ny bok av Ole Therkelsen:

link til omtale av Ole's foredragsCD under

Borgen 2007

Udkommer 3. maj 2007, www.borgen.dk

320 sider

© Ole Therkelsen 2007

Illustrationer © Martinus Institut

Udgivet af Borgens Forlag, Valbygårdsvej 33

DK-2500 Valby

Bogen er sat med palatino

ISBN 978-87-21-030056

1. udgave, 1. oplag 2007

Alle rettigheder forbeholdes

www.borgen.dk

www.martinus.dk

www.oletherkelsen.dk

Indhold

1. del – Verdensaltet og verdensbilledet

1. kapitel Martinus og verdensbilledet

2. kapitel Videnskab og åndsvidenskab

3. kapitel Verdensaltets treenige struktur

4. kapitel Verdensaltet og de levende væsener

5. kapitel De kosmiske skabeprincipper

2. del – Evolution og bevidst skabelse

6. kapitel Darwinisme og intelligent design

7. kapitel Den fysiske verden – kundskabens træ

8. kapitel Information – kaos eller kosmos

9. kapitel Evolution som udtryk for tanke og bevidsthed

10. kapitel Bevidsthed som et produkt af tilfældigheder

11. kapitel Entropi og akkumulation af information

12. kapitel Hukommelsen og livskartoteket

13. kapitel Livets evige indsamling af information

14. kapitel Liv inden i liv inden i liv inden i …

15. kapitel Organerne der begyndte som maskiner

16. kapitel Øjet – et organisk kamera

17. kapitel Udskiftning af organisme

18. kapitel Arv og miljø. Talentkerner og repetition

19. kapitel Design i evolutionen

20. kapitel Livsbegær og længsel i evolutionen

21. kapitel Indre og ydre faktorer i evolutionen

3. del – Defekte gener, sygdom og sundhed

22. kapitel Genetisk betingede sygdomme

23. kapitel Vegetarisme, sundhed og skæbne

24. kapitel Tanker, sundhed og sygdom

25. kapitel Udviklingens mål

 

Litteraturfortegnelse

Generelle oplysninger

---

Forord

Bogen handler hovedsageligt om Martinus (1890-1981) og hans udviklingslære, der udgør en tredje forklaring i forhold til darwinismen og intelligent design. I de sidste 150 år har der stået en strid mellem darwinister og teologer om årsagen til dannelsen af de komplekse organismer i naturen. Striden er igen blusset op, fordi Bibelens kreationistiske skabelsespostulat i form af intelligent design nu er blevet fremsat som en videnskabelig teori med henblik på at blive accepteret i forskningen og i skolernes biologiundervisning på lige fod med darwinismen.

Den darwinistiske teori forklarer udviklingen ved især to faktorer, tilfældig variation og naturlig udvælgelse. Blandt de tilfældigt opståede variationer vil de bedst egnede overleve i kampen for tilværelsen (survival of the fittest), hvorefter de gode egenskaber vil blive akkumuleret ved formeringen. Darwin tilskrev udryddelsesprocesserne i naturen en skabende rolle, fordi der gradvist vil ske en forøgelse af det veltilpassede på bekostning af det utilpassede. Darwin sagde, at hvis det kunne bevises, at der har eksisteret en kompleks organisme, der ikke er blevet formet ved successive små modifikationer, ville hans teori absolut bryde sammen.

Intelligent design, der officielt fremstilles som en videnskabelig teori uafhængig af Bibelen og religion, har til formål at bevise, at darwinismen er forkert! – Tilhængere af intelligent design mener, at det videnskabeligt er bevist, at der i cellerne findes så komplekse strukturer (irreducibel kompleksitet og specificeret kompleksitet), at de ikke kan være opstået ved successive mutationer, alle med overlevelsesfordel, som darwinismen postulerer. Konklusionen bliver derfor, at der må være en anden årsag. Der må være en intelligent årsag! – Der må være et design i naturen! – Men her stopper argumentationen. I modsætning til Martinus giver intelligent design-teorien sig nemlig ikke af med at forklare motiverne og mekanismerne bag dannelsen af de komplekse organismer i naturen.

Bogens fem første kapitler i 1. del, Verdensaltet og verdensbilledet, er en indledning til fremme for forståelsen af Martinus' udviklingslære. Bogens 2. del, der udgør halvdelen af bogen, præsenterer hovedtemaet, Evolution og bevidst skabelse, fordelt på seksten kapitler. I de fire sidste kapitler i bogens 3. del, Defekte gener, sygdom og sundhed, behandles Martinus' analyser af årsagerne til fremkomsten af sygdomsgener og erfaringernes betydning for de fremtidige udviklingstrin, der ligger over menneskets nuværende trin. Ifølge Martinus er evolutionen målrettet. Den er som en ensrettet gade, der går mod fuldkommenhed! –

Martinus to hovedværker er Livets Bog (LB1-7) og Det Evige Verdensbillede (DEV1-4), hvor han bl.a. forklarer, at naturvidenskaben er baseret på intelligens og forskning fra neden, mens åndsvidenskaben er baseret på intuition og forskning fra oven, og at de to videnskaber i fremtiden vil smelte sammen til én helhedsvidenskab.

Martinus har ikke været inddraget i de sidste seks års offentlige debat i Danmark om Darwin og Gud, om udviklingslæren og intelligent design. Hovedvægten i bogen er derfor lagt på Martinus Åndsvidenskab, fordi den trods sit store omfang og sine store perspektiver stort set er ukendt af offentligheden.

Ole Therkelsen, København 2007

---

 

Forklaring til omslagets forside

I forbindelse med sit evige verdensbillede har Martinus (1890-1981) lavet en række symboler, hvor han bruger spektrets syv farver, som symbol på universets forskellige energiformer. Den religiøse tro er hovedsageligt baseret på følelse, symboliseret ved gul farve. Naturvidenskaben er baseret på intelligensenergien, symboliseret ved grøn farve, og Martinus Åndsvidenskab er baseret på intuition, symboliseret ved den blå farve.

Menneskeheden, der i århundreder har befundet sig i overtro og i troens epoke, er takket være intelligensens klare lys kommet ind i videnskabens eller intelligensens epoke. Men nu står menneskeheden på tærskelen til en ny intuitionens epoke, der vil blive baseret på åndsvidenskab. Bogens tre temaer symboliseres ved de tre farver, gul, grøn og blå.

Naturvidenskaben er baseret på intelligens eller tankeprocessen fra neden, mens åndsvidenskaben er baseret på intuition eller tankeprocessen fra oven, som Martinus udtrykker det.

Det humane menneske med balance mellem en udviklet følelse (gul) og en udviklet intelligens (grøn) begynder at få adgang til intuitionen (blå).

Trekanten i Martinus symbolsprog er et kendetegn for det evigt levende væsen.

---

 

Tekst til omslagets bagside

Martinus kosmologi er evig aktuel og går her i dialog med darwins evolutionsteori og intelligent design.

Darwin tager udgangspunkt i en gradvis udvikling i kraft af naturlig selektion; intelligent design forsøger rent videnskabeligt at påvise, at der ligger en større intelligens bag al skabelse. Over for disse to teorier giver foredragsholder og lektor i kemi og biologi Ole Therkelsen en tredje forklaringsmodel på de komplekse organismer i naturen, livets oprindelse og beskaffenhed, nemlig Martinus Kosmologi.

Den danske åndsforsker Martinus ser verdensaltet som et altomfattende levende væsen, som vi alle lever i, i en evig fortsættende tilværelse, hvor livsoplevelsen finder sted gennem en uendelig udvikling. Her er kontraster som lys og mørke, behag og ubehag, godt og ondt absolut nødvendige for en stadig bevidsthedsfornyelse.

Martinus’ lære har stort set været overset i de sidste års skabelsesdebat. Den byder på en interessant og perspektivrig indfaldsvinkel og begrunder både darwinismens og intelligent design-teoriens position og berettigelse. Martinus argumenterer for en evolution, der er baseret på de levende væseners egen bevidsthed og erfaringsdannelse, og han giver et indblik i menneskets fremtidige udvikling mod fuldkommenhed.

Bogen belyser en lang række spørgsmål om Martinus, Darwin og intelligent design og henvender sig til alle, der interesserer sig for udvikling, hvad enten det er ud fra en naturvidenskabelig, åndelig eller religiøs synsvinkel.

Bogen kan også læses som en introduktion til Martinus Kosmologi.

Ole Therkelsen f. 1948

Cand. polyt. et scient. Ole Therkelsen skriver dels på baggrund af sin uddannelse som kemiker (DTU) og biolog (KU), dels ud fra sit livslange engagement i Martinus Kosmologi. Siden 1980 har han holdt over 1200 foredrag om kosmologien i femten lande på seks forskellige sprog, hvoraf flere kan høres på www.oletherkelsen.dk

---

1. del. Verdensaltet og verdensbilledet

 

1. kapitel. Martinus og verdensbilledet

1.1  Hvem er Martinus?

1.2  Hvad var baggrunden for Martinus' forfatterskab?

1.3  Hvordan ser livet ud i evighedsperspektiv?

1.4  Var der nogen grænse for Martinus' viden?

1.5  Martinus angiver, at hans analyser er udtryk for visdom. Men hvad er visdom?

1.6  Refererer Martinus til andre forfattere?

1.7  Er det nødvendigt at forklare Martinus akademisk?

1.8  Hvordan er den almene holdning til åndsvidenskab?

1.9  Hvad er Martinus Kosmologi i en nøddeskal?

2. kapitel. Videnskab og åndsvidenskab

2.1  Hvordan stiller intelligent design og Martinus sig til videnskaben?

2.2  Er det uvidenskabeligt at antage, at der er en fornuft i naturen?

2.3  Hvad er videnskab?

2.4  Er Martinus Åndsvidenskab en rigtig videnskab?

2.5  Hvad er videnskabens udgangspunkt?

2.6  Hvad er forskellen på videnskab og åndsvidenskab?

2.7  Hvordan stiller videnskaben sig til evige foreteelser?

2.8  Kan et evigt liv have en begyndelse?

2.9  Hvem har et forklaringsproblem – naturvidenskaben eller åndsvidenskaben?

2.10  Religiøsitet er baseret på tro, men kan der ikke også være tale om tro i materialismen?

2.11  Er materialismen og videnskaben objektiv?

2.12  Er teori udtryk for tro eller videnskab? – Hvad er naiv realisme og abstrakt realisme?

2.13  Kan man løse livets gåde med mål- og vægtfacitter?

2.14  Videnskaben spørger: Hvad er liv? – Martinus spørger: Hvem er livet?

2.15  Hvad er karakteristisk for et evigt verdensbillede?

2.16  Hvordan går det, når de to videnskaber ikke har samme udgangspunkt?

2.17  Hvordan forklarer Martinus "Korsets tegn"?

2.18  Hvad er forskellen på forskning fra neden og forskning fra oven?

2.19  Hvad er forskellen på forskning i livsytringer og forskning i mål- og vægtfacitter?

2.20  Hvordan kan man kontrollere rigtigheden af de kosmiske analyser?

2.21  Hvordan er åndsforskerens metode?

2.22  Hvordan var Martinus' metode?

3. kapitel. Verdensaltets treenige struktur

3.1  Hvad er formålet med Martinus Verdensbillede?

3.2  Hvor omfattende er Martinus Verdensbillede?

3.3  Hvilke riger er fysiske og hvilke er åndelige?

3.4  Hvad er emnet for Martinus Kosmologi? – Hvad er teorien om alting?

3.5  Hvad er signalementet af alt, som eksisterer?

3.6  Hvad er resultatet af altets opspaltning i de enkelte kontraster?

3.7  Hvad oplever man, når man ikke kan opleve alting på én gang?

3.8  Hvad er en frembragt og en absolut virkelighed?

3.9  Hvad er signalementet af jeget eller X1?

3.10  Hvordan er relationen mellem universets jeg og den enkeltes jeg?

3.11  Hvad menes med, at jeget er den årsagsløse årsag?

3.12  Hvordan ser Martinus på livets struktur?

3.13  Hvordan kan en energi være umanifesteret?

3.14  Hvad er det nærmeste, man sansemæssigt kan komme det umanifesterede, stilheden eller X1?

4. kapitel. Verdensaltet og de levende væsener

4.1  Hvorfor eksisterer der liv i universet?

4.2  Er big bang begyndelsen til verdensaltets eksistens?

4.3  Hvornår blev universet eller guddommen levende?

4.4  Hvordan beskriver Martinus et levende verdensalt?

4.5  Forklaring til "Det levende væsens sanseevne"

4.6  Er Martinus Verdensbillede holistisk?

4.7  Er livsenhedsprincippet ikke blot en fantasi?

4.8  Kan man lave en matematisk model for guddommens struktur?

5. kapitel. De kosmiske skabeprincipper

5.1  Hvad er et kosmisk princip?

5.2  Hvorfor er alt baseret på kredsløbsprincippet?

5.3  Er sansning mulig uden kontrastprincippet?

5.4  Hvad er basis for sult- og mættelsesprincippet?

5.5  Hvordan kan man se de første konturer til et evigt verdensbillede?

5.6  Hvilket princip regulerer al udvikling?

5.7  Hvad er betingelsen for en evig livsoplevelse?

5.8  Hvor mange spiralkredsløb har Martinus beskrevet?

5.9  Hvordan kan talsystemet symbolisere spiralkredsløbet?

5.10   Rummer Martinus Kosmologi en fællesnævner for biologiens og teologiens forskellige

 

2. del. Evolution og bevidst skabelse

6. kapitel. Darwinisme og intelligent design

6.1  Hvordan begyndte det hele?

6.2  Hvordan kom evolutionen ind i billedet?

6.3  Hvordan kom ideen til selektionsteorien?

6.4  Hvad er neodarwinisme?

6.5  Hvordan stillede Darwin sig til teodicé-problemet?

6.6  Hvornår opstod ideen om en designet natur?

6.7  Hvordan opstod intelligent design-teorien i USA?

6.8  Hvordan fremføres intelligent design officielt?

6.9  Er intelligent design en videnskabelig teori?

6.10  Findes der bøger på dansk om intelligent design?

6.11  Hvordan kan man bevise intelligent design?

6.12  Kan manglen på fossiler af overgangsstadier mellem arterne modbevise darwinismen?

6.13  Hvordan virker det intelligente design i praksis?

6.14  Intelligent design-teorien og darwinismen ligger fjernt fra hinanden, men er der ingen ligheder?

6.15  Hvad er kosmologisk bevisføring?

7. kapitel. Den fysiske verden – kundskabens træ

7.1  Hvordan kan Bibelens skabelsesberetning forstås symbolsk?

7.2  Hvad er formålet med den fysiske verden?

7.3  Hvordan kan den fysiske verden være en kosmisk livmoder?

7.4  Alt bevæger sig både i mikrokosmos, i mellemkosmos og i makrokosmos. Men hvad er det, vi er vidne til, når vi ser dette store bevægelsesocean?

7.5  Kan evolutionen have et bestemt formål?

7.6  Darwinisme eller intelligent design?

8. kapitel. Information – kaos eller kosmos

8.1  Kaos eller kosmos?

8.2  Hvad er grundlaget for den kosmiske kemi?

8.3  Findes der et absolut kaos i naturen?

8.4  Hvordan kan kaos og kosmos eksistere side om side?

8.5  Når ting i nærzonen ikke kan skabe sig selv, hvordan kan de så gøre det i fjernzonen?

8.6  Hvordan kan tilfældigheder og lovmæssigheder trives side om side i den materialistiske udviklingsteori?

8.7  Kan naturens logiske skabelser planlægges og dirigeres af tilfældigheder?

9. kapitel. Evolution som udtryk for tanke og bevidsthed

9.1  Kan evolutionen være et produkt af bevidsthed?

9.2  Hvad er kærligt design?

9.3  Hvordan kan man se om en skabelse er færdig?

9.4  Hvordan stiller videnskaben sig til evige fænomener?

9.5  Hvordan er relationen mellem tanke og materie?

9.6  Er organismerne i naturen et produkt af tænkning?

9.7  Kan livet være opstået ved en tilfældighed?

9.8  Kan videnskaben skabe liv på materiel basis?

9.9  Hvad er den store forskel på Martinus' udviklingslære og darwinismen?

9.10  Er den fysiske materie det primære i livet?

9.11  Der står en bevidsthed bag brugen af et redskab. Men er der også en bruger bag bevidstheden?

10. kapitel. Bevidsthed som et produkt af tilfældigheder

10.1  Hvordan er bevidsthed opstået?

10.2  Hvordan er bevidstheden opstået ifølge biologien?

10.3  Hvorfra stammer dna-molekylets store information?

10.4  Kan ophobning af information være et resultat af tilfældigheder?

10.5  Hvad er det normale udgangspunkt for at opstille en hypotese?

10.6  Hvorfor kan videnskaben ikke anerkende en bevidsthed bag naturens skabelser?

11. kapitel. Entropi og akkumulation af information

11.1  Hvordan er naturens komplekse struktur opstået?

11.2  Hvordan kan informationen til kroppens skabelse rummes i dna-molekyler på få tusindedele millimeter?

11.3  Kan der være en anden forklaring på ophobning af information end tilfældigheder?

11.4  Er der en relation mellem entropi og information?

11.5  Er der i den fysiske kemi støtte for teorien om spontan skabelse?

11.6  Kan tillærte egenskaber akkumuleres eller nedarves?

11.7  Er jorden et levende væsen set ud fra entropiloven?

12. kapitel. Hukommelsen og livskartoteket

12.1  Hvordan opstod evnen til lagring af information?

12.2  Hvilken energiform står bag evnen til at akkumulere information?

12.3  Eksisterer der en åndelig verden?

12.4  Hvorfor spiller hukommelsen ingen rolle i darwinismen?

12.5  Vil oplevelse ikke altid være baseret på sammenligning med tidligere oplevelser?

12.6  Hvornår blev væsenets livskartotek dannet?

12.7  Mange lever efter devisen, vi lever kun én gang. Er det kosmisk set også rigtigt, at vi kun lever én gang?

12.8  På hvilket udviklingstrin kom hukommelse ind i billedet?

12.9  Hvordan begynder følelsesudviklingen i planteriget og dyreriget?

12.10  Hvilken energiform ligger til grund for sansningen?

12.11  Oplever og tænker vi med den fysiske hjerne?

 

13. kapitel. Livets evige indsamling af information

13.1  Hvad er grundlaget for skabelsen af kroppen?

13.2  Kan information kun lagres med hukommelse?

13.3  Hvordan skabes en talentkerne ifølge Martinus?

13.4  Hvordan er talentkerneprincippet blevet til?

13.5  Hvor forefindes individets talentkerner?

13.6  Hvis talentkerner er resultatet af erfaringer, hvordan kan de så være en del af den evige struktur?

13.7  Hvordan rummes en stadig ophobning af talenter?

13.8  Hvad er timelige og evige talentkerner?

13.9  Hvorfra stammer automatfunktionerne i naturen?

13.10  Hvad ligger bag naturens selvorganisering?

13.11  Hvordan mon et medfødt instinkt er opstået? – A. Er årsagen tilfældige molekylbevægelser? – B. Er årsagen en tidligere opelsket vanebevidsthed?

13.12  Når det eneste gener kan, er at lave proteiner, hvor har dyret så sine medfødte instinkter fra?

13.13  Hvor gamle er vore talentkerner?

13.14  Nogle skriver en selvbiografi, men har vi i grunden ikke alle skrevet vor biografi i dna-molekylet?

13.15  Er der oplevelser, der er spildte i forhold til evolutionen?

13.16  Er naturlig selektion drivkraften i evolutionen?

13.17  Kan der også findes en åndelig selektion?

13.18  Findes der eksempler på åndelig selektion?

13.19  Kan kaos producere intelligens?

13.20  Kan genialitet opstå ved tilfældigheder?

13.21  Hvordan fik giraffen sin lange hals? – Hvordan fik fisken ben at gå på?

13.22  Hvad er lamarckisme og neolamarckisme?

13.23  Findes der en lov for bevarelse af information?

13.24  Hvad forstås ved anti-entropi eller negentropi?

 

14. kapitel. Liv inden i liv inden i liv inden i …

14.1  Hvordan er livet i verdensaltet struktureret?

14.2  Hvad er relationen mellem mikro- og makrovæsen?

14.3  Er en talentkerne et levende væsen eller blot en struktur i skabeevnen?

14.4  Kan man sammenligne menneskets opbygning med naturens opbygning?

14.5  Hvad mon hele verden er for noget?

15. kapitel. Organerne der begyndte som maskiner

15.1  Kan organer være skabt ligesom maskiner?

15.2  Er kroppens undergang et bevis på livets ophør?

15.3  Hvorfor synes mineralmaterien at være livløs?

15.4  Hvordan opstår levende materie ifølge Martinus?

15.5  Hvilke ligheder er der mellem menneskets organer og maskiner?

15.6  Hvad er den principielle forskel på menneskets og naturens skabelser?

15.7  Hvor findes intelligensen bag naturens logiske opbygning?

16. kapitel. Øjet – et organisk kamera

16.1  Er øjet et produkt af tilfældigheder?

16.2  Hvordan begynder skabelsen af øjet?

16.3  Er øjet blevet udviklet flere gange i evolutionen?

16.4  Kan naturen lave opfindelser ved at prøve sig frem?

16.5  Er der tid nok til at afprøve alle dna-molekylets kombinationsmuligheder?

16.6  Hvad er baggrunden for øjets og synets skabelse?

16.7  Hvilke faktorer spiller ind ved øjets skabelse?

17. kapitel. Udskiftning af organisme

17.1  Kan den fysiske organisme udskiftes?

17.2  Er det ikke et større mirakel, at man kan blive født første gang end anden gang?

17.3  Er der en sammenhæng mellem befrugtning og død?

17.4  Hvorfor er døden en nødvendighed i evolutionen?

17.5  Hvad var der før organismens skabelse?

17.6  Vælger man sine egne forældre?

17.7  Hvordan bliver barnet udvalgt ved undfangelsen?

18. kapitel. Arv og miljø. Talentkerner og repetition

18.1  Er mennesket et produkt af arv eller miljø?

18.2  Hvordan skulle man kunne udnytte erfaringer fra tidligere liv, når man ikke kan huske dem?

18.3  Er der i biologien noget, der tyder på en repetition af tidligere udviklingsstadier?

18.4  Hvad forstås ved kosmisk ontogenese?

18.5  Er evolutionen determineret af kulturelle faktorer?

18.6  Hvordan ser Martinus på begreberne arv og miljø?

18.7  Hvordan kan en åndelig udvikling slå igennem på genetisk niveau?

18.8  Hvordan kan erfaringer til fordel for overlevelse overføres til generne?

18.9  Går der noget til spilde, når en art uddør?

19. kapitel. Design i evolutionen

19.1  Findes der overgangsstadier mellem alle arter?

19.2  Er der et missing link mellem abe og menneske?

19.3  Hvorfor findes der kun få fossiler af overgangsstadierne?

19.4  Findes der er et missing link mellem fisk og krybdyr?

19.5  Kan en gradvis evolution ikke være en virkning af bevidsthed og planlægning?

19.6  Hvordan kan en planlagt og designet evolution overføres til generne?

19.7  Kan fuglens vinger være forberedt på tidligere trin?

19.8  Hvor længe kan et individ leve i den samme organismetype?

19.9  Hvor længe kan en organismetype anvendes af forskellige individer?

19.10  Er der i biokemien eksempler på design, der modbeviser darwinismen?

19.11  Hvordan udvikles et komplekst biologisk system?

19.12  Hvad er forudsætningen for en gradvis opbygning af et komplekst system?

19.13  Hvordan medvirker individet selv i skabelsesprocessen?

19.14  For at lave en ny virksomhed kræves startkapital. Hvor kommer startkapitalen fra, når væsenet vil etablere ny virksomhed i den fysiske verden?

19.15  Hvordan blev de første organiske molekyler dannet i førlivs-fasen?

19.16  Er der formdannende kræfter i tomrummet mellem partiklerne?

19.17  Hvornår regner videnskaben med, at livet er opstået på jorden?

19.18  Hvad kom først hønen eller ægget?

19.19  Hvordan opstod den første celle?

19.20  Hvordan kan livet trænge ind i en livløs fysisk verden?

19.21  Er der biologisk forskning, der viser hen til skabende kræfter i evolutionen?

19.22  Giver Martinus eksempler på forudprogrammering af højere udviklingstrin?

19.23  Hvad er neuro-teologi?

19.24  Hvordan kan et intelligent design materialiseres?

20. kapitel. Livsbegær og længsel i evolutionen

20.1  Hvad er drivkraften i evolutionen?

20.2  Hvad skulle drivkraften være i en evig udvikling?

20.3  Hvordan kan naturen hos millioner af mennesker skabe en mental sult og en inderlig længsel, uden at der skulle være en tilfredsstillelse?

20.4  Kan der være nogen mening med evolutionen, hvis individet ikke er evigt?

20.5  Hvorfor skulle man fødes ind på et bestemt udviklingstrin, hvis man ikke selv havde ønsket det?

21. kapitel. Indre og ydre faktorer i evolutionen

21.1  Hvad er den inderste faktor i udviklingen?

21.2  Hvad er den allerinderste faktor i udviklingen

21.3  Er der andre vigtige indre faktorer i udviklingen?

21.4  Hvilke ydre faktorer spiller en rolle for udviklingen?

21.5  Hvordan designes naturens skabelser?

21.6  Hvem er professorernes professor, doktorernes doktor og tænkernes tænker?

 

3. del. Defekte gener, sygdom og sundhed

22. kapitel. Genetisk betingede sygdomme

22.1  Hvad er årsagen til medfødte sygdomme?

22.2  Hvorfor ryger unge astmatikere mere end andre?

22.3  Er der konsekvenser af rygning ud over rygerlunger og lungekræft?

22.4  Hvad er årsagen til medfødte stofskiftesygdomme?

22.5  Hvad er konsekvensen af daglig overspisning og uregelmæssige spisevaner?

22.6  Er handicappede selv årsag til deres livssituation?

22.7  Hvem er aspiranter til abnorme tilværelser?

22.8  Hvorfor er alkohol så skadelig?

22.9  Hvordan virker de narkotika ind på bevidstheden?

22.10  Hvordan virker alkohol på kroppens mikroliv?

22.11  Hvad er åndeligt selvmord?

22.12  Kan man konstatere en udviklingslinje fra normalitet til alkoholikere og til åndssvage – og tilbage igen?

22.13  Kan man undgå mongolisme ved abort?

22.14  Hvad er løsningen på problemet med mongolisme?

22.15  Er det genetisk bestemt, at man bliver misbruger?

22.16  Er misbrugsproblemet løst ved narkomanens død?

22.17  Hvad bliver vendepunktet for misbrugeren?

22.18  Er det helt forgæves at have ødelagt sig selv ved forkert levevis?

23. kapitel. Vegetarisme, sundhed og skæbne

23.1  Har ernæringen nogen betydning for menneskets evolution?

23.2  Hvorfor er mennesket kommet ud i så mange forvildelser på ernæringsområdet?

23.3  Hvad er narko-animalsk ernæring?

23.4  Hvorfor dræbe dyr, når det ikke er nødvendigt?

23.5  Praktiserer man ikke også det dræbende princip som vegetar?

23.6  Hvorfor bliver man vegetar?

23.7  Hvordan beskriver Martinus det sundhedsmæssige aspekt ved kødspisningen?

23.8  Hvad er den skæbnemæssige konsekvens af kødspisning?

23.9  Har Martinus en logisk begrundelse for skæbneloven, der siger, at man må høste, som man sår?

23.10  Forklaring til symbolet "Loven for bevægelse"

23.11  Er symbolet over "Loven for bevægelse" et matematisk bevis for skæbneloven?

23.12  Er det rigtigt, at universet krummer?

23.13  I Kosmisk kemi beskriver Martinus livet som et kosmisk-kemisk eksperiment. Men har man ikke hørt om mislykkede eksperimenter?

24. kapitel. Tanker, sundhed og sygdom

24.1  Spiller individets tænkning nogen rolle for evolutionen og dannelsen af de komplekse organismer?

24.2  Er kroppen en selvstændigt fungerende enhed?

24.3  Hvad er tanke?

24.4  De syv organismeprincipper i spiralkredsløbet

24.5  Hvad er temaet for symbolet, der ses på fotografiet?

24.6  Hvordan influerer tankerne på mikrolivet i organismen?

24.7  Hvad er forbindelsen mellem tanke og livskraft?

24.8  Hvad er årsagen til den unaturlige træthed?

24.9  Kan der laves et katalog over årsagen til de forskellige sygdomme?

24.10  Hvordan ser sygdom ud på mikrokosmisk niveau?

24.11  Hvordan virker giftige tanker som had, vrede og bitterhed ind på helbredet?

24.12  Hvordan opstår medfødte sindslidelser?

24.13  Hvorfor opstår sygdomsgener for sindslidelse?

24.14  Kan man også ødelægge sine talentkerner på det seksuelle område?

24.15  Hvad er konsekvensen af for meget seksualitet?

24.16  Hvor langt kan man komme ud i den seksuelle afsporing?

24.17  Kan man videnskabeligt vise tankernes indflydelse på sundhedstilstanden?

24.18  Kan man empirisk bekræfte analyserne af de defekte talentkerner som årsag til medfødte sygdomme?

24.19  Hvordan kan man lære at tænke i overensstemmelse med livets love?

24.20  Hvad bliver resultatet af de mange fejltagelser?

25. kapitel. Udviklingens mål

25.1  Kan intelligent design og darwinismen gå ind for målrettet udvikling?

25.2  Kan der både være tale om en gradvis udvikling og et intelligent design i naturen?

25.3  Kort forklaring til Martinus' symbol "Skabeprincippets impulser"

25.4  Hvordan ser Martinus sin rolle i relation til de kosmiske kræfter i den nye verdensimpuls?

25.5  Hvordan kan man afgøre, om en verdensopfattelse er forkert?

25.6  Hvad er meningen med livet?

25.7  Hvad er konsekvensen af et evigt livssyn?

25.8  Hvordan løser Martinus teodicé-problemet?

25.9  Hvordan kan mørket forsvares eller retfærdiggøres?

25.10  Hvad forstås ved Martinus' kærlighedsbevis?

25.11  Hvornår er sandheden afsløret?

25.12  Hvad er målet for udviklingen?

Litteraturliste

http://www.borgen.dk/product.asp?product=1448&sub=1