. runde til »dommedag« i midten af 5. runde 

SOLEN 

I 

I. URANUS 
II. NEPTUN 
III. SATURN 
1. Vulcansystemet 
2. Venussystemet 
3. Marssystemet 
4. Jordsystemet II 5. Merkursystemet 
6. Jupitersystemet 
7. Saturnsystemet 
1 

2 

6

III 
7 

3 

5 

4 

DE FASTE FYSISKE PLANETER 
Jord..............4. kæde, 4. klode 
Jupiter..........3. kæde, 4. klode 
Saturn..........3. kæde, 4. klode “Den guddommelige syvfoldighed, 
Mars.............4. kæde, 4. klode der hænger fra triaden og således 
Vulcan..........3. kæde, 4. klode danner dekaden og dens permutaVenus...........
5. kæde, 5. klode tioner 7, 5, 4 og 3" -H.L. 1, 271. 
Merkur..........4. kæde, 5. klode 


 
 
 





[side 370] 

lem Plejaderne og vores solsystems 7 planetsystemer og mellem 
Sirius og hele systemet. Der er altså en intim vekselvirkning 
mellem 3 store systemer: 

1. Siriussystemet,
2. Plejadernes system,
3. Det system vores sol er brændpunkt for, 
og de udgør, som vi kan se, en kosmisk trekant. Inden for vores 
system er der flere af den slags trekanter på forskelligeudviklingstrin. Alt 
efter de forskellige systemers forbindelsemed hinanden kan deres kraft strømme 
fra system til system,
og på den måde bliver livsenhederne på de forskellige strålereller kraftstrømme 
midlertidigt blandet med hinanden. I alledisse trekanter (kosmiske, systemiske, 
planetariske og menneskelige) 
repræsenterer to af punkterne hver sin pol, mensdet tredje punkt repræsenterer 
ligevægten, syntesen eller sammensmeltningen. 
Det må man huske, når man studerer bådede makrokosmiske og mikrokosmiske 
trekanter, for det forklarer 
forskellighederne i manifestation, former og egenskaber. 


Her kan vi gøre opmærksom på en overensstemmelse, sommåske vil kaste lidt lys på 
spørgsmålet for dem, der har øjneat se med: 

Da venussystemet er i sin 5. runde var det 5. eller manasiske 
princip koordineret og udviklet. De 4 mindre manasiskeaspekter var samlet til en 
enhed, og dermed havde det buddhiske 
aspekt fået et udtryksmiddel i form af det færdigudviklede 
5. aspekt. Vores himmelske menneske vil i 5. runde havenået et tilsvarende 
udviklingstrin, og da vil det 5. princip,
med hensyn til menneskeenhederne, ikke længere være genstand 
for dets opmærksomhed.

5 aktivitetsstadier markerer udviklingen og anvendelsen aftankeprincippet. Der 
er 3 stadier, hvor der udvikles, og 2 hvordet, der er udviklet, bruges. Det er 
for kompliceret en udreg-

 
 
 





ning at gå ind i her, og den kan kun udføres af en indviet, forden kræver evnen 
til at studere det forrige solsystems cykler.
Men man kan sige, at det (efter mikrokosmos på planetenJorden at dømme) er 
nøjagtig, hvad man kunne forvente.
Mennesket [side 371] udviklede manas i 3., 4. og 5. rodrace idenne runde og 
bruger det til udviklingen af intuitionen ogden højere bevidsthed i 6. og 7. 
runde. Når en planetlogosinkarnerer i en kæde, udtrykker han, i en runde gennem 
sine7 centre eller kloder, manas på 3 kloder og bruger det tilspecielle formål 
på de 2 sidste. Det er en cyklus, som ermindre end den, hvor vi betragter de 7 
kæder som hans 7centre. Disse ord er valgt med omhu. Jeg siger ikke »udviklede 
manas«, for han fremkaldte blot det, der var latent. Man 
må huske, at ligesom planerne i et solsystem har forskelligefunktioner, vibrerer 
med forskellige frekvenser og tjenerderes egne specielle formål, følger kloderne 
et tilsvarendeprincip: 

a. Klode 1 repræsenterer den endelige tilbagetrækning ogoprindelse. Den er 
manifestationens første klode.
b. Klode 2 er det første hylster, et himmelsk menneske iklæder 
sig.
c. Klode 3, 4 og 5 er dem, hvor det viser, at det besidder detmanasiske princip.
d. Klode 6 og 7 er dem, hvor det manifesterer buddhi gennemformer, der er bygget 
ved hjælp af det manasiske princip. 
Dette gælder i større målestok også for en kæde.

Den avancerede studerende kan udarbejde en interessantoverensstemmelse af en 
meget okkult natur i forbindelse medde 7 planetsystemer. Der er 2, der primært 
kan betragtes somarketypiske, kausale eller forbundet med tilbagetrækning, 3hvor 
manas er manifesteret, og 2 hvor buddhi allerede erudtrykt manasisk. Af disse to 
er Venus det ene, og derfor harvi de 3 og de 2, tilsammen 5 planetsystemer, der 
legemliggør 

 
 
 





de 5 kumaraer, som er Brahma.36 [side 372]

Ligesom Venus er negativt polariseret i forhold til jordsystemet, 
er Plejadernes 7 stjerner negativt polariseret i forholdtil vores 7 
planetsystemer.

Her kan stilles et yderst relevant spørgsmål. Vi kunne (iforbindelse med at 
Venus og Plejaderne er negativt polariseret) 
spørge, hvorfor de betegnes som negative, når de erdonorer og ikke modtagere, 
for at være negativ er jo at væremodtagende. Det er rigtigt, men når spørgsmålet 
opstår ivores bevidsthed, er det på grund af manglende informationog deraf 
følgende misforståelse. Venus kan have haft megetmed overførslen af den impuls, 
der via venuskæden i voressystem førte til store begivenheder på Jorden, at 
gøre, menvores planetsystem gav på en gådefuld måde mere end detmodtog, selvom 
gaven ikke havde samme karakter. Indstrømningen 
af venusisk indflydelse i vores kæde og på voresplanet, med den efterfølgende 
stimulering af visse grupper idet 4. skabende hierarki, det menneskelige, 
fremkaldte enparallel begivenhed af endnu større omfang i venussystemet.
Den påvirkede det 6. hierarki, et af venussystemets devahierarkier. 
Impulsen udgik fra vores 6. kæde (eller den 2., afhængig 
af synsvinklen) og påvirkede en tilsvarende kæde ivenussystemet. 
Størrelsesforskellen fremgår af det faktum, ati vores tilfælde blev kun én klode 
påvirket, mens vores systems 
indflydelse på venussystemet var sådan, at en hel kæde 
blev stimuleret. Det var resultatet af den positive polaritet hosjordsystemets 
himmelske menneske.

Derfor kan vi, hvis vi udvider begrebet, notere os detfaktum, at vores himmelske 
mennesker, via deres 7 systemer,
transmitterer til Plejadernes 7 stjerner. Men vores solsystemer negativt 
polariseret i forhold til solen Sirius, der påvirkerhele vores system psykisk 
via de 3 syntesesystemer, Uranus, 

36 Studerende må omhyggeligt skelne mellem Brahmas 5 tankefødte 
sønner, de 5 egentlige kumaraer, og deres repræsentanter på voresjordklode, de 
der omgiver Sanat Kumara, som (esoterisk set) kan sigesat repræsentere sig selv. 

 
 
 





Neptun og Saturn, hvor sidstnævnte, Saturn, er brændpunktfor transmissionen af 
kosmisk manas til alle 7 planetsystemer. 


4. Manas og jordkæden 
Vi har reduceret vores overvejelser af det første punkt, oprindelsen 
til kosmisk og systemisk manas, til nogle faktorer
vedrørende vores kæde og (ganske kort) skitseret det større
aspekt [side 373] af spørgsmålet. Først berørte vi emnet,
kosmisk manas, i forbindelse med vores logos og de himmelske 
mennesker. Derefter betragtede vi det mere specielt i
relation til de enkelte himmelske mennesker, og til sidst
bragte vi det ned til det, der især vedrører os – manas og
vores planetsystems himmelske menneske. Efter at være
kommet så langt beskæftigede vi os med stimuleringen af
manas i vores egen kæde, og så at den, i forbindelse med
vores jord, kom: 


Via venuskæden i vores eget planetsystem.
Som resultatet af en stimulering, der udgik fra venussystemet.
Fordi logoisk kundalini havde belivet en af de systemiske


krafttrekanter, hvori Venus og Jorden (midlertidigt) ud


gjorde to punkter. 

Det fremkaldte individualiseringen af de enheder, især imenneskehierarkiet, der 
udgør et bestemt center i Planetlogos' 
legeme.

a. Jordkæden og de inkarnerende monader. Efter flygtigtat have behandlet 
oprindelsen til kosmisk, systemisk og planetarisk 
manas, har vi nu nået et punkt, hvor det er muligt foralvor at beskæftige sig 
med jordkæden i jordsystemet og få etindtryk af oprindelsen til det manasiske 
princip i den nuværende 
gruppe inkarnerende egoer, enheder i det 4. skabende 
hierarki. Her er det nødvendigt for de studerende at huske, atkun én gruppe i 
det 4. hierarki blev påvirket af indstrømningen 
af manas i 3. rodrace, og at der derfor er enheder fra to 
 
 
 





grupper i inkarnation på planeten på nuværende tidspunkt: engruppe som modtog 
den manasiske impuls i denne verdensperiode, 
og en anden gruppe der modtog impulsen i forrigekæde. Sidstnævnte gruppe 
inkarnerer i alle dem, som betræder 
prøvevejen, regnes for racens fremskredne enheder og betragtes 
som notabiliteter blandt mennesker. En stor del af uroen 
i verden kan føres tilbage til forskellen på de to grupper.
Denne forskel ligger i følgende faktorer, som det af hensyn tilklarheden kan 
være klogt at opregne: [side 374] 

Det faktum at grupperne udgør forskellige centre i et him


melsk menneskes legeme.
Forskellen i individualiseringsmåde.
De to centres divergerende vibrationstakt.
Det faktum at i hver kæde tager den planetariske logos en be


stemt indvielse, påvirker bestemte centre og bringer på den

måde bestemte mindre væsener i inkarnation. 

Når de studerende beskæftiger sig med dette emne, må de sedet under forskellige 
synsvinkler – nogle let tilgængelige ogandre temmelig fjerne for os på nuværende 
tidspunkt. Mendet okkulte faktum, den engelske digter Pope formuleredesom: »Det 
bedste studieobjekt for menneskeheden er mennesket
«, er indarbejdet i udforskningen af alle disse umådeligecykler.

Den kosmiske synsvinkel. Den omfatter studiet af Sollogos' 
plads i sin større sfære, ekstrasystemisk psykologi og astronomi, 
forholdet mellem vores system og andre konstellationerog vores vej på den 
mægtige himmelbue. Den vedrører deforskellige soles forhold til deres kredsende 
drabanter ogplaneternes forhold til hinanden. Den har relation til studietaf 
deres individuelle polarisering og vekselvirkning medderes polære modsætning. 
Den vil føre de studerende ind iden logiske spekulations regioner og til studiet 
af den kosmiske 
elektricitet og universelle tiltrækningslov, men endnu erden langt uden for selv 
de mest fremskredne studerendesrækkevidde og vil først blive til en videnskab 
(med formsprog 

 
 
 





og lærebøger, hvis man kan sige det sådan) i sidste del afnæste runde. 

Den systemiske synsvinkel. Den beskæftiger sig med dehimmelske menneskers plads 
i det logoiske legeme, deressamspil med og klare afhængighed af hinanden, og de 
cykler,
hvori de hver for sig eller parvis modtager logoisk kraft. Denindebærer studiet 
af solsystemet som en enhed, Solens astronomiske 
forhold til planeterne og deres kredsløb omkringSolen. De systemiske trekanter 
vil efterhånden blive genstandfor almindelige spekulationer, derefter for 
videnskabeligeundersøgelser og verificering og til sidst blive betragtet 
sometablerede kendsgerninger – men tiden er endnu ikke inde.
Man vil studere de forskellige planetsystemers polaritet, ogoplysninger, som nu 
kun [side 375] gives til indviede af 3.
grad, vil i sidste instans blive eksoteriske. Med tiden vilinformationer som: 

a. Planetsystemernes belivelse,
b. Vekselvirkningen mellem to systemer,
c. En planetlogos' inkarnationsperioder på det fysiske plan,
d. Den planetariske logos' indvielse, 
blive sat i system. Men indtil videre er det ikke muligt at giveandet end vage 
antydninger, der kun appellerer til de åndeligeog intuitive. I begyndelsen af 
næste runde vil man få en størreviden om og interesse for dette emne.

Den planetariske synsvinkel. Den vedrører det enkelte 
planetsystems historie og et bestemt himmelsk menneskesbevidsthed og udvikling. 
I den forbindelse må den studerendeprøve at opfatte planetsystemet som en enhed, 
som et samletlegeme med sine 7 centre og 49 kloder, og med den trekantder dannes 
mellem dem. De enkelte kæder er enten 

 
 
 





genstand for planetarisk stimulering,

inkarnationssfære for en planetlogos,

på vej mod objektivitet,

manifesteret, eller 

på vej mod formørkelse. 

Endnu er det umuligt for den almindelige tænker at havedette synspunkt, for det 
indebærer en bevidsthedsudvidelse,
der er uopnåelig for mennesket. Men ikke desto mindre er detnyttigt at forsøge 
at forstå det, for det giver mennesket enmålsætning og sætter det i stand til at 
udvide sin nuværendeopfattelse.

Kædesynsvinklen. Den gør hele idéen mere plausibel og erallerede blevet 
præsenteret for den studerende i 3. og 4. bind 
af Den hemmelige lære. Den reducerer emnet til de 7 kloder i 
den kæde, han er en, om end mikroskopisk, del af. Hansinteresseområde er 
kloderne, som de fungerer i tid, deres 
samspil og den rolle, hver af dem spiller i et himmelsk menneskes 
store cyklus. F.eks. har, i den nuværende jordkædesom står os nærmest, den 4. 
klode altoverskyggende interesse, 
for så vidt [side 376] som den er det faste fysiske redskabfor en planetarisk 
logos i objektiv inkarnation. Alligevel måman ikke glemme, at selvom han 
manifesterer sig objektivtpå denne måde, legemliggør han også hele kæden og 
planetsystemet. 
Måske kan vi afklare idéen for den studerende, hvisvi siger, at: 

 
 
 





Et planetsystem som helhed svarer til monaden, eller dens 
auriske æg, i forbindelse med et menneske og dets 49 cykler.

En kæde37 som helhed svarer til et menneskes egoiskelegeme, dvs. kausallegemet 
med sine 7 store cykler der eromtalt andre steder i denne bog og hentydet til i 
flere okkulteværker. 

En klode med sine 7 racer svarer til en bestemt række inkarnationer 
i forbindelse med et menneske, inkarneret eller 
diskarneret, for det er ikke alle kloder, der er fysisk manifesteret. 


En fysisk klode i en kæde svarer til en bestemt fysisk inkarnation 
af et menneske. Planetlogos tager fysisk form i sinplanet, er dens liv og 
realiserer gennem den sin hensigt.

En rodrace svarer til en af de »7 roller«, dværgen, mennesket, 
spiller (som Shakespeare udtrykker det). I en rodracelever et himmelsk menneske 
simpelthen sit liv og gør sineerfaringer i relation til det store arbejde med at 
udvikle buddhi 
eller samlet aktivitet (for buddhi er gruppernes samlendeprincip), og mens det 
erfarer og udvikler sig, farver det allesine legemsceller med sin vibration. For 
et menneskes vedkommende 
er legemscellerne (de fysiske celler) involutionære 
liv, der er besjælet af 3. logos og samarbejder med 2.
logos. I en planetlogos' tilfælde er legemscellerne evolutionære 
liv (deva- og menneskeenheder), som er besjælet af 2.
logos' liv, samarbejder [side 377] med 1. logos og bruger 3. 
logos' aktiviteter med henblik på manifestation. 

37 Kæde – en række på 7 kloder eller verdener, der udgør evolutionsfeltet 
i en planetarisk cyklus eller manvantara. De 3 første kloder – dernormalt kaldes 
A, B og C – danner en nedadgående bue, og det tungestefysiske stof nås i den 4. 
klode, D, som Jorden er et eksempel på. Den 5.
klode, E, på den opadgående bue (svarende til C på den nedadgåendebue) hører 
normalt hjemme på astralplanet, mens den 6. og 7. klode, Fog G, (svarende til B 
og A på den nedadgående bue) befinder sig påhenholdsvis rupa og arupa trinene af 
mentalplanet. De er altså usynligefor det almindelige øje. 

 
 
 





Efter at vi nu har gjort rede for disse forhold, skulle den rolle,
jordkæden og jordkloden spiller i jordsystemets planetariskelogos' evolution, 
være klarere for den studerende. 

Hjulet drejer, og gennem sin drejning gør det en af sine 7kloder objektiv eller 
bringer det mægtige væsen, hvis livbesjæler hele planetsystemet, i manifestation 
på det fysiskeplan. Men man må huske, at ligesom mennesket er handicap-
pet af sit fysiske legeme og ude af stand til at udtrykke helesin egoiske 
bevidstheds indhold gennem det, er et himmelskmenneske, når det tager et fast 
fysisk redskab til sig i en elleranden kæde, også handicappet og ude af stand 
til at udtrykkesit livs fulde skønhed eller sin manifesterende bevidstheds 
pragt på den klode. (Diagram VII).

Her kan det i forbindelse med vores systems planetariskelogos siges: 

a. At han er i fysisk inkarnation.
b. At han er halvvejs gennem sin løbebane på den kosmiskeindvielsesvej og altså 
vil tage 4. indvielse i denne kæde.
Derfor kan denne klode med rette betragtes som sorgensog smertens klode, for 
gennem den underkaster voresplanetlogos sig det, mystikerne kalder 
»korsfæstelsen«.
c. At cellerne i hans legeme – de celler hvorigennem hanføler, sanser og oplever 
– i denne verdensperiode bliversønderrevet af smerte og lidelse, for 
bevidstheden i centretaf legemet tilhører ham, mens det er cellerne, der 
harevnen til at lide, så han gennem dem kan lære betydningenaf systemisk 
lidenskabsløshed, skabe distance til alleformer og al stoflig substans og i 
sidste instans finde åndens 
befrielse på stoffets kors. 
Det samme kan siges om en sollogos, og det giver følgendeinteressante punkter: 
[side 378] 

 
 
 





Sollogos har 9 indvielser som målsætning, idet den 3. kosmiske 
indvielse er hans mål. 
Vores planetlogos har 7 indvielser som målsætning, idet den

2. kosmiske indvielse er hans mål. 
Mennesket har 5 indvielser som målsætning, idet den 1.
kosmiske indvielse er dets mål. 

Hvis vi forbinder dette med det, der tidligere er sagt omindvielse og solen 
Sirius, har vi et fingerpeg om den tredobbelte 
kosmiske vej.

b. Det 4. rige og det planetariske hierarki. På nuværende 
tidspunkt har den, der omhyggeligt studerer læren, alleredeopfattet og forstået 
forskellige faktorer. Han er klar over, atmødet mellem ånd-stof og tankesind, 
eller manas, fandt sted i
3. rodrace, og at den rent menneskelige familie begyndte atinkarnere på Jorden 
fra det tidspunkt. Han ved, at dette blevfremkaldt af nogle store væseners 
ankomst og legemligetilstedeværelse, og han har lært, at disse væsener kom 
fraVenuskæden, at de udnyttede forskellige sammenfaldendeomstændigheder, påtog 
sig ledelsen af planeten og grundlagde 
det okkulte hierarki. Han ved også, at nogle af dem erblevet i kæden, mens 
resten er vendt hjem til deres udgangspunkt. 
Det opsummerer i alt væsentligt vores nuværendeviden. Lad os nu ganske kort 
uddybe den, rette visse fejlfortolkninger 
og give et par nye oplysninger. Dem kan vi opstillepå følgende måde:
For det første må den studerende være opmærksom på: 

a. At begivenheden var udtryk for den planetariske logos' 
tilegnelse af et fysisk redskab og derfor helt bogstaveligtvar avatarens 
ankomst. 
b. At begivenheden blev fremkaldt af en bestemt systemiskoverensstemmelse, der 
omfattede: 
Solsystemets venussystem.
Jordsystemets venuskæde.
Jordkædens venusklode. 


 
 
 





[side 379] 
Diagram VII 
Jordsystemet, nr. 4 - 
detalje af diagram VI, det syvfoldige solsystem 
Til Venussystemet Til Vulcansystemet 
6 
Til Jupitersystemet 
Til Marssystemet 
7 
Til Merkursystemet 
A 
3 
F 
B 5 
G A E 
B 
C 
D 
C 
2 D E
G 
1 
F 
A 
B 
C 
E 
F 4 
G D . 
1. Første kæde (Neptun) 
2. Anden kæde (Venus) - E: Merkur 
3. Tredje kæde (Saturn) 
4. Fjerde kæde (Jord) - B: Venus, D: Jord, E: Merkur 
5. Femte kæde (Merkur) - E: Merkur 
6. Sjette kæde (Mars) 
7. Syvende kæde (Jupiter) 
  
 
Verdenstjenernes Fond.



[side 380] 

c. At Planetlogos ikke kom fra venussystemet men fra venuskæden 
i sit eget system, jordsystemet. På grund af dennesystemiske overensstemmelse 
kunne logoisk kundalini nustrømme gennem en bestemt trekant med Venus og 
Jordensom to af punkterne. Det førte til en vibrationsforøgelse ogsatte vores 
planetsystems himmelske menneske i stand tilat tage en mindre indvielse og 
begynde på forberedelsernetil en større indvielse. 
Dernæst må vi også huske, at når vi beskæftiger os med dettespørgsmål, må vi 
ikke alene opfatte det som det påvirker vores 
klode og dens nuværende menneskehed, men også se detfra det systemiske og 
kosmiske synspunkt eller i relation tildets betydning for en planetlogos og en 
sollogos. Det er etfaktum, at denne begivenhed ikke blot var resultatet af, 
atJordlogos tog en mindre indvielse, men også af, at venussystemets 
planetariske logos tog en større indvielse i sin 5.
kæde. For Sollogos' vedkommende var den en følge af, at etaf hans centre blev 
stimuleret, og at ilden strømmede gennemden førnævnte trekant. 

Det er blevet sagt, at der kom 104 kumaraer fra Venus tilJorden, men egentlig er 
antallet 105 når den samlende enhed,
verdens herre, tælles med. De 3 aktivitetsbuddhaer er stadighos ham. Jeg vil 
gøre opmærksom på den dobbelte betydningaf betegnelsen »aktivitetsbuddha«, idet 
den bekræfter det faktum, 
at væsener på deres udviklingstrin er aktiv kærlighedvisdom 
og legemliggør to af aspekterne. De 3 aktivitetsbuddhaer 
svarer til treenighedens 3 personer.

Disse væsener er delt i 3 grupper med 35 i hver, og delegemliggør Planetlogos' 3 
større centre, de 3 grupper vikender som de »3 departementer«. For det må 
understreges,
at hvert departement udgør et center: [side 381] 

 
 
 





a. Hovedcentret. . . . . . . . . Regeringsdepartementet.
b. Hjertecentret. . . . . . . . . Undervisningsdepartementet.
c. Halscentret. . . . . . . . . . . Mahachohanens departementsom er de 4 mindre 
centres syntese, 
ligesom den 3. stråle er de 4mindre strålers syntese. 
Kumaraerne (eller deres nuværende stedfortrædere) kan ogsådeles i 7 grupper, der 
svarer til de 7 stråler, og de er livet i detcenter de står for. Derfor udgør 15 
af disse væsener (igen de10 og de 5) et center i den planetariske logos' legeme, 
og de 3omtalte kumaraer (som hver for sig er femfoldige og dermedtilsammen 15) 
er de væsener, der besjæler det bestemtecenter, som er involveret i det 
himmelske menneskes kommende 
indvielse, og som menneskeenhederne på nuværendetidspunkt og i denne større 
cyklus tilhører.

Et andet faktum, vi må være opmærksomme på i forbindelse 
med disse store væsener, er, at de i deres 7 grupper udgør: 

a. Brændpunkter for den kraft eller indflydelse, der udgår frade andre solcentre 
eller planetsystemer.
b. Det okkulte hierarkis 7 dele. 
Ligesom det himmelske menneske findes de i æterisk stof oger helt bogstaveligt 
store hjul eller centre af levende ild,
manasisk og elektrisk ild. De beliver det himmelske menneskes 
legeme og holder alting sammen i en objektiv helhed.
De udgør en planetarisk trekant i kæden og beliver hver isæren klode. 

På dette stadium er det ikke tilladt at meddele offentligt: 

Hvilken stråle eller logoisk udstrømning, vores planetlogos

legemliggør.
Hvilket center i solsystemet, jordsystemet er.
Hvilket planetsystem, der er vores polære modsætning, eller

hvilket himmelsk menneske, der er nærmest knyttet til 

vores. 

 
 
 





Hvilket center i sit legeme, Planetlogos på nuværende tidspunkt 
er ved at belive. [side 382] 

Som man vil forstå, er disse punkter for farlige at afsløre, ogde studerende, 
hvis intuition sætter dem i stand til selv at 
skaffe sig oplysningerne, vil se det nødvendige i at holde demfor sig selv.

c. En forudsigelse. Før vi går videre med vores emne, kanvi benævne de 
forskellige kæder i jordsystemet. Men i denforbindelse må vi være opmærksomme på 
det faktum, at derkun er tale om navne, som man for klarhedens skyld har 
givetkæderne og kloderne. Efterhånden som emnet bliver studereti større omfang, 
vil det ganske givet vise sig at være klogereat kalde kæderne ved deres nummer, 
og opgive de navne derbruges nu: 
1. Neptun.
2. Venus. 
3. Saturn. 
4. Jorden. 
5. Merkur. 
6. Mars. 
7. Jupiter. 
Her er det nødvendigt at benytte lejligheden til at give denstuderende en 
advarsel med hensyn til de diagrammer, der erindsat i afhandlingen (diagram VI, 
s. 369 og diagram VII, s. 
379, o.a.).

De viser blot én cyklus i den logoiske evolution og dækkerkun den nuværende 
større periode, som vi er involveret i. Dekan i store træk siges at omfatte den 
periode, der begyndte imidten af 3. rodrace i denne runde og fortsætter indtil 
denperiode, som kaldes »dommedag« i den kommende 5. runde.
Til den tid vil vores planetlogos have opnået den indvielse,
der er hans nuværende mål. Venussystemets 5. runde vilnærme sig afslutningen, og 
systemet vil begynde at bliveformørket, inden dets liv overføres til den 
synteseplanet, det 

 
 
 





er forbundet med. Merkur vil kulminere og sammen medMars og Jorden danne en 
systemisk trekant. Her taler vi omplanetsystemer og ikke kæder.

Der er en anden trekant i jordsystemet, vi må være opmærksomme 
på. Den består af »jordkæden«, venuskæden ogmerkurkæden, [side 383] men vedrører 
udelukkende vores 
planetariske logos' centre. I næste runde vil der komme en 
systemisk formation af stor betydning, og den vil bringe 3planetsystemer: 

Jordsystemet,

Mars, 

Merkur, 

i en sådan position i forhold til hinanden, at der sker følgende: 


1. Der bliver dannet en systemisk trekant.
2. Logoisk kundalini vil cirkulere frit mellem disse 3punkter.
3. Et stort logoisk center bliver belivet og den logoiskekundalinis opmærksomhed 
vendt fra den trekant, der er vedat blive dannet nu (Jorden, Venus og et system 
hvis navn, deter klogt at tilbageholde), til den anden.
4. En helt ny gruppe mennesker vil begynde at inkarnere ivores jordsystem. Til 
den tid er 3/5 af den nuværende menneskehed 
på prøve- eller indvielsesvejen og har helt klart deresbevidsthedscenter på 
mentalplanet, mens 2/5 stadig er fokuseret 
på astralplanet. Disse 2/5 vil midlertidigt gå i pralaya,
inden de overføres til et andet planetsystem, idet jordsystemetikke længere kan 
give dem egnede vækstbetingelser.
5. Der vil komme væsener fra Mars til Jorden og dér findede fornødne 
udviklingsmuligheder.
6. Merkurs liv vil begynde at blive samlet og overført tilsin synteseplanet. I 
Merkurs tilfælde er denne planet ikkeSaturn men et af de to andre, højere 
centre.
7. Der vil komme en periode med planetariske stridigheder 
 
 
 





på mentalplanet i forbindelse med »dommedag« eller detpunkt, hvor vores 
himmelske menneske når sit mål, og det erstridigheder, som vil få den nuværende 
uro i verden til atsynes ubetydelig. Som førnævnt har den nuværende kamphaft til 
formål at afprøve, i hvor høj grad væsenerne i denulevende menneskeformer kan 
bruge deres mentale aspektog ved hjælp af tankekraften hæve sig over følelse 
eller smerte. 
I 5. runde vil kampen stå mellem det højere og laveretankesind, og slagmarken 
[side 384] vil være kausallegemet.38 
Den kamp, der nu udkæmpes på planeten, står mellem noglefå egoer (eller de mange 
racers ledere, som på grund af deresegoiske polarisering naturligt indtager en 
førende position) og 

38 Kausallegemet. »Denne indflydelse eller kraft, dette resultat, ellerhvad man 
nu vil kalde det, af menneskets tidligere handlinger dannerligesom et frø, 
hvorfra planten vokser op og giver god eller dårlig frugt,
som skal spises af mennesket i dets næste tilværelse (Vishnu Purana I,
XIX, 5). Dette frø kaldes teknisk karana sarira, kausallegemet 
(PaingalaUpanishad II), fordi det er årsag til menneskets glæde eller lidelse.
Karana sarira består af menneskets 5. kosa (anandamaya) og hængersammen med 
sjælen, så længe den indhyller sig i det grove eller finelegeme (sthula eller 
sukshma sarira), men forsvinder helt, når denbefrier sig for de to pågældende 
legemers lænker, for da har sjælen nåetsin egentlige renhed og brænder på en 
måde ethvert spor af sin forbindelse 
med legemet op, inklusive dette kausallegeme (karana sarira). Detsker, når 
sjælen forberedes til den endelige befrielse, moksha. Indtil da,
er karana sarira, frøet, resultatet af tidligere handlinger, naturligvisvirksomt 
og har en stor og dominerende indflydelse på mennesketshandlinger.« – The 
Theosophist, bind VII, III, s. 59. 

»Et almindeligt menneske vil gennem vasana (aroma eller lugt)
gentage (i jagra, vågentilstanden) den gamle historie, drømt i en 
længstforsvunden drøm. Den, der ved at undersøge selvets sande natur harskaffet 
sig virkelig kundskab, vil også udtrykke sig og alligevel aldrigblive chidabhasa 
(afspejlingen af atma i karana sarira, som er uvidenhedens 
redskab). Den, der er blevet et himmelsk væsen, vil ikke desto 
mindre blive kaldt 'menneske', indtil det kausallegeme, som (gennem 
pragnas eller visdommens fødsel) allerede er afgået ved døden, er helt 
fortæret af den dominerende visdomsild« (Kaivalyanavanita, II, 31).
»Gennem den sande visdoms fineste ild vil avidyalegemet (dvs. kausallegemet) 
blive til aske« (Kaivalyanavanita, I, 98). – The Theosophist, 
bind VIII. 

 
 
 





mange personligheder, der drives ind i malstrømmen gennemgrupperelationer. Den 
er ifølge sagens natur forfærdende ogfører til omfattende ødelæggelser af 
formen. Men da kampeni 5. runde foregår på mentalplanet, vil den stå mellem 
egoerog egoiske grupper, der hver især arbejder bevidst og medintellektets hjælp 
prøver at opnå visse grupperesultater. Denvil føre til åndens sejr (endelige 
sejr) over stoffet og uddrivelsen 
af visse grupper, som endnu ikke kan gøre sig fri afstoffets lænker, og som 
foretrækker fangenskab for åndens

liv. Den vil markere begyndelsen til vores [side 385] planet-
systems formørkelse og den gradvise overgang til pralaya i deresterende 2½ runde 
i vores 7 kæder som helhed. Det er et 
interessant okkult faktum, at vores jord egentlig skulle være isin 5. runde, 
sideløbende med venussystemet, men månekæden 
i vores planetsystem var en midlertidig forsinkelse af dethimmelske menneskes 
evolutionsproces. Den førte til enmidlertidig nedsættelse af dets aktiviteter og 
»spild af tid«,
hvis man i al ærbødighed kan tillade sig at bruge et sådantudtryk. De mørke 
herrer eller stoffets iboende kræfter havdesucces for en tid, og først i den 
nuværende kædes 5. runde vilde blive endeligt besejret. Venussystemet havde også 
sinslagmark, men dette planetsystems planetariske logos overvandt 
modstandskræfterne, besejrede stofformerne og kom påden måde i en position, hvor 
han, da tiden var inde, kunnegive vores jordsystem en tiltrængt impuls eller 
vibrationsforøgelse. 
Det faktum, at der i den nuværende kædes 3. rodraceblev tilkaldt hjælp udefra, 
og at udviklingen af manas fremkaldte 
avatarens individualisering i fysisk form, må omhyggeligt 
overvejes. Drevet af sin egen iboende manasiske impulstog den guddommelige 
manasaputra, verdens herre, selv formog blev på en gådefuld måde hjulpet af et 
andet systemshimmelske menneske, hvis samarbejde var nødvendigt.
d. En opsummering. Vi har studeret oprindelsen til manas,
og først så vi, at det er et væsens aktive intelligente vilje, ogderefter at 
denne vilje påvirker alle mindre liv, som udviklersig cyklisk i dette aktivt 
villende væsens legeme. Det gælderalle væsener fra Logos og nedefter. Måske kan 
det opsum-
 
 
 





meres på følgende måde:

Oprindelsen til manasisk aktivitet i solsystemet er det store 
kosmiske væsen, der legemliggør vores sollogos og 6 andresollogoi, som tilsammen 
udgør de 7 centre i dets legeme.

Oprindelsen til manasisk aktivitet i planetsystemerne er 
det kosmiske væsen, vi kalder Sollogos. Han er den aktivestyrende intelligens, 
der arbejder målbevidst gennem sine 7 
centre. 

Oprindelsen til det manasiske princip i et planetsystem er 
det mindre kosmiske væsen, vi kalder en planetlogos. Hanvirker gennem sine 7 
kæder, på samme måde som Logosvirker gennem sine 7 planetariske centre. Her er 
det interessant 
at bemærke, [side 386] at når Sollogos bliver manasisktilskyndet til at 
realisere en af sin større kildes hensigter (DEN 
OM HVEM INTET KAN SIGES), vil han ofte stimulere et af sineegne centre alt efter 
den pågældende hensigt. Det skete veddannelsen af den trekant, hvori Jorden og 
Venus er to punkter, 
og det stimulerede disse to systemers himmelske menneske 
til at tage indvielse og fik vores planetariske logos til atdanne en mindre 
trekant inden for sin egen aktivitetssfære, entrekant som resulterede i, at han 
tog en mindre indvielse oggav dyremennesket den manasiske impuls. Sådan blev 
dengruppe monader, der udgør et bestemt center, drevet tilobjektiv aktivitet.

På samme måde er mennesket, mikrokosmos, den manasiske 
impuls og oprindelsen til aktiv intelligent vilje for allecellerne i sit 
trefoldige legeme – astralt, mentalt og fysisk.
Det er den styrende intelligens og kilden til alle aktiviteter ogbestræbelser 
inden for sin omkreds, og ligesom de tilsvarendestørre sfærer, en sollogos og en 
planetlogos, virker det gennem 
7 centre. 

Nu har vi sporet oprindelsen til manas så langt, som det ermuligt på nuværende 
tidspunkt. Manas' mysterium ligger iselve eksistensen. Det rummer livets 
hemmelighed og skjulerog tilslører de væsener, hvis fremtrædende egenskab 
ogkendetegn det er. For det lille væsen, vi kalder et atom i etmenneskes fysiske 
legeme, er tænkeren i kausallegemet, dets 

 
 
 





styrende intelligens, lige så dunkel og ukendt, som Logos erfor tænkeren, 
mennesket selv. Ikke desto mindre er analogienkorrekt.39 [side 387] F.eks. vil 
menneskets fysiske legeme,
hvis vi betragter det som en helhed bestående af mangemindre liv, lide eller 
trives, alt efter om dets styrende intelligens 
optræder med visdom-kærlighed eller ej. Det manasiskeprincip sætter alt, hvad 
der sker i menneskets aura, i gang, ogom det lider eller udvikler sig afhænger 
af, hvordan detteprincip bruges.

Det samme kan i al ærbødighed siges om Sollogos' legeme, 
et system, og Planetlogos og hans system. 

II. MANAS' POSITION 
1. Manas og karma. 
Efter at have set at manas er et væsens intelligente hensigt,
der kommer til udtryk i aktiv objektivitet, og efter at haveberørt nogle af 
disse væseners indbyrdes forbindelse, er detnu muligt at forestille sig det 
manasiske princips sande position 
i alle tre tilfælde, selvom det måske kun bliver en flygtigog tåget 
forestilling. Hele dette princips mysterium skjuler sigi to fundamentale 
faktorer: 

39 Former. »Alt i alt belærer Atharva Vedaen os om det princip, derligger til 
grund for såvel verdensprocessen som atomprocessen – enminiatureverden. Om det 
er 'verdensprocessen' eller 'atomprocessen' 
afhænger af taleren og hans synspunkt. Da alle mantraerne i denne vedaafspejler 
verdensprocessens funktioner, åbenbarer den erkendelse indeni erkendelse, 
erindring inden i erindring, kraft inden i kraft, verdeninden i verden, faktum 
inden i faktum, handling inden i handling, pligtinden i pligt, synd inden i 
synd, individualitet inden i individualitet, somalle hæver og sænker sig fra 
hvert eneste punkt i universet, endeløst,
uophørligt. Atomer danner molekyler, molekyler forbindelser, forbindelser 
celler, celler væv, væv organer, organer legemer, legemer samfund, 
samfund klasser og racer, klasser og racer riger, flere riger enplanet, planeter 
et solsystem, solsystemer et større system og så videre idet uendelige. Ingen 
steder er der udelelig enkelhed, ingen stederendelig kompleksitet. Alt er 
relativt.« – Bhagavan Das: Pranava Vada, 

s. 334-335. 
 
 
 





Den sekstakkede stjernes omdannelse til den femtakkede

stjerne.40 41 
Karmas herrer der er de eneste, som modtager de mentale

hensigter fra det KOSMISKE VÆSEN, der omslutter vores 

sollogos med sin bevidsthed. 

Derfor vil der blive kastet en strøm af lys på intelligensprincippets 
natur, når den esoteriske side af astrologi og mysticismens 
geometri er blevet studeret, og der er skabt en forbindelse 
mellem de to videnskaber. Når de indre mekanismer i 
loven om årsag og virkning (den lov hvormed lipikaherrernestyrer alle deres 
aktiviteter) bliver forstået bedre, da og førstda vil menneskenes sønner få 
noget ud af at studere manas' 
plads i evolutionsplanen. På nuværende tidspunkt må vi nøjesmed at gøre 
opmærksom på den vej, der må betrædes, førdette dunkle emne kan afklares, og 
antyde forskellige forskningslinjer, 
som (hvis de følges ihærdigt og videnskabeligt)
vil give den studerende en [side 388] omfattende viden som 
belønning. Så længe intuitionen ikke er mere udviklet hos detalmindelige 
menneske, vil manasprincippet selv udgøre enhindring for en klar forståelse af 
det. 

2. Manas og karmisk hensigt. 
Hvis den studerende gør sig klart, at manas og intelligenthensigt praktisk talt 
er synonyme betegnelser, vil det umiddelbart 
fremgå, at karma og lipikaherrernes aktiviteter erinvolveret i spørgsmålet. Det 
vil også være klart, at først når 

Det er interessant at bemærke overensstemmelsen mellem disse 6 
kræfter og hindufilosofiens »shaktier«. Den hemmelige lære siger, at de 
6 er naturens 6 kræfter – H.L. 1, 319. 

Hvad er disse 6 kræfter? 

a. 
De er energiformer. 
b. 
De er en planetlogos' dynamiske egenskab eller kendetegn. 
c. 
De er et himmelsk menneskes livskraft, som ledes i en bestemtretning. 
 
 
 





det lavere tankesind er forvandlet til abstrakt eller højeretankesind og derfra 
til intuition, bliver mennesket i stand tilat forstå manas' betydning. Vi vil 
måske spørge, hvorfor detmå være sådan. Det er fordi, det abstrakte tankesind er 
det 
middel, hvormed det pågældende væsen formulerer sineplaner og hensigter i 
kosmiske sfærer. Disse planer og hensigter 
(som er undfanget i det abstrakte sind) krystalliseres iløbet af evolutionen til 
[side 389] konkrete former ved hjælpaf det konkrete sind. Det, vi kalder det 
arketypiske plan iforbindelse med Logos (det plan, hvorpå han udformer 
sineidealer, aspirationer og abstrakte begreber), er den logoiskeparallel til 
mentalplanets atomare, abstrakte trin, hvorframenneskeåndens impulser og 
hensigter udgår, de hensigterder i sidste instans tvinger mennesket ned i 
objektiv formsom en parallel til den logoiske manifestation. Først kommer 

De 6 »shaktier« er: 

1. 
Parashakti – ordret den højeste kraft, energi og udstråling i og frastof. 
2. 
Jnanashakti – intellektets eller tankesindets kraft. 
3. 
Ichchhashakti – viljestyrke eller kraft, der fremkalder manifestation. 
4. 
Kriyashakti – kraften, som materialiserer idealet. 
5. 
Kundalinishakti – kraften, som tilpasser indre relationer til ydre. 
6. 
Mantrikashakti – den latente kraft i lyd, tale og musik. 
Disse 6 sammenfattes af deres ophav, den 7. 

41 Den hemmelige lære siger, at det er på grundlag af hierarkierne og 
det rigtige antal af disse væsener, at universets mysterium er opbygget. 

10 – Linjen og cirklen, symbolet på de himmelske mennesker. – H.L.

1, 140.

De 10 er arupauniverset. – H.L. 1, 146.

De 10 er manifesteret eksistens. – H.L. 2, 135.

De 10 er summen. – H.L. 2, 100. 

6 – Den sekstakkede stjerne, det subjektive liv og den objektive

form overskygget af ånd – kraft eller energi, stof eller sub


stans, og ånd.

De 6 er naturens 6 kræfter. – H.L. 1, 251.

De 6 himmelske mennesker. – H.L. 2, 75.

De 6 planer. – H.L. 1, 251.

De 6 er den dobbelte trekant. – H.L. 1, 164. 

 
 
 





det abstrakte begreb, så det medium, der skal bruges til manifestation 
i form, og til sidst selve formen. Sådan er processen[side 390] for guder og 
mennesker, og i den ligger mysterietom tankesindet og dets plads i evolutionen.

Lad os for klarhedens skyld tage mikrokosmos som illustration. 
Alle studerende må vide, at mennesket er ånd eller 
selvet, der virker gennem stof eller ikke-selvet ved hjælp afintelligens eller 
manas, og de må også være klare over, atkonstateringen af dette faktum (der 
gælder en sollogos, ethimmelsk menneske såvel som et menneske) indebærer 
vissefølgeslutninger vedrørende selve manifestationen. En af disseslutninger er, 
at ved hjælp af dette manasiske princip byggesform. Derfor må hele emnet, 
bygmestrene, studeres – devæsener som legemliggør det universelle tankesind, som 
erdet besjælende liv i formen, og som tilsammen udgør deguddommelige 
manasaputraer. I den okkulte forståelse afdette ligger hemmeligheden om den nære 
forbindelse mellemmenneske- og devaevolutionen, idet mennesket (via dethimmelske 
menneske, hvis legeme det er en del af) er kanalfor Logos' hensigt, mens 
devaerne i alle deres højere grader erden tiltrækkende og sammenbindende faktor, 
der manipulererstoffet og giver det form. Disse to er partnere, uundværligefor 
hinanden, og uden deres nære samarbejde ville dette 

De 6 er objektivitetens symbol. – H.L. 4, 150.
De er manifestationens devaaspekt. – H.L. 1, 256. 
5 – Femkanten, makaraen, den femtakkede stjerne. – H.L. 1, 254


255. 
5 er en planetlogos' symbol. – H.L. 4, 142. 
5 er mikrokosmos' symbol. – H.L. 4, 133-134.
5 er skabelsens symbol. – H.L. 4, 138.
Det er 2. og 3. logos forenet under evolution. 
I sammensmeltningen af de 5 og de 6 har vi hele manifestationen, hanog hun 
blandet i den guddommelige hermafrodit. Opsummering – H.L.
251-257 & 4, 135-136, 162-163. 

Den 1. orden – de grundlæggende liv, ånd, selvet.
Den 6. orden – den objektive form, stof, ikke-selvet.
Den 5. orden – intelligens, manas, forholdet mellem. 

 
 
 





objektive solsystem øjeblikkelig gå i opløsning, ligesommenneskets faste og 
æteriske legeme opløses, når åndentrækker sig tilbage, og bygmestrene standser 
deres arbejde.

Der er især 3 hierarkier, som er beskæftiget med objektivmanifestation i æterisk 
stof, nemlig det 4. eller rent menneskelige 
hierarki og det 5. og 6. hierarki eller devahierarkierne.
De andre hierarkier opfylder andre formål i relation til åndensliv i højere 
former i de kosmiske ætere, men i forbindelsemed vores nuværende emne er det 
disse 3 hierarkier, der 
arbejder på det kosmisk fysiske plans lavere trin, de under-
planer vi kalder det mentale, astrale og fysiske plan. Når 5 og4 er smeltet 
sammen, får vi 9, som står for en større indvielse, 
og når vi så lægger 6 til, får vi en af de føromtalte grupper,
der legemliggøres af en kumara. Det markerer den endeligeomdannelse af den 
sekstakkede stjerne til den femtakkedestjerne. Det er et stort mysterium og 
vedrører primært voresplanetsystems himmelske menneske og kun sekundært 
grupperne 
i dets æteriske manifestationslegeme. [side 391]

Det er altså klart, at hvis al manifestation er legemliggørelsen 
af et kosmisk begreb i konkret form, er manas eller intelligens 
en grundlæggende faktor i processen og det middel,
hvormed der skabes forbindelse mellem det abstrakte og detkonkrete. Vi ved 
allerede, at det gælder i relation til mennesket, 
og det gælder i lige så høj grad kosmiske væsener.
Efterhånden som mennesket nærmer sig mysteriets kerne,
begynder det at indse, at dets evolutionsmål består i bevidst 
at bygge kanalen mellem de planer, som for det repræsentererdet abstrakte og 
ideelle, og de konkrete planer det normaltfungerer på. Denne forbindelseskanal 
er blevet kaldt, og erhelt konkret, vejen. Mennesket bygger den: 

Ved at anvende det manasiske princip bevidst.
Ved at hæve sig over de karmiske begrænsninger på de 3


lavere planer.
Ved at betragte stofformen eller personligheden som ikke


selvet og lære at beherske den.
Ved at udvide sin bevidsthed trin for trin, indtil den omfatter 

 
 
 





de planer, det prøver at nå, og dermed bekræfte den okkul


te sandhed, at man for at kunne betræde vejen selv må

blive vejen, og at antahkaranaen blot er en illusion. Tænk

over det, for det fører til oplysning for dem, der har øjne at

se med. 

Efterhånden som mennesket udvikler sig og nærmer sigmålet, omdannes det til den 
femtakkede stjerne og til sidst tilden åndelige trekant. Mellem disse to stadier 
er der et gådefuldt 
esoterisk stadium, hvor det omdannes til de 4 – denne 
gang ikke den lavere firfoldighed, men 4 højere. Det bliver endel af en okkult 
gruppes bevidsthed, den gruppe der hentydestil forskellige steder, og som kommer 
lige efter de 3 logoi –
de 4 store maharajaer, karmas administratorer, den kosmiskehensigts formidlere, 
der afspejles (men kun afspejles) i denlogoiske firfoldighed eller de 4 
himmelske mennesker, som(med deres syntese, det 3. himmelske menneske) 
legemliggørlogoisk manas. Disse 4 og deres syntese er det samlede manasiske 
aspekt, brahmaaspektet eller intelligens i aktivitet.
Karma virker gennem [side 392] manas, og først når densekstakkede stjerne (eller 
det samlede konkrete tankesind idets forskellige dele) bliver til den femtakkede 
stjerne, ellerdet lavere optages i det abstrakte eller højere, bliver 
forvandlingen 
til de 3 eller den åndelige triade mulig via de 4 ellerformløse formidlere af 
karmisk hensigt. Sådan kommer befrielsen, 
sådan befris mennesket, og mikrokosmos kan være 
uden nødvendigvis at skulle tage form. Her kan et vink iforbindelse med 
mikrokosmos måske være til hjælp: Nårmikrokosmos har hævet sig over stoffets 3 
verdener og erblevet den femtakkede stjerne, indgår det i monadens ellerden rene 
ånds bevidsthed via det 4. plan eller buddhi. Formennesket er det buddhiske plan 
den karmiske overgang. Herbegynder det bevidst at hjælpe et himmelsk menneske 
med atafvikle sin karma, efter at det helt har afviklet sin egen karmai de 3 
lavere sfærer. Den studerende, hvis intuition er tilstrækkelig 
udviklet, kan selv finde frem til de planer, der foret himmelsk menneske og en 
sollogos svarer til det buddhiske 

 
 
 





plan. Det vil dog kun være muligt, hvis begreberne udvides,
og de kosmiske planer også medtages.

Ud fra de idéer som er givet her, kan den studerende selvfinde frem til nogle 
aspekter af manas' placering i kosmiskevolution. Det kræver et vist overblik og 
en betoning afhensigten med al aktivitet, hvad enten den er kosmisk, systemisk, 
planetarisk eller mikrokosmisk. Det er den guddommelige 
ild, der gennemtrænger alle former og driver dem til enbestemt adfærd og 
udvikling.

Stoffets ild, som vi tidligere har beskæftiget os med, erbevægelsens dynamiske 
ild, der holder alle stofatomer iaktivitet. Tankesindets ild er den 
sammenhængende impulsog hensigt, som driver formerne (bestående af aktivt stof) 
i enbestemt retning og ud ad visse forudbestemte veje. Derfor erden karmisk 
impuls, igangsættende årsag og aktiv vilje. Dener også resultatet eller 
virkningen af denne aktivitet i tid, ogførst når triaden begynder at fungere, 
via de 4 esoteriske, erbåde sindets og stoffets ild brændt ud og åndens ild 
befriet.
[side 393] 

III. DET NUVÆRENDE MANASISKE UDVIKLINGSTRIN 
Hvis vi skulle formulere denne sætning på en anden måde,
kunne vi gøre det i form af et spørgsmål om, hvor langt destore væsener, der er 
involveret i kosmisk og systemisk manifestation, 
er kommet i realiseringen af deres hensigt. Vikunne også spørge, om den kosmiske 
logos', Sollogos' og(inden for systemet) de forskellige planetariske logois 
intelligente 
vilje fungerer tilfredsstillende og har nået et stadium,
hvor den kan opfattes og til en vis grad også forstås. Det ertanker af den art, 
som indgår i behandlingen af dette punkt,
og de rummer meget af virkelig interesse for os. Her må vigøre opmærksom på, at 
det manasiske princip (hvad entendet er kosmisk, systemisk eller menneskeligt) 
manifesterersig på 5 måder, forvandles til visdom efter sin 
femfoldigemanifestation og til sidst omdannes til ren vilje eller kraft. 
Herligger nøglen. Hele det objektive skue, vi ser omkring os i 

 
 
 





forbindelse med de himmelske mennesker og deres legemsceller, 
har sin rod i det. Her ligger mysteriet om de 5 kumaraer,
der afventer den endelige opløsning, og her ligger den skjulteviden om 
guddommelig alkymi, som er baseret på de 5 elementer 
og vedrører deres omdannelse til ét grundelementgennem et mellemliggende 
stadium. 

1. På planeterne. 
Når de studerende beskæftiger sig med disse punkter, må devære meget opmærksomme 
på forskellen mellem forvandlingog den endelige opløsning, mellem omdannelsen af 
de 5elementer, esoterisk set, og den endelige opløsning af deforvandlede 
essenser i deres syntese. Det har vital betydningfor vores emne, for opløsning 
er under ingen omstændighedermulig endnu, og forvandlingsprocessen er i de 
fleste tilfældeførst lige begyndt. Når vi studerer disse punkter, er vi nødt 
tilat begrænse os til de himmelske mennesker, for menneskeenhederne 
er, som celler i deres legeme, naturligvis inkluderet ialt, hvad der siges om 
dem, og før man ved hvilken kosmisklogos, der betragter vores sollogos som et 
center i sit legeme,
og hvilke 6 andre systemer, der er forbundet med vores, erdet ikke [side 394] 
muligt at komme ind på systemets manasiske 
udviklingstrin. Men i forbindelse med de himmelskemennesker er der nogle 
faktorer, som man kan forstå teoretisk, 
selvom de endnu ikke kan bevises videnskabeligt. Vi vil,
som sædvanlig, opstille vores forudsætninger i punkter for påden måde at bevare 
overblikket over det, vi studerer: 

For det første. Man kan sige, at det 3. aspekt kombineretmed det 2., eller 
Brahma og Vishnu tilsammen, udgør deguddommelige manasaputraer. De er vilje, der 
bruger stofeller aktiv intelligent substans, med henblik på at 
udtrykkekærlighed-visdom. Alt dette er baseret på hensigt og harårsagsprincippet 
som grundlag. Brahmaaspektet er femfoldigtog udgør, sammen med vishnuaspektet, 
de 6 eller femkanten,
idet det har Mahadeva eller viljen i centret af al manifestation. 


 
 
 





For det andet. Dette femfoldige brahmaaspekt eller de 5kumaraer er fuldt 
manifesteret og udgør, sammen med afspejlingen 
af de to andre aspekter, vores manifesterede systems 7.

For det tredje. Merkur og Venus er inde i en forvandlingsproces, 
og det manasiske princip, som i begge disse systemerhar nået et højt 
udviklingstrin, er ved at blive omdannet tilkærlighed-visdom. Når 3/5 af de 
(deva- og menneske-) enheder, 
der indgår i en planetlogos' redskab, betræder udviklingsvejen, 
begynder forvandlingsprocessen. Da er TÆNKEEVNEN 
et skabende instrument og ikke »virkelighedens drabsmand«
og en hindring for åndens frie liv.

Men vi skal lægge mærke til, at Jorden, Mars, Jupiter,
Saturn og Vulcan stadig er ved at udvikle manas og befindersig på forskellige 
stadier, som ikke kan afsløres offentligt.
Det er endnu ikke lykkedes disse planetsystemers himmelskemenneske at bringe 
deres legeme frem til det stadium, hvorforvandling i stor målestok er mulig. De 
nærmer sig det, ognår de er nået op på de fornødne 3/5, vil de begynde at 
forvandle 
sig i større målestok. I jordsystemet er på nuværendetidspunkt omkring 1/5 ved 
at blive forvandlet på en af kloderne, 
og i vulcansystemet er det næsten 2/5.

Her vil vi gøre opmærksom på, at skønt vi primært beskæftiger 
os med manas i de menneskelige celler i en planetlogos' 
legeme, er der systemer, hvor devaenhederne har overvægten. 
[side 395] Selvom devaerne, set fra menneskets synspunkt,
på ingen måde kommer under indflydelse af manas, sådansom vi opfatter det, kan 
man sige, at de set fra et andet synspunkt 
er selve manas, den aktive skabende kraft, det 5. og 6.
hierarki i fuld aktivitet. Vi må overveje den (ifølge sagensnatur meget nære) 
forbindelse, der er mellem det 5. hierarki,
devahierarkiet, og det 5. logoiske princip, og vi må ogsåhuske at devaerne – 
hvis vi ser hele emnet under en planetarisk 
logos' synsvinkel – er en integreret del af hans natur, ogat han er en 
manasaputra, en skabende bygmester og detfemfoldige brahmaaspekt. Manas som 
helhed er ren devaessens, 
og det er først, når dette femfoldige 3. aspekt forenesmed de to andre aspekter, 
at det, vi forstår ved et MENNESKE, 

 
 
 





opstår, hvad enten det er et himmelsk eller et almindeligtmenneske. Devaerne 
forenes med de to andre faktorer, ogresultatet er: 

a. En sollogos.
b. Et himmelsk menneske. 
c. Et menneske. 
Dette er et stort mysterium, og det har forbindelse med elektricitetens 
(eller det fohatiske livs) mysterium, som H.P.B.
refererer til.42 Budbringerne, bygmestrene, devaerne er flammende 
ild, strålende elektrisk stof, og kun i tid og rum, kun irelation til 
manifestationen og objektivitetscyklerne, er etvæsen som mennesket muligt, eller 
kan et himmelsk menneske 
blive til. F.eks. har vi uden for solafgrænsningen, i relation 
til vores evolution, kun strålende elektrisk substans, aktiv 
intelligent æter, besjælet af devaer.43 Disse arbejder blindt og 

42 H.L. 1, 129. 

43 Pitrier. »Det, jeg kaldte åndelig idealstruktur, er det samme som 
swarga i vores sanskritværker, og de væsener, som virker dér, kaldespitrier, 
hvilket naturligvis betyder fædre. Disse pitrier omtales i puranaerne 
ofte som en slags modsætning til devaerne, og det har fået nogle afvores 
hinduer, inklusive mange teosoffer, til at tro, at pitrierne ogdevaerne lever i 
to forskellige sfærer. Men pitrier og devaer findes altidsammen, idet devaerne 
giver bevidstheden og pitrierne former legemet.
Det er to relative betegnelser. Hvis pitrierne er vand, er devaerne ilden 
ivandet. Hvis pitrierne er ild, er devaerne flammen i denne ild. Hvispitrierne 
er flammen, er devaerne bevidsthedsprincippet, der besjælerflammen og giver den 
evnen til at oplyse verden og få den til at eksisteresom et element i vores 
bevidsthed. Fra det højeste til det laveste plangiver pitrierne det objektive og 
devaerne det subjektive aspekt, mensselve livet er en strøm, der danner 
midterlinjen … Når kosmos, i stedetfor 3 lokaer, mere nøjagtigt deles i 7 
lokaer, kan man henregne de 3højere lokaer til devaerne, de 3 lavere til 
pitrierne og den midterste tillivsstrømmen, der kan opfattes som stedet, hvor 
devaessensen omdannestil pitriessens, hvor ikke-lokaen gøres klar til at 
fremtræde som lokaenunder, eller det umanifesterede bliver til det 
manifesterede.« – A brahmin: 
Some Thoughts on the Gita, s. 56. 

 
 
 





i henhold [side 396] til den kosmiske elektricitets love. (Vimå skelne skarpt 
mellem kosmisk elektricitet og systemetselektriske akasha, som er elektrisk 
substans, der afgrænses ogved hjælp af en anden faktor, ren ånd, underlægges et 
andetsæt love). Uden for afgrænsningen har vi den abstraktion, vikalder ren ånd. 
Denne »rene ånd« eller abstrakte bevidste 
skabning søger, gennem bevidst karma, periodisk at manifestere 
sig med henblik på at realisere en hensigt i overensstemmelse 
med sit eget væsens love og tvinges derved af sinmodsatte pols, den intelligente 
substans', tiltrækningskraft tilat blande sig med den. Disse to polers møde og 
sammensmeltning 
fremkalder det lynglimt i det kosmiske univers, vikalder en sol, og resulterer i 
lys eller objektivitet. Derfor kanden rene ånds elektriske ild inden for 
afgrænsningen kunmanifestere sig gennem sammensmeltning eller forening 
medelektrisk substans og er altså under evolutionen og størstedelen 
af processen begrænset af den. Det er ikke almindeligkendt, men i virkeligheden 
har devaerne herredømmet istørstedelen af manifestationen frem til begyndelsen 
af forvandlingsprocessen. 
De bygger uophørligt den begrænsendeform. 

Når de 5 himmelske mennesker har gennemført forvandlingsprocessen, 
når hele systemet et meget højt udviklingstrin, 
og da vil opløsningsprocessen begynde med, at de toplanetsystemer [side 397] 
glider over i formørkelsesfasen.
Planen vil i store træk være følgende:

De 4 planetsystemer, der udgør den logoiske firfoldighed,
smelter sammen med deres syntesesystem, saturnsystemet,
mens Venus og Merkur smelter sammen med Uranus ogNeptun. Man skal ikke tillægge 
rækkefølgen af disse navnenogen betydning, for de to kendsgerninger er alt, hvad 
der ernødvendigt at forstå.

Neptun, Uranus og Saturn vil altså have absorberet essensen 
af manifestationen, og (i forbindelse med Sollogos) svarerde til de 3 permanente 
atomer i menneskets kausallegeme. Visiger »svarer til«, for analogien gælder 
ikke i detaljer. Uranusog Neptun er afspejlinger af det logoiske astrale og 
mentale 

 
 
 





permanente atom. Saturn er en nøjagtig parallel til Logos' 
fysiske permanente atom. Det er et okkult mysterium og måikke ses uafhængig af 
det tilsvarende fænomen i det kosmiske 
system.

Hvis vi betragter manas som alle atomers vibrationsvirksomhed 
og begrænser emnet til vores eget planetsystem, erdet interessant at bemærke, at 
vi kan spore nogle overensstemmelser, 
når vi studerer det 5. princip i den nuværende 4.
runde. Det manasiske princip er grundlaget for aktiveringenog den mentale 
opfattelse af følgende faktorer i naturen:

Den 5. spirilla i stofatomet vil blive aktiv. Denne 5. spirillaer så småt 
begyndt at vibrere, mens den 4. spirilla i denne 4.
runde opnår en vibration, der vil føre til en kraftig stimulering 
af redskaberne og i sidste instans fremkalde formensødelæggelse og åndens 
overgang til en form, som består afstof, der reagerer på den 5. spirillas 
vibration.

Den 4. æter er ved at blive opdaget, og med kendskabet tilden kommer opdagelsen 
af de liv, den legemliggør. Det ergrunden til spiritisternes succes, for 
størstedelen af de almindelige 
diskarnerede væsener, som på dette stadium er villigetil at tage kontakt med det 
fysiske plan, klæder sig i denneæters stof. Denne æters devaer vil også blive 
kendt før afslutningen 
af den nuværende runde, og der vil blive skabt enforbindelse mellem det 4. 
skabende hierarki, menneskeheden, 
og den 4. æters devaer. [side 398]

Det 4. plan, det buddhiske, vil med manas' hjælp gradvisblive erkendt. Det vil 
ske, efterhånden som manas forvandles 
til visdom. I denne runde vil nogle få erstatte det 5. principmed det buddhiske 
princip. Fra nu af og frem til midten afnæste runde vil der komme en overlapning 
af 4 og 5 – manasog det buddhiske princip – som tilsammen giver 9 eller 
detfuldendte menneske, den indviede. 

Her kan jeg tilføje, at man i stadig stigende grad vil kunnemærke den 4. kumaras 
kontrol. Det kan jeg ikke uddybenærmere, for det er kun tilladt at give 
oplysningen.

De store menneskemassers bevidsthed vil gradvis overgåtil mentalplanets 4. 
underplan og mere og mere blive styret af 

 
 
 





det konkrete tankesind. Men hvis ikke der samtidig er enstadig strøm af egoer, 
som begynder at fungere bevidst på detbuddhiske plan og derved kommer ud af den 
rent manasiskekontrol, vil Hierarkiet stå over for et meget alvorligt problem.

Det arbejde, der udføres af de 4 maharajaer, som formidlerkarma inden for 
afgrænsningen, kulminerer i løbet af 4.
runde. I næste runde vil lipikaernes arbejde – de lipikaer dervaretager 
systemets karma uden for afgrænsningen – blivemere fremtrædende. Sådan må det 
nødvendigvis være, idetlipikaherrerne forvalter loven for dem, der har forenet 
sigmed deres guddommelige princip og ikke længere holdestilbage af de materielle 
former i de 3 verdener, mens karmasherrer eller maharajaerne arbejder med 
menneskenes sønner ide 3 verdener og gennem det manasiske princip. 

2. I systemet. 
Vi mangler endnu at behandle nogle punkter i forbindelsemed den manasiske 
udvikling i systemet, men derefter kan vigå videre og diskutere manas' fremtid, 
vores sidste underpunkt.


Efterhånden må det være gået op for os alle, at emnetsomfang og de enorme 
tidscykler, som er involveret, gør heleområdet dunkelt og uklart. Det er kun 
hovedpunkterne, dertræder frem, og i denne afhandling er det i det hele taget 
kunmuligt at give nogle generelle begreber og grundlæggendefaktorer (uden 
detaljer). Visse idéer træder tydeligt frem påbaggrund [side 399] af de 
komplicerede planer og den tilsyneladende 
forvirring, som skabes af både store og små overlappende 
cykler og mængden af kaotiske detaljer. Men dettetilsyneladende kaos, der endog 
kan indeholde selvmodsigelser, 
er resultatet af den kortsynethed, ufuldkomne udviklingog totale mangel på 
perspektiv, som følger af vores placeringi planetsystemet. Brede 
generaliseringer er alt, hvad vi kanfatte på nuværende stadium, og dem er der 
tre af:

Position. Den vedrører systemets plads i sin større helhedog den sammensatte 
karakter af al manifestation. Det invol-

 
 
 





verer begreberne: 

Et kosmisk system, som rummer mindre systemer og holderdem sammen med et 
forenende livs kraft.44 

Et solsystem, der er en del af dette større manifestationssystem. 
Det rummer også mindre objektivitetsformer ogholder dem sammen med sit livs 
kraft. 

Et planetsystem eller en underinddeling af solsystemet. Det erligeledes en 
selvstændig enhed, men findes ikke uafhængig 
af andre enheder.

Grupper eller sammenhængende legemer i planetsystemet.
De er også individuelle, men samtidig en del af det størrehele. 

Celleansamlinger, gruppernes underinddelinger. De kanopfattes på samme måde.

Cellerne eller de individuelle enheder i grupperne. Hver celleer et bevidst 
væsen, men findes alligevel ikke uafhængig afsin gruppe. [side 400] 

Disse differentieringer er karakteristiske ved:

Et besjælende liv som – for vores vedkommende – udgår 
fra DEN OM HVEM INTET KAN SIGES og besjæler alt fra de 7solsystemer, et 
solsystems herre, de kosmiske væsener vikalder himmelske mennesker, solvæsener 
der besjæler grupper, 
den meget centrale manifestation vi kalder et menneske,
den lille celle i dette menneskes legeme og ned til atomet, 

44 Differentiering af enhed. »I henhold til det gamle Aryavartas adepter 
udvikles der 7 principper af de 3 oprindelige størrelser. Algebraen lærer 
os, at antallet af kombinationer af n ting, taget 1 ad gangen, 2 ad gan


n

gen, 3 ad gangen osv., = 2 -1. Hvis vi bruger denne formel på detforeliggende 
tilfælde, bliver antallet af størrelser, vi får af forskelligekombinationer af 
disse 3 primære årsager, 23-1 = 8-1 = 7. Som regel måman, når der et eller andet 
sted i Indiens gamle, okkulte videnskabomtales 7 størrelser, formode, at disse 7 
størrelser udsprang af 3 primære 
størrelser, og at disse 3 størrelser igen er udviklet af en enkelt 
størrelse eller monade.« – The Theosophist, bind VIII, s. 449 (T. Subba 
Row: Esoteric Writings, s. 288 i den reviderede udgave fra 1931, o.a.). 

 
 
 





som er det grundlæggende stof, alle former i alle naturrigerbestår af. 

Intelligent aktivitet eller udfoldelsen af hensigt eller manas, 
det 5. princip i enhver form for manifestation. Den er,
som tidligere nævnt, det pågældende væsens intelligente plan,
der kommer til udtryk i tid og rum.

Evnen til at udvikle sig eller gøre fremskridt. Det er helt 
konkret den karakteristiske evne hos det besjælende liv iformen til målbevidst 
at bevæge sig fra lavere til højeremanifestationsformer. Det er den egenskab, 
der frem for altkendetegner det 5. princip.

Sammenhængskraft. Det er alle aktive intelligente væseners 
evne til under evolutionen at tilpasse sig loven om tiltrækning 
og frastødning og på den måde udgøre en sammenhængende 
og bevidst intelligent del af et større liv. Det er heltbogstaveligt 
forvandlingen af manas til visdom. Skønt alt,
hvad der ER, findes i form, er der endnu kun lidt, som er 
under det iboende væsens kontrol. Kun de himmelske mennesker 
og deres højerestående gruppevæsener arbejder bevidstog intelligent gennem 
formen og behersker den, for kun dehar indtil videre færdigudviklet manas. Under 
dem kommermange bevidsthedsgrader. Mennesket opnår efterhåndendenne bevidste 
kontrol over stoffet i de 3 verdener, som dets 
guddommelige prototyper, de himmelske mennesker, alleredehar. Disse er nu ved at 
udvikle en tilsvarende kontrol påhøjere planer. Under mennesket kommer mange 
liv, som erblinde og ubevidste med hensyn til den gruppe eller underinddeling 
de indgår i. Det er, i store træk, manas' position på 
nuværende stadium. 

Relation. Et andet fremtrædende træk, som er resultatet af 
vores studier, er relation. Forståelsen af dette område vil 
engang i fremtiden føre til studiet af hvilken polaritet, deforskellige [side 
401] kugler inden for solafgrænsningen har(fra et planetsystem til et atom), og 
relationen mellem: 

 
 
 





a. Et planetsystem og planetsystemerne som helhed.
b. Planetsystem og planetsystem.
c. Kæde og kæde.
d. Klode og klode.
e. Gruppe og gruppe.
f. Undergruppe og undergruppe.
g. Enhed og enhed.45 
h. Celle og celle. 
Den indbyrdes relation mellem disse faktorer og deres dybeafhængighed af 
hinanden er et af de vigtigste punkter for osat forstå. Selvom alle disse 
relationer styres af loven omtiltrækning og frastødning og derfor i stigende 
grad bliverunderlagt det, vi kalder 2. aspekt, er selvbevidstheden i sigselv 
resultatet af det manasiske princip. Vi må huske, at deraltid er et nært 
samarbejde mellem disse to faktorer, tankesind 
og kærlighed-visdom, eller de to love, tiltræknings- ogsynteseloven.

Begrænsning. Det er en primær faktor, vi må være opmærksomme 
på, når vi beskæftiger os med et kosmos, etsolsystem, et planetsystem, en kæde 
eller en hvilken somhelst anden begrænsende kugle ned gennem dem alle sammen 
til videnskabsmandens fysiske atom. Begrænsningforudsætter: 

a. Kapacitet ud over den, der er manifesteret.
b. Dualitet, eller det der er begrænset og den begrænsendesubstans. 
c. Hensigt, for i et ordnet manifestationssystem findes begrænsningen 
kun, så længe den skal bruges til at nå bestemte 
mål. Den efterfølges af »abstraktion«, okkult forstået, 
og i sin ordrette betydning. [side 402] 
45 Jeg bruger ordet enhed i forbindelse med alt, hvad der på nogen 
måde er selvbevidst eller individualiseret. Man må altså huske, at denne 
betegnelse ikke refererer til noget, der er lavere end menneskeriget. 

 
 
 





Når disse tre faktorer: 

position,

relation, 

begrænsning, 

studeres i systemet, vil den nære forbindelse mellem allegrupperne i helheden og 
deres indbyrdes afhængighed trædetydeligt frem.

Hvad kosmisk position, relation og begrænsning angår,
kan der kun siges lidt, da emnet selv for de himmelske mennesker 
er dunkelt. At det nødvendigvis må være sådan fremgår 
af deres plads i verdensordenen og relative ubetydelighed.
Derfor kan vi ikke gøre andet end at indse, hvor ufattelig stortdet VÆSEN, som 
manifesterer sig gennem de 7 solsystemer,
er, og derefter udvide begrebet til at omfatte hele himmelhvælvingen. 
I den forbindelse er det interessant at læggemærke til, at alt, hvad der ses, 
dvs. objektive former ellervæsener som manifesterer sig gennem bestemte 
lyskugler,
måske ikke er alt, hvad der ER, men at der bag alt det synligekan ligge et 
mægtigt rige eller mægtige riger med levendevæsener. Denne forestilling får det 
til at svimle for den menneskelige 
hjerne, men ligesom der på solsystemets højereplaner findes mange millioner 
mennesker, som er ude afinkarnation eller diskarnerede, kan der også være 
kosmiskevæsener på højde med DEN OM HVEM INTET KAN SIGES, som 
på lignende måde er diskarnerede og lever i riger, der erhøjere end det, lyset 
manifesterer sig i. 

3. På Jorden. 
a. De 5 kumaraer. Vi vil nu ganske kort beskæftige os medde 5 kumaraer, som er 
det samlede manas på Jorden. Jeg harsagt, at verdens herre, den 1. kumara, er 
vores planetsystemslogos i fysisk inkarnation, men ingen steder er der 
givetudtryk for, at de 3 kumaraer, som er forbundet med ham, er 3andre 
planetariske logoi. Det er på ingen måde tilfældet. 
 
 
 





Disse 3, som kaldes »aktivitetsbuddhaerne«, er blot de jordiske 
stedfortrædere for de 3 planetariske logoi, der sammenmed vores planetlogos 
[side 403] udgør den logoiske firfoldighed. 
I tilknytning til dem er der, som nævnt i Den hemmelige 
lære,46 3 esoteriske kumaraer, der repræsenterer de 3andre logoi, sådan at der 
er brændpunkter for alle de logoiskekræfter i vores kæde. I hver kæde er der 
repræsentanter af denart, 6 brændpunkter der omfattes af det 7. brændpunkt, 
planetsystemets 
logos, som holder dem alle i sin aura.

Deres arbejde er trefoldigt:

For det første. De er centrene i Planetlogos' legeme. Hverkæde svarer til ét 
center, og kloderne er blot mindre hjul i etbestemt center. I denne inkarnation 
på Jorden strømmerLogos' liv gennem 3 centre og begynder at stimulere et 4.
Derfor er 4 kloder involveret, og de 3 kumaraer (som dekaldes i mangel af en 
bedre betegnelse) er vitalt og intelligentaktive – 3 er passive, og én begynder 
at fungere. Klodernesvarer til kæderne. Den 4. kumara er endnu praktisk 
taltuvirksom, men som tidligere antydet er hans tid ved at væreinde. 

For det andet. De udsender en bestemt type kraft til deenheder, der udgør et 
center. De er i realiteten mellemledmellem stråleherrerne og de monader, som er 
inkarneret i enkæde og på en klode.

For det tredje. De er hjælpere for: 

a. Stråleherrerne, som nævnt ovenfor. 
b. De 4 maharajaer.
c. Deres eget planetsystems logos.
d. Jordklodens store deva. 
De arbejder med loven. De opfatter Planetlogos' intelligentehensigt og kender 
hans planer. De er planetens vitale aktivitet, 
og på en subtil måde er de ikke blot repræsentanter forstrålerne, men også 
forbindelsesleddet mellem kæden og 

46 H.L. 2, 160-161. 

 
 
 





planetsystemet.

Her kan vi indskyde, at den relative fiasko, som var månekædens 
skæbne i vores planetsystem, i høj grad handicappede[side 404] deres arbejde og 
gjorde det nødvendigt for dem atbruge drastiske metoder til at opveje denne 
fiasko. Her liggeren anden nøgle til uroen i verden.

b. Månekæden. Det vil måske have interesse, hvis vi, før vi 
går videre til andre områder, tager det meget vanskeligespørgsmål om månekæden 
op og besvarer de relevantespørgsmål, der kan have rejst sig i de studerendes 
bevidsthed.
Opregningen af planetsystemerne og kæderne i diagram VI 
og VII gælder kun på nuværende tidspunkt og dækker evolutionens 
historie i en relativt sen periode og frem til midten afnæste runde i vores 
kæde. Hvis vi havde fået diagrammernefor tiden før Lemurien og tilbage til en 
(for mennesket) heltuudgrundelig fortid, ville vi have set månekæden afbildet 
ogneptunkæden udeladt. I de diagrammer, som er givet, mangler 
der tilsyneladende to kæder, nemlig månekæden og uranuskæden. 
Årsagerne er dunkle, men vi kan give følgende antydninger:


Månekæden og jordkæden udgjorde to enheder eller poler,
negativ og positiv. Da tiden for sammensmeltningen var inde,
absorberede eller optog jordkæden månekæden i sig, påsamme måde som nogle 
planetsystemer vil smelte sammen,
indtil der tilsyneladende kun er 3 tilbage. Derfor er jordkæden 
inderst inde tosidet i sin natur, idet den er summen af en 
maskulin og en feminin kæde. Det er et mysterium, som deter umuligt at belyse 
nærmere, men det er blevet behandlet ivisse okkulte bøger, og H.P.B. hentyder 
til det.47 

Til sin tid vil der ske en anden sammensmeltning i planetsystemet, 
og da vil Uranus (kæden med det navn i voresplanetsystem) komme til syne. Glem 
ikke at planetsystemernemanifesterer sig som 7, 10 og 3 set ud fra det evige nu, 
ellerat manifestationen, set fra et himmelsk menneskes synspunkt,
kan skrives som 3 7 . I tid og rum kan rækkefølgen siges at 

47 H.L. 1, 194-216. 

 
 
 





være 7-3-10, og på visse stadier 10-7-3. Når modsætningernesmelter sammen, 
bliver de 10 til de 7 og de 3, og det er underdenne proces, at hele kæder og 
kloder, og i sidste instansogså planetsystemer, tilsyneladende forsvinder og 
tabes afsyne. De bliver [side 405] simpelthen absorberet. I relation 
tilevolutionens to faser kan det numerisk udtrykkes sådan: 

Under involution er rækkefølgen 3, så 7, og til sidst 10.

Under evolution er rækkefølgen 10, så 7, og til sidst 3. 

Involutionsprocessen er praktisk talt ovre, og evolutionennærmer sig halvvejen. 
Det vil vise sig ved, at nogle kæderforsvinder eller bliver absorberet, 
efterhånden som de finder 
deres polære modsætning, og at de højere kæder eller kloderkommer til syne, når 
det manasiske princip sætter mennesketi stand til at se dem. Månekæden er ved at 
forsvinde, og alt,
hvad der er tilbage, er et legeme i opløsning. Den 2. og 1.
logos' liv er trukket tilbage fra den, og kun selve stoffetslatente liv er 
tilbage. Samtidig hævede Neptun sig over horisonten 
og indtog sin plads som en af Planetlogos' 7 manifesterende 
kæder. Her er det jordsystemets neptunkæde, der ertale om. 

Månekæden har i sig selv en ejendommelig okkult historie,
som endnu ikke må afsløres. Det adskiller den fra de andre 
kæder i planetsystemet, og også fra kæderne i alle de andresystemer. Vi vil 
finde en tilsvarende situation eller en overensstemmelse 
i et andet planetsystem i solsystemet. Alt detteskjuler sig i et af 
solsystemernes historie, det system der erforbundet med vores inden for den 
kosmiske afgrænsning.
Derfor er det umuligt at uddybe sagen. Planetsystemerneshimmelske mennesker er 
brændpunkter for 7 gigantiske 
VÆSENERS kraft og vibrationsliv, på nøjagtig samme mådesom de 7 centre i et 
menneske er brændpunkter for de tilsvarende 
himmelske prototyper. Derfor er vores himmelskemenneske esoterisk forbundet med 
et af de 7 solsystemer, ogi denne gådefulde alliance ligger månekædens 
mysterium.

Der kan gives nogle kortfattede hentydninger, som de 

 
 
 





studerende kan overveje: 

Månekæden var en kæde, der havde systemisk fiasko.
Den er forbundet med de lavere principper, der nu er forladt,
sådan som H.P.B. sagde. [side 406]
Vores planets seksuelle elendighed har sin oprindelse i Månens 
fiasko. 

Månens udvikling blev standset brat ved Sollogos' berettigedeindgreb. 
Hemmeligheden bag lidelserne i jordkæden, somgør den fortjent til betegnelsen 
»lidelsens sfære«, og mysteriet 
omkring DEN TAVSE VOGTERS48 lange og pinefuldevagt, har sin oprindelse i de 
begivenheder, der bragtemånekæden til en frygtelig afslutning. Den sorg og 
smerte,
som findes på vores planet, findes ikke i samme udstrækning 
i noget andet planetsystem.

Misbruget af et bestemt centers vibration, og perverteringeneller fordrejningen 
af kraft til nogle forkerte formål derikke var i overensstemmelse med 
evolutionen, forklarer en 
stor del af månemysteriet.

Visse resultater, så som opdagelsen af den polære modsætning, 
blev fremskyndet for meget på månekæden, og kon


48 »… det er også ham, som overalt i verden er den åndelige hersker 
over de indviede adepter. Han er som sagt 'den navnløse', som har såmange navne, 
der dog er lige så ukendte som selve hans natur. Han er'Den ene indvier' og 
kaldes det store offer, thi han sidder på lysetstærskel og ser ind i det fra 
mørkets kreds, som han ikke vil overskride,
og han vil ikke forlade sin post, før vi har nået denne livsperiodes sidstedag. 
Hvorfor bliver den ensomme vogter på sin selvvalgte post? Hvorforsidder han der 
ved visdommens urkilde, hvoraf han ikke længere drikker, 
da der hverken på denne jord eller i dens himmel er mere tilbage forham at lære? 
Fordi de ensomme, forkomne pilgrimme, som er på vejtilbage til deres hjem, lige 
til det sidste øjeblik aldrig er sikre på ikke atfare vild i den illusionens og 
stoffets grænseløse ørken, der kaldesjordelivet, fordi han gerne vil vise enhver 
fange, hvem det er lykkedes atfrigøre sig for kødets og illusionens lænker, vej 
til det frihedens oglysets rige, som han selv frivilligt har givet afkald på, 
kort sagt fordi hanhar ofret sig for menneskehedens skyld, selvom kun nogle få 
udvalgtekan drage fordel af det store offer.« – H.L. 1, 241-242. 

 
 
 





sekvensen var en ujævn udvikling og forsinkelsen af et vist

antal deva- og menneskegruppers evolution.
Oprindelsen til den strid mellem mørkets herrer og lysets

broderskab, der i atlantiske dage og den nuværende rodra


ce havde frit spillerum, kan føres tilbage til månekæden.

[side 407] 

Her har vi alt, hvad der er muligt at meddele på nuværendetidspunkt og meget som 
det ikke før har været tilladt at offentliggøre. 
Det er nødvendigt igen at understrege, at manikke skal tillægge kædernes og 
klodernes navne nogen betydning, 
men i stedet bruge talbetegnelser. Men hvis den studerende 
beslutter sig til at nummerere kæderne og kloderne,
må han være opmærksom på, at talrækkefølgen ikke refererertil sted eller tid 
eller til den rækkefølge, de kommer til syne i,
eller orden, de manifesterer sig i. 

IV. MANAS' FREMTID 
Dette umådelige emne vil vi primært behandle i relation tilmennesket, idet vi 
overlader det til den studerende selv at 
udarbejde meget af det, der kunne være sagt, og udvidebegrebet fra enheden til 
gruppen og fra gruppen til det samlede 
antal grupper i solsystemet. Vi vil kun berøre udviklingenaf tankesindet i 
mennesket og antyde nogle sandsynligeforløb. Vi vil prøve at vise, at manas, 
efterhånden som detudvikler sig, fører til nogle klare kendetegn, som adskiller 
detfra andre principper. Derfor vil emnet blive behandlet underfølgende 
overskrifter: 

1. Manas' kendetegn.
2. Sandsynlig udvikling af det menneskelige tankesind.
3. Manas i de sidste runder. 
Når vi studerer disse punkter, vil der naturligvis blive lagtvægt på fremtiden, 
for jeg vil ikke uddybe det, der allerede erudviklet. 

 
 
 





1. Manas' eller tankesindets kendetegn. 
Manas' primære kendetegn kan opsummeres i tre punkter: 

a. Skelneevne. 
b. Ordnet aktivitet. 
c. Tilpasningsevne. [side 408] 
Lad os studere disse og se, hvordan de vil vise sig i kommende 
perioder og cykler.

a. Skelneevne. Det er ifølge sagens natur næsten banalt atnævne den. Alle 
studerende kender tankesindets skelneevne 
og dømmekraft. Alle kender den egenskab, som sætter mennesket 
i stand til at skelne intelligent mellem selvet og ikkeselvet. 
Men hvad, vi er tilbøjelige til at glemme, er, at denneegenskab findes på alle 
planer og derfor manifesterer sig på tremåder: 
For det første som sondringen mellem jeg-bevidsthedenog det, der opfattes i den 
ydre verden. Det er evnen til atskelne mellem sig selv og alle andre 
eksisterende former. Dener almindelig udviklet og har nået et temmelig højt 
evolutionstrin. 


For det andet som sondringen mellem egoet og personligheden. 
Det snævrer begrebet ind til menneskets egen bevidsthedssfære 
og sætter det i stand til at skelne mellem sit subjektive 
selv, eller sin sjæl, og de legemer, der rummer sjælen.
Den evne er på ingen måde lige så udbredt. De fleste mennesker 
skelner endnu ikke nøjagtigt mellem sig selv som TÆNKEREN, 
der findes i tid og rum, og det flygtige og forbigåenderedskab, de tænker med. 
Den virkelige erkendelse og videnskabelige 
forståelse af denne dualitet ses hos mystikerne,
racens fremskredne tænkere, bevidste aspiranter og de, dernærmer sig 
indvielsesporten.

For det tredje som sondringen mellem sjæl og ånd, ellermenneskets erkendelse af 
at det ikke alene kan sige: »Jeg er«, 
ikke alene kan erkende at »jeg er den«, men nå frem til en 

 
 
 





endnu dybere erkendelse og sige: »Jeg er den, jeg er!« 

I alle disse udvidelser og erkendelser bruges manas' skelneevne. 


Derfor kan vi selv vurdere den fremtidige udvikling og se,
hvor den vil føre menneskeheden hen. Mennesket kender nu 
sig selv som en individuel bevidsthedsenhed. Det skelnermellem sig selv og alle 
andre materialiserede selv. Det opfatter 
sig som forskelligt fra enhver anden aktiv stofkugle fraden materialiserede 
logos ned til cellen i sit fysiske legeme ogcellen i alle andre legemer på det 
fysiske plan. Dette separationsinstinkt, 
denne karakteristiske selvoptagethed, har væretbørnehaven, hvor barnet, 
mennesket, isolerede sig, indtil detnåede [side 409] sin fulde styrke og blev i 
stand til at udføresin del af gruppens arbejde. Kun den frivillige 
sammensmeltning 
af interesse og mål har værdi, og det sker først, nårmennesket nærmer sig den 
sidste del af udviklingsvejen. Detkommer efter et stadium med intens 
selvhævdelse og selvrealisering. 
Det er det stadium, vi har nu. Det præger hele manifestationen 
og er grundlaget for identitetens opretholdelse.
Det kendetegner: 

Logos og alle former i hans legeme.

De planetariske logoi og alle former i deres legeme.

Mennesket og alle former i dets legeme. 

Det, der må understreges, er det relativt ukendte faktum, atsætningen, »jeg er«, 
ikke alene kendetegner mennesket, mensamtidig er det mantriske ord, som holder 
alle grupper sammen. 
Når mennesket kan sige, »jeg er den«, begynder det atfornemme sin enhed med 
gruppen. Når grupper siger nogettilsvarende, begynder de at opfatte deres 
identitet med alleandre grupper. Når en planetlogos gentager ordene, »jeg 
erden«, nærmer han sig syntesens eller absorptionens time. Nåren sollogos 
udtaler ordene, er 100 Brahmas år ved at væreforbi, og da nærmer tiden sig for 
hans bevidste sammensmeltning 
med sin større gruppe. I store træk kan det (i relation tilmennesket) siges, at: 

 
 
 





»Jeg er« refererer til personlighedens bevidsthed på de 3lavere planer, eller 
alt hvad der betragtes som lavere endkausallegemet. Det vedrører et menneskes 
opfattelse af sinplads på kloden i en kæde. 

»Jeg er den« refererer til dets egoiske bevidsthed og triadensplaner. Det 
vedrører et menneskes opfattelse af sin plads ikæden og forholdet til den 
gruppe, det er en del af. 

»Jeg er den, jeg er« refererer til et menneskes monadiske 
bevidsthed og dets forhold til tilbagetrækningsplanerne.
Det vedrører dets opfattelse af sin position i planetsystemet. 


Når den indviede kan sige, »jeg er den, jeg er«, har han fore-
net sig med sin åndelige essens og er befriet for form. Denførste [side 410] 
okkulte udtalelse markerer hans befrielse fra 
de 3 lavere riger og hans bevidste funktion i de 3 verdener.
Det skete ved individualiseringen og med manas' hjælp. Denanden okkulte 
udtalelse markerer menneskets gradvise befrielse 
fra de 3 lavere riger og dets totale løsrivelse fra formensherredømme ved 5. 
indvielse. Ved den sidste udtalelse skelner 
den indviede ikke alene mellem selvet og alle andremanifestationsformer, ikke 
alene mellem sin egen identitet ogsjælen såvel som stoffet i formen, men også 
mellem de 3 –
ånd, sjæl og stof – og dermed er det helt befriet for manifestation 
i denne større cyklus. Manas' iboende skelneevne, der 
viser sig på stadig højere vindinger af spiralen, fører altså etmenneske 

ind i stof og form, 
gennem alle former for stof på alle planer, ogfremkalder til sidst dets 
tilbagetrækning fra alle stofformer 

med hele den forvandlede viden, det har vundet gennemevolutionsprocessen. 

b. Ordnet aktivitet. Her kommer begrebet intelligent hensigt 
ind i billedet, en hensigt som følger en fast plan og realiserer 
et forudbestemt ideal i tid og rum. Mikrokosmos kom-
 
 
 





mer i inkarnation gennem en impuls, der er baseret på enintelligent hensigt, som 
i dets tilfælde stammer fra mentalplanet 
– det manasiske princips plan. Her kan vi nævne et interessant 
punkt. I forhold til et himmelsk menneske indtager det

5. plan, mentalplanet, i stor målestok en position, der symbolsk 
svarer til den, kausallegemet har i relation til enhedernepå dets stråle. Nogle 
kausallegemer er på 3. og andre på 2.
underplan, og der er mange komplicerede variationer, somdanner geometriske 
former, der minder en del om dem, somer afbildet i diagrammerne. Det er alt 
sammen enhedernesordnede aktivitet (hvor hver enhed prøver at realisere sineegne 
private hensigter og følger impulserne fra det lavereselv, hvis slagord er, »jeg 
er«). Det vil efterhånden give pladsfor gruppernes ordnede aktivitet, hvor 
enhederne erkender, atderes private interesser er sammenfaldende og derfor 
arbejderintelligent, aktivt og målbevidst til gavn for helheden. Denvibration, 
der okkult ledsager [side 411] de fysiske enhedersudtale af ordene, »jeg er 
den«, begynder kun ganske svagt atkunne mærkes. Rundt omkring er der enheder, 
som udtalerdem gennem den måde, de lever på, og dermed udsender devibrationen og 
sætter den op mod den tungere og groverevibration fra »jeg er«.
Tiden for ordnede aktive gruppers udtale af den sidstemantriske sætning kommer 
først i 6. og 7. runde, og vibrationen 
vil slet ikke nå sit maksimum i dette solsystem. »Jeg erden« vil lyde med fuld 
kraft i det nuværende dualitetssystem,
for ved 3. indvielse forstår den indviede dets mantriske kraft. 
Men indviede af 6. og 7. grad vil ikke komme i overtal i dettesystem. Efter 5. 
runde, og 2/5 af den menneskelige familiesmidlertidige overgang til formørkelse, 
vil de tilbageværendeenheder have omtrent følgende status: 

 
 
 





20% vil mantrisk udtale ordene: »Jeg er den, jeg er«.

40% vil nå 5. indvielse og opleve sig selv som »jeg er den«.
Men derudover vil de begynde at reagere på den højere 
tone. 

30% vil nå 3. indvielse og fuldt bevidst opleve sig selv som
»jeg er den«.
De resterende enheder vil være dem, der betræder vejen ogbegynder at opleve sig 
selv som gruppen. 

I det kommende århundrede kan man forvente en megetinteressant udvikling i 
relation til det, der er sagt om manas' 
andet kendetegn. Det er intensiveringen af forretningsorganisation 
og etableringen af lov og orden for livet i: 

Familier og grupper af familier,
byer og grupper af byer,
nationer og grupper af nationer, 


indtil menneskeracen i alle afdelinger af sit eksoteriske livhar tilpasset sig 
loven – frivilligt og med manasisk erkendelseaf gruppebehov. I de næste 
underracer vil tendensen i denmentale stræben gå imod en fælles indsats og på 
den mådesikre de forskellige fællesskabers interesser. Der vil skemange 
interessante [side 412] ting, og der vil ifølge sagensnatur blive gjort mange 
eksperimenter (hvoraf nogle villykkes, mens andre vil slå fejl), før manas eller 
målbevidst,
ordnet, intelligent aktivitet styrer befolkningernes tilværelse idenne verden. 
Det er ikke muligt at gå i detaljer, da emnet erfor stort. 

Lad os nu tage manas' tredje kendetegn og dets fremtidige 
manifestation. 

c. Tilpasningsevne. Den er, som vi ved, 3. stråles eller 
brahmaaspektets primære kendetegn. Derfor kan den dybestset betragtes som den 
side af intelligensen, der tilpasserstofaspektet til åndsaspektet og er en 
egenskab ved selvestoffet. Den er underlagt de to love: økonomi- samt 
tiltræknings- 
og frastødningsloven, og det er her, mahachohanens 
 
 
 





arbejde primært ligger. Den vedrører altså de 4 mindre attributstråler, 
der sammenfattes af den 3. aspektstråle, tilpasningeller aktiv intelligens, og 
derfor afhænger manas' fremtid af 
den voksende indflydelse fra disse 4 stråler: 

1. Harmoni, skønhed, kunst eller enhed. 
2. Konkret viden eller videnskab. 
3. Abstrakt idealisme. 
4. Ceremoniel magi. 
2. Udvikling af det menneskelige tankesind. 
Når man fremover studerer de 4 ovennævnte krafttypersforbindelse med 
tilpasningen af stof til ånd (gennem formbygning) 
og til en vis grad forstår resultaterne af denne aktivitet, 
vil man få indblik i mange betydningsfulde forhold. Ogi forudsigelsen af den 
kommende mentale udvikling og densvirkninger på disse 4 områder, ligger der en 
antydning af,
hvilken vej den konkrete videnskab vil følge. Lad os derfortage disse 4 
krafttyper, eller disse 4 planetariske impulser, ogstudere dem hver for sig, 
idet vi hele tiden er opmærksommepå: [side 413] 

a. At de alle sammen har været virksomme i tidligere verdenscykler.
b. At en af dem altid er til stede hos os og er den primæreindflydelse eller 
vibration på planeten, fordi den stammerfra vores egen planetlogos.
c. At nogle af dem på nuværende tidspunkt glider ud afmanifestation, mens andre 
kommer ind. 
d. At disse 4 attributstråler i resten af denne runde og hele 5.
runde uophørligt vil cirkulere ind og ud af manifestation.
Hen imod slutningen af 5. runde vil den 3. aspektstrålevære dominerende, fordi 
den da er begyndt på sit syntesearbejde, 
og i 6. runde vil dens indflydelse blive ledsaget afden 2. aspektstråles gradvis 
voksende kraft, sådan at de toimpulser overlapper hinanden. I 7. runde vil den 
2. stråles 
 
 
 





kraft være dominerende og 3. stråles indflydelse aftage,

mens 1. stråle begynder at kunne mærkes. Da vil 1. stråle,

Mahadevas49 eller ødelæggerens stråle, give sin anden

store impuls til vores planetariske evolution gennem for


mørkelsen af 2/5 af den menneskelige familie. Der er tre

lejligheder hvor 1. stråle sætter sit præg på menneskeslæg


ten på denne klode: [side 414] 

For det første ved individualiseringen i midten af 3. rodrace. 
Den blev fremkaldt gennem en omfattende ødelæggelse afde former, vi kalder 
dyremennesket. Det er et punkt, dersjældent er blevet bragt frem i læren. 
Flammeherrernes ankomst, 
den elektriske storm som indvarslede menneskeperioden, 
var præget af naturkatastrofer, kaos og tilintetgørelsen afmange i det 3. 
naturrige. Tankesindets gnist blev indpodet, ogden umiddelbare virkning af dens 
kraftige vibration fremkaldte 
dyreformens død og gjorde det muligt for de nyligt belivede 
kausallegemer at vibrere på en sådan måde, at de kunnetage nye fysiske redskaber 
i brug. Det var viljesaspektetsmanifestation i forbindelse med menneskeslægten i 
4. runde.

For det andet ved den såkaldte dommedag i 5. runde. Det 

49 Treenigheden. »Mahavishnu hersker over summen af alt dette. I hver 
Brahmanda er aktiviteten firfoldig, og hovedfunktionærerne er Brahma,
Vishnu og Shiva. Underinddelinger af deres funktioner giver anledningtil 
narayanas navne og embeder, m.v.

Blandt disse funktioner går skabelse sammen med handling og hørertil Brahma. Og 
'det, der er blevet skabt, opretholdes med viden'. Denneopretholdelse eller 
bevarelse er Vishnus arbejde. Men da det er nødvendigt, 
at det, der er kommet til syne, forsvinder igen, er der en ødelægger,
og det er Shiva, der er forbundet med begær, som først bekræfter ogderefter 
benægter, agerer og reagerer, tiltrækker og frastøder, begyndermed at kræve og 
så, efter tilfredsstillelsen, vender sig mod genstandenfor begæret og støder den 
væk. Det går forud for handling, eller Brahma, 
i form af længsel efter manifestation, og det følger efter viden ellerVishnu, 
efter opretholdelse og glæde over manifestationen, i form af enfølelse af 
træthed, en voksende træghed, et behov for hvile efter manifestationens 
afslutning.« – Bhagavan Das: Pranava Vada, s. 82-84, 

311. 
 
 
 





vil fremkalde den ydre tilintetgørelse af 2/5 af menneskeslægten 
og overførslen af de iboende bevidsthedsenheder til andresfærer, der egner sig 
bedre til deres udviklingstrin. På dettidspunkt vil begivenheden blive betragtet 
som en katastrofe,
men de erfarne vil se og vide, og 3/5 af menneskeslægten vilforstå grunden.

For det tredje ved den endelige genoptagelse af de færdigudviklede 
monader i deres oprindelige kilde i 7. runde. Detvil vise sig som formørkelse og 
ødelæggelse af form. Men dervil praktisk talt ingen lidelse være, fordi de 
pågældendemenneskeenheder vil have nået et stadium, hvor de kan 
medvirke bevidst i tilbagetrækningsprocessen. Det er derforklart, at med hensyn 
til menneskeslægten (de inkarnerendemanasaputraer) rummer den 4., 5. og 7. runde 
nøglen til 1.
aspekt. For devaerne er det 1., 2. og 6. runde, og for deninvolutionære 
skabning, vi kalder »planetvæsenet«, er detsimpelthen den 3. runde.

Den 3. stråle er ved magten hele tiden, for 2. stråle blevførst virksom i 2. 
runde. 3. stråle er ved magten samtidig med

2. stråle indtil tidsalderens afslutning, hvor den gradvis begynder 
at blive formørket, efterhånden som 1. stråle blivervirksom igen. Men husk at 
alle 3 alligevel er til stede heletiden. Det er simpelthen et spørgsmål om grad 
og cykliskevolution. 
Vi vil nu tage de 4 mindre stråler, der sammen med den 3.
udgør det samlede manas, og se, hvori deres indflydelse kanforventes at bestå. 
Emnet er så omfattende, at vi kun kan 
berøre [side 415] enkelte punkter og helt må afholde os fra atuddybe den 
mekanistiske udvikling af former til udnyttelse afkraften. Det gemmer sig alt 
sammen i elektricitetens videnskab, 
og efterhånden som den eksoteriske videnskab opdager,
hvordan man: 

udnytter kraften i luften eller bruger elektriske fænomener i

menneskets tjeneste,
bygger former og skaber maskiner, der kan beherske og di


stribuere atmosfærens elektriske kræfter, 

 
 
 





tæmmer stoffets aktivitet og tvinger den ind i bestemte baner,
bruger den elektriske kraft i luften til at belive, genopbygge

og helbrede det fysiske legeme, 

vil strålefænomenernes cykliske virksomhed blive forstået ogmennesket udnytte de 
enestående muligheder for at frembringe 
bestemte virkninger i bestemte cykler.

a. Strålevirkninger. Harmoniens, skønhedens og kunstens 
stråle, eller det 2. manasiske aspekt (idet tilpasningsevnen erdet 3.), vil vise 
sig på følgende måder:
Intuitionen vil blive udviklet ud fra kendskabet til lydvibration 
og den højere matematik. Det er så småt ved at skeeksoterisk. 

Musikkens opbyggende og nedbrydende virkning vil bliveopdaget, og loven om 
levitation og rytmisk bevægelse i alleformer, fra et atom til et solsystem, vil 
blive studeret. Alleformer for stof vil blive manipuleret ved hjælp af lyd på de 
tolaveste planer, og når de 4 stråler er ved at blive samlet i den3., vil en 
tilsvarende viden komme til udtryk på mentalplanet.

Ildens love vil efterhånden få lov til at blive offentligkendt. Der er 27 
okkulte love, som på dette udviklingstrinførst afsløres efter indvielse. De 
opsummerer farvens, musikkens 
og rytmens grundlæggende love. Når musik fremkaldervarme eller virker 
stimulerende, når f.eks. malerier lyser elleråbenbarer det subjektive i det 
objektive, da vil denne 4.
stråle, harmoniens stråle, være ved at bære frugt.

Vi må hele tiden huske strålernes nummerering. Tallenefør navnene refererer til 
den syvfoldige manifestation, ogtallene efter navnene vedrører Brahmas 
femfoldige manifestation. 
[side 416] 

Aspektstråler:

1. Vilje eller kraft.
2. Kærlighed eller visdom.
3. Tilpasningsevne eller aktiv intelligens.. . . . . . . . . . . . . . . 1 
 
 
 





Attributstråler: 

4. Harmoni, skønhed eller kunst. .....................2 
5. Konkret viden eller videnskab......................3 
6. Abstrakt idealisme...............................4 
7. Ceremoniel magi................................5 
Nu må vi fortsætte vores betragtning af de 4 krafttyper, derudgår fra bestemte 
store væsener, og de virkninger vi kanforvente, de i fremtiden vil have på 
mennesket, idet vi heletiden husker, at disse 4 impulser (med deres syntese, den 
3.
aspektstråle) tilsammen udgør det 5. logoiske princip, manas.
De er helt bogstaveligt de guddommelige manasaputraersudstråling, og vi 
beskæftiger os hovedsagelig med resultaterne 
af den i deres legemers enheder.

Hver gang den 4. stråle bliver aktiv (og det, kan vi forvente, 
vil ske ved afslutningen af den mindre cyklus, som endte i1924) fremkalder den 
en tilsvarende aktivitet i forbindelsemed 4. underplan af hvert plan, begyndende 
med den 4.
fysiske æter. Det vil have følgende virkninger:

Videnskabsmænd bliver i stand til at tale med autoritet om 
den 4. æter, selvom de måske ikke opfatter den som denlaveste af 4 æteriske 
stofgrader. De vil studere dens indflydelsessfære 
og opdage, hvordan den kan udnyttes, og de vilforstå »kraft« som en faktor i 
stof, eller den elektriske manifestation 
af energi inden for bestemte grænser, lige så godt,
som de forstår brint på nuværende tidspunkt. Det er derallerede tegn på i form 
af opdagelsen af radium og studiet afradioaktive stoffer og elektroniske 
fænomener. Denne videnvil revolutionere menneskets tilværelse. Den vil lægge 
det,
okkultister kalder »kraft af 4. orden« (på det fysiske plan), imenneskets hænder 
og sætte det i stand til at bruge elektriskenergi i dagligdagen på en måde, vi 
slet ikke kan forestille osi dag. Den vil frembringe nye belysnings- og 
opvarmningsmetoder, 
som er billige [side 417] og praktisk talt ingeninvesteringer kræver. 
Æterlegemets eksistens vil blive påvist,
og behandling af den faste fysiske krop via æterlegemet, ogved brug af kraft og 
solstråling, vil erstatte de nuværende 

 
 
 





metoder. Da vil der primært være to behandlingsmetoder: 

1. Vitalisering ved hjælp af: 
a. Elektricitet. 
b. Solstråling og planetarisk stråling. 
2. Egentlige helbredelsesprocesser gennem det okkulte kendskab 
til: 
a. Kraftcentrene. 
b. Det arbejde, der udføres af den 4. æters devaer. 
Transport til lands og vands vil stort set blive erstattet aflufttrafik, og 
befordringen af store kvantiteter gennem luftenved direkte brug af den kraft 
eller energi, som bor i selveæteren, vil tage de nuværende metoders plads.

De, der interesserer sig for religion, vil studere det aspektaf manifestationen, 
vi kalder »livssiden«, mens videnskabsmændene 
studerer »stofsiden«, og begge parter vil komme tilerkendelse af den nære 
forbindelse mellem de to. På den 
måde vil den gamle kamp mellem videnskab og religionmidlertidigt blive stillet i 
bero. Man vil finde metoder til atbevise, at livet fortsætter efter den fysiske 
krops død, og detæteriske væv vil blive opfattet som en betydningsfuld faktor 
isagen. Man vil udforske forbindelsen mellem de forskelligeplaner og studere 
analogien mellem det 4. æteriske underplanog det 4. eller buddhiske plan (den 4. 
kosmiske æter), forman vil opdage, at de planetariske logois liv strømmer gennem 
vores planetsystem fra det 4. kosmiske plan, det kosmiskbuddhiske plan, og 
dermed i en ganske bestemt henseendegennem alle planer og underplaner med samme 
nummer.
Forbindelsen er mellem: [side 418] 

 
 
 





a. Det 4. kosmiske plan, det kosmisk buddhiske plan.
b. Den 4. kosmiske æter, systemets 4. plan, det buddhiskeplan.
c. Vores fysiske plans 4. æteriske underplan. 
Der er altså en direkte indstrømning fra de kosmiske planer,
og den fremkalder en særlig aktivitet i forbindelse med dehimmelske mennesker på 
deres eget plan og derefter i forbindelse 
med enhederne i deres legeme på lavere planer. Eksistensen 
af kraftlinjer, der strækker sig fra vores planetsystemud i rummet, vil være et 
anerkendt faktum og af forskerneblive fortolket som elektriske fænomener, mens 
religiøsemennesker vil opfatte dem som liv – bestemte væsenerslivskraft. 

Samtidig vil filosofistuderende prøve at forbinde disse totankeskoler og vise, 
at der sker en intelligent tilpasning af deelektriske fænomener, vi kalder stof 
– eller det opladedeaktive materiale, vi kalder substans – til et kosmisk væsens 
livsmål. I disse tre tankeretninger – den videnskabelige,
religiøse og filosofiske – har vi altså begyndelsen til denbevidste bygning af 
antahkaranaen for den gruppe, vi kalder

5. rodrace. 
En lignende aktivitet er ved at komme i gang på astralplanets 
4. underplan. Den indstrømmende kraft vil fremkalde enastral stimulering af 
mange mennesker, som stadig er på detteunderplan, og vække begæret efter harmoni 
på en ny måde.
Det vil give relativt gode resultater i 6. underrace. Vi måhuske, at mange gamle 
atlantider (4. rodraces mennesker) vilreagere på impulsen og inkarnere på det 
tidspunkt, for 4 og 6er altid nært forbundet. Vi har en anden illustrativ 
analogi idet faktum, at den 4. æters devaer snart vil blive anerkendt 
ogudnyttet, og at devaevolutionen vil blive meget fremtrædendei 6. underrace. 
Det 4. plan er mødestedet for visse deva- ogmenneskeenheder, og nogle grupper 
(det 4. skabende hierarkiog det 6. hierarki, devahierarkiet) har en anselig 
karma, deskal afvikle sammen. Man kan nu se, hvilken afgørendebetydning 
menneskehierarkiet, det 4. hierarki, har i denne 

 
 
 





række planer og idéer. [side 419] 

2. kosmiske plan. . . . . . 7 kosmiske logoi.
4. kosmiske plan. . . . . . Store Bjørns 7 rishier.
2. solplan. . . . . . . . . . . . 7 himmelske mennesker.
4. solplan. . . . . . . . . . . . 7 himmelske menneskers 7 centre iden 4. 
kosmiske æter. 
4. fysiske underplan. . . . Menneskeenhedens 7 centre i den 4.
fysiske æter. 
Skønheden af dette integrerede system er åbenbar, selvom detmåske ikke er så let 
at forstå, hvori relationen mellem de 
forskellige væsener består. Men vi må hele tiden huske, at vibeskæftiger os med 
disse væseners energi eller livskraft, somden strømmer ind i og virker gennem 
bestemte stofformer.

På mentalplanets 4. underplan vil der i den umiddelbarefremtid komme en periode 
med intensiveret udvikling for 5.
rodraces enheder, før de overgår til en anden race, klode,
kæde eller et andet planetsystem. Det 5. plans 4. underplan erden nuværende 
races interessesfære, og her ligger dens udviklingsmuligheder. 
Her vækkes den højere bevidsthed ogførste spæde erkendelse af og 
vibrationsrespons på kausallegemet. 
I den forbindelse må vi altid huske, at de permanenteatomer ligger inden for 
kausallegemets omkreds. Det erprøvelsernes og de store tærskelindvielsers plan. 
Det er slagmarken 
i mennesket. Fra dette plan må det sikre sig ret til atbetræde vejen, og skaffe 
sig den kontrol over sine laverelegemer som vil gøre det til herre, og ikke 
slave.

Sådan kan man videreudvikle idéen og fylde mange bøgermed hentydninger til, hvad 
der kan forventes i de næste fåårhundreder, men det tjener ikke noget fornuftigt 
formål atuddybe sagen. Men hvis jeg skal opsummere disse idéer, kanjeg fortælle, 
at målsætningen for den umiddelbare fremtid eranvendelsen af kraft og elektrisk 
energi til en mere harmoniskindretning af menneskelivet.

Der kan dog gives endnu et par indikationer af denne 4.
stråles virkninger. I den forbindelse skal vi lægge mærke til, 

 
 
 





at der er brugt mere tid på den, end det vil være muligt atbruge på de fleste af 
de andre stråler, og det skyldes den storebetydning, denne stråle har i 
jordsystemets 4. kæde, og på 4.
klode, [side 420] Jorden. Hver planetlogos udsender sinimpuls til de forskellige 
kæder, runder, planer, kloder, racerog underracer, alt efter hvilken numerisk 
forbindelse de harmed det planetsystem, han er det besjælende liv i. Efterhånden 
som cyklen skrider frem, bliver disse former midlertidigtmodtagelige og negative 
og reagerer derfor på Planetlogos' 
positive indflydelse.

Der er endnu et punkt, jeg gerne vil behandle, men da dethar en esoterisk og 
okkult karakter, kan jeg kun hentyde tildet. Ved 4. indvielse spiller kraften 
fra 4. stråles logos enbetydningsfuld rolle. Det er ved brugen af 
indvielsesstaven, athans livsenergi bringes i anvendelse på den indviede eller 
denelektriske kraft, der udgår fra ham, sendes rundt gennembestemte centre i 
geometriske mønstre, så den fremkalder denfornødne stimulering. Ved 5. indvielse 
er det 3. logos' kraft, 
der mærkes, ved 6. indvielse 2. logos' kraft, mens det ved 7. 
indvielse er 1. logos' dynamiske ild, der strømmer gennem 
chohanens legeme.

Det kan opstilles på følgende måde: 

1. Ved 1. indvielse mærkes den 7. logos' magiske kraft. 
2. Ved 2. indvielse mærkes den 6. logos' aggressive ild. 
3. Ved 3. indvielse mærkes den 5. logos' strålende lys. 
4. Ved 4. indvielse mærkes den 4. logos' harmoniserende liv. 
5. Ved 5. indvielse mærkes den 3. logos' blandende kraft. 
6. Ved 6. indvielse mærkes den 2. logos' forenende varme. 
7. Ved 7. indvielse mærkes den 1. logos' dynamiske elektricitet. 
 
 
 





Lad os nu gå videre og ganske kort beskæftige os med denindflydelse, den 3. 
manasiske, den konkrete videns eller 
videnskabs stråle, vil have i fremtiden. Som jeg har gjortopmærksom på andre 
steder, vedrører denne stråle bygningenaf form, anvendelsen af stof, 
legemliggørelsen af idéer ellervæsener, hvad enten de er kosmiske, systemiske 
eller undermenneskelige 
– de såkaldte månevæsener. Denne 5. systemiske 
stråles planetariske logos har en speciel position i verdensordenen. 
Han legemliggør det 5. logoiske princip, manas.
Han er syntesesystemet for de 5 planetsystemer, der besjælesaf de 5 kumaraer, 
som er Brahma, betragtet som det samlede

3. logoiske aspekt, [side 421] selvom han ikke er syntesefaktoren 
for de 7 planetsystemer, der er den samlede logoiskemanifestation, betragtet som 
foreningen af 2. og 3. aspekt.
Det er et punkt, der er vigtigt at huske. Det er hans impuls,
som fører til den videnskabelige tilpasning af stof til form, ogdet er altid 
hans liv, der forener de 3 og de 5. Lad os se, om vikan forenkle denne idé med 
en illustration. Han er, som vi 
ved, legemliggørelsen af det 5. princip. Derfor kan hansindflydelse altid mærkes 
på områder med samme nummer,
for han hersker over den 5. stråle i systemet, eller den 3.
manasiske stråle når vi kun betragter det 3. aspekt. Vedindividualiseringen 
eller inkarnationen af de selvbevidsteenheder forbandt det 5. princip de 3 
højere og 4 lavere. Detskete i den 3. rodrace og skabte en form på det 5. plans 
3.
underplan, som ånden kunne bo i. Det lønner sig at tænkeover disse forskellige 
analogier, for de talmæssige overensstemmelser 
er ikke tilfældige. Det var hans kraft, der virkedegennem bestemte 
planetsystemer, kæder og kloder og fremkaldte 
resultater i cellerne og cellegrupperne i vores planetlogos' 
legeme. Dette gives som en oplysning, og for at visehvilken indflydelse en 
planetlogos kan have på en andenplanetlogos i en bestemt udviklingsfase.
Siden den tid er denne indflydelse steget og faldet. Denfaldt i 4. rodrace og 
steg stødt igen i denne 5. eller ariskerodrace. Den planetariske logos, impulsen 
kommer fra, harendnu ikke nået sin maksimale indflydelse i denne race. I den 

 
 
 





nærmest forestående periode vil hans opladende elektriskekraft strømme ind på 
vores planet og fremkalde nye opdagelser 
om stof og form og nye åbenbaringer vedrørende energi istof. 

I den kommende underrace vil hans cyklus nærme sigafslutningen, mens 
indflydelsen fra hans broder, den 4. ellerharmoniens logos, vil nå sit maksimum 
for denne runde. I 5.
runde vil den 5. logos' kraft eller elektriske stråling igen blivemarkant, for 
det er hans runde, og ligesom han stort set varansvarlig for den manasiske 
stimulering af dyremennesket i

3. rodrace, vil han i 5. runde være behjælpelig med at fremkalde 
den store adskillelse, vi kalder »dommedag«. Husk idenne forbindelse, at når 
disse logoi påvirker et planetsystemeller en anden syvleddet størrelse, arbejder 
de gennem dekæder og [side 422] kloder, der har samme nummer. F.eks. 
vil den 5. kæde (et center i et himmelsk menneskes legeme) i
5. runde være modtager af denne 5. krafttype og sende denvidere til de andre 
kæder via deres 5. klode. Men mysterietgemmes godt, indtil racen er mere 
udviklet, og mennesketsmanglende evne til at gennemskue nummereringen af 
planetsystemer, 
kæder og runder og finde ud af, om de tælles indefra 
og ud eller omvendt, skjuler det, der skal være skjult.
Den 5. logos' indflydelse kan mærkes ganske tydeligt nu pådet 5. underplan af 
alle planerne, især i de menneskeligeaktiviteters 3 verdener, og da vi her 
beskæftiger os medmennesket, kan vi tælle »nedefra og op«, som det 
fejlagtigthedder. Derfor vil menneskers mentale enhed i denne 5. 
underrace blive stimuleret i stadig stigende grad, og det gørdet muligt for 
mennesket at vibrere på det 5. underplan, deraltså i virkeligheden er det 3. 
underplan af mentalplanetsabstrakte del, hvor kausallegemet befinder sig. 
Følgelig vilden 5. spirilla blive aktiv og elektrisk eller fohatisk kraftstrømme 
gennem den og sætte de mennesker, som befindersig på det rigtige stadium, i 
stand til at udnytte denne kraftmed henblik på at tage den 1. indvielse.

Efterhånden som denne 5. impuls bliver mere og meremærkbar, vil den også have 
sine virkninger på astralplanet i 

 
 
 





form af en intelligent bevidst kontrol, der ikke så meget erbaseret på begæret 
efter harmoni som på et begær efter videnskabelig 
intelligent manipulation af astralt stof. Når det sker,
vil den højere psykisme begynde at vinde indpas. På detfysiske plan vil der 
komme en hel del interessante elektriskefænomener, og manuen vil få rig 
lejlighed til at adskille racer,
udskille typer og løsrive og sænke kontinenter. Det er adskillelsens 
stråle, og dens plads som en faktor i opbygningen ognedbrydningen af former er 
uhyre interessant.

Man kan spørge, hvordan alt dette kan fortolkes medhensyn til ild, så 
sammenhængen i hele denne bogs tankeform 
bliver bevaret. Når som helst der bruges ord som indflydelse, 
impuls eller en stråles kraft, beskæftiger vi os samtidigmed elektriske 
fænomener eller energi af en eller anden art.
Denne energi eller elektriske manifestation, dette »elektricitetens 
mysterium« [side 423] som H.P.B. refererer til,50 er 
grundlaget for alle manifestationer og ligger bag hele evolutionen. 
Den frembringer lys med stadig stigende klarhed, denbygger formen og afpasser 
den efter det iboende væsensbehov, den skaber sammenhæng og gruppeaktivitet, den 
ervarmen, som forårsager al vækst og ikke alene fostrer planteog 
dyrerigets former, men også fremkalder vekselvirkningmellem menneskeenheder og 
står bag alle menneskeligerelationer. Den er magnetisme, stråling, tiltrækning 
og frastødning, 
liv, død og alt, hvad der findes. Den er bevidsthensigt og grundlæggende vilje i 
objektiv manifestation, ogden, der har opklaret de elektriske fænomeners 
mysterium,
har ikke alene løst sit eget væsens gåde, men kender også sinplads i den større 
sfære, en planetlogos. Han ved, hvem detkosmiske væsen, vi kalder Sollogos, er, 
og forstår til en visgrad vores systems position og dets elektriske 
forbindelsemed de 7 konstellationer. 

Nu må vi beskæftige os med virkningen af en kraft, som eraftagende og gradvis 
mister sin dominans, nemlig den 6. ellerhengivenhedens og idealismens stråle. 
Det vil ikke være 

50 H.L. 1, 129. 

 
 
 





muligt at sige meget om den, ud over at gøre opmærksom pånogle generelle idéer 
der kan have værdi i relation til strålecykler 
i al almindelighed.

Disse stråleimpulser virker i alle tilfælde (makrokosmiskeog mikrokosmiske) 
gennem deres brændpunkter, som er deæteriske centre. Alle væsener har altid 7 
centre, og de beståraf deva- og menneskeenheder i gruppeaktivitet eller af 
krafthvirvler, 
som rummer celler med latent mulighed for menneskelig 
manifestation, og som holder dem i ordnet aktivitet.
Glem ikke den okkulte sandhed, at alle former for væsener pået eller andet 
stadium af deres løbebane gennemgår menneskeriget.


Kosmiske eller ekstrasystemiske stråler kommer ind ellerfordeles via centre, som 
findes i den 2. kosmiske æter, men 
som på nuværende manifestationstrin bliver systemisk synlige 
i den 4. kosmiske æter, den buddhiske. [side 424]

Én kosmisk stråle er permanent, nemlig Logos' egen stråle,
og denne stråles understråler gennemtrænger hele hans system. 
6 andre kosmiske stråler, der beliver andre solsystemer,
påvirker vores system og afspejles i den logoiske strålesunderstråler. Disse 6 
kosmiske impulser reagerer vores himmelske 
mennesker på. Som centre i det logoiske legemeoptager de impulsen i sig, sender 
den gennem deres egnecentre (kæder) og videre ud til andre planetsystemer, idet 
depræger den med deres egen specielle farve og tone. Heledenne udveksling af 
stråleimpulser eller strålevarme er, bådefysisk og psykisk, et kompliceret 
kredsløb. Strålingen ellervibrationen går fra sin kilde, den ene stråle eller 
systemiskelogos, ud til de forskellige centre i hans legeme i ordnedecykler. Set 
fra et fysisk synspunkt er denne strålekraft denbelivende faktor i stof. Set fra 
et psykisk synspunkt er den enkvalitativ egenskab. Den strømmer fra planetsystem 
til planetsystem, 
fra kæde til kæde, fra klode til klode, og hele tidenlægger den både til og 
trækker samtidig fra. Derefter venderden tilbage til sit brændpunkt med to 
mærkbare forskelle: 

 
 
 





a. Strålevarmen er intensiveret. 
b. Den kvalitative karakter eller farve er forøget. 
Virkningen på formsiden er lige så mærkbar, og en strålesvarme eller kvalitet 
påvirker ikke alene et menneskes, enplanetlogos' og en sollogos' psyke, men har 
også en direktevirkning på selve den stoflige substans.

Stråleimpulser påvirker i lige høj grad deva- og menneskehierarkiet 
med hensyn til deres funktion i et planetarisk ellerlogoisk legeme. Vi vil måske 
få et klarere billede, hvis vihusker, at alle former er dobbelte, både i deres 
udvikling oggrundlæggende natur. De er produktet af bygmestrenes 
(devakræfternes) 
og den aktive intelligens' (menneskeenhedernes)
arbejde, og de to er uløseligt forbundet med hinanden i denguddommelige 
hermafrodit eller det himmelske menneske.
De stimuleres i begge aspekter af deres væsen af strålepåvirkningen.


Lad os nu prøve at opstille disse idéer: [side 425] 

Væsen Kraftcentre 
Psykisk Fysisk 
manifestation manifestation 

1. 
Sollogos Himmelske Devabygmestre. Et solsystem 
mennesker. De arbejder i 
De beliver og stof og er dets 
er aktivt liv liv 
2. 
Planet-Menneskelige Devabygmestre Et planet-
logos gruppeenheder system 
3. 
Menneske 7 æteriske Elementale Legemer 
centre bygmestre 
Disse punkter kan studeres hver for sig, og når tiden er moden 
(når man trygt kan give flere oplysninger om devaerne),
vil man opdage, at f.eks. et plans devaherre arbejder gennemkraftcentre, 
manifesterer sig objektivt gennem den farve, derer hans psykiske kendetegn, og 
besjæler et plans stof, ligesom 

 
 
 





et himmelsk menneske besjæler sit planetsystem. Det gælderogså kæder, kloder, 
racer og runder. De er alle sammen dobbelte 
og består af deva- og menneskemanifestation. Altid vilenergi og kvalitet udvikle 
sig parallelt.

Når en stråleimpuls forlader en race eller klode, et planeteller 
solsystem, må man ikke tro, at den forsvinder helt. Denforlader simpelthen den 
afgrænsning, den stimulerede, ogbliver fokuseret et andet sted. Den oprindelige 
modtagerbliver en kanal eller formidler og optager eller absorbererikke længere 
kraften i samme omfang. Her bliver vi igenhandicappet af ord, der slet ikke kan 
udtrykke idéen. Det, denstuderende må forstå, er, at i en strålecyklus modtager 
ogabsorberer genstanden for den umiddelbare opmærksomhedimpulsen og omdanner den 
efter behov og er derfor ikke tilrådighed som formidler i lige så høj grad. Når 
cyklen nærmersig sin afslutning, vil mere og mere af strålens kraft 
ellermagnetisme mærkes andre steder, indtil praktisk talt heleimpulsen sendes 
videre uberørt.

Det er det, der er ved at ske i relation til den 6. eller hengivenhedens 
stråle. Egoer, som er på denne stråle, vil tage form[side 426] andre steder, på 
andre kloder og i andre kæder, ogikke så meget på vores planet. Strålens 
vibration vil stilne affor vores vedkommende og øge sin aktivitet et andet sted.
Med andre ord, vores planet og alle, der lever på den, vilblive positive og 
ikke-modtagelige og midlertidigt frastødedenne bestemte krafttype. Dæmpningen af 
det, man kalderkristen entusiasme, er en psykisk manifestation af dette. 
Denstråle, chohanen Jesus er på, vil ikke længere i samme udstrækning 
sende kraft ind i den form, han har bygget, ogderfor vil den langsomt men 
sikkert gå i opløsning efter athave tjent sit formål i hen ved 2.000 år. Senere 
vil den samme 
kraft vende tilbage og en ny form langsomt blive til – menen form der er bedre 
egnet.

Derfor er det klart, at et kendskab til disse cykler og strålernes 
kraftmanifestation eller formørkelse i sidste instans vil 
føre til en fornuftig brug af loven og et intelligent samarbejdemed 
evolutionsplanen. Her kan det siges, at de 7 kumaraer 

 
 
 





(de 4 eksoteriske og 3 esoteriske) samarbejder med denne lovog fungerer 
eksoterisk eller esoterisk, alt efter hvilken strålesom er ved magten, med 
undtagelse af den første kumara,
vores planetsystems logos, der i sin egenskab af syntesepunktfor alt altid 
fungerer objektivt.

Det er denne stråleaktivitet, som styrer formørkelsen ellermanifestationen af et 
solsystem og et planetsystem, med althvad disse manifestationer omfatter. Heraf 
kommer den vægt,
der i alle okkulte bøger lægges på studiet af cykler og differentieringen 
af de 100 Brahmas år i sine bestanddele. Idenne viden ligger mysteriet om selve 
tilværelsen, elektriskkraft og fohatisk syntese.

Jeg vil ikke fremsætte flere kommentarer til de fremtidigevirkninger af den 
stråle, som for vores vedkommende er vedat glide over i midlertidig formørkelse. 
Senere vil vi, i størreudstrækning end det har været muligt med de andre 
stråler,
behandle den 7. krafttype, som nu er ved at komme til mag-
ten, og som derfor er en vital faktor i menneskets umiddelbare 
udvikling.

Det 5. princip, manas, begynder på nuværende tidspunkthovedsagelig at komme til 
udtryk gennem den 7. krafttype(eller 5. hvis vi kun betragter brahmaaspektet af 
manifestationen). 
[side 427] Det er derfor klart, at denne indkommende 
stråle for tiden har en særstilling, og at dens indflydelse vilblive 
manifesteret under meget favorable vilkår. Den sendersin kraft ud på det 7. 
plan, det fysiske, i den 5. rodrace og 5.
underrace, og derfor er der store muligheder. Det fremgår afalt, hvad der er 
blevet sagt om strålerne, at det set fra detnuværende synspunkt hovedsagelig er 
to af dem, som vedrører 
menneskets udvikling: den 4. eller harmoniens stråle, 
som er dominerende i den større cyklus, der omfatter den 4.
runde og klode, og den 7. eller ceremonielle magis stråle, 
som er en af de mest fremtrædende impulser i forbindelsemed al objektiv 
manifestation. Det er først og fremmest disseto stråler eller planetlogois 
kraft, der skaber sammenhæng ivores kæde, den 4. kæde i det 4. planetsystem og 
på voresfysiske klode, Jorden. Den 4. og den 7. stråle veksler, så den 

 
 
 





ene midlertidigt optræder som en negativ kraft og den andensom en positiv.

Den 5. kumara, 7. stråles herre (for det er nødvendigt atvære opmærksom på hans 
dobbeltstilling som et af punkternei Brahmas femtakkede stjerne og en af 
trekanterne i det syvfoldige 
logoiske legeme) har en enestående position somhersker over det fysiske plans 
byggende devaer, æternesdevaer, i samarbejde med deres devaherre. Han styrer 
ogleder formbygningen ved hjælp af visse okkulte ord. Hanarbejder derfor gennem 
alle formers æterlegeme, og det er frahans indstrømmende kraft, vi kan forvente 
den forøgedestimulering af den æteriske hjernes stof, der vil gøre denfysiske 
hjerne modtagelig for en højere sandhed og lægge den

4. og 3. æters hemmelighed i hænderne på videnskabsmændene. 
Udviklingen af hjernens stof sker sideløbende medudviklingen af dens atomare 
genpart, og med belivelsen afden 5. spirilla og deraf følgende refleksvirkning 
fra den 7.
kan vi se frem til, at menneskets tankesind antager proportioner 
og når en udviklingsgrad, som ingen endnu har forestilletsig eller drømt om.
Vi kan betragte virkningen af denne indkommende kraft påtre måder: [side 428] 

For det første. Selve krafttypen eller den logoiske kvalitet

med dens funktion og mål.
For det andet. Dens virksomhed i relation til: 

a. Dyreriget.
b. Menneskeriget.
c. Devariget. 
For det tredje. De resultater der kan forventes i de kommende 
århundreder. 

Den 7. stråles planetlogos er karakteristisk ved en krafttypeeller natur, som i 
bund og grund er konstruktiv. Her bliver detnødvendigt at komme ind på hans 
karakter og plads i det 

 
 
 





logoiske system, uden at vi af den grund bliver personligeeller hæfter os ved 
det ydre. Det himmelske menneske, derforestår det planetsystem, som legemliggør 
den ceremoniellemagis stråle, er en af hovedformidlerne af solstrålingen 
tilsystemet og har en nær forbindelse med logoisk kundalini.
Her ligger et vink. Det arbejder nært sammen med rajaherrenfor det fysiske plans 
æteriske trin, hvilket ikke kan undre os,
hvis vi husker, at et plans devaherre legemliggør dets aktivitet. 
Han er den belivende kraft, der udtrykker sin identitetgennem planets stof, og 
vi kan derfor få en forestilling omderes samarbejde, hvis vi husker: 

At et plans rajaherre er summen af det pågældende plans stof.
At den planetariske logos, som er nærmest forbundet med et

plan, er dets specielle kvalitet og farvning. 

Alt opnås gennem disse to væseners forenede arbejde ogvirksomhed, idet 
bygmestrenes herre bygger de former, livetsherre bruger til at udvikle 
bevidsthed i.

En stråles kraft eller vibration kan opsummeres som: 

a. Et væsens, en planetlogos' intelligente hensigt.
b. Hans livsenergi, der virker i, gennem og på hans manifestationslegeme. 
[side 429]
c. Hans magnetiske stråling, som den påvirker hans brødre imanifestation (om end 
i mindre grad).
d. Hans specielle farvning eller kvalitet, det primære psykologiske 
aspekt der kommer til udtryk i hans aktivitet i siteget planetsystem.
e. Dette aspekts virkning på hans brødre i Sollogos' samlede 
legeme. 
f. 
Hans livskraft, som den stråler ud fra hans omkreds i form 
af aktiv energi og stimulerende aktivitet – idet den ligefrem 
er et af fohats aspekter. Et himmelsk menneskesaktivitetsaspekt er lige så meget 
et aspekt af fohat, somBrahma er den samlede fohat. De himmelske mennesker 
er, i kraft af deres fysiske manifestation, fohat og dens 
 
 
 





brødre. 


Når vi husker det, ser vi, at de planetariske logoi i sammegrad som en sollogos 
og deres egne afspejlinger, mennesker,
udtrykker sig gennem aspekterne.

Tilsammen er disse aspekter udtryk for den inkarnerendelogos. For det første 
bygger hans fohatiske energi naturrigerne 
og giver dem form. For det andet giver han dem derespsykiske karakter, og for 
det tredje viser han sig gennem demalle som eksistens eller væren. 

Tilsvarende opstillinger kan udarbejdes for et himmelskmenneske og et menneske, 
idet vægten altid lægges på udviklingen 
af det midterste eller psykiske aspekt. (Skema III).

Med disse tanker i erindring skulle vi bedre kunne se, hvadder sker, når en 
stråle som f.eks. den nuværende kommer ind 
eller dør ud. I det tilfælde, vi diskuterer her, er der tale om 
fremkomsten af en stråle, som er intimt forbundet med manifestationsplanet, 
det fysiske plan, og som (i den større cyklus)
er ansvarlig for hele menneskets eksistens og kilden til detshåb for fremtiden. 

Den 7. stråle (eller 5.) manifesterer sig altid i en periode,
hvor der er en overgang fra et rige til et andet, og her liggermysteriet om dens 
planetariske logos' særlige form for tjeneste. 
Han styrer: [side 430] 

Forvandlingsprocessen.

Inkarnationsprocessen.

Overføringsprocessen. 

 
 
 





I disse tre ord er hans livsværk opsummeret. De beskriverkarakteren af dette 
mægtige væsen, som hersker over blandingen, 
sammensmeltningen og tilpasningen, og som gennem sitkendskab til kosmisk lyd 
leder visse sol- og månevæsenerslivskraft fra form til form og er 
forbindelsesledet mellemsjælen, der afventer inkarnation, og dens 
manifestationslegeme. 
Det gælder i lige høj grad, hvad enten der er tale ominkarnationen af et 
menneske, en gruppe, en idé, eller allevæsener af mindre grad op til og med det 
solvæsen, sommanifesterer sig gennem en klode eller er dens hersker underden 
planetariske logos. Alle væsener med højere rang enddette store evolutionsvæsen 
inkarnerer ved et ekstrasystemiskvæsens mellemkomst. I alle perioder hvor livet 
overføres fra 

solsystem til solsystem,

planetsystem til planetsystem,

kæde til kæde, 

udsender denne kosmiske guddom sin kraft og impuls. I alleperioder med mindre 
overførsler af livet fra 

klode til klode, 

plan til plan,

naturrige til naturrige, 

spiller den 7. stråles herre en tilsvarende rolle.

Her ligger grunden til, at hans kraft strømmer ind på nuværende 
tidspunkt, for der er ved at ske en dybtgående bevægelse 
og en overføring, som kræver hans specielle form forenergi. Visse grupper af 
menneske- og devamonader bliverført ud af menneskeriget og ind i det 5. eller 
åndelige rige. Iløbet af hans cyklus på hen ved 2.500 år vil et bestemt 
antalmennesker begynde på indvielsesvejen og tage i det mindste

1. indvielse 
 
 
 





[side 431] 

Skema III 

ASPEKTERNE OG EVOLUTION 

Aspekt Manifestation Objektiv Subjektiv Evolutionsaspekt 
Aktivitet De 7 brødre 7 æteriske 
centre 
7 krafttyper Naturrigernes involution 
og evolution 
Samlet -Ild ved friktion, brahma-eller stofaspektet,
Moderen 
Kærlighed-visdom 
Visdomsdragen 
7 himmelske 
mennesker 
7 planetsystemer 
7 stråler 7 typer deva-og menneskemonader 
Samlet -Solild, vishnuaspektet, subjektivitet eller psyke, 
Sønnen i manifestation 
Vilje 7 kosmiske 
væsener 
7 himmelske 
mennesker 
7 kvaliteter 7 hierarkier 
Samlet -Elektrisk ild, mahadevaaspekt, det ene liv, ånd, 
Faderen 

 
 
 





[side 432]

og på den måde overføre deres bevidsthedscenter fra det rentmenneskelige til de 
første faser af det åndelige rige.

I samme cyklus vil der ske en overførsel af enheder fradyre- til menneskeriget i 
den 5. kæde og derfra videre til enanden kæde, så der kommer en periode med 
endnu størreaktivitet end på vores egen klode. Derudover kan jeg fortælle(selvom 
det ikke er muligt at give mere end en antydning), atden kosmiske formidlers 
kraft aktiveres gennem overførslenaf en særlig gruppe højtudviklede enheder af 
menneske- ogdevahierarkiet (medlemmer af det okkulte hierarki) til et heltandet 
planetsystem i denne cyklus. Nogle enheder blandtlipikaherrerne drager også 
fordel af denne kosmiske indflydelse 
og overfører deres virksomhed til et andet system oggiver dermed plads for 
andre, som vil afvikle den nye tidsalders 
karma. Disse væseners kraft gennemtrænger hele klodenog alle de kæder og 
planetsystemer, der ligger på dens vej.
Den vil have en dybtgående virkning på planteriget, formørkegamle typer og 
bringe nye frem. Den vil påvirke mineralriget,
stimulere de kemiske processer og i den forbindelse frigøreradioaktive enheder, 
hvilket videnskabsmændene kan studere. 
I elementalrigerne og deres gruppesjæle letter denoverførslen af atomer. 

Så vidtrækkende er virkningerne af denne stråle på bådedeva- og 
menneskeenhederne i deres forskellige riger, at dervil fremkomme helt nye 
omgivelser til de nye typer og spirehelt nye kendetegn frem i menneskeracen.

Vi har nu til en vis grad behandlet den krafttype, somudtrykker sig ved hjælp af 
7. stråle, og set, at den er Logos' 
store forvandlings- og overføringsmiddel. Vi har set, at denhar en kraftig 
virkning på både deva- og menneskeenheder.
Vi har også set, at den primære funktion af 7. stråles logosfrem for alt er 
opbygningen eller tilpasningen af formen, såden harmonerer med det iboende 
væsens behov. I al konstruktiv 
formbygning indgår der nogle faktorer, som måopregnes her, da de har en direkte 
relation til dette himmelskemenneske og det plan, det fysiske, vi gør vores 
erfaringer på. 

 
 
 





De er: 

For det første, et væsens vilje eller målbevidste hensigt. 
[side 433]

For det andet, det materiale livet har til hensigt at manifestere 
sig gennem. Som vi ved, findes dette materiale inden forafgrænsningen i 7 
grupper og 49 undergrupper.

For det tredje, de bygmestre som er redskab for den guddommelige 
hensigt, og som samler stoffet efter en bestemtplan. Disse bygmestre udvikler 
formerne ud af deres egennatur og substans.

For det fjerde, en plan som arbejdet udføres efter, og somovergives til 
bygmestrene og ligger latent i deres bevidsthed.
De udvikler det mægtige himmelske menneskes, de himmelske 
menneskers, menneskeenhedernes og alle andre livsenheders 
form indefra og ud. De frembringer de individuellevæsener, på samme måde som en 
moder, ud af sin egen kropsstof, frembringer en bevidst søn, der har visse 
racetræk, menalligevel er uafhængig, selvbevidst, egenrådig og tredobbelt isin 
manifestation. I den forbindelse må vi altid huske det 
faktum, at devaerne er identiske med den essens, de manipulerer. 


Og endelig, nogle ord eller mantriske lyde51 som, når de 

51 »De har i Indien en gammel psykisk lære, kaldet yoga, hvor der gives 
forskrifter for fremsigelsen af visse mantraer eller sanskritvers. Særligvigtig 
siges den måde, hvorpå den gådefulde stavelse OM eller AUM 
udtales, at være. Lærde brahmaner fortæller mig, at den ubegrænsedepsykiske 
kraft i mantraerne eller sanskritformularerne kun kan bringesfrem, hvis man 
følger en bestemt, meget nøjagtig udtaleregel (swara).
De siger, at ved at udtale ordet korrekt skaber man i akazen, eller dendel af 
rumæteren som indhyller vores klode, en vibration, der gørmennesket til herre 
over de forskellige naturrigers åndelige beboere.
Men først virker det tilbage på menneskets eget æteriske legeme, renserdet, 
vækker dets latente psykiske evner og forstærker dem gradvist fremtil det punkt, 
hvor naturens finere kræfter beherskes.« – The Theosophist, 
bind XIII, s. 229, 613.

»Den oprindelige enkeltlyd (AUM eller OM) er det højeste krafteller 
kundskabsord, der kan udtales. Det er i virkeligheden som selveBrahman. 
Reguleringen af åndedrættet er den vigtigste tapasdisciplin. 

 
 
 





udtales [side 434] af et større væsen, altid kan drive de mindre 
liv til at opfylde et konstruktivt formål. Disse ord udtalesaf: 

En sollogos. Det tredobbelte ord fremkalder en syvfoldig

vibration. 
Et himmelsk menneske som, ved at udtale ordet, giver sit

planetsystem og alt, hvad det indeholder, evolutionær

objektivitet.
Monaden hvis tredobbelte ord fremkalder en syvfoldig vibra


tion. 
Egoet som, gennem en klangfuld udtalelse af ordet, frembrin


ger et menneske i de 3 verdener. 

Højere end savitri er intet mantra. Højere end stilhed er sandhed.

Skaberen oplagrede selve essensen af de tre vedaer i de tre bogstaver, 
som udgør det hellige ord, i de tre lyde der benævner og former detre verdener, 
og i de tre dele af vedaverset, som påkalder Solen. Hverdel tappede han fra én 
veda. Den der, efter først at have lært vedaerne,
grunder over disse morgen og aften studerer i virkeligheden alle vedaerne 
hver dag. De er porten til Brahman.

Hvis den, der søger Brahman, hele tiden dvæler ved deres betydningog stemmer 
sine begær og former sine tanker efter denne betydning, vilhan med usvigelig 
sikkerhed opnå fuldkommenhed, hvad enten hanudfører nogen anden pligt eller ej, 
for selve Brahmanaens navn er 'venmed alle skabninger' (og gayatrien er bønnen, 
hvormed alle skabningervelsignes af vores strålende Fader i himlen, Solen).« – 
Kilde ukendt. 

»Der er nogle formularer, som alle indviede af en bestemt gradkender. Nogle af 
dem kendes endog af mange, som ikke har opnåetdenne grad, og de bruger dem af og 
til på måder, der ikke kommer denuoplyste bruger til gode. En af formularerne er 
opbygget sådan, at denkan fremkalde næsten enhver tænkelig virkning. 

Isis Unveiled fortæller os, at 'lyde og farver alle er åndelige tal' (bindI, 
side 514). Men det er ikke det hele, for dufte, metaller og planeter erogså 
åndelige tal. Hver planet (eller hvert åndelige plan) har relation tilet metal 
og en farve. Disse svarer igen til en bestemt duft og lyd.

Den auriske sfære, som omgiver ethvert menneske, har et megetvigtigt 'lag', der 
altid har samme farve som det metal eller den planet,
det pågældende individ har størst affinitet til, og det er dette lag, 
denmagnetiske del af dufte og alle lydvibrationer rammer.« – The Theosophist, 
bind VII, s. 218. 

 
 
 





Analogien mellem disse fire bør studeres omhyggeligt.

Bestemte ord hører til bestemte aspekter, og det førsteaspekts ord får det stof, 
der udvikler sig gennem de 7 solsystemcykler, 
til at vibrere. De har samme forhold til det nuværende 
[side 435] solsystems ord, som ursubstansen har tilvores nuværende skabelse. Det 
2. aspekts ord er nært forbundet 
med os, men Brahmas ord har på nuværende stadium ennærmere forbindelse med vores 
arbejde på det fysiske plan.
For de 3 verdeners vedkommende tilhører disse ord stort set 
alle sammen en gruppe mantraer, der er skjult i den 5. og 7.
stråleherres bevidsthed. Gennem den intelligente udtalelse afdem bringes 3. 
aspekt (brahma- eller manasaspektet) i kontakt 
med 1. aspekt, og derved skabes det, vi kalder den »bevidste 
søn« eller sol. På mentalplanet udtales de af 5. strålesherre og fremkalder ikke 
alene en vibration i det, vi kalder de
»lavere trin«, men også en respons på det 1. eller arketypiskeplan og det 
kosmiske mentalplan. På det fysiske plan har deord, der udtales af den 7. logos, 
følgende virkninger: 

For det første de permanente atomers forankring i deres

gruppesjæl, eller stoffets og bevidsthedens forening.
For det andet livsstrømmens tilslutning til et naturrige, eller

formens og bevidsthedens blanding.
For det tredje det bevidste sansende livs overførsel fra form 

til form, gruppe til gruppe og rige til rige inden for hierar


kierne. 

I forbindelse med menneskeriget måtte 5. stråle træde i funktion 
eller udsende sin impuls for at frembringe selvbevidsthedi den bevidste form. 

Det er derfor klart, at en højtudviklet adepts udtalelse afkraftord både kan få 
devaaktivitet til at fremkalde visse resultater 
i forbindelse med formsiden af manifestationen og drivedet iboende liv til 
bestemte aktiviteter. Heraf kommer den 
store fare, der – som det så ofte er blevet sagt – er forbundetmed kendskabet 
til disse mantraer, og nødvendigheden af atbeskytte dem og forhindre dem i at 
blive misbrugt. Magten 

 
 
 





over form og kraft ligger altid i hænderne på dem, der hargjort tre ting: [side 
436] 

For det første udviklet gruppebevidsthed i den gruppe, de 

tilhører. 
For det andet lært de hemmelige ord og lyde, gruppen rea


gerer på, at kende.
For det tredje tilegnet sig nogle faste ordformer og sætninger

og lært at fremsige eller intonere dem på den rigtige måde. 

De kan ikke opnå resultater uden for den gruppe, hvis bevidsthed 
er deres. F.eks. kan en adept arbejde med former ogkraft inden for sin egen 
planetlogos' afgrænsning i de 3 verdener, 
sin logos' polære modsætnings afgrænsning eller 3 af deplanetariske logois 
afgrænsning, de 3 der danner en systemisktrekant. Han kan ikke udøve sin magt på 
de højere planereller i de neutrale syntesesystemers sfærer. Efter 6. 
indvielseudstrækker hans magt sig til de to planer over de 3 verdener,
det buddhiske og atmiske plan, og til hele brahmaaspektetssfærer, hvis vi 
opfatter det som summen af 5 kumaraersplanetsystemer, de 5 kumaraer der er 
Brahma. Ved 7. indvielse 
har han magt på alle 7 planer og i alle planetsystemerne.
Alle de hellige ord er hans, og han kan arbejde i stof af allegrader, udsende 
alle toner og styre alle krafttyper. Da er hanklar til at overføre livet til 
regioner uden for Solens indflydelsessfære. 
Men på det fysiske plan arbejder han primært medden 7. logos' ord, som naturligt 
falder i fem grupper: 

1. Mantraer der vedrører æterisk stof og styrer æternes devaer. 
2. Mantraer der vedrører fast fysisk stof og styrer den undermenneskelige 
evolution via bestemte devagrupper.
3. Ord som især er forbundet med menneskehierarkiet, men 
som omhyggeligt holdes skjult for mennesket selv.
4. Ord der vedrører devaevolutionen og underlægger forskellige 
devagrupper udtalerens vilje. Disse er på mange måder 
de farligste, og alt kendskab til dem tilbageholdes for 
 
 
 





mennesker, som endnu ikke har 3. indvielse. 

5. Ord der påvirker livssiden af manifestationen og driverden ind i eller ud af 
form. [side 437] 
Der er en 6. gruppe, som er intimt forbundet med elektriskmanifestation, og som 
begynder at komme frem i de formler,
der udarbejdes af de videnskabsmænd, som studerer radioaktivitet 
og elektriske fænomener, men heldigvis for dem selvforbliver formlerne på papir 
og er endnu ikke udtrykt i lyd.

Nu hvor vi ganske kort beskæftiger os med spørgsmåletom mantraer, må vi gøre os 
klart, at »tiden endnu ikke erinde« til deres offentliggørelse. Umiddelbart 
ville det ikketjene noget formål at meddele mantriske former. Naturligvisvil der 
komme en tid, hvor de bliver kendt, men da er der 
ingen, som kan drage nytte af kendskabet til dem af følgendegrunde:

Viden om okkulte ting er ikke nok til, at man kan brugedem klogt.

Udvikling af intuitionen ved hjælp af aspiration, forsøg,
fejltagelser, og nye forsøg der lykkes, har langt større betydning 
for egoet end de hurtige resultater, der kan opnås vedhjælp af lyd.

»Ordene« bruges til manipulation af stof og bygning afform i overensstemmelse 
med evolutionsplanen. Men indtilden indre synsevne, clairvoyance, til en vis 
grad er udviklet,
vil kendskabet til mantraer i praksis være nytteløst og måskeligefrem en 
trussel. Når et menneske kan se behovet for enkorrigering og tilpasning i en 
broders redskab og vække hansønske om at rette det, der er galt, kan det også 
yde en fornuftig 
hjælp med lyd. Tænk over det, for det rummer nøglen tilen forståelse af, hvorfor 
ordene beskyttes.

Uselviskhed, syn og en oprigtig hensigt må alle tre være tilstede, før lydene 
kan meddeles. Somme tider kan man findeuselviskhed og oprigtighed, men den 
okkulte brug af denindre synsevne er stadig sjælden.

Når vi beskæftiger os med den indkommende stråle og devirkninger, vi kan 
forvente af dens indflydelse, må vi være 

 
 
 





opmærksomme på, at vi kun betragter tankeaspektet i de 3evolutioner. Jeg har 
ikke til hensigt at sige ret meget ommenneskets udvikling, da der allerede er 
givet mange hentydninger 
på de foregående sider, og et vink er tilstrækkeligt forden sande studerende, 
men det er dog muligt at give et bredtomrids af den [side 438] kommende 
udvikling og opstille deresultater, der kan forventes, selvom der kun er tale om 
antydninger:


Almindelig udvikling af æterisk syn. Det vil ske af to 
grunde:

For det første den videnskabelige anerkendelse af de æteriske 
underplaners eksistens. Det vil befri folk for den byrde,
en negativ offentlig mening er, og sætte dem i stand til atafsløre det, de hver 
især har vidst længe. Æterisk syn erforholdsvis almindeligt allerede nu, men det 
er sjældent, manhører noget om det på grund af frygten for kritik.

For det andet de æteriske devaers forøgede aktivitet. Densætter de æteriske 
underplaners stof i kraftigere svingninger,
og det har en direkte afsmitning på menneskets øje.

Forøget mental aktivitet og en generel udbredelse af undervisning 
(af den konkrete mentale art). Det vil resultere i: 

Øget konkurrence mellem enheder og mellem grupper.
Organiseringen af forretningslivet på en måde, man endnuikke har drømt om. 

Grundlæggelsen af grupper og samlinger af grupper, hviseneste hensigt vil være 
at skabe en syntese på alle menneskelige 
aktivitetsområder og på den måde fremkalde enforenet indsats og økonomiseren med 
kraft i videnskabens,
forretningslivets, filosofiens, uddannelsens og religionensverden. 

Grundlæggelsen af en ny type lægevidenskabelige skoler,
hvis formål vil være studiet af æterlegemet, dets forhold tilden faste fysiske 
krop, og dets funktion som den instansder modtager, oplagrer og udsender 
systemets vitale væsker. 


Grundlæggelsen af den nye kirke, som ikke længere vil være 

 
 
 





præget af hengivenhed og idealisme, men en videreudvikling 
af den gamle idealisme i mentale former. Som grundlag 
vil den have en videnskabelig erkendelse af den usynlige 
verden og en rimelig påskønnelse af den i form af præcise 
videnskabelige ceremonier. Da denne universelle
kirkes ceremonier er baseret på alle folks mentale enhed,
vil den ikke være ritualistisk i almindelig forstand, for
ceremonierne vil bestå i en neutral, styret og videnskabelig
anvendelse af lyd og farve i den hensigt at opnå bestemte
virkninger som [side 439] 


egoets integration,
påvirkning af grupper,
skabelse af kontakt med det okkulte hierarki, 
samarbejde med devaerne med henblik på at fremme evo


lutionens konstruktive aspekter, 

og mange andre mål, der vil udspringe af den videnskabelige 
forståelse af menneskets opbygning og karakteren afvibration eller 
radioaktivitet samt verificeringen af demetafysiske hypoteser og religiøse 
dogmer om tankens ogden åndelige tilværelses usete verden. 

Lettere adgang til udviklingsvejen. Det vil blive baseret pådet faktum, at så 
mange mennesker til den tid vil have personligt 
kendskab til de styrende magter og kræfter og måskevære på prøvevejen eller 
indviede af 1. grad, at den nuværende 
skepticisme vil ophøre med at eksistere. Da vil der kommeandre faremomenter, 
nemlig dem der skyldes selve strålensindflydelse: faren for en formmæssig 
krystallisering, så denvirkeligt åndelige discipel bliver sjælden, og den 
videnskabelige 
aspirant tager hans plads. Den sande okkultist er både en 
forsker og en hengiven discipel, og hvor disse to ikke smeltersammen, har vi 
mystikeren og mennesket, som risikerer atforfalde til sort magi, da det styres 
af intellektet og ikke afuselviskhed. Der er også de farer, som skyldes kontakt 
meddevaevolutionen og kendskabet til de magter og kræfter, der 

 
 
 





bliver tilgængelige ved deres mellemkomst.

Inkarnationen af mange gamle magikere og okkultister ogdermed en hurtig vækst af 
anerkendte psykiske evner blandtfolk. Da denne psykisme har et mentalt islæt og 
ikke er rentastral, vil den være endnu farligere end psykismen i denatlantiske 
tid, for bag den vil der ligge en vis grad af vilje,
bevidst hensigt og intellektuel forståelse, og hvis der ikkesamtidig er en vækst 
af åndelig erkendelse og en forøgelse afegoets greb om den lavere personlighed, 
kan der komme envirkelig farlig periode. Derfor er det nødvendigt at kendefaren 
og gøre opmærksom på den, så kendskabet til det indreliv og tjenestearbejdets 
betydning for fremskridt bliver udbredt 
overalt. [side 440]

Sideløbende med indstrømningen af denne store skare 7.strålemagikere 
(nogle forbundet med Broderskabet og andremed de rent manasiske grupper) har vi 
den bebudede ankomst 
af visse medlemmer af Hierarkiet (indviede under 4.
indvielse) og nogle disciple og aspiranter (alle på denne stråleog med højere 
psykiske evner), som håber på gennem deresindsats at neutralisere vibrationerne 
fra den anden gruppe ogafværge faren ved dens ankomst. Dette projekt optager 
pånuværende tidspunkt mester R.s og H.s opmærksomhed, ogde er ved at bane vejen 
for dem i de forskellige lande, især iEuropa og Nordamerika.52 

I løbet af de næste 75 år vil der inkarnere en gruppe videnskabsmænd, 
som vil være medium for åbenbaringen af de trenæste sandheder om elektriske 
fænomener. Som et led i 
Hierarkiets almindelige forsøg på, ved afslutningen af hver100-årscyklus, at 
fremme den evolutionære vækst, udarbejdede 
indviede på 5. stråle i slutningen af sidste århundrede en 

52 Mester R. eller Rakoczi er den ungarske mester, der på nuværende 
tidspunkt bor i Ungarn og styrer Europa og Amerika på det »storebroderskabs« 
vegne. Han arbejder gennem forskellige organisationer ogbevægelser, og herunder 
også frimurerne. Han er en af de mestre, somtager elever. 

Mester H. eller Hilarion er en kretisk mester. Han er interesseret i 
den spiritistiske bevægelse og ansvarlig for Lys på vejen. 

 
 
 





formel vedrørende dette aspekt af manifestationen. Nogledele af denne formel 
(2/5) er kommet til udtryk i det arbejde,
der er udført af mennesker som Edison og dem, der har beskæftiget 
sig med radium og radioaktivitet. De sidste 3/5kommer senere og vil rumme alt, 
hvad det er muligt ellersikkert for mennesket at vide om den fysiske 
manifestation afelektricitet i 5. underrace. 

Alt, hvad vi her har beskæftiget os med, dækker tiden fremtil begyndelsen af den 
nye underrace. Denne race vilsammenfatte og midlertidigt afrunde den 5. rodraces 
mentaleudvikling, og det vil få kolossal betydning. I 6. underrace vilvægten 
ikke så meget ligge på udviklingen af tankesindet som 
på anvendelsen af det konkrete sind og dets erhvervede egenskaber 
til udviklingen [side 441] af den abstrakte tanke. 
Måske har man tillagt visse okkulte forfatteres udtalelser om,
at den næste underrace vil blive intuitiv, for stor betydning.
Intuitionen vil vågne og blive mere dominerende end nu, mendet mest fremtrædende 
kendetegn ved 6. underraces enhedervil blive deres evne til at tænke i begreber 
og bruge det abstrakte 
tankesind. Deres funktion vil være (så vidt det ermuligt i denne runde) at 
færdigbygge gruppeantahkaranaen53 
eller forbindelsesledet mellem det mentale og det buddhiske.
Denne bro vil have en brugbar karakter i 6. rodrace, hvor dervil komme virkelige 
og generelle tegn på intuitionens eksistens. 
I den nuværende rodrace er det kun enheder her og der,
som viser tegn på virkelig intuition, idet de har bygget denfornødne bro i deres 
individuelle selv. I 6. rodrace vil små 
grupper være intuitive.

Der er ingen grund til at sige mere om den 7. stråles indflydelse 
på menneskenes børn. Måske kommer der meresenere, men foreløbig er der givet nok 
til at danne grundlagfor nyttige spekulationer.

b. Dyr, mennesker og strålerne. Nu vil vi begynde på to 
53 Antahkarana er det lavere manas, kommunikationsvejen mellem 
personligheden og det højere manas eller den menneskelige sjæl. – H. P. 
Blavatsky. 

 
 
 





punkter og studere virkningen af den indkommende kraft påmenneske- og dyreriget.

Disse punkter har dybtgående interesse for den studerende,
og det af to grunde. Vi vil beskæftige os med virkningen afden indkommende 7. 
stråle på dyreriget og devaevolutionen ide kommende århundreder, og det 
interessante ligger i detfaktum, at i det ene tilfælde drejer det sig om 
evolutionen,
som er umiddelbart før menneskets, og som mennesket endnuikke er helt befriet 
for, og i det andet om en sideløbendeevolution, der har stor betydning i 
tingenes orden. Lad osbegynde med den 7. stråles virkning på dyreriget. 

Mennesket ved næsten intet om dette naturrige ud over,
hvad videnskaben har forundt os om de fysiske organismer ognogle få okkulte 
meddelelser, som er givet ved forskelligelejligheder. [side 442] Udviklingen af 
dyrebevidstheden ogdens umiddelbare fremtid har man endnu kun en 
begrænsetforståelse af. 

De vigtigste af de okkulte faktorer med hensyn til dette 3.
rige, og deres relation til vores nuværende emne, kan opregnes 
på følgende måde:

1. Dyreriget har samme forhold til menneskeriget, som denfaste fysiske krop har 
til de 7 principper, og det er stadig forbundet 
med mennesket gennem den nære overensstemmelsemellem de objektive former.
2. Dyreriget er det 3. af rigerne, og (ud fra den esoteriskeopfattelse af dets 
relation til menneskeheden) er det moderaspektet, 
før det bliver overskygget af Helligånden, det manasiske 
aspekt. Tænk denne lighed igennem og prøv at sporeanalogien mellem den kosmiske 
Moder, den systemiske Moder 
og det samme moderaspekt i dyreriget, hvor det fungerersom grundlag for 
menneskets udvikling.
Hvert naturrige virker som en moder for det efterfølgenderige i 
evolutionsprocessen. Alle de grupper, vi beskæftiger osmed, bør i løbet af 
evolutionen føde efterkommere, som 
legemliggør et ideal, og som modtager deres objektive form 
på et eller andet plan fra den oprindelige gruppe. Fra det 3.
rige udgår det 4., og ud af dette 4. rige vil det 5. fremstå, idet 

 
 
 





hvert rige får 

a. Kimbeskyttelse,
b. Form, 
c. Gradvis udvikling,
d. Næring, 
indtil der i de to tilfælde fødes henholdsvis et menneskebarn 
og et kristusbarn. Det er en meget okkult sandhed, og selvomkendsgerningerne 
kendes og accepteres i forbindelse med det

4. og 5. rige, er dyrets funktion og placering ikke anerkendt.
3. I 3. rodrace fandt dyreindividualiseringen sted, og denselvbevidste enhed, 
kaldet menneske, blev til. Jeg har til envis grad behandlet spørgsmålet om 
individualisering andresteder og vil ikke uddybe det her. Blot vil jeg gøre 
opmærksom 
på en [side 443] overensstemmelse, der rummer nøglentil individualiseringens 
mysterium.
I denne kæde fandt individualiseringen sted i 3. rodrace og

4. runde, hvor vi i den forbindelse taler om en runde gennemen kæde af kloder og 
ikke cirkulationen af en planetlogos' 
livskraft gennem de 7 kæder i et planetsystem. Det har særliginteresse på 
nuværende tidspunkt, at vi både er i 4. runde i enkæde og i 4. runde med hensyn 
til de 7 kæder i systemet. Dethar ført til betydningsfulde udviklingsmuligheder. 
På månekæden 
fandt individualiseringen sted i 3. rundes 5. race, og ikæden efter vores på 
evolutionsbuen vil individualiseringenfinde sted i 2. rundes 6. race – hvor der 
i begge tilfælde ertale om en planetarisk runde gennem en kæde af kloder.
4. I 4. rodrace blev »døren« (som den kaldes) mellem de toriger lukket, og der 
kom ikke flere enheder fra dyreriget ind imenneskeriget. Deres cyklus endte 
midlertidigt, og dyrerigetog menneskeriget blev – for nu at udtrykke det med 
hensyntil ild eller elektriske fænomener – positive i forhold til hinanden, 
og der blev frastødning i stedet for tiltrækning. Alt detteskete som følge af, 
at 5. stråle kom til magten i en meget langcyklus. Det var nødvendigt på grund 
af menneskets behov forat udvikle sig manasisk og resulterede i en periode med 
 
 
 





frastødning af dyreenhederne, hvis bevidsthed så blev stimuleret 
astralt. 

I denne frastødning har vi en af grundene (og en af demindst betydningsfulde 
grunde) til den destruktive krig oglange cyklus med grusomhed mellem mennesket 
og dyrene.
Den kommer til udtryk i menneskets skræk for junglens ogørknens vilde dyr, og de 
frygtelige tab af liv disse dyr harpåført mennesket igennem århundrederne. Det 
må man ikkeglemme. I tusindvis af år har vilde dyr – især før skydevåbnenes 
opfindelse – dræbt de forsvarsløse, og hvis man havdeført statistik i disse år, 
ville den vise, at det var et gigantiskantal mennesker, som blev dræbt. Nu, i 
denne tidsalder, sker 
der en udligning, og gennem slagtningen af dyr kommer derligevægt. Jeg taler 
ikke om de tankeløse grusomheder, som erbegået i videnskabens navn, eller de 
skikke, der praktiseresunder religiøst dække i forskellige lande. Kilden til 
disseuhyrligheder må søges andre [side 444] steder. Den skjulersig i et bestemt 
væsens karma, det væsen der i en periode imånekæden beklædte embedet som det 
besjælende evolutionære 
liv i dyreriget. Det er et synspunkt, der må overvejesomhyggeligt. Hvert 
naturrige er udtryk for et liv eller etvæsen. Mennesket er f.eks. udtryk for et 
af de himmelskemennesker, mens menneskeheden som helhed (det 4. hierarki) 
sammen med devaevolutionen er Sollogos' centre. På 
samme måde er dyreriget udtryk for et væsens liv, et væsender er en del af 
Logos' eller Planetlogos' legeme, men ikke etbevidsthedscenter. (Vi finder en 
overensstemmelse i detmenneskelige legeme, der har sine 7 kraft- eller 
energicentre,
men også andre organer som den objektive manifestation ermindre afhængig af). Et 
sådant væsen udtrykker sig gennemdyreriget, som det besjæler, og det har en 
bestemt plads i detplanetariske eller logoiske legeme. Det er et vink, der ikke 
førhar været givet eksoterisk, men nu lægges frem for de studerende. 
Jeg kan tilføje, at nogle af de tragedier, som pånuværende tidspunkt præger 
tilværelsen, er karmisk forbundet 
med en midlertidig uoverensstemmelse mellem et væsen,
der dominerede i en periode i 3. kæde, månekæden, og det, 

 
 
 





der indtager samme position i denne 4. kæde eller jordkæden.
Sidstnævnte udgør hele det laveste menneskelige princip,
hvis vi regner menneskets faste fysiske legeme eller dyrekropfor et princip. I 
manglen på enighed mellem dem ligger forklaringen 
på menneskets grusomhed over for dyr.

Vi har givet 6 okkulte oplysninger om dyreriget, det 3.
naturrige. De vedrørte fortiden. Nu vil vi tilføje endnu enoplysning og derefter 
beskæftige os med nutiden og forudsigenogle begivenheder, vi kan vente os i 
fremtiden.

Som vi har set, var der gode muligheder for dyreriget i 3.
rodrace, og mange individualiserede. I 4. rodrace standsededenne cyklus 
midlertidigt, og der skete noget, som svarer tildet, der vil ske i den 5. 
rodrace i forbindelse med mennesket 
ved den såkaldte »dommedag«. I den atlantiske tid blev deliv, som udgjorde 3. 
naturrige, delt i to grupper: [side 445] 

Et antal af disse liv blev »godkendt«, og livets bølge strøm


mede gennem dem og tillod dem at inkarnere i dyreformer

på Jorden og gradvis udvikle sig.
Resten blev afvist, og som gruppe forholder de sig indtil

videre passivt og vil ikke manifestere sig i fysisk form før

næste runde. 

I 5. runde vil der ske en tilsvarende deling af det 4. rige, oglivene i dette 
rige vil blive underkastet en prøve af samme art.
Nogle vil blive godkendt og fortsætte deres evolution pådenne planet, mens andre 
vil blive afvist og gå i midlertidigpralaya.

Efter afvisningen af 3/4 af dyreenhederne i 4. rodracefortsatte de resterende 
triader (eller 1/4) på deres vej og vistepå den måde, at alle med tiden vil 
fortsætte, og at de selv vilnå målet i næste runde. Ligesom de menneskemonader, 
sombliver godkendt i 5. runde, vil træde ind i det 5. rige ellerreagere på dets 
vibration før kulminationen af den 7. runde,
vil de dyremonader (hvis jeg kan bruge den betegnelse), derblev godkendt i denne 
runde, opnå individualisering i 5.
runde og træde ind i det 4. rige. Det bliver fremkaldt af den 

 
 
 





stærke manasiske impuls, som vil karakterisere hele 5. rundescyklus, og sker 
derfor helt planmæssigt og som resultatet afalmindelig evolutionær vækst. Der 
vil ikke blive brug for enelektrisk stimulering af samme art som den, der blev 
givet ilemuriske dage.

Siden den store deling i 4. rodrace har dyreriget primærtværet optaget af 
stimuleringen og udviklingen af kama. Deter grundlaget for Broderskabets 
bestræbelser på, med menneskets 
hjælp, at opflamme følelsesinstinktet (eller det embryonale 
kærlighedsaspekt) gennem udskillelsen af husdyrene ogden deraf følgende 
indvirkning af menneskelig magnetismeeller udstråling på den 3. spirilla i 
dyreatomerne. Den samlede 
mængde husdyr – de dyreenheder der er nærmest forbundet 
med mennesket – er hjertecentret i et stort væsens lege-
me, det væsen som er dyrerigets liv. Fra hjertet udgår alle deimpulser, der i 
sidste instans vil gennemtrænge hele legemet.
Det er disse enheder, som vil blive endelig udskilt af gruppesjælen 
ved genåbningen af døren til menneskeriget i næsterunde. [side 446]

Lad os nu betragte den umiddelbare nutid og fremkomstenaf den 7. eller 
ceremonielle magis stråle. Virkningen af dennestråles kraft på dyreriget vil 
blive langt mindre end på menneskeriget, 
for det er endnu ikke parat til at reagere på denneplanetlogos' vibration og vil 
heller ikke blive det før 6. runde,
hvor hans indflydelse vil fremkalde store begivenheder. Mender er ikke desto 
mindre nogle virkninger, vi kan nævne her.

På grund af den forøgede aktivitet blandt devaerne, og isæræternes devaer, vil 
de mindre bygmestre blive stimuleret, såde med større lethed kan bygge mere 
sensitive legemer, ogbåde menneskers og dyrs æterlegeme vil blive mere 
modtageligt 
for kraft eller prana. I 6. underrace vil sygdom, som vikender den i begge disse 
riger, blive væsentligt reduceret pågrund af æterlegemernes praniske respons. 
Det vil også fremkalde 
ændringer i den faste fysiske krop, og både menneskersog dyrs krop bliver 
mindre, mere forfinet og modtagelig forvibration og derfor bedre egnet til at 
udtrykke det grundlæggende 
formål. 

 
 
 





På grund af sin erkendelse af mantraers betydning og sinvoksende forståelse af 
evolutionens ceremonielle karakter, 
parret med brugen af lyd og farve, vil mennesket blive i standtil at forstå, 
oplære og udnytte dyreriget bedre. Det er derallerede tegn på i dag. F.eks. 
bringes der i alle vores almindelige 
tidsskrifter regelmæssigt historier, som handler om dyrspsykologi og deres 
mentale holdning til mennesket, og vedhjælp af disse og den indkommende stråles 
kraft kan mennesket 
(hvis det vil) udvikle en langt større sympati for sineyngre brødre. Ved at 
mennesket vender sin tankekraft moddyrene, vil de få deres latente intellekt 
stimuleret og på denmåde forberede sig til krisen i næste runde. De 
studerendeburde være mere opmærksomme på virkningen af én gruppesbevidsthed på 
en anden gruppe, og studere hvordan denmindre udvikler sig som følge af 
stimuleringen fra den større.
I den forbindelse må følgende forhold tages i betragtning: 

a. Den kraftige vibration og udstråling fra de 3 strålersherrer stimulerer de 4 
himmelske mennesker, udvikler deres 
opfattelsesevne og sætter dem i stand til at udvide deresbevidsthed. 
b. De himmelske menneskers bevidsthed stimulerer alle 
enhederne i deres legeme, men fremkalder en særlig responsfra [side 447] dem, 
der aktivt og intelligent arbejder medudviklingen af gruppebevidsthed. F.eks. 
har en planetlogos' 
vibration en speciel virkning på alle dem, som er indviede,
adepter og chohaner og bibringer deres 3 større spirillaer denfornødne 
vibration. Denne virkning begynder, når den 6.
spirilla (i den mindre gruppe på 7) er aktiv. 
c. Menneskets bevidsthed bliver stimuleret og udviklet, nårdet – på et bestemt 
stadium – kan reagere på vibrationen fradet okkulte hierarkis medlemmer og altså 
nærmer sig portentil det 5. rige. Det falder sammen med aktiveringen af den 5.
spirilla.
d. På samme måde opnår racens mindre udviklede enheder, 
der ikke er stort mere end dyr, det nødvendige vibrationsniveau, 
ved at den samlede vibration fra mennesker med 
en tilstrækkelig aktiv 4. spirilla indvirker på deres mentalle-
 
 
 





geme. I de to sidste tilfælde drejer det sig om det mentalepermanente atoms 
spirillaer. I de to andre er der tale omokkulte mysterier, som hænger sammen med 
belivelsen afsolare, og ikke menneskelige, permanente atomer. 

e. Det 4. skabende hierarki, betragtet som en enhed pådenne planet (uafhængig af 
dets manifestation i andre planetsystemer), 
påvirker dyreriget på en magnetisk og stimulerende 
måde, ved at dets vibrationskraft strømmer over i dyrenesastrallegeme og 
fremkalder respons. Det forøger opfattelsesevnen 
hos alle dyrerigets enheder. Her ser man, hvor intimtsamspillet og hvor stor den 
gensidige afhængighed er, oghvor nært alle disse større og mindre liv er 
forbundet medhinanden. Vækst og udvikling i én del af det logoiske 
legemefremkalder en tilsvarende fremgang i hele legemet. F.eks. kanintet 
menneske gøre et bestemt og veldefineret fremskridt,
uden at dets broder nyder godt af det. Denne afsmitning visersig som: 
En forøgelse af hele gruppens bevidsthed.
En stimulering af enhederne i gruppen.
En forøgelse af gruppemagnetismens helbredende eller inte


grerende virkninger på beslægtede grupper. 

For den, der tjener mesteren, ligger der i denne tanke entilskyndelse til at 
forøge sin indsats. Intet menneske, somstræber [side 448] efter mesterskabet, 
kæmper for at nå måletog sigter på at udvide sin bevidsthed, kan undgå at have 
envirkning – i stadig bredere spiraler – på alle, det møder:
devaer, mennesker og dyr. Måske er det ikke klar over det,
måske er det helt ubevidst om den subtile, stimulerende 
udstrømning, der udgår fra det, men loven virker alligevel.

Den tredje virkning af denne stråles fremkomst kan vedførste øjekast virke 
frastødende – for den vil fremkalde storeødelæggelser i dyreriget. I løbet af de 
næste få hundrede år vilmange af de gamle dyreformer dø ud. Der vil ske store 
udryddelser 
til dækning af menneskets behov, gennem sygdom ogpå grund af årsager, som er 
latente i selve dyreriget. Vi må 

 
 
 





hele tiden huske, at en opbyggende kraft også er nedbrydende, 
og der er på nuværende tidspunkt brug for nye former tildyreevolutionen. Det 
umådelige slagteri i Amerika er et led irealiseringen af planen. Den indre 
livsgnist, som beliverdyregrupperne, og som er det vitale udtryk for et 
bestemtvæsen, vil under indflydelse af den 7. stråle blusse op ogfortære de 
gamle former, så livet kan strømme over i nye ogbedre former. 

Det næste emne, vi vil tage op, er devaevolutionen og den 
indkommende stråles virkning på det.

Det første punkt, vi skal lægge mærke til her, er, at denneindflydelse på 
nuværende tidspunkt primært rammer detfysiske plans devaer, æternes eller 
skyggernes devaer, som deaf og til kaldes, og ikke i samme udstrækning det 
astrale ellermentale plans devaer. Hver stråle påvirker i større eller mindre 
grad det plan eller underplan, der har samme nummersom den selv. Derfor må den 
studerende i forbindelse med 
sine undersøgelser være opmærksom på, at den 7. eller ceremonielle 
magis stråle på nuværende tidspunkt har en stærkindflydelse: 

På det 7. eller fysiske plan, betragtet som en enhed.
På det 7. eller laveste underplan af det fysiske, astrale ogmentale plan.
På det 7. eller laveste menneskelige princip: prana i æterlege


met. 
På alle inkarnerende 7.-strålemonader. [side 449]
På en særlig gruppe devaer, der er mellemled eller »formid


lere« mellem magikere (enten hvide eller sorte) og deelementale kræfter. Denne 
gruppe kaldes okkult »denformidlende 7.« og er delt i to dele: 

a. De der arbejder med evolutionære kræfter.
b. De der arbejder med involutionære kræfter. 
Den ene del tjener konstruktive og den anden destruktiveformål. Mere behøver der 
ikke siges om denne gruppe, da 

 
 
 





den, heldigvis for mennesket, ikke er let at kontakte ogindtil videre kun kan 
nås med et bestemt grupperitual, derskal udføres nøjagtigt – noget der endnu er 
praktisk taltukendt. Frimurerne vil i sidste instans blive et af de primære 
kontaktmidler, og da mennesker endnu ikke er redetil at disponere over den 
kraft, en sådan kontakt ville læggei hænderne på dem, vil det sande frimureri 
kun udvikle siglangsomt. Men ikke desto mindre vil frimureriet trods altudvikle 
sig under indflydelse af 7. stråles magnetiske kraft. 

Den ceremonielle magis stråle vil altså have en meget dybtgående 
virkning på det fysiske plan, for ikke alene bliver detteplan cyklisk underlagt 
dens kraft, men dens planetlogos haraltid en særlig virkning på det. Planets 
rajaherre er, hvad derokkult kaldes, den planetariske logos' »afspejling i de 
kaotiske 
vande«. Derfor indtræffer der i dette plans stof (som errajaherrens legeme) 
meget bestemte begivenheder, der –
selvom de er usynlige for det almindelige menneske – ertydelige for det åndelige 
menneskes eller adeptens øje.

Planets stof bliver modtageligt for positiv kraft, for da detfeminine devaaspekt 
er negativt, bliver det påvirkeligt overfor det himmelske menneskes positive 
energi. Idet den findervejen med mindst modstand, strømmer denne energi ind 
iplanets substans eller devaherrens stoflige legeme. På grundaf dette legemes 
modtagelighed følger den bestemte baner ogfrembringer klare og konstruktive 
resultater. 

De konstruktive resultater viser sig i planets negativeæteriske stof og på de 4 
højere underplaner. På de 3 laverekommer [side 450] der en modsat effekt, for 
her fører det 
himmelske menneskes energi til ødelæggelse af form forudfor det opbyggende 
arbejde. Formbygning udgår altid fra deæteriske trin. De næste 1.000 år vil der 
komme omfattende 
naturkatastrofer. Kontinenter vil ryste, lande vil blive hæveteller sænket, og 
det hele vil kulminere i den dybtgåendematerielle katastrofe, som rammer verden 
i slutningen af den

6. underraces 4. delrace. Det vil indvarsle den spirende 6.
rodrace. 
 
 
 





Æternes devaer, som vi hovedsagelig beskæftiger os med,
bliver påvirket på forskellige måder, og virkningerne på deandre evolutioner vil 
være vidtrækkende. Vi må hele tiden 
huske, at devaerne er stoffets kvaliteter og egenskaber, deaktive bygmestre der 
arbejder bevidst eller ubevidst på planet. 
Her vil jeg gøre opmærksom på, at alle devaerne påf.eks. mentalplanets højere 
trin og alle de systemiske planerderfra og ind til centret (det guddommelige 
eller logoiskeplan, der somme tider kaldes adi) samarbejder bevidst og haren høj 
rang i systemet og en position, som svarer til Hierarkiets 
medlemmer fra en indviet af 1. grad op til, men ikke med,
verdens herre. Under disse højere planer, hvor det konkretebegynder, har vi 
mindre grader af devaer, der arbejder ubevidst. 
Dog er der følgende undtagelser, som er bevidstekræfter og væsener med en høj 
position: 

a. Et plans devaherre.
b. 7 devaer som arbejder under ham og er de væsener, derbeliver de 7 
underplaners stof.
c. 14 strålerepræsentanter som cyklisk kommer til magten, altefter hvilken 
stråle der er tiltagende eller aftagende.
d. 4 devaer som er de 4 maharajaers (karmaherrers) repræsentanter 
på planet og brændpunkter for karmiske impulser 
i forbindelse med mennesket. De 4 maharajaer forvalter 
karma for de himmelske mennesker og derfor også forcellerne, centrene og 
organerne i deres legeme. Men helesystemet virker gennem repræsentanter af 
forskelligegrader. De love, der styrer disse forvaltere af plankarma, erde samme 
som dem, der styrer de systemiske og kosmiskeadministratorer, og mens et plan er 
manifesteret, er def.eks. de eneste enheder, [side 451] som må passere planets 
afgrænsning i deres form. Alle andre enheder, der er 
manifesteret på et plan, må afkaste det redskab, de bruger,
før de kan komme videre til finere planer. 
c. Karmaformer. Her vil vi opregne de forskellige former 
for KARMA, selvom vi ikke har tid til at uddybe emnet. Selv 
 
 
 





en tyk bog, som udelukkende handlede om det, ville ikkerumme alt, hvad der kunne 
siges. Vi må huske, at det besjælende 
væsen påføres karma ved hjælp af selve stoffet ellersubstansen (som er farvet af 
den), og at dette stof eller dennesubstans er intelligent materie bestående af 
devaessens: 

Kosmisk karma – der påføres Sollogos udefra.

Systemisk karma – Logos' afvikling af virkninger som ersat i gang i tidligere 
kalpaer, og som påvirker hans nuværende 
legemsform.

Planetarisk karma – et himmelsk menneskes individuelle 
karma der er lige så forskellig fra et andet himmelsk menneskes 
karma, som det enkelte menneskes karma er forskelligfra andres. 

En kædes karma – der hænger sammen med det besjælende 
væsens livserfaring. Dette væsen er et center i et himmelskmenneskes legeme, på 
samme måde som et himmelsk menneske 
i sit planetsystem er et center i Sollogos' legeme. 

En klodes karma – den individuelle skæbne der er forbundet 
med det væsen, som er et legemscenter i en kædes besjælende 
liv. 

Disse fem væsener, der bearbejdes af karma, er alle kosmiske 
og solare lysherrer, som opnåede intelligens og gennemgik 
menneskeriget for mange kalpaer siden.

Et plans karma – der er uløseligt forbundet med den planetariske 
logos' og rajaherrens karma og afhænger af samspillet 
mellem disse to poler, det maskuline og feminine aspekt afden guddommelige 
hermafrodit.

Et underplans karma – den skæbne som knytter sig tilnogle mindre væsener, der 
manifesterer sig gennem disseplaner.

I disse to former for karma har vi det, man kunne kalde 
»hierarkiernes karma«, sådan som den er blevet udviklet 
siden [side 452] manifestationen af solsystemet. Den erresultatet af det 
nuværende systems fortid og er ikke så megetvirkninger, der stammer fra 
tidligere solsystemer.

Naturrigernes karma – naturrigerne som vi kender dem på 
vores planet: 

 
 
 





a. Mineralriget.
b. Planteriget.
c. Dyreriget. 
Det er ifølge sagens natur den karma, der er udviklet af deforskellige 
måneherrer, som besjæler disse riger, og som nårderes mål gennem dem. Indtil 
videre har vi altså nævnt kosmisk 
karma, solkarma og månekarma. I sidstnævnte liggerdet store mysterium omkring 
Månen og dens plads i planetsystemet. 


Menneskehierarkiets karma54 55 56 – der består af de 7 

54 Karma og reinkarnation er visdomsreligionens 4. og 5. doktrin. Disse 
to er i virkeligheden visdomsreligionens ABC. Karma er summen afvores 
handlinger, både i det nuværende liv og i de foregående fødsler.
Der findes tre slags: 

1. 
Sanchitakarma. 
2. 
Prarabdhakarma. 
3. 
Agamikarma. 
»Sanchitakarma omfatter menneskelige fortrin og mangler samlet i denforegående 
og alle andre tidligere fødsler. Den del af sanchitakarmaen,
der er bestemt til at påvirke et menneske i en bestemt inkarnation,
kaldes Prarabdha. Den tredje slags karma er resultatet af de 
nuværendehandlingers fortrin og mangler. Agami dækker alle jeres ord, tanker 
oghandlinger. Hvad I tænker, siger og gør, såvel som de virkninger jerestanker, 
ord og handlinger har på jer selv og dem, der omgiver jer,
tilhører kategorien nuværende karma, som med sikkerhed vil påvirkebalancen 
mellem godt og ondt i jeres fremtidige udvikling.« – The 
Theosophist, bind X, s. 235. 

55 
»Der er tre slags karma (handling): 

1. 
Agami: De legemlige handlinger, gode og dårlige, som er udførtefter, at man har 
udviklet sin skelneevne. (Se Sri Sankaracharya: 
Tatwa Bodh, spørgsmål 34). 
2. 
Sanchita: Tidligere handlinger der tjener som spirer til vækst italløse fødsler. 
Det samlede lager af tidligere handlinger. (Sammesteds, 
spørgsmål 35). 
3. 
Prarabdha: De af de tidligere handlinger, som giver nydelse eller 
 
 
 





gruppers [side 453] og de individuelle monaders karma. Dener i sig selv et uhyre 
omfattende og kompliceret emne som, iden nuværende jordklodecyklus, kan deles i: 
[side 454] 

a. Verdenskarma – de 7 rodracer. 
b. Racekarma – hver rodraces skæbne og formål.
c. Underracekarma – hver underraces individuelle skæbne. 
d. National karma. 
e. Familiekarma. 
f. Individuel karma. 
smerte i dette liv alene. (Sammesteds, spørgsmål 36).« – The Theo


sophist, bind VIII, s. 170. 

56 Karma. »Man må huske, at i alle menneskets handlinger udgør 
indflydelsen fra dets tidligere karma et vigtigt element. Hver handling,
siger Sri Krishna, kræver fem elementer: 

1. Den der handler. 
2. Beslutningen om at handle. 
3. Redskaber til at udføre handlingen med, så som hænder, tunge osv. 
4. Anvendelsen af disse redskaber. 
5. Indflydelsen fra tidligere adfærd. 
Disse fem elementer eller faktorer indgår i den aktivitet, et menneskeudfolder 
med sin krop, tale eller tanke, hvad enten den er retfærdig elleruretfærdig. 
(Gita, XVIII, 13, 14, 15).

De fem karmiske elementer er i Mahabharataen delt i to grupper: 1.
Menneskets nuværende handlinger (som omfatter de fire første elementer), 
og 2. Resultatet af dets tidligere handlinger (som udgør det femteelement).

Samtidig må det tilføjes, at resultatet af menneskets tilværelse ikke eren dags 
eller endog en periodes arbejde. Det er summen af handlingerudført i utallige 
tidligere tilværelser. De enkelte handlinger er måske såubetydelige som de 
tyndeste bomuldstråde, der kan blæses væk i hundredvis 
med et enkelt pust, men ligesom disse tråde, når de er viklet tætsammen, danner 
et reb, der er så tykt og stærkt, at det kan bruges til attrække elefanter eller 
endog store skibe med, vil også elementerne imenneskets karma, uanset hvor 
trivielt hvert enkelt af dem er, efterhånden 
blive samlet til et mægtigt pasa (reb), som trækker i mennesket, dvs.
påvirker dets adfærd til det gode eller det onde.« – The Theosophist,
bind VII, s. 60. 

 
 
 





Alle disse forskellige karmaformer er blandet med hinandenog indbyrdes forbundet 
på en måde, der er ufattelig og uforklarlig 
for mennesket. Selv adepterne kan ikke løse mysterietud over den del, som 
vedrører deres egne grupper, menschohanerne af de højere grader kan overskue de 
større gruppers 
karma (grupper der er samlinger af mindre grupper).

Alle de mindre devaer på hvert plan, »røstens hærskare«,
de talløse mindre bygmestre og elementaler, arbejder ubevidst, 
idet de styres og ledes af ord og lyd. På den mådefremkalder de bevidste 
bygmestre vibrationer i planernes 
essens. 

Der er ikke meget at tilføje om devaevolutionen på dettestadium. En stor del af 
det, der kunne siges, må nødvendigvisholdes tilbage på grund af den fare, som 
udspringer af enoverfladisk viden, der ikke er ledsaget af visdom og indre 
vision. 
Men der er yderligere tre punkter, som kan føjes til defire, der allerede er 
givet, og de vedrører primært devaernesforhold til mennesket i fremtiden og 
deres tilnærmelse til detvia den indkommende krafttype. Selvom denne 
tilnærmelseer uundgåelig, vil den ikke have lutter gavnlige virkninger 
påmenneskehierarkiet, og der vil være megen lidelse og mangebitre erfaringer, 
før man har fundet den rigtige kontaktmetodeog lært at bruge forbindelsen på en 
fornuftig måde. Hvis vihusker, at devaerne tilsammen udgør moderaspektet, og at 
deter dem, som bygger formerne og beskytter det, der endnuikke kan beskytte sig 
selv, forstår vi også, at enhver tilbagevenden 
til en nærmere afhængighed af devaerne svarer til, atet voksent menneske vender 
tilbage til sin moders omsorg ogafgiver sin selvstændighed til fordel for 
materielle goder. Devaerne 
er formens moder, men den selvbevidste enhed, MENNESKET, 
må erkende sin uafhængighed af form og følge selvrealiseringens 
vej. Det er noget, vi må overveje, for når enheder 
her og der i den kommende [side 455] tid kontakter devaerne 
og må betale prisen, vil det være en hjælp, hvis mennesket 
forstår grunden og erkender nødvendigheden af at skillesig ud fra disse essenser 
i de 3 verdener. Tilnærmelse mellem 
de to evolutionslinjer bliver mulig på det buddhiske plan, 

 
 
 





men da er det to essenser, som nærmer sig hinanden, og ikkedet konkrete der 
nærmer sig essensen. Så længe mennesketbruger stofformer i de 3 verdener, må det 
ikke overskridegrænsen mellem de to evolutioner. Først på solildens planer,
eller de kosmisk æteriske trin, er kontakten tilladt. På det kosmisk 
faste fysiske plan (vores mentale, astrale og fysiskeplan) får kontakten blot 
katastrofale følger. Jeg har opholdtmig ved dette punkt, fordi faren er helt 
reel og nært forestående. 


Devaevolutionen vil, gennem 7.-strålekraften, have megetmed formidlingen af 
prana til enheder i de 3 højere naturrigerat gøre, og sideløbende med denne 
lettere pranaformidling(fra det fysiske plans æteriske trin) vil der også være 
en lettere 
formidling af åndelig eller psykisk kraft fra den 4. kosmiske 
æter, det buddhiske plan. Resultatet af pranaformidlingenvil blive sundere 
fysiske legemer blandt menneskenes sønner.
Men det er ikke noget, vi skal se efter på nuværende tidspunkt, 
for det vil først begynde at blive mærkbart om ca. 300år, når der inkarnerer så 
mange 7.-stråleegoer, at de vil bliveopfattet som den fremherskende type i den 
periode. Deres fysiske 
legeme vil reagere lettere end andres, fordi det er byggettil 7.-strålekraft, 
selvom 1.- og 5.-stråleegoer også vil havestor gavn af denne påvirkning. Det vil 
være en særlig gunstigperiode for de æteriske devaer, og de fysiske legemer, 
derbygges i den tid, vil være karakteristiske ved: 

a. Spændstighed.
b. Enorm fysisk magnetisme.
c. Evnen til at afvise uægte magnetisme.
d. Evnen til at optage solstråler.
e. Stor styrke og modstandskraft.
f. Et forfinet udseende som endnu er ukendt. [side 456] 
Planets æteriske trin vil blive fulde af forøget aktivitet, ogefterhånden som 
årtierne går, vil mennesket langsomt mensikkert blive bevidst på disse trin og 
opmærksom på deresbeboere. Den umiddelbare virkning af denne forøgede æteri-

 
 
 





ske energi vil være, at et større antal mennesker får æterisksyn og bliver i 
stand til, normalt og naturligt, at leve bevidstpå de æteriske planer. De fleste 
mennesker fungerer kunbevidst på de 3 lavere trin af det fysiske plan – det 
luftformige, 
flydende og faste – og de æteriske underplaner er lige sålukkede for dem som de 
astrale. I de kommende århundreder 
vil menneskets normale opholdssted være hele det fysiskeplan op til, men ikke 
med, det 2. underplan. Det 4. og 3. æterplan 
vil være lige så velkendt for det, som det almindelige fysiske 
landskab er på nuværende tidspunkt.

De, der studerer lægevidenskab, vil samle opmærksomheden 
om æterlegemet og opdage det fysiske legemes afhængighed 
af det. Det vil ændre lægestandens holdning, og magnetisk 
behandling og stimulering gennem vibration vil erstattede nuværende kirurgiske 
og medicinske metoder. På det tidspunkt 
vil mennesket generelt have æterisk syn, og det tvingerdet til at erkende, hvad 
der nu kaldes den »usynlige« elleroverfysiske verden. Man vil se og kommunikere 
med mennesker 
i deres æterlegeme, og æternes devaer og elementaler vilblive studeret og 
anerkendt. Når det sker, vil den sande brugaf ceremonielle ritualer som en 
beskyttelse af mennesket indtage 
sin retmæssige plads.

Man vil ligeledes opdage devaernes arbejde i forbindelsemed dyre- og 
planteriget, og meget, der nu er muligt på grundaf uvidenhed, vil blive umuligt 
og forældet. Den tid vil komme, 
hvor menneskets holdning til dyreriget bliver revolutioneret 
og slagteriet, mishandlingen og den form for grusomhed, 
som kaldes »jagt«, bliver afskaffet.

Udviklingen af æterisk syn og opdagelsen af devaerne vilogså føre til en 
gådefuld ændring af mænds og kvindersholdning til spørgsmålet om seksualitet, 
ægteskab og formering. 
Denne forandring vil være baseret på erkendelsen afstoffets eller moderaspektets 
sande natur og Solens virkningpå substans. Livets enhed vil blive et kendt og 
videnskabeligtbevist [side 457] faktum, og liv i stof vil ikke længere væreen 
teori, men en af videnskabens grundsætninger. Det kan viikke uddybe her. 

 
 
 





3. Manas i de sidste runder. 
a. Forvandlingsprocessen. Forvandling er et emne, der fratidernes morgen har 
optaget de studerendes, forskernes ogalkymisternes opmærksomhed. Evnen til at 
ændre ved hjælpaf varme er naturligvis almindelig kendt, men nøglen tilmysteriet 
eller den systemiske formels hemmelighed er bevidst 
skjult for alle søgende og bliver først gradvis afsløretefter 2. indvielse. 
Emnet er så omfattende, at det kun er 
muligt at give en bred og generel skitse af, hvordan man kannærme sig det. Folk 
i al almindelighed vil helt naturligt tænkepå at forvandle metaller til guld med 
henblik på at lindrefattigdommen. Videnskabsmanden vil søge det universalmiddel, 
som kan bringe stoffet tilbage til dets urtilstand, frigøreenergi og på den måde 
afsløre evolutionsprocesserne og sætteham i stand til (ud fra urtilstanden) selv 
at bygge de ønskedeformer. Alkymisten leder efter de vises sten, dette 
effektiveforvandlingsmiddel der vil fremkalde en åbenbaring og givekemikeren 
evnen til at påtvinge de elementale kræfter, somvirker i, ved hjælp af og gennem 
stoffet, sin vilje. Det religiøse 
menneske, og især den kristne, har opdaget den forvandlende 
krafts psykiske karakter og taler i de hellige bøger ofteom, hvordan sjælen 
prøves 7 gange i ilden. Set under deresegen begrænsede synsvinkel har alle disse 
studerende ogforskere hver især fundet én stor sandhed, men helheden 
ligger ikke i den ene eller den anden, men i summen af dem.
Hvis vi skal definere forvandling, som den forstås okkult,
kan vi sige: Forvandling er overgangen fra en tilstand til enanden ved hjælp af 
ild. Forståelsen af dette hviler på noglepostulater, hovedsagelig fire. Disse 
postulater må gives i denform, de har i den gamle kommentar, for den er 
formuleretsådan, at den afslører sandheden for dem, der har øjne at semed, men 
skjuler den for dem, som ikke er parate eller vilmisbruge deres viden til 
egoistiske formål. Sætningerne lydersådan: [side 458] 

 
 
 





1. Den, der overfører Faderens liv til de tre lavere, brugerilden, som ligger 
gemt i Moderens hjerte. Han arbejdermed agnichaitanerne, som skjuler, brænder og 
på denmåde skaber den fornødne væde. 
2. Den, der overfører livet fra de tre lavere til det færdigefjerde, bruger 
ilden, som ligger gemt i Brahmas hjerte.
Han arbejder med agnishvattaernes kræfter, som strømmerud, blander sig og på den 
måde skaber den fornødne varme. 
3. Den, der overfører livet til det samlende femte, bruger ilden, 
som ligger gemt i Vishnus hjerte. Han arbejder medagnisuryanernes kræfter, som 
flammer op, befrier essensenog på den måde skaber den fornødne udstråling.
4. Først væde, træg og indsvøbende, så varme med stadig stigende 
intensitet, og endelig kraft der presser, driver ogkoncentrerer. Sådan skabes 
udstråling, udstrømning, forvandling 
og ændring af form. Til sidst befrielse – den flygtige 
essens undslipper, og resterne genoptages i urstoffet. 
Den, der tænker over disse formuleringer og mediterer overden angivne metode, 
vil danne sig et generelt indtryk afevolutionens forvandlingsproces, og det vil 
have større værdifor ham end de formularer, hvormed devaerne forvandler de 
forskellige mineraler.

Forvandling vedrører atomets liv og er knyttet til de love,
som styrer radioaktivitet. Det er interessant at lægge mærketil, hvordan vi i 
det videnskabelige udtryk »radioaktivitet«
har Østens begreb, Vishnu-Brahma, eller lysstrålerne dervibrerer gennem stof. 
Derfor må den almindeligt accepteredeopfattelse af betegnelsen »atom« udvides 
fra kun at gældekemiens atom til også at omfatte: 

a. Alle atomer eller kugler på det fysiske plan.
b. Alle atomer eller kugler på det astrale og mentale plan.
c. Mennesket i fysisk inkarnation.
d. Menneskets kausallegeme på sit eget plan.
e. Alle planer i deres egenskab af besjælede kugler. 
 
 
 





f. Alle planeter, kæder og kloder i solsystemet. [side 459]
g. Alle monader på deres eget plan, hvad enten det er menneskelige 
monader eller himmelske mennesker.
h. Solafgrænsningen, summen af alle mindre atomer. 
I alle disse atomer, store eller små, mikrokosmiske eller 
makrokosmiske, svarer det centrale liv til det, videnskaben 
kalder en positiv elektrisk ladning, hvad enten det er et kosmisk 
væsen som Sollogos' liv eller det lille elementalliv i et 
fysisk atom. De mindre atomer, som roterer omkring derespositive centrum, og som 
videnskaben for øjeblikket kalderelektroner, er det negative aspekt, og det 
gælder ikke alenedet fysiske atom, men også de menneskelige atomer, derholdes 
sammen omkring deres centrale punkt, et himmelskmenneske eller de atomare 
former, som tilsammen udgør detalmindelig kendte solsystem. Alle former er 
opbygget påsamme måde, og den eneste forskel består i ordningen ogantallet af 
elektroner, sådan som lærebøgerne fortæller os.57 
Selve elektronen vil i sidste instans vise sig at være et mikroskopisk 
elementalliv.

Det andet punkt, jeg vil fremføre nu, er: Stråling er udtryk 
for, at der er ved at ske en forvandling. Da forvandling erbefrielse af 
essensen, så den kan opsøge et nyt center, kanprocessen opfattes som 
radioaktivitet, teknisk forstået og irelation til alle atomare legemer uden 
undtagelse.

At videnskaben først for nylig er blevet opmærksom påradium (der er et eksempel 
på forvandlingsprocessen) er densegen fejl. Efterhånden som man får en større 
forståelse, vilman opdage, at alle udstrålinger, som f.eks. magnetisme 
ellerpsykisk udstrømning, blot er forvandlingsprocessen i stormålestok. Det, der 
er vigtigt at forstå, er, at forvandlingsprocessen, 
når den er virksom, kun på overfladen er resultatet afydre faktorer. I 
virkeligheden er den resultatet af, at den indrepositive kraftkerne vibrerer så 
voldsomt, at den til sidst spreder 
elektronerne eller de negative punkter, som udgør dens 

57 Atom og elektron: Se The Consciousness of the Atom, s. 17-22. 

 
 
 





indflydelsessfære og sender dem så langt væk, at frastødningsloven 
dominerer. Da bliver de ikke længere tiltrukket afderes oprindelige [side 460] 
center, men søger et andet. Denatomare kugle, hvis jeg kan udtrykke det sådan, 
går i opløsning, 
elektronerne underlægges frastødningsloven, og dencentrale essens slipper ud og 
opsøger en ny kugle, okkultforstået. 

Vi må hele tiden huske, at alt i solsystemet er tosidet og isig selv både 
negativt og positivt: positivt med hensyn til sinegen form, men negativt med 
hensyn til sin større sfære.
Hvert atom er derfor både positivt og negativt – det er enelektron såvel som et 
atom. 

Derfor er forvandlingsprocessen tosidet og kræver enindledende fase, hvor der 
bruges ydre faktorer, en udklækningsperiode, 
hvor den positive kerne passes og plejes, stimuleres 
og udvikles, hvor den indre flamme systematisknæres og får forøget sin 
elektriske spænding. Derefter følgeren anden fase, hvor de ydre faktorer ikke 
tæller så meget, oghvor atomets indre energicenter får lov til selv at gøre 
arbejdet. 
Disse faktorer gælder i lige høj grad alle atomer: mineralatomerne 
som har optaget alkymisternes opmærksomhed såmeget, det såkaldte menneskeatom 
der følger den sammegenerelle fremgangsmåde og styres af de samme love, og 
allestørre atomer så som et himmelsk menneske eller en sollogos.

Processen kan opstilles på følgende måde: 

1. 
Livet tager primitiv form. 
2. 
Formen udsættes for ydre varme. 
3. 
Varmen, som påvirker formen, fremkalder udsivning, ogder kommer væde. 
4. 
Væde og varme udfører i fællesskab deres funktion. 
5. 
Elementalliv passer alle mindre liv. 
6. 
Devaerne samarbejder i henhold til lov, orden og lyd. 
7. 
Atomets indre varme stiger. 
8. 
Atomets varme vokser hurtigt og overstiger omgivelsernes 
ydre varme. 
9. 
Atomet udstråler. 
 
 
 





10. 
Til sidst nedbrydes atomets kugleformede væg. 
11. 
Elektronerne eller de negative enheder søger et nyt center. 
[side 461] 
12. 
Det centrale liv strømmer ud for at smelte sammen med 
sin polære modsætning, idet det selv bliver negativt ogsøger det positive. 
13. 
Okkult er dette formørkelse, den midlertidige slukning aflyset indtil det igen 
kommer til syne og blusser op. 
Det er hverken muligt eller tilrådeligt at uddybe emnet her.

Det er altså klart, at det i hvert naturrige skulle være muligt 
at fremskynde alle mindre atomers forvandlingsproces.
Det er det også, selvom der ikke er nogen erkendelse af det.
Det er først, når et væsen når menneskeriget, at det blivermuligt for det 
bevidst og intelligent at gøre to ting: 

For det første medvirke til forvandlingen af sit eget positive

atomare center fra det menneskelige til det åndelige.
For det andet medvirke til forvandlingen af: 

a. Lavere mineralformer til højere former.
b. Mineralformer til planteformer.
c. Planteformer til dyreformer.
d. Dyreformer til menneskeformer, eller bevidst og direkteat fremkalde 
individualisering. 
At det endnu ikke sker skyldes faren ved at meddele denfornødne viden. Adepterne 
forstår forvandlingsprocessen i de3 verdener og i de 4 naturriger, hvilket 
midlertidigt gør demtil et esoterisk 3 og eksoterisk 4.

Mennesket vil i sidste instans arbejde med de 3 riger, menførst når broderskab 
bliver praktiseret og ikke blot er et begreb.


I den forbindelse er der tre punkter, som må tages i betragtning: 


 
 
 





Bevidst manipulation af ilden.

Devaer og forvandling.

Lyd og farve i relation til forvandling. [side 462] 

Her er det nødvendigt at gøre opmærksom på, sådan som jeghar gjort i andre 
forbindelser, at der kun kan gives visseoplysninger, mens detaljerne vedrørende 
selve processenendnu ikke kan behandles på grund af racens manglende evnetil at 
handle uegennyttigt. Netop af den grund sneg der sigmange misforståelser ind, 
dengang Hierarkiet begyndte atmeddele nogle af visdommens grundbegreber i 
bogform, mendet tog H.P.B. sig modigt af.58 59 Faren er der imidlertid 

58 
Vanskeligheden ved at udgive visdomsreligionen er behandlet af 

H.P.B. i Den hemmelige lære på følgende måde: 
1. 
Vi må undlade at dømme fordi: 
a. En fuldstændig forklaring er forbeholdt indviede.
b. Kun en brøkdel af den esoteriske mening er givet. 
c. Kun adepter kan tale med autoritet. – H.L. 1, 205, 207 & 3, 50, 86.
d. Læren tilbydes som en hypotese. – H.L. 4, 2. 
2. 
Vi må helt se bort fra: 
a. Personligheder.
b. Dogmatiske trosforestillinger. 
c. Specielle religioner. 
3. 
Vi må være fri for fordomme. – S.D. III, 1. Vi må også være: 
a. Fri for indbildning.
b. Fri for egoisme. 
c. Rede til at acceptere sandheden, når den er påvist. 
4. 
Vi må finde den højest tænkelige mening. – S.D. III, 487. 
5. 
Vi må undlade at være sekteriske. – S.D. III, 110. 
6. 
Vi må huske det handicap, sproget giver os. – H.L. 1, 213, 300, 302. 
7. 
Vi må stræbe efter at blive en discipel. – H.L. 1, 205 & 3, 241. 
8. 
Vi må i sidste instans udvikle vores egne evner. – H.L. 2, 181-182,
& 3, 80. 
9. 
Vi må leve broderskabets liv. – H.L. 1, 207. 
10. 
Vi må huske, at H.P.B. ikke gør krav på at være ufejlbarlig. – H.L.
1, 302 & 3, 40, note 1, 270. 
 
 
 





stadig og udgør et stort [side 463] handicap for dem, derarbejder på den indre 
side og føler, at menneskers tankerburde hæves fra studiet af den fysiske 
tilværelses problemertil større begreber, bredere visioner og en mere 
holistiskopfattelse. Det er kun muligt at komme med antydninger, fordet er ikke 
tilladt at give forvandlingsformularerne eller demantraer, der manipulerer 
rummets stof. Jeg kan kun visevejen for dem, som er parate, eller som er ved at 
genopdagegammel viden (der er opnået gennem en tilnærmelse til udviklingsvejen 
eller ligger latent som følge af oplevelser iatlantiske dage), men de 
retningslinjer, der gives, rummertilstrækkelig vejledning til, at de kan trænge 
dybere ind ikundskabens mysterier. Faren består i det faktum, at heleemnet, 
forvandling, vedrører den materielle form og devasubstans. 
Da mennesket på nuværende tidspunkt ikke engangbehersker sine egne hylstres stof 
eller styrer sit 3. aspektsvibrationer, løber det en risiko ved at samle sin 
opmærksomhed 
om ikke-selvet. Det er først trygt at gøre, når magikerenkender fem ting: [side 
464] 

H.P.B. siger: »Jeg taler kun med 'absolut sikkerhed' hvad min egen personlige 
tro angår. De, der ikke har samme garanti for deres tro, som jeghar, ville være 
meget tåbelige og naive, hvis de accepterede denblindt … Det, jeg tror på, er: 
a. 
At der findes en ubrudt mundtlig overlevering, som i menneskehedens 
barndom blev åbenbaret for racens udvalgte af levende guddommelige 
mennesker. 
b. 
At den er nået uændret frem til os. 
c. 
At mestrene er uhyre velbevandrede i denne ubrudte videnskabeligelære.« – 
Lucifer, bind V, s. 157 (H.P. Blavatsky, Collected Writings,
bind XI s. 466-467, o.a.) 
»Den hemmelige lære er ingen 'autoritet' i sig selv, men da den er fuld 
afcitater og tekster fra næsten alle de store religioners og tankeskolershellige 
skrifter og filosofier, vil de, der tilhører en af disse, være sikrepå at finde 
støtte for deres argumenter på en eller anden side. Der erimidlertid også 
teosoffer, som har denne svaghed for autoritet, og detblandt de bedste og mest 
hengivne.« – Lucifer, bind III, s. 157. 

59 
Se forord og indledning til Den hemmelige lære, bind 1. 

 
 
 





1. Atomets natur. 
2. Planernes grundtone.
3. Måden hvorpå man arbejder fra det egoiske plan gennembevidst kontrol, 
kendskab til beskyttende lyde og formularer 
og rene uselviske bestræbelser.
4. Vekselvirkningen mellem de 3 ildformer, måneordene,
solordene og senere et kosmisk ord.
5. Den elektriske vibrations hemmelighed som et menneskeførst begynder at 
opdage, når det kender sin egen planetlogos' 
grundtone. 
Al denne viden om de 3 verdener er i hænderne på visdommens 
mestre og sætter dem i stand til at arbejde med energiog kraft, og ikke det der 
normalt forstås ved ordet »substans«.
De arbejder med elektrisk energi, idet de beskæftiger sig medpositiv 
elektricitet eller energien i atomets positive kraftkerne, 
hvad enten det er kemiens atom, for eksempel, eller detmenneskelige atom. De 
arbejder med tingenes sjæl. Den 
sorte magiker arbejder med det negative aspekt, elektronerne,
hvis jeg kan sige det sådan, hylstret og ikke sjælen. Denneforskel må man være 
meget opmærksom på. Den rummerforklaringen på, hvorfor Broderskabet ikke blander 
sig imaterielle spørgsmål, men koncentrerer sig om kraftaspektet, 
energicentrene. De når helheden gennem de få centre i en 
form. Efter denne indledning vil vi begynde på emnet: 

Bevidst manipulation af ilden. 

Det vil nu være klart, at hele forvandlingsprocessen, som vikan behandle den på 
nuværende tidspunkt, vedrører de to ildformer, 
der nåede et højt udviklingstrin i et tidligere solsystem: 


a. Atomets ild i dens to aspekter – den indre ild og stråleilden. 
b. Tankesindets ild. 
 
 
 





Set fra menneskets synspunkt er det disse to, forvandlingenvedrører, idet den 3. 
ild, åndens ild, ikke tages i betragtningpå dette stadium. [side 465] 

Den bevidste manipulation af ilden er menneskets privilegium, 
når det har nået et vist punkt i sin udvikling. Det varden ubevidste erkendelse 
af dette, som naturligt førte tilalkymistens forsøg på forvandlinger i 
mineralriget. Op igennem 
tiden har nogle få af de ældre studerende forstået omfanget 
af den indsats, som forvandlingen af de tungere metallertil guld, blot var 
begyndelsen til og symbolet på – et billedligt, 
allegorisk og konkret skridt. Hele emnet forvandlingdækkes af Hierarkiets 
arbejde i alle dets 3 departementer pådenne planet, og vi kan få en forestilling 
om, hvad det indebærer, 
hvis vi studerer dette umådelige hierarkiske hjælpearbejde 
i forbindelse med evolutionsprocessen. Det består ioverførslen af livet fra et 
atomart stadium til et andet, og detomfatter tre klare trin, som kan ses og 
følges ved hjælp af denhøjere clairvoyance og fra de højere planer. Disse trin 
ellerstadier er: 

Forbrændingsstadiet – den blandings- og fusionsperiode alle

atomer gennemgår, når formen nedbrydes.
Opløsningsstadiet, hvor formen spredes, stoffet opløses og

atomet reduceres til sine to grundelementer.
Udstrømningsstadiet, hvor det primært drejer sig om atomets

indre egenskab, og hvor essensen strømmer ud for senere

at tage en ny form. 

Måske radioaktivitet, pralayisk opløsning og essensens udstrømning 
kan udtrykke tanken. Disse trin indgår i enhverforvandlingsproces uden 
undtagelse. I den gamle kommentarudtrykkes de okkult på følgende måde: 

 
 
 





»Ildvæsenerne brænder i Moderens skød. 
Ildcentret når ud til cirklens omkreds, formen opløses ogpralayas fred sænker 
sig.
Sønnen vender tilbage til Faderens bryst, og Moderen faldertil ro.« 

Denne forvandlingsproces varetages af mestrene og de storedevaer, og hvert 
departement er knyttet til et af de 3 stadier:

[side 466] 

Mahachohanens departement i dets 5 dele beskæftiger sigmed forbrændingen af 
ildvæsenerne.
Manuens departement beskæftiger sig med den form ellerafgrænsning, der 
indeslutter ildvæsenerne.
Bodhisattvaens departement beskæftiger sig med Sønnenstilbagevenden til Faderens 
bryst. 

Inden for mahachohanens departement kan der opstilles entilsvarende sekundær 
opdeling: 

Den 7. og 5. stråle er beskæftiget med Sønnens tilbagevendentil Faderen. De har 
stort set til opgave at sende opladendekraft ud, når det bliver nødvendigt at 
overføre Sønnens livfra en gammel form til en ny, fra et naturrige til et andet 
påtilbagevejen.

Den 3. og 6. stråle varetager forbrændingen af ildvæsenerne.
Den 4. stråle blander de to ildformer i den atomare form. 

Et nærmere studium af denne opdeling vil vise, hvor nærtsamarbejdet er mellem de 
forskellige grupper, og hvor intimtderes aktiviteter er forbundet med hinanden. 
Hierarkiets 
virksomhed kan altid opfattes som en form for alkymi, ogdets aktiviteter 
vedrører den trefoldige forvandling. Medlemmerne 
udfører deres arbejde bevidst, og det er overordnet i 
forhold til deres egen befrielse.

En mester forvandler i de 3 verdener og er hovedsageligbeskæftiget med processen 
på de 18 underplaner, menneskets 

 
 
 





store evolutionsfelt, og livets strøm gennem Logos' faste 
fysiske legeme. Chohanerne med 6. indvielse arbejder i detlogoiske æterlegemes 
4. og 5. æter (det buddhiske og atmiskeplan) og tager sig af strømmen af 
åndeligt liv fra form til formi disse verdener med henblik på overførslen af 
enheder i detåndelige rige til det monadiske plan. Endnu højere væsener –
buddhaerne og deres medbrødre på 1. og 3. stråle – beskæftiger 
sig med livets indstrømning på det kosmisk fysiskeplans underatomare og atomare 
underplan. Hvad, der erblevet sagt, gælder alle hierarkiske bestræbelser i alle 
planetsystemer 
og på alle kloder, for deres indsats udgør en helhed.
I alle tilfælde går bevidst [side 467] selvpålagt kontrol ellerautoritet forud 
for evnen til at forvandle. Efter 3. indvielse 
lærer de indviede at forvandle dyrerigets liv og forestå detsoverførsel til 
menneskeriget, og på de tidlige stadier af indvielsesvejen 
får de kendskab til de formularer, som styrer demindre devaer og resulterer i 
sammensmeltningen af det 2. og

3. rige. De bliver omhyggeligt overvåget og er underkastetforskellige 
sikkerhedsforanstaltninger.
Fremskredne intellektuelle mennesker skulle være i stand 
til at indgå i samarbejdet og tage sig af metallernes forvandling, 
da forholdet mellem den intellektuelle udvikling hosdem og de mineraler og 
bygmestre, de ville kontrollere, er detsamme som i ovennævnte tilfælde og 
bevidsthedsgrader. Menpå grund af den katastrofale udvikling i atlantiske dage, 
ogtilbageholdelsen af åndelig udvikling indtil karma var justeret, 
er kunsten gået tabt eller rettere bliver kundskabenbeskyttet, indtil 
raceudviklingen har nået et punkt, hvor detfysiske legeme er rent nok til at 
modstå de kræfter, der kontaktes, 
og komme ud af den kemiske forvandlingsproces, ikkeblot beriget med hensyn til 
viden og erfaring, men også styrketi sin egen indre struktur.

Efterhånden som tiden går, vil mennesket gøre fire ting: 

 
 
 





1. Genvinde viden og evner der blev udviklet i atlantiskedage.
2. Frembringe legemer som kan modstå den lavere typeildelementaler, der arbejder 
i mineralriget.
3. Forstå radioaktivitetens indre betydning eller lære at frigøre 
den kraft, som bor i alle kemiens stoffer og atomer, ogi alle ægte mineraler.
4. Omdanne de kommende kemikeres og forskeres formler til 
LYD og ikke blot formulere dem på papir ud fra forsøg. Idenne sidste udtalelse 
ligger (for dem, der kan forstå den)
det mest oplysende vink, det endnu har været muligt atgive i denne sag. 
Det kan virke, som om jeg ikke har givet ret mange oplysninger 
om den bevidste manipulation af ild. Det skyldes denstuderendes manglende evne 
til at læse den esoteriske baggrund 
for ovenstående meddelelser. Bevidst forvandlingbliver først mulig, når 
mennesket har forvandlet stoffet i sineegne redskaber. [side 468] Først da kan 
det blive betroet den 
guddommelige alkymis hemmeligheder. Når det, via denlatente indre ild i sine 
egne hylstres stof, har forvandlet dissehylstres kemiske og mineralske atomer, 
kan det – gennemaffinitet til stoffet – trygt deltage i arbejdet med 
mineralforvandling 
af første orden. Først når det (via hylstrenes stråleild) 
har forvandlet det, der i dets egen organisme svarer tilplanteriget, kan det 
udføre alkymisk arbejde af anden orden.
Først når tankesindets ild er fremherskende, kan det arbejdemed 
forvandlingsprocesser af tredje orden eller overførslen afliv til dyreformer. 
Først når det indre selv eller egoet i kausallegemet 
styrer dets tredobbelte personlighed, kan det okkultfå tilladelse til at blive 
en alkymist af fjerde orden og arbejdemed overførslen af dyremonaden til 
menneskeriget, med heleden store viden dette indebærer. Der er meget at 
udrettefremover, men en forståelse af opgavens omfang behøverikke at virke 
nedslående, for en fornuftig skitsering af fremtiden 
og en forsigtig fremlægning af oplysninger om de nødvendige 
stadier vil danne grundlag for mange aspiranters 

 
 
 





ihærdige indsats og den evolutionære fremkomst af dem, derkan løse opgaverne.

På grund af emnets store omfang og det faktum, at magikeren 
eller alkymisten i forvandlingsprocessen arbejder meddevaessens ved at styre de 
mindre bygmestre i samarbejdemed de større devaer, er det vanskeligt at udtale 
sig klart omforvandling. Derfor vil jeg prøve at skabe klarhed i tanker 
ogformodninger ved i første omgang at fremsætte nogle postulater, 
som man må være opmærksom på, når man beskæftigersig med spørgsmålet om 
forvandling. Der er fem, og de vedrører 
især det område, hvor forvandlingsprocessen udføres.
Her må den studerende huske forskellen på den sorte og denhvide magikers 
arbejde. Måske vil det være en hjælp, hvis vi,
før vi går videre, ser på disse forskelle i den udstrækning, devedrører det 
nuværende emne: 

For det første. Den hvide broder bruger positiv elektriskenergi. Den mørke 
broder bruger den negative elektriskeenergi.

For det andet. Den hvide broder beskæftiger sig med tingenes 
sjæl. Den sorte magiker koncentrerer sig om formen.

[side 469]

For det tredje. Den hvide magiker fremelsker den pågældende 
sfæres (menneske-, dyre-, plante- eller mineralsfærens)
iboende energi og skaber resultater gennem det centralelivs egen indsats, hvad 
enten det er undermenneskeligt,
menneskeligt eller overmenneskeligt. Den sorte magikeropnår resultater ved at 
bruge en ydre kraft. Han skaber forvandling 
ved hjælp af opløsningsmidler (hvis jeg kan kaldedem det) eller gennem en 
svækkelse af formen snarere endgennem udstråling, sådan som den hvide magiker 
gør. 

Man må være opmærksom på disse forskellige metoder ogprøve at forestille sig, 
hvordan de virker i forbindelse medforskellige stoffer, atomer og former. Men nu 
vil vi vendetilbage til vores fem postulater om forvandlingen af stof 
ogoverførslen af livet eller energien til andre former. 

 
 
 





De fem postulater. 

Postulat 1. Alt stof er levende, dvs. devavæseners vitale 
substans. F.eks. er et plan, og former der er bygget af detssubstans, en stor 
devas stoflige form eller hylster, en devasom er essensen bag planets 
manifestation eller dets sjæl.

Postulat 2. Devaerne bygger alle vibrerende former ud afderes eget legemes stof. 
Derfor kaldes de det store moderaspekt, 
for de frembringer formen ud af deres egen substans.

Postulat 3. Devaerne er det liv, der skaber sammenhæng iformerne. De er en 
blanding af 3. og 2. aspekt og kan betragtes 
som alle undermenneskelige formers liv. En magiker, derarbejder med 
mineralriget, beskæftiger sig altså i praksis meddevaessens i dens første form 
på evolutionens opadgåendebue og må derfor huske tre ting: 

a. Det bagudrettede træk fra de involutionære liv, som liggerbag mineralet, 
eller i virkeligheden dets arv.
b. Den syvfoldige karakter af den devagruppe, der udgør dets 
væsen i okkult forstand. 
c. Dets kommende overførsel til planteriget, eller det 2. rigesokkulte virkning 
på det 1. [side 470] 
Postulat 4. Alle devavæsener og bygmestre på det fysiskeplan er særlig farlige 
for mennesket, for de arbejder på deæteriske planer og formidler – som jeg før 
har gjort opmærksom 
på – prana eller den vitale belivende substans og kanderfor slippe en brændende 
og ødelæggende ildessens løs påden uvidende og uforsigtige aspirant.

Postulat 5. Devaerne arbejder ikke som individuelle, bevidste 
enheder med selvstændige hensigter ligesom mennesket, 
et himmelsk menneske eller en sollogos (betragtet somegoer). De arbejder i 
grupper og er underkastet: 

a. Iboende impulser eller latent aktiv intelligens.
b. Ordrer, der udstedes af de store bygmestre.
c. Ritualer eller tvang fremkaldt med farve og lyd. 
 
 
 





Når man er opmærksom på disse forhold, kan man danne siget indtryk af den rolle, 
devaerne spiller i forbindelse med forvandling. 
Den position, ild indtager i processen, har særliginteresse her, for den viser 
klart, hvilken forskel der er på deto skolers metode. 

Når Broderskabet udfører forvandlingsprocessen, stimuleres, 
opflammes og styrkes den indre ild, som beliver atomet, 
formen eller mennesket, indtil den (gennem sin egenindre kraft) brænder sit 
hylster op og slipper ud af sin afgrænsning 
i form af stråling. Der er en interessant illustrationaf det i forbindelse med 
de sidste indvielser, hvor kausallegemet 
tilintetgøres af ild. Den indre ild fortærer alt andet endden elektriske ild, 
som strømmer ud. Derfor vil den sande 
alkymist i den kommende tid altid søge at stimulere radioaktiviteten 
i det stof eller atom, han arbejder med, og koncentrere 
sig om den positive kerne. Han vil fremkalde de ønskede 
virkninger ved at forøge dens vibration, aktivitet eller positive 
ladning. Det er det, mestrene gør i forbindelse med menneskeånden. 
De beskæftiger sig slet ikke med dens »devaaspekt
«. Det er den samme grundlæggende regel, der gælderfor et menneske som for et 
mineral. 

Når de mørke brødre udfører processen, sker der detmodsatte. De koncentrerer sig 
om formen og får det centraleelektriske liv til at strømme ud ved at sprænge 
eller nedbrydedenne [side 471] samling atomer. Det gør de med ydre midlerog ved 
at udnytte selve stoffets (devaessensens) destruktivenatur. De brænder og 
ødelægger stofhylstret og prøver atindfange den flygtige essens, når formen går 
i opløsning. Detblokerer det pågældende væsens evolutionsplan, 
forsinkerprocessen, griber ind i det almindelige udviklingsforløb ogstiller alle 
involverede faktorer i en dårlig position. Livet(eller væsenet) bliver sat 
tilbage, devaerne arbejder destruktivt 
og uden at medvirke til realiseringen af planen, og magikeren 
skader sig selv ved at lægge sig ud med karmaloven ogved at materialisere sin 
egen substans gennem omgang meddet 3. aspekt. Sort magi af den art sniger sig 
ind i alle religioner, 
netop ved at formen ødelægges med ydre midler og ikke 

 
 
 





som følge af livets befrielse gennem indre udvikling og beredskab. 
Den er ansvarlig for skadevirkningerne af hathayogaen 
i Indien og tilsvarende metoder, som de praktiseres ivisse religiøse og okkulte 
ordener i Vesten. Begge arbejdermed stof på et eller andet plan i de 3 verdener 
og gør ondt, forat der skal komme godt ud af det. Begge styrer devaerne ogprøver 
at frembringe bestemte virkninger ved at manipulereformens stof. Hierarkiet 
arbejder med sjælen i formen ogopnår resultater, der er intelligente, permanente 
og fremkaldtved eget initiativ. Når opmærksomheden samles om formenog ikke 
ånden, er der en tendens til devadyrkelse, devakontakt 
og sort magi, for formen består af devasubstans på alle 
planer.

Det må man huske i forbindelse med alle former, for det 
rummer nøglen til mange mysterier.

Vi har set, hvordan overførslen af liv fra form til form sker 
lovmæssigt, i første omgang via samarbejde med devaerne oganvendelsen af ydre 
midler på det atom eller den form, der ertale om, og i anden omgang via atomets 
egen indre reaktionder fremkalder en sådan intensivering af det positive 
ildcenter, 
at den flygtige essens strømmer ud i form af radioaktivitet(hvilket er den 
vigtigste og mest langvarige fase af proceduren).


På alle stadier spiller ildelementalerne deres rolle hjulpetaf ilddevaerne, som 
er de styrende faktorer. Sådan er det påde planer, der primært vedrører os i de 
3 verdener: forskelligedevagrupper [side 472] træder i aktivitet, alt efter 
hvilken 
karakter den pågældende form har, og hvilket plan forvandlingen 
skal ske på. Elektrisk ild strømmer fra atom til atom ihenhold til loven, og 
»ild ved friktion« reagerer, idet den eratomets latente ild eller negative 
aspekt. Processen udføresved hjælp af solild, og her ligger det mest gådefulde 
aspekt afforvandlingens mysterium. Ild ved friktion, den negativeelektriske 
substans, har i nogen tid været genstand for deneksoteriske videnskabs 
opmærksomhed, og gennem opdagelsen 
af radium er det blevet muligt at udforske den positiveelektricitets natur. 

 
 
 





Som H.P.B. antydede, var Keely nået langt ad denne vej og

60 61

vidste mere, end han fortalte, og andre har nærmet eller 
nærmer sig det samme område. Det næste skridt fremad forvidenskaben ligger i 
denne retning og bør dreje sig om atomets 
egen potentielle kraft og menneskets anvendelse af den.
Det vil frigøre en kolossal mængde energi på Jorden. Menikke desto mindre er det 
først, når videnskaben forstår den 
tredje faktor og begynder at bruge tankeild, som den legemliggøres 
af visse devagrupper, at energiens kraft, der er tredobbelt 
og alligevel én i de 3 verdener, bliver tilgængelig formennesket. Endnu ligger 
det langt ude i fremtiden og bliverførst muligt hen mod slutningen af denne 
runde, og dissestærke kræfter vil ikke blive fuldt udforsket og udnyttet før 
imidten af næste runde. På det tidspunkt vil man gøre megenenergi tilgængelig 
ved at fjerne alt, hvad der blokerer den.
For menneskets vedkommende sker det ved dommedagsadskillelsen, 
men det vil også have sine virkninger i de andrenaturriger. En del af dyreriget 
vil gå i midlertidig pralaya ogpå den måde frigøre energi til den resterende del 
og fremkalde 
virkninger som dem, Israels profet hentyder til, når hansiger, at »ulven skal bo 
sammen med lammet«.62 Hans udtalelse 
om, at »en lille dreng vogter dem«, er stort set en esoterisk 
tilkendegivelse af det faktum, at 3/5 af [side 473]
menneskeheden vil være begyndt på udviklingsvejen, for »enlille dreng« er 
betegnelsen for aspiranter og disciple. I planteog 
mineralriget sker der tilsvarende ændringer, men af ensådan art at det er 
umuligt for os at forstå dem.

Solildens centrale placering i forvandlingsprocessen vilblive forstået gennem 
studiet af de devaer og elementaler,
som er ild, og som (i deres inderste væsen og gennem aktiv,
magnetisk stråling) er den ydre varme eller vibration, derfrembringer: 

60 H.L. 1, 46, 246, note 7, 285. 

61 H.L. 2, 267-278. 

62 Bibelen: Esajas' bog, 11:6. 

 
 
 





Kraften, som spiller på atomets kugleformede væg.
Responsen i atomet, der resulterer i stråling eller udstrømningaf flygtig 
essens. 

Kosmisk set, og hvis vi betragter hele solsystemet som et kosmisk 
atom, kan vi sige: 

At de abstraktioner eller væsener, der bor i formen, er »elektrisk 
ild«. 
At den stoflige substans, afgrænsningen indeholder, betragtetsom et homogent 
hele, er »ild ved friktion«.

At det kosmiske mentalplans ilddevaer (der legemliggøres afAgni, Indra og én 
til, hvis navn ikke må oplyses) er deydre instanser, der forestår kosmisk 
forvandling. 

Disse tre oplysninger gælder også et planetsystem, en kædeeller en klode, idet 
vi hele tiden husker, at i forbindelse med 
mennesket udgår den ild, som er dets 3. aspekt, fra systemetsmentalplan.

Vi har behandlet hele spørgsmålet om elektricitet på enbred og generel måde og 
set, at ildessens eller substans opløses 
gennem indre aktivitet og ydre varme, sådan at denelektriske ild i centret af 
atomet slipper fri og søger en nyform. Det er formålet med 
forvandlingsprocessen, og detfaktum, at alkymister, der arbejder i mineralriget, 
hidtil ikkehar nået deres mål, skyldes tre ting: [side 474] 

For det første manglende evne til at kontakte den centraleelektriske gnist. Det 
skyldes manglende kendskab til nogleaf elektricitetens love, og frem for alt de 
faste formularersom dækker denne gnists elektriske indflydelsessfære.

For det andet manglende evne til at skabe den fornødne kanaleller »vej«, det 
frigjorte liv kan følge ind i sin nye form.
Det er lykkedes mange at nedbryde formen, så livet ersluppet fri, men de har 
ikke vidst, hvordan de skulle tæmme 
eller styre det, og derfor har alle deres anstrengelserværet forgæves. 

 
 
 





For det tredje manglende evne til at kontrollere ildelementalerne, 
der er den ydre ild, som påvirker den centrale gnistgennem dens omgivelser. 
Denne manglende evne er isærkarakteristisk for 5. rodraces alkymister, der i 
praksis harværet ude af stand til at opnå denne kontrol, fordi de harmistet 
ordene, formularerne og lydene. Det er konsekvensen 
af den urimelige succes i atlantiske dage, hvor den tidsalkymister ved hjælp af 
lyd og farve beherskede elementalerne 
i en sådan grad, at de kunne bruge dem til deres egneprivate formål og på helt 
illegitime måder. Dette kendskabtil formularer og lyde kan mennesket skaffe sig 
forholdsvislet, når det har udviklet det indre åndelige øre. Men når dethar 
gjort det, vil den grovere form for forvandlingsprocesser 
(så som fremstillingen af rent guld) overhovedet ikkeinteressere det, fordi det 
udelukkende beskæftiger sig medde finere former for aktivitet, der er forbundet 
med den 
gradvise overføring af liv fra form til form. 

Man skal også være opmærksom på:

For det første, at hvert naturrige har sin egen tone, og at demantriske lyde, 
der vedrører forvandlingsprocesserne i detterige, vil have denne tone som 
grundtone.

For det andet, at mineralrigets tone er selve stoffets grundtone, 
og at det hovedsagelig er udsendelsen af lydkombinationer 
baseret på denne grundtone, som frembringer de storevulkanske naturkatastrofer i 
verden. Hver vulkan udsender 
denne tone, og for dem, der kan se, er en vulkans (okkulte)
lyd og farve en virkelig storslået ting. Der findes alle tænkelige 
nuancer [side 475] af denne tone i mineralriget, som i sigselv er delt i tre 
hovedriger: 

a. De uædle metaller så som bly og jern med alle tilhørendemineraler. 
b. Ædelmetaller så som guld og sølv, der har så stor betydning 
i racens liv og er mineralmanifestationen af 2. aspekt.
c. Krystaller og ædelstene, 1. aspekt som det kommer tiludtryk i mineralriget – 
kulminationen af mineraldevaernes 
 
 
 





arbejde og produktet af deres utrættelige anstrengelser. 

Når videnskabsmændene for alvor forstår, hvad der er årsagtil forskellen på 
safiren og rubinen, vil de have fundet et afforvandlingsprocessens stadier, og 
det kan de ikke før, debehersker den 4. æter og kender dens hemmelighed. 
Efterhånden 
som tiden går, vil forvandlingen af f.eks. kul til diamanter, 
bly til sølv eller visse metaller til guld ikke længerehave nogen appel til 
mennesket, for man vil erkende, atresultatet af sådanne handlinger ville 
forringe værdien og føretil fattigdom i stedet for rigdom. Mennesket vil i 
sidste instans 
indse, at vejen til fremgang og rigdom ligger i udnyttelsen 
af atomenergi eller i fremkaldelsen af forøget radioaktivitet. 
Derfor vil det samle sin opmærksomhed om den højereform for overførsel af liv og 
gennem 

a. Kendskab til devaerne, 
b. Ydre tryk og vibration,
c. Indre stimulering,
d. Stimulering og vitalisering med farve,
e. Mantriske lyde 
løse gåden omkring atomenergien, der er latent i mineralriget,
og udnytte denne ufattelige kraft til løsningen af tilværelsensproblemer. Først 
når vi forstår atomenergien og den 4. ætersnatur bedre, vil vi få herredømme 
over luften, det herredømme 
som uundgåelig må komme.

For det tredje. Når man opdager planterigets tone, forenerden med andre af 
naturens toner og udsender den i forskellige[side 476] tonearter og 
kombinationer, vil man få mulighedfor at opnå utrolige resultater i dette rige 
og stimulere aktiviteten 
hos de devaer, der arbejder med blomster, frugter, træer 
og urter.

Hver rodrace har sin egen specielle vegetation eller grundlæggende 
former og mønstre, som kan spores i alle lande,
hvor racen befinder sig. Disse virkninger fremkaldes gennemvekselvirkningen 
mellem planterigets grundtone og den 

 
 
 





sideløbende menneskeraces tone. Det er foreningen af disseto toner, der 
frembringer den karakteristiske vegetation, menvi må være opmærksomme på, at når 
den menneskelige tonebliver for dominerende, er den tilbøjelig til at drive 
livet ud afformerne i det 2. rige. De devaer, som arbejder i dette rige, eren 
ganske særlig gruppe, og de har et nærmere og mere specielt 
forhold til det, end bygmestrene eller devaerne i alle andreriger har til deres. 
Af den grund gennemføres forvandlingsprocessen 
lettere i planteriget end i noget andet rige, men detskyldes også den 
stimulering, riget og dets evolutionsprocesfik ved flammeherrernes ankomst fra 
den 2. klode eller venuskloden 
– en klode som dette rige har en gådefuld forbindelse 
med. Med andre ord: det kosmiske væsen, der er den 2. 
klodes liv og besjælende princip, har en nær forbindelse meddet solvæsen, som 
besjæler hele planteriget. Denne analogikan også udarbejdes i relation til andre 
riger, kloder og former, 
og det forklarer til en vis grad det faktum, at denne 4.

63 64

klode frem for alt er den [side 477] menneskelige evolutions 
klode i dette planetsystem. Det giver også nøglen tilmysteriet om den store 
kumaras tilstedeværelse på Jorden.
Disse tanker fortjener den største opmærksomhed. Udsendelsen 
af menneskerigets tone med firdobbelt intensitet på denneklode har fremkaldt 
betydningsfulde begivenheder, og jeg vilanbefale alle okkulte forskere 
omhyggeligt at studere følgende 
manifestationer i tid og rum: 

63 Da vores nuværende 4. runde er den midterste (mellem runde 1-3 og 
5-7), er det den, hvor der opnås endelig ligevægt mellem ånd og stof.
Den er kort sagt det punkt, hvor det egentlige stof i sin groveste form(der er 
lige så ukendt for videnskaben som den modsatte pol, homogentstof) ophører med 
at have magten. Fra dette punkt begynder det fysiskemenneske at afkaste »lag 
efter lag« af sine stofmolekyler til gavn fordyreriget, som iklæder sig dem og 
giver dem videre til planteriget ogsidstnævnte til mineralriget. Da mennesket i 
1. runde udviklede sig fradyreriget via de to andre riger, er det klart, at det 
i den nuværende rundekommer til syne før denne manvantariske periodes dyrerige. 
Men se iDen hemmelige lære efter detaljer.« – Lucifer, bind III, s. 253 (H.P. 
Blavatsky, Collected Writings, bind X, s. 186, o.a.). 

64 H.L. 1, 129. 

 
 
 





1. Det 4. skabende hierarki. . . . 
Menneskehierarkiet. 
2. Det 4. planetsystem.. . . . . . . 
Vores jordsystem. 
3. Den4.kæde............. 
Jordkæden. 
4. Den4.klode............. 
Voresplanet. 
5. Det4.rige............... 
Menneskeriget. 
6. Den 4. runde. . . . . . . . . . . . . 
Den første med egentlige mennesker. 
7. De 4 kumaraer. . . . . . . . . . . 
Personificeringer af menneskeheden. 
8. Det 4. plan. . . . . . . . . . . . . . 
Det buddhiske, menneskehedens mål. 
9. 
Den 4. æter. . . . . . . . . . . . . . Den fysiske parallel til det 
buddhiskeplan. 
Én grundlæggende lyd reagerer alle disse forskellige faktorerpå: det er den 
tone, der er årsagen til deres eksistens oggrundlaget for deres tilværelse. Hvis 
man søger og finderdenne tone, vil den bringe alle disse faktorer i nær 
forbindelsemed hinanden, indtil de er samlet i én stor okkult enhed. Den 
vil også få de devaer, som er essensen af menneskets 4.
princip, til at samarbejde.

b. Syntese. Vi har set, at vi i de kommende racer og under-
racer kan forvente en helt klar udvikling i forbindelse medudfoldelsen af manas. 
Og det er især værd at lægge mærke til,
at den manasiske evolution i denne runde kan forventes at 
kulminere i løbet af de næste 500 år. De to sidste rodracer 
markerer syntesepunktet og den gradvise anvendelse af det,
der er opnået i manasisk henseende. Det vil ske gennemudviklingen af abstrakt 
tanke og intuitiv opfattelse. Medandre ord, manas er (i de sidste tre rodracer) 
i princippetblevet brugt til en forståelse af objektiv eksistens, dvs. 
tilpasningen 
af formens beboer til omgivelserne på det fysiskeplan. Fra nu af vil der være en 
tendens til at forsøge at forståden subjektive side af manifestationen, det 
individuelle livspsyke – guddommelig, planetarisk [side 478] eller menneskelig. 
I næste runde vil alle de tidligere stadier blive gentaget,
og manas vil vise sig på måder, som endnu er ufattelige fordet halvbevidste 
menneske. I den runde vil 3/5 af menneskefamilien 
være helt bevidst og have fuld hukommelseskontinuitet 
på det fysiske, astrale og lavere mentale plan. I denmanasiske evolution vil man 
lægge vægt på udviklingen afkausal bevidsthed og den videnskabelige bygning af 
broen, 
 
 
 





der forbinder det kausale redskab og det manasiske permanente 
atom på de abstrakte trin.

I 6. og 7. runde vil vi så få en synteseproces af samme artsom den, der venter 
os i den nuværende rundes 6. og 7. rodrace. 


Hvis vi skal udtrykke det hele i bredere vendinger, kan visige, at det himmelske 
menneske vil opnå kausal bevidsthedpå kosmiske planer, hvilket vil fremkalde en 
reaktion, ompolarisering 
og integration i dets manifestationslegeme. Det vil,
i henhold til loven, vise sig som realiseringen af indre egenskaber 
og ordnet intelligent hensigt i alle naturrigerne ogfremkalde foreninger af en 
art, der er uforklarlig for mennesket 
på dets nuværende manasiske udviklingstrin. Vi behøveraltså ikke bruge mere tid 
på det, for mennesket vil slet ikkevære i stand til at fatte emnets storhed. 

Hvis jeg skal opsummere, hvad jeg har skrevet om manas' 
skelneevne, tilpasningsevne, intelligente aktivitet, og forvandlingskraft, 
vil jeg sige, at udviklingen af disse egenskaber 
er så vidtgående, at alle dele af naturen, makrokosmiskeog mikrokosmiske, vil 
udtrykke dem på en nifoldig måde, førvi nærmer os afslutningen, og mennesket har 
fundet sin kurs.

Lad os derfor ganske kort se på den mikrokosmiske manifestation 
og overlade det til den studerende selv at udvikletilsvarende idéer i relation 
til det himmelske menneske ogSollogos, så vidt han nu kan. [side 479] 

Manasiske egenskaber og planerne. 

1. På det fysiske plan viser disse egenskaber sig som: 
a. Skelneevnen hos legemets atomer.
b. Den fysiske forms evne til at tilpasse sig sine omgivelser 
og betingelser.
c. Det besjælende livs ordnede hensigt i relation til denfysiske form og dens 
atomer.
d. Den forvandlingskraft, som bor i mennesket (skønt detendnu ikke er klar over 
det), og som har bragt det fra 
 
 
 





dyremenneskets stade til dets nuværende fysiske stade.
Den har også betydning for overførslen af livet til manasiske 
planer. 

2. På astralplanet: 
a. Menneskets evne til at vælge mellem polerne i modsætningsparrene.
b. Dets evne til at tilpasse sig emotionelle forhold og isidste instans opnå 
ligevægt.
c. Dets evne til målbevidst at rense sit astrallegeme forfremmede stoffer og 
gøre det gennemsigtigt.
d. Den iboende forvandlingskraft, som til sidst overførerlivet til buddhiske 
former. 
3. På mentalplanet: 
a. Menneskets evne til at vælge den form, det vil manifestere 
sig gennem.
b. Dets evne til at tilpasse sig mentale strømme og vibrationer 
og bruge dem til at styre de lavere former.
c. Realiseringen af hensigt ved hjælp af de to lavere redskaber. 
Impulsen udgår fra mentalplanet.
d. Den forvandlingskraft, som overfører hele det tredobbelte 
lavere menneske til en ny form, kausallegemet.
Denne forvandlingsproces sker igennem hele rækken afinkarnationer. [side 480] 
4. På de abstrakte trin af mentalplanet: 
a. Egoets evne til at skelne med hensyn til tid og rum i de3 verdener. 
b. Egoisk tilpasning af stof, tidsforhold og omgivelser tildet umiddelbare behov 
i henhold til karmaloven. 
c. Den »intelligente hensigt«, som ligger bag al fysiskobjektivitet, og som 
kommer til udtryk i hvert liv.
d. Forvandlingen eller overførslen af egoets liv fra kausal-
 
 
 





legemet til triaden, hvilket fører til, at manifestation i de3 verdener hører 
op. For at udføre denne forvandling måtænkeren i kausallegemet gøre tre ting 
(der ofte overses): 


1. 
Bygge og udruste kausallegemet. 
2. 
Skabe bevidst forbindelse med eller kontrol over 
den tredobbelte lavere natur via de permanente 
atomer. 
3. 
Udfylde mellemrummet mellem kausallegemet pådets eget plan og det manasiske 
permanente atom. 
5. På buddhiske planer: 
a. Her viser skelneevnen sig som evnen til at skelne mellem 
det abstrakte og det konkrete og drage konklusioneruafhængig af det almindelige 
apparat – mentallegemetog den fysiske hjerne.
b. Den indviedes eller mesterens evne til at tilpasse sigHierarkiets virksomhed 
og hans modtagelighed over forlivsimpulser og åndelige strømme fra sin stråles 
planetariske 
logos – noget der på nuværende stadium erumuligt at forstå bevidst.
c. Den ordnede hensigt, som styrer mesterens valg af en afde 7 udviklingsveje. 
Dette valg er baseret på VIDEN ogikke begær.
d. Den bevidste forvandling, han påtager sig i forbindelsemed 
evolutionsarbejdet, og den gradvise overførsel afhans eget liv, og hans gruppes 
liv, til det monadiskeaspekt, som afspejles i det buddhiske. [side 481] 
6. På atmiske planer: 
a. Adeptens selektive arbejde i relation til planetariskmanifestation, og den 
skelneevne der styrer al handling,
som vedrører hans egen planet og de to andre planeter,
der er forbundet med Jorden i en systemisk trekant. 
 
 
 





b. Tilpasningen af deva- og menneskegrupper til vissepåvirkninger og 
vibrationer, som kommer fra kilderuden for systemet, og som fra høje kosmiske 
planerspiller på grupperne og fostrer nogle egenskaber, viendnu ikke har navn 
for. 
c. Brahmaaspektets syntesearbejde, som det kommer tiludtryk i blandingen af de 4 
mindre stråler i den 3. størrestråle. 
d. Den forvandling, som fører til planetarisk formørkelsefor 5 af de himmelske 
menneskers vedkommende, ogsom – ligesom det førnævnte syntesearbejde – angården 
mikrokosmiske evolution, mennesket deltager i.
Her vil jeg gøre opmærksom på et interessant punkt:
Efterhånden som flere og flere af monaderne vendertilbage til deres kilde, 
kommer der en gradvis formørkelse 
af det himmelske menneske, hvis legeme de erceller i. Selvom det for mennesket 
synes at strække sigover en meget lang periode, sker det, set fra den 
universelle 
bevidstheds eller gruppebevidsthedens synspunkt, 
NU. F.eks. er en begivenhed som formørkelsen af voresplanetlogos' manifestation 
allerede i gang og begyndte ilemuriske dage. 
7. Den monadiske skelneevne, tilpasningsevne, hensigt ogforvandlingskraft er der 
ingen grund til at uddybe. 
Alle disse idéer og begreber har kun værdi, for så vidt de fårtænkeren til at 
forstå den guddommelige plans storhed på enmere intelligent måde, tilegne sig 
den energi og kraft, som pågrund af hans deltagelse i manifestationsprocesserne 
tilhørerham, og indgå et fornuftigt samarbejde med henblik på atfremme 
evolutionsplanen i relation til sig selv og sine grupper. 
[side 482] 

 
 
 





[side 483] 

ANDEN DEL 


STYKKE C 
Den egoiske stråle og solild 


I. DET EGOISKE ELLER KAUSALE LEGEMES NATUR. 
1. Resultat af to ildformers møde. 
2. Resultat af individualisering. 
II. DE PERMANENTE ATOMERS NATUR. 
1. Atomernes formål. 
a. De udsender kraft. 
b. De rummer egenskaber. 
c. De assimilerer og omdanner. 
d. De er hukommelsesredskaber. 
2. Atomernes plads i det egoiske legeme. 
a. Det astrale permanente atom. 
b. Den atomare trekant. 
3. Spirillaerne og den egoiske stråle. 
a. De permanente atomers opbygning. 
b. Planerne og ildenergi. 
c. De 3 former for ild. 
4. Resumé. 
III. DEN EGOISKE LOTUS. 
1. Hjul eller energicentre. 
a. Kraftcentre. 
b. Kausallegemet, monadens hjertecenter. 
2. Den 12-bladede lotus. 
a. De 3 kundskabsblade. 
b. De 3 kærlighedsblade. 
c. De 3 offerblade. 
3. Resumé. 
 
 
 





[side 484] 

I. DET EGOISKE ELLER KAUSALE LEGEMES NATUR 
Den egoiske stråle og dens forhold til den 2. ild har vitalbetydning for tre 
slags mennesker: De der er interesseret iden sande psykologi eller psykens 
evolution, de der er begyndt 
på eller nærmer sig udviklingsvejen og derfor i stadigstigende grad kommer i 
berøring med deres eget ego, og deder arbejder med menneskers sjæl, racens 
tjenere.

Grunden er, at med den rette forståelse af emnet, egoet ikausallegemet, kommer 
evnen til at arbejde videnskabeligtmed sin egen udvikling og bidrage 
konstruktivt til sin brodersudvikling. 

1. Resultat af to ildformers møde. 
Lad os derfor begynde på vores emne, den egoiske stråle ogkausallegemet. Vi vil 
se det fra det mikrokosmiske synspunktog lade den studerende selv udarbejde 
analogierne med hensyn 
til Logos, idet vi minder ham om, at han ved opstillingenaf analogien altid må 
tage hensyn til det faktum, at alt, hvadden menneskelige enhed kan forstå, er 
manifestationen afSollogos i et fysisk legeme.

I al manifestation har vi, som vi ved, to faktorer, der frembringer 
en treleddet størrelse. Ånd møder og kontakter stof.
Resultatet af denne kontakt er Sønnens, egoets eller bevidsthedsaspektets 
fødsel. Derfor er den egoiske manifestationmidteraspektet, samlingsstedet og 
(efter tilstrækkelig mangeudviklingscykler) balance- eller ligevægtspunktet. Her 
skal vilægge mærke til, at analogien mellem Logos og mennesketikke er helt 
nøjagtig, for mennesket må gennemgå hele processen 
inden i solsfæren, mens Logos (inden for denne omkreds) 
gennemgår et stadium, som svarer til det, mennesketoplever, når dets 
astrallegeme iklæder sig æterisk stof oginkarnerer fysisk, hvilket vi omtalte, 
da vi beskæftigede osmed »ild ved friktion«. Det er derfor klart, at når vi 
betragter 

 
 
 





egoets manifestation, beskæftiger vi os med det centralepunkt i menneskets 
tredobbelte manifestation. Vi beskæftigeros med den del af dets natur, der 
vedrører dets omdannelse til 
en fuldendt sekstakket [side 485] stjerne i de indledende faser(den tredobbelte 
personlighed og tredobbelte triade samlet ogforenet i mellemledet, 
kausallegemet) og senere, når detfysiske legeme er elimineret, til den 
femtakkede stjerne ellerfuldendte manasaputra.

Vi kan også udtrykke det hele i relation til ild: Kausallegemet 
frembringes ved at åndens positive liv eller ild (elektriskild) møder stoffets 
negative ild eller »ild ved friktion«. Det fårsolilden til at bryde frem. Denne 
centrale flamme vil medtiden uundgåeligt fortære den 3. ild, eller absorbere 
densessens, og bliver selv i sidste instans blandet med åndens ildog forlader 
objektiv manifestation.

Her prøver jeg at behandle kausallegemet på to forskelligemåder. Den ene er den 
traditionelle måde, og den anden erokkult og beskæftiger sig udelukkende med 
elektriske fænomener. 


2. Resultat af individualisering. 
Kausallegemet er det hylster af mental substans, der dannes 
iindividualiseringsøjeblikket ved mødet mellem de to formerfor ild. Den kraft 
eller energi, som strømmer ned fra de højereplaner (monadens åndedrag om man 
vil), skaber et tomrumeller noget, der svarer til en boble i koilon, og dermed 
er detkausale hylster, det centrale livs afgrænsning, dannet. Inden idette 
hylster er der 3 atomer, som er blevet kaldt den mentaleenhed, det astrale 
permanente atom og det fysiske permanente 
atom. De udgør hver især det 7. princip i den mikrokosmiske 
triades 3 personer, der er en afspejling af den logoisketreenigheds 3 personer 
(i mikrokosmos' 3 verdener). Det erdet, H.P.B. hentyder til i forbindelse med 
Logos, når hunsiger, at den synlige sol er Brahmaaspektets 7. princip, Logos' 

 
 
 





fysiske permanente atom.65 66 [side 486] 

II. DE PERMANENTE ATOMERS NATUR 
1. Atomernes formål. 
De 3 permanente atomer er kraftcentre eller de aspekter afpersonligheden, som 
rummer substansens eller objektivitetens 
ild. Det kan i den forbindelse ikke siges for ofte, at når vibetragter det 
trefoldige menneske i de 3 verdener, beskæftigervi os med substans, der (i 
relation til den logoiske manifestation) 
opfattes som fast fysisk. Omkring disse 3 atomer har videt kausale hylster, der 
opfylder følgende formål:

Det adskiller en egoisk bevidsthedsenhed fra andre enheder, 
men indgår alligevel i den luftformige del (det 5. kosmisk 
fysiske underplan) af den planetariske logos' fysiskelegeme, den planetlogos som 
er en gruppe monaders centrale

liv. Dette faktum er der ikke mange, som lægger vægt på,
men det fortjener omhyggelige overvejelser. Med sin iboendeevne til at reagere 
på højere vibrationer rummer kausallegemet 
latente åndelige egenskaber, og fra individualiseringsøjeblikket 
til det afkastes ved indvielse udvikler dets indre livtil stadighed disse 
egenskaber og opnår bestemte resultaterved hjælp af de 3 permanente atomer. Det 
beliver dem ogvækker dem gradvis til live, indtil det centrale liv på hvert afde 
3 planer har et veludviklet kontaktpunkt, som kan skabeden nødvendige vibration 
i planets stof.
Det permanente atom på hvert plan opfylder et firdobbeltformål i relation til 
det centrale eller egoiske liv: 

Det udsender en bestemt type kraft.
Det har evnen til at reagere på en bestemt vibration.
Det optager erfaringer i sig og omdanner dem til egenskaber. 


65 S.D. III, 143. 

66 H.L. 2, 237, note 10. 

 
 
 





Det er det direkte resultat af den egoiske stråles virkning

på atomet.
Det rummer bevidsthedsenhedens hukommelse. Når de 3 

atomer vibrerer maksimalt, giver de det menneske, der

virker i kausallegemet, bevidsthedskontinuitet. Det er et

vigtigt punkt. [side 487] 

Når vi studerer disse vanskelige spørgsmål, må vi altid huske,
at vi beskæftiger os med Logos' faste fysiske legeme, og at: 

den mentale enhed findes i logoisk luftformigt stof,
det astrale permanente atom i logoisk flydende stof,
det fysiske permanente atom i fast fysisk substans, 

og de derfor har deres plads på de 3 laveste underplaner afLogos' fysiske 
legeme. Heraf følger, at når mennesket i løbetaf evolutionen, og gennem 
indvielse, opnår den åndeligetriades bevidsthed og overfører sin polarisering 
til triadens 3permanente atomer, bliver det simpelthen i stand til at fungere 
bevidst i sin planetlogos' æterlegeme. Udarbejd analogien 
i den mikrokosmiske udvikling, læg mærke til hvordanmennesket må gennembrænde 
det, der er blevet kaldt detæteriske væv, for at komme til at fungere bevidst i 
sit individuelle 
æterlegeme, og studér hvordan indvielsesilden fremkalder 
noget tilsvarende i det planetariske æterlegeme og isidste instans også i det 
kosmiske æterlegeme. Hver gang enbevidsthedsenhed på eget initiativ når målet og 
krydser
»brandstedet«, fortærer ilden en mikroskopisk del af detplanetariske æterlegemes 
æteriske væv, og det er en klargevinst for det store væsen, Planetlogos, at en 
af hans relativtubetydelige legemsceller frigør sin kraft. Når alle 
enhederneeller cellerne i hans legeme har nået målet, er han også befrietfor 
stoflig manifestation og dør fysisk. Dette stadium efterfølges 
af en forholdsvis kort æterisk tilværelse (som dækker denplanetariske 
formørkelsesperiode), og derefter er han heltbefriet for inkarnation. 

Set fra Logos' synspunkt dør brahmaaspektet, eller livet træk-

 
 
 





ker sig ud af det fysiske permanente atom og overgår til andrekosmiske stadier, 
som vi ikke behøver beskæftige os med. Dedækker det logoiske livs 
tilbagetrækning fra de to andre aspekter. 
I et solsystem, der er en fysisk inkarnation af Logos, erbrahmaaspektet 
tilsyneladende det vigtigste, fordi det er udtryksmidlet, 
og alligevel er det det subjektive aspekt eller Logos'livsbegær, der har den 
dybeste betydning. Det vedrører hansaktiviteter på højtliggende trin og kosmiske 
planer, som ikkeengang den højeste chohan kender. [side 488]

Her vil det måske være en hjælp, hvis jeg gør opmærksompå, at menneskelige 
enheders egoiske stråle,67 som er det, vi 
beskæftiger os med, hver for sig manifesterer sig på en måde,
der svarer til den logoiske manifestation. Når man betragterde 7 stråler i 
forbindelse med menneskers kausallegeme, viserhver stråle sig som en enhed på 
det 1. underplan, 3 på det 2.
og 7 på det 3. underplan, hvor strålerne tilsammen danner de49 grupper, der 
primært vedrører det evolutionære menneske.
Alt efter hvilken synsvinkel man anlægger, kan antallet afgrupper udvides eller 
indskrænkes, men ovenstående opregning 
er tilstrækkelig, når det drejer sig om studiet af tankesindets 
forskellige aspekter. I løbet af sine mange syvfoldige liv,
og efterhånden som de cykliske grupperinger på 7 gliderforbi, påvirkes mennesket 
af sin egen stråles 7 understråler.
Derefter begynder det at samle de 7 til de 3 større understrålerog vender på den 
måde tilbage til enhed på sin egen egoiskestråle. Altså: 

For det første. 7-delingen hersker i tiden fra at mennesket

individualiserer, til det betræder udviklingsvejen.
For det andet. 3-delingen hersker i tiden frem til 3. indvielse. 
For det tredje. Det opnår sin stråles enhed ved 5. indvielse og 

er da en bevidst del af det himmelske menneskes legeme. 

67 Den menneskelige stråle. »Hvert menneskecenter er en krystalliseretstråle fra 
det absolutte, en stråle som igennem evolutionsprocesser erblevet til det, der 
betragtes som et menneske.« – A brahmin: Some 
Thoughts on the Gita, s. 129. 

 
 
 





Man kan udarbejde den samme idé i forbindelse med opvækkelsen 
af livskraften i de permanente atomer, hvis man betragter 
hvert atom som det 7. princip i et af personlighedens 3aspekter. 

2. Atomernes plads i det egoiske legeme. 
a. Det astrale permanente atom. Der er ét forhold omkringde permanente atomers 
udvikling og plads i kausallegemet, vimå fremhæve, og det er, at det astrale 
permanente atom i 
dette [side 489] solsystem udsættes for en stor kraft- ellerenergistrøm og 
derfor bliver mere stimuleret og opladet endde andre, og det af følgende grunde:
For det første. Det 4. eller menneskelige rige er polarisereti sin astrale 
bevidsthed, hvis man betragter dette rige som enenhed i sit udtryk. De fleste 
mennesker styrer og beherskeruvægerligt deres fysiske legeme fra astralplanet og 
gennembegærnaturen. Astrallegemet ligger i den direkte kraftlinje fradet 
monadiske plan gennem det buddhiske, 2-4-6.

For det andet. Menneskets mål er at blive en visdommens 
mester eller en bevidst enhed i visdoms- eller kærlighedsdragens 
legeme. Det sker, når det kan fungere bevidst i sit buddhiske 
legeme, eller når det astrale permanente atom er afløstaf det buddhiske 
permanente atom.

For det tredje. I dette solsystem er det Logos' 2. aspekt(kærlighedsaspektet 
eller manifestationen af Logos' kærlighedsnatur 
via Sønnen), der kommer til udtryk. Dette system: 

a. Er en søn af nødvendighed eller begær.
b. Vibrerer med den kosmiske kærlighedsstråles frekvens.
c. Er den form, denne kosmiske kærlighedsstråle udtrykkersig gennem (sådan som 
det ses i forholdet mellem selvetog ikke-selvet eller dualitetsprincippet).
d. Styres af den kosmiske tiltrækningslov. Kærlighedsmonaderne 
er den dominerende kvalitet. (Jeg vælger udtrykkeligt 
dette ord »kvalitet«). 
 
 
 





For det fjerde. Det center i DEN OM HVEM INTET KAN 
SIGES' kosmiske legeme, hvis kraft vores sollogos legemliggør, 
er hjertecentret. Her har vi en af nøglerne til elektricitetens 
mysterium. De hellige planeter er, sammen med visseandre æteriske kloder inden 
for afgrænsningen, dele af dettehjertecenter eller »kronblade« i dette store 
ukendte væsens
»lotusblomst«, det væsen der har samme forhold til Sollogos,
som denne har til de himmelske mennesker, der er hans centre, 
og især det himmelske menneske, som legemliggør detlogoiske hjertecenters kraft. 
Derfor vil det være klart for denseriøse studerende, at hele systemets kraft, 
energi og livskvalitet 
er det, vi [side 490] (med et begrænsende og vildledende 
ord) kalder KÆRLIGHED. Det forklarer det faktum, at den kraft, 
der strømmer gennem dette kosmiske hjertecenter, vil væreden dominerende kraft i 
manifestationen af en Sollogos og ethimmelsk menneske. Den vil også have sin 
analogi i mikrokosmos, 
hvor virkningerne afspejles. Heraf kommer denrelative betydning af det astrale 
permanente atom inden forden kausale omkreds. Det ligger på den direkte 
kraftlinje, somgår fra det kosmiske væsen til atomet via Sollogos i sit 
kærlighedssystem 
og den planetariske logos i et planetsystem, visdommens 
og kærlighedens drage.

Når denne kraft styres og kontrolleres på den rigtige måde,
er den det store forvandlingsmiddel, der i sidste instans vilgøre den 
menneskelige enhed til en visdommens mester, enkærlighedens herre eller en 
visdommens drage i mindreudgave.

Og endelig. Dette solsystem, den objektive fysiske manifestation 
af Logos, er gennemtrængt af hans astrallegeme,
ligesom det er tilfældet med den menneskelige manifestation.
Da Logos er polariseret i sit kosmisk astrale hylster og endnuikke har opnået 
kosmisk mental polarisering, er hans krafteller begærnatur hoveddrivkraften for 
det subjektive liv, somligger til grund for formen.

Hvis den studerende nøje overvejer disse fem faktorer, vilhan få en nøgle til 
tilværelsens problemer, som de viser sigomkring os, til baggrunden for 
solsystemets varme, til den 

 
 
 





kosmiske tiltræknings- og frastødningslov, der styrer alleatomare former, og til 
seksualiteten, som den kommer til 
udtryk i alle naturrigerne. De giver ham også nøglen til denguddommelige 
hermafrodits opbygning.

Derfor er det nødvendigt at være opmærksom på denrelative betydning af det 2. 
personlighedsaspekts permanenteatom inden for den kausale omkreds, og huske at 
den kraft,
som strømmer gennem dette atom, og som er astrallegemetsbelivende kraft, følger 
vejen med mindst modstand og ivirkeligheden har dobbelt så stor en virkning på 
mennesketsfysiske manifestation som de to andre. Logos udtrykker signu gennem 
den guddommelige stråle, hans 2. aspekt, ogdenne stråle er summen af de enkelte 
udstrålinger fra visdommens 
herrer, de himmelske mennesker, enhedens og kærlighedens 
drager. Kraften [side 491] strømmer gennem dem, ogde iklæder sig så en form, 
eller som H.P.B. udtrykker det:
»Urstrålen bliver redskab for den guddommelige stråle«.68 
Deres liv besjæler hvert stofatom, når det indbygges i enform. Deres liv er den 
samlede logoiske magnetisme ellerLogos' store begærnatur, der drager ud efter 
ikke-selvet ogfremkalder det kosmiske ægteskab. Det er det logoiske udtrykfor 
sexappeal, hans søgen efter sin polære modsætning ogderes hemmelighedsfulde 
forening.

Denne proces gentages af det mikrokosmiske menneske,
som følger sin egen bane, og den bringer også det i inkarnation 
eller hemmelighedsfuld forening med form. 

68 Den guddommelige stråle rummer 7 andre stråler: 

Den er svanen med de 7 unger.
Den er kærlighed-visdommens logos med de 7 planetariske logoi.
Den er Himlenes Mægtige Menneske med de 7 himmelske mennesker.
Den er det ene grænseløse princip med de 7 principper. Dette er subjek


tivt. 
Den er de 7 planeter med deres besjælende væsener.
Den er de 7 planer med deres besjælende principper.
Kærlighed-visdom er manifestationen af Sollogos' astrale natur (eller 

begær). – H.L. 1, 125-126. 

 
 
 





b. Den atomare trekant. For den clairvoyante er det kausale 
hylster altså en kugle af levende og vibrerende substans.
Inden i kuglen ses 3 ildpunkter. Midt i den er der en centralflamme, som 
udsender stråler. Der siges at være 7 stråler, ogde spiller på disse punkter 
eller cirkler (svarende til elektronerne 
i videnskabens atomer) og har i denne fase størst virkning 
på det astrale permanente atom. Det fysiske permanenteatom befinder sig relativt 
nær ved det positive center, ogkraften strømmer gennem det og videre til det 
astrale permanente 
atom i form af 5 stråler flerfarvet lys, som blander sigmed det astrale 
permanente atoms egen intense farve ogforøger dens styrke, indtil lyset er så 
kraftigt, at det for tilskueren 
ser ud som om, de to punkter blander sig med hinanden,
eller de to elektroner smelter sammen og på den måde frembringer 
en sådan lysintensitet, at de synes at gå i opløsning.
Den mentale enhed, der har en position i kausallegemetsvarende til den planet, 
som er længst [side 492] væk fra 
Solen, bliver også aktiv, og de to andre punkter (der nu opfattes 
som ét) begynder at udveksle impulser med den mentaleenhed. Derefter følger en 
tilsvarende proces hvor disse topunkter – mens de kredser om deres positive 
center – ogsånærmer sig hinanden, blander sig, smelter sammen og opløses. 
Det positive livscenter samler de 3 punkter til en syntese,
og på den måde gentager personlighedens 3 ildformer i deres 
egen lille målestok den mikrokosmiske proces, som denkommer til udtryk i 
syntesen af elektrisk ild, solild og ild vedfriktion. Til sidst er der kun en 
flammende enhed tilbage, ogden brænder med sin intense varme kausallegemet op 
ogstrømmer over på tilbagetrækningsplanerne. Derfor er mennesket 
selve vejen, men også pilgrimmen på vejen. Derforbrænder det, men er også selve 
»brandstedet«.
Analogien gælder altså mikrokosmos set fra det monadiskeplan og i dets 
manifestation som monade, ego og personlighed, 
og processen fortsætter for et himmelsk menneske og ensollogos og, hvis hjernen 
kan fatte det, også på kosmiskeplaner for så højtstående væsener som Store 
Bjørns 7 rishier 

 
 
 





og det endnu større væsen, DEN OM HVEM INTET KAN SIGES. 

3. Spirillaerne og den egoiske stråle. 
Nu vil vi beskæftige os med spirillaerne i det permanenteatom, og se hvordan de 
påvirkes af den egoiske stråle, idet vihele tiden husker, at vi betragter 
atomerne: 

For det første som livskimens indre økonomi på de 3 planer,

der vedrører mennesket i de 3 verdener. 
For det andet som det 7. princip i hvert af de 3 hylstre. 
For det tredje som den positive kraftkerne, der holder de 3

hylstres stof sammen. 

Lad os derfor studere to ting: 


Det permanente atoms opbygning.
Forskellen på den mentale enhed og det astrale og fysiske 


permanente atom. [side 493] 

For at gøre det på en klar måde, og dermed uddrage et mereveldefineret begreb af 
abstraktionens mørke regioner, vil viopstille følgende punkter:

a. Det permanente atoms opbygning. Det astrale og fysiskeplans permanente atom 
er en kugle af fysisk eller astral substans 
bestående af atomart stof og karakteristisk ved følgendeegenskaber:
Modtagelighed. Det er dets iboende evne til at reagere pået af de himmelske 
menneskers vibration, som den udsendes 
via deva- eller brahmaaspektet af dets trefoldige natur. Detpermanente atom 
befinder sig inden for en af de store plandevaers 
eller devarajaers indflydelsessfære.

Formbygningsevne. Disse devaer udtaler to stavelser af det 
tredobbelte mikrokosmiske ord og er (på hver sit plan) deninstans, der samler 
substans til form og tiltrækker stof medhenblik på objektivitet. Den astrale lyd 
frembringer denmikrokosmiske »søn af nødvendighed«, og når lyden svinger 

 
 
 





på det fysiske plan, fremkalder den fysisk inkarnation og denpludselige 
tilsynekomst af de 7 centre på æteriske planer.
Bygningen af den faste fysiske krop er resultatet af devaessensens 
automatiske reaktion, for vi må altid huske, at mennesket 
(hvad angår det fysiske plan) i alt væsentligt er etæterisk væsen, og at dets 
faste fysiske krop esoterisk ansesfor at være »under tærsklen« og ikke betragtes 
som et princip.

Relativ permanens. I alle manifesterende væseners 7. 
princip oplagres og udvikles vibrationskapacitet, erhvervedeegenskaber og den 
atomare erindring, eller med andre ordtænkerens arvelighed, når vi betragter ham 
fra det fysiskeeller emotionelle synspunkt. Hylstrene har slet ingen permanens. 
De opbygges som midlertidige former og opløses igen,
når tænkeren har udtømt deres muligheder, men hvert hylsters 
7. princip indsamler de erhvervede egenskaber og oplagrer 
dem, i henhold til karmaloven, så de kan virke som planimpulsen 
i hver ny manifestationscyklus. Denne permanenser også kun relativ, for 
efterhånden som atomets indre ildbrænder klarere og klarere, og egoets ydre 
varme eller solilden 
rammer det med stadig større intensitet, bliver den indreflamme på et tidspunkt 
så stor, at den nedbryder sin omgivende 
væg, og atomet fortæres. [side 494] 

Varme. Her ligger forskellen på planernes permanenteatomer og det atomare stof, 
de er en del af. Det er ikke let atafklare denne forskel, og det er heller ikke 
ønskeligt på nuværende 
tidspunkt. Den egentlige sandhed om sagen er en afde bevogtede 
indvielseshemmeligheder, men forskellen pådet permanente atom og atomart stof 
kan til en vis grad forstås 
hvis vi siger: 

At det permanente atom er et atom, der er blevet annekteret

af et af de væsener, som udgør centrene i en solherres 

legeme, mens almindeligt atomart stof medgår til dannel


sen af andre dele af hans store lyslegeme.
At et permanent atom er underlagt det 2. aspekts tiltræknings


kraft, mens atomart stof belives af det 3. aspekt.
At et permanent atom følger vejen med mindst kraftmod-

 
 
 





stand. Det forlader devaherrens kontrol og bliver behersketaf det positive liv, 
der vedrører udviklingen af bevidsthed isubstans. 

At et permanent atom styres direkte af den laveste af de 3grupper lipikaherrer, 
og er den instans de virker igennem,
når de pålægger det væsen, som bruger det, dets karma. Dearbejder direkte med 
menneskers permanente atomer ogfremkalder virkninger ved hjælp af form, indtil 
de harudtømt atomernes vibrationskapacitet. Når det sker, gåratomet over i 
formørkelsesfasen ligesom det 7. princip i ethvilket som helst andet hylster. 
Det kommer under indflydelse 
af 1. aspekt i dets egenskab af nedbryder. 

Husk at vi i disse udsagn beskæftiger os med det mikrokosmiske 
menneske og de permanente atomer, der er forbundetmed det. Med hensyn til den 
sollogos, som manifesterer sig isystemet, kan vi kun beskæftige os med ét af de 
permanenteatomer, nemlig hans fysiske permanente atom. I dette atomligger 
Sollogos' evne til at reagere bevidst på planernes vibrationer, 
mysteriet om hans inkarnations karmiske formål oghemmeligheden bag hans 
forskellige funktioner og aktiviteter. 
Men vi kan endnu ikke gennemskue alle hans 3 lavere 
permanente [side 495] atomers funktion som en enhed i 
kausallegemet, og før vi kan det, er det nytteløst at gisne omhans grundlæggende 
væsen.

Forskellen på dem: Den mentale enhed indtager en særstilling 
i relation til mennesket, tænkeren i kausallegemet.
Det spørgsmål vil snart blive diskuteret, så her er det nok atsige, at mysteriet 
ligger i selve de himmelske menneskersnatur. De følgende overensstemmelser 
rummer nøglen tildette mysterium, men det kan kun blive antydninger, 
deroverlader det til den studerende selv at finde sandheden. På 
den logoiske manifestations 3 højeste planer har vi de 3aspekter. På det 
buddhiske plan, den 4. kosmiske æter, findervi Logos' æteriske centre eller de 
krafthvirvler, som beliver 
den faste fysiske manifestation eller de 3 lavere planer. Dehimmelske mennesker 
repræsenterer en sekundær manifesta-

 
 
 





tion, og de har deres 3. aspekt på det buddhiske plan. Detbetyder, at det 
kosmiske luftplan eller systemets manasiskeplan udgør deres vigtigste 
kraftmanifestation. De er i alt væsentligt 
de guddommelige tænkere, manasaputraerne. I mennesket, 
betragtet som en del af et center i et himmelsk menneskes 
legeme, har vi så en mindre nedstigning inden for ensolherres luft-eller 
ildmanifestation. Den vedrører de 3 højereunderplaner af det, der kan opfattes 
som manifestationen afmenneskets 3 højere aspekter i mentalt stof, mens vi på 
det 4.
underplan har menneskets centre i mentallegemet, som denmentale enhed er 
samlingspunktet for. Det er, som sagt, etdybt mysterium, der ikke kan belyses 
nærmere.

b. Planerne og ildenergi. Her vil det være på sin plads atdiskutere analogierne 
mellem planerne og underplanerne,69 
1. De 7 systemiske planer er: 
1. Guddommeligtplan. ....... Logos......... 1. kosmiskeæter 
2.Monadiskplan............ Monade....... 2. kosmiskeæter 
3.Åndeligtplan........................... 3. kosmiskeæter 
4. Intuitionsplan........................... 4. kosmiskeæter 
5. Mentalplan............... Ego........... Luftformigtplan 
6.Astralplan.............................. Flydendeplan 
7. Fysiskplan............................. Fastplan 
2. De 7 differentieringer af brændende energi er: 
a. Guddommeligt livs plan. . . . . Fader. . . . . . . . . Ildhav 
b. Monadisklivsplan......... Søn........... Akasha 
c. Atmiskplan. ............. Helligånd. ..... Rumæter 
d. Buddhiskplan. ........... Midterplan. .... Luft 
e. Tankesindetsplan........................ Ild 
f. Begæretsplan........................... Astrallys 
g. Fysiskplan............................. Æter 
Tanker. ................... Tankeformer.... Materialisering 
Mikrokosmos. ............................ Makrokosmos 


3. Logos' evolutionsplaner. .................... De7planer 
 
 
 





idet [side 496] vi minder den studerende om, at vi betragterplanerne som en 
sollogos' evolutionsfelt og ikke blot sommenneskets udviklingsområde. I 
solsystemet har vi:

For det første de 3 højere planer, der med rette er blevetkaldt de 3 aspekters 
planer, og for det andet det 7. logoiskeprincip der findes på det 1. plan og kan 
opfattes som denfysiske impuls, der frembragte hans objektivitetslegeme.

På det 2. plan findes de 7 himmelske mennesker, som erhans primære kraftcentre. 
Der er andre, men dem beskæftigervi os ikke med her. Disse andre har nået et 
bestemt mål oglegemliggør centre, som nu er uvirksomme eller ude af 
manifestation, 
fordi den logoiske kundalini har vendt sin opmærksomhed 
andre steder hen. Tilsammen udgør de det esoteriskelivs 10, men kan også 
opregnes som 12, så de danner den12-bladede [side 497] lotus eller hjertecentret 
i DEN OM HVEM 
INTET KAN SIGES' legeme.

I den 4. kosmiske æter, dvs. på det buddhiske plan, findesLogos' æteriske 
centre. Det er hjemstedet for de esoteriskeplaneter og Solen, betragtet som 
kernen i det buddhiskeprincip, og derfra beliver Logos sin faste fysiske 
manifestation. 


Endelig har vi på de 3 lavere planer hans luftformige,
flydende og faste legeme eller hylster, der i en vis forstandudgør en enhed. De 
er i lige så høj grad et sammenhængendehele, som de 3 højere planer udgør et 
samlet tredobbelt udtryk 
for treenighedens 3 personer. 

Sønnensevolutionsplaner.................... De6planer 
Monadensevolutionsplaner. ................. De5planer 
Menneskets evolutionsplaner. . . . . . . . . . . . . . . . . De 3 verdener 

7 er den samlede manifestations tal 
3 er bevidsthedens tal 
1 er livets eller åndens tal 


4. 
Elektriskild................ Solild......... Ildvedfriktion 
Fader. .................... Søn........... Helligånd 
Ånd....................... Bevidsthed..... Stof 
 
 
 





Vi har en analogi i underplanerne af hvert plan i systemet,
og det vil blive mere og mere tydeligt, efterhånden sommennesket udvikler et 
klarere syn og selv kan konstatere detsubjektive livs eksistens. Lad os nu 
ganske kort tage disseplaner og studere livet eller kraftmanifestationen på 
hvert afdem, idet vi lægger vægt på de 4 lavere planer i stedet fordem, der ikke 
er så nært forbundet med mennesket. 

Det logoiske plan. Det 1., 2. og 3. underplan af den 1.
kosmiske æter reagerer især på vibrationen fra de 3 aspektereller kosmiske 
væsener, hvis impulser strømmer ind i planernes 
stof udefra. På det 4. underplan kommer en primær blanding 
af de 3 ildvæsener, og det fremkalder den arketypiskeelektriske 
kraftmanifestation, som i sidste instans får lysetssønner på det næste plan til 
at blusse op. I denne elektriskehenseende legemliggør de 3 højere planer altid 
det tredobbelte 
åndelige aspekt og de 3 lavere det tredobbelte stofaspekt,
mens midterplanet er samlingsstedet, hvor der sker en tilnærmelse, 
og som på tilbagevejen markerer, at målet er nået ogsejren vundet. Derefter 
kommer formørkelsen. Derfor har vipå hvert plan i solsystemet et 4. underplan, 
hvor kampen foroplysning og efterfølgende befrielse finder sted, slagmarken,
kurukshetra. Men selvom det 4. eller buddhiske plan er sejrspladsen 
og målet for menneskets bestræbelser, er det slagmarken 
for det himmelske menneske og »brandstedet« forSollogos.

Denne opdeling af de systemiske planers underplaner i 3 
højere, 3 lavere og et harmoniserende midterplan er kunkorrekt i relation til 
elektriske fænomener og ikke til entenren ånd eller [side 498] rent stof, 
betragtet hver for sig. Denvedrører elektricitetens mysterium og frembringelsen 
af lys. 
De 3 højere planer vedrører de centrale kræfter eller væsener,
mens de 3 lavere vedrører de mindre kræfter eller væsener. 
Det må vi være opmærksomme på, for set fra okkultistenssynspunkt er der ikke 
noget, som hedder stof, kun kraft iforskellige grader, kun energi med 
forskellige kvaliteter, kunvæsener der udgår fra forskellige kilder og har 
forskelligekendetegn, kun bevidsthed der fremkalder intelligente virk-

 
 
 





ninger ved hjælp af rum.

Jeg vil gerne understrege, at herren Agni demonstrerer sitildliv på det atomare 
underplan af hvert plan, mens han visersig som solild på det 2., 3. og 4. og som 
»ild ved friktion« pådet 5., 6. og 7. underplan. Set fra et mikrokosmisk 
synspunktviser mennesket, gnisten i flammen, sig som elektrisk ild pådet 2. plan 
eller i den 2. kosmiske æter, som solild på det 3.,

4. og de 3 højere underplaner af det 5. plan og som ild vedfriktion på de lavere 
underplaner af det 5. plan samt det 6. og
7. plan.
c. Planerne og de 3 former for ild. På hvert plan har vi 
altså, relativt set: 
a. Elektrisk ild som den primære tilstand på de 3 højereunderplaner.
b. Ild ved friktion som den mest betydningsfulde faktor på de3 lavere planer.
c. Solild som det flammende lys, der frembringes af foreningen 
på midterplanet. 
I solsystemet ses dette på det buddhiske plan i form af dehimmelske menneskers 
udstråling gennem deres æteriskecentre. På mentalplanet har vi en tilsvarende 
situation i forbindelse 
med mennesket: de 3 højere underplaner vedrøreråndsaspektet i kausallegemet, de 
3 lavere underplaner vedrører 
primært det mentale hylster eller ild ved friktion, mensdet 4. underplan er det 
sted, hvor mentallegemets kraftcentrefindes. Sådan er det også for mennesket på 
det fysiske plan,
idet dets æteriske centre befinder sig i den 4. æter. [side 499]

Ligesom mennesket manifesterer treenighedens 3 personersig som ånd, sjæl eller 
ego, og stof. For Brahmas vedkommende 
beliver det 1. ildaspekt eller åndsaspektet de 3 højereunderplaner af hvert 
plan. Hans sjælsaspekt findes på det 4.
underplan, hvor alle manifesterede væseners æteriske centreer, mens hans 
stofaspekt først og fremmest viser sig på de 3lavere underplaner. På den måde 
får vi stoffets 49 ildformereller de 7 ildformer på hvert plan, hvor foreningen 
af de 3 

 
 
 





højere og de 3 lavere fremkalder det flammende lys, vi kalderildhjulene eller 
centrene på det 4. underplan af hvert plan.

I forbindelse med det 2. aspekt er der en tilsvarende situation. 
Solilden lyser i sit elektriske aspekt på det 2. plan ogviser sig derefter også 
på det 3. og 4. plan, men kommerprimært til udtryk på de manasiske planer, hvor 
den skinnergennem de egoiske gruppers kausallegeme. Der er nu kun 2½
plan tilbage som ild-ved-friktion-aspektet kan manifestere sigpå, i alt 18 
underplaner der vedrører det 3. aspekt af denlogoiske treenigheds 2. person.

For det mikrokosmiske menneskes vedkommende kan man 
foretage en tilsvarende opdeling. Dets monade kan studeres isin tredobbelte 
essens på sit eget plan, det samme gælder detegoiske aspekt, mens egoets 
brahmaaspekt findes i de permanente 
atomer. Derfor må de studerende omhyggeligt udforske: 

1. Planerne, Brahmas manifestation, det 3. eller stoffets 
aspekt, der har samme tredobbelte opbygning som de toandre. Hans elektriske ilds 
planer, hans lavere naturs planer 
og det sted, hvor hans ild flammer op (de æteriskecentre), må studeres grundigt. 
Brahma er stoffets positive
liv. Han er substansens lys, den synlige flamme. 
2. Vibrationer, manifestationen af det 2. aspekt. Disse bevidsthedsvibrationer 
er de 3 større ord, som er det samlede 
egoiske liv, de 3 mindre der styrer egoets 3. aspekt, ogenhedens tone som er 
den, der klinger nu. 
I dette solsystem kan de 3 åndsaspekter kun beskrives vedhjælp af de to andre, 
og der kan på nuværende stadium ikkesiges noget fornuftigt om deres 
ekstrasystemiske natur. [side 
500]

Ovenstående tanker om planerne og den nifoldige karakteraf alt, hvad der findes, 
fører os ind i regioner, der endnu ernæsten ufattelige for mennesket. Først når 
forskerne studerer 
det trefoldige stofaspekt, vil de nærme sig sandheden ogbegynde at forstå de 
elektriske fænomeners egentlige natur.
Da og først da vil mennesket beherske og udnytte elektricite-

 
 
 





ten som helhed, og ikke kun et af dens aspekter som på nuværende 
tidspunkt. Planetens negative elektricitet er alt, hvadder endnu anvendes til 
kommercielle formål. Vi må huske, at 
betegnelsen »negativ« bruges i betydningen negativ i forholdtil solelektricitet. 
Når mennesket opdager, hvordan manudnytter og kombinerer positiv solelektricitet 
med negativplanetarisk elektricitet, vil vi få en meget farlig situation, ogdet 
er en af de faktorer, der i sidste instans vil føre til ødelæggelsen 
af 5. rodrace med ild. Ved dén store naturkatastrofe
»vil himlene forgå med et brag, og elementerne vil brændeop«, som Bibelen 
siger.70 Det vil ske i endnu større omfang inæste runde og resultere i 
ødelæggelsen af de menneskeformer, 
der ikke har nået målet, en ødelæggelse som frigørlivene i gigantisk målestok og 
på den måde midlertidigt »renser
« Jorden for elementer, der ellers ville forhale evolutionsprocessen. 
Efterhånden som cyklerne går, vil man gradvisafbalancere disse ildstrømme, og 
det fører til en planetariskharmoni og esoterisk ligevægt, som vil give ideelle 
betingelser 
for det harmoniske menneske. 

Først når psykologerne studerer sjælsaspektet i dets 
grundlæggende trefoldige natur, vil bevidsthedens mysteriumblive afsløret og 
karakteren af de 3 magnetiske grupper, medderes forskellige undergrupper og 
markante udstråling, bliveen faktor i det offentlige liv. Det vedrører den 
direkte lovmæssige 
udvikling af psyken, den videnskabelige udvidelseaf bevidstheden, og vil i 
sidste instans fremkalde tilstandehvor arbejdet forud for 1. indvielse er rent 
eksoterisk og ikkelængere en del af en esoterisk proces. Med tiden vil 
denindsats, mennesket bevidst og på eget initiativ yder for atforberede sine 
centre til indvielsesstavens anvendelse ved 1. 
indvielse, blive beskrevet [side 501] i bøger og foredrag ogudgøre en del af 
folkemassernes almindelige tankeindhold.
Det vil føre til en splittelse mellem de to grupper midt i 5.
runde, men vi må huske, at denne splittelse er en del af ennaturlig proces og 
ikke en drastisk afgørelse, der påtvinges et 

70 Bibelen: Peters andet brev, 3:10. 

 
 
 





modstræbende folk. De, der kender læren, vil som gruppe – 
bevidst og motiveret af gruppeånd – skille sig ud fra dem, derikke kender den, 
og dem som er ligeglade. Splittelsen vilvære selvfremkaldt og en naturlig følge 
af gruppelivet, menden vil kun være midlertidig, for i sidste instans er 
dengrundlæggende målsætning skabelsen af en nærmere forbindelse. 
Den vil primært markere skillelinjen mellem de 4 lave-
re bevidsthedsstråler og de 3 højere, men den repræsentererogså et mysterium, 
der omfatter forholdet mellem de 4 eksoteriske 
og 3 esoteriske kumaraer,71 og set fra mennesketssynspunkt adskiller den dem, 
som udvikler triadens bevidsthed 
fra dem, der stadig lever firfoldighedens liv. Den vedrører 
dem, som reagerer på impulser fra solherrerne, i modsætning 
til dem der endnu kun kan opfatte måneherrernes indflydelse. 
Med hensyn til ild kan man sige, at de, som varmer sigved friktionsilden og ikke 
reagerer på solildens varme, vil blive 
i hulen og derfor leve i mørke, mens de, der oplyses af visdommens 
sol og varmer sig i dens stråler, bor i lyset, lever etvitalt liv og nyder godt 
af en stadig stigende frihed.

Den sande betydning af åndens 3 aspekter er først nu vedat blive forståelig for 
indviede af høj rang og kan ikke udtrykkes 
i ord eller forstås af mennesket, før det har passeret menneskeriget 
og er kommet ind i det åndelige rige. Derfor er detunødvendigt at standse op her 
for at behandle den mere detaljeret.


Vi kan afrunde spørgsmålet med nogle ord fra den gamlekommentar – en kilde 
H.P.B. ofte citerede: 

»De velsignede skjuler deres trefoldige natur, men

afslører deres tredobbelte essens gennem de tre store

grupper atomer. Der er tre atomer og en trefoldig ud


stråling. Den [side 502] indre ildkerne skjuler sig og

kendes kun gennem udstrålingen og det, der stråler ud.

Først når flammen er udslukt, og varmen ikke længere

mærkes, kan ilden kendes.« 

71 H.L. 1, 140 & 2, 160-161 & 3, 103, 161, note 12. 

 
 
 





Nu kan vi vende tilbage til den mentale enheds mysterium ogangive, hvori den 
adskiller sig fra de andre permanente enheder. 
Derefter vil vi beskæftige os med de permanente atomerog ganske kort opregne en 
række esoteriske oplysninger, der imange år fremover kan tjene som 
forskningsgrundlag fordem, der studerer okkultismen. De permanente atomer 
ogderes indre økonomi vil vedblive at være et mysterium i langtid, og her kan 
der kun gives nogle få generelle antydninger.

Den fundamentale forskel på den mentale enhed og de toatomer består i det 
faktum, at den kun har 4 spirillaer i stedetfor 7. Det skyldes selve 
evolutionsprocessen, for den mentaleenhed er det første aspekt af 
personlighedens triade ellermennesket i menneskeriget på de 3 lavere planer. Ved 
detsoverførsel til det åndelige rige samles disse 3 aspekter –
mentallegemet, astrallegemet og det fysiske legeme – i denhøjere triade gennem 
en dobbelt proces: 

1. Dets polarisering skifter fra de 3 lavere atomer til triadens 
atomer. 
2. Den kraft, disse atomer udvikler og legemliggør, blandersig og smelter sammen 
med de højere kraftpunkter. 
Et permanent atom er den positive kerne eller stofkim i dethylster, det indgår 
i. Det er atomet, der er grundlaget forformbygning, og det kan helt bogstaveligt 
opfattes som etvibrerende kraftpunkt, der udgår fra monadens 2. aspekt, ogsom 
tiltrækker sig det negative eller 3. aspekt og bygger enform af det. Men her må 
vi huske, at dette 2. aspekt i sig selver tosidet, og at vi, når det drejer sig 
om de permanente atomer, 
beskæftiger os med det feminine aspekt af den 2. person. 
Derfor er spirillaerne blot 2. aspekts vitalitet eller kraftstrømme, 
der roterer geometrisk inden for den omgivendestofvæg bestående af 3. aspekts 
kraft eller substans. Hvad,
der er blevet sagt om [side 503] objektivitet eller det kosmiske 
atom, kan lige så vel siges om det menneskelige eller mikrokosmiske 
permanente atom: 

 
 
 





»Urstrålen er redskab for den guddommelige stråle«.72 
Negativ kraft danner en beholder for positiv kraft. Atomer erblot kraftcentre, 
og centrene, som vi kender dem, er blotsamlinger af kraftpunkter, der har nået 
et bestemt udviklingstrin 
og til en vis grad reagerer på det 1. store aspekteller elektrisk ild. 

Denne sætning må overvejes nøje, for den rummer megeninformation for den 
studerende og vil, når den forstås rigtigt,
resultere i, at der kastes lys på manifestationens problemer.
Den vedrører hemmeligheden om de forskellige naturrigersposition og funktion i 
det logoiske legeme, for alt afhænger afden krafttype, som besjæler, af 
samspillet mellem den og substansen, 
af det dobbelte, tredobbelte eller forenede kraftaspektog af dets syvfoldige 
tilsynekomst i forbindelse med formbygning.


Hvert atom er et koncentreret kraftpunkt, selve stoffetskraft, det 3. aspekts 
vitalitet, det kosmiske væsens liv, der for 
Logos er det negative aspekt af elektricitet.

Hver form73 eller samling af atomer er simpelthen et kraft


72 
H.L. 1, 130. 

73 
Former. 

1. 
Den guddommelige tankevirksomhed bevæger sig fra den abstraktetil den konkrete 
eller synlige form. 
a. 
Det objektive er en udstrømning af det subjektive. – H.L. 2, 81.
b. Impuls er åndelig energi, der fremkalder objektivitet. – H.L. 2, 27,
338. 
c. 
Logos gør en skjult tanke objektiv. – H.L. 3, 22. 
2. 
Der kræves tre ting for at en energiform kan blive objektiv. – H.L. 1, 
113-114 & S.D. III, 561. 
1. Arketype – Adskillelse, udgangsimpuls, energi, vilje.
2. Form – Kvalitet, egenskab, natur, kærlighed.
3. Stof – Objektiv sfære, intelligent aktivitet. 
3. 
Liv går forud for form. – H.L. 1, 257. 
 
 
 





center [side 504] som er dannet af positiv kraft og dens vekselvirkning 
med negativ energi. Den er vitaliteten fra 2.
aspekt, der arbejder sammen med 3. aspekt og i tid og rumfrembringer den 
illusion eller det maya, som midlertidigtlyser op, tiltrækker sig opmærksomhed 
og giver indtryk af, atstof er noget konkret. I virkeligheden findes der ingen 
konkret 
masse. Der er kun [side 505] forskellige kræfter og den 
virkning, deres samspil har på bevidsthed.

Bag alle former og al substans ligger (skønt endnu temmelig 
ukendt) en tredje krafttype, som i sidste instans udnytterog skaber harmoni ud 
af de to andre faktorer, og som på sit 

a. 
Tænkeren vil altid bestå. – H.L. 3, 22.
b. Livskraft er den logoiske tankes omdannelse til energi. – S.D. III,
179. 
4. 
Ånd udvikler sig gennem form og ud af form. – H.L. 2, 335-336. 
a. 
Ånd må udvikle fuld selvbevidsthed. – H.L. 1, 229.
b. Form spærrer ånd inde. – H.L. 4, 307. 
c. 
Begrænsningsprincippet er form. – S.D. III, 561.
d. Ånd beliver alle hylstre. – H.L. 2, 349, note 1. 
e. 
Ånd gennemgår tilværelsens cyklus. – H.L. 1, 177-178. 
5. 
Devaerne er oprindelsen til form. – H.L. 2, 156-157. De findes i to 
store grupper: 
a. 
Ahhi som er den guddommelige tankes redskab. – H.L. 1, 96.
b. Røstens hærskare. – H.L. 1, 145. 
De er de 4 højere og 3 lavere planers samlede stofmængde. 

6. 
Der er en form, som forener alle former. – H.L. 1, 102, 141. Denneform er summen 
af alt, hvad der er manifesteret eller hele solsystemets 
sfære. Den omfatter: 
a. 
De 10 planetsystemer med alt, hvad de rummer.
b. Alle de mindre interplanetariske legemer. 
c. 
Deva-og menneskeevolutionen.
d. Naturrigerne overalt. 
e. 
De involutionære og evolutionære guder. 
f. 
Alle stofatomer på alle planer. 
7. 
Alle former tilintetgøres periodisk. Læs omhyggeligt H.L. 2, 70-74. 
 
 
 





eget plan repræsenterer den samlede mængde af den 2. kraft-
type. Den kan kaldes: 

a. Det ene samlende liv. 
b. Elektrisk ild. 
c. Ligevægtspunktet.
d. Enhed eller harmoni. 
e. Ren ånd. 
f. Dynamisk vilje.
g. Eksistens. 
Den er en kraft, der virker gennem to andre kræfters manifestation, 
gennem stoffets energi og formers sammenhængskraft, 
kraftcentre og kraftpunkter. Den er FOHAT i sit tredobbelte 
udtryk, hvoraf det sidste eller tredje endnu er ukendt ogufatteligt.

Det bringer mig tilbage til det faktum, der blev omtalt før,
nemlig at den mentale enhed kun har 4 af kraftstrømmene.
Hver kraftstrøm i de permanente atomer svinger med etbestemt underplans tone og 
tjener som medium for belivelsenaf den del af underplanets stof, der indbygges i 
et legemeomkring et permanent atom. Den er det himmelske menneskes 
kraft, der beliver cellerne i dets form og holder demsammen i en helhed. Her må 
vi huske, at set fra mikrokosmos' 
synspunkt vil den rene ånds eller elektriske ilds aspekt idette solsystem altid 
være en abstraktion. Et menneske kanopnå gruppebevidsthed, det kan vibrere med 
samme frekvenssom det himmelske menneske, i hvis legeme det er en celle,
det kan udtrykke ild ved friktion og solild med relativ fuldkommenhed, 
men først i en senere mahamanvantara vil 
åndens sande natur blive afsløret. Sådan er det for mennesket 
i den menneskelige familie. Indtil det forlader de 3 verdenerog bliver en 
visdommens mester, er sandheden om disse 3aspekter skjult for det. [side 506] 
Den mentale enhed er ikke 
et syvfoldigt permanent atom, men reagerer kun på 4 krafttyper 
og ikke hele vibrationsskalaen. Her ligger en grund tiltolerance. Indtil et 
menneske styres bevidst af egoet og be-

 
 
 





gynder at fornemme det manasiske permanente atoms vibration, 
kan man ikke forvente, at det skal reagere på visseidealer eller forstå visse 
aspekter af sandheden. Den mentaleenhed er alt, hvad det behøver, og der er 
ingen bro mellemden og det manasiske permanente atom.

Menneskets evolution i det 4. rige foregår på 2½ plan, ogdet begynder først at 
hæve sig over dem, når det nærmer sigudviklingsvejen og begiver sig ud på den. 
Set fra det almindelige 
fysisk inkarnerede menneskes synspunkt er den egoiske 
bevidsthed i kausallegemet lige så abstrakt som Logos,
betragtet som systemets beboer. Disse 2½ plan har særliginteresse for Logos, 
fordi de legemliggør: 

Det, der for ham ligger under bevidsthedstærsklen. 

De centre, den logoiske kundalini vender sig væk fra.

Det, der ikke betragtes som et princip.

Det, der gradvis går i formørkelse. 

Det er umuligt at uddybe dette mysterium nærmere. 

4. Resumé. 
Før vi går videre, vil det måske være klogt at opsummerenogle oplysninger om 
spirillaerne og atomet, og så bagefterbegynde på emnet: kausallegemet og 
mennesket, individet.

1. De 4 lavere spirillaer er helt klart under indflydelse 
afpersonlighedsstrålen.
2. Den 5. og 6. spirilla er i højere grad underlagt denegoiske stråle, uanset 
hvilken det er.
3. Den 5. spirilla har en særlig betydning, fordi densammenfatter de 4 lavere. 
Den er den 3., når man tæller de 
spiralformede kraftstrømme fra atomets pol. Den vibrerermed 5 krafttyper.
4. Der er egentlig 10 spirillaer, 3 større og 7 mindre. Menset fra 
enhedssynspunktet er der 4 mindre og 3 større, idet de[side 507] sidste 3 mindre 
kan regnes som ét med de 3 større,
eftersom de er direkte afspejlinger af dem. 
 
 
 





5. De permanente atomer er ikke hjerteformede, sådan somde er afbildet i visse 
bøger. Nogle atomer tilhører den kategori, 
men de er ikke permanente atomer, der er mere kugleformede 
og en lille smule flade foroven, hvor det, som svarertil polfordybningen, er, og 
tilsvarende flade på undersiden.
6. Ordningen af spirillaerne i de permanente atomer varierer 
fra plan til plan, og de, der oftest bliver beskrevet, er defysiske. Ordningen 
af disse mikroskopiske krafthvirvler ogderes indre økonomi på hvert plan er en 
af indvielseshemmelighederne 
og må ikke afsløres. Men der kan gives et enkeltvink som vejledning for den 
studerende: I det astrale permanente 
atom er de indre kraftstrømme ordnet sådan, at spiralerne 
næsten danner en hjerteform, selvom der ikke er nogenspids ende. I det buddhiske 
permanente atom danner spirilla-
erne omtrent et 8-tal med en midterstrøm, som deler den 
dobbelte spiral i to.
7. Jo nærmere man kommer virkeligheden, desto enklereer spirillaerne ordnet. I 
menneskets 3 lavere permanenteatomer er der 7 kraftstrømme, mens de 3 højere kun 
har 3spirillaer – de 3 større.
8. Vi må være opmærksomme på, at der i forbindelse medmenneskeevolutionen er 6 
permanente atomer, mens et himmelsk 
menneske blot har 5, og endda kun ét i solsystemet.
(Mysteriet om en planet og dens centrale liv er endnu ikkeblevet afsløret. Det 
er forbundet med en anden manifestation, 
som der indtil videre ikke vides noget om).
9. Her må vi huske, at vi beskæftiger os med en fysiskinkarnation af disse store 
væsener, og at deres permanenteatomer, bortset fra det fysiske, er uden for 
systemet.
10. De himmelske menneskers kausallegeme er på detkosmiske mentalplans 3. 
underplan, mens Sollogos og denlogoiske treenigheds 3 personer har deres 
kausallegeme på 1.
underplan.
11. Menneskers permanente atomer er på planernes atomare 
underplan med undtagelse af den mentale enhed. Dyregruppers 
atomer er på 2. underplan, plantegruppers på 3. ogmineralgruppers på 4. 
underplan. Derfor er der en nær over-
 
 
 





ensstemmelse [side 508] mellem en gruppes kraftpunkter –
menneskers eller andres – og en kæde, en klode og en runde,
og gennem den rigtige anvendelse af dem kommer oplysningen. 
Summen af et naturriges permanente atomer dannerkraftstrømmene eller 
spirillaerne i sol- eller månevæsenersstørre atomer, mens summen af menneskers 
atomer i det 
åndelige rige (dvs. triadens 3 atomer, atma-buddhi-manas)
danner de spiralformede kraftstrømme i bestemte centre.

12. Efterhånden som de permanente atomer i løbet afevolutionen bliver 
radioaktive, fremkalder de en markant 
vibrationsforøgelse i centret.
13. Når de permanente atomer befinder sig på eller overdet højere mentalplan 
vedrører de solvæsener, mens de på detlavere mentale, det astrale og det fysiske 
plan vedrører månevæsener. 
14. Vi må være opmærksomme på, at i dette solsystemmanifesterer følgende væsener 
sig gennem: 
I. Ét permanent atom – det fysiske. 
1. En sollogos.
2. De 3 større aspekters eller strålers herrer.
3. De 7 himmelske mennesker. 
4. De 49 planetkæders regenter. 
II. To permanente atomer – et fysisk og astralt atom. 
1. De 7 kloders herrer i hver kæde. 
2. De 49 rodmanuer. 
3. De 77 formbyggere – en gruppe solherrer som erbeskæftiget med formbygning og 
primært arbejder på
1. stråle. 
4. Nogle af avatarerne der udvælges af Logos til atformidle en bestemt krafttype 
i bestemte perioder ogpå den måde fremme psykens udvikling. [side 509] 
 
 
 





III. 
Tre permanente atomer – et fysisk, astralt og mentalt 
atom. 
1. Det 3. riges eller dyrerigets herrer. Det er 7 væsener,
hvis legeme består af dyresjæle. Ligesom de himmelske 
mennesker legemliggør det buddhiske princip formennesket, legemliggør disse 
herrer for dyrene detmanasiske princip, som er evolutionsprocessens målfor dem. 
2. Nogle store væsener der legemliggør en lang rækkemindre væsener på fem af 
planeterne, som Jordenikke er én af. De vil med tiden vise sig at have enstærk 
virkning på det jordiske menneske via de 3aktivitetsbuddhaer. Der ligger et vink 
om denneesoteriske indflydelse i den nære forbindelse mellemMerkur og Jorden, 
men endnu er det ikke muligt atuddybe sagen nærmere.
3. De væsener som er summen af de gruppesjæle, derrummer permanente triader. Et 
sådant væsens legemebestår af 9 triader. 
IV. 
Fire permanente atomer – et fysisk, astralt, mentalt ogbuddhisk atom. 
1. 8 grupper solvæsener som udgør det subjektive liv iBrahmas 7 legemscentre, 
idet vi betragter ham somet individuelt kosmisk væsen uafhængig af sine 
tobrødre. De er fohats 7 sønner, plus den 8. søn, og deer den endelige 
differentiering af de 49 ildformer førderes forening med Eros' ild, som H.P.B. 
udtrykker 
det.74 
2. Det væsen der virker gennem en planets okkultehierarki, idet det bruger dets 
FORM som sit manifestationslegeme 
og betragter den som et center, dets kraftkan strømme igennem. Her må vi huske, 
at denne 
H.L. 1, 160, 164. 
 
 
 





[side 510] gruppe på alle planeterne er redskab for etstort individuelt væsens 
liv, et væsen der giver detpågældende hierarki dets karakteristiske farvning 
ogspecielle grundtone.

3. En række solguddomme som udstråler Solens magnetisme 
og formernes liv. 
4. En speciel gruppe væsener der er forbundet med enbestemt konstellation og den 
mindre drage. De harhjemme på Neptun og arbejder med det 6. princip 
isolsystemet. Besjælet af sublimeret begær og styret aftanken tager de fysisk 
form og formidler kærlighedvisdom 
gennem nogle af »visdommens haller« på deforskellige planeter. Esoterisk betyder 
ordene »visdommens 
haller« et bevidsthedstrin og ikke et sted. 
V. 
Fem permanente atomer – et fysisk, astralt, mentalt,
buddhisk og atmisk atom. 
1. Nogle underplaners herrer som arbejder under etplans rajaherre, og som selv 
er vibration og aktivitet.
2. De mindre himmelske mennesker på det buddhiskeplan. De afspejler deres højere 
prototype på systemets 
2. plan.
3. De væsener der tilsammen udgør gruppebevidstheden 
på de egoiske planer, idet vi husker, at dissegrupper er adskilte og består af 
enheder på 7, sådanat 49 enheder med 7 egoiske redskaber i hver udgørén stor 
gruppe, som er denne mindre solguddomslegeme. Der er store mængder af disse 
grupper på 49.
Det er til en vis grad blevet meddelt før, da det blevsagt, at en mester med sin 
skare af disciple og indviede 
udgør en gruppe eller et kraftcenter. Disse grupperhar deres permanente atomer 
ligesom alle andre liv,
der søger at udtrykke sig objektivt.
4. De væsener som tilsammen udgør planterigets manifestationer 
på forskellige kloder og i forskellige kæder 
og planetsystemer. [side 511] 
 
 
 





VI. 
Seks permanente atomer – et fysisk og astralt atom, to
mentale atomer, samt et buddhisk og atmisk atom. 
Mennesket. 

Alt, hvad der siges her, er en udvidelse af de oplysninger, derer givet om 
»røstens hærskare«75 og et forsøg på at vise, atder i de forskellige 
planetsystemer findes mange forskelligeliv (som alle legemliggør mindre liv 
eller selv er indeholdt istørre liv). Vi har kun beskæftiget os med dem, der er 
overmenneskelige 
eller menneskelige, dem der har været eller er 
MENNESKER. Vi har ikke beskæftiget os med de undermenneskelige 
væsener, måneherrerne eller de mindre pitrier, forderes tid er endnu ikke 
kommet. De følger med evolutionsstrømmen 
og udvikler sig ubevidst, ikke selvbevidst. Deovenstående væsener og deres 
permanente atomer er omtalt iforbindelse med deres manifestation i et solsystem 
– vi erikke gået uden for solafgrænsningen. Alle de permanenteatomer vedrører 
fysisk stof og manifestation. Menneskets 
højeste permanente atom, det atmiske, er, når alt kommer tilalt, et atom i den 
3. kosmiske æter, og det bør overvejes ogstuderes. Vi har betragtet de 
forskellige personligheder irelation til deres laveste kraftpunkt, (hvor ordet 
»personlighed
« er valgt bevidst, for hvad er de andet end personlighedereller skabninger i 
fysisk inkarnation?), og vi har omtalt detpermanente atom som et kontaktpunkt 
til et plans, en planets,
en kædes, et planetsystems eller et solsystems kraft. Det måvi hele tiden huske. 

Det må indrømmes, at meget af det, der er skrevet ovenfor,
kan virke ubegribeligt, men når videnskabsmænd bliver istand til at forstå og 
regulere kraft, vil det alt sammen blive 
klarere. Da vil man se, at vi har beskæftiget os med denpositive kraft i alle 
negative former fra menneskeriget ogopad. [side 512] 

75 H.L. 1, 142-143. 

 
 
 





III. DEN EGOISKE LOTUS 76 
Nu må vi beskæftige os med kausallegemet på dets eget plan,
og set fra ildens synspunkt. Vi har studeret det flygtigt ud fraet mere 
almindeligt synspunkt og brugt materialistiske betegnelser, 
idet vi har betragtet det som et redskab, der består afen subtil substans og 
indeholder de to lavere mikrokosmiskehylstres 7. princip samt den mentale enhed. 
Sidstnævnte erdet, der legemliggør det 1. aspekt i manifestation og svarer 
tildet 1. logoiske aspekt – et aspekt som i dette solsystem ikkekommer til fuld 
udfoldelse. 

Her vil jeg gerne gøre opmærksom på, at når vi beskæftiger 
os med solsystemet som den fysiske manifestation af ensollogos, studerer vi i 
virkeligheden: 

a. En sollogos' fysiske permanente atom, som det er indeholdt 
i det logoiske kausallegeme på dets eget plan.
b. De 7 krafttyper eller logoiske spirillaer i dette permanenteatom. Hvis man 
forstår det, giver det et helt nyt syn påplanernes vibration. 
76 Den egoiske lotus. »… karmas love tilpasses, idet nøglen ligger iegoets 
herredømme over de 16 stråler, som der er givet 16 mantraereller ord til, men 
som kun indviede kan udtale rigtigt.« – Kali Upanishad. 


»Mysteriet om egoets 16 stråler vil blive afsløret, når de helligetetrakters 
kraft smelter sammen med de tolv helliges.« – Den gamle 
kommentar. 

De oprindelige »er strålen og den direkte udstrømning fra de første'hellige 
fire'.« – H.L. 1, 139.

De 4 hellige er: 

Fader................. Ånd,eksistens,enhed. 
Søn. . . . . . . . . . . . . . . . . . Sjæl, kærlighed-visdom, dualitet.
Moder................ Stof. 
Treenigheden. . . . . . . . . . Deres samlede manifestation, det aktive evo


lutionære solsystem, den logoiske afgræns


ning. Det er makrokosmos. 

 
 
 





c. Den nære overensstemmelse mellem planerne og de 7spirillaer i en sollogos' 
permanente atom. [side 513] 
Vi har ganske kort berørt disse spirillaer og deres funktion ogkan nu nærme os 
spørgsmålet om den egoiske stråle og tankesindets 
ild fra den subjektive side, eller med hensyn til ild. 

1. Hjul eller energicentre. 
a. Kraftcentre. Vi vil igen forsøge at skabe den nødvendige 
klarhed ved at betragte emnet, monadisk udvikling, fra denmenneskelige enheds 
synspunkt. I mange okkulte lærebøgerstår der, at mennesket har 7 kraftcentre 
(eller 10, ifølge andreberegninger), og at 3 af dem er primære og i sidste 
instanssammenfatter de 4 andre eller absorberer deres kraft eller 
energi. Det resulterer i, at de formørkes eller forsvinder ud afmanifestation. 
Okkult set »dør« de. Noget tilsvarende skermed de logoiske centre, 
planetsystemerne, som også medtiden formørkes og overfører deres energi til de 3 
størresystemer. De 3 primære centre i mikrokosmos er hovedet,
hjertet og halsen. 
1. Hovedcenter..... Monade..........Vilje.........Ånd 
2. Hjertecenter..... Ego.............Kærlighed.....Bevidsthed 
3. Halscenter.. . . . . . Personlighed. . . . . . Aktivitet. . . . . . Stof 
Det er derfor klart, at ligesom disse centre hos mennesket erforbundet med det 
trefoldige, åndelige menneskes samledeudvikling, bliver de 3 typer centre – 
mikrokosmiske ellermakrokosmiske – i stadig stigende grad underlagt et af de 
3logoiske aspekters belivende kraft. Centrene opfattes ogsåsom brændpunkter for 
aktiv kraft og manifesterer sig for detclairvoyante syn som glødende hjul eller 
lotusblomster medflammende kronblade. 

b. Kausallegemet, monadens hjertecenter. Når vi studerer 
det egoiske legeme, må vi huske, at det svarer til hjertecentret 
i den monadiske manifestation. Det er et flammende 
ildhjul i monadens auriske æg, der omfatter den monadiske 
 
 
 





manifestations 5 planer. Det fremtræder også som en 12bladet 
lotus. Af disse 12 kronblade er de 3 inderste uåbnede 
eller embryonale, og derfor betragtes kausallegemet ofte somen 9-bladet lotus 
eller et ildhjul med kun 9 eger eller delinger.
Det gælder især [side 514] under den lange evolutionsproces,
men når det er lykkedes et menneske at folde de 9 kronbladeud eller vække de 9 
egers ild til live (hvilket stort set sker vedde 3 større indvielser), åbenbares 
de 3 indre blade. De reagerer 
på den monadiske vibration eller den rene ånds aspekt,
og det er den ene indviers stimulering eller åbning af disseindre kronblade ved 
3. og 4. indvielse, der får kausallegemettil at brænde op, så det centrale 
positive liv bliver befriet. 

2. Den 12-bladede egoiske lotus. 
Solild er dobbelt. Den er en blanding af stoffets eller substansens 
ild og tankesindets ild. Det gør mennesket til en lysendesekstakket stjerne, for 
hver af disse ildformer er tredobbelt.
Inderst inde er tankesindets ild også dobbelt, og det bringerendnu en treleddet 
størrelse ind i billedet, så der i alt er 9. 
Når et menneske har vakt de 9 ildformer til live og udfoldetde 9 kronblade, og 
når det gennem bevidst kontakt med sit 
eget himmelske menneskes elektriske gnist har modtaget denimpuls, der gives ved 
indvielse, blandes de og smelter sammen. 
De 3 inderste, som bringer antallet op på 12, og somvedrører de sidste rent 
åndelige udviklingsstadier, er i virkeligheden 
nært knyttet til det himmelske menneskes egenudvikling og forbundet med den 
impuls, det selv modtager,
når det kontakter Logos' elektriske gnist eller rene åndelige 
aspekt.

Her skal vi lægge mærke til, at det er denne nifoldigeudvikling, der hentydes 
til i Den hemmelige lære de steder, 
hvor H.P.B. beskæftiger sig med kumaraerne77 eller de himmelske 
mennesker, som mikrokosmos er en afspejling af.
Hun kalder dem kundskabens, kærlighedens og offerets 

77 H.L. 3, 249-250. 

 
 
 





herrer. Hver af dem er en 9-bladet lotus i det logoiske legeme.
De er de flammende hjul, og der ligger en nøgle til mysteriet ide forskellige 
navne, de har i Den hemmelige lære. Men lad 
os foreløbig holde os dette for øje med hensyn til mikrokosmos 
og så senere udvide idéen til også at omfatte de himmelske 
mennesker. Lad [side 515] os forestille os, hvordan den 
9-bladede egoiske lotus, den monadiske bevidstheds hjertecenter, 
folder sine kronblade ud i grupper på 3 på det højerementalplans 3 underplaner. 
Denne udfoldning sker som følgeaf evolutionsprocessen på de 3 planer i de 3 
verdener eller ide 3 haller: uvidenhedens, kundskabens og visdommens hal. 

a. De 3 kundskabsblade: 
1. Kundskabsbladet for det fysiske plan. Ved at bryde lovenog udstå de 
efterfølgende lidelser betaler mennesket uvidenhedens 
pris og opnår kundskab. Denne udfoldning skersom følge af fysiske erfaringer.
2. Kærlighedsbladet for det fysiske plan. Det folder sig udgennem fysiske 
forbindelser og kærlighedens gradvisevækst fra kærlighed til sig selv til 
kærlighed til andre.
3. Offerbladet for det fysiske plan. Denne udfoldning skersom følge af tvingende 
omstændigheder og ikke af fri vilje.
Den består i, at det fysiske legeme ofres på begærets alter
– i begyndelsen lave begær men senere aspiration, selvomder stadig er tale om 
begær. Da mennesket på de tidligeevolutionstrin er polariseret i den fysiske 
verden, skermeget af dette ubevidst og uden erkendelse af, hvad deropnås, men 
resultatet ses som en forøgelse af henholdsvisvarme og aktivitet i 
kausallegemet: 
Det fysiske permanente atom bliver radioaktivt eller etlysende ildpunkt.
De 3 lavere kronblade vibrerer og begynder at folde sig ud,
indtil de er fuldt udviklede. 

 
 
 





b. De 3 kærlighedsblade: 
1. Kundskabsbladet for astralplanet. Her sker udfoldningensom følge af den 
bevidste afbalancering af modsætningsparrene 
og den gradvise udnyttelse af loven om tiltrækningog frastødning. Mennesket 
forlader uvidenhedens hal, hvordet set fra egoets synspunkt arbejder i blinde, 
og begynder 
at [side 516] forstå virkningerne af sit fysiske liv. Gennemen erkendelse af sin 
grundlæggende dualitet begynder detat forstå årsager.
2. Kærlighedsbladet for astralplanet. Udfoldningen sker somfølge af en gradvis 
forvandling af den subjektive naturseller det indre selvs kærlighed. Det har en 
dobbelt effektog viser sig på det fysiske plan som mange liv med uro 
ogomvæltninger, forsøg og fejltagelser, mens mennesketforsøger at rette sin 
kærlighed mod det virkelige.
3. Offerbladet for astralplanet. Udfoldningen sker gennemmenneskets bevidste 
bestræbelser på at opgive sine egnebegær for gruppens skyld. Dets motiv er 
stadig delvisblindt og farvet af begæret efter at få sin indsats gengældtog 
kærlighed fra dem, det søger at tjene, men offeret er afen langt højere orden 
end det blinde offer, omstændighederne 
tvinger et menneske til at yde på de tidlige udviklingstrin. 
Efterhånden som denne trefoldige oplysning ellerudfoldning skrider frem, ses 
igen to virkninger: 
Det astrale permanente atom når sin fulde aktivitet ogudstråling med hensyn til 
5 af sine spirillaer, og detfysiske og astrale atom vibrerer nu lige meget.

Den egoiske lotus' midterste lag kronblade folder sig heltud, og monadens 
hjertecenter ses som et lysende oghurtigt roterende ildhjul med 6 eger. 

 
 
 





c. De 3 offerblade: 
1. Kundskabsbladet for mentalplanet. Dets udfoldning markerer 
den periode, hvor mennesket bevidst bruger alt, hvaddet har lært eller er ved at 
lære som følge af loven, til gavnfor menneskeheden. Hver gruppe kronblade er 
karakteristisk 
ved en bestemt farvning. På det fysiske plan er detkundskab, med de to andres 
farve som sekundære toner. På 
astralplanet er det kærlighed, med offerlyset i en svageretone end de to andre, 
som er næsten lige lysende. På mentalplanet 
kommer offerets lys helt frem, og alt andet er 
præget af dette lys. [side 517] 
2. Kærlighedsbladet for mentalplanet udfoldes gennem denstadige bevidste 
anvendelse af alle sjælens kræfter i menneskehedens 
tjeneste, uden tanke på gengæld eller ønskeom belønning for det umådelige offer 
der er involveret. 
3. Offerbladet for mentalplanet viser sig som sjælens hovedtendens, 
som den kommer til udtryk i de mange liv, denindviede lever før sin endelige 
befrielse. Han bliver, i sinegen sfære, det »store offer«. Dette stadium har, 
set medden clairvoyantes øjne, også to virkninger: 
Den mentale enhed bliver et strålende lyspunkt. Dens 4
spirillaer udsender kraft med voldsom hastighed.
De 3 højere kronblade folder sig ud, og den 9-bladede


lotus er nu færdigudviklet. 

Da er kausallegemet (udtrykt med hensyn til ild) et flammende 
center, der udstråler varme og vitalitet til sin gruppe. 
Inden for det egoiske hjuls omkreds roterer de 9 egermed voldsom hastighed og 
bliver, efter 3. indvielse, firdi-

 
 
 





78 79

mensionale eller hjul, der drejer »ind i sig selv«. Midt 
i ses tre ildpunkter, som danner en trekant med en bestemtgeometrisk form (der 
varierer i henhold til monadensstråle). Det er de permanente atomer og den 
mentale enhedi al deres glans. I centret ses et stærkt lys, der vokser 
iintensitet, efterhånden som de 3 indre kronblade reagererpå stimuleringen. Når 
stoffets ild eller »friktionsilden« 
bliver tilstrækkelig intens, når tankesindets ild eller solilden 
(som beliver de 9 kronblade) bliver lige så stærk, ognår den elektriske gnist i 
det inderste center bryder fremog er synlig, bliver hele kausallegemet 
radioaktivt. Da 
slipper substansens ild (de permanente atomers vitalitet)
fri af de atomare kugler [side 518] og yder sit bidrag tilden store kugle, den 
er indeholdt i. Sindets ild blander sigmed sin kilde, og det centrale liv 
undslipper. Det er denstore befrielse. Mennesket har nået sit mål i 
menneskeriget. 
Det har været igennem de 3 haller og i hver af demføjet det, det har lært, til 
sin bevidstheds indhold. Det harudviklet og åbnet lotusblomstens kronblade i 
ordnet rækkefølge 
– først de 3 lavere igennem en uhyre langvarigperiode, så den anden række i 
tidsrummet fra det begynderat deltage intelligent i begivenhederne i verden, til 
dettræder ind i det åndelige rige ved 1. indvielse, og endeligde 3 højere eller 
den indre ring af kronblade i en sidste ogkortere periode. 

Som afslutning på hvad der kan siges om dette emne, den

egoiske stråle og sindets ild, vil jeg bede den studerende

huske følgende punkter:
For det første at den rækkefølge, kronbladene udvikles og

ildformerne stimuleres i, afhænger af den monadiske stråle og 

78 Bibelen: Ezekiels bog, 1:15, 1:21. 

79 Udtrykket i den engelske udgave er: »The wheels 'turn upon' themsel


ves«. I den danske bibel står der: »Hjulene… så ud, som de var lavet så


dan, at der var et hjul inden i hjulet. De kunne bevæge sig i alle fire ret


ninger… « o.a. 

 
 
 





den understråle, kausallegemet er på. Hvis denne tanke udvides, 
vil den vise sig at være en frugtbar informationskilde forden, der studerer 
okkultismen. 

For det andet at denne udfoldning sker langsomt i detidlige stadier og først går 
hurtigere, når mennesket bidragermed en bevidst indsats. 

Egoet deltager ikke aktivt i processen, før det andet kronblad 
i den anden række begynder at åbne sig. Før den tid skerudviklingen i henhold 
til loven og gennem lotusbladenes egetiboende liv, som er den 2. logos' liv. Den 
1. logos' liv, der 
virker gennem SELVET (som bor i en form, 2. logos' liv eller 
energi har bygget af kraft-substans besjælet af 3. logos' liv), 
reagerer først, når det nævnte stadium er nået.

Og endelig at indvielsesceremonien først gennemgås, nårkausallegemet er i stand 
til at reagere på det himmelskemenneskes viljesaspekt (1. aspekt) og gør det med 
det fuldtbevidste selvs beredvillige samarbejde.

Mere er det ikke muligt at sige om dette på nuværendetidspunkt, men der er givet 
nok til, at emnet kan studeresunder [side 519] forskellige synsvinkler. Hvis den 
studerendegør det, vil han lære meget af virkelig praktisk værdi. 

3. Resumé. 
Vores næste emne vedrører mentalplanets elementaler og detankeformer, de 
besjæler. Det beskriver dem som kraftcentre,
der kan frembringe resultater – konstruktive hvis de styresrigtigt, og 
destruktive hvis de får lov til blindt at følge deresegen kurs. Men før vi 
begynder, vil jeg samle nogle tanketråde 
i forbindelse med det emne, som lige er blevet behandlet.
Hvis vi omhyggeligt har fulgt de oplysninger, der er givet omden egoiske 
manifestation på sit eget plan og kausallegemetsild, vil vi have bemærket den 
store lighed, der er mellemdette egoiske legeme, betragtet som et kraftcenter, 
og visseaspekter af logoisk manifestation.

Kausallegemet er blevet fremstillet som et ildhjul, derinden for sin omkreds 
rummer 3 energibrændpunkter, de 

 
 
 





permanente atomer. Som vi før har gjort opmærksom på,
svarer de til det 7. princip i hvert af de 3 aspekter: vilje ellerkraft, 
kærlighed-visdom og aktiv intelligens. Hvert brændpunkt 
har sin egen indre økonomi, der kommer til udtryk ispirillaerne, som i alt 
væsentligt er kraftstrømme, der reagererpå impulser og vibrationer, som opstår 
både inden for oguden for deres egen afgrænsning. Det permanente atomsindre liv, 
dvs. det der besjæler det og frembringer dets aktivitet, 
er det 3. aspekts liv. Den kraft, som spiller på det udefraog virker igennem 
det, er det 2. aspekts liv. Efterhånden somevolutionen skrider frem, bliver 
disse indre og ydre livskræfter 
gradvis stærkere, og de permanente atomers lys øges,
lotusblomstens kronblade folder sig ud, og stråleildens egerbliver aktive. Husk 
her at de permanente atomer vedrørertilværelsens eller evolutionens stofaspekt, 
mens lotusenskronblade, eller hjulets glødende eger, specielt vedrører 
detpsykiske aspekt eller udviklingen af bevidsthed. Den centralekerne, eller de 
3 indre kronblade, legemliggør den rene åndsaspekt.

Alle 3 evolutionslinjer udvikler sig samtidig og har enrefleksvirkning på 
hinanden. Det er den, der fremkalder denendelige [side 520] udfoldelse. Det er 
hverken muligt ellerønskeligt at betragte disse evolutionslinjer hver for sig 
elleropfatte dem som adskilt fra hinanden. Samspillet er for detaljeret 
og den gensidige stimulering for betydningsfuld til atblive negligeret af den, 
der studerer egoisk evolution.

Det er, som førnævnt, gennem de permanente atomer, ego-
et kommer i forbindelse med sin objektive verden. Om detsarbejde med og igennem 
omgivelserne lykkes eller forløberblindt afhænger af, om det kan belive sine 
permanente atomerog aktivere deres spirillaer. Det bliver først muligt, når 
detfolder lotusens kronblade ud. Vi må huske, at når de 3 lavere 
kronblade er helt udfoldet, påvirker de, gennem deres vitalitet, 
det fysiske permanente atoms 3 større spirillaer. Efterhånden 
som den anden ring af kronblade åbner sig, gennemgårdet astrale permanente atom 
en tilsvarende proces, og til sidster spirillaerne i den mentale enhed også 
belivet. 

 
 
 





Her vil jeg gøre opmærksom på, at der er en lille forskelfor den mentale enheds 
vedkommende, for den mentale enheds 
4 spirillaer bliver fuldt aktive, når kundskabsbladet i 
den tredje række åbnes. Åbningen af de to sidste kronbladeåbenbarer den glødende 
trefoldige blomst, som ligger i centret 
af den egoiske manifestation.

Det vil nok være klogt at komme med en advarsel her iforbindelse med spørgsmålet 
om egoisk udfoldning. Det, derer blevet sagt, er blot formuleringen af den 
egoiske udviklings 
generelle plan, som den er set fra bevidsthedens ellerildens synspunkt. Men hvis 
man studerer emnet med henblikpå personlig anvendelse, må man huske følgende 
faktorer:

For det første at kronbladene folder sig ud i overensstemmelse 
med monadens stråle. Hvis denne f.eks. er den 2. 
stråle, vil kundskabsbladet åbne sig først, men det andet blad,
kærlighedsbladet, vil næsten udvikle sig samtidig, fordi detfor denne specielle 
type ego er den letteste vej. For det vilkundskabsbladet være det sværeste at 
åbne. 

For det andet at åbningen af en række kronblade kanmærkes i den næste række på 
et tidligt stadium og vil fremkalde 
en vibrationsrespons. Det er grunden til, at udfoldningen 
sker hurtigere på de senere stadier end på de første. [side 
521]

For det tredje at der er mange eksempler på en uensarteteller ujævn udvikling. 
Det sker temmelig tit, at folk f.eks. harudfoldet to kronblade men ikke det 
tredje i den første kreds,
samtidig med at et blad i den anden eller midterste ring erfuldt udviklet. Det 
er ofte forklaringen på, at en veludvikletevne til at tjene på bestemte områder 
kan være parret med etforholdsvis beskedent udviklings- eller bevidsthedstrin 
(egoisk 
set). Det kan skyldes forskellige ting så som: – monadenskarma på sit eget plan 
og styrken af det monadiske greb omegoet, – mange liv med en bestemt aktivitet, 
der fører tilskabelsen af en stærk vibration, så stærk at den gør det vanskeligt 
at lære at reagere på andre vibrationer, – nogle specielle 
forhold, der skjuler sig i en stråleherres udvikling ogvirkningen af disse 
forhold på en bestemt gruppe celler, – 

 
 
 





eller et antal kausallegemers gruppekarma og nære samspil.
Hvert ego eller monadisk kraftcenter har en bestemt virkningpå den gruppe egoer, 
det er en del af, og dette samspil kan tiltider få uventede konsekvenser. 

Disse forhold omkring den egoiske evolution må man væreopmærksom på. Hele emnet 
er interessant, fordi det er detnæste skridt fremad for dem, der studerer okkult 
psykologi.
Med tiden vil man opdage meget, som kan kaste nyt lys påmenneskets muligheder 
for at arbejde på det fysiske plan.
Hele hemmeligheden ved at få succes med sine bestræbelsereller forehavender 
ligger primært i to ting:

For det første, egoets evne til at virke gennem personligheden 
og simpelthen bruge den som et udtryksmiddel.

For det andet, den egoiske gruppes karma som den visersig på det fysiske plan. 
Hidtil er der blevet sagt og skrevetmeget om individuel karma. I fremtiden vil 
gruppekarmalangsomt indtage sin retmæssige plads i de studerendestanker, og det 
vil føre til et mere intelligent samarbejde, enmere positiv forståelse af 
gruppeansvar og en bedre løsningaf gruppeproblemer.

Studiet af okkult psykologi kræver en sand opfattelse afegoets natur eller 
opvækkelsen af egoet til fuldt manifesteretaktivitet. Det kræver en fornuftig 
formulering af lovene foregoisk udfoldning, de metoder hvormed lotusen 
færdigudvikles 
blad for blad og dens evolutions tredobbelte karakter. Detvil [side 522] i 
sidste instans fremkalde en forståelse af den 
egentlige betydning af kraft og energi i dens to aspekter –
indre vibration og ydre udstråling – og få alle fremskrednestuderende til at 
samle deres opmærksomhed om centrene, idette tilfælde ikke de fysiske centre på 
æteriske planer men depsykiske centre så som egoet i kausallegemet og 
egoiskegrupper. Senere vil man få en større indsigt i bevidsthederspåvirkning af 
hinanden på det fysiske plan. Denne viden vilblive brugt videnskabeligt til at 
fremkalde bestemte resultateri forbindelse med gruppeevolution, og på den måde 
vil nogleaf verdens problemer finde deres løsning. Endelig vil manstudere ildens 
love, udforske den okkulte karakter af varme, 

 
 
 





udstråling og flammende ild, og få en forståelse af hvordan énild påvirker en 
anden ild, og hvordan stråling fra én bevidsthedssfære 
påvirker en anden. Gradvis vil det blive afsløret,
hvordan bevidstheden vækkes på de forskellige planer gennem 
en påvirkning og stimulering af kausallegemets ild.

Gennem studiet af erhvervsvejledning, effektivitet i forretningslivet 
og menneskets placering i de forskellige branchereller professioner er hele 
spørgsmålet langsomt, ganske langsomt, 
ved at komme frem i den menneskelige tænkning(selvom det kun er få, der er 
opmærksomme på det). Mennesker 
omtales og opfattes som potentielle kraftfaktorer, og deter et skridt i den 
rigtige retning.

Hvis vi ser det samme spørgsmål fra personlighedens ogikke egoets synspunkt, 
nærmer den tid sig, hvor man i undervisningen 
vil lægge vægt på, hvordan de unge bedst lærer atkontakte deres egen sjæl eller 
højere energi, hvordan de bedstkommer i besiddelse af deres højere selvs 
kundskaber ogevner og begynder at bruge dem på det fysiske plan, hvordande bedst 
kan fastslå deres gruppetilhørsforhold og på denmåde arbejde sammen med 
gruppemedlemmerne og i overensstemmelse 
med gruppens samlede energi, hvordan derestrefoldige lavere selv – fysisk, 
astralt og mentalt – bedstbringes i direkte forbindelse med de højere 
kraftcentre, så detkan trække en stadig strøm af energi ned i de 3 redskaber 
ogderved styrke og bearbejde dem på en fornuftig måde, oghvordan de bedst kan 
opvække de forskellige spirillaer oggøre energien i deres egne [side 523] celler 
tilgængelig. Altdette vil naturligvis ske ganske gradvist, men når jeg 
harskitseret tendensen i de fremtidige studier, er det fordi, der iformuleringen 
af de forskellige muligheder ligger en spire tilderes realisering. En sådan 
proces må nødvendigvis værelangsom, for selvom egoets kræfter er enorme, vil de, 
hvis deslippes løs nu gennem en uforberedt personlighed, få katastrofale 
følger. Men den tid vil komme, og i mellemtiden vilalle, som har intuition nok 
til at opfatte målet, have gavn af atstudere de iboende muligheder. [side 524] 

 
 
 





[side 525] 

ANDEN DEL 

STYKKE D 
Tankeelementaler og ildelementaler 


I. TANKEFORMER. 
1. Tankeformernes funktion. 
a. Respons på vibration. 
b. Redskaber for idéer. 
c. Realisering af et bestemt formål. 
2. Tankens love. 
a. 3 kosmiske love. 
b. 7 systemiske love. 
II. TANKEELEMENTALER OG -DEVAER. 
1. Ildens herre, Agni. 
a. Agni og Sollogos. 
b. Agni og mentalplanet. 
c. Agni og de 3 former for ild. 
2. Ilddevaerne, de større bygmestre. 
a. Indledende bemærkninger. 
b. Devaernes funktion. 
c. Devaerne og planerne. 
3. Solenglene, agnishvattaerne.
Introduktion. 

a. Om det 5. princip. 
b. Om individualisering. 
c. Om inkarnation. 
d. Om bygningen af kausallegemet. 
4. Ildelementalerne, de mindre bygmestre. 
a. Indledning. 
b. Fysiske elementaler. 
c. Æterelementaler. 
d. Elementaler og mikrokosmos. 
III. MENNESKET, EN SKABER I MENTALT STOF. 
1. Skabelsen af tankeformer. 
 
 
 




2. Bygning af tankeformer i de 3 verdener. 
[side 526]

IV. MENNESKET OG ILDVÆSENERNE. 
1. Viljesaspektet og skabelse. 
a. Magikerens tilstand. 
b. Bygning af tankeformer. 
c. Den okkulte betydning af tale. 
2. Magiens natur. 
a. Sorte og hvide magikere. 
b. Kilden til sort magi. 
c. Betingelser for hvid magi. 
3. 15 regler for magi. 
a. 6 regler for mentalplanet. 
b. 5 regler for astralplanet. 
c. 4 regler for det fysiske plan. 
I dette afsnit vil vi give en kort oversigt over det foreståendestudium af dette 
vældige og formidable emne, for da det hardirekte relation til menneskets 
udvikling og i sidste instansogså dets evne til at skabe, vil det være klogt at 
behandle detganske detaljeret.

Det er ikke hensigten med denne del at give interessanteoplysninger om devaerne. 
Jeg vil blot behandle det praktiskeaspekt af emnet og give så stor en del af den 
nødvendigeviden, at et menneske bliver i stand til at styre og bygge siteget 
system, forstå skabelsesmetoderne og danne sig et indtryk 
af de mindre liv og den sideløbende devaevolution, detbeskæftiger sig med. 

I. TANKEFORMER 
1. Tankeformernes funktion. 
Her skal man lægge mærke til, at vi i forbindelse med studietaf dette emne ikke 
begynder med det mest åbenbare, deneksoteriske form i mentalt stof, men med det 
indre liv eller 
idéen i formen, og de love der styrer det skabende aspekt. 

 
 
 





Alle tankeformer har tre funktioner: [side 527] 

At reagere på vibration.

At danne redskaber for idéer. 

At realisere et bestemt formål. 

Lad os først studere den logoiske tankeform og derefter vendevores opmærksomhed 
mod de tankeformer, tænkeren skaberfra det systemiske mentalplan og af mentalt 
stof. Vi må gøreos klart, at med hensyn til Logos er alt, hvad vi kan 
baserevores konklusioner på, hans fysiske manifestation og hanskvalitet, 
psykiske natur, aroma, udstråling eller magnetisme,
sådan som den kommer til udtryk gennem formen. Vi er altsåyderst handicappede.

a. Respons på vibration. I okkulte kredse har man altid 
været klar over, at hele formålet med menneskelig udviklinger at sætte tænkeren 
i stand til at reagere fuldt bevidst på alkontakt og gøre sit stofhylster, eller 
sine stofhylstre, egnedetil at formidle denne kontakt. Den tankeform, mennesket 
har 
lettest ved at studere, er den egoet skaber til sit eget brug. Detbygger sine 
hylstre med tankens kraft, og den faste fysiskekrop er det bedste hylster, det 
til enhver tid og på ethvertudviklingstrin kan fremstille. Det samme gælder 
Sollogos.
Han bygger med tankens kraft et legeme, der kan reagere påden gruppe 
vibrationer, som vedrører det kosmisk fysiskeplan (det eneste vi kan studere). 
Det er endnu ikke færdigudviklet 
og udtrykker ikke den logoiske tænker helt.
Der er mange vibrationer, den systemiske tankeform måkunne reagere på, men vi 
kan nøjes med at opregne syv: 

1. Det kosmisk fysiske plans vibrationer, idet vi betragter detsom hele den del 
af dette plans stof, der befinder sig udenfor den logoiske afgrænsning. Det 
drejer sig om de praniske 
og akashiske væsker og strømninger.
2. Det kosmiske astralplans vibrationer som de påvirker denguddommelige 
manifestations fysiske form. Det involvererden virkning, andre kosmiske væseners 
emotionelle kvali-
 
 
 





tet har på vores sollogos og deres psykiske udstrålingsmagnetiske indflydelse på 
ham. I betragtning af, at hansfaste fysiske legeme ikke er noget princip, virker 
dissevibrationer [side 528] stærkere end det første sæt, ligesomdet er tilfældet 
i menneskets evolution. 

3. Vibrationer fra det der i den logoiske bevidsthed opfattessom Logos' højere 
selv eller hans oprindelige kilde. Detbringer solsystemet inden for bestemte 
konstellationersvibrationsrækkevidde, konstellationer som har stor betydning 
for systemets generelle udvikling.
4. Vibrationer fra Sirius via det kosmiske mentalplan.
5. Vibrationer fra Store Bjørns 7 rishier, og især fra de to derer den 7. og 5. 
stråleherres prototype. Det er et megetvigtigt punkt og har en mikrokosmisk 
analogi i den rolle,
7. stråle spiller i bygningen af en tankeform og brugen af
5. stråle i manifestationsarbejdet. Alle magikere, somarbejder med stof og er 
beskæftiget med formbygning(bevidst eller ubevidst), gør brug af disse to typer 
krafteller energi.
6. Nogle meget fjerne vibrationer fra DEN OM HVEM INTET 
KAN SIGES, det kosmiske væsen der udtrykker sig gennemde 7 kraftcentre, som 
vores solsystem er et af. Endnu erdisse vibrationer lige så svage i det logoiske 
legeme, somden monadiske indflydelse er i det almindelige menneskeslegeme.
7. En række vibrationer der vil blive kraftigere, efterhåndensom vores logos 
nærmer sig den periode, der okkult kaldes
»guddommelig modenhed«. De kommer fra den konstellation, 
som legemliggør hans polære modsætning. Det er etdybt mysterium og vedrører 
Logos' kosmiske ægteskab. 
Det er altså klart, hvor lidt der endnu kan siges om solsystemets 
fremtid, før vibrationerne af 6. og 7. orden bliver stærkere 
og deres virkninger derfor er lettere at studere. Her kanvi ikke gøre andet end 
at angive de 7 typer vibrationer, voressollogos (i sit stoflegeme) med tiden vil 
reagere fuldt bevidstpå. På nuværende tidspunkt reagerer han næsten fuldt ud på 

 
 
 





vibrationer af 1., 2., 3. og 4. orden, men kan (trods dennerespons) endnu ikke 
bruge disses energityper helt bevidst.
Han registrerer vibrationen af 5. orden, især i 3 af sine centre,
men har endnu ikke fuld kontrol over den. De to sidste fornemmer 
han, [side 529] men så svagt at de næsten er udenfor hans bevidstheds 
rækkevidde. 

I forbindelse med overførslen af disse idéer til mennesket 
og de tankeformer, det frembringer (så som stofhylstrene),
kan vi udarbejde analogien med systemet og det planetsystem, 
mennesket befinder sig i. Senere vil vi så beskæftige osmed menneskets aktivitet 
i relation til bygningen af fremmede 
former i mentalt tankestof. 

De måder, der fremkaldes vibrationsrespons på, kan opregnes 
sådan: 

Gennem tidsfaktoren i evolutionen. 
Gennem ekstrasystemisk stimulering og intensiv træning,


hvad enten det drejer sig om en logos eller et menneske.
Gennem indvielsesprocessen og anvendelsen af indvielsessta


vene. 

Evolutionsfaktoren anerkendes og studeres inden for mange
tankeskoler – esoteriske såvel som eksoteriske. Den ekstrasystemiske 
stimulering involverer et stort antal faktorer, men de
to, der er vigtigst at huske, er, at denne stimulering sker: 


Gennem gruppen til enheden.
Gennem et mere udviklet »naturrige« til et mindre udviklet


rige. 

Med hensyn til den tredje faktor, indvielse, må man huske, atvi her kun 
beskæftiger os med de store indvielser og ikke demange bevidsthedsudvidelser, 
som kan spores i alle riger ogmanifestationer. 

I tilknytning til det, vi sagde ovenfor om en tankeformsprimære funktion (evnen 
til at reagere på vibration), vil jegunderstrege, at denne respons må komme fra 
den indre le-

 
 
 





gemliggjorte idé, og at den derefter, gennem en kompliceretreflekshandling, 
fremkalder en respons fra det materiellehylster, der skjuler den. Vibration er 
resultatet af subjektivimpuls og henvender sig til den subjektive bevidsthed ved 
atpåvirke det, der kan opfattes som substans. Denne påvirkningoverføres direkte 
[side 530] til det indre liv og sendes sidenhen tilbage til substansen, som 
udtryk for at den er opfatteteller forstået. En tilsvarende proces kan iagttages 
i den fysiske 
forms nervereaktioner og deres forbindelse med hjernebevidstheden. 


Som det vil vise sig i de menneskelige aktiviteters 3 verdener, 
kommer mennesket også til at arbejde som en skaber ogbruge en lignende 
fremgangsmåde. Det vil bygge sine tankeformer 
af mentalt stof, der udvælges specielt, fordi det vibrerer 
på samme måde som den idé, der skal udtrykkes, ogdisse former vil – ligesom den 
logoiske tankeform, solsystemet 
– bestå så længe, viljesfaktoren eller den dynamiskevitalitet holder dem sammen. 

Det fører os frem til det næste punkt:

b. Redskaber for idéer. I denne udtalelse ligger helegrundprincippet for 
inkarnation, aktivitet og endog selveeksistensen. Men den kræver, at vi med 
hensyn til Logosudvider vores begreber, så de omfatter det kosmiske mentalplan 
og i forbindelse med menneskets skabende evnemedtager solsystemets mentalplan. 
Her er der en grundlæggende 
tanke, vi må overveje: Den skabende impuls, tendensen 
til konkretisering af det abstrakte, den iboende evne til at
»tage form« kommer endnu klarest til udtryk i fysisk stof.
Årsagen er, at for mennesket er alle substanser, det skabermed, alle former det 
bygger, og alle konkretiseringsprocesser 
det udfører, indeholdt i Logos' fysiske legeme. Det er 
grunden til, at der i naturen lægges så stor vægt på det seksuelle 
aspekt og fysisk formering. Der er formering i alle naturriger 
med undtagelse af det 1. og 5. Det er et meget betydningsfuldt 
punkt, og undtagelserne bør studeres i bredestmulig henseende, for de rummer 
seksualitetens fundamentalemysterium på involutionsvejen og evolutionsvejen. De 
repræ-
 
 
 





senterer de to yderpunkter. Efterhånden som den idé, atsolsystemet er Sollogos' 
fysiske redskab og manifestationslegeme, 
bliver erkendt, vil mange problemer blive løst, og derer især to punkter, som 
den studerende gradvis vil forstå, hvishan studerer dem og mediterer over dem. 
De er:

For det første, at når Logos til sin tid bliver befriet for detfysiske stofs 
lænker, vil hele det objektive system blive betragtet 
som en idé eller et begreb iklædt et slør eller hylster afstof, [side 531] der 
er finere end det fysiske. Da vil det logoiske 
legeme være produktet af vilje og begær, og der vil ikkeindgå nogen form for 
fysisk stof i det – det vil simpelthenvære et begærlegeme. Det vil skabe en 
tilstand, som er heltufattelig for os, og som kun delvis kan forstås af det 
menneske, 
der kan fungere på systemets buddhiske plan eller i den

4. kosmiske æter. Husk her at vores astralplan blot er detkosmisk fysiske plans 
6. underplan og ikke giver os nogetvirkeligt grundlag for at drage konklusioner 
om det kosmiskeastralplan. Først når astralplanet er en rolig modtager 
afbuddhiske impulser eller en flydende afspejling af dette plan(hvilket ikke 
sker før i slutningen af mahamanvantaraen),
bliver vi i stand til at gøre os nogen forestillinger om detkosmiske astralplan.
For det andet, at hele manifestationens seksuelle aspekt,
som vi kender det i de forskellige naturriger, er udtryk for, atLogos' energi 
strømmer gennem og stimulerer det center, somsvarer til forplantningsorganerne. 
Betragtet som en helhed eralle plante-, dyre- og menneskerigets skabende 
funktionerendnu rent fysiske og baseret på lavere begær. Logos' begær 
efter fysisk inkarnation er stadig den dominerende tone.
Senere vil dette mindskes og blive forvandlet til begær efterudelukkende at 
skabe på de mentale planer. Det er det, derbringer ødelæggelsesaspektet i 
aktivitet og i sidste instansfører til formørkelse og solsystemets fysiske 
»død«. Indikationer 
af, at dette aspekt er ved at komme til magten, vil vise sig,
når to store begivenheder indtræffer: 

 
 
 





a. Menneskets udvikling af evnen til bevidst at skabe påmentale planer og den 
efterfølgende forvandling af detslavere seximpulser til højere.
b. Den mentale stimulering af endnu en stor del af dyreriget. 
Når disse to ting sker i en eller anden runde, vil de væreudtryk for en klar 
mental polarisering af Logos. Det kan vikun blive bekendt med ved at studere 
hans manifestationslegeme 
i dets bestanddele.

Det, der her er blevet sagt om den logoiske tankeform, kani lige så høj grad 
siges om et himmelsk menneskes tankeform, 
[side 532] et planetsystem. Efterhånden som dets kosmiske 
polarisering bliver mere mental, og det forædler sinkosmiske begærnatur, vil den 
kraft, der strømmer gennemdets centre, også skifte retning. Det vil trække sin 
kraft tilbage 
fra nogle af de lavere centre og kloder. Det vil ophøre medat være interesseret 
i fysisk inkarnation og i sidste instanstrække sig ind i sig selv. Dets 
tankeform vil gradvis miste sinvitalitet, den faste fysiske klode vil dø og 
forlade objektivitetsfasen, 
og andre kloder vil midlertidigt blive hjemsted fordets liv, skønt ikke længe. 
Med tiden vil hele systemet bliveformørket og det himmelske menneske kun fungere 
i sitkosmiske astrallegeme.

Sådan går det også med en kæde og dens besjælende liv,
hvis vi betragter den som et center i Planetlogos' legeme, menmed sin egen 
centrale faktor. Det skete for Månen på en højstinteressant måde. Dens beboer 
begærede ikke længere fysiskmanifestation. Derfor trak han sit liv væk fra den. 
Alt, hvad 
der er tilbage, er den afkræftede skal. De to andre aspekter ervæk, og kun det 
3. aspekt, stoffets eget iboende liv, er tilbagefor også at gå i opløsning, 
efterhånden som århundredernegår. Vi ser noget tilsvarende hos mennesket i den 
gradviseopløsning af det fysiske legeme efter døden. De to andreaspekter er 
fjernet, og formen forfalder.

Når mennesket begynder at forstå disse grundlæggendefaktorer og erkender sin 
position som skaber, vil hele detseksuelle spørgsmål også skifte karakter. Man 
vil lægge vægt 

 
 
 





på lovene for mental skabelse, på den videnskabelige formulering 
af tankeformer, og stille hele det faste fysiske aspekt afskabelsen i bero. Når 
det sker, vil mennesket komme til sin 
guddommelige ret og menneskeriget opfylde sin legitimefunktion. Seksualiteten, 
som den kommer til udtryk for tiden,
og hele formeringsprocessen har mennesket fælles meddyreriget. Den er baseret på 
dets dyriske instinkter og denfaste fysiske natur, som ikke er noget princip. 
Når det hargjort sig helt fri af dyreriget, og det 3. og 4. rige er adskilt 
frahinanden, vil det almindelige menneske betragte seksualiteten 
og forplantningsorganerne på en helt anden måde end nu.
Skabelse vil i sidste instans blive resultatet af tanke- og ikke 
begærimpulser. Da vil processen (når først den igangsættende 
impuls er givet på mentalplanet) [side 533] være lige sånormal, sikker og 
ubevidst, som åndedrættet er nu. Når detsker (og det ligger langt ude i 
fremtiden), vil fysisk formeringstadig fortsætte, men den fysiske form vil blive 
betragtet somen konkretisering af energi og vægten blive lagt på det, derskal 
legemliggøres. Det stadium vil vi begynde på, når æterlegemets 
funktioner bliver forstået videnskabeligt, og lovene forden skabende tanke er 
offentligt kendt og diskuteret. Det vilfalde sammen med en periode, hvor 
dyreriget igen blivermentalt stimuleret og individualisering tilladt.

Til den tid vil det være almindelig anerkendt, at ånd ogstof er to aspekter af 
den ene enhed, og da vil de nuværendebetegnelser, ånd og stof, blive erstattet 
af et bredere udtryk,
hvor negativ og positiv energi står for de to aspekter af denene energi. Alle 
fænomener vil få energibetegnelser, ogseksualiteten – eller foreningen af det 
mandlige og kvindelige,
den positive og negative pol på det fysiske plan – vil blive forløst 
og forædlet.

En legemliggjort idé er derfor helt bogstaveligt en positivimpuls, der udgår fra 
mentale planer og iklæder sig et slør afnegativ substans. Disse to faktorer vil 
så igen blive betragtetsom udstrømninger fra et endnu højere kraftcenter, der 
udtrykker 
hensigt gennem dem begge.

En tankeform, som mennesket bygger den, er foreningen af 

 
 
 





en positiv og negativ udstrømning, og disse to er udstrømninger 
fra en enhed, den sammenhængende tænker.

c. Realisering af et bestemt formål. Her berører vi det mest 
vitale element i bygningen af tankeformer. I det første punktberørte vi 
bevidsthedsaspektet, eller »respons på sansningeller følelse«, og indførte 
dermed det 2. logoiske aspekt,
egoets aspekt eller erkendelsen af den grundlæggende dualitet, 
i vores studium af byggeprocessen. I det andet punkt blevdet mere objektive 
aspekt eller den håndgribelige form delvisbehandlet, og på den måde indførte vi 
det 3. logoiske aspekt,
den intelligente substans' aspekt, eller det bevidstheden søgerat udtrykke sig 
gennem. Nu må vi beskæftige os med viljeseller 
formålsaspektet og dermed bringe det 1. logoiske aspekt,
eller »viljen-til-at-være«, i forgrunden. Hvis man overvejerdette tredje punkt 
omhyggeligt, vil man opdage, at det (somventet) sammenfatter de to andre. [side 
534]
I betragtningen af disse ord, »et bestemt formål«, er dernogle faktorer, vi må 
være opmærksomme på. Ved at opregnedem prøver vi at gøre dette uhyre 
komplicerede emne så klartsom muligt. Disse idéer er:

Identitetsfaktoren. Et bestemt formål er udtryk for et bevidst 
intelligent væsens praktiske anvendelse af sin vilje ellerhensigt, og det 
varierer med hensyn til: 

sin kilde, 

sin mission, 

sin fremgangsmåde,

sin målsætning, 

alt efter det skabende væsens identitet. Alle tankeformer – 
logoiske, planetariske og menneskelige (for ingen laverevæsener arbejder som 
mental skaber) – udgår fra et tankesind, 
bygges med henblik på en bestemt aktivitet, opererer ihenhold til faste love og 
regler og har et bestemt mål eller enforventet afslutning.

Tidsfaktoren. Et bestemt formål i solsystemet er den grad-
vise realisering af en klar plan, der udgår fra Logos' tankesind 

 
 
 





og langsomt og cyklisk arbejder sig frem mod sin afslutning.
Processen forløber i tre umådelige tidsperioder: 

Bygningsperioden hvor formen skabes.
Anvendelsesperioden hvor formen bebos, belives og bruges

af et centralt liv. 
Opløsningsperioden hvor formen afgiver sin livskraft, ned


brydes og spredes. 

På det første stadium bliver det, der vedrører det håndgribelige 
og objektive, fremhævet og har størst betydning. På detandet stadium træder 
livet i formen eller den subjektivebevidsthed gradvis i forgrunden, og 
tankeformens psyke ellerkvalitet bliver åbenbar. På det sidste stadium deler 
tankeformen 
sig i sin grundlæggende dualitet (efter at have fuldførtsin mission), og viljen 
eller energien (der ligger som en enhedbag dualiteten) hører op. Det objektive 
liv trækker sig tilbage,
og formen går [side 535] i opløsning – (åndeligt liv i forbindelse 
med kosmiske tankeformer, manasisk liv når det er 
solare tankeformer, der bygges, og elementalt liv for de menneskelige 
tankeformers vedkommende).

I alle disse tilfælde er det klart, at kun ved at studere udviklingen 
af tankeformens kvalitet, kan man bestemme dens 
iboende formål. Først når man forstår dens udstrømningsprocesser, 
bliver det muligt at opfatte missionens karakter. Detgælder alle former og 
fremgår tydeligt i forbindelse medrelativt uvæsentlige former som f.eks. dem, 
mennesket bygger 
på nuværende tidspunkt. For den trænede clairvoyanteafslører hver form gennem: 

sin farve, 

sin vibration, 

sin retning,

sin grundtone, 

sit indre livs karakter, sin vibrationskvalitet og sit måls natur.
Når man lægger disse punkter sammen, viser formålet sig. 

 
 
 





Den karmiske faktor. Alle tankeformer er underlagt karmaloven 
gennem de virkninger, de har. På dette stadium af systemets 
historie – denne mægtige overgangsfase mellem fastfysisk liv og tilværelsen i 
det logoiske æterlegeme – er det 
ikke let for os at skelne mellem former, der er virkninger, ogformer, som er 
årsager. Her må man huske, at kun kosmiske 
herrer og solherrer formulerer tanker. Måneherrerne og allemindre intelligenser 
gør det ikke. Derfor er de to ovennævnte 
grupper underlagt karmaloven. Kun de er selvbevidste og der-
for ansvarlige. Hvis der ikke er nogen selvbevidsthed, er der 
heller intet ansvar. Det er grunden til, at dyrene ikke gøresansvarlige, og 
selvom de lider på det fysiske plan og i deres 
fysiske redskab, er de fri for karma på de finere planer, for dekan hverken 
huske eller se frem i tiden. De mangler tankesindets 
gnist og evnen til at koordinere, og derfor holdes de fri afgengældelsens lov, 
undtagen med hensyn til det fysiske lege-
me. Årsagen til denne lidelse i dyreriget skjuler sig i mysteriet 
om [side 536] de »fornuftløses synd«80 og den frygtelige 
periode, som omtales i Den hemmelige lære, og som resulterede 
i alle mulige misfostre og fordrejninger. Hvis den periode 
ikke havde været der, og den type »forfejlede hensigter«
ikke var blevet realiseret, ville vi ikke have haft den frygtelige 
karmiske forbindelse, der nu er mellem det 3. og 4. rige.

Hvis virkningen af en tankeforms liv og aktivitet er skadelig 
og destruktiv, viser den sig som »dårlig karma«, og hvisden er gavnlig, viser 
den sig som »god karma« i den gruppe, 

80 De fornuftløses synd. Denne synd vedrører den periode, hvor kønnene 
adskilles, dvs. i begyndelsen af den 3. eller lemuriske rodrace. – H.L.
3, 188. Der hentydes til det samme historiske faktum i Bibelen: Første 
Mosebog, 6:2, 6:4. 

»De havde imidlertid allerede delt sig i to køn, før den guddommelige 
fornufts stråle havde kastet sit lys ind i deres hidtil slumrende sindsmørke 
region, og de havde syndet, dvs. de havde uden at vide af det 
begået en ond handling ved at frembringe en virkning, som var unaturlig.
« – H.L. 3, 195. Se også H.L. 4, 250, 256. 

 
 
 





udsenderen tilhører. Det er det, der menes med, at der ikke er 
nogen karma forbundet med at udføre en god og uselvisk 
handling. 

Devafaktoren. Her viser der sig en yderst interessant faktor, 
som vi vil uddybe nærmere, når vi kommer til elementalerne. 
En tankeforms bestemte formål er meget nært knyttet 
til den type devaessens, den er bygget af, og (i relation tilmennesket på 
mentalplanet) den type elemental mennesket 
kan styre og sende af sted som beboer af eller belivendefaktor i tankeformen. En 
sollogos arbejder stort set kun gennem 
de større bygmestre, manasaputraerne i deres forskelligegrader på solsystemets 
to højere planer. Han arbejder gennem 
dem og sender dem ud på den mission at bygge og belive densystemiske tankeform 
med henblik på at realisere et bestemt 
formål. De planetariske logoi arbejder primært gennem de trenæste planers (atma-
buddhi-manas') bygmestre, som bygger 
planetsystemerne og styrer deres funktioner. Mennesker arbejder 
gennem det lavere mentale og det astrale plans bygmestre, 
for de menneskelige tankeformer er kama-manasiske. Defysiske bygmestre drives 
[side 537] automatisk til handling af 
de kraft- og energistrømme, de store bygmestre sætter i gangi finere stof. 

Måske skema IV kan afklare dette. 

Hvis det studeres omhyggeligt, vil man se, at den tidligere 
femfoldige opregning vedrører de vigtigste riger i naturen,
mens de to sidste er særlig interessante, fordi mineralriget 
ikke på nogen måde kan betragtes som et princip, men simpelthen 
er den største fortætning af det abstrakte, og fordi 
planteriget som formidler af den vitale praniske væske har ensærstilling i 
systemets økonomi. Planteriget er helt klart en 
bro mellem det bevidste og det ubevidste. Her bruger jegdisse ord i deres 
bredeste og mest generelle betydning. Selvom 
det er en kendt sag, at mineralriget har sin egen bevidsthed, 
er sansningen i det andet rige alligevel langt lettere at 
erkende, og forskellen på mineralets og dyrets bevidsthed er 

 
 
 





så stor, at det er en principiel forskel. Mellem disse to stårplanteriget, som 
generelt er nærmere dyre- end mineralbevidstheden, 
og som har et yderst esoterisk forhold til devaevolutionen 
(Skema IV). 

Alle disse naturriger er »tankeformer«, alle har legeme, vitalitet, 
kvalitet og formål og er sendt ud på en særlig mission 
af et liv, der er større end deres eget. De er sendt ud af dem,
som er selvbevidste og er en blanding af tanke, ånd og objektiv 
form. Kun de selvbevidste kan skabe og er i stand til athave et formål, at 
koordinere, styre og lede. 

Selvom der tilsyneladende er meget, som ikke er blevetsagt, kan den studerende 
alligevel finde ud af en hel del selv, 
hvis han bearbejder ovenstående fire punkter om en tankeforms 
»formål«. 

Hvis vi overfører disse idéer til en sollogos, rejser der sigmange interessante 
spørgsmål, som kun er nyttige, for så vidt 
som de uddyber begreberne og udvider tænkerens horisont.
Det logoiske formål er endnu uforståeligt for mennesket. Det 
hjælper ikke at meditere over det – og dog, ved at formulereidéer og forsøge at 
forstå dem kommer tænkerne måske nærmere 
den dag, hvor de kan opfatte og også samarbejde meddette guddommelige formål. 
Lad os derfor formulere nogle af 
disse spørgsmål og overlade det til fremtiden at besvare dem:
[side 538] 

1. Hvad kan være formålet med Sollogos' nuværende inkarnation? 
2. Hvad er det for et formål, der måske kommer til udtryk i 
vores eget planetsystem, og hvad går vores planetlogos' 
grundlæggende plan ud på? 
3. Hvori adskiller det sig fra andre planetsystemer?
4. Hvilket formål ligger bag forholdet mellem vores jord og 
Venus? 
5. Kan man på nogen måde opdage, hvilket formål dyreriget 
som helhed har? 
 
 
 





6. Hvilket formål ligger til grund for den nuværende rodracesevolution? Kan vi 
realisere det? 
7. Hvad er formålet med de forskellige nationale former? 
Lad os dernæst bringe hele idéen ned på et mere praktisk planog stille spørgsmål 
af følgende art: 

1. I hvilken type stof formulerer jeg normalt tanker? 
2. Hvilken psykisk kvalitet har mine tankeformer?
3. Med hvilket bestemt formål bruger jeg mentalt stof? 
4. Arbejder jeg bevidst eller ubevidst i mentalt stof?
5. Beliver jeg mine tankeformer med et væsen af en høj eller 
lav orden? 
6. Studerer jeg tankeformernes love? 
7. Bruger jeg viljestyrke til at belive?
8. Nedbryder jeg med en bevidst viljeshandling tankeformer, 
når de har tjent deres formål?
9. Skaber jeg tankeformer, som har karmiske virkninger, eller 
bygger jeg former der er til bedste for gruppen? 
Der rejser sig mange tanker af den art, og gennem studiet aftanken lærer 
mennesket tilværelsens love at kende. 

2. Tankens love. 
Der er 3 store love, som vi kan kalde de grundlæggende love i 
kosmos, det større system (alle astronomer anerkender) vi eren del af, og 7 love 
der vedrører solsystemet. Disse 7 kan vi 

 
 
 





[side 539] 

Skema IV 

DE BYGGENDE VÆSENER 

Kvalitet Væsen Center Personlighed Rige 
1. Atma Logos Hoved (hjerne) Himlenes Mægtige 
Menneske 
7. Enhed 
2.-3. Buddhi-manas Planetlogos Hjerte & hals Himmelske mennesker 
6. & 5. Dualitet 
4. Mental Menneske Solar plexus 
Rodcenter 
Menneske 4. Trefoldighed 
5. Astral Dyr Kønsorganer -3. Dualitet 
6. Æterisk Plante Milt -2. Overgang 
7. Fast Mineral Intet -1. Enhed 

 
 
 





[side 540] 

betragte som sekundære love, selvom de set fra mennesketssynspunkt forekommer at 
være primære love.

a. 3 kosmiske love. Den første af de kosmiske love er synteseloven. 
Det er næsten umuligt for de af os, der slet ikke harudviklet den buddhiske 
evne, at forstå rækkevidden af denne 
lov. Den udtrykker det faktum, at alle ting, abstrakte og konkrete, 
findes som ét, og den styrer manifestationen af den afde kosmiske logoi, hvis 
bevidsthed både vores system ogvores større center er en del af. Den er en enhed 
i hans bevidsthed, 
en tankeform i sin helhed, et konkret hele og ikkeden opdelte proces, vi føler 
vores evolutionssystem er. Den ersummen, centret og omkredsen, 
manifestationscirklen betragtet 
som en enhed. 
Den anden lov er tiltræknings- og frastødningsloven. 
Denne lov beskriver primært den tiltrækningskraft, somholder vores system sammen 
med siriussystemet, som holdervores planeter i kredsløb omkring den centrale 
enhed, Solen,
som holder de mindre systemer af atomart og molekylært stofi cirkulation omkring 
et center i planeten, og som holder allefysiske og finere legemers stof samlet 
omkring deres mikrokosmiske 
center. 

Den tredje lov er økonomiloven. Den sørger for, at alt,
hvad der vedrører den stoflige og åndelige evolution, sker påden mest 
fordelagtige måde og med så lille energiforbrug sommuligt. Den udnytter hvert 
tidsatom og hver evighed til detyderste og fører alting fremad, opad og igennem 
med den 
mindst mulige indsats, den rigtige balance og den nødvendige 
rytme. Ujævn rytme er i virkeligheden en tidsillusion ogfindes ikke i det 
kosmiske center. Det må vi tænke over, for 
her ligger hemmeligheden ved fred, og vi må også forståmeningen med ordet 
igennem, for det beskriver den næste 
racemæssige bevidsthedsudvidelse og har en okkult betydning.


Meget går tabt ved benævnelsen af disse love, for det ernæsten umuligt at 
overføre abstraktioner til talesprog uden at 

 
 
 





miste den indre betydning under processen. I disse lovekommer forestillingen om 
de 3 på ny til udtryk, og som mankunne forvente, holder analogien stik. [side 
541] 

Synteseloven.............Viljesaspektet.............. 1.aspekt 
Tiltrækningsloven. . . . . . . . . Kærlighedsaspektet. . . . . . . . . . 2. 
aspekt 
Økonomiloven.. . . . . . . . . . . Aktivitetsaspektet. . . . . . . . . . . 3. 
aspekt 

b. 7 systemiske love. Under disse 3 større love har vi vores 
solsystems 7 love. Her ser vi igen betydningen af analogiloven, 
og hvordan de 3 bliver til de 7 ligesom andre steder i detlogoiske system. I 
hver af de 7 love finder vi en interessantforbindelse med de 7 planer. Lovene 
er: 
1. Vibrationsloven, grundlaget for manifestationen, der begynder 
på det 1. plan. Den er systemets atomare lov, påsamme måde som det 1. underplan 
på hvert af vores planerer det atomare plan. 
2. Sammenhængsloven. Sammenhængskraften viser sig førstegang på det 2. plan. Det 
er systemets første molekylæreplan og monadens hjem. Her kommer 
guddommeligsammenhængskraft til udtryk. 
3. Opløsningsloven. På det 3. plan kommer det femfoldigeovermenneskes endelige 
afkastning af hylstrene. En chohan 
med 6. indvielse aflægger alle sine hylstre under detmonadiske redskab, fra det 
atmiske til det fysiske. 
4. Den magnetiske kontrols lov virker først og fremmest pådet buddhiske plan, og 
i udviklingen af kontrollen meddenne lov ligger hemmeligheden ved monadens 
beherskelse 
af personligheden, via det egoiske legeme. 
5. Fikseringsloven kommer primært til udtryk på mentalplanet 
og har en nær forbindelse med manas eller det 5. princip. 
Tankesindet styrer og stabiliserer, og resultatet ersammenhæng. 
6. Kærlighedsloven er astralplanets lov. Den sigter på forvandlingen 
af begærnaturen og forbinder den med kærlighedsaspektets 
større magnetisme på det buddhiske plan. 
7. Offerets og dødens lov er den styrende faktor på det fysi-
 
 
 





ske plan. Nedbrydningen af formen, så det iboende liv kan

udvikle sig, er en af de grundlæggende metoder i evolutio


nen. [side 542] 

Den mellemliggende karmalov. Der er også en mellemliggende 
lov, som er siriussystemets synteselov. Den kaldes generelt 
for karmaloven og beskriver i virkeligheden den effekt,
siriussystemet har på vores solsystem. Hvad angår deres indreøkonomi er de to 
systemer uafhængige af hinanden i tid ogrum, eller (med andre ord) i 
manifestation. Vi har praktisktalt ingen indflydelse på det system, der er vores 
ophav, fortilbagevirkningen er så svag, at vi helt kan se bort fra den,
men i vores system mærker vi tydelige virkninger af årsager,
der opstår på Sirius. Når disse årsager opleves som virkninger, 
kalder vi dem karmaloven, og ved solsystemets begyndelse 
startede de den systemiske karma, som, når den først eri gang, udgør det, der 
kaldes karma i vores okkulte og orientalske 
litteratur. 

Vores systems lipikaherrer, de systemiske karmaherrer, erunderlagt en større, 
tilsvarende herre på Sirius.

Derfor har vi: 

1. De 3 kosmiske love – synteseloven, tiltrækningsloven ogøkonomiloven. 
2. Den siriske karmalov. 
3. Solsystemets 7 love. 
Som vi har fået at vide, er vores 7 primære vibrationer detlaveste kosmiske 
plans vibrationer. Det er vores hjemsted.
Vores logos, systemets hjerte, er selv polariseret på det kosmiske 
astralplan. Ligesom det 4. skabende eller menneskeligehierarkis enheder udvikler 
sig gennem brugen af et fysisklegeme, men på nuværende tidspunkt er polariseret 
i sitastrale redskab, udgør det objektive solsystem Logos' fysiskelegeme, selvom 
han er polariseret i sit astrallegeme. Det erbetegnende, at Logos i denne større 
manvantara skal tage den

4. kosmiske indvielse. I forbindelsen mellem denne udtalelse, 
 
 
 





den 4. rodraces udvikling og denne 4. eller astrale runde81 
ligger der et vink, som måske kan kaste lys på sagen. [side 
543]

Den siriske logos' system er på det kosmiske mentalplan,
og på en subtil måde, der er uforståelig for os, er vores logosmed sit system en 
del af en endnu større logos. Men detindebærer ikke tab af identitet – skønt 
emnet er for dunkelt 
til, at vi kan udtrykke det på en bedre måde. I denne analogiligger den 
grundlæggende idé med alt, hvad der er givet omHimlenes Mægtige Menneske. Hele 
forestillingen om disselove hænger sammen med denne idé. Vi har de højere 
kosmiske 
planers 3 love, som rummer en smuk syntese af det størreog mindre system. 
Derefter har vi på det kosmiske mentalplans 
3. underplan Sirius' store lov, karmaloven, der i 
virkeligheden styrer vores logos og hans handlinger, på samme 
måde som egoet i løbet af evolutionen styrer den menneskelige 
personlighed.

Vi må huske, at i henhold til analogiloven må der i kosmosvære et forhold, som 
svarer til det, der i mikrokosmos er 
mellem egoet og personligheden. Det er en idé, som det erværd at overveje, men 
vi må ikke drive analogien for vidt.
Når vi endnu ikke har udviklet planetarisk bevidsthed, endsige 
systemisk bevidsthed, skal vi heller ikke forvente at kunneforstå blot den 
kosmiske sandheds ABC. Derfor er det kun 
muligt at antyde nogle generelle begreber. Men én ting kan vivære sikre på, og 
det er, at identiteten hele tiden bevares. 

Lad mig give en illustration:

Under evolutionen udgør hver af os en del af et af dehimmelske mennesker, der 
selv er de 7 centre i det større 
himmelske menneske, Logos. Men selvom vi er en del afhelheden, mister vi 
alligevel ikke vores identitet. Vi er heletiden individuelle bevidsthedsenheder, 
skønt ét med alt hvad 
der lever eller er. På samme måde mister vores logos heller 

81 Den nuværende runde, som er den 4., er den, hvor begær eller responspå 
kontakt og sansning får sit mest fuldstændige udtryk. I næste runde,
den 5., vil det 5. princip, tankesindet eller manas, blive færdigudviklet. 

 
 
 





ikke sin identitet, selvom han er en del af den siriske logos' 
bevidsthed. Den siriske logos udgør så igen et af de 7 storehimmelske mennesker, 
som er centrene i ÉN OM HVEM INTET 
KAN SIGES' legeme.

Lovene og planerne. Som et led i studiet af solsystemets 7love vil vi tage dem 
plan for plan og vise nogle bestemte ting

– tre i alt: [side 544] 
1. Vi vil studere virkningen af deres virksomhed på involutionsvejen.
2. Vi vil beskæftige os med deres manifestation på evolutions- 
eller tilbagevejen.
3. Vi vil også omtale deres virkning på de menneske- ogdevaorganismer, der 
udvikler sig ved hjælp af dem. 
Mens vi gør det, vil vi efterhånden få en bred og generelforestilling om, 
hvordan vores system (Logos' tankeform)
gradvis blev opbygget, hvordan det styres og holdes sammen,
og hvor mangfoldige og indviklede de forskellige relationerer. I den forbindelse 
må vi antage nogle fundamentale hypoteser, 
som danner baggrunden for alt, hvad vi siger. Først må viantage, at en bygmester 
eller et kreativt tankesind arbejder påat frembringe en ordnet manifestation og 
søger at udtrykkesig gennem denne ydre objektivitet. Det objektive univers 
erblot produktet af en subjektiv bevidsthed. Dernæst må viantage, at stoffet til 
bygningen af dette univers ligger klart tilbygmesteren, og at dette stof er 
frugten af et tidligere system

– alt hvad der er tilbage af et afsluttet projekt. Når der altså eren bygmester 
og et byggemateriale, må vi også antage, atdenne bygmester udfører sit arbejde i 
henhold til bestemtelove, som styrer hans valg af materiale, kontrollerer den 
formhan bygger, og viser ham hvilken fremgangsmåde, han skalbruge til 
realiseringen af sin idé. Vi må ikke glemme, at iLogos' bevidsthed er hans tre 
systemer repræsenteret af trestore symboler, og at det hele er en konkret 
tankeform forham, for han er ved at lære at manipulere stoffet på de konkrete 
underplaner af det kosmiske mentalplan, på samme 
 
 
 





måde som mennesket arbejder med tankens love og bygningen 
af tankeformer.

Vi kan ikke gøre andet end at prøve at fornemme symbolerne 
for det foregående og det nuværende system. Hvis viforestiller os et roterende 
svastika med ti retvinklede arme, 
der udgår fra en central sol og med en strålende grøn farve,
kan vi måske danne os et indtryk af den tankeform, som vargrundlaget for det 
første system, aktivitetssystemet. Den 
grundlæggende tankeform for det andet system indeholder 
den første manifestations grønne svastika, men tilføjer koncentriske 
og sammenflettede [side 545] blå cirkler i grupperpå tre og forbundet af én stor 
cirkel. Begge symboler findesnaturligvis i de højere dimensioner. Symbolet på 
det næstesystem er ukendt, så når vi har forstået og accepteret disse 
tregrundidéer, kan vi gå videre og behandle systemets love påde 7 planer, idet 
vi hele tiden husker, at disse 7 love ogsågælder på de numerisk tilsvarende 
underplaner af hvert plan.
Lad mig ganske kort illustrere:

For eksempel behersker den 4. lov, magnetisk kontrol, det

4. underplan af hvert plan, og især i 4. runde og 4. rodrace.
Det giver følgende overensstemmelser: 
4. lov. . . . . . . . . Magnetisk kontrol. 
4. stråle. . . . . . . Harmoni eller skønhed. 
4. plan. . . . . . . . Det buddhiske. 
4. underplan.. . . Buddhisk magnetisk kontrol. 
4. runde. . . . . . . Fast fysisk magnetisme der styrer manifestationen 
af seksualitet på det fysiskeplan og er inspireret af astralt begær,
afspejlingen af buddhiske tilstande. 
4. rodrace.. . . . . Den atlantiske hvor ovennævnte egenskaber især kom til 
udtryk. 
1. Vibrationsloven. Den er det 1. plans lov, og den styrerhvert plans atomare 
underplan. Den markerer begyndelsen påLogos' arbejde, den første bevægelse af 
mulaprakriti. På hvertplan sætter det atomare underplans vibration planets stof 
i 
 
 
 





bevægelse – den er grundtakten. Vi kan opsummere betydningen 
af denne lov med ordene »lys« eller »ild«. Den erildens lov. Den styrer de 
individuelle farvers forvandling ogtilbagevenden til deres syntese. Den 
kontrollerer opbrydningen 
af den ene i de 7 og deres tilbagevenden til den ene. Dener i virkeligheden den 
grundlæggende evolutionslov, somforudsætter involution. Den svarer til den 
første bevægelse,
Logos gjorde for at udtrykke sig gennem dette solsystem. Hanudsendte lyden, en 
tredobbelt lyd, én for hvert af sine 3 systemer, 
og skabte dermed en bølgebevægelse i rummets hav.
Efterhånden som tiden går, tiltager lyden, og når den har nåetsin fulde styrke, 
når den kulminerer, udgør den en af tonernei den større kosmiske [side 546] 
akkord. Hver tone har 6 
undertoner, der sammen med den første giver de 7. Derforomfatter vibrationsloven 
18 mindre vibrationer og 3 større,
som tilsammen udgør vores 3 systemers 21 vibrationer. 2 x 9giver ifølge sagens 
natur 18, som er nøgletallet i vores kærlighedssystem. 
Det tredje systems mysterium ligger i tallet 27.

På involutionsvejen fremkaldte de 7 primære udåndingereller lyde hvert plans 
atomare underplan, og dér gentog dengrundlæggende vibration i sin egen lille 
verden den logoiskevibrations fremgangsmåde og fremkaldte selv 6 
sekundæreudåndinger. Her har vi en overensstemmelse med strålerne,
for vi vil opdage, at vibrationslinjerne er 1-2-4-6. Sådan mådet være logisk 
set, for involution er negativ, modtagende, ogsvarer til den feminine pol, og de 
abstrakte stråler er 2-4-6.
Denne oplysning kan kun forstås, hvis man mediterer overden og forsøger at tænke 
abstrakt. Den har relation til detfaktum, at hele det andet system er modtagende 
og feminintog vedrører udviklingen af bevidsthed eller psyke.

På evolutionsvejen styrer denne lov det positive aspekt afprocessen. Alt er 
rytme og bevægelse, og når det, der udviklersig på hvert plan, opnår det atomare 
underplans vibration, ermålet nået. Når vi har realiseret 5 af de primære 
vibrationerog udviklet 5 redskaber af atomart stof til alle evolutioner (ogikke 
blot den menneskelige), har vi nået det evolutionære måli dette system. I det 
kommende system vil vi så tilføje de 2 

 
 
 





sidste vibrationer i skalaen, og da har vores logos fuldført sinbygning.

Det 4. skabende hierarki, de menneskelige monader, målære at vibrere positivt, 
mens devaerne følger vejen medmindst modstand. De bliver ved med at være 
negative ogvælger den passive linje, som er i overensstemmelse medloven. Kun de 
menneskelige monader følger i de 3 verdenerden positive linje og lærer gennem 
modstand, kamp og stridden guddommelige tilpasnings lektie. Men netop på grund 
afden øgede friktion i forbindelse med striden udvikler de sighurtigere end 
devaerne. Det er de nødt til, for de må genvindetabt terræn. 

Vibrationsloven er fremskridtets, bevægelsens og rotationens 
lov. På det 7. eller laveste plan er vibrationen langsom, 
træg [side 547] og sløv i forhold til det 1. plans vibration, ogdet er ved at 
lære at vibrere eller rotere hurtigere, at vi bliver istand til at følge 
tilbagevejen. Det kræver altså, at der byggesfinere stof ind i både deva- og 
menneskeredskaber. I dette 2.
system er der, på den menneskelige evolutions 5 planer, 5redskaber, som må 
renses, forædles og intensiveres – etfysisk, astralt, mentalt, buddhisk og 
atmisk redskab. I de tolaveste redskaber, det fysiske og astrale, er der kun 
stof fra deto planers 5 højere underplaner, for de to laveste underplanerer for 
lave for både deva- eller menneskelegemer. Dem lærtevi at beherske i det 1. 
system. Mentallegemet er det første,
hvor der er stof fra alle underplanerne. Målet for vores udvikling 
er kærlighed præget af intelligens eller intelligens prægetaf kærlighed, for der 
vil være et fuldendt samspil. Menneskeracen 
kom ind i kæden på et tidspunkt, hvor den naturligttog legemer af det 5. astrale 
og fysiske underplan, og her servi en analogi til de mere fremskredne egoers 
ankomst oginkarnation i 4. rodrace. 

2. Sammenhængsloven. Den er en af den kosmiske tiltrækningslovs 
forgreninger. Det er interessant at se, hvordantiltrækningsloven kommer til 
udtryk på tre måder i dettekærlighedssystem:
På det monadiske plan som sammenhængsloven, fødsels-

 
 
 





loven (hvis vi kan bruge den betegnelse) der resulterer i tilsynekomsten 
af monaderne i deres 7 grupper. Kærlighed er kilden 
og kærlighedsmonaden resultatet.

På det buddhiske plan som den magnetiske kontrols lov.
Den viser sig som kærlighed-visdomsaspektet, der oplyseregoet og i sidste 
instans assimilerer essensen af alle de erfaringer, 
som er vundet gennem personlighedens liv og oplagret 
i egoet, men hele tiden styret fra det buddhiske plan. Magnetisme 
og evnen til at vise kærlighed er okkulte synonymer.

På astralplanet som kærlighed der udtrykker sig gennempersonligheden. Alle 
forgreningerne af tiltrækningsloven viser 
sig i dette system som en kraft, der samler ind, får tingenetil at hænge sammen 
og fører til assimilation. Disse betegnelser 
er nødvendige, hvis vi vil danne os et generelt indtryk afdenne lovs 
grundlæggende virkemåde. [side 548]

Sammenhængsloven er en af de vigtigste systemiske love,
hvis man i det hele taget kan tillade sig at skelne. Vi kan ogsåkalde den 
sammensmeltningens lov.

På involutionsvejen styrer den den primære samling afmolekylært stof under det 
atomare underplan. Den fremkalderden tiltrækning, som sætter molekylerne i 
bevægelse ogsamler dem i de fornødne strukturer. Den er 
underplanernessvingningstakt. Det atomare underplan angiver frekvensen,
mens sammenhængsloven bestemmer hvert plans farvning.
Det er det samme, men med andre ord. Når vi diskuterer 
disse abstrakte begreber, må vi hele tiden huske, at ord blottilslører 
betydningen og kun kan bruges som vejledning, ikkesom forklaring.

Mens systemet er manifesteret, styrer den kosmiske tiltrækningslov 
alle disse underordnede love, ligesom synteseloven 
styrer pralaya og formørkelse, og økonomiloven sørgerfor, at det logoiske system 
udvikler sig på den måde, dergiver mindst modstand. Under manifestationen har vi 
mestmed tiltrækningsloven at gøre, og det vil ved nærmere eftersyn 
vise sig, at alle underordnede love blot er differentieringer 
af denne lov.

Systemets 2. lov styrer især det 2. plan og det 2. underplan 

 
 
 





af hvert plan. Det kunne være interessant at udarbejde dettenærmere og prøve at 
følge de underliggende overensstemmelser, 
idet vi hele tiden husker, at vi kun kan gøre opmærksompå forskellige ting og 
angive nogle tankebaner, der kan føretil oplysning, hvis de følges.

2. stråle og 2. lov er nært forbundet, og det er interessant atse, at det er på 
det monadiske plans 2. underplan, at de flestemonader opholder sig. Der er nogle 
få kraft- eller viljesmonader 
på det atomare underplan, men det er ikke mange, og deudgør simpelthen en kerne 
i de evolutionære forberedelser tildet 3. system, kraftsystemet. Størstedelen af 
monadernebefinder sig på det 2. underplan og er kærlighedsmonader. Pådet 3. 
underplan findes en hel del aktivitetsmonader, men deer ikke så mange som 
kærlighedsmonaderne. Det er oversidderne 
fra 1. system.
Som vi ved, er der en direkte kanal mellem planernesatomare underplaner, og det 
gælder til en vis grad også andreunderplaner med samme nummer. Derfor er der en 
direkte og[side 549] temmelig bred kanal mellem de forskellige planers

2. underplan, og den sætter kærlighedsmonaderne i stand tilsærlig let at få 
forbindelse med deres redskaber, når de beståraf stof fra 2. underplan. Efter 
indvielse befinder kausallegemet 
sig på mentalplanets 2. underplan, og da begynder denmonadiske kontrol. 
Når kærlighedsmonaderne har levet i de 3 verdener og nåetderes mål, vender de 
tilbage til deres udgangspunkt på 2.
underplan, som også er målet for aktivitetsmonaderne, derskal udvikle 
kærlighedsaspektet. I den menneskelige evolutions 
5 verdener må begge grupper monader lære at beherskebåde atomart og molekylært 
stof, og det gør de ved at brugeviljes- eller kraftaspektet, så godt som det nu 
er muligt i dette

2. system.
»Indtil nu er himmeriget blevet stormet, og de fremstormende 
river det til sig« med magt eller viljestyrke (Matt. 
11:12, o.a.). Det er ikke viljen, som vi vil opleve den i detsidste system, men 
som den kendes i dette system, og den måudnyttes til det yderste af hver monade 
i dens kamp for at 

 
 
 





beherske de atomare underplaner. Men kraftmonaderne haren langt større kamp, og 
heraf kommer det fænomen, vi ser såtit: at folk på det, vi kalder kraftstrålen, 
har det svært og ofteer utiltalende. De må på alle 6 planer indbygge det 
kærlighedsaspekt, 
som ikke er særlig fremherskende i deres udrustning.


Vi har fået et vink med hensyn til det omtrentlige antalmonader: 

35 milliarder kærlighedsmonader, 
20 milliarder aktivitetsmonader, 
5 milliarder kraftmonader, 


hvilket giver 60 milliarder menneskelige monader i alt. Selvom 
kraftmonaderne er manifesteret, inkarnerer de uhyresjældent. Mange af dem kom 
ind i slutningen af månekæden,
og de kommer ind igen i fuldt antal i den nuværende kædes tosidste runder. 

Nu vil vi ganske kort følge parallellen i 2. runde og 2.
rodrace og vise, hvordan sammenhængsloven var særlig aktivi [side 550] disse 
perioder. I 1. runde og 1. race var formernetågede og meget omskiftelige. Deres 
karakteristiske kendetegn 
var bevægelse og den ledsagende varme, meget ligesomi 1. system. Men i 2. runde, 
og også i 2. race, er sammenhængskraften 
tydelig, og formerne har et meget klarere om-
rids, på samme måde som hele det nuværende eller 2. systemer karakteristisk ved 
sammenhængskraft. Det er alle tings målat slutte sig sammen. Tilnærmelse, 
forening, gensidig tiltrækning 
mellem to eller flere er hele tiden det styrende princip,
hvad enten det kommer til udtryk som seksualitet, organisation 
i forretningslivet, videnskabelig udvikling, industriproduktion 
eller politik. Vi kan ligefrem sige, at forening af de 
mange enkeltdele er grundtonen i vores system.

Der kan gives endnu en hentydning: På involutionsvejenstyrer denne lov samlingen 
og udskillelsen af stof. På evolutionsvejen 
styrer den bygningen af former. Det er blevet sagt,
at det laveste underplans stof er grundlaget for et nyt plan. 

 
 
 





Derfor er det atomare underplan et sted, hvor der sker ensammensmeltning, som 
gør det til et synteseplan, på sammemåde som det 1. eller logoiske plan er 
synteseplanet i dettesystem. Dér går evolutionen op i en højere enhed, som er 
heltufattelig.

3. Opløsningsloven. Det er den lov, der styrer nedbrydningaf form, så det 
iboende liv kan stråle frem i sin fulde glans.
Den er et andet aspekt af sammenhængsloven – det omvendte(hvis man kan sige det 
sådan) – og lige så meget en del af denguddommelige plan som tiltrækningsloven. 
Det er en af delove, der ender sammen med solsystemet, for tiltrækningens,
sammenhængens og kærlighedens store lov fortsætter i det,
der kommer efter. Opløsningsloven har sin parallel i en kosmisk 
lov, som er næsten helt uforståelig for os, men nøglenligger i økonomiloven. Når 
monaden har været igennem allede flygtige former og nået den 6. indvielse, 
vender den tilbage 
til sin oprindelige monadiske kilde, og de 5 mindre hylstretilintetgøres. Senere 
bliver monaderne samlet, ikke opløst.
Denne lov er først aktiv fra det 3. plan og har ingen virkning,
når det 3. plan passeres.
Opløsningsloven er en af de love, som er sværest for racenat forstå. Vi kan 
opfatte og til en vis grad forstå nogle af dens[side 551] funktioner (de der 
vedrører evolutionsvejen), menpå involutions- eller opbygningsvejen er denne 
lovs virksomhed 
ikke så tydelig for den overfladiske iagttager.

På involutionsvejen styrer den opbrydningen af gruppesjæle. 
Den styrer de perioder, hvor de permanente triader overføres 
fra form til form. Den virker gennem de store naturkatastrofer, 
og her må vi huske, at den ikke alene styrer de fysiskekatastrofer (som vi 
fejlagtigt kalder dem), men også de tilsvarende 
begivenheder på det astrale og lavere mentale plan.
Den styrer fysiske ødelæggelser, og især dem der rammermineralverdenen. Den 
styrer opløsningen af tankeformer påastralplanet. Den nedbryder det astrale og 
det mentale redskab, 
når de er forladt, og opløsningen af den æteriske dubleter ligeledes et resultat 
af dens virksomhed.

Denne lov kan vi også sætte i forbindelse med tiltræk-

 
 
 





ningsloven, for de to supplerer hinanden. Opløsningslovennedbryder formerne, og 
tiltrækningsloven fører deres stoftilbage til dets oprindelige kilde, før den 
bygger det op igen.

På evolutionsvejen er lovens virkninger velkendte, ikkeblot med hensyn til 
opløsningen af forladte former, somnævnt ovenfor, men også nedbrydningen af 
former, der legemliggør 
store idealer, politiske systemers former, naturensegne evolutionsformer, ud 
over dem den individuelle bevidsthed 
manifesterer sig i, de store religiøse tankeformer, filantropiske 
begreber og alle de former, som videnskab og kunstopbygger til forskellige 
tider. Alt nedbrydes til sidst i henholdtil denne lov. 

Set fra det almindelige menneskes synspunkt kommer densvirksomhed på nuværende 
tidspunkt klarest til udtryk i densmanifestationer på det fysiske plan. Vi kan 
se forbindelsenmellem det atmiske og det fysiske plan (idet den på det 
lavereplan viser sig som offerets og dødens lov), men dens virkningkan også ses 
på alle 5 planer. Det er den lov, der nedbryderdet sidste hylster, som adskiller 
den færdigudviklede jiva.
Endnu er det ikke for alvor kommet frem (for analogiloven erikke blevet studeret 
særlig grundigt, og det fremgår hellerikke direkte), at denne lov har en speciel 
funktion på det 3.
underplan af hvert plan, nemlig at fremkalde et afgørendebrud i noget, der er 
ved at gå i opløsning. Som alt andet i 
systemet er processen [side 552] langsom. Opløsningenbegynder på det 3. 
underplan og ophører på det 2., når opløsningsloven 
kommer under indflydelse af sammenhængsloven,
idet opløsningen har udført det arbejde, som gør sammenhæng 
mulig. Det ser vi en illustration af på mentalplanet. Detalmindelige menneskes 
kausallegeme befinder sig på det 3.
underplan, og når et menneske har kvalificeret sig til at smelte 
sammen med triaden, må dette kausallegeme afkastes ogryddes af vejen. I henhold 
til offerets og dødens lov indledesopløsningen på det 3. trin og afsluttes på 
det 2. når mennesket 
smelter sammen med triaden forud for den endeligesammensmeltning med monaden.

Vi finder en illustration af det samme på det fysiske plan. 

 
 
 





Når et menneske har nået det punkt, hvor det kan fornemmeog se den 4. æter, er 
det parat til at nedbryde det æteriskevæv, der befinder sig mellem stoffet fra 
2. og 3. underplan idets fysiske legeme. Når det er sket, smelter mennesket 
sammen 
med sit astrale redskab og får på den måde bevidsthedskontinuitet. 
En sådan opløsning finder sted på hvert plan, ogpå det atmiske plans 3. 
underplan kommer den endeligeopløsning, som fører til en sammensmeltning med den 
monadiske 
bevidsthed. 

Den 3. stråle, tilpasningens eller aktivitetens stråle, har ennær forbindelse 
med denne lov. Det er gennem aktivitet (ellertilpasning af stof til behov), at 
formen bliver til. Den brugesgennem aktivitet, og netop gennem tilpasning bliver 
den enfuldendt form og er fra det øjeblik ikke længere anvendelig.
Den krystalliserer, går i stykker, og det iboende liv strømmerud for at finde 
nye former, der har større kapacitet og er bedreegnet. Sådan er det i det 
reinkarnerende egos liv, sådan er deti menneskehedens runder og racer, sådan er 
det i solsystemet,
sådan er det i alle kosmiske processer.

I den 3. kæde, månekæden, har vi et beslægtet fænomen,
som er interessant. I månekæden var målet for det enkelte 
menneskes udvikling den 4. indvielse eller arhatindvielsen –
den indvielse der markerer det endelige brud med de 3 verdener 
og opløsningen af det egoiske legeme.

Ved afslutningen af 3. rodrace kom den første af de storenaturkatastrofer, som 
ødelagde raceformen og indvarslede enny, for det var den første egentlige 
menneskerace, som vikender [side 553] den nu. Analogien gælder ligegyldig 
hvilken 
synsvinkel, emnet studeres under. Vi kan også finde enparallel i den 3. 
underrace, selvom den endnu ikke er såtydelig for det begrænsede syn, de fleste 
af os har. Nær forbindelse 
med en virkning skjuler ofte årsagen. 

 
 
 





4. Den magnetiske kontrols lov.82 Det er den grundlæggende 
lov, der styrer den åndelige triade. Ved hjælp af denne lovdriver 
evolutionskraften egoet fremad gennem reinkarnationens 
cyklus og tilbage til forening med sin kilde. Gennemadskillelse finder det sig 
selv, og derefter hæver det sig – drevet 
af det iboende buddhiske princip eller kristusprincippet –
over sig selv og finder sig selv igen i alle selv. Denne lov holder 
det lavere evolutionære selv sammen i en form. Den styrer 
egoet i kausallegemet, på samme måde som Logos styrermonaden på det 2. plan. Den 
er det buddhiske plans lov. Mesteren 
er et menneske, der kan fungere på de buddhiske trinog har magnetisk kontrol i 
de 3 verdener. Det lavere styresaltid oppefra, og den virkning, det buddhiske 
plan har på de 3lavere planer, er altdominerende, selvom vores tænkere dårligt 
nok vil indrømme det endnu. I de 3 verdener er denkærlighedsloven, som holder 
alle ting sammen og trækkerdem opad, og i triaden er den udtryk for 
tiltrækningsloven.
På involutionsvejen arbejder denne lov med de permanente 
atomer i kausallegemet. Den er det buddhiske princip, ogdens forbindelse med 
triadens lavere permanente atom erhovedkilden til egoets liv. På den nedadgående 
vej har denmeget med anbringelsen af de permanente atomer at gøre,
men dette emne er temmelig dunkelt, og tiden er endnu ikkeinde til yderligere 
oplysning. Ved den 3. udstrømning (hvordet 4. rige eller menneskeriget blev 
dannet) var det den magnetiske 
kontrols lov, der fremkaldte mødet mellem det astrale 
dyremenneske og den nedstigende monade, idet den brugtetankesindets gnist som 
[side 554] samlingspunkt. Her ser viigen, hvordan den virker. Det monadiske 
plan, det buddhiskeplan og astralplanet er nært forbundet med hinanden, og 
deudgør vejen med mindst modstand. Heraf kommer den let


82 Bemærk overensstemmelsen her. På det 2. plan har vi sammenhængsloven 
– kærlighed. På den manifesterede triades 2. plan har vi denmagnetiske kontrols 
lov – kærlighed. Og endnu længere nede har vi påpersonlighedens 2. plan 
kærlighedens lov. Analogiens nøjagtighed erganske interessant og får os til at 
tænke. 

 
 
 





hed, hvormed mystikeren kontakter det buddhiske plan ellerendnu højere planer. I 
de 3 systemer er vejen med mindstmodstand: 

1. System – Fysisk, mentalt og atmisk plan. Det atmiskeplan var det højeste, man 
kunne nå i det system. 
2. System – Astralt, buddhisk og monadisk plan. 
3. System – Mentalt, atmisk og logoisk plan. 
Læg mærke til den overensstemmelse, der altså er mellem det

4. rige og denne 4. lovs virksomhed. Den har vital betydningi denne 4. kæde. 
Med hensyn til menneskets evolution er den 4. lov uhyrevigtig på nuværende 
tidspunkt. Målet for menneskets bestræbelser 
er både at blive styret af denne lov og at bruge den itjeneste. Det er med denne 
lov, vi forvandler og sublimererseksualiteten, som vi kender den. Seksualitet er 
blot det 
fysiske udtryk for tiltrækningsloven, virkningen af denne lov imenneskeriget og 
alle lavere riger. Kærlighed til alt, hvad derånder, og den tiltrækning, som 
kommer til udtryk i tjeneste,
er det samme fænomen, som det viser sig i triaden. Seksualitet, 
mødet mellem to, bliver forvandlet til mødet mellem 
mange med henblik på et tjenestearbejde, der vil afføde nyeidealer og en ny race 
– den åndelige.

Her vil jeg gøre opmærksom på en numerisk faktor, somkan have interesse i 
forbindelse med det 4. hierarki. Menneskehierarkiet 
er det 4., som vi ved, men hvis vi medregner de5 hierarkier, der er gået videre, 
er det i virkeligheden det 9. 9er indvielsestallet, adeptens tal og tallet for 
det menneske,
som fungerer i sit buddhiske redskab.

Den 4. stråle virker også i nær forbindelse med den 4. lov.
Det er harmoniens eller skønhedens stråle – harmoni gennemkontrol, den kontrol 
der følger med visdommens kundskab.
Det er overensstemmelsens harmoni, og det er afbalanceringen 
af alt ved hjælp af magnetismens love, som koordinererde mange [side 555] 
forskellige til et homogent hele. Magnetisme 
styrer syntesen af de mange aspekter til en enhedsform. 

 
 
 





Denne harmoni nås gennem det 5. plan, og den 5. eller konkrete 
videns stråle fungerer som et springbræt til den 4., formange, der arbejder på 
5. stråle, overgår i sidste instans tilden 4. I dette system har 5. stråle 
kolossal betydning forudviklingen af alle egoer. De må tilbringe nogen tid på 
den,
før de for alvor vender tilbage til deres monadiske stråle. Imange inkarnationer 
tilbringer de megen tid på planernes 5.
underplan, som principielt styres af 5. stråle. Derefter går devidere til 4. 
underplan, der styres af 4. stråle, og i denne delaf 4. runde i 4. kæde 
tilbringer egoerne længere tid på det 4.
underplan end på noget andet. Mange inkarnerer direkte pådette plan, og det er 
her, de begynder at tænke harmonisk.

Lovene i de 3 verdener. Nu vil vi ganske kort studere de 3vigtigste love, som 
påvirker det evolutionære menneske,
mens det lever sit liv i de 3 verdener. Det er: 

1. Fikseringsloven.
2. Kærlighedsloven.
3. Offerets og dødens lov. 
Disse love styres og kontrolleres i sidste instans af de 3 højere 
love i systemet – den magnetiske kontrols lov, opløsningsloven 
og sammenhængsloven. Der er en direkte forbindelse 
mellem de 7 love og de 7 stråler eller vibrationer, oghvis vi studerer denne 
overensstemmelse, vil vi opdage detfaktum, at den 1. lov, vibrationsloven, er 
den styrende lov afde 6 og kommer til udtryk gennem den 2. lov, 
sammenhængsloven, 
på samme måde som Sollogos på nuværende tidspunktmanifesterer sig gennem sit 2. 
aspekt i dette 2. solsystem. 

 
 
 





Den 1. stråle, viljens eller kraftens stråle, er det 1. aspekt afalselvet og kom 
med den 3. udstrømning83 ned til det 5. 
[side 556] plan sammen med de andre monader. Der er ensubtil overensstemmelse 
mellem viljesmonaderne på det 5.
plan, den 5. lov og den 5. stråle.

Den 2. stråle eller kærlighed-visdomsaspektet har kontrollenpå det 4. og 6. plan 
og styrer sammenhængsloven, denmagnetiske kontrols lov og den astrale 
kærlighedslov. Derer en direkte sammenhæng mellem de abstrakte stråler oglovene 
for de planer, de især kontrollerer.

Den 3. stråle, som er aktivitetsaspektet, styrer opløsningensog dødens lov på 
henholdsvis det 3. og 7. plan. 

83 De tre Udstrømninger. »I Diagrammet er Symbolerne for de treAspekter (af 
Logos) anbragte udenfor Tid og Rum, og kun Indflydelsesstrømmene 
stiger ned i vort Plansystem… De symboliserer, i rigtigRækkefølge, det, der i 
Almindelighed kaldes Treenighedens tre Personer. 
Man vil se, at der fra hver af dem projiceres en Udstrømning af Liveller Kraft 
ned i Planene nedenunder. Den første af dem i Rækkefølge erden rette Linje, der 
gaar ned fra det tredie Aspekt; den anden er den Delaf den store Oval, der 
ligger til Venstre – den Strøm, der stiger ned fradet Andet Aspekt, indtil den 
har berørt det laveste Punkt i Materien ogderpaa atter gaar opad paa højre Side, 
indtil den naar det lavere Mentalplan. 
Man vil lægge Mærke til, at det guddommelige Liv i begge disseUdstrømninger 
bliver mørkere og mere tilsløret, efterhaanden som detstiger ned i Materien, 
indtil vi paa det laveste Punkt overhovedet næstenikke kan genkende det som 
guddommeligt Liv; men at det, efterhaandensom det atter stiger opad efter at 
have passeret sit Nadir, viser sig nogetmere klart. Den tredie Udstrømning, der 
stiger ned fra det højesteAspekt af Logos, adskiller sig fra de andre deri, at 
den ikke paa nogenMaade bliver formørket af den Materie, hvorigennem den 
passerer, menbibeholder sin jomfruelige Renhed og Straaleglans med 
uformindsketPragt. Man vil lægge Mærke til, at denne Udstrømning ikke gaar 
længere 
ned end til det buddhiske Plan, og at Forbindelsesleddet imellemdem dannes af en 
Trekant i en Cirkel, der symboliserer Mennesketsindividuelle Sjæl – det 
reinkarnerende Ego. Her er Trekanten den tredieUdstrømnings Bidrag, og Cirklen 
den andens.« – C. W. Leadbeater: 
Den Kristne Trosbekendelse, s. 40-41. 

 
 
 





Det er altså klart for den, der studerer visdommen: 

1. At kraftaspektet, 1. stråle, 1. og 5. plan, samt vibrationsog 
fikseringsloven udgør et integreret hele. [side 557] 
2. At kærlighedsaspektet, 2. stråle, 2., 4. og 6. plan, samtsammenhængens, den 
magnetiske kontrols og kærlighedens 
lov udgør en anden enhed.
3. At aktivitetsaspektet, 3. stråle, 3. og 7. plan, samt opløsningsloven 
og offerets og dødens lov udgør endnu en 
gruppe. 
Det er logisk, at 1. stråle på nuværende tidspunkt kun styrerto planer, for 
kraftaspektet vil først komme til fuld udfoldelsei et andet system. 2. stråle, 
vores systems syntesestråle, styrertre planer. Den har overvægten, for vi er 
først og fremmestkærlighedsmonader, og kærlighed er vores syntese. 3. stråle,
den dominerende faktor i det forrige system og dets syntesestråle, 
styrer to planer samt et plan, som kun få forstår, forligesom den fysiske krop 
ikke betragtes som et princip, er deren aktivitetssfære, som ikke er medtaget i 
vores opregning –
den hører fortiden til. Der ligger lidt af en forklaring i denokkulte 
betegnelse: »den 8. sfære«.

Hvad angår de 4 mindre stråler – harmoniens, den konkrete 
videnskabs, hengivenhedens og den ceremonielle ordensstråle – så har de en vis 
kontrol på alle planerne, men pånuværende tidspunkt er de først og fremmest 
beskæftiget medudviklingen af det reinkarnerende ego i de 3 verdener. Disse4 
stråler styrer på en subtil og speciel måde de 4 naturriger:
mineral-, plante-, dyre- og menneskeriget, og deres sammensmeltning 
med de 3 aspektstråler (idet mahachohanens aktivitetsstråle 
samler de 4 lavere stråler i vores planetsystem) eren parallel til overførslen 
af mennesket (produktet af de 3riger og det 4.) til det overmenneskelige eller 
åndelige rige.
Den 4. stråle og det 4. rige udgør et samlingspunkt for de 3lavere, og alle 4 
overgår derefter til de 3 større eller højere.
Det er værd at tænke over, og der er også en klar analogi meddet 4. plan. I 
dette system er der en overensstemmelse mel-

 
 
 





lem det buddhiske plan, menneskeriget og den 4. stråle,
harmoniens, skønhedens eller syntesens stråle, ligesom det eri 4. rodrace, at 
syntesen ses for første gang – fordi døren tildet 5. eller åndelige rige åbnes 
her. Det var også den 4. rodrace, 
der udviklede den astrale evne, som muliggjorde kontaktmed det 4. eller 
buddhiske plan. [side 558]

Men derudover har de 3 mindre stråler, konkret videnskab, 
hengivenhed og ceremoniel lov, hver især en subtil forbindelse 
med de 3 naturriger under det menneskelige og med de 3love i de 3 verdener – (i 
mangel af bedre bruger jeg ordet
»subtil« til at beskrive noget virkeligt, der synes at være enillusion).

Den ceremonielle ordens stråle har en særlig betydning pånuværende tidspunkt. 
Den styrer livet i mineralverdenen ogde sidste involutionære stadier, hvor det 
glider over i evolutionens 
opadgående bue. Gennem ceremoniel orden kommerkontrollen med de mindre 
bygmestre, de elementale kræfter,
syntesepunktet på det laveste plan, overgangsfasen. I allesådanne perioder 
kommer den 7. stråle ind (som nu) – strålender står for lov og orden, nøjagtig 
gruppering og placering.
Den er den fysiske afspejling af samarbejdet mellem kraft- ogaktivitetsaspektet. 
Som vi ved, er der et samspil mellem den1., 3. og 7. stråle. 7. stråle er 
tilsynekomsten af de kombinerede 
evolutionskræfter. Den er manifestationen af kraft ogaktivitet på det laveste af 
alle planer. Den er forbundet meddet 3. og 7. plans love, opløsning og død, for 
i alle overgangsperioder 
er der nedbrydning og opbygning af former, opløsning 
af det gamle så der kan bygges nye og bedre kar til livet.

Hengivenhedens stråle har en klar, om end lidet kendt, 
forbindelse med planteriget. Vi må huske, at den er knyttet tilen af den 
kosmiske tiltrækningslovs underordnede love. Deter i planteriget, vi finder en 
af de første og flygtige tilnærmelser 
mellem menneske- og devamonaden. I dette rige rører deto parallelle evolutioner 
hinanden og følger derefter på nyderes egne veje, indtil de mødes igen på det 4. 
eller buddhiske 
plan og smelter endeligt sammen på det 2. plan.

De konkrete stråler, der primært repræsenterer den positive 

 
 
 





udviklingslinje, har en særlig virkning på den negative devaevolution, 
som udgør det feminine aspekt af det tvekønnedehimmelske menneske. De abstrakte 
stråler har en tilsvarende 
virkning på det positive menneskehierarki og er tilbøjelige tilat fremkalde en 
mere modtagelig holdning. Dette hierarkiudgør det maskuline aspekt af den 
guddommelige hermafrodit. 
Men tre steder på deres udviklingsvej kommer kærlighedsmonaderne, 
der arbejder med de abstrakte egenskaber, iberøring [side 559] med 
aktivitetsdevaerne, som arbejdermed konkrete evner. Færdiggørelsen af de to 
evolutionermarkerer målet for det guddommelige himmelske menneske –
det er færdiggørelsen af Logos' to større centre, skabendeaktivitet og 
kærlighed. I deres lavere aspekt kender vi dissecentre som forplantnings- og 
solarplexuscentret, men efterhånden 
som evolutionen skrider frem, forvandles de til halsog 
hjertecentret. Derefter overføres de som en syntese til det

3. system, hvor kraftaspektet udvikles, og her vil hovedcentrene 
blive udviklet. Når det sker, har vores logos nået måletog kvalificeret sig til 
den 6. kosmiske indvielse, ligesom han idette system skal kvalificere sig til 
den 4. indvielse.
Den konkrete videnskabs stråle har et særligt forhold tildyreriget, for det er 
den stråle, der styrer overgangen af detterige til menneskeriget. Planeten Venus 
gav i sin 5. runde denimpuls, som fremkaldte tankesindets gnist i dyremennesket 
–
et velkendt faktum. Den er også den 5. stråle og har en interessant 
forbindelse med den 5. lov, fikseringsloven. Desudenkunne vi med fordel studere 
analogien mellem disse faktorerog den 5. rodrace, racen med en særlig stærk 
udvikling af detkonkrete tankesind. Analogiloven gælder altid.

På den baggrund bliver personlighedens 3 love fulde af livog kan sammenfattes 
med den velkendte betegnelse: »Lovenom genfødsel og død i de 3 verdener«. Den 5. 
lov styrer etfast punkt i personligheden, det 5. princip.

Kærlighedsloven i astrallegemet har også nogle punkter, viskal lægge mærke til. 
Der er en direkte forbindelse mellemastrallegemet (kærlighed i personligheden), 
det buddhiskeredskab (kærlighed i triaden) og kærlighedsmonaderne. 

 
 
 





Senere vil man forstå dette bedre, men det er hovedkanalen 
for systemets grundlæggende lov, kærlighed. Disse tre punkter 
markerer perioder, hvor en udvikling gøres færdig og ersamtidig udgangspunkter 
for en ny udvikling i monadens liv

– fra personligheden til triaden, fra triaden til monaden, ogfra monaden tilbage 
til kilden.
5. Fikseringsloven. Den er mentalplanets styrende lov oghar sin større parallel 
i karmaloven på det kosmiske mentalplan. 
»Som et menneske tænker, sådan er det«, som detstanker er, [side 560] sådan er 
dets begær og handlinger, ogsådan bliver dets fremtid. Det fastlægger selv sin 
karma.
Ordet »fiksering« er valgt af to grunde: For det første fordidet fortæller, at 
tænkeren kan forme sin egen skæbne, og fordet andet fordi det antyder noget 
stabiliserende, for efterhånden 
som evolutionen skrider frem, udvikler egoet evnen til atforme klare konkrete 
tankeformer og gennem disse fasteformer gøre sig til herre over astrallegemets 
svingninger.
Denne lov for det 5. eller mentale plan er en af de vigtigstelove, vi nogen 
sinde får med at gøre, men den vil først findesit fulde udtryk i den næste eller 
5. runde. Med hensyn tildens virksomhed i den nuværende 4. runde kan vi give 
følgende 
oplysninger:

Det er den lov, hvormed personligheden i løbet af sinemange liv opbygger 
kausallegemet. Den fikserer det stof,
mennesket op igennem tiden har anbragt i det, og krystalliserer 
det. Denne krystallisering kulminerer op mod 4. indvielse, 
og da følger den splintring, som er det uundgåelige resultataf krystallisering i 
alle former, og som frigør det iboende liv tilyderligere fremskridt. Alle former 
er blot hindringer og begrænsninger 
og må i sidste instans forsvinde, men de harderes plads i racens udvikling. Til 
sidst går hele racens kausallegeme 
i opløsning.

Denne lov styrer altså alle formers krystallisering, før degår til grunde i 
evolutionsprocessen.

Den bestemmer tidspunktet for genfødsel, idet den er en afkarmalovens 
underordnede grene. Hver af de 7 underordnedelove er knyttet til en af de 
kosmiske love eller til den siriske 

 
 
 





karmalov. Vi må altid huske, at det logoiske mål er bevidsthed 
på det kosmiske mentalplan, og at den siriske logos er forvores logos, hvad det 
menneskelige ego er for personligheden. 
Karmaloven, eller den kosmiske fikseringslov, er detkosmiske mentalplans lov og 
styrer den tilsvarende lov i 
vores system.

I 5. runde vil denne lov midlertidigt opdele, krystallisereog fiksere de 
menneskelige monader i to store klasser, efterhånden 
som de udvikler sig. Derefter vil den ene gruppe(bestående af dem, der når 
målet) gradvis unddrage sig fikseringslovens 
herredømme og blive underlagt den magnetiskekontrols lov. Den anden vil fortsat 
være underlagt loven ogbefinde sig i en statisk [side 561] tilstand, indtil der 
kommer 
en ny mulighed i en senere periode. Gamle former blivernedbrudt, og i den næste 
mahamanvantaras 5. periode vil denchance, de har ventet på, komme. Da vender de 
indespærredeånder tilbage til evolutionsstrømmen og kan på ny stige opmod deres 
kilde. 

Okkult set er det den lov, vi er nærmest forbundet med. 
Den er et vigtigt redskab i flammeherrernes hænder og et afde primære midler, 
hvormed de styrer de 3 verdener. Her skalvi lægge mærke til det interessante 
faktum, at Venus er den 6.
planet (esoterisk den 2.) og i sin 5. runde. Derfor er den foranos på alle 
punkter.

Fikseringsloven udtrykker kærlighedens statiske side,
midlertidigt, men set fra tidens, den store bedragers, synspunkt 
alligevel statisk. På involutionsvejen arbejder dennelov også med de permanente 
atomer i de 3 verdener, medindbygningen af stof omkring disse atomer i relation 
til debyggende devaer og reinkarnerende egoer. Devaerne er moderaspektet, 
legemets bygmestre, og de reinkarnerende jivaerer sønneaspektet. Alligevel er de 
to blot én, og resultatet erdet guddommelige, tvekønnede menneske.84 

6. Kærlighedsloven. Det er ikke let i denne korte oversigtat nærme sig 
spørgsmålet om den altdominerende rolle, 
84 Se side 490. 

 
 
 





kærligheden spiller i den evolutionære verdensorden, sådansom det 
tredimensionale menneske opfatter den. Der kunneskrives en hel afhandling om 
emnet, og alligevel ville detikke være udtømt. Men vi kan få megen oplysning ud 
af atoverveje de tre udtryk for kærlighed: kærlighed i personligheden, 
kærlighed i egoet og kærlighed i monaden. Kærlighed ipersonligheden udvikler sig 
gradvis fra kærlighed til sig selv,
klar, enkel og helt egoistisk, gennem kærlighed til familie ogvenner og 
kærlighed mellem mænd og kvinder, til menneskekærlighed 
eller gruppebevidsthedens kærlighed som er egoetsprimære kendetegn. En 
barmhjertighedens mester elsker sinegruppebrødre, lider sammen med dem og bliver 
hos dem.
Kærlighed i egoet udvikler sig gradvis fra menneskekærlighed 
til universel kærlighed – en [side 562] tilstand der ikke 
alene udtrykker kærlighed til menneskeheden, men også tildevaevolutionerne i 
deres helhed og alle former for guddommelig 
manifestation. Kærlighed i personligheden er kærlighed 
i de 3 verdener, kærlighed i egoet er kærlighed i solsystemet 
med alt, hvad det indeholder, mens kærlighed i monadentil en vis grad er kosmisk 
og omfatter meget, som er uden forsolsystemet.

Betegnelsen »kærlighedsloven« er, når alt kommer til alt,
for generel til at blive brugt om en lov, der styrer et enkeltplan, men da den 
illustrerer den idé, vi har brug for, må viindtil videre lade os nøje med den. 
Kærlighedsloven er i virkeligheden 
hele systemets lov, som den kommer til udtryk påalle planerne. Kærlighed var 
motivet til og drivkraften bagmanifestationen, og det er kærlighed, der sørger 
for, at altsker i ordnet rækkefølge. Kærlighed fører alting tilbage til Faderens 
bryst, og kærlighed gør i sidste instans alt, hvad derfindes, fuldkomment. Det 
er kærlighed, som bygger de former, 
der midlertidigt huser det skjulte indre liv, og det erkærlighed, som er årsag 
til, at disse former nedbrydes og tilintetgøres, 
så livet kan komme videre. Kærlighed manifesterer 
sig på hvert plan som den drift, der driver den evolutionære 
monade frem mod sit mål, og kærlighed er nøglen til devariget 
og årsagen til, at de to riger i sidste instans smelter sam-

 
 
 





men i den guddommelige hermafrodit. Kærlighed arbejdergennem de konkrete stråler 
med bygningen af systemet ogrejsningen af den struktur, som værner om ånden, og 
kærlighed 
arbejder gennem de abstrakte stråler med stimuleringenog udviklingen af denne 
iboende guddommelighed. Kærlighed 
udtrykker gennem de konkrete stråler de guddommeligeaspekter, der udgør 
personaen (masken), som skjuler det eneselv. Kærlighed udtrykker gennem de 
abstrakte stråler deguddommelige egenskaber og udvikler det indre gudsrige 
tilfuldkommenhed. Kærlighed i de konkrete stråler fører til okkultismens 
vej. Kærlighed i de abstrakte stråler fører til mystikerens 
vej. Kærlighed former hylstret og indgyder livet.
Kærlighed driver den logoiske vibration frem i en mægtigbølge, der fører alle 
ting med sig og manifesterer dem i fuldendt 
form. [side 563]

I det første system var aktivitet, begær efter manifestation 
og bevægelsesimpuls grundtonen. Denne aktivitet havdenogle permanente virkninger 
og dannede på den måde kernentil det nuværende system. Ordnet aktivitet er 
grundlaget fordette system, den ordnede kærligheds system, og fører til 
dettredje system, hvor ordnet aktivitet, tilskyndet af ordnetkærlighed, 
resulterer i ordnet kærlig kraft.

Den 6. eller hengivenhedens stråle og den 6. lov, kærlighedsloven, 
er nært forbundet med hinanden, og på det 6. planhar denne lov sin magtfulde 
manifestation i den lavere triade,
personligheden. De følelser, vi kalder personlig kærlighed,
har deres oprindelse på astralplanet, begærenes hjemsted. Iden laveste 
mennesketype viser denne kærlighed sig somdyrisk lidenskab, men efterhånden som 
evolutionen skriderfrem, giver den sig udtryk i en gradvis udvidelse af 
kærlighedsevnen 
gennem faserne: kærlighed til ægtefælle, kærlighed 
til familie, kærlighed til venner og bekendte, og kærlighed 
til de samlede omgivelser. Patriotisme afløses efterhånden 
af kærlighed til menneskeheden, ofte personificeret i enaf de store. 
Astralplanet er på nuværende tidspunkt det vigtigste 
for os, for det er det ukontrollerede begær, der er forskel-

 
 
 





len på personlighedens og egoets bevidsthed.85 

I det 6. planetsystem, venussystemet, ses dette tydeligt –
det er kærlighedssystemet. Set fra ét synspunkt er venussystemet 
det 2. og fra et andet det 6. Det afhænger af, om vi tællerfra omkredsen til 
centret eller omvendt. [side 564]

Det er hjemsted for den 6. stråles planetariske logos. Detkan lyde som en 
selvmodsigelse, men er det i virkelighedenikke. Vi må huske de gensidige 
påvirkninger, de gradviseomskiftelser og forandringer, der hele tiden finder 
sted på allestrålerne. På samme måde er jordkæden den 3. set fra étsynspunkt, og 
den 5. set fra et andet.

I hvert planetsystems 6. kæde har den 6. lov og 6. strålemeget stor betydning, 
mens den 7. altid er en syntesekæde –
kærlighed og aktivitet i fuldendt balance. Det samme sker i 6.
runde. I den 6. runde af jordsystemets nuværende kæde vilden 6. lov komme til 
udtryk med stor klarhed og kraft i formaf broderskabets kærlighed, en kærlighed 
der er forædlet ogoverført fra det astrale til det buddhiske plan. I den 6. 
rodraceog 6. underrace vil der ske noget tilsvarende. Af den 5. rodraces 
og 5. underraces nedbrudte form – bygget under indflydelse 
af den 5. eller konkrete videns stråle og ved hjælp afden 5. lov, 
fikseringsloven – vil den 6. eller broderlige kærligheds 
underrace spire frem – en kærlighed der viser sig ierkendelsen af det ene liv, 
som ligger latent i alle Guds sønner. 


7. Offerets og dødens lov. Denne lov knytter sig til den 3. 
85 Hvorfor har vi midtersystemets devaer (dvs. de, der er forbundet med 
det nuværende system, buddhi og kama-manas) med i vores behandlingaf 
tankeformer? Af to grunde: For det første fordi alt, hvad der er isolsystemet, 
blot er substans belivet fra det kosmiske mental-og astral-
plan og opbygget til former i henhold til elektricitetens love. Alt, hvadder kan 
opfattes, er blot former besjælet af idéer. For det andet fordimennesket gennem 
kendskab til de skabende processer i systemet medtiden selv lærer at blive en 
skaber. Det kan vi illustrere ved at gøreopmærksom på, at en af 
hovedfunktionerne af den teosofiske bevægelsei alle dens mange forgreninger er 
at opbygge en form, som til sin tid kanblive besjælet af broderskabets idé. 

 
 
 





lov, opløsningsloven, idet den følger den forbindelse, deraltid er mellem det 
atmiske og fysiske plan. Opløsningslovenstyrer nedbrydningen af former i de 5 
lavere verdener, ogdødens lov har en lignende funktion i de 3 verdener. Den 
erunderlagt den 3. lov. Offerets lov er dødens lov i de finerelegemer, mens det, 
vi kalder død, er noget tilsvarende i detfysiske legeme. Denne lov styrer den 
gradvise opløsning afkonkrete former og deres ofring til fordel for det 
evolutionæreliv, og den er i sin manifestation nært forbundet med den 7.
stråle. Det er stort set den stråle, som kontrollerer, manipulerer, 
geometriserer og behersker formsiden, for den styrernaturens elementale kræfter. 
Det fysiske plan er det mestkonkrete eksempel på formsiden. Det holder det 
guddommelige 
liv fanget eller indespærret i sin mest kompakte form, ogdet arbejder på 
nuværende tidspunkt sammen med den 7. lov.
På en gådefuld måde er denne lov det modsatte af den førstelov, vibrationsloven. 
Det er Vulcan og Neptun i opposition tilhinanden, hvilket endnu er næsten 
ufatteligt for os. Når altkommer til alt, er det fysiske plans kompakte [side 
565]
udtryksmåde en form for syntese, mens det højeste plansmere subtile udtryksmåde 
blot er en enhed eller syntese af enfinere art. Den ene er stoffets syntese og 
den anden livets 
syntese.

Denne lov styrer den 7. kæde i hvert planetsystem. Når enkæde har nået det bedst 
mulige udtryk i systemet, bliver denunderlagt dødens lov, og formørkelse og 
opløsning sætter ind.
På samme måde er det den lov, der sørger for den kosmiskepralaya ved 
afslutningen af et system. Den nedbryder denkosmiske Kristus' kors og lægger 
Kristi legeme i graven for 
en periode.

Mutationsprincippet. Her ved afslutningen af disse oplysninger 
om lovene er det nødvendigt, at vi alle forstår farenved at blive dogmatiske i 
disse spørgsmål og risikoen ved atgive klare og faste regler. Meget vil stadig 
være uafklaret ogrejse spørgsmål i vores sind, men endnu er det umuligt atforstå 
det. Indtil vi har udviklet det firdimensionale syn, vil 

 
 
 





det næppe være muligt for os at gøre mere end at få en flygtigopfattelse af, 
hvor komplicerede de indbyrdes forbindelser isystemet er. Vi kan kun prøve 
intellektuelt at forstå det faktum, 
at strålerne, systemerne, planeterne, kæderne, runderne,
racerne og lovene udgør en enhed. Set fra menneskets synspunkt 
er forvirringen så total og nøglen til problemerne sågodt gemt, at den ikke er 
til nogen nytte, og alligevel, set fradet logoiske synspunkt bevæger det hele 
sig harmonisk ogmed geometrisk præcision. Hvis jeg skal give et billede af 
detkomplekse arrangement, vil jeg sige, at strålerne cirkulerer,
og at karmaloven styrer deres indbyrdes forbindelser. Foreksempel kan 1. stråle 
strømme gennem et planetsystem (hvisden er systemets primære stråle), sådan at 
dens 1. understrålemanifesterer sig i en kæde, 2. understråle i en runde, 3. i 
enverdensperiode, 4. i en rodrace, 5. i en underrace og 6. i endelrace. Jeg 
nævner det kun som en illustration og ikke entilstand, der er manifesteret for 
øjeblikket. Det giver os en idéom processens enorme omfang og vidunderlige 
skønhed. Deter umuligt for os, der farer af sted på en eller anden stråle, 
atvisualisere eller på anden måde opfatte denne skønhed, ogalligevel er det 
storslåede mønster [side 566] tydeligt fordem, der er på de højere planer og har 
et bredere udsyn.

Kompleksiteten forøges meget for os, fordi vi endnu ikkeforstår det princip, der 
styrer denne mutation. Selv det mestavancerede menneskelige sind i de 3 verdener 
kan ikke gøreandet end at prøve at få en fornemmelse af dette princip. 
Medmutation mener jeg det faktum, at der er en konstant forandring 
og rokering, en endeløs sammenvævning og sammenkædning 
og en uophørlig ebbe og flod i det dramatiske samspil 
mellem de kræfter, der står for åndens og stoffets syntese.
Set fra tidens synspunkt, som er det synspunkt, der er mestnaturligt for os, 
skifter strålerne og planerne hele tiden betydning. 
Men vi kan være sikre på, at der er et grundlæggendeprincip, som styrer alle 
Logos' aktiviteter i systemet, og ved atprøve at opdage det fundamentale 
princip, vores eget mikrokosmiske 
liv hviler på, kan vi måske opdage aspekter af dette 

 
 
 





iboende logoiske princip. Dette åbner et mægtigt perspektivfor vores blik, og 
selvom det understreger emnets kompleksitet, 
viser det også den guddommelige storhed af systemetmed dets mange komplicerede 
detaljer. Grunden til, at den 4.
er en primær runde, er, at der i denne runde skete to ting:
tankesindets gnist blev indpodet, og døren fra dyre- til menneskeriget 
blev åbnet. Senere blev der også åbnet en andendør: døren fra menneskeriget til 
det åndelige rige, og igen afto grunde. Den 5. runde er en primær runde, fordi 
den markerer 
et punkt i evolutionen, hvor de, der vil nå målet, og de,
der ikke vil, bliver delt i to skarpt adskilte grupper. Den 7. eren primær 
runde, fordi den vil markere sammensmeltningenaf de to evolutioner, menneske- og 
devaevolutionen.

Ud fra analogiloven kan vi bestemme, hvilke rodracer somer primære. I den 3. 
rodrace kom den 3. udstrømning, kontakten 
mellem og sammensmeltningen af den åndelige triade ogden lavere firfoldighed. 
Den 5. rodrace markerer et punkt,
hvor højere og lavere manas nærmer sig hinanden, og hvordet konkrete tankesind 
når sin maksimale udvikling i dennerunde og giver plads for intuitionen fra 
oven. Her er der igento grunde. Den 7. rodrace udtrykker også en dobbelt 
egenskab, 
kærlighed i aktivitet, grundlaget for det 3. eller kraftviljesystemet. 
[side 567]

De 3 stråler, som er primære, er ligeledes tosidede og giverdermed sig selv. De 
er på nuværende tidspunkt de 3 aspektersudtryksmåde og formidles af de 
respektive logoi, der manipulerer 
verdenssituationen gennem de 3 departementer, hvisledere på vores planet er 
herren Maitreya, manuen og mahachohanen. 
Det er også klart, hvilke 3 planer som er de primære. 
På det 2. plan har vi kærlighedsmonadernes hjem, pådet 5. plan finder vi deres 
afspejling, de reinkarnerende egoer, 
og på det fysiske plan har vi åndens liv i sin mest kompakte 
form. 

Dette mutationsprincip styrer alle aspekter af analogiloven,
og der kan siges nogle oplysende ting om systemet og detsbestanddele, hvis vi 
husker, at de kun gælder på nuværende 

 
 
 





tidspunkt. Lad mig igen illustrere: Vi har fået at vide, at de 3primære stråler 
på dette tidspunkt er den 1., 2. og 7. stråle.
Men senere vil de stråler, som nu er dominerende, blive 
underordnede og andre tage deres plads, selvom den 2. strålei sin egenskab af 
syntesestråle altid vil være en primær strålei dette solsystem. Måske kan vi her 
få et vink om dette storeprincip, selvom vi skal være forsigtige med at drage 
alt forspidsfindige konklusioner af det. I dette system vil de primære 
stråler altid være de tosidede stråler, de negative-positive 
eller maskuline-feminine stråler, fordi hele systemet ertosidet. De primære 
stråler i det 3. system vil være dem, dermanifesterer sig tredobbelt.

Følgende oversigt kan være interessant, hvis vi er opmærksomme 
på, at den er relativ og rummer oplysninger, somvedrører den nuværende periode, 
men at der senere kan skeændringer og rokeringer: 

7stråler............. primære1-2-7. ...... 
4sekundæredersamlesiden 
5. 

7principper.......... 3primære. ......... 
Monade,egoog personlighed 
som på forskellige 
stadier samler 
de 4 sekundære. [side 

568] 

7kæder............. primære1-4-7....... 
7planer............. primære2-5-7. ...... 
7 manvantaraer. . . . . . . primære 3-4-7. . . . . . . 
7runder............. primære4-5-7. ...... 
7rodracer........... primære3-5-7....... 
7underracer. ........ primære1-5-6. ...... 
7 indvielser. . . . . . . . . . primære 1-4-5. . . . . . . Set fra menneskets 


synspunkt, og 1-5-7 
set fra et højere synspunkt. 


 
 
 





II. TANKEELEMENTALER OG -DEVAER 
1. Ildens herre, Agni. 
a. Agni og Sollogos. 
I første del af denne afhandling beskæftigede vi os i storetræk med systemets 
indre ild, både makrokosmisk og mikrokosmisk. 
I denne anden del beskæftiger vi os med tankesindets 
ild. Sammen med de ni indledende spørgsmål udgørdenne del afhandlingens 
hovedindhold. Her har vi alleredebehandlet sindets natur og funktion samt den 
egoiske stråle.
Derudover har vi delvis behandlet formsiden af tanken, dens 
stoflige manifestation og substans.

Nu vil vi beskæftige os med ildens hersker, AGNI, og i denforbindelse studere 
den styrkende vitalitet, det besjælende livog den ild, der driver alle former 
fremad og skaber deresaktivitet og organisation. Nærmere overvejelser vil vise, 
at

86 87 

det, vi beskæftiger os med, er »livet og livene«, som det 

86 Livet og livene. H.P.B. siger i Den hemmelige lære: »At okkultismen 
ikke anerkender forestillingen om noget uorganisk i kosmos. Det afvidenskaben 
anvendte udtryk 'uorganisk stof' betyder simpelthen, at detlatente liv, der 
slumrer i det såkaldte 'træge stofs' molekyler, ikke kanerkendes. Alt er liv, og 
hvert eneste atom selv i mineralstøv er et liv,
selv om det ligger udenfor vor opfattelsesevne…« – H.L. 1, 280.

»Overalt, hvor der findes et atom, en stofpartikel eller et molekyle,
selv i den mest luftformige tilstand, er der liv, hvor latent og ubevidstdet så 
end måtte være.« – H.L. 1, 287. 

87 
Livet og livene. 

1. 
Alt lever og er bevidst, men alt liv og al bevidsthed er ikke ligesommenneskets 
– H.L. 1, 104. 
a. 
Liv er den ene form for eksistens, der manifesterer sig i stof. 
b. 
Stof er redskabet for manifestationen af sjæl. 
c. 
Sjæl er redskabet for manifestationen af ånd. 
 
 
 





hedder [side 569] i Den hemmelige lære, Agni, ildens herre,
skaberen, opretholderen og ødelæggeren og de 49 ildformer,
han manifesterer sig gennem. Vi beskæftiger os med selvesolilden, tankens 
essens, det sammenhængende liv i alleformer, bevidstheden i dens 
udviklingsaspekt, eller Agni,
summen af alle guderne. Han er Vishnu eller Solen i al sinpragt, blandingen og 
sammensmeltningen af stoffets ogsindets ild. Han er intelligensen, der pulserer 
i hvert atom, ogtanken som driver systemet. Han er substansens ild og 
ildenssubstans, flammen og det flammen ødelægger.

De, der læser Den hemmelige lære overfladisk, er tilbøjelige 
til kun at betragte ham som stoffets ild og lægger ikkemærke [side 570] til, at 
han er summen af to former for ild – 
og det fremgår umiddelbart, når de opdager, at Agni er mentalplanets 
herre.88 Han er solsystemets besjælende liv, og det 

Derfor arbejder 1., 2. og 3. logos sammen. Illustration: 

a. 
3. logos' liv animerer stofatomer. 
b. 
2. logos' liv animerer former eller samlinger af atomer. 
c. 
1. logos' liv animerer samlinger af former. 
2. 
Det ene liv skaber en syntese af de 3. Lad os udarbejde dette i makrokosmos 
og mikrokosmos: 
a. 
Fohat, prana, elektricitet eller magnetisk væske er alle betegnelser, 
der bruges om det ene animerende liv. 
b. 
Mikrokosmos animeres og belives af prana, og dets handlingerstyres af den 
iboende tænker. 
c. 
Makrokosmos animeres og belives af fohat. Dets handlingerstyres af den 
besjælende intelligens, vi kalder Logos. 
88 »Agni er kilden til alt, hvad der giver lys og varme. Derfor har Agni 
forskellige skikkelser, men 'uanset hvilke andre former for ild, der måttevære, 
er de blot forgreninger af Agni den udødelige' (Rig Veda, L, 59,
I). Agni deles primært i 3 dele. 'Agni', siger Vishnu Puranaen, 'har tresønner: 
Suchi, Pavamana og Pavaka' (I, X). Suchi betyder saura ellersolild, Pavamana 
betyder nirmathana, ild frembragt ved friktion somf.eks. friktionen mellem to 
stykker træ, og Pavaka betyder vaidyuta ellerhimlens ild, dvs. lynild eller 
elektrisk ild. 

 
 
 





liv er Guds liv, Logos' energi og manifestationen af denstråleglans, der skjuler 
den centrale sol. Først når man opfatter 
ham som fohat, stoffets energi, som visdom, egoets naturog motivering, og som 
deres grundlæggende enhed, kan manfå en forestilling om hans natur eller væsen. 
Han er ikkeSollogos på det kosmiske mentalplan, for Logos' egoiskebevidsthed er 
mere end hans fysiske manifestation, men Agnier den del af det logoiske ego, som 
er projiceret ned i detsfysiske redskab. Han er den logoiske personligheds liv, 
medalt hvad dette udtryk indebærer. Han er for Sollogos på siteget plan, hvad et 
menneskes samlede personlighed er fordets ego i kausallegemet. Det er et meget 
vigtigt punkt atforstå, og hvis den studerende mediterer over det, vil det 
giveham megen oplysning. Det er Agnis liv, der samler og blander 
Logos' trefoldige natur, når den er fysisk inkarneret. Deter hans 
sammenhængskraft, som gør den [side 571] tredobbelte 
logoiske personlighed til en enhed, men mennesket kankun danne sig et indtryk af 
hans grundlæggende natur ved atstudere Logos' fysiske redskab, og det er det, 
der gør det såsvært. Det kan kun forstå ham ved at betragte hans 
psykiskeudstråling, som den kan fornemmes, når man går tilbagegennem racernes 
historie. Menneskets personlighed afslørersin natur, efterhånden som tilværelsen 
skrider frem. Dets 
psykiske karakter folder sig ud med årene, og når det forlader 

I forbifarten kan jeg sige, at kilden til disse 3 former for ild er de 3primære 
væsener, der omtales i vedaen, nemlig Surya, solen, somrepræsenterer solild, 
Indra (og somme tider Vayu), den gud der fremkalder 
regn og repræsenterer himmelhvælvingens ild, og Agni som repræsenterer 
den jordiske ild eller ild ved friktion (Nirukta, VII, 4). Og vi måhuske, at 
disse 3 blot er forgreninger af den ene Agni, der igen er enudstrømning fra den 
allerhøjeste, sådan som det fremgår af den allegoriske 
beskrivelse, der i Vishnu Puranaen gives af Agni som Brahmasmundfødte søn. 

Hvert af disse aspekter af Agni har mange underaspekter. Solild erf.eks. 
karakteristisk ved forskellige differentieringer, som har relation tilde 
stråler, der udsendes af det store himmellegeme.« – The Theosophist, 
bind VII, s. 196. 

 
 
 





inkarnationen omtales det med kvalitative udtryk som godteller ondt, selvisk 
eller uselvisk. Det, der bliver tilbage i folksbevidsthed, er virkningen af dets 
»udstråling« i livet. Kunsådan kan den logoiske personlighed udtrykke sig, og 
voreskendskab til hans natur er derfor begrænset af, at vi er så tætpå, og 
handicappet af det faktum, at vi deltager i hans liv oger integrerede dele af 
hans manifestation.

Det er først, når vi begynder at fungere på det buddhiskeplan, at vi på nogen 
måde kan »leve i den subjektive« side afnaturen, og det er først, når vi får 
større viden om det åndelige 
liv og for alvor går gennem indvielsesporten ind i det 5.
rige, at vi kan opfatte forskellen på det faste fysiske og detvitale legeme. 
Først når vi bliver polariseret i det kosmiskeæterlegeme og ikke længere er 
fanget i et kompakt stofhylster(for de 3 lavere planer er blot Logos' faste 
legeme), får vi en 
dybere forståelse af Logos' psykiske natur, for da står vi i detlegeme, som slår 
bro over kløften mellem Logos' faste fysiskeog astrale legeme. Først når det er 
tilfældet, forstår vi herrenAgnis funktion som det kosmiske æterlegemes vitale 
liv, somde himmelske menneskers vitalitet og deres hylstres aktivitet. 

b. Agni og mentalplanet. 
Der er et meget vigtigt punkt, jeg gerne vil fremhæve her,
nemlig den nære forbindelse mellem Agni, den trefoldigelogoiske personligheds 
samlede livskraft som den kommer tiludtryk på mentalplanet (der er så 
betydningsfuldt for mennesket), 
og den manifesterende drivkraft eller intelligente vilje,
som udgår fra det kosmiske mentalplan. I den forbindelse kanvi udarbejde en 
række uhyre interessante overensstemmelser,
og den [side 572] efterfølgende opstilling er en kortfattetoversigt over de 
retningslinjer, vi vil følge: 

Det 5. kosmiske plan. . . . . . . . Det kosmiske mentalplan. 
Det 5. systemiske plan.. . . . . . Mentalplanet. 
Det 5. fysiske underplan. . . . . Det luftformige. 


 
 
 





Det5.princip. ............Manas. 
Den 5. lov. . . . . . . . . . . . . . . . Fiksering, konkretiseringsloven. 
Den5.stråle. .............Konkretviden. 
Den 5. runde. . . . . . . . . . . . . . Den manasiske kulminationsrunde. 
Den 5. rodrace.. . . . . . . . . . . . Den ariske, mental udvikling. 
Den 5. underrace. . . . . . . . . . . Den teutonske og angelsaksiske, 


konkret tankesind. 
Den 5. devagruppe. . . . . . . . . Mentalplanets ilddevaer. 
Den 5. manvantara. . . . . . . . . 3/5 af manasaputraerne når målet. 
Det 5. planetsystem. . . . . . . . . Den konkrete videnskabs herre. 
Den 5. mahamanvantara, 
(eller det 5. solsystem). . . . . . Sollogos tager sin 5. større ind


vielse. 
Den 5. kæde. . . . . . . . . . . . . . Primær evolution: ilddevaer. 
Det5.hierarki............. Destørre bygmestre. 
Vibrationer af 5. orden. . . . . . Manasiske. 

Det vil derfor være klart, at når systemet ses i omvendt orden,
og det fysiske plan regnes for det første (hvilket det oftebliver, når det 
betragtes som det rent menneskelige evolutionsfelt), 
kommer det 3. plan, mentalplanet, ind i sammegruppe overensstemmelser, og da må 
Agni, som energifaktoren 
i Logos' faste fysiske legeme eller den ild der beliver,
varmer og holder alting sammen i hans mest konkrete manifestation, 
tages i betragtning.

I denne mahamanvantara har 3 af de skabende hierarkier 
særlig betydning: det 4. eller menneskelige hierarki, og de todevahierarkier, 
det 5. og 6.

I det større system er det 4. hierarki egentlig det 9., for 5hierarkier er gået 
videre og betragtes som rene abstraktioner.
[side 573] I dette system beskæftiger vi os med konkretisering 
og blandingen af form og energi til et sammenhængende 
hele. I det 9., 10. og 11. hierarki ligger nøglen til Agnis,
ildherrens, den samlede systemiske vitalitets natur. Den, derforstår, at disse 
tal og deres indbyrdes forbindelse repræsenterer 
tredelingen af en enhed i tid og rum, har fundet en af de 
nøgler, som kan åbne en dør, der hidtil har været lukket oglåst. Det er tallene 
for realisering, aktivering af iboende evner 

 
 
 





og manifestation af potentielle muligheder. Alle udviklingsmulighederne 
ligger i Agnis belivende kraft og hans evne tilat stimulere. Han er selve livet 
og drivkraften bag evolution,
psykisk udvikling og bevidsthed. Det er dette faktum, somgemmer sig i tallene, 
og ikke stoffets evolution der blot er etresultat af psykiske årsager. Disse tre 
tal er grundlaget forberegningerne af de egoiske cykler og Vishnus cykler 
tilforskel for det 3. aspekts cykler. De, der studerer okkultismen, 
har ikke i tilstrækkelig grad forstået det faktum, atobjektivitet er et 
uundgåeligt resultat af et indre bevidst ogsubjektivt liv. Når det bliver 
forstået bedre, vil f.eks. fysiskelegemer blive renset, forædlet og forskønnet 
gennem envidenskabelig udforskning af psykens evolution, egoetsudfoldelse og 
stimuleringen af den egoiske vibration. Man vilstudere årsagen og ikke 
virkningen, og heraf kommer denmenneskelige families voksende anerkendelse af 
psykologi,
selvom man indtil videre blot studerer det kama-manasiske 
legeme og endnu ikke er nået ind til den egoiske bevidsthed.
Måneherrerne har haft deres tid. Nu vil Agni, i sin egenskabaf livets og 
energiens solherre, få stigende betydning i menneskelivet. 


c. Agni og de 3 former for ild. 
Når vi studerer Agnis manifestation i solsystemet, må vihuske, at vi her 
beskæftiger os med hans grundlæggende 
natur som aktiverende ild. Vi har set, at han er den tredobbelte 
logoiske personlighed, men i en subjektiv forstand er handen trefoldige logos, 
og formaspektet er kun sekundært.
Måske en opstilling vil afklare dette punkt (Skema V). 

 
 
 





[side 574] 

Skema V 

AGNI -ILDENS HERRE 

Aspekt Ild Resultat Subjektiv manifestation 
Energiens 
oprindelse 
Objektiv manifestation 
1. Vilje Elektrisk ild Åndens aktivitet Det ene liv 
Enhed 
ÅndeligDynamisk 
SammenhængSyntese 
Central åndelig 
sol 
Solsystemet(æterisk og fast) 
2. Kærlighedvisdom 
Solild Bevidsthedens 
aktivitet 
Egoisme 
Vitalitet 
Magnetisme 
De 7 himmelske 
mennesker 
De 7 stråler 
De 7 typer tankesind 
Solens hjerte De 7 stråler der 
manifesterer siggennem de 7 planetsystemer 
3. Aktivitet Ild ved friktion 
Aktivitet i stof 
Atomar vitalitet 
Energi 
De 7 former for ild 
Akashaen 
Den fysiske 
sol 
De 7 planer 

 
 
 





[side 575] 

Disse 3 aspekter af den ene ild, der viser sig som denskabende, opretholdende og 
ødelæggende ild, må studeressom elektriske fænomener og i relation til 
aspekterne: lysflamme-
varme, elektricitet-stråling-bevægelse og viljebegær-
handling. Kun sådan kan vi forstå Agnis sande natur.
I sin egenskab af logoisk personlighed udtrykker han siggennem 3 hylstre, der 
udgør en enhed, og det er derfor, manpå nuværende evolutionstrin beskæftiger sig 
mest med stofaspektet.


Hele systemet er Logos' fysiske hylster og derfor det letteste 
at opfatte, for endnu er Logos fokuseret i sine kosmiskehylstre og kan kun 
åbenbare sig gennem dem.

Mennesket vil først blive i stand til at forstå elektricitetens 
mysterium, når det studerer og opfatter sig selv som en tredobbelt 
ild, der manifesterer sig i mange aspekter. 

MENNESKET, EN ILD 

Monadisk ild Elektrisk ild Åndelig vilje 
Central åndeligsol 

Egoisk ild Solild Bevidsthed 
Solens hjerte 

Kærlighed


visdom 

Personlighedsild Ild ved friktion Fysisk menneske 
Fysisk sol 

MONADEN 

Viljesaspekt Elektrisk ild Flamme 
Åndelig vilje 

Kærlighed-Solild Lys Åndelig 
visdom kærlighed 

Aktiv intelligens Ild ved friktion Varme 
Åndelig 
intelligens 

[side 576] 

 
 
 





EGOET 


Vilje 
Atma Elektrisk ild Gnisten Bevidst vilje 

Juvelen i 

lotusen 

Kærlighed-Buddhi Solild Strålerne Bevidst 
visdom 12-bladet kærlighed 

lotus 

Aktiv intel-Manas Ild ved Substans Bevidst 
ligens friktion Permanente aktivitet 

atomer 

PERSONLIGHEDEN 

Vilje 
Mental-Elektrisk ild Lavere sind Tanke 
legeme 

Kærlighed 
Astral-Solild Kama Begær 
legeme 

Aktivitet 
Fysisk Ild ved Prana Aktivitet 
legeme friktion 

Her prøver jeg at fremhæve det faktum, at i denne trefoldigemanifestation er der 
en nifoldig udvikling. Vi må altid huske,
at 7 er tallet, som styrer udviklingen af stof og formbygning isolsystemet, mens 
9 er tallet, der styrer bevidsthedens udvikling 
i den form, psyken bruger. Det ses i den syvfoldigemanifestation af logoisk liv 
i planetsystemet og den egoiskeudviklings nifoldige natur.

Hvis den studerende her erstatter ordene monade, ego ogpersonlighed med Logos' 3 
aspekter, og samtidig husker, atalt, hvad han indtil videre kan opfatte eller 
erkende, er denlaveste af de logoiske manifestationer – personligheden – vildet 
være klart, hvorfor så meget må forblive gådefuldt for selvde højest indviede, 
og hvorfor selv de færdigudviklede dhyanchohaner ikke kan gennemskue Logos' 
hemmeligheder uden 

 
 
 





for systemet.89 [side 577] De kan opfatte meget vedrørendeAgni, ildherren, men 
før de kan kontakte det, han er en udstråling 
eller afspejling af, er der grænser for, hvad de kanerkende. 

Agni er fohat, den tredobbelte energi (fra det logoiske ego)
som frembringer solsystemet, Logos' fysiske redskab, og be-
liver stofatomerne. Han er grundlaget for evolutionsprocesseneller årsagen til 
Logos' psykiske udvikling, og han er den vitalitet, 
som til sidst fremkalder en guddommelig syntese, hvorformen opfylder de 
subjektive krav og afkastes endeligt efterat være blevet styret og manipuleret 
bevidst. Det er målet forLogos ligesom for mennesket. Det markerer den endelige 
befrielse 
af et menneske, et himmelsk menneske og en sollogos.

Vi kan dele processen i tre perioder: 

For det første perioden hvor stoffets ild (Moderens varme)
beskytter, nærer og bringer det spæde ego til verden. Det erdet helt personlige 
livs fase, hvor det 3. aspekt dominerer, ogmennesket er viklet ind i illusionens 
slør. 

For det andet perioden hvor egoet eller det subjektive liv iformen gennemgår 
visse udviklingsstadier og bliver mere ogmere bevidst. Det er den egoiske 
udviklings fase, og denfremkaldes af den gradvise blanding og sammensmeltning 
afde to former for ild. Det er tjenestens og udviklingsvejens liv.

For det tredje perioden hvor den egoiske bevidsthed selverstattes af åndelig 
indsigt, og åndens ild blander sig med deto andre ildformer. 

I begyndelsen spiller personligheden Moderens eller stofaspektets 
rolle over for den indre livskim. Så manifestereregoet sit liv i det personlige 
liv og frembringer en udstråling, 

89 I Den hemmelige lære siger H.P.B.: »… først da har egoet … nærmet 
sig den endnu større gåde, overfor hvilken selv den højeste Dhyan-
Chohan må bøje sig i tavshed og uvidenhed – det uudsigelige mysterium, 
som vedantisterne kalder Parabrahman.« – H.L. 2, 29-30. 

 
 
 





»der bliver lysere, til dagen er på sit højeste«.90 Da bliver den 
indre ånd [side 578] åbenbaret, og det viser sig, hvad mennesket 
egentlig er. Det kan altså studeres ud fra det kristne synspunkt, 
og Paulus formulerede blot en okkult sandhed, da hanfortalte om Kristus' fødsel 
i hjertet og det højere livs vækst påbekostning af det lavere. Men man kan også 
fremstille det iokkulte eller videnskabelige, og ikke mystiske, vendinger vedat 
tale om belivelsen af de permanente atomer (hylstrenes ellersubstansens 
kraftcentre), udfoldningen af den egoiske lotus,
åbningen af dens kronblade og den endelige tilsynekomst afjuvelen i lotusen.

Alt, hvad der kan siges om mennesket, gælder også Logos,
om end i uendelig større målestok. Når mennesket studerersine stofhylstres love 
– substansens love – beskæftiger det sigmed det ydre menneskes ild eller fohat, 
som den beliver detlogoiske redskab, for dets egne hylstres ild er aspekter 
afAgni i hans egenskab stoffets ild. Når det studerer bevidsthedens 
natur og den psykiske udviklings love, beskæftiger detsig med det subjektive 
menneskes vitalitet eller bevidsthedslivets 
love og dermed også Agni i hans egenskab af lys ellerkold ild, som stråler 
gennem redskabet. Senere (for tiden erendnu ikke inde), når det begynder at 
forstå sin monadesnatur, det åndelige eller grundlæggende liv der 
udviklerbevidsthed ved hjælp af hylstrene, vil det lære Agni at kendei hans 
skikkelse af ren elektricitet. Selvom dette endnu ikke 
er muligt, vil angivelsen af disse forskningslinjer og forståelsen 
af, hvad der i sidste instans kan opnås, måske alligevel fåmennesker til at 
studere det virkelige og det sande. 

2. Ilddevaerne, de større bygmestre. 
Jeg har delt deva- og elementalgrupperne i evolutionære oginvolutionære 
bygmestre – de der er positiv kraft, og de der ernegativ kraft, de bevidste og 
de blinde arbejdere. Her er detabsolut nødvendigt, at den studerende er 
opmærksom på, at 

90 Bibelen: Ordsprogenes bog, 4:18. 

 
 
 





vi studerer elektricitetens mysterium og derfor må huskefølgende faktorer: [side 
579] 

a. Indledende bemærkninger. 
Elektricitetens mysterium. De større bygmestre er det positiveaspekt af substans 
eller elektriske fænomener, mens de mindre 
bygmestre er det negative aspekt.

Disse to gruppers aktiviteter repræsenterer to typer kraft,
og det er deres vekselvirkning og samspil, som frembringerlys eller det 
manifesterede solsystem.

Tilsammen udgør de substansen som helhed, den intelligente 
aktive form, der er bygget med henblik på at være boligfor et centralt 
subjektivt liv.

De er også summen af pitrierne91 eller menneskehedens 
forfædre, hvis vi betragter menneskeheden som selve racen,
det 4. rige i naturen, de himmelske mennesker i fysisk manifestation. 
Det må understreges, for det er et meget vigtigtpunkt. Devaernes aktiviteter i 
relation til selvbevidsthed (derer menneskehedens særlige kendetegn) kan bedst 
studeres ide store sammenhænge og ved at betragte grupper, racer ellerlivet i 
hele planetsystemet, manifestationen af et af de himmelske 
mennesker. Når den studerende bringer sine studier afdevaernes arbejde ned til 
sin egen individuelle tilværelsesniveau, er han tilbøjelig til at blive 
forvirret, fordi han er foridentificeret med dem. 

De større bygmestre er solpitrierne, mens de mindre bygmestre 
er måneforfædrene. Her skulle jeg måske forklare denokkulte betydning af ordet 
»forfader«, som det bruges i den 

91 Månepitrierne. »De store Chohan'er tilkaldte måneherrerne med de 
luftige legemer. 'Frembring mennesker' var den ordre, de fik, 'mennesker 
af eders egen natur. Giv dem deres indre skikkelse. Hun (moder jord) vilopbygge 
de ydre hylstre (de ydre legemer). Mand-kvinde skal de være,
også flammeherrer'.« – H.L. 3, 75.

»De gik hver til det område, som var anvist dem; der var syv, hver påsin lod. 
Flammeherrerne blev tilbage. De ville ikke drage af sted; de ville 
ikke skabe.« – H.L. 3, 76. 

 
 
 





esoteriske lære. Det betyder egentlig den første livsimpuls.
Det er den subjektive aktivitet, som frembringer objektivitet,
dvs. de impulser der strømmer ud af et positivt kraftcenter ogbringer [side 580] 
det negative aspekt på linje med kraften ogpå den måde frembringer en form af en 
eller anden art. Ordet
»forfader« bruges i forbindelse med begge aspekter.

Sollogos er den igangsættende impuls eller Faderen tilSønnen i fysisk 
inkarnation, et solsystem. Han er summen afpitrierne, som frembringer form. 
Foreningen af Fader (positivkraft) og Moder (negativ kraft) frembringer den 
centraleflamme, vi kalder formen, Sønnens manifestationslegeme. Et 
himmelsk menneske har en tilsvarende position i forhold til etplanetsystem. Det 
er den centrale kilde til positivt liv ellerpositiv kraft, der, når tiden er 
inde, viser sig som et planetsystem 
eller en inkarnation af den planetariske logos. På sammemåde er et menneske det 
positive liv eller den positive energisom, ved at påvirke negativ kraft, skaber 
manifestationslegemer, 
det kan lyse eller skinne igennem.92 93 94 [side 581] 

92 Månepitrierne skabte det fysiske menneske. – H.L. 1, 138, 213. De 
findes i tre store klasser: 

1. 
De mest udviklede. I 1. runde udgør de summen af de 3 riger ogopnår en 
menneskelig form. I 2. og 3. runde er de summen af det, deri sidste instans 
bliver menneskeligt, og i begyndelsen af 4. rundedanner de vores 
jordmenneskeheds æterlegemer. – H.L. 1, 218-219. 
2. 
De hvis legeme tages af solenglene. – H.L. 1, 218-219. 
3. 
Summen af de 3 riger som de kendes på nuværende tidspunkt. 
93 »Jorden skænker mennesket dets legeme, og guderne giver det de 
fem indre principper … Ånden er én.« – H.L. 1, 262. 

1. 
Jorden giver det dets faste fysiske legeme. 
2. 
Måneguderne giver det tre lavere principper: 
a. 
Æterlegeme. 
b. 
Prana. 
c. 
Kama-manas. 
3. 
Solguderne giver det to principper: 
 
 
 





De mindre bygmestre95 er det negative aspekt og drives tilaktivitet i 
gruppeformation af den positive kraft eller gennemde bevidste enheders 
indvirkning på dem. På nuværendeudviklingstrin – i lysperioden – er det 
vanskeligt for mennesket 
(før det har udviklet egoisk bevidsthed) at skelne mellemde to typer kraft og 
arbejde bevidst med dem. Lysets adeptarbejder med kraft i substans, idet han 
betragter substans somnegativ og okkult set påvirkelig, og det kan han gøre, 
fordihan (i de 3 verdener) har opnået enhed eller ligevægt ogderfor kan 
afbalancere kræfterne og bruge positive ellernegative energier, alt efter hvad 
der tjener evolutionsplanenbedst. Mørkets broder, der ved at han i sin essens er 
positivkraft, arbejder med negativ substans eller de mindre bygmestre 
med henblik på at nå sine egne mål, og drevet af egoistiske 
motiver. Lysets brødre samarbejder med det positiveaspekt i, og af, alle former 
– de byggende devaer på evolutionsvejen 
– med henblik på at realisere det himmelske menneskes 
hensigter, det himmelske menneske som er planetsystemets 
samlede fysiske manifestation.

Det fremgår altså, hvor nødvendigt det er at forstå de 

d. Lavere tankesind. 
e. Højere tankesind. 
4. Monaden er de to højeste principper tilsammen: 
f. Buddhi. 
g. Atma. 
94 Den samlede form. »Ligesom Gud er 'én, trods de utallige former,
han rummer', således er mennesket makrokosmos' mikrokosmos på 
jorden.« – H.L. 3, 301.

»Alt er sammenfattet i mennesket. Det forener alle former i sig.« –

H.L. 3, 301. 
»Det jordiske menneskes mysterium er dannet efter det himmelskemenneskes 
mysterium.« – H.L. 3, 301.
»Ethvert organ, der kan være til nytte i dyrelivet, findes som enmulighed hos 
mennesket – der er mikrokosmos i makrokosmos…« –

H.L. 4, 252. 
 
 
 





forskellige devagruppers funktion. Men det er lige så vigtigt, 
at [side 582] mennesket afholder sig fra at manipulere dissenaturkræfter, indtil 
det »kender« sig selv og sine egne kræfterog helt har udfoldet sin egoiske 
bevidsthed. Da og først dakan det trygt og sikkert samarbejde med planen på en 
intelligent 
måde. Men endnu er det for det almindelige eller endogfremskredne menneske for 
farligt at prøve og umuligt at gøre.

Lad os nu tilføje nogle få oplysninger, den studerende kantænke over, før vi 
begynder på et mere specifikt studium afde 3 primære grupper byggende devaer på 
de 3 planer i de 3verdener, som mennesket er mest intimt forbundet med. 

De byggende devaer96 er det universelle tankesind eller 

95 Pitrier – menneskehedens forfædre eller skabere. De findes i 7 klasser, 
hvoraf 3 er ulegemlige og 4 legemlige. De kaldes normalt månepitrierne 
eller -forfædrene og må ikke forveksles med solpitrierne eller-englene, der 
giver mennesket tankesindet og skaber egoets eller det højere 
selvs relativt permanente legeme. 

96 Devaer. »Han ville (1) have delt devaerne i to klasser og kaldt 
dem'rupadevaer' og 'arupadevaer', de dhyan chohaner der har form eller 
erobjektive, og de der er formløse eller subjektive, og han ville (2) havegjort 
det samme med 'menneskeklassen', da der er skaller og 'mararupaer' 
– dvs. legemer som er dømt til undergang. Disse er: 

1. 
Rupadevaer – dhyan chohaner der har form (tidligere mennesker). 
2. 
Arupadevaer – dhyan chohaner der ingen form har (tidligere mennesker). 
3. 
Pisachaer – ånder (to principper). 
4. 
Mararupaer – dømt til døden (tre principper). 
5. 
Asuraer – elementaler der har menneskelig form (fremtidige mennesker). 
6. 
Dyr – elementaler af anden klasse, dyreelementaler (fremtidige mennesker). 
7. 
Rakshasaer – troldmænds (dæmoner) sjæle eller astrale former, mennesker 
der har nået den maksimale kundskab inden for den forbudte 
kunst. Døde eller levende har de så at sige snydt naturen, men det erkun 
midlertidigt – indtil vores planet går i formørkelse, hvorefter demå blive 
tilintetgjort, hvad enten de vil eller ej. 
 
 
 





Ah-hi. Den logoiske plan er indbygget i deres bevidsthed, og[side 583] i deres 
egenskab af bevidste evolutionskræfter harde en iboende evne til at realisere 
den i tid og rum.

Ikke alene legemliggør de den guddommelige tanke, mener også det, den 
manifesterer sig gennem og dens aktiverendekraft. De er i deres inderste væsen 
bevægelse. De mindrebygmestre er selve stofformen, der aktiveres, og udgør i 
deresforskellige grupper stoffets substans (idet vi betragter substans 
som det, der ligger bag stof).

Det er dem, der frembringer den faste masse og giver detabstrakte form. 
Betegnelserne »rupa«- og »arupa«-devaer errelative,97 for de formløse trin og de 
formløse liv er kunformløse set fra menneskets synspunkt i de 3 verdener. 
Deformløse liv virker i og gennem Logos' æterlegeme beståendeaf stof fra 
systemets 4 højere planer. Set fra dette synspunkter mentalplanet et interessant 
tilfælde. Dets 3 højere under-
planer er positive og centraliserer planets positive kraft.
Denne fokusering af det positive påvirker den negative substans 
på de 4 lavere planer og er årsag til: 

a. Dannelsen af kraftcentre på de kausale trin, dvs. de egoiske 
grupper i deres forskellige differentieringer.
b. Konkretiseringen af substans eller bygningen af Logos' 
faste fysiske legeme. 
På solsystemets fysiske plan udspiller der sig en lignendeproces med hensyn til 
menneskets fysiske legeme eller konkrete 
manifestation. I det tilfælde er det 4. underplan brænd-

Det er disse 7 grupper, der udgør de vigtigste kategorier af beboerne iden 
subjektive verden omkring os.« – The Mahatma Letters to A. P. 
Sinnett, s. 104-105. 

97 Rupa betyder med form eller legeme, og arupa uden form eller lege-
me. Generelt bruges betegnelsen rupa om alle former i de 3 verdener, 
mens betegnelsen arupa bruges om former, som væsener manifesterersig gennem på 
solsystemets 4 højere planer og de abstrakte trin af mentalplanet. 


 
 
 





punktet for positiv kraft. På dette plan findes menneskets 
æteriske centre, som i evolutionsprocessen og med hensyn tilstyring af kraft har 
samme forhold til dets fysiske legeme,
som egogrupperne på mentalplanet har til Logos' fastefysiske legeme. Dette er et 
dybtgående okkult vink. [side 584]

I ordene »prana og æterlegemet« (eller livskraft og form)
har vi nøglen til mysteriet om sol- og månepitrierne og enhentydning til det 
fysiske legemes plads i tingenes orden.

Solpitrierne og -devaerne udtrykker bedst deres kraftgennem mennesket, med alt 
hvad denne betegnelse indebærer. 
De er kilden til dets selvbevidsthed, og det er deresindvirkning på det negative 
aspekt, der frembringer det menneskelige 
ego (i stor målestok, og idet vi betragter dem ideres helhed som en kosmisk 
kraft). Det er deres indvirkningpå det negative aspekt eller moderaspektet, der 
på kosmiskeplaner frembringer den selvbevidste enhed, en sollogos, somvirker 
gennem sit fysiske redskab. Set fra det kristne synspunkt 
er de større bygmestre Helligånden eller den kraft, deroverskygger og befrugter 
stoffet, mens de negative ellermindre bygmestre svarer til Jomfru Maria.

Månepitrierne, eller de der set fra systemets synspunkt erde mindre bygmestre, 
udtrykker sig bedst i dyreriget. Da de ideres egenskab af igangsættende impuls 
havde frembragtdyremennesket, havde de opfyldt deres primære funktion, ogligesom 
Månen (i mindre målestok og kun i forbindelse medet af de himmelske mennesker) 
er en døende og forsvindendeverden, er månepitriernes arbejde, i systemets 
målestok ogaltså fordelt over et umådeligt tidsrum, langsomt ved at væretil 
ende, efterhånden som det 3. riges, dyrerigets, magt overmenneskeriget erstattes 
af åndelig kraft. Det, der i systemetsvarer til månepitriernes aktivitet, vil 
okkult dø ud.

98 99 

Månepitrierne, de væsener som bygger menneskets 

98 Måne-eller barhishadepitrierne har følgende funktioner: 

1. De er menneskets forfædre. – H.L. 3, 99. 
2. De skaber dets form. – H.L. 3, 93. 
 
 
 





månelegeme [side 585] og tilsvarende væsener i de andre 
naturriger, er Logos' samlede faste fysiske legeme eller detmentale, astrale og 
fysiske plans substans (det luftformige,
flydende og faste legeme der udgør en enhed, hans fysiskeredskab til forskel for 
det æteriske redskab). De er produktetaf et tidligere solsystem, og deres 
aktivitet stammer derfra.
Dette system forholder sig til det nuværende som månekædentil vores kæde. Det er 
derfor, den fysiske krop ikke betragtessom noget princip (hverken for mennesket 
eller for Sollogos).
Det er derfor, den lavere natur betragtes som ond og mennesket 
må »dræbe sit månelegeme«.1 Det onde er det, der kan 
styres og betvinges, men får lov til at herske. Det positive kanaltid manipulere 
det negative. Når den negative linje følges,
den linje som for det, der ikke er noget princip, er vejen medmindst modstand, 
har vi ondskab. 

I det første solsystem blev den negative substans, modereller 
stofaspektet, færdigudviklet. De lavere pitrier dominerede. 
I det nuværende system ligger kraftaktiviteten i hændernepå solpitrierne eller 
de større devaer. Ved afslutningen afmahamanvantaraen vil de gennem manipulation 
af negativsubstans have bygget et fuldendt hylster eller udtryksmiddel 

3. De var i besiddelse af den skabende fysiske ild. – H.L. 3, 93. 
4. De kunne kun iklæde de menneskelige monader. – H.L. 3, 93. 
5. De kunne ikke danne mennesket i deres billede. – H.L. 3, 93. 
6. De kunne ikke give det tankesind. – H.L. 3, 78. 
7. De bygger dets ydre form. – H.L. 3, 87. 
8. De giver det de lavere principper. – H.L. 3, 87. 
99 Midlertidigt overvinder de ånden. – H.L. 3, 59. 

a. Ånd bliver nedsænket i materielle former. 
b. Formerne er slagmarken. 
c. I sidste instans dræber ånden formerne. – H.L. 3, 60. 
d. Bemærk den esoteriske rækkefølge. – H.L. 3, 83, 87-88, 94, 110111. 
1I Stilhedens Røst (s. 18, o.a.) forekommer ordene: »Førend denne Sti 
betrædes, maa Du tilintetgøre dit Maanelegeme, rense dit Sinds Legeme,
og gøre dit Hjerte rent.« 

 
 
 





for den guddommelige tanke i henhold til planen. De brugerModerens varme til at 
nære den guddommelige tankes kim ogfå den til at sætte frugt. Når spiren er 
modnet har moderaspektet 
ikke længere nogen plads, og mennesket er okkultbefriet. Denne idé går igen i 
hele manifestationen, for naturrigerne 
eller formen (uanset hvilken form det er) nærer spirentil det, der er det næste 
skridt fremad i evolutionsprocessen ogbetragtes derfor som moderaspektet. Til 
sidst afkastes og erstattes 
dette aspekt. [side 586] F.eks. nærer og opretholder det

3. rige, dyreriget, i de tidlige stadier spiren til det, der en dagvil blive et 
menneske, og personligheden opretholder det,
som en dag vil udvikle sig til et åndeligt menneske.
Det vil derfor være klart for den studerende, hvordan det 
himmelske menneske, betragtet som en solguddom, et selvbevidst 
væsen, bearbejder sit negative aspekt med positiv kraft,
hvordan det fra logoisk æteriske planer bearbejder de 3aspekter af det faste 
fysiske redskab og på den måde modnersit legemes atomer og celler, fostrer 
selvbevidsthedens spireog puster til ilden, indtil hver enhed bliver helt 
gruppebevidstog kender sin plads i det samlede legeme. På samme mådebearbejder 
hvert menneske i de 3 verdener sine legemersbevidste celler, indtil alle 
atomerne i sidste instans når deres 
mål. Det himmelske menneske arbejder ifølge sagens naturgennem egoiske grupper 
og stimulerer dem med positiv kraft,
indtil de vågner af deres passive og negative tilstand og bliverlivfulde og 
aktive. Tilsvarende bearbejder mennesket gennemcentrene sine hylstre og har i 
relation til disse mindre liv etkarmisk ansvar, som det må leve op til. Det er 
grundlaget forevolutionsprocessen. 

b. Devaernes funktion. 
Efter at vi har givet disse grundlæggende oplysninger omdevaerne og betragtet 
dem som substansens samlede energiog selve substansen, kommer vi nu til nogle 
tekniske aspekterog en mere detaljeret gennemgang af disse kræfter, som debygger 
Logos' tankeform, solsystemet. Det vil resultere i en 

 
 
 





praktisk viden om: 


For det første, hvordan man bygger i mentalt stof ogbruger devaerne på det 
luftformige underplan af det kosmiskfysiske plan.

For det andet, hvordan man kombinerer de to poler imodsætningsparrene og på den 
måde giver begreber legemeeller form. [side 587]

For det tredje, hvordan den legemliggjorte idé materialiseres 
på det fysiske plan. 

1. Manifestation af de logoiske aspekter. Det kan vi få et 
indtryk af ved at betragte tilværelsens love og den måde,
hvorpå Logos giver sin forestilling form og realiserer sin hensigt 
eller vilje gennem denne form. På den menneskelige evolutions 
3 planer har vi en afspejling af, hvordan Logos' 3 
aspekter frembringer manifestation: 
Mentalplanet – afspejlingen af 1. aspekt, forestillingens plan,
planet hvor Fader-ånd-vilje og Moder-stof-energi forenes.
Det er Logos' arbejde, og foreningen frembringer Sønnen,
for den guddommelige tanke tager form. Her findes egoetslegeme.

Astralplanet – afspejlingen af 2. aspekt, Sønnen. Materialiseringen 
sker gennem begær, og formen vokser, udviklersig og bliver bedre egnet.

Det fysiske plan – manifestation. Tankeformen (menneskets 
eller Logos') kommer til syne. Sønnen fødes på det fysiskeplan, tænkerens tanke 
(guddommelig eller menneskelig)
bliver til et væsen, adskilt fra sin oprindelige kilde menalligevel belivet af 
dens vitalitet. 

Set fra menneskets synspunkt bliver alt dette muligt gennemdevaernes virksomhed. 
Det er dem, der legemliggør tankenog giver den dens egen energi, til forskel for 
den hensigt somvil blive realiseret, efterhånden som formen bliver et 
egnetudtryksmiddel. 

 
 
 





2. Devakraftsubstans. Når vi betragter devaerne på solsystemets 
7 planer, og især dem der arbejder i de 3 verdener,
må vi huske følgende udtalelser: 
Den første udtalelse: Det er de devaer, som er det laveste 
kosmiske plans, det kosmisk fysiske plans tosidede kraftsubstans. 
[side 588] I de 3 verdener er de den devakraft og -substans,
2 der udgør Logos' faste fysiske legeme, og derfor er 
mennesket, når det arbejder på disse planer, begrænset til dedevaer, som (set 
fra højere planer) ikke regnes for en del afLogos' 7 principper, devaer som 
udgør Logos' luftformige,
flydende og faste form, devaer der er konkret ild, vand ogjord i deres mest 
kompakte aspekt, devaer som er de automatiske 
og underbevidste bygmestre, der udfører arbejdet i Logos 
faste fysiske redskab, på samme måde som bygmestrene imenneskets krop arbejder 
automatisk og ubevidst med atfrembringe celler og belive kropsfunktioner. Det er 
grundentil, at det er farligt for mennesket at røre ved disse kræfter.
Det er for tæt på dem, det identificerer sig med dem, og indtildet har udviklet 
egoisk bevidsthed og helt klart fastslået sittilhørsforhold til åndsaspektet og 
ikke substansen, kan det risikere 
at blive offer for blind kraft og udvikle sig til en fortabtsjæl, hvis det af 
uvidenhed eller nysgerrighed trænger ind påderes domæne. 

Der er nemlig tale om devaer, som stadig er besjælet af detliv og den hensigt, 
der kendetegnede det 1. solsystems evolution. 
Dette liv er Guds liv, og denne hensigt er realiseringenaf hans vilje, men den 
er ond set fra vores nuværende synspunkt, 
fordi den for menneskets vedkommende er erstattet afen anden hensigt og et andet 
mål. Derfor er identifikation 

Solenglene har to sider. »Manas er dual – lunarisk i sin lavere del og 
solar i sin højere.« – H.L. 4, 50, 206, note 18. 

a. Solaspektet tiltrækkes af buddhi. 
b. Det andet aspekt stiger ned i eller tiltrækkes af det lavere dyr. 
c. Solenglene udgør »sjælen« eller det 2. aspekt. 
d. Den højeste »sjæl« er manas eller tankesindet. – H.L. 4, 50. 
 
 
 





med det, der er forbi, et tilbageskridt, og de gamle metoder erfor mennesket en 
tilbagevenden til selvbevidsthedens evolution 
og fører i sidste instans til tabet af det egoiske principeller jeg-
bevidstheden, som adskiller et menneske (menneskeligt 
eller himmelsk) fra resten af evolutionen.

Den anden udtalelse: Håbet for devaerne og formaspektetligger i det faktum, at 
hvert af det kosmisk fysiske plansunderplaner [side 589] kommer under direkte 
indflydelse afkosmiske kræfter fra de 6 andre kosmiske planer. Alt vedrørende 
disse kræfter er ukendt og ufatteligt, bortset fra vageog generelle indikationer 
af at der kommer sådanne strømninger 
og kræfter fra de kosmiske planer.

Det kosmiske mentalplan. Det manifesterer sig for os i de3 typer kraft, som 
findes på det systemiske mentalplan. Disse3 typer er endnu ikke blevet studeret 
tilstrækkelig grundigt,
men de er: 

a. Den kraft, der strømmer gennem alle de manasiske permanente 
atomer og dybest set frembringer den manifestation,
vi kalder de 3 verdener. 
b. Den kraft, som besjæler de »lotuser«, vi kalder egoiskegrupper eller centre – 
samlinger af kausallegemer.
c. Den kraft, der beliver de mentale enheder og derfra strømmer 
videre til alle de andre permanente atomer. 
Disse 3 krafttyper vedrører stofaspektet – permanente atomer,
kausallegemer og mentale enheder – og influerer derfordirekte på de devaer, som 
bygger disse former ud af deresegen substans og på den måde realiserer den 
guddommeligeplan. De 3 krafttyper påvirker altså substans, men med enpsykisk 
hensigt, idet de selv bliver styret og aktiveret fra højeplaner i 
overensstemmelse med det guddommelige formål.
De udgår fra det kosmiske mentalplans konkrete trin og erderfor den kraft, der 
strømmer gennem Logos' mentale enhed, 
det kraftcenter der er brændpunkt for det logoiske mentallegeme. 
De er Agnis kraft i hans 1. aspekt. Han er den ild, somer karakteristisk for det 
kosmiske mentalplan, og som afspej-

 
 
 





les i det kosmisk fysiske plans luftformige underplan – systemets 
mentalplan.

Det kosmiske astralplan. Kraften fra dette plan strømmergennem systemets 
astralplan, det flydende underplan af detkosmisk fysiske plan, og den er i det 
store og hele kun delt ito dele, der okkult set legemliggøres af to store 
devagrupper:
[side 590] 

For det første de devaer som er astralplanets substans ellerkraft, idet vi 
betragter planet som summen af alt begær, alfølelse og sansning. De er altså 
Logos' fysiske legemes nerve-
centre eller -bundter, for systemets astralplan udgør nervesystemet 
i Logos' fysiske legeme. Set fra et fysisk synspunkt erdet det legeme eller 
redskab, som har de kraftigste vibrationer, 
og som kanaliserer impulser til den del af Logos' fysiskelegeme, der svarer til 
menneskets hjerne. Det kan jeg ikkeuddybe nærmere, men de få oplysninger, som er 
givet her,
åbner for store perspektiver og giver nøglen til meget af det,
der er pinefuldt i solevolutionen såvel som den menneskeligeevolution. 

For det andet de devaer der udgør det astrale lys. De erhjælpere for de karmiske 
herrer, som selv er devavæsenermed en ufattelig høj udviklingsgrad, og som i 
deres egensubstans: 

1. Optegner.
2. Frembringer virkninger af årsager.
3. Styrer kraft. 
Denne devagruppe udgår fra et stort kraftcenter, vi genereltbetegner med solen 
Sirius' navn. Sirisk kama-manas, det 
kosmiske astralplan og systemets astralplan udgør en tætsammenknyttet kæde, der 
er vejen med mindst modstand foren bestemt type negativ kraft. 

 
 
 





Det kosmisk fysiske plan. Det er solsystemets og det omgivende 
rums egen (ydre og indre) kraft. Den kan betragtes somde praniske kræfter, der 
strømmer gennem det logoiske æterlegeme 
(vores 4 højere underplaner som er positive i forholdtil de 3 lavere), befrugter 
de 3 lavere planer (en afspejling isubstans eller brahmaaspektet af Faderens og 
Moderens forening) 
og frembringer den helt konkrete manifestation. Det erderfor, det fysiske 
redskab har så stor en magt over mennesket 
i store dele af dets evolution, for denne energitypes kraft 
mærkes ifølge sagens natur stærkere end nogen anden. Det eren devakraft og -
substans, der er så tæt på os, at den for alvorbedrager os. Her ligger mayaens 
mysterium og illusionenshemmelighed. Her er for mennesket det første store 
stadiumaf [side 591] kampen for fuld selvbevidsthed og for identifikation 
med gudsaspektet i stedet for stofaspektet. Her er den okkulte 
grund til, at mennesket kaldes ved sin faders og ikke sinmoders navn. Når det 
har fået kontrol over det fysiske plansdevaessenser, må det lære at beherske det 
astrale og mentaleplans essenser. Når det har gjort det i sin egen natur kan det 
trygt blive en magiker, kontakte og styre devaerne og arbejdesammen med dem i 
realiseringen af det himmelske menneskes 
planer. I forståelsen af disse 3 krafttyper vil mennesketfinde nøglen til sine 
centres mysterium.

Her ligger hemmeligheden ved hoved-, hjerte- og halscentrets 
tone og deres blanding med de lavere centre, så det erdet højere centers tone, 
der høres, og det lavere kun skaberharmoni. Oven på naturens tone har Logos lagt 
en højeretone. Til centrets egentone (som findes gennem udviklingenaf det 
tilsvarende lavere center) må føjes det højere centersdominant, for denne to-
toners-akkord er centrets rigtige vibration. 
Tonen er resultatet af korrekt aktivitet. Det er derfor, 
menneskets lavere centre (på de tidlige stadier af dets løbebane) 
er den styrende faktor. Det må lære deres tone at kendeog derfra oparbejde de 
højere centres tone. Da indtager dehøjere den dominerende plads, mens de lavere 
kun tjener detformål at give, hvad der okkult kaldes »dybde«. Hvorfor erdet 
sådan? Fordi det er gennem disse toner, at de devagrup-

 
 
 





per, som er centrenes kraft og energi, kontaktes og beherskes(for centrene er 
centre i substans). Det er gennem deres aktivitet, 
der styres via centrene, at det fysiske, astrale og mentalestofhylster bygges.

Disse tanker om kraft og hylstrene danner grundlaget forden astrologiske lære, 
som er en af nøglerne til Den hemmelige 
lære.3 Derfor må vi være opmærksomme på, at i den eksoteriske 
lære repræsenterer devaherrerne Agni, Varuna ogKshiti4 [side 592] stofaspektet 
eller Logos' faste legeme,
mens kraftaspektet, der kommer til udtryk i Logos' æterlegeme, 
kaldes ved navne som Shiva, Surya og Brahma. Og alligevel 
er de to aspekter ét.

Den tredje udtalelse. Det sidste punkt, jeg vil fremhæve, 
er, at de 3 lavere planers mange devagrupper har deres polære 
modsætning i de store devaer på de 3 højere planer. 

Guddommeligt 1. kosmiske Oprindelig ild Mentalplan Ild 
plan æter 

Monadisk plan 
2. kosmiske Akasha Astralplan Astralæter 
lys 

Åndeligt eller 3. kosmiske Rumæter Fysisk plan Æter 
atmisk plan æter 

Når de forskellige krafttyper, de legemliggør, forbindes medhinanden, fremstår 
den konkrete form eller det faste fysiskelegeme i tid og rum. Det må studeres 
omhyggeligt og sam


3 Der refereres til den astrologiske nøgle i H.L. 3, 21. 

4 Agni er ildens gud i vedaerne, den ældste og mest agtede af guderne iIndien. 
Han er ildens 3 aspekter og dermed den samlede manifestation.
Han betragtes også som mentalplanets (det 5. plans) herre, hvis symboler ild. 

Varuna er vandets gud i betydningen rummets vande eller stoffetsvande. Han 
betragtes også som astralplanets (det 6. plans) herre, hvissymbol er vand. 

Kshiti er jordens gud i betydningen fast stof og ikke et himmellegeme. 
Han er det fysiske eller 7. plans gud. 

 
 
 





menholdes med det meget interessante faktum, at på systemets 
4. plan (den 4. kosmiske æter eller det buddhiske plan)
udspiller der sig nogle okkulte begivenheder, som kun kanantydes, fordi deres 
virkelige betydning er en af indvielseshemmelighederne. 
De er et aspekt af Logos' plan og kan kontaktes 
direkte af dem, der har udvidet deres bevidsthed tilstrækkeligt.


Det buddhiske plan, eller den 4. kosmiske æter, er detplan: 

a. Hvor de hellige planeter virker.
b. Hvor mennesket i sidste instans vil virke, når det er befriet 
for sit trefoldige lavere hylster.
c. Hvor den sande betydning af udtrykket »guddommelighermafrodit« kan erkendes. 
[side 593]
d. Hvor livskraft og udvikling er fremherskende.
e. Hvor mennesket for første gang vil forstå og udnytte sinforbindelse med 
devaerne. 
f. 
Hvor de to solsystemers kombinerede evolutionsproces vilbære frugt.
g. Hvorfra alle planetariske avatarer udgår.
h. Hvor det himmelske menneske tager den 1. indvielse.
i. 
Hvor den sande indre betydning af »solen« opfattes. 
Mere kan jeg ikke sige, men et grundigt studium af det, der ergivet her, kan 
afsløre meget af betydning for forståelsen afmakrokosmos og mikrokosmos. 

c. Devaerne og planerne. 
Indledende bemærkninger. Vi har i brede og generelle vendinger 
behandlet de forskellige krafttyper, som besjælerdevasubstans og deres 
oprindelse. På baggrund af dissegrundprincipper kan vi nu studere devavæsenerne 
og deresforskellige grupper mere detaljeret.

Men her må de studerende huske, at vi i dette afsnit ikke 
beskæftiger os med de involutionære bygmestre, der i teoso-

 
 
 





fisk og okkult litteratur kaldes elementalessens. Vi behandlerdem, der er på 
evolutionsbuen og formidler kosmisk kraft,
hvor de mindre bygmestre især formidler sol- og månekraft.
Solkraft er de forskellige differentieringer af den tredobbeltekosmiske kraft, 
som den manifesterer sig i solsystemet. Sol-
kraft kan også (med hensyn til menneskets skabende ellerbyggende evne) kaldes 
planetarisk kraft, for hvert menneske(hvad enten det er en adept eller et 
almindeligt menneske)
bygger og skaber – bevidst eller ubevidst – sine tankeformerinden for de 3 
verdeners planetariske sfærer.

Der bliver en hel del opstillinger, for alt, hvad det er klogtog muligt at give 
på nuværende tidspunkt, er nogle oplysninger, 
navne og oversigter, der kun kan illustreres ved hjælp afanalogiloven. Det er 
altid denne lov, som er nøglen til endybere forståelse. Den grundlæggende 
differentiering i solsystemet 
er følgende: [side 594] 

Agni. . . . . . . . Elektrisk ild, ånd. . . . . Central åndelig sol. . . . . 
Energi 
Surya........Solild,Vishnu....... Solenshjerte. ........ Lys 
Brahma. . . . . . Ild ved friktion. . . . . . Synlig fysisk sol. . . . . . Fohat 

I sin egenskab af elektrisk ild manifesterer Logos sig som de

7 aspekter af vilje, åndelig impuls eller hensigt.
I sin egenskab af solild manifesterer han sig som de 7 stråler

eller bevidstheden, visdommens lys der skinner gennem

formen. 
I sin egenskab af ild ved friktion manifesterer han sig som

fohats 7 sønner, de 7 store flammer eller den intelligente

substans' aktive varme. 

Disse 3 aspekter af ildens gud og Guds ild er den logoisketreenigheds 3 væsener, 
og hvert af dem manifesterer sig igeni 7 andre væsener, der udgør deres samlede 
manifestation.

Syvfoldig elektrisk ild manifesterer sig som de 7 åndeligevæsener eller ånder 
foran tronen i deres grundlæggendeessens, den dynamiske kraft eller vilje der 
ligger bag al manifestation. 
På deres eget plan udgør de i én henseende denlogoiske »juvel i lotusen« og er 
derfor ufattelige for vores 

 
 
 





intelligens i dette solsystem, idet de ikke åbenbarer sig, før
»Sønnen er fuldendt«, eller den logoiske bevidsthed erfærdigudviklet. Esoterisk 
er de »mørkets ånder«.

Syvfoldig solild manifesterer sig som de 7 himmelskemennesker, summen af alt 
lys, den åndelige sols 7 manifestationsstråler. 
I tid og rum bliver disse 7 lysstråler til de 9 (de 3større med den 3. 
manifesteret som 7) og er derfor de 9 kronblade 
i det logoiske ego, som det udtrykker sig i sit fysiskeredskab. Esoterisk er de 
»lysets sønner«.

Syvfoldig ild ved friktion manifesterer sig som fohats 7brødre, de 7 
personificeringer af elektricitet eller elektriskefænomener. Det er de 7 planers 
rajaherrer eller devaer. De erde 7 former for ild eller aktivitetstilstande, 
bevidsthed udtrykker 
sig gennem. De er bevidsthedens redskaber og de 7 vibrationer. 
Esoterisk er de »energiens brødre«.

Derfor er det klart, at den samlede logoiske manifestation itid og rum er: [side 
595] 

7 ånder. . . . . . . . . Syvfoldig vilje.

7 stråler.. . . . . . . . Syvfoldig kvalitet eller psyke.

7 devaherrer. . . . . Syvfoldig form. 

De sidstnævnte er helt bogstaveligt de 7 spirillaer eller kraftvibrationer 
i Logos' fysiske permanente atom. Det må vi 
være opmærksomme på og tænke over. De 7 stråler er Logos' 
samlede psykiske natur, som den strømmer igennem hansfysiske form – hans 7 
egenskaber eller kvaliteter, udtrykketfor hans begær- eller kærlighedsnatur. De 
7 ånder er hanssamlede vilje-til-at-være-aspekt, hele hans 
manifestationscentrale liv, det der får hans form til at bestå og udvikle sig 
sålænge, det logoiske ego søger fysisk inkarnation.

Hvis vi vil føre analogien endnu længere tilbage og drageligheden mellem 
mikrokosmisk og makrokosmisk udviklingfrem, har vi: 

1. De 7 ånder som får deres drivkraft fra: 
 
 
 





a. De lavere trin af det kosmiske mentalplan.
b. Den logoiske »juvel i lotusen«.
c. Det kosmisk atmiske plan. 
2. De 7 himmelske mennesker der befinder sig i kraftlinjenfra: 
a. Det kosmiske astralplan.
b. Den logoiske 9-bladede lotus.
c. Det kosmisk buddhiske plan (Store Bjørns 7 rishier). 
3. Fohats 7 sønner hvis vitale kraft udgår fra: 
a. Det kosmisk fysiske plan.
b. De logoiske permanente atomer (i kausallegemet).
c. De højere trin af det kosmiske mentalplan. 
Alligevel er disse 3 blot udtryk for ét væsen, for bag Logos ifysisk inkarnation 
findes den logoiske monade, som udtrykker 
[side 596] sig gennem det logoiske ego og dets afspejling,
den logoiske personlighed.

Alle disse åndelige essenser er individuelle, selvbevidsteidentiteter, og 
»ildlivene« er virkelige og bevidste vitalevæsener. Vi ser altså, at Logos 
manifesterer sig som en enhedog som 3 i 1, og vi ser den trefoldige enhed dele 
sig i 7 storeliv, der igen rummer alle mindre liv.

Nu kommer vi til en anden bred differentiering: 

a. De 7 former for ild danner de 49 ildformer. 
b. De 7 himmelske mennesker manifesterer sig gennem 49mindre stråler. 
c. De 7 ånder viser sig som 49 væsener. 
Hvad angår det åndelige aspekt betaler det sig ikke at føretanken videre. Ånden 
som sådan kan vi ikke vide noget om,
og det er umuligt at gå længere end til at omtale de 49 solma-

 
 
 





nuer5 (idet hvert af de himmelske mennesker udtrykker siggennem 7 manuer på det 
fysiske plan). Derfor vil vi i behandlingen 
af disse abstrakte spørgsmål kun beskæftige os med de7 lysstråler eller 
himmelske mennesker og de 7 former for ild.

Hver lysstråle deler sig i 7, hvilket giver de 49 aspekter afLogos' psykiske 
natur, som den viser sig på det kosmiskfysiske plan, og hver form for ild 
manifesterer sig som 7mindre ildformer, hvilket giver de 49 typer ild, H.P.B. 
henviser 
til i Den hemmelige lære.6 De 7 himmelske mennesker 
manifesterer sig hver især gennem 7 mindre væsener, derudgør de psykiske centre 
i deres legeme, på samme mådesom de selv udgør de 7 centre i det logoiske 
redskab. Hver afde 7 ildformer eller devaherrer manifesterer sig gennem 7mindre 
devaer, der udgør den centrale ild og bevidsthed iunderplanernes substans. Det 
er deres samspil og arbejde,
eller manipulationen og opbygningen [side 597] af stof til 
former ved hjælp af guddommelig tanke eller vilje, vi studerer 
nu. 

De højere ildformer (de 4 højere planers devaherrer) viljeg ikke beskæftige mig 
med, for vi har kun glæde af at studere 
bygningen af tankeformer i de 3 verdener ved hjælp afdevaessenser. Disse belives 
og manipuleres af bygmestrene,
dhyan chohanerne, de himmelske mennesker, gennem dereslivskraft, deres kendskab 
til den logoiske vilje eller hensigt ogderes psykiske naturs kraft. De er altså 
beskæftiget med atbygge Logos' fysiske legeme og realisere hans planer i 
dettelegeme for på den måde at opfylde formålet med hans inkarnation. 
Deres arbejde omfatter imidlertid langt mere enddette, for det ligger primært på 
kosmiske planer, men det erdet kosmisk fysiske legeme, der vedrører os nu og er 
alt, hvadvi på nogen måde kan forstå. Mennesket i de 3 verdenerarbejder med to 
ting: 

5 De 49 solmanuer. De leder racecyklerne i en manvantara eller Brahmas 
dag. Der er 7 racer i en verdensperiode, og der er 7 verdensperioder. 


6 Se H.L. 2, 228. 

 
 
 





For det første bygningen af sit manifestationslegeme, et

tredobbelt legeme.
For det andet skabelsen af tankeformer som det bygger af

mentalt stof og beliver med begær, og som det holder

inden for sin aura. På den måde opbygger det sit eget lille 

system. 

Både mennesket og det himmelske menneske arbejder idevasubstans. Begge 
samarbejder med devaerne, beggemanifesterer vilje, psykisk kvalitet og 
intelligent aktivitet ideres virksomhed, men der er en forskel, ikke alene i 
grad,
men også i bevidsthed. Mennesket arbejder normalt ubevidst.
De himmelske mennesker arbejder på kosmiske planer og fordet meste bevidst. Her 
ligger et vink med hensyn til voreslogos' udviklingstrin.

Spørgsmålet er virkelig vanskeligt, for det er et dunkelt ogutilgængeligt 
område. Men lad os nu forlade disse grundlæggende 
idéer og beskæftige os mere direkte med de devaer,
som umiddelbart angår os, dvs. de tre grupper jeg har skitseret: 
agnichaitanerne, agnisuryanerne og agnishvattaerne. Dearbejder primært med 
udviklingen af Logos faste legeme, detluftformige, flydende og faste underplan 
af det kosmiskfysiske plan eller menneskets 3 verdener, med Logos' magnetiske 
udstråling [side 598] gennem sit fysiske redskab, ogmed udstrålingen fra det 
himmelske menneske, der udtrykkersig gennem vores planet. Og endelig er de 
beskæftiget med

7

bevidsthedsudviklingen i de 3 verdener, og især individualiseringen 
af den menneskelige bevidsthedsenhed og belivelsenaf centrene i det himmelske 
menneskes legeme.

Vores emne er altså nu det fysiske plans ilddevaer, dissestore bygmestre som 
realiserer Logos' hensigter i hans fastefysiske legeme. Lad os gøre vores 
forestillinger om dette em-
ne så klare som muligt ved at give en opstilling, hvor disse 

Måneenglene må nå solenglenes plan. – H.L. 1, 218-219. 
De må blive udødelige. – S.D. III, 518-519.
Deres mål er selvbevidsthed. – H.L. 1, 218-219. 

 
 
 





devaers status umiddelbart fremgår: 

Navn 
Kosmisk Systemisk Tilstands-Hersker 
plan plan form 

Agnichaitan 
7. kosmisk Fysisk plan Fast Kshiti 

fysiske

underplan 

Agnisuryan 
6. kosmisk Astralplan Flydende Varuna 

fysiske

underplan 

Agnishvatta 
5. kosmisk Mentalplan Luftformigt Agni 

fysiske

underplan 

Agnichaitanerne er de devaer, der bygger i den logoiskemanifestations mest 
kompakte stof. De virker på det 7. under-
plan af det kosmisk fysiske plan og frembringer de konkreteformer. I vores 
planetlogos' planetariske legeme bygger deselve Jorden, hans faste form, og i 
solsystemet er de summenaf de aktiviteter og vibrationer, som kommer til udtryk 
i det,
vi kalder »fast stof«. 

Det er derfor klart, at de i henhold til loven vil have en 
særlig stærk virkning på det laveste underplan af systemetsfysiske [side 599] 
plan. Heraf kommer deres esoteriske betegnelse: 
»den indre eller centrale varmes agnichaitaner«. Deudgør den laveste vibration i 
det kosmisk fysiske redskab.

Agnisuryanerne er bygmestrene på det 6. underplan af detkosmisk fysiske plan, 
systemets astralplan. Som jeg før harantydet, repræsenterer de det sympatiske 
nervesystem i Logos' 
fysiske legeme, ligesom deres brødre med den 7. vibration 
repræsenterer det samlede kredsløb eller blodsystem. Forden der interesserer sig 
for den fysiologiske nøgle, ligger deret vink i forholdet mellem de to store 
devagrupper, sombygger den mest konkrete del af den logoiske manifestationog de 
to typer blodlegemer, der tilsammen holder kroppenrask. Der er også en analogi i 
forholdet mellem astralplanets 

 
 
 





devaer og den fysiske krops motoriske og sensoriske nerver,
men det er ikke noget, jeg vil uddybe nærmere.

Disse devaer er i en meget esoterisk forstand beskæftigetmed nervecentrene i: 

a. Solsystemet (den fysiske sol),
b. Planetsystemet (den faste planet),
c. Menneskets fysiske legeme (den faste krop), 
og derfor er de en magtfuld faktor, når mennesket begynder atbelive sine centre. 
Et himmelsk menneskes æteriske centre 
eller kraftbrændpunkter er i den 4. kosmiske æter eller på detbuddhiske plan. 
Astralplanet er nært knyttet til det buddhiskeplan, og når f.eks. vores 
himmelske menneskes æteriskecentre bliver helt aktive, sendes kraften gennem den 
astraleparallel til den 4. fysiske æter, hvor menneskets centre befinder 
sig.

Agnishvattaerne er bygmestrene på det 5. eller luftformigeunderplan af det 
kosmisk fysiske plan, og i menneskets øjneer det dem, der har størst betydning, 
for de bygger selvebevidsthedslegemet. Set fra den okkulte fysiologis 
psykiskesynspunkt har de en nær forbindelse med den fysiske hjerne,
tænkerens sæde eller rige, og da alt, hvad vi på nuværendestadium kan vide, må 
betragtes kama-manasisk, er det klart,
at der er så nært et samspil mellem det sympatiske nervesystem 
og hjernen, at de udgør et organiseret hele. Denne mikrokosmiske 
[side 600] overensstemmelse er interessant, men 
i vores studium af devagrupperne vil vi først og fremmestbeskæftige os med deres 
arbejde som systemets og planetensbygmestre og lade den studerende selv finde 
den menneskelige 
analogi – det vil være lærerigt for ham. Efter disse generelle 
betragtninger vil vi nu behandle grupperne én for én. 

Agnichaitanerne – det fysiske plans devaer 

Disse devaer er den samlede mængde fysisk substans. Som vived, er planet delt i 
to dele: 

 
 
 





De 4 æteriske underplaner.

De 3 faste eller konkrete underplaner. 

Her har vi en underinddeling af det kosmisk fysiske plans 7.
underplan, og den viser at den laveste manifestation er delt i49 underplaner 
eller aktivitetstilstande. På grund af deresaktivitet er systemets devaer altså 
delt i 49 grupper – de 49ildformer. Agnichaitanerne er også delt i 49 grupper og 
afspejler 
på den måde helheden. 

1. Rajaherren, Kshiti, det fysiske plans liv.
2. Tre grupper agnichaitaner der er beskæftiget med: 
A. Den fysiske substans' kraft eller energi, det elektriskeaspekt som fremkalder 
aktivitet.
B. Formbygning. De forener negativ og positiv substansog frembringer på den måde 
alt, hvad der kan ses ogrøres i den almindelige og eksoteriske betydning.
C. Substansens indre varme som nærer og fremkalderformering. De udgør det rene 
moderaspekt. 
Disse 3 grupper er opdelt i 7 grupper, der udgør underplanernes 
stof, idet vi betragter dette stof som manifestationslegemefor de 7 devaer, 
planets rajaherre manifesterer sig gennem.

Disse 7 grupper er igen delt i 7, hvilket giver 49 grupper ialt. [side 601]

De 3 grupper fungerer på følgende måde: 

Gruppe A virker på det 1. underplan. De er summen af det

fysiske plans atomare stof.
Gruppe B virker på det 2., 3. og 4. æteriske underplan. De er

disse planers substans og formidler prana til det mest

konkrete aspekt af Logos' faste fysiske redskab.
Gruppe C virker på de 3 laveste underplaner. De er essensen

af alt, hvad der er håndgribeligt, synligt og objektivt. 

Når de studerende undersøger opbygningen af Sollogos' eller 

 
 
 





en planetlogos' legeme må de nøje skelne mellem centrene ogresten af legemet.

Centrene er forbundet med bevidsthed og består af selvbevidste 
enheder – de menneskelige monader. Resten af lege-
met består af devasubstans, og alligevel udgør de to dele enenhed. Derfor er der 
langt flere deva- end menneskeenheder,
og samtidig er devasubstans feminin og negativ, mens menneskehierarkiet 
er maskulint. Gennem centrenes positiveaktivitet påvirkes, opbygges og belives 
den negative devasubstans. 
Det gælder i lige høj grad en sollogos, en planetlogos 
og et menneske.

Der er altså 3 typer kraft, som spiller på eller virker gennem 
disse devaer: 

a. Den der beliver det 1. eller atomare underplans devaer.
Den udgår fra det 1. aspekt af Brahma eller Agni, som er etselvbevidst væsen, 
den logoiske treenigheds 3. person ogderfor ånd, sjæl og legeme i sin 
grundlæggende natur.
b. Den der beliver de formbyggende devagrupper. Den kommer 
fra Brahmas 2. aspekt og er prana, som udgår fra denfysiske sol og er underlagt 
tiltrækningsloven.
c. Den der beliver de 3 laveste devaordener og udgår fraBrahma i hans 3. aspekt. 
Faste former frembringes altsåved samspillet mellem stoffets egne to kræfter 
eller aspekter, 
og alligevel fungerer de tre kræfter som én. 
Gruppe C agnichaitaner. Når vi betragter disse grupperagnichaitaner, må vi 
huske, at det er den manifestation afLogos, [side 602] den eksoteriske videnskab 
beskæftiger sigmed, og at denne videnskab allerede har gjort 
betydeligefremskridt med hensyn til indsamlingen af viden om gruppe

C. Men den mangler endnu at vedkende sig substansens
»belivede« natur 8 9 og på den måde gøre rede for det liv, der 
Læren om substansens »belivede« natur kaldes teknisk hylozoisme.

H.P.B. siger: »Når hylozoismen forstås filosofisk, er den det højesteaspekt af 
panteismen. Den er det eneste alternativ til en på ødelæggende 
 
 
 





besjæler de 3 lavere underplaners substans. Erkendelsen af, atalle former er 
bygget af intelligente liv, vil komme, når magi-
en på ny begynder at vise sig, og når tilværelsens love bliverforstået bedre. 
Magi vedrører et større livs manipulation afmindre liv. Når forskeren begynder 
at arbejde med den bevidsthed, 
der besjæler substansen (atomar eller elektronisk)
og lærer bevidst at styre de former, som er bygget af dennesubstans, vil han 
gradvis blive opmærksom på [side 603] det 
faktum, at der til opbygningen af det, der er synligt, medgårvæsener af alle 
grader og typer. Det vil ikke ske, før videnskaben 
helt klart har anerkendt eksistensen af æterisk stof, 
som okkultisten opfatter det, og fundet ud af, at denne æterfindes i forskellige 
vibrationer. Når den æteriske genpart afalt, hvad der findes, har indtaget sin 
retmæssige plads ogbetragtes som et aspekt, der har større betydning i tingenes 

materialistiske ideer baseret, idiotisk arteisme og til monoteisternes end-
nu mere idiotiske, antropomorfiske forestillinger, mellem hvilke to yderpunkter 
den står på sin egen helt neutrale grund. Hylozoismen kræver enabsolut, 
guddommelig tanke, som kan gennemtrænge de utallige aktive,
skabende kræfter eller 'skabere', de væsener, der sættes i gang af og harderes 
tilværelse i, fra og gennem denne guddommelige tanke… Man vedog tror på, at der 
findes sådanne aktive 'skabere', fordi de opfattes oganes af det indre menneske 
i okkultisten«. – H.L. 3, 156. 

Et atom er »en abstraktion, der er gjort til noget virkeligt eksisterende
«. – H.L. 2, 220. 

a. 
Systemets besjælende væsen er Logos. 
b. 
Et plans besjælende væsen er dets rajaherre som f.eks. Indra, Agni,
Varuna eller Kshiti. 
c. 
En planets besjælende væsen er dens planetariske logos. 
d. 
Det besjælende væsen i mikrokosmos er en dhyan chohan. 
e. 
Det besjælende væsen i kausallegemet er den guddommelige tænker. 
f. 
Det besjælende væsen i et fysisk atom er et elementalliv. 
Der findes ild i alting. – H.L. 1, 166 & 3, 250-251. 

a. 
Det besjælende væsen er ild. – H.L. 1, 165-166. 
b. 
Formens stof er gennemtrængt af ild. – H.L. 1, 133. 
c. 
Det evolutionære tankesind er kosmisk ild. – H.L. 1, 137-138. 
 
 
 





orden end det faste redskab, som blot er livets eller vitalitetens 
legeme, vil videnskabsmandens og okkultistens rollefalde sammen. 

H.P.B. har sagt, at det faste fysiske stof ikke er nogetprincip,10 men det punkt 
overses ofte i forbindelse med mennesket 
og Logos. Dets betydning kan imidlertid ikke understreges 
for kraftigt, for det indebærer, at fokuseringen ellerpolariseringen i 
menneskets tilfælde overføres til æterlegemet, 
som består af stof fra de 4 højere underplaner af systemets 
fysiske plan, og i Logos' tilfælde til det kosmisk fysiskeplans 4 højere 
underplaner. Det er et virkelig kompliceretpunkt, for det medfører den 
erkendelse, at set fra okkultistenssynspunkt er den laveste vibration, han kan 
beskæftige sigmed, systemets æteriske vibration i dens 4 
underordnedevibrationer, og at makrokosmisk er den laveste logoiskevibration, de 
store adepter beskæftiger sig med, den kosmiskæteriske vibration. De 3 laveste 
systemiske og kosmiskevibrationer er resultatet af: 
Refleksbevægelser fra den negative substans' side, for de 3 

lavere er negative i forhold til de 4 højere.
Synkroniske vibrationer i den negative substans, som er

overleveret fra et tidligere system og derfor legemliggør

Logos' og menneskets fortidige karma. 
Vibrationer, som gradvis erstattes af en højere tone og derfor

okkult udgør »dødslegemet« for både mennesket og Logos. 

Det bringer os frem til det punkt, vi gerne vil understrege iforbindelse med 
denne 3. eller laveste gruppe devaer. De ermeget destruktive i relation til 
mennesket, for de legemliggør[side 604] det forrige systems endelige og derfor 
meget kraftige 
vibration – fast stofs bevidste aktivitet. Der er altså endyb sandhed i den 
udtalelse, at mennesket er i »elementernesvold«. Det kan fysisk blive brændt 
eller ødelagt af ild. Det erhjælpeløst over for vulkanudbrud og kan kun beskytte 
sig 

10 Se H.L. 4, 176. 

 
 
 





mod ildens hærgen i de indledende faser af denne devaaktivitet. 
F.eks. er den okkulte betydning af den krig, mennesketfører mod ilddevaerne, 
meget aktuel for brandvæsenet ienhver by. Ganske vist ligger det langt ude i 
fremtiden, mender vil givetvis komme en tid, hvor personalet i dette departement 
bliver udvalgt på grundlag af dets evne til at kontrollereagnichaitanerne, når 
de manifesterer sig destruktivt, og detvil ikke længere bruge vand (eller 
tilkalde vanddevaer, derkan neutralisere ilddevaerne) men 
besværgelsesformularer,
som er baseret på en viden om, hvilke lyde der vil aktivere dekræfter, som kan 
kontrollere de destruktive ildelementer. 

Denne 3. devagruppe er direkte underlagt manuens departement 
og de store devaer, der er knyttet til dette departementpå denne planet. Det er 
deres virksomhed, som cyklisk ændrer 
hele Jordens overflade. Kontinenter hæves og sænkessom følge af vulkansk 
aktivitet, og på den måde renses verden 
med ild. I deres eget departement holdes disse agnichaitaner 
beskæftiget med at bygge mineralformer ved hjælp afild. De er de lavere 
regioners alkymister, og gennem kontaktmed dem og kendskab til de »ord«, hvormed 
de styres, vilfremtidens videnskabelige alkymister (jeg bruger dette udtryki 
modsætning til fortidens idealistiske alkymister) lære atarbejde med mineraler 
og de liv, der bor i alle mineralformer.

Hemmeligheden om forvandlingen af uædle metaller tilguld vil blive afsløret, når 
forholdene i verden er sådan, atguld ikke længere er møntfoden, og den frie 
fremstilling afguld altså ikke fører til en katastrofe, og når 
videnskabsmændarbejder med livsaspektet eller det positive elektriske liv ogikke 
med stof- eller formaspektet.

Vi har set, at den laveste gruppe agnichaitaners arbejdebestår i at bygge 
kontinenter med ild, rense med ild i forskellige 
cykler og frembringe metaller og mineraler. Det er ogsådem, der passer ilden i 
kaminen eller den ild, der varmer, 
opmuntrer [side 605] og skaber gunstige betingelser på enplanet, og dermed også 
i hjemmet. Det er meget vigtigt, fordet betyder, at de er forbundet med den 
centrale grundlæggende 
ild i Jordens indre, den ild som nærer og varmer alle 

 
 
 





naturrigernes fysiske former, og dermed også med kundaliniilden 
ved roden af rygsøjlen hos det individuelle menneske.

Det ville ikke være klogt af os at uddybe deres funktionernærmere. Vi må være 
opmærksomme på, at der er mindre atsige om stofaspektet end om bevidsthed og det 
hylozoistiskeaspekt af manifestationen. Det skyldes, at den eksoteriskevidenskab 
langsomt men sikkert udforsker fænomenernesnatur og selv opdager den elektriske 
manifestations karakter.
Det langsomme tempo giver tryghed, og derfor er det endnuikke hverken klogt 
eller rigtigt at afsløre disse forskelligekræfters og magters sande natur. Vi 
kan altså ikke gøre andetend at give nogle brede retningslinjer. Senere, når 
menneskeheden 
bliver fokuseret i den højere natur i stedet for denlavere, og når kraften fra 
de højere planer lettere kan dominere 
de lavere planers kraft, vil disse liv og bygmestre, deresarbejdsmetoder og 
væsens love blive kendt. På nuværendetidspunkt ville en sådan viden fremkalde to 
resultater. For detførste ville den give nogle elementaler af samme natur somdet 
fysiske legeme magt over menneskeheden (og til at begynde 
med en blind og destruktiv magt). Det ville resultere iødelæggelse af form eller 
lammelse og sindssyge i stor målestok. 
For det andet ville den lægge magt i hænderne pånogle venstrehåndsbrødre11 og en 
række ubevidste magikere(af hvem der er temmelig mange), som udelukkende 
villebruge den til egoistiske, onde og materielle formål. Derforkan der ikke 
siges mere om fast fysisk stof og dem, der legemliggør 
det. Endnu udgør agnichaitanerne i den 3. gruppeen trussel mod mennesket og 
styres kun i [side 606] gruppeformation 
og i stor målestok af lederen af manuens departement 
via deres egne herskere – nogle devaer med en udviklingsgrad 
svarende til 6. indvielse. 

11 Venstrehåndsvejen er den, der følges af den sorte magiker og skyggernes 
brødre. Den består i brugen af naturens kræfter til egoistiskeformål. Den er 
karakteristisk ved en intens egoisme og separatisme ogender i avitchi, den 8. 
sfære, hjemstedet for fortabte sjæle eller detlavere menneskes skaller, som er 
blevet adskilt fra deres egoiske ellerindividuelle livsprincip. 

 
 
 





Vores planets okkulte hierarki er primært beskæftiget medudviklingen af 
selvbevidsthed i mennesket og den intelligentefortolkning af begivenhederne i 
naturen. Det arbejder sammen 
med naturens byggekræfter, og hovedformålet med detsbestræbelser er belivelsen 
og aktiveringen af centrene i voresplanets himmelske menneske og 
menneskeslægtens individuelle 
enheder. 

Det okkulte hierarki er et stort kraftcenter, en koordination 
af det himmelske menneskes tre centre: hoved, hjerte og hals.
Parallelt med dets aktiviteter i forbindelse med bevidsthed 
(og primært bevidsthed eller intelligens som den viser sig idet 3. og 4. rige) 
arbejder et stort hierarki af devaer medudviklingen af den del af det himmelske 
menneskes legeme,
der ikke er omfattet af de aktive centre. Måske en illustration 
kan give en forestilling om det, jeg gerne vil sige. Det okkultehierarki er 
beskæftiget med udfoldningen af den 9-bladedelotus i det himmelske menneske og 
mennesket (førstnævntegennem en tilbagevirkning fra det kosmisk fysiske plan til 
detkosmiske mentalplan), mens det store devahierarki er beskæftiget 
med de permanente atomer, det egoiske legeme ogudviklingen af spirillaerne. 
Sådan kan den kloge studerendeopfatte og forstå funktionen af de laveste 
smelteovnes agnichaitaner 
– makrokosmisk og mikrokosmisk.

Gruppe B agnichaitaner. Det er den vigtige grupper devaer, 
som i nogle værker kaldes »skyggernes devaer«. De harprimært fire funktioner og 
er grundlaget for bevægelse elleraktivitet på alle planerne, en aktivitet der 
frembringes afsamspillet mellem det negative og positive aspekt af Brahma,
den manifesterede Gud. 

For det første bygger de alle sansevæseners æterlegeme ogprimært menneskers 
æterlegeme.

For det andet formidler de prana. 

For det tredje har de den bestemte funktion i evolutionsprocessen 
at forbinde de 4 naturriger, idet det er dem, derforvandler det lavere og 
overfører det til det højere. De bygger 
[side 607] det, som i hvert rige (mineral-, plante-, dyreog 
menneskeriget) svarer til antahkaranaen eller broen, der 

 
 
 





forbinder det lavere og højere manas og derfor er kanal foroverførslen af livet 
fra det lavere menneskerige til det højereåndelige rige. Man vil opdage, at der 
mellem de forskelligebevidsthedsstadier (fra det underbevidste gennem det 
selvbevidste 
til det overbevidste) er en periode med brobygning,
som varetages af bestemte devagrupper på alle planerne. De 3grupper på det 
fysiske plan har deres genparter på højereplaner, dvs. devaer der udfører et 
tilsvarende arbejde på disseplaner. Det, man skal være opmærksom på, er, at 
brobygningen 
mellem stadierne eller rigerne må ske på følgende betingelser: 


a. Som resultat af en impuls der udgår fra det lavere ellerstammer fra det 
laveres aktive begær efter at omfatte ellerkontakte det højere. Det er umådelig 
vigtigt, for alle fremskridt 
må være selvfremkaldte og resultatet af en indreaktivitet. 
b. Som resultat af en tilbagevirkning fra det højere stadiumeller rige. Den er 
udtryk for, at det laveres aktivitet harfremkaldt en respons fra det højere. Vi 
må huske, at allevibrationer er bølger i levende substans.
c. Som resultat af en ydre stimulering fra nogle bevidstevæsener der er 
interesseret i evolutionsprocessens forløb. 
Disse betingelser er opfyldt i forbindelse med mennesketsindvielse og overførsel 
fra det 4. rige til det åndelige rige.
Dets bestræbelser må være selvfremkaldte eller resultatet af 
dets eget selvbevidste initiativ. De vil blive mødt med enrespons fra dets 
overbevidsthed, det atmiske eller åndeligeaspekt, og samspillet mellem de to vil 
blive yderligere stimuleret 
af indvielsesritualernes vogtere. Men alle tre virkningermærkes i ånd-stof. Alt 
sker i henhold til vibrationsloven, for 
denne lov er i virkeligheden devasubstansens reaktion påkraft, der udgår fra en 
bevidst eller ubevidst kilde.

For det fjerde har »skyggernes devaer« mange andreinteressante funktioner, men 
de er så forskelligartede, at deter næsten umuligt at opregne dem. Vi vil kun 
nævne nogle få 

 
 
 





af [side 608] dem, men i den forbindelse må vi huske, at 
hvad, der siges om devaerne på det fysiske plan, også kansiges om de tilsvarende 
devaer på andre planer. Det må denstuderende selv gøre rede for, men vi beder 
ham være opmærksom 
på, at det er evolutionsbuens devaer, vi beskæftigeros med, og at de f.eks. kan 
deles i følgende klasser:

Klasse 1. De devaer som er beskæftiget med magi. De ersærlig modtagelige for de 
7 strålers byggevibrationer.

Klasse 2. En gruppe agnichaitaner der manifesterer sigsom fysisk elektricitet. 
Det er en gruppe, der er ved at kommeunder menneskets kontrol og vil blive mere 
og mere domineret 
af det. 

Klasse 3. En gruppe som udgør de tre midterste naturrigers(plante-, dyre- og 
menneskerigets) sundhedsaura, enten kollektivt 
eller individuelt. Mennesket er ved at komme i kontakt 
med disse devaer på det medicinske område og begynder såsmåt at anerkende deres 
eksistens. En af de store fejl, menneskeslægten 
har begået, er at give mennesket mineraler somlægemidler. Det har resulteret i 
en kombination af devasubstanser, 
der ikke var tilsigtet. Menneskets forhold til de lavereriger, og især dyre- og 
mineralriget, har fremkaldt en specielsituation i devaverdenen og skabt 
problemer for devaevolutionen. 
Brugen af animalske fødemidler (og i mindre gradmineraler som medicin) har 
fremkaldt en blanding af devasubstanser, 
hvis vibrationer ikke er afstemt efter hinanden. 
Planteriget er i en helt anden situation, og en del af dets karma 
har bestået i at tjene som føde for mennesker. Det har førttil en planlagt 
forvandling af dette riges liv og dets overførseltil et højere stadium 
(dyrestadiet), der er dets mål. Forvandlingen 
af plantelivet sker ifølge sagens natur på det fysiskeplan, og derfor er det 
beregnet til føde. Forvandlingen af dyrets 
liv og dets overførsel til menneskeriget sker på kama-manasiske 
planer. Det betyder, at dyr, esoterisk set, ikke er beregnet 
til føde for mennesker. Det er et argument for vegetarisk 
levevis, man bør overveje.

Klasse 4. En (for mennesket) meget vigtig klasse æteriskedevaer der udgør den 
substans, dets centre består af. De 

 
 
 





indtager denne position af karmiske grunde og er på mangemåder [side 609] nogle 
af de højest udviklede af skyggernesdevaer. De er karakteristiske ved deres evne 
til især at reagerepå et bestemt sæt planetariske vibrationer, og dermed 
sætterde med deres egen essens og i deres specielle sfære mennesket 
i stand til at reagere på stråleimpulser. Hvert center erunder indflydelse af en 
af planeterne. I dette faktum liggermenneskets mulighed for – igennem sine 
centre – i sidsteinstans at komme i forbindelse med den syvfoldige verdenssjæl.


Klasse 5. Her har vi en meget betydningsfuld devagruppe,
som er særlig aktiv og esoterisk dominerende i denne runde.
Det er de agnichaitaner, der udgør det center, som reagerer påkundalinikraften i 
dens mange former og udtryk – dvs. rodcentret. 
I dette center har vi en meget tydelig tilkendegivelseaf de to poler, for 
kundalinicentrets kronblade og den ild ellervitalitet, der beliver dem, er 
negative og positive i forhold tilhinanden. Dette center findes i en eller anden 
form hos alle 
sansevæsener og er betingende for: 

a. Bevidsthed i et af dens 7 stadier. 
b. Selvopholdelse.
c. Videreførelse af arten eller reproduktion på et af planerne. 
Her er det interessant at bemærke, at dette center bogstaveligtalt er en 
firdobbelt udstråling, og at »Helligåndens kors«, detligearmede kors, er dets 
symbol. Den 4-bladede lotus erresultatet af evolution. I det første naturrige, 
mineralriget,
som er manifestationsredskab for et bestemt væsen, er dette 
center en enhed på æteriske trin, for der er kun et kronblad. Iplanteriget, 
betragtet som udtryk for et stort væsen, bliver tokronblade aktive. I det tredje 
rige, dyreriget, har rodcentrettre kronblade, mens det hos mennesket vibrerer på 
en firfoldig 
måde. Ved hver indvielse af det store væsen, der manifesterer 
sig gennem vores planet, folder et af disse kronbladesig ud på æteriske planer, 
sådan at alle fire var virksommeved individualiseringen og hans selvbevidste 
aktivitet blev 

 
 
 





bragt helt ned til det fysiske plan. Dette princip blev klartillustreret ved den 
store indvielse, han tog i 4. runde og 3.
rodrace. Forbindelsen mellem [side 610] det 3. og 4. rige ogderes frembringelse 
af de esoteriske 7 er et af de områder,
okkultisten kan studere. 

Hver gang et af de æteriske centres kronblade begynder atvibrere, eller der 
fremkaldes en forening i devasubstans, skerder en stimulering på tilsvarende 
planer i Planetlogos' eller 
Sollogos' kosmisk æteriske legeme. Der viser sig nogle overensstemmelser 
i kronbladene hos de forskellige menneskeenheders 
egoiske lotus og (på kosmiske planer) i det solare ogplanetariske kausallegeme. 
I den forbindelse må vi huske, atfølgende væsener har et rodcenter med 
kundaliniild, når defungerer i et fysisk legeme: 

1. En sollogos.
2. En planetlogos.
3. De væsener som er den samlede bevidsthed i hvert af 
naturrigerne, eller som manifesterer sig gennem dem,
ligesom et menneske manifesterer sig gennem sin krop.
4. En kædes herre. 
5. En klodes herre. 
6. Nogle væsener der udgør bestemte gruppers liv. De eresoteriske, og deres 
funktion er en af indvielseshemmelighederne. 
7. Mennesker. 
8. Dyr. 
Her kan vi tilføje at i den logoiske manifestation udgør et afplanetsystemerne 
det logoiske legemscenter, som rummerkundalini. Dette system, hvis navn endnu 
ikke må afsløres,
styres i det store og hele af devaer, for her mødes de to devagrupper 
og beliver Logos' faste fysiske legeme, ligesomkundalini i mennesket på dette 
stadium beliver dets fastefysiske redskab. Senere, når det 3. primære 
planetsystemoptager de 4 sekundære systemers livsaktivitet i sig, vil 
dennekundaliniild blive trukket tilbage og forvandlet til det logoi-

 
 
 





ske halscenters aktivitet. 


I den planetariske manifestation har en af kæderne entilsvarende funktion i 
forbindelse med Planetlogos' evolutionsproces, 
og det samme gælder en af kloderne i en kæde.
Det er [side 611] altså klart, at i denne 4. runde spiller ildenved roden af 
rygsøjlen (set fra et esoterisk synspunkt og irelation til Logos og de 
forskellige logoi og ikke blot mennesket) 
en dominerende rolle med hensyn til stimuleringen afLogos' firfoldighed eller 
lavere selv. Her ligger mysteriet omden nuværende ondskab, kilden til de 
nuværende lidelser oggrundlaget for planetarisk erfaring. Den logoiske 
kundaliniilds 
stimulering af hans fysiske legeme, systemets 3 lavereplaner, kulminerer i denne 
4. runde, og centrets 4 kronbladenår deres maksimale aktivitet. Her må vi huske, 
at han er 
summen af alle manifesterede centre og den samlede kundaliniild 
i alle naturrigerne. I dette faktum ligger problemet, menogså håbet, for vores 
planet. På nuværende tidspunkt stimulerer 
vores planetlogos' center, der består af den 4. kosmiske 
æters (det buddhiske plans) stof, hans lavere firfoldighed, demenneskelige 
aktiviteters 3 verdener. Det er den vej, kraftenstrømmer, og ikke før næste 
runde (når 3/5 af menneskerigetudvikler det buddhiske redskab) vil han nå 
ligevægtspunktetog føre slangeilden højere op.

Det er nøglen til meget af det, der sker. Der ligger enanden nøgle til den 
sørgelige tilstand i verden i dag (og isærpå det seksuelle område) i det faktum, 
at de menneskeenheder, 
som indgår i netop dette center, ofte bliver overstimuleret 
i denne fase, fordi fysisk vitalitet er vejen med mindstmodstand for dem. Eller 
sagt på en anden måde: De devakræfter, 
der udgør centret og dets aktivitet, er stadig dominerende, 
og den kraft, de opnåede i forrige solsystem, erendnu ikke blevet forvandlet til 
åndelig kraft.

I det ovenstående har vi betragtet nogle få af æternesdevaer, men mange er 
ifølge sagens natur slet ikke blevetberørt. Vi får et indtryk af emnets 
umådelige omfang, hvis vihusker, at når vi studerer devaerne, beskæftiger vi os 
meddet, som er manifestationens grundlæggende substans eller 

 
 
 





ånd-stof, moderaspektet eller det negative aspekt af denguddommelige dualitet, 
og summen af alt hvad der er. Vibeskæftiger os med den håndgribelige form, idet 
vi brugerordet »håndgribeligt« om det, der kan opfattes af bevidstheden 
i en af dens mange tilstande. Det er derfor klart, at det erhelt umuligt at 
katalogisere devasubstansens mange formerog aspekter eller lave en fortegnelse 
[side 612] over de utallige 
grupper og klasser. De 3 grupper findes på alle planerne,
og de modtager alle kraft. Der er også en analogi mellem de 3devagrupper på 
systemets fysiske plan og de tilsvarendegrupper på det kosmisk fysiske plan. 
Ganske kort kan vi sige,
at vi har: 

Gruppe A. . . . . Adiplanet.. . . . . . . . . . . . . . Guddommelig evolution 

Logoisk atomart 
Gruppe B. . . . . Triadens 3 verdener. . . . . . . Åndelig evolution 

Logoisk æterisk 
Gruppe C. . . . . De 3 verdener. . . . . . . . . . . Menneskelig evolution 

Logoisk fast fysisk 

Denne opstilling rummer meget af interesse for den studerende, 
for den belyser overensstemmelsen mellem substansensog åndens evolution.

Mere er det ikke tilrådeligt at sige om devaerne i gruppe B.
Blot vil vi tilføje nogle få almindelige bemærkninger.

Disse devaer, og især dem i den 4. æter, er så nært forbundet 
med mennesket, at det i en ikke alt for fjern fremtid vilbegynde at opfatte 
deres eksistens og gradvis lære at kontrollere 
dem. Denne kontrol vil være resultatet af flere ting, menden vil først blive 
total, når det kan fungere i den 4. kosmiskæter, dvs. på det buddhiske plan. En 
af de ting, Hierarkiet pådette stadium prøver at gøre, er at forsinke 
opvækkelsen afmenneskeheden til denne erkendelse, for den begivenhed vilkræve 
mange tilpasninger og kan i begyndelsen få mangetilsyneladende skadelige 
virkninger. Udviklingen af detfysiske øje er noget, der sker lovmæssigt, og på 
længere sigtvil hele menneskeracen uundgåeligt lære sig den dobbeltefokusering, 
som vil sætte mennesket i stand til at se både de 

 
 
 





faste og de æteriske former. At det ikke kan på nuværendestadium, skyldes 
primært mangel på pranisk vitalitet. Det erresultatet af forkert livsførelse og 
misbrug af fødemidler. Menvore dages generelle tendens til at skabe bedre og 
renerelivsbetingelser, menneskets tilbagevenden til en enklere ogsundere 
levevis, den udbredte stemning for badning, frisk luftog solskin og det større 
behov for grønsager og nødder viluundgåeligt resultere i en øget optagelse [side 
613] af de 
praniske væsker. Det vil fremkalde nogle forandringer ogforbedringer i de 
fysiske organer og æterlegemets vitalitet.

Derfor prøver de af os, der kan se noget af planen, atudbrede kendskabet til 
visdomsreligionen og frem for alt atgøre op med førkrigstidens krystalliserede 
dogmer. Her måman være opmærksom på, at krigen var en stor okkult begivenhed 
og førte til vitale forandringer i mange af Hierarkietsplaner og arrangementer. 
Modifikationer er blevet nødvendige, 
og nogle begivenheder må udsættes, mens andre vil blivefremskyndet. En af de 
mest dybtgående virkninger af krigenramte skyggernes devaer, og især dem i den 
4. æter. Detæteriske væv, som beskyttede visse grupper i menneske- ogdyreriget, 
blev revet i stykker flere steder, og resultatet afdenne katastrofe må afbødes. 
En anden af krigens virkningerkan ses blandt devaerne i gruppe A, eller de 
devaer som (iokkult henseende) er alle selvbevidste væseners fysiskepermanente 
atom. Den 4. spirilla blev stimuleret kolossalt ogdens udvikling fremskyndet i 
en sådan grad, at nogle af demindre udviklede mennesker, gennem presset fra de 
farefuldeoplevelser, fik den 4. spirillas aktivitetsniveau bragt frem tilog 
forbi den almindelige menneskeheds niveau. Gennemdenne stimulering af den 4. 
spirilla hos enhederne i det 4.
skabende hierarki i den 4. runde, på den 4. klode og i det 4.
planetsystem fik evolutionen et mægtigt skub fremad, og påden måde blev et af de 
store formål med krigen opfyldt.
Under krigen i den 4. rodraces periode blev der givet enendnu større 
stimulering, og resultatet var, at mange, der selvnu ikke ville kunne betræde 
indvielsesvejen, begyndte påden. En lignende virkning kan forventes i denne tid, 
og Hie-

 
 
 





rarkiet forbereder sig på at overtage mere arbejde af en ekstraplanetarisk 
karakter, fordi et forholdsvis stort antal menneskesønner 
meget snart er til rådighed. Vi må ikke glemme,
at denne stimulering af spirillaen påvirker stofaspektet ellerdevasubstansen. 
[side 614] Mennesket er bogstavelig talt devasubstans, 
og en gud, og derfor en ægte afspejling af Sollogos.
12 13 [side 615] 

»Således hviler Gud i alt, 
fra livets spæde begyndelse
og endelig frem til mennesket –
denne tilværelses højeste mål,
denne sfæres fremskredne liv: 
hvis kendetegn hist og her
blev spredt o'er den synlige verden,
før de bad om at blive forbundet; 
uklare stumper bestemt til engang
at samles i et underfuldt hele, 
ufærdige træk, som igennem tiden
leder en skabning til dog at forme
et punkt, hvor de spredte stråler kan mødes
og løbe sammen i menneskets evner… 


Når hele racen er fuldkommengjort,
er alle lige meget menneske,
alting stræbte mod mennesket
og har nu nået deres foreløbige mål:
men i det fuldendte menneske 
begynder en stræben mod Gud på ny.
Varsler fortalte om menneskets komme, 
så i menneskets selv begynder at spire,
ophøjede forventninger, symboler og typer
af en pragt, som aldrig før er set
i den evige cirkel, livet følger.
For mennesker begynder at bryde deres grænser
og finde nye håb og gøremål,
som snart fortrænger deres glæder og sorger;
de sprænger rammerne for rigtigt og forkert,
snævre begreber, som falmer i lyset
fra den grænseløse tørst efter det gode,
mens freden i dem vokser og vokser.
Sådanne mennesker findes allerede, 


 
 
 





Gruppe A agnichaitaner. Vi har set, at på alle planer kandevaerne deles i 3 
hovedgrupper, selvom de normalt studeresi 2 grupper med henholdsvis 
involutionære og evolutionærekraftenheder. I store træk kan de 3 grupper 
betragtes som: 

a. De devaer, der legemliggør det positive aspekt eller frembringer 
positive elektriske fænomener.
b. De, der legemliggør det negative aspekt.
c. Den gruppe, som i tid og rum er foreningen af de toaspekter og i løbet af 
evolutionen frembringer den tredjetype elektriske fænomener. [side 616] 
klare og rene færdes de blandt
ufærdige skabninger omkring dem på Jorden.« 


– Paracelsus af Robert Browning 
13 1. Mennesket er i sin fysiske skal et dyr plus en levende gud. – 
H.L. 3, 80, 281. 
a. 
Mennesket er makrokosmos for dyret, og derfor indeholderdet alt, hvad der menes 
med betegnelsen dyr. – H.L. 3, 172,178-179. 
b. 
Guddommelig bevidsthed modtages fra den levende gud. –
H.L. 3, 96. 
c. 
Dyret udgør grundlaget og kontrasten til det guddommelige. –
H.L. 3, 93-94. 
d. »Logos' lys skinner frem i det dyriske menneske.« – H.L. 3, 
36. 
2. Mennesket er blot Guds tabernakel eller redskab. – H.L. 1, 245, 
289 & 3, 312 & S.D. III, 66. Sammenlign H.L. 3, 168, 181-182,
note 3-4. Læs Bibelen: Ordsprogenes bog, 8. Studér den bibelske 
beskrivelse af tabernaklet: 
a. 
Den ydre forgård med dyreoffer og renselse. 
b. 
Det hellige rum med indvielse og tjeneste. 
c. 
Det Allerhelligste (Hebr. 9:3, o.a.). 
Det første svarer til personlighedens liv, det andet til egoets ellerdet højere 
selvs liv, og det sidste til monadens eller det guddom-

 
 
 





De kan også grupperes på en anden måde, der bringer dem pålinje med 
manifestationsordenen, som den er givet i den gam-
le kosmogoni, og det var den, vi fulgte, da vi opregnede agnichaitangrupperne. 


Gruppe A – Svarer til livets manifestationer på det højeste plan, 

eller det aspekt der forstås ved betegnelsen Agni. 
Gruppe B – Svarer til vishnu-suryaaspektet. 
Gruppe C – Svarer til Brahma eller Logos' skabende aspekt. 

Når vi har gentaget disse punkter, er det fordi, det er vigtigtat have klare og 
veldefinerede tanker.

Vi har omtalt de to lavere devagrupper. Nu vil vi beskæfti


melige selvs liv. 

3. Mennesket indeholder ethvert stof i universet. – H.L. 2, 279-280 
& S.D. III, 584. 
a. 
Alt i naturen stræber efter at blive menneske. – H.L. 3, 172. 
b. 
»Alle den duale, centripetale og centrifugale krafts impulserer rettet mod et 
eneste punkt – mennesket.« – H.L. 3, 172. 
c. 
Mennesket er »opbevaringsstedet«… det forener alle former isig. – H.L. 3, 301. 
d. 
»Ethvert organ, der kan være til nytte i dyrelivet, findes somen mulighed hos 
mennesket.« – H.L. 4, 252. 
4. »Mennesket udvikler sig i retning af at blive en gud og derpåGud ligesom 
hvert eneste atom i universet.« – H.L. 1, 200-201.
Sammenlign atomet og mikrokosmos, mennesket. – H.L. 1, 216217, 
221. »Hvert atom har syv tilværelsesplan.« – H.L. 1, 192193. 
a. 
Hvert atom er en spire, hvoraf mennesket kan udvikle kundskabens 
træ (på godt og ondt og derfor med bevidst skelneevne). 
– H.L. 4, 145-146. 
b. 
»Det er det indre, udødelige menneskes åndelige udvikling,
der udgør de okkulte videnskabers fundamentale lære.« – S.D.
2, 352. 
c. 
I de indviedes sprog er atomer og sjæle synonymer. – H.L. 2,
281. 
 
 
 




ge os med gruppe A, som set fra skabelsens og objektivitetens 
synspunkt er de vigtigste devaer på det fysiske plan, forde er selve stoffets 
liv og den intelligens, der besjæler allemanifesterede [side 617] former på 
systemets fysiske plan.
De er ikke selvbevidst intelligens men bevidsthed, som okkultisten 
opfatter den.

Alle de atomare underplaner i solsystemet er nært forbundet 
med hinanden og udgør en enhed, som egentlig er detkosmisk fysiske plan, sådan 
som betegnelsen opfattes okkult.
De 6 underplaner, de er kilden til, har samme forhold til dem,
som de 6 principper har til det 7. Derfor er devaerne i gruppeA underplanernes 
koncentrerede skabende kraft, oprindelsentil den objektive side af fysisk 
manifestation og kilden til denskabende logos' 7 udåndinger på det fysiske plan. 
Men vi måhuske, at i hvert planetsystem er den kreative impuls ellervilje 
systemets planetariske logos, der skaber sit manifestationslegeme 
(sin faste fysiske planet) i henhold til loven, påsamme måde som mennesket 
skaber sit fysiske legeme, ellerSollogos (i den anden ende af skalaen) skaber 
sit legeme, etsolsystem, i henhold til den samme lov.

Dette har en klar og esoterisk forbindelse med det emne, vidiskuterer, og de 
grundlæggende forskelle på de himmelskemennesker, der manifesterer sig, kan ses 
i deres systemer ogaltså også i den type devaer, de virker igennem, og hvis 

5. Mennesker… de intelligenser der har opnået en passende ligevægt 
mellem ånd og stof. – H.L. 1, 155. Læs også H.L. 1, 278279 
& 2, 119 & 3, 184-185. 
a. På den nedadgående bue bliver ånden til stof. – H.L. 2, 347348. 
b. 
Midtvejs i vendepunktet mødes de begge i mennesket. – H.L.
1, 229, 281-282. 
c. 
På den opadgående bue gør ånden sig gældende på bekostningaf stoffet. 
d. 
Det gælder guder og mennesker. Se H.L. 3, 83. 
e. 
Mennesket er altså en blanding af ånd og stof. – H.L. 3, 36. 
f. 
I mennesket forbinder intelligensen de to. – H.L. 3, 96. Se
H.L. 3, 131-132, note 11. Sammenlign H.L. 3, 392. 
 
 
 





essens deres form består af. 

Det kan også udtrykkes på denne måde: Ligesom hvertmenneske har et legeme, som i 
sin form og sine hovedtrækligner andre legemer, men som i sin kvalitet og sine 
personlige 
[side 618] kendetegn er enestående, bygger hvert himmelsk 
menneske et legeme af devasubstans eller ånd-stof, derhar samme karakter som 
sine brødres, men som har dets 
personlige farvning, vibrerer med dets specielle frekvens oger i stand til at 
udtrykke dets karakteristiske egenskaber. Detsker gennem den type devaessens, 
det vælger, eller (for nu atformulere det lidt mere okkult) på grund af bestemte 
devagruppers 
respons på dets tone. De legemliggør netop debestanddele, det har brug for til 
sit legeme eller system. Deter derfor klart, at devaerne i gruppe A, i deres 
egenskab af detvi kunne kalde nøgledevaer, har primær betydning og set fravores 
nuværende synspunkt må forblive abstrakte og esoteriske. 
Grunden til det fremgår umiddelbart, hvis vi betragterspørgsmålet i lyset af 
analogiloven og studerer den fundamentalt 
esoteriske karakter af logosplanet (det 1. plan elleradi). Hvis devaerne i 
gruppe A kunne opfattes eller endogkontaktes af fremskredne mennesker, ville 
studiet af deres 
natur, farvning og tone afsløre vores egen planetlogos' farvning 
og tone for den uforberedte menneskehed. Denne videner racen endnu ikke rede 
til. Man ville også, gennem studietaf loven om aktion og reaktion, kunne afsløre 
hvilke af deinkarnerende egoer, der er på denne logos' stråle, og slutningerne 
af denne viden ville føre mennesker ind på farligeområder og lægge magt i 
hænderne på dem, som endnu ikkeer i stand til at bruge den klogt.

Derfor må agnichaitanerne i gruppe A forblive dybt esoteriske, 
og deres sande natur kan kun afsløres for den storelovs adepter.

Det er altså kun tilladt at give nogle få antydninger, og devedrører simpelthen 
menneskets forhold til disse væsener.
Dets forbindelse med dem består primært i, at dets fysiskepermanente atom 
oplades direkte af dem, idet atomet er endel af deres grundlæggende natur og har 
en plads i deres 

 
 
 





form. Det vil derfor være klart for enhver studerende, at hvis 
det lavere menneskes permanente atomer befinder sig indenfor den kausale 
omkreds, må devaerne på de atomare under-
planer i de 3 verdener arbejde nært sammen – for der måvære enhed i hensigt og 
plan. [side 619]

Devaerne på det atomare trin af alle planerne i vores planetsystem 
arbejder i nær kontakt: 

a. Med hinanden, og danner på den måde 7 grupper der ervores planetariske logos' 
samlede brahmaaspekt.
b. Med de 7 grupper, som udgør det atomare stof i det planet-
system, der er vores polære modsætning.
c. Med de tilsvarende grupper i det planetsystem, som er etaf punkterne i en 
systemisk trekant, hvor vores og vorespolære modsætnings system er de to andre.
d. Med tilsvarende grupper i de andre planetsystemer – men imindre udstrækning.
e. Med det planetsystem, der svarer til det 1. aspekt elleradiplanet. 
f. 
Med de devaer, som udgør ånd-stoffet i manifestationen afden af Store Bjørns 
rishier, der er vores planetlogos' prototype.
g. Med de devaer, som udgør substansen i et af de esoteriskevæsener, der i Den 
hemmelige lære omtales som »de 7 
rishiers hustruer« eller de 7 søstre, Plejaderne.14 En af 
disse søstre har en nær forbindelse med vores himmelske 
menneske, og derfor har vi et interessant kosmisk samspilmellem følgende 
væsener: 
1. En af Store Bjørns 7 rishier.
2. En af de 7 søstre, eller en Plejade.
3. Vores planetsystems himmelske menneske. 
Dette samspil er trefoldigt og medfører for vores vedkommende 
netop nu en formidling af livskraft, der strømmer 

14 
Se H.L. 4, 106-108. 

 
 
 





gennem vores planers atomare stof eller devasubstans. Det vilpåvirke nogle 
mennesketyper betydelig mere end andre, altefter deres stråle og natur, og 
virkningen består i en belivelseaf de permanente atomers spirillaer og centrene. 
[side 620] 

Agnisuryanerne – astralplanets devaer 

Her begynder vi på behandlingen af de devagrupper, som erastralplanets substans, 
agnisuryanerne, og ved at bruge synonyme 
betegnelser kan vi få en generel opfattelse af deresfunktion, før vi inddeler 
dem i grupper og studerer deresforhold til: 

1. De forskellige væsener, der er sjælen i de forskellige rigereller grupper så 
som dyreriget, menneskeriget, og højereoppe på bevidsthedsskalaen end mennesker 
– den planetariske 
logos.
2. Mennesket selv. 
3. Planet som helhed. 
Vi kan opfatte disse devaer: 

For det første som astralplanets substans i dens 7 grader. 

For det andet som det aspekt af logoisk manifestation, dersvarer til det 
flydende underplan af systemets fysiske plan.

For det tredje som devaherren Varunas redskab. 

For det fjerde som det besjælende liv i den involutionæredel af astralplanets 
stof, vi kalder elementalessens, og somden vitalitet der beliver alle 
sansevæseners begærelemental.
Set fra dette synspunkt er de, især i relation til mennesket,
det, der på astralplanet svarer til »skyggernes devaer«, for allemenneskers 
begærlegeme består af stof fra astralplanets 2., 3.
og 4. underplan. Det er et punkt, som bør studeres nøje, foranalogien mellem 
æterlegemet, det pranaredskab der beliverden faste krop, og menneskets 
astrallegeme og den måde detbelives på, er meget oplysende.

For det femte som den samlede stofaktivitet (om end 

 
 
 





subjektiv), der frembringer det, som er fysisk håndgribeligtog objektivt. 
Ligesom solsystemet er en »søn af nødvendighed
« eller begær, er altings fysiske legeme produktet af etstørre eller mindre 
væsens begær.

Her ville det måske være på sin plads at angive de baner,
som energi – hvad enten den er manasisk, pranisk eller astral

– følger, når den strømmer ind i systemet, ud på et bestemt[side 621] plan og på 
den måde finder vej til alle bevidsthedsenheder 
fra et atom til en sollogos. 
Det faste fysiske plan belives via: 

a. Det planetariske æterlegeme.
b. Mentalplanet, det kosmisk luftformige underplan.
c. Det atmiske plan, den 3. kosmiske æter.
d. Adiplanet, den 1. kosmiske æter. Og, som man kan sluttesig til, kommer der 
(via det logoiske permanente atom) enlignende kraftstrøm ind fra kosmiske 
planer. 
Astralplanet belives via: 

a. Det buddhiske plan, den 4. kosmiske æter.
b. Det monadiske plan, den 2. kosmiske æter.
c. Det kosmiske astralplan, og dermed belives hele skabningens 
hjerte. 
Mentalplanet belives via: 

a. Det atmiske plan, den 3. kosmiske æter.
b. Adiplanet, den 1. kosmiske æter.
c. Det kosmiske mentalplan, og længere behøver vi ikke gå. 
Den opmærksomme studerende vil bemærke, at der fra disseplaner strømmer to typer 
kraft ind i de 3 verdener: for detførste en kraft der fører til differentiering 
som på mentalplanet 
(den indre adskillelses plan) og det fysiske plan (denkonkrete adskillelses 
plan), og for det andet en kraft der fører 

 
 
 





til enhed som på astralplanet og det buddhiske plan, detegentlige samlingsplan. 
Men vi må huske, at vi beskæftigeros med kraft, der gennemstrømmer eller 
gennemtrængerdevasubstans. Der ligger et vink med hensyn til betydningen idet 
faktum, at menneskets astrallegeme på nuværende tidspunkt 
er positivt over for det fysiske plan, negativt over formentalplanet og positivt 
over for det buddhiske plan. Efterhånden 
som evolutionen skrider frem, bliver astrallegemetpositivt over for mentalplanet 
[side 622] og dermed ude afstand til at blive influeret af separative 
tankestrømme fradette plan, og negativt over for det buddhiske plan 
ellermodtageligt for planets kræfter. Når astrallegemet har opnåetligevægt, og 
kræfterne er i balance, formidler det impulser fradet buddhiske plan, den 4. 
kosmiske æter, via det luftformigeplan til det faste fysiske plan. Spørgsmålet 
vil blive afklaret,
hvis tanken studeres i forbindelse med brændingen af plane-
tens æteriske væv. På astralplanet er der ikke nogen delingsom den, vi finder på 
det mentale eller fysiske plan. På beggedisse planer har vi en todeling, idet 
mentalplanet er delt ihøjere og lavere, rupa og arupa, konkret og abstrakt, mens 
detfysiske plan er delt i de æteriske og faste underplaner.

Derfor er der en overensstemmelse mellem disse to planer.
Hvis vi betragter spørgsmålet uafhængigt af et menneskesbevidsthedstilstande, 
ligger grunden til denne tydelige delingi udviklingsgraden hos de store devaer, 
som legemliggørplanerne, som besjæler dem og manifesterer sig gennem dem,
ligesom et menneske manifesterer sig gennem sit legeme.
Varuna, astralplanets herre, har opnået en mere ensartetbevidst kontrol end sine 
brødre på det mentale og fysiskeplan. Han manifesterer sig i forbindelse med et 
af de himmelske 
mennesker, der er en større stråles herre. De to andre er 
forbundet med mindre stråleherrer. Denne oplysning er ettankevækkende vink for 
de studerende. Men hvis det nu er 
sådan, kan vi med rette spørge, hvorfor det tilsyneladendemanifesterer sig så 
katastrofalt i forbindelse med mennesket.
Det er der flere grunde til. Én af dem er, at den kraft, derstrømmer gennem den 
store devas redskab, astralplanet, er 

 
 
 





større end i de to andre tilfælde, og det skyldes dels hansmere fremskredne 
udviklingstrin, og dels det faktum, atLogos selv er polariseret i sit 
astrallegeme. En anden grunder, at han har en speciel tilknytning til dyrerigets 
hersker, ogda mennesket endnu ikke har adskilt sig fra eller lært atkontrollere 
sin dyrenatur, bliver det også påvirket af denneumådelige kraft. Der er andre 
grunde, som skjuler sig i voreshimmelske menneskes karma, men ovenstående må 
være 
tilstrækkeligt.

1. Agnisuryanernes funktion. På grund af mennesketsastrale polarisering og den 
rolle, begær og følelse spiller idets udvikling, [side 623] er astralplanets 
devaer dem, detisær er knyttet til i denne tidsfase. Bevidsthed udvider 
siggennem kontakt, intelligent vurdering af det, der kontaktes,
og erkendelse af gevinsten ved en bestemt kontakt. Hvad derkontaktes afhænger af 
den gensidige vibrationsrespons, ogderfor har begær (som er længsel efter 
sansning) og følelse(som er dette begærs refleks) virkelig stor betydning. 
Desætter hele tiden mennesket i berøring med en eller andenform for 
devasubstans, uanset om det er klar over det eller ej.
Selv når det har nået et relativt højt udviklingstrin, kommerdette stadium til 
udtryk i den type ikke-selv, det kontakter.
Det er først, når det er en indviet, at det nærmer sig og begynder 
at forstå den grundlæggende enhed, der er kernen i tilværelsen, 
den universelle sjæl eller det subjektive liv somskjuler sig bag enhver form. 
Man må aldrig glemme, at stofaspektet 
findes på alle planer, og at der vil være former, ligeindtil Logos overskrider 
solafgrænsningen og befrier sig forsine nuværende begrænsninger. Af den grund 
indtager astral-
planets devaer en meget betydningsfuld plads i de 3 verdener.
Før betragtede vi agnisuryanerne i fem aspekter, idet videlte dem i fem grupper. 
Nu vil vi begrænse os til forholdetmellem selvbevidste enheder som mennesket 
eller Planetlogos 
og denne devasubstans. Der er imidlertid stor forskel påmennesket og dets 
prototype, et himmelsk menneske.

Astralplanet spiller en meget virkelig rolle i mennesketsevolution, fordi det 
har en nær forbindelse med et af dets 

 
 
 





principper. Astralt stof og astral vibration er en af de styrendefaktorer i 
langt de fleste menneskers liv. Men for det himmelske 
menneske svarer astralt stof til den flydende del af menneskets 
fysiske legeme og er derfor ikke noget princip.

Astralplanet er menneskets primære slagmark og mestintense sanseområde. Indtil 
videre er mental sansning (esoterisk 
set) kun en mulighed for det. Astrallegemet er sædetfor dets stærkeste 
vibrationer, og disse vibrationer er envæsentlig årsag til dets fysiske 
aktiviteter. Selvom mennesketikke gør sig det klart, er det på nuværende 
tidspunkt først ogfremmest astralplanets devaer, der bestemmer, hvad det gørog 
siger, og dets (umiddelbare) udviklingsmål består i at befrisig for deres 
kontrol, så det selv, egoet eller tænkeren, kanblive den dominerende [side 624] 
faktor. Lad os gøre dettepunkt helt klart: de små elementale liv, som udgør 
følelseslegemet, 
og den evolutionsdeva, der (gennem vibrationsaffinitet) 
er forbundet med et menneske og giver det et astrallegeme 
med en sammenhængende og positiv kraft, har endnu ipraksis magten over de 
fleste. Mennesket gør normalt, hvaddets begær og instinkter tilskynder det til 
at gøre. Hvis denneevolutionsdeva er af en høj orden (sådan som det er 
tilfældethos et højtudviklet menneske), er vibrationen høj og begærene 
og instinkterne gode og eksoterisk rigtige. Men hvis mennesket 
ikke desto mindre styres af dem, er det stadig underdevaindflydelse og må befri 
sig for den. Hvis devalivet er afen lav orden, vil mennesket udvise lave og 
ondartede instinkter 
og begær af en nedrig kaliber.

Hvis disse bemærkninger opfattes rigtigt, vil man kunne fåen vis forståelse af, 
hvad der menes, når devaevolutionen om-
tales som en evolution, der er »parallel« med menneskets. Ide 3 verdener er de 
to evolutionslinjer parallelle med hinanden 
og må bevidsthedsmæssigt ikke blive én. På triadens planer 
opfattes de som en enhed, der danner den guddommeligehermafrodit eller det 
himmelske menneske – hvor de selvbevidste 
menneskeenheder legemliggør guddommens 3 aspekter, 
mens de bevidste devaenheder legemliggør de guddommelige 
attributter. De to tilsammen udgør manifestationslege-

 
 
 





met, det himmelske menneskes centre og substans. Det er etstort mysterium, og 
indtil mennesket kender sin plads i detbevidste hele, er der ingen grund til at 
gisne om dets betydning. 
I betragtning af den forbindelse astralplanet har medmenneskets samlende 
aktivitet, og det buddhiske plan harmed den bevidste harmoni det prøver at opnå, 
er det klart, atastrallegemet må studeres grundigt og forstås til bunds. Gennem 
det vil man få forbindelse med det buddhiske plan, ogdet vil føre til harmonisk 
aktivitet på det fysiske plan. I denforbindelse må den studerende være opmærksom 
på: 

a. Den fysiske sol og dens relation til prana og æterlegemet.
b. Den subjektive sol og dens forbindelse med astralplanet,
det kama-manasiske princip og astrallegemet. [side 625]
c. Den centrale åndelige sol og dens relation til ånden elleratma i mennesket.15 
d. Solens hjerte og dets tilknytning til det lavere og højerementallegeme, en 
tilknytning som frembringer den specielle 
manifestation, vi kalder kausallegemet. I den forbindelsemå vi huske, at den 
kraft, der udgår fra Solens hjerte,
virker gennem en trekant bestående af venussystemet,
Jorden og Solen. At der også er en anden trekant med toplaneter er, hvad man 
kunne forvente i henhold til loven,
og trekanterne varierer, alt efter hvilket planetsystem somer involveret. 
Den, der studerer esoterisk astronomi og okkulte cykler, vilopdage, at der 
findes en række uhyre interessante kosmisketrekanter. De har deres oprindelse i 
den centrale sol i voresgruppe solsystemer. I rækken indgår Plejaderne. Dette 
faktumvil ikke blive kendt, før det sidste tiår af dette århundrede, ogdet vil 
ikke blive anerkendt af videnskaben, før nogle bestemte 
opdagelser vil bringe forskerne til erkendelse af, at derfindes en tredje type 
elektricitet, som altid afbalancerer de toandre og danner toppunktet i 
trekanten. Men tiden er endnu 

15 H.L. 3, 243-244. 

 
 
 





ikke inde. 


Alt, hvad der siges her, er udtrykt i relation til devagrupper 
og devakræfter, som (tilsammen) udgør substansen, derreagerer på disse 
vibrationer. Okkult udtrykkes det på enbestemt måde, som gør det muligt trygt og 
sikkert at formidle 
informationer, der er uforståelige for den udenforstående.
Man siger f.eks.: »En trekant bestående af … og … og …
gruppe agnisuryaner blev dannet og frembragte, efterhåndensom hjulet drejede 
sig, det tredje«. Det fortæller okkultisten,
at med kraftstrømmen fra en bestemt konstellation uden for 
systemet, gennem et bestemt planetsystem og dermed enplanetlogos' astrallegeme, 
blev der skabt en situation, somfremkaldte tilsynekomsten af det 3. rige i 
naturen, det sansende 
og bevidste dyrerige. En tilsvarende sætning udtrykkerdevaernes forbindelse med 
menneskets individualisering,
men det ville [side 626] være meningsløst at anføre den. Detovenstående er kun 
citeret med henblik på tre ting: 

1. At illustrere karakteren og omfanget af de kræfter, der 
strømmer gennem vores system.
2. At vise den nære forbindelse, vi har med devaevolutionen. 
3. At fremhæve det faktum, at alle begivenheder fremkaldesaf 
trekantsforbindelser. 
Her vil det måske være klogt at indskyde en bemærkning iforbindelse med de 
lavere planers devaer (dem mennesketisær er knyttet til). Generelt deles 
devaerne i bestemte grupper, 
som angiver deres placering på bevidsthedsskalaen, og iden forbindelse kan man 
spørge, hvorfor vi kun beskæftigeros med devagrupperne i de 3 verdener. Okkult 
set findesdisse devaer (den type vi beskæftiger os med) kun i Logos' 
faste fysiske legeme, idet de er substansen på de 3 lavereunderplaner af det 
kosmisk fysiske plan. Den gamle kommentar 
siger følgende: 

»Ildkuglerne søger ophold på de tre lavere. De fremstår

via det femte, men er forenet på yogaplanerne. Når 

 
 
 





ildvæsenerne gennemtrænger alt, er der ikke længere

det femte, sjette eller syvende, men kun de tre som

skinner via det fjerde.« 

I relation til vores nuværende studium findes devaerne altså 
kun i de 3 verdener. Over disse 3 planer har vi de 3 højereplaners aspekter, der 
manifesterer sig gennem det 4. plan.
Derfor er de planetariske logois sfærer på det buddhiske plan.
De sammenfatter alt, hvad der har udviklet sig gennem denmere kompakte 
manifestation. Esoterisk set må det kosmiskfysiske plan, hvor hele vores 
solsystem befinder sig, studerespå to måder: 

1. Set fra de himmelske menneskers synspunkt og i relationtil de 4 højere eller 
æteriske planers evolutioner. Om demved vi praktisk talt intet før 
indvielsesfasen, hvor menneskets 
bevidsthed gradvis overføres til de kosmisk æteriskeplaner. [side 627]
2. Set fra menneskets synspunkt i de 3 verdener. Mennesketer den afsluttende 
evolution i disse verdener, ligesom dehimmelske mennesker er det i de 4 højere. 
I de 3 verdener har vi de parallelle evolutioner – menneskerog devaer i deres 
mange forskellige grader – hvor menneskeevolutionen 
naturligvis står os nærmest, selvom de to udvikler 
sig gennem vekselvirkning med hinanden. I de 4 højereverdener opfatter vi denne 
dualitet som en enhed og beskæftiger 
os med de himmelske menneskers samlede evolution. Detville være uhyre 
interessant, hvis vi kunne få blot et lille indtryk 
af det synspunkt, de store devaer, der samarbejder intelligent 
med evolutionsplanen, har. De udtrykker disse idéer påderes egen måde, idet 
deres medium er farve, som kan høres,
og lyd der kan ses. Mennesket vender denne proces om og serfarver og hører lyde. 
Her ligger et vink med hensyn til nødvendigheden 
af symboler, for de er tegn, som formidler enkosmisk sandhed og vejledning, der 
kan forstås af de udviklede 
i begge evolutioner. Som førnævnt må vi huske: 

 
 
 





a. At mennesket udtrykker guddommelighedens aspekter,
mens devaerne udtrykker guddommelighedens attributter.
b. At mennesket udvikler det indre syn og må lære at se,
mens devaerne udvikler den indre hørelse og må lære athøre. 
c. At begge endnu er ufuldkomne, og at resultatet er enufuldkommen verden. 
d. At mennesket udvikler sig ved hjælp af kontakt og erfaring, 
dvs. det udvider sig, mens devaerne udvikler siggennem formindskelsen af 
kontakt. Begrænsning er lovenfor dem. 
e. At mennesket stiler mod selvkontrol, mens devaer må 
udvikle sig ved at blive styret. 
f. 
At mennesket i sit inderste væsen er kærlighed, den kraftder skaber sammenhæng, 
mens devaerne i deres inderstevæsen er intelligens, den kraft som skaber 
aktivitet.
g. At den tredje type kraft, viljen, der afbalancerer elektriskefænomener, må 
influere lige meget på de to evolutioner,
men i den ene vise sig som selvbevidsthed og i den andensom konstruktiv 
vibration. [side 628] 
I det himmelske menneske er disse to store aspekter af guddommeligheden 
ligeligt fordelt, og i løbet af mahamanvantaraen 
bliver de ufuldkomne guder fuldkomne. Disse brede oggenerelle distinktioner er 
fremhævet, fordi de kaster lys påmenneskets forhold til devaerne. 

Selvom det fysiske plans devaer er delt i de tre grupper, A,
B og C, kaldes de i en anden gruppering for »devaerne af 7. 
orden«. Disse er særlig knyttet til devaerne af 1. orden på det

1. plan. De afspejler Guds tankesind, som den 1. ordens devaer 
er udtryk for, og de manifesterer det, efter at det har arbejdet 
sig igennem fra det arketypiske plan. Den 7. devaordener under direkte 
indflydelse af den 7. stråle, og denne strålesplanetariske logos arbejder nært 
sammen med det 7. plans rajaherre. 
Da målet for devaernes evolution er indre hørelse, erdet klart, hvorfor 
mantriske lyde og harmoniske modulationerer midlet til at kontakte dem og 
frembringe forskellige fæno-
 
 
 





mener. Det er denne 7. devaorden, venstrehåndsvejens repræsentanter 
arbejder med, for de virker gennem vampyrisme ogdevitalisering af deres ofre. De 
angriber deres fjenders æterlegeme 
med lyde, som påvirker devasubstansen, og opnår påden måde de ønskede 
resultater. Den hvide magiker arbejderikke på det fysiske plan med fysisk 
substans. Han overførersine aktiviteter til planet over og beskæftiger sig 
derfor medbegær og motiver. Han arbejder gennem devaerne af 6. orden.

Devaerne af 6. orden er astralplanets devaer, og de erprimært beskæftiget med 
kræfterne bag de fænomener, vikalder kærlighed, seksuelt begær, instinkter eller 
drifter, dersenere kommer til udtryk på det fysiske plan som aktivitet afen 
eller anden art. Den positive vibration på astralplanetfrembringer resultater på 
det fysiske plan, og det er derforden hvide broder, hvis han overhovedet er 
beskæftiget meddevaerne, kun arbejder på astralplanet og med det positiveaspekt.

Devaerne af 6. orden er, som man kunne forvente, nært 
knyttet til devaerne af 2. orden på det monadiske plan oghjertecentret hos det 
himmelske menneske, hvis stråle debefinder sig på. De er også forbundet med 
devakræfterne pådet buddhiske plan, og i disse tre store devaordener har vi 
enmægtig elektrisk krafttrekant – de tre typer elektricitet manstøder på [side 
629] i okkulte bøger. Vi må huske, at denafbalancerende krafttype (som endnu er 
ukendt) på nuværende 
tidspunkt strømmer ind fra det buddhiske plan, hvor trekantens 
toppunkt befinder sig. 

Buddhisk 

Monadisk 
Astralt 

 
 
 




Disse tre devaordener er (i dette solsystem) de mest magtfulde, 
og specielt i denne 4. runde. De påvirker især det 4.
naturrige og er grundlaget for den søgen efter balance, denstræben efter 
harmoni, enhed og yoga, der kendetegner mennesket 
i alle grader. Den viser sig i sin lavere manifestationsom kønsdriften, i den 
form vi kender den, og i sin højeresom længsel efter forening med Gud.

Devaerne af 6. orden er under indflydelse af den 6. ellerabstrakte idealismes 
stråleherre, og det er deres forbindelsemed ham, der letter overførslen af den 
arketypiske idé til detfysiske plan. De er også specielt forbundet med det 6. 
skabende 
hierarki, og gennem denne dobbelte indflydelse frembringes 
objektiv fysisk manifestation, idet den ene krafttypevirker gennem den æteriske 
og den anden gennem den fastefysiske manifestation.

Dette vil endnu være et uløseligt mysterium for den studerende, 
men der gemmer sig meget i tallenes betydning. Deter den synsvinkel, emnet må 
studeres under, hvis man vilfinde den sande funktion af den 6. devaorden, hvis 
symbol erden sekstakkede stjerne, drejet i en speciel vinkel og 
fuldtmanifesteret. Den sekstakkede stjerne er tegnet på, at en »sønaf 
nødvendighed« (hvad enten han er gud eller menneske) harsøgt fysisk inkarnation. 
Devaerne af 6. orden, agnisuryanerne, 
er en primær faktor i realiseringen af dette. I 6. runde vildisse devaer begynde 
at gøre deres tilstedeværelse meremærkbar, [side 630] men deres kraftfulde 
vibration vil grad-
vis blive vendt opad og ikke nedad mod det fysiske plan. Detvil medføre 
forvandlingen af begær til aspiration og i sidsteinstans fremkalde den 
planetariske logos' befrielse og bringeen manvantara (eller hans fysiske 
inkarnationscyklus) til afslutning. 
Tilbagetrækningen af begærkraften vil også føre til,
at mennesket holder op med at inkarnere fysisk. Den gamlekommentar udtrykker 
denne sandhed med følgende ord: 

»Den sjette trækker sig ind i sig selv. De vender sig

mod den femte og forlader den syvende«. 

 
 
 





I forbindelse med vores overvejelser om disse devaordenerskal vi være 
opmærksomme på, at de tre lavere ordener – denlavere 5., den 6. og den 7. – har 
en nær forbindelse med Månen. 
Det er de bygmestre, som (idet de arbejder med det involutionære 
stof i de 3 verdener) bygger det inkarnerendemenneskes 3 lavere legemer. De er 
en gren af månepitrierne,
men vi må huske, at det er den gren, der virker i vores planetsystem 
og er nært forbundet med vores planetlogos. Sådanne 
pitrigrupper findes i alle planetsystemerne, når mennesket 
inkarnerer, men i andre systemer adskiller de sig nogetfra vores, idet der i 
relation til vores planetariske logos er etsærligt esoterisk forhold, som har 
forbindelse med »Månensmysterium«.

Overalt hvor mennesket inkarnerer, finder man dets legemers 
bygmestre, men de er forskellige med hensyn til: 

a. Vibrationstakt. 
b. Udviklingstrin.
c. Bevidsthed. 
d. Fohatisk, magnetisk og dynamisk kraft. 
Man må også huske, at devasubstansen eller devaevolutionenændrer sig for hver 
runde. Devaerne udvikler sig også, og derformå de i deres to aspekter, dvs. den 
negative og positive substansder frembringer objektivitet, studeres på tre 
måder, hvis man vilnærme sig en sand opfattelse af dem. Devaerne – som udgørhele 
substansen – må altså ses i relation til: [side 631] 

1. Udviklingen i en runde.
2. En planetarisk logos, idet de udgør hans manifestationslegeme, 
et planetsystem.
3. Menneskeriget. 
Hvis man ikke gør det, får man en alt for snæver opfattelse afdem. Som det 
fremgår af Den hemmelige lære,16 vil Logos i 

16 H.L. 1, 295-296 & 3, 172, 178-179. 

 
 
 





sin syvfoldige natur engang i fremtiden blive opfattet sommakrokosmos for 
mennesket, mens mikrokosmos, mennesket 
selv, vil blive opfattet som makrokosmos for de tre lavereriger. Det er 
simpelthen én af måderne, hvorpå man kanstudere, hvordan det bevidste væsen – 
Gud, menneske eller et 
mindre liv – udvikler sig ved hjælp af devasubstans. Detkræver, at man studerer 
vekselvirkningen mellem det positiveog det negative. Som den gamle kommentar 
siger: 

»Når Fader nærmer sig Moder, tager det, som skal være,
form. Foreningen af de to rummer tilværelsens sandemysterium.

Når de to store devaer søger hinanden, når de mødesog smelter sammen, opfyldes 
løftet om liv.

Når den, der ser og ved, står midtvejs mellem sineforældre, da høster han 
kundskabens frugter og ved altpå bevidsthedens planer.

Når han ser at anu, det uendeligt lille, rummer Ishvara 
i al sin magt, at de mindre sfærer og cykler vidersig ud i himmelbuen, da 
erkender han den grundlæggende 
enhed og manifesterer den helt.

Når den, der rummer livet, bliver til de tre, som 
skjuler dette liv, når de tre gennem rotation bliver til desyv og de ti, når de 
tre hundrede billioner devaliv gentager 
rotationen, når det centrale punkt er nået og de tre,
de ni og den indre flammende JUVEL åbenbares, da er 
manifestationscirklen sluttet, og den ene bliver på ny tilde ti, de syv, de tre 
og punktet.« [side 632] 

Her ligger nøglen til det kymiske bryllup, og aspiranten kanlære meget af at 
studere disse modsætningspar. Det vil afsløre 
den proces, der realiserer denne forening og dens frugt(i tid og rum) og 
resulterer i skabelsen af den guddommeligehermafrodit på hans eget høje plan.

Vi må hele tiden huske, at vi i denne del beskæftiger osmed de evolutionære 
devaer, som er det positive liv, derbesjæler involutionært stof eller 
devasubstans. Men det kymi-

 
 
 





ske bryllup mellem ånd og stof har også sin analogi i selvedevasubstansen og 
viser sig i vekselvirkningen mellem negative 
og positive devaliv. Stof repræsenterer i sig selv engrundlæggende dualitet. 
Former gentager denne dualitet, ognår vi kommer til mennesket, har vi igen 
dualitet plus entredje faktor. De tre ordener af devasubstans – den lavere 5.,
den 6. og den 7. – er en meget gådefuld gruppe set fra menneskets 
synspunkt. Der er ikke mange hentydninger til den i denokkulte litteratur, men 
den rummer hemmeligheden om voresplanetariske individualisering. Det er den 
gruppe, som havdemeget med »de fornuftløses synd« at gøre, og som er 
nærtforbundet med dyremennesket. Mange af de katastrofalehændelser, der omtales 
i Den hemmelige lære, som f.eks. 
ovennævnte »synd« eller de »fejlslagne« forsøg på at byggepassende redskaber til 
ånder der ville inkarnere, må tilskrivesden magt og kontrol, disse pitrier 
tiltog sig. Her kan vi ogsåfinde begyndelsen til den gådefulde divergens, vi 
kalder
»venstre- og højrehåndsvejen«. Den opstod i det fjerne »tidsrum
«, hvor Guds sønner søgte form, men den findes i detlogoiske legeme og er altså 
en del af den logoiske bevidsthed.
Den har noget med en særlig tilstand i vores planetlogos' 
astrallegeme og hans historie, som den skjuler sig i astrally-
set, at gøre.

Det er denne tilstand, han må overvinde, og mange af deproblemer, okkultisten 
står overfor inklusive »de fornuftløsessynd«, fejltagelsen i atlantiske dage og 
selv Buddhas gådefulde 
»fejltagelse« (der har en planetarisk betydning, som blot erantydet [side 633] i 
Den hemmelige lære)17 18 kan føres tilba


17 Stanzerne i Den hemmelige lære, bind 3 og 4, redegør for disse 
fejltagelser. – H.L. 3, 187-188, 195-196 & 4, 249-250, 256. Buddhas 
fejltagelse – S.D. III, 376-385, 588. Der henvises til de ufuldkomne 
guder i H.L. 1, 229 & 2, 119-120 & 3, 216 & S.D. III, 209. 

18 Sankaracharya og Buddha. Sankaracharya er den store vismand, »vialle kender 
som overhovedet for adwaitabevægelsen, der blev indstiftetefter perioden med den 
lige så store vismand, vi kender som GautamaBuddha, overhovedet for 
buddhidoktrinen eller buddhismen. Begge kal-

 
 
 





ge til tilstanden i den devasubstans, vores planets astrallegeme 
og alle formers astrallegeme består af. Vores planetlogoser en af de »mindre« 
herrer og mere »fuld af lidenskab« endde 3 højere herrer, og selv ikke nu er 
hans arbejde afsluttet,
for devasubstansen i dens forskellige levende ordener erendnu ikke bragt under 
hans fulde kontrol. Devaevolutionenhar lang vej igen.

Hvis denne idé udvides til også at omfatte solsystemet, vildet være klart, at de 
forskellige planetariske logois astraleredskaber adskiller sig fra hinanden. 
Denne forskel afhængerifølge sagens natur af deres kosmisk astrale liv, som 
direkte 
påvirker systemets astralplan eller det fysisk flydende under-
plan af det kosmisk fysiske plan. Det er et punkt, som kun fåmennesker er 
opmærksomme på. Som vi ved, findes Planetlogos' 
faste fysiske legeme i tre tilstandsformer: fast, flydendeog luftformigt, og 
hvert aspekt påvirkes direkte fra det tilsvarende 
kosmiske plan. En dag vil man opdage, at de forskellige 
fysiske planeters tilstand afhænger af dette faktum.
[side 634]

Når man forstår den planetariske logos' psykiske natur(hvilket først sker efter 
indvielse, da denne viden er en del afvisdommen), vil man opdage, at de 
forskellige planetsystemers 
vandaspekt er forbundet med en særlig astral tilstand.
Efterhånden som den indviede får større visdom, forstår han 
intuitivt de 7 gruppers eller den logoiske syvfoldighedsgrundlæggende natur, som 
vedrører farve eller kvalitet. Den-

des barmhjertighedens mester og kan opfattes som den brændende lysklodes 
to halvkugler, der er anbragt på det centrale mentale bjerg for atsende lys til 
Østen og Vesten. De to mestre er forbundet på en gådefuldmåde, hvis I lytter til 
H.P.B., og at forstå disse to skabningers natur er atforstå hele kosmos' natur i 
dets to dele, idet den ene er landet med den 
evige tankes solopgang, og den anden 'søjlen mod vest på hvis ansigtden evige 
tankes opgående sol kaster sine lysende stråler'. For os (destakkels børn af 
jordens støv) er de repræsentanter for de to store kræfter, 
der i puranaerne kendes som Siva og Vishnu, den der sår, og den derhøster, som 
med deres vekselvirkning siges at opretholde fremskridtetsunivers«. – A brahmin: 
Some Thoughts on the Gita, s. 92-93. 

 
 
 





ne farve eller kvalitet afhænger af den planetariske logos' 
psykiske natur, og dermed kan den indviede til en vis gradstudere hans følelses- 
eller begærnatur. Det vil i sidste instansføre til en videnskabelig udforskning 
af virkningen af dennenatur på hans faste fysiske legeme, og især den del af det 
vikalder astralplanet, det flydende underplan af det kosmiskfysiske plan. En 
afspejling af dette (eller en videreførelse omman vil) findes i de flydende dele 
af den fysiske planet.

Det 7. underplan af det kosmisk fysiske plan kan deles i 7dele, som er vores 7 
fysiske underplaner. Det er denne viden,
der sætter en magiker i stand til at fungere. Ud fra et bestemtfysisk fænomen, 
som f.eks. vands vægt på en planet, kan enindviet af højere orden drage 
slutninger med hensyn til karakteren 
af det ophøjede liv, der manifesterer sig gennem et plan.
Denne viden kommer han til ved at slutte fra det flydende (6.)
underplan af systemets fysiske plan til: 

a. Det flydende underplan af det kosmisk fysiske plan, systemets 
astralplan.
b. Den 4. kosmiske æter, det buddhiske plan.
c. Den 2. kosmiske æter, det monadiske plan eller de 7 himmelske 
menneskers sfære. 
d. Det kosmiske astralplan. 
På den måde kommer han i berøring med guddommensbegærnatur, men metoden kræver 
naturligvis en kolossalviden om devasubstansen og forudsætter en intuitiv 
indsigt idevaernes ordener og grupper og disse ordeners og planernesgrundtone 
samt stoffets trefoldige natur. Hertil kommer etkendskab til hvordan man bruger 
den tredje type elektriskkraft, som er den energiform, der bringer et menneske i 
berøring 
med ekstrasystemiske [side 635] fænomener. Det er 
derfor, denne kraft stadig er ukendt og endnu kun kan kontaktes 
af højtindviede.

Igen ser vi, hvorfor agnisuryanerne har så umådelig storbetydning. De 
legemliggør en kraft, som er en direkte udstrømning 
fra det kosmiske astralplan, og som, når dens 3 

 
 
 





aspekter blandes, afslører vores himmelske menneskes elleren hvilken som helst 
anden planetlogos' begærnatur. To af dekrafttyper, der hentydes til, er de to 
modsætninger, teologernekalder »himmel og helvede«, og med den tanke har vi 
giveten af nøglerne til astralplanet.

2. Resumé. Før vi går videre til behandlingen af den gruppe 
devaer, som er beskæftiget med bygningen af mennesketskausallegeme, og som er 
forbindelsesled mellem triaden ogfirfoldigheden både hos mennesket og Logos, vil 
vi ganskekort opregne de primære grupper agnisuryaner på systemetsastralplan, de 
devaer der tilsammen udgør planets store devaeller 
rajaherres manifestationslegeme.
For det første planets rajaherre, den store deva Varuna 
som er det centrale liv i substansen på vores planetsystemsastralplan. Han er 
selv en forpost for den større deva, derlegemliggør substansen på solsystemets 
astralplan eller det 6.
underplan af det kosmisk fysiske plan, og denne afspejlerigen sin prototype, det 
mægtige kosmiske væsen som besjæler 
det kosmiske astralplan.

For det andet 7 store devaer der er systemets 7 astrale 
underplaners positive kraft.

For det tredje forskellige devagrupper som varetagerforskellige funktioner, 
udfører forskellige aktiviteter og frembringer 
konstruktive resultater. De kan opregnes på følgendemåde, hvis vi er opmærksomme 
på, at vi blot omtaler nogle fåaf de mange grupper, og at der er et stort antal, 
hvis navne erhelt ukendte for mennesket og ville være uforståelige, hvis deblev 
nævnt: 

1. De devaer som udgør den permanente atomare substansfor alle monader, både i 
og ude af fysisk inkarnation. De erdelt i 7 grupper alt efter monadens stråle.
2. De devaer der er det »flydende« aspekt af Planetlogos' 
og Sollogos' fysiske legeme. De findes i talløse mængder og 
[side 636] omfatter devavæsener, som spænder over heleregistret fra dem, der 
besjæler astralplanet og den højestereligiøse aspirations astrale strømninger, 
til de små vanddevaer, 
som er afspejlinger af disse astrale væsener fortættet i 
 
 
 





flydende fysisk stof.

3. En gruppe devaer der danner begærlegemet for det storevæsen, som besjæler 
dyreriget. De er den samlede rene kamiske 
(og ikke manasiske) manifestation af dyrebegær betragtetsom drivende kraft eller 
impuls.
4. Nogle devaer der – idet de er af 3. orden – udgør denalmindelige ortodokse 
kristnes eller enhver anden troendeshimmel. En anden gruppe – som er af 7. orden 
– udgør helve-
de for den samme gruppe tænkere.
5. De devaer der er alle tankeformers astrale liv. Dem vil 
vi beskæftige os med senere, når vi studerer bygningen aftankeformer. 
6. En gådefuld gruppe devaer som er intimt forbundet medmenneskeslægtens 
seksualitet på det fysiske plan. De drives imanifestation i denne kritiske fase, 
og de legemliggør seksualitetens 
ild, som vi opfatter den. De er impulsen eller driftenbag fysisk seksuelt begær. 
De var særlig dominerende i 4.
rodrace, hvor de seksuelle forhold nåede et horribelt stade set 
fra vores synspunkt. Men nu bliver de gradvis behersket, ognår de sidste 
lemuriske egoer er kommet over i 5. rodrace, vilde langsomt blive taget helt ud 
af solsystemet. De er forbundet 
med Sollogos' lidenskabelige »ild« og især et af hanscentre. Dette center bliver 
gradvis formørket og dets ildoverført til et højere center.
7. Der er også nogle devaer, som er knyttet til mestrenesloge, og hvis arbejde 
består i at bygge det almindelige menneskes 
aspirationsformer. De er delt i 3 grupper, der er forbundet 
med videnskab, religion og filosofi, og gennem dennedevasubstans kan 
overhovederne for de 3 departementer fåkontakt med mennesker. Det er en af deres 
kommunikationskanaler. 
På nuværende tidspunkt bruges den især af mesterJesus, der sammen med nogle 
adepter på den videnskabeligelinje prøver at forene videnskab og religion og ad 
den vejnedbryde, på den ene side Vestens materialisme og på denanden de mange 
religiøse menneskers sentimentale hengivenhed. 
Det bliver muligt [side 637] nu, fordi 6. stråle er på vejud og 7. stråle på vej 
ind. Når man studerer planerne, dvs. 
 
 
 





deres substans og energi, må man være opmærksom på, at debefinder sig i en 
flydende tilstand og hele tiden ændrer sig.
Alle planers stof cirkulerer, og cyklisk bliver visse dele merestimuleret end 
andre. Planernes stof bliver altså påvirket påtre måder, eller – med andre ord – 
devasubstansen er genstand 
for en trefoldig cyklisk stimulering: 

1. Strålestimulering, afhængig af hvilke stråler som er vedmagten. Den er 
planetarisk og foregår inden for systemets 
rammer. 
2. Zodiakalsk stimulering, der er ekstrasystemisk og også 
kosmisk og cyklisk. 
3. Solstimulering eller virkningen af Solens kraft eller energipå planerne. Den 
udgår fra »Solens hjerte« og er særligdominerende. 
Alle planerne er underlagt denne trefoldige indflydelse, menfor det buddhiske og 
astrale plans vedkommende er dentredje kraft meget stor. Det udnytter adepterne 
– i samarbejdemed de store devaer – til cyklisk at fremkalde bestemte 
konstruktive 
virkninger.

8. En gruppe devaer som er nært knyttet til indvielsesmysterierne. 
De udgør det, der esoterisk kaldes »hjertets vej« oger broen mellem astralplanet 
og det buddhiske plan. De er påingen måde forbundet med de permanente atomer i 
kausallegemet, 
men derimod med det midterste lag kronblade i denegoiske lotus, de såkaldte 
»kærlighedsblade«. Der sker enudveksling af kraft mellem disse 3 kronblade og de 
devaer,
som udgør »hjertets vej«, og som er det overgangsled afastralt-buddhisk stof, 
hvormed nogle indviede af en særligmystikertype gør den »store tilnærmelse«.
9. Devaer som findes i alle grader med enhver vibrationskapacitet, 
og som udgør de mange forskellige begærformer.
10. De devaer der formidler forvandlingskraften. Det er enspeciel gruppe devaer, 
som legemliggør selve »forvandlingens 
ild« og kaldes ved forskellige navne så som: [side 638] 
 
 
 





Renselsens smelteovne. 

De smeltende elementer. 

Røgelsens guder. 

Det er umuligt og også nytteløst at opregne flere nu, og nårdet i det hele taget 
er fundet tilrådeligt at bringe så mangetyper devasubstans til den studerendes 
kendskab, skyldes detastrallegemets særlige betydning i de 3 verdener. Det 
ergennem beherskelsen af disse devaliv, »forvandlingen afbegær« til aspiration 
og anvendelsen af astralplanets rensendeild, at mennesket i sidste instans 
udvikler buddhisk bevidsthed. 


Det er erkendelsen af de okkulte væskers, vandets ogblodets rensende kraft, der 
har fået de kristne til at lægge såstor vægt på disse to (om end de har 
fortolket dem forkert). 

3. Solenglene, agnishvattaerne. 
Introduktion. 

Nu skal vi beskæftige os med agnishvattaerne eller mentalplanets 
ilddevaer og dermed det mest forbløffende emne iforbindelse med vores 
planetariske evolution. Det er det, derhar den største okkulte betydning for 
mennesket, for dissesolengle19 vedrører dets egen grundlæggende natur og er også 

19 »Solengle er altså væsener af en høj åndelig orden med en forædletbevidsthed, 
der svarer til det stof, de er iklædt. Hvis dette skal forbindes 
med det, jeg allerede har sagt, skal I forestille jer, at solenglene tilsammen 
udgør lotusøens Brahmaherre. Englene har forskellige navne såsom planetariske 
ånder, asuraer osv., men hvis vi vil have en klarforestilling om deres natur, 
kan vi sige, at de har samme forhold til deåndeligt forløste og befriede 
verdensbraminer eller nirmanakayaerne,
som disse har til den almindelige menneskehed. Englene var sådannebraminer i 
tidligere mahamanvantaraer. De tilbragte enorme, slidsommeog lidelsesfulde 
perioder med at realisere visdommen i verden, og derforfremstod de i henhold til 
deres karmiske impuls som engle af Aditisuendelige moderskød efter en periode i 
mahapralaya.« – A brahmin: 
Some Thoughts on the Gita, s. 137-138. 

 
 
 





den skabende [side 639] kraft, det arbejder med. I praktiskhenseende, og i 
relation til belysningen af menneskets åndelige 
udvikling, er den umiddelbart forestående sektion af allerstørste 
interesse og betydning og burde blive en af de hyppigst 
studerede dele af denne afhandling. Mennesket er altiddybt interesseret i sig 
selv, og før det kan udvikle sig rigtigt,
må det forstå sin naturs love og sit »udtryksmiddels« opbygning 
videnskabeligt. Det må til dels også forstå forbindelsenmellem de 3 former for 
ild, så det selv engang i fremtiden kan
»blusse op«.

Spørgsmålet om disse ilddhyanier og deres forbindelsemed mennesket er et stort 
mysterium, og hele emnet er omgærdet 
af så snørklede legender, at den studerende er tilbøjelig 
til at fortvivle over aldrig at nå frem til den ønskede ognødvendige 
tankeklarhed. Endnu er det ikke muligt for alvorat sprede de skyer, som skjuler 
det centrale mysterium, menmåske kan vi ved at opstille og sammenfatte og ved 
varsomtat fremhæve de data, der allerede er givet, gøre den klogestuderende en 
smule mindre forvirret. 

I Den hemmelige lære er der to udtalelser, som ofte overses 
af den overfladiske læser, men som giver megen information, 
hvis de overvejes grundigt. Lad os anføre de to udtalelser: 


1. Der behøves »to forbindende principper. Dette kræver enlevende, åndelig ild 
af det mellemste princip fra den femteog tredje tilstand af pleroma; men denne 
ild ejes af trianglerne
« (H.L. 3, 78, o.a.).
2. Disse væsener er nirvanier fra en tidligere mahamanvantara 
(H.L. 3, 79, o.a.). 
Vi har til en vis grad beskæftiget os med de evolutionsdevaer,
der for størstedelen er samlet under betegnelsen månepitrierne.
20 Disse månepitrier er delt i 4 grupper og beskæftiget medbygningen af 
menneskets dobbelte fysiske legeme, astrallegeme 
og lavere mentale legeme. Disse hylstre belives af dereskraft via de permanente 
atomer. Men med hensyn til menne-

 
 
 





skets subjektive natur er de delt i 3 grupper – æteriske, astraleog lavere [side 
640] mentale devaer. Agnishvattaerne (deselvbevidste principper, de der bygger 
det egoiske legeme påde højere mentale trin) har til opgave at forene de 3 
højereprincipper, atma-buddhi-manas, og de 3 lavere, og på denmåde bliver de 
helt konkret midterprincippet i mennesket. Destammer selv fra det logoiske 
midterprincip.21 Sådan får vi de 
7 esoteriske, for som vi ved, bliver det faste fysiske legemeesoterisk set ikke 
regnet for et princip.

I relation til mennesker arbejder de lavere mentale devaergennem den mentale 
enhed og er stort set delt i 4 grupper,
idet de i virkeligheden er den første fortætning af mennesketstrefoldige lavere 
legeme. De er en del af dets månelegememen direkte forbundet med de højeste 
åndelige essenser, forde repræsenterer den laveste manifestation af den kraft, 
derudgår fra det kosmiske mentalplan og får forbindelse medmenneskehierarkiet 
gennem de mentale enheder. De er luftdevaerne 
i Logos' fysiske legeme. Vi vil ikke komme nærmere 
ind på dem her, for når vi har studeret det 5. princip, erder nogle punkter, som 
vil være klarere. Deres arbejde irelation til mennesket kan uddybes, efterhånden 
som vi gårfrem. Flere detaljer på dette tidspunkt vil blot komplicere 
sagen.

Lad os nu gøre det helt klart, hvad det er, vi skal til atbeskæftige os med. Det 
er: 

20 
Månepitrierne er »allesammen naturvæsener«. – H.L. 3, 99. 

1. 
De besidder eller rummer det 3. aspekts ild. – H.L. 3, 76-77. 
2. 
Deres arbejde går forud for solenglenes. – H.L. 1, 279-280. 
3. 
De findes i 7 klasser ligesom solenglene. – H.L. 3, 90-91. 
a. 
3 formløse som er naturens 3 elementalriger og forsyner mennesket 
med dets æteriske, astrale og mentale legeme. 
b. 
4 der udgør de 4 naturrigers former. – H.L. 3, 88. 
21 
H.L. 3, 78-79. 

 
 
 





1. Den 5. bevidsthedstilstand som kaldes mentalplanet.
2. Dette plans stof i dets to aspekter, rupa og arupa.22 
[side 641]

3. De liv, der besjæler dette stof, og især i relation til mennesket. 
4. De egoer eller selvbevidste enheder, som udgør midtpunktet 
i manifestationen. 
5. Bygningen af kausallegemet, åbningen af den egoiske lotusog samlingen af de 
grupper, vi kalder egoiske grupper.
6. De væsener, vi kalder: 
a. Agnishvattaer.
b. Manasadevaer. 
c. Ilddhyanier.
d. Solengle eller solpitrier.
e. Asuraer og mange andre navne, der nævnes i okkultebøger. 
Der er stor forvirring blandt de studerende med hensyn tilforskellen på de 
agnishvattaer, som inkarnerede i mennesket,
og dem, der simpelthen var ansvarlige for indpodningen afden manasiske eller 
mentale gnist i dyremennesket. Det åbnerfor hele spørgsmålet om 
individualisering og inkarnationen afvisse åndelige væsener som – når de er i 
legemlig form –
kaldes avatarer, aktivitetsbuddhaer eller direkte manifestationer 
af Logos. Hele mysteriet ligger i forholdet mellem deindividuelle monader, der 
udgør de forskellige centre i enplanetlogos' legeme og denne planetlogos' egen 
selvbevidsteidentitet. Her må den studerende huske det faktum, at mentalplanet 
er det 1. aspekt af Planetlogos faste fysiske legeme,
da det buddhiske plan er et kosmisk æterisk plan og det sted,
hvor et himmelsk menneskes centre findes. 

Set fra planetens eller solsystemets synspunkt kommer denvitalitet og impuls, 
som driver det faste fysiske redskab tilmålbevidst og sammenhængende handling, 
fra det buddhiske 

22 Med hensyn til definitioner af rupa og arupa se side 583, note 97. 

 
 
 





plan. Derfor er det på mentalplanet, denne impuls først mærkes 
og kontakten mellem de to realiseres. Her ligger et vink,
der vil tjene et formål, hvis det overvejes. Den studerende måudforske [side 
642] mentalplanets placering og funktion ogdets relation til den planetariske 
logos og Sollogos, og nårhan lærer sit eget æterlegemes natur nærmere at kende, 
måhan overføre denne viden til højere planer og prøve at opfattekarakteren af 
den større sfære, han blot er en del af. Efterhånden 
som han forstår sine centre og deres indvirkning på denfaste fysiske krop noget 
bedre, vil han også blive i stand til atforstå den tilsvarende virkning i Logos' 
legeme.

Det er på mentalplanet (afspejlingen af pleromets 3. og 5.
tilstand i de 3 verdener), at den æteriske vitalitets fulde kraftmærkes. Der er 
et vink med hensyn til betydningen af dette idet faktum, at menneskets 
æterlegeme modtager og udsenderprana direkte til kroppen, og at det fysiske 
redskabs vitalitetstort set kan vurderes ud fra hjertets tilstand og aktivitet.
Hjertet sender vitalitet rundt til de myriader af celler, somudgør det faste 
fysiske hylster. Der er noget tilsvarende i detfaktum, at disse ilddevaer er 
»hjertet i det dhyan-chohanskelegeme«,23 for deres energi kommer fra den 
åndelige sol, påsamme måde som de praniske devaers energi kommer fra denfysiske 
sol. Agnishvattaernes energi manifesterer sig påmentalplanet, det kosmisk 
fysiske plans luftformige under-
plan, ligesom energien fra de æteriske centre på det 4. æteriske 
underplan først og fremmest manifesterer sig i den fysiske 
krops luftformige stof. Det er derfor, visdommens sønner,
der legemliggør det buddhiske princip, livskraften eller kærlighedsaspektet, 
ikke desto mindre optræder på det 5. plansom de selvbevidste principper. Buddhi 
bruger manas som etredskab, og okkulte forfattere taler ofte redskabets sprog.
Egoet, eller den selvbevidste identitet, er i sit inderste væsenkærlighed-
visdom, men manifesterer sig primært som intelligent 
bevidsthed.

Der er en udtalelse, vi må studere grundigt, for den ved


23 H.L. 3, 91. 

 
 
 





rører kama-manas og de forhold, som fremkalder individualisering 
eller gør de monader, der søger at udtrykke sig, tilselvbevidste væsener. Den 
lyder sådan: [side 643]

Først når et himmelsk menneskes hjertecenter bliverbelivet og opnår en bestemt 
vibrationskapacitet, bliver monadernes 
lovmæssige individualisering mulig (og det skerhelt individuelt for de enkelte 
himmelske mennesker).

På samme måde er det først, når en planetlogos' tredobbelte 
faste fysiske legeme (som det udtrykkes af vores 3 verdener, 
det mentale, astrale og fysiske plan) har nået den foregående 
mahamanvantaras vibration og gentaget dens cykliskeudvikling, at der frembringes 
den vibrationskontakt, somresulterer i tilsynekomsten af de egoiske grupper på 
mentalplanet. 
Det gør det himmelske menneskes hjerteimpulserobjektive og bringer på den måde 
de monader, der udgør deforskellige centre (og oplades af hjertets liv), i 
manifestation.
Den gamle kommentar siger: 

»Når legemets hjerte pulserer af åndelig energi, når dets

syvfoldige indhold skælver under den åndelige impuls,

da breder strømmene sig ud og cirkulerer, og guddom


melig manifestation bliver til virkelighed – det guddom


melige menneske inkarnerer.« 

Der er en fysisk analogi i den stimulering, som mærkes mellem 
3. og 4. måned i svangerskabsperioden, hvor barnetshjerte pulserer af liv, og 
individuel tilværelse bliver mulig.

Denne livsvibration kommer fra Moderens sjæl (der svarertil pleromet eller den 
universelle verdenssjæl) og falder sammen 
med opvækkelsen af den 3. spirilla i barnets fysiskepermanente atom. Vi må 
huske, at ligesom alle de tidligereevolutionsstadier gentages hurtigt i hver 
runde, og fostret isvangerskabsperiodens formudvikling gentager de 
foregåenderigers historie, er der i solsystemet en tilsvarende procedure.
Når et vist punkt er nået, og de 3 lavere planer vibrerer ellerer belivet, 
bliver kosmisk inkarnation en mulighed. Okkultset vågner »hjertet«, og »Guds 
søn«, som er udtryk for Logos' 

 
 
 





begær og kærlighed, fødes.24 25 Nogle ophøjede kosmiske 
væsener er inkarneret, [side 644] og et af tegnene er tilsynekomsten 
af de egoiske grupper på mentalplanet og den efterfølgende 
individualisering. Metode og tid kan variere, altefter den enkelte planetlogos' 
natur, men for dem alle gælderdet, at »legemets hjerte« må pulsere af spirende 
liv, før derkommer respons fra det lavere. Månepitrierne må udførederes arbejde 
i vores planet- og solsystem, før solenglene,
skælvende af forventning, tager de forberedte former i besiddelse 
og stimulerer dem til selvbevidst liv og individueltilværelse. Derfor må de 4 
store planetsystemer, som er redskab 
for de 4 planetariske logoi, der udgør den logoiskefirfoldighed, nå en vis 
vibrationskapacitet og et vist bevidsthedsniveau, 
før en tilsvarende begivenhed indtræffer i helesolsystemet, og de 4 lavere og 3 
højere forenes. Det logoiskehjerte pulserer, og der kommer allerede respons fra 
planetsystemerne, 
idet 3 spirillaer vibrerer i dem alle, men Guds søner endnu ikke helt og kosmisk 
selvbevidst. Når der kommerrespons, vågner centrene. Et af de logoiske centre 
reagererfuldt ud på hjertestimuleringen, og det er Venus, som er igang med sin 
sidste runde.

Hvis den studerende prøver at holde vores nuværendesolsystem ude fra det 
foregående, og hvis han betragter pralayaen 
efter denne mahamanvantara som den endelige afslutning 
på alting, tager han fejl. I det foregående system opnåede 
det kosmisk fysiske plan en vis vibrationskapacitet, og deindre smelteovnes 
devaer udviklede sig til et (relativt) højtstade, idet »stoffets ild« blussede 
op. Visse væsener opnåedeselvbevidsthed i det system og er de »nirvanier«, 
H.P.B. taler 
om.26 Som man kan forvente, er de karakteristiske ved aktiv 
intelligens, der blev udviklet gennem stofevolutionen i en 

24 Sammenlign med H.L. 1, 219 & 3, 100, 115, 277. 

25 Disse 3 planer svarer til de 3 lavere spirillaer i Sollogos' og Planetlogos' 
fysiske permanente atom. 

26 H.L. 3, 79-80, 237-238. 

 
 
 





tidligere mahamanvantara. De er manasadevaerne og tilsammen 
det guddommelige tankesinds redskaber, de dhyanchohanske 
kræfter, ahhi'erne. I dette solsystem bliver detkosmiske astralplans vibration 
dominerende. Den overføresvia den 4. kosmiske æter [side 645] (hvor de 
planetariskelogois centre som bekendt befinder sig) og systemets astral-
plan, og med tiden vil den gøre bestemte begivenheder mulige. 
»Begærets sønner«, hvad enten de er logoiske eller menneskelige, 
kan lære bestemte lektier, gøre bestemte erfaringerog føje egenskaben kærlighed-
visdom til den intelligens, deallerede har udviklet. 

Vores sollogos og de himmelske mennesker er polariseretpå det kosmiske 
astralplan, og virkningen af deres livsenergi,
som den strømmer gennem systemets »hjerte«, kommer tiludtryk i astralplanets 
aktivitet og den rolle, seksualitet oglidenskab spiller i menneskets udvikling. 
Ved afslutningen afdenne mahamanvantara vil der være nirvanier, som er klar til 
at manifestere sig i det kommende 3. solsystem, og som ideres inderste væsen er 
»aktiv intelligent kærlighed«. De vilimidlertid være nødt til at vente, indtil 
systemets 5 lavereplaner har nået et vibrationsstade, der tillader dem at 
kommeind, ligesom nirvanierne i dette system ventede, til de 3lavere planer 
udviklede tilstrækkelig vibrationsrespons. Hertaler vi om de himmelske 
mennesker. I jordsystemet liggeranalogien i egoernes fremkomst i 3. kæde, 3. 
runde og 3.
rodrace. Individualisering, som vi opfatter den, var ikkemulig før »pleromets 3. 
stadium« var nået – enten universeltfor et himmelsk menneskes vedkommende eller 
relativt i 
forbindelse med en menneskeenhed. 

Hvis vi betragter emnet nedefra og op, er det det 3. rigesdyr, der 
individualiserer, mens det set oppefra og ned er det

5. rige, det åndelige, som besjæler det 3. og frembringer det
4. eller selvbevidste menneskerige. Disse tal bør studeres, forde rummer 
mysteriet, og selvom den sande okkulte betydningikke bliver afsløret før den 3. 
større indvielse, eller helt forstået 
før den 5., vil der alligevel blive kastet lidt lys på etvanskeligt punkt. På 
samme måde vil individualisering (hvis 
 
 
 





vi kan bruge så mangelfuld en betegnelse om en bevidsthedstilstand, 
der er ufattelig selv for en indviet af 3. grad) ikkevære mulig i det næste 
solsystem før pleromets 2. eller 6.
stadium er nået. Da vil bevidstheden blusse op på det monadiske 
plan, som vil være individualiseringsplanet. Alle bevidsthedstilstande 
under dette høje trin vil for Logos være,
hvad de 3 verdeners bevidsthed er for ham nu. Ligesommenneskets fysiske krop 
ikke er noget [side 646] princip,
betragter Logos på nuværende tidspunkt ikke planerne underden 4. kosmiske æter 
som noget princip.

Da vil vores nuværende solengle eller ilddevaer have enposition svarende til 
den, månepitrierne har nu, for alle vilhave del i den guddommelige bevidsthed og 
alligevel esoterisk 
set være »under bevidsthedens tærskel«. Mennesket må 
lære at beherske, styre og bruge den devasubstans, dets laverehylstre består af. 
Det medfører udviklingen af fuld selvbevidsthed, 
og det sker ved solenglenes mellemkomst, for debygger og beliver det egoiske 
legeme. Det er gennem dem, atselvbevidsthed bliver et faktum. I det næste 
solsystem vil deikke længere legemliggøre den type bevidsthed, mennesketstræber 
efter. Det må hæve sig til endnu større erkendelser,
og igen vil disse højere erkendelser blive mulige, ved at detokkult set »sætter 
sin fod på dem«. I dette solsystem udviklerdet sig ved at sætte sin fod på 
stoffets slange. Det hæver sigved at beherske stoffet og selv blive en 
»visdomsslange«. Idet næste solsystem vil det hæve sig ved hjælp af 
»visdomsslangen
«, og ved at beherske og kontrollere agnishvattaernevil det opnå noget, som selv 
den højeste dhyan chohansoplyste tankesind endnu ikke kan fatte. 

a. Om det 5. princip. 
Solenglene er pitrierne, agnishvattaerne, tankesindets storedevaer, der bygger 
det egoiske legeme og fremkalder individualisering 
eller realiseret bevidsthed.

Vi har givet nogle brede og generelle oplysninger i denhensigt at åbne dette 
store og praktiske emne og i et forsøg på 

 
 
 





at forbinde dette solsystem i dets grundlæggende manasiskeaspekt med fortiden og 
fremtiden.

Den sektion, vi nu nærmer os, vedrører de guddommeligemanasaputraers udvikling, 
idet vi betragter dem som et samlet 
hele, der rummer det guddommelige tankesind, og opfatterden individuelle monade, 
der reagerer på deres liv, som endel af disse dhyani buddhaers legeme.

(a). Kosmisk set. Her vil en okkult sætning være på sinplads, for den rummer 
nøglen til de femfoldige dhyaniersmysterium: [side 647] 

»De tre højere søgte i cyklisk samklang at kende ogblive kendt. De tre lavere 
(for her medregner vi ikke detottende) hverken vidste eller så – de hørte kun og 
rørte.
Det fjerde havde ingen plads. Det femte (som også erdet fjerde) dannede i 
midtpunktet et kosmisk TAU, der 
blev afspejlet af det kosmisk syvende.« 

 
 
 





H.P.B. siger ,27 28 at den individualiserede monade har mere 
åndelig bevidsthed end monaden selv på sit eget plan, det 2.
Her må vi huske, at de planetariske logoi i vores system kuninkarnerer fysisk, 
idet deres individualiseringslegeme er pådet kosmiske mentalplan, og derfor kan 
de ikke udtrykke sighelt, mens de er manifesteret. Men relativt er det 
manifesterede 
menneske i stand til at udtrykke sig helt, når det har udviklet 
»de højere sfærers bevidsthed«. Derfor må vi lige fra begyndelsen 
af vores studium af det 5. princip være opmærksomme 
på, at de guddommelige manasaputraer på deres egetplan må ses fra den fysiske 
inkarnations synspunkt, mensmennesket kan betragtes ud fra det, der for det er 
et åndeligtaspekt.29 
Menneskelig individualisering, eller fremkomsten af deselvbevidste enheder på 
mentalplanet, er en del af en størreudvikling, [side 648] for den falder sammen 
med Planetlogos' 
tilegnelse af et fast fysisk legeme. Dette legeme består afvores 3 lavere 
planers stof. Efterhånden som manasaputraernes 
æteriske centre på det 4. kosmisk æteriske plan bliverbelivet, fremkalder de 
øget aktivitet på systemets mentalplan,
det kosmisk luftformige plan, og det himmelske menneskes 

27 H.L. 1, 215-217. 

28 H.L. 3, 244-245. 

29 1. 
2. 
3. 
4. 
Rige)))))))))))))))Princip 
5. 
6. 
7. 
8. 
Dette har en kosmisk og systemisk betydning, og hvis man vil have kastet 
lys på den begivenhed, som vedrører vores eget planetsystem, måman studere 
stanzerne om flammeherrernes ankomst. 

 
 
 





bevidsthed og livsenergi begynder at kunne mærkes. Samtidig 
strømmer, i henhold til loven, tankekraft eller manasiskenergi ind fra det 5. 
kosmiske plan, det kosmiske mentalplan.
Når denne dobbelte energi kontakter det, der bor i Logos' 
faste fysiske legeme, frembringer den genparter af centrenepå dette plan, og de 
egoiske grupper kommer til syne. Derummer latent alle 3 typer elektricitet og er 
selv elektriskefænomener. De består af de atomer eller typer af liv, somindgår i 
det 4. skabende hierarki, de rent menneskelige monader. 
På samme måde beliver denne tredobbelte kraft, der er 
frembragt af det himmelske menneskes bevidste aktivitet,
devasubstans, og den planetariske logos' faste fysiske legememanifesteres 
objektivt. Det er det, der menes med den udtalelse, 
at devaerne kun findes i de 3 verdener. Det er en udtalelse, 
som er analog med den, at menneskeheden kun findes ide 3 verdener. Ikke desto 
mindre findes de menneskeligemonader i deres 7 typer på åndens plan, og da det 
er dualitetens 
plan, findes devamonaderne også dér.

De studerende må hele tiden huske, at disse okkulte emner 
kan udtrykkes på to måder: 

Med hensyn til de 3 verdener, eller set fra Logos' faste fysiske 

legemes synspunkt.
Med hensyn til kraft eller energi, eller set fra Logos' praniske

eller vitale legemes, de 4 kosmiske æteres synspunkt. 

Det, vi forstår ved det 5. princip, er blot det kausale udtrykfor den kraft 
eller energi, der strømmer ind i systemet fraLogos' kausallegeme på det 5. 
kosmiske plan via den logoiskeanalogi til den mentale enhed. (Denne analogi 
involverer etbegreb, som er alt for avanceret til, at selv en indviet kanforstå 
det på nuværende tidspunkt). I 5. runde vil den indrebetydning måske blive 
klarere for disciplen. Efterhånden somden logoiske [side 649] vilje gradvis 
omdannes til begær, ogden fysiske inkarnation på den måde realiseres, kommer 
deren kolossal nedstrømning af belivende kraft fra det 5. kosmiske 
plan til vores 5. plan, mentalplanet. Det er denne kraft, 

 
 
 





som på det rigtige cykliske tidspunkt fremkalder bestemtebegivenheder i tid og 
rum og i de 3 verdener, hans fastefysiske legeme. Den første af disse 
begivenheder er Logos' 
tilegnelse af sit faste fysiske redskab og manifestationen afden fysiske sol og 
de fysiske planeter. Selvom dette, set fravores synspunkt, dækker et ufatteligt 
tidsrum, er det forLogos blot den korte svangerskabsperiode alle 
legemergennemgår. Den anden betydningsfulde begivenhed er de 
forskellige prajapatiers30 eller himmelske menneskers tilegnelse 
af et fysisk legeme – igen på forskellige tidspunkter altefter deres 
udviklingstrin. Det sker senere for de 7 end for de

3. Den studerende kan få en forestilling om betydningen afdenne sondring, hvis 
han studerer egoets inkarnationsproces.
Hvad har vi så? Først og fremmest en impuls eller viljentil-
at-være der udgår fra mentalplanet. Derefter begær somudgår fra astralplanet og 
fremkalder manifestation på detfaste fysiske plan.

Hvis denne idé udvides til også at omfatte de 3 logoi ellerlogoiske aspekter, 
har vi nøglen til mysteriet om de 9 sephiroth, 
den tredobbelte trimurti eller treenighed.

I forbindelse med den anden begivenhed skal vi ogsålægge mærke til de 
individuelle monaders tilegnelse af deresmanifestationslegeme i en endnu senere 
periode i tid og rum.

Indstrømningen af energikraften fra det 5. logoiske principfremkalder altså to 
ting: 

Den syvfoldige logos' tilegnelse af sit faste fysiske legeme.
Tilsynekomsten af de menneskelige monaders kausallegeme

på systemets 5. plan. [side 650] 

eller 

30 Prajapatier. Forfædrene, de der giver liv til alt på denne jord. Der er7 og 
derefter 10, svarende til de 7 og 10 sephiroth. Kosmisk er det StoreBjørns 7 
rishier, systemisk de 7 planetariske logoi, og planetarisk de 7kumaraer. – H.L. 
1, 130, 144 & 2, 129 & 3, 26, 85, note 2. 

 
 
 





For det større liv: inkarnation. 
For de mindre liv: individualisering. 


Det må overvejes grundigt.


Det vil altså være klart for alle tænkere, hvorfor det 5. princip 
vakte det 3. aspekt til selvbevidst virksomhed.

(b). Hylozoistisk set.31 Nu vil vi fortsætte vores betragtningaf det 5. logoiske 
princip, men ud fra et hylozoistisk synspunkt. 
Vi har set, at det kan opfattes som den kraft, energieller kvalitet, der udgår 
fra Logos' mentale enhed på det kosmiske 
mentalplan. Den har ifølge sagens natur en bestemtvirkning på systemets 5. plan 
og det 5. underplan af detfysiske plan, det luftformige. Før vi går over til 
emnet, agnishvattaerne, 
og beskæftiger os med dem i detaljer, er der trepunkter, vi må være opmærksomme 
på:

For det første må vi huske, at planerne i vores system,
betragtet som devasubstans, udgør spirillaerne i Sollogos' 
fysiske permanente atom. Det er blevet nævnt før, men måfremhæves igen her. Al 
bevidsthed, al erindring og alle egenskaber 
er oplagret i de permanente atomer, og det er altsådenne bevidsthed, vi 
beskæftiger os med her. Den studerendemå imidlertid huske, at det er på de 
atomare underplaner, denlogoiske bevidsthed (hvor fjern den end er fra 
virkeligheden)
er samlet. Systemets permanente fysiske atom, der har sammeforhold til Logos' 
fysiske legeme, som menneskets permanente 
atom har til dets legeme, er en kraftmodtager og derformodtagelig for kraft fra 
en anden, ekstrasystemisk kilde. Vikan få en forestilling om både den 
menneskelige og logoiskemanifestations illusoriske karakter ved at studere de 
permanente 
atomers forhold [side 651] til resten af strukturen. 
Adskilt fra det permanente atom findes menneskets fysiske 

31 Hylozoisme. Fra græsk »ule« stof, »zoon« dyr, og »isme« der er enendelse, som 
gør det navneord, den er forbundet med, til en doktrin ellerabstrakt idé. »Når 
vi har tilegnet os den hylozoistiske opfattelse, dersiger, at det stoflige 
univers er levende, vil naturens mysterium væreløst«. – Almindeligt leksikon. 

 
 
 





legeme ikke.

Men, ligesom naturrigerne, varierer former alt efter karakteren 
af den kraft, som strømmer gennem dem. I dyrerigetreagerer det, der svarer til 
det permanente atom, på kraft af eninvolutionær karakter fra en bestemt gruppe. 
Mennesketspermanente atom reagerer på en evolutionær gruppes kraft ogden 
planetariske logos' stråle, den logos i hvis legeme denmenneskelige monade har 
sin plads.

For det andet skal vi lægge mærke til, at det i betragtningaf ovenstående må 
være klart, at vi i denne fase af den manasiske 
indstrømning og udvikling beskæftiger os med denfulde belivelse og aktivering af 
den 5. logoiske spirilla. Den-
ne belivelse viser sig som mentalplanets intense aktivitet ogden trefoldige 
karakter af dets elektriske fænomener. 

a. Atomart underplan. . . . Mentale permanente atomer. . . . Positive 
b. 4.underplan.........Mentaleenheder............. Negative 
c. Egoiske grupper. . . . . . Kausallegemer. . . . . . . . . . . . . . Neutrale 
Det kommer frem i løbet af evolutionsprocessen. Her beskæftiger 
vi os med stofaspektet og energi i dens forskellige manifestationer. 
Devasubstansens respons på indstrømningen afkraft på mentalplanet har en 
tredobbelt virkning i forbindelsemed Logos eller syvfoldigheden: 

1. Den fører til en kraftig forøgelse af vitaliteten i de logoiskecentre i den 
4. kosmiske æter, og det mærkes både over ogunder aktivitetsplanet.
2. Den stimulerer indsatsen hos de højeste repræsentanter fordet 3. rige, og det 
har to virkninger, nemlig det 4. naturriges 
tilsynekomst på det fysiske plan og triadernes afspejling 
i kausallegemerne på mentalplanet.
3. Den resulterer som førnævnt i, at Sollogos' og Planetlogos' 
æteriske og faste fysiske legeme forbindes og koordineres.
Det betyder, at de 3 lavere og 4 højere planer samles i ensyntese, og at en 
tidligere mahamanvantaras eller solcyklus' 
devaer forbindes med de devaer, som tilhører en 
nyere orden, [side 652] og som afventede de rigtige betin-
 
 
 





gelser. Logos' fysiske inkarnation er bragt i stand, og da de3 lavere riger er 
negative i forhold til den højere kraft,
frembringer tiltrækningen og vekselvirkningen mellem deto det 4. eller 
menneskelige rige. Tankens, åndens ogstoffets ild er bragt sammen, og 
udviklingen af fuld selvbevidsthed 
påbegyndt. 

For det tredje bør den studerende udforske betydningen aftallene 3, 4 og 5 i 
bevidsthedsevolutionen. Hidtil, og med rette, 
er numerologi primært blevet studeret i relation til stofaspektet 
og ikke så meget til bevidst energi. F.eks. betragtestriaden normalt som en 
trekant bestående af det manasiske, 
buddhiske og atmiske permanente atom. Firkanten står fordet lavere stoflige 
menneske, og den femtakkede stjerne bliver 
ofte fortolket meget materialistisk. Alle disse synsvinklerer nødvendige og må 
gå forud for studiet af det subjektiveaspekt, men de lægger vægten på det 
stoflige i stedet for detsubjektive. Emnet bør imidlertid studeres psykologisk. 
I dettesolsystem er ovenstående tal de vigtigste set fra bevidsthedsudviklingens 
synspunkt. I det forrige system lå mysteriet itallene 6 og 7. I det næste system 
bliver det 2 og 1. Det refererer 
kun til den psykiske udvikling. Lad mig illustrere: Påmentalplanet betyder den 
femtakkede stjerne (blandt andet)
evolutionen af det 5. princip ved hjælp af de 5 sanser i de 3verdener (som også 
kan deles i 5 dele), fremkomsten af selvbevidsthed 
og udviklingen af den 5. spirilla.

Når stjernen lyser op ved indvielse på det buddhiske plan,
står tallet for den fulde udvikling af det 5. princip eller den 5.
kvalitet, afslutningen af egoets cyklus på de 5 stråler undermahachohanen, 
assimileringen af alt, hvad der kan læres pådem, og opnåelsen, ikke alene af 
fuld selvbevidsthed, menogså den gruppebevidsthed, et menneske er involveret i. 
Detangiver den fulde udfoldning af 5 af de egoiske kronblade, såder er 4 tilbage 
at åbne før den sidste indvielse.

Ved indvielserne på mentalplanet stråler den femtakkedestjerne over hovedet på 
den indviede. Det vedrører de tre første 
indvielser, som gennemgås i det kausale redskab. Det er 

 
 
 





blevet sagt, at de to første indvielser finder sted på astralplanet, 
og [side 653] det er korrekt, men har givet anledning tilen misforståelse. De 
opleves primært i forbindelse med detastrale, fysiske og lavere mentale legeme 
og påvirker kontrollen 
med dem, og da hovedvirkningen mærkes i disse legemer,
kan den indviede få det indtryk, at de har fundet sted på depågældende planer, 
for det er i astrallegemet virkningen ermest livfuld og stimulerende. Men vi må 
altid huske, at destørre indvielser tages i kausallegemet eller – adskilt fra 
dettelegeme – på det buddhiske plan. Ved de to sidste indvielser,
der frigør et menneske fra de 3 verdener og sætter det i standtil at fungere i 
Logos' vitale legeme og bruge den kraft, sombeliver dette logoiske redskab, 
bliver den indviede selv til enfemtakket stjerne. Den sænker sig over ham og 
smelter sammen 
med ham, så han ses i centret af den. Denne nedstigningfremkaldes ved indvierens 
brug af kraftstaven og bringer etmenneske i berøring med det af planetlogos' 
legemscentre,
det er en del af. Det sker bevidst. De to indvielser, som kaldes 
den 6. og 7., finder sted på det atmiske plan. Den femtakkedestjerne »flammer op 
indefra« – som det hedder med esoterisksprogbrug – og bliver til en syvtakket 
stjerne. Den sænker sigover mennesket, og det træder ind i flammen.

Indvielse og tallenes mysterium vedrører primært bevidsthed 
og ikke »evnen til at fungere på et plan« eller stoffetsenergi, sådan som man 
kan udlede af mange okkulte bøger.
De vedrører det subjektive liv, der er en del af en planetlogos' 
eller stråleherres bevidsthed og selvrealisering, og ikke liv i 
stof som vi opfatter det. Et himmelsk menneske virker i sitpraniske redskab, og 
set fra vores synspunkt i dette system erdet dér, dets bevidsthed findes. Det 
arbejder bevidst gennem 
sine centre. 

Lad os nu opsummere: Der er et stadium i bevidsthedensevolution, hvor 3, 4 og 5 
blander sig og smelter helt sammen.
Når der er forvirring omkring dette punkt, skyldes det toforhold, som er 
forbundet med den studerendes individuelle 
udviklingstrin. Vi fortolker og farver udtalelser alt efter voresindre 
bevidsthedstilstand. Det hentyder H.P.B. til, hvor han 

 
 
 





beskæftiger [side 654] sig med principperne.32 Men fortolkningen 
af disse tal afhænger også af den nøgle, der bruges.
Det 4. riges enheder træder ind i det 5. eller åndelige rige, nårde har belivet 
den 5. spirilla i alle det lavere trefoldige menneskes 
atomer, når de har foldet tre af de egoiske kronbladeud og er i færd med at 
udfolde det fjerde og femte, og når deer ved at blive bevidste om det himmelske 
menneskes praniske 
kraft. 

(c). Solenglene og det 5. princip. Nu kan vi studere de 
væsener, som vedrører dette 5. princip, og deres virkning 
påbevidsthedsevolutionen. 

I forbindelse med mennesket fremkalder disse solengleeller agnishvattaer 
foreningen af den åndelige triade eller detguddommelige selv og firfoldigheden 
eller det lavere selv. Iforbindelse med Logos frembringer de tilstande, hvor 
detæteriske og faste fysiske legeme bliver en enhed, uanset omdet er Sol- eller 
Planetlogos.

De repræsenterer en bestemt type elektrisk kraft. Deresarbejde består i at 
blande og sammensmelte, og frem for alt erde systemets »forvandlende ild«, dvs. 
de væsener, der senderGuds liv gennem deres ildlegeme på vej ned fra det højere 
tildet lavere, og på vej op igen fra det lavere til det højere. Dehøjeste 
grupper er forbundet med den del af det logoiskehovedcenter, som svarer til 
hjertet, og her er nøglen til kamamanas' 
mysterium. De kamiske engle belives fra »hjertecentret
« og de manasiske engle fra det logoiske hovedcenter via 
det punkt i dette center, der er forbundet med hjertet. Disse 
to dominerende grupper er det samlede kama-manas i alledets manifestationer. 
Solenglene findes i tre grupper, som allevaretager selvbevidsthedens aspekt, er 
forbundet med ogbliver belivet af den 5. spirilla i Logos' permanente atom, og 
arbejder som en enhed.

Den højeste gruppe er forbundet med det logoiske hovedcenter, 
hvad enten det er Solens eller planetens. De arbejdermed de manasiske permanente 
atomer og legemliggør viljen


32 S.D. III, 456. 

 
 
 





til-at-være i fast fysisk inkarnation. Deres kraft mærkes på det[side 655] 
atomare og det 2. underplan. De er disse planerssubstans og liv. Den anden 
gruppe er direkte forbundet medalle egoers kausallegeme og har primær betydning 
i dettesolsystem. De kommer fra hjertecentret og udtrykker dennekraft. Den 
tredje gruppe svarer til halscentret og viser dereskraft på det 4. underplan 
gennem de mentale enheder. De er, ien strengt okkult betydning, egoets samlede 
evne til at se,
høre og tale (eller give lyd).

Her kan vi give dem, der har evnen til at se, et vink. Trekonstellationer er 
forbundet med det 5. logoiske princip i detstrefoldige manifestation: Sirius, to 
af Plejaderne og en lillekonstellation, hvis navn den studerende må finde ved 
hjælp afintuitionen. Disse tre styrer Logos' tilegnelse af sit fastelegeme. Da 
den sidste pralaya var forbi, og det æteriskelegeme var blevet koordineret, blev 
der i henhold til lovendannet en himmelsk trekant, som kanaliserede en 
kraftstrøm 
ind i systemet. Den frembragte vibrationer på det 5. plan.
Denne trekant findes stadig og er årsag til den fortsatte indstrømning 
af manasisk kraft. Den er forbundet med spirillaerne 
i Logos' mentale enhed, og så længe hans vilje-til-at-værebestår, vil energien 
fortsætte med at strømme igennem. I 5.
runde vil den være på sit højeste.

Når vi betragter de væsener,33 der gav mennesket detmanasiske princip, må vi 
huske, at det er de skabninger, somnåede målet i en tidligere manvantara, og som 
i denne runde 

33 Her kunne vi stille et meget naturligt spørgsmål: »Hvorfor har vi 
midtersystemets devaer (som vi kan kalde dem, der er forbundet meddette system 
og med buddhi og kama-manas) med i vores behandling aftankeformer?« Af to 
grunde: For det første fordi alt, hvad der er isolsystemet, blot er substans 
belivet fra det kosmiske mental-og astral-
plan og bygget til former gennem den elektriske lovs kraft. Alt, hvad derkan 
opfattes, er blot former besjælet af idéer. For det andet fordi mennesket 
gennem kendskab til de skabende processer i systemet med tidenselv lærer at 
blive en skaber. Det kan vi illustrere ved at gøre opmærksom 
på, at en af hovedfunktionerne af den teosofiske bevægelse i alledens mange 
forgreninger er at opbygge en form, som til sin tid kan blivebesjælet af 
broderskabets idé. 

 
 
 





ventede på et bestemt øjeblik, hvor de kunne komme ind ogfortsætte [side 656] 
deres arbejde. Der er en parallel i ankomsten 
af egoer fra månekæden i atlantiske dage. Parallellen erikke helt nøjagtig, for 
der var en speciel situation på Månen,
og et særligt karmisk formål bragte dem alle sammen ind pådet tidspunkt.

Her må vi huske, at på Månen blev det 5. eller manasiskeprincip udklækket 
normalt. Instinkt udviklede sig gradvist,
indtil det havde samme karakter som manas og umærkeligtsmeltede sammen med det. 
I denne runde krævede et særligtforhold ekstraplanetarisk stimulering, og denne 
speciellegruppe pitrier fremkaldte en overførsel af det lavere til dethøjere 
gennem en nedstrømning af energi fra et ekstrasystemisk 
center via Jordens forbillede. 

De 3 midterste runder er, ligesom for planernes og princippernes 
vedkommende, de vigtigste for udviklingen af de selvbevidste 
enheder i dette system, og bestræbelsen på at gøre 3,4 og 5 perfekte udgør for 
Planetlogos, såvel som for mennesket, 
modningscyklen. De tidligere og senere cykler markererhenholdsvis vækst mod 
modenhed og indsamling af erfaringens 
frugter. Her kan de tre haller igen drages ind i billedetog midterperioden 
sættes i relation til kundskabens hal.

Manasadevaerne findes på alle planeterne, og altid i derestre grupper, men deres 
metoder varierer alt efter planeternesudviklingstrin og deres planetariske 
herres karma. Deresarbejdsmetode på Jorden kan studeres i Den hemmelige læreog 
har den allerstørste interesse for mennesket på dette tidspunkt.
34 De tre grupper bør studeres i relation til deres okkulte 
arbejde, som antydes med betegnelserne: 

a. De der afslog at inkarnere.
b. De der indpodede manas' gnist.
c. De der tog legemer og formede typen. 
Den anden gruppe, midtergruppen, kan underinddeles i to 

34 Se Den hemmelige lære, bind 3. 

 
 
 





mindre grupper: [side 657] 

a. De der indpoder manas' gnist,
b. De der nærer og opflammer den latente ild i de bedstetyper dyremenneske, 
hvilket igen giver 5. Disse udtalelser tages ofte for pålydende,
men man er ikke opmærksom på deres egentlige mening. Detvil være en stor fordel 
for den studerende at se emnet fra 
energiens eller den magnetiske vekselvirknings synspunkt.
De, der afslog at inkarnere eller belive de forberedte former,
handlede i overensstemmelse med loven, og deres modstandmod at inkarnere i disse 
former var baseret på magnetisk 
frastødning. De kunne ikke belive de former, som var stillet 
til rådighed, for det ville medføre et modsætningsforholdmellem det, der okkult 
er det samme. Det mindre liv var ikke 
negativt over for det større. Hvor gnisten blev indpodet, harvi det negative 
aspekts modtagelighed for den positive kraftog dermed fremskridt i arbejdet. I 
alle tilfælde har vi devasubstans 
med én polarisering, som belives af en anden polarisering 
med henblik på, gennem deres vekselvirkning, atafbalancere kræfterne og 
frembringe en tredje type elektriskefænomener. 

Spørgsmålet om flammeherrernes ankomst vil blive diskuteret 
senere under overskriften »individualisering«. Herbeskæftiger vi os kun med de 
chohanske kræfters arbejde isystemisk og kosmisk henseende. Disse solvæsener 
var, da deer befriede intelligente essenser, i pralaya af en sekundærkarakter, 
da tiden for deres tilbagevenden til inkarnation kom.
Da det ORD, der fremkaldte triadernes begær efter selvrealisering, 
lød, og den lavere manifestations lyd var steget tilvejrs og havde blandet sig 
med det (som de okkulte bøgerudtrykker det), kom der en respons fra nogle af de 
konstellationer, 
som er forbundet med vores. Dette frigjorde energi,
der strømmede ind i solsystemet og førte de solengle, som
»hvilede i Guds hjerte indtil tiden var inde«, med sig. Derestilsynekomst på 
mentalplanet resulterede i foreningen af ånd 

 
 
 





og stof, og af denne forening blev det selvbevidste væsen,
egoet, født. På kosmiske planer foregår der en tilsvarendeproces i forbindelse 
med så mægtige væsener som en sollogosog de 7 liv. [side 658]

Når et menneske inkarnerer, strømmer dets energi fra denrene hensigts plan, 
mentalplanet, ned i det fysiske redskab pådet luftformige eller 5. underplan, og 
noget tilsvarende sker idet logoiske legeme. En lignende proces udspiller sig i 
forbindelse 
med energien i en menneskekrop, når den stimulererden enkelte celles liv og får 
den til at indtage sin plads i detsamlede legeme og arbejde relativt intelligent 
sammen medresten af gruppen. Sådan er det også med de menneskeligemonader, 
cellerne i det logoiske legeme. Når videnskabenanerkender dette faktum (hvilket 
ikke kan vare så længe), vilopmærksomheden blive vendt mod kroppens flygtige 
essenser 
og især hjertecentret og dets forbindelse med disse luftformige 
stoffer. Da vil man opdage, at hjertet er en maskine,
som ikke blot sætter livsvæskerne i omløb, men også udvikleren bestemt type 
intelligent essens, der er den positive faktor icellens liv. 

Det giver os en forestilling om den mikrokosmiske proces,
for individualiseringen af enhederne fremkaldes af en makrokosmisk 
begivenhed, som har virkninger i mikrokosmos.

Her er et sidste punkt, der må fremhæves. Okkult setlegemliggør de 5 kumaraer 
eller Brahmas 5 tankefødte sønnerdenne manasiske kraft på vores planet. Men de 
afspejler blot(i det planetariske Hierarki) funktionen af de 5 kumaraer 
ellerrishier, som er de 5 stråleherrer, der manifesterer sig gennemde 4 mindre 
planeter og synteseplaneten.

Disse 5 kumaraer er kanaler for denne kraft, og en af dem,
planeten Venus' herre, legemliggør det 5. hierarkis funktion.
Det forklarer Venus' aktivitet ved individualiseringen i dennerunde. I næste 
runde vil det 5. hierarki bruge jordsystemet påden måde, og da vil vi se manas i 
fuldt flor i menneskeslægten. 
Det 5. hierarki, agnishvattaerne, legemliggør i deresmange grader »jeg-
princippet«, frembringer selvbevidsthedog bygger menneskets 
selvrealiseringslegeme. I tid og rum, 

 
 
 





og på mentalplanet, er de mennesket selv i dets inderstevæsen. De sætter det i 
stand til at bygge sit eget årsagslegeme, 
folde sin egoiske lotus ud og gradvis befri sig for deformmæssige begrænsninger, 
det har skabt, og på den mådemed tiden komme i forbindelse med en anden 
energitype,
buddhisk energi. Med andre ord: Gennem deres arbejde kanmennesket blive bevidst 
[side 659] uden det manasiske redskab, 
for manas er blot den form, et højere princip udtrykkersig gennem. Guds liv 
kommer cyklisk under indflydelse af deforskellige hierarkier eller kræfter, der 
alle sammen bygger etmidlertidigt redskab til det, lader det strømme gennem 
deressubstans, giver det en bestemt kvalitet eller farvning og dermed 
forøger dets vibrationskapacitet, indtil livet i sidsteinstans bliver befriet 
for hierarkiske begrænsninger. Dereftervender det tilbage til sin evige kilde 
plus de erfaringer, dethar vundet, og den forøgede energi, som er resultatet af 
detsforskellige overgange.

Lad os hele tiden huske, at strålerne er det positive aspekt imanifestation. De 
strømmer ned i negativt stof, deva- ellerhierarkisk substans, og frembringer på 
den måde forskelligeformer for aktivitet. Hierarkierne er det negative aspekt 
iforhold til strålerne og reagerer på stråleimpulser. Men indenfor hver stråle 
og hvert hierarki i dette system, er der igen tokræfter. Guds sønner er 
tvekønnede. Devasubstansen er ogsåtosidet, for evolutionsdevaerne er f.eks. 
atomets, cellens eller 
den undermenneskelige forms positive energi, mens elektronerne 
eller de mindre liv i formen er negative.

Heri, og i det 5. hierarkis funktion, ligger manasaputraernes 
mysterium, og det kan der ikke siges mere om. Hemmeligheden 
om buddhi, det 6. princip eller kristusprincippet,
som er forbundet med disse gudesønner, og det 5. hierarki,
der er redskab for eller modtager af buddhi, kan ikke afsløresuden for indviede 
kredse, for den rummer kundskaben om 
den egoiske udvikling og 5 af de himmelske menneskers ellerkumaraers karma. 

Det 5. eller manasiske princip er legemliggjort i de 5 kumaraer, 
og hvis den studerende undersøger betydningen af de 

 
 
 





5 første kronblade, der udfoldes i den egoiske lotus, kan hanmåske afdække det 
yderste lag af mysteriet. Den 5. stråle,
som er den 5. kumaras stråle, er på bølgelængde med denenergi, der strømmer 
gennem det 5. hierarki. Som den studerende 
ved, er denne stråleherre den 5. i rækken af de 7 stråleherrer, 
men den 3. eller midterste i relation til de 5. [side 660] 

1. Viljens eller kraftens kosmiske herre.
2. Kærlighed-visdommens kosmiske herre.
3. Den aktive intelligens' kosmiske herre.. . . . . . . . . . . . . . .1. 
4. Harmoniens kosmiske herre........................2. 
5. Den konkrete videns kosmiske herre.................3. 
6. Den abstrakte idealismes kosmiske herre. . . . . . . . . . . . .4. 
7. Den ceremonielle magis kosmiske herre. . . . . . . . . . . . . .5. 
Det er noget, vi må overveje, og vi må også være opmærksomme 
på den nære forbindelse, han i sin egenskab af kraftformidler 
i månekæden, den 3. kæde, har med det 3. rige,
dyreriget, og den 3. runde. I de arkaiske optegnelser er der, istedet for hans 
navn eller betegnelse, et symbol bestående afen omvendt femtakket stjerne med en 
lysende trekant i mid-
ten. Her skal man lægge mærke til, at antallet af punkter isymbolet er 8 – et 
billede af den særlige bevidsthedstilstand,
der fremkommer når tankesindet »dræber virkeligheden«. Herligger hemmeligheden 
om planetarisk avitchi,35 på sammemåde som det 3. større planetsystem kan 
betragtes som systemets 
avitchi, og Månen på et tidspunkt indtog en tilsvarendeposition i forbindelse 
med vores planetsystem. Dette måopfattes i relation til bevidsthed og ikke 
lokalitet.

I midten af 5. runde vil der ske bestemte ting. Det 5. hierarkis 
magt vil kulminere. Det vil indvarsle dommens dag og 

35 Avitchi. En bevidsthedstilstand som ikke nødvendigvis ligger efterdøden eller 
mellem fødsler, for den kan også forekomme på Jorden.
Ordret betyder det »ubrudt helvede«. Vi får at vide, at det er det sidsteaf de 8 
helveder, hvor »synderne dør og genfødes uden afbrydelse, menalligevel ikke uden 
håb om endelig forløsning«. – S.D. III, 510, 521,528, 529. 

 
 
 





føre til voldsomme stridigheder, for det manasiske redskab
»manas« (som de legemliggør) vil modsætte sig overførslenaf det indre liv 
(buddhi). Derfor vil der, i en racemæssigmålestok som involverer millioner af 
mennesker, komme en 
gentagelse af den kamp, et menneske bliver inddraget i, nårdet søger at hæve sig 
over tanken og leve åndens liv. Det erdet endelige armageddon, det planetariske 
kurukshetra, og vilblive efterfulgt af dommens dag, hvor manas' sønner kastes 
ud, og visdommens [side 661] drager hersker. Det betyderblot, at de mennesker, 
hos hvem det manasiske princip er fordominerende eller ikke tilstrækkelig 
udviklet, vil blive betragtet 
som mislykkede og må vente, til der kommer en udviklingsperiode, 
som passer dem bedre, mens de der lever detbuddhiske liv, og hos hvem dette 
princip vokser sig stærkt –
åndelige mennesker, aspiranter, disciple af forskellige grader,
indviede og adepter – vil blive tilbage og fortsætte den naturlige 
udviklingslinje i dette planetsystem.

I disse 5 og i de bibelske ord »fårene og bukkene«36 liggerStenbukkens 
mysterium. Det er det, de kristne hentyder til,
når de taler om, at Kristus hersker på Jorden i 1.000 år, mensslangen er spærret 
inde. Kristusprincippet vil blive dominerende 
i resten af manvantaraen, og den lavere stoflige naturog tankesindet stilles i 
bero indtil næste runde, hvor der vilvise sig nye muligheder for nogle af de 
frasorterede grupper,
selvom størstedelen må vente til et andet system. Nogetlignende vil ske i 5. 
kæde, men da det vedrører et center i denplanetariske logos, vi kun ved lidt om, 
behøver vi ikke uddybe 
det nærmere her. 

Planetkæderne legemliggør centre, og efterhånden som devækkes og bliver 
stimuleret, fører de bestemte typer manasaputraer 
i fysisk inkarnation. Den type, der er præget af 5.
kædes energi, er lidet kendt, da den er ved at udvikle sig i etandet 
planetsystem, det 5., og derfor er det spild af tid at tageden i betragtning. 
Den er forbundet med udfoldningen af enplanetlogos' 5. egoiske kronblad på hans 
eget plan og derfor 

36 Bibelen: Matthæusevangeliet, 25:33. 

 
 
 





med den 5. spirillas aktivitet. Til sin tid vil disse energienheder 
»komme ind« fra et andet planetsystem på en kosmiskenergistrøm, som går gennem 
en bestemt systemisk trekant,
ligesom da egoerne kom ind i denne runde.

Her skulle vi måske gøre opmærksom på, at de solengle,
der tilhører det 5. hierarki, naturligvis er en væsentlig faktor iforbindelse 
med det 5. eller åndelige riges evolution. Det erdem, der gør den mulig, for de 
bygger bro, ikke alene fra det

3. til det 4. rige, men også fra det 4. til det 5. [side 662]
Men nu behøver vi ikke beskæftige os mere med spørgsmålet 
om det 5. princip, og det af to grunde:
For det første fordi emnet er blevet behandlet tilstrækkeligdetaljeret til vores 
formål i en tidligere sektion, og for detandet fordi der på nuværende tidspunkt 
ikke må afsløres mereom kosmisk manas og de væsener, som kommer ind på 
denimpuls. Det, der er givet i Den hemmelige lære og supplerether med yderligere 
detaljer, vil være tilstrækkeligt for endnuen generation af studerende. Hver 
generation må frembringeindivider, som selv er i stand til at fastslå de 
subjektivekendsgerninger. De vil bruge den eksoteriske viden somspringbræt på 
vejen til fuldendt viden. De vil vide, og de vilmeddele, men først når de i den 
kommende 50-årscyklus harudført deres arbejde, vil de mange erkende den sandhed, 
defå har åbenbaret. Det er tydeligt i H.P.B.s tilfælde. Hendesarbejde vil blive 
retfærdiggjort og Den hemmelige lære få 
oprejsning på grundlag af det nuværende arbejde. 

b. Om individualisering. 
(a). Solenglens arbejde. Lad os ganske kort betragte detegoiske legemes 
generelle opbygning og opregne dets bestanddele, 
idet vi husker, at formen altid forberedes, før den 
bliver beboet. Ud fra studiet af dette legeme kan vi så danne osen forestilling 
om og kaste lidt lys på makrokosmisk individualisering.


Kausallegemet, der somme tider (om end upræcist) kaldes
»karana sarira«, har sin plads på mentalplanets 3. underplan, 

 
 
 





det laveste abstrakte plan, og det sted hvor den 3. logos' stråle 
giver det fornødne »lys til bygning«. (Det skyldes at hvertunderplan påvirkes 
specielt af den stråleherre, som har samme 
navn eller nummer). Når tiden er inde, og buddhis redskaber 
skal koordineres, sætter nogle store skabninger, flammeherrer 
eller manasadevaer gennem en ydre drivkraft sig iforbindelse med dette 
underplans stof og beliver det medderes egen energi. De giver en ny og positiv 
impuls, derkoordinerer planets stof og fremkalder en midlertidig afbalancering 
af kræfterne. Heraf kommer det nye kausallegemes
»hvide« eller gennemsigtige tilstand. Det er nu op til detnyfødte ego først at 
forstyrre [side 663] ligevægten og sidengenvinde den ved afslutningen af 
processen og på den mådefrembringe en form, som er fuld af lysende grundfarver.

Når manasadevaerne kommer ind for at frembringe selvbevidsthed 
og fremkalde de guddommelige egoers inkarnation,
sker der fire ting på dette plan. Hvis den studerende kombinerer 
disse fire med det, der i forskellige okkulte bøger allerede 
er givet om virkningen af individualisering på dyremennesket 
og dets tilsynekomst som et selvbevidst individ på detfysiske plan, fremkommer 
der en arbejdshypotese, som sættermennesket i stand til at realisere sig selv 
videnskabeligt. Defire begivenheder gives i deres rækkefølge i tid og rum: 

For det første. På mentalplanets 3. underplan viser der signogle 
vibrationsimpulser – 9 i alt – bestående af manasadevaernes 
femfoldige vibration plus den firfoldige vibration, somfremkaldes nedefra og er 
uløseligt forbundet med dette under-
plans stof, det 5. set nedefra. Det frembringer den »nifoldigeegoiske lotus«, 
der på dette stadium er helt lukket, idet de 9kronblade er foldet sammen. De er 
vibrerende og funklende
»lys«, men ikke særlig strålende. Disse »lotusknopper« er delti grupper svarende 
til de 5 typer dhyanier, som påvirker dem,
former dem ud af deres egen substans og farver dem svagtmed »manas' ild«. 

For det andet. Den manasiske aktivitet frembringer enmental trekant bestående af 
ild, der langsomt begynder at 

 
 
 





strømme rundt mellem det manasiske permanente atom, etpunkt midt i den egoiske 
lotus og den mentale enhed, som erkommet til syne på det 4. underplan gennem det 
iboendeinstinkts voksende intelligens. Denne ildtrekant, der består afren 
elektrisk manasisk kraft, bliver mere og mere lysende,
indtil den fremkalder en vibrationsrespons fra både det lavereog det højere. 
Trekanten er kernen i antahkaranaen. Dethøjtudviklede menneskes arbejde består i 
at reducere dennetrekant til en enhed og ved hjælp af ren aspiration (der 
simpelthen 
er sublimeret begær, som indvirker på mentalt stof)
gøre den til udviklingsvejen og på den måde, i form af enhøjere syntese, 
reproducere den tidligere »vej«, som åndenfulgte, da den steg ned og tog [side 
664] sit redskab, kausallegemet, 
i besiddelse og derfra virkede gennem det laverepersonlige selv.

For det tredje. Når flammeherrerne har frembragt et lege-
me eller en form, og vibrationen har nået et sådant stade, atden udløser en 
respons, kommer der en nedstrømning afbuddhi gennem den manasiske trekant til 
punktet midt ilotusen. Den fremkalder gennem sin vibration en ændring aflotusens 
udseende. Midt i blomsten viser der sig 3 nye kronblade 
som lukker sig omkring den centrale flamme og holderden skjult, indtil tiden for 
åbenbaringen af »juvelen i lotusen«
kommer. Den egoiske lotus består nu af 12 kronblade, hvor 9af dem på dette 
stadium danner en knop, mens 3 er heltskjulte og gådefulde.

Samtidig er de 3 permanente atomer indesluttet i lotusenog ses af den 
clairvoyante som 3 lyspunkter i bunden afknoppen under den centrale del, hvor de 
danner en svagtlysende trekant. Selvom der kun er tale om et 
embryonaltkausallegeme, er det nu færdigbygget i sin trefoldige natur ogparat 
til at blive aktiveret igennem tidsaldrene. Stofaspektet, 
som vedrører menneskets form i de 3 verdener eller dets 
aktivt intelligente personlige selv, udvikles og styres gennemden mentale enhed, 
det astrale og det fysiske permanente 
atom. Åndsaspektet, den evige vilje, skjuler sig i hjertet aflotusen og bliver 
først åbenbaret, når manasadevaerne har 

 
 
 





udført deres arbejde. Derfor er det bevidsthedsaspektet, 
legemliggørelsen af det guddommelige egos kærlighed-visdom, 
som den udtrykker sig gennem tankesindet, der erfremherskende, og i de 9 
kronblade og deres vibrationskapacitet 
ligger alle de latente udviklingsmuligheder og evnen tilat fungere som en 
selvbevidst enhed, det væsen vi kaldermenneske.37 Mahadeva bor i hjertet, Surya 
eller Vishnu [side 
665] åbenbarer ham i hans essens som kærlighedens visdomog visdommens kærlighed, 
og Brahma, den skabende logos,
gør denne åbenbaring mulig. Faderen i himlen åbenbares afKristus, Sønnen, gennem 
inkarnationsprocessen, der muliggøres 
af Helligåndens arbejde. Alt dette er bragt i stand vednogle kosmiske væseners 
mellemkomst, væsener som »ofrersig« for at mennesket kan blive til. Ud af deres 
egen essensgiver de, hvad der er nødvendigt til skabelsen af 
individualiseringsprincippet, 
og det vi kalder »selvbevidsthed«, og påden måde sætter de den guddommelige ånd 
i stand til atbegynde på et rigere liv gennem formens begrænsning, delektier som 
læres på den lange pilgrimsfærd og »assimilerin


37 Solherren, det guddommelige ego. Af de to muligheder for sjælsudvikling, 
H.P.B. i Stilhedens røst kalder »dhyanas« og »dharmas« eller
»paramitas'« vej, er ramayana baseret på sidstnævnte. De syv »portaler
«, der omtales i samme bog, svarer formentlig til de syv afsnit i dettehellige 
digt. Men jeg har kun læst det første afsnit, og det vil jeg give jeren analyse 
af, så vidt jeg nu kan. Efter forordet er begyndelsen af førsteafsnit en 
beskrivelse af de specielle omstændigheder omkring Ramasfødsel i Dasarathas 
familie. Dasaratha er, som I alle ved, en efterkommer 
af solkongerne, der begyndte at herske over denne jord fra Vyvaswatha 
Manus tid. Som hans navn antyder, er han en konge, hvis vognkan rejse i ti 
retninger, eller, hvis vi bruger den okkulte mikrokosmiskebetydning, er han 
konge over menneskekroppen, der har ti handlings-ogsansecentre, som forbinder 
den med de ti retninger. Det er almindeligkendt at vores gamle filosoffer 
plejede at beskrive kroppen som en bymed ni porte. De ni porte er, som I ved, 
menneskekroppens ni åbninger.
Hvis I til de ni lægger den åbning, der kaldes Brahma-runda ellerBrahmas dør, 
får I ti porte svarende til de ti retninger. Ordet »dasaratha«
angiver den bevidsthed, som er forbundet med vores sanser, og som erunderordnet 
i forhold til den bevidsthed, vi kalder tankesindet. – The 
Theosophist, bind XIII, s. 340. 

 
 
 





gen af mangeartede tilværelser«.

For det fjerde. Når disse tre begivenheder er indtruffet,
trækkes lyset eller ilden, der cirkulerer i den manasiske trekant, 
ind i lotusens center, så denne »prototype« på denfremtidige antahkarana (hvis 
man kan kalde den det) forsvinder. 
Kronbladenes, atomernes og »juvelens« trefoldige energisamles, fordi der nu skal 
udvikles en impuls, som kan fremkalde 
en nedstrømning af energi fra det nyskabte kausallegeme 
til de menneskelige aktiviteters 3 verdener. 

Vi har beskæftiget os med den individualiseringsmåde, somer resultatet af 
flammeherrernes ankomst, fordi det er den, der 
er den primære metode i dette solsystem. Uanset hvilkemetoder der bruges i de 
forskellige planetsystemer og kæder,
er denne [side 666] den almindelige i midterfasen. Karmiskeforhold i forbindelse 
med en planetlogos kan medføre ændringer 
og aktivere manasadevaer, hvis virksomhed måskeikke er den samme i alle 
detaljer, men resultatet er altid detsamme, og de guddommelige egoer har i deres 
kausallegemeet tilsvarende instrument at arbejde igennem.

Et sidste punkt, som har stor betydning, er, at agnishvattaerne 
bygger kronbladene ud af deres egen substans, dvs. stofbelivet af »jeg-
princippet« eller ahamkara. De beliver ogsåde permanente atomer med deres 
positive kraft for med tidenat bringe den 5. spirilla i fuld aktivitet. Alle 
muligheder, alleforhåbninger og al optimisme med hensyn til fremtidig succes 
ligger i disse to punkter.

Som vi har set, førte agnishvattaernes arbejde på mentalplanet 
til en nedstrømning af kraft eller energi fra monaden(eller ånden), og sammen 
med den lavere firfoldigheds energifremkaldte den tilsynekomsten af det egoiske 
legeme påmentalplanet. Vi har en fjern illustration af den tanke, jegprøver at 
formidle, i almindeligt elektrisk lys. Ved forbindelsen 
mellem de to poler skabes der lys. På samme måde lysermonaden op, men i 
illustrationen må vi medtage de finereplaner, så den ene pol omfatter 7 og den 
anden 4 typer krafteller energi. En videnskabelig formel for individualiserings-

 
 
 





processen beskriver denne tilnærmelse med dens forskelligeenergityper i form af 
et symbol og et tal, men den kan ikkeafsløres her. 

Manasadevaerne belives selv af kraft fra det kosmiske 
mentalplan – en kraft der har været virksom lige siden individualiseringen 
af Sollogos i en meget fjern kalpa. De legemliggør 
tilsammen Logos' vilje eller hensigt og er de kosmiske
»prototyper« på vores solengle. Solenglene legemliggør påsystemets mentalplan så 
meget af denne vilje og hensigt, somLogos kan realisere i en enkelt inkarnation, 
og som de i deresgrupper kan udvikle. Derfor arbejder de gennem egoiskegrupper 
og efter individualisering primært gennem de menta-
le enheder hos de individer, der indgår i grupperne. Det erderes sekundære 
arbejde. Deres arbejde kan delvis beskrivespå følgende måde: [side 667] 

For det første fremkalder de foreningen af det guddommelige 
ego og det lavere personlige selv. Det har vi beskæftigetos med. 

For det andet arbejder de gennem de mentale enheder ogindprenter atomerne den 
del af den logoiske hensigt (hvormikroskopisk den end er), som individet kan 
opfylde på detfysiske plan. I begyndelsen assimileres deres indflydelseubevidst, 
og mennesket reagerer blindt og uvidende på planen. 
Men senere, efterhånden som evolutionen skrider frem, 
anerkender mennesket deres arbejde i form af et bevidstsamarbejde med 
evolutionsplanen.38 Efter 3. indvielse er 
viljes- eller hensigtsaspektet fremherskende. 

38 Yajamana eller den der ofrer sig. En yajamana er et menneske, somhar ofret 
sig for det gode i verden og påtaget sig at forme begivenhederne 
i overensstemmelse med loven. Hvis menneskekroppen opfattes somofferpladsen, er 
manas yajamanaen. Alle et menneskes handlinger frafødsel til død udgør én stor 
yagnisk proces, der ledes af det sandemenneske, som kaldes manas. Den, der er 
villig til at ofre sin krop, taleog tanke til gavn for hele verden, er en ægte 
yagnika og har adgang tilalle de højere lokaer. Grundtonen i yagnikaens liv er 
at være god modalle uden hensyn til kaste og tro, på samme måde som Solen 
skinner foralle. – A brahmin: Some Thoughts on the Gita, s. 90. 

 
 
 





Her skal vi lægge mærke til, at det er manasadevaernespositive kraft, der 
frembringer indvielse. Deres funktionlegemliggøres af hierofanten. Mens han har 
redskabet forbuddhi foran sig, leder han strømmen fra de højere planergennem sit 
legeme og overfører ved hjælp af staven (der erladet med positiv manasisk kraft) 
den højere manasiskeenergi til den indviede, så denne gennem den 
voldsommestimulering bliver i stand til at opfatte planen for sit gruppecenter 
bevidst. Kraften strømmer fra det manasiske permanente 
atom ned gennem antahkaranaen og ledes hen til detcenter, hierofanten ved skal 
stimuleres i henhold til loven. 
Han regulerer og stabiliserer kraften, mens den strømmergennem den egoiske 
lotus, så det 6. princip, når lotusen erfoldet helt ud, kan åbenbares i hjertet 
af den. Efter hver indvielse 
er lotusen foldet mere ud, og efterhånden begynder lysetfra centret at komme 
frem – et lys eller [side 668] en ild som 
til sidst brænder gennem de tre omgivende kronblade og laderden fulde indre 
stråleglans komme til syne og åndens elektriske 
ild blive manifesteret. Samtidig med at dette finder stedpå mentalplanets 2. 
underplan (hvor den egoiske lotus nubefinder sig), sker der en tilsvarende 
stimulering af den fastesubstans, som udgør centrenes kronblade eller hjul på 
deastrale og æteriske planer.

(b). Individualisering og racerne. Selvom denne afhandling 
ikke skulle have anden virkning end at få videnskabeligtog filosofisk 
orienterede aspiranter til at studere kraft ellerenergi i mennesker og grupper 
og opfatte mennesket ogmenneskeheden som en slags elektriske fænomener, vil 
deralligevel være udrettet meget. Kendskabet til et menneskes,
en gruppes og en samling gruppers polaritet, planeternespolaritet i forhold til 
hinanden og til Solen, solsystemetspolaritet i forhold til andre systemer, et 
plans polaritet i for-
hold til et andet plan, princippernes og de finere redskaberspolaritet i forhold 
til hinanden, og den videnskabelige anvendelse 
af elektricitetens love på hele den fysiske tilværelse, vilfremkalde en 
planetarisk revolution, som kun overgås af den,
der fandt sted ved individualiseringen. I den forbindelse vil 

 
 
 





jeg gøre opmærksom på nogle betydningsfulde faktorer, somde studerende gør klogt 
i at overveje.

I 3. rodrace39 fandt individualiseringen sted. Det var enbegivenhed, der blev 
mulig gennem nogle polære forbindelser, 
og fordi de kyndige forstod de videnskabelige love ogudnyttede et særligt 
elektrisk forhold til at fremskynde racensevolution. Det var nogle mægtige 
elektriske fænomener, ogde frembragte [side 669] »lysene som altid brænder«. Det 
varresultatet af kendskab til naturlovene og deres tilpasning tillejligheden.

I 4. rodrace kom der en ny krafttilpasning. Igen drog mannytte af tiden og 
lejligheden og åbnede døren til det 5. rigegennem forceret indvielse. En tredje 
type elektricitet spilledesin rolle i fremkaldelsen af denne begivenhed, og det 
ervirkningen af denne elektriske impuls på enhederne (der selver energicentre), 
som videnskabeligt set angiver, om et menneske 
er egnet til indvielsesceremonien og til rådighed somformidler af åndelig energi 
til verden. Enhver indviet erteknisk set en kraftformidler, og hans arbejde 
består derfor itre ting: 

1. At tilvejebringe et tredobbelt redskab, der yder den fornødne 
modstand mod kraften og kan modtage og opbevareden. 
2. At udsende den som energi til den verden, han tjener.
3. At oplagre en vis del af den med to formål: 
a. At have et kraftreservoir til nødsituationer og til speciel39 
Rodracer.I Den hemmelige lære siges det, at de 7 grupper menneskeenheder 
i løbet af evolutionen bebor 7 kontinenter. – H.L. 3, 5-7. 

a. 1. race.. . . . . . . . . . . . Det uforgængelige, hellige land 
b. 2.race............. Dethyperboræiskeland 
c. 3.race............. Lemurisk 
d. 4.race............. Atlantisk 
e. 5.race............. Arisk 
f. To racer som følger efter den nuværende 
 
 
 





le opgaver, når de store har brug for det.

b. At fungere som en dynamo for den nære gruppe, allefremskredne sjæle, disciple 
og indviede samler omkringsig på et af planerne i de 3 verdener. 
I 5. rodrace kan vi forvente endnu en stor begivenhed, ogden er nært 
forestående. Den tog sin begyndelse i den energi,
der kulminerede i sidste del af verdenskrigen. Den førstevirkning, en ny 
elektrisk impuls fra ekstrasystemiske centrehar, er altid at fremkalde en 
indledende ødelæggelse, somfører til åbenbaring. Det, der er spærret inde, må 
frigøres.
Sådan vil det være i denne 5. rodrace. Nogle kosmiske kræfter 
er blevet aktiveret, og den fulde effekt af deres energi erendnu ikke åbenbar. 
Denne indstrømmende kraft vil Hierarkiet 
benytte sig af med henblik på at fremme de planetariskeplaner. Foruden i 
menneskeriget mærkes virkningen af fænomenet 
også i et af de andre riger. Det er klart, at i individualiseringsperioden 
skete der en voldsom stimulering af dyreriget 
– en stimulering som har varet ved og ført til det fænomen, 
vi kalder »husdyr« med deres relativt høje intelligensniveau 
i forhold til vilde dyr. I atlantiske [side 670] dage havdeåbningen af døren til 
det 5. rige eller den buddhiske bevidsthed 
en dybtgående virkning på planteriget. Virkningen kanses i resultater som dem, 
Burbank opnåede, og som har samme 
karakter som indvielsesprocessen i mennesket, idet demedfører en hurtig opnåelse 
af relativ fuldkommenhed.

I forbindelse med den nært forestående store begivenhedeller åbenbaring vil 
Hierarkiet på ny drage fordel af tiden ogenergien og fremkalde nogle virkninger, 
der primært vedrørermenneskeriget, men også viser sig som kraftfornyelse i 
mineralriget. 
Da menneskeheden første gang mærkede energien, 
frembragte den de forhold, der udløste den umådeligeaktivitet, som resulterede i 
krig, og som er årsag til den nuværende 
spænding i verden. I mineralriget påvirkede dennogle af mineralerne, og de 
radioaktive stoffer gjorde deresentré. Den egenskab (eller radioaktivitet), som 
uranmalm ogandre tilsvarende stoffer har, er en relativt ny udvikling i 

 
 
 





evolutionsloven, men da den var latent, behøvede den blot 
den type energi, der nu strømmer ind på Jorden, for at komme 
frem. Denne kraft begyndte at vise sig i slutningen af det

18. århundrede, og dens fulde virkning kan på ingen mådemærkes endnu, for der 
vil gå flere hundrede år, før den forsvinder 
igen. Den muliggør forskellige opdagelser, og dennye orden vil være et resultat 
af den. De store, som kendertidspunktet, vil fremkalde det, der i vores rodrace 
svarer tilbegivenhederne i den 3. og 4. race.
(c). Individualiseringsmetoder. Vi har set, hvordan den 
individualiseringsmetode, som er karakteristisk for dettesolsystem, er 
resultatet af kraft, der udgår fra det kosmiskementalplan og aktiverer de 
væsener, hvis opgave det er atskabe det egoiske legeme ud af deres egen levende 
substanspå mentalplanet og på den måde, gennem deres egen kvalitetog natur, gøre 
menneskeenheder på det fysiske plan selvbevidste 
og dermed frembringe mennesket. Det er også deresarbejde at belive alle 
menneskers mentale enhed og med denkraft, de legemliggør, at koordinere og 
belive det trefoldigelavere menneskes hylstre, så de med tiden kan udtrykke 
deniboende tænkers vilje og hensigt på en intelligent måde. Vedat opfylde denne 
funktion for menneskeslægtens vedkommende 
fremkalder de en bestemt tilstand i planet- og solsystemet. 
[side 671]

Logos' og de planetariske logois faste og æteriske legemesmelter sammen, så 
disse kosmiske væsener får et sammenhængende 
udtryksmiddel.

Med frembringelsen af selvbevidsthed i menneskerigettager den pågældende logos 
sit redskab i fuldt bevidst besiddelse. 
Det er virkeliggørelsens øjeblik og markerer (set fra etbestemt esoterisk 
synspunkt), at én syvfoldighed er færdigudviklet. 
De 3 involutionære eller elementale riger og de 3undermenneskelige riger får 
deres 7. princip i det 4. naturrige, 
3 + 4 = 7. Når Guds liv har været igennem disse 7 riger,
er det helt selvbevidst, relativt set, og da er Sønnen på vejmod målet. Denne 
relative fuldkommenhed må så videreudvikles 
gennem andre stadier, men det er stadier, hvor de 

 
 
 





pågældende væseners individuelle selvbevidsthed (menneskelig 
eller planetarisk) i sidste instans smelter sammen medden universelle 
bevidsthed. 

Bestemte centre i det logoiske og planetariske legemestimuleres også, og 
strålerne bliver radioaktive (hvis man kanudtrykke det sådan). Det er denne 
stråling, som i sidste instans 
vil fremkalde bevidst gruppeaktivitet, som vil føre tilvekselvirkning mellem 
planeterne, og som i henhold til tiltræknings- 
og frastødningsloven vil fremkalde den endelige 
syntese.

På ekstrasystemiske eller kosmiske planer frembringerindividualiseringsprocessen 
en tilsvarende aktivitet i Logos' 
egoiske legeme og dermed en forøget vibration i det center iDEN OM HVEM INTET 
KAN SIGES' legeme, vores logos repræsenterer. 
Den fremkalder også en reaktion eller »okkult anerkendelse
« hos syvfoldighedens prototype, dvs. Store Bjørns 7rishier, og denne reaktion i 
kosmiske kredse vil bestå frem tilmahamanvantaraens afslutning, hvor Logos 
befries (om endkun midlertidigt) for fysisk tilværelse.

Derudover fremkalder den en cyklisk frigørelse af kraft fradet kosmiske 
mentalplan. I denne 4. runde kulminerede dencykliske kraft i 3. rodrace. I næste 
runde vil en ny cyklus nåsit toppunkt i en meget kort periode i 4. rodrace og på 
nyåbne individualiseringens dør, så nogle meget fremskredneegoer, der søger 
inkarnation, kan komme ind og udføre etbestemt stykke arbejde. Den nuværende 
runde vil ikke frembringe 
legemer, som opfylder deres behov, men næste rundevil måske, [side 672] hvis 
planerne udvikler sig som forventet. 
I dette tilfælde vil de pågældende manasadevaer ikkeindividualisere 
dyremennesker som i den foregående runde,
men stimulere den mentale kim i de medlemmer af den nuværende 
menneskehed, der, som H.P.B. siger, mangler tankesindets 
gnist, skønt de tilsyneladende er mennesker.40 I løbet 
af de næste 700 år vil disse lavtstående indfødte racer prak


40 Det er veddaerne i Sri Lanka, buskmændene i Australien og nogle af 
de laveste afrikanske racer. – H.L. 3, 199, 296, 438. 

 
 
 





tisk talt uddø og ikke inkarnere mere i denne runde. De vilblive afvist. I næste 
runde vil der vise sig en ny lejlighed, ogmanasadevaerne vil genoptage deres 
arbejde og forme individuelle 
kerner til udvikling af selvbevidsthed. De egoer, somventer på chancen, vil 
naturligvis ikke komme ind, før dentids mennesketype er tilstrækkelig forædlet 
til deres formål.
De er beskæftiget med udfoldningen af det 6. kronblad iLogos' egoiske lotus og 
har en sådan karakter, at de næsten erufattelige for os. De er på linje med 
aktivitetsbuddhaerne,
men mens disse er frie i resten af denne mahamanvantara, har 
de omtalte egoer endnu noget at afvikle og kan først komme 
ind i midten af 5. runde. Det var en gruppe indviede, der(teknisk set) standsede 
deres egen udvikling med henblik påat udføre et bestemt stykke arbejde på 
planeten Vulcan.
Derfor må de vende tilbage for at fortsætte og fuldføre det,
der er forsømt. På grund af deres erfaringer på Vulcan er detfysiske redskab, de 
har brug for, af en sådan orden, at de ikkekan inkarnere på nuværende tidspunkt, 
og i denne runde,
uden at fremkalde en katastrofe. 

Individualisering i næste runde vil begynde at vise tegn påden tredje metode – 
det næste systems metode. Den er blevetbeskrevet som »okkult tilbagetrækning«. 
Den vil bestå i entilbagetrækning af den latente vitalitet fra den laveste type 
afde daværende mennesker (gennem kendskab til legemetsæteriske konstitution) og 
en midlertidig anvendelse af dennelatente ild til en forøgelse af aktiviteten i 
tankesindets kimeller gnist. Det vil blive gjort med en dynamisk viljeshandling. 
Dette virker umuligt og er en næsten meningsløs udtryksmåde 
i relation til [side 673] bevidsthed og åndelighed,
men hvis den studerende opfatter fænomenet i relation til detkosmisk fysiske 
plan, og ser det fra det luftformige under-
plans og de æteriske underplaners synspunkt, vil han opdage,
at ilden i alle disse syvleddede størrelser i virkeligheden altider stoffets 
ild, og at de syv variationer af elektriske fænomener 
altid kan påvirke hinanden.

I mahamanvantaraen forekommer de tre individualiseringsmetoder 
altså i forbindelse med vores planetsystem: 

 
 
 





a. I månekæden var det den gradvise udvikling af selvbevidsthed 
i henhold til naturens lov. 
b. I jordkæden er det udviklingen af selvbevidsthed gennemydre hjælpemidler. Det 
er den karakteristiske metode i dette 
solsystem. 
c. I næste runde og kæde vil metoden være tilbagetrækningved hjælp af 
viljestyrke, men på begyndelsesstadiet. 
Jeg har beskæftiget mig med disse tre i relation til vores planetsystem, 
men i alle de planetsystemer, hvor der i en periodefindes mennesker, vil de tre 
metoder blive brugt. De markererden kosmiske Logos' gradvise kontrol over sin 
trefoldige lavere 
natur. Den første har relation til stoffets latente bevidsthed 
og styres af økonomiloven. Den vedrører primært Logos' 
selvbevidsthed og polarisering i sit faste fysiske legeme. Detsamme gælder et 
himmelsk menneske, og en del af ondskabens 
mysterium ligger i den tendens, nogle af disse kosmiskevæsener (og især vores 
planetlogos i månekæden) har til atblive ved med at være polariseret i det 
fysisk æteriske lege-
me, efter at de skulle have lært at beherske stofaspektet ellerkontrollere den 
3. ild i et tidligere system. Her ligger der forden kloge studerende et vink om 
den nuværende ondskab påvores planet.

Den anden har relation til den latente »begærbevidsthed«
og styres af tiltrækningsloven. Den er dette systems lov ogvedrører Logos' evne 
til at »elske klogt« i den okkulte betydning 
af betegnelsen. Den har forbindelse med Logos' polarisering 
i sit astrallegeme og frembringer det fænomen, vikalder »seksuel aktivitet« på 
alle planer i systemet. I detforrige system blev befrielsen fremkaldt ved hjælp 
af skelneevnen, 
selvom [side 674] ordet, som det bruges i dag, blotgiver en svag antydning af 
den systemiske proces på den tid.
Den kraft, der blev udviklet under processen, frembragte denvibration, som 
findes i stoffet den dag i dag. Den kommer tiludtryk i stofatomets aktive 
intelligens og evne til at skelne. Idet nuværende system vil befrielsen blive 
fremkaldt gennemokkult lidenskabsløshed. Den vil også sætte sit præg på 

 
 
 





stoffet og farve det på en sådan måde, at ursubstansen i det 3.
system vil besidde endnu en egenskab. I det næste system er
»ikke-binding gennem tilbagetrækning« det nærmeste, vi kankomme en beskrivelse 
af befrielsesprocessen, men da mennesket 
ikke kan forestille sig situationen, lønner det sig ikke atspekulere over den.

(d). Avatarer, deres natur og arbejde. I ovenstående diskussion 
har vi forbundet fænomenet individualisering medLogos' eller en planetarisk 
logos' tilegnelse af et fast fysiskredskab og deres selvbevidste tilværelse i 
dette fysiske lege-
me. Her kan vi berøre et meget vanskeligt og gådefuldt emne,
nemlig AVATARER, og selvom det ikke er muligt for os atgøre helt rede for det, 
da det er et af de mest okkulte og hemmelige 
af mysterierne, vil der måske alligevel blive kastet ensmule lys på dette dunkle 
emne.

Af hensyn til klarheden, og for at lette forståelsen af etområde der er uhyre 
vanskeligt for især det vestlige menneskeat fatte (fordi det endnu ikke 
betragter reinkarnation som ennaturlig proces), vil det være klogt at dele de 
forskelligeavatarer i fem grupper, idet vi husker, at hver avatar er enstråle, 
der udgår fra en rent åndelig kilde, og at et selvbevidstvæsen først gør sig 
fortjent til denne specielle form for arbejde 
efter en lang række vellykkede liv. 

1. Kosmiske avatarer. 
2. Solavatarer. 
3. Interplanetariske avatarer.
4. Planetariske avatarer. 
5. Menneskelige avatarer. 
Som førnævnt er en avatar en lysende stråle, der iklæder sigstof med henblik på 
tjeneste. Alle avatarer er i den snævrebetydning [side 675] af ordet befriede 
sjæle, men de kosmiske 
og solare avatarer er befriet for de to lavere kosmiskeplaner, mens de 
planetariske og interplanetariske avatarer erbefriet for det kosmisk fysiske 
plan, dvs. solsystemets 7planer, og de menneskelige avatarer har befriet sig for 
de 

 
 
 





menneskelige bestræbelsers 5 planer. I en snæver tekniskforstand er en mester i 
fysisk inkarnation en slags avatar, forhan er en »befriet sjæl« og vælger altså 
kun at inkarnere afbestemte grunde – men dem vil vi ikke beskæftige os medher. 
Lad os derfor underinddele disse grupper og dermedafklare vores idéer 
yderligere.

1. Kosmiske avatarer. De legemliggør kraft fra blandtandet følgende kosmiske 
centre: 
a. Sirius. 
b. Den af Store Bjørns 7 stjerner, som er besjælet af vores 3.
større stråleherres prototype.
c. Vores kosmiske center. 
De repræsenterer væsener, der er lige så fjerne fra menneskets 
bevidsthed, som mennesket er fra stofatomets bevidsthed. 
Der er gået tusinder af de store cykler, vi kalder »100Brahmas år«, siden de 
nærmede sig menneskestadiet, og delegemliggør en kraft og bevidsthed, som 
vedrører den intelligente 
koordination af stjernehimlen.

De har opnået det ypperste af, hvad mennesket kan forestille 
sig med hensyn til vilje, kærlighed og intelligens, og isyntesen af disse tre 
har de tilføjet egenskaber og vibrationer,
som vi ikke har ord for, og som end ikke vores mest fremskredne 
adepter kan forestille sig. Det er uhyre sjældent, deviser sig i et solsystem, 
og da opfattes de kun på de to højesteplaner, men alligevel er deres ankomst, på 
grund af voressolsystems stoflige natur, den helt konkrete fysiske tilsynekomst 
af et åndeligt væsen, der er fuldt bevidst.

Sådanne væsener fra Sirius viser sig, når Sollogos skalindvies, og de har en 
særlig forbindelse med de 5 kumaraerog gennem dem (idet de bruger dem som 
brændpunkter forkraft) med mahachohanens departement i alle systemetsokkulte 
hierarkier. Kun én gang har et sådant væsen besøgt 
vores [side 676] system, og det var i forbindelse med tilsynekomsten 
af Brahmas 5 tankefødte sønner i tid og rum.
Virkningen af et besøg som det, avataren fra Sirius aflagde 

 
 
 





os, viser sig som al civilisation og kultur, hvor disse ses irelation til hele 
systemet og under ét.

Når pralaya nærmer sig, vil der komme en avatar fra detkosmiske center og 
fremkalde det, vi kalder »død« i Logos' 
legeme. Kosmisk set er han »manden med leen« og tilhører(for nu at gøre det helt 
forståeligt) en gruppe, der repræsenterer 
den kosmiske tilbagetrækningsenergi, som vi har ensvag afspejling af i Logos' 
»nedbrydningsaspekt« og de kræfter, 
der fremkalder menneskets fysiske død og opløsningen afdet fysiske legeme. Det 
er ikke muligt at sige mere om dissedybt esoteriske emner, og værdien af det, 
der er sagt, liggerførst og fremmest i, at den studerende bliver opmærksom 
pårealiteten af vores kosmiske relationer. 

2. Solavatarer. De findes i tre typer, selvom der i virkeligheden 
er mange flere. De er også ekstrasystemiske gæster oghovedsagelig beskæftiget 
med forskellige processer i systemet, 
blandt andet administrationen af årsag-virknings- ellerkarmaloven. De 
legemliggør de tidligere kalpaers karma irelation til vores logos og giver den 
igangsættende impuls tiltilpasnings-, afviklings- og erkendelsesprocessen i det 
nuværende 
system som helhed. Et sådant væsen, den »karmiskeavatar«, kom ind med den 2. 
udstrømning og på den 2. logoiske 
vibration. Han har været her lige siden og bliver hos os,
indtil alle planetsystemerne er begyndt på deres 5. runde ognærmer sig deres 
»dommedag«. Til den tid kan han trække sigtilbage og lade de pågældende 
planetariske logoi opfylde detkarmiske formål uden opsyn. Da vil vibrationen 
være så kraftig, 
og det buddhiske princip blive opfattet så levende ogbevidst, at intet kan 
standse den videre fremmarch. Under 
ham arbejder en række kosmiske væsener, der, som det siges iDen hemmelige 
lære,41 har det privilegium at kunne »passereafgrænsningen«, men de er ikke 
avatarer, for de udvikler siggennem administrationen af karma. [side 677] Det er 
deres 
arbejde og mulighed for at gøre fremskridt. En avatar kanintet lære af det sted, 
hvor han viser sig. Hans arbejde består i 
41 Det er lipikaherrerne. – H.L. 1, 175-176. 

 
 
 





at bruge en bestemt type elektrisk energi på stof i en af detsmange grader og på 
den måde frembringe de forventederesultater. 

En anden type solavatar, der optræder i planetsystemerne,
har relation til en planetlogos' hjertecenter og viser sig på dehøjere planer 
(aldrig de lavere), når hjerteaktiviteten blivermærkbar, og når 
opladningsprocessen fremkalder tre ting: 

a. En bevidsthedsudvidelse. 
b. En forøgelse af åndens lys og stråleglans.
c. Planetarisk radioaktivitet. 
Det er dette planetariske fænomen, som (i forbindelse meddet 4. naturrige) 
fremkalder åbningen af indvielsesdøren formennesket. Sådanne avatarer kommer 
ikke for et enkelt 
hierarkis skyld, men kun i relation til hele systemet. De frembringer 
blandingen af farverne og syntesen af enhederne ideres grupper.

Ved indvielsen af en planetlogos kan der komme en avatartil den 7. klode i hans 
system fra det kosmiske center ellerden stjerne (i konstellationen Store Bjørn), 
som besjæles afden rishi, der er hans kosmiske prototype. Det indebærer, atdet 
pågældende væsen tager fysisk form, for vores højereplaner er blot stof set fra 
deres synspunkt. Dette er ofte blevetfremhævet, da mennesket endnu ikke forstår 
dets betydning itilstrækkeligt omfang. Med tilsynekomsten af denne avatarpå den 
7. klode bliver den planetariske logos i stand til athave kosmisk 
bevidsthedskontinuitet, mens han er fysiskinkarneret. Solavataren har samme 
funktion for planetlogos,
som guruen har for sin discipel. Han muliggør nogle begivenheder 
ved at stimulere og beskytte hans aura, og han virkersom formidler af elektrisk 
energi fra det kosmiske center. Vimå passe på ikke at drive analogien for vidt, 
for det arbejde,
der i virkeligheden udføres, kan mennesket ikke forstå. Denneavatar har ifølge 
sagens natur en direkte virkning på det himmelske 
menneskes centre og derfor også på enhederne eller demenneskelige monader, men 
kun [side 678] indirekte på 

 
 
 





monaden i dens egen verden. Påvirkningen møder kun lidtrespons fra monaden 
indtil efter den 3. indvielse, hvor densbevidste liv bliver så stærkt, at den i 
den ene retning tager etnyt greb om sit egoiske udtryk, og i den anden vågner 
tilplanetarisk erkendelse. Denne type avatar viser sig kun, når enplanetarisk 
logos indvies. Antallet af indvielser, de planetariske 
logoi har taget i dette system, varierer fra 2 til 4.

3. Interplanetariske avatarer. Her er en meget interessantgruppe avatarer. De er 
hovedsagelig beskæftiget med tre ting:
For det første overvåger de overførslen af kraftenhedereller egoiske grupper fra 
ét planetsystem til et andet (ikkeindividuelle enheder fra kæde til kæde). De 
optræder normaltto gange i et planetsystems historie, og selvom de er ude 
afstand til at tage et fysisk legeme af grovere stof end atmisk ogbuddhisk 
substans, arbejder de med impulser i mentalt stofog fremkalder på den måde disse 
gruppeoverførsler. De erselv delt i tre grupper: 

a. De der fremkalder overførslen fra de mindre planetsystemer 
eller strålemanifestationer til den 3. stråle. De er beskæftiget 
med sammensmeltningen af de polære modsætninger 
i de 4 mindre systemer, indtil der kun er ét tilbage,
og derefter med overførslen af dette tilbageværende systems 
liv og kvalitet til den 3. stråle.
b. De som varetager overførslen og vekselvirkningen aflivskræfterne mellem de 3 
større stråler. 
c. De der fremkalder den endelige systemiske overførsel vedtidsalderens 
afslutning. 
For det andet forlader nogle avatarer fra det 4. skabendehierarki, af esoteriske 
og for os uforklarlige grunde, dereseget hierarki og overgår til et af 
devahierarkierne. Det skerkun én gang i hvert planetsystems historie, nemlig i 
denperiode hvor dets fysiske stoftæthed er størst, og det harrelation til 
overførslen af devaimpuls fra ét planetsystem til etandet. På den måde er de 
forbundet med tilsynekomsten af deselvbevidste enheder, for de er den primære 
legemliggørelse 

 
 
 





af den latente [side 679] selvbevidsthed i devasubstansens 
atom. De bestemmer typen for devaerne i ethvert planetsystem. 


Én gang i hvert planetsystems historie kommer der påmentalplanet en avatar fra 
konstellationen Stenbukken. Det erdet laveste plan, disse interplanetariske 
guddomme viser sigpå. Men det kan der ikke siges mere om. Her ligger 
»bukkensmysterium«. Denne avatar viser sig i 3. kædes 3. runde ogforsvinder igen 
i 4. kædes 5. runde.

De interplanetariske avatarer er et produkt af langt tidligere 
kalpaer, og de kommer ind, når forholdene i systemet ertilstrækkelig forædlede 
til, at de kan vise sig. De er en tidligere 
solcyklus' nirmanakayaer, som nu benytter lejligheden tilat afslutte et 
ufuldendt arbejde (på en aktiv måde og gennemfysisk manifestation).

4. Planetariske avatarer. Disse udgår fra et planetsystemscentrale logos og 
legemliggør hans vilje og hensigt. Derfindes to forskellige typer. Den første 
type er en fysisk-æterisk 
manifestation af selve den planetariske logos i et bestemttidsrum. Det 
indebærer, at en af kumaraerne tager et fysisklegeme. En sådan avatar er Sanat 
Kumara, der sammen med 3andre kumaraer legemliggør de 4 planetariske 
»personlighedsprincipper
«. På en meget virkelig måde er Sanat Kumara eninkarnation af selve 
stråleherren. Han er Den tavse vogter, detstore offer for menneskeheden.42 
Som nævnt ovenfor er der i anden omgang 3 væsener, somlegemliggør planetariske 
principper. Set fra vores nuværendesynspunkt er de den dynamiske energi, der 
holder de 3 lavereriger sammen, hvis vi betragter disse riger som enheder ogikke 
differentieringer. De er nært forbundet med de 3 foregående 
kæders energiaspekt, og det krævede blot en interplanetarisk 
avatars arbejde (ved dannelsen af den trekant, derresulterede i 
individualiseringsperioden i lemurisk tid) atsætte dem i stand til at tage 
æteriske legemer og inkarnereblandt mennesker. De virker som brændpunkter for 
den 

42 H.L. 2, 161 & 3, 103, 161, note 12, 354, note 6. 

 
 
 





planetariske logos' energi på hans eget plan. Den første kumara 
er på en gådefuld måde den [side 680] energi, der frembragte 
selvbevidsthed i menneskeslægten. De 3 andre kumaraer 
eller aktivitetsbuddhaer fungerer som brændpunkt forden energi, der beliver de 3 
lavere riger og frembringer deresforskellige bevidsthedsgrader. Det er ikke 
muligt at udtrykkedette store mysterium klarere, men hvis den studerende 
sammenholder 
disse få hentydninger med dem, der er givet i Den 
hemmelige lære, vil de »fire helliges« mysterium, set fraenergiens og 
evolutionens synspunkt, måske blive lidt bedrebelyst.

Tidspunkterne for deres tilsynekomst varierer alt efter stråleherrens 
specielle karma, og intet i forbindelse med dissestore cykler og 
inkarnationsperioder kan afsløres for de uforpligtede 
og profane.

5. Menneskelige avatarer. Dem har H.P.B. beskæftiget sigmed i fuldt omfang, og 
der er intet at tilføje til hendes informationer, 
for tiden er ikke moden.43 Alt det ovenstående har 
sin plads her, da det vedrører mysteriet om kraft og bevidsthed, 
og hemmeligheden ved en planetlogos' og en sollogos' 
fulde manifestation i et fast fysisk legeme ligger i tilsynekomsten 
af disse forskellige avatarer og deres virkning.
(e). Individualisering, en form for indvielse. På nuværende 
tidspunkt kan der ikke siges meget mere om individualisering. 
Det, der er blevet sagt her og i Den hemmelige lære, er 
blot et forsøg på at udtrykke dybtgående og betydningsfuldeinformationer om 
tilværelsen og manifestationen i menneskelige 
begreber og ved hjælp af sprogets begrænsende medium.
Set fra det mest esoteriske synspunkt »er mennesket en deva
«. Det er ånd og devasubstans, forenet gennem bevidst devaenergis 
arbejde. Det rummer guddommens 3 aspekter oger, mens det er inkarneret: 

1. Selvet, ikke-selvet og, i en meget vital forstand, den intelligente 
forbindelse mellem dem. 
43 S.D. III, 345-349, 361-373. 

 
 
 





2. Shiva, Vishnu og Brahma, manifesteret som en syntese.
[side 681]

3. Det medium, hvorigennem Guds vilje, kærlighed og tankesind 
bliver tydelige og forståelige.
4. Positiv og negativ elektrisk kraft plus det harmoniserendemedium. 
5. Flammen, ilden og gnisten i manifesteret form.
6. Elektrisk ild, solild og ild ved friktion. 
Men det, der er nødvendigt at fremhæve her, er, at mennesket, 
i tid og rum og i de 3 verdener, ikke udtrykker disseaspekter samtidig før hen 
mod slutningen af evolutionsprocessen. 
I makrokosmos manifesterer Brahma først aktivitet, 
derefter viser det 2. eller midterste aspekt sig, og til sidst det

1. aspekt eller den målbevidste vilje. Noget tilsvarende sker imikrokosmos. 
Brahmaaspektet er den fase, hvor ikke-selvet eller stofaspektet 
er tydeligt og fremherskende. Den dækker de undermenneskelige 
stadier og det personlige livs tre første cykler: 

a. Første cyklus. . . . . . . . 
Primitivt menneske. 
b. Anden cyklus. . . . . . . . 
Almindeligt menneske. 
c. Tredje cyklus. . . . . . . . 
Intellektuelt og succesrigt menneske. 
Vishnuaspektet er den fase, hvori kærlighed-visdomsaspektet 
spirer frem på grundlag af brahmaaspektet og begynder 
at dominere. Den dækker de to sidste stadier af menneskets 
personlige liv frem til den egoiske vækstperiode, deromfatter de to sidste 
indvielser: 

a. Første cyklus. . . . . . Prøvevejen. 
b. Anden cyklus. . . . . . Indvielsesvejen (til 3. indvielse). 
c. Tredje cyklus. . . . . . Indvielsesvejen (4. og 5. indvielse). 
Det er den foreløbige afslutning, men ligesom tankesindet varlatent og 
instinktivt i dyreriget, og det buddhiske aspekt er 

 
 
 





latent og instinktivt i menneskeriget, er atma eller monadenshøjeste aspekt også 
latent og instinktivt i den menneskeligeudviklings sidste cyklus og fremkalder 
de senere udviklingsfaser. 
Der er ingen afbrydelser i evolutionen og ingen perioder, 
hvor et aspekt mangler helt. Alle er til stede hele tiden,
men de [side 682] »kommer frem« efter hinanden. Først når 
stoffets ild lyser klart og strålende, bliver det muligt for tankesindets 
ild at komme frem, selvom den hele tiden er til 
stede. Først når disse to former for ild, stoffets og sindets ild,
har udviklet en kraftig varme og et stærkt lys, kan åndenselektriske ild komme 
frem i al sin pragt. Først når disse trebrænder som én flamme, begynder stoffets 
ild at dø ud afmangel på brændstof, og først da er det muligt for sindets ild(på 
mentalplanet) at brænde det, den hidtil har belivet. Nårdet er sket, skinner den 
rene ånds ild med fuldendt glans(stimuleret og intensiveret af stof- eller 
friktionsildens luftformige 
essens, og farvet og oplyst af sindets ild), og da er derkun én vibrerende 
flamme. Denne idé kan overføres til et 
himmelsk menneske og til Logos med sine kosmiske forbindelser. 


Individualisering repræsenterer et stadium i intensiveringen 
af »ild ved friktion«. Den har relation til Brahmas arbejdeog er karakteristisk 
for en fase i substansens belivelse. Nogleformer er parate til selvbevidsthed, 
og to kosmiske strålermed forskellig polaritet tiltrækker hinanden.

Indvielse repræsenterer et stadium i intensiveringen af
»solild«. Den har relation til Vishnus arbejde og kendetegneren fase i 
udviklingen af bevidsthed gennem selvbevidsthed tilgruppebevidsthed eller 
universel bevidsthed.

Identifikation med summen af alle grupper kan bruges sombetegnelse for 
evolutionsprocessens sidste stadier. Den repræsenterer 
en fase hen imod afslutningen af mahamanvantaraen, 
hvor alle grupper begynder at realisere den evige viljebevidst. Den indebærer en 
form for erkendelse, som endnu er 
ufattelig for mennesket, men som er tænkelig (om end ikkepraktisk mulig) for 
chohanerne i det nuværende Hierarki påJorden. De arbejder bevidst med at udføre 
Planetlogos' vilje 

 
 
 





på kloden, men selv de er stadig langt fra helt at forstå Logos' 
vilje og hensigt, som den kommer til udtryk i systemet. Dehar måske en glimtvis 
forestilling om den generelle plan, menendnu er detaljerne uforståelige. [side 
683] 

c. Om inkarnation. 
(a). Kosmisk, planetarisk og menneskelig. Vi forlader nu 
vores betragtning af selvbevidsthed, som den frembringesved hjælp af den 
specielle type devasubstans, agnishvattaerneforsyner det egoiske legeme med, og 
går videre til studiet afkosmisk, planetarisk og menneskelig inkarnation. Den 
studerende 
vil måske få et vink om disse solpitriers og manasadevaers 
beskaffenhed, hvis han overvejer den egoiske enhedsplads i Planetlogos' legeme 
og i det center, den er en del af.
De manasadevaer og dhyan chohaner, der frembringer selvbevidsthed 
i mennesket, er i sandhed det kosmiske himmelske 
menneskes energi og substans.

Ordet »inkarnation« giver i sin oprindelige betydning dengrundlæggende sandhed, 
som er involveret i tilegnelsen af etfast fysisk legeme og burde teknisk kun 
bruges om den manifestationsperiode, 
der vedrører de 3 lavere underplaner af: 

a. Det kosmisk fysiske plan, i relation til en sollogos og enplanetarisk logos.
b. Systemets fysiske plan, i relation til mennesket. 
Betydningen er blevet bevaret med hensyn til de kosmiskevæsener, men i 
menneskets tilfælde er betegnelsen blevetbrugt om den æteriske dublets forening 
med det faste fysiskelegeme eller menneskets tilegnelse af det redskab, der 
beståraf stof fra det kosmisk fysiske plans laveste underplan i detslaveste 
aspekter. Denne forskel har en vis betydning og børhuskes. Tilegnelsen styres af 
de samme love, som styredeLogos' tilegnelse af sit fysiske redskab. Hvis vi vil 
have enforestilling om fremgangsmåden, kan det være værdifuldt atbetragte de 
forskellige former for pralaya og perioderne 

 
 
 





mellem inkarnationer. Set fra enhedens synspunkt er pralayaen hvileperiode, hvor 
den type aktivitet, der fører til objektivitet, 
ophører, men set fra den store helheds synspunkt, denhelhed enheden er 
involveret i, kan pralaya blot betragtes somen overførsel af kraft fra en 
retning til en anden. Selvomenheden måske midlertidigt [side 684] er berøvet sin 
livskraft, 
hvad formen angår, er det store væsen stadig levendeog aktivt.

Lad os først se emnet fra menneskets synspunkt og studerepralaya, som den 
påvirker monaden i inkarnation.44 Der er 
fem typer pralaya, vi med rimelighed kan beskæftige os med.
Men først skal vi lægge mærke til det faktum, at fænomenetprimært har noget med 
forholdet mellem ånd og stof at gøre,
og består i at den belivende faktor, ånden, fremkalder enbestemt tilstand i 
substansen. Derfor vedrører pralaya forholdet 
mellem de større devaer, der udfører deres formbygningsarbejde 
i henhold til den guddommelige viljes lov, og demindre devaer som repræsenterer 
den levende substans. Detvil være klart for den studerende, at den vedrører 
Helligåndens 
forhold til Moderen i frembringelsen af Sønnen, ogderefter Sønnens forhold til 
Moderen. Hvis man omhyggeligt 

44 Principielt er der 3 slags pralaya. – H.L. 2, 70-71. 

1. 
Solpralaya.. . . . . . . . . . . . Den kommer ved afslutningen af 100Brahmas år. 
Den markerer tilbagevendentil enhed og enden på solsystemetsmanifestation. Den 
vedrører Sollogos. 
2. 
Planetarisk pralaya. . . . . . Den kommer efter Brahmas dage ogmarkerer perioder 
mellem manvantaraer.
Midlertidig form ophører, men dualitetforbliver. Den vedrører en planetarisk 
logos. 
3. 
Individuel pralaya. . . . . . . Den opnås af et menneske ved 5.
indvielse. Den markerer udvikling af fuldkommenhed 
og vedrører monaden. 
Der er også den menneskelige pralaya, vi kalder devachan. Den 
vedrørerpersonligheden. 

 
 
 





har fulgt de idéer, der er formuleret i denne afhandling, vildet fremgå, at når 
vi studerer spørgsmålet om pralaya, beskæftiger 
vi os med forbindelsen (i tid og rum) mellem Sollogos', 
Planetlogos' og menneskets positive energi og den substans, 
som alene gør manifestation mulig. Gennem denneforbindelse kan der etableres en 
tilværelse på de objektiveplaner. [side 685]

(b). Pralayaens natur. Vi kan betragte pralaya som en
»tilbagetrækning« og den proces, der underlægger formennedbrydningsaspektet af 
ånden, der altid virker i henhold tiltiltrækningsloven, som synteseloven blot er 
en gren af. Systemets 
grundlæggende lov er den, der styrer alle atomers forbindelse 
med den samlede mængde atomer og selvets forbindelse 
med ikke-selvet. Den er (set fra et okkult synspunkt)
den stærkeste kraftdemonstration i systemet, og hvis manforestiller sig, at den 
holdt op med at virke, ville hele systemet 
med alle dets planetariske, menneskelige og andre formerstraks ophøre med at 
eksistere. Systemet findes som følge afen viljeshandling, planetsystemerne 
består som følge af enviljeshandling, mennesket kommer til syne som følge af 
enegoisk viljeshandling. Når Logos, den planetariske logos ogdet menneskelige 
ego vender deres vilje mod andre formål,
påvirkes substansen i deres redskaber, og opløsningen begynder. 
De fem typer pralaya, der vedrører menneskeenheden, erfølgende:

(1). Pralayaperioden mellem to inkarnationer. Den har en 
trefoldig natur og påvirker substansen i de 3 redskaber, fysisk, 
astralt og mentalt. Den reducerer formen til primitivsubstans og opløser dens 
atomare struktur. Med sin viljetrækker egoet 2. aspekts (formbyggerens) energi 
tilbage, ogde atomer, som dannede formen, bliver skilt fra hinanden ogovergår 
til det store stofreservoir, for på ny at blive samlet nårtiden er inde. Denne 
tilstand frembringes gradvist gennem destadier, vi kender: 

Det første stadium består i, at livskraften i det æteriske 
redskab trækkes tilbage fra den trefoldige (faste, flydende ogluftformige) 
fysiske krop, som derefter »går i forrådnelse« og 

 
 
 





»spredes for alle vinde«. Det fysiske menneske forsvinder ogkan ikke længere ses 
med det fysiske øje, selvom det stadig eri sit æterlegeme. Når mennesket har 
udviklet æterisk syn, viltanken om døden antage helt andre proportioner. Når 
størstedelen 
af racen kan se et menneske fungere i sit fysisk æteriske 
legeme, vil aflæggelsen af den faste krop blot blive betragtet 
som en »befrielse«.

Det næste stadium er livskraftens tilbagetrækning fra detæteriske legeme eller 
netværk og dets devitalisering. Detæteriske [side 686] netværk er blot en 
forlængelse af et aspektaf sutratmaen eller tråden, der spindes af egoet inde 
fra kausallegemet, 
meget ligesom en edderkop spinder en tråd. Denkan forkortes eller forlænges 
bevidst, og når pralayaen erblevet besluttet trækkes denne tråd af lys eller 
solild (bemærkordet »sol«) tilbage til det atomare underplan, hvor den 
stadigbeliver det permanente atom og holder det forbundet medkausallegemet. 
Livsimpulserne er nu – hvad det fysiske planangår – samlet i den atomare sfære.

Det tredje stadium er tilbagetrækningen af livskraften fraden astrale form, så 
den går i opløsning på lignende måde, oglivet samles i det astrale permanente 
atom. Livskraften harforøget sin vitalitet gennem den fysiske tilværelse og 
udvidetsin farvning gennem den astrale oplevelse.

Det sidste stadium for det menneskelige atom er detstilbagetrækning fra det 
mentale redskab. Efter denne firfoldige 
tilbagetrækning er livskraften nu helt samlet i den egoiskesfære, men kontakt 
med de 3 lavere planer er stadig en iboende 
mulighed via de permanente atomer, de 3 personlighedsaspekters 
kraftcentre.

Ved at bruge redskaberne har livskræfterne i hver inkarnation 
vundet: 

 
 
 





a. En øget aktivitet, der er oplagret i det fysiske permanente 
atom. 
b. En øget farvning, som er oplagret i det astrale permanente 
atom. 
c. En øget styrke eller målbevidsthed, der er oplagret i denmentale enhed. 
Disse omdannes til egenskaber i devachan.

Devachan45 46 er en bevidsthedstilstand som i personlighedens 
[side 687] liv afspejler den højere tilstand, vi kaldernirvanisk bevidsthed, og 
som frembringes af egoets virksomhed. 
I de adskilte enheder er den en svag afglans af den gruppetilstand, 
der kaldes nirvanisk (og derfor er den præget afegoisme og separativ nydelse). I 
denne høje bevidsthedstilstand 
realiserer hver individualitet sig selv, men deltager ogsåi grupperealiseringen, 
og deri ligger saligheden for enheden. 

45 Devachan. »'Hvem kommer i devachan?' Det personlige ego naturligvis, 
men lyksaliggjort, renset og helligt. Ethvert ego – kombinationenaf det 6. og 7. 
princip – der efter den ubevidste svangerskabsperiodegenfødes i devachan, er 
ifølge sagens natur så uskyldigt og rent som etnyfødt barn. Det faktum, at det 
overhovedet genfødes, viser overvægtenaf godt over ondt i dets gamle 
personlighed. Og idet (ondskabens)
karma træder til side for en tid og først følger det i dets 
fremtidigejordinkarnation, bringer det kun karmaen af sine gode gerninger, ord 
ogtanker med sig i dette devachan. 'Dårlig' er en relativ betegnelse – somdu har 
fået at vide mere end én gang før – og gengældelsesloven er den 
eneste lov, der aldrig fejler. Derfor kommer alle dem, som ikke er 
gledet ned i den utilgivelige synds og bestialitets sump, i devachan. Devil 
betale for deres synder, frivilligt og ufrivilligt, senere hen. I mellemtiden 
bliver de belønnet og modtager virkningerne af de årsager, de har 
indstiftet. 

Naturligvis er det så at sige en intens egoistisk tilstand, et ego høster 
belønningen for sin uselviskhed på Jorden i. Det er helt opslugt af allesine 
jordiske sympatiers og tankers lyksalighed og høster frugterne afsine 
fortjenstfulde handlinger. Ingen smerte, ingen lidelse og end ikkeskyggen af en 
sorg formørker dets ublandede lykkes lyse horisont, for 
det er en tilstand af evig 'maya'… Da den bevidste opfattelse af ens 
personlighed på Jorden blot er en flygtig drøm, er den lige så meget endrøm i 
devachan – blot hundrede gange stærkere… 

 
 
 





Den føler ikke længere nogen adskillelse, kun enhed og engrundlæggende 
samhørighed. Derfor er der, som man kanforestille sig, ingen devachan for de 
primitive eller lidetudviklede mennesker, da de ikke har gjort sig fortjent til 
denog ikke har den mentale udrustning til at opfatte den. Detbetyder, at de 
inkarnerer oftere og kun har korte pralayaperioder. 
I deres tilfælde er der kun lidt tilbage af inkarnationerne,
egoet kan assimilere på sit eget plan, og derfor trækker livsprincippet 
sig hurtigt ud af den mentale form, med det resultat 
at egoet reinkarnerer næsten umiddelbart efter.

Når personlighedens liv har været fuldt og rigt, men endnuikke har nået det 
stadium, hvor det personlige selv bevidst 
kan samarbejde med egoet, gennemgår personligheden nirvaniske 
perioder, hvis længde afhænger af interesserne i livetog menneskets [side 688] 
evne til at meditere over oplevelserne. 
Senere, når egoet styrer personlighedens liv, hævesmenneskets interesser til 
højere planer, og sjælens nirvanabliver dets mål. Det mister interessen for 
devachan. Derfor 
gennemgår de, der er på vejen (enten prøvevejen eller indvi


'Bardo' er perioden mellem død og genfødsel – og kan vare fra noglefå år til en 
kalpa. Den er delt i tre underperioder, (1) hvor egoet befries 
for sit dødelige bånd og træder ind i kama-loka (elementarvæsenernesbolig), (2) 
hvor det gennemgår sin 'svangerskabsperiode', og (3) hvor detgenfødes i 
devachans rupa-loka. Underperiode (1) kan vare fra nogle få 
minutter til et antal år – idet betegnelsen 'nogle få år' er forvirrende oghelt 
værdiløs uden en nærmere forklaring. Underperiode (2) er megetlang, som du 
siger, og somme tider længere end du måske forestillerdig, og alligevel står den 
i et rimeligt forhold til egoets åndelige udholdenhed. 
Underperiode (3) har en længde, der svarer til den gode karma, 
hvorefter monaden inkarnerer på ny…

Hver virkning må være proportional med årsagen. Og da de tidsrum,
mennesket er inkarneret i, blot er små i forhold til perioderne mellemfødsler i 
den manvantariske cyklus, udgør de gode tanker, ord og gerninger 
i hvert af disse 'liv' på en klode årsager, hvis virkninger det tagermeget 
længere tid at afvikle, end det tog at indstifte årsagerne.« – 
Mahatma Letters to A. P. Sinnett, s. 98-104. 

46 Devachan. En tilstand mellem to jordiske liv egoet indtræder i efterat have 
skilt sig af med sine lavere aspekter eller hylstre. 

 
 
 





elsesvejen), som regel ikke devachanperioden. Direkte inkarnation 
bliver reglen på livets hjul. Denne gang fremkaldesden af det personlige selvs 
bevidste samarbejde med det guddommelige 
selv eller ego.

(2). Perioden mellem egoiske cykler. Den rummer mysteriet 
om de 777 inkarnationer og vedrører enhedens forhold tilsin gruppe på det 
egoiske plan, før udfoldningen af det 5.
kronblad. Den vedrører mennesket i perioden mellem det primitive 
stadium og discipelstadiet, hvor det er et almindeligtmenneske og stadig 
befinder sig i de to haller. Her ligger rodracernes 
mysterium, idet de egoiske cykler falder sammenmed bygningen af raceformer og 
civilisationer. Et menneskevil inkarnere igen og igen i en rodraces forskellige 
underracer, 
indtil en bestemt cyklus er dækket. Derefter gennemgårdet måske en 
pralayaperiode, indtil det i en senere (og sommetider meget senere) [side 689] 
rodrace reagerer på dens vibration 
og tiltrækning og på ny mærker den egoiske impuls til atinkarnere. Som en 
illustration af dette, må vi huske, at den 
mere fremskredne del af vore dages menneskehed ikke inkarnerede 
før 4. rodrace. Disse cykler er et af indvielsesmysterierne, 
men det er et af de første mysterier og afsløres ved 2.
indvielse, fordi det sætter den indviede i stand til at forstå sin 
position, opfatte lidt af den karmiske impuls og læse sineegne optegnelser i 
astrallyset.

Disse pralayaperioder kan betragtes som de to mindre, derprimært vedrører livet 
i de 3 verdener.

(3). Så følger perioden, hvor mennesket har opnået frihed. 
På dette stadium er det i henhold til loven lykkedes et menneske, 
den befriede sjæl, at »trække sig ud« af de 3 verdenersstof. Det har anvendt og 
arbejdet med devasubstans. Det haroplevet al tænkelig vibrationskontakt og 
sikret sig alle deplanlagte »erkendelser« og »åbenbaringer«. Det kan ikkelængere 
spærres inde af devaerne. Det er frit, indtil det –
bevidst, frivilligt og i en anden runde – kan vende tilbagesom medlem af 
Hierarkiet og fortsætte sit tjenestearbejde fordenne fjerne tids lidet udviklede 
menneskehed. Da dettevedrører de 7 veje, der åbner sig for en mester, vil vi 
ikke 

 
 
 





beskæftige os med det her.47 Det er den store menneskelige 
pralaya.

(4). Planetarisk pralaya. Efter disse cykliske begivenhederer mennesket nu en 
bevidst del af sin gruppe og et vibrerendepunkt i et center i et himmelsk 
menneskes legeme, bevidstlevende og bevidst opmærksom på sin plads i det store 
hele.
Det indebærer en erkendelse af, hvilket center det er et energipunkt 
i, kendskab til den type kraft det skal udsende ogmanipulere [side 690] fra 
kosmiske planer, og en bevidstforbindelse med de 6 andre centre i det 
planetariske liv det erknyttet til.

Længden af denne periode med bevidst aktivitet i æterisksubstans (som det 
planetariske legeme består af) afhænger afden planetariske herres karma, for 
enheden er nu bevidstforbundet med planetarisk karma og deltager i 
realiseringenaf sin stråleherres vilje og hensigt. På systemets højere 
planervarer dette stadium lige så længe, som planetsystemet lever,
hvorefter der kommer en pralayaperiode, som begynder henimod slutningen af den 
7. runde, eller 5. runde hvis systemetsmanifestationslov virker i cykler på 5. 
Her generaliserer jegog taler i brede vendinger, for enhedernes karma varierer, 
oghvorvidt et menneske bliver og arbejder i sit eget system ellerej afhænger af, 
hvilken vej det vælger efter 5. indvielse. Mender kan komme ændringer på grund 
af følgende faktorer: 

a. Planetarisk karma. 
b. Stråleherrens vilje.
c. Ordrer som kommer fra Sollogos og overgives til det efter 
47 De 7 veje, som alle må vælge imellem, er: 

1. vej: Jordtjenestens vej.
2. vej: Det magnetiske arbejdes vej.
3. vej: De planetariske logois vej.
4. vej: Vejen til Sirius.
5. vej: Strålevejen.
6. vej: Sollogos' vej.
7. vej: Det absolutte sønneskabs vej. 
 
 
 





befrielsen via den planetariske logos og dets stråles cho


han. 

Derefter »trækkes« mennesket »tilbage« i henhold til engådefuld planetarisk lov, 
der kun virker på kosmisk æteriskeplaner, og overføres til sit bestemmelsessted. 
Hvis vi fortolker 
alt det ovenstående i relation til energi og radioaktivitet,
og på den måde undgår faren ved en materialistisk udlægning, 
vil meningen blive klarere.

(5). Den store pralaya. Dette interval kommer ved afslutningen 
af 100 Brahmas år, hvor alle former i hele systemet –
æteriske og faste – opløses. Det er en periode, der svarer tilden, vi 
beskæftigede os med, da vi betragtede mennesketstilbagetrækning fra sit æteriske 
redskab og det efterfølgendeliv på astralplanet efter adskillelsen fra den 
dobbelte fysiskeform. Hen imod slutningen af mahamanvantaraen kommerder i 
systemet en proces svarende til den, mennesket gennemgår, 
når det trækker æterlegemet ud af det faste fysiske redskab. 
Den dækker perioden, hvor de 4 mindre stråler søgerderes polære modsætning og 
blander sig og smelter sammenmed den. De [side 691] 4 bliver til 2, og de 2 til 
1, som gårsammen med den 3. større stråle. Men det sker ikke nu – det 
ligger talløse æoner fremme i tiden. Det er den første tilsynekomst 
af nedbrydningsaspektet i forbindelse med planetsystemet 
og markerer begyndelsen til den tid, hvor »himlene skalkomme i brand og smelte« 
og Solen bliver til 7 sole.48 

Den mikrokosmiske overensstemmelse ligger i følgendeproces: Det fysiske 
permanente atom absorberer hele detfysiske legemes livskraft, og derved øges 
dets iboende varmeog lys, indtil alle 7 spirillaer ved 4. indvielse er levende 
ogvibrerende. Da frembringer atomets indre varme, plus denydre varme fra det 
egoiske legeme hvor det har sin plads, det,
der tilintetgør det permanente atom. Men lige før tilintetgørelsen 
bliver det, på grund af spirillaernes udstråling ogaktivitet, til en 
mikroskopisk syvfoldig sol. Det samme gæl


48 Bibelen: Peters andet brev, 3:12. Se også H.L. 4, 275-276. 

 
 
 





der systemets fysiske sol. Den bliver også til 7 sole, når denhar absorberet de 
færdigudviklede planers og deres planetsystemers 
livsessens. Den efterfølgende brand er nedbrydningsaspektets 
sidste indsats. Den markerer devasubstansenshøjeste udvikling i systemet, 
afslutningen af Agnis og hansildengles arbejde, og Brahmas indvielse. Da vil 
atomar substans 
individualisere (hvilket, som vi ved, er målet for atomet), 
og efter den store pralaya vil det næste solsystem begynde 
med, at den trefoldige ånd manifesterer sig ved hjælpaf stof, der i alt 
væsentligt er karakteristisk ved aktiv intelligent 
kærlighed. Det er ifølge sagens natur ufatteligt for vores4.-rundetankesind. 

Nu har vi behandlet de forskellige typer pralaya, for så vidtde påvirker den 
menneskelige enhed. Hver enhed finder isidste instans vej til et af de kosmisk 
astrale centre i detkosmiske væsen, der er dens stråleherre, og derfor vil 
demenneskeenheder, som har nået målet, og som ikke er overgået 
til andre fjerne kosmiske centre, finde deres plads dér.

Før vi begynder på planetarisk og kosmisk pralaya, vil vise på forholdet mellem 
agnishvattaerne (der fremkaldte individualiseringen 
af dyremennesket på denne planet) og tidligere 
evolutionscykler [side 692] og besvare spørgsmålet om,
hvorfor vi kun har beskæftiget os med dem i relation til enmahamanvantara og en 
kalpa. Grunden til, at vi ikke harbetragtet den specielle gruppe agnishvattaer, 
kumaraer ogrudraer, som er forbundet med Jorden, er, at vi har set hele 
emnet fra planetens og ikke menneskehedens synspunkt. Denstuderende, der søger 
detaljerede oplysninger om jordkædensagnishvattaer, behøver blot læse Den 
hemmelige lære. Vi har 
forsøgt at løfte den studerendes tanker ud af hans egen lillesfære og over i 
studiet af manasadevaernes arbejde i solsystemet. 
De har deres plads i alle planetsystemerne, men i noglesystemer, som f.eks. 
jupitersystemet, er de lige begyndt påderes arbejde, mens de i andre, så som 
vulcan- eller venussystemet, 
er ved at være færdige. Venus er i sin sidste runde oghar næsten udviklet sine 4 
riger til fuldkommenhed, eller sålangt som det er muligt i systemet. I 
jordsystemet er de i fuld 

 
 
 





gang med arbejdet, og først i næste runde vil deres aktivitetkulminere. De 
passerer cyklisk gennem planetsystemerne ioverensstemmelse med loven – 
karmaloven for den planetariske 
logos – for de er hovedsagelig beskæftiget med hans liv,
som det aktiverer hans centre. De kommer ind i et planetsystem 
på en bølge af manasisk energi fra Logos' hovedcenter, 
og når de strømmer gennem hans hjertecenter, sker der treting: 

1. De bliver delt i 7 grupper.
2. De ledes som energistrømme ud til et bestemt planetsystem. 
3. Deres kontakt med planetsystemet er det, der fremkaldermanifestationen af det 
4. skabende hierarki og får monaderne 
til at tage form i de 3 verdener. 
Disse væsener, som ofrer sig for menneskehierarkiet, er desande frelsere, der 
giver deres liv til gavn for racen (og herskal vi lægge mærke til det præcise i 
oplysningen om, at deudgår fra det logoiske hovedcenter eller viljesaspekt). De 
har 
samme forhold til alle planetsystemerne tilsammen, som enplanets okkulte 
hierarki har til mennesker på den pågældende 
planet. Under pralaya ophører de (som alt andet) med atmanifestere sig og vender 
tilbage til et kosmisk center, somdet logoiske [side 693] hovedcenter blot er en 
svag afspejlingaf. Men de vender tilbage beriget af erfaringen.

Den gamle kommentar siger: 

»Devaens stråleglans vokser, når viljen aktiveres. Han

samler farve, som høstfolkene samler hvede, og oplagrer

den til gavn for de mange. Over hele denne devaskare

hersker den gådefulde Stenbuk. Makara er, og er ikke,

og alligevel bevares forbindelsen.« 

Runder kommer og går, og manasadevaerne er hele tiden tilstede, men (set fra en 
enkelt planets synspunkt) mærkes deresindflydelse ikke hele tiden. 

 
 
 





I forbindelse med planetarisk pralaya vil vi ganske kortopregne følgende 
hvileperioder: 

Mellem to kloder i en kæde. Den omfatter alle livsenhedernes 
tilbagetrækning og deres overførsel fra én klode til enanden. En klodes sædmanu 
samler alle livskræfterne i sigog holder dem passive i sin aura, ligesom Logos 
gør vedafslutningen af et system, og som det sker ved afslutningenaf en kæde. 
Denne periode svarer til en manvantara ellerén Brahmas dag.

Mellem to kæder. Den dækker en mahamanvantara eller ét 
Brahmas år. Der er mange måder at nå frem til de storecykler på, men der er 
ingen grund til at forvirre begrebernemed komplicerede tal. De 10 prajapatier, 
rishier ellerplanetariske logoi manifesterer sig gennem deres 10 planetsystemer 
i tid og rum, men på forskellige tidspunkter.
Og ligesom Logos manifesterer de sig gennem en syvfoldighed 
og en triade, hvilket igen giver fuldkommenhedens

10. 
Mellem to solsystemer. Den dækker en periode på 100 Brahmas 
år, og det er gennem studiet af de planetariske cykler,
at man får en forestilling om disse større cykler. Der erimidlertid en 
komplikation for den studerende i det faktum, 
at to af planetsystemerne har 5 runder i deres cyklus,
mens andre har 7. Ét planetsystem har kun 3 runder, menher ligger [side 694] et 
mysterium. I den indre runde er deren planet, som må gennemgå 9 cykler, før dens 
herre harnået sit mål. 

Der er også nogle mindre pralayaperioder, som slet ikkevedrører mennesket men 
stofatomet, når det befries for form 
af en eller anden art i de undermenneskelige riger. Pralayaer resultatet af 
radioaktivitetens ophør. 

(c). Forskellige former for menneskelig genfødsel. I vores 
studium af tankeformer og de væsener, der bygger dem, harvi beskæftiget os med: 

 
 
 





1. Den devasubstans, de bygges af.
2. Den energi, som besjæler dem, og dens kilde.
3. Deres tilsynekomst i tid og rum, eller deres inkarnation.
4. Deres forsvinden eller pralaya.
5. De byggende væsener, der på en trefoldig måde frembringer 
disse former ved hjælp af: 
a. Meditation, som altid går forud for bygning.
b. Dynamisk kraft eller den positive energi, der griber sinpolære modsætning 
(negativ substans) og bruger den.
c. Farve eller kvalitet, som former det, der er blevet forberedt. 
d. En sekundær impuls, som giver den skabte tankeformsin egen bevægelse. 
Nu vil vi beskæftige os med genfødslens mysterium ellerinkarnationen af de 
væsener, der findes i finere stof, men 
alligevel søger form i overensstemmelse med loven, og i denforbindelse vil vi 
også komme ind på deres hensigter i denfaste fysiske verden. Dette spørgsmål kan 
vi betragte i relation 
til de kosmiske væsener, som søger inkarnation på detkosmisk fysiske plan, 
solsystemets planer, eller de reinkarnerende 
jivaer, der af loven drives til jordisk manifestationmed henblik på at blive 
fuldt bevidste og (gennem brugen afsanserne) forøge deres evner og egenskaber. 
[side 695]

H.P.B. har sagt, at genfødsler kan deles i tre klasser:49 
a. Avatarernes. 
b. Adepternes.
c. Jivaernes – de jivaer der søger at udvikle sig. 
Til dem, som i nogen grad prøver at forstå genfødslens loveog formål, men bliver 
forvirret, når de beskæftiger sig medBuddhas mysterium og det gådefulde væsens, 
Den tavsevogters, skjulte hensigt, og som synes, det er et uoverskueligt 

49 Se S.D. III, 364, 365, 367. 

 
 
 





problem at forstå kumaraernes position og deres forhold tilden planetariske 
logos – til dem vil det måske være klogt atsige, at de skal studere og meditere 
over forskellen på delavere principper og de 3 højere, placeringen af disse 
lavereprincipper i Planetlogos' legeme og overensstemmelsen mellem: 


a. Den reinkarnerende jivas devachan.
b. Adeptens nirvana.
c. Et kosmisk væsens pralaya, et væsen som f.eks. en kædes,
et planetsystems eller en stråles herre. 
Jeg bruger ordet overensstemmelse i dets esoteriske betydning, 
og dermed mener jeg, at analogien ikke gælder i detaljer, 
men kun i relation til formål og erfaring. Man kan sigeom alle tre tilstande, at 
de er udviklingsperioder, lange meditationscykler 
og pauser mellem aktivitetsfaser. Heraf kommerden vægt, man i Østen og alle 
okkulte udviklingsskoler lægger 
på meditation, for den er midlet til at bibringe enhedenden egenskab, som 
resulterer i: 

a. Tilbagetrækning fra eller befrielse for form.
b. Skabende kraft. 
c. Bevidst styring af energi.
d. Konstruktiv aktivitet i fremtiden. [side 696] 
Det er ved hjælp af meditation, at et menneske befrier sig forsansernes bedrag 
og vibrationernes dragende magt. Det findersit positive energicenter og lærer at 
bruge det bevidst. På denmåde opdager det sit egentlige selv, der opererer frit 
og bevidst 
bag sansernes plan. Det indgår nu i det større væsensplaner, det væsen hvis 
udstråling det er en del af, og efterhånden 
som det bliver i stand til at forstå disse planer, kan detbevidst begynde at 
realisere dem. Gradvis bliver det opmærksom 
på den grundlæggende enhed. Men når et menneske harbefriet sig for 
sanseobjekterne i de 3 verdener, opdager det, atder er brug for mere meditation, 
og det er denne (for menne-

 
 
 





sket ufattelige) form for meditation, som adepten er beskæftiget 
med, og som han bruger i stadierne op til de to sidstestore indvielser, den 6. 
og 7. indvielse. Her mener jeg ikkekun de adepter, der »ofrer sig« og vælger 
genfødsel medhenblik på planetarisk tjeneste, men alle adepter. Okkultmeditation 
danner grundlag for arbejdet på alle vejene. Det ersådan, man opnår frihed til 
at passere afgrænsningen, og deter også sådan de adepter, som har tilbudt at 
indgå i det okkulte 
hierarki i næste runde, opnår deres specielle form forpassiv modtagelighed. I 
dem må de psykiske kundskabskim,
der vil være til rådighed i 5. runde, oplagres. Det kræver, atde er modtagelige 
for bestemte begivenheder ved afslutningen 
af hver rodrace, for her samles den psykiske kraft ind påde finere planer og 
oplagres i dem, der er parate til at modtage 
den. Deres arbejde svarer til sædmanuens. Han arbejdergennem en syvfoldighed, og 
det gør disse forvaltere af depsykiske livskræfter også.

For kosmiske væsener, som de planetariske logoi, er derogså meditationsperioder, 
men de vedrører de kosmiskeplaner, og kun virkningerne mærkes på vores fysiske 
plan. Demediterer i deres fysiske hjerne og derfor i substans ligesommennesket, 
men processen foregår i den æteriske hjerne. Detmå man tænke over, for her 
ligger mysteriet. Man må ogsåvære opmærksom på, at nogle af disse stråleherrer 
er dygtigere 
til at meditere end andre og derfor opnår bedre resultater, 
som kommer til udtryk i deres planetsystem.

(d). Avatarens forventede tilsynekomst. I logens arkiverfindes følgende tekster 
om den kommende avatar: [side 697] 

»Fra zenit til nadir, fra daggry til skumring, fra tilsyne


komsten af alt, hvad der er eller kan være, og til alt,

hvad der har nået målet, falder til ro, stråler den blå 

kugle og den indre ild.

Fra de gyldne porte til Jordens afgrund, fra den flam


mende ild til tungsindets sfære, rider den skjulte avatar

med sværdet der gennemborer.

Intet kan standse hans fremmarch, og ingen kan 

 
 
 





nægte ham adgang. Til vores klodes mørke rider hanalene, og på sin vej ser han 
den største katastrofe og detkaos, som skabes af det, der søger at stå imod.

Asuraerne skjuler deres ansigter, og mayaens faldgrube 
vakler i sin grundvold. De evige lhaers stjernersvinger i takt med lyden – ORDET 
som udtales med 
syvfoldig kraft.

Større bliver kaos. Det store center med alle syvkredsende kloder rystes af 
opløsningens ekko. Det dybeste 
mørkes dampe stiger til vejrs og spredes. De stridende 
parters skrigende larm møder avataren, men afskrækker 
ham ikke. Kamptummel og råb fra det fjerde storehierarki, blandet med den femte 
og sjette klasse bygmestres 
blidere tone, strømmer ham i møde. Alligevelfortsætter han gennem klodernes 
kreds og udtaler ORDET.
« 

»Fra nadir til zenit, fra aften til 'dagen er på sit højeste',
fra manifestationens cirkel til centret for pralayaensfred, fortaber det 
omkransende blå sig i virkeliggørelsens 
flamme. 

Op af mayaens afgrund, tilbage til de gyldne porte, udaf tungsind og mørke, 
tilbage til dagens strålende lys,
rider den manifesterede, avataren, med det splintredekors. 

Intet kan standse hans fremmarch, ingen kan hindrehans tilbagekomst, for han 
følger den højere vej ogbringer sine folk med sig. Smerten forsvinder, 
stridenstandser, kloderne smelter sammen, og hierarkierneblander sig. Da 
absorberes alt på ny i kuglen, manifestationscirklen. 
Mayaens former, og flammen somfortærer dem, [side 698] samles af den, der rider 
over 
himlene og ind i den tidløse evighed.« 

Vi har beskæftiget os med avatarerne og de forskellige klasser, 
de kan deles i. Nu vil vi uddybe metoderne. De metoder,
nogle kosmiske skabninger og højtudviklede væsener bruger, 

 
 
 





når de viser sig blandt mennesker for at udføre et bestemtstykke arbejde, kan 
ganske flygtigt, og helt utilstrækkeligt,
opsummeres på følgende måde: 

Overskygning.

Legemliggørelse af et princip.

Bodhisattvaens eller Kristus' mysterium. 

Direkte inkarnation. 

Her bliver vi virkelig hæmmet af ordene, og ovenståendesætninger giver kun en 
antydning af den egentlige mening.
Men det er det, der giver den studerende tryghed, for denvirkelige betydning 
ville være uforståelig og vildledende ogblot føre ham ud på misforståelsernes 
vej. Dette emne kan etmenneske ikke forstå, før det er en svoren indviet. Af 
disse 
metoder er den første den mest almindelige. Den studerendevil måske bedre forstå 
manifestationsmetoderne, hvis han 
altid opfatter dem i relation til kraft og energi og er opmærksom 
på, at der er vage afspejlinger af og fjerne analogier tildisse metoder blandt 
de reinkarnerende jivaer. Når et menneske 
har nået en vis udvikling og kan være til nytte for verden,
er der situationer, hvor det overskygges af en stor adept eller –
som i H.P.B.s tilfælde – én, der er større end en adept. Enchela kan være et 
center, som hans mester kan sende sin 
energi og kraft igennem til gavn for verden, og i bestemtebetydningsfulde kriser 
er mennesker blevet overskygget afmere end én af de store.50 Det, [side 699] der 
sker på lavere 

50 Discipel-eller chelaskab. De gamle mysterier var simpelthen enskole for 
åndelig uddannelse og udvikling af sand visdom, hvor deforberedende egenskaber 
var hjertets forædling og befrielse for allesanselige lidenskaber og 
forudfattede meninger, hvor mesterens håndmåske førte aspiranten gennem stadiets 
farer i situationer, hvor han,
ligesom barnet, ikke kunne gå alene, men hvor han på den højere vej 
varforpligtet til at lære at lede og beskytte sig selv, ligesom den voksne måi 
det almindelige liv, hvor det endelige mål var udvidelsen af selvet tiluendeligt 
liv og uendelige muligheder, og, sidst, hvor man stilede efterdet samme mål, 
selvom de første former og ceremonier måske var 

 
 
 





planer, er blot en afspejling af højere processer, og det er enmeget oplysende 
tanke. Når et menneske er tilstrækkeligudviklet, er det et kraftcenter for sit 
ego, eller via egoet forsin gruppe. Når det er virkelig højtudviklet, kan det 
bevidstlade sig overskygge af en eksponent for en anden type kraft,
som blander sig med dets gruppe- eller strålekraft og frembringer 
betydningsfulde resultater i dets liv på Jorden.

Når et ego er højtudviklet, kan det også vælge primært atarbejde gennem et af de 
4 lavere principper i en inkarnation.
Når det er tilfældet, repræsenterer det pågældende menneskesliv på Jorden 
tydeligvis et legemliggjort princip. Det synes atanslå en bestemt tone, og dets 
arbejder følger helt klart enbestemt bane. Det er i vid udstrækning fanatiker, 
men udretterstore ting for sin underrace, selvom den fysiske hjerne måskeikke er 
bevidst opmærksom på den egoiske impuls. Denneproces har en bestemt forbindelse 
med formørkelsen ellerudtoningen af personligheden, for det legemliggjorte 
principvirker gennem et tilsvarende permanent atom, så dets spirillaer 
aktiveres med rivende hast, og deres funktionstid derfornærmer sig afslutningen. 
Det er ikke desto mindre et faktum,
der drages nytte af, når et overmenneske, eller en stor adept, (ien rodrace) 
legemliggør et [side 700] princip. Den klædningeller det hylster, det permanente 
atom er kernen i, bevaresved hjælp af mantriske formularer (og gennem de 
aktivespirillaers iboende kraft). Vibrationen opretholdes i et be


forskellige i det ydre. – The Theosophist, bind IX, s. 246. 

Det er kun med et rent hjerte og sind, man kan blive befriet. Det varhans 
doktrin. Det samme lærer man i den ariske Mahabharata (§ 199,
Vana Parva), hvor det siges:

»De højspirituelle personer, der ikke synder med ord, handling,
hjerte eller sjæl, siges at gennemgå en streng askese, men ikke at ladederes 
krop lide under faste og bodsøvelser. Den, der ikke føler venlighed 
over for slægtninge, kan ikke være syndefri, selvom hans krop erren. Denne 
hårdhjertethed er en fjende af hans askese. For askese bestårikke kun i at afstå 
fra glæderne i verden. Den, der altid er ren og smykket 
med dyder, den, der praktiserer venlighed hele sit liv, er en muni,
selvom han lever et almindeligt hjemmeliv. – The Theosophist, bind 
XIII, s. 259 (Annie Besant: Mahabharata, s. 94, o.a.) 

 
 
 





stemt tidsrum og så længe, der er brug for klædningen ellerhylstret. Her ligger 
et vink, som kan være nyttigt.

Når et menneske bliver en discipel, kan det desuden, hvisdet ønsker det, blive 
på astralplanet og arbejde dér, indtil det

– når det har lyst, og dets karma justeres af dets guru – fødesdirekte i den 
fysiske verden. I disse to tanker ligger der etvink om bodhisattvaens mysterium, 
forudsat at den studerende 
overfører hele begrebet til det kosmisk fysiske plans æteriske 
trin, og husker at på disse planer arbejder adepten helt ogholdent som en del af 
en gruppe og ikke som et individueltvæsen, sådan som egoet gør i de 3 verdener. 
Derfor kan denenergi, der strømmer gennem ham, være: 
a. Hele kraften fra et bestemt center i Planetlogos' legeme.
b. Et bestemt sæt vibrationer fra dette center, eller en del af 
dets vibrationskraft. 
c. Et bestemt princips energi – enten et af hans egne højereprincipper, som han 
vil bringe i anvendelse på Jorden vedat inkarnere med dette specielle formål, 
eller et af denplanetariske logos' principper, hvis energi strømmer gennem 
ham via en bestemt spirilla eller livsstrøm i Planetlogos' 
permanente atom. 
Når en af disse krafttyper er fokuseret i en adept, og hansimpelthen udtrykker 
denne ydre kraft og intet andet, ervirkningen på det fysiske plan tilsynekomsten 
af en avatar.
En avatar ér, mens en adept skabes, men ofte vil et kosmisk 
væsens kraft, energi, hensigt eller vilje bruge en adepts redskaber 
med henblik på at kontakte det fysiske plan. Dennemanifestation af kosmiske 
væsener kan vise sig på alle detkosmisk fysiske plans underplaner. Et typisk 
eksempel pådette fænomen er kumaraerne, der ved hjælp af bestemteplanetariske 
kræfter, og gennem dannelsen af en systemisktrekant, gav det 3. rige en impuls, 
som frembragte det 4. vedat sætte det i forbindelse med det 5. Disse kumaraer, 
dvs. 
Sanat Kumara og hans 3 elever, [side 701] havde opnået denhøjest mulige 
indvielse i den foregående cyklus, men de 

 
 
 





manglede (set fra deres eget synspunkt) endnu et trin ogtilbød derfor den 
planetariske logos på deres stråle at fungeresom »brændpunkter« for hans kraft, 
så han kunne fremskyndesine planer og realisere sine hensigter på Jorden inden 
formanifestationscyklen. De har demonstreret tre ud af de firemetoder. De er 
overskygget af Planetlogos, der som indvierarbejder direkte med mennesket gennem 
Sanat Kumara, ogmed de 3 naturriger gennem de 3 aktivitetsbuddhaer – idetSanat 
Kumara altså er beskæftiget med egoet på mentalplanetog hans 3 elever med de 3 
andre typer bevidsthed, som mennesket 
er summen af. Ved indvielse (efter 2. indvielse) bliverSanat Kumara Planetlogos' 
direkte talerør og hjælper. Dettemægtige væsen taler gennem ham, og i et kort 
øjeblik (hvisman kan bruge den betegnelse i forbindelse med et plan, hvorder 
ikke findes tid, som vi opfatter den) vender et menneskesstråleherre eller 
planetariske logos bevidst, via sin æteriskehjerne, sin opmærksomhed mod den 
indviede og »kalder hamved hans navn«. 

Kumaraerne er imidlertid også legemliggjorte principper, 
men i den forbindelse må vi huske, at det her er kraften ogenergien fra et af 
Logos' principper, der strømmer gennemdem via det, som for dem svarer til 
monaden. I den periodehvor de inkarnerer og frivilligt ofrer sig, begynder 
Planetlogos' 
store prototype at gøre sin indflydelse gældende gennemdem, og kraft fra 
konstellationen Store Bjørn vibrerer svagtpå Jorden. Ved indvielse bliver 
mennesket bevidst opmærksom 
på den planetariske logos' tilstedeværelse gennem denselvfremkaldte kontakt med 
sin egen guddommelige ånd. Ved

5. indvielse bliver det bevidst om hele denne planetariskegruppepåvirkning og 
sin egen plads i den store helhed. Ved
6. og 7. indvielse mærker det den planetariske prototypesindflydelse, som når 
det via Planetlogos, der virker gennemindvieren. 
Den direkte inkarnations metode blev brugt tidligere, dakumaraerne var i fysisk 
form. Det gjaldt kun nogle af dem.
Sanat Kumara og hans elever er i fysisk form, men har ikketaget et fast fysisk 
legeme. De arbejder på de vitale, æteriske 

 
 
 





planer og har et æterlegeme. Shamballa, hvor de bor, findes ifysisk stof [side 
702] ligesom kumaraerne, men det er stof fradet fysiske plans højere æteriske 
underplaner, og først nårmennesket har udviklet æterisk syn, vil mysteriet 
hinsidesHimalayabjergene blive åbenbaret. Derfor er Sanat Kumara 
den planetariske logos, og alligevel er han det ikke. Vi ser en 
afspejling af denne direkte inkarnationsform, når en discipeltræder ud af sit 
legeme og lader sin guru, eller en mere fremskreden 
chela, bruge den.

Bodhisattvaens mysterium51 er omtalt af H.P.B., og indtilde studerende har 
assimileret, hvad hun har sagt, er der ikkemere at tilføje. Tilegnelse af 
sandhed er altid den faktor, somfremkalder nye åbenbaringer.

Omkring 1966 vil der komme en uhyre interessant periode,
som varer resten af århundredet, og som de store allerede erved at forberede. 
Det er en speciel hundredårsindsats, logenog de implicerede parter yder. Hvert 
århundrede gør logen enindsats for at fremme evolutionen på et bestemt 
kraftområde,
og indsatsen i det 20. århundrede vil have et større omfang,
end det har været tilfældet i meget lang tid, og involvere endel af de store. 
H.P.B. og et anseligt antal chelaer tog del iden tilsvarende indsats i det 19. 
århundrede. I den umiddelbart 
forestående indsats vil flere af de store og mestrenesmester medvirke, og i 
forbindelse med deres »fremkomst« ogdeltagelse i arbejdet, vil tre af de 
ovennævnte metoder blivebrugt. Det er dem, vi nu vil omtale.

Når bodhisattvaen selv træder frem, vil bodhisattvaens 
mysterium for alvor vise sig, og det er ikke vores opgave atuddybe det her. Det 
er nok at sige, at DE STORES klædningervil blive brugt, men tiden vil vise, om 
den kommende herreved den lejlighed ifører disse klædninger en fysisk dragt, 
ellerom ikke astralplanet bliver hans aktivitetsområde. Hvis denstuderende vil 
have en forestilling om de mulige begivenheder, 
må han overveje konsekvenserne af denne brug af klædningerne. 
De fungerer på to måder: [side 703] 

51 H.L. 1, 106. 

 
 
 





a. De er stærkt magnetiserede og har derfor en dybtgående ogvidtrækkende 
virkning, når de bruges.
b. De virker som brændpunkter for herren Buddhas kraft ogforbinder den kommende 
herre med ham. På den måde kan 
han forøge sine egne formidable ressourcer ved at trækkepå endnu højere 
kraftcentre via herren Buddha. 
Kraften kommer til udtryk på astralplanet, hvor den vil haveen kolossalt 
beroligende virkning og, som en refleks, fremkalde 
fred på Jorden. Forvandlingen af begær til aspiration ogomdannelsen af lavt 
begær til højt begær er nogle af virkningerne, 
og samtidig vil kraftgennemstrømningen føre til dybtgående 
reaktioner fra planets devabeboere. På den mådebliver der skabt en vibration, 
som vil gøre det muligt formange at tage 1. indvielse (mennesker der ellers ikke 
villevære i stand til det). Senere, når den større cyklus nærmer 
sigafslutningen, vil den kommende avatar på ny bruge klædningerne, 
med alt hvad det indebærer, og tage et fysisk legeme,
så han på det fysiske plan kan demonstrere Logos' kraft i 
administrationen af loven. Når han i sidste del af dette århundrede 
kommer og demonstrerer sin kraft, bliver det somkærlighedens og enhedens herre, 
og den grundtone, hananslår, vil være regeneration gennem kærlighed til alt og 
alle.
Da han primært arbejder på astralplanet, vil det på det fysiskeplan komme til 
udtryk i dannelsen af aktivitetsgrupper i allelande og byer, grupper der vil 
arbejde intensivt for enhed,
samarbejde og broderskab på alle tilværelsens områder –
økonomi, religion, videnskab og sociale forhold.

Disse grupper vil opnå resultater, som nu er umulige pågrund af tilbageholdelsen 
af buddhisk kraft, men senere vildenne kraft blive sluppet løs på Jorden gennem 
den storeherre, der fungerer som et aspekt af Logos og brændpunkt forBuddhas 
bevidsthed og energi.

Det er denne nært forestående begivenhed, det okkultehierarki i løbet af 
århundredet har i tankerne ved de årligttilbagevendende Wesakfester, og de 
studerende ville gøreklogt i at fremme dets hensigter ved en tilsvarende 
koncentra-

 
 
 





tion under [side 704] festen, for på den måde at skabe tankestrømme 
med stor appel – i den okkulte betydning af dennebetegnelse.

Vi vil se indikationer af, at denne begivenhed nærmer sig,
i den reaktion, der i løbet af de næste 25 år vil komme mod 
kriminalitet, sovjetisme og den ekstreme radikalisme, somvisse kræfter bruger 
til at opfylde formål, der strider modherrens planer. Fredens æra vil komme 
gennem samlingen afde kræfter, som står for opbygning og udvikling i alle 
landepå Jorden, og gennem den bevidste dannelse af grupper, derlegemliggør 
broderskabets princip (i den udstrækning, de kanforestille sig det). Hold øje 
med tidens tegn og bliv ikkeskuffet over den umiddelbare fremtid. Tilsynekomsten 
af denstore herre på astralplanet vil (hvad enten den efterfølges afhans fysiske 
inkarnation eller ej) begynde ved en bestemtWesakfest, hvor Buddha udtaler et 
mantra (som kun kendesaf dem, der har 7. indvielse) og derved udløser kræfter, 
somsætter hans broder i stand til at fuldføre sin mission. Det er 
altså vigtigt, at kendskabet til Wesakfesten og dens sandebetydning efterhånden 
bliver udbredt i Vesten, og derfor vilalle, der er villige til at indstille sig 
på denne kraft og blivestimuleret af den og dermed være til rådighed for 
arbejdet, fålejlighed til det. Den ovennævnte reaktion bliver også muliggennem 
presset fra de nuværende børn, hvoraf mange erchelaer, og nogle indviede. De er 
kommet ind for at beredevejen for hans fødder.

Når tiden er inde (fem år før hans nedstigning), vil de haveforstået deres 
arbejde og være i fuld gang med deres tjeneste,
selvom de måske ikke er bevidste om, hvad der skjuler sig ifremtiden. 

Til den tid vil der være mange tilfælde af overskygning (ogallerede nu er der 
nogle få). I alle lande, i Østen såvel som iVesten, vil der være uddannede 
disciple og højtudvikledemænd og kvinder, som arbejder efter de planlagte 
retningslinjer 
og indtager fremtrædende positioner, så mange kan fåforbindelse med dem. Og 
deres legemer vil være tilstrækkeligrene til, at de kan blive overskygget. Men 
det vil kun være 

 
 
 





muligt for dem, som har viet sig til det åndelige liv fra barndommen, 
som har tjent racen hele deres liv, og som i tidligereliv [side 705] har gjort 
sig karmisk fortjent til det. Overskygningen 
vil manifestere sig på tre måder:

For det første ved at mennesker i deres fysiske hjernemodtager tanker, 
aktivitetsplaner, idealer og hensigter, somde, ubevidst hjulpet af den 
indstrømmende kraft, søger atrealisere og i første omgang opfatter som deres 
egne (selvomde kommer fra avataren). Det er i virkeligheden en form forhøjere 
mental telepati, der kommer til udtryk på fysiskeplaner.

For det andet ved at chelaen inspireres og overskyggesunder sit tjenestearbejde 
(som f.eks. når han holder foredrag,
skriver eller underviser). Han vil være bevidst om det, menmåske ude af stand 
til at forklare det, og han vil i stadigstigende grad søge at være til rådighed, 
så han i total selvforglemmelse 
kan hengive sig til inspirationen fra sin herre. Denkommer via chelaens ego, og 
kraften strømmer gennem hansastrale permanente atom, men det er kun muligt, når 
det 5.
kronblad er udfoldet. 

For det tredje ved at chelaen samarbejder bevidst. I så faldvil han (på baggrund 
af kendskabet til sit væsens og sinnaturs love) træde ud af sit fysiske legeme 
og overlade det tilden store herre eller en af hans mestre. Det er kun muligt 
foren chela, der har integreret sine 3 lavere legemer og udfoldetdet 6. 
kronblad. Gennem en bevidst viljeshandling opgiverhan sit legeme og trækker sig 
tilbage i et bestemt tidsrum.

Det er stort set disse overskygningsmetoder, den storeherre og hans mestre vil 
bruge i slutningen af århundredet. Afden grund sender de disciple i inkarnation 
i alle lande, og devil få mulighed for at reagere på menneskehedens behov.
Derfor er det nødvendigt at uddanne mænd og kvinder til atbruge den højere 
psykisme og sande inspiration eller mediumitet 
på en videnskabelig måde. Om 50 år skal der brugesmange bevidste medier (som 
f.eks. H.P.B.), hvis mestrenesplaner skal bære frugt, og bevægelsen må sættes i 
gang somforberedelse til ankomsten af ham, alle nationer venter på. 

 
 
 





Det er et arbejde mange kan deltage i, forudsat at de har dennødvendige 
udholdenhed.

Naturligvis vil den første gruppe være den største, for denkræver ikke så stor 
viden, men til gengæld er der en størrerisiko [side 706] forbundet med den end 
de andre grupper –
risikoen for en fordrejning af planerne og katastrofe for denpågældende enhed. 
Den anden gruppe vil være mindre og dentredje kun omfatte en håndfuld mennesker 
– måske to-trestykker i bestemte lande. Da vil menneskesønnen gennem sitoffer på 
ny færdes blandt mennesker og hans fysiske inkarnation 
blive en realitet. Det er kun få, han kan bruge, for denkraft, han fører med 
sig, kræver et særlig spændstigt instrument. 
Men forberedelserne er i gang.

Nogle af mestrene og de indviede vil også bruge dendirekte inkarnations metode i 
form af: 

a. Fysisk fødsel.
b. Tilegnelse af et passende redskab eller legeme.
c. Direkte skabelse gennem en viljeshandling. Det vil væresjældent. 
Den anden eller mellemste metode vil blive en af de hyppigstanvendte. Seks af 
mestrene, som endnu er helt ukendte for 
den almindelige studerende, har allerede søgt fysisk inkarnation 
– én i Indien, én i England, to i Nordamerika og én iCentraleuropa, mens én har 
bragt det store offer at tage etrussisk legeme for at virke som et fredscenter i 
dette splittedeland. Nogle disciple med 3. indvielse har taget et 
kvindeligtlegeme – én vil til sin tid gøre meget for de indiske 
kvindersfrigørelse, mens en anden har påtaget sig et bestemt arbejde 
iforbindelse med dyreriget, der også afventer hans tilsynekomst. 


Mester Jesus vil tage et fysisk redskab og med nogle afsine chelaer på ny 
åndeliggøre de katolske kirker ved atnedbryde de barrierer, som skiller de 
episkopale og græskekirker fra de romerske. Hvis planerne udvikler sig, som 
hanhåber, kan det forventes at ske omkring år 1980. Mester 

 
 
 





Hilarion vil også komme frem og blive et brændpunkt forbuddhisk energi i den 
store spiritistiske bevægelse, mens enanden mester arbejder med Christian 
Science i et forsøg på atgøre denne bevægelse sundere. Det er interessant at 
bemærke, 
at de bevægelser, der har lagt stor vægt på hjerte-ellerkærlighedsaspektet, kan 
reagere hurtigere på indstrømningenaf kraft ved tilsynekomsten [side 707] end 
andre bevægelser,
der opfatter sig som meget fremskredne. »Tankesindet kandræbe« opfattelsen af 
virkeligheden og hadet mellem brødredæmme op for kærlighedskraftens flodbølge. 
De tre mestre,
der er så nært forbundet med den teosofiske bevægelse, erallerede ved at 
forberede sig og vil også færdes blandt mennesker, 
genkendt af deres egne og dem, der har øjne at se med.
De af deres chelaer på Jorden, som gennemgår den fornødnedisciplin, vil få 
tilbudt at arbejde på astralplanet og, hvis dehar lyst, inkarnere direkte 
herfra, forudsat at de har opnåetbevidsthedskontinuitet. Han, der kendes som 
D.K., planlægger, 
via sine studerende, at genoprette nogle af de gamleokkulte helbredelsesmetoder 
og demonstrere: 

a. Det æteriske legemes betydning.
b. Virkningen af pranisk kraft.
c. Åbningen af æterisk syn. 
Det er ikke tilladt at sige mere om de store og deres planer.
De vil ikke komme til syne på én gang, for folk ville ikkekunne tåle den store 
kraftforøgelse, og opfattelsen af dem ogderes metoder vil afhænge af intuitionen 
og udviklingen af deindre sanser. De gør ikke opmærksom på sig selv og kan 
kunkendes på deres arbejde.

(e). Impuls og inkarnation. Måske den studerende kan 
kaste lys på det meget vanskelige spørgsmål om de inkarnerende 
jivaer, adepterne og avatarerne, hvis han husker: 

1. At et almindeligt menneske udtrykker det 3. aspekt eller intelligent 
aktivitet i sit personlige liv og bevidst udvikler det 2.
aspekt eller den egoiske manifestation på det fysiske plan. 
 
 
 





2. At en adept i inkarnation fuldt og helt udtrykker det 2.
såvel som det 3. aspekt og i sit eget indre liv er ved atudvikle det 1. aspekt, 
dvs. prøver at føre det monadiske livigennem til bevidst aktivitet på det 
buddhiske plan.
3. At en avatar udtrykker én af to ting, alt efter sin karma: 
[side 708] 

a. Monadens rene lys der føres igennem til det fysiskeplan via det fuldendte ego 
og den fuldendte personlighed. 
Kraftlinjen går direkte fra det monadiske til detfysiske plan. 
b. Logos' eget lys i et af dets aspekter. Det sendes bevidstfra den planetariske 
logos, eller endog Sollogos, til detfysiske plan via monaden. 
I de to første tilfælde er det ønsket om at bruge sanserne ellertjene 
menneskeheden, som er de faktorer, der fremkalderfysisk manifestation (i første 
tilfælde som følge af selveevolutionskraften og i andet en bevidst 
viljeshandling). Ønsket 
om at bruge sanserne er blot det latente 2. aspekt, dersøger at udtrykke sig ved 
hjælp af ikke-selvet, og i det andettilfælde bruger det manifesterede 2. aspekt 
bevidst form somet middel til at nå et mål. For alle avatarers vedkommende er 
det viljesaspektet, der bringes i anvendelse og fremkaldertilsynekomsten – enten 
den fuldendte adepts som f.eks. Buddhas 
viljesaspekt, eller (sådan som det er tilfældet med densande avatar, der ér og 
ikke udvikler sig) Planetlogos' eller 
Sollogos' viljesaspekt, der tager form for at realisere en bestemt 
hensigt. Det indebærer en større udfoldelse af denskabende evne end den, adepten 
lægger for dagen, når hanskaber sit manifestationslegeme, mayavirupaet.52 
Betegnel


52 Mayavirupaet er bogstavelig talt en illusorisk form. Det er et midlertidigt 
manifestationslegeme, som adepten med sin viljestyrke skaber tillejligheden og 
bruger med henblik på at opnå visse kontakter på detfysiske plan og udføre et 
bestemt arbejde for racen. 

 
 
 





serne »tilegnelse af et fysisk legeme« og »skabelse af et fysisklegeme« må 
udvides, så de omfatter alle solsystemets planerog ikke kun vores fysiske plan, 
det kosmisk fysiske plans 7.
underplan.

Der er tre impulser, som tilsammen fremkalder inkarnation: 


1. Egoisk impuls.
2. Sol- og måneenglenes aktivitet.
3. Karma, eller den betydning tidligere aktivitet har for manifestation. 
[side 709] 
På grund af selve det egoiske legemes konstitution og denrolle, den iboende 
bevidsthed spiller ved at fremkalde tilsynekomst 
gennem en viljeshandling, kan vi ikke skille dem ad ibehandlingen af vores emne. 
Lad os derfor, ganske kort,
vende tilbage til det, vi har lært om det egoiske legeme ogdets konstitution, og 
derefter begynde på de skridt, egoettager, når det frembringer resultater i de 3 
verdener.

Vi har set, at den egoiske lotus befinder sig på mentalplanets 
3. underplan, og den studerende kan forestille sig den påfølgende måde:

I centret eller hjertet af lotusen findes en lysende blå-hvidgnist af elektrisk 
ild (juvelen i lotusen) omgivet og fuldkommen 
skjult af 3 sammenfoldede kronblade. Omkring dennecentrale kerne eller indre 
flamme findes 9 kronblade, ordnet i 
3 lag med 3 blade i hver. Disse kronblade, og de 3 midterste,
består af solenglenes substans – en substans der ikke alene ersensitiv ligesom 
formernes stof i de 3 verdener og månelegemerne, 
men også kan udtrykke »jeg«- eller selvbevidsthed, enegenskab som sætter den 
åndelige enhed i centret i stand til atskaffe sig viden, udvikle bevidsthed og 
realisere sig selv. De9 kronblade har primært en orange farve, selvom de 6 
andrefarver findes som sekundære toner i forskellige grader. De 3midterste 
kronblade har en smuk gul farve. Ved roden aflotusbladene findes 3 lyspunkter, 
der viser positionen af depermanente atomer, som er kommunikationsmidlet mellem 

 
 
 





solenglene og månepitrierne. Ved hjælp af disse permanenteatomer kan egoet bygge 
sine månelegemer i overensstemmelse 
med sit udviklingstrin, skaffe sig viden på de 3 lavereplaner og på den måde 
vinde erfaringer og blive bevidst. På 
en højere vinding af spiralen skaffer monaden sig videngennem de egoiske 
kronblade, dvs. med solenglenes hjælp,
og bliver på samme måde bevidst i højere verdener.

Lyset i de permanente atomer har et mat rødt skær, og viser altså alle 3 former 
for ild komme til udtryk i kausallegemet 
– elektrisk ild i centret, solild som indeslutter den ligesom 
flammen indeslutter den centrale kerne eller essens i et 
stearinlys' flamme, og ild ved friktion der minder om den 
glødende røde væge, som ligger til grund for den højereflamme. [side 710]

Disse 3 typer ild på mentalplanet – som mødes og forenes idet egoiske legeme – 
fremkalder i tid en udstråling ellervarme, der strømmer ud fra alle sider af 
lotusen og dannerden kugleform, forskerne har lagt mærke til. Jo mere 
udvikletegoet er, og jo mere kronbladene er foldet ud, desto større ogsmukkere 
er den omgivende kugle, og desto finere er densfarver. 

På de tidlige stadier efter individualiseringen ser det egoiske 
legeme ud som en knop. Den elektriske ild i centret sesikke, og alle 9 kronblade 
er foldet sammen om de 3 inderste.
Den orange farve er mat, og de 3 lyspunkter ved roden er blotpunkter og intet 
andet. Den trekant, der senere forbinderpunkterne, er endnu ikke synlig. Den 
omgivende kugle erfarveløs og kan kun opfattes som bølgende vibrationer (ligesom 
bølger i luften eller æteren), og den strækker sig ikkemeget længere ud end 
kronbladenes omrids.

Omkring tiden for 3. indvielse er der sket en vidunderligforvandling. Den ydre 
kugle er stor og pulserer i alle regnbuens 
farver. De elektriske energistrømme, som cirkulerer i den,
er så kraftige, at de når uden for omkredsen og minder omSolens stråler. De 9 
kronblade er helt foldet ud og danner enfornem indfatning for den centrale 
juvel, og deres orangefarve er nu lysende klar og gennemsigtig, isprængt mange 

 
 
 





farver, men med den egoiske stråles farve som den dominerende. 
Trekanten ved roden er nu levende og funklende, ogde 3 punkter er små blussende 
flammer, der for den clairvoyante 
viser sig som syvfoldige lyshvirvler, der sender dereslys fra punkt til punkt i 
en trekant, som drejer hurtigt rundt.

Omkring 4. indvielse er trekanten så aktiv, at den mere ligner 
et hastigt roterende hjul, der har et firdimensionalt aspekt.
De 3 kronblade i midten lukker sig op og åbenbarer den
»funklende juvel«. Som følge af hierofantens brug af denelektriske kraftstav 
stimuleres ved denne indvielse de 3 typerild på én gang med en nedstrømning af 
elektrisk eller positivkraft fra monaden. Derved blusser de op og fremkalder 
densammensmeltning, som tilintetgør hele kuglen, forjager alleindtryk af form og 
skaber en flydende ligevægtstilstand, hvor
»elementerne kommer i brand og smelter« (2 Pet. 3:12, o.a.).
Her kulminerer udstrålingen. Derefter trækker de store solengle 
– gennem [side 711] udtalelsen af et bestemt kraftord – 
solilden tilbage og ind i sig selv og fremkalder på den mådeden endelige 
tilintetgørelse af formen og dermed adskillelsenaf liv og form. Stoffets ild 
vender tilbage til den almindeligebeholdning, og de permanente atomer og 
kausallegemet fin-
des ikke mere. Den centrale elektriske ild samles i atmabuddhi. 
Tænkeren eller den åndelige enhed er fri af de 3 verdener 
og fungerer bevidst på det buddhiske plan. Mellem dis-
se to stadier, passiv (om end selvbevidst) inerti og aktiv udstråling, 
som afbalancerer kræfterne, er der en lang række liv.

I vores betragtning af de reinkarnerende jivaer har vibehandlet tre emner: 

a. Avatarer, i den hensigt at eliminere de studerendesforvirring med hensyn til 
visse typer tilsynekomster. I detfølgende vil vi udelukkende beskæftige os med 
den proces,
almindelige mennesker følger.
b. Pralaya, i den hensigt at give den studerende forestillingen 
om hvileperioder svarende til de mellemliggende aktivitetsperioder.
c. Det egoiske legemes udseende og generelle struktur, iden hensigt at vække den 
studerendes erkendelse af det fak-
 
 
 





tum, at evolutionen også påvirker dette legeme og ikke kunmenneskets former i de 
3 verdener. Processen har karakter af 
en vekselvirkning, for efterhånden som det lavere selv udvikler 
sig, og personligheden bliver mere aktiv og intelligent,
fremkaldes der også virkninger i det højere legeme. Da dissevirkninger adderes, 
og ikke er flygtige som de lavere virkninger, 
bliver det egoiske legeme også mere aktivt, samtidig medat dets manifestation af 
energi forøges. Hen mod afslutningenaf evolutionsperioden i de 3 verdener sker 
der en konstantenergiudveksling. De lavere former bliver oplyst og afspejlerden 
højere stråleglans. Det egoiske legeme er det laveresystems sol, og dets legemer 
reflekterer dets lys, ligesomMånen reflekterer sollyset. Derfor stråler den 
egoiske sol –
som følge af vekselvirkningen – med stadig større intensitetog glans. På de 
højere planer er der i en kort periode entilsvarende vekselvirkning mellem 
monaden og dens afspejling, 
egoet, men denne vekselvirkning vil først i næste solsystem 
nå sin logiske afslutning. [side 712]

Efter denne kortfattede gennemgang af de tre emner kan vinu gå over til den 
proces, egoet gennemgår, når det søgermanifestation i de 3 verdener. Lad os 
prøve i tankerne atudtrykke alle disse processer i relation til energi og kraft.

Den gamle kommentar siger: 

»Når gnisten rører de fire væger, og åndens ild i sintrefoldige essens møder 
det, der er brændbart, bryderflammen frem. Først er lyset svagt og synes nær ved 
atdø, men vægerne ulmer og gløder, og varmen bibeholdes. 
Det er det første stadium og kaldes det glødende 
hjuls cyklus.

Det spæde lys vokser til en lille flamme, og de firevæger brænder, men fortæres 
ikke, for der er ikke tilstrækkelig 
varme. De tre ildformers lys er endnu såsvagt, at hulen ikke bliver oplyst. Ikke 
desto mindre kanflammen og den grundlæggende varme mærkes af den,
der nærmer sig og iagttager. Det er det andet stadium ogkaldes det varmende 
hjuls cyklus. 

 
 
 





Den lille flamme bliver til en skinnende lampe. Ildenblusser op, men der er 
meget røg, for vægerne brænderhurtigt, og varmen er nu så stor, at de snart 
tilintetgøres.
Lampen i hulen får det sorte mørke til at manifesteresig. Lyset og varmen 
mærkes. Dette tredje stadiumkaldes det lysende hjuls cyklus.

De fire væger og flammen smelter sammen, og næsten 
al røgen er borte, for flammen ses tydeligt. Hulener oplyst, selvom lampen 
stadig er synlig. Den fjerdecyklus kaldes det flammende hjuls time.

Den sidste cyklus kommer, når selv lampen brænderog bliver tilintetgjort af den 
stærke varme. Når den, deriagttager, ser, at arbejdet er udført, puster han til 
dencentrale ild og får den til at blusse op. Vægerne forsvinder 
– flammen er alt, hvad der er tilbage. Dette stadiumkalder den hellige videnskab 
for det fortærede hjuls 
cyklus.« 

Her, i denne gådefulde symbolik, kommer hele hemmeligheden 
om de egoiske impulsers manifestation i de lavere planers 
stof til udtryk (i relation til energi og udstråling). Denstuderende [side 713] 
bør fortolke ovenstående sætningerbåde makrokosmisk og mikrokosmisk. I al 
manifestationkommer den igangsættende impuls fra 1. aspekt, som skjulersig i 
hjertet af den egoiske lotus, men denne skjulte identiteter underlagt loven, og 
på de tidlige stadier (de tre første cykler) 
sker processen i henhold til økonomiloven, som er stoffets 
egen lov. I de to sidste cykler smelter denne lov (om endstadig aktiv og 
virksom) sammen med tiltrækningsloven, somer det guddommelige selvs 
grundlæggende lov. Det er manglende 
forståelse af dette faktum, som har resulteret i mangemetafysikeres forvirring 
med hensyn til, hvad der kom først,
begær eller vilje, og forskellen på dem – på impuls og formål,
instinkt og hensigt. I de første faser reinkarnerede mennesketi henhold til 
økonomiloven, og selvom viljesaspektet står bagprocessen, er det i lang tid 
trækket fra sansningen og densafspejling i bevidsthed, begær, der fremkalder 
genfødsel. I 

 
 
 





begyndelsen identificerer selvet sig med sansningen, som eren egenskab ved stof 
eller substans. Senere, når selvet begynder 
at identificere sig med sig selv og forstå karakteren afikke-selvet, bliver 
loven om tiltrækning og frastødning mereaktiv, og bevidst vilje og hensigt viser 
sig. Her må man huske, 
at der er en dybtgående forskel i tid og rum på Logos,
eller makrokosmos, og mennesket, mikrokosmos. Det almindelige 
menneske inkarnerer som følge af egoisk impuls baseret 
på begær og forbindelsen mellem 2. og 3. aspekt, ellerselvet og ikke-selvet. Det 
vil (gennem sin udvikling) i sidsteinstans fremkalde åbenbaringen af det 1. 
aspekt, og da vilegoisk impuls (baseret på bevidst mental forståelse af 
denplanlagte hensigt) blive den dominerende faktor og give sigudtryk i en klar 
vilje til at handle. I forbindelse med Logos erførste stadium for længst 
passeret, og logoisk manifestationer nu baseret på vilje, hensigt og bevidst 
intelligent aktivitet.
Grunden til det er, at Logos, og også de planetariske logoi, erpå den kosmiske 
indvielsesvej.

Så selvom den igangsættende impuls kommer fra detcentrale punkt, er det ikke 
åbenbart til at begynde med. Vedindividualiseringen er det svage omrids af en 
form som den,
der tidligere er beskrevet, kommet til syne på mentalplanet,
og det er derfor klart, at der på dette plan har været en periode, 
hvor den [side 714] forestående begivenhed er blevetforberedt (hvilket er et 
punkt, studerende endnu ikke harforstået). Som følge af solenglenes aktivitet 
har de 12 kronblade 
gradvis taget form, efterhånden som den elektriskegnist i midten er begyndt at 
gøre opmærksom på sig selv, omend den endnu ikke er stedfæstet. Når det sker, 
tager de 3første kronblade form og lukker sig omkring det vibrerendepunkt eller 
»juvelen« i henhold til tiltrækningsloven. Ét efterét tager de 9 andre blade 
form, efterhånden som vibrationenbegynder at indvirke på solsubstansen, idet de 
3 typer kronblade 
hver især er under indflydelse af en af de primærestråler. Disse kommer igen 
under indflydelse af kraft frakosmiske centre. 

Som førnævnt danner kronbladene en tæt sammenfoldet 

 
 
 





knop. Kun svage vibrationer pulserer i knoppen, netop nok tilat vise, at den er 
en levende organisme. Afgrænsningen elleromkredsen af den kommende bevidstheds 
aktivitetssfære er 
utydelig og tåget. Den er æg- eller kugleformet og endnumeget lille. Denne 
formning af den egoiske lotus er foregåetstilfærdigt, siden det lavere 
dyremenneske, eller dets 4 lavereprincipper, nåede et punkt, hvor den frembragte 
energi begyndte 
at kunne mærkes på mentalplanet. Når de laverehylstres ild (selve stoffets 
trefoldige ild) bliver radioaktiv,
begynder den tågede form på det 3. mentale underplan atblive organiseret som 
resultat af det laveres træk i det højereog åndsaspektets respons på stoffets 
udstråling eller tiltrækning. 
Men endnu er der ingen individualisering, som vi opfatter 
den, for den proces, der fører til, at det lavere bliver radioaktivt, 
og der strømmer energi ned fra det højere, strækkersig over et stort tidsrum, 
hvor solenglene arbejder med deresplan og de lavere pitrier med deres. Den ene 
gruppe frembringer 
det egoiske legemes kerne og den anden redskabet forGuds liv eller monaden i de 
3 verdener. 

Derefter kommer der en tid i Planetlogos' liv, hvor hans 
centre bliver aktive på en bestemt måde. Den falder sammenmed monadernes 
inkarnation og nedstigning til de 3 verdener. 
Der dannes en systemisk trekant (for altid fremkalder de3 de 7), og gennem denne 
frigivelse af trefoldig energi koordineres 
sol- og månepitriernes arbejde, og de 3 permanenteatomer annekteres [side 715] 
af den pågældende jiva og visersig ved roden af den egoiske lotus. 
Individualiseringen harfundet sted, og foreningen er realiseret. Det 4. 
naturrige er etfaktum. Monaden har klædt sig i stoflige hylstre, og 
denselvbevidste enhed viser sig på det fysiske plan. Hvis alt,
hvad H.P.B. har at sige om jordsystemets 3 første runder,
opfattes som dækkende den periode, hvor kausallegemetfortættes på mentalplanet 
frem til det tidspunkt i 4. runde,
hvor mennesket, som vi kender det, kommer til syne, kan derkastes lidt lys på 
dette vanskelige spørgsmål.

De egoiske lotuser er samlet i grupper, og hver af dem eren del af en gruppe. 
Disse grupper er igen en del af en mere 

 
 
 





omfattende lotus, der legemliggør et endnu større væsensbevidsthed, et væsen 
hvis »juvel« findes på det 2. underplan.
Og alle disse kan i sidste instans deles i 7 primære grupper.
Disse 7 grupper eller samlinger af egoiske lotuser udgør de 7typer bevidsthed, 
som er karakteristisk for de væsener, der ervores egen planetlogos' 7 
kraftcentre. De 7 samles så igen i de3 højere centre på højere planer, indtil 
hele den energi ogkraft, de repræsenterer, opsamles og absorberes af det center,
der svarer til Planetlogos' højeste hovedcenter. Hver logoslegemliggør én type 
kosmisk energi. Hvert af hans centrelegemliggør denne energitype i en af dens 7 
differentieringer,
og hver af disse manifesterer sig gennem egoiske grupper,
som består af de energipunkter, vi kalder egoer.

De mange egoiske grupper udgør ét strålende, sammenhængende 
hele, selvom de er forskellige både med hensyn tilderes udviklingstrin og deres 
sekundære farvning. Ligesomkronbladene i de inkarnerende jivaers egoiske lotus 
folder sigud på forskellige måder og tidspunkter, udvikler de egoiskegrupper sig 
også individuelt med hensyn til tid og rækkefølge. 
Det er et vidunderligt syn. Og ligesom mesteren (ved atstudere den gruppe eller 
større lotus han er en del af) kanfastslå karakteren af de menneskeenheder, der 
indgår i den,
kan Planetlogos gennem bevidst identifikation (læg mærke tilformuleringen) også 
fastslå karakteren af de forskellige grupper, 
hans arbejde bliver udført af. [side 716]

Det må nu være klart for den studerende, at de inkarnerende 
jivaers tilsynekomst på det fysiske plan styres af tre ting: 

For det første impuls baseret på det besjælende livs vilje


hensigt, det liv der besjæler grupperne på en understråle,

dvs. en af de 7 større grupper.
For det andet impuls baseret på viljen, farvet af begær, hos

det liv, som besjæler et menneskes egoiske gruppe.
For det tredje impuls baseret på egoets begær efter fysisk

manifestation. 

 
 
 





Efterhånden som et menneskes identifikation med sin gruppemodnes, modificeres 
begærimpulsen, indtil den i sidste instans 
erstattes af gruppevilje. Hvis disse faktorer overvejes,
vil det være klart, at egoer inkarnerer, ikke individuelt, mensom følge af 
gruppeimpuls og altså kollektivt. Det er grundlaget 
for kollektiv karma og familiekarma. Den individuelleimpuls, som naturligvis er 
en reaktion på gruppeimpulsen, erresultatet af personlig karma. Men selvom vi 
med disse overvejelser 
har kastet lidt lys på emnet reinkarnation, har vi ogsåsagt meget, der øger dets 
omfang og kompleksitet. Det almindelige 
menneske er begrænset til den fysiske hjerne og derforude af stand til at tænke 
i gruppebegreber.

Den egoiske impuls i en gruppe eller gruppeenhed mærkessom en pulserende rytme 
eller energistrøm, der udgår fra detcentrale punkt. Den centrale aktivitet 
fremkaldes af Planetlogos, 
der virker gennem grupperne i sine centre, og alt efterhvilket center der bliver 
stimuleret, påvirkes de forskelligegrupper. Ud over at nævne dette faktum kan vi 
ikke uddybesagen, for emnet er enormt og umuligt for mennesket at fatte.
Det behøver blot erkende sin afhængighed af den planetariskelogos i denne sag.

Der udgår altså en impuls til fornyet aktivitet fra gruppecentret, 
og den forplanter sig gennem hele gruppelotusen, så 
de enheder, der reagerer på den pågældende strålevibration,
okkult »vågner«. Hele tiden har dette kraftaspekt (for jivaernes 
vedkommende) været 1. aspekt og er strømmet fra decentrale punkter til andre 
centrale punkter, og i hvert tilfældeer de positive [side 717] kerner blevet 
påvirket af disse udbrud 
af elektrisk ild eller energi. De pågældende punkterreagerer først med en 
sammentrækning og siden en udadgående 
eller ekspansiv energiudladning. Derefter udtaler hvert 
væsen et ORD. Denne lyd udvider sig til et mantra, og solenglene 
vibrerer som respons. Her er et interessant punkt, vi skallægge mærke til: 

 
 
 





a. 1. aspekt virker gennem et kraftord.
b. 2. aspekt virker gennem mantriske kombinationer.
c. 3. aspekt virker gennem matematiske formler. 
Efter at have udtalt ordet synker 1. aspekt, repræsenteret afden elektriske ild 
i lotusens center, tilbage til uvirksomhed ogbliver en abstraktion for den 
selvbevidste enheds vedkommende. 
Arbejdet er påbegyndt, den fornødne vibration eretableret, og hele processen 
fortsætter nu i henhold til loven.
Solenglene er begyndt på deres aktivitet, og indtil deresvirksomhed har nået et 
meget højt stade, må åndsaspektet ikausallegemet være en analogi til Den tavse 
vogter. Nårsolenglene udtaler det mantra, som er grundlaget for deresarbejde, 
reagerer månepitrierne på bestemte lyde i mantraet (ibegyndelsen ikke dem alle) 
og uddrager af disse lyde denformel, deres arbejde er baseret på. Ordet er altså 
grundlagfor mantraet, og mantraet er grundlag for formlen.

Ved hver ny inkarnation kræves der finere former, ogderfor bliver formlerne mere 
komplicerede, og de lyde de erbaseret på mere talrige. På et tidspunkt er 
formlerne færdigudviklede, 
og månepitrierne reagerer ikke længere på de lydeeller mantraer, der udtales på 
mentalplanet. Det viser, atudviklingen er afsluttet, og at de 3 verdener ikke 
længerevirker dragende på den pågældende jiva. Begær efter laveremanifestation 
og erfaring har ingen magt, og kun bevidsthensigt er tilbage. Da og først da kan 
det egentlige mayavirupa 
bygges. Mesteren udtaler selv mantraet og bygger uden 
formler i de 3 verdener. På det tidspunkt, hvor mennesketbetræder prøvevejen, 
begynder solenglenes mantraer at døud, og langsomt (efterhånden som kronbladene 
i inderkredsenåbner sig) fremstår det sande ord, indtil den omkransendeknop 
brister, og den centrale gnist [side 718] kommer til 
syne. Da kender jivaen ordet, og der er ikke længere brug formantraer og 
formler. Sådan åbenbares planens skønhed. ForPlanetlogos' vedkommende omdannes 
det ord, der udtales påkosmiske planer, til mantraer på de kosmisk æteriske 
planer,
for han er i stand til at skabe bevidst på disse planer. Ikke 

 
 
 





desto mindre arbejder han via formler på sit systems faste fysiske 
planer, vores 3 verdener.

Men lad os nu vende tilbage til de reinkarnerende jivaer.
Når den igangsættende impuls er givet, strømmer vibrationenud i kronbladene og 
aktiverer de blade, som reagerer på ordets 
lyd. Solenglene styrer vibrationen og begynder at udtaledet mantra, der passer 
til den pågældende type ego. Til sidstnår vibrationen den mentale enhed ved 
roden af lotusknoppen, 
og månepitrierne aktiveres. De begynder at udarbejdeformlerne for den type 
redskab, der er brug for.

(f). Pitriernes virksomhed. Vores næste emne er sol- ogmånepitriernes samlede 
virksomhed53 i forbindelse med den 
proces, [side 719] det reinkarnerende ego gennemgår. Drevetaf begær efter fysisk 
erfaring tager egoet det første skridt, ogen vibration fra lotusknoppens center 
forplanter sig til kronbladene 
og sætter på den måde devasubstansen eller det stof, 

53 
Sol-og månepitriernes samlede aktivitet. – H.L. 3, 250-251. 

1. 
»Gnisten hænger fra flammen ved fohats fineste tråd.« – H.L. 1, 270. 
a. 
Den tretungede flamme som aldrig dør. . . . . . . Triade 
b. 
De4væger............................Firfoldighed 
c. 
Fohatstråd. ........................... Livstråd 
2. 
Den rejser gennem mayas 7 verdener. 
Makrokosmisk................ De7planetsystemer 
Planetarisk................... Etplanetsystems7kæder 
Mikrokosmisk. ............... Enkædes7kloder 


3. 
Bemærk, og mediter over: »Den guddommelige syvfoldighed, derhænger fra triaden 
og således danner dekaden og dens permutationer7,5,4 og3.« –H.L.1,271.
»Den standser i det første og er et metal og en sten; den går over idet andet og 
se – en plante. Planten hvirvler gennem syv former ogbliver et helligt dyr.« – 
H.L. 1, 270.

Sammenlign også med den kabbalistiske aforisme: »En sten bliver 
til en plante, en plante til et dyr, et dyr til et menneske, et menneske 
til en ånd, og ånden til en gud.« – H.L. 1, 278. 

 
 
 





agnishvattaerne beliver, i svingninger. Efterhånden som de(dvs. den gruppe der 
bliver påvirket) vækkes til aktivitet,
forøges vibrationen, og der udsendes en dobbelt lyd. Dennedobbelte lyd er 
grundlaget for det mantra, egoets inkarnationscyklus 
hviler på. Efter at vibrationen har pulseret gennem 
det ydre lag kronblade (for de to indre lag og de 3 midterste 
blade reagerer endnu ikke), når den frem til trekantenbestående af de 3 
permanente atomer, hvor den beliver de 3lavere spirillaer og fremkalder en let 
respons fra den fjerde,
mens de 3 højere forbliver passive. I hver runde er en afspirillaerne blevet 
»skabt«, og i denne 4. runde kan det 4.
eller menneskelige rige blive til (gennem skabelsen af den 4.
spirilla). Ordet »skabelse« må opfattes okkult og betyder enenergiforms 
tilsynekomst i aktiv manifestation. Først i næsterunde vil den 5. spirilla blive 
en aktiv fungerende enhed påen måde, der er ufattelig nu. [side 720]

Studerende må huske, at selvom dette primært gælder denmenneskehed, som er 
individualiseret på denne klode, gjaldtdet også i den foregående kæde. For de 
enheder, der kommer 

4. 
Af disses kombinerede egenskaber skabes manu, tænkeren. – H.L. 3,172, 178-179. 
5. 
Hvem former ham? De 7 liv og det ene liv. – H.L. 3, 265-266. De 7grupper liv der 
former de 3 lavere legemer, stofformernes månepitrier 
eller -fædre. 
6. 
Hvem gør ham færdig? Den femfoldige lha. Hvem forener denhøjere åndelige triade 
og det lavere selv? 
a. 
Intelligensens femfoldige guder. 
b. 
Det 5. princip, tankesindet. 
7. 
Hvem færdiggør det sidste legeme? Fisk, synd og soma der tilsammen 
udgør de 3 symboler på det udødelige væsen. 
a. 
Fisk – symbol på det buddhiske princip, det manifesterede liv påJorden. Bemærk 
avataren Vishnu, Fiskenes tegn, fisken, Jesus,
menneskefiskeren. 
b. 
Synd – menneskets fald, åndens involution. 
c. 
Soma – Månen, månepitrierne der bygger legemer. – Læs H.L. 1,293, stanze 7, 
stykke 6. 
 
 
 





ind i denne 4. kæde, jordkæden, fra den foregående kæde, erlangt foran Jordens 
menneskehed, og deres 5. spirilla vækkestil organiseret aktivitet allerede i 
denne runde. Overalt inaturen er der overlapninger.

Når vibrationen fra den centrale vilje når frem til denatomare trekant, er det 
altså tegn på, at hele lotusen vendersin kraft nedad, og i 
manifestationsperioden strømmer denegoiske energi ned i det lavere og dermed væk 
fra det højere.
På dette stadium sender egoet meget lidt energi i retning afmonaden, for det har 
endnu ikke udviklet tilstrækkelig kraftog er ikke radioaktivt i forhold til 
åndsaspektet. Størstedelenaf tiden er dets aktiviteter primært indadvendte og 
selvcentrerede 
eller rettet mod opvækkelsen af de permanente atomerog ikke udfoldningen af 
kronbladene. Det må man væreopmærksom på.

Solenglenes arbejde har en tredobbelt natur:

(1). De leder vibrationen over i den atomare trekant. Her 
skal man lægge mærke til et uhyre interessant faktum. De 3permanente atomer, 
eller de 3 punkter i trekanten, indtagerikke altid samme position i forhold til 
lotusens centrum, forpositionen og optagelsen af den indstrømmende kraft 
afhænger 
af udviklingstrinet. I de første faser modtager det fysiskepermanente atom først 
kraften og sender den via sit systemvidere til det astrale permanente atom og 
den mentale enhed.
Kraften strømmer 4 gange rundt i trekanten (idet det er 4.
runde), indtil den igen får kontakt med den mentale enhed ogbliver fokuseret i 
den 4. spirilla. Da og først da begyndermånepitrierne på deres arbejde. De 
koordinerer den substans,
det mentale hylster skal bestå af, og derefter arbejder de meddet astrale og til 
sidst det æteriske legeme.

På et senere udviklingstrin (det trin det almindelige menneske 
befinder sig på nu) bliver det astrale permanente atomkontaktet først, og 
energien strømmer gennem det til de toandre. På det fremskredne intellektuelle 
menneskes trin 
indtager den mentale enhed førstepladsen. Da er det muligt atintegrere de 3 
legemer – en integration som senere bliver etfaktum. Den [side 721] 5. spirilla 
i de to lavere atomer øger 

 
 
 





sin vibration, for, som vi ved, har den mentale enhed kun 4 
spirillaer, og i det øjeblik den er i fuld aktivitet, bliver detmuligt at 
koordinere antahkaranaen. Det fører til forandringeri den egoiske lotus, og 
kronbladene folder sig ud, idet denneudfoldning delvis afhænger af vibrationen i 
spirillaerne ogderes opladning.

Den studerende må huske det faktum, at lige så snart denmentale enhed er blevet 
toppunkt i den atomare trekant, erder skabt en tilstand, hvor kraft for 
fremtiden vil strømme ind 
i de 3 atomer samtidig gennem de 3 udfoldede kronblade idet ydre lag. Det 
indebærer, at mennesket har nået et markantudviklingstrin. Styringen af kraften 
og dens anvendelse påatomerne er solpitriernes arbejde. Efterhånden som 
evolutionen 
skrider frem, bliver deres arbejde i den henseende merekomplekst, for 
kronbladene folder sig ud, og trekanten rotererhurtigere.

(2). De udtaler det mantra, som muliggør de 777 inkarnationer. 
Hvert af tallene i denne treleddede størrelse står for: 

a. En egoisk manifestationscyklus.
b. En lyd, som vil sætte egoet i stand til at udtrykke en bestemt 
understråle af den egoiske stråle.
c. De 3 lag kronblade, der vil folde sig ud som resultat afinkarnation. 
d. Den gruppe manasadevaer, der former det pågældendeegos kausallegeme. 
De mantriske lyde er altså baseret på disse tal, og det er vedhjælp af mantraet 
(som tiltager i styrke, dybde og antal lyde,
efterhånden som tiden går), at kraften dirigeres, de pågældende 
kronblade stimuleres og aktiveres, og månepitrierne bliveropmærksomme på det 
arbejde der skal udføres som forberedelse 
til en inkarnation. 

(3). De indbygger det, der kræves for, at kausallegemetkan blive færdigt. 

I de første faser er dette arbejde forholdsvis ubetydeligt,
men efterhånden som mennesket når det tredje udviklingstrin 

 
 
 





og udtrykker karakter og evne, forøges deres arbejde hurtigt,
indtil de er fuldt beskæftiget med at gøre det egoiske legeme[side 722] færdigt 
– eller udvide den egoiske bevidsthed, hvisman foretrækker en metafysisk 
betegnelse. Alt dette realiseres 
ved hjælp af det materiale, det lavere selv leverer.
Efterhånden som den lavere personlighed bliver radioaktiv,
tiltrækker det positive ego strålingen og optager den i sinnatur gennem 
solenglenes virksomhed.

Disse tre aktiviteter er solenglenes primære arbejde iforbindelse med mennesket. 
I relation til gruppen, og ikkeindividet, består deres arbejde i at tilpasse de 
egoiske enhedertil deres grupper og gøre dem gruppebevidste, men det erførst 
muligt på de sidste evolutionstrin, hvor der bliver brugfor den højeste gruppe 
agnishvattaers arbejde. Midtergruppen, 
som former de 9 kronblade, er altid den mest aktive. Denarbejder i forbindelse 
med den laveste gruppe, som modtagerenergien fra mellemgruppen og sender den 
videre til denatomare trekant. Mere er det ikke muligt at sige, for 
agnishvattaernes 
arbejde er uhyre omfattende og kompliceret ogvarierer også på visse punkter i de 
forskellige planetsystemer.
De, der befinder sig i uranus-, neptun- og saturnsystemet,
arbejder anderledes end dem, som opholder sig i venus-,
vulcan-, mars-, merkur-, jupiter- og jordsystemet samt deteksoteriske 
saturnsystem, og det samme gælder den indrerundes manasadevaer. Læg mærke til, 
at der igen er tale om 3grupper, som repræsenterer en treleddet kraft, for her 
ligger etvink. I den mellemste række planetsystemer er den midtersteog laveste 
gruppe agnishvattaer aktive. I de andre er denhøjeste og midterste gruppe 
dominerende, idet disse planeterer de helligste og mest okkulte i manifestation 
og kun beskæftiger 
sig med egoer, som er på udviklingsvejen og derforgruppeaktive. Det er, hvad vi 
kan forvente i forbindelse meduranus-, neptun- og saturnsystemet, for de er 
syntesesystemerog rummer betingelser, der kun egner sig for meget fremskredne 
stadier. De er »høstplaneterne«.

Mange studerende er forvirrede med hensyn til egoet, fordide ikke forstår, at 
Den hemmelige lære primært beskæftiger 

 
 
 





sig med vores jordsystem (som H.P.B. har gjort opmærksompå)54 [side 723] og ikke 
har meget at sige om de andre planetsystemer 
og den måde, de udvikler selvbevidsthed på. Denalmindelige fremgangsmåde på 
mentalplanet er den samme,
men da hvert system legemliggør en bestemt type kraft, vildenne kraft farve hele 
dets evolution og dermed også agnishvattaernes 
arbejde. Det er ikke muligt at sige, hvilken farvning 
den stråle, vores planetsystem legemliggør, har, da deter et af de mest 
gådefulde mysterier, der afsløres ved indvielse, 
men de studerende må huske, at vi med hensyn til degrundbegreber, der 
præsenteres her, ikke beskæftiger osspecielt med vores planetsystem.

I den moderne okkulte litteratur er der blevet sagt en heldel om 
evolutionsprocessen for de egoer, som vælger at blivesammen med Hierarkiet på 
vores planet, og om de udviklingsmetoder 
der bruges (dvs. discipelskab frem tilmesterindvielsen). Men der er praktisk 
talt intet sagt om demange egoer, som når et højt udviklingstrin i vores 
planetsystem 
og derefter overføres til et af de 3 syntesesystemer, idetde først overgår til 
det system, som er vores polære modsætning, 
og derfra til syntesesystemet. Talmæssigt er de mangeflere end dem, der bliver i 
jordsystemet. Uanset hvilket syntesesystem, 
de tiltrækkes af, markerer og viser det, at de begynder 
på en af de 3 kosmiske veje. Manasadevaerne udførerderes arbejde overalt i 
solsystemet, og der er en konstantcirkulation og overførsel af energi og 
kraftenheder, som legemliggør 
denne energi, i hele systemet. Denne overførselbliver mulig i et planetsystem, 
når det 4. eller menneskeligerige bliver radioaktivt. I virkeligheden betyder 
det, at formørkelsesperioden 
er ved at sætte ind. Det er Venus et eksempelpå. Metafysisk betegner det et 
punkt, hvor de forskellige logoibegynder at skille sig af med deres faste 
fysiske legeme, dvs.
den menneskelige udviklings 3 verdener.

Som vi allerede har set, har de 3 grupper agnishvattaer, derer beskæftiget med 
menneskets evolution på mentalplanet, 

54 H.L. 1, 65, 109. 

 
 
 





hver sin funktion, og den laveste arbejder primært med overførslen 
af kraft eller energi til de 3 permanente atomer. Nården laveste af de 3 grupper 
udtaler det dobbelte egoiskemantra, sker der forandringer, og månepitrierne (som 
beskæftiger 
sig med de 3 lavere redskaber) begynder på deres arbejde, 
efter at de har fået nøglen af solenglene. [side 724]

Disse månepitrier legemliggør stoffet i menneskets laverelegemer, ligesom 
solpitrierne ofrer sig for at give det detsegoiske legeme og dets bevidsthed.55 
56 De er stof i dets to 
aspekter, og i deres højere grader er månepitrierne det atomare 
stofs positive energi og i deres lavere grader det negative 
aspekt af samme substans. I forbindelse med mennesket 
findes de i 3 grupper: 

a. Den højeste gruppe modtager energi fra de højere planerog besjæler de 3 
permanente atomers spirillaer.
b. Den anden gruppe bygger og former menneskets legeme påde 3 planer, idet den 
er den positive energi, der tiltrækker. 
55 Egoet er i Den hemmelige lære beskrevet sådan: Hvert ego er enlyssøjle. Efter 
at have valgt sit redskab udvidede den sig og omgavdyremennesket med en akashisk 
aura og rodfæstede dermed det guddommelige 
princip i menneskeformen. – S.D. III, s. 494.

De er ilddhyanierne og udgår fra Solens hjerte. – H.L. 3, 90-91.

De er ildens sønner og former det indre menneske. – H.L. 3, 105-106. 

56 Solenglene (visdommens sønner) er væsener, der søger at udvikle enmere 
omfattende bevidsthed. – H.L. 3, 169-170 & 4, 166-167. 

a. De havde udviklet intellekt som følge af tidligere kontakt med stof. 
b. De inkarnerede i henhold til karmaloven. – S.D. III, 517. 
c. De skulle blive al-vise. Læs omhyggeligt H.L. 3, 256, note 7. 
d. Disse solengle er højtudviklede intelligenser. – H.L. 3, 251. 
e. De er nirmanakayaer.57 – H.L. 3, 264. 
f. De er de himmelske yogier. – H.L. 3, 249-250. 
57 Betegnelsen nirmanakaya består af to ord, der betyder »ikke at havenoget 
legeme« og refererer slet ikke til moralske egenskaber. Det er 
enbevidsthedstilstand. De nirvaniske sfærers store lærere kaldes ved dette 
navn. 

 
 
 





c. Den laveste gruppe er den belivede substans' negative 
aspekt og stoffet i de 3 hylstre. 
I forbindelse med solsystemet legemliggør de brahmaaspektet, 
idet de er produktet af tidligere cykler, hvor der blevudviklet bevidst 
aktivitet, men hvor selvbevidsthed kun blev 
udviklet af [side 725] nogle kosmiske væsener, som bevægede 
sig igennem bevidst substans og gav det den potentielleegenskab, der – efter 
mange kalpaer – vil sætte atomar substans 
i stand til at udvikle selvbevidsthed. I forbindelse med 
en planet kaldes de ved et gådefuldt navn, som ikke må afsløres, 
da det rummer mysteriet om det planetsystem, derkom før vores, og som vores er 
en reproduktion af. Der erpitrier, som arbejder i forbindelse med en planet og 
et solsystem, 
ligesom der er pitrier, som arbejder med menneskeriget. 
De legemliggør stoffets energi i et solsystem, et planetsystem 
eller en menneskecyklus.

I forbindelse med vores jordsystem er der også månepitrier, 
som nåede deres nuværende aktivitetsniveau i månekæden. 
De er devaer, men i modsætning til agnishvattaerne harde ikke gennemgået 
menneskestadiet. Den fase mangler destadig, og det er den, deres nuværende 
erfaringer i forbindelse 
med menneskehierarkiet tager sigte på. Man må huske, atdet er en grundlæggende 
lov i den okkulte udvikling, at enlivsform kun kan give det, den selv besidder, 
og at de forskellige 
bevidsthedsegenskaber, fra atomets op til en sollogos', er 
resultatet af lange udviklingscykler. Derfor kunne solpitriernegive mennesket 
dets bevidsthed, mens månepitrierne kunkunne give det dets redskabers 
instinktive bevidsthed. I allenaturrigerne tilsammen, på denne planet og andre 
steder,
giver de den planetariske logos og Sollogos summen af deresrespektive legemers 
formbevidsthed. Det gælder alle planetsystemerne 
i solsystemet, men i jordkæden blev der fremkaldten speciel situation som følge 
af den planetariske fiasko irelation til månekæden. Det er grunden til den 
nuværendeafbalancering af kræfterne i denne kæde. I 4. kæde i 
ethvertplanetsystem begynder solpitriernes arbejde med mennesket 

 
 
 





og månepitriernes arbejde med dets hylstre på basis af impulsen 
fra solenglene. Disse hylstres stof har været gennem 3kæder og 3 runder og 
vibrerer med en tone, som er afstemtefter… Eller, for nu at formulere det 
anderledes, den 3. tone 
kan intoneres klart og følges naturligt af den 5. eller dominanten. 
Når den 3. og 5. intoneres samtidig på basis af den planetariske 
grundtone, fremstår der en trefoldig akkord, eller en 4.
tone, en kompleks lyd. Her beskæftiger jeg mig med helemenneskehierarkiets 
akkord. I dette hierarki [side 726] er der 
igen variation, baseret på den hierarkiske akkord, og detfremkalder de mange 
egoiske akkorder og toner. Disse fremkalder 
så igen objektiv manifestation.

Nu kan vi følge udbredelsen af den egoiske energi, somden strømmer ned fra de 
abstrakte planer til de permanenteatomer. På hvert plan er arbejdet trefoldigt 
og kan opregnespå følgende måde:

1. Det permanente atoms respons på den vibration derfremkaldes af solpitrierne. 
Eller, med andre ord, den højestegruppe månepitriers respons på egoets akkord. 
Det påvirkeratomets spirillaer alt efter det pågældende egos udviklingstrin. 
2. Stoffets respons på den atomare vibration på det plan,
der er tale om. Dette vedrører den anden gruppe pitrier, hvisfunktion består i 
at samle det stof, der er afstemt efter en 
bestemt tone, omkring det permanente atom. De arbejder ihenhold til loven om 
magnetisk tiltrækning og er det permanente 
atoms tiltrækningskraft. I sin egen lille målestok harhvert permanent atom samme 
forhold til stoffet i et menneskes 
hylstre, som den fysiske sol har til systemets stof. Det erkernen i 
tiltrækningskraften.
3. Det negative stofs respons og dets opbygning til denønskede form på basis af 
de to højere pitrigruppers dobbelteenergi. Der ligger en hentydning til hele 
dette trefoldigearbejde i differentieringen af et plans stof i: 
 
 
 





a. Atomart stof. 
b. Molekylært stof.
c. Elementalessens. 
Denne differentiering er ikke helt nøjagtig, og man ville få enbedre 
forestilling om det underliggende begreb, hvis »stof«
og »essens« blev erstattet med »energi«. Den tredje gruppepitrier kan i 
virkeligheden slet ikke kaldes pitrier. De virkelige 
månepitrier er dem, der tilhører den første og højestegruppe, for de legemliggør 
et aspekt af Brahmas intelligentevilje, eller Gud-i-stof. Den tredje gruppe er 
egentlig de mindre 
bygmestre, blinde usammenhængende kræfter som erunderlagt energien [side 727] 
fra de to højere grupper. Okkultset er disse tre grupper delt på følgende måde: 

a. De pitrier der ser men ikke rører.
b. De pitrier som rører men ikke ser.
c. De pitrier der hører men hverken ser eller rører. 
Da de alle har den okkulte hørelse, kaldes de »pitrier medåbne ører«. De er helt 
og holdent underlagt det egoiske mantra. 
Hvis man studerer disse differentieringer, kan man læreen hel del om en meget 
betydningsfuld gruppe devaarbejdere.
Det er en gruppe, der kun manifesterer sig som en koordineret 
treleddet enhed i 4. runde for at give mennesket detsredskaber. Grunden til det 
ligger i de 7 logois karma i relationtil deres belivelse af det 4., 5. og 6. 
hierarki. I hvert planetsystem 
når disse tre grupper det fornødne udviklingstrin i run-
den før og legemliggør stofaspektets højeste evolution. Kunde højeste og mest 
udviklede stofatomer finder vej til menneskets 
redskaber – de der har været de højere evolutionsformers 
bestanddele. 

(g). Formbygning. Formbygningsarbejdet udføres i hen-
hold til bestemte love, som er selve stoffets love. Virkningener den samme for 
menneske-, planet- og solredskaber. Deforskellige stadier kan opregnes på 
følgende måde:

1. Tågestadiet. Det er den fase, hvor det kommende hyl-
 
 
 





sters stof gradvis adskiller sig fra planets stof og antager entåge- eller 
mælkeagtig form. Det svarer til »ildtågestadiet« idannelsen af et solsystem og 
en planet. Da er »tågens pitrier« 
aktive – en af de tre hovedgruppers mange undergrupper.

2. Begyndelsesstadiet. Fortætningen er begyndt, men alt erendnu i sin vorden og 
tilstanden kaotisk. Der er ingen klarform. »Kaos' pitrier« har magten og er 
karakteristiske ved enoverflod af energi og voldsom aktivitet, for jo større 
fortætningen 
er før koordineringen, desto voldsommere er virkningerne 
af aktiviteten. Det gælder guder, mennesker og atomer.
3. Ildstadiet. Nu samles atomerne hurtigt. Deres indreenergi og virkning på 
hinanden fremkalder en forøgelse afvarmen og deraf følgende kugleform. Derfor 
fremtræder allevæseners redskab primært som en kugle, der roterer og tiltrækker 
og frastøder [side 728] andre kugler. »Ildkuglernes 
pitrier« føjer deres indsats til de to andre gruppers, og for-
men er nu klar og tydelig. I hvert planetsystem, og i helesolsystemet, er det 
månepitrierne, som helt konkret byggerLogos' faste fysiske legeme. De beliver de 
3 planers stof i de3 verdener, systemets mentale, astrale og faste fysiske plan.
Det må man være opmærksom på.
4. Vandstadiet. Kuglen af luftformig ildessens bliver stadigmere kompakt og 
flydende. Den begynder at størkne påoverfladen, og hvert hylsters afgrænsning er 
mere veldefineret. 
Kuglens varme forøges og fokuseres i centret ellerhjertet, hvor den frembringer 
denne pulserende rytme, somkarakteriserer Solen, planeten og de inkarnerende 
væsenersforskellige redskaber. Det svarer til det stadium, hvor livetvågner i 
fostret i den prænatale fase – en analogi der kommertil udtryk i formbygningen 
på alle planer. Dette stadiumindebærer en koordinering af de to højere 
pitrigruppers arbejde, 
og »den dobbelte varmes pitrier« arbejder nu intelligentsammen. Hjertet og 
hjernen hos den langsomt voksendeforms stof bliver forbundet. Den studerende vil 
finde det 
interessant at følge vandstadiets analogi til den position,
astralplanet har i planetens og systemets legeme, og denforbindelse mellem 
hjerne og hjerte der skjuler sig i betegnel-
 
 
 





sen »kama-manas«. Et af de dybeste okkulte mysterier vilåbenbare sig for 
menneskets bevidsthed, når det løser gådenom sit astrale redskabs bygning og 
etableringen af den forbindelse, 
der er mellem dette hylster og det astrale lys som helhed 
på astralplanet.

5. Æterstadiet. Dette stadium er ikke begrænset til bygningen 
af den æteriske del af det fysiske legeme, for dens modstykke 
findes på alle de planer, mennesket er beskæftiget medi de 3 verdener. 
Fortætningen og størkningen af stoffet harresulteret i, at de tre pitrigrupper 
nu udgør en enhed i arbejdet. 
Der er etableret en rytme, og aktiviteten er synkroniseret.
De mindre bygmestre arbejder systematisk, og karmalovenkommer aktivt til udtryk, 
for man må huske, at det er selvestoffets iboende karma, farvning eller 
vibrationsrespons, derbestemmer reaktionen på den egoiske tone. Kun det stof, 
som(gennem tidligere anvendelse) er blevet afstemt efter enbestemt tone og 
vibration, vil reagere på mantraet og denefterfølgende vibration [side 729] fra 
det permanente atom.
Dette stadium har stor betydning, for det indebærer, at enbestemt type vital 
kraft strømmer gennem hele redskabet. Detses tydeligt i relation til 
æterlegemet, hvor Solens vitale krafteller prana cirkulerer. Men der skabes en 
forbindelse med entilsvarende kraft på det astrale og mentale plan. »Den 
tredobbelte 
varmes pitrier« arbejder nu som en syntese, og hjernen,
hjertet og de lavere centre koordineres. Det lavere og dethøjere bliver 
forbundet, og kanalerne er åbne og tilgængelige,
så cirkulationen af den tredobbelte energi kan foregå uhindret. 
Det gælder alle væseners formbygning, makrokosmiskog mikrokosmisk. Det viser, at 
endnu en pitrigruppe, »vitalitetens 
pitrier«, arbejder aktivt sammen med de andre. Gruppeefter gruppe arbejder 
sammen, for de 3 primære legemer erfordelt på mange mindre grupper.
6. Det faste stadium. Dette er den sidste fase i selve formbygningen. 
Det er det punkt, hvor arbejdet med hensyn tilsamlingen og formningen af stoffet 
er udført. Størstedelen afmånepitriernes arbejde er nu færdigt. Ordet »fast« 
referererikke kun til den laveste objektive manifestation, for en fast 
 
 
 





form kan være æterisk, idet betydningen af betegnelsen afhænger 
af det pågældende væsens udviklingstrin.

Alt, hvad der er sagt her om formbygningens fortløbendestadier på hvert plan, 
gælder alle former i alle sol- og planetsystemer, 
og det gælder også bygningen af tankeformer.
Mennesket bygger tankeformer hele tiden og følger ubevidstden samme metode, som 
egoet bruger i bygningen af sinelegemer, Logos bruger i bygningen af sit system 
og Planetlogos 
bruger i forbindelse med sit system.

Et menneske taler, og resultatet er et yderst kompliceretmantra. Den energi, der 
er frembragt, driver mængder af småvæsener til aktivitet. De bygger en form til 
tanken og følgerstadier svarende til dem, som lige er blevet skitseret. I 
begyndelsen 
skaber mennesket sine mantriske vibrationer ubevidst 
og uden at kende lydens love og deres virkning. Det er altsåslet ikke klar over, 
hvilket okkult arbejde det udfører. Senerevil det tale mindre, vide mere og 
bygge mere præcise former,
som vil have stor virkning på det fysiske plan. Sådan vil,
engang i [side 730] en fjern fremtid, hele verden blive
»frelst« og ikke blot en enhed her og der.

I forbindelse med bygningen af menneskets hylstre optræder 
der nogle interessante manifestationsfænomener, som vivil beskæftige os med her, 
idet vi lader den studerende selvudarbejde analogierne med hensyn til systemet 
og planetenog kun giver nogle generelle retningslinjer, som kan være tilnytte 
for ham i hans konklusioner.

I alt formbygningsarbejde er der nogle meget vitale punkter, 
som optager egoet mere end selve hylstrene, selvomrefleksvirkningen mellem det 
lavere personlige selv og dethøjere selv er så nøjagtig, at de næsten er 
uadskillelige:

Det øjeblik hvor egoet tilegner sig hylstret. Det sker først,
når den 4. spirilla er begyndt at vibrere, og perioden varierer,
alt efter hvilken magt egoet har over det lavere selv. Der er enanalogi til det 
faste fysiske legeme her, nemlig det tidspunktmellem det 4. og 7. år hvor egoet 
ophører med sin overskygning 
og skaber en direkte forbindelse til barnets fysiskehjerne. En tilsvarende 
begivenhed indtræffer i relation til detæteriske, astrale og mentale redskab. 

 
 
 





Det øjeblik hvor egoets energi overføres fra ét hylster tilet lavere. Mange er 
tilbøjelige til at overse, at inkarnationsprocessen 
ikke er hurtig, men at egoet stiger meget langsomtned og gradvis tager sine 
redskaber i besiddelse. Jo mindreudviklet mennesket er, desto langsommere er 
processen. Vibeskæftiger os her med den tid, der går, efter at egoet hartaget 
sit første skridt mod nedstigning, og ikke tiden mellemto inkarnationer. 
Nedstigning til et plan med henblik påinkarnation indebærer helt klart en krise 
og er karakteristiskved udøvelse af viljen til offer, kærlig tilegnelse af stof, 
ogdets aktivering.

Det øjeblik hvor den krafttype, et redskab er opladet med,
tilegnes. Det bringer det pågældende redskab under indflydelse 
af: 

a. Den egoiske stråle.
b. En bestemt understråle af den egoiske stråle – og dermed:
c. Bestemte astrologiske kræfter.
Bestemte planetariske strålinger.
Bestemte kraftstrømme fra bestemte konstellationer. 
[side 731] 

Disse tre begivenheder udgør en uhyre interessant analogi tilLogos' arbejde med 
at bygge sit fysiske legeme, solsystemet,
og også til nogle faktorer, der kommer til udtryk i forbindelsemed de 3 første 
indvielser. 

Set fra det lavere selvs synspunkt er de to vigtigste øjeblikke 
i det reinkarnerende egos arbejde dem, hvor den mentaleenhed genoplades til 
cyklisk aktivitet, og det æteriske legemebelives, dvs. det øjeblik hvor der 
skabes forbindelse fra rodcentret 
til et bestemt punkt i den fysiske hjerne via milten –
hvilket udelukkende vedrører den fysiologiske nøgle.

Vi vil nu omtale et meget interessant punkt i relation tilden faste fysiske 
krop, hvor vi altså beskæftiger os med det,
der ikke betragtes som et princip, hverken i makrokosmoseller mikrokosmos. Som 
vi ved, er mennesket primært etmentalt og astralt væsen, som tager et æterisk 
hylster til sig 

 
 
 





med henblik på objektivt arbejde. Det er det sande lavere 
menneske – disse to i æterlegemet. Men for også at blivebevidst på det 
allerlaveste plan, tager mennesket »skindtøj«
på, som Bibelen udtrykker det (1 Mos. 3:21, o.a.), og iklædersig (uden på 
æterlegemet) denne illusoriske form, vi kenderså godt. Det er dets laveste 
objektivitetspunkt og direkte
»fængsling«. Men egoets tilegnelse af et fast hylster er underlagt 
et meget specielt karmisk element, som er forbundet medde 4 kumaraer eller 
himmelske mennesker, der udgør denlogoiske firfoldighed. I de planetsystemer, 
som vedrører denlogoiske triade (dvs. de 3 primære stråler eller 
himmelskemennesker), er fysisk inkarnation ikke menneskets skæbne.
Her har det sin laveste funktion i æterisk stof. 

Tilegnelsen af det laveste legeme adskiller sig på fleremåder fra fremgangsmåden 
i relation til de andre hylstre.
Først og fremmest er der intet permanent atom at belive. Detfysiske plan er en 
nøjagtig afspejling af mentalplanet. De 3laveste underplaner afspejler de 
abstrakte underplaner, og de4 æteriske underplaner afspejler de 4 konkrete 
mentale planer. 
Manifestationen af egoet på mentalplanet (eller kausallegemet) 
er ikke resultatet af energi, der udgår fra et permanentatom som kraftkerne, men 
af forskellige kræfter, og primærtgruppekraft. Dets skabelse er først og 
fremmest karakteristiskved anvendelsen [side 732] af en ydre kraft og fortaber 
sig iden planetariske karmas mysterier. Det gælder også menneskets 
laveste manifestation. Den er resultatet af en refleksvirksomhed 
og baseret på kraften fra den gruppe æteriskecentre, mennesket (som en samling 
af mindre liv) virkerigennem. Disse centres aktivitet fremkalder en 
svarvibration idet fysiske plans 3 laveste underplaner, og 
vekselvirkningenmellem de to er årsag til, at partikler af det, vi 
fejlagtigtkalder »fast stof«, tiltrækkes af eller samler sig omkringæterlegemet. 
Denne type opladet stof suges op i de krafthvirvler, 
der udgår fra centrene, og kan ikke undslippe. Somfølge af energistrømningerne 
omkring og inden i det æteriskehylster, hober disse kraftenheder altså partikler 
op, indtil deter skjult, men samtidig gennemtrænger kroppen. Det skyldes 

 
 
 





en ubønhørlig lov, selve stoffets lov, og det er kun muligt formennesket at 
undslippe virkningen af dets egne centres vitalitet 
hvis det er en »yogaherre« og – gennem sit væsens bevidste 
vilje – kan undslippe tiltrækningslovens uimodståeligekraft på det laveste 
kosmisk fysiske underplan.

Der er en interessant analogi (nøjagtig i generelle linjermen ikke så tydelig i 
detaljer) mellem bygningen af antahkaranaen 
på mentale planer fra den mentale enhed til detmanasiske permanente atom 
(befrielsens vej for mennesket)
og åbningen af kanalen mellem rodcentret og hjernen, ogdermed hovedcentret. 
Gennem denne kanal slipper mennesket 
fri af det faste fysiske legeme og opnår bevidsthedskontinuitet 
(mellem det astrale og fysiske plan). I det ene tilfældenedbryder mennesket, 
gennem korrekt styring af kraft, detæteriske væv, så det ikke længere udgør en 
barriere, og mennesket 
i sin fysiske hjerne bliver fuldt bevidst om, hvad der 
sker på astralplanet. I det andet tilfælde nedbrydes i sidsteinstans også 
kausallegemet gennem korrekt styring af kraft.
Her vil vi ikke beskæftige os med bygningen af den fastefysiske form på 
æterlegemets stillads. Det er tilstrækkeligtbeskrevet i andre bøger. Vi vil blot 
berøre yderligere to punkter, 
som er interessante med hensyn til månepitriernes bygning 
af menneskets legeme.

I forbindelse med bygningen af kroppen eller den fastemenneskeform kan man sige, 
at den har en vis lighed med et[side 733] kors inden i de andre sfærers ægform. 
Den ertydeligvis femfoldig: 

Hoved. 

To arme. 

To ben. 

Afhængig af hvilken stilling, mennesket indtager, kan denopfattes som firfoldig 
og et symbol på korset (hvis benene ersamlet og betragtes som ét lavere lem), 
eller som femfoldigog dermed symbol på den femtakkede stjerne (hvis benene 
erspredte). Det faste fysiske legemes femfoldige natur har 

 
 
 





relation til det faktum, at kun 5 centre er virkelig aktive hosdet almindelige 
menneske frem til 3. indvielse. De er der allesammen, og de er også belivet, men 
kun 5 af dem er dominerende 
i den normale femfoldige evolution. Derfor trækkerkraften fra disse 5 centre det 
faste stof sammen til en mere 
kompakt masse. Da 2 af centrene ikke er så aktive som de 5andre, dannes der ikke 
en ægform, sådan som det er tilfældetmed det æteriske, astrale og mentale 
hylster. Det fysiskemenneskes femfoldige form er altså resultatet af den 
femfoldige 
styring af kraftstrømme fra 5 centre.

Det er også interessant at bemærke, at vekselvirkningenmellem solpitriernes og 
månepitriernes energi har en bestemtvirkning på den lavere gruppe månepitrier og 
er et af de midler, 
hvormed de i sidste instans vil nå det stade, solpitriernebefinder sig på. Det 
vil (hvis mennesket virkelig forstår det) fådet til at være meget omhyggelig med 
sine hylstre og bevidststyre sin kraft eller energi i den rigtige retning. Det 
er detsopgave at bidrage til stoffets evolution, for det er selv en 
manasaputra.

(h). Inkarnation og karma. Når vi nu vender tilbage tilvores betragtning af den 
proces, det reinkarnerende egofølger, er det nødvendigt at gøre opmærksom på, at 
heleemnet dybest set vedrører energi, og at alt efter den pågældende 
enheds position i udviklingen vil processen kræve korttid eller det modsatte. På 
de første stadier er den igangsættende 
impuls tung og langsom og det stof, der er brug for tilhylstrene, tilsvarende 
»groft«, dvs. det har en lav vibrationskapacitet, 
og derfor går [side 734] der lang tid mellem denførste udadgående vibration på 
mentalplanet og koordineringen 
af det faste fysiske legeme. Senere bliver vibrationenkraftigere, og 
virkningerne mærkes tilsvarende hurtigere. Vedslutningen af evolutionen, når 
menneskeenheden er på udviklingsvejen 
og bevidst styrer sin skæbne og afvikler karma, erintervallerne mellem to 
inkarnationer korte eller lange, altefter hvad mennesket vælger i forbindelse 
med det arbejde,
der skal udføres, og dets beslutning med hensyn til at opnåbefrielse for form. 
Man må også huske, at efterhånden som 

 
 
 





evolutionsprocessen skrider frem, vil egoets aktivitet fremkalde 
respons, ikke blot fra stoffet i de 3 verdener, men også frasystemets formløse 
trin. Til sidst mærkes responsen på detmonadiske plan, og da, efter et øjebliks 
ligevægt, mærkesvirkningen af rytmen udelukkende på de højere planer ogforlader 
de lavere. 

Her bruges ordet »øjeblik« i dets okkulte betydning til atangive en tidsperiode, 
og må opfattes som en periode der harforbindelse med en Brahmas dag eller et 
Brahmas år. En afindvielseshemmelighederne vedrører opfattelsen af cykler 
ogderes længde, og mennesket vil ikke blive betragtet som ensand okkultist, før 
det erkender følgende perioder, forstårhvor lange de er og har overvejet deres 
antitese (dvs. mellemliggende 
pralaya): 

a. 100 Brahmas år. . . . . . . . . 
Et okkult århundrede. Et solsystem. 
b. 
1 Brahmas år. . . . . . . . . . . 7 kæder, for 7 af 
planetsystemernesvedkommende. 
c. 
1 Brahmas uge. . . . . . . . . . 7 runder i ét planetsystem. Vedrøreren kæde. 
d. 1Brahmasdag.......... 
Enrunde,okkultset. 
e. 1 Brahmas time. . . . . . . . . 
Vedrører kædeforbindelser. 
f. 
1 Brahmas minut. . . . . . . . Vedrører de planetariske centre ogdermed egoiske 
grupper. 
g. 
1 Brahmas øjeblik. . . . . . . Vedrører en egoisk gruppe og densrelation til 
helheden. 
Det er de større tidsperioder, og når deres betydning er forstået, 
vil meget af det, der nu er uklart, blive åbenbaret. Endnu[side 735] er det kun 
indviede, som får de rigtige tal. Tallene 
i Den hemmelige lære, så som 100 Brahmas år, er et generelt 
gennemsnit, og man må altid huske, at der i forbindelse medtallene for f.eks. et 
planetsystem må gives et stort spillerumtil den individuelle karma og specielle 
planetariske karakter.

Følgende punkter er værd at overveje, fordi de vedrørerdette emne og rummer 
nogle interessante faktorer.

Alle de planetariske rishier er lige »længe-levende«, i denokkulte betydning af 
betegnelsen, men de 7 hellige planetersplanetariske logoi befinder sig på 
forskellige udviklingstrin. 

 
 
 





Derfor varierer deres vibrationsrespons, og det fremkalderforskellige virkninger 
i tid.

De 3 primære planetsystemer (Uranus, Neptun og Saturn)
har endnu ikke modtaget deres maksimale stimulering, og vilikke gøre det før »de 
7 helliges energi« er overført til dem.
Derfor passer tallene ikke på deres cykler.

Tallene for de planeter, som vedrører den »indre runde«,
adskiller sig fra andre planeters tal med hensyn til tidslængde, 
men ikke rumlig placering.

Det menneske, som ikke er i stand til at forstå betydningenaf de andre (talrige) 
planetlegemer inden for solafgrænsningen, 
kan ikke fastslå de rigtige tal i forbindelse med et planet-
system og dets okkulte aktivitet. Hele solsfæren er fuld afsådanne legemer, der 
er karakteristiske ved de samme egenskaber 
som de 7 og de 10, og hvert af dem har en vis virkningpå helheden. Derfor kan 
man ikke betragte tal som endelige,
før man kender de mindre planetlegemers virkning på deresumiddelbare naboer og 
har målt udstrækningen af deresplanetariske stråling. Der er mere end 115 
sådanne legemer attage hensyn til, og de har alle deres eget vibrationsniveau. 
Dehar bestemte baner, de roterer om deres akse, de modtagerderes »liv« og næring 
fra Solen, men på grund af deres relative 
ubetydelighed, er de endnu ikke blevet betragtet somvigtige faktorer. Denne 
holdning vil ændre sig, når æterisksyn er et faktum, og videnskaben erkender, at 
alt, hvad der ermanifesteret, har en æterisk dublet. Dette faktum vil vise sig 
islutningen af århundredet, og i astronomiske kredse vil der ibegyndelsen af 
næste århundrede komme et gennembrud,
som vil resultere i [side 736] studiet af de Ⱦteriske planeter
«. Da disse legemer er organer for energi, som gennemtrænger 
den faste form, vil studiet af solenergiens effekt ogplanetlegemernes okkulte 
vekselvirkning få ny betydning.
Nogle planetlegemer (både større og mindre) »absorberer«,
andre »udstråler«, mens andre igen befinder sig på et stadium, 
hvor de har en dobbelt funktion og er ved at blive »forvandlet
«. Alle disse omstændigheder må overvejes af denindviede, som beskæftiger sig 
med cykler. 

 
 
 





Tallene må også revideres, når man kender virkningen afdet, der kaldes 
»asteroiderne«, på planeterne. Den er langtstørre end den eksoteriske videnskab 
indtil videre har erkendt, 
men betydningen må i sidste instans fortolkes i relation 
til energi og æteriske planer.

En anden faktor, der også må tages i betragtning i beregningen 
af cyklerne, er de forskellige måners virkning påplanetsystemerne og den sande 
betydning af den 8. sfære iforbindelse med fast stof. Hver måne er okkult set en 
kilde til 
»fordærv« eller noget, der opløses i giftige dampe. I derestilfælde har 
forvandlingen af formen nået et punkt, hvor alt,
hvad der repræsenterer vital energi eller solliv, er væk, og derikke er rester 
af prana tilbage, og hvor det, man kan se,
simpelthen er det fysiske legemes forfald – et forfald derforegår på æteriske 
såvel som fysiske planer. En måne iforfald har en stor og negativ virkning på 
alt, hvad der kommer 
i berøring med den, ligesom et legeme, der går i forrådnelse 
på Jorden, har på sine omgivelser. Den er okkult »ildelugtende
«. Det vil man forstå bedre, når Månens æteriskedublet bliver studeret. 
Efterhånden som Månen går i opløsning 
og bliver mindre, vil dens virkning på Jorden formindskes, 
og det betyder, at menneskenes sønner opnår en højeregrad af befrielse for onde 
impulser. Og frem for alt vil detogså betyde, at der bliver bedre forhold for 
dyrene og at alt,
hvad der er skadeligt i dyreriget, dør ud. Når vi kommer til 7.
runde vil den negative effekt af Månen (som da praktisk talter forsvundet) høre 
op. I løbet af 5. runde vil menneskeropdage, hvordan de kan neutralisere de 
resterende virkningergennem et videnskabeligt kendskab til de nødvendige lyde 
ogmantraer, og på den måde vil megen ondskab blive elimineret. 
Disse oplysninger gælder også [side 737] den æteriske 
måne. På nuværende tidspunkt kommer virkningen af forholdet 
omkring Månen primært til udtryk i rædslen og lidelsen idyreriget.58 

Endelig er den virkning, de følgende stjerner og konstella


58 Bibelen, Paulus' brev til romerne, 8:22. 

 
 
 





tioner har på vores solsystem og de forskellige planetsystemeri systemet, en 
faktor, man må tage hensyn til i beregningen afcyklerne: 

a. Store Bjørn.
b. Lille Bjørn.
c. Nordstjernen, især i forbindelse med vores planet.
d. Plejaderne.
e. Konstellationen Stenbukken. 
f. Dragen.
g. Sirius.
h. De forskellige stjerner og konstellationer i dyrekredsen. 
Mysteriet skjuler sig i esoterisk astrologi, og så længe manikke har en klarere 
opfattelse af den energi, der virker gennem 
æterlegemet, radioaktivitet og forvandlingen af allelegemer fra en lavere 
tilstand til en højere, vil spørgsmåletom disse forskellige himmellegemers 
»indflydelse« på hinanden 
forblive en uafsløret hemmelighed. Så længe det set fraden praktiske videnskabs 
synspunkt er et næsten ukendtfænomen, at mennesker eller menneskegrupper 
påvirkerhinanden gennem deres udstråling, vil den okkulte virkning,
disse større former har på hinanden, også være ukendt. Videnskaben 
anerkender visse virkninger, som peger i retningaf en generel sammenhæng i 
universet, og der er også enteoretisk forståelse af de almindelige love for den 
socialeorden blandt mennesker, men der er ingen sand videnskabeligerkendelse af, 
at der er en energiudstråling fra alle disse solesog grupper af soles 
æterlegeme, og fra alle disse planeter oggrupper af planeter. Man kender deres 
atomare aktivitet, menden del af deres væsen, som svarer til »dyremagnetismen«
hos mennesket, er der ikke megen forståelse [side 738] for, 
og deres astrallegemes magnetiske udstråling, som er enendnu vigtigere faktor, 
er helt uden for beregningerne og sletikke anerkendt. Men alle disse faktorer må 
tages i betragtning, 
når man beskæftiger sig med tid og cykler, og densande esoteriske viden opnås 
ikke ved at studere tallene med 

 
 
 





det lavere tankesind. Den kommer som et resultat af intuitionen 
og stimuleres ved indvielse.

Alt, hvad der her er blevet sagt, gælder i lige høj gradegoet og dets cykler (om 
end i en meget snæver forstand), forder indgår også andre faktorer end de rent 
»personlige« i detstidsperioder. Indflydelse fra andre grupper og enheder, 
virkninger 
af andre stråler og af krafttyper, som endnu er heltukendte og derfor ikke kan 
tages i betragtning, har betydningfor dets tilsynekomst og varigheden af dets 
manifestation,
efterfølgende formørkelse og endelige pralaya. Ligesom egoethar tidsperioder 
svarende til Brahmas, og dets »100 år« og
»777 inkarnationer« har analogier i solsystemet, er der ogsåforskellige 
tidscykler for grupper af egoer, på samme mådesom planetsystemerne gennemgår 
samme udvikling, menvarierer med hensyn til perioder. Periodicitetens lov er én,
men da den er baseret på en igangsættende impuls og detrytmiske pulsslag hos en 
organismes »centrale hjerte« eller
»centrale sol« (hvad enten organismen er et solsystem, etplanetsystem, en kæde, 
en egoisk gruppe eller et individueltegoisk liv), må man fastslå en sådan 
organismes sande natureller »familie«, før man med nogen nøjagtighed kan 
udtalesig om dens cykler. Det var derfor, H.P.B. søgte at understrege 
nødvendigheden af at studere et menneskes »astrale familie
« og okkulte arvelighed, for i den astrale familie liggernøglen til den »egoiske 
familie« eller »gruppe«. Med dennenøgle kan den studerende fastslå sin gruppes 
kendetegn påegoiske planer, dens position blandt andre egoiske grupper,
og i sidste instans sin stråle eller sit gruppecenter. Efterhånden 
som tiden går, vil studiet af arvelighed og esoterisk overførsel 
få en helt anden karakter og hele tankeklimaet omkringmoderne udtryk som: [side 
739] 

 
 
 





a. Blodsslægtskab eller blodets bånd,
b. Fysisk arvelighed,
c. Atavisme, 
d. Indgiftning,
e. Familieforbindelser, 
f. Familieenheden, 
g. Sjælevenner,
h. Skilsmisse og mange andre betegnelser, 
blive løftet op på højere planer og anerkendt og brugt omsjælsforbindelser. 
Endnu er de blot fysiske udtryk for en vagerkendelse af nogle indre 
forbindelser, der søger ydre respons. 
Men når alle disse idékomplekser bliver fortolket irelation til kraft og energi, 
tiltrækning og frastødning, ellerenheders og grupper af enheders 
vibrationsrespons på andreenheder og grupper, vil vi få en opklaring af mange 
problemer 
og en forenkling af tilværelsen. Mennesker vil bliveloyale over for deres 
grupperelationer, og nutidens mangefejlgrupperinger og mislykkede ægteskaber vil 
gradvis dø udsom følge af ny viden.

Nu kan vi så begynde på karma i relation til reinkarnation.
Som vi ved, er karmaloven den største lov i systemet, en lovsom det er umuligt 
for det almindelige menneske overhovedetat forstå, for hvis man følger den 
tilbage ad dens centrale rodog mange forgreninger, når man til sidst et punkt, 
hvor manmå beskæftige sig med årsager, der ligger før solsystemet, ogdet 
synspunkt kan kun højt indviede forstå på en fornuftigmåde. 

Denne store lov er i virkeligheden baseret på årsager, somligger i selve 
stoffets struktur og vekselvirkningen mellematomare enheder, hvad enten vi 
bruger dette udtryk i forbindelse 
med et stofatom, et menneske, et planetarisk atom elleret solatom. 

Vi kan også udtrykke det ved at sige, at viljesaspektet ellerden igangsættende 
impuls primært er det, der frembringerårsag, eller er selve årsagen. Vi må hele 
tiden huske, at årsagindebærer idéen om dualitet, dvs. det som sætter i gang, og 

 
 
 





det der frembringes af den igangsættende impuls. De tofaktorer er uadskillelige, 
og alligevel må den anden faktor isit mest abstrakte [side 740] aspekt ikke 
opfattes som en 
virkning. Sand virkning indebærer en tredje faktor. Vi kanmåske få et indtryk af 
problemet, hvis vi betragter fænomener, 
der altid involverer denne dobbelte igangsættende årsagog dens objektive 
virkning: 

a. Ånd-stofs dobbelte aktivitet frembringer det objektiveunivers. 
b. Elektrisk ild og ild ved friktion frembringer, når de sættes iforbindelse med 
hinanden, solild. Den bryder frem afmørket, men et mørke der er ladet med 
energi.
c. Vilje-begær er årsag til inkarnation. Viljen-til-at-værepåvirker stof (hvis 
hovedegenskab er begær eller sensitivitet) 
og frembringer de former, det centrale liv eller væsensøger at udtrykke sig 
gennem.
d. Idéer og tankestof i forening frembringer tankeformer. 
Hvis den studerende betragter disse punkter, vil det væreklart, at det ikke er 
muligt for ham at gøre mere end at studere 
de virkninger, som frembringes af de parvise modsætningers 
sammenstilling. Han kan ikke adskille dem i sinbevidsthed og beskæftige sig med 
ånd eller stof som sådan,
lige så lidt som stofatomet i menneskets fysiske legeme kanholde sig ude fra 
dette legeme og betragte sig selv uafhængigaf formens påvirkning. Ethvert atom 
styres altid af følgendefaktorer, og et menneske i en planetlogos' legeme, eller 
enplanetlogos i sin større helhed, styres af de samme grundlæggende 
principper: 

Indflydelsen fra og karakteren af det organ eller den enhed 

det befinder sig i. For menneskeatomets vedkommende er

det kraften eller indflydelsen fra dets gruppe.
Den vitale indflydelse fra hele det fysiske legeme et atom er 

en bestanddel af. For menneskeatomets vedkommende er 

det indflydelsen fra det center, hvor dets egoiske gruppe 

 
 
 





har sin plads, og den type energi det legemliggør.

Den vitale indflydelse fra begær- eller astrallegemet. Det er 
den stærkeste af de karmiske faktorer, der må tages i betragtning. 
For menneskeatomets vedkommende er detindflydelsen fra 3 af det himmelske 
menneskes legemscentre, 
[side 741] som udgør en »krafttrekant« og har afgørende 
betydning for egogruppers befrielse for manifestation. 

De vitale indflydelser fra mentallegemet eller det princip, dergiver atomet 
egenskaben aktivitet i form, styrer atometsreaktion på dets gruppeliv og sætter 
det i stand til at realisere 
dette gruppeliv. For menneskeatomets vedkommendeer det de årsager, som følger af 
dets stråle, eller den direkteindflydelse fra Planetlogos på sit eget plan i 
hans egenskabaf et selvbevidst liv, der realiserer sine egne planer og iden 
forbindelse driver sine legemsceller til aktivitet –
noget der set fra hans (det grundlæggende livs) synspunkter en ren bivirkning.

Livsimpulsen fra tænkeren i kausallegemet. Selvom hanrepræsenterer en stor 
abstraktion eller det absolutte set fracellelivets synspunkt, er han ikke desto 
mindre en stærk ogaktiv faktor, der giver atomet i hvert legeme dets rytme.
For menneskeatomets vedkommende er det indflydelsenfra Sollogos' liv, for dette 
liv giver hvert menneskeatom isystemet dets rytme via stoffet og dets iboende 
egenskab,
sensitivitet. 

Med disse tanker har vi nærmet os studiet af karma fra en nyvinkel og prøvet at 
vise kilderne til de »indflydelser«, somspiller på alle atomare liv.

Atomet styres også af sit eget »væsen« eller sin egeniboende natur eller 
vibration, der var stoffets egenskab, førdet blev samlet til et solsystem, dvs. 
den vibrationsaktivitetsom blev frembragt af det rytmiske liv i et tidligere 
solsystem. 
Det gælder alle atomer af alle grader, men kun i forbindelse 
med stofatomet, og til en vis grad også menneskeatomet, 
er det på nogen måde muligt at fastslå de grundlæggendeårsager. Indtil Store 
Bjørns mysterium afsløres og kendes, 

 
 
 





som det virkelig er, indtil Plejadernes indflydelse bliverforstået og den sande 
betydning af den kosmiske trekantbestående af: 

a. Store Bjørns 7 rishier,
b. Vores solsystems 7 planetariske logoi,
c. De 7 Plejader eller søstre, [side 742] 
bliver åbenbaret, vil de 7 hellige planeters karma forbliveukendt. Alt, hvad vi 
kan se, er dens virkning i solsystemet.
Men emnet bliver først virkelig kompliceret, når man gør sigklart, at ikke alene 
danner disse 3 grupper en kosmisk trekant,
men at der inden for denne trekant findes mange mindretrekanter, som må 
studeres. Hver af de 7 rishier kan danne en 
underordnet trekant med en af vores planetariske logoi og enaf de 7 søstre, og 
de må alle sammen studeres.

Hvad angår Sollogos' karma bliver emnet endnu mere 
abstrakt og uforståeligt. Den skjuler sig – ikke i de 7 konstellationer 
– men i de 3 konstellationer, som vedrører hans 
personligheds 3 legemer, og som selv blot er manifestationeraf et centralt LIV, 
der ligger langt uden for vores fatteevne.
Det vedrører manifestationen af DEN OM HVEM INTET KAN 
SIGES i tid og rum. Hans forhold til Sollogos har en fjernanalogi i Planetlogos' 
forhold til mennesket, menneskeenheden, 
men det tjener ikke noget formål at komme nærmere indpå det.

Vi prøver blot at understrege det faktum, at alle atomer ogformer er afhængige 
af hinanden, at fremhæve realiteten af deforskellige indflydelser, som spiller 
på alt, hvad der manifesterer 
sig, og at gøre opmærksom på eksistensen af den karma, 
som udspringer af forgangne tidsaldre, kalpaer og denukendte periode, hvor der 
blev givet en igangsættende impuls, 
som Gud, menneske og atomer stadig realiserer ogafvikler. Indflydelser eller 
vibrationer, som fremkalder respons, 
spiller på alle former og atomer i solsystemet, og alt,
hvad der kan siges om dem, er, at de stræber efter at udviklebevidsthed af en 
eller anden art, fremkalde en bestemt rytme i 

 
 
 





overensstemmelse med denne bevidste respons og skabesammenbygninger eller 
gruppeaktivitet.

Den befrielse for karma, som vordende okkultister så 
letfærdigt taler om, består, når alt kommer til alt, blot i, atatomet befrier 
sig for sit eget personlige problem (sin individuelle 
respons på sanseverdenen) og bevidst indvilliger i atarbejde for gruppen. Det 
indebærer, at menneskeatomet gørsig fri af den rytme, som påføres det af de 
lavere »indflydelser
«, der virker gennem dets redskaber eller månelegemer, oger villig til at 
erkende den større helheds viljesimpuls ellerlivet i den egoiske [side 743] 
gruppe – et center i det planetariske 
legeme. Det medfører, at atomet får kontrol, men detmedfører også, at det 
bevidst underlægger sig det himmelskemenneskes karma. Mennesket er ikke længere 
en slave afselve stoffets rytme, men styrer det i sin tilværelses 3 verdener. 
Ikke desto mindre styres det stadig af det planetariskecenters gruppekarma, 
indflydelse, liv og vibrationsimpuls.
Det samme kan siges om et himmelsk menneske og en sollogos.


Måske vi til sidst skulle udtrykke den samme tanke irelation til ild, idet vi 
husker, at ord blot begrænser og indskrænker 
tanken, og at den væsentligste hensigt med denneudtryksform er at udmale nogle 
aspekter af den centrale idéfor mennesket. 

»Elektrisk ild« eller viljesimpuls frembringer, sammenmed »ild ved friktion«, 
lys eller »solild«. Elektrisk ild er krafteller energi af en eller anden art og 
derfor i sig selv primærten udstråling. Ild ved friktion er stof med egenskaben 
varmesom sit fremherskende kendetegn. Den er latent varme ellersensitivitet. 
Begge disse idéer leder altså tanken hen på dualitet. 
En udstråling må have sin kilde, og varme er blot resultatet 
af friktion og dermed dobbelt. Begge disse begreber rum-
mer faktorer, som går forud for solsystemet og skjuler sig idet universelle 
tankesind. Alt, hvad vi kan fastslå videnskabeligt, 
er karakteren af det, der frembringes gennem deresforening, og det er solild 
eller lys. Disse tanker kan måskedelvis afklare betydningen af tallet 5, 
esoterisk forstået. For 

 
 
 





da elektrisk ild er en udstråling, er den dybest set dobbelt, ogdet er ild ved 
friktion også. De frembringer solild og dermed,
esoterisk set, det 5. led. 

Det er altså klart, at når et menneske taler om karma, 
beskæftiger det sig med noget, der er langt bredere end samspillet 
mellem årsag og virkning i dets egen individuellerutines sfære. Det styres i 
enhver henseende af årsager, derstammer fra den samling liv, som udgør dets 
egoiske gruppe,
af den samling grupper, som udgør et kronblad i et af dethimmelske menneskes 
centre, af kraft eller hensigt, derstrømmer gennem en trekant af centre, og af 
den planetariskelogos' egen livsenergi eller målbevidste vilje. Og endeligstyres 
det af Sollogos' vilje, som den giver sig udtryk iigangsættende aktivitet. 
Længere behøver vi næppe gå, forder er sagt tilstrækkeligt til [side 744] at 
vise, at hvert menneskeatom 
domineres af kræfter uden for sin egen bevidsthed,
kræfter som driver det og andre ind i situationer, som de ikkekan undgå, og som 
de ikke forstår.

Det er aldrig blevet illustreret bedre end med den senestekrig og den nuværende 
verdenssituation. Disse er virkningeraf årsager, der har deres rod i en bestemt 
planetarisk trekantsfornyede aktivitet og i den vibration, vores planetariske 
logossatte i gang i månekæden – en vibration som tog sin spædebegyndelse i et 
tidligere solsystem. Vibrationen ramte primært 
bestemte atomer og grupper af atomer i hans legeme –
især dem der udgør menneske- og dyreriget – og frembragtede meget alvorlige 
resultater, vi har været vidne til. Virkningen 
af hans energi var så stor, at også planteriget blev påvirket 
(om end i mindre grad), mens mineralriget oplevedevirkningen på en oprivende 
måde, langt mere end planterigetog næsten lige så meget som dyreriget. Her har 
vi nogleomstændigheder, der er uden for menneskets og endog gruppens 
kontrol. De illustrerer, hvor hjælpeløst mennesket er ivisse situationer og 
introducerer faktorer, der tydeligvisskiller sig ud fra det 4. riges 
individuelle vibration.

Ikke desto mindre »styrer mennesket faktisk sin skæbne«
inden for visse rammer og kan udføre handlinger, der frem-

 
 
 





bringer virkninger, som det selv kan se stammer fra en bestemt 
aktivitet. Det gentager, i miniatureformat, den fremgangsmåde, 
Logos følger i meget større målestok, og bestemmer 
altså sin egen skæbne, udspiller sit eget drama, bygger siteget hjem og styrer 
sine egne affærer. Selvom det er mødested 
for kræfter, der er uden for dets kontrol, kan det alligeveludnytte kræfter, 
omstændigheder og omgivelser til sine egneformål, hvis det vil. 

Afviklingen af karmaloven i et menneskes liv kan i storetræk deles i tre dele, 
som hver for sig udtrykker en bestemttype energi, der har bestemte virkninger på 
de lavere oghøjere legemer.

I de første faser, hvor mennesket ikke er stort mere end et 
dyr, styrer atomernes vibrationsvirksomhed i dets 3 hylstre(og især det laveste) 
alle dets handlinger. Det er offer forfysisk stofs vibrationsvirksomhed, og 
meget af det, der sker,
er resultatet [side 745] af vekselvirkningen mellem egoet ogdets laveste 
manifestation, det fysiske hylster. Centret foropmærksomheden er det fysiske 
legeme, og de to finerelegemer reagerer kun svagt. Den egoiske impuls er 
langsomog tung, og vibrationen tager sigte på at fremkalde responsmellem den 
egoiske bevidsthed og det fysiske legemes atomer. 
Det fysiske permanente atom er mere aktivt end de toandre. Det er den »ild ved 
friktion«, som den egoiske udånding 
puster til med henblik på tre ting: 

a. At koordinere det fysiske legeme.
b. At forøge det æteriske vævs modstandskraft – et arbejdesom først nåede det 
ønskede punkt i midten af den atlantiske 
rodrace. 
c. At gøre nogle af de lavere centre tilstrækkelig udtryksfulde. 
I denne fase forøges varmen i legemernes atomer og deresatomare liv koordineres, 
mens trekanten bestående af de 3 
permanente atomer bliver et påviseligt faktum og ikke længere 
er en vag antydning. 

 
 
 





I den anden fase vender karmaloven eller den karmiske 
indflydelse (på grund af den uundgåelige refleksvirkning, derfremkaldes af 
hylstrenes forøgede aktivitet) sin opmærksomhed 
mod realiseringen af begær og dets forvandling til højereaspiration. Gennem 
erfaring opdager tænkeren modsætningsparrene 
og bliver ikke længere offer for sit fysiske legemesvibrationsimpulser. Det 
intelligente valg er nu en mulighed.
Mennesket begynder at skelne mellem de parvise modsætninger 
og vælger til at begynde med hele tiden det, som appellerer 
mest til dets lavere natur, og som det tror vil give detnydelse. Centret for 
egoets opmærksomhed er astrallegemet,
og det bliver så tæt koordineret med det fysiske legeme, at deto udgør et samlet 
udtryk for begær. På dette stadium ermentallegemet stadig forholdsvis inaktivt. 
Egoets kærlighedsnatur 
er ved at blive udviklet, og denne fase er den længste afde tre. Den vedrører 
udviklingen af den egoiske lotus' kronblade 
og blandingen af solild med ild ved friktion. Refleksvirksomheden 
mellem det lavere og højere i denne midterperiode 
har tre virkninger, som, [side 746] hvis de studeres 
omhyggeligt, kan give megen information om karmalovensvirkemåde. De tre 
virkninger er: 

1. Udviklingen af det astrale permanente atom med en sideløbende 
stimulering af det fysiske permanente atom ogdermed de to pågældende hylstres 
vækst og udvikling.
2. Koordineringen af det trefoldige menneske gennem deniboende vitalitet i 
astrallegemet og dets virkning på detmentale og fysiske legeme. Det er den kama-
manasiskeperiode, og da dette legeme er den eneste hele ægform idet trefoldige 
lavere menneske, er det i kraft af sin naturdet mest magtfulde redskab, for det 
legemliggør (ligesomsolsystemet) hjerteaspektet eller den spirende 
kærlighedsnatur, 
som det er den makrokosmiske og mikrokosmiskeevolutions mål at udvikle. 
3. Og endelig udfoldningen af de 9 egoiske kronblade i 3stadier. 
 
 
 





I forbindelse med lovens virkning skal vi altså først og fremmest 
lægge mærke til, at mennesket til at begynde med eroffer for det faste stofs 
eller brahmaaspektets impulser ogdermed i hurtigt tempo gentager det foregående 
solsystemsevolutionsproces. I den anden fase er det offer for begær ellersin 
egen kærlighedsnatur.

I den tredje fase virker karmaloven gennem et menneskesmentale natur og vækker 
en erkendelse af loven og en intellektuel 
forståelse af årsag og virkning i det. Det er den korteste 
fase, men samtidig den mest effektfulde. Den vedrørerudviklingen af de 3 indre 
kronblade, som skærmer »juvelen«,
og deres evne til på det rigtige tidspunkt at afsløre det, der erskjult. Den 
dækker udviklingsperioden for det fremskrednemenneske og mennesket på vejen. I 
relation til hele menneskeheden 
dækker den første halvdel af næste runde før den 
store adskillelse. Udstrålingen af elektrisk ild begynder atkunne mærkes, og 
egoets vilje eller hensigt realiseres nubevidst på det fysiske plan. De 3 
permanente atomer danneren lystrekant, og lotusens kronblade folder sig hurtigt 
ud. Nårmennesket i sin fysiske hjernes vågenbevidsthed realisereregoets vilje og 
hensigt, [side 747] bliver karmaloven i de 3 
verdener neutraliseret, og mennesket er på grænsen til befrielse. 
Det har opbrugt den igangsættende vibration, og detsredskaber reagerer ikke 
længere på de 3 verdeners trefoldigevibration. Det er befriet for de 3 riger og 
det 4. rige. 

d. Om bygningen af kausallegemet. 
Nu begynder vi på en af de mest praktisk anvendelige dele afvores afhandling om 
ild – den der beskæftiger sig med bygningen 
af kausallegemet eller egoets manifestationslegeme.
Den vedrører solenglenes arbejde eller den virkelige selvbevidste 
identitet, mennesket. Hvis den studerende i det hele 
taget har opfattet de foregående siders generelle tendens, vilhan nu være i en 
sindstilstand, som gør det muligt for ham atfortolke alt, hvad der siges, i 
relation til energi eller denvibrationsaktivitet, som de 3 primære aspekter af 
elektriske 

 
 
 





fænomener skaber, den forening som fremkalder den guddommelige 
manifestation, man kalder menneske, eller for detsamlede antal enheders 
vedkommende, menneskeriget.

(a). Indledende bemærkninger. Vi har til dels studeret de 3 
grupper pitrier, som ved at ofre sig udruster mennesket medselvbevidsthed og 
bygger dets egoiske redskab ud af deresegen essens. Vi har ganske kort omtalt 
månepitrierne, dergiver mennesket de lavere hylstre og principper, som 
solherrernes 
energi kan virke gennem, og nu vil vi så studere treting:

For det første den højere energis virkning på de laverelegemer, efterhånden som 
den i løbet af evolutionsprocessenbliver mærkbar og dermed okkult »forløser« 
mennesket ogsamtidig »opløfter« månepitrierne.

For det andet denne energis virkning på mentalplanet iforbindelse med 
udviklingen og udfoldningen af den egoiskelotus. 

For det tredje aktiveringen af det centrale liv i lotusen.
Denne aktivitet viser sig på to måder: [side 748] 

a. Som menneskets erkendelse af sin guddommelige natur iden fysiske hjerne. Det 
fører til realiseringen af denneguddommelighed på Jorden, før befrielsen.
b. Som det individuelle egos bevidste aktivitet på mentalplanet 
i samarbejde med sin gruppe eller sine grupper. 
I det første tilfælde har vi det egoiske livs virkning på hylstrene, 
og den efterfølgende kontrol med dem. I det andet tilfældehar vi den egoiske 
enheds opvækkelse på sit eget plan, og idet tredje tilfælde har vi en erkendelse 
af gruppen, ellerenhedens indtræden i det himmelske menneskes bevidsthed. 

Det vil ikke være muligt at gøre mere end at angive bredeog generelle 
udviklingslinjer. Den egoiske evolution kan ikkefuldt og helt forstås før efter 
indvielse, men lærerne på denindre side føler, at de hellere må give 
grundprincipperne nu, ibetragtning af den uventede udvikling (siden begyndelsen 
afdette århundrede) af to store videnskaber: 

 
 
 





Elektricitetens videnskab. Forskernes undersøgelser erblevet kraftigt stimuleret 
af opdagelsen af radium, der er etelektrisk fænomen af en bestemt art, og af den 
viden omradioaktive stoffer, som denne opdagelse har medført. Udviklingen 
af elektricitetens mange anvendelsesområder har ogsåhjulpet. Denne videnskab har 
bragt mennesket til tærskelen afen opdagelse, som vil revolutionere opfattelsen 
af dissespørgsmål i verden, og som i sidste instans vil løse en stor delaf det 
økonomiske problem og på den måde gøre det muligtfor mange flere mennesker at 
udvikle sig og arbejde mentalt.
Denne udvidelse af vores viden kan forventes, inden der er 
gået 150 år.

Psykologiens videnskab. De psykoanalytiske teorier, som(skønt de er udtryk for 
fremskridt) er på vej i en forkert retning, 
kan vise sig at være katastrofale for racens højere udvikling, 
medmindre der bliver kastet lys på »psykens« sandenatur. Når den offentlige 
mening, blot overfladisk, har opfattet 
de følgende kortfattede faktorer, vil skoleuddannelsensudvikling, den politiske 
videnskabs målsætning og målet forøkonomiske og sociale bestræbelser tage en ny 
og bedreretning. Disse faktorer kan opsummeres med følgende postulater: 
[side 749] 

1. Mennesket er i sin essens guddommeligt.59 Det er blevet 
sagt i alle tidsaldre, men er endnu en smuk teori eller entrosforestilling og 
ikke et videnskabeligt bevist faktum 
59 Hvert menneske er en inkarnation af Gud. – S.D. III, 449. Se også 

H.L. 4, 69 & S.D. III, 475 & de bibelske ord: »Jeg har sagt: I er guder«
(Joh 10:34, o.a.), og »ved I ikke, at jeres legeme er et tempel for Helligånden
« (1 Kor 6:19, o.a.).
Intet væsen kan blive en gud uden at gennemgå de menneskeligecykler. – H.L. 3, 
335.

Derfor er mennesket ligesom Gud, idet det repræsenterer modsætningsparrene 
godt og ondt, lys og mørke, han og hun osv. Det er endualitet. Det repræsenterer 
også Gud, fordi det er en treleddet størrelse,
3 i1og1 i3.– H.L.4,80-81.

Med menneske menes der den guddommelige monade. – H.L. 3,195-196. 

 
 
 





eller almindeligt anerkendt.

2. Mennesket er i virkeligheden en del af det universelletankesind eller 
verdenssjælen60 og tager som sådan del idenne sjæls instinkter og kvaliteter, 
som de manifesterersig i menneskeslægten. Derfor er enhed kun mulig påtankens 
plan. Hvis dette er sandt, må det resultere i entendens til i den fysiske hjerne 
at udvikle en bevidst opfattelse 
af gruppetilhørsforholdet på mentalplanet, en bevidsterkendelse af 
grupperelationer, -idealer og -mål, og enbevidst manifestation af den 
bevidsthedskontinuitet, som 
er evolutionens mål på dette tidspunkt. Derudover vil detfremkalde en overførsel 
af racebevidstheden fra det fysisketil det mentale plan og dermed en løsning af 
alle nuværende 
problemer gennem »viden, kærlighed og offer«. Det vilbefri os for de nuværende 
fysiske forstyrrelser. Det vil føretil en uddannelse af offentligheden med 
hensyn til menneskets 
natur og udviklingen af dets latente evner – evnersom vil befri det for dets 
nuværende begrænsninger, ogsom vil fremkalde en kollektiv afvisning af de 
nuværendeforhold. Når mennesker overalt opfatter sig selv og hinanden 
som guddommelige selvbevidste enheder, der primærtvirker i kausallegemet og kun 
[side 750] bruger de 3 lavereredskaber som midler til kontakt med de 3 lavere 
planer,
vil vi få en regering, politik, økonomi og social orden, somhviler på et sundt, 
fornuftigt og guddommeligt grundlag.
3. Mennesket er i sin lavere natur, og i sine 3 redskaber, ensamling mindre liv, 
som er afhængige af det med hensyntil deres gruppenatur, aktivitetsform og 
kollektive respons,
og som senere – på grundlag af solherrens energi elleraktivitet – vil udvikle 
sig og selv nå menneskestadiet. 
Når disse tre faktorer bliver forstået, da og først da vil vi få enrigtig og 
rimelig opfattelse af menneskets natur.

Denne erkendelse vil igen fremkalde tre ændringer aftidsånden: 

60 H.L. 1, 65-67. 

 
 
 





(1). En justering af det medicinske kendskab til mennesket. 
Det vil føre til en sandere opfattelse af det fysiske legeme,
dets behandling og beskyttelse, og dermed fremkalde enbedre forståelse af 
helbredets love. Da vil det blive lægensmål at finde ud af, hvad det er i et 
menneskes liv, som forhindrer 
egoisk energi i at strømme ud i alle dele af dets væsen, atkonstatere hvilke 
tankebaner der fremkalder den træghed iviljesaspektet, som så let bidrager til 
en forkert adfærd, atfastslå hvad det er i følelseslegemet, som påvirker 
nervesystemet 
og dermed blokerer energistrømmen fra kærlighedsbladene 
i den egoiske lotus (via det astrale permanente atom) tilastrallegemet og derfra 
til nervesystemet, og at opdage hvilkeforhindringer i æterlegemet der forhindrer 
pranaen ellersolvitaliteten i at strømme ud til alle dele af legemet.

Det er vigtigt i den kommende tid, at læger forstår, atsygdom i den fysiske krop 
skyldes forkerte indre tilstande.
Det overvejer man allerede, men hele spørgsmålet vil stadigblot være en smuk 
teori (om end ubestridelig i lyset af mentalvidenskabens 
og de forskellige religiøse healeres præstationer), 
indtil egoets sande natur, dets struktur, egenskaber ogindflydelsessfære, bliver 
forstået rigtigt.

 Afsløringen vil komme, når læger accepterer denne læresom en arbejdshypotese og 
begynder at studere f.eks. denudholdenhed, de store sjæle på Jorden udviser, og 
deres evnetil [side 751] at arbejde under pres og være praktisk taltimmune over 
for sygdom, indtil egoet (ved afslutningen af etlangt og nyttigt liv) bevidst 
vælger at »dø-ud« af den fysisketilværelse. Den vil komme, når lægevidenskaben 
koncentrerersig om forebyggende foranstaltninger og erstatter den nuværende 
brug af medicin og kirurgi med solskin, vegetariskkost og anvendelsen af lovene 
om magnetisk vibration ogvitalitet. Da vil der komme en tid, hvor finere og 
bedre mennesker 
manifesterer sig på Jorden, da vil læger lære æterlegemets 
natur og miltens funktion som brændpunkt for praniskudstråling at kende, og da 
vil der blive indført sunde principper 
og metoder, der vil eliminere sygdomme som tuberkulose, 
evnesvaghed, fejlernæring samt kredsløbs- og nyrelidel-

 
 
 





ser. Når læger forstår, hvilken virkning følelserne har pånervesystemet, vil de 
vende deres opmærksomhed mod forbedringen 
af miljøforhold og studere virkningerne af følelsesstrømmene 
på legemsvæskerne, og især de store nervecentreog rygsøjlen. Når forbindelsen 
mellem kroppen og de finerelegemer er et anerkendt faktum i lægelige kredse, vil 
manfinde bedre metoder til behandling af sindssyge, besættelseog neurotiske 
tilstande og opnå bedre resultater. Og endelig,
når man får en klarere opfattelse af den egoiske krafts ellerenergis karakter og 
den fysiske hjernes funktion som formidler 
af egoisk hensigt, vil man studere koordinationen af helemenneskets væsen og 
følge sygdom og evnesvaghed tilbagetil de egentlige årsager og behandle dem 
gennem årsagen ogikke kun virkningen.

(2). Hele den sociale tankeverden vil koncentrere sig omforståelsen af 
menneskehedens følelsesnatur, de grupperelationer 
som er involveret, og vekselvirkningen mellem individer 
og andre individer, mellem grupper og andre grupper.
Disse forbindelser vil blive fortolket på en bred og fornuftigmåde, og mennesket 
vil lære at leve op til sit ansvar over forde mindre liv, det besjæler. Dette 
vil fremkalde en rigtigstyring af individuel kraft og dens anvendelse til 
stabilisering,
udvikling og forædling af de forskellige redskabers stof.
Mennesket vil også lære at opfylde sine lovmæssige forpligtelser 
over for sin egen familie. Det vil fremkalde en beskyttelse 
af familieenheden og dens videnskabelige udvikling, ogdet vil også føre til 
[side 752] eliminationen af de ægteskabelige 
problemer og forskellige former for misbrug, der pånuværende tidspunkt er så 
almindelige i mange hjem.

Desuden vil menneskets ansvar over for det samfund, det 
lever i, blive fremhævet. Mennesker vil lære den sande esoteriske 
betydning af borgerskab at kende – et borgerskabbaseret på egoiske 
grupperelationer, genfødselsloven og denvirkelige betydning af karmaloven. De 
vil lære at forstå deresnationale ansvar, samfundets plads i nationen og 
nationensplads i sammenslutningen af nationer. Og i sidste instans vilde lære at 
leve op til deres ansvar over for dyreriget. Det vil 

 
 
 





ske på tre måder: 


1. Gennem en dybere forståelse af deres egen dyrenatur.
2. Gennem en erkendelse af individualiseringens love og denindflydelse, det 4. 
eller menneskelige rige har på det 3.
rige, dyreriget.
3. Gennem en mindre avatars arbejde, en avatar som vilkomme i begyndelsen af 
næste århundrede for at visemennesket, hvilket forhold det har til det 3. rige. 
Vejenbliver banet for ham af de mange, der i denne tid vækkeroffentlighedens 
interesse gennem de forskellige foreningertil dyrenes beskyttelse og de mange 
historier i bøger ogtidsskrifter. 
H.P.B. fortæller os,61 at ansvarsfølelsen er et af de første tegnpå egoisk 
kontrol, og efterhånden som flere og flere mennesker 
kommer under egoisk indflydelse, vil forholdene langsomt 
og sikkert blive forbedret på alle livets områder.
(3). I uddannelsessektoren vil en forståelse af menneskets 
sande natur fremkalde en grundlæggende ændring af undervisningsmetoderne. 
Man vil lægge vægt på at fortælle folk, ategoets eksistens på sit eget plan er 
et faktum, og man vilundervise dem i månelegemernes natur og de metoder 
tilintegration af de lavere legemer, som gør det muligt for egoetat kommunikere 
direkte med den fysiske hjerne og dermed 
styre [side 753] den lavere natur og realisere sine hensigter.
Mennesker vil lære, hvordan de, gennem koncentration ogmeditation, selv kan 
skaffe sig viden, udvikle intuitionen ogdermed trække på egoets ressourcer. Og 
mennesker vil lære 
at tænke, få kontrol over mentallegemet og på den mådeudvikle deres latente 
egenskaber.

Med disse få bemærkninger har vi forsøgt, kortfattet ogyderst mangelfuldt, at 
angive, hvilke resultater man kanforvente sig af en sand forståelse af 
menneskets grundlæggende 
natur. De er skrevet ud fra den erkendelse, at der i denne 

61 S.D. III, 580. 

 
 
 





tid er et behov for informationer om det virkelige eller indremenneske og 
gudsrigets love. Man har altid vidst, at der varet indre menneske og fortalt om 
det »indre rige«, indtil

H.P.B. kom og gav den gamle sandhed ny form og mystikernes 
tanker en okkult drejning. Nu får mennesket lejlighed tilat realisere sit eget 
væsens love, og i forbindelse med dennerealisering vil de, der står på grænsen 
til intuitiv opfattelse afkundskab, og de videnskabsmænd, der er villige til at 
acceptere 
disse sandheder som en arbejdshypotese, der kan brugessom grundlag for 
eksperiment, indtil den viser sig at væreforkert, have mulighed for at løse 
verdens problemer indefra.
Sådan vil kristusprincippet blive manifesteret på Jorden, ogsådan vil Kristus' 
natur vise sig at være et faktum i selve 
naturen. 
En sand forklaring af egoets evolution og dets gradvisvoksende magt på Jorden 
har stor betydning for den offentlige 
mening. Der er to måder, mennesket kan opfatte dettespørgsmål på, og de giver 
begge føde for meditation og fortjener 
alvorlige overvejelser. De er i nogen grad blevet behandlet 
af tænkere fra mange forskellige tankeskoler ogbehøver altså ingen omfattende 
uddybning. Man kan sige, atproblemet kræver, at menneskeenheden (i sit fysiske 
legeme)
løfter sin indre bevidsthed op til mentalplanets højere trin ogsamtidig udvider 
sin vågenbevidsthed, så den bliver opmærksom 
på dette højere liv. Det er mystikernes fremgangsmåde,
og man kan finde mange eksempler på, at det er lykkedes, ibeskrivelser af deres 
liv. Gennem ren hengivenhed og ihærdige 
anstrengelser, og gennem en streng disciplinering af detfysiske legeme, baner 
mystikeren sig vej ind til sit lille systems 
hjertecenter, og dermed [side 754] bliver hans liv 
oplyst af strålerne fra hans egen centrale sol – egoets guddommelige 
lys. Men man kan også sige, at problemet kræver,
at mennesket koncentrerer sin indsats om at bringe det indrecenters eller egoets 
liv, kraft og energi ned i den fysiskehjernebevidsthed og dermed ud på det 
fysiske plan. Detindebærer ifølge sagens natur en videnskabelig opfattelse 
afeksistensens love og en erkendelse af selvets dobbelte natur, 

 
 
 





og det indebærer en målbevidst indsats med henblik på atstyre måneherrerne 
gennem kraften fra solherren. Det er denokkulte metode. Den består i et studium 
af strukturen af de 
væsener, der udgør den firfoldige lavere natur, personligheden, 
og en omhyggelig udforskning af de guddommeligevæsener, som bygger egoets eller 
det højere selvs legeme.
Hertil kommer en streng anvendelse af naturens love på detindividuelle problem.

I denne afhandling anbefales det at følge sidstnævntemetode, idet målet er en 
afklaring af processens logiskeforløb. 

(b). Kronbladenes udvikling. Bygningen af kausallegemeter resultatet af en 
dobbelt energi: det lavere selvs energi meddens refleksvirkning på den højere 
enhed, og selvets naturligeenergi som den indvirker direkte på den egoiske 
lotus' substans. 
Her må man huske, at selvom denne substans er uhyresubtil, er den egoiske lotus 
lige så meget substans med enbestemt vibration som det fysiske legeme, og at det 
kun er detfysiske menneske, der (på grund af dens finhed) ikke betragter 
den som substantiel. Den er, som sagt, i virkelighedenresultatet af den dobbelte 
vibration fra de femfoldige dhyaniereller guder og firfoldigheden eller de 
lavere redskabers pitrier.
Gennem en bevidst indsats fra de planetariske logoi bringesdisse dhyanier og 
lavere pitrier i nær forbindelse med hinanden. 
Det frembringer (på mentalplanets 3. underplan) ennifoldig vibration eller 
hvirvel i planets luftformige stof – fordet er det kosmisk luftformige underplan 
– som efter enperiode tager form af en 9-bladet lotus. Den er foldet sammensom 
en knop omkring sit centrale punkt eller hjerte – dennegnist af elektrisk ild, 
der gennem sin aktivitet eller iboendevitalitet indvirker på lotusens substans 
og tiltrækker sig nokaf denne substans til at forme 3 indre kronblade, som 
danner 
et tæt skjold omkring den centrale gnist. Men de består afsamme substans eller 
essens [side 755] 

 
 
 





Diagram VIII 
Den egoiske lotus og centrene 
Det kosmisk fysiske plan 
I. Logoisk plan 
Adi 
1. kosmiske æter 
Atomart underplan 
1. Logos’ plan 
Fader, Shiva, Ånd 
II. Monadisk plan Vilje 
Anupadaka 
2. kosmiske æter 
2. Logos’ plan 
Trefoldig monade Søn, Vishnu, Sjæl 
Visdom Aktiv intelligens 
Atmisk 
permanent atom 
3. Logos’ plan 
Helligånd, Brahma, Stof 
III. Åndeligt plan 
Atmisk, nirvanisk 
3. kosmiske æter 
Åndelig 
Buddhisk triade 
permanent atom 
Enhedens plan 
IV. Intuitionsplan 
Buddhisk 
4. kosmiske æter 
Egoisk lotus 2 
Sjæl 
Kausallegeme 
V. Mentalplan 
Manasisk 
Kosmisk luftformigt 
1: Offerblade 
2: Kærlighedsblade 
3: Kundskabsblade 
Manasisk per3 
1 3 manent atom 
Egoets eller 
solenglens plan 
Det lavere 
tankesinds plan 
2 1
1 2 
3 
Mental enhed 
RO SA SP M 
HO Astralt perVI. 
Følelsesplan manent atom 
Astralt 
Kosmisk flydende 
HA 
Følelsernes plan 
RO SA SP M 
HJ 
Fysisk permanent 
atom 
VII. Fysisk plan HO 
Kosmisk fast 
HO: Hovdcenter 
HJ: Hjertecenter 
HA: Halscenter 
SP: Solarplexuscenter 
SA: Sakralcenter 
RO: Rodcenter 
M: Miltcenter 
HJ 
HA 
Den 4. æter Det fysiske plan 
RO SA SP M 
  
 
Verdenstjenernes Fond.



[side 756] 

som de 9 andre kronblade (Diagram VIII). Den studerendemå passe på ikke at 
materialisere sine begreber for meget, ogderfor kan det være klogt af ham at 
betragte denne manifestation 
fra andre synsvinkler og bruge andre betegnelser til atudtrykke den samme idé. 
For eksempel kan egoets legemebetragtes på de følgende fire måder:

Som 9 vibrationer der udgår fra et centralt punkt, som medsin puls eller 
udstråling frembringer 3 primære og uhyrekraftfulde vibrationer, der følger en 
cirkulær bevægelse omkring 
centret. De 9 vibrationer forløber diagonalt, indtil denår den egoiske 
indflydelsessfæres omkreds. Her svinger derundt og danner på den måde 
kausallegemets velkendte kugleform. 


Som 9 kronblade i en lotusblomst, blade der udgår fra etfælles center og er 
samlet omkring 3 centrale blade, somskjuler et centralt ildpunkt. Udstrålingen 
fra kronbladenesspidser fremkalder illusionen af en kugleform.

Som 9 eger i et hjul. De er samlet i et centralt nav, der selver trefoldigt og 
skjuler den centrale energi eller kraftdynamo

– kilden til al aktiviteten. 
Som 9 energityper der fremkalder bestemte udstrålingerfra en trefoldig enhed, 
som selv udgår fra en central kraftenhed. 


I alt væsentligt er den anden definition den, vi bedst kanbruge i vores forsøg 
på at forestille os egoet i kausallegemet,
dets struktur, natur, udviklingsmåde og sande evolution.

I relation til ild kan de samme sandheder udtrykkes på følgende 
måde – og det er en måde, som den, der studerer denneafhandling, omhyggeligt bør 
overveje: 

1. 
Elektrisk ild. . . . . . Viljesaspekt. . . . . . . . Juvelen i lotusen 
Ånd 
2. 
Solild. . . . . . . . . . . Kærlighedsaspekt.. . . De 9 kronblade 
Bevidsthed 
3. 
Ild ved friktion. . . . Aktivitetsaspekt. . . . . De 3 permanente atomer 
Stof 
 
 
 





Elektrisk ild repræsenterer monaden i dens trefoldige natur 
og står for den type manifestation, som vil nå sit højeste udviklingstrin 
i det næste solsystem. [side 757] 

Solild repræsenterer solpitrierne i deres nifoldige formation 
og gør det muligt for monaden, ved hjælp af egoet, at folde 
sin bevidsthed ud i den menneskelige evolutions 3 verdener. 


Ild ved friktion repræsenterer månepitrierne og udgør det 
lavere selv, personligheden, eller de redskaber, hvormed 
egoet gør erfaringer på de lavere planer. 

Men samtidig udgør disse tre én manifestation i egoets 
auriske æg, og der er hele tiden en udveksling af energi ogvitalitet mellem dem. 
Ånden bruger sjælen eller egoet som 
redskab for sin oplysning, og egoet bruger den lavere firfoldighed 
som sit udtryksmiddel. Derfor kan åndens udvikling i 
virkeligheden deles i tre stadier: 

For det første det stadium, hvor det primært er månepitrierne, 
der er virksomme og forbereder de lavere hylstre til 
beboeren. Den lavere vibration dominerer, og »ild ved friktion
« er praktisk talt det eneste, som varmer og nærer. 

For det andet det stadium, hvor solpitrierne gradvis bliver 
fremherskende og den egoiske bevidsthed udvikles. Hylstrene 
bebos af tænkeren, der gradvis overtager kontrollen med dem, 
underlægger dem sin vilje og hensigt, og i sidste instans 
afkaster dem. Den midterste vibration dominerer, og solilden 
blusser op. I løbet af evolutionen oplyser den de lavere hylstre, 
forøger gradvis sin varme og hjælper i sidste instans 
med til at nedbryde formen. 

For det tredje det stadium, hvor den elektriske ild viser sig 
og med sin stærke flamme slukker de to andre former for ild. 
Månepitrierne har udført deres arbejde, solpitrierne har udviklet 
den selvbevidste enhed, mennesket, og monaden afkaster 
nu dem begge (efter brugen) og trækker sig ind i sig selv, 
denne gang med resultatet af sine inkarnationer i stoffet og 

 
 
 





den kærlighed-visdom den har udviklet. 
I den gamle kommentar siges det sådan: 

»Livets herre sidder i hjertet og iagttager. Solildens herrer 
løser deres opgave og ofrer sig for alle de lavere planers 
måneherrer. De dør, men genopstår. De tager af 
sted og kommer tilbage. Men livets herre bliver siddende. 
[side 758] 

Måneherrerne begynder at dø. Deres kraft begynder 
at svinde for hver ny cyklus. Solherren stråler i triumf 
og overgiver de firfoldige til ilden – den ild som brænder 
og opløser formen. 

Mange gange gentages arbejdet. Cyklerne kommer 
og går, indtil sejrens dag, hvor solherren hylder sig selv 
og ved, at han er hersker. 

Da vender livets herre sig og rejser sig i al sin magt. 
Han fortærer solherrerne, og de forsvinder ligesom måneherrerne. 
Han udtaler et ord. Ilden stiger ned. Flammen 
bryder frem. Væk er den lavere ild gennem solildens 
flamme, væk er den midterste ild gennem den 
stærke ild fra himlen. 

Intet er tilbage ud over en trefoldig flamme af violet, 
indigo og gul. DEN forsvinder. Da hersker mørket. Men 
livets herre består, om end usynlig.« 

Som vi ved, består den egoiske lotus af 3 lag, hvor hvert lag 
består af 3 kronblade, der alle skærmer den indre knop, hvor 
juvelen er skjult. Det er udviklingen af disse kronblade, vi 
beskæftiger os med, deres skabelse, belivelse, vækst og i 
sidste instans deres udfoldning. Det er nyttigt for den studerende 
på dette stadium at være opmærksom på, at vi primært 
beskæftiger os med udviklingen af det 2. aspekt i mennesket, 
kærlighed-visdomsaspektet, og kun sekundært med 
det 3. aspekt, aktivitetsaspektet, som har sine belivende 

 
 
 





centre i de 3 permanente atomer. 
De 3 lag kronblade hedder med esoteriske betegnelser: 

1. Den ydre triade, »kundskabstriaden«, eller den aktive visdoms 
herrer. 
2. Den midterste triade, »kærlighedstriaden«, eller den aktive 
kærligheds herrer. 
3. Den indre triade, »offertriaden«, eller den aktive viljes herrer. 
Det første lag er summen af al erfaring og udviklet bevidsthed. 
Det andet er anvendelsen af denne viden i kærlig tjeneste 
eller [side 759] udtryk for vibrationssamspillet mellem 
selvet og ikke-selvet. Det tredje er det fulde udtryk for viden 
og kærlighed, der bruges i den bevidste hensigt at ofre alt for 
at fremme den planetariske logos' planer og realisere hans 
hensigter i gruppearbejde. Hvert af disse 3 lag kronblade er 
underlagt de 3 grupper agnishvattaer, som former bladene ud 
af deres egen substans, og som i deres essens er det trefoldige 
ego, mens det er manifesteret. Gennem dem strømmer energien 
og sammenhængskraften fra de gådefulde væsener vi (i relation 
til menneskeheden som helhed) kalder: 

a. Aktivitetens buddhaer eller herrer. 
b. Den medfølende kærligheds buddhaer eller herrer. 
c. Offerets buddhaer, som verdens herre, i menneskets øjne, 
er den bedst kendte eksponent for. 
Gennem disse 3 grupper strømmer den trefoldige energi, der i 
forbindelse med menneskeriget på mentalplanet kommer til 
udtryk i de 3 grupper agnishvattaer eller solpitrier, som er 
nævnt ovenfor. Disse 3 grupper udgør substansen i de 3 lag 
kronblade, og hver gruppe har også en særlig indflydelse på 
de kronblade, som svinger med samme frekvens som den selv. 

 
 
 





For overskuelighedens skyld kan vi opregne de forskellige 
kronblade, så den studerende får et klarere indtryk af sit eget 
kausallegemes opbygning og de forskellige trekantsforbindelser: 


I. Den ydre triade, »kundskabstriaden«: 
a. 1. kronblad. . . . . Kundskab på det fysiske plan. 
Farver: Orange, grøn og violet. 
b. 2. kronblad. . . . . Kærlighed på det fysiske plan. 
Farver: Orange, rosa og blå. 
c. 3. kronblad. . . . . Offer på det fysiske plan. 
Farver: Orange, gul og indigo. 
Disse 3 kronblade organiseres og belives i uvidenhedens hal, 
men forbliver uåbnede og begynder først at folde sig ud, når 
det andet lag bliver organiseret. [side 760] 

II. Den midterste triade, »kærlighedstriaden«: 
a. 1. kronblad. . . . . Højere kundskab anvendt med kærlighed 
på det fysiske og astrale plan. 
Farver: Rosa og de tre oprindelige. 
b. 2. kronblad. . . . . Højere intelligent kærlighed på det fysiske 
og astrale plan. 
Farver: Rosa og de tre tilsvarende. 
c. 3. kronblad. . . . . Kærligt intelligent offer på det fysiske og 
astrale plan. 
Farver: Rosa og de samme tre. 
Disse 3 kronblade bevarer grundfarven orange, men tilføjer 
rosa til hvert blad, så der nu er fire farver. Bladene organiseres 
og belives i kundskabens hal, men forbliver uåbnede. 
Samtidig folder det ydre lag kronblade sig ud, indtil det er 

 
 
 





helt åbent og afslører det andet lag. Det tredje er stadig skjult. 

III. Den indre triade, »offertriaden«: 
a. 1. kronblad. . . . . Viljen til at ofre sig gennem kundskab på 
mentalplanet og dermed intelligent beherske 
hele det trefoldige lavere menneske. 
Farver: Gul og de fire farver – orange, 
grøn, violet og rosa. 
b. 2. kronblad. . . . . Viljen til at ofre sig gennem kærlighed 
på mentalplanet og dermed tjene. 
Farver: Gul og de fire farver – orange, 
violet, rosa og blå. 
c. 3. kronblad. . . . . Det totale offer af alt for evigt. 
Farver: Gul, orange, rosa, blå og indigo. 
I mysteriet om disse underordnede farver og den gradvise 
tilsynekomst af fem farver i hvert af lotusblomstens kronblade 
ligger mysteriet om de 5 kumaraer.62 Den studerende, der 
forsøger [side 761] 

62 H.L. 2, 152. 

 
 
 




Det lavere konkrete tankesinds planEgoets plan, abstrakt tankesind

Diagram IX
Den egoiske lotus 


Det kosmisk luftformige underplan 

Til buddhisk Til atmisk 
permanent atom permanent atom 

2 
31 
T refoldig 
antah-
karana 
3 
1 
2 
21 
3 
RO SA SP M 
Astralt m iltcenter 
Manasisk 
perm anent 
atom 

1: Offerblade 
2: Kærlighedsblade 
3: Kundskabsblade 
Mental 
enhed 

RO : Rodcenter 
SA: Sakralcenter 


SP: Solarplexuscenter 

M: Miltcenter 
A-HO : Astralt hovedcenter 
A-HA: Astralt halscenter 
A-HJ: Astralt hjertecenter 
A-M: 


Til A-HJ Til A-HO Til A-HA Til A-M 

Til astralt permanent atom 

 
 
 





[side 762] 

at forstå meningen med overvægten af orange og rosa, nærmer 
sig hemmeligheden om de to kumaraer, som faldt. Mereer det ikke muligt at sige, 
men farverne rummer den esoteriske 
nøgle til denne store begivenhed. Det indre lag kronbladeorganiseres og belives 
i visdommens hal, og samtidig foldermidterlaget sig ud, så to lag kronblade nu 
er åbnede, og kundet tredje mangler at blive lukket op. Denne sidste åbningsker 
i den periode, hvor indvielsesvejen betrædes, og i dennerunde fremskyndes den af 
indvielsesritualerne og mennesketsegen store og usædvanlige indsats, støttet af 
den elektriskeimpuls som indvieren giver, når han bruger kraftstaven (Diagram 
IX).

Selvom vi nu har delt udviklingen i forskellige stadier, harvi alligevel kun 
beskæftiget os med det almindelige gennemsnit, 
idet vi har fået vores informationer fra de optegnelser, vihar adgang til, og 
som med hensyn til dette emne er samlet itre grupper i tilknytning til: 

a. Kraftmonaderne. 
b. Kærlighedsmonaderne.
c. Aktivitetsmonaderne. 
Den studerende må huske, at kronbladenes tendens til at 
folde sig ud er afhængig af denne gruppering. F.eks. er størstedelen 
af menneskeheden kærlighedsmonader, og det betyder, 
at kærlighedsbladene er lettest at vække, for kærlighed erden nuværende 
manifestations natur, og en kærlig linje af eneller anden art (lav, høj eller 
åndelig) er vejen med mindstmodstand for de mange. Men aktivitetsmonaderne er 
ogsåtalrige og indflydelsesrige, og det første blad i hvert lag er fordem det 
letteste at folde ud. For begge gruppers vedkommende 
åbnes »kundskabsbladet« først på grund af manasadevaernes 
egen natur og grundlæggende vibration. For alle er offerdet vanskeligste, for 
det kræver altid begge faktorer, intelligens 
og kærlighed – intelligent kundskab og en kærlighed, 

 
 
 





som strømmer ud til det, der skal frelses gennem offer.

I de 3 lag kronblade ligger der en anden nøgle til mysterietom de 777 
inkarnationer. Tallene angiver ikke det nøjagtigeantal år, men er billedlige og 
symbolske. Det er meningen, de[side 763] skal give indtryk af 3 cykler af 
forskellig længdebaseret på den manifesterende monades syvfoldige natur.

For det første de 700 inkarnationer. De vedrører udfoldningen 
af det ydre lag. Det er den længste periode. Denigangsættende vibration er 
langsom og tung, og der må gåtusindvis af liv, før energiudvekslingen mellem 
egoet og detsafspejling, det personlige selv (det lavere trefoldige menneske), 
er sådan, at menneskets bevidsthed okkult »vågner« ikundskabens hal. For det 
fremskredne menneske på nuværende 
tidspunkt udspillede disse inkarnationer sig i månekæden,
og i nogle tilfælde på bestemte planeter forbundet med denindre runde. Det er 
derfor, de først »kom ind« i den atlantiske 
rodrace. Mennesker af den type afslog at inkarnere tidligere,
da legemerne var for grove. Det var en cyklisk afspejling (pådet laveste plan) 
af monadernes vægring ved at inkarnere ibegyndelsen af manvantaraen. Der blev 
ikke begået nogenvirkelig »synd«, for det var deres privilegium at vælge, 
ogdenne vægring har forbindelse med forholdene på Jorden,
idet den er grundlaget for de store klasseskel som – i allelande – har skabt så 
mange problemer, og som er den esoteriske 
baggrund for »kastesystemet«, der misbruges så groft iIndien. Problemet med 
arbejde og kapital har sine rødder iden subjektive distinktion mellem »udrustede 
og uudrustede«
egoer, mellem de enheder af Jordens menneskehed, som erkommet ud af uvidenhedens 
hal, og dem, der endnu famlersig frem i dens mørke og dystre gange, mellem de 
egoer, derer »knopegoer«, og dem, som har organiseret det ydre lagkronblade, så 
de er parate til at åbne sig.

Idéen om en syvfoldighed af århundreder må omhyggeligtovervejes, og som altid i 
okkulte spørgsmål skal man ogsåvære opmærksom på idéen om en treleddet størrelse 
med ensynteseperiode som afslutning på den tredobbelte koordinering: 


 
 
 





3 perioder a 3 gange 10........ 90 år 
1 synteseperiode............. 10 år 


100 år 

Gentaget 7 gange. ...........700 år 


[side 764] 

Efter hver cyklus (igen billedlige cykler) er et af kronbladenemere belivet og 
har en klar virkning på de andre.

For det andet de 70 inkarnationer. De vedrører udfoldningen 
af midterlaget. Der kan læres meget, hvis man betragterden okkulte betydning af, 
at en indviet (som f.eks. Kristus)
sender sine tilhængere ud to og to, og i grupper på 70. De 70inkarnationer 
påvirker primært udviklingen af kærlighed i detpersonlige liv, evolutionen af 
den astrale natur, baseret påerkendelsen af de parvise modsætninger og deres 
afbalancering 
i kærlighed og tjeneste.

Denne cyklus dækker perioden, som mennesket tilbringer ikundskabens hal og har 
sin analogi i den atlantiske rodracemed dens konflikt mellem mørkets herrer og 
lysets broderskab. 
I denne periode udkæmpes der i hvert enkelt menneskesliv en tilsvarende 
konflikt, og den ender med det afgørendekurukshetra eller slag, hvor mennesket 
vinder retten til atbetræde prøvevejen og i sidste instans stå foran 
indvielsensport. Her må vi igen studere tallenes numeriske betydning.
Denne gang ligger den i tallet 10, eller 3 mindre perioders 3cykler, hver på 9 
og en synteseperiode, hvilket fører til afslutningen 
af en periode i den større cyklus. Det illustreres ved,
at 10 står for relativ fuldkommenhed.63 64 Samspillet mellemkamisk impuls og 
manasisk energi har fremkaldt en forståelsei egoets bevidsthed af det, det har 
lært i de to haller. Det ydrelag kronblade er foldet ud, og midterlaget klar til 
at åbne sig.

For det tredje de 7 inkarnationer. De tilbringes på prøvevejen. 
Det er en interessant periode, hvor der sker nogle ting, 

 
 
 





som kan beskrives på følgende måde: [side 765]

De to yderste lag kronblade stimuleres på en ny og specielmåde gennem 
prøvedisciplens bevidste handling. En stor delaf det hidtidige arbejde er udført 
i henhold til evolutionens 

63 
Tallet 10. – H.L. 1, 146-147. 

1. 
De 3, indesluttet i cirklen, er de hellige 4. 
a. 
Adi-sanat, tallet, enhed, Logos eller den ene i fysisk inkarnation.
Gud og menneske fungerer som en enhed på hver sit fysiske plan. 
b. 
Ordets stemme, tallene, for Gud er 1 og 9, det 2. aspekt, den legemliggjorte 
idé, bevidsthed. 
c. 
Det formløse kvadrat, stofaspektet, substans og form, begrænsning. 
Find forbindelsen mellem disse tre og: 

a. 
En sollogos, der besjæler et solsystem. 
b. 
En planetlogos, som besjæler et planetsystem. 
c. 
Et menneske, der besjæler sine manifestationslegemer. 
2. 
De 10 er arupauniverset. Her lægges der vægt på de subjektive liveller den 
intelligente bevidsthed i formerne. Disse 10 er den subjektive 
bevidsthed, årsagen til manifestation, og kan kaldes: 
I. Den1.logos.....Shiva. .....Fader. ..... Vilje. 
II. 
Den 2. logos.. . . . Vishnu. . . . . Søn.. . . . . . . Kærlighed-visdom. 
III. 
Den 3. logos.. . . . Brahma.. . . . Helligånd. . . Intelligens deroverskygger 
stof,
Moder. 
1. Den kosmiske viljes herre.. . . . . . . . . . . . 1. stråle 
2. Den kosmiske kærligheds herre. . . . . . . . 2. stråle 
3. Den kosmiske intelligens' herre. . . . . . . . 3. stråle 
4. Den kosmiske harmonis herre.. . . . . . . . . 4. stråle 
5. Den kosmiske kundskabs herre.. . . . . . . . 5. stråle 
6. Den kosmiske hengivenheds herre. . . . . . 6. stråle 
7. Det kosmiske ceremoniels herre. . . . . . . . 7. stråle 
64 
H.L. 1, 228-229 & 3, 390-391, 446-447. 

 
 
 





almindelige love og har været ubevidst. Men efterhånden sommentallegemet bliver 
aktivt, ændrer alt dette sig. To af viljesbladene 
koordineres, og ét »vækker« vitalitet og folder sig ud.

Ilden eller energien fra de to lag begynder at strømmerundt i den atomare 
trekant, og når det er tilfældet, betegnerdet en meget betydningsfuld epoke. Der 
er udført et dobbeltarbejde – i det lavere personlige liv og i det egoiske liv: 

a. I de permanente atomer er de 4 lavere spirillaer helt aktive(to grupper med 
to i hver), og den 5. er ved at blive lige så[side 766] aktiv. Trekanten 
roterer, men har endnu ikke 
opnået den fulde lysstyrke eller firdimensionale omdrejning.
b. De to lag kronblade er »vågne«, idet det ene er helt åbent,
mens det andet er ved at åbne sig. 
Hos prøvedisciplen er to aspekter af det guddommelige livaltså aktive, og selvom 
der endnu er meget at gøre, vil detresterende aspekt ikke desto mindre også 
blive aktiveret, nårdet inderste lag kronblade vækkes gennem den besynderligeog 
usædvanlige indvielsesproces. Da har vi det fuldkomnemenneske i de 3 verdener, 
og dermed er solpitriernes arbejdeafsluttet. 

Her må vi fremhæve det usædvanlige ved indvielsesprocessen. 


Indvielse har karakter af et stort eksperiment, som voresplanetariske logos 
udfører i denne runde. I tidligere og måskesenere runder vil hele processen 
følge naturlovene. I dennerunde og denne kæde gør vores planetariske logos det, 
deresoterisk kaldes at »dyrke yoga« og gennemgår nogle bestemte 
udviklingsprocesser med henblik på at stimulere sinecentre. Det drager 
Hierarkiet nytte af på Jorden og frembringer 
bestemte resultater i de racer, de leder. Hele processen erfrivillig, og et 
menneske kan – hvis det foretrækker det –
følge den normale proces og bruge tidsaldre til at gøre det,
nogle vælger at gøre på kortere tid gennem en forceringsproces. 


 
 
 





Efter de 777 inkarnationer går mennesket gennem indvielsens 
dør og begynder på en kortvarig synteseproces eller ensidste periode, hvor det 
høster frugterne af erfaringerne i deto første haller og forvandler viden til 
visdom, omdannerskyggen af de ting, det har set, til virkelighedens energi, 
ogopnår den endelige befrielse for alle de lavere former somprøver at holde det 
fangen. Denne indvielsesperiode er selvdelt i 7 stadier, men kun 5 af dem 
vedrører egoets evolution,
ligesom de 5 kumaraer primært er beskæftiget med menneskehedens 
evolution i systemet og på denne planet. Her har vialtså igen de 4 eksoteriske 
kumaraer, hvoraf 2 faldt, og de 3esoteriske, af hvem den ene samler de 4 
eksoteriskes 
livskræfter og sammen med dem udgør de 5, der er nævntovenfor. Den studerende må 
se [side 767] dette spørgsmål fraenergiens eller livskraftens synspunkt og 
opfatte det somudtryk for polaritet eller det okkulte ægteskab, for den 
virkelige 
betydning af den seksuelle forbindelse, modsætningernesmøde og sammensmeltning, 
og for det arbejde, der udføres afden, der samler de forskellige energityper. 
For eksempel: 

a. Egoet forener eller samler det lavere firfoldige menneskeslivskræfter. 
b. Mahachohanens stråle på Jorden skaber en syntese af de 4lavere strålers 
livskræfter. Denne stråle er den 3. understråle 
af vores planetariske stråle.
c. Den 3. primære stråle i solsystemet blander de 4 sekundære. 
d. Den 5. kumara blander og forener de 4 laveres arbejde isin egen natur. 
Det menneske, der forstår hvordan det fysiske legeme erredskab for alle 
principperne, kan studere afspejlingen af altdette i mikrokosmos. 

På det tidspunkt 3. indvielse tages, åbnes det indre lagkronblade, og den helt 
udsprungne lotus kommer til syne i alsin skønhed. Ved 4. indvielse brister den 
inderste knop somfølge af den elektriske kraft fra staven, som leder selve 
solsy-

 
 
 





stemets syntesestråle ind. Derved åbenbares den indre juvel.
Arbejdet er afsluttet. De permanente atomers iboende energihar belivet alle 
spirillaerne, og samtidig samles lotusensfuldtudviklede kraft og den centrale 
gnists dynamiske vilje tilen forenet aktivitet. Dette fører til en trefoldig 
udladning afvital kraft, der fremkalder formens opløsning og følgenderesultater: 

a. De permanente atomer bliver radioaktive, og deres afgrænsning 
er altså ikke længere en barriere for de mindreenheder indeni. De elektroniske 
liv i deres forskelligegrupper undslipper og vender tilbage til det evige 
reservoir. 
De udgør stof af en meget høj orden og vil indgå i deformer eller redskaber, 
væsener bygger i en anden cyklus.
b. Kronbladene tilintetgøres af ilden, og de mange devaliv,
som udgør dem og giver dem deres sammenhæng og egenskaber, 
[side 768] trækkes tilbage til Solens hjerte af solpitrier 
af højeste orden. De vil blive sendt ud igen i etandet solsystem. Den atomare 
substans vil blive brugt i enanden manvantara, men solpitrierne vil ikke blive 
bedt omat ofre sig igen før næste solsystem, hvor de vil komme indsom 
planetariske stråler, og altså på monadiske planergentage hvad de har gjort i 
dette system. De vil med andreord være planetariske logoi.
c. Det centrale elektriske liv vender tilbage til sin kilde. Det 
slipper ud af sit fængsel og fungerer som et energicenter påden kosmisk æteriske 
energis planer. 
Oven for har vi prøvet at give en generel forestilling omegoets evolutionsproces 
og dens forløb i henhold til karmiskog cyklisk lov. Hvis den studerende tænker 
over disse to love,
vil det gå op for ham, at de kan samles under fællesbetegnelsen 
loven om rytme. Al manifestation er en følge af, at aktivenergi frembringer 
bestemte resultater, og energiforbrug i énretning vil kræve et tilsvarende 
energiforbrug i modsat retning. 
I relation til egoet og dets livserfaring fremkalder det trestadier: 

 
 
 





For det første det stadium, hvor den manifesterede energivirker udad. Selvet 
identificerer sig med sine hylstre. Det erdet rent personlige stadium.

For det andet det stadium, hvor selvet søger at tilpasse sigi henhold til loven 
og hverken er helt identificeret med sinehylstre eller sig selv. Det lærer at 
vælge mellem de parvisemodsætninger. Det er en periode med voldsom strid og 
omvæltning, 
og den repræsenterer slagmarken, hvor der må skeen tilpasning. Det er 
laboratorieperioden, hvor disciplenudvikler tilstrækkelig forvandlingskraft til 
at nå den modsatteyderlighed af det første stadium – det stadium hvor 
energienvil manifestere sig i det indre og ikke det ydre. 

For det tredje det stadium, hvor egoets energi er fokusereti cirklens centrum og 
ikke omkredsen og herfra bruges bevidst 
til gruppetjeneste. Trækket fra den lavere natur haringen virkning, og der 
mærkes en tiltrækning fra det, derendog er højere end egoet. Processen gentages 
nu på enhøjere vinding af spiralen, og den monadiske energi begynderat påvirke 
egoet, [side 769] ligesom egoet påvirkede personligheden. 
Monaden, som hidtil har identificeret sig med egoet(sin ydre manifestation), 
begynder på ny at søge ind mod sitsande center »i hjertet«, og det påvirker 
fordelingen og konserveringen 
af energi på højere planer.

Det er nødvendigt at fremhæve denne procedure, fordi deter vigtigt, at alle 
okkultister lærer at tænke og fortolke i relation 
til energi og kraft og ikke de hylstre eller instrumenter,
der bruges. Mystikeren har erkendt denne »kraftfaktor«, menkun arbejdet med det 
positive kraftaspekt. Okkultisten må erkende 
og arbejde med 3 typer kraft eller energi, og deri liggerforskellen på hans og 
mystikerens arbejde. Han erkender: 

1. Positivkraft.................. 
Detderbeliver. 
2. 
Negativkraft. ................ Detdermodtagerenergiellerantager form under 
indflydelse 
af positiv kraft. 
3. 
Lys eller harmonisk kraft. . . . . . . . Den stråleenergi der frembringes 
ved foreningen eller afbalanceringen 
af de to andre. 
 
 
 





Disse 3 aspekter af energi kaldes, som det så ofte er blevet 
sagt: 

a. Elektriskild...........Positivenergi. ..........Fader 
b. Ildvedfriktion.........Negativenergi...........Moder 
c. Solild................Stråleenergi.............SolellerSøn 
Hvert af de to sidste aspekter viser sig igen på to måder, menvirkningen er et 
forenet hele, hvad angår den store enhed, deindgår i.

Spørgsmålet om devaerne kan måske bedre forstås, hvisman husker, at de i sig 
selv legemliggør to typer energi. Foreksempel er solpitrierne de egoiske 
legemers og grupperssubstans og samtidig udtryksmedium for åndsaspektet, forånd 
manifesterer sig ved hjælp af sjæl. Månepitrierne, der ersummen af de lavere 
hylstre og dermed udgør det laverepersonlige [side 770] selv, oplades og bruges 
af solherrerne.
Disse solengle findes igen i mange grupper og udtrykkerblandt deres egne rækker 
en dobbelt energi, både positiv ognegativ. Der er den egoiske lotus' positive 
liv, som koordinerer, 
opretholder og aktiverer kronbladene, og der er ogsåselve bladsubstansens energi 
eller det negative aspekt, somtrækkes ind i de levende hvirvler eller hjul, vi 
symbolskkalder »kronblade«, af de store solherrers positive kraft. Derer en nær 
analogi i forbindelse med Planetlogos og Sollogosmellem prana, livskraften der 
besjæler menneskets æterlegeme 
og ved hjælp af denne kraft holder den faste fysiske kropsammen, og Logos' 
samlende livskraft, som besjæler hvertatom på alle systemets planer. Hvis man 
mediterer over dettefaktum og gør sig klart, at alle vores planer er den 
æteriske ogfaste fysiske manifestation af Sollogos, vil den rolle, solenglene 
spiller og deres forhold til den planetariske logos og Sollogos, 
måske blive klarere.

Vi må ikke alene studere dem i forbindelse med os selv ogvores forsøg på at 
identificere os med månepitriernes solherrer, 
men også forstå: 

 
 
 





a. Et planetsystems solengle.
b. Solsystemets solengle.
c. Planet- og solsystemets måneherrer. 
Ordet »måne« er her en anakronisme og teknisk unøjagtigt.
Månen eller månerne i et planetsystem er systemiske virkninger 
og ikke årsager. I nogle planetariske sammenhænge betragtes 
de som årsager, men i relation til vores solsystem erde det ikke. Der findes 
også kosmiske himmellegemer, somhar lige så klar en virkning på et solsystem, 
som Månen harpå Jorden. Det er noget, der endnu er ukendt og ufatteligt 
formetafysikere, videnskabsmænd og astronomer. Der udkæmpes 
stadig kosmiske krige mellem de systemiske »måneherrer
« og de væsener, der svarer til solherrerne på kosmiskeplaner. Før vores 
studerende udvider begreberne og i deresberegninger medtager det logoiske 
astral- og mentallegemesom baggrund for, at Logos søger at udtrykke følelse og 
tankepå det fysiske plan (gennem sit fysiske legeme, et solsystem),
vil de ikke nå langt i deres [side 771] forsøg på at komme indtil solmysteriets 
kerne. Før de kender de kosmiske måneherrers 
kraft, vil de ikke opdage det faktum, at der hinsides voressolsystem findes hele 
konstellationer, som er ved at gå iopløsning i tid og rum på samme måde som 
Månen, og derforvil de heller ikke kende virkningerne af dem. I sidste 
instansvil vores solsystem overgå til en lignende tilstand. Her liggerondskabens 
mysterium,65 og her må den sande betydning af 

65 Ondskabens problem. Følgende citat er fra et tranceskrift, givetgennem dr. 
Anna Kingsford. Det lyder:

»Du har også bedt om ondskabens oprindelse. Det er et stort emne,
og vi burde have holdt det tilbage i længere tid, men nu ser det ud til, atdu 
har brug for det. Forstå da, at ondskab er resultatet af skabelse. Forskabelse 
er resultatet af åndens projektion i stof, og med denne projektion 
kom den første spire til ondskab. Du må være klar over, at der ikkeer noget, som 
hedder ren åndelig ondskab, men at ondskab er resultatetaf åndens 
materialisering. Hvis du omhyggeligt undersøger alt, hvad vihar sagt til dig om 
de forskellige former for ondskab, vil du se, at de alleer resultatet af 
begrænsningen af evnen til at erkende, at hele universetblot er det større selv… 
Det er altså sandt, at Gud skabte det onde, men 

 
 
 





»krig i himlen« (Åb. 12:7, o.a.) søges. Men vi må huske, atogså planetsystemer 
går i formørkelse og »dør ud« [side 772]
som følge af tilbagetrækningen af det positive liv, den positive 
energi eller den elektriske ild, som er det besjælendeprincip i alle 
solsystemer, planetsystemer, kloder, naturrigerog menneskeenheder. Det fører i 
alle tilfælde til, at »solstrålingen
«, eller det lys som frembringes ved blandingen af dennegative og positive 
energi, dør ud. Alt, hvad der blivertilbage, er den almindelige stofenergi, som 
den positiveenergi har haft så mærkbar en virkning på og igennem. Dennenegative 
krafttype går gradvis i opløsning, eller spreder sig,
og søger tilbage til det centrale energireservoir. På den mådeopløses 
kugleformen. Det er det, der sker med Månen nu, ogden samme regel gælder alle 
andre legemer. Vi kan formuleredet på en anden måde: Soldevaerne (eller 
stråleenergien)
vender tilbage til det centrale hjerte eller den kilde, der åndede 
dem ud. Det gør den mindre devasubstans afhængig af sinegen indre varme, fordi 
det, der opbyggede substansen tilform, trækkes tilbage. Denne devasubstans 
findes i mangearter, og måske vi bedre kan forstå den efterfølgende proces, 

det er også sandt, at Gud er ånd og derfor ikke kan være ond. Ondskaber altså 
helt og holdent resultatet af Guds materialisering. Det er et stortmysterium. Vi 
kan blot antyde det i aften… Gud er selve fuldkommenheden. 
Gud er universel opfattelsesevne. Gud er det, der ser og det, derses. Hvis vi 
kunne se alt, høre alt, føle alt osv., ville der ikke være 
ondskab, for ondskab kommer af opfattelsesevnens begrænsning. Dennebegrænsning 
var nødvendig, hvis Gud skulle skabe andet end Gud. Altandet end Gud må være 
mindre end Gud. Uden ondskab ville Gud altså 
fortsat være alene. Alle ting er Gud i den udstrækning, de er opfyldt afånden.« 

Det betyder, at en fuldendt menneskehed vil være et fuldendt redskab 
for den guddommelige ånd (se Ezekiels merkabah, Ez 1). Vi står istor gæld til de 
seere, som kaster lys på det gådefulde mørke, der omgiver 
menneskelivet, hvor den indre kæmpende ånd så ofte er begravet idette gådefulde 
kaos's dyb og dermed gør mørket synligt, så vi kan senogle få skridt af vejen 
foran os og bliver opmuntret til at presse på medfornyet overbevisning om, at 
tåge og skyer vil blive spredt, og at vi medtiden vil opleve det fulde 
guddommelige nærvær. – The Theosophist, 
bind XXIX, s. 50. 

 
 
 





hvis vi siger, at efterhånden som formen brydes op, vender demindre bygmestre 
eller devaer tilbage til deres gruppesjæl. 
Nogle af dem, de der former det 4. naturriges legemer ogderfor er den højeste 
form for substans, bevidsthed kan manifestere 
sig gennem i de 3 verdener, er på vej mod individualisering 
– de er nærmere menneskestadiet end de 3 andre 
rigers substans. De indtager en plads i devaevolutionensvarende til den et 
menneske, som nærmer sig udviklingsvejen, 
indtager i menneskeriget (læg mærke til at jeg siger rigeog ikke evolution). 
Målet for devaerne (under solpitriernesniveau) er individualisering eller at 
blive mennesker i enfremtidig cyklus. Målet for et menneske er indvielse eller 
atblive en bevidst dhyan chohan og i en fjern cyklus gøre forden tids mennesker, 
hvad solpitrierne har gjort for det, dvs.
gøre det muligt for dem at udtrykke selvbevidsthed. Målet foren solpitri er, som 
førnævnt, at blive en logoisk stråle.66 [side 
773]

Men lad os vende tilbage til det emne, vi beskæftiger osmed: Ligesom Månen, set 
fra Jordens synspunkt, er en afskrækkende 
eller skadelig kraft og har en »ond indflydelse«,
er alle andre legemer, der går i opløsning, skadelige. Sådanne 

66 Målet for pitrierne. Månepitrierne er på højde med de lavere principper. 
– H.L. 3, 78. 

a. 
De skaber vores lavere principper. – H.L. 3, 87-88. 
b. 
De besidder skabende ild men ikke guddommelig ild. – H.L. 3, 77-78. 
c. 
De udvikler menneskeformen. – H.L. 218-219. 
d. 
De vil i sidste instans blive mennesker. – H.L. 218-219. Sammenlignmed H.L. 3, 
99. 
De højere principper er latente hos dyrene. – H.L. 3, 264, 277. 

a. 
Solpitrierne legemliggør det 5. princip. – H.L 1, 256. 
b. 
De giver mennesket bevidsthed. – H.L. 1, 219-220. 
c. 
De former det egoiske legeme og giver dermed redskabet for deninkarnerende 
monade. – H.L. 1, 252-253. 
d. 
De udvikler mennesketypen. – H.L. 3, 238. Sammenlign med H.L. 3,90-91. 
 
 
 





legemer findes inden for solafgrænsningen,67 om end de 
endnu er ukendte, og smuldrende konstellationer (som der ermange af i universet, 
men som astronomerne ikke kendereller accepterer) [side 774] har lige så 
skadelig en virkning påvores system og alt, hvad der kommer inden for deres 
indflydelsessfære. 


Der findes en sådan konstellation mellem Lille Bjørn ogvores system, og en anden 
der er forbundet med Plejaderneog vores system og stadig har en dybtgående 
virkning påSollogos' fysiske legeme.

Ovenstående sætning er bevidst formuleret på den måde,
fordi virkningerne mærkes i det laveste hylster og er ansvarlige 
for meget af det, der på grund af uvidenhed kaldes »sortmagi«. Disse to 
konstellationer har gennemgået deres cyklerog er i »opløsning«. En del af deres 
livskraft og energi erblevet overført til vores solsystem, ligesom Månens 
livskraftblev overført til Jorden, og det er det, der er årsag til megencyklisk 
ondskab. Opløsningsprocessen, og den onde udstråling 
den fremkalder, har stadig kraft til at påvirke former, 

67 Usynlige planeter: »Ikke alle planeterne inden for Merkurs bane, ogheller 
ikke i Neptuns bane, er opdaget endnu, selvom man har stærkmistanke om, at de er 
der. Vi ved, at der findes sådanne planeter, oghvor de er, og at der er utallige 
'udbrændte' planeter, som de siger –
formørkede siger vi – planeter som er ved at blive dannet, men endnuikke lyser 
osv. …

Når 'tasimeteret' er anbragt på den rigtige måde, vil det gøre detmuligt, ikke 
blot at måle de fjerneste synlige stjerners varme, men ogsåat opdage stjerner, 
der er usynlige eller på anden måde upåviselige, ogdermed også planeter, ud fra 
deres usynlige udstråling. Opfinderen(Edison, o.a.), der er en F.T.S., som 
bliver godt beskyttet af M., tror, athvis tasimeteret viser og bliver ved med at 
vise en stigning af temperaturen 
et tomt sted på himlen, et sted der også virker tomt, når det sesgennem det 
stærkeste teleskop, vil det være et regulært bevis på, atinstrumentet er stillet 
ind på et himmellegeme, som enten er ikkelysende 
eller så langt væk, at det er uden for teleskopernes rækkevidde.
Han siger, at hans tasimeter 'reagerer på et bredere bånd af æteriskesvingninger 
end øjet kan opfatte'. Videnskaben vil høre lyde fra visseplaneter, før den ser 
dem. Det er en forudsigelse.« – Mahatma Letters to 

A. P. Sinnett, s. 166. 
 
 
 





som reagerer på det, der for dem er en tidligere vibration.

Disse formers substans er magnetisk forbundet med det

smuldrende legeme, ligesom den æteriske dublet er forbundet

med sit faste hylster, og der derfor manifesteres forskellige

virkninger. En rensende ild er den eneste kur mod dette

magnetiske fordærv, og den bruges frit af de planetariske

logoi i deres systemer og af Sollogos i solsystemet.
I logens arkiver findes følgende beskrivelser af den rensen


de ild: 

»Ilden brændte svagt. En mat rød glød slumrede i Moderens 
hjerte. Dens varme kunne næsten ikke mærkes.
Den første og anden af de indre linjer pulserede af varme, 
men resten var kolde. 

Guds sønner så ned fra det inderste center. De så, ogvendte dernæst deres blik 
og tanker mod andre sfærer.
Deres time var endnu ikke kommet. De elementale liv 
havde ikke forberedt alteret til herrerne. Offerilden 
ventede i sin høje sfære, og den jævne glød voksedenedenunder. 

Ilden brændte klarere, og den første og anden lystelangsomt op. Deres glød blev 
til en strålende ildlinje,
men stadig var de fem uberørte. På ny så Guds sønner[side 775] ned. I et kort 
øjeblik tænkte de på Moderen,
og idet de tænkte, blussede den tredje op. Hurtigt så devæk, for formen havde 
endnu ingen appel til dem. Varmen 
var latent, og ingen ydre varme steg op til deresopholdssted.

Tidsaldrene gik. Gløden voksede. Kuglerne tog form,
men spredtes hurtigt, for de manglede sammenhængskraft. 
De kom og gik. Uophørlig aktivitet, larm, ild ogulmende varme kendetegnede deres 
cykler. Men lhaernei deres høje himmel afviste dette elementale arbejdemed 
foragt og så ind i sig selv. De mediterede.« 

 
 
 





»Gløden blev til en jævn ild, og små flammer kunne ses.
Den første, anden og tredje blev til tre ildlinjer, og éntrekant var færdig. Men 
stadig er de fire inaktive ogreagerer ikke på varmen. Sådan kommer og går 
cyklerneog de elementale liv, og deres arbejde fortsætter.

Former skabes, men holder kun kort. De bevæger sigikke, men forsvinder 
alligevel. Timen for den storeopvækkelse er kommet. De bevæger sig ikke 
længerenedad, men stiger op.

Det er den pause, lhaerne i deres høje himmel harventet på. De må endnu ikke 
tage de forberedte former ibesiddelse, men føler at tiden nærmer sig. De 
meditererpå ny og ser et minut på de talløse mængder af trefoldige 
ildliv, indtil den fjerde reagerer.

De tres sekunders dynamisk koncentration frembringer 
tre slags former, tre sæt former, og myriader i de tre.
Moderens hjerte pulserer med disse tres ildåndedrag.
Linjerne bliver forbundet, og der dannes terninger, somskærmer den indre ild. 
Alteret er forberedt, og der erfire kvadrater. Alteret gløder, rødt i centret og 
varmtudenpå.« 

»Alteret blusser op. Dets varme stiger til vejrs, men detbrænder eller fortæres 
dog ikke. Dets varme, som ingenflamme har, når en højere sfære. I en kort 
periode varmer 
Guds sønner sig, men nærmer sig dog ikke ildenfør næste cyklus. De afventer 
timen, offerets time. [side 
776]

Solherrerne griber det ord, Guds sønner udtaler,
rejser sig i deres sollivs flammende pragt og nærmer sigalteret. De fire linjer 
gløder og brænder. Solen udsenderen stråle. Solherrerne leder den gennem deres 
substansog nærmer sig alteret på ny. Den femte linje vågner ogbliver til et 
glødende punkt og dernæst en mat rød linje,
der viser afstanden mellem alteret og den, der iagttager.

Den dynamiske femfoldige ild blusser op og begynder 
at brænde. Endnu udsender den intet lys, men glø-

 
 
 





der blot. Tidsaldrene svinder, cyklerne kommer og går.
Hele tiden ofrer solherrerne sig. De er ilden på alteret. 
Den fjerde udgør brændstoffet.« 

»Guds sønner ser stadig på. Arbejdet nærmer sig afslutningen. 
De evige lhaer kalder hinanden i deres højehimmel, og fire udtaler kaldet: 
'Ilden brænder, er dentilstrækkelig varm?' 

To svarer hinanden: 'Ilden brænder. Alteret er næsten 
ødelagt. Hvad sker der nu?' 'Giv ilden brændstof fra 
himlen. Pust på den knitrende ild og få flammen til atblusse op'. 

Sådan lyder kommandoen fra den, der vogter, tavst iumindelige tider indtil nu. 
De ånder ud. Noget blokereråndedraget. De beder om hjælp. Der viser sig én, 
somaldrig har været der før.

Han løfter sin hånd. Den første, anden, tredje, fjerdeog femte smelter sammen og 
blander sig med den sjette.
Flammen reagerer på åndedraget og stiger til vejrs. Tilsidst forsvinder 
terningen helt, og da er arbejdet tilendebragt.
« 

(c). Navnene på de egoiske lotuser. Nu vil vi ganske kortbetragte udformningen 
af den egoiske lotus på dens eget plan.
Det er et arbejde, der udføres af agnishvattaerne, efter at dener udskilt i 
rummet og har fået sin afgrænsning. Vi har væretinde på de fjerneste og 
tidligste stadier, men der er et punkt,
som vi endnu ikke har nævnt, og som vil have interesse forden tænksomme 
studerende. Det er de forskelle, der er på[side 777] egoiske legemer alt efter 
deres udviklingstrin. Foreksempel så man frem til midten af den atlantiske 
rodrace68 
(hvor individualiseringens dør blev lukket) egoer på mangeforskellige trin, fra 
nydannede »knopper«, dvs. nyligt individualiserede 
mennesker, til højtudviklede kausallegemer hosde forskellige disciple og 
indviede, som forestod racens 

68 H.L. 1, 212. 

 
 
 





evolution. Nu kan de egoiske legemer grupperes efter deresudviklingstrin på 
følgende måde:

På mentalplanets 3. underplan:

Knopegoer. Da vores planetsystem er midtvejs i sin udvikling, 
er der strengt taget ingen uåbnede »knopper«. Alleegoiske lotuser har åbnet 
mindst ét kronblad. Alle lotuser erorganiserede, men der er store forskelle 
blandt de uudvikledeegoer, hvilket viser sig i de permanente atomers glans 
oggraden af kronbladenes udfoldning.

Brahmiske lotuser. Her er det første kronblad eller kundskabsbladet 
helt udfoldet. De har fået dette navn, fordi de 
repræsenterer den fuldt aktive intelligente enhed på det fysiske 
plan, mennesket med ringe mental udvikling, den lavestetype arbejdere, 
landbrugere og småbønder på alle kontinenter.
De kaldes også »tredje klasse skabere«, fordi de kun udtrykker 
sig gennem den fysiske skabelsesakt på det fysiske plan,
og deres funktion hovedsagelig består i at tilvejebringe redskaber 
til medlemmer af deres egen gruppe.

Brahmans lotuser. Her er det andet kronblad ved at åbne 
sig, og der er tegn på manifestationen af det andet aspekt i sinlaveste form. De 
repræsenterer nogle egogrupper fra visseplanetsystemer, navnlig Jupiter og 
Venus, og de er en smulelængere i deres udvikling end ovennævnte klasse, men 
harendnu lang vej tilbage. De kaldes også »anden klasse skabere
«, for selvom de udtrykker sig på det fysiske plan gennemden fysiske 
skabelsesakt, er de alligevel i højere grad styret afkærlighed end dyriske 
drifter som i første tilfælde. På nuværende 
tidspunkt inkarnerer de i Orienten, især i Indien, i delatinske lande og senest 
i Amerika. [side 778] 

Primære lotuser. Det er en særlig interessant gruppe, somblev bragt ind under 
indflydelse af 5. stråles herre, og somaltså er nært knyttet til den energi, der 
er den specielle manifestation 
af og grundlaget for fremgangen i dette system,
nemlig manas. De var passive i den atlantiske rodrace, men erkommet ind i 4. og 
5. underrace af den nuværende rodrace.
Som gruppe er de en hel del mere fremskredne end de tidligere 
klasser, men har et stort behov for at udvikle det andet 

 
 
 





kronblad. Hos dem er det første og tredje kronblad i det førstelag åbnet, mens 
det midterste blad endnu er lukket. Midterlaget 
viser heller ingen tegn på vitalitet. På grund af forholdenepå den planet, de 
kommer fra, har deres udvikling væretensidig, og derfor kommer de ind i dette 
planetsystem på enbølge af energi for at »afrunde« sig, som det hedder. 
Defremtræder som rent intellektuelle, egoistiske, videnskabeligemennesketyper. 
De er ansvarlige for en stor del af den avancerede 
teknologi, som er stillet til rådighed for menneskeheden, 
og for indførelsen af bestemte typer maskiner. De arbejder 
hovedsagelig i forbindelse med mineralrigets energi.
Heraf følger, at de solherrer, der legemliggør denne type, erforbundet med en 
gruppe måneherrer, som reagerer magnetisk 
på mineralrigets devaer. Deres arbejde for racen har pånuværende tidspunkt en 
skadelig virkning, men når det andetkronblad er åbnet, vil de undere, de 
præsterer gennem kærligtjeneste på deres specielle felt, blive en af de 
faktorer, som vilregenerere det 4. rige. De vil opnå befrielse i 5. runde, 
hvor4/5 betræder vejen, og 1/5 holdes tilbage i endnu en cyklus.

Lidenskabs- eller begærlotuser. Det hedder de, fordi deres 
grundlæggende natur kommer til udtryk i kærlighed af eneller anden art. Den 
store masse af kærlighedsmonader tilhører 
denne mægtige gruppe, og de inkarnerer i de mangegode og velmenende mennesker i 
verden. De kan deles i 5grupper, hvoraf 3 individualiserede på denne planet, og 
2 varde sidste der individualiserede på månekæden. De har foldetto kronblade ud, 
og det tredje er på nuværende tidspunktgenstand for deres opmærksomhed. Det vil 
måske lykkesmange af dem at åbne det inden 7. rodrace i denne runde,
men de fleste vil folde det ud i næste rundes 2. rodrace og førrundens 
afslutning være parate [side 779] til at betræde prøvevejen, 
idet de har udfoldet ét lag kronblade og organiseretdet andet. Alle disse 
første-lags-lotuser er delt i grupper, mender er et samspil mellem dem. Energi i 
ét center frembringerautomatisk energi i et andet. Her må vi huske, at da døren 
tildyreriget blev lukket i atlantiske tider, og der altså ikke blevskabt flere 
»knoplotuser«, var virkningen dobbelt og kunne 

 
 
 





også mærkes på andre områder end i menneske- og dyreriget.
Det var resultatet af Planetlogos' interne beslutning om atvende sin 
opmærksomhed væk fra skabelsesakten på systemets 
mentalplan, og i stedet rette den mod det fremadskridende 
evolutionsarbejde. Det fremkaldte en standsning af vissetyper aktivitet og førte 
til inaktivitet i nogle af hans centre ogforøget aktivitet i andre. Det 
påvirkede også solenglene ogdermed solsystemets hjerte, som de kommer fra. 
Bølger afenergi eller strømme af kraft fra Solens hjerte (den subjektivesol) 
blev standset og ledt andre steder hen, mens de pitrier,
som i forvejen var aktive, begyndte at samle opmærksomheden 
om det påbegyndte arbejde, og nye begyndelser midlertidigt 
var i uoverensstemmelse med planen. Her må man ikkeglemme, at solpitriernes 
arbejde set fra deres eget synspunktikke primært er menneskets evolution, men 
deres egen udviklingsproces 
i henhold til Sollogos' plan. Menneskeracensudvikling er for dem blot en metode.

Fuldendte mennesker sidder i deres stråleherres råd. Solpitrierne 
er i Sollogos' råd.69 

Måske ville det være værdifuldt, hvis vi midlertidigt afbrød 
vores gennemgang af de egoiske grupper og ganske kortopregnede evolutionerne, 
idet vi husker, at der i denne opstilling 
kun er taget hensyn til differentieringsplanerne. På detumanifesteredes eller 
subjektives plan er der kun enhed. Ogman må også huske, at betegnelsen 
»umanifesteret« kun harrelativ betydning og vedrører menneskets opfattelse af 
alt, 
hvad der findes. For Sollogos er det umanifesteredes planerobjektive. Mennesket 
har endnu ikke udviklet æterisk syn, ogde æteriske underplaner er derfor stadig 
umanifesterede fordet. Sollogos [side 780] har fuldtudviklet kosmisk æterisk 
syn, og fordi han er på den kosmiske udviklingsvej, er alt isolsystemet helt 
åbent og bekendt for ham (Skema VI).

Her kan vi indskyde, at planetvæsenet er summen af allede mindre bygmestres 
elementale liv, der fungerer som ellerudgør en fysisk manifesteret klodes 
substans. Det gådefulde 

69 Alle disse vil blive sollogoi af forskellige grader. 

 
 
 





ved hele spørgsmålet ligger i tre ting:

For det første det faktum, at vores 3 planer, det fysiske,
astrale og mentale plan, udgør Sollogos' faste legeme og 
derfor ikke betragtes som et princip.

For det andet, at de mindre »liv« eller elementalessensen 
er »rester« fra et tidligere system og reagerer så voldsomt påiboende impulser, 
at det kun var muligt for Logos at styredem gennem en bevidst viljeshandling. 
Ordet »rest« måopfattes som analogt med det, der menes, når man siger, 
atmennesket i hver ny inkarnation bygger sit faste fysiskelegeme af stof, som er 
farvet af foregående inkarnationersvibrationer. Disse »liv« er gradvis blevet 
trukket ind i løbet afhele mahamanvantaraen, efterhånden som det blev muligt 
ogsikkert at kontrollere dem og underkaste dem de større bygmestres 
vilje. En stor del af den tidligere energi-substans isystemet er overgået til 
det kraft-stof vi kalder månepitriernes, 
og dets plads er gradvis blevet overtaget af denne typeenergi, der er indsamlet 
fra den større sfære, vores Logosbefinder sig i. De 12 evolutioner er, når alt 
kommer til alt,
blot de 12 typer energi, som altid manifesterer sig i 3 kraftgrupper 
og igen som én gruppe, når de samles under manifestationsprocessen. 
De er firfoldige i deres vekselvirkning oghar en systemisk ebbe og flod, som man 
ikke ved meget om.

For det tredje inkarnationen af denne lavtstående substans' 
besjælende liv, der er et væsen fra et sted i himlene, som ikkemå nævnes. Det 
legemliggør impulser af en manasisk natur,
men manas i sin allerlaveste vibration. Måske kan vi få en 
forestilling om denne idé, hvis vi siger, at der er en lighedmellem denne 
vibration, eller dette besjælende liv, og dengrundlæggende vibration i det 
forrige solsystem. Vi må huske,
at vores grundlæggende vibration var resultatet af hele detforrige systems 
evolutionsproces. Dette væsen har sammerelation til de-[side 781] 

 
 
 





Skema VI 

LIVENE OG DERES MÅL 

Liv Mål 
1. De 3 primære planetlogoi. . . . Kosmisk befrielse -de sidste kosmiske 
indvielser. 
2. De 4 sekundære planetlogoi. . Kosmisk indvielse -de 4 første indvielser. 
3. En planets besjælende liv. . . . En kosmisk kædes manuer. Ikke en sædmanu, 
men en periodiskmanu af mindre grad. Her ligger et mysterium, som ikke kan 
afsløres, men som er forbundet med visse farvehierarkier. 
4. Et naturriges besjælende liv.. . Overføres i én af 3 retninger: 
a. Til solpitriernes linje. 
b. Til Sirius, som administrator af karma. 
c. Til solsystemet af næste orden for, i forbindelse med sin egenlinjes 
planetlogos, at arbejde som hersker over et rige eller en 
livsbølge i systemet, og ikke blot i et planetsystem. 
5. Solpitrierne. . . . . . . . . . . . . . . De 3 højeste grupper vil blive 
større planetlogoi. De 4 laveregrupper bliver mindre planetlogoi. 
6. Menneskeevolutionen. . . . . . . At blive solpitrier i en anden cyklus. At 
følge en af de førnævnte 
veje. De, der bliver solpitrier, hvilket er størstedelen af menneskeheden, 
vender tilbage til Sirius for senere at blive aktiveret gennem 
»udåndingen«. 
7. Månepitrierne. . . . . . . . . . . . . At blive mennesker. I deres højere 
grader vil de gå direkte over iden næste cyklus’ dyreevolution og i sidste 
instans individualisere. 
De 3 højere grader bliver dyremennesker, og de 4 laverebidrager til menneskers 
firfoldige form i den næste skabelse. 
8. Dyreevolutionen. . . . . . . . . . . Menneskeriget. 
9. Planteevolutionen. . . . . . . . . . Dyreriget. 
10. Mineralevolutionen. . . . . . . . . Planteriget. 
11. De 4 højere grader af mindre 
bygmestre på alle planer. . . . . 
De vil i næste solsystem udgøre den gådefulde 3. evolutions 
manifesterede form eller dublet, dvs. planetvæsenets æterlegeme.
Dette gådefulde liv er endnu et uudgrundeligt mysterium, som 
først vil blive afsløret i det sidste af vores sollogos’ 3 systemer. 
12. De 3 lavere grader af mindrebygmestre på alle planer. . . . . 
Planetvæsenets fysiske legeme i sin mest kompakte form. 

 
 
 





[side 782] 

vaevolutionen, som de (i videnskabens øjne) gådefulde »broer
« mellem mineral- og planteriget og plante- og dyreriget hartil de pågældende 
riger – de er hverken det ene eller detandet. I stor målestok er dette »liv« 
eller det væsen, der besjæler 
det lavere liv på solsystemets fysiske plan, hverken enfuld eksponent for det 
forrige systems underbevidste liv ellerdette systems elementale liv. Først i 
næste system vil denneform for bevidsthed, som på nuværende tidspunkt er 
ufatteligfor mennesket, blive manifesteret. Esoterisk siges dette væsenat have 
»hverken syn eller hørelse«. I sin essens er det hverken 
deva eller menneske. Okkult set er det »blindt« og heltubevidst. Det er kun i 
stand til at bevæge sig og minder omfostret i livmoderen – et foster der først 
fødes og manifesterersin natur i den næste større cyklus. Mysteriet om Månen70 
eller den »guddommelige månesyge« er til dels forbundetmed manifestationen 
(gennem vores planetlogos' forhastede 
medfølelse) af det liv af denne art, som besjælede månekædens 
faste fysiske klode. Visse involutionære væsener i månekæden 
vakte Planetlogos' medfølelse på hans eget høje plan,
og (ligesom det skete for Buddha i mindre målestok og på etmeget senere 
tidspunkt) resulterede hans medfølende iver ikarmiske virkninger, som vi stadig 
er udsat for. »Dyret« mådrives tilbage for sin egen skyld, så det kan gennemgå 
sincyklus, skjult i sin hule og omgærdet af sikre grænser, indtilet nyt system 
bryder frem og giver det mulighed for at manifestere 
sin bevidsthed. 

Mere kan vi ikke sige. Man må huske, at mennesket indtilvidere kun har et 
begrænset kendskab til livets mysterier. I detilfælde, hvor de dybeste mysterier 
er involveret, er mennesker 
som regel helt ubevidste om det. Og ofte er de bådeblinde og døve, hvor der ikke 
er noget mysterium men enåbenbaring for dem, som har øjne at se med og ører at 
høremed. Når mennesket er trængt ind til de hemmeligheder, der 

70 H.L. 1, 246, note 8. 

 
 
 





ligger bag de lavere naturriger, når det har løst problemet omJordens indre 
struktur og herfra arbejdet sig tilbage til enviden om involutionsvejens 
virkemåde og de liv, som betræder 
denne vej, da og [side 783] først da vil det begynde atforstå den ejendommelige 
karakter af det, der ligger uden fordets synsfelt.

Men der kan gives endnu et vink, som vil kaste en stråleaf lys på problemet for 
dem, der er parate, og øge forvirringenhos de ikke-intuitive. Hvis vi ser de 3 
solsystemer fra DEN OM 
HVEM INTET KAN SIGES' synspunkt – det væsen for hvem vores 
solsystem blot er et center (hvis identitet er en af de 3sandheder, som afsløres 
ved 7. indvielse) – kan vi sige: 

At 1. system. . . . . . . 
var karakteristisk ved organisationen af et 
center, og at det gådefulde liv, vi har talt om,
blev frembragt af »centrets laveste vibration«. 

At 2. system. . . . . . . 
er karakteristisk ved dette centers aktivitet 
i 3 dimensioner og udviklingen af 3 typer bevidsthed: 
deva-, menneskelig og undermenneskelig 
bevidsthed i alle dens mange grader og 
hierarkier. Det er perioden, hvor kræfterne afbalanceres 
i centret. 

At 3. system. . . . . . . 
vil være karakteristisk ved, at centrets aktivitet 
bliver firdimensional, og at de 12 evolutionstyper 
bliver til 4 krafttyper. 

Det er næsten umuligt for mennesket at forstå og vil synesuforklarligt, men 
dette vink gives, for at det kan få en opfattelse 
af de forskellige systemers gensidige afhængighed ogden position, de har i et 
større system. Hensigten er ikke atgive den studerende usammenhængende 
oplysninger, somhan ikke kan bruge til noget. Hvis ikke mennesket kendervores 
position i et større system, vil dets slutninger bliveunøjagtige.

Nu vil vi fortsætte med vores opregning af egogrupperneefter deres egenskaber, 
men først var det måske klogt atbeskæftige sig med noget, der kan være et 
problem for mange, 
og se om det ikke kan løses. Den tænksomme studerendehar to problemer: Det 
første vedrører positionen (i relation til 

 
 
 





et planetsystem) af de store egogrupper, som legemliggøres afvæsener, der udgår 
fra en af de 7 stråler og er forbundet medet af planetsystemerne. Det andet 
vedrører den virkning, dethar, når [side 784] egoer, der ikke er »knopegoer«, 
menmåske har en høj udviklingsgrad som f.eks. disciple og indviede, 
»kommer ind« på mentalplanet.

Disse tanker kan måske afklares, hvis vi fremsætter nogleudtalelser, der 
omhandler mentalplanet og antyder i hvilkenretning, løsningen på disse problemer 
kan søges.

Mentalplanet er, som H.P.B. har gjort opmærksom på, detstørste af alle de 
planer, vi beskæftiger os med. Det er solsystemets 
nøgleplan. Det er akseplanet, det store hjul drejeromkring. Det er mødestedet 
for 3 evolutionslinjer og kaldesaf den grund esoterisk »de tre guddommes 
rådskammer«. På 
dette plan mødes den logoiske treenigheds 3 personer i etforenet arbejde. Under 
det er 2 personer forbundet med hinanden, 
over det er der en anden dualitet, så kun på dette planudgør de 3 en enhed.

Alle de forskellige planetsystemers logoi udtrykker sig pådette plan. Der er 
nogle planetsystemer i solsystemet, som harderes laveste manifestation på dette 
plan, og ikke har nogetfysisk legeme som f.eks. Jorden eller de andre faste 
planeter.
Deres eksistens er baseret på luftformigt stof, og deres manifestationskugler 
består simpelthen af de 4 kosmiske ætere ogkosmisk luftformigt stof. Men alle 
solsystemets store væsenerhar et legeme af systemets mentale stof, og derfor er 
kommunikation 
mellem disse væsener mulig på det plan. Dette 
faktum er baggrunden for okkult indsigt og det sande fundament 
for enhed. Der indgår stof fra mentalplanets abstrakteunderplaner i disse store 
væseners redskab, og gennem denneopladede substans kan de komme i forbindelse 
med hinanden, 
uanset hvilket individuelt udviklingsmål de har. Derforkan enhederne i deres 
legeme også komme i forbindelse medalle andre egoer og grupper, så snart de har 
udviklet mentalbevidsthed (kausal bevidsthed) og kender de forskellige 
»gruppenøgler
«, -toner og -farver.

Det er altså klart for den samvittighedsfulde studerende, at 

 
 
 





i dette faktum ligger den sande forbindelse mellem de forskellige 
egogrupper, uanset hvilket udviklingstrin de befindersig på, og hvilken stråle 
og planetsystem de er knyttet til.
Måske [side 785] kan man bedre forstå den grundlæggendesandhed, der er 
involveret her, hvis man studerer de følgendeokkulte sætninger: 

»I uvidenhedens hal hersker kama-manas. Tynget tiljorden af meget malplaceret 
begær søger mennesketgenstanden for sit hjertes opmærksomhed i den tættestemayas 
skumle huler. Her finder det den, men dør før detkan høste de længe ventede 
frugter. Slangen bider, ogden ønskede nydelse falder uden for dets rækkevidde.
Alle, der søger karmas selviske frugter, må altså foragtehinanden. Derfor 
kendetegner strid og grådighed, ondskab 
og had, død og gengældelse, karmisk gæld oghævnens tordenkile denne hal. 

I kundskabens hal hersker intellektet og søger atvejlede. Begær af en højere 
art, frugten af manas og detsbrug, fortrænger den lavere kamiske drift. 
Mennesketvejer og afbalancerer og søger i tankevirksomhedensdunkle haller 
frugten af kundskab. Det finder den blotfor at opdage, at kundskab ikke er alt. 
Det dør på kundskabens 
åbne mark, mens det hører råbet ramme sine 
døende ører: 'Vid at den, der ved, er større end kundskaben. 
Den, der søger, er større end det søgte'. 

I visdommens hal hersker ånden. Den ene blandt de 
mindre tager hele magten. Døden kendes ikke i dissehaller, for dens to store 
porte er passeret. Disharmoni ogstrid forsvinder, og kun harmoni er tilbage. De, 
der ved,
ser, at de er én. De opfatter den grobund, hvor kundskabvokser som brahmisk 
mislyd og opsplitning. De ved, atkundskab er en metode, et instrument alle 
bruger, ogblot en spire til den endelige erkendelse. I denne hal eralles 
forening, blandingen af én og alle og enheden ihandling, mål og evne kendetegnet 
for alle høje bestræbelser.
« 

 
 
 





Hvis man tænker over disse ord, vil man opdage, at denvirkelige forening ligger 
i erkendelsen af, at det større livaltid omfatter det mindre, og at hver 
bevidsthedsudvidelsebringer mennesket nærmere til denne erkendte enhed. [side 
786]

Derfor kan man, hvis man prøver at udtrykke en abstraktion 
og en bevidsthedstilstand i relation til tid og rum og medsprogets 
begrænsninger, sige, at på egoiske planer eller mentalplanets 
3 højere underplaner findes der en kommunikationskanal 
mellem alle planetsystemerne inden for Solensafgrænsning, en kanal som er 
baseret på overensstemmelse ivibration og målsætning. Her og her alene bliver 
det (hvadangår de 3 verdener og menneskeriget) muligt at etablereegoiske 
forbindelser og udveksle tankesubstans mellem: 

a. Enheder og egoiske grupper.
b. Grupper og andre grupper.
c. Større grupper og endnu større eller mindre grupper.
d. Egoer i ét planetsystem og egoer i et andet. 
Ahhi'erne71, de store bygmestre, som er de herrer, der udfører 
Sollogos' vilje, kommunikerer hovedsagelig med hinanden ogderes grupper på to 
planer: 

For det første det 2. plan, hvor de kommunikerer ved hjælp af

et åndeligt medium, som på nuværende tidspunkt er ufatte


ligt for mennesket.
For det andet mentalplanet, hvor de kommunikerer med alle 

de mindre liv ved hjælp af en form for mental telepati. 

»Ankomsten« af fremskredne egoer fra den indre runde,
andre planetsystemer eller finere sfærer, hvor de har været ipralaya og ventet 
på muligheden, sker på en trefoldig mådeog er resultatet af en tredobbelt 
aktivitet. Det sker som følge 

71 Fra et senzarord der betyder »slanger«. Disse er visdommens drager. 

– H.L. 1, 82, 96-97. 
 
 
 





af en forståelse mellem et planetsystems logos og en andenplanetarisk 
broderlogos, en forståelse der fremkalder enudveksling. Her må den studerende 
tænke i relation til kraftog energi, magnetisk vekselvirkning og den bevidste 
overførsel 
af energi fra en planetlogos' legeme, via centrene eller et 
center, til en anden [side 787] planetlogos' legeme. Årsagenher er viljen eller 
hensigten, målet er sensitivitet, og metodener kraftoverføring. Nøjagtig det 
samme fænomen ligger bag
»ankomsten« af egoer fra den indre runde, blot med denforskel at energien her 
udsendes af nogle væsener, som arbejder 
i forbindelse med en planetarisk logos, og som er »vogtere 
af den indre cirkel«. Dette berører et mysterium og vedrører 
»ankomsten« af højtudviklede egoer, avatarer, buddhaer, 
mestre, indviede, disciple og alle, som må vente på engruppeimpuls, og ikke en 
individuel impuls, for at kunneafvikle cyklisk karma i stor målestok, og hvis 
»hjul« styres afkosmiske kræfter og ikke blot systemiske kræfter.

En anden faktor kan kaldes det karmiske resultat af frø, der 
er sået i en fjern fortid og skjuler sig i mysterierne omkringdet forrige 
solsystem, det forrige planetsystem eller denforrige kæde, alt efter 
omstændighederne. Alle disse tregrupper manifestationer følger karmisk impuls, 
og det erdenne impuls, der styrer tidsfaktoren og metoden i forbindelse 
med tilsynekomsten af nyfødte lotusknopper eller lotuser,
der kaldes »mystisk overflyttede«, i en gruppe planetariskeegoer. De sidstnævnte 
lotuser har formentlig nået et højtudviklingstrin. Dette er muligt for både 
individer og hele 
grupper.

En tredje faktor vedrører overførslen af egoer eller lotuserfra én 
aktivitetssfære til en anden. Det skaber ifølge sagensnatur forhold, der kræver, 
at tilsvarende centre tager deresplads. Energi, som overføres, må erstattes af 
energi fra andresteder, og det er endnu en faktor, der har indflydelse på 
tilsynekomsten 
af egoiske lotuser i et planetsystem. Loven omenergiens konstans gælder på alle 
planer.

Hele spørgsmålet om overførslen af egoiske lotuser fraplanetsystem til 
planetsystem eller fra kæde til kæde, på 

 
 
 





mentalplanet er uhyre kompliceret og kan ikke belyses forden uforpligtede 
discipel. Det er kun muligt at give dissegenerelle indikationer.

Man må, i forbindelse med vores planet, også huske, at deri disse grupper viser 
sig egoer, hvis lotus ikke er resultatet aftiltrækningsloven, som den virker 
mellem klodens dyrerigeog de højere triader, men er egoer, der har 
individualiseretandre steder og derfor kommer ind med organiserede kronblade 
og [side 788] måske har foldet flere af dem ud. Det har 
naturligvis en dybtgående virkning på både de grupper, detilslutter sig, og 
arten af det menneske, der senere viser sig ifysisk inkarnation. Det er omtalt i 
Den hemmelige lære, hvor 
spørgsmålet om de første lærere og guddommelige konger,
som tog den tidlige menneskeheds frastødende legemer ibesiddelse, berøres.72 73 

Men lad os fortsætte vores betragtning af de egoiske grupper. 
Ganske kort kan det siges, at de egoiske grupper i forbindelse 
med vores planet i store træk kan inddeles på følgendemåde, efter det stadium 
lotusens organisation befinder sig på: 

a. Egoer som blev skabt gennem individualiseringsprocesseni lemurisk tid. De er, 
sammen med den anden gruppe,
Jordens egen menneskehed.
b. Egoer der individualiserede i den atlantiske rodrace, indtildøren blev 
lukket. 
c. Egoer som er »kommet ind« fra månekæden, og som erlangt mere udviklede end 
Jordens menneskehed.
d. Egoer der er blevet trukket ind siden atlantiske dage for at 
72 Se Den hemmelige lære,bind 3 &4. 

73 C. W. Leadbeater havde en uklar forestilling om denne idé, da han 
beskrev skibsladningerne af egoer fra månekæden, men han har naturligvis 
materialiseret idéen alt for meget. Hvis den samme grundlæggende 
idé udtrykkes i relation til kraft og tilsynekomsten af kraftcentre ijordkæden, 
kraftcentre som er resultatet af energi, der udgår fra entidligere kæde og 
frembringer hvirvler i mentalplanets æter eller substans, 
ville den sande betydning lettere blive forstået. 

 
 
 





erstatte de egoer, som har opnået befrielse, og hvis kausallegeme 
er forsvundet, eller hvis lotus er »døet ud« og harefterladt sig et tomrum i 
kraftsubstans, et tomrum der måfyldes. De kommer som regel fra ét af to 
planetsystemer: 

1. Fra det system, som legemliggør vores planetariskelogos' polære modsætning.
2. Fra det system, der sammen med disse to danner ensystemisk trekant. [side 
789] 
Disse tilfælde er ifølge sagens natur sjældne på nuværendetidspunkt, men vil 
blive hyppigere, efterhånden som flereog flere mennesker tager 4. indvielse.

e. Nogle sjældne egoer eller lotuser fra planetsystemer derikke indgår i 
ovennævnte trekant. De bringes som regelkun ind, for at de kan afrunde visse 
udviklinger i deresegen natur, udføre eksperimentelt arbejde i forbindelsemed 
devariget eller frembringe nogle grupperesultater,
som den planetariske logos ønsker. Ofte stiger de ikke nedi fysisk inkarnation, 
men arbejder primært på det mentaleog astrale plan, for til sidst at vende 
tilbage til deres egensfære hvor de gennemgår de sidste befrielsesstadier. 
Alle disse lotuser i deres utallige differentieringer har særligevirkninger på 
hinanden på mentale planer, og det er virkninger, 
mennesket endnu ikke har meget begreb om. Ikke destomindre er de grundlaget for 
den sande psykologi og al sandaktivitet. Den studerende gør klogt i at tænke 
over den virkning, 
et fremskredent ego sandsynligvis vil have på: 

a. Andre egoer i sin gruppe.
b. Solpitrierne, der er gruppens substans.
c. Månepitrierne, som er forbundet med solpitrierne gennemde permanente atomer. 
For at give de studerende en forestilling om emnets umådelige 
omfang og problemets kompleksitet har vi ovenfor opreg-

 
 
 





net forskellige klassifikationer af egogrupper på mentalplanets 
kausale trin. Her må man huske, at på mentalplanets 3.
underplan er der ingen individuel adskillelse, som den vifinder, når egoet er 
fysisk manifesteret, men ikke desto mindre 
er grupperne adskilte. Disse grupper er alt for mange til atblive opregnet i 
detaljer. Vi har skitseret og benævnt 5 af destørre grupper, sådan som de er 
katalogiseret med ét af tabuleringssystemerne 
i optegnelsernes hal. Men der er andreopregningsmetoder, og selv med den der er 
brugt her, er de 5grupper underinddelt i 10 grupper, som igen er brudt op 
imindre enheder, der betegnes og beskrives med bestemtesymboler. [side 790]

Når vi kommer til mentalplanets 2. underplan (det planhvor fremskredne 
menneskers, disciples og indviedes egoiskelegeme findes), vil grupperingen ske i 
henhold til: 

a. Stråle. 
b. Understråle. 
c. Departement (om det er manuens, mahachohanens ellerbodhisattvaens departement 
i vores jordsystem eller deresanalogier i andre planetsystemer).
d. Mesters gruppe. 
Alle de egoiske lotuser er organiserede og har udfoldet etantal kronblade, men 
nogle af dem befinder sig på de sidsteudviklingsstadier.

De er blevet grupperet under de følgende tre overskrifter: 

Åbenbaringens lotuser. De hvis »juvel« er lige ved at blive 

åbenbaret. 
Lotuser med duft. De hvis okkulte »lugt« eller aroma

gennemtrænger deres omgivelser. Det er de egoer, som

endnu ikke har foldet det sidste lag kronblade helt ud, men

hvis liv har magnetisk kraft i de 3 verdener, og hvis løbe


bane er karakteristisk ved altruistisk tjeneste.
Strålende lotuser. De hvis lys begynder at skinne som lamper

i et mørkt rum. 

 
 
 





De er også grupperet efter primær farve, sekundær farve, lydeller tone, og én 
opregning er helt numerisk. Måske vil detinteressere den studerende, hvis vi 
fortæller, at i optegnelsernes 
hal er der, i forbindelse med de menneskelige egoer,
nogle af optegnelserne, som med symbolsk terminologi føreret minutiøst regnskab 
med de følgende oplysninger om hverenhed: 

Månefortegnelsen. Den vedrører alle de lavere redskaber 
og former, som de menneskelige monader bruger, og denregistrerer: [side 791] 

a. Deres vibrationsfrekvens. 
b. Deres type.
c. Deres nøgletal.
d. Hvilken gruppe måneherrer, som er beskæftiget med depågældende legemer.
e. Den detaljerede beretning om de elementale liv, der indgåri legemerne. 
Disse informationer bruges af den karmiske funktionær, somer ansvarlig for, at 
der i hver ny inkarnation bygges et sætredskaber, som kan medvirke til 
afviklingen af karma. Månelegemernes 
historie er oplagret i de permanente atomer.

Solfortegnelsen. Den vedrører det mere permanente egoiske 
redskab og registrerer: 

a. Vibrationsfrekvensen. 
b. Forløbet af kronbladenes udfoldning.
c. Hvilken gruppe solengle, som er beskæftiget med bygningen 
af lotusen.
d. Aktiviteten hos den devasubstans, lotusen er bygget af.
e. Grupperelationer. 
Disse informationer bruges af den mester, der har taget ansvaret 
for en række egoers stimulering og vækst, og også affremskredne egoer som 
arbejder bevidst i deres gruppe.

Bevidsthedsfortegnelsen. Den vedrører det iboende væsens 

 
 
 





respons på sine omgivelser. Den beskæftiger sig med tænkerens 
brug af sin viden og er på mange måder den længsteog mest komplicerede af 
optegnelserne.

Disse optegnelser bruges først og fremmest af verdensherre og hans elever, når 
de vil skaffe sig oplysninger om deplanetariske centre. De er ordnet på en sådan 
måde, at alle engruppes optegnelser, uanset hvor stor og omfattende den er,
legemliggøres af 7 symbolark, der hver indeholder 49 symboler. 
Disse ark ændres og rettes hvert syvende år og nedfældesi astralt stof med en 
viljesindsats af den chohan, som haransvaret for den pågældende gruppe. [side 
792]

(d). Kronbladene og de æteriske centre. Nu mangler viblot at omtale den nære 
forbindelse mellem udfoldningen afkronbladene i de egoiske lotuser og menneskets 
æteriske 
centre. Det er gennem centrene, at psykiske energier strømmer. 
Studerende må være opmærksomme på de to følgendefaktorer: 

For det første at æterlegemet, som vi ved, oplades af prana.
Det er pranisk energi, der stimulerer dyreaktiviteten og denfysiske udvikling. 
Den påvirker primært det fysiske legemesatomer og har en tredobbelt effekt på 
det fysiske legemesstof: 

a. Den opretholder legemets dyriske helbred.
b. Den opbygger, gennem sin energi og sine kraftstrømme,
det der kræves som erstatning for det daglige slid på lege-
met. 
c. Den er det medium, hvormed mennesket kommer i fysiskkontakt med sine 
medmennesker. Fysisk magnetisme er istore træk, om end ikke helt, afhængig af 
prana. 
De æteriske centre er krafthvirvler, som dannes i æterisk stof 
af astrale impulser, der overføres via de astrale centre. Disseastrale centre 
overfører igen en endnu højere energi, og derforer det teknisk korrekt at sige, 
at de æteriske centre er kildentil menneskets psykiske energi og altså påvirkes 
af kronbladenes 
udfoldning. Hvert kronblad er et slags kraftcenter, og 

 
 
 





energien fra det indvirker på de æteriske centre og frembringer 
de forskellige typer virkelig psykisk energi.

På de tidlige udviklingstrin mærker man ikke meget tilenergien fra egoet. 
Mennesket følger sin afstukne bane gennem 
dyre- og raceinstinkt og kan trygt overlades til stimuleringen 
fra sine gruppecentre, den almindelige drivkraft iformen og de tidligere 
livsbølger. Det er først, når det harnået et relativt avanceret stadium (i 
forhold til dyremenneskets), 
at egoisk eller psykisk kraft strømmer gennem detscentre på en sådan måde, at 
den frembringer resultater ibevidsthed – som det i sidste instans bliver klart 
opmærksompå i sin fysiske hjerne. Her refererer jeg ikke til den almindelige 
dyrepsykisme, som de højere dyr udviser, og som endnufindes blandt nogle af de 
senlemuriske racer. Det er en typebevidsthed, der ligger i atomerne og er en del 
af »verdenssjælen
«. Den er ubevidst og ukontrolleret [side 793] og har ingenplads i denne lære. 
Jeg refererer til den bevidste psykisme,
som fremskredne mennesker, disciple og indviede af allegrader lægger for dagen. 
Denne form er resultatet af, at derstrømmer egoisk energi ind gennem de æteriske 
centre(hovedsagelig 5 af dem) på en sådan måde, at den fysiskehjernebevidsthed 
bliver opmærksom på den, og også på: 

a. Dens formål. 
b. Dens fremgangsmåde.
c. Dens virkning på menneskets lavere selv og andre mennesker. 
d. Menneskets evne til at bruge den efter behag. Den er underdets kontrol. 
Som vi ved, beskæftiger den studerende sig med 4 centre: 

a. Hovedet. 
b. Hjertet.
c. Halsen. 
d. Roden af rygsøjlen. 
 
 
 





Det er de eneste, som burde få opmærksomhed. Hans arbejdebestår i at overføre 
kraft eller energi fra de to lavere – rodcentret 
og solar plexus – til de tre højere. Det forudsættes, at hanallerede har 
overført, eller er ved at overføre, kønsorganernesenergi til begærcentret, solar 
plexus, med henblik på at føreden endnu højere op til halscentret. Da 
miltcentret er pranaredskabet, 
er det i henhold til evolutionsloven blevet særligudviklet, og dets energi 
overføres ikke til noget andet center,
men spredes bevidst. Når dets parallel i hovedcentret vækkes,
bliver det organ for okkult healing. Gennem det optagerhealeren (med en 
viljeshandling) prana og vitalitet fra æterneog ånder den, som udtryk for sin 
medfølelse, ud igen til den,
der skal behandles. 

I forbindelse med de æteriske centre skal vi være opmærksomme 
på det faktum, at det primære hovedcenter har endobbelt struktur og består af en 
lotus med 96 kronblademellem øjenbrynene og en 12-bladet lotus på toppen af 
hovedet, 
med [side 794] 96 kronblade i en sekundær hvirvel. 
Disse tal har en dyb betydning. I alle tilfælde støder man påtallet 12, hvilket 
viser en klar forbindelse med de grundlæggende 
psykiske lotuser på egoiske planer. 12 ganget med 8står for de 12 kronblade i 
begge tilfælde, mens tallet 8 vækkerforestillingen om dualitet: 

a. Firfoldighedens 4.
b. De 4 i egoets auriske æg (de 3 aspekter og afgrænsningen). 
Vi skal også lægge mærke til, at tallet 12 optræder i forbindelse 
med 3 af centrene: 

a. Det primære hovedcenter.
b. Det sekundære hovedcenter. 
c. Hjertecentret. 
Hvis den studerende undersøger dette forhold og forbinderdet med forestillingen 
om de 3 lag kronblade i den 12-bladede 
lotus, kan han måske kaste lys på problemet. Mere er det 

 
 
 





ikke muligt at give på dette stadium.

Det er først, når de æteriske centre – de to hovedcentre oghjertecentret – er 
helt aktive og har udfoldet deres 12 blade,
at det centrale lag kronblade i den egoiske lotus (det 4. ellerinderste lag) 
folder sig ud. Det faktum, at der er 4 lag blade iden egoiske lotus på 
mentalplanet og 8 lag a 12 blade i deæteriske lotuser, har stor betydning.

På dette stadium er der ifølge sagens natur 5 centre, mennesket 
må beskæftige sig med, og det skyldes følgende fakta,
som det må studere, hvis det vil opvække sine centre i overensstemmelse 
med planen og følge den sande psykiske udviklings 
trygge vej: 

Det faktum at energien udgår fra det 5. plan, mentalplanet,
for menneskets vedkommende. 
Det faktum at det er ved hjælp af det 5. princip, at mennesketkan arbejde 
bevidst med sin egen udvikling. [side 795]

Det faktum at evolutionsvejen for mennesket er femfoldig ogomfatter den 
menneskelige udviklings 5 planer, og foregoets vedkommende er delt i 5 stadier.

Det faktum at selvom dette solsystem er det 2. i relation tilLogos' egoiske 
cykler, eller hans 2. primære egoiske cyklus, 
er det det 5. set fra et andet synspunkt, de mindrecyklers. Det svarer til den 
5. periode i menneskeevolutionen, 
den hvor mennesket betræder vejen. Logos betrædernu den kosmiske vej.

Det faktum at den 5. spirilla er ved at vågne. Det må ske førenergisamspillet 
mellem den egoiske lotus og de æteriskecentre bliver så stærkt, at det vækker 
menneskets fysiskehjerne og gør det bevidst om de indre strømninger. Detsker som 
regel, når det 5. kronblad er organiseret. 

Hele spørgsmålet kan også ses i større målestok og fra kumaraernes 
synspunkt. Man må huske, at summen af en gruppe 
menneskers æteriske centre udgør kraftcentrene eller desmå »energienheder« i 
deres gruppecenters større kronblade.
Gruppecentrene er kronblade i et planetarisk center, og sum-

 
 
 





men af disse kronblade udgør de større energicentre, vi kalder
»planetariske centre«. Disse udgør igen kraftcentre for Logos.

Men mysteriet her er så dybt, at hvis ikke den studerendeomhyggeligt vogter sig 
for at skabe for matematiske og materielle 
begreber, vil han komme på vildspor. Mennesketsæteriske centre er ikke på samme 
plan som en planetlogos' 
centre. Hans centre er på den 4. kosmiske æters plan, systemets 
buddhiske plan, og det er først, når mennesket har tagetden sidste indvielse, at 
dets energi bliver indlemmet i detplanetariske centers energi på sit eget plan. 
Planetlogos' 
æteriske centre formidler og forvandler kraft og har sammeforhold til ham, som 
de fysiske centre har til et menneske. 
Alle de faste fysiske centre, som f.eks. munden, formidler entype energi, der 
kommer fra den menneskelige hjerne ellervilje.

Forståelsen af kraft, kraftoverføring og virkningen affrigjort kraft på de 
højere planer er hemmeligheden vedokkult viden. Kraft eller energi strømmer ind 
fra egoet. Denvirker gennem de æteriske centre og fremkalder resultater påde 3 
planer alt [side 796] efter sjælens alder. På grund afmanglende integration 
påvirker denne egoiske kraft endnuikke den fysiske hjerne lige så effektfuldt 
som senere, menden påvirker de astrale centre og er ofte årsag til en stor del 
afden manglende emotionelle kontrol, der ses overalt. Denastrale substans er 
endnu ikke tilstrækkelig organiseret ogbevæger sig voldsomt, når den vækkes af 
den egoiske energi.
Astral substans rammes af to modsat rettede kraftstrømme: 
for det første den egoiske, og for det andet den vibration somigennem talløse 
tidsaldre er sat i gang på det fysiske plan, ogsom er latent i selve substansen 
og resultatet af et tidligeresolsystem. Det er det, der skaber den voldsomme 
aktion ogreaktion, man ser i hvert liv. 

Det er ikke muligt at give flere data om udfoldningen afkronbladene og deres 
forbindelse med de æteriske centre.
Men der kan gives tre vink af praktisk betydning om dettestore emne, og hvis de 
overvejes omhyggeligt, vil de måskeafklare spørgsmålet for dem, der er parate. 

 
 
 





Det første er, at de æteriske centre bliver aktive i en firdimensional 
henseende (eller bliver til hjul der drejer ind i sigselv), når aspiranten har 
efterkommet visse detaljer.

Han må arbejde på udfoldningen af det 5. og 6. kronblad,
eller de to sidste i det 2. lag, og han må gøre to ting i forbindelse 
med sin trefoldige lavere natur: 

a. Han må integrere sine 3 legemer, så der dannes en direktekommunikationskanal 
mellem egoet og den fysiske hjerne.
b. Han må stabilisere både sit astrale og mentale legeme ogprøve at opnå den 
emotionelle ligevægt, der fremkaldes afden bevidste »afbalancering af kræfter«. 
Han må studere forvandlingens love og den guddommeligealkymi, så han skaffer sig 
viden om, hvordan han omdannerde lavere kræfter til højere, overfører sin 
bevidsthed til dehøjere redskaber og manipulerer energistrømme, så hans 
egennatur bliver forvandlet. Da vil han blive kanal for egoets lysog den 
buddhiske indsigt til gavn for racen og oplysning fordem, der snubler i mørket. 
Han må udtrykke radioaktivitetenslove i sit liv på det fysiske plan. Han må 
begynde at udstråleog have en [side 797] magnetisk virkning på andre. 
Hermedmener jeg, at han vil begynde at influere på det, der er spærret 
inde hos andre, for han vil – gennem sine stærke vibrationer 
– nå det skjulte center i alle. Jeg tænker ikke på denfysiske eller magnetiske 
virkning mange helt uudvikledesjæle har på andre. Jeg refererer til den åndelige 
udstråling,
som kun de, der selv er ved at blive opmærksomme på detåndelige center i 
hjertet, kan mærke og reagere på. På dettestadium opfattes han som et menneske, 
der okkult kan tale
»fra hjerte til hjerte«. Han stimulerer hjertecentret hos sinbroder og får 
mennesker til at arbejde for andre.

Det andet vink siger, at efterhånden som aspiranten bliverradioaktiv, og den 
indre guds energi kommer mere og merefrem i den lavere personlighed, vil 
»varmereaktionen« bliveså stærk, at den fremkalder helt klare resultater af en 
personlig 
og også miljømæssig karakter. Nogle få af disse resultater 

 
 
 





kan opregnes på følgende måde:

Det æteriske væv, der adskiller den lavere fysiske hjernebevidsthed 
fra astralplanet, begynder at gennemgå en langvarig 
nedbrydningsproces, og de første »rifter« i vævet visersig. Det er gennem dem, 
at den studerende bliver opmærksom 
på de indre planer, dvs. bevidst om indre begivenheder iden fysiske hjerne, og 
(hvis han er en discipel) kan få forbindelse 
med sit ego og (via egoet) med sin guru.74 Dette betegner 
en meget vigtig udvikling.

Det højere hovedcenter forøger sin aktivitet og bliver istand til at modtage 
glimt af oplysning fra de højere planer. Ibegyndelsen sker det kun engang 
imellem, men stadig oftere,
efterhånden som årene går, og »rifterne« bliver mere talrige.

De forskellige trekanter belives og får forøget deres aktivitet 
i den rigtige geometriske rækkefølge, mens centret mellemskulderbladene, 
mødestedet for bestemte ildtyper, bliveraktivt. Det betegner et veldefineret 
stadium i overførslen afilden til de højere centre. I store træk kan denne 
overgangsperiode, 
hvor varmen eller energien overføres fra de laverecentre til de [side 798] 
højere, deles i to dele. Det førstestadium er den periode, hvor energien i 
centrene i den laveredel af legemet (dem under mellemgulvet) overføres til 
dehøjere centre i den højere del af torsoen. Der er 3 centre itorsoen: hjertet, 
halsen og centret mellem skulderbladene.
Her må vi indskyde, at halscentret sidder i den lavere del afhalsen og derfor 
tilhører torsoen og ikke hovedet. Det måogså siges, at centret mellem 
skulderbladene ikke er et »helligt
« center, men har en midlertidig karakter og skabes afaspiranter under 
overføringsprocessen.

Det andet stadium er den periode, hvor energierne fra de 6lavere centre: 

74 En guru er en åndelig lærer. 

 
 
 





a. Halsen, 
b. Hjertet,
c. Solar plexus,
d. Milten, 
e. Kønsorganerne,
f. Roden af rygsøjlen, 
overføres til de tilsvarende centre i hovedet – i en orden der 
afhænger af et menneskes stråle og understråle. Disse 7hovedcentre er den 
mikrokosmiske afspejling af de »himmelske 
boliger«, og de modtager monadens syvfoldige energi.
Det er de »møderum«, den lavere energi har forberedt til atmodtage »sjælen eller 
den højere psykiske energi«.

Det sidste vink, der må gives, kan opsummeres ved at sige,
at efterhånden som aspiranten udvikler sig,75 afbalancerer han 
[side 799] ikke alene de parvise modsætninger, men gennemskuer 
også hemmeligheden om sin broders hjerte. Han bliveren anerkendt kraft i verden 
og opfattes som én, man kan stolepå vil tjene. Mennesker beder ham om assistance 
og hjælp påhans specielle felt, og han begynder at udsende sin tone, såden kan 
høres, ikke kun i menneske-, men også devarækker.
På dette stadium gør han det gennem pennen i litteratur, det 

75 Aspiranten. 

»De aktiviteter som fører til forening med sjælen er: brændendeaspiration, 
åndelig læsning og total lydighed over for mesteren.

Den betegnelse jeg bruger, 'brændende aspiration', betyder primært'ild', og i 
Østens lære betyder den ilden, der giver liv og lys, og samtidigilden der 
renser. Vi har altså som vores første aktivitet, den første af 
metoderne til åndelig vækst, den brændende egenskab, viljen, deropflammer og 
oplyser, og samtidig den stadige renselse, bortbrændingenaf alle kendte 
urenheder… 

Formålet med dem er at fremkalde sjælsvision og fjernelse afhindringer…

Der er følgende regler: renhed, sindsro, brændende aspiration,
åndelig læsning og total lydighed over for mesteren…

Udviklingen af de legemlige dragters egenskaber kommer gennemfjernelsen af 
urenheder, og gennem brændende aspiration.« – Yoga 
Sutras of Patanjali, 2. bog, 1, 2, 32, 43, (C. Johnstons udgave). 

 
 
 





talte ord i undervisning og foredrag, musik, maling og kunst.
Han når menneskers hjerte på en eller anden måde og hjælperog tjener dermed sin 
race.

Her kan vi opregne yderligere to kendetegn ved dettestadium. 

Aspiranten forstår den okkulte betydning af penge i tjenesten. 
Han skal ikke have noget til sig selv ud over det, han harbrug for til det 
arbejde, der skal udføres, og han betragterpenge, og det penge kan købe, som 
noget, der skal bruges forandre og et middel til at realisere mesterens planer, 
sådansom han opfatter disse planer. Den okkulte betydning afpenge er der ikke 
mange, som forstår, men alligevel er en afde største prøver med hensyn til et 
menneskes position påprøvevejen dets holdning til og administration af det, 
allemennesker søger for at tilfredsstille begær. Kun den, der ikkeønsker noget 
til sig selv, kan modtage finansiel overflod ogforvalte universets rigdomme. I 
andre tilfælde hvor rigdommen 
øges, bringer den ikke andet end sorg og lidelse, utilfredshed 
og misbrug.

På dette stadium bliver aspirantens liv også et »nedbrydningsinstrument
« i den okkulte betydning af betegnelsen.
Overalt hvor han færdes, har den kraft, der strømmer gennemham fra de højere 
planer, og fra hans egen indre gud, til tiderejendommelige virkninger på 
omgivelserne. Den stimulererbåde godt og ondt. De månepitrier, som former hans 
og hansbrødres legeme, stimuleres også, så deres aktivitet forøges ogderes [side 
800] magt skærpes betydeligt. Dette faktum udnyttes 
af dem, der arbejder på den indre side for at realiserebestemte mål. Det er det, 
som til tider fremkalder fremskredne 
sjæles midlertidige fald. De kan ikke tåle den kraft, derstrømmer ind i dem, 
eller ind på dem, og som følge af denmidlertidige overstimulering af deres 
centre, føres de påvildspor. Det er noget, der sker for grupper såvel som 
forindivider. Men omvendt, hvis det lavere selvs måneherrer 
tidligere er blevet betvunget og bragt under kontrol, vil virkningen 
af den kraft og energi, der kontaktes, være at stimulereden fysiske 
hjernebevidstheds og hovedcentrets respons på 

 
 
 





egoisk kontakt. Da bliver den ellers destruktive kraft en faktorfor det gode og 
en nyttig stimulans, som kan bruges af dem,
der ved hvordan, til at føre mennesker frem mod yderligereoplysning.

Alle disse stadier må komme til udtryk på alle 3 lavereplaner og i de 3 legemer. 
Det gør de i henhold til strålen ogunderstrålen. På den måde fortsætter 
disciplen sit arbejde ogbliver prøvet og uddannet, indtil de to lag kronblade er 
udfoldet 
og det tredje organiseret. Sådan føres han, gennem denrigtige styring af energi 
og kloge manipulation af kraftstrømme, 
til indvielsens port og forlader samtidig kundskabens halfor gradvis at gå over 
i visdommens hal76 – den hal hvor han 
efterhånden bliver »opmærksom« på kræfter og energier, derligger latent i hans 
ego og egoiske gruppe. Det er den hal,
hvor han vinder retten til at bruge den egoiske gruppes kraft,
for nu kan man være sikker på, at han kun vil bruge den tilgavn for 
menneskeheden. Efter 4. indvielse får han adgang tilog bliver [side 801] betroet 
en del af den planetariske logos' 
energi, så han kan realisere denne logos' evolutionsplaner. 

(e). Indvielse og kronbladene. På nuværende tidspunkt erdet kun lidt, der må 
gives ud til offentligheden i forbindelsemed kronbladene og deres udfoldning 
gennem indvielse. Alt,
hvad der er muligt, er at give nogle udtalelser, der rummer: 

76 De tre haller, som menneskets sjæl må udvikle sig gennem, omtales i 
Stilhedens Røst, s. 14. 

1. Uvidenhedens hal. . . . . . . Umodent menneske.. . . . . . . . Fysisk plan 
2. Kundskabens hal.. . . . . . . Almindeligt menneske.. . . . . . Astralplan 
3. Visdommens hal. . . . . . . . Åndeligt menneske. . . . . . . . . Mentalplan 
Den længste tid tilbringes i uvidenhedens hal. Den senere periode ikundskabens 
hal kaldes prøvevejen. I visdommens hal nærmer den indviede 
sig eksistensens centrale mysterium. 

 
 
 





a. Vink med hensyn til den rigtige styring af energi.
b. Antydninger af de grundlæggende mysterier, mennesketmå løse. 
c. Hentydninger til bestemte analogier.
d. Praktiske punkter til konstruktive overvejelser. 
Studerende må huske, at målet for alle sande okkulte lærere 
ikke er at give information, men at træne deres elever i brugen 
af tankeenergi. Det er derfor klart, hvorfor denne instruktionsmetode 
er den, der altid bruges. Det er en metode, derbestår i at læreren giver et vink 
og måske antyder visse analogier, 
samtidig med at han hentyder til, hvordan spørgsmåletkan afklares. Det kræver at 
eleven forstår: 

a. At vinket måske er værd at følge.
b. At meditation er vejen til en afklaring af spørgsmålet, og atvinket er 
meditationens sædtanke. 
c. At informationer, der ikke er ordnet og forbundet medhinanden, blokerer for 
indsigt og ikke er til nogen hjælp.
d. At alle de informationer, han gradvis skaffer sig, må assimileres 
og integreres i hans livserfaring.
e. At analogier, der ikke passer i atomar, personlig, planetarisk 
og kosmisk henseende, er upålidelige. 
f. 
At megen information holdes tilbage, indtil den studerendeer en discipel, og 
endnu mere, indtil han er en svorenindviet. Grunden ligger i det faktum, at al 
viden vedrørerenergi og dens brug eller misbrug. 
Lad os nu fortsætte vores betragtning af kronbladene og indvielse. 
[side 802]

Hvert af de 3 lag kronblade er nært forbundet med en af de3 haller. Det har vi 
før været inde på. Meget af arbejdet itilknytning til det første lag kronblade 
er en del af erfaringeni uvidenhedens hal. Organiseringen og forberedelserne 
tiludfoldningen er det vigtigste stadium og det, mennesket ermest optaget af. 
Selve åbningen af kronbladene tager ikke sålang tid og sker som følge af 
solvarmens eller solildens ind-

 
 
 





strømning og dermed etableringen af en ny energikilde. Dener i vores jordsystem 
resultatet af samarbejdet mellem mahachohanen, 
chohanen for et menneskes egoiske gruppe og detpågældende ego.

Følgende opstilling kan måske være til hjælp: 

1. Kundskabsblade, første lag. 
a. Organiseres i uvidenhedens hal.
b. Styres af mahachohanens kraft og energi.
c. Den 3. gruppe solpitrier påvirkes. 
2. Kærlighedsblade, andet lag. 
a. Organiseres i kundskabens hal.
b. Styres af bodhisattvaens kraft.
c. Den 2. gruppe solherrer påvirkes. 
3. Viljes- eller offerblade, tredje lag. 
a. Organiseres i visdommens hal.
b. Styres af Manuens kraft og energi.
c. Den 1. gruppe solengle påvirkes. 
På det stadium, vi beskæftiger os med (organiseringen ogudfoldningen af det 
første lag kronblade), mærkes den egoiske 
indflydelse til at begynde med kun ganske lidt, men nårde 3 kronblade bliver 
tilstrækkelig aktive og levende somfølge af den energi, egoet har samlet og 
oplagret gennem detpersonlige livs aktiviteter, kommer der en slags indvielse,
som er en afspejling (på et lavere plan) af de store manasiskeindvielser. 
Energien i det yderste lag kronblade får det til atløsrive sig fra det næste lag 
og folde sig ud. Hvert bladsenergi indvirker på de andre blade, og et meget 
vigtigt stadium 
er nået. Denne [side 803] række indvielser opfattessjældent af den fysiske 
hjernebevidsthed på grund af legemernes 
relativt rudimentære tilstand og hjernestoffets manglendesensitivitet. De er 
ikke desto mindre indvielser af en bestemt, 
om end mindre betydningsfuld, natur, og de viser sig (i menneskets 
personlige liv) primært som en intelligent forståelse 

 
 
 





af dets grupperelationer på Jorden. Denne forståelse har ofteen egoistisk 
karakter som f.eks. den, den organiserede arbejder 
lægger for dagen, men den er tegn på, at der er et gruppesamspil.


En tilsvarende proces udspiller sig, når det andet lag kronblade 
organiseres og er parat til at folde sig ud. Denne gangsamarbejder 
verdenslæreren, mesteren og det pågældendeego, for de mindre indvielser vedrører 
nu kærlighedsnaturen,
astral eller emotionel tilpasning, og det personlige menneskeserkendelse af en 
eller anden form for uselvisk kærlighed, dvs.
kærlighed til en sag, en person eller et ideal som fører tilaltruistisk 
virksomhed og tilsidesættelse af det lavere selv.

Det bringer os frem til den tredje gruppe kronblade ellerudfoldningen af viljes- 
eller offerbladene, baseret på intelligent 
hensigt og ren kærlighed. Kraften i denne gruppe påkalder 
foruden bodhisattvaens også manuens kraft, og den ønskede 
virkning frembringes af det fulde samarbejde mellemdisse kræfter og det 
fremskredne ego, støttet af dets egenmester (hvis det udvikler sig i en cyklus, 
hvor den hierarkiskeindsats for menneskeheden har samme form som i den nuværende 
cyklus). Til sidst (efter 2. indvielse) kommer verdens 
herre ind i billedet – herren over den kraft der finder sit 
fulde udtryk i kærlighed.

Generelt kan man altså sige, at de egoiske grupper, hvorkundskabsbladene 
organiseres og udfoldes, primært kommerunder mahachohanens indflydelse. De 
grupper, hvor åbningen 
af kundskabsbladene efterfølges af kærlighedsaspektetseller det andet lag 
kronblades åbning, kommer primært underbodhisattvaens indflydelse, mens dem, hos 
hvem de to førstekrafttyper er koordineret og det tredje lag nu åbnes, 
underlægges 
manuens kontrol. Det vil være klart for den opmærksomme 
læser, at i dette faktum ligger mysteriet om, hvorformahachohanen beklæder sit 
embede længere end begge sinebrødre – nemlig en hel verdensperiode. Nøglen til 
dissecykler skjuler [side 804] sig i følgende tanker: Bodhisattvaenog manuen 
skifter embede oftere og overgår til andet arbejde,
fordi de hver især legemliggør én type tredobbelt kraft, mens 

 
 
 





mahachohanen er brændpunkt for 5 typer energi, der hverisær har en tredobbelt 
karakter. 

Når kronbladene udfoldes, udvikles der bestemte kræfter, 
som assimileres og bruges, først ubevidst og senere helt bevidst. 


I uvidenhedens hal er mennesket hovedsagelig beskæftigetmed kraften fra Brahmas 
energi (stoffets aktivitet og intelligens) 
og må lære at forstå meningen med aktivitet baseret på: 

a. Iboende energi.
b. Absorberet energi.
c. Gruppeenergi.
d. Stofenergi, dvs. den energi som skjuler sig i det fysiskeplans stof. 
I kundskabens hal bliver disciplen opmærksom på ogbruger det 2. aspekts energi 
til formbygning, i sociale relationer 
og i familie- og andre gruppeforbindelser. Han får en klaropfattelse af 
seksualitet og dens relationer, men betragterendnu denne kraft som noget, der 
skal kontrolleres, og ikkesom noget, der skal udnyttes bevidst og konstruktivt.

I visdommens hal lærer den indviede det 1. store energiaspekt 
at kende, den dynamiske brug af offervilje, og får daoverdraget nøglen til 
energiens trefoldige mysterium. I de toandre haller blev han opmærksom på denne 
energi i dens 3aspekter, men det er først ved 3., 4. og 5. indvielse at han 
fårnøglen til de 3 mysterier.

Han får nøglen til det mysterium, han fornemmede i denførste hal, Brahmas 
mysterium, og han kan nu åbne for deskjulte energier i atomar substans. Han får 
nøglen til seksualitetens 
eller de parvise modsætningers mysterium og kan åbnefor de skjulte kræfter i 
alle former. Han får nøglen til offeretsmysterium og hemmeligheden om Den tavse 
vogter i kosmos,
og dermed lærer han at åbne for viljesaspektets skjulte energier. 
Han oplever solsystemets dynamo, hvis man kan kaldeden det, og bliver indviet i 
dens komplicerede mekanisme.
[side 805] 

 
 
 





Der er altså 3 grundlæggende mysterier i solsystemet: 

1. Mysteriet om elektricitet, Brahma eller det 3. aspekt somer latent i den 
fysiske sol. 
2. Mysteriet om polaritet, universel seksualitet eller det 2. 
aspekt der er latent i Solens hjerte, dvs. den subjektive sol. 
3. Mysteriet om selve ilden, systemets dynamiske centralekraft eller det 1. 
aspekt som er latent i den centrale åndelige 
sol. 
De 3 mysterier, vi har berørt ovenfor, er på en særlig mådeunderlagt nogle store 
herrer eller væsener, der er nært knyttettil afsløringen af mysteriet for de 
indviede, som er parate, ogsom kommer under deres indflydelse på de sidste 
stadier afvejen.

Elektricitetens mysterium har 3 nøgler, der ligger i hænderne 
på de 3 aktivitetsbuddhaer. Det er deres privilegium atkontrollere de elektriske 
kræfter på det fysiske plan og styrede 3 primære strømme af denne krafttype i 
forbindelse medvores nuværende klode. Disse 3 strømme vedrører den atomare 
substans, som alle former består af. I forbindelse med 
vores kæde er der 3 gådefulde væsener (som vores pratyekabuddhaer 
blot er jordiske afspejlinger af), der opfylder entilsvarende funktion i 
relation til kædens elektriske kræfter. I 
planetsystemet har den planetariske logos også 3 medarbejdere, 
som er summen af hans 3. aspekt, og som derfor udføreret arbejde, der svarer til 
det, de 3 aspekter af Brahma udføreri solsystemet. Mysteriet om denne trefoldige 
type elektriciteter i det store og hele knyttet til de mindre bygmestre, dvs.
elementalessensen i et af dens aspekter – det laveste og detsom er sværest for 
mennesker at forstå, fordi det vedrører 
hemmeligheden om det, der »ligger til grund for« eller »bag«
alt, hvad der er objektivt. I en sekundær henseende vedrørerdet de æterkræfter, 
som oplader alle atomer og frembringerderes aktivitet. En anden type er 
forbundet med de elektriskefænomener, der kommer til udtryk i lys, som mennesket 
til envis grad kontrollerer, og manifestationen af tordenbyger, lyn, 

 
 
 





nordpolarlys, jordskælv og vulkanudbrud. Alle disse manifestationer 
er baseret på elektrisk aktivitet af en eller andenart og vedrører »tingenes 
sjæl« eller stoffets essens. Dengamle kommentar siger: [side 806] 

»Guds klædning rives til side af hans bevægelsers ener


gi, og det virkelige menneske kommer til syne, men er

alligevel skjult, for hvem kender et menneskes hemme


lighed set fra dets eget synspunkt?« 

Elektricitetens mysterium vedrører Guds »klædning«, ligesom 
polaritetens mysterium vedrører hans »form«.

I polaritetens mysterium manifesterer der sig 3 andrekræfter, og det er derfor 
klart, at de to mysterier omfatter 6kræfter tilsammen. Disse 3 typer kraft 
manipuleres af kærlighedens 
buddhaer. De er, gennem deres offer, beskæftiget medspørgsmålet om seksualitet 
eller »magnetisk tilnærmelse« påalle planer. Den buddha, vi taler om, og som 
kontakter sitfolk ved Wesakfuldmånen, er en af de tre i relation til vores 
klode, idet han erstatter den buddha, der overgik til højerearbejde i 
forbindelse med kæden, for her har vi samme hierarkiske 
opbygning som den, vi finder i forbindelse med aktivitetsbuddhaerne. 
Den ene gruppe kan opfattes som planetsystemets 
guddommelige tømrere, og den anden som de guddommelige 
montører, dvs. dem, der gennem den magnetiskekraft, de formidler, samler delene 
og bygger en form af dem.

Den nuværende opfattelse af seksualitet må forvandles oghæves fra sin lavere 
formulering til sit sande udtryk. Seksualiteten 
– i de 3 verdener – vedrører månepitriernes og solherrernes 
arbejde. Den betegner dybest set substansens formningog belivelse med det 
åndelige aspekt. Den betegner stofaspektets 
sublimering som følge af åndens indflydelse, idetde to i fællesskab opfylder 
deres retmæssige funktion og påden måde, gennem deres blanding og forening, 
frembringerSønnen i al hans pragt. Denne fortolkning gælder alle væsener, 
der manifesterer sig på et eller andet plan – i systemet eller 
kosmos. I seksualitetsbegrebet indgår der nogle faktorer 

 
 
 





eller stadier, som kan opregnes på følgende måde: 


a. Gensidig tiltrækning.
b. Opfattelse af supplerende egenskaber.
c. Instinktiv appel.
d. Tilnærmelse og bevidst samarbejde. [side 807] 
e. Forening.
f. 
Moderens, det feminine aspekts eller stofaspektets midlertidige 
betydning.
g. Faderens midlertidige tilbagetrækning.
h. Sønnens skabelse. 
i. 
Sønnens vækst og udvikling, både stoflig og bevidsthedsmæssig. 
j. 
Sønnens løsrivelse fra Moderen, eller sjælens modning ogbefrielse for stoffet. 
k. Sønnens erkendelse af Faderen og tilbagevenden til ham. 
Det endelige resultat af disse fortløbende stadier er, at alle 3aspekter har 
opfyldt deres funktion (deres dharma) på det fysiske 
plan og demonstreret bestemte typer energi.

Faderaspektet manifesterer sig ved at give den igangsættende 
impuls eller positive elektriske ladning, som er spirentil skabelsen af Sønnen, 
og hvis liv legemliggøres i Sønnen.
Der er ikke mange, som forstår den okkulte betydning af detsvar, Kristus gav på 
spørgsmålet: »Herre, vis os Faderen«.
Han sagde: »Den, der har set mig, har set Faderen«… for »jeger i Faderen, og 
Faderen er i mig«.77 

Moderen eller det negative aspekt bygger og nærer, passerog plejer Sønnen før 
fødslen og i barndommen og værner omham i de senere stadier, idet hun støtter 
ham med sin egenkrops og aktivitets energi.

Sønnen, Faderens og Moderens kombinerede energi,
legemliggør begge typer og alle de parvise egenskaber, menhar samtidig helt sin 
egen karakter, en essens der udgør hansindividuelle natur, og en energi som 
driver ham til at realisere 

77 
Bibelen, Johannes-evangeliet, 14:9-10 

 
 
 





sine egne hensigter og projekter og i sidste instans får ham tilat gentage den 
proces, hans Fader satte i gang: 

1. Undfangelse.
2. Skabelse. 
3. Bevidst vækst. [side 808] 
Når vi kommer til ildens mysterium, beskæftiger vi os meddenne skjulte 
ekstrasystemiske energi, der er grundlaget forbåde Moderens aktivitet og Sønnens 
liv. Sønnen bliver heltkonkret »sin moders ægtemand«, som de gamle skrifter 
siger.
Men det er en gådefuld sætning, medmindre man opfatter densom udtryk for 
kombinationen af energi. Først når Sønnen ervoksen og ved, at han i sit inderste 
væsen er ligesom Faderen,
kan han bevidst udføre sin Faders funktion og frembringe ogforevige det, der er 
nødvendigt for at opretholde den kosmiskeskabelse. 

Stoffets elektricitet, formens elektricitet og selve livetselektricitet må mødes 
og blandes, før det sande menneske(hvad enten det er logos eller menneske) 
realiserer sig selvsom skaber. På nuværende tidspunkt kender mennesket lidttil 
stoffets elektricitet og er ved at blive opmærksom på for-
mens elektricitet (selvom det kalder den magnetisme), menendnu kender det intet 
til eksistensen af selve livets elektricitet. 
Først når »juvelen i lotusen« er ved at blive åbenbaret,
eller det 3. lag kronblade er ved at åbne sig, begynder denindviede at få en 
forestilling om den virkelige betydning afordet »liv« eller »ånd«. Bevidstheden 
må være helt aktiveret, 
før han kan forstå dette mægtige belivende »noget«, de andreenergityper blot er 
udtryk for.

Nu er der kun to punkter tilbage i forbindelse med kronbladene 
og indvielse.

Det første punkt, man skal være opmærksom på, er atordene »kundskab«, 
»kærlighed« og »offer« har langt størreokkult betydning, end de umiddelbart ser 
ud til at have. Hvertlag kronblade står for en af disse 3 idéer, men 
legemliggørsamtidig alle tre aspekter af eksistensen i større eller mindre 

 
 
 





grad. De 3 begreber udtrykker de 3 store kvaliteter, der (setfra fortidens, 
nutidens og fremtidens synspunkt) kendetegneralle manifesterende væseners natur 
– guder, mennesker ogdevaer. Set fra menneskets synspunkt, den centrale faktor 
imanifestationen, skal man gøre sig klart, at kundskab blev 
udviklet i det forrige solsystem og er den egenskab, mennesket 
må benytte sig af. Den er til rådighed. Den er planetlogos' 
skjulte energi, som det må lære at fokusere i sin fysiskehjerne og dermed bringe 
i anvendelse. [side 809] 

Kærlighed er den egenskab, der skal udvikles i det nuværende 
solsystem. Den er planetlogos' skjulte energi, somdet må benytte sig af, 
fokusere i sit hjerte og på den mådebringe i anvendelse.

Offer er den egenskab, som det vil komme i besiddelse af ifremtiden, og som det 
bevidst vil fokusere i sit hovedcenterog dermed bringe i anvendelse. Den 
afhænger af dets bevidsthedsudvikling 
og dermed dets opfattelse af gruppens og deplanetariske væseners hensigter. Da 
den indebærer det, mankalder »en sol- og månefornægtelse«, kræver den en 
rimeligforståelse af sol- og måneenergier og evnen til at få disse togrupper til 
at arbejde sammen. Den vedrører altså karakterenaf »juvelen i lotusen«, og det 
er først, når de 3 offerblade i de3 lag er foldet ud, at denne specielle type 
energi frigøres. De 3legemers måneherrer er under kontrol og deres 
vibrationersynkroniseret, så de er klar til det endelig afkald eller offer.
Solherrerne, i deres 3 primære grupper, er også klar til detendelige offer, der 
fører til »bruddet« mellem Solen og Månen, 
som det hedder. Det resulterer i sprængningen af detmagnetiske bånd mellem det 
sande menneske og den sensitivevibrerende substans, som dets legemer i de 3 
verdener beståraf. Det er ikke længere nødvendigt at inkarnere, karmas lænker 
er brudt, og mennesket er befriet. »Måneherrerne vendertilbage til deres eget 
sted«, eller – som den kristne udtrykkerdet – »Englen greb … Satan og bandt ham 
for tusind år«,78 
hvilket blot betyder, at pralayas fred er disse væseners lod, 

78 Bibelen, Johannes' åbenbaring, 20:2 

 
 
 





indtil en ny manvantara begynder.

Det endelige offer indebærer også, at den lavere trekantforsvinder, eller at 
forbindelsen mellem de 3 permanenteatomer i den lavere del af kausallegemet 
eller den egoiskelotus og den centrale energienhed afbrydes. Som følge af 
denintense varme, der frembringes gennem foreningen af de 3former for ild, 
frigøres atomernes energi og genoptages i detinterplanetariske rums generelle 
reservoir. Ildtrekanten tabesaf syne i den almindelige opblussen, og de 
devaessenser, sommidlertidigt udgjorde den, standser deres aktivitet. [side 810]

Og solenglene fuldender deres oprindelige offer ved at ofresig på det brændende 
alter. Kausallegemet tilintetgøres helt.
De 4 lavere grupper solpitrier vender tilbage til den subjektive 
sols hjerte, eller dette inderste center i systemet de komfra, mens de 3 højere 
grupper (som følge af den kraft ogenergi, der udvikles i den glødende smelteovn 
og impulsenfra den centrale juvels flamme) føres direkte til den 
centraleåndelige sol, hvor de opholder sig, indtil de i den næste kalpapå ny 
bliver bedt om at ofre sig, denne gang som planetariskelogoi. Den studerende må 
huske, at når han beskæftiger sigmed pitrierne, skal han altid tænke i 
gruppebegreber. Depitrier, der udgjorde menneskets egoiske legeme, bliver 
ikkehver især planetariske logoi. Vi taler om de 49 grupper solild,
som er involveret i det store arbejde, og de bliver de 49 planetariske 
logoi i forbindelse med 7 solsystemer. Her liggermysteriet om de 3, der bliver 
til de 16 – samlet eller forenet afden 17. – en analogi på kosmiske planer til 
de 7 sfærersforbindelse med den 8. sfære. Det må være et praktisk taltuløseligt 
mysterium for mennesket på nuværende tidspunkt.

De 4 grupper, der fandt vej til systemets hjerte, vil vise sigigen som de 4 
planetariske logoi, der er de 28, og som dermed 
gør det muligt at opnå fuldkommenhedens 10 i endnu enrække manifesterende 
systemer.

De 7 typer solenergi finder altså tilbage til deres centralekilde. Gennem 
afbrydelsen af forbindelsen mellem dem ogmåneherrerne (der esoterisk kaldes 
»døde eller døende påslagmarken«), er det store offer afsluttet, og de kan nu 
vende 

 
 
 





sejrrige hjem.

Den okkulte betydning af disse ord i forbindelse med denenergi, som står bag og 
virker gennem al manifestation, kanudtrykkes på følgende måde:

Kundskaben79 repræsenterer den rigtige forståelse af energiens 
love, kraftophobning, kilderne til energi, dens egenskaber, 
dens forskellige typer og dens vibrationer. Den indebæreren forståelse af: 

a. De forskellige grundvibrationer.
b. De centre, kraft strømmer ind gennem. [side 811] 
c. De kanaler, den cirkulerer i. 
d. De trekanter og andre geometriske figurer, den frembringer 
i løbet af evolutionen.
e. Den cykliske ebbe og flod, som styrer energien i forbindelse 
med de forskellige typer planetarisk manifestation, ogderiblandt alle 
naturrigerne. 
f. 
Den sande betydning af de kraftaspekter, vi kalder »pralaya-
« og »manifestationsperioder«. Den indebærer ogsåen rigtig forståelse af 
formørkelsens love. [side 812] 
1. 
Der nævnes 7 kundskabsgrene i puranaerne. – H.L. 1, 208. 
2. 
Gnosis, den skjulte kundskab, er det 4. princip, mens den indiskefilosofis 6 
skoler er de 6 principper. – H.L. 1, 307. De 6 skoler er: 
a. 
Logikkens skole. . . . . . . Bevis på rigtig opfattelse. 
b. 
Den atomare skole. . . . . Detaljernes system. Grundstoffer, alkymiog kemi. 
c. 
Sankhyaskolen. . . . . . . . Tallenes system. Den materialistiske skole. 
Teorien om stoffets eller prakritis 7 tilstande. 
d. Yogaskolen.. . . . . . . . . . Forening. Hverdagens regler. Mysticisme. 
e. 
Den ceremonielle 
religions skole.. . . . . . . . Ritual. Dyrkelse af devaer eller guder. 
f. 
Vedantaskolen. . . . . . . . Ikke-dualitet. Forholdet mellem atman 
i mennesket og Logos. 
3. 
Der er 4 kundskabsgrene, H.P.B. især henviser til. – H.L. 1, 208.
Det er formentlig dem, mennesket har beskæftiget sig mest med i 
 
 
 





Alt dette lærer mennesket i de forskellige haller gennem praktisk 
erfaring, der medfører nydelse og smerte. Det giver det,
ved de sidste indvielser, en erkendelse, ikke alene af disse 
kræfters eksistens, men også af hvordan man håndterer ogmanipulerer dem. Det er 
kundskab: At vide hvordan manstyrer kraftstrømme på den rigtige måde, først i de 
menneskelige 
aktiviteters 3 verdener, og derefter i hele solsystemet. 

denne 4. runde og 4. kæde. – Sammenlign med H.L. 1, 96-97,

120, 129, 240. 

De 4 ædle sandheder, de 4 vedaer, de 4 evangelier, de 4 grund


læggende indgange, de 4 elementer, de 4 grader af indvielse. 

a. 
Yajna vidya. . . . . . . Udførelse af religiøse ritualer med henblikpå at 
frembringe bestemte resultater. Ceremoniel 
magi. Vedrører lyd og dermedakashaen eller rumæteren. »Yajna« er denusynlige 
guddom, der gennemtrængerrummet. Måske vedrører yajna vidya detfysiske plan? 
b. 
Maha vidya. . . . . . . Den store magiske viden. Den er degenereret 
til tantrikadyrkelse. Vedrører detfeminine aspekt eller stoffet (Moderen).
Grundlaget for sort magi. Sand mahayogahar med formen (2. aspekt) og dens 
tilpasning 
til ånden og dens behov at gøre. Måske 
vedrører maha vidya astralplanet? 
c. 
Guyha vidya. . . . . . Mantraernes videnskab. Den hemmeligeviden om gådefulde 
mantraer. Lydens eller 
ordets okkulte kraft. Måske vedrører 
guyha vidya mentalplanet? 
d. 
Atma vidya. . . . . . . Sand åndelig visdom. 
4. 
Kendskab til sandheden er en almindelig arv. – H.L. 3, 3-4, 37-38. 
5. 
Viden er relativ og varierer alt efter udviklingstrinet. 
a. Nye dimensioner af viden åbner sig for en planetarisk logos. –
H.L. 4, 278, note 1. 
b. 
Mennesket kan uden hjælp nå frem til de 4 sandheder. – S.D.
III, 420. 
 
 
 





[side 813]

Kærligheden repræsenterer den rigtige forståelse af for-
mens betydning og anvendelsesmuligheder, de energier dermedgår til formbygning, 
formens udnyttelse, og den endeligetilintetgørelse af den overflødige form. Den 
indebærer enforståelse af tiltrækningens og frastødningens lov, det magnetiske 
samspil mellem alle former, store og små, grupperelationer, 
det samlende livs stimulerende kraft, og den tiltrækningén enhed udøver på en 
anden, hvad enten det er et atom, etmenneske eller et solsystem. Den indebærer 
en forståelse afalle former, formålet med former, og forbindelsen mellemformer. 
Den vedrører byggeprocesserne i mennesket selv, og isolsystemet, og den kræver, 
at mennesket udvikler de egenskaber, 
som vil gøre det til en bevidst bygmester, en solpitri ien kommende cyklus. Det 
er en af de store åbenbaringer vedindvielse: afsløringen af det kosmiske center, 
der udstrålerden krafttype, som den indviede vil beskæftige sig med, nårhan med 
tiden bliver en solengel eller guddommelig manasaputra 
for en kommende menneskehed. Derfor må han ikkealene have kundskabens, men også 
kærlighedens energi, såhan i en fjern fremtid kan forbinde de 3 højere og 4 
laverehos en kommende menneskerace og lade den individualisereved at ofre sit 
eget fuldt bevidste midterprincip. 

Offeret omfatter endnu mere, end hvad der allerede er 
blevet skitseret. Det indebærer følgende faktorer: 

6. 
Og endelig, viden er et farligt våben. Det skyldes personlig egoisme. 
Den er først sikker når man: 
a. 
Overgiver sig til den, legeme, sjæl og ånd. – S.D. III, 62, 63. 
b. 
Har en urokkelig tro på sin egen guddommelighed. – S.D. III,
62, 63. 
c. 
Erkender sine egne udødelige principper. 
d. 
Kender sig selv. – S.D. III, 435, 436. 
e. 
Praktiserer alle dyderne. – S.D. III, 262. 
f. 
Har erfaring. – S.D. III, 481. 
g. 
Erkender, at viden er frugten af ånd alene. – S.D. III, 453. 
h. 
Skaffer sig viden gennem det højere tankesinds region. – S.D.
III, 453. 
 
 
 





1. Kendskab til den planetariske logos' hensigter og mål.
2. Opfattelsen af ens egen stråleherres specielle energitype ogkvalitet. 
3. Forståelsen af de forskellige grupper væsener der deltager iplanetarisk 
evolution og solmanifestation.
4. Åbenbaringen af bestemte kosmiske projekter som voresplanetlogos bevidst 
deltager i. Det bringer den ekstrasystemiske 
kraft ind i billedet. 
Hvis man tager alle disse og andre faktorer i betragtning, erdet klart, at den 
energi, der ofres i forbindelse med disseplaner og hensigter, kræver så 
omfattende en forståelse ogvisdom, at det ikke er muligt for det almindelige 
menneske 
nogen [side 814] sinde at fornemme den. Den vedrører Den 
tavse vogters hensigter og planer, den der vogter over de 3planer – de 5 og de 
7. Den vedrører den dynamiske kraft hosde store nedbrydende engle på alle 
planer, de engle som isidste instans – gennem manipulationen af de 3 former 
forenergi – vil bringe alting til ophør. Disse engle er en gådefuldgruppe 
fohatiske liv, der blæser i tilintetgørelsens trompeterog ved hjælp af tonerne 
fremkalder den nedbrydning, sombefrier formernes energi.

Det andet punkt er hurtigt givet. Det vedrører det inderstelag kronblade, dvs. 
de 3 blade eller strømme af hvirvlendeenergi, der umiddelbart omgiver »juvelen i 
lotusen«. Hvert afdisse 3 blade er forbundet med et af de 3 ydre lag kronblade,
og organiseres efterhånden som det tilsvarende lag foldes ud.
De udgør derfor en syntese af kundskab, kærlighed eller offerog er, via den type 
kraft der strømmer gennem dem, nærtforbundet med et af de 3 højere centre i et 
menneskes stråleherre 
eller planetariske logos. Denne centrale enhed af trefoldig 
kraft bliver behandlet på en særlig måde ved indvielse.

Ved 1., 2. og 3. indvielse åbner et af de 3 blade sig, så detcentrale elektriske 
punkt gradvis kommer til syne. Ved 4.
indvielse fremkalder juvelen (som nu er helt åbenbaret)
gennem sit flammende lys, sin intense strålevarme og sinfrygtindgydende 
kraftudstrømning opløsningen af den omgi-

 
 
 





vende form, tilintetgørelsen af kausallegemet, nedbrydningenaf Salomons tempel 
og udslettelsen af lotusblomsten. Indvierens 
arbejde i den forbindelse er uhyre interessant. Ved hjælpaf indvielsesstaven og 
bestemte kraftord frembringer han resultater 
af en koordinerende, forvandlende og befriende natur.

Når staven bringes i anvendelse ved de to første indvielser,
folder de to ydre lag kronblade sig ud, deres energi frigøres,
og de to sæt kræfter, som legemliggøres af de 6 kronblade,
koordineres og begynder at påvirke hinanden. Dette stadium,
hvor kronbladene tilpasser sig hinanden, følger efter det, derfør blev kaldt 
»udfoldningen« og vedrører de to lag kronblades 
sideordnede virksomhed. Der etableres altså et samspilmellem de to lag og en 
cirkulation af deres kraftstrømme. Altefter et menneskes stråle og understråle 
bruges staven på det,
man kan kalde »nøglebladet«. Det varierer naturligvis fraenhed til [side 815] 
enhed. Her er det interessant at bemærke, 
at da kronbladenes masse er devasubstans, og deres energikommer fra bestemte 
manasadevaer (en af agnishvattaernes 3højere ordener), overskygges den indviede 
af en stor deva,
der repræsenterer den ligevægt mellem stofvibrationerne, denindviede selv har 
fremkaldt hjulpet af de adepter, som præsenterer 
ham, og som hver især repræsenterer en af de tokraftpoler (ordet »overskygge« er 
ikke helt godt til at beskriveden type devatjeneste, der er brug for her, men vi 
må stille ostilfredse med det). Ligevægten stabiliseres midlertidigt 
afindvieren. Disse 3 faktorer: 

1. Den repræsenterende deva,
2. De to adepter,
3. Indvieren, 
udgør et kort øjeblik en krafttrekant med den indviede icentret. Mellem dem 
cirkulerer denne voldsomme kraft, »ilden 
fra himlen«, der bringes ned fra den højere triade vedhjælp af den elektriske 
stav.

Denne ekstraegoiske kraft er i sig selv trefoldig, sådan somden symboliseres af 
de 3 beskyttere og stavens trefoldige 

 
 
 





natur. Den stammer primært fra den planetariske logos for etmenneskes stråle og 
udgår fra det af de planetariske centre,
der svarer til enten hovedet, hjertet eller halsen hos en menneskeenhed. 
Energien bruges på det tilsvarende lag kronbladeog det tilsvarende blad i laget, 
alt efter den indvielse der tagesog den primære og sekundære stråle. Der er 
altså en næroverensstemmelse mellem kronbladene og centrene på deæteriske trin 
af det fysiske plan, og det viser os, hvordan deter muligt (når det fornødne 
arbejde er udført) at få en direktekraftoverføring fra de højere til de lavere 
planer i følgendeorden: 

a. Fra det logoiske center, eller den planetariske logos, tilmonaden på dens 
eget plan.
b. Fra monaden til et af de 3 lag kronblade, alt efter hvilketaspekt eller 
hvilken stråle der er tale om. [side 816]
c. Fra det pågældende lag kronblade, betragtet som en enhed,
til et af bladene i laget, alt efter hvilken kvalitet og krafttype 
der bruger bladet som formidler.
d. Fra det blad, kraften på det tidspunkt er koncentreret i, tilet af de 
permanente atomer, igen afhængig af stråle ogkrafttype.
e. Fra det permanente atom, via den atomare trekant og dementale og astrale 
centre, til det af de 3 højere centre iæterlegemet, det drejer sig om. 
f. Fra det æteriske center til den fysiske hjerne. 
Her har vi ganske kort beskrevet kraftoverføringen fra monaden 
til mennesket på det fysiske plan, og det fremgår heraf,
hvorfor der altid lægges så stor vægt på renheden af legemerne 
(alle 3), og integrationen af disse legemer, så kraften kanstrømme uhindret. 
Virkningen af denne kraftnedstrømningkan opfattes på to måder, dvs. på en 
stoflig og psykisk måde.

Den stoflige virkning, eller resultatet af at formerne ogatomerne i formerne 
stimuleres, består i, at de bliver radioaktive, 
eller at stofenergien slippes løs. Det er befrielsen af denenergi, som er 
indespærret i formen og vedrører brahma-

 
 
 





aspektet og selve stoffets evolution. Det påvirker månelegemerne 
og har derfor relation til måneherrerne eller -pitrierneog forårsager en 
svækkelse af deres hold på de mindre bygmestre, 
hvilket i stigende grad underlægger dem kraftstrømmene 
fra solenglene og fører til en situation, som i sidsteinstans vil resultere i, 
at månepitrierne, i alle deres grader,
vender tilbage til det centrale punkt for kraftsubstans. Denpsykiske virkning af 
nedstrømningen består i, at mennesketsbevidsthed stimuleres, og at det (gennem 
denne stimulering)
udvikler sine latente psykiske evner. Dets 3 højere fysiskecentre, 
pinealkirtlen, hypofysen og altamajorcentret påvirkes,
og mennesket bliver i sin fysiske hjerne psykisk bevidst omde højere 
indflydelser, begivenheder og kræfter. Hvilket center, 
der påvirkes, afhænger af strålen. Måneherrernes kraft,
som har holdt disse 3 organer passive, erstattes af solenglenesenergi.

Alt dette er igen nært forbundet med det fysiske legemestrefoldige energi og 
frembringer virkninger, som vækkerkundaliniilden [side 817] ved roden af 
rygsøjlen og får den tilat stige op gennem den tredobbelte kanal, igen afhængig 
afhvilket aspekt og hvilken stråle der er involveret. Der kanikke siges mere om 
det her, idet faren ved en for tidlig videnom disse ting er langt større end 
faren ved uvidenhed. Det ernok at gøre opmærksom på, at frem mod 2. indvielse er 
delavere centres ild – centrene under mellemgulvet – som regelsteget op til 
centret mellem skulderbladene. Ved 2. indvielsestiger de helt op i hovedet, og 
da er alle torsoens ildtyperaktive. Alt, hvad der er tilbage, er at centralisere 
dem, fremkalde 
det nødvendige geometriske samspil mellem de 7hovedcentre, og dernæst fokusere 
dem alle, før den endeligebefrielse i det højeste center. 

 
 
 





4. Ildelementalerne, de mindre bygmestre. 
a. Indledning. 
Det vil nu være klart, at vi i vores behandling af solsystemetsdevabygmestre, 
store og små, hidtil i praksis har begrænsetos til dem, der virker i de 
menneskelige aktiviteters 3 verdener. 
Vi har ganske kort beskæftiget os med bygmestrene påevolutionsbuen, de større 
væsener som enten har gennemgåetmenneskeriget i tidligere cykler og derfor har 
forladt detteevolutionstrin eller på nuværende tidspunkt er den menneskelige 
manifestations »solagenter«. Alle disse former for guddommelig 
eksistens repræsenterer – i deres egen sfære –
aspekter af positiv kraft. Nu kommer vi til de mindre bygmestre 
i de 3 verdener, de der repræsenterer det negative aspektaf kraft, idet de er på 
involutionsbuen og derfor modtagerenergi og impulser. De bearbejdes med energi 
og tvingesgennem de store bygmestres aktivitet i forskellige retninger irummet, 
idet de indbygges i de forskellige former. Den energi, 
der bearbejder dem, udgår som bekendt fra 2. aspekt, ogtilsammen udgør de den 
store Moder.

Jeg vil gøre alle studerende opmærksomme på, at dissemindre bygmestre 
bogstavelig talt er et »ildhav«, som denstore udånding, AUM, indvirker på. Hver 
gnist, eller hvertatom, bliver (af ordet) opladet med nyt liv og gennemtrængt 
afen anden type [side 818] energi. I foreningen af den atomare 
substans' eget liv og det, der får atomerne til at hænge sammenog danne 
redskaber af en eller anden art, ser vi »Guds søn«
komme til udtryk. Her ligger al manifestations grundlæggendedualitet. Denne 
dualitet suppleres senere med livet hos den,
der udtaler ordet. Den kosmiske inkarnation frembringes altsåaf disse 3 
faktorer. Det har vi beskæftiget os tilstrækkeligtmed tidligere i bogen.

Meget af det, vi har at sige, vil få karakter af opstillinger, ogden eneste 
måde, hvorpå de studerende kan kontrollere rigtigheden 
af, hvad der siges, er gennem dybtgående meditation over: 

 
 
 





a. Analogiernes lov.
b. De realiserbare muligheder.
c. Bekræftende indikationer i den okkulte litteratur. 
Men de studerende må huske, at vi beskæftiger os med involutionær 
substans eller atomart stof. Dette atomare stof er 
levende substans, idet hvert atom er et lille liv, der pulserermed den 3. logos' 
vitalitet. Disse liv, som er negativ energi, ermodtagelige for deres polære 
modsætning og kan (i henholdtil loven om tiltrækning og frastødning) indbygges i 
former,
der er udtryk for 2. aspekt. I sidste instans bliver disse formerselv negative 
og modtagelige for endnu en type kraft, nemligden 1. logos' liv, når det 4. 
eller menneskelige rige er nået.

Denne afhandling søger at vise, at i det 4. rige mødes de 3former for ild: 

a. Ild ved friktion, eller det negative brahmaaspekt, 3. aspekt.
b. Solild, eller det positive vishnuaspekt, 2. aspekt.
c. Elektrisk ild, eller det positive shivaaspekt, 1. aspekt. 
Mennesket gentager i de 3 verdener, bevidst eller ubevidst,
den logoiske proces og bliver en skaber, som arbejder i substans 
ved hjælp af sin positive energi. Det vil, det tænker, dettaler, og resultatet 
er tankeformer, for den talende tiltrækkeratomar substans. De små liv, der udgør 
denne substans,
tvinges (som følge af tænkerens energi) ind i former, der selver aktive, vitale 
og stærke. Det, mennesket skaber, er entengavnligt eller [side 819] skadeligt 
alt efter dets underliggendebegær, motiv eller hensigt.

Det er vigtigt, vi prøver at gøre det, der skal siges her,
praktisk, for det er frugtesløst for mennesket at studere demindre bygmestres 
grupper, funktioner og navne, medmindredet forstår, at det har en intim 
forbindelse med mange af dem,
idet det selv er en af de større bygmestre og en skaber i planetsystemet. 
Mennesker burde være opmærksomme på, at degennem deres tankekraft og talte ord 
indvirker direkte påandre mennesker i den menneskelige evolutions 3 verdener, 

 
 
 





og på hele dyreriget. Menneskets separatistiske og skadeligetanker er stort set 
ansvarlige for vilde dyrs brutale natur ognogle af naturprocessernes destruktive 
karakter – herunderfænomener som pest og hungersnød.

Det har ingen værdi for mennesket at kende navnene pånogle grupper i »røstens 
hærskare«, medmindre det forstårsin forbindelse med denne hærskare og erkender, 
at det erdets ansvar at være en velgørende skaber, der arbejder ihenhold til 
kærlighedens lov og ikke drives til sin skabendevirksomhed af egoistisk begær 
eller ukontrolleret aktivitet. 

b. Fysiske elementaler. 
Man må huske, at de devaer, vi har beskæftiget os med,
udsender impulser og manipulerer energi i deres forskelligegrader og på deres 
eget plan. Derfor er der, i forbindelse meddem, en mængde elementale liv, som 
modtager kraften ogudgør et plans samlede stofmængde. Disse drives på bølger 
afenergi, og som følge af udåndingsimpulsen og vibrationsaktiviteten, 
ind i alle former, som vi kender dem på det fysiskeplan. Derfor kan devaerne i 
forbindelse med fysisk manifestation 
deles i 3 grupper: 

1. De der formidler Guds vilje og er ophavsmænd til devasubstansens 
aktivitet. Det er de større bygmestre i deresforskellige grupper.
2. De der manipulerer den udsendte energi. Det er de talløse 
devaer, som arbejder med kraft og sender impulsen videre[side 820] til 
elementalessensen. De udgør de mindrebygmestre, men er på evolutionsbuen ligesom 
den første 
gruppe.
3. De der modtager kraften, et plans samlede mængde levende 
substans. Disse liv er passive i hænderne på de merefremskredne bygmestre. 
De 3 grupper, der skal behandles, er: 

 
 
 





1. Fast stofs elementaler. 
2. Flydende stofs elementaler.
3. Luftformigt stofs elementaler. 
Når vi studerer disse 3 grupper, må vi huske, at vi ikke beskæftiger 
os med dem, der udsender energi, men manipulatorerne 
og dem, som modtager energi.

Det faste stofs elementaler. Det er de arbejdere og bygmestre, 
der er beskæftiget med den håndgribelige og objektivedel af al manifestation. 
Tilsammen udgør de helt bogstaveligtdet, som mennesket fysisk kan røre ved, se 
og kontakte. I denforbindelse må vi huske, at vi aldrig skal adskille de 
forskellige 
grupper for bogstaveligt, for de blander sig med hinanden,
på samme måde som et menneskes fysiske legeme består affast, flydende, 
luftformigt og æterisk stof. Overalt er derforskellighed, som frembringer enhed. 
Det faktum må den,
der studerer okkultismen, altid være opmærksom på, når hanudforsker de 
undermenneskelige livsformer. Der er en klarfare forbundet med alle opregninger, 
for de er tilbøjelige til atskabe hårde og faste opdelinger, hvor der egentlig 
er enhed.

Blandt de manipulerende devaer på det faste fysiske planslaveste trin findes 
nogle underjordiske væsener, som derhentydes til i de gamle og okkulte bøger. 
Der er i selve Jordens 
indre en helt speciel evolution, som minder meget omden menneskelige. De har 
nogle særlig kompakte legemer,
der kan opfattes som klart fysiske, sådan som vi forstår betegnelsen. 
De bor i kolonier eller grupper i de indre huler adskillige 
kilometer under jordoverfladen, og de er underlagt enslags regering, der passer 
til deres behov. Deres arbejde ernært forbundet med mineralriget, og den 
centrale ilds »agnichaitaner
« er [side 821] under deres kontrol. Deres legemerer opbygget sådan, at de kan 
tåle det store tryk og den storevarme, der findes i Jordens indre, og de er ikke 
så afhængigeaf fri luftcirkulation som mennesket. Det er kun lidt, der kan 
siges om disse væsener, for de er forbundet med de mindrevitale dele af 
planetlogos' fysiske legeme og har deres mikrokosmiske 
analogi i et menneskes ben og fødder. De udgør en 

 
 
 





af de faktorer, som muliggør en planets fortløbende rotationsaktivitet. 


I tilknytning til dem findes der adskillige andre grupperlavtstående væsener 
hvis plads i tingenes orden, man kun kanbeskrive ved at sige, at de har 
forbindelse med de grovereplanetariske funktioner. Det tjener ikke noget formål 
at uddybe 
disse liv og deres arbejde nærmere, for det er ikke muligtfor mennesket på nogen 
måde at kontakte dem, og det erheller ikke ønskeligt. Når de har gennemgået 
deres udviklingscyklus, 
vil de i en senere cyklus indtage deres pladsblandt visse devalegemer, som er 
forbundet med dyreriget.

Det er en almindelig udbredt opfattelse, at feer, gnomer,
alfer og tilsvarende naturvæsener kun findes i æterisk stof,
men det er ikke tilfældet. De findes også i legemer af luftformigt 
og flydende stof, men misforståelsen skyldes, at grundlaget 
for alt, hvad der er objektivt synligt, er den æteriskestruktur, og disse små 
travle liv beskytter ofte deres fastefysiske aktiviteter ved hjælp af blændværk 
og kaster et slørover deres objektive manifestation. Hvis man har æterisk syn,
kan man se dem, for blændværket, som vi opfatter det, er kunet slør over det 
håndgribelige.

Her må de studerende huske, at alle faste fysiske former,
hvad enten det er et træ, et dyr, et mineral en vanddråbe elleren ædelsten, selv 
er elementale liv, som de levende manipulatorer 
har opbygget af levende substans under de intelligentearkitekters ledelse. Det 
fremgår altså umiddelbart, hvorfor detikke er muligt på nogen måde at opregne de 
forskellige væsener 
i denne laveste gruppe. En smuk diamant, et stateligt træeller en fisk i vandet 
er jo blot devaer, når det kommer tilstykket. Det er erkendelsen af denne 
iboende livfuldhed, derer den grundlæggende faktor i alle okkulte undersøgelser 
oghemmeligheden ved al velgørende magi. Det er altså ikke minhensigt [side 822] 
at gå mere i detaljer med hensyn til disselaveste former for guddommeligt liv, 
ud over at påpege tofaktorer og dermed antyde løsningen på to problemer somofte 
har forvirret den almindelige studerende. Det er problemet 
vedrørende, for det første, krybdyrenes formål, og for det 

 
 
 





andet, den specielle forbindelse mellem fugleevolutionen ogdevariget.

Krybdyrenes hemmelighed er et af den 2. rundes mysterier, 
og der knytter sig en dyb betydning til udtrykket »visdommens 
slanger«, som bruges om alle den gode lovs adepter.
Krybdyrene indtager en interessant position i alle mytologierog gamle 
fremstillinger af sandheden, og det er ikke udengrund. Men det er ikke muligt at 
gå nærmere ind på dendybere mening, der skjuler sig i vores planetlogos' 
karmiske 
historie og åbenbares som en del af den lære, der gives denindviede af 2. grad.

Da den anden store livsimpuls eller livsbølge fra voresplanetariske logos blev 
bragt i forbindelse med den første,
dannede den grundlaget for den aktivitet, vi kalder evolutionsenergi. 
Den resulterede i den gradvise oprulning elleråbenbaring af den guddommelige 
form. Da den guddommelige 
slange var kommet ud af ægget, manifesterede den sig ogbegyndte at bugte sig, 
idet den voksede i styrke og pragt oggennem sin umådelige frugtbarhed frembragte 
millioner afmindre »slanger«. Krybdyrene er i visse henseender denvigtigste del 
af dyreriget, hvis jeg må have lov til at fremsætteen udtalelse, der 
tilsyneladende strider mod den almindeligeopfattelse. For alt dyreliv passerer 
gennem dette stadium iden prænatale fase, eller vender tilbage til det når 
formen gåri opløsning. Forbindelsen er ikke kun fysisk, men også psykisk. 
Når man kender kundalinikraftens eller slangeildensvirkelige natur og funktion, 
vil man bedre kunne forstå denneforbindelse, og da vil 2. rundes historie få ny 
betydning.

Livets hemmelighed ligger i slangestadiet – ikke åndensmen sjælens liv – og det 
vil blive afsløret, når man for alvornærmer sig »det astrale lys' slange« og 
begynder at studereden. En af de 4 lipikaherrer, som står vores planetlogos 
nærmest, 
kaldes »den levende slange«, og hans symbol er en blåslange med ét øje i form af 
en rubin i sit hoved. De studerende, 
der har lyst til at føre symbolikken lidt videre, kan forbinde 
[side 823] denne idé med »Shivas øje«, som ser, ved ogoptegner alt, ligesom det 
menneskelige øje gør i mindre 

 
 
 





målestok. Alt aftegnes i det astrale lys, ligesom mennesketsøje modtager 
impulser på nethinden. Tanken går ofte igen iden kristne Bibel i den jødiske og 
kristne opfattelse af Gudsaltseende øje. Den praktiske betydning af de vink, der 
givesher, vil være klar, hvis man studerer det 3. øje og dets forbindelse 
med rygraden og dens forskellige strømninger. Det 3.
øje er en af genstandene for kundaliniens belivelse, og irygsøjlen har vi for 
det første rodcentret, den slumrende ildshjemsted, dernæst den tredobbelte 
kanal, denne ild vil strømme 
igennem i løbet af evolutionen, og endelig finder vi forenden af søjlen, øverst 
oppe, det lille organ som kaldes pinealkirtlen, 
og som, når det er belivet, får det 3. øje til at åbnesig og åbenbare de højere 
og finere planers skønhed. Heledenne fysiske og psykiske hændelse er mulig for 
mennesketpå grund af nogle begivenheder, der indtraf for den himmelske 
slange i 2. runde, eller slangerunden. Disse begivenhedernødvendiggjorde 
dannelsen og udviklingen af den specielleog gådefulde familie, vi kalder 
krybdyr. Disse former forguddommeligt liv er intimt forbundet med det 2. 
planetsystem, 
idet de er sensitive over for den energi, som udgår fradette system og når 
Jorden via den 2. klode i 2. kæde. Engruppe specielle devaer (forbundet med en 
særlig åben lyd idet planetariske ord) arbejder med krybdyrenes evolution.

Her skal man lægge mærke til, at denne evolution i højeregrad påvirker mennesket 
på de æteriske end de fysiske planer. 
Hvis de studerende vil overveje disse faktorer omhyggeligt 
og udforske slangemyten i alle lande, mytologier ogskrifter, og hvis de vil 
sammenholde hele denne kundskabmed det, de ved om de himmelske konstellationer, 
der har et 
slangenavn (som f.eks. Dragen), kan de måske kaste lys pådette spørgsmål. Hvis 
intuitionen er tilstrækkelig udviklet,
kan de få informationer, som vil afklare forbindelsen mellem 
de fysiske legemer med deres centre og den psykiske natur.

Fugleriget er specielt forbundet med devaevolutionen. Detdanner en overgang 
mellem den rene devaevolution og toandre manifestationer af liv. [side 824] 

For det første. Nogle devagrupper, der ønsker at overgå til 

 
 
 





menneskeriget, idet de har udviklet bestemte egenskaber, kangøre det via 
fugleriget, og nogle devaer, som vil kommunikere 
med mennesker, kan ligeledes gøre det via fugleriget.
Det er denne sandhed, der hentydes til i den kristne Bibel,
hvor engle og devaer ofte fremstilles som om, de har vinger.
Der er ikke mange af disse tilfælde, idet den almindeligefremgangsmåde består i, 
at devaerne gradvis arbejder sigfrem mod individualisering ved at udvide deres 
følelsesliv,
men i de få tilfælde, der er, tilbringer devaerne adskilligecykler i fugleriget, 
hvor de bygger i respons på en vibration,
som i sidste instans fører dem over i menneskeriget. På denmåde vænner de sig 
til at bruge en fast form, uden de begrænsninger 
og urenheder dyreriget afføder.

For det andet. Mange devaer forlader gruppen af passiveliv og forsøger at blive 
manipulerende liv via fugleriget. Detilbringer et vist antal cykler i 
fugleriget, før de bliver alfer,
feer, gnomer eller andre naturvæsener.

Den overfladiske læser vil ikke kunne forstå, hvorfor de to 
ovenstående begivenheder indtræffer, og den studerende vilheller ikke opfatte 
den sande forbindelse mellem fuglene ogdevaerne, før han betragter »fuglen eller 
svanen uden for tidog rum« og den rolle, denne fugl spiller i mysterierne. 
Herligger for ham en nøgle. Han må også huske det faktum, atethvert liv af 
enhver grad, fra en gud til den mest ubetydeligeaf de mindre devaer eller 
bygmestre, på et eller andet tidspunkt 
må gennemgå menneskeriget.

Som H.P.B. har gjort opmærksom på,80 er fugle og slangernært forbundet med 
visdom og derfor med Guds, menneskersog devaers psykiske natur. Studiet af 
mytologi skulle afslørenogle stadier og forbindelser, som vil gøre dette 
spørgsmålklarere. 

Det flydende stofs elementaler og mindre devaer. I forbindelse 
med atmosfæren omkring vores planet ser vi en meget[side 825] interessant 
illustration af, hvordan alle skabelsens 
levende stofformer gennemtrænger hinanden. Her finder vi: 

80 H.L. 2, 59-60, 106-107 & 3, 304. 

 
 
 





a. Væde eller de levende essenser, der er de flydende elementaler. 
b. Luftarter eller de liv, som er forbundet med alle ildessenser, 
idet de er flygtige og resultatet af varme.
c. Æterisk stof eller æterdevaernes laveste ordener. 
Foreningen af disse tre primære elementer frembringer det, viindånder, og det vi 
»lever, ånder og er« i. For den opmærksomme 
studerende er luften fuld af symbolik, for den er ensyntese og det, der 
forbinder manifestationens højere oglavere lag.

Men først vil vi koncentrere os om de liv, som udgørsummen af alt, hvad der er 
vandigt og flydende i manifestationen, 
og her må vi huske, at vi beskæftiger os med de mestokkulte undersøgelser, og 
med spørgsmål der er meget nærtforbundet med menneskets evolution. 

Mytologiske forfattere har i store træk grupperet de mangetyper vanddevaer i den 
manipulerende klasse under betegnelser 
som undiner, havfruer og andre udtryk, men der er storvariation, og det er ikke 
svært at forstå, hvis man husker, atden samlede vandmængde på Jorden (have, 
floder, søer ogvandløb) langt overstiger de tørre dele eller landområderne,
og at hver eneste dråbe væde i sig selv er et lille liv, somopfylder sin 
funktion og gennemgår sin cyklus. De mytiskeformer, der omtales ovenfor, er blot 
de myriader af liv, somindbygges i en form, en evolutionsdeva søger at udtrykke 
sig 
gennem.

Emnets store interesse kan udtrykkes med nogle udtalelser,
der vil give den studerende en forestilling om, hvilken dybopmærksomhed den 
flydende manifestations devaliv burdehave, og i sidste instans også vil få. Som 
nævnt ovenfor er derflere af disse liv end dem, der udgør den faste jord, 
sådansom vi opfatter betegnelsen, selvom mængden ikke overstigerantallet af de 
liv, som udgør manifestationens luftformige del.
Denne luftformige del findes i atmosfæren, gennemtrængerfast stof og udfylder i 
stor udstrækning planetens indre huler.
Den mikrokosmiske [side 826] lighed med planetens store liv 

 
 
 





ses i det faktum, at begge former blot er ydre hylstre eller skeletter, 
der afskærmer en indre »hvælving«. Begge former erhule, begge har deres negative 
og positive yderpunkter, derespoler så at sige, og i det indre foregår der 
meget, som påvirkerde ydre evolutioner.

En af de mest okkulte planeter, Neptun, hersker over »vandenes 
devaer«, idet deres devaherre, Varuna, astralplanetsdevaraja, er en udstrømning 
fra denne planet. Derfor vil destuderende finde det yderst interessant at 
udforske det næresamspil mellem: 

1. Det 6. plan, astralplanet, og det fysiske plans 6. underplan,
væskeplanet.
2. Det 6. underplan af alle planerne i solsystemet og deresforbindelse med 
hinanden. 
Her vil man finde en af grundene til, at mennesker med enrelativt lav type 
fysisk legeme og et astrallegeme, der har enhel del 6. underplans stof i sig, 
reagerer på højere ting og haren åndelig aspiration. Impulser fra det buddhiske 
plans 6.
underplan fremkalder en tilbagevirkende respons fra 6. under-
plans stof i andre legemer, og i henhold til analogilovenintensiverer det 6. 
princip, buddhi, denne vibration.

Ordet »Neptun« er det navn, som den planetariske logosfor et af de 3 primære 
planetsystemer kendes under på voresplanet. Nogle af hans impulser og energier 
påvirker især 6.
underplans devaessenser, idet de når dem via devaherrenVaruna. Denne viden har 
praktisk astrologisk værdi, for denvil sætte mennesker i stand til at forstå 
deres eget fysiskelegemes natur, og frem for alt deres astrallegeme. Det er 
etokkult faktum, at arten af astralt stof i et menneskes følelseslegeme 
bestemmer karakteren af det flydende stof i detsfysiske legeme. Der er, inden 
for okkultismen, intet skelmellem den fysiske og psykiske natur, for sidstnævnte 
bestemmer 
førstnævnte. Derfor har planeten Neptun, i henholdtil analogiloven, en 
dybtgående virkning på og nær forbindelse 
med det 6. eller astrale plan, dvs. den flydende del af 

 
 
 





Logos' fysiske legeme, det fysiske plans 6. underplan ellerden flydende del af 
menneskets og [side 827] planetensfysiske legeme, og også den 6. type energi 
eller kraft, dvs. 6.
stråle. 

Det primære planetsystem, som Neptun hersker over,
danner sammen med det 6. planetsystem og et til en systemisk 
trekant af stor interesse for esoteriske astrologer. Det ersymboliseret i den 
trefork, guden Neptun altid afbildes med,
og de 3 grene med deres spidser er bogstavelig talt de symbolske 
trekanter, der er forbundet med 3 kraftlinjer.

Denne planet har også en vital forbindelse med det 6.
logoiske princip, buddhi, og derfor med menneskets 6. princip. 
Intet menneske begynder at koordinere sit buddhiskelegeme, før det i et eller 
andet liv kommer under indflydelseaf Neptun. Når det er tilfældet, vil dets 
personlighedshoroskop 
vise tegn på en dominerende neptunsk indflydelse.

Neptunsystemet styrer en af de 3 tilbageveje og opsamler isidste instans alle de 
egoer, som primært når målet gennemmanipulation af den 6. type energi, der 
normalt kaldes hengivenhed. 
Det er også Neptuns indflydelse, som hersker over ogmuliggør 2. indvielse, hvor 
den indviede fremkalder resultater 
i astrallegemet, og hvor hans astrale centre er genstand forhierofantens 
opmærksomhed. Denne bestemte type energistrømmer gennem 3 centre: 

a. Det hovedcenter der er forbundet med hjertecentret.
b. Hjertecentret.
c. Solar plexus. 
Planeten Neptun styrer, sammen med den 6. stråles planetariske 
logos, de astrale centre i mennesket. Denne udtalelserummer stor esoterisk, 
makrokosmisk betydning. Når manhusker, at alle centre – menneskelige og 
guddommelige –
består af devaessens, vil forbindelsen mellem denne indflydelse 
og devaerne, og deres refleksvirkning på mennesket,
blive umiddelbart indlysende.

Åbenbaringen af mysteriet om havet og dets okkulte »udtør-

 
 
 





ring« eller absorption vil i sidste instans afsløre betydningenaf: [side 828] 

a. Seksualiteten, makrokosmisk og mikrokosmisk forstået.
b. Begærets ophør.
c. Overførslen af ilden til halscentret i stedet for kønsorganerne. 
d. Pralaya og formørkelse.
e. Meningen med ordene i den kristne Bibel: »Og havetfindes ikke mere«. (Åb. 
21:1, o.a.). 
Når de studerende mediterer over disse tanker, gør de klogt iat være opmærksomme 
på det faktum, at Neptun er en af destørre synteseplaneter, at den er en 
»absorberende« eller
»sammendragende« planet, og at den er forbundet med denproces, der fører til den 
endelige fuldkommenhed. Sønnengøres fuldkommen, og den kosmiske inkarnation 
bringes tilophør.

Der er også en meget nær esoterisk forbindelse mellemvirkeligheden bag de 
bibelske ord: »Guds ånd svævede overvandene«81 og den store Moders ordnede 
lovmæssige aktivitet, 
der giver sig udtryk i, at hun bygger legemer ud fra begærimpulser. 
Den sande forbindelse mellem astralplanet ogdet fysiske plan vil først gå op for 
de studerende, når debliver opmærksomme på, at solsystemets astralplan er 
detkosmisk fysiske plans 6. underplan og udgør den samledevæskemængde i Logos' 
fysiske legeme. Når man forstår det,
forstår man også devaessensens virksomhed. Da bliver begærfaktoren, 
dvs. den astrale bevægelse og dens refleksvirkning 
på det fysiske legeme via det 6. underplan, åbenbar, ogden store Moder opfattes 
som aktivt engageret i arbejdet med,
under indflydelse af begær, at bygge, nære og frembringe denvarme og fugt, som 
gør manifestation mulig. Moderen er denstørste af devaerne og nært forbundet med 
vandenes devaer,
for væde af en eller anden art er nødvendig for alt liv. 

81 Bibelen, Første mosebog, 1:2. 

 
 
 





Det 6. princip, eller kærlighedsaspektet (kristusprincippet),
og det 6. plan er altså forbundet med hinanden. Der er etsamspil mellem den 4. 
kosmiske æter, eller buddhisk energi,
og det 6. plan eller astral energi. Devaerne på begge disseplaner tilhører [side 
829] i alt væsentligt grupper, der beherskes 
af impulser fra Neptun, og det er derfor astralplanet kan,
og i sidste instans vil, afspejle det buddhiske plan direkte.

De større bygmestre på solsystemets 2. plan, det monadiske 
plan eller den 2. kosmiske æter, styrer de energier, de manipulerende 
devaer i den 4. kosmiske æter, eller på det buddhiske 
plan, bruger.

De manipulerende devaer i den 4. kosmiske æter vil i løbet 
af evolutionen realisere planen objektivt ved hjælp af demindre astrale devaers 
levende substans. Når de har gjort det,
sker der to ting: for det første vil astralplanet fuldt og helt afspejle 
det buddhiske plan, og for det andet vil resultatet herafvære, at det fysiske 
plan, gennem vandets eller begæretskraft, frembringer nøjagtig det redskab, der 
skal bruges til mikrokosmisk 
eller makrokosmisk manifestation. 

Alt dette afsløres for esoterikeren i det menneskeligekredsløbs symbolik. 
Efterhånden som blodsystemet med detsto typer kanaler (arterier og vener) og 
dets to typer bygmestre(røde og hvide blodlegemer) bliver studeret ud fra et 
okkultsynspunkt, vil man opdage meget af en revolutionerende karakter. 
Mennesket vil forstå lovene for den udadgående vej ogtilbagevejen med de to 
grupper devaliv, der er beskæftigetmed dem. Her kan der gives endnu et vink. I 
mennesketsfysiske legeme finder vi i kredsløbet og de 3 faktorer – hjertet, 
arterierne og venerne – nøglen til de 3 typer devaer, densystemiske trekant de 
repræsenterer, og samtidig også de 3former for guddommeligt udtryk. Der er et 
planetarisk såvelsom et systemisk kredsløb, og det forløber overalt i 
devasubstans, 
både makrokosmisk og mikrokosmisk.

Det 6. fysiske underplans devaer kan deles i 3 grupper, ogdisse igen i 7 og 49 
grupper, sådan at de svarer til alle andregrupper i solsystemet. Disse grupper 
reagerer (i deres inderste 
natur) mere på »det, der ligger over« end »det, som ligger 

 
 
 





under«, hvilket blot er en okkult beskrivelse af det forhold, at 
der er en mere intim forbindelse mellem ild- og vanddevaerneend mellem vand- og 
jorddevaerne. Okkult kan man sige, atvanddevaerne bliver befriet gennem 
ilddevaernes aktivitet.

[side 830]

Vanddevaernes tjenesteområde ligger i det store arbejdemed at nære hele plante- 
og dyrelivet på planeten. Deres måler at overgå til den højere devagruppe, vi 
kalder luft- ellerilddevaerne. Disse frembringer, gennem ildens virkning 
påvandene, det kredsløb, som består i fordampning, fortætningog i sidste instans 
nedbør der – gennem sin konstante aktivitet 
– nærer alt liv på Jorden. Her ser vi på ny, hvordan kærlighedens 
psykiske love virker i devariget såvel som menneskeriget. 
Først kommer tilbagetrækningen eller adskillelsen afenheden fra gruppen (kaldet 
individualisering hos mennesketog fordampning for vandets vedkommende). Dernæst 
følgerfortætning eller enhedens sammensmeltning med en ny ellerhøjere gruppe 
(kondensering for vanddevaerne og indvielsefor mennesket). Og til sidst ofrer 
gruppen af menneske- ellerdevaatomer sig til gavn for helheden. På den måde 
styrertjenestens og offerets lov hele det guddommelige 2. aspekt ialle dets 
dele, store eller små. Sådan er loven. Men selvom 
kærlighed er opfyldelsen af loven i menneskeriget, sker det adlidelsens og 
sorgens vej, og alle, der i sandhed elsker ogtjener menneskeheden, klynges op på 
korset, indtil det 6.
princip er fremherskende hos dem, og den 6. type stof i dereslegemer er helt 
underlagt den højere energi.82 For devaernes 
vedkommende er kærlighed også opfyldelsen af loven, menuden lidelse og sorg. For 
dem er den vejen med mindst mod-
stand, for de er moderaspektet, den feminine side af manifestationen, 
og det letteste for dem er at give, passe og pleje. 

82 »Mål dit liv ved tab og ikke gevinst, 

ikke ved vin, der er drukket, men vin, der er skænket, 

for kærlighedens styrke er kærlighedens offer,

og den, der lider mest, har mest at give.« 

Mrs. Hamilton King: Disciplene. 

 
 
 





Derfor udøser vanddevaerne deres hjerte i tjeneste for planteog 
dyreriget. I den forvandlende ild overvinder de alt, hvadder holder dem tilbage 
på det 6. underplan, og gennem okkult
»destillation eller fordampning« vil disse devaer i sidsteinstans blive en del 
af den luftformige ildgruppe og udgøreden ild, som er grundlaget for den 
guddommelige alkymi.

[side 831]

Generelt må man huske, at det faste stofs jorddevaer iløbet af evolutionen 
bliver vanddevaer og i sidste instansfinder vej til astralplanet, det kosmiske 
vandplan. De fysiskevanddevaer finder, gennem tjeneste, vej til det 
luftformigeunderplan og derfra til det kosmiske luftplan, hvor de 
blivermentalplanets devaer. Dette er, helt bogstaveligt og okkult,
forvandlingen af begær til tanke.

Luftdevaerne bliver i sidste instans den 4. æters devaer, ogfinder herfra, efter 
mange tidsaldre, vej til den 4. kosmiskeæter, det buddhiske plan. Disse tre 
grupper er altså kosmisk 
forbundet med: 

1. Det kosmiske astralplan og den konstellation, følelses- ogbegærenergi stammer 
fra.
2. Det kosmiske mentalplan og derfor med konstellationenSirius. 
3. Det kosmisk buddhiske plan og konstellationen Plejaderne. 
Sådan kan mennesket udarbejde hele processen, hvis detstuderer sin egen natur og 
analogiloven omhyggeligt.

Det luftformige underplans devaer. Når vi beskæftiger osmed elementalerne eller 
de mindre devaer, under de manipulerende 
devaer i denne omfattende gruppe, studerer vi ilddevaerne 
og de stoflige ildvæsener, der manifesterer sig i utallige 
former. De studerende kender nogle af denne gruppesunderinddelinger, som f.eks: 

Salamandrene eller de ildliv, clairvoyante kan se springe

omkring i en flammende ovn eller en vulkan. Denne grup


pe kan underinddeles i 4 grupper efter farve – rød, orange, 

 
 
 





gul og violet – hvoraf den sidste ligger meget tæt på den 4.
æters devaer. 

Agnichaitanerne. Det er en betegnelse, som bruges om deildliv, der er planets 
samlede stofmængde, sådan som vi såi første del af vores afhandling, og også om 
de små væsener 
der udgør manifestationens ild. Efterhånden som manstuderer og forstår den 
fysiske elektricitets sande natur, vilman erkende eksistensen af disse 
agnichaitaner. [side 832] 

Efterhånden som racen bliver clairvoyant – hvilket denutvivlsomt bliver i stor 
udstrækning i løbet af denne rodrace –
vil disse luftdevaer komme til syne, og da vil menneskerindse, at de arbejder 
med ildliv, og at de selv er nært forbundet 
med disse liv gennem deres egne legemers ild. Den formfor clairvoyance, der er 
ved at udvikle sig i denne rodrace, erhelt fysisk, og denne udvikling er, hvad 
man kunne forvente ihenhold til loven, for det er i den ariske rodrace, at 
mennesket 

– i denne 4. runde – bliver helt selvbevidst. Det indebærer 
færdigudviklet fysisk syn og den fulde brug af de tre fysiskesanser: høre-, 
føle- og synssansen. I næste rodrace vil astralclairvoyance være fremherskende, 
om end ikke almindeligudbredt, og dermed bliver det lettere at få kontakt med 
detbuddhiske plan. I de første rodracer i næste runde, den 5., vilder komme en 
gentagelse af denne rundes aktiviteter, indtilman i 5. rodrace når et punkt, som 
svarer til det, der er opnåeti hele denne runde. Mennesker vil begynde at udvise 
mentalclairvoyance. Sådan overlapper cyklerne hinanden, så ingenlivsenhed, 
uanset hvor lille og ubetydelig den er, går glip afudviklingsmuligheder.
Disse agnichaitaner på det 3. underplan bliver især påvirket 
af Saturns energi. Det er dem, der smelter og blandersubstanserne, og det er i 
forbindelse med dem, at forvandlingen 
af metaller bliver mulig. De har samme forhold til mineralriget, 
som vanddevaerne har til plante- og dyreriget. Deer, som det fremgår, forbundet 
med en planetlogos' og en 
sollogos' halscenter, og det er deres aktivitet, der muliggørlydtransmission. 
Det overrasker måske studerende og opfin-

 
 
 





dere, men i virkeligheden skyldes den hurtige udvikling aftrådløs kommunikation 
overalt, at en gruppe ilddevaer, somvi ikke før har haft kontakt med, er ved at 
nærme sig denmenneskelige vibration.

Ligesom hvert plan har sine 7 underplaner, kan hvertunderplan underinddeles, så 
der altså er 49 ildtyper på hvertplan eller 343 i hele solsystemet. Her ligger 
nøglen til mysteriet 
om »de 4 mellem de 3«, hvilket til tider har forvirret 
dem, der studerer de okkulte optegnelser. Der er mangemåder at læse disse tal 
på, 3 4 3, men den eneste okkultemåde, som kan antydes her, ligger i erkendelsen 
af, at de 3højere og 3 lavere planer [side 833] mødes i et 4. plan imellem 
dem. Dette 4. plan er okkult blevet kaldt »mødestedet«.
Når man husker, at målet for disse luftdevaer er den 4. kosmiske 
æter eller det buddhiske plan, og at de (i deres større ogmindre grupper) udgør 
den indre makrokosmiske og mikrokosmiske 
ild, kan man måske få en forestilling om den sandebetydning af den endelige 
forening af de to evolutionslinjer,
for menneskets mål er også det buddhiske plan.

I den 5. underinddeling af devavæsenerne på det 3. under-
plan er der altså nogle grupper, som bliver kontaktet nu idenne 5. rodrace. 
Resultatet af kontakten kan ses i fremkaldelsen 
af den responsvibration, som allerede er kommet tiludtryk i opdagelsen af 
trådløs kommunikation og radium.

Man vil også se en sideløbende forøgelse af de menneskelige 
spirillaers vibration, og det vil, før runden er forbi, resultere 
i, at den 5. spirilla i menneskets fysiske permanente atomvækkes til fuld 
aktivitet. 

Derfor kan mahachohanens nuværende arbejde i forbindelse 
med 7. stråle (der midlertidigt fungerer som syntesen af de5 typer energi, han 
råder over) opsummeres på følgendemåde: 

For det første. Han bruger den 7. type energi med henblikpå at fremme 
menneskeenhedens opfattelse af det fysiskeplans finere stof. Denne 7. stråle er 
en primær faktor medhensyn til frembringelsen af objektivitet. Energien fra det 
7.
planetsystems planetariske logos styrer det 7. plan. Det er den 

 
 
 





stråle, hvorpå devasubstans og ånd lettere kan mødes og til-
passe sig hinanden end nogen anden stråle, bortset fra den 3.

Mennesket er på nuværende tidspunkt fuldt bevidst på de3 lavere underplaner 
gennem en af sine sanser. Det er meningen, 
at det skal blive lige så bevidst på de 4 højere. Det måske gennem stimuleringen 
af den devasubstans, som udgørdets legemer. Det vil være resultatet af en 
dynamisk viljesindsats 
fra de transmitterende devaer, der oplader de manipulerende 
devaer og på den måde påvirker de utallige mindreliv, som udgør menneskets 
legeme, og også af det iboendemenneskes eller den indre tænkers forøgede 
sensitivitet overfor kontakten til legemet. Denne forøgede sensitivitet vilblive 
fremkaldt af belivelsen af den 5. spirilla, udfoldningenaf det 5. kronblad i 
[side 834] den egoiske lotus, og den grad-
vise åbning af det 3. øje gennem opvækkelsen af fem faktorerog deres sideløbende 
aktivitet: rodcentret, de 3 kanaler i rygsøjlen, 
og pinealkirtlen.

Alle disse faktorer er baseret på devaessensens aktivitet ogden øgede 
sensitivitet, den fremkalder hos tænkeren. Derefterfølger hans bevidste brug af 
de nyopvakte evner. På denmåde bliver den nære forbindelse og gensidige 
afhængighedmellem de to evolutionslinjer lysende klar.

For det andet. Mahachohanen arbejder (sammen med manu-
en) for tiden især med det luftformige underplans devaer. Dethar forbindelse med 
det nedbrydningsarbejde, de må udføre vedafslutningen af denne rodrace med 
henblik på at befri ånden forde snævre former. Derfor kan vi se frem til en tid 
med vulkanudbrud, 
ikke alene i den nuværende jordskælvs-og vulkanzone,
men også uventede steder. Før slutningen af århundredet kan viforvente alvorlige 
ødelæggelser i Californien og ligeledes iAlaska. 

Mahachohanens arbejde kommer også til udtryk i denvirkning, kundaliniildens 
devaer har på mennesket. Det er ensærlig gruppe agnichaitaner, som har nået et 
udviklingstrin,
der tillader dem at blive overført fra deres egen gruppe til engruppe, som er 
forbundet med en bestemt ild i mennesketslegemer. Denne ild er, på grund af dens 
nuværende aktivitet 

 
 
 





og styringen af denne aktivitet, ansvarlig for reaktionen modfysisk ægteskab 
overalt og højtudviklede menneskers ønskeom at undgå den ægteskabelige 
forbindelse og begrænse sigtil skabelse på det mentale eller astrale plan. Det 
skyldes entendens hos kønsorganernes manipulerende devaer til, vedhjælp af 
kundaliniilden, at søge op mod halscentret og virkedér. Alt dette sker i henhold 
til evolutionsloven, men i tidsrummet 
mellem årsag og berettiget virkning kan der gøresmegen skade i form af omgåelse 
af loven og deraf følgendelidelse. På grund af denne voldsomme reaktion mod de 
love,
der sikrer civilisationens beståen, er det blevet besluttet, at 
devaernes natur og funktioner i nogen grad må afsløres formennesket, og at deres 
plads i tingenes orden og mennesketsnære forbindelse med og afhængighed [side 
835] af dem skal 
gives ud.83 Men samtidig vil de måder, hvorpå de kan kontaktes, 
og de ord, hvormed de kan styres, blive holdt tilbage.

Omgåelse af den ægteskabelige forbindelse, der har dennespecielle årsag, 
forekommer kun blandt de højtudviklede ogracens selvstændige tænkere. 
Tilsvarende omgåelse i de storefolkemasser og blandt de lavere mennesketyper har 
andreårsager, og deres promiskuitet skyldes visse udviklinger afdyrenaturen i 
dens laveste manifestation. De mennesker, derer optaget af den nuværende 
civilisations behov, vil havegavn af at overveje disse to årsager. Da kan de 
samarbejdemed mahachohanen i arbejdet med at fremkalde den megetnødvendige 
overførsel af kraft fra et lavere til et højere centerog (ud fra deres viden) 
forebygge den ledsagende vellystighed. 
Det vil resultere i en vægring ved at besudle naturensstore kærligheds- eller 
seksualitetsimpuls.

Den ceremonielle stråle er ofte blevet kaldt »sønnens bryl


83 Hvis mennesket kan bringes til erkendelse af sit eget væsens og sin 
opbygnings natur og lære at forstå den logiske begrundelse for det, dersker, og 
hvis man kan vise racens tænkere, hvilke risici der er forbundetmed de nuværende 
begivenheder i devaevolutionen, kan man afværgemegen fare. Heraf kommer 
beslutningen om at udvide denne bogs ram-
mer, så den kan indeholde mere detaljeret information om devaevolutionen. 


 
 
 





lupsritual«, fordi ånd og stof kan mødes og forenes på dennestråle. Det faktum 
skal man også være opmærksom på denæste 100 år, for der vil komme store 
ændringer i ægteskabslovene. 
Den nuværende omgåelse vil uundgåeligt fremkaldeen reaktion, og lovene vil blive 
gjort strengere med henblikpå at sikre racen i en overgangsperiode. Ændringerne 
vil ikkesigte på at gøre det vanskeligere at komme ud af ægteskabet,
men virke i den anden ende, så at sige. Den opvoksende slægtvil blive ordentlig 
opdraget og beskyttet, og man vil ikketillade tilfældige og forhastede 
ægteskaber eller lade ungemennesker kaste sig overilet ud i ægteskabelige 
forpligtelser.
Der er ingen grund til at uddybe dette nærmere, for mennesker 
lærer ved at [side 836] løse deres egne problemer, og alt,
hvad lærerne på den indre side har lov til, er at give et vinkeller en 
antydning.

Et andet aspekt af mahachohanens arbejde på nuværendetidspunkt vedrører lyd og 
derfor netop de devaer, vi beskæftiger 
os med. På grund af menneskers dårlige ledelse og disharmoniske 
udvikling har lydene i verden, som f.eks. i de storebyer, i fabrikkerne og i 
forbindelse med krig, skabt en megetvanskelig situation for luftdevaerne. Det må 
modvirkes på eneller anden måde, og i fremtiden vil civilisationens bestræbelser 
gå i retning af at fremkalde protester mod ulemperne vedat leve så tæt sammen og 
give en udbredt tilskyndelse til atsøge ud på landet og til åbne områder. En af 
hovedinteresserne 
i fremtiden vil blive en tendens til at eliminere støj pågrund af racens 
stigende sensitivitet. Når vandets og atometsenergi bliver udnyttet til gavn for 
mennesket vil vores nuværende 
form for fabrikker, vores transportmetoder til vandsog til lands, så som 
dampskibe og jernbaner, blive fuldkommen 
revolutionerede. Det vil have en stærk virkning ikkealene på mennesket, men også 
på devaerne. 

c. Æterelementaler. 
Nu vil vi beskæftige os med det fysiske plans æteriske trineller 4 højeste 
underplaner. Disse æteriske trin er blot gradu-

 
 
 





eringer af stof, som er finere og mere forædlet, men ikkedesto mindre fysisk. De 
kaldes i de fleste lærebøger: 

1. Den 1. æter, eller atomart stof. 
2. Den 2. æter, eller underatomart stof. 
3. Den 3. æter, eller overæterisk stof. 
4. Den 4. æter, eller simpelthen æterisk stof. 
Den 4. æter er endnu den eneste, som anerkendes af videnskabsmænd, 
og den er genstand for deres nuværende undersøgelser, 
selvom de måske ikke er klare over det.

På det atomare underplan findes hele menneskehedensfysiske permanente atomer og 
devarigets annekterede atomer. 
Devaerne udvikler sig ikke som menneskeslægten. Dereinkarnerer [side 837] i 
grupper og ikke som individer,
selvom hver gruppe består af enheder og ikke har noget iretning af den 
involutionære gruppesjæl. Gruppesjælen påinvolutionsbuen og evolutionsbuen er 
forskellige. Den enebevæger sig mod differentiering og består af væsener, 
sombesjæles af ét fælles liv. Den anden er differentieret, og hvertvæsen er en 
individuel enhed af det ene liv, hel i sig selv, ogalligevel ét med helheden.

Der findes mange typer liv på de 4 æteriske planer, men vikan på nuværende 
tidspunkt kun beskæftige os med devalivet, 
idet vi husker, at devaevolutionen er lige så betydningsfuld 
som menneskeevolutionen. Disse devaer findes i stort 
antal, involutionære såvel som evolutionære, i alle grader ogtyper, og deres 
fysiske hersker er den store deva Kshiti. Haner en deva med samme rang og kraft 
som en stråles chohan.
Han hersker over alt på det fysiske plan, ud over menneskeriget, 
og som sit »råd« har han de 4 underordnede devaherrerfor de 4 æteriske trin. 
Sammen med disse devaherrer leder 
han et underordnet råd bestående af 7 devaer, som tager sig afalt, hvad der 
vedrører devaevolutionen og de større og mindrebygmestres arbejde.

På nuværende tidspunkt har den 4. eller laveste ætersdevaherre givet et medlem 
af sit eget råd den opgave at mø-

 
 
 





des med nogle af mestrene for at undersøge to ting: for detførste om man 
forsøgsvis kan tillade en tilnærmelse mellemde to evolutionslinjer, menneske- og 
devaevolutionen, og fordet andet om man kan afsløre nogle af de 
helbredelsesmetoder 
og årsager til fysiske handicap, som har forbindelse medden æteriske dublet. 

På det fysiske plan findes der devaer af alle typer og farver, 
men den fremherskende farve er violet, og heraf kommerden betegnelse, der så 
ofte bruges: »skyggernes devaer«. Medfremkomsten af ceremoniernes violette 
stråle får vi altså en 
forstærkning af den violette vibration, som altid findes pådisse trin, og det 
vil skabe store muligheder for kontakt mellem 
de to riger. Det er gennem udviklingen af æterisk syn(der er en egenskab ved 
menneskets fysiske øje) og ikkeclairvoyance, at denne gensidige opfattelse 
bliver mulig. Ogsammen med strålen vil der komme mennesker, som ér på denstråle, 
og som har en naturlig evne til at se æterisk. Der vil ofteblive født børn,[side 
838] der har lige så let ved at se æterisk,
som almindelige mennesker har ved at se fysisk, og efterhånden 
som harmoniske tilstande gradvis udvikler sig af detnuværende kaos i verden, vil 
devaer og mennesker mødes 
som venner. 

Efterhånden som de to planer, det astrale og fysiske, blander 
sig og smelter sammen og man oplever bevidsthedskontinuitet 
mellem de to, bliver det svært for mennesker at skelne 
mellem astrale og fysiske devaer. Til at begynde med vil manisær kontakte de 
violette devaer, for nogle af dem – de der haren højere rang – prøver helt klart 
at kontakte mennesker.
Skyggernes devaer har på det 4. æteriske trin en mørk rødviolet 
farve, på det 3. trin en lidt lysere violet, og på 2. trin enhelt lys violet, 
mens de på det atomare underplan har enstrålende gennemsigtig lavendelblå farve.

De følgende grupper er nogle af de devaer, man kan kontakte 
på det fysiske plan: 

 
 
 





Fire grupper violette devaer. De er knyttet til den æteriskedublet hos alt, hvad 
der findes på det fysiske plan, og kanigen deles i to grupper: de der bygger de 
æteriske dubletter, 
og dem hvis substans dubletterne bygges af.

Planterigets grønne devaer. Disse findes også i to grupper.
De er højtudviklede og vil primært blive kontaktet i forbindelse 
med magnetisering. De større devaer af denne ordenstyrer Jordens magnetiske 
steder, vogter over skovenesensomhed og bevarer områder på planeten, som det 
ernødvendigt ikke bliver krænket. De beskytter dem modforurening og arbejder på 
nuværende tidspunkt, sammenmed de violette devaer, midlertidigt under herren 
Maitre-
ya. Astralplanets rajaherre, Varuna, og hans broder Kshitier blevet indkaldt til 
Hierarkiets rådskammer til specielleforhandlinger, og ligesom mestrene prøver at 
forberedemenneskeheden på tjeneste for verdenslæreren, når hankommer, arbejder 
disse rajaherrer på tilsvarende måde iforbindelse med devaerne. De er energiske 
i deres arbejdeog intense i deres iver, men mennesket lægger dem storehindringer 
i vejen.

Luftens og vandets hvide devaer. De hersker over atmosfæren, 
arbejder med bestemte aspekter af elektriske fænomener 
og [side 839] styrer havene, floderne og vandløbene.
Blandt dem udtages, på et bestemt stadium af deres udvikling, 
skytsengle for mennesker, der er fysisk inkarneret.
Hver menneskeenhed har sin egen skytsengel. 

Hver devagruppe har en speciel evolutionsmetode og en

måde, hvorpå de udvikler sig og når et bestemt mål.
For de violette devaer går vejen gennem følelse og består i

at uddanne racen til at færdiggøre det fysiske legeme i dets to

dele. 
For de grønne devaer er tjenestevejen magnetisering, som

menneskeslægten endnu ikke ved noget om. Ved hjælp af

denne kraft beskytter de plantelivet og Jordens hellige steder.

Det er også deres arbejde, der giver menneskekroppen sikker


hed, for i resten af denne runde kommer kroppens næring fra 

 
 
 





planteriget.

For de hvide devaer ligger tjenestevejen i at beskytte menneskeslægtens 
individer, i pasningen og udskillelsen af typer,
i kontrollen med vand- og luftelementalerne og i meget, somvedrører fiskeriget.

Sådan består udviklingsvejen for disse fysiske devaer i attjene menneskeheden på 
en eller anden måde. De har megetat give og gøre for mennesket, og med tiden vil 
det gå op formenneskeenheden, hvad den må yde i forbindelse med devarigets 
udvikling. Sideløbende med menneskeslægtens evolution 
er der en kraftig fremskyndelse af devaernes udvikling.

Der er endnu nogle devaer, som der på nuværende tidspunkt 
ikke må siges meget om. De er kommet ind fra et andetplanetsystem og er 
specialister på deres felt. De har gennemgået 
menneskeriget og har samme rang som nogle af Hierarkiets 
medlemmer, idet de har valgt at blive og arbejde i forbindelse 
med den fysiske evolution. Der er ikke mange afdem – nærmere betegnet kun 12. 4 
arbejder i den violettegruppe, 5 i den grønne og 2 i den hvide, og de ledes af 
enoverordnet funktionær af samme rang som en chohan. Devaevolutionens 
tal er 6, hvor menneskets nu er 5, og ligesom 10står for det fuldendte menneske, 
står 12 for det fuldkomne i 
devariget. Denne gruppe [side 840] styrer de 3 førnævnte. Itilknytning til disse 
er der nogle underordnede grupper: 

Under gruppe 1 findes alle de elementaler, som arbejder medmenneskers æteriske 
dublet, alle de elementaler der udgørde æterlegemer livet bor i, og alle de 
elementaler som arbejder 
med såkaldt livløse tings æteriske dublet. Rækkefølgen 
angiver deres relative udvikling. De violette devaer erpå evolutionsvejen. 
Elementalerne er på involutionsvejen,
idet målet for dem er at overgå til det violette devarige.

Under gruppe 2 arbejder plantelivets feer, alfer som byggerog farver blomsterne, 
strålende små væsener der beborskovene og markerne, og elementaler som arbejder 
medfrugter, grøntsager og alt, hvad der dækker Jordens overflade 
med frisk vegetation. Her finder vi også de mindre 

 
 
 





magnetiseringsdevaer, som er knyttet til hellige steder,

talismaner og sten, og en særlig gruppe der opholder sig i

nærheden af mestrenes boliger, overalt hvor de findes.
Under gruppe 3 arbejder luftens og havets elementaler, syl


ferne, vandfeerne og de devaer, som beskytter hvert enkelt

menneske. 

Her er der kun givet almindelige retningslinjer. Listen er ikkekomplet og 
omfatter ikke de grovere elementaler, nisserne ogdem, der bebor Jordens mørke 
steder, byerne og de underjordiske 
huler. 

Æternes devaer har et lysende symbol i panden i form afen halvmåne, og den gør 
det muligt for clairvoyante at skelnedem fra de astrale devaer. 

Når vi beskæftiger os med æternes devaer finder vi, at de –
hvad manifestation angår – naturligt falder i to hovedgrupper.
Hver gruppe er repræsenteret på hvert af de 4 underplaner,
men denne gruppering må kun betragtes som én metode ud afmange mulige. Grupperne 
er, for det første de devaer, derformidler prana til alle livsformer. Det er en 
gruppe mellemliggende 
devaer, der kan opfattes som energiformidlere ideres forskellige 
differentieringer. Og for det andet de devaer,
der [side 841] udgør alle manifesterede formers æterlegeme.
Det er de fleste af de mindre devaer. 

Der findes naturligvis mange andre organiserede intelligenser 
i »røstens store hærskare« i tilknytning til denneprimære fysiske opdeling, men 
hvis den studerende vil betragte 
disse to grupper og undersøge deres forbindelse medmennesket og det himmelske 
menneske i hvis legeme, de bor,
kan han lære meget, som vil sætte ham i stand til at forståproblemer, der hidtil 
har været uløselige, og finde mangeting, som kan revolutionere den moderne 
videnskabs opdagelser 
og fremkalde ændringer af den fysiske krops pleje.

Devaerne og energi. Før vi begynder på disse to gruppervil det måske være klogt 
på dette sted at understrege, hvornødvendigt det er at huske, at når vi 
betragter det fysiskeplans æteriske trin, beskæftiger vi os med de planer, hvor 
den 

 
 
 





sande form findes, og vi nærmer os på den måde løsningen afmysteriet omkring 
Helligånden og Moderen. I denne erkendelse, 
og dens udvidelse til at omfatte hele solsystemet, liggerafklaringen af 
forbindelsen mellem systemets 4 højere planerog de menneskelige aktiviteters 3 
verdener. I makrokosmos 
har vi det overbevidste livs 4 planer eller de 4 centrale vibrationer, 
der danner grundlag for livet og energien i en planetlogos' 
og en sollogos' æterlegeme, og det bevidste og selvbevidste 
livs 3 planer, som udgør et himmelsk menneskes og detmægtige himmelske menneskes 
faste fysiske redskab.

Hvis man undersøger disse forhold i makrokosmos ogmikrokosmos nøje, vil det gå 
op for én, hvorfor okkultisteraldrig betragter det fysiske redskab som et 
princip. Helligånden, 
den der overskygger og indpoder livskimen i den ventende 
og føjelige jomfrumoder, dvs. stoffet, (og får hende til atvågne og begynde på 
sit store arbejde med at frembringe denguddommelige inkarnation), er en primær 
faktor i dette 2.
solsystem. På en måde, som er ufattelig for moderne tænkere,
var moderen eller den guddommelige aspirant til det kosmiske 
bryllups mysterier (i et tidligere system) den dominerende 
faktor. I det nuværende system er det, i relation til stoffet,
Helligånden. Derfor er det arbejde, der udføres på æteriskeplaner, og den energi 
og aktivitet, som udgår derfra, de faktorer, 
der primært [side 842] er ansvarlige for alt, hvad der erhåndgribeligt, 
objektivt og manifesteret på det fysiske plan.
Tilvæksten af stof omkring det vitale legeme og fortætningenaf substans omkring 
den vitale æteriske kerne er i sig selvresultatet af samspillet og den endelige 
vibrationsudvekslingmellem det, som kan kaldes resterne af en tidligere 
manifestation 
og den nuværende manifestations vibration.

Det er her – i forholdet mellem den firfoldige positiveelektriske energi og den 
tredobbelte modtagelige laveresubstans – at videnskabsmænd i sidste instans vil 
drage nogleafgørende konklusioner og finde: 

a. Selve stoffets hemmelighed, dvs. stof som vi kender ogopfatter det. 
 
 
 





b. Nøglen til skabelsesprocessen på det fysiske plan og denmåde, hvorpå tæthed 
og fasthed opnås på de 3 lavere trin.
c. Formlerne for organisk forvandling eller nøglen til deprocesser, hvormed 
grundstofferne, som vi kender dem,
kan opløses og kombineres på nye måder. 
Først når forskere er parate til at acceptere det faktum, at derfindes et 
vitalitetslegeme, der fungerer som brændpunkt ihver eneste organiseret form, og 
først når de er villige til atbetragte stoffer og former af alle grader som 
bestanddele af etendnu større vitalt legeme, vil den store gudindes, naturens,
metoder blive deres metoder. Hvis det skal ske, må de være 
forberedte på at acceptere den syvfoldige deling af det fysiskeplan, sådan som 
Østens okkultisme fremlægger den, og anerkende 
den syvfoldige manifestations trefoldige karakter: 

a. Shivas atomare energi, det 1. underplans eller det 1. æteriske 
plans energi.
b. De 3 efterfølgende æteriske planers vitale formbyggendeenergi.
c. De 3 faste fysiske planers negative modtagelige energi –
det luftformige, flydende og egentlige faste underplan.[side 
843] 
De vil i sidste instans også blive opmærksomme på samspillet 
mellem de 3 lavere og 4 højere i det store atom, der kaldesdet fysiske plan. 
Dette samspil gentager sig i fysikerens ellerkemikerens atom. Videnskabelige 
studerende, som er interesserede 
i disse spørgsmål, vil finde det umagen værd at betragte 
analogien mellem disse 3 typer energi og det, der forståsved ordene atomer, 
elektroner og ioner.

Alt, hvad der manifesterer sig (fra Gud til menneske),84 er 

84 Den hemmelige lære siger, at: »Gud, monade og atom svarer til ånd, 
tankesind og legeme i mennesket«. – H.L. 2, 335. 

 
 
 





resultatet af disse 3 typer energi, deres kombination, samspil,
og psykiske aktion og reaktion. I den logoiske manifestationsstore cyklus er det 
den 2. type energi, som dominerer og harevolutionær betydning, og det er derfor 
æterlegemet, somligger bag alt, hvad der er synligt, som er det vigtigste. 
Detgælder i lige høj grad guder, mennesker og atomer.

Der bruges megen tid på at spekulere over livets kilder,
aktivitetens udspring og de impulser, som ligger til grund 
forskabelsesprocessen. Hidtil har videnskaben arbejdet delvis iblinde og brugt 
meget tid på at undersøge de 3 lavere planer.
Den har især beskæftiget sig med moderen, det negativemodtagelige stof, og er 
først nu ved at blive opmærksom påhelligåndsaspektet eller den energi, som 
sætter moderen istand til at opfylde sine funktioner og udføre sit arbejde.

Hvis vi betragter det samme problem mikrokosmisk, bliver 
vi opmærksomme på, at mennesker først nu er ved at findekilderne til åndelig 
aktivitet og åndeligt liv. De højere planersenergi afslører sig først når 
mennesker begynder at betrædevejen og komme under indflydelse af buddhi, der 
strømmerned fra det 4. kosmisk æteriske plan.[side 844]

Og endelig, når videnskabsmænd er villige til at anerkendeog samarbejde med de 
intelligente kræfter, som findes påæteriske planer, og når de bliver overbeviste 
om, at alting erlevende, vil deres opdagelser og arbejde blive mere i 
overensstemmelse 
med tingene, som de virkelig er. Det vil, somførnævnt, ske, efterhånden som 
racen udvikler æterisk syn,
og okkultistens opfattelse bliver uigendriveligt bevist.

Her vil man have lagt mærke til, at i opregningen af de tohovedgrupper nævnte vi 
ikke den store gruppe bygmestre,
som esoterisk kaldes »de, der formidler ordet«. Jeg har kunbeskæftiget mig med 
de to grupper, som udgør »røstens hær-

Logos manifesterer sig i denne manvantara som manas (de guddommelige 
manasaputraer tilsammen), idet han bruger atomare hylstre tilevolutionære formål 
og med henblik på at udvikle det 2. aspekt, buddhieller visdom. Visdommen må 
have manas eller det intelligente tankesindsom sit grundlag. De er den samlede 
intelligens, der udvikler sig for atkunne udtrykke kærlighed. 

 
 
 





skare«. Det skyldes det faktum, at vi i denne del kun beskæftiger 
os med »hæren« eller de bygmestre, store og små, derdrives til aktivitet når det 
fysiske plans ord udtales. »De, derformidler ordet« på det 1. eller atomare 
underplan, modtagerden vibrerende lyd fra astralplanet, og idet de leder den 
gennem 
deres legeme, sender de den videre til de resterendeunderplaner. Af hensyn til 
overskueligheden kan vi sige, atder er 7 af disse »formidlere«. Tilsammen udgør 
de rajaherrens 
atomare fysiske legemer, og i en speciel okkult henseende 
udgør de (i deres lavere differentieringer på æteriskeplaner) summen af alle 
menneskers æteriske centre, ligesomet himmelsk menneske har sine centre på 
kosmisk æteriskeplaner.

Forbindelsen mellem centrene og æterisk substans, hvadenten det er i systemet 
eller mennesket, giver anledning tildybe overvejelser. »De, der formidler ordet« 
på det atomareunderplan af hvert plan, er devaer med stor kraft og 
storebeføjelser, og de kan siges at være forbundet med faderaspektet 
og legemliggøre elektrisk ild. De er alle helt selvbevidste,
idet de har gennemgået menneskestadiet i tidligere kalpaer.
De indgår også i de 7 primære hovedcentre i en sollogos' eller 
planetlogos' legeme.

Selvom de er forbundet med faderaspektet, er de ikkedesto mindre en del af 
Sønnens legeme, og alt efter hvilketplan de oplader, indgår de hver især i et af 
enten Solens ellerplanetens 7 centre – planetens når det kun drejer sig om 
detenkelte center, og Solens når centret betragtes som en integreret 
del af helheden. [side 845]

Hvert af disse store liv (der legemliggør devaenergi afførste grad) er en 
udstrømning fra i første instans den centraleåndelige sol og i anden instans en 
af de 3 primære konstellationer. 
I systemet falder de i 3 grupper: Gruppe 1 omfatter de
»formidlere af ordet«, som findes på de 3 lavere underplaneraf adiplanet eller 
det logoiske plan. Gruppe 2 består af destore bygmestre, der formidler ordet på 
systemets 3 næsteplaner, dvs. det monadiske, atmiske og buddhiske plan.
Gruppe 3 udgøres af dem, der opfylder en tilsvarende funk-

 
 
 





tion i de menneskelige aktiviteters 3 verdener. Dybest set erde i tredje instans 
også udstrømninger fra en af Store Bjørns7 stjerner.

I disse 3 udstrømmende kræfter finder vi oprindelsen tilalt, hvad der er synligt 
og objektivt, og med deres hjælp indtager 
vores solsystem sin plads i det større kosmiske system,
hvorved der dannes en bestemt grundlæggende kosmisk ild.
Tilsammen er de Sollogos' hoved-, hjerte- og halscenter, ognoget tilsvarende 
findes hos et himmelsk menneske, et menneske 
og et atom. Derfor sætter videnskabsmanden, når hanopdager atomets natur, sig i 
forbindelse med disse 3 typersolenergi og opklarer systemets centrale mysterium. 
Efterhånden 
som atomets tredobbelte natur bliver afsløret, vil menneskets 
og Guds tredobbelte natur også blive påvist. Gruppernes 
energi strømmer gennem den fysiske sol, og herfra udtaler 
de ordet for det plan, de specielt er beskæftiget med.

Den studerende må ikke begå den fejl at tro, at disse 7store »formidlere« er de 
7 himmelske mennesker. De udgørden ene halvdel af deres virkelige natur. Det er 
alt, hvad derkan siges om dette store mysterium, selvom man kan tilføje,
at set fra et andet synspunkt udgør de kun en tredjedel afderes trefoldige 
guddommelige natur. Mennesket er dobbelt,
idet det er ånd og stof, men under evolutionen er det tredobbelt. 
Sådan er det også med et himmelsk menneske, og herafkommer mysteriet.

De store »formidlere af ordet« på det fysiske plan, som erdet, vi beskæftiger os 
med her, er den opladende faktor iBrahmas halscenter. Her kan der gives en 
interessant opstilling 
af de trefoldige centre og de 3 guddommelige aspekter.
Den kan være til nytte for den studerende, men han må huske, 
at disse centre har til formål at frembringe og udsendeenergi. [side 846] 

 
 
 





1. Den, der formidler energi på det fysiske plan, udgør halscentret 
i Brahmas eller det 3. aspekts legeme.
2. Den, der formidler energi på astralplanet, udgør Brahmashjertecenter.
3. Den, der formidler ordet på mentalplanet, udgør det 3.
aspekts hovedcenter. 
Disse 3 rajaherrer, devaer eller formidlere udgør de 3 logoiske 
kraftcentre i de 3 verdener. De er det laveste energiaspektaf Brahma. 

4. Den, der formidler ordet på det buddhiske plan, udgørVishnus eller det 2. 
aspekts halscenter. Derfra udgår detord, som bygger et himmelsk menneskes eller 
en sollogos' 
faste fysiske form.
5. Den, der formidler energi på det monadiske plan, udgørVishnus eller det 2. 
aspekts hjertecenter.
6. Den, der formidler kraft på det atmiske plan, udgør Vishnus 
hovedcenter. 
Denne opstilling vil forvirre studerende, medmindre de gørsig klart, at vi her 
kun beskæftiger os med disse aspekter somtoleddede størrelser, og med et af 
leddene. Det fremgår, at iforbindelse med f.eks. vishnuaspektet, som 
manifesterer sigpå det 2. plan, vil dette plans energi virke som hovedcenterfor 
de efterfølgende planer, og hvis denne opfattelse forståsrigtigt, vil den 
afklare de andre.

Den, der formidler ordet på det første plan eller adi, legemliggør 
et kosmisk væsens halscenter. Af denne udtalelse kanman danne sig en rimelig 
forestilling om vores plads i detkosmiske system, og den fundamentalt fysiske 
karakter afsolsystemets 7 planer kommer også til udtryk her og illustrerer 
Brahmas eller Helligåndens natur.

Den gamle kommentar siger: 

 
 
 





»Brahma er én, men omfatter alligevel sin broder. Vish


nu er én, men findes dog ikke uafhængig af sin broder.

Han er yngre i tid, og alligevel langt ældre. Shiva er én

[side 847] og går forud for dem begge, og alligevel

kommer han ikke til syne, før de begge har gennemgået

deres cyklus.« 

Ovenstående syvfoldige opstilling kan, i henhold til analogiloven, 
lige såvel bruges om hvert plan, for formidlerne ogarbejderne på hvert plan 
udgør tilsvarende grupper. Mennesket 
kan også bruge denne opstilling i forbindelse med sine 7centre, og ved at 
sammenholde de to opstillinger kan det få atvide, hvilken type energi der 
strømmer gennem de enkeltecentre. Man kan ligeledes høre formidlerne udtale 
ordet medsærlig kraft i det planetsystem, der svarer til deres tone og erafstemt 
efter deres vibration. Derfor kan planetsystemernedeles i tilsvarende grupper, 
og det vil åbne et mægtigt forskningsområde 
for de studerende. De 7 prajapatier falder i togrupper på 3, og med én som den 
dominerende. Men når manstuderer solsystemet, planerne, planetsystemerne, 
mennesketog atomet, gør man vel i at huske, at under evolutionscyklerne 
falder grupperingen af energilinjerne eller -strømmenenaturligt i 4 dele: 

1. 1-3-3 
2. 4-3 
3. 3-4 
4. 3-1-3 
1. del kan forstås i henhold til analogiloven, når karakterenaf solsystemets 
atomare plan, de 3 kosmisk æteriske planerog de menneskelige aktiviteters 3 
planer udforskes i forbindelse 
med hinanden. 
2. del bliver lettere at forstå, når man gør sig klart, at der eren nær 
forbindelse mellem de 4 kosmisk æteriske planer ogde 3 lavere planer. Her kan 
det være en hjælp at studere detfysiske plans 4 ætere og 3 lavere underplaner. 
 
 
 





3. del har sin nøgle i opbygningen af mentalplanet meddets 3 formløse trin og 4 
formtrin.
4. del kan forstås, når den studerende danner sig en opfattelse 
af sin egen natur som en åndelig triade, et egoisk legemeog et trefoldigt lavere 
menneske. På samme måde kan hannærme sig 1. del ved at betragte sig som en 
primær kraft eller[side 848] monade, en tredobbelt sekundær kraft eller et ego,
og en trefoldig lavere energi eller personlighed, idet hanhusker, at vi her kun 
beskæftiger os med skabende energi ogmanifestationens brahmaaspekt, som det 
koordinerer sig medvishnuaspektet.
Pranaformidlerne. Vi har i en tidligere del af denne afhandling 
i nogen grad beskæftiget os med de devaer, derformidler prana til menneskets og 
planetens æterlegeme. Deer en afspejling af det guddommelige vishnuaspekt på 
detlaveste plan. Vores fysiske plans 7 underplaner afspejler påen uklar og 
fordrejet måde de 3 aspekter og er en mørk ogdunkel skygge af guddommen. Denne 
gruppe formidlere eransvarlige for 3 vigtige resultater og aktive på 3 
hovedområder. 


Det er de devaer, der beliver og frembringer alle sensitivelivsformers energi. 
Det er deres liv, som pulserer gennemalle planters, dyrs og mellemliggende 
livsformers æterlegeme, 
og som udgør den rasende ild, der strømmer rundt i alleæteriske redskaber. 
Blandt mange andre funktioner frembringer 
de Solens og alle andre legemers varme. De er årsag tilSolens, planetens og 
menneskets udstråling, og de nærer ogopretholder alle former. Okkult set er de 
mellemled mellemFaderen og Moderen på hvert plan, hvad enten det er i kosmos 
eller systemet. De stammer fra Solen og er nært forbundet 
med det logoiske og planetariske solar plexus, for evolutionsprocessen 
er, ligesom al anden manifestation, resultatetaf begær, der indvirker på de 
skabende evner og frembringerdet, som er objektivt.

Det er de devaer, der oplader de talløse små liv, som bygger 
alle synlige og håndgribelige formers æterlegeme, og somsætter gang i 
skabelsesprocesserne på det fysiske plans 3 

 
 
 





laveste underplaner. De devaer, der er engageret i denne formfor aktivitet, kan, 
i relation til systemet, deles i to grupper: 

a. Devaer som arbejder på systemets 4 højere planer ogderfra påvirker de 3 
verdener, idet de gennem refleksvirksomhed 
frembringer de ønskede resultater.
b. Devaer der arbejder i de menneskelige aktiviteters 3 verdener, 
idet de frembringer fast fysisk manifestation direkte.
[side 849] 

Alle de æteriske devaer, som formidler energi på det fysiskeplan, tilhører den 
anden gruppe i førnævnte opstilling ogbliver, alt efter hvilket underplan de 
arbejder på, styret af enstørre intelligens på et tilsvarende plan.

Der er også de devaer, som udgør alle undermenneskeligeformers 
tiltrækningskraft, idet de holder de 3 lavere naturrigers 
former sammen og på den måde frembringer manifestationslegemet 
for det store væsen, der udgør det samlede liv iriget, og de mindre væsener, som 
besjæler forskellige familierog grupper i det pågældende rige.

Den æteriske dublets devaer. Det emne, vi nu skal i gangmed, vedrører de devaer, 
der er altings æteriske dublet. Forden kloge studerende er det uhyre 
betydningsfuldt, for detafslører den måde, hvorpå alle former materialiseres i 
denfysiske verden.

Det er ikke hensigten med denne afhandling at følge materialiseringen 
af en form, sådan som den udgår fra det arketypiske 
plan og ved hjælp af guddommelig tanke (dvs. styretaf intelligente 
energistrømme) tiltrækker sig stof, efterhåndensom den reproduceres på hvert 
plan, indtil den til sidst fremtræder 
i sin mest kompakte form (på det fysiske plan). Endnuer ingen form fuldkommen, 
og det er dette faktum, der nødvendiggør 
cyklisk evolution og den fortløbende produktion afformer, indtil de nærmer sig 
virkeligheden i skikkelse ogfunktion. Den måde, former frembringes på, kan 
opstilles påfølgende måde: 

 
 
 





FORMSKABELSE 

1. Guddommelig tanke. . . . . . . . . 
Det kosmiske mentalplan. 
2. Guddommeligt begær. . . . . . . . 
Det kosmiske astralplan. 
3. 
Guddommelig aktivitet. . . . . . . Det kosmisk fysiske plan (systemets7 planer). 
Den logoiske udånding.. . . . . . . 1. plan.. . . . Lyden »A«.85 

Det er den første æteriske tilsynekomst af et solsystem pådet kosmisk fysiske 
plans atomare underplan. Alle livskim erlatente, og egenskaber er overlejret fra 
en tidligere solessens.
[side 850] 

Den logoiske lyd............. 2. plan..... Lyden »AU«.


Det er solsystemets legeme i den 2. æter, som er det arketypiske 
plan. Livskimene vibrerer eller spirer. De 7 energicentre 
er synlige. Den ene deva Agni fremtræder som 7.
Formen er nu potentielt fuldkommen. [side 851] 

85 Mantriske lyde. 

Et mantra er en kombination af lyde, ord og sætninger, der på grundaf særlige 
rytmiske virkninger opnår resultater, som ikke ville væremulige uden dem. Det 
helligste af alle de østerlandske mantraer, derindtil nu er givet ud til 
offentligheden, er det, som består af ordene:
»Om mani padme hum«. Hver stavelse i denne sætning har en hemmeligkraft, og i 
sin helhed har den 7 betydninger og kan frembringe 7 forskellige 
resultater.

Der er forskellige mantriske former baseret på denne formel og dethellige ord, 
og hvis man udtaler dem rytmisk og i forskellige tonearter,
kan man opnå forskellige virkninger, så som at påkalde beskyttendeengle eller 
devaer, eller udføre et bestemt arbejde, enten konstruktivteller destruktivt, på 
planerne.

Mantraets kraft afhænger af udviklingstrinet hos det menneske, sombruger det. 
Hvis det udtales af et almindeligt menneske stimulerer detdet gode i dets 
legemer, beskytter det og har også en gavnlig indflydelsepå dets omgivelser. 
Hvis en adept eller indviet siger det, har det uendelige 
og vidtrækkende muligheder for at fremkalde positive virkninger.

Der findes mange slags mantraer, men generelt kan de opregnes påfølgende måde: 

1. Nogle meget esoteriske mantraer som findes på det oprindelige 
 
 
 





Det tredobbelte logoiske ord. . . 3. plan.. . . . Lyden 
»AUM«. 

Solsystemets legeme fremtræder i det 3. æterplans substans, 
og de 3 fungerer som én. Logos' tredobbelte energikoordineres, og intet kan nu 
hindre evolutionens arbejde. De3 devagrupper er aktive, og den arketypiske form 
er ved atblive materialiseret. 

Det syvfoldige logoiske ord. . . . 4. plan.. . . . Ord med 7Logos' æteriske 
centre bliver aktive. stavelser. 

Solsystemets æterlegeme er nu færdigt, selvom det ikke vilvære fuldkomment før 
afslutningen af endnu en manvantara.
Det store vitalitetslegeme er parat til at oplade det faste fysiske 
redskab. De 7 centre med deres 49 primære kronbladevibrerer, og bevidsthed 
pulserer i hvert atom i systemet.

På dette stadium kommer der en pause, hvor der sker enkoordinering og 
stabilisering. Energien eller vibrationenforøges indtil det, med en samlet 
indsats fra alle 3 aspekter,
bliver muligt at objektivere det, der endnu er subjektivt. Derer en parallel til 
dette på det fysiske plan i menneskets indsatsfor at bringe sine forestillinger 
og begær igennem og materialisere 
dem. Grunden til, at så mange mennesker mislykkes iforsøget på at materialisere 
deres forestillinger, og derforbliver opfattet som fiaskoer, er, at de er ude af 
stand til at ydeen koordineret indsats og dermed sætte stoffet på det 
fysiskeplans 3 lavere underplaner i bevægelse. Det lykkes dem at 

sensasprog og er i Det store hvide broderskabs varetægt. 

2. 
Nogle sanskritmantraer der bruges af indviede og adepter. 
3. 
Mantraer som er forbundet med de forskellige stråler. 
4. 
Mantraer der bruges til healing. 
5. 
Mantraer som bruges i enten manuens, bodhisattvaens eller mahachohanens 
departement. 
6. 
Mantraer der bruges i forbindelse med devaerne og elementalrigerne. 
7. 
Specielle mantraer som er forbundet med ild. 
Virkningen af alle disse mantraer afhænger af hvilken lyd og rytme, deudtales 
med, og hvilke stavelser der betones. Den afhænger også af denevne, det 
menneske, som bruger dem, har til at visualisere og ville den. 

 
 
 





bringe deres forestilling igennem fra mentalplanet så langtsom til det fysiske 
plans 4. æteriske trin (ligesom Logos påkosmiske planer), og dér er deres energi 
opbrugt på grund aftre ting: 

a. Mangel på vedholdende koncentration eller vilje.
b. Mangel på integration med egoet.
c. En dårlig koordination mellem de to dele af det fysiskeredskab. 
Den logoiske sætning. . . . . . . . . 5. plan.. . . . Mantra med 
Det luftformige legeme. 35 strofer. 

Nu kommer solsystemet til syne i sin luftformige skikkelse, 
og energicentrene bliver slørede og skjulte. Tilvækst ogfortætning [side 852] 
skrider hurtigt frem. De tre grupperbygmestre koordinerer igen deres indsats, og 
der kommer nyedevaer ind på en bølge af energi fra det logoiske hovedcenter.
De mindre bygmestre reagerer på det logoiske mantra, somudtales ved hver 
manvantara, og de 7 energistrømme fra de 7logoiske centre rettes nedad. 

Den logoiske kærligheds-.. . . . . 6. plan.. . . . Digt med 42 
eller begærsang. vers. 
Det flydende legeme.

Denne sang eller vibration fremkalder en ny gruppe devaerfra det logoiske 
hjertecenter, og deres indsats forstærker deandres. Solsystemets flydende legeme 
kommer til syne i sine6 differentieringer. Fortætningen sker nu meget hurtigt, 
ogaktiviteten er betydelig voldsommere på grund af det tiltruknestofs større 
tæthed. 

Den logoiske »livets bog«. . . . . 7. plan.. . . . Bog med 49kapitler

Hele formen er nu åbenbaret. I løbet af evolutionen må den 
manifestere sit formål og sin natur. En tredje gruppe devaerfra det logoiske 
halscenter viser sig og arbejder sammen medderes brødre. Al ilden brænder, alle 
centre er aktive, og alle 

 
 
 





49 kronblade på det 4. eller buddhiske plan fremkalder enrefleksvirksomhed på 
det faste fysiske plan. 

Mennesker, som er beskæftiget med skabende virksomhed afen eller anden art, og 
frembringer former, der legemliggør enidé på Jorden, arbejder efter samme 
retningslinjer. Analogiener perfekt.

Hvad angår de mennesker, som intet skaber, og som kundrives til aktivitet af 
omstændighederne – og det er størstedelen 
af menneskeslægten – skal man være opmærksom på, atde indgår i et større og mere 
fremskredent væsens skabendevirksomhed. Men efterhånden som udviklingen af 
selvbevidsthed 
skrider frem, vil flere og flere mennesker bliveskabende og arbejde intelligent 
med devasubstans. Gradvisopgiver de deres passive holdning, men det betyder 
også, atde til at begynde [side 853] med vil gøre oprør mod lov ogorden, afslå 
at blive styret og være tilbøjelige til at følge deresindividuelle forestilling 
på bekostning af gruppen, stor ellerlille. Denne tilsyneladende fejl vil 
evolutionen selv og erfaringen 
afhjælpe, og efterhånden som bevidstheden bliver opmærksom 
på højere vibrationer, vil mennesket opdage formålet 
og planen med sin gruppes intelligens. Det vil oplevedenne plans skønhed og 
begynde at underlægge sine egneinteresser den større helhed og samarbejde 
intelligent. Det viltilbyde sin skabende evne, der før havde en 
separatistiskkarakter, som et frivilligt offer for den større energi, og detssmå 
planer vil blive opslugt af de større planer. Det er nu ikkelængere en passiv 
enhed, der er en kastebold for gruppensenergi, men bliver en positiv, aktiv og 
stærk kraft, som harofret sig på grund af en bevidst erkendelse af den større 
plan.

Det vil opdage, at der er levende kræfter i naturen, ogefterhånden som den 
større energi strømmer ind i det, vil detsegne latente evner vågne. Det ser og 
kender devakræfterne ogkan derfor arbejde intelligent med dem. Nogle vil det 
styre ogmanipulere, andre vil det samarbejde med, og andre igen vildet adlyde.

Det er erkendelsen af disse faktorer i forbindelse med 

 
 
 





devasubstans, lydens kraft og vibrationsloven, samt evnen tilat frembringe 
former i overensstemmelse med loven, derkendetegner den sande magiker. Her 
ligger også en af forskellene 
på den gode lovs og venstrehåndsvejens magikere. Enhvid magiker kan styre og 
manipulere devasubstans, og hangør det gennem et intelligent samarbejde med de 
større bygmestre. 
På grund af sit livs renhed og hellighed og sine vibrationers 
høje niveau kan han kontakte dem i en af deres grader. 
Skyggernes magiker styrer og manipulerer devasubstanspå det fysiske, astrale og 
lavere mentale plan ved hjælp af sinegen vibrations og videns kraft, men ikke 
gennem samarbejdemed de ledende bygmestre. Han kan ikke kontakte dem, fordihans 
karakter er uren og egoistisk og hans vibration for lav.
Derfor er hans kraft begrænset og destruktiv, og alligevelumådelig inden for 
visse grænser. [side 854]

De æteriske dubletters devaer falder i to grupper. Denførste gruppe er de mindre 
bygmestre, som under de storebygmestres ledelse former den æteriske dublet hos 
alt, hvadder kan ses og er håndgribeligt på det faste fysiske plan. Defindes i 
store mængder og er allestedsnærværende. De samlerog opbygger det materiale, som 
kræves til at forme altingsæteriske dublet, og det gør de i henhold til visse 
love og påbaggrund af visse begrænsninger. I den okkulte terminologikaldes de 
lyttende devaer, for det er dem, der modtager netopden lyd og tone fra det 
fysiske plans formidlere, de skal brugetil at samle substansen til en planlagt 
stofform. Man sigerogså, at »de har ører, men ikke ser«. De arbejder nært sammen 
med det faste fysiske legemes elementaler. Den andengruppe kaldes seende 
elementaler, for de findes i de 3 lavere 
underplaners stof og kan derfor se på det objektive plan i denokkulte betydning, 
som altid indebærer en overensstemmelsemellem syn og viden. De lyttende 
bygmestre samler stoffet, 
mens de seende elementaler tager det indsamlede stof ogindbygger det i en form. 
De findes i mange grupper alt efterderes udviklingsgrad, og nogle af dem kan 
opstilles på følgende 
måde: 

 
 
 





1. De der bygger det menneskelige redskab. 
Det er den højeste gruppe mindre bygmestre, og de erstærkt specialiserede. De 
vil blive behandlet mere detaljeret 
senere. 

2. De der bygger formerne i de 3 naturriger i deres to dele. 
For det første, mineralrigets bygmestre. Det er de 
arbejdere, som okkult kaldes »elementalalkymisterne«. Defindes i mange grupper i 
relation til de forskellige grundstoffer, 
metaller, kemikalier, mineraler og det, der kaldesaktive og radioaktive stoffer. 
De vogter to hemmeligheder:
monadens metallisering og metallernes forvandling.
For det andet, planterigets bygmestre. De findes i 
mange grupper og kaldes »overfladealkymisterne« eller
»de brobyggende enheder«. De bygger alle planteformersdubletter, og ligesom 
mineralrigets »alkymister« hovedsagelig 
er beskæftiget med ildens virksomhed, er disse andrealkymiske [side 855] 
arbejdere beskæftiget med den guddommelige 
manifestations væskeaktivitet. Derfor arbejderde sammen med vandets eller det 
flydende stofs devaer,
mens den førnævnte gruppe arbejder sammen med luftdevaerne. 
Her ligger et vink, men derudover er det ikkemuligt at uddybe emnet på grund af 
faren ved den viden,
som kan udledes. De skjuler tre hemmeligheder: den eneangår det forrige eller 
grønne solsystem, den anden vedrører 
brobygningens love eller vekselvirkningen mellemnaturrigerne, og den tredje er 
forbundet med den 2. rundeshistorie. Når denne hemmelighed afsløres, vil det 
bliveklart, hvorfor mennesket (i henhold til loven) burde værevegetar og ikke 
kødspiser. Videnskabsmænd er alleredeved at lære nogle ting om den anden 
hemmelighed, ogefterhånden som kendskabet til farvernes betydning vokser, 
kan de håbe på at få nogle glimt af den første. Dentredje hemmelighed vil ikke 
blive afsløret, før den 6. racelever på Jorden.

For det tredje, de der bygger alle dyrs æteriske form. 
Det er en gruppe, som er nært beslægtet med den, der 

 
 
 





bygger menneskeformen. De kom i stort antal fra et energireservoir, 
som blev holdt passivt, indtil et planetsystemsfysiske forhold berettigede deres 
aktivitet. Med dem komder meget af det, som er årsag til de nuværende 
tristeforhold, for en stor del af angsten, hadet og destruktiviteten 
hos dyrene skyldes, at deres legeme bygges og deresudvikling varetages af 
»ufuldkomne guder« (som H.P.B.
udtrykker det), der arbejder i ufuldkomment stof, som deendnu manipulerer på en 
ufuldkommen måde. Angstenshemmelighed ligger i æterlegemet og den type stof, 
detbygges af. 

3. De der bygger planetens æteriske væv. 
Deres arbejde er uhyre dunkelt og findes i tre dele: 
a. Materialiseringen af vævet. Den var først færdig i 4.
runde og blev bevidst fremskyndet i forbindelse medvores planet på grund af de 
karmiske forhold og i hen-
hold til den åndelige nødvendigheds lov. Der er enanalogi til dette i selve 
mennesket. I begyndelsen af 4.
rodrace [side 856] var det æteriske væv meget løstkoordineret hos mennesket. Men 
åndelig nødvendighedgennemtvang en hurtig befæstelse af det, og det er nu afen 
sådan beskaffenhed, at det udgør en barriere mellemdet fysiske og astrale plan. 
b. Opretholdelsen af det planetariske væv. Den vil fortsætte 
indtil 6. runde. I den periode skrider åndelig evolution 
frem med en vis grad af planetarisk tryghed, for vævet 
beskytter mod visse solimpulser og fungerer stort setsom et filter mod og 
fordeler af solkræfter. 
c. Nedbrydningen af vævet. Den indtræffer mod slutningen 
af den planetariske evolution. Dermed slipper denindespærrede planetariske 
livsessens ud og bliver absorberet 
af sit syntesesystem. Nedbrydningen kan kun beskrives 
med ordene perforering og opløsning. 
 
 
 





4. De der bygger planetvæsenets æterlegeme. 
Dette store involutionære liv må forblive et mysterium imange tidsaldre. Dets 
æterlegeme er ved at blive bygget,
og først i et andet solsystem vil det få konkret fysisk form.
Endnu er der ikke udviklet tilstrækkelig energi til, at detkan manifestere sig 
objektivt. Det er stadig subjektivt. Derfindes en analogi til det i solsystemet. 

5. De der bygger det planetariske legeme. 
Det sker i henhold til samme lov, som gælder for solsystemet 
og mennesket, men ligesom i solsystemet foregårdet på de højere planer. Her vil 
vi opfordre de studerendetil at spore forbindelsen mellem solsystemets planer og 
dekosmiske planer i den specielle henseende. 

6. De der bygger den æteriske dublet af alt, hvad mennesketskaber. 
Det er en speciel gruppe æteriske bygmestre som, i hen-
hold til karma, er tvunget til at virke i forbindelse medmennesker. [side 857] 

Det er kun nogle få ud af de mange grupper, som det er muligt 
at omtale, men det er unødvendigt at uddybe emnet, dader ikke er vundet noget 
ved at give flere oplysninger. Derkan kun gives små antydninger. Endnu er det 
hverken trygteller tilrådeligt at give mennesker en viden om de æteriskedevaer, 
som ville sætte dem i stand til at kontakte dem, og deter heller ikke klogt at 
samle de spredte oplysninger, derallerede er givet i forskellige okkulte bøger. 
Videnskabenbefinder sig på grænsen til nye opdagelser og er allerede påvej ind 
på de byggende devaers domæne. Det kræver forsigtighed. 
Men hvis de vink, som er givet ovenfor, studeres, hvisman tænker over 
bygmestrenes forskellige hemmeligheder,
og hvis man vedholdende og samvittighedsfuldt meditererover den esoteriske side 
af frimureri, vil den store arkitekts 
og hans mange hjælperes arbejde træde frem i et klarere ogmere omfattende lys. 
Der kan imidlertid gives et enkelt vink 

 
 
 





her, idet man ikke må glemme, at arbejdet har to sider:

Bygningen af tabernaklet eller bygningen af de midlertidige 
former er den guddommelige tømrers arbejde, mens bygningen 
af Salomons tempel eller den mere permanente struktur 
er den tilsynsførende arkitekts arbejde. Det ene vedrøreroperativt og det andet 
spekulativt frimureri i den sande esoteriske 
betydning af ordet.

Men de devaer, som former alle tings æteriske dublet ud afderes egen substans, 
må også tages i betragtning. Disse bygmestre 
er summen af al fysisk substans og udgør stoffet pådet fysiske plans æteriske 
trin. De findes derfor i fire grupper,
og hver gruppe har en særlig karmisk forbindelse med et afde 4 naturriger: 

Gruppe Plan Rige 

1........ 1.......Menneskerige 
2........ 2.......Dyrerige 
3........ 3.......Planterige 
4........ 4.......Mineralrige 
Derfor er substansen i menneskets højeste fysiske form atomar. 
Mesterens fysiske legeme består af atomart stof, og nårhan [side 858] ønsker at 
materialisere det på det faste fysiskeplan, former han omkring dette atomare 
stof et hylster af luftformigt 
stof, som er en præcis afbildning af alle de kendtefysiske træk. Substansen i 
dyrelegemets højeste form er den

2. æter, og her er en nøgle til alle hav- og vandformers forbindelse 
med dyret. Den højest mulige form, planternes liv kanantage, er den 3. æter. 
Disse forhold vil komme frem i 7.
runde, hvor de nuværende 3 naturriger, menneske-, dyre- ogplanteriget, findes 
objektivt i æterisk stof, som da vil værederes mest kompakte manifestation. 
Mineralriget har sinhøjeste manifestation i den 4. æters stof, og den 
forvandlinger allerede ved at ske, for alle de radioaktive stoffer, som nu 
bliver opdaget, er helt bogstaveligt ved at blive til stof i den
4. æters kategori. Relativt set nærmer mineralriget sig sinmulige manvantariske 
idealtilstand, og når vi kommer til 7. 
 
 
 





runde, er alle mineralliv (ikke former) overført til en andenplanet. Det vil 
ikke være tilfældet for de 3 andre rigers vedkommende. 


Den æteriske devasubstans påvirkes på to måder:

Den vækkes til specialiseret aktivitet ved udtalelsen af detfysiske ord, og den 
bygges til former af de mindre bygmestre.

Det er derfor klart, at den kommer under indflydelse af totyper kraft eller 
energi.

Nu vil vi ganske kort beskæftige os med devaernes bygningsarbejde 
i forbindelse med menneskets æteriske og fastefysiske legeme, og her vil det 
måske være lettere for os atbehandle emnet, hvis vi deler vores tanker i to dele 
og førstbeskæftiger os med de byggende devaer og mikrokosmos, ogderefter med de 
æteriske planers mindre bygmestre. 

d. Elementaler og mikrokosmos. 
Mennesket og de byggende devaer. I evolutionsprocessen arbejder 
mennesket, gennem reinkarnationsmetoden, med firetyper bygmestre og tre primære 
grader af byggemateriale ellerdevasubstans. 

Det har forbindelse med de formidlende devaer, som i relation 
til mikrokosmos findes på mentalplanets 4. underplan og[side 859] det astrale og 
fysiske plans atomare underplan.
Derudover har det forbindelse med de devaer, der er beskæftiget 
med: 

1. Den mentale enhed. 
2. Det astrale permanente atom.
3. Det fysiske permanente atom. 
Det samarbejder med de byggende devaer, som former æterlegemet 
og påvirker det faste fysiske stofs bygmestre, så detkommer i besiddelse af det 
fornødne fysiske redskab til sinobjektive manifestation.

Det er de fire primære devagrupper, der kommer underindflydelse af et ego. 
Tilsammen frembringer de det lavere 

 
 
 





menneske og manifesterer personligheden, egoets afspejlingog monadens skygge. De 
tre grader af byggemateriale, somindbygges i former gennem de fire ovennævnte 
gruppers aktivitet, 
kan her ganske kort betegnes som den mentale substans, 
der indbygges i mentallegemet, den astrale substans,
som indbygges i det astrale redskab, og det fysiske legemesstof. Disse 7 grupper 
udgør tilsammen det, vi kunne kaldebrahmaaspektet af mikrokosmos.

Set fra et andet synspunkt kan vi sige, at vi studerer solenglens 
eller -herrens indvirkning på måneenglene og denproces, hvormed solherren 
påfører forskellige aspekter af denlavere manifestation en bestemt rytme og 
vibration. Esoteriskgemmer det sig alt sammen i ordene i et meget gammeltskrift, 
der siger: 

»Idet månen roterer reflekterer den. Idet den reflekterer 

fremkalder den respons i det, der ingen udstråling hav


de. Disse tre, Solen, Månen og Moderen, frembringer

det, som gennemløber en lille cyklus og brænder.« 

Egoets første skridt i retning af at frembringe en »skygge« erudtrykt i ordene, 
»egoet udsender sin tone«. Det hæver stem-
men, og »røstens hærskare« reagerer umiddelbart på den(ligesom i den logoiske 
proces). Karakteren af de væsener,
der reagerer, afhænger af tonen og stemmens kvalitet. Hvilken 
status [side 860] og udviklingsgrad, den byggende deva,
som besvarer kaldet, har, afhænger af tonens dybde, højdeeller lydstyrke. Den 
egoiske tone har altså visse virkninger:

Den driver devaer, som formidler lyden, til aktivitet. Deudtaler et ord. 

Det når de lyttende devaer af anden grad, som modtagerdet og begynder at omdanne 
det til det, man kunne kalde enmantrisk sætning. Og nu begynder byggeprocessen i 
trefortløbende stadier. Mentallegemet bliver koordineret i trestadier, men alle 
stadierne overlapper hinanden. Når f.eks.
koordinationen af mentallegemet er i sit andet stadium, begynder 
det første stadium af den astrale fortætning. Den 

 
 
 





forløber i syv stadier (tre større og fire mindre), der overlap-
per hinanden på en kompliceret måde. Og igen, når det andetstadium er nået, 
udsendes der en vibration, som fremkalder 
respons i æterisk stof på det fysiske plan, og de devaer, derbygger den æteriske 
dublet, begynder på deres aktivitet. Påny gentages processen. Når disse devaer 
kommer til det andetstadium af deres arbejde, finder undfangelsen sted på det 
fysiske plan. Det er et vigtigt punkt at huske, for det bringerhele den 
menneskelige fødselsproces på linje med den herskende 
karmiske lov. Det viser, hvilken nær forbindelse der 
er mellem det subjektive og det håndgribelige og synlige.
Bygningen af den fysiske krop sker gennem den prænatalefases tre stadier: 

a. De byggende devaers arbejde i de 3½ måned, før livetrealiseres. Ved 
afslutningen af denne periode påbegyndestredje stadium af det æteriske legemes 
bygning.
b. Svangerskabets næste 3½ måneds bygningsarbejde.
c. Den sidste fortætningsproces i de resterende 2 måneder. 
Her ville det være interessant for de studerende at følgeoverensstemmelsen 
mellem denne måde at frembringe evolutionær 
manifestation på og det, der sker i et planetsystemmed dets runder og racer, og 
i et solsystem med dets manvantaraer 
og større cykler.

Hvis vi skal sammenfatte denne flygtige skitse, kan vi sige,
at de æteriske devaers arbejde ikke ophører ved menneskets[side 861] fødsel, men 
fortsætter, ligeledes i tre stadier derhar en nær analogi i et solsystems 
livsperiode.

Først arbejder de på at forøge menneskets fysiske redskab,
så det kan følge de to finere legemers vækstrater præcist. Detfortsætter, indtil 
mennesket er modnet. I det næste stadium 
består deres arbejde hovedsagelig i reparation og vedligeholdelse 
af kroppen i manddomsårene, så den kan stå mål meddet subjektive livs formål. 
Dette formål varierer ifølge sagensnatur alt efter menneskets udviklingstrin. 
Til sidst kommerdet stadium, hvor bygningsarbejdet ophører. Æterlegemets 

 
 
 





vitalitet afmattes, og nedbrydningsprocessen sætter ind.
Egoet begynder at trække sine kræfter tilbage. »Lyden« bliverfjern og svag. Der 
er mindre og mindre lydstyrke for de formidlende 
devaer at sende videre, og den oprindelige vibrationbliver svagere og svagere. 
Formørkelsesperioden begynder.
Først bliver den fysiske krop svag og ubrugelig. Så trækkeregoet sig tilbage fra 
centret og virker nogle få timer i denæteriske dublet. Derefter bliver den 
afkræftet, og sådan fortsætter 
processen, indtil alle hylstrene ét for ét er afkastet ogden egoiske »skygge« 
opløst.

De byggende devaers arbejde. Lad os nu betragte debyggende devaers arbejde på de 
3 planer, idet vi deler dem i 
to grupper: 

a. De der er beskæftiget med de permanente atomer.
b. De som er ansvarlige for byggeprocessen. 
De permanente atomers devaer. Denne devagruppe ersummen af de liv, der udgør den 
mentale enhed og de topermanente atomer. De har, som vi ved, deres plads inden 
forkausallegemets omkreds og er brændpunkter for egoiskenergi. Disse devaer er 
den højeste type bygmestre og udgøren gruppe liv, som er nært knyttet til 
solenglene. De findes i 
7 grupper forbundet med 3 af det logoiske, fysiske permanente 
atoms spirillaer. Disse 3 spirillaer er for disse 7 grupper 
liv, hvad de 3 primære stråler er for de 7 strålegrupperpå mentalplanets egoiske 
underplaner. Det lønner sig atmeditere over denne sætning, for den kan give den 
intuitivetænker megen information. Der er en overensstemmelsemellem de 3 
permanente [side 862] atomare triader og tilsynekomsten 
af mennesket i den 3. rodrace. En særlig interessant 
rækkefølge af de tre kraftlinjer kan ses i: 

a. Den involutionære gruppesjæls triader.
b. Tilsynekomsten af det tredobbelte menneske i 3. rodrace.
c. Triaderne i en selvbevidst enheds kausallegeme. 
 
 
 





Det er disse byggende devaer, som modtager lyden, når egoetudsender den gennem 
nogle af de formidlende devaer, og vedhjælp af den vibration, den fremkalder, 
aktiverer de denomgivende devaessens i dens to grupper: 

a. De der bygger formen.
b. De som indbygges i formen. 
De påvirker kun dem, der har en tilsvarende vibration. Bygningen 
af de 4 former, det lavere menneske (firfoldigheden)
virker igennem, følger nøjagtig de samme stadier, som bygningen 
af f.eks. en planets eller et solsystems faste fysiskelegeme gennemgår. Det kan 
følges hele vejen fra det tågedeog kaotiske stadium, gennem det brændende til 
det fastestadium, eller for de finere legemers vedkommende, detrelativt faste 
stadium. Der er ingen grund til at uddybe dettenærmere. H.P.B. har skitseret 
disse stadier i Den hemmelige 
lære,86 og de er blevet behandlet i en tidligere del af denneafhandling.

Vi har beskæftiget os en hel del med det arbejde, der udføres 
af de formidlende devaer på de 3 planer i de 3 verdener ogde devaer, som er 
forbundet med de relativt permanentebrændpunkter – de permanente atomer i 
kausallegemet. Nuvil vi betragte den gruppe bygmestre, som, idet de reagerer 
påde formidlende devaers tone og den oprindelige vibration fraden anden gruppe 
bygmestre, der vedrører det tredobbelte lavere 
selv, begynder at samle og forme den levende substans,
som er nødvendig for egoisk manifestation på de lavere planer. 
[side 863]

 Vi har set, at det egoiske arbejdes 3 første stadier består i: 

1. Udsendelsen af den rigtige tone – en tone der viser menneskets 
plads i evolutionen og karakteren af dets »psyke« eller 
ego.
2. Formidlingen af denne tone af solenglen og de tre grupper 
86 H.L. 1, 288-289. 

 
 
 





devaer, som er forbundet med de 3 permanente atomer.

3. Skabelsen af en vibration i disse atomer – en vibration der 
er på linje med tonen og efterhånden bliver så stærk, at denindvirker på den 
omgivende devasubstans og fremkalder 
respons. 
Disse kan betragtes som de 3 primære stadier, og vi ser funktionen 
(i forbindelse med mikrokosmos) af de 3 faktorer lyd,
farve og vibration, som i henhold til analogiloven afspejler de3 aspekter af 
makrokosmos. Her er også en overensstemmelsemed den funktion, kabbalaens 3 
første sephiroth har, idet manifestationens 
første fase flygtigt afspejles i egoets arbejde ide 3 verdener. 

Nu kommer den anden fase af processen, hvor bygningsarbejdet 
fortsætter, indtil mikrokosmos, mennesket, viser sig pådet fysiske plan. Den 
efterfølges af en tredje udviklingsfase,
hvor menneskets psykiske natur kommer til udtryk gennemde skabte former. Her er 
de to næste grupper sephiroth reproduceret 
i mennesket. Set fra et andet synspunkt viser det sigaltså at være 9, men i 
denne sektion er vi kun beskæftigetmed formens bygmestre.

Der er 4 grupper bygmestre: 

1. Mentallegemets bygmestre.
2. Astrallegemets bygmestre.
3. Æterlegemets bygmestre.
4. Den faste fysiske krops bygmestre. 
Hver af disse grupper kan underinddeles i 4, 7 eller 3, altefter hvilket plan de 
arbejder på. De studerende må huske, atder aldrig indbygges stof fra de to 
laveste underplaner af detfysiske og astrale plan i menneskets legeme, som det 
er 
sammensat [side 864] nu. Det har for lav en vibration og erfor groft for selv 
den laveste mennesketype på Jorden i vortid. Man skal også være opmærksom på, at 
hos det almindelige 
menneske vil mængden af et underplans stof afhænge afdets naturs dybde og dets 
placering på evolutionsstigen. De 

 
 
 





devaer, der bygger menneskets legeme arbejder under en afde lavere karmaherrers 
ledelse. Disse herrer findes i 3 grupper, 
og en herre fra den 3. gruppe har til opgave at overvågemenneskets bygmestre på 
de 3 planer. Under ham findes dernogle karmiske væsener, som igen er delt i 
følgende grupper: 

1. 3 karmiske væsener der på de karmiske herrers vegne eransvarlige for arbejdet 
på de 3 planer.
2. 5 karmiske herrer som arbejder i nær forbindelse medracernes manuer og er 
ansvarlige for den korrekte bygningaf de forskellige racetyper.
3. Karmiske væsener der er ansvarlige for vor tids underracetyper.
4. Nogle mellemliggende væsener som (inden for disse 3grupper) repræsenterer de 
7 stråletyper.
5. Karmiske væsener der er specielt forbundet med de æteriske 
centres funktion og deres respons på de forskelligeplanetariske centre.
6. De der fører optegnelserne. 
Disse forskellige intelligenser manipulerer byggekræfterneved hjælp af 
energistrømme, som sættes i bevægelse, nåregoet udsender sin tone. Man må huske, 
at på sit eget plan eregoet mere eller mindre bevidst om sin karma og ved, 
hvadder må gøres for at fremme væksten i den kommende inkarnation. 
Derfor arbejder det sammen med disse herrer, men erkun i direkte kontakt med et 
væsen fra 6. og 4. gruppe. For detenkelte egos vedkommende udføres arbejdet 
gennem disse to,
og de sætter lovens maskineri i gang (efter at det har udsendt 
sin tone).

De devaer som bygger menneskets personlighed er ogsådelt i 7 hovedgrupper. Alle 
devaer er, ligesom de menneskelige 
monader, underlagt en af de 7 stråler og reagerer på en afde [side 865] 7 
logoiske strømme af ildenergi. Derfor afhænger 
den type devasubstans, der påvirkes, af et menneskesegoiske stråle.

Disse bygmestre arbejder med visse elementaler, men det 

 
 
 





er kun på det fysiske plan, man kan give et indtryk af deresnatur og arbejde. 
Elementalerne er de små væsener, som, idetde følger den plan, bygmestrene 
legemliggør, blindt byggerlegemets struktur og former de hylstre, egoet skal 
udtrykkesig gennem. På de æteriske planer bygger de den virkelige
»form« af æterisk substans og frembringer et hylster med etkompliceret netværk 
af ildtråde, der i virkeligheden er enforlængelse af sutratmaen eller 
livstråden. Efterhånden somnetværket væves og sammenflettes, belives det af 
livsenergien, 
der sendes ned fra egoet, ligesom Shiva, Faderen, giverSønnen det virkelige 
»bios« eller liv, mens Moderen bygger,
varmer og nærer legemet. De æteriske elementalers arbejdekulminerer, når 
sutratmaen er forbundet med de 3 fysiskecentre i kraniet – pinealkirtlen, 
hypofysen og altamajorcentret. 
Okkult set er den vigtigste forbindelse sutratmaensindstrømning i hovedcentret, 
det center æterlegemets livtrækker sig ud gennem i dødsøjeblikket. Det er det 
vitalepunkt. Ved 7-årsalderen har livets »tråd« delt sig i 3 grene,
som går ud til de 3 centre. Dette faktum vil med tiden vise sigat være uhyre 
interessant for videnskabsmændene. De vilopdage, at en hel del imbecilitet eller 
retardering har sinoprindelse i den æteriske forbindelse med disse 3 centre. 
Detæteriske væv er bogstavelig talt et fint netværk af ildtråde,
der spreder sig over centret og danner et temmelig stortområde. Det adskiller 
det astrale og fysiske legeme. I solsystemet 
findes der et tilsvarende område, som de kosmiske 
kræfter må passere på sin vej ud til de forskellige planetsystemer. 


Der er 3 faste fysiske elementalgrupper, der drives tilaktivitet af bygmestrene: 

a. De luftformige elementaler.
b. De flydende elementaler.
c. De egentlig faste elementaler. [side 866] 
Den første gruppe er beskæftiget med ildkanalerne, menneskekroppens 
ild og de forskellige luftarter, som findes i den 

 
 
 





menneskelige organisme. Den anden gruppe arbejder medkredsløbet og al væsken, 
saften og vandet i kroppen, mensden tredje primært er knyttet til bygningen af 
skelettet gennem 
den rigtige fordeling af mineraler og kemikalier. Her eret vink med hensyn til 
medicin. Det er en okkult sandhed, atligesom vandets devaer og elementaler er 
nært forbundet medplanteriget, og begge med følelsernes plan, Logos' 
flydendelegeme, ligger kuren for de af menneskets sygdomme, somangriber 
kredsløbet, nyrerne, blæren og smøringen af leddene, 
i plantedele, og frem for alt den rigtige tilpasning af følelsesnaturen. 


Men der er mange andre indflydelser end de ovennævnte,
som må tages i betragtning, når man beskæftiger sig med detmenneskelige legemes 
bygmestre. Ikke alene påvirkes de af: 

a. Et menneskes tone, 
b. Den farve, de formidlende devaer udstråler, 
c. De karmiske væsener, 
men også af: 

d. Gruppens karma og vibration, der tiltrækker en andengruppe væsener og 
bygmestre og på den måde påvirker etmenneskes legemer.
e. Racekarma, en udvidelse af ovenstående. 
f. 
Kræfter, der når planeten fra andre planetsystemer ellergennem dannelsen af en 
systemisk trekant.
g. En kosmisk krafttrekant, som kan bringe væsener og energier 
ind fra et hvilket som helst planetsystem, alt efter denplanetariske logos' 
karma. 
Det vil derfor være klart for den studerende, hvor kompliceretemnet er, og i 
hvor høj grad, hvert menneske er resultatet afkraft af en eller anden art – 
primært egoisk, men også planetarisk 
og endog systemisk. Alligevel vil intet menneske nogensinde blive udsat for 
omstændigheder, der er uoverkommelige, 
når først det har nået det punkt, hvor det intelligent stiller 

 
 
 





sig [side 867] på evolutionens eller Guds side. Før da kan ogvil det blive 
drevet af omstændighedernes storme. Presset fragruppe- og racekarma vil tvinge 
det ind i situationer, som ernødvendige, hvis det skal vågne op til sine egne 
iboende muligheder. 
Men så snart det selv bliver en bevidst bygmester,
der søger at styre sin lavere naturs kræfter og devaer og bygge 
Salomons Tempel, vil det ikke længere blive underkastet 
de førnævnte omstændigheder. Da bliver det en hersker, enbygmester og en 
formidler, indtil det bliver ét med solenglene, 
og menneskeevolutionens arbejde er udført.

Hvad der er sagt ovenfor er uhyre overfladisk, og der erkun meddelt det, som har 
dybtgående betydning for mennesket 
på nuværende tidspunkt. Man må selv drage sine konklusioner 
ved hjælp af analogiloven. Og man må hele tiden væreopmærksom på, at vores 
grundlæggende opfattelse vedrørerildenergi, kraftcentre der sættes i bevægelse 
og holdes aktivtvibrerende af større centres pulserende rytme. Hver form 
eropbygget af ildatomer eller livfulde væsener, der holdes sammen 
af større væsener i et større hylster – hvor det større hylster 
forholder sig til det mindre som makrokosmos til mikrokosmos. 
Alle disse grupper byggende liv kan deles i 3 grupper 
energienheder, hvis natur kan udledes af sætningerne: 

1. Grupper af liv der besjæles af dynamisk energi.
2. Grupper af liv som besjæles af stråleenergi.
3. Grupper af liv der besjæles af atomar energi. 
Disse er igen summen af de 3 ildformer: elektrisk ild, solildog ild ved 
friktion. Med hensyn til det kosmisk fysiske planses overensstemmelsen med 
systemets plan af følgende opstilling: 


 
 
 





1. Dynamisk energi. . . . . Elektrisk ild.. . . . . . . 
Atomart underplan.
1. æteriske trin. 
Adiplanet. 
2. 
Stråleenergi. ........ Solild............. 3kosmiskæteriske 
trin. 
Logoisk æterlegeme. 
3. 
Atomar energi. . . . . . . Ild ved friktion. . . . . 3 verdeners 3 planer.
Logoisk fast redskab. 
[side 868] 

Med tiden vil man opdage, at hvert plan afspejler denne or-
den på en interessant måde. 

III. MENNESKET, EN SKABER I MENTALT STOF 
1. Skabelsen af tankeformer. 
Det emne, vi nu skal begynde på, kan ikke behandles fordirekte på grund af de 
faremomenter, som er forbundet meddet. I skabelsesprocesserne beskæftiger 
mennesket sig medelektriske fænomener af en eller anden art, med det der 
påvirkes 
direkte af hver tanke, som udgår fra det, og med de mindre 
liv der (tilsammen), set fra et bestemt synspunkt, udgøren kilde til virkelig 
fare for mennesket. Vi kan formulere det,
der kan siges, i en række udtalelser.

a. Meget af det, som har en ulykkelig karakter i verden,
kan føres direkte tilbage til menneskets forkerte manipulation 
af mentalt stof, til en fejlagtig opfattelse af selve stoffetsnatur, og til 
farlige tilstande der er fremkaldt af menneskerssamlede skabende indsats op 
igennem tiden.
Der er opstået misforståelser med hensyn til formålet meduniversets vitale 
væsker, og det har, ligesom visse forvrængninger 
af det astrale lys, forøget lidelserne og fremkaldt etunderordnet eller 
sekundært blændværk eller afspejlet lys,
som intensiverer den maya, der allerede er skabt. Dennesekundære afspejling er 
frembragt af mennesket selv i detsevolutionære forsøg på at afbalancere 
modsætningsparrene oghar fremkaldt en tilstand, som må udbedres, før den 
virkelig 

 
 
 





okkulte afbalancering begynder. Den kan betragtes som heleden store 
manifestation (skabt af mennesket alene), der kaldes 
»tærskelens vogter«.

En af de største hindringer på tilbagevejen, en hindringmennesket inden for 
visse okkulte grænser helt klart er ansvarlig 
for, er de besjælede former, det har frembragt ligesiden midten af den 
atlantiske rodrace, hvor tanken langsomtbegyndte at få betydning. Egoismen, de 
lave motiver og denvillige respons på skadelige impulser, som kendetegner 
menneskeheden, 
har fremkaldt en tilstand, der ikke findes andre 
steder [side 869] i systemet. En gigantisk tankeform overskygger 
hele menneskeheden, en tankeform som er bygget afmennesker overalt og til alle 
tider, opladet af vanvittige begær 
og onde tilbøjeligheder til alt det værste i mennesketsnatur, og holdt i live af 
dets lavere begærs tilskyndelser.
Denne tankeform må nedbrydes og spredes af mennesket selvi den sidste del af 
denne runde, før afslutningen af cyklen, ogdens spredning vil blive en af de 
kræfter, der fremkalderinterplanetarisk pralaya. Det er dette stykke kreativt 
makværk, 
hvis man kan kalde det det, de store er optaget af atnedbryde, men i henhold til 
karmaloven skal det gøres afdem, der har skabt det, og derfor må mestrene udføre 
deresarbejde indirekte ved i stadig stigende grad at oplyse mennesker, 
så de klart kan se denne »vogter på tærskelen« til detnye liv og modstanderen, 
som står mellem det 4. og 5. naturrige. 
Hver gang en menneskesøn betræder prøvevejen, lettesderes arbejde, for det 
betyder, at en lille strøm af livsenergi erledt ind i nye kanaler og væk fra den 
gamle strøm, der hartendens til at belive og nære den skadelige form. Endnu 
enbevidst angriber kan blive uddannet til at medvirke i nedbrydningsarbejdet. 
Hver gang en indviet optages i logegraderne,
betyder det, at en ny og magtfuld medarbejder kan hjælpemed til at bringe kraft 
ned fra højere planer til opløsningsarbejdet. 
I forståelsen af disse to former for aktivt arbejde(aspirantens og den 
indviedes) ligger der meget af vital interesse 
for den ihærdige analogistuderende. Her ligger nøglen tildet nuværende problem 
med ondskaben i verden og det 

 
 
 





stærke hold, stofaspektet har på det åndelige aspekt. Dennegigantiske tankeform, 
som er produktet af menneskets uvidenhed 
og egoisme, holdes i live og oplades på tre måder: 

For det første af summen af individuelle menneskers skadelige 
begær, ondskabsfulde hensigter og egoistiske tendenser.
Hver forkert tanke forøger, når den legemliggøres i taleeller manifesteres i 
handling på det fysiske plan, detteskadelige væsens omfang.

For det andet af den pleje og omhu der udvises af skyggernesbrødre, og det som 
kan kaldes den »kosmiske ondskabs«
repræsentanter, der (i henhold til det 4. eller menneskelige[side 870] hierarkis 
karma i denne 4. runde) påtager sigdet enorme ansvar at stimulere den sekundære 
belivelse af 
tankeformen og frembringe så alvorlige forhold, at derkommer en hurtig, 
lovmæssig krystallisering, og den endelige 
nedbrydning bliver mulig. Det vil gavne de studerendeat udvide deres horisont 
med hensyn til ondskabens formålog den rolle, onde kræfter spiller i den 
generelle plan.

For det tredje af den energi og vibration der stadig findes somen overlevering 
af kraft fra et tidligere solsystem og enudstrømning fra det, der i dette 
solsystem ikke længerebetragtes som et princip. 

Det er de tre primære faktorer, de store må tage i betragtningi deres arbejde 
med at sætte mennesker i stand til at befri sigfor denne selvskabte forms 
indflydelse, nedbryde det de selvhar opbygget, og rive sig løs fra de 
illusoriske skygger, denhårdnakkede vampyr, de har næret og styrket i tusindvis 
af år,
kaster. 

Denne nedbrydning fremkalder de store primært på firemåder: 

(1) Gennem styrken af deres forenede tanker og meditationer. 
(2) Gennem arbejdet med at undervise og uddanne mennesker, 
så de kan bryde ud af den blinde gruppevirksomhed,
blive bevidste kraftcentre og medvirke til nedbrydningen. 
 
 
 





Dette arbejde må udføres fra mentalplanet, og heraf kommerden vægt, der lægges 
på at lære disciple at meditere og arbejde 
med mentalt stof. 

(3) Gennem brugen af nogle mantraer og ord som bringerinterplanetarisk kraft af 
4. orden ind. Denne kraft rettes moddet 4. skabende hierarkis (det 4. eller 
menneskelige riges)
forvredne skabning, så den styrker nedbrydningsarbejdet. Enstor del af dette 
arbejde udføres af nirmanakayaerne.
(4) Gennem stimuleringen af menneskers egoiske legemeså solenglene kan udkæmpe 
deres konflikt med månegudernemed større præcision og kraft. Det er den sande 
krig i himlen.
Efterhånden som solguderne87 stiger længere ned mod detfysiske plan og derved 
får stadig stigende kontrol over månevæsenerne, 
[side 871] bliver menneskers tanker og begærrenset og forædlet. Solilden slukker 
månelyset, og efterhånden 
forvandles den lavere natur. Til sidst stråler solenglene ial deres glans gennem 
den lavere natur på det fysiske plan,
idet denne natur giver flammerne brændstof. Gradvis dør denforhadte »vogter på 
tærskelen« udsultningens død og går iopløsning på grund af manglende vitalitet, 
og mennesket er 
87 
Solguderne er de »faldne engle«. – H.L. 3, 283. 

a. 
De varmer skyggerne … de menneskelige legemer. 
b. 
De varmes igen af monaden eller atma. – H.L. 3, 110-111, 280-281. 
c. 
De er visdommens slanger. – H.L. 3, 236-237. 
d. 
Deres natur er viden og kærlighed. – H.L. 4, 55. 
e. 
De kommer ind fra det kosmiske mentalplan. – S.D. III, 540. 
Egoet eller solenglen er spærret inde. – H.L. 2, 281. 

a. 
Det må befri sig for sanseopfattelsens slaveri. 
b. 
Det må se den ene virkeligheds lys. 
c. 
Det guddommelige ego er fængslet i en jordisk form. – H.L. 4, 105. 
d. 
For at »genløse menneskene«. – H.L. 3, 249. 
e. 
For at »skænke dem menneskelige følelser og aspirationer«. – H.L.
3, 249. 
f. 
Soldevaerne »skænker mennesket intelligens og bevidsthed«. – H.L.
1, 219. 
 
 
 





befriet. 

b. På nuværende tidspunkt udgår en stor del af det menta-
le stofs manipulation og indbygning i en eller anden form fralavere planer og er 
resultatet af stærkt begær baseret påfysisk tiltrækning. Begærlegemet, og ikke 
mentallegemet, erfor de fleste mennesker det mest dominerende og skaber (pågrund 
af to grupper måneherrers kraft) så stærk en vibration,
at den tredje gruppe månevæsener, der bygger mentallegemet, 
tvinges til at reagere. Derved bliver hele den trefoldigelavere natur straks 
engageret i den sørgelige proces med atfodre den frygtede »vogter«. Energien 
følger vejen medmindst modstand. Som vi ved, er en af egoets vigtigste opgaver 
at påføre sin skygge og afspejling, det lavere menneske,
en ny rytme, og det er denne proces, der med tiden lederenergi væk fra 
menneskets [side 872] forvredne skabning ogbringer dets vibration i harmoni med 
solenglens.
Devaerne, der udgør selve stoffets samlede energi, erligeglade med, hvilken form 
de bygger. De reagerer ansvarsløst 
på energistrømme, og kilderne til energien er ikke deresproblem. Så når man 
opdager, at en af menneskets primæreopgaver består i at styre energistrømme fra 
mentalplanet ogskabe det, der ønskes på højere planer, bliver menneskets 
plads i den kosmiske plan mere tydelig og levende. Mennesker, 
som helhed, gennemgår en evolutionær udvikling, dertager sigte på at gøre dem 
til bevidste skabere i stof. Detindebærer: 

En erkendelse af det arketypiske plan.

En forståelse af de love, som styrer naturens byggeprocesser.

En bevidst og beredvillig skabelsesproces, så mennesketarbejder efter idealet, 
underkaster sig loven, og frembringer 
det, der er på linje med den planetariske plan og bedstfremmer racens 
interesser. 

En indsigt i energiens natur og evnen til at styre energistrømme 
og opløse (eller trække energi tilbage fra) alle former ide 3 verdener. 

En opfattelse af devaernes natur, deres beskaffenhed og funk-

 
 
 





tion som bygmestre, og de ord og lyde, hvormed de styresog ledes. 

Når menneskeslægtens energistrømme udelukkende kommerfra egoiske planer, og når 
begær er forvandlet og det 5. princip 
vakt til live og i sidste instans oplyst af det 6., da og førstda vil impulserne 
fra de lavere planer dø ud og »tærskelensvogter« (som nu hjemsøger 
menneskeheden) også dø. Medandre ord, når Planetlogos' faste fysiske legeme 
(bestående afstof fra de menneskelige aktiviteters 3 verdener) er helt rensetog 
belivet med den livskraft, der kommer fra æteriske planer,
og når alle hans centre (bestående af menneskeenheder) erfuldt aktive, vil disse 
centre blive kanaler for ren kraft og etvæsen som »vogteren« være en umulighed.

Alt, hvad jeg her har sagt om denne »vogter på tærskelen«
til vejen mellem de to store riger, det 4. og 5., kan den studerende 
[side 873] verificere hos sig selv. Hver eneste oprigtige 
aspirant til mysterierne står ansigt til ansigt med dennevitale form, som han 
selv har bygget og næret gennem sinetidligere inkarnationer, og som 
repræsenterer summen af hansskadelige begær, motiver og tanker. I umindelige 
tider harden udsuget ham og repræsenteret det, han ikke har opnået.
Den påvirker ikke alene ham selv men også alle de enheder,
han kontakter og møder. Når han vil nedbryde den, må hanbruge metoder, der 
svarer til dem, de store har brugt, og davil han gennem sin solengels voksende 
magt, gennem sitegos kraft, gennem studiet af loven, kendskab til lydensvirkning 
og kontrol med talen, i sidste instans fremkaldedens opløsning. Den gamle 
kommentar siger: 

»Solenglen må slukke måneenglenes lys, og da vil det,
der har været en hindring, som følge af mangel på varme 
og lys ikke længere eksistere«. 

 
 
 





c. Endnu er det kun få mennesker, som bevidst og medfuldt overlæg kun arbejder i 
mentalt stof. Den energi, mennesker 
bruger, er som regel kama-manasisk eller begær plus detlavere tankesind, med en 
overvægt af begærkraft sådan somman kunne forvente. Det kan udledes af den anden 
udtalelse. 
Hele evolutionens tendens går i retning af at fremkalde evnentil at bygge i 
mentalt stof, og to ting venter racen:
For det første spredningen af ubestemmelige masser afkama-manasisk stof, der 
omgiver praktisk talt hvert enestemedlem af menneskeslægten og skaber en mørk og 
dunkeltåge i og omkring hver aura. Den vil gradvis forsvinde, ogmennesker vil 
blive omgivet af klare tankeformer, der erkendetegnet ved en særlig kvalitet alt 
efter et menneskesstråle og dermed dets type tankesind.

For det andet. Den samlede mængde menneskelige tankeformer, 
som på nuværende tidspunkt har en personlig karakter 
og drejer rundt om hvert menneske, ligesom planeternedrejer rundt om Solen, vil 
få en tendens til at nærme sig et 
gruppecenter. Den tankeenergi, der nu udgår fra hvert menneske 
som en forholdsvis svag strøm af en ubestemmeligmasse mentalt [side 874] stof, 
der ikke har nogen bestemtkarakter, ikke danner særlig klare former og kun 
opretholderdisse former i kort tid, vil blive rettet mod skabelsen af det, 
gruppen ønsker, og ikke kun det enheden ønsker. Det er istore træk grundlaget 
for den modstand, alle konstruktivetænkere og gruppearbejdere møder. Den 
energistrøm, som deudsender, og som bygger vitale tankeformer, er i modstridmed 
de fleste menneskers strøm og fremkalder opposition ogmidlertidigt kaos. 
Menneskeslægtens fremtrædende arbejdereog tænkere er, under logens ledelse, 
optaget af tre ting: 

a. At tilføre mennesker en ny og højere rytme.
b. At sprede de mørke skyer af delvis opladede ubestemmelige 
tankeformer, der omgiver vores planet, og dermed giveadgang for interplanetarisk 
kraft og kraft fra de højerementale planer.
c. At vække menneskers evne til at tænke klart, oplade deres 
 
 
 





tankeformer præcist og opretholde de vitale tankebygnin


ger, hvormed de kan nå deres mål og fremkalde de ønske


de forhold på det fysiske plan. 

Disse tre mål gør det nødvendigt, at de betydningsfuldetænkere og arbejdere får 
en klar opfattelse af tankens magt,
styringen af tankestrømme, videnskaben om tankebygning,
manipulation af mentalt stof i overensstemmelse med lov ogorden, og 
manifestationen af tanker ved hjælp af de to faktorer: 
lyd og vitalisering. De kræver også evnen til at modvirke 
eller afkræfte alle impulser, som kommer fra det lavereselv og har en 
centraliseret og rent personlig karakter, ogevnen til at arbejde i gruppeform, 
så hver tanke, der bliversendt ud, har den bestemte mission at føje sin kvote af 
energitil en strøm, som er kendt og veldefineret. Det sidste er vigtigt, 
for ingen, der arbejder for menneskeheden, bliver tilvirkelig hjælp, før han 
(bevidst og med fuldt kendskab til sitarbejde) styrer sin tankeenergi ind i en 
bestemt tjenestekanal.

d. Ved al tankebygning af en høj orden er det altså menneskers 
opgave at gøre forskellige ting, som kan opregnes påfølgende måde: [side 875]
For det første må de rense deres lavere begær, så de bliveri stand til at se 
klart i den okkulte betydning af ordet. Intetmenneske, som er besat af sine egne 
behov, handlinger oginteresser og ikke kender til højere ting og 
gruppeaktivitet,
har et klart syn. Det klare syn medfører evnen til at læse deakashiske 
optegnelser, selvom det måske er ubevidst i begyndelsen, 
og dermed fastslå kilden til de nye indstrømmendetankeimpulser, evnen til at 
lade sine egne interesser opslugeaf gruppens interesser og dermed samarbejde med 
planen, ogevnen til at blive bevidst om racens grundtone og »menneskehedens 
råb«. 

Dernæst må de få kontrol over tankesindet. Det indebærer 
nogle vigtige ting: En erkendelse af sindets og hjernens naturgennem 
koncentration, en forståelse af det forhold der børvære mellem den fysiske 
hjerne og mennesket, den virkeligetænker på det fysiske plan, og endelig en 
evne, som gradvis 

 
 
 





udvikles, når tankesindet først er bragt under kontrol gennemkoncentration, til 
at meditere i den okkulte betydning, og påden måde bringe planen igennem fra 
højere planer, fastslå sinegen del af planen, og i sidste instans samarbejde med 
enbestemt gruppe nirmanakayaer. Det efterfølges af et studiumaf energiens love. 
Et menneske opdager, hvordan det skalbygge en tankeform af en bestemt kvalitet 
og tone, opladeden med sit eget liv og dermed – på mentale planer – have enlille 
skabning, et barn af sin vilje, det kan bruge som enbudbringer eller til at 
manifestere en idé med. Hvis de studerende 
vil lære at fungere bevidst, lønner det sig at overvejedisse punkter 
omhyggeligt.

Endelig må den, der tjener menneskeheden, lære, hvordanhan sender den tankeform, 
han har bygget, af sted på densmission (hvad den end er), fastholde dens 
oprindelige formmed sin egen vitale energi, opretholde dens vibration og isidste 
instans opløse den, når den har opfyldt sin funktion. Detalmindelige menneske er 
ofte offer for sine egne tankeformer.
Det bygger dem, men er hverken stærk nok til at sende dem udpå deres mission, 
eller klog nok til at opløse dem når det ernødvendigt. Det har fremkaldt denne 
tykke hvirvlende tåge afhalvformede, halvopladede former, 85% af 
menneskeslægtener omgivet af. [side 876]

I sit arbejde som tankebygger må mennesket udvise desamme kendetegn som Logos, 
universets store arkitekt ellerbygmester. Det må følge hans arbejde som: 

Den, der undfanger idéen.
Den, der iklæder idéen stof. 
Den, der oplader idéen og dermed sætter tanken i stand til at


bevare sin form og fuldføre sin mission.
Den, der gennem begær og kærlighed styrer tankeformen – i

tid og rum – og beliver den, indtil målet er nået.
Den, der, når det ønskede formål er opfyldt, nedbryder eller

opløser tankeformen ved at trække sin energi tilbage (ok


kult »vende opmærksomheden bort« eller »tage øjnene fra

den«), så de små liv (som er indbygget i formen) falder fra 

 
 
 





og vender tilbage til det almindelige reservoir af devasub


stans. 

I alt kreativt arbejde med mentalt stof er mennesket altså entreenighed i 
arbejde: skaberen, opretholderen og nedbryderen. 


e. Ved alt okkult arbejde i mentalt stof der skal manifesteres 
på det fysiske plan, og dermed blive objektivt, måmennesket arbejde som en 
enhed. Det betyder, at det trefoldige 
lavere menneske må være i stand til at underkaste sigegoet, så egoets dynamiske 
vilje kan styre den fysiske hjerne.
Det menneske, som på det fysiske plan arbejder bevidstmed mentalt stof, følger 
en fremgangsmåde, der er delt i todele: først harmoniseringen med egoet så 
planen, formålet ogmetoden kan overføres til den fysiske hjerne, og derefter 
ensekundær proces, hvor mennesket ved hjælp af hjernen realiserer 
planen, målbevidst bygger den fornødne form, og så,
efter at have bygget og opladet formen, »holder øjnene påden«. Det er en okkult 
formulering af den store sandhed, somligger bag alle opladningsprocesser. I den 
kristne bibel talesder ofte om »Herrens øjne«, og okkult set er det øjet, 
somoverfører kraft til sin tjener, tankeformen. Videnskabsmænder ved at blive 
interesserede i det menneskelige øjes kraft, ogdet betyder, at den evne til 
kontrol og erkendelse, der sesoveralt, vil få sin videnskabelige og okkulte 
forklaring, nården studeres som et instrument for igangsættende energi. 
[side 877]

Det er altså klart, at en tankeform er resultatet af to typerenergi: 

Den der i første instans udgår fra egoet på abstrakte planer.
Den der i næste instans udsendes af mennesket på det fysiske

plan ved hjælp af hjernen. 

At mennesker som regel ikke opfatter den første faktor er etforhold, der er 
ansvarligt for meget af det onde i verden. Mennår »selvets videnskab« er blevet 
tilstrækkelig udviklet, vil 

 
 
 





mennesker blive bevidste om de egoiske impulser i alle tankeprocesser 
og bruge sand egoisk energi, før de begynder atmanipulere devasubstans og bygge 
former af devaliv. 

2. Bygning af tankeformer i de 3 verdener. 
Jeg har lidt flere ord at sige om dette emne: mennesket somen skaber i mentalt 
stof. Ordene er henvendt til alle de studerende, 
som – gennem deres evne til at koncentrere sig – harudviklet en vis grad af 
tankekontrol, og som gerne vil forståskabelsesprocessen med større videnskabelig 
nøjagtighed.
Derfor vil vi betragte to faktorer i forbindelse med bygningenaf tankeformer: 

a. Harmoniseringen med egoet.88 
b. Overførslen af den egoiske vilje til den fysiske hjerne, eller(hvis vi skal 
formulere det anderledes) den første udnyttelse 
af egoisk energi. 
Lad os tage dem én for én.

a. Harmonisering med egoet. Dette er, som vi ved, kun 
muligt for det menneske, der har nået prøvevejen eller etbestemt, veldefineret 
punkt i sin evolution. Gennem viden ogøvelse har det udviklet evnen til 
automatisk og videnskabeligtat bruge sutratmaen (eller kanalen) som 
kontaktmiddel. Nårdet [side 878] derudover kan bruge antahkaranaen (ellerbroen 
mellem triaden og personligheden) med samme lethed,
har vi en effektiv hjælper for Hierarkiet på Jorden. De forskellige 
vækststadier og den medfølgende evne til at fungeresom en stadig mere effektiv 
medarbejder ved at tappe kilderne 
til dynamisk energi i de 3 verdener, kan vi generalisere påfølgende måde: 
88 Harmonisering: Se Breve om Okkult Meditation, s. 16-21. 

 
 
 





Lavere mennesketyper bruger sutratmaen på dens vej gennem 
æterlegemet.

Almindelige mennesker bruger næsten udelukkende den delaf sutratmaen, der går 
gennem astralplanet. Deres reaktioner 
er emotionelle og stort set baseret på begær.

Intellektuelle mennesker bruger sutratmaen på dens vej gennem 
de lavere trin af mentalplanet, ned gennem astralplanet 
til det fysiske plan i dets to dele. Deres aktiviteterstyres af tankesindet og 
ikke begær som i de tidligeretilfælde. 

Aspiranter på det fysiske plan bruger sutratmaen på dens vejgennem de to lavere 
underplaner af mentalplanets abstrakte 
trin, og begynder gradvis at bygge antahkaranaen ellerbroen mellem triaden og 
personligheden. Egoets kraftbegynder nu at kunne mærkes.

Kandidater til indvielse og indviede op til 3. grad brugerbåde sutratmaen og 
antahkaranaen – som en enhed. Triadens 
kraft begynder at komme igennem, stimulere allemenneskelige aktiviteter på det 
fysiske plan og i stadigstigende grad belive menneskets tankeformer. I den 
rigtigeforståelse af denne proces ligger nøglen til skabelsen afmayavirupaen. 

Hvis de studerende omhyggeligt overvejer ovenstående differentieringer, 
vil der blive kastet meget lys på karakteren afden energi, som bruges til 
bygning af tankeformer.

På de tidlige stadier af harmoniseringen må den udføresnøjagtigt og velovervejet 
gennem koncentration og meditation. 
Senere, når der er skabt den rigtige rytme i legemerne,
og de er tilstrækkelig rensede og forædlede, bliver den dobbelte 
aktivitet næsten momentan, og da kan den studerendevende sin opmærksomhed mod 
den bevidste bygning og 
belivelse af tankeformer. [side 879] Det behøver ikke længerekoncentrere sig om 
at opnå harmonisering.

Nøjagtig harmonisering indebærer: 

Mental ro eller en stabil mental vibration. 

 
 
 





Emotionel stabilitet, som resulterer i glasklar refleksion.

Æterisk ligevægt, der fremkalder en tilstand i hovedcentret,
som tillader en direkte anvendelse af kraft på den fysiskehjerne via centret. 

b. Påvirkning af den fysiske hjerne. Det bliver først muligtfor den fysiske 
hjerne at få en præcis opfattelse af det, egoetsøger at meddele om det 
forestående arbejde, når der erforetaget to ting: 
Direkte harmonisering.
Overførsel af den egoiske energi eller vilje til et af de 3 fysiske 
centre i hovedet – 

Pinealkirtlen. 
Hypofysen.
Altamajorcentret eller nervecentret ved toppen af rygraden,


hvor kraniet og rygsøjlen næsten rører hinanden. Nårdenne samling nerver er 
fuldt udviklet, danner den etkommunikationscenter mellem rygsøjlens vitale 
energi(kundaliniilden) og de to ovenstående hovedcentresenergi. Det er den 
fysiske pendant til antahkaranaen påhøjere planer. 

Hypofysen er det center, som (når der er tale om en korrektog normal udvikling) 
modtager den trefoldige impuls, derstrømmer gennem sutratmaen fra det lavere 
mentale, detastrale og det æteriske plan. Pinealkirtlen bliver aktiv, nårdenne 
funktion forstærkes af energi fra egoet på dets egetplan. Altamajorcentret 
kommer i anvendelse, når antahkaranaen 
er ved at blive bygget, og så begynder de 3 fysiskehovedcentre at virke som en 
enhed og danne en slags trekant.
Når 3. indvielse nås, er [side 880] denne trekant helt aktiveret, 
og ilden (eller energien) flyder frit (Diagram X).

Det er altså klart, at menneskets evne til at skabe i mentalt 
stof vokser, når det betræder udviklingsvejen. Men vi måhuske, at vi (set fra 
vores nuværende synspunkt) ikke beskæf-

 
 
 





tiger os med egoets evne til at frembringe former på mentalplanet, 
men det fysiske menneskes evne til på mentalplanetat skabe de energiredskaber, 
som – når det sætter dem ibevægelse med sin bevidste vilje – vil have bestemte 
virkninger 
på det fysiske plan. Det gøres ved, at egoisk energi trækkes 
ned gennem sutratmaen til den fysiske hjerne og herfrasendes tilbage til 
mentalplanet, plus eller minus det den harvundet eller tabt under processen. Den 
sande adept bevarer,
gennem sin viden, al energi, mens den overføres og forøgerden med den energi, 
der kontaktes. Dermed bliver den tilviljesenergi, plus begærenergi, næret af den 
fysiske hjernesenergi. Derfor er processen bogstavelig talt et lille resumé 
afguddommens skabelsesproces, idet der er tale om en foreningaf de 3 personers 
energi, set fra det fysiske plans synspunkt.
Det er foreningen af de 3 ildformer i mennesket og i virkeligheden: 


a. Så meget af åndens ild, eller elektrisk ild, et ego legemliggør 
(relativt lidt før 3. indvielse) eller er i stand til at formidle 
– parret med:
b. Så meget af solenglens ild (solild) eller det egoiske aspekt,
egoet er i stand til at formidle. Det er kun lidt hos detalmindelige menneske, 
en hel del hos mennesket på prøvevejen, 
og en fuld nedstrømning når 3. indvielse nås – plus:
c. Så meget af stoffets ild i dens rene form, som kan trængeigennem. Det 
afhænger af de 3 hylstres renhed og er hos ethøjtudviklet menneske 
kundaliniilden, i den udstrækningde to andre har fået den til at blusse op. 
Når harmoniseringen er korrigeret og de fysiske hovedcentrevakt til live, bliver 
det altså muligt for mennesket at blive enbevidst skaber i mentalt stof. 

 
 
 





[side 881] 
Diagram X 
Meditationsvidenskaben 
I. Guddommeligt plan 
Vilje 
II. Monadisk plan 
Aktivitet 
Atmisk permanent atom 
Åndelig vilje 
Visdom 
III. Åndeligt plan 
Buddhisk permanent atom 
Intuition 
IV. Intuitionsplan 
Manasisk permanent Atma 
atom Antahkarana Ego 
Intelligens Manas Buddhi 
Mental enhed 
V. Mentalplan 
Astralt VI. Følelsesplan permanent atom 
VII. Fysisk plan Fysisk permanent atom 
Pinealkirtel 
Hypofyse 
Altamajorcenter 
  
 
Verdenstjenernes Fond.



[side 882] 

IV. MENNESKET OG ILDVÆSENERNE 
Da denne sektion rummer meget, som på nuværende tidspunkt 
har praktisk værdi for mennesket, vil vi gå lidt mere idetaljer end i forrige 
sektion. Det vil især komme frem, når vistuderer virkningen af tale og den 
okkulte betydning af dettalte ord. 

1. Viljesaspektet og skabelse. 
I en tidligere del beskæftigede vi os i nogen grad med formidlingen 
af egoets vilje til den fysiske hjerne, og vi så, at kun demennesker, der 
(gennem evolutionær udvikling) har forbundet 
sutratmaen og antahkaranaen, og hvis tre hovedcentre ermere eller mindre aktive, 
kan overføre egoets vilje. I de andretilfælde, dvs. for det almindelige og lidet 
udviklede menneskes 
vedkommende, kommer den hensigt, der påvirker denfysiske hjerne, fra det astrale 
eller lavere mentale plan. Det erderfor mere sandsynligt, at den er en impuls 
fra en måneherre, 
selvom den er højtudviklet, end en guddommelig viljesimpuls 
fra solenglen, som er det sande menneske.

a. Magikerens tilstand. Det er vigtigt at huske, at når defysiske hovedcentre 
vækkes (gennem harmonisering af deæteriske centre) har vi det laveste aspekt af 
egoisk indflydelse. 
Det er fra disse 3 centre, at mennesket på prøvevejen ogop til 3. indvielse 
styrer og kontrollerer sine hylstre og herfraspreder den stråleglans, der 
oplyser tilværelsen på det fysiskeplan. Når 3. indvielse nås, er den indre 
trekant i fuld gangmed sin formidling, og hele personlighedens liv 
underkastesegoets vilje. »Stjernen absorberer Månens lys, så Solensstråler kan 
kastes tilbage« – det er den okkulte måde at udtrykke 
sandheden om dette udviklingstrin på. Her vil detmåske også være værdifuldt at 
beskrive de æteriske centrestilstand under denne direkte solkontrol. 
Før de 3 fysiske hovedcentre vækkes, er mennesket stort 

 
 
 





set underlagt de kræfter, der strømmer gennem de 4 mindreæteriske centre. Senere 
begynder de 3 større centre – hovedet, 
hjertet og halsen – at vibrere og gradvis udvide deres aktivitetsområde, 
så deres energi efterhånden ophæver de lavere 
centres [side 883] energi og afbøjer og absorberer deres vitalitet, 
indtil de 3 højere hjul er i fuld firdimensional aktivitet.
Når det sker, begynder de 3 fysiske hovedcentre at vågne opaf deres 
dvaletilstand og blive aktive. Det foregår på følgendemåde: 

a. Når det store hovedcenter vågner, begynder pinealkirtlenat fungere.
b. Når hjertecentret er helt levende, bliver hypofysen virksom. 
c. Når halscentret indtager sin retmæssige plads i evolutionsprocessen, 
vibrerer altamajorcentret tilfredsstillende. 
Når energien strømmer rundt i de 3 fysiske centres trekant,
danner den større trekant også et kredsløb og bliver til et
»hjul der drejer ind i sig selv«. De større æteriske centre er ifuld aktivitet, 
og mennesket nærmer sig befrielsens øjeblik.

Hvis skabelsesarbejdet skal udføres okkult, må alle 3fysiske centre altså 
bringes i anvendelse, og ud fra en betragtning 
af emnet bliver det klart, hvorfor det har været nødvendigt 
at behandle dem i den orden.

Ved hjælp af pinealkirtlen,89 den åndelige opfattelses 

89 Pinealkirtlen. Det 3. øje. – S.D. III, 548. 

1. 
Evolutionens mål er at udvikle det indre syn. 
2. 
Den okkulte betydning af øjet. – S.D. III, 577. 
3. 
Tyrens øje. Konstellationen Tyren blev kaldt »åbenbaringernes
moder«, og »fortolkeren af den guddommelige røst«. – H.L. 2,
375. 
4. 
De indre synsorganer: 
a. Det eksoteriske organ.. . . . . Pinealkirtlen. . . . . Fysisk. 
b. Det esoteriske organ. . . . . . Det 3. øje. . . . . . . Æterisk. 
 
 
 





organ, [side 884] bliver mennesket bevidst om egoets vilje oghensigt og uddrager 
på den måde den fornødne energi af dehøjere planer, via hovedcentret og 
sutratmaen.

Gennem hypofysen får mennesket adgang til det andetelement, begæret eller 
formbygningsenergien, og kan nu vedhjælp af tiltrækningsloven forme og bygge i 
devasubstans.

Når altamajorcentret, syntesen af det der kan kaldes nerveenergi, 
er vågent, bliver det muligt for mennesket at materialisere 
og aktivere den ønskede form som det er ved atbygge ved hjælp af 
tiltrækningsenergien.

Det er derfor klart, hvorfor det er sådan, at kun få mennesker 
nogen sinde bygger konstruktive tankeformer, der er til 

De studerende må omhyggeligt skelne mellem det 3. øje og pinealkirtlen. 
– Se H.L. 3, 306: »Det tredje øje er dødt og fungerer ikkelængere; men det har 
efterladt et vidnesbyrd om sin eksistens« iform af pinealkirtlen. 

5. 
Pinealkirtlen er en lille ærteformet masse af gråt nervestof, der
sidder på bagsiden af hjernens tredje ventrikel. 
6. 
Hypofysen har samme forhold til pinealkirtlen, som manas har tilbuddhi, eller 
tanken har til visdom. – S.D. III, 504-505. 
7. 
Pinealkirtlens højeste udvikling faldt sammen med den laveste
fysiske udvikling. – H.L. 3, 305-306, 309-310. 
8. 
Det 3. øje findes i æterisk stof 
a. 
Foran hovedet. 
b. 
På højde med øjnene. 
9. 
Det er et energicenter, som er dannet af en krafttrekant: 
a. 
Hypofysen. 
b. 
Pinealkirtlen. 
c. 
Altamajorcentret. 
10. 
Det åbnede eller 3. øje giver ikke direkte clairvoyance, men er detorgan, 
hvormed man opnår direkte og sikker viden. – H.L. 1, 107,
note 7. 
a. 
Den indviede retter øjet mod tingenes essens. 
b. 
Asketen må udvikle det 3. øje, før han bliver en adept. – H.L.
4, 175. 
 
 
 





varig gavn for menneskeheden, og også hvorfor de store (ideres arbejde gennem 
disciple) er tvunget til at arbejde medgrupper. De er sjældent i stand til at 
finde en mand ellerkvinde, hvis 3 fysiske hovedcentre er aktive samtidig, og 
ofteer de nødt til at arbejde med store grupper, før den mængdeenergi, [side 
885] de modtager til realiseringen af deresplaner, står mål med det, der kræves.

Det er også klart, at disciplens evne til at tjene menneskeheden 
stort set afhænger af tre ting: 

a. Hans legemers tilstand og deres harmonisering med egoet.
b. De fysiske hovedcentres aktivitetsniveau.
c. Trekanternes kraftcirkulation og -formidling. 
Disse faktorer er igen afhængige af andre, hvoraf følgendekan opregnes: 

1. Disciplens evne til at meditere.
2. Hans evne til at bringe de planer og hensigter, hans ego ervidende om, 
nøjagtigt igennem fra de finere planer. 
11. 
De, der studerer okkultisme, bør vide »at det 3. øje er uløseligtforbundet med 
karma«. – H.L. 3, 312, 315, 318, note 12. 
a. 
5. rodrace afvikler årsager fra sin atlantiske fortid, den 4. rodrace. 
b. 
Fordi den åbenbarer sin fortid. – H.L. 3, 293-294, 315 & 4, 
343-344. 
12. 
Det 3. øje er sjælens spejl. – H.L. 3, 309. 
13. 
Guderne er ikke mere abstraktioner for det indre åndelige øje, endvores sjæl 
eller legeme er for os. – H.L. 2, 348-349. 
a. 
Det indre øje »kan se igennem materiens slør«. – H.L. 2, 348. 
b. 
Det åndelige øje åbenbarer de oversanselige tilstande. – H.L. 4,88-89. 
14. 
Det åndelige øje er aktivt hos det åndeligt genfødte menneske. –
H.L. 3, 459-460. 
 
 
 





3. Hans motivers renhed. 
4. Hans evne til at »opretholde meditationstilstanden« og idenne tilstand 
begynde at bygge formen til sin idé ogdermed materialisere sit egos plan. [side 
886]
5. Den mængde energi han senere kan sende ind i sin tankeform 
og på den måde give den en vis eksistensperiode,
eller dens lille »Brahmas dag«. 
Disse underordnede faktorer afhænger igen af: 

a. Hans placering på evolutionsstigen.
b. Hans legemers tilstand.
c. Hans karmiske forhold. 
d. Finheden af det æteriske væv. 
e. Karakteren af hans fysiske legeme og dets relative forædling. 
Her er det nødvendigt at advare den studerende mod at begåden fejl at lave 
strenge regler med hensyn til rækkefølgen afde fysiske hovedcentres udvikling og 
belivelsen af kraftcentrene. 
Denne proces afhænger af mange ting så som monadens 
stråle og karakteren af udviklingen i tidligere inkarnationer. 
I alle dele af naturens samlede liv er der sideløbende 
udviklingsprocesser og overlapninger, og det kræver en profetmed umådelig visdom 
og erfaring at sige nøjagtig, hvilketstadium en enhed af menneskeslægten 
befinder sig på. Denkloge afstår altid fra at udtale sig, før han ved. 

Lad os nu betragte:

b. Bygning af tankeformer. Når egoet har fremkaldt enmodtagelig eller sensitiv 
tilstand i menneskets fysiske hjerneog vakt den fornødne respons, begynder 
byggeprocessen.
Den fysiske respons er – som alt andet i naturen – baseretpå forbindelsen mellem 
polære modsætninger. De fysiskecentre er modtagelige for kraftcentrenes positive 
indflydelse.
I de tidligere evolutionsfaser er den fysiske hjerne sensitivover for den lavere 
naturs positive indflydelse eller stofhylstrenes 
reaktioner, måneherrernes impulser. I de senere faser 

 
 
 





reagerer den på egoets positive indflydelse eller solherrensimpulser.

Som det fremgår, er byggeprocessen delt i tre dele, deroverlapper hinanden og 
fremtræder som om, de er samtidige.
Når processen (sådan som det er tilfældet med størstedelen afmenneskeslægten) er 
ubevidst, fremkaldt af refleksvirksomhed 
[side 887] og stort set baseret på realiseringen af begær,
sker alting meget hurtigt og fører til hurtige resultater, hviseffektivitet 
afhænger af menneskets evne til at belive ogholde sin idé sammen i en form. De 
fleste af de tankeformer, 
det almindelige menneske skaber, er kun delvis virkningsfulde 
og underkastet store begrænsninger og snævre rammer.
Når mennesket lærer at skabe bevidst, hvilket det gør gennemorganiseringen af 
tanken, koncentration og meditation, gårdet langsommere frem, for der er primært 
to ting, det mågøre, før den skabende proces kan gennemføres: 

a. Kontakte eller kommunikere med egoet eller solenglen.
b. Studere skabelsesprocessen og skridt for skridt bringe deni overensstemmelse 
med naturens udviklingslov. 
Ovenstående er ifølge sagens natur blot en anden måde atdefinere meditation og 
dens formål på.

Senere, når et menneske er ekspert i meditation, foregårtankeskabelsen hurtigere 
og hurtigere, indtil den (på en højere 
vinding af spiralen) passerer den tidligere ubevidsteperiodes aktivitet.

Så idet mennesket begynder med at opfatte den egoiskehensigt i sin fysiske 
hjerne, fortsætter det nu med at byggeformen til sin idé. Det begynder med at 
organisere det fornødne 
materiale på mentalplanet. Det er på dette plan, atimpulsen antager sin primære 
form. Belivelsen sker hovedsagelig 
på begær- eller astralplanet, for enhver tankeforms 
livslængde (selv en form som vores solsystem) afhænger afbegærets styrke og 
konstans.

Den fysiske fortætning foregår på det fysiske plans æteriske 
trin. Efterhånden som det fysiske redskab opnår den 

 
 
 





fornødne størrelse, bliver tankeformen adskilt fra den, der 
giver den form. Enhver idé, som har tilstrækkelig styrke, viluundgåeligt 
materialisere sig i fast fysisk stof, men densskabers hovedindsats ophører, når 
han har arbejdet med denpå det mentale, astrale og æteriske plan. Den faste 
fysiskerespons er automatisk og uundgåelig. Men nogle af de storeog 
betydningsfulde idéer, der er opstået i bevidstheden hosracens ledere, kan kun 
nå deres fulde manifestation ved hjælpaf mange medhjælpere og mange tankesinds 
dynamiskeimpuls. Når det er tilfældet, arbejder nogle få bevidst medbygningen af 
den fornødne form, mens mange flere drives tilaktivitet og bidrager med selve 
deres naturs negativitet. Debliver »tvunget« til at interessere sig på trods af 
sig selv og
»drives til bevægelse«, ikke gennem mental forståelse eller
»vitalt begær«, men fordi det er det, der skal gøres. Her kanman se en 
illustration af de stores evne til at udnytte tilsyneladende 
træge og negative tilstande (som skyldes ringe udvikling) 
og fremkalde gode resultater.

Her vil vi kun beskæftige os med det menneske, der lærerat bygge bevidst, og 
ikke med den metode, adepten bruger,
eller de uudvikledes kaotiske forsøg. Efter at mennesket haropfattet idéen, 
omhyggeligt konstateret motivet bag idéen ogpå den måde fastslået dens 
anvendelighed og værdi for gruppen 
i forbindelse med dens tjeneste for menneskeheden, måmennesket gøre visse ting, 
som vi for overskuelighedensskyld kan opsummere i nogle udtalelser:

Først og fremmest må det fastholde idéen tilstrækkeliglænge til, at den kan 
registreres nøjagtigt i den fysiske hjerne.
Ofte får egoet en forestilling eller en del af en plan »igennem
« til hjernen, men er nødt til at gentage processen uafbrudt 
i temmelig lang tid, før den fysiske respons er sådan, atsolenglen kan være 
sikker på, at den er intelligent registreretog optegnet. Det er måske 
unødvendigt at sige, at hele processen 
lettes betydeligt, hvis »skyggen« eller mennesketregelmæssigt mediterer, gør sig 
til vane hver dag og time atgenkalde sig det højere selv, og før det trækker sig 
tilbage fornatten prøver at »fastholde tanken« om at bringe så mange 

 
 
 





egoiske impulser igennem som muligt ved sin opvågnen. Nårder er etableret en 
reaktion mellem de to faktorer: egoet ogden modtagelige hjerne, når samspillet 
er gensidigt, og de toer afstemt eller indstillet efter hinanden, begynder det 
næstestadium. Idéen er undfanget.

Nu følger en vækstperiode, som igen er delt i forskelligefaser. Mennesket 
grubler over idéen. Det grunder over den ogskaber derved en aktivitet i mentalt 
stof og tiltrækker detmateriale, der kræves til iklædningen af sædtanken. 
Detforestiller [side 889] sig tankeformens omrids, klæder den ifarver og udmaler 
dens detaljer. Her ser man den store betydning 
af en sand fantasi og dens ordnede videnskabelige anvendelse. 
Fantasi er kama-manasisk i sin oprindelse, idet denhverken er rent begær eller 
ren tanke. Den er en ren menneskelig 
frembringelse og erstattes af intuitionen hos det fuldkomne 
menneske og naturens højere intelligenser.

Når dets vilje eller igangsættende impuls er tilstrækkeligstærk, og når 
fantasien eller visualiseringsevnen er tilstrækkelig 
levende, begynder det på vækstperiodens anden fase, sombestår i belivelse med 
begær. Samspillet mellem mentalimpuls og begær fremkalder det, man kunne kalde 
en pulserende 
rytme i idéens organiserende form, og dermed bliverden levende. Endnu er den kun 
tåget og spinkel, men denviser tegn på organisation og omrids i sin form. 
Studerendemå huske, at hele processen nu går ind i den fase, vi opfatterinde fra 
hjernen. Derfor er der en klar overensstemmelse medde 9 sephiroths arbejde: 

De 3 første svarer til den egoiske impuls, vi har behandlet

tidligere.
Den 2. gruppe sephiroth har deres analogi i den fase, vi nu

beskæftiger os med, eller den tanke-begærimpuls menne


sket bevidst udsender med sin hjerne.
De 3 sidstes arbejde afsluttes, når tankeformen, efter at være

klædt i mentalt og astralt stof, bliver objektiv på det fysi


ske plan. 

 
 
 





Den næste fase af vækstperioden kommer, når tankeformen,
der nu er klædt i mentalt stof og belivet af begær, tiltager siget lag af 
astralt stof og dermed bliver i stand til at fungere påastralplanet såvel som 
mentalplanet. Her vokser den hurtigt.
Men man skal være opmærksom på, at bygningsprocessen påmentalplanet fortsætter 
sideløbende, og at udviklingen nu erdobbelt. Her må den bevidste bygmester være 
omhyggeligmed at holde balancen og ikke lade fantasien få for stortspillerum. 
Det manasiske og kamiske element må være afstemt 
efter hinanden. Ellers ser man det, der så ofte sker, at 
en idé bliver forkert [side 890] opfattet og udviklet og derforikke kan indtage 
sin retmæssige plads i evolutionsplanen, idetden blot er en grotesk 
forvrængning.

Nu går idéen ind i en kritisk fase og må være klar til atiklæde sig fysisk stof 
og antage en æterisk form. På de æteriske 
planer får den en sidste impuls, som vil føre til det, mankan kalde dens 
»aktivering«, eller den modtager den motiverende 
impuls der vil føre til dens adskillelse fra sin skaberog udsendelse med henblik 
på: 

1. At antage en fast form.
2. At begynde på en selvstændig tilværelse. 
Her må man være opmærksom på, at tankeformen nu harforladt mentalplanet, iklædt 
sig et astralt hylster og ogsåsamlet sig et legeme af æterisk stof. Når den har 
nået dennefase, går dens belivelse hurtigt, og tiden for dens selvstændige 
tilværelse nærmer sig.

Denne belivelse udføres bevidst af mennesket, som – alt 
efter tankeformens oprindelige formål eller igangsættendeimpuls – tilfører den 
energi af en eller anden art. Afhængig afden legemliggjorte idés karakter kommer 
denne energi fra etaf de 3 højere centre og kan ses strømme ud mod den 
hastigtvoksende idé fra det pågældende center. Vi må ikke glemme,
at vi beskæftiger os med den bevidste bygmesters tankeform. 

 
 
 





De fleste menneskers tankeformer bliver ikke belivet fra så 
højt et center, men modtager deres aktive impuls fra entensolar plexus eller de 
endnu lavere forplantningsorganer.

Det er denne konstante strøm af emotionel eller seksuel 
energi, der er ansvarlig for den nuværende kaotiske situation.
Der er ikke balance i vekselvirkningen mellem de to aspekter,
og de myriader af lavtsvingende tankeformer, som dervedskabes, fremkalder en 
tilstand, som alle mentale arbejdere isidste instans må modvirke, ophæve og 
forvandle. Disseformer, der knap nok fortjener forstavelsen »tanke«, idet 
dehovedsagelig er kamiske med et stænk af den laveste typementalt stof, er 
ansvarlige for den tunge, langsomt vibrerendeeller pulserende tåge eller kappe, 
som omgivermenneskeslægten og fremkalder [side 891] en stor del af den 
nuværende ondskab, kriminalitet og mentale sløvhed. Folk erprimært polariseret i 
astrallegemet, som vi ved, og de laverecentre er mest aktive. Og når dette 
parres med en atmosfæreeller et miljø af tankeformer med en lav frekvens og 
belivet afalle de lavere former for astral energi, bliver det klart, 
hvorformidabel en opgave det er at løfte menneskeheden op i enklarere, renere og 
bedre atmosfære, og hvor let det er for delavere aspekter og lyster at blomstre 
og gro.

Efterhånden som belivelsen skrider frem, og energiensendes fra et af centrene 
ind i tankeformen, begynder den 
bevidste bygmester at udvide denne indflydelse med henblikpå at sende formen ud, 
så den kan opfylde sin mission, hvadden end er, gøre den okkult »strålende« så 
dens vibrationerbliver mærkbare, og i sidste instans gøre den magnetisk sånoget 
i tankeformen vil fremkalde respons fra andre tankeformer 
eller tankesind, den kontakter. 

Når disse tre mål er nået, er tankeformens liv så stærkt, at 
den kan følge sin egen lille livscyklus og udføre sit arbejde, idetden kun er 
forbundet med sin skaber gennem en fin tråd afstrålende substans, der svarer til 
sutratmaen. Alle former har en 
sådan sutratma. Den forbinder et menneskes legemer med den 

 
 
 





indre identitet eller den magnetiske strøm, som udgår fra densande identitet, 
Sollogos, og forbinder solsystemets skaber medhans store tankeform, idet den 
strømmer fra den centrale åndelige 
sol til et punkt i centret af den fysiske sol.

Så længe skaberen af en tankeform, stor eller lille, vendersin opmærksomhed mod 
den bliver den magnetiske forbindelse 
opretholdt, formen belivet og dens arbejde udført. Nårarbejdet er forbi, og 
tankeformen har tjent sit formål, venderalle skabere, bevidst eller ubevidst, 
deres opmærksomhedbort, og tankeformen går i opløsning.

Heraf kommer betydningen af alle de okkulte processer,
der er forbundet med synet. Så længe skaberens øje hviler pådet skabte, netop så 
længe består det. Hvis skaberen trækker
»sit åsyns lys« tilbage, dør tankeformen, for vitaliteten ellerenergien følger 
øjets linje. Når et menneske altså i meditationbetragter sit arbejde og bygger 
sin tankeform med henblik påtjeneste, ser det okkult og oplader dermed. Det 
begynder at[side 892] bruge sit 3. øje i dets 2. aspekt. Det 3. eller åndelige 
øje har flere funktioner. Blandt andet er det oplysningensorgan, sjælens 
utilslørede øje hvorigennem lys og illumination 
kommer ind i tankesindet, så hele det lavere liv bliver 
bestrålet. Det er også det organ, den bevidst skabende adeptbruger, når han 
sender styrende energi til sit tjenesteinstrument, 
tankeformen. 

De lidet udviklede bruger naturligvis ikke det 3. øje til atstimulere deres 
tankeformer. Den energi, de bruger, stammeri de fleste tilfælde fra solar plexus 
og virker i to retninger,
enten via forplantningsorganerne eller gennem de fysiskeøjne. Hos mange 
mennesker danner disse 3 punkter – delavere organer, solar plexus og de fysiske 
øjne – en krafttrekant, 
som energien strømmer rundt i, før den kommer ud tilden objektiverede tankeform. 
Hos aspiranten og det intellektuelle 
menneske kan trekanten gå fra solar plexus til halscentret 
og derfra til øjnene. Senere, efterhånden som aspirantenforøger sin viden og 
forædler sit motiv, vil energitrekanten 

 
 
 





have hjertet som sit laveste punkt i stedet for solar plexus, ogdet 3. øje vil 
begynde at fungere, om end endnu meget ufuldkomment. 


Så længe »øjet« er rettet mod den skabte form, vil kraftstrømmen 
blive overført til den, og jo mere målbevidst mennesket 
er, i desto højere grad vil energien blive centraliseretog effektiv. En stor del 
af folks ineffektivitet skyldes detfaktum, at deres interesser ikke er samlede, 
men meget diffuse, 
og at det ikke er en enkelt ting, der optager deres opmærksomhed. 
De spreder deres energi og prøver at tilfredsstillehvert eneste flygtige begær 
og snuse lidt til alt, hvad de møder 
på vejen. Derfor får ingen af deres tanker en ordentligform eller bliver 
ordentlig belivet. Det betyder, at de er omgivet 
af en tæt tåge af halvformede, smuldrende tankeformer ogskyer af delvis belivet 
stof, som er ved at gå i opløsning. Detfremkalder en tilstand, der okkult svarer 
til den fysiske formsforrådnelse og er lige så ubehagelig og usund, og det 
forklarer 
en stor del af den sygdomstilstand, menneskeslægtenbefinder sig i for 
øjeblikket.

Svigtende præstationer på tankeskabelsens område skyldesogså det faktum, at 
mennesker ikke lærer om tankens love ogved hvordan de, gennem meditation, kan få 
disse børn afderes [side 893] aktivitet til at udføre deres arbejde. Manopnår 
langt hurtigere resultater på det fysiske plan gennemvidenskabelig tankeskabelse 
end med de regulære fysiskemidler. Det er ved at gå op for folk, men ifølge 
sagens naturmå de mere detaljerede forklaringer af processen holdestilbage, 
indtil racen har opnået større renhed og uselviskhed.

Endnu en grund til kreativ ineffektivitet er, at de strømninger, 
der udgår fra de fleste mennesker, er af så lav en orden,
at tankeformerne aldrig kommer til at fungere selvstændigt,
undtagen gennem kumulativt gruppearbejde. Indtil der er stoffra de 3 højere 
underplaner af det astrale og fysiske plan itankeformen, må den primært oplades 
med flokenergi. Mennår den højere substans finder vej ind i formen, begynder den 

 
 
 





at optræde selvstændigt, for da kan det pågældende menneskes 
individuelle ego arbejde gennem stof – noget der før varumuligt. Egoet kan ikke 
arbejde frit i personligheden, før derer stof fra 3. underplan i dens legemer, 
og der således er enoverensstemmelse med dets eget legeme.

Når tankeformen er blevet belivet og dens æteriske form erfærdig eller 
»forseglet«, som det hedder, kan den antage fastfysisk form, når man ønsker det. 
Det betyder ikke, at hverteneste menneskes individuelle tankeformer bygger fast 
stofuden på den æteriske substans, men at de resulterer i aktivitetpå det 
fysiske plan. Et menneske tænker f.eks. en venligtanke. Det har bygget og 
belivet tankeformen, så den erobjektiv for den clairvoyante og findes i æterisk 
stof i nærheden 
af mennesket. Den vil nu komme til udtryk i en venlighandling eller et fysisk 
kærtegn. Når handlingen er ovre ogkærtegnet udført, dør menneskets interesse for 
den pågældende 
tanke gradvis ud, og den forsvinder. Tilsvarende med enforbrydelse – tankeformen 
er blevet bygget og vil uundgåeligtfinde sit fysiske udtryk i en handling af en 
eller anden art. Alaktivitet er resultatet af: [side 894] 

a. At der er bygget tankeformer, bevidst eller ubevidst.
b. At man selv eller andre har bygget dem.
c. At man reagerer på sine egne eller andres indre impulser,
og dermed på gruppetankeformer. 
Det er altså klart, hvor vigtigt dette spørgsmål er, og i hvorhøj grad mænd og 
kvinder påvirkes af de tankeformer, de selvskaber, eller af andre menneskers 
mentale børn. 

c. Den okkulte betydning af tale. Den hellige skrift siger:
»Med mange ord kan overtrædelse ikke undgås«,90 for når 
mennesket taler på sit nuværende udviklingstrin, siger detmange formålsløse ord 
som, når de analyseres, viser sig 
90 Bibelen, Ordsprogenes bog, 10:19. 

 
 
 





udelukkende at udspringe af personligheden. Jo større fremskridt 
aspiranten gør på sin vej til mysterierne, desto størreforsigtighed må han 
udvise. Det er nødvendigt af tre grunde:

For det første er han, på grund af sit udviklingstrin, i stand tilat sætte sine 
ord igennem på en måde, der ville forbavse ham,
hvis han kunne se på mentalplanet. Han bygger med størrepræcision end det 
almindelige menneske, og derfor er hanstankeform opladet med en stærkere kraft 
og opfylder den funktion, 
»lyden« eller talen sender den ud med, mere nøjagtigt.

For det andet er alle talte ord og ledsagende tankeformer(medmindre de følger 
den højere vej og ikke er baseret påpersonlige impulser) tilbøjelige til at 
fremkalde en barriere afmentalt stof mellem et menneske og dets mål. Og stoffet 
ellerbarrieren må opløses, før der kan gøres yderligere fremskridt.
Denne proces er karmisk og uundgåelig.

For det tredje er tale i store træk en fysisk kommunikationsform. 
På de finere planer, hvor aspiranten befinder sig,
og i hans kommunikation med sine udvalgte medarbejdere,
kommer den til at spille en stadig mindre rolle. Intuitiv opfattelse 
og telepatisk samspil vil kendetegne forbindelsen mellem 
aspiranter og disciple, og når det parres med fuld tillidtil, sympati og en 
forenet indsats for planen, har vi en gruppedannelse, 
mesteren kan arbejde med og sende sin kraft igennem. 
Mesteren [side 895] virker gennem grupper (store ellersmå), og arbejdet bliver 
lettere for ham, hvis samspillet mellem 
gruppens enheder er konstant og ubrudt. En af de mestalmindelige årsager til 
problemer med gruppearbejde, ogderaf følgende standsning af kraftindstrømningen 
fra mesteren, 
er misbrug af talen. Det fremkalder en midlertidigtilstopning af kanalen på 
mentalplanet.

Jeg nævner disse tre faktorer, fordi spørgsmålet om gruppearbejde 
har vital betydning, og der stilles store forhåbninger 
til det i denne tid. Hvis mesteren i en fysisk organisationkan få en kerne på 
blot tre mennesker, som er i indbyrdesvekselvirkning (jeg vælger ordet bevidst), 
og som uegennyt-

 
 
 





tigt følger tjenestevejen, kan han opnå bedre resultater påkortere tid, end det 
er muligt med en stor og aktiv gruppemennesker, der er ivrige og oprigtige, men 
ikke ved hvadtiltro til og samarbejde med hinanden er, og ikke vogtertalens 
port.

Hvis det lykkes et menneske at forstå talens betydning,
hvis det lærer, hvordan det skal tale, hvornår det skal tale, 
hvad det kan vinde ved at tale, og hvad der sker, når det taler,
er det godt på vej til at nå sit mål. Den, som styrer sin tale påden rigtige 
måde, vil gøre størst fremskridt. Det har alleokkulte bevægelsers ledere altid 
forstået. Pythagoras' okkulte 
orden i Kroton og mange andre esoteriske skoler i Europa ogAsien havde den 
regel, at alle nybegyndere og prøvediscipleikke måtte tale, før de havde været i 
skolen i to år. Når de 
havde lært at tie stille i den periode, fik de lov til at tale, forda var de 
særlig tilbageholdende.

Her vil det være værdifuldt, hvis de studerende gør sigklart, at enhver god 
taler udfører et særdeles okkult arbejde.
En god foredragsholder (f. eks.) udfører et arbejde, der imindre målestok svarer 
til det, Sollogos udførte. Hvad gjordehan? Han tænkte, han byggede, han 
belivede. En foredragsholder 
udskiller altså det stof, han vil opbygge sit foredragomkring og belive. Ud af 
alt tankestoffet i verden samler handen del, han selv vil prøve at bruge. 
Derefter kopierer handen 2. logos' arbejde ved at bygge en fornuftig form af 
det.
Han bygger formen, og når han er færdig med det, optræderhan til sidst som 
treenighedens 1. person og sender sin ånd,
vitalitet og [side 896] kraft ind i den, så den bliver en vibrerende, 
levende manifestation. Når en foredragsholder ellertaler af en eller anden art 
kan gøre det, kan han altid fastholdesine tilhørere, og hans tilhørere vil altid 
lære af ham. De vilopfatte det, som det er meningen, tankeformen skal formidle.

Når den studerende taler i hverdagen, gør han nøjagtig detsamme, men der rejser 
sig ofte det problem, at han i sin talebygger noget, det ikke er umagen værd at 
bygge, og beliver 

 
 
 





det med den forkerte slags energi, så formen, i stedet for atvære en 
konstruktiv, vital og nyttig kraft, bliver destruktiv.
Hvis vi studerer de forskellige kosmologier i verden, ser vi,
at skabelsesprocessen blev udført med lyd, tale eller ord. Iden kristne Bibel 
står der: »I begyndelsen var Ordet… ogOrdet var Gud… Alt blev til ved ham, og 
uden ham blevintet til af det, som er«.91 Så ifølge den kristne lære 
blevverdenerne skabt af Guds ord. 

I hinduskrifterne finder vi, at herren Vishnu, der står for 
treenighedens 2. person, kaldes »stemmen«. Han er den storesanger, som har 
bygget verdenerne og universet med sinsang. Han åbenbarer Guds tanke, der har 
bygget solsystemersunivers. Ligesom den kristne taler om det store ord, Gudsord, 
Kristus, taler hinduen om Vishnu, den store sanger somskaber med sin sang.

I fysisk manifestation kendes vi på vores tale. Vi kendespå vores tavshed, på 
det vi siger, og det vi ikke siger. Vivurderes ud fra kvaliteten af vores 
samtale. Vi opfatter folkpå grundlag af det, de siger, fordi deres ord afslører, 
hvilkentype tankestof de arbejder med og karakteren af den energieller det liv, 
de lægger bag ordene. De forskellige sollogoi forde store konstellationer, vi 
kan se, når vi lader blikket glidehen over stjernehimlen, vurderer karakteren af 
vores solsystems 
logos ud fra den store tankeform, som han har byggetmed sin tales kraft, og som 
er belivet af hans specielle kærlighedskvalitet. 
Når Gud taler bliver verdenerne skabt, og pånuværende tidspunkt er han blot i 
færd med at tale. Han erendnu ikke færdig med det, [side 897] han har at sige, 
ogheraf kommer den tilsyneladende ufuldkommenhed. Når hanafslutter den store 
guddommelige sætning eller ordforbindelse, 
der optager hans tanker, vil vi have et fuldkomment solsystem 
beboet af fuldkomne væsener. 

En tanke realiseres gennem tale og kommer til syne. Den 

91 Bibelen, Johannesevangeliet, 1:1-3. 

 
 
 





bringes ud af sin tågede abstraktion og materialiseres på detfysiske plan, idet 
den (hvis vi blot kunne se det) frembringernoget helt konkret på æteriske 
planer. Der skabes en objektivmanifestation, for »tingene er, hvad ordene gør 
dem til ved atbenævne dem«. Tale er ligefrem en stor magisk kraft, oggennem 
kendskabet til talens og tavshedens kraft kan adepterne 
eller de hvide magikere frembringe virkninger på detfysiske plan. Som vi ved, er 
der en del af det magiske arbejde, 
som består i udnyttelsen af denne viden i form af kraftord,
mantraer og formularer, der kalder naturens skjulte energierfrem og sætter 
devaerne i gang med deres arbejde.

Tale er en af nøglerne, som åbner dørene for kommunikation 
mellem mennesker og mere subtile væsener. Den lederos på sporet af de væsener, 
der kan kontaktes på den andenside af sløret. Men kun den, som har lært at tie 
stille, og vedhvornår han skal tale, kan passere dette slør og opnå 
disseesoteriske kontakter. Som vi får at vide i Den hemmelige 
lære, består magi i at tale til guderne på deres eget sprog.
Derfor kan det almindelige menneskes sprog ikke nå dem.

Derfor må de, der prøver at lære det okkulte sprog, de derlænges efter at kende 
nogle ord, som vil nå væsenerne på denanden side, og de der søger at bruge 
formularer og sætninger,
som giver dem magt over bygmestrene, først glemme derestidligere sprogvaner og 
afstå fra at tale almindeligt. Da vil detnye sprog blive deres, og de vil få 
betroet de nye udtryk, ord,
mantraer og formularer.

Talens love er stoffets love, og de studerende kan bruge delove, der styrer 
fysisk stof på deres egen tale, for den vedrørermanipulationen af stof på andre 
planer. Tale er det storemedium, hvormed vi viser karakteren af det lille 
system, vibygger – det system hvori det enkelte menneske er den centrale 
sol, for det samler, hvad det har brug for, ved hjælp aftiltrækningsloven. [side 
898] 

 
 
 





2. Magiens natur.92 
Vi har beskæftiget os temmelig indgående med bygningen aftankeformer og set, at 
den proces, mennesket følger, svarer tilden, den trefoldige logos følger ved 
skabelsen af solsystemet.
Nu vil vi gå over til den store gren af okkultismen, der nor-
malt kaldes magi. Det menneske, som forstår den esoteriskebetydning af, hvad der 
siges her, hører til blandt dem, der harret til at kalde sig »den hvide magis 
brødre«. Men emnet erfor stort til, at vi kan gøre mere end at berøre det 
flygtigt, fordet dækker al aktivitet inden for stofbygningens område.

Først må vi beskæftige os med den mentale tilstand hosmennesket, når det skal i 
gang med skabelsesarbejdet, og dets 

92 
Magi. – H.L. 1, 292. 

1. 
Magi er en guddommelig videnskab, som fører til deltagelse i 
selveguddommelighedens egenskaber – Isis Unveiled I, 25-27. 
2. 
Alle magiske operationer består i at befri sig for den gamle slangessnoninger. – 
Isis Unveiled I, 138. 
3. 
Målet for magiens kunst er menneskets fuldkommengørelse. – Isis 
Unveiled I, 309. 
4. 
Magi udforsker altings inderste væsen og kraft. – Isis Unveiled I, 282 
& H.L. 4, 73, note 5. 
5. 
Magi og magnetisme er synonyme betegnelser. – Isis Unveiled I, 
279. 
6. 
Magi er den samlede mængde viden om naturen – Isis Unveiled II, 
99, 189. 
7. 
Magi indebærer ikke en overskridelse af naturlovene. – Isis Unveiled 
I, preface (side V, o.a.). 
Magiens grundlag. 

1. 
Magi er baseret på den menneskelige sjæls indre evner. – Isis Unveiled 
I, 459. 
2. 
Naturens treenighed er magiens lås, menneskets treenighed er dennøgle, som 
passer til den. – Isis Unveiled II, 635. 
3. 
Magi er okkult psykologi. – Isis Unveiled I, 612-616. 
4. 
Det astrale lys er magiens primære medium. – Isis Unveiled I, 128, 
616 & H.L. 1, 284-285 & 4, 537-538. 
 
 
 





evne til, via mentallegemet, at føre egoets hensigt igennem og[side 899] på den 
måde indgive bygmestrene på mentalplaneten bestemt rytme og vibration. Det er 
den primære faktor,
som resulterer i direkte egoisk aktivitet (på det fysiske plan).
I den forbindelse må vi huske, at vi i betragtningen af detteemne ikke 
beskæftiger os med det almindelige menneskesdaglige arbejde, men taler om det 
fremskredne menneskesorganiserede og skabende aktivitet i henhold til love og 
regler. 
Derved angiver vi en norm og fremhæver et ideal, somden, der studerer 
okkultisme, bør stræbe efter at realisere. 

Vi må også betragte det arbejde, den kloge magistuderendeudfører på 
astralplanet, hvor han, gennem renset begær ogforædlet følelse, skaber den 
ligevægt og de stabile vibrationer, 
som gør det muligt for ham at overføre egoets vibrationog de højere cirkulerende 
kræfter uhindret til det fysiske planvia sin fysiske hjerne. Det er derfor (hvis 
vi må indskyde enpraktisk bemærkning til den almindelige studerende), 
atudviklingen af emotionel ro er et af den hvide magikers førsteskridt i 
etableringen af den fornødne udrustning. Denne roopnås ikke ved at kvæle alle 
astrale vibrationer med viljen,
men ved at fremelske respons på egoet og ophæve al responspå det astrale 
hylsters egne iboende vibrationer.

Og endelig må vi beskæftige os med kraftoverføringen pådet fysiske plan via de 
æteriske centre og den fysiske hjerne,
idet vi studerer virkningen af lyd, når den udsendes ubevidst idaglig tale, og 
bevidst i form af den sande magis93 ordnede 
regulerede ord.

Men på grund af denne sektions store praktiske værdi ogde farer, der er 
forbundet med at mennesker, som endnu ikke 
er parate til at arbejde med bevidst manipulation af kraft, fårfor stor viden om 
disse spørgsmål, foreslår vi, at den nødvendige 
lære gives i form af nogle »regler for magi« med ledsagende 
kommentarer. På den måde beskyttes det magiskearbejde, samtidig med at der gives 
tilstrækkelige oplysningertil dem, hos hvem det indre øre er opmærksomt, og 
visdommens 
øje er ved at åbne sig. [side 900]

a. Sorte og hvide magikere. I vor tid siges der blandt de 
 
 
 





studerende meget om sort og hvid magi, 94 og en stor del af 

93 Magi. – Selve ordet »magi« vidner om dens høje oprindelse. I detlatinske 
»magnus« og græske »magnos«, en magiker, har vi andre ord,
der antyder autoritet, visdom og overlegenhed. Vi har også »magnitude«
(storhed), »magnificent« (storslået) og »magniloquent« (stortalende),
som udtrykker storhed i position, handling og tale. Og hvis vi ændrerendelsen en 
smule, bliver ordet til »majesty« (majestæt), der indebærerherredømme, 
»magistrate« (dommer) og alt, hvad der er »magisterial«
(har med øvrighed at gøre), som igen er blevet forenklet til »master«
(herre) og i sidste instans, gennem ordenes evolution, simpelthen til
»mister« (hr.). Men den latinske rod er kun et overgangsled. Vi kan ogsåfølge 
rodens historiske udvikling tilbage til det gammelpersiske sprog,
hvor vi finder, at den tjener som navn for hele præstestanden. Magikerne 
var berømte over hele verden for deres visdom og okkulte dygtighed,
og vores ord »magi« skylder utvivlsomt først og fremmest denne kildesin 
nuværende eksistens og betydning. Men vi behøver ikke engangstandse her, for bag 
det gammelpersiske »mag« toner sanskritordet
»maha«, der betyder stor, frem. De lærde regner med, at »maha« oprindelig 
blev stavet »magha«. Ganske vist er der sanskritordet »maga«,
som betyder en solpræst, men det er tydeligvis et meget senere lån 
fragammelpersisk, der oprindelig fik sin rod fra naboen, sanskrit. – Lucifer, 
bind X, s. 157. 

94 Magi. – »Den guddommelige magis kunst består i evnen til at opfattetingenes 
inderste væsen i naturens lys (astrallyset), og i at bruge åndenssjælelige evner 
til at frembringe materielle ting af det usynlige univers,
og ved sådanne foretagender må det, som er foroven, og det, der erforneden, 
føres sammen og bringes til at virke i harmoni med hinanden.
« – H.L. 4, 73, note 5. 

Magi er den anden af de fire vidyaer og den store maha-vidya i detantriske 
skrifter. Hvis den skal være hvid magi, må den fjerde vidya(atma-vidya) kaste 
sit lys på den. – H.L. 1, 208-209.

H.P.B. definerer sort magi på følgende måde: 
a. 
Sort magi bruger astrallyset til at bedrage og forføre med, mens denhvide 
magiker bruger det til at informere og hjælpe evolutionen med.
– H.L. 1, 284. 
b. 
Sort magi arbejder med modsatte poler. Den hvide magiker søgerligevægts-eller 
balancepunktet, og syntesepunktet. – H.L. 2, 118. 
c. 
Sort magi har den omvendte 5-takkede stjerne som sit symbol. Hvidmagi bruger det 
samme symbol, men med en af takkerne øverst. 
d. 
Sort magi er maha-vidya uden atma-vidyas lys. Hvid magi er maha-
 
 
 





det [side 901] er uden kraft eller sandhed. Men én ting ersandt, og det er, at 
skillelinjen mellem de to typer arbejdere erså spinkel, at den er vanskelig at 
skelne for dem, der endnuikke fortjener betegnelsen »kyndig«.

Forskellen mellem de to består i både motiv og metode ogkan opsummeres på 
følgende måde:

Den hvide magiker er motiveret af trangen til at gavne dengruppe, han bruger sin 
tid og energi på. Venstrehåndsvejensmagiker arbejder altid alene, eller hvis han 
på et eller andettidspunkt samarbejder med andre, er det med et skjult egoistisk 
formål. Eksponenten for hvid magi interesserer sig forbygningsarbejdet, for at 
samarbejde med de hierarkiskeplaner og fremme realiseringen af den planetariske 
logos' 
ønsker. Den mørke broder beskæftiger sig med det, der liggeruden for Hierarkiets 
planer og ikke er omfattet af den planetariske 
stråleherres hensigter.

Den hvide magiker arbejder, som det er blevet sagt før,
udelukkende gennem de store devabygmestre og blander vedhjælp af lyd og tal 
deres arbejde. Derved påvirker han demindre bygmestre, som former deres legemers 
substans ogderfor alt, hvad der findes. Han arbejder gennem gruppecentre 
og vitale energipunkter og frembringer herfra de ønskederesultater i stof. Den 
mørke broder arbejder direkte med selvestoffet og de mindre bygmestre. Han 
samarbejder ikke medde kræfter, [side 902] som udgår fra egoiske planer. 
»Røstens 

vidya oplyst af atma-vidya. – H.L. 1, 208-209. 

e. 
Månen hersker over sort magi. Solen hersker over hvid magi. 
f. 
Sort og hvid magi opstod under den store strid, som begyndte i 4.
rodrace. – H.L. 3, 214-215, 446-447 & 4, 49-50. 
g. 
Sort magi er baseret på en degradering af seksualiteten og den skabende 
funktion. Hvid magi er baseret på forvandlingen af den skabende 
evne til den højere skabende tanke, idet kønsorganerne tilsidesættes 
af den indre ild, som strømmer op til halscentret, centret forden skabende lyd. 
h. 
Sort magi beskæftiger sig med involutionskræfterne. Hvid magiarbejder med 
evolutionskræfterne. 
i. 
Sort magi vedrører form og stof. Hvid magi vedrører livet i formen,
ånden. 
 
 
 





mindre hærskare« er hans tjenere, og ikke de styrende intelligenser 
i de 3 verdener, og derfor arbejder han primært på detastrale og fysiske plan og 
kun sjældent med de mentale kræfter. 
Kun i nogle få specielle tilfælde, der skjuler sig i kosmiskkarma, har en sort 
magiker vist sig at arbejde på de højerementale planer. Og alligevel er disse få 
tilfælde hovedårsagentil al manifesteret sort magi.

Lysets broder arbejder altid gennem det 2. aspekts iboendekraft, så længe han 
beskæftiger sig med de 3 lavere planer.
Efter 3. indvielse arbejder han i stigende grad med åndeligenergi eller 1. 
aspekts kraft. Han påvirker de lavere substanser 
og manipulerer de lavere bygmestre med kærlighedensvibration og Sønnens 
magnetiske sammenhængskraft, ogformerne bygges med visdom. Han lærer at arbejde 
fra hjertetog dermed manipulere energien fra »Solens hjerte«, indtil han(når han 
bliver en buddha) til en vis grad kan forvalte kraftenfra den »åndelige sol«. 
Derfor er hjertecentret det organ,
højrehåndsbroderen formidler byggekraften med, og dentrekant, han bruger i sit 
arbejde, er: 

a. Det hovedcenter, som svarer til hjertet.
b. Selve hjertecentret.
c. Halscentret. 
Venstrehåndsbroderen arbejder udelukkende med det 3.
aspekts kræfter, og det er det, der i det ydre giver ham såmegen magt, for det 
2. aspekt er blot ved at nærme sig sinmaksimale vibration, mens det 3. aspekt 
har nået den, idetden er produktet af evolutionsprocessen i det forrige 
størresolsystem. Han arbejder næsten udelukkende fra halscentretog manipulerer 
primært den fysiske sols kræfter. Det er der-
for, at han når så mange af sine mål ved hjælp af praniskstimulering eller 
afmatning, og at de fleste af hans virkningerfremkaldes på det fysiske plan. Han 
arbejder altså gennem:

[side 903] 

 
 
 





a. Det hovedcenter, som svarer til halscentret. 
b. Halscentret. 
c. Rodcentret. 
Den hvide magiker arbejder altid sammen med andre ogbliver selv styret af visse 
gruppeledere. For eksempel arbejderden hvide loges brødre under de 3 store 
herrer og tilpasser sigde planer, der bliver lagt frem, idet de underlægger 
deresindividuelle hensigter og idéer den store generelle plan. Densorte magiker 
arbejder normalt på en meget individualistiskmåde og realiserer sine planer 
alene eller med hjælp fraundergivne. Han plejer ikke at anerkende nogen kendt 
overordnet, 
men er ikke desto mindre tit offer for den kosmiske 
ondskabs aktører på højere planer, væsener der bruger ham,
som han bruger sine underordnede medarbejdere, og det vilsige, at han (hvad det 
større formål angår) arbejder blindt ogubevidst. 

Den hvide magiker arbejder, som vi ved, på evolutionensside eller i forbindelse 
med tilbagevejen. De sorte brødrebeskæftiger sig med involutionskræfterne eller 
den udadgående 
vej. De udgør den store afbalancerende kraft i evolutionen,
og selvom de er beskæftiget med stofsiden af manifestationen, 
og lysets broder med sjæls- eller bevidsthedsaspektet,
bidrager de og deres arbejde i henhold til den store evolutionslov 
til Sollogos' generelle hensigt, om end ikke til Planetlogos' 
individuelle hensigt (og det har kolossal okkultbetydning for den oplyste 
studerende).

Endelig kan det i forbindelse med forskellene på de forskellige 
magikere ganske kort siges, at den gode lovs magikerarbejder med tingenes sjæl, 
mens hans mørke broder arbejdermed stofaspektet.

Den hvide magiker arbejder gennem kraftcentrene på det

1. og 4. underplan af hvert plan. Den sorte magiker arbejdergennem de permanente 
atomer og de pågældende former ogsubstanser. Den hvide magiker anvender i den 
forbindelse de3 højere centre. Den sorte magiker bruger de 3 lavere 
centre(forplantningsorganerne, milten og solar plexus). Med sin 
 
 
 





vilje samler han deres energi og sender den ned i rodcentret,
hvorfra den firfoldige energi ledes op til halscentret. [side 
904]

Den hvide magiker anvender kundalinikraften som denformidles gennem den centrale 
kanal i rygsøjlen. Den sortemagiker bruger de to sekundære kanaler, idet han 
deler denfirfoldige energi i to enheder som stiger op gennem hver sinkanal og 
lader den centrale kanal ligge urørt. Heraf følger, atden ene arbejder med 
dualitet og den anden med enhed, ogdet er samtidig klart, hvorfor den sorte 
magiker har så stormagt på dualitetens planer. Enhedens plan er for 
menneskeheden 
mentalplanet. Forskellighedernes planer er det astraleog fysiske plan. Derfor 
har den sorte magiker i det ydre meremagt på de 2 lavere planer i de 3 verdener 
end den hvidebroder. 

Den hvide broder arbejder under Hierarkiet eller den storekonge og realiserer 
hans planetariske hensigter. Den mørkebroder arbejder under visse enkeltstående 
væsener, som hanikke kender, og som er forbundet med selve stoffets kræfter.
Der kunne siges meget mere, men det, der er givet her, ertilstrækkeligt til 
vores formål.

b. Kilden til sort magi. Her træder vi ind på mysterietsområde og det 
uforklarliges domæne. Men alligevel kan dergives nogle oplysninger, som, hvis de 
overvejes, måske vilkaste lidt lys på dette mørke emne.
For det første må man huske, at hele spørgsmålet omplanetarisk ondskab (og 
studerende må omhyggeligt skelnemellem planetarisk og kosmisk ondskab) skjuler 
sig i detstore væsens, Jordlogos', individuelle livscyklus og historie.
Så før mennesket har taget visse indvielser og på den mådeudviklet et vist mål 
af planetarisk bevidsthed, lønner det sigikke for det at spekulere over disse 
optegnelser. H.P.B. har iDen hemmelige lære95 omtalt »de ufuldkomne guder«, og i 
deord ligger nøglen til planetarisk ondskab.

For det andet kan man ganske kort sige, at for vores men


95 S.D. III, 62, 67. 

 
 
 





neskeheds vedkommende kan betegnelserne planetarisk ogkosmisk ondskab fortolkes 
på følgende måde:

Planetarisk ondskab kommer af nogle forbindelser mellemvores planetlogos og en 
anden planetarisk logos. Når denne[side 905] polarisering er udlignet, vil 
planetarisk ondskabophøre. Udligningen sker som følge af en tredje planetlogos' 
meditation (okkult forstået). Disse tre vil i sidste instansudgøre en ligesidet 
trekant, og da vil planetarisk ondskabhøre op. Der kommer fri cirkulation, 
planetarisk formørkelsebliver mulig, og de »ufuldkomne guder« vil have opnået 
enrelativ fuldkommenhed. Sådan vil manvantaraens eller den 
sekundære cyklus' karma blive tilpasset og megen planetarisk, 
karmisk ondskab »afviklet«. Alt det ovenstående skal 
fortolkes esoterisk og ikke eksoterisk.

Kosmisk ondskab består, set fra vores planets synspunkt, iforholdet mellem den 
åndelige intelligente enhed eller »højere 
konstellations rishi«, som han kaldes (og som er detbesjælende liv i en af Store 
Bjørns 7 stjerner og vores planetariske 
prototype), og en af Plejadernes kræfter.96 Her må de 
studerende huske, at de »7 søstre« okkult kaldes rishiernes »7 
hustruer«, og at de dobbelte kræfter (som er resultatet af detteforhold) løber 
sammen og virker gennem de planetariskelogoi, der er »afspejlinger« af 
rishierne. I dette forhold, sompå nuværende tidspunkt mangler den perfekte 
afstemning,
ligger mysteriet om kosmisk ondskab, som den kommer tiludtryk i et planetsystem. 
Men når den himmelske trekant erafbalanceret, og kraften cirkulerer frit gennem: 

a. En af Store Bjørns stjerner,
b. Den tilsvarende Plejade,
c. Det pågældende planetsystem, 
vil kosmisk ondskab ophøre og en relativ fuldkommenhedvære opnået. Dette er 
afslutningen på den primære udviklingog større cyklus. 

96 H.L. 4, 105-107. 

 
 
 





Cyklisk eller en tredje form for ondskab ligger i forholdetmellem kloderne i et 
planetsystem, hvor to af dem altid er iopposition til hinanden, indtil kraften 
fra en tredje klodeskaber ligevægt. De studerende vil først forstå betydningen 
afdenne [side 906] lære, når de udforsker modsætningsparrene ideres egne cykler 
og egoets afbalancerende arbejde.

En fjerde type ondskab, der udspringer af den ovenstående, 
finder sit primære udtryk i det 4. eller menneskelige rigessorger og problemer 
og vil blive bragt til ophør på to måder:
for det første gennem afbalanceringen af de 3 rigers kræfter(det åndelige eller 
5. rige, menneskeriget og dyreriget), og fordet andet gennem det åndelige og det 
4. eller menneskeligeriges afvisning af den tiltrækningskraft, der udgår fra de 
3 lavere 
riger (mineral-, plante- og dyreriget, som i den henseende 
udgør en enhed). I alle disse tilfælde dannes der krafttrekanter 
som, når de er harmoniseret, opnår de ønskede resultater. 


Man siger, at sort magi gjorde sin entré på vores planet i 4.
rodrace.97 Men her skal man være opmærksom på, at detudtrykkeligt betyder i 
forbindelse med det 4. rige og skævtudviklede menneskers bevidste brug af den. 
Ondskabenskræfter har været her i deres planetariske og kosmiske form,
lige siden manifestationen begyndte, for de lå latent i denplanetariske logos' 
karma, men i denne runde begyndte mennesker 
at arbejde bevidst med disse kræfter og bruge dem tilbestemte egoistiske formål 
i 4. rodrace.

Sorte magikere arbejder under visse store væsener, 6 i alt,
som f.eks. i den kristne bibel betegnes med tallet 666.98 De 
kom (idet de er kosmiske og ikke systemiske) ind på enkraftstrøm fra de kosmisk 
mentale planer, den strøm derfrembragte de menneskelige aktiviteters 3 verdener. 
Her måde studerende huske det faktum, at solsystemets 3 lavereplaner ikke 
legemliggør noget kosmisk princip, fordi de 

97 H.L. 2, 120-122 & 3, 214-215, 230-231 & 4, 49. 

98 Bibelen, Johannes' åbenbaring, 13:18. 

 
 
 





udgør Logos' faste fysiske legeme, og det fysiske legeme ikkebetragtes som et 
princip. Der ligger en okkult betydning iudtrykket »principløs«. Disse væsener 
er summen af stoffetpå de 3 lavere underplaner af det kosmisk fysiske plan 
(systemets 
3 lavere planer), og det er under dem, at de sorte magikere 
drives til aktivitet, ofte ubevidst, men magtfulde når dearbejder bevidst.99 
[side 907]

På de tidlige stadier af menneskelig udvikling er alle mennesker 
ubevidst sorte magikere, men dermed ikke okkult
»fordømte«. Efterhånden som evolutionen skrider frem, bliver 
de påvirket af 2. aspekts kraft, og størstedelen reagerer påden, undslipper de 
sorte magikeres net og er nu underlagt enkraft med et andet nummer. De få, der 
ikke gør det i dennemanvantara, er de »mislykkede« individer, som må 
fortsættekampen på et senere tidspunkt. En meget lille procentdel afslår 
egenrådigt at »gå videre«, og de bliver de virkelige »sortemagikere«. For dem er 
enden altid den samme: For det første 
løsriver monaden sig fra egoet, hvilket resulterer i en venteperiode 
på mange tidsaldre, indtil et andet solsystem er vokset 
frem. I de »mislykkede« individers tilfælde løsriver egoetsig fra personligheden 
eller det lavere selv, og det fører til enmindre venteperiode, hvor egoet stadig 
har mulighed for atudvikle sig i systemet. For det andet må de tilbringe en cy


99 Her kunne man spørge, om der er nogen forbindelse mellem dette og 
den indre runde. Den indre runde har mange betydninger, og nogle afdem er 
umulige at give, men der kan siges to ting her:

At den vedrører virkningen af den tresidede afbalancering af kræfterhen mod 
cyklens afslutning, hvor den pågældende kraft eller energicirkulerer uhindret, 
om end langsomt, gennem: 

1. To af solsystemets konstellationer. 
2. Planetsystemerne. 
3. Tre kloder i planetsystemet. 
Man må huske, at disse tre er afhængige af hinanden, og at kraftenderfor 
begynder at strømme, når en cyklus er 2/3 henne.
At den vedrører de større indvielser og på højere planer svarer til denokkulte 
genvej til visdom og viden, vi kalder indvielsesvejen. 

 
 
 





klus i ubegrænset ondskab, en cyklus hvis længde afhængeraf det løsrevne egoiske 
legemes vitalitet og iboende modstandskraft. 
Det er de almindelige »fortabte sjæle«, der omtales 
i Den hemmelige lære.1 Hvis de studerende vil undersøgedisse forhold og udvide 
begreberne til også at omfatte ettidligere og mere modent solsystem, kan de 
kaste lidt lys påspørgsmålet om ondskabens oprindelse i dette solsystem.

[side 908]

c. Betingelser for hvid magi. Når vi studerer de faktorer, 
som må tilpasses, før man kan begynde at arbejde med magi,
beskæftiger vi os med noget, der har stor praktisk værdi. Oghvis ikke de 
magistuderende går ind til denne virksomhedmed rent motiv, rene legemer og høje 
aspirationer, er de påforhånd dømt til at mislykkes og måske endog katastrofe.
Alle, som prøver at arbejde bevidst med manifestationskræfterne 
og styre energierne bag alt, hvad der findes, behøverrenhedens stærke 
beskyttelse. Det er et punkt, som ikke kanfremhæves og understreges for 
kraftigt, og heraf kommer dekonstante opfordringer til selvdisciplin, forståelse 
af menneskets 
natur og hengivenhed for menneskehedens sag. Studieraf magi er farlige på tre 
måder:
Hvis et menneskes legemer ikke er tilstrækkelig rensede,
og deres atomare vibration ikke er tilstrækkelig høj, risikererdet at blive 
overstimuleret, når det bringes i kontakt mednaturens kræfter, og det fører 
uundgåeligt til nedbrydning ogopløsning af et af dets legemer. Somme tider fører 
det tilødelæggelse af to eller flere legemer, og når det er tilfældet,
betyder det et alvorligt tilbageslag for den egoiske udvikling,
for da kræves der et meget længere interval mellem inkarna-

Ingen sjæl kan være fortabt når: 

a. Én god aspiration er til stede. 
b. Én uselvisk handling er udført. 
c. Livet har store dyder. 
d. Livet er retskaffent. 
e. Livet er naturligt og rent. – Isis Unveiled II, 368. Læs S.D. III, 528529. 
 
 
 





tionerne på grund af vanskeligheden ved at samle det fornødne 
materiale til hylstrene.

Hertil kommer, at hvis et menneske ikke er styrket af etrent motiv, er det 
tilbøjeligt til at blive ledt på afveje, når detfår magt. Viden om magiens love 
giver den studerende evner,
som sætter ham i stand til at skabe, tilegne sig og kontrollere.
Sådanne evner er en trussel mod den uforberedte og uafklarede, 
for den studerende kan, i dette tilfælde, vende dem til 
[side 909] egoistiske formål, bruge dem til sin egen midlertidige 
materielle fremgang, og på den måde skaffe sig det, dervil stimulere den lavere 
naturs begær. Han tager altså detførste skridt på venstrehåndsvejen, og hvert 
liv går det letterefor ham, indtil han til sidst (næsten ubevidst) har nået 
desorte mestres rækker. Denne situation kan kun undgås ved atfremelske altruisme 
og oprigtig kærlighed til mennesket oghele tiden afvise alle lavere begær.

Den tredje fare, som truer den ubesindige magistuderende,
ligger i det faktum, at når han sysler med disse kræfter ogenergier, beskæftiger 
han sig med det, der er beslægtet medhans egen natur. Han følger altså vejen med 
mindst mod-
stand. Han forstærker energierne og øger derved deres respons 
på de lavere og mere materielle aspekter af hans natur.
Det gør han på bekostning af sin højere natur, og udsætterderved dens udvikling 
og forsinker sit fremskridt. Samtidigtiltrækker han sig opmærksomhed fra 
venstrehåndsvejensmestre, som altid er på udkig efter dem, de kan 
underkastederes hensigter, og bliver dermed (i begyndelsen uafvidende)
medarbejder på den mørke side.

Det er derfor klart, at den studerende har brug for følgendeegenskaber, før han 
giver sig i lag med den vanskelige opgave 
at blive en bevidst mester i magi:

Fysisk renhed. Det er noget, der ikke er let at opnå, menkræver mange livs 
ihærdig indsats. Gennem afholdenhed,
seksuelt mådehold, ren livsførelse, vegetarisk kost og strengselvdisciplin hæver 
mennesket gradvis sine fysiske atomersvibration, bygger en krop med stadig 
større modstandskraftog styrke og »manifesterer« sig dermed i et mere forædlet 

 
 
 





redskab. 

Æterisk frihed. Denne betegnelse dækker ikke alt, hvad jegprøver at meddele, men 
den kan bruges i mangel af bedre.
Den magistuderende, som trygt kan hengive sig til sin virksomhed, 
vil have bygget et æterlegeme af en sådan natur, atvitalitet eller pranisk kraft 
og energi kan cirkulere uhindret.
Det vil have dannet et æterisk væv af en sådan finhed, at det 
ikke udgør en barriere for bevidstheden. Det er alt, hvad derkan siges om dette 
emne på grund af de farer, som er involveret, 
[side 910] men det er nok til at informere dem, der 
begynder at vide besked.

Astral stabilitet. Den studerende prøver frem for alt atrense sine begær og 
forvandle sine følelser i en sådan grad, atden lavere fysiske renhed og højere 
mentale sensitivitet ogforvandlingskraft begge er til rådighed. Enhver magiker 
målære, at i dette solsystem er astrallegemet, i menneskecyklen,
det punkt, alle hans bestræbelser drejer sig om, idet det haren refleksvirkning 
på begge de andre hylstre, det fysiske ogmentale. Derfor prøver han (som det så 
ofte er blevet sagt) atomdanne lavere begær til aspiration, erstatte de lavere 
ogtungere farver, der kendetegner det almindelige menneskesastrallegeme, med det 
åndelige menneskes klarere og renerefarvetoner, og forvandle dets normale 
kaotiske vibration og
»livets oprørte hav« til en rolig og rytmisk respons på det,
som er højest og centret for fred. Det gør han gennem konstant 
årvågenhed, utrættelig disciplin og stadig meditation.

Mental ligevægt. Ordene bruges i deres okkulte betydningog betyder, at 
tankesindet (som det normalt opfattes) bliverden iboende tænkers skarpe og 
rolige instrument og detpunkt, hvorfra han kan rejse videre ind i en højere 
indsigtsriger. Det er fundamentet, ekspansionen mod det højere kanudgå fra.

Det er ikke klogt af den vordende magiker at gå i gangmed sine undersøgelser og 
eksperimenter, før han er opmærksom 
på disse anvisninger og har koncentreret hele sin menta-
le kapacitet om at manifestere og udtrykke dem i hverdagen.
Når han har arbejdet uophørligt og utrætteligt på det, og hans 

 
 
 





fysiske liv og tjeneste viser tegn på denne indre forvandling,
kan han sideløbende begynde at studere og arbejde medmagi. Kun solenglen kan 
udføre den hvide magikers arbejde,
og han gør det ved at styre og underlægge sig måneenglenehelt. De modarbejder 
ham, indtil han gennem meditation,
aspiration og disciplin har underkastet dem sin vilje, og debliver hans tjenere.

Denne tanke fører os ind på den vitale og virkelige forskelpå den hvide og mørke 
broder, og med denne opsummeringvil vi afslutte den nuværende diskussion og 
begynde påreglerne.

Den hvide magiker bruger altid solenglens energi til at nåsine mål. Den mørke 
broder arbejder gennem den kraft, der[side 911] bor i måneherrerne, som er 
forbundet med alt, 
hvad der er objektivt i naturen. I en gammel magibog, som erskjult i lærdommens 
huler og bevogtes af mestrene, findesfølgende afsluttende ord, som, fordi de er 
så illustrative,
finder vej ind i denne afhandling om ild: 

»Ved at puste solilden op til en flamme i den andenhimmels brændende hvælv 
slukker solens brødre måneilden 
og tilintetgør den lavere 'ild ved friktion'. 

Månebroderen ignorerer Solen og solvarmen, lånersin ild fra alle trefoldige 
former og gennemgår sin cyklus. 
Helvedes ild venter, og måneilden dør ud. Da erhverken Solen eller Månen til 
gavn for ham, kun denhøjeste himmel afventer den elektriske gnist, idet densøger 
en vibration synkron med den underliggende.
Alligevel kommer den ikke.« 

3. 15 regler for magi. 
Disse regler vil i følge sagens natur have en esoterisk karakter, 
og de studerende skal være opmærksomme på, at terminologien 
har form af blindspor, der altid vil være forståeligefor dem, som har nøglen, 
men forvirre og vildlede den studerende, 
der endnu ikke er parat til at høre sandheden. Jeg vil 

 
 
 





også minde den studerende om, at alt, hvad der meddeles her,
vedrører »hvid magi« og gives ud fra solenglens og solildenssynspunkt. Men hvis 
han holder sig disse punkter for øje, vilhan i reglerne finde meget, som i 
sidste instans kan føre tilindre oplysning. Vi vil dele dem i tre grupper 
aforismer ellerokkulte sætninger. Af disse vedrører de første magikerensarbejde 
på mentalplanet, hans manipulation af solenergi, oghans evne til at drive 
bygmestrene til samarbejde med sinehensigter.

Den anden gruppe vil føre arbejdet ned til begærets ogbelivelsens plan og give 
informationer om afbalanceringen afmodsætningsparrene, så manifestation i sidste 
instans blivermulig.

Den tredje gruppe regler beskæftiger sig med det fysiskeplan og formidling af 
kraft: [side 912] 

a. Gennem centrene. 
b. Gennem hjernen.
c. Gennem selve det fysiske plan. 
a. 6 regler for mentalplanet. Der vil blive givet nogle aftalens love, og for 
dem, hvis opfattelsesevne er tilstrækkeligudviklet, vil betydningen af farve og 
lyd kunne skimtes bagsætningens eksoteriske form. 
1. REGEL. 
Solenglen samler sig, spreder ikke sin kraft,
men kommunikerer i dyb meditation med sitspejlbillede. 
Betydningen af denne regel er let at se, for den hvide magikerer altid, gennem 
bevidst harmonisering med sit ego eller sin
»engel«, sensitiv over for hans planer og hensigter og derfor istand til at 
modtage de højere impulser. Vi må huske, at hvidmagi arbejder oppefra og 
nedefter og er resultatet af solvibration 
og ikke varmeimpulser fra en af månepitrierne. Nedstrømningen 
af illuminationsenergien fra solpitrien er resultatet 
af hans indre fatning, hans indsamling af sine kræfter før 

 
 
 





han sender dem ud i koncentreret form til sin skygge, mennesket, 
og hans stadige meditation over hensigten og planen.
Det kan måske være til nytte for den studerende her, hvis hanhusker, at egoet 
(såvel som Logos) mediterer dybt under heleden fysiske inkarnationscyklus. Denne 
solmeditation har encyklisk karakter, idet pitrien sender rytmiske 
energistrømmeud til sit »spejlbillede«, energistrømme som det pågældendemenneske 
opfatter som sine »højere impulser«, drømme ogaspirationer. Det er derfor klart, 
hvorfor de, der arbejder medhvid magi, altid er fremskredne og åndelige 
mennesker, for
»spejlbilledet« er sjældent sensitivt over for egoet eller solenglen, 
før der er gået mange inkarnationscykler. Pitrienkommunikerer med sin »skygge« 
eller afspejling via sutratmaen, 
som strømmer ned gennem legemerne til et indgangspunkt 
i den fysiske hjerne. [side 913] 

2. REGEL. 
Når skyggen har reageret, fortsætter arbejdet idyb meditation. Det lavere lys 
kastes opad, detstørre lys oplyser de tre, og de fires arbejdefortsætter. 
Her fremstilles de to og deres arbejde, egoet på sit eget planog dets instrument 
i de 3 verdener, som sammenkædet ogkoordineret. Som vi ved er meditationens 
primære funktion atgøre det lavere instrument så modtageligt og sensitivt 
overfor vibrationer, at egoet, eller solenglen, kan bruge det ogopnå bestemte 
resultater. Det indebærer altså, at der er ennedstrømning af kraft fra 
mentalplanets højere trin (det virkelige 
menneskes hjemsted) og en tilbagevirkende vibration framennesket, spejlbilledet. 
Når disse vibrationer er afstemtefter hinanden, og samspillet er rytmisk, 
forløber de to meditationer 
samtidigt, og da kan det magiske skabelsesarbejdeforegå uhindret. Det er derfor 
klart, at hjernen er den fysiskeparallel til kraftcentrene på mentalplanet, og 
at mennesket måfrembringe vibrationen bevidst under meditationen. Når det 
sker, kan mennesket fungere som en bevidst skaber, og arbejdet 
har altså en tredobbelt karakter, idet kraften cirkulerer frit 

 
 
 





gennem 3 koncentrerede aktivitetspunkter: 

For det første den række kronblade i den egoiske lotus, egoetvælger at bruge 
eller er i stand til at bruge. Det afhænger afmålsætningen og egoets 
udviklingstrin.

For det andet det fysiske hjernecenter, der er aktivt undermeditationen. Det 
afhænger også af menneskets udviklingstrin 
og det mål, det søger at nå.

For det tredje det kraftcenter, mennesket udvikler på detlavere mentalplan, når 
det bygger den fornødne tankeformog driver de bygmestre, som kan reagere på 
vibrationen, tilaktivitet. Det afhænger igen af dets meditations kraft, 
detstones fylde og styrken af dets igangsættende vibration. 

Det første, solenglen gør, er altså at danne en trekant bestående 
af ham selv, mennesket på det fysiske plan, og det lillekraftcenter, som er 
resultatet af deres forenede anstrengelser.
Det [side 914] vil være værdifuldt for dem, der studerer 
meditation, at tænke over denne fremgangsmåde og undersøge 
overensstemmelsen mellem den og det arbejde, Sollogosudførte, da han skabte 
»himlen og jorden«. Det højeste oglaveste aspekt mødtes, ånd og stof blev bragt 
i kontakt medhinanden, og konsekvensen af dette samspil var Sønnens ellerden 
store soltankeforms fødsel. I de 3 verdener gør mennesket, 
den mindre guddom, inden for sine rammer noget tilsvarende. 
De 3, som oplyses af den enes lys, er den laveretriades 3 personer: 
mentallegemet, astrallegemet og det fysiske 
legeme. De udgør, sammen med den der oplyser, deomtalte »4«, og sådan kommer den 
mikrokosmiske tetrakt til 
syne.

Ovenstående to regler udgør det esoteriske grundlag for almeditation og må 
studeres omhyggeligt, hvis man vil opnåresultater. 

 
 
 





3. REGEL. 
Energien cirkulerer. Lyspunktet, frugten af defires arbejde, vokser og gror. 
Myriaderne samles 
omkring dets glødende varme, så lyset aftager. 
Dets ild bliver svagere. Da toner den an-
den lyd frem. 
Efter at den hvide magiker gennem meditation og bevidsthensigt har dannet et 
energibrændpunkt på mentalplanet, øgerhan dybt koncentreret vibrationen. 
Derefter begynder han idetaljer at visualisere den form, han vil bygge. Han 
forestillersig den med alle dens bestanddele og ser for sit »indre blik«
det færdige produkt af den egoiske meditation, sådan som deter lykkedes ham at 
bringe det igennem. Det fremkalder det,
der her kaldes den »sekundære tone«, idet den første er egoets 
tone på sit eget plan, den tone som vækkede »spejlbilledet
« og gav respons. Vibrationen bliver stærkere, og dentone, mennesket udsender på 
det fysiske plan, stiger til vejrsog høres på mentalplanet. Det er derfor, 
mennesket i allemeditationer, der har okkult værdi, må gøre visse ting for 
athjælpe med til at frembringe resultaterne.

Han beroliger sine legemer, så der ikke er nogen hindringer 
for den egoiske hensigt, og lytter til »stilhedens røst«.
Derefter [side 915] reagerer han bevidst på denne stemme oggrunder over de 
meddelte planer.

Så udtaler han det hellige ord, idet han griber egoets ord,
sådan som han synes, han hører det, og sender det ud, så detudvider den egoiske 
lyd og sætter stoffet på mentalplanet ibevægelse. Samtidig visualiserer han den 
tankeform, derformodes at legemliggøre de egoiske hensigter og forestillersig 
den i detaljer.

Her må vi ikke glemme, at vi beskæftiger os med de bevidste 
meditationer, som er baseret på viden og tidsaldres erfaringer, 
og som frembringer magiske resultater på det fysiske 
plan. Vi beskæftiger os ikke med de meditationer, der hartil formål at åbenbare 
den indre gud og bringe egoets oplysende 
ild ind. 

Når denne proces forløber lovmæssigt, vokser energi-

 
 
 





brændpunktet på det lavere mentalplan. Dets lys eller ild kanmærkes. Det bliver, 
i den okkulte betydning, objektivt synligtog tiltrækker sig de mindre bygmestres 
opmærksomhed 
gennem: 

a. Sin udstråling eller varme.
b. Sin aktive vibration. 
c. Sin lyd eller tone.
d. Sit lys. 
De elementale bygmestre, som reagerer på tonen, trækkes indi kraftens 
indflydelsessfære og begynder at samle sig. Denplanlagte form kommer gradvis til 
syne, og ét efter ét af demikroskopiske liv indtager deres plads i formen. 
Resultatet afdenne »sammentrængning« er, at det indre lys bliver skjult ogdets 
glans tåget, ligesom egoets indre lys bliver skjult ogtåget i dets skygge eller 
tankeform – mennesket. [side 916] 

4. REGEL. 
Lyd, lys, vibration og formen blander sig ogsmelter sammen, og dermed er 
arbejdet ét. Detforløber lovmæssigt, og intet kan nu hindre deti at skride frem. 
Mennesket ånder dybt. Detsamler sine kræfter og sender tankeformen afsted. 
Her har vi et uhyre vigtigt stykke magisk arbejde, som kunfå er opmærksomme på 
og kender. Den kraft, egoet har brugttil at tvinge mennesket til at realisere 
sine hensigter, erdynamisk vilje, og det kronblad eller energicenter, der 
eranvendt, er et af viljesbladene. Indtil nu er mennesket blevet 
drevet af egoisk vilje, men det har blandet den med en heldel tiltrækningsenergi 
(begær eller kærlighed) og på denmåde samlet det fornødne materiale til sin 
tankeform påmentalplanet. Det er lykkedes så langt, at der nu på mentalplanets 
konkrete trin kan ses en form af mentalt stof, somer sammenhængende, levende, 
vibrerende og har den ønskede 
karakter. Dens indre aktivitet er sådan, at formen kan 

 
 
 





bestå længe nok til at opfylde det egoiske formål. Den er klartil at blive sendt 
af sted på sin mission, samle sig fastere stofpå astralplanet og dermed blive 
mere befæstet. Det gøresmed en viljesindsats fra mennesket, der giver den 
levendeform kraft til at »rive sig løs«. Lykkeligvis for menneskeslægten 
er det netop på dette punkt, at de fleste magistuderendes 
arbejde mislykkes. De bygger en form i mentalt stof,
men ved ikke hvordan de skal sende den af sted, så den 
uundgåeligt vil fuldføre sin mission. Derfor dør mange tankeformer 
en naturlig død på mentalplanet, fordi mennesketer ude af stand til at bruge sin 
viljesfunktion konstruktivt ogikke forstår lovene for bygning af tankeformer. En 
andenfaktor er dets manglende kendskab til den formular, somfrigør de elementale 
bygmestre fra deres omgivelser ogtvinger dem til at samle sig inden for 
tankeformens omkreds,
så længe tænkeren ønsker det.

Og endelig dør de, fordi mennesket ikke kan opretholdesin meditation længe nok 
og formulere sine idéer klart nok tilat fremkalde den sidste materialisering. 
[side 917]

Mennesker er endnu for urene og egoistiske til at blivebetroet denne viden. De 
ville bygge tankeformer for at sendedem ud på egoistiske missioner og med 
destruktive formål, såfør de er blevet mere åndelige og har fået kontrol over 
dereslavere natur, vil de magiske ord, som stimulerer den mentaletankeform til 
selvstændig aktivitet, ikke være til rådighed fordem. 

Her kunne man spørge, hvordan det går til, at mennesker,
gennem koncentration og visualisering, faktisk når deres målog sender 
tankeformer af sted, der realiserer deres hensigter.
Det kan ske på to måder:

For det første gennem en ubevidst erindring af metoder ogformularer, som var 
kendt og blev brugt i atlantisk tid, damagiske formularer var offentlig ejendom, 
og menneskeropnåede resultater ved at udsende visse lyde. De nåede ikkederes mål 
gennem brug af mentale evner, men primært gennem 
en papegøjeagtig evne til at gentage mantraer. Disseligger somme tider skjult i 
den underbevidste natur og bruges 

 
 
 





uafvidende af det menneske, der føler stærkt nok. 

For det andet ved at et menneskes tanker og idéer passerind i planerne og 
hensigterne hos dem, der faktisk ved, hvad 
enten de er på den hvide eller sorte magis vej. De brugerformen med dens iboende 
kraft, aktiverer den, gør den midlertidigt 
til et selvstændigt væsen og sender den af sted, såden kan opfylde sit formål. 
Det forklarer mange af de tilsyneladende 
fænomenale resultater, egoistiske eller inkompetente(om end gode) tænkere opnår.

På grund af den store fare, som er involveret, bliver demagiske ord kun meddelt 
under tavshedsløfte til mennesker,
der arbejder for lysets broderskab, indviede og svorneaspiranter. Af og til 
opdages de også af mænd og kvinder,
som har bragt sig på linje med egoet og derfor er i berøringmed det indre center 
for al viden i dem selv. Når det er tilfældet, 
er oplysningerne i sikkerhed, for egoet arbejder altid pålovens og 
retfærdighedens side, og de ord, egoet udtaler,
»drukner i lyden« (som det hedder okkult) og vil ikke blivehusket af den fysiske 
hjerne, når den ikke er under indflydelse 
af solenglen. [side 918]

De 6 regler for mentalplanet er ifølge sagens natur kortfattede, 
fordi tankesindets plan endnu er ukendt land for defleste – ukendt hvad angår 
bevidst kontrol. De to sidste reglervedrører henholdsvis broderen, der arbejder 
med hvid magi,
og den tankeform han bygger. 

5. REGEL. 
Tre ting optager solenglen, før det skabte hylster 
sendes nedad: vandenes tilstand, den skabendes 
sikkerhed, og vedholdende kontemplation. 
Således forenes hjertet, halsen og øjetmed henblik på tredobbelt tjeneste. 
Det energibrændpunkt, mennesket, magikeren, har skabt påmentalplanet, er nu 
kommet op på et vibrationsniveau, somsikrer, at det stof, der kræves til 
bygningen af det næste ogmere kompakte hylster, vil reagere. Vibrationen 
resulterer i,
at der samler sig en anden type guddommelig livssubstans 

 
 
 





omkring den centrale kerne. Okkult set skabes formen for atblive sendt af sted, 
for at stige ned, for at flyve ud på sinmission som en fugl, og magikeren nærmer 
sig nu et kritiskpunkt. En af de ting, han må sørge for, er, at den form, hanhar 
bygget og holder knyttet til sig med en fin tråd af belivetsubstans (en lille 
parallel til den sutratmiske tråd, hvormedmonaden eller sjælen opretholder 
forbindelsen til sin »manifestationsform
«), hverken dør af mangel på vital næring ellervender tilbage til ham med 
uforrettet sag. Når sidstnævntekatastrofe indtræffer, bliver tankeformen en 
trussel for magikeren, 
og han bliver offer for det, han selv har skabt. Dedevaer, der skaber formen til 
en idé, som har forfejlet sit mål,
dræner hans vitale kræfter. Derfor sørger han for, at motiveteller begæret bag 
»idéen«, der nu er klædt i sit første hylster,
bevarer sin uskylds renhed, og at intet spor af egoistiskhensigt og ingen 
fordrejning af solenglens oprindelige formålfår lov til at indføre en uværdig 
vibration. Det er det, dermenes med at passe på »vandenes tilstand«. Som vi ved, 
stårvand for stof, og astralplanets stofformer, som vi nu beskæftiger 
os med, har primær betydning for al formbygning. Realiseringen 
af tankeformens formål afhænger af hvilket stof, derbruges, og karakteren af de 
bygmestre, [side 919] som reagerer 
på den mentale stofforms tone. Det er på mange måderdet vigtigste stadium, for 
enhver forms astrallegeme bestemmer: 


a. Det fysiske legemes natur.
b. Formidlingen af kraft fra det næsthøjeste plan. 
Forudsat at mennesket på det fysiske plan kan opretholdehensigten og afslå at 
lade den blive fordrejet af påvirkningerne 
og vibrationerne fra det lavere menneske, kan de »kamiskedevaer« nu udføre deres 
arbejde. Her vil jeg minde de studerende 
om, at enhver tankeform ifølge sagens natur findervej ind i større kraft- eller 
energistrømme, der udgår frafremtrædende tænkere af enhver art, fra den 
planetariskelogos og nedefter, og at evolutionsarbejdet derfor fremskyn-

 
 
 





des eller forsinkes alt efter dens natur og motiv. Det er her,
nirmanakayaernes arbejde ligger, for de manipulerer strømmeaf tankeenergi, 
beliver de former, mennesker skaber, ogudfører på den måde opbygnings- eller 
nedbrydningsarbejdet.
De må bruge det, der er, og derfor er det nødvendigt at tænkeklart. Efter at 
have »renset« vandene eller sikret sine begær,
er tænkerens næste skridt (ved hjælp af nogle ord, solenglenmeddeler ham) at 
beskytte sig mod de elementale devaer, hanhar til hensigt at arbejde med. På 
mentalplanet var solenglensnatur og vibration tilstrækkelig beskyttelse, men nu 
skal hantil at arbejde med de farligste elementaler og væsener i de 3verdener.2 

Disse beskyttende formularer udtales af tænkeren, sammenmed solenglen, så snart 
tankeformen er klar til at modtage sitastrale hylster. Mantraet vedrører de 
kræfter, som driveragnisuryanerne til aktivitet og fremkalder en 
beskyttendeenergistrøm fra et af den egoiske lotus' hjerteblade. Denstrømmer 
gennem menneskets halscenter og skaber en energihvirvel 
omkring mennesket, en hvirvel der automatiskfrastøder de devaer, [side 920] som 
(gennem deres blinde oguintelligente arbejde) måtte forstyrre hans fred. Når 
disse toting er opfyldt – begæret reguleret og individet beskyttet –
glider både solenglen og magikeren over i en kontemplativtilstand, dvs. den 
dybtgående tilstand, som følger efter den,
der kaldes meditation. 

Under kontemplation er det indre øje fæstet på genstandenfor kontemplationen, og 
det fremkalder (i de fleste tilfældeubevidst) en stadig strøm af energi, som er 
fokuseret på hensigten 
og resulterer i belivelse og aktivitet. Kontemplation ergrundlaget for 
»forædlingsarbejdet«, når f.eks. den menneskelige 
substans forvandles til solsubstans. Egoet kontemplerersine månelegemer, og så 
bliver arbejdet gradvis udført. Men 

H.P.B. har sagt, at luftens elementaler er de farligste og mest ondskabsfulde. 
Han refererer dér til det fysiske plan og farer, der truer detfysiske legeme. De 
er de farligste på det fysiske plan, men i dettetilfælde beskæftiger vi os med 
menneskeenheden i de 3 verdener. 
 
 
 





når dets spejlbillede, mennesket, har nået et udviklingstrin,
hvor det kan meditere og kontemplere, fremskyndes arbejdetbetydeligt, og 
forvandlingen sker hurtigt, især på det fysiskeplan. Det er i kontemplation, at 
mennesket oplader og belivertankeformen, og i den forbindelse kan det siges, at 
det er øjet,
som er den styrende faktor. Når det 3. øje bruges, hvilket ertilfældet i 
kontemplation, samler og styrer det den tredobbelteenergi. Det er derfor, de 
mennesker, hos hvem det fungerer, eri stand til at udføre så virkningsfuldt et 
arbejde. Det 3. øjebegynder først at virke, når den 3. række kronblade 
langsomtåbner sig.

Hvis de studerende vil udforske det menneskelige øjesvirkninger på det fysiske 
plan, og derefter udvide begrebernetil også at omfatte den indre tænker, som 
bruger det 3. øje, vilde kunne kaste et interessant lys på spørgsmålet om 
tankekontrol. 
Den gamle kommentar siger: 

»Når øjet er blindt, kredser de skabte former rundt i

cirkler og opfylder ikke loven. Når øjet er åbent, strøm


mer der kraft ud, og styringen er sikker, realiseringen er

sikker, og planerne udvikler sig i henhold til loven. Det

øje, som er blåt, og det øje, som ikke ser rødt, når det er

åbent, frembringer med største lethed det, der er hensig


ten.« 

Den sidste regel er indeholdt i ordene: [side 921] 

6. REGEL. 
De fire laveres devaer mærker kraften, når øjetåbner sig. De drives frem og 
mister deres her-
re. 
Den egoiske energi, som formidles via den fysiske hjerne,
bruges nu til at sende formen af sted, så den kan iklæde sigastralt stof. 
Tænkerens øje åbner sig, og frastødningskraftstrømmer ud. Mere behøver der ikke 
siges her, for før øjet eraktivt, er det ikke muligt for mennesker at forstå 
karakteren afden energi, de så kan håndtere eller styre. 

 
 
 





b. 5 regler for astralplanet. Før vi begynder på det andetaspekt af disse 
»regler for magi«, vil jeg fremsætte nogle fåbemærkninger om »magikerens øje«, 
der er blevet omtalt før.
En af de grundlæggende regler bag alle magiske processer er,
at intet menneske er en magiker eller arbejder med hvidmagi, før det 3. øje er 
åbnet, eller er ved at blive åbnet, fordet er med dette øje, at tankeformen 
belives, styres og kontrolleres, 
og de mindre bygmestre eller kræfter drives til enbestemt type aktivitet. Blandt 
de kommende opdagelser, ogblandt den materialistiske videnskabs næste 
afsløringer, vilder være én, som vedrører det menneskelige øjes evne til atstyre 
kraft, alene eller kollektivt, og det bliver et af de førsteskridt mod 
genopdagelsen af det 3. øje eller »Shivas øje«.
Som vi ved, er Shiva et af navnene for det 1. logoiske aspekt,
og der skjuler sig meget af esoterisk betydning under dettenavn. Shiva står for: 
a. Viljesaspektet,
b. Åndsaspektet,
c. Faderen i himlen, 
d. Det styrende formål,
e. Bevidst energi,
f. Dynamisk hensigt, 
og en betragtning af disse sætninger viser klart, hvilke iboende 
egenskaber, det 3. øje har. [side 922]

Som bekendt sidder »Shivas øje« hos mennesket midt ipanden mellem de to fysiske 
øjne.3 

Det må ikke blandes sammen med pinealkirtlen, der heltklart er et fysisk center 
eller en fysisk kirtel. Det 3. øje findesi æterisk stof og er et æterisk 
kraftcenter bestående af æternessubstans, mens pinealkirtlen består af stof fra 
det fysiskeplans 3 lavere underplaner. Ikke desto mindre må sidstnævnte 

H.L. 1, 107, note 7 & 3, 293-294, 306-307, 312. 
 
 
 





fungere mere eller mindre, før »Shivas øje« på nogen mådebliver aktivt, og det 
er dette faktum, der før i tiden har fåetokkulte bøgers forfattere til bevidst 
at blande de to sammen,
for at beskytte læren.

Det 3. øje dannes som følge af tre faktorers aktivitet:

For det første gennem en direkte impuls fra egoet på siteget plan. I 
størstedelen af evolutionen tager egoet kontaktmed sit spejlbillede, det fysiske 
menneske, gennem centret påtoppen af hovedet. Når mennesket er mere udviklet og 
nærmer 
sig eller betræder udviklingsvejen, tager det iboende selvet fastere greb i sit 
lavere redskab og stiger ned til et punkt ihovedet eller hjernen, der findes 
omkring midten af panden.
Det er dets laveste kontakt. Her er det interessant at bemærke 
overensstemmelsen med sansernes udvikling. De 3 størresanser, og de 3 første som 
viser sig, er høre-, føle- og synssansen. 
I størstedelen af evolutionen er hørelsen den styrendeimpuls i menneskets 
tilværelse gennem egoisk kontakt medtoppen af hovedet. Senere, når egoet stiger 
lidt længere ned,
bliver det æteriske center i forbindelse med hypofysen føjettil, og mennesket 
bliver sensitivt over for de finere og højerevibrationer. Den okkulte analogi 
til den fysiske følesans 
vågner. Til sidst åbner det 3. øje sig, og samtidig begynderpinealkirtlen at 
fungere. Til at begynde med er synet tåget, ogkirtlen er kun delvis modtagelig 
for vibrationerne, men grad-
vis åbner øjet sig helt, kirtlen blive helt aktiv, og vi har det
»helt opvakte« menneske. Når det er tilfældet, vibrerer altamajorcentret, 
og da er alle 3 fysiske hovedcentre virksomme.
[side 923]

For det andet gennem den koordinerende aktivitet i detprimære hovedcenter, den 
mangebladede lotus over toppen afhovedet. Dette center påvirker pinealkirtlen 
direkte, og kraftsamspillet 
mellem de to (overensstemmelsen, i lille målestok,
til modsætningsparret: ånd og stof) frembringer det store bevidsthedsorgan, 
»Shivas øje«. Det er visdommens instrument,
og i disse 3 energicentre har vi det, der i menneskets hovedsvarer til de 3 
aspekter: 

 
 
 





1. 
Primærthoved-. .. Viljesaspekt....... Ånd.......... Faderi 
center himlen 
2. 
Pinealkirtel.. . . . . . Kærlighed-.. . . . . . . Bevidsthed.. . . . Søn 
visdomsaspekt 
3. 
3.øje........... Aktivitetsaspekt.... Stof.......... Moder 
Det 3. øje styrer energi eller kraft og er dermed viljens elleråndens 
instrument. Men det er kun modtageligt for dennevilje, som den styres af 
sønneaspektet, det aspekt der åbenbarer 
guders og menneskers kærlighed-visdomsnatur, ogderfor er det den hvide magikers 
tegn.

For det tredje selve pinealkirtlens refleksvirksomhed.

Når disse tre typer energi, eller disse tre centres vibration,
begynder at kontakte hinanden, opstår der et direkte samspilmellem dem. Når 
tiden er inde, danner dette tredobbelte 
samspil en hvirvel eller et kraftcenter, som sidder midt ipanden og i sidste 
instans kommer til at ligne et øje, der ser udmellem de to andre. Det er den 
indre synsevnes øje, og den,
der har åbnet det, kan styre og kontrollere stoffets energi, sealting i det 
evige nu og på den måde komme i berøring medårsager mere end virkninger, læse de 
akashiske optegnelser ogse clairvoyant. Den, der besidder det, kan altså styre 
de laverebygmestre.

Når »Shivas øje« er færdigudviklet er det blåt, og da voresSollogos er den »blå 
logos«, er der en okkult lighed mellemham og hans børn. Men farven må fortolkes 
esoterisk. Ogman må også huske, at før de to sidste indvielser (den 6. og7.) vil 
den hvide magikers øje, når det er udviklet, have enfarve, som svarer til 
menneskets stråle – igen esoterisk forstået. 
Mere kan der ikke siges angående dette spørgsmål omfarve. Den energitype, [side 
924] som manipuleres, afhængeraf farven, men her skal man være opmærksom på, at 
allemagikere arbejder med 3 typer energi: 

a. Den der er den samme som deres egen stråle,
b. Den der er komplementær til deres egen krafttype,
c. Deres polære modsætning, 
 
 
 





og derfor arbejder de enten på den måde, som giver mindstmodstand, eller gennem 
tiltrækning og frastødning.

Det er ved hjælp af dette alt-seende øje, at adepten på ethvilket som helst 
tidspunkt kan komme i kontakt med sinedisciple overalt, – at han kan kommunikere 
med sine kollegerpå planeten, på vores planets polære modsætning, og på 
dentredje planet der sammen med de to andre danner en trekant,

– at han kan kontrollere og styre bygmestrene og holde enhver 
tankeform, han har skabt, inden for sin indflydelsessfæreog sørge for, at den 
udfører det tjenestearbejde, den er beregnet 
til, – og at han med dets styrende energi kan stimulere sinedisciple eller 
grupper af mennesker hvor som helst og når somhelst. 
Pinealkirtlen stimuleres fra to sider: For det første af det 
der udgår fra egoet selv via de æteriske kraftcentre. Dennenedstrømning af 
egoisk energi (som er resultatet af centrenesopvækkelse gennem meditation og 
åndelig livsførelse) ram-
mer kirtlen og forøger med årene gradvis dens sekretion,
forstørrer den og sætter den i gang med en ny aktivitetscyklus. 


Den anden stimulering, som påvirker pinealkirtlen, er det,
der er konsekvensen af, at det fysiske legeme disciplineres ogunderkastes den 
åndelige udviklings love. Efterhånden somdisciplen regulerer sit liv, undgår 
kød, nikotin og spiritus ogbliver seksuelt mådeholdende, svinder pinealkirtlen 
ikkelængere, men genoptager sin tidligere aktivitet.

Mere kan der ikke gives her, men der er sagt nok til at giveden studerende stof 
til eftertanke. 

Ved at udtale ordet under meditation vækker den studerende 
respons i det primære hovedcenter, fremkalder en vibrationsmæssig 
vekselvirkning mellem det og det fysiske hovedcenter, 
og koordinerer gradvis kræfterne i hovedet. Ved atopøve sin [side 925] 
visualiseringsevne udvikler han det 3.
øje. De former, han visualiserer, og de idéer og abstraktioner,
som iklædes mentalt stof under processen, afbildes nogle fåtommer fra det 3. 
øje. Det er kendskab til dette, der fårØstens yogi til at tale om »koncentration 
om næsetippen«. 

 
 
 





Bag denne misvisende udtalelse skjuler der sig en stor sandhed. 


Nu vil vi gå over til det andet sæt »regler for magi«, somvedrører de 
formbyggende impulser og tiltrækningskræfter,
der er grundlaget for fysisk manifestation. Vi har beskæftigetos med nogle 
regler, som angår det arbejde, der udføres afsolenglen, som (i al virkelig 
magisk virksomhed) er denaktive faktor. Vi har beskæftiget os med de regler, 
hvormedhan bygger en tankeform på mentalplanet eller det frø, der(gennem 
tilvækst og vibrerende lyd) vil iklæde sig andreformer. 

7. REGEL. 
Den mediterende ser de dobbelte kræfter pådet plan, hvor den vitale kraft må 
søges. De toveje konfronterer solenglen. Polerne vibrerer.
Den mediterende må vælge. 
Tankeformen skal nu virke på astralplanet, og for at dette kanblive muligt, må 
der tilvejebringes et legeme. Der indgårbegærenergi i den, og »den, der 
mediterer«, må oplade for-
men med én af to typer kraft, før den bliver objektiv. Bygningen 
af æterlegemet og den efterfølgende fysiske manifestationafhænger af, hvad han 
gør. Det er et punkt, den almindeligetænker sjældent gør sig klart, men det er 
en nøjagtig paralleltil hans egen livserfaring og til den kosmiske proces. 
»Devaens 
natur« (som det hedder) indgår i processen, og tankeformens 
karakter afhænger nu af kvaliteten af dens kærlighedsnatur 
og genstanden for kærligheden. Hvis devaen, ellersolenglen, endnu føler sig 
tiltrukket af manifestation, begærerobjektiv eksistens og altså frivilligt 
identificerer sig med stof,
er resultatet fysisk reinkarnation. Hvis devaen, eller solenglen, 
ikke mere tiltrækkes af stoffet, er der ingen identifikation, 
og objektivt liv er ikke længere tilværelsens lov for ham.
Han identificerer sig med kvalitet, eller energi, og bliver etudtryk for de 
guddommelige egenskaber. Han kan nu manifestere 
sig objektivt som [side 926] et frivilligt offer til gavn forgruppen eller det 
planetariske liv, men han identificerer sig 

 
 
 





ikke længere med selve formen. I det tilfælde er det menneskelige 
redskab, der skabes, lige så meget en tankeform, somenhver anden specificeret 
idé, og da har vi det største udtrykfor bevidst magi. Alle andre magiske 
frembringelser ersekundære i forhold til den. Adepten former sit fuldendtelegeme 
ved at manipulere negativ og positiv energi og skabeligevægt mellem dem, før han 
besjæler dem. Alt magiskarbejde på astralplanet må gå ud på at skabe ligevægt, 
ogderfor kan vi opsummere karakteren af denne type arbejde påde 3 planer i de 3 
verdener på følgende måde: 

På mentalplanet driver solenglens positive kraft den fornødne 
substans ind i den korrekte form. 

På astralplanet samler solenglens afbalancerende kraft den 
fornødne stofmængde og energi fra alle retninger og indbygger 
den i det nødvendige astrale hylster.

På det fysiske plan er solenglens negative kraft alt, hvad der 
behøves til at samle den ønskede æteriske substans. Hermed 
mener jeg, at formen nu har opnået sit eget særprægog sin egen vitalitet, så der 
ikke behøves en aktiv impulsfra det egoiske center til at fortsætte arbejdet. 
Formensegen tone og vibration er tilstrækkelig. 

8. REGEL. 
Agnisuryanerne reagerer på lyden. Vandenestiger og falder. Lad magikeren vogte 
sig forat drukne dér, hvor land og vand mødes. Hanmå sætte sine fødder midt 
imellem, hvor der 
hverken er tørt eller vådt. Når vand, jord ogluft mødes, kan det magiske arbejde 
udføres. 
Man vil lægge mærke til, at det 4. element, ild, ikke nævnes idenne regel. Det 
skyldes, at magikeren må udføre det storearbejde at udvikle den fornødne ild på 
dette tredobbelte »mødested
«. Det er en af de mest okkulte og forvirrende af reglerne. 
Men måske de følgende tre sætninger fra den gamlekommentar kan kaste lys på 
sagen: [side 927] 

 
 
 





»Når ilden drages fra det inderste punkt i hjertet, ervandene ikke i stand til 
at dæmpe den. Den skyder fremsom en lysende flamme og krydser vandene, som 
forsvinder 
foran den. Sådan findes målet. 

Når ilden stiger ned fra den, der iagttager foroven, ervinden ikke i stand til 
at blæse den ud. Vindene beskytter, 
afskærmer og hjælper selv med i arbejdet, idet deleder den faldende ild frem til 
indgangen.

Når ilden strømmer ud af munden på den, der tænkerog ser, er jorden ikke i stand 
til at skjule eller dræbeflammen. Den nærer flammen og får ilden til at vokseog 
udvide sig, så den når den snævre indgangsdør.« 

Bag denne symbolik skjuler der sig meget om den livgivendeenergi, de centre der 
symbolsk fokuserer og driver den frem,
og den rolle de forskellige typer modtageligt stof spiller i detmagiske arbejde. 
Som altid i forbindelse med hvid magi ersolenglens aktivitet den primære faktor, 
mens mennesketsarbejde på det fysiske plan betragtes som sekundært, idet 
detsfysiske legeme og den virksomhed, der foregår i det, oftebetegnes som 
»brændstof og dets varme«. Det skal man væremeget opmærksom på, for her ligger 
forklaringen på, hvorforharmonisering med egoet er nødvendig, og på udslettelsen 
afvisse magikere, som blev »tilintetgjort af deres egen ild« ellerenergi. Den 
forsigtige magiker sørger for, at hans lavesteredskab er i stand til at bære den 
ild, han arbejder med, og detgør han gennem disciplin og streng renhed.

Gennem kendskab til visse formularer beskytter magikerensig mod at »drukne« 
eller komme under indflydelse af vandeteller de astrale elementaler, og ikke før 
mennesket får meddelt 
og kender disse lyde og mantraer, kan det trygt give sig ilag med det magiske 
skabelsesarbejde på det fysiske plan.
Der er tre sæt formularer: 

For det første de der blander de to toner, tilføjer en tredjeog på den måde 
aktiverer astralplanets bygmestre, agnisuryanerne, 
i en af deres grader. Disse bestemmes af egoetsigangsættende lyd, og de skelner 
mellem den og lyden af den 

 
 
 





tone, som udgår fra de bygmestre og liv, der er knyttet til denlille [side 928] 
tankeform, som allerede er bygget. Formularen 
messes på basis af de tre toner, og der frembringesforskellige formtyper gennem 
en variation af tone og klang,
men ikke formular. 

For det andet de der har en rent beskyttende karakter, ogsom magikeren, gennem 
kendskab til lydens love som devirker i forbindelse med vand (eller 
astralplanet), bruger til atskabe et tomrum mellem sig selv og vandene, og 
mellem sigselv og sit værk. Denne formular er også baseret på luftenslyde, for 
det er ved at anbringe en beskyttende skal af luftatomer 
omkring sig, esoterisk forstået, at magikeren vogter sigmod vanddevaernes 
tilnærmelse. 

For det tredje de der, når de udtales, har to virkninger:
udsendelsen af det færdige produkt så det kan iklæde sig etfysisk legeme, og 
dernæst opløsningen af byggekræfterne, nuhvor de har udført deres arbejde.

Det sidste sæt formularer er uhyre interessante, for hvisikke de var så 
virkningsfulde, kunne magikeren blive angrebet 
af sin egen tankes frembringelser og offer for en vitaltankeform og for nogle af 
»vandenes devaer«, som ikke villeslippe ham, før de havde drænet ham for alle 
»vandene i hansnatur«, absorberet dem i deres egen natur og dermed fremkaldt 
hans astrale død. Dette besynderlige fænomen villeblive opfattet af egoet eller 
solenglen, der er inkarneret i detmentale hylster, men nu adskilt fra det 
fysiske legeme pågrund af magikerens okkulte »drukning«. Og da er der ikkeandet 
for egoet at gøre end at trække sutratmaen eller trådenud og afbryde al 
forbindelse med det laveste hylster. Dettelaveste hylster kan nu leve videre et 
kort stykke tid, alt efterdyrelivets styrke, men vil mere sandsynligt dø 
umiddelbartefter.4 Adskillige magikere er omkommet på den måde. 

 
 
 





9. REGEL. 
Derefter følger fortætning. Ilden og vandetmødes, formen vokser og gror. Lad 
magikerensende sin form ud på den rette vej. 
Denne regel kan ganske kort opsummeres med påbudet: Ladbegær og tanker være så 
rene og ligeligt fordelte, og denskabte [side 929] form så velafbalanceret, at 
den ikke kan blive 
tiltrukket af den destruktive vej eller »venstrehåndsvejen«. 

10. REGEL. 
Idet vandene bader den skabte form, absorberes 
og bruges de. Formen tiltager i styrke.
Lad magikeren fortsætte sådan, indtil arbejdeter tilfredsstillende. Lad derefter 
de ydre bygmestre 
standse deres aktivitet, og de indre arbejdere 
begynde på deres cyklus. 
Et af de fundamentale begreber, alle magikere forstår, er, atbåde vilje og begær 
er kraftudstrålinger. De er forskellige medhensyn til kvalitet og vibration, men 
i alt væsentligt energistrømme, 
hvor den ene danner et aktivitetscenter eller enigangsættende hvirvel, som er 
centrifugal, og den anden ercentripetal og den primære faktor med hensyn til 
indbygningen 
af stof i en form omkring den centrale hvirvel. Det bliverdemonstreret på en 
interessant måde i den egoiske lotus' tilfælde, 
hvor viljesaspektet danner »juvelen i lotusen« eller detindre elektriske 
energicenter, og begær-eller kærligheds-

Efter adskillelsen er der to veje åbne for det guddommelige ego. – 

S.D. III, 524. 
a. 
Det kan begynde på en ny række inkarnationer. 
b. 
Det kan vende tilbage til »Faderens bryst« og blive trukket ind afmonaden. 
Der er to veje åbne for det lavere udskilte selv. – S.D. III, 525, 527. 

a. 
Hvis det har et fysisk legeme, kan det blive et sjælløst menneske. Idet tilfælde 
er der håb. 
b. 
Hvis ikke det har noget fysisk legeme, bliver det et spøgelse ellertærskelens 
vogter i en af dens former. 
 
 
 





aspektet danner selve den egoiske lotus eller den form, derskjuler centret. Og 
analogien gælder al formbygning for guder,
mennesker og atomer. Solsystemet ses (fra de højere kosmiskeplaner) som en 
mægtig blå lotus, og sådan fortsætter det nedad skalaen. Selv det lille stofatom 
kan opfattes på den måde.
Forskellen på lotuserne [side 930] ligger i antallet og ordningen 
af kronbladene. Solsystemet er egentlig en 12-bladetlotus, hvor hvert kronblad 
består af 49 mindre blade. De planetariske 
lotuser varierer med hvert planetsystem, og en afindvielseshemmelighederne 
afsløres når antallet af kronbladehos: 

a. Vores planet,
b. Vores planetariske polære modsætning,
c. Vores komplementære afbalancerende planet, 
bliver betroet den indviede. Rustet med denne viden kan han 
så udarbejde nogle magiske formularer, der vil sætte ham istand til at skabe i 
de 3 sfærer. Det er det samme grundlæggende 
begreb, som styrer bygning af tankeformer, og somsætter den hvide magiker i 
stand til at frembringe objektivefænomener på det fysiske plan. Han arbejder med 
de to typerenergi, vilje og begær, og deres afstemning er det, der fører 
tilafbalancering af modsætningsparrene og den efterfølgendefrigørelse af energi-
substans til dannelsen af den fysiskestruktur. Magikeren må kende følgende 
formularer:

Formularen for de to aspekter af logoisk energi: vilje ogbegær. Det indebærer 
egentlig en forståelse af brahma- ellerstofaspektets tone og formular, og 
vishnu- eller byggeaspektets 
tone og formular. Den ene fastslår han, fordi han mestrerstoffet, og den anden 
åbenbares for ham, når han har opnåetgruppebevidsthed.

Formularen for den specielle type energi-substans han vilbruge. Den har relation 
til det kronblad i sollotusen, den ønskede 
kraft udgår fra.

Formularen for den bestemte type energi der formidles tilham via et af de 3 lag 
kronblade i hans egen egoiske lotus.

Formularen for det specielle kronblad han vælger at arbejde 
med i et lag kronblade. Alle disse vedrører primært viljes-

 
 
 





aspektet af den tankeform, som skal bygges, for magikeren erselv viljen, 
hensigten eller ånden bag det objektive fænomen,
han er ved at frembringe.

Formularen der driver de agnisuryaner, som oplades af etaspekt af solkraft, til 
aktivitet (og dermed frembringer en[side 931] form). Når de to kræfter bringes i 
kontakt medhinanden, frembringes der en form, eller der viser eller manifesterer 
sig et tredje energicenter: 

a. Viljesaspektets energi.
b. Begær- eller kærlighedsaspektets energi.
c. Den opståede tankeforms energi. 
Der er ingen modsætning her til den okkulte lære, som siger,
at når Fader og Moder, eller ånd og stof, bringes i kontaktmed hinanden, 
frembringer de Sønnen. Den vanskelighed, destuderende må overvinde, består i at 
fortolke de 3 betegnelser: 
Moder, stof og væde (eller vand) på den rigtige måde.

Under skabelsesprocessen fungerer de 3 vibrationssfærer: 

1.Den fast fysiske...... Moder...... Stof, 
2. Den æteriske. ....... Stof........ Helligånd, 
3. Den astrale.......... Væde....... Vand, 
som en enhed, og i den okkulte lære må de ikke adskilles ellerbetragtes som 
selvstændige på de tidlige stadier af skabelsen.
Hvis vi vil afklare spørgsmålet, kan vi se det under en andensynsvinkel og sige, 
at på involutionsvejen skelnes der mellemdem, mens man, som vi ved, hæver sig 
over dem på evolutions- 
eller tilbagevejen. Men midtvejs, i ligevægtspunktet,
som f.eks. på vores klode, bliver den studerende forvirret pågrund af det 
okkulte faktum, at de forskellige formularerbliver brugt samtidig, og at 
tankeformerne befinder sig på allebyggestadierne, og der derfor er et frygteligt 
kaos.

Den regel, vi er ved at kommentere, kan fortolkes sådan, atden siger, at i det 
magiske arbejde bliver vandenes energi nufremherskende, og begæret efter form og 
opfyldelsen af densformål forøges. Det sker efter, at viljesenergien har 
formetden centrale kerne ved at blive bragt i kontakt med begær-

 
 
 





kraften. Magikeren forøger gennem begær (eller stærk motivering) 
formens vitalitet, indtil den er så magtfuld og intens isit eget individuelle 
liv, at den er klar til at blive sendt ud påsin mission på det fysiske plan. De 
byggende devaer, der erblevet tvunget [side 932] til at skabe formen ud af de 
myriader 
af elementale liv, som er til rådighed, er færdige medderes arbejde og holder nu 
op med at bygge. Den specielletype energi driver ikke længere de mindre liv i en 
bestemtretning, og arbejdet går ind i sin sidste cyklus på astralplanet.
Den bliver opsummeret i den næste regel. 

11. REGEL. 
Tre ting må den, der arbejder med loven, nugøre: Først skaffe sig den formular, 
som vilholde livene inden for den omgivende mur.
Dernæst udtale de ord, som fortæller dem,
hvad de skal gøre, og hvor de skal bringe det,
der er skabt. Og endelig fremsige den gådefulde 
sætning, som vil beskytte ham mod deresarbejde. 
Den legemliggjorte idé har nu form og omrids på astralplanet, 
men alting er endnu flydende, og livene holdes kun påplads som følge af den 
faste opmærksomhed hos magikeren,
der arbejder gennem de store bygmestre. Ud fra sit kendskabtil visse magiske 
sætninger må han gøre arbejdet mere permanent 
og uafhængigt, fastlægge de belivende elementersplads i formen, og give dem en 
impuls, som vil resultere i enmere kompakt form. Når han har gjort det, bliver 
han karmasmedarbejder, hvis man kan udtrykke det sådan, og senderden dobbelte 
tankeform af sted (klædt i mentalt og astraltstof), så den kan opfylde sin 
mission, hvad den end er. Ogendelig må han tage skridt til at beskytte sig mod 
sin egennaturs tiltrækningskræfter, der kunne ende med at holdetankeformen så 
langt inden for hans egen indflydelses radius,
at den ville blive ubrugelig, miste sin egen iboende energi ogikke opfylde sit 
formål.

De kunne også udøve så stærk en tiltrækning, at han trakformen helt ind til sig 
og blev nødt til at absorbere den. Detkan være en harmløs handling, når den 
udføres af et menne-

 
 
 





ske, som ved hvordan, men resultatet er ikke desto mindrespild af energi, og det 
er forbudt i henhold til økonomiloven.
Hos de fleste mennesker, der ofte er ubevidste magikere, er 
mange [side 933] tankeformer ondskabsfulde eller destruktive 
og virker tilbage på deres skaber på en katastrofal måde.

c. 4 regler for det fysiske plan. I forbindelse med den 
magiske formskabelse har vi ført tankeformen fra mentalplanet, 
hvor solenglen påbegyndte arbejdet, gennem astralplanet,
hvor afbalanceringen foregik, ned til det fysiske plan eller deæteriske trin. 
Her fortsættes arbejdet med at frembringeobjektivitet, og her er magikeren i 
akut fare for at mislykkes,
hvis han ikke kender de former og mantraer, hvormed dennye gruppe bygmestre kan 
nås og kløften mellem astralplanetog det fysiske plans luftformige underplan 
bliver udfyldt. Iden forbindelse kan det være nyttigt at huske, at magikeren 
isit skabelsesarbejde benytter sig af den aktuelle strålepåvirkning. 
Når den 3., 5. eller 7. stråle er ved magten – hvad entende er på vej ind, på 
deres højeste, eller på vej ud – er arbejdetbetydelig lettere, end når den 2., 
6. eller 4. stråle dominerer.
På nuværende tidspunkt er 7. stråle, som vi ved, hurtigt vedat vinde frem, og 
den er en af de letteste af kræfterne formennesket at arbejde med. Under denne 
stråle vil det væremuligt at bygge en ny struktur til den hastigt 
forfaldendecivilisation og rejse det nye tempel, der er brug for til 
denreligiøse impuls. Under dens indflydelse vil de mange ubevidste 
magikeres arbejde blive langt lettere. Det vil resultere ien hurtig vækst af 
ubevidste psykiske fænomener, udbredelsen 
af mental videnskab og dermed tænkernes evne til atopnå og skabe de 
håndgribelige fordele, de ønsker sig. Mendenne ubevidste eller egoistiske magi 
fører til karmiskeresultater af en sørgelig karakter, for kun de, der arbejder 
medloven og styrer de mindre liv gennem viden, kærlighed ogvilje, undgår de 
virkninger, som rammer dem, der manipulerer 
levende stof til egoistiske formål.
Den hvide magiker bruger solkræfter. Idet planeten drejerrundt om solen 
kontaktes forskellige typer solenergi, og derkræves en ekspertviden, hvis man 
vil udnytte påvirkningernepå det rigtige tidspunkt og have formen indrettet 
sådan, atden kan reagere på de forskellige energier til rette tid. 

 
 
 





Han manipulerer planetarisk kraft af en tredobbelt natur: 

[side 934] 

a. Den der er produktet af hans egen planet og lettest tilgængelig.
b. Den der udgår fra vores planets polære modsætning.
c. Den der stammer fra den planet, som sammen med voresjord og dens modsætning 
danner den esoteriske trekant. 
Her må de studerende huske, at vi nu beskæftiger os medæterisk stof og vital 
energi og derfor med det fysiske plan ogalt, hvad denne betegnelse indbefatter. 
De må også huske, atmagikeren (når han arbejder på objektivitetens plan) er 
istand til at bruge sine egne vitale kræfter i arbejdet med atskabe tankeformer, 
men det er kun muligt og tilladeligt, nårhan har nået et udviklingstrin, hvor 
han er en kanal for kraftog ved, hvordan han skal trække den ind i sig selv, 
forvandleden eller forbinde den med sit eget legemes kræfter og derefter 
sende den videre til den tankeform, han er ved at bygge.
Mange interessante ting vil åbne sig for den tænker, derudvider idéen til også 
at omfatte den planetariske logos oghans bygning af tankeformer.

Efter disse få indledende bemærkninger kan vi nu fortsættemed reglerne for magi 
på det fysiske plan. 

12. REGEL. 
Vævet pulserer. Det trækker sig sammen ogudvider sig. Lad magikeren indtage 
midtvejspunktet 
og dermed befri de af »planetens fanger
«, hvis tone er rigtig og nøjagtigt afstemtefter det, der skal skabes. 
Her må magikeren huske, at alt, hvad der sker på Jorden,
findes i planetens æteriske væv. Og da den, som arbejder medhvid magi, er 
okkultist, beskæftiger han sig med det universelle 
og begynder sit magiske arbejde på grænsen til denfysisk æteriske sfære. Hans 
problem er at lokalisere de afvævets mindre liv, der egner sig til at blive 
indbygget i denplanlagte tankeform. Det arbejde kan ifølge sagens natur 
kunudføres af et menneske, som ved at have gennembrudt sit 

 
 
 





eget æteriske vævs begrænsninger kan nå ud til det, detbevidst opfatter som 
planetens vitale legeme. Kun den, der er 
fri, kan styre og udnytte [side 935] dem, som er fanger. Det 
er et virkelig betydningsfuldt okkult aksiom, og mange af devordende magikeres 
mislykkede forsøg kan føres tilbage tildet faktum, at de selv ikke er frie. 
»Planetens fanger« er detalløse devaliv, der udgør planetens praniske legeme 
ogskylles ind med bølgerne af vital kraft fra den fysiske sol. 

13. REGEL. 
Magikeren må genkende de fire og i sit arbejde 
være opmærksom på den violette farve, dehar, for herudfra at bygge skyggen. Når 
det ersket, klæder skyggen sig selv, og de fire blivertil de syv. 
Det betyder helt konkret, at magikeren må være i stand til atskelne mellem de 
forskellige ætere, lægge mærke til hvilkenfarve de forskellige underplaner har, 
og på det grundlag sørgefor, at »skyggen« bygges på en afbalanceret måde. Han 
»genkender
« dem i den okkulte betydning, dvs. han kender deresgrundtone og er opmærksom på 
den specielle type energi, delegemliggør. Der er ikke blevet lagt tilstrækkelig 
vægt på detfaktum, at de 3 højere æteriske underplaner er i vibrationskontakt 
med det kosmisk fysiske plans 3 højere planer, og atde (med deres omkransende 4. 
underplan) i de okkulte bøgerer blevet kaldt »de omvendte tetrakter«. Det er 
denne viden,
som giver magikeren magt over de 3 typer planetarisk kraftog deres kombination, 
eller den 4. type, og dermed sætterham i stand til at bruge den vitale energi, 
der vil gøre hansidé objektiv. Efterhånden som de forskellige typer kraft mødes 
og smelter sammen, iklæder det vibrerende astrale ogmentale hylster sig en mørk 
og tåget sky, og solenglens idéfår en mere kompakt form. [side 936] 

 
 
 





14. REGEL. 
Lyden tiltager. Den modige sjæl nærmer sigfarens stund. Vandene har ikke skadet 
den 
hvide skaber, og intet kunne drukne ellergennembløde ham. Nu truer faren fra ild 
ogflamme, og der ses en opadstigende røg, somendnu er svag. Lad ham atter, efter 
den fredelige 
cyklus, påkalde solenglen. 
Skabelsesarbejdet antager nu alvorlige proportioner, og forsidste gang trues 
magikerens legeme med tilintetgørelse.
Efter at »skyggen« er blevet formet, er den nu klar til atantage et »ild-« eller 
luftformigt legeme, men det er disseildbygmestre, som truer magikerens liv, og 
det af følgendegrunde:

For det første fordi det menneskelige legemes ild er nærtbeslægtet med den ild, 
magikeren vil arbejde med, og hviskroppens latente ild og planetens latente ild 
kommer for tætpå hinanden, er skaberen i fare for at brænde og blive 
tilintetgjort.


For det andet fordi agnichaitanerne, idet de er beslægtetmed mentalplanets 
ilddevaer, har stor magt og kun kan kontrolleres 
ordentligt af solenglen selv.

For det tredje fordi den planetariske ild på denne planetendnu ikke er behersket 
af solild og derfor let drives til destruktivt 
arbejde.

Derfor må solenglen nu igen påkaldes. Det betyder, atmagikeren (når hans 
»skygge« er færdig og før de sidstefortætningsstadier) må sørge for, at hans 
harmonisering medegoet er nøjagtig og kommunikationsstrømmen uhindret. Hanmå 
bogstavelig talt »forny sin meditation« og skabe direktekontakt, før han 
fortsætter med arbejdet. Ellers kan han mistekontrollen over sin egen krops ild 
og dermed skade æterlegemet. 
Derfor bekæmper han ild med ild og trækker solild nedtil at beskytte sig. Det 
var ikke nødvendigt på astralplanet.
Under skabelsesarbejdet er de farligste punkter for magikerennogle kritiske 
øjeblikke på astralplanet, hvor han er i fare forat drukne okkult, og overgangen 
fra æteriske trin til de fasteog håndgribelige underplaner, hvor han risikerer 
at »brænde«
okkult. I det ene tilfælde påkalder han ikke egoet, men stand-

 
 
 





ser bølgen med kærlighed og sin egen naturs afbalancerendekræfter. [side 937] I 
sidstnævnte tilfælde må han påkalde det,
der repræsenterer viljesaspektet i de 3 verdener, den impulsive 
dynamiske tænker eller solengel. Det gør han ved hjælp afet mantra, men det kan 
ikke oplyses på grund af den magt,
det giver. 

15. REGEL. 
Ilden nærmer sig skyggen, men brænder denikke. Ildhylstret er færdigt. Lad 
magikerenfremsige de ord, der blander ild og vand. 
Ud over en henvisning til den generelle betydning kan derkun siges lidt som 
fortolkning af disse ord. Det luftformigehylster er skabt, og tiden for 
bygningen af det 6. underplanshylster, det flydende, nærmer sig. De to må 
blandes. Det erdet farligste øjeblik for selve tankeformen. Før truede 
farernemagikeren. Nu må den form, han skaber, beskyttes. Karakteren 
af faren er antydet med ordene: »Når ild og vand mødesuafhængig af mantrisk lyd, 
opløses alting i damp. Ilden ophører 
med at eksistere«. Denne fare skjuler sig i det karmiskefjendskab mellem de to 
store devagrupper. Disse grupper kankun forenes af formidleren, mennesket.

Man kunne spørge, hvilken nytte disse 15 regler for magier til. Endnu ingen, 
hvad angår det praktiske arbejde, menstor nytte, hvis man ønsker at udvikle sit 
indre intellekt. Den,
der mediterer og spekulerer over disse regler i lyset af, hvadder før er sagt om 
devaer og byggekræfter, vil komme til enforståelse af byggelovene i makrokosmos, 
og det vil være tilstor hjælp og spare megen tid, når det magiske arbejde 
ogformularerne bliver lagt i hans hænder. [side 938] 

 
 
 





[side 939] 

ANDEN DEL 


STYKKE E 
Bevægelse på mentalplanet 


I. INDLEDENDE BEMÆRKNINGER. 
II. BEVÆGELSENS NATUR. 
1. Spiralcyklisk.
2. Tredobbelt. 
3. Tiltrækkende. 
III. BEVÆGELSENS RESULTATER. 
1. Udvidelsesloven. 
2. Den monadiske tilbagevendens lov.
3. Solevolutionens lov. 
4. Strålingsloven
a. Årsagen til udstråling.
b. Udstråling i de 5 riger.
c. Udstråling og cyklisk lov. 
IV. HJULETS DREJNING. 
1. Solhjulet.
2. Det planetariske hjul.
3. Det menneskelige hjul. 
V. BEVÆGELSE OG FORMBYGNINGSASPEKTET. 
1. Bevægelse og det mentale hylster.
2. Bevægelse i kausallegemet. 
VI. DEN SAMLEDE BEVÆGELSES VIRKNINGER. 
1. Indledende bemærkninger.
2. Periodisk manifestation. 
3. Trekantsforbindelser. 
4. Forbindelse mellem 3 centre. 
I. INDLEDENDE BEMÆRKNINGER 
Vi har nu afsluttet vores gennemgang af tankeformer. Vi harbetragtet hele 
universet (inklusive mennesket) som en legem-

 
 
 





liggjort tanke, og vi har beskæftiget os med menneskets evnetil selv at skabe 
former, det kan iklæde sine idéer med. [side 
940]

Nu vil vi endnu engang vende tilbage til de tekniske begrebers 
verden og den mere videnskabelige del af vores afhandling. 
Jeg bruger ordet »videnskabelig«, for det, der vil blivesagt, vedrører det, 
okkultisten betragter som kendt og bevist.
Der er altså tale om kendsgerninger. De moderne videnskabsmænds 
kendsgerninger er deres tilnærmelse til en del, og ofteen meget lille del, af et 
større hele, og selv da vedrører de kunden mest objektive del af 
manifestationen, for det, der er essensen, 
betragter de slet ikke som en realitet, sådan som denvirkelige okkultist gør. 
Det vi kan se og røre ved er kun envirkning af indre underliggende årsager. 
Okkultisten beskæftiger 
sig ikke med virkninger, men kun med deres oprindeligeårsag. Den moderne 
videnskabsmand beskæftiger sig altsåendnu ikke med årsager. Historisk nærmede 
han sig først dis-
se igangsættende impulsers verden, da han begyndte at forståstoffets 
energiaspekt og udforske atomets natur. Når han isine tanker kan gå over til en 
mere direkte diskussion og betragtning 
af de dybere æteriske lag, der ligger til grund for dethåndgribelige, da og 
først da vil han bevæge sig ind på årsagernes 
domæne, og selv da kun de fysiske årsager, som liggerbag den faste verden. Han 
vil slet ikke have opdaget de vitaleimpulser, der frembringer eksistens. Og 
alligevel vil der væretaget et stort skridt, for da vil han i henhold til 
analogilovenvære i stand til at forstå nogle af solmanifestationens 
størrehemmeligheder, for, som vi ved, og som denne afhandlingsøger at vise, 
udgør vores solsystems planer de 7 underplaneraf det kosmisk fysiske plan.

Det må nu være klart for alle, der studerer denne afhandling 
om ild omhyggeligt, at vi i denne sektion beskæftiger os 
med: 

For det første den aktivitetsform der kendetegner vishnuaspektet 
af guddommen, eller de guddommelige manasaputraers 
bevægelse. Det indebærer altså en betragtning af dennebevægelses virkninger: 

 
 
 





a. I planetsystemerne, deres legemer.
b. På atomerne eller »punkterne« i disse legemer, menneskeog 
devamonaderne. [side 941] 
For det andet den impuls som er grundlaget for periodicitetens 
lov, og som resulterer i alle væseners cykliske inkarnation. 
Denne impuls manifesterer sig i 3 cykler eller 3 drejninger 
af livets hjul: 

a. Den aktivitet der frembringer involution, eller nedsænkningen 
af livet eller ånden i stof.
b. Den aktivitet som skaber ligevægt mellem disse to kræfter,
stof og ånd, dvs. manifestationen eller evolutionsprocesserne. 
c. Den aktivitet der trækker den centrale energi ud af densensitive form og 
fremkalder formørkelse. 
For det tredje den aktivitet som skaber samspillet – tiltrækningen 
og den efterfølgende frastødning – mellem alle atomer, 
fra det store kosmiske atom, et solsystem, til kemikerenseller fysikerens 
mikroskopiske atom. Denne aktivitet kan altså 
opfattes som: 

a. Interkosmisk eller vedrørende konstellationer. 
b. Interplanetarisk eller vedrørende planetsystemerne.
c. Interkæde- eller vedrørende kæderne. 
d. Interklode- eller vedrørende udveksling af kraft mellemkloderne i en kæde. 
e. Interrige- eller vedrørende overførsel af kraft mellem de 5naturriger. 
f. 
Intermenneskelig eller vedrørende samspillet mellem deforskellige 
menneskeenheder.
g. Interatomar eller vedrørende overførslen af kraft fra etatom til et andet 
atom. 
Her skal den studerende være opmærksom på, at vi beskæftiger 
os med den energi eller aktivitet, der frembringer former, 

 
 
 





og dermed de kræfter, som har en tendens til at sammentrænge, 
fortætte og stabilisere bygmestrenes arbejde. Hvis hanblot gjorde sig det klart, 
ligger nøglen til meget af det, dervedrører frembringelsen af former, eller 
Sønnen, det 2.
aspekt, i ovenstående opstilling, for hele naturen hænger sammen, 
og [side 942] livet i et planetsystem, en klode, et rigeeller et atom bliver for 
sin del det besjælende princip i et andet 
planetsystem, en anden klode, et andet rige eller et andetatom. Alt i 
solsystemet er flydende, ligesom alt i universet, ogden vitale energi cirkulerer 
i hele systemet, ligesom blodeteller nerveenergien cirkulerer i kroppen. Det er 
f.eks. grundlaget 
for det okkulte faktum, at alt i naturen vil komme ind i,
er i, eller har været gennem menneskeriget.5 I forbindelse 
med denne type solaktivitet opnås det endelige gode gennemsamspil, udveksling og 
gensidig tiltrækning og frastødning.

Her ville det være klogt, hvis de studerende læste det, derblev fortalt om 
bevægelse på det fysiske og astrale plan i entidligere del af denne afhandling. 
Da vil de se, at der naturligvis 
er meget, som ved hjælp af analogiloven må overføres tildet højere plan og 
omdannes, så det passer til den formbyggende 
impuls' energi. Vi vil betragte det, vi har at sige i den-
ne sektion, under overskrifterne: 

1. Bevægelsens natur – spiralcyklisk. 
2. Resultaterne af dens virksomhed. Disse resultater kan opfattes 
som 4 af den store tiltrækningslovs underordnedeeller supplerende love, og 
kaldes: 
H.L. 1, 229, 256-257, 304. (Vedr. s. 304: Da den sætning, der her 
henvises til i The Secret Doctrine, ikke findes i den danske oversættelse, 
anføres den oprindelige henvisning til 3. reviderede udgave, o.a.): S.D.
I, 295. 
 
 
 





Udvidelsesloven. 
Den monadiske tilbagevendens lov.
Solevolutionens lov. 
Strålingsloven. 


Det er altså klart, at når vi betragter disse love, beskæftiger vios med 
spørgsmål, der vedrører: [side 943] 

Indvielsesprocessen.
De guddommelige pilgrimmes liv på den opadgående bue.
Den impuls, som frembringer Sønnen og driver ham til at


vinde erfaring ved hjælp af solsystemet.
Magnetisme eller guddommelig alkymi. 


3. Hjulets drejning – 
a. Solhjulet.
b. Det planetariske hjul.
c. Det menneskelige hjul. 
Det kræver, at vi beskæftiger os med de forskellige kuglerskredsløbsbevægelse, 
deres centre, vekselvirkning og indbyrdes 
kommunikation og kraftoverføring, og vi vil se, at al spiralcyklisk 
aktivitet ikke er resultatet af stoffets egen rotation,
men af en impuls, der kommer fra en kilde uden for atometog derfor er fremmed i 
forhold til det. 

4. Bevægelse eller den formbyggende impuls som er latent i: 
a. Selve det mentale hylster – kosmisk og menneskeligt.
b. Kausallegemet – makrokosmisk og mikrokosmisk.
c. Centrene – guddommelige og menneskelige. 
5. Virkningerne af hylstrets, centrenes og kausallegemetssamlede aktivitet som 
den skaber: 
 
 
 





a. Periodisk manifestation. 
b. Trekantsforbindelser. 
c. Forbindelse mellem halscentret, altamajorcentret og detmentale center, 
makrokosmisk og mikrokosmisk. 
II. BEVÆGELSENS NATUR 
Som vi ved, har bevægelse på stofplanet karakter af rotation. 
Hvert stofatom roterer om sin egen akse, og set fra et rent[side 944] fysisk 
synspunkt gør alle større atomer det samme.
Et kosmisk atom (et solsystem), et planetarisk atom og etmenneskeatom roterer om 
deres egen akse eller pol, om endhastigheden varierer. Når vi kommer til 
tankesindets plan ogskal beskæftige os med det 2. guddommelige aspekts 
virksomhed 
– det som bygger alle former og holder dem sammen,
og som er grundlaget for det fænomen, vi kalder tid (egentligformens bevidsthed) 
– støder vi på en anden type kraft ellerbevægelse. Denne bevægelse ophæver eller 
tilsidesætter påingen måde den atomare rotation, men knytter sig til den 
ogbringer samtidig alle de forskellige grader af atomer under sinegen aktivitets 
indflydelse, så de to typer bevægelse optræderi alle manifesterede former. Her 
vil jeg minde de studerendeom, at vi primært beskæftiger os med det 2. aspekts 
kraft irelation til det menneskelige og overmenneskelige rige, ellertil 
manasaputraerne og deres forskellige grupper. På involutionsbuen 
mærkes vishnukraften også, men indtil man forstårgruppesjælens natur bedre og 
ved mere om karakteren af detliv, der besjæler hvert af de undermenneskelige 
riger, får vimere ud af at beskæftige os med kraft, som den påvirker mennesket, 
den planet det befinder sig på, og det system planetener en del af. 

Det 2. aspekts aktivitet er blevet kaldt spiralcyklisk, hvilket 
i sig selv indebærer begrebet dualitet. Denne aktivitet erårsagen til al cyklisk 
evolution og er med den okkulte terminologi 
blevet kaldt »aktiviteten i et Brahmas år«. Det er den,
der fremkalder den periodiske tilsynekomst og forsvinden afalle væsener, store 
og små. Den er nært forbundet med gud-

 
 
 





dommens viljesaspekt og lipikaherrerne i deres højeste grad,
og vi har derfor svært ved at forstå dens oprindelse. Måske eralt, hvad der kan 
siges om den, at den stort set skyldes visseimpulser, som (for vores solsystems 
vedkommende) kan førestilbage til solen Sirius. Der er en analogi til disse 
impulser ide cykliske impulser fra menneskets kausallegeme, impulsersom 
fremkalder dets midlertidige tilsynekomst på mayasplan. Her kan der gives den 
oprigtige studerende et vink. I dettrefoldige ego (de liv som danner den 
centrale knop, kronbladenes 
liv og den tredobbelte gruppe liv, der udgør de 3 [side 
945] permanente atomer) har vi en parallel til de 3 grupperlipikaherrer, som er 
den karmiske årsag til Solens manifestation, 
og som styrer dens periodiske tilsynekomst. Disse 3grupper er forbundet med 
deres styrende intelligenser på Sirius. 


Periodicitetens lov er virkningen af de to typer kraftssammensmeltning med en 
tredje kraft. De to typer kraft ellerenergi er det 1. aspekts aktivitet, den 
logoiske vilje eller hensigt, 
og det 2. aspekts energi. Denne hensigt gemmer sig iLogos' forudviden og er 
fuldkommen skjult selv for adeptenmed 5. indvielse. Adepten har fået en 
forståelse af Sønnenshensigt, så han mangler stadig at fornemme Faderens 
hensigt.
Den ene er impulsen bag alt livs fremadskridende bevægelse,
og den anden impulsen bag dets cykliske aktivitet, der kaldesspiralcyklisk. Når 
denne blandede dobbelte kraft bringes iberøring med stoffets egen 
rotationsbevægelse, har vi f.eks.
egoets tredobbelte aktivitet, som er roterende spiralcyklisk,
dvs. den aktivitet, der resulterer i stimuleringen af det enkelteatom, den 
periodiske tilsynekomst af form, og den stadige omend langsomme udvikling frem 
mod et mål. For klarhedensskyld kan vi opdele virkningerne sådan: 

1. Rotationsbevægelse. . . . . Atomets indre aktivitet, når detbetragtes som en 
enhed, denaktivitet der kendetegner Brahma 
eller Helligånden, som blevfærdigudviklet i 1. solsystem. 
 
 
 





Den er den samlede individuelle 
bevidsthed – »jeg er«.

2. Cyklisk bevægelse. . . . . . Alle formers aktivitet, når de sesfra 
bevidsthedens og tidenssynspunkt, den aktivitet derkendetegner Vishnu, som er 
vedat udvikle sig i dette 2. solsystem. 
Den er den samlede gruppebevidsthed 
– »jeg er den«.
3. Spiralbevægelse. . . . . . . . Den impuls som påvirker alle 
former, som udgår fra deresstørre center, og som blandersig [side 946] lidt, 
meget lidt,
med de to andre typer bevægelse, 
idet den praktisk talt fortabersig i deres stærkere vibration.
Det er den aktivitet, der vil blive 
færdigudviklet i det 3. solsystem 
og er Shivas form for bevægelse. 
Den er alle grupperssamlede bevidsthed, som siger –
»jeg er den, jeg er«. 
En af de vigtigste ting, den studerende skal huske i forbindelse 
med den spiralcykliske aktivitets natur, er, at den har tovirkninger:

For det første er den en tiltrækningskraft, som samler deroterende stofatomer 
sammen i bestemte formtyper og holderdem dér så længe, det er nødvendigt.

For det andet bliver den selv gradvis domineret af en an-
den og højere vibration, og gennem sin spiralformede bevægelse 
gennem stof driver den systematisk disse former nærmere 
og nærmere til et andet og stærkere energicenter.

Disse virkninger kommer tydeligt til udtryk i mennesketsevolution, hvor de viser 
sig som den stadige tilnærmelse, detgennem cyklerne gør til den spiralcykliske 
energis center, ogderefter til det endnu mere virkningsfulde punkt, dets »Fader 

 
 
 





i himlen«. Først tiltrækker englen dyremennesket. Cykliskaktiverer den 
stofhylstrene og gør dem på den måde sammenhængende, 
og hele tiden bringer den dem i nærmere kontaktmed sig selv. Senere, efterhånden 
som drivkraften forøges,
får mennesket gradvis forbindelse med det monadiske aspekt,
indtil det til sidst har underlagt sig denne højere rytme. Detgælder i lige høj 
grad en planetarisk logos og en sollogos.

Som man kunne forvente, viser den spiralcykliske kraft sigpå 7 måder. Af disse 
symboliseres de 3 primære af Sanat Kumaras 
indvielsesstav. Den stav, mennesker kender bedst, er 
hierofantens eller bodhisattvaens stav, der består af 3 slanger,
en lige i midten og to andre, der snor sig omkring den, så denblandt andet 
afbilder: [side 947] 

a. De 3 udstrømninger,
b. De 3 verdener, 
c. Rygsøjlen og dens kanaler, 
dvs. de vigtigste faktorer, den indviede beskæftiger sig med.
Han må til en vis grad forstå karakteren af stoffet og det, somdette udtryk 
okkult indebærer, sin egen tredobbelte konstitution, 
de 3 verdener han må spille sin rolle i, og det instrumenthan må bruge. 
Bodhisattvaens stav afsluttes af en diamant,
der ikke er så stor som den første kumaras »flammende diamant
«, men usædvanlig smuk. Når de elektriske kræfter tap-
pes under indvielsen roterer denne diamant om sin akse ogafbilder på den måde 
det atomare stofs rotationsbevægelse.

Sanat Kumaras stav er langt mere kompliceret, og i stedetfor at den centrale 
stav eller slange står på sin hale i midten,
er alle 3 slanger viklet sammen i en spiral, og den flammendediamant, der 
afslutter den, har en sådan udstråling, at denfrembringer en kugleformet aura 
omkring de sammenslyngede 
slanger som et symbol på vishnuaktivitetens formbyggende 
karakter. 

Alt efter hvilken indvielse, der tages, er der en tilbagekastning 
fra en del af de sammenslyngede slanger, og det skaberden illusion, at diamanten 
kredser op og ned i en spiral mel-

 
 
 





lem toppen og den oplyste del.

Samtidig roterer hver slange omkring sig selv og drejerrundt om sin nabo. Det 
resulterer i en helt vidunderlig stråleglans 
og symboliserer den roterende spiralcykliske kraft.

De 7 typer spiralcyklisk energi udtrykker karakteren af deplanetariske logoi, de 
repræsenterer, og fremkalder derforforskellene mellem mennesker. De er 
ansvarlige for cyklernesnatur, og det er et punkt, som ofte overses. Studerende 
diskuterer 
strålernes manifestationsperioder og anslår vilkårligetidsrum, som f.eks. 2.500 
år, for en stråles manifestation. Én 
af strålerne gennemgår faktisk sin cyklus på den tid, men kunén, for de andre 
bruger længere eller kortere tid. Disse forskelle 
har stor virkning på de egoiske cykler og er ansvarligefor intervallerne mellem 
inkarnationer. Nogle egoer gennemgår 
deres inkarnationer og pralayaperioder meget hurtigt, andre 
[side 948] bruger umådelige tidsrum, og derfor kan manikke engang give et 
»gennemsnit« for egoers tilsynekomst påf.eks. astralplanet. Dette faktum har 
forbindelse med H.P.B.sudtalelse om logens specielle indsats hvert 100. år. Den 
typecyklisk kraft, der udgår fra logen, kulminerer én gang hver 7.
cyklus. Alt, hvad der er på den pågældende stråle, styres afspiralcykliske 
impulser baseret på tallet 10, og multipla af 10,
og viser sig at have sin maksimale cykliske vibration i densidste fjerdedel af 
hvert århundrede. Hvad vores modernestuderende i den forbindelse er tilbøjelige 
til at glemme er, atdenne aktivitet blot er udtryk for én type kraft ud af 7 
mulige,
og at den primært vedrører den gruppe adepter, som følgerdenne specielle 
energilinje, og derfor har stor virkning på alledisciple og mennesker på den 
samme linje. Men samtidigunderstøttes det arbejde, den sætter i gang, af logen 
som helhed, 
for kraften er en del af den planetariske logos' kraft. Det 
har naturligvis stor betydning, fordi denne stråleenergi er enaf de 3 primære 
stråler, men den vil igennem harmoniseringsprocessen 
blive afbalanceret af tilsvarende cyklisk strålingsaktivitet 
fra de to andre primære stråler.

Her kunne man tilføje, at når dette erkendes, vil det væreklart, at de 
revolutionerende videnskabelige opdagelser, der 

 
 
 





kan følges ned gennem århundrederne, som f.eks. formuleringen 
af tyngdeloven, beskrivelsen af blodets kredsløb, bestemmelsen 
af dampens natur, opdagelsen af den form for elektriske 
fænomener, mennesket kan udnytte, og den senere opdagelse 
af radium, i deres eget departement (mahachohanens)
svarer til den indsats, der gøres den sidste fjerdedel af hvertårhundrede for at 
stimulere menneskers udvikling gennem nyeafsløringer af dele af den hemmelige 
lære. Newton, Kopernikus, 
Galilei, Harvey og ægteparret Curie er, på deres egenkraftlinje, lysbringere på 
højde med H.P.B. Allerevolutionerede tanken på deres tid. Alle gav en stor 
impuls,
som gjorde det lettere at fortolke naturens love og forstå dekosmiske processer, 
og kun de snæversynede kan undgå at se,
at de mange kraftimpulser, der udgår fra den ene loge, udgøren helhed. 

Disse cykler falder ikke sammen, for de er ikke alle ligesom 
100-årsspiralen. Man kan danne sig et indtryk af mahachohanens 
[side 949] cykliske strålingsimpuls ved at undersøge 
tidspunkterne for de største videnskabelige opdagelsersiden Platons tid. Og på 
samme måde kan man få indtryk af

2. stråles cykler ved at opsummere de store læreres tilsynekomst 
ned igennem tiden.
Manuens eller 1. stråles kraftudstrømninger er lette at følge, 
når man tager racerne i betragtning, og det er blevet gjortgennem studiet af 
racer og underracer. Hvad, der ofte overses, 
er, at hver af disse stråleenergier viser sig konstruktivt 
gennem formbygningens repræsentanter, og destruktivt gennem 
kraftens evne til at nedbryde før den opbygger. Derforkan cyklerne ses fra to 
vinkler.

Det er her, de studerende i en af vores teosofiske bevægelses 
forgreninger må anerkende det faktum, at ligesom H.P.B.
kom frem på en cyklisk energibølge for at nedbryde de begrænsende 
former i videnskabens og religionens verden, måhans arbejde også passe ind i 
andre kraftudstrømninger såsom det konstruktive arbejde, der udføres af 2. 
stråle sammenmed 7. stråles energi på nuværende tidspunkt.

Når de studerende lærer at blande 1. stråles 100-årscyklus 

 
 
 





med de lige så stærke impulser fra 2. og 3. stråle, vil mangekontroverser høre 
op. Der kommer ingen stor impuls fra logen 
på 1. stråle, vilje eller kraft, før i slutningen af århundredet. 
Men der kom en sådan impuls på en anden kraftlinje,
da man opdagede atomets natur gennem studiet af elektricitetog radioaktive 
stoffer, og en impuls fra 2. aspekt er nært 
forestående. Det er ikke klogt af studerende med begrænsetudsyn at være 
dogmatiske med hensyn til dette spørgsmål omcykler. Ud over de cykliske 
impulser, som hele tiden strømmer 
ud, overlapper, afløser og blander sig med hinanden, erder mange, vi kunne kalde 
mindre impulser – (og den 100årscyklus, 
H.P.B. refererer til, er blot en af de mindre impulser. 
Der er en 1.000-årscyklus, som har større betydning).
Men der er endnu større cykler på 2.500, 7.000, 9.000 og

15.000 år og mange andre, som kun fremskredne indviedekender eller kan følge. De 
kan bryde ind i alle mindre impulser 
og viser sig, set fra det almindelige menneskes synspunkt,
uventet, og alligevel [side 950] er de blot de tilbagevendendeimpulser, der blev 
sat i gang for måske tusinder af år siden. 
H.P.B. har ret med hensyn til impulser på 1. stråle. Menhans tilhængere har ikke 
ret, for så vidt som de overser ogafviser 6 andre typer impulser af tilsvarende 
eller større betydning, 
impulser som cyklisk kommer fra logen, og som vilblive mødt med respons fra dem, 
der vibrerer med den bestemte 
type energi. 
III. BEVÆGELSENS RESULTATER 
Disse resultater kan studeres på fire måder, idet vi betragterhver af dem som en 
underordnet forgrening af den grundlæggende 
lov om tiltrækning og frastødning. Al bevægelse eregentlig resultatet af 
samspillet eller forbindelsen mellem atomer, 
og der er intet atom nogen steder, som undgår dennekraft. Hvad angår 
rotationsbevægelsen, der styrer stofatometsaktivitet, kommer impulsen inde fra 
selve atomet og frembringes 
af den positive ladnings indvirkning på de negativeladninger. Det gælder alle 
atomer: kosmiske, solare, individu-

 
 
 





elle, kemiske og så videre.

Men når atomets rotation er så kraftig, at det begynder atinfluere på andre 
atomer uden for sin individuelle afgrænsning, 
begynder der at vise sig en anden kraft, som samler eller 
spreder disse roterende og kontaktsøgende atomer. Formerbygges altså ved hjælp 
af sammenhængskræfter af en elleranden art, og disse former påvirker nu igen 
andre komplekseatomare former, så der opstår en rytme og vibration, som eren 
fortsættelse af de individuelle atomers rotationsbevægelseplus den modifikation, 
deres gruppeaktivitet fremkalder. Detresulterer i en fremadskridende bevægelse, 
samtidig med rotationen. 
Den fremadskridende bevægelse modificeres betydeligt 
af den indre atomare aktivitet, og det er det, der fremkalder 
den bevægelse, vi kalder spiralcyklisk. Den viser sig ialle former som en 
tendens til gentagelse, der skyldes, atformaktivitetens stærke fremadrettede 
impuls holdes tilbageaf de roterende atomer. De studerende kan udarbejde dette 
iforbindelse med: [side 951] 

Den planetariske logos, som han manifesterer sig gennem

runderne, der i de første faser hver især gentager alt, hvad

der før er sket. 
Mennesket i den prænatale periode, hvor det gennemgår for


skellige udviklingsstadier.
Det åndelige menneske, når det skaber det, som vil tilintet


gøre »tærskelens vogter«. 

Den spiralcykliske aktivitet, der kendetegner alle former, kanmåske forstås på 
en mere praktisk måde, hvis vi studerer densom et udtryk for 4 love og ganske 
kort behandler dem én forén: 

1. Udvidelsesloven. 
Denne lov handler om den gradvise evolutionære udvidelse afbevidstheden i alle 
former, og den er årsag til, at hvert enesteliv i solsystemet er kugleformet. 
Det er et faktum i naturen, at 

 
 
 





alt, hvad der eksisterer, bor i en kugle.6 Det kemiske atom er 

Atomet. – H.L. 1, 134. »Hele den okkulte videnskab hviler på lærenom stoffets 
illusoriske natur og atomets ubegrænsede delelighed.« –

H.L. 2, 226-227. 
1. 
Alting er atomart – Gud, monader, atomer. 
a. 
Solmanifestationenskugle.................. Gud 
Verdensægget. Logos' auriske æg. . . . . . . . . . . . Makrokosmos 
b. 
Den monadiske manifestations kugle.. . . . . . . . . Monader 
Monadensauriskeæg. .................... Mikrokosmos 
c. 
Detfysiskegrundatomskugle............... Atomer 
2. 
Solsystemet er et kosmisk atom. 
3. 
Hvert plan er et atom eller en komplet kugle. 
4. 
Hver planet er et atom. 
5. 
Hvert himmelsk menneske er en atomar enhed. 
6. 
Hver menneskelig monade er et atom i et af de himmelske menneskers 
legeme. 
7. 
Kausallegemet er et atom eller en kugle. 
8. 
Den fysiske elemental er en atomar enhed. 
Hvad er et atom? 

1. 
Et hylster bestående af solsystemets stof i en af dets 7 grader og beboet 
af liv af en eller anden art. 
a. 
Absolut intelligens besjæler hvert atom. – (Da den sætning, derher henvises til 
i The Secret Doctrine, ikke findes i den danske 
oversættelse, anføres den oprindelige henvisning til 3. revideredeudgave, o.a.): 
S.D. I, 298. 
b. 
Absolut liv besjæler hvert atom. – H.L. 1, 288, 289-290 & 4, 278,
note 2. 
2. 
Atomer og sjæle er synonyme betegnelser. – H.L. 2, 280-282. 
a. 
I det nuværende solsystem er atomer og sjæle synonyme betegnelser. 
Urstrålen plus visdommens guddommelige stråle. 
b. 
I det foregående solsystem var atomer og tankesind formentligsynonyme 
betegnelser. Det resulterede i det aktive intelligentestofs urstråle, grundlaget 
for den nuværende evolution. 
 
 
 





[side 952] kugleformet, mennesket bor i en kugle, og det gørPlanet- og Sollogos 
også, for kuglen er den form, stof antager,
når dets egen indre aktivitet og formens aktivitet arbejdersammen. Det kræver to 
typer kraft – roterende og spiralcyklisk 
– at frembringe kugleformen. Det er videnskabsmændmere eller mindre ved at 
opdage, og de begynder at forstå, atdet er loven om relationer eller alle 
atomers indbyrdes forbindelse, 
som frembringer det, der kaldes lys, og danner denkomplekse kugle, solsystemet 
som helhed er. Konstellationernes 
bevægelse uden for solsfæren er, sammen med dens egenrotationsbevægelse i 
rummet, ansvarlig for dens form. Nårkonstellationernes [side 953] 
lysbølgelængder og deres for-
hold til Solen bliver forstået bedre, dvs. når virkningen af dis-
se bølgelængder eller lysvibrationer (der enten bliver tiltrukket 
eller frastødt af Solen) bliver forstået, vil meget være afklaret. 
Endnu har man kun en yderst begrænset opfattelse afvirkningen af de 
konstellationer, som står i et modsætningsforhold 
til solsystemet, og hvis bølgelængder ikke blivertransmitteret af det, eller 
hvis lysstråler ikke trænger igennemsolafgrænsningen (hvis man kan udtrykke det 
så uvidenskabeligt).


I Den hemmelige lære får vi fortalt, at »de 7 solstråler udvider 
sig til 7 sole og sætter hele kosmos i brand«.7 Det er 
det, der fremkalder den endelige forbrænding, som indvarslerden store pralaya og 
afslutter den logoiske inkarnation. Detsker i henhold til udvidelsesloven og 
forårsager den blanding 

c. 
I det næste solsystem kan atomer og den 3. faktor, ren ånd, blivesynonyme 
betegnelser. Urstrålen og den guddommelige stråleplus den 3. kosmiske stråle, 
vilje eller kraft. 
3. 
Atomer er uadskillelige fra ånd. – H.L. 2, 44. 
a. 
De er de hylstre, de besjælende guder manifesterer sig gennem. 
b. 
Hylstrets form er en kugle. 
c. 
Hylstrets kvalitet er latent kærlighed. 
d. 
Hylstrets stof er aktiv intelligent substans. 
H.L. 3, 74, note 4. 
 
 
 





og sammensmeltning af de 7 hellige planetsystemer, der viser, 
at de har nået målet og er færdigudviklede.

I okkult litteratur omfatter betegnelsen »udvidelsesloven«
kun de 7 stråler og de planetariske indvielser. Når vi beskæftiger 
os med menneskets bevidsthedsudvidelser og indvielser,
grupperer vi dem under den anden lov, »den monadiske tilbagevendens 
lov«.

Her må de studerende huske, at vi beskæftiger os med enplanetarisk logos' 
bevidsthedsudvidelser ved hjælp af: 

a. Kæderne. 
b. Runderne. 
c. Naturrigerne.
d. Rodracerne. 
Og man skal også være opmærksom på, at den bevidsthed,
han er ved at udvikle, er Sollogos' absolutte vilje og hensigt, 
[side 954] som den udtrykker den kosmiske logos' begær.8 
Derfor kan udvidelserne opregnes på følgende måde: 

De 4 inddelinger af begær bør studeres i Sama-vedaens Brahmana. 

(1) Begær efter at vide, hvoraf (2) begær efter at eje, derefter (3) begærefter 
at sikre sig ejendom, dvs. tage de nødvendige skridt til at skaffe 
sigbesiddelser, og endelig (4) realisering – det er de 4 inddelinger, 
henholdsvis 
erkendelsesbegær, egentligt begær, aktivt begær og opsummeret 
begær.
»Begærets hersker er Shiva, og hans instruktioner til sine undersåttertager 
denne form: Se, vores arbejde består i at nedbryde. Det sker i følgende 
orden og på følgende måde. Det skal nedbrydes først, og det bagefter, 
og der skal foretages den og den afvisning. Undersøg først sagen,
udøv 'begæret efter at vide' og forstå karakteren af jeg'et og det'et fuldtog 
helt. Udøv derefter begæret efter at eje: 'Jeg vil have det'et og jeg'et'.
Når det er sket, går du over til afvisningen, til erklæringen: 'Nej, (jeg 
vilikke længere have dem)'. I afvisningen ligger opsummeringen, sam-ahara, 
'at bringe alting sammen', og det er også sam-hara, 'at tage altingind', 
reabsorbering, nedbrydning.« – Bhagavan Das: Pranava Vada, s. 

364. 
 
 
 





1. Sollogos udvider sin bevidsthed, så den omfatter den kosmiske 
logos' begær.
2. Den planetariske logos udvider sin bevidsthed, så den kanstå mål med 
Sollogos' vilje og hensigt.
3. Kædernes herrer arbejder med planetlogos' begærbevidsthed 
(kærlighedsnatur).
4. De liv, der besjæler kloderne i en kæde, arbejder med planetlogos' 
intelligente bevidsthed. 
I relation til en klode i en kæde (så som vores jordkæde) kandet opstilles på 
følgende måde:

Verdens herre, den planetariske logos i fysisk inkarnation,
arbejder med sit eget specielle problem, nemlig realiseringen(i fysisk 
manifestation på planeten) af Sollogos' hensigt eller 
vilje med hensyn til planetsystemet. Det gør han gennemmeditation. [side 955]

Alle det 5. eller åndelige riges dhyan chohaner er beskæftiget 
med at realisere planetlogos' vilje og hensigt i aktiv manifestation. 


Menneskeslægten, eller det 4. rige, søger at manifestereplanetlogos' begær eller 
kærlighedsnatur.

De 3 undermenneskelige rigers mål er manifestationen afplanetlogos' 
intelligensnatur.

Alt dette sker i henhold til udvidelsesloven og som resultataf spiralformet 
fremdrift, cyklisk vækst og regelmæssig rotation, 
og afslutningen af hver større spiral repræsenterer enudvidelse af bevidstheden, 
så den omfatter den kugle, deromgav den mindre kugle, og det indespærrede liv 
slipper udog smelter sammen med sit større hele. Når den pågældendekugles ild 
flammer op, blandes og forenes »friktionsilden«,
som fremkalder rotationsbevægelse, og »solilden«, der er grundlaget 
for den spiralcykliske aktivitet. Den indesluttende kugleforms 
afgrænsning ophæves, og et flammende lys er resultatet. 


Den gamle kommentar udtrykker det på følgende måde irelation til planeterne, men 
det gælder også stofatomet ellersolatomet i hver deres sfære: 

 
 
 





1. »Livet pulserer, og polen opfylder sin funktion. Kuglenroterer i mange 
cykler. Mens den roterer, fornemmer denandre kugler og søger at opdage deres 
hemmelighed.
2. De mødes. De søger større intimitet eller afviser hadefuldtal yderligere 
tilnærmelse. Nogle forsvinder, andre vendertilbage og gifter sig. De kender 
hinanden og følger deresspiralkurs hånd i hånd. Ved foreningen blusser ilden op, 
deto bliver ét og lever videre i deres søn, som er den tredje.« 
Ved at studere disse betydningsfulde ord kan de studerendelære noget om »polær 
affinitet«, det »himmelske bryllup«,
overførslen af livskimene fra den mandlige og tiltrækkende tilden negative og 
modtagelige planet, og den sidste fase hvoren tredje planet absorberer de to 
planeters liv – en planet derokkult kaldes »sønnen«, dvs. synteseplaneten, som 
udgørtoppunktet i soltrekanten. [side 956]

Hvis vi skal opsummere virkningen af, at individuel atomar 
rotationsbevægelse og spiralcyklisk aktivitet forenes ialle atomare grupper, er 
det nødvendigt at gøre opmærksompå hvilke enheder, der er omfattet:

Det grundlæggende individuelle atom, hvis evolutionære 
fremskridt mod selvbestemmelse fremkaldes af dets gruppeaktivitet, 
eller af at formens bevægelse modificerer dets egeniboende aktivitet. 

Den atomare form, som også er en atomar enhed, der roterer 
omkring sin akse og påvirkes og drives fremad mod ethøjere makrokosmisk 
kraftcenter af sit omsluttende riges aktivitet. 


Menneskeatomet, som er selvbestemmende og individuelt,
men alligevel drives fremad af sin gruppes indflydelse ellerdet himmelske 
menneskes virkningsfulde aktivitet – det himmelske 
menneske i hvis legeme det er en celle.

Planetatomet, der er lige så selvbestemmende, består afalle planetariske grupper 
tilsammen og roterer om sin akse,
men samtidig tilpasser sig den cykliske spiralbevægelse, somfremkaldes af 
aktiviteten i den større kugle, det er en del af.

Solatomet, der også er et individuelt liv (Sønnen som in-

 
 
 





karnerer gennem Solen), følger sin egen naturlige cyklus,
men alligevel bevæger sig gennem rummet i en spiralcykliskbane, og altså 
udvikler sig som følge af indflydelsen fra deekstrakosmiske aktive liv, der 
enten tiltrækker eller frastøder 
det. 

Det er de vigtigste atomare grupper, men der er mangemellemliggende former, som 
det endnu ikke er muligt at berøre. 
Alt i naturen påvirker det, det kontakter, og disse indflydelser 
virker enten som: 

a. Tiltrækkende eller frastødende impulser.
b. Forsinkende eller fremskyndende impulser.
c. Nedbrydende eller opbyggende impulser.
d. Afkræftende eller stimulerende impulser.
e. Opladende eller opløsende impulser. 
Alting kan altså udtrykkes som negativ og positiv kraft, dermanifesterer sig som 
roterende eller spiralformet aktivitet. Set[side 957] under en bestemt 
synsvinkel kan den mindre cyklus 
opfattes som udtryk for visse atomare formers rotationsaktivitet, 
mens de større cykler, der er så meget sværere formennesket at følge, er knyttet 
til den spiralbevægelse, derkendetegner den større kugles indesluttende liv. 
Hvert atomer en del af et større hele. Selv solatomet er ikke et adskilt liv, 
men en del af et umådeligt væsen, som overstiger mennesketsfatteevne, og som den 
mest fremskredne dhyan chohan kunsvagt kan ane. 

2. Den monadiske tilbagevendens lov. 
Her vil vi studere monaden i relation til cykler og energi ogmidlertidigt afstå 
fra at beskæftige os med det aspekt af manifestation, 
vi kalder det menneskelige, eller menneske.

I behandlingen af den »guddommelige pilgrim« kan vi studere 
ham som udtryk for: 

 
 
 





a. 3 energi- eller kraftbrændpunkter.
b. 3 typer ild, der hver især har en bestemt virkning og ogsåpåvirker hinanden. 
I relation til et solsystem kaldes disse 3 ildtyper på de kosmiske 
planer for: 

1. Den centrale åndelige sol (den inderste kerne).
2. Solens hjerte (den subjektive sol).
3. Den fysiske sol (den objektive sol).9 [side 958] 
Solen. – H.L. 1, 147-149. 

1. 
I Den hemmelige lære nævnes der følgende navne på Solen: 
a. 
Martanda. – H.L. 2, 152 & 3, 224, note 7. 
b. 
Agni. – H.L. 3, 64, note 11, 399. 
c. 
Surya. – H.L. 1, 148. 
d. 
Helios. – H.L. 3, 38. 
e. 
Apollo. – H.L. 3, 6, 121, 399. 
2. 
I Den hemmelige lære bruges ordet »Solen« i følgende 3 betydninger: 
a. 
Den centrale åndelige sol. – H.L. 2, 183-184, 355-356, 392 & 3,114, 243-245. 
b. 
Den synlige fysiske sol. – H.L. 2, 291-292, note 5. 
c. 
De 3 sekundære sole. – Som ovenfor. Sammenlign med mikrokosmos, 
der manifesterer sig gennem kausallegemet, som indeholder 
de 3 permanente atomer, kraftcentrene for de 3 legemer,
det mentale, astrale og fysiske legeme. 
3. 
Overvej de 3 følgende udtalelser. – H.L. 2, 235. 
a. 
I kosmos. . . . . . . . Solen er akashaens (Brahmas 2. aspekts) kama-
rupa eller begærlegeme. Sammenlign med
»nødvendighedens søn«. – H.L. 1, 100. 
b. 
I systemet. . . . . . . Solen er det 6. princip, buddhi, og dets redskab, 
(idet visdommens drager tager form iden 4. kosmiske æter, eller på det 
buddhiskeplan). 
 
 
 





Og den samme tanke kan bruges i forbindelse med den monadiske 
manifestation. De 3 monadiske centre er karakteristiske 
ved forskellige typer energi: 

1. Monadisk-dynamisk energi. . . . . . . . . 
elektrisk impuls – ren ild. 
2. Egoisk-magnetisk energi. . . . . . . . . . . 
strålingsimpuls – solild. 
3. 
Personlig-individuel energi.. . . . . . . . . rotationsimpuls – ild vedfriktion. 
Den første frembringer lys, den anden varme og den tredjevæde eller fortætning. 
[side 959]

Gennem samspillet mellem de 3 typer kraft, der udgør de 3monadiske aspekter, 
skabes der en rytme, som resulterer idannelsen af: 

En afgrænsning eller ægform, som pilgrimmen er begrænsetaf, og som rummer 3 
primære kraftcentre svarende til: 

a. De 3 primære logoiske centre, hvis man beskæftiger sigmed tilværelsens 
subjektive aspekt eller kraftside.
b. De 3 permanente atomer, hvis det er den rent objektiveside, der er på tale. 
En cyklisk pulseren, som er årsag til alle evolutionsimpulser. 

Man kan sige, at for et solsystems eller en monades vedkommende, 
er der 3 af disse evolutionsimpulser:

Der er den impuls, som driver hvert atom til selvbestemmelse 
og er hemmeligheden bag fænomenet individualisering. 
Det er stort set den kraft, der kaldes Brahma. 

c. 
Som et væsen. . . . Solen er Brahmas 7. princip, eller det aktiveintelligente 
stofs aspekt. 
Det er derfor, der sker en »afvisning«, som det kaldes, for det er bevidstheden 
eller egoets udvikling (logoisk eller menneskelig), der erevolutionens mål og 
ikke stofaspektets. Urstrålen er blot den guddommelige 
stråles redskab. – H.L. 1, 130. 

 
 
 





Der er den impuls, som driver det individuelle atom i retning 
af gruppebestemmelse og er hemmeligheden bag fænomenet 
»indvielse« eller den proces, der består i at bevæge sigfra det menneskelige 
eller selvbestemmende individualiserede 
liv over i det højere rige. Det er den samlede vishnukraft,

2. aspekt, og den fremkalder højere bevidsthedstilstande.
Og endelig er der den impuls, som driver de planetariskegrupper, summen af alle 
atomer og former, til bevidst erkendelse 
af den altomfattende gruppes, solatomets natur.

Monaden danner, under indflydelse af det himmelske menneske, 
intelligent sin afgrænsning. Dér ophører dens arbejde,
set fra et rent monadisk synspunkt. Det iboende liv i det atomare 
stof, som bruges, frembringer sidstnævnte fænomen.
Rotationslivet i atomerne og deres samspil, modificeret igennem 
tidsaldrene af den planetariske gruppes eller det himmelske 
menneskes liv, fremkalder de forskellige involutionærestadier frem til det 
punkt, hvor nogle af atomerne har nåetdyremenneskets bevidsthedsniveau. Igennem 
dette ufatteligetidsrum (dvs. i forbindelse med vores jordklode) har de mange 
[side 960] milliarder atomare liv fulgt deres kurs, besjæletaf monadens liv med 
den pulserende rytme, det monadiskehjerte giver det på det åndelige plan. Og 
samtidig har de reageret 
på det himmelske menneskes større rytme. Det er det,
som gradvis har fremkaldt fortætning og ført dyremennesketfrem til det stadium, 
hvor monadens opadgående trækbegyndte at kunne mærkes. Samtidig begyndte monaden 
påsit eget plan at reagere på den lavere forms selvskabte energi.
De to rytmer mødtes, individualiseringen indtraf, og pilgrim-
men manifesterede sig i sin sande natur.

Da begynder – for monadens vedkommende – det fremadskridende 
liv. Det er nu for alvor cyklisk, roterende og spiralformet. 
Til at begynde med er monadens virksomhed, ellersamspillet mellem den lavere 
roterende atomare form og monadens 
impuls, sløv, langsom og tung, og formen holder medsin tunge vibration monadens 
højere vibration tilbage. Mengradvis, efterhånden som de medrivende spiraler 
spiller deresrolle, begynder den højere vibration at gøre sig gældende, og 

 
 
 





aktiviteten eller bevægelsen bliver lettere og mere afbalanceret. 
På den måde forløber cyklerne, indtil den højere rytmeeller vibration er så 
dominerende, at formens indflydelse ophæves, 
og formen i sidste instans afkastes. Samtidig mærkesden højeste rytme, og det 
fører til øget aktivitet på det højesteplan og med tiden en afvisning af egoets 
formliv. Som dengamle kommentar siger: 

»Fugtdråberne bliver tungere. De falder som regn på detlaveste plan. De synker 
ned i leret og får det til at blomstre. 
Sådan dækker vandene Jorden og alle cyklerne.

De frugtbare dråber har to formål, som de opfylderigennem to mægtige cykler. Det 
ene er at synke ned ogfortabe sig i klodens mørke jord, det andet at rejse sigog 
smelte sammen med himlens klare luft.

Imellem de to mægtige cykler udfører varmen sit arbejde.


Men når varmen bliver stærk, og ilden i jorden ogunder vandene brænder varm og 
strømmer, undergår de[side 961] mange dråbers natur en forandring. De spredes 
som damp. Sådan udfører varmen sit arbejde.

Senere bryder den elektriske ild frem og forvandlerdampen, så den kan bevæge sig 
gennem luften.« 

Nu vil vi ganske kort opsummere de forskellige vibrationsimpulser, 
som har en direkte virkning på monaden, og som vimå være opmærksomme på, når vi 
beskæftiger os med denguddommelige pilgrims evolution. Det er ikke denne 
Afhandlings 
hensigt at uddybe hver enkelt impuls. Den søger blot atantyde, og så må de 
enkelte studerende senere udvide de idéer, 
den fremlægger.

1. De 3 impulser der er forbundet med de 3 periodiske redskaber, 
som H.P.B. kalder de 3 primære energicentre, monaden 
manifesterer sig gennem: 
 
 
 





a. Det monadiske ægs energi, betragtet som en enhed.
b. Kausallegemets energi, inden for monadens omkreds.
c. Det fysiske legemes energi, syntesen af den kraft derstrømmer gennem de 3 
permanente atomer og manifesterersig på det fysiske plan. 
2. De 7 æteriske kraftcentres aktivitet, resultatet af de 7 
princippers virksomhed: 
a. Hovedcentret – esoterisk 7 og eksoterisk 3.
b. Halscentret. 
c. Hjertecentret – esoterisk 3 og eksoterisk 7.
d. Solarplexuscentret – esoterisk 3 og eksoterisk 4.
e. Forplantningsorganerne – esoterisk 2.
f. Roden af rygraden – en esoterisk enhed. 
3. De enkelte atomers aktivitet i hylstrene, hvilket frembringer 
hylstrenes rytme.
4. Den samlede aktivitet i hvert hylster eller hver form denguddommelige pilgrim 
bruger. [side 962]
5. Den samlede aktive bevægelse der fremkaldes ved foreningen 
af de 3 redskaber, de 7 hylstre, kraftcentrene og denatomare substans. 
6. Virkningen af de grupper som er karmisk forbundet medpilgrimmen. De er: 
a. Hans strålevibration, hans monadiske gruppe.
b. Hans understrålevibration, eller den egoiske gruppes vibration. 
c. Hans personlige forbindelser så som hans familie, race- ognationale energi. 
Alle disse spiller på de sensitive atomer ide forskellige legemer og har 
bestemte virkninger. 
7. Den aktivitet eller bevægelse der sættes i gang og stimuleres 
af livet i de 3 naturriger – som alle fremkalder bestemteresultater. 
8. Planetens vibration, den planet monaden søger at ud-
 
 
 





trykke sig og vinde erfaringer på.

9. Den virkning de forskellige planeters impulser eller vibrationer 
har på hylstrenes stof. Det er, esoterisk set, en indflydelse 
fra andre solcentre, hvis kræfter spiller på de planetariske 
centre og dermed indvirker på de pågældende monadiske 
enheder. Det har sin rod i det himmelske menneskes karma, 
og når den virkelige esoteriske astrologi kommer frem,
vil der blive givet flere oplysninger om denne sag. Sådan somman på nuværende 
tidspunkt studerer og underviser i astrologi, 
vildleder den mere end den hjælper, og de studerende erendnu blot ved at lære 
dette mægtige emnes ABC. De beskæftiger 
sig med de ydre frynser på det store slør, der klogeligt 
er kastet over al planetarisk overlevering.
10. Den kraft den planetariske logos sender ud over de forskellige 
grupper evolutionære menneskeenheder gennem enkæde eller en klode. Set fra 
menneskets synspunkt kan dennekraft endnu ikke beregnes, for den afhænger af, at 
planetlogosi sin meditation okkult set »vender opmærksomheden« modet center i 
sit samlede legeme. Det sker naturligvis i henholdtil kosmisk lov, men 
overstiger menneskets fatteevne, idet detville kræve indsigt i den individuelle 
planetariske hensigt, og[side 963] den afsløres ikke for mennesket, før det når 
de senere 
indvielser. 
11. Solatomets egen iboende energi der ligeledes har enrytmisk effekt på den 
individuelle monade, og selvom denkun når monaden via de større livscentre, har 
den alligevel envirkning på alle som én. Det er endnu en faktor, som manikke er 
tilstrækkelig opmærksom på.
12. Endelig er der det større livs energi (det liv vores sol-
system blot er en del af). Impulserne fra den kosmiske logos,
DEN OM HVEM INTET KAN SIGES, når de monadiske liv og stimulerer 
eller hæmmer dem alt efter den kosmiske tankevirksomheds 
karakter. Disse impulser overstiger naturligvisfuldstændig det almindelige 
menneskes fatteevne og nævneskun, fordi ingen opstilling ville være komplet uden 
dem.
13. Men man må også huske det spil af energier, der udgårfra de »12 tegn i 
zodiakken«, astrologien beskæftiger sig 
 
 
 





med. Denne krafttype vedrører primært planetarisk stimulering, 
de planetariske logoi, og skjuler sig i deres cykliske karma 
– en karma som ifølge sagens natur også omfatter de monader 
og devaer, der udgør deres legemer og centre.

14. Og vi må heller ikke ignorere de 3 store energibølger,
som cyklisk strømmer gennem hele solsystemet fra: 
a. Store Bjørns 7 stjerner. Styrken af disse vibrationer afhænger 
af hvor tæt forbindelsen og nøjagtig harmoniseringenmellem et himmelsk menneske 
og dets prototype er. Det eret stort mysterium, der er forbundet med de 
»ufuldkomneguders« udviklingstrin og de planetariske guddommesmålsætning.
b. De 7 søstre, eller Plejaderne, og især den som okkult kaldes 
den planetariske logos' hustru, den planetlogos hvissystem i sidste instans vil 
modtage livskimene fra voresplanet, der ikke betragtes som en hellig planet, 
sådan somdet tidligere er blevet nævnt.
c. Solen Sirius. [side 964] 
Der er andre strømme af virksom kraft, som påvirker pilgrim-
men overalt, men overstående opstilling vil tjene til at illustrere 
emnets kompleksitet og evolutionsplanens umådeligeomfang. Alle disse vibrationer 
strømmer cyklisk gennem kloden. 
De kommer og går, og alt livs ydre fremtræden, periodernes 
natur og de manifesterende monaders karakter afhænger 
af, om de er til stede eller ej, og af det udstrålende væsensudviklingstrin. Det 
er den rytmiske tilsynekomst og forsvinden 
af disse bølger af livskraft (planetarisk, interplanetarisk,
systemisk, kosmisk og interkosmisk), som driver de guddommelige 
pilgrimme i inkarnation, og som fremkalder den cykliske 
inkarnation af så store liv som »Den tavse vogter« og
»Det store offer«. Det er også det, der forårsager et planetsystems 
opløsning og genkomst og er ansvarlig for livskimenesoverførsel fra et 
planetsystem til et andet, eller fra et solsystem 
til et andet. 

Monaderne føres med af denne store flodbølge af kræfter. 

 
 
 





Tilsammen kaldes de »evolutionens kræfter«, og det igangsættende 
væsens liv og ihærdighed bestemmer deres varighed. 
Mennesket er blot en kastebold for de kræfter, som samler 
det op og fører det med sig, ligesom atomet i det menneskelige 
legeme blot er en lydig tjener i forhold til mennesketsoverordnede styring. Og 
alligevel bestemmer mennesket in-
den for visse grænser selv sin skæbne. Det bruger kræfter ogenergier, 
manipulerer mindre liv og styrer mindre energicentre, 
og efterhånden som tiden går, udvider det sin aktionsradius 
mere og mere.

Atomet styrer sit eget centrale liv. Mennesket kan styre degrupper af liv, som 
udgør dets 3 legemer. Indviede og adepterstyrer mange slags energier i de 3 
verdener, ligesom chohanen 
gør på evolutionens 5 planer. Sådan føres planen fremad,
indtil røstens hærskare selv bliver dem, der udtaler ordet, ogde, der udtaler 
ordet, bliver selve ordet. 

Det er altså klart, at »den monadiske tilbagevendens lov«,
vi lige har beskæftiget os med, er summen af de impulser,
som har en direkte betydning for de monadiske atomer, somcyklisk påvirker deres 
udvikling og stimulerer eller dæmperderes aktivitet alt efter det igangsættende 
livs styrke. Det er[side 965] først efter indvielse, at menneskeatomet når et 
udviklingstrin, 
hvor det begynder at forstå kræfter og impulser.
Når det forstår, hvordan det kan tilpasse sig fremmede kraftstrømme, 
kan det bevidst og med videnskabelig nøjagtighedmodsætte sig forsinkende kræfter 
og bringe sig på linje medde kræfter, som vil føre det frem ad tilbagevejen. I 
denne tanke 
ligger der ingen overflødig kompleksitet eller grund tilmodløshed, for den 
elektriske energis stærke kraft vil altidopveje solildens tungere vibration, og 
solilden vil selv medtiden ophæve virkningerne af »ild ved friktion«. 

3. Solevolutionens lov. 
Det er naturligvis indlysende, at solevolutionens lov er sum-
men af alle mindre aktiviteter. 

Vi kan betragte dette punkt i relation til det planetariske 

 
 
 





atom og solatomet.

Det planetariske atom har, som alt andet i naturen, 3 hovedaktiviteter: 


For det første roterer det om sin egen akse, drejer cykliskrundt inden for sin 
afgrænsning og demonstrerer på den mådesin egen iboende energi. Hvad betyder den 
sætning? At demange milliarder atomer, som udgør planetlegemet (hvadenten det er 
det faste eller æteriske), følger en kredsformetbane omkring den centrale 
positive energikerne. Man måforestille sig, at dette dynamiske kraftcenter 
naturligt kan befinde 
sig to steder (hvis man kan bruge et så uegnet udtryk),
alt efter det iboende planetariske væsens stadium, metode ogspecielle type: 

a. I det der svarer til hovedcentret hos mennesket, hvis den 
planetariske logos er meget højtudviklet.
b. I den planetariske parallel til hjertecentret. 
Halscentret vibrerer naturligvis altid hos alle logoi, da de erfuldt 
intelligente skabere, som har udviklet denne evne i ettidligere solsystem. [side 
966]

Her skal de studerende være opmærksomme på, at dissekraftcentre er afbildet i de 
centrale trekanter på diagrammetside 369, selvom man ved at studere trekanterne 
ikke kan fin-
de tegn på den planetariske logos' relative udviklingstrin.
Tilsvarende energicentre findes i kæderne, og også i en planetlogos' 
faste fysiske legeme, den fysiske planet.

Et sådant center findes ved Nordpolen, og der er to til in-
den i kloden, og ofte resulterer indstrømningen af kraft ellerenergi til disse 
interne centre (via polcentret) i de naturkatastrofer, 
vi kalder jordskælv og vulkanudbrud.

Som vi ved skifter polariseringen cyklisk på grund af Planetlogos' 
gradvis voksende sensitivitet over for sin himmelskeprototype, og det betyder, 
at okkult set »tiltrækker« impulserfra Store Bjørn Logos' opmærksomhed og 
bringer ham merepå linje med en større og stærkere vilje. Denne skiften 
skaberforstyrrelse i hans lavere manifestation, hvilket er en tilstand 

 
 
 





på den kosmiske indvielsesvej, der svarer til den, en discipelgennemgår.

Det planetariske atom roterer om sin akse og bliver periodisk 
udsat for påvirkninger, som har bestemte virkninger.
Disse påvirkninger kommer blandt andet fra Månen og de toplaneter, der ligger 
nærmest ved det på begge sider – tætterepå eller længere væk fra Solen. Månens 
indflydelse er megetstærk og har (for den fysiske planets vedkommende) en 
besynderlig 
lighed med indflydelsen fra »tærskelens vogter«,
hvis stærke virkning på menneskeatomet er velkendt. Sammenligningen 
må ikke drives for vidt, for man må huske, atMånen ingen virkning har på selve 
det himmelske menneske,
fordi dets udviklingstrin er alt for højt, men at indflydelsenmærkes af 
planetvæsenet – summen af planetens elementalessenser. 
De, der studerer okkultismen videnskabeligt, kan læremeget om planetsystemet, 
hvis de undersøger virkningen afMånens karmiske træk i Jorden, parret med de to 
naboplaneters 
virkning, okkult set.

For det andet kredser det planetariske atom også omkringsit solcenter. Det er 
dets roterende spiralcykliske bevægelseog dets udtryk for en erkendelse af den 
centrale guddommelige 
magnet. Det bringer det under konstant indflydelse af andre 
[side 967] planetsystemer, der hver især påvirker plane-
ten. Det bringer det også under indflydelse af det, der kaldesde zodiakale 
konstellationer, hvis energistrømme når planetsystemet 
via det store center, Solen. Det vil være klart for allestuderende, som blot har 
den mindste smule visualiseringsevne 
og en forestilling om solsystemets kraftstrømme, at altkan opfattes som en 
hvirvlende flodbølge af krydsende strømme 
med talrige energibrændpunkter, der viser sig her og dér,
men på ingen måde er statiske med hensyn til placering.

Det planetariske atoms tredje aktivitet er den, som førerdet gennem rummet 
sammen med hele solsystemet, og somlegemliggør dets »drift« mod eller 
tilnærmelse til systemetsbane i rummet. 

Solatomet har tilsvarende aktiviteter og gennemgår i stormålestok en udvikling, 
der er parallel med planetatomets. He-

 
 
 





le solkuglen, den logoiske afgrænsning, roterer om sin akse,
og dermed føres alt, hvad der findes i kuglen, gennem rum-
met på en cirkulær måde. Endnu må det nøjagtige tal for dencyklus, som dækker 
den mægtige omdrejning, forblive esoterisk, 
men det kan siges, at det er nær ved 100.000 år, idetdet, som man kunne 
forvente, styres af 1. aspekts energi ogdermed af 1. stråle. Det er i sig selv 
nok til at forklare de varierende 
indflydelser, som de, der har det »seende øje«, kan følge 
igennem lange perioder, for det er årsag til, at forskelligedele af kuglen 
kommer til at vende mod de forskellige zodiakale 
konstellationer. I forbindelse med planeterne forøges ellerdæmpes denne 
indflydelse alt efter planeternes placering ideres kredsformede bane. Det er 
derfor, spørgsmålet er såumådelig kompliceret, og det er umuligt for den 
almindeligeastronom og astrolog at lave nøjagtige beregninger eller opstille 
nøjagtige horoskoper. I visdommens hal findes der enafdeling, som de forskellige 
moderne astrologiske organisationer 
blot er svage og ubestemte afspejlinger af. De adepter, derer forbundet med den, 
arbejder ikke med menneskeheden,
men er især beskæftiget med at »lægge horoskoper« (og dermed 
fastslå det umiddelbart forestående arbejdes natur) for deforskellige store liv, 
som besjæler kloderne og naturrigerne, ogbestemme [side 968] karakteren af de 
karmiske impulser, dervirker i forbindelse med tre af de planetariske logois 
manifestation: 


1. Vores egen planetlogos.
2. Vores polære modsætnings planetlogos.
3. Logos for det planetsystem der sammen med de toovennævnte danner en 
planetarisk trekant. 
Længere må de ikke gå. De udvikler de forskellige horoskoper 
for den næste angivne cyklus, og deres optegnelser eruhyre betydningsfulde og 
dybt interessante. Her vil jeg indstændigt 
bede studerende om (i de kommende år) at afholdesig fra at forsøge at lave 
cykliske beregninger af nogen art, forendnu er de mange konstellationer, som kun 
findes i fysisk 

 
 
 





stof af en æterisk natur, ukendte og usynlige. Alligevel har deen kraftig 
indflydelse, og før æterisk syn er udviklet, vil alleberegninger være meget 
mangelfulde. Indtil videre er det nokfor mennesket at mestre sin egen dharma, 
opfylde sin gruppekarma 
og styre det, der kaldes »dets stjerner«.

Ligesom det planetariske atom roterer solatomet ikke aleneom sin akse, men 
bevæger sig også på en spiralcyklisk mådegennem rummet. Det er en anden 
aktivitet end »driften« ellerden fremadskridende dynamiske bevægelse gennem 
rummet.
Den vedrører vores sols kredsen omkring et centralt punkt ogdens forbindelse med 
de 3 konstellationer, der så ofte refereres 
til i denne Afhandling: 

Store Bjørn.

Plejaderne.

Solen Sirius. 

Disse 3 grupper sollegemer har afgørende indflydelse på vores 
systems spiralcykliske aktivitet. Ligesom den spiralcykliske 
aktivitet hos menneskeatomet er egoisk og styres fra detegoiske legeme, er disse 
3 grupper i relation til solsystemetforbundet med Logos' åndelige triade, atma-
buddhi-manas,
og har en dominerende indflydelse med hensyn til solinkarnation, 
solevolution og soludvikling. [side 969]

Desuden må det tilføjes, at den tredje type bevægelsevores system er underlagt, 
den fremadskridende, er resultatetaf de 7 konstellationers forenede aktivitet, 
de konstellationer 
som vores solsystem er én af, og som udgør den kosmiskelogos' 7 centre. Denne 
forenede aktivitet frembringer et jævntog vedholdende skub (hvis man kan 
udtrykke det sådan) modet punkt på himlen, selv de planetariske logoi endnu ikke 
ken-
der. 

Himlens egen udstrækning er ubegrænset og helt ukendt.
Kun de vildeste spekulationer er mulige for menneskerssnævre tankegang, og det 
lønner sig ikke for os at beskæftigeos med spørgsmålet. Gå ud en stjerneklar nat 
og prøv at fornemme, 
at de mange tusinde sole og konstellationer, man kan 

 
 
 





se med det blotte øje, og de mange millioner som moderneteleskoper afslører, 
blot er den fysiske manifestation af lige såmange millioner intelligente 
væsener. Det fortæller os, at det,
der er synligt, simpelthen er de væsener, som er inkarnerede.
Men kun 1/7 af det mulige antal er inkarneret. 6/7 er ude afinkarnation og 
venter på, at det bliver deres tur til at manifestere 
sig. De afholder sig fra at inkarnere, indtil der med drejningen 
af det store hjul måske kommer bedre og mere velegnede 
betingelser.

Prøv også at fornemme, at alle disse sensitive intelligentekosmiske, solare og 
planetariske logois legemer består af levende 
sansevæsener. Det får det til at løbe rundt for os, ogtanken trækker sig 
beskæmmet tilbage fra så svimlende enforestilling. Alligevel er det sandt, og 
alting bevæger sigfremad mod en ufattelig og storslået afslutning, som vi 
førstdelvis begynder at kunne opfatte, når vores bevidsthed harhævet sig over 
det kosmisk fysiske plan og det kosmiskeastralplan og kan »tænke og forstå« på 
det kosmiske mental-
plan. Det forudsætter en indsigt, der overgår både buddhaernes 
kosmisk fysiske bevidsthed og de planetariske logois bevidsthed. 
Det er en sollogos' bevidsthed og viden.

For den studerende, der har udviklet sin indre synsevne,
tager himmelhvælvet sig altså ud som en flammende ild, ogstjernerne som lysende 
brændpunkter, der udsender strømmeaf dynamisk energi. Mørke er lys for den 
oplyste seer, oghimmelhvælvets hemmelighed kan udtrykkes i begreber som[side 
970] kraftstrømme, energicentre og dynamisk brændende 
systemafgrænsninger. 

4. Strålingsloven. 
Her vil man opdage, at der bliver brugt mere tid på dette udtryk 
for guddommelig aktivitet end på noget andet i dennesektion, idet det har den 
allerstørste praktiske værdi.
Strålingsloven er, siden videnskabsmændene opdagede vissestoffers 
radioaktivitet, efterhånden ved at blive anerkendt, ognår de er villige til at 
åbne sig for den okkulte opfattelse: at 

 
 
 





alle stoffer på et bestemt punkt i deres evolution bliverradioaktive, nærmer de 
sig for alvor virkeligheden.

Udstråling er den ydre effekt, alle former i alle riger frembringer, 
når deres interne aktivitet har nået et sådant vibrationsniveau, 
at formens omsluttende vægge ikke længere udgør 
et fængsel, men lader den subjektive essens slippe ud. 
Det betegner et bestemt trin i evolutionsprocessen, og detgælder i lige høj grad 
det stofatom, kemikerne og fysikernebeskæftiger sig med, når de arbejder med 
grundstofferne,
som formerne i planteriget, dyreriget, menneskeriget og detguddommelige rige.

Man kan sige, at set under en bestemt synsvinkel gør den
»sande form« (der okkult skal forstås som den æteriske energiform) 
sig bemærket på en sådan måde, at den bliver åbenbar 
selv for videnskabsmænd. Men her skal de studerende 
huske to ting: 

For det første at det i alle okkulte konklusioner er energilegemet, 
man beskæftiger sig med, og det subjektive liv bagformen, der opfattes som mest 
betydningsfuldt.

For det andet at den faste objektive manifestation slet ikkeregnes for et 
princip, sådan som det så ofte er blevet sagt.
Og okkultisten beskæftiger sig kun med principper. 

Her vil det måske også være værdifuldt at minde de studerende 
om, at der i forbindelse med al manifestation gælder treting: [side 971] 

For det første at det håndgribelige og objektive ydre, det negative 
modtagelige og okkult uorganiserede, er formløst ogubrugeligt uden den indre 
energi. 

For det andet at den »sande form« eller kraftredskabet beliver 
og skaber sammenhæng i det uorganiserede.
For det tredje at den »flygtige essens« eller det indre åndelige 

 
 
 





liv samler sig i et punkt i den »sande form«.10 [side 972] 

10 Form. »Den model, i overensstemmelse med hvilken naturen« udfører 
sit ydre arbejde. – H.L. 3, 99. Se H.L. 2, 279-280. 

1. 
Den guddommelige tankevirksomhed bevæger sig fra det abstrakte tilden konkrete 
eller synlige form. 
a. Det objektive er en udstråling af det subjektive. – H.L. 2, 81. 
b. Impuls er åndsenergi, der forårsager objektivitet. – H.L. 2, 27-28,
338. 
c. 
Logos gør en skjult tanke objektiv. – H.L. 3, 22. 
2. 
Der kræves 3 ting, før en energiform kan blive objektiv. – H.L 1,113-114. 
1. 
Privation. . . . . Adskillelse, igangsættende impuls, energi, vilje. 
2. 
Form. . . . . . . . Kvalitet eller form, natur, kærlighed. 
3. 
Stof. . . . . . . . . Objektiv sfære, intelligent aktivitet. – Se S.D. III,
561. 
3. 
»Livet er der før formen.« – H.L. 1, 257. 
a. 
Tænkeren består altid. – H.L. 3, 22-23. 
b. 
Livskraft er forvandlingen af Logos' tanke til energi. – Se S.D. III, 
179. 
4. 
Ånd udvikler sig gennem form og ud af form. – H.L. 2, 335-336. 
a. 
Ånd må udvikle fuld selvbevidsthed. – H.L. 1, 229. 
b. 
Form spærrer ånd inde. – H.L. 4, 307. 
c. 
Begrænsningsprincippet er form. – S.D. III, 561. 
d. 
Ånd besjæler alle hylstre. – H.L. 2, 349, note 1. 
e. 
Ånd gennemgår livscyklen. – H.L. 1, 177-178. 
5. 
Devaerne er formens oprindelse. – H.L. 2, 488-489. De findes i to 
store grupper: 
a. 
Ahhi som er den guddommelige tankes redskab. – H.L. 1, 96. 
b. 
Røstens hærskare. – H.L. 1, 145. 
De er summen af stoffet på de 4 højere og 3 lavere planer. 

6. 
Der er en form, som forener alle former. – H.L. 1, 100-101, 141. 
 
 
 





Når vi studerer emnet stråleaktivitet, beskæftiger vi os medden indre essens' 
virkning, når den udtrykker sig gennem for-
men, dvs. når formen er forædlet i en sådan grad, at det blivermuligt.

Når man overfører denne erkendelse til alle former i alle 
riger, kan man slå bro over kløften mellem de forskellige livsformer 
og finde »grundstofferne« og de samlende strålingscentre 
i alle riger. Ordet »grundstof« har hidtil været forbeholdt 
de grundlæggende substanser i det, der kaldes egentligtstof, og det er sådanne 
liv, kemikere og fysikere beskæftigersig med. Men okkult set findes der 
paralleller til dem i allenaturriger, for i planteriget er der livsformer, der 
betragtessom »radioaktive«, som f.eks. eukalyptustræet, i dyreriget erder 
livsformer, som befinder sig på et tilsvarende stadium, ognår menneskeenheden 
nærmer sig »befrielsen«, vil den udvise 
lignende egenskaber.

Når et planetsystem nærmer sig sin afslutning, bliver detogså »radioaktivt« og 
overfører gennem stråling sin essens tilen anden »absorberende planet«, eller 
andre planeter, ligesomdet er tilfældet med et solsystem. Dets essens eller 
sande livabsorberes af en modtagende konstellation, og det ydre »hylster
« vender tilbage til sin oprindelige uorganiserede tilstand.

I vores behandling af strålingsloven vil vi først beskæftigeos med strålingens 
årsag.

a. Årsagen til udstråling. Den studerende vil kun være i 
stand til at få et sandt billede af dette spørgsmål, hvis hanbetragter emnet i 
store træk. To aspekter springer naturligt iøjnene for hans mentale blik, og 
begge må tages i betragtning, 
hvis han vil danne sig en fyldestgørende forestilling om 
emnet [side 973] – et emne der har optaget filosoffers, videnskabsmænds 
og alkymisters interesse i hundredvis af år, bevidst 
eller ubevidst. Vi må altså beskæftige os med: 
a. Det, der stråler ud. 
b. Det, der er den subjektive årsag til udstråling. 
 
 
 





Ganske kort kan vi sige, at når en form bliver radioaktiv ervisse betingelser 
blevet opfyldt og visse resultater opnået, ogdisse betingelser og resultater kan 
opsummeres på følgendemåde: 

Den radioaktive form har gennemgået sin fastlagte cyklusgennem sit, store eller 
lille, livshjul, som er blevet drejettilstrækkelig ofte til, at den flygtige 
livsessens er klar til atundslippe formen og smelte sammen med den større form,
den lille blot er en del af. I den forbindelse må man huske, at 
udstråling forekommer, når den æteriske eller sande form begynder 
at reagere på bestemte krafttyper. Okkult set vedrørerudstråling ikke 
udstrømningen fra den fysiske eller fasteform, men den periode i ethvert levende 
væsens liv (atomart,
menneskeligt eller guddommeligt), hvor det æteriske ellerpraniske legeme er i en 
sådan tilstand, at det ikke længere kanbegrænse eller indespærre det iboende 
liv.

Udstråling opstår, når et atoms indre selvforsynende livopvejes af en stærkere 
drift, eller et stærkere træk, der kommer 
fra det større væsen, hvis legeme det er indesluttet i. Mendet sker kun, når den 
større forms indre liv trækker i den 
mindre forms indre liv. Udstråling skyldes altså ikke tiltrækningskraften 
fra det større livs formaspekt. Det må man gøresig helt klart. Det er en 
manglende erkendelse af dette, somhar fået så mange alkymistuderende og 
videnskabelige forskere 
til at fare vild og dermed gå glip af de mange studieårskonklusioner. De 
forveksler atomets tendens til at reagere påen stærkere og mere omfattende forms 
vibrerende magnetisme 
med den sande esoteriske tiltrækning, der alene frembringer 
»okkult udstråling« – den tiltrækning som udgår fra detcentrale indre liv i den 
form, det pågældende stof befinder sig

i. Det er meget nødvendigt at gøre sig dette klart fra begyndelsen. 
Måske [side 974] hele emnet vil blive klarere, hvis vi 
betragter det på følgende måde:
Atomet i formen roterer om sin egen akse, følger sin egenomdrejning og lever sit 
eget indre liv. Dette vedrører detsprimære bevidsthed. Efterhånden som tiden 
går, bliver detmagnetisk opmærksom på den tiltrækkende karakter af det, 

 
 
 





der indeslutter det på alle sider, og bevidst om den omgivende 
form. Det er den sekundære bevidsthed, men den vedrører 
stadig det, vi af mangel på en bedre betegnelse kan kalde stof.
Atomet har altså et samspil med andre atomer.

Senere bliver atomet i formen opmærksom på, at det ikkealene roterer om sin 
akse, men også følger en kredsformetbane omkring et større kraftcenter i en 
større form. Dette ertertiær bevidsthed og skyldes, at atomet mærker det 
magnetiske 
træk fra det større center og føler trang til at bevæge sig inogle bestemte 
cykler. Esoterisk set vedrører denne bevidsthed 
substans eller den sande form inden i den objektive form.

Til sidst bliver det større centers tiltrækning så stærk, atdet positive liv i 
atomet (hvilket atom og rige der nu er taleom) føler kraften fra den centrale 
energi, som får det og andreatomer til i fællesskab at opfylde deres funktion. 
Energiengennemtrænger afgrænsningen, vækker ikke respons fra det,
der kan kaldes de elektroniske eller negative liv i den atomaresfære, men 
fremkalder en respons fra atomets indre positivekerne. Det skyldes det faktum, 
at ethvert atoms indre liv i sithøjeste positive aspekt altid har samme karakter 
som det større 
liv, der trækker det til sig. Når det mærkes tilstrækkeligstærkt, er den atomare 
cyklus forbi, den faste form afkastes,
den sande form opløses, og det centrale liv strømmer ud forat finde sit større 
magnetiske brændpunkt.

Gennem denne proces (som udspiller sig i hele solsystemeti alle dets afdelinger) 
bliver ethvert atom på et tidspunkt til enelektron. Atomets positive liv bliver 
i løbet af evolutionennegativt polariseret i forhold til et større liv, der 
tiltrækkerdet, og på den måde fører evolutionsprocessen uvægerligthvert liv 
gennem de 4 ovennævnte stadier. I de 3 lavere naturriger 
gennemgås processen ubevidst, sådan som mennesket 
opfatter denne betegnelse. I menneskeriget gennemgåsden [side 975] bevidst og i 
de højere livssfærer med en indesluttende 
bevidsthed, der kun kan antydes med den flertydigebetegnelse »selvbevidst 
gruppeerkendelse«.

Det var denne forvandlingsproces, de gamle alkymisterbeskæftigede sig med, men 
de nåede sjældent det stadium, 

 
 
 





hvor det var muligt for dem at beskæftige sig med de to typerpositiv energis 
respons på hinanden og dermed en mindrepositiv krafts overgang til sit større 
tiltrækningscenter. Når degjorde det, løb de (med nogle få undtagelser) panden 
mod enmur, for selvom det var lykkedes dem at lokalisere substansens 
eller den sande forms udstrålende princip og trænge indi (eller ophæve) både det 
faste fysiske legeme og den æteriskeform, havde de ingen fornemmelse af 
karakteren af den centrale 
kraft, som trak det liv, de beskæftigede sig med, ud afdets tilsyneladende 
legitime sfære og ind på et nyt aktivitetsfelt. 
Nogle få besad virkelig denne viden, men de afslog atskrive resultatet af deres 
undersøgelser ned (idet de indsåfaren ved deres konklusioner).

Hvis de studerende ville udforske forvandlingens love,
som de allerede er givet, og frem for alt som de er inkorporeret 
i Hermes Trismegistos' skrifter11 (husk det), kunne de nå 
[side 976] frem til nogle interessante resultater. Men de måvære opmærksomme på, 
at det, der »søger befrielse«, er dencentrale elektriske gnist, og at denne 
frihed i første omgangopnås gennem aktiviteten hos »friktionsilden«, som øger 
sininterne vibration, og dernæst gennem solildens bearbejdning 

11 I forbindelse med forvandling er følgende gamle formular interessant. 
Den var grundlaget for det alkymiske arbejde i gamle dage.

ȃt er uden tvivl sikkert og sandt: Det, der er for oven, er som det,
der er for neden, og det, der er for neden, er som det, der er for oven,
når man vil udføre den ene tings mirakler. Og ligesom alting kom fra detene 
gennem det enes meditation, udsprang alting af dette ene gennemtilpasning.

Dets Fader er Solen, dets Moder er Månen. Vinden bærer det i sit 
skød, og jorden er dets moder. Det er fader til al fuldkommenhed, 
ogfuldbyrdelsen af hele verden. Det bevarer sin kraft, når det forvandles 
tiljord.

Du skal adskille jorden fra ilden og det fine fra det grove, forsigtigtog med 
omtanke. Det stiger fra Jorden op til himlen, og atter ned til Jorden, 
og optager de overordnedes og underordnedes styrke i sig – så duhar hele verdens 
glans. Lad derfor alt mørke forlade dig. Det er stærkereend det stærkeste, for 
det overvinder alle subtile og gennemtrænger allefaste ting. Sådan blev verden 
skabt.« – Hermes' smaragdtavle. 

 
 
 





af atomet eller substansen, hvilket forårsager: 

a. Kredsformet omdrejning,
b. Stimulerende vibration, 
c. Øget indre respons, 
indtil den elektriske ild til sidst kontaktes. Dette gælder alle 
atomer: 

a. Stofatomet. 
b. Et formatom – uanset hvilken form det er. 
c. Et naturrigeatom.
d. Et planetatom.
e. Et solatom. 
I alle tilfælde spiller de 3 typer ild eller energi deres rolle. Ialle tilfælde 
gennemgås de 4 stadier. I alle tilfælde sker der enforvandling og en overførsel 
eller udstråling, som resulterer i,
at den centrale positive energi undslipper, bliver absorberet afen større form 
og fastholdes af en stærkere energi i en bestemt 
cyklus.

Denne proces, der gør alle grundstofferne radioaktive, har,
som vi har set, optaget studerende ned igennem tiden. Middelalderens 
alkymister begyndte med mineralriget og de enklere 
stoffer og prøvede at opdage befrielsesprocessens hemmelighed, 
bestemme frigørelsesmetoden og forstå forvandlingens 
love. I de fleste tilfælde lykkedes det ikke, fordi de, efterat have lokaliseret 
essensen, ikke vidste, hvordan de skulle 
håndtere den, når den var frigjort, eller (som vi har set) havdenoget begreb om 
den magnetiske kraft, der trak den frigjorteessens til sig.

Hvis den eksperimenterende elev vil forstå loven, og dermed 
blive i stand til at mestre den, må han have evnen til at 
[side 977] befri essensen for sin form. Han må kende de formularer 
og ord, som leder den hen til det brændpunkt i mineralriget, 
der har samme forhold til mineralmonaden, somegoet på sit eget plan har til det 
menneske, der afkaster sin 

 
 
 





fysiske og sande form ved døden. Det kræver en viden, somkun den svorne discipel 
bliver betroet. Hvis tilfældige studerende 
opdager loven og kender processen teoretisk, gør deklogt i ikke at fortsætte, 
før de har lært, hvordan de skal beskytte 
sig mod kræfternes spil. Som vi ved, bliver de, der arbejder 
med radium og eksperimenterer i verdens laboratorier,
ofte udsat for at miste liv og lemmer. Det skyldes deresmanglende viden om de 
kræfter, de beskæftiger sig med. Debefriede essenser bliver ledere af den større 
kraft, som er de-
res magnetiske center, fordi de er sensitive over for den, og deter denne kraft, 
som frembringer den pinefulde tilstand, dersomme tider ledsager arbejdet med 
radioaktive stoffer. Pågrund af denne ledningsevne bliver alle radioaktive 
atomer
»befriere« og forårsager det, vi kalder forbrændinger. Disseforbrændinger 
skyldes, at det indre liv i de fysiske stofatomer,
man arbejder med, bliver befriet.

Her skal man lægge mærke til det ejendommelige fænomen 
i menneskeriget, som fejlagtigt er blevet kaldt livets forlængelse. 
Det ville være rigtigere at kalde det formens forevigelse. 
Lægerne gør i dag alt, hvad de kan, for at opretholdelivet i syge og mangelfulde 
former. Dem ville naturen forlængst have afkastet, hvis den havde været overladt 
til sigselv. Dermed spærrer de livet inde og tvinger igen og igenlivsessensen 
tilbage til hylstret i befrielsesøjeblikket. Menefterhånden som tiden går, og 
man får større viden, vil densande lægevidenskab blive rent forebyggende. Den 
vil koncentrere 
sig om at opretholde menneskeatomets atomare liv ogfremme de præventive 
beskyttelsesforanstaltninger og detroterende atomare livs gnidningsfrie 
funktion, så det følgermenneskets kredsformede bane på den rigtige måde. 
Menlængere end det vil den ikke gå, og når naturen har gået singang, når livets 
hjul er gået i stå, når befrielsens time er inde,
og når det er på tide, at essensen vender tilbage til sit center,
da vil man forstå, at arbejdet er fuldført og formen skal afkastes. 
Men det vil imidlertid [side 978] ikke være muligt, førmenneskeslægten har nået 
et stadium, hvor det nuværendefordærv er blevet elimineret gennem ren 
livsførelse og ren 

 
 
 





tænkning. Da vil mennesker fungere, indtil de bliver gamle,
eller indtil egoet, ud fra erkendelsen af at det arbejde, der skaludføres i 
livet, er gjort, kalder den lavere livsgnist hjem ogtrækker det centrale 
ildpunkt tilbage. Det forudsætter naturligvis 
viden og evner som på nuværende tidspunkt mangler.

Alle disse tanker kan udvides, så de omfatter hele naturriger, 
en kædes kloder, kæderne selv, et planetsystem eller etsolsystem.

Månen er et interessant eksempel på en klode, hvor forvandlings- 
eller befrielsesprocessen praktisk talt er afsluttet.
Menneskerigets indre liv har trukket sig tilbage og fundet etnyt udtryksfelt. 
Hele dyrelivet er ligeledes blevet absorberetaf et større center i en anden 
kæde. Praktisk talt det samme 
kan siges om planteriget på Månen, selvom der stadig findesnogle få af de lavere 
former for planteliv (af en art vi slet ikkekan opfatte), mens mineralriget er 
radioaktivt, og allemineralformers essens hurtigt forsvinder.

Men i forbindelse med naturrigerne må man huske, at de-
res vækst, og i sidste instans også deres udstråling, afhængeraf planetlogos' 
cykliske hensigt og de kraftstrømme, som udgår 
fra andre planetsystemer og spiller på hans planetariskelegeme.

Alle atomer bliver radioaktive som et resultat af respons pået stærkere 
magnetisk center, en respons der fremkaldes afden gradvise evolutionære 
udvikling af bevidsthed af en elleranden art. Videnskabsmænd ved, at det i 
mindre grad er tilfældet 
i forbindelse med mineralriget, selvom de endnu ikkehar indrømmet, at der opstår 
stråling på den måde. Det vil desenere, men først når de medgiver, at den 
generelle teori, somfremsættes her i forbindelse med alle atomer, er en 
sandsynlighypotese. Da vil de delvis ændre deres målsætning. De vil,
gennem klar tænkning og et studium af den involverede analogi, 
prøve at bestemme, hvilke brændpunkter for magnetiskenergi der findes, og 
hvordan de påvirker atomerne i deres[side 979] omgivelser. Her kan der kun gives 
et enkelt vink.
Der vil blive kastet lys på disse mørke problemer ad to veje.

For det første gennem studiet af solsystemets plads i det 

 
 
 





universelle hele og den virkning, visse konstellationer har pådet. For det andet 
gennem et grundigt studium af planetsystemernes 
virkning på hinanden og Månens plads i vores egetplanetariske liv. Det vil føre 
til omhyggelige undersøgelser afpolforholdene på Jorden, planetens magnetiske 
strømningerog den elektriske forbindelse mellem vores jord og venus- 
ogmarssystemet. Når det sker, vil astronomi og esoterisk astrologi 
blive revolutioneret, og karakteren af solenergi som udtryk 
for et væsen af 4. grad blive erkendt. Det vil komme vedslutningen af dette 
århundrede efter en videnskabelig opdagelse 
af endnu større betydning for den videnskabelige verden 
end afsløringen af atomets natur. Indtil da vil det værelige så svært at 
udtrykke det hylozoistiske begreb på en nøjagtig, 
videnskabelig måde, som det ville være for det 16. århundredes 
forfædre til den nuværende menneskehed at forstå, 
at atomet simpelthen er et aspekt af kraft og ikke objektivt oghåndgribeligt. 
Yderligere forklaringer vil blot forvirre.

Måske det ville have interesse, hvis jeg her i forbindelsemed dette mægtige 
emne, udstråling, der er resultatet afspiralformet bevægelse, gør opmærksom på, 
at der i alle naturriger 
findes visse energibrændpunkter, der, efterhåndensom tidsaldrene skrider frem, 
fører de atomare substanser, 
alle former i alle riger består af, frem til et punkt, hvor de bliver 
radioaktive og befriet. (Betegnelsen »befrielse« betyder ivirkeligheden et 
bevidst atoms evne til at bevæge sig fra énbelivet indflydelsessfære til en 
anden med en højere vibrationog en større og mere omfattende bevidst 
erkendelse).

Generelt kan man sige at:

Mineralriget reagerer på den energitype, der er det lavesteaspekt af ild, dvs. 
de indre smelteovne som indvirker på stofferne 
i mineralverdenen, og som gradvis opløser disse atomare livtil en række stadig 
højere typer mineralenergi. For eksempeludgår den type energi, der spiller på 
jernmalm eller frembringertin, fra et andet legemscenter hos det væsen, som 
besjæler mineralriget, 
end det der omdanner stofferne til de [side 980] vidunderlige 
ædelstene: diamant, safir, smaragd eller rubin. Detpågældende centers energi 
reagerer også på kraft fra et center i 

 
 
 





Planetlogos' legeme. Hvilket center, det er, afhænger af, hvilketrige der skal 
belives. Forholdet mellem riger og centre kan altsåganske kort opregnes på denne 
måde: 

Rige Planetarisk center 

a. Menneskerige. . . . . . . . . Hjertecenter 
b. Dyrerige.............. Halscenter 
c. Planterige.. . . . . . . . . . . . Solarplexuscenter 
d. Mineralrige. . . . . . . . . . . Miltcenter 
Planetens egoiske center formidler naturligvis energi til allede andre centre, 
og i den forbindelse må man huske, at hvertcenter formidler 3 typer kraft, med 
undtagelse af miltcentretder slet og ret formidler solenergi eller pranisk 
kraft.
Studerende vil i sidste instans opdage, hvordan de skal gruppere 
de forskellige typer i de forskellige riger efter den typeenergi, de primært 
udviser, idet de husker, at den højeste afde 3 typer (den der frembringer 
selvbevidsthed) først manifesterer 
sig i det 4. eller menneskelige rige. I de andre er denlatent. Det vil blive 
klart, hvis man studerer individualiseringi månekæden. 

Planteriget reagerer på den type energi, som frembringerfænomenet vand eller 
væde. Alle højere typer planteliv udvikles 
gennem virkningen af vand, og nye typer er resultatetaf en kombination af varme 
og vand. Planteavleren, der frembringer 
nye arter, er i virkeligheden beskæftiget med virkningen 
af seksuel energi i det 2. naturrige. Han vil gøre klogt i atopfatte alt 
planteliv som energipunkter, der er sensitive overfor andre og større 
energicentre. Når han bruger elektricitetog farvet lys mere frit i sine 
eksperimenter, vil han lære me-
get om dette emne. Seksualitet i mineralriget, eller kemiskaffinitet, er udtryk 
for den 2. type magnetisk kraft i dette rige.
I planteriget kan man studere det samme i forbindelse medfrøets liv og alle 
planters befrugtningsprocesser. Neptun, vandenes 
gud, har en speciel forbindelse med vores planetariskelogos, og også med det 
væsen, som besjæler det 2. rige. [side 
981] 

 
 
 





Dyreriget reagerer på en energitype, der hverken er ild eller 
vand, men en kombination af de to. Det er også det førsterige på det fysiske 
plan, som er sensitivt over for lyd eller 
energien fra det, vi kalder støj. Det er et okkult faktum, somdet er værd at 
lægge mærke til. Energien fra det væsen, der erdet besjælende liv i det 3. 
naturrige, har 5 indfaldsveje, dvs. 5centre. Det væsen, som besjæler det 4. 
rige, har 7, for her ertankesindet og intuitionen tilføjet. I det 2. rige er der 
3 centre,
men deres manifestation er så dunkel, at de praktisk talt ikkeeksisterer for det 
menneskelige sind. I det 1. rige, eller mineralriget, 
er indfaldsvejene begrænset til ét center. Vi seraltså, at stimuleringen med 
magnetisk energi sker i, hvad derkan opfattes som spring, 1-3-5-7. Hvert rige 
begynder med enbestemt udrustning og forøger den i løbet af evolutionsprocessen 
i riget, sådan at det befriede liv træder ind i det næsterige med sin gamle 
udrustning plus én.

Menneskeriget reagerer også på energi. Denne gang er detildens energi i sin 
højeste manifestation i de 3 verdener. Herskal man huske, at vi refererer til 
det større heles positiveenergi, som den påvirker de mindre positive 
energipunkter. 
Vi refererer ikke til formenergi.

Atomet bliver sensitivt over for formenergi eller det, deromgiver det. Det 
bliver bevidst, og begynder derefter at reagere 
på kraften fra det rige, det er en del af. Gradvis bliver 
det sensitivt over for stærkere impulser eller den kraft, derudgår fra det 
væsen, som er det pågældende riges liv.

Til sidst bliver atomet bevidst om planetarisk energi, dvs.
det reagerer på selve det himmelske menneske. Da hæver detsig over det rige, det 
har været i, og løftes op i et andet rige,
hvor cyklen gentager sig.

Det kan alt sammen udtrykkes i relation til bevidsthed,
men i denne sektion vil vi simpelthen begrænse tanken tilenergi. Sammenfattende 
kan det siges, at: 

1. Planetlogos har 7 centre ligesom mennesket.
2. Dyrerigets besjælende liv har 5 centre, og dyreriget har 5prototyper på det 
arketypiske plan, mens mennesket har 7 
 
 
 





prototyper. [side 982]

3. Planterigets besjælende liv har 3 kraftcentre på sit egetplan, og derfor er 
der kun 3 grundlæggende typer planteliv.
Alle dem, vi kender, er blot differentieringer af disse 3.
4. Mineralrigets besjælende liv virker gennem ét center. 
b. Udstråling i de 5 riger. Vi har set, at årsagen til udstråling 
er den respons, det positive liv i et atom har på tiltrækningskraften 
fra det positive liv i et større atom. Vi kan medandre ord sige, at en atomar 
forms devaliv udvikler sig ogoverføres gennem en række »frigørelser« i løbet af 
de manvantariske 
cykler fra et rige til et andet, indtil alle atomer haropnået selvbestemmelse, 
og det himmelske menneskes hensigt 
for en mahamanvantara er realiseret på en tilfredsstillende 
måde. Derfor er der, sådan som man kunne forvente, 5 
primære sammensmeltninger i evolutionsprocessen, når manbetragter emnet som en 
helhed og ikke ser det fra et enkeltriges synspunkt: 
1. Sammensmeltning med mineralriget.
2. Mineralmonadens sammensmeltning med planteriget.
3. Plantemonadens sammensmeltning med dyreriget.
Det fremadskridende liv har nu foretaget 3 sammensmeltninger 
eller udvidet sin indsigt 3 gange.
4. Sammensmeltning med menneskeriget.
5. Sammensmeltning med det himmelske menneske eller detstore planetariske liv. 
Af disse 5 stadier betragtes et af dem i dette solsystem somdet vigtigste, og 
det er sammensmeltningen med menneskeriget. 
I denne større cyklus er evolutionens mål mennesket. Nårindividualisering er 
nået og selvbestemmelse en realitet, harmonaden eller den guddommelige pilgrim 
opnået det, derudtrykker den logoiske hensigt bedst. De senere stadier 
sætterblot kronen på sejrherren, og den sidste sammensmeltningmed det 
guddommelige selv er blot afslutningen på det 4.
stadium. Studerende vil finde det interessant at udarbejde 

 
 
 





overensstemmelsen mellem de 5 indvielser og disse 5sammensmeltninger. Der er en 
nær forbindelse mellem de to.
Man [side 983] kan lære meget om de betingelser, der styrerde 5 indvielser, ved 
at studere de forskellige rigers love. Manvil opdage, at indvielserne 
repræsenterer grader af respons påkontakt og erkendelse, som har deres 
interessante spirer i de5 riger.

Her vil det måske være passende at gøre opmærksom på,
at udstråling er resultatet af forvandling. Forvandling betegner 
afslutningen af en cyklus med roterende spiralcyklisk aktivitet. 
Intet atom bliver radioaktivt, før dets egen indre rytmeer blevet stimuleret til 
et punkt, hvor det centrale positive liver klar til at blive tilført en højere 
vibrationsaktivitet, og hvorde negative liv i den atomare form bliver frastødt 
af denskraftige vibration og ikke længere tiltrækkes af dens dragende 
kvaliteter. Det skyldes fremkomsten af og den efterfølgende 
respons på et endnu stærkere positivt livs magnetiske vibration, 
som befrier den indespærrede centrale gnist og forårsager 
det, der set fra ét synspunkt kan kaldes atomets opløsning. 
Men i de fleste tilfælde dækker denne proces så mægtige 
tidsrum, at den menneskelige tanke er ude af stand til atfølge processen.

Den radioaktive periode er klart længst i mineralriget, ogkortest i 
menneskeriget. Vi beskæftiger os ikke med udstrålingen 
i det åndelige rige ved mahamanvantaraens afslutning,
så den er der ingen kommentarer til.

Det er interessant at bemærke, at i denne runde bliver den 
proces, som frembringer menneskelig udstråling eller »befrielse
«, på grund af en planetarisk beslutning, kunstigt stimuleretgennem den metode, 
vi kalder indvielse, og genvejen til intensiv 
renselse og stimulering er åben for alle, der er villigetil at gå igennem den 
guddommelige alkymiske ild. Samtidigbliver en proces af samme natur, men ikke 
grad, afprøvet i deandre naturriger. Den voldsomme manipulation af metaller,
kemikerens arbejde og den videnskabelige forskning svarer imineralriget til de 
verdensprocesser, som bruges til at befriden menneskelige gnist. For eksempel 
var verdenskrigens 

 
 
 





kaos og tummel, og vægten af metal der gennemgik en voldsom 
opløsning, en situation, som for mineralmonaden svarede 
til en indvielsesprøve, hvor ufatteligt det end kan lyde.
Derfor er det klart, at der er en stor bevægelse i gang medhenblik på [side 984] 
hurtigere at fremkalde udstråling i allenaturrigerne, så den planetariske 
udstrålingsproces kan væreafsluttet, når cyklen er forbi. Denne intensive 
udvikling foregår 
ikke på alle planeterne, men kun på meget få. De andrevil gennemgå en længere 
cyklus. Indvielses- eller udviklingsprocessen, 
som sigter på stimuleringen af magnetisk udstråling 
eller forvandling, er kun et eksperiment. Den blev prøvetførste gang på Venus og 
viste sig i det store og hele at værevellykket, for den resulterede i, at den 
planetariske hensigtblev realiseret på 5 runder i stedet for 7. Det var det, der 
gjorde 
det muligt at bruge venusisk energi på vores planetsystemsvenuskæde og -klode, 
og dermed fremkalde fænomenet forceret 
individualisering i lemuriske dage. Det var den intensive 
stimulering af det 3. naturrige i 3. rodrace, som kunstigtforenede de 3 
aspekter. Stimuleringen med venusisk energibegyndte i virkeligheden i 3. runde, 
da krafttrekanten var færdig 
og klar til at fungere. Det er denne faktor, der okkult gør

3. indvielse så kolossalt betydningsfuld. Ved den samles denmenneskelige trekant 
– monaden, egoet og personligheden,
eller Venus, Solen og Jorden, bliver symbolsk forbundet.
Her er der blevet sagt nok til at give de studerende noget attænke over, selvom 
vi kunne tilføje en enkelt ting i den forbindelse. 
I de potentielle radioaktive egenskaber ved de 4 naturriger, 
vi primært beskæftiger os med, er der en interessantanalogi til funktionen af de 
4 planetsystemer, som (tilsammen) 
udgør den logoiske firfoldighed. Det gælder også i mindre 
grad de 4 kæder, der udgør den planetariske firfoldighed.
De må alle sammen blive radioaktive, alle deres princippermå forvandles, og de 
må overskride den form, de er ansvarlige 
for.

Når emnet udstråling bliver bedre forstået, vil man opdage,
at det repræsenterer endnu et eksempel på alt livs enhed oggiver os endnu en 
bekræftelse på hele evolutionsprocessens 

 
 
 





syntesenatur. Det, der udstråler fra naturrigerne, er i alle tilfælde 
ét og det samme. Det radioaktive menneske har sammekarakter som det radioaktive 
mineral (idet det kun adskillersig med hensyn til udviklingsgrad og bevidst 
respons). I begge 
tilfælde er det det centrale positive liv, den elektriske [side 
985] gnist eller det, der svarer til den, som stråler ud. Derforer der i den 
forbindelse 7 paralleller i solsystemet, 7 typersom stråler ud, eller 7 klasser 
væsener der demonstrerer 
evnen til at overskride deres normale bevægelse og overgå tilen større sfære i 
løbet af evolutionen. De er: 

1. Mineralrigets monade, eller den centrale positive kerne ialle atomer og 
stoffer.
2. Monaden i planteriget, eller det centrale positive liv i alleplantevækster.
3. Monaden i dyreriget, eller hver types positive liv.
4. De menneskelige monader i deres mange forskellige grupper.
5. Enhver type eller forms monade.
6. Den planetariske monade, summen af alle livene i et planetsystem.
7. Solmonaden, eller summen af alle liv i solsystemet. 
Alle disse er først roterende i deres aktivitet eller 
selvcentrerede. Senere udviser de, samtidig med deres oprindelige 
bevægelse, spiralcyklisk aktivitet. Dermed bliver de
»opmærksomme på« formen og i sidste instans radioaktive. Idenne sidste periode 
hæver de sig over formen, slipper ud afden og bliver på den måde bevidste om, og 
i stand til at deltage 
i, det større indesluttende heles aktivitet.

c. Udstråling og cyklisk lov. Rundt om i denne Afhandlinger der talrige 
antydninger af fænomenet udstrålings cykliskenatur, og de studerende må huske, 
at i alt, hvad der vedrørerudstråling, er der, ligesom i alt andet, perioder med 
ro ogperioder med intensiveret aktivitet. Det ses helt klart i forbindelse 
med det 4. naturrige. På nuværende tidspunkt er vi påvej ind i en radioaktiv 
periode, hvor mænd og kvinder vil op-
 
 
 





nå større indsigt. De vil begynde at overskride eller transcendere 
deres menneskelige begrænsninger og én efter én, enhedfor enhed, træde ind i det 
5. rige. Hvad den større cyklus angår, 
begyndte denne periode, da indvielsesdøren blev åbnet iatlantiske dage, men der 
har været mange mindre cykler, forindstrømningen i det 5. rige styres også af 
cyklisk [side 986]
lov og har sin periodiske ebbe og flod. Ved slutningen af 4.
rodrace var der en periode med tydelig radioaktivitet, ogmange hundrede 
mennesker forlod det 4. skabende hierarkiog overgik til et andet og højere 
hierarki. Mange poster, somhidtil havde været besat af venusiske væsener, blev 
frigivet,
så vores menneskehed kunne besætte dem, og der var enmægtig udstråling i retning 
af andre kæder, hvor mange afkumaraerne og visse mindre væsener forlod vores 
jordkædeog overgik til højere og mere avanceret arbejde. Derefter ebbede 
aktiviteten gradvis ud, indtil en ny cyklus bragte impulser 
ind, som fremkaldte en ny udstråling, om end ikke af samme 
styrke som i den foregående periode.

På Buddhas tid kom der en ny periode med radioaktivitet,
og mange blev arhat dengang. Denne periode var det højestepunkt i det, der 
okkult kaldes en »cyklus af 3. grad«, og sidenhar der ikke været en radioaktiv 
virksomhed af samme grad.
På Kristi tid kunne man mærke en meget svag menneskeligudstråling, men den 
varede kun nogle få hundrede år, og selvom 
individer her og der har nået målet siden da, er det ikkemange, for hvem det er 
lykkedes at trænge igennem forvandlingens 
ild og hæve sig over det 4. rige. Men nu er cyklenigen på vej op. Omkring det 
14. århundrede begyndte menneskeriget 
at blive mærkbart radioaktivt, og vi er nu på vej tilrealiseringen af en »cyklus 
af 2. orden«, eller engrænseoverskridende periode med endnu større aktivitet 
endpå Buddhas tid. Men den vil først vise sin egentlige storhed,
når visse betingelser er opfyldt:

For det første når det nuværende verdenskaos har lagt sig.
Dernæst når den nuværende generation er færdig med sit genopbygningsarbejde. 
For det tredje når den kommende storeherre begynder på sin mission på Jorden og 
dermed forøger 

 
 
 





vibrationen i alle naturriger, men især i det 2. og 4. rige.

For det fjerde når den bevægelse, det transhimalayaskebroderskab indstifter ved 
afslutningen af hvert århundrede, erpå vej, og de psyko-videnskabelige egoer, 
som er dens aktører, 
har gjort deres tilstedeværelse mærkbar.

Og endelig når logen, i samarbejde med den 4. rodrace, harindledt en bevægelse, 
der også er en del af stimuleringsprocessen 
[side 987] og vil resultere i, at nogle af denne racesmest fremtrædende tænkere 
bliver radioaktive. Det vil være 
deres store dag, og man tillægger det så stor betydning, at etmedlem af logen, 
Kungfutse som han blev kaldt før i tiden,
vil inkarnere for at forestå arbejdet. De indledende skridt bliver 
taget nu, og der inkarnerer egoer, som vil prøve at lededenne races energier i 
den rigtige retning, om end cyklensstimulering ikke kulminerer før midt i næste 
århundrede. Deter unødvendigt for mig at gøre opmærksom på, at alle sådanne 
bevægelser opfattes som forstyrrende i begyndelsen, og atformålet først vil vise 
sig, når forvirringens støv har lagt sigog larmen fra de stridende kræfter er 
stilnet af. Det er megettydeligt i Rusland på nuværende tidspunkt.

En anden væsentlig faktor, der er vanskelig at forklare, såden almindelige 
tænker kan forstå den, er den cykliske inkarnation 
af egoer, som befinder sig på et evolutionstrin, hvor deer parate til deres 
første radioaktive liv. I et af hierarkietsstore departementer er alle egoer 
delt i to grupper alt efterderes cyklus og energitype. Disse grader er igen 
underinddelti henhold til karakteren af den vibrationseffekt, egoerne i 
fællesskab, 
eller enkeltvis, vil have på et naturrige, når de inkarnerer. 
Det kan vi illustrere ved at gøre opmærksom på, at vimed den gradvise 
inkarnation af mennesker, der har en naturlig 
tilbøjelighed til vegetarisme, og tilsynekomsten af egoer,
som især er engagerede i dyrs velfærd og opfostring (hvilkettydeligt er 
tilfældet nu), har den cykliske tilsynekomst af enhel gruppe menneskeenheder, 
der har en klar karmisk forbindelse 
med det 3. rige. Denne forbindelse adskiller sig på vissepunkter fra den, de 
kødspisende og ofte barbariske menneskegrupper 
har haft de sidste 500 år. 

 
 
 





Måske det her vil være nyttigt og interessant at opregnenogle af de okkulte 
betegnelser, som bruges om disse forskellige 
grupper, idet vi husker, at vi kun nævner nogle få ud af etstort antal, og kun 
dem hvis navn er oplysende og til pædagogisk 
gavn for de studerende: [side 988] 

1. 
Inertiens enheder. 
2. 
Rytmisk centraliserings atomer. 
3. 
Primær udstrålings enheder. 
4. 
Tung rytmes sønner. 
5. 
Glødende ildpunkter (en betegnelse der ofte gives til
højtudviklede magnetiske typer). 
6. 
Sekundær ilds tertiære punkter. 
7. 
Magnetiske flammer (gives til chelaer og indviede af envis grad). 
8. 
Elektricitets positive sønner. 
9. 
Roterende enheder af 7. orden. 
10. Lyspunkter af 4. grad. 
11. Elektriske gnister. 
12. Negativ modstands enheder. 
13. Afbalancerede atomer. 
Der kunne gives mange flere navne, men disse må være noktil at vise den 
generelle karakter af disse energi-opsummeringer, 
hvorunder alle medlemmer af menneskeslægten er samletog placeret, alt efter: 

a. Deres rytme.
b. Deres kvalitet. 
c. Deres varme. 
d. Deres lys.
e. Deres magnetiske indflydelse.
f. 
Deres udstråling.
g. Deres aktivitet. 
Men denne opstilling er blot en udvidelse af den større opstilling, 
som grupperede alle egoer efter farve, lyd og vibration. 

 
 
 





En tilsvarende opregning grupperer også atomerne i de andrenaturriger, og selv 
de højeste dhyan chohaner har deres pladsi de hierarkiske arkiver i dette 5. 
(eller 3.) departement.

En opstilling af cykler er lige så interessant, men har enhelt anden karakter, 
idet den rummer mange vink af evolutionær 
og historisk værdi for de indviede og intuitive forskere.
Igen kan vi tilføje et kort udtog af nogle af de udtryk, der [side 
989] bruges, og nogle af de navne, mennesker grupperesunder i det 7. 
departements arkiver: 

1. 
Ildtågestadiets enheder. 
2. 
Punkter fra Månen. 
3. 
Solens sønner. 
4. 
Devaer af 4. grad. 
5. 
Flammer fra interplanetariske sfærer. 
6. 
Atomer fra den højrøde sfære – en henvisning til nogleegoer, der er kommet til 
Jorden fra det planetsystem,
hvis tone er rød. 
7. 
Succesrige vyasier. 
8. 
Punkter i det 3. planetariske kronblad og grupper af andre, 
som er forbundet med planetens 12-bladede lotus. 
9. 
De der elsker lav vibration. 
10. 
De der afviser det 8. planetsystem. 
11. 
Den tredobbelte modstands punkter. 
12. 
ARHATTENS tilhængere. 
13. 
Fredens cykliske sønner. 
14. 
Krigens tilbagevendende sønner. 
15. 
Det planetariske øjes støvgran. 
16. 
Chakraernes kendte punkter. Disse findes ifølge sagensnatur i 10 grupper. 
Hvert navn giver den indviede en forestilling om den pågældende 
monades evolutionstrin, karakteren af dens inkarnationer, 
og dens plads i den cykliske evolution.

Denne måde at gruppere på bruges også i forbindelse medde andre riger, om end 
det kun er i 4. og 5. riges tilfælde, atde enkelte atomer er nævnt. 
Opstillingerne og optegnelserne 

 
 
 





af de andre riger beskæftiger sig med grupper, for når engruppe er kendt, 
fremgår det enkelte atoms karakter, vibrationog rytme umiddelbart. [side 990] 

IV. HJULETS DREJNING 12 
Nu kommer vi til et punkt, som har virkelig stor betydning.
Det udspringer af det, vi har sagt om cykler, og er grundlagetfor alle 
periodiske fænomener. En af de mest elementære videnskabelige 
sandheder er, at Jorden roterer om sin akse, ogat den drejer rundt om Solen. En 
sandhed, der er mindrekendt, men har lige så stor betydning, er, at hele 
solsystemetogså roterer om sin akse, men i en cyklus som er så stor, atdet 
almindelige menneske ikke kan fatte den, og som kræver 

12 Mennesket må forstå karakteren af det hjul, der drejer det, det hjulsom på 
sanskrit hedder samsaras hjul. Samsara kommer af roden sru, atbevæge, og angiver 
et drejende hjul eller det skiftende livs store hjul,
som mennesker er blevet sat til at arbejde i, og som de, efter alle sandeyogiers 
og Sri Krishnas mening, aldrig må forlade, hvis de har medlidenhed 
med deres medmennesker og adlyder enhedens lov, der forbinder 
de mange. Læreren beskriver karakteren af samsaras hjul på en særlig 
måde, der fortjener at blive overvejet af jer alle. Han siger: »Allebhootaer 
udspringer af føde, og føde af parjanya eller regn. Regn kommer 
af yagna og yagna af karma. Karma kommer af vedaen, og vedaener evig«. Her ser I 
en syvfoldig skala med bhootaen (den manifesteredeform) i den ene ende og den 
evige umanifesterede substans i den anden.
Hvis vi deler disse 7 efter det teosofiske plan med 4 lavere, der beherskes 
af en højere triade, får vi: form, føde, regn og yagna som de 4 lavere, 
og karma, veda og evig substans som den højere triade. Den evigesubstans – der 
gennemtrænger hele rummet, bearbejdes af verdenssangen 
og giver anledning til alle de karmiske love, som styrer verdensudviklingen 
– udvikler de 4 lavere, og disse 4 påbegyndes af yagna – evolutionens 
ånd der forbinder det højere og lavere, eller, som puranaernesiger, ånden der 
søger at udvide det umanifesteredes harmoni ved at give 
det et disharmonisk felt, det kan arbejde og etablere sin egen storhedmed. På 
sin vej til at frembringe den manifesterede form giver yagnasånd anledning til 
parjanya eller regn. Ordet parjanya bruges om regn ogofte om en ånd, hvis 
funktion er at frembringe regn. – A brahmin: Some 
Thoughts on the Gita, s. 121. 

 
 
 





komplicerede matematiske formler at beregne. Men videnskabsmændene 
begynder så småt at fornemme Solens kredsformede 
bane omkring sit kosmiske center i rummet, og debetragter også vores 
konstellations almindelige fremdrift som[side 991] en velkommen hypotese. Men 
det faktum, at voressolsystem drejer rundt om et kosmisk center sammen med 
6andre konstellationer, som i de fleste tilfælde er større end 
vores, idet kun én har omtrent samme størrelse som vores 
solsystem, indgår endnu ikke i deres beregninger. Det kosmiske 
center er igen en del af et stort hjul – og i sidste instansindser den oplyste 
seer, at hele himmelhvælvet er i bevægelse. 
Alle konstellationerne, betragtet som en helhed, drives ién retning.

Den gamle kommentar udtrykker denne dunkle sandhed påfølgende måde: 

»Det ene hjul drejer. Det drejer kun én gang, og himmellegemer 
og sole af alle grader følger dets bane. Ti-
dens nat fortaber sig i det, og kalpaer tæller mindre endsekunder i menneskets 
lille dag.

Ti billioner kalpaer går, og to gange ti billioner brahmiske 
cykler, og alligevel er der ikke gået en time afden kosmiske tid. 

Inden i hjulet er alle de mindre hjul fra første til tiende 
dimension – de hjul som udgør det store hjul. Disserummer igen, i deres cykliske 
drejning, andre og mindrehjul i deres kraftsfære, og mange sole danner 
tilsammenden kosmiske sol. 

Hjul inden i hjul, sfærer inden i sfærer. Hver isærfølger de deres kurs og 
tiltrækker eller frastøder deresbrødre, men de kan ikke undslippe moderens 
indesluttende 
arme. 

Når den fjerde dimensions hjul, som vores sol er étaf, og alt, hvad der har 
mindre kraft og højere nummerså som den ottende og niende grad, drejer ind i sig 
selv,
opsluger hinanden og sønderflænger deres moder, er detkosmiske hjul rede til en 
hurtigere rotation.« 

 
 
 





Det er altså klart, at menneskets evne til at opfatte dissehvirvlende 
konstellationer, bedømme deres vekselvirkning ogerkende deres grundlæggende 
enhed endnu ikke er stor nok.
Vi får fortalt, at selv for den befriede dhyan chohan er det,
der ligger uden for hans egen solafgrænsning, en gåde. [side 
992]

Visse påvirkninger og kraftlinjer viser ham, at nogle konstellationer 
er nært knyttet til hans system og sammen meddet udgør en samlet enhed. Han ved, 
at Store Bjørn, Plejaderne 
og Draco eller Dragen på en eller anden måde er forbundetmed solsystemet, men 
endnu kender han ikke deres funktioneller de andre konstellationers natur. Man 
må også huske, atdrejningen af vores lille systemhjul og drejningen af et 
kosmisk 
hjul kan fremskyndes eller forsinkes af impulser fraukendte eller uopdagede 
konstellationer, hvis forbindelsemed en systemisk eller kosmisk logos, relativt 
set, er lige sågådefuld som den virkning, individer har på hinanden i 
denmenneskelige familie. Virkningen skjuler sig i logoisk karmaog overstiger 
menneskets fatteevne.

Man kan opregne hjulene på følgende måde efter deresbetydning:

Universets hjul eller summen af alle stjerner og stjernesystemer. 


Et kosmisk hjul eller en gruppe på 7 konstellationer. Disse 
grupperes efter: 

a. Deres størrelse. 
b. Deres vibration. 
c. Deres farve. 
d. Deres indflydelse på hinanden. 
I henhold til de esoteriske bøger er disse kosmiske hjul delt i49 grupper, der 
hver omfatter millioner af 7-leddede konstellationer. 
For at adepterne kan studere dem, er de hver isærbeskrevet med et symbol, og 
disse 49 symboler legemliggøralt, hvad man kan fatte med hensyn til formernes 
størrelse,
omfang, kvalitet, vibrationsaktivitet og formål – de former 

 
 
 





mægtige væsener gør deres erfaringer gennem. De højtudviklede 
chohaner kender de 49 lyde, som illustrerer kvaliteten af 
disse store væseners bevidsthed, der er lige så fjern fra voressollogos' 
bevidsthed, som menneskets bevidsthed er fjern fraet krystals. Den viden, 
chohanerne får på den måde, er naturligvis 
blot teoretisk og bibringer kun deres relativt begrænsede 
bevidsthed den generelle karakter af gruppen af konstellationer 
[side 993] og den kraft, som udgår fra dem og til tidermå tages med i deres 
beregninger. For eksempel skyldes deninteresse, kæmpestjernen Betelgeuse i 
konstellationen Orionpå det seneste har vakt i den offentlige bevidsthed, det 
faktum, 
at der på nuværende tidspunkt har været en kraftudveksling 
mellem vores lille system og dette gigantiske system ogen kommunikation mellem 
de to besjælende væsener.

Systemiske hjul, eller individuelle konstellationers atomare 

liv. Disse er igen delt i 343 grupper, som adepten kender påen række skrifttegn, 
der danner et ord, som gennem sin ideografiske 
natur giver adepten vigtige informationer. Ideogram-
met for vores solsystem må delvis afsløres – ikke selve skrifttegnene, 
men et sammendrag af, hvad de står for. Vores sol-
system bliver betegnet som: 
a. Et system af 4. orden, idet det har sine kraftcentre på det 4.
kosmiske plan og skaber sin objektive manifestation frasystemets 4. plan via det 
4. underplan af systemets fysiskeplan.
b. Blåt i farven, esoterisk orange og grønt.
c. Et system, adepten okkult kender som: »I et luftigt tegnhvor fuglen kan 
flyve«.
d. Et system, der er formet af »3 ildtyper, som danner en 4.«.
e. Et system, hvor fuglen har »4 halefjer« og derfor okkultkan »stige op på et 
højere plan og finde sin 5.«. 
f. 
Et system, der har 4 større cykler og mindremanifestationsperioder, som er 
multipla af dette tal.
g. Et system, der med mestrenes alkymiske sprogbrug beskrivessom »et produkt af 
den 4., der selv er ved at forvandle sig; og 
 
 
 





den levende sten med 4 skaller«.13 Alt dette kan ses med et 

enkelt blik af mesteren, der har det ideografiske ord frem for

sig. Han har også andre ideogrammer til rådighed, og de gi


ver ham de informationer, han skal bruge, når han studerer

de impulser, som kontakter vores solsystem. [side 994] 

Planetariske hjul. For dem er der 10 udtryksformer. 

Kædehjul som i nogle af bøgerne kaldes runder.

En klodes omdrejning.

De 3 verdeners cyklus.

Et plans hjul.

Et naturriges omdrejning eller cykliske tilsynekomst. Dettevedrører et 
planetsystem, men kun de 4 riger der er objektivtmanifesteret. 

Et planetarisk centers omdrejning som resulterer i monadisk 
tilsynekomst.

Det monadiske hjul, eller den periodiske tilsynekomst afenheder fra det 4. 
skabende hierarki. På den måde bevæger vios ned ad skalaen gennem alle rigerne 
og formerne, til vi nårdet mikroskopiske stofatoms omdrejning.

Som afslutning på vores bemærkninger om universets forskellige 
hjul vil vi ganske kort berøre de »hjul«, der vedrørerden menneskelige monade. 
Det er et emne, vi endnu kun harbeskæftiget os lidt med, selvom der er sagt 
nogle få ord omdet egoiske hjul.

Man skal være opmærksom på, at monadens evolution erlangt mere kompliceret, end 
det fremgår af de bøger, somhidtil er givet til offentligheden. I disse bøger er 
bevidsthedens 
udvikling og dens bevægelse gennem naturrigerne depunkter, man har koncentreret 
sig om. Men der har været tidligere 
cykler, som det først bliver muligt at forstå, efterhånden 
som de planetariske logois historie og evolution afsløres.
Monaderne er dele af Planetlogos' manifestationslegeme, celler 
i det større redskab og derfor belivet af hans liv, farvet afhans natur og 
kendetegnet ved hans egenskaber. Dette vil 

13 Se Bibelen, Peters første brev, 2:4. 

 
 
 





altså føre en monades historie tilbage til tidligere kalpaer.
Men det er ikke muligt at afsløre denne historie, og det villeheller ikke tjene 
noget formål at gøre det. Så når vi vil kendeselvets sande natur nøjagtigt, må 
vi nøjes med at antyde forholdet, 
fordi det kun kan behandles i generelle vendinger.

Vi kan sige, at menneskets monade gennemgår cyklersvarende til det himmelske 
menneskes cykler. Der er førstden mægtige udviklingscyklus en »gnist« gennemgår. 
Dendækker perioden med de 3 større solsystemer – det foregående, 
det [side 995] nuværende og det efterfølgende. Disse 3,
den samlede kosmiske fortid, nutid og fremtid, legemliggørde 3 aspekter af 
Sollogos' guddommelige liv, og i dem udvikler 
en individualiseret monade sig til fuldkommenhed. Menman må huske, at f.eks. i 
dette solsystem er nogle af udviklingerne 
kun gentagelser af evolutionsprocesser, som ergennemgået i et tidligere 
solsystem. Nøglen til dette ligger ien betragtning af det manasiske princip 
eller tankeprincippet.
Solenglene, den intelligente individualiserende faktor, var(set under en bestemt 
synsvinkel) produktet af et tidligeresystem og ventede blot på den tid i det 
nuværende system,
hvor formerne i de 3 riger havde nået et punkt i den samledeudvikling, der 
gjorde det muligt for dem at blive påvirket ogmodtage indtryk ovenfra. I denne 
forestilling har vi en idé,
som svarer til ankomsten i atlantiske dage af de monader, der,
efter at være individualiseret i en anden kæde, ventede i det 
interplanetariske rum, indtil forholdene på Jorden var sådan,
at det blev muligt at tage passende former i besiddelse. Overensstemmelsen 
er ikke helt præcis, men antyder sandheden.
Den store evolutionscyklus (som gjorde senere udvikling mulig) 
gik forud for dette solsystem og kan betragtes som denmonadiske parallel til et 
kosmisk hjul. I den gamle kommentar 
hentydes der til dette udviklingstrin med ordene: 

»Det femte var ikke produktet af nutiden. Hjulets fem

eger havde hver deres udviklingscyklus, og én hvor de

blev knyttet til centret.« 

 
 
 





Monaden har cykler der, om end i miniaturemålestok, svarertil det ene livs 
cykler – det liv som gennemtrænger og beliveralle mindre liv. Nogle af disse 
cykler dækker tidsperioder, derer så umådelige og ligger så langt tilbage i 
tiden, at dereshistorie kun kan meddeles de forskende adepter ved hjælp aflyde 
og symboler. Udviklingens detaljer fortaber sig i andrekalpaers nat, og alt, 
hvad der kan ses, er resultaterne. Vi må 
acceptere, at årsagen findes, men at den er uforklarlig for os,
indtil vi har taget de højere indvielser. [side 996]

I det faktum, at det monadiske hjuls drejning dækker 3solsystemers periode, 
ligger mysteriet om monadisk egenrådighed 
og hemmeligheden om, hvorfor nogle af monaderneafslog at inkarnere, mens andre 
»faldt« og dermed fortsatte adde nuværende evolutionslinjer. De afslog at 
inkarnere pågrund af indre gruppeforhold, som blev fremkaldt gennem detidligere 
kalpaers evolutionsprocesser. Det er derfor klart, atspørgsmålet om, hvad der 
udgør synd og ondskab, er langtmere kompliceret, end det ser ud til på 
overfladen. Set medvores begrænsede udsyn forekommer det at være »synd« atsynke 
ned i inkarnation, og lige så meget »synd«, egenrådighed 
eller selvtilfredshed at forblive uudviklet på de højereplaner. Og alligevel 
fulgte begge grupper deres væsens lov,
for løsningen på mysteriet ligger i det, der kommer.

Hvis den studerende vil meditere omhyggeligt over detfaktum, at de 3 lavere 
planer – det mentale, astrale og fysiskeplan – udgør Planetlogos' faste fysiske 
legeme og derfor ikkeer noget princip, vil det blive klart for ham, at nogle 
enhedereller legemsceller nødvendigvis er mere aktive i tid og rumend andre. Han 
må også huske, at grupper af monader inkarnerer 
i henhold til, hvilket center i et planetsystems himmelske 
menneske, eller hvilket af Sollogos' centre, som bliver 
belivet eller er cyklisk aktivt, og at nogle af en sollogos' og 
dette specielle solsystems centre er i delvis pralaya, fordi sollivets 
lavere kræfter er ved at blive absorberet af den højerevitalitets centre. Og 
endelig må han huske, at det ikke er meningen, 
at alle aspekter af det guddommelige liv skal nå sinfulde udvikling på noget 
tidspunkt i dette solsystem, men må 

 
 
 





vente på et senere systems belivende impulser. Det skyldesdet faktum, at der i 
dette solsystem findes virkninger af årsager, 
som stammer fra tidligere kalpaer, eller – for nu at formulere 
det på en anden måde – er de karmiske frø af tidligerelogoiske aktiviteter.

Vores sollogos har endnu ikke fundet sin sande rytme, ogderfor må 
udligningsprocessen fortsætte i tusindvis af cykler.
Og vores planetlogos har heller ikke afbalanceret kræfterneog opnået ligevægt, 
og derfor er det klogt at afstå fra dogmatiske 
påstande og alt for frie udtalelser om inkarnerende og [side 
997] ikke-inkarnerende monader, indtil man kender hans 
udviklingstrin og objektive vision, og indtil man ved hvilketcenter i 
sollegemet, der bliver belivet af hans kraft. Alle drejer 
på monadernes kosmiske hjul, alle drives til en eller andenform for aktivitet af 
vores systemiske hjuls mindre omdrejning, 
men det er ikke alle, som i en cyklus drejer på et bestemt 
planetarisk hjul. Mange venter på udvikling og bedretider i det 
interplanetariske rum, og nogle må vente, indtil enny mahamanvantara begynder. 
Her må de studerende endelighuske H.P.B.s ord, hvor han fortæller dem, der 
studerer Den 
hemmelige lære, at stanzerne og deres kommentarer primærtvedrører vores egen 
planetariske logos. Det glemmes ofte.

Det vil måske interessere studerende at vide, at der findes 
nogle farver, som skjuler disse grupper af ikke-inkarnerendemonader – farver der 
på nuværende tidspunkt er helt ukendtefor menneskeheden. De vil strømme ind i 
menneskets 
bevidsthed i et andet solsystem, eller efter at det har taget 6.
indvielse. Alt, hvad vi har på Jorden, er afspejlinger af desande farver, og 
samtidig afspejlinger af det laveste aspekt.

Hver farve i kosmos findes i 3 former: 

1. Den sande farve. 
2. Farvens illusoriske fremtræden. 
3. Dens afspejling. 
Afspejlingen er det, vi kender. Farvens fremtræden eller det,
der skjuler virkeligheden, opfatter og kender vi, når vi ser 

 
 
 





med sjælens øje, Shivas øje, og den sande farve14 opfattes, 
[side 998] efter at det 5. rige er gennemgået, og gruppebevidsthed 
er ved at smelte sammen med guddommelig bevidsthed. 
Studerende vil derfor lægge mærke til, at monaderneskosmiske hjul kan ses i sin 
»sande farve« og opfattes af denoplyste seer som blandingen af de 3 solsystemers 
primærefarver. 

Monadernes systemiske hjul, der vedrører dette systemalene, er kendetegnet ved 
at være summen af de 7 himmelskemenneskers farver, og ses af adepten med 5. 
indvielse somsummen af de primære farver på de egoiske grupper i de forskellige 
planetsystemer.

Monadernes planetariske hjul, der vedrører den gruppemonader, som inkarnerer i 
et bestemt planetsystem, opfattesaf seeren som en blanding af egoiske grupper, 
men med denforskel, at farven er dobbelt, fordi farven på det inkarnerendeegos 
personlighedsstråle også ses.

Den egoiske cyklus, eller drejningen af det inkarnerendeegos hjul, har den 
allerstørste praktiske interesse for mennesket 
og er til en vis grad allerede blevet behandlet. Men forklarhedens og 
oplysningens skyld kan man sige, at dette hjulogså drejer i 3 cykler og har 3 
omdrejningsformer, som dækker 
forskellige tidsperioder.

For det første er der kædehjulet, eller monadens bevægelserundt i hele kæden og 
gennem alle kloderne og rigerne. Dettespørgsmål kompliceres af det faktum, at 
monaderne sjældentbegynder og ender deres evolution i en enkelt kæde. Det 
ersjældent, de dukker frem, gennemgår deres cyklus og når de


14 Farve betød oprindelig et »dække«. Af roden »celare«, at dække eller 
skjule. Også »okkultare«, at skjule.

Farvers symbolik. I prismets sprog, hvor »de 7 moderfarver hver har7 sønner«, 
dvs. 49 toner eller »sønner« mellem de 7, udgør de graduerede 
farvetoner lige så mange bogstaver eller alfabetiske tegn. For denindviede har 
farvesproget altså 56 bogstaver. Af disse bogstaver optageshver syvleddet enhed 
af moderfarven, ligesom de 7 moderfarver i sidsteinstans optages i den hvide 
stråle, den guddommelige enhed som symboliseres 
af disse farver. 

 
 
 





res mål. Det er ikke muligt at adskille en kæde fra den foregående 
eller efterfølgende kæde. Mange monader, som opnåedeselvbevidsthed i månekæden, 
genoptog først deres aktivitet imidten af 4. rodrace. Andre, der er 
individualiseret her påJorden, vil ikke nå deres mål på denne planet. Her er der 
enoverensstemmelse med systemets evolution, og der er en analogi 
mellem de monader, som afslog at inkarnere, og de egoer, 
der var ude af stand til at tage legemer i den lemuriskeeller 3. rodrace. 

Derefter følger en klodes hjul, eller evolutionsprocessen påen enkelt klode. Den 
studerende må huske, at efter planetarisk 
opløsning tilbringer monaden tiden mellem inkarnationerne 
på [side 999] andre og finere kloder, som svarer til deinterplanetariske og 
intersystemiske sfærer.

Der er også en races hjul, eller den mindre inkarnationscyklus 
– der udgør en afgrænset række – hvor den inkarnerendemonade gennemgår et antal 
liv i en bestemt race.

Alle disse cykler med periodisk manifestation vedrørerprimært »gnisternes« 
tilsynekomst eller inkarnation på et afde 3 planer i de 3 verdener, eller i en 
del af den planetariskelogos' fysiske legeme. Det gælder de mindre cykler. Den 
større 
drejning af hjulet vedrører også gnisternes tilsynekomsteller opblussen i 
planetens eller systemets æterlegeme, ellerpå vores solsystems 4 højere planer. 
Vi kan forestille os hvorpragtfuld denne forestilling er – kaskader af glødende 
gnisterstrømmer ned, blusser op til flammende ildpunkter, når demøder forhold, 
som fremkalder okkult »antændelse«, og detkonstante kredsløb af de 49 typer ild 
bestående af 60 milliarder 
menneskelige monader og talløse strømme af devamonader: 
ild på alle sider, et netværk af brændende floder af levende 
energi, brændpunkter med intens stråleglans og gnisteroveralt. 

Vi mangler endnu at fremsætte nogle få bemærkninger omdrejningen af de 
forskellige hjul, og derefter kan vi begyndepå bevægelse og hylstrene.

I alle de hjul, vi har opregnet, er der mange mindre hjul,
som alle styres af de samme love, alle aktiveres af de samme 

 
 
 





3 former for aktivitet og alle (tilsammen) udgør ét stort hele.
Det vil være klart for de samvittighedsfulde studerende, at deter lykkedes 
symbollærens grundlæggere med hjulets symbolat give en forestilling om alle 
atomers tredobbelte aktivitet: 

a. 
Det centrale punkt med aktiv positiv kraft. . . . Navet 
b. 
Dennegativelivsstrøm................... Deudstrålendeeger 
c. 
Selve aktivitetssfæren, virkningen 
afsamspilletmellemdeto................ Hjuletsomkreds 
Hvis den studerende kan forestille sig disse hjul i aktivitet,
hvis han kan visualisere alle dele af hjulet som sammensat afmindre levende 
hjul, og hvis han i sit billede kan indarbejde[side 1000] en antydning af 
samspillet mellem alle disseflammende væsener, domineret af visse fremtrædende 
farvetoner, 
vil han blive opmærksom på forhold og for sit indreblik se et billede, der hele 
tiden er åbenbart for den oplysteseer. Og hvis han, før han gør det, kan 
forestille sig, at der ihele systemets hjul er en konstant cirkulation, hvor det 
centrale 
sollivs kraft driver alle de mindre liv rundt i hjulet, så dekommer i kontakt 
med alle dele af det og bliver påvirket afalle de forskellige typer »kraft-
substans«, da kan han dannesig et indtryk af processens generelle natur. Vi 
bruger betegnelsen 
»bevægelse«, men hvad mener vi egentlig? Simpelthenmanifestationen af den 
energi, som udvikles gennemsammenføringen af visse energiaspekter, og den 
tredobbeltevirkning det har, eller de aktiviteter der er resultatet af 
dennestrøm af dynamisk elektrisk energi, som udgår fra et center,
fremkalder respons hos alt, hvad den kontakter, og holder depåvirkelige enheder 
sammen i en eller anden form.

Set fra et okkult synspunkt er alt, hvad der manifesterersig, kugleformet og 
kaldes derfor hjul. Men der er (i fast fysisk 
inkarnation) mange forskellige former, og hvis ikke manhar æterisk syn, kan man 
ikke se alle livenes kugleform.
Hvordan kan det forklares? Der er tre primære grunde til den-
ne illusion, og dem vil vi omtale her, idet vi finder nøglen til 

 
 
 





mysteriet i ordet »illusion«.15 

Vi har fået fortalt, at den faste fysiske krop ikke betragtessom et princip og 
(i dette 2. solsystem) ikke udtrykker dekvaliteter, der er karakteristiske for 
Sollogos i hans nuværende 
inkarnation. Vi får også fortalt, at de grovere faste stofformer, 
alt hvad der er objektivt og håndgribeligt på det fysiskeplan, vibrerer med en 
frekvens, som kendetegner det foregående 
[side 1001] system, idet det er et levn (hvis man kanudtrykke det sådan) fra en 
tidligere kalpa.

Disse to punkter må man være opmærksom på og give etvist spillerum, når man 
prøver at udtrykke sandheden om bevægelse. 
En del af stofatomerne er altså stadig styret af et indre 
liv, hvis primære kendetegn er tendensen til en langt tættere 
sammenknytning og fastere gruppering, end hvad derifølge sagens natur er 
karakteristisk for solsystemetsnuværende manifestationslegeme. Men i den 
forbindelse måvi huske, at alt, hvad der er fast og kompakt i alle former, 
kunvedrører disse former på de 3 lavere underplaner af systemetslaveste planer. 
Formerne består af alle planernes stof, mensom vi kan se, er procentdelen af det 
grovere stof kun lille.
Mineralmonaden har mulighed for en vekselvirkning, og detopvejer helt 
vibrationen fra det fysiske plans 3 lavere under-
planer. Den overgår i sidste instans til former, som er nærmere 
forbundet med den »sande form«. 

Mineralmonaden har et problem, der er lidt anderledes endde andre rigers 
problem, for den er specielt et udtryk for deliv, der blev klassificeret som et 
tidligere solsystems fejltagelser, 
og som blev dømt til at dukke ned i mineralrigets former.
Menneskets befrielse kommer, når det lykkes det at gøre sigfri af vibrationen på 
vores solsystems 3 lavere planer, den del 

15 Maya eller illusion. Ordet maya må I forstå rigtigt, hvis I vil opfatteånden 
i den gamle filosofi. Ordets oprindelse siges at være MA+YA 
eller »ikke det«. Derfor er maya en kraft, der får en ting til at se ud 
somnoget, den ikke er, eller en illusionskraft, som, ifølge den gamle 
opfattelse, 
opstår af en begrænsning af en virkelig enhed, der ved hjælp afmayas kraft 
periodisk viser sig som en mangfoldighed, side om side medenheden. 

 
 
 





af Logos' manifestation som udgør hans faste legeme, og somhan derfor ikke 
betragter som et princip. Det er derfor klart,
at der er en overensstemmelse mellem mineralmonaden, et 
menneske og en sollogos, en overensstemmelse som det erværd at studere. Hvis man 
betragter dem som en treleddetesoterisk størrelse, kan man måske afklare 
spørgsmålet ved atmeditere på dem som: 

a. Den tilbageværende vibration fra system 1.
b. Aktivitetens midtpunkt i system 2.
c. Det nuværende systems subjektive energi. 
I forståelsen af dette og i erkendelsen af, at der i naturen fin-
des kræfter, som har karakter af et levn, har vi nøglen til mange 
af manifestationens forvirrende sider, grusomheden og[side 1002] døden, lidelsen 
og smerten i plante- og dyreriget– og under dyreriget medtager jeg menneskets 
fysiske lege-
me. Det giver os også nøglen til nogle aspekter af venstrehåndsvejen 
og spørgsmålet om den grundlæggende baggrundfor tilsynekomsten af væsener som 
sorte magikere. Ligesomintet menneske kan undslippe virkningerne af energi, det 
harudviklet i et tidligere liv, afvikler Sollogos også selv impulser, 
som er resultatet af hans tidligere aktiviteter i system 1,
og som holder ham tilbage i det nuværende system.

De faste fysiske former er en illusion, fordi de skyldesøjets reaktion på de 
kræfter, vi har talt om. Æterisk syn, ellerevnen til at se energi-substans, er 
det sande syn for mennesket, 
ligesom den æteriske form er den sande form. Men indtil 
racen er yderligere udviklet, vil øjet kun være bevidst omog reagere på de 
tungere vibrationer. Gradvis gør det sig friaf de lavere og grovere reaktioner 
og bliver et organ for detsande syn. Her er det interessant at lægge mærke til 
det okkulte 
faktum, at atomerne i menneskets fysiske legeme påderes vej frem gennem 
evolutionen hele tiden bevæger sigover i bedre former og til sidst finder deres 
plads i øjnene,
først dyrenes og så menneskets. Det er den højeste, fasteform, de indbygges i, 
og betegner derfor kulminationen for 

 
 
 





det faste stofs atom. Okkult set dannes øjet gennem samspillet 
af visse kraftstrømme, som der er 3 af hos dyret og 5 afhos mennesket. Når de 
mødes og griber ind i hinanden, danner 
de det, der kaldes den »tredobbelte åbning« eller »femfoldige 
dør«, dyresjælen eller menneskeånden kan »se ud påverdensillusionen gennem«.

Den sidste grund til, at altings kugleform tydeligvis ikkeses på planeten, kan 
på dette stadium kun udtrykkes med etcitat fra et gammelt esoterisk manuskript i 
mestrenes arkiver: 

»Synet af den højere kugle skjuler sig i den fjerde stof


forms skæbne. Øjet ser nedad, og se, atomet forsvinder.

Øjet ser til siden, dimensionerne smelter sammen, og på

ny forsvinder atomet. [side 1003]

Det ser udad, men ser et fordrejet billede af atomet.

Når øjet afslår at se nedad, og ser alting indefra og ud,

vil det atter se kuglerne.« 

V. BEVÆGELSE OG FORMBYGNINGSASPEKTET 
1. Bevægelse og det mentale hylster. 
I første del af denne afhandling beskæftigede vi os i nogengrad med forskellige 
aktivitetsfaser i relation til »ild ved friktion
« og selve stoffets livfulde bevægelse. Nu vil vi berørenogle flere aspekter af 
emnet, for det er vigtigt, den studerende 
er opmærksom på visse ting. Han må prøve at fastslå forbindelsen 
mellem det universelle tankesind (eller systemetssind) og det kosmiske sind, og 
forstå formålet med det menta-
le hylster der er et af de mest interessante af legemerne pågrund af dets 
glødende luftformige struktur. Han må ogsåprøve gennem meditation at udvikle den 
mentale kontrol ogintegration, som vil resultere i stabilisering og 
sensitivitetover for kausale impulser, og dermed egoisk instruktion afmennesket 
på det fysiske plan.

Der er nogle punkter i forbindelse med det mentale hylster,
som må understreges, selvom det ikke er vores hensigt at 

 
 
 





gøre mere end at henlede opmærksomheden på deres natur.
Den studerende skulle selv være i stand til, ved hjælp af analogiloven, 
at drage visse konklusioner og nå frem til en fornuftig 
vurdering af, hvilken opgave og placering, den gruppemånepitrier, som udgør 
redskabet, har fået tildelt.

Mentallegemet består kun af 4 typer essens, hvor astrallegemet 
og det fysiske legeme har 7 typer. De devaer, der udgør 
dette legeme har fællesbetegnelsen »flokkene af 4. orden«
og er nært forbundet med den gruppe kosmiske liv, som (vedat sætte deres præg på 
solstoffet) er ansvarlige for det faktum,
at vores solsystem er et system af 4. orden. Denne gruppe livstyres og 
manipuleres, i makrokosmisk henseende, fra kosmisk 
mentale planer via den centrale åndelige sol og gennemdet, der med esoterisk 
sprogbrug kaldes »det 4. solkammer«.
Hvis de studerende vil meditere over karakteren af det menneskelige 
[side 1004] hjerte med dets forskellige dele, og isæren af klapperne, vil de 
måske kaste lys på dette kompliceredeproblem. Der er en konstant indstrømning af 
energi fra dissestore væsener på kosmisk mentale planer. Denne indstrømning 
er selve livet i de solenheder, som er summen af mentalplanets 
4 lavere underplaner, og dermed også livet i de individuelle 
enheder, der udgør alle menneskers mentallegeme.

Det vil være klart for alle samvittighedsfulde studerende,
at det 4. underplan på alle planerne har en særlig og nær forbindelse 
med det 4. skabende hierarki, de menneskelige monader, 
og det er især tilfældet for mentallegemets vedkommende. 
Ved hjælp af plan nr. 5, og underplan nr. 4, bliver detmuligt for mennesket at 
tage indvielse og begynde på denspecielle form for aktivitet, som kendetegner 
dets fremskridt.
Der er altså to hovedenergistrømme, som er ansvarlige fordannelsen af det 
mentale hylster: 

a. Den der udgår fra det kosmiske mentalplans 4. underplan,
og dermed også omfatter de resterende 3 underplaner.
b. Den der udgår fra den samlede mængde liv, som udgør det
4. skabende hierarki. Som vi ved er det esoteriske tal for 
dette hierarki 9, og det eksoteriske tal 4. 
 
 
 





Det er blandingen af disse to kraftstrømme, der (inden for de3 verdeners 
grænser) resulterer i menneskets fremadskridende 
aktivitet. Når denne parres med de enkelte atomers selvstændige 
virksomhed, har vi spiralformet bevægelse i et hylster. 
Det gælder både makrokosmisk og mikrokosmisk, foraktiviteten på det kosmisk 
fysiske plan (systemets 7 planer)
er i det store og hele afhængig af visse kraftmanifestationerskoordinerede 
aktivitet, manifestationer som kan opregnes påfølgende måde: 

a. Det 4. skabende hierarki der som helhed udgør kraftcentrene. 
b. Impulserne fra den 4. kosmiske æter, det buddhiske plan,
som alt, hvad der er håndgribeligt og objektivt i systemet,
er afhængig af. [side 1005]
c. Åbningen, både makrokosmisk og mikrokosmisk, af det 4.
aspekt af Solens og menneskets egoiske lotus. Det er åbenbaringen 
af »juvelen i lotusen« og makrokosmisk den fuldendte 
koordination af de 3 aspekter ved hjælp af substans.
Dette er realiseringen af den logoiske hensigt, den 4. gruppes 
hensigt, og kan også udtrykkes på en anden måde: 
»Når hele betydningen af firdimensional eksistens ken-

des, vil den fjerde orden, sammen med den femte, reali


sere de hellige ni.« 

d. Det specielle samspil, eller den specielle harmoniseringeller frie 
kraftcirkulation, mellem følgende manifestationeraf det ene liv: 
1. Den logoiske og menneskelige firfoldighed.
2. Systemets 4. æter.
3. Den 4. kosmiske æter, den buddhiske. 
4. Det 4. skabende hierarki. 
Når det sker, vil det universelle mål være nået og Logos havetiltaget sig den 
ønskede kontrol over sit fysiske legeme. Da 

 
 
 





vil menneskeenhederne fungere på det buddhiske plan og degrupper af liv, som 
udgør menneskers mentallegeme (og somer numerisk forbundet med ovenstående 
række), også havenået deres mål. 

Visse impulser og kræfter spiller på et menneskes mentalehylster og fremkalder 
den aktivitet, vi kalder »spiralformetbevægelse« i det. Disse kræfter kan vi 
ganske kort opregne 
som: 

1. Energien fra de stofatomer, der udgør mentallegemet.
2. Energierne fra månefædrene, som er det mentale gruppelegemes 
sammenhængende liv. Disse to grupper vedrørerikke-selvet, det 3. aspekt af 
monadisk manifestation.
3. Energierne fra Solenglen, eller Faderen, der er det koordinerende 
princip bag manifestationen i de 3 verdener. [side 
1006]
4. Energierne fra de intelligente liv, som udgør det egoiskelegeme og har deres 
kilde på andre planer end systemets.
Disse to grupper vedrører det egoiske princip, midterprincippet 
der forbinder det højere og lavere og er det 2. aspektaf monadisk manifestation. 
5. Energien fra »juvelen i lotusen«, som selv er brændpunktfor den højere 
triades energi. Den vedrører selvet, det højeste 
aspekt af monadisk manifestation. 
Virkningerne af disse 5 typer energis spil på hinanden frembringer, 
via den mentale enhed, det, vi kalder det mentalehylster. Når alt kommer til 
alt, er dette hylster blot samlingenaf den specielle type atomer, som tænkeren 
bruger, som hanmagnetisk holder inden for sin afgrænsning, og som tjenersom 
medium for hans mentale udtryk, alt efter hans udviklingstrin. 
Den samme definition gælder alle atomare hylstre,
og en af de ting, som de, der studerer de okkulte videnskaber,
i sidste ende vil gøre, er at udforske karakteren af hylstrenesbesjælende liv, 
kvaliteten af de energier som påvirker disseliv, og de fundamentale 
underliggende princippers natur ogkraft. På den måde vil de fastslå nogle 
kendsgerninger om 

 
 
 





energierne i menneskeriget, kendsgerninger der vil vise sig athave uvurderlig 
værdi.

For at opretholde den samme grundlæggende idé i de forskellige 
dele af denne afhandling vil jeg henlede jeresopmærksomhed på de 4 punkter, vi 
beskæftigede os med irelation til bevægelse i det fysiske og astrale hylster. Vi 
fandt,
at der alt i alt var 4 virkninger af denne bevægelse: 

Adskillelse. 

Bevægelsesimpuls.

Friktion. 

Absorption. 

Adskillelse. Denne adskillelse fremkaldes af egoet, dermed sin igangsættende 
impuls bringer de omtalte energiersammen og frembringer den første af de former, 
det har tilhensigt at bruge under inkarnationscyklen. For at udvikle 
sigidentificerer [side 1007] det sig med denne form og adskiller 
sig dermed midlertidigt fra sit eget virkelige selv. Gennemdet mentale stofs 
slør oplever det første gang adskillelsen oghøster sine første erfaringer med 
hensyn til de 3 verdener.
Dette vedrører adskillelsen fra det højeste aspekt. Men set frapersonlighedens 
synspunkt er der også adskillelse, for detmonadiske hylsters aktivitet, dets 
iboende viljeskraft, fremkalder 
dannelsen af en aktivitetssfære, som har sin egenkarakteristiske natur og styres 
af sine egne love, og som –
indtil der i løbet af evolutionen er opnået et vist mål af harmonisering 
– lever sit eget individuelle liv adskilt fra de tolavere hylstre, det astrale 
og fysiske. Derfor kan det i sandhedsiges, at »tankesindet er virkelighedens 
drabsmand«16 og i detene tilfælde fungerer som selvets »store bedrager« og i 
detandet som den »store separator«. Det stiller sig imellem detcentrale egoiske 
liv og personlighedens væsener.

Dette adskilte liv bliver stadig stærkere, efterhånden som 

16 »Tankesindet er det Virkeliges store Drabsmand.« – Stilhedens Røst, 

s. 11. 
 
 
 





mentallegemets roterende spiralbevægelse bliver intensiveretunder 
manifestationscyklerne, og den »individualiserede« idédag for dag bliver mere 
dominerende. »Ahamkaraprincippet
«,17 som det kaldes i Den hemmelige lære, har sin virkning, 
og mennesket bliver stærkt selvcentreret og selvbevidsti den lavere betydning af 
betegnelsen. Senere, når højereenergier begynder at virke, og der gøres en 
indsats for at afbalancere 
de 3 typer kraft, der manifesterer sig i de 3 verdener 
gennem de 3 redskaber, bliver egoet opmærksom på illusionen 
og gør sig i sidste instans fri. Efterhånden som denneproces afsluttes i løbet 
af de sidste evolutionsfaser, blivermentallegemet en formidler af tankestrømmene 
fra det egoiske 
sind, antahkaranaen mellem det højere tankesind og detmentale hylster bygges, og 
det »formidlende tankelegeme«
[side 1008] blander sig med det »afspejlende astrallegeme«.
Sådan ophæves adskillelsen.

De studerende vil altså bemærke, at målet for mentallegemet 
simpelthen er, at det bliver en formidler af solenglenstanker og ønsker og 
optræder som repræsentant for triaden.
Målet for astrallegemet er, at det på lignende måde skal afspejle 
de buddhiske impulser, der når følelseslegemet via bestemte 
kronblade i den egoiske lotus og det astrale permanente 
atom. Harmoniseringen af personlighedens kræfter (og dermed 
skabelsen af stabilitet og integration) sker gennem denvidenskabelige 
manifestation af de 3 hylstres elektriske reaktioner. 


Som helhed betragtes det mentale hylsters kraft som positiv. 
Det fysiske legeme betragtes som negativt i forhold til 
mentallegemet. Det astrale redskab er samlingspunkt forenergierne. Det er 
slagmarken, hvor modsætningerne tilpasses 
hinanden, og der skabes ligevægt. Det er den underliggende 
tanke, når ordene »kama-manasisk« legeme bruges, for i2/3 af pilgrimmens rejse 
tjener dette legeme et dobbelt for


17 Ahamkara. Det »jeg-skabende« princip som er nødvendigt med henblik 
på udvikling af selvbevidsthed, men som individet hæver sig over,
når arbejdet er udført. 

 
 
 





mål. Det er først på de senere stadier, at mennesket skelnermellem vilje og 
begær, og mellem sit mentallegeme og begærlegeme.


Bevægelsesimpuls. Mentallegemets aktivitet og gradvisvoksende vibrationstakt 
fremkaldes af indstrømningen af forskellige 
former for energi. Når disse faktorer bringes i anvendelse 
på det mentale hylster, forøger de rotationsbevægelsensaktivitet og hastighed, 
og også hele hylstrets fremskridt. Detindebærer en hurtigere udskiftning af 
lavtsvingende atomermed atomer af høj kvalitet.

Det betyder også en hurtigere sublimering af de forskelligeenergier, eller 
forøget spiralaktivitet. Det er en af de faktorer,
som resulterer i hurtigere inkarnation og hurtigere assimilering 
af de indvundne erfaringer. Men set fra den almindeligetænkers synspunkt 
forårsager denne faktor pudsigt nok længere 
devachanperioder, for aktiviteten i disse cykler medinterne mentale overvejelser 
vokser hele tiden. Der foregår enintens mental tilpasning og udvikling af kraft, 
indtil aktiviteten 
(mod afslutningen af inkarnationscyklen) er så stærk, atbevidsthedskontinuitet 
bliver en fuldbyrdet kendsgerning.
Mennesket [side 1009] giver da ofte afkald på devachanperioden, 
fordi det ikke længere behøver den. Andre resultater erden firdimensionale 
aktivitet i de forskellige »hjul«, der ikkealene roterer, men begynder at »dreje 
ind i sig selv«, og belivelsen 
af den mentale enheds 4 spirillaer. Vi kan opregnenogle af de energier, som 
frembringer øget bevægelsesimpulsi det mentale hylster, og når den studerende 
betragter dem, vildet endnu en gang blive klart, hvor kompliceret 
mennesketsudfoldelse virkelig er. Disse energier er: 

1. Forøgelsen af solenglens direkte indflydelse. Denne indflydelse 
mærkes i 4 stadier: 
Udfoldningen af de 3 rækker kronblade.

Forøgelsen af den »indre juvels« udstråling. 

 
 
 





2. Den fysiske personligheds reflekshandling, eller den voksende 
mængde tankestrømme fra den fysiske hjerne.
3. Astrallegemets virksomhed.
4. De tanke- eller energistrømme, der sættes i gang af identifikation 
med nationale, familie-, race- og egoiske grupper.
5. De strømme, som rammer alle menneskers mentallegeme,
når forskellige stråler går ind og ud af inkarnation.
6. De kræfter og energier, der er aktive eller latente i forskellige 
cykler.
7. Samspillet mellem planeter, eller mellem systemer og konstellationer. 
Vi ser en illustration af dette i den venusiske 
energis indflydelse på vores jord. 
Men der er mange andre faktorer, som er for talrige til at blive 
nævnt. Alle disse energier har deres virkninger og tjener tilat enten fremskynde 
eller, i nogle tilfælde, forsinkeevolutionsprocessen.

De studerende må huske, at alle egoiske grupper er underlagt 
karmaloven, men kun som den påvirker det himmelskemenneske, og ikke som den 
kommer til udtryk i de 3 verdener. 
Denne karmiske lov, der er hans centres styrende impuls,
[side 1010] vil vise sig på specielle måder, og da de menneskelige 
monader udgør disse centre, vil hver gruppe have sineegne »aktivitetsproblemer«, 
følge tilværelsens spiralformedebane på sin individuelle måde, og udvise 
egenskaber og bevægelser 
som adskiller sig fra dens brødres. For eksempel erde monader, der tilsammen 
udgør det himmelske menneskescenter for skabende kraft, som følge af 
tilbagetrækning afenergi og ikke grundlæggende inerti, tilbøjelige til på det 
fysiske 
plan at reagere voldsomt mod visse »naturlove«, og afslører 
i den periode, hvor de overføres fra det himmelskemenneskes laveste center til 
halscentret, oprørske tendenser,
der gør dem til et problem for deres brødre.

Nu må vi beskæftige os med det mentale hylsters aktivitet,
når den viser sig som »friktion« og absorption. Disse to vedrører, 
som vi husker, mentallegemets bevægelse som helhed.
Resultatet af denne aktivitet er roterende, spiralformet, frem-

 
 
 





adskridende bevægelse.

Friktionsaktivitet. Denne vedrører, som ordene fortæller, 
stoffets »ild-ved-friktionsaspekt« og dermed det lavesteaspekt af det mentale 
hylsters energi. Hylstrets livskraft manifesterer 
sig som de enkelte atomers tiltræknings- og frastødningsaktivitet, 
og dette konstante og uophørlige samspil resulterer 
i legemets »okkulte varme« og forøgede udstråling. Deter også en af de faktorer, 
der er årsag til den gradvise indbygning 
af nye stofatomer (af en stadig bedre og mere velegnetkarakter) og udstødningen 
af det, der ikke længere kan brugessom medium for intelligent udtryk.

Den mentale enhed er syntesen af de 4 typer kraft og deres4 udtryk, som vi 
beskæftiger os med.

De grupper af liv, som er de 4 underplaners levende essens, 
og som er fokuseret i enhedens 4 spirillaer og dermedpåvirker: 

a. Selve hylstret,
b. Mennesket på det fysiske plan,
c. En del af hovedcentret, [side 1011] 
udtrykker i større eller mindre grad disse 4 egenskaber.

Her kan vi indskyde, at nogle okkulte lærere kalder grupperne 
ved bestemte navne, der giver en forestilling om denaktive virksomhed, som er 
deres fremherskende funktion. 

»Livene« på 4. underplan (det den mentale enhed befindersig på) kaldes »de, der 
absorberer det øvre og nedre« eller »formidlende 
ansigter af 4. orden«. På den ene side modtager ogabsorberer de energi fra egoet 
i inkarnationsprocessens førstestadium, og på den anden side absorberer de 
personlighedensenergier ved afslutningen af manifestationsperioden. Derforkan 
man opfatte deres aktivitet som svarende til 1. aspekt.
Hvis man husker, at den kosmiske proces gentager sig påhvert plan, og at egoet i 
de 3 verdener står for det umanifesterede, 
kan man se, at de er de primære separatorer og deendelige »nedbrydere«.

Livene på næste plan (der bruger den mentale enheds 2. 

 
 
 





spirilla) kaldes »punkter med cyklisk vekslende kraft«. Dissepunkter, som samler 
styrke gennem tiltræknings- og frastødningsprocessen, 
repræsenterer dobbelt kraft i mentallegemet,
for det er kun ved, at atomer, store og små, makrokosmisk ogmikrokosmisk, mødes 
og adskilles, at manifestation af nogenart bliver mulig.

På det underplan, der dannes af liv, som virker gennem den

3. spirilla, findes »friktionsaktivitetens punkter« eller »varmeproducenterne
«, og disse tre – de absorberende, kraftpunkterne 
og varmeproducenterne – sender deres forenede kræftergennem de »adskillende 
liv«, der udgør den virkelige barrieremellem det mentale hylster og det næste 
legeme. Det er kunmuligt, når deres arbejde er samlet og forenet. Her må den 
studerende 
huske, at livene er udtryk for ét liv, men at spirillaerne 
repræsenterer liv, som udtrykker bestemte aspekter. Herbeskæftiger vi os 
specielt med den 4. virkning af bevægelse idet mentale hylster, som den 
manifesterer sig i hele redskabet.
Absorption. Det er den egenskab, som frembringer denmentale afgrænsnings former, 
og som (ved cyklens afslutning) 
er det aktive princip bag devachanisk manifestation. 
Gennem en betragtning af den makrokosmiske proces kanden studerende skaffe sig 
viden om mentallegemets adskillelse 
og individuelle [side 1012] funktion. Det er den »himmelske 
tilbagetrækningsproces«, vi taler om. Men det er ikke letved hjælp af 
analogiloven at følge de forskellige skridt ogstadier, og det af følgende 
grunde:

Alle vores planer udgør, idet de er de kosmisk fysiskeunderplaner, Logos' 
fysiske legeme. Ved sin endelige tilbagetrækning 
fra manifestation virker han gennem sit kosmiskeastrallegeme, og det kosmiske 
devachan er endnu fjernt fraham og umuligt at forestille sig. Derfor kan vi kun 
beskæftigeos med bestemte punkter i forbindelse med menneskets »hvile 
i himlen«. 

Absorption i devachan er overgangen til et bestemtbevidsthedsstadium i Logos' 
fysiske legeme. Okkult set erdevachan altså en bevidsthedstilstand, men en 
bevidsthed der 
tænker i de 3 verdeners tid- og rumbegreber. Derfor har det 

 
 
 





ingen beliggenhed for bevidsthedsenheden – kun set fra dethimmelske menneskes 
synspunkt. Prakriti (stof) og bevidsthed 
er – i manifestation – uadskillelige.

De okkulte bøgers »devachan« er forbundet med Logos' 
planetariske legeme og det kosmisk fysiske plans luftformigeunderplan. Derfor 
hæver et menneske sig over det, i det øjeblik 
det begynder at fungere i de kosmiske ætere så som den

4. kosmiske æter, det buddhiske plan. Det er nært knyttet tilvisse karmiske 
kræfter, for når mennesket er i devachan, er 
det beskæftiget med summen af de tankeformer, som det harbygget, og som i alt 
væsentligt har en okkult, mental og vedvarende 
karakter. 
Det er i devachan, mennesket former og polerer de sten, derindbygges i Salomons 
tempel. Det er det værksted, de enkeltesten (gode gerninger og tanker) tages ind 
i for at blive tilpasset, 
efter at de er hugget ud af det personlige livs stenbrud.

Da devachan består af mentalt stof kan det betragtes somet center eller en kerne 
med fred inden for den mentale enheds 
indflydelsessfære. De 4 spirillaer udgør 4 beskyttendekraftstrømme. Der er en 
parallel til denne kraftstrøm i de 4floder, som udgik fra paradisets have. 
Mennesket drives ud afdenne have og ind i den fysiske inkarnations verden, og 
englen 
med det flammende sværd vogter indgangen og nægter[side 1013] det adgang, indtil 
den tid kommer, hvor evolutionen 
er så vidt fremskredet, at det kan komme til porten ladetmed sten, som kan 
modstå ildens aktivitet. Når det overgiverdisse sten til ilden, og de består 
prøven, kan det komme ind i
»himlen« igen, om end dets tid begrænses af karakteren ogkvaliteten af det, det 
har bragt med sig.

Når bevidstheden i devachan har absorberet hele essensen 
af livserfaringen kan selv dette sted, eller dette stofaspekt,
ikke holde på mennesket, og det undslipper begrænsningenog vender tilbage til 
det kausale redskab. 

 
 
 





2. Bevægelse i kausallegemet. 
Nu har vi til dels studeret aktiviteten, som den manifesterer 
sig på en firfoldig måde i det mentale hylster, og grunden til,
at der har været så meget at sige om dette emne, er, at detmentale hylster er 
underlagt stofaspektets love og underkastetde samme regler, som alle andre 
væseners stofredskaber. Deter blot stof af en finere grad. Derfor kan den 
studerende anvende, 
hvad der før er blevet sagt om det astrale og fysiskelegeme, på mentallegemet og 
dermed gøre det overflødigt atbehandle emnet mere detaljeret. Kausallegemet 
adskiller sigfra brahmaaspektet ved, at det er en mere fuldstændig 
legemliggørelse 
af det 2. aspekts liv, idet dets fremherskende kendetegn 
er 2. aspekts. Men det kræver en klar tankegang atstudere karakteren af det 
kausale redskabs bevægelse og enrimelig forståelse af dette legemes natur.

Her skal man huske, at i betragtningen af kausallegemetbeskæftiger vi os direkte 
med en solengels manifestationsredskab, 
en solengel som er dets besjælende liv, og som er ved atopbygge, forbedre og 
forstørre det, og dermed i lille målestokafspejler Logos' arbejde på sit eget 
plan.

Hver del af kausallegemet aktiveres af en type kraft, derudgår fra et eller 
andet stort center, og derfor ville det måskehave interesse, hvis vi betragtede 
dette »sjæletempels« bestanddele, 
hvis vi studerede karakteren af den belivende aktivitet 
og fik kendskab til de kræfter, som spiller på det og [side 
1014] virker igennem det. Vi vil tage dem én for én ogbegynde med den ydre række 
kronblade.

Kundskabsbladene. Det er de blade, der repræsenterer triadens 
laveste aspekt og er modtagelige for de laveste formerfor egoisk kraft. Der er 3 
blade, og de bliver påvirket af visseaktivitetsstrømme: 

a. En energistrøm som kommer fra den lavere triade af permanente 
atomer, og især det fysiske permanente atom viadet af de 3 blade, der kaldes 
kundskabsbladet. Det lavere 
 
 
 





selvs kraft cirkulerer i den atomare trekant ved roden af 
den egoiske lotus i form af en tredobbelt strøm (som erafspejlingen af den 
trefoldige vej til Gud i det lavere selv).
Når den er tilstrækkelig stærk og ren, påvirker den det ydrelag kronblade. Det 
begynder at kunne mærkes i den 3.
periode af menneskets evolution, hvor det er en almindeligintelligent enhed. Når 
denne energi blander sig med detiboende liv i de atomare væsener, der udgør 
bladene, fremkalder 
den i sidste instans den intime sammensmeltning afsjæl og legeme, som gør 
mennesket til en levende sjæl.

b. En anden energistrøm der med tiden kommer fra det 2. lagkronblade, når de er 
aktive. Dette lag er især besjælet afden manifesterende manasaputras liv og 
kvalitet. Det 2.
lag kronblade i enhver egoisk lotus er det, der giver osnøglen til solenglens 
natur, ligesom det ydre lag – foradeptens indre blik – er nøglen til 
personlighedens udviklingstrin. 
Ved at se på den egoiske lotus kan seeren afgørekarakteren af: 
Det personlige selv, ud fra den atomare trekants tilstand ogdet ydre lag 
kronblade.

Det højere selv, ud fra det centrale lag kronblades farve ogordning. Dette lag 
viser solenglens »familie« ud fra ordningen 
af de atomare liv, som udgør bladene, og cirkulationen 
af kraftstrømmene i disse blade. 

Monaden, ud fra den indre kreds af kronblade. Dens lavere 
bevidstheds stadium afsløres på en tilsvarende måde.

[side 1015]

Den pågældende stråle, ud fra den skjulte juvels »lyskvalitet
«. 

Alle disse kronblade repræsenterer grupper af liv, solare ogandre, og 
energistrømme fra dem er fokuseret i bladene.
Det er åbenbart for det menneske, der har nøglen. Det er etejendommeligt faktum, 
at de kraftstrømme, som udgørkronbladene, og som stadig undergår forandringer, 
tilsyneladende 
frembringer »nøglesymboler« inden for det egoiske 

 
 
 





hjuls omkreds og dermed afslører sig gennem aktiviteten. 

c. En tredje type energi der ved afslutningen af evolutionenviser sig gennem det 
indre lag kronblade og er resultatet afen indstrømning af monadisk kraft, eller 
atma.
d. Og endelig formidler kronbladene altså, når de er åbnet, liveller energi fra 
3 kilder: 
1. Lavere selv. . . . . . Månepitri. . . . . . . . . . . . Kundskabsblade 
2. Ego............ Solengel............. Kærlighedsblade 
3. Monade.. . . . . . . . Faderen i himlen.. . . . . . Offerblade 
Da bliver det muligt for en endnu højere form for energi atgøre sig gældende, 
nemlig den som kommer fra det himmelske 
menneskes eller den planetariske logos' legemscenter, 
og som bruger »juvelen i lotusen« som brændpunkt. 

I denne opsummering har vi beskæftiget os med de primæreenergityper, der 
manifesterer sig i det egoiske eller kausalelegeme. Men der er også andre 
indflydelser, som må tages ibetragtning i forbindelse med det ydre lag 
kronblade. 

e. Der er den energi, som strømmer direkte fra det manasiskepermanente atom til 
kundskabsbladene. Den åndelige triades 
permanente atomer såvel som de legemer, der byggesomkring dem, indfører visse 
grupper devaliv, som der end-
nu ikke er sagt meget om. De er ikke månepitrier, sådansom betegnelsen normalt 
opfattes, men har en direkte forbindelse 
med det, der kaldes »den kosmiske måne« eller 
[side 1016] det døende solsystem, der har samme forholdtil vores system, som 
Månen har til jordkæden. Denne
»kosmiske måne« formidler sin energi til det manasiskeatomare underplan via 
planeten Saturn. Det er en tredobbelt 
energi, og der er en forbindelse mellem den og Saturnsringe.
Den gamle kommentar udtrykker denne sandhed om eninteressant gruppe sønner af 
manas på følgende måde: 

 
 
 





»Disse tankesindets sønner klyngede sig til den gamleog døende form og afslog at 
forlade deres moder. Devalgte at gå i opløsning sammen med hende, men enyngre 
søn (Saturn) søgte at redde sine brødre, og til detformål byggede han en 
tredobbelt bro mellem det gamleog det nye. Denne bro findes endnu og udgør en 
muligflugtvej.

Nogle undslap og kom for at hjælpe de inkarnerende

sønner af tankesindet, som havde forladt Moderen til 

fordel for Faderen. Dermed blev der bygget bro over

den større kløft, men den mindre kløft er der stadig, og

den må de levende sønner af tankesindet selv bygge bro 

over.« 

(Den sidste sætning refererer til bygningen af antahkaranaen). 


Den energi, som udsendes fra hver inkarnerende jivas manasiske 
permanente atom, dens forening med sin afspejling, 
den mentale enheds energi, og den tredobbelte kraftstrøm 
der derved skabes på mentalplanet, har sin planetariske 
afspejling i Saturns forhold til et andet planetsystem,
og i de 3 ringe som er energiringe og symboler på en indresandhed. 

f. 
Der strømmer også energi ind til kundskabsbladene fra deegoiske grupper, eller 
fra summen af kundskabsblade hosalle andre lotuser i den gruppe, som er 
forbundet med ensolengel. Disse grupper er blevet beskrevet før.
g. Endelig formidles der energi til bladene via grupperne ogudstrålingerne fra 
de planetsystemer og kraftstrømme, derudgør de ydre kronblade i det store 
center, som er vores[side 1017] solsystem, og som fra de højere planer ses somen 
12- bladet lotus – sådan som vi får fortalt. Disse strømme 
udgår ikke fra de 7 hellige planeter, men fra andre planetlegemer 
inden for Solens afgrænsning. Kraftstrømmefra de hellige planeter spiller på det 
centrale lag kronblade.
Her ligger et vink til den kloge studerende, og en nøgle tilkarakteren af 
solenglens lavere aspekt. 
 
 
 





Kærlighed-visdomsbladene. De energistrømme der spillerpå og virker igennem dette 
2. lag kronblade minder meget omdem, vi allerede har beskæftiget os med, men 
stammer fraandre grupper måne- og solliv. 

a. Den laveste form for energi, som når dette lag, kommer fradet lavere selv via 
det astrale permanente atom og det 2.
blad i det yderste lag. Den omdannes til astral energi og erstærkere end sin 
genpart i det 1. lag på grund af astrallegemets 
natur og det faktum, at den forstærkes af det ydre lagsegen energi. Det er en af 
de faktorer, der fremkalder dethurtigere fremskridt som gøres mod slutningen af 
evolutionsperioden. 
I monadens udvikling er der vissekraftstrømme, der kan opfattes som udtryk for 
vejen medmindst modstand, og de er, idet vi begynder nedefra: 
a. Udstråling fra planteriget.
b. Astral energi.
c. Det 2. lag kronblades energi.
d. Buddhisk kraft. 
e. Den 2. logos' aktivitet, planetarisk eller solar. 
Det gælder naturligvis kun i dette solsystem, fordi det er

den regenererende kærligheds system.

b. En anden form for indflydelsesrig energi kommer fra detindre lag kronblade, 
der er brændpunkt for monadens kraft,
betragtet som atma. Man skal være opmærksom på, at dekraftstrømme, der udgør 
»viljesbladene«, har en dynamiskaktivitet og fremkalder en meget hurtig 
udvikling (når deer aktive). Det er den indre af de to typer kraft. Deres [side 
1018] samspil giver den fornødne impuls og resulterer iåbningen af knoppen og 
åbenbaringen af juvelen. 
De andre energityper svarer til dem, der allerede er opregnet,
og derfor vil jeg kun nævne én af dem – den der når det 2. lagkronblade, 
kærlighedsbladene, via det buddhiske permanenteatom. Denne energi er af en 
særlig interessant art, fordi den 

 
 
 





er al manifestations grundlæggende energi og summen af dekræfter, som udgør den 
fysiske sols syvfoldige hjerte, og sombefinder sig inden i dens beskyttende 
lyskugle. Disse kræfterformidler igen livsimpulserne fra den centrale åndelige 
solshjerte, så vi har en direkte trindelt kæde af formidlende energier 
fra: 

a. Hjertet af den centrale åndelige sol.
b. Den fysiske sols syvfoldige hjerte.
c. De buddhiske devaer. 
til 
d. Det centrale lag kronblade.
e. Det astrale permanente atom.
f. Hjertecentret i hovedet.
g. Hjertecentret. 
Denne buddhiske energi er Vishnus eller Sønnens samledelivskraft, og Sønnen er 
igen repræsentant for og formidler afen endnu større kosmisk guddoms kraft.

Alt det ovenstående tjener til at illustrere det mindste mikroskopiske 
væsens enhed med det ene store besjælende livog viser, hvor vidunderligt 
systemet er integreret. Den størstekosmiske kærlighedsherres liv pulserer, om 
end i uendeliglille målestok, i hans mindste afspejlings hjerte, og derfor 
kandet menneskelige atom med rette sige: »Jeg er også Gud;
hans liv er mit«. 

Offerbladene. De energier eller kræfter, der strømmer gennem, 
og dermed frembringer aktivitet i, det indre lag kronblade, 
offerbladene, svarer også til dem, som allerede er opregnet, 
men derudover er der en klar krafstimulering fra to sider.
[side 1019]

Den ene stimulerende impuls kommer fra monadens viljesaspekt, 
og dermed (ved overførsel) fra 1. aspekt af den planetariske 
logos, og den anden udgår fra den »hellige knop, somskjuler juvelen«. Det er en 
særlig stærk vibration, for når inderkredsen 
foldes ud, åbenbares juvelen, og de 3 »slør« eller
»hellige kronblade« åbner sig successivt, efterhånden som de 

 
 
 





3 lag folder sig ud.

Det er altså klart, hvilke talrige belivende impulser der eransvarlige for den 
egoiske lotus' »bevægelse«, okkult set. Derer det iboende liv i de atomare 
enheder, som udgør hvertkronblad, og det cirkulerende liv i selve bladet, 
betragtet somen individuel enhed. Der er også livet i et lag med 3 blade, 
oghertil kommer de 3 ydre lags samlede aktivitet, eller blandingen 
af kundskabskræfter, som uddrages af det personlige liv, 
kærlighedskræfter, der er solenglens naturlige energier, og 
offerkræfter, som strømmer ind fra monaden. På den måde 
har vi en vidunderlig samling energistrømme, der alle repræsenterer 
indre og endnu højere energier (nemlig kosmiske).

Endelig har vi den dynamiske kraft fra »juvelen« i hjertet,
juvelen der selv er brændpunkt for den planetariske logos' liv, 
og via Planetlogos for alle de andre logoi.

Den inkarnerende jivas latente muligheder er altså formidable, 
og den kan blive ligesom Gud, forudsat at den underkaster 
sig evolutionsprocessen og ikke »afslår at blive lagt påhjulet«. Derfor er de 
bevidsthedsudvidelser, som vil give enindividuel åndelig livsgnist adgang til 
rådsforsamlingerne ogguddommens visdom, ikke tomme løfter, men garanteret 
afselve opbygningen af det redskab, der bruges, og placeringenaf 
»udviklingsenheden«, som egoet til tider kaldes, i systemet. 
Intet i tid og rum kan forhindre det, for da enhver formsimpelthen er et udtryk 
for vitalt liv, vil den være tilbøjelig tilat tjene alle andre former. 
Stimulering af en eller anden art,
energistrømmenes tendens til at forstærke vibrationen hoshinanden, forøgelsen af 
de enkelte enheders aktivitet når demøder andre enheder som et led i den 
generelle højnelse afvibrationen gennem kræfternes samspil, alt dette driver 
helesystemet frem mod dets afslutning og »den herlighed, som[side 1020] skal 
åbenbares«.18 Alle disse kræfter udgør tilsammen 
det, der kaldes »fohatisk liv«. Efterhånden som systemet, 
eller Logos' legeme, føres fremad af alle dets bestanddeles 
energi, føres også hver enkelt lille del frem mod sin til


18 Bibelen, Peters første brev, 5:1. 

 
 
 





svarende individuelle glorificering. Når enden er nået, kan demange, der danner 
helheden, og enhederne, som udgør denene, ikke adskilles. De smelter sammen og 
fortaber sig i detgenerelle »lyksalige lys«, som det nogle gange kaldes. 
Derefter 
kan vi udvide begreberne endnu mere og forestille os,
hvordan det kosmiske samspil også føres videre. Vi kan udmale 
os den kosmiske stimulering og intensivering, der foregår, 
når konstellationer udgør enhederne i helheden i stedetfor planeter eller 
menneskeatomer, og hele sole med deresumådelige systemer spiller atomers rolle. 
På den måde kan vifå en forestilling om det samlede formål, som ligger til 
grundfor drejningen af den kosmiske himmels store hjul og realiseringen 
af de mægtige væseners livsmål, væsener der harsamme position i det kosmiske 
hierarki som »DEN OM HVEM 
INTET KAN SIGES«. 

Det er ikke muligt at give de studerende en fyldestgørendeforestilling om den 
egoiske lotus' skønhed, når den er helt 
udfoldet. Det er ikke de strålende farver, der refereres til her, 
men ildens lysende klarhed og energistrømmenes og -punkternes 
uophørlige bevægelse og tindrende glans. Hvert kronblad 
pulserer med glimtende »lyspunkter«, hvert lag kronblade 
sitrer af liv, og i midten gløder juvelen og udsender strømme 
af energi fra centret til den yderste cirkels omkreds.

Den levende energis ild strømmer rundt i hvert enkeltkronblad, og ildstrømmenes 
måde at cirkulere og flette sigsammen på er (som man kan forvente) syvfoldig, 
svarende tilden pågældende logos' syvfoldige natur. Efterhånden somevolutionen 
skrider frem, bliver hvert lag kronblade også aktivt 
og drejer rundt om den centrale juvel, så vi ikke alene harkronbladenes 
aktivitet, ikke alene de levende punkters ellerdevalivenes aktivitet inden for 
bladenes omkreds, men ogsåhvert lags samlede aktivitet i den trefoldige lotus. 
På et bestemt 
[side 1021] udviklingsstadium, før åbningen af dencentrale indhyllende knop, 
begynder de 3 lag kronblade tilsammen 
at dreje rundt, så det ser ud som om, hele lotusenbevæger sig. På det sidste 
stadium åbner det centrale lagkronblade sig, åbenbarer det, der er skjult, og 
drejer rundt om 

 
 
 





juvelen, men i modsat retning i forhold til den hurtigt roterende 
ydre lotus. Grunden må ikke afsløres her, for den skjulersig i den elektriske 
ilds eller åndens egen natur.

Juvelen selv står, okkult set, stille og drejer ikke rundt.
Den er et fredspunkt. Den pulserer rytmisk, ligesom menneskets 
hjerte, og udsender 8 strømme af levende ild, som nårud til spidserne af de 4 
kærlighedsblade og de 4 offerblade.
Denne ottefoldige energi er atma-buddhi. Det er denne sidsteudstråling, der 
fremkalder det egoiske legemes endelige opløsning. 
Da kundskabsbladene ikke er genstand for dennecentrale ilds opmærksomhed, 
ophører de efterhånden med atvære aktive. Kundskab erstattes af guddommelig 
visdom, ogkærlighedsbladenes kræfter bliver også absorberet. Til sidster der kun 
et ønske om at »ofre«, og da denne vibrerende impuls 
er beslægtet med den levende juvels natur, absorberesden af den centrale enhed, 
så kun den flammende juvel ertilbage. Når alle kronbladene har afgivet deres 
kræfter, eråbenbaringsprocessen afsluttet. Den lavere ild dør ud, dencentrale 
ild absorberes, og kun det lysende punkt af elektriskild består. Så kommer der 
et ejendommeligt fænomen vedden sidste indvielse. Den flammende juvel blusser op 
som 7juveler inden i den ene, eller som en syvfoldig elektrisk gnist,
og genoptages i det intense lys, der på den måde er skabt, imonaden eller den 
ene. Denne proces har sin parallel i solevolutionens 
endelige afslutning, hvor de 7 sole blusser opfør den store pralaya.

Alle disse udtryksmåder er blot billeder, som tjener til atgive en begrænset 
forestilling om skønheden og den komplicerede 
karakter af den guddommelige proces, som den udspiller 
sig i mikrokosmos og makrokosmos. De er alle en begrænsning 
og indsnævring af virkeligheden, men for den,
hvis guddommelige øje er ved at åbne sig, og den, hvis højereintuitive evner er 
vakt til live, giver sådanne billeder en nøgle[side 1022] til den højere 
indsigt. De giver den studerendenogle idéer med hensyn til ildens natur.

Som afslutning på det, jeg har at sige om kausallegemets bevægelse, 
vil jeg gøre opmærksom på, at den også – på sit eget 

 
 
 





plan – har de 3 egenskaber: inerti, bevægelighed og rytme.

Inerti karakteriserer stadiet før de forskellige lag kronblades 
omdrejning, og denne omdrejning begynder først at kunne 
mærkes, når bladene bliver aktive. Man kan sige, at pilgrimmens 
vej gennem uvidenhedens hal svarer til periodenmed »egoisk inerti«. I den 
periode er de permanente atomerde mest fremtrædende lyspunkter i lotusen. De 
udgør kronbladets 
»energikilde«. Senere, når pilgrimmen på det fysiskeplan bliver mere aktiv, og 
den egoiske lotus derfor folder sighurtigere ud, begynder det bevægelige stadium 
og kronbladenes 
omdrejning. Til sidst, når mennesket betræder vejen ogdets hensigt intensiveres, 
lukker den centrale knop sig op,
omdrejningen bliver ensartet, og lotusen får, gennem juvelensudstråling af ild, 
tilført en speciel rytme, og dens energierstabiliseres. Denne rytme varierer alt 
efter den pågældendemonades type eller karakteren af menneskets stråleherre, 
detsguddommelige prototype.

Ved hjælp af visse betegnelser får planetens arbejdere, lysets 
broderskab, oplysninger om det pågældende egos natur, 
strålekvalitet, vibrationstal og udviklingstrin. Det er derforklart, hvorfor det 
ikke er tilladt at offentliggøre navnene på de7 rytmiske grupper her.

En af de virkninger, kausallegemets ensartede aktivitet harpå mennesket, via 
centrene, er koordineringen af dets lavereenergier. Disse lavere energier viser 
sig, som vi ved, gennem: 

a. De 3 grupper centre i de 3 legemer.
b. Selve det æteriske legeme.
c. Visse centre i den fysiske krop så som pinealkirtlen, hypofysen 
og milten. 
Her refererer vi ikke til det arbejde, disse centre udfører ikraft af deres egen 
natur, men til de virkninger der optræder[side 1023] i dem, efterhånden som de 3 
lag kronblade fungerer 
mere sammenhængende, og den latente kraft i juvelengør sig gældende. Man kan 
sige, at disse virkninger viser sigpå 3 måder: 

 
 
 





For det første får de gruppen af »hjul« eller centre på hvertplan (eller i hvert 
af de finere redskaber) til at blive firdimensionale 
og fungere som »hjul, der drejer ind i sigselv«. 

For det andet fremkalder de en ordnet fordeling af kraft ved atdanne forskellige 
energitrekanter i legemerne. Det har vibeskæftiget os med før, så her er det kun 
nødvendigt atgøre opmærksom på, at det er den energi, som hober sig opi 
kausallegemet og virker derfra, der fremkalder den esoteriske 
kraftcirkulation blandt centrene, som i sidste instans 
forbinder dem i et særligt geometrisk mønster og på denmåde disciplinerer hver 
del af det lavere menneskes natur.

For det tredje fremkalder de en stimulering af nogle af kroppens 
kirtler, der på nuværende tidspunkt opfattes som rentfysiske, og sætter dermed 
solenglen i stand til at drive denfaste fysiske krop til at opfylde sin hensigt. 

Måske vil det hjælpe den studerende, hvis han husker det faktum, 
at hvert center kan opfattes som et udtryk for solenergieller -ild, der 
manifesterer sig som et medium for lavere energi 
eller ild ved friktion. Hvor disse centre findes, kan solenglen 
efterhånden overføre sin rytme og vibration til det, dervibrerer med, hvad der 
betragtes som en lavere rytme. På denmåde får den gradvis kontrol over hele den 
lavere formsubstans. 


Før den endelige befrielse, men efter at størstedelen af 
renselses- og integrationsprocessen er fuldført, har den indviedes 
redskaber et vidunderligt udseende, fordi energistrømmene 
fra det egoiske legeme kan nå ham. Den egoiske lotuser foldet ud og den centrale 
»ild« kommet til syne. Hvertkronblad og hvert lag kronblade pulserer med liv og 
farve. Debevæger sig aktivt, roterer med stor hastighed, og strømme aflevende 
energi cirkulerer i hver eneste del af lotusen. De 3permanente atomer funkler og 
gløder og danner med deressamspil og [side 1024] hurtige omdrejning, hvad der 
ligneren lysende flamme, så de til tider er blevet kaldt »afspejlingenaf juvelen 
i Moderens pande«. De 18 centre på de 3 planer (4 

 
 
 





på mentalplanet og 7 på hvert af de to lavere planer) er strålende 
ildhjul. Hver gruppe har en speciel farve, og hjuleneroterer med en sådan 
hastighed, at øjet dårligt kan følge dem.
Legemerne består af de højeste stofgrader, hvor hvert enkeltatom vibrerer 
intensivt og gløder med sin egen centrale ildslys. Æterlegemet er særlig 
fremtrædende, fordi det på dettestadium formidler den reneste type prana og 
dermed gør sigfortjent til navnet »Solens legeme«, der somme tider brugesom det. 
Det er det hylster, som rummer det mikrokosmiskesystems ild, for det er ikke 
alene brændpunkt for den praniskeild, men indeholder også de 7 centre, der 
formidler alle dehøjere energier fra egoet og de to finere stoflegemer. Alt 
ersamlet i det æteriske redskab, og når det lykkes mennesket atforbinde det 
fysiske legemes to aspekter og udvikle bevidsthedskontinuitet, 
er det klar til at blive brugt sammen med detfaste medium på det fysiske plan. 
Når det sker, bliver de 3rent fysiske centre – pinealkirtlen, hypofysen og 
milten – selvlysende og strålende og hele kroppens ild stimuleret i en sådan 
grad, at de atomer, der udgør det fysiske hylster, synes atskinne. Det er den 
okkulte sandhed bag troen på, at alle frelsere 
og budbringere fra logen har naturlige helbredende evner. 
De kræfter, som strømmer gennem og stråler ud fra etmenneske, hvis atomer, 
centre, hylstre og kausallegeme udgør 
en sammenhængende enhed i fuld aktivitet, er af en sådanstyrke og renhed, at det 
pågældende menneske har en direktevirkning på dem, det møder. Det heler og 
stimulerer sinemedmennesker og forøger deres vibration.

Alt dette må til en vis grad erkendes og visualiseres, førmennesket på det 
fysiske plan er villig til at gennemgå denrensende disciplin, betræde vejen til 
sit center og herfra arbejde 
med den fornødne kraft. Det må bringe disse forskelligefaktorer eller 
energicentre på linje med hinanden og dervedoverføre den kraft, det skal bruge i 
arbejdet med nationerneshelbredelse, til det fysiske plan. Når et menneskes 
indre guddoms 
glans kan ses, og dets udstråling lyser, vil man sige om[side 1025] det, som om 
alle der har gået vejen før: Da »skalretfærdighedens sol stråle frem, under dens 
vinger er der hel-

 
 
 





bredelse«.19 

I forbindelse med menneskeevolutionen er der nogle faktorer, 
som frembringer bestemte og betydningsfulde resultater, 
når de er knyttet til hinanden med energistrømme og der-
for fungerer bevidst. Disse faktorer kan vi opstille på følgende 
måde, idet vi deler dem i to grupper og på den måde fremhæver 
den mikrokosmiske manifestations dualitet: 

Gruppe I. 

1. Kundskabsbladene. 
2. Kundskabsbladet i hvert af de to andre lag.
3. Centrene på mentalplanet.
4. Halscentret i æterisk stof. 
5. Altamajorcentret.
6. Den fysiske hjerne. 
Gruppe II. 

1. Kærlighedsbladene.
2. Kærlighedsbladet i hvert lag.
3. Centrene på astralplanet.
4. Hjertecentret i æterisk stof.
5. Hypofysen.
6. Det sympatiske nervesystem. 
Disse forskellige forbindelser resulterer (når de fungerer harmonisk) 
i formidlingen af energi, i det første tilfælde fra detmanasiske permanente atom 
og i det andet fra det buddhiskepermanente atom. Det er derfor klart, hvor 
vigtigt det er, atden studerende er opmærksom på skabelsen af en ensartet 
ogharmonisk forbindelse og bevidst om de to gruppers vibrationsprocesser. 
Efterhånden som han skaber denne tilpasning,
vil virkningen på det fysiske plan være manifestationen af[side 1026] sjælens 
kræfter og helbredende evner. Mennesket 

19 Bibelen, Malakias' bog, 3:20. 

 
 
 





bliver et brændpunkt for egoisk energi og en verdenstjener.
Den sorte magiker opnår lignende resultater ved hjælp af denførste gruppe, men 
med den forskel at han ikke kan integrerekundskabsbladene i de to indre lag, 
fordi kærlighed-visdomsaspektet 
i hans tilfælde er tæret hen. Det lykkes ham imidlertid 
at bringe det manasiske permanente atoms energi igennem, 
for mahatkraften (som manas er udtryk for) er nært forbundet 
med det, der fejlagtigt kaldes »ondskab«. Mahat ogkosmisk ondskab har en nær 
forbindelse. 

De store væsener, som udgør det kosmiske mahatprincip,
er forbundet med de mindre væsener, der udtrykker ondskab isystemet. De udgør 
tilsammen separatismens redskab, oghvis der er adskillelse i nogen form, er der 
også uvidenhed ogdermed ondskab. Adskillelse modvirker forståelse, eller 
kendskab 
til det som er uden for den adskilte bevidsthed, for separativ 
viden indebærer identifikation med det, der udtrykkersig ved hjælp af form. 
Derfor kan skyggernes brødre nå ethøjt niveau på ét bevidsthedsområde og berøre 
visse aspekteraf kosmisk ondskab, idet de bevæger sig et godt stykke ud admahats 
eller kundskabens linje, det universelle tankeprincip.
På de senere stadier kan de nå bevidstheds- og kraftudvidelser, 
som fører dem langt ud over vores solsystems grænser oggiver dem egenskaber og 
evner, der er en trussel mod udfoldelsen 
af det 2. aspekt.

 Den første gruppe forbindelser er, når den ikke bliver afbalanceret 
af den anden gruppe, den sorte magikers linje. Denfører ham i sidste instans ud 
af den femfoldige energistrøm, vikalder manasisk, og over på fohatenergiens 
kosmiske vej, denrent mahatiske. Når han kommer over på den, åbner der sig 
tomuligheder for ham. Den ene vil holde ham i berøring med detnaturlige 
stofaspekt, som er forbundet med vores sollogos' 
kosmiske inkarnation, og den anden vil føre ham til det centeri universet, der 
er kilden til det mahatiske princip. Det er detbrændpunkt, hvor der udvikles den 
type energi, som gør guders 
og menneskers faste fysiske manifestation mulig.

Man må i den forbindelse huske, at det faste fysiske hylster 
aldrig betragtes som et princip. Okkult set opfattes det 

 
 
 





altid [side 1027] som ondt. Spørgsmålet kan udtrykkes enklere, 
hvis man siger, at den sorte adept simpelthen beskæftiger 
sig med det, der kaldes »rester efter det, som var før«.
Han reagerer på vibrationen fra en tidligere større cyklus' sol-
system, hvor kundskabens eller det manasiske princip var udviklingens 
mål. Han reagerer ikke på dette solsystems impuls,
men årsagen til denne mangel på respons skjuler sig i den tidligere 
manifestations karma. Som vi ved, er tankesindets sønner 
eller de inkarnerende jivaer en foregående logoisk inkarnations 
tilbagevendende nirvanier. De har udviklet tanken oghar brug for kærlighed. Som 
følge af en gådefuld række begivenheder, 
der er uforklarlige for mennesket i dette solsystem,
afviste nogle få af dem den gunstige lejlighed og forbandt sigmed det store 
devavæsen, som er det faste fysiske plans impuls, 
og de kan ikke slippe fri. Deres, såvel som devaens,
skæbne skjuler sig i DEN OM HVEM INTET KAN SIGES' planer,
og i dette solsystem er der intet håb for dem. Heldigvis er deutilbøjelige til 
at gøre sig bemærket over for det almindeligemenneske. Det er som oftest den 
gode lovs adepter, der møder 
dem. 

Emnet er yderst kompliceret, men vi kan måske få nogenafklaring, hvis vi husker, 
at manas på mentalplanet har to udtryksformer: 
den mentale enhed på formplanerne og det manasiske 
permanente atom på de formløse planer. Man kansige, at disse to typer manas 
legemliggør de to slags kvaliteter, 
hvid og sort. For eksempel er menneskets mentale enhedeller tankeaspekt, når alt 
kommer til alt, blot den 6. sans ogmå erstattes af det højere tankesind og 
intuitionen. Den sortebroder fører sansernes evolution op på et niveau, som er 
ufatteligt 
for mennesket nu, og denne 6. eller mahatiske sans harstørre omfang og betydning 
for ham, end den nogen sinde harfor den hvide adept. Det er derfor klart, at den 
sorte magikerkan opretholde sin eksistens og udvikle sine evner i lang tid,
fordi 1/3 af den egoiske lotus' kraft er hans, og han ved, hvordan 
han skal bruge den med størst fordel. Han bygger også enantahkarana, men af en 
anden karakter og med et andet formål 
end den, den hvide magiker bygger. Den kaldes »den ma-

 
 
 





nasiske ondskabs vej« og slår bro over kløften mellem denpågældende magikers 
mentale enhed og visse paralleller i dementale [side 1028] devaers redskaber. 
Ved hjælp af denne, 
og gennem identifikation med devaerne, kan han forlade de 3 
verdener og bevæge sig over i onde sfærer, der er ufatteligefor os. Det, man 
skal huske her, er, at den sorte magiker altider en fange. Han kan ikke slippe 
fri af stof og form.

Der er ingen grund til at uddybe dette emne nærmere. Istedet vil jeg opregne 
forbindelseslinjerne i den tredje gruppesom i sidste instans erstatter de to 
andre og fremkalder menneskets 
endelige oplysning og befrielse. 

Gruppe III. 

1. Offerbladene. 
2. Offerbladet i de to andre grupper.
3. De 3 primære centre på hvert af de 3 planer i de 3 verdener 
– de centre der absorberer de 4 lavere centres energi 
på hvert plan.
4. Hovedcentret, eller den 1000-bladede lotus. 
5. Pinealkirtlen som beliver og oplyser hele den lavere natur. 
Når disse 3 grupper kræfter i mennesket forenes, frembringerde en fuldendt 
koordination og tilpasning til alle betingelser,
former og omstændigheder, en tilpasning der i sidste instansresulterer i, at den 
befriede vitale gnist undslipper. Teknisksker det, når »knoppen« åbner sig, og 
det bliver muligt forhierofanten ved indvielse at frigøre monadens energi og 
(vedhjælp af staven) få den til at cirkulere frit og uhæmmet i hvereneste del af 
den trefoldige lavere manifestation. Mens dencirkulerer, nedbryder den ved at 
brænde, for når 5. indvielsetages, vækker den kundaliniaspektet helt.
Nedbrydningsaspektet bliver dominerende, og formen »brændes 
på alteret«.

Disse idéer kan også studeres i deres større aspekt. Derligger en nøgle til 
mysteriet om kosmisk ondskab i forskellen 

 
 
 





på de hellige og ikke-hellige planeter, og i formålet med ogplaceringen af de 
hidtil ukendte væsener, som besjæler demange planeter og småplaneter i 
solsystemet. Nogle er rentmahatiske eller tilhører 3. aspekt og styres af 
devaer. Andre[side 1029] (som f.eks. de hellige planeter) styres af 2.
aspekt, og dette 2. aspekt vil uomgængeligt arbejde sig igennem 
til manifestation. Nogle få, som vores planet Jorden, eren slagmark, hvor de to 
aspekter kolliderer, men med en antydning 
af, at den »hvide« magi i sidste instans vil vinde. 

VI. DEN SAMLEDE BEVÆGELSES VIRKNINGER 
1. Indledende bemærkninger. 
Virkningerne af centrenes, hylstrenes og kausallegemets samlede 
bevægelse skaber: 

Periodisk manifestation. 

Sammenkædning af trekanterne.

Forbindelse mellem: 

a. Altamajorcentret.
b. Halscentret. 
c. Centrene på mentalplanet. 
Hvis vi opsummerer de tanker, der er givet her, ser vi, at devedrører nogle 
aspekter af den meget nødvendige integration,
som må finde sted, før mennesket bliver i stand til at gennemføre 
den endelige befrielse. Vi har studeret menneskets, mikrokosmos', 
bestanddele under mange synsvinkler og den måde, 
det manifesterer sig på i verden for at udtrykke det, der erskjult, og gøre sin 
energi gældende i den gruppe og på detsted, det befinder sig. Vi har set, at 
kausallegemet består af 3former for energi, med en 4. og mere dynamisk krafttype 
latent 
i hjertet, klar til at vise sig, når de 3 andre er aktive ogkan bruges som et 
redskab. Vi har ligeledes bemærket, at derer 3 former for energi, vi kalder det 
personlige selvs hylstre, 

 
 
 





og som også må være aktive, før den tredobbelte egoiskekraft kan virke gennem 
dem. Hertil kommer de 7 æteriskecentre, der befinder sig i æterlegemet, og som 
vågner og bliveraktive, efterhånden som hylstrenes virksomhed bliver rytmisk.
Af disse er de 3 primære centre særlig betydningsfulde, hvad[side 1030] angår 
integrationen med egoet, og deres vitalekraft begynder først at gøre sig 
gældende, når de 4 lavere er 
helt aktive. 

En anden faktor, der kommer ind i billedet her, er den latente 
tredobbelte kundaliniild som, når de 3 primære centre(hovedet, hjertet og 
halsen) danner en esoterisk trekant, vækkes 
og stiger op gennem den tredobbelte rygradskanal og dermed 
sætter de enkelte centres skjulte ildenergi i omløb.
Sammenfattende kan vi sige, at når efterfølgende faktorer ersat i forbindelse 
med hinanden, eller når deres bevægelse eller 
aktivitet er smeltet sammen, har vi den fuldendte integration. 
Det er et uhyre vigtigt emne, som de, der studerer meditation 
og betræder udviklingsvejen, må beskæftige sig medog realisere i praksis. 
Faktorerne er: 

1. De 3 lag kronblade.
2. De 3 hylstre.
3. De 3 primære centre.
4. Den trefoldige kundaliniild.
5. Den trefoldige rygradskanal.
6. De 3 hovedcentre: pinealkirtlen, hypofysen og altamajorcentret.
20 
Men der er endnu en faktor, som må tages i betragtning på deavancerede 
udviklingsstadier, og det er det 3. øje, der for okkultisten 
og den sande hvide magiker er, hvad det 4. energicenter 
(juvelen i lotusen) er for lotusen eller de 3 lag kronbla


20 Altamajorcentret, som dannes det sted hvor rygsøjlen møder kranietog derfor 
befinder sig i den nedre del af baghovedet, består af den laveste 
type æterisk stof, den 4. æters stof, mens disciples æteriske centrebestår af de 
højere æteres stof. 

 
 
 





de. Overensstemmelsen er interessant: 

Juvelen i lotusen styrer energien fra monaden, mens det 3. øjestyrer egoets 
energi på det fysiske plan.

Juvelen i lotusen er det kraftcenter, der forbinder det buddhiske 
og mentale plan. Når det gør sig gældende, kan mennesket 
fungere bevidst på det buddhiske plan. Det 3. øje [side 
1031] forbinder det opvakte fysiske menneske med denastrale eller subjektive 
verden og sætter det i stand til atfungere bevidst dér.

Juvelen eller diamanten, som den egoiske lotus skjuler, er detvindue, monaden 
eller ånden ser ud på de 3 verdener gennem. 
Det 3. øje er det vindue, hvorigennem egoet ellersjælen fra det fysiske plan ser 
ind i de 3 verdener. 

Juvelen i lotusen befinder sig mellem manas og buddhi, mensdet 3. øje sidder 
mellem det højre og venstre øje. 

En af de vigtigste funktioner, mesteren har i denne cyklus(men ikke i alle 
cykler), er at lære sin elev, hvordan han skalfå alle disse faktorer til at 
stemme overens, hvordan han skal 
samle deres forskellige bevægelser eller udtryk, og hvordanhan skal koordinere 
dem, så vibrationen bliver ensartet. Når 
energien fra egoet styrer eller påfører de forskellige hylstresin rytme via 
deres respektive primære centre, når den tredobbelte 
ild stiger op gennem den tredobbelte kanal på enordnet måde, og når de 3 
hovedcentre er forbundet til en trekant, 
da bliver hele personlighedens liv oplyst eller bestrålet,
mørket viger for lyset, og kundskabens sol stiger op og fordriver 
uvidenhedens mørke. De mindre centre er beskæftigetmed hylstrenes interne 
koordination, de større med gruppekoordinationen 
eller hylstrenes indbyrdes forbindelse, og mennesket 
bliver et brændende og skinnende lys med en udstråling, 
der brænder indefra.

Når det næste skridt er taget, og monadens energi, som erfokuseret i juvelen, 
også gør sig gældende på det fysiske plan,
idet den strømmer gennem den tredobbelte egoiske lotus viade kanaler, egoet 
allerede bruger, har vi et menneske, som er 

 
 
 





»inspireret«, som er en åndelig skaber, og som i sig selv er
»en sol med helbredende stråleglans«.

Det er målet for alle, der betræder vejen, overholder dennødvendige disciplin i 
livet og gennemgår meditationens udviklingsstadier. 
Der findes naturligvis nogle arbejdsmetoderog mantriske formularer, som mestrene 
kender, og som sætterdem i stand til (om nødvendigt) at fremskynde processen 
forderes disciple, men det er hemmeligheder, der vogtes omhyggeligt 
[side 1032] og kun sjældent bruges. Den almindeligemetode er langtrukken og 
møjsommelig og består i at ladeeleven selv finde ud af hvert skridt på vejen, 
lære ham hvordan 
hans eget legeme er opbygget, hvordan hylstrene og energicentrene 
fungerer, og på den måde gradvis lade ham bliveopmærksom på sine latente 
kræfter. Langsomt afsløres det forham, hvad der menes med de »3 periodiske 
redskaber« og de7 kraftprincipper eller -kvaliteter, og gennem erfaring, 
eksperiment, 
hyppige fejltrin, lejlighedsvis succes, moden overvejelse, 
introspektion og hyppige inkarnationer føres hanfrem til et punkt, hvor han af 
egen drift og gennem en vedvarende 
indsats har frembragt et vist mål af integration. Dalærer han, hvordan han skal 
bruge denne integration, og hvordan 
han skal manipulere energien bevidst, så han i sin tjeneste 
på det fysiske plan kan opnå resultater, som i mange livformentlig blot har 
været en drøm eller en umulig vision. Nårhan er dygtig til disse to ting – 
stabilisering og manipulation

– da og først da får han betroet de ord og hemmeligheder, derfrembringer de 
fysiske udtryk for åndelig eller monadiskenergi via sjælens eller egoets energi, 
som igen bruger stofformernes 
energi, eller det vi kan kalde legemsenergi, i de 3verdener. Det er blevet 
udtrykt med følgende gådefulde ogokkulte sætning: 
»Når juvelen funkler, som diamanten gør i den flam


mende sols stråler, glimter indfatningen også og udsen


der lys. Efterhånden som diamantens stråleglans vokser,

udvikles den flamme, som sætter ild i det, der holdt den 

indespærret.« 

 
 
 





2. Periodisk manifestation. 
Her må vi huske, at vi beskæftiger os med den samlede integration 
i forbindelse med 2. aspekt, og derfor med aktivitetenhos de former for 
guddommelig manifestation, der nærmersig deres mål. Dette mål kan defineres som 
evnen til at vibrere 
synkront med den større enhed, de er en del af. Det måden studerende altså 
betragte på 7 måder. [side 1033]

De 3 første måder vedrører forholdet mellem de fuldtudviklede 
eller næsten fuldtudviklede enheder i de 3 naturrigerog deres overordnede 
gruppesjæl, og deres fortsattemanifestation i et af rigerne.

Den 4., forholdet mellem disciplen eller mennesket på udviklingsvejen 
og dets overordnede gruppe og de love, der styrer 
dets tilsynekomst i fysisk inkarnation.

Den 5., en planetånds forhold til sin gruppe planeter ogmenneskets 
formørkelsesproces eller tilbagetrækning fra fysisk 
manifestation. 

Den 6., forholdet mellem de 3 større planetariske ånder,
eller de 3 primære aspekter af Logos og deres manifestation.

Den 7., forholdet mellem et solsystems besjælende liv ogden gruppe 
konstellationer, det er en del af, og dets periodiske 
manifestation. 

Disse emner er blevet berørt, da vi studerede inkarnationsprocessen, 
og endnu tidligere da vi beskæftigede os med pralaya 
eller formørkelse, men dengang behandlede vi dem igenerelle vendinger. Nu kan vi 
beskæftige os mere specifiktmed de afgørende aktiviteter eller bevægelsesformer 
hos deforskellige samlinger af liv, og se hvad der sker i de sidstefaser af 
bevidst tilværelse og begrænset manifestation. Emneter særlig dunkelt for de 
elementale gruppers vedkommende,
men vi kan fremføre nogle interessante punkter, som det lønner 
sig at studere nærmere. Lad os begynde med de 3 lavereriger, og bagefter 
fortsætte med et menneskes, en planetlogos' 
og en sollogos' metoder og aktiviteter.

Et manifesteret livs tilsynekomst og endelige forsvinden er 

 
 
 





intimt forbundet med besiddelsen, den evolutionære udvikling 
og i sidste instans opløsningen af det permanente atom.
Men det er kun de liv, der har opnået selvbevidsthed ellerindividualitet, og 
derfor er relativt permanente i tid og rum,
som har permanente atomer, sådan som begrebet normalt opfattes. 
Det permanente atom kan betragtes som et brændpunktfor manifestation på et plan. 
Det tjener, hvis jeg må bruge såejendommeligt et udtryk, som anker for et 
individ i en elleranden sfære, og det gælder alle tre store grupper selvbevidste

liv: [side 1034] 
a. De inkarnerende jivaer eller mennesker.
b. De planetariske logoi.
c. Sollogos. 
Her må vi huske, at de 7 planers atomare underplaner udgørde 7 spirillaer i 
Logos' permanente atom, for det har en nærforbindelse med det emne, vi 
beskæftiger os med.

Derfor har enhederne i de 3 lavere riger ikke selv nogenpermanente atomer, men 
bidrager til dannelsen af disse atomer 
i de højere riger. Her kan vi fremsætte nogle generellebetragtninger, men de må 
ikke fortolkes alt for bogstaveligteller indforstået. 

For det første kan man sige, at det laveste rige ellermineralriget bidrager med 
dette vitale noget, der er essensenaf menneskets fysiske permanente atom. Det 
tilvejebringerden energi, som er det negative grundlag for den positivekraft, 
der strømmer ind gennem fordybningen øverst på detfysiske permanente atom.

For det andet tilvejebringer planteriget på lignende mådeden negative energi for 
menneskets astrale permanente atom,
og for det tredje tilvejebringer dyreriget den negative kraftsom, når den 
oplades af den positive, bliver til den mentaleenhed. Den energi, de 3 lavere 
riger bidrager med, består afden højeste vibration, rigerne kan yde, og tjener 
som et forbindelsesled 
mellem mennesket og dets forskellige hylstre,
der alle er knyttet til et af de lavere riger: 

 
 
 





a. Mentallegeme.. . . Mental enhed. . . . . . . . . . Dyrerige 
b. Astrallegeme. . . . Astralt permanent atom.. . Planterige 
c. Fysisk legeme.. . . Fysisk permanent atom. . . Mineralrige 
I mennesket bringes disse 3 typer energi sammen i en syntese, 
og når personligheden er fuldtudviklet og redskabernebragt på linje med 
hinanden, har vi: 

a. Den mentale enheds energi. ............... Positiv 
b. Det astrale permanente atoms energi. . . . . . . . . I ligevægt 
c. Det fysiske permanente atoms energi.. . . . . . . . Negativ 
[side 1035] 

Da er mennesket nært forbundet med de 3 lavere riger gennem 
det bedste, de kan præstere, og de har bogstavelig taltgivet det dets permanente 
atomer og sat det i stand til at manifestere 
sig gennem deres aktivitet. De 3 ovenstående grupper 
kan også studeres i relation til de 3 gunaer:21 

21 Gunaer. »Heraf kommer det, at enhver manifesteret gud omtales somen 
treenighed. Forbindelsen af disse tre aspekter eller manifestationsfaser 
paa deres yderste berøringspunkter med cirklen danner grundtriangelet 
for berøringen med materien. Dette tilligemed de tre triangler, somdannes ved de 
af punktet optrukne linjer, fremstiller saaledes den guddommelige 
Tetrakt, undertiden kaldet den kosmiske firfoldighed, de treguddommelige 
aspekter i berøring med materien, færdige til at skabe.
Disse tre i deres totalitet er Oversjælen i det vordende kosmos.

Under betragtningen af formsymbolet skal vi først kaste et blik paavirkningerne 
af disse aspekter, naar de præges i materien. Disse virkninger 
skyldes naturligvis ikke et systems Logos; men de er sider ved universel 
materie, som svarer til det Universelle Selvs aspekter. Salighedseller 
viljesaspektet paalægger eller indpræger i materien træghedskarakteren 
– Tamas, modstandskraft, stabilitet, ro. Virksomhedsaspektet givermaterien dens 
evne til at besvare paavirkninger – Rajas, bevægelighed.
Visdomsaspektet giver den rhytme – Satva, vibration, harmoni. Det erved hjælp af 
en saaledes forberedt materie, at Logos' bevidsthedsaspekter 
kan manifestere sig som væsener.« – Annie Besant: Bevidstheden og 
dens udvikling, s. 6. 

 
 
 





1. Tamas. . . . Inerti. . . . . . . Mineralrige. . . . Fysisk permanent atom 
2. Rajas. . . . . Aktivitet.. . . . Planterige. . . . . Astralt permanent atom 
3. Sattva.. . . . Rytme. . . . . . Dyrerige. . . . . . Mental enhed 
Alle disse må kun ses fra personlighedens, det lavere selvseller ikke-selvets 
synspunkt. Som en illustration af denne idékan vi gøre opmærksom på, at da 
dyremenneskets legemeblev rytmisk tilpasset og havde nået sin højeste eller 
sattviskevibration, blev individualisering mulig, og det egentlige menneske 
manifesterede sig.

Hvert rige er positivt i forhold til riget under, og mellemdem findes den 
manifestationsfase, der forbinder dem, dvs. 
forbinder det positive og det negative. De mineralformer, som[side 1036] er mest 
aktive eller rajasiske, er de liv, der hverken 
er mineraler eller planter, men slår bro mellem dem. Påsamme måde når 
rajasperioden i planteriget sit maksimaleudtryk, lige før aktiviteten bliver 
rytmisk, og planten smeltersammen med dyret. I dyreriget ses det samme hos de 
dyr,
som individualiserer, forlader gruppesjælen og bliver et særskilt 
individ. Derfor må man opfatte disse typer aktivitet somfysisk for mineralet, 
sensitiv for planten og spirende mentalfor dyret.

Når Sol- eller Planetlogos' fysiske legeme har opnået dennetredobbelte 
aktivitet, kan man sige, at det er fuldtudviklet ogdermed kan få bevidst kontakt 
med det æteriske eller vitale 
legeme. Det er denne kontakt, der frembringer mennesket, for 
ånd (sådan som mennesket opfatter betegnelsen) er, når altkommer til alt, blot 
Sol- eller Planetlogos energi, vitalitet ellergrundlæggende liv. Parallellen i 
mennesket er prana. Det vilmennesket forstå, når det gør sig klart, at alle 
solsystemetsplaner kun er det kosmisk fysiske plans 7 underplaner. Det 
ererkendelsen af dette, der i sidste instans vil forene videnskab 
og religion, for det, videnskabsmændene kalder energi, kalderdet religiøse 
menneske Gud, og alligevel er de to én, for de erblot et stort ekstrasystemisk 
væsens hensigt manifesteret ifysisk stof. Naturen er tilsynekomsten af Logos' 
fysiske lege-
me, og naturlovene er de love, som styrer dette legemes naturlige 
processer. Guds liv, energi og vitalitet findes i hvert 

 
 
 





eneste manifesteret atom. Hans essens bor i alle former. Den-
ne essens kalder vi ånd, og alligevel er han selv andet ogmere end formerne, 
ligesom mennesket er noget andet endsine legemer. Det opfatter sig selv som en 
vilje og en hensigt,
og efterhånden som evolutionen skrider frem, bliver dennevilje og hensigt stadig 
mere bevidst defineret. Det sammegælder Planetlogos og Sollogos. De bor i, og 
findes samtidiguden for, planetsystemet eller solsystemet.

Her er det nyttigt at huske, at i de 3 lavere riger er manifestation, 
eller tilsynekomst på det fysiske plan, altid en gruppemanifestation 
og ikke tilsynekomsten af individuelle enheder. 
Hver gruppesjæl, som den hedder, er delt i 7 dele, derviser sig i en 
verdensperiodes 7 racer, og der er en interessantforskel på dem og 
menneskerigets enheder. Når dele af gruppesjælen 
[side 1037] i en af dens 7 dele er ude af inkarnation, 
befinder de sig på astralplanet, selvom modergruppesjælenfindes på mentalplanet. 
Når det 4. riges menneskeenheder erude af inkarnation, passerer de gennem det 
astrale til detmentale plan, og stiger senere ned i inkarnation framentalplanet. 
Derfor danner hver gruppesjæl subjektivt enkrafttrekant med ét punkt (det 
højeste) på mentalplanet, detlaveste på det fysiske plans æteriske trin, og det 
sidste påastralplanet. Mineralgruppesjælens tredje punkt findes påastralplanets 
2. underplan, plantesjælens på det 3., og dyresjælens 
på det 4. underplan. Det er på grund af det faktum, atdyregruppesjælen har et 
kraftcenter på astralplanets 4. under-
plan, at det i sidste instans er muligt for dyrene at forlade dette 
rige og overgå til det 4. rige.

Den periodiske tilsynekomst af de 3 naturriger styres afvisse love. Det er 
involutionens love, elementalrigernes love,
og de 3 store gruppers love, de grupper som rummer alle manifesterede 
formers kim eller frø. I forbindelse med logoiskmanifestation må vi tage 
følgende 7 grupper i betragtning: 

 
 
 





1. 2. 3. 
Tre grupper overmenneskelige væsener: 
a. Den gruppe som udgør faderaspektet, en gruppeder kun kan siges lidt om her.
b. Gruppen med de 7 planetariske logoi.
c. Gruppen med de 7 devarajaer, eller hvert af defysiske planers liv. 
4. 
En gruppe solliv som er manasaputraer eller mennesker. 
5. 6. 7. 
Tre grupper elementale liv der udgør de 3 involutionære 
elementalriger. 
De 3 lavere grupper opnår fast form og begynder på den opadgående 
bue ved hjælp af de 3 lavere riger. I den nuværende 
cyklus er den 4. gruppe på mange måder den vigtigste, forden låner af alle de 6 
andre grupper og er derfor en synteseaf energier, som tages fra hver gruppe og 
manifesteres. De 3højere grupper er nært forbundet med hinanden, og før [side 
1038] mennesket har forladt den livsperiode, hvor det styresaf det, det har lånt 
af de 3 lavere riger, kan det ikke forstå de3 højeres natur og hensigt. Vi kan 
udtrykke sagen på følgende 
måde: 

De 3 højere grupper er sattviske.

De 3 lavere grupper er tamasiske.

Den 4. eller menneskelige gruppe er rajasisk. 

De 3 højere grupper oplades af 3 kraftstrømme fra det logoiske 
permanente atoms 3 højere spirillaer. De 3 lavere grupperoplades af energien fra 
de 3 laveste spirillaer (som vi kalderde 3 laveste planer), og disse spirillaer 
oplader Logos' faste 
krop. De blev belivet i det forrige solsystem og er ikke længere 
på nogen måde styrende faktorer i den logoiske tilværelse. 
Den 4. gruppe, den menneskelige, oplades af den 4. spirillas 
kraft, som vi kalder buddhisk energi, og denne 4. gruppehar derfor til opgave at 
fremkalde betingelser, hvor den bud-

 
 
 





dhiske vibration kan beherske de 3 andre og lavere. Det erløsningen af denne 
opgave, der i sidste instans befrier menneskeenhederne 
og gør det muligt for dem at komme over i denhøjere gruppe. Elementalrigernes 
gruppesjæle har paralleller ide højere grupper: i menneskerigets 3 primære 
egogruppersom præges af de 3 energityper, i de 3 primære eller 
størreplanetariske grupper, og i sidste instans i de 3 aspekter. 

Elemental-. . . Dyrerige. . . . . . . Sattvisk. . . . . . . Sollogos.. . . . . 
Uranus 
gruppe Faderaspekt 
Elemental-. . . Planterige. . . . . . Rajasisk. . . . . . . Planetlogoi.. . . 
Neptun 
gruppe Sønneaspekt 
Elemental-. . . Mineralrige. . . . . Tamasisk. . . . . . Plandevaer. . . . 
Saturn 
gruppe Moderaspekt 

Den 4. eller menneskelige gruppe forener alle 3 liv. De 3 elementale 
gruppers periodiske manifestation (gennem de 3 lavere 
riger) styres altså af faktorer, der skjuler sig i karakterenaf den store 
vibration, vi kalder tamasisk eller tung rytme.
Det er Brahmas, det 3. aspekts, moder- eller stofaspektets [side 
1039] vibration. Deres tilsynekomst er derfor en uhyrelangsom manifestation, 
hvor de 7 underordnede vibrationerbringer gruppesjælenes forskellige delgrupper 
ind i en megetlangsom takt. Cyklerne kan ikke oplyses, men der kan sigesto ting: 
Tilsynekomsten af disse grupper som manifesteredeenheder styres af 3 faktorer: 

1. Månen, for det er de mange månefædre, vi beskæftiger osmed her. 
2. Den stråle som på et givet tidspunkt er manifesteret.
3. Den karmiske situation for et riges besjælende liv. 
Det andet, der må tages i betragtning, er planetvæsenets karma 
og livshistorie. Dette væsen sover og vågner. Det er legemliggørelsen 
af tamas, og efterhånden som det udviklersig, udvikler de lavere riger sig også.

Månepitrierne er for planetvæsenet, hvad de 3 primærecentre er for mennesket 
eller de planetariske logoi. De måne-

 
 
 





pitrier, der bygger den menneskelige form, svarer (for planetvæsenets 
vedkommende) til hovedcentret. Planteformernes 
fædre svarer til hjertecentret, mens mineralrigets pitrier 
svarer til halscentret. Det er alt sammen meget dunkelt, mender ligger 
værdifulde vink her.

Det er ikke muligt at sige meget mere om den periodisketilsynekomst af de 
undermenneskelige livsformer. Emnet erfor dunkelt, og detaljerne for 
mangfoldige. Det er umuligt forden studerende at forstå spørgsmålet, før han har 
kvalificeretsig til at tyde adepternes symbolske eller hieroglyfiske skrifter.
22 Da læren om dette emne primært vedrører formbygnin


22 Symboler. »Der ligger hemmeligholdelse eller åbenbaring i et symbol.
« – Carlyle. 

1. 
Symboler er tiltænkt: 
a. 
De lidet udviklede. De giver store sandheder i en enkel form. 
b. 
Størstedelen af menneskeheden. De bevarer sandheden intakt oglegemliggør 
kosmiske kendsgerninger. 
c. 
Mestrenes elever. De udvikler intuitionen. 
2. 
I mestrenes arkiver findes der symbolbøger, som bruges i undervisningen. 
Symbolerne fortolkes: 
a. 
Efter deres farve. 
b. 
Efter deres placering, dvs. over eller under en linje. 
c. 
Efter deres forbindelse med hinanden. 
d. 
Efter deres nøgle. En side kan læses på 4 måder: 
1. 
Oppefraogned. .......... Involution. 
2. 
Nedefraogop. ........... Evolution. 
3. 
Fra højre mod venstre. . . . . . Større cykler. 
4. 
Fra venstre mod højre. . . . . . Mindre cykler. 
3. 
De 3 nøgler er: 
1. 
Kosmisk fortolkning. Symbolerne står for kosmiske faktorer, dvs.
mørke, lys, korset, trekanten osv. 
2. 
Systemisk fortolkning. Vedrører evolutionen af systemet og alt,
hvad der er i det. 
 
 
 





gens [side 1040] første stadier, findes en stor del af den i optegnelserne 
i manuens departement. Man kan sige, at tilsynekomsten 
af et manifesterende liv skyldes et eller andet væsens 
primære aktivitet, og at denne aktivitet stort set er udtrykfor 1. stråle. Det 
gælder den periodiske manifestation af liveteller livene i en runde såvel som 
guldsmedens kortvarige tilværelse. 
Det gælder den form, det, vi kalder en race, udviklersig gennem, og det gælder 
et individs lille liv i denne race.
Den samme lov styrer alt, om end reaktionen på loven varierer. 
Denne lov har fællesbetegnelsen »cyklernes lov« og udtrykkes 
i relation til [side 1041] tid, men cyklernes hemmelighed 
må endnu ikke afsløres, idet den ville give den intuitivefor megen farlig viden. 
Det er kendskabet til denne lov somden virker i forbindelse med runder, racer, 
grupper (involutionære 
og evolutionære) og individer (menneskelige ogovermenneskelige), der sætter 
karmas herrer, og den godelovs adepter, i stand til at manipulere kraft eller 
energi, og påden måde føre alt, hvad der findes, frem mod dets 
sejrrigeafslutning. I den forbindelse vil de studerende kunne kastemeget lys på 
dette vanskelige spørgsmål, hvis de husker, atenhver form i ethvert rige på den 
nedadgående og opadgående 
bue er en negativ kraft, der drives til aktivitet af en positivkraft og 
manifesterer sig som en kombination af de to. Forskellighederne 
viser sig i det faktum, at nogle former ernegative-positive, andre positive-
negative, mens andre igener i ligevægt. Dette omfatter alle mellemliggende 
stadier. 

3. 
Menneskelig fortolkning. Vedrører mennesket selv, menneskehedens 
kors, den syvarmede lysestage. 
4. 
Der er 4 typer symboler: 
1. 
Symboler på ydre genstande. . . Fysiske ting. 
2. 
Symboler på følelsesnaturen. . . Astrale ting, billeder. 
3. 
Numerisk symbolik. . . . . . . . . . Lavere mental, mennesket brugte 
sig selv som målestok. 
4. 
Geometrisk symbolik. . . . . . . . Højere mental, abstrakt symbolik. 
 
 
 





Kosmos' bygmestre arbejder bevidst i henhold til cyklerneslov og bruger alle 
kræfter i alle riger, alle grupper og enheder,
til at realisere planen med.

Det ville interessere mennesker meget, hvis de kunne se ogfortolke nogle af 
optegnelserne i de hierarkiske arkiver, forher er mennesker og engle, mineraler 
og grundstoffer, dyr ogplanter, riger og grupper, guder og myrer specificeret 
med 
energiformler, og ved at granske disse optegnelser kan mannår som helst bestemme 
den omtrentlige vibrationsforøgelse ienhver form. De kan også udtrykkes ved 
hjælp af gunaer.
Disciple vil opdage (når de får adgang til optegnelserne), atde selv, sammen med 
alle andre udtryk for det guddommeligeliv, er beskrevet med en tredobbelt 
formel, der fortæller den 
indviede, hvordan forholdet mellem tamas eller inerti, rajaseller aktivitet og 
sattva eller rytme er i enhver form. Derforfortæller den også, i henhold til 
analogiloven, hvilke tidligereresultater, nuværende muligheder og fremtidige 
udsigter enenhed eller et legemliggjort liv, som manifesterer sig under etaf de 
3 aspekter, har.

En anden række optegnelser i arkiverne giver – med enanden formel – oplysning om 
det, der esoterisk kaldes en enheds 
»varmeindhold«, en forms »udstrålende lys« og et livs
»magnetiske kraft«. Det er gennem kendskab til denne formel, 
[side 1042] at lipikaerne styrer hvert livs tilsynekomstog forsvinden, hvad 
enten det er et guddommeligt, overmenneskeligt 
eller menneskeligt liv, og det er ved en betragtningaf denne formel, som er den 
grundlæggende formel for et sol-
system, at den fysiske tilsynekomst af en sollogos styres, oglængden af en 
kosmisk pralaya bestemmes. Vi må ikke glemme, 
at solsystemets lipikaherrer har deres kosmiske prototyper, 
og at disse har deres svage og famlende menneskeligeafspejling i de store 
astronomer, der forsøger at fastslå kendsgerninger 
om himmellegemerne, idet de underbevidst er opmærksomme 
på eksistensen af disse kosmiske formler, somgiver oplysninger om en sols, et 
solsystems eller en konstellations 
vægtfylde, struktur, udstråling, magnetisk træk, varmeog lys. Mange af dem vil i 
en fjern fremtid opnå den fulde 

 
 
 





erkendelse og få formlerne betroet og på den måde indgå ilipikaernes rækker. Det 
er en speciel linje, som kræver mangecykler med en grundig uddannelse i 
guddommelig matematik.

Lipikaherrerne, der styrer livets cykliske manifestation, er istore træk delt i 
følgende grupper, som det måske vil væreinteressant at få oplyst: 

1. 3 ekstrasystemiske eller kosmiske karmaherrer der arbejder 
fra et center i Sirius gennem 3 repræsentanter. De danner 
en gruppe omkring Sollogos og har samme forhold tilham, som de 3 
aktivitetsbuddhaer har til Sanat Kumara. 
2. 3 lipikaherrer der er karmas repræsentanter i forbindelsemed de 3 aspekter.
3. 9 lipikaer som er summen af de karmiske væsener, der arbejder 
gennem det, kabbalaen kalder de 9 sephiroth.
4. 7 karmiske væsener som forestår de 7 planetsystemer. 
Disse 4 grupper svarer i manifestation til de umanifesterede,
der manifesterer sig gennem de 3 aspekter, og under dem arbejder 
talløse mindre væsener. Disse mindre væsener kanigen opdeles, idet alle de 
følgende grupper findes i hvert planetsystem 
og på hver stråle: [side 1043] 

1. Et planetsystems lipikaherrer som gennem manipulation afkræfter gør det 
muligt for en planetarisk logos at inkarnerei henhold til loven og afvikle sit 
cykliske problem.
2. De der (under den første gruppe) styrer en kædes skæbne.
3. De der er en klodes energibestyrere.
4. Forskellige slags væsener som er beskæftiget med den karmiske 
tilpasning, der følger med den periodiske manifestation 
af former som: 
 
 
 





a. En runde, 7 i alt. 
b. Et naturrige, 7 i alt.
c. Menneskeriget.
d. En rodrace, underrace og delrace.
e. En nation, en familie, en gruppe og det der svarer tildem i alle rigerne. 
f. Et plan.
g. Krybdyrenes og insekternes verden.
h. Fugleevolutionen.
i. Devaerne. 
j. Menneskeenheder, egoiske grupper, monadiske liv, 
og utallige andre former, objektive og subjektive, planetariskeog 
interplanetariske, i forbindelse med Solen og i forbindelsemed småplaneterne.

Alle arbejder med energiudstrålinger og kraftenheder ihenhold til cyklernes lov, 
og alle har samme mål: at maksimere 
aktiviteten og intensivere varmen og det strålende magnetiske 
lys som udtryk for de legemliggjorte livs vilje og hensigt.


Periodisk manifestation er den cykliske tilsynekomst afbestemte former for 
energi, og det gælder, hvad enten et menneske 
taler om et solsystem, en stråle, en planets tilsynekomsti rummet, eller 
fænomenet menneskelig fødsel. Visse faktoreruden for en energienhed vil 
uundgåeligt influere på dens tilsynekomst 
og virke styrende eller afsporende. Cyklernes lover altid blevet betragtet som 
en af de vanskeligste for mennesket 
at beherske, og det er med sandhed blevet sagt, at når etmenneske behersker dens 
tekniske aspekter og kan forstådens måde at beregne tid på, er det en indviet. 
Den rummerså [side 1044] mange indviklede detaljer og er så nært knyttettil den 
endnu større lov, loven om årsag og virkning, at detdermed har hævet sig over 
praktisk talt hele skalaen af muligviden. At forstå denne lov kræver evnen til: 

 
 
 





a. At håndtere solsystemets højere matematiske formler.
b. At beregne forholdet mellem en hvilken som helst enhedog det større hele, 
hvis vibration fører enheden i periodiskmanifestation. 
c. At læse et planetsystems akashiske optegnelser.
d. At vurdere karmiske virkninger i tid og rum.
e. At skelne mellem de 4 strømme af karmiske virkninger,
som vedrører de 4 naturriger. 
f. 
At skelne mellem de 3 hovedenergistrømme – inertiens,
bevægelighedens og rytmens enheder – og bestemme hverenheds frekvens og plads i 
den større gruppe overgangspunkter. 
Sidstnævnte enheder er dem, der befinder sig påtoppen af en af de 3 bølger og 
derfor er rede til at bliveoverført til en bølge med højere vibrationskapacitet.
g. At træde ind i optegnelsernes hal og dér læse en bestemtgruppe dokumenter, 
der omhandler firfoldig planetariskmanifestation. De vedrører Planetlogos og 
beskæftiger sigmed overførslen af energi fra månekæden. De vedrørerudsendelsen 
af energi til et andet planetsystem og vekselvirkningen 
mellem det menneskelige hierarki (det 4. rige)
og dyrerigets store besjælende liv. 
Når et menneske kan alle disse ting og har gjort sig fortjent tilat kende det, 
der frembringer fænomenet manifestation, er detkvalificeret til at træde ind i 
det planetariske hierarkis rådsforsamling 
og selv styre energistrømme ind på, igennem ogvæk fra planeten.

Man kan få en forestilling om, hvor kompliceret menneskets 
periodiske manifestation er, ved at betragte de kræfter,
som bringer menneskeenheder i manifestation, dvs. fremkalder 
individualisering. Det er, når alt kommer til alt, tilsynekomsten 
af en 3. energistrøm i forbindelse med to andre. Et[side 1045] menneske er 
mødestedet for 3 kraftstrømme, hvor 
en af dem er i overvægt alt efter dets specielle type.

Lad os ganske kort opregne disse faktorer og dermed få enforestilling om emnets 
komplicerede natur:

Den første og altoverskyggende faktor er den stråle, en 

 
 
 





menneskeenhed befinder sig på. Det betyder, at der er 7 specialiserede 
kraftstrømme, som hver især har deres bestemte 
kvalitet, type og rytme. Spørgsmålet kompliceres yderligereaf det faktum, at 
selvom monadens stråle er enhedens primære 
kvalificerende faktor, må de to underordnede stråler, egoets 
og personlighedens stråle, også tages i betragtning.

For det andet må man huske, at de nuværende menneskeenheder 
på planeten naturligt falder i to store grupper: de dernåede individualisering, 
eller blev »selvstyrende energienheder
«, på Månen, og de som opnåede selvbevidsthed på Jorden. 
Der er betydningsfulde forskelle på disse to grupper, formånekædens enheder er, 
på grund af deres længereevolutionsperiode, ikke alene karakteristiske ved en 
merefremskreden udvikling, men også evnen til en betydelig ogintelligent 
aktivitet, for (som man kan forvente) var 3. stråleen dominerende faktor i den 
3. kæde eller månekæden. I den-
ne 4. kæde dominerer firfoldigheden, eller syntesen af de 3som frembringer den 
4., og det er en af grundene til den me-
get materialistiske natur hos dem, der overgik til menneskeriget 
på denne planet. Forskellene på de to grupper er megetstore, og et af 
mysterierne bag menneskehedens hovedinddelinger 
– herskere og undergivne, kapitalister og arbejdere, destyrende og de styrede – 
ligger netop her. Intet sociologiskreformsystem vil få succes, uden at man tager 
passende hensyn 
til dette vigtige faktum. Man kunne opregne flere karakteristiske 
forskelle, men på dette stadium ville det blot tjenetil at komplicere emnet.

En tredje faktor, der gør de grupper menneskeenheder,
som opnåede selvbevidsthed på vores planet anderledes, skjuler 
sig i de metoder flammeherrerne brugte i sin tid. Vi fårfortalt, at de brugte 
tre metoder:

For det første tog de selv legemer og styrkede dermed nogle 
af dyrerigets højere former, så de viste sig som mennesker,
[side 1046] og på den måde satte de den primære gruppe igang. I vore dage udgør 
deres efterkommere de højest udviklede 
eksemplarer af jordmenneskeheden. Men selv nu er deikke lige så fremskredne som 
grupperne af enheder fra måne-

 
 
 





kæden – de enheder der kom ind i den atlantiske tid – for de-
res medfødte egenskaber er helt specielle.

For det andet indpodede de spiren til tankesindet i den sekundære 
gruppe dyremennesker, som var parate til at individualisere. 
I lang tid var denne gruppe ude af stand til at udtrykke 
sig og næsten ved at slå fejl, og derfor blev den omhyggeligt 
overvåget af flammeherrerne. Men på det tidspunkt,
hvor den lemuriske rodraces sidste underrace var på sit højeste, 
kom den imidlertid pludselig i forgrunden i den daværende 
civilisation, og retfærdiggjorde dermed den hierarkiskeindsats. 

For det tredje fremmede de instinktets spire hos noglegrupper dyremennesker, så 
det udviklede sig til tænkeevnen.
Man må aldrig glemme, at mennesker (ud over en ydre opfostring) 
har en indre evne til at komme frem på eget initiativ 
og opnå fuld selvbevidsthed.

Disse tre metoder bringer os frem til den fjerde faktor, somman må huske, nemlig 
de 3 bevægelsesmåder der har så storindflydelse på de inkarnerende jivaer.

Tankesindets sønner er kendetegnet ved stoffets 3 egenskaber, 
sådan som det før er blevet nævnt, og de har fællesbetegnelserne: 


1. Den sattviske rytmes sønner.
2. Bevægelighedens sønner.
3. Inertiens sønner. 
Disse 3 egenskaber er de 3 primære strålers og de 3 guddommelige 
personers kendetegn. De er bevidsthedens egenskaber

– materiel, intelligent og guddommelig bevidsthed. De er defremherskende 
kendetegn ved de kæder, vores jordkæde er énaf. [side 1047] 
 
 
 





Jordens planetsystem 

1. kæde.. . . . . . . Arketypisk.
2. kæde.. . . . . . . Sattvisk rytme.
3. kæde.. . . . . . . Mobilitet. 
4. kæde........Inerti. 
5. kæde.. . . . . . . Mobilitet. 
6. kæde.. . . . . . . Sattvisk rytme.
7. kæde.. . . . . . . Fuldkommenhed. 
De faktorer, som vi har betragtet, og som påvirker de forskellige 
inkarnerende enheder, har vital betydning for deres cykliske 
evolution, og strålen og de 3 hovedtyper fremkalder forskellige 
former for periodisk tilsynekomst. I okkulte bøger erder udtalelser om skiftende 
tidsintervaller mellem inkarnationer. 
Disse udtalelser er i det store og hele unøjagtige, for detager ikke hensyn til 
stråleforskelle, og gør det ikke muligt atberegne, hvorvidt den pågældende 
menneskeenhed er en inertienhed, 
et sattvisk punkt eller et rajasisk væsen. På nuværende 
tidspunkt kan der ikke gives faste regler til offentligheden,
selvom sådanne regler findes og styres af 7 forskellige formler 
for de 3 hovedtyper. Inden for denne syvfoldige differentiering 
er der mange mindre, og den kloge studerende afstårfra at fremsætte dogmatiske 
påstande om dette yderst specielle 
og vanskelige emne. Her har vi blot berørt de yderste lag.
Men man må huske, at i de første inkarnationsfaser styres enheden 
primært af gruppehensyn og inkarnerer sammen medsin gruppe.

Efterhånden som tiden går, og menneskets egen vilje ellerhensigt bliver mere 
fremtrædende, vil det til tider tvinge sigigennem til manifestation uafhængig af 
sin gruppe. Det er derogså andre gruppeenheder, som gør, og det fører til en 
åbenbar 
forvirring, der forstyrrer den overfladiske studerendesberegninger. Når det 
sker, får den pågældende enhed sineoptegnelser overført til et andet kartotek i 
de hierarkiske arkiver 
og bliver, hvad der okkult kaldes »et selvstyrende ildpunkt
«. Da er enheden stærkt individualistisk, helt opslugt af 

 
 
 





sig selv og befriet for al gruppefølelse, ud over de jordiskeforbindelser, [side 
1048] den holder fast ved af hensyn til sinsikkerhed og personlige trivsel. 
Dette stadium bliver den på ilang tid, og foran den ligger nu beherskelsen af en 
fase, hvorden vender tilbage til sin tidligere gruppefølelse, men på enhøjere 
vinding af spiralen.

De regler, som styrer det almindelige menneskes inkarnationer, 
er blevet behandlet andetsteds, og der er givetmange informationer i denne 
afhandling og i Breve om Okkult 
Meditation. Hvis disse informationer sammenstilles, 
vil de vise sig at udgøre et fyldestgørende studiemateriale ilang tid fremover. 
Men der er ikke givet meget om disciples 
inkarnationer og de metoder, som bliver brugt på desenere udviklingsstadier.

Her skal man huske, at for en discipel er direkte forbindelse 
mellem egoet og hjernen, via centrene, målet for hansmeditative og disciplinære 
liv. Det sker for at den indre gudkan fungere med fuld bevidsthed og kontrol på 
det fysiskeplan. På den måde vil menneskeheden blive hjulpet og gruppens 
interesser fremmet. Igen må man huske, at de grundlæggende 
strålelove og disciplens specielle type i stor udstrækning 
dikterer hans tilsynekomster, men der er også andrekræfter, som begynder at gøre 
sig gældende, og dem vil viomtale her. 

De faktorer, der styrer en discipels tilsynekomst i inkarnation, 
er følgende:

For det første hans begær efter at afvikle karma så hurtigt 
som muligt og dermed blive til rådighed for tjenestearbejdet.
Egoet indprenter disciplen dette begær under inkarnationen,
og imødegår på den måde eventuelle modvirkende begær efter 
salighed i devachan eller endog arbejde på astralplanet.
Derfor er hele disciplens mål efter døden at komme af medsine finere legemer og 
få nogle nye. Der er intet begær efteren hvileperiode, og da begær er den 
styrende faktor i dettebegærsystem, og især i dette planetsystem, er der ikke 
noget,
der kan aflede hans opmærksomhed. Derfor forlader mennesket 
kun det fysiske plan i meget kort tid, og drives hurtigt 

 
 
 





tilbage i et fysisk legeme af sit ego.

For det andet realiseringen af et bestemt stykke tjenestearbejde 
under mesterens opsyn. Det indebærer nogle tilpasninger 
[side 1049] og somme tider en midlertidig standsning afdisciplens karma. Disse 
tilpasninger foretages af mesterenmed disciplens samtykke, og det er kun muligt, 
når det drejersig om en accepteret discipel af en vis rang. Det betyder ikke,
at karma tilsidesættes, men kun at visse kræfter stilles i bero, 
indtil det planlagte gruppearbejde er udført.

For det tredje vil en discipel af og til vende tilbage til inkarnation 
for at passe ind i et større væsens planer. Når en 
budbringer fra den store loge skal bruge et redskab til at udtrykke 
sig gennem, og på grund af stoffets finhed ikke kanbruge sit eget fysiske 
legeme, vil han bruge en discipels lege-
me. Vi har et eksempel på dette i tilfældet med Kristus, derovertog den indviede 
Jesus' legeme ved dåben. Og når et budskab 
periodisk skal gives til verden, vil en discipel med enfremtrædende position i 
en mesters gruppe komme til syne ifysisk inkarnation og blive »overskygget« 
eller »inspireret« (iden teknisk okkulte betydning) af en lærer, der er større 
endham selv. 

For det fjerde kan en discipel have fået en skæv udviklingog være meget langt 
fremme på visse områder, men mangledet, der kaldes fuld intensivering af et 
bestemt princip. Hankan derfor beslutte (med fuld tilslutning fra sit ego og sin 
mester) 
at tage en række inkarnationer hurtigt efter hinandenmed henblik på at bringe en 
bestemt egenskab, eller en rækkeegenskaber, op på et højere vibrationsniveau og 
på den mådefærdiggøre afrundingen af sin manifestationssfære. Det forklarer 
de specielle, men kraftfulde, mennesker man sommetider møder. De er så ensidige 
og tilsyneladende disharmoniske, 
og hele deres opmærksomhed er i den grad rettet mod enbestemt udviklingslinje, 
at de andre linjer næsten slet ikkefindes. Og alligevel synes deres indflydelse 
at være stor ogude af mål med det, de overfladisk set kan præstere. En 
erkendelse 
af disse faktorer vil afholde den fornuftige studerende 
fra at fælde forhastede domme og drage forhastede konklu-

 
 
 





sioner om sine medmennesker. 

Af og til ser man en variation af denne grund til hurtig ogdirekte inkarnation, 
når en indviet (der omtrent er færdig medsin cyklus) inkarnerer for næsten 
udelukkende at udtrykke ét[side 1050] fuldtudviklet princip. Det gør han til 
glæde for enbestemt gruppe, der – selvom den er optaget af arbejde 
formenneskeheden – delvis svigter sin målsætning, fordi denmangler en bestemt 
egenskab eller kraftstrøm. Når det bliveråbenbart på den indre side, stiller en 
fremskreden discipeldenne specielle energi til rådighed for Hierarkiet og 
bliversendt ud for at afbalancere gruppen, og ofte i en række livder følger 
hurtigt efter hinanden.

Disse er nogle få af de årsager, som styrer den periodiskemanifestation af dem, 
der i de hierarkiske optegnelser ergrupperet under betegnelsen »de integrerede 
ildpunkter«. Deer kendetegnet ved den energi, som strømmer gennem dem,
deres arbejdes magnetiske kvalitet, deres stærke gruppevirkninger 
og deres realisering af planen på det fysiske plan.

Manifestationen af de overmenneskelige liv (så som størrebefriede væsener eller 
planernes rajadevaer) og den fysisketilsynekomst af planetariske logoi og 
sollogoi styres af love afsamme natur som dem, der styrer menneskeenheden, om 
endde har komisk omfang. Det vil være klart for den mest overfladiske 
studerende, at den gradvise tilsynekomst af et planud af det mørke, der er 
mellem systemerne, ikke alene er resultatet 
af vibrationsrespons på det udtalte ord, men også udtryk 
for et kosmisk livs karma og forholdet mellem dette livog det kosmiske væsen, vi 
kalder Brahma eller treenighedens

3. person. Et plans devaherre er et overmenneskeligt væsen,
som kommer ind på en stor kosmisk impuls for at tilvejebringe 
den vibrerende form, der vil muliggøre tilsynekomsten afandre og mindre former. 
På samme måde er stråleherrerneeller de planetariske logoi karmisk forbundet med 
det 2. logoiske 
aspekt eller det manifesterende liv, vi kalder Vishnu.
Vi ser altså, at 3 hovedimpulser, som hver især udgår fra etkosmisk væsens 
vilje, plan eller bevidste hensigt, er ansvarlige 
for alt, hvad der kan ses og kendes i vores solsystem. Det 
 
 
 





er naturligvis ofte blevet fremhævet i okkulte bøger, men følgende 
opstilling kan måske alligevel være til nytte: [side 
1051] 

Kosmisk Systemiske Antal 
væsen væsener impulser Kvalitet 

1. Brahma. . . . Rajaherrer. . . . . . . 7 – Aktivitet. . . . . . Inerti 
2. Vishnu. . . . . Planetlogoi. . . . . . 7 – Visdom. . . . . . . Bevægelighed 
3. Shiva...... Sollogos. .......1–Vilje.........Rytme 
Her skal man lægge mærke til, at ovenstående opstilling gælder 
mikrokosmos såvel som makrokosmos, og de studerendevil finde det interessant at 
udarbejde parallellerne. 

3. Trekantsforbindelser. 
Der er blevet sagt nok i denne Afhandling til at vise den generelle 
plan, der ligger til grund for systemets tilsynekomsteller inkarnation, og det 
er ikke min hensigt at uddybe emnether. Ligesom det ikke er muligt for mennesket 
i en tidlig inkarnation 
at forestille sig de virkninger, evolutionen vil havepå det, og disciplens 
natur, er det heller ikke muligt for selvhøjtudviklede væsener i systemet at 
forestille sig Sollogos' 
natur og den virkning, evolutionen vil have på ham (undtageni brede og generelle 
vendinger). Så alt, hvad vi vil tilføje omdette emne, er, at når der er 
foretaget nogle mægtige kosmiske 
tilpasninger, og energien fra Logos' kausallegeme på detkosmiske mentalplan kan 
flyde uhindret gennem det fysiskeatom (vores solsystem), vil der ske store 
begivenheder og vise 
sig uanede muligheder.

Efterhånden som cyklerne glider forbi, vil der også forekomme 
nogle fænomener af en sekundær karakter i forhold tilden større begivenhed, og 
dem kan vi i generelle vendingeropsummere på følgende måde:

For det første. Der vil blive dannet nogle systemiske trekanter, 
som vil muliggøre et energisamspil mellem deforskellige planetsystemer og på den 
måde fremskynde reali-

 
 
 





seringen af de pågældende livs planer og hensigter. Her skalman lægge mærke til, 
at når vi beskæftiger os med overførselaf energi gennem harmonisering og 
dannelsen af visse trekanter, 
er det altid i forbindelse med 1. aspekts energi. Det eroverførslen [side 1052] 
af elektrisk ild. Det er vigtigt at huske, 
fordi det illustrerer analogien mellem makrokosmos ogmikrokosmos på en nøjagtig 
måde.

For det andet. Der bliver dannet en sidste og uhyre kraftfuld 
systemisk trekant, for den vil de 7 planetsystemers tilbagetrukne 
essens og energier bruge som den negative basis formodtagelsen af positiv 
elektrisk energi. Som følge af dennekosmiske harmonisering kan den elektriske 
energi nu cirkulere 
gennem planetsystemerne, og det er indstrømningen afdenne enorme åndelige kraft 
i manifestationens sidste faserder resulterer i at de 7 sole blusser op.23 
Selvom de 7 er blevet 

23 Solens opgang og nedgang symboliserer manifestation og formørkelse. 
– H.L. 3, 73-74, note 4. 

Der er forskellige slags pralaya: 

1. 
Kosmisk pralaya.. . . . . . . De 3 soles eller solsystemersformørkelse. 
2. 
Solpralaya. . . . . . . . . . . . Et systems formørkelse ved afslutningenaf 100 
Brahmas år. Periode mellem solsystemer. 
3. 
Medfølgende pralaya. . . . Planetsystems formørkelse. Periode mellem 
manvantaraer. 
Mennesket gentager dette ved 7. indvielse, 5. indvielse, og ved hvergenfødsel i 
de 3 verdener.

Plejaderne er det center, vores solsystem drejer rundt om. – H.L. 4,107-108. 

Solen er kernen i og oprindelsen til alt, hvad der findes i solsystemet.

– H.L. 1, 316-318 & 2, 251-252. 
Kerne kommer fra det samme ord som korn. Sammenlign med ordene 
i Bibelen: »Hvis hvedekornet ikke falder i jorden og dør, bliver detkun det ene 
korn; men hvis det dør, bærer det mange fold«. – (Joh, 
12:24, o.a.)

Solen styres af de samme love som alle andre atomer. – H.L. 1,187-188 & 2, 324. 

 
 
 





de 3, er det kun i forbindelse med de faste fysiske planeter.
Den opblussen, der tales om i okkulte bøger og Den hemmelige 
lære, er i æterisk stof, og det er denne brændende æteriskeenergi, som afslutter 
(og dermed opløser) de resterende 3 primære 
planetsystemer. Her har vi en parallel til brændingen 
[side 1053] af menneskets kausallegeme ved 4. indvielse somfølge af de 3 
ildformers sammensmeltning. Men det er kun enparallel, og detaljerne må ikke 
drives for vidt. Esoterisk sigerman, at saturnsystemet absorberer 
»friktionsilden i systemetsrum«, at Neptun er opholdssted for »solflammer«, og 
at Uranus 
er den »elektriske ilds« hjem. Når disse 3 systemer, gennem 
ekstrasystemisk aktivitet baseret på 3 kilder: 

1. Logoisk integration,
2. Logoisk indvielse,
3. Impulser fra DEN OM HVEM INTET KAN SIGES, 
stimuleres samtidig, og ilden strømmer rundt i trekanten, bliver 
de også formørket. Intet er tilbage ud over de flammendeæteriske sole, og de 
opløses hurtigt på grund af den kraftigeforbrænding. 

4. Forbindelse mellem 3 centre. 
Spørgsmålet om centrene har altid haft en vis interesse formennesker, og de har 
gjort megen skade ved at rette opmærksomheden 
mod de fysiske centre. Desværre har man givetcentrene navne, de centre som har 
deres genpart i den fysiskeform, og på grund af menneskets almindelige tendens 
til atidentificere sig med det håndgribelige og fysiske, er der ophobet 
en masse data, der ikke er baseret på åndelig viden,
men på et studium af de virkninger, meditation på de fysiskecentre har. En sådan 
meditation er kun ufarlig at give sig ikast med, når et menneske ikke længere er 
polariseret i detlavere personlige selv, men er fuldkommen identificeret 
medegoet og ser alting fra dets synspunkt. Når det er tilfældet,
opdager det, at centrene i fysisk stof simpelthen er 

 
 
 





energibrændpunkter i æterlegemet og har en bestemt funktion. 
Denne funktion består i at virke som formidler af visse 
former for energi, egoet eller selvet bevidst udsender med 
henblik på at drive den fysiske krop (som ikke er noget princip) 
til at opfylde den egoiske hensigt. For at kunne gøre det,
må egoet følge visse regler, tilpasse sig loven, og ikke alenehave opnået [side 
1054] bevidst kontrol over den fysiskekrop, men også have et vist kendskab til 
energiens love ogæterlegemets struktur og relation til kroppen. Derfor må 
destuderende gøres opmærksom på nogle grundlæggendekendsgerninger om centrene, 
så de kan supplere, koordinereog opsummere det, der allerede er givet i denne 
Afhandling. 
At det bliver nødvendigt at gentage visse ting er kun værdifuldt, 
og de informationer, som gives her, og de analogier derantydes, skulle give 
alle, som dyrker raja yoga grundlag forsunde overvejelser, klog meditation og en 
større forståelse afde pågældende sandheder. På grund af racens hurtige 
udvikling 
og den snarlige åbning af æterisk syn, er det meget vigtigt, 
at de studerende har i det mindste en teoretisk opfattelseaf karakteren af det, 
der snart vil kunne iagttages.

Der er, som vi ved, 7 centre, og de består af stof fra detfysiske plans æteriske 
underplaner. Som vi har fået fortalt, erder i virkeligheden 10, men man 
betragter ikke de 3 laveresom genstand for den egoiske energis styring. De 
vedrørervidereførslen af den fysiske form og har en nær forbindelsemed: 

a. De 3 lavere naturriger.
b. Det fysiske plans 3 lavere underplaner.
c. Det 3. solsystem, set fra det logoiske synspunkt. 
Man må huske, at selvom de 3 solsystemer (det foregående,
det nuværende og det kommende) i relation til den menneskelige 
bevidsthed er adskilt i tid og rum, repræsenterer de setfra Logos' synspunkt 
snarere det højeste, mellemliggende oglaveste, men udgør tilsammen ét udtryk. 
Det foregående sol-
system er altså esoterisk set det 3., fordi det er det laveste og 

 
 
 





har forbindelse med det faste og negative stof. Det er derforklart, at det 
foregående system er nært knyttet til det 3. rige,
dyreriget, som mennesket formodes at have hævet sig over.

De 7 centre, der vedrører mennesket, findes i to grupper: 4lavere som har 
relation til de 4 attributstråler, eller de 4 sekundære 
stråler, og derfor er nært forbundet med firfoldigheden, 
[side 1055] både mikrokosmisk og makrokosmisk, og 3højere der formidler de 3 
aspektstråler.

Disse centre formidler energi fra mange forskellige kilder,
som ganske kort kan opregnes på følgende måde: 

a. De 7 stråler, via de 7 understråler af den monadiske stråle. 
b. De 3 aspekter af den planetariske logos i hans egenskab afden, der 
manifesterer sig gennem et planetsystem.
c. Det der kaldes »de 7 dele af det logoiske hjerte« eller Solen 
i sin grundlæggende syvfoldige natur, som esoteriskligger til grund for den ydre 
fysiske solform.
d. Store Bjørns 7 rishier. Denne energi strømmer ind via monaden, 
sendes nedad og smelter på mentalplanets højeretrin sammen med 7 energistrømme 
fra Plejaderne, energierder kommer ind som den fysiske kraft, der udtrykker 
siggennem solenglen. 
Alle disse forskellige energistrømme ledes gennem vissegrupper eller centre og 
bliver på den måde mere aktive ogstrømmer friere, efterhånden som evolutionen 
skrider frem. 
For menneskets vedkommende på nuværende tidspunkt løberdenne energi sammen i og 
søger at oplade dets fysiske lege-
me og styre dets aktiviteter via de 7 æteriske centre. Dissecentre modtager 
kraft fra 3 kilder: 

a. Det himmelske menneske, og dermed Store Bjørns 7 rishier 
via monaden. 
b. Plejaderne, via solenglen eller egoet.
c. Planerne eller rajadevaerne, dvs. fohatisk energi via et permanent 
atoms spirillaer. 
 
 
 





Det er dette faktum, der forklarer et menneskes gradvisevækst og udvikling. 
Først er det plansubstansens kraft, somstyrer det og får det til at identificere 
sig med det groverestof, opfatte sig selv som et menneske, et medlem af det 4.
rige, og derfor blive overbevist om, at det er ikke-selvet. Senere, 
når kraften fra egoet strømmer ind, fortsætter dets fysiske 
evolution (og her bruger jeg ordet »fysisk« i dets højerebetydning), [side 1056] 
og det begynder at betragte sig somegoet, tænkeren, den der bruger formen. Til 
sidst reagerer detpå energi fra monaden, og det ser nu sig selv som 
hverkenmennesket eller englen, men en guddommelig essens ellerånd. Disse 3 typer 
energi viser sig under manifestationen somånd, sjæl og legeme, og gennem dem 
mødes og samles de 3aspekter af guddommen i mennesket, og ligger latent i hvert 
eneste atom. 

Planernes, og dermed stoffets, syvfoldige energi kulminerer, 
når de 4 lavere centre er helt aktive. Psykens eller bevidsthedsaspektets 
syvfoldige energi kommer til udtryk, nårde 3 højere centre i de 3 verdener 
vibrerer præcist. Åndenssyvfoldige aktivitet gør sig gældende, når de 7 centre 
ikkealene er helt aktive, men roterer som »hjul der drejer ind i sigselv«, når 
de er firdimensionale og ikke alene er individueltlevende, men også forbundet 
med det syvfoldige hovedcenter.
Da ses et menneske, som det virkelig er – et ildnetværk medflammende 
brændpunkter, der formidler ildenergi. Ikke alenemodtager centrene energi gennem 
toppen af hovedet, eller etpunkt som ligger en smule over toppen af hovedet, for 
at være 
helt nøjagtig, men sender den også ud via hovedcentret, ogdet, der sendes ud, 
har en anden farve og er lysere og vibrererhurtigere end det, som modtages. 
Æterlegemet består af et negativt 
ildaspekt og modtager en positiv ild. Efterhånden somde forskellige ildtyper 
blander sig, smelter sammen og cirkulerer, 
bliver de stærkere og har bestemte virkninger på det mikrokosmiske 
systems ild.

Centret ved roden af rygsøjlen (det laveste mennesket ernødt til at beskæftige 
sig med bevidst) er særlig interessant,
fordi det er udgangspunkt for 3 langstrakte energistrømme, 

 
 
 





der bevæger sig op og ned langs rygsøjlen. Denne tredobbeltekraftstrøm har en 
yderst interessant parallel, som den intuitive 
studerende selv kan finde frem til, om end der kan givesnogle få vink her. Den 
trefoldige energikanal har 3 punkter afden allerstørste interesse (for nu at 
formulere det sådan, at detgiver mening for den interesserede), og de er: [side 
1057] 

1. Rodcentret ved den nederste ende af rygraden.
2. Altamajorcentret ved den øverste ende af rygraden.
3. Det øverste hovedcenter. 
Derfor er den et miniaturebillede af hele åndens og stoffetsevolution, for: 

1. Det laveste center svarer til personligheden.
2. Centret i midten svarer til egoet eller tænkeren.
3. Det øverste hovedcenter svarer til monaden. 
I evolutionen af rygradens ild har vi en parallel til sutratmaenmed de 3 
punkter, der interesserer os: monadens auriske æg,
dens udgangspunkt, egoets auriske æg, midtpunktet, og kroppen 
eller den faste form, dens laveste punkt.

Der er et andet interessant vink i det faktum, at der mellem 
centrene i rygraden er visse åbninger (hvis jeg må udtrykkedet sådan), som i 
løbet af evolutionen skal udfyldes af kraftenhedens 
hastigt voksende vibrationsaktivitet. Mellem rygsøjlens 
tredobbelte energi og altamajorcentret er der en kløft,
ligesom der er en kløft mellem det tredobbelte lavere menneske 
og det egoiske legeme, eller mellem den mentale enhedpå mentalplanets 4. 
underplan og solenglen på 3. underplan.
Selvom vi får at vide, at de permanente atomers trekant befinder 
sig i kausallegemet, er der, set fra bevidsthedens synspunkt, 
ikke desto mindre en kløft, som mennesket må slå bro 
over. Og mellem altamajorcentret og det øverste hovedcenterer der også en kløft, 
svarende til kløften mellem egoets planog triadens laveste punkt, det manasiske 
permanente atom.
Når mennesket har bygget antahkaranaen (hvilket det gør i de 

 
 
 





sidste faser af sin evolution i de 3 verdener), er denne åbningudfyldt, og 
monaden og egoet nært forbundet med hinanden.
Når mennesket er polariseret i sit mentallegeme, begynder detat bygge 
antahkaranaen. Når centret mellem skulderbladene,
det center som tidligere i denne Afhandling er blevet kaldt det 
manasiske center, vibrerer kraftigt, da kan altamajorcentretog hovedcentret 
blive forenet via halscentret. [side 1058]

Når mennesket når dette stadium, er det en skaber i mentalt 
stof af en helt anden kaliber end det almindelige menneske, 
der skaber ubevidst. Da bygger den guddommelige manasaputra, 
tankesindets søn, i harmoni med planen og er ikkelængere kraftens søn i de 3 
verdener, men fokuserer sin bevidsthed 
i den åndelige triade og gentager dermed, på en højere 
vinding af spiralen, det arbejde, han udførte som menneske. 
Det bliver muligt, når væksten af den ovennævnte trekant 
(foreningen af rodcentrets, altamajorcentrets og halscentrets 
energi i hovedet) ledsages af en anden trekant: solar plexus, 
hjertet og det 3. øje, hvis energier samles i det sammehovedcenter. Det 3. øje 
er et energicenter, mennesket selvbygger. Det svarer til det energicenter, 
kausallegemet, monaden 
bygger. Altamajorcentret er også bygget af andre kraftstrømme 
og svarer på en interessant måde til den tredobbelteform, egoet bygger i de 3 
verdener.

Når dette dobbelte arbejde har nået et vist evolutionstrin,
vækkes endnu en trekant til live inde i selve hovedet som et 
resultat af disse to tredobbelte energistrømme. Denne trekantsender via 
pinealkirtlen, hypofysen og altamajorcentret ildenergi 
til hovedcentret. I disse 3 trekanter har vi altså 9 energistrømme, 
som løber sammen i hovedets øverste lotus. Parallellen 
til visse makrokosmiske kræfter vil være åbenbar for 
alle skarpsindige studerende.

Vi har set, at der er en nær forbindelse mellem de forskellige 
centre, og at denne forbindelse har den virkning, at dergradvis skabes et 
kredsløb for både egoisk energi og det lavere 
menneskes energi, som udgør et slags medium, denegoiske kraft kan virke igennem. 
Makrokosmisk kan der ikkesiges meget, som vil være forståeligt for mennesket på 
dets 

 
 
 





nuværende udviklingstrin. Men vi kan give nogle kortfattedemeddelelser, der 
(hvis de overvejes og sættes i forbindelsemed hinanden) kan kaste lidt lys på 
planetarisk evolution ogde planetariske logois forhold til Sollogos.

En sollogos bruger planetsystemerne som sine energicentre, 
og hvert af disse legemliggør en bestemt type energi ogvibrerer derfor i takt 
med den logoiske solengel, som denmenneskelige solengel er en svag afglans af. 
Her skal vi lægge 
[side 1059] mærke til, at hvor den menneskelige solengeler en enhed, der er 
interessant ved, at den manifesterer siggennem 3 lag kronblade, er den logoiske 
parallel endnu mereinteressant, for dette store kosmiske væsen viser sig på 
detkosmiske mentalplan som en tredobbelt flamme, der virkergennem 7 lag 
kronblade, og det er energien fra disse 7 lag,
som pulserer i planetsystemerne. Alt dette skjuler sig i mysteriet 
om DEN OM HVEM INTET KAN SIGES, og det er ikke muligt 
for mennesker at løse det, idet sandheden er dunkel forselv den højeste dhyan 
chohan i vores system.

Sollogos' centre har selv form af mægtige lotusblomster24 

24 Se afsnit 8 i Den hemmelige lære, bind 2, s. 80. 
Lotusen er symbol på både makrokosmos og mikrokosmos. 

a. 
Lotusplantens frø rummer en miniatureudgave af den fuldendte plante. 
b. 
Den er produktet af ild og vand. 
c. 
Den har sine rødder i mudderet, den vokser op gennem vandet, dennæres af Solens 
varme, og den blomstrer i luften. 
MAKROKOSMOS 


Mudder. . . . . . . . . . . . . . . Det objektive fysiske solsystem. 
Vand................. Denemotionelleellerastralenatur. 
Blomst på vand. . . . . . . . . Realisering af det åndelige. 
Metode. . . . . . . . . . . . . . . Kosmisk ild eller intelligens. 


MIKROKOSMOS 


Mudder............... Detfysiskelegeme. 
Vand................. Denemotionelleellerastralenatur. 
Blomst på vand. . . . . . . . . Realisering af det buddhiske eller åndelige. 
Metode............... Tankesindetsild. 


 
 
 





[side 1060] eller hjul, og midt i disse skjuler det centrale kosmiske 
liv, vi kalder en planetarisk logos, sig. Han er mødestedet 
for to typer kraft: for det første åndelig eller logoisk kraft,
der kommer fra Store Bjørns 7 rishier på deres eget plan (viaden logoiske lotus 
på kosmisk mentale planer), og for det andet 
buddhisk kraft, som, via Plejadernes 7 søstre, kommer fraen konstellation, der i 
nogle bøger hedder Dragen, hvilket hargivet anledning til betegnelsen 
»visdommens drage«.

Hertil kommer en tredje type energi, som kan spores i dis-
se centre, og det er manasisk energi. Den når de logoiske centre 
via stjernen Sirius, og udsendes fra den konstellation, derpå nuværende 
tidspunkt (som jeg tidligere har antydet) måforblive skjult. Disse 3 store 
energistrømme udgør et logoiskcenters samlede manifestation og er det, vi kender 
som et planetsystem.


I planetsystemet virker energistrømmene primært på følgende 
måde: 

»Myten om, at Brahma fødes af eller i lotusen, har samme betydning.
Lotusen symboliserer et verdenssystem, og Brahma bor i det og repræsenterer 
handling. Derfor kaldes han kamal-asana, den der sidder i lotusen. 
Lotusen siges også at komme fra Vishnus navle, for Vishnus navleeller al-
kundskaben er nødvendigt begær, den primære form hvoromvedateksten siger: »Lad 
mig blive født (som mangfoldigt afkom)«. Afdette centrale og grundlæggende 
begær, viljen til at leve, opstår heletilværelsen, alle processerne, alle de 
skiftende og hvirvlende forandringer 
og manifestationer, der udgør livet. I denne tilblivelsesproces borBrahma, og ud 
af ham, dvs. gennem uophørlig aktivitet, opstår den manifesterede 
og organiserede verden, trib huvanam, den tredobbelte verden. 
Fordi Brahma er den første, der manifesterer sig, kaldes han den 
første af guderne. Manifestation sker gennem aktivitet, og han er aktøren, 
og fordi han er aktøren, kaldes han somme tider også den, som bevarer 
og beskytter verden, for den, der skaber en ting, vil også vedligeholde 
og bevare sit kunstværk, og ved at skabe en ting tilvejebringer hansamtidig 
grundlaget og muligheden for bevarelsen, som, når alt kommertil alt, naturligvis 
tilhører Vishnu.« – Bhagavan Das: Pranava Vada, s. 
84, 311. 

 
 
 





a. Åndelig energi. . . . . . . . 3 højere planer.. . . . . . . . Monaderne 
b. Buddhiskkraft........ 4.plan...............Solenglene 
c. Manasisk kraft. . . . . . . . 2 lavere planer.. . . . . . . . De 4 naturriger 
Fysisk energi, et levn fra et tidligere solsystem, kommer tiludtryk i den faste 
fysiske form og det stof, der belives underinvolutionscyklen. Den opfattes ikke 
som et princip, men betragtes 
som grundlaget for maya eller illusion. [side 1061]

De forskellige planetsystemer er ikke ens, men adskillersig fra hinanden med 
hensyn til: 

a. Energitype.
b. Udviklingstrin.
c. Plads i den generelle plan.
d. Karmisk situation. 
e. Vibrationstakt. 
Hovedforskellen ligger i det faktum, vi så ofte har gentaget: at3 af dem udgør 
Logos' 3 højere energicentre, mens 4 udgør 
de lavere centre. 

Her har Saturn særlig interesse, fordi Saturns logos indtager 
en position i det logoiske legeme svarende til den, halscentret 
har i mikrokosmos. Frem mod afslutningen af manifestationen 
vil 3 centre blive afstemt efter hinanden ligesomrodcentret, halscentret og 
altamajorcentret. Her skal manvære opmærksom på, at der er 3 planetsystemer, som 
indtageren position, der er analog med pinealkirtlens, hypofysens 
ogaltamajorcentrets position, men det er ikke de planetsystemer,
der refereres til som centre, eller som vi ved besjæles af planetariske 
logoi. Nogle af småplaneterne har deres plads her,
samt et planetsystem der ikke længere er aktivt, men befindersig i en 
hviletilstand. Sidstnævnte planetsystem svarer i detlogoiske legeme til det 
hentærede 3. øje i det 4. naturrige. Nårmennesket har udviklet æterisk syn og på 
den måde udvidetsin synsvidde, vil det blive opmærksom på disse kendsgerninger, 
for det vil selv kunne verificere dem. Mange planetsystemer, 
som kun findes i æterisk stof, vil blive åbenbaret for 
dets forundrede blik, og det vil opdage, at der (ligesom i det 

 
 
 





mikrokosmiske legeme) er 7 (eller 10) altdominerende centre,
men også mange andre, som har det formål at belive forskellige 
organer. I det makrokosmiske legeme er der utallige energibrændpunkter 
eller -kilder, som har deres plads, funktion ogmærkbare virkninger. Disse 
centre, uden fast fysisk klode,
udgør, hvad der somme tider kaldes »den indre runde« ogformidler deres kraft 
gennem de større centre, som i okkultebøger siges at have forbindelse med den 
indre runde. [side 
1062]

Hvert af disse planetsystemer kan opfattes som en lotusmed 7 større kronblade, 
hvor hver kæde udgør ét kronblad,
men hvor der også er underordnede blade med en sekundærfarve, alt efter 
karakteren af det pågældende væsens karma.
Det er i opregningen af disse sollotuser, at den studerendekommer på afveje. 
F.eks. er det korrekt at sige, at det planet-
system, som svarer til det mikrokosmiske rodcenter, er enfirfoldig lotus og 
derfor har 4 kronblade. Der er 4 fremtrædende 
kronblade med en bestemt farve, men der er 3 med en 
sekundær farve, og 9 af en tertiær natur. (Det vink, som ergivet her, vil måske 
afsløre planetens navn og karakteren afdens evolution for de intuitive 
studerende).

Hver af disse sollotuser, eller hvert af disse planetsystemer, 
folder sig ud gennem 3 store aktivitetsstadier, og påhvert stadium dominerer en 
af de 3 typer energi. Efterhåndensom udfoldningen sker, forøges 
vibrationsaktiviteten, og denmanifesterende aktivitets ydre fremtræden ændrer 
sig. 

a. I lang tid er lotusens eller hjulets bevægelse simpelthen enlangsom 
omdrejning.
b. Senere drejer hvert kronblad, i en endnu længere periode,
rundt inden i det større hele og med en anden vinkel endden samlede omdrejning.
c. Til sidst forøges disse to aktiviteter ved tilsynekomsten afen form for 
energi, som, idet den udgår fra centret, pulserer 
så voldsomt, at den frembringer, hvad der ligner energistrømme, 
der bevæger sig frem og tilbage mellem centretog omkredsen. 
 
 
 





d. Når disse 3 fungerer som en enhed er virkningen helt vidunderlig 
og umulig for øjet at følge, tanken at opfatte, ellerpennen at udtrykke med ord. 
Det er på dette stadium, makrokosmisk 
og mikrokosmisk, at vi har de forskellige grader 
af harmonisering, for de studerende må aldrig glemme,
at alt, hvad der manifesterer sig, er en kugle, og at harmonisering 
i virkeligheden består i uhindret kommunikationmellem kuglens hjerte og den 
dynamiske viljes og centretsindflydelsessfære. [side 1063] 
I hvert planetsystem er der 7 kæder, som er de 7 planetariskecentre, og i hver 
kæde er der 7 kloder, som er kædens centre,
men de studerende vil gøre klogt i ikke at studere klodernesom centre, før deres 
kendskab til mysteriet bag fast fysiskstof er større, for ellers kan de let tage 
fejl. Jo længere manprøver at føre overensstemmelsen ned, desto større er 
chancen 
for fejltagelser. Overensstemmelsen må ligge i kvalitet ogi principper, der 
udtrykkes, og ikke i form. [side 1064] 

 
 
 





[side 1065] 

ANDEN DEL 


STYKKE F 
Tiltrækningsloven 


I. UNDERORDNEDE LOVE. 
1. Loven om kemisk affinitet. 
2. Fremskridtets lov. 
3. Seksualitetens lov. 
4. Magnetismens lov. 
5. Udstrålingens lov. 
6. Lotusens lov. 
7. Farvernes lov. 
8. Tyngdeloven. 
9. Loven om planetarisk affinitet. 
10. Loven om solenhed. 
11. Skolernes lov. 
II. TILTRÆKNINGSLOVENS VIRKNINGER. 
1. Associering. 
2. Formbygning. 
3. Formens tilpasning til liv. 
4. Gruppeenhed. 
III. GRUPPERELATIONER. 
1. 3 atomare relationer. 
2. 7 love for gruppearbejde. 
3. 22 former for gruppesamspil. 
Som vi ved, er denne lov al manifestations grundlæggendelov og den 
altoverskyggende lov for dette solsystem. Strengttaget kunne den kaldes 
tilpasningens eller balancens lov, forden betinger det aspekt af elektriske 
fænomener, vi kalderneutralt. Økonomiloven er den ene pols, dvs. det 
negativeaspekts, grundlæggende lov. Synteseloven er det positiveaspekts 
grundlæggende lov, men tiltrækningsloven er lovenfor den ild, som frembringes 
ved de to polers sammensmelt-

 
 
 





ning under evolutionen. Set fra menneskets synspunkt er detden, der fremkalder 
realiseringen af selvbevidsthed. Set fra de[side 1066] undermenneskelige 
væseners synspunkt er detden, som trækker alle livsformer frem mod 
selvrealisering, ogi forbindelse med det overmenneskelige aspekt kan man sige,
at denne livets lov udvider sig til den proces, der betinges afden højere 
synteselov, som tiltrækningsloven blot er en underordnet 
forgrening af.

Strengt taget er tiltrækningsloven en fællesbetegnelse, somadskillige andre love 
er samlet under, love der har en tilsvarende 
natur, men adskiller sig med hensyn til manifestation.
Måske kan det være til nytte, hvis vi opregner nogle få af dis-
se love, og dermed sætter den studerende i stand til (når hanbetragter dem som 
helhed) at få en bred og generel forestilling 
om loven og dens modifikationer, dens indflydelsessfæreog omfanget af dens 
aktivitet. Her skal man, som en grundsætning 
i forbindelse med alle atomer, være opmærksom på,
at tiltrækningsloven styrer sjælsaspektet. Økonomiloven er 
den negative elektrons lov, synteseloven er det positive centrale 
livs lov, mens tiltrækningsloven styrer det, der frembringes 
gennem forbindelsen mellem de to, og selv styres af enstørre kosmisk lov, som er 
stoffets intelligensprincip. Den erakashaens lov. 

Man må huske, at disse 3 love er udtryk for de 3 logoiskeaspekters hensigt eller 
formål. Økonomiloven er Brahmaseller Helligåndens styrende princip, synteseloven 
er den lov,
der gælder Faderens liv, mens Sønnens liv styres af og manifesterer 
guddommelig tiltrækning. Og alligevel er disse 3 enstørre impuls' 3 underordnede 
love, en impuls som styrer denumanifesterede logos' liv.25 

I. UNDERORDNEDE LOVE 
Tiltrækningslovens underordnede aspekter eller love kan opregnes 
på følgende måde: 

25 H.L. 1, 82-83, 98-100. 

 
 
 





1. Loven om kemisk affinitet. Denne lov styrer sjælsaspektet 
i mineralriget. Den vedrører atomernes ægteskab oggrundstoffernes [side 1067] 
romance. Den tjener til at opretholde 
mineralrigets liv og bevare dets integritet.
Den er årsag til monadens metallisering.

2. Fremskridtets lov. Det kaldes den i planteriget på grundaf det faktum, at det 
er i dette rige, der er en klar objektiv respons 
på stimulering. Den er grundlaget for fænomenet sansning, 
som er nøglen til dette kærlighedssystem, idet voressolsystem er en »søn af 
nødvendighed« eller begær. Loven eren manifestation af den bevidsthed, der 
besjæler en del afplanteriget, og af visse praniske energier. Den studerende 
vilfinde meget af esoterisk interesse i følgende linje af levendekræfter: 
a. Den 2. kæde, klode og runde.
b. Det 2. rige, planteriget.
c. Den 2. afspejlede gruppe begærdevaer. 
d. Solens hjerte.
e. Den 2. strålekraft. 
3. Seksualitetens lov. Det er den betegnelse, som brugesom den kraft, der 
fremkalder den fysiske sammensmeltning afde to poler i forbindelse med 
dyreriget, og mennesket, hvis viopfatter det som modtageligt for sin dyrenaturs 
kalden. Denvedrører formens beskyttelse og videreførelse i denne cyklus.
Den virker kun i kønnenes adskillelses- og dualitetsperiode,
og vil i menneskets tilfælde blive erstattet af et højere udtrykfor loven, når 
mennesket igen er androgynt. Den er ægteskabets 
lov, og vi finder nogle aspekter af dens manifestation,
ikke alene i menneskers og dyrs fysiske ægteskab, men også idet »okkulte 
ægteskab« mellem: 
a. Sjælen og ånden.
b. Sønnen og Moderen (eller sjælen og fysisk stof).
c. De negative og positive planetariske liv, som førnævnt. 
 
 
 





d. De to sidste planetsystemer efter deres absorbering af deandre kræfter. 
e. Vores solsystem og dets kosmiske modpol, en anden konstellation. 
Det kosmiske ægteskab mellem stjerner og systemer 
[side 1068] er årsagen til, at sole engang imellemirregulært blusser op og 
forøger deres lysstyrke, et fænomen 
der somme tider er blevet iagttaget og ofte har væretgenstand for diskussion. 
4. Magnetismens lov. Det er loven, som fremkalder en personligheds 
samling, og selvom den er et udtryk for månekraft,
er den ikke desto mindre af en langt højere orden end denfysiske seksualitets 
lov. Den udtrykkes af de 3 primære grupper 
månepitrier. Disse 3 grupper er ikke beskæftiget medbygningen af dyrerigets 
former, for de bygger mennesketslegeme på de 3 sidste stadier af 
evolutionsvejen: 
a. Det højtudviklede intellekts eller den kunstneriske evnesstadium. 
b. Discipelskabets stadium.
c. Udviklingsvejens stadium. 
De 4 lavere grupper er beskæftiget med de tidligere stadier,
og med dyreaspektet af tiltrækning i begge riger.

5. Udstrålingens lov. Det er en af de mest interessante af 
lovene, for den kommer kun i aktivitet i forbindelse med de 
højeste repræsentanter for de forskellige riger, og vedrørerden tiltrækning, et 
højere naturrige har på de højeste liv i riget 
under. Den styrer mineralers radioaktivitet, planterigetsudstrålinger, og 
(ejendommeligt nok) hele spørgsmålet omdufte. Lugtesansen er den højeste af de 
rent fysiske sanser, såi planteriget er en bestemt række dufte udtryk for 
udstråling idette rige.
Desuden er der en interessant forbindelse mellem medlemmerne 
af det 5. rige (det åndelige) og planteriget, for i denesoteriske lære er 2 og 
5, Sønnen og tankesindets sønner,
nært forbundne. Det er ikke muligt at sige mere, men det er 

 
 
 





ikke uden betydning, at nogle stråler, gennem de indviede ogmestrene, er 
repræsenteret af plantedufte. Det betyder udstråling 
og afslører for dem, der har nøglen, den egoiske lotus' 
kvalitet og placering i en planetarisk lotus, såvel som en forbindelse 
med visse devaer, der er planterigets syvfoldige liv.
[side 1069] Vi må ikke glemme, at mennesket okkult set eren »syvbladet plante, 
en saptaparna«.26 

På en gådefuld måde, som er uforklarlig for dem, der ikkekender vores 
planetariske logos' karma, er denne lov ikke virksom 
i dyreriget i denne cyklus eller kæde. Et af problemerne inæste kæde vil være 
indførslen af dyreudstråling som erstatning 
for den nuværende indvielsesform. Man må aldrig glemme, 
at individualiseringsprocessen i kæden og de 3 førsteindvielser vedrører 
dyreriget, og at mennesket i den henseende 
betragtes som et dyr. Ved de sidste indvielser, eller ofringen 
af hele den legemlige natur, afpasses denne del af Planet-
logos' generelle karma og dyrerigets besjælende liv efter hinanden. 
Hvis man mediterer over det, kan man måske afklare 
spørgsmålet om, hvorfor venstrehåndsvejens adepter i denatlantiske tid hed 
»træerne«27 og blev tilintetgjort sammenmed hele den atlantiske vegetation. I 
den ældste af alle kommentarerne 
udtrykkes mysteriet sådan: 

»De (venstrehåndsvejens adepter) blev udskilt på grund

af deres egen forseelse. Deres duft steg ikke op til him


len. De afslog at integrere sig. De havde ingen duft. De

knugede hele udbyttet af den blomstrende plante til de-

res grådige bryst.« 

6. Lotusens lov. Det er betegnelsen for den gådefulde impuls 
fra den kosmiske tiltrækningslov, som bragte tankesindets 
guddommelige sønner ind, og dermed forbandt de to poler 
ånd og stof, og på mentalplanet frembragte det, vi kalder 
26 H.L. 1, 264 & 4, 149. 

27 H.L. 4, 49-50. 

 
 
 





den egoiske lotus eller »selvets blomst«. Det er den lov, dersætter lotusen i 
stand til at uddrage den væde og varme, denskal bruge til sin udvikling af den 
lavere natur (stof- og vandaspektet), 
og fra åndens planer hente det, som for den er,
hvad Solens stråler er for planteriget. Den styrer kronbladenesudfoldning og 
viser sig derfor som en tredobbelt lov: [side 
1070] 

a. Solvarmens lov.. . . . Kundskabsblade. 
b. Sollysets lov. . . . . . . Kærlighedsblade. 
c. Solildens lov. . . . . . Offerblade. 
7. Farvernes lov. Hvis de studerende vil danne sig et indtryk 
af denne lov, må de huske, at farve tjener to formål. Denvirker som et slør for 
det, der ligger bag, og tiltrækkes derforaf den centrale gnist. Den udtrykker 
det centrale livs tiltrækningsevne.
Derfor er alle farver tiltrækningscentre, som enten supplerer 
eller er antipatiske over for hinanden, og hvis de studerende 
følger disse tankebaner, kan de gennemskue loven og forstå, 
hvordan den virker, gennem en erkendelse af farvernesformål, aktivitet og 
forbindelse med hinanden.

8. Tyngdeloven. For den, der ikke studerer okkultismen, er 
denne lov den mest gådefulde og forvirrende af alle lovene. Iet af sine aspekter 
viser den sig som den stærke dragning, etstørre og mere vitalt liv har på et 
mindre liv, som f.eks. denevne Jordens ånd (planetvæsenet og ikke Planetlogos) 
har tilat holde alle fysiske former ind til sig og forhindre dem i atblive 
»spredt«. Det skyldes den tunge vibration, den storeophobningskraft og summen af 
de tamasiske liv i planetvæsenets 
legeme. Denne kraft påvirker det negative eller lavesteaspekt af alle fysiske 
former. Men tyngdeloven viser sig ogsåsom den respons, altings sjæl har på den 
større sjæl, den be-
finder sig i. Denne lov påvirker altså de to laveste former forguddommeligt liv, 
men ikke den højeste. Den udgår i førsteinstans fra den fysiske sol og Solens 
hjerte. Den endelige syntesekraft, 
man kunne fristes til at opfatte som en slags åndelig 
 
 
 





gravitationsaktivitet, er det i virkeligheden slet ikke, menskyldes en anden 
lovs virksomhed, en lov der udgår fra dencentrale åndelige sol. Den ene er en 
rent systemisk og denanden en kosmisk lov. 

9. Loven om planetarisk affinitet. I den okkulte lære bruges 
denne betegnelse specielt om planeternes indvirkning påhinanden og sluttelige 
ægteskab. Som vi ved, vil planetsystemerne 
(de 7 hellige planeter), hvad de 4 naturriger angår, isidste instans samle eller 
absorbere livet fra de planeter, derikke [side 1071] kaldes hellige, og de mange 
småplaneter.
Absorberingen af åndsaspektet sker i henhold til synteseloven. 
De 4 mindre planetsystemer bliver først til 2, og dereftertil 1. Dette ene 
udgør, sammen med de 3 større, en højerefirfoldighed, som gentager processen og 
omdanner de 4 til 2,
og de 2 til 1. Dette ene planetsystem smelter i sidste instanssammen med Solen 
og fremkalder gennem denne langvarigeproces over et mægtigt tidsrum 
tilsynekomsten af »de 7 sole,
der løber sammen, blusser op og dermed frembringer énflammende ildkugle«.
Den samme lov styrer i mindre målestok sammensmeltningen 
af kæder i et planetsystem.

10. Loven om solenhed. Okkult bruges denne betegnelseom solenes samspil, set fra 
stof-og bevidsthedsaspektetssynspunkt. Vi kan ikke uddybe emnet, men blot gøre 
opmærksom 
på tiltrækningslovens almengyldighed.
11. Skolernes lov (kærlighedens og lysets lov). Dette er engådefuld betegnelse, 
der bruges om loven i relation til de bevidsthedsudvidelser, 
en indviet gennemgår, og hans evne tilgennem sin viden at tiltrække: 
a. Sit eget højere selv, og dermed fremkalde harmoniseringog oplysning.
b. Sin guru.
c. Det, han søger at vide.
d. Det, han kan bruge til sit tjenestearbejde.
e. Andre sjæle, som han kan arbejde sammen med. 
 
 
 





Det må nu være klart for den eftertænksomme studerende, at 
skolernes lov primært gælder alle enheder af det guddommelige 
liv, der har nået eller overskredet selvbevidsthedens stadium. 
Derfor har den en vital forbindelse med menneskeriget,
og der ligger en okkult betydning i det faktum, at den er den

11. lov. Det er den lov, som gør det muligt for et menneske atforene to af sine 
aspekter (det personlige selv og det højereselv). Det er den lov, der styrer 
menneskeatomets overgang tilet andet og højere rige. Det er den lov, som (når 
mennesketforstår den og retter sig efter den) sætter det i stand til at begynde 
[side 1072] på en ny cyklus. Den er adeptens, mesterens 
og det fuldendte menneskes lov. Derfor lønner det sigmåske for os at beskæftige 
os lidt mere indgående med denend de andre love, for menneskeheden befinder sig 
nu på detstadium, hvor en del af dens enheder er parate til at kommeunder 
direkte indflydelse af denne lov og dermed blive overført 
fra kundskabens hal, via visdommens hal, til det 5. eller 
åndelige rige.
Skolernes lov gælder ikke devaevolutionen. Denne erunderlagt en anden lov, der 
hedder »den passive modstandslov«, som ikke vedrører os her, og som det heller 
ikke villebetale sig at beskæftige sig med. Skolernes lov styrer 3hovedgrupper 
af væsener: 

1. Mennesker fra det øjeblik de betræder prøvevejen.
2. Alle det 5. riges enheder, og derfor alle Hierarkiets medlemmer. 
3. De planetariske logoi i hele systemet. 
Det er derfor klart, at denne lov vedrører det store eksperiment, 
der er blevet sat i gang på Jorden af vores planetariskelogos i forbindelse med 
indvielsesprocessen, som har ståetpå, siden indvielsesdøren blev åbnet i den 
atlantiske tid. Dengælder altså ikke alle medlemmer af menneskeslægten, fornogle 
af dem vil nå deres mål langsomt og i henhold til dengrundlæggende 
evolutionslov. F.eks. påvirker den på ingenmåde de medlemmer af menneskeslægten, 
der er individuali-

 
 
 





seret i jordkæden gennem stimuleringen af tankesindets gnist

– en af de metoder, flammeherrerne brugte, sådan som vi førhar set. 
Den kan studeres i sine to hoveddele: først i forbindelse 
med de menneskeenheder, der kommer under hierarkisk indflydelse 
i visdommens hal, og dernæst i forbindelse med deforskellige planetsystemer. 
Hvert planetsystem findes medhenblik på at lære et bestemt bevidsthedsaspekt fra 
sig, oghver planetarisk skole eller hvert hierarki underkaster sineelever denne 
lov, blot på forskellige måder. Disse planetariske 
skoler styres ifølge sagens natur af visse faktorer, hvorafde to vigtigste er 
den pågældende planetlogos' individuelle 
karma og hans stråle. [side 1073]

På dette stadium er det ikke muligt at give de studerendeoplysninger om 
karakteren af hver eneste planetariske skole.
De findes i 5 store grupper:

1. De eksoteriske ikke-hellige planeter som med esoterisk 
sprogbrug kaldes »den ydre runde« eller ydre kreds af indviede. 
Dem er vores jord én af, men da den på en speciel mådeer på linje med visse 
kloder i den indre runde, er der to muligheder 
for menneskeheden, og det fremmer evolutionsprocessen, 
men gør den også mere kompliceret.
2. De hellige planeter der somme tider (i relation til skolernes 
lov) kaldes »de 7 grader af psykisk kundskab« eller »de7 delinger af 
kundskabsområdet«.
3. Den indre runde som rummer store muligheder for dem,
der kan løse dens problemer og modstå dens fristelser. Denneindre runde har en 
særlig appel til enheder på bestemte strålerog rummer sine egne specielle 
faremomenter. Det er den run-
de, der følges af dem, som har gennemgået menneskestadiet 
og bevidst udviklet evnen til at leve æterisk og kan følge deæteriske cykler, 
idet de fungerer bevidst på de 3 højere æteriske 
planer i alle dele af systemet. De har – af specielle og okkulte 
grunde – brudt forbindelsen mellem det 3. æteriskeunderplan og de 4 lavere 
underplaner af det fysiske plan.
Denne runde følges kun af en særlig forberedt procentdel afmenneskeheden og er 
nært knyttet til en gruppe, der med let-
 
 
 





hed bevæger sig omkring og lige så let udvikler sig på de treplaneter, som udgør 
en trekant, nemlig Mars, Merkur og Jorden. 
I forbindelse med den indre runde findes disse 3 planeterkun i æterisk stof og 
indtager (i relation til et af de himmelskemennesker) en plads svarende til den, 
den æteriske trekant imenneskets æterlegeme har. Her har jeg sagt mere, end 
derindtil nu eksoterisk er oplyst om den indre runde, og hvis manstuderer 
menneskets æteriske trekant, dens funktion og dentype kraft, som cirkulerer i 
den, kan man udlede meget omden planetariske indre runde. I den forbindelse må 
vi huske,
at ligesom menneskets æteriske trekant kun er en forberedelsetil en mere 
omfattende cirkulation i hele æterlegemet, er denplanetariske æteriske trekant – 
fra Jorden til Mars og Merkur 

– [side 1074] blot et forberedende kredsløb i forhold til en 
større runde inden for en planetarisk herres indflydelsessfære.
4. Kredsen af småplaneter. De, der studerer den tidløse 
visdom, er tilbøjelige til at glemme, at Logos' liv ogsåmanifesterer sig gennem 
disse kredsende kloder, der (skøntde ikke er store nok til at blive betragtet 
som planeter) følgerderes bane omkring solcentret, har deres egne 
evolutionæreproblemer, og fungerer som en del af sollegemet. Ligesom alleandre 
planeter er de besjælet af et kosmisk væsen og underindflydelse af Sollogos' 
livsimpulser, sådan som de større legemer 
er. Evolutionerne på dem er analoge, om end ikke identiske, 
med vores planets evolutioner, og de gennemgår derescykler i rummet i henhold 
til de samme love som de større planeter. 
5. De absorberende trekanter. Denne betegnelse brugesom evolutionsskolerne på 
vores systems 3 primære planeter –
Uranus, Neptun og Saturn – og om dem, der findes i de 3 primære 
kæder og på de 3 primære kloder i ethvert planetsystem. 
De, der hersker over disse planeter, kæder og kloder,
kaldes de »guddommelige eksaminatorer«, og deres arbejdevedrører udelukkende 
menneskeriget. De er ansvarlige for: 
 
 
 





a. Overførslen af mennesker fra én skole til en anden, og fraén grad til en 
anden.
b. Udvidelsen af den menneskelige bevidsthed i henhold tilloven. 
c. Forvandlingen af den menneskelige enheds former i de 3verdener, og i sidste 
instans afvisningen af formen.
d. Det 4. naturriges radioaktivitet. 
Vi kan betragte overhovederne for disse departementsskolersom udviklingsvejens 
vogtere og derfor ansvarlige for denguddommelige pilgrim på de sidste stadier af 
hans evolution.
De begynder at arbejde med mennesker fra det øjeblik, dissesætter deres fod på 
prøvevejen, og de fortsætter med deresarbejde, indtil 7. indvielse er taget.

Derfor hører de mestre, som tager elever, til blandt dem,
mens de mestre, der ikke beskæftiger sig med individer ogderes udvikling, ikke 
gør det. [side 1075]

Det er ikke muligt at give en udtømmende beskrivelse afskolerne og den 
undervisning, de giver på de forskellige planeter. 
Alt, hvad vi kan gøre, er at fremsætte en okkult sætning,
som vil give den intuitive studerende det nødvendige vink. 

Planetariske skoler 

URANUS – 
Magiskolen af 10. orden. Somme tider kaldesden »planeten med den violette 
kraft«, og denskandidater bruger den kosmisk æteriske pranaskraft. 

JORDEN – 
Den magnetiske respons' skole. Dens elever 
kaldes også »de pinefulde bestræbelsers kandidater
« eller »de, der bedømmer de polæremodsætninger«.

Et andet vink i forbindelse med ovenstående 
to navne er, at dens kandidater siges at bliveeksamineret på astralplanets 3. 
underplan. 

 
 
 





VULCAN – 
Skolen for ildsten. Der er en ejendommelig forbindelse 
mellem de menneskeenheder, som 
kommer igennem dens haller, og mineralriget.
Med esoterisk sprogbrug kaldes menneskeenhederne 
i jordsystemet for »de levende sten«. PåVulcan kaldes de »ildsten«. 

JUPITER – 
De velgørende magikeres skole. Somme tiderkaldes denne planet med skolernes 
terminologifor »de firdobbelte kraftenheders universitet«, 
for dens medlemmer bruger 4 slags kraft i detkonstruktive magiske arbejde. En 
anden betegnelse 
for dens haller er »overflodens palads«,
for dens kandidater arbejder med forsyningsloven 
og kaldes ofte »sædemændene«. 

MERKUR – 
Eleverne i denne planetariske skole hedder
»aspirationens sønner« eller »det gule livspunkter«. De har en nær forbindelse 
med voresjordsystem, og det henviser den gamle kommentar 
til med ordene: [side 1076] 

»Den gyldne flammes punkter blander sig ogsmelter sammen med den firbladede, 
lysegrønne 
plante og ændrer dens farve til efterårsgul.
Gennem denne nye og stimulerende impuls bliver 
den firbladede plante til planten med syvblade og tre hvide blomster.« 

VENUS – 
Skolen med 5 svære klasser. Dette planetsystemer også nært forbundet med vores, 
men detsplanetariske logos tilhører, i kosmisk henseende, 
en mere fremskreden gruppe studerendeend vores planetlogos. De fleste af dets 
hierarkiske 
lærere kommer fra det 5. kosmiske planog udgør en speciel gruppe manasadevaer af 
enmeget høj rang. I vores hierarkis arkiver er de 

 
 
 





afbildet med en ildtrefork i hånden, og ovenover treforken er der 5 grønne 
smaragder. 

MARS – 
Krigerskolen, eller klasserne som er åbne forsoldater. 4 af disse planetariske 
skoler er ansvarlige 
for den energi, der strømmer gennemde mest fremtrædende eksponenter for de 4 
kaster, 
og ikke kun i Indien, men i alle dele af verden. 
Dens lærere omtales som »den røde ilds 
kandidater« og afbildes ofte iklædt røde kapperog med ibenholtstave i hænderne. 
De arbejderunder det 1. logoiske aspekt og uddanner dem,
der er beskæftiget med nedbrydning. 

NEPTUN – 
Denne skole vedrører udviklingen og opfostringen 
af begærelementet, og dens kandidater kaldes 
»Vishnus sønner«. Deres symbol er en kappe, 
hvor der over hjertet er afbildet et skib forfulde sejl. Betydningen er åbenbar 
for dem, derhar øjne at se med. 

Det er ikke tilladt at omtale de andre planetariske skoler, ogdet lønner sig 
heller ikke. Men den, der studerer meditationog er på linje med sit ego og i 
berøring med sin egoiske gruppe, 
kan selv skaffe sig yderligere oplysninger. [side 1077]

Den undervisning, som gives i visdommen hal i voresjordsystem, er beskrevet i 
mange okkulte bøger, inklusiveIndvielse, menneskelig og solar, og behøver ikke 
uddybes 
her. 

Dermed har vi behandlet nogle aspekter af tiltrækningsloven. 
Området er på ingen måde færdigbehandlet, men der ergivet tilstrækkeligt til at 
vise dets omfang og betydning. Somafslutning må det siges, at set under en 
bestemt synsvinkeludgør karmaloven en sammenfatning af denne tiltrækningslov, 
for den styrer alle formers forhold til det, der bruger for-
men, og alle livs forhold til hinanden.

De, der studerer tiltrækningsloven, skal være opmærksom-

 
 
 





me på visse ting, som de omhyggeligt må overveje og søge atforstå i forbindelse 
med deres undersøgelser.

For det første må de huske, at alle disse underordnede love 
i virkeligheden blot er manifestationen af den ene lov. De erkun betegnelser, 
der bruges til at udtrykke én stor manifestationsmåde. 


For det andet må de forstå, at al energi, som kommer tiludtryk i solsystemet, 
når alt kommer til alt, er energien fraLogos' fysiske permanente atom, der har 
sin kerne på det kosmisk 
fysiske plans atomare underplan. Dette fysiske permanente 
atom har (som det er tilfældet med den inkarnerendejivas tilsvarende atom) sin 
plads i det logoiske kausallegemepå dets eget plan, og er derfor præget af hele 
den kosmiske 
egoiske lotus' kraft, eller den kosmiske kærligheds tiltrækningsevne. 
Denne kraft formidles til solsystemet på to måder:
Gennem Solen der okkult set er det fysiske permanente atomog derfor tiltrækker 
og holder alting samlet inden for sin indflydelsessfære 
og dermed skaber Logos' fysiske legeme. Gennem 
planerne som svarer til de 7 spirillaer i det fysiske permanente 
atom hos et menneske. Der er altså to typer tiltrækningskraft: 
den ene primær og grundlæggende, den andenmere differentieret og sekundær. Disse 
energistrømme kaldes, 
efter deres virkninger, love med menneskets terminologi,
fordi deres resultater er uforanderlige og uimodståelige, ogderes virkninger 
altid er de samme og kun varierer i henholdtil den form, som er genstand for 
energiimpulsen. [side 1078]

For det tredje må den studerende huske, at de 7 planer,
eller de 7 spirillaer i Logos' fysiske permanente atom, ikke erlige belivede af 
tiltrækningskraften fra den logoiske lotus viaSolens hjerte. 5 af dem er mere 
»levende« end de 2 andre.
Disse 5 omfatter ikke den højeste og den laveste. Her må ordene 
»Solens hjerte« opfattes sådan, at de ikke kun refererertil et sted i 
sollegemets indre, men også til solkuglens natur.
Denne solkugle minder meget om det atom, der er afbildet iBabbitts bog og senere 
i Occult Chemistry af fru Besant (dia-

 
 
 





gram XI). Solen er hjerteformet og har (set under en kosmisksynsvinkel) en 
fordybning ved det, vi kan kalde dens nordpol.
Denne dannes af den logoiske energis anslag mod solsubstansen. 


Den energi, som rammer solkuglen og derfra sendes ud tilalle dele af systemet, 
udgår fra 3 kosmiske centre og er derfortredobbelt i denne cyklus: 

a. Fra den syvfoldige Store Bjørn.
b. Fra solen Sirius. 
c. Fra Plejaderne. 
Man må huske, at der er 7 mulige kosmiske strømme til rådighed 
for os i vores solsystem, og heraf er 3 primære. Disse3 varierer i løbet af 
umådelige og uoverskuelige cykler.

De studerende vil måske finde det nyttigt at huske at: 

a. Økonomiloven viser sig som en drift. 
b. Tiltrækningsloven som et træk. 
c. Synteseloven som en tendens til at samle i et center, ellersammensmelte. 
De energier, der strømmer fra den egoiske lotus gennem Solenog i realiteten er 
»logoisk sjælsenergi«, tiltrækker det, som haren beslægtet vibration. Det lyder 
måske som en banalitet, menhar i virkeligheden dyb betydning for den studerende, 
for detforklarer alle fænomener i systemet. Strømmene følger forskellige 
retninger, og med kendskabet til okkult retning kom


[side 1079] 

 
 
 





Diagram XI
Atomet 



Et atoms generelle form med spiralerne og de første spirillaer, samt ind- og 
udstrømmende 
ætere der er vist med prikker som går gennem disse spirillaer. De næste 
spirillaer med deres endnu finere ætere er ikke vist. - Edwin D. Babbitt: 
Principles 
of Light and Color (s. 7 i redigeret og kommenteret udgave fra 1967, o.a.) 

 
 
 





[side 1080] 

mer kendskabet til de forskellige hierarkier af væsener og forståelsen 
af de esoteriske symbolers hemmelighed. 

Hovedenergien kommer ind i solkuglens fordybning for-
oven, strømmer gennem hele afgrænsningen og deler den i to 
halvdele. 

Med denne strøm følger den gruppe aktive liv, vi kalder 
»karmas herrer«. De styrer tiltrækningskræfterne og fordeler 
dem jævnt. De kommer ind, bevæger sig ind til kuglens centrum 
og anbringer og rejser dér (hvis jeg må udtrykke det sådan) 
»den guddommelige retfærdigheds hellige tempel«. Herfra 
sender de de 4 maharajaer ud til cirklens 4 verdenshjørner 
som deres repræsentanter. Sådan bliver det ligearmede kors 
dannet – og alle hjulene sat i bevægelse. Men denne proces er 
betinget af et tidligere systems karmiske frø, og Logos bruger 
kun den substans og manifesterer kun de liv, der har etableret 
en gensidig tiltrækning. 

Disse 5 strømme af levende energi (den ene og de 4) er 
grundlaget for alle tings fremadgående bevægelse, og esoterisk 
kaldes de somme tider »livene, der bevæger sig fremad«. 
De legemliggør Logos' vilje, og det er den tone, de udsender, 
og den tiltrækningskraft, de udøver, som bringer nogle grupper 
af væsener, hvis bevægelsesmåde er spiralformet og ikke 
fremadrettet, i kontakt med solkuglen. 

Der er 7 af disse grupper, og de manifesterer sig gennem 
det, der for dem er en stor indvielsesport. I nogle af de okkulte 
bøger kaldes disse 7 grupper for »de 7 kosmiske indviede, 
som er kommet ind i hjertet og bliver dér, indtil prøven er bestået
«. Det er de 7 hierarkier af væsener, de 7 dhyan chohaner. 
De manifesterer sig i en spiralformet bane, der skærer det 
firfoldige kors og møder den korsformede energistrøm bestemte 
steder. De steder, hvor kærlighedsenergiens strømme 

 
 
 





krydser viljesenergiens og den karmiske energis strømme, 
hedder okkult »huler med et dobbelt lys«, og når en reinkarnerende 
eller befriet jiva kommer ind i en af disse huler på 
sin pilgrimsfærd, tager den en indvielse og fortsætter på en 
højere vinding af spiralen. 

En anden energistrøm følger en anden rute, som er lidt 
sværere at beskrive. Denne gruppe aktive liv kommer ind i 
[side 1081] den hjerteformede fordybning, fortsætter rundt på 
overfladen af afgrænsningen til den nederste del af solkuglen 
og stiger derefter op, og bevæger sig altså imod den nedadgående 
strøm. Denne kraftstrøm kaldes i mangel af en bedre betegnelse 
»månekraft«. Den udgør plandevaernes eller rajaherrernes 
legeme og styres af økonomiloven. 

Alle disse energistrømme danner geometriske mønstre af 
stor skønhed for den indviede seers øje. Vi har linjer på kryds 
og tværs, de 7 kraftlinjer som udgør planerne, og de 7 spirallinjer 
der tilsammen danner systemiske længde- og breddegrader, 
og deres samspil og vekselvirkning frembringer en 
helhed af en vidunderlig skønhed og form. Når disse visualiseres 
i farve og ses i deres sande stråleglans, går det op for 
én, at vores sollogos' udviklingstrin er meget højt, for den logoiske 
sjæls skønhed kommer til udtryk i det, der ses. 

II. TILTRÆKNINGSLOVENS VIRKNINGER 
Tiltrækningsloven har visse virkninger, som vi kan have gavn 
af at omtale her, hvis vi husker, at vi kun kan beskæftige os 
med nogle få virkninger ud af mange mulige. 

 
 
 





1. Associering. 
Den første virkning kan kaldes associering. I henhold til den-
ne lov kan de karmiske herrer associere de liv (menneskelige, 
undermenneskelige og overmenneskelige), der før har været 
forbundet med hinanden, og derfor har noget at afvikle. De 7 
himmelske mennesker er f.eks. nogle få ud af den store skare 
forbundne liv, som har valgt at inkarnere i denne kalpa med 
henblik på gensidig hjælp og korrigering. De er faktisk bestemt 
til at arbejde sammen, men har ikke desto mindre på 
andre kosmiske planer kontakter, vi ikke kender. 

Som følge af denne tiltrækningskraft involveres de forskellige 
naturrigers besjælende væsener i en gensidig udveksling 
og driver på den måde alle manifestationslegemernes liv til 
en lignende aktivitet, om end i mindre målestok. Disse tiltrækningslinjer 
er et mysterium, og alt, hvad det er muligt at 
sige, [side 1082] er, at der er et karmisk bånd mellem det 2. 
riges eller planterigets herre og det 5. riges herre, og en nær 
energiforbindelse mellem mineralrigets og menneskerigets her-
re. Men disse punkter gælder kun vores eget planetsystem. 
Månekædens herre og det nuværende dyreriges herre er »blodbrødre
«, og mysteriet om den nuværende dyrekarma, slagtningen 
af dyreformer, de vilde dyrs terror og vivisektorers 
arbejde, skjuler sig i deres indbyrdes forbindelse og den esoteriske 
indblanding fra »menneskenes menneske« (personificeringen 
af menneskeslægten). 

Det er også på grund af denne lov, at mennesker finder »vejen
« og overgår fra det menneskelige bevidsthedsstadium til 
det guddommelige, men det er der ingen grund til at uddybe 
her. 

 
 
 





2. Formbygning. 
Den anden virkning er formbygning. Det emne vil vi ikke 
gøre meget ud af, fordi alt, hvad det på nuværende tidspunkt 
er muligt at sige, allerede er givet i denne afhandling og andre 
arbejder af lignende art. Det er altid det midterste eller 2. 
aspekt, som er ansvarligt for bygningen af en form omkring 
en central kerne. De studerende vil finde det nyttigt at tænke 
og meditere over det efterfølgende skema, der omhandler 
energistrømme og deres objektivering gennem indbyrdes 
samspil (Skema VII). 

Efterhånden som tiden går, vil videnskaben blive opmærksom 
på den grundlæggende karakter og fundamentale nøjagtighed 
af det princip, at enhver form kan deles i sine 3 aspekter 
og betragtes som et væsen, der oplades af 3 typer kraft fra 
forskellige kilder uden for den pågældende form. Man kan 
også sige, at formen på den ene eller den anden måde, i sine 
forskellige dele, udtrykker kraft eller energi, som stammer fra 
manifestationens 3 kræfter: Brahma, Vishnu og Shiva. Når 
det sker, og forudsætningerne accepteres, vil hele synet på 
liv, natur, medicin, videnskab og metoder til opbygning og 
nedbrydning blive ændret. Alle ting vil blive opfattet som 
trefoldige i deres inderste væsen, mennesker vil blive betragtet 
som [side 1083] 

 
 
 





Skema VII 

ENERGIER 

SOLLOGOS 

Kilde Brændpunkt Medium Energitype Ildform 

1. 
2. 
3. 
Kausallegeme 
Kausallegeme 
Fysisk kerne 
Juvel 
Lotus, 2-bladet 
Permanent atom 
Central åndelig sol 
Solens hjerte 
Fysisk sol 
Kosmisk vilje 
Kosmisk kærlighed 
Kosmisk aktivitet 
Elektrisk ild, positiv 
Solild, harmoni, balance 
Ild ved friktion, negativ 
PLANETLOGOS 
1. 
2. 
3. 
Planetarisk 
kausallegeme 
Planetarisk 
kausallegeme 
Fysisk kerne 
Juvel 
Lotus 
Permanent atom 
Himmelsk menneske 
på eget plan 
Egoiske grupper 
Fysisk planet 
Systemisk vilje 
Systemisk kærlighed 
Systemisk aktivitet 
Elektrisk ild, positiv 
Solild, harmoni, balance 
Ild ved friktion, negativ 
MENNESKE 
1. 
2. 
3. 
Menneskeligt 
kausallegeme 
Menneskeligt 
kausallegeme 
Plan-kerne 
Juvel 
Lotus 
Permanent atom 
Monade, ånd 
Solengel 
Måneengle 
Atma-buddhi 
Manasisk ego 
Lavere trefoldigt 
menneske 
Elektrisk ild, positiv 
kraft 
Solild, afbalancerende 
kraft 
Ild ved friktion, 
negativ kraft 
PLANER 
1. Plan, rajaherre Et deva-hierarki Atomart underplan Fohatisk energi Central 
ild, igangsættende 
2. 
3. 
Plandevaer 
Elementaler 
Centre 
Elementalessens 
Prana 
Molekylært stof 
Solenergi 
Månekraft 
Formbyggende ild 
Moderens varme 
ATOMER 
1. Atom Kerne Plandeva Positiv Elektrisk ild 
2. Atomar formenhed 
Kugle Plandevaer Afbalancerende Solild 
3. Elektroner Kerner Elementaler Negative Ild ved friktion 

 
 
 





[side 1084] 

en kombination af energienheder, og arbejdet med ting ogmennesker ud fra 
formaspektet vil blive revolutioneret. 

I skemaet er der givet megen information om formbygningsaspekterne 
af energi og tiltrækningsloven, som denkommer til udtryk i de forskellige 
gruppers funktion, de grupper 
der udgør røstens hærskare. Det er denne hærskare, somer ansvarlig for 
tiltrækningen og samlingen af det stof, de frieånder skal bruge til bygningen af 
deres manifestationslegemer. 
Den vibration, der sættes i gang af lyden, som er udtrykfor synteseloven, 
efterfølges af stemmen eller ordet, og nårdette ord bevæger sig udad fra centret 
til omkredsen (for okkult 
set »udtales ordet fra hjertet«) bliver det til: 

a. Et udtryk.
b. Flere udtryk.
c. Sætninger.
d. Tale. 
e. Naturens utallige lyde. 
Hver af disse betegnelser kan opfattes som udtryk for tiltrækningsenergi, 
og denne tiltrækningsenergi er igen udtryk for etlevende væsen af en eller anden 
art. 

»Gud taler og former skabes.« Skemaet skulle danne basisfor et selvstændigt 
studium ad disse baner og er et af de mestgrundlæggende, der er givet i denne 
Afhandling. 

3. Formens tilpasning til liv. 
Det er den proces, hvormed der hele tiden frembringes former,
som er velegnede udtryk for den iboende bevidsthed, hvilketer det, vi kalder 
»moder naturs« primære formål. Det opfylderhun ved hjælp af tiltrækningsloven, 
som vi beskæftiger osmed her. Denne lov styrer altså to aspekter af udviklingen: 
detder vedrører sjæls-eller bevidsthedsaspektet, og det som harrelation til 
ånden på sit eget plan. Den er årsag til den fortløbende 
cyklus, der består i, at levende væsener inkarnerer vedat tage form, bruge form 
og afkaste form. Her skal denstuderende huske, at der er 7 af de væsener, eller 
dhyan choha-

 
 
 





ner, som er [side 1085] den tiltrækkende kraft i manifestationen, 
og at der derfor er 7 varianter af de redskaber, som udgør 
deres legemer, alt efter livets herrers specielle natur.

Den eneste måde, hvorpå man kan få en forståelse af disseplanetariske logois 
grundlæggende natur, er ved at betragteden energi, som udgår fra dem, og det er 
det, den sandeastrologi i sidste instans vil gøre. Men tiden er endnu ikkeinde. 
Den vil komme, når videnskaben for alvor beskæftigersig med menneskelig 
magnetisme, forskellene på de 7 mennesketyper, 
og egoets natur. Da vil man afsløre den planetariske 
magnetismes og en planetarisk sjæls natur, som den kommer 
til udtryk i karakteren af de mennesker, der reagerer påog er eksponenter for en 
bestemt planetarisk stråle. Mysterietforøges af det faktum, at der ikke alene er 
manifesteret noglelogoiske egenskaber, som ikke er omfattet af betegnelsen 
»hellig
«, men at mange andre aspekter af det, vi kan kalde »sekundære 
ildcentre«, gør sig aktivt gældende. Der er en overensstemmelse 
med det i det faktum, at mennesket har energicentre, 
som ikke er rent æteriske, men produktet af vekselvirkningen 
mellem de æteriske centre og visse former for negativenergi af den laveste art. 
Et eksempel på det er hjertet. Der erhjertecentret, et af de primære centre på 
æteriske planer, mender er også det fysiske hjerte, som i lige så høj grad er 
enenergidynamo. Der er de lavere forplantningsorganer, somligeledes er en 
refleksvirkning, og de har en energi, der erresultatet af de højere vibrationer, 
men samtidig har helt sinegen karakter. Og vi finder noget tilsvarende i 
Solsystemet.
Der er mange mindre planeter, som har deres egen energi eller 
tiltrækningskraft, og som der, set fra systemets synspunkt,
må tages hensyn til, hvis man vurderer den tiltrækning, somfrembringer formerne 
på en planet.

Som vi ved fra studiet af Den hemmelige lære, er nogle afde planetariske logoi 
rene og lidenskabsløse, mens andre stadig 
er præget af begær og lidenskab.28 Denne egenskab tiltrækker 
ifølge sagens natur det, som de har brug for til at udtrykke 
[side 1086] deres liv i et planetsystem, og bestemmerkarakteren af de egoiske 
grupper der (for dem) er kraftudvik


28 H.L. 1, 229 & 2, 118-119 & 3, 216. 

 
 
 





lende centre. Heraf kommer jordiske menneskers natur. Allemennesker styres først 
og fremmest af nogle planetariske tiltrækninger, 
impulser eller indflydelser, som vi vil opregne iden rækkefølge, der svarer til 
deres betydning:

Først er der tiltrækningen fra vores Planetlogos' liv. Det er 
naturligvis den stærkeste kraft, og den er en af de grundlæggende 
faktorer, som har bestemt den linje, menneskeformenhar fulgt på denne planet. 
Der er mennesker, eller eksponenter 
for selvbevidsthed på andre planeter, men de former, debruger, er ikke de samme 
som vores.

Så er der tiltrækningen fra den planetariske logos, der ervores logos' 
komplementære liv. Det er en planetlogos, somreagerer på en vibration, der er i 
samklang med vores logos' 
vibration, men som sammen med ham danner, hvad der kan 
kaldes »tertsen« eller »dominanten«, alt efter omstændighederne. 
Det er ikke muligt at afsløre, om blandingen af tonernevil betyde, at vores 
planetsystem absorberer det, der udtrykker 
et andet systems tone, eller omvendt. Det betyder, at deret eller andet sted i 
solsystemet findes et planetsystem af eneller anden art (ikke nødvendigvis et af 
de 7 eller 10), somhar et samspil med vores og derfor uundgåeligt påvirker 
deegoiske grupper. Vi skal også lægge mærke til det faktum, atde egoiske grupper 
– i forbindelse med et himmelsk menneskes 
ydre udtryk – er energicentre og i sidste instans gør detsfaste fysiske krop til 
en fuldbyrdet kendsgerning.

Endelig er der tiltrækningen fra det planetsystem, der esoterisk 
betragtes som vores polære modsætning. (Hvad dersiges her, vedrører også de 
andre planetsystemer, for lovengælder i hele solsystemet).

Det er altså klart, at den virkelige og esoteriske astrologivil beskæftige sig 
med 4 slags kraft, når den skal forklarekarakteren af de energier, som påvirker 
et menneske: [side 
1087] 

1. Solsystemets kraft
2. Planetlogos' kraft som den strømmer gennem kæderne,
kloderne og runderne i sin syvfoldige differentiering.
3. Kraften fra Jordens komplementære planet.
4. Tiltrækningskraften fra Jordens polære modsætning. 
 
 
 





Dette kræver informationer, som endnu er indhyllet i den dybeste 
mystik, men som vil blive afsløret, efterhånden som densande psykologi bliver 
studeret, og som i sidste instans vilresultere i en 4. grundsætning i Den 
hemmelige lære, så senere 
studerende vil have de 3, som de findes i fortalen til omtalte 
bog, plus den 4.29 Det kan forventes i denne 4. runde, ogden sande astrologi vil 
på et senere tidspunkt åbenbare karakteren 
af denne 4. sætning. Man vil, med hensyn til egoets natur, 
i sidste instans beskæftige sig mere med de planetariskeindflydelser og ikke så 
meget med tegnene i zodiakken.
Dyrekredsens store stjernebilleder vedrører det himmelskemenneske og derfor 
ifølge sagens natur også hvert menneskesmonade. Men hvis man vil finde et 
menneskes stråle, må man 
studere de planetariske indflydelser på den ovennævnte trefoldige 
måde. Mennesket er monaden og udtrykker derfor enlille del af sit omsluttende 
liv, men i dette solsystem er det ialt væsentligt egoet.

Astrologer burde studere planetsystemerne i lyset af dehimmelske mennesker. De 
burde betragte dem som en inkarnation 
af en planetlogos og dermed stræbe efter at lægge denplanetariske logos' 
horoskop. Det er de ikke i stand til at gøre,
men i forsøget kan de lære meget og måske kaste nyt lys på etuhyre vanskeligt 
emne.

I forbindelse med spørgsmålet om formens tilpasning tilvibration, eller 
bygningen af et redskab som vil være et passende 
instrument for ånden, må man huske følgende faktorer:
[side 1088] 

1. At det er det iboende livs kvalitet, der afgør formtypen.
2. At disse kvaliteter er summen af de guddommelige egenskaber, 
det er lykkedes det iboende liv at udvikle.
3. At der – som man kunne formode – findes 7 af disse kvaliteter. 
4. At de også findes i to grupper: de der vedrører de lavereprincipper og derfor 
er 4, og dem der vedrører de højere ogmidterste og derfor er 3. 
29 H.L. 1, 66-69. 

 
 
 





Det gælder alle mennesker, det himmelske menneske og ogsåSollogos, og der er en 
gådefuld analogi mellem manifestationen 
af menneskets 3 højere principper (sådan som de visersig hos den fuldendte 
adept, bodhisattvaen) og Sollogos' 3 
højere principper, som de kommer til udtryk i de 3 primæreaspekter. De udgør 
blot ét princip, der viser sig på 3 måder.
Sådan er det også med den umanifesterede monade (umanifesteret 
set fra det lavere menneskes synspunkt). Denne monade 
kan, på et meget avanceret udviklingstrin som er langt højere 
end adeptens, manifestere sig på 3 måder samtidig: dvs.
vise sig som en mester i de 3 verdener, en bodhisattva på siteget plan, og en 
befriet dhyani buddha. Og alligevel er de 3kun én. De er resultatet af en stor 
åndelig vibration og udføreret tredobbelt arbejde, der (set fra de 3 verdener) 
fremtrædersom 3 forskellige væseners arbejde. De er 3 former for monadiske 
»klædninger«, der bæres af én monade, ligesom et menneske 
bærer sine 3 legemer samtidig og fungerer i dem hverfor sig.30 [side 1089] 

30 De 3 klædninger. »Strømmen er overskredet. Vel sandt, Du har ret til 
Dharmakâya-Klædningen; men Sambhogakâya er større end en Nirvânî,
og endnu større er en Nirmânakâya – Barmhjertighedens Buddha.« – 
Stilhedens Røst, s. 63. 

»De tre Buddhiske Legemer eller Former kaldes: 

I. Nirmânakâya. 
II. Sambhogakâya. 
III. Dharmakâya. 
Den første er den ætheriske Form, som et Menneske vilde antage, naarhan, idet 
han forlod sit fysiske Legeme, vilde vise sig i sit astrale – oghar desuden hele 
en Adepts Kundskab. Bodhisattvaen udvikler det i sig,
efterhaanden som han skrider frem ad Vejen. Naar han har naaet Maaletog givet 
Afkald paa dets Frugter, forbliver han paa Jorden, som enAdept; og naar han dør, 
bliver han, i Stedet for at indtræde i Nirvâna,
tilbage i det herlige Legeme, som han har vævet til sig selv, usynlig forden 
uindviede Menneskeslægt, for at vogte over den og beskytte den.

Sambhogakâya er det samme, men med en yderligere Glans af 'treFuldkommenheder', 
hvoraf den ene er fuldstændig Udslettelse af al jordisk 
Interesse. 

Dharmakâya-Legemet er en fuldkommen Buddhas Legeme, d.v.s.
slet intet Legeme, men et ideelt Aandedrag: Bevidsthed, der er gaaet op 

 
 
 





En af disse 3 kan, hvis han ønsker det, besidde et fysisklegeme, som ikke blot 
er et selvskabt mayavirupa. Det kanhan gøre på én af to måder: enten ved at tage 
et legeme, derfrivilligt er forladt, i besiddelse, sådan som det skete, da 
Kristus 
overtog Jesus' legeme, eller ved en guddommelig overskygning 
af en discipel, sådan som det har været og vil blivetilfældet. Kvaliteten af den 
form, der tages i besiddelse ellerbruges, og karakteren af dens arbejde, 
afhænger af hvilket afde 3 højere aspekter af den igangsættende impuls, der 
manifesterer 
sig. Men uhyre sjældent optræder der et endnu meregådefuldt fænomen, nemlig når 
den overskyggende buddha,
bodhisattva og adept kommer til syne på Jorden og dermeddemonstrerer alle 3 
aspekter – kundskab, kærlighed og vilje –
i manifesteret form. [side 1090]

Det kan virke kompliceret, men er, når alt kommer til alt,
ikke så meget mærkeligere end det fænomen, at monaden (itid, rum og under 
evolutionen) manifesterer sig som triaden,
egoet og personligheden. Denne type tredobbelt avatar vedrører 
en gruppe monader, der var de mest fremskredne ogudviklede ved begyndelsen af 
mahamanvantaraen, og denviser sig kun i en særlig række cykler. Endnu er der 
ikkemange, som er udviklede nok til at udføre dette tredobbeltearbejde. Buddha 
og 9 andre er de eneste, der stadig har forbindelse 
med vores klode på den specielle måde. Nogle få ersom Kristus og har evnen til 
at foretage en dobbelt tilsynekomst. 
Den type monade findes kun på 2., 4. og 6. stråle.

Den studerende må altså huske, at formens natur afhængeraf det inkarnerende livs 
kvalitet, og han må også huske forskellene 
på de hierarkiske grupper. For livene i disse grupper 

i den Universelle Bevidsthed eller Sjæl, ganske blottet for enhver Attribut. 
Een Gang en Dharmakâya, lader en Adept eller Buddha bag sigenhver mulig 
Forbindelse med eller Tanke om denne Jord. For at blive iStand til at hjælpe 
Menneskeheden giver en Adept, som har vundet Ret-
ten til Nirvana, saaledes, i mystisk Sprogbrug, 'Afkald paa Dharmakâya-
Legemet', beholder af Sambhogakâya kun den store og fuldkomneKundskab, og bliver 
tilbage i sit Nirmanakâya. Den Esoteriske Skolelærer, at Gautama Buddha tillige 
med adskillige af sine Arhater er ensaadan Nirmânakâya, og, paa Grund af hans 
store Forsagelse og Offerfor Menneskeslægtens Skyld, kendes der Ingen højere end 
ham.« – Stilhedens 
Røst, note 126, s. 124-125. 

 
 
 





har forskellig karakter, og de former, de manifesterer sig gennem, 
er lige så forskellige. Derfor må vi skelne mellem: 

1. De involutionære grupper.
2. De evolutionære grupper.
3. De 7 grupper liv, vi kalder månefædrene: 
a. 3 ulegemlige som er elementalrigerne.
b. 4. legemlige der er de 4 rigers former på den opadgående 
bue. 
4. De 7 hierarkier af liv. 
5. De 7 grupper solengle. 
Der må ikke herske nogen forvirring med hensyn til forskellen 
på hierarkierne af væsener og de 7 stråler, for selvom derer en nær forbindelse, 
er der ingen lighed. »Strålerne« er blotvisse livs oprindelige form, liv der 
bærer alle formers kim »ideres hjerte«. Hierarkierne er de mange grupper liv, 
som be-
finder sig på de forskellige vækst- og udviklingstrin, og som[side 1091] vil 
bruge formerne.31 Strålerne er redskaber ogderfor negative modtagere. 
Hierarkierne er redskabernes brugere, 
og det er disse livs natur og deres vibrations kvalitet,
der i henhold til den store tiltrækningslov skaffer dem de fornødne 
former. Det er to primært forskellige aspekter, liv og 

31 De 12 skabende hierarkier. De studerende bliver ofte forvirrede, når 
de prøver at gøre rede for de 12 i kosmos. En medarbejder sender følgende 
forslag: I Bevidstheden og dens udvikling (af Annie Besant, o.a.)
fortælles det, hvordan de 3, gennem et arrangement af indbyrdes forbindelser, 
bliver til 7 grupper. Disse kan fremstilles som ABC, ACB, BCA, 
BAC, CAB, CBA og en 7., der er en syntese, hvor de 3 er lige. Yderligere 
6 kunne fremstilles som (AB)C, C(AB), A(BC), (BC)A, (CA)B og 
B(AC), hvor de 2 i parentesen er lige, mens den 3. er stærkere eller svagere. 
Disse to grupper med 6 og den gruppe, hvor de 3 er lige, udgørtilsammen 13. 
»Disse 13 kan ordnes i en cirkel med 12 og én i centret.
Den centrale er syntesen og den klasse, hvor de 3 er lige. Den fysiskeparallel 
til dette er zodiakkens 12 tegn med Solen i midten – syntesen afdem alle. Den 
åndelige parallel er de 12 skabende ordener med Logos icentret som en syntese af 
dem alle«. Dette arrangement er helt legitimt. 

– The Theosophist, bind XXIX, s. 100. 
 
 
 





form, og tilsammen er de »Guds Søn«, treenighedens 2. person 
i sit formbyggende aspekt. De er bygmestrene og findesogså i 3 grupper med deres 
mindre differentieringer. Men herer det ikke nødvendigt at placere grupperne på 
bestemte planer 
i solsystemet.

Disse hierarkier af væsener, som kommer ind på lysstrålenfra centret, er 
spirerne til alt, hvad der senere findes, og det erførst, når de begynder at 
manifestere sig, og de former, deskal bebo, gradvis bliver udviklet, at det er 
nødvendigt at taleom planer. Planerne er for nogle af disse hierarkier, hvad 
monadens 
hylstre er for den. De er slør for det iboende liv, de erudtryksmidler og 
eksponenter for en specialiseret kraft ellerenergi. En stråles kvalitet afhænger 
af karakteren af det hierarki 
af væsener, der bruger den som udtryksmiddel. Disse 7hierarkier tilsløres af 
strålerne, men de findes bag strålerne,
for tilsammen er de det besjælende liv i alle solsystemets planetsystemer. 
Samtidig er de hele det interplanetariske rumsliv og de væsener, der udtrykker 
sig gennem småplaneterne 
og [side 1092] alle former for uafhængigt liv, som er mindreend en planet. Lad 
mig ganske kort give nogle vink om dissehierarkier, vink som kan kaste lys på 
det, der findes om dem iDen hemmelige lære. 

Det, der siges her, er ikke i sig selv nyt, men en syntese afdet, som allerede 
er kendt, og det gives i form af kortfattedemeddelelser. 

Hvert af disse 7 hierarkier af væsener, som er bygmestreneeller 
tiltrækningskræfterne, er (i deres forskellige grader) formidlende 
mellemled. De legemliggør alle en af krafttypernefra de 7 konstellationer, og 
derfor er deres formidlende arbejde 
dobbelt: 

1. De er mellemled mellem ånd og stof.
2. De formidler kraft fra kilder uden for solsystemet til former 
inden i systemet. 
Hver gruppe er også syvfoldig i sin natur, og Brahmas 49 ildformer 
er den laveste manifestation af deres ildnatur. Desuden 
kan hver gruppe betragtes som »falden« i kosmisk henseende, 
fordi den er involveret i byggeprocessen eller beborformer af en eller anden 
tæthedsgrad. 

 
 
 





Hierarki I. Det 1. store hierarki udgår fra den centrale åndelige 
sols hjerte.32 Det er selve Guds Søn, den førstefødte i 
kosmisk forstand, ligesom Kristus var den »ældste i en storfamilie af brødre« og 
den »menneskelige plantes førsteblomst«. Symbolet på dette hierarki er den 
gyldne lotus medsine 12 kronblade sammenfoldet. 

Man skal huske, at dette hierarki i virkeligheden er det 6.,
fordi 5 hierarkier er gået videre, idet de er produktet af et tidligere 
system, hvor intelligens eller manas var målet. De 5befriede hierarkier udgør 
tilsammen manas. Samtidig får vifortalt, at det 5. hierarki er ved at opnå 
endelig befrielse, ellertage sin 4. indvielse, og det er det, der er årsag til 
bestemtefænomener på vores planet, fænomener som er skyld i, at planeten 
[side 1093] kaldes »lidelsens stjerne«. Der er en karmisk 
forbindelse mellem det forrige systems dyrerige og 5.
skabende hierarki, og den viser sig hos mennesket som nødvendigheden 
af, at den fysiske dyrenatur korsfæstes, og isærpå det seksuelle område. Vi må 
huske, at hierarkierne arbejder 
i henhold til tiltrækningsloven, der er bygmestrenes lov.

Dette 1. (6.) hierarkis energitype er det 1. aspekt af den 6.
type kosmisk elektricitet, og derfor har det en særlig magtover den laveste ild, 
eller »ild ved friktion«, som den kommer 
til udtryk på det 6. plan. Disse liv kaldes »begærets brændende 
sønner«, og det var dem, der var nødvendighedens sønner.
I den gamle kommentar siges det om dem: 

»De brændte efter at vide. De kastede sig ned i sfærer


ne. De er Faderens længsel efter Moderen. Derfor lider,

brænder og længes de, mens de er i sansningens sjette

sfære.« 

Hierarki II. Det 2. hierarki er nært forbundet med Store 
Bjørn. Vi får fortalt, at de kom ind gennem det hellige hjertes

2. kammer, og at de (som der står i Den hemmelige lære) ermonadernes prototyper. 
De er kilden til det monadiske liv,
men ikke monaderne selv, for de er langt højere.
Dette hierarki, som egentlig er det 7., repræsenterer i vores 

32 H.L. 1, 249-264. S.D. III, 565-566. 

 
 
 





system de liv, som i det 1. solsystem forblev på deres egetplan, fordi de var 
for syndefri og hellige til at inkarnere i denmeget materielle og intellektuelle 
evolution. Selv i dette system 
vil de kun kunne påvirke de inkarnerende jivaer og bibringe 
dem evnen til at forstå karakteren af gruppebevidsthed, 
de 7 himmelske menneskers kvalitet, men ikke selv være 
i stand til at udtrykke sig helt. Dette mysterium kan de studerende 
delvis afklare, hvis de er opmærksomme på, at voressolsystem med sine 7 planer 
kun repræsenterer Logos' fysiskelegeme, og at dette fysiske legeme er en 
begrænsning af udtrykket 
for hans trefoldige natur. Vi kan sige, at det 1. (6.)
hierarki prøver at udtrykke Sollogos' mentale vibration, og 
det 2. hans emotionelle eller kosmisk astrale natur. [side 
1094]

Dette 2. (7.) hierarkis krafttype er det 2. aspekt af den 7.
type kraft, ud af de mange. Man kan få en forestilling om Sol-
logos' relative udviklingstrin ved at studere de forskelligeaspekter af kraft, 
han udtrykker i denne inkarnation. Det erden energi, som driver monaderne til 
fysisk inkarnation, forden gør sig gældende på det 7. plan. De energier, der er 
aktive, 
er dem, som Logos har udviklet, og som er gevinsten ved 
tidligere inkarnationer. Derfor er der ifølge sagens natur huller, 
og visse krafttyper mangler, fordi han kosmisk set stadighar meget at vinde.

Det er energien fra dette hierarki (hvis tal er 2 og 6), derresulterer i 
manifestationen af den guddommelige hermafrodit 
og de 7 kraftcentre, som er de 7 åndelige energier.

Hierarki III. Det 3. skabende hierarki (eller det 8.) er særlig 
interessant. Dets væsener kaldes »triaderne«, for de harmulighed for en 
tredobbelt evolution: mental, fysisk og åndelig. 
Set fra ét synspunkt er disse livstriader ifølge deres naturblomsten af det 
forrige system, hvor de var de 3 personer. Setfra et andet synspunkt er de, når 
de opfattes som »blomsten afde forrige 8«, de ottefoldige punkter, der venter på 
en lejlighed 
til at lyse op. Dette hierarki er devaer, som er parate til attjene ved at give 
et andet hierarki nogle egenskaber, detmangler. De skænker udødelighed, mens de 
selv »holder siguden for inkarnation«. De er offerets og kærlighedens herrer,
men de kan ikke forlade Logos' æterlegeme og bevæge sigover i det faste fysiske 
redskab. 

 
 
 





Dette 3. hierarkis krafttype er det 3. aspekt af elektriskkraft eller den 1. 
type kosmisk energi. De står for denne energitypes 
tilbagevendende cyklus, symboliseret af tallet 8.
Formlerne for disse elektriske energier er for komplicerede tilat blive givet 
her, men den studerende skal huske, at dissehierarkier udtrykker: 

1. Syvfoldig kosmisk energi.
2. Kosmisk prana.
3. Solenergi, dvs. elektrisk ild, solild og ild ved friktion. 
[side 1095] 

Hvert hierarki manifesterer en tredobbelt energi eller etaspekt af hvert af de 
ovenstående punkter, og det kræver ennifoldig differentiering, for de to første 
er tredobbelte ligesomdet tredje. Det er, når en enhed af det 4. hierarki, de 
menneskelige 
monader, afviser disse triadiske liv, at et menneske isidste instans ender i den 
8. sfære. Det afslår at blive en Kristus, 
en frelser, og vedbliver at være selvoptaget.

Vi har beskæftiget os med de tre første hierarkier, der siges 
altid at »se ansigtet af dybets hersker« eller være så reneog hellige, at de med 
deres kræfter er i bevidst kontakt medderes kilde. 

Nu vil vi ganske kort betragte to hierarkier, der er nært forbundet 
med os selv, de menneskelige selvbevidste enheder.
Disse to grupper er i virkeligheden tre, idet det 5. hierarki erdobbelt, og det 
er det, som har ført til nogen forvirring og erden okkulte betydning bag det 
skæbnesvangre tal 13. Det erde væsener, der »søger tilfredsstillelse« og 
repræsenterer detandet »syndefald«, betegnelsen for det faktum, at egoet iklæder 
sig en lavere natur. Det 4. og 5. hierarki er det 9. og 10.,
eller de »indviede« og de »fuldendte«. Alle mennesker eller
»uforgængelige jivaer« udvikler sig gennem en fortløbenderække indvielser, enten 
på eget initiativ eller fremkaldt af ydre 
faktorer på vores planet. Det gør de gennem et »ægteskab«
med den næste orden, den 5., og dermed fuldfører de deresudvikling. Det er på 
grund af dette okkulte faktum, at det 4.
hierarki betragtes som maskulint og det 5. som feminint.

Hierarki IV. Det 4. hierarki er den gruppe, hvori menne-

 
 
 





skets højeste aspekt, dets »Fader i himlen«, har sin plads.
Disse liv er ildpunkterne, der må blive til flammer. Det gør deved hjælp af det 
5. hierarki og de 4 væger eller de 2 dobbeltelavere hierarkier. Vi ser altså, at 
for menneskets vedkommende 
er det 4., 5., 6. og 7. hierarki dets selv i inkarnationscyklen. 
De er »offerets herrer« og »kærlighedens herrer«, blomsten 
af atma-buddhi. 

Når vi studerer disse hierarkier, er en af de mest værdifulde 
lektier, vi skal lære, menneskets placering og betydning isystemet. For eksempel 
er det hierarki, som er essensen afåndens ulegemlige liv, og det buddhiske 
princip, den esoteriske 
[side 1096] årsag til åndens og stoffets kosmiske ægteskab, 
baseret på Logos' kærlighed og begær, men hvert hierarki 
udtrykker sig også gennem en bestemt manifestation,
som mennesket med sin begrænsede bevidsthed så opfattersom selve hierarkiet. Det 
er ikke tilfældet, og man må omhyggeligt 
skelne mellem disse hierarkier.

De er latente spirer til kraftcentre og manifesterer sig subjektivt. 
De varmer og beliver grupper af former. De blomstrerop og udtrykker sig gennem 
en form, eller et andet hierarki.
Hierarkierne er indbyrdes forbundne og negative eller positive 
i forhold til hinanden, alt efter omstændighederne.

Som det siges i Den hemmelige lære, er det 4. hierarki de 
inkarnerende jivaers barnekammer,33 fordi det indeholder de 
livskim, der nåede det menneskelige stade i et andet solsystem, 
men ikke var i stand til at fortsætte på grund af denspirende pralaya, som førte 
dem over i en latent tilstand. De-
res tilstand svarer, i kosmisk målestok, til de menneskeligelivskims 
formørkelsestilstand i intervallet mellem to kæder. 
De 3 andre hierarkier, vi har beskæftiget os med (det 1., 2. og3.), er dem, der 
i den logoiske manifestations tidligere kalpaer 
gennemgik og helt hævede sig over menneskestadiet. De erderfor den formløse 
gruppe, mens de resterende er rupagrupperne 
eller dem, der har form.

Det 4. skabende hierarki (eller det 9.) må i dette solsystemaltid betragtes som 
det, der indtager den 3. plads: 

33 H.L. 1, 253. 

 
 
 





For det første treenighedens 3 personer eller liv.
For det andet menneskets prototyper, de 7 ånder.
For det tredje mennesket eller den laveste manifestation af


det selvbevidste åndsaspekt. 

Det skal man være opmærksom på. Det refererer ikke tilformaspektet men kun til 
karakteren af de liv, der udtrykkersig gennem andre liv, som også er 
selvbevidste eller fuldt intelligente. 
Det er ikke alle hierarkier, der er det. [side 1097]

De 4 lavere hierarkier er alle beskæftiget med manifestation 
i de 3 verdener, eller i Sollogos' faste fysiske legeme. Deter dem, som kan 
forlade eller bevæge sig igennem Sollogos' 
æterlegeme og tage former bestående af enten luftformigt,
flydende eller fast stof. De andre kan ikke. De kan ikke deltage 
i fysisk formering.

De studerende må huske, at set fra Logos' synspunkt ersolenglene på mentalplanet 
(det kosmisk fysiske plans 5.
underplan) fysisk inkarneret, og det er det, som det »andetsyndefald« refererer 
til. Det første syndefald refererer til inkarnationen 
i en form af kosmisk æterisk stof, sådan som det 
er tilfældet med de himmelske mennesker, de menneskeligejivaers prototyper. I 
dette sidstnævnte tilfælde kaldes de lege-
mer, der bruges, set fra vores synspunkt, »formløse« og er »vitale 
legemer« belivet af kosmisk prana. I vores eget tilfælde,
og for resten af gruppernes vedkommende, består formerne afde 3 lavere planers 
stof (det Logos ikke betragter som et princip) 
og reagerer derfor stadig på det forrige systems vibration.
Det betyder, at de 4 lavere hierarkier er forbindelsesled mellem 
fortidens og fremtidens liv. De er nutiden. De har ikkeafsluttet deres kontakter 
med det aktive intelligente princip iden foregående kalpa, og må derfor 
fortsætte disse kontakter idenne kalpa. Det vil de arbejde sig ud af i dette 
system. De 4vil blive de 3, og derefter vil de blive de 3 højere arupa 
hierarkier 
i det næste system.

Før vi fortsætter vores betragtning af hierarkierne, er detnødvendigt at gøre 
opmærksom på, at blandt disse hierarkierkaldes nogle af dem »dominerende 
hierarkier«, mens andrekaldes »underordnede hierarkier«. Hermed menes at i dette 
solsystem udtrykker nogle af dem sig mere fuldstændigt endandre, og det medfører 
nødvendigvis at deres vibration er 

 
 
 





mere mærkbar end de underordnede gruppers vibration. Dedominerende grupper er 
den 2., 4. og 5., fordi: [side 1098] 

a. Den 2. er det store udtryk for dualitet, Sønnen der beliver 
Solen. 
b. Den 4. er de menneskelige monaders hierarki, som forbinder 
og skaber syntese. De udtrykker udbyttet af system 1og målet for system 2. 
c. Den 5. eller 10. er nært forbundet med de 5 befriede hierarkier 
og udtryk for deres samlede liv. Derfor kan mansige, at det 5. hierarki 
repræsenterer de 5 befriede grupper,
og det 4. er den repræsentative gruppe i dette system,
mens det 2. (for mennesket eller disse to grupper tilsammen) 
repræsenterer åndsaspektet, Faderen, den ukendte. 
Hierarki V. Som vi ved fra studiet af Den hemmelige lære, 
er det 5. skabende hierarki yderst gådefuldt. Mysteriet ligger idet 5. hierarkis 
forhold til de 5 befriede grupper. Dette for-
hold kan man, i forbindelse med vores planet, der ikke er en 
hellig planet, delvis forstå, hvis man betragter historien omBuddha og hans 
arbejde. Denne historie er der hentydet til i

3. bind af The Secret Doctrine.34 
Det 5. hierarkis forhold til en bestemt konstellation har 
også forbindelse med dette mysterium. Det skjuler sig i Sollogos' 
karma og vedrører hans forhold til en anden sollogos ogsamspillet mellem dem i 
den større mahakalpa. Det er »Dra-
gens sande hemmelighed«, og det var indflydelsen fra Drageneller 
»slangeenergien«, som forårsagede indstrømningen afmanasisk energi eller 
tankeenergi i solsystemet. Og nærtknyttet til disse to kosmiske væseners karma 
var et mindrekosmisk væsens karma, det væsen der er vores planets liv,
den planetariske logos. Det var denne tredobbelte karma, sombragte 
»slangereligionen« og »visdommens slanger eller drager
« ind i den lemuriske tid. Det havde noget med Solens ogplanetens kundalini 
eller slangeild at gøre. Der ligger et vink i 

34 Som angivet under Oversætterens bemærkninger, side 20, er 3. bind 
af H. P. Blavatskys The Secret Doctrine, 3. reviderede udgave (svarendetil 5. 
bind af 4. udgave, Adyarudgaven) endnu ikke udgivet på dansk.
Derfor anføres værket med sin engelske titel, o.a. 

 
 
 





det faktum, at konstellationen Dragen har samme forhold til[side 1099] DEN, der 
er større end vores logos, som rodcentret 
har til et menneske. Den vedrører stimulering, belivelseog dermed koordinering 
af den manifesterende ild.

Der ligger også en nøgle til mysteriet i denne 5. gruppesforhold til de to 
kontaktsøgende poler. Dens væsener er detfemfoldige forbindelsesled, de 
»velgørende forenere«, og demder »fremkalder forsoning«. Esoterisk er denne 
gruppe »racens 
frelsere«, og fra dem udgår det princip som – i forbindelse 
med det højeste aspekt – løfter det lavere aspekt op ihimlen. 

Når man studerer disse mysterier omhyggeligt og herunderde liv, der er de 
største eksponenter for det samlende princip,
bliver det klart, hvor uhyre betydningsfuld deres plads i planetsystemet 
er.

Det er af den grund, at enhederne i det 5. hierarki kaldes
»den brændende kærligheds hjerter«. De frelser gennem kærlighed, 
og er selv nært knyttet til Sollogos' store kærlighedshjerte. 
Derfor bliver disse store forløsende engle, der er menneskenes 
sønner på deres eget sande plan, mentalplanet, afbildet 
som 12-bladede lotuser – hvor denne symbolik forbinder 
dem med »den guddommelige kærligheds søn«, det manifesterede 
solsystem, der siges at være en kosmisk 12-bladetlotus og have et logoisk 
kausallegeme, som ligeledes er af en12-bladet natur. 

Vi har altså en direkte strøm af energi gennem: 

a. Logos' 12-bladede egoiske lotus på det kosmiske mental-
plan.
b. Solsystemets 12-bladede lotus.
c. Den planetariske logos' hjerte, også en 12-bladet lotus.
d. Menneskets 12-bladede egoiske lotus på mentalplanet.
e. Menneskets 12-bladede hjertecenter. 
Hvis man vil formulere det på en anden måde, kan man sige,
at energistrømmen skaber en direkte forbindelse mellem: [side 
1100] 

 
 
 





a. Sollogos, via de 3 store kosmiske centre: 
1. Den centrale åndelige sol.
2. Solens hjerte.
3. Den fysiske sol. 
b. Den planetariske logos' hjertecenter der befinder sig på det
4. kosmisk æteriske plan (det buddhiske plan).
c. Et menneskes egoiske lotus på mentalplanet. Denne lotuser en direkte parallel 
til »Solens hjerte«, mens det monadiske 
punkt er en afspejling af den »centrale åndelige sol« idet menneskelige system.
d. Et menneskes hjertecenter på det fysiske plans æterisketrin. Det svarer til 
den fysiske sol. 
På den måde er det mikroskopiske atom, mennesket, forbundet 
med solsystemets store centrale liv.

Det 5. hierarki formidler også, i henhold til loven, energitil det 5. underplan 
af hvert plan i systemet, blot med det for-
behold, at man i de 3 verdener tæller oppefra og ned, mensman i den 
overmenneskelige evolutions verdener tæller nedefra 
og op. Dette hierarki styrer, som vi ved, de to aspekter afmanas, ét i de 3 
verdener, og et andet der gør sig gældende ide højere sfærer.

Det er nødvendigt at huske, at disse grupper (selv når dekaldes »formløse«) er 
altings sande form, for de befinder sigalle sammen i Sollogos' eller 
Planetlogos' æteriske legeme.
Det er et punkt, der omhyggeligt må understreges. Destuderende har alt for længe 
betragtet formen som den fastefysiske krop, men for okkultisten er den slet ikke 
formen,
men et tæt maya, eller en illusion, mens den sande form erdet vitale legeme. 
Derfor er disse hierarkier summen af devitale liv og substansen eller de dybere 
lag bag alt, hvad derfindes. Vi kan betragte emnet på følgende måde: 

a. De 4 højere grupper er de hierarkier, som udtrykker siggennem de 3 kosmiske 
ætere, den 2., 3. og 4.
b. De 2 laveste grupper er de liv, der fungerer som det involutionære 
stof (organiseret og uorganiseret) i Logos' faste 
 
 
 





[side 1101] fysiske legeme: det luftformige og flydende plansamt den levende 
substans på de 4 højere underplaner af systemets 
faste fysiske plan. 

c. Det 5. hierarki har en interessant position som det »forbindende
« legeme mellem de 4 højere og dem, der findes påde 3 lavere underplaner. Der er 
en vital og betydningsfuldoverensstemmelse mellem de 7 hovedcentre og de 7 
grupperegoer på mentalplanet, og der er en okkult analogi mellem de 
3 hovedcentre (pinealkirtlen, hypofysen og altamajorcentret)
og disse 7 egogruppers udtryk i de 3 verdener. Det er et me-
get vigtigt esoterisk faktum, og alle studerende, som mediterer 
over sammensmeltningens love, må tage denne analogi ibetragtning.
Det er nyttigt at huske hierarkiernes plads i planetsystemetog forstå, at 
omkring alle disse vitale legemer samles gradvisden faste manifestation, vi 
opfatter som det evolutionære stof.
Formerne bygges (fra atomers form til egoets legeme, fra enblomsterform til den 
mægtige planetariske eller solare lotus),
fordi der findes hierarkier, som er livets kim, giver impulsen,
tilvejebringer modellen og gennem deres blotte eksistens giver 
alt, hvad der findes på alle planer, dets raison d'etre. 

Hierarki VI og VII. Dette 6. og 7. hierarki tilvejebringer de3 verdeners 
stofformer. De har vital betydning og spiller enyderst interessant rolle. Set 
fra det logoiske synspunkt betragtes 
de ikke som et princip, men set fra menneskets synspunktgiver de det dets 
laveste principper. De har samme forhold tilLogos, som den faste fysiske krop 
har til mennesket, og alt,
hvad der vedrører menneskets evolution, må (på dette sted)
opfattes som noget, der foregår i Logos' fysiske redskab. Deer beskæftiget med 
udladning af fysisk energi, realiseringenaf alle guddommelige formål i det 
fysiske redskab, og denfysiske organisation af et bestemt stort kosmisk liv.

Det fremgår klart, når vi betragter de to hierarkier, vi beskæftiger 
os med. De er det laveste levn efter det forrige system ogenergien i det stof 
(fast, flydende og luftformigt), som vibrationen 
fra Logos' permanente atom (på adiplanet) tiltrækker tilbygningen af den 
guddommelige form. Af hensyn til overskueligheden 
kan vi tilføje, at det 7. hierarki er det [side 1102] liv 

 
 
 





eller den energi, der findes i hjertet af hvert eneste atom, dvs.
dets positive aspekt, mens det 6. hierarki er livet i alle håndgribelige 
formers æteriske legeme. Dette hierarkis funktion er godtbeskrevet med den gamle 
kommentars ord: 

»Devaerne hører ordet og træder frem. De ofrer sig og

bygger den ønskede form ud af deres egen substans. De

henter liv og stof i deres egen natur, og hengiver sig helt

til den guddommelige impuls.« 

Det er ikke muligt at sige meget mere om disse sidste to hierarkier. 
Der er givet mange oplysninger om dem i den del afdenne Afhandling, som 
beskæftiger sig med stoffets ild. Jegvil blot gøre opmærksom på, at ligesom vi i 
den okkulte lærefortæller, at der er en klar udvikling fra ét rige til riget 
over,
er der en tilsvarende aktivitet for hierarkiernes vedkommende. 
De liv, som udgør et hierarki, overgår i ordnede cykler tilhierarkiet over, 
selvom ordet »over« blot virker vildledende. 
Man må forstå, at det er bevidsthed og indsigt, der overføres,
og at et hierarkis bevidsthed udvides, så den omfatter det næste 
hierarkis bevidsthed. 

Dette kan også udtrykkes med hensyn til energi. Et hierarkis 
negative liv følger denne linje: 

1. Negativ energi.
2. Energi i ligevægt.
3. Positiv energi. 
De positive liv i ét hierarki bliver negative liv, når de kommerover i et andet, 
og det er det, der fører til den generellesammenblanding af idéer, den 
almindelige studerende er offer 
for. Hvis han skal forstå spørgsmålet nøjagtigt, må hanstudere hvert hierarki på 
en trefoldig måde, og også betragtedet i den overgangsfase, hvor det negative 
blander sig ogsmelter sammen med det positive, og det positive bliver ethøjere 
vibrationsstadiums negative pol. Derfor er der 9 bevidsthedstilstande, 
som hvert hierarki må gennemgå, og mankan få en forestilling om deres relative 
betydning ved at be-

 
 
 





tragte det 4. [side 1103] skabende hierarkis 9 indvielser. Men 
mellem disse 9 klare udvidelser, som hvert liv i hvert hierarki 
må gennemgå, er der mindre udvidelser, og det er her hovedproblemet 
ligger for den, der studerer guddommelig psykologi. 
Hele emnet vedrører psyken hos, eller det 2. aspekt af,
hvert liv – overmenneskeligt, menneskeligt eller undermenneskeligt 
– og først når den virkelige psykologi bliver bedre forstået, 
vil emnet få sin sande betydning. Da vil man til en visgrad erkende hvert 
hierarkis 9 bevidsthedsudvidelser og bestemme 
deres relative betydning.

Et studium af spørgsmålet i hvert rige vil endnu ikke føretil fuld afklaring med 
hensyn til menneskerigets og dets princippers 
stofstrukturer, som er de forskellige hierarkiers manifestationer. 
Den sande åbenbaring vil først komme, når følgende 
punkter tages i betragtning: 

1. Menneskets tredobbelte natur. 
2. Forskellen på et redskab og den der bruger redskabet.
3. Forskellen på en stråle, som er udtryk for logoisk energi og 
en positiv udstråling, og et hierarki der er en negativ logoisk 
udstråling, som den positive energi præger, driver tilat udfolde sig og tvinger 
til at forene sine to poler. 
Hele emnet er meget kompliceret og vanskeligt, men det vilikke vare længe, før 
videnskaben begynder at kaste lys på detog erkende det æteriske eller vitale 
legemes natur, plads ogfunktion i forbindelse med mennesket, og dets position 
somden faste fysiske krops sande form og grundlæggende enhed.
Når det sker, og man har indsamlet og registreret oplysningerne, 
forstået forbindelsen mellem dem og draget de fornødne 
slutninger og paralleller, vil hele spørgsmålet om logoiskmanifestation og det 
arbejde, der udføres af livene på de 4højere planer, og dets virkning på Logos' 
faste fysiske plan(vores aktiviteters 3 verdener) få en ny drejning. 
Menneskersforestillinger om begrebet skabelse vil blive revolutioneret,
de betegnelser og udtryk, man bruger nu, vil blive ændret, ogalting vil blive 
udtrykt i relation til formbyggende energi ogde 3 former for elektriske 
fænomener. Denne erkendelse er 

 
 
 





hastigt [side 1104] på vej, men først når vi kommer til generationen 
efter den, som den nuværende tidsalders børn udtrykker, 
vil den vække en sådan genklang, at eksistensen afæteriske elektriske fænomener 
er hævet over enhver tvivl. 
Det vil ske gennem tilsynekomsten af egoer, som er helt bevidste 
på de æteriske trin, og som kan se alt det, der nu er 
genstand for spekulation. De vil – på grund af deres store an-
tal og høje intellektuelle stade – føre hele området ud af kontroversernes 
rige og bevise kendsgerningerne.

Man vil ikke forstå formbygningsarbejdet, før man kenderæterlegemets sande 
funktion. Det er æterlegemet, der tiltrækker 
de liv, som tilhører så lav en orden, at de okkult set er 
uvirksomme. Disse liv, der ikke er omfattet af listen over hierarkier, 
påvirkes af den 6. og 7. gruppe og den energi, somudgår fra dem. De vækkes af 
den uvirksomhed, de har hvileti, og drives til at indtage deres pladser og danne 
alle tingskonkrete redskab. De er den laveste manifestation af det abstrakte. 
De er åndens mest kompakte form. De er det foregående 
systems fejlslagne individer, og deres fejltagelse er (setfra bevidsthedens 
synspunkt) så total, at hele deres responspå det 7. hierarkis positive vibration 
består i at blive tiltrukket. 
Okkult set kan de kun føres på plads, og først ved afslutningen 
af dette solsystem vil de være i stand til at overgå tilog blive det næste 
solsystems 7. hierarki.

Målet for det, der ikke er noget princip, er at blive et vitaltprincip ved at 
lade sig påvirke af energi. Her beskæftiger vios med det gådefulde noget, der er 
blevet kaldt »affaldet efterdet forhenværende«, dvs. den latente energi, som 
repræsenterede 
den laveste vibration i systemet før vores, og som varså tung og træg, at den lå 
under Logos' bevidsthedstærskel. 
Han var ikke opmærksom på den, og opgaven for disse specielle 
liv (der lever, men okkult set er døde) består i at tvingesig adgang til hans 
bevidste kontrols spektrum ved at reagerepå de liv, som han styrer bevidst, og 
som derfor er de lavestesfrelsere. [side 1105] 

 
 
 





4. Gruppeenhed. 
Gruppeenhed må til dels ses fra mystikerens synspunkt. Deter en frase inden for 
okkultismen at sige, at intet står alene,
og alligevel er det et faktum, at hver lille del af helheden har3 forbindelser, 
nemlig med: 

1. De enheder, der udgør dens manifestationslegeme.
2. Sit eget samlede liv.
3. Den større enhed, den er en del af. 
Det er blevet sagt, at en af de væsentligste ting, som ligger tilgrund for den 
logoiske hensigt, er udarbejdelsen af metoder,
der vil resultere i sand gruppeenhed. Alt, hvad der sker, kanbetragtes som den 
store intelligens' gigantiske forsøg på atfrembringe en gruppe, og derfor må 
evolution opfattes som etstort eksperiment med dette formål for øje.

Det tredobbelte ansvar, der er nævnt ovenfor, gælder atomet 
såvel som Sollogos, og evolutionsprocessen tenderer modat gøre hver enhed, 
mikrokosmisk og makrokosmisk, til enintelligent medarbejder, der reagerer på 
kræfter, som rammerden udefra og er bevidst om sin egen interne økonomi og 
delatente kræfter og energier, den må bidrage med til gavn forhelheden. 
Mennesket betegner midtpunktet i evolutionen ogrepræsenterer det stadium i 
bevidsthedsudviklingen, hvor entredobbelt erkendelse er mulig: erkendelse af 
individualitet,
erkendelse af de kræfter der er undermenneskelige og må kontrolleres, 
og erkendelse af en position i et større menneskesplaner og hensigter. Derfor 
kan mennesket med rette opfattessom den vigtigste af evolutionerne, for gennem 
det kan gruppeenhedens 
love for alle 3 grupper – den overmenneskelige,
menneskelige og undermenneskelige gruppe – realiseres intelligent.


Over det står dem, der er for rene eller, som det hedder, 
»for koldblodige« til at lade sig nedsænke i de 3 verdenersstof. Under det 
findes de liv, der er for urene (okkult set) eller
»for fulde af brændende stof og hyldet i røg« til at kunne stige 

 
 
 





op i de regioner, hvor Guds utilslørede sønner befinder [side 
1106] sig. Derfor fungerer mennesket som mellemmand, ogmed udgangspunkt i det 
kan der udarbejdes gruppemetoderog -love, der i et senere solsystem kan fungere 
som en grundlæggende 
lov for samarbejde. Det er dette faktum, der skaberså mange af de specielle 
problemer i menneskeriget, og herkan det siges, at på denne planet, som man må 
huske er en afde »profane« planeter, har vores planetariske logos udførtvisse 
eksperimenter i forbindelse med dette problem. Dissevil (hvis de lykkes) 
resultere i en stor udvidelse af Planetlogos' 
kendskab til de love, der styrer alle legemer og masser.
Vores planetariske logos har fået tilnavnet den »eksperimenterende 
guddommelige fysiker«, og det er ovennævnte for-
hold, som i visse henseender gør denne planets menneskehedenestående, for den 
løser to hovedproblemer: 

1. At etablere en bevidst forbindelse med og respons på dyreriget.
2. At modtage og fastholde vibrationer fra overmenneskeligeliv, og samtidig 
bevidst sende dem videre til de undermenneskelige 
niveauer. 
Alt dette skal gøres af menneskerigets enheder med fuld individuel 
bevidsthed, og derfor kan man sige, at hvert menneskes 
arbejde består i at etablere en sympatisk forbindelse medandre menneskeenheder 
og dyrerigets pitrier, og i udviklingen 
af evnen til at modtage energier fra liv, der er større enddets eget og 
forvandle og sende dem videre.

Her er det interessant at lægge mærke til, at det er menneskets 
problem med at skabe forbindelse mellem dyret og sigselv, som var det 
oprindelige grundlag for det, der kaldes hathayoga 
og tantramagi. Med denne yoga søgte man at skabeen forbindelse mellem det, man 
vidste, var fælles i de to riger(den fysiske krop med dens aktiviteter og 
formål), sådan atdet, der skulle være negativt i menneskeriget, ved hjælp 
afviljen blev stimuleret, så det blev en positiv faktor. Det ermåske sandt, at 
nutidens tilhængere af hathayoga ikke er opmærksomme 
på dette formål, men de oprindelige eksponenter 

 
 
 





for hathayogamysterierne var helt bevidste om det og søgte i[side 1107] deres 
iver efter enhed mellem de to riger at forenede lavere aspekter, og dermed 
tilsidesatte de den rigtige metode. 


III. GRUPPERELATIONER 
Når det drejer sig om at etablere grupperelationer til de overmenneskelige 
riger, har mennesket ikke begået så mange fejl,
selvom der endnu kun er gjort relativt beskedne fremskridt,
og der blot er få mennesker, som har forenet deres bevidsthedmed de store 
styrende intelligensers bevidsthed, samtidigmed at de er forblevet mennesker – 
hvilket er den sande rajayoga.


Det er altså klart, at i det 4. eller menneskelige rige, hvordet 4. hierarki 
samler erfaringer, bliver der gjort en indsatsfor at sammensmelte eller 
centralisere de 3 gruppers kræfter: 

a. Den energi dyreriget står for.
b. Den rent menneskelige energi.
c. Den åndelige energi i den gruppe der er eksponent for buddhisk 
kraft, og ved den 3. store realisering også atmiskkraft, som buddhi blot er 
redskab for. 
Disse 3 kraftstrømme bør indtage følgende stilling i forholdtil hinanden: 

Buddhisk kraft............ Positiv. 
Menneskelig energi. . . . . . . . I ligevægt. 
Dyreenergi............... Negativ. 

Eller, for nu at formulere det anderledes: Den positive styrende 
faktor i menneskegruppen bør være den åndelige energi,
som dyrenaturen er modtagelig for, idet disse to forholder sigtil hinanden som 
Fader og Moder. Den rent menneskeligeenergi fungerer som den afbalancerende 
faktor og fremkalderen tilpasning mellem ånds- og stofaspektet. Det er denne 
tredobbelte 
grupperelation, der gør mikrokosmos til så ægte en 

 
 
 





afspejling af det større menneske og det 4. rige til en sandeksponent for 
kosmiske processer. [side 1108]

De love, som styrer forholdet mellem disse 3 faktorer, erde samme som dem, der 
styrer grupperelationerne mellemBrahma-, Vishnu- og Shivaaspektet. Tid og rum 
eller »guddommelige 
muligheder« spiller deres rolle i mikrokosmisksåvel som makrokosmisk 
gruppearbejde, og den cykliske evolution 
udfører sit gruppetilpasningsarbejde for begge enhedermed henblik på i sidste 
instans at frembringe gruppeharmoni.
Det er den enkeltes harmoni med sig selv og enhederne i omgivelserne, 
og hans erkendelse af alt livs grundlæggende enhed, 
der fremkalder de store bevidsthedsudvidelser og førertil individets 
identifikation med et større hele. 

Derfor er menneskeatomets arbejde blot en gentagelse afdet, der udføres af 
planet- eller solatomet og tjener som etincitament for de mikroskopiske 
individuelle liv, der har de-
res plads i de 6 undermenneskelige riger (de 3 elementale ogde 3 stoflige). I 
det ene tilfælde har vi en overensstemmelse,
der er så nær, at den næsten er en kopi i lille målestok. I detandet har vi 
analogier, der kan betragtes som afspejlinger afhelheden. I begge tilfælde har 
vi grundlæggende grupperelationer, 
fundamentale gruppelove, der skaber forbindelser mellem 
grupper og en essentiel enhed mellem alle livsformer.
Det er ikke min hensigt at sige meget om gruppeformer og-arbejde. Den studerende 
må undersøge sig selv og sine omgivelser 
og på det grundlag drage sine egne konklusioner.
Derfor vil vi afslutte denne del af vores Afhandling med en 
kortfattet opregning af: 

1. De 3 atomare relationer. 
2. De 7 love for gruppearbejde.
3. De 22 former for gruppesamspil. 
Disse 32 faser og idéer må bringes i anvendelse i forskelliggrad på alle atomer: 
de små liv som er summen af alle stofverdener, 
det planetariske atom, makrokosmos for alt på de 5planer, og solatomet, syntesen 
af alt på de 7 planer og i de 7evolutioner. [side 1109] 

 
 
 





1. 3 atomare relationer. 
Individuel – 
Denne vedrører alle atomers centrale ild og påvirker 
dette positive centers forhold til altinginden for dets indflydelsessfære. 

Systemisk – 
Denne vedrører alle atomers forhold til andre 
atomer, der kommer inden for deres indflydelses 
rækkevidde eller kontakters omfang. 

Universel – 
Denne vedrører alle atomers identifikation med 
disse bestemte grupper, og dermed deres integration 
til gavn for det større hele. 

Her kan vi indskyde, at menneskerigets umiddelbare mål er atetablere bevidste 
relationer til systemet og tage aktivt del i gruppearbejdet. 
Individets bevidsthed om relationer er delvis etableret 
på grund af selvbevidstheden. De undermenneskelige rigersarbejde består i at 
etablere bevidst selvrealisering eller fremkalde 
en klar individualisme i enhver form for atomart liv, mens de 
overmenneskelige livs mål er etableringen af en universel bevidsthed, 
der vil sætte alle planet-og solliv i stand til at blive enbevidst og 
intelligent del af en kosmisk helhed. 

2. 7 love for gruppearbejde. 
Disse kan stort set kun udtrykkes ved hjælp af mysticismensbegreber, og dermed 
er det overladt til den studerendes intuition 
at anvende dem på de mere stoflige livsformer.

1. lov. Offerets lov. Denne indebærer opgivelsen og ofringen 
af det, der er realiseret. Den er korsfæstelsen, alt gruppearbejdes 
grundlæggende lov, det styrende princip som resulterer 
i, at hver menneskeenhed i sidste instans bliver en frelser. 
2. lov. Den magnetiske impuls' lov. Det er loven, der styreret atoms primære 
realisering af sine kontakter med omverdenen, 
dvs. dets udadvendte sensitivitet, som i sidste instans resulterer 
i etableringen af en forbindelse mellem enheden ogdet, der opfattes som en del 
af gruppen. Det er ikke det samme 
som sanseopfattelse, fordi den forbindelse, der etableres, 
 
 
 





er mellem selvet i alting og ikke mellem aspekter af ikke-selvet. 
[side 1110] Denne lov kaldes somme tider »det første 
skridt mod ægteskab«, for den resulterer i menneskets elleratomets endelige 
forening med gruppen, en forening somfremkalder harmoniske grupperelationer.

3. lov. Tjenesteloven. Denne lov betegner, i mangel af etbedre navn, et atoms 
identifikation med gruppens interesserog dets stadige afvisning af sine egne 
materielle interesser.
Helt konkret beskæftiger den sig med den proces eller metode, 
hvormed et atom (positivt i sit eget centrale liv) gradvisbliver sensitivt og 
modtageligt over for gruppens positive liv.
4. lov. Frastødningsloven. Denne lov vedrører et atoms 
evne til at afkaste eller afvise at kontakte en energi, der opfattes 
som skadelig for gruppeaktiviteten. Den er i virkelighedenen tjenestelov, men 
bliver først bevidst aktiveret, når atomethar etableret en grundlæggende 
skelneevne og styrer sine aktiviteter 
ud fra kendskabet til sit eget væsens love. Denne lover ikke den samme som den 
frastødningslov, der sammenmed tiltrækningsloven virker mellem former og har 
relationtil stofaspektet. Den lov, vi nu beskæftiger os med, har relation 
til psyken eller vishnuaspektet. Den ene gruppe love vedrører 
energier, der udgår fra den fysiske sol. Den anden gruppe, 
som vi nu beskæftiger os med, vedrører energier fra So-
lens hjerte. Den »frastødning«, der her er tale om, har (nårf.eks. et 
menneskeatom bruger den bevidst via sin udvikledehjerteenergi) den virkning, at 
den fremmer den frastødte enheds 
interesser og driver den nærmere til sit eget center. Måske 
en okkult sætning i en bestemt gammel bog kan give os etindtryk af den store 
skønhed, som er forbundet med dennelovs virksomhed: 
»Frastødningskraften stråler i syv retninger og driver

alt, hvad den møder, tilbage til de syv åndelige fædres

bryst.« 

Gennem frastødning drives enhederne hjem, og de omstrejfende, 
ubevidste enheder tvinges ind mod deres eget center.
Frastødningsloven, eller den energistrøm, den blot er navnetpå, kan virke fra 
alle centre, men sådan som vi beskæftiger os 

 
 
 





[side 1111] med den her, må den udgå fra hjertet, hvis den 
skal fremkalde det nødvendige gruppearbejde.

5. lov. Gruppefremskridtets lov. Denne kaldes somme tider 
»ophøjelsens lov«, for den vedrører mysterierne omkringgrupperealisering, 
bevidsthedsudvidelser og den rolle, hverenhed spiller i gruppens almindelige 
fremskridt. I forbindelsemed menneskeslægten må man f.eks. altid være 
opmærksompå den sandhed, at intet menneskeatom opnår »livets fylde«
uden at yde et stort bidrag til sin egen gruppes generelle natur. 
Ophøjelsen af enheder resulterer i ophøjelsen af gruppen.
Enhedens indsigt fremkalder i sidste instans gruppeerkendelse. 
Enhedens indvielse fører til sidst til planetarisk indvielse,
og når menneskeatomet når sit mål og realiserer sin hensigt,
vil også gruppen støt og roligt nå sit mål. Intet menneske lever 
alene, og når enhederne bliver korsfæstet gennem tidsaldrene 
og realiserer deres grundlæggende natur, blot for senere 
at ofre det bedste de har til gavn for gruppen, er det simpelthen 
udtryk for den måde, befrielsesarbejdet udføres på.
Offer, tjeneste, magnetisme (»når jeg er blevet ophøjet fra 
jorden, vil jeg drage alle til mig« (Joh. 12:32, o.a.)), gruppefremskridt 
og guddommelig frastødning – alle disse er kunmangelfulde betegnelser, hvormed 
vi prøver at udtrykke denguddommelige sandhed, at hele Sollogos' liv og udtryk 
førstkan realiseres, og hans hensigt først åbenbares, når han harført alle 
atomare enheder frem til selvrealiseringens stadium.
Da vil han føre dem videre frem til det punkt, hvor de ofrerdette realiserede 
selv, så den guddommelige hensigt og viljekan opfyldes, og det guddommelige liv 
og lys skinne medfuldendt stråleglans.

Det kan også udtrykkes med mere materielle betegnelser,
ved at vi siger, at gennem beherskelsen af disse sjælelovebliver Logos' fysiske 
legeme et aktivt udtryk for hans selvrealiserede 
hensigt.

De to sidste love om gruppeaktivitet vil blot blive behandlet 
ganske kortfattet, da det kun er svorne disciple, som kanforstå deres sande 
betydning. De vedrører primært astral- ogmentalplanet og dermed gruppeenhedernes 
tilsvarende redskaber. 
Man må huske, at en gruppe, der virker på det fysiske[side 1112] plan, også 
findes på det astrale og mentale plan, 

 
 
 





og i en endnu større form. Ligesom menneskets astrallegemeer større end dets 
fysiske legeme og derfor har indbygget etstørre antal atomare enheder i sin 
struktur, rummer en gruppeogså flere astrale end fysiske enheder. De love, vi 
her skalbeskæftige os med, vedrører forholdet mellem de fysiske en-
heder og de enheder, som udgør en del af gruppen, men samtidig 
fungerer uden de fysiske hylstre eller redskaber. Og densamme idé gælder de 
enheder, der ikke har noget fysisk redskab 
og samtidig udgør en del af gruppens mentallegeme.

De to love hedder: 

6. Den udvidede sensitivitets lov. 
7. De 4 laveres lov. 
Disse love virker kun for de fysiske enheder, som er bevidstsensitive over for 
diskarnerede gruppearbejdere.

Set fra disciplens synspunkt er alle disse love kun virksomme 
i de 3 verdener, selvom der naturligvis er parallellerpå alle planer. Men det er 
disse 7 love, som verificeres og studeres 
i alle grupper, der arbejder under mestrene.

For hver lov er der en bestemt formular og et bestemt symbol. 
På dette stadium af læren eller afhandlingen er det ikke muligt 
at afsløre eller meddele formularerne. Symbolet må godtbeskrives, og hvis den 
studerende vil overveje lovens terminologi, 
symbol og okkulte navn omhyggeligt, kan han skaffe sigmange informationer om 
grupperelationer (Skema VIII).

Det er disse love, som vil blive formuleret i den kommende 
regenerationscyklus, og som den store herre vil illustrere,
når han viser sig, og det er disse love alle organisationer, broderskaber 
og frimurerkredse gradvis vil antage som deres arbejdsmetoder. 
Symbolerne er: 

1. lov 
Et rosa kors med en fugl svævende over sig. 
2. lov 
To ildkugler, der er samlet af en ildtrekant. Dermedafbilder symbolet alle 
atomare strukturers tredobbeltesamspil. 
 
 
 





[side 1113] 

Skema VIII 

LOVENE OG SYMBOLERNE 

Nr. Eksoterisk navn Esoterisk navn Symbol Stråleenergi 
1. Offerets lov Loven om dem der 
vælger at dø 
Rosa kors med gylden 
fugl 
Udstrømmende energi4. stråle, forenende faktor 
2. Den magnetiske impuls’ 
lov 
Loven om polær 
enhed 
To ildkugler og trekant 
Udstrålende energi 
2. stråle, manifesterende 
faktor 
3. Tjenesteloven Loven om vand og 
fisk 
Krukke på en 
mands hoved 
Udgående energi 
6. stråle, belivende faktor 
4. Frastødningsloven Loven om nedbrydende 
engle 
Engel med et flammende 
sværd 
Afvisende energi1. stråle, splittende faktor 
5. Gruppefremskridtets 
lov 
Loven om ophøjelse 
Bjerget og geden Fremadskridende energi 
7. stråle, udviklende faktor 
6. Den udvidede sensitivitets 
lov 
(navnet ikke givet) Flammende rosa sol Udvidende energi 
3. stråle, tilpassende faktor 
7. De 4 laveres lov Loven om æterisk 
forening 
Mand-og kvindeform 
med ryg mod 
ryg 
Brændende energi 
5. stråle, stimulerende 
faktor 

 
 
 





[side 1114] 

3. lov 
En vandkrukke, som balancerer på hovedet af enmand, der står i en korsformet 
stilling. Det er dennelov, som indfører den energi, der symboliseres 
afVandbærerens tegn, og som er den styrende faktor iVandbærerens tidsalder. Her 
kan vi tilføje, at symboletfor den 2. lov var oprindelsen til symbolet for 
Vægtenstegn, de to vægtskåle, men med tiden blev den sandeform fordrejet. Ikke 
alle de astrologiske tegn kan førestilbage til symbolerne, for kun nogle få af 
dem kan følges 
så langt tilbage som til mesterens ashram. 
4. lov 
Her har vi englen med det flammende sværd, der kandrejes i alle retninger. Denne 
symbolik genfinder vi iBibelen, hvor englen vogter skatten og sender mennesket 
bort i søgen efter en anden indgang, og på denmåde tvinger det igennem 
genfødslens cyklus, indtildet finder indvielsens port. Okkult set blokeres 
denneport ikke af sværdet, idet mennesket har udviklet evnentil at svinge sig 
til vejrs som en ørn på sine vinger. 
5. lov 
Symbolet for denne er bjerget med en ged stående påtoppen, og igen ser vi 
forbindelsen med et astrologisktegn, nemlig Stenbukken. Den »guddommelige ged«
kan klatre op alle vanskelige steder og nå toppen, ogdet er symbolet på gruppen, 
betragtet som en enhed. 
6. lov 
Dette symbol indeholder en flammende rosafarvet solmed et tegn i centret – et 
tegn der symboliserer foreningen 
af ild og vand. Under dette tegn findes noglehieroglyffer, som ikke må afsløres, 
da de giver nøglentil Jordens tegn og Planetlogos' fysiske legemes grundtone. 
7. lov 
Dette symbol har form af en mande- og kvindeskikkelse, 
der står med ryggen mod hinanden. Mandeskikkelsen 
holder, hvad der ligner et sølvskjold eller en sølvbakke, 
over sit hoved som en reflektor, mens kvindeskikkelsen 
holder en krukke fuld af olie med løftet 
arm. Under dette tegn er der nogle andre hieroglyffer,
som rummer hemmeligheden om astralplanet, der måbeherskes af mentalplanet. 
 
 
 





[side 1115] 

Disse 7 love har mange analogier. F.eks. vil man opdage, atcentrenes energi og 
lovene kan bringes på linje med hinanden. 


3. 22 former for gruppesamspil. 
Disse former for gruppesamspil kan man kun forstå, hvis mantager det faktum i 
betragtning, at alle grupper er på en af de 7stråler, og at der derfor er en 
tredobbelt vekselvirkning mellem 
dem. Denne må igen betragtes som: 

a. Et tredobbelt internt samspil.
b. En tredobbelt ekstern vekselvirkning. 
Vi kan altså tage de 7 stråler og give navnene for de tre måder, 
grupperne på en eller anden stråle vekselvirker med hinanden 
på, idet vi husker, at vi dermed i virkeligheden studerer 
tiltræknings- eller bevægelseslovens 21 vibrationer plusden grundlæggende 
vibration, der er syntesen af de 21, hvilket 
giver de 22: 

STRÅLERNES AKTIVITETSFORMER 

1. stråle, kraft. 
1. 
Nedbrydning af former gennem gruppesamspil. 
2. 
Stimulering af selvet eller det egoiske princip. 
3. 
Åndelig impuls eller energi. 
2. stråle, kærlighed-visdom.
4. 
Bygning af former gennem gruppeforbindelse. 
5. 
Stimulering af begær, kærlighedsprincippet. 
6. 
Sjælsimpuls eller -energi. 
3. stråle, aktivitet eller tilpasning.
7. 
Belivelse af former gennem gruppearbejde. 
8. 
Stimulering af former, det æteriske eller praniske princip. 
9. 
Stofimpuls eller -energi. [side 1116] 
 
 
 





4. stråle, harmoni, forening.
10. 
Færdigudvikling af former gennem gruppesamspil. 
11. 
Stimulering af solenglene eller det manasiske princip. 
12. 
Buddhisk energi. 
5. stråle, konkret viden. 
13. 
Overensstemmelse mellem former og type gennemgruppeindflydelse. 
14. 
Stimulering af Logos' faste fysiske legeme, de 3 verdener. 
15. 
Manasisk energi eller impuls. 
6. stråle, abstrakt idealisme eller hengivenhed.
16. 
Afspejling af virkelighed gennem gruppearbejde. 
17. 
Stimulering af mennesket gennem begær. 
18. 
Begærenergi, instinkt og aspiration. 
7. stråle, ceremoniel orden. 
19. 
Forening af energi og substans gennem gruppeaktivitet. 
20. 
Stimulering af alle æteriske former. 
21. 
Vital energi. 
Disse 21 aktivitetsformer og deres syntese opsummerer i store 
træk alt, hvad der kan siges om al devasubstans' og alle formers 
aktiviteter og bevægelser. Tiltrækningsloven fremkaldersamspillet mellem 
strålekræfterne og de atomare former, ogdermed bliver manifestationen og det 
store maya et faktum inaturen. Til sidst kan vi gøre opmærksom på at følgende 
faktorer: 


3 atomare relationer 

7 love 

22 
aktivitetsformer 

32 

giver de 32 vibrationer, som kræves til at frembringe evolutionens 
5 planer, for menneskets vedkommende. Som vi ved,
[side 1117] er der 35 underplaner, eller i virkeligheden 32 

 
 
 





mindre vibrationer og de 3, der er fremherskende. For egoets3 underplaner på 
mentalplanet dominerer de resterende planer 
i de 3 verdener, og i Hierarkiets 5 verdener indtager detatmiske plans 3 højere 
underplaner en tilsvarende position.

Som afslutning vil vi give nogle af symbolerne på de 12skabende hierarkier. Det 
er ikke muligt at give symbolerne,
sådan som adepterne kender dem, for derved ville vi afsløremeget, som det er 
klogere at holde hemmeligt. Men vi kangive symbolerne, som de findes i de 
optegnelser, der er tilgængelige 
for disciple, og hvis man studerer dem grundigt,
kan man danne sig et vist indtryk af hierarkiernes grundlæggende 
karakter.

Symbolerne på de 5 hierarkier, som er gået videre, kan beskrives 
på følgende måde: 

1. En grøn ildkugle med 3 rosa stråler.
2. En grøn og sølvfarvet kugle delt af et tau.
3. En fugl med mørk fjerdragt og et strålende ildøje.
4. To lysende rosa stjerner forbundet med et violet bånd.
5. En indigofarvet oval med 5 bogstaver eller symbolske ordinden for omkredsen. 
Disse hierarkier slås også sammen og betragtes som ét. Dakaldes de med esoterisk 
sprogbrug: 

»Livene i det, der kom til syne, roterede og assimilerede

det femte aspekt af mahat.« 

Dette symbol, som betegner befrielsen og udbyttet af det 1.
system, har form af et flammende alter af ren ild, hvorfra enfugl med grøn og 
gylden fjerdragt og 5 udbredte vinger undslipper. 
Oven over symbolet er der nogle hieroglyffer i denførste sensaskrift, og de 
betyder: »Jeg søger stadig«.

Symbolerne på de 7 hierarkier, som er manifesteret nu, eromgivet af en cirkel, 
der betegner livets indsnævring ogafgrænsning. Alle disse hierarkier er sønner 
af begær og primært 
udtryk for Sollogos' begær efter manifesteret liv. De 
[side 1118] modtager deres primære impuls fra det kosmiskeastralplan. Men de er 
også udtryk for en vibration, som udgårfra det 2. lag kronblade i den logoiske 
lotus på det kosmiske 

 
 
 





mentalplan (Skema IX).

Derfor er de alle som ét udtryk for hans kærlighedsnatur,
og derfor findes buddhi, eller det, vi i dette system kalderelektrisk ild, i 
hjertet af det mindste atom. For alle formerspositive centrale liv er blot et 
udtryk for kosmisk buddhi ognedstrømningen af en kærlighed, der har sin kilde i 
Sollogos' 
hjerte. Denne kærlighed er igen et princip som udgår fra DEN, 
DER STÅR OVER VORES LOGOS, DEN OM HVEM INTET KAN SIGES. 


Det er en kærlighed, der begrænser sig selv med begær, ogderfor er kærlighed til 
det, som begæres. Det er en kærlighed,
der strømmer ud i former, som derved hjælpes og stimuleres.
Det er opfyldelsen af guddommelige forpligtelser, der er indgået 
i de fjerne og tågede kalpaer, som ligger før de 3 solsystemer, 
vi svagt kan ane, og det er »lysets Fader« (i kosmiskbetydning), der stiller sig 
til rådighed for det, som binderham, og som det er hans dharma at løfte op til 
sin trone. Deter ikke muligt at beskrive Sollogos' kærlighed, som den åbenbarer 
sig for den oplyste seers øje, eller illustrere karakterenaf offerets kosmiske 
herre, som han begrænser sig for at kunne 
frelse. Men skridt for skridt på udviklingsvejen åbner kærlighedens 
og offerets omfang sig for disciplen, efterhåndensom han opdager, at han også 
selv er en offerets og kærlighedens 
herre i miniaturemålestok. Det kan kun erkendes, når de 
to indre lag egoiske kronblade er udfoldet. Kundskab alene erikke nok, og det er 
først, når mennesket overskrider kundskaben 
og oplever sig selv som noget ikke-adskillende og altomfattende, 
at denne åbenbaring kommer til det.

Det er hemmeligheden bag de 7 symboler, der hver isærskjuler et aspekt af Guds 
syvfoldige kærlighed, som denåbenbares gennem hierarkiet af væsener, eller som 
Sønnenåbenbarer den, den Søn der sammenfatter Guds kærlighed.

Derfor kunne vi passende beskæftige os med den krafttype,
et bestemt hierarki bruger. 

 
 
 





[side 1119] 

Skema IX 

DE 7 HIERARKIER 

Hierarki Nr. Symbol Aspekt af krafttype 
1. Guddommelige liv 1 eller 6 Lukket 12-bladet gylden 
lotus 
1. aspekt af 6. kosmiske krafteller shakti 
2. Begærets brændende sønner 
2 eller 7 7 farvede kugler med 
hver sin centrale ild 
2. aspekt af 7. kosmiske kraft 
3. Triader eller tredobbelte 
blomster 
3 eller 8 Tredobbelt flamme 
over glødende alter 
3. aspekt af 1. kosmiske kraft 
4. Offerets herrrer eller de 
indviede 
4 eller 9 Sønnen, stående med 
udstrakte arme i rum-
met 
2. aspekt af 4. kosmiske kraft 
5. Krokodiller eller de fuldkomne 
5 eller 10 Femtakket stjerne med 
1. systems symbol imidten 
4. aspekt af 5. kosmiske kraft 
(Mahat) 
6. Offerild eller aspiranter 6 eller 11 Sølvfarvet måne med 
ligearmet kors oven 
over 
3. aspekt af 6. kosmiske kraft 
7. Kurve med næring eller 
blinde liv 
7 eller 12 Omvendt menneske 
med lukkede øjne 
4. aspekt af 7. kosmiske kraft 

 
 
 





[side 1120-1122] 
TREDJE DEL 
ELEKTRISK ILD 
Åndens ild 
STYKKE A 
STYKKE B 
STYKKE C 
– Grundlæggende meddelelser. . . . . . . . . 
– De 7 kosmiske vejes natur. . . . . . . . . . . 
– Syv esoteriske strofer. . . . . . . . . . . . . . . 
Side 
1123 
1133 
1155 

 
 
 





[side 1123] 

TREDJE DEL 


STYKKE A 
Grundlæggende meddelelser 


I forbindelse med denne sidste del af En afhandling om kosmisk 
ild, der vedrører åndens elektriske ild, skal man huske, 
at det vil være helt umuligt at give klare informationer. Emneter (set fra den 
studerendes synspunkt) helt formløst og derforubegribeligt for det lavere 
konkrete tankesind. Åndens naturkan kun gøres forståelig for indviede af højere 
grader, dvs. deder (gennem virkningerne af 3. indvielse) er kommet i 
bevidstkontakt med deres »Fader i himlen«, monaden. Mennesker, 
som studerer den esoteriske lære, disciple og indviede af lavere 
grader, udvikler kontakt med sjælen, eller det 2. aspekt,
og først når denne kontakt er fast etableret, kan de opfatte dethøjere begreb. I 
Det nye testamente er åndens natur beskreveti en af den store herres udtalelser 
til den indviede Nikodemus. 
Da han var en indviet af 2. grad, må man formode, at han havde 
en spirende forståelse af meningen med de ord, der blevsagt til ham som en del 
af hans forberedelser til 3. indvielse: 

»Vinden (prana eller ånd) blæser, hvorhen den vil, og

du hører den suse, men du ved ikke, hvor den kommer 

fra, og hvor den farer hen. Sådan er det med enhver,

som er født af Ånden.« (Joh. 3:8, o.a.) 

Der er to idéer i denne tankeform: lyden og dens retning, ogdet der er 
resultatet af lyden. Dette repræsenterer evolutionenog virkningen af åndens 
styrende energi eller aktivitet. Set frabevidsthedens synspunkt er disse to det 
eneste, disciplen kanforstå intelligent.

Alt, hvad vi kan gøre i denne del, er at illustrere sandhedenpå tre måder. For 
det første gennem den oplysning af tankesindet, 
den studerende vil opleve, når han læser stroferne afDzyans bog i begyndelsen af 
afhandlingen. For det andet gennem 
den indsigt, som vil komme til ham, når han sammenfatter 
[side 1124] og tænker over de forskellige okkulte brud-

 
 
 





stykker, der findes rundt om på siderne, og især samler sinopmærksomhed om 
ordene: 

»Ildens hemmelighed ligger gemt i det hellige ords andet 
bogstav. Livets mysterium skjuler sig i hjertet. Nårdet lavere punkt vibrerer, 
når den hellige trekant gløder,
når punktet, det midterste center og toppen forbindes,
og ilden sættes i omløb, og når det trefoldige toppunktogså brænder, da vil de 
to trekanter, den større og denmindre, blive til én flamme, der brænder det hele 
op.« 

For det tredje gennem studiet af de forskellige diagrammer ogordbilleder, der 
også findes rundt om i Afhandlingen. Den 
nye tidsalders studerende vil møde meget, som han må mestre 
ved hjælp af øjet. Det indebærer, at han må lære at opfatte 
og fortolke det, der præsenteres for ham i form af linjer ogfigurer. Alt er 
symboler, og disse symboler må beherskes(Diagram XII).

Dernæst må de studerende, som nærmer sig begrebet ÅND, 
forstå følgende forhold:

I. I hele den periode, hvor solsystemet er manifesteret, erdet umuligt for selv 
den højeste dhyan chohan at tænke i baner, 
som forudsætter tilstande, hvor der ikke findes organiseret 
stof eller form. Målet for mennesket er at blive bevidst 
om sjælens natur, det medium åndsaspektet altid virker gennem. 
Mere er det ikke muligt for det at gøre. Når det har lærtat fungere som sjælen, 
uafhængig af de 3 verdener, blivermennesket en bevidst, integreret og aktiv del 
af denne sjæl,
der gennemtrænger og præger alt, hvad der er manifesteret.
Da og først da bliver selve åndens rene lys synligt for det iform af en direkte 
opfattelse af juvelen, som skjuler sig i hjertet 
af dets eget væsen, og da bliver det også opmærksom påden større juvel, der 
skjuler sig i solmanifestationens hjerte.
Og selv på dette fremskredne stadium er alt, hvad det kanopfatte, kontakte og 
visualisere, lyset fra juvelen og den stråleglans, 
som skjuler den indre pragt. 
 
 
 





[side 1125] 
Diagram XII 
Parabrahm 
Kristendom Hinduisme Vedanta Den hemmelige lære Aspekter 
Fader Shiva Sat 1. logos, umanifesteret Eksistens 
Søn Vishnu Chit 2. logos, ånd-stof Salighed 
Helligånd Brahma Ananda 3. logos, skabende visdom Intelligens 
7 ånder foran Guds trone 1. kosmiske plan 
2. kosmiske plan 
Guddommelige hierarkier 
3. kosmiske plan 
Man må forestille sig, at underinddelingerne 
på de 7 kosmiske 
planer fortsætter i det uendelige. 4. kosmiske plan 
5. kosmiske plan 
6. kosmiske plan 
Solsystemer. 
Vores eget solsystems logos 
- vores mål. 7. kosmiske plan 
(Kosmisk prakriti) 
Solsystemets 7 planetkæder. 
Planet burde afbildes i samme 
størrelse som de andre planer. 
Jordkædens 7 planeter. 
7 rodracer. 
Dette laveste kosmiske plans 7 
underplaner er vores solsystems 
7 store planer. Hvert af disse har 
7 underracer. igen 7 underplaner. 
The Theosophist, december 1899 
  
 
Verdenstjenernes Fond.



[side 1126] 

Da er seeren (se-eren) blevet rent visionær. Han opfatter,
men forstår endnu ikke karakteren af det, han opfatter, og ikkefør i næste 
solsystem og næste kalpa opdager han meningenmed åbenbaringen, kilden til 
oplysningen, og essensen af detliv, hvis kvalitet han allerede kender gennem 
dets vibrationstakt, 
varme og lys. Derfor er det unødvendigt for os at studereog beskæftige os med 
det, den højtindviede kun vagt fornemmer. 
Det ville være forgæves at prøve at finde betegnelser fordet, der skjuler sig 
bag alle idéer og tanker, når vi ikke engangforstår selve tanken, og 
forståelsesmekanismen ikke er færdigudviklet. 
Mennesket – som selv er en stor og speciel idé – ken-
der ikke karakteren af det, det prøver at udtrykke.

Alt, hvad vi kan gøre, er at prøve at forstå det faktum, atder FINDES NOGET, som 
endnu ikke kan defineres, og at der eret centralt liv, som gennemtrænger og 
beliver sjælen, og somsøger at bruge den form, sjælen udtrykker sig gennem. 
Detgælder alle sjæles former: menneskelige, undermenneskelige,
planetariske og solare.

II. Den kloge studerende må også vænne sig til at betragtealle udtryksformer som 
symboler. Et symbol kan fortolkes påtre måder. Det udtrykker en idé, og bag 
denne idé ligger deret formål, som endnu er ufatteligt. De tre 
fortolkningsmåderkan beskrives på følgende måde:
1. Den eksoteriske fortolkning af et symbol er stort set baseret 
på dets objektive anvendelighed og formens karakter.
Denne eksoteriske og substantielle side af symbolet tjener toformål: 
a. At give en vag antydning af idéen eller begrebet. Den for-
binder symbolet i sin eksoteriske natur med mentalplanet,
men løsriver det ikke fra den menneskelige opfattelses 3verdener. 
b. At indskrænke, indeslutte og indespærre idéen og dermedafpasse den efter det 
udviklingstrin, Sollogos, Planetlogoseller mennesket har nået. Den latente idés 
sande natur er 
altid mere omfattende og virkningsfuld end den form ellerdet symbol, den 
udtrykker sig gennem. Stof er blot et symbol 
på en central idé. Alle slags former i alle naturriger,
[side 1127] hele den samlede mængde manifesterede hyl-
 
 
 





stre, er blot symboler på livet, men hvad dette liv selv er,

forbliver et mysterium. 

Der er mange slags eksoteriske symboler, og de tjener mangeforskellige formål. 
Det er stort set det, som er skyld i menneskers 
forvirring med hensyn til disse spørgsmål. Alle symboler 
udgår fra tre grupper skabere:

Sollogos der bygger et tempel i himlen, »som ikke er bygget 
med hænder« (Mark. 14:58, o.a.). 

De planetariske logoi der – i deres 7 grupper – skaber på 7måder og dermed 
frembringer forskellige symboler og er ansvarlige 
for det konkrete.

Mennesket som bygger former og skaber symboler i detdaglige arbejde, men som 
endnu arbejder i blinde og stort setubevidst. Ikke desto mindre fortjener det 
navnet skaber, fordidet bruger tankesindet og den rationelle evne.

De mindre devaer, de undermenneskelige væsener og allede bygmestre, der i en 
fjern fremtid vil gennemgå det menneskelige 
bevidsthedsstadium, betragtes ikke som skabere. Destyres af impulser fra de tre 
andre grupper, som inden for vis-
se rammer er frie. 

2. Den subjektive fortolkning er den, der åbenbarer idéen 
bag den objektive manifestation. Denne idé er i sig selv formløs, 
men bliver konkret på objektivitetens plan. Som førnævntligger der en idé bag 
hver eneste form, uden undtagelse oguafhængig af hvilken gruppe skabere, som er 
ansvarlig forbygningen, og disse idéer bliver den studerende opmærksompå, når 
han kommer ind i kundskabens hal. Så længe mennesket 
endnu er i uvidenhedens hal, er symbolernes eksoteriskeform alt, hvad det lægger 
mærke til, men så snart det begynder 
at bruge sit mentale apparat og har fået selv en begrænsetkontakt med sit ego, 
sker der tre ting: 
a. Det overskrider formen og begynder at forklare den.
b. Det trænger, gennem kendskab til sin egen sjæl, ind til densjæl, alle former 
skjuler. [side 1128]
c. Det begynder selv at formulere idéer, i den okkulte betydning 
af betegnelsen, og forme og manifestere den sjælsenergi 
eller substans, det opdager, det kan manipulere. 
 
 
 





At uddanne folk til at arbejde i mentalt stof er at uddannedem til at skabe. At 
fortælle folk, hvordan de skal lære sjælens 
natur at kende, er at sætte dem i bevidst forbindelse med 
den subjektive side af manifestationen og lægge evnen til atarbejde med 
sjælsenergi i deres hænder. At sætte folk i standtil at realisere sjælsaspektets 
potentielle muligheder er at sætte 
dem i forbindelse med de kræfter og energier, som skjulersig i akashaen og anima 
mundi.

Og når mennesket har udviklet sjælskontakt og styrket sinsubjektive opfattelse, 
bliver det en bevidst skaber, der samarbejder 
med hierarkiet af adepter, som er beskæftiget med idéer, 
og som søger at bringe disse (planetariske) idéer til manifestation 
på det fysiske plan. Efterhånden som mennesketgennemgår de forskellige klasser i 
kundskabens hal, øges detsevne til at kontakte og arbejde med tanken bag alle 
symboler.
Det lader sig ikke længere narre af den ydre fremtræden, menved at den er en 
illusorisk form, der tilslører og indsnævrer entanke. 

3. Den åndelige fortolkning af et symbol vedrører det, somligger bag det 
subjektive aspekt, og som er skjult af idéeneller tanken, ligesom idéen selv er 
skjult af den form, den antager, 
når den er eksoterisk manifesteret. Den vedrører denhensigt, der fremkaldte 
idéen og førte til dens tilsynekomst iformernes verden. Den vedrører den 
centrale dynamiske energi, 
som er ansvarlig for den subjektive aktivitet.
Disse tre aspekter af et symbol kan studeres i forbindelsemed alle atomare 
former. Der er f.eks. den energienhed, vikalder fysikerens eller kemikerens 
atom. Det har en form,
som er symbolet på den energi, der frembragte det. Den atomare 
form er dets eksoteriske manifestation. Men der er ogsådet aspekt af atomet, vi 
– af mangel på en bedre betegnelse –
kalder elektronerne. Disse elektroner er stort set ansvarligefor atomets 
karakter, ligesom et menneskes sjæl er ansvarligfor dets specielle natur. De 
repræsenterer det subjektiveaspekt eller [side 1129] liv. Endelig er der det 
positiveaspekt, den energi som sørger for, at det hele hænger sammen, 
og at to aspekter, det eksoteriske og det subjektiveaspekt, manifesterer sig på 
en helstøbt måde. Det er dette positive 
aspekt, den åndelige fortolkning vedrører, og hvem kangive en sådan fortolkning? 

 
 
 





Disse tre aspekter finder vi også hos mennesket, det menneskelige 
atom. Det fysiske menneske er det eksoteriske symbol 
på en indre subjektiv idé, der har en bestemt karakter,
bestemte egenskaber og en form, den søger at udtrykke siggennem. Denne sjæl er 
igen resultatet af en åndelig impuls,
men hvem kan sige, hvad den impuls er? Hvem kan på nuværende 
tidspunkt definere hensigten bag sjælen eller idéen,
hvad enten den er logoisk eller menneskelig? Alle tre faktorerer endnu ved at 
udvikle sig. De er, i hver deres verden,
»ufuldkomne guder« og derfor ude af stand til fuldt og helt atudtrykke den 
åndelige faktor bag den bevidste sjæl.

III. Endelig må den kloge studerende også overveje ordene
»elektricitetens mysterium«, dvs. mysteriet omkring den proces, 
som resulterer i frembringelsen af lys og dermed selvefænomenet vibration. I de 
to andre dele af afhandlingen har viprimært beskæftiget os med virkninger, 
resultater af naturens 
subjektive virksomhed (den eneste okkultisten arbejder med)
og dermed frembringelsen af objektiv manifestation. Nu indser 
vi, at der er en årsag til, det der hidtil selv er blevet betragtet 
som en årsag, for vi opdager, at der bag alle subjektivefænomener ligger en 
grundlæggende åndelig impuls. Det erdenne impuls, denne latente åndelige årsag, 
som er genstandfor det åndelige menneskes opmærksomhed. Det verdsligemenneske 
beskæftiger sig med objektive fænomener, det derkan ses, mærkes og håndteres. 
Den, der studerer okkultisme,
udforsker livets subjektive side og er beskæftiget med dekræfter, som 
frembringer alt, hvad der er velkendt på det jordiske 
plan. Disse kræfter falder i tre hovedgrupper: 
a. Kræfter som udgår fra mentalplanet i dets to dele.
b. Kræfter af en kamisk natur. 
c. Kræfter der er rent fysiske. 
 
 
 





[side 1130] 
Diagram XIII 
Solens og planetens hierarki 
Sollogos 
Treenigheden 
II 
I III 
I II III 
4 5 6 7 
S 
1 3 
2 
I II III 
A B C 
b b 
c c c 
d 4 5 6 7 
Jordsystemets planetariske hierarki 
Indviede 
Disciple 
Aspiranter på prøve 
Dette diagram er en oversigt over en del af Hierarkiet på nuværende tidspunkt og 
viser kun de mest fremtrædende 
skikkelser i forbindelse med menneskeevolutionen. Et tilsvarende diagram over 
devaevolutionen ville være opstillet på 
en anden måde. (Forbindelseslinjerne angiver kraftstrømme). 
  
 
Verdenstjenernes Fond.



[side 1131] 

Nøgle til diagram over Solens og planetens hierarki 

SOLENS HIERARKI 

Sollogos 

Solens treenighed eller logoi 

I. Faderen................................................Vilje 
II. Sønnen...........................Kærlighed-visdom 
III. Helligånden.........................Aktiv intelligens 
De syv stråler

3 aspektstråler

4 attributstråler 

I. Vilje eller kraft............................II. Kærlighed-
visdom.....................III. Aktiv intelligens 
4. Harmoni eller skønhed 
5. Konkret viden 
6. Hengivenhed eller idealisme 
7. Ceremoniel magi 
PLANETENS HIERARKI 

S. Sanat Kumara, verdens herre 
(Den gamle af dage)
Den ene indvier 
De 3 kumaraer 
(Aktivitetsbuddhaerne) 

1 2 3 

Afspejlingen af de 3 større og 4 mindre stråler

Lederne af de 3 departementer 

I. Viljesaspektet.............................II. Kærlighed-
visdomsaspektet....................III. Intelligensaspektet 
A. Manuen B. Bodhisattvaen C. Mahachohanen 
(Kristus) 
Verdenslæreren 
(Civilisationens herre) 
b. Mester Jupiter b. En europæisk mester 
c. Mester M. c. Mester K.H. c. Den venetianske mester 

d. Mester D.K. 4. Mester Serapis
5. Mester Hilarion 
6. Mester Jesus 
7. Mester R. 
Fire grader af indviede 
Forskellige grader af disciple 
Mennesker på prøvevejen 

Almindelige mennesker af alle grader 

 
 
 





[side 1132]

Det er dem okkultisten studerer, eksperimenterer med, manipulerer 
og koordinerer. Med den viden, han skaffer sig på denmåde, kommer en forståelse 
af alt, hvad der findes i de 3 verdener, 
og herunder også hans egen natur.

Det åndelige menneske, som både har levet i verden ogstuderet okkultisme, er 
nået til den konklusion, at der bag allede årsager, det hidtil har beskæftiget 
sig med, ligger EN ENKELT 
ÅRSAG, og denne årsagsmæssige enhed bliver målet fordets søgen. Den er mysteriet 
bag alle mysterier. Den er hemmeligheden, 
som alt, hvad der hidtil har været kendt og opfattet, 
blot er sløret for. Den er kernen i det ukendte, som skjulerhensigten med og 
nøglen til alt, hvad der FINDES, og dennenøgle lægges kun i hænderne på de 
ophøjede væsener, derhar arbejdet sig gennem livets mangfoldige forgreninger 
ognu helt konkret oplever sig selv som atma eller ånden, ægteog uforfalskede 
gnister i den ene store flamme.

Tre gange lyder råbet til alle pilgrimme på livets vej. Først:
»Kend dig selv«. Det er det første store påbud, som det tagerlang tid at 
efterleve. Så følger: »Kend selvet«, og når det errealiseret, kender mennesket 
ikke blot sig selv, men alle selv.
Universets sjæl er ikke længere en forseglet bog for det, menen bog hvor de 7 
segl er brudt. Og endelig, når mennesket eren adept, lyder råbet: »Kend den 
ene«. Da klinger følgendeord i adeptens ører: »Søg det, der er den ansvarlige 
årsag, ognår du kender sjælen og dens udtryk, form, søg da DET sjælen 
åbenbarer« (Diagram XIII).

Her ligger nøglen til den søgen, adepten eller det fuldkomne 
menneske begynder på, når det sætter foden på en af de 7mulige veje. Den eneste 
måde, hvorpå vi kan kaste lidt lys påmysteriet, er ved at beskæftige os med de 7 
kosmiske veje,
dvs. deres navne og symboler. Der kan kun siges meget lidt,
for de højere indvielsers hemmeligheder må ikke afsløres eller 
udgives i en bog til offentligheden. Alt, hvad vi kan gøre,
er at fremsætte nogle forslag, advare mod visse konklusioner,
og antyde bestemte symboler som, hvis de overvejes, kanbringe nogen oplysning. 

 
 
 





[side 1133] 

STYKKE B 
De 7 kosmiske vejes natur 

Her skal man være opmærksom på, at når betegnelsen vejbruges, er det simpelthen 
et spørgsmål om energi. I virkeligheden 
menes der strømme af energi – 7 strømme som blandersig og smelter sammen, så de 
udgør én vej. Man skal ogsålægge mærke til, at adepten, der gennemgår den 
disciplin ogde indvielsesritualer, som sætter ham i stand til at betræde en 
af disse 7 veje, har hævet sig over farve, er trængt igennemsløret og har 
udvidet sin bevidsthed, så han er ét med sin planetariske 
logos' bevidste liv. Han har derfor nået et stadium, 
der er ufatteligt for mennesket på nuværende tidspunkt. Hantræder ud af 
stofformernes rige og over i energiens rige. Hankender de to aspekters, sjælens 
og legemets, liv og forladerhele bevidsthedsområdet. Det vil for den almindelige 
læserlyde som et tåbeligt ordgyderi og hårkløveri, men den, dertænker ud fra 
analogiloven og har forstået det grundlæggendeforhold mellem de 3 aspekter, er 
kommet til den konklusion,
at bag alle former findes et subjektivt liv, som kendes på sinkvalitet, sin 
farve og sine egenskaber. Han har udvidet sinbevidsthed og gradvis verificeret 
disse egenskaber og gjortdem til en del af sit eget bevidste hele. Men den 
pulserendedynamiske vibration, der er årsag til både det subjektive livog dets 
kvalitative form, er – for ham – endnu mysteriernesmysterium og den uudsigelige 
hemmelighed. Den bliver målet 
for hans bestræbelser, når han sætter foden på en af de 7veje, som åbner sig for 
ham efter den 5. indvielse. Hvis ikkeengang en visdommens mester, der har 
forenet manas (intellekt) 
og buddhi (visdom), ved, hvad der vil blive åbenbaretfor ham, når han betræder 
den kosmiske vej, han vælger, nytter 
det ikke noget, at vi (på vores relativt lave udviklingstrin)
prøver at forstå den sande betydning af ordet »ånd«. At spekulere 
over disse spørgsmål er (for det almindelige menneske) 
ikke alene nytteløst, men også farligt. Det har endnu ikkedet tankeapparat, som 
er nødvendigt, hvis det skal foregåtrygt og sikkert. Det svarer til, at man 
prøver at tvinge et [side 
1134] barn i skolens første klasse til at forstå differentialreg-

 
 
 





ning og trigonometriens love.

Når de 7 veje betrædes, forbereder de et menneske til attage visse kosmiske 
indvielser, og herunder dem på solenSirius. Her kan der gives et vink. Hver af 
disse veje fører isidste instans til en af de 6 konstellationer, der (sammen 
medvores) udgør de 7 centre i DEN OM HVEM INTET KAN SIGES' 
legeme. Derfor svarer de adepter, som i en fastlagt periodebliver på vores 
planet, til de større indviede, der bliver i solsystemet 
i mange kalpaer og tager nogle gådefulde indvielser,
som udelukkende vedrører solevolutionen. Deres arbejde angår 
systemet som et center i et større væsens legeme, det væsen 
der beliver vores eget systems logos.

Her vil det måske være værdifuldt at opregne de 7 kosmiske 
veje på følgende måde:35 

1. vej.. . . . . . Jordtjenestens vej. 
2. vej.. . . . . . Det magnetiske arbejdes vej. 
3. vej.. . . . . . Planetlogos' vej. 
4. vej.. . . . . . Vejen til Sirius. 
5. vej.. . . . . . Strålevejen. 
6. vej.. . . . . . Sollogos' vej. 
7. vej.. . . . . . Det absolutte sønneskabs vej. [side 1135] 
Men man må huske, og ikke være det mindste i tvivl om, atdisse navne er de 
fællesbetegnelser, som logens mestre medderes okkulte sprogbrug giver de 7 
arbejds-, udviklings- og 

35 De studerende må omhyggeligt skelne mellem disse 7 kosmiske veje 
og de 7 stråleveje, som hele menneskeheden befinder sig på, og som erblevet 
behandlet tidligere i denne afhandling. Som vi allerede har set,
bliver de 7 stråleveje til 3, når enhederne på de 4 sekundære strålerovergår til 
en af de 3 primære stråler. Når menneskenes sønner har tagetde sidste indvielser 
i systemet, danner disse 3 én samlende stråle,
Kærlighed-visdommens stråle. Når dette stadium er nået, og menneskererkender 
solsystemets enhed, ikke blot teoretisk men også som en praktisk 
realitet, de har identificeret sig med, da fødes der i deres bevidsthednoget, 
som helt overskrider begrebet bevidsthed, og som kun kan udtrykkes 
med det begrænsende ord identifikation. Denne identifikation er 
en kosmisk og ikke systemisk proces og har i sig selv en syvfoldigkarakter. I 
mangel af en bedre betegnelse kalder vi denne syvfoldigeproces den syvfoldige 
kosmiske vej. 

 
 
 





aspirationsmetoder, hvormed jordmenneskehedens fuldtudviklede 
sønner overgår til bestemte kosmiske veje eller energistrømme, 
der tilsammen udgør én stor kosmisk VEJ. 

På et bestemt stadium, som ikke kan defineres, bliver de 7 
veje til 4 veje på grund af det faktum, at vores solsystem er af

4. orden. Denne sammensmeltning sker på følgende måde: 
De indviede på den 1. vej »kæmper sig vej« til den 6. vej.
De indviede på den 2. vej »alkymiserer sig« over på den 7.

vej.
De indviede på den 3. vej overgår til den 5. vej ved at »træn


ge igennem sløret«. 

Så er der kun den 4. vej tilbage. Den betrædes af alle dem,
der når deres mål gennem en kombination af hengivenhed ogaktivitet, men stadig 
mangler den fulde udvikling af det manasiske 
princip. Da vores solsystem er et kærlighed-visdomssystem, 
hvor astral-buddhisk udvikling er i fokus, omfatterden 4. vej størstedelen af 
menneskeheden. I vores planetariske 
hierarki er der flere »medfølelsens herrer« end »visdommens 
mestre«. Førstnævnte må derfor alle følge vejen til solen 
Sirius og dér blive udsat for en kolossal manasisk stimulering, 
for Sirius er kilden til manas. Dér må mystikeren tagehen og blive, hvad der 
kaldes »en gnist af mahatisk elektricitet
«. 

De 7 veje vedrører ikke modsætningsparrenes natur ellerafbalancering. De 
vedrører kun enhed, det der bruger modsætningsparrene 
som ingredienser i frembringelsen af LYS. 
De angår den ukendte størrelse, som er ansvarlig for modsætningsparrene. 
Derfor vedrører de primært det, der ligger udenfor de manifesterede former, den 
sande abstraktion eller detabsolutte. Ånd og stof er aldrig adskilte under 
manifestation.
De udgør dualiteten bag alt, hvad der er objektivt. Og alligevel 
er der en faktor, som er ansvarlig for dem – det der hverken 
er ånd eller stof, det der vil blive betragtet som ikke-eksisterende 
af alle andre end adepter. Ved 3. indvielse opfanger[side 1136] den indviede et 
svagt glimt af denne abstraktion,
og når han kommer til 5. indvielse, har han forstået nok til atkaste sig ivrigt 
ud i sin søgen efter dens hemmelighed. 

 
 
 





1. VEJ. JORDTJENESTE. 
Karakteren af den åndelige kraft, der besjæler vores jordiskegruppe planetariske 
indviede, vil måske blive åbenbar, hvisderes arbejdsmetoder og hensigter 
studeres ud fra den subjektive 
energis synspunkt, og ikke så meget stofformens synspunkt. 
Dette synspunkt får man bedst indtryk af ved at betragte 
drivkraften bag alle de verdensomspændende grupper,
som har helliget sig menneskeslægtens generelle højnelse. Deomfatter politiske, 
religiøse, videnskabelige såvel som metafysiske 
organisationer. Man vil opdage, at de alle som én haren klar forbindelse med og 
tilknytning til nogle af de talrigeokkulte institutioner, der (som regel uden at 
grupperne ved afdet) er ansvarlige for stimuleringen af de vigtigste enheder 
iorganisationerne bag dette pionerarbejde.

Den 1. vej holder et menneske knyttet til det hierarki, derhar forpligtet sig 
til at tjene vores planetsystem. Den indbefatter 
dem, som arbejder under verdens herre i de 7 grupper,
visdommens mestre er delt i. Det er ikke så mange, der følgerdenne vej som nogle 
af de andre veje, for det er kun det antal,
der kræves til at gennemføre den planetariske evolution på entilfredsstillende 
måde, som får lov til det. Man ved mere om 
denne vej end nogen af de andre, og man vil hele tiden fåmere at vide, 
efterhånden som medlemmer af vores menneskehed 
kvalificerer sig til at kontakte Hierarkiets brødre. De-
res aktivitetsområde og arbejdsmetoder vil i sidste instansblive almindelig 
kendt, og efterhånden som de 7 grupper bliver 
opdaget og anerkendt, vil den logiske følge være oprettelsen 
af skoler, der kan uddanne mennesker til at udfylde posterne 
i disse grupper.

 De adepter, som følger denne vej, er karakteristiske veden dobbelt egenskab, 
der er deres garanti for, at de når måletad denne åndelige aktivitetslinje. De 
er besjælet af vis medfølelse. 
Disse ord bør studeres omhyggeligt, for de rummer [side 
1137] nøglen til den 1. vejs natur. De adepter, som vælgerdenne vej, kaldes 
esoterisk de »velgørende drager«, og denstrøm af levende kraft, de arbejder med 
og befinder sig på,
kommer fra konstellationen Dragen via stjernetegnet Vægten.
Denne energi fremkalder i alle de grupper, der kommer underdens direkte 
indflydelse, en særlig evne til dybtgående identi-

 
 
 





fikation. Denne identifikation vedrører ikke formen eller sjælen, 
men kun det åndelige punkt af positivt liv, vi i menneskeenheden 
kalder »juvelen i lotusen«. I den forbindelse måman huske, at der er en juvel i 
hjertet af hvert atom. Hver juvel 
har 7 facetter, som er de 7 døråbninger til de 7 veje.

De »velgørende drager« er karakteristiske ved deres
»lysstyrke«, og det er den grundlæggende egenskab, der ligger 
bag det påbud, alle åndelige lærere giver deres elever medordene: »Lad dit lys 
skinne«.

Når adepten træder ind gennem den »lysende dør«, liggerder fire meget specielle 
og esoteriske IDENTIFIKATIONER foran 
ham. Denne indtræden sker, efter at han har taget 5. indvielseog igennem en lang 
tjenesteperiode i forbindelse med voresplanetariske evolution har demonstreret 
sin egnethed. Disseidentifikationer fremkalder i sidste instans en vigtig 
begivenhed 
i juvelen, som dybest set er den sande åndelige enhed, enbegivenhed der opleves 
i den monadiske bevidsthed, efter atden har hævet sig over det atmiske hylster. 
De fire identifikationer 
er forbundet med Sollogos' firfoldige lotus, eller hans12-bladede hjertecenter. 
Denne lotus kaldes somme tider »So-
lens hjerte« og vedrører den subjektive sol. Det er imidlertidikke muligt at 
sige mere om dette emne.

Disse fire identifikationer gennemgås kun på denne vej, ogforud for hver af dem 
er der 3 mindre identifikationer, så der 
er 12 identifikationer i alt, svarende til den 12-bladede lotus. 
Den samvittighedsfulde studerende vil have bemærket, at viikke længere bruger 
ordet »indvielse«, som især har nogetmed bevidsthed og derfor dualitet at gøre, 
men at vi i stedetbruger et ord, der betyder syntese, selvom det er 
temmeligmangelfuldt.

 Den energi, der manipuleres under identifikationsprocesserne, 
er i det store og hele den, som strømmer gennem det 6.
[side 1138] hierarki, der har en esoterisk forbindelse med den 

6. vej, som de indviede på den 1. vej i sidste instans kæmpersig over på. Den 
form, adepten må arbejde igennem for atdemonstrere sin kontrol over den 
pågældende energi, må ikkegives her. Vi kan kun sige, at adepten vinder sin 
»lysstyrke«
på slagmarken gennem en kamp med dragen. Men måske følgende 
opsummering kan give nogle vink: 
 
 
 





1. vej. Jordtjeneste 
Egenskaber.............. Vismedfølelse.
Kilde.. . . . . . . . . . . . . . . . . . Konstellationen Dragen, via Vægten. 
Metode. . . . . . . . . . . . . . . . . 12 kosmiske identifikationer. 
Hierarki................. Det6. 
Symbol................. Engrøndragederudgårfracentretafen


strålende sol. Bag solen ses to søjler, som 

rager op over den. Mellem søjlerne er der

en lukket dør. 
Kvalitet der vindes. . . . . . . . Lysstyrke. 

2. VEJ. MAGNETISK ARBEJDE. 
Her må de studerende huske, at de beskæftiger sig med den afde 7 veje, som bedst 
udtrykker virkningerne af tiltrækningsloven. 
De, der har læst denne Afhandling grundigt, vil væreopmærksomme på, at denne lov 
er udtryk for den åndeligevilje, som fremkalder manifestationen af Sønnen 
(Solen). Setfra menneskeenhedens synspunkt er magnetisme – fysisk,
tiltrækkende og dynamisk – udtryk for denne lov i de 3 verdener. 
Det er derfor klart, at adepten, der betræder denne vej,
beskæftiger sig med den realitet, som er grundlaget for alsammenhæng i naturen, 
og med den essens der gennem sinegen iboende kvalitets kraft frembringer en 
tiltrækningsenergi, 
som fører modsætningsparrenes poler sammen. Det er denkraft, der er ansvarlig 
for samspillet mellem elektriske fænomener 
af enhver art. Den adept, som vælger at foretage enrække kosmiske udviklinger og 
tilnærmelser på denne kosmiske 
energistrøm, har primært arbejdet på 2.-strålevejen før 5.
indvielse, [side 1139] og har også tit været på 4.-strålevejen.
Men adepter, der har været på 4.-strålevejen og derfra overgårtil 2. stråle, 
vælger som regel ikke denne kosmiske udviklingsvej.


De, der til gavn for Hierarkiet beskæftiger sig med kræftereller elektrisk 
magnetisme på alle planer, betræder denne vej.
De arbejder med den formbare elementale energi og manipulerer 
stof af enhver tæthed og vibration. De manipulerer storebølger af idéer og den 
offentlige menings brusende strømmepå astralplanet, såvel som på de højere 
planer, hvor de storearbejder. Et stort antal 5.-strålemennesker, de der har den 

 
 
 





konkrete viden som deres monadiske stråle, følger denne aktivitetslinje. 
Den monadiske types iboende kvalitet bestemmeraktivitetslinjen, og den 5. 
stråles karma er en medvirkende faktor. 
Disse monader arbejder med fohat, og det må de bliveved med til afslutningen af 
den større manvantara. I sidste instans 
har de deres plads på det kosmiske mentalplan, menendnu er evnen til abstrakt 
tænkning så uudviklet, at det erumuligt for os at forstå meningen med dette 
udtryk.

Den adept, der betræder denne 2. vej, mestrer tre typermagnetisk virksomhed. Han 
kan udføre formbygningens magiske 
arbejde (i de 3 verdener) ved at manipulere magnetiskenergi og bruge fohats 
tiltrækningsenergi til at »binde bygmestrene
«. Det gør han ved hjælp af en renset lavere natur, derfungerer som en fuldendt 
formidler.

Han har også lært hemmeligheden ved gruppesammenhæng 
på mentalplanets højere trin i forbindelse med sin egenplanetariske logos og de 
to andre logoi, der sammen medhans egen logos danner en trekant i solsystemet. 
Samtidig harhan fået indsigt i de kræfter, som forener de forskelligestrømme af 
levende energi, de udsender for at fremme solevolutionens 
planer. Dette bliver muligt for ham, når han kanfungere i det monadiske redskab 
og er bevidst i denne kraftenhed. 


I den gamle kommentar er det blevet udtrykt med følgendeord: [side 1140] 

»De syv brødre elsker hinanden, og alligevel følger de

hver især hadets vej i evigheder. De hader og dræber

hinanden, indtil de finder det, som ikke dør og ikke så


res. Da står de sammen og tjener, og som følge af deres

tjeneste brænder de syv sole op.« 

De 7 sole nedbrydes, for når der er opnået enhed og syntese,
og når de forskellige kræfter bliver til én homogen kraft, erden tiltrækkende 
eller magnetiske virkning af denne sammenhæng 
en manifesteret enhed på det fysiske plan såvel som påden subjektive side af 
naturen. Det fremkalder ifølge sagensnatur en nedbrydning af alle hindrende 
former, en sammensmeltning 
af de forskellige ildtyper, og en objektivt synligopblussen af Logos' vitale 
legeme, før den endelige 

 
 
 





tilbagetrækning og efterfølgende uddøen eller formørkelse afsolsystemet.

Viljes- eller formålsaspektet, som er det åndelige liv bagalle subjektive og 
objektive fænomener, bliver pludseligmærkbart og synligt, og det er 
frembringelsen af dette, der erdet primære arbejde for den adept, som overgår 
til den 2. vejfra sin strålevej.

De, der betræder den 2. vej, arbejder med magnetisk energieller 
tiltrækningsenergi, fordi de har identificeret sig med den. Isidste instans vil 
de alle sammen overgå til den 7. vej, som erdet absolutte sønneskabs vej. Alt, 
hvad der kan siges her medhensyn til deres indsats, er, at denne vej fører dem 
til hjertet afDEN OM HVEM INTET KAN SIGES (via det logoiske hovedcenter).
De føres helt ud af solsystemets evolution på en mægtig bølgeaf 
tiltrækningsenergi fra et af de primære centre hos det mægtige 
væsen, som er kilden til Sollogos' liv. Dette center er naturligvis 
en af de 7 konstellationer. Da det er den konstellation, derhar størst 
indflydelse på vores system, på grund af det faktum atsystemet overvejende 
udtrykker kærlighed eller tiltrækningsenergi, 
og vores logos endnu er polariseret i sit kosmiske astrallegeme, 
er det ikke tilladt at antyde konstellationens navn. Forhvis navnet var kendt, 
og tilstrækkelig mange mennesker kunnepraktisere okkult meditation og 
visualisering, og desuden var ibesiddelse af en levende fantasi, [side 1141] 
ville det måske 
være muligt at fremkalde en sådan nedstrømning af tiltrækningsenergi 
fra den pågældende konstellation, at evolutionsprocessen 
på vores planet blev fremskyndet urimeligt, og hele økonomien 
i solsystemet blev bragt ud af ligevægt. Folk forstår end-
nu ikke, hvor virkningsfuld meditation og især gruppemeditation 
er. 

Stjernetegnet er Tvillingerne, og grunden vil være åbenbarfor alle øvede 
indviede. 

Her er det nødvendigt at forklare det udtryk, der blev brugtfør om adepters 
overgang fra den 2. til den 7. vej. Det siges,
at de »alkymiserer sig« over på den. Man kan få en forestilling 
om meningen med dette udtryk ved at betragte formåletmed varme, uafhængig af 
væde, og anvendelsen af denne varme. 
Adepterne bruger den »tørre alkymiske ild« til at fremkalde 
de resultater, de har brug for i forbindelse med stimuleringen 
af evolutionsprocessen. Og når de bruger denne »tør-

 
 
 





re ild«, har det den virkning på dem selv, at de forvandlermonaden (eller den 
elektriske gnist i det planetariske livsflamme) og bryder den op på en sådan 
måde, at den kan pas-
sere gennem systemets æteriske væv og overgå til den strømaf kosmisk energi, som 
udgår fra ovennævnte konstellation.

Da kaldes de »forældrekærlighedens absolutte gnister«,
eller de overgår til den 7. vej, det »absolutte sønneskabs« vej(som den hedder 
med de indviedes eksoteriske sprogbrug).

De egenskaber, adepten på denne vej må besidde, før hangennemgår de nødvendige 
forberedelser til den 7. kosmiskeindfaldsvej, er modtagelighed for varme og 
kendskab til rytme. 
Disse ord har naturligvis ingen mening for den uindviede, 
men nogle mennesker kan få meget ud af dem, og når deopdager, at der til disse 
to egenskaber skal lægges evnen til atse »varmepartiklernes dans« og 
»varmevibrationens bølger«
(som det hedder i en gammel håndbog for aspiranter til dennevej), går det op for 
dem, at det er virkningerne af ild eller ildenergiens 
og ildvibrationens love, man beskæftiger sig medher. De menneskesønner, som på 
nuværende tidspunkt søgerefter »kærlighedsnaturens varme« hos menneskeenheden, 
ogsom til denne søgen føjer udviklingen af en levende fantasiog en intensiv evne 
til at visualisere, lægger et fundament, de[side 1142] senere kan rejse denne 
viden på. Men det er ikkeså let, som det lyder, for det indebærer en 
identifikation, derpå nuværende tidspunkt er umulig for de fleste, og evnen 
tilat forstå karakteren af det der visualiseres – en evne som ophæver 
dualiteten mellem den, der visualiserer, og det der visualiseres. 


Den metode, der bruges, kan kun beskrives som »at betræde 
brandstedet«. Det lærer man ved at passere de tre forberedende 
»brandsteder«, der kan opregnes på følgende måde: 

1. Det brandsted som ligger mellem uvidenhedens hal ogkundskabens hal. Det er 
den nedbrydende ild, mennesketskaber i henhold til karmalovens virksomhed. 
2. Den døde personligheds brandsted der ligger mellemkundskabens hal og 
visdommens hal. Det befinder sig påbredderne af livets flod og må passeres før 
3. indvielse.
3. Det brandsted som et menneske finder, når det er parat tilat forlade 
visdommens hal som en fuldtudviklet adept. Det 
 
 
 





er et tredobbelt brandsted, der ligger »på bjergtoppen og

holdes levende og flammende af alle himlens vinde«. Det

er ansvarlig for nedbrydningen af det kausale eller egoiske

legeme. 

Det tredje fremkalder en åndelig »alkymisering«, mens de toandre fremkalder 
virkninger i henholdsvis den objektive ellerformmæssige side og den subjektive 
eller bevidsthedsmæssige 
side af menneskets tredobbelte natur. Når disse tre brandsteder 
er passeret, er adepten parat til en endnu voldsommereoplevelse.

De hierarkier, som er forbundet med denne vej, er hovedsagelig 
det 3. og 4. Kun menneskeenhederne kan overgå tildisse to veje. Devahierarkierne 
af den 3. orden har alleredegennemgået dem, og det er deres tidligere arbejde, 
der sættermennesket i stand til at betræde dem. Dette er et stort mysterium, 
og der må ikke siges mere om det. Den gruppe, derrummer de tavse vogtere af alle 
grader, er nært forbundet medden 2. kosmiske vej. De er alle sammen offerherrer 
og udelukkende 
besjælet af kærlighed, og derfor har de passeret offerets 
brandsteder. [side 1143]

Det er kun muligt at give det mest elementære af de eksoteriske 
symboler. Det har form af et flammende ligbål med 4flammende fakler i de 4 
hjørner. Fra centret af bålet stiger enfemtakket stjerne som en raket op mod en 
flammende sol, derprimært har en rosa farve. 

2. vej. Magnetisk arbejde 
Egenskaber. . . . . . . . . . . . . . Modtagelighed for varme og kendskab til 

rytme.
Kilde. . . . . . . . . . . . . . . . . . . En ukendt konstellation, via 
Tvillingerne. 
Metode................. Betrædelseafbrandstedet. 
Hierarki................. Det3.og4. 
Symbol................. Etligbål,4faklerogenfemtakketstjerne

som stiger op mod Solen. 
Kvalitet der vindes. . . . . . . . Elektrisk hastighed. 

 
 
 





3. VEJ. UDDANNELSE TIL PLANETARISK LOGOS. 
Denne vej tiltrækker kun relativt få af menneskenes sønner.
Den indebærer en særlig form for udvikling og evnen til vedholdende 
opmærksomhed sammen med den åndelige identifikation, 
der er det karakteristiske kendetegn ved de 7 kosmiske 
veje.

De adepter, som vælger denne vej, bevarer på en særlig måde 
evnen til sanseopfattelse plus identifikation med det åndelige 
aspekt. I de okkulte arkiver omtales de altid som »de herrer,
hvis mayavirupa bliver ved med at vende tilbage«. Da de arbejder 
med manifestationens psyke eller sjæl og primært erbeskæftiget med den 
subjektive side af livet, har de forbindelse 
med det center i DEN OM HVEM INTET KAN SIGES' legeme,
der er kilden til bevidst sansning. De stimuleres altså af solarplexus hos det 
store væsen, hvis altomfattende vitalitet holdervores logos, og de andre 
sollogoi, inden for sin bevidsthedssfære. 
Som vi ved, er solar plexus det center, der samler de 3lavere centres reaktioner 
og grundlæggende egenskaber. Detpunkt må man huske, når man studerer denne 
kosmiske vej.
[side 1144]

Disse adepter kaldes også »den kosmiske mayas herrer«,
for de arbejder med den egenskab, som er ansvarlig for illusion, 
og med forholdet mellem den, der ved, og det der skalvides. Husk her at vi ikke 
beskæftiger os med den menneskelige 
aktivitets 3 verdener, undtagen i den udstrækning de indgår 
i helheden.

Der er tre egenskaber, der disponerer et menneske for arbejdet 
med at forberede sig til en planetlogos' vej, og de kan 
udtrykkes sådan: 

1. Kosmisk syn. Disse adepter er forbundet med Logos' 3. 
øje.
2. Devahørelse. 
3. Psykisk koordination. 
Alle sanserne er, som vi ved, forbundet med et eller andet 
center, og disse centre er igen forbundet med planetariskecentre, der oplades 
fra tilsvarende kosmiske kilder. Adeptenpå den 3. vej har en speciel forbindelse 
med den energi, som 

 
 
 





udgår fra de kosmiske centre, der har med åndeligt syn ogåndelig hørelse at 
gøre. Følesansen vedrører primært den faste 
fysiske forms objektivitet, og den har denne gruppe adepter 
ikke noget at gøre med. Deres egenskaber er syn, hørelseog evnen til at 
koordinere forholdet mellem selvet og ikkeselvet, 
men ikke-selvet styres og stimuleres af en helt andengruppe kosmiske arbejdere. 
Det er vanskeligt at give en klarmening i den forbindelse, og de studerende må 
huske, at vibeskæftiger os med ånd og de to andre typer kosmisk energi.

Denne vej betrædes af dem, der i næste solsystem vil påtage 
sig arbejdet som de 7 planetariske logoi, de 49 mindre logoi, 
deres assistenter og visse andre væsener i dette departement. 
Der vil være 7 systemer, men vi beskæftiger os kunmed de 3 primære, hvoraf vores 
nuværende solsystem blot erdet 2. 

Hver chohan for en stråle udtager et bestemt antal indviedemed 6. indvielse og 
uddanner dem specielt til dette arbejde.
Særligt talent for farve og lyd påvirker valget, og evnen til atarbejde med 
»psyken« eller ånderne i evolutionen udpeger et[side 1145] menneske til denne 
høje position. Vi kan sige, atde planetariske logoi er de guddommelige 
psykologer, og der-
for er psykologi det grundlæggende emne i uddannelsen tildenne post, om end det 
er en psykologi, der endnu er ufatteligfor os. 

Hver planetlogos har, på sin egen planet, skoler til udvikling 
af underordnede logoi, og dér uddanner han dem og giver 
dem vide muligheder for at gøre erfaringer. De planetariske 
logoi gør også selv fremskridt, og deres pladser må udfyldes 
efter dem. 

De studerende bliver måske forbavsede over at høre, at 
kilden til den specielle kosmiske energi, som strømmer ind ivores system ad 
denne kosmiske vej, kommer fra solen Betelgeuse. 
Dette navn er imidlertid et blindspor. Grunden til, atvisse oplysninger om denne 
sol er kommet i offentlighedenssøgelys på det sidste, er i virkeligheden 
subjektiv. Sjælensvidenskab i sine forskellige aspekter (det mentale, psykiskeog 
åndelige aspekt) er på vej frem i verden nu og tiltrækkersig mere og mere 
opmærksomhed fra tænkerne. Det skyldesnogle energibølger, der rammer vores 
solsystem og efterhånden 
finder vej til vores planet. Set fra et okkult synspunkt er 

 
 
 





Betelgeuse et system af 2. orden, ligesom vores solsystem eraf 4. orden, og der 
er en forbindelse mellem de to tal både isystemet og i kosmos. Denne indflydelse 
når vores system viastjernetegnet Skytten. 

Det arbejde, adepterne på denne vej må udføre, er primærtat muliggøre 
manifestationen af Sollogos' monade ved hjælpaf bevidsthedslegemet eller 
sjæleformen. Dermed gentager debygmestrenes arbejde på et højere plan, de 
bygmestre somskaber og manifesterer det legeme, sjælen prøver at udtrykkesig 
gennem. De beskæftiger sig ikke med objektivitet, menhar en forbindelse med det 
5. hierarki, der giver mennesketdets egoiske legeme.

Adepter, som søger denne vej her på Jorden, gør det gennem 
mahachohanens departement, der arbejder med manifestationens 
intelligens eller mentale aspekt. Gennem dette 3.
departement kommer de under direkte indflydelse af en afaktivitetsbuddhaerne, og 
i de sidste faser bliver de undervistpersonligt af Sanat Kumara, der fungerer 
som legemliggørelsen 
[side 1146] af den planetariske logos. Denne undervisning 
vedrører tre hovedemner: 

1. Farve, det der skjuler åndsaspektet, ligesom den faste formskjuler sjælen.
2. Lyd, det ånden udtaler for at blive bevidst og fremkaldepsykisk erkendelse. 
De mestrer hele mantrayogavidenskaben, 
men kun i forbindelse med solsystemets højere planerog de kosmiske planer.
3. Dualitetens natur, det der dybest set er sjælens videnskab. 
Det er vanskeligt at beskrive den metode, visdommens mester 
bruger, når han betræder denne kosmiske vej. Den er blevetkaldt den prismatiske 
identifikations metode, for den vedrører 
de farveslør, som indhyller den åndelige energi. En andenmåde at udtrykke denne 
sandhed på er at sige, at metodenbestår i at forstå livets sang. Når »stjernerne 
jubler« og »gudernes 
sang« bruser som et mægtigt kor over himlen, frembringer 
den også en farvesymfoni. Denne identifikationsmådesætter adepten i stand til at 
virke som dirigent for koret ogfrembringe de fornødne farvevirkninger og -
akkorder. Nårhan kan gøre det til fuldkommenhed, er han i stand til at be-

 
 
 





klæde embedet som planetarisk logos. Mere er det ikke tilladtat sige, og 
ovenstående er blot en symbolsk måde at udtrykkeen grundlæggende, men vanskelig 
tilgængelig sandhed på.

Symbolet på denne vej (og det eneste det er muligt at gøreeksoterisk) er et 
strålende kors af farvet lys. Det lange stykkeformes af solspektrets 7 farver, 
og det tværgående stykke består 
af 12 farvenuancer, som mennesket endnu ikke kender. I 
midten af korset ses en femtakket stjerne med en dyb indigofarve, 
og bag den en varm mørkeblå, flammende sol. Ovenover det hele er der nogle 
sensategn i guld, og for den indviede 
adept angiver de navnet på en af de planetariske skoler,
hvor man følger denne studieretning. Der er som førnævnt 7sådanne skoler, og 
kandidater til denne vej fra vores planetsystem 
overføres til den indre runde, og derfra til jupitersystemet. 
[side 1147]

Den kvalitet, der udvikles, er kosmisk æterisk syn som om-
fatter de 7 systemer, der (inklusive vores solsystem) udgør de7 centre hos det 
kosmiske liv, vores sollogos er forbundetmed. Dette syn kaldes somme tider for 
syvfoldig kosmiskclairvoyance.

Og her kan vi tilføje endnu et interessant faktum. Dennevej kaldes somme tider 
»lotusvejen«, fordi den vedrører bygningen 
af sollogois egoiske lotuser. De skoler, som uddannermestre til dette arbejde, 
kaldes med adepternes okkulte sprogbrug 
»lotusrigerne«. Pensummet betegnes til tider »lotussøvnen
«, idet det indebærer en totalt afvisende holdning over forog fuldkommen 
tilbagetrækning fra formsiden af manifestationen, 
hvilket fremkalder en slags solsamadhi. Når adeptengennemgår denne tilstand, 
bruger han en form eller et redskab, 
der er en atmisk parallel til mayavirupaen på mentalplanet. 


 
 
 





3. vej. Uddannelse til planetarisk logos 
Egenskaber. . . . . . . . . . . . . . Kosmisk syn, devahørelse og psykisk

koordination. 
Kilde................... Betelgeuse,viaSkytten.
Hierarki................. Det5. 
Metode. . . . . . . . . . . . . . . . . Prismatisk identifikation. 
Symbol................. Etfarvetkorsmedenstjerneicentret. 

I baggrunden en flammende sol, og overden et sensaord. 
Kvalitet der vindes. . . . . . . . Kosmisk æterisk syn eller 
syvfoldigclairvoyance. 

4. VEJ. VEJEN TIL SIRIUS. 
Af alle vejene er denne den mest gådefulde. Den er hyllet imysteriets slør, og 
grunden er kun åbenbar for den indviedediscipel, selvom man kan få en antydning 
af løsningen, hvisman indser, at i en bestemt esoterisk henseende er solen 
Sirius 
og Plejaderne nært forbundet med hinanden. Det er en forbindelse, 
som svarer til forbindelsen mellem det lavere oghøjere tankesind. Det lavere er 
modtageligt eller negativt polariseret 
[side 1148] over for det højere. Sirius er sædet fordet højere tankesind, og det 
universelle sind eller mahat (somdet hedder) manifesterer sig i vores solsystem 
via Plejaderne.
Det er næsten som om, der dannes en stor trekant af mahatisk 
energi. Sirius sender energi til vores solsystem gennem den 

»…syvfoldige rugende Moder, sølvkonstellationen hvisstemme er som en klingende 
klokke, og hvis fødder glider 
let hen over den strålende vej mellem vores verdenog hendes«. 

I solsystemet er der en interessant parallel til dette kosmiskesamspil i 
forholdet mellem venussystemet, jordsystemet ogvenuskæden i vores planetsystem.

Mærkeligt nok er det gennem en forståelse af den menneskelige 
antahkarana, eller den vej tænkeren i løbet af evolutionen 
bygger mellem det lavere og højere tankesind, at dervil blive kastet lys på 
dette dunkle emne. Der er (i forbindelsemed vores planetariske logos) netop 
sådan en antahkarana, og 

 
 
 





efterhånden som han bygger den, bliver den en del af den 4.
vej og lader størstedelen af vores menneskehed nå dette fjerne 
mål uden forhindring. Der ligger en nøgle til forståelsen afdenne vejs karakter 
og grunden til, at så mange af de menneskelige 
monader følger denne energilinje, i ovenstående vink.

De indviede, der betræder denne vej, tilhører primært den

4. og 6. orden. Som førnævnt er det denne vej, »medfølelsensherrer« som oftest 
følger, og på nuværende tidspunkt forbereder 
den ægyptiske mester og mester Jesus sig på at betrædeden. De af Vestens 
mystikere, der er inkarneret i løbet af desidste 1.000 år, tilhører en bestemt 
gruppe egoer, som har enforkærlighed for denne type kosmisk energi. De har 
udvikletnogle grundlæggende erkendelser i dette system, og den »ekstase
«, der er karakteristisk for occidentale mystikere, er enlatent spire, som en 
dag vil blomstre op til den kosmiske henrykkelse, 
vi endnu ikke har noget navn for.
Kosmisk henrykkelse og rytmisk salighed er den 4. vejskendetegn. Det er en form 
for identifikation, der slet ikke harnoget med bevidsthed at gøre. En anden 
grund til at så mange[side 1149] mennesker følger denne vej ligger i dens 
numeriske 
position. Enhederne i det 4. rige, størstedelen af det 4.
skabende hierarki på denne 4. klode i det 4. planetsystem i etsolsystem af 4. 
orden har en naturlig tendens til at søge ud pådenne 4. VEJ for at afslutte 
deres udvikling. De kaldes »lyksaligt 
dansende punkter af fanatisk hengivenhed«. Nærmerekommer vi ikke en sand 
beskrivelse. De er også blevet beskrevet 
som »roterende hjul, der drejer ind i sig selv og finderden åbne dør til 
fuldendt salighed«.

Den 4. vejs energi når os fra Sirius via Solen. Det må opfattes 
som et blindspor, som skjuler et af stjernetegnene.

De hierarkier, der er beskæftiget med denne type kosmiskkraft, skjuler sig bag 
tallene 14 og 17. Dette vil være et uigennemskueligt 
blindspor for den almindelige læser, men samtidig 
det vink, den svorne chela har brug for til at forstå situationen. 


Den metode, hvormed adepten kvalificerer sig til at betræde 
denne vej, kaldes dobbelt rotationsbevægelse eller »rytmisk 
dans på kvadratet«.

Symbolet, som kun den svorne discipel må studere, mensom ikke desto mindre godt 
må beskrives, består af to sam-

 
 
 





menkædede hjul, der drejer hver sin vej og fremkalder etsamlet hele. Hjulene 
afbildes som manifesterende elektriskblå flammer, der roterer med stor hastighed 
omkring et ligearmet 
kors. Korset vises i orange ild med en dyb smaragdgrøncirkel, der pulserer i 
centret, hvor korsets 4 arme mødes. Dis-
se farvers symbolik forbinder den 4. vej med det foregåendesolsystem. I det 
system var den siriske indflydelse stærkereend i det nuværende. 

Det er ikke muligt at sige mere ud over at gøre opmærksom 
på, at den kvalitet, adepten udvikler ved at betræde den-
ne vej, ikke må afsløres. Han bliver kraftigt påvirket af denenergi, der 
klassificeres som den planetariske antahkarana.
Derfor er det ikke tilladt at angive dens nøjagtige karakter,
idet det ville give den intelligente læser for megen information 
om vores planetariske logos' natur og hensigt. [side 1150] 

4. vej. Vejen til sirius 
Egenskaber. . . . . . . . . . . . . . Kosmisk henrykkelse og rytmisk salighed.
Kilde.. . . . . . . . . . . . . . . . . . Sirius, via Solen der skjuler et 
stjernetegn. 
Hierarki................. Skjultbagtallene14og17.
Metode. . . . . . . . . . . . . . . . . Dobbelt rotationsbevægelse og rytmisk 


dans på kvadratet.
Symbol. . . . . . . . . . . . . . . . . To elektriske ildhjul som roterer 
omkring 

et orange kors med en smaragd i midten.
Kvalitet der vindes. . . . . . . . Ikke givet. 

5. VEJ. STRÅLEVEJEN. 
Denne vej er en af systemets store fordelingsveje, og den betrædes 
af den adept, der har en klar forståelse af vibrationslovene. 
Den gør det muligt at komme over på det næste kosmiske 
plan med stor lethed og kaldes derfor »yderdøren«. Somvi ved, er de 7 stråler, 
der manifesterer sig i vores solsystem,
blot de 7 understråler af én stor stråle, kærlighed-visdomsstrålen. 
Strålevejen er den, størstedelen af »visdommens mestre
« følger. På samme måde følger mange af »medfølelsensherrer« den 4. vej. 5/8 af 
førstnævnte gruppe overgår til den-
ne vej, mens 4/5 af »lidelsens adepter« overgår til den 4. vej.
Her skal man være opmærksom på, at tallene er meget store.
1/5 af »medfølelsens herrer« er et stort antal, og 3/8 er et 

 
 
 





enormt antal monader. I den forbindelse må vi også huske, atvi kun beskæftiger 
os med adepter med 5. indvielse og ikketager indviede af lavere grader eller de 
mange disciple i betragtning. 
Det lønner sig ikke for det almindelige menneskeat spekulere over disse tal. De 
er for svære at gøre op og kræver 
meget vanskelige og komplicerede beregninger. Det kanvi illustrere ved at sige, 
at man fra disse tal må trække de 2/5som afvises ved dommedag (i næste runde). 
Ud af de resterende 
3/5 når kun en vis procentdel, der ikke må afsløres, detendelige mesterskab, 
selvom alle betræder vejen. De ovennævnte 
[side 1151] 5/8 og 4/5 refererer kun til de to storegrupper asekhaindviede.

Adepter, som betræder strålevejen, må være i besiddelse afegenskaber, der gør 
dem uhyre sensitive over for vibration.
Vi kan sammenligne resultatet af deres gruppearbejde medfunktionen af kompasset 
på et skib (idet vi betragter alle enhederne 
på denne vej som et samlet hele). De reagerer på engrundlæggende vibration, ikke 
gennem sansning, menvidereudviklingen af sansning. Det er en slags indsigt, der 
erden kosmiske analogi til den reaktion, som kommer, når huden 
berøres. Det er ikke bevidsthed, men viden gennem vibration. 
De er i deres eget væsen identificeret med en bestemt 
vibration, og de reagerer kun på den vibration, der er enhøjere parallel på 
kosmiske planer. De ignorerer alle andrevibrationer. 

De lærer, hvordan de skal isolere sig, så kun vibrationenfra syntesestrålens 
kosmiske kilde kan påvirke dem.
Studerende kan få en forestilling om dette ved at udforskeden lavere parallel, 
kompasset, dets respons på visse magnetiske 
strømme og tendensen til altid at pege mod nord. Okkultset er adepterne på den 
5. vej den integrerede faktor, der sørger 
for, at vores solsystem roligt og afbalanceret følger énbestemt retning. Deres 
primære kendetegn eller egenskab kanbeskrives som en fornemmelse for kosmisk 
retning. 

Den energikilde, de reagerer på, kan betragtes som Polarstjernen. 
Men man skal være opmærksom på, at denne stjerneblot fungerer som blindspor for 
en konstellation, der liggerbag – en konstellation som kun findes i æterisk 
stof. Derforignoreres den af astronomer, selvom den har stor indflydelsepå vores 
system. Man må også huske, at på en anden planet 

 
 
 





inden for solsfæren følger størstedelen af adepterne den 5.
vej. Derfor vil adepter på denne vej overgå til dette andet planetsystem, 
før de finder vej til Solen, og derfra til kosmiskesfærer. Adepter fra andre 
planetsystemer overføres ikke tilvores jordsystem som uddannelsesskole, fordi 
Jorden ikke eren hellig planet og derfor mangler en sådan skole.

Polarstjernens indflydelse, der er så magtfuld en faktor isolsystemet, når vores 
planet via stjernetegnet Vandbæreren.
De studerende vil forstå hvorfor, hvis de husker betydningen[side 1152] af vand 
som symbol på følelserne, der blot er enlavere manifestation af kærlighed-begær. 
Vandbæreren er etkraftcenter, hvorfra adepterne henter »livets vand« og skænker 
det til de mange. Kraften fra Polarstjernen, via Vandbæreren, 
er særlig mærkbar på nuværende tidspunkt, og derfor erder store muligheder. Den 
er en af de faktorer, som sætter denstore herre i stand til at træde frem. Han 
er selv på den 5. vej,
ligesom manuen er på den 3. Heraf kommer den nære forbindelse 
mellem de to veje, for de, der er på den 5. vej, kan overgå 
til den 3. og omvendt. Den 1. og 7., den 2. og 4., og den 3.
og 5. er blot to sider af ét hele, eller to aspekter af én vej. Dis-
se 3 veje udgør (sammen med den 4.) to veje, og de to veje erblot én. Dette 
store mysterium kan vi ikke uddybe nærmere.

De hierarkier, som spiller en væsentlig rolle med hensyntil indstrømningen af 
impulsen fra Polarstjernen, er det 1. og 
det 2. Det var denne okkulte sandhed, der havde så stor indflydelse 
på karakteren af menneskehedens to første racer ogderes hjemsted.

Den metode, hvormed adepten udvikler de egenskaber, derkræves på denne vej, er 
antydet ovenfor. Processen kan beskrives 
som elektrisk isolering og opsamling af polmagnetisme. 
Det er ikke tilladt at sige mere.

Symbolet på denne vej er 5 ildkugler (blå ild) inden i encirkel. Cirklen dannes 
af en slange, der bider sig selv i halen,
og hele slangekroppen er dækket af et tæt lag sensaskrifttegn.
Disse skrifttegn udtrykker det mantra, hvormed adepten isolerer 
sig fra alle andre magnetiske strømninger end den, haner ansvarlig for.

Den kvalitet, adepten udvikler, når han betræder dennevej, kan kun gives med 
ordene fra den gamle kommentar: 

 
 
 





»Fordybningen i nordenden lader det, der stimulerer,

slippe ind, men virker som en blokering af det, som sø


ger at forstyrre eller aflede opmærksomheden.« 

Måske kosmisk stabilitet og magnetisk ligevægt bedst udtrykker 
den pågældende idé. [side 1153] 

5. vej. Strålevejen 
Egenskaber. . . . . . . . . . . . . . En fornemmelse for kosmisk retning. 
Kilde.. . . . . . . . . . . . . . . . . . Polarstjernen, via Vandbæreren.
Hierarki................. Det1.og2. 
Metode. . . . . . . . . . . . . . . . . Elektrisk isolering og opsamling af pol


magnetisme. 
Symbol................. 5ildkugleriencirkel.Cirklenbestårafen 

slange med isoleringens mantra indgrave


ret i sin krop.

Kvalitet der vindes. . . . . . . . Kosmisk stabilitet og magnetisk ligevægt. 

Der er ingen måde, hvorpå vi kan beskrive læren eller giveinformationer 
vedrørende den 6. og 7. vej. Alt, hvad der kansiges, er følgende: 

6. VEJ. SOLLOGOS' EGEN VEJ. 
Det vil være klart for alle de studerende, som omhyggeligt harudforsket 
verdensprocesserne i lyset af analogiloven, at Logos 
på kosmiske planer udvikler sit indre kosmiske syn, ligesom 
mennesket i mindre målestok stræber efter dette syn isystemet. Det kan kaldes 
udviklingen af det kosmiske 3. ØJE. 
Hemmeligheden ligger i øjets fysiske struktur, og man kan fåen vis indsigt i 
mysteriet ved at studere den.

En del af øjet er kernen i synet og selve synsmekanismen.
Resten af øjet fungerer som en beskyttende skal. Begge deleer nødvendige, og 
ingen af dem kan eksistere uden den an-
den. Sådan er det også i kosmisk henseende, men analogienopererer på så højt et 
plan, at ord blot slører og udviskersandheden. Nogle af menneskenes sønner, en 
kerne som nåede 
en meget høj indvielsesgrad i et tidligere solsystem, dannede 
en esoterisk gruppe omkring Logos, da han besluttedesig til at fortsætte sin 
udvikling. Derefter formede han dette 

 
 
 





solsystem, tilskyndet af begær efter kosmisk manifestation.
Denne esoteriske gruppe er stadig knyttet til Logos og opholder 
[side 1154] sig på systemets 1. eller atomare plan, på densubjektive eller indre 
side, og den svarer okkult set til øjetspupil. Disse store væseners virkelige 
hjem er på det kosmiskbuddhiske plan.

Gradvis og gennem store anstrengelser har nogle mestrekvalificeret, eller er ved 
at kvalificere, sig til at indtage deoprindelige gruppemedlemmers plads og på 
den måde gøredet muligt for dem at vende tilbage til det kosmiske center,
vores system, og det større siriussystem, kredser omkring.

Kun en enkelt adept her og dér har de fornødne egenskaber, 
for arbejdet kræver en bestemt type respons på kosmiskvibration. Det indebærer 
en specialisering af det indre syn ogudviklingen af en vis grad af kosmisk syn. 
Flere devaer endmennesker overgår til denne vej. Mennesker kommer over påden via 
devaevolutionen, som adepten kan tilslutte sig gennem 
overførsel til den 5. vej eller strålevejen. På denne sidstnævnte 
vej smelter de to evolutioner sammen, og fra den 5.
kan han komme over på den 6. vej. 

7. VEJ. DET ABSOLUTTE SØNNESKAB. 
Dette sønneskab svarer på det højeste plan til den discipelgrad, 
vi kalder »mesterens søn«, men det er en søn af et væsen, 
som er højere end vores Logos, og som vi ikke må sigenoget om. Det er også 
karmas vej. Lipikaherrerne er på dennevej, og alle, der kvalificerer sig til den 
type arbejde, og ernært knyttet til Logos på en personlig og intim måde, 
overgårtil denne 7. vej. Det er vejen for Logos' nærmeste medarbejdere, 
og i deres hænder har han lagt afviklingen af karma isolsystemet. De kender hans 
ønsker, vilje og mål, og han harbetroet dem at realisere sine planer. Denne 
gruppe, i tilknytning 
til Logos, udgør en speciel gruppe, som er forbundetmed en endnu højere logos.

Disse to veje fører over i kosmiske bevidsthedstilstande,
der er lige så ufattelige for mennesket, som et menneskeligtegos bevidsthed er 
for et stofatom. Derfor er det unødvendigtog formålsløst at uddybe disse 
ophøjede tilstande nærmere. 

 
 
 





[side 1155] 

STYKKE C 
Syv esoteriske strofer 36 


Strofe I 

(Fra arkaiske formularer, nr. 49) 

1. VEJ. JORDTJENESTE 
Dragen, der skjuler sig i den laveste af de tre hellige, rejsersig i al sin 
magt. I sin mund holder han vægtskålene, og pådem vejer han de menneskesønner, 
som spiddes af hans spydpå slagmarken.

Den store vægt, hans øjne er fæstet på, har to skåle. Denene er indhyllet i en 
klar grøn ild, mens den anden skjuler sigbag et rødt slør.

De menneskesønner, hvis tone ikke er modtagelig for denrøde tone, træder op på 
den højre vægtskål. Derfra drager deud på en vej, der svagt kan skimtes bag 
dragens form.

En firfoldig dør giver adgang til denne vej. Lysets sønnerbetegner den med deres 
hellige strofer således: »Den lysendeportal som fører fra den grønne til hjertet 
af den indigofarvede 
via den ophøjede ild og farvestrålende flamme, der endnuikke er navngivet på 
Jorden«. Dens farve er ukendt.

Menneskenes sønner (og de er kun få) træder ind ad denlysende ilddør, når de 
hæver sig over den gyldne hjelmbusk,
[side 1156] som rejser sig på dragens hoved over det punkt, 

36 Disse 7 strofer udgør kun én sand strofe i verdens ældste bog, som 
det almindelige menneskes øje aldrig har kontaktet. Her er der kun givetessensen 
af betydningen og ikke en direkte oversættelse, og af én af de 3følgende grunde 
er visse sætninger udeladt i dem alle sammen: Entenmangler det manuskript, disse 
uddrag stammer fra, bestemte ord ellersymboler på grund af den ekstreme alder af 
det materiale, teksten erskrevet på, eller også ville deres indsættelse give det 
menneske, hvisopfattelsesevne ikke er tilstrækkelig udviklet, for stor viden. 
For dettredje ville de udeladte ord blot skabe forvirring eller endog virke 
latterlige 
på grund af det umulige i at oversætte dem korrekt. De vedrørererkendelser, der 
langt overstiger menneskets opfattelsesevne pånuværende tidspunkt. 

 
 
 





hvor »ildøjet« funkler.

Ildøjet formidler en stærk vibration fra de tre lhaer til etcenter i adeptens 
hoved. Når det opvækkes, åbenbarer det detnuværende liv, den kommende form og de 
tos og fires samlede 
arbejde.

Disse to forenes. Deres essens blandes. Derefter spiddesdet menneske, der søger 
denne vej, på spyddet og tvinges indi det brændende lys, som skjuler vægten. Den 
gådefulde proces 
fortsætter og … Sådan udføres SATURNS arbejde, sådan 
fremkaldes afslutningen.

Med SATURNS skæbnesvangre kraft slynges sejrherren hurtigt 
op på toppen af hjelmbusken og videre til den vibrerendeskive, der dækker den 
firfoldige lysende dør.

Da får den befriede betroet tre ord. Triumferende står han 
på den roterende skive, og når udtalen af ordene har … stårdøren på klem, og en 
stemme fra den anden side siger: »Medfølelsens 
søn, kærlighedens og livets mester, hele tiden drejerhjulet for dem, der kæmper 
på den brændende slagmark under 
dragens fødder«.

Når det første ord er sendt ud på sin mission, løfter sejrherren 
sit hoved og prøver at udtale det andet ord. Men idethan udtaler det, standser 
han dets omfattende vibration ogtrækker på ny dets kraft ind i sit hjerte.

Skiven drejer langsommere. Det brændende lys' portal åbner 
sig endnu mere. En form kommer til syne og viser detglødende hjertes mester tre 
dyrebare juveler. Deres navne erskjult for de menneskesønner, som endnu ikke har 
nået dragens 
hjelmbusk.

Disse tre juveler giver det glødende hjertes mester en delaf den tredobbelte 
kraft, der er i omløb i planetsfæren.

Med anspændt øje og hjertet fuldt af brændende kærlighedudtaler mesteren ikke 
det sidste ord. Han træder ned fra skiven, 
vender sine lotusfødder mod den vej, han før forlod, ogstiger fra den anden side 
atter op på dragens hjelmbusk. Idethan selv er en drage, identificerer han sig 
nu med dem, dersøger uhyret. Han vender lysets dør ryggen og tjener. Han 
erdragens afkom og udstår sin læretid … [side 1157]

Uden at han ved det, kommer en større skive til syne ogdrejer uophørligt. Han 
ser ikke dens bevægelse, for hans øjnehviler på den verden, han er vendt tilbage 
til for at tjene. Ski-

 
 
 





ven drejer rundt og bringer en større og videre dør frem forhans intet seende 
øje … Hans syn åbner sig … Han betræderden første store vej, men ved det endnu 
ikke.

Endnu hører han ikke tonen fra denne første store VEJ. Lyden 
fortaber sig i det råb, der rejser sig fra den mindre dragesbørn. 

[side 1158] 

Strofe XVII 

(Fra arkaiske formularer, nr. 49) 

2. VEJ. MAGNETISK ARBEJDE 
Det kosmiske brandsted for den levende ild ligger på denvestlige himmels 
nederste del. Dets røg stiger op til det ophøjede 
sted, hvor de hellige lhaer bor, de lhaer treenigheden ivores solsfære tilbyder 
sine ofre og sin troskab. Den lifligekrydrede duft og fine aroma af glødende … 
når ud til stjernehvælvets 
yderste grænser.

De to rejser sig og krydser brandstedets grundlæggendeflamme, idet de blander 
deres mindre røg med den større.

Denne røg danner en vej, som fører over til de kloder i dettiltrækkende livs 
strålende form, mod hvilke skabningens ogmenneskenes sønner i alle deres grader 
opsender deres bønner, 
liv og tilbedelse.

Mesteren på denne klode, der kendes som den fjerde ogikke er hellig, ser den 
glødende VEJ. Han reagerer på densbrændende hede og søger at varme sig i dens 
bølger af strålende 
elektrisk ild. 

Et center midt i det store kumariske legeme danner ligbålet. 
Det pulserer og gløder. Det bliver til et hav af levende ildog trækker sin egen 
ind i sig selv. Røgen fra dette ildhjul danner 
en levende VEJ og skjuler de næste skridt fremad.

Mesteren – med det midterste hjul i brand – træder ind irøgen i blinde. Han ser 
intet skridt fremad. Han hører ingenstemme. Han mærker ingen styrende hånd. Kun 
det femte ogsidst tilkomne hjælper ham med at famle sig frem gennem 
deindhyllende skyer. Kun opvækkelsen af hjulet viser hansfremskridt gennem det 
nye magnetiske felt. 

 
 
 





Kun … (TVILLINGERNES) sønner kender vejen ind. Kun desønner, hvis midtpunkt 
udsender en flammende ild, må komme 
ind. De kaster deres stråler fremad, så de oplyser VEJEN. 
Ligbålets adept, den flammende klodes mester, fortærer sigselv. Den der er, det 
nyskabte trefoldige ord, det hellige OM 
eller guds ild ofrer sig, træder ind i ilden og stråler som enflammende sol for 
dem, der iagttager. [side 1159]

Han … og trækker folk videre frem mod deres mål, idethan varmer deres hjerte, 
fremkalder en dobbelt ild, og føreralle frem mod Solens portal og derfra til … 
(TVILLINGERNE).

Det gådefulde ord skjules af fire bogstaver – E, M, A og O. 
Gennem kendskabet til deres tal og udnyttelsen af deres farver 
spredes røgen. 

[side 1160] 

Strofe XXXIX 

(Fra arkaiske formularer, nr. 49) 

3. VEJ. UDDANNELSE TIL PLANETARISK LOGOS 
Shivas øje åbner sig, og de, der er inden for dets synsvidde,
vågner til en anden form for søvn. De sover, men alligevel serog hører de. Deres 
øjne er lukkede, og alligevel undgår intetaf det, som sker i de større kosmiske 
syv, deres opmærksomhed. 
De ser, og dog ser de ikke. De hører, og dog er deresører døve. 

Tre gange lukker Shivas øje sig, og tre gange åbner det sighelt. På den måde 
sendes tre store grupper lotusherrer af stedpå deres vej.

Den første gruppe kaldes »den dybe intet seende søvns lotusherrer
«. De drømmer, og når deres drømme tager form,
skrider verdenerne hurtigere frem. Illusionsplanernes store oggrusomme maya 
bliver til, lokker de usammenhængende lyspunkter 
i sin fælde og dæmper deres glans.

Sådan fortsætter arbejdet …

Lotusherrerne kontakter det kosmiske syns planer gennemet øje, som vender indad. 
De ser ikke det, der er på overfladen. 


Den anden gruppe hedder »den indre lotus' herrer«. Det er 

 
 
 





dem, der sover, men ikke så dybt. De er tilstrækkeligt vågnetil at vogte sig for 
at krydse den hemmelige afgrænsning, somindrammer den store illusion. De står 
fast, og gennem deresstandhaftighed holdes formerne sammen.

Disse lotusherrer ser ud på den store illusion gennem etøje, som vender opad. De 
ser kun det, der ligger over dem.
De skuer ud mod den mægtige bjergtop, som skyder op gennem 
det afgrænsende hjul. Denne bjergtop udsender et strålende 
lys, en tilbagekastning af lyset fra ham hvis ansigt, verdenernes 
herrer i vores solsfære aldrig har set. 

Den tredje gruppe er den gådefulde tredobbelte gruppe, hvisnavn endnu ikke må 
høres på de planeter, hvis farve ikkeblander sig med den blå i det rigtige 
forhold. [side 1161]

Disse lotusherrer stirrer ud på den kosmiske vej gennem etøje, som vender udad. 
Det er indigofarvet. Den midterstegruppe lotusherrer ser opad gennem et 
turkisblåt øje, mensden dybe ubevægelige søvns herrer ser indad gennem 
deressafirblå øje. Sådan bliver VEJEN med tre blå farver til én. 

Sidstnævnte aspekt af Shivas øje styrer de to andre ogsamler al sin energi fra 
en fjerntliggende kosmisk sfære. Deto reagerer, og idet de betræder den kosmiske 
VEJ, væver de 
tredobbelt kraft ind i den vej, som dækker behovet for dem,
der senere vil betræde den. 

De ser, de hører, de drømmer, og bygger i drømme. Deresøjne er blinde, deres 
ører er døve, men de er ikke stumme. Deudtaler de forskellige kosmiske ord, 
væver de syv sammenmed de tolv og mangfoldiggør de fem. 

Sådan bygges planeterne. Sådan styres, beherskes og kendesde. 

[side 1162] 

Strofe LXXVII 

(Fra arkiv 49) 

4. VEJ. VEJEN TIL SIRIUS 
Den hellige, skjulte ilds gådefulde lhaer trækker deres tanke 

 
 
 





tilbage, standser deres meditation, og alt, hvad der findes –
mellem det første og tredje – forsvinder. Intet bliver tilbage.
Lyden dør hen. Ordene er spildte, for der er ingen til at høre.
Farverne falmer, og hvert eneste punkt bliver mat.

Havet falder til ro. Moderen sover og glemmer sin Søn.
Faderen trækker sig også tilbage til det ukendte sted, hvorilden ligger skjult.

Slangen strækker sig dovent. Dens bugtninger dæmper denlavere ild og kvæler 
gnisterne … Stilheden hersker. Defraværende lhaer glemmer verdenerne og 
beskæftiger sig medandre ting … Alt forsvinder i intetheden. Kun lhaerne er 
tilbage. 


Den femdobbelte krafts gådefulde lhaer forener deres tanke,
synker ned i dyb meditation og forbinder det første og tredje.
Verdenerne kommer til syne, tager de forberedte former i besiddelse 
og gennemgår deres cykler. 

De tolvtakkede spiller deres rolle og er resultatet af forbindelsen 
mellem den, der står over Solen, og en af de syv hustruer. 

Det hellige hjertes mester bygger en vej mellem den klode,
hans skæbne udspiller sig på, og den store manasiske klode.
Han bygger den bevidst, idet han kalder de blå punkter tilhjælp. Disse kommer 
fra en af de syvs (PLEJADERNES) hjerte.

Han puster på dem, og de finder deres plads som sten påden ene vej, han bygger 
for de mange, som vandrer fra tanketil tanke, og derfra til forståelse (fra 
manas til mahat og videretil buddhi). 

[side 1163] 

Strofe CXLVII 

(Fra arkiv 49) 

5. VEJ. STRÅLEVEJEN 
Udligneren holder vægten, og vægtskålene afbalanceres.
Energierne løber sammen og bringer dem ud af ligevægt. Degår ned, somme tider på 
den højre side og somme tider på 

 
 
 





den venstre. 
Der er fem energier, og deres primære farve er guld. 


Udligneren udtaler tre store ord, og hvert ord høres af dem,
hvis ører har været døve i syv cykler, og hvis læber har væretforseglede i 
næsten fjorten fulde perioder.

Det første ord rummer den numeriske værdi af syntesefarven 
indigo. Det toner frem. Vægtskålene går ned. Den, derhar ører at høre med, 
stiger op på vægtskålene og føjer endnuen lyd til dette ord. Ingen har hørt den 
ud over ham, som harstået foran dommedagsfyrsten og set mørket sænke sig 
overkødets femfoldige sønner.

Dette dobbelte ord bygger en mur omkring menneskesønnen, 
hvis læber er stumme. Den sikrer ham, indtil ordet, der 
åbner talens kilde, udtales. 

Denne tavshed varer i syv gange niogfyrre år, og hvert år ién dag.

Når den tavse inden for muren ser strålen nærme sig, nårhan ændrer det tidligere 
ords toneleje, da nedbrydes muren,
og en dør åbner sig for ham. 

Det andet ord skjuler den hellige blå farves tal. Når det tonerfrem, går 
vægtskålene op, og mennesket, som vil stige op pådem, ser, at tiden er inde, men 
ved ikke, hvad det skal gøre.

Det forsøger at tale og løfter sin højre hånd i ydmyg anmodning 
til den store udligner. Fra de hellige haller i byen påden hvide ø kommer der en 
budbringer, som siger de følgende 
gådefulde ord til ham: [side 1164] 

»Når kraften strømmer ned fra det højeste, og når den

udgår fra lotusen i den tavses hoved, sig da dette ord …

og se indad.« 

Den tavse bryder stilheden. Han udsender de fire dybe lyde,
der får vægtskålen til at falde ned igen og komme inden forhans rækkevidde. Han 
ser en anden dør. Den åbner sig, oghan betræder VEJEN. 

Nøglen til den ydre blå skjuler sig i det tredje ord. Det rum-
mer vendepunktets hemmelighed, og kun de, hvis ører har 

 
 
 





været lukket i elleve æoner, kan høre dette ord. Det høres aldrig 
i smertens riger. Derfor høres det kun af få, og disse fåundviger vægtskålene, 
undslipper den store udligners flammende 
øje, og finder i deres blindhed vejen på den anden side 
af vægten. 

Disse ledende ord udgår fra det, der ligger på den … af detstyrende liv, som 
holder vores herre på hans vej. 

[side 1165] 

Strofe VI 

(Fra arkiv 49) 

6. VEJ. SOLLOGOS' VEJ 
Den større tredje bærer den foregående vibration i sig. Denkosmiske herre, der 
er en af de syv større (og hvis helligenavn er skjult), søger centret for sit 
liv blandt de syv hellige.
Det er det skjulte mysterium, den indre hemmelighed i hjertetaf det kosmiske rum 
blandt de guddommelige grupper.

De syv hellige og de syv større nærmer sig deres ophav,
den der står over dem, og vil i deres ydre cykliske baner en-
gang få kontakt. De to bliver til én og forsvinder i deres ophav. 


Prøv I i mindre målestok at opnå det samme i den indrerunde, og manifestér det 
mindre ophav på det faste plan. Loven 
holder stik. Mysteriet løser sig i TID. 

Den større tredje i både det mindre og det større, den kosmiske 
herre – og hans svage solare afglans – afslutter sin cyklus, 
møder sin broder, bliver Sønnen, kontakter Moderen oger selv Faderen. Alt er ét, 
og intet skiller undtagen i en overgangsfase 
og i tid. 

Den større femte, i det evige nu, bærer den nuværende vibration 
i sig. Den betegner en kosmisk kundskab, der rækkerlangt frem i den udvidede 
nutid. Den kosmiske herre, hvishellige navn rummer sfærernes visdom for os, 
søger en form,
hvori han kan skjule essensen og med tiden færdigudvikleden store treenighed. 

 
 
 





Skjult er mysteriet, tilsløret af det der er. Dybt ligger essensen, 
indkapslet i det som bevæger sig. Sort er mørket, opslugt 
af skabningens hjerte. Faste er de former, der skjuler detindre lys, tykt er det 
hylster, der virker som en barriere, oggroft er det stof, som gemmer det latente 
liv.

Den større femte omfatter den mindre tredje. De to størremarkerer det punkt, der 
er nået. Når den større tredje ersynkroniseret med den større femte og den 
kosmiske tone – 
som [side 1166] kendetegner den kosmiske kærligheds herre,
hvis essens er ild – høres det hellige navn.

Den kosmiske anden nærmer sig den større og den merekompakte. Han blander dem og 
smelter dem sammen, og dethele fortoner sig i afstemt disharmoni. Kloderne 
reagerer.
Nu'et bliver til fortid og blander sig med den tid, der skalkomme. Essensen og 
livet, punktet i cirklen, og den evigeafgrænsning bliver ét, og alt ånder fred i 
evigheder. Tidenhører op, rummet spredes, intet findes. Mørket hersker, 
ogstilheden sænker sig over vandene. Den centrale ro varer ved. 

Den fulde akkord, den tredje, femte og syvende i det evigenu, bærer den kommende 
vibration i sig. »Dagen vær medos« oprinder på det større kosmiske plan. Da 
viser liv, kærlighed 
og kraft sig som ét.

Den kosmiske herre, hvis hellige navn endnu er skjult forselv den højeste 
chohan, rummer kilden til kosmisk aktivitetog udbyttet af kosmisk kærlighed i 
sin egen natur. Fra tid ogrum synker det tredobbelte alt ned i pralayaens fred.

Alting er, og er dog ikke. Hjulene drejer ikke. Ilden brænder 
ikke. Farvens slør spredes. De tre trækker sig tilbage tilfredens punkt. Den 
tredobbelte afgrænsning virker ikke længere 
som en barriere. 

[side 1167] 

Strofe IV 

(Fra arkiv 63) 

7. VEJ. ABSOLUT SØNNESKAB 
Det der ingen begyndelse og ende har, det som er synligt og 

 
 
 





alligevel ukendt, det vi kan røre, men dog ikke nå – det erden, der betræder sin 
VEJ. 

Det vi kalder Faderen og Sønnen, det vi ikke kan beskrivemed ord, det Moderen 
kalder sin herre og mester – det er den,
der stiger op ad den kosmiske trappe.

Det vi ser, når hvert lyspunkt på himlen sender sin stråleud på det midnatsblå, 
det vi hører i hver kosmiske tone ogmærker bag alle formers lyd – det er den, 
der synger den himmelske 
sang og forstærker den kosmiske ild med sit lys.

Det der vides af hver søn af Gud, som skridt for skridt mestrer 
den gyldne vej, det der høres af hver devaherre, somlytter til ordet, der 
klinger fra evighed til evighed, det der udtaler 
det tredobbelte cykliske AUM, men samtidig gemmerendnu en lyd til højere 
kosmiske planer – det er den ukendte,
den tilslørede, den der synger en tone i en kosmisk akkord.

Det der hver tidsalder kommer frem og gennemgår sin cyklus 
på en kosmisk vej, det som i større kalpaer vil spille etguddommeligt spil, det 
der i alle de kosmiske sfærer kaldes
»den som står over den violette farves søn« – det er den, der 
lyser som en stjerne i galaksen.

Sådan er den, som de ærefulde sønner i al evighed hylder,
når han betræder sin VEJ. De priser ham som Moderen, Faderen 
og Sønnen, som den der findes i fortiden, nutiden ogtiden, der kommer. 

[side 1168] 

Afslutning 

»Alle morgenstjerner jublede«37 på deres vej.

Skabelsens store festhymne klinger stadig og vækker vibrationen. 


Når det fuldendte er nået, ophører sangen.

Når alt er samlet til én stor akkord, er arbejdet tilendebragt.


Endnu hersker disharmoni i rummet. Mislyde rejser sig imange systemer. Når alt 
er bragt i harmoni, når alt er ordnet ien symfoni, vil den store koral give 
genklang i de fjerneste 

37 Bibelen: Jobs bog, 38:7, o.a. 

 
 
 





egne af det kendte univers.

Da lyder det, som overgår den højeste chohans fatteevne –
det himmelske menneskes bryllupssang. 

 
 
 





[side 1169-1170] 

Den store invokation 

Fra lysets kilde i Guds sindlad lys strømme ind i menneskers tankerlad lyset 
komme til jorden. 

Fra kærlighedens kilde i Guds hjertelad kærlighed strømme ind i menneskers 
hjertermå Kristus komme til syne på jorden. 

Fra centret hvor Guds vilje er kendtlad hensigt lede menneskers små viljerden 
hensigt mestrene kender og tjener. 

Fra centret vi kalder menneskeheden 
lad Planen for kærlighed og lys fuldbyrdesmå den forsegle døren til det onde. 

Lad lys og kærlighed og kraftgenoprette Planen på jorden. 

Denne invokation eller bøn tilhører ikke nogen person ellergruppe, men hele 
menneskeheden. Skønheden og styrken iinvokationen ligger i dens enkelhed, og i 
at den udtrykkervisse centrale sandheder, som alle mennesker naturligt ognormalt 
accepterer – nemlig at der findes en grundlæggendeintelligens, som vi giver det 
vage navn Gud, at den drivendekraft bag hele det ydre univers er kærlighed, at 
en stor individualitet, 
som de kristne kalder Kristus, kom til jorden og legemliggjorde 
denne kærlighed, så vi kunne forstå den, at både 
kærlighed og intelligens er virkninger af det, der kaldesGuds vilje, og endelig 
den selvindlysende sandhed, at kun 
gennem menneskeheden selv kan den guddommelige plan 
virkeliggøres. 

Alice A. Bailey 

 
 
 





[side 1171-1272] 

Register 

A 

A, lyd, logoisk udånding, 1. plan, 849Abstraktion – 
i 3 verdener, analogi, 108Se også: Tilbagetrækning.
Adept – Adepter –
agnichaitaners sande natur afsløresfor, 618arbejde –
på atmiske planer, 481som en del af gruppe, 700-701bevarer og forøger energi, 
880brug af tale og tavshed til at frembringe 
fysiske virkninger, 897evner, vha. alt-seende øje, 924forstår 
forvandlingsproces, 461højtudviklet, udtalelse af kraftord,
435 
i inkarnation – 
mål, 707udtryk, 707-718legeme, 926lysets, arbejde, basis, 581magt over form og 
kraft, 436med 5. indvielse, 945 
redskaber, brugt af kosmisk væsen,
700 
samarbejde med –
mester Jesus, 636 
store devaer, 637 
skabelse af fysisk legeme, 708store, beskæftiger sig med kosmiskæterisk 
vibration, 603 
styrer energi, 964Adi, plan, 90, 103, 106, 314, 612, 618,619, 621, 845, 
846Afgrænsning –
af det rent fysiske i forhold til detastrale, 130 
atomets, 256bevægelser, 67centrale livs, 485 
dannes, 352, 959 
definitioner, 67, 130 

himmelsk menneskes, 258, 262, 
296, 352 
hindring for det relativt uudviklede,
130-131 
ild forlader, 120 
indre ilds, 470 
logoisk, 126-127, 241menneskets, 258, 288, 295midlertidig, 122personlighedens, 
134planetarisk –
logos', 124, 132, 134, 295ånds, 126 
planets, 451Solens, 126, 132, 134, 135, 168, 
195, 247, 511Sollogos', 263, 297, 352 
solsystemets, 473strofe VIII, 53 
større væsens, 352æterisk, 130, 132 
Afhængighed af hinanden –
atomer og former, 742skabningers, 118Agni –

1. aspekt, kraft, 589aktiverende ild, 573 
arbejde på mentalplan, 571aspekter, 578besjælende væsen, 602definitioner, 52, 
90, 568-573, 577, 
589, 616demonstrerer ildliv på planer ogunderplaner, 498deva, fremtræder som 7 
(syv), 850funktion som kosmisk æterlegemesvitale liv, 571 
ildens herre, 90, 568-578 
legemliggør kosmisk mentalplansdevaer, 473manifestationer, 574, 578, 594 
natur, 571, 572, 573, 578 
og –
de 3 former for ild, 573-578 

 
 
 





ildengle, arbejde, afslutning, 691mentalplanet, 571-573Sollogos, 568-571ren 
elektricitet, 578 
status, 598 
styrer elementaler og devaer, 78Agnichaitaner –
49 grupper, 600arbejde, 598-599definitioner, 92, 598, 831, 832destruktive, 603-
604 
gruppe –
A, 615-619 
B, 606-614, 616C, 601-606, 616 
der manifesterer sig som fysiskelektricitet, 608 
kan kun kontrolleres af solenglen,
936 
muliggør lydtransmission, 832relation til fysisk elektricitet, 831tre grupper, 
beskæftigelse og funktion, 
600-601 
udgør rodcentret, 609, 611Agnishvattaer –
3 grupper, beskæftiget med menneskets 
evolution, 723 

5. hierarki, frembringer selvbevidsthed, 
658-659 
aktivitet, 722arbejde, 640, 666, 691-693, 722723 
betydning og arbejde, 599-600bygger –
kronblade ud af egen substans,
666 
menneskets selvrealiseringslegeme, 
658energi, manifestation, 642frelsere, sande, 692 
fremkaldte individualisering afdyremenneske, 691har gennemgået menneskestadiet, 
725solengle, 638-867synonymer, 641typer, to, 641Se også: Ego; Sjæl; Solengel.
Agnisuryaner –
astralplanets –
bygmestre, aktiveres, 927 

devaer, 620-638 
definition, 92drives til aktivitet, 930-931 
funktion, 599, 620, 622-635 
grupper på systemets astralplan,
635-638 
mantra, driver til aktivitet, 919 
reagerer på lyd, 926Ahhi'er, definition, 786 
Akasha – 

2. kosmiske æter, 592 
brændende æterisk stof, 314 
definitioner, 67, 70, 84, 85 
elektrisk manifestation på 7 planer,
331 
og mennesket, 72stof på 2. manifestationsplan, 103strømme eller stråler, 
172systemets, 86underatomart, fysiske og kosmiskeplaner, 137Akashisk aura, 
724Akashiske optegnelser, evne til at læse,
875 
Akkord, hele menneskehierarkiets, 
725-726 
Akse, rotation omkring, 284, 286-287Aktivitet – 

2. aspekts, 949al, årsager, 893-894aspekt, stråle, plan og love, 556,557-558 
devasubstansens, ophavsmænd, 819form, der kendetegner vishnuaspektet, 
940-942friktions-, 1010-1011 
mening, læres i uvidenhedens hal,
804 
ordnet, 410-412 
spiral-cyklisk, årsag, 943stråle-, studere, 972 
Se også: Bevægelse.
Alaska, alvorlige ødelæggelser, 834Alderdomsproces, 861Alfer – 
bygger og farver blomster, 840hjemsted, 821legemer, beskytter ved hjælp 
afblændværk, 821 
udvikles gennem fugleriget, 824 

 
 
 





Alkymi –
fremgangsmåde, 468guddommelig, studere, resultater,
796-797 
Alkymister –
arbejde i fremtiden, 604ikke nået mål, årsager, 473-474samarbejde med mindre 
bygmestreog større devaer, 468søgen efter de vises sten, 457, 465,467-468, 469, 
470 
Alselv – 

1. aspekt, 555enhed, 189Altamajorcentret –
forbindelse med – 
halscenter, 183 
sutratma, 865forbinder ild, 156 
funktioner, 879-880, 884 
relation til halscenter, 883 
vibration, 922Analogi, mellem et system, en planet,
et menneske og et atom, 254-266Se også: Harmonisering; Integration; 
Koordination; Overensstemmelse. 
Angst, hos dyrene, oprindelse, 855Ansvar, leve op til, over for dyreriget,
752 
Antal, og tals betydning i devaevolution, 
839-840 
Se også: Tal. 
Antahkarana – 
anvendelse, 879 
bygge, 156-157, 158, 187, 303,418, 478 
definition, 156, 187, 441, 607, 878forbindelse med sutratma, 882 
fysisk pendant til, 879gruppe-, 441koordinere, 720-721planetarisk, 347på mentale 
planer, 732Anupadaka, definition, 106Arisk rodrace, evolutionære evner, 
832Arketypisk –
form ved at blive materialiseret, 
851 
idé, 629 

plan –
adi, 103former udgår fra, 849lyden »AU«, 850 
menneskets sande hjem, 213responds på 5. stråleherre, 435solsystemets legeme, 
850Armageddon, det endelige, planetariskkurukshetra, 660 
Arupa, definition, 583Arv, sand, studere, 738 
Askese, må ledsages af andre nødvendige 
egenskaber, 699Aspekt –

1. – 
viljen til at leve, 226virker gennem et kraftord, 717

2. – 
impuls fra, nært forestående, 949virker gennem mantraer, 717vishnuaspektet, 225-
226, 228-229

3. – 
brahmaaspektet, 225virker gennem matematiskeformler, 717 
Aspekterne og evolution, 431Aspirant –
brug af sutratma, 877-878må være forsigtig med talens brug, 894opgave, 176-
177Asteroider, virkning på planeter, 736Astral – Astrale – 
buddhisk bevidsthed, definition, 205 
centre – 
fuld aktivitet, 215 
funktion, 792 
genstand for hierofantens opmærksomhed, 
827påvirkes af egoisk kraft, 796styres af Neptun og 6. strålesplanetariske 
logos, 827dyremenneske, fremkaldt møde medmonade, 553-554 
død, magikers, 928familie, nøgle til egoisk familieeller gruppe, 738lys –
devaer, 590, 592 
forbindelse med astralt redskabs 
bygning, 728 

 
 
 





læse optegnelser, 689
Se også: Lys, astral-. 


permanent atom. Se: Atom, permanent 
astralt. 

plan –

4. underplan, normalt aktivitetsområde 
for almindeligt menneske, 
135 
5 regler for, 921-933

5. underplan, betydning, 307afspejling af –
buddhisk plan, 828-829Logos' 2. aspekt, 587avatars arbejde på, 703belives, 620-
621 
bevægelse på, 159-223, 942devaer, 624, 628, 703 
elementaler og devaer, 92emotionelt, vand, kosmisk flydende, 
106 
forbindelse med – 
buddhisk plan, 624fysisk plan, 828grundlæggende impulser og påvirkninger, 
99hylster, fungere i, 134involutionær del af, besjælendeliv, 620 
kosmisk. Se: Kosmisk astralplan.
manasiske egenskaber, 479nøgler til, 635offerbladet for, 516 
solsystemets, substans, legemliggørelse, 
635substans, devagrupper, 620systemets, agnisuryaner, 599,635, 637 
tankeform virke på, 925udtryk for kærlighed, 547redskab, bygning, 728stof, form 
iklædes, 921 
strømninger, fremmede, i fysisklegeme, 130substans – 
bruges af devaer, 859rammes af to modsat rettede 
kraftstrømme, 796 
Astrallegeme –
enhver forms, bestemmer, 919 
essens, 1003 

hovedkanal for kærlighedsloven,
559 
Logos', vigtighed, 490, 632mennesket smelter sammen med, 
552 
nedbrydning, 551relation til planer, 621-622stabilisere, 796 
svingninger, gøre sig til herre over,
560 
tredobbelt manifestation af ild, 86 
Astrologi, som den studeres nu, 962Astrologisk værdi af viden om Neptun,
826-827 
Astronomer forsøger videnskabeligt atfastslå kendsgerninger om himmellegemerne, 
1042Atlantider, gamle, vilreinkarnere,418, 439Atlantisk viden, genvinde, 
467Atlantiske alkymister, 474Atma – 
i menneskelig udvikling, 681ophøjede væsener, 1132Atmisk – Atmiske – 
aspekt, respons på bestræbelser,
607 
permanent atom, 510, 511plan –

3. underplan, endelig opløsning,
551-552 
formidler af kraft på, 846formidlere af ordet på, 845magt på, 436okkult 
forbindelse med center, 
179 
sanser, 201, 204 
planer, 481underplaner, 3 højere i Hierarkiets 5verdener, 1117 
Atmosfæren – 
devaer hersker over, 838-839 
omkring vores planet, sammensætning, 
825Atom – Atomer – 
beskrivelse, 254-256, 460-461 
definition, 503-504 
egenskaben aktivitet i form, 741energi –
hemmelighed, finde, 475udnytte til gavn for mennesket, 

 
 
 





i fremtiden, 836 
firdobbelt omdrejning, symbol, 175176 
forvandling, 461fysisk –
besjælende væsen, 602beskrivelse, 254-255 
styrende faktorer, 740-741grupper, tre store, 59ild, indre, 89 
kosmisk, et solsystem, 941latent varme, 71 
liv, 71, 256 
love der styrer, 229-230mål, 691 
natur, 818, 845, 949 
negative og positive, 323-324opnåelse af mål, 586 
permanent – permanente –
adskilt fra, så findes menneskets 
fysiske legeme ikke, 651annekteres af jiva, 714-715antal der manifesterer sig 
gennem 
væsener, 508-511 
anvendelse, 486-487 
astralt – 
anvendes ved overskygning afchela, 705 
beskrivelse, 493 
betydning, 488-491de 7 strålers virkning på, 491devaer beskæftiget med, i 
forbindelse 
med reinkarnationsprocessen, 
858-859kontaktfase under evolution, 720 
kraftstrømme, indre, 507 
modtagelse af indstrømmendekraft, 720 
modtager af energi, 488-489atmisk, 510, 511 
belivelse, anerkendes videnskabeligt, 
578belives af agnishvattaer for at aktivere 
5. spirilla, 666beskrivelse, 486, 491, 493-494 
bevidsthed, 709 
buddhisk, 507, 509, 510, 511, 
1025 
definitioner, 93, 502, 511, 578, 

861 
devaer beskæftiget med, arbejde iforbindelse med reinkarnation, 
859-862, 863 
dyregruppers, 507form, 507 
formbygningsevne, 493formål, 486-488 
forskel fra det atomare stof, 494 
fysisk –
absorberer fysisk legemeslivskraft, 691 
arbejde i reinkarnationsproces,
858-861, 863 
beskrivelse, 493 
devaer der er beskæftiget med,
858-859 
kraft strømmer gennem, 491menneskehedens, på atomartunderplan, 836modtagelse af 
indstrømmendekraft, 720 
Sollogos', 487, 494-495 
tilbagetrækningsplan, 149tilintetgøres, 691 
i – 
kausallegeme, 192, 319-320mesters grupper, 510åndeligt rige, 508ild i, 709 
Logos', 5. spirilla, 654magnetisk kontrols lov, arbejde,
553-554 
manasisk – 
arbejde med, 654bro bygges, 156-157, 303i mesters grupper, 510kraft, 589 
vibration, 506 
Se også: Mental enhed. 
menneskets – 
aktivitet, 618, 833 
lipikaherrers arbejde med, 494placering, 507reagerer på indstrømmendekraft, 651 
sum, 508 
mineralgruppers, 507modtagelighed, 493 

 
 
 





modtagelse af vibration, 720månelegemernes historie oplagreti, 791 
natur, 485, 486-511 
og personlighedsstrålen, 95-96opbygning, 493-495oplagring af bevidsthed, 
erindring 
og egenskaber, 650, 791opvækkelse, 720permanens, relativ, 493-494plads, 488-
492redskab – 
for karma, 494 
ved kontrol over lavere natur, 
480 
resultater af kausallegemets nedbrydning, 
767-768, 809Sollogos', 512 
spirilla i, 447tiltrækningskraft, 726 
tre – 
belivende centre, 758 
indstrømning af kraft er solpitriers 
arbejde, 721lystrekant, 746vibration på linje med solengels 
tone, 863varme, 494-495 
ved rod af lotusblade, funktion, 709 
vedrører evolutionens stofaspekt, 519planetarisk, aktiviteter, 965rytme, 
741samling af, natur, 503-505skift til polarisering i triaden, 502stof-– 
besjæles af Logos' liv, 116 
de højeste i menneskets redskaber, 
727 
fysisk plan, indre varme og rotationsbevægelse, 
103kan studeres i 4 aspekter, 230liv, 148-149 
oplades, 155positivt punkt i, indflydelse, 175pralaya, 694prana, 109rotation om 
egen akse, 943-944styres, faktorer, 740-741tiltrækning og frastødning, aktivitet 

som skaber, 941 
tredobbelt natur afsløres, 845 
typer, 458-459, 951-952, 956udvikling, 41vibration fra, 728-729 
vibrationsfrekvens, i alle legemer,
øges af kundalini, resultater,
196-197 
videnskabsmandens, 39 
ydervæg, nedbrydning, 99æterkræfter oplader alle, og frembringer 
deres aktivitet, 805Atomar – Atomare – 
enheder, arbejde, 301-310legemer, regler for, 230substans – 
energier, 804, 805mennesket skaber i, 818-819 
tiltrækkes af den talende, 818 
trekant, i kausallegeme, 491-492,720-721 
underplaner –
angiver frekvensen, 548formidlere på, 844, 845kraft mærkes på, 654logoisk 
bevidsthed, 650menneskehedens fysiske permanente 
atomer, 836 
sted for sammensmeltning, 550vibration, virkning på planetsstof, 545 
AU, lyd, logoisk, 2. plan, 850AUM – 
den store udånding, 817lyd, tredobbeltlogoisk ord, 3.plan, 851manifestation i 
solsystemet, 849-851udtale, 46-47, 228, 433-434 
Se også: OM. 
Aura – 
menneskets, mørk og dunkel tåge,
spredning, 873sundheds-, 79 
Avatar – Avatarer – 
begivenhed, systemisk overensstemmelse, 
378, 380 
definition, 674-675 
den sidste, 367 
fra Sirius, 675-676 
inkarnation, 707-718 

 
 
 





interplanetariske, 678-679kommende, 696-707, 752 
kosmiske, 674-676 
menneskelige, 680metoder, 698-708 
monadisk lys føres igennem til fysisk 
plan, 708natur og arbejde, 674-680planetarisk logos, 378, 380, 385planetariske, 
679-680solavatarer, 676-678 
tredobbelt, 1090 
viljesaspekt, betydning, 708Avitchi – 
definitioner, 605, 660 
planetarisk og systemisk, 660 

B 

Balance, perfekt, virkninger, 173-174Barhishad pitrier. Se: Månepitrier. 
Barn, 7. år, 865 
Befrielse – 
af elektrisk ild i centret af atomet, 
473 
endelig, 577for karma, 742-743, 809 
fremgangsmåde, 144-145indviedes, 230, 766 
menneskes, 185, 240, 391-392, 746747, 
883 
periode, 191Sønnens, 238 
åndens, 124, 145, 155, 307, 834 
Befrugtning, al, årsag, 78Begreber, korrekt brug, 235-236Begær –
former, devaer af alle grader og vibrationskapacitet, 
637forvandlet, produkt, 192forvandling, 630, 831fremkalder fysisk manifestation, 
708ildelementaler, 92 
kraft, tilbagetrækning, resultat, 630lavere, rense, for at kunne se klart,
875 
legeme, alle menneskers, 620 
og –
karma, 745tanker, rene, så de ikke bliver 

tiltrukket af venstrehåndsvejen, 
928-929træk fra sansning fremkaldergenfødsel, 713vilje, forskel mellem, 319ophør 
–
underliggende betydning, 827828 
årsag til død, 148, 630produkt af, 104stærkt, baseret på fysisk tiltrækning,
resultater, 871-873 
udstrømning, 649Berøring, på 5 planer, 200-201, 205210 
Besjælende –
liv, solsystemets, 780-782væsener, 602Beskyttende lyde og formularer, 464,919-
920, 927 
Besværgelsesformularer, bruges til atkontrollere agnichaitaner, 604Besættelse – 
behandling, 751årsag, 145-146Bevarende arbejde, 102-103Bevidsthed – Bevidstheds 
– 
7 tilstande, 292 
al, oplagres, 650definitioner og udvikling, 251-254egenskaber, forskellige, 
besidde,
årsag, 725enheder – 
manifesterer evolution, 242-246mål for evolution, 241-242 
erindring og alle egenskaber oplagres, 
650 
gruppe-. Se: Gruppebevidsthed.
hierarki af devaer arbejder med,
606 
i naturriger, 537individuel, udvikling, 298intelligent, sum af, 319kausal – 
alting vender tilbage til, 108opnå, 478, 784kontinuitet – 
mål for evolution, 749 
nødvendig for direkte inkarnation, 
707 

 
 
 





opnå, 140, 141, 145, 197relation til – 
astralt redskab, 552, 732, 838 
kundalini, 220 
permanente atomer, 486løftes til højere trin, 753-754menneskelig, kilder til, 
725menneskets, bygmestre, 599og eksistens, 348-352plads i system, 251-254race-, 
overføres fra fysisk plan tilmentalplan, 749stadier, periode med brobygning,
607 
trin, nå, 295-300 
typer, 41, 74-75, 77, 88, 110, 134,147, 252, 285-286 
udvidelse, 295, 785udvidelser og indvielser, 953udvikling, 253, 283-284, 298, 
300vibrationer, 499 
Bevægelighed, har karakter af rotation,
173 
Bevægelse –
3 egenskaber, 148al, årsag, 950Brahmas, Vishnus og Shivas, 945-946cyklisk, 
945den samlede, virkninger, 1029-1063egenskaber, 148i – 
fysisk og astralt hylster, virkninger, 
1006kausallegeme, 1013-1029latent formbyggende impuls, 943 
og –
centrene, 176-223 
formbygningsaspekt, 1003-1029mentalt hylster, 1003-1013periodisk manifestation, 
10321051 
symbolik, 174-176på –
fysisk og astralt plan, 159-223,942 
mentalplan, 939-1063stofplan, karakter af rotation,
943-944 
rotations-, 173-176, 945, 950 
skyldes latent ild i stof, 159 

spiral-, 945-946spiralcyklisk, fremkaldes, 950urstrålens eller den aktive 
intelligens' 
primære kendetegn, 159Se også: Aktivitet. 
Bibel, skabelsesproces, 896Blade – 
hjerte-, beskyttelse for menneske,
919-920 
kundskabs-, 515, 1014-1017, 1021,1025 
kærligheds-, 515-516, 1015, 10171018, 
1025 
offer-, 516-517, 1015, 1018-1019,1028 
viljes-, koordineres, og ét blad vækkes, 
765 
Se også: Kronblade. 
Blavatsky, H.P., 662, 698, 948, 949,950, 997 
Blindspor, natur, 911Blomster, bygges og farves af alfer,
840 
Bodhisattva – 
departement, arbejde, 466embede og arbejde, 140indflydelse, 803kraft, faktor ved 
udfoldning af blade, 
803 
linje, definition, 209mysterium, 698, 700, 702og hans tilhængere, center, 
193skifter embede, og overgår til andetarbejde, 804Bog, livets, logoisk, på 7. 
plan, 49 kapitler, 
852Borgerskab, lære sand esoterisk betydning 
af, 752Brahma – 
3 aspekter, arbejde i solsystem, 805aktivitet, færdigudviklet i 1. solsystem, 
945aspekt –
definition, 189 
ild ved friktion, 818 
manifestationens, koordinationmed vishnuaspekt, 848menneskets, 859 
mikrokosmos', 859 
planetarisk logos', 619 

 
 
 





samlede manasiske aspekt, intelligens 
i aktivitet, 391skabende Logos', 616 
solsystemets, 724-725stofaspekt er tydeligt og fremherskende, 
681centre, opladning, 845-846definitioner, 429, 499 
eller aktiv hensigt, 319energiaspekt, laveste, 846femtakket stjerne, 427hals-, 
hjerte- og hovedcenter, formidler 
energi, 846halscenter, opladende faktor, 845Helligånd, natur, 846intelligent 
vilje, et aspekt af, legemliggøre, 
726kraft, 959manifestationer, 160-161, 499, 594 
manifesteret Gud, aspekter, samspil,
606 
mysteriet om, 805mål, 681 
natur, 846-847 
ord, forbindelse med arbejde på fysisk 
plan, 435stofaspekt, 930stort kosmisk væsen, individualisering, 
357tankefødte sønner af, 357, 371, 658åndsaspekt beliver 3 højere underplaner, 
499år, aktivitet, 944 
Brandsted, krydse, 487Brobygning –
mellem stadier eller riger, 607menneske og devaer, 306over kløft, udføres af 
tænkere, 156157 
Broder – 
hvid, arbejde, 628mørk, arbejde, 581Broderskab – 
arbejde for, 703idé, opbygge en form, 563, 655natur, 39, 41Broderskabet udfører 
forvandlingsproces, 
470 
Bryllup, kymisk, nøgle til, 631-632Brænde kroppens eller hjernens væv, 

advarsel mod, 176-177 
Brændende grund. Se: Brandsted. 
Buddha, herren – 
en af 3 kærlighedsbuddhaer, 806
»fejltagelse,« 632-633fuldendt adept, viljesaspekt, 708klædninger, 702, 
703Buddhaer – 
aktivitets-, 98, 805 
bevidsthed, 969kærlighedens, manipulerer 3 typerkraft, 806 
skabelsens, kærlighedens og viljens,
55 
Buddhi – 

4. plan, betydning, 134, 8524 planer, devaherrer for, 133-134

6. underplan og princip, 766brug af manas, 642definition, 376 
devaherrer for, 133 
hemmeligheden om, 659ildvæsener, 92 
indsigt, til gavn for racen, 796kilde, 843 
kontrol over personligheden viamentalplan, 158kærlighed udtryk for, på 
fysiskplan, 192nedstrømning af, til punkt midt i lotus, 
664 
og manas, smelter sammen, 268opnås af menneske, 659plan, de planetariske logois 
sfærer,
626 
på Venus, 363redskab for eller modtager af, 659solild, 334visdom, udvikle, 334 
Buddhisk – Buddhiske – 
bevidsthed, opnå, midler, 638elektrisk kraft, anvendelse, 322-323energi, samspil 
med astral energi,
828 
liv, i 5. runde, 660-661 
permanent atom, 507, 509, 510, 511,1025 
plan – planer –

4. kosmiske æter, Logos' centre 
på, 495, 497 

 
 
 





7 himmelske mennesker fungererpå, 140-141astrallegeme formidler fra, til

fysisk plan, 622astralplan belives via, 621brændende energi, luft, 
496devakræfter, 628 
farve, 329, 351 
formidlere af ordet på, 845, 846fungere bevidst på, 340, 571gruppeenhed, 
329karmisk overgang, 392kontakt med, 557, 832 
kosmisk – 

4. æter, 831 
mål for luftdevaer, 831-833 
kraftbrændpunkter, et himmelsk
menneskes på, 599legeme for Sollogos, 280liv strømmer fra, 417-418 
lov for, 547, 553 
magt på, 436manipulerende devaer på, 829natur, 106, 134, 138, 140-141, 

280, 328, 392, 621-622 
og astralplan, bro mellem, devaer, 
637 
okkult forbindelse med center, 

179 
okkulte begivenheder, 592overensstemmelse, med menne


skeriget og 4. stråle, 557redskab for 7.-strålekraft, 455 
relation til himmelsk menneske,

641-642 
sanser, 200, 201-202 
sejrsplads, slagmark, 497skelneevne på, 480stof – 

kontakt med, 209 
planetlogos'æteriske centre, 611 
systemets, planetlogos' centre på, 
795 
tilnærmelse mellem to evoluti


onslinjer, 455virkning på 3 lavere planer, 553vitalitet og impuls, virkning på

fast fysisk redskab, 641æter, 140, 141, 322, 323, 418 
æteriske centre for – 

himmelsk menneske på, 599Logos på, 495, 497

Se også: Æter, 4. kosmiske. 
princip, 161, 339, 398, 553, 642redskab – 

forbundet med astrallegeme og

kærlighedsmonader, 559fungere i, 134, 187koordinering, resultater, 134kærlighed 
i triaden, 559magnetisme mærkes, 79udvikling, næste runde, 611

stof, legeme af, 329, 336

Bygmestre –
7 (syv), 242aktivitet på fysisk plan, 536-537automatiske og underbevidste, 
588bygger –

det menneskelige redskab, 854dyrs æteriske form, 855formerne i de 3 naturriger, 
854


855 
menneskekroppen, faktorer derpåvirker aktivitet, 865-867menneskelegemet, 
arbejder underledelse af karmas herre, 864menneskets 3 planer, overvåge,

864 
mineralrige, 854personlighedens 4 aspekter, 863planetarisk legeme, 856planetens 
æteriske væv, 855-856planetvæsenets æterlegeme, 856planterige, 854-855æterisk 
dublet af alt hvad men


nesket skaber, 856-858 
evolutionære, 578 
fysiske elementalgrupper drives til

aktivitet af, 865-866 
ildvæsenerne og mennesket, 882


937 
involutionære, 578magt over, formularer og sætninger,

897 
mentalplanets, indgives rytme ogvibration, 898-899

mindre – 
arbejde, ubevidst, midler, 454eller kræfter, drives til aktivitet 

af 3. øje, 921 

 
 
 





faktor ved bygning af tankefor


mer, 536-537, 539former æterisk dublet af alt, 854 
formidler sol-og månekraft, 593formularer som styrer, 467ildelementaler, 817-
868indvirkning på, 581knyttet til mysteriet om trefoldig

elektricitet, 805 
kontrol med, 558lyttende, 854, 860natur, 726-727 
opmærksomhed tiltrækkes, 915
»røstens hærskare«, 454, 511, 819,

841, 844, 859, 902, 964, 972, 1084 
syv, udgør central ild, 596redskab for guddommelig hensigt,

433 
seende, 854 
som – 


formidler ordet, 844 
kan reagere, drives til aktivitet,
913 
store – 
aktive medhjælpere under manifestation, 
trækker opmærksomhed 
tilbage, 151

arbejder med ubevidste bygmestre 
og elementaler, 454, 536537 


gruppe der formidler Guds vilje, 819hjælper Sollogos, 536ilddevaer, 578-638 
leder mindre bygmestre, 854resultat, ved afslutning af maha


manvantaraen, 585 
vilje, 780
universelt tankesind, 582 


C 

Californien, fysiske ødelæggelser, 834Celle – 
betegnelse, vedrører redskabets

form, 300 
latent varme, 71 
menneskelegemets, liv, positiv fak


tor, stimulere, 658 
udvikling, abnorm, årsag, 129
væv, vækst og tilpasning, 102


Center – Centre – 

3– 
fire- og femdimensionale, 196fysiske, i kraniet, 865højere fysiske, påvirkes af 
kraft


strømme, resultater, 816-817 
typer, underlagt Logos' belivende 

kraft, 513 
6 lavere, 798 
7, tilsynekomst på æteriske planer,

493 
49, i legeme, 180aktivitet, ændres, 144 
atmiske, 215 
belivelse, 619beskrivelse, 180-182, 184, 218, 223 
bruges af sort og hvid magiker, 902


903 
buddhiske, 215energi-, 513-514forbindelse med – 

kraft, 179-180 
monade og udødelighed, 179strålerne, 186-195 

formål, 845 
hals-, altamajor-og mental, forbindelse 
mellem, 1053-1058himmelske menneskers, på 3 sol-

planer, 180hoved-. Se: Hovedcenter. 
hvert, er under indflydelse af en

planet, 609 

i – 
menneske, afspejlinger, 192Sol-eller Planetlogos' legeme, 

601 
indbyrdes afhængige, 882-883kraft-, det trefoldige åndelige men


neskes, 513

legemliggjort af –
planetariske kæder, 217-218Planetlogos, 364

menneskets, devaer udgør substans

i, 608-609 
mentale, 82, 215 
mysterium, nøgle til, 591natur, 178-186 
og –

bevægelse, 176-223
indvielse, 218-223 
kundalini, 195-197 


 
 
 





sanser, normale og overnormale,
197-218 
solsystemets, med 49 kronblade, 851stimuleres ved indvielse, resultater, 
219-220 
toner og harmoni, 591trekanter – 
i menneske, 154-155, 183-184 
og kundalini, 154-157æterisk, subjektivt liv udtrykkesgennem, 298æteriske. Se: 
Æteriske centre. 
Se også: Under de enkelte centres 
navne. 
Chela – 
brugbarhed, 698kan fødes direkte i fysisk verden, 700Chohan – Chohaner – 
7 (syv), 91arbejde, 466definitioner, 91 
styrer på 5 planer, 964Christian Science, en mesters arbejde,
706 
Clairaudience, planer, 200, 201, 203Clairvoyance –
arisk rodraces, 832 
mental, 832 
udviklet, 437 
Cyklus – Cykler –
begyndelse og ende, 109beregninger af, 573egoiske, periode mellem, 688-689i 
evolutionsproces, 305-310kendskab til, 41 
livs-, 40-41, 240 
opfattelsen af, 734større, mål, 124typer, 284, 290-291, 304-308udspring og 
virkninger, 124verdens-, synkronisering, betydning, 283 

D 

Delracer, 7 (syv), 88Den om hvem intet kan siges –
eksistens, en kendsgerning, udtrykfor synteseloven, 540forbindelse med – 
Sollogos, 385-386, 671solsystemet, 783 

hensigt, tilskynder Sollogos, 385-386kosmisk logos, impulser fra, 963legeme –
centre, 195, 297, 300, 489, 497, 
528, 543, 1134 
hjertecenter, 497manifestation i tid og rum, 742mysteriet om, 1059planer, 250, 
1027proces på kosmiske planer, 492vibrationer fra, 528, 671 
Deva – Devaer – 

6. fysiske underplans, grupper, 8297 rajaherrer, 7 planer, 5947 store, 
underplaners positive kraft,
635 

7. stråles virkninger på, 430-436,438-439, 448-451af – 

2. orden, plan og center, 628

3. orden, 636 

6. orden, 628-630

7. orden, 628, 636 
aktiviteter i relation til selvbevidsthed, 
579 
aktivitets-, 558-559arbejde, 390, 470, 618-619arupa-, beskrivelse, 582, 
583astralplanets, 624, 628, 703atomer, gruppen af, ofrer sig, 830automatiske 
underbevidste bygmestre, 
588 
beliver – 
alle sensitive livsformer, 848myriader af liv og frembringeralle livsformer, 848 
beskytter områder mod forurening,
838, 839byggende –
arbejde –
med at skabe menneskets 
legemer, 859-863på 3 planer, 859-868og mennesket, 858-868på involutionsvejen, 
561bygger former, 469bygmestre. Se: Bygmestre.
definitioner, 306, 450, 586, 587, 
630 
egoiske kronblades, virkninger af 

 
 
 





kausallegemets nedbrydning,
767-768 
essens – 
af alt håndgribeligt, synligt ogobjektivt, 601brugt af alkymist, 468, 469fast 
fysisk krop bygget af, 493middel ved bygning af tankeformer, 
597 
evolution. Se: Evolution, deva-.
evolutions-, atomets, cellens eller 
den undermenneskelige formspositive energi, 659evolutionære, besjæler 
involutionærtstof, 632 
fire laveres, mærker kraften når øjetåbnes, 921 
flydende stofs, og elementaler, 824836 
forbindelse med magikere, 853forbindelse mellem ild-, vand- ogjorddevaer, 
829forbundet med egoisk lotus' kronblade, 
637 
former æterisk dublet af alle ting udaf egen substans, 857formidler prana, 455, 
840, 848fra – 
logoisk halscenter, 852tidligere mahamanvantara, forbindes 
med andre, 651-652 
funktion, 586-593 
fysisk plans, stoffets liv, 616 
gruppe – grupper –
arbejder –
i forbindelse med mennesker, 
114-115 
med krybdyrenes evolution,
823 
astralplanets, 92findes på alle planer, 615-618forbundet med kosmiske planer,
831 
fra et andet solsystem, 839-840frembringer konstruktive resultater, 
635-638fysisk plans, 91-92, 819-820,838-839 
kommer under indflydelse af etego, 858-868 

mange former, fortegnelse umulig, 
611-612specielle evolutionsmetoder ogmåder til at nå mål, 839 
Se også: Gruppe – Grupper.
grønne, 838, 839har gennemgået menneskestadiet itidligere kalpaer, 844herrer – 
Agni, Varuna og Kshiti, 591, 598et plans, manifestation, 596Shiva, Surya og 
Brahma, 592hierarki, 450-451, 606 
hierarkier, to, 572hvide – 
beskytter menneskeslægtensindivider, 839 
tjenestevej, 838-839Se også: Skytsengel.
identiske med den essens de manipulerer, 
433ild- – 
Agni hersker over, 90befrier vanddevaer, 829 
besjæler lysstråler, 92fohat, 7 centre, 90-91grupper udgør indre ild, 
78mentalplanets, 638-817natur, 473 
og elementaler, 471, 473på aspirationens vej, 92større bygmestre, evolutionæreog 
involutionære, 578-638jord-, det faste stofs, evolution, 831kendskab til, hjælp 
til at løse gåde, 475klasser, 582, 583, 608-611 
kontakt med – 
fare, 435, 439, 454, 455, 461464, 
470, 588, 618 
resultater, 455 
kontakte, midlet til at, 628 
kraft – kræfter – 
samarbejde med, og adlyde, 853virkning på det seksuelle område,
611 
kraftsubstans, 587-593kundaliniildens, virkning på menneske, 
834 
kærlighed, opfyldelse af loven, 830kønsorganernes, tendens, 834 

 
 
 





lavere planers, placering på bevidsthedsskalaen, 
626laveste kosmiske plans tosidedekraftsubstans, 587-588 
legemliggør –
energi, 769tanken, 587 
luft- – 
finder vej til buddhisk plan, 831meget vanskelig situation for,
pga. lyd, må modvirkes, 836mål, 833 
luftformige underplans, 831-836lyttende, 854, 860manipulerende –
energier styres, 829i 4. kosmiske æter, fremtidigtarbejde, resultater, 
829oplades, 833underjordiske, 820-821menneskerigets, tone, 477mentalplanets, 
831mindre bygmestre, definition, 581583 
mineralrigets. Se: Mineralrige. 
moderaspekt. Se: Moderaspekt.
modtager kraft, 819monade, 558 
må studeres på tre måder, 630-631mål, 772, 831natur, 837, 872 
nedbryder for at befri ånden forformer, 834 
nær forbindelse med Månen, 630nærer alt liv, 830 
og –
energi, 769-770, 841-848manas, 394-396menneskeriget, mulighed forkontakt, 837, 
838 
planerne, 593-638ordener, tre lavere, 630, 632passive, forsøger at blive 
manipulerende 
liv, 824 
permanent atom. Se: Atom, permanent. 
planterigets, 475-476på –
atomare underplaner, arbejdernært sammen, 618-619 

atomart trin af alle planerne iplanetsystemet, arbejde, 619evolutionsbuen, 
klasser, 608-612 
luftformige underplan af det kosmisk 
fysiske plan, 586vej mod individualisering, 772reinkarnationsmetode, 836-837 
rige, udvikles ved hjælp af menneskeheden, 
839 
rupa-, beskrivelse, 582, 583samarbejde med, 439sammenlignet med menneske, 627628 
seende, 854skyggernes, 329-330, 606-611, 613,620, 837 
skytsengle for mennesker, 839, 840sol-– 
frembringer en sollogos, 584pranaoverføring til menneske,
113-115 
relation til menneske, 584 
Se også: Solengel; Solpitri.
store, 163, 427, 598, 684, 829 
studeres og anerkendes i fremtiden,
456-457 
større – 
aktive medhjælpere under manifestation, 
151 
bygmestre –
definition, 579-580, 584 
Se også: Bygmestre.
forvandlingsproces, 465-466, 468på 3 højere planer, 592rang i system, 
450resultater nået ved afslutning afmahamanvantara, 585 
samarbejder intelligent med evolutionsplan, 
627solare lysherrer, 451substans. Se: Substans, deva-. 
sum af fysisk plans atomare stof,
601 
sættes i gang med arbejdet vedhjælp af mantraer og formularer,
897 
tankesindets, 646 
transmitterende, dynamisk viljesindsats, 
833 
udgør – 

 
 
 





alle – 
manifesterede formers æterlegeme, 
840-841undermenneskelige formerstiltrækningskraft, 849astralt lys, 590stoffets 
samlede energi, reagerer 
ansvarsløst, 872 
substans, 630 
udgår fra Sirius, 590udnyttes i fremtiden, 418under indflydelse af ego, fire 
hovedgrupper, 
859vand- – 
kærlighedsnatur, 830tjenesteområde og mål, 830violette, 837-840 
virker som formidlere på alle planeter, 
115 
virkninger af verdenskrig på, 613væsener i grupper, 593, 597-638æterisk – 
æteriske – 
altings æteriske dublet, 849arbejde i menneskes liv, stadier,
860-861 
dublets, 849-858formidler energi på fysisk plan,
849 
legemer bygget af, natur, 455udgør substans i mennesketscentre, 608-609 
æternes – 
grupper, 840-841symbol i panden, 840Devachan – 
definitioner, 686-688 
natur, 1012-1013 
Dhyan chohan –
arbejde, 597, 955besjælende væsen i mikrokosmos, 602definition af begrebet, 
597formløs eller subjektiv, 582færdigudviklet, uvidende om hemmeligheder 
uden for systemet,
576-577 
højeste, tænkning, 1124kræfter, oprindelse, 644manifestation, 108 
Dhyani buddhaer, legeme, 646Dhyanier, femfoldige, i nær forbindel


se med lavere pitrier, 754Diamant, en deva, 821Differentiering, den første, 
315Digt, med 42 vers, logoisk kærlighedssang, 
852Discipel – Disciple –
må lære at meditere og arbejde medmentalt stof, 870 
prøve-, bevidst handling, 765tilsynekomst i inkarnation, faktorer,
1048-1049 
Disciplin, nødvendig når der arbejdesmed hvid magi, 927D.K., mester, arbejde, 
707Dogmer, gøre op med førkrigstidenskrystalliserede, 613Dommedag, i 5. runde, 
382, 383, 414,472, 660Dragen –
buddhisk kraft, 1060 
virkning på vores system, 737Drager, visdommens, vil herske imidten af 5. runde, 
660-661 
Dualitet – 
al manifestations, 817-818 
frembringer en treleddet størrelse ial manifestation, 484 
grundlæggende, 632i alt hvad fohat indvirker på, 109omfang, 460, 659samspil, 
resultater, 251solsystemets, 246-249, 460Dyr –

7. stråles virkning på, 441, 446, 448angst, oprindelse, 855fri for karma, 535 
grusomhed overfor, afskaffes, 456vilde, brutal natur, årsag, 819æterisk form, de 
der bygger, 855æterlegeme, liv pulserer gennem,
848 
Dyremenneske, monadens opadgåendetræk, 960 
Dyrerige –

7. stråles virkning på, 441, 446herrer, 509Månens virkning på, 736-
737månepitriernes arbejde, 584natur, menneskets tanker indvirker 
på, 819 

 
 
 





okkulte kendsgerninger om, 441-445reagerer på indstrømning af involutionær 
kraft, 651 
stråle der styrer overgang tilmenneskerige, 559Dzyans bog, strofer, 45-60Død – 
Døden – 
og æterlegemet, 108-109, 121, 147152, 
417, 865 
årsager, 148-152, 630, 928Dør, åben, 557, 566 

E 

Edison, Thomas A., 440Egenskaber, alle, lagres i permanenteatomer, 650, 791 
Ego – Egoer –
9 muligheder for valg af stråle,
190-191 
afspejling i lavere menneske, 859aktiviteter, retninger, 720arbejde, 166, 858-
865, 871-872,893 
arbejder på det mentale og astraleplan, 789aspekter, 576aurisk æg, 757begær 
efter fysisk erfaring, førsteskridt, 719 
beskrivelse, 724bevidst om karma og hvad der mågøres, 864bevidsthed, udvikling, 
279-280bevidsthedsaspekt, Sønnen, 484brobyggende arbejde, 156-157bruger lavere 
firfoldighed som udtryksmiddel, 
757bygning af tankeformer, proces,
886-894 
definition, 149, 642 
energi –
overføres fra ét hylster til et lavere, 
730 
strømmer ned fra abstrakte planertil permanente atomer, 726-727essens af alle 
erfaringer, 547 
evne – evner – 
frigjort for tidligt, vil få katastrofale 
følger, 522-523til at se, høre og tale, 655 

evolution, sand forklaring, betydning, 
753

forbindelse til, 155 

frembringelse af legemer, processer,
859-864 

fremskredent, virkning på gruppemedlemmer, 
789 

fremskredne, »ankomst«, 786-789 

funktioner, 767 

født som resultat af ånds og stofsforening, 657

grupper, forbindelser mellem, 784

harmonisering med, 876, 877, 878879, 
926

hensigt, evne til at føre igennem,
via mentallegemet, 898-899

hylster, kausallegemet, 192

i kausallegeme –
styres af lov, 553udviklingsmåde, 756

igangsættende lyd, 927-928

indflydelse på byggende devaer,
858-868 

inkarnationscyklus, grundlag, 719

kontakt med, 797 

kontemplerer sine månelegemer,
920 

lavere menneske underkaster sig,
876 

legeme, 9 kronblade eller eger ellerenergityper, 756

liv – 
hovedkilde, 553 
overføres til triade, 480

lys, kanal for, 796

manifestation, 577-578, 642 

manifestationslegeme, 646, 662668, 
747-817

modtager kraft fra monade, 180

måder til vellykket forbindelse medobjektiv verden, 520

natur, 642

og den modtagelige hjerne, samspil,
resultater, 888-889 

overførsel fra én aktivitetssfære til 
en anden, 787

plan, materialisering, 885

på sit eget plan og dets instrument,
arbejde, 913

påfører det lavere menneske en ny 

 
 
 





rytme, resultater, 871-872redskab, mennesket kan bruge, ogfungere på kausalplan, 
134reinkarnation, 718, 733-734 
reinkarnerende, 561 
relation til andre hylstre, 731-732stemme og tone, virkninger, 859860 
stiger ned i inkarnation, 730stråle. Se: Stråle, egoisk.
søger manifestation i de 3 verdener,
processer, 712-718tilegnelse af fast hylster, karma, 731tilsynekomst på 
mentalplan, 666tone udsendes, virkninger, 859-860,862, 863, 864, 914, 915 
tredobbelt – 
aktivitet, 945-946overensstemmelse, 944-945 
trækker sine kræfter tilbage frapersonligheden, 861udsender sin tone, 859, 863, 
864udveksling af energi med monade,
711 
udvikling af, 5. stråles betydning,
555 
vilje –
dynamisk, styrer fysisk hjerne,
876 
eller hensigt, realiseres på fysiskplan, 747formidling til hjerne, 
forudsætninger, 
882Se også: Agnishvattaer; Sjæl; Solengel.
Egoisk – Egoiske –
aktivitet, på fysisk plan, 899cykler, 307-308energi. Se: Energi, egoisk.
enhed, opvækkelse på eget plan, 748 
gruppe – grupper –
kommer til syne på mentalplan,
643 
samling af liv som udgør, oprindeligt 
udgangspunkt, 743sammenhængende hele, 715solengles arbejde, 666tilsynekomst, 
643-644, 648impuls i en gruppe eller gruppeenhed, 
manifestation, 716 

indflydelse, det laveste aspekt, 882kontakt, respons på stimulering, 800legeme –
bygges på højere mentale trin,
640 
efter individualisering, 710fremtræden ved 3. og 4. indvielse, 
710 
lavere systems sol, 711menneskers, stimuleres af Hierarkiet, 
870 
redskab til monades beherskelse 
af personlighed, 541tilintetgørelse, 711Se også: Egoisk lotus; Kausallegeme; 
Kronblade.
liv, virkning på hylstre, og efterfølgende 
kontrol, 748lotus – lotuser – 
3 lyspunkter danner trekant, 664aktivitetsaspekt, har belivendecentre i 
permanente atomer,
758 
beskrivelse, 512-523, 664-666, 
709-718 
bestanddele, 758blomst, udslettelse, 814 
centralt liv i, aktiveres, 747-748 
cirkulation af kraft, 913 
diagram, 761frembringelse og beskrivelse,
663-664 
grupper, 715, 790knop, 710, 714kraft, positiv og negativ, 769-770kronblade – 
5, betydning, 6599, er foldet sammen, 663 
Se også: Blade; Kronblade. 
navne, 776-791 
og solild, 484, 512permanente atomer viser sig vedroden af, 714-715 
samlinger af, 715skabelsesproces, 714triader, farver, 759-762udvikling og 
udfoldning, 747viljesaspekt og begær-eller kærlighedsaspekt, 
929Se også: Kausallegeme. 

 
 
 





lyd, 915manifestation – 
dannes ved individualisering, 485på lavere planer, substans, 862mantra, 
indflydelse på pitrier, 727princip, tab af, 588påvirkning under søvn, igennem 
tildagsbevidsthed, 888udvikling, fase, 577vilje –
anvendelse, 916 
overføres til fysisk hjerne, 877Eksistens, på lavere planer, ophører,
77 
Eksternalisering, af Hierarkiet i sidstedel af århundredet, 702-707 
Elektricitet – 
3 typer, 6487 manifestationer, 594 
beherske og udnytte som helhed,
500 
manifestationer, 315, 321-322, 331332, 
440 
mysterium, 266-267, 489, 497-498,575, 579, 805-806 
på –
fysisk plan, 77, 78, 315, 608, 831monadisk plan, 314-319ren, opdagelse, 
578sindets ild, 313-333solsystemets, 7 former, 314-333stof med én polaritet, 
84strømme, 7, mødes, resultat, 323 
videnskab, udvikling, 748virkning af stråle, 68viser sig som viljen-til-at-være, 
314Elektrisk – Elektriske – 
energi –
i universet, resultat, 290 
mestrene arbejder med, 464fænomener – 
3 aspekter af den ene ild, 575afbalancering, 317, 627aspekter, devaer arbejder 
med,
838 
negativt aspekt, 579positive og negative, legemliggørelse, 
615positivt aspekt, 579sandheder om, åbenbaring, 440, 

500 
ild – 
definition, 319, 743 
guddommelig logoisk flamme,
64, 69 
i atomets centrum, slipper fri ogsøger ny form, 473manifestation, 319, 594 
resulterer i udtalelse af ord, 716717 
strømmer fra atom til atom, 472 
syvfoldig, 594viljens, 334åndens, 249, 756-757, 1123-1168kraft – kræfter – 
buddhisk, udnyttelse, 322-323manifestation, 319 
på det fysiske plan, kontrollere,
805 
solsystemets, 301type, 654liv, positivt, arbejde med, 604love, opbygning i 
henhold til, 563manifestationer, 315-316, 422-423, 437 
stof, kosmisk æterisk substans, 317 
strømme, 172væske, 85 
Elektroner, natur, 459, 659 
Element, 4., 359 
Elemental – Elementaler – 
alkymister, 854arbejder med –
frugter og grøntsager, 840æterlegemer, 840begær-, vitalitet der beliver, 
620bygger det menneskelige fysiskelegemes struktur, 865essens, definitioner, 98, 
161, 780fysisk plans –
grupper, 819-820, 865-866modtager kraft, 819-836havets, 840ild- – 
astralplanets, 92definition, 68 
fysisk plans, 91-92grupper, to, 78hersker, 90 
manglende evne til at kontrollere,
alkymisters, 474 

 
 
 





mindre bygmestre, 817-868og tankeelementaler, 525-937studere, resultater, 473 
vibration, virkninger, 473liv – 
besjælende væsen, 602opbygning, 821luftens – 
fare der truer menneskets fysiskelegeme, 919underordnet gruppe, 840og 
mikrokosmos, 858-881prana-, 92seende, 854stof-, 3 grupper, 820-858tanke- og 
ildelementaler, 525-937æternes, 836-858 
Energi –

6. type, manipulation, 827

7. type, vedr. mahachohanens arbejde, 
833-834adeptens, 880al viden vedrører, 801 
alle sensitive livsformers, belives, 
848 
arbejde med, 872aspekt –

1. store, lære at kende, 804 
Brahmas laveste, 846 
atomart stofs positive, 724bruges –
på kronblade ved indvielse, 815til bygning af tankeformer, 878buddhisk, 658deva-
, stoffets samlede, ansvarsløshed, 
872 
dobbelt, ved bygning af kausallegeme, 
754egoisk –
formidles via fysisk hjerne, sender 
tankeform af sted, 921 
hemmelighed om, 712overførsel, til fysiske centre ihovedet, 879-881 
sender tankeform af sted så den 
kan iklæde sig astralt stof, 921 
strømmer – 
ind gennem centre, 793ned fra abstrakte planer tilpermanente atomer, 726


727 
trækkes gennem sutratma tilhjerne og sendes herfra tilbage, 
880elektrisk, positiv, forhold til laverenegativ, 842evolutions-, grundlag, 
822fohat-, 429 
formidlere, devaer, 840, 845-846 
frembringe og udsende, 845-846gruppers, strømmer gennem fysisksol, 845 
hjul, 513højere psykisk, modtage, 798ild-, grundlæggende opfattelse, 
867illuminations-, fra solpitri, natur,
912 
indre guds, viser sig gennem personlighed, 
797kilde, 795-796 
love, 810, 875 
manifestations-, typer, kommendeanerkendelse, 842 
manipulatorerne, og dem som modtager 
energi, 820menneskets, strømmer ned fra renhensigts plan ved inkarnation,
658 
mental, 73 
miltcentrets, 793monadisk, påvirker ego, 768-769mysterium, trefoldigt, indviet 
fårnøgle til, 804natur, indsigt og evne til at styreeller tilbagetrække, 
872naturrigers respons på, 979-981negativ, 817, 818når Jorden fra 2. 
planetsystem via

2. klode i 2. kæde, 823 
og devaer, 769-770, 841-848overføres fra lavere centre til højere, 
793positiv –
bygger menneskets legeme på 3planer, 724i ligevægt og negativ, 38pranisk, 
virkninger, 792psykisk, kilde, 792Saturns, indflydelse, 832skabende, 848 

 
 
 





sol-– 
forskellige typer kontaktes, 933vekselvirkning, studere, 736sol-og månepitriers, 
virkninger,
733 
spiralcyklisk, 7 typer, 947strømme, 796, 847-848, 872 
strømmer – 
gennem centre, type, viden om,
847 
ind i system, baner, 620-621stråle-, 772 
tanke- – 
ledes ind i tjenestearbejde, 886,888 
trænes i brugen af, 801tredobbelt, cirkulation, 729 
typer –
3, analogi, 8437, i forbindelse med polaritet,
666 
12 (tolv), 780fokus, 802 
overensstemmelse med systemetsplan, 867-868udsendt, de der manipulerer, 819820 
udveksling mellem monade og ego,
711 
vandenes, fremherskende, begærforøges, 931viljesaspektets, begær-eller 
kærlighedsaspektets, 
tankeformens, 931æterisk, 78Engle –
eller devaer, påkalde beskyttende,
850 
»faldne«, 871nedbrydende, fohatiske liv, 814Se også: Solengel. 
Enhed – 
af stråler, systemer, planeter, kæder,
runder, racer og love, 565erkendt, nærmere til, 785 
gruppe-, 1105-1107i tid og rum, tredeling, 573livets, 456-457 
på tankens plan, 749Erfaring, styret essens, vundet gennempersonlighedens liv, 
547 

Erindring, oplagres, 650Esoterisk – Esoteriske – 
kontakter, for mennesket som har 
lært at tie stille, og tale, 897overførsel, studere, få helt anden 
karakter, 738Evige nu, det, 88, 189, 205Evnesvaghed, årsag, 129Evolution – 
Evolutioner – 
3 verdeners, og egoisk legeme, 711

5. riges –
fuldkommen bevidsthed, 77 
solengle faktor i forbindelse med,
661 
12 – 
definition, 780 
mål, 781 
typer, 783af 5. princip ved hjælp af de 5 sanser, 
652 
afslutning, menneskeenhedens, tidsfaktor 
mellem inkarnationer, 734arbejde, 211, 867, 919bevidsthed, 295-300 
bevidstheds-, betydning af tallene 3,4 og 5, 652blive ét med solengle, 867bue, 
devaer på, klasser, 608-609cyklisk udvikling, 281-291, 849,944 
definition, 240, 242-243 
deva- – 

7. stråles virkning på, 558fremskyndes nu, 839identisk med den essens de 
manipulerer, 
433mål, 628 
månepitrier, 639-640status under planetlogos, 632-633ændrer sig for hver runde, 
630deva, giver menneske astrallegememed positiv kraft, 624egoets, sand 
forklaring, betydningsfuld, 
753 
felt, planernes, 496forbindelse med karma, 99fremgangsmåde, 240-246fremmes af 
hvid magiker, 903gennem formmanifestation, 852gentagelse, 281-284 

 
 
 





gruppe-, 522guddommelig, åndelig og menneskelig, 
612højere planers, periode, 283indre rundes, 303 
jorddevaers, 831jordsystemets, egoers skæbne i,
722-723 
kraft, 553 
kræfter, bevidste, 582-583kærlighedens, 563linjer, to, forening, betydning, 
833lov, grundlæggende, 545manasisk, 477-478manifesterende bevidsthedsenheders, 
242-246 
menneske- – 
astralplan, astralt stof og astralvibration, styrende faktorer,
623 
bygmestre og byggemateriale,
858-868 
femfoldig i dette solsystem, 178-179i dette system knyttet til 4. klode,
476-477 
mentalplanets 5 lavere underplaner 
skal beherskes, 199 
mål, 41, 241-242, 244, 547 
og devaevolution, nær forbindelse 
og gensidig afhængighed,
834 
stråler vedrørende, 427 
vil fremkalde åbenbaring af 1.
aspekt, 713metoder, 240, 247 
monadisk essens, 98-99 
mål, 291, 749 
natur-, nær forbindelse mellem, 118natur og fremgangsmåde, 240-246og aspekter, 
431ophør, 77, 282, 284oprindelse, 315plan – planer –
enheds- eller fusionstanke til 
grund for, 241Logos', hjælp til at realisere, 801samarbejde med, 426, 627, 
667planetarisk, 218, 302, 638 
proces – processer –
menneskets, varetages af 4 men-

tale stråler, 132 
skabelse, 941, 970punkt i, de der vil nå målet og deder ikke vil, 566 
sanse-, mikrokosmisk, 200 
sansernes, 200-201, 207skrider frem hurtigere, 143-144stadium, hvor 3, 4 og 5 
blandes ogsmelter sammen, 653 
stoffets, 76, 83Sønnens, betydning, 250-251tendens, 872, 873 
to, sammensmeltes i 7. runde, 566 
universets, 299væsener, 78 
årsager til, 79, 147, 315Se også: Udvikling.
Evolutionsvejen –

2. logos' arbejde mærkes, 161bygge og betræde, 161-162, 391bygning af former, 
550manifesterer solsystemets 7 love,
543-544 
mål, 546, 547 
opløsning af forladte former, 551vibrationsloven styrer, 546Se også: 
Udviklingsvejen; Vej.
Evolutionær – Evolutionært – 
manifestation, i planetsystem, metode, 
860mål, bevidsthedsenhedernes, 241242 
proces, 307, 464-467, 585-586, 606607, 
610-611, 681-682, 848udvikling, 240, 254-266, 274-277,852, 872 

F 

Fader – 
aspekt –
devaer forbundet med, 844 
positiv elektrisk ladning, 807udtryk, 38, 249, 495-496, 580,590 
Moder og Søn, analogi i menneske,
865 
og Moder –
eller ånd og stof, frembringerSønnen, 931 
mellemled mellem, på hvert plan, 

 
 
 





848 
systemisk ægteskab, 249Fader-ånd-vilje, forenes med Moderstof-
energi, 587Familieenheden, beskyttelse og videnskabelig 
udvikling, 751-752Fanger, planetens, definition, 935Fantasi – 
anvendelse, 186-187, 888-889 
oprindelse, 889sand, betydning, 889Fare ved – 
at – 
manipulere naturkræfter, 581-582vække centre, 177 
for tidlig viden, 618kontakt med devaer, 435, 439, 454, 
455, 461-464, 470, 588, 618psykiske evners hurtige vækst, 439tab af egoisk 
princip, 588Farve – Farver – 
betydning, videnskabsmænds kendskab 
til, 855 
bruges af devaer, 470brugt –
af menneske, 446, 475på Atlantis, 474faktor i forbindelse med lyd og vibration, 
863 
forbindelse med 4. æter, 322gruppe-, 784, 790hæve sig over, 1133i forbindelse 
med legemsopbygning,
866 
manifestation, 321, 322, 323, 330 
og lyde, åndelige tal, 434som kan høres, 627 
videnskabelig anvendelse, 438Fast objektiv manifestation, ikke etprincip, 141, 
261, 557, 970, 10261027 
Feer – 
fuglerigets, 824legemer, brug af blændværk, 821plantelivets, 840vand-, 
840Fejlernæring, vil blive elimineret, 751Fejlslag –
for de fleste magistuderende, 916i forsøg på at materialisere forestil


linger, årsag, 851ved tankeskabelse, årsager, 892-893årsager, 851Fejltagelser, 
mindre talrige i fremtiden,
152 
Femtakket stjerne, 653, 1119Se også: Stjerne.
Filosofi, indisk, 6 skoler, 811 
Firdimensional aktivitet, 783 
Firfoldighed, lavere –
manifestation, 269 
selvs, forenes med guddommeligtselv, 654 
Fiskedeva, 821Flamme, guddommelig, 73, 76, 79, 82Flydende –
aspekt i logoiske legemer, 635-636dele af den fysiske planet, 634underplan af –
kosmisk fysisk plan, 634systemets fysiske plan, 620, 634Fohat – 
7 brødre, 594 
7 sønner, vital kraft, kilder, 595 
aktiverer latent ild og kraft, 96arbejde, 91definitioner – 

3. logos, 137Agni, 570, 577besjælende liv, 137, 570Brahma, 137 
energi –
guddommelig, 67, 70, 71stoffets, 570kosmisk ildherre, 90-91 
stoffets ild plus elektrisk ild, 223tredobbelt energi, 577ydre menneskes ild, 
578essens af, 91 
forbindelse med tankesind, 266-267 
impuls –
elektrisk manifestation, 316virkning på stof, 266-267indvirker på grundlæggende 
dualitet, 
109 
kraft – 
7 typer, 355vil strømme gennem 5. spirilla,
422 
på kosmisk plan, 96 

 
 
 





Forbindelser, himmelsk menneskes, 
281, 294-310Forbrænding, indre planetarisk, 77Fordampning, okkult betydning, 
830Forening af –
guddommeligt ego og lavere personligt 
selv, 667mange enkeltdele, grundtone, 550Forestillingsevne. Se: Fantasi. 
Forfædre, definition, okkult, 579Forhold, mellem planetsystemer, kæder 
runder og racer, 294-305Form – Former – 
3 aspekter af enhver, er forbundetmed og påvirker hinanden, 39afpasses efter 
behov, 423, 432alle – 
næres og opretholdes af devaer,
848 
plads, 560åbne for skjulte kræfter i, 804aspekt, arbejdet med, vil blive 
revolutioneret, 
1082, 1084 
besjælet –
af idéer, 563 
respons på kvalitative liv, 298bestå og udvikle, årsag, 595består af 
devasubstans på alle planer, 
471 
bevarelse, 102bevidsthed, logoiske legemers, 725blandes med bevidsthed, 435 
bliver til, 552 
bringer guddommelig flamme ogtankesindets ild sammen, 76-77 
bruges –
med visdom, 250 
udvælges og frastødes til sidst,
352 
byggende devaer, 454, 469, 601bygning –

2. aspekts energi, i kundskabenshal, 804, 1082 
af fast fysisk, analyse, 732-733arbejde, stadier, 727-729energi, brugte typer, 
528forbindelse med tiltrækningsloven, 
1084 
grundlag for, 502konstruktiv, faktorer, 432-436 

styres og ledes af 5. kumara, 427vishnuaspekt, 225-226, 228-229ødelæggelse forud 
for opbyggende 
arbejde, 450åndens tiltrækningskraft, 226bygningsarbejde, 550, 600, 727-733,867, 
950-951 
central flamme, 580 
citater fra Den hemmelige lære, 503504, 
971-972dannelse, årsag, 314definition, 971 
devaer skaber sammenhæng i, 469elektrisk manifestation, 318essens i, 
sammensmelte, 241 
evne til at frembringe, i overensstemmelse 
med loven, 853 
evolution, 852faste – 
frembringes, 601fysiske, alle, natur, 821forberedes før den bliver beboet,
662 
frastødes af ånd, 283 
frembringelse, 580, 740, 849-858fysisk plans, manifestation, grupperaf devaer, 
819-820 
første manifestation af, 314 
guddommelig, åbenbaring, 822hav- og vandformer, forbindelsemed dyret, 858hver – 
kan deles i 3 aspekter, 1082opbygget af ildatomer, 867iboende væsens voksende 
erkendelse 
af sin, 300 
intelligent aktiv, bygget for subjektivt 
liv, 579kan deles i 3 aspekter, 1082karakter, 38-39, 471 
karma, 99 
kim, 1090kugle-, 1000livs-, devaer beliver og frembringer,
848 
lov holder lavere evolutionære selv 
sammen i, 553 
manifesterede, selve stoffets liv, intellligens 
besjæler, 616-617manifesterer 3 aspekter, 1089 

 
 
 





materialiseres i fysisk verden, måde,
849 
materiel, tilpasning til iboende ånd,
71 
mineral-, bygges ved hjælp af ild,
604 
moder, devaer er, 454-455, 469, 
585 
natur – 
afhænger af inkarnerende livskvalitet, 1090 
afsløres af trænet clairvoyant,
535 
nedbrydende og bevarende arbejde,
102-103 
nedbrydning –
3 blandede ildformer, 181 
der legemliggør store idealer,
551 
og opbygning, overgangsperioder, 
558 
på evolutionsvejen, 551-552så iboende liv kan udvikles, 541 
ved manifestationens afslutning,
77 
nye, iboende liv strømmer ud for atfinde, med større kapacitet, 552objektive, 
frembringelse, 290opbygning og nedbrydning, faktor,
422 
opløsning, 170, 550optage prana, 124-125prana, 115-116sammenhæng, 469sand, 
planer hvor den findes, 841skabes, når Gud taler, 1084 
skjuler et liv, 282solstrålers virkning på, 102spredes ved død, 150, 151stof, 
manipulere, 471tilknytning til, 99tilpasning til liv, 1084-1104tiltrækning 
mellem, 282-283to slags, 115-118tone, 282-283 
type – typer –
3 hoved-, 289 
iboende livs kvalitet afgør, 1088udnyttelse, 415udtryk for 2. aspekt, 818 

undermenneskelige, tiltrækningskraft, 
849varierer, alt efter kraftens karakter, 
651 
virkning på form, 283væsener som bor i, 76ødelagdes af naturkatastrofer, 552-
553ødelæggelse, det himmelske menneskes 
energi fører til, forud foropbyggende arbejde, 450ånd trækker sig tilbage fra, 
på udviklingsvejen, 
283Formidler af – 
energi, 846kraft, 846 
ordet, 844-847 
prana, 848-849Formularer – 
beskyttende, 464, 919-920, 927inden for hvid magi, 464, 717, 718,927-928, 930-
931 
Formørkelse, fremkalde, 941Fortabte sjæle, 146, 588, 907, 908Fortegnelser over 
menneskelige egoer,
789-791 
Forudsigelse om –

5. rodrace, 669-670 
jordsystemet, 382-385næste solsystem, 347periode fra 1966 til 
århundredetsafslutning, 702-707Forvandling –
af – 
begær til tanke, i devarige, 831celleaktivitet, 310 
egoets liv, fra kausallegeme tiltriade, 480 
metaller, 832, 854alkymisk, i fremtiden, 604arbejdet med, begynder på 
prøvevejen, 
310bevidst, på buddhiske planer, 480definitioner, 457-458 
fem postulater, 468-470fører til planetarisk formørkelse, 481i stor målestok, 
394jordsystemets, 394kontemplation er grundlag for, 920kraft – 
devaer der formidler, 637-638 

 
 
 





menneskets, 479 
mentalplanets, 479
monadisk, 481 


love, 796, 975-977 
middel, det store, 490 
mineralrigets, 858organisk, formler for, opdages af

videnskabsmænd, 842 
proces –
beskrivelse, 457-477, 479, 480,

481 
forståelse, 288 
i forbindelse med indtræden på

udviklingsvejen, 394Merkur og Venus, 394påvirkes af 5 himmelske menne


sker, 396-397 
tallet for, 310
til hals- og hjertecenter, 559
vulcansystemets, 394


Fred – 
hemmeligheden ved, 540på Jorden, fremkalde, 703, 704

Fremskridt, selvfremkaldte, resultat af 
indre aktivitet, 607 
Fri, den der er, kan styre og udnytteplanetens fanger, 934-935Frigørelse, ved 
hjælp af skelneevne,

408-410 
Friktionsaktivitet, 1010-1011Frimurere, kontakt med devaer, 449 
Frimureri – 

esoterisk side, meditere over, resul


tater, 857
operativt og spekulativt, 857
udvikling, 449


Frugtbart stof, 85Frugter, elementaler arbejder med, 840Fugle –

evolution, forbindelse med devarige,

822, 823 
forbundet med visdom, 824rige, forbindelse med menneskerige,

824 
Fugt, nødvendig for liv, 828Fysisk – Fysiske –

indre organ, fortykkelse, årsag, 129130 
legeme – legemer –
celler, frembringelse, 79 

disciplinering, resultater, 924død, 108-109essens, 1003 
fast – 

bygges af devaessens, 493drives til handling, midler,
641 
ikke et princip, 557, 585, 603,

640, 645-646, 731, 841 
forhold til æterlegeme, 104-106kropsvarme, 86menneskeligt, 733, 861, 865,

866-867 
nedbrydningsproces fører til død,
861 

renses, forædles og forskønnes,
ved hjælp af kommende viden,
573 

sandere opfattelse af, ændringer,
750 
vibration, forøges, reagerer dermed 
lettere på ego, 143 
permanent atom. Se: Atom, permanent 
fysisk.
plan –
4 regler for, 933-937

4. æteriske underplan, vigtighed,
123 
7. stråles virkning på, 449afspejling af Logos' 3. aspekt, 
587 
atomart stof, summen af, devaer, 
601 
bevægelse på, 159-223, 942devaer – 

agnichaitaner, 92, 600-619

ildvæsener og lysstråler, 91-92elementaler, 91-92, 819-836elementalgrupper 
drives til akti


vitet af bygmestre, 865fast, belives, 621 
finere stof, opfattelse af, 833forstyrrelser, nuværende, befris

for, 749 

grundlæggende virkninger mærkes 
på astralplan og æteriskplan, 99-100

harmonisk aktivitet, 624 
kosmisk og solsystemets, analogi,
300-301, 328 

 
 
 





kronblade for, 515 
manasiske egenskaber på, 479pranastråler, 103samspil mellem 3 lavere og 4højere, 
843solenglens negative kraft, resultater, 
926 
æteriske trin, bygmestre udgørstof på, 857redskab, rent og forædlet, nødvendigt, 
124-125underplaner, 106væv, forstyrrelser, årsager, 129Fødemidler – 
anbefalinger, 612-613animalske, brugen af, resultater, 608misbrug, 
612vegetariske, brug af, 608Følelse – Følelser – 
og følelsesstrømme, studere virkninger 
af, 751plan, Logos' flydende legeme, 866på 5 planer, 200-201, 205-210Følelses- – 
legeme, påvirker nervesystemet,
fastslås, 750natur, 751, 866 
Følesans, okkult analogi til, 922 

G 

Genfødsel – 
begær fremkalder, 713evolutionens metode, 240, 247 
hjul, 145, 249lov, 247, 282, 559 
menneskelig, forskellige former for,
694-696 
tidspunktet for, 560tre klasser, 695 
Se også: Reinkarnation. 
Gennemtrængning, af alle skabelsenslevende stofformer, 825Gnist, guddommelig, 
70Gnomer – 
bruger blændværk, 821i fugleriget, 824Grundstof – Grundstoffer – 
definition af begrebet, 972opløses og kombineres, processer,
842 

Grundtone, i vores system, 550Gruppe – Grupper –
3, af magnetisk karakter, faktor ioffentligt liv, 500-501af – 
de der kender læren, 501devaer, underlagt manuens departement, 
604, 605-606 
egoiske lotuser, 715liv – 
besjæles, energityper, 867skelne mellem, 1090-1091 
mennesker, forbindelse til himmelsk 
menneske, 280aktivitet, 423, 671 
antahkarana, 441 
arbejde –
7 love for, 1109-1115adepts, 700devaers, 470 
hvid magikers, 901intelligent, 658mestres, 894-895 
mindre bygmestres, 581solengles, 722befrielse, opnåelse, 325-326begreber, tænke 
i, almindeligt menneske 
ude af stand til, 716 
betegnelse, vedrører redskabetsform, 300bevidsthed, 41, 298, 446, 586 
deva-, 592, 600, 601, 606-607, 626 
ego-, 784-791egoiske –
himmelsk menneske arbejdergennem, 586kraft – 
centre, på kausale trin, 583som besjæler, 589solengle arbejder gennem, 666egos 
samarbejde med, på mental-
plan, 748eller familie, egoisk, nøgle til, 738739 
enhed, love, 1105-1107 
evolution, 522forbindelser – 

2. aspekts energi i kundskabenshal, 804 
loyal over for i fremtiden, 739 

 
 
 





impuls –
faktor ved inkarnation, 716til fornyet aktivitet vækker stråleenheder, 
716 
karma. Se: Karma, gruppe-.
kendetegn på egoiske planer, 738manifestation, 1036-1037 
menneskes fremskridt i, andre nydergodt af, 447mesterens, betydning, 894-
895mestre arbejder med, 884-885på mentalplan, 749relationer, 298, 806, 1107-1119 
samling af –
udgør et kronblad i et af det himmelske 
menneskes centre, 743 
vedrører redskabets form, 300 
samspil, 22 former for, 1115-1117sjæl –
definition, 335 
devaer vender tilbage til deres,
772 
på involutions- og evolutionsbuen, 
sammenlignes, 837stimulering, 447tankeformer, reagere på, 894tilpasning til 
indflydelse fra kosmiske 
planer, 481toner og -farver, 784udveksle tankesubstans mellem, 786vekselvirkning 
mellem, forståelse,
751 
ønsker, skabelse af tankeformer, 
873-874 
Grusomhed, over for dyr, afskaffes, 456Grøntsager, elementalers arbejde med,
840 
Gud – 
definitioner, 39, 41, 247 
liv, kommer cyklisk under indflydelse, 
659 
taler og former skabes, 1084Guddommelig –
flamme, manifestation, 79 
form, åbenbaring, 822hermafrodit, 329, 624, 632Guddommens skabelsesproces, 
resumé,
880 
Guld, forvandling af uædle metallertil, vil blive afsløret, 604 

Guru, kontakt med, måder, 797 

H 

Hal – Haller – 
3 (tre), 800, 812fortegnelser, 790-791kundskabens, 785, 800, 804 
uvidenhedens, 785, 800, 804 
visdommens, 785, 800, 804 
Halscenter – 
devaers tendens til at søge op ogvirke dér, 834 
forbindelse med altamajorcenter,
883 
funktioner, 181 
ild til, overførsel, 828 
manas' ild stråler ud fra, 155 
placering, 798Handicap, fysiske, årsager, afsløre, 837Harmoni – 

4. stråles, 554-555 
mellem menneske og omgivelser, 500skabelse af, 283-284 
Harmonisering –
i forbindelse med bygning af tankeformer, 
877-878, 880med ego, nødvendig inden for hvidmagi, 876, 877, 878-879, 
927nøjagtig, krav, 878-879Se også: Analogi; Integration; Koordination; 
Overensstemmelse. 
Hathayoga, skadevirkninger, 471Have, floder og vandløb styres af devaer, 
838-839Havet – 
elementaler, 840 
ild-, 67, 103, 314, 817 
mysteriet om, og dets »udtørring«,827-828 
Healing, okkult, organ og proces, 793Hedeslag, årsag, 129-130Helbrede, æterisk 
udstråling sættermenneske i stand til at, 79 
Helbredelse, i fremtiden, 415, 417, 
456 
Helbredelsesmetoder, afsløre, 837Helbredende virkninger, gruppemagnetismens, 
447 
Helbredets love, bedre forståelse af, 
750 

 
 
 





Hellige steder, devaer tilknyttet, 840Helligånd –
aspekt, videnskabens bevidsthedom, 843 
definition, 584 
natur, 846og Moder, mysterium, 841primær faktor i solsystem, 841Hensigt –
et væsens, 337-340med al aktivitet, 392 
Se også: Vilje.
Herre – Herrer – 
7 ild-, 91aktiv intelligens' kosmiske, 88 
et plans raja-, definition, 428flamme-, 52, 304, 414, 476, 561, 
657, 662-663, 664karmas, 97-98, 169, 398, 864 
kosmisk – 
ilds, 90 
viljes, 54, 88kærlighedens kosmiske, 88-89mørkets, 385 
stråle-, 278-279 
verdens, 98, 221, 222, 380, 385,791, 803 
Hierarki – Hierarkier – 

4. skabende – 
betydning, 418, 572de menneskelige monader, 132,133, 140, 546, 648, 692, 1004 
energistrømme fra liv der udgør,
1004 
evolution, 359 
grupper i, stimulering, 372, 373i virkeligheden det 9. hierarki,
554, 572karma, 418 
manas', 359 
mandligt, 113manifestation – 
af det ene liv, 1005 
fremkaldes, 692 
får monader til at tage form,
692 
menneskehedens – 
arbejde, 355betydning, 418, 572blanding af form og energi, 

573 
karma, 452-454monader, 132 
menneskelige monader –
må lære at vibrere positivt,
546 
under ledelse af lipikaer, 133og 6. hierarki, devahierarkiet,
418 
planer, 613polariseret i det astrale redskab,
542 
reagerer på lyd, 477virkning på dyreriget, 4475., 658, 659, 660 

5. skabende – 
5 stråleherrers funktion afspejlesi, 658arbejde, 465, 466, 471, 659, 706707 
befrier menneskeheden, 870-871 
betydning, 572legemliggør »jeg-princippet«, 658magt vil kulminere, 660okkult, 
natur, 606 
tjenestemetoder, 4715 verdener, det atmiske plans under-
planer, 1117

6. skabende, 372, 629 
9., 554, 572deva-, 450-451, 606 
og strålerne, 659planetarisk, og 4. rige, 378-382skabende – 
7 (syv), 1092-1103, 111912, definitioner, 1091, 1117-1118 
beskrivelser, 1092-1102 
definition, 1096Solens og planetens, 1130-1131to kræfter inden for hvert, 659 
Hierarkiet. Se: Hierarki, 5. skabende. 
Hierofanten, arbejde ved indvielse, 667Himmelsk menneske – mennesker – 

1. indvielse, 593 
3 strålers herrer stimulerer bevidsthed, 
4464, æterlegemer, består af 4. kosmiske 
æter, 329 
7 (syv), 86, 227, 228, 242, 243, 281,345, 355-356, 419, 491, 496, 574, 

 
 
 





595, 596 

7. stråles, natur, 428arbejde –
bevidst gennem centre, 653med – 
at bygge Logos' fysiske lege-
me, 597 
negativt aspekt gennem positivkraft, 586 
befrielse, 577beskrivelse, 258-263, 300, 580 
bevidsthed, 296-297, 478, 648, 653, 
748 
bryllupssang, 1168centralt punkt for menneskeatom, 459 
centre – 
arbejder bevidst gennem, 653og substans, manifestationslegeme, 
624 
æteriske, 599 
cykler, 307-308definitioner, 86-87, 104, 123delvis kontrol over astral natur, 
296 
enheder i legeme stimuleres af deresbevidsthed, 446-447 
erhvervelse af visdom og anvendtkærlighed, 295evolutionære mål, 241-242, 244 
fast fysisk –
form, bygge, 846redskab, bevidst og selvbevidst,
841 
forbindelse med Plejaderne, 619forbindelser, 365-366formørkelse, 481 
forskellige, 355, 356forvandling af celleaktivitet, 310gruppesynspunkt, 294-
295guddommeligt, mål, 559hensigter, realiseres af lysets brødre,
581 
hjerteimpulser, 643i – 
fysisk manifestation, 579, 580rodrace, lever sit liv, 376 
Sollogos' legeme, 296ikke alle lige udviklede, 356indbyrdes forbundne dele, 294-
310jordsystemets, beskrivelse, 356-363karma, 125, 451 

kendetegn, 356kilde, fokuspunkt og bevidsthed,
280 
kraftcentre, 192-193 
legeme, bygges af devasubstans,
617-618, 841legemliggør strømmende elektriskkraft, 354 
manifestation, 244 
manifestationslegeme, bygge, 617618 
manipulerer elektrisk kraft, 350mål og indflydelsessfære, 240-242natur, 580, 
586nær forbindelse med Store Bjørn,
281 
plads i logoisk legeme, samspil, 374planeter, afspejler Solen, 79polarisering, 
645positive og negative, 326pranisk redskab, 653problem, 296-297psykisk 
forbindelse, 362-363sammenligninger, 280, 281, 350sjæl og legeme, 
306sjælskundskab, udvidelse af, 309stræben, 309 
subjektivt livsudtryk, 298synonymer, 278-279, 597søger manifestation, forskelle 
mellem, 
617-618 
tal, 310 
tankesind er udviklet hos, 342 
tilegnelse af fysisk legeme, 649to store aspekter af guddommelighed, 
628 
transmitterer til Plejaderne, 372udgør –
7 centre i Logos' legeme, 296297 
et center i Sollogos' legeme, 354udtrykslegeme, 240-241, 258-259,303-304, 306, 
349-350, 377 
udvikling, 304Venuskædens, 296 
vil opnå kausal bevidsthed på kosmiske 
planer, 478virker i pranisk redskab, 653vitalitet, og hylstres aktivitet, 571 
vores – 

 
 
 





planets, belivelse og aktivering afcentre, 606planetsystems, indvielse, 
380æterisk væv, 126 
Se også: Logos – Logoi, planetarisk; 
Prajapatier.
Hjerne –
fysisk –
begrænsninger, resultat, 247bevidst om indre begivenheder,
797 
bevidsthed, 793, 800 
centre aktive under meditation, 
cirkulation af kraft, 913forbindelse med agnishvattaer,
599 
forhold til tænker på fysisk plan,
875 
funktion som formidler af egoiskhensigt, 751kommunikationskanal til ego,
796 
overførsel – 
af egoisk vilje til, 877, 879880 
ved bygning af tankeformer,
877, 879-880 
parallel til kraftcentre på mentalplan, 
913registrering af idé, 888styret af egoets dynamiske vilje,
876 
hjerte, og lavere centre koordineres,
729 
stof, manglende sensitivitet, 803udsender energi til tankeform, 877væv, 
ødelæggelse, 129-130, 177æterisk, stof stimuleres, 427Hjerte –
broders, gennemskue hemmelighed,
799 
center – 
forbindelse med – 
hypofyse, 883luftformige stoffer, 658hos broder, stimuleres, 797kraft, udtryk, 
655fysisk, betydning, 642positiv faktor i celles liv, 658Solens. Se: Solens 
hjerte. 

udvikler intelligent essens, 658åndeligt center i, opmærksom på, 797Hjul –
drejning, 990-1003energi-, 513sol-, planetarisk og menneskeligt,
drejning, 943Horoskop, under indflydelse af Neptun, 
827 
Hoved – 
lys i, 321toppen af, æterlegemes tilbagetrækning 
gennem, ved død, 108, 109,144, 151, 865trekant, 154 
Hovedcenter – Hovedcentre – 
3– 
begynder at virke som en enhed,
879 
større, bliver aktive, 144 
virksomme, 922-923 
7, udtryk, 195fysiske –
udvikling, faktorer, 886vækkes gennem harmonisering, 
882højere, forøger aktivitet, resultater,
797 
indflydelsessfære, 182og kundalini, 155-156overføring af egoisk energi 
ellervilje til, 880redskab for ego, 922respons på egoisk kontakt, 800samlende, 
155 
store, vågner, pinealkirtlen begynderat fungere, 883struktur, 793-794udgang, 
109, 151Hvid magi. Se: Magi, hvid. 
Hylozoisme –
definition, 650og besjælende væsener, 602Hylster – Hylstre –
3, stoffet i, 724 
definition, 81indre ild, 81-92, 167 
menneskets, bygges, 729-731natur, 493 
stofligt, 81 

 
 
 





substans koordineres, 720 
trefoldige lavere menneskes, koordinere 
og belive, 670æterisk, af menneskeform, bygges,
865 
Hypofysen –
aktiveres, 883, 922 
forbundet med sutratma, 865 
forhold til pinealkirtlen, 884funktioner, 879, 884lysende og strålende, 
1024Hørelse – 
på –
5 planer, 200-204, 208alle planer, 229styrende impuls i menneskets tilværelse, 
922 

I 

Idé – Idéer – 
besjæler former, 563flydende form og omrids på astral-
plan, 932komplekser, fortolkning i relation tilkraft og energi, 
739legemliggjort, definition, 533menneske bygger form til, proces,
887 
undfangelse og vækstperiode, 888889 
Identifikation, med summen af alle 
grupper, 682Identitet, bevares, 543 
Idioti, årsag, 129Ild – 
1., 74 
2., 74-75 
3., 75-763 former – 
elektrisk, ved friktion og sol-,
498-506, 573-578, 709, 710, 
818 
i menneske, forenes, 880 
3 kanaler, 81-89 
7 herrers, 90-91, 594-595 
49 (niogfyrre), 58, 499, 569, 596,600, 832 
adskilles af æterlegeme, 145aktiv, 78, 79, 81 
bevægelsens dynamiske, 392 

blandes, resultater, 143-147, 340 
central grundlæggende, 605deva. Se: Deva, ild-. 
elektrisk. Se: Elektrisk ild 
elementaler. Se: Elemental – Elementaler, 
ild-.
femfoldig, 63-64fortæret af, 125 
forvandlende, 654, 830 
friktions, 61-223havet, 67, 103, 314, 817 
herren Agni. Se: Agni 
hjul, 120hylstrenes, 3 kanaler, 81-89i – 
makrokosmos, 63-71, 78-79 
manifestation, 73-79 
mikrokosmos, 71-73indre – 
3 naturrigers, 77atomets, 82, 84, 89 
grundlag for liv, 77hylstrenes, 81-92i klodens centrum, 78 
Jordens, 85-86 
latent, 82livgivende, 71-72makrokosmisk og mikrokosmisk,
833 
menneskets, 76-77, 78, 79, 82,86 
Se også: Menneske, legeme. 
indre – 
planetens, 78, 79, 82, 84Solens, 82, 84 
stoffets ild, 61-230 
systemets, 77, 78-79, 84-85, 102virkninger, 78, 99kosmisk – 
definition, 602 
kærligheds-, blandes med stoffets, 
89kundalini-og prana-, 144Se også: Kundalini, ild. 
latent, 71, 73, 78-79, 96, 124, 129 
legeme, 180-181 
manas', stråler ud fra halscentret, 
155 
manifesteret kosmos', 216 
manipulation, bevidst, 464-469 

 
 
 





menneskelig, 77, 79, 154-158mentalplanets, 68mysterium, 805, 808oprindelig, 1. 
kosmiske æter, 592overføres til – 
halscenter, 828højere centre, 797planeternes, 76-77rensende, anvendelse, 774-776 
rigtig, 78sindets og åndens, kommer i forbindelse 
med hinanden, 76-77 
sol-. Se: Solild. 
solenglens, 880stoffets, 880 
stoffets – 
farer, 146-147 
og –
tankesindets, sammensmeltes, 
resultater, 155-157 
åndens, brænder med større 
intensitet, 144-147to former, blandes og sammensmeltes 
med sindets og åndensild, 124 
stråle-, 78, 79systemets forvandlende, 654systemisk, 78-79syvfoldig, 594-
597tankesindets – 
blandes med åndens ild, 82 
brænder – 
igennem æterisk væv, 144-145stoffet op, 124elektricitet, 313-333 
grundlag for alle udtryk, 68sammenhængende impuls oghensigt som driver formerne,
392 
sammensmeltes med stoffets ild, 
124, 155, 156 
udgør tænkende selvbevidst enhed, 
72 
udvikling, 76Se også: Solild. 
typer, 118-120, 318-319ved – 
friktion – 
3 permanente atomer, 756Brahma, fysisk sol og fohat, 

594 
elektricitet der beliver stofatomerne, 
318 
månepitrier, 757negativ energi, 38stof med egenskaben varme,
743 
stoffets ild, 61-230, 236, 249 
syvfoldig, 594-596udvikler varme og stråling,
249 
rygsøjlens rod, 611væsener, 92, 882-937 
åndens – 
befriet, 392 
blandes med to andre ildformer, 
577 
brænder stoffet op, 124elektrisk – 
ego legemliggør, eller er istand til at formidle, 880 
natur, 1121-1168positiv energi, 38magnetisk felt tiltrækker, ogfremkalder 
nedstrømning, 155og sindets, kommer i forbindelsemed hinanden via stoffet, 76 
Se også: Elektricitet; Elektrisk 
ild. 
Ildsteder, indre, 78Illumination. Se: Oplysning. 
Illusion – 
frigøre sig fra, 870hemmelighed, 590Imbecilitet eller retardering, årsag, 
865Impulser –
evolutions-, et solsystems eller enmonades, 959virkninger, 956Indien – 
europæere i, sygdomme, 128skadevirkninger af hathayoga, 471Individualisering –
af enheder fremkaldes af makrokosmisk 
begivenhed som harvirkninger i mikrokosmos, 658betydning, 662-682egoisk –
legeme kommer til syne, 710manifestation, 485 

 
 
 





en form for indvielse, 680-682 
forudsætning, 645i midten af 3. rodrace, 414, 444 
logoisk, 348menneskets, 342, 344, 348-349, 

647-648 
metoder, 344-348, 668-674 
mindre livs, 650 
mål for devaer, 772 
natur, 682 
og –


forening, realiseret, 715racerne, 668-670 
omrids af form kommer til syne påmentalplan, 713-714proces, 342-348, 364-365, 
666, 669,

671 
på vej mod, 772
solenglene fremkalder, 646
solengles arbejde, 662-668
Sollogos' og Planetlogos', 348 


Indra – 
besjælende væsen, 602kosmisk mentalplan, 473

Indriya, definition, 198Indsigt, buddhisk, 796Se også: Oplysning.
Indvielse – Indvielser – 

1. – 
7. logos' magiske kraft mærkes, 
420 
betræder vejen, 295blanding af ild, 77fohatisk kraft muliggør, 422forud for, vil 
arbejdet i fremtiden

være rent eksoterisk og ikke

længere esoterisk, 500-501himmelsk menneskes, 593indtræden i åndeligt rige, 
518indvielsesstav bruges, 221overføring af bevidsthedscenter,

430-432 
passerer afgrænsning, 134permanent polarisering i centre,

143-144 
redskab for guddommelig fødsel,
158 

2. – 
6. logos' aggressive ild mærkes, 
420 
afsløring af reinkarnationensmysterium, 688-689efter, afsløres hemmelighed 
omforvandling, 457lavere centres ild stiger op i ho


vedet, 817
Neptuns indflydelse, 827
stav bruges, 221


3. – 
5. logos' strålende lys mærkes, 420afsløring af hvem der beliver
system, 355
bevidsthedskontinuitet, 197 
centre, 184, 196, 879-880
egoisk –


3. – 
egoisk –
hjul bliver firdimentionalt, 517legeme kommertilsyne, 710, 767

elektricitetens mysterium afsløres, 
266 
ild eller energi flyder frit, 879880 
indviet befinder sig på størremonadisk stråle, 189-190 
kundalini blandes med den rene 
ånds elektriske ild, 196 
lærer at forvandle dyrerigets liv,
467 
nøgle til energiens trefoldigemysterium gives, 804og 4. indvielse, virkning på 
kausallegeme, 
514okkult betydning af tal afsløres,
645 
viljes- eller hensigtsaspekt, 667

4. – 
4. logos' harmoniserende liv 
mærkes, 420 
afsløring vedrørende lipikaer,
133 
alle barrierer brændes væk, 145befrielsen, 141, 145 
bruger redskab på 4. plan, 134egoer fra et af to systemer, 788


789 
fungerer på buddhisk plan, 134i månekæden, 552 
juvel aktiv, 814kausal lotus' inderste knop bri-

 
 
 





ster og den indre juvel åbenbares, 
767kosmisk, 542 
kraft fra 4. stråles logos spillerbetydningsfuld rolle, 420nøgle til energiens 
trefoldigemysterium gives, 804opnåelse af buddhisk bevidsthed,
141 
splintring af krystalliserede former, 
560 
syntese i 7 hovedcentre, 195tjeneste efter, 800-801virkning på –
7 spirillaer, 691kausallegeme, 710-711 

5. – 
bevidsthed, 280, 295, 410, 411,420 
bliver bevidst om planetariskgruppepåvirkning og egenplads i helhed, 701,
forståelse af tal, 645 
Logos', 70-71 
menneskets – 
i dette solsystem, fuldførelseaf større cyklus, 73opstigning til atmisk plan, 
141nøgle til energiens trefoldigemysterium gives, 804trekant af centre, 184 

6. – 

2. logos' – 
forenende varme mærkes, 420kraft mærkes, 420 
antal med, i dette system, 411arbejder i logoisk æterlegeme(buddhisk og atmisk 
plan),
466 
chohan aflægger alle hylstre under 
det monadiske redskab, 
541 
devaer med udviklingsgrad svarende 
til, 606 
kosmisk, logos', 559 
magt udstrækkes, 436monadisk bevidsthed, 141 
og 7. indvielse, plan, 653plan, 653planetarisk prototypes indflydel


se mærkes, 701 
tilbage til monadisk kilde, 5 mindre 
hylstre tilintetgøres, 550viden om 1. logos begrænset, 163

7. – 

1. logos' dynamiske ild strømmergennem chohan, 420afsløring af sandhed, 783antal 
indviede, i dette system,
411 
hele stofsfæren beherskes, 141 
hemmelighed, 195magt på alle 7 planer, resultat,
436 
periode forud for, 295plan for, og indtræden i flamme,
653 
planetarisk prototypes indflydelsemærkes, 701 
slipper ud af Solens afgrænsning,
134 
7, analogi, 2929 er tallet for, 360 
9 årsager til, 38adept bliver befriet for stoffets begrænsninger, 
77betydning af tallet 5 på buddhiskplan, 652bevidsthedsudvidelser, 953 
de – 
2 første, staven bringes i anvendelse, 
resultater, 814-817 
3 første – 
redskab, 652virkninger, fører til 4. indvielse, 
145 
åbning af blade, virkninger, 8143 større, vækker ild til live, 5144, 359 
4 større, 339 
mindre, egoiske kronblade organiseres, 
803definition, 210 
dør, åbning af, 358forbindelse med føleevne, 210 
forceret, i 4. rodrace, 669frembringes af manasadevaernespositive kraft, 
667himmelsk menneskes, 125, 380, 381 
ild, virkning på planetarisk æterle-

 
 
 





geme, 487Jordens planetlogos', 368, 380, 382, 
386, 559, 609 
kandidater til, bruger sutratma ogantahkarana, 878 
kausallegeme, 549kosmisk, større, vil blive taget, 356kosmiske, logos', 559 
metode, 346-348 
mysterier, gruppe af devaer nærtknyttet til, 637natur, 682, 766 
og –
centrene, 218-223egoisk legemes kronblade, 801817 
individualisering, 680-682kronblade, 801-817tallenes mysterium, 653proces, 324, 
529, 607, 667-668resultat af samarbejde mellem verdenslærer, 
mester og ego, 802taget af venussystemets planetariskelogos på 5. kæde, 380tegn 
på, i tidligere solsystem, 82typer, to, 348-349vedrører primært bevidsthed, 
653venussystemets planetariske logos', 
380 
åbenbaringer, 355, 813Indvielsesvejen –
begynde på, 430-432betræde, 613 
udvikling på, 308, 430-432Se også: Vej. 
Indvier – 
arbejde ved 4. indvielse, 814den ene – 
avatar, 366-367 
jordsystemets planetariske logos,
362 
Se også: Herre, verdens; SanatKumara. 
Indviet – Indviede – 

2. grad, 822

3. indvielse, 706

6. grad, i dette system, 411

7. grad, i dette system, 411arbejde, 466-467, 669, 706, 869befrielse, 230 

beskæftiger sig med cykler, 734-736bliver til en femtakket stjerne, ogses i 
centret af den, 653 
hvid magiker, 901indsigt, 201lov må beherskes før befrielse, 230op til 3. grad 
bruger sutratma ogantahkarana, 878 
opnået viden og forståelse, 634-635optagelse i logegrader, resultat, 869stråler, 
189-190 
styrer energier, 964Inerti, egenskab ved rotation, 173Inkarnation – 
Inkarnationer – 
7, prøvevejens, 764-76670, udfoldning af det midterste lagkronblade, 764 
700, udfoldning af ydre lag kronblade, 
763-764 
777, mysterium, 309-310, 721,762-763, 766-767 
af lavtstående substans' besjælende 
liv, 780-782 
astrale, 307 
cyklisk, alle væseners, 941de der afslog, 656definition, 683 
direkte, 688, 698, 701, 706 
ego stiger ned, 730egoers, kollektive, 716fysisk –
faktorer der fremkalder, 707-708 
fremkaldelse, 493 
logoisk, 648-649 
i – 
atlantisk rodrace, 763 
månekæden, 763 
kosmisk – 
mulighed og virkeliggørelse,
643-644 
planetarisk og menneskelig,
683-684 
og –
impuls, 707-718karma, 733-747 
pralaya mellem, 685-688på fysisk plan, 307rækken af, forvandlingsproces, 
479større livs, 650 
ved hver ny, kræves der finere for-

 
 
 





mer, 717 
årsager som fremkalder, 708-709,740 

Inspiration –
sand, 705 
som følge af koordination, 1031

Instinkt, smeltede sammen med manas, 
656 

Integration –
3 legemers, 720, 796nødvendig, 816, 1029-1032Se også: Analogi; Harmonisering;

Koordination; Overensstemmelse. 
Intelligens, besjæler alle manifesteredeformer, devaer, 616-617 

Intuition – 
definitioner, 213 
en hjælp, 302erstatter konkret tankesind, 566 
kilde, 187 
lys, 247relation til fantasi i det fuldkomne 

menneske, 889 
stjerne, 365udvikling, 293, 371, 415, 437, 441,

753 
åndelig, plan, 133Intuitiv – 
erkendelse af mestre og deres arbejde, 
707indsigt i devaernes ordener oggrupper, 634opfattelse –
mellem aspiranter og disciple,
894 
og udvikling af abstrakt tanke,
477 

Involution – 
bue, 116, 161, 306, 817 
definition, 211 
egenskaber, 546fase, 323frembringelse af, 941periode, 283proces, kosmisk set, 
227vejen, 546, 782-783væsener, 78 

Involutionsvejen –
7 primære udåndinger, 546arbejder med permanente atomer i 

kausallegemet, 553, 561der skelnes mellem vibrationssfærer,

931 
elementalessens, 161 
primær samling af molekylært stof,

548 
samling og udskillelse af stof, 550solsystemets 7 love, virkning på,

543-544 

Involutionære – Involutionært – 
liv, den planetariske logos', 306 
stof, 620, 630 

J 

»Jeg er«, mantra, 409, 410-411
»Jeg er den«, 409
»Jeg er den, jeg er«, fortolkning, 409-410Jesus, mester –

arbejde, 636, 706kosmisk vej, 1148legeme, blev overtaget af Kristus,

1089 
Jiva – Jivaer – 
inkarnerende – 
tilsynekomst på fysisk plan, faktorer, 
716udtryk, 707-718udvikling, 73Jomfru Maria, svarer til mindre bygmestre, 
584Jord – 
kæde – 

4. kæde, betydning, 134-135
enheder fra foregående kædelangt foran Jordens menneskehed, 
720 

i jordsystemet, 373 
og –
de inkarnerende monader, 
373-378 
manas, 372-387 
system –
himmelsk menneske udtrykker

sig gennem, 302individualisering, 645kæder, 379, 382-385Logos' opmærksomhed, 
resulta


ter, 354 
manasadevaer, 692-693 
planetarisk logos – 

 
 
 





arbejde, 356-363inkarnation, 377positiv polaritet, himmelsk menneskes, 
resultat, 372 
Jorden – 

4. klode i jordsystemets 4. kæde,
419-420 
lidelser, nuværende, vil forsvinde, 
302 
Merkur og Mars, trekant, 194modtager prana, 107, 123-124, 127ikke en hellig 
planet, mening, 303indre – 
ild flyder, 85-86struktur, problem, 782-783organisme i større organisme, 
190planetarisk hierarki, 378-382slagmark for ånd og stof, 251udvikling af manas, 
394, 402-407Jordhuler, underjordiske, beboere, 840Jordskælv og vulkanudbrud, 
elektriskaktivitet, 805Jupiter –
forbundet med Jorden, 365 
planetsystem, grupper af egoer fra, 777redskab for superprincip, 303 
system –
arbejde, 692relationer, 364 
udvikling af manas, 394Juvel i – 
lotus – 
arbejde ved 4. indvielse, 814beskrivelse, 709, 809definition, 1006 
energi –
fra, 1006 
samles, 665findes på 2. underplan, 715kronblade, 714, 746, 814 
står stille okkult set, 1021 
syvfoldig elektrisk ild, 594åbenbaring, 664, 808, 1005,
menneskets hjerte, og større juvel,
1124 

K 

Kama – 
manas – 
det samlede, i to grupper, 654 

mysterium, nøgle til, 654manasisk plan, 307Kamiske engle og manasiske engle,
belives, 654 
Kanal – Kanaler – 
3, for ild, 81-89for egoets lys, 796-797Karana sarira. Se: Egoisk legeme; 
Kausallegeme.
Karma – 
afvikling af, et sæt redskaber somkan medvirke til, 791 
arbejde med menneskeevolutionen,
867 
befrielse fra, 742-743, 809 
begreb, 282cykler styres af, 132cyklisk, omfatter monader, 963definitioner, 99, 
289, 452 
dyr fri for, 535ego bevidst om, 864egoisk gruppes, 743faktor ved tankeformer, 
535 
formens, 99 
former, 451-454, 716 
gruppe- –
for et antal kausallegemer, 521planetarisk centers, menneskestyres af, 
743æteriske bygmestres, 856, 857gruppens, 866himmelske menneskers, 5 kumaraers, 
659 
i relation til reinkarnation, 739-747individets, 99, 308 
kosmisk, 115 
kosmiske skabninger, handlinger,
resultat, 99medarbejder, sender tankeform afsted, 932 
og –
inkarnation, 733-747manas, 387-392 
personlighedsstrålen, 96-100planetarisk logos', 99, 218, 866 
race-, 866resultat af, 57 
stoffets, 98-99 
universel, 743 
vej, 1154 

 
 
 





Karmisk – Karmiske – 
fjendskab mellem to store deva


grupper, 937
hensigt og manas, 388-392
herrer – 


devavæsener, 590kan frit passere planetariskegrænser, 126Se også: Lipikaherrer. 
lov – 
afvikling, menneskets, tre dele,
744-747 
forbindelse med menneskelig

fødselsproces, 860
træk i Jorden, Månens, 966 
væsener – 


arbejde, 864grupper, 864virkning på menneskelegemets

bygmestre, 866Kausal – Kausale – 

bevidsthed – 
alting vender tilbage til, 108opnå, 478, 784

cykler, 307
hylster, formål, 486
plan –


5., indstrømning af logoisk krafteller energi, 648

fungere på, 134redskab, situation, 156-157 
trin, kraftcentre for Logos, 583

Kausallegeme – Kausallegemer –

3. ild, 485, 709alle egoers, gruppe af devaer forbundet 
med, 654-655 
almindeligt menneskes, befinder sigpå 3. underplan, 552beboer, tænkeren i de 3 
verdener, 
319, 468, 741 
besjælende væsen, 602beskrivelse, 491-492betydning, 419bevidsthedscenter, 290 
bevægelse i, 1013-1029brændes op af flammende enhed,

492 
bygning, 192, 268, 308, 480, 560,747-817 
definitioner, 485 

det der kræves til færdiggørelse

indbygges, 721-722egoiske gruppers, 499energinedstrømning til menneskelige

aktiviteters 3 verdener, 665 
flammens kilde, 144fortættes på mentalplan, periode,

715 
forvandling, resultat, 480frembringelse, midler, 485, 625første erkendelse af, 
og respons,

419 
himmelsk menneskes, 478 
hylster, dannes, 485indhold, forøges, 308indvielser taget i, 210, 419kontakt 
med, 209 
logoisk, 314, 345lyset bryder frem, 317manasadevaers formning, 721menneske 
fungerer som enhed i,

320 
menneskelige, tilsynekomst på

systemets 5. plan, 649mennesket begynder at styre, 140menneskets, impulser fra, 
944monadens hjertecenter, 513-514natur, 384, 484-485 
nedbrydning af ydervæg pga.

varme, 99nyt, gennemsigtigt, 662optager alle egenskaber i sig, 316permanente 
atomer, 319-320, 419,

709-711 
plads, 422, 662på kosmiske planer, bevidsthed,

opnå, 478påvirkes af centre, 192racens, går i opløsning, 560radioaktivt, 517 
redskab, tages i besiddelse af

nedstigende ånd, 663-664respons på himmelsk menneskesviljesaspekt ved indvielse, 
518samlinger af, kraft som besjæler,

589 
skaber en syntese af energi, 298Sollogos', 512 
splintring, 560stofaspekt, åndsaspekt og be-

 
 
 





vidsthedsaspekt, 664tilintetgørelse, 814udruste, 480 
virkninger af 3. og 4. indvielse,
767-768 
ødelægges –
af ilddevaer, agnisuryaner, 92fordi det er en begrænsning,
308 
i bål af elektrisk ild, 318, 470,809-810 
Se også: Egoisk legeme; Egoisk 
lotus. 
Kemi, på Atlantis, 474Kemiker, fremskridt, 457, 467 
Kemisk forvandlingsproces, virkninger, 
467Kirke, den nye, 438-439Kirurgi, erstattes i fremtiden, 456Klode – 
4., reagerer på lyd, 477definition, 376vores, genstand for planetarisk 
polarisering, 
358Klædninger, monadiske, 3 former for,
1088 
Koncentration, 753, 875, 878, 925 
Kondensering af vanddevaerne, okkultbetydning, 830Konkret masse, ikke-
eksisterende, 504505 
Konkretisering af –
fast fysisk legeme, 592former, 598substans til Logos' legeme, 583 
Konstellationer – 
3 primære, udstrømninger, 845i modsætningsforhold til solsystem,
952-953 
under opløsning, natur, 774Kontemplation –

3. øje bruges, 920definition, 920 
Kontrol, opnå, over solsystemets ogkosmiske planer, 241-242Koordination, af sol-
og månepitriersarbejde, 714Se også: Analogi; Harmonisering;
Integration; Overensstemmelse.
Kosmisk – Kosmiske – 

astralplan –
bevidsthed på, 296flydende, betragtes som ikke-eksisterende, 
141 
fungere på, 4 planetariske logoi,
135 
grupper forbundet med, 831kosmisk væsen besjæler, afspejling 
af, 635kraft, 589-590polarisering på, 645vibration overføres via 4. kosmiske 
æter, 644-645 
avatarer, 674-676centre, kraft fra, 675, 714 
eksistenser, kommer til syne blandtmennesker for at arbejde, metoder, 
698, 700-701friktion og kosmisk hjul, 76fysisk plan –
astralplan og mentalplan, vibrationer, 
527-528betydning, 316diagram, 139elektricitet, 315 
kraft, 590-592luftformige underplan, 642og solsystemets fysiske plan,
analogi, 300studere, 626-627underplaner, under indflydelse afkosmiske kræfter, 
588-589 
herrer og solherrer formulerer tanker, 
535himmelsk menneske, energi ogsubstans, 683 
ild, en bestemt grundlæggende,
dannes, 845inkarnation af ophøjede væsener,
643-644 
kraft – kræfter – 
formidlere, 593indflydelse på kosmisk fysiskeunderplaner, 588-589menneske, 
evolutionære mål, 241-242 
mentalplan –
3 typer kraft, 589al manifestation elektrificeres fra, 319 
devaer forbundet med konstellationen 
Sirius, 831 

 
 
 





kilde til al manifestation, 319 
kraft, har været virksom sidenSollogos individualisering, 666mentalplan –
logoisk mål, 560udstrømninger, 319, 571, 640,650, 666, 671 
mentalt stof, manipulation på konkrete 
underplaner, 544og systemiske ætere, 136-141overensstemmelser, 194, 303-304 
plan – planer –
formskabelse på, 849grupper af devaer forbundet med,
831 
menneskets plads i, 872processer, 552samspil, trefoldigt, virkninger, 
619stråleherrer, 659-660 
system, vores plads i, 846tankelove, tre, 538-541 
trekant af 3 systemer, 370veje –
3 (tre), 7237, natur, 1133-1154 
væsen – væsener – 
7 centre, 385 
handlinger, resultat, 99, 226-227inkarnation, 189 
æter, 4., 140, 141, 322, 323, 418 
Se også: Buddhisk plan; Æter, 4.
kosmiske. 
ætere, 3 første, legemliggørelse, 316æterisk – æteriske – 
centre, 315 
legeme, Planetlogos' og Sollogos', 
stimulering, 610plan, manasaputraers centre belives, 
648 
planer, 106, 136-137, 139, 140substans, 317 
Kosmisk Ild, Afhandling om, – 
formål og emner, 15-16, 76studie, 17, 18 
Kraft – Kræfter – 
3 udstrømmende, oprindelse til alt,
845 
4 typer, 4 udtryk og 4 egenskaber,
1010-1011 
afbalancering, bevidst, 796 

aspekt –
hovedcentre udvikles, 559stråle, planer og love, et integreret 
hele, 556 
bygge-, naturens, arbejde sammenmed, 606 
centre – 
7, 3 større og 4 mindre, 39belivelse, faktorer, 886 
energihjul, 513de der modtager, et plans samledemængde levende substans, 
820elektrisk – 
centers, karakter, viden om, 355manifestation, 319 
udnyttelse, 415enheder, involutionære og evolutionære, 
615-616fohatisk, 7 typer, 355forbindelse med devasubstans, 621 
formidler af, på atmisk plan, 846hvirvler, 181i ego og egoisk gruppe, 
800interplanetarisk, give adgang for,
resultater, 874 
kilde, 795kosmisk – 
astralplanets, devaer, 589-590fysisk plans, 590-592væsens, 180latent, fohat 
aktiverer, 96 
logoisk, 7 centre for, 39negativ, mindste modstands vej for, 590negativt aspekt 
af, mindre bygmestre 
repræsenterer, 817overføre, fra lavere centre til højere, 793overføring –
direkte fra højere planer til lave-
re, 815 
og virkningen af frigjort kraft,
795-796 
på fysisk plan via æteriske centreog hjerne, 899planetarisk, tredobbelt natur, 
manipulere, 
933-934positiv og negativ, 769potentiel, aktiveres, 95strømmer ind fra 5. 
kosmiske plan,
648 
substans, tosidet, kosmisk fysisk 

 
 
 





plans, 587-588system, evolutionære forberedelsertil, 548 
syvfoldig, 7 devaherrer, 595tiltræknings- –
alle undermenneskelige formers,
849 
kerne i, 726 
tre primære strømme af, styre, 805trekant, kosmisk, virkning i forbindelse 
med bygning af menneskelegeme, 
866 
typer –
7, analogi, 2927 konstellationers, 1092 
12 evolutionstyper bliver til 4krafttyper, 783af planetarisk indflydelse, 412413 
bygmestre, større og mindre,
578-586 
forbindelse med menneskets 
stofaspekt, 412-413kosmiske, 587-592 
på systemisk mentalplan, 589spiller på eller virker gennemagnichaitaner, 
601udvikles og bruges når kronbladeudfoldes, 804 
vibrationer, i Logos' fysiske permanente 
atom, 595 
Se også: Magt.
Kraft-stof, månepitriernes, 780Kreativ – 
impuls eller vilje i hvert planetsystem, 
617 
Se også: Skabende. 
Kredsløb, menneskets, 829Krig –
i himlen, den sande, 870-871 
verdens-, 1. – 
okkult natur og virkninger, 613årsag, 744Kriminalitet, reducere, 302 
Kristen lære, verdenerne blev skabt af 
Guds ord, 896Kristi – Kristus – 
kosmisk, inkarnation, 250 
natur, et faktum i selve naturen, 753 
overtagelse af Jesu legeme, 1089 

princip, 553, 659, 661, 753, 828Kronblade – 
3 lag, funktion, udvikling og belivelse, 
758-762 

3. række, åbner sig, 9209, egoisk lotus', 663, 714, 74612 (tolv), 664, 714, 793-
79449, på 4. eller buddhisk plan, refleksvirksomhed, 
852 
96, mellem øjenbrynene, 793-794cirkulation af kraft, 913 
devaer, virkning af kausallegemetstilintetgørelse, 767-768fremkaldelse af 
ændring i, 664-665hovedets, 793-794 
lag, 758-762, 794, 800, 802-803,809 
lotusblomstens, udvikle og åbne,
518, 762, 802 
og –
indvielse, 801-817 
æteriske centre, 792-801udfoldes, 5 første, betydning, 659udfoldning, 720, 801, 
804udvikling, 518, 521, 754-776Se også: Blade. 
Krybdyr –
familie, dannelse og udvikling af,
823 
formål, 822hemmelighed, 822Krystallisering, formers, 560Kshiti, devaherre, 591-
592, 598, 600, 
602, 837, 838Kugleform –
eksistensens, 315 
hvert eneste liv i solsystemet, årsag,
951-953 
legemer, i systemet, 230Kumara – Kumaraer – 
4, arbejde, metoder, 477, 700-7025., betydning, 427-4285– 
Brahmas tankefødte sønner, 658 
kanaler for kraft, 658 
karma, 659legemliggør manasisk kraft påplaneten, 658, 659mysteriet om, 
760status, 402-403 

 
 
 





7, trekant af centre, 193 
fra Venus til Jorden, antal og grupper, 
380-381Kundalini – 
forbindelse med krybdyrene og 2.
runde, 822hovedfunktion, 196 
ild – 
advarsel mod for tidlig opvækning, 
177devaer, virkning på mennesker, 834rygsøjlens vitale energi, 879styres og 
kontrolleres fra mentalplan, 
145virkninger, 144, 880vække, 816-817 
væsener med rodcenter, 610 
individuel, 71kosmisk, 301 
logoisk –
beliver logoiske centre, 368belivelse af en systemisk krafttrekant, 
373 
forbindelse med planetsystemetshimmelske menneske, 428 
fremkaldte vibrationsforøgelse imenneskeheden, 364 
opmærksomhed –
vendes mod vores planetsystem, 
358vendt andetsteds efter opnåelseaf mål, 496 
stimulerer systemisk lotus, 367strømmer igennem –
7 planetsystemer, 368trekant med Venus og Jorden,
resultater, 380 
menneskets, 367, 605, 609natur, 197 
og –
agnichaitaner, 609centrene, 195-197de 3 trekanter, 154-157 
hovedcentre, 144, 155-156 
rygraden, 153-158opstigning, afhænger af stråle, 816-817planetarisk, 125, 
368rejsning af, modstand, 125sansevæseners, betydning, 609smelter sammen med 3 
energier i 

løbet af evolutionen, 196 
strømmer igennem 7 kloder i enkæde, 368 
systemets, 194virkninger på æterisk væv, 197vække, 158, 220Kundskab – 
4 grene, 811-812definition, 810-812 
kærlighed og offer, okkult betydning, 
808-809Se også: Viden. 
Kunst og skønhed, skabelse, ifremtiden, 302Kurukshetra, planetarisk, 660Kæde – 
Kæder – 
4., 123, 359, 477 
7, i planetsystem, 2177 kloder i, 294 
definition, 376 
herrer, arbejde, 954jord-, 4. kæde, betydning, 134-135kloder i, liv der 
besjæler, arbejde, 954perioder, 7 (syv), 88planet-, legemliggør centre, 
661solsystems, udtryk for subjektivtliv, 298 
Kærlighed – Kærligheds –
aspekt –

6. princip, forbundet med 6.
plan, 828andet lag kronblade åbnes, 803indbygge, på alle 6 planer, 549Logos', 
97stråle, planer og love, 557beskrivelse, 561-562 
broderlig, underrace, vil spire frem,
564 
bruges til at standse bølge, 936-937definition, 813 
er kilden, kærlighedsmonaden resultatet, 
547evnen til at vise, 547 
evolution, 563 
fra forvandlet begær, 192i – 
personligheden, gennem astrallegeme, 
559, 563triaden, gennem det buddhiskeredskab, 559 

 
 
 





kraft, betydning, 489-490lov. Se: Lov, kærligheds-.
manifestation, 562 
manifesteres objektivt, 189monade, 547 
mål for udvikling, 547og enhed, 703Sollogos', 147 
system –
nøgletal, 546udtryk for tiltrækningslov, 547typer, 559, 561-562udtrykker sig 
gennem personligheden, 
547virkninger, 562-563Kærlighed-visdom –
7 typer, 227aspekt, 38, 188-189, 490-491, 547,556 
bringes til fuldkommenhed gennemevolution, 249 
definition, 250frembringelse, 249legemliggørelse, 249resultat af aktiv 
intelligens og vilje,
249 
stråle, i nuværende solsystem, 189udtryk, 250udvikling, 244, 249, 276 

L 

Ledere, racens, idéer, manifestation, 
887-888 
Lemurien – 
manasisk lys brød frem i kausalegrupper, 325ødelæggelse, 125Lidelse i dyreriget, 
årsag, 736-737Lidenskabsløshed, okkult, resultat i 
system, 674Ligevægt –
emotionel, opnå, 796mellem stof og ånd, 941Lille Bjørn, virkning på vores 
solsystem, 
737 
Lipikaherrer –
4, administrerer fremtidig karma,
133 

4. gruppe karmiske væsener, 132arbejde med stråler, 97-98 

definition, 98 
forbundet med guddommens viljesaspekt, 
944grupper, 132, 494, 1042-1043kosmisk – kosmiske – 
prototyper, 1042vej, 1154styrer permanente atomer, 494underlagt herre på Sirius, 
542, 944945 
Liv – Livs – 
adskillelse, former for, 1006-1008 
centralt subjektivt, bolig for, 579cykler, 40-41, 240-241det ene – 
animerende, synonymer, 569samlende, synonymer, 505ethvert, må gennemgå 
menneskeriget, 
824former, alle sensitive, belives af 
devaer, 848 
formløse, definition, 583førelse – 
forkert, tilstande, 612-613 
åndelig, virkning på centre, 924grundlaget for, 77guddommeligt, tre former for, 
manifestation, 
67 
Guds, sendes gennem legemer, 654hemmelighed, ligger i slangestadiet,
822 
hjælpere under manifestation, 151impulser, 2 første, grundlag for 
evolutionsenergi, 
822kim, indpodes i føjelig jomfrumoder, 
841 
mysterium, 45mål, egenskabens syntese, 298og livene, 568-569overbevidst, 4 
planer, 841overførsel af, 465-466, 471 
samlede vitale, 74samlerinstinkt, 248 
subjektivt, udtryk gennem menneske, 
298 
tjenestens, periode, 577tråd, kosmisk, 134 
åndeligt, grundlag for, 77Loge, Den store hvide –
hundredårsindsats, 702 

 
 
 





impulser fra, 948-950Se også: Hierarki, 5. skabende.
Logoisk – Logoiske –
aspekt – aspekter –
2., formbygning, 225-226, 228-229manifestation, 587bevidsthed, plan for, 
650cyklus, 162-163ego, del projiceret ned i fysisk redskab, 
570evolution, mål, 70 
firfoldighed, 71, 611, 731flydende legeme, 6. plan, digt med42 vers, 852fysisk –
legeme –
flydende substans, 828luftdevaer, 640nervecentre eller -bundter, 590 
studeres, 570-571 
sympatisk nervesystem, 599permanentatom, kraftvibrationer, 595hjerte pulserer, 
respons, 644hovedcenter, 654 
juvel i lotus, 594kronblade, 49., på 4. eller buddhiskplan, 852kundaliniild, 
380, 611 
kærligheds- eller begærsang, 6.
plan, digt med 42 vers, 852legeme, stimuleres, 658legemsceller, arbejder sammen 
igruppe, 658livets bog, 7. plan, 49 kapitler, 852lyd, 2. plan, lyden AU, 850 
manifestation – 
basis, 713 
hele hans centrale liv, 595måde, 103 
mental enhed – 
energi strømmer igennem, 655på kosmisk mentalplan, 650personlighed –
liv, 570 
udstråling i livet, 571udtryk for Agni, 575plan –
formidlere af ordet på, 845underplaner, 497-498princip, 5., indstrømninger fra, 
re


sultater, 649-650 
psykisk natur, som den viser sig påkosmisk fysisk plan, 596syvfoldige ord, 4. 
plan, ord, 851sætning, 5. plan, 35 strofer, 851852 
tilværelse, 7 primære manifestationer, 
315 
tredobbelt ord, 3. plan, lyden AUM, 
851 
treenighed, manifestation, 594udånding, lyd, tredobbelt ord, 849851 
vilje, omdannes, 648-649vilje-til-at-være, lader energistrømme, 655 
Logos – Logoi –

1. – 

2. og 3., liv, 569arbejde, 165-166liv, 518 
natur, 167, 243virkemåde, 163, 166 
2., 161-163, 165, 167, 243, 518 
3., 159, 160-161, 165, 167, 243, 
662, 8184 mindre, stråleherrer, 357 
4 planetariske, 133, 1357., ord, 436 
7, planetariske, 39, 87, 242, 491

7. stråles, 432, 435 
aktiviteter i systemet, 566aspekter frembringer manifestation,
587 
betræder den kosmiske vej, 795bevidsthed – 
symboler står for hans systemer, 544udvidelse, 106 
centre – 
beskaffenhed og aktivitet, 601færdiggørelse, 559definition, 569, 570egoisk 
lotus, udfoldning af 6. kronblad, 
672 
essens, 91 
evolution, formål, 843fokuseret i sine kosmiske hylstre,
575 
fysisk –
hylster, 575 

 
 
 





inkarnation bragt i stand, 652indvielser, 70-71, 542inkarnerende, udtryk for, 
429jordsystemets, fysisk legeme ogastrallegeme, 542kendetegn, samme som 
menneske,
876 
kosmisk – 
1., 2. og 3., 37begær, udtryk, 953-954impulser fra, 963sammenlignet med 
menneske,
himmelsk menneske og Sol-
logos, 350kraftcentre på kausale trin, 583kærlighedens, 88kærlighedsaspekt, 
97legeme – legemer –
egoisk aktivitet frembringes, 671fast, 571, 591-592, 648 
fysisk –
beskaffenhed, 587-588, 592,626 
bygges, 597, 731kontrol ønskes over, 1005 
smelter sammen, 671stofaspekt, devaherrer repræsenterer, 
591-592 
æterisk stof, 583 
legemliggør kosmisk energi, 715livskraf, samlende, 770 
lærer at manipulere kosmisk stof påkonkrete underplaner, 544manifestation – 
denne manvantara, 843 
måder, 594-595 
mental enhed, kraft strømmer gennem, 
589monade, ego og personlighed, 595596 
mysterium, 575, 576må nå kosmisk logos' bevidsthedstrin, 
297 
og menneske, 289-290, 713personlighed, virke, 89plan, aspekt af, kan kontaktes, 
592planetarisk – planetariske –
3– 
eller logoiske aspekter, nøgletil mysteriet om de 9 sephi


roth, 649 
virksomhed, manifestation,
86-87 
4, indflydelse, 133

6. stråles, 564 
7 (syv), 39, 86-87, 217, 7277 indvielser som målsætning, 3787 kæder i 
planetsystem, udtrykfor, 217 

7. planetsystems, energi, 833

7. stråles, arbejde, 43049, i forbindelse med 7 solsystemer, 
810 
antahkarana, 347arbejder –
gennem bygmestre, 536via formler på sit systems faste 
fysiske planer, 718astrale redskaber, forskelle, 633 
befrielse, 630 
bevidsthedsenheder der indgår i,
arbejde, 295bevidsthedsudvidelser, 953, 954 
brahmaaspekt, 619bringer dhyanier og lavere pitrier iforbindelse med hinanden, 
754brug af rensende ild, 774centre, 559, 692-693, 715, 795, 
832, 844, 872 
definition, 486
»dyrker yoga«, 766død, fysisk, 487energi, 801er det himmelske menneske,
104-305 
evolutionsproces, en kædesfunktion, 610 
forbindelse med Sanat Kumara,
701, 702 
fysisk inkarnation, 647grundtone, 464gruppebevidsthed, 41hjælp til, 800-
801individualiseringslegeme på kosmisk 
mentalplan, 647indvielse, 368, 380, 382, 386,559, 609 
inkarnation, 380 
interesse for 4. æteriske under-
plan af fysisk plan, 123 

 
 
 





jordkædens vigtighed, 134-135

jordsystemets –
fysisk redskab, 378, 380relationer og arbejde, 356-363

kan fastslå karakteren af grupper, 715karma, 99, 218, 866kom fra venuskæde i 
jordsystem, 380legeme –

en planet er, 109, 376fast, 377, 487, 585, 641-643,648, 872 
menneskelige celler tilpasser

sig, 353
produkt af begær, 104
vitale og faste, 306
æter-, 487, 841 


livsbølger, grundlag for evoluti


onsenergi, 822livsværk, 429-430 
medfølelse over for involutionæ


re væsener i månekæden, 782 
meditation, 954meditationsperioder, 696modningscyklen, 656mål, 378 
nært forbundet med et bestemt 

plan, 428 
og –
Sollogos, flydende aspekt, devaer, 
635-636æterne, 132-136 
passerer planetarisk afgrænsning,
134, 135 
personlighedsstrålens virkning på

indre ild, 99 
polarisering, 622pralaya, 149-150prototype, en af Store Bjørns

rishier, 619 
samarbejde med, 805skaber bevidst på kosmisk æteri


ske planer, 718systemets, kreativ impuls, 617tankeform, 544 
tilegnelse af fast fysisk legeme,

648, 649udtryk for, 217vibration – 

sat i gang i månekæden, oprindelse, 
744 

virkning, 447virker gennem grupperne i sinecentre, 716-717 
Se også: Ånd, planet-.
planetsystemets, 354, 357, 362, 368,

377, 426polarisering i astrallegeme, 673selvbevidsthed, 673 
sirisk, 543, 560 
skabende, 7 udåndinger, kilde til, på

fysisk plan, 617Sol-, 37, 38, 69, 713 
Se også: Sollogos.
stråle, kraft, vibration og udtryk,

428-429 
styrer monade, 553syvfoldig, tilegnelse af fast fysisk

legeme, 649søger objektiv eksistens, 164tankeform, 544, 586 
tilegnelse af fast fysisk redskab, 674tredobbelt energi koordineres, 
851trefoldig, 253, 319-320, 570-571venussystemets, indvielse, 380vilje-til-at-
være-aspekt, 595ægteskab, kosmisk, 528æterisk – æteriske – 

centre, 497, 644-645 
centre bliver aktive, 4. plan, ord,

851 
legeme, forenes med fast fysisk, 654legemer, forbindes og koordi


neres med fysiske legemer,
651-652 
æterlegeme, 583, 592Lotus – Lotuser – 
9-bladet, foldet som en knop om


kring hjerte, gnist, 754-756blomst, et himmelsk menneskes 
planetsystem vil ligne, 354

egoisk – egoiske –
12-bladet, beskrivelse, 512-519beskaffenhed, 512-519, 754 
beskrivelse, 709-711 
navne, 776-791 

hjertecenter, 12-bladet, 496-497knopper delt i grupper, påvirkes af5 typer 
dhyanier, 663kronblade, 3 indre, danner skjoldomkring central gnist, 754 

 
 
 





Lov – Love – 
3 vigtigste, som påvirker mennesket, 
555 

4. – 
betydning, 554
magnetisk kontrol, 545
4 laveres, 1112 
analogi-, 330, 345, 559, 618, 863,940, 942 

analogi-eller korrespondance- –
anvendelse, 847, 867 
buddhiprincip underlagt, 826definition, 41 
meditation over, 818navne og oversigter illustreres,

593-594 
relationer i kosmos, 543 
rodracer, primære, bestemmes ud

fra, 566 
studeres, 194, 551 
styres af mutationsprincip, 567tænke ud fra, 1133

bygge-, makrokosmisk, 937dødens, 556, 558, 564, 565 
elektricitetens, 220 
energiens, 810evolutions-, 834 
farvernes, 1070 
fikserings-, 40, 541, 555, 559-561for – 

5. eller mentale plan, betydning,
559-560 
magnetisk frastødning, 113frastødnings-, 162, 170, 173, 230,
283, 459-460 
fremskridtets, 1067 
friktions-, 230 
genfødsels-, 247, 282gensidig tiltræknings, 362grundlæggende, farvens, musikkens

og rytmens, 415
gruppernes, 229
ildens, vil blive studeret, 522 
karma- – 


7. princip virker i henhold til,
493 
7 underordnede love, 560 
betydning, 739bruges på menneskets redskaber,

132 

egoisk – egoiske –
grupper er underlagt, 10091010 


tilpasning til, 480
for planetarisk logos, 692
i – 


forbindelse med nedbrydningaf tankeform, 869 
tre verdener bliver neutralise-

ret, 746-747kommer aktivt til udtryk, 728mellemliggende, siriussystems,

542-543 
på kosmisk mentalplan, 559sirisk, 542 
styrer strålernes indbyrdes for


bindelser, 565 
tankeformer er underlagt, 535virker gennem menneskets men-

tale natur, 746 
Se også: Karma; Loven om årsag

og virkning.
kosmisk, 40, 538-541 
kærlighedens psykiske, virker i de


varige, 830kærligheds- –
3 verdeners, holder alt sammen, 

553 
astral, styres af 2. stråle, 556betydning, 555definition, 562 
forbindelse mellem astrallegeme,

buddhisk redskab og monader,

559 
forvandler begærnatur, 541funktioner, 553 
grundlæggende, systemets, ho


vedkanal, 559kærlighedens rolle i evolutionærverdensorden, 561-564 
systemisk, styrer Sollogos' ma


nifestation, 40
virker i devarige, 830
Se også: Kærlighed.


lotusens, 1069-1070 
magnetismens, 1068manifestations-, 690 
menneskevæsenets, videnskabelig

arbejdshypotese, 753monadisk tilbagevendens, 942-943, 

 
 
 





953, 957-965 
offerets og dødens, 40, 541, 551,552, 555, 564-568 
og planerne, 543-555 
om – 
aktion og reaktion, 297, 618genfødsel og død, 559kemisk affinitet, 1066-1067 
magnetisk –
kontrol – 
behersker 4. underplan afhvert plan, 545beskrivelse, 553-555 
grundlæggende lov der styrer 
åndelig triade, 553555 
gruppe vil blive underlagt,
560 
og kærlighed, 553, 556på buddhisk plan, 541, 547styrer Sollogos' manifestation, 
40relationer, 952 
rytme, 768tiltrækning, permanent atomstiltrækningskraft, 726planetarisk 
affinitet, 1070-1071solenhed, 1071 
tilpasning i tid, 72, 160, 230årsag og virkning –
forstå indre mekanismer bedre, 
387 
kosmisk, 115 
Se også: Karma; Lov, karma-. 
opløsnings- –

3. stråle styrer, 556afslutter system, 565beskrivelse, 550-553endelig afkastning 
af hylstre, 541forbundet med 7. stråle, 558 
styrer –
3 love, 555nedbrydning af form, 550-553systemisk, styrer Sollogos' 
manifestation, 
40 
periodicitetens, 40, 282, 738, 941,945 
repetitions-, 346sammenhængs-, 40, 541, 547-550,555, 556 

sammensmeltningens, 548seksualitetens, 1067-1068skabende tankes, 533 
skolernes, 1071-1072 
solevolutionens, 942-943, 965-970 
solsystemets, 7 (syv), 542, 543-565stoffets, 229 
strålings-, 942-943, 970-989, 10681069 
styrer former, 289symboler, 1112-1114 
syntese- –
aktivitet, 226 
atom bliver til sidst underlagt, 255brug vedrørende ikke-selv, 212definition, 
166 
forbindelse med væsen større end 
vores logos, 165gren af tiltrækningsloven, 685grundlæggende lov for det positive 
aspekt, 1065himmelsk menneske bliver underlagt, 
261kontrollerer 1. logos, 165-166kosmisk, 40, 540-541, 542 
lov for himmelsk menneskes 
væsen, 261 
mennesket – 
bliver underlagt, 257ser sin plads i helhed på baggrund 
af, 210selv blandes med al-selv i hen-
hold til, 211 
styrer –
guddommelig monadisk flamme, 
73, 76 
intelligent viljes stråle, 66-67,69, 70-71pralaya og formørkelse, 548Sollogos, 
265Se også: Syntese.
systemiske, 40, 541-542talens, 897 
tankens, 538-568 
tiltrækningens eller balancens, 1065tiltræknings- –
anvendelse, 897 
betydning, 257, 261, 673dette systems lov, 673grundlæggende, det guddomme-

 
 
 





lige selvs, 713grupperelationer, 1107-1119hvormed mennesket tiltrækker 

hvad det har brug for, 897kosmisk, 541, 542, 547, 548, 
558, 732Sollogos' subjektive liv styres af, 

265 
styrer sjælen, 40under manifestation, 548underordnede love, 942-943, 

1065-1072 
virkemåde, 1065-1119 
virkninger, 71, 1081-1107
åndelig triades, 553


tiltræknings- og frastødnings- –
arbejde udføres i henhold til,
102-103, 412frembringer cyklisk aktivitet,

282-283 
grundlæggende, 950liv indbygges i former, 818nøgle til, 490syntese, 
298tiltrækningskraft, 540vil fremkalde endelig syntese, 671virkning, 209

tjenestens og offerets, i deva- og

menneskerige, 830tyngde-, 1070udvidede sensitivitets, 1112 
udvidelses-, 942-943, 951-957 
vibrations- – 

aspekt af grundlæggende bygge


lov, 220 
beskrivelse, 545-547 
bruges af sand magiker, 853devasubstansens reaktion på

kraft, 607 
fremskridtets, bevægelsens og

rotationens lov, 546 
grundlag for manifestation, 541relation til offerets og dødens

lov, 564 
styrende lov, 555 
styrer –


Sollogos' manifestation, 40 
stofplanernes grundtone, 230sætter mulaprakriti i bevægelse,
545 

økonomi-– 
anvendelse, 212kosmisk, 40, 162, 540-541, 542, 

673 
styrer stoffet, 40, 211, 225-229,257, 265tiltræknings- og synteselov, af


passes efter hinanden, 71underordnede love, 227, 229-230 
vejen med mindst modstand, 348

åndens og befrielsens, 229Luft – Luftens – 

devaer – 
hvide, 838-839skytsengle for mennesker, 838


839, 840 
elementaler, 840 
herredømme må komme, 475legeme, luftformigt, 5. plan, logoisk

mantra, 851-852 
manifestationens luftformige del,

825 
natur, 825 
underplan, luftformigt, 658, 831


836 
Lugt, på 5 planer, 200-202, 206, 212,213 

Lyd – Lyde –
7, på involutionsvejen, 54621, solsystemets, 229af kosmisk ild, 47 
astral, frembringer fysisk inkarna


tion, 493 
beskyttende, kendskab til, 464
betydning, 202-204
brug af, værdi, 446
bruges –


af hvid magiker, 901til at beherske elementaler, 474 

brugt til –
kontrol af ild, 604 
magi på atlantisk tid, 917
udvikling af intuition, 437


den evige, 53der kan ses, 627 
egoisk, 915faktor ved tankemanifestation, 874 
farve og vibration –

3 faktorer, 863 
afspejler 3 aspekter af makro-

 
 
 





kosmos, 863 
forbindelser, 330formidles af devaer, 860, 862 
gruppe atomers, 281grupper underkastet, 470kosmisk, kendskab til, 430kraft, 
anvendelse, 853, 873 
logoisk –
AU, 2. plan, 850AUM, tredobbelt, 3. plan, 851lys, vibration og form blandes, 
arbejde, 
916mahachohanens arbejde vedrører,
836 
mantrisk – mantriske – 
anvendelse, 433-434, 436-437, 
474-476 
middel til at kontakte devaer,
628 
udtalelse, virkninger, 433-437vil løse gåden om atomenergi,
475 
Se også: Mantra; Mantraer. 
mistet, alkymister, 474 
og –
farver, åndelige tal, 434ord som styrer og leder devaer,
872 
omdanne kemiske formler til, 467 
styrer »røstens hærskare«, 454toner, finde, 202-203 
transmission, 832 
udsendes ubevidst i daglig tale, 899udsendt af – 
ego, 862skabende Logos, 545-546vibration, kendskab til, middel til 
udvikling af intuition, 415videnskabelig anvendelse, 438virker gennem 3. æter, 
322Se også: Tone. 
Lys –
astral-– 
akasha, 592 
devaer, 590, 592 
forbindelse med hylster, 728læse optegnelser i, 689modtager indtryk, 
sammenligningmed øje, 823planetlogos' historie skjuler sig i, 

632 
slange, 822Se også: Astrallys.
avatars monadiske eller logoiske,
føres ned, 707 
bølgelængder, konstellationernes,
forhold til Solen, 952-953 
egoets, kanal for, 796-797frembringes ved –
alle atomers indbyrdes forbindelse, 
952 
at blande to poler, 339, 342elektrisk samspil, 317, 422-423,497-499 
forening af to typer ild, 249, 743møde mellem to poler, 317, 666, 743to 
krafttypers vekselvirkning ogsamspil, 579fysisk, 322i hovedet, 321 
monadens, lyser op som en slagselektrisk lys, 666relationer, 330 
stråle – stråler – 
aktiv ild, 78 
besjæles af devaer, 92oplagres, 81praniske, 84rotation, 168-169 
strålende, ved møde mellem to poler, 
317 
vibrationer, virkning, forståelse, 953åndens, 146 
Læge – Læger –
finde årsag til manglende udstrømning 
af egoisk energi, 750midler, mineraler som, brug og resultater, 
608moderne, bør være optaget af ildformers 
blanding, 81-82videnskab – 
skoler, vil studere æterlegeme,
438, 456 
udviklingslinje, i fremtiden, 125126 
ændres fra kurativt til præventivtudgangspunkt, 143, 750-751Se også: Medicin. 
vil lære æterlegemets natur atkende, 751 

 
 
 





Lære, Den hemmelige – 
nøgler til, 131, 591tre grundsætninger, 37-41, 247vil få oprejsning, 662Lære 
mennesker at tænke og få kontrol 
over mentallegeme, 753Lærer – Lærere – 
kærlighedens og enhedens, 703okkulte, metode, 801 
verdens-, 221 

M 

Magi –
15 regler for, 911-937devaer beskæftiget med, 608farer ved at beskæftige sig 
med,
908-909 
grundlag, 898hvid – 
betingelser, 908-911definitioner, 900-901, 912 
forudsætninger, 921natur, 898-911 
sort – 
ansvarlig for, 774definitioner, 900-901kilde, 904-907 
skelnes fra hvid, 900-904 
studerende, arbejde mislykkes, 916ubevidst eller egoistisk, karmiskeresultater, 
933 
vedrører større livs manipulation afmindre liv, 602 
velgørende, hemmelighed, 821Magiker – Magikere –
arbejde med at udvikle ild på tredobbelt 
mødested, 926 
blive, tryg udvikling, 591den gode lovs, forskellige fra venstrehåndsvejens, 
853gamle, inkarnerer, 439hvid – 
arbejde, metode, 628arbejder med –
3 typer energi, 924sjælsaspekt og tingenes sjæl,
903 
begynder arbejdet på grænsen tilfysisk æterisk sfære, 934benytter sig af aktuel 
strålepå


virkning, 933brug af –
egne vitale kræfter, 934talens og tavshedens kraft, 897bruger solkræfter, 
933egenskaber 897, 898-899, 909910 
formularer der vil sætte ham i 
stand til at skabe i 3 sfærer, 
930 
frembringelse af objektive fænomener, 
930 
legeme, trues med tilintetgørelse,
årsager, 936nærmer sig kritisk punkt, 918og sort, sammenligning, 449, 464,468-
469, 470-471, 853 
problem, 934-935styre og manipulere devasubstans, 
853 
tegn, 923liv, risiko ved, 936-937må beskytte sig mod egne frembringelser, 
928okkult drukning, 928 
sort – sorte – 
arbejder med 7. devaorden, 628beskæftiger sig med involutionskræfter, 
903 
kendetegn, 605udvikling af sanser og evner,
1027 
styrer og manipulerer devasubstans,
853 
tilstand, 882-886 
viden om kendsgerninger, 930-931Magnetisering –
devaer, mindre, 840kontakt til grønne devaer, 838tjenestevej for grønne devaer, 
839Magnetisk – Magnetiske –
frastødning og tiltrækning, 113kraft, 290 
steder, Jordens, devaer styrer, 838stimulering, 256, 257, 262, 265tiltrækning 
mellem 7 systemiskegrupper, 241vekselvirkning, 657Magnetisme –
definitioner, 68, 79 

 
 
 





elektrisk manifestation af, 318 
gruppe-, 447og evne til at vise kærlighed, synonymer, 
547stråler ud fra menneske, 316 
Magt –
efter 7. indvielse, på alle 7 planer,
436 
over form og kraft, 435-436Se også: Kraft. 
Mahachohan – 
arbejde, 140, 567, 833-836departement, 466, 948-949embede, periode, 803-
804indflydelse, 803-804samarbejde, 802stråle, 245, 357, 557 
Mahadeva – 
aspekt, kontrolleres af synteseloven,
165 
Vishnu og Brahma –
i menneske, 319-320kosmiske ætere og mest stofligeobjektivitet, 
316Mahamanvantara, afslutning, 109-110Maharajaer, 4, mindre lipikaherrer,
administrerer fortidig karma, 133,450-451 
Maitreya, herren –
en af planetens ledere, 567grønne og violette devaer arbejderunder, 838 
Makrokosmisk begivenhed, har virkninger 
i mikrokosmos, 658Makrokosmos – 
Logos er, for mennesket, 631og mikrokosmos, 41, 73overbevidst livs 4 planer, 
841Manas – 
anvendelse, tidligere og i fremtiden,
477-478 
betydning, 277definitioner, 311-340, 351, 352, 659 
form som et højere princip udtrykker 
sig gennem, 658-659fremtid, 407-481fremtrædende faktor, i vilje og begær, 
319 
i – 
de sidste runder, 457-481 

fuldt flor, i 5. runde, 658 
intelligent vilje eller hensigt, 337340 
kendetegn, 407-412kosmisk, 335-348, 372, 373 
menneskelig, 352-372natur, 311-340 
nedstrømning af, i 3. rodrace, 347nøgle til 5. rige i naturen, 335-336 
og –
devaer, 394-396 
jordkæden, 372-387karma, 387-392 
natur, 311-340oprindelse, 342-387ordnet aktivitet, 410-412 
planet, 90, 133-134planetarisk, 348-352position, 387-392princip, det 5., 
legemliggørelse,
659-660 
relation til vilje, 350-351skaber sammenhæng, 333-334 
som – 
elektricitet, 313-333 
en kosmisk, systemisk og menneskelig 
faktor, 341-481stimulering af, i jordkæden, 373 
syntese –
af 5 stråler, 336-337proces, 478punkt, 477sønner, skæbne i 5. runde, 660 
tilpasningsevne, 412tre manifestationer, 311-312 
udvikling –
og instinkt, 656resultater, 338-340udviklingstrin, nuværende, i 3 grupper, 
393-407vil modsætte sig overførslen af indre 
liv, 660 
Se også: Tankesind. 
Manasadevaer – 
aktiveres, 666 
arbejde, 656-657, 662-663, 667,692-693, 723 
belives af kraft fra kosmisk mentalplan, 
666former kausallegeme, 721 

 
 
 





grupper og metoder, 656-657inkarnerer, formål, 663, 672intelligens opnået i 
tidligere mahamanvantara, 
644 
legemliggør Logos' vilje eller 
hensigt, 666natur og grundlæggende vibration,
762 
positiv kraft frembringer indvielse,
667 
på systemets mentalplan, legemliggør 
vilje og hensigt, 666solengles kosmiske prototyper, 666Manasaputraer –

2. aspekt, 9447 guddommelige, 227arbejde, 536definition, 210forbindelse til 1. 
logos, 163, 266guddommelige –
7 himmelske mennesker, udtrykfor Guds liv, 266bevægelse, 940Brahmas tankefødte 
sønner, 3. 
logoiske aspekt, 278fuldendt tankesøn, 309manifesterer sig tilsammen sommanas, 
843 
menneske stræber efter at blive, 
309 
på deres eget plan, må ses frafysisk inkarnations synspunkt,
647 
Sollogos og visdommens drage,
309 
tænkere, 495 
udvikling, 646inkarnation, 661legemer, 275-276mysterium, 659på 4. kosmisk 
æteriske plan, 648typer, 661Manasisk – Manasiske – 
aktivitet, oprindelige kilder til,
385-387 
aspekt, betydning, 266-267egenskaber og planerne, 479-481energi, kilde, 
648engle, belives fra logoisk hovedcenter, 
654 

permanent atom. Se: Atom, permanent, 
manasisk.
princip, oprindelse, 350, 373trekant, 156 
udvikling –
i systemet, 398-402nuværende trin, 393-407 
på –
jorden, 402-407planeterne, 393-398Manifestation – Manifestationer – 
9 (ni), 38al – 
fundamentale begreber, 321indflydelse på, 742tre ting må erkendes, 970-971årsag, 
768, 843forudsætninger, 828fysisk, objektiv, oprindelse, devaer,
617 
grundlæggende substans, 611illusorisk karakter, menneskelig oglogoisk, 650-
651natur, 267-274, 391 
tredobbelte, 38-39 
Mantra – Mantraer – 
betydning, erkendelse, resultater,
446 
brug af, 721, 870, 897definition, 850egoisk, indflydelse på pitrier, 727grundlag 
for formel, 717kraft – 
afhænger af menneskets udviklingstrin, 
850og virkninger, 850logoisk, med 35 strofer, plan, 851852 
ord og formular, forbindelse mellem, 
717 
solengles respons på, 717stofs reaktion på, 728-729typer, 850udtalelse, 433-438 
udtales, som muliggør 777 inkarnationer, 
721vedrørende de kræfter som driver 
agnisuryaner til aktivitet, 919Mantrisk – Mantriske – 
kombinationer, 2. aspekt virker 

 
 
 





gennem, 717sætning, udtales af devaer, 860Manu – Manuer – 
arbejde, 138, 140, 422, 567departement, arbejde, 466embede, 140kraft, 803, 804, 
949 
og hans gruppe, kraftcenter, 193samarbejde med Mahachohan, 834skifter embede og 
overgår til andetarbejde, 804sol-, 49 (niogfyrre), 596Manvantara – 
4., kommende, 135afslutning, 73logoisk mantra udtales ved hver,
852 
Mars – 
knyttet til 3 planeter, mysterium,
303-304 
Merkur og Jorden, systemisktrekant, 382-383udtrykker latent kundalini, 
194udvikling af manas, 394Matematik, guddommelig, uddannelsei, 1042Matematiske 
formler, 3. aspekt virkergennem, 717Materialisering, alle formers, i 
fysiskverden, metode, 849-858Mayaens mysterium, 590Mayavirupa –
definition, 708 
det egentlige, bygges, 717skabelse, nøgle til, 878Medicin – 
brug af plantedele, 866forskning, tendenser, 111-112holdning, lægestandens, vil 
ændres ifremtiden, 456 
metoder, nuværende vil blive erstattet, 
456mineraler, som lægemidler, virkninger, 
608viden om mennesket, revurdere, 
750-751 
Se også: Lægevidenskab.
Meditation – Meditationer – 
al, esoterisk grundlag, 914anbefales, 695-696 

betydning, 694, 696, 801bevidst skabende under, 913-915bliver i stand til at 
passere adskillende 
væv som følge af, 106disciples, lære, formål, 870egoets, periode, 912frembringer 
magiske resultater, 915kontakt under, 209 
lære at skaffe sig viden gennem,
753 
middel til at opnå harmonisering,
878-879 
og dens formål, definition, 887okkult, resultater, 875over det menneskelige 
hjerteskarakter, 1003-1004 
planetarisk logos', 954 
primær funktion, 913sædtanke, 801 
udtale ordet under, koordinerer 
kræfter i hovedet, 924 
videnskab, diagram X, 881Menneske – Mennesker – 

4. princip, devaer er essens af, 477aktiviteters 3 verdener, devaer, 
848-849 
almindeligt –
inkarnerer som følge af egoiskimpuls, 713normalt aktivitetsområde, 135og det 
lidet udviklede, hensigtpåvirker hjerne, 882analogier, 104, 254-266arbejde –
med bygmestre og devasubstans,
858-868 
primære, 310sammenlignet med himmelskmenneskes, 586, 597 
som en enhed i mentalt stof, 
876-877 
arbejder gennem bygmestre, 536537 
aspekter, planer, 499astralt dyre-, møde med nedstigende 
monade, 553-554befrielse, 185, 240, 391-392, 746747, 
883 
beskrivelse, 238-239, 248-249, 250, 
256-258, 580 

 
 
 





beskytter sig mod sin egen naturstiltrækningskræfter, 932betydningsfulde tænkere 
og arbejdere, 
mål, 874 
bevidsthed, 140, 447, 833-834 
bygger og skaber tankeformer, 593centre, forhold til fysisk legeme,
sammenlignet med Logos' lege-
me, 583 
cykler, 306-308definitioner, 76-77, 248-249, 300, 
334, 575 
del af universelt tankesind, 749 
den befriede sjæl, har trukket sig udaf stof, 689 
der mangler tankesindets gnist,
skæbne, 672 
det – 
evolutionære, 3 love som påvirker, 
555 
»helt opvakte«, 922sande, 882egnethed til indvielsesceremoni, 669en samling 
mindre liv er afhængigeaf, 750 
enheder, som har nået deres mål, 691er i sin essens guddommeligt, 749evne til at 
tænke klart, og til at oplade 
tankeformer, 874 
evolution, status, 248 
Se også: Evolution; Evolutionær. 
evolutionær udvikling, formål, 872for urene og egoistiske til at blivebetroet 
viden, 916-917forening af 3 ildformer i, 880forhold til agnichaitaner, 
618forløsning, 155formidler, forener to devagrupperder har karmisk fjendskab, 
937frembringelser, æterisk dublet af,
bygmestre, 856-858fremskredne intellektuelle, indgå isamarbejde, 467fuldendte, 
sidder i stråleherres råd, 
779 
fuldt bevidst på 3 lavere underplaner, 
stimulere 4 højere, 833fungerer i 4 legemer, 319-320fysisk –
eksistens, vil ophøre, årsag, 630 

pendant til antahkarana, 879permanent atom, 5. spirilla, aktivitet, 
833 
plan, arbejde i mentalt stof skalmanifesteres på, 876, 880velfærd, 81-
82fødselsproces, forbindelse med karmisk 
lov, 860 
gentager logoisk proces, 818-819grupper på kausalplanet, udgør 7centre i 
himmelsk menneskes 
legeme, 280hierarki, karma, typer, 452-454himmelsk. Se: Himmelsk menneske. 
hjem, dets sande, og hjemmets vibration, 
213 
hjerte, arterier og vener, devaer ogudtryk, 829højtudviklede, ønske om at 
undgåægteskab, 834i de første faser, beskrivelse, 744745 
ikke skabende, del af skabende aktivitet, 
852 
ild, indre, 76, 78 
inderste væsen, 658-659individualisering, del af større udvikling, 
647-648indre tænkers sensitivitet over for 
kontakt til legeme, 833-834inkarnation, lavere legemer, konstruktion, 
630-631 
inkarnationsrække, analogier, 376kan udtrykke sig helt, 647konkret 
manifestation, 583 
kredsløb, symbolik, 829kropsvarme, 86latent ild, 79latente evner, udvikling af, 
749lavere, byggeproces, 859-860legeme –
bygmestre, 376-377, 630, 865868 
celler, natur, 376-377 
flygtige essenser, 658ild, trefoldig, 78, 818kundalini og de 3 trekanter,
154-158 
skabelse, 580, 617 
trefoldigt, energi der bygger, 724 

 
 
 





varme, 79 
legemsceller, 376, 586liv, perioder, 183-184, 187-192, 240livscyklus, 
240magnetisme som stråler ud fra, resultater, 
316manas, 352-372 
manas' fremtid, 407-481 
manifestation, 244 
mellemled eller formidler på alleplaneter, 115må – 
lære at beherske, styre og brugedevasubstans, 646nå det skjulte center i alle, 
metode, 
796-797 
mål, 378, 772 
natur, 248-249, 493, 580, 613-617,752-753 
nedbrydning af illusion, 870nervereaktion, 86 
ny gruppe, vil begynde at inkarnerei jordsystem, 383nye, kendetegn, 432, 455-457 
og –
byggende devaer, 858-868devaer, slår bro, 306 
ildvæsenerne, 882-937 
Planetlogos, 353-356okkult arbejde, 876opfylder 3 funktioner i hver inkarnation, 
308 
opgaver, i fremtiden, del af kosmiskplan, 872oprindelse og fuld udvikling, 
279280 
organiske forstyrrelser, 129-130placering og betydning, 1095-1096plads i kosmisk 
plan, 872planer, 106pranisk stråling, 86produkt af –
begær, 104tilnærmelse mellem to poler, 236prototype, 623race, ind i kæde, 
547reaktion på stilhedens røst, 914-915realiserer sin egen udvikling, 663668 
redskab, bygmestre, 854 

relationer, elektrisk manifestation 
står bag alle, 422

resultater, midler til at bedømme, 
184 

rige –

4. runde og 4. spirilla, 719alt i naturen kommer gennem,
942 
energier, kendsgerninger opdagesaf de der studerer, 1006modtagelig for den 1. 
logos' liv, 
818 
sammenlignet med –
devaer, 627-628himmelsk menneske og Sollogos, 350selv-udtryk, 647skaber – 
bevidst, 872i – 
mentalt stof, 868-881, 913 
substans med positiv energi,
818 
stiller sig på evolutionens side, 866867 
stræben, 309 
styrer –
og kontrollerer sine hylstre, 882sin egen skæbne, 744subjektivt, vitalitet, 
578sygdomme, kur, 866syntese af 3 legemer i et højere,
proces, 502tanker, virkning på omgivelser,
818-819 
tredobbelt ild, 575, 576 
treenighed, i alt kreativt arbejdemed mentalt stof, 876 
trefoldigt –
koordinering, 746og trefoldig logos, analogi, 320udstråling, fysisk, 114udtaler 
det hellige ord, og udsenderegoets lyd, 915udvikling –
apoteose, 73evolutionær, 240, 254-266, 274277, 
852, 872 
med hensyn til karma, 744-747mål, 41, 241-242, 244, 547 
stråler vedrørende, 427 

 
 
 





trin, hvor det kan meditere ogkontemplere, 920åndelig, 639vil – 
kunne bevæge sig fra den eneplanet til den anden, efter be-
hag, 302lære at leve op til sit ansvar overfor de mindre liv det besjæler,
751-752 
stimulere det skjulte center i menneskers 
hjerter, 797virker – 
gennem 4 legemer, 319-320på alle planeter, 115viser sig som elektrisk ild, 
solild ogild ved friktion, 498 
visualiserer egoiske hensigters tankeform, 
915 
væsens, koordination, studeres, 751 
vågner op til egne iboende muligheder, 
867æteriske centre, formidlere udgørsum af alle, 844 
åndeligt, 552, 557, 647, 1132Menneskeheden – 
7 centre i den 4. fysiske æter, 419arbejdere, under logens ledelse, 
874definition, 250 
kendetegn, særlige, 579mål for bestræbelser, 135 
opvækkelse, til erkendelse af devaer, 
612 
planer, 106pranacentre, 3, tilstand, 127-128relation til planetlogos, 
955tjeneste for, 885-886, 888to ting forude, 873-874æteriske sygdomme, 
overensstemmelser, 
125-126 
Se også: Menneske. 
Mental – Mentale – 
aktivitet og undervisning under 7.
stråle, 438-439 
enhed – enheder – 
4 spirillaer, betydning, 502, 505506, 
507-508 
alle menneskers, belive, 670 
alt hvad det almindelige menneske 
behøver, 506 

arbejde i reinkarnationsproces,
731, 858-861, 862betydning, 512, 720-721bliver aktiv, 491-492 
devaer – 
arbejder gennem, 640beskæftiget med, forbindelsemed reinkarnation, 858-859 
energi, 720forbindelse med – 
manasisk permanent atom, 303menneskehierarkiet, 640 
genoplades til cyklisk aktivitet, 731hos individer der indgår i grupper, 
666intellektuelt menneskes, 720 
kommer til syne, 517Logos', 650, 655modtager kraft, 720monadisk stråles 
indvirkning på,
resultater, 95 
natur, 1010position i kausallegeme, 491, 520på –

4. underplan, betydning, 655,663 
kosmisk mentalplan, kraft derbeliver, 589 
samlingspunkt, 495solengle arbejder gennem, 666,667 
vitalitet, 517 
Se også: Atom, permanent, manasisk. 
hylster –
definition, 1006 
friktionsaktivitet, 1010-1011 
permanent atom. Se: Atom, permanent, 
manasisk. 
plan – planer –

1. aspekt af Planetlogos' faste 
fysiske legeme, 6413 typer, mødes og forenes iegoisk legeme, 710

4. underplan, mål for en fjerdedel 
af menneskeheden, 1356 regler for, 912-921abstrakte trin, 480, 784 
afspejling af Logos' 1. aspekt, 
587 

 
 
 





agnishvattaer på, 658belives, kilder, 621betydning, 784bevægelse på, 939-
1063definition, 658 
devaer, 831højere, kraft fra, give adgang for, 874ilddevaer, 638-817 
kosmisk. Se: Kosmisk mentalplan.
kraft fra 5. kosmiske plan, resultater, 
648-649 
kronblade, 516-517 
lov, betydning, 559-560manasiske egenskaber, 479-480menneskehedens, 106 
og Agni, 571-573redskab for buddhi, 158 
slipper fri af personlighedens afgrænsning, 
134solenglens positive kraft, 926studeres, instruktioner, 641-642 
syn, 199 
systemets –
det kosmisk luftformige, 648ild fra, 473 
underplaner, 199, 498, 583æterisk vitalitets fulde kraft mærkes, 
642 
side af karakter, overudvikling, fareved, 145-146stof – 
arbejde i, bevidst og med fuldtoverlæg, 873bygge i, viden om, 586manipulation –
forkert, resultater, 868-871 
i overensstemmelse med lov 
og orden, 874og indbygning i form, kilder,
871-873 
menneske skaber i, 868-881 
substans, bruges af devaer, 859uligevægt, årsag, 129Mentallegeme –
beskaffenhed, 1003 
centre, genparter i fysisk legeme, 82få kontrol over, 753 
kraftcentre, 498 
manifestation af ild, tredobbelt, 86 
mental energi i, typer, 73 

stof fra alle underplaner, 547vitale indflydelser fra, 741Merkur – 
forvandlingsproces, 394i 5. runde, 382 
intuitionens stjerne, 365knyttet til 3 planeter, mysterium,
303 
kundalini i intelligent aktivitet, 194og Venus smelter sammen medUranus og 
Neptun, 397Venus og Jordens logos, krafttrekant, 
366 
Mester – Mestre – 
arbejde –
gennem grupper, 894-895med – 
alkymi, 466energi og kraft, 464mennesker, 293-294, 715, 869, 
870 
på buddhiske trin, 553beskrivelse, 553 
boliger, devagruppe opholder sig inærheden af, 840 
bruger informationer om egoer, 791definition af begrebet, 239, 553erkendes af 
intuitive, 707 
forlader planeten, bevirker omlægninger, 
190funktioner i denne cyklus, 1031fysisk legeme, stof, 857-858har realiseret sig 
selv, 239Hilarion, arbejde, 440inkarnation, 706 
kan fastslå karakter af menneskeenheder, 
715 
loge, devaer knyttet til, 636-637magt, hemmelighed ved, 204mødes med deva, 
formål, 837 
og disciple danner 49 centre i 7himmelske menneskers legeme,
180 
Rakoczi, arbejde, 440stråler, 189-190 
udtaler mantra og bygger, 717valg af en af de 7 veje, 480viden om 3 verdener, 
464 
Se også: Hierarki, 5. skabende; Loge, 
Den store hvide; Magiker, 

 
 
 





hvid. 
Metaller, forvandling, 832, 854Mikrokosmos – 
besjælende væsen, 602og elementaler, 858-881Milt – 
bliver lysende, 1024 
center – 
energi spredes bevidst, 793tilstand, årsager, 127-128forbindelse med toppen af 
hovedet,
109 
og prana, 81, 107, 108, 113, 121122, 751overensstemmelse med navlestreng, 
109speciel forbindelse med roden afrygsøjlen, 81trekant, ild, natur, 157 
Mineral – 
former, agnichaitaner bygger, 604rige –
agnichaitaners forbindelse med,
604, 832 
alkymisters fejl, 473-474bevidsthed, 537bygmestre, 854delt i tre hovedriger, 
475højeste manifestation, 858karmisk forbindelse med bygmestre, 
857 
kraftfornyelse, 670magikers arbejde med, 469natur, 537status og fremtidig 
udvikling,
858 
største fortætning af det abstrakte, 
537tone, 474-475 
Moder – 
aspekt –
agnichaitaner udgør, 600befrielse fra, 585 
beskæftigelse med, 611-612devarige, 454-455, 469, 561, 830funktioner, 
807færdigudviklet, 585manifestationens grundlæggendesubstans, 611 
naturriger eller form, 585-586 

udtryk, 249, 454, 456, 469, 561,577, 580, 590beskytter form, 454den store – 
aktivitet, 828 
mindre bygmestre udgør, 817deva, den største, nært forbundet 
med vanddevaer, 828 
Fader og Søn, i menneske, 865guddommelig aspirant til kosmiskbryllups mysterier, 
841 
nærer – 
form, 469 
guddommelig tankes kim, 585sjæl, livsvibration fra, 643stof-energi, forenes med 
Fader-åndvilje, 
587Modsætninger, polære, forbindelsemellem, 886 
Modsætningsparrene –
afbalancering, 798, 930kombinere to poler i, 586lære at vælge mellem, 
768mysterium, nøgle til, 804Molekyler, sættes i bevægelse ogsamles i strukturer, 
548Monade – Monader – 
3 aspekter, 575

4. skabende hierarki – 
ledes af lipikaer, 133må lære at vibrere positivt, 5467 grupper, 547afspejling 
af, direkte, 190aktivitets-, 548-549, 762antal, 549 
aurisk æg, 513avatars, lys til fysisk plan, 707-708behersker personlighed, 
541bevidsthed, åndelig, 647brug af egoiske kronblade, 709bruger vilje, 549celler 
i logoisk legeme, 658centre forbundet med, 179-180 
definitioner, 268, 269-272 
deva-, 304, 430, 558, 648, 940 
energi, 485, 798energiudveksling med ego, 711evolution, 994-995, 998 
evolutionær, drift der driver den 
frem mod mål, 562 

 
 
 





folder sin bevidsthed ud ved hjælpaf egoet, 757færdigudviklede, endelig 
genoptagelse, 
414guddommelig, menneskelig, en inkarnation 
af Gud, 749hjertecenter, 513-514i – 
alle planetsystemer, 360inkarnation, pralayas virkning på,
684 
individualisering, 642individuel og individualiseret, 646647 
inkarnation, 714-715, 995-996, 998, 
1094 
inkarnerende, og jordkæden, 373378, 
379karma, 521 
kausallegeme, kommer til syne påsystemets 5. plan, 649klasser, to store, 560-
561klæder sig i stoflige hylstre, 715kontrolsystem, 73kraft-, 548-549, 762 
kæmper for at beherske de atomareunderplaner, 549kærlighed-visdomsstrålen, 
189kærligheds-, 547, 548-549, 557,559, 567, 762,
kærligheds- og visdomsaspekt, legemliggørelse, 
134liv, 76, 559, 959-965 
logoisk, udtryk, 595-596lyser op, 
666manifestationslegemer,tilegnelseaf,649menneske-, 39, 72, 73, 132, 134, 
558, 692, 994-995menneske- og deva- –
bestanddele af himmelsk menneskes 
legeme, 304grupper af, bliver ført ind i detåndelige rige, 430samlet bevidsthed, 
140 
tilnærmelser, 558 
virkninger af bevægelse, 940menneskets sammensmeltning med,
552 
metallisering, 854natur, 578 

nedstigende, brugte tankesindetsgnist, 553-554nedstrømning fra, 219, 
666objektivitet, 643og planetariske logoi, 360plan, udtryk for lov, 547redskab 
for Guds liv, 714 
repræsenteres af elektrisk ild, 756samles, 550 
skygge, personligheden, 859stråle. Se: Stråle, monadisk. 
styres af Logos, 553synteseskabende trekant, 191søger mod sit sande center, 
769tager form i 3 verdener, 692tilegnelse af manifestationslegeme,
649 
trefoldig, legemliggør 3 aspekter,
181 
uddrager essens af objektiviteten,
179 
umanifesteret, 1088vender tilbage til oprindelig kilde,
550 
viljes-, på 5. plan, 556Monadisk – Monadiske – 
atomer, 964 
bevidsthed, sammensmeltning med,
552 
buddhisk og astralplan, nært forbundet, 
553-554 
centre, 3, energityper, 958cykler, 308energi, påvirker ego, 768-769 
essens – 
definition, 98 
evolution, kontrol med, 99 
flamme, guddommelig, 73, 79greb om ego, 521hjul, 994, 995, 997, 998, 999-
1000hylster, samler 7 principper til ensyntese, 298indhold, kærlighed-visdom, 
189kilde, et himmelsk menneske, 309 
kontrol begynder, 549manifestation – 
planer, 513subjektiv, 73plan –

4. underplan, der hvor overgang 

 
 
 





finder sted, 138 
bevidsthed, 645-646bygmestre formidler ordet på,
845 
devaer – 
af 6. orden, 628-629større bygmestre, funktion,
829 
elektricitet, første manifestation 
af form, 314formidler af energi på, 846guddommelig flamme dannes på, 
79opholdssted for de fleste monader, 
548syntese på, 317treenighed på, 139udtryk for lov, 547redskab, polarisering i, 
140-141Motiv, betydning, 818-819Musik, kommende anvendelse, 415 
Mutationsprincippet, 565-568Mysterier –
3 grundlæggende, i solsystem, 805808 
dør til, nøgler, 131fornemmet i første hal, nøglen til,
804-805 
fugl i, 824Mystiker –
arbejde, 769evne til at kontakte buddhisk planeller højere planer, 
554fremgangsmåde, 753-754Mytologi –
krybdyr, 822studeres, 824 
Mægtige himmelske menneske –
7 centre, 194definition, 242 
evolutionære mål, 243 
grundlæggende idé, 543legeme, 263-264, 841Mælkevejen, 121Mål – 
for – 
forskellige liv, skema, 781Logos og menneske, 577universelt, vil være nået, 1005 
Måne – 
engle, tredobbelt mål, 598 

fortegnelse, 790-791herrer – 
3 legemers, under kontrol og vibration 
synkroniseret, 809iboende kraft, mørk broder 
arbejder gennem, 910-911kraft, erstattes, 816 
lavere selvs, betvinge og bringeunder kontrol, 800 
styres gennem kraft fra solherren, 754kæde – 
egoer fra, 656fast fysisk klode, 782forbindelse med 5. stråleherre,
659-660 
individualisering, 344-345, 403407, 
443 
involutionære væsener, 782mål, 552 
legemer, historie oplagres, 791pitrier –
3 grupper i forbindelse medmenneske, 724 
aktiveres, 718 
beskrivelse, 581-582 
bygger menneskets legeme, 732forbereder inkarnation, 721 
fra månekæden, 725 
funktioner, 584-585, 630, 639640, 
644, 720, 747grader, 724-725kraft-stof, 780 
relationer, 584 
natur, 772 
Se også: Pitrier. 
Månen – Måner – 
afgiver substans til Jorden, 170alle, natur, 736-737, 771-772, 773774 
forbindelse med – 
devaer, 630 
devitaliseret skal, 532vores planetsystem tidligere, 660forskellige, virkning på 
planetsystemer, 
736 
indflydelse, 966indre ild, 85 
karma, 115 
mysterium, 630, 782tidligere liv, 109, 151 

 
 
 





virkninger, 736-737 

N 

Natur – 
alt i, har været eller vil gå gennemmenneskeriget, 942byggeprocesser, forstå 
love somstyrer, 872 
væsener – 
fuglerigets, 824legemer, sløres ved hjælp afblændværk, 821 
Naturkatastrofer – 
opståen, 449-450, 474, 552store verdensomspændende, opløsningsloven 
virker gennem, 550551 
to store, resultater, 500Naturrige – Naturriger –
3 lavere, negative i forhold til højere 
kraft, 652

4. – 
3 former for ild mødes, 818 
det menneskelige, frembringes,
652 
og det planetariske hierarki, 378382 
overensstemmelser, 477, 557 

5. – 
evolution, 77indtræden, 654 
nøgle til, 335-336udstråling, 982-985forbindes af agnichaitaner, 606-607fælles 
kendetegn, 537hvert, har sin egen tone, 474-475ild, 77, 78 
kløft mellem, solengle bygger broover, 661 
varierer alt efter kraftens karakter, 
651 
Nedbrydende engle, fohatiske liv, 814Nedbrydning –
arbejde, 102-103aspekt, 685, 691forårsaget af aspirant, resultater,
799-800 
Neptun –
aktivitet, systemisk trekant dannes,
827 

astrologisk information om, 826,827 
beboere, 510 
devagrupper, 828-829forbindelse med – 
buddhi, 827devaer, 826 
forbundet med astralplan, 826-827i opposition til Vulcan, 564impulser og 
energier, virkninger, 826indflydelse, 828-829natur, 372, 397, 828 
og vandenes devaer, 826stimulering, 735styrer astrale centre, 827syntese, 397, 
722system og indflydelse, 827Nerve – 
centre, i solsystemet, planetsystemetog menneskets fysiske legeme, 599system, 
sympatisk, i Logos' fysiske 
legeme, 599Nirmanakaya – Nirmanakayaer –
arbejde, 870, 875, 919definition, 724 
Nirvana – 
typer, 687-688, 695veje til, 98Nirvanier, i kommende 3. solsystem,
645 
Nirvanisk bevidsthed, 687 
Nisser, elementalgruppe, 840Nordstjernen, virkning på vores sol-
system, 737Numerologi, studeres, 652Se også: Tal. 
Nøgle – Nøgler –
7 og 10, 131findes i menneskeriget, 130til Den hemmelige lære, 131 

O 

Objektiv –
eksistens, trække sig tilbage fra, 110manifestation – 
fremkaldes, 726mennesket må arbejde som enenhed, 876 
»nødvendighedens sønner« ophører 
med, 108 

 
 
 





Objektivitet, hører op, 77Offer – 
det – 
endelige, 809store, afsluttes, 810 
faktorer, 813manasaputras, for menneskeheden, 813mysterium, nøgle til, 
resultater, 804solengles, 810vilje, dynamisk brug, 804Okkult – Okkulte – 
arbejde bliver objektivt, 876emner, udtryk, 648forbundet, 361, 362-363, 365-
366lidenskabsløshed, 674 
lærere, mål, 801 
metode, 754 
tale »fra hjerte til hjerte«, 797tilbagetrækning, 672-673træning, formål, 
143undersøgelse, grundlæggende faktor, 821Okkultist – Okkultister – 
arbejde, 769, 970beskæftiger sig med årsag, 940groft stof en trussel for, 
125rolle, falder sammen med videnskabsmænds, 
603 
sande, 439, 734 
studerer, resultater, 1129-1132 
OM – 
lyd, udtale, 433-434
»mani padme hum«, 850Se også: AUM. 
Omgivelser, nye, til nye 7. stråle typer, 
432Onder, verdens, udspring, 126Ondskab – 
bekæmpes af mestrene, 869-871definition, 585 
formål, og rolle for onde kræfter igenerel plan, 870fremkaldes af menneskeheden, 
890-891identifikation med det der er forbi, 588 
kosmisk – 
nøgle til, 1028sønner af, 56mysteriet om, 611, 673, 771, 905oprindelse, 873, 
905-906, 907planetarisk og kosmisk, 904-907problem, nuværende, nøgle til, 869 

ubegrænset, tilbringe cyklus i, 907virkninger af Månens, 736-737væsen, omfang, 
869-870årsag, 774, 868-870Opdagelse, kommende, videnskabens,
øjets evne til at styre kraft, 921Oplagring af bevidsthed, erindring 
ogegenskaber i permanente atomer,
650, 791 
Oplysning –
af tilværelsen på fysisk plan, 882definition, 247 
glimt af, fra højere planer, modtages 
af hovedcenter, 797Se også: Indsigt.
Oprør, mod lov og orden, afhjælpning,
852-853 
Ord – Ordet – 
anvendelse, 427, 433-438, 464 
den der kender – 
befrielse, 229 
vil udsende, på egen tone, 229det talte, okkult betydning, 882dør ud, stilhed, 
110 
formidlere af, 844-847 
fremkaldte triadernes begær efterselvrealisering, 657grundlag for mantra, 
717helligt –
andet bogstav, ildens hemmelighed 
ligger gemt i, 45lyder på et givet tidspunkt, 53udtalelse, 321, 915 
virkning, 202, 227-229hører til bestemte aspekter, 434kraft- – 

1. aspekt virker gennem, 717anvendelse, 897resultater ved indvielse, 814 
logoisk, 229, 851magiske, meddeles under tavshedsløfte, 
917mantra og formel, relation mellem, 717mantriske, anvendelse, 433-434, 
436-437, 474-476 
med 7 stavelser, 4. plan, 851oplader atomer, 817-818talte, menneskers, 
virkninger, 819udtales af – 
devaer for at igangsætte bygge-

 
 
 





proces, 859-860formidlere i planetsystem, 847udtalt – 
af 7. logos, resultater, 435på kosmiske planer, omdannes tilmantraer, 
718udvikler sig til mantra, og solenglevibrerer som responds, 717Se også: 
Mantra. 
Orden, 4., 135, 358, 359Overensstemmelse – 
med system, kæde og klode, 376mellem – 

2. lov, 2. plan og 2. underplan, 548

2. runde, 2. rodrace og 2. system,
549-550 

3. kæde, 3. rodrace og 3. under-
race, 552-553systemisk, resulterede i avatars ankomst, 
378, 380 
Se også: Analogi; Harmonisering;
Integration; Koordination.
Overføring –
enheders, under 7. stråle, 430-432 
fra en stråle til en anden, 190 
Overgangsperioder, nedbrydning ogopbygning af former, 558Oversjæl, alle sjæle er 
identiske med,
41, 247 
Overskygning –
måder, 705 
tilfælde af, 698-699, 701, 704-705 

P 

Parabrahm – 
diagram, 1125færdigudviklet, 53Parabrahman, det uudsigelige mysterium, 
577 
Penge, betydning i tjeneste, og anvendelse, 
799 
Permanent atom. Se: Atom, permanent. 
Personlighed –
afspejling af 2. aspekt, 134aspekter, 576beherskes af monade, 541 
buddhi stigende kontrol over, 158center samler ild, og fremkalder afslutning, 
181 

devaer som bygger, 7 hovedgrupper, 
864-865evolutionsforløb, 307 
forbundet med monade, 72 
færdigudviklet, realiseret, 212ild, latent, 73kærlighed udtrykker sig gennem,
547 
liv, periode, 577manifestation, 859menneskets, definition, 859 
trefoldig, byggeproces, 858-868Pinealkirtlen – 
aktiveres, 879begynder at fungere, 922-923belives, resultater, 823 
beskrivelse, 883-885 
bestanddele, 922bliver lysende og strålende, 1024forbundet med sutratma, 865 
funktioner, 879-880, 883-884 
relation til det store hovedcenter,
883 
stimulering, 924Pitrier – 
3 grupper, arbejder sammen, 729ildkuglernes, betydning, 728måne-. Se: 
Månepitrier.
okkult hørelse, 727 
sol-. Se: Solpitrier.
sol-og måne-, mysteriet om, nøgle,
584 
summen af, 579 
tågens, 727virksomhed, 718-727 
vitalitetens, 729 
Plan – Planer – 
3 lavere og 4 højere, samles i ensyntese, 651-652

4. – 

2. stråles kærlighed-visdomsaspekt 
styrer, 556buddhisk, 417, 418, 477, 545, 
557 
kosmiske, 417-418, 419 
møde- eller samlingssted, 331,418 
overensstemmelser, 359 
redskab, 134 
4 lavere konkrete, 330-331 

 
 
 





6., og underplaner, studeres, 8267, eller stoftilstande, 227, 292, 491besjælende 
væsen, 602buddisk. Se: Buddhisk plan.
definitioner, 91, 168 
det astrale og fysiske, blandes ogsmelter sammen, 838 
devaherre, definition, 428 
fysisk og astral-, barriere mellem, 856herrer, forbindelser, 622levende 
substans, samlede mængdemodtager kraft, 820logoisk, indbygget i byggende devaers 
bevidsthed, 582-583monadisk – 
buddhisk og astral-, nært forbundet, 
554 
individualiseringsplanet, 645 
og –
de 3 former for ild, 498-506 
devaer, 593-638 
ildenergi, 495-498lovene, 543-555 
manasiske egenskaber, 479-481rotation, 168, 169 
stof – 
differentiering, 726stimuleres, 637 
stofmængde, samlede, elementallivudgør, 819studeres, 328-333 
systemets, udgør spirillaer i Sollogos' 
fysiske permanente atom, 650under-, 7 atomare, udgør en enhed,
617 
Se også: Under de enkelte planer.
Planen, det enkelte menneskes del af, 
875 
Planet – Planeter – 
3 faste fysiske, samspil, 3027 hellige, 2947, med besjælende væsener, 
491besjælende væsen, 602de helligste, beskæftiger sig kunmed gruppeaktive egoer, 
722frugtbart stof, 85, 86fysisk, manifestation, årsag, 649hellige –
3 større strålers hjemsted, 303definition, 303 

hierarki for, og det 4. rige, 378-382ild, indre, 76, 78, 79kæder, legemliggør 
centre, 661legemliggør stråleaspekt, 124manasisk udviklingstrin, nuværende,
393-398 
system, 4., betydning, 357-359, 477væsenet, 127, 128-129, 780-782, 
856 
ånd, 126-127Planetarisk – 
atom, aktiviteter, 965-968 
legeme, de der bygger, 856ligevægt, opnå, 129æterlegeme, forstyrrelser, 
126Planetsystem – Planetsystemer –
4., betydning, 357-358, 3597 kæder i, 2947, skema V, 574 
7, varmeudstråling og magnetisk tiltrækning 
mellem, 240-241bygmestre, 536definitioner, 355, 375, 376 
»dør ud«, 771-772 
frembringes, 580gruppering, 847Jordens, 354 
karaktertræk, 354, 356 
kommunikationskanal mellem, 786 
kæde i, udtryk for subjektivt liv,
298 
kæder, 564 
manasisk princip, oprindelse til,
385-386 
manifestationslegeme skabes, 617Se også: System.
Planter, æterlegemer, liv pulserergennem, 848Planteriget –
bygmestre, 854-855forbindelse med hengivenhedensstråle, 558grønne devaer, 
838natur, 537 
planteliv beskyttes af grønne devaer, 
839tone, opdage og udsende, 475Plejaderne –
7 søstre, en har nær forbindelse 
med himmelsk menneske, 619 

 
 
 





energi strømmer gennem solsystemet, 
963-964

forbindelse med solsystemets 7 planetsystemer, 
368-370

forbundet med – 

5. logoiske princip, 655udvikling af manas, 345, 347forhold til Jorden, 245-246, 
372 
himmelske mennesker transmitterer 
til, 372indflydelse, 163, 347, 741kanal for kraft der strømmer ind i 
solsystemet, 172kosmisk – 
buddhisk plan, 831samspil, 619med i – 
firfoldighed af centre, 195række af kosmiske trekanter, 625 
negativt polariseret, 372overfører buddisk kraft, 1060 
system, i kosmisk trekant, 370to af, og Sirius, styrer Logos' tilegnelse 
af fast legeme, 655virkning på vores solsystem, 737vores solsystem og en af 
stjernernei Store Bjørn danner en kosmisktrekant, 195 
Pleromet – 

2. eller 6. stadium, højere bevidsthedstilstand 
mulig, 645-646

3. og 5. tilstand, afspejling, 642

3. stadium nået, individualiseringblev mulig, 645definition, 643 
Moderens sjæl, 643Polarisering –
i – 
kosmisk æterlegeme, 571monadisk redskab, 140-141 
som beskyttelse, 113ved inkarnation, 657Polaritet – 
betydning, 668mysteriet om, 805, 806-807udtryk, 326Poler, to, okkult ægteskab, 
236-238,240 
Polære modsætninger, første samspil, 315Port, indvielsens, 764, 800 

Postulater, 4, overensstemmelser, 359 
Prajapatier –
7, grupper, 847giver liv til alt, 649synonymer, 649Pralaya –
definitioner, 110, 683-684 
den store, 689-694 
indtræden i, 565 
natur, 685-694og formørkelse –
betydning, 827-828synteseloven styrer, 548planetarisk, 689-690proces, 
beskrivelse, 147-151stofatomets, 694 
typer, 684-695virkning på monade i inkarnation, 684Prana – 
absorption, 86, 114aktiv, definitioner, 72, 73, 124 
assimilering, 113, 114, 121-123, 143belivelse med, alle formers æterlegeme, 
105cirkulation, 122, 124 
cyklisk natur, 124definitioner, 72, 101, 124, 470, 770 
devaer formidler, til alle livsformer, 
840, 848-849 
dobbeltudtryk, 73elementaler, aktivitet, 92 
fordeling i legeme, 122forening med latent ild, 124formernes, 115-120formidlere, 
118, 470, 601, 606 
formidling, 455Jordens, overføres af devaer, 115 
kosmisk, 107, 121, 123modtagelig for, 446modtagelse, 106-107, 112, 120-121,124, 
125, 127-128, 143 
natur, 101, 110-120, 124og æterlegemet, 101-152overførere af, 115 
planetarisk, 85-86, 107-108, 114115, 
126redskab, 81-82, 653 
skadelige virkninger, årsag, 129-130sol-– 
beliver formbyggende devagrup-

 
 
 





per, 601cirkulation, 728-729kilder og opgaver, 123-124manifestation, 107 
modtagelsescenter, 107-108strømme, 127, 130stråler, sol-, fremkaldelse og 
virkninger, 
102-103studeres, 102 
typer, 114-120udsendelse, 123-125 
varierer alt efter det modtagendevæsen, 124 
virkninger, 102-103æterisk udstråling, 79, 85Pranisk – Praniske – 
energi, virkninger, 792essens, 122kræfter strømmer gennem logoiskæterlegeme, 
590lysstråler, 84redskab, arbejde, 124-125strømme, 85, 128, 172 
stråleild, virkninger, 144stråler, 82, 84 
trekant, 121-122, 123, 127, 128,143, 144, 154 
vitalitet, mangel på, i menneske,
612 
væske – væsker – 
blandes med ild ved roden af 
rygsøjlen, resultater, 143optages af menneske via centre,
127 
vital, formidler, 537 
øget optagelse, forslag til, 612613 
Princip – Principper –
4., 359 

5. – 
betragtning af, 646-662udtryk for kraft fra 5. kosmiskeplan, 648vakte 3. aspekt 
til selvbevidstvirksomhed, 650 
virkninger, 6507., den skjulte viden, 2927, ud af det ene grænseløse, 
491definition, 110 
legemliggjort, 698, 699-700, 701 

mutations-, 565-568 
sammenfattende, 271typer, 270-274Problem – Problemer – 
eksistensens, dualitet, 246-249 
nuværende, løsning, 749tilværelsens, løsning, 475, 490Prototype, 
syvfoldighedens, StoreBjørns 7 rishier, 671Prøvevejen –
aspirant på, 717-718, 764-766,877-878, 880 
betræde, vinde retten til, 764 
betrædes, 189strøm af livsenergi ledes i nyekanaler, 869 
Psyke, sand natur, kaste lys på, 748Psykisme –
bevidst, 792-793 
højere, anerkendelse, 705Psykologi –
anerkendes og studeres i dag, 573videnskab, 748-754 
Puranaerne, 7 kundskabsgrene, 291292 
Pythagoras, okkult orden i Kroton, 895 

R 

Race – Racer – 
4., 3597 under-, 88, 294 
fremtidig skæbne, 133individualisering og indvielse, 668670 
nuværende, udviklingsmuligheder,
419 
og kontinenter, 668Radioaktive – 
livsformer, 972, 984 
mineraler, indflydelse, 670stoffer, 748, 854 
Radioaktivitet – 
arbejde, kommende, 440forøget, fremkalde, værdi for mennesket, 
475 
indre betydning, forståelse, 467love, må udtrykkes i liv på fysiskplan, 796-
797proces, med nedstrømning af energi,
714 

 
 
 





relation til forvandling, 458, 471stimuleres, 470virkning af stimulering, 
816Radium – 
arbejde, kommende, 440forbindelse med 4. æter, 322opdagelse, 748, 833Rajaherre, 
et plans, atomare fysiskelegemer, 844Redskaber, 5, må renses, forædles 
ogintensiveres, 547 
Regler –
4, for fysisk plan, 933-93715, for magi, 911-937Reinkarnation – 
cyklus, ego drives fremad gennem, 553faktorer, 925-926 
forædling, 150-151i henhold til økonomiloven, 713 
proces, 493, 674, 858-865tidsintervaller, 733-734 
Se også: Genfødsel; Lov om genfødsel 
og død.
Reinkarnerende – 
ego –
pitriers virksomhed, 718-721proces, 718-719egoer, 561jiva –
opfatter vibration fra ego ogvender tilbage, 162oprindelse og mål, 72Renhed 
nødvendig, 816-817, 927Renselse – 
af – 
legemerne, 878, 880verden med ild, 604 
og integrationsproces, 1023-1024proces, 144Rensende ild, 774-776 
Revolution, planetarisk, kommende,
668 
Rige. Se: Naturrige.
Ritualer – 
bruges af devaer, 470ceremonielle, 456Ro, emotionel, hvid magikers, 899,910 
Rodcenter – 
beskrivelse og funktion, 609-611, 

823 
devagruppe, 609-611forbindelse med punkt i hjerne viamilt, 731 
kanal til hjerne og hovedcenter, 732Rodrace – Rodracer – 
2., sammenlignet med 2. runde,
549-550 

3. – 
individualisering, 668-669
naturkatastrofe, 552-553 


4. – 
forceret indvielse, 669 
mennesker, atlantider, 418, 545resultater, 557 
udviklede astral evne, virkning, 557

5. – 

5. runde, mental clairvoyance,
832 
bidrag til evolution, 566elektrisk impuls, ny, virkninger,
669-670 
konkret tankesind, 559, 566 

6. – 
astral clairvoyance, 832indvarsles, 450intuitive grupper, 4417, én 
verdensperiode, 887, forhold mellem, 294 
7., udtryk, 566beskrivelse, 141-142 
definition, 376-377 
vegetation, hver har sin egen specielle, 
476Rotation – Rotations – 
absorption, virkning, 171, 172adskillelse, 168-169, 172 
bevægelse, 945bevægelse og centrene, 181, 184186 
bevægelsesimpuls, 170, 172egenskaber, 173-174inden for solperiferi, 168og 
symbolik, 174-176virkninger, 168-173Rum, definitioner, 288Runde – Runder – 
2., krybdyr, 8224., 88-89, 123, 135, 358, 359, 476, 
477, 545, 555, 719 

 
 
 





4. – 

3. rodrace, individualisering, 671beskrivelse, 476, 542, 566 
æterisk væv sprænges, 135

5. – 

4. race – 
individualisering, 670-674indvielsens dør åbnes, 671-672 
begivenheder, 660-661gentagelse af aktiviteter, 832hemmelighed, 301hierarki vil 
bruge jordsystemet,
658 
splittelse mellem to menneskegrupper, 
501, 566tankesindets færdigudvikling, 542udstrømning af logoisk manasiskenergi, 
655

5. og 7., betydning, 5666., devaer, 629-630 
7, én kædeperiode, 887, forhold mellem, 2947., primær runde, sammensmelter 
toevolutioner, 566 
hver, opnåelse af mål, 296-297virkning på devaer, 630-631Rupa, definition, 
583Rygraden –
betydning, 81-82forskellige strømninger studeres,
823 
ildkanal, tredobbelt, 196 
kanal, barriere, 145-146 
og kundalini, 153-158Se også: Rygsøjlen. 
Rygsøjlen –
kanal – 
formål, 196rejsning af ild, 143roden af – 
center – 
funktioner, 181natur, 609 
ild, 81, 86, 157, 219 
trekant, 154-155 
skævheder, centre forkert placeret,
127 
Se også: Rygraden. 
Rytme –
atomets, gives af tænker, 741 

cyklisk, standse, virkninger, 148egenskab ved rotation, virkninger,
173-174 
nyog højere, tilføres mennesker, 874opnået, virkning på formens beboer,
174 
solsystemets, 147, 148, 149-150Rædsel, dyrerigets, årsag, 736-737Røst, 
stilhedens, 110, 914 
»Røstens hærskare,« 454, 511, 819, 841,844, 859, 902, 964, 972, 1084 

S 

Salamandre, gruppeaktivitet, 61, 831Sammenbrud, fare for, 125 
Sammenhæng, skabelse, 333-334Sammensmeltning, tendens til, kosmisk 
lov styrer, 165Samspil, trefoldigt kosmisk, virkninger, 
619Sanat Kumara – 
arbejde, 700-702indvielse og centre, 368relation til Planetlogos, 701-
702repræsentant for speciel kraft, 193,476-477 
triade der står nærmest, 98 
Se også: Herre, verdens; Indvier. 
Sandheder, de 4 ædle, 811 
Sang, kærligheds-, logoisk, 6. plan,
digt, 852Sankaracharya, mester, 633Saturn – 
brændpunkt for transmission afkosmisk manas, 372 
energi, indflydelse, 832esoterisk betydning, 301natur, 397redskab for 
superprincip, 303stimulering, 354, 735svarer til halscentret, 194 
syntesesystem, 365, 372, 397, 722udvikler manas, 394 
Seer – 
den oplyste, syn, 969-970sand, krav til legeme, 125Seksualitet – 
betydning, 806-807forvandles, 554 
grundlag for, 79 

 
 
 





holdning ændres, 456-457ild, devaer, 636klar opfattelse af, i kundskabens

hal, 804 
kærlighedens buddhaer, 806makrokosmisk og mikrokosmisk

forstået, 827-828 
mysterium, nøgle til, 804overudvikling, 145på alle planer i systemet, 
673stimuleres til højere udtryk, 302,
vægt lægges på love for mental

skabelse, 532 
Se også: Sex. 
Selv – 
bevidst – 
enhed, viser sig på fysisk plan,

715 
helt, opnås af arisk rodrace, 832væsen, intelligent vilje og ordnet

hensigt, 337-340

bevidsthed – 
devaer i relation til, studeres, 579 
frembringe, 435, 670fuld, udvikling er påbegyndt, 652Logos', 673opnåelse af, 
644-645, 652, 671udvikling, 724-725

definition, 1006 
dobbelt natur, erkendelse, 754fremkalder tone, 281 
guddommeligt, forenes med det

lavere, 654 
højere, kontakt med, forhindres, 129iboende, stiger ned i hovedet, 922lavere, 
evne til at modvirke impul


ser fra, 874 
og ikke-selv, samspil, cyklisk, 281opfattelse af ikke-selv, 212personligt, 
samarbejde med gud


dommeligt, 688trefoldigt, aktivitetsaspekt udvikles, 187udvikling, 240vibration, 
opfattelse af, 213

Selvrealiseringslegeme, bygmestre, 658

Sephiroth –
3, arbejde, overensstemmelse, 8639, mysteriet om, nøgle til, 649to grupper, 
reproduceret i menne


ske, 863 

Sex – 
appeal, logoisk udtryk for, 491impuls, årsag, 611Se også: Seksualitet. 

Sfære, 8. – 
aktivitetssfære for 1. solsystem, 557hjemsted for fortabte sjæle, 605i 
forbindelse med fast stof, sand be


tydning, 736Shaktier, 388Shamballa – 

findes på æteriske underplaner,
701-702 
hjemsted, 221

Shiva – 
aspekt, elektrisk ild, 818bevægelsesform, 945-946Surya og Brahma, kraftaspekt, 
592øje, navn, esoterisk betydning, 921

Sind – 
konkret, anvendelse, 440-441 
manifestationer, tre, 311-312trækker sig tilbage til kosmisk cen


ter sammen med ånden, 77 
Se også: Tankesind. 
Sindssyge –
bedre behandlingsmetoder i fremtiden, 
751 
årsager, 130, 145-146, 177

Sirisk – 
karmalov, 542-543, 560 
logos, 543, 560system, forbindelse med vores sol-

system, 540, 542

Sirius – 
devagrupper udgår fra, 590forbindelse med vores solsystem,

368-370 
forbundet med 5. logoiske princip,

655 
herre på, 542indflydelse, 163, 372, 528, 542, 543kanal, hvor kraft strømmer ind 
i sol


systemet, 172karma, 542 
kilde til logoisk manas, 345kosmisk mentalplan, 831kraftcenter, 590 
manasisk energi, 1060med til at styre Logos' tilegnelse af 

 
 
 





fast legeme, 655solen – 
energibølger strømmer gennemhele solsystemet fra, 963impulser fra, 944styrende 
intelligenser, 945system, 370, 542vejen til, 1135, 1147-1150, 1162vibrationer 
fra, via kosmisk mentalplan, 
528virkning på vores solsystem, 737væsener fra, viser sig lejlighedsvis,
675-676 
Sjæl – Sjæls –
afventende inkarnation, forbundet 
med legeme, 430aspekt –

4. underplan, 499studeres af psykologer, resultater,
500-501 
definition, 72 
et plans, 469evolutionært udtryk, 74forbindelser, 738-739 
forening med, aktiviteter som muliggør, 
798ild, 38 
kosmisk, 88 
liv, hemmelighed ligger i slangestadiet, 
822manifestation, 41 
verdens-, syvfoldig, 609, 792-793vitalitet, 74 
Se også: Agnishvattaer; Ego; Solengel.
Sjæle, fortabte, 146, 588, 907, 908Skabelse – 
af det der ønskes på højere planer,
872 
i mentalt stof, menneskets evne, ogproces, 880og viljesaspektet, 882-897på 
fysisk plan, proces, finde nøgletil, 842 
resultat af tankeimpulser, 532Skabende – 
energi, 848hierarki, 4. Se: Hierarki, 4. skabende. 
ineffektivitet, årsager, 892-893 

kraft – 
solengles, 638-639underplanernes, devaer, 617processer, på fysisk plans 
lavesteunderplaner, igangsættere, 848Se også: Kreativ. 
Skaber – Skabere – 
bevidst – bevidste – 
menneskets skæbne, 872 
proces, 913det sande menneske, 808 
opretholder og ødelægger, Agni,
569 
Skabninger, kosmiske, resultat afhandlinger, 99Skelneevne – 
betydning, 408-410definition, 213manifestation, 408 
mental, 187 
Skoler, planetariske, 1075-1076Skrifters beskrivelse af skabelsesprocessen, 
896 
Skulderblade, center mellem, 797-798 
Skytsengel –
for mennesker der er fysisk inkarneret, 
839, 840 
Se også: Devaer, hvide. 
Slagmark –
3 verdeners, periode, 283livets, basis for, 282-283 
Slange – Slanger –
den levende, lipikaherre, symbol,
822 
forbundet med visdom, 824 
guddommelig, manifestation, 822,823 
myte, udforske, resultater, 823visdommens, 822 
Slumkvarterer, usunde tilstande og afhjælpning, 
128Smag, på 5 planer, 200-201, 206, 208,212-213 
Sol – 
Arjuna, kosmisk menneske, 251 
atom – 
effekt på individuel monade, 963forbindelse med konstellationer, 
968-969 
devaer, vender tilbage til centralt 

 
 
 





hjerte, 772evolution, 75fortegnelse, 791fysisk –
energi fra, 642manifestation, årsag, 649stråling, 112-113, 114, 428guder, 
synonymer og natur, 870-871herre, påfører aspekter rytme ogvibration, 859ild – 
aspekter, 38beskrivelse, 64, 69 
bevidsthed, kærlighedsaspekt og9 kronblade, 756, 757 
buddhis, 334 
definition og resultater, 318evolution, 76-77frembringelse, 236, 249, 740, 743i 
elektrisk aspekt, 499kausallegemets, 485manifestation af Logos, 594og egoisk 
stråle, 483-523sindets ild, 231-1119 
skinner gennem egoiske grupperskausallegeme, 499syvfoldig, 594kraft, 
differentieringer af tredobbeltkosmisk kraft, 593 
og månepitrier, arbejde koordineres,
714-715 
oprindelse, 396plan –
4., det buddhiske, 134, 4197 underplaner, proces, 316 
prana. Se: Prana, sol-. 
skin, forbedrer vitalitet, 612-613 
stik, årsag, 113, 129stimulering af planer, 637stråling, 77, 113, 128, 
172stråling, afvisning af, 113subjektiv, forbindelse med astral-
plan og astrallegeme, 624synlig, Logos' fysisk permanente 
atom, 485 
æterisk system, 121åndelig energi fra, 642Se også: Sol, central åndelig. 
Se også: Solen. 
Solar plexus – 

anvendelse, 293, 892 
logoisk og planetarisk, 848Solen – Solens – 
centrale varme, virkninger, 102-103devaer der stammer fra, 848 
forbindelse med Sønnen, 235-240forhold til – 
lysbølgelængder, 952-953planeter, 79Plejaderne, 163hjerte –
kraft der udgår fra, virker gennem 
trekant, 625 
stimulering udgår fra, 637tilknytning til mentallegeme, somfrembringer 
kausallegeme, 625indre, 77, 84-85 
kappe, brændende, 92natur, 314 
navne, 957-958 
og 7 hellige planeter legemliggørprincipper, 244tiltrækningskraft holder 
planeter ikredsløb, 540 
udstråling af prana. Se: Prana. 
varme, frembringes, 848Se også: Sol. 
Solengel – Solengle –
agnishvattaer, 638-868aktiv faktor i al magisk virksomhed,
925 
aktivitet – 
primær faktor ved hvid magi,
927 
resultat, 714 
arbejde, 662-668, 714, 720-726,870-871 
beskytter magiker, 919-920betydning, 661blive ét med, evolution udført, 867 
bruger mantra, 717bygger egoisk legeme, 646, 747central – 
modtager og fordeler kosmiskstråling, 107organ for kosmisk prana i systemet, 
107 
åndelig –
relation til ånden eller atma i 
menneske, 625, 845 

 
 
 





udstrømninger fra, grupper,
845 
danner trekant, 913-914 
der tilhører 5. hierarki, faktor i evolution, 
661 

det sande menneske, 882energi – energier –
bruges af hvid magiker, 910naturlige, 1019positiv og negativ, 770forhold til 
planetarisk logos og Sol-
logos, 770funktioner, 644, 646 
grupper, 654-655guddommelig viljesimpuls fra, 882hylozoistisk set, 650-654idé, 
får mere kompakt form, 935ild, 880indvirkning på måneengle, 859-860kosmisk set, 
646-650 
kraft, positiv og negativ, 926natur, 588offer, 724, 810 
og 5. princip, 654-662påkaldes til beskyttelse, 936-937relationer til menneske, 
946respons på mantra, 717skabende kraft, 638-639 
slukker måneengles lys, resultat, 873stimulerende arbejde, 816styrer vibration, 
718, 720-721substans, kronblade består af, 709 
søger at udvikle en mere omfattende 
bevidsthed, 724udfører hvid magikers arbejde, 910udtaler mantra og månepitrier 
reagerer, 
717vender tilbage til central åndeligsols hjerte, 810Se også: Agnishvattaer; 
Ego; Sjæl. 
Sollogos –
9 indvielser som målsætning, 378absolut vilje og hensigt, 953-954absorption og 
tilbagetrækning, 317arbejde, 297-299, 536-537, 913-914beskrivelse, 263-266, 
280brug af –
rensende ild, 774 
viljen, 334centre, 295, 296, 832, 844, 845 

cykler, 305definitioner, 309, 385, 580diagram, 117evolution, 343, 355 
fast fysisk form bygges, 846frembringelse, 584fysisk –
inkarnation, igangsættende impuls, 
580legeme, konstellationers virkningpå, 773-774permanent atom, 485, 494-495,512, 
650 
fødsel, på kosmiske planer, 657individualisering, 666karakteristiske kendetegn, 
265-266karma, 742, 1098 
kosmisk – 
tankesind, 342 
æterisk syn, 780kærlighedsnatur, udvikles, 147legeme, 280, 296, 354, 355, 
617,780 
manasisk princip, 350manifesterer sig gennem sit 2.
aspekt, 555menneske afspejling af, 614mål, 378, 560, 577 
og Agni, 568-571oprindelse og udtryk, 280ordrer fra, via planetarisk logos, 
690overensstemmelse med menneske, 
289-290 
plads i større sfære, studeres, 374polarisering, 645pralaya, 147-151problem, 
309reaktion på ydre stimuli, 265sammenligninger, 280-281subjektivt liv, udtryk, 
298sum af alle evolutioner i solsystemet, 
248synteseplaner, 179tilegnelse af fast fysisk redskab, 649udgør et center i 
endnu større kosmisk 
væsens legeme, 280udtryk, 38, 41, 78-79, 86, 104, 123udvikling af kosmisk vilje, 
309æterlegeme, liv og energi, 841Solpitrier – 

 
 
 





arbejde –
afsluttet, 766i forbindelse med menneske, 725 
definition, 579-580, 585, 769 
forbindelse til menneske, 584 
frembringer en sollogos, 584kraftaktivitet i 2. solsystem, 585-586mål, 772 
ofrer sig, 724sidder i Sollogos' råd, 779styrer kraft og dens anvendelse 
påpermanente atomer, 721vender tilbage til subjektiv solshjerte, 810Solsystem – 
Solsystemer –

1. plan, 1033– 
kendetegn, 783lyd, tredobbelt, 545-546menneskets udvikling, 253-254principper, 
253vejen med mindst modstand, 5544 planetsystemer redskab for 4 planetariske 
logoi, 6447– 
centre, med 49 vibrerende primære 
kronblade, 851 
love for, 541-568 
planer, fysisk karakter, 846planetariske logoi, 741-74212-bladet lotus, 930 
21 lyde, 229343 ildtyper, 832-833andet – 

4. orden, 358 
karakteristik, 783 
kernen til, blev dannet, resultat, 
563 
kraftaktivitet, 585 
planer, 557stråler, 557, 567-568 
vibration, kosmisk astralplans, 644astral-buddhisk, 189 
astralplan –
kosmisk fysisk plans 6. under-
plan, 828substans, deva legemliggør, 635atomare underplaner, nært forbundetmed 
hinanden, 617 
bebos af fuldkomne væsener i 

fremtiden, 897 
bestanddele, 563bevidsthed, 41 
definitioner, 253, 487 
det – 
grønne, 855syvfoldige, diagram VI, 369 
differentiering, grundlæggende, 593594 
dualitet, faktorer der påvirker, 248251 
dynamo, mekanisme afsløres, 804elektrisk kraft, okkult karakter, 301 
flydende, 942forhold til – 
Logos, 490Sønnen, 253 
form, frembringelse, 168forrige, syntesestråle, 557frembringes, 579fuldendt, 
form for iboende ånd, 244 
fuldkomment, 897fysisk legeme for Logos, 731første – 
andet og tredje, grundtoner, 563grundtone, 563karakteristik, 783 
og andet, monader, 548-549opnåede mål, 187-188, 644stofaspekt færdigudviklet, 
585stråle og planer, 557grundlæggende lov, 559ild, 77, 78-79, 85 
kosmisk prana, 107, 121, 123kraft, 590 
krafttrekanter, 193-195 
legemliggør et væsens bevidsthed,
247 
logos, diagram II, 117 
luftformig skikkelse, kommer tilsyne, 851-852manasisk – 
aktivitet, oprindelse til, 385udvikling, nuværende stadium,
398-402 
manifestation, 315-316mysterier, 3 grundlæggende, 804805 
natur, 249-251 
nuværende, mål, 142 

 
 
 





og Sirius, 540, 542

område tilsvarende hos menneske,
865 

permanent atom, modtagelig forkraft, 650 

plads, 141

planer, 106, 137-141

planetsystem udtryk for subjektivtliv, 298 

pralaya, 150

skabelse, 617 

subjektiv essens, 76

tal, betydning, 652

tredje –

7. rodrace bidrager til, 566aktiv intelligent kærlighed, 645,691 
hovedcentre vil udvikles, 559karakteristik, 783 
kraftaspekt, 557, 566mysterium, 546stråler, 567tilskyndes af ordnet kærlighed,
resultat, 563 
vekselvirkning mellem monadeog ego, 711tredobbelt, 38-39 
trækker sig tilbage fra objektiveksistens, 109-110 
udvikling, 263-266udvikling, i dualistisk retning, 246-251vitale liv, det 
samlede, 73-74 
vores – 
af 4. orden, 358indtager sin plads i det størrekosmiske system, 845æterisk væv, 
121 
æterlegeme, fuldkomment ved afslutning 
på manvantara, 851Sort – 
magi. Se: Magi, sort. 
magiker. Se: Magiker, sort. 
Spiralcyklisk –
aktivitet, 943-947 
energi, 7 typer, 947-948kraft, udtryk, 946-947Spirilla – Spirillaer –
4., 719 
4, udvikling, aktivitet og nedbrydning, 
99 

5. – 
fuld aktivitet, 666, 833i lavere menneskes atomer, betydning, 
654logoisk, 651, 661næste runde, 719udvikling, 652ved at vågne, betydning, 
795astralt permanent atoms, 516definitioner, 502, 507, 595fysisk permanent 
atoms, 520logoisk mental enheds, energistrøm,
655 
menneskelige, forøget vibration,
resultat, 833 
menneskets, 506-507, 724 
mental enheds, 517, 520 
mentalt permanent atoms, 447og den egoiske stråle, 492-506opvækkelse studeres, 
522-523ordning, 506-507 
permanente atomers –
aktivere, 520 
besjæles, 724forbindelse med kronblade, 219 
ordning, 506-507personlighedsstrålens indflydelse,
506 
påvirkes af egoisk stråle, 492506 
Sollogos', 512, 650 
stimuleres, 353, 427, 613, 619 
Spørgsmål, personlige, i forbindelsemed tankeformer, 537-538Stav – Stave – 
bodhisattvaens, 946-947 
indvielses – 
anvendelse, 218-219, 310, 814typer og virkninger, 346-347kraft-, anvendelse, 
virkninger, 653Sanat Kumaras, 947 
Sten – 
devaer knyttet til, 840legenden om de vises, 310Stenbukken – 
konstellation, virkning på system,
737 
mysterium, 661Stilhedens røst, 110, 914 
Stjerne – Stjerner – 

 
 
 





femtakket, 653, 1119 
og konstellationer, virkninger, 737-738sekstakket, 629 
Stof – 

6. type, underlagt højere energi, 83049 ildformer, 499agnishvattaers, belivet af 
jeg-princip, 
666arbejde med, mørk broders, 901-902aspekt –
findes på alle planer, 623kendetegn, 162stærkt hold på åndeligt aspekt, 
869astralt, 863-864atomer, nye bygges ind og uegnedestødes ud, 1010 
Se også: Atom. 
atomart – 
natur, 818 
skelne fra permanent atom, 494befrielse fra, 73, 77, 124 
begrænsninger, befrielse fra, 77belivende faktor, 424 
bevægelse af, årsag, 97brændes op af sindets og åndens ild,
124 
cirkler, 174-176 
der aldrig indbygges i menneketslegeme, 863elektrisk, 317, 318energi, devaer 
udgør, reagereransvarsløst, 872 
essens, forbindelse med elektrisk 
aktivitet, 805et plans, differentiering, 726evolution. Se: Evolution. 
fast – 
elementaler, 820-824plan, åndens forbindelse med, 72firdimensional karakter vist 
symbolsk, 
175-176 
flydende, elementaler, 820, 824-836former, levende, alle, gennemtrænger 
hinanden, 824-825fysisk, ikke et princip, 603grundtone, 474hemmelighed, opdages 
af videnskabsmænd, 
842 
hjernens, udvikling, 427hylster, bygges, 591 

i menneske, 248-249 
ikke-eksisterende, okkult set, 498ild, 38, 76-77, 96-97, 129, 236, 
249, 880 
intelligent, 175kama-manasisk, spredning af ubestemmelige 
masser af, 873karma, 98-99 
kontaktmiddel mellem guddommelig 
flamme og sindets ild, 76-77kosmisk mentalplans, manipulere,
544 
kugle, roterende, afbildes med symboler, 
174-176kvaliteter og egenskaber, 450latent varme, 127 
liv, devaer, 469, 616-617 
love, 727manifestationslegeme for 7 devaer,
600 
manipulation, 230mentalt. Se: Mental, stof.
moderaspekt, 236, 456, 585molekylært, samling af, 548natur, 469 
opbygningen af, til former, 99opløsning, 317planernes, påvirkes på tre måder,
637 
prægenetisk, første differentiering,
67 
renselse, endelig, 77samles sammen ved hver ny fødsel,
290 
sand natur, 456-457 
syvdeling, i systemet, 227udskillelsen af, 550 
underplans, mængde, afhænger af placering 
på evolutionsstigen, 864varme, 97 
virkning af fohatimpulser på, 266-267æterisk, 76, 316, 499ødelæggelse, advarsel 
mod, 177åndens tiltrækning af, 290Se også: Substans. 
Store Bjørn –
7 rishier, 419 
7 stjerner, udstrømninger fra, 845energibølger fra, 963konstellation, kraft, 
vibrerer på Jor-

 
 
 





den, 701 
kraft fra, strømmer ind i solsyste


met, 172 
mysterium, 741
rishier – 


7, virksomhed, 163, 281, 419,492, 595, 649, 671, 741-742, 
1060 

devaer udgør ånd-stof, 619vibrationer fra, 528

stjerne, danner sammen med Plejaderne 
og vores solsystem en trekant, 
195 

virkning på vores solsystem, 737Store, de – 
bekæmpelse af det onde, 868-871,884, 888 

Se også: Hierarki, 5. skabende; Loge, 
Den store hvide; Mester –
Mestre. 

Strofer – 
Dzyans, 43-60syv esoteriske, 1155-1168

Strubecenter. Se: Halscenter. 
Stråle – Stråler – 

1. – 
alselvets 1. aspekt, 555-556impuls fra, 949indflydelse, 413-414Se også: Stråle, 
viljens eller kraftens. 


2. – 
betydning, 567cykler, store læreres tilsynekomst, 
949 
har kontrollen på 4. og 6. plan,

556 
indflydelse, 413, 414syntesestråle, 567Se også: Stråle, kærlighed-vis


dommens. 
3– 
herrer – 
stimulerer 4 himmelske mennesker, 
446 
vibration og udstråling, virkninger, 
446mindre, forbindelse med de første 
3 naturriger, 558monadisk, egoisk og personlig


heds-, arbejde, 93-95større, 133, 189-190, 191, 303

3. – 
forbindelse med opløsningsloven,
552 
impulser, 948, 949indflydelse, 413, 416styrer 3. og 7. plan, 556Se også: Stråle, 
intelligent aktivitets. 

4– 
mindre – 
absorberet af mahachohanens 
stråle, 357 
beskæftiget med udvikling afego i 3 verdener, 557har en vis kontrol på alle pla


ner, 557 
planeter legemliggør, 303repræsenteres af mahachoha


nen, 357 
smelter sammen og bliver tilden 3. større stråle, 690-691smelter sammen med 3 
aspektstråler, 
557 
styrer de 4 naturriger, 557

4. – 
harmoni eller skønhed, 545, 554555, 
557 
indflydelse, 415, 419-420, 421kendetegn, 554-555og 4. rige, udgør et samlings


punkt, 557Se også: Stråle, harmoniens. 

5– 
manas', 357-358 
syntese af, 336-337

5. – 
betydning, 555, 559bruges i manifestationsarbejdet,
528 
fremkaldte tankesindets gnist i

dyremenneske, 559herre, 659-660, 778 
indflydelse, 420-422indviede, bedrifter, 440 
stråle for 5. kumara, 659 
Se også: Stråle, konkret videnskabs. 

6. – 
betydning, 558forbindelse med 6. type energi, 
 
 
 





826-827 
indflydelse, 423-426planetarisk logos, 564, 827på vej ud, virkninger, 636-637Se 
også: Stråle, hengivenhedens. 
7– 
analogi, 292beskrivelse, 168, 491 
opstilling, 39-40relation til Logos, 594-595skema V, 574 

7. – 
aktivitet, 564-565 
betydning, 558bruges ved bygning af tankeformer, 
528 
bygger ny struktur til forfaldendecivilisation, 933egoer, legemer, 455-456herre, 
arbejde, 427, 430himmelsk menneske legemliggør,
428 
indkommende, virkninger, 426441, 
446-450, 455-457, 636637 
logos –
ord udtales, 435-437 
primære funktion, 432mahachohanens arbejde, 833-835planetarisk logos, særlig 
form fortjeneste, 429relation til 7. devaorden, 628 
violet, 837 
virkning på –
devaer, 446, 448-451, 454-457 
dyrerige, 441, 446, 448fysisk plan, 449menneskerige, 441, 447, 449,455 
Se også: Stråle, ceremoniel. 
abstrakte, arbejde, 558-559aktiv intelligens', urstråle, 107, 159 
Se også: Stråle, 3. 
aktivitetsformer, 1115-1116 
aktivt stofs, 97 
ceremoniel – 
fremkomst, 837-838 
orden, betydning, 558ånd og stof mødes og forenes, 835Se også: Stråle, 7. 

cirkulation og indbyrdes forbindelser, 
565cykler, 947-950definition, 93 
egoer, 7., 455egoisk –
definition, 190 
dominans, periode, 189faktor ved påvirkning af devasubstans, 
865forbindelse med permanenteatomer, 94, 95 
og –
solild, 483-523spirillaer, 492-506virkning på devasubstans, 864865 
eller gruppecenter, fastslå, 738energi, 772er det positive aspekt i 
manifestation, 
strømmer ned i negativtstof, 659faktor ved – 
fysisk hjernes bevidstgørelse, 816kundaliniilds udvikling, 157-158,183 
guddommelig, 242, 490, 503guddommelig –
og oprindelig, samspil, 99syvfoldig, 243svanen med de 7 unger, 491harmoniens, 
vedrører menneskets 
udvikling, 427Se også: Stråle, 4.
hengivenhedens, forbindelse medplanterige, 558Se også: Stråle, 6. 
ild, 78impulser, brændpunkter, 423intelligent –
aktivitets, 64-66, 69, 70-71, 72 
Se også: Stråle, 3.
kærligheds, 66, 69, 70-71Se også: Stråle, 2. 
viljes, 66-67, 69, 70-71Se også: Stråle, 1.
konkret videnskabs, forhold til 
dyrerige, 559Se også: Stråle, 5. 
konkrete, særlig virkning på devaer, 

 
 
 





558-559 
kosmisk viljes, 163kosmiske – 
aktiviteter, 423-426 
tredobbelte, 107 
kraft eller vibration, 428-429krafttype, afsløres ved indvielse,
813 
kvalitet, faktor der påvirker, 10911092 
kærlighed-visdommens, 97Se også: Stråle, 2. 
mahachohanens, 767 
monadisk – 
dominans, periode, 187, 189, 191egoisk og personligheds-, arbejde, 
93-95, 
forbindelse med mental enhed,
95 
natur, 94 
virkninger, 95, 187, 518, 520 
og –
centrene, 186-195 
hierarkierne, 659 
understråle, påvirker discipelsarbejde, 800-801oplysninger om, farer ved for 
hurtigudgivelse af, 183personlighedens – 
og –
ild ved friktion, 93-100 
karmaloven, 96-100 
permanente atomer, 95-96under indflydelse af, 187, 189virkning, 99-100primære, 
567sindets, 97 
stimulering af devasubstans, 637styrer dyrerigets overgang til menneskeriget, 
559tilfører tankeformer en særlig kvalitet, 
873tilpasningsevne, 412 
to – 
kræfter, 659 
vedrører menneskets udvikling,
427 
ur-, 490-491, 503 
viljens eller kraftens, aspekt af alselvet, 
555-556 

Se også: Stråle, 1. 
virkninger på menneskeheden, 415441 
Stråling –
aktivitet, 287 
definition, 459 
Se også: Udstråling.
Støj, eliminere, 836Subjektivt livsudtryk i menneske oghimmelsk menneske, 
298Substans – 
agnichaitaner smelter og blander, 832astral – 
bruges af devaer, 859devagrupper, 620rammes af to kraftstrømme, 796 
atomar, energier, 804, 805belivet – 
3 hylstres, 724natur, 602 
opbygget til former, 563bevidsthed i, udvikling, 494deva- – 
aktivitet, ophavsmænd, 819arbejde i, 597arter, 772beherskes, styres og bruges 
afmenneske, 646 
belives, resultat, 648 
feminin og negativ, 601i form, 471 
kraft, 587-593 
legemer for himmelske mennesker, 
617-618liv der besjæler, 632Logos' legeme, ikke menneskemonader, 
601 
mindre, afhængig af egen indrevarme, 772 
må studeres på tre måder, 630-631og ånd mødes, 833planernes, stimuleres cyklisk, 
637reaktion på kraft, 607, 651-652stimulering, 637stråleaktivitet, 1116 
styres og manipuleres af magiker, 
853 
tosidet, 659 
type, afhænger af egoisk stråle,
865 

 
 
 





æterisk, påvirkes på to måder,
858 
devaer udgør, 630egoiske legemers og gruppers, 769energi, devaers, 586fysisk –
devaer er samlet mængde af,
600-619 
kraft eller energi, agnichaitaner,
600 
plan, bygmestre, 857hovedegenskab, 740konkretiseres i Logos' faste fysiske 
legeme, 583levende, vibrationer er bølger i, 607love, opdages af menneske, 
578negativ og positiv, forenes, 600negativt aspekt, 579positivt aspekt, 579som 
helhed – 
grupper, 579intelligent aktiv form, 579ur-, prægenetisk, 137varme, 600 
Se også: Stof. 
Sundere fysiske legemer, pga. 7.
stråle, 455 
Sundhed – Sundheds – 
aura, 79, 86, 107, 108, 608 
betydning, 102faktorer, 81-82 
grupperegler, 128Surya, manifestation i solsystemet, 594Sutratma – 
3 grene, som går ud til 3 centre, 865anvendelse, 878, 912 
definitioner, 135, 865 
forbinder kausallegeme med hjerne,
317-318 
forbundet med 3 fysiske centre, 865forlængelse, 865funktion, 879, 880impuls 
strømmer gennem, fra lavereplaner, 879kosmisk, 134 
og antahkarana, bruges som en enhed, 
resultat, 878, 882 
strømmer ind gennem hovedcenter, 865Svanen – 
med de 7 unger, 491 

uden for tid og rum, 824Svastikaet, symbolik, 176Sygdom – Sygdomme –
følges tilbage til årsag, og behandles 
gennem årsag, 751i fysisk krop, skyldes forkerte indretilstande, 750 
menneskets – 
kur, 866 
årsager, 129, 145-146reduceres, 446 
æterlegemets, tre grupper, 125-126årsag, 892Sylfer, gruppe af devaer, 840Symbol 
– Symboler –
3 fortolkninger, eksoterisk, subjektiv 
og åndelig, 1126-11298 punkter, betydning, 66012 hierarkiers, 1117-1119 
beskrivelse, 1039 
kosmiske, anvendelse, 174-176 
lotus, 1059-1060love, 1112-1115 
nødvendigheden af, 627Symbolik og rotation, 174-176Syn –
firdimensionalt, 565 
og tankesind, forbindelse mellem,
349 
på 5 planer, 200-202, 206, 208,210-212 
æterisk – 
anerkendes af videnskaben, 735736 
kosmisk, Sollogos har udviklet,
779-780 
udvikling, 438, 456, 837-838, 844Synd, de fornuftløses, 632Synkronisering, 
vigtig i verdensudviklingens 
cykler, 283-284Synonymer, oversigt, 74Syntese –
af – 
4 mindre stråler til 3. større stråle, 
690-691 
5– 
sanser, 199-200 
stråler, 336-337 
7 stråler, 245 
12 evolutioner under manifesta-

 
 
 





tionsprocessen, 780elektrisk ild, solild og ild vedfriktion, 492 
etablerede ildformer i systemet,
77 
form, stof og liv, 564-565kundskab, kærlighed og offer,
ved indvielse, 814 
principper eller energier, 298selv med selv, og med al-selv,
226 
stoffets 3 former for bevægelse,
174 
ånd med ånd, 165definition, 307 
egenskabens, mål, 298fremkaldt af evolutionær virksomhed, 
226gennem evolution, 179himmelsk menneskes, 317 
legemer, 275lov, siriussystemets, 542manasisk, 477-481 
menneskets, på mentalplan, 317opnåelse af, 316-317plan, atomart underplan, 
550planeter, 245proces, efter 777 inkarnationer, 766punkt, og anvendelse af 
manas,
477-478 
på –
alle menneskelige aktivitetsområder, 
438 
buddhisk plan, 316stoffets, 74 
åndelig, fremkaldes, 229åndens og stoffets, kræfter der stårfor, 566 
Se også: Lov, syntese-.
System – Systemer –
jord-, venuskæde i systemisk overensstemmelse 
med, 380liv, deltagelse i, 360-363sol-. Se: Solsystem.
syntese-, 722Se også: Planetsystem.
Systemets 5. plan, og 5. underplan afdet fysisk luftformige, 5. principsvirkning 
på, 650Se også: Hierarki, 5.; Runde, 5.; 

Stråle, 5. 
Systemisk – Systemiske –
grupper, 7, magnetisk tiltrækning,
241 
love, 7 (syv), 541-542overensstemmelse, resulterede iavatars ankomst, 378-379 
planer, 495-496, 497-498, 647-648tankelove, 7 (syv), 541-542Sølvsnor, 
menneskets, 109, 121Søn – Sønnen – 
aspekt –
natur, 807-808 
styrer vilje, 923udtryk, 38, 249, 561, 580, 587,594 
befrielse, 238, 253 
definitioner, 238-239, 250, 252-253evolution, 250-251, 496 
forbindelse med Solen, 235-240 
frembringelse, 249fødes på fysisk plan, 587Guds, udtryk, 818gøres fuldkommen, 
828Himlenes Mægtige Menneske,
manifestation, 243, 244individualiseret, 236 
inkarnation afsluttes, 150 
livscyklus, 240Logos, princip legemliggøres afhimmelsk menneske, 244 
lys og varme må mærkes af kosmisk 
modpol, 241manifestationslegeme, frembringes,
580 
navn, 189 
på –monadisk livs plan, 496vej mod målet, 671soltankeforms fødsel, 914 
vender tilbage til Faderen, 465 

T 

Tal – 
4, og 6, altid nært forbundet, 4185– 
i overensstemmelser, 556, 559, 
572, 794-795 
monadisk manifestations, 73 
og det 5. princip, 335-336, 555, 

 
 
 





564, 650, 654-662 885, 888 


på –
buddhisk plan ved indvielse,
betydning, 652mentalplan ved indvielse, betydning, 
652strømme af levende energi, grundlag 
for bevægelse, 1080 

7– 
betydning, 576numerisk overensstemmelse, 448


449, 567-568, 594-596 
styrer udvikling af stof, og formbygning, 
5769, betydning, 360, 390, 398, 554,576 

10 – 
betydning, 764-765
i manifestation, 38 


12, okkult betydning, 793-79418, betydning, 54627, betydning, 546343 ildtyper i 
solsystemet, 832-833betydning i devaevolution, 839-840bruges af hvid magiker, 
901mysterium, 653åndelige, lyde og farver, 434

Tale – 
kontrol med, resultat, 873 
love, 897magisk kraft, 897misbrug, årsag til vanskeligheder i

gruppearbejde, 894-895
okkult betydning, 894-897
resulterer i yderst kompliceret


mantra, 729 
rigtig, okkult arbejde, 895styre, på den rigtige måde, betyd


ning, 895

virkning af, 882Talismaner, devaer knyttet til, 840Tanke – Tanker – 

begær forvandles til, 831
bygning, 874-876
elementaler og –


ildelementaler, 525-568tankedevaer, 568-868 

energi –
elever trænes i at bruge, 801ledes ind i tjenestearbejde, 884


form – former – 

af en bestemt kvalitet og tone,
menneske opdage hvordan detskal bygge, 875

aktive, vitale og stærke, 818

belives – 
af triadens kraft, 878 
styres og kontrolleres af 3.

øje, 921

under kontemplation, 920beskrivelse, 526-568 
bygges af mentalt stof, og beli


ves, 597

bygning –
egoets, proces, 886-894første udnyttelse af egoisk

energi, 877, 879-881harmonisering med ego, 877-879i 3 verdener, 877-881 
proces, to faktorer, 877-880realisering af et bestemt for


mål, 533-538 
solengels, 925stadier, 729, 888-890 
under kontemplation, 920ved hjælp af devaessenser, 597vitalisering og 
udsendelse,

886-894 

væsener beskæftiget med, 694definition, 533 
delvis – 

opløste, årsag til sygdom, 892ubestemmelige, omgiver planet, 
874 
devaer med i behandling af, togrunde, 655dobbelt, sendes af sted for at

opfylde sin mission, 932dør på mentalplan, årsager, 916finder vej ind i større 
kraft- eller

energistrømme, 919forbindelse med energi, 876-877formål, bestemt, 536 
frembringelse, 740funktion, 526-538fysisk fortætning, 887-888gigantisk –

holdes i live og oplades, 869må nedbrydes og spredes, 869 

 
 
 





nedbrydning, fremmes afHierarkiet, 870-871klar til at modtage astralt hylster,
beskyttelse, 919konkrete, evne til at forme, udvikles 
af ego, 560kvalitet, udvikling, 535liv, 536, 887 
Logos', 544 
menneskelige –
kama-manasiske, 536 
samlet mængde, fremtidigtendens, 873-874 
natur, 72nuværende, i cirkulation, beskrivelse, 
72 
ondskabsfulde eller destruktive, 
virker tilbage på deres skaber,
932-933 
opløses af den tjenende, 875, 876opløsning, 551, 891opnåelse af fast fysisk 
form, 893på mentalplan, 916realisering af et bestemt formål,
533-538 
redskaber for idéer, 530-533respons på vibration, 527-530resultat af to typer 
energi, 877rettet mod skabelse af det gruppen 
ønsker, 874sendes af sted på mission, 875,876, 891, 916-918, 921 
skabes af menneske i 3 verdener, 
818-819, 868-877styres ved hjælp af begær ogkærlighed, 876udstrømningsprocesser, 
forstå,
535 
underlagt karmaloven, 535-536virke på astralplan, 925formulering, 535fødte 
sønner af Brahma, 357, 371,658 
guddommelig, 583, 585, 849klima, omkring udtryk, 738kontrol, 877, 920kraft – 
bruges af ånden til at styre redskaber, 
158 
indvirker på andre, 819 

love, grundlæggende og sekundære,
538-568 
magt, klar opfattelse af, 874manifestation, proces, 874menneskets, virkning på 
andre riger,
819 
proces, egoiske impulser, 877realiseres gennem tale, 897sendt ud på en bestemt 
mission, 874strømme, styring, 874udtryk, aktivt, summen af, 68Tankesind – 
Tankesindet – 
4 stråler, i menneskets udviklingsproces, 
1337 typer, 574abstrakt, funktioner, 388-390, 440441 
aspekt, 266-267, 277betydning, 268det evolutionære, definition, 602 
devaer, 646 
»dræber virkeligheden«, 660gnist –
ild, 72 
indpodning, 566guddommeligt, redskaber for, 646ikke reducere idéer til 
materialistiske 
begreber, 298ild. Se: Solild; Ild, tankesindet. 
intelligent, betydning, 843kosmisk, 70, 144 
menneskeligt, udvikling, 412-457natur, 311-340 
og hjerne, forbindelse udviklesgennem koncentration, 875sønner, psykisk 
syvdeling, 227universelt, 306, 319, 582-583 
Se også: Manas; Sind. 
Telepati –
definition, 204 
mental, bruges af store bygmestre,
786 
Telepatisk samspil mellem aspiranterog disciple, 894Tempel, Salomons –
bygge, virkninger, 867nedbrydning af, 814Teosofisk bevægelse, 563, 707Tetrakter, 
de omvendte, definition, 935 
Tid – Tids – 

 
 
 





bruges, som faktor i evolutionspla


ner, 220
definitioner, 285, 287 
faktor – 


plan udgår fra Logos' tankesind, 
534 

ved reinkarnation, 733-734 
findes ikke ude af manifestation, 88 
grundlag for, 944større perioder, 734vil blive overskredet, 288-289 

Tilbagetrækning –
gennem ikke-binding, 674okkult, 672plan, 149på kosmisk æteriske planer, 690Se 
også: Abstraktion. 

Tilintetgørelse, buddhistisk, definition,

77 
Tilpasningsevne, strålers, 412Tiltrækningskraft, alle undermenneske


lige formers, 849Tjener, menneskehedens, må lære tankebygning, 
874-876Tjeneste –

for – 
Logos, 267menneskeheden, krav, 885-886, 888 

gruppe-, egoets energi bruges be


vidst til, 768ved hjælp af tiltrækningsloven, 897yde, 798-799, 800

Tone – Toner – 
egoisk, reaktion på, 728hoved-, hjerte- og halscenters, 591livets, 283 
menneskes – 

påvirker bygmestres arbejde, 866udsendt på fysisk plan, stiger op

til mentalplan, 914menneskets, 283 
mineralrigets, 474-475planterigets, opdage og anvende,

475-476 
selvets, 281 
Solens, 283stoffets, 474 
synkronisering, 283udsendt af ego, 859-860, 863, 864ånd og stof udsender samme, 
282-283 

åndens, 283 
Se også: Lyd.
Treenighed, logoisk –

2. person, udvikle essens af, 89manifesterer sig gennem 7 andrevæsener, 
594Trekant – Trekanter – 
3– 
og kundalini, 154-157permanente atomer, 719, 720,

721 

af – 
centre, 154-157, 183-184, 191 
ild – 

på mentalplan, kerne i antahkarana, 
663, 665 
reduceres til en enhed, 663664 
Jorden, Mars og Merkur, 193


194, 382 
Merkur, Venus og Jorden, 366Venus, Jorden og Saturn, 194Venus, Jorden og Solen, 
625Venus, Jupiter og Jorden, 365

forbindelser, 1051-1053 
kanaliserede kraftstrøm ind i syste


met og frembragte vibrationer, 655kosmisk, sand betydning, 741-742kosmiske, 
Plejaderne, 625kraft-, elektrisk, tre devaordener,

628-629 
lys-, 746
manasisk – 


halscentret, pinealkirtlen og hypofysen, 
156lys og ild trækkes til center, 665pranisk, 121-122, 123, 127, 128,143, 144, 
154række af, oprindelse i gruppes cen


trale sol, 625 
synteseskabende, monadens, 191systemisk, dannes, 714-715

Triade – 
lavere, 3 legemer med den der oplyser 
udgør mikrokosmisk tetrakt, 914logoisk, manifesterede personer,
spejlbillede, 253permanente atomer, polarisering i,
487 
åndelig – 

 
 
 





aspekt, egoisk stråle afhænger af,

190 
bevidsthed, opnåelse, 487devaer, 612 
forening med lavere selv, 654grundlæggende lov der styrer,

553 
kraft, stimulerer menneskelige

aktiviteter på fysisk plan, 878kærlighed i, buddhisk redskab, 559sammensmeltning 
med, 552, 566udtryk for tiltrækningsloven, 553under monade, 268, 269, 271, 304 

Triangel. Se: Trekanter. 
Trimurti, tredobbelt, nøgle til mysteriet


om, 649 
Tropiske lande, praniske tilstande, 128Træ, deva, 821Trådløs kommunikation – 

hurtig udvikling, årsag, 832opdagelse, pga. responsvibration,
833 
Tuberkulose, elimineres i fremtiden, 
751 
Tænkeevne, udvikling, 156-157Se også: Sind; Tanke; Tankesind.
Tænker – Tænkere – 

3. øje åbnes, 921arvelighed, 493besjæles, på alle planer, 89brug af sanser, 197-
199, 205, 207209, 
213-214 
definition, 350 
en dhyan chohan, manifestation,

108 
fremskredne, arbejde, 156-157guddommelig, definition, 319, 602i kausallegeme, 
386, 480, 493, 741indre, bruger 3. øje, 920kan forme sin egen skæbne, 
560sensitivitet, øget, 834trækker sig tilbage, virkninger, 108


109 
vilje og hensigt, intelligent udtryk,
670 

Tænkning –
eller intelligens, en realitet, 250i gruppebegreber, almindeligt men


neske ude af stand til, 716 
Se også: Tanke. 


Tærskelens vogter –
aktiviteter, resultater, 872-873bygning, 873død, 871, 872 
en umulighed, tilstande, 872fodre, 871mennesker må klart se, 869 
nedbryde, metoder, 873, 951opløsning, fremkalde, 873

Tåge omgiver menneskeheden, virkninger, 
890-891 

U 

Uddannelsessektoren, reformer, 752753 
Udstrømmende kræfter, oprindelse tilalt synligt og objektivt, 845Udstrømning – 
Udstrømninger –
3 (tre), 116-119, 555-556

3. – 
1. stråle, nedstigning til 5. plan,
555-556 
den magnetiske kontrols lov,
arbejde, 553-554menneskeriget blev dannet, 553554, 
566
sammensmeltning af åndeligtriade og lavere firfoldighed,
566 

Udstråling –
5 rigers, 982definition, 970 
menneskets, årsag, 848og cyklisk lov, 985-989planetens, årsag, 848Solens, årsag, 
848virkninger, 78-79åndelig, 797årsag, 972-982Se også: Stråling.

Udvikling –

af – 
latente egenskaber, 753Logos' faste legeme, 597-598

atomets, 41 
bevidst væsens, ved hjælp af deva


substans, studere, 631 
bevidstheds-, i 3 verdener, 598 
centres, 185-186, 214-218 
cyklernes plads i, 304-305 

 
 
 





devaers, fremskyndes, 839himmelsk menneskes, 200kronbladenes, den egoiske 
lotus', 
754-776 
krybdyrenes, 823linje, åndelige mennesker i detteplanetsystem, 661menneskets – 
mål, 41, 241-242, 244, 547 
stråler vedrørende, 427trin, hvor det kan meditere ogkontemplere, 920vital 
faktor, 426 
åndelig, 639monaders, 560-561 
objektiv, 274-275,
periode, for fremskredent menneske, 746solsystemets, dualitet, 246-249subjektiv, 
271-274, 276-277tankesindets, 74 
trin, kundaliniildens devaer, 834 
åndelig, 578åndens, 76, 757 
Se også: Evolution. 
Udviklingsmuligheder, ingen livsenhedgår glip af, 832Udviklingsvejen –
kærlighedsmonader, 558-559lettere adgang til, 439periode, 283ånd trækker sig 
tilbage fra, 283Se også: Evolutionsvejen; Vej.
Udødelighedens hav, 119Udånding –
den store, AUM, 817-818 
impuls, bølger af energi, 819logoisk, 1. plan, lyden A, 849 
under, devaer tiltrækkes og udførerderes bygningsarbejde, 151Undermenneskelige 
riger, 3, mål, 955Underplan –

4. – 
astralplanets, 135, 418betydning, 555buddhisk magnetisk kontrol, 545fysiske, 
359, 419mentalplanets, 134, 135, 140, 419styres af 4. stråle, 5555., på hvert 
plan, betydning, 555påvirkes specielt af stråleherre med 

samme navn eller nummer, 662 
Underrace – 
6., 4. delrace, katastrofe, 450 
ny, kommende, 440-441, 450Undervisning –
af unge, 522-523metoder, grundlæggende ændring,
752-753 
Undfangelse, på fysisk plan, 860Universel bevidsthed, 671Universelt tankesind, 
306, 319, 582583, 
761 
Universet er flydende, 942Uranus – 
natur, 397 
stimulering, 354, 735syntesesystem, 372, 722 

V 

Vand – 
betydning, 918devaer, 838-839energi, udnyttes til gavn for mennesket 
i fremtiden, 836 
feer, 840 
Varme – 
aktiv, 67, 79, 124 
først er der, 315 
indre, frembringe, 78, 79latent, 67, 71, 79, 97, 127natur, 743 
stråler, oplagre og sende videre,
81-82 
virkninger, 78-79Varuna – 
devaherre, 826 
forbindelser, 826 
indkaldt til Hierarkiets rådskammer,
838 
redskab, 620 
status, 598, 602, 635, 826 
udstrømning fra Neptun, 826udvikling, 622Vegetation, ensartet, og frugtbarhed,
128-129 
Vej – Vejen –
5., strålevejen, 1150-1153, 1163befrielsens, 732 
det – 
absolutte sønneskabs, 1154, 1167 

 
 
 





magnetiske arbejdes, 1135, 1138


1143, 1158-1159indvielses-, kosmisk, 713 
jordtjenestens, 1135, 1136-1138,

1155-1157 
kosmisk, for himmelsk menneske

og Logos, 308-309Sollogos', 1153-1154, 1165-1166 
stråle-, 1150-1153, 1163-1164 
til Sirius, 1135, 1147-1150, 1162uddannelse til planetarisk logos,

1135, 1143-1147, 1160-1161 

venstre- og højrehånds-, begyndelsetil, 632 
Se også: Venstrehåndsvejen. 

Se også: Evolutionsvejen; Indvielsesvejen; 
Udviklingsvejen.

Veje –
7, der åbner sig for en mester, 689kosmiske, 7, natur, 1133-1154 

Venstrehåndsvejen, 605, 628Venus – 

2. klode, 476 
5. runde, 304 
aktivitet ved individualisering, 658ansvarlig for tankesindets ankomst
til jordkæden, 345
er Jordens andet jeg, 303
forbindelse med Jorden, ligger


skjult i nummer, 304forvandlingsproces, 394gav impuls som fremkaldte tanke


sindets gnist, 559hellig planet, betydning, 303herre, legemliggør 5. hierarkis 
funk


tion, 658 
indflydelse, 163indvier, den ene, kom fra, 362, 366Jorden og Saturn, trekant, 
194Jupiter og Jorden, esoterisk trekant,

565 

kæde – 
i vores system, 366Planetlogos kom fra, 378-380store væsener fra, grundlagde det

okkulte hierarki, 378logoisk center, reaktion på hjerte


stimulering, 644
menneskehed, 363 
og jordkæden, 363-372 


planetarisk logos, tog indvielse i 5.
kæde, 380planetsystem, grupper af egoer fra,
777 
punkt hvor logoi skiller sig af medfast fysisk legeme, 723smelter sammen med 
Merkur, Ura


nus og Neptun, 397status, 296, 561, 644, 692 
stimulerer manas i jordkæden, 373svarer til hjertecenter, forbindelse

med andre hjerteaspekter, 194 

system –
arbejde, 364, 692herre, forbindelse med himmelsk 

menneske og jordkæde, 363-366i 5. runde, 363 
Jorden og Solen, trekant, Solens

hjerte virker gennem, 625kæde og klode, overensstem


melse, 378 
kærlighedssystem, 563logos i midlertidig krafttrekant,

366 
og kæde, impuls påvirkede, 372polariseret i forhold til jordsy


stemet, 368-370, 372 
slagmark, 385udvikling, 370

Verdens – 
harmoni, ud af nuværende kaos, 

838 
herre. Se: Herre, verdens. 
perioder, 7, udgør 1 runde, 88


Vibration – Vibrationer – 
4, lys, lyd og farve, 330, 332bevidstheds-, 499 
bringes i harmoni med solengels,

872 
bølger i levende substans, 607ensartet, i system, 129faktor, i forbindelse med 
lyd og

farve, 863 
manifestation af 2. aspekt, 499relationer, 330 
systemiske og kosmiske, 3 laveste,

603 
ønsket, nås ved fuldendt syntese, 71Vibrationssfærer, 3, fungerer som enenhed, 
931 

 
 
 





Viden – 
al, vedrører energi og dens brug

eller misbrug, 801eksoterisk og esoterisk, 291-294tilegnelse af, 812Se også: 
Kundskab. 

Videnskab – 
anerkendelse af æterlegemets ek


sistens, 111-112 
arbejde hidtil, 843arbejdshypotese, love for et væsen, 753belivelse af 
permanente atomer, 578eksoterisk, opdagelser og udvikling,

605-613 
erkendelser, 602-603 
kundalini stimulerer forskeres ob


jektive arbejde, 302moderne, opdagelser, 841mål for bestræbelser, 85 
og religion, ønskes forenet, 636-637opdagelser, 948psykologiens, 748-752på vej 
ind på byggende devaers do


mæne, 857 
selvets, 877 
studerende, vil samle opmærksom


heden om æterlegemet, 456Videnskabsmand – Videnskabsmænd – 
astronomer, opnår fuld erkendelse,
1042 
fremtidige arbejde, 427, 440, 605,842-844 
moderne, situation nu og i fremtiden, 
940opdager atomets natur, betydning,
845 
tilnærmelse til virkeligheden, 970Vilje –
aktivitet, selvbevidst væsens samlede, 
350-351 
aspekt –
af tankeform som skal bygges,

930 
avatarers, betydning, 708danner juvel i lotus, indre elek


trisk energicenter, 929energier, skjulte, åbne for, 804frembringer årsag, 739-
740i 3 verdener, 936-937 
og skabelse, 882-897 

bevidsthed, Sollogos', 147 
central, vibration, når frem til ato


mar trekant, 720 
definition, 334 
dynamisk –

egos, underkaste sig, 876ild, omdannes, 314 
egoets, formidles til fysisk hjerne,
882 

egoisk –
anvendelse, 916 
overføres til fysisk hjerne, 877

elektrisk ild, 334 
energi, former central kerne, 931forbindelse med manas, 350-351 
forskellig fra begær, 319gruppe-, erstatter begærimpuls, 716guddommelig, i 
menneske, 882Guds, formidlere, ophavsmænd til

devasubstansens aktivitet, 819 
handling, bevidst, Logos', 780 
intelligent –

eller ordnet hensigt, et væsens,
337-340 
forbinder monade med personlighed, 
72udgår fra kosmisk mentalplan,

571 
kosmisk, udvikling, 309kronblade aktiveres, 765livs-, 163 
logoisk, omdannes, 649offer-, 760 
og –

begær –
iboende væsens, udførelse, 
316 
kraftudstrålinger, 929

ordnet hensigt, 350-352ren, 250 
Sollogos', 743 
styrke, misbrug, 145-146større bygmestres, 780til at handle, 713 
typer, 685udtrykkes gennem deva- og menne


skeevolution, 627 
visdom og aktivitet, en sollogos', 316 
åndelig, anvendelse, 192Se også: Hensigt. 

 
 
 





Vilje-begær, årsag til inkarnation, 740Vilje-til-at-være –
det universelle tankesinds, 319 
elektricitet viser sig som, 314i fast fysisk inkarnation, legemliggørelse, 
654-655impuls, 649Logos', 655 
påvirkning af stof, resultat, 740Viljen-til-at-leve, 108, 163, 226Violet – 
buddhisk plan, 329, 351forvandling, til blå, 151vibration, 837Visdom – 
buddhi, 334 
drage, manifestation, 189gennem fortolkning, 110-111grundbegreber, 
offentliggørelse,
462-464 
grundlag for, 843guddommelig, stråle, 161kvaliteter, 7, frembringes af kumaraer, 
227 
manifesteres objektivt, 189religion, udbrede kendskab til, anbefales, 
613 
Visdom-kærlighed, 7 typer, 227Vishnu – 

2. logos, 161-163aktivitet i dette 2. solsystem, 945aspekt, 188-189, 681-682, 
818, 848,930, 940 
aspekt, tone, 7 bogstaver, 228-229 
centre – 
energiformidling, 846formidlere udgør, 846cykler, 573den store sanger som skaber 
medsin sang, 896fysisk udtryk, 104-105guddommelig inkarnation, 189halscenter, 
hjertecenter og hovedcenter, 
846 
kraft, 944, 959 
Vishnu-suryaaspekt, 616Visualisering –
af tankeform der formodes at legemliggøre 
egoisk hensigt, 915evne, opøves, resultat, 924-925 

Vitalitet – 
beliver alle begærelementaler, 620legeme, brændpunkt i hver organiseret 
form, 842 
sammenhængende, i menneskelegeme, 
315-316Vogter, Den tavse –
hensigter og planer, 813-814i kosmos, hemmelighed om, afsløres, 
804vagt, mysterium, oprindelse, 406Vogtere, indvielsesritualernes, 607Vulcan – 
arbejde på, 672forvandling, 394og Neptun, i opposition, 564system, 692udvikling 
af manas, 394Vulkan – Vulkaner – 
ildvæsener, 92 
lyd og farve, 474udbrud, 834Vækst, vital, kilde til, 317 
Væsen – Væsener – 
7 planet-, 86cellers besjælende liv, 300holder gruppen sammen i en syntese, 
298 
højtudviklede, tilsynekomst, metoder, 
698iboende – 
erkendelse, gradvis voksende,
300 
mærker tiltrækning fra sit egetselv, 162 
vilje og begær, udførelse, 316jord-, syntese på fysisk plan, 316317 
planet-, involutionær skabning, 414sammenfatter grupper, vedrørendeåndsaspektet, 
300Væv – 
adskillende – 
renses med ild, 158 
trænge igennem, 123æterisk – 
barriere, 106 
beskrivelse, 865 
bestanddele, 121 
definition, 865 

 
 
 





eksistens ophører, 110forbrænding, 130funktion, 126 
gennembrændes, 487, 622logoisk, trænge igennem, 106nedbrydning, 145, 552passeres 
af planetariske logoi,
134 
planetens –
beskytter, 856bortbrændes gradvis af kundalini, 
220 
bygmestre, 855-856finhed, 886forstyrrelser giver problemer,
126 
fortykkelse, 129-130fortæres af ild, 487her findes alt hvad der sker påJorden, 
934 
materialisering, opretholdelseog nedbrydning, 855-856revet i stykker, 613, 
797trænge igennem, 123, 125udgør ikke længere en barriere, 732 

W 

Wesakfest, 703-704 

Y 

Yajamana, definition, 667 

Z 

Zodiak – 
konstellationer og stjerner, virkningpå vores solsystem, 737tegn, karma omfatter 
monader, 963Zodiakalsk stimulering af devasubstans, 
637 

Æ 

Ægteskab – Ægteskaber –
forbindelse, omgåelse, årsager,
834-835 
fysisk, reaktion mod, ild ansvarligfor, 834kosmisk – 
fremkaldes, 491 
mellem Helligånden og jomfrumoderen, 
841-842 

love, vil blive ændret, 835 
mislykkede, vil gradvis dø ud somfølge af ny viden, 739Ægteskabelige problemer, 
elimination,
751-752 
Ærkeengle, 7 (syv), 242Æter – Ætere – 
4– 
fysiske, i solsystemet, 326-327mennesket opnår bevidsthedskontinuitet 
når det behersker, 140 
4., 135, 322, 327-328, 359, 418419, 
475, 477 

4. – 
brug, 466forbundet med farve, 322 
forstå, værdifuldt, 475 
fysisk – fysiske –
astrallegemet koordineres, 140kendetegn, 327-328overensstemmelse med 4. kosmiske 
æter, 323herredømme, 475 
kendetegn, 327-328kosmisk – kosmiske – 
buddhisk plan, 329, 1004manasaputraer på, 648og 4. fysiske, 322-323vibration, 
middel til overføring, 
resultater, 644-645Se også: Buddhisk plan.
studere, 123, 135 
atmisk plan, 592elementaler, 836-858studere, 327-329 
typer, 103, 132-151, 327Æterisk – Æteriske – 
center – centre – 
5, virkning på legemets form,
733 
alle menneskers, bygmestreudgør, 844beskrivelse, 122 
brændpunkter for aktiv kraft, 513definition og funktion, 792firdimensional 
tilstand, forudsætninger, 
796-801gruppe menneskers, udgør kraft-
centre i gruppecenters størrekronblade, 795 

 
 
 





kronblade, 609, 792-817 

menneskets – 
belives, 599 
plan, 583


redskaber til optagelse af prani


ske væsker, 127rod-, kundaliniild i, 610 
stimulere til egoisk kontakt, 800

deva. Se: Deva, æterisk. 
dublet – 
af alt hvad der er manifesteret, 
735 
devaer, 849-858 

hylster –
formål, 731 
funktioner, 123 

kanal, 154 
legeme – legemer –
adskiller de forskellige formerfor ild, 145 

alle synlige og håndgribeligeformers, oplades og bygges afdevaer, 848-849 

atomer spredes og vender tilbage

til oprindelig tilstand, 150bedre egnet i fremtiden, 446belives, vigtigt øjeblik 
i reinkar


nerende egos arbejde, 731beskrivelse, 103 
beskyttende funktion, 142-147betydning, 843bygmestre, 606devaer udgør alle 
manifesterede

formers, 840-841forstyrrelser, 125-131funktion, 114, 120-131, 729 
menneskets, konstruktion, 865 
natur, 102-110 
og –

død, 108-109, 121, 147-152, 
417, 865 

prana, 101-151planetarisk, forstyrrelser, 126planeter, studere, 735-736renset og 
forædlet, 144studere, i fremtiden, 456trækkes tilbage gennem hoved


center ved død, 151, 865 
udsagn, 105-106vitalitet, 612-613 

overfyldning, virkninger, 129-130plan – planer –
4., rummer nøgle til beherskelse

af stoffet, 140 
definition og synonymer, 836kosmiske, betydning, 136sygdomme, 126, 129-
130tilsynekomst af 7 centre, 493

redskab – redskaber – 
rasende ild, 848sygdomme, mikrokosmos og

makrokosmos, 126 
sønderrives og ødelægges, 146tilbagetrækning af liv fra, 147


151 
undslippe fra, 135stadium under formbygning, betydning, 
728-729

stof – 
brændende, akasha, 314 
ødelæggelse i mennesket, resul


tater, 129 
syn –
anerkendes af videnskaben, 735736 
kosmisk, Sollogos har udviklet,
779-780 
udvikling, 438, 456, 837-838, 844trekant, af centre, 121-122, 123, 

128, 143, 144udstråling, 79underplan, 4., betydning, 123, 417


418 
vitalitet, 642 
væv – 


planetens, ødelæggelse, 130solsystemets, 121Se også: Væv. 

Ø 

Øje – Øjne –

3. – 
belivelse, 823 
beskaffenhed, 922 
bruges under kontemplation, 920dannelse, 922-925evner, 923 
forbinder, 1030-1031 
funktioner, 883-885, 891-892, 
920, 921 

 
 
 





genopdagelse, kommende, 921hvid magikers tegn, 923sender tankeform af sted, 921 
studere, 823 
synonymer, 921udvikling, 924-925åbning af, 823, 834, 921, 922

altseende, Guds, 823 
funktioner, 876 
fysisk – fysiske –


bruges til at stimulere tankeformer, 
892 
udvikling, 612menneskets – 
evne til at styre kraft, fremtidigopdagelse, 921instrument for 
igangsættendeenergi, 876modtager impulser, 823Shivas, 822-823, 921-922 
Øre, indre åndelige, brug, 474 

Å 

Ånd – Ånder – 
7, foran tronen, 242, 594, 595 
adskillelse fra form, 229aspekt, idé i forbindelse med, 300befrielse, 124, 145, 
155, 307, 834 
bestræbelser, 162 
brug af sjæl eller ego, 757definition, 607, 808 
elektrisk ild, 1121-1168 
fødested og befrielse, 124indre, åbenbares, 577-578liv, vurdere, 76 
nedstrømning, 144, 145, 155 
og –

form, 287

stof – 
blandes, 241 
blev bragt sammen i makro


kosmos, resultater, 192forening på mentalplan, resul


tat, 657 
okkult ægteskab, 632slagmark for, 251syntese, kræfter der står for,

566 
tiltrækning, 283
planet-– 


definition, 127 
på evolutionsbue, kan frit passereafgrænsning, 126

Se også: Logos, planetarisk.
styrer stofredskaber, 158
tilpasning af stof til, 73
tone, 283 
trækker sig tilbage til kosmisk


center, 77 
udstråler lys og varme, 240-241udvikling, 76, 757virkning på ånd, 283, 287

Ånd-stof, manifestationens grundlæggende 
substans, 611

Åndelig – Åndeligt –
center i hjerte, opmærksom på, 797indsigt, periode, 577kraft, formidles fra 
buddhisk plan, 455liv, virkning på centre, 924rige, overførsel til, resultat, 
502

År 1966, og resten af århundredet,
periode, forudsigelse, 702-707Årsag, relation til dualitet, 739-740 

 
 
 





[side 1273] 


Arkanskolen giver interesserede mulighed for at uddanne sigtil disciple, som 
opfylder den nye tids krav.

Den tidløse visdoms principper tilegnes gennem esoteriskmeditation, studium og 
tjeneste som livsform.

Arkanskolens studiemateriale foreligger ikke på dansk,
men forefindes på hovedsprogene.

Skriv til en af nedenstående adresser efter nærmere oplysning. 


Arcane School 
Suite 54 
3 Whitehall Court 
London SW1A 2EF 
England 

Ecole Arcane 
1 Rue de Varembé (3e)
Case Postale 31 
1211 Genève 20 
Schweiz 

 
 
 





[side 1274] 

Alice A. Bailey bøger på engelsk 

The Consciousness of the Atom 
The Destiny of the NationsDiscipleship in the New Age, Vol. IDiscipleship in the 
New Age, Vol. IIEducation in the New AgeThe Externalisation of the HierarchyFrom 
Bethlehem to CalvaryFrom Intellect to Intuition 
Glamour: A World Problem 
Initiation, Human and Solar 
Letters on Occult Meditation 
The Light of the SoulProblems of HumanityThe Reappearance of the ChristThe Soul 
and Its Mechanism 
Telepathy and the Etheric VehicleA Treatise on Cosmic Fire 
A Treatise on the Seven Rays:

Vol. I Esoteric Psychology
Vol. II Esoteric Psychology
Vol. III Esoteric Astrology
Vol. IV Esoteric Healing
Vol. V The Rays and the Initiations


A Treatise on White Magic
The Unfinished Autobiography
The Labours of Hercules 
A Compilation on Sex
The Animal Kingdom (A compilation)
Death: The Great Adventure (A compilation)
Ponder on This (A compilation)
The Seven Rays of Life (A compilation)
The Seventh Ray – Revealer of the New Age (A compilation)
Serving Humanity (A compilation)
The Soul, The Quality of Life (A compilation)
Master Index of the Books of Alice A. Bailey